De anvendte kvalitative metoder
Forskningstypen har været kvalitativ, og denne type af forskning er velegnet til blandt andet at skabe indsigt i den menneskelige erfaringsverden (Karpatschof, 2015). Tilgangen har været udforskende med henblik på at skabe indsigt i deltagernes oplevelser. Som det vil fremgå af de næstfølgende beskrivelser har der været lagt stor vægt på, at analysen er forløbet så empirinært som muligt, og først og fremmest giver en uddybende fremstilling af både deltagernes og også danseformidlernes oplevelser og erfaringer.
ved hjælp af andre kvalitative metoder samt ikke mindst 6) beskrive en praksis (Bernard in: Szulavicz, 2015:8687). Deltagerobservationerne fandt sted før de mere formelle interviews, for netop at give mulighed for at forstå og spørge mere konkret ind til den observerede praksis. Den eneste setting, hvor der ikke har været deltagerobservation, men kun et interview, var Dansefyrtårn Fyns Dans med din nabo. Programaktiviteten var afsluttet, inden evalueringsprojektet gik i gang. Dog var intervieweren til stede under premieren og har dermed set forestillingen Rejsegildet, der var programaktivitetens slutprodukt.
Det etnografisk feltarbejde (Hastrup, 2015) har været centralt for den måde, hvorpå deltagerobservation, uformelle samtaler og formelle interviews er indgået og blevet kombineret. Empirien er således blevet genereret på baggrund af tilstedeværelse i deltagernes sociale liv i programaktiviteterne, mens de har fundet sted.
Man kan som deltagerobservatør indtage en række positioner imellem den fuldgyldige deltager i en praksis til den helt passive observatør (Kristiansen og Krogstrup, 1999). I de danseforløb, hvor deltagerne arbejdede med allerede kendt bevægelsesmateriale, sekvenser og koreografier, valgte Johnsen som deltagerobservatør at indtage en mere passiv observerende rolle. Dette valg begrundes dels med ønsket om at undgå at blive et ”forstyrrende element” for dansepraksissen og dels skyldtes valget, at hun dermed ikke risikerede, at hendes fokus skiftede mod at være optaget af bevægelsesmaterialet, og hvad der krævedes for at lære materialet etc.
Datakilderne, dvs. feltnoter med beskrivelser af dansepraksisserne, deltagernes og andre aktørers ageren, de uformelle samtaler samt transskriptioner af interviews, har en komplementerende karakter og supplerer dermed hinanden i beskrivelsen såvel som i analysen af de forskellige målgruppers oplevelse af at deltage i Ta’ fat om dansens programaktiviteter Unge på vej og Dans med din nabo.
Et andet gennemgående element i programaktiviteternes praksis var, at de unge selv arbejdede med at skabe bevægelsesmateriale, der kunne indgå i deres koreografier. I den sammenhæng fremstod det umiddelbart problematisk at have en voksen – tilmed en voksen præsenteret som forsker – gående til og fra de skabende processer, for at notere feltnoter på sin blok.
Deltagerobservation Begrundelserne for at vælge netop deltagerobservation var kort fortalt, at metoden giver deltagerobservatøren gode muligheder for at: 1) åbne feltet op, 2) opbygge en relation til de observerede aktører, 3) blive i stand til at stille de ”rigtige” spørgsmål, 4) få en intuitiv forståelse for datamaterialet, 5) indfange og adressere forhold, som er utilgængelige
Der har dog været mere fuldgyldig aktiv deltagelse 24