Indledning Af: Katrine Bertelsen, Tine Hedegaard Bruun, Anders Halling, Mikael Hansen & Louise Stjerne Knudsen
Baggrund Som et led i folkeskolereformen er idræt blevet til et prøvefag. Det betyder, at landets 9. klasser for første gang har været til prøve i idræt i sommeren 2015. Formålet med indførelsen af idrætsprøven var, ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL), et ønske om at øge fokus på bevægelse og samtidig styrke idrætsfagets status blandt skoleledere, idrætslærere og elever (MBUL, 2014). KOSMOS gennemførte i årene fra 2010 til 2012 et udviklingarbejde omkring prøver i idræt og konkluderende blandt andet, at en afsluttende prøve i idræt kunne få positiv indflydelse på idrætsundervisningens mål, indhold, tilrettelæggelse og evaluering. En idrætsprøve kunne derudover være med til at motivere elevernes deltagelse og læring i idrætsundervisningen (Paustian & Bertelsen, 2013). KOSMOS samarbejdede i perioden (2010-2012) med syv skoler om at udvikle og afprøve forskellige prøvemodeller i idræt. Den afsluttende del af udviklingsarbejdet resulterede i, at KOSMOS fremsendte et forslag til, hvordan en prøvemodel i idræt kunne se ud til det daværende Undervisningsministerium. Det er blandt andet dette arbejde, som ministeriet dengang lod sig inspirere af, og som danner baggrund for den endelige prøveform, der er blevet offentliggjort i forbindelse med folkeskolereformen i 2014. Prøven i idræt er nu obligatorisk, og de første prøver blev gennemført i sommeren 2015. Idrætslærernes og elevernes erfaringer fra det første prøveår bliver med denne undersøgelse belyst for derigennem at opnå viden om idrætsprøven i praksis. I skoleåret 2014/15 imødekom både KOSMOS, FIIBL og VIA lærernes og kommunernes akutte behov for at få informationer om idrætsprøven. Der var stor efterspørgsel på både temadage og kurser, hvilket tyder på, at behovet for viden om idrætsprøven er vigtig og aktuel for, at idrætslærere, skoler og kommuner føler sig klædt på til at varetage opgaven.
8