KOM MED - FGU Vest skolemagasin - 1-2020 by fguvest

( NR. 1 • OKTOBER • 2020 )

På togt med Fulton Læs side 4

LEDER Skolemagasin 1 • 2020 REDAKTION:

Ansvarshavende redaktør Thorbjørn Brunander Sund thorbjoern@fguvest.dk

DESIGN OG PRODUKTION:

Kommunikation & Medie holdet FGU Vest Esbjerg Karen Duif kdu@fguvest.dk

Udskrift af interviews Daniel Nielsen

FORSIDEFOTO:

Thorbjørn Brunander Sund

OPLAG:

50 stk. og online.

af Thorbjørn Brunander Sund, ansv. redaktør thorbjoern@fguvest.dk

et er med stor glæde og stolthed, at vi her præsenterer det første samlede skolemagasin for FGU Vest. Vores skoleform har kun eksisteret i godt og vel et år, mens PGU-holdet Kommunikation & Medier i Esbjerg først kom på banen for knap 2 måneder siden. Nu er vi efter 3 ugers intensivt arbejde i stand til at sende et 36 siders blad on-line – som det første i en forhåbentlig lang tradition. Vi planlægger at udgive 3-4 numre om året. Vi har forsøgt at repræsentere alle 3 afdelinger (selvom holdet bag magasinet har til huse i Esbjerg), komme forbi flest mulige hold, repræsentere både AGU, PGU og EGU, have nogenlunde ligestilling mellem mænd og kvinder … og føler DU dig forbigået med din spændende aktivitet eller vigtige budskab, er det bare om at kontakte os, så vi også kan give dig spalteplads! At lave et skolemagasin er en del af undervisningen og praksistræningen på vores lille, men aktive Kommunikation & Medie hold. Vi har knoklet med at få idéer, lave aftaler, skrive spørgsmål til interviews, opsøge personer og begivenheder, tage og redigere billeder, udskrive ”båndoptagelser”, korrekturlæse, sende ud til godkendelse og lay-oute. Mine kolleger, danskunderviser Anette Schmidt og lay-out lærer Karen Duif, der er faguddannet grafiker med mange års erfaring, har hjulpet os sikkert igennem. Vi har holdt mængder af møder med gennemgang af opgaveoversigter og hjulpet hinanden med at blive færdig med opgaverne til tiden. Alligevel har det lignet et ræs mod uret her op til deadline, for vi har sat os i hovedet at være ”på gaden” i uge 42. En stor tak til alle, der har stillet op til interview eller foran kameraet – til vores skoleledere for opbakning og kolleger for hjælp med at samle stof. Vi nåede ikke at realisere alle idéer til første nummer, så idébanken til udgave nr. 2 er allerede halvfyldt – men gode ideer og bidrag (små som store) modtages med tak! Vi ved, at vores blad vil blive læst af mange elever og deres familier, kolleger, bestyrelsen, samarbejdspartnere, politikere i Esbjerg og på Christiansborg og andre med interesse for FGU Vest.

Rigtig god og fortjent efterårsferie til alle!

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side 8

BesĂ¸g af Ulla og Anders

Side 10

Mathias er viking

Side 16

Ninnas tapasbord

Side 18

Torbens rovfugle

Side 22 Morgenmadspigerne

Dronefotos - Fyn Rundt for Bevaringsværdige Træskibe 2019 - Thorbjørn Brunander Sund.

Erhvervstræning på FULTON

FGU eleverne Nuka-Allan og Mikkel har været på Fulton af Marstal.

eningen med erhvervstræningen, der sammenlagt varede 2 uger, var, at begge elever skulle få erfaring med dagligdagen på skibet og indgå i arbejdsopgaver på skibet, der styrker og kvalificerer elevens valg af uddannelse og erhverv. Drømmen for begge elever er, at de på sigt ønsker at uddanne sig indenfor søfart.

Nuka-Allan til rors på Kodys vagt. Tekst: EGU-vejleder Allan Hansen. Fotos: Jakob Jensen.

Nuka-Allan brugte praktikken på at blive afklaret og beskæftiget i valget af branche. Der tilrettelægges efterfølgende en målrettet plan i retning af på sigt at uddanne sig indenfor søfart. Nuka-Allan, der er fra Grønland, træner og øver samtidig det danske sprog. Dette er vigtigt i at kunne honorere kravene på grundforløb og hovedforløb senere.

Mikkel havde kendskab til skibet i forvejen, da han tidligere har været med her som EGU elev og været i lønnet praktik på skibet. Mikkel var med til at tage ansvar for folkeskoleklasser, der kommer om bord på lejrskoleophold, og været med til alle de praktiske opgaver, der er om bord, og når man er på land. Mikkel er optaget på GF2 på Svendborg Søfartsskole til januar 2021. Erhvervstræningen startede i Middelfart, hvorefter de sejlede til Als og besøgte Dybbøl Mølle og historiecenter Dybbøl banke. Derfra sejlede skibet videre til Samsø, Anholt og sluttede i Aalborg. To gode uger i godt selskab og oplevelse med Chefskipper Jakob Jensen og Co.

Mikkel til rors sammen med styrmand Kody Bundgaard på deres fælles vagt.

Oprydning efter klargøring af metal beslag for maling.

Søren M. Sørensen bruger sin erfaring fra tiden på Fulton under sin uddannelse hos Esvagt. Her træner han i at sejle FRB (Fast Rescue Boat).

Fakta om FULTON

Fulton af Marstal er en tremastet skonnert, som hører til i Marstal på Ærø. Den ejes af Nationalmuseet og drives af Fulton Fonden. Skibet føres af skipper Jakob Jensen. Fulton sejler mest i danske farvande med afstikkere til nabolandene. Der sejles overvejende lejrskoletogter med klasser fra grundskoler og ungdomsskoler. Der arrangeres også ture med handicappede, arkæologiske dykkere, Lions Youth Exchange program, spejdere og andre ungdomsforeninger. Gæsterne er normalt med i 5 dage, hvor de efter påmønstringen inddeles i 3 hold, som på skift varetager alle de daglige gøremål som f. eks madlavning, sejlsætning og rortørn. I tidens løb har Fulton gennemgået flere store

restaureringer, bl.a. med udretning af kølbugten. Fulton blev bygget 1915 på C.L. Johansens skibsværft i Marstal. Skibet er opkaldt efter ingeniøren Robert Fulton. Den sejlede bl.a. med klipfisk fra Newfoundland til Spanien. Fulton fik sin første motor i 1925. Fra 1970 til 1987 sejlede skonnerten under Mogens Frohn Nielsens ledelse med socialt belastede unge, som blev anbragt på Fulton Stiftelsen i Assens. Mogens Frohn stod for kæft, trit og et kærligt knus og lagde ikke skjul på, at hvalpene fik et drag over nakken, hvis de havde fortjent det. Sejlturen med Fulton fik mange unge på ret kurs. Fulton Fonden blev stiftet 2013 af Fultons Venner. Fonden overtog ansvaret for den daglige drift. (redigeret fra Wikipedia)

EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) er det tredje spor på FGU Vi bringer her en række portrætter af elever, som har afsluttet deres EGU siden sommerferien 2020.

Caroline G. Juhl

Caroline har i sin EGU været i praktik indenfor det pædagogiske område, både i vuggestue og børnehave i Rørkjærhusene i Esbjerg. Det seneste år har Caroline været i praktik på Urban R. skolens fritidshjem og fået erfaring med skoleverdenen ved at indgå i den understøttende undervisning i indskolingen. Fagligt har Caroline deltaget på UC Syds Pædagogiske AMU kurser, taget førstehjælpsbeviser og blevet opgraderet i dansk og matematik via FVU undervisning på VUC Vest. Ikke mindst har Caroline udarbejdet sit eget CV og skrevet ansøgninger, der nu uopfordret er afleveret mange steder, da hun søger arbejde inden for børne- ungeområdet. EGU’en har været en vekselvirkning mellem en overvejende del af praktik - skole og kurser planlagt i et samarbejde med elev, EGU Vejleder, praktiksteder og uddannelsessteder.

- Hver EGU-elev får sin egen personlige uddannelse. - Det er EGU-vejlederen, der sammen med egu-eleven og praktikstedet sørger for, at uddannelsen passer til elevens ønsker, behov og kompetencer. - Uddannelsens grundlag er en 2-årig fleksibel plan med mest tid i praktik og mindre i skole. - Praktik udgør 2/3 af uddannelsen og skole/kurser 1/3. - Skoledelen kan være på forskellige uddannelsesinstitutioner.

- Uddannelsen er bygget op omkring arbejde - Hovedparten af uddannelsen foregår på en eller flere arbejdspladser, og kun en lille del i skole. - Derfor er EGU også for unge, der foretrækker arbejde frem for skole.

Rikke Kristensen

Rikke har været i lønnet praktik i en børnehave og skolemæssigt været på Højskolen Skærgården med fokus på personlig og faglig udvikling. Derudover har hun deltaget I ”EGU – sundhed og pædagogik” - Intro til omsorg, sundhed og pædagogik på SOSU Esbjerg. Rikke er nu optaget på GF2 til Social og sundhedsassistent i Silkeborg.

Uffe K. Hofland

Uffe har været i lønnet praktik på lageret ved Viking Life-saving Equipment. Skolemæssigt har Uffe i EGU forløbet deltaget på AMU kurserne: - Gaffeltruck - Lagerstyring med IT, grundlæggende og udvidet - Stregkoder - Lagerindretning og lagerarbejde - Kundebetjening - Opbevaring og forsendelse af farligt gods Uffe har indgået en uddannelsesaftale og dermed læreplads på lageret ved Viking Life-saving Equipment i Esbjerg.

EGU-elever får løn eller skoleydelse under uddannelsen Det er virksomheden der betaler din løn imens du er i praktik. EGU dækker udgiften til skole/kurser og du modtager skoleydelse. Hvis EGU-vejlederen i samarbejde med KUI-vejleder vurderer, at der er behov for det, kan uddannelsen forlænges til en varighed på 3 år på niveau 3.

Mikkel G. Hansen Mia E. Hansen

Mia har tilbragt det meste af sin uddannelse i lønnet praktik hos Føtex i Ribe. Mia har udviklet sig personligt og fagligt i perioden og arbejdet i to afdelinger i butikken. I de to afdelinger har Mia haft kundebetjening og taget ansvar for kollegaers arbejdsopgaver og afdelingernes indretning. Skoledelen i EGU’en for Mia har bestået af temaerne: - IT som redskab – informationsteknologi - Dansk – visuel markedsføring og farvernes betydning - Salg og service – hvordan sælger virksomheden sit produkt og hvad er god service - Service – køkken, rengøring, hygiejne og førstehjælp - Økonomi – hvordan tælles kassen op, hvordan skabes overskud og privatøkonomi/handelsregning - Din virksomhed – hvordan er din virksomhed opbygget - Afsluttende projekt – Føtex

Mikkel er begyndt på Grundforløb 2 til Ejendomsservicetekniker på Syddansk Erhvervsskole i Odense Mikkel har i sit EGU forløb været i lønnet praktik i pedelteamet på Urban Præstegaardsskolen i Esbjerg. Skolemæssigt har praktikken været kombineret med FVU dansk og matematik undervisning på VUC Vest og AMU kurserne: - Grundlæggende anlægsgartnerteknik - Betjening og vedligehold af motorkædesav - Betjening og vedligehold af mindre gartnermaskiner - Beskæring - Varmt arbejde. Brandforanstaltninger med gnistproducerende værktøj - Gaffeltruck Derudover har Mikkel i EGU taget kørekort til bil og trailer. Mikkel er i fuld gang med at søge læreplads, så der efter Grundforløbet i Odense kan indgås en uddannelsesaftale. Mangler din virksomhed en serviceteknikerelev, kan EGU vejleder Allan Nørager Hansen uden tvivl anbefale Mikkel!

Skaiste Gudiukaite

Skaiste er blevet afklaret med, at hun vil uddanne sig som Social og Sundheds assistent. Hun er blevet optaget på Grundforløb 2 til uddannelsen, der starter i morgen på SOSU Esbjerg. Den lønnede EGU praktik har Skaiste gennemført på Plejehjemmet Gjesing Midtby. Her har hun fået en masse praksiserfaring, indgået i selvstændige arbejdsopgaver og været i tæt samarbejde med kollegaer om og med borgerne. Skaiste har også været repræsentant for EGU sporet til FGU Vest Esbjergs åbent hus arrangementer, hvor hun har fortalt om sit forløb som EGU elev – endnu en gang tak for det! Praktikdelen har været kombineret med EGU Sundhed og velfærds moduler på SOSU Esbjerg Du er og bliver rigtig god indenfor ældreplejen. Omsorgsfuld, åben, smilende og glad med faglig respekt for den enkelte borger.

Ulla og Anders fra Folketinget

FGU Vest havde besøg af folketingsmedlemmerne Ulla og Anders. Tekst: Rasmus Wulff. Foto: Mathias A.

en 14. september havde FGU Vest Esbjerg og Varde besøg af to folketingsmedlemmer Anders Kronborg (A) og Ulla Tørnæs (V). Anders Kronborg er formand for Børne- og Undervisningsudvalget, der bl.a. arbejder med FGU. De blev vist rundt af direktør Thomas Rosenqvist, og havde følge af bestyrelsesformand Britta Bendix Ovesen og næstformand Brian Lyst. Gæsterne var inde og se nogle af de værksteder, som FGU tilbyder - fx motor & mekanik, bolig & anlæg, kommunikation & medier og basisholdet. De to MF’er fik gaver med hjem fra to af holdene i form af, metalfigurer fra metalværkstedet og plakater fra kommunikation og medier holdet.

Da begge folketingsmedlemmer er kendt i det her område, finder jeg det vigtigt at de får større indsigt i, hvad der foregår på FGU Vest.

”Det var spændende at have besøg af to folketingsmedlemmer. De var her for at få generelt indblik i hvad FGU er for noget og hvad vores FGU-institution tilbyder.” Thomas Rosenqvist, direktør FGU Vest Thomas Rosenqvist fortæller: - Det var spændende at have besøg af to folketingsmedlemmer. De var her for at få generelt indblik i hvad FGU er for noget, og hvad vores FGU-institution tilbyder. Så havde jeg et ønske om at vise vi er meget presset på vores plads i FGU Vest, det er vi særdeleshed både i Esbjerg og Varde.

Jeg synes, vi havde en rigtig god dag. De stillede mange gode spørgsmål til os og der er ingen tvivl om at de gik hjem med nogle gode, store oplevelser. Jeg har siden fået en hilsen fra dem.

Aktive lærere på FGU Vest Esbjerg Tekst: Louise Brarup Jørgensen og My Rugbjerg Risbank Jensen.

Jens Peter Fischer

Kasper Lønborg

Mads Ulf Hansen

Til hverdag underviser Jens Peter i fagene naturfag og PASE. PASE er en samling af læring om privatøkonomi og arbejdskendskab på FGU Vest i Esbjerg.

Kasper står op før klokken 5 om morgenen for at tage i fitness klokken 5, hvilket han gør 6 ud af 7 dage i ugen hvor han træner i 45 minutter til en time. Med sine lange arbejdsdage, hvor han bruger det meste af tiden på at sidde ned, er det vigtigt, for ham at være fysisk aktiv. Selvom han tager med sine børn og er med til både træning og kampe, har Kasper ikke selv tid til at træne. Derfor passer det ham bedst at træne om morgenen.

Mads underviser primært i dansk, men også både i samfundsfag og faget bevægelse.

Når Jens Peter er færdig med at undervise elever, kan han godt lide at være på skydebanen, hvor man vil kunne finde ham ca. 2 gange om ugen. Her han skyder med enten luftriffel, salonriffel eller gerne på langdistance. Ved langdistance skyder man oftest et sted mellem 200 og 300 m, men Jens Peters rekord er at have skudt med en distance på 800 m. Når de skyder, er det efter elektroniske markeringer. Det er længe siden, at de har skudt efter papskiver (det er kun hvis de skyder terræn skydning). Om vinteren skyder de på en skydebane, der ligger i kælderen ved Vittenbergskolen i Ribe, hvorimod de om sommeren tager ud til Tangebakker, der også er i Ribe. Jens Peter startede på at skyde, da han var barn. Dog stoppede han igen. Han startede op senere, da hans datter begyndte at få interesse for skydning. Jens Peter er glad for fællesskabet i skydeforeningen, for selvom de konkurrerer og mobber hinanden, er de også gode til at hjælpe hinanden og give råd til, hvordan de vil kunne blive bedre. Han gør det egentlig mest for det fællesskab og den hygge, der er.

Kasper har en masse energi, som han skal have brugt. Hans træning varer 45 minutter til en time og kan være alt fra at løbe en tur til at træne med vægte. Når han træner med vægte, fokuserer han ofte på forskellige dele af kroppen på forskellige dage. Den ene kan det fx være ben, den anden bryst og den tredje ryg, hvorefter han er ovre at træne enten crossfit eller løbe på løbebåndet - bare han kommer til at svede, er han tilfreds. Det kan også ske, at Kasper kommer kørene forbi på cykel, da det oftest også er noget, han får gjort enten med sin kone eller sine venner. Når han er ude at cykle, er det ofte 3 timer på en speciel rute. Han og hans familie har planlagt en tur til Fanø, hvor de har lejet et sommerhus. Deres plan er at tage ud på det lille hav omkring Fanø og stå på paddleboards.

Mads er fodboldtræner, og lige nu træner han et lokalhold i Føvling. Den yngste af dem, han træner, er 16 år, og den ældste er 34. Mads har både trænet børn og elite fodboldlinje i EFB. Blandt dem har han trænet Martin Braithwaite, som spiller for FC Barcelona i dag. Han gik også selv til fodbold, indtil han fandt ud af, at han havde slidgigt i anklerne efter at have dyrket meget sport, men begyndte derfor i stedet som træner. Han bruger mellem 15 og 20 timer i ugen på fodbold, samtidigt med, at han har 2 børn derhjemme, samt dyr, marker og have at forholde sig til. Mads går ikke selv til fodbold længere, delvist på grund af hans hjemmeliv, men også grundet hans skade. Mange fodboldklubber har sponsorer, og det gælder også det hold, Mads træner. De bliver sponsoreret af mange af de lokale firmaer, som har sponsorat ved enten reklame printede på stadionet, eller også har de sponsoreret tøjet, spillerne løber i. Mads tager tiden, som den kommer. Derfor kan han ikke svare på, om han stadig vil træne Føvling om et år eller mere, men som det ser ud nu, nyder Mads stadig fodbold og elsker virkelig at træne holdet, som han ser en god fremtid i.

Mathias er ”viking” på Ribe Vikingecenter Mathias spiller på lyre og formidler om vikingetiden for hundredvis af gæster og skoleelever, som FGU-elev på FGU Vest i Ribe. Tekst: Ancher Andersen.

n stor egebygning rejser sig for dig, med en dør stor nok til at to vikinger kan gå side om side gennem den. Indenfor er der mørkt. Du mærker røgen i dine øjne, og foran dig kan du skimte et bord med en stor rund sten ovenpå, og en stor lerovn i hjørnet. Du kan høre ildens knitren. En lyre spiller nogle enkle toner, og du kan høre nogle lerkrus, der slår sammen, idet der bliver råbt skål! Til højre sider Mathias, eller Arn, som han bliver kaldt i vikingemiljøet, og spiller på lyren.

Han har været elev på Ribe vikingecenter siden 2017, og har stor interesse for vikingetiden. Men det har ikke været lige nemt. - Først kom jeg jo på Produktionsskolen Lustrupholm, som så lukkede. Derefter kom der KUU, og så til sidst kom FGU Vest Ribe, hvor jeg håber, at kunne afslutte min AGU; så jeg kan komme på HF.

denne sæson den 8. juni. Folk fra hele Europa er stort set kommet til centeret. - Det kan til tider være meget anstrengende at se og snakke med så mange folk, men det er for det meste ok. Det er for det meste danskere, der kommer, men der kommer også folk fra England, Frankrig, Sverige, Holland og Østrig, Hele Europa stort set. Det er også interessant og specielt, når man falder i snak med folk, og samtalen skifter fra vikingetid, til nutidens problemer og løsninger. Udenfor ringer vikingekirken, og man kan høre grusets knasen. Der kommer støj fra en 6. klasses elever. De skal være med i et

skoleforløb, ”Spillet om magten”, hvor Mathias skal hjælpe dem med at finde den næste vikingekonge og dronning til ”Ripa”, som Ribe hed tilbage i vikingetiden.

Fakta om Ribe Vikingecenter og Mathias Ribe Vikingecenter åbnede i 1992. Mathias er 20 år og har interesseret sig for Vikingetiden siden 2015. Han går på det faglige tema: Turisme, kultur og fritid på FGU i Ribe.

Men her sidder han jo i vikingetøj med sit vikingeinstrument, men hvad kan få en ung mand til at synes, det er interessant? - Jeg har altid interesseret mig for historie, siden folkeskolen. Det var grunden til, jeg kom herud. Siden da er jeg blevet meget mere interesseret i vikingetiden, fordi jeg sidder jo i det hver dag. Ribe Vikingecenter har haft rigeligt med gæster trods Covid-19 epidemien, siden centeret åbnede

Ribe er Danmarks ældste by og blev grundlagt i ca. år 700. Ribe hed ”Ripa” i Vikingetiden. Ved en udgravning i 2018 tæt ved Ribe Kunstmuseum fandt man topstykket af en “lyre”, som er et strengeinstrument fra Vikingetiden.

At være ny elev på FGU Vest - Varde På FGU sætter vi stor vægt på, at alle har det godt på skolen. Derfor har vi været ude på nogle af de forskellige værksteder for at høre nogle af de nye elever om skolen lever op til deres forventninger. Tekst: Freja og Jennifer, elever på AGU, Varde.

i har snakket med 3 elever i alt. Said fra AGU, Niels fra Mad og ernæring og Jack fra Industri og metal. Alle er blevet givet de samme spørgsmål, som vi herefter har siddet og kigget igennem. Vi begyndte med at spørge ind til hvor de har hørt om FGU, da vi er interesseret i at vide, hvordan de lige præcis fandt frem til denne skole, og de havde alle forskellige svar, hvilket var en glædelig overraskelse, da det viser, at der bliver bredt massere af information rundt til de unge. Niels har blandt andet hørt om det fra hans tidligere skole hvor lærerne havde snakket om FGU, Said har læst om skolen og har så snakket med hans UU-vejleder og mentor om den, og Jack har hørt om det fra KUU hvor han før gik i Esbjerg. Dette ledte os videre til vores næste spørgsmål som var, hvad fik dem til at ville starte på FGU. Said har valgt at starte på skolen, fordi det for ham er en god mulighed for at kunne få hans

”Folk er vildt rare her ude. Nogle er lidt generte men alle er vildt søde. De har taget rigtig godt imod mig.” Said, elev på AGU

afgangs-eksamen, da han meget gerne vil videre i uddannelse. Jack valgte at starte på FGU fordi der er mange muligheder for hvad man kan lave, da der er mange forskellige værksteder så man har mulighed for at prøve flere forskellige ting. Niels har valgt at starte på skolen fordi, han havde gået på skolen, da det stadig var produktionsskole og derfor kendte lidt til det og stadig kender nogle af lærerne. Trods de forskellige grunde er alle grunde i vores øjne meget gode. Det viser, at der er plads til alle, om man søger lidt tryghed og afklaring eller blot ønsker nogle bedre karakterer for at kunne komme videre med f.eks. en HF. Vi er ud fra deres gode svar blevet nysgerrige på, hvad deres grund til valg af værksted var og, om det

havde nogen forbindelse til, hvad deres fremtidsplaner og ønsker er, så det spurgte vi dem naturligvis også om. Jack ville egentlig have startet på byg, bolig og anlæg, men der var desværre ingen ledige pladser, så han valgte industri og metal på baggrund af, at han tidligere har været på smedeuddannelsen, så han kendte lidt til det i forvejen. Hans valg af værksted havde ikke nogen betydning for, hvad han gerne vil i fremtiden, da han ikke er 100% afklaret med dette endnu. Niels valgte at starte i køkkenet, fordi han nyder sammenholdet og at lave mad til andre mennesker. Han har et ønske om at arbejde med noget inden for faget. Han nævnte som eksempler kok, tjener, slagter og

”Jeg kan godt lide at være i køkkenet og at være sammen med mennesker, og så nyder jeg at lave mad til andre.” Niels, elev på Mad og ernæring bager. Said valgte AGU for at få forbedret sine karakterer og tage sin afgangs-eksamen, da han har et ønske om at blive pædagog, så for hans vedkommende har hans valg af værksted været for at kunne komme videre på uddanelse. Ud fra deres ønsker er vi interesserede i at vide, hvordan de ser, at skolen hjælper dem med at opnå dette. For Saids vedkommende har han et ønske om, at de på skolen hjælper ham med ”at tage sig sammen” da han gerne vil videre, men har brug for et ekstra lille skub på vejen. Jack nævnte, at han ser frem til at skolen kan hjælpe ham med at vise

ham hvilke muligheder, han har for fremtiden, så han kan blive afklaret med, hvad han vil og derefter kan få hjælp af skolen til at finde det helt rigtige sted til ham. På alle skoler er det vigtigt, at man føler, man bliver taget godt imod som ny elev. Vi føler selv, at vi er blevet taget rigtig godt imod, men vi er interesserede i at vide, om andre også føler det sådan, så det blev vores næste spørgsmål til drengene. Niels siger, at alle både lærer og elever - har taget rigtig godt imod ham. Han føler sig velkommen og har det godt med de andre på værkstedet. Said føler sig også meget velkommen på AGU. Han siger, at alle er vildt rare og imødekommende. Han synes, at nogle er lidt generte, men stadig rigtig søde og, han synes, alle har taget godt imod ham. Jack har ikke været på skolen særlig længe, men han synes, at de elever og lærere, han har nået at

møde og snakke med, så har de alle taget rigtig godt imod ham. At de alle sammen føler sig så godt taget imod herude, er vi virkelig glade for. Det er meget vigtigt for os, at alle har det godt og føler sig velkomne, så at det også er sådan, kunne ikke være mere perfekt i vores øjne. Vi spurgte drengene, om de ud fra deres tid på skolen vil anbefale den til andre unge. Det ville de alle. Alle var enige i, at det er et godt sted til at kunne få afprøvet nogle forskellige fag og værksteder, og at det er super godt til, hvis man ikke lige ved, hvad man vil med fremtiden, eller hvordan man når der til. Som elever på AGU har ingen af os, eller Said, nogen erfaring med at være ny elev på et værksted. Derfor ville vi gerne vide, om man som ny får andre opgaver i forhold til de elever der har gået på skolen længere. Jack, som går på smedeværkstedet, føler godt, at han kan mærke en lille forskel. Dog siger han også, at det er helt fint, da de andre har mere erfaring end han har. De kan nemmere klare nogle af de store

opgaver, som han ikke lige er helt med i endnu. Han synes, at de opgaver, han får som ny, er lige så gode som dem, de andre får, men han glæder sig også til at prøve nogle af de lidt større opgaver. I køkkenet hvor Niels går, er opgaverne næsten det samme. Han siger, at der ikke rigtig er noget, man ikke må eller kan som ny elev, så man bliver bare sat igang. For Said på AGU er det almindelig skoleundervisning, så alle elever laver de samme opgaver. Ofte, når man starter i nye ting, kan man godt have forventninger til det, og derfor ville vi vide, om drengene havde nogle forventninger til skolen, inden de startede. Men hverken Jack eller Niels havde nogen, men Said har en forventning, om at skolen skulle have de materialer og viden de skulle bruge for at kunne hjælpe ham videre. Det synes han, at de har, og han føler, at skolen lever op til, hvad han har forventet af den. Som alle ved, så er hele verden lige nu ramt af Corona. Derfor vil vi gerne vide, hvordan de på værkstederne håndterer denne situation. Alle drengene kom egentlig med

“Jeg ser frem til at skolen kan hjælpe mig med at vise mig de muligheder jeg kan finde her ude.” Jack, elev på Industri og metal” de samme svar omkring dette. De synes alle, at de er gode til at holde afstand på værkstederne, de sørger for at spritte af og gøre rent. De hjælper hinanden på værkstedet med at huske hinanden på at gøre det, hvis nogen skulle glemme det. Vores sidste spørgsmål til drengene var, om de som nye ville ønske, at der var noget, der var anderledes eller bedre herude på skolen - både på værkstederne, men også i forhold til at komme godt på plads her ude. Heldigvis var de alle meget tilfredse. Der er nogle småting, så som at de næsten alle ønsker mere plads på værkstederne og i klasse- lokalerne. Men udover det, så er de alle sammen meget glade for at gå her ude, og de føler sig alle sammen super godt taget imod og velkomne herude.

Hvorfor er FGU noget for dig?

eg hedder Julie,og jeg er 19 år gammel. Jeg går på andet år FGU Varde (AGU) og det er det fedeste, jeg har gjort for mig selv. Man kommer virkelig ind i et godt fællesskab og sammenhold. Jeg synes personligt, at det er nogle af de bedste år i mit liv. Jeg kan ikke være disse år foruden. Altså sammenholdet i klassen er, som sagt, meget godt. Vi kan alle sammen med hinanden og jeg elsker det! Hvis du har vanskeligheder eller ikke, så er der altid plads til dig. Jeg kan varmt anbefale FGU til jer, som ikke helt er klar over, hvad man vil af uddannelse. Du kan nemt skifte hold, hvis det hold, du er på, ikke lige siger dig noget alligevel. Du kan også komme i praktik, hvis det er det du ønsker, og hvis det

giver mening. Men jeg vil også sige, at du skal være mødestabil - ellers kan du som alle andre steder ende med at blive smidt ud, og det ville ikke være det fedeste. Jeg kunne godt tænke mig, at der måske kommer et par klasseture. Jeg vil mene. at det vil gøre klassens sammenhold endnu bedre, end det er i forvejen og, at vi ville lære hinanden mere at kende. Jeg synes helt klart at FGU er den bedste og fedeste skole, fordi man føler sig velkommen, og hvis der er noget ”dårligt”, tager lærerne og vejlederne det seriøst og hjælper med at få det løst. Det er i hvert fald den skole, jeg har følt mig bedst tryg ved, og jeg har altså gået på en del, hvor jeg ikke blev taget seriøst med mine vanskeligheder, men det gør jeg virkelig i den grad på FGU.

AGU er den bedste klasse for mig, fordi jeg føler jeg kan være mig selv. Jeg kan flere ting i år end sidste år i klassen på baggrund af at jeg føler mig meget mere tryg i dette års klasse end sidste år. Du bliver ikke grinet af, men grinet med. Jeg kunne ikke ønske mig en anden klasse, end den jeg har lige nu. De er virkelig skønne hver deres måde. Vi kan drille hinanden, uden at det går hen i mobning, og det synes jeg er så super dejligt. Så kan man da ikke ønske sig mere, var? – det kan jeg i hvert fald ikke. Til dig, der er i tvivl om du skal gå på FGU, så synes jeg helt klart at du skal tage springet og hoppe ud i det. Vi står sammen som et hold - både lærere som elever.

Ny minibus til Esbjerg

FGU Vest i Esbjerg har fået sin egen minibus - en Ford Tourneo Custom 300L 2.2 TDCi 125 Titanium fra 2015. af Thorbjørn Brunander Sund.

koleleder Niels Frederiksmose fortæller - En del af vores skoletilbud er, at vi skal give vores unge mennesker oplevelser ud af huset. Da det er lidt svært at opfylde den forpligtelse kun i gåafstand, har vi længe manglet et transportmiddel, der gør os i stand til at komme rundt som gruppe – og gerne længere væk end bygrænsen. Nu har vi i hvert fald mulighed for at transportere 8 elever og en underviser stort set uden begrænsninger på, hvor vi vil hen i Danmark. FGU Vest i Varde har haft en bus i flere år, og de har bevist, hvilke muligheder det giver. De kan

tage i børnehaver og på plejehjem med deres Sundhed og Omsorg hold. I disse corona-tider, hvor det kan være smitte-risikabelt at tage offentlig trafik, får vi nu også mulighed for at tage på tur. Jeg har udskrevet en Facebook-konkurrence om et passende navn til bussen, og vinderen offentliggøres i nær fremtid. Efter ferien vil bussen officielt blive døbt og folieret med vores logo, så den også er en rullende reklame for vores skole.

at de skal ud og lave noget i Varde, kan lærer og elever bare køre derhen på valgfrit tidspunkt. Dermed bliver minibussen et værktøj til at planlægge noget, der er lidt sjovere end at bare sidde inde i klassen. Vi har også en Iveco kassevogn, som kan have 6 personer med. Dermed er der tilsammen plads til, at næsten hele holdet tager på tur.

Lærer på PGU - Motor og Mekanik Heine Nissen fortæller – Bussen må køres med almindeligt kørekort. Alle hold og deres lærere må låne bussen. Vi har inddraget eleverne i beslutningsprocessen. Det er en investering til over 300.000 kr., så at købe sådan en bus er en meget stor beslutning. Der er meget læring for eleverne i at overveje, hvad man skal tage i betragtning, så man får den bedst mulige løsning. En lille gruppe elever var også med ude at prøvekøre bussen hos forhandleren i Haderslev, og de var godt tilfredse med valget. Hvis Motor og Mekanik planlægger,

Ninnas tapasbord Af Lasse Kongsted.

il daglig går jeg i fornøjelige slip-ons, men den går ikke her på FGU Vests PGU værksted Byg Bolig og Anlæg. Her går man i sikkerhedssko – det lægger værkstedslærerne meget vægt på. Duften af maskiner og træ strejfer min næse med det samme, jeg træder ind ad døren. Travle mennesker løber fra maskine til maskine. Det

ligner, at de har deres eget interne kapløb i gang uden at løbe i samme retning. Folk står i baggrunden og smiler, og nogen ser fokuseret ud ved maskinerne. Jeg får øje på et usædvanligt og pænt rektangulært bord, som fanger min interesse. Jeg spørger af ren nysgerrighed underviser Alex Hymøller, hvad det skal bruges

til, og om der er en historie bag bordet. ”Du skal finde Ninna, det hende der er bossen i det her” siger Alex. Jeg afbryder Ninna i hendes arbejde.

- Jeg har lavet et tapasbord. Det var en idé, jeg fik fra min lærer, fordi vi havde nogle materialer til overs. En dag jeg sad på internettet og så noget og tænkte, at det ville jeg også prøve at lave. Bordet er lavet af noget egetræ. Det har været en udfordring at finde de rigtige mål for at få det hele til at passe sammen. Det har virkelig været noget af et puslespil. Jeg har arbejdet med krydsfinerplader. Jeg har så limet pladerne sammen og lagt fuge i til sidst. Det er i ruder, som så er blevet lagt på. Jeg har benyttet mig af en borema-

skine, en rundsav, og en høvl. Jeg har godt kunnet lide at arbejde alene med projektet. Selvfølgelig har jeg fået hjælp af en lærer, men ellers har jeg stået med det selv. Jeg har altid syntes, at det var spændende at arbejde med træ, plus at min far er tømrer. Så jeg har fået lidt med derfra, ellers har jeg Ikke arbejdet med andet end folkeskole sløjd. Jeg har også lavet en lille version af

produktet, fordi der var noget rest træ tilbage, som ikke skulle gå til spilde. Hvis det kan genbruges, skal det genbruges, slutter Ninna.

Nyt samtalerum til FGU Vest Esbjerg Det længe ventede samtalerum er færdig og klar til brug. Af Casper Hansen www.kommed.media

leverne på Byg og Bolig linjen på FGU Vest Esbjerg har været i fuld gang med at designe og indrette et nyt samtalerum til brug for vejledernes samtaler med elever. Vejleder Moises Edelman fortæller, at rummet er indrettet sådan, at det skal få dig til at slappe af, så du ikke bliver så nervøs eller distraheret, derfor er der ikke for meget i rummet. Med lyse farver og en lille, men behagelig sofa at sidde og snakke i, er der god grund til at tage det roligt. Når Moises har vagt, er der altid slik på bordet.

På billedet ses fra venstre vejlederne Moises Edelman, Linda Lanther og Heidi Skafte samt journalisten Casper Lind Hansen.

Torbens rovfugle fra vikingetiden Torben Larsen står for falkonershowet på Ribe Vikingecenter og ejer selv fuglene, der bliver brugt. Tekst og foto: My Rugbjerg Risbank Jensen og Louise Brarup Jørgensen. Foto: Thorbjørn Brunander Sund.

Torbens fugle

Torben ejer selv de fugle han bruger under showet. Samlet har han 9 fugle, 1 ugle, 3 høge og 5 falke. Det er fugle han selv har købt eller

avlet. Fuglene er født i fangenskab, det samme gælder for forældre og bedsteforældrene til fuglene. Torben selv har en meget stor viden inden for fugle, hvilket han gerne deler ud af, specielt under hans falkonershows. Vi snakkede med en af de elever, som er med ved fuglene. Emma

”Der er ikke mange, der kan sige, at de flyver med fugle, hvilket gør det endnu federe”

Emma, elev på FGU Vest Ribe

er en af de tre, som har fået lov at være med til at træne og lære fuglene at kende. Emma fortalte, at noget af det første man lærte, var sikkerheden, både for fuglene, men også for dem selv, de lærer også, hvordan man skal håndtere fuglene

”Man ligner jo sådan et stort rovdyr der kommer og tager den væk for at spise den” Torben Larsen

sikrest. Herefter kan de begynde at hjælpe med at træne dem, ved f.eks. at lære fuglene at få hætte af og på. Træningen foregår efter at de har været med til falkonershowet, hvor eleverne også får lov til at være med til at kunne vise fuglene frem, og efterfølgende snakke med gæster og videregive meget af det

”Jeg kalder den gerne lidt den eksklusive klub” Torben Larsen

de selv har lært. ”Det er virkelig fedt, det at man kan se fremskridtene med fuglene hen over nogettid”, fortalte Emma. Hvilket også er en stor del af det at være med. Torben har kun få elever, som er med til at træne og hjælpe med fuglene. Derfor kalder de den gerne for en eksklusiv klub. Lige nu er det tre heldige piger, som har fået lov til at kunne hjælpe, træne og lære en masse om de forskellige fugle. Vi snakkede med Emma, som er en af de heldige ”udvalgte” elever, der fortalte at det både var meget spændende og udfordrende, da hun selv var ret bange for rovfuglene i første omgang, men også havde lidt angst over at skulle stå foran en masse mennesker. Det er også noget, de arbejder med undervejs og lærer at håndtere.

en rem om foden, så man ved, hvor de hører til. Dette gør også, at Torben gerne køber fuglene de steder han kender lidt, og hvor han ved, at de har styr på alle papirer. Fuglene bliver udklækket og opfostret af forældrene, og efter en vis mængde uger eller måneder alt efter hvilken slags fugle det er, henter man så fugleungen. Når man gør det, virker man meget farlig, og ungen tænker, at man bare vil spise den, som Torben meget fint forklarede det. Derefter er det første man gør at give fuglen en hætte på, så den ikke kan se særlig godt, og giver den en lille rem om det ene ben, remmen er lavet af kængurulæder.

Manne fuglen

Herfra handler det så om at opbygge en tillid mellem fugl og menne-

ske. ”Jeg har den så derhjemme, hvor jeg har den på hånden 4 – 6 timer om dagen, altid med lidt mad i hånden også”, ”det forløber sådan i en uge til 14 dage”, fortæller Torben os. Dette hedder at manne fuglen, det er først når fuglen bliver meget sulten og finder ud af, at man ikke har tænkt sig at spise den, at den begynder at spise det mad man holder. Derfra går det nemmere, og man kan begynde at træne mere og mere med den. Det er ikke helt

nemt bare at træne en fugl, man kan ikke gøre det på samme måde som med en hund eller hest. Fuglen skal have tillid og være vant til at være ved og gerne vil fortsætte med at være ved en. For selvom man har GPS og diverse sporingsenheder på fuglen, vil den alligevel kunne blive ved med at flyve væk, hvis den ikke vil være hos en.

Strenge regler for handel af fugle

Danmark har de strengeste regler, når det gælder fugle. Man skal have dokumentation på, at både fuglens forældre og bedsteforældre er avlet og fanget i fangenskab. Derudover skal de have en GPS på sig og have

Facts om Fugle Rovfugle har for dem kun 2 egentlig vigtige ting i livet, hvilket er at æde og at parre sig.

Hvad forestillingerne bruges til Falkonershows

Torben har en aftale med Ribe Vikingecenter, om at falkonershowene foregår mandag-fredag kl. 1400. Selve showet foregår ved at han snakker til de mennesker, der er der for at se. De har 3 fugle med ad gangen, men har kun en fugl ude, som de flyver med, de to andre er i nogle træ-rum, der er delt, så fuglene ikke kommer mod hinanden, da det ville kunne ende i en slåskamp. Det er Torben som står for at snakke til gæsterne, og fortælle om de forskellige fugle. Imens er der en eller to andre, som flyver fuglen, fra hånd til hånd, alt efter hvilken fugl det er. Forestillingen afhænger meget af hvordan vejret er, specielt hvor meget vind der er. De har dog endnu ikke været nødsaget til at aflyse falkonershowet, selvom de har oplevet at stå i drivende regn. Det værste der kan foregå under et show er, hvis en af fuglene er været fløjet lidt væk, hvilket kan ske af flere årsager. Det kan b.la. være, hvis der er kommer en måge og måske tænker, den vil toppes lidt med fuglen, dermed flyver den så lidt væk og sætter sig et sted, hvor den føler sig tryg. Den vil dog flyve tilbage på et tidspunkt, men forestillingen har måttet fortsætte alligevel, fuglen vil så flyve tilbage til den person, som den er vant til at være ved, og hvis der så sidder en anden fugl ved personen på det tidspunkt, vil de to fugle højst sandsynligt ende i en form for kamp.

De bruger deres shows til selvfølgelig at give folk en fed oplevelse, men også for at oplyse og fortælle om fuglene, og hvordan det foregår. Torben lægger specielt gerne vægt på det med, at fuglene faktisk har det godt og på ingen måde bliver mishandlet. ”Hvis vi mishandlede fuglene, ville de aldrig komme tilbage”, fortæller Torben Larsen os, og det er vigtigt, at folk ved det, da der godt kan være mange der tænker at siden de bliver holdt i fangenskab, så kan de ikke have det godt, men det er heldigvis ikke tilfældet. Torben har derudover også shows andre steder end på vikingecenteret.

Åbningstider: 10-15:30 mandag-fredag Lukker for vinteren fra 16/10. Entre: Voksne (fra 14 år) DKK 130,00 Børn (3-13 år) DKK 65,00

Harris høg

Harris høgen har en rødbrun fjerdragt, men er hvid for enden af halefjerene. Den er 46-59 cm lang, har et vingefang mellem 103-120 cm og vejer et sted mellem 546-850 g. Høgen er det man kalder en kassevænget fugl. Høgen flyver et sted mellem 30 og 80 km/t, den kan dog nå en hastighed helt op på 190 km/t når den dykker efter et bytte. Harris høgen lever især af små fugle, firben og insekter. Den er en af de få fuglearter der jager i små grupper. Harris høgen bor i sydog Mellemamerika.

Lannerfalk

Lannerfalken har et vingefang mellem 90-115 cm, en krops længde på blot 35-50cm, og vejer et sted mellem 550-800 g. Falke har lidt forskellige tophastigheder, alt efter hvilken falk det er, men de kan komme op på 420-430 km/t i maks. dyk. Falken er dermed ”Built for the kill”. Lannerfalken er dermed en forholdsvis stor falk. Dens fjer på ryggen er blå/grå og brystet er sandfarvet med dråbeformede sorte pletter. Dette gør at den falder godt ind med naturen, den bor i. Lannerfalken bor nemlig mest i tørre områder, som både nord og syd for Sahara.

Afrikansk plettet hornugle

Den afrikansk plettede hornugle er omkring de 45 cm lang, vejer mellem 454907 g og har et vingefang på 100-140 cm. Dette gør den til en forholdsvis stor ugle. Den plettede hornugle har en brunplettet fjerdragt, og kendes ofte på dens ”ører”, som egentlig er små duske der bliver brugt til at signalere med. Dog får hornuglen dem først, når den er omkring 6 måneder gammel. Den afrikansk plettede hornugle spiser små pattedyr, fugle, insekter og små krybdyr. Den har for vane at sluge dyrene i en mundfuld. Hornuglen bor i Afrika, syd for ækvator. Ugler er egentlig kendt for at være kloge, men faktisk er de det ikke. Ugler ser todimensionelt og bruger derfor hørelsen til at afstandsbedømme, det er så hvad der fylder hele hovedet op.

Morgenmadspigerne

Jannie B. Jensen og Heidi B. Clausen serverer morgenmad på FGU Vest Esbjerg. Udover at være to yderst søde og dejlige piger, sørger Heidi og Jannie også for rigtig mange ting rundt omkring på skolen. Tekst: Louise Brarup Jørgensen og My Rugbjerg Risbank Jensen.

annie og Heidi kommer rundt med rundstykker. Tarp Bageri, som leverer brødet, sørger for, at det er pakket i poser på forhånd. Derudover bruger Jannie og Heidi en time på at gøre vogne klar og komme rundt med brødet og derefter at rydde op.

”Det tog 100 år”

I starten tog det rigtig lang tid at dele morgenmaden ud, da eleverne ikke kunne huske at hænge sedlen op på døren om, hvad klassen skulle have, samt deres ubeslutsomhed. Det er eleverne efterfølgende blevet meget bedre til, hvilket gør Heidis

”Rengøring er noget lort der kun bliver lagt mærke til, hvis det ikke bliver gjort” Heidi B. Clausen

og Jannies arbejde meget nemmere, og de kan på den måde komme hurtigere fra lokalet og videre til det næste. Som Heidi selv siger: ”Vi ER hurtige” hvorefter Jannie følger op med: ”…og RIGTIG gode”, hvilket vi kun kan give dem ret i. Dog har de også meget andet at ordne og gøre end at stå for morgenbrød, hvilket de ikke officielt blev ansat til.

”Fra morgenstunden starter jeg med at spritte håndtag af”

Jannie starter fra morgenen af med at spritte vindueskarme og håndtag, som gælder både for dem, der er indenfor såvel som udenfor. Imens vander og ordner Heidi hele skolens blomster og andre potteplanter. Herefter går de i gang med at gøre vognene klar med juice og mælk, te, kaffe, og poser med rundstykker fra Tarp bageri. Når de har ryddet op efter morgenmaden, påbegynder de rengøring, handler ind og bestiller varer. Generelt sørger de for, at skolen ser godt ud og har, hvad den skal bruge. På den her måde farer de rundt på skolen, Heidi og Jannie fortalte, at de kan nå op på mellem 12.000 – 15.000 skridt i løbet af arbejdsdagen.

”Vi er hurtige”, ”Og rigtig gode” Heidi B. Clausen og Jannie B. Jensen

”Vi blev faktisk ikke ansat for at stå for morgenmaden”

Jannie blev ansat 1. august 2019, Heidi blev ansat 1. september 2019. De blev på daværende tidspunkt ikke ansat til at ordne morgenmad. Heidi blev ansat for at være en slags mor for eleverne og tjekke op på, hvordan de har det, samt hygge med eleverne ved blandt andet at hækle. Dog nåede det ikke at blive til noget grundet Corona. Jannie blev ansat for at servicere skolen og hvis nogle elever skulle køres eller hentes. Derudover skulle de også handle ind og bestille varer hjem, alt dette er noget, de stadig står for. Hvordan Jannie og Heidi blev til ”morgenmadspigerne” Da Heidi og Jannie blev ansat, var morgenmad en buffet, der foregik i kantinen, men efter at Covid-19 dukkede op, var skolen nødsaget til at finde en ny måde at give morgenmad på. Dermed fik de to piger til opgave at stå for at uddele morgenbrød til alle elever og lærere.

Heidi B. Clausen. Jannie B. Jensen.

Opmærksomheden ligger ikke her

Selvom både Jannie og Heidi laver meget for skolen og hele dagen igennem går rundt og gør, at skolen er et sted, der er værd at være, er det ikke ligefrem dem, der er det store fokuspunkt. Der er endda nogle stykker, som ikke ved, hvad de hedder, selvom det er dem, der kommer rundt med rundstykker, gør rent, spritter af og ”gør at skolen ser rimelig ud”, som Jannie siger.

”Rengøring er noget lort der kun bliver lagt mærke til, hvis det ikke bliver gjort”

Som Heidi så fint sagde, vil alle på skolen nok rimelig hurtigt opdage alle de ting, som mangler at blive gjort i stedet for alle de ting, som allerede bliver ordnet af Heidi og Jannie -”morgenmadspigerne”.

Før coronakrisen samledes alle FGU Vest Esbjergs elever i kantinen hver morgen kl. 9 til fælles buffet med et større udvalg af morgenmadsprodukter, brød og pålæg. Da coronareglerne siden midten af marts har forhindret os i at være samlet mere end klassevis, har man valgt at servere en standardiseret papirspose med 2 boller/ rundstykker, smør, ost og marmelade fra Tarp Bageri. PGU - Handel og Kundeservice i Esbjerg har netop designet og gennemført en spørgeskemaundersøgelse om elevernes morgenmadsønsker. Den er uddelt til alle på skolen. De indkomne besvarelser bearbejdes statistisk i faget matematik, og den samlede rapport afleveres til ledelsen.

”Sprit-Anders” siger farvel til FGU

Anders Skønager har været med til at holde FGU Vest i Esbjerg coronafri. Af Thorbjørn Brunander Sund.

maj i år modtog personalet på FGU Vest Esbjerg en mail fra skoleleder Niels med følgende indhold: Jeg har i dag ansat Anders Skønager frem til sommerferien. Anders er en frisk ung mand, som er glad for at tage fat. Han vil være på skolen 3 timer om dagen, og hans primære opgave vil være at hjælpe os med ”Corona-tilpasninger”. I denne uge er han i gang med at lave bordopstillinger i klasserne, således at vi kan overholde de retningslinjer der er udstukket. Når eleverne møder ind, vil han spritte dørhåndtagene af og gå til hånde samt hjælpe med de andre tiltag der måtte komme. Herefter opstod det kække kælenavn ”Sprit-Anders” ganske hurtigt. Nogle af os kendte Anders fra VUC og blev glædeligt overrasket over denne ansættelse. I løbet af kort tid blev han da også en værdsat og fast bestanddel af FGU Vest, og omfanget af arbejdsopgaver voksede hurtigt. Fx havde jeg fornøjelsen

af at have Anders’ assistance til at flytte det nye Kommunikation og Medie-hold på plads i lokale 30, hvilket indebar flere tons slæb og givtig indkøbstur i Røde Kors Genbrug. Vi har lært Anders at kende som en utrolig afbalanceret, venlig, selvuhøjtidelig, serviceminded og effektivt arbejdende kollega. Desværre er de lovede bevillinger fra Undervisningsministeriet til dækning af særlige corona-omkostninger udeblevet, og det har derfor været nødvendigt at spare Anders’ stilling væk, hvilket vi alle er meget kede af. På Anders sidste arbejdsdag 30. september blev der tid til en lille snak, mens han var travlt optaget af at afspritte den sidste stak bærbare computere, og kolleger kom forbi i en lind strøm for at sige pænt farvel. - Jeg er altid blevet betragtet som stor og stærk, og derfor er jeg ud over de corona-hygiejniske aktiviteter blevet brugt meget til at flytte rundt på møbler og andre tunge ting.

Det har været fantastisk at være – jeg har hygget mig med det daglige arbejde med spritflasker og pedelopgaver. Jeg har lært en masse kolleger og elever at kende, hvilket har været en fornøjelse. Dem kommer jeg til at savne rigtig meget. Jeg har nydt variationen i de daglige opgaver, der adskiller sig meget fra det ensformige fabriksarbejde, jeg ellers havde været vant til. Jeg har lært en masse om mig selv og opdaget nye ting, som jeg kunne være god til. Og det har da også haft betydning for mine fremtidsplaner, der går i retning af at tage en uddannelse indenfor det sociale område. Jeg er som vestjyde ikke meget for at fremhæve mig selv, men jeg har fået at vide, at jeg er meget udadvendt og tager tingene stille og roligt. Jeg er også meget fleksibel i forbindelse med arbejdstider og opgaver. Vi ønsker Anders alt godt fremover og håber, at han må finde en spændende uddannelse og et job, hvor han kan bruge sine mange gode kvalifikationer.

Tanker om et cigaretskod Af Lasse Kongsted.

an siger vel, et billede fortæller mere en tusinde ord. Spørgsmålet er, om vi kan nøjes med hundrede-og-halvtreds? Jeg mener personligt, at mit billede fremkalder en vis form for en mærkelig metafor. Er de sårbare og nervøse folk fanget i det danske system? Er vi så ”tilbøjelige og hjælpsomme” overfor folk, der har et problem i hverdagen? Har vi indespærret folk, der ikke går i systemets linjer og fulgt den ”normale” form for livsstil, der ellers bliver prædiket og reklameret så højt om?

Det kunne også være et varsel, der fortæller om, hvad vores miljøforurening kunne resultere i? Varm asfalt, mørk røg, plastik - er det virkelig den verden, vi vil leve i? Er det den verden, vi vil give videre til vores børnebørn og deres børnebørn? Er det et godt eksempel på, hvordan vi har behandlet jorden? Jeg mener, at en handling gengiver sig selv. Hvis jeg smider et skod på jorden, vil den næste, der går forbi, se på skoddet og fortælle sig selv, at det er okay, for han startede det jo ikke. Hvis vi ikke behandler vores hjem godt, vil den fremtidige generation heller ikke påtage sig det ansvar.

Det kunne også bare være en cigaret på varm asfalt med tilfældig skygge - måske et resultat af dovenskab - måske et resultat af højt intellekt. Jeg tænker, at billedet fortæller sin egen mystiske historie. Hvad tænker du, når du ser det?

Jeg tænker, at billedet fortæller sin egen mystiske historie. Hvad tænker du, når du ser det?

Mennesket ved Havet

Esbjergs vartegn trækker årligt tusindvis af turister - og hiver et mediehold fra FGU Vest tidligt ud af fjerene en septembermorgen. Af Thorbjørn Brunander Sund & Thorbjørn Mikkelsen.

september 2020 kl. 06:30 (10 minutter før solopgang) mødtes en håndfuld nogenlunde morgenfriske elever fra PGU – Kommunikation & Medier ved De Hvide Mænd på Sædding Strand – bevæbnet med kameraer. I løbet af morgenen og formiddagen skulle de dokumentere de berømte figurer fra alle vinkler og skiftende lys. Det blev der nogle hyggelige og udbytterige timer ud af – og desuden en masse flotte fotos, når vi selv skal sige det. Vi var da heller ikke alene ”on location”, men fik selskab af mange turister, lokale hundeluftere og alle vadefuglene, der fulgte med tidevandets udgående bevægelse. Ude i Ho Bugt nød vi synet af skoleskibet Georg Stage, der blev malet af besætningen denne morgen.

Ud over den gode morgenoplevelse gav vi os tid til at grave lidt i facts og historier bag figurerne. Den officielle titel på de 9 meter høje skulptur i hvid beton er ”Mennesket ved havet”, men går normalt under navnet ”De Hvide Mænd”. Maleren og grafikeren Svend Wiig Hansen er mesteren bag de store landskabsfigurer. Skulpturerne blev bygget i 1995 og har siden da stået nord for Esbjerg ved Sædding Strand. De symboliserer mødet mellem mennesket og naturen og

blev bygget i anledning af kommunens 100-års jubilæum i 1994. De vender alle ud imod Grådyb, som indeholder sejlrenden fra Esbjerg Havn nord om Fanø ud mod Nordsøen. Alle, der kender Vadehavet gennem flere år, ved, at det normalt fredelige tidevandsforløb med højog lavvande hver 12 time og 50 minutter kan forandre karakter til en frådende dæmon, når meteorologerne varsler stormflod. Monumentalskulpturen ”Mennesket ved Havet” står på en vold, som adskiller vejen fra stranden ved Sædding Strand. Den skildrer det rene og ufordærvede menneskes møde med naturen. Placeringen lige overfor Fiskeri- og Søfartsmuseet - en af områdets store turistattraktioner – og synligheden på mange kilometers afstand har gjort den til et Europa-kendt vartegn for Esbjerg. Det kan anbefales at kigge forbi ”De Hvide Mænd” - uanset om man holder ferie med børn eller voksne.

gennem sin fødeby Møgeltønder alt til det massive hav mod vest. Han blev inspireret af de særprægede monolitter på Easter Island i Stillehavet og Ramses-figurerne i Egypten, da han tegnede de tidløse kæmpeskulpturer. Egentlig havde han tiltænkt dem til Skagen, men de fik deres fine placering nord for Esbjerg.

Kunstneren Svend Wiig Hansen var en dansk billedhugger, maler og grafiker, uddannet ved Kunstakademiets billedhuggerskole 1946-1950. Han kendte

PGU Sundhed & Omsorg flytter ud på SOSU-skolen i Esbjerg Sisse og Søren fortæller om de to linjer, hvor man arbejder med børn og ældre. Af Daniel Nielsen og Thorbjørn Brunander Sund. En lille del af FGU Vest Esbjergs akutte pladsmangel er blevet løst, ved at de to PGU Sundhed & Omsorg hold pr. 1. oktober er flyttet ud på SOSU-skolen. Ud over at frigøre et par lokaler er der fordele for lærere og elever ved at ”bo” i et skolemiljø, der er relateret til det faglige tema. Vi har talt med Sisse Svarer fra ”Sundhed & Omsorg – Børn & Unge” og Søren Kristiansen fra ”Sundhed & Omsorg – Ældre” Sisse fortæller: På Omsorg og Sundhed lærer man om sig selv - om sin styrker og svagheder og hvordan man arbejder med dem. Hvis man ikke kender sig selv først, kan det være svært at arbejde med mennesker. Vi er ude

og lave aktivitetsdage i en børnehave eller besøge forskellige steder, hvor man arbejder med mennesker - fx Familiens Hus. Så de laver mange ting relateret til mennesker særligt med fokus på børn og unge. Vi samarbejder lige nu med nogle børnehaver i Kvaglund og Tjæreborg samt en lille privat institution, der hedder Blåmuslingen. Der er også etableret et samarbejde med Game StreetMekka. Sisse har en bachelor i Spansk for internationale studier og er kandidat i kulturpsykologi. Hun bruger kandidatuddannelsen til at arbejde med de teorier, hun har lært om mennesker og overfører dem til det pædagogiske arbejde. Eleverne læser tekster inden for det pædagogiske felt og arbejder med teksterne i grupper. De har også debatter inden for de forskel-

Sisse Svarer.

lige emner, der er relevante for vores samfund. De ser en masse dokumentarfilm om pædagogik. Vi får også besøg fra forskellige foreninger, der fortæller om deres arbejde. Om samarbejdet og lokalefællesskabet med SOSU-skolen fortæller Sisse: SOSU-skolen har en uddannelse, der hedder pædagogisk assistent, hvor man uddanner unge mennesker til at arbejde eksempelvis i børnehaver. De har nemlig nogle ressourcer derude i form af undervisere og elever, som har et lidt højere niveau end eleverne på FGU, og det kan vi få gavn af. Det kan medvirke til, at eleverne når op på et højere niveau, og så har SOSU-skolen også bare nogle rigtige fede faciliteter derude, som vi får love til at bruge. Om de praktiske udfordringer under corona-epidemien siger Sisse: Eleverne kan ikke komme ud og lave aktiviteter eller få besøg fra daginstitutionerne i lige så høj grad som før corona, men de har heldigvis lige fået grønt lys til at være med i et projekt, hvor eleverne skal være mentorer for nogle børn med udfordringer. Sisse tegner en profil af de typiske elever på Sundhed & Omsorg: Typisk er det unge mennesker, som er klar over, at de ikke skal den

gymnasiale vej, men at de også gere vil arbejde med børn eller unge mennesker. Her kan de faktisk komme ud og lave nogle praktiske ting, mere end kun det faglige. Søren Kristiansen er nyansat lærer til at undervise på ”Sundhed & Omsorg – Ældre”. Efter en karriere indenfor Forsvaret, har han de sidste 12 år arbejdet med både ældreomsorg og unge med alkoholproblemer. I sin tid som soldat fik han noget undervisningserfaring, og den fik han lyst til at bruge sammen med unge mennesker. Mange af eleverne har lært noget om omsorg hjemmefra og vil gerne hjælpe andre. Eller de har netop ikke selv fået den omsorg, de havde brug for – og vil derfor gerne hjælpe andre i samme situation. De brænder for at komme ud og praktisere, hvad de har lært – hellere det, end at sidde i klasselokalet og høre på Søren, og det kan jeg ikke fortænke dem i. Her glæder vi os

over samarbejdet med SOSU, der har lokaler, hvor man kan afprøve forskellige omsorgsfunktioner i praksis. De får også førstehåndskendskab til det undervisningsmiljø, som de sandsynligvis vil fortsætte i efter FGU. Hvis SOSU-skolen har elever, der har svært ved at følge med, har de mulighed for at komme ned til Søren eller Sisse i et stykke tid, før de fortsætter på deres egen uddannelse igen. Mine elever er rigtig dygtige og dedikerede, så jeg håber ikke at se ret mange af dem længere end til sommerferien. Men jeg slipper dem ikke, før de står med deres eksamensbevis. I sin fritid er Søren meget engageret gamer og arrangør af computer LAN parties for folk over 18 år. Søren går også på jagt og er fodboldtræner (i øvrigt med sin datter som hjælpetræner). Sørens livsfilosofi er, at der altid er noget at kæmpe for.

Søren Kristiansen.

Det er besværligt at være ordblind, men der er hjælp at hente Interview med to elever på FGU Vest, der er ordblinde. Af Mathias, kommed.media.

Interview med Simon FGU-Vest Esbjerg:

Hvornår fandt du ud af, at du var ordblind? Jeg blev testet og konstateret ordblind i 3.klasse. Jeg blev faktisk rykket en klasse ned, inden jeg blev testet for ordblindhed.

”Jeg fik ordblindeundervining i stedet for engelsktimer i folkeskolen.” Simon, elev på Byg, bolig og anlæg Esbjerg

Hvordan fik du hjælp i folkeskolen? Jeg fik orblindeundervisning i stedet for engelsktimer i folkeskolen. Men det var alligevel ikke til så meget hjælp, fordi lærerne ikke var uddannede til at hjælpe ordblinde, siger Simon. Ja, det var egentlig den hjælp, jeg fik, konkluderer Simon.

FGU, fordi du får så mange hjælpemidler og fordi du har så mange gode lærere, der vil hjælpe dig i forhold til i folkeskolen.

Hvordan er det at være ordblind på FGU? Jeg synes faktisk, det er godt på

Hvilket hjælpemidler bruger du? Jeg bruger CD Ord og så bruger jeg min telefon til at indtale tekst.

Er der noget du lader være med fordi du er ordblind? Jeg lader være med at læse bøger, for jeg synes, det er svært.

Har du et godt råd til andre ordblinde? Brug indtaling. Det er noget af det bedste, jeg kender. Benytter du NOTA? Ja, det har jeg brugt meget i folkeskolen. F.eks, når klassen fik en bog, de skulle læse, så fik jeg mulighed for at låne en lydbog hos NOTA. Bagefter stillede lærerne spørgsmål til bogen som jeg så skulle svare på. Men jeg er stoppet med at bruge det, fordi jeg er god til at falde i søvn, når der er oplæsning.

Melanie fra basis FGU-Vest Esbjerg fik stillet de samme spørgsmål som Simon:

Melanie fandt først ud af, at hun var ordblind, da hun var halvvejs gennem 10. klasse. Hun fik derfor ikke hjælp i folkeskolen før 10. klasse. Det er ikke nemt at være ordblind, men på FGU får jeg de hjælpemidler og den hjælp, jeg har brug for, siger Melanie. Når Melanie bliver spurgt, om der er noget hun lader være med p.g.a. sin ordblindhed, svarer hun diskret ”Nej”. Hun bruger

”Tag det som det kommer og brug de hjælpemidler, du får.” Melanie, elev på Basis

AppWriter som hjælpemiddel, når hun læser og skriver i dagligdagen. Og til andre ordblinde siger hun: Tag det som det kommer og brug de hjælpemidler, du får.

”Det er ikke nemt at være ordblind, men på FGU får jeg de hjælpemidler og den hjælp, jeg har brug for, siger Melanie.” Melanie, elev på Basis

Du er altid velkommen hos Lone i O-Lab Når vi læser og skriver forbinder vi bogstaver og lyde. Det er svært, hvis man er ordblind. Men der kan læses med ørerne og skrives med et staveprogram - og det er IKKE snyd. Rigtigt mange kendte danskere er ordblinde. Jeg synes, det er godt, når de står frem og fortæller om deres oplevelser med at være ordblind. For ordblindhed handler ikke om at være dum eller doven. Det handler om at være åben omkring problemet og tage imod den hjælp og støtte, du kan få.

”Ordblindhed handler ikke om at være dum eller doven” Lone Birkedal, ordblindelærer på FGU-Vest

10 FGU-elever tager truck-certifikat på AMU Center Esbjerg At tage et truck-certifikat er ikke noget, man trækker i en automat. Det erfarede 10 FGU-elever, som fik chancen for at tage kurset på AMU under kyndig ledelse af underviser Leif Bruun. Alle bestod – til lykke! Af Daniel Nielsen og Mathias A.

aglærer Heine Nissen fra FGU Vest fortæller: AMU-centret har nogle faglige kapaciteter, som FGU-elever også kan få glæde af. Sidste år lavede man nogle kombinationsforløb, hvor man introducerede eleverne for AMUs fag – bl.a. truck-certifikat og højderedning. Nogle af vores elever kunne have rigtig godt af at lære at køre truck, fordi de kommer til at stå meget stærkere, når de skal ud og have arbejde.

Det er selvfølgelig ikke gratis at sende en flok elever på truck kursus, så da ledelsen besluttede sig for at gennemføre projektet, snakkede man meget om, hvem der skulle have chancen. Det var en klar betingelse, at man møder ind hver dag til tiden og passer sit arbejde ordentligt. Det var også vigtigt, at man er i stand til at læse noget teoristof og huske det, tør åbne en bog og være en aktiv del af undervisningen. Heine havde to af sine egne elever fra Motor & Mekanik med på truck

kurset. Han ser en stor fordel i nu at have et par elever, som må køre værkstedets truck. Før var det kun Heine og Lennon, som havde papir på at måtte køre den. Fremadrettet forventer vi mere samarbejde med AMU. De tilbyder fx nogle kurser indenfor kloak og rørlægning samt stilladsering, der kunne blive relevante for vores elever. FGU Vests pædagogiske koordinator Kasper Lønborg supplerer: FGU-lovgivningen giver hver elev

mulighed for 5 ugers kombinationsforløb med andre skoleformer – bl.a. med VUC, gymnasier, handelsskoler og AMU. Det benytter vi os mest muligt af og har gode erfaringer med. Vi er meget glade for samarbejdet med AMU, som har stået på i flere år, og vi ser frem til at give flere FGU-elever chancen for at deltage i deres højt kvalificerede kurser. Det er også helt naturligt, når vi har lokalefællesskab.

Træværkstedsproduktion Elever fra Byg, Bolig & Anlæg på FGU VEST Varde har arbejdet med julehjerter i stor stil. Af Thorbjørn Mikkelsen.

et er SÅ fantastisk at se alle de forskellige ting, som de dygtige FGU VEST Varde elever har fået lavet. På Byg, bolig og anlæg har eleverne været gang med at lave en hel masse plader til udstillingsmontre til DermaOxys hudplejeprodukter. Amilla Dee har bestilt en babyseng, som selvfølgelig også bliver leveret.

for at gøre julehjerterne lyser. Juleproduktion har været en kæmpe succes de har allerede udsolgt, men træværkstedet er i fuld gang med at lave flere. Så de skal i gang med den helt store produktion, de har i løbet af 13 timer solgt 781 julehjerter, så der er fart på feltet for det lille værksted.

Varde Sommerland har bedt dem om at renovere nogle låger til legeområdet ”Småfolkets dal” - så dette bliver der også arbejdet på. I de sidste par uger har eleverne arbejdet sammen med deres dygtige undervisere Per og Kim som har knoklet med at lave flotte julehjerter. Julehjerterne er lavet af massiv eg og mahogni, de er blevet overfladebehandlet og der bliver selvfølgelig også sat en snor i - lige til at hænge på juletræet. Julehjerterne bliver også lavet med aske i stedet for eg

Julehjerterne koster: 1 styk koster 30 Kr. 4 styk koster 110 Kr. 8 styk koster 200 Kr. Kan bestilles på; Telefon 7528 7722 Afhentes: FGU Vest Varde Hammeren 3 6800 Varde

Logo til KOM MED holdet FGU Vest havde brug for et logo til den nye PGU linje, Kommunikation & Medier. af Casper Hansen & Rasmus Wulff, www.kommed.media

eg har arbejdet med at designe et logo til mit PGU hold Kommunikation & Medier.

Logoet er lavet med FGU i tankerne. Derfor er logoet omgivet af 3 halvcirkler i FGU Vest farverne. Da vi arbejder meget med fotografering, er det logisk at lave centrum af logoet som et kamera objektiv set forfra. Men i stedet for de normale tekst foran på objektivet bruger jeg skolens og holdets navn. Inde i selve linsen har jeg lavet en smiley hvor munden er vores Kom Med forkortelse. Jeg startede med at tegne logoet som en skitse på papir - det er sådan grafikere gør det. Det giver lidt mere frihed til at udvikle sine idéer. Ud fra min skitse har min layout-lærer Karen Duif, som er uddannet grafiker, hjulpet mig med at designe logoet færdig i Adobe Illustrator. Det er meningen at logoet skal printes på folie hos Skilteværkstedet og klæbes op på døren til lokale 30 hvor vi arbejder - Casper.

i fik opgaven om at komme med nogle logo forslag, som kunne bruges til skolemagasinet. Jeg gik efter et enkelt design til mit logo, som jeg ville foreslå. Det første logo skulle indeholde noget med Vadehavet, kamera og FGU Vest farverne. Grundformen af logoet skal illustrere et kamera, kameralinsen skal ligne solen, som solopgang eller solnedgang. Kamerablitzen skal ligne månen, og der kom to versioner af logoet. Begyndte på et andet logo, som jeg ville lave mere enkelt og minimalistisk. Jeg designede det ud fra K’et og M’et i Kom Med og integrerede en meget minimalistisk kameralinse. Derudover brugte jeg farverne blå, gul og rød fra FGU Vest logoet. Vi endte med at bruge det nye logo til skolemagasinet - Rasmus.