Page 1

FORENINGER OG LOKALT SAMARBEJDE

Erfaringsh책ndbog


FORENINGER OG LOKALT SAMARBEJDE HVORFOR SAMARBEJDE LOKALT? Foreninger, der ønsker at rekruttere flere børn og unge, vil ofte forsøge at komme i kontakt med de potentielle nye medlemmer via skoler, fritidshjem, boligområder og andre steder, hvor børnene færdes til daglig. Dette er en god strategi, men det kan anbefales, at man som forening forsøger at lave mere etablerede samarbejder med andre lokale aktører for at sikre den letteste og mest effektive form for rekruttering. Erfaringer viser, at jo mere synlig en forening er i et område, og jo bedre ry den får – også blandt professionelle, der arbejder med børn og unge (f.eks. skolelærere, gadeplansmedarbejdere, pædagoger, boligsociale medarbejdere, bibliotekarer mv.) – des lettere bliver det både at rekruttere børn og unge her og nu og at fungere som en aktiv del af lokalsamfundet på sigt.

FORUDSÆTNINGER FOR ET GODT SAMARBEJDE Inden man initierer et samarbejdsprojekt, er det vigtigt at tage stilling til forskellige spørgsmål vedrørende interesser, ressourcer, forventninger mm. Et samarbejde kan hurtigt falde til jorden, hvis der ikke er opbakning, og hvis ikke man har gjort sig de rigtige overvejelser inden start.

Intern afklaring i foreningen Det kan anbefales at have flere sideløbende strategier med forskellige samarbejdspartnere, så foreningen både er synlig f.eks. i børnenes boligområde og på deres skole. Herigennem skabes en større helhed i børnenes hverdag. Denne erfaringshåndbog giver ideer til foreningers samarbejde med: • Socialt udsatte by- og boligområder • Skoler og institutioner • Sociale/humanitære organisationer

Først og fremmest bør man afklare målet med samarbejdet internt i foreningen, så man er enige og får gjort sig sine egne holdninger og værdier klar, inden man går i gang. Det er vigtigt, at I som forening får meldt klart ud, hvad jeres mål og værdier er, så alle ved på hvilke præmisser, de går ind i arbejdet. Det kan desuden være meget svært for en forening at gennemføre et samarbejdsprojekt, hvis ikke hele foreningen – dvs. bestyrelsen, medlemmerne og trænerne – er orienteret om og indforstået med samarbejdet.

De nødvendige ressourcer Først et par gode råd til etablering af samarbejder generelt.

Er der de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven? Dette spørgsmål bør man afklare uanset, om det er foreningen, der tager initiativet, eller om det er andre aktører, der vil have foreningen til at samarbejde. Hvis ikke de involverede parter har ressourcerne og lysten til at støtte op om samarbejdet, vil det oftest være meget svært at gennemføre. Ressourcer kan f.eks. være tid til at deltage i møder, frivillige til at tage imod nye børn, midler til at trykke flyers mv.

2


Sæt mål for samarbejdet Et godt samarbejde kræver, at begge parter kan se en fordel i samarbejdet, og at man er enige om, hvad målet er. Hvis det ikke er klart, kan der komme unødige problemer og skuffede forventninger hen ad vejen. Det kan derfor godt betale sig at give sig god tid i denne fase og sikre sig, at alle er enige om, hvad målet med samarbejdet er.

Vær konkret og skriv ned Hvad er det præcis, I gerne vil lave sammen? Få lavet aftaler om, hvem der har hvilke roller. Man kan undgå mange konflikter, hvis man har lavet konkrete aftaler om hvem præcis, der gør hvad og hvornår. Det er en god ide at skrive ned, hvad I skal lave sammen og hvilke aftaler, der er blevet indgået. Det giver et godt grundlag for samarbejdet, at alle har et stykke papir, hvor der står, hvem der har ansvaret for de forskellige dele af projektet (se eksempel på samarbejdsaftale bagest).

Tålmodoghed og fokus på kvalitet Sæt realistiske mål for indsatsen. Det tager tid at få et samarbejde op at stå, og det fungerer sikkert ikke perfekt fra starten. Tålmodighed er essentiel, og det er vigtigt at gennemføre træning/ aktiviteter, uanset hvor mange børn der møder op. For mange aflysninger eller frivillige, der ikke dukker op, medfører ofte fiasko. En god aktivitet kombineret med gode trænere/frivillige vil på sigt lykkes.

Kontingent Nogle gange kan kontingent være en udfordring. Nogle skoler, institutioner og byområder forventer, at aktiviteterne er gratis for børnene, hvilket kan være svært at imødekomme som forening. Frem for at gøre aktiviteterne gratis i den periode, samarbejdet står på, anbefales det at finde på alternative kontingentbetalingsformer f.eks. 10 kr. pr. gang, eller at skolen betaler kontingentet. På den måde mister man ikke børnene, når de skal meldes ind i foreningen.

Forankring Hvis samarbejdet igangsættes som et mindre projekt f.eks. over 2 måneder eller 1 sæson, bør der påtænkes en strategi for, hvordan indsatsen skal fortsætte, når projektperioden stopper. Er der nogen til at sikre, at et evt. samarbejde fortsætter? Det er godt at få afklaret, inden indsatsen iværksættes eller i opstartsfasen af projektforløbet.

3


SAMARBEJDE MED SOCIALT UDSATTE BY- OG BOLIGOMRÅDER Fordele ved samarbejde Foreninger, der ønsker at rekruttere flere børn og unge – især med etnisk minoritetsbaggrund -, vil ofte anse udsatte by- og boligområder for oplagte steder at lave aktiviteter og finde nye medlemmer. Fordelen ved at etablere et egentligt samarbejde i de udsatte by- og boligområder er, at der ofte er rigtig mange andre indsatser i gang i disse områder (f.eks. helhedsplaner, områdefornyelser, væresteder mv.). Det kan derfor være en fordel at koordinere og få hjælp samt evt. økonomisk støtte fra de andre aktører i området.

Karakteristika ved socialt udsatte by- og boligområder De områder, som vi her beskæftiger os med, betegnes ofte som socialt udsatte og er kendetegnet ved: • Mange beboere uden for arbejdsmarkedet • Mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk • Stor andel af børn under 15 år • Lav gennemsnitsindkomst

Disse kendetegn giver nogle problematikker, som man skal være bevidst om, f.eks. beboernes manglende viden om foreningslivet, besvær ved at betale kontingent mv. Erfaringerne viser dog, at beboerne i de udsatte by- og boligområder gerne vil deltage i foreningslivet, men at information, tæt kontakt, interesse fra familien og opfølgning ofte er ekstra nødvendigt i disse områder. På trods af visse fællesstræk er de udsatte by- og boligområder meget forskellige. Det gælder mht., hvilke muligheder der er for at deltage i fritidslivet i nærområdet, antallet af interessenter og samarbejdsmuligheder i byområdet, beboernes ressourcer etc. Derfor kan strategien også være forskellig fra område til område.

BY- ELLER BOLIGOMRÅDE I denne håndbog betegner vi et større kvarter i byen som et byområde fx Amager Vest, mens et boligområde er et mindre afgrænset område fx Urbanplanen.

4


GODE RÅD Få overblik over by- og boligområdet og det omkringliggende lokalområde. Hvilke interessenter er der? F.eks. skoler, fritidshjem, biblioteker, kulturhuse m.m. De fleste udsatte byområder har desuden boligsociale indsatser såsom en helhedsplan eller en områdefornyelse. I mange byområder har Dansk Flygtningehjælp eller Ungdommens Røde Kors lektiehjælp. Derudover kan man støde på idrætscontainere, væresteder, motionsklubber, ældreklubber, kulturelle aktiviteter, kvindeklubber mv. Derudover er der som oftest en beboerrådgiver og pædagogiske indsatser såsom SSP og gadeplansmedarbejdere.

Sørg for højt informationsniveau til samarbejdspartnere i by- og boligområdet. Ofte vil der være relevante etablerede netværk, som man kan mødes med/deltage i og præsentere sin forening, f.eks. børne- og ungenetværk, aktivitetsudvalg eller lign. Hvis der er en boligsocial indsats (helhedsplan/ områdefornyelse) i området, vil den ofte være tovholder på disse netværk. Kommuniker også via mail, plakater, nyhedsbreve el. lign. til folk i området. Lokale interessenter kan ofte blive frustreret over projekter/indsatser, som de ikke bliver informeret om, og som kun er i området i en kort periode.

Få overblik over nuværende og tidligere indsatser. Undersøg hvilke indsatser/projekter der tidligere har været i området, og hvad erfaringerne er. Undersøg også om jeres aktivitet allerede er repræsenteret i by- og boligområdet, og om man evt. kan indgå i et samarbejde. Hvis man som forening ønsker at opstarte en aktivitet, er det vigtigt at få afklaret, om der er opbakning fra de andre aktører i området. I modsat fald kan man risikere at modarbejde hinanden.

Vær synlig i området - ikke kun i forbindelse med egne projekter. Synligheden er vigtig. Deltag eller besøg f.eks. festivaler, højtider eller andre aktiviteter/projekter. Her har man mulighed for at etablere nye kontakter og evt. nye muligheder for samarbejde. Find en kontaktperson. Det er tit en fordel at have en kontaktperson fra boligområdet, som formidler projektet og relevant information videre til netværk, børn, forældre og andre interessenter. En boligsocial medarbejder vil ofte være den bedste til den opgave. Helhedsplaner har ofte et beboeromdelt blad og en hjemmeside, hvor kontaktpersonen kan henvise til foreningen.

EN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN er et samarbejde mellem kommunen og en almen boligorganisation. Formålet er at igangsætte sociale og forebyggende indsatser i et udsat boligområde. Mange helhedsplaner har fokus på børn og unge. Typisk vil en helhedsplan have tilknyttet et sekretariat med 1-5 projektmedarbejdere. Mange helhedsplaner har også en pulje, man kan søge til aktiviteter i boligområdet. EN OMRÅDEFORNYELSE er kommunens indsats i et større nedslidt byområde. Områdefornyelser arbejder både med at løfte området rent fysisk og med at iværksætte forskellige sociale og kulturelle aktiviteter. Alle områdefornyelser har et sekretariat med ansatte samt en eller flere puljer, som lokale foreninger og andre kan søge. Se oversigt over helhedsplaner og områdefornyelser i Københavns kommune her: www.kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/OmraadebaseredeIndsatser

5


IDEER TIL SAMARBEJDER Satellitforeninger

Følgeordninger

Eksisterende foreninger kan etablere satellitforeninger eller -hold i by- og boligområder, hvor foreningsaktiviteterne er begrænsede eller for langt væk. Det giver bl.a. mulighed for kortere transporttid og imødekommer dermed afstandsproblematikken, som ofte er en af barriererne for foreningsdeltagelse (især i forhold til mindre børn). Satellitforeningen eller -holdet kan evt. have et begrænset aktivitetsudbud, således at incitamentet til at deltage i hovedforeningens aktiviteter ikke forsvinder. Man kan forsøge at involvere deltagerne på satellitholdet i de faste aktiviteter og arrangementer i foreningen f.eks. turneringer, forældrearrangementer, fælles træninger, ture og afslutningsfester.

En anden mulighed er følgeordninger, hvor børnene mødes et kendt sted i by- eller boligområdet og derefter følges til foreningen og evt. tilbage igen. Det kan være forældre, træneren eller en anden frivillig, som følger gruppen. Erfaringen er, at børnene ofte på sigt selv finder hen til foreningen, så følgeordningen behøver ikke være permanent.

Introduktionshold Ideen kan sammenlignes lidt med satellitforeningen, men her er tanken, at foreningen kommer til et område i en begrænset periode. Ideen er, at man arrangerer sin aktivitet i området i en periode og derefter fortsætter tilbuddene på de etablerede hold i foreningen. En mulighed er også at bruge introduktionsholdet som et fast tilbud for den yngste aldersgruppe, som derved stifter bekendtskab med aktiviteten. Deltagerbetalingen på introduktionsholdet kan være lavere end foreningens normale kontingent, så man ikke skræmmer nogen væk. Evt. kan træningen være åben, så man kan dukke op undervejs i perioden.

Events/ festivaler Mange by- og boligområder har festivaler, sommerfester eller lign. for beboerne, som det kan være en fordel at koble sig på for at fremvise foreningens aktiviteter. Erfaringen er dog, at sådanne arrangementer ikke kan stå alene men kræver, at der følges op på forældre/børns interesse. Her er det vigtigt at supplere med opsøgende/direkte kontakt til beboerne. Kun et fåtal vil automatisk melde sig ind i en forening efter en event.

6


Ferieaktiviteter I børnenes skoleferier er der også god mulighed for at rekruttere nye medlemmer ved at arrangere aktiviteter i områderne – gerne udendørs, så det er synligt for beboerne. Det anbefales, at man får børnenes telefonnummer, så man efter ferien kan følge op på, om nogle af deltagerne har lyst til at starte i foreningen. Hvis man afholder aktiviteten i en uge i starten af sommerferien, kan man evt. fortsætte træningen en gang om ugen i løbet af sommerferien, så børnene har mulighed for at forsætte aktiviteten, indtil foreningen starter igen efter sommerferien. Vær dog opmærksom på, at en del beboere kan være bortrejst i sommerferieperioden.

Rekruttering af frivillige At rekruttere lokale forældre/ voksne fra by- og boligområdet som frivillige i foreningen er en god idé og kan ofte bringe informationer om foreningen videre til deres netværk. Se mere i erfaringshåndbogen om rekruttering og fastholdelse af frivillige.

FERIECAMP Københavns Kommune arrangerer FerieCamp i fem udsatte byområder i fem skoleferier. Her kan foreninger byde ind med aktiviteter for børn og unge 6-16 år. Se mere www.feriecamp.dk

7


SAMARBEJDE MED SKOLER OG INSTITUTIONER

Fordele ved samarbejde Foreninger og skoler/institutioner (børnehaver, fritidshjem, fritidsklubber, ungdomsklubber) dækker forskellige dele af børns liv og kan gennem samarbejde give børnene chancer for oplevelser og udviklingsmuligheder, de ellers ikke ville få. F.eks. kan en succes på fodboldbanen tages med videre i hverdagen, og de sociale kompetencer, det giver at være en del af et hold, kan bruges i det pædagogiske arbejde. For foreningen kan skoler/institutioner være en god ramme for at vise sin aktivitet frem for børnene. Samtidig kan foreningernes arbejde styrkes af den kontakt, skolen/institutionen i det daglige har med barnet og hjemmet, til f.eks. at huske børn og forældre på træning. Flere foreninger påpeger, at samarbejdet og den gode dialog til de omkringliggende skoler og institutioner er helt afgørende for deres succes med at tiltrække medlemmer.

Karakteristika ved skoler og institutioner Skoler og institutioner er rammen om langt de fleste børns hverdag. Derfor har lærere og pædagoger et tæt kendskab til børnene og en daglig kontakt til dem og deres forældre. De vil ofte kunne udpege hvilke børn, der kunne have interesse i aktiviteten eller kunne have godt af at prøve det. Skoler og institutioner bliver ofte kontaktet af mange projekter og foreninger, som ”vil noget” med deres børn. Derfor kan det være svært for den enkelte forening at få etableret en god kontakt til den lokale skole eller fritidshjem. Erfaringer viser, at der, hvor foreningerne har en personlig relation til en lærer/pædagog eller decideret opbakning fra ledelsen det pågældende sted, går samarbejde godt. Hvis ikke, er det ofte hårdt arbejde.

For skolen/institutionen er fordelen, at de får adgang til gode aktiviteter med mulighed for at møde trænere med andre kvalifikationer end dem, lærerne og pædagogerne selv har. En institution eller skole kan også være et godt forum for at fortælle forældre om foreningens kultur, historie, regler osv., enten af foreningen selv eller af personalet i institutionen/på skolen.

På Københavns Kommunes hjemmeside findes kort over alle institutioner: www.kk.dk/Borger/PasningOgSkolegang Der findes også en liste over alle skoler: www.kk.dk/ Borger/PasningOgSkolegang/ISkole/AdresserPaaSkoler

8


GODE RÅD

IDEER TIL SAMARBEJDER

Forskellige mål for aktiviteten På mange områder vil både lærere/pædagoger og foreningsfolk være enige om, hvad børnene skal have ud af at deltage i aktiviteterne, f.eks. at børnene skal udvikle deres motorik, have det sjovt, prøve og lære nye ting. Men der vil også være områder, hvor der vil være uenighed, og ting vil blive vægtet forskelligt. Nogle lærere og pædagoger kan have et andet perspektiv og mål med aktiviteter end foreningsfolk, f.eks. den sociale interaktion mellem børnene frem for dygtiggørelse inden for eksempelvis dans eller håndbold. Dette er nødvendigvis ikke et problem men kan være vigtigt at være opmærksom på i samarbejdet.

Rekrutteringssamarbejde

Pædagogiske metoder og fremmøde Hvordan man taler til børn og hvilke krav, der stilles til dem, kan også være forskelligt. Mange foreningsfolk er vant til at arbejde med børn, der kommer frivilligt og er motiverede ift. aktiviteten. Det kan give problemer, hvis man får en gruppe børn, hvor alle ikke er motiverede. Desuden har mange foreninger en forventning om, at alle kommer hver gang, og at man kan tage udgangspunkt i sidste træning. Det er ikke altid muligt for institutioner og skoler, at alle børn kommer hver gang, og det er derfor vigtigt at få på plads hvilke forventninger, der er på dette område. Tid på dagen Hvis aktiviteten ligger tidligt på dagen, har de ansatte lærere/pædagoger gode muligheder for at være til stede, mens det tit er svært for foreninger at finde frivillige, og omvendt hvis aktiviteten ligger sent. Dette er med til at bestemme, hvem der kan bidrage med hvilke ting i samarbejdet.

Hvis foreningen mangler medlemmer kan et samarbejde med en skole/institution være en god ide. Foreningen kan f.eks. komme og præsentere deres aktivitet ved en opvisning, fortælle om deres tilbud eller gå sammen med institutionen om at finde de børn, der kunne have interesse eller brug for at komme ud i en forening.

Aktivitetssamarbejde Foreningen og institutionen kan gå sammen om at lave aktiviteter i skolen/institutionen i en periode f.eks. over en sommer eller i en række idrætstimer. Her kan foreningen stille med en træner og institutionen sørge for, at der er faciliteter og børn. En anden mulighed er at tage børnene over til foreningens lokaler eller baner i en periode. De to modeller kan også kombineres.

Samarbejde om hold Foreningen og institutionen kan gå sammen om at starte et foreningshold. Driften af holdet tager foreningen sig af, evt. i samarbejde med en pædagog/ lærer. Foreningen står for at finde træner og rekvisitter, og institutionen/skolen lægger lokaler til, hjælper med at rekruttere børn til holdet, taler med forældrene om, at holdet er startet, og hvad der forventes af deltagerne. Institutionen/skolen kan også løbende støtte de familier, der har svært ved at deltage på holdet. Det er en fordel at lægge holdet, lige når børnene har fået fri, så de kan gå direkte fra skole eller institution.

Afholdelse af forældrearrangementer Foreninger har ofte lettere ved at nå forældre, hvis det sker i samarbejde med skolen/institutionen. Deltag f.eks. på et forældremøde eller inviter forældrene til velkomstaften i foreningen sammen med lærere/pædagoger. Sociale arrangementer for forældre kan være en måde at rekruttere nye medlemmer til foreningen og kan desuden være med til at give forældre, der ikke selv har været en del af foreningslivet, et indblik i, hvad der sker her.

9


SAMARBEJDE MED SOCIALE OG HUMANITÆRE ORGANISATIONER Karakteristika ved sociale/ humanitære organisationer Sociale og humanitære organisationer arbejder ofte med udsatte grupper og tit børn og unge. Det kan f.eks. være Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og lign. Typisk har de mange frivillige og en velsmurt og mere eller mindre professionel maskine i forhold til rekruttering og pleje af de frivillige. De aktiviteter, som de frivillige udfører, er ofte lektiehjælp, pigeklubber, indsamlinger mv.

Fordele ved samarbejde Der findes flere gode eksempler på samarbejdsprojekter mellem folkeoplysende foreninger (f.eks. idrætsforeninger, kulturelle foreninger og lign.) og sociale og humanitære organisationer. For de folkeoplysende foreninger er fordelen ved dette samarbejde, at de tiltrækker nye typer frivillige. De frivillige i det folkeoplysende foreningsliv er typisk aktivitetsfrivillige – dvs. frivillige som motiveres af selve aktiviteten og samværet med børnene, men som i mindre grad finder interesse for at bruge tid på forældrekontakt, opfølgning etc. Der er hermed ikke altid tid og overskud til at pleje de personlige relationer, som ofte er dem, der giver de bedste resultater i forhold at fastholde børn og unge.

Hvorfor skal man samarbejdet med sociale foreninger/ organisationer? Øget forståelse for anderledes frivilligopgaver/ organisationsformer Folkeoplysende foreninger bliver bekendt med nye former for frivilligt arbejde. Et bekendtskab der på sigt kan inspirere til at rekruttere og inddrage anderledes typer af frivillige i det folkeoplysende foreningsarbejde. Nye rekrutteringsnetværk Samarbejde på tværs giver adgang til nye rekrutteringsnetværk for begge. Således vil de to frivilligformer i højere grad kunne drage nytte af hinandens frivillige, ligesom der vil være direkte adgang til de frivilliges egne netværk, hvorigennem rekrutteringen af nye frivillige oftest sker. Naturlig frivillig arbejdsopgave Hvis det sociale arbejde i foreningerne (dét at få foreningen til at fungere godt socialt, forældrekontakten og opfølgning på børnene) varetages af en ny type frivillig – eller alternativt af eksterne frivilliggrupper – vil integrationsarbejde og andet socialt arbejde på sigt opleves som en naturlig foreningsaktivitet, som varetages af frivillige med interesse herfor.

10


IDEER TIL SAMARBEJDER

Frivilliggrupper kontakter eksisterende foreninger Eksisterende frivilliggrupper fra de sociale/humanitære organisationer – f.eks. lektiehjælpsgrupper, væresteder, klubber eller andre – kan ud over at hjælpe flygtninge og indvandrere videre ud i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet også guide folk videre ud i foreningslivet. F.eks. kan eksisterende folkeoplysende foreninger i lokalområdet komme ud og præsentere deres aktiviteter og fortælle om foreningslivet i frivilliggrupperne, hvorefter de frivillige følger op på børnenes interesser.

Frivillige med fokus på rekruttering En metode er at opstarte helt nye frivilliggrupper i foreningen, som har til formål at guide og støtte op om, at børn og unge bliver introduceret til foreningslivet. Her kan de frivilliges opgave være at tage kontakt til børn og unge – evt. i et boligområde eller på skoler– og informere om muligheden for at gå i en forening. Arbejdsopgaverne kan i den forbindelse være at kontakte børnenes forældre, følge børnene til foreningen, sørge for at de føler sig velkommen osv.

Foreninger opretter interne modtagergrupper

frivillig arbejdskraft, ligesom de vil kunne tiltrække frivillige med et socialt fokus og/eller frivillige, som ikke ønsker at være frivillig træner i en idrætsforening tre gange om ugen, men som finder større interesse for eksempelvis ad hoc opgaver af social karakter.

Lektiehjælp i foreningen Der findes flere eksempler på at foreninger med succes har oprettet lektiehjælp i deres klubhus i samarbejde med en social/humanitær organisation. Frivillige fra f.eks. Dansk Flygtningehjælp varetager selve lektiehjælpen, som primært er for foreningens egne børn og eksempelvis afholdes lige før eller efter træningen. Trænerne i foreningen står for at reklamere for tilbuddet og huske børnene på at bruge det.

ForeningsGuiderne er et projekt under Københavns Kommune og Dansk Flygtningehjælp, hvor frivillige guider etniske minoritetsbørn ud i foreningslivet. Se mere www.foreningsguiderne.dk

Et andet eksempel er, at en folkeoplysende forening opretter en intern modtagergruppe, som varetager det sociale arbejde med forældrekontakt, følgeordninger, arrangementer og lign. Foreningen kan indgå samarbejde med en social/humanitær organisation om rekrutteringen og uddannelse af de frivillige. Således kan de folkeoplysende foreninger få tilført yderligere

11


MERE INFO

Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Nyropsgade 1, 3. sal 1602 København V Telefon 33 66 69 01 www.fritid.kk.dk

Litteratur “Evaluering af Integrationspartnerskaber mellem Københavns Kommune og syv idrætsforeninger”, Navigent, 2011. Kan findes på www.kk.dk/ integrationogfritid “Guide til partnerskaber – om samarbejde mellem offentlige og frivillige organisationer,” DGI Fyn og Region Syddanmark, 2007 Integrationsviden www.nyidanmark.dk/da-dk/Info_til/medarbejdere_i_ kommuner/integrationsviden Integrationsministeriets hjemmeside med henvisninger til viden, værktøjer og erfaringer på integrationsområdet (bl.a. foreninger, den frivillige integrationsindsats og boligsociale indsatser)

Andre erfaringshåndbøger fra Kultur- og Fritidsforvaltningen Erfaringshåndbog: Forældreinddragelse i foreningslivet Erfaringshåndbog: Rekruttering og fastholdelse af børn i foreningslivet Erfaringshåndbog: Rekruttering og fastholdelse af frivillige Alle erfaringshåndbøger kan findes på www.kk.dk/ Borger/KulturOgFritid/IntegrationIFritidslivet/HjaelpTilIntegration/IdekatalogerogErfaringshaandboeger

12


EKSEMPEL PÅ SAMARBEJDSAFTALE [MELLEM EN SKOLE OG EN DANSEFORENING]

SAMARBEJDE MELLEM

Skolen

KONTAKTOP- Peter, tlf., LYSNINGER mail

Danseforeningen Jytte, tlf., mail

AKTIVITET

Dans for 2.-3. klasserne

FORMÅL

•Give gode oplevelser til børnene •Skabe bedre sammenhold i klasserne •Vise hvad det vil sige at gå til dans i en forening og bygge bro til foreningen

DATO

5.3.

12.3.

26.3.

5.4.

DELMÅL

Introduktion til forløb, afprøve danse

Øve egen serie

Øve egen serie

Opvisning for forældre

MÅLGRUPPE

2.+3. klasse

3. klasse

2. klasse

2. + 3. klasse

KLOKKESLÆT

13-14

13-14

13-14

14-16

STED

Gymnastiksal på skolen

Gymnastiksal på skolen

Gymnastiksal på skolen

Foreningens lokaler

SKOLENS ANSVAR Informere lærere Booke salen Pædagogisk ansvar for børnene Informere forældre Følge børn til foreningen

FORENINGENS ANSVAR Finde instruktører Medbringe musik og anlæg Forberede danseserie og undervise Lave opslag Ringe til lokalavis Købe frugt

13


KĂ˜BENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Marts 2012

samarbejde  

erfaringshåndbog om foreninger og lokalt samarbejde

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you