Issuu on Google+

SANGSKRIVER Stort tema om rettigheder

Nådesløst udstillet - Ivan Pedersen om kopiering

Piraterne kommer! - og de vil i folketinget

Danske labels går nye veje - Madonna-modellen i Danmark

Ivan Pedersen Sanger og sangskriver Formand for Kodas råd

Ville du skrive under? - Test din viden om forlagskontrakter


Leder

Sangskriver

INDHOLD

Sangenes eget

Tema: Fokus på rettigheder

netværk

en aftalt periode. Det er den løsning, der ligger til grund for TDC Play. En model, hvor brugen af musikken er betalt over telefonabonnementet, og som flere eksperter inde i bladet udråber til forløberen for fremtidens forretningsmodel.

af Martin Høybye

Gennem årene kan en sangskriver få opbygget rigtig mange kontakter, og hver kontakt har igen sine kontakter. Lægger man dem alle sammen sammen, er det et netværk med potentielt uendelige ressourcer. Et netværk, det er vigtigt at pleje og være en aktiv del af. En stor pose penge Men sangene har også deres eget netværk. I fremtiden kan det vise sig at være alfa og omega i forhold til, hvordan musikbranchen kommer til at fungere. Når du er medlem af KODA, indgår dine sange i et fællesskab med hundredtusindvis af andre sange, der er skrevet af tusinder af andre sangskrivere. Hvis KODA laver en aftale om ”kollektiv klarering” af rettighederne til verdensrepertoiret, betyder det, at kunden betaler en stor pose penge én gang, for at brugen er frigivet inden for

Under beskydning Under overfladen løber et netværk med tusinder af forgreninger, der alle sammen griber ind i hinanden. Det hele bygger på principper om ophavsretten til eget værk, og retten til at bestemme over dets udbredelse. Principper, der stammer fra Bernerkonventionen, som Danmark tiltrådte allerede i 1903. Men ophavsretten er nu under beskydning, fordi den hindrer beskyttet materiale i at flyde frit på internettet. Og fordi håndhævelsen af ophavsretsloven i nogle tilfælde går ud over privatlivets fred, når trafik på internettet overvåges og hjemmesider bliver nedlagt. Internettets muligheder rokker ved de fasttømrede forestillinger og lægger pres på grænsen mellem dit og mit. Det bliver skabende kunstnere nødt til at forholde sig til. Begge sider af fronten Debatten om ophavsret er principiel. I denne udgave af Sangskriver måler vi luftfugtigheden i debatten under temaet: Fokus på rettigheder. Vi bringer dig synspunkter fra begge sider af fronten og et indblik i, hvad ophavsret i det hele taget er for en

størrelse. Det gør vi i artiklerne: Kunstnernes grundlov, Piraterne kommer og Den forsigtige optimist. Under samme tema kigger vi også på forlagsrettigheder. Vi går bag om forlagsaftaler for at finde ud af, hvad fordelene og ulemperne er, og hvilke spørgsmål du skal huske at stille, hvis du pludselig står med en forlagsaftale på hånden. Det sker i artiklerne: Pas på rettighederne, Ville du skrive under? og På kanten til den store kontrakt. Bladet her er nummer to i rækken af Sangskriver-indstik i dit fagblad Musikeren. Hvis du har ris eller ros, eller du har forslag til faglige emner, vi bør tage op, så tøv ikke med at sende en mail til redaktionen på: martin.hoybye@gmail.com.

Side 8 Piraterne kommer Et nyt parti kalder sig piratpartiet, på programmet er ændringer af ophavsretten Side 9 Den forsigtige optimist Ivan Pedersen, formand for Kodas råd, om sangskriverne og fremtiden Tema forsat: Om rettigheder og kontrakter

Side 14 Pas på rettighederne Der findes ikke en ”standard-kontrakt” - alt kan forhandles.

Tobias Stenkjær på kanten til den store kontrakt. Portræt, side 13

Side 15 Test dig selv: Ville du skrive under? Eksempel på kontrakt fra et musikforlag Side 16 Madonna-modellen inspirerer danske pladeselskaber 360-graders-aftaler er på vej, men mangler at finde det rette leje i Danmark

Hvilken type sangskriver er du? Overblik, side 12.

Test dig selv: Ville du skrive under? Side 15

God læselyst!

I hvert nummer af Sangskriver

- og god lyttelyst, hvis du går ind på musikeren.dk/sangskriver og indtaster dit medlemsnummer. Her kan du blandt andet høre en streaming-udgave af Allan Olsens kommende single - eksklusivt for DMF’s medlemmer.

Sangskriver: Redaktør (ansvarshavende): Martin Høybye. Redaktion (dette nummer): Martin Høybye. Layout: Martin Høybye. Tlf.nr. til Sangskriver-redaktionen: 51 70 08 72. E-mail: martin.hoybye@gmail.com. Web: www. musikeren.dk/sangskriver (ikke aktiv). Udgiver: Denne udgave er en dummy. Oplag: 20 stk. Magasinet er ikke til offentliggørelse. Sangskriver udkommer, i den tænkte ramme, 4 gange årligt som indstik til fagbladet Musikeren, der er medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N. Tlf.mr.: 35240240. Oplag 8.000, distribueret oplag 7.475. 2

Side 6 Kunstnernes grundlov Ulovlig fildeling på internettet lægger pres på ophavsretsloven

Leder

2

Indhold

3

Notitser og Gadgets

4-5

Tema

6-9

VoxPop

10

Guide

11

Overblik

12

Portræt

13

Tema fortsat

14-17

Dysten

18

Tussen

19

Tidslommen

20

Klummen

21 Læs, hvad damen her lytter til for tiden. Side 10

3


Notiser og gadgets

GADGETS Drømme-gadget På Milano Salone-messen i Italien løftede Yamaha sløret for denne smarte ”den må jeg have”-ting. Under navnet Key for journey gemmer sig prototypen på et ultra-transportabelt keyboard med indbygget notesbog. En sangskrivers drøm? Det må man sige - i hvert fald, hvis man er til tangenter. Det er ikke meget, Yamaha har sluppet ud om den lille fætter, det vides heller ikke, om den ryger i produktion. Men man har da lov at håbe!

Sangskriverfestival i København

Copenhagen Songwriters Festival er navnet på en ny festival, som den herboende amerikaner Brett Perkins står bag. Den løber af stablen første gang den 21.-23. august 2009 og fokuserer på original live-musik. Festivalen vil både have danske og internationale sangskrivere på plakaten, men har som erklæret mål at fejre sangskrivermiljøet i Danmark. Copenhagen Songwriters Festival handler både om live-musik og om uddannelse inden for håndværket. Der er flere scener, både for nye talenter og etablerede kunstnere, ligesom der er workshops og clinics, hvor nye i faget kan få inspiration og vejledning. www.copenhagensongwritersfestival.dk

Gør din iPod til diktafon Med iTalk har Griffin Technology (griffintechnology.com) leveret lidt af en genistreg. Nu kan du indspille en demo direkte på iPod’en, eneste begrænsning er, hvor meget plads du har at gøre med. Dimsen fungerer dog kun med iPod Video og 2. generation iPod Nano. Som en ekstra feature har iTalk mulighed for tilslutning af din egen eksterne mikrofon. Pris? Det er til at overkomme. Set på amazon.com til 20 dollar.

Med iTalk bliver iPod’en nemt og billigt til optager, der kan indspille i cd-kvalitet, 16 bit, 24 khz. Foto: Griffin T.

Ivan Pedersen er sanger, sangskriver og formand for KODA’s råd. Han har været aktiv i debatten om sangskrivernes rettigheder gennem mange år, og han har selv oplevet, at hans musik er blevet ulovligt kopieret.

Nådesløst udstillet

EU forlænger copyright

De europæiske sangere og musikere får sandsynligvis forlænget retten til deres indspilninger til 70 år efter den første udgivelse. I dag varer perioden i 50 år, men EUparlamentet har valgt at forlænge tidsrammen, værkerne er beskyttet i. Det betyder, at blandt andre Bent Fabricius-Bjerre og Svend Asmussen vil beholde retten til de tidligste indspilninger, der ellers ville gå over til public domain inden for en overskuelig årrække. I 90’erne forlængede EU beskyttelsen af komponisters og sangskriveres ophavsret, så den i dag varer indtil 70 år efter ophavsmandens død. Nu er det rettighederne til de enkelte indspilninger af musikken, der forlænges og fremover varer i 70 år efter første udgivelse. Beslutningen er vedtaget i EU-parlamentet, men mangler endelig vedtagelse i EU-rådet, hvor den i princippet kan blive blokeret. Bortset fra de udøvende kunstnere får store selskaber som Warner, Sony og EMI glæde af forlængelsen. For de har nemlig opkøbt rettigheder til en stor del af musikken fra det 20. århundrede.

Ny skive fra Dylan Yamahas løsning til den mobile sangskriver. Foto: Yamahas hjemmeside

Sangskriver

Dylan er i blues-hjørnet på Together through life, der kom på gaden 27. april. Hjørnet er dog ingen skammekrog, og faktisk er det, som om hans stemme med tiden passer bedre og bedre til den genre, han altid har villet omfavne. Stilmæssigt lægger pladen sig mest op ad Love And Theft (2001), men formlen er blues stort set hele vejen igennem, og instrumenteringen er anderledes. Harmonikaen er nemlig et gennemgående instrument på Together through life, og umiddelbart kan harmonika og blues virke som et clash, det er svært at hive noget fornuftigt ud af. Men det fungerer faktisk forbavsende godt i samspil med den elektriske guitar, og de to instrumenter indgår endda i en chase på nummeret It’s All Good. Tekstmæssigt er der langt til højderne på Time out of Mind (1997), men man skal lytte til pladen på dens egne præmisser. Ordene er skrevet i samarbejde med Grateful Dead-poeten Robert Hunter, og de rammer et fint og autentisk slidt univers sammen, som klæder sangeren, der trods alt nærmer sig de 68 år. Selvom sangene ikke når tidligere teksthøjder, er der ingen tvivl om, at ikonet synger om det, han har på hjerte. Og det er jo aldrig helt ved siden af. 4 strenge ud af 6 Together through life, Columbia/Sony Music, 2009, produceret af Jack Frost. Anbefalede downloads: My Wife’s

4

Af Martin Høybye

Han har set det meste. Og så alligevel ikke helt, for internettet har rokket ved alle de gængse forestillinger. Det handler om rettigheder. ”Jeg troede jo ikke, der var nogen, der gad at kopiere mig. Men på hjemmesiden youtube.com ligger nærmest hvert eneste minut, jeg nogensinde har stået foran et kamera. Om det er på Bakken med et uheldigt arrangement, eller hvis jeg optræder et eller andet sted med en halsbetændelse. Det ligger alt sammen nådesløst udstillet. Og jeg kan ikke rigtig gøre noget,” afslører sangeren.

Ivan Pedersen er 59 år og har et hav plader bag sig. Blandt andet med orkestret Backseat. Foto: Gorm Valentin.

Om Ivan Pedersen

Nettets muligheder Ivan Pedersen mener ikke, internettet bare er et onde, men også en effektiv måde at sprede kunst, viden og kultur. Han siger, det handler om at udnytte det rigtigt og få ordnede forhold for dem, der skaber indholdet, og på den måde styre brugernes adgang til kunst og kultur.

Formand for KODA siden maj 2008. Formand for sangskriverforeningen Danske Populærautorer (DPA). Født 22. april 1950 i Jebjerg, Salling.

”Jeg troede jo ikke, der var nogen, der gad at kopiere mig.”

Sangskriver, sanger, trommeslager og producer. Har udgivet 26 plader med skiftende orkestre og i eget navn.

Som eksempel nævner han, at danske bands kan planlægge en turné i USA og spille for 120-300 mennesker i hver by på deres rute, fordi deres webmaster forstår, hvordan internettet også kan bruges. Det synes han er fantastisk, men pointerer, at rettighederne også skal være på plads. ”Sådan et band kommer hjem med lige så tomme lommer, som da de tog af sted. For det, de tjener, er det samme, det koster at leve og fylde brændstof på bussen. Det er ikke noget, der spæder ret meget til huslejen derhjemme,” påpeger han. Og netop det, at kunstnerne skal have til dagen og vejen det er, hvad sagen handler om for KODA’s formand. Han ser ophavsretten som en sikring af kunstnernes eksistens. Ifølge Ivan Pedersen er loven den eneste garanti for, at musikkens ophavsmænd har rimelig hånd- og halsret over deres egne værker.

Gennem karrieren, der strækker sig over 40 år, har han desuden skrevet og produceret musik for flere andre danske kunstnere.

På musikeren.dk/sangskriver kan du downloade sangen When the time comes fra Backseats album: Globalization. Det kræver kun, at du indtaster dit DMF-medlemsnummer. Hvad sangeren ellers har på hjerte, kan du læse i interviewet: Den forsigtige optimist på side 9.

5


Fokus på rettigheder

Sangskriver

Kunstnernes grundlov

§1 Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

§2 Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratureller kunstart eller i anden teknik. (Kilde: Kulturministeriet og Retsinformation.dk)

Af Martin Høybye

Loven om ophavsret bliver kaldt kunstnernes grundlov. Den sikrer, at en sangskrivers værk er beskyttet fra ”fødslen.” Der er altså ikke noget krav om, at den lille ny skal være registreret, før den har ret til beskyttelse. Ophavsretsloven skal forhindre misbrug af beskyttet materiale. Fra avisartikler til kunstmalerier, og fra det nyeste hit til arkitektens hotteste tegninger. En overtrædelse af loven kan medføre påtale, en bødestraf eller endda en tur bag tremmer. Slagkraftige paragraffer Når AntiPiratGruppen fægter mod fildelere i cyberspace, har den dermed slagkraftige paragraffer i ryggen. Loven siger, at den, der har skabt et værk, bestemmer over det, indtil han eller hun har afgivet sine rettigheder til en anden. Der står også, at ophavsmanden har eneret til sit værk. Både i forhold til at fremstille eksemplarer af det og gøre det tilgængeligt for andre. Fremtiden lys og god Med internettets bredbåndsforbindelser er ulovlig fildeling af musik blevet en realitet. Men advokaten Peter Schønning, der er specialist i ophavsret, mener, det er en utopi at tro, at ulovlig fildeling af musik vil blive gjort lovligt. ”Folketinget kan ikke vedtage, at folk må dele beskyttet materiale med andre uden tilladelse fra rettighedshaverne. Det vil være i strid med EU-direktiverne og de internationale aftaler på området,” siger advokaten. Han er overbevist om, at ophavsretsloven giver plads til morgendagens måder at tilbyde musik på. Blandt andet fordi teleselskaberne

6

Er en sammenslutning af film- og musikbranchen. AntiPiratGruppen bekæmper ulovlig kopiering og distribution af film og musikværker. Medlemmerne af APG er IFPI Danmark, Foreningen af Danske Videogramdistributører, KODA, NCB, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund. (Kilde: Dansk Musiker Forbund).

”Fremtiden bliver lys og god for rettighedshaverne.”

Ulovlig fildeling på internettet lægger pres på ophavsretsloven. Men eksperter er enige om, at loven ikke bliver mere lempelig i fremtiden. Sådan står der i Lov om ophavsret

AntiPiratGruppen

Rettighedsperiode på 140 år

(Peter Schønning, advokat)

Rettighederne til et værk er beskyttet indtil 70 år efter ophavsmandens død. Så hvis en sang blev skrevet, da sangskriveren var 20 år, og han døde som 90-årig, er tidsrammen i alt på 140 år. Det er blandt andet den lange beskyttelsestid, der er blevet kritiseret af fildelere. Morten Rosenmeier, lektor i ophavsret ved Københavns Universitet, mener dog ikke, perioden vil blive kortet ned. ”Rettighedsperioden bliver længere og længere, så en dag bliver beskyttelsestiden nærmere gjort uendelig,” vurderer han.

skal levere indhold som film, musik og spil, hvis de skal klare sig. Ifølge Peter Schønning vil det sige, at teleselskaberne bliver samarbejdspartnere med ejerne af rettighederne. ”Jeg tror, fremtiden bliver lys og god for rettighedshaverne. Vi taler meget om det, der er dårligt på internettet, men alle er også klar over de muligheder, der ligger i nettet som en markedsplads,” siger han. Tiden løber fra piraterne Morten Rosenmeier er lektor i ophavsret ved Københavns Universitet. Han finder det usandsynligt, at ulovlig fildeling bliver gjort stuerent ved lov. Også selvom kritikere i form af internettets ”pirater” får skabt et folkeligt pres. ”Det vil v��re tæt på umuligt at finde flertallet i EU-systemet. Uanset hvor mange demonstranter der stiller op, vil det etablerede synes, at det er bisser og hooligans,” mener juristen. Han forklarer, at piraterne er oppe mod it-branchen, forlagene og medicinalbranchen, og at der er mange penge på spil. Ifølge Morten Rosenmeier hedder løsningen på ophavsrettens udfordringer i stedet ”kollektiv klarering.” Det betyder, at ejerne af rettighederne har givet en fælles tilladelse til brug af deres værker. ”Lige nu er vi på et trin i udviklingen, hvor teknologien er løbet fra juraen. Men jeg er sikker på, at om ti år vil verden være fuld af kollektive løsninger som TDC Play, der er et abonnement, hvor enhver får sit. Tiden løber fra piraterne,” siger Morten Rosenmeier.

EU’s direktiver ændrer loven EU-direktiver bliver jævnligt føjet ind i ophavsretsloven, fordi medlemslandenes retslige forhold skal harmoniseres.

En sang er beskyttet fra den bliver skabt - det sikrer loven om ophavsret. Foto: Biodiversity.org

Vidste du? - at en ophavsmands ret til at bestemme over sit værk ikke kun er beskrevet i ophavsretsloven, men også i FN’s menneskerettigheder? I FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne står der i artikel 27, stk. 2: ”Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt.” (Kilde: menneskeret.dk)

7

”De fleste regler om ophavsret er ens i hele EU. Men direktiverne ensretter de punkter, hvor reglerne er forskellige, for at lette handelen med beskyttet materiale på tværs af landegrænserne,” forklarer Morten Rosenmeier, der er lektor i ophavsret ved Københavns Universitet. Et nyt EU-direktiv har for eksempel pålagt medlemslandene at gøre konkurrencen på service-ydelser mere fri. Det kan få betydning for et selskab som KODA, når kulturministeren for fremtiden skal overlade monopolet til det forvaltningsselskab, der kan tiltrække flest medlemmer.


Fokus på rettigheder

Sangskriver

Ophavsretten står for skud, hvis Piratpartiet får vind i sejlene. Kikkerten er rettet mod ændringer af ophavsretsloven, men ikke en afskaffelse af den.

Piraterne kommer Det står Piratpartiet for, ifølge Ole Husgaard: • Beskyttelse af borgerrettigheder i informationssamfundet. For eksempel privatlivets fred. Kommunikation på nettet skal ikke overvåges. • Piratpartiet vil slippe kulturen fri af private interesser, så information kan flyde frit. • Piratpartiet vil slippe viden fri, så koncerner ikke kan købe sig eneretten til patenter på gode idéer. Partiet tæller 130 medlemmer og er et år gammelt (maj 2009). Info: www.piratpartiet.dk

S: Ingen respekt for pirater Ifølge folketingsmedlem Mogens Jensen, der er kulturordfører for Socialdemokratiet, er ophavsretten en forudsætning for en rig produktion af kunst. Den sikrer, at kunstnerne får betaling for deres arbejde. Han fastslår, at loven under ingen omstændigheder skal udhules eller forringes, men at der kan komme nye måder at håndhæve den på for at sikre, at kunstnerne får betaling. ”Jeg har ingen respekt for pirater, der udøver gement tyveri, og jeg kan på ingen måde acceptere, at de skulle få indflydelse på dansk lovgivning,” siger Mogens Jensen. Ved redaktionens slutning har det ikke været muligt at få kommentarer fra andre sider af folketingssalen.

Af Martin Høybye

Verden skal vænne sig til at se på ophavsretten med nye briller, hvis det står til formanden for Piratpartiet, Ole Husgaard. Det nye parti arbejder for, at det skal være slut med begrænsninger i privatpersoners brug af beskyttede værker. Han forklarer, at det ikke handler om en egentlig afskaffelse af ophavsretten. ”Ophavsretten skal ikke på nogen måde begrænse kopiering, spredning eller anden brug af beskyttede værker. Så længe det er til private formål,” fortæller Ole Husgaard. Ophavsretten skal stadig gælde i forhold til kommerciel brug af en kunstners værk. Men han pointerer, at det skal være med store begrænsninger. For eksempel ønsker partiet beskyttelsestiden af et værk sat ned til fem år efter, værket er udgivet. Det skal modvirke, at ophavsretten begrænser kulturens frie vingeslag, hvilket partiet mener, den gør i dag. En global kopimaskine Ole Husgaard siger, at ophavsretten ikke passer til en tidsalder, hvor internettet dominerer. Han ser nettet som en global kopimaskine, der på ingen tid kan sprede et kulturelt udtryk til millioner af andre brugere. ”Ny kultur bliver altid skabt med inspiration fra den kultur, der allerede findes. Det ligger i menneskets natur. Men hvis vores fælles kulturarv bliver låst inde i en bankboks, stopper udviklingen,” siger partiformanden. Han mener, internettet er en unik mulighed for de kunstnere, der forstår at benytte sig af det. For eksempel

8

ser han det som en reel forretningsmodel, hvis musikerne vælger at sprede deres musik på fildelingsnetværk. Ifølge Ole Husgaard er meningen, at brugerne kan vælge at donere penge, eller at kunstneren kan tjene sine penge ved koncerter eller cd’er, som fildelingen har skabt en forhåndsinteresse for. ”Den model er helt lovlig og gratis for kunstnerne. Pladebranchen taler i øjeblikket meget om lovlige alternativer. Men når de går efter fildelernes hjemmesider, er det for at dæmme op for en ny forretningsmodel, som gør pladeselskaberne overflødige,” siger han. Vælgernes dom Piratpartiet vil ændre ophavsretsloven. Men først skal reglerne laves om i EU, og selvom der ikke er flertal for sagen nu, tror Ole Husgaard, der er et folkeligt pres på vej. ”Politikerne har respekt for vælgernes dom. Hvis de tror, noget kan flytte stemmer, vil de fleste politikere meget hurtigt give udtryk for nye holdninger,” siger han. Piratpartiets svenske søsterparti er nu Sveriges tredjestørste parti. I en ny meningsmåling står det til at få fem procent af stemmerne ved det svenske valg til EU-parlamentet, og Ole Husgaard er sikker på, at Piratpartiet i Danmark også har mulighed for at tiltrække mange vælgere.

Den forsigtige optimist KODA’s formand, Ivan Pedersen, arbejder for at overbevise lovgivere og befolkning om, at ophavsretten også har en naturlig plads i fremtiden. Af Martin Høybye

Ivan Pedersen har selv prøvet at få sin musik kopieret - uden samtykke. Foto: Pingel

Om KODA’s nye modeller

Ifølge Ivan Pedersen er loven om ophavsret som enhver anden lov, der er vedtaget af Folketinget. Det øjeblik politikerne vurderer, at den ikke er til gavn for befolkningen, kan de fjerne den igen. Selvom loven ikke kan ændres ved et pennestrøg på grund af internationale konventioner og EU’s direktiver, ser han det som en regulær kamp, der skal kæmpes.

”Det kommer ikke af sig selv” (Ivan Pedersen)

Er en ny streamingservice med mere end to millioner musiknumre. TouchDiva streamer musikken via en boks, der sættes til stereoanlægget. Musikrettighederne er igen clearet gennem KODA og pladeselskaberne.

En kamp for at få det budskab ud til lovgivere og borgere, at ophavsretten har en rolle i fremtiden. ”Ophavsretsloven er det eneste sted, der står noget om, at vi har ret til at få betaling, når nogen bruger det, vi laver. Så vi er nødt til at holde fast i vores rettigheder,” siger Ivan Pedersen eftertrykkeligt. Som formand for KODA følger han nøje med i den digitale udvikling, og han ved godt, at der er store udfordringer forude. Han mener, det først og fremmest handler om nye betalingsmodeller, så musikken kan nå nemt og lovligt ind i brugernes stuer. Det er målet, at KODA skal være på forkant med udviklingen, og hele tiden være i gang med at udvikle nye løsninger. Ifølge formanden ringer folk fra hele verden, blandt andet for at høre om TDC Play, der er en ny model, hvor musikken bliver betalt over telefonabonnementet.

• StartForfra

Dom er et vigtigt signal

• TDC Play Blev introduceret i 2008. Den tilbyder teleselskabets kunder at downloade musik gratis fra musiktjenesten Play (tdconline.dk). Selskabet har indgået aftale med KODA om en ”kollektiv klarering” af artisternes rettigheder, samt indgået aftale med pladeselskaberne bag de enkelte udgivelser.

I 2009 har KODA desuden indgået to nye aftaler: • TouchDiva

Er en ny service for kabel-tv-brugere. Den gør det muligt at spole alle igangværende tv-programmer tilbage til start på alle de store tv-kanaler. 25 kategorier af rettighedshavere er gået sammen om at få aftalen i stand. Blandt andet KODA, IFPI, Skuespillerforeningen og Journalistforbundet.

Ivan Pedersen fortæller, at han ikke har meget til overs for internettets pirater, der vil have et internet, hvor al information flyder frit og gratis. Kunstnerne, der står bag indholdet, har piraterne ingen løsningsmodeller for, og derfor synes han ikke, de ser tingene i en større sammenhæng. Men han vil ikke afvise, at fildelerne en dag kan lægge et politisk pres. I Sverige tæller det svenske piratparti nu op mod 40.000 medlemmer,

9

og det gør indtryk. ”Jeg er alligevel forsigtig optimist. Pirate Bay- dommen, hvor en ulovlig hjemmeside for fildelere blev lukket og bagmændene idømt en millionbøde, er et vigtigt signal. Alle de mennesker, jeg møder, synes, det er helt rimeligt, at de, der skaber varen, skal have nogle penge for den. Spørgsmålet er kun hvordan,” forklarer han. Ifølge Ivan Pedersen er ophavsretten ikke en hindring, men en sikring af, at skaberne af indholdet netop kan blive ved med at producere indhold. Han nævner en ny aftale, KODA har lavet med musikhjemmesiden Bandbase. dk. Han forklarer, at de ophavsmænd, der lægger deres musik op på hjemmesiden, får en andel af den indtægt, hjemmesiden har. ”Den model er tilpasset såkaldte ’farmsites’ for kunstnere, der er i starten af deres karriere. Det vænner dem til, at musik er noget værd, og at de skal tage noget for det,” siger han. Musik er kultur – ikke havregryn

Den forsigtige optimist frygter storm, når han vender sangskriver-blikket mod fremtiden. For der er politik i tingene. Som eksempel nævner han, at EUkommissionen ønsker medlemslandenes 25 nationale forvaltningsselskaber kogt ned til tre store. Det kan betyde enden for KODA’s danske model, uanset hvor godt den fungerer. ”EU behandler musik som havregryn. Det er det jo ikke. Ud over at være en vare er det kultur, og den del er beskyttelsesværdig. Den klarer sig ikke på almindelige markedsvilkår, hvis vi fortsat vil have forskellig musik at vælge imellem,” siger han. Ivan Pedersen er ikke i tvivl om, at der skal kæmpes for det, hvis kunstnerne i Danmark skal blive ved at have ret til at bestemme over deres egen produktion og deres eget forvaltningsselskab. ”Det kommer ikke af sig selv,” understreger han og siger, at ophavsretten er nødvendig, hvis ikke hele musikmarkedet skal blive præget af laveste fællesnævner og mainstreamprodukter.


VoxPop

Hvad kører der på din iPod? Sascha Dupont Pianist, sanger og sangskriver 34 år Aktuelt: Forestillingen Byens bredeste balder, med bl.a. Gunvor Reynberg på Café Liva, Kbh.

”Det, jeg hører flittigst for tiden, er en fyr ved navn Matt Nathanson. Han har lavet en plade, som hedder Some Mad Hope. Den er intet mindre end fantastisk! Det er sådan noget rigtig lækkert og behageligt songwriter-pop. We like! Og så synger han som en engel. Ham råhører jeg sammen med Eli Young Band, som er en ny (i hvert fald for mig) gruppe, som de råspiller på GoCountry 105.1. Jeg elskede de to singler Always The Lovesongs og When It Rains, og ganske som hr. Nathanson er det en af de der plader, hvor ALLE numrene holder!

Helle Hansen Sanger og sangskriver 41 år Aktuelt: Vokal-coach på forestillingen Kødkarrusellen, der spiller på Århus Teater.

”Jeg genhører Rufus Wainwrights Release The Stars - elsker hans uhæmmethed og uforudsigelighed - og Roger Ciceros (udtales med fransk fornavn og efternavn Tzitzero) Beziehungsweise - en poplækker, gangsterhatbærende herre, der synger nykomponeret bigbandswing på tysk. Lyder umiddelbart som drinks med whisky og grenadine, men holder som - og bør gerne indtages med- mojitos!”

Guide

Det er irriterende at gå i stå med en sang, men med nogle enkle værktøjer kan det lade sig gøre at få gang i hjulene igen.

Når sangen går i stå - hjælp til selvhjælp Hvis du sidder fast med et nummer, så tjek først, om du har styr på historien. Hvis du er ved at fortælle to historier oven i hinanden, så vælg den ene, og gør den anden til et supplement. Eventuelt som bro eller C-stykke. Det kan også være en hjælp at beskrive, hvad sangen handler om med ganske få ord. For eksempel: ”Dreng møder pige og falder i dyb forelskelse, der ikke er gengældt.” Hvis hovedbudskabet ikke kan beskrives med få ord, er der noget, der mangler at falde på plads i forhold til det, du vil sige.

til det, først. Hvis du er længere inde i skriveprocessen og ikke mener, A og B kan byttes om, så drop omkvædet. Eller gør i hvert fald noget drastisk ved det.

Hierarki Der er to spørgsmål, det kan være en god idé at stille, hvis teksten er gået i hak:

Det dur ikke med omkvæd, der ”skuffer” i forhold til versene. Måske fungerer omkvædet fint i sig selv, men passer ikke sammen med versene. Så gælder det bare om at dele vers og omkvæd ud i forskellige projekter, akkurat som når du skal skille to historier ad.

”omkvæd bærer det universelle i sangen i sig.”

1. Hvad er det, min lytter skal vide? Det skaber automatisk et hierarki i de informationer, du gerne vil have med i sangen. Det vigtigste skal jo i hvert fald med. Det næstvigtigste? Måske. Hvis der er plads.

Længde Går der simpelthen for lang tid, inden omkvædet kommer? Så øv dig i kun at have det mest nødvendige med. Prøv som en øvelse at skære alt det væk, der ikke har betydning for meningen med din tekst, og se så, hvor du ender. Den gamle kliché less is more rammer forbavsende plet. Få, velvalgte ord er bedre end én lang smøre. Hvis det er hele sangen, der er for lang, så kort ned, sløjf, svejs, og få det hele ned på en form, der har et godt flow. Det er altid bedre, at dine lyttere får lyst til at høre sangen igen, fordi de ikke helt fik nok. Alternativet - at de kedede sig - får dem sjældent til at gøre en aktiv indsats for at høre nummeret igen.

2. Hvordan skal min lytter have det at vide? Her skal du træffe nogle valg med hensyn til musikgenre og teksttype. Er det for eksempel en vals? Skal teksten mon rime på hver anden linje, eller skal den rime overhovedet? René Schmidt Sanger og sangskriver 30 år Aktuelt: Går til eksamen og er ved at bygge lydstudie i Valby.

”Jeg hører Fraklip fra det fjerne med CV Jørgensen, den er jeg vild med. Sjælland er også en fed plade. De er begge to mesterligt produceret af Kasper Winding. Jeg går til eksamen efter tredje år på lærerstudiet, så det er dejligt afstressende musik - og samtidig er det nogle af de fedeste tekster, der er til at opdrive på dansk. I øvrigt synes jeg, CV er en fantastisk sanger - jeg kan ikke komme i tanker om andre danske sangere, der kan slippe af sted med at messe deres sange som CV.”

10

Tjek også, om dit musikvalg ”klæder” dit tekstvalg - og omvendt! De to ting skal nemlig ikke modarbejde hinanden, medmindre det er en tilsigtet effekt. For eksempel: Du er mest i humør til at skrive en melankolsk melodi på kanten til det sørgelige, men din sangtekst er en jubii-agtig hyldest til din kæreste... så vil der opstå en konflikt mellem musik og budskab. Prøv at se, om du kan få delene til at ”tale sammen” i stedet for.

Læs flere tip til sangskrivning her: The Songwriter’s Idea Book, af Sheila Davis, Writers Digest Books

Styrkeforhold Det kan også være styrkeforholdet i din tekst, der er problemet. Er dit vers ”stærkere” end omkvædet? Hvis det er tidligt i skriveprocessen, så prøv at bytte A og B om. Ubalancen kan nemlig skyldes, at du har skrevet omkvædet først - din første idé. Sådan er det tit med omkvæd; de bærer det universelle i sangen i sig både tekstligt og musikalsk - og derfor sker det faktisk tit, at man har skrevet omkvædet, eller i hvert fald kimen

Kogebog for sangskrivere, af Annette Bjergfeldt, Wilhelm Hansen På musikeren.dk/sangskriver er der materiale om sangskrivning. Indtast dit medlemsnummer - og du er i gang.

11


Overblik

Portræt

På kanten til den store Hvad enten du er den ene eller den anden type sangskriver, skal du være rustet til at møde musikbranchen. Det kræver forberedelse og de rigtige samarbejdsrelationer.

Forskellige sangskrivere

- hvilken type er du?

Den udøvende sangskriver Er du en sangskriver, der fremfører dine egne sange (singer/songwriter), vil der altid være en vekslen mellem det at skrive og det at fremføre sangene for et publikum. I perioder vil det være vigtigst at spille live. I andre perioder vil det være vigtigst at have en frugtbar produktion af nye numre. Som udøvende sangskriver kan du have brug for at arbejde sammen med en forlægger (publisher), der kan hjælpe med at få dine sange ud i den bredest mulige sammenhæng. Du kan også gøre det selv, men det kræver et solidt benarbejde. Den ikke-udøvende sangskriver Er du en sangskriver, der ikke fremfører sangene selv, vil der være meget fokus på håndværket. Når du vil have dine sange ud af huset, skal du være færdig nok med håndværket, til at det kan bruges af andre. Faktisk vil kravene til dit håndværk ofte være højere, fordi den, der skal bruge din sang, formodentlig har mulighed for at vælge mellem hundredvis af andre numre. Her kommer dit nummer kun med, hvis det er et af de bedste. Og hvis sangen mest lever på, at du har en meget speciel eller stærk vokal, kan den falde til jorden i en andens udgave. Medmindre du er meget udadvendt, kan du ligesom den udøvende sangskriver have god brug for at arbejde sammen med en forlægger. Tekstforfatteren Måske er du tekstforfatter og skriver ikke musik. I dette tilfælde har du brug for at finde en samarbejdspartner, der kan gøre dine tekster til sange. Ernie Taupin og Elton John er et godt eksempel på et sådant makkerskab. Det er også en mulighed at melde sig under fanerne hos pladeselskaber og forlag som tekstforfatter (lyricist), måske kan de sætte dig sammen med de rigtige personer. Komponisten Er du den, der hele tiden kommer på strofer til den næste landeplage, men ikke har fået ”det der med tekster” ind med modermælken? Så skal du naturligvis se, om du kan få et samarbejde op at stå med en tekstforfatter. Og så skal I være opmærksomme på de samme ting som den udøvende og den ikke-udøvende sangskriver i forhold til at få tingene ud af huset. Et forlag eller en manager-type med flair for at finde de kanaler, der har brug for materiale. Det hjælper alt sammen Når du forsøger at afsætte dit produkt, er afslag en del af hverdagen. Det er et grundvilkår, og det bliver aldrig anderledes. For det er en forretning, du træder ind i. De fleste forretningers formål er at tjene penge, og det gør man nogle gange ved at satse på noget usikkert, men det meste af tiden satser man på noget sikkert. Set med et pladeselskabs øjne er det derfor ikke dårligt, hvis kunstneren lige har været i tv eller skal være med i en film eller lignende. Den slags er med til at gøre publikum opmærksomt på en artist, og dermed håber man at kunne sælge flere plader, når udgivelsen kommer. ”Det hjælper alt sammen.” Husk: En god sang vil altid være en god sang. Selvom albumformatet skulle ændre sig, cd’en dø og verden lægge sine vaner om til kun at downloade enkelte tracks, så er det stadig sange, der downloades. Sangen skal nok overleve. Læs mere om de forskellige typer sangskrivere i bogen: Songwriting - A Complete Guide To the Craft (Stephen Citron, Limelight Editions). Der findes forskellige foretagender på nettet, der kan være et alternativ til et fysisk musikforlag. Tjek for eksempel TAXI (www.taxi.com) og SONICBIDS (www.sonicbids.com).

12

KONTRAKT I år har sangskriveren Tobias Stenkjær både fået en Danish Music Award og lavet musik til en verdensomspændende reklame. Nu har et stort musikforlag kig på ham. Af Martin Høybye

De pudsede, okkerfarvede ydermure på det gamle baghus emmer af charme. Rundt omkring står cykler og legetøj efterladt af karréens øvrige beboere, og et sted i brisen blæser de fjerne, velkendte toner fra rådhusklokkerne. En hvid bænk står som en tankestreg mod murens varme glød. ”Jeg gik i lang tid og ville lave en anden type plade. Men hver gang vi kom i studiet, lød det ikke, som det skulle. Samtidig begyndte de her andre sange at dukke op, og så måtte jeg bare give efter,” siger den 25-årige sangskriver, Tobias Stenkjær, om pladen Blissfully Unaware. For ham er det sådan, sangskrivning er. Han forsøger at lade være med at hæmme det naturlige flow, men overgive sig til energien. Forlag vil skrive kontrakt ”En tolerant kæreste er alfa og omega, hvis man skal have tid og plads til sangskrivningen,” siger han og forklarer, at selvom den første plade har vundet en Danish Music Award for årets countryalbum, er det stadig ikke store penge, der er i musikken. Alligevel er det blevet nemmere for ham at leve af at være musiker, gennem det sidste års tid. Blandt andet fordi han har lavet musik til Suzukis nye Alto-reklame. Men reklamen er kun ét eksempel på nye veje for rimsmeden. Et tysk forlag vil nu skrive kontrakt med ham. Det indebærer, at han giver en del af sine sangrettigheder væk. Til gengæld hjælper de med at placere hans sange andre steder, og han ser det sådan, at det er bedre at have 50 procent af en sang, der bliver spillet, end 100 procent af en sang, der ikke bliver brugt.

Aha-oplevelser og arbejdsmetoder Forlaget stiller midler til rådighed i form af forskud, så han kan koncentrere sig

Tobias Stenkjær rejser bl.a. til Norge og USA for at co-write med andre. Foto: Martin Høybye

om skriveriet. Derudover har selskabet et netværk, der gør, at han kan skrive med mere erfarne sangskrivere. Han har allerede deltaget i flere ”songwritercamps,” hvor deltagerne skriver to-tre sange om dagen i forskellige konstellationer. Med forlagskontrakten forventer han, at der bliver endnu mere

13

af den slags. Han ser kontrakten som en mulighed for at købe sig tid til at arbejde endnu mere intensivt med sit håndværk. Han forklarer, at det er ophavsretten til den enkelte sang, der er den værdi, han har at handle med. Og han bytter gerne en del af sine KODA-rettigheder ind for at få andel i de større muligheder, forlaget kan give ham. Går efter det, der føles rigtigt Hvis han skriver under på forlagets kontrakttilbud, vil der fremover være flere til at stå vagt om hans rettigheder. Med kontrakten kommer han til at arbejde for et tysk firma, og i Tyskland er mulighederne større end i Danmark, så indkomsten kan også vise sig at blive derefter. Den største drøm for Tobias Stenkjær er at få en sang placeret hos amerikanske stjerner som Allison Kraus eller Faith Hill. Han understreger, at selvom det er vigtigt at have noget at sigte efter, handler det ikke om at nå en decideret top. Musik kan ikke splittes op i målbare enheder. Han mener, en musiker altid skal udvikle sig og løbe stærkere og længere på sin egen bane. ”Det vigtigste er at gøre det for sin egen sjælefreds skyld. Så tror jeg på, det bliver godt. Hvis man gør det for alle andres skyld, så tror jeg ikke på, man bliver lykkelig i det lange løb,” siger sangeren.

Hør sange fra Blissfully Unaware her: www.myspace.com/tobiasstenkjaer På musikeren.dk/sangskriver kan du høre podcast-udgaven af interviewet.


Fokus på rettigheder

Test dig selv

Pas på rettighederne Det store ønske for mange sangskrivere er at få kontrakt med et musikforlag. Men den forjættede kontrakt kan have en bagside, hvis ikke alle aftaler er skrevet ind i den. Af Martin Høybye

Mikael Højris. Foto: DMF

Tre vendinger, du skal kende Ifølge Mikael Højris, juridisk konsulent ved Dansk Musiker Forbund, er der tre fagvendinger, det i særlig grad er værd at lægge mærke til. • Life of copyright Også kaldet: I hele beskyttelsestidens varighed. Det betyder, at man har lavet en aftale, som gælder i hele ens levetid, og 70 år efter man er død. ”Det er ikke nødvendigvis nogen god idé for ophavsmanden at forære en tredjedel eller mere af sine indtægter væk i resten af sit liv og 70 år efter,” siger Mikael Højris. • Overdrage eneretten Betyder, at man overdrager eneretten til værkerne til forlaget. ”Det er imod KODA’s regler, og da forlagene er medlem af KODA og skal overholde lovene, er formuleringen i strid med KODA’s love,” fastslår han. • Aftaleperiode Den periode, forlaget har ret til at få rettighedsindtægter for værket. ”En forlagsaftale på fem år kan godt være ’life of copyright.’ Resten af ens liv og 70 år derefter. Derfor skal du spørge: Hvor lang er overdragelsesperioden, hvor længe har forlaget ret til at indkassere vederlagene,” råder konsulenten. Husk • Tal med en professionel rådgiver • Alting skal være på skrift • En underskrift er bindende.

Mange sangskrivere drømmer om en kontrakt med et stort forlag. De drømmer om at kunne koncentrere sig om at skrive, mens selskabet tager sig af at placere sangene i sammenhænge, der kan kaste indtægter af sig. Sådan er drømmen, når det hele ender godt, og aftalen fungerer til begge parters tilfredshed. Men musikforlagenes kontrakter er berygtede, og ifølge Mikael Højris, der er juridisk konsulent ved Dansk Musiker Forbund, er det med god grund. Han siger, at forholdene langsomt bliver bedre, men at forlagene i mange år har tilbudt kontrakter, som var urimelige, og som kunstnerne ikke kunne overskue. En underskrift er bindende Mikael Højris nævner en retssag, sangskriveren Poul Krebs anlagde mod forlaget Warner Chappell. Forlaget lod stå til i mange år, men kom til at tjene godt på, at sangeren skabte en ny succes for sig selv. ”Han indgik en aftale på et tidspunkt, hvor han havde tillid til sit forlag. De skulle lave alle mulige fantastiske ting sammen. Det blev bare ikke skrevet ind i kontrakten, så han fik ikke papir på, hvad der præcist skulle foregå,” siger Mikael Højris. I virkeligheden kunne forlaget lade være med at foretage sig noget og alligevel have retten til at indkassere en stor del af sangerens indtægter. Juridisk set havde han ikke krav på, at forlaget skulle lave noget for ham. Derfor blev han ikke løst fra kontrakten ved retssagen, men indgik forlig i 2003. Mikael Højris understreger, at en underskrift altid er bindende. Det er

14

en mundtlig aftale også, men den er umulig at dokumentere. Han fortæller, at de fleste tvister ordnes ved såkaldte voldgifter, der er private domstole, hvor det ikke er tilladt at offentliggøre dommen. Af samme grund er det ikke ret mange sager, der kommer pressen og offentligheden for øre. Ikke sin egen advokat Ifølge Mikael Højris betyder forlagsaftaler mere i dag, end de gjorde tidligere, fordi der er mange flere platforme, hvor man bruger musik. Han siger, at en vigtig del af grunden også er nedgangen i salget af cd’er. ”Uanset om det regner eller sner, skal der betales til rettighedshaverne for hvert solgt download, hvert eksemplar eller live-fremførsel. Og når de penge er væk, som branchen tidligere tjente på cd-salg, ser den sig om efter andre penge at få fat i,” siger Mikael Højris. Han forklarer, at sangskriverne skal være bevidste om, at det er en forretningsaftale, de indgår. De skal passe på rettighederne. Han påpeger, at rettighederne er varen, de har at handle med, og at det derfor er vigtigt, at kunstneren ikke er sin egen advokat. Der skal professionel bistand til fra en person, der har arbejdet med ophavsret før. ”Kunstnerne skal ruste sig med viden, så de kan træffe en oplyst beslutning om, hvad de vil stille op med deres sange. Det eneste, jeg kræver, er, at de forstår, hvad kontrakten går ud på, så de går ind i en aftale med åbne øjne,” siger Mikael Højris.

Ville du skrive under? Af Martin Høybye

Her er et eksempel på en forlagskontrakt, der er blevet tilbudt en sangskriver. Firmaets navn er ændret. Kontrakt Mellem NN, nedenfor kaldet ophavsmanden, og POPlishing, nedenfor kaldet forlaget, er d.d. indgået flg. overenskomst. Ophavsmanden overdrager hermed til forlaget, for bestandig og for alle lande, de fulde og uindskrænkede, overdragelige rettigheder, herunder også retten til reproduktion af enhver art, for mekaniske musikinstrumenter, tonefilm, fjernsyn og lign. til tekst og/eller musik til forlaget. Således at forlaget er eneberettiget til udgivelse og forretningsmæssig udnyttelse heraf, på flg. betingelser:

1. 10 procent erholder ophavsmanden af udsalgsprisen på alle solgte klavernoder. Orkesternoder er tantiemefri. 2. 66,66 procent erholder ophavsmanden af de mekaniske rettigheder, som udbetales direkte af NCB.

forlagets nettoindtægter. 7. 66,66 procent af forlagets evt. andre indtægter erholder ophavsmanden. 8. Der kan ikke betales forskud. 9. Særlige betingelser: Ingen.

3. Af opførelsesrettigheder erholder ophavsmanden den i KODA-regulativerne til enhver tid fastsatte sats, som udbetales direkte fra KODA. 4. Ved benyttelse af albumretten erholder ophavsmanden den i pkt. 1 nævnte tantieme. 5. 66,66 procent af forlagets nettoindtægter ved salg til udlandet afstår forlaget til ophavsmanden. 6. For offentliggørelse af teksten i ugeblade eller lign. erholder ophavsmanden 66,66 procent af

Afregningsterminer 30/6 og 31/12. Denne overenskomst er udfærdiget i to enslydende eksemplarer, af hvilke det ene opbevares hos ophavsmanden, det andet hos forlaget. Dato Ophavsmanden Forlaget (Se Mikael Højris’ kommentarer til kontrakten nederst på siden).

Konsulentens dom: Pak fisk ind i den Af Martin Høybye

”Det stykke papir er der ingen mennesker på guds grønne jord, der nogensinde burde underskrive. Det er dybt forvrøvlet, og det virker ikke som noget særligt seriøst musikforlag,” lyder udmeldingen fra Dansk Musiker Forbunds juridiske konsulent. Han foreslår at rive papiret i stykker og starte forfra, for der er ikke nogen byggeklodser i det, der kan bruges til noget. Det går galt allerede i toppen af dokumentet, hvor ophavsmanden overdrager sine fulde og uindskrænkede retttigheder for bestandig. ”Det kan man ikke, når man er medlem af KODA. En forlagskontrakt handler om at overgive retten til en andel af de indtægter, man har - ikke andet,” fortæller eksperten.

15

Ifølge Mikael Højris er det eneste, aftalen gør klart, at forlaget har ret til 33 procent af ophavsmandens indtægter for evigt. Men den siger ikke hvorfor. Eller hvad forlaget skal gøre til gengæld. Der er en lille åbning, der hedder ”særlige bestemmelser,” nævner han, men undrer sig over, at der er skrevet ”ingen.” ”Og så betales der heller ikke noget forskud. Det er på ingen måde en professionel kontrakt. Den kan ikke bruges til ret meget andet end at pakke fisk ind i,”siger Mikael Højris. Worst case scenario Han fortæller, at kontrakten er et ”worst case scenario” - det bliver ikke værre. Men han fastslår, at selv om kontrakten er et skrækeksempel, vil den være bindende, hvis kunstneren har sat sin underskrift på den.


Fokus på rettigheder

Tendens

Madonna-modellen inspirerer danske pladeselskaber 360-graders-aftaler vinder frem i kølvandet på det faldende cd-salg. Pladeselskaberne får del i kunstnernes indtægter fra ophavsret og koncerter, men skal til gengæld investere på nye områder.

at få musikken ud over rampen, hvis kunstneren ikke er fri til at finde nye samarbejdspartnere. Ifølge Mikael Højris er der pladeselskaber her i landet, der vil have 360-graders-aftaler og ikke vil investere i andet end en udgivelse. Men alligevel kræver de andele af kunstnerens øvrige indtægter. ”De nye aftaler mangler at finde det rigtige leje herhjemme. Pladeselskaberne skal forstå, at det handler om at investere “hele vejen rundt”, hvis man vil have større andele af den øvrige indtjening,” siger Mikael Højris.

Madonna forlod i 2007 Warner til fordel for koncertfirmaet Live Nations satsning: “Artist Nation.” Foto: Madonna.com

Af Martin Høybye

blandt andet gav selskabet ret til en andel af sangerindens fremtidige indtjening. Derfor bliver 360-graders-aftaler også kaldt ”Madonna-modellen.”

360 grader er en cirkels fulde omkreds. Men nu er det også et fast udtryk i musikbranchen for ”hele vejen rundt.” En 360-graders-aftale vil sige, at der er én central aktør på forretningssiden. I stedet for at artisten eller bandet for eksempel skal have kontrakt med et pladeselskab, et musikforlag og en koncertbooker. Det mest prominente eksempel er Madonna, der i 2007 skrev kontrakt med koncertfirmaet Live Nation. En kontrakt på svimlende 120 millioner dollar, der

Frihed til at udvikle sig Det er ikke kun storsælgende megastjerner, der er tiltrukket af løsningen. Aftalerne er blevet en del af hverdagen hos flere store pladeselskaber, og stadig flere af de uafhængige selskaber følger med. Ifølge Mikael Højris, der er juridisk konsulent i Dansk Musiker Forbund, er det kun rimeligt, at et selskab tjener penge på sin investering, hvis det satser mange penge på en kunstners karriere. Han forklarer, at fordelen for kunstnerne

16

kan være, at pladeselskabet vil betale et større forskud eller give artisten mere tid og frihed til at udvikle sig. Samtidig har pladeselskabet måske ”muskler” til at sørge for en markedsføring af ringetoner, cd’er og merchandise, der kan skæppe godt i bandkassen. Mangler at finde det rigtige leje Mikael Højris siger, at det store spørgsmål er, om kunstneren kan regne med selskabets goodwill. For hvis pladen ikke sælger, holder pladeselskabet måske op med at arbejde for sagen, og så står artisten i en situation, hvor alle rettigheder ligger samlet et sted. Han betragter det som tæt på umuligt

Øger indtjeningen for begge parter Det synspunkt deler Jesper Bay, der er marketingdirektør for den danske afdeling af pladeselskabernes internationale organisation, IFPI. Han mener, at 360-graders-aftaler kun giver mening, hvis selskaberne investerer i de nye forretningsområder, som de tilbyder kunstnerne at dække. Jesper Bay fortæller, at pladeselskaber som Sony/BMG og Copenhagen Records arbejder med nye modeller, hvor de investerer på andre områder end bare pladeudgivelsen. Han forklarer, at der i Danmark er en naturlig indkøringsperiode i gang, hvor de nye aftaler bliver følt på tænderne. ”Både pladeselskaber og kunstnere skal gøre sig nogle erfaringer med forskellige modeller, før de kan se, hvilke løsninger der er de rigtige,” siger Jesper Bay. Han mener, at pladeselskabernes bedste

argument over for kunstnerne er, at 360-graders-modellen øger indtjeningen for begge parter. Det sker ved at koordinere aktiviteter som merchandisesalg, koncerter og web-indhold bedst og billigst. Han betragter det som en naturlig udvikling, fordi cd’en er på vej ud af billedet. ”Der er ingen tvivl om, at det ikke længere giver mening kun at indgå aftaler om indspilningerne, når fremtidens musikmarked er digitalt,”siger han. Ikke den rigtige løsning for alle Ifølge Jesper Bay er de nye aftaler ikke den rigtige løsning for alle. Fremover vil der være mange forskellige mellemløsninger, der er tilpasset den enkelte kunstner. Han forklarer, at det på det danske marked tit er misvisende at kalde det for en 360-graders-model, fordi mange af aftalerne ikke er så omfattende. ”360 grader giver indtryk af, at det er en alt eller intet-model. Men ikke alle kunstnere har behov for en hele vejen rundt-løsning,” fortæller han. Derfor synes Jesper Bay, den danske pladebranche skal finde en mere præcis betegnelse for aftalerne, der ofte kun vil nå delvist rundt om en kunstners forskellige aktiviteter. ”Kompas-modellen ville være et bedre ord,” siger han og tilføjer, at det ville signalere, at de nye modeller også handler om at sætte en ny kurs og finde vej.

17

Danske kunstnere med 360graders-aftaler: • Peter Sommer (Sony/BMG) • Duné (Iceberg) • The Blue Van (Iceberg) De danske aftaler når sjældent hele vejen rundt. Der er ofte tale om et samarbejde om for eksempel forlagsrettigheder. Såkaldt publishing. Udenlandske kunstnere med 360-graders-aftaler: • Madonna (Live Nation/Clear Channel) • U2 (Live Nation/Clear Channel) • Robbie Williams (EMI)


Dysten

Tussen

Sangskriver har været på udkig efter brugt udstyr - med tusind kroner på lommen

Toplyd til lavpris

mod

Af Martin Høybye

Jeg fandt den i Den Blå Avis. En fyr i Sønderjylland ville af med sin Studio Projects C1 mikrofon (nypris 1595,-) med tilhørende Studio Projects VTB-1 pre-amp (nypris 1495,-). Han skulle have 1800 kroner i alt. Men det var jo brugte ting, så jeg gav et frisk bud på 1000 kroner, og det gik han med til. Det var et køb, jeg blev rigtig glad for, skulle det vise sig. Den er nemlig fed, den C1’er. Den matcher uden problemer langt dyrere mikrofoner. Jeg havde hørt rygterne, men alligevel er den slags ikke til at vide, før man selv har prøvet varen. Min Studio Projects C1 blev testet mod en AudioTechnica 4050, der er standardvokalmikrofon i de fleste projektstudier i Nashville og mange andre steder. (Preamp’en VTB-1 har jeg ikke testet mod andre forforstærkere endnu).

Af Martin Høybye

”Hvis Twitter er bedre til noget end Facebook, så er det at viderebringe nyheder til masserne”

Twitter er blevet spået en fremtid som det nye Facebook. Sangskriver har spurgt Morten Bay, der er ekspert i nye medier, hvem der vinder dysten. - Kan Twitter give Facebook baghjul? Morten Bay: - Nej. Teknologierne, der overlever, gør noget, vi gør i forvejen, lettere. Facebook er i virkeligheden en e-mail-platform, der er mere overskuelig og sjovere at bruge end traditionelle e-mailklienter. Twitter gør ikke noget, vi allerede gør, lettere - i hvert fald ikke i Europa. I USA, hvor sms’er er dyre, og gruppe-sms’er er mere besværlige at sætte op i telefonerne, har Twitter sin berettigelse. Fordi det er en nem måde at kommunikere fra en enkelt kilde ud til en masse. Men i en statistik, der for nylig blev lavet af analysefirmaet Nielsen, viste det sig, at 60 procent af nye Twitter-brugere holdt op med at bruge tjenesten efter en måneds tid. - Hvad er det, Twitter er bedre til end Facebook? Morten Bay: - Twitter giver folk ny information i real-time, uden at de behøver foretage sig noget aktivt. Det er meget nemt at installere, og det er utroligt nemt at registrere sig og komme i gang med at følge de rette kilder. - Twitter bliver ligesom Facebook præsenteret som et socialt medie, men er det ikke i virkeligheden. Det er et ’fra de få til de mange-medie’. Ikke helt broadcast, men så i hvert fald ’narrowcast’. Hvis Twitter er bedre til noget end Facebook, så er det at viderebringe nyheder og kommunikation til masserne fra få, interessante kilder. Der er Twitter et langt bedre medie. Især for musikere, der ønsker en tæt dialog med fans. For eksempel bruger Trent Reznor (Nine Inch Nails) Twitter meget aktivt til at holde en konstant dialog med sine fans. Han laver koncertbilletkonkurrencer og svarer på spørgsmål fra fans via Twitter. - Men det er en professionel brug af Twitter og langtfra sådan, almindelige mennesker bruger Twitter.

- Hvad er Facebook bedre til end Twitter? Morten Bay: - Facebook gør kommunikationen mellem venner lettere end nogensinde før - hvor Twitter faktisk gør den mere besværlig. I forhold til sangskrivere, kan man sige, at et site som MySpace “ejer” den sociale platform for musik. Hvor Facebook opfattes af folk som noget, man bruger til sit eget netværk, ikke til at blive en del af fremmedes netværk. Og det gør en forskel. Facebook har endnu ikke vippet MySpace af pinden som det foretrukne musikwebsite, selvom du nu kan gøre alle de samme ting på Facebook, med hensyn til upload af musik og video og så videre. - Hvem vil stå, og hvem vil falde - Facebook eller Twitter? - Facebook vinder. Tjenesten har flere brugere, mere brugbar funktionalitet for den enkelte og en sund forretningsmodel. Alt sammen i kontrast til Twitter. Twitter finder et naturligt leje. Det forsvinder ikke, men det bliver på den anden side heller ikke et allemands-fænomen som Facebook. Det er svært at forestille sig en forretningsmodel for Twitter, der ikke involverer reklamer eller betaling for at være “medlem”. - Facebook er derimod så småt begyndt at tjene penge. Den nye tjeneste Facebook Connect er ved at blive en god forretning. Det er en funktion, hvor der popper en opfordring til at blive “ven” med firmaet op, når man går ind på firmaets hjemmeside, hvis man kan se, at brugeren er på Facebook. Det vil virksomhederne gerne betale Facebook for.

Studio Projects C1 er i forvejen en studiemikrofon i den prisbillige ende. Men

Morten Bay har skrevet bogen Generation Netværk (DR). Han er direktør for den danske musikbranches kontor i Los Angeles, USA. Fik Akademiet for Fremtidforsknings “Fremtidspris” i 2008.

18

det lykkedes at finde den brugt til 1000 kroner - inklusiv forforstærker.

Langt mere karakter De to mikrofoner adskilte sig klarest fra hinanden i forhold til, hvor meget luft der var omkring vokalen i mix’et. Vokaler optaget med C1’eren stod simpelthen generelt bedre frem og havde langt mere karakter end de vokaler, der var optaget med 4050’eren. Med C1’eren var det ikke nødvendigt at justere ret meget på EQ’en. 4050’eren har derimod en tendens til at blive nasal, hvilket det kan tage en evighed at regulere sig ud af bagefter. Der var hverken for meget eller for lidt bas eller diskant, og i det hele taget var C1’eren bare nem at bruge og lød uhyggeligt meget som en... jeg tør næsten ikke sige det... men en: Neumann U87. Den positive overraskelse var så stor, at jeg blev nødt til tjekke, om det bare var mig, der havde fået så meget ud af det første bekendtskab med Studio Projects C1. Det er det ikke. Ted Perlman skriver på pro-recordings

19

hjemmeside, prorec.com: ”Jeg prøvede den på mandlige sangere, kvindelige sangere, unge og gamle sangere. Sangere, der virkelig kunne synge, og sangere, der ikke sang så godt. Vi indspillede country, pop, rock, rap, hip-hop, R&B, alt. Den lød ikke som en U87 - Den lød faktisk bedre!” (Min oversættelse, red.). Kun lovprisninger Tankevækkende... I min videre søgning fandt jeg stort set kun lovprisninger af C1’eren. Og flere sammenlignede den med U-87’eren, der er uopnåelig inden for de fleste projektstudie-budgetter. Jeg har ikke selv haft mulighed for at teste Studio Projects C1 mod en Neumann U-87’er, men jeg har egentlig heller ikke behov for det. Faktum er, at C1’eren har sin egen fede lyd med masser af karisma og en lav egenstøj, og mere synes jeg ikke, der er grund til at forlange. Vurdering: 6 strenge ud af 6

Studio Projects C1: Stormembrans-kondensatormikrofon med nyrekarakteristik. Kapslen er på 1.06” (27 mm), og elektronikken er transformerløs. Det giver en støjsvag og dynamisk ydelse. Valgbart lowcut filter og valgbar dæmpning. C1 er for eksempel god til vokal, guitar og overhead-optagelser af percussion eller bækkener. Specifikationer Følsomhed: 14mV/Pa=-37dB (0dB=1V/ Pa) Udgangs-impedans: <200 Ohm Valgbar dæmpning (pad): -10dB Valgbart lowcut filter: 6dB@150Hz Maksimalt lydtryk (SPL): 142dB eter (ø): 5,3 cm, længde 22,6 cm.


Tidslommen

Klummen

Albummet Parade er blevet en klassiker. Det gjorde Prince til husholdningsnavn i Europa, hvor pladesalget oversteg det amerikanske.

Selskabstømmerne

Alletiders

ADVARSEL

klassiker Af Martin Høybye

”Dinge-linge-linge-linge-ling... Kiss.” Da soundtracket til filmen Under the Cherry Moon sparkede døren ind til hitlisterne i 1986, var det med singlen Kiss som skosnude. Prince, der tidligere havde gjort sig bemærket i store gevandter og lange krøller, introducerede en re-vamping af sig selv. Nu tonede han frem i musikvideoen til Kiss med kort, slikket hår og en stramtsiddende top - for fuld androgyn udblæsning. Det er værd at bemærke, at singlen gik nummer et på den amerikanske hitliste, men at albumsalget faktisk blev overgået i Europa, hvor Prince for alvor blev husholdningsnavn med Parade. Også andre perler Men Parade bød også på en række andre perler. For eksempel albumlukkeren Sometimes it Snows in April, en syv minutter lang ballade, der føles en hel del kortere, når sangeren får suget lytteren ind i sit teatralsk-melankolske univers. Den slags monumentale ballader havde Prince allerede bevist, at han magtede at skære med mega-hittet Purple Rain (1984, fra soundtracket til filmen af samme navn). New position med sit sydende, funky groove pegede derimod i en helt anden retning, og man forstår, hvorfor Prince i en lang årrække blev ubesejret mester i at få ungdommen til at ryste balderne

på alverdens dansegulve. Sangen Anotherloverholenyohead levede højt på samme formel, men der var andet

for nogle ikke altid er den rigtige vej (Sometimes it Snow In April). Men det hele går alligevel op i en højere enhed. Orkestret opløst Parade blev det sidste udspil under navnet Prince and The Revolution. Orkestret spillede faktisk kun fuldtalligt med på nummeret Mountains og blev også opløst efter Parade-turnéen. Sangeren indspillede i stedet under navnet Prince indtil 1991, hvor han introducerede Prince and The New Power Generation og siden The Artist Formerly Known As Prince. Men det er et helt andet kapitel.

end funk, soul og storladne ballader på Parade. For eksempel nummeret Under the Cherry Moon, der bedst kan beskrives som en fransk chanson, udsat for excentrisk amerikansk soulsanger.

Fakta om pladen: Artist: Prince and The Revolution Album: Parade Pladeselskab: Warner Udgivet 22. april 1986 (USA)

Veludført og veldrejet Der er ikke noget, der ikke er tilladt på Parade. Pladen flirter med store strygerog blæserarrangementer, trommebeats, der kører baglæns, og en sangcyklus, det kan være svært at finde hoved og hale i, hvis det ikke var, fordi det hele er så forbandet veludført og veldrejet. Selv teksterne står og råber til hinanden. Der er langt fra et budskab som ”Jeg tror, vi trænger til at prøve en ny stilling” (New Position) til budskabet om, at livet

Anbefalede downloads: New Position Kiss Anotherloverholenyohead Sometimes it Snows in April

20

Uforbeholden mening forude

Om Prince: Født Prince Robert Nelson, den 7. juni 1958, Minneapolis Har modtaget syv Grammy Awards, en Golden Globe, en Oscar Indskrevet i Rock’n Roll Hall of Fame i 2004.

et hit og måske endda er “på tv”, vil de stå i kø for at sige, at ”det kunne enhver da se ville ske” og ”sikke da et åbenlyst talent,” du altid har været. Men regn ikke med, de står i kø, før du er blevet en succes! Så kan de nemlig se, at der er et flertal, der mener det samme. Og så er det okay, selv for en selskabstømmer, at bakke op.

Af Martin Høybye

Har du folk inde på livet, som dræner dig for energi? De fleste kan holde til at have et par stykker i omgangskredsen, men lad det ikke tage overhånd. Du har sikkert prøvet at være til en fest, hvor en situationsfornemmelsesforladt type fik alt for frit spil? Begrebet ”selskabstømmer” får pludselig en helt ny klang. Den slags selskabstømmere lever af at liste energi ud af sjælen på andre. Lysten, der driver værket, giver dem blod på tanden, og de må bare, suge, suge, suuuuugeeee - indtil der ikke er mere at komme efter. Slip af med energi-vampyrerne, med magt om nødvendigt. Det er intet mindre end et spørgsmål om overlevelse.

God energi avler god energi Hvilken slags energi eller “drive” vi har som mennesker - og ikke mindst hvor meget vi har af den - er individuelt. Men én ting er sikker: Det indebærer skuffelser og ting, der af og til bare går op ad bakke, at være sangskriver. Det er en kunst at kunne bevare sin energi og sit drive. Men heldigvis er det sådan, at god energi avler god energi - ”one good person leads to another good person,” som Mark Knopfler har sagt. Det er det grundstof i sangskrivernes periodiske system, der får det hele til at gå op i en højere enhed. Glæd dig over andres succes. Der er endnu ikke nogen, der direkte har taget skade af et venskabeligt klap på skulderen. Det er god energi! Og samtidig det bedste værn mod selskabstømmere, der kan opstøves. For det, du giver, vender helt sikkert tilbage til dig i egen smilende person.

”Det kunne enhver da se” Selskabstømmerne er gift for den kreative proces. De forstår ikke det rum, de træder ind i. Det handler om, at du gør noget ekstraordinært. På tidspunkter, hvor andre griller strækmærkerne på stranden, kigger kapitalpensionen dybt i øjnene eller er til curling, bruger du din tid på at gøre noget ikke helt almindeligt. Og udefra set unødvendigt. Når du så får

21


Legend.

www.martinguitar.com


Sangskriver