Page 1

S i d e | 1   

SRP i stx

Formidlingsopgaver med dansk

s.1 og 2 af Sofie Christensens (3b 0809) autentiske 4‐siders artikel‐besvarelse fra SRP‐eksamen i skoleåret 2008‐09.   Læs mere  mere om hele opgaven på  http://www.haslev‐gym.dk/SRP%202009.htm

Haslev Gymnasium og hf 

Bente og Flemming Christensen   

8. december 2009   


S i d e | 2       

Formidlings‐opgaver i SRP   Studieretningsprojektet i 3.g STX                           

Overordnede rammer for opgaven 

 

Engelsk  resume 

Udgangspunktet er at eleverne har mulighed for at kombinere et studieretningsfag på a‐niveau med dansk –  som formidlingsfag. Opgaven går ud på at lave en 3‐delt opgave:  1. At lave en rimeligt dybtgående (særfaglig) opgave i fx fysik om fx kaosteori  2. At omforme denne fysikopgave om kaos‐teori til populærvidenskabelig artikel i fx Illustreret videnskab  3. At skrive en metaopgave om de kommunikationsmæssige overvejelser der ligger til grund for artiklens  udformning  "med præsentation og brug af et danskfagligt begrebsapparat” (valg og fravalg …. fremstil‐ lingsformer ….sproglige niveau …. modtagervinkling etc).    En fornuftig vægtning kunne være – med en opgave på 20‐25 sider egentlig tekst       (ekskl.  forside, indholdsfortegnelse …………. (Evt.) slutnoter , litteraturliste, linkliste, bilag etc) :    1. ’fysikopgaven’ om kaosteori  12‐15 sider  2. ’Ill‐videnskab’‐artiklen    3‐4 sider  3. Meta‐dansk‐delen      4‐6 sider      . ARTIKEL   .  

1.

2

3

Meta‐opgavedel   om formidling 

Enkeltdelene i opgaven:  Du skal gå på tre ben!    1 – lave en grundig ’opgaveløsning’ i  studieretningsfaget – hvilket resulterer i en omfattende opgave  om fx kaosteori på højt fysik‐fagligt niveau.      …….. resten består så i  at  ’vælte’ dette flotte akademiske bygningsværk omkuld (’Kill your Darlings’ – i  hvert fald delvist)  , for så….    2. … at udvælge de egnede stumper  som med passende omformning og relevant/nødvendigt supple‐ ment kan indgå i artiklen i Illustreret videnskab. Overvejelserne ang ’egnede stumper’ og ’passende  omformning og relevant/ nødvendigt  supplement’ …. vil være byggematerialerne til artiklen OG vil  indgå i ….    3. …. at udforme en meta‐opgavedel som reflekterer over de formidlingsmæssige aspekter ved udar‐ bejdelsen af artiklen i Illustreret Videnskab.       Denne metadel er især danskfaglig med præsentation og brug af et danskfagligt begrebsapparat  (formidling)  – men det vil være helt naturligt at du fx i overvejelser over valg og fravalg af materia‐ le/problemstillinger også kommer ind på studieretningsfaget.      : Dertil kommer den opgavetekniske indpakning for hele opgaven: fælles forside, fælles    indholdsfortegnelse (‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐) fælles afsluttende konklusion, fælles litteraturliste. 

OBS


S i d e | 3   

Hvad er faglig formidling?  Videnskabelig kommunikation og faglig kommu‐ nikation adskiller sig fra faglig formidling på afgø‐ rende punkter. Videnskabelig og faglig kommuni‐ kation er henvendt til fagfæller på lige fod, mens  faglig formidling er henvendt til ’almindelige  mennesker’. I de to første eksempler er kommu‐ nikationen symmetrisk – fagfolk der skriver til  hinanden ‐  mens den i forbindelse med faglig   formidling er asymmetrisk.        Denne forskellighed hviler på at afsenderen  har en større viden end modtageren – OG  samtidig har en målsætning om at bibringe modtageren en  del af den indsigt han selv er i besiddelse af. For at nå sit mål nemlig at gøre sin modtager klogere, må  han tage udgangspunkt i et ofte anvendte Søren Kierkegaard‐citat:    ”Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han befinder sig, og begynde lige der. Den, som ikke kan det, snyder sig selv, når han tror, at han kan hjælpe andre. For at hjælpe nogen, må jeg visselig forstå mere end han gør, men først og fremmest forstå, hvad han forstår. Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det ikke, at jeg kan og ved mere […] Al ægte hjælpsomhed begynder med ydmyghed over for den, jeg vil hjælpe, og dermed må jeg forstå, at dette med at hjælpe ikke er at ville herske, men at ville tjene. Kan jeg ikke dette, så kan jeg heller ikke hjælpe nogen.”                                           Søren Kierkegaard: Synspunktet for min forfattervirksomhed, Andet afsnit, Capitel 1 A, Paragraf 2 – 1849‐1851   

Med et ’Genre‐meter’ kan vi anskueliggøre hvordan formidlingsskrivningen er placeret i et bredt spektrum af  formidlingsformer:     

Reinecker, Lotte (m.fl.:) Skriv en artikel s. 14 


S i d e | 4   

Generelt om kommunikationen  Hvis vi tager udgangspunkt i det traditionelle Penta‐ gon har vi         et emne – på højt niveau, som vi som fagfolk –         afsenderen – vil formidle til         læseren – som ikke er fagmand          ‐ med det formål at gøre læseren klogere.          Omstændighederne er en mulig offentliggørelse i  populærvidenskabeligt tidsskrift ala Illustreret viden‐ skab, Samvirke, Helse ….         Sproget skal tilpasses til formål, modtager og en  asymmetrisk kommunikationssituation   

   

Hvad ved vi ‐ om modtageren?  Hvordan finder man så som formidler ud af hvad læseren ved? Man kan spørge ham – eller prøve at  opspore hvilken formuleret målgruppe mediet – fx Illustreret Videnskab – arbejder med.:      På  ’Printguiden’   http://www.printguiden.dk/log/uploaded/50_ILLUSTRERET_VIDENSKAB_2010 .pdf 

…… anføres følgende om Illustreret videnskab    ”REDAKTIONEL PROFIL:   Illustreret Videnskab tager læseren på en opdagelsesrejse i videnska‐ bens verden. De gennemarbejdede artikler giver læseren et overblik og  en indsigt, som er svær at finde i andre medier, inden for emner som  lægevidenskabens resultater, biologernes opdagelser, astronomernes  landvindinger, arkæologernes fantastiske fund og meget mere. Læse‐ ren er i et univers, hvor verden opleves, som den var, som den er, og  som den vil udvikle sig i fremtiden.”  Og længere nede:

  Allerede her er man en del klogere – og kan begynde at indrette sin formidling  efter læseren.      


S i d e | 5   

For ’ Historie’ som er Bonnier‐koncernens magasin specielt for historie ser det tilsvarende således  ud: http://www.printguiden.dk/log/uploaded/100_HISTORIE_2010.pdf   

tidligere hed det på hjemmesiden også: ”REDAKTIONEL PROFIL: Historie er et oplevelsesmagasin om hi‐ storiske begivenheder. Med respekt for kilderne og i tæt samarbejde med fagfolk vender HISTORIE kendte scena‐ rier på hovedet og finder nye og anderledes indgangsvinkler til historiske emner. På en levende og let‐tilgængelig  måde formidler magasinet historien om de begivenheder og personer, der har været med til at forme vores ver‐ den. Dette giver læseren overblik og perspektiv til verden, som den er i dag.” 

Og:

Tidligere hed det på hjemmesiden også :   ”Læserprofil  • Videbegærlige efter historiske begivenheder  • Personer mellem 35 og 59 år 

• Overvægt af mænd samt indkomst over gennemsnit  • Er bl.a. interesseret i teknik, krigshistorie og opdagelser”     Vi vil lade de tidligere versioner af Redaktionel Profil og Læserprofil stå for at konstatere ændringer/udviklinger… vi kan bl.a. se at at læserne bliver  yngre! 

Det er muligt at fortsætte med denne kortlægning af Bonniers magasiner.     

Coops Samvirke, som er et andet glimrende eksempel på et egnet medie –  kan du læse mere om på www.printguiden.dk – under ’Medieinformation’ > vælg  ’S’.:     ”Ud af Samvirkes ca. 1 mio. læsere er:

- 55% kvinder - 27% har en husstandsindkomst på 600.000+ - 80% er i alderen 40+ og 45% er i alderen 40-59 - 79% bor i ejerbolig”

Flere relevante oplysninger om bladet:  http://www.samvirke.dk/samvirke/omsamvirke/Sider/MereomSamvirke.aspx     

www.printguiden.dk        


S i d e | 6   

Tilrettelæggelse af formidlingen   

1.Skriv til læserens vidensunivers – så du møder ham der hvor han er:    2. Anvend – fortællende ‐  elementer:   skriv fortællinger og brug billeder og billedsprog    3. Arbejd målbevidst med : den grafiske opsætning – så du kan tilgodese din modtagers læsemåde‐r!      den sproglige bearbejdning ‐ så du kan nå din modtager    … for at opnå: opmærksomhed, variation, identifikation, spænding   og en scenisk fremstilling, som læseren umiddelbart kan se for sig.      Nedenstående Conceptmap (comapping) er en slags stikordsoversigt til Leif Becker Jensens glimrende bog: Den sproglige  dåseåbner og kan ses i  hel størrelse her:    http://go.meadmap.com/comapping.html#mapid=54040&publishKey=MqoAtHt8PY 

         


S i d e | 7   

     


S i d e | 8   

       


S i d e | 9   

Brødteksten og det grafiske udstyr     

Vær opmærksom på:    1. du må ikke bruge alt for megen tid på selv at forsøge at lave professionel grafik når du laver formidklingsop‐ gaver i gymnasiet     2. Hvis du henter materiale fra nettet eller selv scanner trykt materiale ind:  sørg omhyggeligt for at materialet  passer til det populariseringsniveau du har valgt! Og at du anfører hvor du har det fra‐    3. Brug et fornuftigt udvalg af ovenstående grafiske udstyrs‐muligheder    ………  og forklar omhyggeligt hvorfor / hvordan de er anvendt i opgavens metadel. 


S i d e | 10   

Tekniske forhold ved LAYOUT  Programmer til layout og  billedbehandling  Hvis du er rimelig fortrolig med Publisher fra Office‐pakken er det et naturligt valg. Brug lidt tid på at sætte dig  ind i programmet FØR det går løs for alvor.  Lignende programmer kan hentes gratis på nettet: Layoutpro‐ grammerne ’Scribus’ og ’Pageplus SE 1.0’ er velegnede.                3  gode vejledninger til Publisher:   >http://domino.danskedagblade.dk/www/AvisNET/dcms.nsf/DBCC0ABC402CF57CC12575980042B13C/$File/Quickguide%2 0til%20publisher%202007.pdf              +             http://www.aiu.dk/filer/Guide%20til%20avisfremstilling.pdf   + Microsofts egen vejledning:  http://office.microsoft.com/dadk/publisher/FX100649111030.aspx?CTT=96&Origin=CL100632931030 

       Hvis du ikke har mod på et større layoutprogram vil Word også kunne bruges – se tips nedenfor!    Vi  vil anbefale dig at bruge MWSnap.exe som skærmklipper (når du skal klippe ‐ dele af ‐  et billede) og   Photofiltre som billedprogram (begge ligger på disk eller memorystick du fik ved starten på Haslev Gymnasium).  Photofiltre er et meget omfattende program som ligner Photoshop – men det kan bruges uden pro‐ blemer til mindre billedbehandlingsopgaver – fx når du har kopieret et billed‐udsnit i MWsnap kan du  ’indsætte som nyt billede’ og gøre større – min‐ dre – skarpere …. etc og derefter igen ’kopier ’og  indsætte i fx Word. 

Om at klippe billeder + sætte ind i tekst  Brug MWSnap til at klippe et billede fra nettet, en  scanning eller lignende – sæt evt. ramme på og  ’kopier’‐ Indsæt derefter evt. i Photofiltre for at  bearbejde billedet : ’Indsæt som nyt  billede’    Når du skal sætte billede ind i teksten:  prik billedet aktivt > Formater billede> Layout>’Tæt’  ……. og placer boksen hvor du vil ‐ teksten vil blive ombrudt rundt om billedet/tegningen/tekstboksen. 

Om at bruge WORD og funktionen ’Tekstboks’ som layoutværktøj  Orddelingszone, skriftstørrelse og billeder  Da din artikel på fx 4 sider ikke forudsætter at du er uddannet grafiker kan du benytte Word til opsætningen.  Funktionen Tekstboks kommer du rigtigt langt med. For at udnytte mulighederne i tekstboksfunktionen skal du  indsætte ’Simpel tekstboks’ – prikke (venstre museknap) på boksens sorte ramme og vælge ’Formater tekstboks  ’ – tryk højre museknap!       Her kan du så justere fx ’indermargin til 0,0 i stedet for standard (som er 0,25) – eller hvad du synes passer.         Når du arbejder med tekstbokse – dvs ret korte linjelængder skal du i WORD vælge en mindre skrift – fx 9  pkt og gøre orddelingszonen meget lille – vælg orddeling i Sidelayout og derefter ’Indstillinger for orddeling’ >  ’Dele‐zonen’ til 0,25 + hak ved ’Automatisk’ …. Og endelig ’Justeret’ i Word‐Startside under ’Afsnit’ – så får du  lige højremargen uden for voldsomme afstande mellem ordene.     ’Tekstboks’‐funktionen kan også bruges til at indsætte billeder  (og tekst ind i mellem) så du kan styre hvor de enkelte dele af din  artikel er.              Hvis du ikke vil kunne se kanterne/rammen af din tekst‐ boks – går du igen ind i ’Formater tekstboks’ ‐ vælger Streger og farver og væl‐ ger ’Stregfarve’ hvid – hvis din baggrund er hvid … ellers den farve baggrunden  er! 

      ’Tekstboks’‐funktionen kan også bruges til at indsætte billeder (og  tekst ind i mellem) så du kan styre hvor de enkelte dele af din artikel er.         Ændring af skriftretning i tekstboks Vælg en oprettet tekstboks > Formater > Tekstretning: >>>>>>>>>


S i d e | 11   

Grafiske fagudtryk – sats/typografi

Hentet fra: www.informationsordbogen.dk – hvor du kan finde opslagord på stort set alt der har med sats og  layout at gøre                   


S i d e | 12   

Grafiske fagudtryk – opsætning og layout  som er gode at kende – også i forbindelse med redegørelse for dit formidlingsarbejde i den såkaldte META‐del:       

Hentet fra Tverskov: Sådan gør journalister 

         


S i d e | 13   

Se læserens scanner‐læsning i øjnene   ‐ når du layouter din artikel 


S i d e | 14   

Det grafiske udstyr

Den formidlende artikel skal være som et hus med mange indgange  Eye-track-undersøgelser viser at langt de fleste læsere surfer rundt i artiklen – uden nødvendigvis at læse det hele. Læseren skal lokkes/inviteres til at fatte interesse for artiklen .... eller konstatere at det ikke er noget for ham/hende En formidlende artikel skal derfor udformes som et hus med mange rum; og med mange indgange.

Rubrikker og andre indledere Trompeten står oven over hovedrubrikken og præsenterer hvad der kommer i artiklen. Fx som en alternativ rubrik. Rubrikken er artiklens dominerende overskrift. Underrubrikken uddyber indholdet i rubrikken, fungerer som en slags ’punch lines’ og fylder en til tre linjer. Kan placeres over rubrikken og kaldes så Overrubrikken. Mellemrubrikkerne er de mindre overskrifter som deler brødskriften op i mindre, overskuelige dele. Mellemrubrikker er 1-2-3 ord – normalt med fed skrift. Rubrikken skal ’ægge, vække og dække’ - de to første funktioner skal lokke læseren til at læse. At rubrikken også skal ’dække’ peger på at rubrikken nok skal være spændende, men på den anden side ikke skal være alt for smart ….. og slet ikke må sige noget helt andet end artiklens indhold dækker. Lokkemad, men alligevel fair …. Evt. justeret af den efterfølgende manchet.

Manchetten – hører også til i artiklens indledende dele. Manchetten er en kort tekst (fx 56 linjer) der står lige efter rubrikken og før brødteksten. Er gerne sat med større/fed skrift og kan ofte have større spaltebredde. Manchetten er længere end rubrikken og dens funktion er at uddybe, præcisere rubrikken …. En slags varedeklaration som viser læserne hvad de får hvis de læser artiklen. Manchettens mulighed for at præcisere rubrikken gør det muligt at formulere rubrikken lidt mystisk eller sjovt ….. for manchetten retter hurtigt på den usikkerhed som rubrikkens lokkende formuleringerne måske har lovet.


S i d e | 15   

Anslaget/indledningen

(starten på brødskriften) skal pege på fokus, give læseren lyst til at læse videre og svare på relevante hv-spørgsmål. Det er helt afgørende med en god indledning ellers taber du hurtigt din læser.

Billeder og billedtekster skal altid have en relevant funktion og må aldrig være fyld/dekoration. Billeder/billedtekster hører til de blikfangselementer som læseren først læser. Derfor skal de kunne læses isoleret og give et indtryk af artiklens indhold. Billedteksten skal IKKE anfører det der umiddelbart fremgår af billedet , men udbygge det billedet viser. Husk også at anføre hvor billedet er hentet fra.

Ovenstående faktaboks er en kombination af billeder og faktaboks-elementer


S i d e | 16   

Faktabokse skal altid have en relevant funktion og må aldrig være fyld/dekoration. Faktabokse hører til de blikfangselementer som læseren først læser. De skal kunne læses isoleret og give et indtryk af artiklens indhold. Faktabokse har forskellige funktioner og du må grundigt overveje hvad der egner sig/hvilken type-r du skal vælge til din artikel bl.a.: hvad (afklaring af centrale begreber), hvem (personoplysninger) hvordan (proces, sammenhæng etc), hvor (kort, flag), hvornår og hvor længe (tidslinjer. Faktaboksene kan koncentrere sig om ét spørgsmål eller være en kombination som fx boksen på forrige side.

En samling af visuel grafisk formidling: Se fx forskellige typer hos Ritzaus nyhedsgrafik:   på nedenstående adresse:     læg mærke til de kommentarer bureauet har knyttet til  de  forskellige grafiske eksempler i nedenstående 

http://www.ritzau.dk/fileadmin/user_upload/documents/GGrafik_BookLet.pdf    

Billedsøgning

Nettet – Goggles billedsøgning – og diverse fagblade, lærebøger etc. er naturligvis også guldgrupper …  med passende omhu!  Husk at sikre dig at billedet virkelig opfylder den funktion du mener det skal have i din artikel.   

                   

Blikfangselementer afgrænses ved fx:    Rammer  Anden bundfarve  Anden typografi …. Gælder fx citater  Faktabokse  ’Læs videre’  Etc ………….. 


S i d e | 17   

Citater Giver dokumentation og gør teksten mere levende. Teksten i citatet kan normalt genfindes i selve artikelteksten. Kan være placeret som indskud i teksten som i ill. til venstre – hvor fontstørrelse og farve fremhæver citatet … eller mere elegant udformede som selvstændige elementer:

…. og bidrage til et lækkert og her ’historisk design’

Læs mere her! litteratur og internetlinks …. en løsning på at den formidlende artikel IKKE kan have et egentligt noteapparat, som vil virke alt for tungt til denne teksttype i fx Ill. Videnskab. Med en ’Læs mere’-boks kan du henvise til det materiale du har benyttet og samtidig overholde genre-kravene til den populært formidlende artikel.

Typografi: kan med fordel varieres i rubrikker og brødskrift, så du fx anvender serifskrift i rubrikken og sansserif skrift i brødteksten (eller omvendt). Muligheden er også at du tillige anvender serif i faktabokse etc. for at understrege at det er særskilte dele af artiklen.

Serif … med pyntestreger på skriftsnit

sans‐serif

…… uden pyntestreger

og  


S i d e | 18   

Brødskriften den trofaste læsers belønning! ….. efter at have surfet af sted i alle de hurtige indgange til artiklen. Især her er det tydeligt at der må vælges og fravælges i de faglige stof. Hvad kan bruges til en formidling af et vanskeligt fagligt stof? Hvad skal med og hvad skal vælges fra? Hvorfor? Og så skal du skrive et levende og medrivende sprog:

?Hvilke eksempler er nødvendige? Hvilke scener skal sættes for at læseren kan forestille sig hvad der sker / hvad emnet er?

?Hvordan er brødteksten sprogligt bearbejdet for at få den til at fungere i den konkrete kommunikationssituation?.

?hvordan er sproget skrevet/bearbejdet for at tilgodese læserens behov og vidensniveau? - Forklar det hele i metadelen:

Opgavens meta-del ---- giv detaljerede, konkrete eksempler på den sproglige og layoutmæssige bearbejdning. Og brug danskfagligt begrebsapparat. I opgavens metadel skal du kommentere ALT hvad du har gjort for at sikre en effektiv formidling i din artikel. Husk at bruge danskfagets begreber og metoder


S i d e | 19   

Litteratur og links  Jensen, Leif Becher: Den sproglige dåseåbner – om at formidle faglig viden forståeligt ‐ Roskilde Universitetsforlag 2007 (opr.  1.udg. 2001) 

…… dele af bogen kan læses på nettet:  http://books.google.dk/books?id=hRqy21X7ziUC&dq=den+sproglige+d%C3%A5se%C3%A5bner&printsec=frontcover&source=bl&ots= lNcyqV53VP&sig=fpZEbB2l3hWbaDTojVIuSkbSPvc&hl=da&sa=X&oi=book_result&resnum=6&ct=result#PPA12,M1   

Fleming, Leslie og Bruno Ingemann (red): Faglig formidling – Praksis og konsekvenser ‐ Roskilde Universitetsforlag 2003  …. Dele af bogen kan læses på nettet:  http://books.google.dk/books?id=fEV5D5t0TvQC&printsec=frontcover&dq=Faglig+formidling#PPA57,M1    Reinecker, Lotte (m.fl.): Skriv en artikel – om videnskabelige, faglige og formidlende artikler – Forlaget Samfundsfagslitteratur 2008  …. Dele af bogen kan læses på nettet:  http://books.google.dk/books?id=XRQrvUr6b_QC&pg=PA14&dq=genremeter#PPP1,M1    Rask, Kirsten: Fagsprog – videnssprog. Grafisk litteratur 2005   

Christian Kock og Birthe Tandrup: Skriv i alle genrer (Gyldendal 2006) Meget anvendelig! … s. 135‐144 med gode øvelser!    Forsk og fortæl -Rapport fra videnskabensministerens Tænketank vedrørende forståelse for forskning (2004) 

http://vtu.dk/filer/publikationer/2004/forsk‐og‐fortael/pdf/1‐56.pdf  

Paludan, Katinka: At fortælle om videnskab (Kandidatspeciale Kbh. Universitet 2005) –   http://www.update.dk/cfje/Kildebase.nsf/ID/KB01081927/$file/At_fortaelle_om_videnskab.pdf?OpenElement    ……. bilag til specialet:  http://www.update.dk/cfje/Kildebase.nsf/ID/KB01082289/$file/Bilag__speciale.pdf?OpenElement    Katinka Paludan: Videnssamfundet kræver god populærvidenskab:  http://www.life.ku.dk/Maalgruppe/medarbejdere/life_internt/~/media/migration%20folder/upload/medarb/kom/doc s/dlu/08dlu.pdf.ashx s. 10  

Ritzaus nyhedsgrafik: http://www.ritzau.dk/fileadmin/user_upload/documents/GGrafik_BookLet.pdf    Tverskov, Eva og Kim Tverskov: Sådan gør journalister – Håndbog for alle andre. Forlaget Ajour. Danmarks journalisthøj‐ skole  2004.     Mange glimrende konkrete eksempler på layout og detaljeret sproglig bearbejdelse for at få et godt formidlingssprog‐    Heltberg og Kock: Skrive‐Håndbogen  Gyldendal  1997/2003   ‐ uundværlig opslagsbog    Signe Skov i ’Bundne opgaver’ Samfundslitteratur 2008.   Mange håndfaste råd og vejledninger til opgaveskrivning – fx planlægning og den helt konkrete udformning af opgavens  sprog. 

           3  gode vejledninger til Publisher:   >http://domino.danskedagblade.dk/www/AvisNET/dcms.nsf/DBCC0ABC402CF57CC12575980042B13C/$File/Quickguide%2 0til%20publisher%202007.pdf              +             http://www.aiu.dk/filer/Guide%20til%20avisfremstilling.pdf   + Microsofts egen vejledning:  http://office.microsoft.com/dadk/publisher/FX100649111030.aspx?CTT=96&Origin=CL100632931030      Denne vejlednings Conceptmap (Comapping.com) kan ses i  hel størrelse her: (interaktiv)  http://go.meadmap.com/meadmap.html#mapid=9040&publishKey=MqoAtHt8PY     


S i d e | 20   

Praktiske råd:    Tegn dig først til et overblik med minisider:   

___________________________________    Du skal gå på 

3

ben: 

1. SRP‐fagets opgavedel  2. Artiklen  3. META‐delen    … i praksis har du hele tiden tre ’huskesedler’ – en for hver af op‐ gavens tre dele. Her noterer du:  Gode ideer, eksempler, valg/fravalg, rettelser ……………..   


S i d e | 21   

Lav en plan for din   opgaveskrivning!   ‐ Husk at planlægge med elastik, så din plan ikke bare bliver en huskeseddel over  det du ikke nåede   ‐ Husk at opgaven er et krævende stykke fagligt arbejde, så der er grænser for  hvor meget elastik du kan tillade dig at lægge ind 

husk at den afsluttende redigering ALTID tager længere tid end du tror! 

Sådan foreslår Signe Skov i ’Bundne opgaver’ Samfundslitteratur 2008. 

Du skal selvfølgelig lave en kalenderplan der afspejler det lange SRP‐forløb   ….. men du skal alligevel være præcis med kravene til dig selv; det løser sig  ikke uden en stram planlægning!               


S i d e | 22             

Du skal tale 

3

sprog !                 

   

1. i Studieretningsfagets opgavedel skal du benytte dette fags diskurs: dets fagud‐ tryk og metoder. Hvis fx matematik indgår skal du arbejde med det matematiske  emne sådan som du plejer i fagets opgaver.    2. I Artiklen skal du vise at du kan skrive et overbevisende formidlingssprog – hvor  du effektivt benytter relevante grafiske/layoutmæssige virkemidler og hvor du  har bearbejdet sproget så det egner sig til den opstillede kommunikationssituati‐ on …. Fx en artikel i Illustreret Videnskab.    3. I Metadelen skal du benytte danskfagets diskurs – du skal anvende et danskfag‐ ligt begrebsapparat og og en danskfaglig metode . Du skal forholde dig til den ar‐ tikel du har udarbejdet  med sproglige, kommunikationsmæssige, visuelle vink‐ ler/analyser.    Metadelen er overvejelser over hvad der er sket i transformationen af den sær‐ faglige opgaveløsning i fx matematik til udformningen af artiklen. Konkrete over‐ vejelser over hvordan det matematiske fagsprog må bearbejdes/ændres er derfor  også relevante i denne metadel.       

…. eller på en måde 4 sprog   for du må ikke glemme det engelske resume, som placeres først i SRP‐opgaven.

”Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han befinder sig, og begynde lige der.” Søren Kierkegaard      


S i d e | 23   

Dine notater til:                                                                                                       

ARTIKLEN:                                      

METADELEN:                                            


S i d e | 24   

Dine notater:   

GENERELT:

SRP i stx: formidlingsopgaver med dansk  

Vejledning til at skrive formidlingsopgaver med matematik/naturvidenskab og dansk

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you