Page 1

Se billeder fra orkesterkursus

Tema: Druk i FDF Be’ en bøn

– find din egen stil

Frem med tøjet og ud i sneen – guide til vinteraktiviteter

BLUZ BLUZ nummer nummer 18 20 ·· AFugust ebruar2007 2008om· 5 fede færdige mødeidéer · FDF på ski og meget mere...

Blandt vikinger i FDF Århus Kajak


BLUZ er FDFs blad til alle seniorvæbnere og seniorer. Bladet udtrykker ikke nødvendigvis FDFs officielle ­holdning. BLUZ udkommer i 5700 eksemplarer på tryk fire gange årligt og er online konstant på ­adressen bluz.FDF.dk. Næste BLUZ på tryk udkommer i Maj 2008.

Leder: Facebook Så kom jeg også på Facebook. På min profil kan m se, at min person an lighed er ”rød”, at jeg netop har Harry Potter og læst dødsregalierne og , at jeg har rejst forskellige lande. til 11

BLUZ udgives af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, Rysensteensgade 3, 1564 København V, Tlf. 33 13 68 88, www.FDF.dk, FDF@FDF.dk ISSN-nr: 1603-4538 Ansvarshavende redaktør Marie Søe Halkjær, FDF Viby J, halkjaer@FDF.dk, Helgenæsgade 2, 2. th., 8000 Århus C, tlf. 20 12 32 80. Redaktionssekretær Trine Kjærgaard, FDF Århus 2, trinekjaergaard@gmail.com

Webmaster Peter Kragelund, FDF Århus 4, pkragelund@FDF.dk Layout Per Weisbjerg, FDF Silkeborg 1, Per@FDF.dk Forsidefotograf Dennis Skærup Højlund Andersen Tryk Silkeborg Bogtryk A/S



 ennis Skærup Foto: D Højlund Andersen

Mit ny tårsforsætte for 2008 er derfo r at bruge mere på venner, som jeg tid mødes med in re al life, og mindre på at få stillet m tid in nysgerrighed på Facebook og online communitie andre s.

See you out ther e Marie Redakt øse

Et kæmpe wake-up

sammen Jensen var Signe Bjørg hjælp i irkens Nød med Folkek plevede hvor hun o Tanzania, mødte tæt på. Her r og aids helt å der er 18 hun Finest, u med i Signe er n har aids. nu, og standsaids. projektet FDFer. lvfølgelig så er hun se

største Hvad er din e? ls FDF-opleve

Foto: Morten Brandstrup

Redaktionsmedlemmer Christian Dias Løgberg, FDF Virum, dias@FDF.dk Morten Gottlieb Jespersen, FDF Beder-Malling, monze@FDF.dk Patrick Lyng Ølholm, FDF Virum, patrick@FDF.dk Brian Schelde, FDF Århus 2., brsc@FDF.dk Simon Stagis Nielsen, FDF Holstebro 1., smukke@FDF.dk Laura Hvidsten, FDF Kirke Værløse, laurahvidsten@FDF.dk Laura Rask Sønderskov, FDF Struer, laurars@ofir.dk Christina »27« Skodborg, FDF Århus 14, skodborg@fdf.dk Rikke Nord, FDF Odense 14, rikkenord@gmail.com Lars Christensen, FDF Vordingborg, vorlars@FDF. dk Sara Rask Andersen, FDF Aars, sararask@sol.dk Connie Madsen, FDF Bjerringbro, connon8@hotmail.com Estrid Landberg Stephansen, FDF Lemvig, Estrid@FDF.dk Julie Fieve, FDF Kirke Værløse, jfieve@gmail.com

I løbet af en mån ed, rundede jeg de 100 venner. En af dem er nære del venner, som jeg også ser til dagl del af dem er m ig t, en ennesker, jeg ikk e har set siden Gennem Facebook 1747. har jeg bl.a. fået kontak t til et par susveninder, som kurjeg ikke har talt m ed i mange år. Så bliver det til en hil nu sen i ny og næ. De t er meget hyggeli men af og til stille gt, r jeg mig selv sp ørgsmålet: ”Hvorfo Jeg har jo ikke int r”? ention om at opby gge et nært vens med disse 100+ kab mennesker. Og jo mere tid jeg brug på Facebook, jo er mindre tid får jeg til at møde de ve ner jeg virkelig sæ ntter pris på. Svar et er for en stor vedkommende ”n dels ysgerrighed”. Je g er nysgerrig ef vide, hvad dem, ter at hvis veje har kr yd set mine, laver i Forfærdeligt at ind dag. rømme, men ikke desto mindre må se i øjnene, at en jeg stor del af min Facebookak tivite drevet af nysgerrig t er hed.

k mest indtry Hvad gjordeTanzania? da du var i mit virkelig

som var t fantanest ’ historie, lt sikker t være Fi he r ha ne sre ek a. Landslej r betydet med aids i Afrik orkurserne ha øjskole, H stiske og seni g or eb lk Si for mig. tremt meget del af FDF, var nzania vis også er en n si som jo på r turen til Ta a H e. ls ve le op ? pe også en kæm forandret dig ake- up -call om ik w v d pe u m F har FD g fik et kæ u Je d og h r o tr n g i hverdagen Hvorda r? sætte små tin å en g vi 5 ns je 2 Je at m , rg , o jø om pe g B ip så si en fast kl . Men og | Væb- let m nd Navn: Signe rk fu so m Vo år sa ik st us F og rs FD t, niorku sker, ingsfuld håber, at Kendt fra: Se på noget men måde. Jeg øn standsaids. Jeg n ’ | de ne et er lg od va ’m ud bs i ud men på en nermes terska an tænker med re eller andet lallet. bliver noget m væ F . FD ks at f.e e nn nu temet. Der ku lunde dannelsessys Danmark for Kreds: Karls ind til om der er team es lig F, FD am g så håber Skal du samle 23 te O : . et si Alder na m gy ter i mlingen? spor tsentusias e i den of fent Sogneindsa ig nl sy e er m et ! jeg, vi er meg Ja selv følgelig n tid. lige debat til de


Til den miljøb

evidste !

Er du færdig med en ungdomsuddannelse, og vil du gerne udfordres med et år som fuldtids-FDFer? Så bliv den næste giv-et-år-medarbejder. Se mere på bluz.FDF.dk. Der er ansøgningsfrist 1. maj 2008.

Er du klar til at søge ind på drømmestudiet? Eller er du på jagt efter et studiejob? Så husk at skrive FDF på cv’et eller i din levnedsbeskrivelse. I FDFs kompetencefolder, kan du få gode råd til, hvordan du beskriver det, du har lært i FDF, så det lyder total tjekket. Du er med garanti iderig, har bunker af sociale kompetencer og organisatorisk talent. Kræver underholdning af 20 tumlinge måske ikke iderigdom? Og krævede det seneste kredsarrangement måske ikke organisatoriske kompetencer? Sæt ord på det du kan – læs mere i FDFs kompetencefolder på bluz.FDF.dk.

it m e t h , men fa k s d e r so e y l r i i t A t e f D s – et a B ueno sen i det Osprey, smær ker r ft af t i s k e j es te f r i l u n se r i e se e t s e n l e k k i d i t v s d a u l p ar – d e r h s t a s ke r a f e r n e v i l g ug gen br vis du r. Så h er, men sam e k s a fl k k s e æ er r to p l ids t, væ r e i l j ø b ev e m å s ke m g i t id er n k s a t e ta so u r c e o r d i g. A l l % f 0 t af 7 nog e t r lave r i a l e r e e n r s ke ate ugsm ag e n b r r t plas t ik fl æ a m sod – pr i d og n a s v fra en få I se r i . g d o n a v k ke r ygsæ bå de s ke r. a t r e skuld e få s rn Taske s t f Fr i l u bl.a. i l a n d.

sker

p-call

k,

ge møde

m at værd hele vores il bruge tikke bare et

man som Hvordan kaner eller senior seniorvæbn kel? gøre en fors lille smu-

lv en penge ind! Se Man kan samle l for en aidske rs fo en kæmpe le kan betyde r set det med o mig - jeg ha melde sig syg i Afrika! Tr Man kan også . ne øj r ne eg mine Nødhjælp elle i Folkekirkens ør nt lu vo m so . Vestens Unge

dsamlingen Husk sogneinSe også den d. 2. marts. Finest, Signe nye film om ere – alle og mange flfået den. kredse har

Har jeg virkelig vundet en tur til Malta? Det spørgsmål stillede Julia Skov fra Stengård sig selv og de udsendte fra Internationalt Udvalg, da hun vandt CrossCulture konkurrencen på Seniorfestival 2007. Det tog noget tid at overbevise Julia om, at hun faktisk kommer gratis på seniorkursus på Malta i marts 2008. Julia deltog, som mange andre, i konkurrencen om at finde det bedste slogan til CrossCulture aktiviteter i FDF. Julia vandt med sloganet ”Once you cross, you never go back”. 

Vidste du, at du kan finde kursusindbydelserne på bluz.FDF.dk

FDF på cv’et

r flaske k i t s a af p l se p l a d Taske f r a l os


JA, TAK! Jeg gider at bruge en uge på at ligge i telt, lave mad over bål som jeg har tændt med kun én tændstik, glo på sort, plat såkaldet underholdning og sidde på spandtoilet i en grøn vogn?

Hva’ med dig? Riv fat i din leder og få ham til at skrive til kontaktpersonen i jeres landsdel, så vi ved i gerne vil med. Tilmeld dig SPAM på FDF.dk/seniorcity og glæd dig til at modtage din indbydelse i starten af marts. Landsdel 1 Landsdel 2 Landsdel 3 Landsdel 4 Landsdel 5 Landsdel 6 Landsdel 7 Landsdel 8

SL1

U5 DUiL6 U-Net

Peter Jørgensen Michael Boller Kommer snart! Kommer snart! Jes Imer Søren Rottbøll Christina Schlie Esben Shane

peter_g_j@fdf.dk netmadsen@yahoo.dk - se FDF.dk/seniorcity - se FDF.dk/seniorcity jes.imer@kongeaadalens-efterskole.dk rotboll@FDF.dk christina_schlie@hotmail.com u-net@fdf.dk

Senior City 2008 12.-18. juli FDF Lejrcenter VORK FDF.dk/seniorcity


Druk i fdf

Tema

Tekst: Laura Hvidsten Foto: Laura Sønderskov

Tekst: Laura Hvidsten og Rikke Nord Foto: Laura Rask Sønderskov

Er det i orden, at man møder alkohol i FDF? - Ja, hvis folk er over 18 år, vil de fleste nok svare. Men hvad med julefrokoster i kredsen? Skal den 16-17-årige senior og assistent udelukkes fra festen med sine medledere, fordi der skal drikkes øl til silden? Eller er det noget andet, når der ikke er børn tilstede, som man har ansvaret for? Ja, det vil de fleste være enige i. Men må lederflokken så dele en flaske hvidvin til rejeleder-nat-madden på en sommerlejr? Og er det op til den enkelte kreds at bestemme? BLUZ sætter fokus på dette tema på de næste sider. Er det i orden, at man som ung senior møder alkohol i FDF? Hvad mener du? Er det ok, at første gange man møder alkohol, er med FDF? Sig din mening på bluz.FDF.dk

]Druk i FDF 


Alkohol elle Tema druk i fdf

Tema

Tekst: Rikke Nord Foto: William Husted

år pesen, 21 år Troels Jep e ns e d e i ca. tre O e Grupp 13 -15 -årig rige samt le e g d u r F fo e r ri F rse -17-å lanlag t ku for de 12 Ha n ha r p opsleder tr n a h r e Til daglig in gruppe s i r io n e s

Vi kender det alle sammen. Fordommene om de andre. Fordommene om dem, hvis skjorte har en lidt anderledes blå nuance end vores. For DDSere er jo sådan nogle, der drikker, når de er på lejre. Og FDFere er vel sådan nogle med en virkelig firkantet alkoholpolitik. Men kender vi overhovedet hinanden? BLUZ har snakket med to seniorer om fordomme, alkoholpolitik og holdninger. Jonas og Troels ser umiddelbart meget ens ud. Lige indtil de trækker hver deres uniform op af tasken. Jonas er nemlig senior i FDF, og Troels er senior i DDS. Men det tager ikke lang tid, før de to finder ud af, at de har mere til fælles end til forskel. For dem begge er det aktiviteterne, der trækker. Aktiviteter uden alkohol vel at mærke. - Generelt kan vi i FDF ikke så godt lide DDSere. Det er noget med, at de gerne må drikke, når de når en vis alder, fortæller Jo-

-Tema

nas, der er senior i Odense 14. Troels slår dog hurtigt lidt af fordommen til jorden: - Det er ikke helt rigtig, men heller ikke helt forkert. Det er rigtigt, at vores seniorer gerne må drikke en øl om aftenen, når de er på lejr. Men vores seniorer er ikke samme aldersklasse som i FDF. Som DDSer bliver man først senior som 17-18-årig. Og der må slet ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år, når de er på lejre og kurser. Han fortæller også, at der altid er ledere, der er i stand til at reagere, hvis der sker noget med børnene, og at det i de fleste tilfælde blot handler om en enkelt øl inden sengetid.

Øllen med på lejr I DDS er Troels vant til, at en øl på en lejr ikke er lig med dødsdruk og tømmermænd dagen efter. Og han forstår ikke FDFs indstilling til ikke at lade de unge ledere drikke en øl efter dagens strabadser: - Jeg mener, det er at skyde problemet væk. De drikker jo alligevel uden for FDF, så hvorfor ikke lade dem drikke en lille smule når de er på ture. Jonas derimod, er tilfreds med alkoholpolitikken i FDF:

, 17 år Jonas Larsen eds omas Kingo Kr ten Th 14 e Odens et Sl og både Vork Har været på t i kred en st si as nior og Er til daglig se sen

- Det er super fedt i FDF, at det ikke er alkohol, der gør lejrene fede men i stedet aktiviteterne. Han tror aldrig, det bliver rigtig in med alkohol i FDF, men han vil ikke afslå, at en seniorlejr á la DDSernes ville være meget sjovt at prøve. - Men det skal selvfølgelig ikke gå ud over aktiviteterne. Det skal være lige som nu, bare med en lille smule alkohol, fortæller han entusiastisk.

Aktiviteter frem for alkohol Der er altså uenighed at spore hos drengene, når det kommer til alkoholpolitikken. Men lige så hurtigt de bliver uenige, bliver de igen enige om, at det egentlig ikke er et spørgsmål om alkohol eller ej. For dem begge er det aktiviteterne, der er det vigtigste. - Det er ikke alkohol, der skal være det fede, når vi er afsted. Det er aktiviteterne, og jeg mener også, at vores alkoholpolitik har sat aktiviteterne i højsædet, siger Troels og fortsætter: - Det er virkelig forskelligt grupperne imellem, hvor meget alkohol betyder.


Tema druk i fdf

er ej

Tema Samme forbund forskellig alkoholpolitik

Stine Riis, 19 år FDF Kirke Værløse

Hvilken alkoholpolitik har din kreds?

Det er ikke tilladt at indtage alkohol, når der er børn tilstede på lejre og til ugentlige møder. Dog kan der til ledermøder på lejre blive åbnet en flaske vin eller to, når børnene er lagt i seng.

Hvad synes du om din kreds’ alkoholpolitik?

Jonas smiler lidt, for hans holdning er lige som Troels’, nemlig at aktiviteterne er det vigtigste. - I FDF har vi så bare den holdning, at vi slet ikke har brug for alkoholen. Og det, synes jeg, er fedt.

Misforståelser skal undgås Begge forbund tager altså afstand fra druk - om end på forskellige måder - og Jonas og Troels er da også enige om, at der i mange diskussioner er blevet snakket forbi hinanden. Det er jo slet ikke samme aldersgruppe, man har snakket om. - Jeg er helt klart blevet klogere på DDSer-

Hvad si land sfor ger bund Øl, et? vin ,

ris spi e bud rende ritus s t s a elle . Hver toffer mt euf ken r de oer ge m l elle tagere edarb forspi r i ejde må r n sto itus sa dtage medbri re f m arr fer på t eufo øl, vi nang r l eme andsf iseren n, der n o rejs også p ter. D rbund de et e en. å h en- tte gæ s l og hjem -

ne. Jeg troede egentlig de var yngre, når de drak på lejrene. Men det er jo meget velorganiseret, og jeg synes egentligt DDSerne har en god holdning, fortæller Jonas, og giver ordet videre til Troels. - Jeg er også blevet klogere på FDF. Det er ikke så firkantet, som jeg troede. Der er jo ikke så stor forskel på vores holdninger. Vi vil begge hovedsageligt lave gode aktiviteter for børn og unge.

Jeg har kun haft gode oplevelser med den. Da alkohol aldrig har været en vigtig ingrediens for at hygge sig i FDF, så tager det heller ikke overhånd.

Hinandens kurser? Jonas og Troels er enige om mange ting, men kunne de finde på at tage næste skridt og tage med hinanden på lejr? Jonas starter på historien om en gang, der var en spejder med på lejr. Og det var en succes. - Så altså jeg kunne godt finde på at tage med på en DDS-lejr. Det kunne være meget sjovt at prøve. Og Troels er heller ikke helt afvisende: - Jeg ved faktisk ikke så meget om FDFs kurser. Men jeg kunne nok godt finde på at tage med en dag. Nu har de to lært meget om hinandens alkoholpolitik. Og der går ikke mange sekunder, før de er i gang med at fortælle om hinandens kurser. Der er godt nok meget, vi ikke ved om hinanden endnu.

Anja Hansen, 20 år FDF Odense 14 Thomas Kingo

Hvilken alkoholpolitik har din kreds?

Vi drikker ikke i forbindelse med et FDF arrange ment. Til julefrokoster og andre sammenkomster som ikke er FDF relaterede, kan der godt blive drukket alkohol.

Hvad synes du om din kreds’ alkoholpolitik?

Jeg synes den er helt fin, og det er noget, jeg kan stå inde for. Jeg kunne ikke forestille mig, at den kunne være anderledes.

Tekst: Laura Hvidsten, Rikke Nord Foto: Stine Riis og Rikke Nord

-Tema


Tema

Tekst. Laura Hvidsten Fotos: Mikkel Kaas Pedersen

Hvad siger de voksne?

Alkohol og druk har jo ikke noget med FDF og Seniorkursus Vork at gøre. Der er ingen reklame for GenF på Vork, og det skal der heller ikke være. Som kursusleder kan jeg egentlig ikke forholde mig til det, for det er jo ikke noget, der sker på kurset.

Martin Brun, leder i FDF Hvidovre, og instruktør på Seniorkursus Vork,

Vi kan jo ikke gøre noget ved, at de unge dri kker, men det må endelig ikke blive et tabu. Det er jo for ældrene der må sætte grænser. Jeg synes, det er et udtryk for et fornuf tig t forhold til alkohol, når de unge ne top vælger kurset. Her har de et frirum, hvor det er masser af sjo v, uden alkohol.

-Tema 8

Tema druk i fdf

Tue Fabricius, Kursusleder på Seniorkursus Vork

Vi kan jo ikke kontrollere de unges adfærd, og det mener jeg heller ikke, vi skal. I stedet kan og skal vi snakke med de unge om det. De kan bruge de voksne i FDF som fortrolige, og vi voksne kan måske give et godt råd med på vejen.

Nikolaj Rostgaard, Kursusleder på Seniorkursus Sletten,


Tema druk i fdf

Tema

På druk i FDF?

F n e G Tekst: Laura Hvidsten Fotos: Private fotos

Hvad er det for noget med druk for mindreårige i FDF? BLUZ har undersøgt sagen på bedste detektiv-maner, og har fundet frem til bagmændene. BLUZ’ udsendte medarbejder mødte dem på en mørk café i hjertet af København. GenF er en genforeningsweekend efter hvert seniorkursus på Vork. Det bliver arrangeret af deltagere, og er som sådan ikke et FDFarrangement. I denne omgang planlægger Jakob, Anders og Cannon. - Det er en hyggelig weekend, hvor folk mødes med vennerne fra kurset. Det er en god måde at få samlet folk på, nu i civil. På kurset er alle jo i friluftskluns med en mug i hånden og vandrestøvler. Det er sjovt, pludselig at se f.eks. pigerne med sminke og høje hæle, fortæller Jakob. - Det er jo bare en weekend uden så meget skemalagt program, hvor man kan hygge, og tage på små fællesudflugter og ”chille”. Der er også temafest om aftenen, fortæller Anders, - så på den måde er det et lille tillæg til kurset, bare uden så meget program.

Men DRUK? Det lyder jo alt sammen meget godt. Men hvad med dét dér druk? - Da det ikke er et FDF-arrangement, må man gerne drikke. Det gør de fleste, for ikke at sige alle, siger Cannon. Det er ikke alle, der er med på seniorkurset, der også tager med på GenF. Vi er faktisk kun 35-45 ud af 130. Det er muligt, nogen fravælger det på grund af den massive druk,

Tekst: Laura Hvidsten Foto: Laura Rask Sønderskov

Synes du, de t er i orden at man møder druk via FDF? Har du drukket på en GenF eller Gens? Deltag i debatten på bluz. FDF.dk

men det er ikke til at vide. Vi har overvejet at lave det til et non-alkohol-arrangement, men man kan jo også godt være med uden at drikke. Der er ikke nogen, der kigger skævt til én, hvis man ikke drikker, men det kan godt være en lidt tam følelse, fortsætter Cannon, der selv har oplevet noget af en GenF, som formentlig eneste ædru. - Men det kræver en del at sige fra, hvis man ikke har lyst til at drikke. Det tror jeg godt kan være svært, siger Jakob.

Er det forsvarligt? - Der er selvfølgelig nogen, der drikker lidt rigeligt. Men det er vel egentlig bare for at være smarte. Så må man jo også tage følgerne næste dag, siger Jakob. - Jeg tror faktisk, at det er et meget trygt miljø at drikke i. Der er ikke nogen, der smutter med dine penge, og der er altid nogen til at følge dig i seng og stille en spand frem, forklarer Cannon.

Hvad så med førstegangsdeltageren? Der bliver ikke lavet reklame på Vork, men med SMS og behjælpelige McDonald’smedarbejdere kommer budskabet om GenF alligevel ud. Førstegangsdeltageren må selv tage stilling til, om det er et arrangement han eller hun vil med til, men det kan vel være svært. Hvad siger man til mor og far? At man skal til non-stop-druk med dem fra FDF? ”Kommer man til” at sige, at det er et FDF-arrangement, og at der også er voksne med?

nF e G g a b Historien

et Vork. Da d ket får på ls rk e o V jt s ø e h d t r, samle ngang e e e rk r a va m s s r g e D græ år- enin l de evige til en Gen -F v le b t e var rejst ti D en ved, t hylde det. en hel weekend. Ing folket for a l n ville ti v m le on ikke a ? enere b m s n r e e d m , t, d s fe opsto 70’ere aditionen nghårede hvornår tr ork i de la V å p r få t ee kunne find

Tema-9


Møde-ideer! Tekst: Patrick Lyng Ølholm og Lars Christensen Foto: Christian Dias Løgberg og www.sxc.hu

1

Find 5 mø Er det dig, der har fået tjansen at stå for det næste seniorvæbner- / seniormøde, eller er du bare træt af altid at lave de samme trivielle ting. Så kommer BLUZ her med 5 gode mødeideer, som helt sikker vil blive et hit!

Tør du …? Beskrivelse: Tør du holde en kakerlak i hånden eller spise en levende melorm? Det er bare to af de uendelige muligheder, der findes med dette møde. Med dette møde gælder det nemlig om at udfordre deltagerne, og gerne så de får rykket deres grænser. Mødet skal bygges op, så deltagerne bliver konfronteret med det ukendte ved mange forskellige udfordringer. Drik noget klamt, kør ned af bakken på en kælk, sæt tungen på et batteri, osv. Find selv på mange flere udfordringer. Mødet kan evt. forløbe sådan, at deltagerne trækker udfordringerne op af en hat med små sedler, en for en. Materialer: Papir med udfordringerne skrevet på, materialer til udfordringerne (f.eks. en kasse med kakerlakker, bind for øjnene, aviser)

2

Smadre Beskrivelse: Alle elsker at smadre ting. At samle og skille ad er bare det bedste, og når mange kredse bygger store raftetårne, tømmerflåder, køretøjer og andre mere eller mindre vanvittige projekter, hvorfor så ikke også prøve det modsatte? Skaf en gammel vaskemaskine, en bærbar computer, eller noget andet der bare trænger til at blive smadret. Kan det lade sig gøre at få vaskemaskinen gennem en toiletrulle? Eller hvor langt kan en bærbar egentlig flyve. Smøg ærmerne op, find værktøjet frem, og slå til... Materialer: Noget gammelt og ubrugeligt (computer, vaskemaskine eller noget helt tredje), værktøjskasse, toiletruller.

3

Kasino

Beskrivelse: Skal mødet stå på hygge, og er den der med pizza og spil blevet lidt kedelig, kan en kasino aften måske friste. Mød op i det pæneste tøj, ha’ kortene blandet og indret lokalet som kasino med spilleborde, baggrundsmusik, servering af forfriskninger osv. Lav nogle jetoner, som der kan spilles med, evt. af farvet karton/pap. Hav en leder eller to som dealer (spilansvarlig) og lad ellers bare spillet gå sin gang. Husk, at vi i FDF ikke ønsker at skabe ludomani, så undgå at få penge involveret. BLUZ anbefaler spillene: 31, herremand og slave, yatzy og femhundrede og for de mere krævende spillere er der poker og roulette. Materialer: Roulettespil, spillekort, terninger, jetoner (f.eks. farvet karton/pap), brætspil

10-Manual


øde-ideer!

Møde-ideer!

4 Curling Beskrivelse: Curling er den fedeste mødeaktivitet, du kan drømme om. Gå kredshuset igennem for alt, hvad der kan curles med. Alt fra frosne kyllinger og granitsten, til indkøbsvogne og kontorstole kan bruges, bare det kan kure, rulle, trille eller kastes ned i den runde cirkel du har lavet. Der er selvfølgelig også mange andre sidediscipliner, der kan tages i brug som petanque og håndgranatkast, hvor det også gælder om at ramme plet. Så find koste og krigsmaling frem og dyst. Materialer: Alt hvad der kan kure, rulle, trille eller kastes… kun fantasien sætter grænser.

5

Stomp Beskrivelse: Uanset om du er musikalsk og har rytme i kroppen eller ej, så er stomp en aktivitet, som altid kan få enhver tonedøv til at larme. Og nej det lyder sjældent godt, men det er utrolig sjovt at få lov til at slå på alt, hvad der kan give lyd fra sig. Køkkenet er et godt sted at finde instrumenter, her kan både findes gryder, glas, skeer, plastikposer og meget mere. Prøv at optage jer selv og lyt til det bagefter; måske er det velegnet til en udgivelse. Materialer: Instrumenter i alle støbninger.

Manual-11


ADVARSEL!

Når først du begynder, kan du ikke la’ vær’!

I k an stadig nå

vinde

at deltage i netdelen, elt h n e d l ti p o en stressdag... eller bare j. a m . 4 l ri p a . 0 3 . d r å g – der fore store

finale

va r m e

t e b a k rs te s e m / k d f. fd å Tilmeld jer p

Livsstil - 12 12

Væbnermesterskabet 2008


To FDFere fortæller hvordan det er at være vild med både ski og FDF.

, r e t s i p e l j e St e l a d e b y d Tekst: Connie Madsen Foto: Tobias Bartholdy, Mikkel Overgaard, www.scx.hu

For er , le g no gy h n a get, m o n e r a b t de venmmen med a s d e m g i gang ger s milien en a f r e ll e liver nerne or andre b f n e m , t e om år vet. sion for li det en pas

og el e ski”freaks” bias er begg To og l ke ik M . d af bakkerne dig sker suset ne kan bevæge du at , ed ih fr næ én gr r ve er gi tt r sæ - Det er kun dig, de . et as D bi l. To vi r du ge si som t skal være, de t ld ge vi an or m sen for, hv ået på ski i om du har st , og så er de fin at - Ja, og selv er ig udfordring linsus, som år, er der stad alle de adrena ed m dt fe r Mikkel. det jo bare me, supplere m ko at hæng t ed m bliver ved små, og har de som helt de er der , te et ar gå st Begge årene er om S n. de si e lig ar ter indenfor ved spor ten rskellige stilfo re fle et m også kom lige CV. deres person ki, langskisporten på ski, carvings om al sl r de bå et å sige, jeg ha - Jeg har prøv d, så man m ar bo ow sn rendsski og bias. l, fortæller To n, twintip, prøvet en de langrend, alpi de bå r de år V, st På Mikkels C snowboard. og kelt gang med en en rste gang, sl og rk pa board for fø , ow på sn m e el hj ed g øv je og havde - Da jeg pr D t. m r so de ld g vo d ret en tin jeg mit hove om det. Men tig rig se as ke m ik es ldet en men jeg synt når der er fa kker i én er, t kan jeg ikke æ tr de t k, ar kl no lt dt he isterne go fp of er ld ka ny sne; så om. komme uden

N a v n: ldy Ba r h o Tobias 8 år 1 Alder: slev Hade r : s d e r K

Navn : Mikke l O ve r ga a r d A lder :2 K red s 1 å r : Had e r s l ev


4 gode råd

Dét dér lækre band fra Seniorfestivalen

tyrsbutik til en ri Bedste uds det hele, og få du n ka r port, he

rs Tobias: Spejde køb udst yret ftsland. Eller melig pris ilu Fr r le billige el rt rspo sper tisen og Mikkel: Spejde nen, de har ek io at in st de mens du er på produk ter.

portssted ende sammenhæng Bedste skis t er et kæmpe å på

også st Østrig, de . Der kan man Tobias: TUX i 200 km pister er ov ed m område etcher. Tr ysil i eren på en gl ikkerheden og es sn ski om somm a. pg al i Østrig Mikkel: Zillert sted i Norden. er det st ørste t de Norge da

fortræning , så slår Gode råd til d fysisk form el at være i go en ford Tobias: Det er e skader. e og får færr øb. man sig mindr ine og terrænl kl ebræt, slac nc la Ba l: ke ik M

efter pningstrick Bedste afslapå ski er. en lang dag se pandekag bløde bad og en mas bliver t varmt per helt af og Tobias: Et lang muskler slap ne di a, un Sa Mikkel: som smør.

Helt tosset eller helt okay? Sommer, sol og kridhvide strande er der mange, der drømmer om i deres ferie, men for Mikkel og Tobias er ski og masser af sne nu det bedste, og det kan folk omkring dem heldigvis godt forstå. Træningen op til tager også en del tid, men da det er en vigtig del af det at være afsted på ski, hører det jo med. Men mere vil som regel have mere, og nu hvor man er tosset med ski, kan man tit godt ønske sig, at der var mulighed for mere tid med interessen. - Jeg bruger desværre alt for lidt tid på at være afsted. En normal sæson for mig er,

Hvad m ener d e når de siger... Twintip: Sk i m e d s

Park:

pids i beg

ge ender.

Sk i so m e r forholds vis brede landingen for at und i de forsk erstø tte ellige spri ng.

Offpist:

Steder ud

en for de

Slackline

:

normale ru

ter.

Er en bala nc op mellem eleg på et bredt n ylonbånd to træer. spæ n d t

Livsstil - 14 14

når jeg er afsted tre gange, men jeg kunne godt ønske mig mere tid til at være afsted, drømmer Mikkel.

Friluftsliv og eksteme oplevelser. Kombinationen mellem FDF og skisporten er til at få øje på, og da begge ting hører under kategorien udendørs aktiviteter, er der mulighed for at kombinere disse to ting, dog med nogle overvejelser taget i betragtning. - Jeg syntes, at skisporten måske ligger lidt ud over FDF, dog er meget af det tøj, man bruger på ski også rart at have, når man skal klatre eller på vandreture, mener Tobias. Ellers mener de begge to, at skiture med de andre FDF-venner nok er den bedste kombination, der er mellem skisporten og FDF.

Den helt store passion. ”At rejse er at leve” - det blev der engang skrevet, og i disse tilfælde er

der ingen tvivl om, hvad rejserne de næste mange år kommer til at handle om. - Det er noget, jeg ser lige så meget frem til som sommerferien. Selvom det kun er en uge eller to om året, så er det mindst lige så fedt, da det bliver meget mere koncentreret, siger Tobias. Mikkel er heller ikke i tvivl om sin lyst til at fortsætte. - Jeg har set mange gamle nordmænd, og hvis de kan, så kan jeg vel også. Mit niveau har ikke toppet endnu, så jeg bliver ved, indtil jeg ikke kan gå længere.


, e l l e n o i t i d a r t n e D n e d g o e t d n e k n e d e t r a m s rigtig

Snowboard

Tekst: Connie Madsen Foto: www.scx.hu, private fotos og arkiv

Her får du en kort guide til tre meget brugte skiformer: Alpin, snowboard og langrend.

Langrend Langrend kan udøves på alle niveauer - fra rolige ture til krævende konkurrenceidræt. Dertil er risikoen for skader lille, set i forhold til hvor stor effekt du får ud af træningen ved langrend. Langrend er en fantastisk konditionssport, men det er også en teknisk idræt, der kræver tålmodighed at lære. Alle kroppens muskler kommer faktisk i brug ved denne type skisport. Sporten kan give dig fantastiske oplevelser i naturen. Selvom det nok er en af de ældste former for skisport, er det mange steder ved at blive meget populært igen at stå på langrend. Gode råd omkring påklædning: Til de inderste lag, skal det gerne være noget der er lavet af uld eller kunstfiber, yderst noget vandog vind afvisende. Husk huer, handsker, skibriller og en rygsæk hvis man skal på længere ture.

Først og fremmest er snowboarding sjovt lige fra begyndelsen. Teknikken er utrolig simpel, og for en begynder drejer det sig mere om at overvinde sin frygt, end det drejer sig om at lære en svær ny teknik. Dine ryg- og mavemuskler er konstant beskæftiget med at læne overkroppen frem og tilbage. Skuldermusklerne holder armene løftet, så de kan fungere som balancestænger. Armene virker samtidig som støddæmpere, der tager fra ved fald. Benene kommer først på arbejde, når du har lært at stå. Det er en meget god ide at få noget undervisning i starten, så du ikke bliver alt for frustreret eller træt af det alt for hurtigt. Mange har gjort det til en livsstil at stå på snowboard, både med deres tøj, musiksmag og sprog. Alle kan dog være med her, man behøver ikke at være en bestemt type for at stå på snowboard. Gode råd omkring påklædning: Det skal være vandafvisende tøj, husk gode handsker, snowboardbriller og en hjelm.

Alpin Rigtig mange vælger i dag alpint skiløb, når de skal på skiferie. Farten og spændingen appellerer til mange, og med lidt skiskole kan de fleste have det sjovt allerede efter et par ture. Det er godt at have grundformen i orden, så går man ikke så let kold og undgår dermed også at få for mange skader, når man suser ned af pisterne. Det er rigtig godt at træne sine knæ og sin ryg, før turen går mod de høje pister. Der er også nogle uskrevne regler, man skal vide, så som at hvis man kommer oppefra pisten, er det ens ansvar ikke at støde ind i andre på vej ned. Gode råd omkring påklædning: Inderst er det godt med svedabsorberende undertøj. Så et lag der isolerer og til sidst en jakke og bukser der er vand- og vindafvisende. Hue, vanter, skibriller og evt. hjelm, alt afhængig af hvor vildt det bliver.

Livsstil - 15


BLUZ guide til den p Vinterferien nærmer sig, og det er tid til at give den gas i sneen, men hvordan? BLUZ hjælper dig til at få den bedste vinterferie nogensinde.

Transport De

n

Hy

vi

ld

e

gg

De

n

Det kan kun gå for langsomt. Kør snescooteren ud af garagen og så skal der ræses.

et

sk

ur

ra

en

Så skal kroppen i gang. Start rugbrødsmotoren og sæt skiene fast, så er du klar til at glide ud i snelandskabet.

Find en gammel plastpose i køkkenskuffen. Bind en snor i håndtaget og hiv din lillebror væk fra fjernsynet så han kan trække dig. Og nyd så turen i det fri!

be

de

16 - Guide

Når du ska slå dig løs Der er intet som klatring. Jo mere udfordrende, jo bedre. Find den stejleste isvæg og så er det bare opad.

Nyd naturen. Tag termokande med kakao med og g chokolade. Fin der noget bed

Hvem husker ikke de gode b domsminder snemænd høje som Eiffeltå Giv den haven naboe det s kan l sig gø


perfekte vinterferie

al s

en d varm god ndes dre?

barnmed så m årnet? n gas i n og vis erne, at stadig lade øre.

Tekst: Estrid Landberg Stephansen Foto: www.sxc.hu, Laura Rask Sønderskov, Mads Hindsgavl og private fotos

Når natten falder på

Outfit

Kun et hotel er behageligt nok til dig. Der er da ingen, der selv gider rede seng i ferien!

Kun det bedste er godt nok, så find en skrædder, der kan lave noget, der passer perfekt til dig.

Når du kommer til en fjeldhytte, så se om du kan få banket døren op, ellers kan det godt blive en meget kold nat.

Se, hvad du har i skabet. Langrend giver varmen, så sørg for at have flere lag på, så du kan tage noget af, når det bliver for varmt.

Der er ikke noget som at være i éet med naturen. Byg din egen iglo. Så er du også sikker på, at du ikke fryser, når du er færdig.

Enhver ved, at de i gamle dage kunne klæde sig ordentligt på, så ifør dig mormors gamle uldundertrøje og hjemmestrikkede luffer - så går du ikke helt galt i byen.

Guide - 17


Senior i

Århus

FDF Århus Kajak Vidste du at:

Tekst: Julie Soffi Fievé Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen

Fakta:

- kredsen har 80 medle mmer, 3 instruktører og 8-10 ledere? - i vinterperioden, holder

Når der er møde for seniorerne i FDF Århus Kajak, er der fart på, for her er det kajakken, der er kredsens midtpunkt. Skov, jord og ild kan være lige meget, så længe de har vand de kan boltre sig på, og så er det også lige meget, hvilket slags vejr de bliver udsat for.

Kajak hvad-foren-kreds? Roteknikker, eskimoruller, makkerredninger, hovedspring fra en kajak eller at være på løb på vandet. Det er ikke meget seniorerne fra FDF Århus Kajak ser til bål, rafter og knob på et almindeligt møde, for her er hittet at ro i kajak. De holder møde en gang om ugen, hvor de har travlt med at lære at ro

i kajak på kredsens ungdomshold. Det ligner måske ikke et typisk FDF møde, men de har det sjovt, - også selvom de bliver våde en gang i mellem.

Bølge-angreb

3

TOP

Yndlin ting gs

I kajak ke en og n: Når vinde der er fuld far n er med t på. Ved k ajakke n: hurtige re end Den er hur tig, en kan o. Efter e nt kakao. ur i kajakken : Kage og

Den dag vi var ude og snakke med seniorerne, blæste det en del, så det var svært at få kajakkerne til at ligge stille i vandkanten. Vandet lavede skumsprøjt op mod siden af kajakkerne, men lige meget om det blæser eller regner, er de friske på at hoppe i kajakken for at tage en tur på vandet. Der er dog en af seniorerne, der ikke synes, det er så sjovt, når vandet er fyldt med brandmænd og andre dyr. Om vinteren tager ungdomsholdet indenfor i en svømmehal for at træne forskellige teknikker, for selvom der er lidt vikinger over dem, er de ikke glade for at ro ind i isflager på deres ugentlige møde.

de møder i en svømmeha

l?


e r a b u Be’ d Tekst: Sara Rask Andersen Foto: Hans-Anton Nissen

”Kære Gud. Hvorfor skal jeg bede, når du godt ved, hvad jeg vil have?” Sådan skrev en lille pige i et brev til Gud, men hun tilføjede også ”jeg kan da godt gøre det, hvis du synes, det er dejligt.” Og det er lige præcis det, bøn handler om – det er dejligt. Når vi beder til Gud, får vi sat ord på de tanker, der farer rundt oppe i hovedet, gode som onde. I bønnen deler vi glæder og sorger, det er her, vi har mulig-

heden for at lette hjertet, hvad enten det er for at bede om tilgivelse for noget dumt vi har gjort, eller for at klage over lærerne som bare giver alt for mange lektier for. Bøn er ikke bare remser, du skal lære udenad. Bøn er noget personligt, det er ord du selv bestemmer. Her får du fire eksempler på bønner.

Hjælp

Tilgivelse

Frels mig, o Gud! Skynd dig, Herre, hjælp mig! De står mig efter livet! De fryder sig over min ulykke! Herre, forvir dem! Lad dem skamme sig! Stands dem og få dem til at holde op med at spotte mig! (...) Jeg er i stor nød. Kom straks til hjælp, Herre, for du alene kan hjælpe mig og frelse mig! Herre, skynd dig! Udsæt det ikke!

Kære Gud. Jeg ved godt at det var forkert, det jeg gjorde. Og det er jo ikke mere end fire ord, der skal til, men det er bare så svært at få sagt. ”Kan du tilgive mig?” Måske hun allerede har gjort det. Hvis ikke, kan du så ikke hjælpe hende. Jeg orker bare ikke at være uvenner mere.

Sådan lyder Davids råb om hjælp i salme 70 i det gamle testamente. At bede om hjælp er nok den mest almindelig form for bøn. Selv de der ikke kalder sig kristne, beder om hjælp hos Gud, når livet er rigtig svært. Men det er ikke kun, hvis du er truet på livet eller virkelig presset, at du kan bede om hjælp. Har kæresten lige slået op, kommer svarene på matematikafleveringen ikke rigtig til dig, eller skal I bare vinde håndboldkampen på lørdag, så er det oplagt at bede om Guds hjælp og støtte.

Du ved godt, at det var helt galt det du gjorde, men alligevel er det ikke rart at erkende sin fejl og bede om tilgivelse. I hvert fald ikke hos den du har skadet eller såret. Bønnen er muligheden for at bede om Guds tilgivelse, og måske den kan hjælpe dig stykket videre. Nogle gange kan vi også have brug for at søge tilgivelse eller sige undskyld for ting, som ikke har skadet andre, men som vi bare ved er forkerte. Husk, at intet er for stort eller for småt til at blive tilgivet.

Klag

Tak Tak, Gud, for mine gode venner, tak, Gud, at nogen elsker mig. Tak, Gud, at også mine fjender er elsket af dig. Tak, Gud, for evner og for kræfter, tak, Gud, for hver ide jeg fik. Tak, Gud, for ord at lytte efter og for skøn musik. Inge Schrøder-Hansen 1963

Selvom Gud ved, at du er taknemlig, kan det være skønt at sige det højt en gang i mellem. At takke Gud for det gode, kan gøre én helt glad indeni. Og når du først begynder at takke, vil du sikkert opleve, at der bare dukker flere og flere dejlige ting op, som måske ikke er en selvfølge, og som du derfor bør takke Gud for, at have fået.

Gud! Hvorfor er der kun seniorkurser to gange om året? Det er da fuldstændig latterligt, når vi nu også har jule- og sommerferier. Det kan da ikke være meningen, at jeg kun skal se mine venner hvert halve år! Dem fra klassen forstår mig jo ikke. Jeg passer bare ikke ind. Gud! Hvorfor har du ikke puttet mig i en klasse, hvor der i det mindste er bare én at snakke med? Spænd dog hjelmen! Det virker måske dumt sådan at sidde og råbe ud i luften, men når alting går dig imod og det hele bare er træls, er det måske tid til at klage til Gud. Fortæl ham bare hvor vred du er, og hvor meget du hader alting – han kan godt holde til det.


b å h t e r e En bøn Tekst: Sidsel Stagis Foto: Brian Schelde

På en mørk torsdag aften mødte BLUZ tre seniorer til en snak om bøn.

Hvad beder I om? Thomas: Altså, jeg beder ikke hver dag, det er sjældent. Men hvis personer jeg har følelser for er syge, beder jeg en bøn om, at det må gå dem godt. Det er i situationer, der både er fysisk og psykisk svære, at jeg beder. Og når jeg beder, så er det inden i mig selv. Mathias: Jeg beder næsten aldrig. Måske beder jeg, hvis nogen dør, eller er tæt på at dø.

Hvorfor beder I? Thomas: For mig handler det om at få lukket muligheder om drømme ud og få skabt nye håb. Jeg beder altid en lille bøn inden jeg skal spille fodbold, igen fordi det skaber et håb. Nicklas: Når jeg beder, ved jeg jo godt, at dem jeg har mistet ikke kommer tilbage. Men det er som om, det er en lettelse at komme af med følelserne.

Tekst: Sara Rask Andersen Foto:Janni Rask, Nanna Drelset, Bjørn Bøger, Philip Kølner-Augustson og Margrete Aakjær Christiansen

Thomas Brink Siem, senior, Århus 2 kreds, 15 år Nicklas Iversen, senior, Århus 2 kreds, 16 år Mathias Mølgaard, senior, Århus 2 Kreds, 15 år

Hvad hvis alle bønner blev hørt? Nicklas: Hvis alle bønner blev hørt, så tror jeg, at jorden ville gå under. Det er jo ikke alle, der beder om gode ting. Men det jeg synes er sværest er, at forstille sig om bønnerne bliver hørt, og hvem der hører dem. Thomas: Hehe, det er i hvert fald en person, der får travlt med at opfylde alle bønner. Ej, jeg er ikke sikker på, om jeg tror på, at der er én bestemt Gud, der hører mine bønner. Det at bede er for mig at få styrke og håb, at få mine tanker ud, også de tanker jeg kunne tænke mig at få til at ske. Det er en slags kraft. Nicklas: Jeg håber og tror på, at der er en Gud, der hører mine bønner, lige meget

hvad jeg beder om. Jeg tror alle bønner bliver hørt, men bønner er jo ikke kun ønsker, det er også bare tanker. Mathias: Jeg beder, når ting føles svært for mig. Så jeg beder om gode ting. Hvis alle mine bønner blev hørt, og alle ting blev evig godt, så vil der ingen modgang være i livet. Og når der ingen modgang er, er der heller ingen medgang. Så ville livet jo også være kedeligt! Thomas: Ja, det er rigtigt, så ville livet være kedeligt. Man ved, at der er modgang i livet. Så som sagt, så er det at bede en form for at skabe håb.

Bjørn Bøger, senior i K23 Jeg be’r nok 2-3 gange om ugen, det kommer lidt an på, hvad der sker de forskellige dage. Når jeg be’r, be’r jeg for det meste om f.eks. at få det bedre med venner, eller at de skal få det bedre, eller om hjælp til at holde styr på mit liv. For det meste noget i den retning.

Hvor tit be’r du og hvad be’r du om? Janni Rask, senior i FDF Hornum Jeg be’r, når jeg har brug for det. Det vil sige et par gange eller 3 om ugen. Jeg be’r om alt muligt. Lige fra min syge oldemor til, at det må gå mig godt til en prøve. Men oftest, er det bare om, at det må gå godt for nogen, eller om et eller andet fra min dagligdag.

20 - Tro og kristendom 20

Nanna Drelset, senior i K26 Husum Jeg beder ikke så tit, men nogle gange får jeg bare lyst, og så beder jeg. Det er tit, når jeg er i knibe, eller når jeg pludselig føler, hvor fantastisk smuk verden er, så beder jeg til Gud.

Philip Kølner-Augustson, senior i FDF Odense 11. Jeg be’r, når jeg er til FDF-møder eller på ture, ellers bare Fadervor.

Margrete Aakjær Christiansen, Senior i FDF Ellevang–Risskov Jeg be’r ikke ret ofte - selvfølgelig be’r jeg til FDF-møder, men ellers tror jeg mere, det er, når man står i en bestemt situation og be’r til, at det skal gå godt.


Din stil

Kære Gud... øhh. Fader vor... nej. Hvordan er det nu lige reglerne er, når jeg skal be’? Skal jeg sige noget bestemt? Nej da, overhovedet ikke. Du kan formulere dine bønner akkurat som du vil. Når vi be’r til Gud, står det os helt frit for hvordan. De fleste er glade for og trygge ved Fadervor, men har du tænkt på, om den bøn overhovedet er din stil? Kunne du finde en anden og bedre måde at sige tingene på? Jesper Dahl alias Jokeren har tænkt, og ud af det kom ”Bøn fra en player” som er at finde på pladen Alpha Han, men du kan også læse den her nedenfor.

Ubh!nfe!GEG! q!fgufstlpmf Bøn fra en player

Der er stadig bartendere der ik er blevet sindssyge når byen engang atter vågner op til en bøn fra en player der HAR fået nok Der er stadig natbuschauffører, hustlere og 7-11 zombier på job mens pusherne stresser og pigerne presser i Little Bang-cock og om lidt slår morgenværtshusene dørene op for grønlændertøser og baggårdspumaer med alkochok Der er stadig bartendere der ik er blevet sindssyge når byen engang atter vågner op

GEG! fs!jllf!lvo! vhfoumjhf!nÀefs-! xfflfoeuvsf!ph!tpnnfsmfks/! Iwjt!ev!u¿olfs!q!bu!ubhf!q! fgufstlpmf-!tlvmmf!ev!ntlf! pwfswfkf!bu!ubhf!q!fo!bg!ef! 5!GEG!Fgufstlpmfs-!ph!pqmfwf! GEG!q!fo!ifmu!boefo! nef/

MzohiÀk!Fgufstl

pmf

Ibsetzttfm!Fguf

til en bøn fra en player der HAR fået nok...

Fader Vor Du som styrer i himlen Respekten er din – Jeg er nede med dit rige. Ske din vilje i mit kvarter, som den sker i alle andre kvarterer. Tak for den gode æder, vinen og de smukke mennesker du omgiver mig med. Jeg ved du altid har min ryg, når jeg har fucked up, og på samme måde vil jeg altid have mine homies ryg, når de er på skideren,

stlpmf

og endda tilgive dem, der kopierer mine Cd’er. Fristelserne lurer overalt i min del af byen, men giv mig styrke, mod og visdom til at forvandle dem til inspiration i stedet. Pas godt på dem jeg elsker, dem jeg ikke elsker og selv på dem, som playerhater på mig. For Evigt, der. Amen

Lpohfebmfot!F

gufstlpmf

Qfefstusvq!Fguf st

lpmf

xxx/GEGufstlpmf/el

Tekst: Sara Rask Andersen og Jesper Dahl Foto: Universal Music


FDF-musik for f I efterårsferien var over 200 musikglade FDFere samlet på en skole lidt uden for Århus. I en uge skulle de på orkesterkursus og give den fuld gas med brass band musik. FDFere i alle aldre og fra alle dele af landet øvede hele ugen, og fredag aften kunne de levere en god koncert for de mange tilskuere, der var mødt op.

Mandag aften var der gudstjeneste, hvor nogle af deltagerne hjalp til.

22 - Billedreportage

Torsdag aften var festaften, hvor alle grupper var klædt ud efter deres helt eget film-tema.


fuld udblæsning Efter at have siddet stille en hel uge, var der mange der nød at slå sig løs på dansegulvet.

Under måltiderne skete det, at niveauerne, som deltagerne var delt ind i, sang sange til og om hinanden.

Tekst: Estrid L. Stephansen Foto: Brian Schelde

Efter maden blev der uddelt Oscars

Billedreportage - 23


s

-spand

Terrarie-mærket Tekst: Christina Skodborg Foto: Christina Skodborg

Det er tid til at bevise dit værd for omverdenen! Det er nu, din styrke og dit heroiske mod skal vægtes, hvis du på nogen måde skal gøre dig fortjent til at bære terrarie-mærket. Er soldater bange for mørke, nej vel? Er B. S. Christiansen bange for højder, nej vel? Er FDFere og andre udendørstyper bange for kryb, nej vel? Dette er din store chance for at bevise, at DU ikke er bange for en smule kryb omkring dig på lejr. Hold en slange om halsen Slanger er både farlige og klamme. Men har man terrarie-mærket, eksisterer der ingen frygt for dette kongedyr af regnskoven. Husk evt. at have en iltforsyning klar når slangen begynder at stramme lidt om luftvejene. Sov med fugleedderkopper Det er intet problem at sove med lidt edderkopper for en garvet ude-sover. Man siger, at et menneske gennemsnitligt spiser 10 edderkopper på et helt liv mens man sover, så hvorfor ikke bare få det overstået på én gang? Og så er de så dejligt bløde. Hæng ud som en flagermus Pas på du ikke falder ned, det gør ondt. Men ellers er der ikke så meget andet at gøre end at komme i gang med at hænge! Vær skildpadde for en dag Det er ikke svært at være en skildpadde, kun for den utålmodige. Find en stor balje, tag grønt tøj på og mal al synlig hud grøn og sæt dig under baljen - og bliv så bare siddende i nogle timer. Den udfordrende leder kan dog lægge nogle opgaver til dette punkt, f.eks. at flytte sig 100 meter.

BLUZ februar 2008  

BLUZ februar 2008

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you