Page 1

FDA ORIENTERING Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 4 · september 2010

SVARET BLÆSER I VINDEN

DAB FREMTIDENS RADIO?

TV-FOLK I SKOLE


Indhold nr. 4 · september 2010 · 28. årgang

Bøgehus · Annebergparken 21 · 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 · Fax 59 96 17 17 · E-mail: fda@fda.dk · Internet: www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-14

Lederen: Digitalisering 2.0 ....................................................................... 3

FDASEKRETARIAT

Tema: Er DAB fremtidende radio?............................................................. 4-6 Tina Boyes 20 spændende år med fællesantennerne................................ 7-9 Bredbånd Nord vover stormløb i Skagen................................................... 10 Nabolandskanaler mere populære............................................................ 12 Antenneforeningers skatteforhold er uændret.......................................... 14

Tina Boye Sekretariatsleder Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tina@fda.dk

Discovery-ansatte gav en arbejdsdag til en skole..................................... 15 Canal9 nedsætter prisen til januar............................................................ 16 Fodbold-VM i HD slog kun delvis igennem............................................... 18 10 tv-kanaler dyster på sports-indhold..................................................... 19

Lisa Rimstad Jacobsen Projektleder Tlf. 59 96 17 19 E-mail: lisa@fda.dk

Stofas nye ejere satser på ekspansion....................................................... 20 Turner og Millennium slås sammen.......................................................... 20 Digitaliseringen skuffede programudbyderne............................................ 22 Seminar om graveskader........................................................................... 24 Et lille alsidigt data- og tv-stik.................................................................. 25

Trine Bechmann Christensen Tlf. 59 96 17 03 E-mail: trine@fda.dk

Viasat-sagen nu til Sø- og Handelsretten.................................................. 26 Personalia og Aktivitetskalenderen........................................................... 26

FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.150 ekspl. og udgivet den 10. september 2010. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, ansv. redaktør (molo), Poul Juul (pj), Lars J. Knudsen (ljk), Carsten Pedersen (cp) og Allan Jusjong (aj). Deadline for indlevering af redaktionel tekst: Nr. 5: Onsdag den 29. september 2010 Indlæg til FDA Orientering sendes til: Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15 E-mail: redaktion@fda.dk Skriver du på PC, så send teksten i en mail til redaktion@fda.dk. Medsend gerne illustrationer.

2   FDA Orientering 4 /2010

Abonnement: Sendes gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede kan tegne abonnement incl. forsendelse: DK-abonnement 2010: kr. 925. EU-abonnement 2010: kr. 1.150. Udvidet abonnement 2010 (inkl. FDAs kanaloversigt): kr. 3.995. Kan tegnes af installatører og rådgivere tilknyttet AFO. De angivne priser er ekskl. moms Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Annoncer og distribution: Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Distribution af nr. 5: Fredag den 29. oktober 2010. Forsiden: Det blæser næsten altid i Skagen, så et orkanvarsel skræmmer ikke antennelauget. Se side 10. Sats, repro og tryk: CENTERTRYK A/S. Postbox 259, 4300 Holbæk E-mail: tokj@centertryk.dk ISSN nr. 0903-2169

Ulla Graversen Gruppeleder Tlf. 59 96 17 06 E-mail: ulla@fda.dk

Svend Hansen Tlf. 59 96 17 18 E-mail: svend@fda.dk

Winnie Graversen Tlf. 59 96 17 01 E-mail: winnie@fda.dk

Bente Ellekær Hansen Tlf. 59 96 17 02 E-mail: bente@fda.dk


Digitalisering 2.0 LEDEREN ved Poul Juul, landsformand for FDA

Poul Juul.

I 2009 gennemførtes første fase af digitaliseringen: Vi fik digitalt tv. Overgangen gik stort set gnidningsfrit. Måske fordi fleste fortsat har analogt tv ved siden af det digitale. Danskerne har dog taget fladskærmene til sig. Det viser meget store salgstal. Det var Digitalisering 1.0. Det betyder ikke, at alle udnytter de mange digitale muligheder. F.eks. har brug af hd-tv slet ikke levet op til forventningerne. Måske fordi fortsat analogt tv giver mange den tanke, at alt er som i gamle dage, og at digitalt tv blot er et supplement. Men det er forkert.

Færre analoge kanaler Digitalisering 2.0 er i fuld gang med omfattende forandringer. F.eks. med Home Trio, som tilbyder digitalt tv leveret gennem telefonstikket med ADSL-teknologi. Det påvirker antenneforeningernes markedssituation. Vores kabelnet er ikke mere tv- og radionet. Det er højtydende digitale bredbåndsanlæg. Mange net er udbygget til 862 MHz, men det ser ud til, at vi om nogle år må standse anvendelsen af frekvenser over 790 MHz, fordi Danmark lige som Norge, Sverige og Tyskland har besluttet at anvende frekvensområdet til trådløst bredbånd. Det fjerner 10 af vores bedste UHFfrekvenser og giver os konkurrence. Vi må derfor gøre indhug i de analoge kanaler, der jo hver kan rumme 5-6 SD-kanaler eller 3 HD-kanaler.

Krav til nettene

Dårlige husinstallationer er et meget større

problem for digitalt end for analogt tv, og pixellerede billeder må ikke blive en accepteret standard. Hd-tv vil blive mere udbredt, og 3D-tv er på trapperne. Individuelt valg af udsendelser og tidspunkter bliver almindeligt. Start forfra-funktionen, adgang til tvarkiver og Video On Demand bliver almindeligt. Det kræver kapacitet i nettene. Nye distributions- og handelsformer vil udfordre os. Digital radio som DAB har eksisteret i mange år, men er aldrig blevet særlig udbredt. Det kan derfor undre, at politikerne vil satse på DAB, som er en forældet teknologi, hvis værste konsekvenser er forringet

lemmerne. En god måde at gøre det på er til stadighed at søge at inddrage nye og yngre folk i bestyrelsesarbejde. Så vi kan lære dem vores erfaringer, men også lytte til deres ideer og ønsker. Af og til giver bestyrelser op og lukker foreninger. Man ser de mange udfordringer som forhindringer ved siden af en travl hverdag. Man lader sig besnakke af leverandørfirmaernes sælgere til at forære sine anlæg til en kommerciel udbyder, så man slipper for alt bøvlet. Det er ikke klogt. Vore anlæg er mange penge værd. I en aktuel sag ved Vestre Landsret bliver det lige nu prøvet, om Esbjerg kommune var berettiget til at sælge

lydkvalitet i forhold til FM. Altså det stik modsatte resultat af tv-området, hvor digitaliseringen har givet bedre billedkvalitet (men endnu ikke god lyd).

sit antenne- og bredbåndsanlæg til YouSee for 265 mio. kr. En borger, der har betalt indskud, forlanger gennem sagen at få sine 8.000 kr. tilbage fra kommunen. Om retten godkender det er ikke sagen her. Derimod viser sagen, at YouSee har købt et anlæg, der trænger til reparation og opgradering for 8.000 kr. pr. tilslutning. Et anlæg har altså også værdi, selv om teknikere kalder det nedslidt. Derfor skal antenneforeningerne ikke forære deres anlæg bort. Det er at snyde sig selv og medlemmerne.

Sammenhold giver styrke Er vi i antenneforeningerne klar til disse udfordringer? Antenneforeningerne har mulighed for at levere til de bedste priser, for vi skal ikke skabe overskud til investorer. Vi kan og skal levere en buket af muligheder: En billig grundpakke med must carry- og andre næsten gratis kanaler. Men også det brede udvalg for de, der vil have 30, 50 eller flere tv-kanaler. På bredbåndområdet skal vi kunne levere både fra det langsomme til 20 eller 50 og senere 100 MB/s. Kan vi klare det? Ja, ved at være sammen i FDA kan alle antenneforeninger uanset størrelse styrke sig til at klare fremtiden som uafhængige foreninger. FDA arbejder i øjeblikket med en række projekter, der skal gøre det nemmere at være antenneforening i fremtiden.

Erfaring kan også skygge Det er afgørende for en antenneforening at have en bestyrelse, der aktivt forholder sig til de nye muligheder og udfordringer. Antenneforeningerne og FDA har mange aktive bestyrelsesmedlemmer med stor erfaring. Det er en styrke. Men lang erfaring kan også skygge for udsynet. Hvis 30 års erfaring er 1 års erfaring gentaget 30 gange, bliver det en forhindring. Vi skal lytte til vores kunder, d.v.s. med-

Tiltræk de engagerede Det er spændende at være bestyrelsesmedlem i en antenneforening. Man får indblik i tv-forhold, digital teknik, elektronik, kommercielle og driftsmæssige forhold og drift af en lille virksomhed. Der er masser af udfordringer, der kan tiltrække engagerede folk. Men de skal oftest have en opfordring. Derfor er det en pligt for os alle at finde vores efterfølgere. Så ved siden af at fastholde erfaringen, er det en pligt for os alle til stadighed at arbejde på at inddrage nye i arbejdet. Det er den bedste sikring af antenneanlæggenes fremtid. Når forandringens vinde blæser, er der nogen, der opsætter læhegn. Andre bygger vindmøller. Dem der ikke følger med, bliver kørt over. Digitalisering 2.0 er ikke bare teknik. Det er også marked, udvikling og ledelse. Det gør det ikke mindre spændende.

FDA Orientering 4 /2010

   3


FREMTIDENS RADIO

DeadAndBuried Forligspartierne vil udbygge radiosiden med DAB+ trods DABs kvalitetsproblemer Af Allan Jusjong, 2. næstformand og formand for teknisk udvalg i FDA væsentlig dårligere end FM, og at andre digitale standarder, teknologien er baseret på, er mere end 20 år gamle codec og fejlkorrektionssystemer, som ikke siden er videreudviklede. En ny DAB-standard (DAB II – det samme som DABv2 og DAB+) er på vej. Hvis denne anvender den nye AAC+ audio codec, vil det forbedre effektiviteten betydeligt.

Forskel i vurdering af kodning

Der er vel næppe nogen, der vil anfægte digitale tv-signaler og slukningen af det analoge sendenet som et teknologisk fremskridt. Det har kostet rigtig mange penge, ikke mindst for befolkningen, der har måttet investere i nye fjernsyn og digitale bokse – en del mere end én gang, grundet forvirringen omkring MPEG-2 og MPEG-4. Når så DVB afløses af DVB2, begynder vi forfra med udskiftning af isenkram.

Det historiske forløb Det havde været ønskeligt om man havde kikket lidt i bakspejlet og taget erfaringen med over på radiosiden. Politisk blev det i 2001 besluttet, at Danmark skulle indføre DAB, og at Danmarks Radio skulle være primus motor. Standarden så dagens lys i Storbritannien i 1987. I stort set alle europæiske lande har man, i et eller andet omfang, sendt i dette format. I dag har de fleste dog droppet DAB som fremtidens signal. Det er stort set kun Danmark og Storbritannien, der stædigt holder fast. I begyndelsen af december 2005 siger Steve Green, der er Master of Science i telekommunikation og digital signalbehandling samt en skarp kritiker af DAB, i et interview med radionyt.com, at DAB er forældet og den ringeste af de digitale radiostandarder. Det begrunder han bl.a. med, at signalet fylder for meget, at lydkvaliteten er

4   FDA Orientering 4 /2010

Da DAB kun sælger i Storbritannien og Danmark, er disse lande låst i forhold til at vælge en anden digital standard, idet alle DAB-radioer ellers skal skrottes. Det fik naturligvis Paul Samsøe, dengang teknisk direktør i DR og formand for DABdanmark, til at tage til genmæle. Han er enig med Steve Green i, at MPEG layer 2 kodningen ikke er så bit-effektiv som f.eks. AAC (Advanced Audio Coding), der er en af de nyere layer 3 kodninger. Hermed ophører enigheden. DAB’s kodningsform er mere robust, hvilket har stor betydning, når der skal sendes radio i luften. Paul Samsøe henviser desuden til en undersøgelse udført af IRT (Institute für Rundfunktechnik), der har konkluderet, at brug af AAC i DAB kun vil give en kapacitetsgevinst på 20 %. Det er ikke nok til at skifte kodningsstandard, siges der. Steve Green siger som fortaler for DRM og DRM+, at AAC kodningen på DRM er mere robust end MPEG2 på DAB, og at konklusionen fra IRT ikke er korrekt.

DRM+ mere effektiv Sidst i januar 2006 afsluttes deres skriftlige duel. Hver holder fortsat på sit. Steve Green konkluderer, at DRM+ er syv gange så effektivt som DAB - og tilmed mere robust. Det betyder, at der kan sendes syv radiokanaler på den plads, en DAB-kanal fylder. Steve Green afslutter debatten med følgende forkortede udtalelse: ”At folk med transportable DAB-radioer accepterer det nuværende kvalitetsniveau, retfærdiggør ikke den dårlige lyd. Det er på tide at overveje, hvad der er bedst for millioner af radiolyttere i stedet for at træffe yderst selviske beslutninger alene baseret på, hvad der er bedst for dem selv.” I 2006 udtalte Stig Hartvig Nielsen, der

på det tidspunkt var medlem af Danmarks Radios bestyrelse, at hvis regeringen fortsat udelukkende valgte at satse på det af udviklingen overhalede DAB, var det en kolossal fejl. Man burde i stedet være opmærksom på, hvad der vil blive det førende. Det var nok ikke den udtalelse alene, men også uenighed med Kenneth Plummer om besparelserne i Danmarks Radio, der gjorde, at Venstre valgte at skifte ham ud.

For ringe lydkvalitet I februar 2007 fastslår en rapport fra universitetet i Oslo, at de fleste digitale radiokanaler har dårligere lydkvalitet end FM-kanalerne. Selv musik købt hos iTunes leverer bedre lyd end DAB-kanaler med klassisk musik. DAB-radioer har et uskarpt stereobillede og en ulden diskant. I følge rapporter fra den internationale organisation Audio Engineering Society i 1998, vil de fleste DAB-kanaler lyde irriterende. Frekvenskurver viser, at kodningen påvirker lydsignalet. Årsagen til den dårlige lyd er manglende plads til de mange DAB-kanaler. Hvis man indførte nyere teknik som eksempelvis MP3 eller AAC, ville der blive bedre plads og dermed mulighed for at øge lydkvaliteten. Både norsk og dansk public-service radio afviser kritikken. Ifølge Paul Samsøe finder lyttere i Norge, Danmark og England, at en bitrate på 128 kbs er glimrende. Han peger desuden på danskernes storindkøb af MP3-afspillere, som benytter langt lavere bitrates end DAB. Her vil jeg gerne indskyde, at det er en rigtig dårlig sammenligning. Man kan ikke sidestille MP2 og MP3, og man bestemmer selv bitraten på sin MP3-afspiller. Ifølge Poul Samsøe er der ingen planer om at skifte lydkodningen ud i Danmark foreløbig.

”Luk i 2015” I september 2009 foreslog Danmarks Radios programdirektør Lars Grarup, at FM-båndet skulle lukkes i 2015 for at tvinge alle radiolyttere over på DAB. Den nuværende formand for DAB, Digital Radio Danmark, Erik Henz Kjeldsen, der er distributionschef i Danmarks Radio,


FREMTIDENS RADIO sammenligner med den ”succesfulde” udskiftning af det analoge tv-sendenet. Jeg er rimelig sikker på, at han har gjort regning uden vært. Vi er ikke vant til at slæbe vores tv-apparat med på ferie i udlandet – og skulle det endelig ske, er der en fælles europæisk standard (DVB-T). Helt anderledes er det på radiosiden, hvis ikke der også her satses på en fælles europæisk standard.

Regeringens seneste udspil Hvis man læser den seneste medieaftale, har regeringen åbenbart ikke tænkt sig at afvente en fælles europæisk standard. Der står: • Der skal udarbejdes en langsigtet plan for digitaliseringen af radio i Danmark, som blandt andet omfatter overgang fra DAB til DAB+. Dette arbejde forventes igangsat efteråret 2010. • Spørgsmålet om et analogt stop tages op, når halvdelen af husstandene har en DAB-modtager (”den norske model”). I erkendelse af, at DAB ikke helt levede op til forventningerne, har regeringen altså besluttet at gå over til DAB+. Det stiller jo de mennesker, der allerede har købt en eller flere DAB-radioer, i den lidt kedelige situation, at deres radioer ikke er kompatible med det nye signal. De er dermed klar til storskrald. Der er solgt 1,3 millioner DAB-radioer. Disse repræsenterer ved indkøb en værdi af 2 milliarder kr.

Status i udlandet Det er her min harme når toppen. Når man nu, efter så mange år, har erkendt, at andre havde ret, kunne man så ikke slå koldt vand i blodet - bringe det op på et lidt højere europæisk niveau og finde en fælles løsning til befolkningens bedste. Tyskland har netop opgivet DAB+, de private radioer vil ikke og de licensbetalte kan ikke få frigivet licensmidler til DAB+. Norge vil se tiden an til engang senere i 2010. I England, hvor BBC fastholder DAB, er tiltroen til et snarligt sluk for nedadgående. Sverige er sat på standby. Frankrig anvender hverken DAB eller DAB+.

Høres der overhovedet DAB-radio? Naturligvis gør der det, men slet ikke i det omfang det var tiltænkt.

Ifølge Danmarks Statistik ejer 33 % af alle danske husstande en DAB-radio (2010), en stigning på 4 % i forhold til sidste år. DR har siden november 2008 undersøgt, hvordan lytterne procentvis er fordelt på DR’s kanaler på henholdsvis FM, DAB og Netradio: FM er gået fra 90,2 til 90,7. DAB er gået fra 7,8 til 6,3. Netradio er gået fra 2,0 til 3,0. Selvom antallet af DAB-radioer stiger, lyttes der altså mindre. Er DAB-radioen blevet et statussymbol eller gaven til dem, der har alt.

Hvad siger folket Læser man bare en brøkdel af kommentarer i elektroniske artikler og fora om DAB,

5,5 FM-radioer (personlig tror jeg det er væsentlig højere). Det spænder fra helt dyre anlæg i stuen til små transistorradioer i stort set alle rum, hvorfor det er svært at angive dagens gennemsnitsværdi af disse brugte apparater. Hvis man sætter den til kun 300 kr. pr. stk., repræsenterer de en værdi af 4,125 milliarder kr.. Helt anderledes ser det ud hvis man skal udskifte alle med en DAB-radio. Her er gennemsnitsprisen på et rimelig apparat 1.500 kr. Det betyder, at folket skal finde 20,625 milliarder for at have det samme antal. Uanset om man er enig i gennemsnitsprisen, vil det blive ganske mange penge. De fleste mobiltelefoner indeholder også en FM-radio, men da levetiden på disse er forholdsvis lav kan man, med lidt god vilje, se bort fra disse. Noget helt andet er bilradioerne. Antallet af personbiler i Danmark er lige godt 2 millioner. Hertil kommer lastbiler, busser og andet rullende materiel.

Fremtidens radio

er man ikke i tvivl. Det er simpelt hen ikke godt nok. Når noget ændres, bør det være til det bedre. Generelt er der to store gener: • Mange klager over lyden. DR har endnu ikke sendt noget, der tilnærmelsesvis ligner den bitrate, DR havde lovet som et minimum. • Manglende eller dårlig signaldækning. Der er fortsat problemer med at modtage signalet indendørs. Det er bedyret løst med DAB+ og at nettet er fuldt udbygget i 2011.

Hvem har råd til mer’? Hvad betyder det, når man engang slukker for FM-sendenettet? Der er 2,5 millioner husstande. Ifølge en opgørelse ejer hver husstand i gennemsnit

Der er ingen tvivl om, at det analoge FM-net, der har tjent os vel i mange år, synger på sidste vers. Hvilken standard der skal overtage, og hvor lang tid den holder, er svær at spå om, men for at producenterne ikke skal specialfremstille radioer til flere lande, ender det nok i en radio med mulighed for at modtage flere standarder. Med beslutningen om at DAB+ overtager fra DAB kan man vel endegyldig dømme DAB for død og begravet? Så er spørgsmålet. Hvornår regner regeringen med at slukke for FMnettet. Er det når halvdelen af de danske husstande har en DAB+-radio. Alt andet vil være manipulation af tal.

Lokalradioer fredet De mange lokalradio har yderligere fem år at sende i. Medieforligets parter har besluttet, at de nuværende sendetilladelser automatisk forlænges i fem år i stedet for at udløbe til årsskiftet.

FDA Orientering 4 /2010

   5


FREMTIDENS RADIO

Opgradering til DAB+ også efter ejerskiftet Politikerne og ikke den nye ejer af sendenettet bestemmer fremtidens radioformat Broadcast Service Danmark, BSD, blev i sommer købt af Teracom, der har samme funktion i hjemlandet Sverige, som BSD har i Danmark: at drive radio- og tv-senderne i de respektive lande. Sælgerne er DR og TV2, som iflg. Børsen får ca. 1,2 milliard kroner for det danske sendenet. Parterne har ikke oplyst prisen. Teracom ejes af den svenske stat og ejer foruden det svenske sendenet også selskabet Boxer TV. Dette er som bekendt aktiv indholdsleverandør i begge lande. Teracom ejer også det tilsvarende finske PlusTV. BSD med 70 medarbejdere og en årsomsætning på 300 mio. kr. driver 34 sendere og det fibernet, der forbinder senderne. Teracom-koncernen med 600 ansatte omsætter for 3,4 mia. svkr. Formelt afventes Radio- og TV Nævnets stilling til, hvorvidt handelen ændrer forudsætningerne for sendetilladelsen til Boxer i Danmark.

Opgraderingen er igang Direktør Finn Søndergaard, der indtræder i koncernledelsen af Teracom, oplyser, at BSD fortsætter sit arbejde uændret. Det er BSD, der efter udbud har opbygget det nye sendenet til såvel fjernsyn som radio. Aktuelt har BSD færdiggjort opgraderingen af Mux 1 til en bedre dækning inden døre. En tilsvarende opgradering af Mux 2 færdiggøres næste år. Effekten hæves med 6 dB. Opbygningen af Mux 3 afventer den indstilling om fremtidens radiosystem, som Styrelsen for Bibliotek og Medier arbejder på.

Større kapacitet i DAB+ ”Selv om DAB-senderne ligesom de øvrige sendere drives af BSD, er det politikerne, der har valgt DAB og bestemmer, hvorvidt DAB-systemet skal udbygges,” forklarer Finn Søndergaard, der videre siger: ”Fastholder de DAB som fremtidens radiosystem, får vi tre gange så stor en kapacitet ved over tid at overgå til DAB+. Vi kan sagtens sende DAB og DAB+ på samme tid. Det betyder, at kapaciteten kan øges gradvis. Men radioerne skal være

6   FDA Orientering 4 /2010

lavet til DAB+, hvis lytterne skal kunne høre alle DAB-kanaler i et todelt system.”

Bedre dækning Den store kapacitetsforøgelse kan ske, når FM-sendere tages ud af brug. ”Det er også en politisk beslutning, hvornår det skal ske. Personligt vil jeg tro,

at vi nok skal 5-10 år frem, før FM-senderne afløses af DAB eller eventuelt et helt nyt radiosystem. Lukningen af FM vil næppe blive en isoleret dansk beslutning, men ske som et led i en fælles EU telepolitik. Formentlig afgør presset på frekvenserne, hvornår det sker,” slutter Finn Søndergaard.

Ingen vil slukke for FM her og nu Politikerne har bedt om et godt råd om fremtidens digitale radio Mediepolitikerne har bedt Styrelsen for Bibliotek og Medier om et bud på fremtidens digitale radiosystem. ”Alt peger på at gå videre fra DAB til DAB+, så vi får flere kanaler. Problemet er mere, om vi relativt hurtigt skal forlade FM, eller om vi skal have en længere overgang. Det svar kommer vi måske nærmere under den høring, der vil komme som oplæg til den endelige politiske afgørelse,” siger leder af styrelsens Radio og tv-område, Kaspar D. Lindhardt, der forklarer: ”Vi har i rundbordssamtaler testet nogle af de kommentarer, vi har fået efter radioaftalen sidste år. Vi interesserer os naturligvis også for holdningerne i nabolandene,

idet alle er enige om, at Danmark er et lille marked, som må forholde sig til sine omgivelser. Inden vi kommer med vores indstilling til mediepolitikerne, skal vi selv være mere afklarede. Det er planen, at vi vil præsentere, hvad vi mener er de kritiske, strategiske faktorer for digital radios fremdrift, på Radiodays først i oktober. Om vi ender med Svaret eller der bliver flere bud på en løsning, er dog endnu uklart. Men jeg kan da konstatere, at vi ikke har kunnet finde nogle, der synes, vi skal slukke for FM nu.”

Konkurrent til P4 Afløseren for Radio 100FM på – nå ja FM-båndet – hedder Pop FM. Med sit musikindhold vil den konkurrere med P4 fra DR. Det er da også lyttere på 3555 år, der er den primære målgruppe. Berlingske Media og SBS Radio samarbejder om radioen, som BT leverer nyheder til og SBS lægger teknik og studier til. PopFM sender på 100,0 MHz i hovedstadsområdet og 99,9 MHz i Randers-Århus området. En meget større ændring forestår

med lukningen af DR P2 og lancering af en nye privat drevet landsdækkende radio, som staten årligt betaler 100 mio. kr. til. Den skal sende fra 1. november 2011. Forinden skal medieforligets parter fastlægge krav og forventninger til indholdet. Og DR omlægge sine tre FM-kanaler, så noget af indholdet i P2 får plads her, overvejende i P1.


FDA

20 spændende år med fællesantenne-verdenen Sekretariatsleder Tina Boye ser tilbage på travle, men afvekslende år

Tina Boye har et alsidigt job.

I en snes år har Tina Boye mere og mere indgående beskæftiget sig med antenneanlæg, hvilket 2. august blev behørigt markeret ved en sammenkomst med sekretariatets personale iværksat af landsformanden.

Tina blev hentet til FDA af daværende landsformand Jeppe E. Hansen, som havde sin gang i teknisk forvaltning på rådhuset i Nykøbing Sj., hvor hun arbejdede. Så Jeppe vidste, hvad han kunne få på den nye plads, som edb-udviklingen gjorde nødvendig hos FDA. Han vidste, at hvis hun sagde ja, ville hun lære sig ikke alene den nye computerhåndtering – men også andre opgaver, hun blev stillet i de kommende år. Det blev mange, og de blev løst. Derfor var det logisk, at hun sidste år blev opfordret og sagde ja til at overtage ledelsen af FDA’s sekretariat.

Første computerbruger ”Det var Børge Kiilsholm, der som kasserer i FDA overtalte hovedbestyrelsen til at an-

skaffe edb til kontoret, hvor Jette Klæbel var eneste medarbejder. Jeg blev dermed den første medarbejder i FDA, der tog en computer i brug. Indtil da var alt arbejde traditionelt kontorarbejde - med kolonnebøger, skrivemaskine og hvad der ellers hørte til. Min opgave blev at oprette alle medlemsanlæg og vores regnskaber på computeren,” fortæller Tina Boye. Tina kom til, da FDA udviklede sig fra en beskeden landsforening til den interesse-organisation, den var tænkt som.

Færre anlæg, samme husstandstal ”Den tekniske og administrative udvikling, som tog til, er den logisk forklaring på, at der er færre anlæg som medlemmer i FDA i dag. Det væsentlige er dog, at antallet af

d dbån Bretigh eder op til nye has

16-2 Mbit

Vi gør det let at være antenneforening... Nordit A/S • Lufthavnsvej 5 • 9400 Nørresundby Tlf: 9678 0800 • www.nordit.dk

– vi gør det let...

FDA Orientering 4 /2010

   7


FDA husstande ikke er gået ned, selv om der er blevet færre anlæg. Det er sket i takt med fusioner og opkøb,” siger Tina Boye, der forklarer: ”Når medlemsanlæg fusionerer, forbliver antallet af husstande naturligvis det samme. Kommunale anlæg, som sælges til et kommercielt selskab, melder sig ud. Enkelte meget små anlæg giver op og nedlægger sig selv. Det kedelige er, at havde de været tidligere ude, kunne nogle være reddet ved at fusionere. Det har vi i FDA gjort opmærksom på, men de bestemmer jo selv, om de vil tage imod den udstrakte hånd. Med 313 anlæg, som forsyner 326.000 husstande, har FDA en rimelig størrelse - både til at kunne yde en god medlemsservice og på forbrugernes vegne at repræsentere antenneanlæggene overfor politikere og organisationer.”

Færre opgaveløsere Tina Boye havde den umiddelbare kontakt til medlemmerne, indtil der i 2006 blev foretaget en omlægning af opgaverne i sekretariatet. ”Det er ingen hemmelighed, at jeg følelsesmæssigt havde svært ved at afgive netop dette arbejdsområde. Det gav mig en kontaktflade, som jeg savnede meget længe. Heldigvis hører jeg stadig fra nogle af dem, jeg dengang var kontaktperson til,” bemærker Tina. ”Et andet stort område var regionerne og deres bestyrelser, som op gennem årene blev mere og mere aktive. Det er siden taget noget af. jeg tror, at det handler om, at der i dag i foreningerne er færre aktive, der selv går ind som opgaveløsere. Dengang var der flere, som teknisk eller administrativt holdt foreningerne i gang. De havde en direkte interesse i at udveksle erfaringer med andre foreningsfolk, både på ture og i møder, som der var mange af. Vi blev ofte impliceret og havde god føling med antenneforeningerne rundt i landet. Det har vi heldigvis stadig, men der er en større forventning om, at FDA tager initiativ til arrangementer. Vore ”roadshows” har vist sig at dække et stort behov. Så det er mere formen end interessen, der har ændret sig,” forklarer hun. Den daglige kontakt med foreningerne er der stadig. Når man taler med foreningerne, får man meget at vide om, hvad der sker, selv om det naturligvis mest handler om regnskaber, forsikringer, kontrakter, tekniske eller juridiske spørgsmål og andre konkrete ting. En af kontaktfladerne var programadministration, som blev tilbudt midt i

8   FDA Orientering 4 /2010

halvfemserne. FDA repræsenterede en del tv-kanaler. Det har ændret sig i takt med, at foreningerne i høj grad køber alle deres programmer hos en af de store udbydere. FDA havde aftaler med tv-kanalerne om at formidle deres kanaler, men vi havde ingen udadvendt salgsorganisation. Det var på et mere beskedne plan, vi formidlede.”

Regnskabsservice er en succes Derimod har regnskabsafdelingen, der mod betaling løser opgaver for mange foreninger, udviklet sig meget. ”Gennembruddet kom med pålægget om, at antenneanlæg skulle momsregistreres. Det krævede ændringer både i regnskabsprogrammer og i tankegangen hos kassererne. Der var meget nyt, de skulle tage i betragtning,” forklarer Tina Boye som skildrer udviklingen: ”FDA arrangerede informationsmøder rundt i landet sammen med Told og Skat, hvilket lettede overgangen. Vi fik mange spørgsmål, men ellers gav det ikke de helt store problemer. Tilbuddet om administration af foreningers regnskaber startede, mens vi boede på Vesterbro i Nykøbing. Denne aktivitet viste sig hurtigt at dække et behov, som gjorde det nødvendigt at ansætte en mere – og dermed fik vi også behov for mere plads. Medvirkende til at stadig flere køber regnskabsføring hos FDA er, at anlæggene i dag har programmerne fordelt i to eller tre pakker, opkræver kontingent flere gange om året osv. Der er flere opgaver at tage vare på.” FDA har i dag tre fuldtidsansatte til at administrere regnskaber for 32 foreninger, som betaler omkostningerne ved denne service.

Fra fuldservice til årsregnskab ”FDA administrerer i dag regnskaber for 32 foreninger, hvoraf vi yder fuldservice for tre. I praksis løser vi deres kontor- og regnskabsbehov. Det er os, deres medlemmer ringer om til- og afmeldinger eller behov for service, og vi har kontakten til foreningens servicefirma”, siger Tina, som beskriver mulighederne: ”For de fleste anlæg er det medlems- og finansdelen, vi tager os af. Vi ajourfører deres medlemsregistreringer, opkræver deres kontingenter og fører deres regnskaber. I den tredje gruppe er det alene medlemsdelen, vi tager os af: ajourfører medlemsregistreringerne og opkræver kontingent. Den fjerde administrationsmulighed, vore medlemmer har mulighed for, er finansdelen, hvilket betyder at vi fører

anlæggenes regnskab. Det er servicetilbud, der har ”lukket flere anlæg inden for dørene”, som Tina Boye udtrykker det. Hun oplyser, at sekretariatet er ved at indkøre et nyt regnskabssystem. ”Det vil forenkle administrationen, så kan vi satse mere på dette område som en indtægtsdækket virksomhed. Det er en ordning, der vil komme til at fungere til fordel for såvel foreningerne som for FDA.”

Landsmøderne vokser En anden stor opgave for sekretariatet er landsmødet og den dertil knyttede FDA Messe. ”FDA viste flaget for første gang i 1990 ved et seminar på Ringsted Tekniske Skole, og det gentog vi året efter, hvor sekretariatets daværende tilsynsførende Finn Wammen byggede vores første stand op,” husker Tina: ”Efterfølgende kom landsmøderne med de dertil knyttede FDA Messer, som er blevet en af sekretariatets store opgaver. I 1992 foregik landsmødet i Jels Vandrerhjem, og året efter i Sønderborg, hvor tilslutningen var så stor, at pladsen var alt for trang. Her havde deltagerne mulighed for at besøge én leverandør i et lille lokale ved siden af. Den manglende plads blev der rettet betydeligt op på i 1993 i Tømmerup Hallen ved Kalundborg. Der var leverandørstande i hallens sider, hvor medlemmerne kunne se nyheder i årsmødets pauser. I 1995 var interessen vokset så meget, at vi vovede en to dages udstilling i lokaler i Aalborg Universitet Center. Året efter tog vi endnu et spring med flytningen til Pejsegården i Brædstrup, og i 1997 udvidede vi til tre dage med FDA Messe fredag og lørdag og Landsmøde søndag. Samme mønster blev fastholdt i Vingsted i 2007 og 2008, hvortil vi flyttede, fordi vi her kunne få langt bedre udstillingsforhold. Derimod havde vi stadig fortsat ikke nok overnatningsmuligheder på stedet til alle deltagere og udstillere, så vi slap ikke for bustransport mellem hotel og udstilling.

Mere plads i Billund Derfor flyttede vi for to år siden til Hotel Legoland i Billund, hvor der er de overnatningsmuligheder, vi har brug for på hotellet eller i gå-afstand herfra. Der bliver i år bedre plads til udstillerne end sidste år, idet vi i samarbejde med udstillerne inddrager Multihuset midt i kom-


FDA

NY INTERNATIONAL NYHEDSKANAL 24/7 ”Du skal bare…”, synes Tina Boye at forklare Jimmy Lykkestrand på et FDA Roadshow.

E T N Y T OG A NDER L EDES P E R S P E K T I V P Å INTERNATIONALE NYHEDER

plekset til udvidelse af standarealerne. Vi har været lidt spændte på reaktionen hos udstillerne, der havde nogen kritik af de mindre udstillingsrum sidste år, men nogle udstillere har valgt fortsat at bruge de mindre lokaler, mens andre har fået opfyldt ønsker om mere plads. Generelt hører jeg stor tilfredshed med messen og med landsmøderne. Jeg tror, at vi får en meget vellykket FDA Messe igen i år med de ændringer, vi har foretaget. Det er da positivt, at næsten hele det forøgede udstillingsareal var lejet ud inden sommerferien.”

Kastet ud i ny opgave ”Jeg husker tydeligt, da hovedbestyrelsen i 1992 pålagde mig at stå for annoncetegningen til tidsskriftet FDA Orientering. Det havde ikke hidtil været sekretariatets opgave, og det var et arbejde, jeg absolut ikke havde erfaring i. Men det blev en opgave, jeg med et stort smil ser tilbage på, for hvad jeg ikke kunne, fik jeg afgjort lært. I nogle år fra 1997 overtog Mie kontakten til udenlandske annoncører, og siden overtog Jeanette al annoncesalget, men nu har jeg igen det hele. FDA web’en (FDAs medlemsdatabase) har jeg været med til at lave helt fra bunden. På det seneste er udviklingen dog gået i stå, men jeg kan forsikre, at den kommer i en ny og funktionel udgave,” siger Tina.

Et laaaaangt ord En af de små ting, hun husker tilbage på, er ordet ophavsretslicensnævnssagen: ”Det lange ord lærte jeg at opfatte og skrive helt uden problemer. Det skyldtes landsformand Viggo Bækgaard, der ofte indtalte det i breve og beretninger på diktafon, som jeg derefter renskrev. Ordet kan jeg stadig nedfælde helt uden problemer, men heldigvis er teknikken videreudviklet. I dag kan man nøjes med at skrive Oph i en tekst. Så ved min computer, at der skal stå Ophavsretslicensnævnssagen. Så det skriver den, og jeg sparer 23 tasteanslag hver gang! Jeg har altid været glad for mit arbejde i FDA. 20 år er mange, men der er sket en utrolig stor udvikling gennem tiden. Naturligvis har der været perioder, hvor man måske har haft lyst til at ”ryge og rejse”, som man siger, men sådan tror jeg det er mange andre steder. Arbejdspresset har været meget stort her på sekretariatet i en lang periode, hvor vi har været bemandet med for få. Det er nu på vej til at bllive løst. Vi har annonceret med to ledige stillinger, som jeg håber bliver besat 1. oktober. Så jo, jeg er begyndt at se lys forude.”

F R A N C E 24 PÅ E N G E L S K FÅS NU I SK ANDINAVIEN PÅ 1 G R A D V EST, K A N A L 10 5

PRØV GRATIS R E S T E N A F 2 0 10

KONTAKT: Kenneth Wenzel, Tlf. 32 11 90 00, kw@umedia.dk

France24_AP_Danish_87x260FU.indd 1

FDA Orientering 4 /2010

   9

2/06/10 16:18:26


FDA

Bredbånd Nord varsler orkan for andres penge Imens opbygger Skagen Antennelaug kapaciteten efter behovet Med op mod en halv snes skilte på 4-6 kvm, hvilket er i strid med reglerne for skiltning mod offentlig vej, har Bredbånd Nord, som det fremgår af billedet på forsiden, varslet orkan over Skagen. Med orkan mener Bredbånd Nord internethastigheder fra 5 til 100 MB. Det fremgår af andre af de store skilte, at det er en af Bredbånd Nords aktionærer, Elforsyningen Nordvendsyssel, der både nedgraver og bekoster de fibernet, som Bredbånd Nord søger at hverve kunder til. Det vil sige, at Skagen Antennelaugs medlemmer, som udgør det store flertal af elforsyningens forbrugere i Skagen, over elregningen er med til at betale konkurrencen mod deres egen forening.

Udfordringen tages op Hverken produktet eller dets priser ryster bestyrelsen i Skagen Antennelaug, men det sidder ikke den nye konkurrent overhørig. ”Umiddelbart kan vi ikke se, at ENV er i tråd med sine kunder. Man tror, at alle råber og skriger efter de meget høje internethastigheder. Men sådan er virkeligheden jo ikke,” siger antennelaugets forretningsfører Per M. Sørensen. Skagen Antennelaug driver selv sit internet, hvor langt de fleste har mellem 4 og 16 MB download. Det medlemmerne, efter vores opfattelse, kunne ønske sig, er mere upload, og det får de snarest. ”Det indgår i vore planer, at vi løbende skal opgradere til højere hastigheder, men at det skal være i takt med, at der er et behov. Vi tager tage kampen op med Bredbånd Nord med en forøgelse af vores kapacitet. Og det ville vi i øvrigt have gjort under alle omstændigheder, men ikke med de meget høje hastigheder, som Bredbånd Nord prøver at lokke kunder til sig med. Det er der for nuværende ikke mange kunder til,” konstaterer Per Sørensen.

Ny CMTS ”Vi er her og nu på vej med samme downloadhastighed som Bredbånd Nord, men indtil videre med upload på 2 og 3 Mbit,” siger han og forklarer:

10   FDA Orientering 4 /2010

Som det fremgår af et af skiltene er det ENV, der betaler for det fibernet, som Bredbånd Nord skal bruge. ”Vi er ved at indkøbe nyt CMTS-udstyr, der forventes installeret omkring årsskiftet. Alle nye modemer, vi køber, er 400 Mbit downstream og 120 Mbit upstream, idet vi kører Euro DOCSIS 3. Derfor forventer vi at udbyde Internet på op til 50 Mbit med upload 10-20 Mbit. Brugerne ønsker ikke at betale for mere. Det kan de ikke se, at de har behov for. Men vi skal naturligvis hele tiden være lidt foran – og så tager vi omkostningerne i den rækkefølge, behovet tilsiger.

Høj hastighed efterspørges ikke Umiddelbart mener vi ikke, at el-selskaberne er i tråd med kunderne. De tror stadig, at alle råber og skriger efter de meget høje Internethastigheder. Det er ikke det vi ser. Kampen om Internetkunderne ligger efter min opfattelse i området 5-16 Mbit. Her skal der kunne leveres rimelige høje upload hastigheder for ikke at tabe kunder. Højere hastigheder er for nuværende

kun til en mindre gruppe og nørder, der i øvrigt belaster uforholdsmæssig meget i forhold til den brede gruppe.. Det kan selvfølgelig ændre sig, så vi overvåger hele tiden behovet og slår til, når tid er,” siger Per Sørensen, der om Bredbånd Nords tv-tilbud konstaterer, at det hverken har udbud eller priser, som kan lokke antennelaugets medlemmer.

SEAS-NVE støtter Netto På Sjælland tilbyder SEAS-NVE gavekort på 150 kr., der kan bruges i Netto, til hjem, som siger ja til en opringning fra en sælger og vil lytte til en salgstale om dets fibernet. ”Vi har et meget kompliceret budskab,” siger fibernettets forretningsfører Mark Fabricius Bennett.


ZDF / Dresden

ZDF / SOKO Stuttgart

STOP! Jeg har dig lige på kornet “Jeg ved, hvad du har gang i - det er med danske undertekster! - jeg har læst underteksten!”

“Tror du, at de har opdaget det?” “Ja, de har læst underteksten!”

SVT / Selma med Helena Bergström

“Jeg kan ikke rigtigt følge med!” “Så læs underteksten, min egen!”

GIK DU GLIP AF NOGET? Svensk, norsk og tysk tv - nu med danske undertekster Nu kan du få det hele med, når tysk, svensk og norsk tv sender underholdning, drama og dokumentar med danske undertekster. Nabolandskanalerne sender kvalitetsprogrammer, der vil dig noget. Vi ses! Danske undertekster fås hos YouSee, Stofa og de fleste antenneforeninger SVT1 Sverige

SVT2 Sverige

NRK1 Norge

verdenstv.dk

ARD Tyskland

ZDF Tyskland


FDA

Nabolandskanalernes popularitet vokser Siden Copydan Kabel-TV på FDA Messen sidste år officielt præsenterede muligheden for at få danske tekster på tv-kanaler fra nabolandene, er der arbejdet intenst med at gøre det teknisk enklere – og med at fortælle om de nye muligheder. Arbejdet er ikke afsluttet, men indberetningsskemaerne til Copydan viser en stigende interesse for de fem tv-kanaler, der kan ses med danske tekster på en del af deres udsendelser: SVT 1, SVT 2, ZDF, ARD og NRK 1. De kendetegnes ved at fokusere på udsendelser, hvor viden, kultur og underholdning er i højsædet.

Nok forståelige sprog, men … Selvom vi har fælles fortid, samtid og fremtid med vores naboer i nord, syd og øst, er vi stadig adskilt af en sproglig barriere. Den gør, at det kan være svært at få fuldt udbytte af de udsendelser, som vises. For at få et bedre overblik har Copydan registreret, hvordan antallet af tilslutninger, der kan se nabolandskanalerne, har udviklet sig i løbet af de seneste fem år: I perioden 2005-2010 ligger det gennemsnitlige antal tilslutninger på lidt over 1 million. Det faldt en smule omkring 20082009, men tabet er mere end indhentet. For 2010 er der medtaget både analoge og digitale ukodede (clear) tilslutninger. Det er værd at bemærke, at digitale clear tilslutninger har adgang til kanalen, men muligheden for at se den afhænger af, hvorvidt ens tv har en indbygget DVB-C turner (eller en DVB-C boks). Det er derfor svært at sige noget om antallet af hussstande, der reelt kan se clear-kanalerne, men med den eksplosive vækst i antallet af solgte digitale tv’er de seneste år, vil alle husstande med stor sandsynlighed kunne se clear-kanalerne om et par år. Ser man på de enkelte nabolandskanaler, kan man konstateres, at de tyske kanaler (ARD og ZDF) nyder størst popularitet, stærkt efterfulgt af de svenske (SVT 1 og SVT 2), mens de norske har mindst udbredelse. Et bedre billede af populariteten fås ved at sammenholde antallet af tilslutninger med det samlede antal husstande med kabel-tv.

12   FDA Orientering 4 /2010

Her ses, at den gennemsnitlige andel af danske husstande, som har adgang til NRK 1, NRK 2, SVT 1, SVT 2, ARD og ZDF, er over 40 %. Det nærmer sig, at næsten halvdelen af alle husstande har mulighed for at se tv fra nabolandene via kabel-tv. Denne opgørelse ændrer ikke på, at vi er mest glade for at se tysk og svensk tv og mindre interesseret i de norske kanaler. Det har den historiske baggrund, at norsk tv stort set var utilgængeligt, før det kom på satellit.

Udviklingen over tid Hvis man sammenholder de to ovenstående grafer ses en pæn samlet vækst over årene. De svenske og tyske kanaler stiger jævnt over årene. De norske kanaler lever en mere turbulent tilværelse med større udsving. Det står dog klart, at udbredelsen af tv

fra nabolandene er jævnt stigende over årene. I lyset af, at det kun koster ca. 1 kr. pr. kanal pr. tilslutning at få dem digitalt med danske tekster, forventes den positive udvikling at fortsætte.

FDA fik igen medhold På vegne af en tidligere medarbejder anlagde HK i 2008 sag mod FDA med krav om erstatning på 268.000 kr. + renter og sagsomkostninger. Først byretten og nu Østre Landsret har frifundet FDA for ethvert krav i sagen.


FDA

Hjælp til at få tekster på nabolandskanalerne Gennem det fælles non-profit initiativ skabt af FDA, YouSee, Stofa, BL og Copydan Verdens TV (tidligere Copydan Kabel-TV) er det muligt for husstande med kabel-tv at få nabolands-kanaler med danske undertekster. I foråret erfarede man dog, at en del antenneforeninger havde udfordringer med det tekniske setup, der skal til for at få danske tekster på programmer på

nabolandskanaler. Antenneforeninger blev derfor i FDA Orientering i juni opfordret til at henvende sig til Copydan senest 2. juli. Knap 30 antenneforeninger har efterfølgende bedt om bistand, og alle har fået bekræftelse på, at deres henvendelse er modtaget. ”Copydan er nu i gang med at gennemgå de enkelte henvendelser for at

se, hvordan vi på bedste vis kan hjælpe de enkelte antenneforeninger. Eftersom løsningen til hver enkelt antenneforening skal skræddersyes – idet den er afhængig af dens nuværende tekniske setup – vil det tage nogle måneder, før alle foreningerne er blevet hjulpet,” oplyser marketingchef Lise Schubart.

Er stikledningen forsikret? I de fleste forsikringer af ejendomme er skader på stikledninger fra antenneforeningen medtaget. Der er dog selskaber, som ikke har medtaget antennekabler, selv om de dækker skader på f.eks. el- og vandledninger.

Skader på et kabel fra antenneanlæggets stander ved skel til huset kan være overraskende dyre at udbedre. Derfor bør medlemmerne gøres opmærksomme på, at de bør interessere sig for, om deres stikledning er omfattet af bygningsforsikringen.

Det ville være enklere, om denne dækning bliver standard i alle selskaber. FDA har derfor bedt de selskaber, der forsikrer mod bygningsskader, oplyse, hvordan deres standardforsikringer forholder sig til problemet.

ALLE KAN SE BOXER! OGSÅ JER I ANTENNEFOREN INGER

VALGFRIHED TIL DEN ENKELTE HUSSTAND GIV JERES MEDLEMMER MULIGHED FOR KUN AT BETALE FOR DE KANALER, DE VIL SE BOXER KAN ERSTATTE ELLER SUPPLERE JERES EKSISTERENDE TV-LØSNING BILLIG INSTALLATION FÅ MERE AT VIDE Book os til et møde og hør mere om jeres muligheder. Kontakt Brian Hasselflug på 4132 9593 eller på antenneforening@boxertv.dk

14427_180x130_antenneforening.indd 1

www.boxertv.dk 19/08/10 15.19

FDA Orientering 4 /2010

   13


FDA

Antenneforeninger og skattepligt Landsretsdom ændrer ikke på antenneforeningers skattepligt Af Lars J. Knudsen, juridisk konsulent i FDA Den 24. august kunne man under overskriften ”Antenneforeninger er skattepligtige” læse i flere dagblade, at en dom fra Vestre Landsret har fastslået, at antenneforeninger er skattepligtige. ”Nyheden” stammer fra nyhedsbureauet Ritzau, ejet af de danske dagblade. Der er ikke tale en nyhed, og artiklens overskrift er misvisende. Den giver indtryk af, at antenneforeninger generelt er skattepligtige, og det er ikke tilfældet. Noget af indholdet i artiklen er også misvisende. Der står bl.a. at dommen får principiel betydning for alle antenneforeninger. Det er ikke tilfældet, fordi Vestre Landsret bl.a. siger i dommen, at der skal foretages en konkret vurdering.

ledning i FDAs ”Bestyrelsens ABC”, på side 4 og 5, som kan hentes på FDAs hjemmeside.

Generel fritagelse afvist FDA er bekendt med både dommen og sagen. FDA har ført den vegne af Grindsted Fællesantenne for at få en domstolsprøvelse på, om fællesantennen generelt kan blive fritaget for skattepligt, fordi der af de konkrete vedtægter fremgår, at foreningen er almennyttig og at foreningens formue ved opløsning skal udloddes til almennyttige formål i kommunen. FDA førte sagen, fordi der forelå udtalelser fra lokale skattemyndigheder om, at konkrete antenneforeninger ikke er skattepligtige ud fra en vurdering af, at de er almennyttige. Det var det, som FDA ville have en dom for i stedet for udtalelser fra lokale skattemyndigheder. FDAs Skat- og Økonomiudvalg vil vurdere, om dommen skal give anledning til ændringer i FDAs ”Bestyrelsens ABC”. Hvis det er tilfældet, vil FDAs medlemmer naturligvis blive orienteret.

Erhvervsindtægt beskattes Før dommen var antenneforeningerne ikke skattepligtige af omsætning med medlemmerne. Det er antenneforeningerne heller ikke efter dommen. Der er altså ikke tale om en nyhed. Omsætning med medlemmer er typisk kontingent, programafgifter og Copydanafgifter, som altså stadig ikke er skattepligtigt. Før dommen var antenneforeningerne skattepligtige af omsætning med ikkemedlemmer. Det er antenneforeningerne også efter dommen. Der er altså heller ikke her tale om en nyhed. Omsætning med ikke-medlemmer er typisk indtægter fra masteleje, pladsleje i hovedstation eller indtægter fra reklamer på hjemmeside, tekst-tv, infokanal eller medlemsblad, som altså fortsat er skattepligtigt.

Erfa-gruppe for frie antenneforeninger 36 deltagere fra 16 antenneforeninger stiftede 25. august i Odense en ny Erfa-gruppe under FDA. Frie antenneforeninger defineres som foreninger, der har egen hovedstation, selv sammensætter sine programpakker og køber eller gerne vil købe kanaler hos mere end én leverandør. På mødet blev der udvekslet erfaringer, og der valgtes en bestyrelse (se side 27). Erfa-gruppers opgaver fremgår af § 13 i FDAs vedtægter.

Skat udløses ikke altid Selvom anlægget har skattepligtige indtægter, er indtægterne i forbindelse med leverancer til medlemmer og omsætningen med medlemmer fortsat ikke-erhvervsmæssig virksomhed, og derfor ikke skattepligtig. Og selv om anlægget har skattepligtige indtægter, er det ikke ensbetydende med, at der i sidste ende skal betales skat. Normalt er der fradrag, der gør, at beskatning ikke kommer på tale eller kun bliver meget begrænset. Der er udførlige informationer og vej-

14   FDA Orientering 4 /2010

Lejeindtægt fra mobiltelefoni-antenner er en erhvervsmæssig aktivitet.


TV

Jubilæumsgave som tak til seerne Discoverys danske medarbejdere satte skole i stand

Der blev malet...

Der blev svedt...

Der blev slebet...

2900 medarbejdere i 180 lande fejrede Discoverys 25 års jubilæum i juni med en dags frivilligt arbejde til fordel for et lokalt behov. Herhjemme valgte de 25 ansatte at renovere indvendigt i Vesterbro Ny Skole i København. Selv om den hedder Ny Skole, trængte den til et løft efter mange års slid. ”Det skal være rart for børnene at møde i skole efter sommerferien”, sagde direktør Jan Andreasen til sine 25 danske medarbejdere. Og så gik man i gang den 18. juni med rengøringsmidler, spandevis af maling, sandpapir, pensler og hvad der ellers var behov for. Verden over gennemførte kolleger andre meget forskellige 139 projekter – som f.eks. rengøring af parker, hjælp til mindrebemidlede børn og støtte til dyreværn. “Sammen vil vi arbejde i respekt for Discoverys grundlægger John Hendricks’ vision om, at gøre en forskel ved at give noget tilbage til jordkloden og befolkningen, som i 25 år har været omdrejningspunkt for mange fantastiske programmer på Discovery”, var appellen fra Discovery Communications chef David Zaslav til sine medarbejdere. Som det kan ses på billederne sluttede

de op om ideen og belønnedes af glade elevers smil på deres sidste skoledag inden ferien.

”Vi tog hul på efterårets programplan med en ny sæson af det populære program ”Livsfarlig Fangst”. Dernæst trak “The Mythbusters”, “Jaws Special”, “Wheeler Dealers” og “Oil Disaster”. Altså var det en kombination af klassiske Discoveryprogrammer - kombineret med aktuelle programmer som olieudslip-katastrofen i den Mexikanske Golf, der trak seere,” siger direktør Jan Andreasen.

Seerrekord Discovery-holdet kunne efterfølgende glæde sig over, at tv-kanalen i uge 31 fik de højeste tal nogensinde i dens 10-årige historie i Danmark med en share på 5,6 procent i målgruppen mænd 25-39.

Og børnene og Discoverys medarbejdere glædede sig sammen over resultatet.

FDA Orientering 4 /2010

   15


TV

Canal9 sparker prisen ned Kvitterer for, at fodbold-vm gav den et godt skub frem Fodboldmesterskaberne i Sydafrika gav Canal9 det gennembrud, den kombinerede sports- og underholdningskanal har arbejdet på siden lanceringen for godt et år siden. Det kvitterer Canal9 for med en prisnedsættelse 1. januar – fra 23,95 til 17,85 pr. tilslutning pr. måned. Derudover lover kanalens nye danske chef Charlotte Repholtz, at programindholdet bliver taget op til revision: ”Jeg har gjort mig klart, at vi har nogle udfordringer omkring renomé, pris og nonsport indhold at arbejde med i det danske marked. Danmark er et meget specielt marked, hvad tv-distribution angår. Det er svært for ”udlandet” at fornemme nuancerne, når de ikke er midt i det. Derfor har der måske nok været ting i det forgangne år, der kunne være gjort anderledes omkring ”forståelsen” af den opgave man stod overfor – blandt andet omkring prisniveauet.

Fornyelse af ikke-sport Hun taler ikke kun om den hæmsko for penetrationen, prisen har vist sig at være. I overvejelserne indgår et grundigt eftersyn af det indhold, der ikke er sport. ”Der er ikke noget at kritisere, hvad sportsindholdet angår. Tværtimod er vi meget rost for vores præsentation af sport fra såvel fodboldens fagfolk og journalister som fra seerne. Rosen gælder både den tekniske afvikling, kommentatorer, studieværter og selve indholdet. Men vi kan nok med fordel se nærmere på vores non-sport indhold – og den måde vi programsætter det på. Det er ikke noget vi kan løse fra den ene dag til den anden. At få den perfekte ”opskrift” på indholdet er en opgave, der aldrig kan afsluttes. Der kommer nye programmer, både hos os og hos vores konkurrenter samtidig med, at seernes programønsker ændrer sig.” ”Selv om fodbold-vm var en stor succes og fyldte meget på programfladen denne sommer skal man ikke forvente, at der bliver mindre sport, fordi fodbold-vm er afsluttet,” siger Charlotte Repholtz videre: ”Nu er fodboldsæsonerne i Spanien, Italien, Holland og ikke mindst i Danmark startet, og Canal9’s transmissioner fra La Liga, Serie A og Superligaen er i fuld gang.

16   FDA Orientering 4 /2010

Charlotte Repholtz - ny dansk chef for Canal9. Også håndboldsæsonen er begyndt, og med den vore transmissioner fra Champions League og den tyske Bundesliga i håndbold. Og kommer andet kvalitetssport, der er til at købe til fornuftige penge, skal vi naturligvis dække det.

Er kommet for at blive Jeg har i branchen mødt en vis usikkerhed/ skepsis omkring Canal9’s fremtid. For superligaens vedkommende er det meget enkelt - vi har en aftale til 2012 – præcis på samme måde, som Viasat har. Der forhandles for længere perioder ad gangen, og vi har ingen intentioner om ikke at være med i forhandlingerne om fremtidige rettigheder. Vi har nogle rigtig dygtige rettighedsforhandlere, der også køber ind til Canal+ på nordisk plan, så vi har hele tiden fingeren på pulsen, hvad angår sportsrettigheder. Vi går efter det bedste sportsudbud, men det ligger ikke i kortene, at Canal 9 udvikles til en ren sportskanal. Den er en underholdningskanal med sport - og det ændrer vi ikke på. På underholdningssiden har vi indkøbt bl.a. to nye stærke serier, The Wire og en mere dokumentar-lignende serie, der hedder Ice Pilots, så vi har skam ikke glemt underholdningsfladen.”

Rettighedskrav bremser hd-tv Ved store sportsevents, som fodbold-vm er der altid en vis interesse for at kunne mod-

tage signalerne i hd-kvalitet, men selvom CANAL9 viste kampene i hd-format, kommer Canal9 ikke foreløbig med en hd-tv kanal. ”Det skyldes ikke kun, at hd-tv er dyrere at producere, men også at der i tv-rettighederne til megen sport indgår krav om, at kanalen skal nå et vist antal seere. Og dem kniber det med at nå, da antallet af hd-tv bokse stadig er for lavt. Ved specielle begivenheder, som f.eks. vm, har vi mulighed for at købe hd-rettighederne ”oveni”, således at seere såvel som operatører kan få begge muligheder. På sigt tror jeg, at hd-tv overtager sd-tv, men det vil ske over en længere periode. Først og fremmest fordi vi jo kan se, at boksene ikke ligefrem flyver over diskene hos forhandlerne. Derudover er der stadig den tekniske udfordring, rent kapacitetsmæssigt, at en hd-kanal jo som bekendt ”fylder” noget mere end en sd-kanal. Oveni er man nu begyndt at tale om 3D transmissioner. Men det må formodes, at der arbejdes på at komprimere hd-signalet uden at forringe kvaliteten, så hd-kanaler kræver knapt så meget plads i fremtiden. Dermed løses et kapacitetsproblem i kabelnettene.”

Synlig i foreningerne ”Canal9 og Canal+’ team i Danmark består af otte personer, og vores fokus er rettet mod at få Canal9 og Canal+ ud til så mange hjem som muligt. Det kan vi koncentrere os om, fordi produktionen af sport er overladt til Monday Production, både on location og i studiet, og forhandlinger om programrettigheder varetages af hovedkontoret i Stockholm. Direkte aftaler kan antenneforeningerne indgå med Canal9, men det er min erfaring, at som årerne er gået, har langt de fleste foreninger valgt at købe ”større ind”, dvs. købe flere kanalerne fra deres udbydere. Men vi er meget ude at besøge foreningerne – og med de opgaver, vi har foran os, vil vi ikke blive mindre synlige” slutter Charlotte.


LIVE


TV

En rigtig øv-sag Rettigheder tages op i organisationerne Charlotte Repholtz fik en kontant start på sit nye job som chef for Canal9 og Canal+. ”En uge efter, at jeg var startet, ramte nyheden om rettighedskontroverser om vm-fodbold mit skrivebord. Det var en rigtig øv-sag, men det lykkedes at få noget fornuftigt ud af den, nemlig at få sat fokus på problemet omkring brister i eksklusivaftaler.” Det var jo ikke første gang, at retten til at se ukodet nabolands-tv stødte sammen med en eksklusiv programrettighed. Problemet opstår, når betalingskanaler for dyre penge køber sig til eneret til at vise noget eftertragtet i Danmark, og det så kan ses uden betaling på en nabolandskanal. ”Der kom det positive ud af det, at Copydan for rettighedshaverne og UBOD for radiofonierne har aftalt, at parterne

skal mødes og finde en løsning på, hvordan der skabes større klarhed, så reglerne er helt klare for alle parter, når der købes rettigheder,” slutter Charlotte Repholtz.

DSF-sagen var enklere Det er før sket, at en tv-kanal beder kabelnet om at lukke for en anden tv-kanal på et tidspunkt, hvor denne sender sport, som klageren mener at have eneret til. Det er os bekendt aldrig blevet taget til følge. Derimod fik sportskanalen DSF i 1996 medhold i Ophavsretslicensnævnet til et forbud mod, at DSF blev videresendt i danske kabelnet. Begrundelsen var, at DSF kun havde rettighederne til de viste programmer i tysktalende lande. Der var som nævnt tale om DSF som helhed, ikke enkelte sportsudsendelser.

Sagen blev i øvrigt rejst på foranledning af Canal+, der dengang havde ejerandel i DSF. Siden har der været flere ændringer i ejerkredsen i DSF, som nu drives af Constantin Media i Bayern.

Delte rettigheder Rettighedshaverne spreder sig mere i kampen om guldet, end køberne bryder sig om. Der kom vredesudbrud fra SBS, da Viasat og TV2 Sport lancerede starten af to tvkanaler med Premier League-fodbold. SBS har købt retten til at vise kampene på low pay-kanalerne 6’eren og Kanal 5. Det viste sig da også, at de to nye kanaler er betalingskanaler i den dyre ende med et individuelt abonnement på 99 kr. pr. måned fra Viasats satellit-platform.

HD havde interesse, men … blev på TV2 set af 1,29 mio. seere og på DR1 af 481.000 seere. På DR HD blev finalen set af 146.000 seere. Det er meget få ud af det totale antal på 1.917.000 tv-seere til højdepunktet i VM-dysten. Vi skal så huske, at det ikke er hele sandheden, for der var jo også seere til hd-tv kampe på TV2 og Canal9.

Hd-tv vil vinde

VM-slutrunden i fodbold er slut. TV 2 stod for 65 procent af danskernes samlede VMsening, DR for 28 %, Canal9 for 6 % og TV2 Zulu for 1 %. Danskerne brugte i gennemsnit 12,7 timer foran skærmen under VM. De fleste så dem på analoge eller standard digitale tv-apparater. Der blev set fodbold på hd-tv skærme,

18   FDA Orientering 4 /2010

men det er ikke overvældende høje tal, Gallups TV-Meter målinger fremviser. De giver da også kun et fingerpeg, idet kun seertal på DR HD er tilgængelige, selv om der også er målt seertal for de andre kanaler, der viste VM i den høje opløsning.

Tallenes tale Finalekampen mellem Holland og Spanien

Selv om tv-udbyderne fortsat holder kortene tæt på kroppen, kan man roligt konstatere, at nok er hd-tv kommet for at blive, men der er et stykke vej til gennembruddet. I hjem med tv-skærme på under 40” er hd-tv ikke specielt interessant. Og i mange hjem vil man ikke betale ekstra for at se det samme i hd-tv, som man kan se i sd-tv. I øvrigt sendte både DR2 og DR HD europamesterskaberne i atletik fra Barcelona i den sidste uge af juli. Atletik trækker langt fra seere som fodbold, men Gallup målte i gennemsnit 121.000 seere på DR2 og 29.000 på DR HD. Procentvis udgjorde hd-tv her altså en noget større seerandel.


TV

Sådan deler de sport Sommeren gik med Tour de France, fodbold-VM og tennis, men efter en kort pause bryder det løs igen. Vi har samlet det, tv-selskaberne anser for sport af stor interesse.

CANAL9 Fodbold: Superligaen Primera Division, Spanien The Championship, England Copa del Rey, Spanien Kvalifikationskampe til EM i fodbold 2012 Håndbold: Bundesliga Champions League

dk4 Speedway VM hver 14. dag til 9. nov. Basketball: Canal Digital Ligaen NBA fra 1. nov.

DR EM-atletik Håndbold: Champions League Danske klub- og landskampe Fodbold: Superliga livekampe og nyhedsklip Diverse dansk sport

Eurosport: Cykling: Vuelta a Espana til 19.9. UCI World Road Championship 28.9.-3.10. Tennis: WTA Champion Doha okt.

Motorsport: Season Finale nov. Vintersport: World Cups dec. Svømning: World Short Course i dec.

Eurosport 2: Fodbold: Bundesliga 2. Bundesliga. Australsk fodbold AFL final sept. Tennis: US Open sept. Håndbold: EHF Champion League okt. Surfing ASP World Tour. Basketball: Eurocup nov. Motorsport: FMX Gladiator Games nov. Vintersport: Freestyle Skiing World Cup og DEW Tour, dec.

6’eren Motorsport: DTC (Danish Touring Championship). Fodbold: Premier League La Liga Spanien Pokalfodbold fra hele Europa. Copa Del Rey, Spanien FA Cup, England Ekstra Bladet Cup

TV 2:  ykling: Vuelta a España: 28. aug.-19. C sept. Fodbold: EM-kvalifikationskampene mod Island og Cypern. Håndbold: GF World Cup 25.-26. sept. Håndbold: EM i Danmark og Norge 7.19. dec. Desuden håndboldmatch hver weekend.

France24 i DK Den franske nyhedskanal France24 er nu repræsenteret i Danmark af Kenneth Wenzel, der bl.a. står i spidsen for Open Channel i København. France24 sender internationale nyheder på engelsk, fransk og arabisk, men på hver sin satellitfrekvens. Dens udgangspunkt er nyhedsvurdering ud fra et fransk perspektiv, siger Kenneth Wenzel. Den konkurrerer med andre inter-

TV 2 SPORT Fodbold: Superligaen Dansk 1. division Fransk Ligue 1 UEFA Champions League UEFA Europa League Amr. fodbold: NFL Ishockey: NHL Trav: Hest til frokost Badmintonligaen  F World Cup håndbold for kvinder G i sept. Denmark Open badminton i okt. Shanghai Masters tennis i nov. Paris Masters tennis i nov. World Tour Finals tennis i nov. French Open badminton i nov. China Open tennis i dec. EM håndbold for kvinder i dec.

TV3+ Fodbold: Superligaen UEFA Champions League Amr. NFL fodbold

TV3 Puls: Fodbold: UEFA Europa League Motorsport: Formel 1 Moto GP

Citat nationale nyhedskanaler og ikke med den fransksprogede TV5 Monde, der beskæftiger sig meget mere med kultur og bred orientering. Som introduktion er France24 på engelsk, som vi tror der er mest interesse for, er gratis resten af året. Derefter koster den 40 øre pr. husstand pr. måned, hvis den er i grundpakken og eller 1,50 kr.

”Hvis web-tv skal i spil for alvor, skal de store spillere som TV 2 og TV3 med. Men med det set up, der er på det danske marked lige nu, er der ikke udsigt til, at det bliver virkelighed foreløbig.” Uffe Henriksen, Aegis Media.

FDA Orientering 4 /2010

   19


BRANCHE-NYT

Stofa ventes at satse mere det på trådløse Telia solgte datterselskabet til svenske investorer, der satser på udvikling for kunder og medarbejdere, tilføjer Ole Simonsen. Ratos er Nordens største børsnoterede private equity-selskab med aner, der går helt tilbage til 1866. Selskabet investerer i store og mellemstore skandinaviske virksomheder, bl.a. de danske HL Industries, Contex Group og Superfos.

Leverer til 345.000 hjem

Direktør Ole Simonsen.

Mere end et års uvished om fremtidsmulighederne for Stofa blev afklaret i juli, da det svenske investeringsselskab Ratos meddelte, at det køber selskabet af TeliaSonera for 1,1 mia. dkr., heraf ca. 528 mio. kr. kontant. ”Vi ser store muligheder i denne investering. Stofa har en stærk position på det danske marked for kabel-tv og bredbånd samt kabelnet med høj kvalitet og kapacitet. TeliaSonera har opbygget en god base, som vi i samarbejde med antenneforeningerne vil bygge videre på ved at udbyde endnu mere interessant indhold og endnu bedre tjenester til kunderne,” siger direktør Arne Karlsson hos Ratos, som i dette kvartal afklarer de sidste detaljer i handlen med Telia Sonera.

En mere aktiv ejer Direktør Ole Simonsen, Stofa, er både glad for afklaringen af ejerforholdet og udtrykker forventninger til fremtiden: ”Vi ved, at vi med Ratos får et meget aktivt ejerskab, som vil stille krav til os. Men vi er meget begejstrede for, at vi stadig under Stofa-navnet kan bygge videre på 50 års succesfuld virksomheds-historie. Det har været magtpåliggende for os, at de nye ejere vil styrke Stofas position som markedets primære udfordrer til glæde

20   FDA Orientering 4 /2010

Stofa leverer tv, internet og telefoni til 345.000 husstande i antenneforeninger og egne fællesantenneanlæg rundt i landet. Stofa har 470 ansatte og har opbygget et 2.100 kilometer langt fiber-backbonenetværk. Omsætningen i 2009 var på 1.024 millioner, og resultatet efter skat lød på 76 millioner. I den seneste halvårsstatistik fra IT- og Telestyrelsen havde Stofa en markedsandel for bredbånd på syv procent. Markedsandelen inden for triple-play-abonnementer lød på 6,3 procent. Inden for kabelmodem-abonnementer havde selskabet en markedsandel på 26,4 procent, kun overgået af TDC’s YouSee med 46,5 procent.

En aktiv investor ”Ratos har en lang tidshorisont for sine investeringer, og det betød meget for Telia, at den nye ejer blev et selskab, som både antenneforeningerne og Stofa selv ville være glade for,” siger direktør Kaj Skov, der har været koordinator på Stofas side i salgsforløbet. I modsætning til Telia, der indtog en ret passiv rolle i forhold til Stofa, ventes det, at Ratos går aktivt ind i udviklingen af Stofa. Det er det første firma i denne branche, Ratos har erhvervet. ”I den lange salgsperiode har vi haft de midler, der var nødvendige for at fastholde driften. Vi har derimod ikke kunnet byde på f.eks. kommunale antenneanlæg, som kom til salg, bortset fra dem, vi allerede var leverandør til. Vi kunne heller ikke få midler til at gå aktivt ind i mobiltelefoni og mobildata. Det forventer jeg bliver meget mere aktuelt for

os med udviklingen af nye trådløse modtagere, som kan bruges både hjemme og ude. Afklaringen af ejerforholdet ser vi derfor som et vigtigt potentiale i den videre udvikling af Stofa,” siger Kaj Skov.

Bestyrelsen Ratos har udpeget Per Frankling, Johan Rydmark, og Håkan Ramsin til bestyrelsen for Stofa, hvori desuden indtræder Dennis Rohde Hansen og Tom Østergaard Pedersen som medarbejdernes repræsentanter.

Turner overtager Millennium Millennium med tv-kanalerne Star!, Showtime, Silver og TV7 m.fl. overtages af Turner og indgår i en ny europæisk gruppe, der også skal forhandle CNN International, Cartoon Network, TCM og Boomerang i Norden, Baltikum, Benelux og Afrika. Aktiviteterne samles under navnet Millennium Media Group i Stockholm og bevarer afdelingskontorer i København og London. Mens Turner, der indgår i Time Warner-koncernen, mest gør i nyheds- og børnekanaler, har Millennium siden 1998 arbejdet sig op med underholdningskanaler. ”Turner har lyst og ressourcer til at støtte os, mens vi presser på for at tage MMG til næste niveau i form af at levere højkvalitetskanaler og indhold”, siger Ignas Scheynius, der i 1998 stiftede Millennium sammen med C. G. Anderson. De to skal sammen med Peter Flamman, der er øverste ansvarlige for Turners kanaler i Europa, stå i spidsen for virksomheden og fortsat udvikle nye tv-kanaler og nye markeder, hedder det.


Oplev Caroline Fleming som vært i Danmarks næste Topmodel. Premiere – Onsdag den 22. september kl. 20.00


BRANCHE-NYT

Store tab på digitaliseringen markedsføring – og produkterne og tv-pakkerne blev solgt ekstremt billigt. Vi håbede på 40.000 nye kunder, men fik kun 15.000,” har han forklaret til dagbladet Børsen. Han angav en årsag mere:

Færre gebyrer

Jarl Södermann: Vi har afskaffet flere gebyrer. Mens den statslige kampagne om lukningen af de analoge tv-sendere forløb som planlagt og uden ekstra omkostninger, blev overgangen uventet dyr for de programudbydere, der havde satset på en stor tilgang af nye husstande. Direktør Jarl Södermann, Canal Digital, erkender, at man skulle have taget mere ved lære af overgangene i Norge og Sverige. Her blev resultatet nogenlunde som det efterfølgende i Danmark. Kabel-tv og satellit-tv fik nok flere kunder, men slet ikke i det antal, som de danske selskaber havde sat næsten op efter. ”Vi brugte sindssygt mange penge på

Kun 16:9 Billedformatet 4:3 udskiftes med 16:9 på flere tv-kanaler. Det skete på TV5 Monde 27. juli i forbindelse med, at den franske kanal lukkede for det analoge signal. Euronews har valgt at skifte billedformatet den 27. november.

6’eren som hd-tv SBS TV vil fra 1. januar også sende 6’eren som hd-tv. Programmerne bliver de samme, idet udsendelser, der ikke er produceret som hd-tv, opskaleres til formatet. HD logoet vil kun blive vist, når der sende i ægte hd-tv, som bliver formatet 1080i.

22   FDA Orientering 4 /2010

”I Danmark tabte vi mere end i det øvrige Norden, fordi vi også satsede kraftigt på nye rettigheder – alene rettighederne til at vise SAS-liga kampe er meget kostbare.” For at styrke forretningen har Canal Digital omlagt sin prisstruktur. Tv-pakkerne sælges nu til én samlet og gennemskuelig pris uden ekstra gebyrer og kortafgifter. Der er således ikke ekstra gebyr på hd-tv, på tv i flere rum eller på brugen af en digital tv-boks. Regnskabet for 2009 viser et driftsunderskud på 96 mio. kr. og et samlet resultat efter skat og afskrivninger på minus 381 mio. kr. Årets omsætning var 908 mio. kr.

Betalings-tv trak ikke Heller ikke Boxer TV fik opfyldt sine forventninger. Direktør Steen Ulf Jensen, Boxer, oplyste, at branchen brugte 140 % mere til markedsføring end året forud. Boxer fik 45.000 nye kunder – og et underskud på 175 mio. kr. Hovedparten af hjem med egen antenne valgte at købe en digital boks for fortsat se de gratis tv-kanaler, men ikke for at se betalingskanaler.

N24 solgt fra Det koster ProSiebenSat.1 koncernen omkring €60 mio. at komme af med den underskudsgivende nyhedskanal N24, som koncernen startede for 10 år siden. Ledelsen af N24 har overtaget kanalen med en aftale om at levere nyhedsudsendelserne i Sat.1, ProSieben og Kabel 1 i de kommende seks år.

Godt år for SBS SBS slutter 2009 regnskabet med et overskud på 80,5 mio. kr. og er dermed godt på vej til at overvinde tidligere års store investeringer i etablering af de nu tre tvkanaler. Omsætningen steg med 44 mio. til 628 mio. kr.

Antallet af hjem, som klarer sig uden betalings-tv bevægede sig nemlig ikke synderligt. Viasat har oplyst, at det nok fik flere kunder, men årets resultat faldt med 5 mio. kr. til 29 mio. kr. TDC adskiller sig ved, at dets nye Home Trio produkt på telefonnettet fik 75.000 nye kunder og dermed rundede 100.000.

Tvangsåbning omstødt To kabelnet i Holland fik medhold i deres protest, men … En hollandsk appelret har afvist et krav, som telemyndigheden OPTA havde stillet til de to store kabelnetselskaber Ziggo og UPC om at åbne nettene for konkurrenters analoge tilbud. Påbuddet var en følge af et EU direktiv om det såkaldte Marked V. Den danske IT- og Telestyrelse har med henvisning til samme direktiv krævet, at YouSee åbner for konkurrerende internet-tilbud (se FDA Orientering nr. 1). Det hollandske påbud blev kraftigt kritiseret af kabelnettene, der altså fik medhold. Nu er der så blevet et ikke mindre kraftigt pres på myndighederne for at få ophævelsen ophævet! Kritikken kommer fra politikere, der ønsker en lovændring, og fra forbrugerorganisationen Consumentebond. Det har fået OPTA til at genoptage sagen. Det vil undersøge, om kendelsen er formuleret på en måde, så OPTA med omskrevne regler kan gennemtrumfe sit krav. Konkurrencen søges skabt ved, at andre selskaber kan udbyde sine tilbud i de enkelte kabelnet i konkurrence med kabelnetselskabets tilbud. Holland har få, men meget store kabelnetselskaber, der forsyner næsten alle husstande.


Foto: Getty Images

nYHed

Alle kampe fra verdens bedste fodboldliga samlet på én kanal Samtlige sæsonens 380 Premier League-kampe, suppleret med nyheds-, magasin- og debatprogrammer samt klassiske fodboldopgør. 24 timer i døgnet 365 dage om året. Velkommen til tv 2 sPort PreMier leagUe og tv 2 sPort PreMier leagUe Hd! Se mere på tv2sport.dk/premierleague.


TEKNIK

Seminar om graveskader DLF sætter fokus på et stort problem Et seminar hos Byggecentrum i Ballerup 15. september sætter fokus på hvordan graveskader undgås – og på alle de juridiske og forsikringsmæssige spørgsmål, der følger, når graveskaderne alligevel opstår. Formålet er at samle rådgivere, entreprenører, forsikringsselskaber, ledningsejere og andre, der fra tid til anden må forholde sig til graveskader, for at gå i kødet på problematikker vedrørende graveskader. Der ses dels på, hvordan man kan undgå graveskader, dels på de juridiske og forsikringsmæssige spørgsmål. Også den nyeste tekniske udvikling på området bliver drøftet. Graveskader er desværre et stort problem trods ganske velbeskrevne regler for, hvordan man skal gå frem for at undgå dem. ”Jeg vil gerne opfordre foreninger, der har eller har haft problemer med kabelska-

der eller manglende vilje til fællesgravning med lokale elselskaber til at henvende sig til mig, f.eks. på kajsim@pc.dk eller på telefon 61 27 99 08.

Jeg vil gerne have et indtryk af dels hvor mange kabelskader, elselskaberne foranlediger på antenneanlæggene, dels hvor mange af vore foreninger, der har forsøgt samgravning og med hvilket resultat,” siger Kaj Simonsen, der er FDAs repræsentant i Dansk Ledningsejer Forum, DLF. ”Jeg har gennem de sidste år kæmpet for, at DLF skulle udarbejde en anbefaling om sam/fællesgravning med det formål at spare samfundet for mange unødvendige omkostninger og samtidig spare borgerne for de mange gener, der er ved de talrige opgravninger i vejarealerne. Det lykkedes næsten, hele kompendiet var færdigt og godkendt af alle parter i DLF, men pludseligt sagde elselskabernes Dansk Energi fra. Det mente ikke, at det tjente noget formål. Da alle skal være enige i DLF, faldt forslaget til jorden”.

VI HOLDER

OVER

HVAD VI L

v/ Erling Schøn Nielsen Kuopiovej 12 - Svendborg Fax: 62 22 80 04

62 21 26 92

www.antennemontering.dk

Arbejdsopgaver: • Fællesantenneanlæg • Kabel TV • Villaanlæg • Parabol-antenner • IT-systemer

NYHE

D

Nu video også ove og tyv rvågning erisik ring

NYT ARBEJDSOMRÅDE:

Arbejdsopgaver:

ANTENNE IT SKRÆDDERSYEDE INTERNETLØSNINGER

• Servicekontrakter • Serviceopgaver • Installationsopgaver • PC opgaver

FOR FÆLLESANTENNEANLÆG

24   FDA Orientering 4 /2010


TEKNIK

HDMI stikkets afløser

opløsning såsom fuld HD 1080p samt 3D og 2Kx4K formater.

Alt i en-forbindelse HD var en udfordring. Det kendte og mest anvendte stik HDMI er af flere grunde ikke særlig godt til det. Blandt andet kan man ikke lave stikket selv bag tv-apparatet efter at have trukket kabel over loft og gennem vægge. Og formatet af signalet tillader ikke, at kablet kan være over 10 meter langt, uden at der skal anvendes en form for forstærker/splitter.

Gammelkendt løsning

Det lille RJ45-stik løste et problem. Med de mere og mere avancerede fladskærme øges producenternes ønsker om interaktivitet og flere platforme. Philips og Sony er langt fremme i udviklingen af platforme, som via nettet giver betalende kunder adgang til bl.a. film og spil. Men at flytte signalet rundt i huset i DK_180x130_cinema(3)_Sestava 1 8/24/10

Løsningen, som LG, Sony, Samsung med flere er kommet på, er helt enkelt vores gamle kending, RJ45 stikket. Stikket anvendes stort set overalt til internet og netværk i både i hjem og i firmaer. For at anvende RJ45 stik og LAN-kabler anvendes en teknologi som kaldes 5Play. Det muliggør overførsel af ukomprimeret HD-video, audio, 100BaseT Ethernet og forskellige styresignaler via et enkelt op til 100 m langt CAT5e eller Cat6 LAN-kabel. I daglig tale vil kablet og formatet sikkert få navnet HDBaseT. Det vil have en båndbredde til at støtte den højeste video 4:54 PM Stránka 1

HDBaseT er den første til at give alt-i-énforbindelse, hvilket gør det muligt at få et enkelt-stik TV til at modtage strøm, video, audio, internet og kontrolsignaler fra et og samme kabel. Dermed er scenen sat til, at alle i husstanden kan dele alle medier som f.eks. film, billeder og musik via hjemmets netværk. Så behøver man ikke at flytte den bærbare fra værelset til stuen for at se filmen på den store fladskærm. Men henter bare filmen via netværket til stuen – eller et af hjemmets andre rum - også i HD/3D.

DOCSIS i Intel-chip Intel har købt Texas Instruments’ division for design og produktion af DOCSIS-kabelmodemchip. Med købet kan Intel integrere DOCSIS-funktionalitet i de chip, som Intel allerede fremstiller til digital underholdning.

CINÉMA TV5MONDE,VERDENS STØRSTE BIOGRAF MED FILM PÅ FRANSK www.tv5monde.com

TV5MONDE viser anderledes og spændende film på fransk seks gange om ugen, bl.a. om søndagen kl. 21.00. TV5MONDE har ændret sendefrekvenser for direkte satellitmodtagelse pr.27 juli 2010. For yderligere information: www.tv5monde/satellite

FDA Orientering 4 /2010

   25


PERSONALIA

Viasat fortsætter pakke-sagen

Salgsdirektør i Boxer TV Den 37-årige Casper Holst-Christensen er ansat som ny salgsdirektør hos Boxer TV A/S. Han kommer fra TDC, hvor han har beskæftiget sig med tilsvarende opgaver.

Telenorboss in spe

Programpakkerne har efterhånden været vidt omkring. Viasat har ikke uventet anket Konkurrenceankenævnets kendelse, der 8. juni stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse om, at Viasat skal ændre sine distributionsvilkår. Kendelsen sagde – som afgørelserne siden sagens start for 10 år siden, at antenneforeninger og øvrige distributører på kabelnet selv kan bestemme, hvordan de sammensætter pakkerne med tv-kanaler, og at Viasat ikke må stille krav til antallet af seere. Det er krav om, at TV3 og TV3+ skal placeres i den første programpakke, som in-

deholder andet end ikke-kommercielle tvkanaler. Kravet skulle også gælde for TV3 Puls. Desuden har Viasat stillet krav om, at tv-kanalerne skulle placeres i kabelpakker, hvor de kan ses af mindst 75 procent af de tilsluttede husstande. Sagen havde baggrund i en klage fra FDA, som fra Viasat har tilsagn om, at kravet ikke vil blive opretholdt overfor FDAmedlemmer, selv om sagen kører videre. Det er nu Konkurrencerådet, Viasat fører sagen mod.

AKTIVITETSKALENDER 13. september: FDA Region 1: Generalforsamling kl. 19,30 på Tylstrup Kro. 14. september: FDA Region 7: Generalforsamling kl. 19,30 i Roskilde. 14. september: FDA Region 8: Generalforsamling kl. 19,30 i Mørkøvhallen. 16. september: FDA Region 4: Generalforsamling kl. 19,30 i Restaurant Pauli i Vojens. 16. september: FDA Region 6: Generalforsamling kl. 19,00 i Kvartershuset, Kbh. SV. 18. september: YouSee Messe i Bella Center i København. 20. september: FDA Region 2: Generalforsamling kl. 19,30 i Skanderborg vandrerhjem. 20. september: FDA Region 9: Generalforsamling kl. 19,00 på Nyråd Kro. 23. september: FDA Region 5: Generalforsamling kl. 19,00 i Næsbylund Kro i Odense. 26. september: FDA Forum kl. 10-16 på Comwell Sorø Storkro. 5.-6. november: FDA Messe i Billund. 7. november: FDA landsmøde i Billund.

26   FDA Orientering 4 /2010

Telenor har udnævnt Patrik Hofbauer til ny adm. direktør for Canal Digital-selskaberne i de fire nordiske lande med tiltræden til årsskiftet. Det er samtidig tilkendegivet, at Hofbauer i løbet af 2012 skal afløse Christian Albech som adm. direktør i Telenor Broadcast Holding. Albech bliver 65 år næste år. Patrik Hofbauer kommer fra Canal Digital i Sverige.

SATELLIT-NYT

Tv-satellit på efterløn Efter ibrugtagningen af Thor 6 har Telenor flyttet Thor 3 til positionen 4 grader vest, der er hjemsted for Amos-satellitterne. Derfor kan Thor 3 ikke mere formidle satellit-tv, men den kan uden forstyrrelse af andre signaler formidle data og anden kommunikation. Den ni år gamle Thor 3 ventes at fungere i endnu 6-10 år.


FDAs hovedbestyrelse

REGIONSBESTYRELSER Region 1: Tidl. Nordjyllands amt

Valgt af landsmødet Landsformand, FU Poul Juul Kovangen 532 3480 Fredensborg Tlf. 48 47 57 55 E-mail: pj@fda.dk

Karsten Høgh, Reg. 1 Caprifolievej 5 9440 Aabybro Tlf. 98 24 16 99 E-mail: kah@mail.dk

1. Næstformand, FU Carsten Pedersen Hasselvænget 9 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 34 33 E-mail: na-formand@nyraad.net

Steen R. Mortensen, Reg. 4 Rugtoften 76, Skodborg 6630 Rødding Tlf. 74 85 07 80 E-mail: srm@post.tele.dk

Vera Dahl Olesen, fmd. HB +kass., tlf. 98 31 14 36 Allan Jusjong, næstfmd., HB Birgit Kaa, sekr., HB supp Jørgen Thodberg, supp. reg. best. Region 2: Tidl. Århus og Viborg amter Gunner M. Nielsen, fmd. HB, tlf. 40 32 36 49 Jørn Bollinger, sekr., HB supp Kirsten Randløv Rasmussen Morten Strandholdt Hans Carstensen Region 3: Tidl. Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. Curt Andersen, fmd., HB, tlf. 40 63 14 07 Svend Erik Madsen, næstfmd. Jens S. Møller, HB supp Ib Bach Sven Møller Andersen

2. Næstformand, FU Allan Jusjong Hørsholmvej 44 9270 Klarup Tlf. 98 31 96 95 E-mail: jusjong@aj-design.dk

Region 4: Tidl. Sønderjyllands amt og Ribe kommune

Valgt af regionerne Vera Dahl Olesen, Reg. 1 Præstvangen 8, Mou 9280 Storvorde Tlf. 98 31 14 36 E-mail: veradahlolesen@mounet.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. Tlf. 77 41 93 38 E-mail: pedam@frederiksholm.net

Gunner M. Nielsen, Reg. 2 Vroldgade 10 8660 Skanderborg Tlf. 40 32 36 49 E-mail: gmw@privat.dk

Kai Nielsen, Reg. 7 Højager 12 2670 Greve Tlf. 43 90 62 11 E-mail: kai.nielsen@eriksminde.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 40 63 14 07 E-mail: curtandersen@stofanet.dk

Henning H. Madsen, Reg. 8 Egebjergvej 111, Sørby 4200 Slagelse Tlf. 24 62 91 40 E-mail: formand@hashoj-net.dk

Leif Ohlsen, Reg. 4 Østerbyparken 21 6630 Rødding Tlf: 74 84 88 05 E-mail: leif.o@rnet.dk

Jørgen Fogtmann, Reg. 9 Skovvænget 22 4840 Nørre Alslev Tlf. 54 434394 E-mail: jfo@nanet.dk

Jørgen Kirkmand, fmd., tlf. 74 84 87 32 Michael O’Halloran Leif Ohlsen, næstfmd., HB Gert Lützen Flemming Borg Region 5: Fyn Peter Winkel, fmd., HB, tlf. 66 17 74 30 Tommy Andersen Jørgen Madsen, næstfmd., HB supp John Sørensen, sekr. Erik Wagner Region 6: Tidl. Københavns og Bornholms amter samt Københavns og Frederiksberg kommmuner Peter Dam, fmd., HB, tlf. 77 41 93 38 Martin Christensen Steen Eget Region 7: Tidl. Frederiksborg og Roskilde amter Kai Nielsen, fmd., HB, tlf. 43 90 62 11 Hans C. Thigaard Ove B. Nielsen, sekr. Tage Lauritsen Preben Pedersen, HB supp Region 8: Tidl. Vestsjællands amt John Nymark, fmd., HB supp., tlf. 59 91 20 36 Leif Jensen Bettina Adelskov, sekr. Henning H. Madsen, HB Flemming Engelbrechtsen

Peter Winkel, Reg. 5 Dronning Olgasvej 40 5000 Odense C Tlf. 66 17 74 30 E-mail: pwinkel@nal-net.dk

Region 9: Tidl. Storstrøms amt

UDVALG OG REPRÆSENTANTER Cable Europes årsmøde

Jørgen Fogtmann, fmd., HB, tlf. 54 43 43 94 Frans Larsen, næstfmd., HB supp Villy Pedersen, sekr. Leif Jensen, supp. reg. best.

Poul Juul, E-mail: pj@fda.dk

Kjeld Kaad-Hansen E-mail: gfa-kkh@mail.dk

Henning H. Madsen E-mail: formand@hashoj-net.dk

Morten Strandholdt E-mail: strandholdt@os.dk

ERFA-GRUPPER

AFOs styregruppe Poul Juul, E-mail: pj@fda.dk

FDAs Teknisk udvalg Allan Jusjong E-mail: jusjong@aj-design.dk

ERFA-gruppe for Canal Digital

AFOs Tekniske Udvalg Henning H. Madsen E-mail: formand@hashoj-net.dk Tage Lauritsen E-mail: tage@tunenet.dk BDMs bestyrelse Poul Juul, E-mail: pj@fda.dk FDAs Skat- og Økonomiudvalg Carsten Pedersen E-mail: na-formand@nyraad.net

Henning H. Madsen E-mail: formand@hashoj-net.dk Tage Lauritsen E-mail: tage@tunenet.dk Preben Pedersen E-mail: formand@yderholm.net Poul Juul E-mail: pj@fda.dk

Peter Lyngby, fmd., tlf. 56 39 89 90 Henrik Larsen, næstfmd. Carsten Jørgensen, sekr. Villy Pedersen Erik Rosenløv Laursen Carit Pedersen, supp. ERFA-gruppe for Frie antenneforeninger Bent Laugesen Frans Larsen Bjarne Mortensen Preben Pedersen Peter Olsen

FDA Orientering 4 /2010

   27


Hold pulsen oppe! Underholdning er nøgleordet. God underholdning. Med TV3 PULS får du eksklusive sportsbegivenheder, inspirerende livsstilsprogrammer, fede film og prisbelønnede serier. Kanalen for mænd og kvinder der sætter pris på solidt indhold.

TV3 PULS kan nu ses af mere end 3 millioner danskere.

• • • • • • •

Eksklusive sportsrettigheder FORMEL 1, Moto GP og UEFA Europa League Inspirerende livsstilsprogrammer Fede film Prisbelønnede serier En kanal for både mænd og kvinder. Kun 8,69 kr./md. pr. husstand

* I målgruppen 15-49 år i TV3 univers, i perioden april - december 2009. Kilde: Gallup TV-meter.

Danmarks

7. mest sete betalingskanal*

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2010-4  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

FDA-Orientering 2010-4  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded