__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

FDA ORIENTERING Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 3 · juni 2012

DANSK SMAG PÅ TLC


Indhold nr. 3 · juni 2012 · 30. årgang

Bøgehus · Annebergparken 21 · 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 · Fax 59 96 17 17 · E-mail: fda@fda.dk · Internet: www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-14

Lederen om elselskabs overdrevne argumenter ..........................................................3 Forsker søger efter bedre udnyttelse af frekvensbånd .............................................4-5 TV-sport i klemme ved programvalg........................................................................... 6 Antenneforenings første erfaringer med eget internet ............................................ 8-9 Elektronisk støj forvirrer husstandene........................................................................10 Nyt fra FDA – og nye DR-kanaler..........................................................................11-12 Antenneforening træder til, når der er for meget samtidig fodbold...........................14 Næppe salg af TV 2 - danske udsendelser på TLC ....................................................16 100 Mbit til alle i 2020?............................................................................................17 AFO-vejledning også om digitale signaler ............................................................18-19 Debat om måden at modernisere anlæg på......................................................... 20-21 Personalia og Aktivitetskalender................................................................................22

FDAORIENTERING

Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2.100 ekspl. og udgivet den15. juni 2012. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, ansv. redaktør (molo), Carsten Karlsen (ck), Carsten Pedersen (cp) og Allan Jusjong (aj). Deadline for indlevering af redaktionel tekst: Nr. 4: Onsdag den 9. august 2012 Indlæg til FDA Orientering sendes til: Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15 E-mail: redaktion@fda.dk

FDASEKRETARIAT

Tina Boye Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tina@fda.dk

Lisa Rimstad Jacobsen Tlf. 59 96 17 19 E-mail: lisa@fda.dk På barsel fra 27. februar

Bente Ellekær Hansen Tlf. 59 96 17 02 E-mail: bente@fda.dk

Mie Jørgensen Tlf. 59 96 17 05 E-mail: mie@fda.dk

Svend Hansen Tlf. 59 96 17 18 E-mail: svend@fda.dk

Britt Granager-Simonsen Tlf. 59 96 17 14 E-mail: britt@fda.dk

Lene Petersen Tlf. 59 96 17 01 E-mail: lene@fda.dk

Eva Bløcher Tlf. 59 96 17 03 E-mail: eva@fda.dk

Anne-Mette Reslow Tlf. 59 96 17 06 E-mail: anne-mette@fda.dk

2  FDA Orientering 3 /2012

Skriver du på PC, så send teksten i en mail til redaktion@fda.dk. Medsend gerne illustrationer. Abonnement: Sendes gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede kan tegne abonnement incl. forsendelse: DK-abonnement 2012: kr. 1.185. EU-abonnement 2012: kr. 1.410. Kan tegnes af installatører og rådgivere tilknyttet AFO. De angivne priser er ekskl. moms Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Annoncer og distribution: Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Distribution af nr. 4: Fredag den 7. september 2012. Forsiden: Kira på det store billede tager en smagsprøve på TLC, som vil sende danske udsendelser til efteråret. Side 16. Det lille foto viser en detalje fra et typisk ”ledningsvirvar” i USA. Se side 17.

Sats, repro og tryk: CENTERTRYK A/S. Postbox 259, 4300 Holbæk E-mail: hejo@centertryk.dk ISSN nr. 0903-2169


»Uetisk og direkte ulækkert!« LEDEREN ved Carsten Karlsen, landsformand for FDA Sådan kan man ikke stille omkostningerne ved internet op. Hvor er etikken her? Det er i hvert fald ikke brugervejledning. Alle i vores branche ved, at størstedelen af vore kunder har behov for en relativ hurtig downloadhastighed. Uploadhastighed har ikke samme brugsværdi. Det forbigår SE. Carsten Karlsen.

Overskriften er ikke mine ord. Det er de ord, direktøren for elselskabet SE, Niels Duedahl, bruger i en kommentar til Jydske Vestkystens Varde udgave den 25. maj 2012 som svar på en annonce indrykket af Varde Antenneforening v/formand Poul Erik Pind. I annoncen advarer Poul Erik Pind sine medlemmer mod at skifte deres internetabonnement til en SE løsning, da en del af provenuet fra netop internettet anvendes til at sænke prisen på kontingentet i antenneforeningen. En konsekvens af faldende indtægter kunne medføre prisforhøjelse. Et andet element, som Poul Erik Pind kommer ind på i annoncen, er det tilskud på 750 kr., som SE bl.a. tilbyder idrætsforeninger i henvisningsprovision for hver ny bredbåndskunde, som de kan tilføre SE.

Stenkast i glashus Jeg kan være enig med Niels Duedahl i, at vi i annoncer ikke bør fortælle vore medlemmer, hvem de ikke skal købe hos. Vi skal slå på vore egne fortrinligheder. Men at kalde antenneforeningens annonce uetisk og ulækker er at puste striden mere op end nødvendigt. Et gammelt ordsprog lyder, at man ikke skal kaste med sten, når man selv bor i et glashus. SE holder sig ikke tilbage ved at fortælle, hvem der er billigst pr. Mbit/s. SE nævner på dets hjemmeside med glæde den type priser hos Stofa, TDC, YouSee, FullRate og Telia. Problemet i dets prissammenligning er blot, at SE blander æbler og pærer (download og upload) ved at dividere den månedlige pris med det samlede antal Mbit/s!

Og så det ekstra Når SE markedsfører en lille eller stor tv pakke til en pris af 109/329 kr. pr måned, lyder det måske for mange som et fornuftigt tilbud. SE fortæller så efterfølgende, at der tillægges et tv-servicegebyr på kr. 399,halvårligt, og hvis man ikke samtidig køber internet, så lægges der et fremføringsgebyr på kr. 89,- pr. måned til. Det betyder, at den tv-pakke, der startede med at koste 109/329 kr. pr. måned, nu koster henholdsvis 264,50/484,50. Det er en fordyrelse af den månedlige pris på 143 % for den lille tvpakke og 47 % på den store pakke! Hvad blev der af etikken?

Stjæler andres kunder

Jeg kan godt se en vis lighed i metoden, hvad det praktiske angår. Men forskellen er til at få øje på. Med benzin-kort kæmper kommercielle firmaer med hinanden om at hverve nye kunder, i praksis de andres. Det kommer så nogle idrætsforeninger til gode. I tilfældet SE og andre elforsyningsselskaber er det derimod medlemmer af lokale antenneforeninger, der skal trækkes ind som kunder - til skade for deres egen forening. Goliat forsøger med el-forbrugernes penge at ”stjæle” Davids medlemmer. Det kan godt være, at det er forretning. Er det etisk?

Oprust til kampen Debatten i Varde er kun et enkelt eksempel på kamp om internet-kunderne. Det er vigtigt for vore medlemsforeninger, at de bringer sig i en position, der gør, at de får en endnu større andel af fortjenesten i at levere internet. Men det er også vigtigt, at antenneforeninger bliver i stand til selv at skrue på både hastigheds- og prisknappen for at kunne imødegå lokale konkurrencemæssige udfordringer. Min opfordring til bestyrelserne skal derfor være: Overvej jeres muligheder. Søg i den forbindelse al den hjælp I har brug for. FDA hjælper hellere end gerne. Træf så selv de vigtige beslutninger, men gør det nu!

At tilskynde idrætsforeningsmedlemmer og andre til indirekte at modarbejde deres anden lokale forenings interesser som den antenneforening, de også er medlem af, ved at lokke med 750 kr. til idrætsforeningens klubkasse, ser direktør Niels Duedahl intet forkert i. På det seneste repræsentantskabsmøde i SE gik jeg på talerstolen og spurgte direkte hr. Duedahl om det at give 750 kr. til de lokale foreninger er god markedsføringsskik eller blot smart markedsføringsskik. Til det lød svaret, at det var at sammenligne med, når foreninger solgte eksempelsvis OK benzin kort og De to formænd kom begge til orde i JydskeVestkystens Vardefik en andel af saludgave. get i støtte.

FDA Orientering 3 /2012

  3


IP-TV

Digitalt tv sendt på andre måder Forskerhold i Aalborg håber at kunne udnytte frekvensbåndet på andre – bedre – måder… Nu prøver vi at føre det ud i livet med ip-tv, som er meget mere kompliceret at arbejde med end digital lyd,” siger Jan Østergaard. Selv om det er ip-tv, forskerne arbejder med, har Jan Østergaard håb om, at det forventede positive resultat også kan komme kabel-tv til gode.

Få det bedste ud af signalerne

Jan Østergaard håber at forskning på det teoretiske plan kan føre til bedre udnyttelse af båndbredden.

Af redaktør Mogens Lorentsen, FDA Digitalt tv virker godt – eller også virker det slet ikke. Dets fordele ufortalt har det en manko i forhold til analogt tv, som kan ses også hvor modtageforholdene er relativt dårlige. Det arbejdes der med på Aalborg Universitets institut for elektroniske systemer. Her står lektor Jan Østergaard i spidsen for et hold, der prøver at finde en bedre udnyttelse af frekvensspektret.

4  FDA Orientering 3 /2012

”Vi søger en middelvej med udgangspunkt i, at de enkelte forbrugere har meget forskellige modtageforhold (båndbredde), hvilket tv-signalerne bør indrettes efter. Nogle får den bedste kvalitet, mens andre i randområder får en tv-kvalitet, der burde være brugbar, men gør, at de i dag mister signalet. Det lykkedes på lydsiden i oktober med en koncert med digitalt sendt lyd at fastholde signalet i et indenhus netværk – trods forsinkelser i sendingerne og pakketab på op til 5 %.

Meget enkelt forklaret gøres der teoretiske forsøg med at sende de enkelte tv-kanaler samtidigt i lav kvalitet i hele frekvensområdet. Med andre modtagebokse end dem, vi kender i dag, kan det enkelte hjem hente mange signaler af den samme tv-kanal og få dem stykket dem sammen til gode billeder på tv-apparatet. Man kan også forestille sig, at ens tvantenne henter den samme kanal fra to tv-sendere. Det kunne f.eks. være Tolnesenderen i Vendsyssel og Frejlev-senderen i Himmerland. Boksens opgave er så at få det bedste ud af de to signaler. Det er ikke noget, man bare lige gør. En tv-kanal på samme frekvens fra to eller flere sendere vil i dag forstyrre hinanden. ”Mit teoretiske udgangspunkt er, at man ved at lægge flere tv-kanaler i den samme pakke kan udnytte båndbredden meget bedre end i dag, hvor hver kanal har sin frekvens. Hvis vi finder den rigtige løsning, vil seerne kunne modtage flere kanaler i en bedre kvalitet, end de kan i dag – men altså ved brug af andre modtagere end i dag. At kunne modtage den samme kanal samtidig fra flere frekvenser vil være en god mulighed, når man ikke kender modtageforholdene hos brugerne.”

Fejlkorrektioner koster ”Problemer med elektronisk støj søges i dag løst med fejlkorrigerende koder, men de æder af båndbredden. Fejlkorrektioner kan fylde meget og tage plads fra tv-signalerne. Derfor indgår forsøg med kodninger, som tager færre bits fra tv-signalet, end vi kender det i dag,” forklarer Jan Østergaard.


IP-TV Han understreger, at der er tale om teorier, som ikke alle i tv-verdenen er optaget af. ”Broadcasterne foretrækker at sende mange tv-kanaler frem for at sende nogle færre i en højere teknisk kvalitet på den samme plads i de frekvensbånd, de lejer sig ind på. Den økonomiske tankegang slår igennem i valget af sendekvalitet, og der skal en holdningsændring til, hvis det skal ændres. Vi opstiller og diskuterer nye muligheder på det matematiske niveau. Vi kan derfor ikke sige, hvor vi ender – eller hvornår vi har brugbare resultater.”

Langt i teori, men … ”Med den slags forskning kan man ikke vide, hvad der kommer ud af det, men det skrider fremad,” siger Jan Østergaard. Han håber fortsat på kunne påpege praktiske løsninger – som også vil få betydning for kabel-tv. Han siger videre: ”Matematisk set er nået vi langt, men i praksis er det ikke forsøgt – bortset fra det vellykkede forsøg med lyd.

Vi gør nok et lignende forsøg med tv på mobil-telefoner, hvis modtageforhold varierer og ofte er meget dårlige. Her vil det være interessant med forsøg med mobiltelefoner med flere indbyggede antenner. Men det er et problem, at mobiltelefonerne ikke har så meget strøm til rådighed, og at brugerne flytter sig meget. Det, vi gør, er teknisk udtrykt at kigge på kilden, på videosignalet, og på dets modtagere. Så vil vi optimere begge dele på én gang. Det har man ikke prøvet før. Der er ikke gjort egentlige praktiske forsøg, hvor der samtidigt optimeres for både kilden og kommunikationskanalen.”. Noget af den båndbredde, man i dag bruger til at korrigere fejl, vil vi i stedet bruge til optimering af signalet.”

Det begyndte med lyd Forskningen startede med, at Jan Østergaard for en årrække siden ville hjælpe nogle kammerater, så de kunne øve sig på musikken sammen med andre, men hver for sig sidde hjemme. Det var her, lyd over internettet kom ind. Sideløbende med forskningen i ip-tv signaler medvirker Jan Østergaard i for-

søg på trådløst at styre robotter i miner i Australien. Her er der mange udfald, og det er bl.a. det, han teoretisk arbejder sammen med andre om. Denne forskning gør, at han engang om året er i Australien i en måneds tid. ”Det helt nye, som vi på instituttet begynder at kigge på, er elektricitetsnetværk, det såkaldt smart-grid, hvor man hele tiden med målinger sikrer, at netværket er stabilt. Det stiller andre krav end tv-signaler, men det kan matematisk beskrives på samme måde. På tv-området mangler vi kontakter i den videre forskning. En spændende mulighed kunne være Skype, som nogle i vore grupper allerede har arbejdet med. Det handler også om noget så jordnært som hele tiden at skaffe bevillinger til at holde forskningen i gang. ”Jeg har fået de penge, vi arbejder med på tv-området, fra staten, men til forsøgene med lyd også fra industrien. Vi bruger megen tid på at skrive ansøgninger for at holde forskningen i gang. I gennemsnit går kun hver tiende ansøgning igennem.”

Modem, konnektorer, kabler, noder, bredbåndsforstærkere, standere, skabe, fiberudstyr, med mere. Jørgen er på vej med gode tilbud fra TELECENTERET A/S Tåstrup og Sønderborg Mårkærvej 13E 2630 Tåstrup Tlf. 43526644 Sønderborg Tlf. 7312 4121

FDA Orientering 3 /2012

  5


FDA

TV-sport er både et aktiv og et problem Sporten i klemme ved Yderholms skifte fra to til fire programpakker Det er logisk, at en ændring fra to programpakker til fire medfører en del ønsker om at skifte, men det har alligevel overrasket Yderholm Antenneforening ved Køge, at 230 af dens 525 medlemmer vil skifte, når det nye programudbud gennemføres pr. 1. juli. ”De 230 har valgt at forlade den nuværende fuldpakke til fordel for en programpakke med færre tv-kanaler, selv om de skal betale de 300 kr., som et pakkeskift i denne forbindelse udløser mod det normale gebyr på 750 kr.,” fortæller formand Peben Pedersen. Det rammer TV2 sport, Canal 9, Eurosport, Eurosport 2, TV 2 News og BBC lifestyle, der er i den fjerde programpakke. ”Det sætter jo spørgsmål ved, om interessen for at se sport er så stor, som tv-branchen ser ud til fortsat at tro på. På den anden side er det klart, at der fortsat er stor interesse for sport. Det er prisen, der får mange til at vælge en billigere programpakke,” siger formanden, som oplyser, at man i bestyrelsen allerede vurderer,

om man kan gøre noget for den gruppe medlemmer. ”Vi vil undersøge mulighederne for at lave en programpakke med sportskanaler, en pakke man kan vælge i tillæg uanset hvilken programpakke, man i øvrigt har valgt,” siger Preben Pedersen.

Meget med i pakke 1 Yderholm Antenneforening tilbyder 7 analoge kanaler, 24 i DVB-T, heraf 11 i MPEG-2 og 3 i MPEG-4, samt 24 kanaler i DVB-C, både i MPEG-2 og i MPEG-4. Det er således et mere kompliceret programmønster end i de fleste andre antenneforeninger. Det hænger sammen med, at DVB-T blev taget i brug, da muligheden kom med det digitale sendenet og før DVB-C kom indbygget i de nye fladskærm-tv. Der er heller ikke tvivl om, at mange har valgt pakke 1 til 1692 kr., fordi den også indeholder seks betalings-kanaler, herunder TV 2 og TV 2 Charlie. Der er et pænt prisspring op til pakke

Kommunal »tyvstart«?

Af Benny Løvstrup Jensen, jurist i FDA Som det vil være mange bekendt, ventes Folketinget at vedtage ny lovgivning, der pr. 1. januar 2016 én gang for alle vil afskaffe den tilslutningspligt i enten

6  FDA Orientering 3 /2012

lokalplansbestemmelser eller tinglyste deklarationer på private ejendomme, der har været gældende i mange kommuner landet over. I mange medlemsforeninger opfattes det ikke som et problem - endsige en trussel, fordi foreningerne selv har valgt ikke at insistere på håndhævelse af tilslutningspligten. De har indrettet økonomi og nye investeringer derefter. Andre medlemsforeninger, for hvem tilslutningspligten er af betydning for at kunne forrente og afdrage investeringer, der er foretaget gennem de senere år, har – hvis den forventede tidsplan holder stik – ca. 3½ år til at vurdere, om der efter tilslutningspligtens ophævelse fortsat er økonomisk grundlag for at drive antenneforening. Som jeg bl.a. nævnte på FDAs ”road-

2, som koster 3336 kr. og tilfører bl.a. de mest populære betalingskanaler fra Viasat og SBS. I pakke 3, som jo også omfatter pakke 1 og 2 til en samlet pris på 3876 kr., ligger bl.a. Discoverys kanaler og TV 2 Film og TV 2 Zulu. Pakke 4 med alle fire pakker koster 5018 kr., igen med valg imellem enten DVB-T eller DVB-C og MPEG-2 eller MPEG-4.

To pakker uden DVB-T Valgfriheden mellem de fire pakker er delvis begrænset af husstandens tv-modtager. Der er således ingen kanaler i DVB-T i pakke 2 og pakke 3. Der heller ikke det samme udvalg i MPEG-2 og MPEG-4, men da modtagere med MPEG-4 også kan vise MPEG-2 har det næppe betydning i programvalget. Uddybende oplysninger om programmønstret i Yderholm Antenneforening kan ses på hjemmesiden yderholm-antenneforening.dk

show” i Kolding er der imidlertid flere kommuner, der allerede synes at have spolet frem til 2016. De har mere eller mindre utvetydigt tilkendegivet, at de ikke længere agter at håndhæve og sanktionere tilslutningspligten – uagtet at den er en følge af en kommunal beslutning. Uden kommunernes opbakning kan særligt mindre antenneforeninger herved i værste fald risikere opløsning længe forinden 2016. FDAs juridiske service er meget opmærksom på problemstillingen og forbereder aktuelt en klage til Det Kommunale Tilsyn i et konkret tilfælde på Sjælland. Udvælgelsen af denne ”prøvesag” er sket som led i en samlet vurdering af de aktuelle sager på området. Den kommende sag skønnes at være det mest oplagte kendte tilfælde på kommunal arrogance og tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper. Det er i skrivende stund ikke muligt at vurdere tidshorisonten for en afgørelse fra Statsforvaltningen Sjælland.


Se tv hvor du vil..

TIL SMARTPHONE TABLET OG BÆRBAR

STOFAVÆLGERE HAR DET NEMMERE WebTv To Go* giver vi dig mulighed for, at tage udvalgte programmer med dig hvor du går - både ude og hjemme - på din smartphone, din tablet og din bærbare. * WebTv To Go gælder udvalgte kanaler i din kabel-tv pakke og forudsætter Stofa Bredbåndsabonnement på mere end 256kbt. WebTv To Go koster ikke ekstra i abonnement, aftale. Stofa anbefaler at du er tilkoblet et trådløst netværk ved brug af WebTv To Go.

Læs mere på stofa.dk - eller ring på 88 30 30 30

FDA Orientering 3 /2012

  7


FDA EGET INTERNET:

Tv-kanalerne hører til i småtings-afdelingen Altså hvad det administrative angår, konkluderer ny internetudbyder

Eskild Keller udveksler internet-erfaringer med Jan List, formand for FDAs erfa-gruppe internet. Efter godt fem måneders erfaring med eget internet konkluderer Ørum Antenneforenings formand Eskild Keller, at det overordnet set har fungeret godt på de fleste områder. ”Forskellige forhold har bevirket, at der har været et ret stort administrativt arbejde med driften af det. Til sammenligning er det min foreløbige erfaring, at det at levere tv-kanaler (YouSees regionspakke) hører til småtingsafdelingen i forhold til at levere internetydelser. En del af problemerne skyldes mindre fejl i installationer hos nogle af brugerne, så når disse ”engangsfejl” er rettet, bør vores support forhåbentligt blive reduceret.

8  FDA Orientering 3 /2012

Der er en del nye ting at sætte sig ind som en mindre lokal leverandør af internet, når der ikke anvendes eller hyres ekstern support. Vi er så to i bestyrelsen, der deles om denne opgave. Og vi har begge fået en god og påkrævet vejledning af vores servicefirma. Han fortæller: Det er betryggende, at Ciscos internetmaskineri kører upåklageligt. Der har været fire driftsstop på de fem måneder. To gange var de forårsaget af planlagte flytninger af TDC-fiberkabler om natten i Vejle pga. motorvejsudvidelsen, og en gang blev kablet revet over samme sted. Det fjerde udfald, som varede tre timer,

var forårsaget af en programmeringsfejl i serveren i antennehuset.

Vær på hele tiden Panther Admin administrationssystemet fungerer godt, og det har nogle meget gode og nødvendige funktioner, der absolut ikke kunne undværes. Bl.a. kan man i detaljer se, hvordan modemmet fungerer teknisk hos den enkelte bruger, hvis ellers det er tændt, og det er det hos næsten alle efter en mild ordre om at være online hele tiden! Et diagnosesystem i Panther Admin gør det muligt på en overordentligt let og hurtig måde at tjekke, om det kører


FDA optimalt for alle brugere i byen på en gang. Det er en god hjælp i det daglige, og via dette system kan vi kontakte en eventuel bruger om et problem, før vedkommende opdager en fejl, eller får klaget over en fejl. Det kunne ønskes at der fandtes en dokumentation eller manual af administrationsprogrammet, og gerne i en online udgave, så man også kan finde hjælp efter lukketid. Vi er meget tilfreds med service og kvaliteten af ydelserne fra evercall, der leverer telefoni.

Nogle mistede tråden… De ca. 250 brugere af Ørum Internet er fordelt på to øer. På nordøen har der været problemer med mindre fejl i kabelnettet. De kan ind imellem give gener ved internet og telefoni. Fejlen eller ”støjen”, der opstår på alle tidspunkter i døgnet, kan påvirke alle modems på nordøen samtidigt. Alle tv-standere er for nyligt tjekket for tilspænding af stik, manglende slutmodstande mv., og der blev fundet en del alvorlige fejl. Den årlige service og fejlsøgning af leverandørfirmaet DKA indledes snart, og

da vil de sidste fejl forhåbentligt blive fundet. Vi er naturligvis spændte på at få opklaret, hvad der er årsag til ovennævnte forstyrrelser. Kabelnettet på nordøen er kun otte gammelt, mens sydøen er op til ca. 40 år. Her er tilsvarende forstyrrelser ikke observeret. På et tidspunkt blev alle Cisco-modemer opdateret centralt med ny software. Men det bevirkede af endnu ukendt grund, at mange, der anvender trådløst internet, kunne miste forbindelsen. Opdateringen havde medført, at den oprindelige trådløse kanal automatisk var flyttet fra en af de 13 trådløse kanaler til kanal 1, der ikke er stabil i Ørum. Det er nemt og hurtigt at flytte og fastlåse den til en anden kanal, og det kan både gøres på stedet eller via nettet. Vi har formentligt flyttet kanaler hos ca. 50 brugere, og det har taget noget tid udover, at det har været en irritation hos nogle trådløse brugere.

Sikring mod driftsstop

Vi investerer for ca. 40.000 kr. i lynsikring og mod overspænding i antennehuset samt i en UPS, således at korte strømudfald ikke stopper internetforsyningen og ødelægger softwaren i serveren.

Det sikrer også, at udstyret lukkes forsvarligt ned, hvis strømmen går i en længere periode end ca. en halv time. En GPS sender vil endvidere sende en sms til flere personer, herunder elektrikere, så en fejl i elforsyningen vil blive forsøgt afhjulpet hurtigst muligt, mens UPS holder internettet funktionsdygtigt. Fjende nummer 1 for en internet-leverandør er udfald eller driftsstop. Med ovennævnte forholdsregler vil vi kunne minimere udfald. Det burde nok have været med i pakken fra start - det kan anbefales, at man har det.

Flere går op i hastighed Der har været en god tilgang af nye medlemmer, selvom vi endnu ikke har igangsat en kampagne for vort eget internet efter starten ved årsskiftet. I modsætning til en tidligere leverandør af internet, oplever vi nu ikke, at der er begrænsninger i forsyningen af internethastigheder. Blandt brugerne vælges der relativt høje hastigheder, da priserne generelt er i den lave ende. Kun 25 % har valgt den laveste hastighed på 2/1 MB (99 kr.), mens 42 - 33 % - har valgt henholdsvis 10/5 MB (149 kr.) eller 40/15 MB (189 kr.).

www.comx.dk

mød verden hos den rigtige leverandør ComX Networks tilbyder tv, internet og telefoni til antenneforeninger i hele landet. Hos os er valgfrihed og gennemskuelige priser blandt nøgleordene. Medlemmerne får produkter som er enkle at overskue og anvende. Uanset hvad den enkelte husstand ønsker leveret, er man sikret gode priser og høj kvalitet. ComX er totalleverandør og råder over samtlige ressourcer og kompetencer. Vi tilbyder en bred palette af produkter, som kan sammensættes efter behov, og vi er vant til at foreninger ønsker fleksible, tilpassede løsninger.

tv - internet - telefoni & dørtelefoni - adgangskontrol - videoovervågning

ring 70 22 22 28 og få en uforpligtende snak

eller udfyld skemaet på

comx.dk/hørmere FDA Orientering 3 /2012

  9


FDA

Så svært kan det være når signaler blandes En øjebliksberetning fra Yderholm Antenneforenings formand Preben Pedersen: Her gennemgås først Sony-apparatet i stueplan. Der benyttes DVB-C til alle tvkanaler, der har lydfejl på samme frekvens: 338 MHz Qam64. Der skiftes så til DVB-T, hvor alle tv-kanaler er uden lydproblemer og har fejlfrit tv-signal, og medlemmet vælger derfor at holde sig til DVB-T.

HF-utæthed afsløret Preben Pedersen Et medlem ringer, fordi han har problemer med lyden på flere kanaler på et Sony og på to Samsung. Billederne melder kodede tv-kanaler og pixel-fejl. En telefonisk løsning var ikke mulig, for hvordan forklarer man nemt, at der skal trykkes på menu-opsætningen og derefter findes informationer om opsætningen af tv-billederne? Et besøg er nødvendigt.

Går derefter på første sal, hvor der er tilsluttet to Samsung. Prøver først en søgning på DVB-C 338 MHz Qam64 – ingen lyd overhovedet. Søger derefter på DVB-T – og hov nu kommer der 89 tv-kanaler, selv om foreningen kun sender 49. Årsagen er naturligvis en utæt HF-installation på loftet. Fra denne fordeles signaler til de to tv-apparater på førstesalen, men ikke til det ene i stueetagen. Utætheden blev nemt afsløret ved at gå i Menu – TV-signal information. Her kommer frekvenserne frem og viser. at det både var

FDA MESSEN 2012 Årets største begivenhed i FDA er FDA Messen, som holdes 2. og 3. november i Billund, hvor der så er landsmøde dagen efter. Planlægningen af den forestående messe er lagt i trygge hænder i sekretariatet. I disse dage går der invitationer ud til udstillere, der kan sikre sig deltagelse og booking af standareal. Vi har lyttet til udstillernes ønsker og behov, for kun i konstruktiv samarbejde med

vore samarbejdspartnere/udstillere kan vi præstere det bedste til glæde og gavn for de danske antenneforeninger. Fagligheden er i højsædet, men der vil også blive plads til underholdning og musik. I hovedbestyrelsen glæder vi os til at se så mange af vore foreninger som muligt, så sæt X i kalenderen.

Strukturudvalget Strukturudvalget har indledt sit arbejde med et første møde 8. maj. Udvalget har valgt Carsten Jørgensen, Glentevejens Antennelaug, som formand, og der er reserveret plads i kalenderen til yderligere op til seks møder eller hvad der nu bliver behov for. I udvalget er der enighed om, at der ikke

10  FDA Orientering 3 /2012

refereres offentligt fra møderne, imens udvalgsarbejdet pågår. Målsætningen er, at der senest 1. september kommer et oplæg til ny struktur i FDA. Denne bliver sendt til samtlige medlemmer som oplæg til en god debat og med endelig stillingstagen på landsmødet i november.

det luftbårne tv-signal og dem fra kabel-tv. Antenneforeningens signaler blev først placeret fra kanal nummer 100, og der var da forstyrrelser fra den utætte installation med Boxer kodede tv-kanaler på de selv samme ukodede signaler fra foreningen.

Fejlsøgning kan være svær

Det er jo ikke alle medlemmer, som har den nødvendige tekniske indsigt til en så simpel fejlsøgning som at finde tv-signaloversigten. Det er heller ikke alt udstyr, der viser signalerne, idet det er meget forskelligt, hvordan tv-producenterne har implementeret nordic.org standarden og hvilke yderligere parameter, de kigger efter i et tv-signal, siger Preben Pedersen. Hans konklusion er, at det gælder om at kunne tilbyde god og hurtig service ved fejlmeldinger – og at man kan frygte endnu flere problemer, når der kommer flere leverandører på ens kabler.

Tredjepartadgang til kabeltv net i Holland En langvarig uenighed om tredjeparts-adgang til hollandske kabel-tv net er søgt løst af Senatet med en lov, der ventes at træde i kraft 1. juli. Med den nye lov siges Holland at være et af de første lande, der garanterer dets borgere adgang til internet. Den regulerer også adgangen til analoge kabelnet, hvilket der har været så kraftig modstand imod, at EU kommissionen nedlagde forbud mod et tidligere lovindgreb. Med den nye lov får Tele2, der sælger ip-tv, ret til at videresælge analogt sendte tv-kanaler til kunder i kabel-tv net, der drives af andre. Rettigheden indgår i en regulering, som også fastsætter regler for brugen af cookies.


FDA

Medlemsundersøgelse Af landsformand Carsten Karlsen Vi har haft luppen fremme for at blive klogere på hvor forskellige/ens, vi er i FDA. 301 medlemsforeninger fik muligheden for at svare, og 153 tog udfordringen op. Vi er glade for, at over 50 % af medlemmerne valgte at deltage og dermed gjorde undersøgelsen repræsentativ for FDA. Hvad kan vi så bruge undersøgelsen til? Rent statistisk kan vi bruge den overfor offentlige myndigheder, men vi kan også bruge den til at finde ud af, hvad medlemmerne måtte have behov for, og dermed hvad FDA kan bidrage med!

FDAs eksistensberettigelse er netop at vi lytter til medlemmerne, at der er rummelighed til at vi som foreninger kan være forskellige, men at vi som en samlet branche forfølger det samme overordnede mål: At være den foretrukne leverandør af tv/radio-signaler samt internet og telefoni. Når du læser dette, har du som bestyrelsesmedlem i et antenneanlæg forhåbentligt haft lejlighed til selv at studere resultatet af medlemsundersøgelsen. FDA forventer også fremadrettet at benytte sig af medlemsundersøgelser til belysning af ønsker og behov hos medlemmerne.

Sekretariatschef igen Det har aldrig været hensigten, at landsformanden for FDA også skulle være daglig leder af sekretariatet, men det skete. Nu er tiden inde til igen at få skilt de to funktioner. ”Medarbejderne i sekretariatet er bedst tjent med at have en daglig leder, og for mit eget vedkommende vil jeg kunne kon-

Juridisk afdeling At der er behov for juridisk assistance i en brancheforening som vores, hersker der ingen tvivl om. Vores inhouse jurist Benny Løvstrup Jensen (der i øvrigt også gerne kører ud til medlemmerne) har på forbavsende kort tid fået styr på alle de forespørgsler, der lå i hans indbakke, samt dem, der er kommet sideløbende. ”Det er meget vigtigt, at medlemmerne kan regne med, at forespørgsler bliver hurtigt besvaret, og ikke mindst at juristen kan sætte sig ind i de mange problemstillinger, der kan være i en antenneforeningsverden. Her vil jeg tillade mig at rose Benny for hans ihærdighed, og indlevelsesevne. Med Benny ved roret, er vi i FDA juridisk godt rustet med en ydelse, som vore medlemmer sætter stor pris på,” siger landsformand Carsten Karlsen.

centrere mig 100% om udviklingen i antenneforeningerne, hvilket jeg ser frem til,” forklarer landsformand Carsten Karlsen. Forretningsudvalget har opslået stillingen som sekretariatschef. I løbet af denne måned er vi forventeligt afklaret og kan præsentere FDAs nye sekretariatschef pr. 1. august 2012

Pausefiskenes come-back Et par ledige kanaler i anlægget, godt købmandskab og lidt juridisk bistand til kontrakten har betydet, at Klarup Antenneforenings tilslutninger nu kan nyde en knitrende pejseild og eksotiske akvariefisk i hd-kvalitet. Udover en særdeles konkurrencedygtig pris for videogrammerne, er den fremtidige transmission heraf sikret bl.a. således, at Klarup Antenneforening kan ændre i formatet, så det til enhver tid fungerer optimalt i takt med den teknologiske udvikling. Andre antenneforeninger, der måtte være interesseret i en tilsvarende løsning kan kontakte Allan Jusjong, Klarup Antenneforening, eller chefjurist Benny Løvstrup Jensen, FDA.

DR omlægger kanalerne

Fjernsyn ses på fjernsyn

Det kom ikke uventet, at DR besluttede at nedlægge DR HD eftersom HD mere og mere bliver standard. Derimod overraskede – og glædede formentlig TV 2 News – at også DR Update nedlægges næste år. Selv om det siges, at nyhedsdækningen generelt øges på de andre tv-kanaler, er det jo ikke det samme som at have en kanal, der sender nyheder døgnet rundt. Det har længe været ventet, at der vil komme en DR børnekanal med Lille Ramasjang for de mindste og Ramasjang for de større børn. Det andet nye navn bliver slet og ret DR3, hvis indhold hovedsagelig rettes mod de 15-39 årige. Omlægningen gennemføres i løbet af første halvår 2013.

Selv om man i dag kan få tv-kanaler via internettet, foretrækker langt de fleste fortsat hjemmets tv-apparat, viser en Gallupundersøgelse fra første kvartal i år. Af de husstande, som har internet, er 89,2 % dagligt eller næsten dagligt på nettet. Men kun 11,2 % ser tv på nettet én eller flere gange dagligt. 12,5 % ser det 1-3 gange om ugen og 11,1 % 1-3 gange om måneden.

Lokal-tv som hd-tv Svensk TV4 har påbegyndt hd-tv sendinger i sine lokale tv-kanalers nyhedsudsendelser og reklamer. TV4 har 25 lokale tv-kanaler, som gradvís udbygger med hd-tv i såvel nyheder som lokale reklamer.

FDA Orientering 3 /2012

  11


FDA

240 aktive var til Road Show 2012 Af landsformand Carsten Karlsen FDAs årlige Road Show blev i år afviklet i uge 16, og uheldigvis med sammenfald med BFEs mediekonference torsdag den 19. april. For mit vedkommende betød det derfor afbud til BFE, da medlemsforeninger naturligvis har højeste prioritet. Igen i år lagde Sorø, Tylstrup og Kolding lokaler til arrangementet, og sekretariatet havde sørget for det praktiske. Udvalg, konsulenter, erfa-grupper, regioner og indbudte aktører var alle medvirkende til, at de ca. 240 deltagende bestyrelsesmedlemmer fra medlemsforeningerne blev opdateret med den sidste nye viden inden for områder som afskaffelse af tilslutningspligter i lokalplaner og deklarationer, forstyrrelser i forbindelse med indførelsen af LTE netværket, bedre kendt som 4G Netværk (800 MHz problematikken), Smart TV, HBB-TV m.v. Selv om mange af emnerne på tidligere har været vendt i eks. Nyt fra FDA og FDA Orientering samt i andre fora, har de fort-

sat stor betydning for antenneforeningernes fremtidige virke. Det er derfor vigtigt at få dem på bordet ad flere omgange. Ud over at bidrage med konkrete informationer, er det glædeligt at møde medlemmerne på deres ”hjemmebane”, få sat ansigter på og få tilbagemeldinger om, hvad antenneforeningerne har gang i. Hvad er udfordringerne for den enkelte forening, konkurrenter, medlemsantal, eget internet eller ej, markedsføring, hjemmesider, leverandører, servicepartnere, overvejelser om sammenlægninger, juridiske udfordringer og meget mere. Der var afsat tre timer til hvert Road Show, og oplevelsen var også i år, at når kollegaer mødes, som brænder for den samme ”hobby”, ja så flyver tiden af sted. Det er en overvejelse værd til næste års Road Show at dele foreningerne op efter foreningstyper (f.eks. YouSee, Stofa, og Frie), for på den måde at kunne blive mere konkret overfor den enkelte forening, men

Tommy Schmidt, næstformand i Erfagruppen for YouSee-kunder, i samtale med Lone Jakobsen, Randers. det må ”roadshow-udvalget” evaluere på. Tak til alle der deltog og bidrog. Uden jer var der ikke et Road Show.

Fortsat også analoge kanaler i Bjæverskov Stort flertal for ny leverandøraftale udsætter analogt stop Bjæverskov Antenneforening har besluttet at tilslutte sig Stofas fordelsaftale til afløsning af den nuværende programleveringsaftale. I Bjæverskov får man allerede telefoni og internet gennem Stofa. ”Selv om generalforsamlingen i februar med stort flertal besluttede at standse de analoge tv-kanaler fra 1. juli, blev medlemmerne ved det efterfølgende programvalg også spurgt, om foreningen skulle tilslutte sig Stofas fordelsaftale. Det ville indebære, at vi ikke selv kunne fastsætte programindholdet i pakke 1 og pakke 2, men frit selv sammensætte pakke 3. En aftale ville også give os billigere internet og adgang til web-tv,” forklarer formand Steen Hagberg.

12  FDA Orientering 3 /2012

Et stort fletal valgte alternativet og indirekte reddede det de analoge tv-kanaler. På programvalgets stemmeseddel satte 58 % kryds ved tilslutning til fordelsaftalen, mens 36 % foretrak fortsat frihed til lokalt at fastsætte hele programfladen. Kun 6 % satte kryds ved ”ved ikke”. Med så klart et flertal og de fordele, en aftalt indebærer, besluttede bestyrelsen at lade foreningen tilslutte sig fordelsaftalen, som sammen med den nuværende internetaftale vil løbe til 2015. Aftalen betyder, at medlemmerne sparer 350 kr. årligt i programbetaling for pakke 1 og 300 kr. for pakke 2. Yderligere kan medlemmer. der alene vælger pakke 1, supplere med enkelte tv-kanaler via en

Stofa-boks, hvilket for nogle kan være et alternativ til pakke 2. Den nye Stofa-aftale betyder så også, at der fortsat vil være op mod 18 analoge tv-kanaler i Bjæverskov, hvor det samlede antal tv-kanaler bliver 55. ”Jeg vil nok mene, at man fortsat har brug for en boks, da det kun er nogle kanaler, medlemmerne stiller krav analogt signal til. Alle DRs kanaler sendes kun digitalt, hvilket også gælder svenske, norske og tyske kanaler,” siger formanden.


Slip for besværet Det kan være svært at finde en person, som vil påtage sig det store arbejde at føre foreningens regnskab og medlemskartotek. FDA har specialiseret sig i administration af regnskaber for antenneforeninger. Lad FDA hjælpe jer FDA er en organisation som tilbyder foreningsadministration, uafhængig af hvilken kanaludbyder I benytter. Vi har opdateret viden og stor erfaring med administration af antenneforeninger og kan bidrage med gode råd og vejledning. Lad os stå for regnskabet, og I er garanteret professionalitet og regnskab til tiden. Vi har en bred vifte af tilbud Ajourføring af medlemskartotek • • • • • • • • • • •

Opkrævning via FI-kort, Betalingsservice og E-fakturering. Udsendelse af rykkere Ekspedition af inkassosager Direkte medlemskontakt Bogføring Udarbejdelse af momsopgørelser og saldobalancer Indberetning af moms, A-skat og AM-bidrag Indberetning af Copydan Udarbejdelse af budgetter og årsregnskaber Betaling af regninger

Lad os tale om netop jeres behov

Ønsker I en uforpligtende snak om jeres muligheder for administration af regnskab, kan I kontakte Bente Hansen på telefon 59 96 17 02 eller bente@fda.dk

FDA Orientering 3 /2012

  13


TV

Antenneforening med i Champions League Når OB-kampe glider ud, træder Glenten i Odense til

Ingen i Odense er i tvivl om, at internationale kampe med OB som den ene part, skal kunne ses på tv. Hvis sportskanalerne ikke har plads til en OB-kamp i Champions League, så må vi jo hjælpe dem. Det er indstillingen i Glentevejs Antennelaug, som nu tre gange har vist den odensianske fodboldklubs indsats på dage, hvor rettighedshaveren ikke kunne få det fynske hold placeret i sin programlægning.

HD var ikke godt nok Det er jo alment kendt, at fodboldrettigheder koster og selv om Glentevejs Antennelaug har en fornuftig økonomi, er rettighed til Champions League-kampe økonomisk en udfordring af de meget store. Alligevel viste Glenten sidste år kvalifikationskampen mellem græske Panathinaikos og OB. Den havde DR havde rettigheden til i sit daværende samarbejde med Telenor. Efter først at have opgivet at udnytte rettigheden, valgte DR at sende kampen på DR HD. Dermed måtte mange seere opgive at se den, fordi deres tv-apparat ikke kunne vise hd-tv. Så forhandlede Glenten sig til en tilladelse til også at vise kampen, og i Odense kunne man se den både analogt og digitalt. Man valgte at vise den i begge formater samtidig, dels på foreningens info-kanal, dels på en prøvekanal.

14  FDA Orientering 3 /2012

Det siger sig selv, at det blev en succes for Glentevejs Antennelaug at vise byens superligahold. Det gentog sig 20. maj, da OB på hjemmebane mødte Lyngby i den danske superliga, og igen 23. maj, da Glenten viste OB på udebane mod HB Køge, mens Stofakanalen viste Lyngby-Brøndby, ligeledes efter aftale med TV 2 Sport.

Vi griber chancen Det er nærliggende at spørge, om Glentevejs Antennelaug er ved at udvikle sig til også at blive en tv-station. Det er den jo allerede pr. definition, når den har sin egen informationskanal, men nej, Glenten har ingen planer eller ønsker om at konkurrere med de store kanaler. ”Det er de særlige omstændigheder, der har givet os chancen, og vi griber den gerne igen, hvis tilsvarende situationer opstår. Vi får en del henvendelser fra medlemmer, hvis de landsdækkende sportskanaler ikke sender en OB-kamp, og de ville kunne bebrejde os, hvis vi ikke havde gjort noget,” siger Glentens direktør Lars J. Knudsen. Det er da heller ikke således, at de store sportskanaler føler sig trådt over fodboldstøvlerne af det fynske kabel-tv net.

De to nævnte superliga-kampe har TV 2 Sport leveret til den fynske antenneforening. TV 2 Sport, der har sendt mange OB-kampe, forstår til fulde den frustration, en manglende transmission kan medføre lokalt.

En win-win situation ”Det sker tilbagevendende i de store turneringer, at vi kommer i klemme med enkelte kampe. Når flere klubber i en stor turnering spiller samtidig, må vi vælge enkelte fra på vores egen tv-kanal. Til gengæld gør vi meget for, at de kampe, vi ikke kan få plads til, kan ses på anden måde,” siger kommunikationschef Bo Andersen, TV 2 Sport, der uddyber: ”Det er stadig os, der har rettighederne, og vi opfylder primært pligten til at vise alle kampene ved i de få tilfælde at streame tv-signalet via internettet på TV 2 Sport.dk, og på Viasats ekstrakanaler. Det er et udmærket alternativ, men vi erkender, at det ikke er helt det samme som at se en kamp på fjernsynet. Derfor er det en win-win situation, at vi kan opfylde et lokalt ønske om at måtte vise kampen på antenneforeningens anlæg, hvis vi ikke selv har plads – og uden at det koster foreningen noget.”

En fordel for alle OB-kampene i Glentevejs Antennelaug har vakt så stor opmærksomhed, at Stofa har bedt om at få lov til at vise de samme kampe på Stofa-kanalen, og det har TV 2 Sport accepteret. ”Vi har strakt os langt for at få kampene ud til så mange seere som muligt. Med aftalerne med Stofa og Glentevejen har vi gjort mere, end vi kontraktligt er forpligtede til. Men mon ikke vi så får goodwill og en masse glade fodboldseere i de berørte områder? Seerne på Stofas og Glentevejens kanaler registreres ikke af Gallup, men alternativet var jo, at disse seere skulle se kampene på nettet, hvilket heller ikke ville give udslag i seertallene. Til gengæld vil det lægge et større pres på nettets servere. Så det er en fordel for alle parter, at kampene i stedet vises på de forskellige ad hoc-kanaler,” siger Bo Andersen.

Over en kvart million I følge Gallups TV Meter blev kampen mellem FC Nordsjælland og OB den 14. maj i gennemsnit fulgt af 242.000 seere med et peak på 353.000. Dermed er kampen kun overgået af Brøndbys møde med F.C. København, som trak 264.000 seere i 2009. Men uofficielt var seertallet højere i kraft af de ikke registrerede seere i nogle antenneforeninger.


www.triax-tdx.dk www.triax-tdx.dk

Triax TDX IP-baseret hovedstation - en løsning lavet til fremtiden. Du kan nu investere i teknologi, som opfylder morgendagens krav til modtagelse af alle typer indgangssignaler fra satellit, terrestriske antenner, kabelnetværk, AV og internettet og via den indbyggede IP-pool efterfølgende konvertere dem til alle kendte typer af udgangssignaler .

Læs mere om de nye DVB-T2 og PAL-HD moduler på vores website

Med TRIAX TDX træder du ind i en helt ny og enklere verden - så hvorfor ikke allerede nu investere i et system, som sammenfletter det højeste niveau af effektivitet med stor pålidelighed. Se mere på www.triax.dk eller kontakt din installatør

TRIAX A/S • Hornsyld • Denmark • Tel.: 76 82 22 00 • mail: triax@triax.dk • www.triax.dk


TV

Der værnes om de nationale tv-kanaler Nationale hensyn betyder fortsat meget trods det voksende samarbejde over grænserne. Selv om utroligt mange internationale tv-kanaler mere eller mindre sender på de udvalgte seeres sprog, vogtes der på de tv-kanaler, der fungerer på hjemlandets præmisser. Det fik Harald Norvik at mærke i sidste måned, fordi han som styreleder (formand) for Telenor ikke rådførte sig med handelsog industriminister Trond Gidske, før han på Telenors vegne tilsluttede sig, at danske Egmont overtog aktiemajoriteten i norsk TV 2. Den norske stat er største aktionær i Telenor, og Gidske udtrykte efter handelen utilfredshed med, at det norske tv-selskab nu er på danske hænder (selv om Egmont flere gange har understreget, at dets norske del er større end dets danske). Følgelig valgte Harald Norvik at forlade formandsposten.

Det nationale skinner klart igennem i de politiske holdninger til hvem, der skal have lov til at sende. Det viste sig også herhjemme efter regeringsskiftet.

TV 2 fortsat statsejet Før valget var der et klart flertal for salg af det statsejede TV 2. Efter regeringsskiftet er det ikke aktuelt. Det politiske flertal vil ikke afgive talerstolen TV 2. Serviceringen fra DR har ganske vist ikke ændret sig, men man ved jo ikke, hvor meget råderum en ny ejer af TV 2 vil tilstå politikerne. Så den danske stat sidder fortsat på 21 tvkanaler, der mere eller mindre sender døgnet rundt. Hertil kommer statens medejerskab via TV 2 til TV 2 Sport og TV 2 Sport HD. Statsejede er også de otte regionale tv-kanaler med mulighed for at sende døgnet rundt og dertil har faste daglige vinduer hos TV 2.

I den sammenhæng tæller det ikke med, at staten for i år har givet tilsagn om 39,4 mio. kr. til 235 ikke-kommercielle tvstationer, der har sendemulighed via Mux 1. Tilskuddene svinger fra 26.487 kr. til 258.244 kr.

Afventende branche Der mangler ikke køberemner til TV 2, men der er meget stille på rygtebørsen. “Indtjeningen i branchen er i øjeblikket utrolig høj, men det kan være et midlertidigt fænomen, fordi der er et øget pres fra flere kanaler og nye platforme. ,” siger Henrik Schultz, medieanalytiker i Sparebank1 Markets i Oslo til Børsen, hvori han uddyber: “Jeg tror flere aktiver potentielt er til salg. Der er risiko for at blive udsultet teknologisk og udviklingsmæssigt, hvis man ikke høster de internationale konsolidemolo rings-gevinster.”

TLC er klar med egne produktioner i efteråret Introducerer danske programmer med kendte, der afsøger egne grænser Kun syv måneder efter lanceringen introducerer kvindekanalen TLC til efteråret sine første danske udsendelser. I seks dokumentarprogrammer vil kendte tv-kvinder søndag aftener vise, hvordan de har søgt nye egne grænser. De udvalgte værter er Laura Drasbæk, Kira Eggers, Sarah Louise Christiansen og Nanna Schultz. Det er offensivt med så en hurtig introduktion af egenproduktioner på en kanal som TLC, men moderselskabet Discovery Networks mener, der skal smedes, mens jernet er varmt. Det vil sige, inden det glemmes, at TLC i år har markeret sig med en seerandel, der er markant høj for en nichekanal.

16  FDA Orientering 3 /2012

“Det er et naturlig skridt, at vi følger op på den medvind, TLC har haft hos seere og i annoncørerne,” siger direktør Jan W. Andreassen fra Discovery Nordic. “Vi vil vise, at TLC er en lige så seriøs kanal som Discovery, og vi vil demonstrere overfor annoncørerne, at vi kan vinde flere markedsandele. Det tror vi, at en dansk programserie i Factual Entertainment-genren kan hjælpe os med.” TLC kan modtages i godt 50 procent af husstandene. Den har siden introduktionen i oktober arbejdet sig op til en kommerciel share på 2 procent, hvilket har vakt opmærksomhed i branchen. De seks udsendelser leveres af produktionsselskabet Blu, hvis programdirektør

Jakob Schaarup lover, at de bliver både anderledes, direkte og ærlige. De skal være med til at sætte dagsordenen indenfor en række kontroversielle emner. ”Vi taler om berøringslyst, frem for berøringsangst, når de kendte kvinder prøver sig selv af i helt nye sammenhænge,” siger han. Jan Andreassen afviser ikke, at en succes herhjemme kan blive starten på fællesnordiske produktioner i Discovery-gruppen, men det har ikke umiddelbart været tanken. Derimod er det ikke utænkeligt, at de nye danske udsendelser vil blive vist i nabolandenes TLC – hvis de får den forventede gode modtagelse.


TEKNIK

100 Mbit til alle i 2020? Af Tage Lauritsen, formand for AFOs tekniske udvalg DOCSIS3 har været fremme i et par år, og det er først nu, vi ser, at der forsigtigt udbydes 100 Mbit af visse operatører i kabel-tv branchen. Enkelte antenneforeninger taler også om det. Ellers er det 50 Mbit, der er højest udbudte båndbredde. Men nu begynder en del at røre på sig. Så det kunne være interessant at se på, hvad mulighederne egentlig er med DOCSIS3 i 2012.

Forudsætninger Specifikationen kræver mulighed for minimum fire bundtede kanaler såvel up som down. Dette muliggør formelt 120 Mbps (Megabits pr sekund) i returvejen og 140 Mbps i fremvejen. I praksis kan man dog næppe opnå meget mere end 60-70 Mbps i returvejen ved bundtning af de fire returvejskanaler. Hvor DOCSIS benytter 6 MHz brede kanaler i downstream, så benytter EuroDOCSIS 8 MHz kanaler. Derfor muliggør EuroDOCSIS umiddelbart 25 % større kapacitet i fremvejen, også i DOCSIS3, altså ca. 175 Mbps ved 4 bundtede kanaler.

De fleste foreninger og udbydere har allokeret 4 sammenhængende DOCSIS-kanaler, altså et spektrum på 4 x 6 MHz = 24 MHz. Enkelte foreninger har været smarte nok til at vælge EuroDOCSIS, hvis de har kunnet skaffe plads til et sammenhængende spektrum på 32 MHz. De fleste foreninger, der selv driver deres internet, samt flere af de kommercielle operatører, benytter i meget stor udstrækning DOCSIS3 modemmer, der kan bundte 2 x 4 sammenhængende downstream-kanaler, altså kan opnå 2 x 140 = 280 (eller 2 x 175 Mbps = 340 Mbps i EuroDOCSIS). Eneste krav er, at downstreambundtene blot skal hænge sammen 4 ad gangen.

200 Megabits pr sekund? Hvis en forening ønsker at kunne tilbyde sine medlemmer f.eks. 200 Mbps, så er dette altså fuldt ud muligt. Man skal måske nok gøre dette med stor forsigtighed og prissætte det så højt, at det ikke bliver mainstream lige med det første… Men det kan sagtens lade sig gøre, og med både de store og dyre CMTS’er, såvel som med de små, der opsættes i en lille forening med kun 500 medlemmer. Muligheden for at opnå så høje båndbredder i fremvejen er så én ting. Her

bundter man rigtigt mange fremvejskanaler sammen, og dette dækker rigtigt mange abonnenter.

Ø-opdelingen Mange små øer er muligt med lidt mindre båndbredde i returvejen. Omvendt behøver man ikke udnytte alle returvejskanaler på en ø. Hvis man f.eks. har 13 øer i en forening, og har en Cisco 7246 CMTS med fire DOCSIS linecards, så vil dette på den måde nødvendiggøre, at man samler sine øer til højst otte øer. Men det kan jo være, at man ser en fordel i at bibeholde de 13 øer uden at samle dem i større, f.eks. hvis der er lidt dårlige støj-forhold, som man ikke lige her og nu kan få elimineret. To returvejskanaler sammenlagt i DOCSIS3 til et bundt giver stadig mulighed for ca. 30 Mbit. Så hvis man udbyder 15 Mbit returvejen, så bør dette fortsat kunne lade sig gøre. Altså: Flere men mindre øer på bekostning af returvejskapaciteten på den enkelte ø – men man kan leve med det. Og i den anden ende: man kan skrive meget højre downstream-hastigheder på foreningens visitkort, hvis det er det, der skal til for at enkelte medlemmer ikke smutter over til fiber-udbyderne.

Kabel-tv som ledningsvirvar I ”tyfon-sæsonen” ser vi igen i år billeder fra USA af huse i ruiner og både træer og ledninger liggende henover biler. Straks efter ødelæggelserne går man i gang med at genrejse master, så de ramte områder igen kan få strøm, telefoni – og kabel-tv. Hvorfor lægger man i så velordnet et samfund ikke kablerne i jorden? Et bud har teknisk direktør i Stofa Kaj Skov: Amerikanerne er rationelle i den forstand, at det er fint, at det virker. Og når afstandene er så store, kan kabellægning i jorden virke uoverskuelig.

Det visuelle, som billedet her giver indtryk af, betyder mindre. Der er system i det tyfonudsatte ledningssystem. Øverst her i masterne i Smoketown i Pennsylvania hænger elledningerne. Derunder har telefonledningerne plads. Så kommer de tykkere tv-kabler. Desuden skal masterne bære elnettets transformatorer, typisk i lodrette tønder, samt hovedforstærkere til kabel-tv. På forsidebilledet ses en hovedforstærker til kabel-tv med en underforstærker ophængt derunder. Nedenfor sidder en samlemuffe til telefoni.

Ledningsvirvar i et vejkryds i Smoketown.

FDA Orientering 3 /2012

  17


TEKNIK

Digitale signaler er nu med i AFO-vejledningen Kommentarer vedr. revisionen af AFOs »Vejledende tekniske retningslinier« Af Tage Lauritsen, formand for AFOs Tekniske udvalg FDA er den ene af de bærende piller i AFO-aftalen. FDA deltager derfor i AFOs udvalg, herunder også det tekniske udvalg. Et redaktionsudvalg nedsat af AFOs tekniske udvalg har det seneste år revideret vejledningen. Det bestod af repræsentanter for Dansk Kabel TV (Jørgen Nielsen, der tillige var redaktør), YouSee (Dan Ejler Jensen), Stofa (Torben Mellerup), rådgivende ingeniør Bent Vanggård samt undertegnede fra FDA. Nedenstående er nogle sidebemærkninger, der er kommet til i min dagbog fra arbejdet.

De vejledende tekniske retningslinier har retskraft i tilfælde af tvister, der indbringes under AFO-aftalen.

Fra ”bør” til ”skal” De ”Vejledende Tekniske Retningslinier for Fællesantenneanlæg” er gyldig som vejledende for alle der indgår under AFO-aftalen. Dette betyder, at hvis der står ”skal”, så kan man blive dømt til at have forsyndet sig, hvis man har handlet i strid med denne på det tidspunkt, hvor arbejdet blev lavet. For ikke at læsse måske en tidligere installatørs forsyndelser over på en ny, er det derfor i installatørens egen interesse at sige fra overfor anlægsejeren, dersom der er sådanne forhold. Da det i praksis er umuligt at gøre samtlige standerskabe op forlods, må man så lave en besigtigelse / skøn og så indgå en rammeaftale. Men er det en eksisterende installatør, så falder hammeren.

Fugtskillerummet skal respekteres Standerskabe uden effektivt fugtskillerum har en del af skylden for korrosion i anlæggene. En vigtig ting her er, at installatører nu bliver forpligtede til at respektere, at der

18  FDA Orientering 3 /2012

står, at fugtskillerummet i standerskabene skal være udformet efter installatørens forskrifter, ikke da det blev bygget, men så snart installatøren laver noget i et sådant skab og ser, at det er forkert. Ved tilsyn har jeg set steder (alt for mange), hvor sjuskede installatører ikke har respekteret, at der er en fugtspærrende mellembund i standerskabet. Det kan føre til, at fugt breder sig uhindret i hele skabet ved at installatøren f.eks. har undladt gummityller, brikker og aflastninger. I afsnit 3.6.1 er det nu indskærpet, at denne fugtspærrende mellembund skal (ikke længere bør) respekteres.

Stikledningsinstallation og -forskrift er strammet op Den tidligere udarbejdede Vejledning for husinstallationer får nu kraft og omtales i afsnit 3.10

Elektronisk dokumentation Det kommer med, at installatørens dokumentation skal foreligge i elektronisk form i et format, der er udbredt (såsom pdf), således at et læseprogram hertil ikke koster en formue (hvilket AND’s nemlig gør). Krydsreferencer i den elektroniske dokumentation skal også være til stede i denne elektroniske dokumentation (links).

Digitale signaler med Der er nu medtaget meget om digitale signaler, niveauer og støj-forhold - for første gang specifikt for digitale signaler.

Returveje Udvalget har haft en lang diskussion om afsnit 3.16 (og der er kommet nyt bilag 5). Det har været meget overvejet, hvorvidt der skulle angives helt præcise talniveauer f.eks. for maks. returvejssendestyrke fra et modem, der kører DOCSIS, eller dæmpningen i returvejsstrækningen. Vi diskuterede dette omfattende. DKTV, YouSee og en lang række installatører følger ét sæt retningslinjer og Stofa andre. Stofa er nu atter repræsenteret kompetent i udvalget ved Torben Mellerup efter mange års de facto fravær.

Hvis vi tager CableLabs standard for returvej, så giver dette på den ene side et alt for stor vindue for variationer i returvejen, dels har de store operatører pebet over især i starten hvor DOCSIS 3 begyndte at køre i anlæggene - at de skal skrue ned for returvejssignalets maks. værdi med DOCSIS 3. Dette er dog i endnu højere grad tilfældet i f.eks. USA. Cisco har derfor modificeret operativsystemet (IOS) til deres CMTS’er, så det tillades modemmerne at sende med op til 6 dB mere og de har modificeret enkelte modemmer, som så også kan sende kraftigere, iflg. Cisco selv DPC3000. Jeg har testet med EPC3925, og der var absolut ingen hits. Der er nu en meget stor andel DOCSIS 3 modemmer i foreningerne og anlæggene. Dem kan vi ikke bare udskifte pga. dårligt designede og –regulerede anlæg. Der var derfor nu enighed om, at de 111 dBµV er udmærket som maks. sendeniveau ud af DOCSIS3-modemmerne.

Vindue på kun 10 dB for returvejsniveau Alle de i arbejdsudvalget repræsenterede var enige om, at et vindue på kun 10 dBs variation i returvejen er fint. Stofa mener, at indgangen på returvejsforstærkerne skal rammes med 75 dBµV for at ligge på det optimale arbejdsniveau, de øvrige holder på 70 dBµV. Derfor tillader Stofa, for at overholde 10 dBs vindue, en dæmpning i det passive net (fra stander hen til første D3 forstærkers returvejsindgang, set i retning mod hovedstation) på 25-35 dB, og DKTV (og alle andre) på 30-40 dB. For at ramme en returvejsforstærkers indgang med 70 dBµV må der altså sendes med maks. 110 dBµV fra ”kundens installation”. Dette er ikke det samme som ”kundens tap i stander”, idet der ofte er involveret en multimediadåse, som ukritisk dæmper 3,5-4 dB også i returvejen. Nyere multimediadåser dæmper under 1 dB i returvejen. Hvis der er problemer, overlades udbedringen til den enkelte abonnent.


På grund af det røre, der har været om Cablelabs fastholden af 111 dBµV som maks. sendeniveau ud af et DOCSIS3 modem i returvejen (QAM64 modulation, 6,4 MHz spektrumbredde pr. kanal, 4 samtidige kanaler) og Ciscos tiltag for at hæve denne værdi, vil man ikke medtage noget absolut tal i vejledningen.

tyske Dibkom (som jeg har købt, de fås i teknologi-hallen på IFA og på Dibkoms stand på Anga). Min erfaring er, at disse tal er absolutte minimumsværdier. Ved QAM64 modulation bør MER ligge ikke under 28, før der optræder lidt for hyppige pixelleringer, og tilsvarende med QAM

256 ses pakketab, når man ligger på 32 dB MER. Årsagen er, at sådanne talstørrelser jo er absolutte minimumsværdier, men de kan svinge over tid: Et eksempel, jeg har fundet fra Tune. Billederne er taget fra Panther-overvågningssystemet

Designværdien Og da Stofa og DKTV har forskellige niveauer, som de mener forstærkerens returvejsindgang skal rammes med for at køre bedst, er formuleringen den, at man skal følge anlægsejers designvindue. Ikke operatørens, da det ikke er operatøren, der sætter standarden. Hvis anlægsejer har en rådgiver, der kender CableLabs’ standard, og som samtidig accepterer det snævre tolerancevindue på 10 dB i returvejen, så er alt vel, og situationen kan ændre sig og alt vil være såre godt. Men det er altså nu antenneforeningens eget ansvar at fastlægge denne designværdi! En anden ting er, at foreningerne nu skal få lavet et sæt reguleringsmæssige retningslinjer for, hvordan deres anlæg skal være reguleret i returvejen. Disse vil herefter have retskraft jf. formuleringen. Herefter kan de holde installatøren op på dette, hvis det ved en måling f.eks. viser sig, at en større del af Docsis3 modemmerne sender med maks. niveau (111 dBµV), og signalet derfra samtidigt ikke når frem til CMTS’en med det niveau, det skal nå denne med (typisk 60 dBµV). Dette kan gøres præcist op og punkterne kan placeres geografisk. Men formuleringen bliver, at det er anlægsejeren, der selv sætter tolerancegrænserne her. Dette fordi CableLabs vindue på den ene side er alt for stort, dels fordi alle ved bordet i udvalget fandt, at et vindue på 10 dB var passende. Bilag 3 og 4 er opdateret så de modsvarer, at der flyder digitale signaler gennem anlæggene nu.

Regulering af fremvejsniveau Maks. backoff for digitale signaler er nu medtaget og svarer til praksis: Maks. 6 dB under analoge niveau ved QAM256 og maks. 10 dB under analogt niveau ved QAM64 (analog nabokanal).

Signal/støjforhold for digitale signaler Der er medtaget absolut krav til MERværdi (”digital signal/støj”) på 26 dB for QAM64 og 32 dB for QAM256. Disse tal svarer til såvel CableLabs krav som til de vejledninger, der i lærebøgerne fra

Denne abonnents modem rapporterer et modtaget signal, der er næsten 10 dB under den nedre accepterede grænseværdi, og en MER-værdi (”Downstream snr”) på 29,4 dB. Der køres QAM256 her, og han må opleve megen pakketab Abonnenten har tydeligvis en fejlbehæftet husinstallation (eller stikledning). Han er kontaktet mange gange, men er ligeglad. Men det, der tæller, at anlægget er i orden udenfor huset, og det er det.

Et andet eksempel, returvej. Bemærk svingningerne, der især ses i returvejen

Foruden svingningerne i grafen ses også (i teksten der er fremhævet i rammen, ”Upstream snr:”) indbyrdes udsving mellem de fire returveje på næsten 5 dB, fra 30,7 ned til 26. Man får straks mistanke om dårligt samlede stik med ulinearitet… (Disse to eksempler er udvalgte og ikke repræsentative for tilstanden hos medlemsskaren som helhed).

Krav til DOCSIS i nyt bilag Der er kommet et helt nyt bilag 5, og det gamle er taget helt ud. Det nye sammenfatter CableLabs krav til anlæg, der overfører DOCSIS-signaler og er derfor yderst relevant at få med. Det er sket på mit forslag. Selve omskrivningen af de ca 5 sider fra CableLabs til ét enkelt afsnit har Jørgen Nielsen foretaget. I det hele taget skal jeg gøre opmærksom på, at han har ledet denne proces med utrolig sikker hånd.

Nabolandskanaler

naler er fortsat medtaget, men er skrevet om fra grunden.

Sunde anlæg De vejledende tekniske retningslinier er en videreførsel af Telestyrelsens retningslinier, Med den nylige revision er de et opdateret og stærkt værktøj for både ejere af anlæg såvel som installatører – alle der arbejder med kabel-tv og fællesantenneanlæg, og holder man sig til disse, står man rigtigt stærkt i at sikre et sundt anlæg i mange år fremover.

Afsnittet om undertekster på nabolandska-

FDA Orientering 3 /2012

  19


DEBAT

Klarup, Allan og Murphy Poul Juul, formand for Fredensborg Søparks Antenneforening, har sendt dette indlæg: I en artikel i FDA Orientering nr. 2-2012 fortæller Allan Jusjong om et problem- og fejlfyldt projekt, som Klarup Antenneforening har bakset med siden efteråret 2011. En stor tak til Allan Jusjong og Klarup Antenneforening. Det er vigtigt, at vi som antenneforeninger bruger FDA til at dele vores erfaringer, gode som dårlige. På denne måde kan vi alle kvalificere vores arbejde. Det er desværre mest almindeligt, at man omtaler sine successer, når antenneforeninger mødes. Det er ualmindeligt, at man åbent fremlægger mangler og fejl, selv om det er det, vi alle kan lære mest af. Derfor fortjener Klarups bestyrelse både tak og ros. Jeg vil gerne supplere med et par kommentarer baseret på egne erfaringer. Det fremgår ikke af artiklen, om der har medvirket professionelle tekniske rådgivere i projektet. På baggrund af beskrivelsen antager jeg, at det ikke har været tilfældet. Det er min erfaring, at det er vigtigt, at enhver bestyrelse, når man vil gennemføre forandringer i sit anlæg, tilknytter professionelle tekniske rådgivere. Vi er som antenneforeningsfolk amatører, og selv om vi efterhånden opnår en vis teknisk indsigt, må det ikke forveksles med teknisk ekspertise. I artiklen har Allan Jusjong brugt en række mere eller mindre originale citater fra ledelseslitteraturen for at undskylde de mange ledelsesmæssige fejl, der er

begået under projektets forløb. Men selv de sjoveste citater kan ikke dække over, at Klarups har manglet ledelsesmæssig ekspertise, især på området ”projektledelse”. Det er min personlige erfaring, at det kan være klogt i forbindelse med udbygning af antenneanlæg at bruge ledelsesmæssig ekspertise, f.eks. et ingeniørfirma, til projektstyringen. De har værktøjer, der sikrer mod de mange fejl, Klarup har oplevet. Det kunne se ud som om Klarups medlemmer er et særligt tålmodigt folkefærd. Jeg er i hvert fald ret sikker på, at medlemmerne i min forening for længst ville have afsat bestyrelsen eller skiftet til at blive direkte YouSee-kunder, hvis bestyrelsen havde lovet så meget, man ikke kunne holde, og at de afgivne løfter var så længe om at blive opfyldt. Mon Klarups medlemmer ved, at andre kunne have klaret leverancen mere fejlfrit? Klarups erfaringer rejser også det spørgsmål, om vi som antenneforeninger kan basere os på levering af tv-signaler og internet fra andre foreninger. Det forudsætter i hvert fald indgåelse af kontrakter, der klart placerer ansvaret for fejl og mangler på samme måde, som man har med en professionel leverandør. Tænk hvis Klarup havde indgået en aftale med en anden antenneforening om at levere signaler til dem. Hvem havde så haft ansvaret? Hvis en professionel leverandør havde ageret som Klarup, ville en samarbejdspart formentlig kunne opsige kontrakten pga. misligholdelse. Artiklen mangler svar på en anden sag, som jeg hermed vil rejse. Allan Jus-

Overskud i DR

Den mindst hørte Samme ejer af Travel Channel

DRs årsresultat for 2011 blev 19,8 mio. kr. Efter en række år med underskud opnåede DR for andet år i træk et overskud, som for 2011 blev på 19,8 mio. kr. DR betragter det som resultatet af nødvendige omprioriteringer til de nye økonomiske rammer i den mediepolitiske aftale for 2011-2014. DRs andel af licensen udgjorde 3.450,3 mio. kr. i 2011, herudover fik DR 23,9 mio. kr. ekstra af et overskydende licensprovenu, som blev anvendt til HD-teknologi, digitalisering af DRs arkiver, tværmediel satsning inden for kunstformidling samt styrkelse af musik og tv-nyhedsproduktionen.

20  FDA Orientering 3 /2012

Det er et politisk krav om, at DR sender radio på langbølge, der holder gang i senderen, og det er kun et fåtal, der hører den. Det skyldes dels, at mange radioer ikke har langbølge, dels at der kun sendes spredt i løbet af dagen. DR har opgjort en lytterprocent på 0,01 % - hvilket svarer til 13.000 lyttere – om ugen! Senderen på 243 kHz høres næsten kun af lyttere over 60 år, som her kan få radioavis, morgenandagt og gymnastik, farvandsefterretninger og vejrmeldinger. Der har her i sommer været sendt dansk radio på frekvensen i 85 år.

jong omtaler brug af DVB-C bokse fra Blue Tinum. Mig bekendt er disse bokse forbrugermateriel og altså ikke beregnet til professionelt brug i et antenneanlæg. Jeg har forgæves ledt efter registrering af dem i AFOs komponentregister. Alle FDA-foreninger er gennem FDA tilsluttet AFO (Aftalen for Fællesantenne Området), medmindre man har meldt sig ud. AFO-samarbejdet skal sikre, at vi udbygger og vedligeholder vores anlæg med professionel hjælp og med godkendte, professionelle komponenter. Har Klarup meldt sig ud af AFO? Jeg har også svært ved at se, at man som næstformand i FDA, som er en af Allan Jusjongs funktioner, kan sidde AFOs retningslinjer overhørige. AFO er antenneforeningernes samarbejdspart i forhold til branchens professionelle installatører, leverandører og distributører. Derfor forekommer det også betænkeligt, at FDA Orientering omtaler løsninger, der går imod FDAs officielle politik, som er, at professionelle løsninger er nødvendige. Afslutningsvis vil jeg glæde mig over, at Klarup, som i mange år over hele landet har lovprist DVB-T-løsninger, nu selv er gået over til DVB-C, som næsten alle andre kabel-tv-anlæg har brugt i en del år. Samt at Klarup også har indført HD, danske undertekster og flere tv-pakker. Det er services, som formentlig mere end 80 % af FDAs medlemsforeninger haft i flere år til stort set samme priser, som Klarup nu kan levere til. Om disse heroiske beslutninger fortjener særlig omtale i FDA Orientering, vil jeg overlade til andre at forholde sig til.

Travel Channel i USA og Travel Channel i Europa har nu samme ejer. Scripps Networks Interactive i USA har for £65 mio. købt Travel Channel, der fra London sender 20 udgaver til 91 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien. Foruden den amerikanske Travel Channel driver Scripps fire andre tv-kanaler i USA og har ejerandel i det britiske UKTVselskab.


DEBAT

Vi er stolte af, hvad vi laver der har en hovedstation, klare med forholdsvis billige redundante løsninger – uden at foretage os noget manuelt, takket været den fagre nye elektroniske verden. I de følgende afsnit bliver jeg som person beskyldt for at sidde AFOs retningslinjer overhørig. Jeg kan ikke forstå, og så må man kalde mig både naiv og dum, hvorfor jeg med min ene stemme skal stå til ansvar for, hvad den øvrige bestyrelse beslutter sig for. Selvom det er i Nordjylland, ved vi godt, hvad demokrati er. Derudover er det heller ikke korrekt. Klarup er stadig medlem af AFO. De komponenter, der er i vores net, overholder disse standarder. I de seneste 5-7 år er dette register ikke blevet opdateret, og vi anvender sikkert komponenter på internetdelen, der ikke er registreret – akkurat som alle andre. Vi har dog hvad det angår ikke ændret noget som helst i ledningsnettet. Det er korrekt, at vi i hovedstationen anvender en DVB-C-boks, der er beregnet til at stå ude i hjemmet, til at lave de analoge signaler, og at denne ikke er opført på AFO’s komponentliste. Det forstår jeg så ikke, at den ikke er, for når man skal indstille den, kan man vælge mellem flere præinstallerede udbydere som tv-leverandør. Argumentet kan så være, at denne boks på lige fod med tv-apparater eller det modem, du har fået stillet til rådighed af din internetleverandør, ikke hører hjemme i en hovedstation eller ledningsnet og dermed ikke er omfattet af listen.

Lad os dog så sige, at du har ret så langt: Klarups nye hovedstation understøtter ikke analoge signaler. Det kan løses professionelt med en ekstra kasse til en halv million kroner, og det kan løses alternativt, som vi har gjort det, for 12.000 kr. Om få år skal det skrottes. Hvis Hr. Møller stadig havde levet, ville han have rost os for at udvise rettidig omhu. Det eneste, boksen gør, er at lave signalet om, så modulatoren kan forstå det. Derudover har vi i samarbejde med leverandøren fået løst nogle firmwareproblemer vedrørende genstart og tekst-tv som andre ”professionelle” ikke har interesseret sig for. Det kan dine og andres foreningers medlemmer så drage nytte af nu. I dit sidste afsnit er der desværre også en del fejlpostulater. Vi har ikke lovprist DVB-T frem for DVB-C. Derimod har vi argumenteret for, at det var det økonomisk mest forsvarlige på det tidspunkt, da der blev indført digitale kanaler. Vi tog hensyn til de indkøb, medlemmerne allerede havde foretaget, og vi havde selv mulighed for at vælge. Glem ikke, at vi sendte digitale kanaler flere år før, YouSee og Stofa indførte Digital Clear. Det var så ikke os, der rendte med prisen og opmærksomheden. Vi har i øvrigt ikke, som du skriver, fået flere pakker. Det sidste i afsnittet ønsker jeg ikke at kommentere. Ikke fordi du har ret eller det ikke er relevant, men det hører til i et andet forum.

Franz Füchsel.

Allan Jusjong, Klarup Antenneforening, har denne kommentarer til Poul Juuls indlæg: Det er min opfattelse at, hvis man kommenterer en artikel, skylder man forfatteren både at have læst den ordentlig igennem og sat sig ind i indholdet, så både fejlciteringer og ukorrekte antagelser undgås. Det er korrekt, at jeg har været hudløs ærlig omkring det, vi har foretaget os, netop fordi det er det, vi alle lærer mest af. Murphys lov og lignende er ikke valgt tilfældigt. Udover at øge interessen og holde læseren fanget, ligger der naturligvis en stor del sandhed i disse udsagn. Ellers var der ingen grund til at bruge dem. De er ingenlunde brugt for at undskylde noget som helst. Vi er stolte af det vi laver – og med god grund. Jeg medgiver Poul Juul, at det for de fleste antenneforeninger ville være uklogt at kaste sig ud projekter, uanset formen, uden nogen som helst form for projektstyring og professionel hjælp. I Klarups tilfælde er der hverken tale om et projekt eller manglende ledelse. Der er tale om en leveret hovedstation, der ikke yder det lovede. Indtil der kommer en ny, kører vi på en lånt. Det kan selv de bedste teknikere og ingeniører ikke stille noget op imod. Der findes ikke noget værktøj, der kan løse dette. Derfor er det ikke korrekt, hvad du, Poul Juul, skriver. Dårlige husinstallationer er vel næppe heller bestyrelsens skyld. Du fremturer desuden med spørgsmålet, hvorvidt vores medlemmer er klare over, at andre kunne levere mere fejlfrit. Hvem er det – og hvad er det de kan levere? Vi var/er kun interesseret i en ny hovedstation. Alt andet er både bestyrelsen og medlemmerne irrelevant. Så har du et afsnit omkring de problemstillinger, der kan være ved, at en forening leverer til en anden forening, uanset om det drejer sig om den ene eller anden tjeneste. Det er meget fornuftig tænkt, hvorfor vi naturligvis også har tænkt på det, både set fra vores og fra andres side. Det kan godt være, at vi betragtes som glade amatører, men den søndag vi sad og så film i Klarup og gik glip af slutningen - og den fodboldkamp, vi heller ikke så, er jeg nødt til at sige, at det gjorde man altså heller ikke i Fredensborg. Uanset hvor professionel man kører sin forening, så sker den slags, og selvfølgelig arbejdes der i Klarup på at minimere risikoen. Det kan vi,

FDA Orientering 3 /2012

  21


PERSONALIA

50 år

Tina Boye. Få kender antenneforeningerne så godt som Tina Boye, der fortjent fik mange hilsener fra såvel FDA som fra kollegerne på sekretariatet ved sin 50 års fødselsdag 14. maj. Det er mere end 20 år siden, Tina satte sig ved den første computer på kontoret i Nykøbing og dermed blev kollega til

vores første ansatte, Jette Klæbel, hvis arbejdsbyrde var blevet for stor. Med den arbejdsindsats, der altid har kendetegnet Tina Boye, blev hun hurtigt kendt med alle opgaver i den lille, men voksende landsorganisation. For folkevalgte i foreningerne landet over blev Tina også snart den, de først henvendte sig til, når de fik behov for assistance – især til løsninger på praktiske opgaver, der var dem mere eller mindre fremmede. Hun fik hurtigt et indgående kendskab til antenneanlæg og til disses bestyrelser landet over. Erfaringerne har hun gavmildt delt ud af, når hun er blevet kontaktet om stort og småt i foreningsarbejdet. Ikke mindst regnskabsafdelingens service fra enkeltopgaver til fuldskala service havde Tinas aktive deltagelse, indtil andre opgaver på sekretariatet trængte sig på. En væsentlig er de praktiske opgaver omkring udgivelsen af FDA Orientering – fra salg af annoncer til aftaler om trykning og distribution. Ind imellem har arbejdspresset været stort, men uanset det har Tina altid en venlig bemærkning til de mange, der ringer til hende i det daglige eller kontakter hende på møder rundt i landet – og især på landsmøderne.

Direktør for Teracom Steffen Weber er udnævnt til adm. direktør i Teracom A/S efter at have været konstitueret i stillingen, siden direktør Finn Søndergaard gik på pension i november sidste år. Steffen Weber var som økonomidirektør en central medarbejder ved salget af Broadcast Service Danmark til Teracom Group, som også driver Boxer TV. Teracom A/S driver 34 landbaserede danske tv- og radiosendere.

Citat ”Talentmassen til alle funktioner i tvbranchen findes derude. Der er op til os – branchen - at finde dem og få dem oplært i produktion og teknik” Fredrik Hillerbrand, direktør, Strix

AKTIVITETSKALENDER Fødselsdagsgave fra formanden

31. aug.-5.sept:

IFA udstilling og seminarer i Berlin.

6. sept:

FDA Region 3: Generalforsamling.

6. sept:

FDA Region 5: Generalforsamling

7.-11. sept.:

IBC udstilling og seminarer i Amsterdam.

13. sept:

FDA Region 1: Generalforsamling.

2.-4. nov.:

FDA Messe og landsmøde i Billund.

Man må sige, at formanden går i spidsen. Bjarne D. Nielsen, der som faglærer i tv-modtagelse og redaktør af Satellit Information er kendt i antenneforeningerne, giver 1. juli 25.000 kr. i fødselsdagsgave. Ikke til sig selv, selv om det er ham, der fylder 70 år. Gaven er til Radiohistorisk Museum i Ringsted, som han er formand for – og som gerne skal have samlet 900.000 kr. for at realisere drømmen om indrette et nyt museum i Ringsted. Håbet er, at det gode eksempel smitter.

Lad os være din nye udbyder Hvorfor skifte til antenneIP: nem tilgængelig og kvalificeret kundesupport. konkurrencedygtig pris / hastighed. Nu helt op til 100MB. mulighed for totalløsning evt. med serviceordning. foreningen kan selv deltage med uddeling af modems eller egen support.

vi lover d a v h r Vi holde

antenne

ip

v/Erling Schøn Nielsen · Kuopiovej 12 · 5700 Svendborg Telefon 62 22 09 09 · antenneip@antenneip.dk · www.antenneip.dk

22  FDA Orientering 3 /2012

Se mere online på www.antenneip.dk


FDAs hovedbestyrelse

REGIONSBESTYRELSER

Valgt af landsmødet Landsformand Carsten Karlsen Rødding Lindeallé 12 6630 Rødding Tlf: 74 84 22 86 E-mail: ck@fda.dk

Karsten Høgh, Reg. 1 Caprifolievej 5 9440 Aabybro Tlf. 98 24 16 99 E-mail: kah@mail.dk

1. Næstformand, FU Carsten Pedersen Hasselvænget 9 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 34 33 E-mail: na-formand@nyraad.net

Steen R. Mortensen, Reg. 4 Rugtoften 76, Skodborg 6630 Rødding Tlf. 74 85 07 80 E-mail: srm@post.tele.dk

Vera Dahl Olesen, Reg. 1 Præstvangen 8, Mou 9280 Storvorde Tlf. 98 31 14 36 E-mail: veradahlolesen@mounet.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. Tlf. 77 41 93 38 E-mail: pedam@frederiksholm.net

Morten Strandholdt, Reg. 2 Sportsvej 29 8654 Bryrup Tlf. 61 26 32 48 E-mail: morten@bryrupnet.dk.dk

Preben Pedersen, Reg. 7 Vemmedrupvej 71 4632 Bjæverskov Tlf. 88 80 60 81 E-mail: formand@yderholm.net

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 40 63 14 07 E-mail: cadh@stofanet.dk

Henning H. Madsen, Reg. 8 Egebjergvej 111, Sørby 4200 Slagelse Tlf. 24 62 91 40 E-mail: formand@hashoj-net.dk

Flemming Borg, Reg. 4 Bispelunden 19 6534 Agerskov Tlf: 74 51 42 00 E-mail: fborg@dbmail.dk

Jørgen Fogtmann, Reg. 9 Skovvænget 22 4840 Nørre Alslev Tlf. 54 434394 E-mail: jfo535@gmail.com

Peter Winkel, Reg. 5 Dronning Olgasvej 40 5000 Odense C Tlf. 66 17 74 30 E-mail: pwinkel@nal-net.dk

Carsten Karlsen E-mail: ck@fda.dk

FDAs Skat- og Økonomiudvalg Carsten Pedersen E-mail: na-formand@nyraad.net

Henning H. Madsen E-mail: formand@hashoj-net.dk

Morten Strandholdt E-mail: morten@bryrupnet.dk

AFOs styregruppe Carsten Karlsen E-mail: ck@fda.dk

Carsten Jørgensen E-mail: carsten@glentenodense.dk

BDMs bestyrelse Carsten Karlsen E-mail: ck@fda.dk

Region 6: Peter Dam, fmd., HB, Steen Eget, HB supp., Michael Schrøder Region 7: Ole Bendix, fmd., Preben Pedersen, næstfmd., HB, Hans C. Thigaard, Tage Lauritsen, Poul Gaarden Region 8: Henning H. Madsen, fmd., HB Johnny Larsen, næstfmd, HB supp, Helge Knudsen, sekr., Flemming Engelbrechtsen, supp. reg. best., Uno Andersen, supp. reg. best. Region 9: Jørgen Fogtmann, fmd., HB, Frans Larsen, næstfmd., HB supp., Villy Pedersen, sekr., Bjarne Fehstedt, supp. reg. best.

ERFA-GRUPPER For Family Mix/Stofa: Peter Lyngby, fmd., tlf. 56 39 89 90 Henrik Larsen, næstfmd., Villy Pedersen, Carit Pedersen, Børge Ottosen For Frie antenneforeninger: Preben Pedersen, fmd., tlf. 80 80 60 81 Frans Larsen, næstfmd., Bent Laugesen, Bjarne Mortensen, Flemming Borg

UDVALG OG REPRÆSENTANTER

Tage Lauritsen E-mail: tage@tunenet.dk

Region 3: Curt Andersen, fmd., HB, Jens S. Møller, næstfmd., HB supp., Sven Møller Andersen, sekr., Svend E. Rasmussen, Peder Pedersen

Region 5: Peter Winkel, fmd., HB, Jørgen Madsen, næstfmd., John Sørensen, sekr., HB supp., Erik Wagner, Per Theisen

Valgt af regionerne

AFOs Tekniske Udvalg Henning H. Madsen E-mail: formand@hashoj-net.dk

Region 2: Morten Strandholdt, fmd. HB, Poul Erik B. Pedersen, næstfmd., Eskild Keller, sekr., Morten Doktor, supp. reg. best.

Region 4: Flemming Borg, fmd., HB, Benny Kristensen, næstfmd., Gert Lützen, Michael O’Halloran

2. Næstformand, FU Allan Jusjong Hørsholmvej 44 9270 Klarup Tlf. 98 31 96 95 E-mail: jusjong@aj-design.dk

Cable Europes årsmøde

Region 1: Vera Dahl Olesen, fmd. HB, Allan Jusjong, næstfmd., HB, Birgit Kaa, sekr., HB supp., Jørgen Thodberg, supp. reg. best., Torben Østerbæk, supp. reg. best.

FDAs Teknisk udvalg Preben Pedersen E-mail: formand@yderholm.net

For internet: Jan List, fmd., tlf. 75 36 40 20 Flemming W. Hansen, næstfmd., Per Sørensen, Tage Lauritsen, Peter Winkel For Stofa: Jens Finne, fmd., tlf. 55 45 35 37 Lars Kofod Ibsen, Per Fløe For YouSee: Flemming Madsen, fmd., tlf. 98 25 75 85 Tommy Schmidt, næstfmd., Peder Pedersen, sekr., Johannes Jørgensen, Knud E. Nielsen

Allan Jusjong E-mail: jusjong@aj-design.dk Tage Lauritsen E-mail: tage@tunenet.dk Carsten Karlsen E-mail: ck@fda.dk

FDA Orientering 3 /2012

  23


SE VIRKELIGHEDEN I ØJNENE Dokumentarfilm er øjenåbnere. De forander os – og de forandrer verden. Nabolandskanalerne tager dig med bag kulisserne i Norge, Sverige og Tyskland – og når først du har åbnet øjnene for dem, bliver det svært at lukke dem igen. Se fx Uppdrag Granskning på SVT, Migrapolis på NRK1, Terra X på ZDF og Legender på ARD.

Foto: elkor / iStock Photo

SVT1 Sverige

SVT2 Sverige

TV4 Sverige

NRK1 Norge

TV2 Norge

ARD Tyskland

ZDF Tyskland

ARTE Tysk/Fransk

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2012-3  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

FDA-Orientering 2012-3  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...