__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Tidskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 3 juni 2014

ORIENTERING

LÆS OGSÅ:

■ FDA Landsmøde og Messe 2014 i Aarhus

■ Har vi kunderne for øje, når vi bruger milliarder på at forbedre infrastrukturen?

■ Fusionsplaner i Nordjylland mellem tre antenneforeninger


FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2.000 ekspl. og udgivet den 13. juni 2014 Bladets artikler kan frit anvendes i udgivelser fra medlemmer af FDA med angivelse af FDA Orientering som kilde. I redaktionen: Kris Vetter, ansv. redaktør Carsten Karlsen, Allan Jusjong og Karsten Høgh. Deadline for indlevering af redaktionel tekst: Nr. 4: 6. august 2014 Indlæg til FDA Orientering sendes til: E-mail: redaktion@fda.dk Medsend gerne illustrationer/foto. Forsiden Fremtidens tv og forbrugernes krav blev belyst, på Future tv konferencen. Abonnement: Sendes gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede kan tegne abonnement inkl. forsendelse: DK-abonnement 2014: kr. 1.185,EU-abonnement 2014: kr. 1.410,De angivne priser er ekskl. moms. Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Annoncer og distribution: Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Distribution af nr. 4: Fredag den 5. september 2014. Grafisk produktion: Vmarketing Tryk: PR Offset

Forenede Danske Antenneanlæg Bøgehus Annebergparken 21 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 Fax 59 96 17 17 fda@fda.dk www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-14

We wanna be free! Carsten Karlsen Landsformand

Sådan lyder den første del af omkvædet i en af Shu-bi-duas sange, der uden sammenligning handler om at frigøre sig fra en fæl diktator. Antenneforeningerne i Danmark har altid brystet sig at at være selvstændige og frie foreninger med radio og tv til deres medlemmer. Senere også bredbånd og telefoni til markedets bedste priser, og ikke at forglemme den gode lokale service. Det er der vel ikke lavet om på? Årsagen til dette retoriske spørgsmål er, at vi i FDA fortsat ser kontraktforslag til de “frie” antenneforeninger med helt op til 120 måneders binding. Det svarer stort set til længden af den længste fængselsdom, man kan opnå, vel og mærke hvis man er meget “uheldig”. Men i vores verden er det altså ”frivillige aftaler” indgået mellem to parter. Selv om det ofte hænger sammen med en større opgradering eller anden form for investering, som bestyrelsen ikke umiddelbart kan se en finansieringsløsning på, er bindinger på 120 måneder uoverskuelig for de fleste. Specielt i betragtning af, hvor stærkt udviklingen går. Set med FDA briller virker så lange bindinger som forstadier til et salg. Godt nok er der en lille kattelem, hvor man mod en betaling kan frikøbe sig fra bindingen. Men er det så nu til den rigtige pris, og er man som forening i stand til at opspare den nødvendige kapital, når man har udliciteret produktionsapparatet uden mulighed for at opnå den fulde fortjeneste, som netop ville kunnet have betalt anlægsinvesteringen på 4-5 år.

at

FDA tilbyder hellere end gerne økonomisk rådgivning til medlemsforeningerne, så bestyrelserne får det allerbedste udgangspunkt for at træffe den for medlemmerne “rigtige” beslutning! Bindingsperioder bør ikke overstige 1-3 år, hvis man vil bevare konkurrenceevnen i foreningens tilbud til medlemmerne.

FDA Messe 2014 i Aarhus FDA holder også i 2014 en stor samlet messe for distributører og leverandører til de danske antenneforeninger, ikke i Billund, men i Smilets By, Aarhus. Vi har lyttet til ønskerne fra de udstillere, der trofast år efter år har bakket op om FDAs medlemsforeninger. Inde i bladet kan du læse meget mere om FDA Messe 2014. Jeg håber på medlemsforeningernes vegne, at deres leverandører bakker dem op med deltagelse i FDA Messen, her tænker jeg specielt på YouSee og Stofa, som i 2013 af forskellige årsager afstod fra at deltage. FDA Messen er åben for alle, og jeg vil opfordre alle, der har mulighed for at deltage, til ikke at snyde sig for dens mange faglige input og den inspiration, der følger af samvær med bestyrelseskolleger, leverandører og andre samarbejdspartnere. Læs mere på side 4.

Ændret telefontid fra 30. juni til og med 1. august: Mandag–torsdag kl. 9-15 Fredag kl. 9-14

2

FDA ORIENTERING · JUNI 2014


FDAINDHOLD

4 FDA Messe og Landsmøde 2014 6 Hvor meget hastighed har vi brug for? 9 Speciale i udvikling af antenneforeninger

6 Hvor meget hastighed...?

10 Flot tilslutning til FDA Roadshows 12 Små antenneforeninger kan lave internet selv 14 Lille og meget vågen 16 Copenhagen Future TV Conference 18 Aalborg Bynet en realitet fra 2015? 20 FDA repræsenteret på årets ANGA-messe 22 Advokatens bord: Roadshows 2014 og lidt om advokatetik

10 Flot tilslutning til FDA Roadshows

24 BrancheNyt: • Nu også streaming fra SBS Discovery • DR NU skifter navn og tilbyder nye tjenester • Ny seksårig aftale om visning af håndbold

16 Future TV Conference

26 Personalia: • Nyansættelser hos TV3

FDASEKRETARIAT Tina Boye Økonomi- og salgsassistent Tlf. 59 96 17 04 tina@fda.dk

Anne-Mette Reslow Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 06 anne-mette@fda.dk

Svend Hansen Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 18 svend@fda.dk

Lisa Rimstad Jacobsen Projektleder Tlf. 59 96 17 19 lisa@fda.dk

FDA ORIENTERING · JUNI 2014

Mie Jørgensen Sekretær på barsel Tlf. 59 96 17 05 mie@fda.dk

Heidi Christiansen Sekretær – barselsvikar Tlf. 59 96 17 03 heidi@fda.dk

3


FDAORIENTERING

FDA Messe og Landsmøde 2014 Fredag den 31. oktober til søndag den 2. november Lisa Rimstad Jacobsen FDAs sekretariat

Sæt allerede nu kryds i kalenderen – i år sker der noget nyt og spændende. FDAs ledelse har besluttet, at tiden er moden til at udvikle arrangementet – også i forhold til de lokalemæssige rammer og den geografiske placering i landet. FDA har efter flere måneders forhandlinger valgt at flytte FDA Messe og Landsmøde til Radisson Blu Scandinavia Hotel, i Aarhus midtby, lige ved siden af kunstmuseet ARoS, Musikhuset og centralt i forhold til ankomst til hovedbanegården, busstationen eller Molslinien. Dermed tager vi nu afsked med Hotel Legoland, hvor vi har været de sidste 5 år. FDA har været meget glad for faciliteterne på Hotel Legoland, men har alligevel besluttet, at der skal ske noget nyt med FDA Messen – og det sker i år! FDA Messe med nyt indhold og ny form FDA Messen vil blive afholdt i et stort og samlet udstillingsareal, hvor der arbejdes på blandt andet en scene til live udstillerunderholdning, banko, netværksloungeområder og torvestemning med mange siddepladser og caféområder med gratis varme og kolde drikke. Der arrangeres ligeledes – som tidligere – konferencer, men som noget nyt vil konferencerne blive afholdt umiddelbart forud for selve messens åbningstider begge dage. FDAs ledelse arbejder på et spændende og højaktuelt konferenceprogram, som både besøgende og udstillere kan få

gavn og glæde af at deltage ved. Der vil blive serveret frokostbuffet fredag og lørdag på en balkon lige over udstillingsområdet. Aftenarrangementerne med fælles middag og festlige indslag bliver afholdt i et stort lokale, hvor alle kan sidde samlet både fredag og lørdag aften. FDA har med ovenstående forsøgt at imødekomme nogle af de mange konstruktive input, vi har modtaget i forhold til arrangementet tidligere. FDA Landsmøde om søndagen Søndag den 2. november fra kl. 9.00 er der vanen tro FDA Landsmøde, hvor landsformanden aflægger mundtlig beretning for året, der er gået, hvor regnskab 2013 samt budget og kontingent 2015 skal godkendes, og hvor der er valg til blandt andet 1. næstformandsposten. FDA Landsmøde vil finde sted i et stort konferencelokale på Radisson Blu Scandinavia Hotel. Faciliteter på Radisson Blu Scandinavia Hotel Radisson Blu Scandinavia Hotel er et 4-stjernet hotel med 5-stjernede konferencefaciliteter. Sammen med Scandinavian Congress Center rummer hotellet blandt andet 36 konferencelokaler og en stor kongressal med en stor foyer. Alle værelser på hotellet har eget bad, telefon, fladskærms-tv med kabel-tv, gratis trådløst internet, aircondition, minibar, værdiboks, buksepresse og hårtørrer. Hotellet har desuden to restauranter, morgenmadsrestauranten Scenario – samt à la carte restauranten La Pyramide, hvor der også er en bar.

FORELØBIGT PROGRAM FOR FDA MESSE OG LANDSMØDE: Fredag Lørdag

KONFERENCER Kl. 12.00-14.00 Kl. 10.00-12.00

LANDSMØDE Søndag Kl. 09.00-15.00 4

UDSTILLING Kl. 14.00-18.00 Kl. 12.00-17.00

FROKOST Kl. 11.30-14.30 Kl. 11.30-14.30

MIDDAG Kl. 19.00Kl. 19.00-

FROKOST Kl. 12.00-13.00 FDA ORIENTERING · JUNI 2014

Parkering og offentlig transport – bedre forhold Det er muligt at parkere lige ved hotellet mod betaling, og hotellet råder over godt 1.000 parkeringspladser. FDA har indgået en favorabel aftale med hotellet vedr. betaling for parkering, når man deltager ved FDA Messen. Det bliver nemmere at benytte offentlig transport til og fra FDA Messe og Landsmøde på Radisson Blu Scandinavia Hotel, idet FDA via hotellet kan tilbyde deltagere rabat ved rejse med Molslinien. FDA arbejder ligeledes på – via hotellet – at opnå en favorabel pris for deltagere, der ankommer via Storebæltsbroen. Mere herom følger senere. Transitbussen www.rødbillet.dk stopper lige uden for hotellet. Endelig ligger banegården ca. 500 meter fra Radisson Blu Scandinavia Hotel, hvor Rute 888 stopper. Begge buslinjer har flere daglige afgange. Vi glæder os til at byde dig velkommen Medarbejderne på FDAs sekretariat arbejder på højtryk på de praktiske forberedelser til FDA Messe og Landsmøde, og vi glæder os til at byde jer alle velkomne til et nyt og stærkt FDA arrangement. Flere praktiske oplysninger inkl. tilmelding til evt. overnatning og forplejning følger i starten af september, hvor indbydelse til FDA Messen 2014 udsendes sammen med indkaldelse til FDA Landsmøde til FDAs medlemmer, og hvor indbydelse også udsendes til andre interesserede. Forudgående tilmelding til al forplejning og overnatning i forbindelse med FDA Messen er som altid nødvendigt. Kontakt FDAs sekretariat Alle er altid meget velkomne til at kontakte FDAs sekretariat for yderligere oplysninger: Lisa Rimstad Jacobsen Tlf. 59 96 17 19, e-mail: lisa@fda.dk Vi ses til 3 spændende dage i Aarhus!


2014

To dage med konferencer, udstilling, show, netværk og socialt samvær

fredag den 31. oktober, kl. 12.00-18.00 lørdag den 1. november, kl. 10.00-17.00

En dag i brancheorganisationens demokratiske tegn - for FDA-medlemmer

søndag den 2. november, kl. 9.00-15.00

Kontaktperson for udstillere: Lisa Rimstad Jacobsen E-mail: lisa@fda.dk Tlf.: 59 96 17 19

Kontaktperson for medlemmer og andre: Heidi Christiansen E-mail: heidi@fda.dk Tlf.: 59 96 17 03

www.fda.dk – www.fdamesse.dk

vi ses på radisson blu scandinavia Hotel, aarhus!


FDAORIENTERING

Hvor meget hastighed har vi brug for? Region Syddanmark og Syd Energi/Stofa bruger milliarder på at forbedre infrastrukturen, uden efterspørgsel i markedet Kris Vetter Redaktør Kilde: Strand Consulting

Er de store energiselskaber uvildige, når de tilbyder højhastighedsinternet og hvorfor tilbyder de helt op til 100Mbit/s, når markedet ikke efterspørger det? Vi har spurgt Strand Consulting, som igennem 18 på globalt plan har levet af at analysere telemarkedet og levere objektiv information om, hvordan telemarkedet ser ud, og hvordan det udvikler sig. Hos Strand Consulting mener man, at det er vigtigt at have den slags debatter, vel at mærke hvis de er baseret på fakta. Vi har bedt indehaver, John Strand, tage udgangspunkt i konkrete eksempler og uddybe problemstillingerne. - Rent faktisk, så var det os og en række af vores tidligere rapporter, der startede hele debatten om god mobildækning og det var os, der afslørede, hvordan en række kommuner og regioner gjorde det både dyrt og besværligt for teleindustrien at sikre borgerne god mobildækning, siger indehaver, John Strand. De selvsamme rapporter fik daværende Erhvervsminister, Ole Sohn, til at gribe

6

ind og igangsætte et stort arbejde. I den nyeste rapport ”Analyse af Region Syddanmarks bredbåndstiltag” kan man læse historien om, hvordan regionen vildledte borgerne og pressen, skabt på basis af en aktindsigt, man fik i Region Syddanmark. Regionen sendte en pressemeddelelse ud med en række påstande, som, ifølge konsulentfirmaet, ikke har bevæggrund i fakta. Der er ifølge konsulentfirmaet således ikke fagligt belæg for en meget stor del af de påstande, som Region Syddanmark kommer med i deres pressemeddelelse. Det er sådan, at fynboerne, på samme måde som resten af danskerne, har adgang til markant bedre bredbånd, end de efterspørger og køber. Langt de fleste danskere efterspørger og køber forbindelser på under 30 Mbit/s, og det er kun 1,56% af danskerne, der køber forbindelser med 100 Mbt/s, og det på trods af, at næsten 70% af danskerne har adgang til den båndbredde. Der er heller ikke belæg for de påstande, som regionen kommer med i relation til, hvordan en 4 milliarder

FDA ORIENTERING · JUNI 2014

stor fiberinvestering på Fyn vil påvirke økonomien. - Vi mener heller ikke, at der er belæg for at påstå, at kvaliteten af det bredbånd, der er på Fyn, er årsag til den negative økonomiske udvikling, som regionen omtaler i deres pressemeddelelse. Tiltaget er igangsat af Syd Energi, og tiltaget som sådan, skal ikke kritiseres. Der, hvor problemet opstår, er når Region Syddanmark ikke ønsker at skabe fuld transparens om processen, og når de vælger at undlade at inddrage landets teleselskaber, altså dem, der bygger og driver infrastruktur for tæt på 7 milliarder kroner om året. Det svarer til, at politikerne på Christiansborg begyndte at ændre på vilkårene for sundhedsbehandling i Danmark uden at inddrage regionernes viden og erfaringer i processen. Man har ikke inddraget de mange teleselskaber, der bygger og driver infrastruktur på Fyn, og totalt overset de mange frivillige antenneforeninger, der leverer TV og bredbånd til en meget stor del af den fynske befolkning. Region Syddanmark udsender en pressemeddelelse, der er fyldt med faktuelle fejl, hvilket der som udgangspunkt ikke er noget galt i. I Danmark bliver der udsendt mange fejlagtige pressemeddelelser, og de fleste af dem afspejler kvaliteten af det arbejde, som


de, der laver dem, udfører. Men det er problematisk, når regionen ikke vil dokumentere, hvordan de er nået frem til de konklusioner, som vi vil påstå, strider imod alle de analyser, som Erhvervsstyrelsen, EU, OECD og en række andre kilder har publiceret, ligesom det er i strid med de erfaringer, som internationale forskere er nået frem til.

samfund fungerer på, og det virker som om personlige relationer mellem Syd Energi og regionen vejer tungere end sandheden, siger han. Strand Consulting laver ikke lobbyarbejde og arbejder ikke for specifikke teleselskaber, men sælger den samme ydelse til alle kunderne.

er politisk arrogance af den værste skuffe “ Det og uden respekt for de frivillige kræfter, der

har bygget og driver de mange antenneanlæg – Syd Energis økonomiske interesser vejer tungere end hensynet til borgerne og deres mangeårig store investeringer i antenneanlæg!

John Strand

- Vi har intet imod, at Region Syddanmark blander sig i teledebatten. Vi mener faktisk, at det er godt, at regionen og kommunerne blander sig i debatten, således at vi kan få belyst de mange udfordringer, der er med at bygge teleinfrastruktur i Danmark, siger John Strand. - Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor regionen skal bruge tid og penge på at vildlede offentligheden, og at man vælger ikke at gå i dialog med telebranchen og de ansvarlige myndigheder. Det er en adfærd, der viser en foragt for borgerne og den måde vort

Bredbåndsudrulningen og bredbåndsdebatten er meget identisk rundt om i verden. I langt de fleste lande findes der folk, der påstår, at landet falder bagefter, og at det offentlige bør gå ind på bredbåndsmarkedet. I Danmark og en række andre lande har man valgt en markedsdrevet tilgang til tingene, og det har i vort lille land resulteret i, at vi har noget af verdens bedste bredbånd, og dette uden at man har brugt skatteydernes penge på at bygge infrastruktur. Teleselskaberne investerer så

FDA ORIENTERING · JUNI 2014

meget og så hurtigt, at udbuddet vokser hurtigere end efterspørgslen. - Vi valgte at se på Region Syddanmarks pressemeddelelse og udarbejde rapporten, fordi vi mener, at bredbåndsdebatten er afsporet i Danmark, og at den bliver domineret af en række myter. - Vi mente, at ved at bruge lidt tid på at se på Region Syddanmarks påstande i deres pressemeddelelse, og holde dem op imod den viden, vi og de ansvarlige myndigheder har, kunne gøre en indsats for at få en vigtig debat tilbage på et spor, hvor fakta vejer tungere end fordomme, siger John Strand til FDA Orientering. Netflix og andre skaber mere og mere trafik, hvilket kræver mere båndbredde....hvem skal betale regningen? Den forretningsmodel, som man bruger på de faste internetforbindelser i dag, holder ikke. I praksis er der nogle få kunder, der konsumerer meget trafik, mens langt de fleste kunder konsumerer markant mindre trafik. I dag betaler alle det samme for en bredbåndsforbindelse, og det betyder, at de

7


FDAORIENTERING ment-løsninger, der styrer trafikken i deres net. Det er vigtigt at huske, at internettet består af mange sammenkoblede netværk, og når du går på en hjemmeside i USA, kan trafikken nemt komme gennem en masse netværk, der er bygget og drevet af mange forskellige aktører, - alene over Atlanten er der mange leverandører af trafik. Forretningsmodellen var fin nok, dengang nettet var simpelt, og trafikken var marginal, men i et land som USA genererer Netflix ca. 30% af den samlede trafik. I praksis kan Netflix og de andre OTT-spillere (over the top-spillere) derfor kun være glade for den model, og de kæmper imod en ændring.

Indehaver af Strand Consulting, John Strand, har meget svært ved, at se hvorfor politikerne (i dette tilfælde regionen) bruger tid på at vildlede offentligheden og ikke istedet går i dialog med telebranchen og de ansvarlige myndigheder. Han er bange for, at personlige relationer vejer tungere end sandheden! lavt forbrugende kunder subsidierer de højtforbrugende kunder – det er ikke en fair model, hvor nogle få kunder bruger Netflix og derved konsumerer meget trafik, uden at betale mere for ydelsen. Modellen betyder, at slutkunderne (forbrugerne) betaler for den trafik, der er på nettet, mens aktører som Facebook, Netflix og Google betaler marginalt for den megen trafik, de konsumerer. I praksis subsidierer de lavt forbrugende kunder således de højt forbrugende kunder, og internetudbyderne subsidierer Netflix, Facebook og Google, der ikke betaler, hvad det koster at levere de tjenester, som deres kunder konsumerer. Skal trafikken prioriteres? Det bliver den allerede i dag! Ikke sådan, at teleselskaberne diskriminere enkelte udbydere, men alle internetudbydere har forskellige trafik-manage8

Er der arbejdspladser i det? Nej, bestemt ikke! Frem til nu har det været sådan, at når man eksempelvis køber Netflix, så betaler man moms i Luxemburg ,hvilket betyder, at den danske stat går glip af penge, og at momsen er lavere, end hvis man køber tilsvarende ydelser af en dansk aktør, der betaler dansk moms. Den model har regeringen og EU sat en stopper for i 2015, hvor man skal afregne lokal moms. Når det er sagt, så har mange af disse internetfirmaer lagt deres forretning i Irland, hvor de betaler marginal skat i forhold til, hvad de skulle betale, hvis de lagde omsætningen i Danmark. En aktør som Google omsætter nok for 2,5 milliarder kroner i Danmark, men en stor del af omsætningen bliver sendt til Irland, hvilket betyder, at den omsætning og det overskud, som Google Danmark har, er meget lille. De omsætter på papiret for 117 millioner og laver kun 6 millioner i overskud – men den model, de bruger, er lovlig. I praksis kan man sige, at der er nogen, som bidrager til vort samfund (bygger og driver infrastruktur) og nogen, der betaler skat i Danmark. Aktører som Facebook, Google og Netflix hverken bygger eller driver infrastruktur, og de betaler ikke dansk skat. Der er mange, der påstår, at hvis der kommer bredbånd i yderområderne, vil det give vækst i økonomien og skabe arbejdspladser. Hvis det var tilfældet, så burde økonomien i Sydjylland boome, men det er som bekendt ikke tilfældet. Det er derimod en af de regioner, der klarer sig dårligst i Danmark. FDA ORIENTERING · JUNI 2014

Et Ph.D.-studie fra Tyskland har set på udvikling i 8460 tyske kommuner og sammenlignet med bredbåndsinvesteringer. I løbet af de sidste fem år har den tyske regering investeret næsten 600 millioner dollars for at bringe bredbånd til landdistrikterne, og selvom der er en indvirkning på den lokale beskæftigelse ved lokal bredbåndsinfrastruktur, er virkningen meget lille. Forskningen tyder på, at bredbånd alene ikke er nok til at stimulere beskæftigelsen. Andre faktorer, såsom uddannelsesniveau, faglige færdigheder, de eksisterende beskæftigelsesmuligheder, typer af bevarede brancher m.v., spiller også en større rolle i forhold til beskæftigelsen. I Korea har man foretaget undersøgelser på dette område. Konklusionen er, at den omfattende fiber i Korea ikke har skabt nye virksomheder og flere arbejdspladser, og at den hurtige fiber bliver anvendt til to ting: online gambling og video-telefoni. Når man ser på de tal, som OECD kommer med, så er konklusionen tilsvarende, at der ikke er en sammenhæng mellem væksten i båndbredden og væksten i BNP. Konklusion på SE køb af Stofa Set fra min stol, ser det ud som om, at Syd Energi, som har købt Stofa for 1,9 milliarder kroner, har forsøgt at bruge regionen til at sikre Stofa adgang til flere kunder. I kampen for de kunder valgte man at rette et frontalt angreb på landets antenneforeninger. Vi mener, at den pris, som SE betalte for Stofa, var for høj (sælger tjente omkring 1 milliard på rekord tid), og i sidste ende er der kun kunderne til at betale. Stofa har brug for at vokse, og det sker ved at stjæle kunder fra Waoo!, som SE har forladt, ved at forsøge at få nogle af de andre fiberselskaber til at vælge Stofa, ved at tiltrække og fastholde antenneforeninger, og ved at skabe konkurrence til de antenneforeninger, der ikke makker ret, eller som arbejder sammen med en af de andre leverandører. Læs rapporterne på www.strandreports.com


Speciale i udvikling af antenneforeninger Firmaet KK Partner har gennem årene oparbejdet stor erfaring med hensyn til rådgivning, modificering, servicering og renovering af eksisterende antenneanlæg Kris Vetter Redaktør Foto: KK Partner

KK Partner er din samarbejdspartner indenfor Kabel TV – fælles antenne, IT – netværk, AV og varsling, Apple service, KK Connection – trådløs og info skærme. - Vi udfører alle opgaver inden for disse områder. Målet er at sikre dig og din virksomhed en optimal drift, således at eventuelle driftstop bliver så korte som muligt. Virksomheden har eget serviceværksted, som består af medarbejdere, der har en bred viden inden for egne produktområder. - Antenneforeningerne står ofte over for svære valg, både med hensyn til fremtidige investeringer og her og nu opståede nedbrud, siger indehaver Esben Kjær. KK Partner bruger derfor gerne tid på rådgivning og vejledning, inden man

igangsætter renovering af eksisterende anlæg og køb af nyt udstyr. Analysedelen er en vigtig fase, da den lægger grund til, hvor omfattende en investering der skal foretages. - De lokale antenneforeninger skulle jo gerne investere i fremtidssikret udstyr, uden at gå på kompromis med kvalitet og ydeevne. Heldigvis kan man ofte lave en delinvestering, således at man først renoverer de øer, som trænger mest, altså modificerer eksisterende anlæg, og derved sparer mange penge her og nu, siger Esben. - I dag, hvor likviditet er afgørende, også for antenneforeninger, kan man skubbe de store investeringer eller tage dem over en længere periode, fremhæver han. KK Partner dækker alt fra hovedstationen og helt frem til stikket hos den enkelte forbruger, og installationen kan opfatte tv-signal, radiosignal, datatrafik og IP-telefoni.

FDA ORIENTERING · JUNI 2014

Med over 40 års erfaring inden for feltet, lægger man vægt på personlig service af de enkelte anlæg. Et team bestående af 12 personer, som omfatter specialister på enkelte områder samt montører med en bred viden om de forskellige anlæg. Kunderne er blandt andet: Antenneforeninger, boligforeninger, boligselskaber, ejerforeninger, andelsboligforeninger, hoteller og andre virksomheder. - Vi håndterer opgaver, hvor det handler om en hovedstation med modtagelse af signaler og hovedledninger – herunder etablering, nedgravning og trækning af kabler og stikledninger frem til stik hos den enkelte forbruger, siger indehaveren. - Til optimering og fejlfinding har vi det nyeste udstyr, som gør os i stand til at løse eventuelle problemer og fejl hurtigst muligt. Teknisk behersker vi teknikken til at have installationer, som både består af kobber og fiberkabler. Til fiber har vi eget splice-udstyr og egen splice-vogn. Endvidere anvender vi ø-opdeling for at minimere/begrænse omfanget af støj m.m. i anlægget, så kunderne kan føle sig sikre på, at vi kan vores kram, siger han slutteligt.

9


FDAORIENTERING

Flot tilslutning til FDA Roadshows Årets Roadshows i Tylstrup, Kolding og Osted ved Lejre blev en succes! Kris Vetter Redaktør Illustrationer: Vmarketing

Traditionen tro afholder FDA hvert år disse aftener for at opdatere medlemmerne om nye tiltag og muligheder, samt for at komme i dialog med de lokale antenneforeninger og høre om de lokale udfordringer og visioner. Jeg deltog i arrangementet i Kolding for at tage pulsen på medlemmernes udfordringer, men også for at høre om konkrete nye tiltag fra FDAs side. Efter en god middag i hotellets restaurant, bød FDAs landsformand, Carsten Karlsen, velkommen og indledte aftenen med en gennemgang af programmet. Carsten Karlsen berettede om den nye bestyrelsessammensætning, som tidligere bestod af 14 bestyrelsesmedlemmer, men nu var reduceret til det halve. Bestyrelsen har fået en størrelse der passer til resten af organisationen, og er trukket i arbejdstøjet for at få udmøntet Vision 2015s syv delmål til konkrete handlingsplaner, til gavn for alle medlemsforeninger. Landsformanden kom i sit indlæg desuden ind på det arbejde, som ERFAgrupperne udfører. Han fremhævede den nyeste ERFA-gruppe, ERFA-Gruppen for Boligforeninger, som et virkelig godt initiativ, som FDA forventer sig meget af. ERFA-Gruppen for Boligforeninger deltager i øvrigt på BLs store messe i Bellacentret som afholdes i september. Betalingen til Copydan VerdensTV er en anden udfordring, som FDA har sat sig for at få løst. Som det er pt. afregner alle medlemsforeninger en gang årligt, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Der sker i disse år en langt større vandring fra Store dyre TV-pakker til mellem 10

eller grundpakker, og dermed opstår der et gab imellem den betaling, som foreningen afregner med Copydan VerdensTV og med medlemmerne i foreningen. En mulig løsning kunne være kvartalsmæssige opgørelser, men dialogen mellem FDA og CopydanVerdensTV er indledt. Streaming TV eller WEB-TV – kært barn har mange navne, bliver mere og mere udbredt, men ikke alle antenneforeninger har endnu mulighed for at tilbyde dette til deres medlemmer. Derfor arbejder FDA på at etablere en fælles løsning for de medlemsforeninger der ikke har en leverandør der tilbyder dette. Økonomien tilvejebringes dels ved hjælp fra puljen med ”start forfra” midler, som medlemmerne har sparet op, og dels via en lav egenbetaling. Landsformanden gjorde også opmærksom på, at FDA i samarbejde med TV2 har fået forhandlet en god pris på TV2Play, som kan tilkøbes på særlige vilkår. Vilkårene vil blive udsendt via et Nyt fra FDA til alle medlemmer snarrest. Afslutningsvis opfordrede landsformanden medlemmerne til at deltage i FDA-messen og landsmødet den 31. oktober til den 2. november på Radisson Blue i Århus. Herefter overlod han podiet til KK Partner. KK Partner i Brørup har specialiseret sig i at hjælpe antenneforeninger med optimale tekniske løsninger og modificeringer af eksisterende anlæg. Indehaver, Esben Kjær, fremhævede de lokale antenneforeningers udfordringer i forhold til fremtidige valg. ”Vi mærker tydeligt, at bestyrelserne lokalt har en meget forskellig tilgang til samt viden om deres eget antenneanlæg og til ny teknologi”, sagde Esben Kjær. ”Derfor bruger vi tid på rådgivning og vejledning, inden vi igangsætter renoFDA ORIENTERING · JUNI 2014

vering af eksisterende anlæg og køb af nyt udstyr. Den tid, vi sammen bruger på analysedelen, er oftest givet virkelig godt ud”, påpegede Esben. ”Det handler jo om at investere i fremtidssikret udstyr, uden at gå på kompromis med kvalitet og ydeevne. I flere tilfælde oplever vi faktisk også, at man med fordel kan modificere ældre anlæg delvist ved kun at udskifte og renovere dele af anlægget, og på den måde gradvist forny elementer”, sagde han. ”Det minimerer de ”store” investeringer her og nu, og sikrer en fortsat god likviditet for den enkelte forening”, fremhævede Esben. Anbefalede fokuspunkter fra KK Partner: • Brug tid på at få anlægget gået igennem. Man kan ikke vide, hvor og hvordan anlægget skal renoveres og opgraderes, før man kender sit anlæg. • Tjek især returvejsniveau, når I går til Docsis 3. • I Docsis 3 ligger returvejen 6 dB lavere, derfor har anlægget muligvis brug for omprojektering. • Husk at skifte fordelere og konnektorer. Det er oftest der, støjen opstår. Ø-opdeling er vigtig, da man på denne måde kan opnå høje hastigheder til alle. En kortere signalvej giver højere stabilitet og færre støjkilder. Færre komponenter giver naturligt mindre støj. Med hensyn til overgang til Docsis 3, er det vigtigt med kun ét afleveringspunkt for signal. Virksomheden deltager gerne allerede ved projekteringsfasen, hvor man bidrager med råd og vejledning, således at de lokale antenneforeninger sikres mod ”forkerte” investeringer. Nyt fra ERFA-grupperne Repræsentanter fra FDAs enkelte ERFA-grupper kom med input fra deres virke, og appellerede til, at de lokale


antenneforeninger melder sig ind i ERFA-grupperne, således at man bliver opdateret på det arbejde, der udføres i ERFA-regi, ligesom man modtager referater fra ERFA-gruppernes møder. ERFA-grupperne modtager ligeledes gerne input til arbejdsområder, som foreningerne ønsker at få ”taget op”. De fleste ERFA-grupper afholder 3-4 bestyrelsesmøder om året. Bestyrelsesmedlem i ERFA-gruppen for Boligforeninger, Bjarke Pejtersen, opfordrede deltagere med interesse for boligforeninger til at deltage i en stor konference i Bella Centret i dagene d. 5-6. september, kaldet ”Almene boligdage”. FDAs landsformand, Carsten Karlsen, benyttede lejligheden til at opfordre antenneforeningerne til at indgå i en dialog med boligforeninger, for at bevare samarbejdet fremadrettet. Han fremhævede dialogen med de lokale boligforeninger som et virkelig godt virkemiddel til at undgå udmeldelser.. Jan List, repræsentant for ERFA-gruppen internet, fremhævede i sit indlæg, mulighederne med Docsis 3.0 eller 3.1 og de nye frekvensområder, som stiller nye større krav til vores antenneanlæg. ”Vi kan godt være med i det fine selskab, da det er muligt at opnå

DE LAGE LANDEN • Firmaet er grundlagt i 1969 • 100% ejet datterselskab af Rabobank-koncernen • Verdensomspændende netværk • Mere end 5.000 ansatte (80% uden for Holland) • Tilbyder leasing til danske virksomheder

hastigheder på 1 Gbit/s i coaxkablerne, så hvorfor lade fiberselskaberne løbe med det hele!”, pointerede han. Leasing en mulighed? Firmaet De Lage Landen var inviteret til et indlæg om finansiering af udstyr, men på grund af frafald gennemgik FDAs landsformand, Carsten Karlsen, plancherne. ”I dag hvor det handler meget om likviditet, og om at have sine penge ”bundet” mindst muligt, er leasing jo en oplagt mulighed til at få investeret i udstyr”, sagde Carsten Karlsen. Man aftaler faste ydelser over 3-5 år til en fast lav rente, med vel at mærke ingen udbetaling. De Lage Landen tilbyder FDAs medlemmer gunstige fordele, da man ikke kræver yderligere sikkerhed end i udstyret. Aftalen kan omfatte hardware, software, konsulenttimer m.v. Fordelen er, at leasingperioden kan tilpasses udstyrets levetid, og ydermere er renten oftest lavere ved leasing end i banken. Man kan på forhånd aftale om udstyret skal ejes ved udløbet af leasingaftalen. ”Jeg vil kraftigt anbefale antenneforeningerne at overveje leasing som et virkelig godt alternativ til banklån eller anden finansiering, da man derved bevarer sin likviditet i den lokale antenneforening, og samtidig selv kan vælge, om man vil stå som ejer efter endt leasingperiode”, sagde Carsten afslutningsvis. I er godt hjulpet i FDA FDAs advokat, Benny Jensen, stillede spørgsmål til deltagerne: ”Læser I mine indlæg i FDA Orientering? Og ikke mindst forstår I sproget og tiltaleformen?” ”Det kan jo ikke nytte, at jeg udtrykker mig i vendinger og juridiske spidsfindigheder, som læserne ikke får gavn af. FDA ORIENTERING · JUNI 2014

Tanken er jo, at I skal kunne spejle jer i de emner, jeg bringer på banen, så I kan benytte erfaringerne i egne lignende sager, og vide, hvor I kan søge hjælp”, sagde Benny Jensen. Deltagerne udtrykte sig generelt positivt over for advokatens indlæg i bladet og relevansen af emnerne. Benny fremhævede FDA som stedet, hvor man kan søge hjælp, hvis man bliver udfordret juridisk i lokale sager, hvor man måske er oppe imod ”overmagten” i form af de store aktører på markedet. Her kommer paraplyorganisationen og fællesskabet netop til sin ret. Derudover er der i FDA-regi en juridisk fond, som kan være med til at finansiere sager af principiel karakter. God debat I den afsluttende debat var aftenens emner: Hvordan vinder vi? Hvordan brander vi vores antenneforeninger og hvordan synliggør vi os i den øgede konkurrence? Fra salen var der mange gode input til, hvordan man kan fastholde og udbygge markedsandele i fremtiden. Mange af deltagerne fremhævede muligheden for tæt dialog med antenneforeningens medlemmer som ”nøglen” til succes, det kan være både ved signalproblemer, såvel som ved markedsføring af nye produkter. Carsten Karlsen kunne supplere med, at FDA overvejer et redaktionelt system, hvor man fra centralt hold udarbejder markedsføringsmateriale til gavn for alle. Det kan være lokale succeshistorier, som lægges i et elektronisk arkiv, hvor andre så kan få gavn af disse til eget brug. Ved at antenneforeningerne kan få adgang til markedsføringsmateriale centralt, spares penge og ikke mindst tid, og hvor et fælles professionelt layout gør, at man kan matche de store konkurrenter på området! 11


FDAORIENTERING

Små antenneforeninger kan lave internet selv I Højen Antennelaug har man altid været anderledes, og det er de nu også med ny internet-satsning Gert Kaae Hansen Højen Antennelaug Illustrationer: Mediathand

Vi har modtaget nedenstående artikel fra Højen Antennelaug, som kan være til god inspiration for andre, der overvejer, eller er i gang med, at lave deres eget internet. Vi er en lille forening med 220 medlemmer, som har fået internet leveret via Dansk Kabel TV, men som nu er opsagt, som så mange andre.

12

Bestyrelsen har kigget på mange løsninger, alt lige fra brug af TreFor’s fiber til en færdig CMTS løsning, hvor vi ikke ville få det store afkast. I vores søgning kom vi i snak med en internetudbyder i Viborg området, som kunne fortælle os om den løsning, han brugte. Vi gik derfor i gang med at regne på en forretningsmodel, samtidig med at vi kiggede på den tekniske løsning. Det viste sig, at vi for en meget lille investering (under kr. 80.000,-) og med et minimum antal af medlemmer på kun 40, ville kunne få vores penge igen i løbet af ca. 12 måneder. Og såfremt vi kunne skaffe yderligere 10 medlemmer, ville investeringen være hjemme i løbet af bare 6 måneder..

• Medlemmet monterer selv sin antenne. Alternativt kan vores servicepartner montere antennen. • Medlemmet tilkøber en router, hvis de vil have lokalt trådløst netværk, eller ønsker mere end en computer på nettet. • Vi sælger routere og indendørs eller udendørs accesspoints, som alle er konfigureret, således at medlemmet bare skal sætte det til. • Priser: 2/2 Mbit/s - Kr. 129,- pr. mdr. 10/5 Mbit/s - Kr. 169,- pr. mdr. 15/15 Mbit/s - Kr. 199,- pr. mdr. 20/20 Mbit/s - Kr. 249,- pr. mdr.

Teknisk opsætning Vi har valgt et system, hvor man via Vores koncept blev som følger: et point to multipoint accesspoint kan • Medlemmet skal have en lille antenne levere internet til et sted mellem 30-50 monteret som måler 18x8x4 cm medlemmer pr. antenne. Antennerne • Medlemmet køber en antenne, 20 sender i et horisontal og vertikalt plan, meter netværks kabel og et vægbeslag hvilket sikrer, at man kan leve op til 150 for kr. 69,- pr. mdr. i de første 6 Mbps mellem senderen og klienten. måneder. Vi valgte at sætte seks antenner i toppen • Vi tilbyder ingen E-mail, IP-telefoni af masten. Disse antenner kan, ud over eller faste IP adresser. at dække vores lille by, også levere internet til medlemmer i en radius af 2-5 km fra vores mast. Til at styre, hvem der har adgang, og hvor stor båndbredde de har, har vi købt en professionel router, hvor vi bruger PPPOE til at begrænse båndbredde til medlemmer, alt efter hvilken pakke medlemmet har købt. Alle accesspoint er konfiguret således, at de bruger automatisk kanalskift, hvilket betyder, at man ikke kan bruge almindeligt wifi-udstyr til at koble sig på vores netværk. Alle accesspoints sender og modtager i 5 Ghz. Vi har mulighed for at kryptere PPPOEforbindelsen mellem router og klienten, hvis vi ønsker en højere sikkerhed. Vi har valgt at få en fiber ind i hovedstationen på 100 Mbit/s til at starte med, men er klar til at købe mere, hvis det FDA ORIENTERING · JUNI 2014


bliver nødvendigt. I øjeblikket bruger de 45 kunder, vi har på nettet, i gennemsnit cirka 25% af båndbredden. - Der har dog været enkelte peaks på 80% af vores båndbredde. Ud over dette, kræver det, at medlemmet kan se masten, eller at der i det mindste ikke er mange træer, buske eller hustage, der blokerer for udsynet. Man kan dog få en større klientantenne med mere forstærkning, som gør det muligt at få bedre signal, hvis man har noget, som blokerer for udsyn til masten. Bestyrelsen har lavet det meste selv Vi har fået vores servicepartner til at montere antennerne i masten, men ellers har vi selv stået for alt konfiguration af alle accesspoints, router og klientantenner. Har man basal viden om trådløst netværk, er det ikke specielt svært at konfigurere accesspoints og klientantennerne. Routeren er en anden sag, denne kræver en specialist for at konfigurere den. Vi var så heldige, at vi i bestyrelsen havde en netværksmand, så han klarede opsætningen for os. Ud over dette har vi sat en server op til managementsoftware af alle antenner. Denne managementsoftware giver et fint overblik over, hvordan de enkelte antenner performer, men kan også tage en backup af konfiguration i alle antenner, og automatisk opdatere softwaren i antennerne. Hvilke problemer har vi haft? Ikke mange. Vi havde fået justeret vores accesspoints, sådan at de pegede for

Skærmbilledet viser klientantennerne i Højen Antennelaug.Røde: Inaktive klientantenner. Grå: Aktive klientantenner.

meget nedad, hvilket gik ud over, hvor langt væk fra, man kunne modtage signalet. Vi havde valgt nogle uheldige IP adresser til alle klientantenner, hvilket betød, at medlemmernes egne rotere havde den samme IP adresse som klientantennen. Vi har haft enkelte medlemmer, som ikke have noget godt signal, efter der kom blade på træer og buske. Her har det været nødvendig at flytte medlemmets antenne. Hvad gør vi med support? Lige nu tager vi supporten selv, men alt efter, hvor mange opkald der kommer, vil vi være nødt til at kigge på at få nogen til at hjælpe os. Indtil videre har vi ikke haft flere opkald, end vi selv kan klare det. Hvad er vores fremtidsplaner? Vi vil gerne udvide vores dækningsområde, sådan at vi kan forsyne medlemmer uden for det område, hvor vi i dag har kabler. Derfor er vi begyndt at kigge efter master, siloer og høje bygninger, hvor vi kan sætte udstyr op til at forsyne kunder med internet fra. Derudover skal vi sikre, at vores infrastruktur kan klare det båndbreddeforbrug, som der er.

Når vi har fået vores investering tjent hjem, skal vi have kigget på, om vi skal sætte pakkepriserne ned. Hvordan virker det? Selv om mange af vores medlemmer har været kritiske, har vi fået mange positive tilbagemeldinger. Alle har syntes, at det var nemt at sætte op, og alle har fået den hastighed, som de har betalt for. Selv steder, hvor vi var bange for, at medlemmerne ikke har frit udsyn til masten, er det lykkedes for os at få gode forbindelser, så vi altid har den hastighed, som medlemmet har valgt. Vi kunne også godt levere højere hastigheder, hvis vi ville, men lige nu skal vi have lidt flere medlemmer på, førend vi kan betale for en større internetforbindelse. Det er klart, at jo højere hastigheder vi sælger, jo færre medlemmer kan vi have på hver accesspoint. Kunne du tænke dig at komme til at levere internet i din forening? Vi vil gerne hjælpe dig i gang med råd og vejledning samt leverandør kontakt. Du er mere end velkommen til at ringe på 69 90 55 65 eller sende en mail til gert@hojen-al.dk

Professionel hjælp? • Service kontrakt • UdbUd • Fiber Splicning - din professionelle service partner til jeres antenneanlæg Søndergade 29 | 6650 Brørup | Tlf. 7538 1414 | info@kk-partner.dk | www.kk-partner.dk FDA ORIENTERING · JUNI 2014

13


FDAORIENTERING

Lille og meget vågen Ågård-Gravens Antenneforening er et godt eksempel på, at man ikke behøver at være stor for at være stærk Kris Vetter Redaktør Foto: Vmarketing

FDA Orientering har været på besøg hos den lille, men særdeles innovative og stabile antenneforening med mere end 40 år på bagen.

Formand, Svenn Vølker, tager imod, og jeg mærker allerede fra starten, at der er tale om en formand med pondus og viden, samt ikke mindst fortællelyst! Agård-Gravens Antenneforening har i dag 445 medlemmer, og tallet er stabilt, uden væsentlig afgang, men med fortsat tilgang af medlemmer. Ved den seneste generalforsamling var der 60 deltagere, hvilket vidner om en stor lokal opbakning og ikke mindst interesse for foreningen. Foreningens formål er klart beskrevet i foreningens vedtægter: ”ÅgårdGravens Antenneforening skal gennem etablering og udbygning af fællesantenneanlæg, sikre den bedst mulig modtagelse af nuværende og kommende radio- og TV-kanaler samt vurdere nye muligheder for brug af antennenettet i Ågård-Gravens området i overensstemmelse med gældende love, regler og bekendtgørelser fra offentlige

myndigheder. Anlægget ejes og drives af foreningens medlemmer in solidum (solidarisk hæftelse).” Der står ligeledes i foreningens vedtægter, at man skal være medlem af FDA. Dette er gjort for at sikre medlemmerne back up i enhver henseende, også ved et skifte i bestyrelsen. Svenn Vølker har en baggrund som inspektør gennem 28 år i lejerforeningen Østerbo i Vejle med tilhørende antenneforening på 5.000 medlemmer. Så meget af den erfaring, Svenn har opnået her, har han kunnet bidrage med i Ågård-Gravens Antenneforening. Samtidig har Svenn været bosiddende i Ågård gennem mere end 40 år, så lokalkendskabet er også på plads. Svenn fik plads i bestyrelsen i 1995 og tiltrådte som formand i 2000. Dengang var der blot 282 medlemmer. ”Der er ingen tvivl om, at man som lille spiller i markedet skal være meget vågen og opmærksom, når der skal indgås kontrakter”, siger formanden. ”Derfor tager vi altid FDA med på råd, i øvrigt ligesom vi også anvender FDA til regnskab og mange andre aktiviteter, samt bakker op om arrangementer og udvalg”, siger Svenn, som benytter lejligheden til at rose FDA for et godt stykke arbejde gennem de sidste år, hvor der, ifølge Svenn, er styr på driften og kvaliteten af de ydelser, der tilbydes. I 1999 lavede Ågård-Gravens Antenneforening en aftale med Tele Danmark Kabel-TV om levering af TV-kanaler via Jerlev Radio (paraboler). Profiber ønskede at grave kabler ud til hele byen og bekendtgjorde over for antenneforeningen, at målet var at lukke den, så de kun havde analogt signal tilbage. Men TDC kom også på banen og digitaliserede centralen, således at der kunne leveres fiber fra Egtved til Ågård. Allerede i 2007 kom TDC med et tilbud om ombygning af anlægget, et tilbud, som bestyrelsen sagde nej til. Og forudseende som bestyrelsen var, anvendte man selvfølgelig de samme

14

FDA ORIENTERING · JUNI 2014


”bærerør” som allerede var etableret, hvorfor der kun blev tale om ca. 25 meter ekstra rør for at komme til centralen og dermed få forbindelse med TDCs lysleder.

særdeles konkurrencedygtige priser.

”Det var for dyrt, og vi skulle give afkald på vores servicepartner, Jerlev Radio, hvilket vi ikke var klar til”, siger Svenn. ”Men i 2011 kom YouSee så (igen) med et tilbud om en totalløsning på internet, TV-kanaler, web-tv og service inklusiv en ombygning til Docsis 3.” ”Vi ønskede en opdeling i øer, vores forstærkere udskiftet til nyeste standarder og overvågning”, siger Svenn. YouSee accepterede efter forhandling foreningens krav, og en aftale blev indgået. ”Den sidste betingelse fra min side var, at vi kun ville lave en fem-årig kontrakt med mulighed for at komme ud af den”, siger Svenn. ”Min erfaring er, at man skal passe på med at lade sig friste af guld og grønne skove i en forhandlingssituation, og tingene kan hurtigt ændre sig i et marked, der er så afhængig af ny teknologi, og hvor der hele tiden kommer nye løsninger. Derfor skal mit råd være, at man altid skal sikre sig, at man kan komme ud af en kontrakt. Det må man ikke forsømme i kampens hede”, siger formanden. Bestyrelsen nikkede ja til det endelige oplæg fra YouSee, og aftalen blev en nedskrivning på 1/5 hvert år med mulighed for foreningen for at købe sig ud i perioden. I dag har man et system opdelt i øer med 75-100 modtagere pr. stk. Sågar egen sendemast kan foreningen prale af, da man har købt et mindre areal til teknikhus og sendemast midt i byen. Foreningen kan bryste sig af at have fremtidssikret udstyr, de bedste produkter på markedet, en sund økonomi med lidt på kistebunden, stabile og trofaste medlemmer og en visionær bestyrelse. De er stolte af at kunne matche de helt store leverandører af internet og TV og i mange tilfælde levere mere optimale og fleksible løsninger, vel at mærke til FDA ORIENTERING · JUNI 2014

15


FDAORIENTERING

Kampen om danskernes opmærksomhed På årets Future tv konference i København var deltagerne vidne til et sandt bombardement af analyser af tv-vaner og forudsigelser for fremtiden Kris Vetter Redaktør

Claus Bülow, Global Connect, stod for dagens indledning, hvor han fokuserede på 9 megatrends, som, ifølge ham, viser vores nuværende og ændrede tv-vaner: Niche-tv: Enhver kan i princippet starte sin egen tv-station, og det at få tvudsendelser sendt, er i dag muligt, selv hvis man kun er lidt teknisk minded. Gammeldaws-tv: Kendte kanaler og udsendelser kan ses over internettet. Second screen: Muligheden for at se tv på alle mulige devices. Digital grænsehandel: Det er teknisk muligt at ”hente” TV fra hele verden (Eks. ved hjælp af unblock US og VPN services). UHD: Fire gange så høj opløsning som Full HD og flere detaljer & farver! Ultimativ netneutralitet: Et åbent internet, hvor bredbåndsleverandører ikke

16

kan prioritere bestemte firmaers trafik. Smarte Smart-tv løsninger: ROKU, Google Chromecast m.v. HDMI-devices som kan optimere dit tvs ydeevne og muligheder. Fritvalg: Fravalg og tilvalg af Tvkanaler Binge-Viewing: Flere og flere vælger at isolere sig og se eksempelvis flere eller alle afsnit af en tv-serie. Richard Kastelein, uvildig rådgiver og konsulent fra Holland, gjorde i sit indlæg opmærksom på, at det fra nu af handler om at: ”Taking more eyeballs from the big screen”. Det, han mener, er, at tv-kiggeriet har udviklet sig til, at man ikke, som tidligere kun ser alm. Flow-Tv på stuealteret, men nu samtidig ser små 30 sekunders klip på ”the second screen”. Derfor bliver det en udfordring for den traditionelle værdikæde at

FDA ORIENTERING · JUNI 2014

fastholde seerne og dermed få andelen af reklameindtægter etc. Traditionelle journalister bliver i større og større omfang til medie-/filmfolk. Han slog dog også fast, at det kendte tv-marked fortsat vil overleve, men i mange nye former. Det er, ifølge ham, live events og live tv, der driver markedet. Second screen markedet vil fortsat blomstre, og i fremtiden skal vi nok opfatte vores tv mere som en skærm, hvor man kan bygge på og udvide funktionaliteten ved hjælp af diverse enheder. Braxton Jarratt, direktør for Clearleap, Inc., kom i sit indlæg ind på begrebet second screen, og kunne oplyse, at man i USA nu er oppe på, at 50% af befolkningen anvender mobile devices. Det giver, ifølge ham, udfordringer med afbrydelser i hverdagen, fordi folk skal tjekke og se udsendelser her og nu….


(f.eks. Netflix) mindst én gang om ugen. 29% af alle over 18 år har en Netflixkonto. - Vi ønsker at ”gå ud og ind” af tvprogrammer og ikke være fastlåst til en programpakke i længere tid, med andre ord vi ønsker valgfrihed, sagde Kim Angel. Vi skal, ifølge ham, lære at forstå kundernes behov, da hele 16% ønsker at ”gå ned” i tv-pakke, altså nedgradere. Vi er nu oppe på, at hele 30% ser DR på App eller dr.dk.

Der er knald på udviklingen af tv-mediet, og ingen tvivl om, at vandringen er sket mod internettet som distributionskanal i fremtiden. Vi skal fokusere på kundernes behov og ønsker, hvorfor en dag som denne er vigtig, hvor man kan høre nyt fra aktørerne, men også få udvekslet erfaringer og få networket med kollegaer, siger Claus Bülow, Global Connect.

hvordan håndterer vi dette i fremtiden? Ultra HD kræver megen båndbredde, men udviklingen er i gang på området, således at man eksempelvis kan lagre (caching) signalet lokalt i en buffer og dermed bliver båndbredden mindre afgørende.. Kim Angel fra analyseinstituttet Wilke A/S var enig i, at vores normale opfattelse af at se tv, er ændret til i dag, hvor familien måske stadig sidder i stuen sammen, og tv´et ”kører”, men familiemedlemmerne ser ikke tv hele tiden! Man tjekker sin mobil, sin Ipad eller andre devices, og zapper fra det ene

medie til det andet, hvorfor man ikke er fokuseret 100% på tv-oplevelsen. Det vil sige, at man ser reelt ikke tv, men det er et baggrundsmedie! I 2013 faldt tv-kiggeriet med 8%, og allerede nu fra januar og til juni er det faldet yderligere 6%. Så hvor er kunderne på vej hen? 73% bruger en anden skærm mindst én gang om måneden. 53% bruger PC til tv-kiggeri minimum en gang ugentligt. 38% anvender smartphone ugentligt, og ikke mindre end 39% i aldersgruppen 18-65 år bruger en SVOD tjeneste FDA ORIENTERING · JUNI 2014

Anything, anywhere, anytime! Carsten Andreasen fra Google kunne i et medrivende indlæg fortælle, at hver person, ifølge deres analyser, har hele 3,2 devices koblet på internettet. Han fortalte også om salget af Chromecast, hvor du kan streame onlinevideo fra YouTube, Google Play og Netflix til dit tv! Nutidens forbrugere ønsker ”short form content” (korte informative og gerne sjove videoklip). Der uploades 100 timers nyt indhold på YouTube hvert minut!!!! 44% af danskerne bruger YouTube hver uge. Det svarer til over 2 millioner brugere om ugen. - Det er kampen om eyeballs, altså danskernes opmærksomhed, der er i fuld gang, siger Carsten Andreasen. Læs de mange spændende indlæg på futuretv.dk.

17


FDAORIENTERING

Aalborg ByNet en realitet fra 2015? Bestyrelsen fik på den ekstraordinære generalforsamling d. 8. maj 2014 tildelt mandat til at arbejde videre mod realiseringen af de fremlagte fusionsplaner for de tre antenneforeninger i Aalborg Kris Vetter Redaktør

Forslaget blev vedtaget med 129 stemmer for, og 40 stemmer imod blandt de fremmødte medlemmer. I alt cirka 65.000 husstande kan der blive tale om, hvis fusionen bliver endegyldig. Begrundelsen for sammenlægningen af GVD (Gug - Visse - Dall Antenneforening), ANTV og NTA er ifølge visionsoplægget for etablering af Aalborg ByNet en stærk alliance samt opnåelse af en størrelse, der gør, at man fremadrettet kan sikre fornuftige og attraktive samarbejdsaftaler med udbydere af kabel-tv og bredbånd i hele Aalborg Kommune, hvilket sikrer borgerne adgang til højere hastigheder og ny teknologi langt hurtigere end ellers. At de tre Aalborg-foreninger nu går sammen og danner Danmarks største antenneforening, vil betyde, at markedet ikke alene vil blive styret af kommercielle interesser, men at det enkelte medlem, gennem en demokratisk proces, sikres indflydelse på prioriteringen af fremtidens tv- og bredbåndsudvikling, lyder det i en pressemeddelelse. FDA Orientering tog derfor kontakt til den mangeårige formand for GVD, Niels Christensen, for at høre hans holdning til den forestående etablering af Aalborg Bynet. Niels Christensen har været formand ved GVD gennem mere end 30 år og har været med lige fra starten, hvorfor

det er en særdeles vidende herre og pioner på området, vi har fået i tale. Især den såkaldte ”hybridkrig” var Niels særdeles involveret i, og han var en af de markante personligheder, der fik skabt så megen politisk debat omkring emnet, at politikerne var nødt til at tage debatten alvorligt og få ændret lovgivningen.

små og mellemstore antenneforeninger er “ De veldrevne forretninger, som sagtens kan klare sig i konkurrencen, og skal ikke bare lade sig overtage af de store energi- og teleselskaber

Niels Christensen, tidligere antenneforeningsformand

- Når man er bestyrelsesmedlem i en antenneforening, skal man tage sit ansvar alvorligt. Det er medlemmernes penge, man forvalter, hvorfor man skal optræde ansvarligt, og alle indkøb og investeringer skal ske på baggrund af grundige økonomiske overvejelser og beregninger. Det skylder man medlemmerne, siger den tidligere formand, Niels Christensen. - Derfor kan det godt ærgre mig, at man nu faktisk ”forærer” Stofa indtil flere antenneforeninger, kvit og frit, samtidig med at Stofa får ”gratis” adgang til kunderne, det var i hvert fald ikke min intention, mens jeg sad i bestyrelsen, konkluderer Niels Christensen.

FAKTA GVD: Antenneforeningen dækker byerne Dall, Dall Villaby, Drastrup, Ferslev, Frejlev, Godthåb, Gug, Skalborg, Svenstrup og Visse. ANTV: Hals, Nibe, GVD, NTA, Vester Hassing Antenneforening, Vadum Antenneforening, Sulsted Antenneforening. NTA Nørre Tranders.

18

- Vi skal huske på, at disse antenneforeninger er veldrevne, der er foretaget løbende investeringer, således at de er up-to-date, og dette sammenholdt med det store kundepotentiale og den egenkapital, de besidder, må de da være mange penge værd, siger han. Efter Niels Christensens mening, giver man for let op over for de argumenter,

FDA ORIENTERING · JUNI 2014

som de ”store” selskaber kommer med, og ofte er antenneforeningerne ikke dygtige nok til at analysere økonomien bagved de fremsatte tilbud. Dette sker med tydelig henvisning til planerne om et kommende Aalborg ByNet! - Det er nu, at medlemmerne skal på barrikaderne og give deres mening til kende, inden det er for sent, og man forærer arvesølvet væk uden regning, siger Niels Christensen. - Det er meget kortsigtet, det der foregår i Aalborg, og jeg er bange, for at de politisk valgte bestyrelsesmedlemmer for let lader sig overtale, især hvis de selvsamme politikere kan se, at de selv bliver begunstiget af sammenlægninger og opkøb/fusioner. Husk igen, det handler om medlemmernes tarv, og ikke egen vinding, siger en skarp 72-årig Niels Christensen. Den tidligere formand, Niels Christensen, husker især perioden omkring ”hybridkrigen” særdeles godt. Pengene var ”små” dengang og ildsjælene og pionererne i antennefore-


ningerne var på hårdt arbejde, da politiske interesser og magt gik forud for sund forretning! Socialdemokraterne var særdeles aktive, da Aalborg var en af deres politiske ”højborge” på daværende tispunkt. Partiet lavede et særdeles aktivt lob-

byarbejde for lyslederkabler og bredbånd og havde underforstået den tanke, at tv-seerne kunne betale for virksomhedernes adgang til dette! Samtidig måtte antenneforeningerne på daværende tidspunkt ikke ”tage” tvsignaler ned.

På samme tid var teleselskaberne, med Jysk Telefon i spidsen, selvfølgelig interesseret i at opretholde deres monopol på området. - Vi var selvfølgelig fortørnet over, at vi ikke kunne sende tv-signaler til kunderne, hvorfor vi tog drastiske

HISTORIE 2014:

8. maj: Bestyrelsen får mandat til at arbejde videre med fusionsplanerne for de tre antenneforeninger. 2010: 6. april: Premiere på et ombygget anlæg, der tilbyder digitalt tilvalg fra pakke 1. Medlemmerne kan desuden få IP-telefoniabonnement og internet 256/64 Kbit/s, som er indeholdt i prisen. Mere end 45 analoge programmer bevares. Der er premiere d. 1. december på Web TV. Man kan nu se de fleste af programmerne fra den valgte pakke på en PC, tablet eller smartfone. Forudsætter StofaNet. 2009: Alle sendemaster ophører med analog sending d. 1. november, men AN-TV leverer fortsat analogt TV til medlemmerne. I november tilbydes alle medlemmer digitalt spejl af alle analoge programmer uden programkort og ekstra betaling. 2008: Nye digitale muligheder med Zaptor. Flere muligheder for at vælge selv blandt andet temapakker og tilvalgspakker. 2007: Anlægget distribuerer 54 analoge tv-programmer, 47 digitale tv-programmer og 24 FM-radiokanaler. Endvidere distribueres 2 programmer i HD kvalitet samt ”Det digitale Spejl”, der er en digital kopi af de analoge tv-programmer. 2006: VM i fodbold kan modtages på AN-TV’s kabelnet i High Definition kvalitet. 2004: Revision af samarbejdsaftalen med Telia Stofa. 2001: Formand Ole Davidsen 1997: Aftale med Stofa om ”Nye tjenester” (Internet og digitalt TV). 1996: Samarbejdsaftale mellem AN-TV og Stofa om etablering, drift og service. Entrepriseaftale med Stofa vedr. etablering af ø-struktur med fiberforbindelser. 1995: Forhandlinger med Stofa og JTAS om fremtidigt samarbejde. 1993: Antenneforeningen ”Aalborg Nørresundby Kabel-TV” (AN-TV) stiftes. 1993: Formand Oluf Hjortlund 1990: Teknikerudvalget gennemfører en undersøgelse for at vurdere tekniske, økonomiske, juridiske, servicemæssige, administrative og programmæssige forudsætninger antenneanlæggets fremtid. Undersøgelsen dannede grundlaget for Aalborg Byråds beslutning om de fremtidige leverandørydelser til kommunens fællesantenneanlæg. 1989: Rådmanden for Magistratens 2. afdeling nedsætter teknikerudvalg. Formand er N. P. Kjærgaard Nielsen. 1986-87: De 3 anlæg i øst, vest og nord sammenlægges til ét anlæg med én hovedstation placeret på højhuset, Grønlands Torv. 1979: Tilladelsen, der i 1971 blev givet af Aalborg Byråd til fa. Anton Petersen A/S, erstattes af en overenskomst mellem fa. Anton Petersen A/S og Aalborg kommune (Magistratens 2. afdeling – Teknisk Forvaltning). 1976: Aalborg Kommune stifter følgende selskaber: Stofa Kommunikationsnet Aalborg øst A/S. Stofa Kommunikationsnet Aalborg vest A/S, Stofa Kommunikationsnet Aalborg nord A/S. 1973: Gennem læserbreve og artikler i avisen kritiseres anlægget for, at signalernes kvalitet er for ringe og for at udbygningen sker for langsomt. 1971: Aalborg Byråd giver fa. Anton Petersen A/S, Horsens, tilladelse til at etablere fællesantenneanlæg i centrale dele af Aalborg, Vejgaard, Hasseris og Nr. Sundby. Boligforeningernes anlæg forbindes indbyrdes og signalforsynes fra 3 hovedstationer, der er placeret på Højhuset Grønlands Torv (øst), Skovbakken (vest) og Jørgen Berthelsens Vej (nord). Anlæggene udbygges, så der kan forsynes parcelhuse m.v. 1970: De enkelte boligselskaber etablerer antenneanlæg til beboerne. Anlægget distribuerer DR, Svensk TV1 og TV2 samt FM-radiokanaler. FDA ORIENTERING · JUNI 2014

19


FDAORIENTERING metoder i brug for at gøre opmærksom på problematikken, siger Niels Christensen. Ved juletid satte man derfor, i strid med lovgivningen på området, paraboler op så medlemmerne kunne se tv, velvidende at man fra telestyrelsen måske ikke var så opmærksom på regelbruddet på grund af engagement andetsteds. - Vi vidste, at mange af kontrolinstanserne var optaget af julefrokost på dette tidspunkt, og med den bagtanke fik vi vist, at vi som lokal antenneforening kunne levere ”varen”, siger den tidligere formand med et smil. Man havde desuden lavet en artikel til Berlingske Tidende, hvor man gjorde politikerne opmærksom på problemstillingen. Her anvendte man en slange for at vise symbolikken. Denne slange skulle senere vise sig at blive landskendt, da DR tv viste, hvorledes lokale antennefolk kæmpede for deres sag. Det var David mod Goliath! Den daværende minister på området, HP Clausen, tog personlig kontakt til Niels Christensen på baggrund af al polemikken, og over en lang periode gav disse samtaler pote i form af, at lovgivningen blev liberaliseret, således at der blev fri konkurrence på området. - Det viser, at selvom man er ”lille”, kan man få indflydelse, og set i bakspejlet, er jeg glad for, at vi tog lidt utraditionelle metoder i brug, siger den tidligere formand afslutningsvis.

Når man er folkevalgt bestyrelsesmedlem i en antenneforening skal man huske, at det er medlemmernes penge, man forvalter, siger antenneforeningsformand gennem mange år Niels Christensen. 20

FDA repræsenteret på årets ANGA-messe ANGA er en international fagmesse for kabel, bredbånd og satellit Per Theisen Korup Antennelaug

Den 19. maj 2014 drog en delegation på 25 personer af sted til Köln til dette års ANGA-messe. ANGA er en international fagmesse for kabel, bredbånd og satellit. Med mere end 17.000 besøgende, 1.700 kongresdeltagere og hele 450 udstillere fra 36 lande er det en meget stor og international begivenhed, hvor man kan blive opdateret på nyeste viden og produkter. Per Theisen, Korup Antennelaug, deltager på turen, fortæller: Der var afgang fra buspladsen ved Odense banegård kl. 7:00 mandag morgen. Undervejs var der stop i Kolding for at samle resten op. Vi ankom til Köln omkring kl. 18:00. Da der var optaget på det oprindelige hotel, var vi nogle stykker, som måtte overnatte på et andet hotel. Tirsdag var det så tid til at tage til messen. Vi ankom omkring klokken 10:00. FDA ORIENTERING · JUNI 2014

Efter check-in var det tid til at gå rundt og se, om der var noget nyt. Der var lavet aftaler på forskellige stande fra Telecenteret, så man kunne høre lidt om de produkter, som kan købes igennem Telecenteret. Deltagerne delte sig op, da man havde forskellige forudgående aftaler med leverandører og udstillere. Vi var tre mand, som havde et klart mål: at vi skulle finde settop-bokse, hvor det er muligt at optage flere programmer ad gangen og konvertere DVB-C signal til IP-strøm. Dette muliggør, at man kan lave sit eget web-tv inden for husets 4 vægge, og at det, man har optaget, kan ses på andre tv/tablets, og ikke kun på det tv, som man har sat settop-boksen til. Der var afgang tilbage til hotellerne kl. 16:00. Onsdag var det så tid til at returnere til Danmark. Der var afgang klokken 7:00, men nogen havde ”fornøjelsen” af at komme før op, da brandalarmen gik kl. 6:00! Heldigvis falsk alarm! En virkelig god tur, hvor vi fik mange gode input med hjem, og emner, som skal undersøges i nærmeste fremtid. Samtidig fik vi styrket det sociale og faglige bånd deltagerne imellem.


Velkommen udenfor Stil ind på en inspirerende rejse gennem svenske, norske og tyske landskaber.

Foto: Sofia Kozlova.

Naturen fascinerer og inspirerer os. Vi kan lade tanken flyve frit fra toppen af høje bjerge, få adrenalin-kick ved at sejle ned ad brusende floder og smage på skovens bær. Oplevelserne venter derude og på de svenske, norske og tyske nabolandskanaler. Her er der hver dag nye, spændende naturudsendelser – både før og efter du selv har været udenfor.

SVT1 Sverige

SVT2 Sverige

TV4 Sverige

NRK1 Norge

TV2 Norge

ARD Tyskland

NDR Tyskland

RTL Tyskland

ZDF Tyskland

ARTE Ty/Fr


ADVOKATENSBORD

Roadshow 2014 – og lidt om advokatetik Benny Jensen Advokat

Uge 19 blev én af de få uger, hvor jeg tilbragte næsten lige så meget tid bag rattet, som foran PC’en eller med næsen nede i teori og praksis. FDAs landsformand, Carsten Karlsen, havde kort tid forinden inviteret mig til at bidrage med indlæg på FDAs årlige landstourné, der tilfældigvis faldt sammen med nødvendigheden af min tilstedeværelse andre steder i landet. Lad os blot her kalde det en geografisk udfordring og dertil fastslå, at jeg undtagelsesvis var begejstret for de udmærkede jyske motorveje. Min seneste deltagelse i FDAs Roadshows var i foråret 2012, hvor jeg kort tid forinden havde overtaget det formelle ansvar for FDAs juridiske service. Jeg tror ikke, jeg træder helt ved siden af, når jeg påstår, at jeg dengang var en smule nervøs for at møde personerne bag medlemsforeningerne.

22

Juridisk Service lå – om ikke i ruiner – så i hvert fald inde med en betydelig ”sagspukkel”, og selvom jeg havde brugt en hel del tid på at rydde op i de mest presserende sager, var der fortsat en række henvendelser fra foreningerne, der burde have været besvaret, lang tid før jeg tog over. Da den ene jurist meget vel kan ligne den næste, og eftersom nogle foreninger med rette kunne påstå, at deres henvendelser til FDA var havnet i syltekrukken, var der kun én vej; ud og tale til – og navnlig med – medlemmerne. Sammenlignet med den forrige ”tour” var stort set alt anderledes i uge 19, 2014. I den mellemliggende periode har samarbejdet mellem mig og FDA skiftet væsentlig karakter, og efter et par år som ansat og senere som egentlig advokat for FDA, drog jeg denne gang på lande- og motorvejene i tiltro til, at jeg rent faktisk havde et budskab, og ikke

FDA ORIENTERING · JUNI 2014

udelukkende stod til en omgang massive tærsk for fortidens synder(e). Det kan næppe heller komme som en overraskelse for nogen, at mere end to års virke som rådgiver for antenneforeningerne i FDA selvfølgelig har bibragt mig nogle erfaringer og en viden, som jeg ikke havde i foråret 2012. Dertil stod det mig klart, at jeg i denne omgang ville være i stand til at sætte såvel navne som ansigter på mange af deltagerne i Tylstrup, Kolding og Osted. Alene af disse årsager var det helt selvfølgeligt, at jeg på Carstens anmodning tog turen rundt, og det har været mig en fornøjelse at se – eller gense – alle deltagerne. Jeg håber selvfølgelig, at mine indlæg, i hvert fald i et vist omfang, var interessante for tilhørerne alle tre steder, og vil i øvrigt her gentage min opfordring til,


at det i medlemsforeningerne overvejes om mine bidrag til FDA Orientering tilsvarende opfattes som læselige og relevante for det arbejde, der udføres af bestyrelserne. Som jeg blandt andet nævnte i forbindelse med mit indlæg i Tylstrup, er der efter min opfattelse flere fordele end ulemper knyttet til, at FDA anvender en uafhængig advokat i den løbende rådgivning til organisationen og som rådgiver for medlemsforeningerne i enkeltsager. FDA undgår blandt andet en række indirekte omkostninger, og dertil er der utvivlsomt en indbygget besparelse i at tvister, der udvikler sig til egentlige retssager, ikke skal sendes videre til anden juridisk rådgiver. Det sparer tid og det sparer penge!

Men ingen grise uden orne, og ingen roser uden torne. Det er ingenlunde et dagligt problem, men der kan opstå situationer, hvor det også sætter nogle begrænsninger at betjene sig af en advokat. Jeg sigter her til det etiske regelsæt, der er et helt nødvendigt element i et retssamfund, hvis advokaten skal nyde en særlig tillid og i øvrigt gøre sig fortjent til de privilegier, der følger med titlen. En nylig sag, der endte på mit bord via FDAs sekretariat, kan forhåbentlig belyse dette forhold. Forholdet var i store træk, at en antenneforening stod i begreb med at indgå en forsyningsaftale med en signaludbyder, der ikke tidligere havde indgået tilsvarende kontrakter. Foreningen henvendte sig til FDA og anmodede om assistance til en gennemgang af aftaleudkastet, da det lå såvel foreningen som udbyderen meget på sinde at få en brugbar aftale i stand. Det kan virke upåfaldende, og når begge parter er enige om, at de gerne vil indgå aftalen, hvad er så problemet? Spørgsmålet illustreres bedst af nedenstående uddrag fra De advokatetiske regler pr. 1. oktober 2011: ”12.2 En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår. Sådanne situationer foreligger, når: 1) en advokat bistår klienter i samme sag, hvis klienterne har modstridende interesser af ikke uvæsentlig karakter. …..

FDA ORIENTERING · JUNI 2014

7) en advokat, som for parterne har medvirket til stiftelse eller berigtigelse af et retsforhold, efterfølgende bistår en af parterne vedrørende samme retsforhold, hvis bistanden har eller kan have betydning for den anden part. Sådanne situationer kan endvidere foreligge, når: …. 10) en advokat medvirker for flere parter til stiftelse af eller berigtigelse af et retsforhold, hvorom der er enighed mellem parterne.” Den pågældende henvendelse var jeg derfor nødt til at besvare med det hovedbudskab, at signaludbyderen burde henvende sig til egen juridiske rådgiver. I skrivende stund er jeg ikke bekendt med, om antenneforeningen er skuffet, irriteret eller i øvrigt utilfreds med, at jeg som advokat for FDA hermed er kommet til kort. Omvendt er jeg overbevist om, at foreningen ville blive særdeles og ydermere skuffet, hvis jeg på et senere tidspunkt måtte afvise at påtage mig en sag om uenighed om kontraktens fortolkning, fordi jeg havde handlet på begge parters vegne ved kontraktens indgåelse. Helt sikkert er det, at jeg i påkommende tilfælde ville være hjemfalden til en sanktion fra Advokatsamfundet for overtrædelse af nogle helt grundlæggende etiske regler. Jeg ønsker jer alle en god sommer.

23


BRANCHENYT

Nu også streaming fra SBS Discovery

DR NU skifter navn og tilbyder nye tjenester

Tjenesten DPlay bliver SBS Discoverys nye bud på en ny streaming-tjeneste i Norden

Her fra juni er det blevet endnu nemmere at se DRs tvkanaler live og programmerne on demand på computer, tablet, mobil og tv

Kilde: Mediawatch

En blanding af gamle programmer fra SBSs tidligere kanaler og et potpourri af SBS Discoverys kendte fakta-programmer bliver indholdet på den digitale platform DPlay, som bliver lanceret i løbet af 2014 og 2015. DPlay bliver den første digitale af sin slags i samarbejdet mellem SBS Discovery Media og Discovery Networks International. - Vi har altid været forpligtet til at give vores seere noget af det bedste og mest underholdende videoindhold, der findes, og med introduktionen af Dplay har vi nu en førsteklasses digital platform med det bedste fra fiktionens og faktaens verden, som kan tilgås fra flere platforme, siger Christian Kemp, CEO hos SBS Discovery Media. De nærmere indholdsmæssige beslutninger træffes i hvert land senere på året. Det er ikke besluttet, hvordan den danske del skal programmeres, hvilke genrer og kategorier sitet præsenteres i, og hvilke catch-up vinduer der planlægges, oplyser SBS Discovery til Mediawatch. I februar kom Henrik Loop fra TDC til et nyt job som technical project manager i SBS Discovery Digital. Han fik ansvaret for den tekniske projektledelse af SBS Discovery Media’s streaming-platform nutv.dk. SBS Discovery har i flere år drevet nutv.dk som tv-selskabets on-demand-tjeneste med tilbud om abonnement på alle danske produktioner fra Kanal 5, Kanal 4 og 6’eren. Der kunne også livestreames Big Brother og Premier League-kampe m.m. på nutv.dk.

AKTIVITETSKALENDER 5. august Regionsmøde Bråskov - Region 3 1. september Generalforsamling - Region 5 2. september Generalforsamling - Region 3 5. - 10. septenber IFA-Berlin 16. september Generalforsamling - Region 7 31. oktober FDA Messe 1. november FDA Messe 2. november FDA Landsmøde

24

Kilde: DR

DR opdaterer og moderniserer streaming- og on demand tjenesten DR NU, som skifter navn til DR TV. Tjenesten får nyt og mere enkelt design, hvor det bliver nemmere at finde de programmer, man gerne vil se. Der lanceres i den forbindelse en app, der virker på de fleste nye smart-tv samt på tablet og mobil-telefoner med styresystemerne iOS (Apple), Android og Windows. Der vil være samme design og indhold på tværs af disse platforme. På smart-tv benytter DR den fælles europæiske standard Hbb-TV, som allerede nu anvendes i bl.a. Tyskland, Frankrig, Holland, Polen og Tjekkiet – og som hidtil har kørt som et begrænset DR-forsøg i Danmark. Nu får tjenesten nyt og samme design som resten af DR TV, ligesom indholdet vil være det samme uanset, hvor man ser programmerne (den nuværende pilot-tjeneste har kun et mindre udvalg). Standarden betyder også, at det bliver nemmere og hurtigere at åbne app’en på et smart-tv. Hver gang seerne zapper forbi en DR-tv-kanal, får de et DR TV logo i nederste højre hjørne på skærmen. Herefter kræver det blot et tryk på den røde knap på fjernbetjeningen for at åbne tjenesten. Flere tv-fabrikanter vil derudover lægge DR TV ind som en del af deres app-sider sammen med de traditionelle tv-apps. Her trykker kunden blot på ikonet, hvorefter DR TV starter op. Fabrikanter som Sony, Phillips og LG har allerede åbnet for Hbb-TV-standarden i deres seneste modeller, mens Samsung har meddelt, at der er åbnet op i deres 2014-modeller, ligesom der kan købes et ”evolution-kit” til 2013-modellerne. Det er importørerne, der hver især kan give det komplette overblik.

FDA ORIENTERING · JUNI 2014


Ny seksårig aftale om visning af håndbold De danske håndboldfans får masser af håndbold på MTG TV’s kanaler og DR TV i Danmark de næste seks år

Kilde: Mynewsdesk.com

MTG og DR TV har således indgået og forlænget den fælles tv-aftale med det europæiske håndboldforbund, EHF Marketing GmbH. Aftalen er indgået gennem det ledende sportsfirma, MP & Silva, i en forlængelse af den aftale, MTG og DR TV i forvejen har med forbundet – og den strækker sig nu frem til slutningen af sæsonen 2019/20. Aftalen indebærer, at DR1 og TV3 Sport vil fortsætte med at vise alle kampe med danske hold i VELUX EHF Champions League og kvindernes EHF Champions League. DR TV vil vise hovedparten af kampene med danske hold, mens TV3 Sport viser et stort antal kampe med de øvrige hold. Samlet giver det de danske håndboldfans en hidtil uset dækning af den bedste klubhåndbold i Europa. - Vi har nydt godt af samarbejdet med DR TV i mere end 10

år, og jeg er sikker på, at vi med denne nye aftale vil kunne fortsætte med at bringe tophåndbold ind i danskernes stuer – og så samtidig booste sporten endnu mere med topkampe på TV3 Sport, siger Peter Vargo, Managing Director i EHF Marketing GmbH. MTGs sportschef, Peter Nørrelund, er lige så begejstret for aftalen: - På TV3 Sport har vi masser af eksklusive rettigheder – og det er rigtig glædeligt, at vi nu kan fortsætte med også at byde vores seere på masser af tophåndbold i samarbejde med DR TV. Håndboldens Champions League-turnering er i rivende udvikling, og jeg er sikker på, at vores seere fortsat vil elske at følge denne fantasiske turnering, som danske hold jo har vundet et par gange. Håndbold er og bliver en af de mest populære sportsgrene på TV i Danmark, og skal derfor naturligvis også vises på TV3 Sport, siger han. - Vi er glade for kunne fortsætte det frugtbare samarbejde med EHF og TV3 Sport – og give de danske seere den bedste klubhåndbold i verden. Det faktum, at kontrakten strækker sig i seks år, gør det samtidig muligt at videreudvikle en sportsrettighed, vi i forvejen er rigtig stolte af, supplerer DR’s sportschef, Jacob Kwon.

GRAFISK PRODUKTION • PRESSE • RÅDGIVNING

- giver salget et løft... Det blad du sidder med i hånden er produceret af Vmarketing redaktionelt og grafisk og et godt eksempel på, hvorledes journalistik og grafisk opsætning kan arbejde sammen om et fælles produkt....! Vmarketing · Ådalen 7C · 6600 Vejen · Tlf. 73 84 85 45 · www.vmarketing.dk

FDA ORIENTERING · JUNI 2014

25


FDAPERSONALIA

Nyansættelser hos TV3 TV3s programafdeling har ansat to nye programredaktører, Dorte Fuglsang fra Metronome og Mads Lindemann fra Snowman Productions

Kilde: Mediawatch

Begge starter på TV3 i juli/august. TV3 erstatter dermed to tabte redaktører. TV3 mistede deres programredaktør gennem mange år, Malene Sennels, da hun for nylig flyttede til Nordisk Film. Før det forlod Anne Brostrøm TV3 for at blive direktør for Blu. - TV3s programafdeling er hjertet i, hvad seerne får af tilbud på vores kanaler. Og det er derfor en rigtig stor glæde at byde de to nye redaktører velkomne på TV3/MTG TV. Som det fremgår af deres CV, er det to erfarne programfolk, TV3 nu byder indenfor. De skal sammen med afdelingens øvrige redaktører styre, udfordre og skabe nye programmer til seerne, og udfordre produktionsmiljøet i Danmark til at skabe endnu flere seer-succeser til TV3-seerne, siger TV3s programdirektør, Morten Mogensen, i en pressemeddelelse. Dorte Fuglsang kommer med en baggrund som redaktionschef på Metronome, hvor hun blandt andet har arbejdet med sommerprogrammer med Puk og Herman til DR TV og ”Masterchef” til TV3. Tidligere har hun ansat på Koncern TV og Monday Media, hvor hun blandt andet producerede programmer som ”Hjem igen” til TV2 og ”Tæsk en kendt” til TV3 samt en lang række andre programmer til de danske seere. Og så er det også værd at nævne, at det var Dorte Fuglsang, der fandt på ”Auktionshuset”, som DR TV har sendt med stor succes. Mads Lindemann er hentet på Snowman Productions, hvor han blandt andet har arbejdet som producent og redaktionschef. Tidligere var han på Nordisk Film, hvor han blandt

26

Dorte Fuglsang er den ene af to nyansatte programredaktører på TV3 andet har medvirket i udviklingen af ”Zulu djævleræs” til TV 2 Zulu, ”Stjerner på Vippen” til TV3 og ”Hvem kender hvem” til TV 2 Charlie. Mads har også en fortid hos Metronome productions, Gong, Blu A/S samt i DR TVs B&U-afdeling.

FDA ORIENTERING · JUNI 2014


FDAHOVEDBESTYRELSEN

Landsformand Carsten Karlsen Tlf. 50 77 22 86 ck@fda.dk

1. næstformand Allan Jusjong Tlf. 98 31 96 95 jusjong@aj-design.dk

2. næstformand Karsten Høgh Tlf. 98 24 16 99 kah@mail.dk

VALGKREDS A (Region 1 og 2)

VALGKREDS B (Region 3 og 4)

VALGKREDS C (Region 5)

VALGKREDS D (Region 6, 7, 8 og 9)

Vera Dahl Olesen Tlf. 98 31 14 36 veradahlolesen@ mounet.dk

Curt Andersen Tlf. 40 63 14 07 cadk@stofanet.dk

Per Theisen Tlf. 51 51 09 85 pt@kalnet.dk

Preben Pedersen Tlf. 88 80 60 81 formand@yderholm.net

UDVALG OG REPRÆSENTANTER Cable Europes årsmøde Carsten Karlsen ck@fda.dk

BDMs bestyrelse Carsten Karlsen ck@fda.dk

AFOs styregruppe Carsten Karlsen ck@fda.dk

Dansk Ledningsejerforum Gunner M. Nielsen gmw@privat.dk

AFOs Tekniske Udvalg Preben Pedersen formand@yderholm.net

FDAs Skat- og Økonomiudvalg Michael Nielsen michael.3.nielsen@gmail.com

FDAs Teknisk udvalg Preben Pedersen formand@yderholm.net

FDAs Forretningsudvalg Carsten Karlsen ck@fda.dk

Carsten Karlsen ck@fda.dk

Karsten Høgh kah@mail.dk

Allan Jusjong jusjong@aj-design.dk

Allan Jusjong jusjong@aj-design.dk

REGIONSBESTYRELSER ■ REGION 1:

Vera Dahl Olesen, formand Henning Lyk, næstformand Birgit Kaa Laustsen, sekretær

■ REGION 2:

Bjarke Pejtersen, formand Tommy Schmidt, næstformand Lone Jakobsen, sekretær

■ REGION 3:

Curt Andersen, formand Jens Møller, næstformand Sven Møller Andersen, sekretær Peder Pedersen Svend Erik Rasmussen

■ REGION 4:

Flemming Borg, formand Benny Kristensen, næstformand Michael O’Halloran, sekretær Carsten Karlsen

■ REGION 5:

Peter Winkel, formand Jørgen Madsen, næstformand John Sørensen, sekretær Erik Wagner Per Theisen

■ REGION 6: Inaktiv

■ REGION 7:

Preben Pedersen, formand Sjak Christiansen, næstformand Tommy B. Nielsen, sekretær

■ REGION 8:

Robert Krogsgaard, formand Henrik Larsen, næstformand Heidi Jensen, sekretær

■ REGION 9:

Jørgen Fogtmann, formand Frans Larsen, næstformand Steen K. Hansen, sekretær

ERFAGRUPPER INTERNET: Jan List, formand Peter Winkel, næstformand Evald Gregersen, sekretær Per Sørensen BOLIGFORENINGER: Peter Dam, formand Lone Jakobsen, næstformand Bjarke Pejtersen, sekretær

STOFA: Henrik Larsen, næstformand Børge Ottosen Peter Madsen Per Fløe

YOUSEE: Flemming Madsen, formand Tommy Schmidt, næstformand Peder Pedersen, sekretær Gunnar Rasmussen Benny Olsen

FRIE ANTENNEFORENINGER: Preben Pedersen, formand Frans Larsen, næstformand Flemming Borg, sekretær

Yderligere oplysninger om FDAs organisation på www.fda.dk

FDA ORIENTERING · JUNI 2014

27


JA TAK!

– til endnu mere sport!

Stem på TV3 SPORT 2

TV3 SPORT 2 – Viasats nyeste sportskanal TV3 SporT 2 er Viasats nyeste sportskanal med masser af premier League fodbold, WTA-tennis, International boksning, Dansk håndbold, Dansk pokalfodbold, Nordic Bet Ligaen, Speedway og meget mere. Stem på TV3 SPORT 2 i din antenneforening.

LæS meRe På www.ViASAT.dK/SPORT

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2014-3  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark

FDA-Orientering 2014-3  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark