__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Tidskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 2 april 2014

ORIENTERING

Hvad bringer fremtiden? Det var der mange bud på da FDA holdt konference i Middelfart

LÆS OGSÅ:

■ Flere og flere på nettet kræver mere båndbredde

■ Energiselskaber som tvog internetleverandør

■ Bredbåndsbehov mod 2020


FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2.000 ekspl. og udgivet den 24. april 2014 Bladets artikler kan frit anvendes i udgivelser fra medlemmer af FDA med angivelse af FDA Orientering som kilde. I redaktionen: Kris Vetter, ansv. redaktør Carsten Karlsen, Allan Jusjong og Karsten Høgh. Deadline for indlevering af redaktionel tekst: Nr. 3: 14. maj 2014 Indlæg til FDA Orientering sendes til: E-mail: redaktion@fda.dk Medsend gerne illustrationer/foto. Forsiden En spændende temadag med deltagere fra antenneforeningerne og indlægsholdere fra udvalgte leverandører satte fokus på nutidens krav og fremtidens behov. Læs udvalgte indlæg her i bladet eller se alle indlæggene på www.fda.dk Abonnement: Sendes gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede kan tegne abonnement inkl. forsendelse: DK-abonnement 2014: kr. 1.185,EU-abonnement 2014: kr. 1.410,De angivne priser er ekskl. moms. Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Annoncer og distribution: Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Distribution af nr. 3: Fredag den 13. juni 2014. Grafisk produktion: Vmarketing Tryk: PR Offset

Forenede Danske Antenneanlæg Bøgehus Annebergparken 21 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 Fax 59 96 17 17 fda@fda.dk www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-14

2

At eje kabler er King Kong! Carsten Karlsen Landsformand

Ordene kunne have været mine, for jeg opfordrer ved enhver lejlighed antenneanlæggene til at beholde ejendomsretten til infrastrukturen på medlemmernes hænder og undlade at sælge ud af arvesølvet. Men ordene var Niels Duedahls, direktør for SE, som han formulerede sig i en artikel i Berlingske i marts. FDA er fuldstændig enig med Niels Duedahl om vigtigheden af at eje kabler og infrastruktur. Derfor skal vi i antenneforeningerne tænke os godt og grundigt om, når Stofa, YouSee eller andre tilbyder os og vore bestyrelseskollegaer at købe nøglerne til antenneforeningen. Hvis vi fortsat ønsker brugerne den bedste medlemsoplevelse, den lokale og hurtige service og ikke mindst de bedste priser på tv og internet produkterne, er antenneforeningstankegangen fortsat den rigtige vej. Hvis vi overlader banen helt og holdent til de kommercielle, er det farvel til medlemmer og goddag til kunder, med alt hvad det indebærer. Antenneforeningerne har fortsat en rolle at spille for medlemmerne. Så længe vi selv ejer vores kabler, er der masser af gyldne muligheder. Men det kræver bestyrelser med vilje, visioner og viden. Samarbejde er nøgleordet. Ved at finde sammen med ligesindede foreninger kan vi opnå økonomiske fordele - både i form af bedre indkøbspriser og mere rationel udnyttelse af de nødvendige investeringer. Under temaet - Vi kan, Vi vil, Vi tør - inviterede FDA både medlemmer og ikke medlemmer til en stor konference i Middelfart. Initiativet blev godt modtaget. Ikke færre end 116 bestyrelsesmedlemmer fra mere end 50 antenneanlæg fra ”Gedser til Skagen” mødte forventningsfulde frem en højhellig søndag. De meget kompetente indlægsholdere gjorde det klart og tydeligt for alle, at antenneanlæggenes kabler både nu og i fremtiden er gearet til bredbånd til medlemmerne. Den teknologiske udvikling til Coax-kablerne fortsætter med eksempelvis Docsis 3.1 standarden. Så konklusionen var klar – Vi kan! Men vil vi og tør vi? Spørger du mig, så er svaret et rungende ja, for jeg brænder fortsat for at gøre en forskel for det enkelte medlem. Medlemmerne taler generelt positivt om den antenneforening, de er medlem af, og nyder fortsat godt af kontante besparelser, god og lokal service, og ikke mindst medbestemmelse. Brænder du for at gøre en forskel? Vil du fortsat bruge lidt tid på din hobby? Ønsker du fortsat at medvirke til at give dine medlemmer gode tv- og bredbåndsprodukter til konkurrencedygtige priser? Kan du svare ja på to af ovenstående spørgsmål, så behold nøglerne til antenneforeningen på medlemmernes hænder og vær med til at udvikle og ruste antenneforeningerne til den fremtid, vi skal være en del af. Vi tør og Vi vil i et endnu stærkere samarbejde, både foreningerne imellem, men også i et stærkt FDA, brancheorganisationen, som gør det sjovere og nemmere at drive antenneforeningsarbejde.

FDA ORIENTERING · APRIL 2014


FDAINDHOLD 4 Spændende temadag arrangeret af FDA 8 Bredbåndsbehov mod 2020 10 Flere og flere på nettet kræver mere bredbånd 12 Kunderne opgiver fuldpakkeløsninger 14 Energiselskaber som tv- og internetleverandør

4 Temadag: Vi kan! Vi vil! Vi tør!

16 Samarbejde giver synergifordele 18 Ny redaktør og producent 19 Førsteprioritet på nettet 20 Advokatens bord: Ansvar for graveskader - en ny dom fra Højesteret 22 BrancheNyt 26 Personalia

19 Førsteprioritet på nettet 24 Licens eller medieskat?

FDASEKRETARIAT Tina Boye Økonomi- og salgsassistent Tlf. 59 96 17 04 tina@fda.dk

Anne-Mette Reslow Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 06 eva@fda.dk

Mie Jørgensen Sektretær På barsel Tlf. 59 96 17 05 mie@fda.dk

Svend Hansen Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 18 svend@fda.dk

Lisa Rimstad Jacobsen Projektleder Tlf. 59 96 17 19 lisa@fda.dk

Heidi Christiansen Sekretær – barselsvikar Tlf. 59 96 17 03 heidi@fda.dk

FDA ORIENTERING · APRIL 2014

3


FDAORIENTERING

Spændende temadag arrangeret af FDA Ved FDA temadagen søndag d. 16. marts i Middelfart var overskriften: Vi kan! Vi vil! Vi tør! Kris Vetter Redaktør Foto: FDA

Og agendaen var: Nutidens krav og fremtidens behov. Med 116 deltagere var det en velbesøgt temadag og viser, at interessen for sådanne arrangementer er til stede hos medlemmerne af FDA, også på en søndag. Efter en kort velkomst ved FDAs landsformand, Carsten Karlsen, blev talerstolen overladt til de mange indlægsholdere, som ud fra deres hverdag kom med deres bud på fremtidens tv og internet. Energiselskabernes fibernet – Større konkurrence og nye muligheder v/ Christian Berg, Dansk Energi Christian Berg fra Dansk Energi belyste i sit indlæg de mange udfordringer, der stilles til båndbredden i fremtiden. Behovet for internet er stigende i en mere og mere digitaliseret hverdag lige fra telemedicin, teletolkning og til kriminalforsorgen og ældre m.v. Landbrug og andre virksomheder kræver også mere og mere båndbredde på grund af øget digitalisering. Der er stor forskel på behovet på landet og i byen. De infrastrukturelle forskelle er stadig for store, men konkurrencen er en ”driver” for hurtig og prisbillig bredbånd i hele landet. Ifølge Christian Berg trænger den Telepolitiske aftale fra 1999 til et serviceeftersyn.

- Kommunerne er en vigtig part i fremtidens udvikling, og der hvor markedet svigter (tyndtbefolkede områder), skal vi kigge på specielle initiativer, så vi ikke taber disse områder på gulvet, sagde Christian Berg. Vedrørende kablerne i jorden kommer konkurrencen ikke til udtryk, ifølge eksperten. Det er stadig tre ud af fire kunder, der får bredbånd fra TDC. Det er et godt eksempel på, at infrastrukturen slår igennem, hvor TDC ”sidder” på kobberet, ligesom de har købt det gamle DONG fibernet.

man begyndte at overveje kabellægning. Mere og mere fiber vinder gradvis indpas. Hvad skal kapaciteten fremover anvendes til? Flere og flere kanaler sendes i HDkvalitet, og 4K er også på vej. MPEG-4 standard. Streaming skal der bruges mere kapacitet på. Det går stærkt! Er fremtidens produkt bredbånd uden tv-programmer? I Sønderjylland har SE taget konsekven-

er godt rustet til frem“ Antenneforeningerne tiden. Vigtigt med en nonprofit profil i en mere og mere kommercialiseret verden Resultatet er for få udbydere, og det betyder for lavt konkurrenceniveau. Når vi taler om bredbåndsbehov mod 2020 vil OTT kræve et kæmpe ”hul i væggen” (belyses i flere artikler her i bladet). Mange nye tjenester kræver plads, især Netflix fylder. Nutidens og fremtidens antenneanlæg – kapacitet og økonomi v/ Anders L. Christensen, Brix & Kamp, rådgivende ingeniører I starten af 70´erne var der tv i stuerne med mange antenner på taget. Det pyntede ikke i landskabet, hvorfor

Anders L. Christensen

sen og tager mere for ”rene” internetkunder! Det vil sige, at rene internetkunder også skal betale en andel af vedligeholdelsen til kabelnettet. Konkurrencesituation Tv leveres lige nu via kobbernet (TDC m.fl.), men elselskaberne er nu på banen, og det giver øget konkurrence! Antenneforeningerne er godt rustet, vel at mærke som nonprofit selskaber, der kan levere varen, uden at skulle præstere et bundlinjeresultat til gavn for et kommercielt selskab. Sælg ikke din antenneforening, det


minimerer den lokale konkurrence. Der skal helst være flere gode udbydere i de lokale områder! Krav til fremtidens antennenet - Udfordringer og forberedelser v/ Jørgen Nielsen, Dansk Kabel TV

Han kom også ind på kravet fra kunderne til stadig stigende hastigheder, ligesom de andre indlægsholdere på dagen. Men et faktum er, at frekvensområdet skal udvides, når vi skal nå de nye mål. Tv-kanalernes båndbredde kunne inddrages til bredbånd. En vigtig diskussion herom i antenneforeningerne, har betydning for fremtidens installationer. Skal man tilpasse nu eller afvente. Der er 80 kanaler til rådighed, heraf 8 til bredbånd. Hvordan skal Ø-strukturen være i fremtiden? Støjen skal minimeres i nettet, og en ny messing-bøsning betyder ingen ir og kraftig støjreduktion. Dansk Kabel TV arbejder lige nu med en opdatering, der skal sikre kunderne her og nu, og klæde dem på til fremtiden. Også en ny eqalizer i modemet kan justere proaktivt med henblik på fejl i frekvensområdet.

jeg talte med, værdsætter en dag i fremtidens tegn. Lokale antenneforeningers bestyrelser har brug for opdateret viden omkring fremtidens tendenser og udviklingsmuligheder, så de ”rigtige” investeringer kan foretages, og så spørgsmål fra lokale medlemmer kan besvares. - Vi deltager med det primær formål at få et kig ind i fremtiden og dermed få lettere ved at beslutte strategien for vores lille forening, siger René Larsen, der er formand i Gundsømagle Antenneforening.

De to stiftere kommer fra Boxer. Første i Danmark med streaming-tv, platformen er udviklet af Mediathand. - Vi vil gerne levere frihed fremfor mere tv og udnytte de muligheder, som streaming giver, sagde Lars Taagaard Christiansen. Watz Me Now starter ved 90 kr. for grundpakken med mulighed for tilkøb af enkeltkanaler. Kunderne vil kunne benytte fire skærme ad gangen, dog kun én på TV 2. Brugerfladen er på tværs af devices (Iphone, Ipad, Smartphones m.v.).

virkelig brug for en paraplyorganisation “ VisomharFDA, som kan give os den viden og know

FDA medlemmerne har brug for viden og sparring FDA Orienterings udsendte interviewede repræsentanter fra Gundsømagle Antenneforening (med 307 medlemmer) omkring forventninger til dagen. Ingen tvivl om, at de medlemmer, som

how, der skal til for at fremtidssikre vores antenneforening!

René Larsen, formand Gundsø Magle Antenneforening

- Vi deltager i FDA-arrangementer for at blive opdateret på nyeste viden og for at få indblik i nyeste teknologier og muligheder, tilføjer et bestyrelsesmedlem i Gundsømagle Antenneforening. Fremtiden er tv-streaming - Udviklingstendenser på tv-markedet v/ Lars Taagaard Christiansen, Watz Me Now På markedet i seks uger (skrivende stund 16. marts) og dermed ”den nye elev i klassen”.

Alle tv med HDMI-stik kan bruges til Watz Me Now. Stikket koster 599 kr. og er en éngangspris, det vil sige kunden ejer stikket. Målgruppen er kunder, der ønsker at downsize deres tv-programudvalg til færre kanaler, som kan ses, når behovet er der. Med andre ord de kunder, der ønsker billigere alternativer! Netflix er den sjette største kanaludbyder, men trenden er, at antallet af timer foran tv falder for første gang nogensinde, hvorfor påstanden er, at ”downsizing” er den nye trend.


OTT TV – en mulighed eller en trussel? - Er OTT TV et svar på forbrugernes tv-ønsker? v/ Gert Skov Petersen, Mediathand (”media at hand”). Tv hvor som helst når som helst, når du ønsker det. Mediathand har defineret løsningen til Watz Me Now, og produktet kan sammenlignes med Netflix. Dog leverer man både ”on demand” og ”live”. - Når det handler om live-streaming ved lave bitrater, skal kodningen være optimal, det er vi gode til, sagde Gert Skov Petersen. Udviklingen går stærkt, nye løsninger måned for måned, bare tag streaming på YouTube. Vanerne og mønstre for at se tv er ændret fuldstændigt. Buffer gider vi ikke….det skal virke her og nu! Tålmodighed er en mangelvare, vi forventer høj hastighed, selv når vi går på gågaden og streamer på eksempelvis smartphone eller iPhone. Til mobil downloader man en App, mens der anvendes en dongle til tv’et. Teknologien findes, og i princippet kan alle tv- og radio programmer streames via denne teknologi. Læs også artiklen ” Bredbåndsbehov mod 2020” for yderligere information. Fremtidens tv – over internettet v/ Claus Bülow, Global Connect Claus Bülow er ansat hos Global Connect, hvorfor han selvfølgelig anpriser internettet, men samtidig også forsøger at kigge ind i fremtiden, via sit netværk og gode kontakter i blandt andet USA. Ifølge eksperten er der ikke mindre end en tv-revolution på vej. Fortiden bekræfter os jo i, at udviklingen i USA rammer Danmark uomtvisteligt, det er kun et spørgsmål om tid. På tv er forventningen cirka 2 år. Claus Bülow promoverede også Copenhagen Future TV konferencen, som er en stort anlagt messe og konference, som afholdes den 3. juni 2014.

Forventet global over-the-top udvikling Der vil være 1,8 billion tilsluttede TV-devices globalt i 2016 Tilsluttede TV

Tilsluttede Blu-ray afspillere

Spillekonsoler

Medie-streamings apparater

Hybrid set-top box

Forventet global over-

Der vil være 1,8 billion tilsluttede TV-de Tilsluttede TV

Tilsluttede Blu-ray afspillere

Medie-streamings apparater

- Den største drivkraft for internettet i den kommende tid er streaming-tv, sagde Claus Bülow. ”Over The Top” betyder, at traditionelle ”leveringskæder” brydes, markedet går i panikfasen, og alt kan ske. Den traditionelle forsyningskæde er brudt. Nye tv-tendenser kommer fra streamingselskaberne og ikke fra tv-selskaberne, ifølge Claus Bülow. 4K ultra-HD i 3210x2160 kommer, vi mangler bare tv-skærme, der kan vise billedet.

Tv-seerne er ufatteligt utålmodige, det skal virke med det samme! Google Chrome USB-stik ”suger” selv signalet fra WI-FI og kan betjenes fra iPhone eller smartphone. Klik ind på www.futuretv.dk og se reportager fra USA. Cirka 400.000 kunder svarende til 35-40 mio. kr. er det lykkedes Netflix af ”trække” op af vores lommer til tvkiggeri. Et behov, vi ikke havde før 2012… - tankevækkende.

er et must, så vi er gearet til “ Båndbredde fremtiden, tendenserne er klare: Den nye

verden er på vej….et paradigmeskifte er på vej indenfor den måde vi ser tv på Claus Bülow Hvis du har en farveprik, kan du gange den med 4, så får du en fornemmelse af kvalitetsforbedringen på billedet. I USA findes en nettjeneste (HULU) som lagrer/optager alle serier, som brugerne har adgang til, som et arkiv, så man kan se serierne, når man har tid/ lyst. HBO kommer til Danmark (premium betalings streamingkanal).

Amazon Pilot Season er også med på ”bølgen” med hensyn til nye måder at se tv på. Digital grænsehandel er også kommet for at blive, eksempelvis kan man se Netflix i Danmark fra USA. Ifølge eksperten tyder alt på, at sportsbegivenheder bliver til Apps.

33

“Over-The-Top” - OTT “Over-The-Top! - OTT Medie værdikæden Medie-værdikæden - brydes efter mange mange år Rettighedsejer Kunde brydes efter mange år Rettighedsejer

Kunde

Serviceudbyder Indholdsaggregator Netværksoperatør

6

Medie værdikæden Medie værdikæden FDA ORIENTERING · APRIL 2014

Kilde: Global Connect


ARD press / Buddenbrooks

KULTUR PÅ SKÆRMEN Vores naboer mod syd tager kulturen alvorligt – og der er god grund til, at danskerne for alvor har fået øjnene op for, hvad tysk film og tv har at byde på af indhold og kvalitet. Det var dramaserien Buddenbrooks et smukt eksempel på. Du kan roligt glæde dig til flere store tyske tv-oplevelser. Det er bare at blænde op for nabolandskanalerne, hvor danske undertekster på mange programmer gør det nemmere at få det hele med.

SVT1 Sverige

SVT2 Sverige

TV4 Sverige

NRK1 Norge

TV2 Norge ARD Tyskland FDA ORIENTERING · APRIL 2014

ZDF Tyskland

ARTE Fra/Ty

Se mere om nabolandskanalerne på www.verdenstv.dk 7


FDAORIENTERING

Bredbåndsbehov mod 2020 En dag med eksperter inden for levering af internet og tv med videre, betyder også en dag i teknologiens tegn, hvorfor nye begreber og opfattelser skal defineres. Kris Vetter Redaktør Illustrationer: Mediathand

Temadagen og konferencen i FDA regi: Vi kan! Vi vil! Vi tør! var ingen undtagelse. Flere af indlægsholderne anvendte begrebet OTT - ”Over The Top”. Det er ikke som mange husker filmtitlen, hvor Sylvester Stallone i en scene lægger arm i en højt profileret kommerciel konkurrence mod en modstander. En modstander, som uden tvivl i “den virkelige verden” ville have vundet med flere længder! Over The Top i tv- og medieverdenen henviser kort fortalt til levering af tv, video, lyd og andre medier over internettet uden systemoperatør involveret. Ifølge Gert Skov Petersen fra virksomheden Mediathand, som har udviklet streaming-tjenesten til Watz Me Now kræver Over The Top et kæmpe ”hul i væggen”! De mange nye tjenester kræver plads, som eksempelvis Netflix, der fylder særdeles meget. Når du ser Netflix, er det OTT via det ”fri” internet. Det er teknologien, der driver OTT fremad, og det går hurtigt. - Pengene styrer markedet, man kunne måske forestille sig at Google købte Champions League-rettighederne og 8

OTT kræver et kæmpe “hul i væggen”

dermed fuldstændig omdefinerede markedet, siger Gert Skov Petersen. Fremtidens mobilbrugere kræver adgang til et mobilt sendenet, der kan klare kapaciteten eller et gratis WIFI, da flere og flere uploader videoklip eksempelvis fra fodboldkampe m.v. Diskussionen omkring opsigelsesvarsler og priser for tv og bredbånd og usaglig markedsføring gør, at mange oplever billig tilslutning og lave priser i eksempelvis de første 6 måneder for herefter at opleve at priserne bliver hævet. Det står med småt i aftalerne og er en form for bondefangeri, ifølge Gert Skov Petersen. Mediathand fokuserer meget på kodningen i forbindelse med streaming, som den vigtigste ”nøgle” til kvalitet. - Ved lave bitrater skal kodningen være optimal, det er vi gode til, siger Gert Skov Petersen.

Udviklingen går stærkt, der kommer nye løsninger måned for måned. Se for eksempel streaming på YouTube, som er med til at ændre vanerne og mønstre for at se tv. Allerede nu er disse ændret fuldstændigt. Tålmodighed er en mangelvare, vi forventer høj hastighed, selv når vi går på gågaden, og vi streamer på eksempelvis smartphone eller iPhone. Hvis vi skal vente for længe i forbindelse med buffer, giver vi op. Undersøgelser viser at vi bare efter to sekunders ventetid, giver op! I Mediathands terminologi downloader man en App til sin mobil og anvender usb i stik til tv´et. - Teknologien findes, og i princippet kan alle tv- og radioprogrammer streames via denne teknologi, siger Gert. Mediathand fremhæver vigtigheden af, at distributører af tv-kanaler har

Traditionel Tv-kiggeri dominerer, MEN netstreaming vinder frem Fordeling af danskernes samlede Tv-sening Periode: 2013 Målgruppe: 3+ år Kilde: Megafon, TNS Gallup TV-Meter, TNS Gallup Digital Life, DR Panelet, YouGov

79% Tv live FDA ORIENTERING · APRIL 2014

1% 3% Tv set Netflix

sammedag

1%

2% 4%

On-demand Piratsening tv +/- 7 dage film/serier

1% 2% 7% YouTube DVD mv.

Tv indenfor 7 dage Andre streaming tv-tjenester

tv-indhold


de fornødne værktøjer til at servicere kunderne i retning mod mere kvalitetstv, når de ønsker det, hvor de ønsker det, og kanaler ud fra eget valg og ikke ”pakkeløsninger”. I 2013 fik vi det største fald i tv-kigningen nogensinde. Vi ”gik” fra 3 timer og 15 minutters daglig tv-kiggeri til kun 3 timer. Samtidig vokser markedet for brugen af smartphones og tablets med raketfart, og disse devices er blevet meget centrale i og for vores internetforbrug. Det har både konsekvenser for vores brug af almindelige computere, men også for anvendelsen af tv. Traditionel tv-kiggeri dominerer fortsat, men internet streaming vinder frem, som det fremgår af ovenstående illustration. Netflix er virkelig slået igennem i Danmark, og det er i dag Danmarks sjette største tv-kanal. Efter blot et år på markedet konkluderer DR Medieforskning, at netseeningen udgør hele 12 procent af den totale tv-seening, og vel at mærke næsten dobbelt så meget blandt de unge. Figuren til højre viser husstandsudbredelsen af streamingtjenester i Danmark. Der vil helt sikkert ske en markant ændring i disse tal, når flere og flere udbydere kommer på markedet med streaming. Men streaming er meget, meget andet end Netflix og YouTube, det er også live-tv og ”catch-up”-tv. Det er også frihed til at slippe for ”tvdiktatur” og frihed til at vælge, hvor og hvornår du vil se tv. Gert Skov Petersen sluttede sit indlæg af med at vise et USB-stik til OTT-

Husstandsudbredelse af streamingtjenester i Danmark % af hustande Målgruppe: Alle husstande (svarpersoner 18+ år) Kilde: Megafon for DR Medieforskning Betaler

Benytter, men betaler ikke

Har benyttet, men gør ikke længere

Netflix 17% 2% 9% Viaplay 4% 2% 6% TV2 Play 3% 2% 7% YouBio 2% 1% 3% TV3 Play 0% 3% 2% HBO Nordic 1% 0% 2% NUTV 1% 1% BoxerBio 0% 0% 0%

“ Buffer gider vi ikke…

- det skal virke her og nu

streaming i tv HDMI-stik ved hjælp af en internetforbindelse med fuld-HD. Du kan frit anvende din almindelige

FDA ORIENTERING · APRIL 2014

fjernbetjening eller en smartphone App til betjening af dine programmer.

9


FDAORIENTERING

Flere og flere på nettet kræver mere båndbredde Telemedicin, teletolkning, Kriminalforsorgen, ældre, landbrug og virksomheder kræver mere og mere båndbredde på grund af øget digitalisering Kris Vetter Redaktør Kilde: Christian Berg, Dansk Energi

Ifølge Dansk Energi er der store forskelle på land og by med hensyn til infrastruktur og behov. Men konkurrencen er en ”driver” for hurtig og prisbillig bredbånd i hele landet. Christian Berg fra Dansk Energi påpeger, at den Telepolitiske aftale fra 1999 trænger til serviceeftersyn. Kommunerne spiller også en vigtig part i fremtidens udvikling. Der, hvor markedet svigter (tyndtbefolkede områder), skal vi kigge på specielle initiativer, så vi ikke taber disse områder på gulvet. Konkurrencesituationen Tv via kobbernet (TDC med flere) og elselskaberne er nu på banen, det giver øget konkurrence. Men antenneforeningerne er godt rustet, da de er nonprofit selskaber, som kan levere varen, ifølge Dansk Energi.

Fibernet presser hastighederne op (Antenneforeningernes infrastruktur er ikke som TDC telefonledninger men som energiselskabernes fiber, red.) Energiselskaber med fibernet: 1. Bredbånd Nord - omfatter Nord Energi og Nyfors 2. HEF Fibernet 3. 5 energiselskaber samt Lyse/Altibox 4. EnergiMidt 5. Verdo 6. Galten Elværk 7. NRGI 8. Østjysk Energi 9. SE 10. TRE-FOR 11. Energi Fyn 12. Sydfyns Intranet 13. SEAS-NVE

10

FDA ORIENTERING · APRIL 2014

Omkring de jordliggende kabler kommer konkurrencen ikke til udtryk. Det er stadig tre ud af fire kunder, der får bredbånd fra TDC. Her er det ifølge Dansk Energi infrastrukturen der slår igennem, da TDC ”sidder” på kobberet og derudover også har købt det gamle DONG fibernet. For få udbydere betyder for lavt konkurrenceniveau. Ifølge Dansk Energi skal konkurrencen vindes på de bedste produkter og priser og ikke på at binde forbrugere og afskærme konkurrenter. Der er ingen tvivl om, at fibernettet presser hastighederne op! Og der er ingen tvivl om, at konkurrence på området er en grundlæggende ”driver” for udviklingen.


Fakta! • Over 900.000 husstande og virksomheder har adgang til at få fiber og mere end 320.000 husstande og virksomheder er koblet på. • Tilslutningen er som bekendt størst i landdistrikterne, hvor vi nærmer os 80 procent af husstandene med mulighed for tilslutning. • Indtil nu er der investeret 10 mia. kr. i fiber, men yderligere 5 mia. kr. er øremærket til formålet. • Til private tilbydes 50+ Mbit/s, symmetrisk og garanteret. • Erhverv kræver op til 10 Gigabit/s, MPLS (MPLS står for Multi Protocol Label Switching, og er en teknologi, der kan transportere informationer fra én del af netværket til en anden del af netværket uden hensyn til overførselsmetoden), Co-location, Cloud m.v.

Alle virksomheder vil have hurtigt bredbånd

Dansk Energi har et godt bud på elementer til fornyelse af den telepolitiske aftale: - Sundt konkurrencedrevet marked - Infrastrukturbaseret konkurrence - Teknologineutral regulering - Ægte valgfrihed for alle forbrugere

Hvis man kigger på, hvad husejerne ønsker at vide, inden de køber bolig spiller bredbåndsforbindelsen mere og mere ind på valg af område for bosætning. Hele 33 procent (2013-tal) af danskerne vil fravælge et boligområde, by, kommune eller region, hvis internetforbindelsen er for langsom (i 2011 var tallet kun 24 procent). Især de unge (18-34 år) fravælger områder uden tilstrækkelig internetforbindelse. Og næsten 30 procent af de unge ville finde sig et andet sted at bo, hvor adgangen til nettet er i orden. Også når det kommer til virksomhedernes behov, står hurtigt bredbånd højt på ønskelisten. (Ikke en dansk undersøgelse, red.).

Alle virksomheder vil have hurtigt bredbånd. Figuren viser andelen af virksomKilde: IRIS GROUP for Erhvervsstyrelsen, januar 2013 heder, der vurderer, at forbedringer i rammebetingelser vil fremme deres Fra rapporten Digitalisering af dansk erhvervsli it-investeringer og udbytte heraf. Kilde: IRIS Group for Erhvervsstyrelsen, januar 2013. Fra rapporten Digitalisering af dansk erhvervsliv.

Professionel hjælp? • Service kontrakt • UdbUd • Fiber Splicning - din professionelle service partner til jeres antenneanlæg Søndergade 29 | 6650 Brørup | Tlf. 7538 1414 | info@kk-partner.dk | www.kk-partner.dk FDA ORIENTERING · APRIL 2014

11


FDAORIENTERING

Kunderne opgiver fuldpakkeløsninger YouSee har knap 1,2 mio. kunder, men kun de færreste abonnerer på den dyreste tv-pakke Kris Vetter Redaktør Kilde: MediaWatch

TDC forventer, at udviklingen vil fortsætte her i 2014 og det er måske trenden mod, at tv-kunderne kun ønsker kvalitet fremfor kvantitet, og det følger godt i tråd med undersøgelser, der viser at tv-kiggeriet er faldende.

TDC er markedets mest dominerende udbyder og den største tv-forretning er YouSee. De eksisterende kunder køber også mindre! YouSee mistede i 2013 to procent af tv-abonnenterne, der helt droppede at få tv-kanaler fra TDC. Fuldpakken næsten dobbelt så dyr på 10 år Mens kundetabet er moderat, er neddrosling af tv-pakker, såkaldt ”cable shaving” en mere alvorlig affære for YouSee. Indtil for få år siden tog 70 procent af kunderne en fuldpakke fra YouSee, nu er det mellem 50-60 procent. Det er helt klart et udtryk for et mere bevidst produktvalg fra nogle kunder. I dag, hvor alle ønsker at spare penge, kigger familierne nøje på de månedlige udgifter, hvorfor flere og flere vælger eksempelvis en mellempakke for at spare 100 kr./md. Interessen for at se alt er væk, og familierne ønsker at begrænse mod kvalitet fremfor kvantitet. Nyt bland selv koncept skal holde på kunderne YouSee ejet af TDC tilbyder nu ”Bland Selv”. YouSee holder på tv-kunderne med det nylancerede Bland Selv-koncept, hvor kunderne selv i en vis grad kan blande tv-kanalerne i deres mellem- og fuldpakke, uden at det får priskonsekvenser. I sidste ende betragter TDC’s mediedirektør siden maj 2013, Ulf Lund, dog tv-forretningen med de store koncernbriller. - TDC’s samlede antal tv-abonnenter

12

FDA ORIENTERING · APRIL 2014

- fra YouSee, TDC TV og Fullrate – er samlet set konstant med 1,4 mio. husstande eller 53 pct. af landet, siger han. Boxer først, men mister nu kunder Boxer TV i Danmark har siden lanceringen i 2008 været på forkant med kundernes behov for et friere tv-valg. Distributøren tabte dog hele 30.000 abonnenter i 2013, svarende til otte procent, og har nu 335.000 kunder ifølge ejeren, Teracoms, 2013-regnskab. Det er uklart, hvor mange af de 335.000 kunder der bare har et TV 2-kort, og hvor mange der har købt tv-pakker. Boxer TV anerkender, at konkurrencen om tv-kunder blev skærpet i 2013, men genkender ikke en generel tendens mod mindre tv-pakker. Ifølge Boxer er grunden til nettokundetabet, at man i starten af 2013 stadig havde kunder, der på bagkanten af TV2s overgang til betalings-tv kanal fandt ud af, at de ikke havde brug for deres abonnement, formentlig fordi det var købt som supplement og derfor opsagde de det. Samme tendens hos Stofa Stofa forsyner i dag cirka 600.000 kunder med tv og andre ydelser, og ser også en bevægelse mod, at kunder i højere grad vælger mindre tv-pakker, ifølge indholdsdirektør Kim Falkenhard, Stofa. - Vi må erkende, at den måde, som vi som branche i dag sælger tv på, ikke længere 100 procent matcher den måde, som forbrugerne bruger tv-produkterne på. Branchen bliver derfor nødt til for alvor at give forbrugerne det, de efterspørger, siger Kim Falkenhard. Stofa glæder sig til gengæld over, at en del af bredbåndskunderne gør det modsatte af ”pakke-shaving”. De vælger opad i hastighed: 90 procent af konverteringerne på bredbånd er således ”opkonverteringer”, oplyser Stofa.


VICKY CRISTINA BARCELONA

DANISH DYNAMITE

VOICE JUNIOR

KULTUREN PÅ NEWS

STYGGE ULF


FDAORIENTERING

Energiselskaber som tvDe store energiselskaber går nu i flere tilfælde over til at være telekommunikations selskaber Kris Vetter Redaktør Kilde: Brørup MedieNet, SE og Stofa. Foto: Brørup MedieNet

Hvis man skal lytte til SE´s (SydEnergi) direktør, Niels Duedahl, når han fremlægger selskabets visioner og strategier er målsætningen klar: SE ønsker at gå fra at levere el til at være et ”telekomselskab”. Langt tilbage, da man påbegyndte fibernedgravningen, havde man allerede frigjort kapital. Det var kapital fra salget af DONG Energy. Og i 2012 solgte energiselskabet halvdelen af sine aktier i DONG Energy

Konkurrencen når det gælder levering af TV-programmer skal foregå på lige vilkår, fastslår Jørn Mårtensson, Brørup MedieNet.

14

svarende til 3,5% af selskabets aktiekapital. Formålet var ifølge selskabets egne notater at frigøre kapital, således at man havde et likvidt beredskab til at agere på forretningsmuligheder. SE benyttede sig dermed af aktionæroverenskomsten i DONG Energy, hvor det er aftalt, at aktionærerne ved udgangen af maj måned hvert år kan sælge aktieandele til Staten, til en på forhånd aftalt pris. Salget betød, at SE fik frigjort likviditet for cirka 1,2 mia. kr. Forretningsplanen rummer investeringer for 4 mia. kr. frem mod 2015. I SE’s forretningsplan med sigte frem mod 2015 opererer man inden for fem klart afgrænsede forretningsområder: Elnet, energisalg, energieffektivisering, produktion af vedvarende energi og bredbåndskommunikation. Derfor er det jo ingen overraskelse, at selskabet i 2013 købte Stofa for netop at opfylde sin ambition om investeringer i bredbåndskommunikation. Koncern- og økonomidirektør, Jan Vorup Nielsen, understregede på daværende tidspunkt (i 2012): Eventuelle investe-ringer skal kunne bidrage positivt til SE’s samlede lønsomhed med minimum 20 pct. I mellemtiden har selskabet som bekendt fået ny administrerende direktør i form af Niels Duedahl. Med en kommerciel baggrund er det jo oplagt at udfordre direktøren på holdningen til kunderne, som jo er ejerne af selskabet, samt holdningen til de lokale antenneforeninger. Kan man være sikker på, at SE (og herunder Stofa) også i fremtiden sætter kundernes ønsker højest på ønskelisten, eller er ønsket om indtjening og overskud i selskabet vigtigere end lave priser for tv og internet? - Med Stofa og SE opstanden fra de

FDA ORIENTERING · APRIL 2014

utilfredse, opfaret til loyalitet og tro. Siddende ved vores højre hånd, hvorfra de nu skal druknes i glæde og korte svartider. Vi tror på den sunde kultur, den hellige attitude, kundernes tilgivelse og den evige lønsomhed, sagde Niels Duedahl, da han sidste år modtog årets erhvervslederpris. - Vi tror på kunderne - født af behov for energi og bredbånd, pint under monopole regimer, korsfæstet, død og begravet af lange svartider og manglende tillid, var en af hans afsluttende bemærkninger ved modtagelsen af prisen. Netop monopolisme kan måske også være faren, når vi tænker på fremtiden for de lokale antenneforeninger, som nu har fået en ”konkollega” (delvis konkurrent) i det store energiselskab. Hvis ønsket om, at overtage flere og flere antenneforeninger blot er et ønske om at øge bidraget til selskabets samlede kasse, kan man så samtidig tjene antenneforeningernes ønske om, at tilbyde tv og internet til absolut billigste pris? FDA Orientering har derfor taget kontakt til Brørup MedieNet ved formand Jørn Mårtensson. Brørup MedieNet har siden opstarten i 1990 haft et virkelig godt samarbejde med Stofa omkring levering af internet. - I 2001 indgik vi en aftale om levering af internet hos Stofa og vi har en såkaldt 24-7 serviceaftale, siger Jørn Mårtensson. - Vores bekymring er naturligt, om SE efter overtagelsen af Stofa fortsat vil opretholde det gode leverandør- og kundeforhold, vi har haft hidtil, siger formanden. Stofa lejer sig i praksis ind på Brørup MedieNets båndbredde. Brørup MedieNet får sine tv-program


og internetleverandør mer via det lokale antenneforeningssamarbejde ASOM-Net. Dette sikrer husstandene et bredt programudvalg med hensyn til tv-kanaler til særdeles konkurrencedygtige priser. I 2008 lagde SydEnergi fiber ud og begyndte en kraftig markedsføring som er fortsat de sidste 4-5 år. I 2012 købte man Stofa for samlet 1,9 milliarder kroner. - Som en kundeorienteret andelsvirksomhed er opkøbet af Stofa derfor et naturligt næste skridt for SE. Både teknologisk og produktmæssigt kan SE og Stofa tilføre hinanden noget, som sikrer, at kunder i begge selskaber over tid vil få nye og bedre produkter at vælge i mellem, sagde Niels Duedahl i en intern pressemeddelelse tilbage i 2012.

SE’s side, både når det gælder tv og bredbånd/internet. Også kunderne i Brørup MedieNet modtog markedsføring fra Stofa/SE og set i betragtning af, at Brørup MedieNet er kunde på internetdelen hos Stofa var dette selvfølgelig uheldigt. Hos Stofa tager man situationen alvorligt og har intet ønske om at træde de lokale antenneforeninger over tæerne,

hvorfor salgs- og indholdsdirektøren lover, at det var en fejl, og at det ikke sker igen. - Efter henvendelse til Stofa har man nu stoppet den uhensigtsmæssige markedsføring til Brørup MedieNets kunder, og det er vi yderst tilfredse med, da vi ønsker et fortsat givtigt og godt samarbejde til gavn for os begge, siger formand for Brørup MedieNet, Jørn Mårtensson.

I SE´s visioner og strategioplæg ønsker man at gå fra at være leverandør af el til også at levere telekom løsninger

FDA Orientering har interviewet Stofas salgs- og indholdsdirektør for at høre om strategien for Stofa. - Med Stofa vil vi kunne give vores kunder endnu bedre kundeoplevelser med mere og bedre indhold til en konkurrencedygtig pris, siger salgs- og indholdsdirektør Kim Falkenhard. - Vi skal huske på at Sydenergi og dermed Stofa er et kundeejet selskab, hvor andelshaverne har direkte indflydelse på virksomheden, og det er de selvsamme ejere, som også sidder i antenneforeningerne, siger han. - SydEnergi har ikke købt Stofa for at tjene penge, men tværtimod for at kunne tilbyde medlemmerne optimale vilkår for tv og internet, fastslår direktøren. - Det er for os som lokal non-profit antenneforening dejligt med konkurrence, og vi byder for så vidt SE velkommen, nu også på levering af tv-kanaler. Dog skal konkurrencen foregå på lige vilkår, fastslår Jørn Mårtensson, Brørup MedieNet. Der henvises til den kraftige markedsføring som alle borgere i Syd- og Sønderjylland har været udsat for fra

FDA ORIENTERING · APRIL 2014

15


FDAORIENTERING

Samarbejde giver synergifordele Klovborg Antenneforening er blevet medlem af antenneforeningen TUK-NET Kris Vetter Redaktør Foto: Klovborg Antenneforening

Klovborg Antenneforening forsøgte gennem en længere periode ihærdigt at få opgraderet teknikken omkring

modtagelse af tv-signaler samt internetforbindelse. Det var bestyrelsens helt klare opfattelse, at dette var nødvendigt for fortsat at kunne følge med i den hastige teknologiske udvikling på området. Denne opgradering skulle ske gennem etablering af en fiberforbindelse. Der blev ført adskillige forhandlinger, i første omgang med de store udbydere Stofa og YouSee. Det skulle imidlertid hurtigt vise sig, at disse udbydere ikke kunne se en fornuftig forretning i at etablere en sådan forbindelse. Antallet af medlemmer i foreningen samt Klovborgs størrelse i det hele taget, var ikke specielt attraktiv for udbyderne. 8 km lang fiberforbindelse En snak med antenneforeninger i nabobyerne viste sig at give en fornuftig mulighed. Det var dog en betingelse, at Klovborg Antenneforening selv skulle iværksætte etablering af en 8 km lang fiberforbindelse mellem fællesantenne systemet i Klovborg, og TUK-NETs anlæg i Åle. Derved kunne Klovborg Antenneforening blive optaget som en del af TUK-NET. Mulighederne blev nøje undersøgt og holdt op imod andre muligheder og sammenlignet med den nuværende situation. Tilbud på etablering af en sådan forbindelse blev indhentet og en aften i juni 2013 blev antenneforeningens medlemmer så præsenteret for projektet ved en ekstraordinær generalforsamling. Her kunne bestyrelsen fremlægge projektet med god hjælp fra TUK-NET og ikke mindst formand René Weiss Aamand samt næstformand Gunnar Rasmussen. Efter fremlæggelse og efterfølgende debat blev forslaget omkring etablering

16

FDA ORIENTERING · APRIL 2014

af fiberforbindelse til TUK-NET samt optagelse som den 8. forening vedtaget uden stemmer imod. En spændende dag indtraf Gravearbejdet blev igangsat omkring sommerferien, og man kunne med stor interesse følge projektet hen over efteråret. I uge 43 var aktørerne klar til den store dag, hvor signalerne skulle kobles om fra at blive leveret via parabolforbindelse til at blive leveret via en fiberforbindelse. Det viste sig, at overgangen foregik uden de store problemer, hvilket i høj grad skyldes kompetente samarbejdspartnere, samt god hjælp fra de samme (bestyrelses)kolleger i TUK-NET. Den største udfordring skulle vise sig at være hjælpen til medlemmerne med indstilling af diverse fjernsyn til at kunne modtage de nye programmer. - Kvaliteten af signalerne er i høj grad blevet forbedret, og en ny teknologisk hverdag er således blevet mulig for os, siger næstformand for Klovborg Antenneforening, Jens Bagge Jensen. Senest kunne antenneforeningen i forbindelse med generalforsamlingen konstatere stor tilfreds fra de fremmødte til de nye tiltag iværksat siden sommerferien 2013. - Det har været en stor investering på i alt cirka 1,3 mio. kr., men hvis vi også fortsat skal kunne tilgodese vore medlemmer med kvalitetsløsninger som er fremtidssikrede, har det været en nødvendig investering, som jeg set i bakspejlet er meget glad for, at vi tog, sagde formanden til generalforsamlingen. - Samarbejdet i TUK-NET er en virkelig god måde, hvor vi som lille antenneforening kan matche stigende krav til programudvalg på tv samtidig med høj hastighed på internettet, siger Jens Bagge Jensen slutteligt. På generalforsamlingen blev ”Bland Selv”-tv også stemt igennem (med det nye tilbud ’’tv med Bland Selv’’ kan den enkelte husstand frit udskifte op til 5 kanaler i mellempakken og 10 kanaler i fuldpakken, red.).


Kom og besøg os på en af udstillingerne: • • • •

ANGACOM ScAT 2014 CANT 2014 CabSat 2015

Køln, Tyskland Mumbai, Indien Stockholm, Sverige Dubai, UAE

Triax TDX IP-Pool

- den IP-baserede TDX hovedstation lavet til fremtiden. En teknologi som er gennemprøvet, og som opfylder morgendagens krav til modtagelse af indgangssignaler fra paraboler, terrestriske antenner, kabelnetværk, IP og AV, og som via IP-pool teknologien kan konvertere signalerne til de ønsker man har. Se mere på

eller kontakt din installatør

TRIAX A/S • Hornsyld • Danmark • Tel.: 76 82 22 00 • mail: triax@triax.dk • www.triax.dk


FDAORIENTERING

Ny redaktør og producent Som de fleste læsere har bemærket er der en ny producent på FDA Orientering her fra starten af 2014 Kris Vetter Redaktør

Allerede i 2013 blev aftalen om grafisk opsætning og trykning indgået og i starten af januar 2014 blev så aftalen om redaktionel bistand indgået. Kris Vetter er redaktør på bladet og skriver teksterne og tager fotos. Heidi Simonsen sikrer en flot opsætning grafisk. Kris er indehaver af Vmarketing et full-service reklamebureau, som adskiller sig fra de større kendte bureauer ved at have egen journalist til al tekstbearbejdning og foto samt grafiker til det visuelle udtryk samt produktion af web. Heidi Simonsen er grafiker og eksperten, når det gælder flotte grafiske opsætninger, hvor indehaver Kris Vetter er journalisten, som skriver teksterne og tager de fotos, der skal supplere. Samtidig har Kris Vetter kundekontakten og varetager salget i virksomheden. Formålet med at have journalisten i tæt samarbejde med den kreative del er, at teksterne altid er i tråd med kundernes ønsker og krav, således at tekstbudskabet fremhæver og understøtter den grafiske opsætning! Kombinationen af grafiker og tekstforfatter i samarbejde om et fælles produkt giver åbenlyse fordele! - Jeg ser umiddelbare store fordele ved, at vi både skal løse det grafisk og journalistiske arbejde, da vi kan supplere og sparre hinanden omkring gode idéer og nye tiltag, siger Kris Vetter. - Målet er et moderne og flot magasin, som har både visuel og nyhedsappeal til foreningens medlemmer og samarbejdspartnere, og vores håb er, at I vil tage godt imod bladets nye udtryk samt vil være lidt tålmodige med den nye redaktør, som jo naturligt ikke kan have den samme viden om alt, hvad der rører sig, som tidligere redaktør, Mogens Lorentzen, havde, siger Kris Vetter med et smil. - Gode idéer og input modtages gerne. Især nye tiltag i foreningerne, som kan have almen interesse, modtager vi gerne redaktionelle input til. Magasinet giver jo utrolig gode muligheder for erfaringsudveksling foreningerne imellem, fastslår redaktøren. - Vi er utrolig glade for, at der er lykkedes at få to så erfarne folk koblet på vores foreningsblad, siger landsformand i FDA, Carsten Karlsen. - Jeg er sikker på, at Heidi og Kris vil gøre, hvad der står i deres magt for at levere et kvalitetsprodukt, som er nyskabende og udviklende både for FDA som paraplyorganisation samt for foreningsmedlemmerne som jo er vores største aktiv, siger landsformanden. Læs mere om Vmarketing på www.vmarketing.dk 18

Kris Vetter - indehaver af Vmarketing, 25 års erfaring med salg og markedsføring og ny redaktør på FDA Orientering. Arbejdsområder: Kundekontakt, salgs- og marketingrådgivning, herunder kurser for salgspersonale. Journalistisk arbejde herunder interview og artikelskrivning, fotos og kontakt til medier. Produktion af testimonials (succeshistorier firma/kundeoplevelser til indrykning i diverse medier samt hjemmesidebrug). Deltager gerne i bestyrelsesarbejde i din virksomhed med speciale i salgs- og marketingstrategi.

Heidi Simonsen er uddannet grafiker og har 15 års erfaring med grafiske produktioner og web, og ny grafiker på FDA Orientering. Arbejdsområder: Tryksager fra ide til færdig tryksag. Eks. produktion af magasiner, produktflyers og meget meget mere... Design af hjemmesider i brugervenligt cms-system. Vi samarbejder kun med professionelle trykkerier... - din garanti for kvalitet.

FDA ORIENTERING · APRIL 2014


Førsteprioritet på nettet Loven om netneutralitet er rykket et skridt nærmere, men med en udvandet tekst! Kris Vetter Redaktør Kilde: version2

Lovgivningen, der blandt andet skal omhandle netneutralitet, har været på vej gennem EU-maskinen siden september 2013 og er nu rykket et skridt tættere på at blive fastlagt. Spørgsmålet er, om man som firma skal kunne købe sig til at få førsteprioritet på internettet, eller skal al trafik behandles lige, uanset økonomi og indhold? Spørgsmålet om netneutralitet er del af en større tele-lovgivning, der er blevet behandlet for nylig i EU-Parlamentet, og som skal gøre hele EU til et stort telemarked. I dag skal de enkelte formuleringer og ændringsforslag forhandles i udvalget for indre marked og forbrugerbeskyttelse (IMCO), og et af de områder, der er fokus på, er netop netneutralitet. Ultrakort er netneutralitet princippet om, at al internettrafik skal behandles ens og prioriteres lige, og det er et af stridspunkterne i det omfattende lovforslag. Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet og IMCO for Socialdemokraterne, påpeger, at forslaget er et fornuftigt skridt i retning af en lovfæstet netneutralitet i EU, men ifølge politikeren er lovgivningen ikke vandtæt. Digital kommunisme Begrebet bliver stort set ikke diskuteret i Danmark, men i udlandet omtales det som en betingelse for det frie og åbne internet – eller digital-kommunisme, alt efter hvilken side man lytter til. På den ene side er internetudbydere og

telebranchen imod en stram lovgivning for netneutralitet, da de opfatter det som et indgreb i udformningen af den service, de lever af at levere. På den anden side er der forbrugere og internetaktivister, der frygter, at internetudbydere vil begynde at differentiere i behandlingen af forskellig slags internettrafik. Endelig frygter virksomheder, der leverer onlinetjenester, at de skal betale ekstra for bedre adgang til internettet, hvis teleudbyderne får lov til at sætte pris på leverancen af deres produkt på nettet. - Det er en klassisk højre/venstre deling, der gør sig gældende i denne her sammenhæng. Den store konservative gruppe går meget op i businessdelen af dette her, mens andre ser det fra et demokrati- og ligebehandlingssynspunkt, siger Christel Schaldemose til Version2, og understreger, at det kan blive svært få flertal for en totalsikring af netneutralitet. Et stridspunkt er nemlig, om teleselskaberne skal have ret til såkaldt positiv forskelsbehandling. Altså muligheden for at levere vilkårlige nettjenester i ekstra høj kvalitet – hvis leverandøren vil betale for det. I princippet et brud på netneutraliteten, men det bliver svært at få flertal for at gøre ulovligt. - Teleselskaberne og den konservative side paralleliserer til, at det ikke er anderledes, end at den almindelige forbruger kan købe en hurtigere forbindelse mod betaling. Og det er en formulering, der måske holder på den korte bane. Men på lang sigt frygter jeg, at den kan blive udnyttet af teleselskaberne, fastslår Christel Schaldemose Ekstra betaling for streaming? Et scenarie er, at udbyderne vil begynde at kræve ekstra betaling for brugen FDA ORIENTERING · APRIL 2014

af internettjenester, der kræver meget båndbredde – eksempelvis streamingtjenester som Netflix – eller er i konflikt med teleselskabernes egen forretningsmodel som eksempelvis Skype. En anden debat handler om den føromtalte mulighed for at prioritere enkelte online-tjenester højere, hvis de betaler for det. Internetudbydere hæfter sig ved, at man jo ikke på den måde diskriminerer andre tjenester negativt, mens andre argumenterer for, at de virksomheder, der ikke har råd til at betale ekstra for hurtigere trafik, vil have svært ved at komme ind på markedet. Der har indtil videre ikke været eksempler på dette i Danmark – og af samme grund er der ikke nogen dansk lovgivning på området. I 2012 oplyste Erhvervsstyrelsen, at man ikke fandt grund til at lovfæste netneutralitet, da teleselskaberne oplyste, at man ikke gik med planer om at forskelsbehandle trafik. De danske teleudbydere har dog en intern aftale om netneutralitet. Men andre steder i Europa har teleselskaberne bevæget sig væk fra netneutralitet. I Spanien er det standard at betale ekstra for at bruge tjenester som Skype på mobilen, og i Holland fik en udbyders blokade af en gratis SMSservice regeringen til at indføre netneutralitet ved lov. I USA har en domstol for nylig slået fast, at telegiganten Verizon har ret til at forskelsbehandle internettrafik - en afgørelse, der har affødt massiv kritik, ikke mindst fra Netflix. Men der er lang vej, før den europæiske lovgivning på området er fastlagt. Først skal den igennem endnu et udvalg, og den tekst, som udvalgene kommer frem til, bliver så Europa-Parlamentets mandat til en forhandling med Ministerrådet – og så skal det implementeres i de enkelte lande. Inden da er der valg til Europa-Parlamentet. Forventningen er, at den færdigbehandlede lovtekst er klar ultimo 2014. 19


ADVOKATENSBORD

Ansvar for graveskader – en ny dom fra Højesteret Benny Jensen Advokat

Ikke helt sjældent modtager FDAs sekretariat henvendelser fra antenneforeninger i forbindelse med konstatering af, at der er sket skader på deres kabler som følge af en graveentreprise i deres område. Udover irritationsmomentet for foreningen opstår naturligvis spørgsmålet om, hvem der skal bære ansvaret for disse skader, det vil sige i praksis: Hvem skal betale for udbedringen? Selvom lov om registrering af ledningsejere – i daglig tale kaldet LER – siden indførelsen i marts 2004 utvivlsomt har bidraget væsentlig til en nedbringelse af antallet af graveskader på kabler m.v. i forhold til tidligere, forekommer det selvfølgelig stadig, at kabler beskadiges i forbindelse med gravearbejder, og årsagerne hertil kan være flere. Der kan f.eks. være tale om ikkeerhvervsmæssige gravearbejder såsom almindeligt havearbejde, hvor den gravende slet ikke er forpligtet til at indhente oplysninger fra registeret og dermed gøre sig bekendt med, om der er ledningsejere, der må forventes at have kabler i området, og som der derfor bør rettes henvendelse til, inden arbejdet iværksættes. Andre tilfælde er de, hvor gravearbejdet udføres erhvervsmæssigt, men hvor entreprenøren har forsømt sin pligt efter lovens § 9 til at rette henvendelse til ledningsejerregisteret. En tredje type tilfælde er de situationer, hvor entreprenøren dels har opfyldt sin forespørgselsforpligtelse, jf. § 9, og ledningsejeren tilsvarende har opfyldt de oplysningsforpligtelser, der påhviler ham i medfør af lovens § 8, men hvor oplysningerne om kablernes placering ganske enkelt viser sig at være ukorrekte. 20

Generelt er det vigtigt at understrege, at LER-loven ikke i sig selv regulerer spørgsmålet om ansvar for graveskader. Dette følger allerede af lovens formålsbestemmelse i § 1, der lyder således: ”Loven har til formål gennem etablering af et ledningsejerregister at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium med henblik på at 1. lette entreprenørers og andres undersøgelser forud for gravearbejder i jorden eller i havbunden inden for det danske søterritorium, 2. reducere de samlede omkostninger som følge af skader og 3. bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed” Lovens hensigt er således at forhindre, at der opstår forsyningsmangler som følge af skader, der kunne have været undgået, og i øvrigt at reducere de efter omstændighederne betydelige udgifter, der kan være forbundet med at udbedre sådanne skader. Ansvarsvurderingen sker derimod ud fra dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontraktforhold. Et eksempel på en situation, hvor oplysningerne om kablernes placering viste sig at være forkerte, har været forelagt domstolene til bedømmelse i en sag, som nu har fundet sin endelige afgørelse ved en nyligt offentliggjort dom i Ugeskrift for Retsvæsen 2014.925H. Retssagen har været gennem samtlige instanser, og at denne type problemstilling ikke nødvendigvis er oplagt, demonstreres af, at byretten nåede til ét resultat, mens Vestre Landsret – og senere Højesteret - nåede frem til et andet. Parterne – Viborg Kommune og TDC – blev under sagen støttet af Dansk Byggeri respektive Dansk Ledningsejerforum, hvilket understreger, at sagen, selv FDA ORIENTERING · APRIL 2014

om den isoleret set kun angik et beløb på ca. 22.000 kr., blev betragtet som principiel for både entreprenør-siden og ledningsejer-siden. Omstændighederne var i store træk følgende: I forbindelse med en byggemodning og udgravning til kloakanlæg forvoldte Viborg Kommune i juli 2008 skade på et fiberkabel tilhørende TDC. Viborg kommunes vejformand havde forud for arbejderne indhentet oplysninger i LERregisteret og derefter rettet henvendelse til TDC, der havde fremsendt ham kort over området. Kortene angav, at TDC havde et projekteret tracé i området. I kortet var bl.a. anført advarsler om, at det projekterede tracé kunne være etableret, - at måleangivelserne i øvrigt kun var vejledende, og at der måtte regnes med en sikkerhedsafstand på en halv meter på hver side af tracéet. Det fremgik bl.a. af forklaringerne under retssagen, at vejformanden ved sin gennemgang af kortet bl.a. kunne konstatere, at det projekterede tracé gik skråt ind under et hus i området. Vejformanden skønnede i øvrigt på baggrund af kortmaterialet, at kommunens gravearbejde skulle udføres i en afstand af 20-25 meter fra det projekterede tracé, og arbejderne blev derfor iværksat, uden at der blev rettet yderligere henvendelse til TDC for eventuelle yderligere oplysninger eller påvisning. Som den kvikke læser utvivlsomt har gættet, gravede kommunen imidlertid i forbindelse med arbejdet kablet over. Det viste sig således, at tracéet var etableret, men ikke i overensstemmelse med de angivelser, der fremgik af kortet. Spørgsmålet for domstolene blev herefter, hvem der var nærmest til at bære ansvaret for skaden. Kommunen og Dansk Byggeri gjorde ikke overraskende gældende, at man havde fulgt LER-lovens §§ 8 og 9 til


punkt og prikke, - at der i øvrigt må gælde en formodningsregel for, at de anvisninger, en ledningsejer giver entreprenøren, er korrekte, og at entreprenøren således kun vil være forpligtet til at søge oplysningerne uddybet, hvis anvisningen er åbenbart forkert eller utilstrækkelig. Omvendt gjorde TDC og Dansk Ledningsejerforum gældende, at kommunen burde have indset, at kortet kunne være misvisende, og at kommunen derfor burde have rettet en supplerende henvendelse til TDC med henblik på en uddybning eller en eventuel konkret påvisning af kablets faktiske placering. Byretten fandt, at den usikkerhed kortmaterialet måtte give anledning til, burde have fået kommunen til at søge forholdene nærmere afklaret, inden man fortsatte gravearbejdet. Ved ikke at have sikret sig mod risikoen for at forvolde skade på TDCs kabler, blev kommunen derfor dømt til at erstatte skaderne. Såvel Vestre Landsret som Højesteret nåede imidlertid til det modsatte resultat. Højesterets dom indeholder bl.a. en fyldig gennemgang af såvel loven som dens forarbejder. I Højesterets begrundelse anføres bl.a. i øvrigt følgende: ”Kortet blev af TDC som ledning-

sejer sendt til Viborg Kommune som ledningsoplysning efter forespørgsel i forbindelse med gravearbejder og uden oplysning om den ændrede placering af det faktisk etablerede fiberkabel. Kommunen måtte herefter gå ud fra, at kablet, hvis det var etableret, var placeret i det væsentlige som projekteret og vist på kortet, idet der ikke var forhold ved kortet eller på stedet, der klart gav grundlag for mistanke om, at kortet var misvisende. Det kan ikke føre til andet resultat, at der ved gravearbejdets begyndelse var opført et hus beliggende hen over en del af det område, hvor tracéet efter kortet skulle placeres, idet det efter Bjarne Christensens [vejformandens] uimodsagte forklaring undertiden forekommer, at en ledning ligger under et hus.” Viborg kommune blev derfor frifundet. Med salig Gotha Andersens ord: ”.. Og hvad kan vi så lære af det?” Ikke overraskende er dommen udtryk for, at de oplysninger, som en ledningsejer giver en entreprenør, som udgangspunkt må kunne tages til efterretning af entreprenøren. Lidt polemisk kan man vel sige, at det ville indebære en betydelig svækkelse af LER-systemet, hvis enhver oplysning, der blev givet, skulle mødes med skepsis.

FDA ORIENTERING · APRIL 2014

Dommen indebærer videre, at en ledningsejers mere generelle forbehold om oplysningernes rigtighed ikke i sig selv indebærer, at entreprenøren er forpligtet til at søge de aktuelle forhold yderligere belyst. Hvor forholdene, og herunder forholdene på gravestedet, imidlertid indikerer, at de indhentede oplysninger ikke svarer til de faktiske omstændigheder, må dommen formentlig tages til indtægt for, at entreprenøren har en mere vidtgående undersøgelsesforpligtelse, og således ikke vil kunne undsige sig sit ansvar ved forvoldelse af graveskader. Hvis der under sagen eksempelvis var sået tvivl om, hvorvidt det var sandsynligt, at et tracé kunne være placeret under et hus, ville dommens udfald meget muligt være blevet et andet, jf. den ovenfor citerede præmis fra Højesteret. Det er således ikke enhver fejl i en ledningsejers oplysninger, der vil friholde entreprenøren for ansvar. Fejlene kan være så åbenbare, at de bør give entreprenøren anledning til mistanke og altså forpligte ham til at indhente yderligere oplysninger – eksempelvis i form af en fysisk påvisning – inden grabben sættes i jorden. Undlader han dette, vil han kunne pådrage sig erstatningsansvar.

21


BRANCHENYT

Fremtidens tv Kris Vetter Redaktør Kilde: futuretv.dk

Sæt kryds i kalenderen til konferencen om fremtidens tv, ”Copenhagen Future TV Conference”, som vender tilbage tirsdag 3. juni 2014. Global Connect, som er tilrettelægger og eventmaker på begivenheden, lægger op til et kig ind i fremtiden med basis i den udvikling, der foregår i USA netop nu! Den danske og nordiske tv-verden er rystet af streaming fra USA. En udvikling, der har bredt sig til en stor skare af nordiske tv-seere på usædvanlig kort tid. De seneste forbrugerundersøgelser bekræftede, hvad man konstaterede på Copenhagen Future TV Conference allerede i maj sidste år, hvilket var, at Netflix på rekordtid ville bemægtige sig det nordiske marked for streaming, samtidig med at det går trægt for lokale streamingtjenester med at gøre sig gældende på dette helt nye marked for tv. Men der er en tv-verden efter Netflix, og uden om Netflix. På årets konference vil du få et indblik i, hvad der ellers sker i den internationale streamingverden, og hvad vi kan forvente, at der ellers vil komme på markedet i 2014.

22

Konferencen byder også på de nyeste undersøgelser af danskernes medieadfærd. Vi vil som altid tilbyde spændende og overraskende nyt indblik i fremtidens tv-teknologi, der kommer strømmende med hidtil uset fart, og programmet rummer både lokale eksperter og internationale talere, udtaler konferences tilrettelægger”, Claus Bülow Christensen. Et udvalg af indlæg og talere, der er bekræftet: Den store mediekoncern og den digitale revolution - Steffen Kragh, CEO for Egmont. The new gatekeepers in the living room: Democratisation of the entertainment industry - Richard Kastelein. TV-verdenen ændret for altid - om danskernes nye tv-vaner Kim Angel / Claus Rantzau, Wilke. Fra piratjagt til streaming – erfaringer fra musikbrancen Lasse Lindholm, IFPI. Public service og streaming - alt om det nye DR NU Michael Arreboe, Kanalchef, dr.dk. Den gamle tv-mand og streaming havet - Keld Reinicke. - Og flere kommer til, og der bliver i løbet af dagen også et par spændende overraskelser, lover Claus Bülow. FDA-medlemmer får mulighed for at deltage på Copenhagen Future TV Conference 2014 til nedsat pris, se mere på fda.dk.

FDA ORIENTERING · APRIL 2014


Må alt, men skal ikke alt Kris Vetter Redaktør Kilde: JyllandsPosten, Politiken

I medierne er diskussionen omkring DR`s midler til kraftig debat forud for de næste fire års forpligtelser for udbyderne. Borgerlige politikere og mediechefer efterlyser, at kulturministeren stiller krav til, hvad DR bruger sine knap 3,7 mia. kr. til. - DR må alt, men det er ikke det samme som at sige, at DR skal alt, siger De Radikale. Kulturminister Marianne Jelved (R) sagde i Politiken, at public service i princippet kan være alt. En udmelding, der af borgerlige politikere og private medieaktører tolkes, som om kulturministeren ikke stiller nogen krav til DR. - Hun siger, at alt er lige godt og lige skidt. DR’s dokumentarafdeling, nyhedsafdeling, dramaafdeling og børneafdeling producerer et kvalitetsprodukt, og det synes jeg ikke, har samme værdi som en amerikansk film. Jeg har intet problem med at sige, at noget har en højere kvalitet end andet. Det er ikke et spørgsmål, om DR må købe noget udenlandsk indhold, og det kan også godt være, at de for at få sendefladen til at hænge sammen sender en dårlig amerikansk film, men det bliver det altså ikke public service af, siger Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby. Hos Dansk Folkeparti er man heller ikke enig i, at public service kan være alt: - Det er stærkt bekymrende, hvis vi bare skal sende licenspenge videre til DR uden at stille krav – ud over de få ting, der står i den eksisterende kontrakt, og det er vitterligt så få ting, at DR næsten ikke selv tager det seriøst, siger partiets medieordfører, Morten Marinus. Blandt private aktører lyder der traditionelt en skeptisk stemme rettet mod DR’s statsfinansierede aktiviteter. Det gennemgående argument er, at man ikke forstår, hvorfor mediebranchen skal være udsat for en sådan konkurrenceforvridning, som DR udsætter mediebranchen for. I stedet foreslår man, at DR koncentrerer midlerne om en ekstrem kvalitet, hvor man politisk siger, at det private udbud

AKTIVITETSKALENDER 5. maj FDA Roadshow i Tylstrup 6. maj FDA Roadshow i Kolding 8. maj FDA Roadshow i Osted, Lejre 20. - 22. maj ANGA 27. maj Regionsmøde Vejle - Region 3 5. august Regionsmøde Bråskov - Region 3 1. september Generalforsamling - Region 5 2. september Generalforsamling - Region 3 5. - 10. septenber IFA-Berlin 16. september Generalforsamling - Region 7

ikke kan løfte opgaven. Eksempelvis dramatik, børneudsendelser og nogle underholdningsudsendelser og måske enkelte sportsudsendelser. De private aktører anfører, at Kulturministeren i princippet giver DR mulighed for at brede public service-begrebet ud til alt, med hendes udmelding. DR3 er ifølge de private aktører et godt eksempel på, at DR udnytter deres position, og det giver konkurrenceforvridning. Burde DR ikke i stedet lukke DR3 og lægge egenproduktionerne over på nettet i et univers for de unge? De Radikales medieordfører, Zenia Stampe, siger, at hun gerne så – og det er et område, som hun er enig med de borgerlige på – at DR3 sendte mere egenproduceret indhold. - DR må alt, men det er ikke det samme som at sige, at DR skal alt. Vi er ikke særligt vilde med at gå ind og detailregulere for meget, og vi har heller ikke lyst til at lægge begrænsninger på DR. Men det er klart, at vi også har nogle forventninger. Derfor er Kulturministeren også gået til kamp for det brede public service-begreb. DR skal have hele paletten, så alle danskere føler, at det er vedkommende for dem, siger hun. Fakta § 10 i den nuværende radio- og tv-lov: Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund. Samtidig siger loven, at DR skal udøve public servicevirksomhed over for hele befolkningen, og at public serviceforpligtelserne fastsættes i en kontrakt mellem Kulturministeren og DR.

FDA ORIENTERING · APRIL 2014

23


BRANCHENYT

Licens eller medieskat? Kulturminister Marianne Jelved (R) har afvist ændringer i det nuværende afgiftssystem Kris Vetter Redaktør Foto: MediaWatch

Men der er stadig mange gode argumenter for en medieskat, for eksempel inspireret af den særlige finske model.

hurtigt meddelt, efter rapporten kom, at der ikke findes noget bedre end licensen, som vi kender den.

Skal de bredeste skuldre bære mest? I velfærdssamfundet betaler vi som regel for de fælles tjenester gennem skatter og afgifter. Man skal faktisk være noget så skadeligt som forurener, tobaksryger eller energiforbruger for at skulle betale særlige afgifter, der ikke tager hensyn til skulderbredden. Eller man skal have adgang til at modtage DR´s programmer, og af den grund betale en flad ”kopskat” for hver husstand, kaldet medielicensen. Rapporten har ikke til opgave at anbefale, men kun udpege fordele og ulemper ved forskellige former for finansiering. Licensens fordele fremstilles rutinemæssigt som politisk uafhængighed, stor budgetsikkerhed og en påstand fra DR om, at licensen giver større legitimitet i befolkningen. Samtidig antydes det i rapporten, at svagheden med licenssystemets skæve sociale belastning i praksis er afhjulpet ved, at de fattige alligevel snyder sig til at være sortseere, så skævheden gør ikke så meget! Opkrævning over den almindelige skat kaldes en kompromittering af institutionernes politiske uafhængighed, og så er det egentlig ikke nødvendigt at sige mere om den mulighed, ej heller om dens sociale fordele. Politikere, der forhandler om Finansloven, anses for upålidelige vogtere af public service. Kulturministeren har da også

Finland har indført medieskat Men rapporten har faktisk en ny model til overvejelse, inspireret fra Finland, nemlig en særlig medieskat, hvis størrelse over flere år bestemmes ved lov. Provenuet går teknisk via Finansloven ubeskåret i en Mediefond, hvorfra midlerne, som nu, fordeles til DR, regionerne og evt. andre formål. Det giver DR budgetsikkerhed, og politisk uafhængighed, ligesom licensen. Embedsmændene bryder sig bare ikke om en skat til særlige formål, fordi sådan en ikke bidrager til ”en efficient fordeling af statens ressourcer”. Medieskat mere retfærdig? Efter Erik Nordahl Svendsens vurdering beholder medieskatten fordelene ved licensen om uafhængighed, budgetsikkerhed og det formålsrettede. Desuden løser modellen det vigtige problem om en retfærdig fordeling, herunder at sortseermuligheden forsvinder. Medieskatten kan det med de brede skuldre. Faktisk viser rapporten, at alle de fattige, hvad enten det er pensionister eller studerende eller enlige forsørgere, kan få flere penge på lommen, når de almindeligt velstående og de rige kommer i gang med at betale hver sin personlige medieskat og ikke som nu en husstandsafgift

Frit valgs-tv til danskerne Kris Vetter Redaktør Kilde: Mediawatch

Politikerne vil lægge mere pres på tv-distributørerne for at sikre mere frit valg på hylderne. Både politikere fra både rød og blå blok er klar til at lægge større pres på tv-distributørerne for at sikre danskerne mere frit valg på tv-hylderne. Medieordførerne fra Liberal Alliance, De Radikale, SF og Venstre har været til rundbordsdiskussion som optakt til forårets medieforhandlinger, og her kom det frem, at politikerne nu vil lægge pres på distributørerne. Liberal Alliances Mette Bock var klar i mælet, da hun sagde: - Jeg er klar til at gå hele vejen. Danskerne skal have lov til at vælge de tv-kanaler, de vil. Dermed bekendtgjorde hun, at Liberal Alliance ønsker en politisk regulering af markedet. 24

Siden medieforliget i efteråret 2012 har politikerne dog valgt at se tiden an. Dette skete, for at tv distributørerne selv havde mulighed for at ændre udbuddet og give kunderne mere fleksible løsninger. Så selvom flere udbydere har tilbudt nye produkter lige fra ”bland selv” fra TDC/YouSee og Boxer-Flex, er politikerne ikke tilfredse og ønsker et bredere udbud! Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby, som også fik opbakning fra SF’s nyudnævnte medieordfører Özlem Cekic, mener, der er taget positive skridt, men at der er lang vej endnu. De Radikales medieordfører, Zenia Stampe, fastholder som den eneste, at markedet selv vil regulere tilbuddene og tilpasse sig efterspørgslen på fleksibilitet. Som det fremgår af artiklen ”Kunderne opgiver fuldpakkeløsninger” her i FDA Orientering, arbejder tiden måske uanset tv-distributørernes interesse mod frit valgs-løsninger, da flere og flere kunder efterspørger mere fleksibilitet i tv-kiggeriet.

FDA ORIENTERING · APRIL 2014


Viasat opgiver konkurrencesag i Højesteret Carsten Karlsen FDAs landsformand

Viasat har meddelt FDA og Konkurrencerådet, at de trækker ankesagen fra Højesteret, og dermed er sagen formelt afsluttet. Dommen, som Viasat modtog i landsretten, stadfæstes og dermed anerkender Viasat, at de daværende distributionsvilkår til danske antenneforeninger var i strid med konkurrenceloven. Det har været vigtigt for FDA at bakke op omkring konkurrencemyndighedernes retssag hele vejen igennem forløbet, og dette har FDA kunnet gøre i kraft af midlerne i FDAs juridiske fond. At Viasat opgiver sagen, betyder samtidig, at FDA kan undgå yderligere omkostninger i sagen. Fakta Viasat-sagen – en lang boksekamp, med alt for mange omgange, til stor gene for de berørte foreninger, og en økonomisk byrde for FDA, men retfærdigvis en sejr for antenneforeningerne og for FDA. Sagen omhandlede nedenstående to vilkår: • Placeringsvilkåret indebærer, at den pågældende antenneforening kun må distribuere TV3 og TV3+, hvis disse tv-kanaler placeres i den første programpakke, som også indeholder andre kommercielle tv-kanaler (typisk den såkaldte mellempakke). • Minimumspenetrationsvilkåret indebærer et krav om, at TV3 og TV3+ skal distribueres til mindst 75 pct. af de husstande, som er tilsluttet programfordelingsanlægget. Konkurrenceprocessen: 18/2-2004: Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) indgav klage til KFST 29/3-2006: Konkurrencerådet (KR) traf sin første frifindende afgørelse 27/4-2007: Konkurrenceankenævnet (KAN) ophæver Rådets afgørelse med ordene: ”Et sådant vilkår efter sin karakter

må anses at have til formål at begrænse konkurrencen” med henvisning til Højesteretsdommen i ophavsretssagen 22/6-2007: Viasat anker kendelsen til Sø- og Handelsretten 20/11-2008: Dom fra Sø- og Handelsretten: Ingen retlig interesse i at få prøvet KANs materielle betragtning, da sagen blev hjemvist til KR/KFST 2009: Viasat anker til Højesteret, men hæver sagen, da KR træffer fornyet afgørelse den 30. september 2009 30/9-2009: Konkurrencerådet træffer på ny afgørelse i sagen – nu en påbudssag 28/10-2009: Viasat indbringer afgørelsen for Konkurrenceankenævnet 8/6-2010: Konkurrenceankenævnet stadfæster KR’s anden afgørelse 3/8-2010; Viasat indbringer kendelsen for Sø- og Handelsretten 6/1-2012: Sø- og Handelsretten stadfæster Konkurrenceankenævnets kendelse 2/3-2012: Viasat anker Sø- og Handelsrettens dom til Højesteret Marts 2014: Viasat opgiver Højesteretssagen om selskabets distributionsvilkår. FDA har støttet sagen som biintervenient sammen med Konkurrencerådet i sagen mod Viasat. FDAs advokat i sagen har været Susanne Mark fra LETT Advokatfirma. Det er ærgerligt, at en sag som denne har kunnet trækkes i langdrag, ja nærmest i det uendelige, men det er nu en gang sådan, som det danske retsvæsen er skruet sammen, og det har vi så måttet leve med i antenneforeningerne. Det har givetvis betydet, at alt for mange husstande har betalt for kanaler, de slet ikke ønskede, men som de reelt set blev tvunget til. Sagen mod Viasat er støttet økonomisk af FDAs juridiske fond, som netop er beregnet til at løfte sager af principiel karakter til hjælp for vores medlemsforeninger. Fonden er fortsat ”velpolstret”, og klar til at løfte evt. kommende principielle sager for de danske antenneanlæg.

GRAFISK PRODUKTION • PRESSE • RÅDGIVNING Tidskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 2 april 2014

orientering

- giver salget et løft... Hvad bringer fremtiden?

Det blad du sidder med i hånden er produceret af Vmarketing redaktionelt og grafisk og et godt eksempel på, hvorledes journalistik og grafisk opsætning kan arbejde sammen om et fælles produkt....!

Det var der mange bud på da FDA holdt konference i Middelfart

LÆS OGSÅ:

■ Flere og flere på nettet kræver mere båndbredde

■ Energiselskaber som tvog internetleverandør FDA ORIENTERING · ApRIl 2014

■ Bredbåndsbehov mod 2020

1

Vmarketing · Ådalen 7C · 6600 Vejen · Tlf. 73 84 85 45 · www.vmarketing.dk

FDA ORIENTERING · APRIL 2014

25


FDAPERSONALIA

Formandens skarpe hjørne FDAs landsformand, Carsten Karlsen, rundede et skarpt hjørne i februar og blev behørigt fejret ved en reception i FDAs sekretariat Kris Vetter Redaktør

Fredag den 28. februar blev der afholdt reception for medlemmer og samarbejdspartnere i anledning af landsformandens 50 års fødselsdag. Der blev budt på en let anretning fra den lokale Højby Kro, og godt og vel halvtreds gæster havde valgt at lægge vejen forbi. - Jeg vil i den forbindelse gerne takke alle, der var med til at gøre dagen til en god og ganske særlig dag for mig, lyder det fra Carsten Karlsen, FDAs landsformand.

25 års jubilar Kris Vetter Redaktør

Salgs- og Produktchef Henrik S. Christiansen Dansk Kabel TV kan fejre 25 års jubilæum den 1. juni. Henrik startede i Dansk Kabel TV 1. juni for 25 år siden. Baggrunden var dels hans funktion som kasserer i den lokale antenneforening i Jyderup samt en teknisk og salgsmæssig baggrund fra radiobranchen. Hovedopgaverne har været salg og ledelse, startende i den lille virksomhed i Ejby og voksende til salgs- og produktchef i en stor installationsforretning i TDC Group med i dag 350 medarbejdere.

26

Tourplanen for FDAs Roadshow: 5. maj: Tylstrup Kro 6. maj: Scandic Kolding 8. maj: Osted Kro, Lejre Programmet er ikke endeligt fastlagt ved Redaktionens afslutning.

FDA ORIENTERING · APRIL 2014


FDAHOVEDBESTYRELSEN

Landsformand Carsten Karlsen Tlf. 50 77 22 86 ck@fda.dk

1. næstformand Allan Jusjong Tlf. 98 31 96 95 jusjong@aj-design.dk

2. næstformand Karsten Høgh Tlf. 98 24 16 99 kah@mail.dk

VALGKREDS A (Region 1 og 2)

VALGKREDS B (Region 3 og 4)

VALGKREDS C (Region 5)

VALGKREDS D (Region 6, 7, 8 og 9)

Vera Dahl Olesen Tlf. 98 31 14 36 veradahlolesen@ mounet.dk

Curt Andersen Tlf. 40 63 14 07 cadk@stofanet.dk

Per Theisen Tlf. 51 51 09 85 pt@kalnet.dk

Preben Pedersen Tlf. 88 80 60 81 formand@yderholm.net

UDVALG OG REPRÆSENTANTER Cable Europes årsmøde Carsten Karlsen ck@fda.dk

BDMs bestyrelse Carsten Karlsen ck@fda.dk

AFOs styregruppe Carsten Karlsen ck@fda.dk

Dansk Ledningsejerforum Gunner M. Nielsen gmw@privat.dk

AFOs Tekniske Udvalg Preben Pedersen formand@yderholm.net

FDAs Skat- og Økonomiudvalg Michael Nielsen michael.3.nielsen@gmail.com

FDAs Teknisk udvalg Preben Pedersen formand@yderholm.net

FDAs Forretningsudvalg Carsten Karlsen ck@fda.dk

Carsten Karlsen ck@fda.dk

Karsten Høgh kah@mail.dk

Allan Jusjong jusjong@aj-design.dk

Allan Jusjong jusjong@aj-design.dk

REGIONSBESTYRELSER ■ REGION 1:

Vera Dahl Olesen, formand Henning Lyk, næstformand Birgit Kaa Laustsen, sekretær

■ REGION 2:

Bjarke Pejtersen, formand Tommy Schmidt, næstformand Lars Hansen, sekretær

■ REGION 3:

Curt Andersen, formand Jens Møller, næstformand Sven Møller Andersen, sekretær Peder Pedersen Svend Erik Rasmussen

■ REGION 4:

Flemming Borg, formand Benny Kristensen, næstformand Michael O’Halloran, sekretær Carsten Karlsen

■ REGION 5:

Peter Winkel, formand Jørgen Madsen, næstformand John Sørensen, sekretær Erik Wagner Per Theisen

■ REGION 7:

Preben Pedersen, formand Sjak Christiansen, næstformand Tommy B. Nielsen, sekretær

■ REGION 8:

Robert Krogsgaard, formand Henrik Larsen, næstformand Heidi Jensen, sekretær

■ REGION 9:

■ REGION 6:

Jørgen Fogtmann, formand Frans Larsen, næstformand Steen K. Hansen, sekretær

STOFA: Carit Pedersen, formand Henrik Larsen, næstformand Børge Ottosen Peter Madsen Per Fløe

YOUSEE: Flemming Madsen, formand Tommy Schmidt, næstformand Peder Pedersen, sekretær Gunnar Rasmussen Benny Olsen

Inaktiv

ERFAGRUPPER INTERNET: Jan List, formand Peter Winkel, næstformand Evald Gregersen, sekretær Per Sørensen BOLIGFORENINGER: Peter Dam, formand Lone Jacobsen, næstformand Bjarke Pejtersen, sekretær

FRIE ANTENNEFORENINGER: Preben Pedersen, formand Frans Larsen, næstformand Flemming Borg, sekretær

Yderligere oplysninger om FDAs organisation på www.fda.dk

FDA ORIENTERING · APRIL 2014

27


JA TAK!

– til endnu mere sport!

Stem på TV3 SPORT 2

TV3 SPORT 2 – Viasats nyeste sportskanal TV3 SporT 2 er Viasats nyeste sportskanal med masser af premier League fodbold, WTA-tennis, International boksning, Dansk håndbold, Dansk pokalfodbold, Nordic Bet Ligaen, Speedway og meget mere. Stem på TV3 SPORT 2 i din antenneforening.

LæS meRe På www.ViASAT.dK/SPORT

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2014-2  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark.

FDA-Orientering 2014-2  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark.