__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Tidskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 1 februar 2014

ORIENTERING

CITIUS ALTIUS FORTIUS Gælder det Olympiske motto: HURTIGERE HØJERE STÆRKERE også for bredbåndsforbindelser?

LÆS OGSÅ:

■ Størrelse og hastighed - vigtig faktor?

■ Hvad ønsker vore medlemmerne at se i tv? FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

■ Bolignet et stærkt alternativ

1


FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2.000 ekspl. og udgivet den 14. februar 2014

Streaming er det nye Buzzword... Carsten Karlsen Landsformand

Bladets artikler kan frit anvendes i udgivelser fra medlemmer af FDA med angivelse af FDA Orientering som kilde.

FDA har efter mange års samarbejde med Centertryk i Holbæk fundet tiden moden til at prøve noget nyt. Vi håber, at du som læser tager godt imod forandringen, og har du kommentarer, ris eller ros, er det altid velkomment.

I redaktionen: Kris Vetter, ansv. redaktør Carsten Karlsen, Allan Jusjong og Karsten Høgh.

Vores branche er fortsat under hastig forandring - ikke at der er tale om en revolution men nærmere en evolution. Vi skal som antenneanlæg fortsat bestræbe os på at dække vores medlemmers aktuelle behov for tv, internet og andre naturlige services i takt med udviklingen. Af den netop udsendte rapport fra Erhvervsstyrelsen – Bredbåndskortlægning 2013 fremgår det, at medio 2013 havde 70 % af husstande og virksomheder mulighed for at få en 100 Mbit/s internetforbindelse. Det er en stigning på 10 % point fra forrige års 60 %. Det skyldes især opgradering af de eksisterende kabel-tv-net. Tilsvarende er mulighederne for at få upload-hastigheder på 30 Mbit/s steget fra 36 % til 58 % af alle husstande og virksomheder.

Deadline for indlevering af redaktionel tekst: Nr. 2: 20. marts 2014 Indlæg til FDA Orientering sendes til: E-mail: redaktion@fda.dk Medsend gerne illustrationer/foto. Forsiden Stefan Due Schmidt deltager i Vinter OL i disiplinen speedskating. Foto: Lars Møller & Lars Schram for DIF og Team Danmark Abonnement: Sendes gratis til bestyrelsesmedlemmer iantenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede kan tegne abonnement inkl. forsendelse: DK-abonnement 2014: kr. 1.185,EU-abonnement 2014: kr. 1.410,De angivne priser er ekskl. moms. Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Annoncer og distribution: Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Distribution af nr. 2: Fredag den 25. april 2014. Grafisk produktion: Vmarketing Tryk: PR Offset

Forenede Danske Antenneanlæg Bøgehus Annebergparken 21 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 Fax 59 96 17 17 fda@fda.dk www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl- 9-16 Fredag kl 9-14

2

Langt til behov for “drømmehastigheder” Rapporten viser, at download-hastigheder på mellem 10 og 30 Mbit/s er de mest efterspurgte. Kun en meget beskeden andel efterspørger 100 Mbit/s. Når elselskaberne reklamerer med, at de kan levere gigabit-forbindelser (1.000 Mbit/s), må vi blot trække på skuldrene og spørge, hvad vore medlemmer skal bruge det til? I vore antenneanlæg har vi efterhånden opgraderet til standarden Docsis 3.0. Derfor kan vi levere det, vore medlemmer efterspørger af hastighed - og mere til. Næste step om nogle år hedder Docsis 3.1. Den kan levere gigabit-hastigheder i vores eksisterende coax-kabler. Den klare fordel for vores medlemmer er hurtigt bredbånd til fortsat lav pris. Fortsat flow-tv – men… En anden interessant ny rapport er lavet af DR Medieforskning: Medieudviklingen 2013. Måden, hvorpå vi ser film og tv eller hører musik, ændrer sig fra de traditionelle medier som DVD’er og CD’er til streaming via internettet. Mulighederne er mange: både betalingsfrie som eksempelvis bibliotekernes Bibzoom, filmstriben, Danmarks Radio, spotify og ikke mindst streamingtjenester med betaling som eksempelvis Netflix, TV 2 play, Viaplay og Spotify. Betyder det så, at flow-tv er død? Nej, bestemt ikke! Flow-tv vil efter min bedste overbevisning leve i mange år endnu, men vi vil se en kraftig udvikling i brugen af streaming. For mange er det et supplement til flow-tv, på samme måde som mobilt bredbånd er et supplement til den faste forbindelse i hjemmet. Vi ønsker også at kunne se og høre vore yndlingsprogrammer, når vi er på farten. Streaming skaber fortsat efterspørgelse Vi skal være bevidste om, at vores medlemmer har forskellige behov. Medieudviklingsrapporten 2013 påpeger da også en markant forskel i forbruget af streaming i aldersgruppen 21-40 år i forhold til 60+. Streaming-tv er et marked i vækst, og for de antenneanlæg der endnu ikke udbyder denne service, bliver det fortsat billigere at anskaffe, specielt hvis vi gør det i fællesskab. FDA har nedsat en arbejdsgruppe, der pt. kigger på forskellige løsningsmuligheder. Vi skal i antenneforeningerne fortsat udbygge vores antenneanlæg, så de kan dække husstandens efterspørgsel og dermed sikre antenneforeningens eksistensberettigelse. Fremtidens indtjening til finansiering af denne udbygning kommer primært fra driften af bredbånd, og sekundært fra kontingentet. Hvor kommer pengene fra til udbygning og vedligeholdelse af dit anlæg? FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014


FDAINDHOLD 4 Ny redaktør og producent 5 Jagten på større og hurtigere med hvilket formål 6 Ny streamingløsning for tv 7 Nettet er kommet for at blive 8 10 veje til digital vækst i Danmark

7 Hele 78% bruger nettet dagligt

9 Arbejdspladser og udvikling i bredbånd 10 Digital radio i fremgang 11 Vi ser mindre TV 12 Elementer, som TV-seerne ønsker 14 Bolignet et stærkt alternativ 17 Etabler bolignet - og få mange fordele 18 Så mange betaler for Netflix, Viaplay og HBO 19 Får vi altid det, vi forventer? 20 Advokatens bord 22 BrancheNyt

9 Der er arbejdspladser i bredbånd 20 Pligter og rettigheder Advokatens bord

24 FDA mener 26 Personalia

FDASEKRETARIAT Tina Boye Økonomi- og salgsassistent Tlf. 59 96 17 04 tina@fda.dk

Anne-Mette Reslow Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 06 eva@fda.dk

Mie Jørgensen Sektretær På barsel Tlf. 59 96 17 05 mie@fda.dk

Svend Hansen Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 18 svend@fda.dk

Lisa Rimstad Jacobsen Projektleder Tlf. 59 96 17 19 lisa@fda.dk

Heidi Christiansen Sekretær – barselsvikar Tlf. 59 96 17 03 heidi@fda.dk

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

3


SVT press / Tjockara end vattan

DRAMA PÅ SKÆRMEN Du behøver ikke være ramt af finanskrisen eller deltage i familiefester for at få drama ind i livet. Nabolandskanalerne gør det for dig, og vi har sikret dig billetter til første række, hvor der bydes på dramaserier i verdensklasse. Scenen er sat med masser af humor, alvor og action i prisvindende produktioner fra Sverige, Norge og Tyskland. God formøjelse!

4 SVT1 Sverige

SVT2 Sverige

TV4 Sverige

NRK1 Norge

Norge Tyskland FDATV2 ORIENTERING · ARD FEBRUAR 2014

ZDF Tyskland

ARTE Fr/Ty

Se mere om nabolandskanalerne på verdenstv.dk


FDAORIENTERING

Jagten på større og hurtigere med hvilket formål? I disse tider, hvor hastighed måske er den vigtigste faktor i alle livets facetter, bør vi måske overveje om det altid er ønskeligt og nødvendigt ikke mindst… Kris Vetter Redaktør Input: Karsten Høgh, Aabybro Antenneforening

FDA Orientering har modtaget nedenstående kommentar til problematikken omkring stadig større båndbredde og højere hastigheder på såvel TV-signal som internetforbindelse fra Karsten Høgh Aabybro Antenneforening. Jeg hørte netop radioavisen omtale nye skræmmende behov for endnu større båndbredde på min internetforbindelse, det fik mig til at overveje gammel viden! 4K TV giver en opløsning, der er så detaljeret, at vores øjne kun kan opleve den store oplevelse med de fine detaljer, ved at sidde cirka 1 meter fra en 42” skærm, der er ca. en meter fra hjørne til hjørne. Denne opløsning og betragtningsafstand svarer til at sidde cirka 50 cm. fra min 23” computerskærm, hvor jeg kun ser statiske billeder på, på den afstand. Når jeg sidder så tæt på, skal jeg overskue cirka 60 grader synsfelt, hvilket er svært for mine øjne uden at dreje hovedet.

Alting var bedre i gamle dage? Ligesom da jeg var dreng og kun havde råd til at sidde på forreste række i Lindholm biograf. De dyre og bedste rækker var midt for lærredet cirka 3 - 5 gange lærredets diagonal, væk. På forreste række krævede det store hovedbevægelser, at læse underteksten til en udenlandsk film til den billige klokken fire-forestilling med John Wayne. En erfaren øjenlæge udtrykte engang, at det ikke hjælper at have en avisside hængt op på væggen. Selvom den er lavet flot og skarpt fra trykkeriet. Når man sidder 3 meter fra avissiden, så har menneskets øjne slet ikke opløsning nok, til at se andet end overskrifterne. På min egen Samsung LE46D har jeg problemer med at læse de små bogstaver, når jeg trykker på [INFO] knappen på fjernbetjeningen. Med Docsis 3, som de fleste antenneanlæg præsterer i dag, kan der være 1 SD-program på ca. 2 Mb/s. Et HDsignal fylder som 4 SD-signaler, altså cirka 8Mb/s! Et 4K-signal kommer så til at fylde cirka 30 Mb/s, hvilket er cirka den båndbredde som et analogt TV-signal FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

fyldte for få år siden i vores kanalmønster med +60 kanalpladser mellem 65 og 862 MHz. Overvurderer vi kundernes behov? I Aabybro har vi fortsat cirka 30 analoge TV-programmer, hovedsageligt til de medlemmer, der endnu ikke har udskiftet den gamle CRT TV-modtager med en DVB-C, MPEG-4 duelig modtager til et beløb på ca. 500 kr. for en setup boks, der kan løse problemet på en VHS video eller et 10 år gammelt farvefjernsyn og prisen for et super TV med nyeste teknologi og største skærmstørrelser, der kan dække et traditionelt reolsystem, der sælges fra 10.000 kr. og opad. Kun HBO og Netflix annoncerer med at kunne levere nogle få videoserier i 4K-kvalitet. Der fortælles også at nogle programselskaber vil udskifte deres produktionsudstyr, (kameraer, mixer og lagringsudstyr) med 4K-”grej”. Men det er meget kostbart. Ikke alt slår igennem For 20 år siden varslede TV-branchen på IFA messen i Berlin, at det revolutionerende High Definitions TV (1250 linjer) var lige på trapperne - det er så først slået igennem de seneste få år som HD-TV. For 10 år siden varslede TV-fabrikkerne på IFA messen, at 3D-fjernsyn ville blive det helt store hit, - det bliver det måske også engang?? For over 15 år siden påstod en flink og - troede han selv - fremsynet lokalpolitiker her i Aabybro, at det ville være en fejl at etablere kabelnet i Birkelse, 5


da trådløse net ganske snart ville udkonkurrere et coax-net. I antenneforeningerne regnede vi med at han tog fejl, og Birkelse har nu nydt godt af kablernes præstationer i al den tid siden år 2000-problemerne på EDB maskinerne også truede os! Og det er sket, uden at det trådløse 4G-net endnu kan leve op til priser og kvaliteter i vores moderne signalforsyningsanlæg. Er det bare aggressiv markedsføring og profit, det handler om? Elselskaberne har siden de solgte elforbrugernes distributionsnet og dengang ikke ville give pengene tilbage til forbrugerne, etableret et alternativt fibernet, der ikke kan sælges i konkurrence med hverken teleselskaberne eller vores alternativer. Men da elselskaberne har en fantastisk økonomi i ryggen og en stor markedsførings- og salgsafdeling (25 ansatte sælgere i Nyfors/BredBåndNord mod Stofas to sælgere, der dækker samme geografi), så forsøger de fortsat, at anprise deres løsning overfor politikere og magtfulde beslutningstagere, som værende den eneste fremtidssikrede forbindelse til borgerne. Det påstår de, på trods af den nyeste teknologi i ind- og udland, nu igen har rykket de etablerede kablers præstationer med en faktor 10. Således kan vores coax-kabler uden problemer bære 10 Gb/s med Docsis 3,1. Så vi kan altså få plads til cirka 30 samtidige 4K-signaler ind i medlemmernes husstande, på den plads, som en 90Mb/s i dag bruger i vores kabelnet... tankevækkende! Nu har argumentet om, at kun fiber til hjemmet kan bruges til telemedicin, også fået et skud for boven. Ifølge “Ingienøren.dk” har KMD nu systemer, der kan skabe videokommunikation mellem læge/hospital og borger, på en 512Kb/s forbindelse, altså uden behov for et gegabitsamfund! Så konklusionen er, at vi måske ikke altid skal jagte størrelse og hastighed, men tænke os om og overveje behov og muligheder kontra pris, for på et eller andet tidspunkt skal tingene jo som bekendt altid betales. Måske ikke i første omgang, men altid over tid…! 6

Ny streamingløsning for tv En ny tjeneste er klar, som er første bud på en tv-løsning, der kan give dig TV uden lange bindingsperioder og høje gebyrer Kris Vetter Kilde: DR.dk

Den nye streamingtjeneste hedder Watz Me Now, og flere forventer, at tjenesten kan få berettigelse på sigt. Watz Me Now vil udbrede sin distribution til mange traditionelle tv-apparater, og det har potentiale, ifølge fagfolk. Lanceringen skete den 3. februar og er en direkte udfordring til YouSee. Man skal kunne tiltrække en ”masse” Watz Me Now repræsenterer næppe i sig selv en revolution på tv-markedet i den planlagte basispakke, som ret beset kun består af de tv-kanaler, som de fleste allerede kan se med digital antenne. Men en stor programpakke imødeses med spænding i branchen og kan måske flytte kundemasse? Det sker i en tid, hvor kundemassen mere og mere efterspørger individuelt kanalvalg, hvorfor tjenesten kan have sin berettigelse. Enkel distribution kan flytte marked? Watz Me Now bebuder, at man vil give et meget stort antal husstande mulighed FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

for uden videre at se streamingtilbuddet på det eksisterende tv-apparat i stuen ved hjælp af et stik, der sættes i HDMIindgangen, hvorfor distributionsstrategien er værd at holde øje med. Enkelheden kan i bedste fald appellere til en stor målgruppe i næsten alle aldersklasser. Watz Me-direktør Lars Christiansen spår, at mere end 90 % af alle husstande kan udnytte den nye teknologi, hvorfor der kan være tale om en stor potentiel markedsandel. Dog er branchen (BFE) som helhed tvivlende omkring dette procenttal. Watz Me Now skal levere krævende tvsignaler over det åbne internet. Det i sig selv kan give mange udfordringer med hensyn til signalstabilitet, men også inde i husstanden, hvor den interne stabilitet er afgørende for sendekvaliteten. Watz Me Now forhandler netop nu med flere tv-stationer og forventer, at de i løbet af 2014 kan tilbyde et stort antal af de mest populære tv-kanaler.


Nettet er kommet for at blive 78 % bruger nettet dagligt, og vi bruger i stigende grad nettet fra mobilen Kris Vetter Kilde: DR.dk

Danskerne har aldrig været mere online. 78 % bruger nettet dagligt, og vi bruger i stigende grad nettet fra mobilen, viser rapport fra DR Medieforskning. Især forbruget på de ”små” skærme viser en kraftig stigende tendens. Vi går på nettet fra mobil og tablets – faktisk gør 46 % det hver dag! Det mobile netforbrug bliver vigtigere og vigtigere I 2013 brugte 78 % nettet dagligt, og det er en stigning fra 75 % i 2012, hvor internetforbruget i forvejen var meget højt. De seneste år er brugen af smartphones og tablets steget med rekordfart, og befolkningen har fået adgang til netindhold i stort set alle situationer hele døgnet. Vores tal viser, at det mobile internetforbrug bliver vigtigere og vigtigere, siger medieforsker Uffe Høy Svenningsen fra DR Medieforskning.

74 % af de 5-12-årige har nu adgang til en tablet, mod 51 % i 2012.

- Her er der tale om en eksplosiv udvikling og en fordobling af niveauet fra 2011, som af mange bliver betragtet som gennembrudsåret for danskernes brug af nettet fra mobilen, siger Uffe Høy Svenningsen. Den store udbredelse kan også aflæses i vores brug af nyheder via nettet. Tager man f.eks. de største danske dagblade på nettet, får de nu ca. en fjerdedel af den samlede trafik via den mobile udgave.

“ Der er stadig få,

der streamer rigtig meget og stadig stor forskel på, hvem der gør det

Uffe Høy Svenningsen

Mange køber tablets Han har også set nærmere på, hvordan befolkningen har det med tablets, og her viser det sig, at rigtig mange har været ude at investere i sådan en – eller flere – til familien. Hver tredje dansker bruger hver dag en tablet til at gå på nettet, og næsten halvdelen af tabletejerne siger selv, at de bruger tabletten til formål, hvor de tidligere brugte en PC. - Blandt andet falder internetforbruget fra almindelige computere i den yngre del af befolkningen, forklarer Uffe Høy Svenningsen. De ældre medborgere bruger også tablets Den største relative vækst i tablets er f.eks. sket blandt de 60-70-årige, hvor 33 % havde adgang til en tablet i 2013. Det er en fordobling i forhold til 2012, og også de 5-12 årige er yderst godt med, hvad angår tablets.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

- Der er markant flere tablets i børnefamilier end i husstande uden børn, og 41 % af de 5-12-årige bruger apps på en tablet stort set dagligt, siger Uffe Høy Svenningsen. Intet nyt; Facebook og Google dominerer fortsat Han har også set på det danske netmarked, og hvad det var, vi klikkede på i 2013. - Google og Facebook dominerer danskernes internetforbrug, og meget peger på, at dominansen bliver større og større for hvert år. Ifølge den danske netmarkedsmåling rammer alene Google, Facebook og YouTube flere end to millioner danskere i løbet af en almindelig måned. Danske udbydere som dr.dk, tv2.dk, eb.dk og dmi.dk bliver alle brugt af over en million brugere om måneden, men der er stadig langt op til amerikanske netsider – både målt på antallet af brugere, tidsforbrug og sidevisninger, forklarer Uffe Høy Svenningsen. Vi elsker Facebook? Ligesom tidligere er Danmark en stor Facebook-nation. Langt over halvdelen af befolkningen – og folk i alle aldre – bruger Facebook, mens 14 % nu – ifølge Gallup – har en Twitter-konto. Det er fem procent flere end i 2012. To ud af tre danskere bruger alt i alt sociale medier, og langt de fleste gør det hver eneste dag. Er der noget, der er blevet talt meget om det seneste år, er det, at mange bruger nettet til at se tv og serier på. Ifølge Index Danmark bruger 18 % nu hver uge – ifølge eget udsagn – nettet til sening af tv fra tv-kanalerne, mod 15 % i 2012. - Der er altså tale om en vækst, men der er stadig relativt få, der streamer rigtig meget. Der er dog stadig stor forskel på, hvem der gør det. Blandt danskerne under 40 år er tallet 29 % – mod 23 % året forinden, siger Uffe Høy Svenningsen.

7


FDAORIENTERING

10 veje til digital vækst i Danmark Erhvervs- og Vækstministeriet satser på, at en øget digitalisering kan styrke og øge væksten i Danmark Kris Vetter Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

Danske IKT-erhverv (Informations- og kommunikationsteknologi) skal styrkes, og digitaliseringen af danske virksomheder skal op i gear, hvis Danmark skal klare sig i den rivende udvikling og konkurrence, der kendetegner den globale digitale økonomi. Det fastslår vækstteamet for IKT og digital vækst. Regeringen har modtaget anbefalingerne fra vækstteam for IKT og digital vækst med bestyrelsesformand Jørgen Bardenfleth i spidsen. Vækstteamet foreslår en række initiativer indenfor: Vækstteamets anbefalinger er udgangspunkt for regeringens arbejde med en vækstplan for IKT og digital vækst.

- Digitalisering kan øge Danmarks vækst. Virksomheder, der udnytter de digitale værktøjer og muligheder, kan blive mere innovative og produktive selv. Det er godt for dem, og også godt for Danmark. Det er nemlig afgørende for dansk erhvervslivs konkurrenceevne og vores muligheder for både at skabe, men også fastholde arbejdspladser, siger formand for vækstteam for IKT og digital vækst, Jørgen Bardenfleth. - De 10 spændende anbefalinger er et godt fundament for arbejdet med en vækstplan for IKT og digital vækst,

“ Øger vi digitaliseringen af dansk

erhvervsliv med 10 %, vil virksomhederne øge deres værdiskabelse med op til 50 mia. kr.!

som skal skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, siger Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen. - Jeg noterer mig blandt andet, at vækstteamet er optaget af potentialet i at øge digitaliseringen af det danske erhvervsliv og gode vækstvilkår for digitale iværksættere. Der skal lyde en stor tak

10 hovedanbefalinger: • National strategi for digitale kompetencer • Styrkelse af digital læring i uddannelsessystemet • Nationalt partnerskab for at øge digitaliseringen i dansk erhvervsliv • Adgangen til og evnen til at behandle data som ”vækstdriver” skal styrkes • Større erhvervsmæssigt udbytte af IKT-forskning • Styrkede vækstvilkår for digitale virksomheder • Offentlig digitalisering, der understøtter erhvervslivet • Offentlige indkøb, der også fremmer eksportpotentialet • Adgang til hurtig bredbåndsinfrastruktur for alle borgere og virksomheder • Digital sikkerhed, der understøtter den digitale vækst 8

til formanden og resten af vækstteamet for deres gode indsats, siger han. - IKT er med til at understøtte vækst i alle brancher. Dette understreger, at det er et område, som vi skal være særligt opmærksomme på udviklingen af. Derfor har jeg også set frem til at modtage vækstteamets anbefalinger til, hvordan vi blandt andet kan skabe de rette rammer for at uddanne dimittender og udvikle ny viden, som kan sikre Danmark en plads i første række, når det gælder nye digitale løsninger, siger tidligere Minister for forskning, innovation og

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

videregående uddannelser (nuværende Skatteminister), Morten Østergaard, supplerende.


Arbejdspladser og udvikling i bredbånd Hvis regeringen følger alle 10 gode råd fra vækstteamet for IKT og digital vækst, vil det give omkring 5.000 nye arbejdspladser i Danmark frem til år 2020 Kris Vetter Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

Den ekstra værditilvækst i samfundet vil i 2020 være op til 50 milliarder kroner. En af anbefalingerne er en gammel traver i it-debatten, nemlig at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd. Det skal ske, ved at kommuner og regioner aktivt går ind og arbejder for sagen, og gennem partnerskaber mellem det offentlige og teleselskaberne. For eksempel kan man bruge lånegarantier eller etablere en fond, der sikrer højhastighedsbredbånd til alle, lyder en anbefaling. Der er også brug for en bedre digital sikkerhed i Danmark, og her anbefaler vækstteamet, at man skrotter CPR-nummersystemet og giver danskerne et nyt nummer, som ikke rummer fødselsdato eller afslører køn. Dette nye nummer skal så aldrig kunne bruges som autenti-

fikation, altså bevise, at du er den, du er, som CPR-nummeret nogle gange bliver i dag. I stedet skal det ske gennem en anden digital nøgle, for eksempel NemID, skriver udvalget. Når Danmark i dag ligger ”i verdenseliten” for digitalisering af den offentlige sektor, er det et paradoks, at de private leverandører af den type løsninger i Danmark ikke har kunnet omsætte den erfaring til eksportsucceser, skriver vækstteamet. Alle andre lande skal samme vej, så det gælder om at slå til nu og få solgt nogle af de løsninger, der allerede kører i Danmark. Det kan hjælpes på vej med blandt andet et konsortium, hvor det offentlige arbejder sammen med private virksomheder om at få sat gang i eksporten, lyder en anden anbefaling. Big data I en tid hvor Big Data er på alles læber, skal danske virksomheder arbejde på

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

at omsætte data til værdifuld viden. Her kan staten hjælpe med langt bedre adgang til alle de data, som gemmer sig i registre og hos for eksempel Dansk Statistik, lyder det fra vækstteamet. Hos virksomhederne skal der også fokus på, hvordan man sætter gang i produktionen ved hjælp af it-løsninger, og det skal et nationalt partnerskab på området hjælpe dem i gang med. Universiteterne skal også have forskning målrettet netop dette emne. Og så skal forholdene for iværksættere gøres bedre, ved at en ”handlekraftig task force” får lov at tage fat på de forhindringer, der kan være for iværksætterne. Rapporten og de ti anbefalinger er overdraget til Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, som så kan tage dem med videre i regeringens arbejde med en stor vækstplan, der kommer til foråret.

9


FDAORIENTERING

Digital radio i fremgang Danskerne har taget digital radiolytning til sig, og et stigende antal lytter nu digitalt! Kris Vetter Kilde: dr.dk

Medieforsknings-rapporten fra DR Medieforskning viser de tydelige tal. Hvor 90 % af radiolytningen foregik på FM i 2010, er tallet nu 76 %, fremgår det af rapporten. Flere lyttere til P7 Mix er noget af forklaringen på den digitale fremgang. Svag stigning i 2013 Når radiolytterne tænder for radioen, er det i stigende grad en digital radio, de hører musik og tale fra, mens de i dalende grad får lyden serveret af en gammel FM-radio. I 2013 er den digitale radiolytning til DR øget med lidt over to minutter, så hver dansker nu hører 15 minutters radio digitalt dagligt fra DR.

- Forklaringen på stigningen skal i høj grad findes i, at den mest lyttede kun digitale kanal i landet, P7 Mix, har haft lytterfremgang. Hvor den i gennemsnit blev hørt af 420.000 om ugen i 2012, er gennemsnittet vokset til 570.000 lyttere sidste år. Fremgangen har samtidig betydet, at den samlede digitale lytning er vokset, forklarer medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning. P7 Mix stod for 20 % af den digitale lytning i Danmark i 2013, fremgår det af rapporten, og det er en markant fremgang i forhold til 2012, hvor P7 Mix tegnede sig for 13 %. Selv om den digitale andel af lytningen er steget, er der fortsat ikke meget, der tyder på, at den samlede digitale andel af lytningen når op i nærheden af 50 %, som er sat som mål for, hvornår man skal diskutere at slukke for FM-senderne i Danmark.

Radiolytning i 2013:

FM: 76 % DAB: 12 % Via kabel: 7 % * Net: 5% * Den del af radiolytningen, der foregår på kabel, har tidligere ikke har været udskilt separat, og derfor har en del af denne lytning tidligere været anført som bl.a. FM.

Radioforbruget svagt faldende Ifølge ’Medieudviklingen 2013’ skete der helt generelt det, som også er sket i snart en årrække: nemlig at radioforbruget faldt svagt sidste år – fra en time og 59 minutter pr. dag pr. dansker i 2012 til en time og 57 minutter i 2013. - Tallet dækker alle danskere, men også de, der rent faktisk er lyttere, hører færre minutter. Kombinationen af færre lyttere og mindre lytning blandt de, som fortsat lytter, gør, at radiomediet er i tilbagegang, siger Dennis Christensen. Andelen af danskere, der hører et eller andet i radioen i løbet af en uge, er 92 % – et halvt procentpoint mindre end i 2012.

“ P4 står for 41% af danskernes radiolytning, og det bliver spændende at følge, hvilken effekt det får for den digitale lytning

mener Dennis Christensen Jokeren i det spil er P4, som godt nok står for 10 % af den digitale lytning, men har potentiale til en del mere, ifølge Dennis Christensen. Ny politisk køreplan Fra politisk hold lagde Kulturstyrelsen i 2013 en ny køreplan for digital radio i Danmark og for en overgang til den såkaldte DAB+-standard. Beslutningen betyder bl.a., at P4 vil kunne komme på DAB inden for en overskuelig fremtid.

10

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

For første gang i den tid, lyttertallene er blevet målt elektronisk, har de lokale kommercielle radiostationer nu samlet en højere lytterandel end de nationale kommercielle kanaler. - Samlet set betød det, at kommerciel radio gik en smule tilbage – fra 22,7 % af radiolytningen til 22,1 % i 2013. De lytterandele, som de kommercielle har tabt, er blevet fordelt mellem DR og Radio 24syv, der havde en lille fremgang sidste år, forklarer Dennis Christensen.


Vi ser mindre TV Igennem mange år har tv-kiggeriet vist en stigende tendens, men nu ser det ud til, at den falder! nogle af de tabte minutter. Det skal understreges, at faldet udelukkende gælder tv set på traditionel vis via broadcast-tv.

Kris Vetter Kilde: dr.dk

Hver dansker så i 2013 tv i tre timer om dagen, hvilket er 15 minutter mindre end i 2012. Streaming, men også en beskeden sportssommer og godt sommervejr, er nogle af forklaringerne. Men hvorom alting er, kan det også være udtryk for, at vi mere og mere udvælger de leverandører, der kan tilbyde netop det udvalg af programpakker, vi ønsker, og de leverandører, der giver os mulighed for at se kun de programmer, vi ønsker, når vi ønsker det? TV-streaming et voksende segment Én af forklaringerne på faldet er, at tv via streaming er vokset, og har arvet

- Faldet er meget stort – både relativt og i minutter. Men man skal også huske, at tv-seningen steg markant fra 2007 til 2010, så danskerne ser fortsat rigtig meget fjernsyn. Niveauet er nu nogenlunde som i 2009, understreger medieforsker Henrik Gregor Knudsen fra DR Medieforskning. Generelt fald uanset alder Faldet er mere udtalt blandt mænd end blandt kvinder og blandt yngre end ældre seere. Blandt de 21-40-årige er tvseningen f.eks. faldet med 12 %, mens den kun er faldet to % i befolkningen over 60 år.

- At faldet er sket netop dér, skyldes blandt andet, at de yngre også er dem, der er de flittigste brugere af diverse streamingtjenester, siger Henrik Gregor Knudsen. Han giver dog også både vejrguderne og programudbuddet noget af skylden for, at vi sad mindre ved billedkommoden i 2013. Hvor sidste sommer bød på masser af solskinstimer, var 2012 både våd og fyldt med såvel fodbold-EM som OLtransmissioner. Samtidig sendte DR1 trækplastre som ”Matador” og ”Forbrydelsen III” i 2012, og de blev også set af så mange, at det havde indvirkning på tv-seningen dét år.

Professionel hjælp? • Service kontrakt • UdbUd • Fiber Splicning - din professionelle service partner til jeres antenneanlæg Søndergade 29 | 6650 Brørup | Tlf. 7538 1414 | info@kk-partner.dk | www.kk-partner.dk FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

11


FDAORIENTERING

Elementer, som TV-seerne ønsker TV-seerne har fortalt DR Medieforskning, hvordan de synes, TV-programmer skal skæres Kris Vetter Kilde: DR Medieforskning

I en tid, hvor nye gadgets trækker tv-seerne væk fra den traditionelle tvskærm, og hvor flere og flere udsendelser kan ses på Ipad, smartphone og Iphone, skal man som TV-udbyder være meget opmærksom på, hvilke programmer og udsendelser kunderne ønsker at se..! Kampen om seerne har nok aldrig været større, hvorfor kravet til programflade og ikke mindst til kommunikationen med kunderne er et must. Antenneforeningerne har en oplagt mulighed for at være i direkte dialog med medlemmerne ude lokalt og derved få afgørende input til, hvilke kanaler, der skal vælges, og i sidste ende hvilke programmer, der skal vises. Tre krav til fladflimmeren TV-programmer bliver produceret efter en del faste konventioner. Der er ofte seriøst udseende værter, noget, der skal gøres på en helt bestemt måde– og konklusionen og klimakset ligger til sidst i programmet. Men sådan er det ikke alle seere, der vil have det. Det fortæller en ny rapport – Medieudvikling 2013. Rapporten er lavet af DR Medieforskning, der præsenterer tre af

12

de mest efterspurgte seerkrav til fremtidens fjernsyn. Værterne skal være mere menneskelige. I gamle dage var en god vært oftest en ældre herre i jakkesæt, som kiggede direkte ind i kameraet og fortalte præcist, hvor skabet skulle stå. Sådan vil seerne ikke nødvendigvis have det anno 2014. Ifølge rapporten viser DR Medieforsknings undersøgelse fra 2013, at flere hellere vil have karismatiske værter og helst nogen, som har personlige aktier i programmet: For eksempel kan seerne godt lide sportsværter, der er tidligere sportsstjerner, så seerne lettere kan gennemskue værtens personlige engagement i emnet. En 16-årig pige fortæller i rapporten om en god sportsvært. - Jeg synes, det er rigtig fedt, at hun lever sig ind i spillet og siger: Det var så spændende, at jeg lige skal se, om jeg overhovedet kan sige noget. Jeg elsker hendes indlevelse og humor, og at følelserne får frit løb, siger den 16-årige. Rapporten slår også fast, at seerne bliver irriterede, når værten leverer indstuderede og opstillede monologer, og de vil altså i stedet hellere have oprigtighed og spontanitet. Færre gentagelser og ”mediegejl” Når et tv-program stopper op for at fortælle, hvad der kommer lige om lidt, bliver mange irriterede. De fleste oplever gentagelserne som irriterende formmæssige greb, der kun spilder seernes tid, og grebene bliver beskrevet som ”mediegejl” i den nye rapport. - Jeg bryder mig ikke om gentagelserne. Det virker, som om man hele tiden skal mindes om, hvilket program man ser

– det burde vel ikke være nødvendigt. Og hvorfor skal de gentage de samme ting i hvert program? Det er simpelthen for konceptpræget, fortæller en 54-årig mand i rapporten. Man kan også se, at de mere autentiske formater var populære i 2013. Søren Ryges programmer har sjældent været så populære, og på TV3 har ”Familien på Bryggen”, som har meget få formgreb, også været meget populært. Let forståelige slutninger En hel del TV-programmer bliver ofte konstrueret efter samme formel som film: Programmet opbygger spænding, og i slutningen kommer det store klimaks og konklusionen. Men hvis den sidste del kræver for meget tænkearbejde, så bliver seerne irriterede, har flere nævnt i rapporten. De fleste ser TV for at slappe af og for at blive underholdt, og vil derfor klart få at vide af producenterne, hvad konklusionen er. Pay off’et skal komme med det samme, også i programmer, som arbejder med sæsonafslutninger, hvor sagerne først bliver afsluttet sidst på året. - Sæsonafslutningen kan jeg ikke vente på, jeg vil have resultatet nu i dette program. Sæt mig ikke på standby med en fiks melodi, lige som teleselskaberne gør, siger en 42-årig kvinde til DR Medieforskning. Og for ikke at tvinge folk til at vente, kommer konklusionen på tre af seernes krav til fremtidens fjernsyn: Værterne skal være mere menneskelige og mindre indstuderede, programmer skal gentage meget mindre og have færre konstruerede formgreb – og konklusionen skal stå tindrende klart og serveres på et sølvfad.

“ Jeg bryder mig ikke om gentagelserne ” FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014


X

HUSK A STEMM T E

FANTASTISKE FUND

FORDI VI ELSKER COMEDY

GOD GEDIGEN UNDERHOLDNING

FØRST. 24 TIMER I DØGNET


FDAORIENTERING

Bolignet – et stærkt alternativ Når en boligforening eller boligafdeling er på udkig efter fordelagtigt tv, internet eller telefoni til beboerne, er det værd at gå efter en af de udbydere, der er specialister i bolignet Bolignet-Aarhus

Bolignet-Aarhus har sendt redaktionen af FDA Orientering dette eksempel på, hvorledes man kan konstruere og sammensætte et godt tilbud til en pakkeløsning til en større gruppe af beboere i en boligforening. Bolignet-Aarhus er en landsdækkende udbyder af bolignet i Danmark, og medlem af FDA. Bolignet er populært sagt det netværk, der giver beboerne tv, internet eller telefoni

Bolignetudbydere tilbyder en bred produktpalette og gode priser, der støtter op omkring det beboerdemokrati og de behov og præmisser, der findes i en boligafdeling. Typisk medfølger der også gode medlemsfordele, da flere udbydere er demokratiske foreninger - og ikke kommercielle virksomheder. Vidste du, at din boligforening kan få både tv, internet og telefoni leveret fra samme udbyder – til konkurrencedygtige priser – og at det kan klares uden nødvendigvis at skulle investere i nyt, dyrt anlæg? Løsningen er at få det leveret af en af landets udbydere af bolignet. For bebo14

erne er det let og overskueligt at bo et sted, hvor deres aftaler er samlet hos én udbyder, og der dermed kun er ét sted, de skal henvende sig med spørgsmål. For boligadministrationen betyder flere ydelser ikke nødvendigvis mere administration, da bolignetudbyderen kan tage sig af det hele lige fra installation, drift, overvågning, support og kundeservice. Bolignet samler tingene og teknikken ét sted Fælles for bolignetudbyderne er også, at de er specialiseret i at levere tv- og internetløsninger specifikt til f.eks. boligafdelinger og antenneforeninger. De har fingeren på pulsen i forhold til, hvilke særlige udfordringer og muligheder der gør sig gældende, når man er en forening og skal finde en beboerdemokratisk løsning, der f.eks. både

læg, mens andre har nyere anlæg eller allerede etablerede bolignet med for eksempel tv og internet. Her vil bolignetudbyderen hjælpe med at finde den mest optimale løsning, blandt flere tekniske muligheder. Og man skal ikke nødvendigvis investere i nye, dyre anlæg – det afhænger af foreningens behov og ønsker til f.eks. kapacitet. Teknikken behøver slet ikke at blive kompliceret – bolignet – er at samle det hele i én smart løsning. På denne måde behøver det ikke være særlig dyrt eller besværligt for en boligafdeling eller boligadministration at sikre beboerne adgang til de moderne kommunikationsfornødenheder – om det så er billigere tv, lynhurtigt internet, ip-telefoni eller måske et videoovervågningssystem, der ønskes.

“ Mest for pengene - vi går ikke efter pengepungen ”

siger Morten Doktor, direktør i Bolignet-Aarhus

tilgodeser beboernes forskellige ønsker, og samtidig er tilpasset de økonomiske og tekniske rammer. Ligesom behovene er forskellige, vil udgangspunktet også være det; nogle foreninger har et ældre tv-antenneanFDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

- Det smarte ved et moderne bolignet, er at der kan kobles en hel række services eller produkter på netværket. Derfor kan vi – ud over kerneydelserne tv, internet og telefoni – bl.a. levere adgangskontrol (ADK) og videoovervågning. Og fordi løsningen er baseret på det


allerede etablerede bolignetværk imellem boligafdelingens bygninger, bliver etableringen billigere, forklarer Morten Doktor, direktør i Bolignet-Aarhus. Fælles aftaler gør det billigere for alle Foreningen Bolignet-Aarhus sælger tv, internet og telefoni til sine medlemmer i hele landet. Medlemmerne er primært boligafdelinger og kollegier, og formålet har fra starten været at skabe mest mulig værdi for kunden og at udvikle produktporteføljen, så den matcher det aktuelle og fremtidige behov. Foruden produkter såsom dørtelefoni og adgangskontrol, tilbydes ”hele pakken”: kabel-tv, IP-tv, internet med nogle af landets hurtigste hastigheder, fastnet- og snart mobiltelefoni. Priserne er særdeles konkurrencedygtige - sammenlignet med andre tilbud på markedet. - Jo flere, jo billigere, da vi er en non-profit forening. Bolignet-Aarhus bygger på tanken om, at jo flere vi er, jo billigere bliver det. Og da vi er en nonprofit forening, er der ingen, der skal tjene penge. Udbyttet af de gode aftaler går blandt andet til netværksinvestering, produktudvikling og favorable priser til vores medlemmer, siger Morten Doktor. Ejet af medlemmerne Bolignet-Aarhus blev stiftet i 2001 af en række boligafdelinger, og er ejet af disse i dag – som en medlemsejet forening. Bolignet-Aarhus er ikke en kommerciel virksomhed som andre tvog teleudbydere.

- Vi giver medlemmerne en unik mulighed for at få stor indflydelse på priser og produkter, og fungerer som enhver anden demokratisk forening med en bestyrelse, der er valgt af afdelingsbestyrelserne i boligafdelingerne/ medlemsforeningerne. Medlemmerne medvirker således til at styre forretningen i den retning, de finder, er til størst glæde for beboerne. - For mig giver det rigtig god mening at være del af et foreningsejet selskab, fordi udviklingen af forretningen foregår på kundernes præmisser, da det er os, der skal bruge produkterne i hverdagen.

“ Udviklingen

foregår på medlemmernes præmisser

siger Frank Skafte, formand for Bolignet-Aarhus Derfor er det rart at vide, at man kan være med til at påvirke for eksempel prisstrukturen eller de produktpakker, der tilbydes, siger Frank Skafte, formand for Bolignet-Aarhus’ bestyrelse og beboere i Skovhøj, afd. 10, Boligforeningen Århus Omegn. Foto: Bolignet-Aarhus

Om Bolignet-Aarhus • Landsdækkende non-profit forening • Stiftet i 2001 af en række boligafdelinger • Leverer til ca. 13.000 lejemål • Tlf. 82 50 50 50 | info@bnaa.dk • Læs mere på bolignet-aarhus.dk

Udvalgte produkter • Knivskarpt tv | kabel-tv & IP-tv • Lynhurtigt internet med nogle af landets hurtigste hastigheder • Billig fastnettelefoni • Videoovervågning • Adgangskontrol (ADK) • Dørtelefoni – herunder opdatering af navnestandere

Foreningen tilbyder: • Uforpligtende snak om jeres muligheder • Masser af erfaring og knowhow • Kendskab til boligforeningers udfordringer • Fordele ved en beboerdemokratisk forening • Besparelser - jo flere jo billigere • Mulighed for indflydelse i nonprofit foreningen • Mest for pengene - vi går ikke efter pengepungen

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

15


DIN UGE BLIVER ALDRIG DEN SAMME Nye dramaserier hver aften kl. 21.00 Mandag: Crossing Lines Tirsdag: Mob City Onsdag: Falling Skies Torsdag: Saving Hope Fredag: Mad Men FACEBOOK.COM/TNT_DK

TNT-TV.DK ©2014 TNT. A Time Warner Company. All Rights Reserved. TNT_210x148_APPROVED.indd 1

28/01/14 21.43

·

EN GO’ GRINER Eventyrtid kl.16.30 og andre sjove serier som:

Gumballs Fantastiske Verden kl. 15.00 og Total Drama kl. 15.30. Cartoonnnetwork.dk

©2014 Cartoon Network. A Time Warner Company. All Rights Reserved.


Etabler bolignet - og få mange fordele I mange boligforeninger køres antenneforeningen typisk som en del af ejendommens regnskab eller ejes af en leverandør Peter Dam Frederiksholm Net

Det giver i mange tilfælde store udfordringer i forbindelse med investering i ny teknologi og vedligeholdelse. FDA har oprettet en ERFA-gruppe for boligforeninger, med det formål, at sparre og hjælpe med spørgsmål om etablering af bolignet. ERFA-gruppen kommer her med sit bud på, hvorledes finansiering og struktur kan etableres.

“ ERFA-gruppen i

FDA kan hjælpe med spørgsmål omkring etablering af bolignet

Etablering af bolignet kan være en udmærket måde at lægge driften af nettet over i en forening, hvor beboerne får maksimal indflydelse og mange fordele. Finansieringen kan ske ved at ejendommen optager et lån til etableringen, som afdrages over 10 år, med typisk cirka 70 kr. pr. måned/lejemål alt afhængigt af størrelsen på afdelingen. Det er en fornuftig pris, som giver mange fordele for beboerne. Ejendommen er ejer af nettet i denne model, og denne ejerform giver synergier og fordele både for brugerne/ beboerne og foreningen.

Hvis man ”spejler” sig over i de mange antenneforeninger, kan man se at netop ejerskabet har skabt mulighed for at skifte leverandør ud fra pris og muligheder, således medlemmerne får maksimale fordele ved medlemsskabet! I et bolignet får beboerne et højhastighedsnet som kan leve op til nogle af de krav der stilles i fremtiden, det giver her og nu fordele samtidig med, at boligerne bliver mere attraktive også for nye lejere og købere. Mange oplagte muligheder Nettet består af et coax-kabel til TV, PDS kabler til telefoni, internet og eventuelt dørtelefoner med mere, og der trækkes samtidig rør til fiber, så der kan etableres fiber, når prisen er fornuftig. Driften kan lægges i en forening, som sørger for vedligeholdelse og drift. Fordelen ved at lade en forening drive nettet, er at det er muligt at henlægge midler til vedligeholdelse og fremtidige inventeringer, og ekspertisen bliver stærkere på det tekniske område. Hvis flere ejendomme slår sig sammen i foreningen, er volumen større, når der skal forhandles kontrakter. - Fordelene ved at gå sammen i bolignet er mange! Blandt andet kan der henlægges midler til investeringer, så nettet hele tiden vedligeholdes og udbygges teknisk også på produktområdet. ERFA-gruppen i FDA kan henvise til blandt andet Bolignet Aarhus og Frederiksholm Net, og der er også andre aktører, som allerede ”kører” på den foreslåede model. Højhastighedskommissionen har anbefalet, at i større byområder skal danFDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

skerne have minimum en 100 megabit forbindelse inden for de kommende år. Det er i dag muligt i Frederiksholm Net, hvor medlemmerne får tilbudt en 100/100 megabit forbindelse, som en af de mulige hastigheder som kunderne kan vælge. Og formodningen er endnu højere hastigheder i fremtiden… ERFA-gruppen for boligforeninger i FDA kan som nævnt sparre og hjælpe med spørgsmål om etablering af bolignet og FDAs medlemsforeninger kan benytte sig af denne mulighed for rådgivning og sparring. ERFA-gruppen består af: Bjarke Pejtersen - formand i FDA region 2, best.medlem i Bolighet-Aarhus, Lone Jacobsen - A/B Gudenå, Peter Dam formand Frederiksholm Net.

Om Frederiksholm Net • Frederiksholm Net er beliggende i Københavns Sydhavn. • AKB ejer ejendommene. • I 1989 besluttede afdelingsbestyrelserne at oprette en antenneforening med en fælles hovedstation og et fordelingsnet til beboerne. • I slutning af 90’erne blev det ved en beboerafstemning besluttet at bygge et bolignet, så der kunne leveres tv, internet og telefoni til alle. • Finansieringen skete via optagelse af lån i de enkelte ejendomme. • Frederiksholm Net er en selvstændig forening med egne vedtægter og regnskab. • Se www.frederiksholmnet.dk for yderligere information. 17


FDAORIENTERING

Så mange betaler for Netflix, Viaplay og HBO Hele 24 % betaler nu for en streaming-tv tjeneste, mens 40 % generelt ser tv online, typisk som supplement til flow tv, viser undersøgelse Kris Vetter Kilde: dr.dk

DR Medieforskning laver hvert år en rapport om udviklingen i danskernes brug af de elektroniske medier, og nu er

”Medieudviklingen 2013” klar og til at finde på dr.dk. - 2013 vil blive husket som året, hvor streaming blev mainstream, og hvor streaming for alvor bed sig fast i både danskernes bevidsthed og i deres medie-

Betaler

Betaler ikke

(Benytter, men har ikke betalt)

forbrug, siger forskningschef Lars Thunø fra DR Medieforskning. Af ”Medieudviklingen 2013” fremgår det for eksempel, at omkring fire ud af 10 selv siger, de streamer tv, men ifølge rapporten er det stadig få, der streamer rigtig meget. Det indeholder den ”Medieudviklingen 2013” giver både en status over danskernes brug af tv, radio, net, mobil og tablets. Rapporten dykker også ned i, hvor stor Netflix i grunden er i Danmark, hvordan det går for de

Faldet fra

(Har prøvet, men fravalgt igen)

Netflix

17 %

2%

9%

ViaPlay

4%

2%

6%

TV2 Play

3%

2%

7%

YouBio

2%

1%

3%

HBO Nordic

1%

0%

2%

TV3 Play

Gratis og benyttes af 3 %

DR NU

DR har ingen data på DR NU

18

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014


kommercielle og DRs radiokanaler, hvordan danskerne foretrækker at se tv-serier, og hvilke krav seerne har til tv-programmer. Der er også et særligt afsnit om, hvordan unge under 30 år lytter til radio og musiktjenester, og et kapitel om, hvorvidt danskernes brug af tegnet # altså hashtags, er lige så stor som hypen om dem. Også de 7-12-åriges brug af spil og sociale medier har DR Medieforskning dykket nærmere ned i. Netflix bragede ind på mediemarkedet i oktober 2012 i selskab med flere andre udbydere og er på 12 måneder blevet en banebrydende drivkraft for en ny mediekategori, “streaming-tv”. Det bekræfter DR Medieforsknings årlige rapport om danskernes medievaner, Medieudviklingen 2013, der udarbejdes af medieforskerne Dennis Christensen og Niels Marslev. DR har i 2013 for første gang indsamlet data på, hvor mange der betaler abonnement for en streaming-tjeneste, og hvor mange der har forladt den igen. Ikke niche længere Samlet status er, at 24 % af husstandene betaler for en streaming-tv-tjeneste - 57 % af dem til Netflix, viser undersøgelsen, der er lavet i samarbejde med Megafon. I alt betaler 17 % for Netflix - mens 19 % bruger tjenesten. Nærmeste konkurrent er ikke en akut trussel. Det er ViaPlay med 4 %. DR konstaterer også, at hele 40 % af husstandene ser tv online, hvad enten det er streaming-tv på Netflix eller web-tv på dr.dk. Det er dog de færreste, der udelukkende bruger streamingtjenesterne. - Det har rolle som supplement til flowtv i langt de fleste husstande, skriver Dennis Christensen og Niels Marslev. 20 % benytter ifølge eget udsagn streaming-tv mindst én gang i løbet af en uge. 12 % af dem, der bruger streaming-tv, siger til DR, at de i 2013 har opsagt eller valgt en mindre tv-pakke fra deres tv-distributør, og der er 10 %, der overvejer at neddrosle deres traditionelle tv-abonnement. Undersøgelsens interviews om streaming-tv er gennemført i oktober af DR/ Megafon som en blanding af telefonog internet-interviews for at sikre repræsentativitet.

Får vi altid det, vi forventer? Nye tal viser, at Sydkorea er storslemme til diskriminering af torrent-trafik, men også Europa kan være med Kris Vetter Kilde: version2.dk

Idéen med BitTorrent er at distribuere store mængder data uden at overbelaste centrale servere og den dertil hørende båndbredde (Torrent betyder flod, strøm eller væld af noget, red.). Det, man skal være opmærksom på, er, at man måske ikke altid får den båndbredde, man forventer, når man anvender disse tjenester til at hente og levere data. Asiatiske internetudbydere diskriminerer mest mod trafik til BitTorrent. Men også Europa kan være med. Internetudbydere verden over diskriminerer BitTorrent-trafik i stor stil. Det viser nye tal fra Measurement-Lab, der er stiftet af blandt andet Google. Measurement-Lab blev lanceret i 2009 med det formål at give internetbrugere indblik i, hvor fejlen ligger, når bestemte internettjenester ikke virker, eller forbindelsen bliver langsom. Neddrosling er et kendt fænomen Measurement-Lab har undersøgt, hvor FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

mange procent af BitTorrent-forbindelser i de enkelte lande, der får droslet hastigheden ned af internetudbyderen. Tallene er indsamlet fra december 2012 til december 2013, og det står værst til i Sydkorea, hvor 74 % af BitTorrentforbindelserne bliver forsinket af teleselskabet. I Europa er de britiske internetudbydere flittigst til at forsinke BitTorrent – her drejer det sig om 28 % af BitTorrenttrafikken. Amerikanske Comcast fik i 2008 et retsligt påbud om at stoppe deres praksis med at diskriminere mod BitTorrenttrafik – dengang forsinkede virksomheden 50 % af BitTorrent-trafikken, der løb igennem virksomhedens kabler. De seneste tal viser dog, at Comcast stadig forsinker 12 % af trafikken, mens det samlede tal for USA ligger på 14 % Med værktøjet http://www.measurementlab.net/tools/glasnost kan du teste din internetudbyder med hensyn til hastighed.

19


ADVOKATENSBORD

Tilslutningspligt og opsigelsesvarsler Benny Jensen Advokat

Det stadig relativt nye år synes at have medbragt en væsentlig forøget spørgelyst fra FDAs medlemmer til sekretariatets Juridisk Service, og det er særligt et par ”gamle kendinge”, der synes at optage bestyrelserne. En stor del af henvendelserne tager således udgangspunkt i ændringen af planloven, der med virkning fra den 1. januar 2014 bevirkede, at den såkaldte tilslutningspligt til fællesantenneanlæg ikke længere kan sanktioneres af kommunerne. En anden og væsentlig del af spørgsmålene synes affødt af, at man i bestyrelserne har fået den fejlopfattelse, at der skulle være gennemført ny lovgivning indeholdende en absolut grænse for længden af det opsigelsesvarsel, man i foreningerne opererer med i forhold til medlemmerne. I enkelte af henvendelserne synes det endda at være således, at disse to problemstillinger blandes sammen, hvilket der absolut ikke er noget grundlag for. Udover deres omfang, synes henvendelserne også at være båret af en vis bekymring, og der er derfor grund til – i hvert fald til dels – på ny at aflive nogle af de værste misforståelser. Med hensyn til længden af det opsigelsesvarsel, der følger af foreningernes vedtægter, er det fortsat udgangspunktet, at der hersker aftalefrihed, hvilket i praksis betyder, at det er generalforsamlingen, der fastsætter det. Der er ikke – og vil næppe i overskuelig fremtid blive - gennemført lovgivning, der indskrænker dette princip, der traditionelt er et af de bærende i foreningsretten. 20

Inden for forbrugerretten sætter forbrugeraftalelovens § 25 en grænse på helt ned til 1 måneds opsigelse. Denne bestemmelse blev dog indsat i loven tilbage i 2009 og er således ingenlunde ny. En forudsætning for i det hele taget at bringe bestemmelsen i anvendelse er, at der skal være tale om, at den tjeneste eller ydelse, der opsiges, leveres af en erhvervsdrivende eller af en leverandør, der kan sidestilles med en erhvervsdrivende. I et konkret tilfælde fra december 2013 blev én af FDAs medlemsforeninger af Forbrugerklagenævnet sidestillet med en erhvervsdrivende, og derfor pålagt at acceptere et kortere opsigelsesvarsel i forhold til et medlem, der havde klaget. Jeg skal imidlertid understrege, at afgørelsen var baseret på ret specielle omstændigheder, der efter min vurdering ikke kan genfindes hos andre antenneforeninger; i hvert fald ikke nogle, jeg umiddelbart har kendskab til. Om det er denne afgørelse, der har affødt den forøgede bekymring blandt FDAs medlemmer, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men hvis det er tilfældet, er der grund til at understrege, at afgørelsen er begrundet i helt konkrete forhold, og at den derfor ikke i sig selv kan anses som udtryk for en ændring, der påvirker alle antenneforeninger. Aftalefriheden til trods vil domstolene naturligvis også kunne forelægges en forenings vedtægter til vurdering af, om disse har et indhold, der helt eller delvist bør tilsidesættes i henhold til urimelighedsklausulen i aftalelovens § 36. Tilbage i august 2012 tilsidesatte Østre Landsret således en antenneforenings opsigelsesvarsel på op til 13 måneder og udtalte, at et varsel på tre måneder måtte anses som passende. Selvom dommen ikke vedrørte et medlem af FDA, er den tidligere blevet FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

omtalt i blandt andet Nyt fra FDA, og til trods for, at den efterhånden har 1½ år på bagen, kan jeg ikke udelukke, at den er medvirkende årsag til, at man i bestyrelserne nu (igen) gør sig triste tanker om, hvorvidt éns forening kan være den næste, der står for skud. Her er der imidlertid også grund til at advare mod overdrevet panik. En tilsidesættelse i medfør af aftalelovens § 36 af et aftalevilkår eller en vedtægtsbestemmelse vil altid tage afsæt i de helt konkrete omstændigheder. Derudover er det meget vigtigt at holde sig for øje, at det er et af de grundlæggende principper ved førelsen af civile retssager, at det er sagens parter, der råder over processen. Populært udtrykt sidder domstolene således ikke og ”hitter på” parternes argumenter; det må parterne selv gøre. Hvis en part eksempelvis argumenterer for, at en vare er mangelfuld, må den anden part argumentere for, at den ikke er mangelfuld. Tilsvarende: Hvis den ene part argumenterer for, at et aftalevilkår er urimeligt, må den anden part argumentere for, at det ikke er tilfældet. Et aftalevilkår – f.eks. en opsigelsesperiodes længde – kan blive anset som helt rimeligt i et aftaleforhold, og vurderet som urimeligt i et andet. Domsresultatet vil i meget høj grad afhænge af, hvad sagens parter konkret fremfører – eller måske navnlig ikke fremfører - til støtte for deres respektive synspunkter. Den omhandlede dom bør derfor fortsat ikke give bestyrelserne anledning til at ”male Fanden på væggen” i almindelighed, eftersom der i de enkelte foreninger kan være gode og saglige grunde til at operere med et længere opsigelsesvarsel end eksempelvis tre måneder; det vil afhænge af en helt konkret vurdering og tilsidesættelsen af aftalevilkår m.v. efter aftalelovens § 36


er stadig så absolut undtagelsen og ikke hovedreglen. Der kan sagtens være gode grunde til at overveje opsigelsesvilkårene i de enkelte foreninger, måske “forretningsmæssige”, men panik bør ikke være én af dem. Jeg har tidligere i FDA Orientering nr. 4/2013 foretaget en nærmere gennemgang af nogle af de mest centrale problemstillinger, som tilslutningspligtens ophør rejser. Der er imidlertid ingen umiddelbar kobling mellem disse problemstillinger og spørgsmålet om opsigelsesvarslernes længde. Nogle af de henvendelser, som er indkommet til FDAs sekretariat de seneste par måneder om tilslutningspligtens

ophør, er kommet fra foreninger, der slet ikke er berørt af denne lovændring, fordi der aldrig har været tilslutningspligt i foreningens forsyningsområde. Selvom jeg som advokat generelt hylder princippet om, at det er bedre at spørge én gang for meget end én gang for lidt, vil jeg derfor mane til en vis besindighed og i hvert fald opfordre til, at man som bestyrelse som minimum undersøger vilkårene for foreningens drift, før man går til ”DEFCON 1”. Dermed ikke sagt, at der hersker en fuldstændig klarhed over samtlige konsekvenser af tilslutningspligtens ophævelse. I forhold til udlejningsejendomme i almindelighed og til boligforeninger/ boligselskaber i særdeleshed har vi

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

således næppe set den sidste problemstilling endnu, og jeg vil naturligvis som advokat for FDA så vidt muligt i de kommende udgivelser af FDA Orientering beskrive de udfordringer, som ændringen af planloven måtte vise sig at give anledning til for denne type foreninger. I skrivende stund er der dog ikke konkrete forespørgsler eller verserende sager på dette område, der kalder på umiddelbar handling, men jeg er i efteråret 2013 i forbindelse med behandlingen af en konkret forespørgsel blevet opmærksom på, at blandt andet også Boligselskabernes Landsforening (BL) har sig problemstillingen for øje.

21


BRANCHENYT

Nuværende licensform på vej mod afvikling? Kilde: Altinget og Mediawatch

Hver anden dansker vil skifte licens ud med DR-abonnement, ifølge nyligt offentliggjort meningsmåling fra Altinget Kultur. Hver anden dansker vil ændre den nuværende medielicens til et abonnement, hvor man kun betaler for de services, man bruger, viser meningsmåling, som Altinget har fået lavet. Den nuværende medielicens på 2.436 kr. om året bør ændres til en abonnementsordning, hvor man kun betaler for de public service-produkter, man bruger. Det mener mere end hver anden dansker ifølge en meningsmåling, som analysebureauet AB Analyse har foretaget for Altinget Kultur. Ifølge Altingets egen artikel om emnet, blev 1020 deltagere, bedt om at vælge mellem fire spørgsmål: • Medielicensen skal videreføres, som den er nu? • Medielicensen skal fremover betales over skatten? • Medielicensen skal omlægges til en abonnementsordning, hvor man betaler for det, man bruger? • Ved ikke? 51,4 % svarer, at medielicensen bør omlægges til abonnement, mens 31,4 % har svaret, at licensen bør betales via skattebilletten. 10,5 % har svaret, at de foretrækker den nuværende model. Socialdemokratiet mener, at et abonnement vil skade udbuddet, mens Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby opfordrer til en diskussion om medielicensen. Socialdemokraternes daværende medieordfører Mogens Jensen, siger til Altinget, at han er imod en abonnementsordning, fordi han mener, at den vil skade public service-udbuddet. En omlægning til skattefinansierede public service-institutioner, hvilket både Mogens Jensen og Enhedslisten tidligere har talt for, vil han dog gerne være med til at diskutere, siger han til Altinget. Kulturministeriet nedsatte som en del af medieaftalen 2012 - 2014 en arbejdsgruppe, der ser på fordele og ulemper ved forskellige licensmodeller. Forslagets arbejde præsenteres ifølge Altinget inden længe.

AKTIVITETSKALENDER 16. marts FDA Forum 5. maj FDA Roadshow i Tylstrup 6. maj FDA Roadshow i Kolding 8. maj FDA Roadshow i Ringsted 20. - 22. maj ANGA 5. - 10. septenber IFA-Berlin 22

Discovery nu hovedaktionær i Eurosport I en fælles pressemeddelelse bekendtgør Discovery Communications og TF1 Group det nye strategiske samarbejde Samarbejde blev indledt i december 2012 og betyder, at Discoverys ejerandel går fra 20 til 51 %. Fakta: • Eurosport Network har hidtil været ejet af franske TF1 og blev lanceret som europæisk satellitkanal i 1989. • Eurosport har i Danmark havde i 2012 fire fuldtidsansatte og et årsresultat på godt 300.000 kr. • Eurosport Network når 133 mio. husstande i 54 lande • Brands inkluderer Eurosport2, EurosportHD, Eurosport Asia-Pacific og Eurosport News. • Kanalen viser blandt andet Champions League og UEFA Europa League kampe. • Motorsport som Paris Dakar Rally og Monte Carlo Rally. OL-dækning, cykling, tennis, snooker, australsk fodbold, surfing og meget mere. • Discovery Communications erhvervede 20 % af Eurosport fra den franske broadcaster TF1 i december 2012, og havde ifølge aftalen 18 måneder til at udforske potentialet. • Tegnede det godt, kunne man beholde de 20 %, udvide ejerandelen til 51 % – eller trække sig ud. De åbenlyse synergier er, at de to partnere dækker de samme markeder i Europa, og Discovery og Eurosport henvender sig især til mænd siger David Zaslav, President og CEO for Discovery Communications. Fylder ikke meget i Danmark Trods det faktum, at Eurosport fejrer sit 25 års jubilæum i år, fylder kanalen ikke ret meget i Danmark. Kanalen har kun lidt over 0,5 % af den kommercielle seerskare i personer 21-50 år. Eurosport er præget af nichesport. Der er begrænset fodbold og ingen unik cykelsport. Kanalen går andre veje med for eksempel unik fuld dækning af de store marathonløb i de store byer, som naturligt er en annonceportal som kan udnyttes kommercielt. Alt i alt vurderes annoncesalget at kunne andrage cirka otte millioner kroner fuldt udnyttet i Danmark. Siden Eurosport blev lanceret i 1989 har det udviklet sig fra en enkelt kanal til, at man i dag har syv tv-kanaler og 15 hjemmesider fra Europa til Mellemøsten og den asiatiske region. I år sender Eurosport over 3.000 timers live sport, mens søsterkanalen Eurosport 2 sender over 2.000 timers live sport.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014


TDC til angreb med gratis Wi-Fi i rivalens hjemby Esbjerg spækkes med gratis trådløst internet, når YouSee giver 17.000 kunder mulighed for at bruge hinandens routere Kilde: JydskeVestkysten

Den intense konkurrence om tv-bredbåndskunderne mellem det TDC-ejede YouSee og det regionale energiselskab SE med hovedsæde i Kjersing, kommer nu indbyggerne i Esbjerg til gavn og glæde. Efter at have foretaget test i blandt andet Varde, er det nemlig langt fra tilfældigt, at YouSee, som i sin tid overtog kunderne i bynettet ”Esenet”, fornyligt udrullede gratis trådløst internet, også kaldet Wi-Fi, til sine kunder. Hotspot på farten Ideen er kort fortalt, at lade Youseekunderne stille en del af deres trådløse router gratis til rådighed for hinanden og på den måde gøre det muligt for Yousee-bredbåndskunderne at benytte sig af det ekstra trådløse netværk, såkaldte hotspot, på farten. Det betyder,

at kunderne kan tage deres iPad med på villavejens legeplads eller måske på gågaden - og stadig have adgang til bredbånd fra YouSee. Ifølge Eva Tetsche, afdelingsdirektør i YouSee bredbånd, bliver bredbåndskapaciteten på den private WiFi ikke påvirket, ligesom hun understreger, at kunderne ikke behøver at være bekymrede for sikkerheden, da der er tale om to adskilte netværk, og dermed vil der ikke være risiko for, at fremmede kan få adgang til kundens net. I Esbjerg kan Wi-Fi-netværket blive ret stort med potentielt 17.000 hotspots, hvis alle vælger at være med. På landsplan er det YouSees plan at udrulle konceptet til omkring 430.000 danske YouSee-kunder. I FDA regi har Varde Antenneforening været testpilot for det nye produkt fra YouSee allerede tilbage i foråret 2013, hvorfor vi kontaktede foreningen for at

høre om deres erfaringer med produktet. Erfaringerne har været positive, da produktet er tilbudt gratis for foreningens medlemmer og kan betragtes som et ekstra tilbud udover de kendte ”varer” på hylden. - Vi hilste produktet velkommen og præsenterede det for vore kunder, som har taget pænt imod det, siger bestyrelsesmedlem Poul Erik Pind fra Varde Antenneforening. - Der er umiddelbart mange anvendelses-muligheder eksempelvis kan man via sin Ipad eller mobiltelefon lige pludselig komme på nettet, når man handler inde i byen, siger han. - Jeg betragter det egentlig som et slags hotspots. Dog skal man være klar over, at der naturligvis ikke er 100 % dækning, men det giver jo en stor fleksibilitet i hvornår og hvor man kan være på nettet, fastslår Poul Erik Pind.

GRAFISK PRODUKTION • PRESSE • RÅDGIVNING Tidskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 1 februar 2014

orientering

- giver salget et løft...

Citius Altius Fortius

Det blad du sidder med i hånden er produceret af Vmarketing redaktionelt og grafisk og et godt eksempel på, hvorledes journalistik og grafisk opsætning kan arbejde sammen om et fælles produkt....!

Gælder det Olympiske motto: hurTiGere højere sTærkere også for bredbåndsforbindelser?

lÆs oGs Å:

■ størrelse og hastighed vigtig faktor?

■ hvad ønsker vore FDA ORIENTERING · FEbRuAR at 2014se i tv? medlemmerne

■ Bolignet et stærkt alternativ

1

Vmarketing · Ådalen 7C · 6600 Vejen · Tlf. 73 84 85 45 · www.vmarketing.dk

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

23


FDAMENER

En halv megabit er nok Kris Vetter Kilde: Version2

Ifølge KMD er en halv megabit/s nok til videokonsultationer og telemedicin Som vi beskriver i andre artikler i dette nummer, er der indledt en voldsom jagt på båndbredde og hastighed, men man kan måske spørge med hvilket formål? Efter et forsøg, der stillede for høje krav til båndbredden hos borgerne, har KMD fundet en bedre løsning og kører nu videokonsultationer i HD med 0,8 megabit pr. sekund. Generelt er kravet 0,5 megabit pr. sekund i up- og download, og det kan næsten alle danskere få, lyder erfaringen. Hvad skal man kræve af teleinfrastrukturen, hvis telemedicin og videokonsultationer skal være muligt for danskerne? En halv Megabit er nok! Sådan lyder i hvert fald kravet til KMDs egen løsning ”KMD Online Omsorg”, som flere kommuner bruger til at afholde videokonsultationer med borgerne hjemmefra. Løsningen bliver brugt af kommunens behandlere til blandt andet genoptræning og psykiatri. Første gang, KMD rullede telemedicin-løsningen ud, i 2011, var det med en anden videomotor, der var mindre effektiv. Kravet var her 1,5 megabit/s i upload, og det kunne hver tredje af borgerne ikke få leveret. Med den nye videomotor fra firmaet Vidyo Inc går det meget bedre. På det mobile net er en 4G/LTE-forbindelse klart at foretrække, men løsningen har også kørt på 3G-nettet uden problemer. Første tekniske trin, hvis en borger skal have videokonsultation hjemmefra, er at sikre, at der er god nok dækning. Og det er ikke altid lige nemt, men kræver gerne et fysisk besøg på adressen. Hvad mener FDA: Dansk Energi har tidligere i 2013 på en konference om telemedicin netop argumenteret for at udrulle deres fiberbredbånd alene med den begrundelse, at afviklingen af telemedicin kræver meget store båndbredder. Det er derfor dejligt at se, at det ikke nødvendigvis er korrekt, hvilket fastslås af KMD. Det handler om at bruge det rigtige hardware hos den enkelte bruger, idet disse kan benyttes selv ved meget lave båndbredder. I antenneanlæggene i Danmark er vi meget godt rustet til også at kunne håndtere telemedicin for vore medlemmer, og mange anlæg kan allerede nu levere regeringens målsætning for 2020, nemlig 100 Mbit/s i download og 30 Mbit/s i upload. Fakta er ligeledes, at relativt få ønsker at købe disse båndbredder, alene fordi behovet ikke er til stede på nuværende tidspunkt.

24

Hollandske internetudbydere vinder sag om blokering Kilde: Version2

I 2010 blev hollandske internetudbydere tvunget til at blokere for brugernes adgang til The Pirate Bay. Nu bliver blokaden ophævet Et emne, som tidligere har været behandlet her i magasinet. En appeldomstol i Haag har afgjort, at to hollandske internetudbydere ikke længere behøver at blokere for deres kunders adgang til fildelingssiden The Pirate Bay. Det skriver Torrentfreak. Afgørelsen omstøder den dom, der faldt i 2010, da den hollandske anti-piratgruppe BREIN vandt en sag over internetudbyderne Zaggo og XS4ALL. Dermed fik BREIN rettens ord for, at internetudbyderne skulle sørge for, at deres kunder ikke kunne får adgang til The Pirate Bay via deres forbindelser. Men de to internetudbydere har altså vundet appelsagen og oplyser til Torrentfreak, at man vil ophæve blokaden med det samme. Retten i Haag begrunder afgørelsen med, at blokaden var ude af proportioner, ineffektiv, og at det er til skade for virksomhedernes forretning. I en anden appelsag, der stadig er i gang, kæmper en række andre internetudbydere for at få lov til at ophæve deres blokade af The Pirate Bay. Der forventes at komme en afgørelse i den sag senere på året. Hvad mener FDA: FDA deler fuldt ud den holdning, at vore medlemsforeninger ikke skal pålægges at skulle spærre for adgangen til hjemmesider, hvad enten det er til The Pirate Bay, eller hjemmesider, der sælger medicin, der ikke er godkendt i Danmark. En spærring af en hjemmeside er omkostningstung for vore medlemmer, og kan i forvejen nemt omgås med en anden DNS-opsætning af de, der ønsker at tilgå hjemmesiden.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014


TV kanaler i bundter eller enkeltvis? Kilde: Berlingske

Gennem flere år har der været debat om det rimelige i, at den private tv-branche sælger tv-kanaler bundtet i tv-pakker Trods det faktum, at købet af en tv-pakke er en helt personlig og frivillig sag for den enkelte forbruger. Toneangivende meningsdannere har endog argumenteret for ved lov at påbyde tv-udbyderne at sælge tv-kanaler enkeltvis. For hvorfor skal forbrugerne betale for tv-kanaler, som de ikke ser? Så meget desto mere pudsigt har det været at se selvsamme meningsdannere og dele af det politiske spektrums holdning til DR, der som bekendt finansieres over licensen og altså ikke på nogen måde er frivillig for den enkelte forbruger. Her har man nemlig gennem flere år vægret sig ved at tage stilling til DRs kommercielle nichestrategi, som i dag har resulteret i, at vi alle - ung som gammel - betaler for hele seks forskellige tv-kanaler (+ otte forskellige TV 2 regionskanaler). Mens det altså er moralsk kritisabelt, at kommercielle tvkanaler ikke udbydes enkeltvis, er det på samme tid ganske på sin plads, at vi alle er tvunget til at betale for samtlige DRs seks tv-kanaler - selvom vi måske kun ser en eller to eller slet ingen. Når DR derudover øger antallet af udenlandske sendetimer, kan vi se, at de påvirker andelen af danskere, der vil abonnere på betalings-tv. Det er som bekendt svært at konkurrere med gratis indhold, uanset om det er tilgængeligt på en tv-kanal eller på nettet. Derudover rammer det betalingsvilligheden hos den danske forbruger - og endnu værre, påvirkes investeringerne i dansk produceret indhold negativt. Danmark har brug for en sund betalings-tv-branche, hvis vi skal opretholde de pengestrømme, der i dag går ned gennem systemet til tv- og filmindustrien.

Som eksempel på konkurrenternes holdning har den populære streaming-operatør Netflix placeret sig i Luxembourg, så de kan nøjes med at betale tre procent i moms fra de danske abonnenter. Dermed er Netflix og lignende udenlandske giganters medfinansiering af dansk kulturliv tæt på nul. Netflix eller for den sags skyld YouTube har næppe heller tænkt sig at åbne et domicil af betydning i Danmark. Den danske model er under pres! Hvad mener FDA: FDA har noteret sig, at visning af DRs kanaler er indskrevet i medieforliget som en ”must carry”-forpligtigelse, hvilket vil sige, at et antenneanlæg er forpligtiget til at distribuere ”must carry”-kanalerne til alle dens medlemmer i minimum digital kvalitet. I selve teksten fremhæves ”must carry”forpligtigelsen til kun at omfatte tv-kanalen Folketinget, samt tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR1 og TV 2, samt synstolkede programmer fra DR1 og DR2. Såfremt antenneanlæggene ikke distribuerer de øvrige DR-kanaler, vil politikerne genindføre ”must carry”-forpligtigelsen for disse. Med ovenstående in mente giver det ikke nogen mening at påpege, at DR bør ”sælge” sine kanaler enkeltvis som det udtrykkes i artiklen, med mindre politikerne ændrer på forpligtigelsen i medieforliget. FDA mener fortsat, at den enkelte husstand bør have adgang til en grundpakke bestående af betalingsfrie kanaler (kanaler, hvor der kun afregnes for Copydan-vederlag), og derfra frit kan tilvælge køb af enkeltkanaler eller ekstra tv-pakker efter behov. De fleste af vore medlemmer har undtagelsesvis lagt TV 2 programmet i grundpakken, ud fra den betragtning, at det er den mest sete kanal, samtidig med at det ville påføre medlemmerne unødvendigt store omkostninger til filter/kort/boksløsning, hvis den ikke var en del af grundpakken.

Uro på ledelsesplan i TDC Kilde: Mediawatch

To topchefer og udviklingsdirektør i TDC fratræder jobbet og skaber uro i TDC Koncerndirektøren for Consumer i TDC Group, Anders Jensen, der blandt andet er øverste chef for YouSee, stopper i koncernen. TDC oplyser, at Anders Jensen ønsker at forfølge nye karrieremuligheder uden for TDC. Anders Jensen har haft ansvaret for Group Marketing, indhold og digital innovation, men også TDC’s mere regulære

medieaktiviteter som kabelkæmpen YouSee samt Telmore og Fullrate. Anders Jensen overtog således tøjlerne fra YouSee-direktør Niels Breining i maj 2013. Anders Jensen kom i sin tid til TDC fra en stilling som koncernchef for Ungarns næststørste mobilselskab. Også TDC’s udviklingsdirektør Anders Blauenfeldt har opsagt sin stilling. Hans exit sker som følge af en større organisationsændring der er på vej i TDC. I den forbindelse er Anders Blauenfeldt tilsyneladende blevet tilbudt andre stillinger, som han dog har valgt at takke nej til. Koncerndirektør Eva Berneke fra TDC Erhverv har ligeledes forladt jobbet, til fordel for KMD.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

25


FDAPERSONALIA

Markant medieordfører bliver minister Socialdemokraternes Mogens Jensen stopper som partiets markante kultur- og medieordfører for at blive ny handels- og udviklingsminister Kris Vetter Kilde: Version2

Han har sat et solidt aftryk på de seneste mange års mediepolitiske scene, men nu er det slut. Da statsminister Helle Thorning-Schmidt mandag den 3. februar præsenterede sit omrokerede ministerhold, var Mogens Jensen (S) med på holdkortet som ny handels- og udviklingsminister. Mogens Jensen har før stået på spring til en ministertaburet. Blandt andet da regeringen overtog magten, og da Uffe Elbæk gik som kulturminister. Alle gange måtte han dog blive tilbage i folketingsgruppen. I stedet har han markeret sig som markant kultur- og medieordfører, hvor han ikke mindst blev kendt som stor modstander af oprettelsen af Radio24syv. I en tidlig februar udgave af Berlingske har Mogens Jensen en kommentar i avisen, hvor han under overskriften ”Stop krigen mod Public Service” forsvarer DR mod beskydningerne fra private aktører på mediemarkedet, der mener, at DRs gratis indhold underminerer markedet. Han konkluderer, at reklamekronerne og kunderne flytter over på Facebook, Youtube og Google, hvorfor udfordringen ligger her i stedet for. Foruden posten som kultur- og medieordfører var Mogens Jensen i en periode også formand for Socialdemokraternes folketingsgruppe, ligesom han er næstformand i partiets landsledelse. FDA havde så sent som i efteråret møde med netop Mogens Jensen omkring aktuelle problemstilling for de danske antenneforeninger.

- Vores mål med mødet var helt klart, at tale vore medlemmers sag og få fremhævet de positive tiltag som vores medlemsforeninger er i gang med netop nu, siger formand for FDA Carsten Karlsen. - Det er vigtigt, at vi som paraplyorganisation laver lobbyarbejde i forhold til de politiske medieordførere og beslutningstagere i Folketinget, for derigennem at fremme antenneforeningernes arbejde, siger formanden. Af de mange emner der blev drøftet kan nævnes tilslutningspligten og dens ophævelse samt mulighederne for ”fritvalg” med hensyn til tv-kanaler. Carsten Karlsen fremhævede overfor Mogens Jensen, at det er dyrt at kode kanaler, men at antenneforeningerne tager denne omkostning for at tilgodese medlemmernes muligheder med hensyn til kanalvalg. - Netop det unikke samarbejde mellem antenneforeningerne giver også her synergifordele og omkostningsbesparelser, hvorfor jeg kun kan opfordre vore medlemmer til at sparre med hinanden og indgå samarbejder, siger formanden. - Vi skal jo huske på, at vores omkostningsniveau altid skal sættes i forhold til det udbytte vi opnår, konkluderer han. Mogens Jensen kunne vende tilbage til Christiansborg med en klar opfattelse af, at antenneforeningerne har mange udfordringer, men også er godt klædt på til at imødekommen fremtidens krav til båndbredde og kanaludvalg. Især det faktum, at FDA`s antenneforeninger er en nonprofit organisation og medlemmernes forlængede arm til optimale vilkår med hensyn til kanaludbud og pris gjorde indtryk på Mogens Jensen.

I anledning af landsformand Carsten Karlsens 50 års fødselsdag, vil det glæde os at se dig til reception. Receptionen finder sted

fredag den 28. februar kl. 13-16 og vil blive afholdt på FDAs sekretariat i Annebergparken 21, 4500 Nykøbing Sj. hvor vi byder på lidt godt til ganen.

Af hensyn til det praktiske bedes du tilmelde dig, senest mandag den 24. februar, til Lisa på e-mail: lisa@fda.dk såfremt du kan komme. Bedste hilsner

FDA Hovedbestyrelsen 26

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014


FDAHOVEDBESTYRELSEN

Landsformand Carsten Karlsen Tlf. 50 77 22 86 ck@fda.dk

1. næstformand Allan Jusjong Tlf. 98 31 96 95 jusjong@aj-design.dk

2. næstformand Karsten Høgh Tlf. 98 24 16 99 kah@mail.dk

VALGKREDS A (Region 1 og 2)

VALGKREDS B (Region 3 og 4)

VALGKREDS C (Region 5)

VALGKREDS D (Region 6, 7, 8 og 9)

Vera Dahl Olesen Tlf. 98 31 14 36 veradahlolesen@ mounet.dk

Curt Andersen Tlf. 40 63 14 07 cadk@stofanet.dk

Per Theisen Tlf. 51 51 09 85 pt@kalnet.dk

Preben Pedersen Tlf. 88 80 60 81 formand@yderholm.net

UDVALG OG REPRÆSENTANTER Cable Europes årsmøde Carsten Karlsen ck@fda.dk

BDMs bestyrelse Carsten Karlsen ck@fda.dk

AFOs styregruppe Carsten Karlsen ck@fda.dk

Dansk Ledningsejerforum Gunner M. Nielsen gmw@privat.dk

AFOs Tekniske Udvalg Preben Pedersen formand@yderholm.net

FDAs Skat- og Økonomiudvalg Michael Nielsen michael.3.nielsen@gmail.com

FDAs Teknisk udvalg Preben Pedersen formand@yderholm.net

FDAs Forretningsudvalg Carsten Karlsen ck@fda.dk

Carsten Karlsen ck@fda.dk

Karsten Høgh kah@mail.dk

Allan Jusjong jusjong@aj-design.dk

Allan Jusjong jusjong@aj-design.dk

REGIONSBESTYRELSER ■ REGION 1:

Vera Dahl Olesen, formand Henning Lyk, næstformand Birgit Kaa Laustsen, sekretær

■ REGION 2:

Bjarke Pejtersen, formand Tommy Schmidt, næstformand Lars Hansen, sekretær

■ REGION 3:

Curt Andersen, formand Jens Møller, næstformand Sven Møller Andersen, sekretær Peder Pedersen Svend Erik Rasmussen

■ REGION 4:

Flemming Borg, formand Benny Kristensen, næstformand Michael O’Halloran, sekretær Carsten Karlsen

■ REGION 5:

Peter Winkel, formand Jørgen Madsen, næstformand John Sørensen, sekretær Erik Wagner Per Theisen

■ REGION 7:

Preben Pedersen, formand Sjak Christiansen, næstformand Tommy B. Nielsen, sekretær

■ REGION 8:

Robert Krogsgaard, formand Henrik Larsen, næstformand Helge Knudsen, sekretær

■ REGION 9:

■ REGION 6:

Jørgen Fogtmann, formand Frans Larsen, næstformand Steen K. Hansen, sekretær

STOFA: Carit Pedersen, formand Henrik Larsen, næstformand Børge Ottosen Peter Madsen Per Fløe

YOUSEE: Flemming Madsen, formand Tommy Schmidt, næstformand Peder Pedersen, sekretær Knud E. Nielsen Benny Olsen

Inaktiv

ERFAGRUPPER INTERNET: Jan List, formand Peter Winkel, næstformand Per Sørensen Ewald Gregersen BOLIGFORENINGER Peter Dam, formand Lone Adamsen, næstformand Bjarke Pejtersen, sekretær

FRIE ANTENNEFORENINGER: Preben Pedersen, formand Frans Larsen, næstformand Flemming Borg

Yderligere oplysninger om FDAs organisation på www.fda.dk

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2014

27


JA TAK!

– til endnu mere sport!

Stem på TV3 SPORT 2

TV3 SPORT 2 – Viasats nyeste sportskanal TV3 SporT 2 er Viasats nyeste sportskanal med masser af premier League fodbold, WTA-tennis, International boksning, Dansk håndbold, Dansk pokalfodbold, Nordic Bet Ligaen, Speedway og meget mere. Stem på TV3 SPORT 2 i din antenneforening.

LæS meRe På www.ViASAT.dK/SPORT

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2014-1  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark.

FDA-Orientering 2014-1  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark.