Issuu on Google+

FDA ORIENTERING Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 2 · april 2009

TV-VÆRTER MØDER SEERE

BESTYRELSER DRØFTER NYE MULIGHEDER


Indhold nr. 2 · april 2009 · 27. årgang

Bøgehus · Annebergparken 21 · 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 · Fax 59 96 17 17 · E-mail: fda@fda.dk · Internet: www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-14

Lederen: Kvantitet contra kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

Ny mulighed i digitalt tv: StartForfra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

TV2 Sport i omkamp i Brande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Ændrer vedtægter efter valg af regionalpakke . . . . . . . . . . . . . . .

7

Sælg ikke guldet i antenneanlæggene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

Gistrup udtræder af NTA-samarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Til musikalsk show med Jørn Hjorting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

Langkilde stod for den korteste nyhedsudsendelse i TV2 . . . . . . . .

12

20 år: Satellit-tv fik sit gennembrud med Astra 1A . . . . . . . . . . . .

14

20 år: Discovery overvejer endnu en tv-kanal . . . . . . . . . . . . . . . .

15

20 år: Eurosport har store forventninger til hd-tv . . . . . . . . . . . . .

16

2 år: TV2 Sports målsætning for starten er nået . . . . . . . . . . . . . .

18

Danske tv-priser ligger noget over midten . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

EU politik: flere udbydere på samme kabel-tv net . . . . . . . . . . . . .

22

Sjællandske antenneforeninger ruster sig til ny teknik . . . . . . . . .

24

10 år har bekræftet værdien af AFO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

Aktivitetskalenderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Poul Juul (pj) Carsten Pedersen (cp) Hans Carstensen (hc) Deadline for indlevering af redaktionel tekst: Nr. 3: Onsdag den 6. maj 2009

Abonnement: Sendes gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede kan tegne abonnement incl. forsendelse: DK-abonnement 2009: kr. 850. EU-abonnement 2009: kr. 990. Udvidet abonnement 2009 (inkl. FDAs kanaloversigt): kr. 3.895. Kan tegnes af installatører og rådgivere tilknyttet AFO. Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Annoncer og distribution: Kontakt: Tina Boye, FDAs sekretariat. Distribution af nr. 3: tirsdag den 9. juni 2009.

Indlæg til FDA orientering sendes til: Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15 E-mail: redaktion@fda.dk

Skriver du på PC, så send teksten i en mail til redaktion@fda.dk. Medsend gerne illustrationer.

2

FDA orientering 2 /2009

Henrik Nielsen Tlf. 59 96 17 07 E-mail: hn@fda.dk

Tina Boye Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

Ulla Graversen Tlf. 59 96 17 06 E-mail: ug@fda.dk

Henriette Skovgård Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Svend Hansen Tlf. 59 96 17 18 E-mail: smh@fda.dk

FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2400 ekspl. og udgivet den 3. april 2009. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

FDASEKRETARIAT

Lisa Rimstad Jacobsen Tlf. 59 96 17 19 E-mail: lrj@fda.dk

Winnie Graversen Tlf. 59 96 17 01 E-mail: wg@fda.dk

Forsiden: Glimt fra tv-værters møder med seerne og endnu et flot besøgt regionsmøde om fremtidens krav. (Fotos: Mogens Lorentsen og Ove Nielsen)

Sats, repro og tryk: Vejlø Print A/S. Postbox 145, 4400 Kalundborg E-mail: torben@vejloeprint.dk ISSN nr. 0903-2169

Susanne Lyngbo Tlf. 59 96 17 02 E-mail: sl@fda.dk


Kvantitet contra kvalitet Lederen ved Poul Juul, landsformand for FDA stationer til antenneforeningernes hovedstationer og netværk, har kunnet holde prisniveauet eller er faldet. Antenneanlæggenes 20-40 år gamle coaxkabler har kunnet og kan stadig følge med i denne udvikling, og kan i dag foruden radio og tv forsyne medlemmerne med internet og telefoni, hvis de ønsker det. Vi kan også konstatere, at lyslederkabler helt ud til de enkelte husstande, til trods for el-selskabernes aggressive markedsføring, stadig ikke kan levere forbrugerne noget, som man ikke meget billigere kan opnå ved opgradering af eksisterende coaxbaserede kabelanlæg.

Prisen på indhold Poul Juul.

I mange år har forbedringer af tv-mediets tekniske kvalitet været i fokus. PAL-systemet har været standarden i broadcast siden 1950-erne og er stadig standard for analogt tv. Begejstringen for selv at kunne bestemme, hvad vi skulle se, fik os til at acceptere VHS-recordernes elendige opløsning, som dog var et kæmpe fremskridt i forhold til 8 mm film. Så kom Super VHS, der overgik PAL-systemets billedkvalitet. Men formatets behov for båndbredde gav trængsel i de frekvensområder, der er til rådighed. Muligheden for forbedringer med analog teknik var hermed udtømt. Overgangen til digital teknik, som vi er i gang med at implementere, giver os nu en fantastisk flot billedkvalitet i High Definition (HD) på meget større skærme. Selv i Standard Definition (SD), der ofte kaldes HD Ready, får man en fin billedkvalitet. De nye formater giver samtidig plads til flot lyd i Surround Sound. Den digitale teknik giver os samtidig plads til hundredvis af tvkanaler i de frekvensbånd, der er til rådighed.

Prisen på teknologi Den teknologiske udvikling er sket samtidig med et imponerende prisfald, der i dag gør det muligt for alle at være med på den allerbedste eller næstbedste teknologi. Hermed er vi nået til den meget tilfredsstillende situation, at vi får meget større udbytte for de samme eller færre penge. Samtidig har vi oplevet, at både kvalitet og priser på ”leveringssystemet”, den teknologi, der skal sikre transmissionen af tv-

Mens der således er en god udvikling i teknologi og priser på det tekniske områder, kniber det gevaldigt på det indholdsmæssige område. Tv-stationernes bud på nutid og fremtid synes at være kvantitet frem for kvalitet. Et par eksempler står lysende klart for alle aktive i antenneforeningerne: TV3 var i 1990-erne den store fornyer. Succesen medførte, at Viasat lavede TV3+ og i år også TV3 Puls. TV2, der var den store fornyer i 1980-erne, har nu lært af Viasat og har i de seneste år søsat en række nichekanaler: Zulu, Charlie, Sport, Film og News. Efter sigende har TV2 endog otte nye kanaler på bedding. Opskriften har været den samme: Man starter med at love en masse indhold i den nye kanal, prissætter den gunstigt, markedsfører den aggressivt, bruger succesen til at sætte prisen i vejret, hvorefter man søsætter endnu en kanal og udtynder de oprindelige kanaler indholdsmæssigt, men supplerer med nogle programmer, der kan begrunde, at denne kanal henvender sig til en speciel målgruppe. Når man gennem aftaler med distributører har sikret sig en gunstig plads i det samlede udbud, kan man gange kanalens pris med en eller flere millioner, sætte prisen i vejret og glæde investorerne med en ægte ”cash cow”.

Ikke behov for mængde Disse særlige danske markeds- og konkurrenceforhold betyder, at vi fra 2012 må kalkulere med, at vi årligt skal betale 1.500 kr. alene for de seks TV2-kanaler og 1.200 kr. for de tre TV3-kanaler. Hertil kommer medielicens på 2.400 kr. i 2012 samt betaling for de øvrige 30-40 kanaler, der ofte er i kabelnettene. Desuden skal der betales til Copydan og Koda.

Udsigten er derfor nu 6-8.000 kr. årligt for de kanaler, der er i de fleste fuldpakker.

Behov for kvalitet Hvis man som formand spørger deltagerne i en generalforsamling, en bestyrelse eller andre steder, hvor mennesker mødes, om nogen ønsker flere kanaler, er svaret et klart nej. Derimod ønsker man mere indholdsmæssig kvalitet i kanaler og programmer. Genudsendelser af serier og billige amerikanske film er ikke i sig selv kvalitet. F.eks. er det heller ikke kvalitet, at James Bondserien sendes syv gange på en række forskellige kanaler, at en håndbold- eller fodboldkamp har fem kommentatorer, tre timers opvarmning og to timers eftertacklinger, at kongelige begivenheder dækkes næsten ens af DR og TV2, at de samme nyheder bringes mange gange og på mange tidspunkter af både DR1, TV2 og TV2News eller at kommentatorer kommenterer andre kommentatorers kommentarer efter at være blevet udnævnt til eksperter af en ikke sagkyndig studievært. Man kommer til at tænke på omkvædet af den amerikanske sanger Bruce Springsteens sang: ”57 Channels – And Nothin’ On.” I disse år oplever vi stærkt stigende priser på kanaler, uden at det opleves som bedre kvalitet. Det er ikke det, seerne ønsker. De fleste ser det meste af tiden ganske få kanaler. De 14–16 kanaler, der er i mange grundpakker, dækker de flestes behov ganske godt. Men mange vil også gerne lejlighedsvis kunne se andre kanaler.

Danmark i den dyrere ende I enkelte af vore nabolande betaler man i dag i gennemsnit mere for tv, end vi gør i Danmark. En nylig undersøgelse viser, at nordmændene betaler mere, end vi gør i Danmark. Årsagen er nok de vanskelige transmissionsforhold pga. Norges geografi. Englænderne betaler meget mere. Her er forklaringen fodbold og Murdoch. Derimod betaler man mindre for tv i de andre lande, vi omgiver os med: Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Det er ingen naturlov, at vi skal betale meget for tv i Danmark, men i 2012 vil vi nok være stærkt på vej til en international 1. plads for priser for tv-programmer. Desværre har Folketingets mediepolitikere svigtet fælt på dette område. De er i gang med at forære TV2 400 mio. kr. om året. Selv om de lempes ud af seernes lom(Lederen fortsættes næste side)

FDA orientering 2 /2009

3


FDA mer, må det hverken kaldes skat eller medielicens. Men det sker uden at Folketinget stiller krav om noget som helst for pengene. Det er et meget dårligt signal at sende, og Folketinget understøtter hermed desværre en syg udvikling i markedet: Kvantitet frem for kvalitet.

Nye produkter Digitaliseringen har givet os mulighed for en meget bedre kvalitet. Nu må der satses på udvikling i bedre kvalitet på det programmæssige indhold. Fra danske antenneanlæg skal meldingen til tv-stationerne og distributørerne derfor lyde: Vi har ikke brug for flere kanaler. Men vi vil være glade, hvis vi kan få

mere indhold og bedre kvalitet i de kanaler, vi har. FDA har sammen med Copydan og nogle distributører satset på to spændende projekter, der for en rimelig pris kan tilbyde mere kvalitet. Det ene er ”Start forfra”, der er en udnyttelse af de muligheder, den digitale teknologi har givet os. Det andet er danske tekster på en række nabolandskanaler, der hermed bliver et seriøst kvalitativt alternativ til de kanaler, der tilbydes på det danske marked i dag. Den aktuelle krise i finanssektoren har vist, at markedslogik alene ikke altid fører til gode resultater. Det tror vi heller ikke er tilfældet på tv-området. Det er begrænset hvor mange timer, vi ønsker at bruge foran tv-skærmen, og vi

kan kun se et program ad gangen. Den tekniske kvalitet er nu sikret til en rimelig pris. Derfor ønsker vi nu også mere indholdsmæssig kvalitet, når vi ser tv. Det får vi ikke automatisk ved at have mange kanaler.

CITAT ”Når jeg besøger mine forældre, så klikker jeg igennem den store kabel-tv pakke – bare for at se, om jeg går glip af noget. Det føler jeg bare ikke rigtigt, jeg gør.” Sanne Søndergaard, standup komiker

For sent til at få det hele med?

Se det forfra FDA med i ny aftale, der er den første i Europa StartForfra er et nyt tilbud til seere, som er kommet ind i en udsendelse, men gerne vil se den forfra. Populært sagt at spole tilbage. Brugere af digitale harddisk-optagere kender en variant af det, som nu kommer med nogle af de settopbokse, der indføres i kabelnettene.

14 tv-kanaler StartForfra i et kabelnet kræver altså en digital boks, og med en ny aftale mellem Copydan, brugerorganisationerne og distributørerne kan man foreløbig starte forfra på 14 tv-kanaler fra Danmark og nabolandene. Flere tv-kanaler ventes at komme til. Udover StartForfra omfatter aftalen ca. 100 timers tv-programmer fra DRs tv-kanaler. De udskiftes løbende, så ingen vil være ældre end 30 dage.

Det er Copydan, der har indgået denne Europas første aftale om StartForfra med brugerorganisationerne FDA og BL og med tv-distributørerne Stofa, YouSee og BOXdanmark. StartForfra er ophavsretsligt eksemplarfremstilling og indgår derfor ikke i de rettigheder, et kabelanlæg har i kontrakterne om en eller flere tv-kanaler til sine medlemmer. Det er heller ikke gratis, men ophavsretsbetalingen afregnes kollektivt. Alle husstande med kabel-tv betaler den samme pris for rettighederne uanset om de vælger at benytte de nye digitale muligheder eller ej. Prisgrundlaget følger udbredelsen af digitale modtagerbokse og skønnes at blive 70 øre pr. husstand om måneden i 2009.

”Ved at gå med i denne aftale har FDA sikret, at også mindre distributører ved at tilslutte sig aftalen kan tilbyde StartForfra, som ventes at blive en ny populær mulighed i hjemmene.

Flere kan være med Da den tekniske udvikling gør det stadig billigere også for antenneforeninger selv at udbyde digitale tjenester, kan disse også omfatte StartForfra. De store distributører har tyvstartet StartForfra i den forstand, at aftalen mangler den nødvendige godkendelse fra Kulturministeriet, som har ansvaret for ophavsretslovgivningen. Men da der er enighed hele vejen rundt i kabel-tv branchen forventes den godkendt også herfra,” siger landsformand Poul Juul.

Tid til fordybelse Store fortællinger

direkte fra hjertet Kontakt: info@skandinavia.tv · www.skandinavia.tv

4

FDA orientering 2 /2009


DISCOVERY HD Få den ultimative HD oplevelse med alt det bedste fra Discovery Channel samt specialproducerede programmer døgnet rundt.

VERDEN ER BLEVET ENDNU SKARPERE

ANIMAL PLANET HD For yderligere information kontakt din programleverandør.

Discovery Disc overy HD og Animal Animal Planet Planet HD er en del af Discovery Discovery Networks Networks Nordic Nordic

Nu kan du også se storslåede og rørende dokumentarer om verdens dyreliv i krystalklar HD-kvalitet.


FDA

TV2 Sport kom i omkamp i Brande Ny generalforsamling efter udvisning fra programpakke Utilfredshed med prisen og uhensigtsmæssige vedtægter udløste det røde kort, da generalforsamlingen i Brande Antenneforening i februar besluttede, at TV2 Sport skulle ud af anlægget. Det skabte så megen vrede i byen, at bestyrelsen derefter spurgte, om medlemmerne ønskede en ny generalforsamling. Det gjorde 72% af dem, der afleverede en kupon, som antenneforeningen havde indsat i Brande Avis. Med 1164 svar ud af et medlemstal på over 3100 var bestyrelsen ikke i tvivl om, at TV2 Sport skal i omkamp på en ekstraordinær generalforsamling 26. marts. Bestyrelsen havde sat som forudsætning, at ca. 800 indsendte kuponen, og at 550-600 af dem skulle være for en ny afstemning. Med 801 stemmer for TV2 Sport og 362 imod var afgørelsen klar.

Ældre i aktion Om forløbet fortæller Hans Ulbrichsen, der er bestyrelsens talsmand i programspørgsmål, om forløbet: ”70 ældre var - formentlig på et pensionistmøde eller lignende – enedes om, at de godt 300 kr. for TV2 Sport burde spares. De ser formentlig ikke kanalen. Det brugte de deres ret til at stemme efter på generalforsamlingen i februar. Her brugte også en udlejer sine 30 stemmer til at gå imod TV2 Sports forbliven. Var udlejeren ikke kommet, havde modstanderne manglet to stemmer, og så var TV2 Sport forblevet i vores anlæg.”

”Bestyrelsesmedlemmerne rådede over 230 stemmer, men vi har den holdning, at disse stemmer vil vi ikke bruge. Det er medlemmerne, der på generalforsamlingen skal tage beslutning om programmerne. Så det giver anledning til eftertanke, at der i vore vedtægter ikke er taget tilstrækkelig højde for, hvad stemmeretten kan bruges til: Den har aldrig været tænkt i forbindelse med programvalg eller lignende foreningsspørgsmål,” forklarer Hans Ulbrichsen, som forklarer: ”Reglen er til for at beskytte husstandene mod, at et stort antal lejere skulle falde for fristelsen, hvis nogen kom og tilbød hver husstand et større beløb for at overtage foreningens anlæg, som de ikke selv har investeret i. De, der gik imod TV2 Sport, gjorde det alene for at holde prisen på den store pakke nede. Det er en naturlig reaktion på de seneste års store prisstigninger på tv-kanaler. De er steget langt mere end prisniveauet i øvrigt, og TV2 Sport vil forøge fuldpakkens pris med ca. 350 kr. Udlejeren gjorde det utvivlsomt også af økonomiske grunde. Han sparer 10.000 kr., idet tv-betalingen indgår som en del af huslejen – og den kan han ikke bare forhøje.”

Særregel for udlejere Reglen i Brande er, at en udlejer kan vælge enten selv at bruge stemmeretten for samtlige lejemål, der er tilsluttet antenneforeningen, eller overdrage stemmeretten til sine lejere.

Valget var varslet ”Man kan godt sige, at vi blev taget med bukserne nede ved denne kombination af modstandere af sportskanalen,” erkender Ulbrichsen:

”Der møder normalt ca. 30 til generalforsamlingerne, og de plejer at udgøre et repræsentativt udsnit. Det kan man næppe sige var tilfældet i år. Bestyrelsen havde forud gjort opmærksom på, at der skulle stemmes om TV2 Sport, som jeg skønner jævnligt ses i mindst 500 hjem. Adskillige har efter generalforsamlingen sagt, at de vil foreslå ændringer i vedtægterne næste år, men det vil bestyrelsen nu af sig selv tage initiativ til, formentlig i samråd med en advokat. Der er også andet i vedtægterne, der er grund til at se på, f.eks. tidspunktet for generalforsamlingerne, som skal holdes i februar. Boligforeningerne vil gerne have oplyst det nye kontingent i november året forud, men vi kan først melde priserne ud efter generalforsamlingen.”

Ubehagelige medlemmer Hans Ulbrichsen er både berørt og forarget over, at nogle af vredesytringer, der blev skrevet på nogle af de indleverede kuponer. ”Jeg vil gerne påtage mig min andel i balladen ved at sætte spørgsmålet til ny afstemning. Men jeg synes ikke, at bestyrelsen skal være alene om at bestemme i et spørgsmål, der i den grad har bragt sindene i kog. Nogle har imidlertid formuleret sig, så jeg bedre kan forstå, at de meget mere komplicerede forhold i Palæstina fører til krig! Herregud, det er en sportskanal, vi taler om. Men nogle er dybt fornærmede over, at vi ikke bare gennemfører den beslutning, som mindretallet fik trumfet igennem. Ytringerne giver mig mere forståelse for, at det kan være svært at få yngre mennesker til at gå ind i et frivilligt, ulønnet arbejde.

Kabel-tv fra kirke stoppet Medlemmerne af Asnæs Bys Antennelaug kan ikke mere følge gudstjenesterne i kirken på tv-apparatet i stuen. I FDA-orientering nr. 4 sidste år fortalte antennelauget, at det har fungeret til alles tilfredshed, selv om man nok burde sætte et kamera mere op for helt at undgå, at man kan se, hvem der deltager i nadveren.

6

FDA orientering 2 /2009

Men en ny præst satte spørgsmålstegn ved transmissionerne – også med en udtrykt usikkerhed om, hvorvidt det holde nogle hjemme, som ellers vil gå i kirke. Så nu har menighedsrådet, der finansierede ordningen, taget kameraet ned efter at det har fungeret i 12 år – til stor beklagelse fra især byens plejehjem, hvis beboere ikke kan møde op i kirken.


FDA

Retter vedtægterne efter valg af regionalpakke Nyborg så væk fra vedtægterne i valget af digital løsning Et af Nyborg Almene Antennelaugs medlemmer kom med en stilfærdig protest, efter at bestyrelsen på generalforsamlingen havde fået tilslutning til, at lauget overgår til den regionale programpakke fra YouSee. Dermed bortfalder behovet for programvalg. Men i vedtægterne er det fastsat, at der skal udskrives programvalg for alle medlemmer hvert andet år. Et medlem opfordrede derfor bestyrelsen til at få vedtægterne bragt i overensstemmelse med praksis, når nu beslutningen var taget. Hvilken den i øvrigt blev med kun 7 stemmers flertal. 139 for og 132 imod. ”Man kan ikke slette en vedtægtsparagraf ved et simpelt flertal. Det kræver et totredjedels flertal, så det burde have været et selvstændigt punkt på dagsordenen, sag-

de Erik Lauridsen efterfølgende til Fyens Stiftstidende. Selv var han modstander af forslaget, og han er ikke i tvivl om, at det var blevet et nej til at ændre vedtægterne, hvis det havde været foreslået. Alligevel ønsker han ikke en ny afstemning, men han bad i et brev til bestyrelsen om, at den indkalder til en ekstraordinær generalforsamling med et forslag til vedtægtsændring. ”Vi tager konsekvens af indsigelsen ved til næste års generalforsamling at foreslå vedtægterne ændret, således at der fremover bliver mulighed for enten at holde programvalg eller at overgå til en leverandørs programsammensætning,” siger formand John Sørensen. Nyborg Almene Antennelaug har indgået en to-årig aftale med YouSee, som nu til-

Tegning: Franz Füchsel.

byder medlemmerne i Nyborg sin hd-boks med harddisk gratis i et år. De skal heller ikke betale kortafgift det første halve år. Derved får de en lang periode til at lære de digitale tv-kanalmuligheder at kende.

Billig telefoni der virker...

Kundeservice

der er til at få fat Ni ud af ti kunder, er så tilfredse med vores

Mere end 90 % er tilfredse eller meget

telefoni, at de vil anbefale os til andre.*

tilfredse, med såvel ventetid i supporttele-

Den gennemsnitlige ventetid i supporttelefonen er under ét minut.

Nordit A/S • Lufthavnsvej 5 • 9400 Nørresundby Tlf: 9678 0800 • www.nordit.dk

i!

fonen, som med løsningen af deres problem.* * Nordit kundetilfredshedsundersøgelse oktober 2008

– vi gør det let...

FDA orientering 2 /2009

7


FDA

Sælg ikke guldet i antenneanlæggene Af Kai Nielsen, Formand for Eriksminde Antenneforening • Medlemmer = løbende dialog om udnyttelse af mulighederne i anlæggets kabelog fibernet samt opkræve medlemsbidragene.

Kai Nielsen.

”Kunderne er din virksomheds vigtigste aktiv” og i et antenneanlæg kan det omskrives til ”Medlemmerne er dit antenneanlægs guld”. Som ansvarlig bestyrelse er det væsentligt at holde sig dette for øje. Det er bestyrelsens viden om medlemmerne, der genererer omsætning – vel og mærke en omsætning der alene skal dække de løbende udgifter. Det er ikke kabel- og fibernet, der er anlæggets vigtigste aktiv. Det er en nødvendighed, men det giver ingen indtægter at have et ubenyttet kabel- eller fibernet. Beviset for denne påstand findes i energiselskabernes omfattende infrastruktur af ubenyttede fiberrør.

Satse eller gemme sig I denne tid, hvor forandringens vinde blæser, skal den enkelte bestyrelse bestemme sig for, om man skal anbefale medlemmerne at bygge vindmøller eller gemme sig bag et læhegn. Sagt med andre ord: skal bestyrelsen satse på at bygge sin egen løsning tilpasset netop ens medlemmers ønsker/behov, eller skal bestyrelsen gemme sig bag en standardløsning og overlade håndteringen af antenneanlæggets medlemmer til andre.

Kerneopgaverne Bestyrelsens opgaver i et antenneanlæg er mange, men i denne forbindelse kan kerneopgaverne beskrives i 3 hovedpunkter, nemlig • Rettighedshavere = indgå aftaler om indhold m.v. til distribution i anlæggets net. • Teknologi = vælge og vedligeholde modtage- og distributionsudstyr til anlæggets kabel- og fibernet.

8

FDA orientering 2 /2009

Gennem en årrække har arbejdsmængden været stigende i bestyrelsen, og det er blevet mere almindeligt at købe eksterne ressourcer til at klare nogle af opgaverne, f.eks. købe regnskabsføring m.v. hos FDA’s sekretariat. Hvor langt vil anlægget gå med hensyn til at lade kerneopgaverne og pengestrømmen forsvinde ud af anlæggets kontrol? Når rettigheder, teknologi, pengestrømmen og medlemskartoteket er lagt ud til den samme leverandør, er kontrollen med anlægget reelt væk. Den, der har kunden, styrer forretningen. Det er en gylden regel, og det vil sikkert også gælde på dette område.

end et enkelt år: Tænk på at lige så langt tilbage i tid vil den aftale, I står over for at indgå nu række frem i tid. Og der er ingen grund til at antage, at udviklingen vil gå mindre hurtigt fra nu. Er aftalen eksempelvis 5 år: Tænk 5 år tilbage og se hvor stor udviklingen har været siden da. Hvor mange af de operatører, som I nu sammenligner priser fra, var på markedet dengang – og med hvad?

Strategiredskaber En mulig strategi for et antenneanlæg kunne f.eks. være formuleret således DET VI SELV KAN LAVE ELLER SAMARBEJDE OM • En billig grundpakke med mulighed for at se de danske programmer DR1, DR2 og TV2 samt Copydan-programmerne fra Sverige, Norge og Tyskland.

Grundige overvejelser Beslutningen om hvad anlæggene skal gøre fremover er langt fra let. Den er præget af en række dilemmaer. Derfor bør den baseres på nogle grundige overvejelser af mere grundlæggende karakter og ikke alene på en sammenligning af en række tilbud på et tilfældigt tidspunkt. Uanset hvor avanceret og omfattende en sådan sammenligning gøres, kan den ikke erstatte en række andre overvejelser, som den ansvarlige bestyrelse også må gøre sig.

Lokal strategi En strategi for at tilbyde digitalt indhold og andre serviceydelser i et anlæg skal laves ud fra de lokale forhold, og ikke tilfældigvis hvad der er af hyldevarer på markedet. Der er mange anlæg, som er medlemmer af FDA og som med fordel kan udveksle erfaringer om udfordringerne og alternative modeller for løsninger. Vi skal naturligvis som hidtil samarbejde med de leverandører, som er i markedet. De valg, anlæggene foretager i disse år, kommer til at række i det mindste et år og typisk mere end det – ja nogle op til fem år frem. Det er således ganske langt ind i en ukendt fremtid, som udvikler sig mere, end de fleste af os sikkert evner at forestille os.

Tænk både tilbage og frem Gør følgende tankeeksperiment, hvis I står over for at skulle indgå en aftale på mere

• En eller flere dyrere pakker, som udover grundpakken indeholder en række betalingsprogrammer som f.eks. Charlie, Zulu, TV3+, TV2Sport og TV3 m.fl. • Det skal være muligt at se disse programmer både analogt og digitalt, således at både de medlemmer med ældre tv-apparater såvel som dem med nye digitale tv-apparater har mulighed for at se programmerne. • Det skal være muligt at kunne se programmer sendt i højere opløsning (hdtv), for de brugere, der råder over et apparat, der kan gengive denne kvalitet. DET DER SKAL VÆRE FLERE OM AT LAVE SAMMEN • Det skal være muligt at kunne købe temapakker, betalingsudsendelser som f.eks. store sportsbegivenheder eller lignende. • Det skal være muligt at kunne leje film til fremvisning på eget tv-apparat. Med dette indlæg vil jeg gerne opfordre antenneanlæggenes bestyrelser til at tænke sig grundigt om i denne tid hvor forandringens vinde blæser meget kraftigt.


FDA

Gistrup udtrÌder af NTA-samarbejdet Savner alternativer til valg af programleverandør

Asta Fog Larsen. Utilfredshed med bestyrelsens müde at forhandle programleverance pü har ført til, at Gistrup Antenneforening er trüdt ud af NTA, Nørre Tranders Antenneforening, som forsyner den sydøstlige del af Aalborg med kabel-tv. NTA er paraplyorganisation for boligforeninger og andre i omrüdet med ca. 8.500 husstande. Heraf tegner Gistrup Antenneforening sig for godt 1.600.

Vi blev smidt ud �Samarbejdet har knirket i lang tid, og op til ürsskiftet blev vi pü et bestyrelsesmøde i NTA i slutningen af üret opfordret til at finde en anden programudbyder. Vi blev reelt

smidt ud af NTA,� siger Asta Fog Larsen, der gennem mange ür var formand for Gistrup Antenneforening. �Det spidsede til, da vi pü et ekstraordinÌrt reprÌsentantskabsmøde fik en meget ufuldstÌndig beskrivelse af en ny aftale med YouSee. Der var ogsü mange spørgsmül til regnskabet. Selv holdt jeg lav profil, men jeg var mellem flere, som spurgte om vÌsentlige forhold som priser, tidsplaner, implementering og information til medlemmerne. Der blev ogsü spurgt til alternative tilbud til aftalen om to programpakker i stedet for tre. Det havde man ikke, idet man henviste til en aftale om digitalt tilvalg med 50 kanaler for 100 kr.

OK fra generalforsamlingen Det var ved et efterfølgende bestyrelsesmøde i NTA, at Gistrup reelt blev smidt ud, idet formanden for NTA sagde, at vi burde finde en anden programudbyder. Det bad vi om at fü skriftligt, hvad vi nu ikke nüede at fü før nytür. Men pga. det vedtÌgtsmÌssige opsigelsesvarsel pr. 1. januar sendte vi sü vores opsigelse for ikke at skulle vente endnu et ür.

Jeg vil ikke stü til ansvar for den aftale, vi fik forelagt pü det ekstraordinÌre reprÌsentantskabsmøde. Derfor blev det vores bestyrelse, der sendte en opsigelse af samarbejdet pü forventet godkendelse fra vores generalforsamling. Den har vi efterfølgende füet med 98 stemmer mod 37. Vi forventer pü en ekstraordinÌr generalforsamling midt i juni at kunne komme med vores plan for programforsyning,� siger Asta Fog Larsen.

Flere muligheder Med den geografiske placering af de tre landsbyer syd for Nr. Tranders-omrüdet, som Gistrup Antenneforening forsyner, er en udskillelse af Gistrup, Sdr. Tranders og Nøvling fra NTA mulig. Da der er lagt tomrør til büde Klarup mod øst og til Gug mod vest kan Gistrup i stedet fü programforsyning herfra. �Men i vore dage kan vi jo ogsü fü programmerne pü fiber, og endelig er det da muligt, at vi kan købe programmer af NTA,� siger Asta Fog Larsen.

Vi er sikkert enige om, at digitalt TV skal betyde større frihed! - Sü skal foreningen vel ogsü have en Ìgte skrÌddersyet løsning?

$ KDU E\JJHW HQ GLJLWDO 79O¥VQLQJ WLO DQWHQQHIRUHQLQJHU GHU YLO WLOE\GH GHUHV PHGOHPPHU GLJLWDO NYDOLWHW RJ ÀHNVLELOLWHW /¥VQLQJHQ EOLYHU VNU GGHUV\HW WLO GHQ HQNHOWH IRUHQLQJ Vn GHQ GLJLWDOH GHO SDVVHU IXOGVW QGLJ PHG IRUHQLQJHQV ¥QVNHGH DQDORJH SURJUDPÀDGH .RQWDNW RV Sn     HOOHU VDOJ#DSOXVGN 6n InU GX PHJHW PHUH DW YLGH RP KYDG YRUHV O¥VQLQJ NDQ J¥UH IRU GLQ IRUHQLQJ $ ‡ 5RKROPVYHM  ‡  $OEHUWVOXQG ‡ ZZZDSOXVGN

FDA orientering 2 /2009

9


FRA TV-STUDIE TIL FORSAMLINGSHUS

Ene mand om længste danske tv-show I 1968 startede han radioens “De ringer, vi spiller” – 40 år senere ses det som ”Snak med Hjorting” Det er glæden, der giver livskvalitet. Så enkelt kan det siges, når man er Jørn Hjorting. Som 78-årig tager han rundt i landet og fortæller lidt om sine næsten 50 år som radio- og tv-journalist – og mere om glæden ved sang og musik – for et trofast overvejende modent kvindeligt publikum. Jørn Hjorting er nestor indenfor tv-underholdning – og han er den eneste danske tv-vært med en ugentlig udsendelse, som varer halvanden time. Alle andre tv-kanaler vil hævde, at kun film må vare så længe. Men seerne hænger på, når Jørn Hjorting er i studiet hos DK4 - også selv om han trodser en anden regel for tv-værter: Du må ikke være alene i studiet.

Stadig kø ved telefonen Seerne hænger på i en sådan grad, at der er kø ved telefonen på DK4 i den halve time, de kan ringe forud for og umiddelbart efter ”Snak med Jørn Hjorting” onsdage kl. 10-11,30. Det er ganske imponerende, at radioudsendelsen med premiere i 1968, ”De ringer, vi spiller” med den unge Jørn Hjorting som vært, fortsat lever. På DK4 hedder den ”Snak med Jørn Hjorting.” ”Konceptet er nok det samme, men ikke helt. Siden min pianist Niels Bernhart døde sidste år har jeg været alene i studiet. Jeg kan godt savne hans selskab – også fordi det gav mere liv i studiet,” siger Jørn Hjorting. På tv-skærmen sidder han nu alene med en dekorativ gammel mikrofon i

Hjorting som ensom, men glad studievært.

forgrunden som et minde om tiden i radioen.

ting er fortsat kendt, og flere i salen stiller op for at få en autograf.

Sang giver godt humør

Sproget forfladiges

Men når Jørn Hjorting i gennemsnit en gang om måneden stiller op med sit musikalske foredrag ”Der er så mange glæder”, har han en pianist med – og han synger selv for. ”Allerede som ung radiomand erfarede jeg, at sang sætter folk i godt humør,” fortæller han de 60, der har købt billet til dagens show. Live, som det hedder i tv-sproget, men uden kameraer. Næsten, for mens Hjorting underholder dukker et tv-hold fra TV2 Nord op. Jo, Hjor-

Hjorting er også fortsat en kritisk journalist: ”Da jeg kom til underholdningsafdelingen i Danmarks Radio i 1960 – med den navnkundige Svend Pedersen som chef – var man De’s – og man skulle tale et pænt og klart sprog,” indleder han. Det har ændret sig, og efter Jørn Hjortings opfattelse bestemt ikke til det bedre. ”Dengang blev nyansatte to og to sendt på ”sprogkursus” i radiohuset – jeg sammen med den senere tv-journalist Jørgen

Skærmtrolde med publikum – live Det kræver sin mand – eller kvinde – at være på skærmen som den, der styrer en udsendelse. Vi har lyttet til et par af skærmtroldene, når de har mødt deres seere – live, som det hedder. En af de unge og en af de ældste. Der er efterspørgsel efter dem. Den 31-årige Johannes Langkilde er ude et par gange om måneden til underholdende aftener eller til møder med fagfolk, ofte med emnet ”sproget som værktøj”, hvor han er sammen med professor Skyum Nielsen. Den 78-årige studievært Jørn Hjorting er nestor og lige så efterspurgt med sit musikalske show ”Der er så mange glæder.” Hvad har de at fortælle – og hvad vil man høre om?

10

FDA orientering 2 /2009


FRA TV-STUDIE TIL FORSAMLINGSHUS Poulsen,” siger han videre og afslører, at kollegaen ret hurtigt blev opgivet – hvad klar og tydelig tale angår.

Nogle burde tekstes Men Hjorting fik rettet op på, hvad der måtte have været at afstemme i forhold til hans århusianske rødder. Og han undlader ikke at kritisere sine efterfølgere i radio og tv for at snuppe endelserne af og trække ord sammen til, hvad han kalder verbalforurening. ”Der er seere, der tror, de skal have høreapparater – alene fordi de ikke helt forstår, hvad der bliver sagt. De opfatter ikke, at det er tv-værten, der taler utydeligt, ofte ved at trække stavelser sammen. Der er udsendelser, man burde tekste næsten fra starten - det burde vel ikke være nødvendigt,” spørger han retorisk. Men han fører ikke sprogkamp for at forhindre sproget i at udvikle sig – hvad det altid har gjort. ”Jeg har hørt optagelser fra mine unge år i Danmarks Radio, og jeg må indrømme, at noget lyder lidt mærkeligt også for mig.”

”Nu gik vandet …” Det er dog sangene og morsomme oplevelser ved mikrofon og kamera, der præger det musikalske foredrag. ”Jeg er ofte blevet standset af folk, der spørger om jeg kan huske, hvornår de kom igennem på telefonen til et af mine programmer. Selv om jeg har en god hukommelse, rækker den nu ikke til det, men jeg kan stadig glæde mig ved mange pudsige oplevelser,” siger han og fortsætter: ”En af dem førte til et langt bekendtskab med en familie på Sjælland. En lytter fortalte, at hun var gravid – og midt i snakken udbrød hun: ”Gud, nu gik vandet”. Jeg var som mand ikke hurtig nok til klart at opfatte situationen. Jeg svarede:

Og så skrives der autografer.

Publikummer lokkes på scenen for at synge med.

”Så må vi hellere komme i gang med spørgsmålet!” Det var hun minsandten med på – og hun klarede både opgaven og den efterfølgende fødsel. Jeg var jo nyfigen nok til at følge op med at høre til, hvordan det nu var gået. Joe, hun havde født en dejlig pige, fik jeg at vide – og vi holdt forbindelsen ved lige. Det var mig, der 17 år senere satte huen på, da datteren blev student!

ge til en på radioen, og desuden ville borgmesteren komme og sige tillykke med en flaske sherry. Men borgmesteren var hun ligeglad med, og sherryen kunne de give til mig, svarede hun. Så blev jeg kontaktet, og den bøn kunne jeg ikke stå for. Så jeg kom om eftermiddagen – efter borgmesteren – og trykkede hende i hånden med en varm lykønskning.”

De små fif Skidt med borgmesteren Jeg husker også en herlig dame på Frederiksberg, hvis højeste ønske var, at jeg kom og sagde tillykke, når hun snart blev 100 år. På plejehjemmet søgte de at snakke hende fra det. Man kunne jo ikke bare rin-

I en af de seneste udsendelser talte Hjorting med en dame – dem er der flest af mellem de syv, som om onsdagen får muligheden. Hun fortalte at hun havde været med i det samme program for nogle år siden og fortsatte så med at skildre sin hverdag med børn og børnebørn - indtil Hjorting spurgte, om hun for nylig havde været i kolonihaven. ”Gud, kan du huske at jeg fortalte om den sidste gang”, svarede hun forbavset. ”Jeg må jo her bagefter tilstå, at så godt husker jeg heller ikke. Men en sekretær noterer nogle stikord om dem, der bliver bedt om at holde sig parat ved telefonen næste onsdag – og på sedlen stod bl.a. kolonihave,” forklarede Hjorting – ikke i udsendelsen, men til referenten. Han erkender, at metoden til at få gæsterne til at fortælle er den samme som psykologer bruger: at lade være med at bryde for hurtigt ind i en pause – så fortæller de noget mere – helt af sig selv!” Jørn Hjorting forlod Danmarks Radio i 1996 i vrede over, at "De ringer, vi spiller" skulle flyttes væk fra P3. Han fortsatte i den nye Radio 2 med et lignende telefonprogram for senere at omskabe radioudsendelsen til fjernsyn på DK4.

FDA orientering 2 /2009

11


FRA TV-STUDIE TIL FORSAMLINGSHUS

Daglangt arbejde før nyhedsværten er på Johannes Langkilde møder gerne seerne rundt i landet I vand til knæene i orkanagtig storm højt oppe på Storebæltsbroen. På bagsædet af en motorcykel med mobiltelefonen klemt fast mod øret med den ene hånd og den anden holden sig fast – rapporterende om trafikkaos i London.

Det var to spændende og lærerige situationer for den nyuddannede journalist på TV2 Nyhederne, som Johannes Langkilde fortalte forventningsfulde tilhørere om på et møde i hjembyen Hjørring. ”TV2 er et forrygende sted at starte, for her får man lov til det, man kan – hvis man vil bruge energi nok på det. Man får en værdifuld ballast af at kaste sig ud i noget, man ikke har prøvet før – og jeg elsker at være på live,” fortalte Langkilde, der med video-optagelser satte billeder på ordene. Det var han i en sådan grad på Storebæltsbroen i februar 2002, at seerne kunne glæde sig over, at han ikke blev blæst ud over kanten.

”Hav altid pas med” Et af den nu 31-årige tv-værts råd til unge, der vil følge i hans fodspor, er: ”Hav altid passet i inderlommen, når du møder på arbejdet. Så får du chancen, når redaktionschefen kigger sig rundt i lokalet

for at finde en reporter til en opgave et sted ude i den store verden.” Det var på den måde, han selv kom på motorcykelridtet gennem London i 2005. Det startede med, at man på redaktionen modtog meddelelse om en eksplosion, som kunne være et terroristattentat, i undergrundsbanen i London. ”Det var min største opgave som reporter ved Nyhederne. Da jeg næsten intet vidste om, hvad der var sket, skildrede jeg fra motorcyklen det trafikkaos, vi kom igennem. Fotografen medbragte sit kamera og jeg en bærbar computer. Ved en bombesprængt bus ved en undergrundsstation kunne jeg så indsamle oplysninger, som blev suppleret af redaktionen i Odense. Her hørte jeg, at en af gerningsmændene kom fra Leeds. Så der tog vi op og fik kontakt til nogle unge, der kendte gerningsmændene. Derfor kunne vi som de første hjemsende en reportage også herfra.”

Den korteste nyhedsudsendelse Også jobbet som fast nyhedsvært blev Johannes Langkilde nærmest kastet ud i. ”Jeg blev trænet op ved efter en kort snak med Jes Dorph-Petersen at blive sat på som vært på eftermiddagsnyhederne og derefter på middagsnyhederne. De har færrest seere – og det er jo bare tv. Ingen dør af at man laver en fejl.”

Stormprøven på Storebæltbroen.

Men én udsendelse gik helt galt. Til stor moro for bysbørnene viste Langkilde glimt af en udsendelse, han aldrig glemmer. ”Afviklingsmaskinen, der styrer det hele, var brudt sammen, fik jeg at vide, da vi skulle sende. Vi tog alligevel chancen ved at jeg straks gav ordet videre til meteorologen i håb om, at maskinen kom i orden, mens han kom med sin udsigt. Det gjorde den ikke, så vi måtte opgive, efter at seerne havde kunnet følge mine forgæves anstrengelser for at få udsendelsen i gang. Det varede under et minut, så jeg har æren af at stå for den korteste nyhedsudsendelse i TV2,” fortalte han.

Ikke tid til undvigende svar Senere har han været vært på mange af de lange 19-nyheder med tunge emner, og på spørgsmålet om, hvordan han kan undgå at lade spørgsmålene være præget af sine egne holdninger, svarede han: ”Når jeg går i studiet, har jeg min TV2 jakke på. Jeg må ikke krænge mine følelser ud over seerne, ikke lade mig præge ret meget af det, jeg skal berette om. Min opgave er at styre udsendelsen, så de planlagte indslag bliver sendt, og at holde gæsterne til emnet. Derfor bliver gæsterne afbrudt, når de er for længe om at svare konkret. De skal ikke have lov til at snakke udenom. De kender emnet, når de kommer på. De kender ikke de konkrete spørgsmål, for så ville vi få mange intetsigende svar,” var hans svar på et emne, som flere bad om at få belyst.

Jobbet begynder i toget Johannes Langkilde som vi ser ham.

12

FDA orientering 2 /2009

På en typisk arbejdsdag tager Langkilde fra hjemmet i Lyngby ved København kl. 9,30,


FRA TV-STUDIE TIL FORSAMLINGSHUS og den times tid, han sidder i toget fra Høje Tåstrup, begynder med, at han telefonisk orienteres om, hvad man i et kl. 9-møde har forberedt til aftenens nyheder. Derefter vil han typisk ringe til nogle af de reportere, der skal levere indslag for at være velforberedt ved ankomsten. Eftermiddagen igennem holder han sig fortsat i kontakt med reporterne, går i dybden med deres indslag, taler med grafikeren, og sætter sig ind i, hvad der tidligere har været fremme om emnerne. Så begynder han at skrive de kommentarer, der skal binde indslagene sammen. Også dem gennemgår han flere gange for at nå til et præcist og klart sprog. ”Det gælder om at udnytte et indslags 120 sekunder til det yderste,” fortæller han og fortsætter: ”Studieværten har også stor indflydelse på, hvordan udsendelsen visuelt forløber. Det må ikke blive for stift, og som den eneste tv-kanal samles holdet bag Nyhederne umiddelbart efter udsendelsen til en snak om, hvad der lykkedes, og hvad vi kunne have gjort bedre,” sluttede Johannes Langkilde. Er det gået godt vil han være hjemme i Lyngby kl. 21,30.

”Det er kun en halv time” Både af hans indlæg og svarene på spørgs-

Den unge pige fik både autograf – og et fotominde.

målene fremgår det, at TV2-Nyhedernes medarbejdere har humøret med sig, når de møder på arbejdet. Det må seerne også meget gerne kunne fornemme.

Hans egen indledning til aftenen var: Det er nemt at præsentere nyheder i tv. Det tager kun en halv time.

Få en snak med vores nye salgsdirektør

Han v Han vil il g gerne erne fortælle fortælle om om alle alle de de muligheder muligheder Dansk Dansk Kabel Kabel TV TV kan tilb tilbyde ilbyde jeres forening og jeres res medlemmer indenfor: indenfor: ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡

(WDEOHULQJ RJ GULI G GULIWW DI DQWHQQHDQO J 3URJUDPIRUV\QLQJ 3URJUDPIRUV\Q QLQJ 'ULIWRYHUYnJQLQJ 'ULIWRYHUYnJQLQ QJ 6HUYLFH RJ YHGOLJHKROGHOVH YHG GOLJHKROGHOVH /\QKXUWLJW /\QKXUWLJW \ EUHGEnQG EUHG GEnQG RS WLO  0ELW

7HOHIRQL 7HOHIRQL H WLO IDVWW ODY ODY SULV .XQGHVHUYLFH .XQGHVHUYLFH RJ R VXSSRUW

.RQWD .RQWDNW DNW +HQULN 'XGHN Sn n WHOHIRQ Q     HOOHU SU SUU PDLO KGX#GDQVNNDEHOWYGN KGX# #GDQVNNDEHOWYGN GN

6DOJV RJ 3URGXNWLRQVGLUHNW¡U 3URGXNWWLRQVGLUHNW¡U Henrik Dudek Dudek

FDA orientering 2 /2009

13


20 ÅR MED SATELLIT-TV

Gennembruddet kom med Astra

=E:; =HKD:; TIL AT

DER ER MANGE VÆLGE

JL ( IFEHJ

SE DE IJEH; AB7II?IA; EVENTS PÅ JL ( IFEHJ I APRIL, MAJ OG JUNI KI CWij[hi

Den første af årets fire majors direkte fra Augusta-banen i Atlanta.

?i^eYa[o LC

Danmark er med i det fine selskab, når der kæmpes om VMmedaljer i Schweiz.

B[ CWdi

Tom Kristensen kan få sin niende titel i det klassiske 24-timers løb.

M_cXb[Zed

Caroline og resten af verdenseliten i verdens mest prestigefyldte tennisturnering.

jl(ifehj$Za

14

FDA orientering 2 /2009

Astra 1A blev bygget af Astro Space i USA. Den kunne sende 16 tv-kanaler, vejede 1768 kg og fungerede til 2004. Satellit-tv i Europa fik sit gennembrud, da den første Astra-satellit blev taget i brug for 20 år siden. Den lagde også grunden til en eksplosiv udvikling af de danske antenneforeninger, som i de foregående år havde kæmpet med politikerne om ret til selv at nedtage fjernsyn fra et par forsøgssatellitter. Læs mere i jubilæumsskriftet, som FDA udgav sidste år. Med Astra fik Discovery og Eurosport en chance for at komme bredt ud i Europa – og den tog de. I et par artikler ser vi på, hvad de har fået ud af det – og vil fremover.

TV-FODBOLD TRÆKKER Med satellit-tv gennembruddet for 20 år siden kom de første markeringer af, hvor vigtig sport er i vores verden. Derfor er det naturligt at trække en linje fra 20-årige Eurosport til den kun to år gamle TV2 Sport. Nogle udtrykte betænkelighed, andre glædede sig over udsigten til, at stort set al sport ville blive samlet på én tv-kanal – selv om det mængdemæssigt er urealistisk. Sådan er det da heller ikke gået. Der vil i år være flere tv-kanaler med sport, som tiltaler mange seere, end vi tidligere har været tilbudt. Mens dette skrives meddeler den svenske TV4 koncern, at den overtager Telenors tv-rettigheder til danske fodbold – og de bliver grundstammen i en ny dansk sportskanal. Den skal hedde Canal 9 og får premiere midt i juli. TV4 ejer Canal Plus, som allerede har mange sportsrettigheder, bl.a. Champions League i håndbold. Så TV4 vil sætte prisen for Canal 9 lige i underkanten af TV2 Sport. Forud for Canal 9 kom den netop udsprungne TV3 Puls, der sendte fodboldlandskampen Malta-Danmark få dage efter premiere. Så nu kan vi se sport på: TV2 Sport, TV2 Sport HD, Eurosport 1 og 2, Eurosport HD, Kanal 5, 6’eren, TV2, TV3, TV3+, Viasat Golf og DR1. Foruden nogle af nabolandskanalerne, der i rigt mål er i kabelnettene.


20 ÅR MED SATELLIT-TV

Flyvende start for Den 20. april 1989 fik medlemmerne af Gug-Visse-Dall Antenneforening som de første i Norden mulighed for at se Discovery – og hurtigt efter kunne de også se den i Brønderslev og Fakse – endda før Hirtshals Antennelaug, som ellers var først til at tegne kontrakt. Det var Henning Kjær, som dengang gjorde et stort arbejde for Discovery, og aftalerne kom ikke af sig selv. Der var ganske vist ikke mange kanaler at vælge mellem, men der var heller ikke kapacitet til ret mange. Discovery kom hurtigt ind de fleste steder og har fastholdt positionen. ”Ved programvalg ligger vi næsten alle steder på 3.-5. pladsen. Det synes jeg er flot i betragtning af hvor mange kanaler, der siden er kommet,” siger Jan Andreassen, der for 10 år siden tog over efter Henning Kjær som chef for Discoverys kanaler i Norden. Forinden, i 1996, lanceredes Animal Planet, som drives i et joint venture med BBC, der ligesom Discovery har et meget stort bibliotek af dokumentarudsendelser.

En nordisk kanal Hvordan fastholder man positionen i et marked, hvor der år efter år kommer stadig flere tv-kanaler? ”Ved at have en klar programprofil, og fortsat udvikle den. Af Discovery forventes en international vinkel i programmerne, som vi udvælger til et nordisk publikum. Vi har i Maybritt Schlyter på femte år en fantastisk dygtig programchef, og hun har nu fået assistance af Jesper Nielsen. Og vi tester løbende med feedbackkredse, som kan inspirere os. Vi får danske seere til typisk tre gange om året at fortælle os, hvad de mener om programmerne. Vi kommer selv ud, og jeg elsker specielt at komme på FDA Messerne. Det er ekstremt

vigtig for os for at mærke stemningen generelt - og især for vore kanaler.”

”Ydmyg i prisfastsættelse” I de 10 år har Discovery to gange hævet prisen markant. ”I perioderne imellem har vi været yderst tilbageholdende, og de to gange har undersøgelser vist, at seerne finder prisen rimelig. Jeg synes selv, vi har været ydmyge i prisfastsættelsen, og vi går gerne ind i en dialog om den. Det vil også være fint, om f.eks. FDA vil invitere os til et rundspørge om, hvordan vi kan gøre vore kanaler bedre. Det har man været meget aktive med i Norge.”

Fandt en søndags-niche ”Vi ser konstant på, hvordan vi i programlægningen kan vinde markedsandele, og somme tider må man tage nogle uventede initiativer,” siger Jan Andreassen, der giver eksempler: ”På et tidspunkt diskuterede vi meget, om det kunne nytte at satse mere på søndag aften, hvor de nationale tv-kanaler i Norden har deres store produktioner. Det besluttede vi at gøre, og vi fik en pæn stor andel af seerne. Vi får lagt danske stemmer ind i vore foromtaler af programmer i stedet for blot at tekste. Det har også givet højere seertal. Men det er indholdet i sig selv, der er bærende, og det var en succes, da vi fik Peter Schmeichel som hovedperson i ”Beskidte job”. Det var en nordisk produktion, der blev en stor succes for Discovery i hele Europa – ligesom da vi købte DR-serien om de europæiske kongehuse. Det er ikke tilfældigt, at Discovery er en af de tv-kanaler, der er med i programoversigterne i de fleste aviser, men vi har også lagt vægt på at være kendte.

Jan Andreassen elsker at tale med besøgende på FDA Messerne – her i 2006 med en fugleedderkop som ledsager.

I 2001 gik vi med i TV-Meter målingerne for at markere, at ingen skal være i tvivl om, at vi er en seriøs tv-kanal, der gerne måler sig mod de andre.”

Det næste kan blive miljø I dag har Discovery i Norden syv tv-kanaler. De andre er de tematiske Science, World og Travel&Living, og senest kom Discovery HD og Animal Planet HD. Discovery-gruppen har en del flere tvkanaler, og Jan Andreasen lader sig ikke afskrække af, at konkurrenterne også kommer med nye: ”Vi kigger på forskellige muligheder. En af dem kan være den amerikanske Planet Green, der interesserer sig meget for klodens og samfundets miljøer. Set i lyset af den store klimakonference i København i december kunne den være interessant.”

020 03- 3 0 04- 4 0 05- 5 0 06- 6 0 07- 7 0 08- 8 0 09- 9 1 10- 0 1 11- 1 1 12- 2 1 13- 3 1 14- 4 1 15- 5 1 16- 6 1 17- 7 1 18- 8 1 19- 9 20 202 21- 1 22 222 23- 3 24 240 01- 1 02

Nyt maskulint logo

Source: People-meter data: TNS Gallup/Advantedge *Share is calculated excluding “unidentified viewing” from the base of Total

Onsdag 11. marts satte Discovery rekord i seertal. Linien under viser gennemsnitstallene over døgnet de foregående otte onsdage.

Discovery har rentegnet sit logo, hvori jordkloden er blevet mere integreret. Det indgår i overskriften. Det skal tydeliggøre vores nære interesse for kloden, vi lever på og – hedder det i begrundelsen - vise, at Discovery ”sigter endnu mere effektivt mod kernemålgruppen mænd 25-39 år.” FDA orientering 2 /2009

15


20 ÅR MED SATELLIT-TV

Eurosport blev til i hård konkurrence Eurosport blev startet af det britiske Sky Channel i 1988 og søgte over Astra seere i Tyskland, Holland og Norden foruden de britiske øer. Den mødte hård konkurrence fra Screensport med det amerikanske tv-selskab ESPN som hovedaktionær. Denne opgav efter at have tabt en sag om, hvorvidt Eurosport havde uretmæssige konkurrencefordele i sit nære samarbejde med de europæiske radiofoniers EBU. Et samarbejde, der fortsat eksisterer. De to sportskanaler fusionerede i 1993, idet ESPN blev aktionær i Eurosport sammen med overvejende franske interesser anført af TF1. Dette store medieselskab er nu eneaktionær. Det er ni år siden, at ESPN trådte ud for nogle år senere at lancere ESPN Classic i Europa. Eurosport markerer 20 året medio maj kulminerende i forbindelse med French Open i Paris 25. maj.

Sport på 20 sprog Eurosport havde i starten engelsk, hollandsk og tysk kommentatorlyd. I 1996 kom dansk til, og i år kommenteres på 20 sprog for 240 millioner mulige seere. I Danmark har over 1,5 millioner hjem adgang til Eurosport, hvilket gør den til den mest distribuerede sportskanal. Her har store internationale sportsbegivenheder højeste prioritet, men der sendes også nichesport. Tennis, cykelløb, fodbold og skisport kan opleves skiftende med superbike, kampsport og volleyball. 120 sportsgrene er tilgængelige på Eurosport. ”Vores 20. sæson vil byde på en fantastisk dækning af cykling med Giro d’Italia og Tour de France eksklusivt i HD. Der bliver masser af tennis, som igen oplever en kæmpestor dansk interesse efter Caroline Wozniackis fantastiske resultater, og motorsport med Kristian Poulsens jagt på podiepladsen i WTCC.

Eurosport viser Bundesligakampe fra august.

16

FDA orientering 2 /2009

Sæsonen byder på mange cykelløb i spændende omgivelser.

På tv er sport mest engagerende, når det sendes direkte, og det er mindst halvdelen af udsendelserne,” siger Eurosports danske chef Hans Peter Roth.

Bundesliga på 2’eren Efter sommerferien venter han en lys fremtid for Eurosport 2 i Danmark. Fra august sendes hver weekend direkte fra den tyske Bundesliga, som Eurosport nu har eneret til. Eurosport 2 blev lanceret i Norden i 2005 på den transponder, der i et par år havde sendt Eurosport News. Denne sportsnyhedskanal eksisterer fortsat ude i Europa, men i Norden var interessen for lille. Eurosport 2 sender eksempelvis håndbold, volleyball, rugby og basket samt actionsport som motorcross, surfing, lacrosse, snowboard og ekstremsport. På de to kanaler vises sport fra flere end 150 sportsgrene.

Hd-tv i højeste opløsning Sidste år kom så Eurosport HD i formatet 1080i. Den er ene om at sende i denne højeste billedkvalitet. Den sender de samme programmer som Eurosport, men i hd-kvalitet, når optagelserne er i dette format. Eurosport oplyser, at antallet af udsendelser optaget som ægte hd-tv i år øges fra 30 til 40%. Som det nyeste er Eurosport Player kommet til på nettet. ”Den giver fans mulighed for at se deres yndlingssport eller følge deres favoritspiller, hvor og hvornår de måtte ønske det, både live og som video on demand.

Eksempelvis kan man her vælge den bane, man vil følge med på under French Open. Man kan gense højdepunkter, men også kampe i fuld længde. Det koster 39 kr. om måneden at bruge Player, og man kan se begge Eurosport-kanaler, men billedkvaliteten er ikke som via tv-signalerne,” siger Hans Peter Roth.

Mere dansk overvejes Kommer der mere nordisk/dansk i Eurosport? ”Vores programpolitik er at bringe den bedste internationale sport. Heldigvis er der mange gode danske sportsfolk i internationale konkurrencer. Mange af de bedste klubhold i f.eks. håndbold har danske spillere, som vi derfor kan følge i de store europæiske turneringer. Det indgår i vore overvejelser at gøre Eurosport 2 mere danskpræget med national sport, hvilket vi løbende taler med distributørerne om. Men det er ikke blevet nemmere med den konkurrence, der er om sportsrettigheder og kanalpladser,” siger Hans Peter Roth.

CITAT ”Jeg er ekstremt kommerciel orienteret. Jeg har været postpunker, sortseer og in med de fede. Men i hjertet er jeg en poptøs. I dag interesserer jeg mig rigtig meget for målgrupper.” Maiken Wexø, ny chef for TV2 Networks.


6’EREN

DANMARKS MANDEKANAL! Den 31. oktober 2009 slukkes det analoge tv-signal over hele Danmark. Modtager jeres antenneforening i dag 6’eren analogt terrestrisk, og vil I undgå at blive ramt af ”sort skærm” på 6´eren? Så skal I inden udgangen af oktober skifte til digital modtagelse. Er I i tvivl om proceduren, eller I har brug for yderligere information om vores fremtidige sendeforhold, skal I blot kontakte jeres serviceudbyder, programleverandør eller ringe direkte til distributionsafdelingen hos SBS TV på telefon 70 10 10 10.

Mænd og Motor

Comedy Tirsdag

Film for Mænd

Friday Fight Night

Sport

Sci-Fi Søndag

WWW.6-EREN.DK

Superserier


20 ÅR MED SATELLIT-TV

TV2 Sport har nået målet på kun to år I forhold til Discovery og Eurosport er TV2 Sport jo meget ung, men den har arbejdet sig op, så den er jævnbyrdig i programvalg. ”Vi har nået de mål, vi satte os om at blive Danmarks foretrukne sportskanal både i share (procent af seertal) og i faktiske seertal” siger direktør Claus Bretton-Meyer. Vi kan i dag ses i ca. 52% af husstandene. Det er efter planen, og vi udbygger stadig. Ser vi på nichekanaler som helhed er vores grænse et sted mellem 60 og 70%.” Claus Bretton-Meyer hæfter sig også ved den måde, hvorpå konkurrenter har vist, at de har følt sig truet. For eksempel at Telenor sammen med DR bød på SAS Ligaen – selv om det nok primært udtrykte Telenors håb om at komme til at drive DTT-nettet. ”Rettigheder til sport og underholdning er jo det bedste middel til at flytte seertal,” siger han.

Zak Egholm interviewer Brøndbys anfører Stefan Gislason.

Tre hjørnestene ”Rettighederne er den ene af TV2 Sports tre hjørnestene,” forklarer Bretton-Meyer videre. ”Kampen står om det mest eftertragtede, som herhjemme er fodboldens SAS-liga og i europæisk sammenhæng Champions League. De er i hvert fald de mest omtalte, fordi de er de dyreste. Men en lang række mere nichebetingede sportsgrene er også vigtige,” understreger han. Distributionen er en velstruktureret anden hjørnesten. ”Vi har aftaler med de store udbydere på kabel og satellit, men kigger selv på fi-

bermarkedet. Jeg kan ikke udelukke, at også Boxer kan blive distributør for os. Det er interessant, at Boxer i højere grad end de andre distributører lover, at man skal kunne vælge tv-kanaler til og fra. Der er gennem årene opbygget en værdikæde på grundlag af pakkeløsninger, men jeg tror, at alle nu overvejer, hvorledes det skal eller kan ændres til a la carte valg. Medarbejderne er den tredje hjørnesten. Det har været en fornøjelse at ansætte de 36 medarbejdere, som brænder for sagen. De udviser høj faglighed, men har

samtidig en dejlig ironisk distance. Det er dem, der folder rettighederne ud, så det giver mening for vore seere.”

Fortæller hvad vi ser På ikke særlig sportsinteresserede virker det parodisk, at der forud for store kampe er to mand i studiet til at fortælle, hvad de forventer. Hvorefter de i pausen fortæller, hvorfor forventningerne blev eller ikke blev opfyldt. Og efter kampen drager de endelige konklusioner på, hvad seerne jo selv har fulgt med i. ”Det kan man sige, men det gør nu en stor forskel, hvordan deres analyse kommer ud. Gæster som Don Ø fra FCK og Herman Haraldson fra Brøndby er blandt dem, der gør kommentarerne til merværdi for seerne. I fodbold og Wimbledon har vi hørt sammenligninger af sko, ketsjere og baneunderlag. Det er også med til at give seerne oplevelser ud over kampene. Vi gør meget ud af at spotte kommentatorer med talent og vilje til at gøre den forskel, der placerer dem blandt de bedste. En dygtig sælger bliver ikke nødvendigvis en god salgschef. Sådan er det også med kommentatorer. Mange unge ser en fremtid for sig i den rolle, men de skal også have erfaring.”

Sportsgrene på vej

Niels Chr. Frederiksen og Martin Birn i TV2 Sports nye studie.

18

FDA orientering 2 /2009

”Fodbold, håndbold og cykling fylder meget, og det sidste kommer til at fylde mere på sportskanalerne,” siger Bretton-Meyer. ”Også amerikansk fodbold har gennem de senere år udviklet sig til noget stort. Det


20 ÅR MED SATELLIT-TV

skyldes ikke mindst, at kommentatorer som f.eks. Claus Elming i sjælden grad evner at omsætte spillets regler og taktik til noget, seerne kan forstå. Det tager tid at bygge en sportsgren op, så den bliver populær på fjernsyn. Det tog en halv snes år for håndbolden. Den og fodbolden har en fordel i, at vi kender tidsforløbet. Det er en ulempe for planlægningen, at en stor tennismatch kan vare en time eller tre timer. Men vi viser også tennis og tager så ulempen med. Skisport er der generelt stor interesse for i udlandet, og det overvejer vi at gøre mere ved, ligesom ishockey, der som golf er en utrolig god tv-sport - især på hd-tv. Det er ganske enkelt nemmere at følge pucken og kuglen, når det vises i den høje billedopløsning.”

ejere, må det kræve en ekstra indsats at få de mest eftertragtede rettigheder til TV2 Sport? ”Vi ønsker så meget som muligt på vores kanal. Ishockey, badminton, Wimbledon og golf er vi ene om, men fra Superligaen vælger MTG og Telenor før os. Vi har dog købt yderligere en ugentlig kamp af MTG. Vi må erkende, at skulle vi være alene om SAS Ligaen, ville det koste os over 1.062.000.000 kr., og det er mere, end vi kan klare. Rettighederne er utroligt dyre. Når vi skal genforhandle rettighederne er jeg spændt på, om de husker, at der er finanskrise! Jo, det er dyrt, og det falder også i øjnene, at nogle sportsstjerner tjener utroligt meget, hvilket stiller store krav til klubberne.”

MTG og TV2 Med MTG, der især satser meget på fodbold til TV3-kanalerne, og TV2 med forkærlighed for håndbold og cykling, som jeres

Hd-tv bliver stort For de kommende år ser Claus BrettonMeyer en stor udvikling for TV2 Sport HD.

”Den snebold er ikke rullet endnu, og ud over at arbejde med den, har vi i et års tid overvejet en ekstra kanal. Det kunne være en weekend-kanal, fordi det jo er her, at mængden af sport er størst. Men der er ikke taget nogen endelig beslutning om det.”

CITAT ”Politikerne undlod igen at kalde en spade for en spade. Aftalen betyder, at der fra 2012 skal lægges en afgift på betalings-TV. Der er reelt ikke tale om brugerbetaling, men en indirekte skat ligesom medielicensen. Opkrævning af denne afgift og administration af frikort til husstande, der kun vil se TV 2 og anden public service, vil give yderligere besvær og unødvendige udgifter.” Oluf Jørgensen, Afdelingsforstander i mediejura, Journalisthøjskolen

FDA orientering 2 /2009

19


BRANCHENYT

Danske tv-priser ligger noget over midten Englænderne betaler mest, finnerne mindst I gennemsnit betalte danske husstande sidste år $432 (ca. 2200 kr.) for betalingskanaler. Dermed er Danmark tredjedyrest i forhold de lande, der her sammenlignes med. Højest ligger Storbritannien med $857, og også Norge ligger med $614 klart højere end Danmark. Under os ligger Holland ($351), Sverige ($302) og Tyskland ($288). Det er billigst i Finland med kun det halve af niveauet i Danmark, nemlig $213. Udviklingen i prisniveauerne siden 2003 viser, at tv-abonnementet er blevet noget dyrere i Norge relativt til Danmark (index stiger fra 121 til 142) og noget billigere i Sverige (index falder fra 78 til 70), fremgår det af en redegørelse, som chefkonsulent Erik Nordahl Svendsen fra Mediesekretariatet har givet Kulturministeriet.

Ingen officielle statistikker Redegørelsen er givet på foranledning af folketingsmedlem Mogens Jensen (S) i forbindelse med forhandlingerne om at give TV2 ret til at opkræve brugerbetaling. Der findes ikke officielle statistikker på området, hverken i Danmark eller internationalt, og Styrelsen er derfor henvist til at anvende et privat konsulentfirma som kilde. Kilden er ”Global Entertainment and

Årlig betaling for tv abonnement 900 800

Storbritannien

700

Norge

600 Danmark

500 400

Holland

300

Sverige

200

Tyskland

100

Finland

0 2003

2004

2005

Media Outlook 2008-2012” fra PriceWaterhouseCoopers (PWC). De tilgrundliggende data er indsamlet af PWC på basis af bl.a. fortrolige oplysninger fra distributionsselskaber og ved beregninger, foretaget af PWC. Disse data er imidlertid branchens bedste viden, og private firmaer betaler betydelige beløb for at få adgang til dem. Omsætningstallene oplyses ikke per platform, men omfatter alle former for

Strid mellem Viasat og Canal Digital skærpet Antenneforening beder Konkurrencestyrelsen om hjælp Den mangeårige strid mellem Viasat og Canal Digital er skærpet, så den nu går ud over antenneforeningers frie valg af tv-kanaler. Viasat nægter antenneforeninger ret til at have TV3 og TV3+ i deres anlæg, hvis de har programpakken Family Mix fra Canal Digital. Tidligere har antenneforeninger kunnet få TV3-kanalerne i en direkte aftale med Viasat som supplement til programaftaler med andre udbydere. En af de ramte foreninger er Fensmark Antenneforening, hvis formand Henning Dueholm har indbragt leveringsstoppet fra Viasat for Konkurrencestyrelsen.

20

FDA orientering 2 /2009

Formanden for FDA Poul Juul har taget sagen op i en direkte kontakt med Viasat. ”Vi er ikke færdige med at drøfte spørgsmålet, men jeg har meget klart overfor Viasat udtrykt, at leveringsnægtelsen er uacceptabel. De to programudbyderes kamp kommer ikke antenneforeningerne ved, og de må ikke tages som gidsler i en strid, de ikke har andel i. Jeg håber fortsat på, at Viasat vil kunne indse det uholdbare i at tage antenneanlæg som gidsler.” De to programudbydere er i så hård konkurrence om hjem med egen parabol, at mens den ene har haft eneret til nogle TV2-kanaler, har den anden været alene om andre!

2006

2007

2008

abonnements-tv under et (kabel, satellit, DTT, ip-tv). Det understreges, at forbrugsprisen vil være resultat af en række faktorer som prisen for pakkerne og kvaliteten/antal kanaler i pakken, ligesom det almene velstands- eller prisniveau i landet påvirker omsætningen pr. husstand, når den sammenlignes internationalt i samme valuta (købekraft).

DTT var ingen trussel Finlands største kabel-tv selskab Welho holdt stand i 2008 – det første år efter at al tv-sending i landet blev digitalt. Med 323.000 abonnenter har Welho 4.000 flere abonnenter end året forud.

Kabel-tv vokser stærkt De europæiske kabelnets omsætning steg i 2008 med 7% til €18,2 mia., oplyser Cable Europe. Antallet af abonnenter på digitalt tv, internet og telefoni steg fra 41 til 51 mio., hvortil kommer 43 mio. abonnenter på analogt tv.

Satellit trak ned Den nu udlevede Astra 5A, tidligere Sirius 2, er årsag til, at SES Astra må nøjes med et 2008-nettooverskud på €388 mio., selv om driftsoverskuddet steg med 2% til €625 mio. Af de 2491 tv-kanaler via Astra og Sirius sender 64 hd-tv.


YouSee – en del af TDC

Undgü nitter VÌlg dine egne favoritter TÌnk hvis du selv kunne bestemme hvilke tv-kanaler, du ønsker i din tv-pakke! Og sü tilmed i digital eller HD-kvalitet. Det kan jeres medlemmer med Favoritpakken. Med Favorit vÌlger jeres medlemmer individuelt mellem 50 digitale og 3 HD-kanaler – MTV HD, TV 2 FILM HD og National Geographic Channel HD – og derfor kan hver husstand selv sammensÌtte deres helt egen tv-pakke, som er skrÌddersyet til netop deres interesser. Som navnet antyder, er Favoritpakken vores mest populÌre digitale tv-pakke. Med KLU RHU THU OrUKWS\RRL ÄYL `UKSPUNZRHUHSLY MVY R\U  RY VT TrULKLU 6N O]LY müned kan man skifte de enkelte kanaler ud – uden at det koster ekstra. Man kan jo altid fü nye yndlinge, ikke? Skal jeres medlemmer ogsü have adgang til deres egne favoritter? Ring 80 60 50 00 og hør mere om mulighederne med Favorit Oprettelse ved abon. pü digital tv-pakke Leje af HD-boks med harddisk for 59 kr./md. Digital tv-pakke fra 48 kr./md. Halvürlig kortafgift

0 kr. 354 kr. 288 kr. 199 kr.

Mindstepris i 6 mdr. bindingsperiode v/ betaling via PBS

841 kr.

FĂĽ valgfrihed med Favorit

Enkelte anlÌg har et begrÌnset digitalt udbud. Favorit forudsÌtter en aftale om løsningen med YouSee,digital boks/kortlÌser og et programkort fra YouSee i husstanden. Ved leje af boks u/abon. pü en digital tv-pakke er oprettelsesprisen 500 kr.


BRANCHENYT

EU støtter at flere udbydere får adgang til kabel-tv net Et indgreb vil omfatte antenneforeninger, der har overladt frekvensmønstret til YouSee EU-kommissionen bakker op om IT- og Telestyrelsens plan om at tvinge TDC og dermed YouSee til at give konkurrenter adgang til dets kabel-tv net. Det er samme holdning, som kommissionen har haft til indgreb overfor de største kabel-tv net i Holland. De store hollandske kabel-tv net er fra medio marts tvunget af telemyndigheden OPTA til at åbne kabelnettene for andre udbydere, som også ønsker at sælge deres teleydelser på deres net.

Petersen i IT- og Telestyrelsen til FDA-orientering. Styrelsen vil nu gennemgå de kommentarer, den har modtaget i høringen om åbning af TDC kabel-tv net og bemærkningerne fra EU-kommissionen. De kan læses på: http://circa.europa.eu/Public/irc/infso/ecctf/ library?l=/commissionsdecisions/dk-20080862_acte/_DA_1.0_&a=d Vicedirektør Finn Petersen forventer, at de nye danske regler vil kunne udsendes inden sommerferien.

Rammer nogle antenneforeninger I en kommentar til IT- og Telestyrelsens forslag sætter EU en betingelse, som i praksis betyder, at kravet til TDC vil omfatte også de foreningsejede kabel-tv net, der har givet TDC fuld rådighed over frekvenserne i deres net. ”Hvis TDC eller YouSee kun har råderet over en del af frekvenserne, vil andre udbydere ikke kunne kræve adgang til deres fællesantennenet,” siger vicedirektør Finn

Begrænser udnyttelsen I Holland har OPTA beordret fire kabelnet til at afsætte 8 MHz til andre udbydere. De største kabel-tv net Ziggo og UPC skal give plads til såvel analoge som digitale tilbud, mens Delta og CAI skal tilbyde plads til digitale tjenester. Foreløbig har to firmaer meldt sig som interesserede i at komme ind i kabelnettene.

SBS-køb koster Thomas Ebeling får som ny koncernchef i ProSiebenSat1 en hård start. Koncernen fik sidste år et underskud på godt 3 mia. kr. efter et fald i omsætningen på 5,7%. Årsagen er både færre reklamer og store renteudgifter til en gæld på over 30 mia. efter overtagelsen af SBS-koncernen i 2007 for €3,3 mia. Den tyske del af koncernen er under en kraftig omstrukturering. SBS-selskaberne i Norden, hvor C-more er solgt fra, står for 16% af koncernenes indtjening og er betydeligt bedre funderet end den tyske del.

Dobbeltbetaling afvist De hollandske kabelnets organisation NLKabel har fået rettens ord for, at musikere og skuespillere ikke har krav på betaling fra kabelnet, fordi disse videresender radio og tv til hjemmene. ”Kabeloperatører er ikke broadcasters, men distributører, og rettighederne er allerede clearet af de originale broadcasters”, siges det i kendelsen fra domstolen i Haag. NLKabel har længe bedt politikerne om en bedre ordning for dækning af ophavsrettigheder, som kabelnettene allerede årligt betaler et ti-tals millioner til. ”NLKabel ønsker et fair, gennemskueligt system, så de enkelte bidragydere til programmerne får, hvad de måtte have krav på, men vi vil ikke betale dobbelt,” siger direktør Rob van Esch.

22

FDA orientering 2 /2009

Disse havde modsat sig tvangsåbningen, bl.a. med henvisning til, at den vil forøge deres problemer med plads til det, kunderne ønsker. Altså begrænse pladsen i nettene. Foruden de afgivne frekvenser til konkurrenter bruges der plads til adskillelsen mellem nettets ejer og dets konkurrenter. Det samme argument kommer fra TDC, som har fået opbakning fra Telia Stofa. Også FDA har i en indsigelse gjort opmærksom, at kravet vil begrænse mulighederne for fuld udnyttelse af nettet. Ziggo med 3,2 mio. tilslutninger har da også besluttet at nedsætte antallet af analoge tv-kanaler til 30 for at få plads til flere digitale tjenester. Hollandske hjem forsynes af få meget store kabelnet. Her har man ikke de små og mellemstore kabelnet, som vi har i Danmark. Både i Norge og i Sverige har myndighederne afvist at give lignende påbud.

Stor fremgang for MTG Modern Times Groups regnskab for 2008 viser en salgsfremgang på 16% til 13,2 mia. svkr. og et overskud på 2,6 mia. MTG opgiver ikke tal for de enkelte lande. For Viasat oplyses en salgsstigning for de såkaldte fri-tv kanaler på 13% i Norden til 3,6 mia. svkr. og for de egentlige betalingskanaler på 11% til 4 mia. kr. Uden for Norden omsætter Viasat nu for 2,8 mia. og i år etablerer det sig for første gang oversøisk med TV3 i Ghana. Til gengæld har MTG solgt sin trediepart i den russiske DTV gruppe med en nettogevinst på 1,2 mia. kr. I årsrapporten skriver adm. direktør Hans-Holger Albrecht, at selv om finanskrisen i 2009 afspejler sig i mediebudgetterne med større udfordringer til følge, vil den ikke ændre de langsigtede potentialer i markederne. For Viasat ligger den største udfordring i de strukturændringer, den igangværende digitalisering fører med sig. Det oplyses, at TV2 Sport bidrager til årets overskud med 24 mio. mod en underskudsandel på 92 mio. i 2007.

YouSee går fortsat frem Selv om YouSee tager telefoni fra bl.a. sit moderselskab TDC, bliver det et stadig større aktiv i koncernen, fremgår det af regnskabet for 2008. YouSee øgede omsætningen med 12,2%, mens driftsomkostningerne steg med 10,5%. Året endte med et overskud (EBITDA) på 962 mio. kr. – 18,2% mere end forrige års. Det oplyses, at ip-telefoni med en stigning på over 34% bidrog godt til, at bredbåndsomsætningen samlet steg 8,2%.


THEVOICE.DK

addLemon.com


TEKNIK

”Lukker vi den 31. oktob Provokerende spørgsmål lokkede mange til regionsmøde 100 deltagere fra 38 antenneanlæg var til FDA Region 7’s møde på Hotel Prindsen i Roskilde den 4. marts. Temaet for mødet opstod ved at flere bestyrelsesmedlemmer havde fået henvendelser fra bestyrelsesmedlemmer i andre anlæg om, at man da ikke selv kan lave digitale tv løsninger. Mange bestyrelser står i overvejelser om hvordan de vil takle den digitale udfordring for deres medlemmer. Kampagnen om ”Det nye tv signal” har sat fokus på, at der sker noget spændende. De kommercielle leverandører har også sat fokus på digitalt tv, herunder også hd-tv. Det seneste medieforlig, som bl.a. åbner for en dansk hd-tv kanal allerede i år, er med til at øge interessen hos medlemmerne. Investeringen i de store fladskærme er jo sket for at få bedre billeder, og vi kan lige så godt indrømme, at digitalt tv giver en bedre billedkvalitet.

Bernt Freiberg og Tage Lauritsen.

Tre løsninger Der var tre forskellige løsninger undervejs i anlæg repræsenteret i regionsbestyrelsen. Et fjerde anlæg havde foretaget omfattende beregninger af digitale tv løsninger, og på mødet fortalte repræsentanter for de fire antenneanlæg om deres overvejelser. Alle FDA medlemsanlæg på Sjælland blev indbudt, og heldigvis kunne mødet flyttes til en større sal end forudsat. Indlæggene på mødet var:

get betydeligt arbejde med beregning af priserne for fire typiske medlemmer i deres anlæg. Det vigtige er at tage alle omkostninger med i beregningen. Ikke blot omkostningen til det fælles antenneanlæg, men også alle omkostninger til eventuelle involverede eksterne leverandører, som fakturerer medlemmerne direkte. Afgifter på bokse og kort kan f.eks. løbe op i store summer.

Den digitale udfordring

IPTV i Tune Kabelnet

Bestyrelsesmedlem Hans Thigaard, Antenneforeningen af 1992, fortalte om et me-

Bestyrelsesformand Bernt Freiberg og sekretær Tage Lauritsen fra Tune Kabelnet for-

talte om de overvejelser i deres bestyrelse, der førte til en ip-tv løsning, som kan køre sideløbende med deres egen internetløsning. De gik efter, at omkostningerne for såvel anlægget som medlemmerne kunne blive mindre end i dag. Endvidere blev omtalt kravene til husinstallationer, og der blev givet eksempler på kabelmodemer og digitale bokse til ip-tv.

DVB-T/-C i Yderholm Bestyrelsesformand Preben Pedersen, Yderholm Antenneforening, fortalte om overvejelser om anlæggets distribution af terrestriske digitale tv-signaler, baseret på en brugerundersøgelse. Gennemgangen omfattede udstyr til hovedstation og udstyr hjemme hos medlemmerne, inklusive overvejelser om fremtidssikring så godt, som det er muligt. Der køres med både DVB-C og DVB-T ukodet løsning.

CITAT ”For mig handler det altså ikke om, at regeringen involverer sig i de fysiske bredbåndsinvesteringer – det skal vi i branchen nok klare selv – men om at man gennem konkrete projektaktiviteter får sparket efterspørgslen op i gear.” Direktør Tom Togsverd, ITEK. Hans Thigaard på forklarer. Peter Steffensen fra 4040.dk assisterer.

24

FDA orientering 2 /2009


TEKNIK

er 2009?” DVB-C i Eriksminde Bestyrelsesformand Kai Nielsen, Eriksminde Antenneforening, fortalte om anlæggets løsning med sideløbende at sende både analoge og digitale ukodede signaler i hver af programpakkerne. Dog vil hd-tv kanaler kun blive sendt digitalt ukodet. Han gennemgik kort udstyr til modtagelse af signaler og distribution af signaler, herunder overvejelser om fælles indkøb af bokse til de medlemmer, som ikke har fladskærme med DVB-C MPEG2/4 tuner.

Indenfor det næste år forventer Eriksminde at teste kodede løsninger for tematiske tillægspakker.

Vil du vide mere Præsentationerne på mødet er tilgængelige i Powerpoint på FDA Debatforum, og indlægsholderne har stillet sig til rådighed for spørgsmål via elektronisk post. Deres mailadresser står under velkomstpræsentationen. Kai Nielsen.

Selvstændigheden blev bekræftet Bestyrelsen for Oksbøl Antenneforening fik på februars generalforsamling bekræftet, at medlemmerne slutter op om foreningen. ”Der var stillet et forslag om, hvorvidt det kunne være en idé at nedlægge foreningen, som man gjorde i Esbjerg, da man for nogle år siden solgte ESEnettet til TDC.

Bestyrelsen prøvet af Egentlig tror jeg, at forslaget blev stillet for at få efterprøvet, hvorvidt bestyrelsen havde gjort sit hjemmearbejde i form af at vurdere foreningens muligheder fremover. Vi kunne fortælle, at vi har kigget os omkring. Vi har dog ikke fået nogle tilbud fra opkøbere, men vi har konkluderet, at vi ikke kan se, at det vil være bedre for os at opgive selvstændigheden,” siger formanden, Jan Bloch Jørgensen, der uddyber:

”Vi har i bestyrelsen drøftet det i et års tid. Vores argumentation for ikke at sælge er, at vi umiddelbart kun tror, at hver enkelt andelshaver (medlem) ville kunne få til et par års kontingent. Til gengæld har vi så fuldstændigt opgivet selvstændigheden, og vi kan ikke selv vælge til vores programpakker som i dag. En anden ting er, at vi formentligt er en af landets billigste. Bestyrelsen vil dog hele tiden følge udviklingen og være omstillingsparat.” Den argumentation sluttede et overvældende flertal op om. Kun en halv snes af de 168 fremmødte stemte for at opgive selvstændigheden.

regionspakken fra YouSee, men så mister vi også muligheden for selv at bestemme over hvilke kanaler, vi skal have, samtidigt med at vi vil få prisstigninger i forhold til nu. Så også på det punkt har vi valgt at holde fast ved selvstændigheden. Det er klart, at et forslag om nedlæggelse får flere medlemmer end det normale antal på 60-70 til at møde op. Men der var en grund mere. Der var stillet forslag om, at vi igen skal have TV2 Sport i vores kabelnet, og det blev vedtaget med 85 stemmer mod 56. Det bekræfter, at medlemmerne fortsat ønsker indflydelse på valget af tv-kanaler,” konkluderer formanden.

Sportkanal tilbage ”I øvrigt har bestyrelsen overvejet, om vi som selvstændig forening skulle tilslutte os

Ip-tv kræver meget endnu

Kun engelsk på Bloomberg

BBC opfordrer andre udbydere til at gå med i udviklingen af Project Canvas for ip-baseret tv til hjemmenes apparater. ”Det indebærer ikke nødvendigvis udvikling af nye standarder – for dem er der allerede mange af – men at få de relevante til at arbejde sammen,” siger Richard Halton, der står i spidsen for projektet. Han inviterer kommercielle udbydere som ITV og British Telecom med i udviklingen. ”Vi har også talt med flere af Europas førende tv-selskaber, som er interesserede i en fælles platform, men her er vi på et meget tidligt stade,” siger han til Informitv, som skriver, at flere opfatter Project Canvas som et alternativ til Sky og andre platforme. Sky forventes som den største satellitplatform i UK at lancere sin egen Sky Player bredbånds-tjeneste, der også på sigt skal gøre settop-bokse overflødige.

Businesskanalen Bloomberg indstiller nyhedsudsendelserne på fransk, tysk, italiensk, spansk og japansk, så der fremover kun vil blive sendt på engelsk. 100 stillinger nedlægges i USA, og der skæres også i bemandingen i Europa og Japan med det mål, at der igen bliver overskud efter de sidste års underskud på €15,5 mio.

Navneskift på vej Efter at Disney har købt medejerne ud af børnekanalen Jetix i Europa er samme navneskift på vej, som er gennemført i USA, hvor Jetix nu hedder Disney XD. Den første i Europa til at skifte til samme navn er Jetix i Frankrig. I USA er Disney XD målrettet mod drenge på 6-14 år.

FDA orientering 2 /2009

25


TEKNIK

AFO har eksisteret i 10 år og løser fortsat opgaver Af Dan E. Jensen, formand for AFO Da de første fællesantenneanlæg blev etableret i 60’erne vedtog man en lov med tekniske krav, samt at det offentlige (Postog Telegrafvæsenet) skulle føre kontrol med anlæggenes tekniske udførelse. Med den generelle liberalisering af telesektoren i EU bortfaldt loven om fællesantenne anlæg med udgangen af 1998. Den blev så 22. januar 1999 afløst af en frivillig aftale kaldet ”Aftalen for FællesantenneOmrådet - AFO”. Med denne bakker aktørerne på området, programleverandører, anlægsoperatører, komponentleverandører, installatører, anlægsejere og fællesantenneanlæg op om aftalen.

AFO sikrer kvalitet

Forenede Danske Antenneanlæg og Boligselskabernes Landsforening på den anden, har som aftalens formål at sikre den nødvendige kvalitet i fællesantenneanlæg. Det sker gennem vejledning til tekniske standarder for fællesantenneanlæg, standardkontrakter, komponentregistreringer mv., men også mange fælles aktiviteter, der kan fremme viden og information på området. En sådan aktivitet er blandt andet udtrykt i komponentregistret, behandling af klagesager fra antenneforeninger samt udbygning og præcisering af de tekniske retningslinjer. Det sidste har et arbejdsudvalg beskæftiget sig med i forhold til fibernet og signalkvalitet hos forbrugerne.

Formålet med ”Aftalen for Fællesantenneområdet – AFO” er at sikre

Kommunikation

• •

En høj teknisk fællesantennestandard. At der kun benyttes komponenter, der lever op til internationale standarder, og er registreret i et særligt AFO – komponentregister. At fællesantenneanlægsarbejder udføres efter Telestyrelsens og branchens tekniske retningslinier. At der benyttes standard kontrakt ved indgåelse af aftaler om ny-, ud- eller ombygning af fællesantenneanlæg.

Det forgangne år bød blandt andet på en fælles tur til Europas største messe for antenne, satellit og kabel – ANGA i Köln. Der blev også holdt et medlemsseminar med indlæg fra Brancheforum Digitale Medier, umiddelbart forud for FDAs landsmøde forrige år. Kommunikationen blev i årets løb styrket, idet branchens blad Magasinet Digitalt dækker antenne, satellit og kabelområdet fast i hvert nummer.

Komponentregister AFO, der bygger på en aftale mellem Antenne-, Satellit- og Kabel-tv branchens fællesorganisation (ASK) på den ene side og

Komponentregistret, som er en grundlæggende del i AFO-samarbejdet, er velfungerende og bliver løbende opdateret.

På medlemssiden er der sket en udbygning med deltagelse af rådgivning. Generelt arbejdes der hele tiden fremadrettet for at sikre kvaliteten for de tilknyttede antenneanlæg. AFO har behandlet ankesager, og en enkelt har medført eksklusion af et installatørmedlem, der ikke fulgte AFOs afgørelse.

Travle år forude De kommende år bliver meget travle for alle, der er tilknyttet AFO på grund af den massive digitale udskiftning, der er i gang i mange fællesantenneanlæg. Det gælder ikke mindst fibernet og de udfordringer, som det giver. Udfordringer som AFO allerede er godt i gang med at analysere og håndtere. Mere information kan hentes på http://forbrugerelektronik.dk/ forbrugerelektronik/branche/ organisation/afo/

CITAT ”Jeg forstår, at aviser og dataguruer som Bill Gates snakker om tvs død, men det havde været nyttigt med lidt kritisk analyse af disse udsagn. Mange med en krystalkugle snakker om at revolutionen kommer, men det handler om at forny sig. Selv om nye medier er kommet til, så fungerer Gutenbergs bog fortsat.” Jan Scherman, direktør for svensk TV4.

PERSONALIA

AKTIVITETSKALENDER 26.-28. maj:

ANGA kabel-tv messen i Köln.

12. juni:

Branchestævne hos FDA i Nykøbing Sj.

26.-27. august 2009: Copenhagen FutureTV Event 2009.

26

4.-9. september:

IFA i Berlin.

10.-11. september:

Bredbåndsdagene i København.

20. september:

FDA forum kl. 11-16.

11.-15. september:

IBC i Amsterdam. www.ibc.org

28. september:

FDA Region 1 holder generalforsamling på Tylstrup Kro kl. 19,30.

6.-8. november:

FDA Messen og landsmøde. www.fda.dk

FDA orientering 2 /2009

Ny salgsdirektør Tidligere salgsdirektør i Radio 100FM Lars Nielsen er ansat som salgsdirektør i Discovery Networks Nordic. Han er velkendt med tv-mediet fra tidligere ansættelser i Telenors Zonavi, Mediacom og TV3.

Skandinavisk salgschef Theis Slot Heitman tiltrådte 15. marts i en ny stilling som salgschef for National Geographic Channels i Skandinavien. Han har tidligere været salgschef i Discovery Communications Europe.


REGIONSBESTYRELSER

FDAs HOVEDBESTYRELSE

Region 1: Tidl. Nordjyllands amt, tlf. 98 46 43 81

VALGT AF LANDSMØDET Landsformand, FU Poul Juul Kovangen 532 3480 Fredensborg Tlf. 48 47 57 55 E-mail: pj@pouljuul.dk

Karsten Høgh, Reg. 1 Caprifolievej 5 9440 Aabybro Tlf. 98 24 16 99 E-mail: kah@mail.dk

Næstformand, FU Carsten Pedersen Hasselvænget 9 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 34 33 E-mail: na-formand@nyraad.net

Steen R. Mortensen, Reg. 4 Rugtoften 76, Skodborg 6630 Rødding Tlf. 74 85 07 80 E-mail: srm@post.tele.dk

Vera Dahl Olesen, Reg. 1 Præstvangen 8, Mou 9280 Storvorde Tlf. 98 31 14 36 E-mail: veradahlolesen@mounet.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. Tlf. 77 41 93 38 E-mail: pedam@frederiksholm.net

Gunner M. Nielsen, Reg. 2 Vroldgade 10 8660 Skanderborg Tlf. 40 32 36 49 E-mail: gmw@privat.dk

Kai Nielsen, Reg. 7 Højager 12 2670 Greve Tlf. 43 90 62 11 E-mail: kai.nielsen@eriksminde.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 40 63 14 07 E-mail: curtandersen@stofanet.dk

Henning H. Madsen, Reg. 8 Egebjergvej 111, Sørby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 E-mail: formand@hashoj-net.dk

Hans O. Lorentzen, Reg. 4 Aabakken 16 6534 Agerskov Tlf. 74 83 37 22 E-mail: id.hl.aabakken16@mail.tele.dk

Jørgen Fogtmann, Reg. 9 Skovvænget 22 4840 Nørre Alslev Tlf. 54 434394 E-mail: jfo@nanet.dk

Jørgen Kirkmand, fmd. Michael O’Halloran Hans O. Lorentzen, HB. Leif Ohlsen, næstfmd., HB. supp. Gert Lützen Region 5: Fyn, tlf. 62 26 23 25 Henning Nielsen, fmd., HB. Peter Winkel, næstfmd., HB. supp. Erik R. Laursen, sekr. Gunnar Jensen Tommy Andersen Region 6: Tidl. Københavns og Bornholms amter samt Københavns og Frederiksberg kommmuner, tlf. 77 41 93 38 Peter Dam, fmd., HB. Martin Christensen Peter Colmorten, sekr. Preben Christensen Steen Eget

Kai Nielsen, fmd., HB. Hans C. Thigaard Ove B. Nielsen, sekr. Tage Lauritsen Preben Pedersen Region 8: Tidl. Vestsjællands amt, tlf. 59 91 20 36

UDVALGENE

Tage Lauritsen E-mail: tage@tunenet.dk

Region 4: Tidl. Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 74 84 87 32

Region 7: Tidl. Frederiksborg og Roskilde amter, tlf. 43 90 62 11

Henning Nielsen, Reg. 5 Teglbakken 39 5771 Stenstrup Tlf. 62 26 23 25 E-mail: henning.magnus@stofanet.dk

Bent Vanggaard E-mail: bv@brixkamp.dk

Gunner M. Nielsen, fmd. HB. Jørn Bollinger, sekr., HB. supp. Kirsten Randløv Rasmussen Morten Strandholdt Hans Carstensen

Curt Andersen, fmd., HB. Svend Erik Madsen, næstfmd. Jens S. Møller, HB. supp. Ib Bach Sven Møller Andersen

VALGT AF REGIONERNE

Medlem af AFOs Tekniske Udvalg

Region 2: Tidl. Århus og Viborg amter, tlf. 40 32 36 49

Region 3: Tidl. Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom., tlf. 40 63 14 07

Allan Jusjong, FU Hørsholmvej 44 9270 Klarup Tlf. 98 31 96 95 E-mail: jusjong@aj-design.dk

Repræsentant ved Cable Europes årsmøde Hans Carstensen E-mail: hca@post7.tele.dk

Helmuth Kroer, fmd.+kass. Jens Åge Thomsen, næstfmd., HB. supp. Allan Jusjong, HB. Ejvind Nørgaard, sekr. Vera Dahl Olesen, HB.

Skat- og Økonomiudvalget Carsten Pedersen E-mail: na-formand@nyraad.net Tage Majgaard E-mail: tagemajgaard@privat.dk Kjeld Kaad-Hansen E-mail: gfa-kkh@mail.dk

John Nymark, fmd., HB supp. Leif Jensen Bettina Adelskov, sekr. Henning H. Madsen, HB. Flemming Engelbrecht Region 9: Tidl. Storstrøms amt, tlf. 54 43 43 94 Jørgen Fogtmann, fmd., HB Leif Jensen, næstfmd., HB supp. Frans Larsen, sekr. Villy Pedersen, supp. reg. best.

FDA orientering 2 /2009

27


?25 -> <. =? 9>5<( ย 4JWJUNW N[ P[J]R\ R QNUN "  ย .T\TU^\R_N \YX[]\[N]]RPQNMN[ ย /8;6.5  6X]X 09 XP >./* ,>9 ย 2W\YR[N[NWMN UR_\\]RU\Y[XP[JVVN[

ย /NMN ยนUV ย 9[R\KNUยžWWNMN \N[RN[ ย .W TJWJU OX[ KtMN VยWM XP T_RWMN[ ย 1ยž[ VN[N QX\ MRW JW]NWWNOX[NWRWP

 /[J  SJW^J[  TX\]N[ =? 9>5< !" T[VM Y[ Q^\\]JWM


FDA-Orientering 2009-2