Issuu on Google+

FDA ORIENTERING Tidsskrift for f忙llesantenneanl忙g 路 Nr. 5 路 oktober 2007

LCD PLASMA SHOW


Indhold nr. 5 · oktober 2007 · 25. årgang

Bøgehus · Annebergparken 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 · Fax 59 96 17 17 · E-mail: fda@fda.dk · Internet: www.fda.dk Telefontid: Man.-tors. kl. 9-15 · fre. kl. 9-13 · Tors. desuden kl. 17-19

Lederen: Er der ingen grænser? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Tre-årig tv-aftale om dansk basketball . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Tv-kanaler i enkeltkøb oven i grundpakken . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Alsidighed betyder også nabolands-tv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 TDC Kabel TV i hidtil største kampagne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Kabel-tv med i Digitaliseringen.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Ny rekordpris for Bundesliga i tv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Derfor valgte Søren Birksø Sørensen at forlade FDA . . . . . . . . . . . . 18 Dokumentation er meget vigtig for antenneanlæg . . . . . . . . . . . . . 22 FDA|web - en nyskabelse i kabel-tv branchen . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Syv sønderjyske antenneanlæg i tæt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . 22 FDA udstilling og landsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25-29 Sådan løser antenneanlæg regnskabsopgaverne . . . . . . . . . . . . . . 31-34 Cable Europe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Politikerne valgte envejs kommunikation med DTT . . . . . . . . . . . . . 38 Hd-tv skaber afhængighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Digitalt tv og Big Brother – tanker efter IBC . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Teknik-nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Så slap hun af med hende Bella! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Fortsat både plasma- og LCD-skærme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Gamle videooptagelser kan reddes med laser . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Personalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Lars J. Knudsen Tlf. 59 96 17 03 E-mail: ljk@fda.dk

Tina Boye Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

Ulla Graversen Tlf. 59 96 17 06 E-mail: ug@fda.dk

Winnie Graversen Tlf. 59 96 17 01 E-mail: wg@fda.dk

Laila Holmgaard Tlf. 59 96 17 19 E-mail: lh@fda.dk

FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3300 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Erik Wagner (ew) Lars J. Knudsen (LJK)

Abonnement: 1. Abonnement i Danmark hele år 2007: Kr. 725,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 110,3. Udvidet abonnement: 2007: Kr. 3375,kan tegnes af installatører og rådgivere tilknyttet AFO. Alle opgivne priser er eksklusive moms. Kontaktperson: Tina Boye

Deadline for indlevering af redaktionel tekst: Nr. 6, 2007: 19. november Nr. 6 udkommer 16. december

Annoncer og distribution: Kontaktperson: Tina Boye Distribution: Søndag den 16. december 2007.

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15 E-mail: redaktion@fda.dk Skriver du på PC, så send teksten i en mail eller på diskette i Word eller Word Perfect. Medsend gerne illustrationer.

2

FDA-orientering 5 /2007

Forsiden: Fladskærme i tusindvis prægede igen i år IBC og især IFA. Underholdning manglede heller ikke. Her interviews Bayern Münchens direktør Uli Hoeness, der stadig huskes for sine 35 fodboldlandskampe på det tyske landshold. Foto: Mogens Lorentsen Sats, repro og tryk: Vejlø Print A/S. Postbox 145, 4400 Kalundborg E-mail: job@central-tryk.dk ISSN nr. 0903-2169

Janni S. Kramer Tlf. 59 96 17 02 E-mail: jsk@fda.dk

Henriette Skovgård Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Linda Sørensen Tlf. 59 96 17 18 E-mail: ls@fda.dk


Er der ingen grænser? LEDEREN ved Erik Wagner, landsformand for FDA Der er altså udelukkende tabere og ingen vindere i denne udvikling.

TV3+. Her er det en såkaldt prisgaranti, der følges. En garanti for, at prisen årligt stiger 4%!

Udviklingens fortsættelse For programselskaberne er der næppe meget nyt i denne udvikling. Alligevel fortsætter de ubekymret med at hæve deres priser. Og når der ses på hvad de to store leverandører af kanaler på markedet, TDC og Stofa, i konsekvens heraf hæver deres pakkepriser med, drejer det sig om prisstigninger langt over indekset for forbrugerpriser.

En mulig hensigt Erik Wagner.

Når antenneanlæggene holder vejledende brugerafstemninger, viser resultatet, at det oftest er få kanaler, der ønskes udskiftet. Interessen for nye og især dyre kanaler synes ikke at være stor hos flertallet af medlemmerne. Derimod efterspørger de i stigende grad individuelt valg af kanaler. Det sker som følge af kanalernes prisudvikling. Den har medført en stigende modvilje mod at betale for andre end de kanaler, det enkelte medlem ser.

Prisudviklingens betydning I takt med de højere priser ændres medlemmernes krav til antenneanlæggets rolle sig fra at være et kollektivt aftagesystem til at blive et a la carte anlæg. Herfra vil man så købe netop de kanaler, som dækker den enkelte families behov.

Så længe antenneanlæggenes muligheder for en større opdeling i analoge pakker efter medlemmernes ønsker er begrænset dels af en stor leverandørs krav, dels af de tekniske begrænsninger, vil kampen om plads i anlæggene skærpes. Medlemmernes tilfredshed vil falde i takt hermed. Mange anlæg venter derfor med stigende utålmodighed på, at Konkurrencerådet inden længe og forhåbentligt inden FDAs Landsmøde træffer en afgørelse til fordel for antenneanlæggene i sagen om krav til særlig gunstig placering af en kanal i anlægget. Indtil da og nok også frem til den endelige digitalisering i anlæggene, hvor individuelle kanalvalg kommer, har programleverandørerne travlt med at vænne forbrugerne til høje priser. Det sker for bedre at sikre sig, når en a la carte mulighed for alvor bliver mulig.

Rimelige prisstigninger

En tilsvarende udvikling ses i takt med, at tv-selskaberne opsplitter deres kanaler i flere nichekanaler. En opdeling, som lige netop rammer familiens interesser, er den selvsagt glad for. Men andre føler sig generet af at skulle betale mere for noget, der ikke har interesse.

Det kan være svært at vurdere, om en prisstigning på en tv-kanal er rimelig. I en sådan vurdering bør der blandt andet ses på, om selskabet har indgået nye dyre rettighedsaftaler, udvidet sendetiden, antallet af timer med tekstede udsendelser og lignende, som seerne vil påskønne. Ofte er det overordentligt svært at få øje på så væsentlige ændringer, at det kan begrunde prisstigninger udover indekset.

Udviklingens betydning

Højdespringeren

Prisudviklingen og programopdelingen har bragt alle parter ind i en kedelig spiral. Anlæggene får flere og flere krav om opdeling i (flere) pakker og individuelle valgmuligheder. Programleverandørerne må indstille sig på et fald i antallet af aftagere. Familierne må derfor indstille sig på yderligere prisforhøjelser.

I de varslede prisstigninger skiller TV2 sig ud med sine betalingskanaler. Bortset fra TV2 News stiger de med 10-15%. TV2 Sport, der har Viasat som medejer, fører klart med mere end 17%, selv om den allerede er den langt dyreste betalingskanal! I den sammenligning skal man ikke overse Viasats forhøjelse på 4% for TV3 og

Nichekanalernes betydning

Zuluernes prishop Begrundelsen for forhøjelser er næsten altid at sikre og højne kvalitetsniveauet. Det er et postulat, der især for TV2 Zulu kan være svært at forstå. Som bekendt er alle sportsudsendelser flyttet fra Zulu til TV2 Sport. Sport er efter tv-selskabernes egne oplysninger deres dyreste indhold. Så uanset hvad den ledige kapacitet nu bruges til, kan det næppe øge Zulus omkostninger. Man kan vel ikke påstå, at det har forhøjet kvalitetsniveauet, da der ikke kan sættes lighedstegn mellem sport og Zulu-underholdning.

TV2 Sport tror på sig selv Indtil TDC Kabel TV i sidste måned indgik sin aftale med TV2 Sport har kanalen været ude at stand til at vise salgstal, der bekræfter en meget stor interesse for en kanal til så høj en pris. Alligevel afskrækker det ikke TV2 Sport fra kraftige prisstigninger i det kommende år. De må sandelig tro på sig selv, hvis den høje pris ikke har sin rod i manglende seere.

Hvem overlever? Falder Konkurrencerådets afgørelse om leverandørers mulighed for at stille krav til særlige placeringer i antenneanlægget som ventet ud til forbrugernes fordel, bliver det spændende at følge kanalernes prisudvikling, når det individuelle valg ved digitaliseringen bliver muligt. Programleverandørerne vil nok søge at begrunde yderligere prisstigninger med, at der nu ikke er så mange aftagere af deres kanaler. Sker det, bliver det spændende at se, hvor forbrugerne sætter deres prisgrænser og hvilke programselskaber, der måske vil bukker under.

FDA-orientering 5 /2007

3


TV

Sport i tv skal skæres til som de gør i USA Efter et prøveår har DK4 indgået en tre-årig aftale om dansk basketball ”Der er endnu mere tempo på i basketball, end der er i håndbold. Derfor skal tv med basketball ”skæres til” som de gør i USA”. DK4 sendte basketball som et forsøg i sidste vintersæson, og citatet udtrykker producer Stig Hasners erfaringer herfra, da han fortæller om en tre-årig aftale, DK4 har indgået med Dansk Basket-Forbund om tv-rettighederne til basketligaen. ”Vi oplevede en fantastisk opbakning i sidste sæson, hvor vi forsøgsvis transmitterede fra NRGi-hallen i Århus. Her lærte vi, at basketball er en utrolig god tv-sport. Samtidig oplevede forbundet, at tilskuerne strømmede til, efter at de havde set nogle kampe hjemme i stuen. Der kom flere til basketball end til håndbold i NRGihallen – og enkelte kampe overgik fodbold i tilskuertal”, fortæller Stig Hasner, DK4.

Krævende tv-teknik ”Vi har gjort rigtigt meget for at gøre basket på tv-skærmen spændende. Som tv i USA bruger vi flere kameraer, så vi kan dække alle vinkler, vi viser spændende øjeblikke i slowmotion og forsyner trænerne med mikrofoner, hvilket er afgørende for levende sportsreportager. Vi bruger en speciel form for grafik under kampene. Den bygger på vores erfaring fra travløb. Med små sendere på hestene kan vi vise deres indbyrdes placering også når de er længst fra kameraerne. Det har vi omsat til brug ved basketball. Men det er stadig gode billeder og god lyd, der er afgørende og som vi har udviklet os med på DK4,” forklarer Stig Hasner.

Lært af tidligere aftaler Levende billeder er fortsat førsteprioritet, når han som producer sætter sig i OB-vognen. Og sport ligger ham stadig på sinde, fordi de store tv-kanaler kun vil bruge tid

4

Basketball i NRGi-Hallen i Århus.

og penge på nogle få elitesportsgrene. Der er godt tv i meget anden sport. ”Basketball ligger i forlængelse af vores succes med ishockey og speedway, men vi har lært af, at TV2 Zulu købte os ud af ishockey, da vi havde gjort det populært. Derfor har vi sikret os en tre-årig aftale om basketball, men også medvirket til dens finansiering ved at have Canal Digital med som sponsor mod at turneringen hedder Canal Digital ligaen. Derfra sender vi hver torsdag.” Og Stig Hasner ser fortsat efter andre sportsgrene, DK4 kan gøre populære på tv.

Mangel på public service Det var ham, der i 1994 startede DK4 med

otte timers tv dagligt, men sendt tre gange, så døgnet blev fyldt ud. Så havde mange flere seere mulighed for at se en udsendelse. ”Det koncept var man uforstående overfor, fordi man ikke kendte det, men som årene er gået, har flere og flere tv-kanaler valgt at gøre noget lignende,” konstaterer Hasner. Det er stadig en grundidé, at udsendelserne skal komme flere gange på forskellige tidspunkter. Startårene var ikke gyldne. I årenes løb har flere selskaber været medejere, senest Tritel, og de har dermed medvirket til en fortsat udvikling af kanalen, men fik ikke det ekstra udbytte til aktionærerne, de gik efter. ”Jo, vi har levet med lidt skiftende ejere, men vores koncept har vist sin bæreevne. Med den mangel public service-tv, vi nu har i Danmark, er der endnu større behov for vores måde at lave dansk tv på. På DK4 har vi nu mindre redaktioner, som arbejder meget selvstændigt. Det har givet os en mere rolig dagligdag: Jeg kan jo heller ikke styre det hele selv, når jeg fortsat vil være med i udviklingen og indimellem også være producer. Hvis vi skulle tjene mange penge, måtte vi købe de samme tv-formater som TV2 og TV3. Det har vi hverken midler eller lyst til”, siger Stig Hasner, der nu atter er eneejer.

Hd-tv nærmer sig På et tidspunkt ejede selskabet også Primevision, hvis OB-vogne var et aktiv, men i dag savner Stig Hasner kun den, der var udstyret til hd-tv. Vi optager mere og mere som hd-tv, men sender det som standard-tv. Men hdtv er fremtiden, og jeg vil ikke udelukke, at vi en dag kommer med en hd-tv kanal. Basket egner sig godt til det, og det gør f.eks. vore musikudsendelser også.

Norsk digital start

Finsk analogt slut

Norges første mastesendte digitale tv-kanaler NRK og TV2 er siden 1. september sendt i Rogaland i mpeg-4 standarden. I løbet af to år udbygges i hele Norge. De analoge sendere lukkes et halvt år efter starten på digitalt tv i det samme område.

Finland, hvis første DTT-sendere blev taget i brug i 2001, lukkede de sidste analoge sendere 1. september. Finske kabelnet har pålæg om at standse analogt sendt tv inden 1. februar.

FDA-orientering 5 /2007


Individuelle antenne og kabel tv løsninger Behov er individuelle - derfor skal løsningen også være det

Bes og øg os vind på flot stand te p e ræm n ier

Mød os på FDAs Brancheudstilling 16.-17. november 2007 Læs mere om hvad Dansk Kabel TV kan tilbyde på www.dk-tv.dk - eller kontakt én af vore afdelinger Taastrup 43 32 47 00

Sabro 87 45 40 40

Varde 76 95 06 95

Vordingborg 55 37 71 15

Odense 63 11 31 60

Sommersted 74 50 47 60

Vejle 76 42 88 00

Aalborg 98 14 40 44

Dansk Kabel TV A/S info@dk-tv.dk • www.dk-tv.dk


TV

Frit programvalg – men i tilkøb Canal Digital lover frit programvalg i kabelnet med 28 analoge tv-kanaler Udbuddet af analoge tv-kanaler er antenneforeningernes meget store styrke, som de bør værne om, når digitalt tv bliver mere almindeligt. Ingen andre kan tilbyde forskellige analoge tv-kanaler, som samtidig kan vises på hjemmets tv-apparater. Argumentet kommer fra Canal Digitals markedsdirektør Kenneth Christensen, som i samme åndedrag tilbyder antenneanlæggenes medlemmer helt frit valg mellem en række tv-kanaler - oven i grundudbuddet. Og uden at hæve priserne på de tv-kanaler, der købes digitalt oveni grundudbuddet. ”Vi mener principielt ikke, at mere fleksibilitet skal koste jeres medlemmer penge, og vi tror ikke på, at jeres medlemmer vil opleve tema-pakker som reel valgfrihed,” siger han og uddyber:

Ikke et rettighedsspørgsmål ”I vore øjne består problemerne i frit programvalg, som så mange efterlyser, ikke i rettighedskrav. Vi har faktisk mulighed for at levere over 200 kanaler a la carte. Det er de tekniske forudsætninger, der har blokeret for muligheden. Det løser vi ved at kombinere et samlet analogt udbud med mulighed for frit valg af digitale kanaler.

Vi har arbejdet på løsningen i to år, hvor vi også har været rundt og talt med en del antenneanlæg om deres ønsker og hørt kommentarer til vore udkast. Vi har ønsket at gribe problemet programudbud an på en ny måde – og vi er selv meget begejstrede for det, vi har fundet frem til. Jeg vil hævde, at det bliver billigere for hjemmene, end hvis vi giver os til at pakke de digitale kanaler i tilkøbspakker. Sådanne pakker er svære at sælge, hvis der ikke er populære kanaler i dem alle, og så bliver det et dyrt abonnement. Ved fortsat at have det analoge tilbud vil husstandene, der er tilfredse med anlæggets analoge kanaler, desuden spare udgifterne til en settop boks til hvert apparat, de vil se tv på,” forklarer Kenneth Christensen ”Jeg lover, at det samlet set ikke bliver dyrere, og jeg er sikker på, at det kan blive billigere”, føjer han til.

Forudsætningerne Det er forudsætning, at antenneanlægget er opgraderet til 862 MHz, og at det accepterer, at Canal Digital sammensætter udbuddet af betalingskanaler. Der vil være 12 Copy-Dan kanaler, som foreningen selv kan vælge, og 16 beta-

Kenneth Christensen.

lingskanaler, hvoraf anlægget om ønsket selv kan udpege et par. Det kan jo være svært at skulle undvære TV3. ”Da vi vælger betalingskanalerne ud af dem, seerne bruger 90% af deres tv-tid på, vil det være i overensstemmelse med, hvad man i dag selv finder frem til ved afstemninger. Programvalg bliver med andre ord overflødige”, mener Kenneth Christensen. Det nye udbud skal være klart 1. marts, og Canal Digital er ved at opbygge en fællesnordisk hovedstation, der skal forsyne alle dets kunder. molo

CITAT ”At lade de danske skatteborgere overtage aktiemajoriteten i TV 2 via en børsnotering … ville kunne fastholde en balance i TV 2 mellem det kulturelle og det kommercielle, og sikre TV 2 som en spændstig, folkelig forankret organisation, hvor sproget der tales ikke kun hedder Excel.” Kaj Højvang, tidl. kommunikationschef i TV 2.

TVNYT 24 timers historie

BBC med hd-tv kanal

Viasat History sender nu hele døgnet efter i tre år at have sendt 18 timer pr. dag. Det markeres med nye temaer som Ung Historie, som er rettet mod et yngre publikum, Maritim Historie og Oldtiden.

Et forsøg med en ren hd-tv kanal har været så vellykket, at BBC er indstillet på at gøre kanalen permanent efter forsøgsperiodens afslutning 21. november.

Højere norsk licens Regeringen i Norge vil fastsætte tv-licensen til 2.202 nkr. for 2008. Det er en forhøjelse på 4,4%, som bl.a. begrundes med NRKs ekstra udgifter til overgangen til digital sendeteknik og planlagte nye tv-kanaler.

6

FDA-orientering 5 /2007

Titlen er afgørende Vil en tv-kanal have høje seertal, skal den være meget omhyggelig med programtitlerne, fortæller Julian Clover i Broadband TV News. Da The Biography Channel sendte et program om den i England meget populære komiker Tommy Cooper, indgik hans navn ikke i titlen. En måned senere blev programmet

genudsendt, men nu var Coopers navn sat ind i titlen. Det blev den måneds mest sete program på kanalen. En anden måde at få opmærksomhed på er udviklet af Sky, som altid indsætter den første udsendelse i nye serier mellem de 25 tv-kanaler, som automatisk downloades af Skys satellitmodtagere.

Nyhedskanal i hd-tv CNN lancerede 1. september nyhedskanalen i hd-tv format i USA. Der er foreløbig ingen konkrete planer om at gøre det samme i Europa, fordi det kræver store investeringer i nyt udstyr.


TV

Milliontab på manglende indsigt og sprogevner Vi taber penge på kun at se og høre engelsksproget tv, når vi ser udenlandske kanaler Af Christian Muhs, Copy-Dan Kabel-TV Der var en gang, hvor de fleste danskere havde en almen viden om hvad, der foregik i vores nabolande og hvor de fleste uden problemer kunne forstå, hvad en svensker eller tysker havde at sige. Sådan er det desværre ikke mere og det går ud over erhvervslivet og dermed også den enkelte dansker. Selv om den internationale konkurrence gør behovet for kulturel indsigt og sprogkundskaber større, er de færreste danskere

rustet til at møde globaliseringens udfordringer. En af forklaringerne skal ifølge professor på Copenhagen Business School, dr. phil Per Øhrgaard, findes i amerikaniseringen af vores sendeflade.

Vore største markeder Ifølge Dansk Eksportråd er Tyskland vores ubestridt største eksportmarked med 92 mia. kr. årligt svarende til 18% af den samlede handel med udlandet. Sverige er

næststørst med en omsætning på 78 mia. kr. årligt svarende til 15%. Også Norge er godt repræsenteret med 31 mia. kr. årligt svarede til 6,2%. Det går altså rigtigt godt med eksporten til vores nabolande og indenfor en lang række brancher er der yderligere muligheder for ekspansion. Det tyske marked er 11– 12 gange større end det danske, og der er allerede mere end 500 danske virksomheder etableret i Tyskland med egne selskaber.

Globalisering stiller større krav Målrettede og konkurrencedygtige danske virksomheder har gode muligheder for at erobre større markedsandele, men forudsætningen er et solidt kendskab til såvel kulturen som sproget. Her står det ifølge en ny undersøgelse fra det nationale sprogcenter i England, CILT, rigtig skidt til. De engelske forskere er nået frem til, at små og mellemstore eksportvirksomheder i EU går glip af kontrakter og trecifrede millionbeløb på grund af sprogproblemer. Vil man købe varer hos naboerne kan man som regel klare sig på engelsk, men vil man sælge, er det en forudsætning, at man taler det lokale sprog. Det er et must, at fremtidens topledere indenfor den internationale forretningsverden forstår kulturen og taler sprogene til mere end husbehov. Man behøver blot at tage et kig på Danmarks største jobportal www.jobindex.dk for at få bekræftet, at (Artiklen fortsættes på side 10)

>cYh^\i! `kVa^iZi d\ deaZkZahZ

;>ABB6<:GC:H IK"@6C6A

HiZb H`VcY^cVk^V ^cY ^ Y^c egd\gVbeV``Z i^a `VcVakVa\Zi ¢ch`Zg Yj eg©kZk^hc^c\ ZaaZg bZgZ ^c[d4

8

FDA-orientering 5 /2007

@dciV`i/ ^c[d5h`VcY^cVk^V#ik Ç lll#h`VcY^cVk^V#ik


VIL DU UN UNDERHOLDES? NDERHOLD DES?

Vore V or o e nabolandes nabolandes tv-kanaler ggiver iver ddig ig en unik blanding af underholdning, underholdning, n nyheder, yhedder, spor sport, t, film o ogg dokumentar ppr programmer. oggrammer. På www www.verdenstv.dk w.vverdenstvv..dk kan du læ læse æse mer meree om de mang mange ge spændende p tvpr ogrammer, samt vinde rrejser ejser til T y yskland med Lufthansa o estern. programmer, Tyskland ogg Best W Western. Foto: ZDF Ekspeditionen

!

venet de s nt s i m Har du kanaler? Ko ske tv- din antenner takt da , satellit elle g n . i r foren TV udbyde kabel

SVT1 Sverig Sverige ge

SVT2 Sverige

NRK1 Norge

ARD Tyskland

ZDF Tyskland


TV (Fortsat fra side 8)

kendskab til nabolandenes sprog er en fordel. Et tilfældigt opslag viser, at tysk er påkrævet til 500 stillinger, svensk til 110 stillinger og norsk ligeledes til 110 stillinger.

Unge fravælger tysk Følgelig kan det undre, at søgningen mod eksempelvis tysk på de højere læreanstalter er stærkt på vej ned ad bakke i disse år. Faktisk er søgningen så lav, at eksempelvis translatøruddannelsen på Copenhagen Business School overvejer at lukke for tysk sammen med bl.a. fransk, russisk, italiensk og spansk. Tysk fravælges også på gymnasieniveau, hvor antallet af unge, der valgte tysk, alene fra 2000 til 2005 faldt med 11%. Det finder Dansk Industri stærkt bekymrende, da samhandlen med Tyskland i samme periode er steget med 25% og efterspørgslen efter tysktalende arbejdskraft nu overstiger udbuddet. Med hensyn til svensk og norsk, er kendskabet og interessen også for nedadgående.

Nabolands-tv er nødvendigt Professor Per Øhrgaard fastslår, at den viden, man får ved at se tv fra nabolandene, er nødvendig, hvis man skal have en chance for at forstå landene omkring os. På spørgsmålet om betydningen af adgang til nabolandenes tv-kanaler er svaret ikke til at tage fejl af. Tv fra nabolandene betyder ifølge professoren alt. Det er ikke alene en væsentlig, men også en meget lødig informationskilde.

”Man burde også kunne modtage 3Sat, Arte og Phoenix overalt i Danmark. For sprogforståelsens skyld er større adgang vigtig nu, hvor alle ikke-engelske sprog efterhånden er reduceret til skolepensum. Adgangen til tv-kanalerne fra vores nabolande forbedrer såvel forståelsen af sprogene som vores udtale, når vi kaster os ud i at bruge deres sprog. Men det giver os også bedre viden om hvordan, vi danskere opfattes af de naboer, der betyder så meget for os.”

tion indenfor dramaserier, teaterudsendelser og musikalske produktioner. Norge er ligeledes med helt fremme både når det gælder dokumentar, drama og naturudsendelser. Alligevel domineres tv-forbruget af amerikanske serier og film. Formodentligt er en vigende forståelse af tysk, norsk og svensk en del af forklaringen. En mulig løsning kan være tekstning på dansk. Også med danske tekster vil der være stor sproglig viden og samfundsforståelse at få ved at se på nabolandskanalerne.

Kvaliteten er i top Men hvorfor ser det ud, som om vi har mistet en del af interessen for vores nabolande, deres kultur og sprog? Når vi tidligere skulle se udenlandsk tv, var valget helt naturligt svensk, norsk eller tysk. I takt med et stadig større udbud af satellitsendt udenlandsk tv fra især engelsktalende lande kan det se ud som om, seerne i stigende grad vælger på et andet grundlag, end den kvalitet og værdi vores naboers tv-kanaler tilbyder. Selv om de bestemt ikke er ringere end de engelsksprogede. Med over 80 millioner seere og licensbetalere i ryggen kan ZDF og ARD for eksempel levere nyheder og dokumentarudsendelser i absolut verdensklasse. Kulturforståelse og sprognemme kan naturligvis også komme fra underholdning. Her har f.eks. Sverige en stolt tradi-

Betydningsfulde udfordringer

1. 2. 3. 4. 5. 6.

Kom med dine bud. Så kan du vinde en cd med musik fra Sverige, Norge eller Tyskland.

Kanalerne fra Sverige, Norge og Tyskland er generelt tilgængelige i hele landet via antenneforeningerne, som har været garant for kanalernes store udbredelse. Det er så op til dem, der bestemmer over fjernbetjeningen i hjemmene, at de også bliver set. Men beslutningstagerne i antenneforeningerne har stadig et overordnet ansvar for, hvor længe seerne skal have mulighed for at udnytte de store værdier i nabolandenes kanaler. Intet land kan klare sig i globaliseringen uden kultur- og markedsforståelse samt godt sprogkundskab. Især et lille land med en åben økonomi som Danmark er afhængig af dialogen og handlen med nærmarkederne og bør derfor fortsat søge at udbygge kendskabet til nabolandenes kultur og sprog.

Udfordring til læserne Er man vant til at se tv fra nabolandene, er det ikke svært at forstå, hvad der sker på skærmen – selv om der kan være dialekter, som får de fleste til at falde fra, hvis ikke tv-kanalen selv tekster. Det vigtigste er at kunne følge med – at forstå hvad det handler om. Noget andet er at forstå fuldt ud. Copy-Dan har samlet en drillebuket af norske, svenske og tyske udtryk:

10

FDA-orientering 5 /2007

Paläste der Macht Schnappschuss Uppdrag granskning Liebe gut eingefädelt Valjägerne Die Vermissten des Zweiten Weltkrieges 7. Året det var så bratt 8. Rakt på. Hvad betyder ordene?

Send din oversættelse til: info@verdenstv.dk Skriv FDA konkurrence i mailens emnelinie. Vindere trækkes den 1. december og får direkte besked.


YouSee â&#x20AC;&#x201C; en del af TDC

Alt er nyt. Intet er nyt.

TDC Kabel TV skifter navn Nu hedder vi YouSee Det er en god blanding af alt og intet, vi Ìndrer pü. Dørskiltet skifter, men ejerforholdet gør ikke. Vi er stadig en del af TDC-familien, som giver os et trygt og solidt bagland. Og alligevel er forandringen meget mere end blot kosmetisk. Først og fremmest fordi vi med det nye navn markerer hul igennem til nye digitale

muligheder, nye priser og nye produkter. Og her taler vi bĂĽde tv, bredbĂĽnd og telefoni. Se ... hvor skarpe tv-billeder kan blive. Se ... hvilke CSFECÂżOETNVMJHIFEFS EFS ĂĽOEFT 4F  IWPS OFNU det er, nĂĽr bare vi hjĂŚlper dig pĂĽ vej. SĂĽ har du et kabel-tv-stik, et tv, en computer eller en telefon, vil du ogsĂĽ fĂĽ glĂŚde af YouSee.

Der er hul igennem pĂĽ yousee.dk/foreninger


BRANCHE-NYT

Tre kampagner skal gøre nyt navn kendt TDC Kabel TVs direktør måtte give sig, da det nye navn blev besluttet

Direktør Niels Breining opgav et dansk navn.

Med ved gennemarbejdningen gik det op for os, at kabel-tv opfattes som et lidt støvet begreb – ikke som tv-produkt – men i forhold til internet og andre nye tjenester. Vi blev klar over, at kabel-tv er for kunder fra 40 år og opefter. Det duer især ikke, når man arbejder med IT-teknologi. Det troede jeg ikke selv på, men ud af 150 forslag til navne fra vore egne medarbejdere var 80% engelske. Så gav jeg mig. YouSee udtrykker, at det handler om dig, at vi er til for dig, og at vi trækker danskerne ind foran skærmen – tv eller computer. Men det er også lidt spørgende – ser du?”, forklarer Niels Breining og føjer til: ”Det er mere sprælsk!”

Hidtil dyreste kampagne Direktør Niels Breining erkender, at det nye navn på TDC Kabel TV – YouSee – ikke er folkeligt – og at det ikke blev et dansk navn, som han havde forlangt. Men også at han selv var med til at vælge det som det bedste. Det er et navn, selskabet kan leve med de næste 25 år, siger han. Over 300 navneforslag blev i første runde begrænset til 50-100, derefter til 15-20 mere realistiske. YouSee valgtes bl.a. efter test i fokusgrupper, der også havde deltagere fra antenneforeninger.

Med YouSee fra 1. oktober hedder Webspeed nu YouSee Bredbånd, Selector hedder YouSee Digitalt kabel-tv og Cabletalk hedder YouSee Telefoni. For at slå det fast gennemføres for tiden den hidtil dyreste reklamekampagne for TDC Kabel TV, undskyld YouSee. Breining vil ikke sætte tal på, men det er i størrelsesorden 4-5 gange mere end nogen tidligere kampagne. Den er delt op i tre: Den ene skal slå det nye navn fast. De to andre handler om digitalt tv og om bredbånd.

Engelsk er mere sprælsk ”Jo, det var en klar forudsætning, at det nye navn skulle være dansk, og at kabel-tv skulle indgå i det.

Tysk markedsdeling

FasCom, der med 40 ansatte etablerer og servicerer bolignet med telefoni og bredbånd, er fusioneret ind i A+ Holding. Dermed styrkes A+ på installationssiden med eget firma som supplement til de lokale installatører, selskabet har aftaler med. De hidtidige ejere af FasCom, der arbejder i HT-området, er dels betalt kontant, dels med aktier i A+ Holding. A+ oplyser, at det med over 50.000 kabel-tv kunder er landets tredjestørste leverandør af bredbånd på området, og at målsætningen er at nå 150.000 i 2009.

Kabel Deutschland og Orion Cable, bedre kendt som TeleColumbus, bytter kabelnet for at samle aktiviteterne i overskuelige områder, men dog sådan, at Kabel Deutschland får mest mod at betale Orion €585 mio. for yderligere 1,2 mio husstande. Kabel Deutschland overtager bl.a. alle kunder i Slesvig-Holsten, Hamburg og Bremen, mens Orion bliver enerådende i Berlin, hvor Kabel Deutschland afgiver sine aktier i det fælles kabelnet, for i stedet at styrke sin position som hovedaktionær i PrimaCom.

FDA-orientering 5 /2007

Prisforhøjelse fortoner sig Han frygter ikke, at bebudede prisforhøjelser hos TDC Kabel TV fra årsskiftet giver bagslag: ”Der er stort set kun tale om en følge af prisforhøjelserne fra tv-selskaberne, mest for TV2 Sport, selv om der også er markante stigninger på andre TV2 kanaler, på Kanal 4 og Kanal 5 samt på Viasats kanaler”, forklarer Breining. Håbet er vel, at prisforhøjelsen fortoner sig i en aggressiv markedsføring. I en pressemeddelelse om det nye navn loves gode priser på telefoni-produkter, fordobling af bredbåndshastighederne – flere gange, og at alle nye settop bokse også er til hd-tv.

CITAT ”Man kan nok ikke overvurdere internettets styrke, men man skal passe på, at man ikke vurderer det forkert. Bøger og magasiner har f.eks. aldrig haft det bedre end i dag.” Per Michael Jensen, afgået TV2 direktør.

FasCom ind i A+

12

Målet er at øge antallet af bredbåndskunder med 100.000 til 400.000 indenfor tre år, at fortælle danskerne, at kabel-tv er et stærkt produkt både til tv og telefoni, og at øge salget af tv via ADSL og mobiltelefoner gennem moderselskabet. ”Det er også et aktivt modtræk til den konkurrence, vi kan vente, når DTT nettet kommer i funktion om et par år”, føjer Niels Breining til.

Handlen skal godkendes af konkurrencemyndighederne, der i Tyskland er meget kritiske overfor mulige monopoldannelser.

Ny ejer af Hallmark Hallmark Channel skifter igen ejer, idet NBC Universal køber Sparrowhawk Media, som overtog Hallmarks internationale kanaler for to år siden. NBC betaler €256 mio. i en handel, som foruden Hallmark omfatter Sparrowhawks andele i tre nye britiske tv-kanaler: Movies 24, kvindekanalen Diva TV og børnekanalen Kids Co.


SETTING THE NEWS AGENDA

EVERY ANGLE EVERY SIDE

Kom og o besøg v vores stand d i hal 1 Eller konta kontakt akt Diana Hosker på e-mail: diana.hosker@aljazeera.net diana.hos sker@aljazeera.n net Eller Krist Kristian ian Nielsen på e-m e-mail: mail: nielsen@handhelld.dk kristian.nielsen@handheld.dk kristian.n


BRANCHE-NYT

Information som optakt til digitaliseringen Ny hjemmesides materiale er til rådighed for alle antenneanlæg Af Johs. Chr. Johansen, redaktør, Digitaliseringen.dk Fællesantenne-anlæggene overgår også helt til digitalt tv-modtagelse i det omfang, det ikke allerede er sket. Det er op til de enkelte anlægs bestyrelser eller generalforsamlinger at træffe beslutning herom. De fleste anlæg vil udsende et analogt signal parallelt med det digitale i en årrække endnu – det afgøres af bestyrelse og generalforsamling.

Hvad er digitalt tv

Johs. Chr. Johansen.

Digitaliseringen.dk er en ny hjemmeside, der har til formål at informere forbrugerne i forbindelse med overgangen til digitalt tv. Digitaliseringen er indrettet, så vejledningen tager udgangspunkt i den måde forbrugeren modtager tv på – kabel, fællesantenne, parabol, antenne, fibernet eller bredbånd. Fra dette udgangspunkt forklarer Digitaliseringen.dk enkelt og overskueligt uden brug af tekniske termer, hvorledes forbrugeren skal forholde sig ved overgangen til digitalt tv.

Digitalt tv er en betegnelse for det tv signal, du modtager. Udtrykt meget forenklet, så rummer det digitale tv signal noget mere end det gamle analoge signal. Digitalt tv betyder • bedre billedkvalitet - ingen skygger • billede i bredformat • elektronisk tv-programoversigt • mulighed for at slå undertekster til og fra • mulighed for bedre lydkvalitet • mulighed for hd-tv For forbrugere, der modtager tv via egen antenne, giver digitalt tv endvidere mulighed for se flere kanaler.

Ekstra bokse Lang overgangsperiode Overgangen til digitalt tv markeres ved, at det analoge signal i det jordbaserede sendenet er planlagt lukket med udgangen af oktober 2009. Det betyder først og fremmest noget for de forbrugere, der modtager tv via egen antenne. Inden denne dato skal disse forbrugere have omlagt deres tv modtagelse.

Det digitale tv-signal i hjemmene kræver ekstra udstyr. Forbrugeren kan vælge fortsat at benytte sit ”gamle” tv apparat – så skal der sættes en digital modtagerboks mellem fællesantennestikket og tv-apparatet (apparatet skal være udstyret med et scartstik), eller forbrugeren kan anskaffe et nyt

tv-apparat med en indbygget digital modtager. Modtagerboksen eller den indbyggede modtager i tv-apparatet skal håndtere den signaltype, der udsendes. I et fællesantenneanlæg kan det enten være et antennesignal (DVB-T) eller et kabelsignal (DVB-C). Der skal bruges en modtagerboks i forbindelse med hvert enkelt apparat, der skal ses digitalt tv på. Der skal også benyttes en modtagerboks i forbindelse med optageudstyr. Den digitale modtagerboks er i praksis en tv-modtager (tuner), der omsætter det digitale signal, så tv apparatet kan vise det. Modtagerboksen styrer også adgangen til betalingskanaler.

Til fri rådighed Du kan læse meget mere om modtagerbokse, om digitalt tv, om tv udstyr og om hd-tv og begrebet ”HD Ready” på www.digitaliseringen.dk, hvor du også kan finde forklaringer på nogle af de mange fagudtryk, der benyttes. Du finder også baggrundsmateriale om tv markedet og oversigter over den forventede udvikling på området i de kommende fem år. Da løsningerne i landets flere end 6000 fællesantenne-anlæg er forskellige, kan vi på Digitaliseringen kun beskrive forholdene for tv modtagelse via fællesantenne generelt. Vi opfordrer forbrugerne til at henvende sig til bestyrelsen for deres antenne-anlæg for at få at vide hvilken konkret løsning, der er valgt i deres fællesantenne-anlæg. Digitaliseringen er et af den samlede tvbranches bidrag til information om overgangen til digitalt tv. Alle, der har kontakt med forbrugerne i forbindelse med overgangen til digitalt tv, er velkomne til at benytte Digitaliseringens artikler i blade, tryksager, på hjemmesider m.m.

Amazon hjælper også Blandt andre sites, som fortæller om digitalt tv kan nævntes Amazon, som har mange gode forklaringer og råd til den, der vil vide mere om hd-tv. Selv om forklaringer og råd er skrevet for seere i USA, er det meste brugbart også herhjemme. Se selv på: www.amazon.com/exec/ obidos/tg/browse/-/16401621

14

FDA-orientering 5 /2007


• STARTEDE 16/8‐04 • EJET AF SBS BROADCASTING

THE VOICE TV ER: • • • • • •

24 TIMERS MUSIK TV STATION DANSKE VÆRTER MASSER AF MUSIK DAGLIGE KONKURRENCER FOR MUSIK FANS INGEN REALITY SHOWS PRIS: 2,75 KR (EKSKL. COPYDAN)

THEVOICETV.DK


BRANCHE-NYT

Leo Kirch har sat sig på Bundesliga-fodbold Overraskende comeback af manden bag Tysklands største tv-finansskandale Selv om 500 mio. euro om året er mange penge, var det ikke det, der vakte størst opmærksomhed i de tyske kredse, der har med tv-produktion at gøre, da det tyske fodboldforbund DFL solgte tv-rettighederne til Bundesliga for seks år til den nævnte pris. Det var heller ikke, at det er bagmanden i Tysklands største finansielle tv-skandale, den nu 80-årige Leo Kirch, der har købt rettighederne.

Selv om det kun er fem år siden, hans tv-imperium med bl.a. ProSieben gik konkurs. Den umiddelbare opmærksomhed knyttede sig til den del af aftalen, der siger, at et nyt selskab ejet af begge parter ikke alene skal producere transmissionerne af kampene. Det skal også stå for de journalistiske udsendelser om Bundesliga-holdene. Som f.eks. interviews med trænere og spillere.

Direkte salg til kabelnet

Leo Kirch har spillet sig tilbage som magtfuld rettighedsforhandler.

DLF forklarer det som en håndsrækning til de mange, der ikke har store sportsredaktioner. Det kan være Tysklands store kabelnet, som altså også bliver en ny målgruppe, foruden tv-kanaler. Selv den store ProSieben nævnes som mulig køber. Med i aftalen er også salget af enkelt kampe som tv-on-demand gennem Premiere, som der er store forventninger til. Pre-

miere er i øvrigt også er et tidligere Kirchselskab. Mistroen er naturligvis, at de uafhængige, kritiske sportsjournalister risikerer at blive afvist, når aftalen træder i kraft i 2009.

20% mere til DLF Aftalen blev på DLFs vegne forhandlet af kommunikationsdirektør Tom Bender, som indtil 1999 var sportsdirektør i Premiere. Det er Leo Kirch-selskabet Sirius, der har købt rettighederne og som ud over ovennævnte købesum betaler €460 mio. for i de seks år også at kunne sælge kampene til tv-stationer udenfor Tyskland. Bundesliga vil for 2009-2015 indbringe 20% mere end den gældende aftale, der har et år tilbage. Og DLF har sikret sig en bankgaranti fra Sirius. Til sammenligning kan nævnes, at de britiske fodboldklubber får €800 mio. om året for rettighederne til Premier League.

36DN8 36 6DN8 @D A A 752 752 F5DE:==:?86? F5DE:===:?86?

s{{x

X GGX]VbcTSRT]caTc X cTSRT]caTc S  rrw X]Vb w ^V ^ rrx x ]^eT\QTa ]^ eT\QTa ^V UU Z[Pa QTbZ QTbZTS TS ^\ Ua T\cXST]b P]c T]]TP][jVV UaT\cXST]b P]cT]]TP][jV =jb =j jb \TaT \TaaT _ ccT[TSP]SZ“USP T[TS SP]SZ“UUSP

>66DD6<@?<FCC6? >6DD6<@?<FCC6?46‚ @? 46‚ eX]SS T] eX] T \X]XU \X]XUTaXT Ta XT UU^a ^a s _T _Tab^]Ta ab^]Ta

E6=652? 8C E6=652? 8C@FA @FA Ta T cc^cP[[TeTaP]Sla ^cP[[TeTaP]Sla PU R^Pg” ^V ^ oQTa oQTa\PcTaXT[ \PcTa XT[ cX[ P]cT]]TP][jV P]cT]]TPP][jV X P[[T bclaaT[bTa bclaaT[bTa 77X]S X]S SX] [^Z [^ZP[T P[T UU^aWP]S[Ta ^aWP]S[Ta _ ccT[TSP]SZ“U^aWP]S[TaT T[TSP]SZ“U^a ^ WP]S[TaT T[[Ta ZZ^]cPZc ^]cPZc ^b _ c[U xxv v wt rrr r zz

16

FDA-orientering 5 /2007


Vi glæder os til at se dig på FDA-messen 2007

Besøg vores stand og hør mere om, hvordan vi sammen kan sikre en triple-play-løsning til din forening - uden at bestyrelsen skal på overarbejde.

A+ • Roholmsvej 19 • 2620 Albertslund Tlf.: 69 12 12 12 • www.aplus.dk


FDA

Det er for spændende til at jeg kunne sige nej tak Efter godt 13 år har Søren Birksø Sørensen forladt FDA for at sætte gang i BOXdanmark Af Mogens Lorentsen, redaktør, FDA-orientering Opbygningen af BOXdanmark er så spændende en opgave, at jeg ikke kunne sige nej, da jeg blev den tilbudt. Min oplevelse er, at BOXdanmark på sin vis samler de brugerejede net, så de går styrket ind i fremtiden. Det er ikke mindst vigtigt i forhold til de opgaver, nettene får ved den fortsatte digitalisering. Desuden er ideerne bag BOXdanmark jo skabt med udgangspunkt i FDA og den udfordring, vore medlemmer har talt meget om at leve op til uden at tabe det, der er antenneanlæggenes styrke - brugerejet. Der sker jo det, at brugerne skaber deres eget landsdækkende net og dermed bevarer kontrollen med den fortsatte udvikling. De enkelte husstande kommer ikke hver for sig til at sidde overfor den store kommercielle leverandør.

En enorm udvikling Søren Birksø Sørensen ser BOXdanmark som en naturlig forlængelse af den indsats, FDA har gjort: ”Der er sket enormt meget i min tid i FDA. I antal repræsenterede vi dengang 225.000-250.000 husstande. Nu er vi 430.000 – uden at der er kommet tilnærmelsesvis lige så mange nye anlæg med i FDA. Det er altså udtryk for en kombination af, at nok har nogle små anlæg meldt sig ud, men flere store anlæg har meldt sig ind. Mit første landsmøde var i Tømmerup ved Kalundborg i april 1994. Det blev afviklet på én dag i idrætshallen, hvor der langs væggene stod enkelte leverandører med brochurer. Nogle havde også en smule hardware at vise frem. Landsmødet i år i Vingsted, hvor jeg stadig har haft en finger med, er med et udstillingsareal på 2.000 kvm og med mange seminarer i to dage forud for selve landsmødet. Det er unægtelig et særdeles synligt udtryk for, at der er sket meget. Nok forlader jeg FDA, men jeg føler stadig, at det er meget vigtigt, at der er et FDA. For mig har FDA været en opgave krydret med enormt mange positive oplevelser. Ellers havde jeg nok heller ikke været der så længe. Jeg hæfter mig især ved det entusiastiske arbejde, så mange mennesker lægger i

18

FDA-orientering 5 /2007

De konkurrencemæssige virkninger af dem er ganske store. Eksempelvis beløber den ophavsretlige ekstraomkostning på antenneanlæggene sammenlignet med den kommende DTT-operatør sig til op mod 250 millioner kroner årligt - afhængig af beregningsmetode. Det er rigtig mange penge og gør forestillingen om markedet som regulator ganske problematisk.

En stor forretning

Søren Birksø Sørensen på FDA-Messen i 2005.

et job, de ikke selv får noget for at udføre. Det har jeg altid været fascineret af.”

Behov for generelle regler Ophavsretsloven bærer i høj grad præg af at være blevet til i en tid, hvor teknologien var en helt anden. Jeg har længe gjort mig til talsmand for det synspunkt, at de største udfordringer ved overgangen til den digitale teknologis muligheder primært er af ophavsretlig karakter. Med mine erfaringer er ønsket til lovgiverne og embedsværket at få generelle regler, der tager udgangspunkt i aktiviteter og ikke i teknologier. På vores område knytter reglerne sig direkte til bestemte teknologier. Eksempelvis er must carry-reglen alene rettet mod fællesantenneanlæg. Derfor er satellitoperatørerne ikke omfattet, og der kan rejses tvivl om, hvorvidt fibernettene er det.

Konkurrenceforvridning Det rod, det skaber, bliver snart endnu større, fordi den kommende DTT-operatør i høj grad vil blive holdt helt udenfor den øvrige regulering. Ikke mindst fordi det er en hovedtrend, at markedet skal løse mange af problemstillingerne, er en række sektorspecifikke regler problematiske.

FDA er gennem årene styrket på mange leder og kanter, konstaterer Søren Birksø Sørensen: ”Der var to ansatte på sekretariatet, da jeg kom til som dets daglige leder. I dag er vi ni. Det er udtryk for, at der er mange opgaver, men også at FDA ”tjener sine egne penge”. Sagsbehandlingen er flyttet fra de folkevalgte til sekretariatet, hvor der desuden er opbygget en række serviceopgaver, som medlemmerne betaler for. Medlemmernes kontingent dækker i dag kun godt halvdelen af indtægtssiden. I medlemskredsen har arbejdet bl.a. været præget af, at der på de godt 13 år er sammenlagt mange anlæg, således som også FDA generelt har agiteret for. Investeringsbehovene er vokset, og det giver god økonomisk mening at være flere om opgaverne. Jeg har selv medvirket i mange sammenlægningsprojekter, og BOXdanmark ligger i direkte forlængelse af denne indsats. Egentlig er BOXdanmark jo bare en hovedstation for hele landet.”

Forgængeren BOXdanmark har haft en slags forgænger, idet DAFO jo var et forsøg på at skabe en indkøbsforening. ”Ja, men DAFO fik ikke opbakning til at komme ud over startniveauet, men alene starten af DAFO var nok til for en tid at bremse op for prisstigninger. Problemet med DAFO var, at man ville have alle med fra starten. Det har vi lært af, og derfor blev BOXdanmark startet på et andet grundlag. Nogle initiativrige mennesker satte sig sammen og startede foreningen for derefter at byde andre velkommen til at være med på nøjagtig samme vilkår som for stifterne.


FDA Hovedformålet er ikke at gøre det billigere at drive antenneanlæg, men at fastholde, at brugerne skal eje infrastrukturen og kundeforholdet. Når det lykkes, vil det også blive billigere. BOXdanmark har i dag 29 andelshavere med 118.000 husstande. Det er vi rigtig godt tilfredse med her 60 dage efter stiftelsen. Det skal det naturligvis ikke slutte med. Loftet over, hvad det kan blive til, er i størrelsesorden en million husstande”, siger Søren Birksø, som føjer til:

Boligsektoren underrepræsenteret ”Det er vores håb, at BOXdanmark også vil appellere til de mange boligejendomme, som kun i ringe omfang har vist interesse for det fællesskab, som FDA udgør. Det har altid undret mig, at den store almene boligsektor ikke har været mere med i FDA. Det ser glædeligvis ud til, at de interesserer sig mere for BOXdanmark, som de har en anden indgangsvinkel til. Det er mit håb, at det vil smitte af i form af øget interesse for FDA i de kredse, for begge har jo til formål at fremme forbrugerejet.”

Fungere som netværk BOXdanmark har levet så kort tid, at den endnu mangler et geografisk hjemsted.

”BOXdanmark skal ikke sidde i en kontorbygning på en attraktiv havnekaj. Den skal genbruge ressourcer, man allerede har adgang til, så man ikke skruer op for udgifterne,” svarer Søren Birksø og slutter: ”Det bliver en af mine første opgaver at få etableret vores struktur. Der er kontorfaciliteter hos medlemmer, som vi kan trække på, og vi er helt opmærksomme på, at gra-

tis findes ikke. Vi skal arbejde os til så lave omkostninger som muligt. Jeg finder det sandsynligt, at BOXdanmark som organisation fortsat vil fungere som et netværk. Det vil passe godt til vores basale filosofi, at BOXdanmark skal findes alle steder. Jeg glæder mig til at præsentere os på FDA-Messen i Vingsted i november.”

En stor og god indsats Landsformand Erik Wagner siger farvel på FDAs vegne: Efter mere end 13 års ansættelse i FDA har Søren Birksø Sørensen efter eget ønsket valgt at tage imod tilbuddet om at blive den første direktør i det nystiftede andelsselskab BOXdanmark. I FDA er vi kede af at miste en værdsat medarbejder med så stor viden og indsigt, som Søren Birksø Sørensen besidder, men det er nu engang vilkårene for en arbejdsgiver. Søren Birksø Sørensen har om nogen været med i opbygningen af FDA. Fra at være en landsorganisation overvejende drevet af frivillig arbejdskraft forstod Søren på dygtig og faglig vis at opbygge den stærke og ansete landsorganisation, FDA er i dag. Få om nogen med tilknytning til antenneverdenen kender ikke Søren. Med sit venlige og behagelige væsen har han utrætteligt arbejdet for at skabe rimelige vilkår i branchen for de brugerejede anlæg. FDA siger Søren tak for en stor og god indsats, og ønsker held og lykke med de nye udfordringer BOXdanmark byder på.

FDA-orientering 5/2007

19


FDA

Anlægsdokumentation er meget vigtige dokumenter FDA involveret i flere sager, hvor anlægsdokumentationen tilsyneladende har svigtet Hvis anlægsdokumentationen ikke er ajourført, eller den er mangelfuld, kan man ved en graveforespørgsel i værste fald risikere en forkert påvisning af ledningsføringen. Hvis dokumentationen siger, at antennekablet er under fortovet i vejbanens højre side, mens det faktisk viser sig, at det er under fortovet i venstre side, vil graveaktøren næppe ifalde erstatningsansvar, hvis antennekablet graves over. Tilsvarende, hvis anlægsdokumentationen f.eks. siger, at der på en strækning er én type kabel, mens det faktisk viser sig, at det er en anden type, så er grundlaget ved tilbudsgivning for udvidelse eller opgradering ikke korrekt. Det kan i en sådan situation vise sig nødvendigt at skifte kablet ud til det kabel, er anført i anlægsdokumentationen. Det koster penge. ”Det er netop sådanne situationer FDA har været involveret i”, siger sekretariatslederen og fortsætter: ”Antenneanlægget har en – i mine øjne

helt berettiget – forventning om, at serviceleverandøren søger for at teknisk dokumentation er i orden og ajourført, og at den bliver afleveret til anlægget, hvis serviceleverancen af den ene eller anden årsag ophører.” Det bedste råd, der kan gives, er, at man i servicekontrakten sikrer sig serviceleverandørens forpligtelse til anlægsdokumentationens fuldstændige og korrekte ajourføring. Man bør sikre ejerskabet til dokumentationen, og man bør sikre sig, at dokumentationen kan ajourføres på serviceleverandørens regning, hvis den ikke er i orden. De færreste servicekontrakter fra servicevirksomhederne tager stilling til disse forhold, men anvender man FDAs standard servicekontrakt er forholdene reguleret klart. ”Med denne fremgangsmåde, er ejerskabet til anlægsdokumentationen klart og tydeligt placeret, og ansvaret for anlægsdokumentationen er tillige klart og entydigt placeret.”, slutter Lars Knudsen.

© DR

Man bør ikke se igennem fingre med den tekniske dokumentation, ethvert antenneanlæg bør have. Den skal være i orden, ajourført og i overensstemmelse med de faktiske forhold – hvilket vil sige at der skal væres sammenhæng mellem tegninger, ledningsføring og -type. Hvis anlægsdokumentationen ikke er i orden, kan det i værste fald få alvorlige konsekvenser. Skriftlig anlægsdokumentation er et af de vigtigste områder, som antenneanlæggene ikke bør give køb på. ”Naturligvis kan hverdagen ikke hænge sammen, hvis man skal have papir på alt, men lige nøjagtig anlægsdokumentation i form af f.eks. ledningsplaner, er basal og grundlæggende viden om, hvordan antenneanlægget teknisk ser ud. Den viden bør antenneanlæggene have, dels for at kunne påvise ledningsføring ved en forespørgsel fra en graveaktør, dels for at have grundlaget i orden for en eventuel udvidelse eller opgradering af anlægget,” siger sekretariatsleder Lars J. Knudsen, FDA.

CINÉMA

TV5MONDE Nu med endnu flere udsendelser med danske undertekster Film, serier, dokumentar og nyhedsmagasiner hver dag med danske undertekster På Hotbird 6 – digital. PID 3662 TV5MONDE, en gratis, anderledes og livlig kanal!

20

FDA-orientering 5 /2007

www.tv5.org tv5danmark@yahoo.dk


FDA

FDA|web som anlæggets nye informationskilde Nyt informations-site til fordel for både anlæg og leverandører Af Henriette Skovgård, FDA FDA er ved at lægge sidste hånd på en helt ny og revolutionerende internet-portal for FDAs medlemmer. Vi kalder portalen FDA|web, og den bliver den fremtidige indgang til medlemsinformation fra FDA via nettet. FDA|web åbner ikke alene for muligheder, der er i dag - såsom standard-dokumenter, FDA-debatforum og web-medlem. Den bliver et unikt mødested med meget mere information end hidtil kendt - og med mange flere nye muligheder for brugerne.

Fremtidens interaktive web-camp FDA har udviklet portalen i et tæt og konstruktivt samarbejde med udvalgte programudbydere. En af nyskabelserne er mulighed for med ét ”klik” at kontakte programudbydere med forskellige budskaber eller ønsker. Med ét ”klik” kan der f.eks. sendes en email til hele branchen om, at man tilbyder annoncering i anlæggets medlemsblad. Derved sparer man det store arbejde med at ringe eller skrive rundt for at give alle de samme oplysninger. Det er ressourcebesparende og meget mere effektiv kommunikation – til gavn og glæde for alle. Tilbud om konkurrencer i anlæggene er også i støbeskeen – i virkeligheden er det

kun fantasien, der sætter grænser for hvilke informationer, der kan ”suse” igennem FDA|web – til og fra anlæggene.

Tilbud om at levere information til portalen bliver inden længe givet til alle leverandører af radio- og tv-kanaler, der lovligt kan modtages af danske antenneanlæg.

Indhold til jeres hjemmeside Med portalen følger også mulighed for at etablere webfeeds på egne hjemmesider. Et webfeed er en slags nyhedsblok, der oprettes og hentes ind på egen hjemmeside ved implementering af et script. Når et webfeed én gang for alle er etableret, holdes blokken automatisk opdateret. Lad jer ikke afskrække af flotte fremmedord - FDA|web er et utroligt nemt system at arbejde med. Ganske få ”operationer” skal foretages, før I er selvkørende og kan læne jer tilbage og nyde, at nyheder og information ruller ind på jeres hjemmeside – med det visuelle indtryk, at I selv har fundet frem til informationerne. I første omgang kan I etablere en opdateret oversigt over kanalerne i jeres anlæg, med de oplysninger, som I ønsker skal med. I har måske lyst til at vise kanalens logo, hvilken pakke kanalen distribueres i og hvilken lokal frekvens, den sendes på. I kan også etablere en detaljeret nyhedsblok omhandlende jeres tv-kanaler, eller en blok med nyt fra FDA og fra jeres eget anlæg. Mulighederne er mange.

Et super godt søge-værktøj Portalen vil derfor komme til at rumme en mængde information, som I kan søge på. Det kan være: Hvem skal I kontakte for at få tilsendt en visningsaftale for en given kanal? Fra hvilke satellitter og på hvilke frekvenser kan en given kanal modtages? Hvilke børnekanaler sender med dansk tale? Og meget, meget mere. I kan søge på kryds og tværs - alt efter behov.

Kom godt i gang FDA|web er eksklusivt for medlemmer af FDA. Hvert FDA-medlem vil inden længe få tilsendt sit eget brugernavn og password til at logge ind med. I samme ombæring tilsendes en informationsfolder om systemet og om, hvordan sekretariatet bedst hjælper dig i gang. På FDA-Messen giver vi på FDAs stand gerne råd, om hvordan I nemt og hurtigt bliver mere effektive som nyhedsleverandører til jeres husstande – også ved brug af FDA|web.

TV2 åbner åbner også webforum Selv om TV2 har tilsluttet sig FDA|Web, har koncernen netop åbnet sit eget web-baserede debatforum målrettet mod bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg. ”Det vil udvikle sig til noget andet end det, FDA lægger op til – og det er bestemt ikke for at konkurrere, at vi har åbnet vort eget. Det skal dybest set gerne resultere i, at TV2-kanalerne får endnu bedre programmer”, siger chefen for TV2 Kanal Salg, Alexander Nørgaard-Madsen. Kanal Salgs nye forum bygger på erfaringer med et tilsvarende, der i længere tid har været åbent for reklamebranchens medarbejdere. ”Det bliver brugt utroligt meget, men det er andre informationer, TV2 kanalerne og reklamebranchen er interesseret i, så de to fora bliver forskellige. Vi er meget interesserede i at høre, hvad bestyrelsesmedlemmer i landets antenneanlæg mener om TV2 kanalerne, fordi de har en direkte kontakt til vore seere. Til gengæld vil vi

yde en service, de kan have gavn af i forhold til deres medlemmer. Hvis et medlem af foreningen stiller et spørgsmål, som vi er bedst til at svare på, kan man lægge det ind på vores forum. Vi vil være meget hurtige til at svare, så vidt muligt dagen efter det er stillet. TV2 vil også stille statistiske oplysninger fra Tv-Meter målingerne til rådighed i det omfang, det er relevant for kabelnet og aftalen med Gallup giver mulighed for. Derfor vil det blive mere uddybende oplysninger end den, andre selv kan hente på Gallups hjemmeside. Vi vil også informere om nye initiativer, som har betydning for kabelnet - gerne krydret visuelt. Det er Kanal Salgs fire medarbejdere, som kender antenneanlæggene, der står for redigeringen af dette forum, hvortil der er adgang mod password.

FDA-orientering 5/2007

21


FDA

Syv sønderjyske anlæg samarbejder i et fælles net To års forarbejde har banet vej for den stiftende generalforsamling i ASOM Net ”Det skete på et møde, hvori 32 bestyrelsesmedlemmer fra foreningerne fik forelagt planerne for den tekniske sammenkobling og investeringsbehovet. Da grundlaget for det, vi er enige om at kalde ASOM Net, er den kommunale fiberring i vores del af Sønderjylland, kommer i første omgang syv foreninger med”

Hovedstation i Vejen Steen Dall. En gruppe antenneforeninger er enedes om at gå sammen om et fælles forsyningsnet, som afholder stiftende genrealforsamling 7. november. Bestyrelserne i ti foreninger i Midtsønderjylland nedsatte for to år siden en arbejdsgruppe, og dens arbejde har ført til enighed om, at syv af foreningerne indgår i sammenslutningen ASOM Net. De syv foreninger, der alle fortsætter som selvstændige foreninger, er Jels, Toftlund, Skodborg, Rødding, Gram, Vejen og Brørup. ”Vi blev enige på et møde, hvor vi fremlagde resultaterne af forhandlinger om de tekniske løsninger samt prisen på brugen af de fibre, der skal binde os sammen”, fortæller Steen Dall, der er formand for Gram Antenneforening.

Forarbejdet har taget lang tid, dels fordi der er mange foreninger involveret, dels fordi den bærende fiberring er kommunalt ejet. ”Vi bruger hovedstationen i Vejen som den nye fælles hovedstation. Dens udstyr suppleres med det bedste fra andre hovedstationer”, siger Steen Dall, der fortsætter: ”Det har været en besværlig beslutningsproces, fordi der var meget, der skulle indhentes tilbud på, og vi er i forberedelserne gået ud fra ”worst case” for at være på den sikre side. Men vi er ikke i tvivl om, at samarbejde er den eneste måde, vi kan overleve på. Vi lægger ud med ca. 10.000 brugere i de syv foreninger, men der er mulighed for, at flere kan komme med, idet vi har følere fra andre foreninger.”

Start fra årsskiftet I de forslag til vedtægter, der er sendt til de syv foreninger, er der lagt op til, at ASOM

Net skal ledes af et repræsentantskab med stemmevægtning efter de indtrædende foreningers størrelse – men også med et loft, der sikrer balance i helheden. På den stiftende generalforsamling vælges en bestyrelse med et medlem fra hver forening. ”Vi er nogle foreninger, der har opsagt vore aftaler til udløbet af i år, men vi har lagt op til en sikring af leverancerne, uanset hvor langt vi er det egentlige arbejde. Udstyret til brug mellem fiberringen og de enkelte foreninger vil formentlig fungere ved årsskiftet. Den fælles programflade med to pakker og digitalt spejl er et overgangsproblem, vi skal arbejde mere med, fordi de eksisterende aftaler i de enkelte foreninger har forskellig løbetid. Alle syv foreninger har 862 MHz i deres net. En enkelt forening driver selv internet, mens der er forskellige leverandører til de andres. Det har vi besluttet ikke at røre ved”, siger Steen Dall, der føjer til: ”Der faldt en sten fra hjertet, da BOXdanmark kom til verden. Det er meget spændende, at BOXdanmark nu er medspiller i markedet. Det skal gerne sikre, at friheden i de enkelte foreninger kan bevares. Det har aldrig været på tale, hvorvidt vi skulle opgive og overdrage det hele til andre, men det har været svært at se hvordan vi kunne bevare vores selvstændighed, når der kun var programudbydere, der også ville ”overtage” vore medlemmer med diverse bokse”. molo

10 år hos FDA For nu lidt mere end for 10 år siden – den 15. august 1997 – blev Henriette Skovgård Nielsen ansat i FDAs sekretariat. Henriette har dermed været med i en stor del af FDA levetid. Hun har primært beskæftiget sig med informationsindsamling og formidling til medlemmerne. Det er især sket i Kabel-Nyt, som er Henriettes barn. Mange medlemmer har gennem de seneste 10 år haft stor gavn af de tusindvis af nyheder, oplysninger og informationer, der er formidlet via Kabel-Nyt og den tilhørende Satellitprogramoversigt. Henriette er meget ærekær med hensyn til, at oplysningerne er helt korrekte. Det ærgrer hende meget de få gange, der har været en smutter. Det har typisk ikke været Henriettes fejl, men ærgrelsen er ikke mindre af den grund.

22

FDA-orientering 5 /2007

Henriette er en af drivkræfterne i omlægningen af Satellitoversigten fra det, vi kender i dag, til den net-baserede database, som medlemmerne snart vil lære at kende som FDA|webinformation. Henriettes helt store passion er grafikken og layout. Heldigvis har der i stigende grad været mulighed for at udnytte hendes store kvaliteter på dette felt. Hun har således stået bag udformningen af FDAs nuværende logo, og det er i høj grad hendes fingeraftryk, man finder på såvel det trykte som det elektroniske materiale fra FDA. I flæng kan nævnes; landsmødekompendium, Værd at vide om, www.fda.dk og Kassererens ABC. På det seneste er også en profilbrochure til FDAs medlemmer kommet til. Sidst men ikke mindst er Henriette kvinden bag FDAs stand på landsmødet. På sekretariatet sætter man stor pris på Henriettes glade væsen og store engage-

Henriette i en pause i et FDA-møde. ment i dagligdagen. ikke mindst ligger det hende meget på sinde, at sekretariatet arbejder som et hold, for som hun siger: når vi hjælpes ad er der ikke noget vi ikke kan klare. SBS


NY KANAL FRA NATIONAL GEOGRAPHIC CHANNEL

> Kom og besøg vores vilde verden! PS: Dyrene må ikke betrædes!


Verden V erden er ændrer ænd drer sig hvert hvert sekund. sek kund. F ølger du med? m Følger cnn.com/international cnn.c com/international

Be the first t know to k

Canal Digital 70 13 19 19, Y YouSee ouSee 80 80 40 40, Stofa 88 30 30 30, Viasat 70 13 40 50. o


LANDSMØDE PROGRAM 2007

Velkommen til FDA Landsmøde og Landsmødeudstilling 2007 I dagene den 16.-17. november danner Vingstedcentret rammen om FDA Landsmødeudstilling – Nordens største udstilling for antenneanlæg. I FDA glæder vi os fortsat over, at kunne afvikle en udstilling i forbindelse med Landsmødet. Vi tror meget på værdien af et mødested for alle; anlæg, leverandører, installatører, programselskaber og andre med tilknytning til vores verden. 41 virksomheder har på nuværende tidspunkt meldt sig som udstillere og flere forventes at komme til. Udstillingsarealet tæller i år mere end 2.100 m2 - det største nogensinde. I

vedlagte guide kan du danne dig et overblik over de udstillende virksomheder, herunder hvilke nyheder, produkter, services og andre tiltag de præsenterer. Arrangementet byder også på et antal faglige indslag. AFO afvikler et medlemsseminar fredag den 16. november og der gennemføres syv konferencer og to workshops lørdag den 17. november. Søndag den 18. november afvikler FDA sit organisatoriske Landsmøde, hvor visioner og planer for FDA er på dagsordenen.

På www.fda.dk er der mange flere opdaterede oplysninger om FDAs Landsmøde og Landsmødeudstilling. Vi håber at se dig på FDA Landsmøde og Landsmødeudstilling - til nogle rigtig interessante og udbytterige dage. Vi er sikre på, at du vil blive inspireret og få noget brugbart med hjem.

På gensyn på Vingstedcentret i dagene den 16., 17. og 18. november.

FDA, Forenede Danske Antenneanlæg Sekretariatet

Fredag den 16. november 09.00-16.00 09.00 09.30 10.00 10.10 11.00 11.45 12.30 13.30 14.15 15.00 15.15 16.00

AFOs medlems-seminar Registrering. Kaffe. Velkomst v/Dan E. Jensen, formand for AFOs styregruppe. ”Det digitale fravalg” v/Jørgen Kristensen. ”Billedkvalitet: Analog SD => Digital SD => HD” v/Jørn Tuxen. ”DTT vs. antenneanlæg” v/Søren Birksø Sørensen. Frokost. ”Egen Headend – egen kontrol!” (Wisi og/eller Scientific Atlanta). ”Fra analog til digital – hvad kræver det af antenneanlægget” v/Dan E. Jensen. Kaffepause. ”På vej mod fremtiden: DVB vs. IP, MPEG-2 vs. MPEG-4, PRV vs. nPRV ect.” v/Jørgen Michaelsen. Afrunding v/Dan E. Jensen, formand for AFOs styregruppe.

12.00

FDAs Landsmødeudstilling åbner Jysk Display sponserer indtjekningsskranken. TV2 Networks sponserer tasker til tilmeldte gæster. Skandinavia sponserer navneskiltholdere. Vejlø Print sponserer konferenceblokke.

11.30-14.30

Frokost

15.00

Kaffe og kage FDA-orientering sponserer kage.

19.00

FDAs Landsmødeudstilling lukker - første dag

20.00

Middag for tilmeldte Alle udstillerne sponserer i fællesskab middagen. SBS TV sponserer DJ-underholdning efter middagen. Canal Digital sponserer DJ-udstyr. Vingstedcentret sponserer pianomusik efter middagen. A+ sponserer “Beach-party” efter middagen. FDA-orientering 5/2007

25


UDSTILLINGSAREALET

Hal 2:

Kjaerulff1

A+

MTV Networks

Bella

National Geographic Channel

ComX Networks

Nidab Networking

Copydan

Nordit

Corning Cabelcon

Panther Applications

Dansk Kabel TV

Telecentret

DIGI Danmark

Teledan Group

EL:CON

Telia Stofa

EuroNews

Triax

Eurosport

TV 2 Networks

everlove

Viasat

GOD TV

YouSee

Hal 2

National Geographic Ch.

Corning Cabelcon

GOD

Copydan

Nordit

BAR

Eursport

ComX Networks

Viasat

“Bella” Nidab

26

FDA-orientering 5 /2007

Dansk Kabel TV

YouSee EL:CON

Telecentret

EuroNews

Triax

everlove

Kjaerulff1

MTV

Telia Stofa

Telia Stofa

Teledan Group

TV 2 Networks

Panther

DIGI Danmark

A+


Mellemhal:

Hal 1:

BOXdanmark

Al Jazeera

Discovery Networks Nordic

BBC Worldwide

NonStop Television

Canal Digital

Turner Broadcasting System

ComďŹ&#x201A;ex

TV5

Dansupport FDA SBS Seelex TV Skandinavia Tvhouse WinKAS Pro

Mellemhal

NonStop

Hal 1

Turner

TV5

Comflex

FDA

WinKAS

BAR

BOX danmark

Dansupport

BBC Worldwide

Seelex

Al Jazeera

Discovery

Canal Digital

Tvhouse

SBS

Skandinavia

Canal Digital

BAR

FDA-orientering 5/2007

27


LANDSMØDE PROGRAM 2007 Lørdag den 17. november 10.00

FDAs Landsmødeudstilling åbner - anden dag Jysk Display sponserer indtjekningsskranken. TV2 Networks sponserer tasker til tilmeldte gæster. Skandinavia sponserer navneskiltholdere. Vejlø Print A/S sponserer konferenceblokke.

11.30-14.30

Frokost

12.30-13.45

Konference 1: ”Hvordan ændrer seervanerne sig?” Leder af DRs medieforskning, Lars Thunø, giver deltagerne indsigt i den nyeste viden om emnet. Konference 2: ”Comflexs nye løsning” Har Comflex skudt en teknologisk papegøje? Finn Lindau fortæller om den løsning, Comflex har lavet i Klarup. Et panel sikrer, at der stilles kritiske spørgsmål til løsningen. Konference 3: ”Konkurrencevilkår på de enkelte platforme” Konkurrencestyrelsen præsenterer deltagerne for de reguleringer og konkurrencevilkår der gælder for de forskellige platforme, med særlig vægt på de juridiske forskelligheder.

14.00-15.15

Konference 4: ”Hvor langt er de enkelte platforme?” Professor Ole Brun Madsen fra Aalborg Universitet opdaterer deltagerne om den aktuelle status. Konference 5: ”TV2 Sport – hvorfor, hvordan og til glæde for hvem?” Direktør for TV2 Sport, Claus Bretton-Meyer, fortæller, hvorfor de hidtil største konkurrenter på kommercielt tv i Danmark gik sammen om at skabe en ”ny kanal”. Konference 6: ”Hvor mange fjer går der på en hønsefarm?” Hvad betyder begreber som ”share” og ”seertal”? Begreberne afklares, og der vises eksempler på hvordan de samme tal kan blive til vidt forskellige historier.

15.15

Kaffe og kage TV2 Sport sponserer kage.

15.30-16.45

Konference 7: ”Hvad er status på Docsis 3?” Niels-Kristian Hersoug, tidligere direktør i ECL, European Cable Labs, opdaterer deltagerne på det allernyeste om udviklingen af Docsis 3 og perspektiverer de muligheder udviklingen skaber.

15.30-17.00

Workshop 1, workshopsal A: ”Aktuel viden om økonomi, skat og moms” FDAs Skat- og Økonomiudvalg præsenterer den nyeste udgave af Kassererens ABC og opdaterer deltagerne på spørgsmål om økonomi, skat og moms. Workshop 2, workshopsal B: ”Bestyrelsens ansvar og opgaver” Gennemgang af ledelsens generelle opgaver og ansvar, og af de mest relevante offentlige bestemmelser, som regulerer antenneanlæggene.

17.00

FDAs Landsmødeudstilling lukker

17.15-19.00

Afskedsreception for Søren Birksø Sørensen Alle er velkomne i Centersalen til at tage afsked med FDAs afgåede direktør Søren Birksø Sørensen.

20.00

Middag for tilmeldte med uddeling af prisen for årets stand SBS TV sponserer et underholdende indslag. FDA sponserer Kim Sjøgren and 3 Little Mermaids. MTV Networks (Vh1 og Vh1 Classic) og National Geographic Channel sponserer 70’er danseshow. Vingstedcentret sponserer pianomusik efter middagen.

Søndag den 18. november 09.00 12.00 13.00 14.55 15.00

28

FDAs Landsmøde åbnes af landsformand Erik Wagner. Frokost for tilmeldte. Landsmødet genoptages. Landsmødet forventes afsluttet. Kaffe.

FDA-orientering 5 /2007


FDA-orientering 5/2007

29


Prisvindende dokumentar Spektakulære billeder Medrivende fortællinger Kompromisløs kvalitet

> Kom og besøg vores videnskabelige verden! PS: Er du rigtig klog?

Think again.

En verden uden National Geographic Channel... Think again. National Geographic Channel er tv, når det er aller mest fængslende og medrivende. Mysterier fra hele verden og hæsblæsende eventyr gør, at man ikke vil gå glip af noget! 1.400.000 danske husstande kan følge eventyret hver dag fra kl. 12 til 06 og alle programmer har selvfølgelig danske undertekster. nationalgeographicchannel.dk


TEMA: REGNSKAB

Det gode gamle dobbelte bogholderi lever endnu Men det varer ikke længe, før Tuse Antennelaugs kasserer overgiver sig helt til edb I Tuse går Leif Jensen ovenpå med en kop kaffe, finder regninger og kladdebogen frem og hygger sig et par timer, mens han ajourfører Tuse Antennelaugs regnskaber. Når det er gjort, går han til computeren og betaler regningerne via netbank. Computeren er en nyskabelse, som Leif Jensen godt ved, at de fleste foreningskasserere for længst har taget i brug til regnskabsføring – ”og det sker også hos mig indenfor et par år”, siger han.

er betalt for lidt i programafgift i første halvår, dels den samlede udgift for andet halvår. Her har kassereren gavn af, at han har taget WinKASPro-programmet i brug. ”Vores eksterne revisor skubber på for at få mig til at skifte helt over til edb-regnskabsføring, og det vil jeg føje ham i”, siger Leif Jensen, der styrer en årsomsætning på ca. 600.000 kr..

ne på parcellen i modsætning til kloak, el og vand, der hører til huset. Jeg bruger ca. 8-10 timer om ugen på foreningens regnskab og får ca. 9.000 kr. om året for det. Det er jo hobby og for mig en spændende hobby, fordi jeg kan lide at lege med tal”, siger Leif Jensen, der har været i bestyrelsen siden 1978 og dens kasserer siden 1999. Han er desuden netop genvalgt som sekretær i bestyrelsen for FDA Region 8.

Vil trappe ned Vokset op med papir og blyant ”Jeg er ikke nervøs ved at skulle føre regnskabet elektronisk, men jeg er vokset op med såkaldt dobbelt bogholderi helt tilbage fra min tid som kommis, og det brugte jeg også, da jeg drev vognmandsforretning med 5-6 ansatte. Derfor er jeg vant til at føre såvel løn- som skatteregnskab på papir. Det er endnu det hurtigste for mig. Foruden foreningsregnskabet fører Leif Jensen et regnskab for programudgifterne og et for den opgradering af antennenettet, der er i gang. Til finansiering af opgraderingen besluttedes det på generalforsamlingen i 2006, at hvert medlem skulle indbetale 3.400 kr. Dette bidrag betales over 10 år. Dog har nogle valgt at betale det hele på én gang eller afdrage hurtigere. Det manglende beløb i perioden finansieres over en kassekredit. Ombygningen er aftalt til at skulle koste 1,6 mio. kr. ”Tuse er en by med kun 360 boliger, og vi mangler kun en halv snes som medlemmer, så opbakningen er stor. Over en tredjedel af medlemmerne mødte til denne generalforsamling, og 85% stemte for bestyrelsens forslag”, fortæller Leif Jensen. Der er tale om en opgradering til 606 MHz. ”Vi burde jo opgradere til 862 MHz, men vore kabler i jorden er for tynde til det. Vi vil afvente, at teknikken udvikles, så det kan ske senere uden udskiftning af kabler”, forklarer han.

Halvårligt kontingent Kontingentet betales halvårligt i Tuse. I første halvår betales halvdelen af årskontingentet året forud. Efter generalforsamlingen i marts/april kan der ske udskiftning af nogle programmer, og andre er steget i pris. I andet halvår får medlemmerne derfor en opkrævning, som dels dækker det, der

Leif Jensen har så småt snuset til elektronisk regnskabsarbejde. Det begyndte med edb-programmet Tirush, som var for besværligt, fordi det delvis var på engelsk. Her i sommer har foreningen så købt det danske WinKASPro. I det bruger Leif Jensen medlemsdelen i det daglige. Medlemsregistrering og kontingent er ikke mere papirarbejde i hjemmet i Tuse. Regnskabsdelen vil Leif Jensen tage i brug i forbindelse med en mindre arbejdsmæssig nedtrapning, han har planlagt. ”Men foreløbig fortsætter jeg med den klassiske kladdebog og hovedbog, som jeg ved årets slutning afleverer til revisoren. Mange opfatter det som besværligt, men det er rutine for mig. Jeg har ført regnskaber gennem hele livet på den måde, og der skal tid til at lære det nye. Den tid har jeg ikke, så længe jeg har tre job, som jeg bruger over 70 timer om ugen på,” forklarer han.

Opsøger nye beboere Kassererjobbet i Tuse Antennelaug indebærer mere end kontorarbejdet hjemme. ”Jeg tager mig også af salgsplejen. Når nye flytter ind står jeg ved havelågen for at få underskrevet et tegningsbevis fra de nye ejere. Fællesantennen tilhører beboer-

CITAT ”(Radio) henvender sig til det der er den sekundære sans hos langt de fleste, nemlig hørelsen, og derfor kan radio eksistere på menneskets ubrugte processorkraft. … det er det der er den primære årsag til den kommercielle radios død i Danmark. Alt er designet til at øge lytningen af reklamerne – og ikke programmerne.” Patrick Damsted, tilknyttet Instituttet For Fremtidsforskning med speciale i medier og reklame.

AKTIVITETSKALENDER 16.-18. november:

2008 27.-29. maj:

FDA landsmødeudstilling og landsmøde i Vingstedcentret. www.fda.dk

ANGA Cable i Köln.

FDA-orientering 5/2007

31


TEMA: REGNSKAB

Administrationstilbud til antenneforeninger Af Klaus Dahl, WinKAS Pro Der kan virkelig gøre livet surt for en forening, hvis det administrative arbejde volder problemer. Så bliver det en tung byrde i stedet for den ”maskine”, der sørger for, at resten af arbejdet kører som smurt. Hvis en forening ikke har styr på administrationen af økonomi og af medlemmer, er konsekvensen ekstra arbejde og spild af tid, der kunne være brugt til mere spændende opgaver. Desuden er et godt administrationssystem vigtigt for medlemmernes oplevelse af en velfungerende forening. Her kan den moderne teknologi komme en forening til stor hjælp.

Problemet med de fleste administrations-systemer Et godt software program kan sætte antenneforeningens administration i system,

men mange af de hidtidige software-løsninger har typisk lidt under kun at kunne administrere et eller to områder. Det har medført, at antenneforeninger har anskaffet sig flere softwareprogrammer, som derefter har skullet samkøres. Den kedelige konsekvens har ofte været problemer med dårlig integration af de to vigtige områder – økonomi- og medlemsadministration.

Gennemprøvet program Tilbage i 1996 gik nogle programmører og andre med nær kontakt til foreningslivet sammen om at lave et software program, som specielt retter sig mod de behov og ønsker, som foreninger har. Resultatet blev WinKAS Pro, som kan klare administrationen af begge opgaver i en antenneforening.

Indgangen til WinKAS Pro.

Siden er det blevet gennemtestet og videreudviklet, så det i dag også er tilpasset de helt unikke behov i en antenneforening.

Opgaverne samlet ét sted I WinKAS Pro er tingene samlet ét sted i stedet for i flere software-programmer. Alle opdateringer sker altså i én proces, hvilket er hurtigere og sikrer større stabilitet. Desuden kan WinKAS Pro automatisere mange andre af en antenneforenings administrative opgaver. Da programmet er web-kompatibelt, kan en stor del af administrationen og kommunikationen med medlemmerne foregå via internettet.

Mange funktioner Der er ganske mange forenings-funktioner i WinKAS Pro. Foruden ovennævnte kan nævnes opkrævning ved PBS eller faktura, import at bookingoplysninger til fakturering, kreditorbetalinger til netbank, indlæsning af betalingsfiler fra netbank, integration med eksisterende medlems- eller regnskabssystemer og udsendelse af emails og nyhedsbreve til udvalgte personer. Flere medarbejdere kan oprette nye medlemmer direkte i WinKAS Pro, som også kan håndtere tilmelding og afmelding af tilslutninger samt pakkeskift. Alle informationer om og support til programmet er på dansk.

Samarbejdsaftale med FDA

Et eksempel på hvordan medlemsoversigten kan udformes.

32

FDA-orientering 5 /2007

FDA har haft programmet til langvarig test og medvirket til, at det er tilpasset anlæggenes behov så langt, det har været muligt. I 2008 tager FDA selv WinKAS Pro i brug som regnskabsprogram. Det betyder, at hvis en forening med dette regnskabsprogram får behov for at overlade regnskabsføringen til andre, kan FDAs regnskabsafdeling uden videre overtage og videreføre foreningens regnskab. I kraft af FDAs gennemprøvning af programmet er der indgået en aftale om, at medlemmerne kan anskaffe programmet med en rabat på 20%. Fremover vil der på FDAs landsmøder blive udbudt workshops og kurser i brugen af WinKAS Pro, og der bliver et kassererforum for antenneforeninger på enten FDA’s ellerWinKAS Pro’s hjemmeside.


TEMA: REGNSKAB

Kassererens vigtigste rolle er overblik og at se fremad Alt manuelt regnskabsarbejde i Sulsted Antenneforening købes hos FDA ger udtrykt tilfredshed med bedre service, aftalen giver. I øvrigt var det Gert Ziegler, der på foreningens vegne forhandlede den med FDA, som i årene forud havde udarbejdet foreningens årsregnskab.

Professionelt sikkert

Gert Ziegler. Det må være et afslappende job at være Sulsted Antenneforenings kasserer. Han sender blot regningerne videre til sekretariatet i FDA, som også opkræver kontingent for foreningen. ”Så enkelt er det nu ikke, men vi er meget tilfredse med den aftale, der har fungeret i halvandet år. Jeg kan varmt anbefale en total udlægning af regnskabsfunktionerne. Det har andre fordele end at aflaste et bestyrelsesmedlem, der ellers skal bruge en stor del af sin fritid på et ansvarsfuldt og manuelt tidkrævende arbejde”, siger Gert Ziegler. Det har også givet en bedre service af medlemmerne, som kan kontakte FDA i dagtimerne – også om tekniske problemer, som FDA giver videre til servicefirmaet. Selv om aftalen om totaladministration er dyrere, har medlemmerne på generalforsamlin-

I aftalen indgår en forretningsorden for de daglige opgaver, som FDA skal løse. Det betyder, at Ulla Graversen som foreningens faste kontaktperson på sekretariatet, kender procedurerne i Sulsted Antenneforening og kontakter Gert Ziegler, hvis noget usædvanligt dukker op. ”Vores udgift til det regnskabsmæssige er med aftalen steget ganske kraftigt, men nu kan vi sige til vore medlemmer, at det bliver gjort professionelt, og at telefonen til foreningen bliver betjent hele dagen. Det får vi megen ros for”, forklarer Gert Ziegler.

Selvstændigheden bevaret Han var formand, da aftalen blev indgået, men da den daværende kasserer Jesper Jensen fratrådte, valgte Gert Ziegler den opgave i stedet for formandsposten, som han havde beklædt i seks år. Han betegner sig selv som lidt af en perfektionist, og som kasserer bruger han tid på at bevare overblikket over foreningens økonomi og dens behov for investeringer nu og fremover. ”Det er vigtigt for Sulsted Antenneforening, som for nogle år siden havde økonomiske problemer. Men medlemmerne besluttede for fem år siden at bevare selv-

stændigheden ved at låne til opgradering til 862 MHz og til et 6,3 km fiberkabel til Nørhalne, hvilket kostede 1,3 mio. kr. Med dette fik vi fik forbindelse videre til den fælles hovedstation i Aabybro, som AaBNsamarbejdet med nu fem antenneforeninger står for. Det var mange penge, men de er godt på vej til at være tjent hjem ved øget medlemstilgang og besparelserne på fælles programkøb og service. Selv om vi skulle investere mange penge har vi også opnået, at vores medlemstal på tre år er steget fra 338 til 450. Vi har en gunstig økonomi, som vi kan bygge fremtiden på”, siger Gert Ziegler, som tilføjer:

Fem års plan for teknologien ”Vi har fået det specielle ry, at vi godt kan lide at kigge på teknologien. Det kommer sig af, at vi ikke vil risikere igen at komme bagud. Vi har vi lagt en fem års plan, og det er efter den, vi er ved at få lagt fiberkabler til vort hovednet tværs gennem byen. Vi tilpasser desuden vores kontingent, så vi kan spare op til den næste investeringsbølge, som vi må forvente kommer med den digitale overgang. Planlægningen er hele bestyrelsen naturligvis med til. Den har en klar vision for, hvad vi vil. I første række er det at blive færdig med modernisering af byens hovednet, og det sker i løbet af et par år”.

Historie i høj opløsning

Nyt analogt tv

The History Channel udvider 13. december i de nordiske lande med en hd-tv kanal. Den tekstes på norsk og svensk fra starten og på dansk i februar.

Fra digitalt til analogt

Selv om vi skal vænne os til, at analoge tvkanaler vil overgå til (kun) at blive sendt digitalt, udvikles stadig nye analoge tv-apparater. På IFA i Berlin viste Daewoo denne 21” nyhed – vist nok det eneste billedrørs apparat på den store udstilling. Nyskabelsen er, at det kun fylder 34 cm bagud.

Det store svenske kabel-tv selskab ComHem sender nu Kanal Lokal analogt i sine net i Gøteborg- og Stockholm-områderne samt i Skåne og Östergötland. Den har hidtil kun været sendt digitalt.

Nostalgisk nyhed fra Daewoo.

34

FDA-orientering 5 /2007


CABLE EUROPE

Internet og telefoni vægter nu 40% Europæiske kabelnet har vundet stærkt frem på triple-play Af Steen R. Mortensen, FDA-repræsentant i Cable Europe Europæisk kabelnet formåede i perioden 2000-2006 at fordoble indtægterne fra ca. €9,4 mia. i 2000 til ca. €18,8 mia. i 2006 – og især fordelingen er interessant: • Indtjeningen i 2000 var 78% fra tv, 20% fra telefoni og 2% fra internet • I 2006 var indtjeningen 60% fra tv, 18% fra telefoni og 22% fra internet. Steen R. Mortensen.

Dr. Guy Bisson, Screen Digest, præsenterede på Cable Congress 07 interessante nøgletal fra de europæiske kabelnet. Med udgangen af 2006 var der ca. 66 mio. kabel tv-kunder i Europa, ca. 10,9 mio. digitale kabel tv kunder, ca. 10 mio. kabel tv telefonkunder og ca. 13,3 mio. kabel tv internetkunder.

Dermed kommer 40% af europæiske kabelnets indtjening fra internet og telefoni.

Nye i EuroCableLabs EuroCableLabs bekendtgjorde på Cable Congress, at Cabovisäo Televisao por Cabo i Portugal er indtrådt som medlemmer af ECL, og OpVista er indtrådt som foreningsmedlem. Cabovisäo og OpVista skal sammen med de øvrige store medlemmer i EuroCable-

Labs bidrage til udviklingen af teknologi og udveksling af viden i og omkring kabelindustrien. EuroCableLabs repræsenterer over 50 mio. kabel tv-tilsluttede, og det er bestemt værd at overveje, om FDA også bør være repræsenteret som foreningsmedlem – dermed vil vores 430.000 medlemmer få direkte adgang til viden om ny teknologi fra de store spillere på markedet.

Næste år i Madrid Næste års Cable Congress holdes i april i Madrid, og den sponsoreres af det lokale kabel selskab ONO og Madrids bystyre. Det bliver spændende at se, om der igen sættes ny deltagerrekord – selvom det bliver svært med næsten 700 tilmeldte delegerede til dette års kongres.

DANSUPPOR DANSUPPORT RT lever leverer er IIT T Løsninger til antenneforeninger,, og all eninger alle e typer virksomheder i h hele ele landet. Vii tager udgan V udgangspunkt ngspunkt i hver enkelt ku kundes undes behov og skrædders skræddersyr k dd syr en løsning l i til den d enke enkelte. kelte. lt Ring R ing aller allerede rede i dag tlf. 63 159 159 Med fokus Med fokus på på integration integration på på arbejdspladsen arbejdspladsen oog g IITT ooptimering ptimering er det det vores vores oopfattelse, pffattelse, aatt vi kkan an sskabe kabe bbedre edre lløsninger. øsningerr.

AGERHATTEN A G E R H A T T E N 5 5220 5220 O ODENSE DENSE S SØ Ø

A AMBOLTEN M B O LT E N 20 2 0 6000 6 0 0 0 KOLDING KO L DING

T : 6633 1159 5 9 1159 59

F : 6633 1159 5 9 1169 69

TTOBAKSVEJEN O B A K S V E J E N 21 2 1 2860 2 8 6 0 SØBORG S Ø BO R G C CVR V R : 114336079 4336079

DA DANSUPPORT.DK N S U P P O R T. DK

FDA-orientering 5/2007

35


MØD OS PÅ FDA UDSTILLNINGEN I NOVEMBER

NONSTOP ACTION

THE ENTERTAINMENT CHANNEL

CLASSIC JAZZ TV

WHERE MOVIES SHINE


NONSTOP HIGH DEFINITION

LIVE YOUR LIFE IN HD

QUALITY FIRST

A LIFE OF LUXURY

For yderlig information kontakt: Ramon Zwartkruis NonStop Television AB ramon.zwartkruis@millenniumgroup.se Phone: +46 80 673 99 42 Mobile: +46 70 754 99 42

SEEING IS BELIEVING

WWW.NONSTOP.TV

CUSTOMIZED TV


DTT-nettet

Digitalt jordsendenet ind i næste fase Politikerne favoriserer et envejs distributionsnet på bekostning af et tovejs kommunikationsnet Af Søren Birksø Sørensen, direktør, FDA Med to centrale ”papirer” om DTT-nettets videre udbygning, først et politisk såkaldt beslutningspapir og så et administrativt udkast til bekendtgørelse om udbuddet af operatør-rollen på DTT-nettet, blev gatekeeperrollen i eftersommeren igen et aktuelt debatemne. Dermed tegner der sig et tydeligere billede af den konkurrencesituation, politikerne lægger op til, når det jordbaserede tvsendenet bliver digitaliseret fuldt ud. Det sker forventeligt i slutningen af 2009.

Kapacitets fordeling Der disponeres seks digitale sendemuligheder (MUX). To af disse MUX (1 & 2) tildeles Digi-tv (DR og TV 2) til public serviceformål, og de øvrige fire (3 til 6) efter en skønhedskonkurrence til en kommerciel operatør (gatekeeper). I skønhedskonkurrencen indgår ikke krav fra staten om betaling for retten til at benytte den knappe frekvensressource. Men vinderen skal betale hvad det koster at etablere og drive nettet. For at blive mellem de udvalgte kandidater skal de gøre sig attraktive i forhold til en række beskrevne kriterier. I modsætning til den 5. og 6. fm-frekvens og for nogle af DAB-frekvenserne på radio, hvor det kontante bud var afgørende.

Mux 1 og 2 I den nuværende MUX 1 skal ”tegnsprogstolkningskanalen” kl. 17-20 efterfølges i en time af regionale TV2-udsendelser. Resten af døgnet skal der åbnes for ikke kommercielt lokal-tv. MUX 1 sender i MPEG 2 til 2012 og derefter i MPEG 4. MUX 2 skal sende i MPEG 4 fra starten, og den skal benyttes til DRs nye børne-/historiekanal, til udsendelser fra Folketinget (parlamentskanal), og til yderligere DR-kanaler herunder DR-udsendelser i hd-tv.

der mobil-tv, men hvis det sker, skal DR have adgang til 15% af kapaciteten og 35% skal stilles til rådighed for andre på grossist-basis. Operatøren vil dermed selv råde over 50% til mobil-tv.

Forskelsbehandling fastholdes Indholdskravene Operatøren skal sende en kanal med lokale/regionale nyhedsudsendelser, hvis en sådan findes ved udbuddet, hvilket er uklart. Derudover skal operatøren udsende mindst én nabolands-kanal, som kan være forskellig fra landsdel til landsdel. Operatøren må maksimalt anvende 25% af sin kapacitet til ”high-pay-kanaler”. Ved en ”high-pay-kanal” forstås en tv-kanal, som koster seerne over 30 kr. pr. måned, hvis den tilbydes enkeltvis, eller som, hvis den indgår i en pakke, påvirker pakkens pris med mere end 30 kr. Beløbet korrigeres for udviklingen i forbrugerprisindekset. Operatøren skal sende i MPEG 4. Der tages ikke forbehold for inddragelse af yderligere kapacitet til public service-aktiviteter, men det kræves, at operatøren skal anvende åbne standarder.

Den kommercielle operatør får rådighed over tre MUX fra det tidspunkt, hvor de analoge sendere lukkes, altså om et par år. Den sidste kommer til ca. et år efter. Den skal i det første år bruges til forsøgs- og forskningsformål. Det kræves ikke, at operatøren udby-

38

FDA-orientering 5 /2007

Oveni denne finansiering fra andre fastholdes den ophavsretlige forskelsbehandling. Forbrugere, som ønsker at modtage programindholdet fra MUX 1 og 2 via et antenneanlæg, vil fortsat blive afkrævet en ekstra-betaling. For de ca. 1.600.000 husstande, som i dag er tilsluttet antenneanlæggene, betyder det en samlet årlig ekstrabetaling på mellem ca. 60 millioner kroner og ca. 205 millioner kroner. Denne ekstrabetaling er beregnet på 2007-priser, og det lægges til grund, at den beregnes på i alt otte kanaler. Ekstrabetalingen opgøres til kr. 129,43 årligt pr. husstand, hvis kanalerne beregnes som de første otte i anlægget. Regnes de med til de ”yderste otte” vil ekstrabetalingen blive kr. 37,20 årligt.

Reklamereglerne lempes 10 års drift Tilladelsen til operatøren vil gælde i 12 år fra udstedelsen, svarende til ca. 10 års driftsperiode. Der er hverken i beslutningspapiret eller i udkastet til bekendtgørelse nogen antydning af, hvordan man vil forholde sig ved tilladelsens udløb. Der står således intet om i hvilket omfang operatøren ejer – og dermed kan sælge – eksempelvis kundedatabasen og kundeforholdet. Det virker både uheldigt og besynderligt, at der ikke på forhånd tages stilling til, hvordan parterne skal forholde sig, når tilladelsen udløber.

Tilskud til driften De næste tre

kostninger, selv om hele kapaciteten for slutbruger vil fremtræde som et samlet tilbud. Således pålægges operatøren at etablere kundehåndtering og EPG m.v. sammen med Digi-tv.

De politiske beslutninger betyder, at den kommercielle operatør får 1/3 af ”sin kapacitet” betalt af andre end egne kunders abonnementsbetaling. Det vil gælde både for etablering, drift og indhold. 1/3-delen fremkommer ved, at af den samlede kapacitet på 6 MUX skal 2 MUX drives i regi af Digi-tv, som betaler sine om-

Med medieaftalen 2007-2010 og det nye beslutningspapir ligger det fast, at flertallet i Folketinget er indstillet på, at de (stramme) danske reklameregler ikke skal overholdes i DTT-nettet af kanaler, som sender på en udenlandsk tilladelse. De undgår dermed det forbud mod reklameafbrydelser inde i programmerne, som tv-kanaler med dansk sendetilladelse skal overholde. Begrundelsen er et ønske om at opnå størst mulig succes for DTT-nettet, forstået som mange kunder. Hvis begrundelsen havde været et ønske om at stille DTT-operatøren lige med for eksempel antenneanlæg og satellitplatforme, ville denne ambition skulle forfølges langt mere konsekvent og systematisk, end det nu er tilfældet. Eksemplerne i denne artikel dokumenterer synspunktet.

Centrale problemstillinger Den positive særbehandling af den kommercielle DTT-operatør rejser nogle væsentlige spørgsmål. Hvad er eksempelvis det rette succeskri-


DTT-nettet terium for overgangen fra analog til digital jordsendt tv? På baggrund af hidtidige politiske beslutninger ser det ud til, at det vigtigste politiske kriterium for DTT-succes er, at platformen får mange seere (kunder), og at den derfor bliver en kommerciel succes for operatøren. Men hvilke samfundsmæssige og/eller politiske interesser knytter sig til at søge ”mange” kunder på DTT-nettet på bekostning af øvrige platforme? Hvori består den samfundsmæssige fordel ved at borgerne modtager public service-indholdet via egen antenne i stedet for gennem eksempelvis antenneanlæggenes infrastruktur?

For at sige det lige ud: Flertallet i Folketinget er i gang med at favorisere et envejs distributionsnet på bekostning af et tovejs kommunikationsnet. Det er i sandhed overraskende her på overgangen fra et informationssamfund til et kommunikationssamfund. Et mere rimeligt mål for succesen ville have været, at ikke én seer tabes ved overgangen fra analogt til digitalt fjernsyn - at ikke en eneste fru Jensen sidder dagen efter det analoge sluk uden at kunne se TVAvisen. Det mål for succes kan nås uden at favorisere den kommercielle DTT-operatør på bekostning af de øvrige platforme.

kabel-baseret anlæg eller eget parabolanlæg? Ved at vælge den sidstnævnte strategi kan frekvensressourcerne i MUX 3-6 anvendes som en primær teknologisk platform til eksempelvis distribution med henblik på mobil- og håndholdt modtagelse, hvor de øvrige teknologier kommer til kort.

LEKSIKON MUX

Enhed til styring af samtidig udsendelse af flere kanaler

MPEG

Billedkodnings-standarder

DTT

Digitalt terrestrisk sendt tv

EPG

Elektronisk program guide

Nye muligheder forpasses Modarbejder tovejs-kommunikation Favoriseringen af DTT-nettet og den dermed ulige konkurrence, antenneanlæggene påføres, kan medføre, at nogle antenneanlæg taber tilslutninger og i værste fald helt forsvinder. Det vil være til stor skade for den infrastruktur, som antenneanlæggene udgør og som i realiteten er det eneste alternativ til TDCs telefonnet, når det eksempelvis gælder tilslutning til internettet. Politikerne svigter den konkurrence, de siger de ønsker på dette område, ved ikke at sikre en lige og fair konkurrence.

Hvilken rolle skal jordsendt tv spille i fremtiden? Ønsker man en selvstændig distributionsplatform i ulige kommerciel konkurrence med de øvrige platforme, sådan som der nu lægges op til, ved at bruge de knappe frekvensressourcer primært til paralleludsendelse af tv-indhold, som allerede er tilgængeligt for langt de fleste husstande på mindst én (og oftest flere) andre måder? Eller ønsker man en ”udfyldnings-teknologi” for at sikre, at de vigtigste kanaler kan modtages overalt i Danmark uden brug af avanceret modtageudstyr, tilslutning til

CITAT ”Tænk bare på, hvad der følger i kølvandet på digitalt tv; muligheder for at lave interaktive kampagner, hvor seeren kan se produkt-detaljer og bestille kataloger. Sputnik-konceptet, tv on demand, skaber individuelle programlæggere. Sponsering af f.eks. nyheder er ikke tilladt, men hvad med podcasts?” Annette Vogelsang Egholm Flinck, Communications Planner, MEC.

Nørregade 25 · DK-7280 Sdr. Felding tel. +45 86 28 84 88 · fax +45 86 28 81 52 mail@dantexplast.dk www.dantexplast.dk

- DESIGNED FOR FLEXIBILIT Y Dantex MicrofritionTM • Telekabelrør • Microrør • Multirør • Trykrør • Jordvarme rør • Tilbehør & Værktøj

FDA-orientering 5 /2007

39


Digitalt spejl I takt med at flere og flere har investeret i fladskærme, stiger kravet fra det enkelte medlem til at få leveret et digitalt signal hele vejen ind i stuen. Flere TV-producenter vælger nu også at levere deres fladskærme med indbygget digital kabeltuner, og der ses flere og flere kabelreceivere på markedet.

CI 2010 S

Satellite receiver

CI 3030 S

CI 3010 S

Satellite receiver

2210 MX

Satellite receiver IP output

Backbone

2112 TM T

CI 3020 S

QAM modulator with terrestrial FTA transmodulator

Satellite receiver IP input

Multiplexer, 8 inputs

CI 2011 T

STB

2112 TM T

Terrestrial receiver

QAM modulator with terrestrial FTA transmodulator

CI 3011 T

STB

Terrestrial receiver

STB STB STB

CI 3020 S

Backbone

Satellite receiver IP input

STB

CI 3013 S2

DVB S2 receiver

2210 MX

Multiplexer, 8 inputs

CI 3012 C

DVB-C

2112 TM T

QAM modulator with terrestrial FTA transmodulator

Cable receiver

2310 EC

Analog Video

Cable receiver MPEG2 encoder

Kjaerulff 1 A/S lancerer digital hovedstation med mulighed for at sammensætte programmer i egne QAM-pakker, og dermed lave et digitalt spejl til antenneforeningens medlemmer. Vi har lagt vægt på at produkterne er af høj kvalitet, men samtidig til en overkommelig pris.

2112 TM T

QAM modulator with terrestrial FTA transmodulator

2110 TM S

QAM modulator with satellite FTA transmodulator

Maximum 3010 S Satellit receiver

Udstyret kan sammensættes på mange måder, og løsningen kan derfor skræddersys til den enkelte forenings behov.Der er receivere til både satellit, terrestrisk, kabel og IP, og disse signaler kan multiplexes og moduleres ud i nettet som QAM-pakker.

Maximum 2210MX Multiplexer

Frontpanel

Frontpanel

Bagpanel

Bagpanel

Maximum 2010 S Satellit receiver

Maximum 2110TM S Modulator

Frontpanel

Frontpanel

Bagpanel

Bagpanel

Vi står naturligvis til rådighed med rådgivning omkring hovedstationsudstyr samt eventuelt valg af kabelreceivere i samarbejde med antenneforeningens servicepartner.

Mød os på FDA messen og få en demonstration, og en snak, om mulighederne med vores digitale hovedstation

Kjaerulff 1 A/S C.F. Tietgens Boulevard 19 . 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 54 80 . Fax. 66 13 54 10

mail@kjaerulff1.com www.kjaerulff1.com

Kjaerulff 1 blev grundlagt i 1957. I dag er virksomheden Nordens førende totalleverandør af antenne/satellit, Audio/Video, TV og IP udstyr. Kjaerulff 1 har salgsselskaber i Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Polen. Til at understøtte sine produktionsaktiviteter i Østen har firmaet etableret eget kontor i Kina, Shenzhen. Virksomheden fejrer i år 50 års jubilæum.


Hd-tv skaber afhængighed Af Tage Lauritsen, FDAs tekniske udvalg På IBC var der over 1300 udstillere. Den er 3½ gang større end ANGA og 31 gange større end FDAs kommende landsmødeudstilling! Det er helt umuligt at give et helhedsoverblik over en sådan størrelse, derfor blot disse enkelte indtryk. En anden kan have vandret gennem den samme udstilling og set ganske andre ting. Sådan er det. Udstillingen skal derfor også bruges til at få øje på dét, der ikke forventes og til at danne sig indtryk, der måske kan huskes. Da jeg kom hjem, var det, der slog mig, efter at have set hd-fladskærme i tusindvis i en uges tid: forskellen mellem tv-billeder i høj opløsning (hd-tv) og almindeligt standard-tv (sd-tv). Det er sagt før: hd-tv er addictivt - afhængighedsskabende – det har klistereffekt. Og det er rigtigt. Det vil være et lige så stort skridt som at gå fra sort/hvid til farve-tv, hvilket for mit vedkommende startede 25. august 1967.

ret” – og se en producent, der lovede hd-tv på 4 MBit. Og ja, her var alle forsyndelserne. Der var snydt med oppeppede kontraster og rolige billedforløb. Og ja, da der forekom græs, kunne man ikke se stråene. Jeg prøvede at fotografere dette, men dét var næsten umuligt.

Ud med harddisken

med billedkvalitet på et stort lærred, så man tror, det var løgn. Jeg fandt mig selv siddende og høre på et foredrag om det nyeste Panavision filmkamera. Det er uden film og uden harddisk. Harddisken er for mekanisk upålidelig. For risikabel. Derfor er det udstyret med 3 terabytes hukommelses-chips. Værsågod.

Der var den sædvanlige digitale biograf,

Detaljerne tæller En god stand var EBUs demostand for hd-tv. Her holdt den yderst engagerede Phil Laven, afgående teknisk direktør for EBU, foredrag hvert 20. minut om, hvad man skal se efter ved hd-billedet, så man kan forstå og undgå falske falbyderes elendige discountvarer af skrammel, der kaldes hd-tv, men ikke er det. Se efter portrætlighed i billedet af masserne ved Wasa-løbet. Se efter græsstråene på fodboldbanen. Se efter detaljer i skyggerne, når der panoreres hurtigt. Hold øje med de lodrette streger, når der panoreres sidelæns. De samme optagelser blev gennemgået igen og igen med de forskellige teknikker og opløsninger. Der vistes eksempler lige fra 200 Mbit billeder og helt ned til 6 Mbit. Herefter var det næsten sjovt at gå over i en anden hal – nu følte jeg mig ”vaccine-

Se efter græsstråene og detaljer i skyggerne.

FDA-orientering 5/2007

41


r e l e n y Chan

Disne

e m s k r a anm

b e r æ l u p st po

© Disney/Pixar

D

Husk at besøge os på FDA-messen, vi står ved Canal Digitals stand!


! l a n a k e n bør

Findes hos:

Succesfilmen BILER har premiere den 25. december kl. 11.30 på Disney Channel! Vi sender dagligt mellem 06 og 22 (Playhouse Disney 06 - 19) Alle Disney Channel-kanaler indeholder ingen reklamer eller vold.

www.disneychannel.tv


Indtryk fra IBC2007:

Digitalt tv – med og uden Big Brother muligheder DVB kan leve side om side med ip-tv Kommentar af Tage Lauritsen, FDAs tekniske udvalg

Tage Lauritsen. IBC - International Broadcasting Conference - afholdtes i år for 40. gang og er dermed den ældste stadigt eksisterende af sin art. Det vrimler efterhånden med konferencer / udstillinger. IBC koncentrerer sig om tv-produktion og –distribution - og alle dermed beslægtede emner. Dermed opstår en 5 dages konference, som år for år er tematiseret, eller de enkelte dage i konferencen er tematiseret. Konferencen starter én dag før udstillingen. I år var åbningstemaet Broadcasting by broadband. Dette skal forstås som tv i det, der kaldes broadcastkvalitet over bredbånd.

Broadcast og multicast Digitalt tv kan udsendes enten som DVB eller ip-tv. I begge tilfælde er der tale om det der kaldes broadcastkvalitet – altså ikke om en beskåret ”internetkvalitet”. Men – når vi taler om digitalt tv er der en vigtigere egenskab. Den spiller en utrolig stor rolle, selv om der ikke har været talt så meget om den. Den udgør en meget vigtig forskel mellem disse to slags digitalt tv: Broadcast contra Multicast. Broadcast forstået på den måde, at der ikke føres kontrol med, hvad den enkelte ser, og Multicast via IP, hvor der er fuld kontol med (eller i det mindste – via returvejen – mulighed for fuld kontrol med) den enkelte seers seen og adfærd.

Seeradfærd registreres Dette er ikke en uvæsentlig betydning. I en

44

FDA-orientering 5 /2007

tid, hvor der lægges flere penge i produktionen af reklamer mellem programmerne på TV2, end der lægges i produktionen af programmerne selv, siger det sig selv, at det er vigtigt at kende til den enkelte seers adfærd. Med ip-tv er det muligt at føre total kontrol med, hvad der ses i hjemmet (spyware er som et spejdermøde i sammenligning), så er dette ikke uvæsentligt. Undervurdér ikke Big Brother, for om noget er dette Big Brother. Ikke at det sker i dag, men så kommer der bare en tilføjelse til 11. septemberlovgivningen v.2, og så bliver det også tilladt.

Som at bo i glashus I disse tider, hvor der tales så meget om det ønskværdige i total a la carte tv og den endelige opgivelse af solidaritetsprincippet i antenneforeningen, var det måske værd at overveje, om denne opgivelse af det private er det værd? Hvad du låner på biblioteket, hvad du hører i radioen og hvad du ser i tv, det har vi vænnet os til, som noget nær en naturlov, er vor egen sag. Det bliver nu registreret og bearbejdet. Du kan sige, at du ikke gør noget ulovligt, så det kan være lige meget. Yes! men hvad den dag, du vælger at se et tv-program, der viser, at vor egen regering førte os bag lyset og gjorde os til en krigsmagt baseret på en løgn? Under 2. verdenskrig var det i Danmark forbudt at lytte til BBC, og i Norge sågar forbudt at eje en modtager, hvormed dette var muligt. Også selv om det foregik indenfor hjemmets fire vægge, i det private rum. Nu er vi ved at havne i en situation, hvor dette private rum er som et glashus, hvor der er tændt lys på dig i døgnets 24 timer. Ikke så alle kan se ind; men nogen kan. Tænk over det.

tivt som DVB-T, fordi DVB-T skal indeholde en masse ekstra kode til at immunisere den imod alskens forstyrrelser i æteren på jordoverfladen. Det er især refleksioner fra bevægelige objekter som biler og flyvemaskiner, eller faste dele som bygninger, under ét multipath, altså hvor signalet bevæger sig ad mange forskellige veje og med forskellig grad af forsinkelse frem til modtagerantennen, samt andre arter af fading. Det var ventet, at ip-tv ville komme som den store afløser for gængs digitalt tv (QAM eller DVB-T/C). Men mit indtryk er, at de to er sidestillede. Dét opfatter jeg slet ikke som negativt, for der er værdier i broadcast i dette ords brede forstand, som det vil være uklogt at kaste væk, som barnet med badevandet. Det er måske derfor, at den renæssance som satellitbaseret fjernsyn har fået med DVB-S2, nu kommer som en afspejling i de annoncerede DVB-C2 og –T2?

MPEG4 analysator

DVB-C bedre end DVB-T Broadcastprincippet i DVB muliggør ganske vist også kontrol, men det er ikke det væsentligste. DVB kan som bekendt være DVB-C (cable – kabel-tv) eller DVB-T (terrestrisk, jordbaseret, tv). DVB-C er til enhver tid dobbelt så effek-

Med MPEG4 er billederne komprimeret endnu mere. De røde streger viser, hvordan der dannes links mellem pixel-elementer og øgrupper i indkodningen!


TEKNIK

Europas største web-tv-projekt ZDF præsenterede på IFA “Europas største web-tv projekt”. Dets Mediathek er udbygget med så kraftige forbindelser til andre datacentres servere med tv-indhold, at det har kapacitet at betjene 20.000 samtidige afhentninger med 1,5 Mb/s i sekundet. Systemet udbygges, så det ud over arkivmateriale også kan streame direkte udsendelser. ARD og ZDF planlægger streaming af udsendelser fra næste års EM i fodbold og OL. ARD og ZDF fastholder, at de først vil sende hd-tv i 2010 begyndende med Vinter OL i Vancouver og fodbold VM i Sydafrika.

ARD og ZDF havde en stor fælles stand om internet, tekst-tv og iPod downloads.

Email via tv-signalet Settop bokse til digitalt tv kan også levere samtaler til mobiltelefonen. På IFA havde Astra premiere på den interaktive service, der hedder Blucom. Den forudsætter, at der downloades en speciel software til settop boksen, og at mobiltelefonen har Bluetooth. Det er også Bluetooth, der bruges ved overførsel af foto fra mobiltelefon til tv-apparat. ProSieben viste, hvorledes man med mobiltelefon kan sende og modtage e-mail og lovede, at det ikke vil koste andet end mobiltelefontakst, idet der udnyttes ledig plads i tv-signalet fra satellit. MTV vil med Blucom inddrage seere direkte i udsendelser i MTV og Viva. Madkanalen TV Gusto vil tilbyde telefonmails med opskrifter på de retter, der tilberedes foran kameraerne.

Vil spare el NDS vil reducere elforbruget i alle nye settop bokse og harddisk-optagere, der anvender selskabets sikkerhedssoftware, så de automatisk går i stand by, hvis de i nattetimerne ikke er brugt aktivt i to timer.

Bredbånd topper i Danmark Af alle lande i OECD er Danmark i top hvad angår bredbåndstilslutning. 31,9 % af os har adgang til bredbånd. Holland følger lige efter med 31,8 %. Kabel-tv anlæg spiller en væsentlig rolle i udbredelsen af bredbånd, idet en tredjedel af alle med adgang til bredbånd forsynes via kabelmodemer.

FDA-orientering 5/2007

45


TAG PLA PLADS ADS I DEN VARME N NEWS-STOL NEWS EWS-STOL STOL

PRØV K P KRÆFTER KRÆFTEER M TV MED V 2 NEW WS NEWS Mød Mø d TV TV 2 NEWS N EWS på F FDA-messen DA-messen s H Hør ør Lotte Lotte M Mejlhede ejlhede og og P Poul oul E Erik rik S Skammelsen kammelsen fortælle fortælle o om mT TV V 2 NEWS. NEWS. Se prominente gæster NEWS-studiet. s S e live-interviews live-interviews med med p rominente g æster i N EWS-studiet. Afprøv TV NEWS’ dit s A fprøv T V2N EWS’ tteknikrum eknikrum og og llav av d it eget eget nyhedsindslag. nyhedsindslag. Se NEWS’ aktuelle s S e TV TV 2 N EWS’ a ktuelle FDA-nyhedsudsendelse. FDA-nyhedsudsendelse. V læder os os til til a ed ig! Vii g glæder att sse dig!

Du kan se selvfølgelig elvfølgelig også høre meget mere me ere om T TV V2Z Zulu, ulu, TV Charlie, TV FILM TV Radio TV stand.. T V 2 Ch harlie, T V2F I LM og T V2R adio o på T V 2s stand Der sker mer mere, e, end du tror ttror …


Så slap jeg da af med hende Bella! ”Bella og alle de andre” blev udsolgt på udgivelsesdagen – men nyt oplag er på vej til Vingsted Selv om ugerne op til præsentationen af Bjarne Dahlin Nielsens bog om danske radio- og tv-fabrikker gennem 50 år var hektiske for forfatteren, blev præsentationen en afslappende, hyggelig aften med et oplagt publikum, som overvejende var teknikere og forhandlere fra radiobranchen. En meget stor del er uddannet af Bjarne Nielsen på radiofagskolen i Ringsted, andre har som forhandlere haft deres apparater og paraboler til test hos Bjarne Nielsen og hans kolleger. Så han var i fagligt godt selskab.

Forbi med Bella Marianne Nielsen befandt sig også godt, sagde hun i en munter tale til sin mand, som hun ikke havde set meget til i de to år, det tog ham at samle materiale til og skrive bogen.

Bjarne Nielsen havde travlt med at skrive autografer.

Men et nyt oplag er i trykken og kommer til salg på FDA-Messen i Vingstedcentret. FDA har som sin gave til samarbejdspartneren gennem mange år stillet en stand til rådighed for Bjarne Nielsen, så han kan præsentere sin bog i ”Bella-omgivelser” for de mange besøgende fra landets antenneanlæg. ”Bogen og dens modtagelse er højdepunktet i mit liv, selv om det ikke er afsluttet. I salen var et halvt hundrede mennesker, der i alderen 50 år og opefter repræsenterer en meget stor del af den industrihistorie, jeg har skrevet. Jeg er dybt rørt over, at de kom”, siger Bjarne Nielsen.

DRs ”Hvad er det” – Piet van Deurs var den første til at hylde Bjarne Nielsen for hans indsats i det historiske.

”Der var hele tiden noget med en, der hedder Bella. Det er dejligt at slippe af med denne konkurrent”, sagde hun under stort bifald. Og Bjarne kvitterede med en broche med Bella-logoet fra tvserien Krøniken indgraveret.

Autograf-kø Det var en oplevelse at høre Keld E. Harder og Bent Møller Pedersen, der som marketing- og udviklingsingeniører var med til at omlægge B&Os strategi i halvfjerdserne. Det var modigt, fordi B&O valgte at koncentrere sig om de relativt dyre eksklusive apparater, men strategien bar B&O gennem kriser, så den i dag ikke alene eksisterer, men er markedsførende i sit segment. Så stod folk i kø for at få Bjarne Nielsens autograf i deres nyerhvervede bøger. Da aftenen var gået måtte Bjarne Nielsen melde de 600 eksemplarer udsolgt.

Bjarne gav Marianne et Bella-smykke som tak for overbærenhed med ”utroskaben”.

FDA-orientering 5/2007

47


Både plasma- og LCD-skærme Blandt medlemmers spørgsmål til deres antenneanlæg er ”skal jeg købe plasma eller LCD?” når tiden nærmer sig for udskiftning af et fjernsyn. Producenterne tror på, at begge typer vil leve side om side, selv om LCD overtager en større andel af det samlede salg, og selv om der var udstillere på IFA, som kategorisk erklærede plasma-skærme for at være helt ude af billede om et års tid. Det får de nok ikke ret i. Matsushita har i år besluttet at fordoble kapaciteten på sin fabrik for plasma-tv i Japan, men også LG i Korea tror på, at de to typer fortsat vil være på markederne verden over uanset et fortsat prisfald. Og flere andre af de store fortsætter også med begge typer. Plasmaskærme er faldet fra 40 til 30% af salget af skærme på 37” og større. Og der forbliver markedsandelen fremover, mener Matsushita, hvis hovedmærke er Panasonic. Priserne er faldet med 30% i år, mens de mindre fladskærme er faldet 10-15%. Også herhjemme har vi i efteråret set markante prisfald på fladskærms-tv. Det er almindeligt anerkendt, at plasmaskærme giver mere naturlige farver med flere detaljer. Til gengæld er strømforbruget markant større. Det lover Matshusita at nedbringe med 20% pr. år. Et plasma-tv fungerer ved at luftarter mellem to lag glas producerer lys i de ønskede farver, når der sættes strøm til. I et LCD er det populært beskrevet lys bagfra, der sætter kulør på billederne.

På IFA viste JVC et stort plasma-tv med et strømforbrug på to tredjedele af, hvad plasmaskærme i denne størrelse ellers bruger.

Analogt på digital skærm Troen på, at plasma-skærme fortsat vil udgøre en pæn del af salget bekræftede distriktschef Peter Bøgh Jensen, Dantax: ”Der er flere nuancer i billederne, og de kan ses mere skråt fra siderne sammenholdt med LCD-skærme. Men det er de sidste, der sælges langt flest af i størrelsen op til 37” og de kommer også større. Deres fordel er, at de er lettere og har et lavere elforbrug. I den sidste ende er det et personligt valg, man skal gøre, og det skal gøres rigtigt: Bed forhandleren om at vise de forskellige skærme med analoge tv-billeder. Det er jo dem, man får ind i hjemmet. Det er snyd at demonstrere med en dvd-skive.

Sharp viste plasma hd-tv på helt op til 106”.

Sølv er mode En rundgang på IFA er også et billede på, hvad der er moderne. Mens det sidste år var sorte skærme, der dominerede, var det tydeligt, at de sølvfarvede rammer om billedfladen er ved at fortrænge de sorte, og at der kommer flere med hvide rammer. De hvide er inspireret af den succes, Apple har haft med især sin hvide iPod, var en molo forhandlers forklaring.

48

FDA-orientering 5 /2007

Samsung viste sin kontrastrige LED skærm på 52” (til højre) med samme størrelse LCDskærm til sammenligning.


Red arkivalierne inden de forgår Historisk værdifulde båndoptagelser kan sikres med laseraftastning Af Tage Lauritsen, FDAs tekniske udvalg Man møder folk, under eller efter udstillingen, som spørger: Så du det eller det? – Næeh, det fik jeg ikke lige set. For der er så meget. Da der som nævnt er en masse sideindustrier, var der på IBC også en spændende opfindelse, jeg ikke havde ventet: Aftastning af gamle (historiske) kvart tomme magnetspolebånd ved hjælp af laser. Nogen har hittet ud af at hive tonehovederne ud af båndoptageren. Det er dens svageste led. I stedet kastes laserlys på skrå ind på båndet. Alt efter båndets magnetisering kastes lyset forskelligt tilbage. Nu kan man så køre et optaget bånd igennem med meget høj hastighed og via laserrefleksion aftaste optagelserne med langt højere præcision end med noget tonehoved ville kunne - uden at røre fysisk ved båndet. Laseraftastning er ikke kun forbeholdt CD og DVD. Og man kan med diverse digitale behandlingsteknikker korrigere for alskens mekaniske fejl, f.eks. forkert justering af de

oprindelige mekaniske dele, båndstyr, tonehoved, skævhed (azimut) og meget andet. Denne opfindelse burde være et fund for de folk, der arbejder professionelt med arkivering af de gamle optagelser, der om

få år vil forgå, fordi de ikke kan holde sig og derfor skal arkiveres med mere holdbare metoder og medier. Det var bare en prototype, der vistes frem, og man havde endnu ikke fundet noget producent af udstyret

Med det røde laserlys til venstre aflæses båndets data, hvorefter billederne elektronisk kan korrigeres og lagres på nutidens lagringsmidler.

www.teleste.com

Triple Play i coax-net

100 Mb/s Teleste eleste ETTH løsninger leverer det d rigtige værktøj, som forøger kapaciteten apaciteten i kabelnettet og giver give er muligheder for interaktive tjenester. enester. Med ETTH kan vi i dag g tilbyde datahastigheder i alle dele e aff kabelnettet, som ikke tidligere e var muligt. Teleste Teleste kan tilbyde to o løsninger, sninger, der kan oveføre 100Mb/s 100M Mb/s data over det eksisterende coax-net. oax-net. EoC-S Ethernet over coax-stjernenet coax-stjernenet og EoC-C Ethernet over ver coax-kaskadenet

TELESTE ELESTE er den førende europæiske e leverandør af edbåndsløsninger for kabelnet verden verd den over og er bredbåndsløsninger endt for sine innovative løsninger. løsninger. kendt

Vi har

lløsningen øsningen til dit kabelnet

TELESTE T ELESTE D DANMARK ANMARK N averland 2 600 G lostrup Naverland 2,, 2 2600 Glostrup T elefon 4 34 6 7612 7612 Telefon 4346

FDA-orientering 5/2007

49


PERSONALIA Eurosport styrker sig I den skærpede konkurrence om danske sport-seerne har Eurosport styrket sit kontor i København med Hans Peter Roth som landechef. Hans opgave er at udbygge distribution og markedsføring, men han har også ansvaret for flere end 80 eksperter i de mange sportsdiscipliner, der på lydsiden kommenterer reportagerne på dansk. ”Eurosport har jo et bredt og stærkt

programudbud, og vores mål er at gøre Eurosport til den ledende sportskanal i Danmark,” siger den ambitiøse 38-årige landechef, som kommer fra en stilling som programchef i TDC Kabel-TV. Efter kun trekvart år har Eurosports nordiske direktør David Ljungh forladt chefstillingen og er afløst af Amanda Evans, der i tre år har haft ansvaret for Eurosports udvikling i Central- og Østeuropa.

Hans Peter Roth.

SBS rokerer Hos SBS i Magsstræde i København rokeres der i denne tid på ledende kræfter. Dennis Johannesson flytter fra sit job som kanalchef for The Voice TV til Radio 2 for at sætte mere gang i produktudviklingen. ”Jeg har jo nærmest levet i en tre års cyklus i vores virksomhed, og da Voice TV fungerer godt, glæder jeg mig til at kunne udnytte mine kompentencer på radio. Jeg har

i øvrigt bevaret forbindelsen til Radio 2 som vært i nogle aftentimer i weekenderne. På Voice TV tager stedfortræderen Rico Corneliussen over, og på Voice Radio, som Dennis Johannesson også har været leder af, overtager Tobias Nielsen chefstolen. Også marketingchef Ole Hykkelbjerg forlader organisationen. Han har valgt ikke at forlænge sin aftalte ansættelsesperiode, idet han vil hellige sig sit eventfirma 6000k.

Dennis Johannesson – igen radio på fuld tid.

Ny distributionschef C More Entertainment, Canal+, har ansat Torben Thorup Jørgensen, 32 år, som distribution manager.

Han kommer fra en stilling som sales manager hos Nordisk Film med ansvar for salg af filmrettigheder til de skandinaviske tv-stationer.

SATELLIT-NYT Satellitselskaber fusionerer

Længere levetid

Telesat bliver navnet på verdens fjerde største satellitselskab indenfor telekommunikation, efter at Loral Space i USA for $3,2 mia. har købt Telesat i Canada for at sammenlægge det med Loral Skynet. Loral Space bygger telesatellitter, og dets datterselskab Loral Skynet ejer fem Telstar satellitter og er medejer af den spanske Xtar. Telesat ejer otte Anik og Nimiq satellitter.

En del af de store satellitter, der især formidler tv, kan bringes til at fungere længere end hidtil. Forskere på universitetet i Purdue i Indiana og teknikere hos Lockheed Martin har udviklet en metode til udnyttelse af restbeholdninger i brændstoftankene. Brændstoffet bruges af de små raketmotorer, som holder satellitten på rette kurs. Kunsten består i at fordele restbeholdningerne ens i tankene.

Mere samarbejde på 1 grad vest Telenor og Intelsat øger samarbejdet på 1 grad vest. Telenor har i en del år ejet en del af transponderne på Intelsats satellit på positionen, i dag Intelsat 1002. Nu har Intelsat købt 10 af de 36 transpondere på Thor 6, som skal opsendes i 2009.

50

FDA-orientering 5 /2007


REGIONSBESTYRELSER

FDAs HOVEDBESTYRELSE

Region 1: Tidl. Nordjyllands amt, tlf. 98 46 43 81

VALGT AF LANDSMØDET Landsformand: FU Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@morudnet.dk

Karsten Høgh, Reg. 1 Caprifolievej 5 9440 Aabybro Tlf. 98 24 16 99 E-mail: kah@mail.dk

Næstformand: FU Carsten Pedersen Hasselvænget 9 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 34 33 E-mail: na-formand@nyraad.net

Steen R. Mortensen, Reg. 4 Rugtoften 76, Skodborg 6630 Rødding Tlf. 74 85 07 80 E-mail: srm@post.tele.dk

Hans Carstensen, fmd., HB. Jørn Bollinger, sekr. Svend Erik Jørgensen Gunnar M. Nielsen Kirsten Randløv Rasmussen

Curt Andersen, fmd., HB. Svend Erik Madsen, næstfmd. Jens S. Møller, HB. supp. Ib Bach Sven Møller Andersen

VALGT AF REGIONERNE Allan Jusjong, Reg. 1 Hørsholmvej 44 9270 Klarup Tlf. 98 31 96 95 E-mail: jusjong@klarupnet.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. Tlf. 77 41 93 38 E-mail: pedam@frederiksholm.net

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post7.tele.dk

Kai Nielsen, Reg. 7 Højager 12 2670 Greve Tlf. 43 90 62 11 E-mail: kai.nielsen@eriksminde.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 40 63 14 07 E-mail: curtandersen@stofanet.dk

Mogens Andersen, Reg. 8 Strandparken 16, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 59 27 73 98 E-mail: moa@andersen.mail.dk

Hans O. Lorentzen, Reg. 4 Aabakken 16 6534 Agerskov Tlf. 74 83 37 22 E-mail: id.hl.aabakken16@mail.tele.dk

Leif Jensen, Reg. 9 Bygvænget 3 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 16 21 E-mail: ljensen@oncable.dk

Per Krohn Rasmussen, Reg. 5 Grejsdalen 10 5800 Nyborg Tlf. 65 31 03 85 E-mail: prasmussen@mail.tele.dk

Region 4: Tidl. Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 74 84 87 32 Jørgen Kirkmand, fmd. Michael O’Halloran Hans O. Lorentzen, HB. Leif Ohlsen, HB. supp., næstfmd. Leo Beck Nielsen Region 5: Fyn, tlf. 65 31 03 85 Per K. Rasmussen, fmd., HB. Henning Nielsen Erik R. Laursen Gunnar Jensen Tommy Andersen Region 6: Tidl. Københavns og Bornholms amter samt Københavns og Frederiksberg kommmuner, tlf. 77 41 93 38 Peter Dam, fmd., HB. Martin Christensen Peter Colmorten, sekr. Preben Christensen Arne Harder Bang, HB. supp. Region 7: Tidl. Frederiksborg og Roskilde amter, tlf. 43 90 62 11 Kai Nielsen, fmd., HB. Hans C. Thigaard Ove B. Nielsen, sekr. Tage Lauritsen Preben Pedersen

UDVALGENE

Region 8: Tidl. Vestsjællands amt, tlf. 59 91 20 36

Medlem af bestyrelsen i Cable Europe Steen R. Mortensen E-mail: srm@post.tele.dk

Skat- og Økonomiudvalget

Medlem af AFOs Tekniske Udvalg

Tage Majgaard E-mail: tagemajgaard@privat.dk

Tage Lauritsen E-mail: tage@tunenet.dk

Region 2: Tidl. Århus og Viborg amter, tlf. 86 54 09 55

Region 3: Tidl. Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom., tlf. 40 63 14 07

Mogens Lorentsen, FU Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 redaktion@fda.dk

Bent Vanggaard E-mail: bv@brixkamp.dk

Helmuth Kroer, fmd.+kass. Jens Åge Thomsen, næstfmd., HB. supp. Allan Jusjong, HB. Ejvind Nørgaard, sekr. Vera D. Olsen

Carsten Pedersen E-mail: na-formand@nyraad.net

Kjeld Kaad-Hansen E-mail: gfa-kkh@mail.dk

John Nymark, fmd. Leif Jensen, sekr. Betinna Adelskov Ejvind Rasmussen Henning H. Madsen Region 9: Tidl. Storstrøms amt, tlf. 55 37 34 33 Jørgen Fogtmann, fmd. Carsten Pedersen, HB. Leif Jensen

FDA-orientering 5/2007

51


5[ WXPN] Wb] Q_N[ MJP 5JM _N[MNW\QR\]X[RNW RWM]JPN MRW \]^N VNM ?RJ\J] 1R\]X[b

<]NV Yt

K^VhVi =^hidgn

 1_N[ MJP O[J TU     ;NTUJVNO[R MXT^VNW]J[TJWJU  1R\]X[RNW\ _RP]RP\]N žSNKURTTN  5\ VNPN] VN[N Yt ```_RJ\J]QR\]X[bMT

;dg ;jaYZ HZ_a

BniZgcZh Deg^cYZahZ

4^W  T[VMQ^\\]JWM RWTU VXV\

]RU 4JWJU_JUPN]

:a^oVWZi] 9Vk^Yh a^k WaVcYi deh`g^[iZg


FDA-Orientering 2007-5