Page 1

FDA ORIENTERING Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 4 · september 2007

STOR DANSK TV-PRODUKTION – ENGANG

SPUTNIK SATTE GANG I SATELLIT-TV – ENGANG

FIBER I HEADEND – I DAG

FILMKANAL I HD – I DAG


Indhold nr. 4 · september 2007 · 25. årgang

Bøgehus · Annebergparken 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 · Fax 59 96 17 17 · E-mail: fda@fda.dk · Internet: www.fda.dk Telefontid: Man.-tors. kl. 9-15 · fre. kl. 9-13 · Tors. desuden kl. 17-19

Lederen ved Erik Wagner: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

Måtte starte med at opkræve indskud endnu engang . . . . . . . . . .

4

”På tværs af medierne”, ny aktuel bog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Kollegial modvilje kvalte dansk radioindustri . . . . . . . . . . . . . . . . .

8-9

Tv-kanalernes tilbud i efteråret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-17 TV2 Sport er ved at fylde sendetiden ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Aktivitetskalenderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Branche-nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

15 anlæg i BOXdanmark inviterer flere med . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Digitalt tv med både kabel-kort og settop bokse . . . . . . . . . . . . . .

21

Søren Birksø Sørensen Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Lars J. Knudsen Tlf. 59 96 17 03 E-mail: ljk@fda.dk

Tina Boye Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

Ulla Graversen Tlf. 59 96 17 06 E-mail: ug@fda.dk

Sådan planlagde et kabelnet sig mod fremtidens behov . . . . . . . . 22-24 Hd-tv kræver større satellit-kapacitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2800 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Søren Birksø Sørensen (SBS) Erik Wagner (ew) Lars J. Knudsen (LJK)

Abonnement: 1. Abonnement i Danmark hele år 2007: Kr. 725,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 110,3. Udvidet abonnement: 2007: Kr. 3375,kan tegnes af installatører og rådgivere tilknyttet AFO. Alle opgivne priser er eksklusive moms. Kontaktperson: Tina Boye

Deadline for indlevering af redaktionel tekst: Nr. 5, 2007: 24. september

Annoncer og distribution: Kontaktperson: Tina Boye Distribution: Søndag den 9. september 2007.

Indlæg til FDA-orientering sendes til:

Forsiden: Spændvidden i kabelnettenes udvikling understreges af forsidens billeder, fra optakten i flere end 50 års dansk produktion af tv-apparater og mere end 40 år med satellit-tv til fiberoptiske kablers indmarch i kabelnettene som bærere af de kommende års mange tv-kanaler i høj billedkvalitet. Det handler dette nummer af FDA-orientering især om, men der er meget andet.

Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15 E-mail: redaktion@fda.dk Skriver du på PC, så send teksten i en mail eller på diskette i Word eller Word Perfect. Medsend gerne illustrationer.

2

FDA-orientering 4 /2007

Sats, repro og tryk: Vejlø Print A/S. Postbox 145, 4400 Kalundborg E-mail: job@central-tryk.dk ISSN nr. 0903-2169

Winnie Graversen Tlf. 59 96 17 01 E-mail: wg@fda.dk

Laila Holmgaard Tlf. 59 96 17 19 E-mail: lh@fda.dk

Janni S. Kramer Tlf. 59 96 17 02 E-mail: jsk@fda.dk

Henriette Skovgård Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Linda Sørensen Tlf. 59 96 17 18 E-mail: ls@fda.dk


Konkurrencen skærpes LEDEREN ved Erik Wagner, landsformand for FDA

Erik Wagner.

Betydningen af de (lokale) netværk, som antenneanlæggene udgør, bliver stadig tydeligere. Fra at være små lokale net, der kunne levere nogle få tv- og radiokanaler, har de udviklet sig i takt med tiden og har i dag en betydelig rolle som informations- og kommunikationsnet. Antenneanlæg er ikke længere ”bare” en forening for den begrænsede kreds af husstande, der startede dem. For mange leverandører er de attraktive at handle med. I forbindelse med den digitale omstilling har leverandører vist, at deres interesse for antenneanlæggene ikke indskrænker sig til at handle. De vil gerne knytte anlæggene endnu tættere til sig. Det sker blandt andet ved, at de stiller krav om eneleverance af egen settop boks, der kun kan afkode leverandørens signaler. Slutbrugeren bliver derved styret af og bundet til leverandøren.

Selvstændighed ønskes bevaret Antenneanlæggene har indset, at leverandørers ønsker om en meget tæt tilknytning medfører risiko for, at de på det nærmeste vil forsvinde som frie og selvstændige an-

tenneanlæg. Går det sådan, ender anlæggene på kort sigt som ejere af et netværk, de har til opgave at vedligeholde for at sikre leverandørens forretning. På længere sigt ville mange anlæg helt blive opslugt af leverandørerne. For forbrugerne – medlemmerne i antenneanlæggene – vil det betyde, at de må sige farvel til selv at bestemme sammensætningen af programmer ud fra ønsker til indholdet og prisen. I bestræbelserne på at bevare et nærdemokrati og friheden til selv at vælge programmer vil de mange veldrevne antenneanlæg derimod fortsat have berettigelse.

læser øges, synes behovet for settop bokse at falde. Det giver antenneanlægget eller leverandører som BOXdanmark mulighed for alternativt at levere det langt billigere Smart Card, som afgør hvilke kanaler apparatet skal kunne vise.

Ny leverandør

Udviklingen fortsætter

I bestræbelserne på at undgå den tætte tilknytning til en bestemt leverandør, har medlemmer i FDA derfor bedt om en undersøgelse af mulighederne for etablering af en leverandør, der fungerer på medlemmernes præmisser. Resultatet er blevet, at en gruppe af antenneanlæg har etableret andelsselskabet BOXdanmark. Det har til opgave at signalforsyne andelshaverne uden krav om en snærende tilknytning.

Omstillingen til og udviklingen i den digitale tv-verden er endnu så ny, at den vel knap kan siges at være begyndt. Det giver stor usikkerhed om, hvorvidt de nye apparater fremover vil have bare en rimelig lang levetid. Mange apparater, der nu sælges, forældes så hurtigt, at de nok ikke burde være bragt på markedet. Om få år vil vi nemlig have faciliteter, vi i dag ikke kan forestille os.

Settop bokse Apparater uden tuner til DVB-C vil fortsat være henvist til en settop boks. Der vil derfor stadig være behov for en simpel zapper boks hos nogle, ligesom den avancerede boks vil være et must for andre.

Leverandørkrav Anlæg uden settop boks Som nævnt spiller settop boksen en ikke ubetydelig rolle for de etablerede leverandører. Men er det egentligt nødvendigt at have en avanceret boks ved hvert af de mange nye digitale fjernsyn eller videooptagere? Med tilkomsten af BOXdanmark vil svaret egentligt afhænge af to forhold. Det ene er, om apparatet er forsynet med den rigtige tuner med kortlæser, så tvsignalerne kan modtages direkte i apparatet. Det andet er, hvad det enkelte antenneanlæg inden for lovgivningens og programselskabernes rammer selv beslutter sig for.

Smart Card Efterhånden som antallet af apparater med indbygget DVB-C modtager med kort-

Det er med de vilkår, antenneanlæg skal træffe nogle store og meget betydningsfulde beslutninger både om udstyr og leverandør. Som markedet tegner sig lige nu, synes der alene at være én leverandør, der vil give antenneanlæggene mulighed for selv at vælge deres udvikling, nemlig BOXdanmark. FDA opfordrer sine medlemmer til at undersøge, hvad BOXdanmark er og kan, når det skal besluttes, hvem der fremover skal levere signalerne til dem. BOXdanmark er en ny spiller, der tilbyder sig på et tidspunkt, hvor det er vigtigt at opretholde valgmuligheder ikke alene hvad angår leverandører, men også løsninger. Vi går ind i en turbulent periode med mange spændende udfordringer.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER I FDA Reg. 6

Damgårdslundens Antenneforening

Frank Aagaard

Rimbuen 5

2620 Albertslund

Reg. 6

Comx Networks A/S

Karsten Pedersen

Herstedvang 8

2620 Albertslund

Reg. 7

Antennelauget Stougården

Holmevænget 3

4000 Roskilde

FDA-orientering 4 /2007

3


FDA

Måtte starte med at opkræve indskud endnu engang Pengene er dog for længst betalt tilbage, mindes Hans Carstensen i tilbageblik over 15 års formandskab i Odder Af Mogens Lorentsen, FDA-orientering Det er sket flere steder, at et antenneanlægs medlemmer er bedt om at indbetale et ekstra beløb, men det var helt usædvanligt, at Odder Antenneforening i 1982 opkrævede hele tilslutningsafgiften for anden gang – dog som et lån – og slap godt fra det. Det var dog 4500 kr. for et parcelhus og det halve for en lejlighed. Efter nogle år kunne foreningen begynde at betale lånene afdragsvis tilbage, og i 2002 sendtes de sidste checks. Bestyrelsen havde holdt hvad den lovede. Det er den opgave, Hans Carstensen nævnte først, da jeg bad ham fortælle lidt om sin andel i antenneforeningens historie i anledning af, at han 1. juli forlod formandsposten. Den havde han bestridt de sidste 15 år, efter at daværende formand Per Christoffersen var ansat som forretningsfører. Det blev dog kun en kort periode, Per Christoffersen fik i sin nye funktion, idet han døde som følge af en alvorlig sygdom. ”Da Per Christoffersen og jeg kom i bestyrelsen, var foreningen økonomisk gået ned. Per blev ny formand, og jeg blev næstformand, og vi satte os for at få den på ret køl hurtigst muligt. Der var behov for mange penge, men det lykkedes, selv om det var radikalt i 1982 at kræve af de dengang ca. 1100 medlemmer, at de skulle betale én gang til”, fortæller Hans Carstensen.

Nej til fortsat lokal-tv Per Christoffersen tog sig mest af det tekniske, mens Hans Carstensen mest påtog sig at styre det administrative. Men der skulle flere medlemmer med, hvis genopretningsplanen skulle blive en succes, og Hans Carstensen så en mulighed ved at starte lokaltv i foreningens net. Med 250.000 kr. i støtte fra Kulturministeriet gik et tv-udvalg ind i et arbejde, der kom til at strække sig over syv år. Odder var den første by, der fik lokal-tv efter den nye ordning med offentlig støtte, og Hans Carstensen var aktiv både som interviewer og som fotograf. ”Det var både tidkrævende og sjovt, men det sled mere på udstyret end på os. Materiellet var nedslidt efter syv års brug. Vi bad derfor om at måtte forhøje det årli-

Hans Carstensen måtte indlede sit bestyrelsesarbejde med at bede medlemmerne betale en gang til. ge kontingent med 25 kr., men det sagde medlemmerne nej til. Så måtte lokal-tv udvalget sige stop. Pengene kunne have sikret 5-6 timers udsendelser om ugen, hvoraf halvdelen var genudsendelser.

Alle gader med Lokal-tv havde ellers været med til, at vi nu var dobbelt så mange medlemmer, og den fremgang ville vi gerne fortsætte. I bestyrelsen brugte vi nu tiden til at få lagt kabler i gader uden fællesantenne – og til at få beboerne til at slutte sig til. Fremgangen fortsatte, og det var dejligt, at vi for fem år siden kunne tilbagebetale de sidste afdrag på medlemslånet. Vi har i de efterfølgende år opgraderet nettet fuldt ud og med digitalt spejl. Alt er betalt, og vi er en yderst velfunderet forening. På det tekniske område har vi altid valgt standardudstyr og dermed undgået problemer med teknik, der måske var billigere, men måske ikke ville passe helt så godt i helheden.

Ud til to nabobyer For et par år siden samarbejdede vi med Arrownet om trådløst tv til omegnen, men det måtte vi opgive af tekniske grunde. I stedet har vi udvidet med fællesanten-

neanlæg i Hou og Boulstrup. Der er ikke andre bysamfund på egnen, vi naturligt kan udbygge til, men for tiden udveksler vi tanker om et samarbejde med elselskaberne om at leje plads i deres fibernet. I øvrigt har vi altid haft en meget nær kontakt til Skanderborg Antenneforenings bestyrelse, som vi udveksler erfaringer med. Og bestyrelserne har altid været aktive. Et af de fornøjelig job er at passe vores butik hver lørdag med mulighed for at møde vore nu 5000 medlemmer”, fortæller Hans Carstensen.

Programvalg Som formand er han ofte blevet ringet op eller kontaktet på gaden af medlemmer med ønsker, ikke mindst til programmerne. Det tager vel af, efter at Edvard Kusk har overtaget formandsstolen, men helt slipper han nok ikke. ”Jeg er ikke formand mere, men jeg fik ikke lov til at gå ud af bestyrelsen,” siger han og fortæller, at kontakten til medlemmerne har været god: ”Jeg har som arbejdende formand fået både kritik og positive tilkendegivelser, men de andre har også været arbejdende bestyrelsesmedlemmer, som på skift har passet vores forretning. Her laves medlemskontrakter og udlejes tilslutninger, men der snakkes også pro(Artiklen fortsættes på side 6)

4

FDA-orientering 4 /2007


Internet og telefoni - til fast månedlig pris Med en internet- og telefoniaftale hos Dansk Kabel TV, kan I tilbyde jeres medlemmer lynhurtigt internet og billig telefoni over antennenettet til fast månedlig pris.

Klik ind på www.dk-tv.dk og læs meget mere - eller kontakt kundeservice på 70 20 25 98 Dansk Kabel TV A/S • Telefon: 70 20 25 98 kundeservice@dk-tv.dk • www.dk-tv.dk


FDA (Fortsat fra side 4)

grammer. For at gøre det udbud bedre i forhold til de hidtidige programmøder, hvor for få møder op, har vi bedt FDA stå for et programvalg blandt alle vore medlemmer. Med FDA som tilrettelægger er jeg sikker på, at det bliver 100% troværdigt, og der bliver mulighed for at vælge mellem manuelt eller elektronisk valg. I øvrigt vil vi gerne perfektionere det, vi har, før vi går videre med ny muligheder. Vi har Selector-løsningen, så der er kanaler nok at få som tilkøb, også hd-tv, selv om det sidste stadig er på begynderniveau. Vi snakker også om ip-tv, men det kendetegner nok os, at vi kan være langsomme i starten. Vi vil gerne have, at det teknisk hænger sammen, og principielt at det er selvfinansierende”.

Fortsat i HB Hans Carstensen er medlem af FDAs hovedbestyrelse, og det fortsætter han gerne

med ”en kort tid endnu”, hvis helbredet og medlemmer vil det. ”Jeg har været med i FDA fra dengang, Ruder Konge var Knægt, og har fulgt FDA meget kritisk. Jeg var den første, der stillede forslag om at ansætte en direktør, idet jeg altid har syntes, at det er væsentligt at professionalisere FDA. Samtidig har jeg været en hård kritiker af hovedbestyrelsens arbejde. Den kritik har været berettiget, men jeg respekterer andres meninger, og nogle af mine råd er da blevet fulgt… Jeg synes stadig, at det er et spændende arbejde, især den politiske del, fordi det folkelige er det bærende element i FDA. Den demokratiske del af organisationen er holdt ved lige, og det folkelige element er bevaret med en formand valgt blandt medlemmer. Med en politisk valgt formand kan vi bevare det demokratiske element i en stadig mere professionel organisation. Men vi kan ikke bevare en formand, som vi kun betaler med en klatskilling. Han skal have et ordentligt honorar.

Og man skal vænne sig til, at når der er taget en beslutning, skal man respektere den i stedet for at tage den op igen og igen. Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig, at vi i FDA ser lidt mere på det kulturelle element i det, vi sender videre til hjemmene. Vi er i dag i høj grad med til at hive tåbelige serier ind i stuerne uden også at se på kvaliteten af indholdet. Vi bør efter min mening bl.a. se mere på de nordiske kanaler - få den nordiske kultur til at blomstre i vore anlæg”.

CITAT ”Konkurrencen om kunderne skærpes betydeligt, og den proces kommer både forbrugerne og annoncørerne til gode. Jeg forestiller mig konkurrence på forbrugerpriser og på interaktionsmuligheder. Sidstnævnte er i høj grad i annoncemarkedets interesse.” TV- director Finn Kristensen, Mediacom, om DTT-nettet.

På tværs af medierne Ny bog om medieverden, anmeldt af Asta Fog Larsen Hvis du interesserer dig for, hvordan tv-stationer udvikler sig og hvorfor, er denne bog spændende læsning, også selvom de fleste af artiklerne er holdt i et lidt tungt akademisk sprog. Titlen ”På tværs af medierne” er en samling artikler om, hvordan forskellige medieplatforme og organisationer arbejder sammen, men den giver også ideer til, hvordan de kunne interagere. Man taler ikke længere om radio- og tvstationer eller aviser. Nu bliver vi oplyst og underholdt af medieorganisationer, som også publicerer på internettet, iPod og mobiltelefoner. Disse medieorganisationer er blevet til dels ved sammensmeltning af elektroniske medier og den trykte presse, dels ved udvikling af de nye digitale medier. Det er forfatternes postulat, at hvis ikke medievirksomhederne formidler på alle platforme, kan de se en hurtig tilbagegang i møde med færre abonnenter og som følge heraf færre annoncører og dermed færre indtægter for slutteligt at dø en pinefuld død i fattigdom. Dog problematiserer en enkelt af forfatterne public service-begrebet og licensbetaling. Han spørger om ikke medievirksomheden burde gøre sig klart, hvad der er dens primærområde og lade det være styrende for virksomhedens produktion.

6

FDA-orientering 4 /2007

Der omtales en række begreber og modeller for, hvordan informationer kan rubriceres, i hvilken rækkefølge det er klogt at offentliggøre i de forskellige medier, hvis det skal være ideelt. Men bogens sidste artikel fortæller også, hvor vanskeligt det i praksis er at styre nyhedsstrømmen,

På tværs af medierne, red. Anja Bechmann Petersen & Steen K. Rasmussen, Update 2007. 323 sider. 268 kr. ISBN 87-91620-33-3.

da der jo er konkurrerende medier, der kan overhale medieorganisationens planlægning og derved tage luften ud af historien. Vigtigheden af, at alle redaktioner i en medieorganisation arbejder sammen, kan synes selvfølgelig. En af forfatterne beskriver dog, at ikke alle har klaret omstillingen til en enhed, men at de enkelte afdelinger stadig konkurrerer med hinanden. At visse organisationer spænder ben for sig selv på den måde er naturligvis morsom læsning for en udenforstående. Men jeg må med det samme advare om, at ikke alle artikler er lige så underholdende. Har bogen som helhed nogen relevans for en antenneforening? Tja, den fortæller jo noget om, hvordan de, der sælger programmer til os, tænker. Den fortæller os indirekte, at også vi skal tænke i flere medieplatforme. Og den foreslår nogle nye begreber i den tværmediale nutid. Under alle omstændigheder vil bogen være interessant for enhver, som følger med i mediernes udvikling, og hvordan mediestrømme bliver tilrettelagt for at få det mest mulige ud af en enkelt historie eller historieforløb, være de toneangivende, påvirke os mest muligt, få flest mulige abonnenter. Kort sagt, tjene flest penge. Mediernes oplysende funktion har fået en sekundær plads.


1\W  I U D DQW HQQHI RU HQL QJHQV EU HGEnQGV  RJ W HO HI RQL  O HYHU DQG¡U

QRU GL W  D V ‡ O XI W KDYQVYHM   ‡  Q¡U U HVXQGE\ ‡ W O I   ‡ L QI R#QRU GL W  GN 1RUGL W I\O GHU  nU 1RU GL W  EO HY HW DEO HU HW  GHQ  RNW REHU    RJ EHW M HQW H I U D VW DU W HQ  DQW HQQHI RU HQL QJ PHG  EU HGEnQGVNXQGHU  3n I ¡GVHO VGDJHQ YL O  YL  KRV 1RU GL W  EHW M HQH FD   DQW HQQHDQO J RYHU  KHO H 'DQPDU N  PHG PHU H HQG   EU HGEnQGVNXQGHU   KYRU  I O HU H RJ I O HU H DI  YRU H NXQGHU  J¡U  EU XJ DI  YRU HV DW W U DNW L YH , 3 W HO HI RQL O ¡VQL QJ ,  GH I RU JDQJQH  nU  KDU  1RU GL W  O HYHU HW  VW DGL J Y NVW  RJ DO O L JHYHO  SRVL W L YH U HJQVNDEHU   GHU  JHQQHP W L GHQ KDU  GRNXPHQW HU HW  DW  1RU GL W V SU RGXNW HU  RJ PnGHDW DU EHM GHSn KDU W L O I U HGVVW L O O HW DQW HQQHI RU HQL QJHU QHVPHGO HP PHU   VDPW L GL J PHG DW  GHQ VL NU H ¡NRQRPL  KDU  Y U HW  PHG W L O  DW  JL YH 1RU GL W  PXO L JKHG I RU  DW  XGYL NO H Q\H SU RGXNW HU  RJ PHW RGHU  )RU DW I HM U HI ¡GVHO VGDJHQ KDU YL KRV1RU GL W EHVO XW W HW DW  QGU HYRU HV EU HGEnQGVSU RGXNW HU  VnGHEO L YHU HQGQXPHU HDW W U DNW L YHI RU PHGO HP PHU QH L  DQW HQQHI RU HQL QJHU QH  9RU H EU HGEnQGVSU RGXNW HU  YL O  SU     RNW REHU   Y U H +DVW L JKHG     3U L V SU   PG  

     

3U L VHQ HU  L QNO XVL Y )U L  W DI L N  PRGHP O HM H  I DVW  RI I HQW O L J

 

 

, 3 DGU HVVH  6SDP  RJ 9L U XVI L O W HU   

 

 

 HPDL O NRQW L  PHG KYHU   0%

 

 

SO DGV   KM HPPHVL GHSO DGVHU  PHG

 

 

KYHU   0% SO DGV   :HEPDL O  

 

 

6HO YVHU YL FH RJ VXSSRU W

.XQGHU QHL DQW HQQHDQO JKYRU 1RU GL W VEU HGEnQGVSU RGXNW HU XGE\GHV  J¡U  L  VW DGL J VW L JHQGH JU DG EU XJ DI  GL VVH JRGH W L O EXG  .RQW DNW  3RXO  3HGHU VHQ Sn W HO HI RQ  I RU  DW  K¡U H  KYRU GDQ PHGO HPPHU  DI  DQGU H DQW HQQHI RU HQL QJHU  RJVn NDQ I n JO  GH DI  GH PDQJH PXO L JKHGHU 

ZZZ QRU GL W  GN


Modvilje til samarbejde kvalte dansk radioindustri En ny fagbog er på vej: ”Bella” og alle de andre Af Mogens Lorentsen, FDA-orientering Audiola, Arako, RTC, Scan-Dyna og Telavox. Det er navne på fem af måske op mod 100 danske fabrikker, som engang fremstillede radio- og tv-apparater. Få ved, at vores lille land har haft så mange virksomheder i denne branche, der med ganske få undtagelser ikke eksisterer mere i Europa. Historien om dem er skrevet af Bjarne Dahlin Nielsen, der i 40 år underviste radiomekanikere på EUC (Teknisk Skole) Ringsted, samt testede satellitmodtagere og andet udstyr for branchen gennem de seneste 20 år. Hvorfor kunne så stor aktivitet ikke opretholdes i mere end 50 år?

Intet samarbejde ”Det er der mange grunde til, men hovedårsagen er efter min mening, at de danske fabrikker ikke kunne tale sammen, men kun konkurrerede indbyrdes”, forklarer Bjarne Nielsen, som uddyber: ”Hvis vi tager tv-produktionen, så er det bemærkelsesværdigt, at der på kun fem år efter åbningen af Gladsaxe-senderen i 1955 opstod 20 danske fabrikker. Bortset fra en enkelt er de alle væk.

Manglende samarbejde var det typiske. Forud for den store radioudstilling i 1950 i Forum i København aftalte branchen, at ingen skulle vise tv-apparater. Men en række fabrikker viste alligevel tv-apparater på udstillingen. I stedet for i de efterfølgende år at indrette produktionen efter markedet, producerede de løs og konkurrerede på prisen. Den samlede årsproduktion kom op på over 200.000, hvilket der ikke var afsætning for. Til sidst måtte apparaterne sælges med underskud. Kun få af fabrikkerne evnede at eksportere. Det kunne jo ikke fortsætte, og fra 1961 til 1965 lukkede 15 af dem. I 1967, da PALfarve-tv-systemet blev præsenteret på IFA i Berlin, var der kun tre danske tv-fabrikker tilbage. Arena i Horsens, B&O i Struer og Eltra i København”.

Lyspunktet Siden 1979 har vi kun haft B&O. Den eksisterer heldigvis stadig, og det er i sig selv imponerende. Den er den eneste tv-fabrik i Norden. Også B&O havde det svært, men i 1967 var

ingeniør Bent Møller Pedersen klar med fabrikkens første farve-tv apparat. Det var et af de allerbedste i Europa, og det var medvirkende til, at fabrikken fik vendt udviklingen og overlevede alle de andre. Bjarne Nielsen opgør, at de danske tv-fabrikkers gennemsnitlige levetid blev mindre end 10 år. Der er ikke mange, som husker Always, Ducon, Jensen, L&H, Renodyn eller Tepa.

Radioproduktionens ophør Med radioens udvikling tilbage i tyverne var der allerede i 1925 over en halv snes radiofabrikker, og 10 år senere dobbelt så mange. Men med anden verdenskrig blev det svært. I 1941-42 var det slut med radiorør, og fabrikkerne måtte producere andre varer for at overleve. I løbet af 1950erne standsede 12 radiofabrikker produktionen, blandt dem Hario, Grand, Phønix og Audiola. I 1975 var der kun B&O, Larsholt og 3F tilbage. Også for radioproduktionen noterer Bjarne Nielsen, at fabrikkerne selv medvirkede til undergangen ved ikke at samarbejde, sådan som de tyske gjorde om fælles komponenter.

En fantastisk branche

Alt i denne rekonstruktion af en radioforretning fra 1951, hvor Erik forsøger at sælge sit Meyer Nielsen TV, fik DR leveret fra Ringsted: Radio’er, tv, glasdisk, rulleborde, plader, plakater mv.

8

FDA-orientering 4 /2007

Trods den forholdsvis korte levetid for de danske fabrikker tøver Bjarne Nielsen ikke med at betegne radio og tv som en fantastisk branche. ”Jeg har aldrig forstået, at ingen har beskrevet den før mig”, siger han og fortsætter: ”Da jeg kom til Ringsted Tekniske Skole som faglærer i 1966, havde jeg et par gamle apparater med mig. Det havde min kollega Niels Holm også – for vi ville gerne vise eleverne noget om branchens udvikling. Jeg følte, at mine elever altid syntes, at det var spændende at få den danske udvikling beskrevet, og det er jo egentlig blot det, jeg som pensionist viderefører med min bog. I øvrigt skal vi huske, at telegrafonen (båndoptageren) fra 1898 og højttaleren fra 1915 er danske opfindelser, så vi har en fortid, vi kan være stolte af. Jeg er jo nok radiot, jeg har altid følt, at det var vigtigt at kende baggrunden for mit arbejde. I mine 40 år som radiofaglærer har jeg savnet en bog at slå op i. Det er den, jeg


”Det er mere end svært, når man ikke må lodde, men scenen med den ubarmhjertige værkfører (Jesper Lohmann) er ikke grebet ud af den blå luft”, fortæller Bjarne Nielsen. ”Det var en opgave, jeg og mange andre lærlinge frygtede på værkstedsskolen. Først min syvende kasse blev godkendt, og inden da var jeg virkelig nervøs. Hvis det ikke lykkedes, ville jeg få en dårlig karakter, som ikke ville blive accepteret. Jeg ville have mistet min læreplads som elektronikmekaniker”. Bjarne Nielsen og hans bøger.

nu har skrevet, og det var ikke DRs serie Krøniken om radio- og tv-fabrikken Bella, der fik mig til at skrive bogen”.

Grundlag for Krøniken Bjarne Nielsen og Niels Holm deler interessen for det radiohistoriske. De tog i 1993 initiativ til Radiohistorisk Forening Ringsted. Dets grundlag er en stor samling af apparater, de gennem årene har reddet for eftertiden. Samlingens 5.000 apparater i Ringsted var et uundværligt grundlag for, at Krøniken kunne blive til den spændende fortælling, så mange af os levede med i. Samlingen stillede 600 apparater foruden måleinstrumenter og meget andet til rådighed for DR. Foreningens medlemmer brugte mere end 6.000 fritidstimer i løbet af 5 år på at hjælpe med til, at der blev 22 afsnit af Krøniken.

Stor hjælp til DR ”Vi fik også stor indflydelse på den historie, tv-serien fortalte. Vi lavede et specielt kursus i farve-tv for seriens forfattere Stig Thorsboe og Hanna Lundblad, og vi skrev rigtig mange ideer til dem. Det har været utroligt spændende at være med til at skrive vores fags historie. Vi restaurerede gamle apparater til de syv Bella-fabriksmiljøer, som DR byggede op. Serien beskriver de mest spændende 25 år, med indførelsen af tv fra 1949 og frem til 1973. Vi kørte meget ofte til København og brugte mange timer på den serie til glæde for os selv og Radiohistorisk Forening Ringsted, som fik lidt betaling for udlejningen af de mange apparater, komponenter, instrumenter, værktøj mv. Navnet på tv-fabrikken ”Bella” kom næsten af sig selv. De to forfattere bor ved Bellahøj i København, hvor jeg selv er vokset op. Mine forældres telefon var under Bellacentralen, og chefen for Eltra-fabrikken boede i en villa, der hed Bella Vista”.

10.000 ulønnede timer Bjarne Nielsen var realistisk nok til at forudse underskud på sin bog om de danske fabrikker, men måske går det ikke så galt. Takket været støtte fra foreløbig otte sponsorer og håb om et par mere bliver udgifterne nok dækket, men overskud bliver der ikke med et oplag på 500 bøger til 250 kr. De 10.000 timers arbejde, rejseudgifter til opsøgning af personer, der var med i pionerårene, og til pc-udstyr betragter Bjarne Nielsen som sit personlige sponsorat til branchen: ”Det har jo også været en fornøjelse, selv om de første seks ugers gennemgang af annoncerne i gamle fagblade vitterligt var kedelige. Men det var nødvendigt for få alle fabrikker registreret. Derefter måtte jeg foretage en afgrænsning, idet en del kun producerede ganske få apparater. Jeg har begrænset mig til virksomheder, som eksisterede i mindst fire år eller nåede op på en betydende produktion. Der er udvalgt 32 fabrikker, som dækker 58 varemærker, men jeg skønner, at der i Danmark er produceret radio og tv-apparater i op mod 100 virksomheder, hvis de små tages med.

Det har været en utrolig spændende opgave og jeg tror at det er vigtigt, at historien skrives af en, der ikke har arbejdet i en af virksomhederne. Der er vigtigt at beskrive alle firmaerne neutralt og objektivt. Det har været en fantastisk oplevelse at opsøge viden om de gamle fabrikker. Ved flere besøg har jeg fundet tydeligt genkendelige forhold mere end 50 år senere, f.eks. Ruhe Fjernsyn, som i 1949 seriefremstillede de første danske tv-apparater. Det blev til 40 besøg rundt i landet, hvor jeg blev særdeles godt modtaget af mennesker, der fortalte om de forsvundne virksomheder. Jeg tror, de har fornemmet, hvor meget det betyder for mig at få den historie fortalt”. Bjarne D. Nielsen præsenterer sin bog ved en temaaften mandag den 1. oktober på EUC Ringsted kl. 19.30-21.30.

”Bella” og alle de andre Radio- og TV-fabrikker i Danmark: 1925 - 1975 256 sider med 1200 illustrationer, en slags billedbog med ledsagende tekst, som Bjarne Nielsen udtrykker sig. Temaaftenen afsluttes med indlæg fra Bang & Olufsen:

Hvorfor overlevede B&O som den eneste Ved ingeniørerne Keld Harder og Bent Møller Pedersen

Struer Museum / B&O Ved Ronny Kaas Mortensen Yderligere oplysninger på www.rfr.dk samt www.radiohistorie.dk

Den strenge værkfører Mange husker en episode fra Henriks læretid på farfars fabrik. Henrik bliver sat til at lave en lille kasse af metalplade. Den skal være vandtæt.

Bjarne Nielsen forklarer om tv-teknik til Jesper Lohmann, der i Krøniken var Bellas værkfører – og Bjarnes minde om en hård faglærer.

FDA-orientering 4 /2007

9


TV I EFTERÅRET CARTOON

Discovery

Tom & Jerry Maraton

Et stjerneskud af nye dokumentarer

Når dette blad hentes i brevsprækken er Toon Duel i fuld gang på Cartoon Networks, som frem til 14. september lader seere stemme om, hvilke tegnefilm der skal vises. Den forrige Toon Duel blev et kæmpe tilløbsstykke. Det er det også, når Cartoon holder Tom & Jerry Maraton. Musens barske leg med katten rammer stadig plet i ethvert barnehjerte – såvel som hos de voksne. Jagten går i gang igen i weekenden den 22.-23. september kl. 8–11.

Hele 14 nye serier fylder godt op i programfladen for Discovery her i efteråret. Frem for at præsentere nye serier hver for sig hen over sæsonen, har Discovery taget hul på dem alle på én gang, og der er mange: 250 nye programmer alene til efteråret. En stor del af dem er med dansk tale, mens resten er tekstet på dansk. Discovery respekterer, at der er dokumentarer, hvor fortællerens stemme er så væsentlig, at for meget går tabt ved at lægge dansk tale ind over. Discovery har kunnet kaste serierne ud på én gang, fordi de hver for sig har så mange afsnit, at de rækker langt hen i november. En af dem er krimiserien ”Most Evil”, hvori dr. Stones analyserer nogle af de værste kriminelle og ligefrem giver dem karakter på en ondskabens pointtavle. Her får vi forklaringer på, hvorfor de enkelte har udviklet sig til at være blandt verdens ondeste mennesker.

I evig kamp.

En anden markant udsendelse er en to timers film, som amerikanske soldater i Irak har gjort med og om hinanden. Den er mellem andre usædvanlige dokumentarer, der er udvalgt til søndage fra den 21. oktober. Den præcise dato afhænger af hvilken af to dokumentarer, seerne vælger, at de helst vil se søndage kl. 22.

Ted Bundy dræbte, parterede og spiste 17 mennesker.

CNN

De ufortalte historier CNN International fortsætter sine ugentlige gribende dokumentarer med fællestitlen “World's Untold Stories”. Her tages seerne med til steder, der sjældent vises med kamera. Hver dokumentar er en modig filmoptagelse om nogle af verdens mest udsatte. Eksempler er ”Kvindelige fredskæmpere i Liberia” – en bataljon af kvindelige soldater, som under FN kæmper for et sikkert liv efter borgerkrigen. Et andet eksempel er “Bolivia Smelter” om hvordan global opvarmning får Chacaltaya gletcheren til at smelte. Chacaltaya er hovedkilden til rent drikkevand for millioner af mennesker i Boliva. Læs mere om dokumentarerne på cnn.com/untoldstories

Disney Channel

High School er tilbage Det er et højdepunktet i premierefilm på Disney Channel, når der 5. oktober er premiere på ”High School Musical 2”. Etteren er i Skandinavien set af over to millioner, og toeren er som forgængeren fyldt med musik i en fortsættelse af fortællingen om basketstjernen Troy Bolton, Gabriella Montes og de andre The Wildcats fra East High School. Det er fredage, lørdage og søndage, Disney Channel viser film, og det er en blanding af nye og af ældre succesfilm, bla. er der gensyn med ”Peter Pan” 26. oktober.

Gensyn med High Schools aktører.

Kanal 4

Fokus på hjemløse

www.CNN.com er fornyet med fri adgang til flere nyheder og aktuelle videoer.

10

FDA-orientering 4 /2007

Hjemløse er jo ikke normalt, hvad tv-kanalerne beskæftiger sig ret meget med, men Kanal 4 præsenterer nu en hel dokumentarserie, der slet og ret hedder Hjemløs. Kanal 4 følger i øvrigt flere tidligere successer op med nye oplevelser. Blandt dem er De unge mødre, hvis formaet i øvrigt allerede er grebet af tv-kanaler i andre lande. Andre successer, der vender tilbage i denne efterårssæson er Hvad kvinder vil ha, Singleliv og Bonde søger brud. Hjemløs - dokumentarserie i Kanal 4.


TV I EFTERÅRET DK4

MTV

Speedway er topscorer Der er indædt kamp mellem de to danske speedwaykørere Nicki Pedersen og Hans Andersen i alle runderne op til verdensmesterskaberne i speedway 13. oktober. Det medfører naturligvis, at speedway i år har befæstet sig som de mest sete programmer på DK4. Spændingen varer en måned endnu, idet begge danskere har gode chancer for at komme på podiet som to af de tre vindere ved finalen 13. oktober. DK4 fortsætter med at sende de fleste programmer på varierende tidspunkter, så der er god mulighed for at se dem uanset ens andre gøremål, men der bliver flere førstegangsvisninger, idet DK4 øger antallet af nye programmer. Blandt en række fine små perler, som det udtrykkes, vil være en dansk produceret beretning om de urolige forhold i Zambia. Men DK4 forlænger sommerens serie med spændende temperamentsfyldte danske mesterkokke, som har givet mange seerreaktioner.

Tv-shows på turné Vi har tidligere fortalt, at Jagtmagasinet som den første serie altid optages i hd-tv. Det bliver nu alle DK4 udenhus produktioner, hvorimod studieoptagelserne fortsat er i standardformat. De små hd-kameraer er forholdsvis lette at håndtere, mens studiernes hd-kameraer stadig er for tunge. Optagelserne i hd bliver ændret til standardformat, inden de sendes, men hd-optagelserne arkives, således at en stor del af arkivmaterialet ligger i det nye format, når det bliver standard.

To af de mest populære musikshows i MTV kommer på turné rundt i landet. Det ene er Headbangers Ball med Anne Lindfjeld, der i denne måned præsenterer tre danske og et udenlandsk bands i den klassisk MTV-musikstil. Det andet er Spanking New med Freja, som i november drager landet rundt med danske bands med den mere progressive musik for unge. ”Begge tv-shows markerer vores ændrede musikstil med en større vægt på morgendagens stjerner og med flere danske live-optagelser”, siger kanalchef Kenneth Kristensen, som også peger på, at MTV har lavet en ny tre-årig aftale om direkte udsendelser fra Roskilde Festival. De markant store internationale shows som Las Vegas 9. september og MTVs europæiske musicaward i München 1. november vil dansk MTV naturligvis ikke undvære.

Nicki Pedersen, som vil slå Hans Andersen.

TCM

Portrætfilm på TCM TCM har foruden nykøbte 200 klassiske film også købt dokumentarer og interviews, som ikke tidligere er vist på tv, blandt dem er i november en dokumentar med Marlon

Brando og interviews med Steven Spielberg, Martin Scorcese, Clint Eastwood og Alfred Hitchcock. Af ”nye” film i oktober kan nævnes ”Sidste chance” fra 1987 med Arnold Schwarzenegger som en uskyldig dødsdømt, der kan slippe fri ved at vinde et tvshow, samt ”There’s a girl in my soup” fra 1970 med Peter Sellers og Goldie Hawn og ”Anges of God” fra 1985 med Jane Fond og Anne Bancroft.

“The Running Man” med Lee Remick og Laurence Harvey har premiere 18. september.

Freja er med på MTV-turné i november.

Kanal 5

Laudrup på ny græsbane Det giver næsten sig selv, at Kanal 5 med spansk fodbold må markere, at Michael Laudrup nu er træner for Getafe, som har spillet sig op i den spanske Liga med et mål om at nå dens top. I den ene af to ny dokumentarer skildres den internationalt kendte danske boldspiller, som vi kommer til at følge på sidelinien. I den anden er hovedpersonen den lige så kendte boldkunstner David Beckham.

På reality-siden har Kanal 5 store forventninger til egenproduktionen Peking Express, et adventure-race i for os usædvanlige omgivelser: Det startede fra Moskva i sidste uge og skulle gerne for alle deltagerne ende i Beijing – hvordan de så end vil bære sig ad med det.

Michael Laudrup nu træner i Ligaen.

FDA-orientering 4 /2007

11


TV I EFTERÅRET The Voice TV

TV2 Charlie

Succes med tværmedielt tv I foråret gjorde The Voice TV en række forsøg med udvikling af programmer, der kan bruges i alle medier: tv, radio og web. ”Det blev en succes og i den kommende sæson vil vi fokusere endnu mere på det. Der er ikke tale om dramatiske indgreb, snarere tilpasninger til vores målgruppe, som er vant til at boltre sig i alle tre medier”, siger kanalchef Dennis Johannesson, der forklarer: ”Det var et stort arbejde at få det gjort rigtigt, men efterhånden er det blevet nemmere. Da seerne samtidig er blevet endnu mere aktive, ved vi, at det er den rigtige vej, vi er slået ind på”. Da ProSiebenSat1 overtog SBS var The Voice et af de tv-formater, man pegede på som velegnet i andre lande, og det var ikke tilfældigt. The Voice har allerede for SBS været model for nye musikkanaler i Bulgarien og Rumænien. Dennis Johannesson understreger, at det unikke ved The Voice TV er det nationale,

og det er også den erfaring man deler ud af. ”Foruden vores egenproducerede udsendelser, som jo i sagens natur er danske, er 25-30% af de musikvideoer, vi sender, også danske. Det er langt flere, end vi turde håbe på, da vi startede. Vores tilbud om plads til danske musikvideoer har udviklet både idérigdom og præsentationsformer, der gør, at de danske produktioner står mål med de udenlandske”.

Egne shows er topscorer Med et seertal, der ifølge TV2 Charlie næsten blev fordoblet i foråret i forhold til foråret 2006, har kanalen for de voksne valgt at følge op med nye afsnit af populær underholdning som Meyerheims talkshow, Spørg Charlie og Top Charlie. Det sidste er Charlies mest sete egenproduktion, og det bliver da også rammen om dens nytårsshow fra Damhuskroen i København. Musik er nok det bærende i Charlies egenproducerede underholdning. Hvad spænding angår ligger især de britiske krimier i top, og de får fortsat en stor plads. Eftermiddagene har vist sig at være meget populære, hvor specielt den engelske serie ”Små & store synder” trækker fulde huse i Charlies programflade.

Voice Planet med Stine og Laurie.

Toon Disney

Tegnefilm som tv-serie Lilo & Stitch er et godt eksempel på den underholdning, som Toon Disney serverer for børnene.

Lilo & Stitch.

De to populære hovedpersoner fra filmen har her fået deres egen tv-serie. Stitch, tidligere kendt som Dr. Jumbas ”Eksperiment 626”, bor nu på jorden sammen med Lilo. Ved et uheld lander Jumbas øvrige 625 eksperimenter på Hawaii og aktiveres en efter en. Nogle er søde, og andre bare irriterende, men de fleste er totalt destruktive! Men ikke skræmmende, og der er naturligvis også klassikere som Mickey Mouse og Anders And.

Top Charlie med Keld Heick.

TVNYT Flere delekanaler

Altid forsinket

Nye musik-tv kanaler

Børnekanalen Nickelodeon og musikkanalen VH1 Classic kan nu også fås i kombination. Nickelodeon sender kl. 6-18 og VH1 resten af døgnet. Den fornuftige kombination af kanaler, der henvender sig til forskellige aldersgrupper, breder sig. Således har NRK netop haft premiere på sin tredje tv-kanal, der kombinerer Barnkanalen kl. 7-19 og NRK3, hvis målgruppe er de 15-40 årige med trang til underholdende tv-serier. En del af disse udsendelser gensendes på NRK 1 og NRK 2. DR forbereder som bekendt en kombination af børneudsendelser og historiske programmer på sin næste tv-kanal.

Udsendelser skal komme til tiden, men det er jo ikke altid, seerne når yndlingsprogrammet til tiden. For dem åbner den udvidede kapacitet i digitalt tv nye muligheder, som er blevet populær i England. Nogle tv-stationer sender dobbelt, således at de samme programmer kommer en time senere end på moderkanalen. Discovery har dog gjort den ”fornyelse”, at programmerne på ”kopikanalen” sendes halvanden timer senere end på Discoverys hovedkanal – efter et forsøg, hvori også indgik en forsinkelse på kun en halv time.

Både fra Schweiz og fra Tyskland kan der i efteråret komme tv-kanaler med klassisk musik. Fra Basel i Schweiz ventes i oktober Swissmusic TV, som over Eutelsat vil sende bredt fra opera til folkemusik. I Erfurt i Tyskland forberedes Concert Channel med formentlig såvel klassisk musik som jazz. Den ventes sendt via satellit enten fra sidst på året eller næste år.

12

FDA-orientering 4 /2007

Satser på videospil MTV vil over de næste to år bruge 2,7 mia. kr. på udvikling af nye videospil til sine mange tv-kanaler verden over.


TV I EFTERÅRET TV2 News

TV2 Film

Mere end breaking news Det har ikke slået TV2 News ud, at den nogle steder prismæssigt kom i klemme, da TV2 Sport meldte sig med sit meget højere priskrav. For nok er ”breaking news” attraktivt, men det er baggrundshistorierne som f.eks. dominerer sidst på aftenen, og de lokale indslag fra TV2-regionerne også, og det påskønnes. ”På TV2 News følger vi de mest aktuelle historier i længere tid end andre kanaler, så vi er sikker på at få alle nye udviklinger med”, fortæller kanalens chef Mikkel Hertz. ”Det er en af forklaringerne på, at vi er den mest sete nyhedskanal, som seerne

Oscar gav et skub op bruger 15-20 minutter dagligt på, hvilket er fire gange så meget som de to mest sete internationale nyhedskanaler tilsammen”

Nyhedsstrømmen overvåges, vurderes og kommenteres.

TV2 Sport

Også natten er attraktiv Normalt er aftentimerne ubestridt primetime – og det de vel fortsat på TV2 Sport, men der er pludselig kommet meget liv i mange nattetimer også – på begge sider af skærmen. Det skyldes de to vidt forskellige amerikanske fodboldturneringer Major League Soccer og National Football League. Foreløbig vises Major League frem til jul, mens NFL er sikret frem til 2011. ”Af 1200 henvendelser er NFL-seerne tredjeflest, og det har nærmest været et krav, at NFL skal kommenteres af de tre værter, som TV2 Zulu havde. Så det blev det”, siger Bo Andersen, TV2 Sport, der tilføjer: ”Seerne vil også have amerikansk fodbold sendt direkte, og det løser et problem, idet vi har trængsel om dagen og aftenen, men ikke nær så meget om aftenen og om natten.

TV2 Film er rigtig godt modtaget hos landets antenneforeninger, hvilket betyder, at ca. 250.000 flere husstande kan se filkanalen, siger Alexander NørgaardMadsen. TV2 Networks. I fremgangen ser han især kanalens valg af gode film, men også en påskønnelse af, at TV2 Film ikke siden årsskiftet har sendt reklamer mellem filmene. Den største succes var februars daglige Oscar-vindende film kl. 21. Det øgede kanalens daglige dækning til 190.000 seere, et plus på 30 %. Men især lægger han vægt på, at seertallet fortsat er højere end tidligere, over 150.000. TV2 Film viser årligt 450 filmtitler, heriblandt storfilm som ”Philadelphia”, ”Det bli’r ikke bedre” og ”Rain Man”. Derudover sendes der også en del nyere danske film, som ”Okay”, ”Min søsters børn” og ”Villa Paranoia”.

Major League er TV2 Sport ene om. NFL deles med Viasat, men TV2 Sport har førsteret til at vælge kampe søndag og mandag aften – netop fordi det er så sent. I modsætning til Champions League og SASligaen, hvor Viasat vælger først. Også den tyske fodbolds Bundesliga betragter TV2 Sport som meget attraktiv.

Tom Hanks har hovedrollen i Philadelphia 25. september, her med Denzel Washington. Zulus tre NFLværter Jesper Elming, Claus Elming og Jimmy Højgaard snakker videre i TV2 Sport.

CITAT ”Der er i særlig grad i Odense en underlig form for modvilje mod TV 2. Man vil gerne hakke på os. Jeg har talt med min frisør om det. Hader Odense TV 2?” Per Mikael Jensen, afgået direktør for TV2.

Internationalt nyt

Kanal 4 model for flere

Den sidste tid – på tv

Blandt de internationale nyhedskanaler bevarede CNN International førertrøjen i EMS Survey 2006, som omfatter ”beslutningstagere” i 17 lande i Europa. 18,4% ser CNN mindst en gang om ugen. Euronews ligger tæt på med 17,9% efterfulgt af Sky News 15% og BBC World 11,6%.

TV Norge lancerer i denne måned en kvindekanal med den danske Kanal 4 som model, men med kun 5-6 norske årlige tv-produktioner. TV Norge tilhører SBS, som har taget Kanal 4-modellen med sig ind i fusionen med ProSiebenSat1. Denne har besluttet, at også dens tyske 9Live skal have Kanal 4 som formatmodel i timerne kl. 18-21 under navnet NeunTV. Den øvrige tid sendes fortsat underholdning, spil og erotik. 9Live, som er mest er kendt for quizprogrammer, startede for år tilbage som TM3 – der havde kvinder som målgruppe.

I vrimlen af planlagte temakanaler har især EOS TV vakt international opmærksomhed. Kanalen, der bebuder premiere i efteråret, startes af Wolf Tilmann Schneider i samarbejde med tyske bedemænd. Den skal bl.a. sende dokumentarer om døden, kirkegårde og om gode plejehjem og pårørende kan for 18.000 kr. købe 30 sekunders udsendelser til minde om en kær afdød. Schneider er dels inspireret af kirkegårde i USA og Holland, dels af nye tendenser som skovkirkegårde og spredning af aske over havet – eller i rummet.

Færre nyheder SAT1 nedlægger nyhedsudsendelserne Am Mittag, Am Abend, Die Nacht og SAT1 News som led i besparelser, kanalen er pålagt. SAT1 skal spare 60 af de 200 stillinger, der nedlægges i ProSieben/SAT1.

FDA-orientering 4 /2007

13


! r e t t i r o v a f s n e i l i m a f E L E H r Vise

© Disney

© The Baby Einstein Company, LLC. All Rights Reserved.

isney. D e s u o la y h P . y e n s i Toon D . l e n n a h Disney C

Premiere kun på Disney Channel 5/10 kl. 19.00


Disney Channel er underholdning for hele familien – et mix af klassiske og nye serier samt storfilm som Lady & Vagabonden, High School Musical 2, Bambi 2 og Peter Pan. Toon Disney viser 100% tegnede serier med alle favoritterne fra Disney. Her kan du bl.a. se Aladdin, Timon og Pumba, Chip og Chap, Mickey Mouse, Anders And, Fedtmule og mange flere. Playhouse Disney er en tv-kanal for børn mellem 2 og 5 år. Programmerne er baseret på pædagogisk udvikling og inspirerer til både fysisk aktivitet og kreativ indlæring med bl.a. Mickeys Klubhus, Mine Venner Tigerdyr og Plys og Små Einsteins.

Vi sender dagligt mellem 06 og 22 (Playhouse Disney 06 - 19) Alle Disney Channel-kanaler indeholder ingen reklamer eller vold.

Findes hos: Succesfilmen BILER er årets julefilm på Disney Channel!

www. disneychannel.tv


TV I EFTERÅRET SKANDINAVIA

Overskud allerede efter det første år Filmkanalen Skandinavia har nået mere, end den selv forventede uden at være afhængige af hvor mange andre i anlægget, der vil se den”.

Video on demand

Niels Aalbæk Jensen.

Selv om penetrationen ikke er blevet helt så stor, som stifterne havde håbet på, passerede filmkanalen Skandinavia sin et års dag 1. september i så god form, at det første årsregnskab vil vise et overskud på omkring en million kroner. Det er plus/minus, men tæt på, som direktør Niels Aalbæk Jensen udtrykker sig. ”Faktisk synes jeg, at det er ualmindeligt flot og mere, end vi kunne forvente af en ny tv-kanal, som er bygget op med eget playout-center og begrænset distribution.

Skandinavia sender fortsat overvejende dokumentarfilm. Sådan er den også tænkt, men der er kommet flere biograffilm. ”Det har hele tiden været meningen at give folk mulighed for at se de mange spændende dokumentarer, som både underholder og vækker til eftertanke. Men ligesom vi som ny kanal mødte en afventende holdning i kabelnettene, har også en del filmproducenter villet se os an, før de overlod os rettigheder til deres spillefilm. Efterhånden som vi har bevist at det fungerer, stiger antallet af spillefilm også”, forklarer Niels Aalbæk Jensen, som oplyser at Skandinavia nu har rettigheder til ca. 700 titler, primært dokumentarfilm fra hele Norden.

”Vores mål er at være den største leverandør af skandinaviske film til video on demand-markedet, og det arbejder vi intenst på at udbygge os til i løbet af efteråret.

Markedet vokser Vi har store forventninger til en øget udbredelse med BOXdanmark, hvis system vil give mulighed for, at slutbrugerne kan vælge tv-kanaler, som de ikke i dag har adgang til, fordi der ikke har været stemmer nok ved programvalget. Skandinavias start blev sikret med aftalen med Telia Stofas favoritgruppe, og senere supplerende aftaler med en række kabelnet. ”Vi håber stadig på en aftale med andre store udbydere, men det tager jo tid at komme ind”, slutter Niels Aalbæk Jensen.

Lokale servere Vi er en ip-tv kanal, idet vi sender i fiber til de enkelte antenneanlægs hovedstationer, hvor en server omsætter signalet til analogt tv. Det fungerer i sig selv fint, men da det er ip-tv, kan man i antenneanlæggene også bruge det digitale signal. Dermed er Skandinavia også en tv-kanal, de tilsluttede husstande kan få på deres tv-skærm

Den romantiske finske novellefilm ”Jeg elskede en desperat kvinde” 15. september er en af flere prisvindende nordiske film på Skandinavia.

TV2 Zulu

Zulus seere vil have mere comedy I foråret 2007 forsvandt sporten fra TV2 Zulu, men det har ikke ændret de trofaste Zulu-seeres tv-vaner, og skal man tro en un-

Mere ræs og komik på TV2 Zulu.

16

FDA-orientering 4 /2007

dersøgelse fra Marketminds var det i overensstemmelse med, hvad fire af fem seere i målgruppen op til 40 år ønskede. Derfor bliver en del af de mange timer, sport udgjorde, programsat med shows og comedies, men ikke fuldt ud. Det skyldes ikke alene, at det jo også kan blive for meget af det gode, men også, iflg. Anne Kristoffersen, TV2 Analyse, at der er grænser for hvor meget comedy, der bliver produceret. Sporten blev i foråret afløst af nye egenproduktioner, og specielt sketchshowet ”Tak for i aften – med Øgendahl og Klan” og ”Zulu Djævleræs” blev en så stor succes, at djævleræsene kører ud til nye omgange midt i september, mens zuluerne planlægger nye sjove, skæve og vanvittige påhit. Også det populære ”Comedy Fight Club” vender tilbage til skærmen i efteråret med endnu flere grænseoverskridende og vanvittige udfordringer til de seks komikere, loves der.


TV I EFTERÅRET TV3

Sex, magt, løgn og penge Det handler om sex, magt, løgn og alt for mange penge, når TV3 til september blænder op for 2900 Happiness - den største dramaproduktion i kanalens historie. De 24 timers drama fordeles over 48 episoder, der sendes hver aften fra mandag til torsdag og dermed kommer til at udfordre seervanerne. Dramaet udspiller sig i Hellerup, hvor ejendomsmægleren Jan Erik Von Bech giftes med eksmodellen Majse i et overdådigt bryllup. Glansbilledet krakelerer dog lynhurtigt. For med brylluppet får Jan Eriks stenrige far øjnene op for Majses supersuccesfulde storebroder, Sten. Inden længe er Sten flyttet til Hellerup og har indtaget direktørgangen i KE Invest. Så begynder intrigerne. Udadtil roser Jan Erik sin svoger – alt imens han begynder at hvæsse de knive, han har tænkt at stikke i svogerens ryg. Øverst på Von Bech-stamtræet troner Malene Schwartz og Kjeld Nørgaard. I andre roller ses Jesper Lohmann, Sofie Lassen-Kahlke, Maibritt Saerens og Peter Reichhardt.

Ekspeditionen, er det i et koncept, som ikke er set før. I den mødes hårdkogte Robinsonveteraner og smukke unge fra Paradise Hotel. Begge grupper har en del at bevise i årets jubilæumsudgave, som er nummer 10 i rækken. Kan de unge festglade Paradise Hoteldeltagere klare sulten og de fysiske udfordringer? Kan Robinson-veteranerne spille det taktiske spil, som Paradise Hotel-deltagerne er mestre i?

"Robinson Ekspeditionen et unikt program med en stor og trofast seerskare, og årets ekspedition vil være udfordrende både fysisk og psykisk for deltagerne - og ganske overraskende for seerne", siger TV3s programdirektør Jakob Mejlhede. Robinsonværten er Jakob Kjeldbjerg, mens producenten er Jeppe Juhl fra Strix Television. Jeppe Juhl vender dermed tilbage til Robinson Ekspeditionen efter tre år.

Det sydlandsk ud, men det er i Hellerup, dramaserien 2900 Happiness udspiller sig.

Veteraner mod intrigemagere Når TV3 i efteråret igen sender Robinson

Nickelodeon – børnenes helt egen kanal! Nickelodeon er: • En 100 % dansk børne tv-kanal • Uden reklamer og unødig vold • Hjem for bl.a. SvampeBob Firkant • Lærerige børneprogrammer • Børnenes helt egen kanal • Sender fra kl. 06 -18 hver dag Nickelodeon . koster kun 2,50 kr åned pr. husstand pr. m og s ekskl. mom ophavsretlige vederlag

å kelodeon p Ønsker I Nic ontakt prøve så k ensen l-Sør Jesper Dah orks på: tw fra MTV Ne mtvne.com

sen.jesper@ 00 dahl-soren : 33 36 68 eller på tlf.

FDA-orientering 4 /2007

17


TV

TV2 Sport er ved at fylde sendetiden ud Debatten om prisen på TV2 Sport er næsten forstummet, siger sportskanalens direktør Af Mogens Lorentsen, FDA-orientering Hvis man betragter den offentlige debat om TV2 Sport – især prisen på den – som værende hed, så deles synspunktet ikke helt af Claus Bretton-Meyer, der i sommer tiltrådte som direktør. ”Jeg opfatter det i hvert fald ikke, som om jeg har sat mig i en varm stol. Vi har allerede efter fire måneder bevist, at der er et ekstremt højt fagligt niveau på kanalen, og debatten om hvorvidt den er dyr eller ej er næsten forstummet. Der er så stor interesse blandt seerne, at 25% af kunderne hos TDC Kabel TV har givet udtryk for, at de vil bevare kanalen”, siger han. Det kan måske skyldes, at TDC Kabel TV efter egne oplysninger fortsat leverer TV2 Sport til sine kunder på en aftale om at betale det samme som for Viasat Sport, og direktør Niels Breining forventer at kunne levere på disse vilkår året ud?

Naturligt med mængderabat Det vækker i hvert fald opmærksomhed i antenneanlæg, der siden juni har måttet betale fire gange så meget. ”Hvad TDC betaler for Viasat Sport kan jeg ikke kommentere, men jeg tror, at vi har en aftale med TDC Kabel TV på plads indenfor få uger. Helt overordnet er det iøvrigt naturligt med priser, der afstemmes i forhold til antallet af kunder.

Vi vil gerne i gang, også for at få dansk sport optaget i hd-tv, selv om vi i første omgang må vise det i standardformatet. Men det betyder, at vi så kan begynde at opbygge et arkivmateriale i hd-kvalitet.

En tredje kanal forberedes

Claus Bretton-Meyer. Konkurrencestyrelsen har da også som udgangspunkt den holdning, at priser kan differentieres”, er Claus Bretton-Meyers kommentar.

Hd-tv kanal som den næste Med NFL og Soccer fra USA har I netop fået udfyldt nogle sene aftentimer og nattetimer med direkte sport fra amerikanske stadions. Er timerne så ikke ved at være fyldt ud? ”Live-tv er det nødvendige grundlag for sportskanaler, og vi har endnu plads til at sende mere direkte. Men det er klart, at en udvidelse af kapaciteten trænger sig på. I første omgang vil vi lancere den bebudede hd-tv sportskanal. I udlandet bliver meget sport optaget som hd-tv, men herhjemme er det fortsat noget, man udpræget overvejer.

Dernæst har vi planer om at lancere end tredje sportskanal, fordi der fortsat vil være sport, vi ikke har plads til”. Det forlyder, at den skal komme i 2008. ”Det kan jeg ikke kommentere”.

Ikke kun den store sport TV2 Sport har i dag 16 fastansatte og en række freelancers. En del sport optager kanalen selv, men meget er lagt ud til produktionsselskaber. ”Det er min ambition at udlicitere så meget som muligt. Vi har mange leverandører, men kan bruge flere”, siger BrettonMeyer, der om valget af sportsgrene til kanalerne siger: ”Vi vil vise det, der er størst seerinteresse for, men vil også gerne vise sport, der ikke umiddelbart synes at være den store interesse for. Den kan jo komme”. Claus Bretton-Meyer, der selv dyrker tennis, ishockey og motionsløb, peger på triatlon som en af små sportsgrene, der er kommet med.

AKTIVITETSKALENDER 12. september: 13. september: 13. september: 13. september: 13. september: 16. september: 18. september: 24. september: 25. september: 25. september 20.-21. oktober: 22. oktober: 16.-18. november:

18

FDA-orientering 4 /2007

FDA Region 4: Generalforsamling kl. 19,30 i Rødekro. FDA Region 3: Generalforsamling kl. 18 hos Stofa i Horsens. FDA Region 5: Generalforsamling kl. 19,30 i Næsbylund Kro. FDA Region 9: Generalforsamling kl. 19 i Herlufmagle Hallen. Bredbåndsdagen 2007 kl. 9-18 i Bella Center i København. FDA Forum kl. 10-16 i Hotel Frederik d.II i Slagelse. FDA Region 7: Generalforsamling kl. 19 i Hotel Scandic, Roskilde. FDA Region 1: Generalforsamling kl. 19,30 i Tylstrup Kro. FDA Region 2: Generalforsamling kl. 19 på Hotel Skanderborghus. FDA Region 6: Generalforsamling kl. 19 i Valby Medborgerhus. KT Radios udstilling af forbrugerelektronik i Odense FDA Region 1 kl. 19 i Klarup Antenneforenings butik om foreningens løsning med fibre frem til D3-kablerne. FDA landsmødeudstilling og landsmøde i Vingstedcentret.


BRANCHE-NYT

SBS opslugt af ProSieben Fra at være Tysklands største tv-selskab foran RTL, er ProSibenSat1-gruppen blevet næststørst i EU - efter RTL-gruppen! ProSiebenSat1 har fået større europæisk fodfæste ved for knap 25 mia. kr. at købe SBS. Handlen blev gennemført af de to investeringsselskaber KKR og Permira, som var hovedaktionærer i begge selskaber. De 49 tv-stationer og 22 radiostationer i 13 lande styres nu fra München, hvor den

ComX ind i Comendo

hidtidige chef for SBS Patrick Tillieux får ansvaret for de internationale forretninger. Formålet med handlen er dels at spare penge gennem storindkøb, dels at øge aktiviteterne, f.eks. er det bebudet, at Voice TV i Norden skal introduceres i flere lande. Til gengæld var det overraskelse, at SAT1 straks har standset de fleste af sine nyhedsudsendelser.

Dømt for piratdekoder En amerikansk appeldomstol har stadfæstet en dom over en mand, som var dømt til at betale 12 mio. kr. til Comcast for salg af piratdekodere, så man på kabelnettet kunne se betalings-tv uden at betale. Ronald J. Abbouds firma Multi-Vision Electronics både annoncerede lokalt og på en svensk hjemmeside for sine piratdekodere. Han appellerede dels for frifindelse,

dels med den påstand, at fortjenesten var fastsat alt for højt. Det sidste afviste retten bl.a. med, at det jo er velkendt, at man underdriver sine indtægter, når man skriver selvangivelse! Firmaet blev tvangsopløst i 1999, fordi det ikke indleverede regnskab, mens piratdekoderne blev forsat solgt gennem Abbouds brors firma.

Navneskift i USA Det er risikabelt for en tv-kanal at skifte til et andet navn, men det kan lade sig gøre, som da TvDanmark blev til Kanal 4. En af de få rent amerikanske tv-kanaler, der er kendt viden om, er Court TV, der som navnet antyder arbejdede sig op på reportager fra retssale over hele USA. Dens ejer Time Warner har besluttet at ændre kanalen til, at udsendelser i reality-

tv stilen, de kalder det real-life serier, kommer til at dominere. De retslige reportager får begrænset plads i dagtimerne og vises i aftentimerne som web-tv. Navnet ændres til Tru - de sidste tre bogstaver i Court, men i omvendt rækkefølge, selvfølgelig underforstået True – sandt.

CITAT ”Inden for to-tre år skal alle vores kunder købe en digital boks - ud over det normale abonnement - for at få adgang til det fulde programudbud”. Niels Breining, adm. direktør for TDC Kabel-TV.

Statsstøtte til DTT EU har godkendt, at Italien støtter overgangen til digitalt terrestrisk tv med et tilskud på 20% til køb af den første settopboks til hjemmet.

Finn Helmer og Jesper Jørgensen, som iflg. Børsen har brugt mere end 150 mio. kr. på at rette op på økonomien i ComX, har aftalt sammenlægning med Comendo mod aktier for 300-400 mio. kr. i Comendo. Begge indtræder i direktionen for Comendo sammen med dettes stifter Martin Sundahl. ComX er et bredbåndsselskab med boligforeninger som største målgruppe. Comendo, som i april købte ip-telefoni-selskabet Telsome, beskæftiger sig især med it-sikkerhed og ip-telefoni.

Stop for lange aftaler Konkurrencemyndighederne har forbudt den franske liga for professionel fodbold LFP at forlænge tv-rettighederne fra tre til fem år i udbuddet af kampene fra medio 2008. LFP begrundede forlængelsen med, at det vil være nemmere at få flere bud, hvorimod konkurrencetilsynet frygter det modsatte, efter at de to store tv-selskaber Canal Plus og TPS er gået sammen. LFP henvises til i stedet at udbyde rettighederne i pakker, som det er sket i andre lande.

MTG vil vokse hurtigst ”MTG har nået de mål, vi satte for 20042007. For perioden frem til 2011 skal salget øges med over 10% årligt til 20 mia. svkr., og Viasat bliver hovedbidrager til stigningen. Vi skal være det hurtigst voksende tv-selskab i Europa”, sagde direktør Hans-Holger Albrecht på et sommermøde med aktieanalytikere i London. MTG vil investere yderligere i såvel eksisterende som nye tv-kanaler. Specielt i Central- og Østeuropa venter Albrecht en stor vækst, således at dette område i 2011 bidrager med 5 af de 20 mia.

>cYh^\i! `kVa^iZi d\ deaZkZahZ

;>ABB6<:GC:H IK"@6C6A

HiZb H`VcY^cVk^V ^cY ^ Y^c egd\gVbeV``Z i^a `VcVakVa\Zi ¢ch`Zg Yj eg©kZk^hc^c\ ZaaZg bZgZ ^c[d4

@dciV`i/ ^c[d5h`VcY^cVk^V#ik Ç lll#h`VcY^cVk^V#ik

FDA-orientering 4 /2007

19


BOXDanmark

15 anlæg i BOXdanmark inviterer flere med Fælles tilslutningsnet skal sikre brugerne ejerskabet og fordelene ved fælles indkøb Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA Den 30. juli stiftedes BOXdanmark af 15 brugerejede antenneanlæg og bolignet i Vissenbjerg på Fyn. Hensigten var at opnå en overordnet forsyning, som brugerne kontrollerer. Forud var gået en ganske lang proces med FDAs møderække i foråret som et væsentligt element. Fra disse møder kom det nærmest entydige signal: Ja, FDA skal arbejde videre med mulighederne for at skabe et fælles distributionssystem med en settop boks løsning. De 15 anlæg repræsenterer tilsammen ca. 100.000 tilslutninger. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, og det ejes af de net, der indtræder som andelshavere. Der fastsattes et indskud til kr. 1,- pr. aktiv tilslutning i de indtrædende net. Beløbet blev sat lavt for at undgå, at indskuddet i sig selv skal holde brugerejede net ude af BOXdanmark. Et stort antal anlæg og rigtig mange tilslutninger vil være den helt store styrke ved det nye fællesskab.

Formålsbeskrivelsen I vedtægterne er det nye selskabs formål formuleret som: • At bevare og styrke de brugerejede og demokratisk kontrollerede tilslutningsnet, hvorved en individuel valgfrihed kan bevares og kombineres med kollektiv forhandlingsstyrke. • At skabe fælles struktur(er) for at sikre konkurrencen, og at den teknologiske udvikling kommer til at arbejde for andelshaverne og disses slutbrugere. • At virke til gavn for de brugerejede og demokratisk kontrollerede tilslutningsnet i øvrigt via såvel nationale som internationale aktiviteter med henblik på at sikre andelshaverne og disses slutbrugere de bedst mulige vilkår. Disse formål skal selskabet søge at realisere gennem blandt andet: • At etablere og kontrollere en fælles platform til brug for håndtering og afregning af ydelser af enhver art til andelshaverne og disses slutbrugere. • At etablere og/eller kontrollere den nødvendige infrastruktur til sammenkobling af andelshavernes tilslutningsnet.

20

FDA-orientering 4 /2007

digitale tidsalder og udnytte de muligheder den ny teknologi åbner ikke mindst for brugerne”, siger Michael Hansen.

1 million husstande Alle net ejet af de tilsluttede brugere i fællesskab kan blive andelshavere i BOXdanmark. Det gælder uanset hvad det enkelte net kalder sig og hvilket udspring det har, eksempelvis antenneanlæg, bolignet, boligforeninger og grundejerforeninger. Dermed åbner man sig mod ca. 1 million husstande, som er tilsluttet sådanne net.

Kortere værdikæde

Michael Hansen, formand for BOXdanmark.

Ikke mest for pengenes skyld ”BOXdanmark har ikke det direkte økonomisk formål at spare penge for andelshaverne og deres tilslutninger – men blandt stifterne er vi ikke i tvivl om, at selskabets succes netop vil betyde store økonomiske fordele for de husstande, som er en del af BOXdanmark”, siger Michael Hansen, der er selskabets bestyrelsesformand. Vi kan allerede nu se, at vi på indkøb af rå bredbåndskapacitet kommer til at tilbyde et prisniveau, som for de fleste anlæg betyder store besparelser. Vi har set eksempler på op mod 50% reduktion i forhold til de nuværende priser. Vi ved godt, at ikke alle vil få så store besparelser, men at vi så tidligt i forløbet kan dokumentere så store fordele viser, at vi er på rette vej”, føjer formanden til. De allerede opnåede besparelser anvendes til at opfylde et andet af vores mål, nemlig at få alle de brugerejede net på landsplan koblet sammen med fiberkabler – det er det der vil give os den uvurderlige kollektive styrke. Han siger videre, at målet for BOXdanmark er at fastholde og udbygge den kontrol, borgerne i de brugerejede net allerede har. ”Den demokratiske ejerform og brugerindflydelse ønsker vi ikke at sætte over styr - bare som følge af digitaliseringen. Tværtimod er ambitionen for BOXdanmark at opgradere de brugerejede anlæg til den

En af de store ambitioner er at gøre den digitale værdikæde så kort som muligt. I den digitale verden behøver der i princippet kun at være to led i kæden; dem, der skal forbruge indholdet, og dem, som skal producere det. Med BOXdanmark styrker forbrugerne nu deres led i kæden. Så er det op til producenterne at byde sig til med interessant indhold på den kommende hovedstation.

Forrygende start ”BOXdanmark har mødt en overvældende opbakning både fra mulige andelshavere og fra andre interessenter i vores del af verden”, fortæller Michael Hansen og fortsætter. ”Selskabet har ganske enkelt fået en forrygende start, men foran os står en stor opgave, og vi går bestemt til den med både stor optimisme og med passende ydmyghed. I starten er der en række problemfelter, som ledelsen søger at afdække. Alt er endnu så nyt, at der stadig er mange flere spørgsmål end svar. Men alle de positive reaktioner, vi møder, bidrager til den entusiasme, der præger alle i BOXdanmark. Vi vil meget gerne hurtigt i kontakt med så mange potentielle andelshavere som muligt, så vi får mulighed for at forklare, hvorfor et anlæg ikke bør afslutte aftaler med andre aktører, før de har fået afklaret hvilke muligheder BOXdanmark åbner for dem”.

Indhold og kapacitet Som noget af det første vil selskabet tilby-


BOXDanmark de fælles indkøb af rå båndbredde på internetsiden og såvel analoge som digitale tv-kanaler. Men mange flere muligheder vil komme til hen ad vejen. Ikke mindst har en fælles settop boks løsning høj prioritet, men det kræver en række analyser og vigtige beslutninger. Det tager det lidt tid at få dette etableret, fordi det er en større teknisk opgave.

Antenneanlæg vers. 2.0 BOXdanmark ligger i naturlig forlængelse af den udviklingshistorie, de brugerejede antenneanlæg hidtil har gennemløbet. Fra begyndelsen var det ambitionen at fordele alt tilgængeligt tv. Og det kunne faktisk lade sig gøre. Frem til midten af 1990erne kunne rigtig mange anlæg fordele langt

de fleste lovligt tilgængelige kanaler af bare en vis interesse. Derfra oplevede vi to samtidige udviklinger. Den ene var et stærkt stigende antal kanaler, og det andet stærkt stigende priser. Det betød, at anlæggene stødte på to kapacitetsgrænser. Den tekniske kapacitet slap op, hvilket førte til udbygning af rigtig mange net. Den økonomiske kapacitet blev også for knap, og svaret herpå blev i mange anlæg en opdeling af programfladen i pakker.

Begrænsninger afvikles Det kollektive fællesskab har i perioder sat grænser for, hvad der har været at vælge imellem, og betalingen har hidtil alene været af kollektiv karakter.

Med digitaliseringen forventer BOXdanmark meget snart at kunne ”afvikle” begge begrænsninger. Kapacitetsproblemet løses næsten pr. automatik med digitaliseringen, og med en fælles settop boks løsning vil der tillige komme tilbud om langt mere individualiserede betalingstilbud. Vel at mærke uden at fællesskabets forhandlingsstyrke sættes over styr. Fællesskabet fra de nuværende anlæg udvides bare til at omfatte endnu flere brugere. De stiftende anlæg er ASIK i Kolding, Bolignet-Aarhus, Glentevej, Dyrup Sanderum, Næsby og Kragsbjerg i Odense, Eriksminde i Greve, Gram, Haslev, Jels, Kalundborg, Morud, Nyråd, Toftlund og Årslev. Se også www.boxdanmark.dk

Både kabel-kort og settop bokse I USA er CableCard tvangsindført, men kabelnettene fastholder egne bokse Der følger både problemer og muligheder med overgangen fra analogt til digitalt sendt tv. Et gode er, at det bliver muligt at vælge tv-kanaler individuelt – også selv om der foreløbig kun gives mulighed for at vælge mellem flere programpakker. Det betinger, at hvert tv og hver videomaskine får sin egen settop boks. Eller gør det? Det spørgsmål stilles i flere lande.

Fordel for seere med små behov Digitalt sendt tv først brød igennem i USA. Her påbød telestyrelsen FCC i 1996 at andre end kabelnettets ejer skal kunne sælge det såkaldte CableCard til seerne. Det pålæg har kabelnettene nærmest boykottet med henvisning til tekniske problemer eller simpelthen ved at undlade at fortælle kunderne om muligheden. De tjener mere ved at udleje settop bokse, end de kan få i afgift for et indstikskort. Fra 1. juli i år er kabelnetselskaberne, hvoraf de store også ejer tv-selskaber, derfor af FCC pålagt at acceptere brugen af CableCard i de settop bokse, de udlejer til kunderne – eller i tv-apparater med indbygget kortlæser. Et kabelkort er i størrelse nogenlunde som de indstikskort, der bl.a. bruges i bærbare computere. Adskillige tv-fabrikanter, der havde indført kortlæseren i deres nye apparater, opgav den igen, fordi køberne ikke ville betale den beskedne merpris. Nu er den genindført ved tvang. Diktatet fra FCC er især en fordel for seere, som ikke har behov for andet end at

kunne se de udsendelser, tv-stationerne vælger at sende.

Nye avancerede bokse Derfor prøver kabelnetselskaberne at fastholde de givtige lejeindtægter ved at få udviklet nye bokse med sofistikerede muligheder. Direktør Mike Fidler fra boksproducenten Diego forudser i The Dallas Morning News, at settop bokse vil få elektronik, som f.eks. husker seernes valg. Derefter finder boksen tilsvarende udsendelser på internettet eller på andre tv-kanaler i kabelnettet. Mulighederne listes op på seerens tv-skærm, hvorefter udsendelserne kan bestilles med fjernbetjeningen. Den avancerede boks skal kunne betjene alle hjemmets apparater, idet der dog forudsættes, at husets øvrige apparater tilsluttes gennem en billig ”hjælpeboks”. Den avancerede boks kan optage to udsendelser i hd-kvalitet samtidig med, at familien ser en tredje udsendelse. Med fjernbetjeningen kan man hente nyheder, lokale vejrudsigter eller trafikmeldinger, flytte en udsendelse til et andet tv i et andet rum, end det man selv sidder i, eller hente fotos og video fra computeren til tv-skærmen. Time Warner bebuder en boks, som på tv-skærmen viser nummeret på telefonopringninger via kabelnettet. Så kan man jo vurdere, om man gider svare. AT&T vil give kunder mulighed for at sende video fra mobiltelefoner hjem til computeren via boksen.

Prisfald på bokse

bleCard-diktatet. De siger, at omkostningerne ved at lægge alle deres ydelser ind på et elektronisk kort vil føre til højere priser og tekniske problemer. Time Warner har dog fastholdt uændrede priser for sine nye settop bokse med kortlæsere. Fortalerne for CableCard mener, at kortet vil føre til større konkurrence og dermed lavere priser på settop bokse. Det er faktisk på vej. TiVos nye serie 3modeller til $799 ved årsskiftet, var i juli faldet til $375 og en mindre kraftig model, der dog stadig vil kunne vise hd-tv, ventes i julehandelen til $300. Direktør Bob Williams, Consumer Union, sagde til Dalles Morning News 31. juli: “Konkurrencen vil føre til muligheder, vi endnu ikke kan forestille os. Husk at ingen forudså, at telefonmodemet og dermed internettet først slog igennem, efter at FCC havde tvunget telefonselskaberne ud i en konkurrence, der var gået i stå”.

Britisk undersøgelse I Storbritannien har telestyrelsen Ofcom indledt en undersøgelse af, om der er risiko for at BSkyB vil få væsentlig mindre konkurrence, efter at BSkyB for £125 mio. har købt elektronikfirmaet Amstrad. Amstrad leverer i øjeblikket 30% af de settop bokse, BSkyB sender til sine kunder. BSkyB har købt firmaet for bedre at kunne styre udviklingen af de kommende års bokse. Ofcoms interesse hænger også sammen med, at BSkyB har købt 17,9% af tv-selskabet ITV og har søgt om at måtte kræve betaling af seerne til dets tre tv-kanaler i det terrestriske net.

Kabelnettene argumenterer stadig mod Ca-

molo

FDA-orientering 4 /2007

21


TEKNIK

Medlemmernes behov afdækket i fem års analyse Tre travle år for bestyrelsen gav resultat Af Kai Nielsen, formand for Eriksminde Antenneforening

Kai Nielsen. I 2004 tog bestyrelsen for alvor fat i løsningen af en række problemer for at sikre os fem år frem. Som udgangspunkt havde vi et 450 MHz anlæg med returvej, sidstnævnte var etableret i 2001. På radio og tv siden havde vi ét tilbud (én pakke). Medlemmerne bad på generalforsamlingen i 2004 bestyrelsen om at komme med et oplæg til flere pakker på den følgende generalforsamling. Vores anlæg havde haft bredbånd siden 2001, men der skulle tages stilling til, hvad der skulle ske i forbindelse med udløb (forår 2005) af den igangværende aftale. De danske digitale sendenet på radio og tv siden ville være en realitet indenfor en kort tid, og det rumlede alle steder med digitalisering af radio og tv signalerne, herunder HDTV. Medlemmerne investerede i store fladskærme, og det stod klart for bestyrelsen, at de nye fladskærme vil blive fulgt op med krav til foreningen om signaler som kan bruge dem optimalt. Bestyrelsen arbejdede gennem 2004/ 2005 med opstillingen i skemaet til højre som et realistisk bud på, hvordan det ser ud hjemme hos medlemmerne i 2009. Der var et krystalklart behov for mere råderum på anlægget, enten i form af en udvidelse til 862 MHz eller overgang til en QAM løsning med 4-6 kanaler pr. QAM. QAM løsningen viste sig med 2004 priser for udstyr til hovedstation og i hjemmene (STB) at være for dyr, og investeringsmæssigt for usikkert.

April 2005: Ekstra kontingent Udbygning til 862 MHz blev det bestyrelsen indstillede. Der forelå et rimeligt konkur-

22

FDA-orientering 4 /2007

rencedygtigt tilbud. Generalforsamlingen godkendte indstillingen og besluttede det finansieret med et ekstraordinært engangskontingent. Som alternativer forelå finansieringstilbud fra to banker. Bestyrelsen havde løbende kontakt med forskellige potentielle leverandører af bredbånd og indstillede, at bestyrelsen fik mandat til at finde en ny bredbåndsløsning med hurtigere hastigheder og lavere priser. Den nye løsning var baseret på to hastigheder og to priser: 2 MB til 99 kr. og 4 MB til 199 kr. Medlemmer med bredbånd via foreningen ville få de samme eller lavere månedlige udgifter, og alle ville få hurtigere forbindelser. Besparelsen for medlemmerne under et kunne beregnes til ca. 350.000 kr. Det nye var, at foreningen skulle investere i en del af udstyret til hovedstationen. Tilbagebetalingstiden for foreningens investeringer var beregnet til 2 – 3 år. Aftalen med den nye leverandør blev indgået sommeren 2005, og af grunde der ikke nærmere kan redegøres for her blev den hævet 3 måneder før den planlagte skiftedag, 1. april 2006. Der blev i stedet indgået en aftale med en anden leverandør på nogenlunde samme vilkår, dog med den konsekvens, at alle kabelmodemer skulle udskiftes. Det blev naturligvis lidt dyrere, men ud fra den forretningsmodel bestyrelsen havde opsat for bredbåndsløsningen blev tilbagebetalingsperioden kun forlænget med 1-2 år.

fra august til december 2005 med de gener, som sådan noget endnu engang medfører. Eneste større og uventede komplikation var en samtidig nedgravning af fiber langs vejen gennem vort område. Desværre tog entreprenøren ikke det nødvendige hensyn til vore antennekabler, selv om de var gjort bekendt med dem efter forespørgsel gennem LER, Det medførte, at hovedkabler tre gange blev gravet over, uden at vores installatør blev tilkaldt. Tværtom blev renden blot dækket til og forladt. Det betød flere dages bøvl med tv og bredbånd, og det var ikke populært.

November 2005: Programvalg Projekterne var jo startet ud fra medlemmernes ønske om valgmulighed mellem flere programpakker. Det var antydet, at tre pakker kunne være en mulighed. Bestyrelsen havde ikke forudset alle problemerne med afstemningssedlen og opdeling i pakker. Da resultatet forelå, måtte vi konkludere, at der ikke var mulighed for med rimelighed at lave en opdeling i tre pakker. Resultatet blev 2 pakker fra 1. januar 2006. Pakke 1 var med ”must carry” kanaler og andre ’gratis’ danske kanaler, nabolandskanaler fra Sverige, Norge og Tyskland samt en italiensk, en spansk og en fransk tvkanal samt radiokanalerne. Pakke 2 var med alle betalingskanalerne.

April 2006: Ny bredbåndsleverandør Efteråret 2005: 862 MHz Opdateringen til 862 MHz blev gennemført

Der blev investeret i Motorola CMTS og kabelmodemer (Eurodocsis 2.0 standarden).

STED

UDSTYR

BRUGES TIL

Stue

50” fladskærm

Børneværelse

Telefon 30” fladskærm

Analog TV + SDTV + HDTV STB til køb af programmer Telefoni via bredbåndsforbindelse Analog TV SDTV via STB Bredbånd Telefoni via bredbåndsforbindelse Analog TV Analog TV + SDTV Telefoni via bredbåndsforbindelse Bredbåndsforbindelse Telefoni via bredbåndsforbindelse

Børneværelse Soveværelse Kontor

PC Telefon 32” TV 42” fladskærm Telefon PC Telefon


TEKNIK Det lykkes selv med den korte frist at få udstyr leveret og installeret. Udskiftning af 370 kabelmodemer og konvertering af mailadresser var en meget stor udfordring. Det blev klaret over et par lørdag formiddage plus ekstra håndtering af de medlemmer, som var bortrejst i ombytningsperioden. Det var nogle travle dage, men det lykkedes uden større katastrofer.

April 2006: Første digitale kanaler Generalforsamlingen havde bedt om at få såvel DTT som DAB i foråret 2006, og da den lokale analoge DR2 sender vil blive slukket, ønskede man DR2 konverteret fra digital til analog, således medlemmerne ikke skulle investere i STB til DTT af den årsag.

Juni 2006: Samgravning med DONG DONG Energy (dengang NESA) var startet hos vore naboer i Hundigegaard med at lægge elkabler i jorden, og takket være Hundigegaard Antennelaugs indsats med en aftale om samgravning i deres område, var det rimeligt enkelt for os at få en lignende aftale, da de to områder er ret ens. Opgaven var mere at få analyseret, hvor vi havde behov for fiber. I samarbejde med vor installatør blev udpeget 10 punkter, hvortil der med fordel kunne trækkes fiber. Tegninger over gravearbejdet blev gennemgået, og det blev fastlagt på hvilke strækninger vi ønskede samgravning. Alt skulle være på plads, inkl. levering af fiberrør, inden udgangen af juni 2006, idet gravearbejdet var sat til at starte i juli, men i realiteternes verden blev det næsten oktober inden gravearbejdet gik i gang. Grundet tidspunktet kunne der ikke indkaldes til en generalforsamling, så bestyrelsen tog beslutningen med håb om efterfølgende tilgivelse. Som følge af den usædvanlige fremgangsmåde udsendte vi en detaljeret information til medlemmerne i sommerperioden. Bestyrelsen fik den ønskede opbakning på generalforsamlingen inkl. opbakning til at gennemføre projektet via en kassekredit.

rende etableret ca. 2,5 km fiberstrækninger. Med det projekt kommer vi ikke i denne omgang ud til alle D2-forstærkere. Selv om det kunne være ønskeligt, anser vi under alle omstændigheder projektet som en betydelig oprustning til de nuværende og fremtidige udfordringer.

2006–2007: Mange kabelskader Der er fra foreningens side brugt mange timer og kræfter på at følge op på de utroligt mange kabelskader, DONGs entreprenører har lavet på antennekablerne. Foreningen har i flere omgange leveret tegninger over antennekablerne i forhold til LER forespørgsler. Bestyrelsen havde lagt den linie, at DONG Energy er projektansvarlig og foreningens samtalepartner med hensyn til disse skader og evt. følgeskader. Naturligvis ville vi også gerne tale med entreprenørerne, der arbejder i området. Der er løbende holdt statusmøder med deltagelse af DONG Energys projektleder, vores installatør og foreningen. På de seneste statusmøder har hovedentreprenøren også deltaget. FDA har ydet uvurderlig juridisk vejledning.

2006-2007: Nye vedtægter Bestyrelsen havde længe ønsket at få ajourført vedtægterne op til nutidig standard. Da foreningen gik ind som andelshaver i DAFO Amba, var det det måske lige på kanten af vedtægterne. Foreningens seneste vedtægter er fra 1988 og baseret på Grundejerforeningen Eriksmindes vedtægter, idet det var grundejerforeningen, der i starten af 70’erne tog initiativet til etablering af antenneanlægget.

Den ordinære generalforsamling i april 2007 og den ekstraordinære generalforsamling i maj 2007 godkendte med et stort og solidt flertal de nye vedtægter De betydende ændringer i vedtægterne var 1. Foreningens navn blev ændret til det mere mundrette Eriksminde Antenneforening (tidligere Fællesantenneforeningen Eriksminde). Samtidig kan vi også bruge navnet Eriksminde Bredbånd og Eriksmindenet. 2. Formålsbeskrivelsen giver nu bedre udtryk for de handlemuligheder, en antenneforening skal have i 2007. 3. Forholdene mellem medlemmerne og foreningen er tydeliggjort. 4. Den årlige beretning skal ikke blot beskæftige sig med fortiden, men også med fremtiden. 5. Antallet af fuldmagter, et medlem kan have til en generalforsamling, er ændret fra 10 til 1 begrundet i, at relativt få medlemmer tidligere kunne dirigere en dårligt besøgt generalforsamling.

April-maj 2007: DONG Fibernet markedsført Samtidig med at elkablerne kom i jorden blev der lagt fiberrør til DONG Energy fibernet. Der blev lavet en intensiv markedsføring bl.a. omfattende – en husstandsomdelt avis på 8 sider – et personligt brev til hver husejer vedlagt mindre brochure – udsendelse af omfattende brochure inklusive underleverandørernes brochurer, – indbydelse til møde og demonstrationer i kulturhuset Portalen – intensiv markedsføring i lokalaviserne – flere pressemeddelelser i lokalaviserne i kampagneperioden (Artiklen fortsættes på næste side)

Juni 2006: Fiberhovedveje Sideløbende med indgåelse af aftalerne med DONG Energy talte vi med vor installatør om etablering af fiberhovedvejene, når de tomme fiberrør var klar. Et mål var at få opdelt området i 10-12 øer. På daværende tidspunkt havde vi 3 øer, der var uhensigtsmæssige (ikke lige store). Et andet mål var at få fornyet forbindelser på nogle hovedstrækninger. Der var allerede planlagt udskiftning af disse kabler. Nu blev det ændret til fiber. Grundet gravearbejdets senere igangsætning og de traditionelle forsinkelser i et sådant projekt har vi først fået fiberrør i jorden i dette forår/sommer. Der er på nuvæ-

I Eriksmindes område står kabelskabe fra antenneforeningen side om side med skabe fra Dong Energy, men konkurrentens er ikke aktive.

FDA-orientering 4 /2007

23


TEKNIK med som en udvidelse. I konsekvens heraf måtte vi fjerne tre andre kanaler. Generalforsamlingen i april accepterede resultatet, men opfordrede bestyrelsen til at se på mulighederne for flere kanaler / pakker.

Juni 2007: Pakke 3

CMTS i hovedstationen. Vi har siden underhånden fået information om, at der ikke skulle blive etableret DONG fibernet til efteråret som planlagt. Årsagen er manglende tilslutning.

Januar 2007: Brugerafstemning Tiden for en ny vejledende brugerafstemning var kommet. Den blev noget mere dramatisk en forgængerne havde været. Midt i forberedelserne kom TV2 News og ikke mindst TV2 Sport på banen. Begge kanaler kom med på stemmesedlen. Det efterfølgende forløb for TV2 Sport kunne vi ikke gætte på daværende tidspunkt. Ved opgørelsen viste det sig nemlig, at TV2 News, TV2 Sport og Disney Channel fik mange stemmer. De overhalede tre af de nuværende kanaler. I samme afstemning havde vi bedt om en tilkendegivelse af, hvad medlemmerne nogenlunde ville betale. Med skyldig hensyn til medlemmernes tilkendegivelser kunne bestyrelsen ikke tage TV2 News, TV2 Sport og Disney Channel

Grundet vedtægtsændringerne skulle der holdes en ekstraordinær generalforsamling ultimo maj 2007. Som følge af mange forespørgsler fra medlemmer om Disney Channel, TV2 News og TV2 Sport og ikke mindst opfordringen fra generalforsamlingen blev bestyrelsen enig om at sætte forslag om at få en ekstra pakke – en pakke 3 – med to nyhedskanaler, en sportskanal, to børnekanaler, den ene kombineret med en filmkanal, to musikkanaler og en underholdningskanal – i alt 8 kanaler – på dagsordenen til denne ekstraordinære generalforsamling. Medlemmerne skulle melde sig til Pakke 3 senest på generalforsamlingen, der blev meget velbesøgt. Medens den ordinære generalforsamling havde 50 deltagere, kom der 120 til den ekstraordinære. Udover den endelige vedtagelse af vedtægterne, som blev godkendt enstemmigt, blev den nye Pakke 3 besluttet med meget stor majoritet. Der var ved mødets afslutning ca. 100 tilmeldinger til den. Målet var at få Pakke 3 klar til 1. juli i år. Det lykkedes næsten.

Februar 2007: Ip-telefoni Bestyrelsens medlemmer havde testet ip-te-

Fakta om Eriksminde Antenneforening Eriksminde er et boligområde med 850 enfamiliehuse i den nordlige del af Greve Kommunen, tæt ved Køge Bugt. Boligerne i Eriksminde er bygget i løbet af 60’erne, og Fællesantenne blev etableret af grundejerforeningen i 1970 i forbindelse med den afsluttende byggemodning. Fællesantennen blev udskilt som selvstændig juridisk enhed i 1988 i Fællesantenneforeningen Eriksminde. Foreningen har egen hovedstation. Der er 790 medlemmer. 56% har bredbånd og 15% ip-telefoni. TV/radio: 6% har Pakke 1,82% Pakke 2 og 12% på Pakke 3. Hjemmeside: www.eriksminde.dk

lefoni gennem en længere periode med noget forskelligt resultat, men alligevel besluttedes at holde et informationsmøde om ip-telefoni sidst i januar måned. Det blev et meget velbesøgt møde med 120 deltagere. Selv om foreningens net er åbent for brug af flere leverandører af ip-telefoni, ønskede bestyrelsen at have en partner på området. Den enkelte husstand kunne alt efter deres nuværende forbrug spare mellem 1.500 og 2.500 kr. årligt. Foreningen anbefaler medlemmerne at have en mobiltelefon til brug ved strømafbrydelse og kabelbrud m.v.

Maj 2007: Flere hastigheder I lyset af konkurrence fra fibernet m.v. var der i løbet af vinteren gennemført test med to nye hastigheder på 6 MB og 8 MB. Testen var gået godt, og de nye hastigheder blev introduceret i forbindelse med generalforsamlingen.

Maj 2007: Ny programleverandør Efter udløb af forskellige programaftaler besluttede bestyrelsen at flytte leverancen af hovedparten af programmer til en ny leverandør. Det blev gennemført uden større problemer.

Oktober 2007: Flere digitale kanaler Medio oktober i år slukker svenskerne for deres analoge sendenet i Sydsverige. Det betyder, at vi skal hente de svenske kanaler via deres DVB-T Mux1 og Mux2. Samtidig skal bestyrelsen have afsluttet overvejelserne om evt. konvertering af SVT1, SVT2 og SVT4 fra digital til analog.

CITAT ”2007 er året, hvor kabelnettene bør begynde at lancere mobile tjenester, der integreres med hjemmets telefoni og internet”. Michael Harris, chefanalytiker, Cable Digital News.

4 hd-tv i DTT

Dom mod fildeling

Lettere at melde fejl

Det britiske Ofcom, som regulerer sendernettet, venter at kunne skaffe plads til fire hd-tv kanaler i det terrestriske digitale net. Det skal ske dels ved en mere effektiv brug af frekvenserne, dels ved ny kompressionsteknik som MPEG-4 eller DVB-2. Ofcom venter, at tv-selskaber dermed vil opgive modstanden mod hd af frygt for at det vil medføre færre tv-kanaler. EU har pålagt Italien at ændre regler, som i realiteten udelukker andre end statens RAI og det private Mediaset i at udbyde hd-tv i landets DTT-net.

En belgisk domstol har fastslået, at en internetudbyder er ansvarlig for, at ulovlig fildeling bliver fjernet fra dennes netværk. Det er den første afgørelse i Europa, efter har EU skærpet reglerne. Retten begrunder det med, at udbyderen har de tekniske muligheder for at blokere eller filtrere fildeling. Den gav udbyderen et halvt år til at gennemføre foranstaltningerne hertil.

Det er blevet nemmere at melde fejl, man konstaterer i AFOs komponentregister. Nederst på hver komponentside i registret er tilføjet ”Ved fejl eller mangler kan du kontakte leverandøren ved link på firmanavnet”. Ved aktivering af firmanavnet kan man derefter skrive sin meddelelse i en mail til leverandøren. Man får utvivlsomt flere meddelelser om fejl eller mangler, når de kan sendes umiddelbart efter at de er konstateret.

24

FDA-orientering 4 /2007


Bredbånd og telefoni fra kr. 148,- pr. måned - løsninger til antenneforeninger

på e r e m Læs plus.dk .a www

Med en løsning fra A+ kan foreningens medlemmer bestille bredbånd fra kr. 99,- pr. måned og telefoni fra kr. 49,- pr. måned. Kontakt os på telefon 69 12 12 10.

A+ • Roholmsvej 19 • 2620 Albertslund • www.aplus.dk


SATELLIT-NYT

Hd-tv kræver større satellit-kapacitet Tv-udviklingen sætter gang i rumfarts-industrien ARD øger til årsskiftet sin transponder-kapacitet på SES-Astra satellitterne for at kunne sende mere hd-tv. Hd-tv kræver som bekendt krav ekstra båndbredde – i hvert fald i nogle år endnu. Således råder Astra tv-selskaberne til at sende hdtv med 14 Mb/s i endnu 2-3 år. På sigt venter Astra, at hd-tv kan sendes i tilfredsstillende kvalitet med 8 Mb/s, men så længe kan tv-selskaberne ikke vente. Derfor er både Eutelsat og Astra i gang med at øge kapaciteten. Astra venter i 2010 at kunne sende 100 hd-tv kanaler. En af de store kunder, de statsejede ARD-kanaler i Tyskland, har i sommer bestilt flere transpondere for at øge kvaliteten af såvel standard-tv som hd-tv. Standard-tv skal sendes med mindst 6 Mb/s, men nogle tv-kanaler kan få behov for mere. Hovedkanalen Das Erste skal fra 2010 sendes såvel i dagens standard som i hdtv.

Flere positioner Også Eutelsat oplever kraftig efterspørgsel. I 2006 steg overførsel af tv med ikke mindre end 72% - og nettoindtægten fra €40 mio. til €170 mio. Derfor har Eutelsat taget tre nye satellitpositioner i brug. Den ene er på 9 grader øst, så tæt på hotbird-positionen 13 gr. øst, at det ikke fordrer nye paraboler at modta-

ge fra begge positioner. De to andre er 4 gr. øst og 7 gr. vest.

35 flere Ariane 5 Behovet for flere og større satellitter er årsag til, at Arianespace har bestilt yderligere 35 af de store Ariane 5 raketter. Det er kun tre år siden, Arianespace bestilte 30 Ariane 5-raketter, men der er nu 44 satellitter i ordrebogen. Den nye Ariane 5 kan sende 10 tons satellitter til Clarkebæltet, hvilket betyder, at nogle satellitter opsendes parvis. SES har bestilt fem tv-satellitter opsendt fra Arianespace i Kourou i Sydamerika og mindst fem fra Baikonur i Kazakhstan med de russiske Proton Breeze M-raketter. Arianespaces base i Kourou vil snart også kunne opsende den ukrainsk-russiske Soyuz-raket, som både bruges til opsendelser fra Rusland og fra fartøjet Sea Launch i Stillehavet.

Intelsat solgt Et andet udtryk for store forventninger til satellitselskaberne er, at det britiske investeringsselskab BC Partners i konkurrence med amerikanske selskaber har købt 76% af aktierne i Intelsat for $16,4 milliarder. Sælger er fire investeringsselskaber, som beholder de resterende 24%, men alligevel med salget har tjent $1,3 mia. Intelsat købte PanAmSat sidste år og er verdens største satellitselskab med 51 satelliter.

Sputnik var en lille, men banebrydende kugle på 84 kg. I næste måned er det 50 året for opsendelse af verdens første satellit. Det var russerne, der 4. oktober 1957 med rette triumferede med deres Sputnik 1 på 83,6 kg. Dens højde over Jorden varierede mellem 227 og 947 km. Den første telesatellit var den amerikanske Syncom 3, der blev sendt op i 1964 for at transmittere fra OL i Japan. Den var på beskedne 68 kg. De nye tele-satellitter vejer ofte over 5000 kg. De følger Jordens bane i 36.000 kms højde - det, der kaldes Clarke-bæltet. Det er den nu 89-årige britiske radartekniker Arthur Clarke, der har lagt navn til, idet han i 1945 i en artikel foreslog at placere satellitter her. Så vil de altid stå over det samme område af Jorden. Hans forudseenhed er imponerende. Der er i dag knap 360 aktive satellitter i denne bane.

PERSONALIA Ny BFE-direktør

Nu med eget firma

Den tidligere informationschef i MTG i Danmark Niels Jørgen Langkilde er tiltrådt som branchedirektør for de fire organisationer, der er basis for BFE, Branchen ForbrugerElektronik. Langkilde er velkendt med branchen og har været i bestyrelsen for den ene af de fire: ASK, der er kabel-tv branchens fællesorganisation, og har deltaget aktivt i forskelligt ud-valgsarbejde. Han har afløst Allan Bugge, som har overtaget en ny stilling som direktør for Brancheforum Digitale Medier, BDM.

Kristian Nielsen, som har et indgående kendskab til antenneforeningerne, er blevet selvstændig med firmaet Content Services Scandinavia. Han tilbyder programselskaber at hjælpe dem med lanceringen af nye tvkanaler og andre elektroniske medier i Skandinavien og de baltiske lande. Kristian Nielsen har gennem årene repræsenteret en række tv-aktører, bl.a. ViaSat, Canal Digital og Turner.

Niels Jørgen Langkilde.

En mere til regnskaber Antallet af antenneforeninger, som FDA fører regnskab for, stiger fortsat, og der er flere på vej. For at sikre de nødvendige persona-

26

FDA-orientering 4 /2007

Kristian Nielsen.

lemæssige ressourcer hertil er Linda Sørensen ansat som kontorassistent hos FDA. Linda har indgående erfaring med regnskaber fra bl.a. Odsherreds Erhvervsråd og Odsherreds turistbureau.


REGIONSBESTYRELSER

FDAs HOVEDBESTYRELSE

Region 1: Tidl. Nordjyllands amt, tlf. 98 26 27 72

VALGT AF LANDSMØDET Landsformand: FU Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@morudnet.dk

Karsten Høgh, Reg. 1 Caprifolievej 5 9440 Aabybro Tlf. 98 24 16 99 E-mail: kah@mail.dk

Næstformand: FU Carsten Pedersen Hasselvænget 9 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 34 33 E-mail: na-formand@nyraad.net

Steen R. Mortensen, Reg. 4 Rugtoften 76, Skodborg 6630 Rødding Tlf. 74 85 07 80 E-mail: srm@post.tele.dk

Allan Jusjong, Reg. 1 Hørsholmvej 44 9270 Klarup Tlf. 98 31 96 95 E-mail: jusjong@klarupnet.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. Tlf. 77 41 93 38 E-mail: pedam@frederiksholm.net

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post7.tele.dk

Kai Nielsen, Reg. 7 Højager 12 2670 Greve Tlf. 43 90 62 11 E-mail: kai.nielsen@eriksminde.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 40 63 14 07 E-mail: curtandersen@stofanet.dk

Mogens Andersen, Reg. 8 Strandparken 16, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 59 27 73 98 E-mail: moa@andersen.mail.dk

Hans O. Lorentzen, Reg. 4 Aabakken 16 6534 Agerskov Tlf. 74 83 37 22 E-mail: id.hl.aabakken16@mail.tele.dk

Leif Jensen, Reg. 9 Bygvænget 3 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 16 21 E-mail: ljensen@oncable.dk

Per Krohn Rasmussen, Reg. 5 Grejsdalen 10 5800 Nyborg Tlf. 65 31 03 85 E-mail: prasmussen@mail.tele.dk

Tage Lauritsen E-mail: tage@tunenet.dk

Region 4: Tidl. Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 74 84 87 32 Jørgen Kirkmand, fmd. Michael O’Halloran Hans O. Lorentzen, HB. Leif Ohlsen, HB. supp., næstfmd. Leo Beck Nielsen Region 5: Fyn, tlf. 65 31 03 85 Per K. Rasmussen, fmd., HB. Henning Nielsen Erik R. Laursen Gunnar Jensen Tommy Andersen Region 6: Tidl. Københavns og Bornholms amter samt Københavns og Frederiksberg kommmuner, tlf. 77 41 93 38 Peter Dam, fmd., HB. Martin Christensen Peter Colmorten, sekr. Preben Christensen Arne Harder Bang, HB. supp. Region 7: Tidl. Frederiksborg og Roskilde amter, tlf. 43 90 62 11 Kai Nielsen, fmd., HB. Poul-Erik Jensen Ove B. Nielsen, sekr. Tage Lauritsen Preben Pedersen

UDVALGENE

Bent Vanggaard E-mail: bv@brixkamp.dk

Hans Carstensen, fmd., HB. Jørn Bollinger, sekr. Svend Erik Jørgensen Gunnar M. Nielsen Anders Andersen, HB. supp.

Curt Andersen, fmd., HB. Svend Erik Madsen, næstfmd. Jens S. Møller, HB. supp. Ib Bach Sven Møller Andersen

VALGT AF REGIONERNE

Medlem af AFOs Tekniske Udvalg

Region 2: Tidl. Århus og Viborg amter, tlf. 86 54 09 55

Region 3: Tidl. Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom., tlf. 40 63 14 07

Mogens Lorentsen, FU Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Medlem af bestyrelsen i Cable Europe Steen R. Mortensen E-mail: srm@post.tele.dk

Helmuth Kroer, fmd.+kass. Jens Åge Thomsen, næstfmd., HB. supp. Allan Jusjong, HB. Ejvind Nørgaard, sekr. Jesper Jensen

Region 8: Tidl. Vestsjællands amt, tlf. 57 80 91 66 Skat- og Økonomiudvalget Carsten Pedersen E-mail: na-formand@nyraad.net Tage Majgaard E-mail: tagemajgaard@privat.dk Kjeld Kaad-Hansen E-mail: gfa-kkh@mail.dk

Jørgen Pedersen, fmd. Mogens Andersen, HB. Leif Jensen, sekr. John Nymark, næstfmd. Henning H. Madsen Region 9: Tidl. Storstrøms amt, tlf. 55 37 34 33 Carsten Pedersen, fmd., HB. Leif Jensen, HB. Jørgen Fogtmann

FDA-orientering 4 /2007

27


5[ WXPN] Wb] Q_N[ MJP 5JM _N[MNW\QR\]X[RNW RWM]JPN MRW \]^N VNM ?RJ\J] 1R\]X[b

<]NV Yt

K^VhVi =^hidgn

 1_N[ MJP O[J TU     ;NTUJVNO[R MXT^VNW]J[TJWJU  1R\]X[RNW\ _RP]RP\]N žSNKURTTN  5\ VNPN] VN[N Yt ```_RJ\J]QR\]X[bMT

;dg ;jaYZ HZ_a

BniZgcZh Deg^cYZahZ

4^W  T[VMQ^\\]JWM RWTU VXV\

]RU 4JWJU_JUPN]

:a^oVWZi] 9Vk^Yh a^k WaVcYi deh`g^[iZg

FDA-Orientering 2007-4  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...