Page 1

FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:09

Side 1

FDA ORIENTERING Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 3 · juni 2006

HØJTFLYVENDE TV2-TANKER UFULDENDT MEDIEFORLIG KABELNETS FREMTID


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:09

Side 2

Indhold nr. 3 · juni 2006 · 24. årgang

Bøgehus · Annebergparken 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 · Fax 59 96 17 17 · E-mail: fda@fda.dk · Internet: www.fda.dk Telefontid: Man.-tors. kl. 9-15 · fre. kl. 9-13 · Tors. desuden kl. 17-19

LEDEREN: Politisk dobbelt-tunge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Teknologi-neutralitet som mediepolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krav til DTT-operatør sendt i udvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Medieordfører: Afskaf dobbelt-betalingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Antenneforeninger har lang fremtid hvis de vil . . . . . . . . . . . . . . . . Naboer hjalp Ry ind i overlevelses-fusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Programvalg for alle indført i vedtægterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Viasat provokerer igen sine kunder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . FDA Region 1 udvikler samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TV-Nyt om reklamer og ny ejer af DK4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TV2-direktør med højtflyvende planer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HDTV følges op med 3D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Branche-Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tage Lauritsens indføring i DOCSIS 3.0 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . FTH-kapacitet i coax-kablerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . TV2 lover færre genudsendelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Satellit-Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personalia og Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3 4 6 6 8 9 10 11 12 14 15 16 17 18 20 21 21 22

Søren Birksø Sørensen Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Lars J. Knudsen Tlf. 59 96 17 03 E-mail: ljk@fda.dk

Henriette S. Nielsen Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Tina Boye Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2800 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Søren Birksø Sørensen (SBS) Erik Wagner (ew) Lars J. Knudsen (LJK) Steen R. Mortensen Deadline for indlevering af stof i 2006: Nr. 4: 21. juli Nr. 5: 15. sept. Nr. 6: 13. nov.

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15 E-mail: molo@has.dk. Skriver du på PC, så send teksten i en mail eller på diskette i Word eller Word Perfect. Medsend gerne illustrationer.

2

FDA-orientering 3 / 2006

Abonnement: 1. Abonnement i Danmark hele år 2006: Kr. 695,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: 2006: Kr. 3250,kan tegnes af installatører og rådgivere tilknyttet AFO. Alle opgivne priser er eksklusive moms. Kontaktperson: Tina Boye Annoncer og distribution: Kontaktperson: Jeanette Andersen Distribution: Lørdag den 1. juli 2006. Forsiden: Den nye TV2-direktør ønsker sig en helikopter til hurtig nyhedsdækning. Ideen er nærliggende. Forsiden viser en reportagehelikopter fra tvkanalen Sky Fox i New York, hvorfra direktøren kom til TV2 i Odense. FDA præsenterede også visioner på forårets konferende i Fredericia. (Fotos: Neville Dawson og Mogens Lorentsen). Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: job@central-tryk.dk ISSN nr. 0903-2169

Mie Rasmussen Tlf. 59 96 17 01 E-mail: msr@fda.dk

Jeanette Andersen Tlf. 59 96 17 02 E-mail: ja@fda.dk

Ulla Graversen Tlf. 59 96 17 06 E-mail: ug@fda.dk


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:09

Side 3

Politisk dobbelt-tunge LEDEREN ved Erik Wagner, landsformand, FDA at han ville afskaffe dobbeltbetalingen, men altså endnu ikke vist vilje til at indfri sit løfte! At politikerne aftaler et, men skriver noget andet i forligsteksten, er stærkt bekymrende i et samfund, der ellers gerne angiver, at det er demokratisk ledet!

Flere mulige betydninger

Erik Wagner. Det blev et bredt udsnit af Folketingets partier, der indgik medieaftalen for 2007–2010. For FDA var det interessant og glædeligt at læse: ”DRs public service-virksomhed skal primært finansieres af licensen, og der kan ikke kræves brugerbetaling for public service-ydelser” og senere: ”Med henblik på at sikre en teknologineutral licens …”. Når der ikke kan kræves brugerbetaling for public service, og licensen skal være teknologi-neutral, kunne det næppe skrives mere tydeligt, at dobbeltbetalingen til DR, som FDA i mange år har arbejdet på at få fjernet, nu havde nået sit endeligt.

Kun et par mail Et par mail til partiernes mediepolitiske ordførere var alt, hvad der skulle til for at stoppe begejstringen for dobbeltbetalingens afskaffelse. Ordførerne meddelte ganske enkelt, at den citerede tekst ikke skulle læses som et opgør med dobbeltbetalingen!

Hvad betyder teksten så? Åbenbart indgår politikerne forlig på en tekst, der betyder noget andet end det, der står. Når teksten i et forlig ikke kan tages for pålydende, må det være naturligt at spørge, hvad den så betyder. En minister, kulturministeren, burde dog vide det. Han har jo tidligere erklæret,

Indtil det bliver klart, hvad politikerne så mener med den ellers klare tekst, kan der gættes på flere muligheder. Dog er der næppe nogen forklaring at finde i tekniske forhold. Indtil nu har ingen været i stand til at forklare, hvorfor der skal betales et ekstra vederlag, når flere tilslutter deres modtager til den samme antenne, som det sker i et antenneanlæg. Det er muligt, at politikerne slet og ret ikke har tænkt på dobbeltbetalingen, da forliget blev skrevet, altså at der er tale om en bommert - en forkert formulering. Skulle det være årsagen, bliver det interessant at se, om politikerne er voksne nok til at tage konsekvensen ved at sikre, at dobbeltbetalingens ophør bliver medtaget.

signalerne fra DR og TV2. Derfra videresendes de uden betaling af et ekstra vederlag. Det skyldes en politisk beslutning om, at der ikke skal betales, når fordelingen er en del af primærudsendelsen. Hidtil har regeringen ikke anset antenneanlæggene for en del af primærudsendelsen, selvom deres aktivitet meget ligner BSDs. Selvfølgelig ønsker regeringen, at DTT nettet bliver en succes. Fritagelse for dobbeltbetaling er at give det de samme favorable vilkår, som BSD allerede får.

Reklameregler bøjes Det ligger dog fast, at andre kanaler i DTT nettet får lov til at sende under regler, der gælder for kanalernes hjemland. Kommer eksempelvis TV 3 på DTT nettet, kan TV3 i et rent dansk sendenet fortsat anvende de lempeligere britiske reklameregler! Kulturministeren har altså fået accept på at bøje de danske reklameregler. Som minister er han og forligspartierne parate til at gå på akkord med de danske reklameregler for at sikre succes for DTT nettet.

Ulighed rammer 65%

Fra forlig til lov

Det beløb, som den nuværende brugerbetaling fra de 65% af husstandene, som modtager DRs public service-kanaler gennem et antenneanlæg, har nået en ikke ubetydelig størrelse. DR vil derfor nok kræve sig kompenseret for dette ”tab”. Det mener FDA, der er plads til i den ekstraindtægt, licensen forventes at give. Ligestilling også i licenssammenhæng må ligge i naturlig og direkte forlængelse af de principper om licensbetaling, aftalen i øvrigt stiller op. Ingen skal mere kunne slippe for at betale licens alene ved at vælge en bestemt modtageform. Derfor er det naturligt, at ingen heller skal betale flere gange alene som følge af en bestemt modtageform.

I FDA afventer vi nu, at forliget udmøntes i lovtekst. Til den tid får vi så at vide, hvad politikerne mener med en tekst, der åbenbart ikke betyder det, der står. Det bliver spændende.

Favorisering af DTT En anden mulig årsag er ønsket om at favorisere det nye jordbaserede sendenet, DTT. I det analoge sendenet modtager driftselskabet Broadcast Service Danmark (BSD)

CITATER "Kunderne prioriterer selv, og det er ikke nødvendigvis identisk med hvad vi synes, der er mest effektivt for dem". Vicepresident Chuck Sweeney, Time Warner Cable.

"Selv om vi ikke tror, at software-baseret VoIP vil erstatte traditionel telefoni, tror vi på, at flere og flere forbrugere – især de yngre – vil eksperimentere med lavpris VoIP-tjenester". Richard Greenfield, Pali Research.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER I FDA Reg. 7

Hvalsø NV Antennelaug

Henning E. Nielsen

Stensager 34

4330 Hvalsø

FDA-orientering 3 / 2006

3


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:09

Side 4

Teknologi-neutralitet som princip i medieaftalen Konsekvenserne af partiernes aftale punkt for punkt Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA Medieaftalen for 2007-10 bygger for licensens vedkommende på et udtrykkeligt princip om teknologi-neutralitet. Konsekvensen er, at radiolicens, som vi har i dag og som er knyttet til ejerskabet af mindst en radio, fastholdes uændret, hvorimod fjernsynslicens, såvel sort/hvid som farve, bliver til en medielicens. Denne medielicens skal betales af husstande, som har apparater ”der er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, herunder pc’er og visse mobiltelefoner.” Teknologi-neutraliteten betyder i denne sammenhæng, at ingen skal slippe for at betale licens alene som følge af den modtageteknik, de har valgt.

Et vigtigt princip FDA har i flere år argumenteret for, at teknologi-neutralitet bør være bærende for reguleringen på medieområdet. Vi håber derfor, at princippet bliver grundlæggende, når medieaftalen skal udmøntes i lovgivning. Teknologi-neutralitet er den mest forsvarlige måde at regulere dette område på, fordi teknologien udvikler sig så hastigt både på distributionssiden, på modtagesiden og i kombinationer af indhold. Denne tilgang er så meget vigtigere, fordi markedet grundlæggende bruges som en vigtig regulator på medieområdet. Det bør ikke være forskellige reguleringer, som afgør, hvorvidt den ene teknologi skal sejre i markedet, medmindre der er tale om en bevidst politisk favorisering. Denne bør så til gengæld være klar og tydelig og ikke ”gemmes væk”. Det er forkert, når nogle teknologier reguleres via lovregler og andre via bestemmelser i udbudsmaterialer eller i sendetilladelser. Det skaber uligheder i en omskiftelig verden.

Den bliver altså ikke must carry kanal i antenneanlæggene. Derimod bliver det i aftalen bestemt, at den nye DR-kanal skal have plads i det digitale jordsendenet (DTT), når det bliver muligt. Indtil da kan DR distribuere kanalen via satellit og antenneanlæg.

DTT Der stilles en række krav til indholdet på DTT. Der skal tilbydes et bredt og varieret udbud, som blandt andet skal omfatte underholdning, nyheder, musik, populærvidenskab, sport og nabolands-tv. Der skal også være plads til en kanal med lokale/regionale nyhedsudsendelser som et reelt alternativ til de regionale TV2udsendelser samt endnu en regional kanal, hvori TV2 regionerne skal sende kl. 20-21. Denne kanal skal i øvrigt bruges til ikkekommercielt lokal-tv. Som det sidste fordrer aftalen, at der på DTT skal transmitteres fra Folketinget, både forhandlingerne og høringer m.v., et ”parlaments-tv”.

4

FDA-orientering 3 / 2006

Ensidig kompensation Medieaftalen indeholder flere nyskabelser. For antenneanlæggene er en af de mere interessante, at DTT-operatøren skal kompenseres, hvis det politisk besluttes at bruge yderligere kapacitet til public service-formål. Det er en ny tankegang, at en privat operatør skal have kompensation for den kapacitet, der tvangsmæssigt afstås til distribution af must carry-kanaler. Det princip hilser FDA velkommen. Vi vil arbejde på, at det gøres generelt og dermed kommer til at omfatte alle platforme. Der er ingen særskilt begrundelse for, at DTT-operatøren skal have en anden – og bedre – retsstilling end de øvrige distributører.

Universel must carry FDA har i lang tid argumenteret for, at must carry-reglerne bør være ens for alle platforme. Det sikrer den enkelte dansker adgang til public service-kanalerne uanset hvilken platform, der benyttes, og offentlige reguleringer sikrer, at de forskellige distributionssystemer stilles ens i konkurrencen. Det er ikke klart, hvordan kravene til DTT-operatøren vil blive udformet. Det kan meget vel tænkes ske i form af den tilladelse, operatøren får til at drive nettet og ikke via generelle must carry-regler i radiotv-loven. I så fald vil reguleringen dog ikke være teknologi-neutral og generel, men forsat forskellig fra teknologi til teknologi.

Must carry og det, der ligner Medieaftalen indeholder ikke særskilte afsnit om must carry. Spredt rundt i aftaleteksten kan noget udledes, medens andet er uafklaret. Den nye DR kanal, for børn og om historie, bliver en public servicekanal, men ikke omfattet af must carry reglerne i radio-tvloven.

lukket og derfor tidligst i slutningen af 2009. Hvis ikke reglerne ændres, vil der også blive must carry på DRs del af DAB-blok 3. Det er godt, at den kapacitet på DAB, som er omfattet af must carry-reglerne, samles i kun én blok – i hvert fald i et par år.

DAB DRs DAB-kapacitet beskæres og samles fra 1. januar 2007 i den landsdækkende blok 1. Det betyder, at must carry på DAB begrænses i forhold til det, vi kender i dag. På et senere tidspunkt skal DR have regional-kapacitet i DAB-blok 3. Det sker sikkert ikke, før de analoge sendere er

Essensen Ud fra antenneanlæggenes synsvinkel er det væsentligste i medieaftalen: • Ingen brugerbetaling på DRs public service-ydelser. • Ret og pligt for DR til at tilbyde public service-indhold på alle platforme. • Ingen must carry på den nye DR kanal ”børn og historie”. • Der lægges op til et bredt konsortium som operatør – gatekeeper – på DTT-nettet. Ingen af de store spillere kan få rollen alene. • Fra 1. januar 2007 har DR kun en DABblok. Senere får DR en mere. • Der lægges op til en bred – licensfinansieret – informationskampagne om lukningen af de analoge sendere. • Gebyr for registrering af bl.a. informationskanaler fjernes. • Øget fokus på det faktiske brug ved aftaler om ophavsret for musik. • Kompensation til DTT-operatøren ved yderligere afgivelse af kapacitet til public service-formål.


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:09

Side 5

Internet og IP-telefoni du kan stole på

Med internet- og IP-telefoniaftale med Dansk Kabel TV kan I nu tilbyde jeres medlemmer lynhurtigt internet og billig telefoni over kabelnettet. Klik ind på www.dk-tv.dk og læs mere. Eller ring til kundeservice på telefon 70 20 25 98

Tal lige så længe du vil for 119 kr. om måneden*

Lynhurtigt internet fra 149 kr. om måneden

*Gælder alle indlandssamtaler på fastnet undtagen til overtakserede numre.

Dansk Kabel TV A/S • Telefon: 70 20 25 92 kundeservice@dk-tv.dk • www.dk-tv.dk


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:09

Side 6

Kravene til DTT-operatør i embedsmands-udvalg DTT-nettet skal drives som et kommercielt fællesantenneanlæg Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA

Søren Birksø Sørensen.

Det anføres i aftalen, at rollen som operatør ”af konkurrencemæssige hensyn” ikke kan overdrages til operatører med stor indflydelse på distributionsmarkedet (eksempelvis TDC) eller med en stærk position som indholdsleverandør (eksempelvis DR og TV2). Derimod er der ingen begrænsninger i hvilke operatører, som kan indgå i en gruppe som samlet kan komme til at drive DTTnettet. Her kan de i forvejen stærke operatører godt være med, når de bare går sammen om det. Ingen er således på forhånd udelukket fra at kunne være med.

Som fællesantenneanlæg Operatørrollen på det digitale jordsendenet (DTT) var et af de elementer i medieaftalen, som var imødeset med betydelig spænding. Det har da også fået en del plads i aftalen, men de afgørende spørgsmål er sendt til hjørnespark (i disse vm-tider), idet der skal nedsættes et embedsmandsudvalg til at forberede selve udbuddet. Aftalen holder sig alene til mere overordnede retningslinier. DTT skal drives af en operatør på et forretningsmæssigt grundlag. Rollen som operatør skal udbydes ved en såkaldt skønhedskonkurrence. Der skal opstilles en række krav om blandt andet indhold (se artiklen side 4), men der vil ikke blive tale om en egentlig auktion.

Sendelandsprincippet skal også gælde for DTT-nettet. Det betyder, at regler i det land, en kanal sender fra, også gælder i DTT-nettet. Kanal 5 og TV3 vil også i DTT-nettet kunne afbryde udsendelserne med reklamer, som de gør via satellit. Der er ikke taget stilling til ophavsretten, men det er vel nærliggende at formode, at her vil reglerne også være, som vi kender dem fra antenneanlæggene.

DR og TV2 Der skal etableres et fast samarbejde mellem DR, TV2 og DTT-operatøren om markedsføring, kundebetjening med videre. Dermed ser det ud til, at dele af omkostningerne til blandt andet markedsfø-

ring af denne nye platform vil ske for licensmidler. Det vil kunne skævvride konkurrencen mellem DTT og de andre platforme til fordel for DTT. Det er som sagt alene mere overordnede retningslinier, der er aftalt. Ved udfyldningen vil FDA forsøge at påvirke i retning af så lige og fair vilkår i konkurrencen mellem platformene som muligt. Det offentlige bør ikke ved tvangsudskrevne midler undergrave de mange etablerede og for en stor dels vedkommende brugerejede antenneanlæg.

CITATER »Vi har nogle konkrete public service-forpligtelser, det kan koste mange penge at leve op til. Derfor kan jeg sagtens se for mig et samarbejde med de private aktører på området, som vi også i dag har det i forbindelse med nyhedsdækningen af superligaen, hvor rettighederne ligger hos TV3«. Kenneth Plummer, generaldirektør i DR

"De (TV2-regionerne) får ingen penge til det, og de skal lave dobbelt så meget tv som i dag. Det bliver spændende at se, hvordan det kan lade sig gøre". Frands Mortensen, professor i medievidenskab.

Vil fortsætte kampen mod dobbeltbetaling Medieordfører Louise Freverts (DF) opgiver ikke trods forliget Medieordfører i Dansk Folkeparti Louise Frevert er indstillet på at fortsætte kampen for ligestilling af licensbetalerne. "I forhandlingerne om den nye medieaftale bragte jeg spørgsmålet om dobbeltbetalingen op", siger Louise Frevert til FDAorientering. "Det var helt naturligt, ikke mindst i lyset af, at der i den nye aftale er enighed

6

FDA-orientering 3 / 2006

om, at brugerbetaling for public serviceydelser ikke længere skal være tilladt. Jeg kom desværre ikke igennem med mit synspunkt i denne omgang, men jeg tror at urimeligheden bliver så tydelig nu, at der må ske noget", føjer hun til. Som omtalt side 4 er der et princip om teknologi-neutralitet bag den nye medielicens. Tankegangen er jo, at alle, som er i

stand til at modtage og dermed bruge public service-ydelserne, skal være licenspligtige. Det skal ikke længere være muligt at slippe for betaling ved f.eks. at anvende en pc i stedet for et tv. Den logiske konsekvens heraf er, at ingen modtagemetode omvendt må føre til, at nogle skal betale flere gange.


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:09

Side 7


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 8

KABELNETS FREMTID

Antenneforeninger har en lang fremtid hvis de vil Af redaktør Mogens Lorentsen, FDA-orientering se HDTV, og at kapacitetsbehovet for internet vil være dobbelt så stort som nu.

Platformen er vigtig

Trinitys auditorum dannede rammen om debatmødet.

Det var et udfordrende spørgsmål, FDA stillede til panelet på konferencen på Trinity i Fredericia i april: Findes der antenneanlæg om 10 år. Udfordringen virkede. Der kom over 100 bestyrelsesmedlemmer fra vore foreninger og tre oplagte indledere fra programleverandørerne. Det vil ikke være muligt at give et retvisende referat her, men jeg har plukket af bidragene til et indtryk af problemstillingerne, som gæster og tilhørere kom med.

Boks-krav er et problem Direktør Jens Arnesen, Canal Digital, indledte med, at digitalt tv stadig mangler brugervenlighed. Det er ikke optimalt, at hjemmene skal have en boks til hvert tv og hver optager. Men de digitale fordele er åbenbare: flere kanaler og bedre billedkvalitet. Det er vigtigere end HDTV. Antenneanlæggene har et stærkt udgangspunkt: de er billige i drift og er tæt

Jørgen Kristensen, Telia Stofa.

8

FDA-orientering 3 / 2006

på brugerne. De bør tilpasse kapaciteten og sikre medlemmerne god support. Han anerkendte iptv's muligheder, men advarede om, at enkeltkøb af kanaler gør tv dyrere. Selskaberne skal have de samme penge ind. Han forstår antennefolks ønske om, at medlemmerne skal kunne købe programkort til en standardboks i butikkerne, men det er der et hav af uløste problemer i.

Fibre og iptv Teknisk direktør Jørgen Michaelsen, TDC Kabel TV, lovede antenneanlæg en masse opgaver også i de kommende år. De har altså en fremtid. Men andre kommer til. TDC lægge således nu fiberkabler i alle nye udstykninger og vil tilbyde iptv. På et spørgsmål om, hvorvidt TDC vil tilbyde iptv til antenneanlæg svarede han, at det ikke er overvejet. Han forudsagde, at halvdelen af medlemmerne vil have digitale tv-apparater om fem år, at halvdelen af disse vil kunne

Jørgen Michaelsen, TCD Kabel TV.

Udviklingschef Jørgen Kristensen, Telia Stofa, mener, at den store udfordring er adgangen til de nye digitale muligheder, hvormed han mener til en central platform med et stort varieret indhold. Antenneanlæggene bør sikre bredbånd med 10 Mb/s til hver husstand, og med node-brønde for hver 500 husstande bliver det nemmere og billigere end at udskifte til fiber til hjemmene. HDTV er en chance, antenneanlæg kan og bør gribe netop fordi de har den nødvendige båndbredde.

Interessekonflikt? Indlæggene blev fulgt med stor interesse, men også en del skepsis i forhold til leverandørernes egentlige interesser. Tage Lauridsen, Tune, opfordrede til, at man holder hovedet koldt: Få signalerne i iptv-form. Det giver en større frihedsgrad, send DTT videre som det er og transformer programmer over i QAM. Kai Nielsen, Greve: Få selv en boks, der kan omsætte digitale kanaler til analog form. Det kan blive antenneanlægs endeligt, hvis leverandørerne får den direkte kundekontakt. Per Sørensen, Skagen: Det kan virke, som om der er eksklusivaftaler mellem tvkanalerne og de store servicefirmaer, som vil have kundekontakten. Derfor vil vi se tiden an. Vi tror ikke, der sker noget ved at vente et års tid. Jørgen Pedersen, Fjenneslev, opfordrede medlemmerne til at give FDA mandat til at forhandle transportafgift for settop bokse fra installatørerne.

Jens Arnesen, Canal Digital.


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 9

KABELNETS FREMTID

Ledelseskrise løst ved sejt træk fra frivillige Ry Antenneforening fik konstruktiv nabohjælp i Region 2 til fusion I efteråret 2005 stod Ry Antenneforening i realiteten uden bestyrelse. Derfor blev der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling i november, hvor man forsøgte at stable en ny bestyrelse på benene. Det mislykkedes, men i stedet valgtes en arbejdsgruppe på fem personer, der skulle se på, hvilke muligheder der kunne være, for at medlemmerne stadig kunne se tv. Arbejdsgruppen skulle også midlertidigt tage sig af de nødvendige foreningsmæssige forpligtelser, indtil en eventuel bestyrelse kunne vælges.

Fusion var tidskrævende Som støtte til arbejdsgruppen gik FDA v/regionsformand Hans Carstensen, Odder Antenneforening, og Skanderborg Antenneforening med som rådgivere. Skanderborg Antenneforening var repræsenteret ved den ekstraordinære generalforsamling ved formand Bent Larsen og næstformand Hanne Grøn. Deres tilstedeværelse var begrundet i, at nogle medlemmer fra Ry havde givet udtryk for, at ”antenneforeningen i Ry burde lægges sammen med foreningen for Skanderborg, Hørning og Solbjerg.” Det var imidlertid en længere proces, om dette ønske skulle kunne opfyldes, idet de ca. 10.000 medlemmer i Skanderborg først skal beslutte det på en generalforsamling.

Det stod hurtigt klart, at tilbuddene fra Galten Elværk og TDC Kabel TV ville blive for dyre for medlemmerne. Tilbage var derfor Telia Stofa og Skanderborg Antenneforening. På den ordinære generalforsamling i foråret 2006 blev det så enstemmigt besluttet, at Skanderborg Antenneforening både på kort og langt sigt var det bedste bud. En sammenlægning af de to foreninger var nu en realistisk mulighed. Herefter er det gået i det tempo, det nu kan lade sig gøre, når så stort et arbejde skal gennemføres. Ry Kommune skulle høres i sagen, medlemmerne af Ry Antenneforening skulle bekræfte deres ”ja” til fuld overdragelse til Skanderborg, og en mængde kontrakter mm skulle afklares. Desuden skal Skanderborg Antenneforenings generalforsamling, som nævnt, ligeledes godkende sammenslutningen. I denne periode har kontoret i Skanderborg været behjælpelig med bogføring, udsendelse af opkrævninger mm.

Fra 20 til 50 kanaler For den nu nedlagte forening i Ry betyder sammenlægningen, at antallet af tv kanaler øges fra ca. 20 til ca. 50, og at der kan tilbydes internet og ip-telefoni. For medlemmerne stiger årsprisen for den store

Arbejdsgruppens talsmand Hans Grand.

pakke fra 2075,- til 2300,- kr. plus 200 kr. ekstra i højst seks år. De 200 kr. er til dækning af den fiberforbindelse, der nødvendigvis skal trækkes fra Skanderborg til Ry, samt opdateringen af det bestående anlæg. ”En langt, langt billigere løsning, end hvis foreningen selv skulle have stået for ombygningen", siger talsmand for arbejdsgruppen Hans Grand. "Desuden fastholdes medindflydelse i langt højere grad, end hvis f.eks. Telia Stofa var blevet inddraget. Og det er jeg sikker på, vores medlemmer er glade for.” Det rent fysiske arbejde i forbindelse med sammenlægningen ventes afsluttet inden årets udgang.

Krævende opgradering Arbejdsgruppen i Ry Antenneforening fik tre måneder til at undersøge mulighederne for videreførelse af foreningen. Der blev hurtigt enighed i gruppen om, at hvis foreningen skulle kunne fortsætte, skulle man tilbyde medlemmerne et rimeligt udbud af tv-kanaler og internet/ip-telefoni. Dette ville kræve en kraftig opdatering af anlægget, som det ville blive svært at overskue økonomisk for foreningens ca. 600 medlemmer. Derfor gik man andre veje. Man indhentede tilbud fra forskellige udbydere i området, som måske kunne ”overtage” foreningen og stå for opdatering/udbygning mm.

Fire gav tilbud De indbudte udbydere var Galten Elværk (fibernet), TDC Kabel TV, Telia Stofa og Skanderborg Antenneforening.

Skanderborg Antenneforenings kontor.

FDA-orientering 3 / 2006

9


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 10

FDA

Programvalgene er lagt ind i vedtægterne Høng Antennelaug har ændret vedtægter for at undgå flere ekstraordinære ”program-generalforsamlinger” Et konkret forløb i dette forår førte til en ændring af spillereglerne for programbeslutninger i Høng Antennelaug. De er nu taget væk fra generalforsamlingen. I stedet skal der gennemføres afstemninger blandt alle medlemmer.

Baggrunden Høng Antennelaug med godt 1700 medlemmer holder sine ordinære generalforsamlinger midt i februar. Her træffes der blandt andet beslutning om kontingentet for indeværende år, men mange andre spørgsmål er i øvrigt til debat og beslutning. Indtil for nylig også programspørgsmål. Men på den ordinære generalforsamling i år vedtog et flertal på 44 ud af 59 stemmeberettigede deltagere et forslag om at fjerne TV3 og TV3+ fra programfladen. Den beslutning gav anledning til, at der blev samlet underskrifter med krav om ekstraordinær generalforsamling. Et sådant krav skal have tilslutning fra mindst 10% af medlemmerne, men det viste sig ikke at være noget problem. I den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling deltog 223 stemmeberettigede medlemmer. De stemte med stort flertal de to omstridte kanaler tilbage i nettet.

handling på generalforsamlingen var tidligere på kun otte dage op til en generalforsamling. Bestyrelsen holdt så møde før generalforsamlingen, hvor den undersøgte konsekvenserne af de indsendte forslag. Denne frist er nu forlænget til fire uger forud for generalforsamlingen. Forslag, som er indkommet rettidigt, skal fremover offentliggøres på laugets informationskanal og i den lokale avis eller skriftligt til medlemmerne. Offentliggørelsen skal ske senest to uger før generalforsamlingen.

Hvorfor disse ændringer Formand Jørgen Houg fortæller om baggrunden for de valgte løsninger: "For det første ville vi gerne undgå en situation, hvor en række af generalforsamlinger træffer den modsatte beslutning af den foregående. Sådan som det skete i år, hvor den ordinære generalforsamling udstemte to kanaler, som en ekstraordinær generalforsamling kort tid efter så stemte ind igen. Det er ikke holdbart, fordi det kan skabe forvirring og dermed svække tilliden til foreningen. Samtidig vil vi gerne have programbeslutningerne lagt til rette på en måde, så flest muligt af vores medlemmer får mulighed for indflydelse. Det egner vores hid-

Løsningen Samtidig gennemførte den rekordstore generalforsamling flere ændringer i vedtægterne. De var foreslået af bestyrelsen for at undgå gentagelser af forløbet i år. Programvalg er nu taget væk fra generalforsamlingen i den hidtidige form. Det er sket ved at indføje følgende bestemmelse i paragraffen om generalforsamlingen: ”På generalforsamlingen kan nuværende programmer ikke stemmes ud, og nye programmer kan ikke stemmes ind.” Det betyder selvsagt ikke, at der ikke fortsat skal træffes programbeslutninger i Høng. Det skal der naturligvis. Men fremover skal det ske med en programafstemning blandt alle medlemmer. Det skal ske hvert andet år, og det er skrevet ind i vedtægterne.

Længere frist for forslag Fristen for indsendelse af forslag til be-

10

FDA-orientering 3 / 2006

Et kig ind i Høng Antennelaugs hovedstation.

tige måde at beslutte sig ikke særlig godt til. Dels er der mange flere kanaler, end vi har plads til, dels er rigtig mange af kanalerne blevet ganske dyre. Det kræver overblik over helheden på en anden måde, end en generalforsamling kan have det. Vi mener, at den kombination af brugerafstemning og bestyrelsesbeslutning, vi har valgt, er en god måde at håndtere det. Og det er jo ikke sådan, at bestyrelsen bare kan vælge de kanaler, den selv synes bedst om. Udgangspunktet er brugerafstemningen og det hensyn til mindretal, vedtægterne pålægger os. Endelig er det fortsat generalforsamlingen, som fastsætter de økonomiske rammer – og hvis det går helt galt, kan der jo vælges en anden bestyrelse", siger formanden.

Tid til forberedelse "Bestyrelsen har også ønsket mere tid til at forberede generalforsamlingen ordentligt. Det har vi fået med mere tid mellem forslag og generalforsamling", siger Jørgen Houg, der uddyber: "Vi vil gerne undgå, at forslag kan komme til at ”kuppe” de mange medlemmer, som ikke har tradition for at deltage i generalforsamlingerne. Når alle forslag er kendt på forhånd, kan alle vide hvad de udelukker sig fra indflydelse på ved ikke at møde frem. Når en forening har så mange medlemmer, som vi er, ved vi godt, at fremmødet på generalforsamlingerne typisk er beskedent. Vi har i mange år ligget på klart under hundrede stemmer på vore ordinære generalforsamlinger. Det er ikke mange ud af flere end 1.700 medlemmer. Selvfølgelig kan man sige, at de bare kunne møde op, hvis de ville have indflydelse, men vi må også i et vist omfang indrette os på virkeligheden. Hos os er den, at fremmødet er relativt begrænset, men også at bestyrelsen har en forpligtelse over for alle medlemmer. Med den nye beslutningsstruktur tror vi, at vi kan gøre det endnu bedre fremover", siger Jørgen Houg. Han føjer til, at det efter mange år i bestyrelsen er vigtigt en gang imellem at få set vedtægterne igennem, så de hele tiden passer til de problemer de skal løse og den virkelighed de skal fungere i.


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 11

FDA

Det er en om’er – igen – Viasat Traditionen tro har kanaldistributøren varslet prisforhøjelser og kontraktforringelser midt i et foreningsår De af FDAs medlemmer, der har Viasats programmer, har modtaget varsling af prisforhøjelser på tre programmer. Prisforhøjelserne er på næsten 40% for den største stignings vedkommende og er varslet til ikrafttrædelse den 1. september 2006. Dertil kommer, at rabatter ved samtidigt køb af flere programmer falder bort. Varslingen af prisforhøjelser på tre programmer er også ledsaget af en såkaldt ”prisgaranti”, hvor kanaldistributøren garanterer, at priserne for disse programmer ikke stiger mere end 4% om året de næste 4 år. Imidlertid gælder prisgarantien kun, hvis der købes bestemte programmer efter den 1. september 2006. ”Prisgarantien” er tillige et varsel om ændring af en bestemmelse i de gældende kontrakter, hvor kanaldistributøren alene er berettiget til at indeksregulere de aftalte priser i overensstemmelse med nettoprisindekset. Viasats store prisforhøjelse på 56% i 2003, skete under påskud af, at der kom

mere dansk produceret tv. FDA kan ikke se, at dette løfte er indfriet.

Ringere – igen og igen Kanaldistributøren forsøgte samme fremgangsmåde sidste efterår – altså at trække forringelser ned over hovedet på antenneanlæggene, pakket ind i løfter om meget mere godt tv efter ønske fra seerne. Men dengang blev det FDAs medlemmer for meget; de stod sammen, og det gav det gode resultat, at nogle af de varslede bestemmelser blev ændret – til fordel for FDAs medlemmer. De netop varslede ændringer betyder følgende forringelser for FDAs medlemmer pr. 1. september 2006: 1) prisforhøjelse på op til næsten 40 % alt efter kanal, 2) bortfald af samlerabatter ved køb af flere programmer samtidig, 3) prisforhøjelser på op til 4 % pr. år i stedet for prisregulering efter nettoprisindekset.

De hidtil gældende distributionsvilkår fra kanaldistributøren trådte i kraft den 15. februar 2006. De fik en levetid på knapt 31/2 måned, før der blev varslet nye. Og mange antenneanlæg valgte i februar at tiltræde vilkårene, dels fordi de var blevet forhandlet til det bedre, dels fordi der var en berettiget forventning om, at der nu var ”fredstid” i en lang periode.

Kort levetid og kontraktbrud ”For mig at se er der tale om kontraktbrud, når man så kort tid efter at nogle distributionsvilkår er trådt i kraft, foretager ændringer i dem”, siger sekretariatsleder i FDA Lars J. Knudsen og tilføjer: ”Vi er ærgerlige over halv- eller helårligt at have tilbagevendende ballade med den kanaldistributør. Det virker ikke godt, hverken forretningsmæssigt eller kundemæssigt. Viasat kan lige så godt vænne sig til, at FDAs medlemmer ikke gider finde sig i den slags fremgangsmåder. Det bliver en varm sommer med mange kopper sort kaffe”, slutter sekretariatslederen.

Sindal til Hjørring Sindal Antenneforening har vedtaget at fusionere med Hjørring Antenneselskab. Sindal undgår derved at investere i nyt modtageudstyr til flere kanaler og til digitalt tv i hovedstationen, som med en fiberforbindelse tilsluttes hovedstationen i Hjørring. Sindal Antenneforening, som opgraderer sit net til 862 MHz, har sparet op til størstedelen af investeringen på ca. 2,7 mio. kr., incl. andel i fiberforbindelsen. Det manglende beløb betaler de 1200 medlemmer med et mindre årligt ekstrabidrag i ca. 5 år. Med fusionen løses desuden det administrative problem, at Sindal kommunes opkrævning af kontingent sammen med ejendomsskatterne bortfalder i konsekvens af, at kommunen bliver en del af den nye Hjørring kommune. Ombygningen af nettet og forbindelsen mellem de to foreninger ventes afsluttet inden årsskiftet. Hjørring Antenneselskab og Hirtshals Antennelaug, der har fælles programmer, holder programvalg til efteråret. I konsekvens af fusionen kan Sindals medlemmer også foreslå kanaler og deltage i valget.

VORES NYE DISTRIBUTIONS MANAGER ANNIKA ER KLAR MED

24‐TIMERS FØRSTEKLASSES ANTENNEFORENINGSINFORMATION!

n.com

HØR MERE OM THE VOICE TV ALLEREDE I DAG: KONTAKT ANNIKA BETAK 33 37 66 66

INFO PÅ THEVOICETV.DK

FDA-orientering 3 / 2006

11


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 12

FDA

Samarbejde og sammenhold Af Jesper Jensen, Sulsted Antenneforening I håb om at kunne være fødselshjælpere til et større samarbejde holdt Region 1 i april et møde om sammenhold og samarbejde. Vi havde inviteret tre foredragsholdere, eller ildsjæle om man vil, fra foreninger, der har set et lys i samarbejde. Det var Fritz Tandrup, Hjørring Antenneselskab om fælles hovedstation, Ulf Jessen, AaBN Signalforsyning om fælles infokanal og Flemming Madsen, Vester Hassing Antenneforening, om leje af fiberkapacitet ved et elforsyningsselskab. 35 repræsentanter fra 17 antenneforeninger var mødt motiverede for at høre lidt om, hvordan man kan overveje fremtidige former for samarbejde – ikke bare med naboforeningen, men også i større perspektiv. Temaet "Hvordan bliver fremtiden for vores brugerejede anlæg?" har givet grobund for nytænkning om hvordan vi organiserer os. Vi har længe skulle vænne os til ord som direkte konkurrence og markedsføring, og i en del foreningers tilfælde en højere grad af medlemspleje.

Den gode hensigt De tre indlæg viste, at der stort set ingen ting er, man ikke kan samarbejde om, så længe man sørger for at have nogle spilleregler, som alle er indforstået med. Hvis samarbejde starter på et grundlag af at gøre noget bedre, at lave nogle besparelser eller højne servicen over for vores medlemmer er det som regel et godt fundament. For nogle starter samarbejdet med sammenlægning af foreninger som formålet. Men i mange tilfældet kommer samarbejdet aldrig i gang, og i stedet opbygges barrierer mod at samarbejde. Det kan derfor være en fordel at indgå samarbejde, uden at formålet er at sammenlægge foreningerne. Før man snakker samarbejde i den enkelte forening, er man nødt til at overveje alle sine arbejdsområder. Man må tage stilling til, hvad man er gode til, og på hvilke områder, man godt selv kan have brug for hjælp.

Det, man er gode til, kan man jo så overveje at hjælpe andre med!

Samarbejdsområder Vi har i Region 1 valgt at dele vores samarbejdsområder op i organisation, teknik og forretning. Med organisation menes foreningen og dennes almindelige drift. Det kan være administration, medlemsinformation og pressekontakt, som vi alle arbejder med, og hvori der i stor grad er ting at samarbejde om. Der skal indkaldes, opkræves, sendes medlemsinformation, annonceres på infokanal og tekst-tv, og den lokale presse skal holdes løbende informeret om, hvad der sker. Det er alt sammen noget vi i hele landet laver rigtig mange gange hver for sig helt fra bunden. Teknik kan være sværere at samarbejde om, da foreningerne kører deres teknik på meget forskellige måder. Nogle vælger at lægge alt ud til leverandør. Andre klarer næsten alt selv. Uanset kunne alle regionens foreninger da sagtens have et fælles teknisk udvalg, hvorfra man lagde fælles tekniske strategier, forhandlede udbygninger osv. Sidst men ikke mindst er alles kæphest at samles om programkøb, internet- og telefoniaftaler. Det gælder ikke mindst fremtidens tv, som vi måske endnu ikke har skrevet de første kontrakter på. Her vil de fleste af os kunne drage nogle fordele. Det gælder om at samle så mange som muligt i samme aftaler, så alle får så meget som muligt ud af fællesskabet. Det er vigtigt at kende sine aftaler om kontraktudløb og betingelser for at kunne indgå i samarbejder på tværs af foreninger.

Den positive stemning Der var efter mødet en generel positiv stemning om samarbejde. I regionsbestyrelsen vil vi bruge det næste stykke tid på at samle viden ud fra spørgeskemaer, der

blev udsendt i sammenhæng med arrangementet. Allerede i skrivende stund har vi mange positive tilbagemeldinger. Vi forventer derfor i efteråret at gå i gang med et arrangement, hvor vi kan sammensætte de interesserede foreninger i konkrete samarbejdsgrupper.

Must carry afklaring FDA har endnu ikke fået svar på sin henvendelse til IT- og Telestyrelsen om udlægningen af bestemmelsen om must carry i forhold til de digitale signaler. Skal de digitale signaler altid fordeles og skal der fordeles både digitalt og analogt når begge signaler er tilgængelige?

Regler for must carry-pakker FDA har rettet en generel forespørgsel til IT- og Telestyrelsen for at få afklaret myndighedernes stilling til, hvorvidt der lovligt kan fordeles betalingskanaler i den mindste programpakke – altså kanaler, der betales mere for end det, Copy-Dan ville have opkrævet for de pågældende kanaler. Spørgsmålet er aktuelt, fordi FDA er blevet opmærksom på et par eksempler, hvor nogle af de dyreste betalingskanaler fordeles i must carrypakken, selvom anlægget har flere programpakker.

Ankesag berammet Sagen ved Konkurrenceankenævnet om kravet fra Viasats om placeringen af dets kanaler i programpakker er berammet til behandling i Konkurrenceankenævnet mandag den 4. december.

Dansk tv-festival Årets danske tv-festival, der i år holdes for 7. gang, afsluttes med en prisuddeling i Operabygningen i København den 18. august, og den sendes direkte i TV3. Det er tv-branchens egne medarbejdere, der ved gallafesten hædrer kolleger og programmer, som har gjort sig særlig bemærket i årets løb - i hele 21 katagorier. Produktionsselskaber og tv-stationer indstiller deres bedste

12

FDA-orientering 3 / 2006

programmer og kandidater - og syv juryer bestående af branchefolk nominerer vinderne af de enkelte kategorier. Det er dermed tv-branchen selv, der kårer prisvinderne. Seerne kårer dog Årets tv-værter, Årets tv-skuespillere og Årets tv-program. De nominerede i alle kategorier kan ses på websiden: http://www.tvfestival.dk/sw10050.asp


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 13

PROFESSIONELT UDSTYR Digiality SMATV 211 NDS

Digiality SMATV 112

-

-

Front LCD-display Indbygget NDS/Videoguard Engelsk menusprog 38 Audiosprog Frontbetjent menustyring Softwareopdatering via RS232 Indbygget watchdog funktion Tele text via VBI Temperaturstyrede blæsere

Front LCD-display Common interface Indbygget Conax Engelsk menusprog 38 Audiosprog Frontbetjent menustyring Softwareopdatering via RS232 Indbygget watchdog funktion Tele text via VBI Temperaturstyrede blæsere

Digiality SMATV 212 T Digiality SMATV 200 -

NICAM eller A2 stereo lyd Front display Frontbetjent menustyring Output frequency range S2-E69 (112,25-855,25 MHz) High output 109-115 dB Op til 3 modulatorer i samme enhed Indbygget combiner ved mere end én kanal VSB PAL BG modulator Indbygget power supply Indbygget blæser 19” for montering i standard rack

Kjaerulff 1 A/S C.F. Tietgens Boulevard 19 . 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 54 80 . Fax. 66 13 54 10 mail@kjaerulff1.com www.kjaerulff1.com

-

Front LCD-display Common Interface Indbygget Conax Engelsk menusprog 38 Audiosprog Softwareopdatering via RS232 Indbygget watchdog funktion Tele text via VBI Temperaturstyrede blæsere 19” for montering i standard rack


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 14

TV

Reklamefrihed eller reklametvang Med digitalt tv får vi også den digitale videooptager (DVR), der kan optage en udsendelse samtidig med, at man ser en anden. En finesse er, at man kan slå den til, når telefonen ringer. Når man lægger røret, kan man se udsendelsen fra det tidspunkt, man blev afbrudt på. Også selv om udsendelsen ikke er færdig, idet optagelsen fortsætter. En britisk undersøgelse viser, at når folk ser udsendelser, de har optaget, springer de 80% af reklamerne over, skriver Advances Telecom. Det har gjort tv-kanaler, der er afhængige af reklamer, nervøse.

Reklamer springes ikke over Måske uden større grund. Det er meget få udsendelser, der optages. Optageren bruges overvejende til programinformation. "Folk tror, at de ser meget via den digi-

tale optager, og at de altid spoler forbi reklamerne. Men sådan forholder det sig ikke. Optageren er langt mindre farlig for fremtidens tv-reklamer, end man i almindelighed tror", siger Patrick Barwise, London Business School. Argumentet beroliger ikke tv-industrien. I den digitale verden vil stort set alt blive kodet, og nu er der udviklet kodningssystemer, som forhindrer, at man skifter til en konkurrerende tv-kanal umiddelbart efter en udsendelse. Man kan først zappe, når reklamerne også er forbi…

Kabelselskab står fast Et af USA største kabelnet-selskaber Cablevision vil ikke finde sig i, at programselskaberne skal kunne bestemme seernes vaner. For nogle år siden gennemtrumfede de et forbud mod Time Warners DVR-lignende tilbud Maestro. Det fungerede som en set-

top boks med harddisk, men online fra Time Warners servere. Cablevision har genoplivet funktionen i sit RS-DVR-tilbud som et forsøg til 1000 husstande i New York. Også her kan abonnenterne kan gå tilbage til starttidspunktet for en udsendelse og med fjernbetjeningen hoppe reklamerne over, når de derefter ser udsendelsen. Fire filmselskaber og fem tv-selskaber har omgående stævnet Cablevision med krav om, at forsøget standses. Det var Cablevision forberedt på, men det afviser, at det overtræder de amerikanske copyrightregler. "Så må advokaterne lægge arm", var kommentaren fra analytikeren Adi Kishore, som peger på, at DVR via kabelnettene vil spare både kabelnettene og deres kunder for betydelige beløb. Cablevision vil tillade kunderne at gemme op til 45 timers tv på dets servere.

Ny ejer af DK4 Lang tids usikkerhed om fremtiden for DK4 er afsluttet med, at Euro Trust har solgt tv-kanalen til det svenske medieselskab Tritel Investment. DK4s stifter Stig H. Hasner, som fortsætter som administrerende direktør, lover, at programpolitikken med over 90% danske produktioner fortsætter med premiere på næsten tre timers dansk tv hver dag. Tritels bestyrelsesformand Simon Denton siger, at købet af DK4 er et stort skridt mod dets mål om etablering af et europæisk medieselskab med en stærk gen-

nemslagskraft. Han hæfter sig især ved DK4s gryende aktiviteter på internet og

dets erfaringer med nichekanaler. Tritel bebuder lancering af to nye hdtv-kanaler: Nordic HD Intertaintment og GZ.TV, som skal udfylde HD-tomrummet efter vm i fodbold. Til DK4, der angiver at nå 1,3 mio. husstande og driver egne studier i Århus og forlaget DK4 Media, hører også Primevision, der med sine otte OB-vogne foretager transmissioner for flere tv-selskaber og som et af de første i Europa har opbygget en OB-vogn til udsendelser i HDTV.

Primevisions HDTV-vogn kan håndtere optagelser med op til 30 kameraer.

TVNYT Sammen om sportskanal

Ligestilling: lige dårligt

HDTV-stadion

Den svenske avis Expressen, der for et år siden startede tv-kanalen Sport-Expressen som en kabel-tv kanal, er gået sammen med svensk TV4 om at videreføre kanalen i et nyt selskab, hvori TV4 ejer 51% og Expressen resten. Den nye Sport-Expressen lagde ud 1. juni baseret på de nu fælles rettigheder til sport, bl.a. spansk fodbold og Wimbledon. TV4, som aktuelt bidrager med fodboldvm, har langt flere tv-rettigheder til sport og har set samarbejdet som et godt alternativ til at starte sin egen sportskanal.

Australien ligestiller nu seerne, hvad ophavsret angår. De bliver stillet lige dårligt uanset hvor de henter udsendelserne: satellit, kabelnet, internet osv. Australiens Copyright Tribunal har afgjort en fem år gamle strid med ophavsretsorganisationerne. Platformene skal betale, hvad der svarer til 11,65 kr. pr. år for hver af de syv australske "free to air"-kanaler, de vælger at videresende.

Arsenal har hos Sony bestilt det nødvendige permanente udstyr til at optage alle kampe på dets Emirates Stadium i Islington i London i HD-kvalitet allerede i august i år. Det er en omfattende ordre på 439 tvskærme, store som små, redigeringsrum og kommentatorbokse samt mindre forevisningsrum. Teknikken baseres på MPEG-4 (H264/AVC) såvel på stadion-området som til viderestreaming til tv-selskaberne.

14

FDA-orientering 3 / 2006


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 15

TV

TV2 har store nyhedsambitioner "Der er en revolution på vej på det danske mediemarked og inden for nyhedsformidlingen. Med denne nyhedskanal signalerer vi, at TV2 lægger sig i spidsen," sagde TV2s nye direktør Per Mikael Jensen ved præsentationen. TV2 satte således ikke sit lys under en skæppe, da nyheden om nyhedskanalen blev præsenteret. Den skal sende fra 1. december i år og som sine søsterkanaler finansieres i en kombination af reklamer og brugerbetalinger.

Årsagen har været, at Viasats TV3 er den største konkurrent til TV2 på markedet for tv-reklamer, og det har vel også spillet ind, at Viasats ejer MTG har været med i klagerne til EU over statens forfordeling af TV2. Men Nyhedskanalen har brug for mange sportsnyheder, og Viasat sidder på mange af rettighederne. Det har TV2 fået en aftale om og har kvitteret ved at lægge paraboldistributionen i Viasats hænder. Det har vel også spillet ind, at den nye TV2-direktør kommer fra MTG.

Ny alliance

Hovedsæde i København

Nyhedskanalen skal distribueres af Viasat til parabolmarkedet. Det er et markant brud fra TV2, der hidtil har givet Canal Digital eneret til at sælge sine kanaler på parabolmarkedet.

TV2 lægger et ret højt ambitionsniveau for sin nye kanal. Der søges således 85 medarbejdere, som får TV2 Nyhedernes nyhedschef Michael Dyrby som chef. Dens hjemsted bliver dog i København, hvor der i Sydhavnen etableres nyhedsstudier i et nyt hovedkvarter for TV2 Danmarks betalingskanaler og øvrige kontorer i København. TV2 vil desuden etablere sit eget billedog nyhedsbureau, som vil komme til at konkurrere med Ritzau.

Nej til sportskanal En interessant detalje er, at man i branchen

Nyhedskanalens chef Michael Dyrby. er enige om, at det var TDC Kabel TV, som afgjorde, at den tredje betalingskanal fra TV2 skal være en nyhedskanal. Det var ventet, at TV2 ville have startet en børnekanal eller en sportskanal med flest forventninger til det sidste, fordi TV2 har mange sportsrettigheder og sætter mange timer af til dem. Men direktør Niels Breining i TDC Kabel TV gjorde det klart, at der er sportskanaler nok, så en TV2 Sport skulle ikke regne med at få plads her. Det har måske også spillet ind, at sport udgør en meget stor del af sendefladen på TV2 Zulu.

Nyhedskanal med egen helikopter Per Mikael Jensen har i Jyllands-Posten afsløret vidtgående planer for Nyhedskanalen. Den skal sende nyheder hvert kvarter, og reklamerne søges solgt til få meget store firmaer på 1, 2 eller endda 5-årige aftaler.

Direktøren håber, at TV2 får sin egen helikopter, der kan komme hurtigt frem og optage nyhedsindslag fra ulykker og store begivenheder. Men hans ønsker for TV2 går videre til, at en række TV2-programmer kan udmøntes i trykte blade, som BBC med held gør

Premierefilm i tv Vi nærmer os langsomt, men øjensynligt sikkert, det tidspunkt, hvor spillefilm kan have premiere samtidig i biograferne, på dvd og i fjernsynet. For få år siden skulle der gå 180 dage, før en biograffilm kunne lejes i videobutikkerne i USA. I dag går der kun 129 dage. Nu har Shari Redstone, Viacom og CBS, forlangt af sine filmkolleger i Hollywood, at fristen yderligere sættes ned. Målet skal være, at nye film samtidig kan vises i biograferne, sælges som video on demand til seerne og være til salg på dvd.

det, samt at TV2 får den ønskede radiostation. Hvis alle ønsker går i opfyldelse ser han for sig en samlet journalistisk stab på 500 medarbejdere.

Ny filmkanal Dermed vil der også gå kortere tid, før tv-kanalerne kan vises filmene.

HDTV-forsøg i DTT I Frankrig gøres i sommer forsøg med HDTV i det digitale terrestriske net. Eutelsat sender fra satellit en HDTV kanal til DTT-nettene i Paris, Marseilles og Lyon med franske HDTV udsendelser. Forsøget skal afprøve DTTs nettenes evne og kapacitet til HDTV i MPEG-4.

Non Stop Televisions nye filmkanal Silver, som havde premiere i Sverige for en måned siden, bebudes lanceret i efteråret i de andre nordiske lande. Non Stop Television tilhører Millennium Media Group, som har knyttet Per Tengblad til sig som bestyrelsesformand. Tengblad har mange års tv-erfaring i Skandinavien, senest fra Canal Digital og C More Entertainment.

FDA-orientering 3 / 2006

15


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 16

TV

Efter HDTV kommer 3D Mens vi i Europa venter på et gennembrud for HDTV, er filmselskaberne i USA langt fremme med ny 3D-teknik. Den skal hindre, at biografernes publikum bliver hjemme, efter at de har købt større tv-skærme med HDTV og egen download af spillefilm.

Bannerfører er James Camaron, som stod bag "Titanic" og som understreger, at den nye tredimentionelle filmteknik ikke må sammenlignes med tidligere 3D-film. Disneys "Chicken Little" i 3D blev sidste år vist i 2% af de amerikanske biografer, men de fik til gengæld 10% af filmens billetindtægter. Sonys "Polar Express" vistes ligeledes i 2% af biograferne, men disse tegnede sig for 25% af indtægterne. "Selv om det stadig er det kunstneriske, der er afgørende for succes, giver 3D oplevelser, den nuværende digitale filmteknik ikke rummer", siger Cameron. Han overvejer at genindspille "Titanic" i 3D, ligesom Peter Jackson overvejer at gøre det med "Ringenes Herre" og George Lucas med "Star Wars".

Nye logoer I en omskiftelig verden lever heller ikke logoer længe. Endnu to tv-kanaler har fornyet deres. Mest forandring er der i det nye for Cartoon Network, hvorimod det nye logo for CNN er en behersket modernisering.

Fra 3D-filmen "Chicken Little".

CITATER

EBU anbefaler 720p Det forvirrer mange, at der er to HDTVstandarder: 720p (progressive) og 1080i (interlace). På en HD-konference i maj i London sagde EBUs tekniske direktør Phil Laven, at det er der ikke grund til at spekulere ret meget over. Alle HD-ready skærme kan vise begge formater, og seerne kan næsten ikke se forskel på de to formater. Vel at bemærke: når signalerne ikke krypterede. Det er noget andet, når de sendes kodet og afkodes hos brugerne. Så viser undersøgelser, at seerne foretrækker 720p. Og vi ved jo ukodede tv-kanaler forsvinder med digitaliseringen.

EBU anbefaler tv-selskaberne at sende i 720p - om ikke af andre grunde, så fordi det giver en bedre kvalitet i forhold til omkostningerne. "Interlace er en ældre (faktisk helt tilbage til 1930erne), men effektiv måde til at reducere kravene til båndbredde. Men mens det giver billedproblemer at konvertere fra interlace til progressive, er der ingen problemer den modsatte vej. Det kan ændre sig, men EBU anbefaler sine medlemmer at bruge 720p og vente, til der kommer en 1080p som den tredje generations HD-standard. Phil Laven forventer, at det vil blive relativt enkelt at gå fra både 720p og 1080i til 1080p.

THE ABC’s OF ROCK ONSDAGAR kl.22.00 For naermere information ring:

16

FDA-orientering 3 / 2006

Telia Stofa A/S 88 13 14 15

TDC Kabel TV 80 80 40 80

Canal Digital 70 27 27 74

"Hvis vi skal have et 13-tal for næste kapitel om TV2, skal vi foretage et kvantespring i den måde, som vi udbygger brandet TV2 på, og det handler ikke om at trykke flere kuglepenne og T-shirts." Palle Strøm, adm. direktør for TV2 TV2 Networks.

"Det er ikke lite forbrukerne må ut med. De må ha en boks til alle tv-apparatene. Signalet til tv-en på hytta forsvinner, om de ikke kjøper en boks der også. TV 2 vil bli betal-tv og NRK vil kryptere sendingene. Alt i alt risikerer vi at vi får noe vi ikke har bedt om og som vi ikke vil betale for, og som ikke vil gi oss valgfrihet. Norges kulturminister Trond Giske.


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 17

BRANCHE-NYT

Professionel hjælp til egen internet drift FDA-Messen gav fynsk firma mod på at yde landsdækkende service FDA-Messen i november i Brædstrup gav Dansupport i Odense mod på at videreudvikle internetløsninger, der skræddersyes til hver enkelt antenneforening eller boligselskab med eget netværk. "Vi fik henvendelser fra mange, som i et eller andet omfang selv står for internetdriften i deres forening. Det vil de gerne fortsætte med, men de har behov for supplerende assistance for at kunne yde den service, som medlemmerne efterspørger. De vil bevare den lokale indsats for fortsat at kunne tilbyde medlemmerne internet til en lavere pris, end hvis de skulle overdrage hele aktiviteten til en af de store internetudbydere", fortæller direktør Kenneth Rossau. Dansupport har i to år serviceret Næsby Antennelaugs frivillige internetsupportere, har siden fået en kunde på Sydfyn og forhandler med et net i København. I Næsby Antennelaug har halvdelen af de 7.000 medlemmer internet via fællesantennen, som Dansupport overvåger elektronisk døgnet rundt. Med erfaring herfra sigter firmaet på kunne yde landsdækkende service, selv man i første omgang vil

En beskeden stand sidste år i Brædstrup gav Dansupport mod på at komme videre.

koncenterere sig om den del af landet, der bliver Region Syd.

Kan stadig få frivillige Rossau fortæller, at Dansupport tager udgangspunkt i det udstyr og den ekspertise, foreningerne selv har. "Principielt bruges lokale servere, fordi udgangspunktet er foreninger, der vil selv stå for en del af det praktiske. De kan så

vælge f.eks. at få support eller backup hos os. Det eneste, vi ikke gør, er at fakturere for det vil foreningerne selv. Mange siger, at daglig drift baseret på frivillige dør, når ildsjælene flytter eller mister interessen, men det er ikke vores erfaring. Det ændrer blot karakter. De frivillige får betaling, når aktiviteterne tager til i omfang, og der er mange, der gerne vil tjene en skilling, når de første melder fra. Men medlemmerne har stadig en økonomisk fordel ved at foreningen selv står for det.

Det næste bliver ip-tv De fleste anlæg vælger både internet og telefoni, som vi tilbyder quality of service til. Det er ikke særlig indviklet. Næste skridt bliver ip-tv i samarbejde med Digieyes, som vi laver infrastruktur til. Vi tror, at lukningen af de analoge sendere i 2009 vil øge behovet meget for ip-tv". Dansupport tager betaling for installationerne, men ikke trafikafgifter. Overvågning og eventuel support til medlemmerne baseres på månedsafgifter.

30% fremgang i A+ A+ Koncernen opnåede i 2005 et nettoresultat på 7,6 mio. kr. ud af en omsætning på 93,8 mio. kr., og den rentebærende gæld blev reduceret trods væsentlige investeringer i kundetilgang og produktudvikling, hedder det i selskabets pressemeddelelse. Den anfører en kundefremgang i boligog antenneforeningsmarkedet på næsten 30% målt på antallet af fakturerede adresser.

Medvirkende var, at omsætningen steg målt pr. faktureret husstand, bl.a. ved en øget penetration af telefoni til bredbåndskunderne (VoIP). A+ Koncernen servicerer i dag mere end 45.000 husstande med bredbånd og/eller telefoni. A+ venter at fortsætte den positive udvikling i 2006 med en omsætningsfremgang på 30% og en tilsvarende netto kundetilvækst.

”2005 har været et spændende år, hvor vi for alvor har fået glæde af konsolidering mellem de tre datterselskaber – bredbånd, telefoni og landsdækkende fibernetværk – således at vi nu har muligheden for fuldt ud at tilbyde nye integrerede tjenester til ”triple play” markedet”, siger adm. direktør Henrik Lind.

To giganter fusioner

Thales til 21%. Til kabel-tv producerer Lucent især udstyr til VoIP og digitalt tv. Sammen har de 88.000 ansatte. 10% af jobbene bebudes nedlagt.

Stigende overskud i Canal Digital

To af verdens største leverandører af udstyr til telefoni og kabelnet, Alcatel og Lucent, fusionerer. Det er lidt af en triumf for det USA-baserede Lucent, som Alcatel for fem år siden forsøgte at overtage. I det fusionerede selskab får Alcatel 60% af aktierne. Begge har overvundet tilbagegang og kompletterer hinanden på flere områder. Det fransk baserede Alcatel er førende i DSL, og Lucent i traditionel telefoni. Men begge favner vidt. Alcatel beskæftiger sig med alle former for kommunikation fra produktion af kabler til satelliter. Det sidste område sælges fra til elektronik- og våbenkoncernen Thales for 5 mia. kr., men Alcatel øger så sin aktieandel i

Trådløse kabelnet Kabelnettene skal også kunne tilbyde trådløs kommunikation, mener Time Warner Cable. Selskabet er det næststørste i USA og anser trådløs telefoni som et nødvendigt supplement til tv, internet og ip-telefoni. "Hvordan vi løser opgaven, ved jeg endnu ikke", siger Time Warners formand Dick Parsons ærligt til Financial Times, som mener at Time Warner er på kig efter et stort mobiltelefonselskab, det kan købe.

Canal Digital øgede i 2005 omsætningen med 114 mio. kr. til mere end 670 mio. kr. - bl.a. som følge af overtagelsen af OE Kabel-TV. Resultatet før skat blev 56,8 mio. kr. mod 37,2 mio. kr. i 2004. ”Markedet for betalings-tv er et relativt modent marked, men vi har formået at vinde markedsandele med en kundetilvækst på over 10 procent til over 800.000 husstande", siger adm. direktør Jens B. Arnesen, der noterer, at Canal Digital var først med en HDTV-kanal og har mere på vej.

FDA-orientering 3 / 2006

17


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 18

TEKNIK Antenneanlæg og konkurrenterne (2):

Hvad bliver prisen for DOCSIS 3.0? Flere anlæg må deles om CMTS for at få fordelene

Tage Lauritsen fortsætter sidste nummers gennemgang af de tekniske krav og muligheder for kabelanlæggene med de nye versioner af DOCSIS, specielt DOCSIS 3. Anlæg med koakskabler er godt stillet, men behovet for samarbejde øges.

Cisco taler om en ny arkitektur til 3.0 på CMTS-siden. Populært sagt kommer der en central processor, der kan håndtere rigtigt mange brugere. Denne skal forbindes med nogle enheder, der overtager linecard-funktionerne fra de hidtidige CMTSer. Disse vil fremover ikke sidde i samme chassis, men skal være indbyrdes forbundne med minimum Gigabit-hastighed. Konsekvensen bliver, at den centrale CMTS-funktion bliver endnu mere centraliseret. Flere foreninger må gå sammen med andre og være forbundet med denne CMTS via fiber. I kan så have de nævnte perifere enheder ude hos jer selv. Cisco taler om 320 Mbps i en tidlig 3.0version og 640 Mbps i den endelige 3.0version. Det er hastigheder, der er rigelige til at overføre alle tjenester, hvis disse da bliver lagt over på ip-form. Det er fuldt konkurencedygtigt med fiber.

Der vil altså i én 8 MHz bred, QAM-256 moduleret kanal være plads til 6 HD-kanaler. Hvor mange kanaler har I råd til i dag og hvor mange efterspørges der? Fremtiden for tv hedder efter min mening HD og denne kommer fra starten, så den kan overføres på ip-form. Alene af den grund, at den så er uafhængig af, om mediet er fiber eller koaks. Hertil kommer andre tjenester som internet og telefoni. Jeg tror i øvrigt, at fremtidens browser vil sammensmelte flere tv-programmer i særskilte vinduer med fuld kvalitet, herunder også telefoni og e-mail.

Ikke fibre af den grund Fremstillingen i denne afsluttende artikel om DOCSIS er summarisk, men ellers rigtig hvad angår hovedkaraktertrækkene ved de forskellige DOCSIS-versioner. Det er dog noget totalt subjektivistisk egocentrisk sludder, når Motorola mener at have en identitet, der gøre dem særligt egnet til DOCSIS 3.0 De 2 store spørgsmål, der ikke nævnes her, er: 1) Vil DOCSIS 2.0 blive forbigået, når I skal investere i kommende opdateringer af udstyr? 2) Hvad taler vi om i systemarkitektur og til hvilken pris?

CMTS og DOCSIS 3.0 I Danmark er talstørrelserne for foreningerne sådan, at det er meget tænkeligt, at prisen for DOCSIS 3.0 udstyr bliver for høj til, at den enkelte antenneforening på 500 medlemmer kan være med CMTS-mæssigt. Men vi har endnu ikke fået priser på 3.0 udstyr fra Cisco, som jeg har holdt møde med.

18

FDA-orientering 3 / 2006

Det bliver ikke nødvendigt at grave fibre ned for at opnå større båndbredde. Det kan gøres med DOCSIS 3.0. Den investering er samlet set formentlig mindre end at udskifte koaksialkablerne med fibre. Hvis du summerer kapaciteten i koaksialnettet fra 170-862 MHz op, får du et 692 MHz spektrum. Det giver 86 stk. 8 MHz brede kanaler (i dag er kanaler under 300 MHz kun 7 MHz brede). Forstærkerne i anlæggene kan dog næppe overføre signaler, hvor der er fuld modulation på samtlige kanaler. Lad os derfor sige, at vi tager maks. 60 kanaler à 8 MHz bredde. Hvis vi kan overføre 52 Mbps ved QAM256 modulation, så er det, med forward error correction, en nyttebåndbredde på 44 Mbps: 44 x 60 = 2640 Mbps = 2,5 Gigabit pr sekund, hvilket er lig fiberhastighed.

Alt på ip-form Computeren vil fortsat bestå, og tv-apparatet vil fortsat bestå. Men ALT vil kunne køre på ip-form. Derfor skal I se på den kapacitet, I har til QAMkanaler. Man er gået uden om upstream-kapacitetsbehovene, så lige et par ord om dem: DOCSIS 3.0 taler kun om channel bonding (sammenbundtning, men helt ned til pakke-niveau), men hvad nedarves så fra DOCSIS 2? For at DOCSIS 2 kan have 30 Mbps upstream, skal spektrumbredden, dvs. det udnyttede frekvensspektrum i en returvejskanal udvides fra 3,2 MHz til 6,4 MHz. Da returvejen fortsat ikke er over 65 MHz, og da den næppe er anvendelig under i hvert fald 14 MHz, er der maksimalt 51 MHz til rådighed. Der bør her være lidt plads til styresignaler, så vi har ikke 100% til rådighed.

HD-krav til båndbredde Med MPEG-4 (10) = H.264–kompression vil en HD kanal kræve ca. 8 Mbps.

Returvejene Lad os sige, at der er plads til 6 returvejska-


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 19

TEKNIK naler à 6,4 MHz. Jeg siger ikke hermed, at returvejsforstærkerne i anlægget er designet, så de kan overføre sådanne 6 kanaler fuldt ud. Returvejstrafikken er langt mere impulsiv og ikke af stream-natur, men alligevel. DOCSIS 3.0 taler om 120 Mbps på returvejen. Dette kommer altså af sammenbundtning af 4 stk 6,4 MHz brede returvejskanaler. For at kunne opnå denne hastighed skal det underliggende fysiske net være i orden. Det kræver QAM64 modulation på en returvej, der for mange anlægs vedkommende i dag end ikke kan køre QAM16. Ganske vist introduceres så QAM8 og 32. Men skal man køre QAM64, skal der være en signal/støj situation, der kommer op på 35 dB, hvilket de færreste har i dag. Så jeg stiller mig skeptisk på dette punkt. Jeg har ingen førstehåndserfaringer med DOCSIS 2.0 – og da denne rummer voldsomme forbedringer mht. støj-immunitet, vil jeg på den anden side ikke bare forlods afvise. Så: Vi får se. Men altså: Alt i DOCSIS 2 skal bruges i DOCSIS 3. Man kan sige, at DOCSIS 2 lægger fundamentet fysisk, og DOCSIS 3 bygger så i højden herudfra.

Konklusion: 1. De fysiske net skal bringes i orden, og det er a. erfaringsmæssigt dårlige kabelstrækninger (de lokaliseres og udskiftes imidlertid allerede ved opgradering til fuld analog UHF) b. dårlige upålidelige konnekteringer i stræknings- og fordelingsnettene skal bringes i orden c. dårlige forstærkere i samme. Hermed tænker jeg især på forstærkere, der er niveaureguleret med potentiometre (=ustabile) i stedet for faste indstiksmoduler eller blot helt enkelt fjernreguleret.

For naermere information ring:

Opgaven er overkommelig men kræver en pålidelig installatør med personale, der behersker dette. 2. Foreningerne må finde former, så de kan løfte investeringerne, enten på andelsbasis eller i samarbejde med en eller flere leverandører. Men det vil formentlig fortsat være billigere end at udskifte kobberkablerne med fibre. Og som nævnt: Der er i kobberkablerne en minimumskapacitet på 2,5 Gigabit, hvis man tager dem som de er. 3. Hav ro. Fasthold og forsvar leverandør/ kunderelationen til gensidig fordel også i fremtiden. Lad være at falde på halen over enkelte tilbydere, der vil have jer til at miste pusten og overblikket. Det er fortsat jer, der ejer kobberkablerne i jorden – og jer, der har ansvaret for, at disse er vedligeholdt og i forsvarlig up-todate stand.

Vedligehold! Desværre er det sidste en akilleshæl. Det er nemt at undlade vedligeholdelsesinvesteringer. Det bedste motiv til en ordentlig vedligeholdelse får man ved at tvinge sig selv, dvs. ved at sikre den bedst mulige DOCSIS kørende på nettet og med services, der kræver ordentligt signal/støj. Hvis I slipper ansvaret for – herunder kundskaberne derom – at jeres eget fysiske net er i god stand, giver I op.

Produkter til streamet tv TV*DATA har indgået aftale med det amerikanske firma Vbrick om forhandling af firmaets hardware og software produkter til streaming af tv på kabel-tv anlæg og internettet. Produktprogrammet omfatter enkodere, dekodere og videoservere (videoon-demand) i både MPEG 1, MPEG 2 og MPEG 4 kvalitet. Applikationerne er mange og omfatter bl.a. fjernovervågning, videokonferencer, uddannelse og træning samt iptv i øvrigt. Samtlige enheder er hurtige at opsætte via et enkelt web-interface, således at man på få minutter kan etablere videotransmission fra f.eks. en tv-station til en hovedstation via internettet. Som enkoder kan anvendes firmaets egen stand-alone enhed i robust udførsel eller Windows Media Player på egen pc. Der er flere oplysninger på www.vbrick.com.

Flere godkendte modemer EuroCableLabs (ECL) har godkendt nye kabelmodemer, VoIP-adaptere og settop bokse fra Scientific Atlanta, Thomson, Sagem, Ambit og Electroline. De kan alle fungere i kabelanlæg, der er opbygget efter EuroDocsis standard.

Ip-hovedstation

Spiste konkurrent Kabelnetselskabet ComHem i Sverige overtager UPCs svenske kabelnet, efter at ComHems ejere Carlyle og Providense Equity for 3,3 mia svkr. har købt UPC i Sverige med 300.000 tilsluttede husstande. ComHem har 1,4 mio. kunder.

Telia Stofa A/S 88 13 14 15

TDC Kabel TV 80 80 40 80

På ANGA lancerede Tandberg iSIS 800, som er en ny hovedstation til traditionelle kabelnet, så de kan udnytte den nye ip-infrastruktur med MPEG-2, MPEG-4 AVC og SMPTE VC-1 samt MX8400 ip-multiplexer. Se mere på www.tandbergtv.com/newsview.asp? n=652

Canal Digital 70 27 27 74

FDA-orientering 3 / 2006

19


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 20

TEKNIK

FTH-kapacitet i dagens coax-kabler 100 Mbit i D3 coaxnet er nu mulig Af Finn Lindau, Comflex A/S Her er problemstillingen, at en CMTS med op til ca. 35 Mbit koster ca. kr. 100.000. Det er for lidt båndbredde pr. krone til, at man kan give hver bruger f.eks.10 Mbit. Desværre er der intet, der tyder på, at prisen kr/bit falder tilstrækkeligt, og endvidere kræver hver 35 Mbit en fremvejs kanal og en retur kanal. CMTS løsningen er perfekt til mindre og delt båndbredde, men den er ikke rationel, når der skal bruges individuel båndbredde på f.eks. 10 Mbit pr. bruger.

Finn Lindau.

Datatrafik og internet vil indenfor en rimeligt nær fremtid få større betydning end traditionel tv. Andre leverandører planlægger at overtage medlemmerne med data båndbredde på 10-50 Mbit pr. bruger, men ny teknik gør det muligt, at antenneforeningerne fortsat kan gavne lokalområdet og fastholde medlemmerne.

Dagens teknologi Den bedst kendte teknologi til det er FTH (fiber til hjemmet), men den løsning kræver helt nye kabler, hvor intet af den eksisterende løsning kan genbruges. Det er velkendt, at den gennemsnitlige etableringspris er omkring kr. 20.000 pr bruger, så alene på grund af prisen er FTH ikke aktuelt i de fleste foreninger. De fleste antenneforeninger, der tilbyder datatrafik til medlemmerne, gør det ved hjælp af kabelmodem hos brugerne og CMTS (cable modem termination system) i hovedstationen.

Nyere teknologi ADSL2+ og VDSL2 tilbyder nu 20-50 Mbit over korte afstande i helt almindelige telefonkabler. Teleselskaber vil via denne teknologi kunne tilbyde en dataløsning, der dækker fremtidens ønsker og behov. For at kunne give alle den nævnte båndbredde skal der opbygges et net med såkaldte ”udskudte fordelingspunkter” svarende til antallet af distributionsforstærkere (D3 forstærkere), og der skal etableres et overordnet net med stor båndbredde til forsyning af de udskudte fordelingspunkter. Løsningens store fordel er, at der ikke skal nedgraves nye kabler til alle husstande. Det er herved et slagkraftigt alternativ til FTH.

Ny teknologi og produkter Et coax kabel (antennekabel) er teknisk et meget bedre kabel end et telefonkabel (parkabel), og man har savnet et produkt, der udnytter kvaliteten i antennekablet bedre.

Ny husforstærker Teledan har lanceret en ny abonnementforstærker fra WISI. Det er VX 67A, som fås med en indbygget 6 port-fordeler, med regulerbart tilt og passiv returvej i port 1. Den dækker 87-862 MHz i fremvej og 5-65 MHz på returvej. Forstærkning angives til 8-11 dB.

Forstærkeren VX 67A.

20

FDA-orientering 3 / 2006

Fremsynede teknikere har længe forudset, at der måtte komme produkter, der kombinerer xDSL teknologi og antennekabler. Det er nu bevist, at forudsigelsen var rigtig, idet de første produkter allerede er tilgængelige. Undertegnede har testet de nye muligheder, og det er tydeligt, at her er der en mulig løsning for optimeret anvendelse af eksisterende antennekabler. Testen viser, at man let får 100 Mbit overført fra et fiber eller kobber-datanet til et antennenet med den dæmpning, man kender fra et D3 net. Det, der skal til, er blot ny tankegang, intelligent design og modet til at gøre det - så har antenneforeningerne løsningen, der sikrer de næste 10-20 år til stor gavn for medlemmerne.

CITAT "Vi slås en del med tysk DVB-T, der giver højtryksproblemer om sommeren. Receiverne går i baglås, skærmen går i sort, og kunderne kan ikke finde ud af at få billederne frem igen. Når kunderne ringer og klager, siger vi som standard: Hiv lige stikket ud et halvt minut og sæt det i igen. Hvis det ikke hjælper, så ring igen". Michael Keldorff, Sønderborg Billed og Lyd, til bladet fe_m


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 21

Genudsendelser sikrer penge til nye udsendelser Af redaktør Mogens Lorentsen, FDA-orientering Genudsendelser betyder, at kanalen kan producere og købe flere nye programmer, end hvis der ikke bringes genudsendelser. Forklaringen er reklameblokkene mellem programmerne, skriver TV2 Medienyt. Det er dem, der i betydeligt omfang er med til at finansiere nye tv-produktioner. Samtidig er genudsendelserne opfyldelse af manges ønsker om at se eller gense en film, der har været vist før. Det er velkendt argumentation også fra andre kanaler, som ligeledes øger antallet af genudsendelser om sommeren. Men TV2 lover færre genudsendelser end sidste sommer, hvor de da også var i top.

Det dokumenteres med antallet af førstegangsudsendelser om aftenen i ugerne 25-32 siden 2001: 2001 ca. 59 pct. 2002 ca. 70 pct. 2003 ca. 64 pct. 2004 ca. 72 pct. 2005 ca. 59 pct. 2006 ca. 71 pct. TV2 gør opmærksom på, at andelen af førstegangsvisninger svinger fra sommer til sommer - typisk afhængigt af mængden af direkte sport.

Og sporten har unægtelige en altdominerende rolle – ikke kun på TV2. Både DR og TV2 flytter umådeholdent rundt på nyhedsudsendelserne, når der er fodbold og anden sport. På TV2 tillader man nådigst, at en forskudt nyhedsudsendelse bringes mellem to halvlege, men det skal man nu ikke falde i svime over. Næ, først skal der sendes reklamer for kommende udsendelser. Derefter skal der sendes betalte reklamer, og til sidst kan nyhedsredaktionen så komme til – i mindre end halvdelen af det kvarter, der er mellem to halvlege i fodbold.

SATELLIT-NYT Indisk HD-satellit Den indiske ISRO I-2K satellit tages indenfor et par år i brug over Europa i en specialudgave udviklet af den europæiske rumfartsorganisation ESA sammen med Astrium i Frankrig for det britiske selskab Avanti Screenmedia. Satellitten Hylas i mellemstørrelsen på 2100 kg udstyres primært til internet-data og HDTV. Den ventes op ultimo 2008 til positionen 3,5 grader vest og vil koste €120 mio. Dens otte Ka-transpondere kan betjene op til 300.000 samtidige data-brugere, hvilket i Ku-båndet ville kræve mindst 40 transpondere. Dermed er den økonomisk meget attraktiv. Desuden får den to Ku-transpondere, som Avanti vil bruge til HDTV til hele Eu-

Hot Bird erstattet Eutelsat har fået erstatning for den Hotbird 7-satellit, der forliste under opsendelsen for godt tre år siden, hvor også en fransk forsøgssatellit gik tabt. Hotbird 7A opsendtes 11. marts sammen med Spainsat, der skal løse militære og andre opgaver for den spanske stat. Eutelsats nye satellit til 13 grader øst afløser den 11 år gamle Hotbird 1. Det er en Alcatel Spacebus 3000 B3 på 4000 kg med 38 Ku-band transpondere og desuden 20 transpondere som backup for Eutelsats øvrige satellitter på samme position.

ISRO I-2K satellitten.

ropa. Avanti, hvis forretningsområde er produktpræsentationer til storskærme i butikscentre mv., har ikke hidtil beskæftiget sig med satellitter.

Spacebus 3000 B3 på fabrikken i Cannes.

Hotbird 7 er den første af en ny generation Hotbird-satellitter. En tvilling, Hotbird 8, opsendes senere i år.

Ny satellit-formation ContactMEO i USA har fået licens til at placere fire geostationære tv- og kommunikationssatellitter I kombination med tre satellitter i ellipseformede baner (HEO) omkring Jorden. Med denne kombination kan firmaet bedre betjene kunder i de nordligste og sydligste egne af kloden. De fire GEO-satellitter skal dække henholdsvis Nordamerika, Sydamerika, Europa-Mellemøsten og Asien. Alle skal operere i Ka-båndet. Det er de tre HEO-satellitter, der sikrer dækningen af de nordligste og sydligste dele af kloden.

Trafikulykke i rummet Selv 36.000 km over Jorden er der risiko for trafikulykker. Den russisk Express AM-11 satellit blev i marts ramt af, hvad der kan have været en meteorit. Den kom i spin og er nu flyttet til "satellitternes kirkegård". RCC i Moskva har flyttet tv-kanalerne til andre Express-satellitter, indtil en anden kan placeres på positionen 95 grader øst. Herfra har AM-11, der blev opsendt for to år siden, sendt til Rusland, Asien og Australien.

FDA-orientering 3 / 2006

21


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 22

PERSONALIA

Erfaren chef for Kanal 4

Områdekonsulenter Canal Digital har justeret områderne for de konsulenter, som med titlen Key Account manager betjener antenneanlæggene: Jesper Kjelgaard dækker det meste af Sjælland, Steen Ascanius Sydsjælland, Lolland-Falster og Nordjylland, og Michael Kjær Andersen dækker Fyn og Sønderjylland.

SBS har som chef for den nye Kanal 4 ansat den 41-årige journalist Anette Kokholm, der har mere end 15 års erfaring som vært og reporter i både tv, aviser og radio, bl.a. som vært i morgenudsendelserne i TV2. I den nye rolle er det også vigtigt, at hun har kendskab til rollen som mor, idet hun har fem børn i alderen 5 til 19 år. Det er vigtigt for Kanal 4, hvis indhold målrettes kvindelige seere. Hun vil selv være aktiv i rollen som interviewer i portrætprogramserien "10 Markante Kvinder".

ECCA fandt næstformand Manuel Kohnstamm, der er direktør i Liberty Global og i ledelsen af de hollandske kabelnet-selskabers organisation Vecai, har accepteret at blive næstformand i ECCA. Ved årsmødet tidligere i år forblev posten ubesat efter at daværende næstformand Manuel Cubero var valgt som ny formand for ECCA.

Anette Kokholm.

Munksgaard ud af Charlie

MTV-direktør går

TV2 Charlie har taget afsked med Frode Munksgaard, som har været programchef siden kanalens oprettelse i 2004. Han har dog ikke forladt koncernen, idet han fremover skal være "eventmaker" med boligmessen, som Herning Hallerne og TV2 arrangerer i september som sin første opgave. Ledelsen af TV2 Charlie ligger helt i direktionen for TV2 Networks.

Niels Viby har besluttet at forlade sin stilling som landechef for det danske MTV. Indtil videre vil Jakob Mejlhede, der er programdirektør for MTV Nordic Region, også fungere som landechef for Danmark. Niels Viby kom til den nye danske MTV i august 2005.

RADIO

Har ikke givet op Talpa Radio noterer en forbedring af 2005 regnskabet, hvis underskud på 37,5 mio. kr. skal sættes i forhold til de 55,7 mio. kr., der blev tabet i Radio 100FMs første år. ”Der er fortsat tale om et underskud, hvilket skal tages som udtryk for Talpas stædige vilje til at investere betydeligt i vores fortsatte stræben efter at udbygge vores position som Danmarks største og mest

aflyttede kommercielle radiokanal", siger bestyrelsesformand Jesper Sehested Lund. I marts 2006 realiserede Radio 100FM sin hidtil højeste lytterandel på 8,1% , hvilket gør den til den mest aflyttede kommercielle radiokanal. Talpa Radio søger fortsat på at blive landsdækkende, hvorfor den også forventer underskud i år, men mindre end i 2005.

CITAT "Det ville være spændende, hvis Sky Radios efterfølger vil konkurrere med os på andet end musik og timenyheder. Det holder DR til ilden – og lytterne til frekvensvælgeren...” Radiodirektør Leif Lønsmann, DR

AKTIVITETSKALENDER 1.-6. september:

IFA i Berlin. www.ifa-berlin.de

13. september:

FDA Region 5 på Næsbylund Kro: Generalforsamling kl. 19,30

5. september:

FDA Region 7 på Håndværkeren i Roskilde: Generalforsamling kl. 19,30.

14. september:

FDA Region 2 på Hotel Scandic i Århus: Tema-møde om digitalt tv.

FDA i Nykøbing: Branchestævne. www.fda.dk

20. september:

FDA Region 8 i Mørkøvhallen kl. 19,30: Generalforsamling.

8. september:

8.-12. september: RAI Center i Amsterdam: IBC internationale tv-messe. www.ibc.org

22

FDA-orientering 3 / 2006

3. oktober:

FDA Region 2: Generalforsamling.


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 23

REGIONSBESTYRELSER

FDAs HOVEDBESTYRELSE

Region 1: Nordjyllands amt, tlf. 98 46 43 81

VALGT AF LANDSMØDET Landsformand: FU Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@morudnet.dk

Karsten Høgh, Reg. 1 Caprifolievej 5 9440 Aabybro Tlf. 98 24 16 99 E-mail: kah@mail.dk

Næstformand: FU Jørn Almdal Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 28. Fax 59 51 27 05 E-mail: jorn@almdal.org

Steen R. Mortensen, Reg. 4 Rugtoften 76, Skodborg 6630 Rødding Tlf. 74 85 07 80 E-mail: srm@post.tele.dk

Region 2: Århus og Viborg amter, tlf. 86 54 09 55 Hans Carstensen, fmd., HB. Jørn Bollinger, sekr. Svend Erik Jørgensen Flemming Knudsen Anders Andersen, HB. supp. Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom., tlf. 40 63 14 07

Mogens Lorentsen, FU Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Curt Andersen, fmd., HB. Svend Erik Madsen, næstfmd. Jens S. Møller, HB. supp. Ib Bach Sven Møller Andersen Leif Traberg

VALGT AF REGIONERNE Helmuth Kroer, Reg. 1 Søndermarksvej 28 9300 Sæby Tlf. 26 16 43 81 E-mail: helmuth@pc.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. Tlf. 77 41 93 38 E-mail: pedam@frederiksholm.net

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post7.tele.dk

Kaj Simonsen, Reg. 7 Rugbjerg 44 2670 Greve Tlf. 43 90 99 08 E-mail: ks@hlaug.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 40 63 14 07 E-mail: curtandersen@stofanet.dk

Mogens Andersen, Reg. 8 Dyremosevej 13 4450 Jyderup Tlf. 59 27 73 98 E-mail: ma@jal.dk

Hans O. Lorentzen, Reg. 4 Aabakken 16 6534 Agerskov Tlf. 74 83 37 22 E-mail: id.hl.aabakken16@mail.tele.dk

Carsten Pedersen Reg. 9 Hasselvænget 9 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 34 33 E-mail: na-formand@nyraad.net

Per Krohn Rasmussen, Reg. 5 Grejsdalen 10 5800 Nyborg Tlf. 65 31 03 85 E-mail: prasmussen@mail.tele.dk

Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 74 84 87 32 Jørgen Kirkmand, fmd. Michael O’Halloran Hans O. Lorentzen, HB. Leif Ohlsen, HB. supp., næstfmd. Leo Beck Nielsen Region 5: Fyns amt, tlf. 65 31 03 85 Per K. Rasmussen, fmd., HB. Henning Nielsen Erik R. Laursen Gunner Jensen Region 6: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kom. + Bornholms amt, tlf. 77 41 93 38 Peter Dam, fmd., HB. Martin Christensen Peter Colmorten, sekr. Preben Christensen Arne Harder Bang, HB. supp. Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter, tlf. 43 90 99 08 Kaj Simonsen, fmd., HB. Kai Nielsen, næstf. Poul-Erik Jensen, kass. Ove B. Nielsen, sekr. Tage Lauritsen

UDVALGENE

Region 8: Vestsjællands amt, tlf. 57 80 91 66

Medlem af ECCAs bestyrelse

Skat- og Økonomiudvalget

Steen R. Mortensen E-mail: srm@post.tele.dk

Carsten Pedersen E-mail: na-formand@nyraad.net

Medlem af AFOs Tekniske Udvalg

Tage Majgaard E-mail: tagemajgaard@privat.dk

Bent Vanggaard E-mail: bv@brixkamp.dk

Kjeld Kaad-Hansen E-mail: gfa-kk@mail.dk

Tage Lauritsen E-mail: tage@tunenet.dk

Helmuth Kroer, fmd., HB., kass. Jens Åge Thomsen, næstfmd., HB. supp. Ejvind Nørgaard, sekr. Allan Jusjong Jesper Jensen

Jørgen Pedersen, fmd., HB. supp. Mogens Andersen, HB. næstfmd Leif Jensen, sekr. Niels Jørgen Trælle Ole Hansen Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 34 33 Carsten Pedersen, fmd., HB. Leif Jensen, HB. supp. Jørgen Fogtmann

FDA-orientering 3 / 2006

23


FDA-orientering 3-06

16/06/06

14:10

Side 24

+!.!,ôô%2ô 5.$%2(/,$.).'ô)ô3ˆ2+,!33% +ANALôôBYDERôP²ôUNDERHOLDNINGôUDôOVERôDETôSŽDVANLIGEô6IôERôMEDôP²ôGR‘NSVŽREN ôN²RôDEôSUVERŽNTôBEDSTEôKLUBBERô INDENFORôINTERNATIONALôFODBOLDôT‘RNERôSAMMENô%RôDUôTILôSTJERNESPŽKKEDEôSTORkLMôFRAô(OLLYWOOD ôKANôDUôGLŽDEôDIGôTILô TV PREMIEREôP²ôBLAô-ATRIXô2ELOADEDô ô-ATRIXô2EVOLUTIONSôOGô#OLDô-OUNTAINô3KUDSIKKERôUNDERHOLDNINGôF²RôDUôMEDô SAMTLIGEô*AMESô"ONDôkLMôOGôMEDôSERIER ôSOMô#3)ôOGô#RIMINALô-INDS ôKOMMERôDUôTILôATôSIDDEôHELTôUDEôP²ôKANTENôAFô SOFAENô%RôDUôBIDTôAFôDANSEFEBERENôKANôDUôF‘LGEôJAGTENôP²ô$ANMARKSôBEDSTEôDANSERôIôENôNYôUNDERHOLDENDEôPROGRAM RŽKKEô+ANALôôERôMEDôANDREôORDô5NDERHOLDNINGôIôSŽRKLASSE

ô

FDA-Orientering 2006-3  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you