__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:09

Side 1

FDA ORIENTERING Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 2 · april 2006

MANGE ANLÆG RUSTER SIG TIL KONKURRENCEN


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:09

Side 2

Indhold nr. 2 · april 2006 · 24. årgang

Bøgehus · Annebergparken 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 · Fax 59 96 17 17 · E-mail: fda@fda.dk · Internet: www.fda.dk Telefontid: Man.-tors. kl. 9-15 · fre. kl. 9-13 · Tors. desuden kl. 17-19

LEDEREN: Digitalisering koster, men giver nye muligheder . . . . .

3

Homo sedens – det siddende menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

TvDanmark får nyt navn og bliver mest for kvinder... . . . . . . . . .

6

Betalingskrav på vej for tysk satellit-tv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

Nordjyske erfaringer med digitalt tv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

Gør kabelnettet hf-tæt til den digitale verden . . . . . . . . . . . . . .

11

Små antenneforeninger kan også være med . . . . . . . . . . . . . . .

12

Elselskabs argumenter holder ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13

To antenneforeninger om ny konkurrencesituation . . . . . . . . . . .

14

Svarer vedtægterne til behovene i dag? . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

Aktivitetskalenderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

Antenneforening på 30 moderniserer vedtægterne . . . . . . . . . .

17

FDAs handlingsplan er sat i gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Årsmøde i ECCA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Mens vi venter på DOCSIS 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Branche-Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

25

Nye folk på flere chefposter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26

Søren Birksø Sørensen Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Lars J. Knudsen Tlf. 59 96 17 03 E-mail: ljk@fda.dk

Henriette S. Nielsen Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Tina Boye Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2800 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Søren Birksø Sørensen (SBS) Erik Wagner (ew) Lars J. Knudsen (LJK) Steen R. Mortensen Deadline for indlevering af stof i 2006: Nr. 3: 11. maj Nr. 4: 21. juli Nr. 5: 15. sept. Nr. 6: 13. nov.

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15 E-mail: molo@has.dk. Skriver du på PC, så send teksten i en mail eller på diskette i Word eller Word Perfect. Medsend gerne illustrationer.

2

FDA-orientering 2 / 2006

Abonnement: 1. Abonnement i Danmark hele år 2006: Kr. 695,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: 2006: Kr. 3250,kan tegnes af installatører og rådgivere tilknyttet AFO. Alle opgivne priser er eksklusive moms. Kontaktperson: Tina Boye

Mie Rasmussen Tlf. 59 96 17 01 E-mail: msr@fda.dk

Annoncer og distribution: Kontaktperson: Jeanette Andersen Distribution: Lørdag den 8. april 2006.

Jeanette Andersen Tlf. 59 96 17 02 E-mail: ja@fda.dk

Forsiden: Han foretrækker selv at se ud på verden, siger kunstneren til skulpturen. Læs om den på side 4. (Foto: Mogens Lorentsen).

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: job@central-tryk.dk ISSN nr. 0903-2169

Ulla Graversen Tlf. 59 96 17 06 E-mail: ug@fda.dk


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:09

Side 3

Digitalisering koster, men giver nye muligheder LEDEREN ved Erik Wagner, landsformand, FDA get selv vil modtage og eventuelt behandle de digitale signaler, eller om de vil modtage dem samlet på én fiber fra en af leverandørerne. Vælger man selv at modtage de digitale signaler, skal der træffes beslutning om, i hvilken form de skal udsendes. Det kan f.eks. være i såkaldte QAM pakker – altså pakker der indeholder flere signaler, eller både det ene og det andet.

Mange nye standarder

Erik Wagner. Siden 1. april har DR og TV 2 sendt digitalt – fra den nye platform DVB, Digital Video Broadcast, og fra 1. november 2009 vil de ophøre med at sende analogt. De digitale signaler giver bedre billeder, især på fladskærme, fordi opløsningen målt i pixel er højere end i de analoge tvbilleder. Men også de ”gamle” fjernsyn vil opleve en forbedret billedkvalitet. Med den digitale teknik får tv-kanalerne flere muligheder – og den byder også på nye udfordringer til antenneanlæggene. Mange anlæg har i flere år omsat digitale tv-kanaler fra satellit, men DVB signalet skaber nye muligheder.

Antenneanlæggenes omstilling Nogle er ved at gøre klar til at modtage terrestrisk dansk tv, og enkelte sender allerede de digitale signaler. Mange andre vil følge. For anlæg uden fuld båndbrede, 862 MHz, vil omstillingen nærmest være synonym med en ombygning, hvis de ikke vil risikere at mangle plads. De digitale signaler fylder ganske vist ikke mere, men der skal plads til for at kunne rumme bredbånd, ip-telefoni, radio, analogt og digitalt tv. Etablering af det såkaldte digitale spejl – samtidig udsendelse af de digitale kanaler i analog form - er oplagt. Dermed tilgodeses både flertallet med "gamle tv-apparater" og det stigende antal medlemmer med digitale tv-apparater. I de fleste hjem vil begge apparattyper være i brug i mange år frem.

Mange beslutninger Tillige skal det besluttes, hvorvidt anlæg-

Det digitale signal findes i fire varianter. Varianterne er en tilpasning af signalet, så det bliver særligt anvendeligt i den sammenhæng, det skal benyttes. For antenneanlæggene vil det være DVB-C (C for cable), eller DVB-T (T for terrestrisk) der vil blive benyttet. DVB-T signalet er primært beregnet for hjem, der modtager på egne antenner. Det kan også udsendes på antenneanlæg, så fjernsyn med en digital tuner uden videre kan anvende det. Men signalet kan også i hovedstationen ændres til DVB-C, inden det videresendes. Det muliggør desuden, at man selv kan sammensætte et QAM signal. Ikke alle digitale fjernsyn har en indbygget tuner. Derfor skal næsten alle have en settop boks til hvert fjernsyn. De indbyggede tunere vil være til DVBT signaler. Apparater med tuner til både T og C signalet er først nu på vej ud på markedet.

Leverandøren vil måske tilbyde eller ligefrem forlange at fakturere direkte til medlemmerne. Det letter bestyrelsens arbejde, men det betyder også, at man udleverer medlemskartoteket. En sådan aftale kan let udvikle sig til, at bestyrelsens funktion mest får karakter af et brugerråd med begrænset indflydelse. Satellitmodtagere er et eksempel på, hvordan leverandøren allerede nu er i stand til at styre boksen, der står i folks hjem.

Egen udsendelse Leverandørerne fremhæver, at det bliver dyrt for antenneanlæg selv at modtage de digitale signaler og etablere det digitale spejl. Særligt siges det at blive meget dyrt at sammensætte egne QAM pakker. Leverandørerne, der gerne vil levere signalet fra eget fiber, har et udmærket argument overfor antenneanlæg i, at det vil være dyrt selv at stå for det. Hvis det vel at mærke er en reel oplysning. I dagens priser er etablering af en digital kanal omkring 30% dyrere end etablering af en analog kanal. Selvom det altså koster mere at etablere en digital kanal, er det næppe så meget, som leverandøren får det til at lyde af. Det dyre ligger i, at det med tiden vil dreje sig om mange kanaler. Ønsker man et a la carte system, bliver prisen noget højere – endnu.

Modtagelse fra fiber For antenneanlæg er det nemmest at modtage signalerne samlet fra en fiber til hovedstationen. Her skal der ske en konvertering til analog form, med mindre signalerne modtages såvel analogt som digitalt. Leverandøren vil fremhæve den løsning som den nemme og billige, men fordelen har begrænsninger. Man er underlagt leverandørens betingelser og udbud af programmer og må tillige forvente at være bundet i en årelang periode.

Leverandørens betingelser Blandt leverandørens betingelser vil sikkert også være, at signalerne ikke må ændres. Er det tilfældet, skal alle medlemmerne have en settop boks til hvert apparat i hjemmet.

Beslutningen Som beskrevet er der mange forhold at undersøge, inden anlæggene bestemmer sig for, hvordan de digitale signaler skal indføres på anlægget. Mulighederne er mange – ligeså er faldgruberne. For anlæg der sætter selvstændighed og frihed højt, vil det være naturligt selv at modtage og eventuelt behandle signalerne. Ved en fornuftig glidende overgang fra analog til digital teknik vil det være en økonomisk overkommelig opgave for de fleste. Særlig hvis man vælger T signalet. Skulle der så på et senere tidspunkt opstå grund til at benytte C signalet, vil det det koste medlemmerne et beskedent beløb. God fornøjelse med arbejdet.

FDA-orientering 2 / 2006

3


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:09

Side 4

Homo sedens – det siddende menneske Tænksom mand ser ud på verden frem for på sit tv Af Mogens Lorentsen, FDA-orientering Manden mellem fortovet og kørebanen sidder på sit tv-apparat med ryggen til skærmen. Han har sikkert fået nok af passiv underholdning, tænker man. "Sådan kan man godt udlægge det, men jeg har mere tænkt den som et symbol på den visuelle verden", siger billedhuggeren Jan Balling, der skabte den.

Jupiters måner Omkring skulpturen ligger nogle store stenkugler. Dem blev Jan Balling inspireret til, fordi gaden er opkaldt efter Ole Rømer. Kuglerne symboliserer Jupiters fire måner, som Ole Rømer i 1675 studerede og brugte som grundlag for epokegørende beregninger af lysets hastighed. Den berømte astronom voksede op i Århus og som berejst videnskabsmand regne-

de han sig senere til, at lysets hastighed var 200.000 km i sekundet. Det er ganske vist kun to tredjedele af, hvad man ved i dag, men det var den første konkrete og en revolutionerende påvisning af lysets hastighed.

Det siddende menneske På Ole Rømers tid kendte man kun de fire måner om Jupiter. I dag ved man, at der mindst 63, men Jordens enlige måne har jo også fået følgeskab af mange hundrede satellitter, hvoraf et par hundrede formidler tv til udfyldelse af menneskets behov for underholdning og viden. Vi er bundet så meget til tv, at Jan Balling kalder skulpturen "Homo sedens – det siddende menneske". "Mennesket kaldes jo Homo sapiens – Det er ikke tænkt som en protest, at Homo sedens vender ryggen til sit tv. det tænkende menneske, og det er det vel stadig, men skulpturen må gerne få betragtere til at fundere over den udvikling, mennesket er ved at undergå", siger kunstneren. Der er symbolik i, at skærmen vender ind mod husene, mens manden ser ud i verden.

Ikke ment som protest

En af Jupiters måner ligger til højre for foden af Homo sedens.

4

FDA-orientering 2/ 2006

Jan Balling går ikke så vidt, at han fraskriver sig tv. "Jeg har den lille programpakke, men en stor del af min tid kan jeg bruge fornuftigere", siger han. Skulpturen er ikke ment som en protest. Men forbipasserende må gerne sætte sig på en bænk i det beskedne gaderum mellem lange rækker af parkerede biler. Og tænke over symbolikken i skulpturen. "Det var beboere i gaden, der opfordrede mig til at skabe en skulptur, der passer ind i gadens miljø. Da jeg selv bor i nærheden, kan jeg se, jeg ikke er gået helt forkert med den. Jeg glæder mig over, at gaderummet med skulpturen bliver brugt – af f.eks. dagplejemødre på tur med børn og af beboerne på såvel stille aftener som ved gadefester". Ole Rømers Gade ligger i bydelen Frederiksbjerg ikke langt fra byens centrum.


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:09

Side 5

Internet og IP-telefoni du kan stole på

Med internet- og IP-telefoniaftale med Dansk Kabel TV kan I nu tilbyde jeres medlemmer lynhurtigt internet og billig telefoni over kabelnettet. Klik ind på www.dk-tv.dk og læs mere. Eller ring til kundeservice på telefon 70 20 25 98

Tal lige så længe du vil for 119 kr. om måneden*

Lynhurtigt internet fra 149 kr. om måneden

*Gælder alle indlandssamtaler på fastnet undtagen til overtakserede numre.

Dansk Kabel TV A/S • Telefon: 70 20 25 92 kundeservice@dk-tv.dk • www.dk-tv.dk


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:09

Side 6

TV

TvDanmark lukning skal åbne for betalings-kanal SBS TV forsøger sig med endnu en dansk satellit-sendt tv-kanal I kampen for en større andel af markedet for betalings-tv har SBS besluttet at erstatte TvDanmark med en ny betalingskanal, Kanal 4, fra 1. maj – idet dog betalingskravet først træder i kraft 1. januar næste år. Omlægningen indledtes for få måneder siden med flytning af de mest populære udsendelser i TvDanmark til Kanal 5. Udtyndingen af danskproduceret indhold i TvDanmark kan ses på seertallene. Færre seere har SBS TV måttet forudse som en logisk følge af programændringerne. Disse er besluttet som en konsekvens af den usikre fremtid for TvDanmark, som ændringerne i lovgivningen om lokal-tv har skabt. TvDanmark kunne ikke være sikker på at beholde alle sine sendere rundt i landet. Kanal 4 bliver fra 1. januar 2007 kun sendt via satellit, og SBS TV vil kræve betaling af såvel kabel-tv som parabolmodtagere som supplement til tv-reklamerne. Frem til årsskiftet er kanalen gratis og sendes fra satellit og TvDanmarks lokale sendere.

stå med en kanal, der blev mindre og mindre landsdækkende, men lige dyr at drive. Det er sendetilladelserne i Storkøbenhavn og Århus, som tilhører TvDanmark. De udløber henholdsvis i efteråret 2007 og i 2008. SBS TV har ikke helt afskrevet muligheden for fortsat at sende terrestrisk i Danmark. ”Vi har haft et godt samarbejde med lokale partnere og håber at finde en ny samarbejdsmodel i forbindelse med udbudet af den nye netværkslicens. Vi regner bestemt med at spille en central rolle i forbindelse med den videre drift af netværket efter 1. januar 2007,” siger adm. direktør i SBS TV Henrik Ravn. Henrik Ravn har ikke opgivet terrestriske frekvenser.

FAKTA TvDanmark er en del af SBS TV, som i Danmark ejer radiokanalerne Radio 2 og The Voice samt tv-kanalerne TvDanmark/Kanal 4, Kanal 5 og The Voice TV. SBS er Europas næststørste tv- og radiokoncern med 16 tv-stationer, 21 betalings-tv-kanaler og 11 radiostationer i 9 lande.

Den nye Kanal 4 Kanal 4 bliver en ny tv-kanal rettet mod danske kvinder. "Med danske egenproduktioner og indkøbte programmer er målsætningen at skabe en ny kanal, hvor der både er plads til underholdning og fordybelse. Det er vores intention at gøre Kanal 4 til en populær tv-kanal med en række programmer, som spejler de danske kvinders liv og samtidig leverer god underholdning,” siger Martin Dalgaard, programchef for SBS TV, og fortsætter: ”Vores programudbud vil nøje blive tilpasset kvinders tv-behov. Vi ved, at der er meget solo-sening om eftermiddagen, mens man mere ser tv sammen med familie og venner i den bedste sendetid om aftenen”. Der er planen at sende 6-8 nye danske serier i løbet af i år. En af dem er ”Operation Hjemmegående” med premiere i maj. Her sendes fire par tilbage til 50’ernes kønsrollemønster. Også TvDanmarks ”De unge mødre” vil blive sendt på Kanal 4.

Også net-tv Programmerne på den nye kanal skal også være en af grundpillerne i en satsning på net-tv, som vil se dagens lys til sommer.

6

FDA-orientering 2 / 2006

CITATER Martin Dalgaard: Kanal 4 målrettes kvindelige seere.

Det er TV2s Sputnik, SBS vil konkurrere med. ”I forlængelse af vore danske egenproduktioner vil vi skabe unikt indhold til internettet og mobilplatforme", siger Henrik Ravn.

Sendetilladelser i udbud Af de lokale sendetilladelser, som TvDanmark bruger, er kun de to givet til kanalen. De øvrige tilhører lokale selskaber, som låner/udlejer frekvenserne til SBS. Disse sendetilladelser udløber på forskellige tidspunkter, så TvDanmark kunne

"Mange af de personer, der for nyligt stemte, afleverede samtidigt et spørgeskema, hvori de gjorde opmærksomme på, at de ikke ønskede højere kontingent. Men det, folk har valgt denne gang, er jo alle de dyre kanaler, så det er lidt spøjst". Flemming Hyggi Jensen, sekretær i Middelfart Antenneforening.

"Fra nu af blev fordybelse målt i den tid, det tog at række ud efter fjernbetjeningen". Stig Olesen i Jyllands-Posten i 50-året for den første ultralyds fjernbetjening.


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:09

Side 7

Betalingskrav for tysk satellit-tv

Astra vil kode de tyske digitale tv-kanaler. Tysklands konkurrencetilsyn har bremset planer hos SES Astra, RTL og ProSiebenSat1 om en fælles kodningsstandard for digitalt tv. Aftalen kan sætte en stopper for de mange gratis, ukodede tyske tv-kanaler, men det er ikke indførelse af betaling, tilsynet beskæftiger sig med. Det vil forhindre, at der opstår et monopol på det udstyr, der skal anvendes i hjemmene.

Langt de fleste tyske tv-kanaler sendes via SES Astras satellitter, og med den fælles kodning kan de to største udbydere af reklamefinansieret tv tvinge de øvrige med ind i et system, de tre partnere kontrollerer. SES Astra har valgt Nagravision og vil kode fra starten af 2007. Det er planen, at seerme skal betale €5 (37 kr.) pr. måned for et programkort. Astra, der skal dele indtægten med programselskaberne, be-

grunder kravet med, at den digitale teknik koster €100 mio. De tyske kabelnetselskaber støtter Astras planer om kodning for at få flere hjem med egen parabol til at vælge kabelnettet. 16,2 mio. tyske husstande modtager tv direkte fra Astra. Af dem har over 6,3 mio. en digital dekoder, men 4 mio. må skifte den ud til en nyere. Astra forventer kun at parallelsende analogt og digitalt i et par år.

Bumse Buller vandt Frederik Gram og Casper Uth i sjette klasse på Søndervangens Skole i Kolding elsker at tegne. De er nu kommet et skridt videre mod den professionelle verden med deres tegnefilm "Bumse Buller". Det var deres bidrag til Cartoon Networks konkurrence om en god idé til en ny tegnefilm, og den faldt dommerkomiteen for. Så Bumse Buller er nu bearbejdet på Viborg Animationsskole og vises på Cartoon i påskeweekenden 13.-14. april. Cartoon vil i september igen invitere tegneglade drenge og piger til at komme med skitser til gode tegnefilm.

Internet og telefoni via din antenneforening Medlemmer i antenneforeninger ER klar til fremtiden. Nordit leverer løsningerne uden omkostning for foreningen. Nordit hånterer teknik, support, administration og lovgivning - og arbejder sammen med foreningens serviceleverandør.

Frederik (tv) og Casper fik førstepræmien på skolen, hvor Cartoon figurer kom på besøg.

Kontakt Nordit på telefon 9678 0800 eller salg@nordit.dk

FDA-orientering 2 / 2006

7


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:09

Side 8

DIGITALT TV

DTT erfaringerne fra TV2/Nord-digital DR2 trak seere til digitalt tv-forsøg, men interaktiviteten udeblev Af Ph.d. stipendiat Thomas Bjørner De kommercielle tjenester eksisterede kun i meget kort tid eller blev aldrig opbygget, dels på grund af nogle teknologiske hindringer og returvejs-problemer, dels som følge af en manglende analyse af, om seerne faktisk ønskede disse tjenester via tv. Akilleshælen i projektet var settop-boksen, fordi hardwaren ikke var tilstrækkelig udviklet ved forsøgets start. Det indebar, at det kun var muligt at anvende et analogt telefonmodem som returkanal, og den var der ingen af brugerne, der etablerede.

Mere tv – men ikke interaktivt Thomas Bjørner fulgte i sit arbejde med en Ph.d. afhandling TV2/NordDigital forsøget i Nordjylland med digitalt terrestrisk tv med interaktive tjenester fra 2002 til 2004 – et forsøg, der betød, at man i Nordjylland kunne modtage digitalt tv fra sendemasterne i Nibe og Tolne.

TV2/Nord-Digital var den første danske forsøgskanal, der udsendte digitalt terrestrisk tv (i den åbne DVB-MHP standard). Den kan derfor generere en række erfaringer, både nationalt og til de øvrige DTT forsøg, der allerede eksisterer eller skal etableres i de fleste europæiske lande. DTT er særlig aktuelt med lanceringen af digitalt tv til hele landet her fra 31. marts, hvor alle danske husstande skulle have fri adgang til digital modtagelse af DR1, DR2, TV 2 og TV 2s regionale tv-stationer, som nordjyske seere har haft adgang til siden 2002.

Boksen ikke god nok TV2/Nord-Digitals ønske med den digitale sending var at kunne sende mere regionalt tv, som også indeholdt interaktive tv-tjenester. Ved forsøgets start var det tænkt som en hybridkanal med sin kombination af traditionel public service og kommercielle tjenester. Det kommercielle var tiltænkt via nogle interaktive tjenester som f.eks. boligsøgning (fra ejendomsmæglerkæden Home) eller en markedsplads hvor seerne skulle finde ugens tilbud (Nordeas erhvervskunder).

8

FDA-orientering 2 / 2006

Det var fra projektets start hensigten at sikre interaktivitet og en konvergens mellem internet og digitalt tv. Der var således planer om at der skulle være quizzer, afstemninger, en direkte vurdering af programmerne fra seerne, video-on-demand, e-handel, e-mail og internet via fjernsynet – alt sammen ved hjælp af fjernbetjeningen. Af interaktive tjenester var det imidlertid kun en slags udvidet tekst-tv (digital merværdi), der fungerede og blev anvendt af brugerne. Men der blev sendt mere regionalt tv, en bedre billed- og lydkvalitet og adgang til DR2. Specielt muligheden for at se DR2 var et incitament for tilmeldingen hos en række test-seere i TV2/Nord-Digital-området. Desuden købte ca. 7.000 nordjyske husstande en simpel settop-boks for at få adgang til DR2. Det er derfor sandsynligt, at digitalt terrestrisk tv på nationalt plan først slår igennem til de husstande, der ikke ikke i dag kan se DR2, men ønsker denne kanal.

Kvinderne udtrykte generelt større bekymring overfor anvendelse af interaktivt tv, som de mente kunne gå ud over familielivets fællesskab og mediebrug.

Teknologien skal tilpasses Brugererfaringerne fra TV2/Nord-Digital viser, at digital tv-produktion kan give problemer i forholdet mellem teknologi og indhold som separate elementer. Det er derfor nødvendigt at samtænke både teknologien og indholdet i den digitale tv-produktion. Det øger udfordringerne i forhold til tilrettelæggelse af programmer med interaktivt indhold, således at der opstår et sammenhængende forhold mellem interaktivitet (f.eks. ekstra informationer) og programmets indhold.

Individuelt valg lokker Forskningsresultaterne vidner om en kompleks forståelse af brugerne, af fjernsynet og af mulig anvendelse af forskellige typer af interaktive programmer. Det væsentligste synes at være, at man som seer efterspørger, at man kan bryde det traditionelle analoge tv´s flow – i et mere individuelt valg. Især muligheden for at se særlige tvprogrammer, når seeren har tid, efterspørges i stor udstrækning (f.eks. som det kendes fra en PVR – Personal Video Recorder). Men seerne efterspørger også uddybende informationer om præcis den nyhed i TV-Avisen, den enkelte seer er mest interesseret i, at blive fri for reklamepauserne på TV3 eller selv vælge kamera-vinkler.

Kvindefrygt Test-piloterne, specielt i de større byområder, var tilsluttet kabelnet, som ikke sendte de digitale udsendelser. Derfor stillede TV2/Nord-Digital stueantenner gratis til rådighed sammen med settop-boksen. Men ud fra kvindernes æstetiske overvejelser om, hvad der var pænt/ ikke pænt i stuen, havde en række husstande placeret stueantennen i andre rum end i stuen, og det gav et andet forbrug af TV2/Nord-Digital end forudset. Det var i øvrigt signifikant, at det var manden, der var mest interesseret i DTT, både hvad angår tilmelding, afrapportering og sening.

Daværende direktør for TV2/Nord Bent Bjørn med den nødvendige digitale boks.


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:09

Side 9

List disse valutaer efter styrke

CNN and all related elements are trademarks of Cable News Network. A Time Warner Company. All Rights Reserved.

At være forud for valutaudvikling er en evig udfordring. Hold dig dagligt opdateret på dine aktuelle forretningsområder på CNN.

CNN alle hverdagsaftener fra kl. 21:00

Essential for business


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 10

TV

Reklamer skræmmer ikke

Analogt stop i USA

18-34

35-49

50+

Vil betale $ 1,99

26%

18%

17%

Foretrækker det gratis med reklamer

68%

73%

59%

5%

9%

25%

Ved ikke

De færreste vil betale mere, hvis det er prisen for at blive fri for tv-reklamer. Det er konklusionen på en undersøgelse blandt 800 amerikanere, der udsættes for flere tv-reklamer end vi gør. På spørgsmålet "Du går glip af dit yndlingsshow. Hvis du kan downloade det eller

få det gentaget på tv-kanalen mod at betale $1,99 (12,50 kr.) for det, vil du så bruge den mulighed?". Som det ses på skemaet er de unge de mest betalingsvillige, men forskellen er ikke markant.

Reklamebaseret ungdoms-tv Det nye islandsk finansierede Big TV i Sverige vil ikke følge den normale regel om at holde reklamer og programmer adskilt. "Traditionelle 30 sekunders reklamespot er ikke effektive nok til at fastholde 15-24 årige, som er målgruppen for Big TV", mener salgschef Hördur Bender. Nike betaler som det første firma for produktionen af et danseprogram, der skal markedsføre Nikes sko til piger. Bender forventer, at andre firmaer vil følge efter. Desuden tilbydes plads til seernes video-blogge, film og musikvideoer.

"Dermed kan unge producenter og kunstnere, hvoraf mange er rigtig dygtige, få deres værker ud til en større kreds, uden at vi har produktionsomkostninger. Vore omkostninger er på et helt andet plan end de traditionelle kanaler", siger han til Dagens Media.

Man skal nok ikke lægge noget symbolsk i det, men de to huse i parlamentet i Washington har endeligt afgjort, at de analoge sendere i USA skal ophøre senest 17. februar 2006 – efter Football Super Bowl-finalen og inden basketball-turneringen, der ordret oversat kaldes "marts-vanvid". Økonomisk svagtstillede familier kan få en eller to kuponer à $40 til køb af settop bokse, som politikerne forudsætter vil koste $60 (375 kr.). Det er der afsat $1,5 mia. til.

En af fordelene En iøjnefaldende fordel ved at være tilsluttet et kabel tv-net er, at man på hjemmets tv-apparater kan se forskellige programmer samtidig og når det gælder analogt tv ikke behøver settop bokse. En opgørelse fra udbyderen af gratis digitale tv-kanaler i Storbritannien, Freeview, tydeliggør, hvad det betyder. Freeview har solgt 10 mio. settop bokse til seks millioner husstande, der modtager digitalt tv med egen antenne. De fire millioner er til ekstra tv-apparater i hjemmene.

Dagligt sportsnyt Viasat Sport 1 har indført faste udsendelser med sportsnyheder på hverdage fra kl. 17.

CITAT

Nej til pay-tv Channel 4 i England har opgivet at sælge sin betalingskanal FilmFour som pay-tv. Den blev lanceret i 1998, og det koster £7 (Ca. 75 kr.) pr. måned at abonnere på den. Selv om den har 300.000 abonnenter er det for lidt.

Fra juli bliver den gratis for alle. Dermed håber Channel 4 at få så mange seere, at reklamer alene kan dække omkostningerne. For at begrænse omkostningerne skal FilmFour ikke sende i weekenderne.

For naermere information ring:

10

FDA-orientering 2 / 2006

Telia Stofa A/S 88 13 14 15

TDC Kabel TV 80 80 40 80

"Jeg går rundt med en BlackBerry og har en Bluetooth i øret, når jeg er på arbejde. Når jeg kommer hjem ser jeg gamle tegnefilm og andre film fjernt fra min hverdag. Kommer du i nærheden af mit tv med det der internet-kabel, vil jeg skyde for at dræbe".. Steve Jobs, medgrundlægger af Apple.

Canal Digital 70 27 27 74


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 11

DIGITALT TV

Luk utæthederne først Uden hf-tæthed bliver det digitale spejl uklart

Gert Svendsen: Luk utæthederne.

Der tales meget om det digitale spejl som en vej til at give medlemmerne bedre billeder på de digitale fladskærme. Inden man kaster sig ud i investeringer hertil, bør man sikre sig, at ens kabelnet er hf-tæt – hele vejen. Det tilråder projektchef Gert Svendsen, Canal Digital, der uddyber:

"Mange vil ved køb af fladskærms-tv vælge en større skærm, end der er på det analoge tv-apparat, det skal afløse. I nogle tilfælde vil de se flere brister, flere unøjagtigheder, i billederne, end de så på den mindre billedrørsskærm. Det får dem til at tro, at det er det analoge signal, der er årsagen. Og at de nødvendigvis skal have et digitalt signal i stedet. Men det digitale signal leveres fra kabelnettet til en settop boks ved tv-skærmen. Den omsætter det digitale signal til et analogt signal. Det vises på den digitale skærm med nøjagtig samme antal pixel som på den gamle analoge skærm, nemlig 576 x 720. Det eneste, der reelt yder fladskærmene retfærdighed, er et et hd-signal. Her er opløsningen jo også 1920 x 1080, så det er mange flere pixels og dermed et meget skarpere og flottere billede.

Større net deles op

der er forskel på billedkvaliteten på analoge og digitale skærme. Men det behøver der heller ikke at være. Hvis det analoge signal i kabelnettet er fejlfrit, vil jeg vove den påstand, at der ikke er nævneværdig forskel på det samme billede på de to typer skærme. Derfor er mit råd til antenneanlæg, at man først og fremmest kontrollerer, at ens kabelnet er hf-tæt. Utætheder i nettet vil vise sig i billeder, der er dårligere end nødvendigt. På en digital skærm, der er større end den analoge, vil fejlene jo også være mere synlige. Det første, man bør gøre, er at finde og fjerne utætheder i kabelnettet. Det vil være en fordel at opdele større net i øer, så signalkvaliteten ikke påvirkes af mange samtidige internetbrugere. Først når man er sikker på, at ens kabelnet er tæt, dvs. fri for elektronisk støj, kan man overveje at udbygge med det digitale spejl", siger Gert Svendsen.

Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, hvis

Syv flere kanaler i det svenske digitale tv-net NonStop Television er på vej med sin tredje nordiske tv-kanal. Det er en filmkanal, som er en af syv nye tv-kanaler i det terrestriske digitale sendenet i Sverige. Til Dagens Media siger direktør Ignas Scheynius, at den nye filmkanal vil blive lanceret i alle fire skandinaviske lande. I Sverige skal den være klar senest ved udgangen af maj. Samtidig mister Nonstops nuværende filmkanal Showtime sin plads i dette sendenet. NonStop mister også halvdelen af sendetiden for mode- og underholdningskanalen Star!, der skal dele plads med VH1. Nye i det digitale net er desuden TV6 fra Viasat, C5 (Kanal 5) og The Voice fra SBS, Storstads-TV fra Aftonbladet, Axess TV samt BBC Prime.

Højt hævet hdtv-studie MED DANSKE VÆRTER OG MASSER AF DANSK MUSIK! addLemon.com

I over et år har MTV-kanaler i USA optaget shows, serier og events i hdtv. De er grundlaget for den nye kanal MHD, som havde premiere i januar i USA. Dens programmer er HD-udsendelser fra musikkanalerne MTV, VH1, CMT og MTV2. Mange nye programmer optages i et nyindrettet hdtv-studie i godt 3 km højde tæt på skisportcentret nær toppen af Vail Mountain i Colorado. Desuden har MTV købt en OB-vogn med 16 hd-kameraer og redigeringsudstyr.

INFO PÅ THEVOICETV.DK

FDA-orientering 2 / 2006

11


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 12

FDA

Vi skal være lige så gode som i de store byer Ågård-Gravens med 450 medlemmer har alt det, et bredbåndsnet skal tilbyde samlingen i februar sagde ja til at opgradere med en tredje programpakke, og udvide med ialt 18 nye kanaler. De kommer til sommer - inden Trefor kommer til Ågård-Gravens med dets bredbåndstilbud, som Vølker i øvrigt konstaterer er dyrere end antenneforeningens. Ågård-Gravens er en af de antenneforeninger i Vejle Amt, der har flest programmer på antennen, selv om man kun er 450 medlemmer.

Tre programpakker Svenn Vølker.

"Hvis små bysamfund som vores skal overleve, skal vi have adgang til lige så mange goder, som man har i nabobyerne Kolding og Vejle - og det skal vi selv gøre noget for at opnå", siger Svenn Vølker. Han er formand for Ågård-Gravens Antenneforening nordvest for Kolding, hvor man i 2002 fik opbakning til internet ved at gå fra dør til dør. Arrownet havde betinget sig mindst 120 internet-abonnenter, og det lykkedes. I dag er der omkring 180 tilslutninger, som nu også kan få telefoni via nettet. "Viljen til at gøre noget selv har vi stadig. Det ligger fast, at vi aldrig afgiver suveræniteten over vore kabler, og vi er fast besluttet på, at vi skal kunne tilbyde det samme som andre bredbåndsanlæg, men vi vil gerne samarbejde", siger Svenn Vølker.

18 flere tv-kanaler Energiselskabet Trefors aktiviteter på bredbåndsområdet var med til, at generalfor-

Efterfølgende skal medlemmer, der vil skifte til eller fra en pakke, selv betale udgiften ved at fjerne eller indsætte filtre. Regnskabet for 2005 viser, at foreningen har en god økonomi og en egenkapital på næsten en halv million, men udvidelsen koster, så man har valgt at lease udstyret til flere satellitmodtagere. "Vi kan mærke, at man i nabobyer af vores størrelse ser lidt hen til os for de resultater, vi har opnået. Jeg siger, at hvis man er på forkant, udvikler det sig, og så kommer medlemmerne", siger Svenn Vølker.

Det blev også besluttet, at der skal være tre programpakker i stedet for to. "Den lille pakke med gratis programmer får 12 nye kanaler. Mellempakken skal indeholde de betalingsprogrammer, vi har i dag. En ny tredje pakke skal indeholde seks nye betalingskanaler", oplyser Vølker. Generalforsamlingen besluttede videre, at der fremover fast skal være en børnekanal, samt at Animal Planet, Disney Channel og TV2 Film skal til afstemning blandt medlemmerne om, hvorvidt de skal være på antennenettet, samt om de skal være i mellem eller stor pakke. Hvis en eller flere vælges ind i mellempakken, vil programafgiften for denne stige fra 1. juli 2006. For første halvår i år er opkrævet knapt 1200 kr. Afstemningen om programsammensætningen af lille pakke er vejledende, idet bestyrelsen skal sikre, at alle bliver tilgodeset.

Har vakt opmærksomhed Den tredje programpakke bliver en tilvalgspakke. Det betyder, at antenneforeningen bekoster filtrene hos dem, der kun vil have to pakker.

Foreningen udlejer masteplads til mobiltelefonsendere.

Vestjysk fusion efter tre års samarbejde De fem antenneforeninger, der i 2003 etablerede samarbejdet Helle Medienet med fælles hovedstation, har nu forberedt sig nu på at fusionere i én forening. De fem er Agerbæk, Fåborg, Grimstrup, Nordenskov og Årre med godt 1375 tilsluttede husstande. Siden 2003 har de udbygget Helle Medienet med tilbud om ip-telefoni. Internet var med fra starten.

12

FDA-orientering 2 / 2006

"Bestyrelserne har indstillet til generalforsamlingerne i de fem foreninger, at vi efter tre års godt samarbejde tager konsekvensen og lægger os sammen. Der mangler nu kun det praktiske med fusionsgodkendelse og dermed nedlæggelse af de fem foreninger. Vi påregner, at de ekstraordinære generalforsamlinger holdes i maj-juni, og at

en fusion kan ske med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år. Helle Medienet blev dannet både for at få internet i de "små" byer og for at få en fælles infokanal for Helle kommune. Nu indgår denne i Ny Varde kommune, og vi er naturligvis også åbne for at gå ind i et videre samarbejde", siger Helle Medienets formand Finn Brøndum, Agerbæk.


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 13

FDA Antenneanlægs formand:

Elselskaberne kan ikke få investeringerne igen Fibernettene vil koste det tredobbelte af, hvad de oplyser, siger Hedensteds formand "Elselskaberne har rigtig mange penge, som de gerne vil poste i de mange fibernet, de har planer om. Men de kan ikke lide, at vi i antenneforeningerne offentligt foreholder dem, at det er elforbrugernes penge, og vi føler, at vi gennem elregningerne nu også skal være med til at betale for investeringer, der ikke kan blive rentable". Det er en af de erfaringer, Jørgen Planck Larsen har noteret sig efter reaktionerne på flere artikler i lokale blade. Heri har han som formand for Hedensted Antenneforening gjort opmærksom på, at der allerede er så meget fibernet, at elselskabernes er på vej ind i store underskudsforretninger.

Prisen betyder intet "De bruger løs af penge, de burde have betalt elkunderne tilbage. Fremtidige kunder kommer til at betale for de underskud, el-

selskaberne vil oparbejde", mener Jørgen Planck Larsen. "Vi har det princip, at nye medlemmer må betale det de koster at blive tilsluttet. På grund af overflod af penge er elselskaberne ligeglade med, hvad tilslutninger koster. De lader dermed alle el-forbrugere betale, også antenneforeningernes medlemmer, som selv har betalt for de kabelnet, elselskaberne vil konkurrere med. Det koster elselskaberne op til 30.000 kr. at slutte en husstand til fibernettet. De penge får elselskaberne ikke hjem igen, fordi de enten giver tilslutningen gratis eller kun opkræver et symbolsk beløb på et par tusinde kroner", siger han. Jørgen Planck Larsen tror, at det vil koste det tredobbelte af, hvad elselskaberne oplyser, at etablere deres fibernet. Forretningsgrundlaget er spinkelt, når f.eks. antenneforeningerne i Hedensted Kommune

dækker mere end 70 procent af husstandene. I nogle af de store byer er tallet tæt ved hundrede procent, fastslår han.

Vi matcher hastigheden Han er ikke imponeret af de nye datanet: "Antenneforeningerne i Løsning, Stouby, Daugård, Øster Snede, Ølsted og Hedensted råder allerede over mere end 30 kilometer rør til fiberkabler, som i alt indeholder 720 kilometer fiber med en samlet datastrøm på over 1200 Mbit, mens elselskaberne sjovt nok er meget stolte, når de markedsfører sig med leverancer på op til 100 Mbit. I dag er en 4 Mbit-forbindelse tilstrækkelig til de faktiske ydelser, som internettet kan levere, siger Jørgen Planck Larsen, der understreger, at antenneforeningerne med den teknologi, vi kender i dag, kan levere langt flere tv-kanaler og op til 1 Gbit internet til data som internet og telefoni.

FDA-orientering 2 / 2006

13


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 14

FDA

Juelsminde sagde klart nej til salg af sit anlæg Lige så godt og billigere end Horsens Energi, konstaterede medlemmerne indenfor vores eget net og andre, der bruger samme udbyder. Heller ikke servicen på nettet kan vi få billigere end fra Dansk Bredbånds-Teknik, så der var ingen tvivl hos medlemmerne, som mødte på generalforsamlingen".

Anlæg opdelt i otte øer

Der var ingen tvivl på generalforsamlingen i marts i Juelsminde Antenneforening: Ingen kan gøre det bedre, og vi kan selv gøre det billigere, så vi vil ikke sælge foreningen. Et tidligere bestyrelsesmedlem havde stillet forslag om at sælge foreningens anlæg til Energi Horsens/Bredbånd eller Dansk Kabel TV, men han trak forslaget tilbage efter at have hørt formandens kommentar i beretningen.

Billigere med det hele "Vi beskrev konsekvenserne ved en vedtagelse, efter vi i bestyrelsen havde beregnet

alle forhold", fortæller formanden, Ole Helsted: "Horsens Energi samarbejder med ProFiber, som kan tilbyde 40 tv-kanaler, men det er kun de 14 af dem, der er interessante, og der mangler nogle, som vi ikke vil undvære. Halvdelen af vore medlemmer har internet gennem KjærgaardNet med 4 MB downstream og 512 kB upstream til 199 kr. Vi har spurgt flere, og ingen kan levere det billigere. Det samme gælder ip-telefoni, hvor vore medlemmer kan få telefoni til 20 kr. pr. måned i abonnement, syv øre i minuttet ved samtaler på fastnet – og gratis samtaler

Nettets kvalitet kan man heller ikke sætte en finger på. Juelsminde Antenneforening har 1670 tilsluttede husstande. Anlægget er opdelt i otte øer, der hver har sin fiber til hovedstationen. I hver ø er der ca. 200 tilsluttede. "Med udviklingen af coax-teknik vil kabelnettet, så langt man kan se frem, matche fiber til hjemmet", konstaterede formanden. Den tidligere formand for (og medstifter af) Juelsminde Antenneforening Jørn Blume Schmidt har som næstformand i Energi Horsens og i Energi Horsens Bredbånd sagt ja til energiselskabets bredbåndsplan. Til Horsens Folkeblad siger han: "Jeg har ikke sagt ja uden betænkeligheder. Men tager jeg mine fremtidsbriller på, må jeg nå til den konklusion, at bredbåndet er et fremsynet projekt".

Fordobler kapaciteten Hornsyld-Bråskov er åben for samarbejde med naboforeninger Også Hornsyld-Bråskov Antenneforening mellem Horsens og Juelsminde ruster sig til eventuel konkurrence fra Horsens Energi. I år udbygges kapaciteten til 862 MHz, og planen er, at dens tilbud om internet skal suppleres med tilbud om iptelefoni. "Vi er en lille forening på knap 800 medlemmer. Vi har ført en tryg tilværelse i 30 år, så vi skal nok spidse profilen, men med en tilslutningsprocent tæt mod 100 og en god økonomi skal vi nok klare os", siger formanden Svend Erik Rasmussen.

Fremsynet opsparing Hornsyld-Bråskov har sparet op til den million, det nok vil koste at udbygge. "For to år siden fik jeg et par spidse spørgsmål på generalforsamlingen om, hvorfor vi skulle spare så meget op, men

14

FDA-orientering 2 / 2006

nu kan alle vist se, at både medlemmernes ønsker og den digitale udvikling nødvendiggør en fordobling af kanalkapaciteten", siger formanden. Om den bebudede konkurrence udefra siger han, at man naturligvis tager imod en invitation fra Horsens Energi om et møde, hvor man kan drøfte eventuelle samarbejdsmuligheder, selv om han har svært ved at se, hvad Horsens Energi kan tilbyde. "Måske er der mere perspektiv i et samarbejde med andre antenneforeninger, som der er forberedelse af et møde med. Vi er også åbne for et samarbejde med Bjerre kun tre kilometer fra Hornsyld. Her har beboere gjort et stort arbejde for at få et antenneanlæg. Hvis det er økonomisk realistisk går Hornsyld-Bråskov gerne ind i en dialog,

f.eks. om tilslutning til hovedstationen i Hornsyld.

Lav tilslutningspris Den lave tilslutningspris i Hornsyld-Bråskov Antenneforening på 1250 kr. er ikke et modtræk mod elforsyningens planer. "Det blev den nedsat til ved foreningens 25 års jubilæum for fem år siden. Det skete for at få de sidste 10 ubenyttede tilslutningsmuligheder med i foreningen. Siden har vi ikke følt behov for at forhøje prisen. I den konkurrencesituation, der er på vej, er det nok en fordel", siger formanden. Med iværksættelsen af den planlagte udbygning af nettet vil bestyrelsen nu koncentrere sig om, hvorvidt de bestående aftaler med leverandører skal fornyes eller om andre kan komme på banen med bedre tilbud.


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 15


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 16

FDA

Svarer vedtægterne til behovene i dag Undgå unødige problemer med et serviceftersyn af vedtægterne Af Jørn Almdal, næstformand i FDA Den ordinære generalforsamling er forhåbentligt godt overstået. Alt er vedtaget efter bestyrelsens ønske og et nyt antenneår kan begynde. Bestyrelsen skal nu tilrettelægge sit arbejde for resten af året. Der kunne være en god anledning til at give jeres vedtægter et eftersyn. For de flestes antenneanlægs vedkommende er de udarbejdet under helt andre betingelser både teknisk og økonomisk, end der gælder i dagens Danmark. Lad mig pege på nogle få bestemmelser, som erfaringsmæssig kan give anledning til problemer.

Tillader jeres formål eksempelvis, at I har internet eller ip-telefoni – og kan I fusionere med andre eller samarbejde på anden vis?

Hvem hæfter for hvad Jeg har set vedtægter, hvor det enkelte medlem hæftede personligt for foreningens gæld. En sådan bestemmelse bør udgå, fordi rækkevidden med nutidens investeringer og risiko for erstatningsansvar er uoverskuelig. Ingen bør hæfte personligt for foreningens aktiviteter, heller ikke bestyrelsen..

Formålsbestemmelsen

Hvordan med programmer

Giver jeres formålsbestemmelse den nødvendige hjemmel for, at I kan gøre det, I gør? Giver den jer de muligheder, I gerne vil have for fremtiden?

Overvej om det ikke fremtidig skal være bestyrelsen, der bestemmer hvilke programmer foreningen skal sende i nettet, således at generalforsamlingen alene bestemmer kontingentets størrelse. Bestyrelsen kan eventuelt støtte sig til en brugerundersøgelse.

CITAT "For første gang har I medlemmer kunnet stemme elektronisk på Internettet. Der var ca. samme antal besvarelser som i 2003, men det var meget nemmere for bestyrelsen, for ud af de ca. 500 stemmesedler var der kun ca. 100, som bestyrelsen skulle behandle manuelt". Fra beretningen i Aabybro Antennelaug.

FDAs sekretariat vil være jer behjælpelig, hvis I ønsker vejledning. Se også FDAs standardvedtægter på www.fda.dk.

Indkaldes til generalforsamling Er bestemmelsen om indkaldelse til generalforsamlingen tidssvarende henset til foreningens nuværende størrelse og de teknologiske muligheder med eksempelvis informationskanal og hjemmesider med videre. Dette er kun udpluk - ment som en lille påmindelse – og en appetitvækker.

Tegning af Franz Füchsel.

AKTIVITETSKALENDER 23. april:

FDAforum på Trinity i Snoghøj ved Fredericia.

27. april:

FDA Region 1 på Tylstrup Kro kl. 19.30: Antenneanlæg fortæller om samarbejds muligheder.

28. april:

FDA Region 9 besøger TV2 i Odense.

8. maj:

FDA Region 6 i Valby Medborgerhus kl. 19,30: Generalforsamling.

16

FDA-orientering 2 / 2006

30. maj-1. juni:

9. juni: 1.-6. september:

ANGA, teknisk udstilling for kabelanlæg i Kölns Messecenter. www.angacable.de FDA i Nykøbing: Branchestævne. IFA i Berlin. www.ifa-berlin.de

8.-12. september: RAI Center i Amsterdam: IBC internationale tv-messe. www.ibc.org 17.-19. november FDAs Landsmøde 2006 på Hotel Pejsegården.


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 17

FDA

Rustet til konkurrence med ændret vedtægt Antenneforening sikrer sig mulighed for at imødegå konkurrenter Med enkelte vedtægtsændringer har Biersted Antenneforening i Vendsyssel præciseret bestyrelsens ret til at vurdere på længere sigt, når en udvidelse ikke umiddelbart kan finansieres fuldt ud. "Det har vi gjort før, når det har været åbenbart, at pengene vil komme ind i løbet af en rimelig periode. Men med de underfinansieringer, vi har hørt eksempler på fra elselskaber længere nede i Jylland, har vi ønsket at gardere bestyrelsen mod kritik ved at lægge bemyndigelsen ind i vedtægterne", siger formand Evan Skjelmose.

Grundlaget skal være der Den udvidede bemyndigelse er formuleret således: "Ved fremtidige udvidelser med nye områder kan foreningen af dens overskud forestå finansieringen af dette, når det økonomiske grundlag efter bestyrelsens opfattelse er til stede, herunder også hensyntagen til konkurrence fra andre udbydere". Det er den sidste sætning, der står i kursiv, som generalforsamlingen besluttede at udvide paragraffen med.

Optræk til ny konkurrence "Bemyndigelsen betyder ikke, at vi vil handle mindre økonomisk forsvarligt, men den samme form for økonomiske underbud kan jo komme også i vores om-

råde. Nu har vi fået præciseret, at vi også kan handle i sådanne situationer", siger Evan Skjelmose. Her henviser han også til, at Han Herred Elforsyning har tilbudt bredbåndstilslutninger i nabobyen, hvor Aabybro Antennelaug har en husstandsdækning på 92%. Hvis ESV, som er elforsyning i Biersted, skulle beslutte at tilbyde bredbånd i Biersted, hvor antenneforeningen har 95% tilslutning og alle bredbåndsprodukter, vil vi kunne imødegå konkurrencen". "Så længe elselskaberne kører med de priser, vi ser på deres bredbåndsprodukter, er vi nu ikke nervøse", siger Evan Skjelmose, som var med til at stifte Biersted Antenneforening for 30 år siden. Han var det naturlige centrum, da foreningen markerede sin 30 års dag med åbent hus om eftermiddagen forud for generalforsamlingen. Medlemmerne kvitterede ved også at møde talstærkt til generalforsamlingen: 137 ud af godt 600 mulige.

"Med de nuværende vedtægter er ejeren i sin gode ret, og det er også ham, der får og betaler opkrævningerne fra os. Vi skal jo også være glade for, at der er mennesker, som køber ejendomme i de mindre byer, sætter dem i stand og dermed er med til, at der fortsat er tilflyttere. Vi vil drøfte med naboforeningen i Nørhalne, hvor den samme mand har 10 ejendomme, om vi kan finde en fælles holdning, før vi eventuelt ændrer vore regler, så lejerne får medindflydelse på programmerne", siger Skjelmose. Biersted, Nørhalne og Aabybro indgår sammen med Sulsted og Birkelse-Ryå i AaBN Signalforsyning, hvis hovedstation leverer programmer til dem alle.

Stemmeret overvejes Efter generalforsamlingen vil bestyrelsen vurdere, om der er behov for også at ændre i vedtægtsreglerne om stemmeret. Et medlem mødte med krav på at kunne stemme for seks huse, som han ejer, og hvor de fleste forventer, at det er lejerne, der stemmer.

Biersted Antenneforening markerede sin 30 års dag med åbent hus i byens kro.

Findes der antenneanlæg om 10 år? Det provokerende spørgsmål er overskriften på det udvidede FDAforum 23. april, og hvortil FDAs medlemmer inviteres i det omfang, der er plads. Udgangspunktet er nye krav og muligheder, som antenneanlæggene møder med digitalt satellit-tv, ip-tv og terrestrisk tv. Direktør Jens Arnesen vil give sit bud på hvilken distributionsplatform, der vil sejre. Hans firma Canal Digital (Telenor) både servicerer og sælger programmer til kabelanlæg, sælger programpakker til parabolhjem og leverer også til fiberoptiske net.

Teknisk direktør i TDC Kabel TV Jørgen Michaelsen og udviklingschef Jørgen Kristensen, Telia Stofa, giver bud på, hvordan kabelnettene fortsat kan udvikle sig. FDAs formand Erik Wagner giver bud på, hvordan Viasat-sagen kan bruges fremover, og sekretariatsleder Lars J. Knudsen taler om, hvordan brugerejede kabelnet kan organiseres under de ændrede vilkår. FDAforum holdes i konferencecentret Trinity i Snoghøj ved Fredericia.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER I FDA Reg. 7

Nordmands Antenneforening

Karsten Lind

Nordmandsvænget 2N

4050 Skibby

Reg. 7

Grf. Ullerødgård Nord

Helle Schou-Nielsen

Hjortevænget 401

2980 Kokkedal

FDA-orientering 2 / 2006

17


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 18

FDA

FDAs handlingsplaner sat i søen Hovedbestyrelsen har vedtaget en tidsplan for gennemførelsen FDAs Landmøde 2005 vedtog enstemmigt den handlingsplan, som Visionsudvalget foreslog. Vedtagelsen betyder, at der over en periode skal iværksættes en lang række nye tiltag i FDA. Hovedbestyrelsen behandlede handlingsplanen på sit møde medio januar. De enkelte opgaver i handlingsplanen blev prioriterede, og der blev vedtaget en overordnet tidsplan for, hvornår og af hvem de forskellige aktiviteter skal gennemføres. Vedtagelsen betyder, at handlingsplanen vil være helt gennemført senest ved udgangen af 2007.

Idéen er, at FDAs medlemmer kan anvende eller hente inspiration i disse standard-dokumenter, når der f.eks. skal laves en serviceaftale, en entreprisekontrakt eller udleveres stemmefuldmagts-blanketter ved antenneforeningens generalforsamling. Allerede på nuværende tidspunkt kan FDAs medlemmer hente seks standard dokumenter på FDAs hjemmeside. Antallet øges efterhånden, som arbejdet med FDAs handlingsplan skrider frem.

Brug dem! På nuværende tidspunkt kan FDA-medlemmer på hjemmesiden hente:

Se det på FDA Debat Iværksættelsen er i gang, og det kan man se på det lukkede medlemsforums ”standarddokumenter, pjecer m.v.” på FDAs hjemmeside. Nogle af de tiltag, som FDAs hovedbestyrelse prioriterede højest og som derfor er udført først, er udarbejdelse af nogle standarddokumenter, som antenneanlæggene kan anvende i deres daglige arbejde i foreningen.

18

FDA-orientering 2 / 2006

- standardservicekontrakt, - entreprise-kontrakt, - forretningsorden, - tilslutningskontrakt, - stemmefuldmagt og - vedtægter for en antenneforening. En gennemgående linie i disse standard-dokumenter er, at de er fleksible forstået på den måde, at de kan tilpasses de forhold,

der nu er gældende i antenneforeningerne. F.eks. kan standard servicekontrakten og – entreprisekontrakten ved et simpelt afkrydsningssystem tilpasses dét, man indgår aftale om med servicepartneren eller entreprenøren. En anden gennemgående linie i standarddokumenterne er, at de gør et forsøg på at behandle parterne ligeværdigt. ”De mange kontrakter, vi ser på FDAs sekretariat bærer meget præg af, hvem det er der har skrevet dem, og det vil vi gerne lave om på”, siger sekretariatsleder i FDA, Lars J. Knudsen. ”De to parter i en kontrakt bør som et helt klart udgangspunkt behandles ligeværdigt, men der er naturligvis forskelle på rettigheder og pligter alt efter, om man skal sælge eller købe en ydelse” fortsætter sekretariatslederen og føjer til: ”Det er nu op til FDAs medlemmer både at bruge de standard dokumenter, der stilles til rådighed, og at holde fast i dem, når en sælger ihærdigt vil forsøge at overbevise antenneforeningen om, at det slet kan ikke lade sig gøre”.


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 19

ECCA

ECCA holdt sit 52. årsmøde i Wien Af Steen R. Mortensen, Skodborg Antennelaug I forbindelse med FDAs Landsmøde i Brædstrup i november 2005, blev jeg udpeget til at efterfølge Sigurd Bak Christensen, som FDAs nye bestyrelsesmedlem i ECCA. Min første optræden i dette forum ville således være i forbindelse med ECCAs 52. årsmøde i Wien sidst i februar, hvilket jeg naturligvis så frem til med stor spænding. Oplevelsen blev ikke mindre af, at der

var over 600 tilmeldte delegerede til årsmødet, hvor det største fokus er på konference, kombineret med en mindre udstilling. Nu er ECCAs 52. årsmøde overstået, og de mange nye indtryk af arbejdet i ECCA sammenhæng er blevet bearbejdet og jeg skal nu forsøge at finde et naturligt leje for at formidle de relevante informationer i ECCA regi ud i FDA-orientering.

CITATER "Vi bevæger os fra et teknisk miljø med få services til mange kunder på parallelle net. I nær fremtid skal vi betjene mange services til færre kunder pr. service på en fælles infrastruktur, der rummer mange leveringsteknologier". Sudhir Ispahani, president for EuroCableLabs.

Trods almindelig mangel på forståelse af, hvad ip-tv er, er der en stor forbrugerinteresse i dets fordele. Forbrugerne ønsker de valgmuligheder, kontrol over dem og mulighed for at gøre egne erfaringer - som er nøglefordele ved iptv". Ray Dogra, Accenture Communications.

Ny formand for ECCA ECCAs formand, Bernard Cottin, havde på forhånd varslet sin tilbagetrædelse, og helt som ventet blev næstformand Manuel Cubero udpeget som Bernard Cottins efterfølger.

Da der ikke var indkommet forslag til ny næstformand, overtager Bernard Cottin posten indtil videre. Det er aftalt, at bestyrelsen i de kommende måneder overvejer, hvem der kunne være en oplagt kandidat til at besætte næstformandsposten på sigt. ECCAs nye formand, Manuel Cubero, er administrerende direktør for Kabel Deutschland GmbH. Han erkender, at det er et vigtigt hverv, han skal bestride - her i denne udviklingsfase hvor ECCA promoveres og forsøger at varetage interesserne for den samlede europæiske kabel industri. Det bliver spændende at se, hvad ECCA udvikler sig til i de kommende år, hvor Ma-

nuel Cubero i øvrigt skal arbejde tæt sammen med Caroline van Weede, som ultimo 2005 tiltrådte som ny administrerende direktør for ECCA.

Manuel Cubero, ny formand for ECCA. Caroline van Weede, ny direktør for ECCA.

Ligestilledes klub

EuroCableLabs selvstændigt

State-of-the-Art dagligstuer

Ved dette årsmøde var der som noget nyt en arbejdsfrokost for ECCA-medlemmer, der er organisationer lige som FDA. Mødet blev til på opfordring fra FDA ved årsmødet sidste år. Frokosten bar præg af at være den første af sin slags, men det var godt at få sat ansigt på de øvrige organisationer, og der blev udvekslet informationer om de nationale organisationer og de problemstillinger de aktuelt arbejder med.

På ECCAs 52. årsmøde i Wien blev det besluttet, at EuroCableLabs (ECL) skilles ud som et selvstændigt selskab under ECCA. Det sker på baggrund af ændringer i belgisk lovgivning og skal udelukkende ses som en selskabsteknisk ændring, som skal sikre ECLs fremtidige status som en stærk sparringspartner.

Da radio, tv, it-udstyr, internet, ip-telefoni og øvrig kommunikation integreres mere og mere i vores dagligdag, var det interessant at besøge de fire "digitale hjem", opstillet til lejligheden i forbindelse med årsmødet i Wien. Her præsenterede Motorola, Philips, Scientific-Atlanta og Nortel os for deres interaktive multimedia bud på, hvordan det "digitale hjem" kan blive en realitet om få år.

(Læs om ECL i FDA-orientering nr. 12/ 2005)

FDA-orientering 2 / 2006

19


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 20

TEKNIK Antenneanlæg og konkurrenterne (1):

Se trygt og nøgternt på vore anlægs muligheder Hvad indebærer fremtiden for antenneanlæg når ADSL og fiber presser sig på? finder sted i disse måneder. Dette til trods kører de fleste foreninger i dag fortsat kun DOCSIS 1.0 eller 1.1. Der er store gevinster at hente ved at gå til DOCSIS 2.0 – men det kræver betydelige investeringer i moderenheden i hovedstationen, CMTS’en, eller i nye kort til denne. Nu toner DOCSIS 3.0 op i horisonten – med endnu større gevinster, men også med krav om nye investeringer i CMTS 'en. Derfor melder spørgsmålet sig: Er det værd at investere i opgradering til DOCSIS 2 – skal vi ikke straks hoppe videre til DOCSIS 3? For at finde et svar må vi kende til de særlige træk ved de forskellige DOCSIS-versioner.

Koax, fiber, CMTS, DOCSIS og mange andre betegnelser gør den tekniske verden i kabelnettene svært tilgængelig for mange. Tage Lauritsen, der er systemarkitekt i A+ og netværksadministrator i Tune Kabelnet, gennemgår i denne artikel og en opfølgende i næste nummer specielt forskellene på DOCSIS-versionerne. Han konkluderer, at nok er fiberkabler udmærkede, men koakskablerne i jorden vil være tidssvarende i mange år frem.

Mere båndbredde i 2.0 Fælles for DOCSIS For samtlige DOCSIS versioner gælder, at der, så snart man har etableret aktiv returvej, ikke skal investeres væsentligt i opgradering af nettet, hvis man har sikret sig, at returvejen går op til 65 MHz – hvad de fleste har. DOCSIS i version 1-2 har øvre grænsefrekvens for returvejen på 42 MHz, EuroDOCSIS på 65 MHz. Alt tyder på, at DOCSIS 3.0 skærer igennem og flytter øvre grænsefrekvens til mindst 65 MHz, måske endnu højere.

De enkelte DOCSIS

Er der grundlag for kabelnettenes bredbånd med de hastigheder, der kan opnås med endnu mere avancerede ADSL-varianter eller med fiber? Svaret er, at der er et meget stort potentiale i kabelnettene. Der skal investeres - ja - men den samlede investering, der skal til for at opnå services, som kommer op på siden af fiber, bliver mindre!

DOCSIS i version 2 og 3 beskytter altså den investering, der er gjort ude i nettet. Ciscos chefudvikler, John Chapman, beskriver i en analyse, hvordan traditionelle antennenet i dag kun udnytter 2% af det potentiale, der er i dem. DOCSIS 1’s store fortjeneste er, at den blev til en standard, der i det store og hele stadig gælder. På ANGA-messen og andre steder har vi set tiltag til at introducere andre standarder, men mig bekendt har de ikke haft den store succes.

Direkte fra 1.1 til 3?

Prioritering kom med 1.1

Den altfremherskende standard for dataoverførsel via antennenet hedder som bekendt DOCSIS. For et par år siden lå DOCSIS 2.0 klar og den endelige afpudsning af DOCSIS 3.0

DOCSIS 1.1 gav mulighed for at sikre data igennem systemet til tiden, quality-of-service, så eksempelvis telefonsamtaler, iptelefoni, kan ske i en kvalitet, der er fuldt på højde med alm. fastnet-telefoni.

20

FDA-orientering 2 / 2006

Det indebærer, at man kan prioritere, når behovet opstår, dynamisk, og at store filoverførsler af film eller udveksling af musik over nettet ikke kan blokere for den førsterangsprioritering, som telefontrafikken skal have. Når nogle alligevel har en dårlig oplevelse af telefoni med et net, der kører DOCSIS 1.1, skyldes det ofte, at muligheden for prioritering slet ikke er udnyttet. Båndbredden i DOCSIS 1.x er pr bruger begrænset til maks. 27 Megabits down og 4,8 Megabits up 1). EuroDOCSIS har dog 8 MHz bred downstream kanalbredde (spektrumbredde), og den har derfor 25% højere overførselskapacitet sammenlignet med DOCSIS.

DOCSIS 2.0 rummer alle de positive egenskaber ved DOCSIS 1.1 og gør en drastisk udvidelse af båndbredden, specielt på upstream (returvejen), mulig. Det opnås på flere måder: For det første ændres det hf-tekniske således, at den er meget mere robust overfor støj i returvejen. Derved bliver det muligt – på et nogenlunde rent net – at ændre modulation fra den i dag fremherskende QPSK-modulation til QAM-modulation. Man kan forvente at kunne køre QAM-16 modulation, der har dobbelt så stor kapacitet som QPSK. Faktisk kan man nogle steder gå op på QAM32 eller måske QAM64 modulation på returvejen. Dette muliggør, at man indenfor samme frekvensområde kan nå helt op på 15 Megabits på returvejen.

DOSCIC 2.0 stand. 1 ) Disse tal forudsætter, at der moduleres QAM64 i fremvej og QPSK i returvej.


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 21

TEKNIK forskellige vinduer på din store hd-skærm, og du kan ændre størrelse efter behov. DOCSIS 3.0 tager hul på udfordringen fra ADSL i nye supervarianter i de trådløse net, fiber, osv.

Bundtning Hemmeligheden er bundtning, altså sammenbundtning af flere kanaler (både på fremvejen og på returvejen). Samtidigt bibeholdes muligheden for, at den eksisterende bestand af kabelmodemer ude i hjemmene fortsat kan køre. Alle egenskaber fra DOCSIS 1.1 med prioritering, fra DOCSIS 2.0 med større robusthed og højere kapacitet i returvejen er bibeholdt i DOCSIS 3. Sammenbundtningen betyder, at de, der ønsker det, kan opnå mange gange større båndbredde.

Op til 1 Gigabit

DOCSIS 2 kabelmodem prøves.

Tricket er nu, at man fordobler det udnyttede frekvensområde – man taler om spektrets bredde – fra 3,2 til 6,4 MHz. Herved skal man – med den højere QAM-modulationsform kunne nå op på at overføre hele 30 megabits pr. kabelmodem i returvejen. En anden lækker ting ved DOCSIS 2.0 er, at man ved at ændre andre egenskaber ved modulationen i returtrafikken kan have to samtidigt sendende kabelmodemer på et givet returvejssegment, altså i samme kabelstykke og samme frekvens.

Flere brugere i en ø En tommelfingerregel siger, at man kan have op til 200 tilsluttede Internetbrugere pr. netsegment, før der bliver for stor trængsel. Dette tal kan nu udvides til 400. Det gælder uanset, om man vil udnytte muligheden af at have en returvej med 6,4 MHz spektrumbredde eller ej. Opdelingen af et net i returvejssegmenter sker traditionelt ved to metoder:

ling fordi der er plads til det dobbelte antal samtidige brugere pr segment.

DOCSIS 3.0 De hidtidige DOCSIS-versioner har én ting til fælles: De sender og modtager på én kanal. Upstream er 3,2 eller 6,4 MHz bred, og downstream er samme kanalbredde som tv-kanaler, dvs. DOCSIS følger USstandarden på 6 MHz, EuroDOCSIS på 8 MHz. DOSCIS 3.0 går et nyt, revolutionerende skridt, der mangedobler båndbredden. Kapaciteten øges så voldsomt, at den giver plads til enhver tænkelig form for digitaliseret tv. Først med DOCSIS 3.0 bliver det virkeligt muligt at udnytte integrationen af tv i Internettet, altså som ægte ip-tv. Vi vil derfor kunne forvente en total sammensmeltning mellem tv-programmer i hd-kvalitet og f.eks. en internet-browser. Du kan se mange programmer samtidigt i

Med den nuværende tunerteknologi i kabelmodemer anses det, at man kan overføre et sammenbundtet downstream spektrum på maks. 100 MHz bredde. Det giver, hvad der svarer til en 16-dobling af de nuværende 6 MHz brede DOCSIS-kanaler. Hvis man med QAM256 modulation kan opnå en nyttelast pr. kanal på 40 megabits, kan man altså ved at sammenbundte 16 kanaler nå op på 640 megabits. Med nyudviklede tunere i kabelmodemer kan man endda sammenbundte endnu flere kanaler. Cisco taler om eksempelvis 24 kanaler, og så er vi oppe i nærheden af 1 Gigabit i DOCSIS! På returvejen tales også om sammenbundtning. Ved en simpel kalkulation kan man sige: Læg 4 styk 6,4 MHz brede returvejskanaler sammen, og du har 120 Megabits kapacitet i returvejen! Her er der dog en række udfordringer, som er så genstridige, at det nok i meget lang tid er et skrivebordsregnestykke mere (fortsættes næste side)

a) En fysisk opsplitning i adskilte ø-er, og b) indenfor disse – en yderligere opdeling ved, at man benytter forskellige returvejsfrekvenser (kanaler). Hvis spektrumbredden fordobles fra 3,2 MHz til 6,4 MHz, er der selvsagt det problem, at så halveres antallet af mulige returveje indenfor en ø. Plus det, at de hidtil fordelte kabelmodemer ikke alle kan udnytte denne fuld spektrumbredde. Det sidste er ikke det store problem i dag, idet en meget stor del af de kabelmodemer, der er ude hos abonnenterne, allerede er fuldt DOCSIS-2.0-duelige. Men altså: langt større robusthed og væsentlig forbedret returvejs-håndtering er gevinsten ved DOCSIS 2.0. Den kan også udskyde tidspunktet for en fysisk ø-opde-

FDA-orientering 2 / 2006

21


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 22

TEKNIK (fortsat fra forrige side)

end en realitet. Behovet for den store kapacitetsudvidelse i returvejen er måske ikke er så påtrængende. Det store båndbreddebehov i returvejen skyldes hovedsageligt brugere af fildelingsprogrammerne til musik og film (f.eks. BitTorrent, eDonkey, eMule), og det er fortsat sådan, at båndbreddebehovet i et antennekabelnet er asymmetrisk: Der er behov for langt større kapacitet downstream end upstream. Lad mig bare nævne ét problem: Det er i et givet netsegment kun ét kabelmodem, der kan sende ad gangen. Hvad nu, når dette kabelmodem skal til at have eneret på at sende på 4 kanaler samtidigt?

Timing er vigtig Her er vi ved nogle af de problemer, som udviklerne af DOCSIS 3.0 slås med: Timingen mellem de forskellige kanaler, som nu også kommer ind i downstream. I et eksisterende kabelnet er der en forsinkelse af trafikken fra CMTS til kabelmodem, og igen fra kabelmodem tilbage til CMTS. Når kabelmodemet kommer online, udføres en proces, hvor denne forsinkelse måles, sker der forskellige former for kompensation, og når det er på plads, er man online. Denne proces kaldes ranging. Nogle af de faktorer, der indvirker på forsinkelsen, er frekvensafhængig. Der kan forekomme forskellig støj i forskellige frekvensområder. Alt det gør, at skaberne af DOCSIS 3.0 skal sikre timingen i dataoverførslen i et omfang, de ikke har skullet bekymre sig om tidligere. Faktisk overvejer man at sætte en særlig kanal af alene til overførsel af data for at sikre denne timing.

Cisco siger, at man først kan få konceptet til at køre med fuldt vingefang, hvis man adskiller hf-interfacet fra de bagved liggende højere lag. Altså: Det kort, der i den nuværende CMTS rummer tilslutning for up- og downstream (evt. via en upconverter) – det kaldes linecard’et – må nødvendigvis udskiftes til et, der kan håndtere Wideband DOCSIS, som er DOCSIS 3.0 intro-versionen. Man forestiller sig, at det kan rumme op til f.eks. otte samtidigt bundtede downstream-kanaler, og så snakker vi (muligvis) ikke om nogen sammenbundtning upstream. Princippet vises i illustrationen nedenfor. Find selv artikler på nettet, fks. ”Making Business Sense Out Of The Wideband Protocol For A Docsis Network” og ”The Modular CMTS Architecture” samt ”The Wideband Protocol for a DOCSIS network” på www.cisco.com. De er alle af John T. Chapman, der er chefarkitekt i Ciscos kabelnetdivision.

Masser af kapacitet i nettene Det er slet ikke teknikken, der giver stof til eftertanke: Det er de simple kalkulkationer over den enorme, uudnyttede kapacitet, der er i antennenettene. Tænk engang: 24 x 6 MHz brede kanaler bundtet sammen giver 38 x 24 megabits downstreamkapacitet = 1 Gigabits. Det er 20% af kanalpladsen under 862 MHz i en antennnenet, der er moderniseret til fuld UHF. Om 5 år er det slet ikke urealistisk at forestille sig en sådan brugbar datakapacitet i det eksisterende antennenet. Hovedparten af antennenettene bruges i dag til udsendelse af de samme programmer på analog form. Ved en digitalisering mange-mange-mange-dobles den udnyttelige kapacitet i nettene.

Når antennenettenes ejere tager hul på det potentiale, der ligger i det eksisterende net under deres fødder, vil de ikke bare fastholde deres nuværende abonnenter. De vil udvide antallet, og de vil være fuldt ud i stand til at afvise truslen fra ADSL og f.eks. elselskabernes fibertiltag. Det sker i det store og hele, uden at der skal graves nye kabler ned eller skiftes forstærkere. Har man først fået et ”rent” net, der kan køre DOCSIS 1.1, og fået opgraderet til fuld UHF, skal der ikke investeres mere ude i nettet. Den fysiske ø-opdeling skal sikres, efterhånden som antallet af Internetbrugere vokser, men det gælder allerede ved de nuværende DOCSIS-versioner. Overskuddet ved driften er rigelig til at finansiere dette, som må betragtes som vedligehold.

Rimelig investering Når fiberfolket vil have os til at kassere de store investeringer i koaksialnettene, gør de regning uden vært. Der skal investeres i udbygning i CMTSudstyret i hovedstationerne, ja. Men er denne investering – set under ét – ikke mindre kostbar end en ny nedgravning af hele kabelnettet? Som Cisco har beskrevet det, sker overgangen til DOCSIS 3.0 via først Wideband CMTS med udskiftning af linecard i de eksisterende (store) CMTS’er. Senere tages skridtet til modulær CMTS (hvor hf-delen skilles fra i en helt egen enhed). Der er altså ikke en gigantisk høj investering, som vil blokere fra at gå i gang.

Den lille forening "Jamen, vi er en lille forening på 500 brugere ved Roskilde Fjord – hvad gør vi?" er der en, der har indvendt.

Flere metoder I de tidlige faser af diskussionerne om DOCSIS 3.0 har der været forskellige holdninger til, hvordan sådanne problemer skulle gribes an. Broadcom, der udvikler chipset til CMTS’er og kabelmodemer, gik ind for, at denne styring skulle ske så nært på det fysiske niveau som muligt, medens Cisco – som nok må antages at sejre her – gik ind for, at styringen sker meget længere tilbage i systemet. Fidusen set fra Ciscos side er, at man så kan bruge hf-interfacet ud mod det fysiske net også til andre tjenester og derved genbruge investeringer til helt andre tjenester end DOCSIS ting. Det betyder, at der introduceres en særlig QAM-opkonverter, en EdgeQAM, som så også kan bruges til ren digital-tv.

Udskiftning af linecard For at komme op på DOCSIS 3.0 er der lige spørgsmålet: Hvad stiller man op med de eksisterende CMTS’er?

22

FDA-orientering 2 / 2006

Illustrationen er fra en artikel fra januar 2005 af John Chapman.


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:10

Side 23

TEKNIK Tjah, for mig at se gælder det om at fastlægge brødets størrelse til ovnen. I kan muligvis samarbejde med naboforeningerne, eller via partnere, der tager investeringerne på sig Partnere – ikke monstre der spiser jer. Det handler om at finde partnere, der udmærket kan være kommercielle – men

Service

hvor partnerskabet er til gensidig fordel. I sidste ende er det dyrere at opgive ævred for bare at give sig hen til et fibereventyr, når man nu har en kostbar investering i et godt koaksialanlæg under fødderne – som man endda ejer. Så – slå koldt vand i blodet. DOCSIS har fremtiden for sig mange

kanaler

år endnu. Lad være at jamre og vær fortsat visionære. Der er belæg for at være det.

Kabelnettet udnyttes typisk 1-2% i dag Her er typisk kalkulation for et typisk antennenets ringe udnyttelse af sit potentiale, frit efter Cisco.

Digital båndbredde

# ø-segmenter (SG)

kapacitet

Analog

25

60%

X 4 Mbps

x 1 SG

0,1 Gbps

21%

Digital

6

33%

X 38 Mbps

x 1 SG

0,23 Gbps

48%

Video on demand

0

6%

X 38 Mbps

x 4 SG

0 Gbps

0%

DOCSIS

1

7%

X 38 Mbps

x 4 SG

0,15 Gbps

31%

32

Potentiale

60

Der er 25 analoge tv-kanaler, Vision Digital eller Selector og en downstreamkanal til Internet. Nettet er opdelt i 4 øer, og kan yderligere opdeles så der er 8 fysiske øer. Jeg sætter antallet af samtidigt brugbare kanaler til 60 (hvor Cisco regner med 131),

0,48 Gbps X 38 Mbps x 8 SG =

40 Gbps

fordi de eksisterende forstærkere skal kunne bruges. Dette giver en udnyttelsesgrad, som kan kalkuleres således: Udnyttet båndbredde udnyttet / Potentiel båndbredde = kabelnettets effektivitet

↔ 0,48 Gbps / 40 Gbps = 1,2 % Altså, bare lige, så I husker på det, når el-/fiberselskaberne forsøger at gøre jer bevidstløse af mindreværd over koaksialnettets forældethed. (Fortsættes i næste nummer).

© Jacques Morell / France 2

Udnyttet i dag

TV5 hedder nu TV5MONDE

-Endnu flere udsendelser med danske undertekster

Se TV5MONDE uden at slå up i ordbogen Film og nyhedsmagasiner hver dag med danske undertekster På Hotbird 6 - digital. PID 3662, www.tv5.org

FDA-orientering 2 / 2006

23


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:11

Side 24

Hvad skal du se på TV i aften? National Geographic Channel Prisvindende dokumentar Spektakulære billeder Medrivende fortællinger Kompromisløs kvalitet

Faste temaaftener hver aften fra kl. 22.00 til 24.00

FLASHBACK MONDAY

Dybdegående historiske og arkæologiske programmer.

CLASSIC TUESDAY

De bedste klassikere og højdepunkter gennem årene.

KNOWHOW WORLDWIDE WEDNESDAY THURSDAY

Epokegørende videnskabelige og teknologiske dokumentarer.

Fascinerende historier om verdens kulturer og traditioner.

HIGHRISK FRIDAY

Gribende fortællinger om naturfænomener og katastrofer.

National Geographic Channel er en af verdens mest prisbelønnede Tv-kanaler. Det er en ren dokumentarkanal, der allerede kan ses af over 1.100.000 danske husstande. Vi sender hver dag fra kl.12.00 til 06.00 og alle programmer er selvfølgelig med danske undertekster.

nationalgeographicchannel.dk

Think again.


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:11

Side 25

BRANCHE-NYT

Fladskærms tv brød igennem sidste år Som ventet dominerede fladskærmene i nysalget af tv-apparater sidste år. Der blev ifl. BFE solgt 200.000 fladskærms-tv (mod 60.000 året forud). Med 180.000 stk. fik butikkerne også solgt godt ud af deres billedrørs-tv. Samlet solgtes 10.000 flere tv-apparater end året forud. Det er måske ikke imponerende, idet gennemsnitsprisen for fladskærme faldt med 36%, men de gamle priser var høje. Derfor ventes fortsat et stort

salg. BFE venter et yderligere prisfald på 10%, andre i branchen tror, det bliver noget mere. At overgangen fra videobånd til dvdskiver går stærkt ses af disse salgstal: Dvd-optagere 120.00 (mod 60.000 i 2004), dvd-vhs optagere 130.000 og dvd-afspillere 400.000. Desuden solgtes 100.000 hjemmebiosystemer.

Teleselskaberne tvunget ind i ip-tv Den amerikanske telebranche investerer milliarder i ny infrastruktur, der skal få seerne til at købe mere og dyrere tv. Det er betænkeligt meget, der investeres, mener Jupeter Research, som har spurgt seerne om deres holdning til de forventede nye tilbud. 60% er tilfredse med det udbud og den service, de allerede har og vil kun skifte leverandør, hvis det bliver billigere for dem. Selv om à la carte-muligheden (køb af enkeltkanaler efter eget valg) vil blive muligt med ip-tv, opfatter 46% det kun som en fordel, hvis det bliver billigere.

Og kun 3% ser frem til video on demand, som kan byde på meget mere i den digitale verden. Det er ikke meget bedre med hdtv. Kun 6% af amerikanerne prioriterer det som en fordel, selv om hdtv-tilbuddet i USA er et par år foran Europa. "Millioner af kunder til telefoni via kabelnet er en så alvorlig trussel for telefonselskaberne, at de reelt ikke har andet valg end også at tilbyde telefoni, internet og fjernsyn i ét abonnement", siger direktør Joseph Laszlo, Jupeter.

Støjskærme er vejformål Ledningsejere og dermed antenneanlæg er "kun gæster" for så vidt angår kabler placeret i landets vejanlæg, fastslår Højesteret i en principiel sag om erstatning ønsket af TDC i forbindelse med anlæggelse af støjskærme i en vejrabat. Højesteret stadfæstede en landsretsdom, som siger, at fordi Trafikministeriet med hjemmel i vejlovens § 6 har udarbejdet vejregler for etablering af støjskærme, anses det som en vejopgave.

Da der er hjemmel til at ekspropriere til sådanne anlæg, er det ensbetydende med, at ledninger, der kommer i vejen for disse anlæg, er underlagt gæsteprincippet. Hvorfor ledningsejerne selv må betale for udgifterne til kabelflytninger. Dommen afviser ledningsejernes henvisning til de samfundsmæssige interesser, som har begrundet, at de er tillagt ekspropriationshjemmel til etablering af ledninger.

Flot regnskab for TDC Kabel TV TDC Kabel TVs omsætning steg i 2005 med 19,3% til 2,1 mia. kr., mens udbyttet før afskrivninger og skat steg med 33,9% til 470 mio. kr. Væksten skyldes især det store kundeindtag, der ikke påvirker transmissions- og råvareomkostninger i samme takt som omsætning, hedder det i årsberetningen. Anlægsinvesteringerne i forhold til omsætningen var i 2005 11,0 pct. sammenlignet med 12,6 pct. i 2004. Også det skyldes primært den større omsætning. Den større omsætning forklares både med fortsat vækst i den traditionelle tv-forretning, og med øget udbredelse af internettjenester. Med introduktionen af ip-telefoni på kabel-tv nettet tilbyder TDC Kabel TV nu sine kunder triple play-løsninger indeholdende samlet køb af tv, internet og telefoni. Ved årets udgang havde TDC Kabel TV 1,0 mio. kabel-tv kunder, svarende til en stigning på 4,8 pct., mens antallet af internetkunder steg med 34,9 pct. til 251.000. Af disse internetkunder har 180.000 højhastighedsforbindelser. Kabel TV beskæftiger 1030 medarbejdere mod 862 året forud.

CITAT "Vi ser shows og programmer, vi har sendt, dukke op på internettet i løbet af få timer. Det er en svær nød at knække, men vi lægger mange kræfter i det". Vicepresident Alistair Hamilton, Turner Network.

THE ABC’s OF ROCK ONSDAGAR kl.22.00 For naermere information ring:

Telia Stofa A/S 88 13 14 15

TDC Kabel TV 80 80 40 80

Canal Digital 70 27 27 74

FDA-orientering 2 / 2006

25


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:11

Side 26

PERSONALIA

Den ny TV2-chef

Per Mikael Jensen. Det bliver en avismand, den 43–årige Per Mikael Jensen, der som ny adm. direktør afløser Peter Parbo, som også kom til TV2 fra dagbladenes verden.

Men mens Peter Parbo er økonom, er Per Mikael Jensen journalist og har dermed delvis den faglige baggrund, TV2 bestyrelsen gik efter. Den manglende del er tvproduktion. Den nye direktør var på Politiken og Jyllands-Posten, før han i 2001 blev chefredaktør for gratisavisen metroXpress. Kun et par år efter blev han international chefredaktør for alle Metro Internationals gratisaviser, og ved sit skifte til TV2 er han tillige adm. direktør for Metro i New York. Det var ikke mindst hans erfaring som chef og igangsætter af redaktionelle og forretningsmæssige projekter, der fik en enig bestyrelse til at satse på Per Mikael Jensen som ny øverste chef.

Generationsskifte i DKT Direktør Christian Emborg har overtaget den daglige ledelse af DKT A/S i Kirke Såby efter Hardy Hansen, der dog ikke slipper

Den nye og den afgåede direktør i DKT.

kontakten med det firma, han og Britta Hansen har opbygget siden starten i 1977. Hardy Hansen fortsætter som formand for aktieselskabets bestyrelse. Det var et installations- og servicefirma i antennebranchen, ægteparret igangsatte i de år, hvor antenneforeningerne for alvor skød op og udbyggede. Men med Hardy Hansens interesse også for den teknik, der anvendes i antenneanlæg, blev det mere og mere den side, der greb om sig. I 1996 valgte han derfor at overdrage servicefirmaet til TDC, hvorefter DKT har koncentreret sig om udvikling, produktion og reparation af udstyr til branchen, overvejende under eget mærke – Comega. Christian Emborg, der kom til DKT for godt 10 år siden som eksportchef, har de senere år været dets salgsdirektør.

Dunsford forlader BBC

Wayne Dunsford. En god ven og kender af danske antenneanlæg, Wayne Dunsford, har forladt chefposten i BBC Worldwide for at søge nye udfordringer. Wayne har ofte været på FDA-messerne

26

FDA-orientering 2 / 2006

og med i andre fremstød for BBC i Danmark. Man må næsten formode, at hans næste job også bliver noget med fjernsyn. Som dreng overværede han optagelsen af et tvshow og besluttede sig for en fremtid med tv. For at komme ind tog han i 1987 imod et job som ejendomsinspektør i BBC i London, men det blev for kedeligt, så han sagde op. Halvandet år senere blev bedt om at komme tilbage – for at være med til at opbygge satellit-tv for BBC Enterprise. Det blev til BBC Prime og BBC World og siden BBC Food, introduktion af de nationale BBC kanaler i Belgien og af BBC World som terrestrisk kanal i Tyskland. I 1998 blev han direktør for BBC kanaler, der når 24 mio. hjem i Europa, Mellemøsten, Asien og Afrika.

Ny afdelingschef

Kim Søgaard. Kim Søgaard er tiltrådt som afdelingschef hos Witronic A/S i Rødovre, hvor han efterfølger John Rasmussen som daglig ansvarlig for virksomhedens drift. Kim Søgaard har samtidig ansvaret for salget af antenne- og fiberudstyr, som var hans speciale i sit tidligere job i CMC Elteknik.

Produktudvikler

Heidi Sivebæk. DR har udnævnt den 42-årige Heidi Sivebæk til chef for den nyoprettede enhed DR Programudvikling. Den har til opgave at støtte alle DRs programproducerende enheder i udvikling af nye programmer og tilbud på radio, tv, web og nye medier. Heidi Sivebæk har siden 2002 været chef for DR København og tidligere på DR Fyn.

Ny chef i C More Direktør i den svenske Kanal 5 Manfred Aronsson har afløst Per Tengblad som arbejdende bestyrelsesformand i C More Entertainment, der driver Canal Plus-kanalerne i Norden. Tengblad var på Telenors vegne chef for Canal Plus i Norden siden 2003. Telenor solgte sidste år C More til SBS, som ejer Kanal 5 og flere andre kanaler i de nordiske lande.


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:11

Side 27

REGIONSBESTYRELSER

FDAs HOVEDBESTYRELSE

Region 1: Nordjyllands amt, tlf. 98 46 43 81

VALGT AF LANDSMØDET Landsformand: FU Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@morudnet.dk

Karsten Høgh, Reg. 1 Caprifolievej 5 9440 Aabybro Tlf. 98 24 16 99 E-mail: kah@mail.dk

Næstformand: FU Jørn Almdal Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 28. Fax 59 51 27 05 E-mail: jorn@almdal.org

Steen R. Mortensen, Reg. 4 Rugtoften 76, Skodborg 6630 Rødding Tlf. 74 85 07 80 E-mail: srm@post.tele.dk

Region 2: Århus og Viborg amter, tlf. 86 54 09 55 Hans Carstensen, fmd., HB Jørn Bollinger, sekr. Svend Erik Jørgensen Flemming Knudsen Anders Andersen, HB supp. Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom., tlf. 40 63 14 07

Mogens Lorentsen, FU Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Curt Andersen, fmd., HB Svend Erik Madsen, næstfmd. Jens S. Møller, HB. supp. Ib Bach Sven Møller Andersen Leif Traberg

VALGT AF REGIONERNE Helmuth Kroer, Reg. 1 Søndermarksvej 28 9300 Sæby Tlf. 98 46 43 81 E-mail: helmuth@pc.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. Tlf. 77 41 93 38 E-mail: pedam@frederiksholm.net

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post7.tele.dk

Kaj Simonsen, Reg. 7 Rugbjerg 44 2670 Greve Tlf. 43 90 99 08 E-mail: ks@hlaug.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 40 63 14 07 E-mail: curtandersen@stofanet.dk

Mogens Andersen, Reg. 8 Dyremosevej 13 4450 Jyderup Tlf. 59 27 73 98 E-mail: ma@jal.dk

Hans O. Lorentzen, Reg. 4 Aabakken 16 6534 Agerskov Tlf. 74 83 37 22 E-mail: id.hl.aabakken16@mail.tele.dk

Carsten Pedersen Reg. 9 Hasselvænget 9 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 34 33 E-mail: na-formand@nyraad.net

Per Krohn Rasmussen, Reg. 5 Grejsdalen 10 5800 Nyborg Tlf. 65 31 03 85 E-mail: prasmussen@mail.tele.dk

Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 74 84 87 32 Jørgen Kirkmand, fmd. Michael O’Halloran Hans O. Lorentzen, HB Leif Ohlsen, HB supp., næstfmd. Leo Beck Nielsen Region 5: Fyns amt, tlf. 65 31 03 85 Per K. Rasmussen, fmd., HB Niels Jørgen Naundrup-Jensen, næstfmd. Henning Nielsen Erik R. Laursen Gunner Jensen Region 6: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kom. + Bornholms amt, tlf. 77 41 93 38 Peter Dam, fmd., HB Martin Christensen Peter Colmorten, sekr. Preben Christensen Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter, tlf. 43 90 99 08 Kaj Simonsen, fmd., HB Kai Nielsen, næstf. Poul-Erik Jensen, kass. Ove B. Nielsen, sekr. Tage Lauritsen

UDVALGENE

Region 8: Vestsjællands amt, tlf. 57 80 91 66

Medlem af ECCAs bestyrelse

Skat- og Økonomiudvalget

Steen R. Mortensen E-mail: srm@post.tele.dk

Carsten Pedersen E-mail: na-formand@nyraad.net

Medlem af AFOs Tekniske Udvalg

Tage Majgaard E-mail: tagemajgaard@privat.dk

Bent Vanggaard E-mail: bv@brixkamp.dk

Kjeld Kaad-Hansen E-mail: gfa-kk@mail.dk

Tage Lauritsen E-mail: tage@tunenet.dk

Helmuth Kroer, fmd., HB, kass. Jens Åge Thomsen, næstfmd., HB supp. Ejvind Nørgaard, sekr. Allan Jusjong Jesper Jensen

Jørgen Pedersen, fmd., HB supp. Mogens Andersen, HB. næstfmd Leif Jensen, sekr. Niels Jørgen Trælle Ole Hansen Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 34 33 Carsten Pedersen, fmd., HB Leif Jensen, HB supp. Jørgen Fogtmann

FDA-orientering 2 / 2006

27


FDA-orientering 2-06

27/03/06

13:11

Side 28

5.$%2(/,$.).'ô )ô3ˆ2+,!33%ô-%$ô+!.!,ô +ANALôôUNDERHOLDERôHELEôFAMILIENô6IôERôMEDôP²ôGR‘NSVŽREN ôN²RôKLUBBERNEôFRAô0REMIERô,EAGUE ôDENôSPANSKEô,Aô,IGA ô "UNDESLIGAENôOGô2OYALô,EAGUEôT‘RNERôSAMMENô$UôKANôQUIZZEôMEDôIô$ANMARKSô+LOGESTEô"ARN ôF‘LGEô-ORTENô,‘KKE GAARDôOGôDEôôDELTAGEREôIô6IVAô,ASô6EGAS ôSEôHVADôDERôSKER ôN²RôHELTôALMINDELIGEôMENNESKERôBLIVERôHYPNOTISERETôIô (YPNOSENSô-AGTô/GôMEDôSERIERôSOMô#3)ôKOMMERôDUôTILôATôSIDDEôHELTôUDEôP²ôKANTENôAFôSOFAENô%RôDUôTILôSTJERNE SPŽKKEDEôSTORkLMôFRAô(OLLYWOOD ôKANôDUôGLŽDEôDIGôTILôTV PREMIERENôP²ô(ARRYô0OTTERôOGôHEMMELIGHEDERNESôKAMMER ô 4HEô-ATRIXô2ELOADEDôOGô4HEô-ATRIXô2EVOLUTIONô+ANALôôERôMEDôANDREôORDôUNDERHOLDNINGôIôSŽRKLASSE

ô

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2006-2  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

FDA-Orientering 2006-2  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded