Page 1

FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:04

Side 1

FDA ORIENTERING Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 1 · februar 2005

HOVEDSTATION I CONTAINER

VI HAR SPORTSKANALER NOK – MEN . . .

ANALOGT TV I FIBER


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:04

Side 2

Indhold nr. 1 · februar 2005 · 23. årgang Leder: FDAs visioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hovedstation i container . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ingen DAB uden kendte vilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4sport vil fremme dansk sport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En dansk MTV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nye tv-kanaler ændrede ikke meget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rådgivning stadig en del af kontingentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nye medlemstilbud fra FDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kommunalt bredbånd foruroliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Visionsudvalget i arbejdstøjet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ECCA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til et nyt FDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvem har flest internet-brugere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Copy-Dan ser ingen problemer i DAB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Branchenyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tekniknyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Docsis 1.1 og PacketCable . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3 4 6 8 9 10 12 13 14 14 15 16-17 18 18 20-21 22-23 24-25 26

Søren Birksø Sørensen Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Lars J. Knudsen Tlf. 59 96 17 03 E-mail: ljk@fda.dk

Henriette S. Nielsen Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Tina Boye Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2800 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) S. Bak Christensen (Bak) Søren Birksø Sørensen (SBS) Erik Wagner (ew) Lars J. Knudsen (LJK) Asta Fog Larsen (afl) Deadline for indlevering af stof i 2005: Nr. 2: 11. marts Nr. 5: 16. september Nr. 3: 13. maj Nr. 6: 22. november Nr. 4: 22. juli

Abonnement: 1. Abonnement i Danmark hele år 2005: Kr. 695,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: 2005: Kr. 3250,kan tegnes af installatører tilknyttet AFO. Alle opgivne priser er eksklusive moms. Kontaktperson: Tina Boye Annoncer og distribution: FDA Box 151, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00. Fax 59 96 17 17. Sparekassen Sjælland. Reg.nr. 0517 konto nr. 0001004756 Kontaktperson: Jeanette Andersen

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15 E-mail: molo@has.dk. Skriver du på PC, så send teksten i en mail eller på diskette i Word eller Word Perfect. Medsend gerne illustrationer.

2

FDA-orientering 1/2005

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: bj@central-tryk.dk ISSN nr. 0903-2169

Mie Rasmussen Tlf. 59 96 17 01 E-mail: msr@fda.dk

Jeanette Andersen Tlf. 59 96 17 02 E-mail: ja@fda.dk

Ulla Graversen Tlf. 59 96 17 06 E-mail: ug@fda.dk


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:04

Side 3

FDAs visioner Ved at tænke fremad skal vi forberede os på nye muligheder - og de krav, vore medlemmer endnu ikke stiller LEDEREN ved Erik Wagner, landsformand, FDA I de enkelte anlægs bestyrelser vil det være tidkrævende at holde sig ajour med alle krav, der er relevante for anlæggets nuværende og kommende aktiviteter. Derfor er FDA det naturlige sted at samle og ajourføre viden om krav og muligheder.

Nye visioner

Erik Wagner. Visioner er forestillinger om den fremtid, man ønsker. De er udtryk for, hvad man tror på, og hvilke værdier man bygger på. Sådan skrev Visionsudvalget i det katalog, det udsendte sammen med Landsmødets kompendium. Kataloget indeholdt forslag til fire delvisioner, der sammen med to andre forslag blev debatteret på landsmødet.

Da visioner var enkle Dengang antenneanlæg alene havde til opgave at forsyne medlemmerne med billeder og lyd, var FDAs visioner ret enkle at opstille. Gradvist blev det så muligt at levere flere og flere ydelser. Til gengæld er det ikke helt så enkelt at opstille fælles visioner.

Stigende krav Når antenneanlæg leverer flere forskellige ydelser, stiger ikke alene kravene til driftsikkerhed, men også medlemmernes forventninger til den. Dertil kommer lovgivningsmæssige, tekniske og økonomiske krav.

Visionsdebatten har som mål, at FDA som minimum fortsat udvikler sig efter medlemmernes behov og ønsker. FDA kunne med sin viden om medlemmerne og deres brug af FDAs ydelser nok selv opstille sine visioner, men med risiko for at vigtige elementer går tabt. Jo flere, der aktivt går i dialog, jo bedre grundlag vil der blive for de konklusioner, som enhver debat skal afsluttes med. Nu hvor visionsdebatten er begyndt, er det af stor betydning, at medlemmerne deltager aktivt med ideer og tanker om vores fælles fremtid. Alle tanker og ideer, store eller små, vidtløftige som jordnære, er af betydning for visionsudvalgets arbejde.

Store værdier Samlet rummer antenneanlæggene i FDA værdier for op mod tre milliarder kroner for at kunne give 1,1 million en god betjening. Det er så store værdier, at også de enkelte anlæg bør lægge egne visionsplaner med forventninger og mål. En klog mand har engang sagt, at manglende udvikling er lig med afvikling.

De fleste er nu ombyggede med returveje. De anvendes helt overvejende til internet, men ip-telefoni vil snart storme frem. Vi må også forvente, at Video on Demand bliver mere efterspurgt, men det er nok på billed- og lydsiden, der vil ske mest. Om et års tid begynder de første danske tv-kanaler at sende digitalt fra sendemasterne. Med nogen uvished kan vi formode, at de ophører med at sende analogt om 5-7 år. Det vil forcere hjemmenes udskiftning til apparater, der viser 16:9 format og det vil give surroundlyd og andre finesser nyt liv. Det behov kan kun opfyldes med digitale tv-signaler, men i en længere årrække skal antenneanlæg fortsat levere de samme tv-kanaler analogt til hjem, som venter med at udskifte apparaterne.

Gå sammen Det kræver båndbredde, som mange ikke har nok af endnu. Det er ikke uoverkommeligt at leve op til, men det er nu, det skal planlægges. Enten selvstændigt eller i samarbejde med naboforeninger, hvilket der ofte vil være god økonomi i. Visioner for hvornår og hvordan anlægget skal udvikle sig er det rette (nødvendige) værktøj, hvis man selv vil styre sit anlægs udvikling i stedet for, at udviklingen styrer anlægget. FDA har brug for visioner og vi har mange, der kan bidrage hertil. Det har anlæggene også. Lad os hjælpe hinanden godt på vej. ■

De kommende år Anlæggene bør se på hvilke ydelser, de kan forvente at skulle levere om 3-5 år.

Dom i ikke-kryds-sagen Østre Landsrets 23. afdeling gav ikke FDA medhold, da den 20. januar afsagde dom i den såkaldte ikke-kryds sag – de manglende krydser ud for must carry-kanaler på indberetningsskemaet fra Copy-Dan. Dommen vedrører formelt Antennelaug Odense Vest, men med ønsket om en principiel afklaring af retsforholdet i konflikten mellem must carry og dobbeltbetalingen er den ført af FDA.

I dommen tages ikke stilling til alle de principielle forhold, som FDA havde nedlagt påstande på. Derfor har vi ikke fået den ønskede afklaring. Landsretten siger således ikke noget eksplicit om konflikten mellem must carry-bestemmelsen i radio-tv-loven og reglerne om aftale-licens i lov om ophavsret. Den tager heller ikke selvstændig stilling til de konkurrencemæssige dele af sagen.

Østre Landsret bekræfter, at de danske regler går videre, end Bernerkonventionen forlanger af Danmark, sådan som FDA i mange år har hævdet. FDAs ledelse analyserer nu dommens præmisser og de konsekvenser, man vil drage af dommen, der kan indbringes for Højesteret. Konklusionen vil blive meddelt i et Nyhedsbrev til medlemmerne.

FDA-orientering 1/2005

3


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:04

Side 4

Hovedstation i container

Teknikerne kan komme til fra begge sider i containeren, der også udvendigt beklædes med træ. En 20 fods stålcontainer er nu rammen om Høng Antennelaugs hovedstation. "Den gamle hovedstation var i et træhus, der nødvendigvis skulle udskiftes, og containeren var en billigere løsning end et nyt hus", siger formanden Jørgen Houg. "Containeren beklædes med træ, så den ikke skæmmer området, og indvendigt har teknikerne fået bedre arbejdsforhold. Teknikken er anbragt i midten, så man kan komme til den fra to sider, og der er både dagslys og elektrisk lys samt ventilation. Der kommer formentlig et teknikhus mere ved masten, idet et teleselskab lejer sig ind, hvis igangværende målinger viser, at masten kan klare en større vindbelast-

ning. I forvejen har Orange sendere i den 75 meter høje mast. Oranges teknik står i stålskabe, hvilket der ikke ændres på". Containeren har kostet 27.000 kr., og udgifterne ved flytningen bliver omkring 75.000 kr.

Telefonstorm "Selv om det var varslet på vores infokanal, i den lokale avis og ugeavisen, at flytningen nødvendigvis medførte en uges afbrydelse af tv i dagtimerne, og at der kun kunne sendes must carry kanaler om aftenen, medførte flytningen nærmest telefonstorm. Det forundrer os, at det kom bag på så mange medlemmer, når vi havde gjort os store anstrengelser for at gøre opmærksom

på den nødvendige følge af arbejdet", fortæller formanden. Høng Antennelaugs 1650 medlemmer har i tre år betalt 270 kr. ekstra i finansiering af en ombygning af nettet til 450 MHz med returveje. Bestyrelsen har lagt op til generalforsamlingen i denne måned, om kontingentet skulle nedsættes til 1500 kr, eller de hellere vil have 1, 2 eller 3 flere kanaler med den prisforhøjelse, det vil medføre. I 2004 betaltes 1740 kr. Høng Antennelaug har internet gennem Arrownet og forventer det udvidet med iptelefoni. Lauget forventer også flere tilslutninger, idet der er 100 flere parceller under udstykning. ■

SATELLITNYT Ny nordisk satellit

To døde og en genoplivet

Kapaciteten på 5 grader øst øges betragteligt i 2007, idet NSAB-SES Global har bestilt en Sirius 4 hos Lockheed Martin. Den skal som Sirius 2 og 3 dække Norden og de baltiske lande, men den får også beams, der dækker Nordafrika som supplement til Astras satellitter. Sirius 4 udstyres med 46 Ku- og 2 Katranspondere.

Det er en af den slags ting, der kan ske hvert 30. år, var kommentaren fra Glenn Katz, StarBand, om en genskabt kontakt til satellitten Americas 7. Op til trykstart af FDA-orientering i december erklæredes Intelsat Americas 7 for "død" den 28. november. Det var umuligt at få kontakt med den, og tv-sendingerne blev flyttet til andre satellitter. Otte dage senere lykkedes det igen at få

4

FDA-orientering 1/2005

kontakt med satellitten og få driften genoptaget. Derimod blev Intelsat 804, en satellit fra 1997 med 44 transpondere, straks opgivet, da kontakten med den ophørte i januar. Den var placeret midt over Stillehavet, og var da kun anvendt af få tv-kanaler. Den japanske JCSat 5 med 32 Ku-transpondere ophørte få dage senere. Den er ligeledes fra 1997 og anses for tabt.


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:04

Side 5

IP-telefoni - telefoni over kabelnettet

Med en internetaftale hos Dansk Kabel TV får I mulighed for at tilbyde jeres medlemmer IP-telefoni gennem kabelnettet. Med et telefoniabonnement hos Dansk Kabel TV kan jeres medlemmer frit tale i telefon for 119 kr. om måneden.* Klik ind på www.dk-tv.dk og se mere - eller ring til kundeservice på telefon 70 20 25 98

*Gælder kun indlandssamtaler på fastnet og ikke kald til overtakserede numre, udland og mobil

Dansk Kabel TV A/S • Internetafdeling • Telefon: 70 20 25 98 E-mail: kundeservice@dk-tv.dk • Internet: www.dk-tv.dk

Abonnement inkl. fri taletid for kun 119 kr. om måneden*


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:04

Side 6

RADIO

FDA: Ingen DAB uden kendte vilkår Af Søren Birksø Sørensen, direktør, FDA omtales lidt stedmoderligt i de gældende regler. Jeg vover alligevel et forsigtigt bud. Ud fra radio-tv loven læst i sammenhæng med Danmarks Radios såkaldte public service kontrakt er DAB-kanalerne fra DR must carry. DRs del af DAB-kapaciteten indgår i de frekvensressourcer, hvormed DR løfter sin public service-forpligtelse. Det er kun de DAB-kanaler, som DR udsender på sin ”egen del” af kapaciteten, der er must carry. Men det er også 75% af kapaciteten i det landsdækkende DAB-net og 75% i hvert af de to landsdelsdækkende net.

Hvis det bliver en realitet, må det efter FDAs vurdering medføre, at der meget hurtigt skal gennemføres ændringer af reglerne. Reguleringen må nødvendigvis indrette sig efter virkeligheden.

Undtagelsen Husk så undtagelsen for must carry-pligten: DAB-kanaler, som alene udsendes digitalt (altså ikke samtidig som fm eller analogt fra satellit) skal kun fordeles, såfremt der i anlægget også fordeles andre kanaler i digitalt format.

Ophavsretten Sky Radio ikke nævnt

Søren Birksø Sørensen.

Danmarks Radio kører ganske pågående reklamekampagner for DAB, digital radio. Det sker bl.a. med talrige spots på fmkanalerne og i mindre omfang på DRs tvkanaler, ligesom DAB-modtagere ikke helt sjældent indgår som præmier i konkurrencer i netop DR-regi. Det nye digitale sendesystem er i princippet landsdækkende. Ambitionen er, at signalerne skal kunne modtages indendørs og helst ved brug af den indbyggede antenne i modtageren. Det er dog ikke i alle områder af landet, sendesystemet lever op til ambitionerne. Det kunne en udbredt distribution i antenneanlæggene afhjælpe.

Must carry – måske Det er ikke helt lige til at afklare must carry-status for DAB sendingerne, idet DAB

CITAT "Selv i sin bedste kvalitet (384 kBit/s) er DAB (og al øvrig bitreduceret lyd) at betragte som havende en anderledes lydkvalitet end fm - ikke en bedre. Specielt på udsøgt klassisk musik kan bitreduceringen høres.” Teknisk område koordinator Lars Ingerslev Ingwar, DR Vejle, i DRåben.

6

FDA-orientering 1/2005

Der er ikke must carry på DAB-signaler fra Radio 100 fm, når disse bliver udsendt også her. Der er nemlig ingen must carry-forpligtelser på den sjette fm-kanal. DAB fra Sky Radio er noget vanskeligere at få hold på i forhold til must carry. Fm-signalet fra Sky er must carry i det omfang, det er angivet i bekendtgørelse nr. 313 af 29. april 2003. Der kan derimod ikke umiddelbart læses noget ud af bekendtgørelsen for så vidt angår DAB-sendingerne fra Sky. Vi vil derfor lægge til grund, at der ikke er must carry-forpligtelse for DAB-signaler fra Sky Radio. Men det er som sagt ikke ganske klart, og måske har det ikke været genstand for en nøjere overvejelse. Hvis der er must carry-forpligtelse, må den formodes af have den samme afgrænsning som gælder for fm-signalet.

På tværs af teknikken DAB-signalerne udsendes i ”en stor pærevælling” forstået således, at bit-strømmene fra de forskellige kanaler i den samme DAB-blok er blandet i det udsendte signal. Det er i praksis ikke muligt for antenneanlæg at adskille de kanaler, som er must carry fra de kanaler, som ikke er, når DAB radio videresendes digitalt. Det anlæg, som opfylder sin must carryforpligtelse, tvinges derved til også at distribuere de kanaler, som ikke er omfattet af must carry-reglen. En sådan konsekvens af kombinationen af teknik og regulering er naturligvis fuldstændig uacceptabel, fordi det beslaglægger teknisk kapacitet i nettene og ikke mindst fordi der kan være knyttet betaling for indholdet til den distribution, som man ikke ønsker.

De digitale kanaler adskiller sig ophavsretligt ikke fra analoge kanaler. Det betyder, at distribution i antenneanlæg efter ophavsretsloven skal ske på baggrund af samtykke fra radiofonien (ophavsretslovens §69) og en aftale med det godkendte forvaltningsselskab (§35 i ophavsretsloven). Samtykket fra Danmarks Radio bør være en formalitet. Derimod er der ikke nogen aftale med Copy-Dan om vilkårene – herunder om størrelsen af et eventuelt vederlag. Konsekvenserne heraf er, at distribution – i hvert fald formelt - ikke kan ske på lovlig vis. Men det nok mere afgørende, at så længe vilkårene ikke er kendt, kan anlæggene ikke bedømme konsekvenserne af en distribution i deres net. FDA har haft et første mere opklarende møde med Copy-Dan herom, men ikke en egentlig forhandling og dermed heller ingen afklaring.

Vent På denne baggrund er det FDAs klare anbefaling til anlæggene ikke at distribuere DAB-kanaler, før vilkårene for distributionen er kendt. Det gælder også for anlæg, som distribuerer andre kanaler digitalt og som derfor ikke er omfattet af undtagelsen fra must carry-forpligtelsen. Disse anlæg kommer dermed i konflikt med must carry-reglen, men det er FDAs vurdering, at det er at foretrække frem for at distribuere DAB-kanaler uden at kende vilkårene. ■


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:05

Side 7

-ED+ANAL BLIVERDUENOPLEVELSERIGERE -EDKANALFÍRDUSUVERNElLMI FORESTILLINGEN EKSKLUSIVUNDERHOLDNING SPNDENDESERIERSAMTTOPFODBOLDFRA"ARCALYS%NGLISH0REMIER,EAGUE DEN3PANSKE,A,IGAOGNATURLIGVIS2OYAL,EAGUE

!NGEL%YES

*AY,ENO

WWWKANAL DK

3IGNS

#3)-IAMI


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:05

Side 8

TV

Vi har sportskanaler nok – men … 4sport vil fremme seernes interesse for dansk sport, som de andre tv-kanaler forsømmer meget sport på de kommercielle kanaler. Det er ikke tilfældigt, at TV2 kan bruge to timer i den bedste sendetid på en dansk klubkamp i håndbold. Men det er ganske få sportsgrene, der vises på de kommercielle kanaler. De sender det, der er interessant for sponsorerne, og det er primært fodbold, håndbold og golf", siger dk4s sportschef Ib Søby.

derne til elitesport. Og de mindre forbund er vilde med 4sport, fordi vi har plads til dem. Vi sender kl. 6-24 og udsendelserne gentages et par gange på forskellige tidspunkter, så flere kan se dem. Desuden vil vi ikke "kun" sende fra baner og haller. Vi har mange magasinprogrammer og aktuelle debatter med fokus på mindre kendte sportsgrene, på sportsskader og på sportpolitik".

Både kampe og holdninger

Nicky Pedersen i mål.

Den tidligere leder af Team Danmark Preben Kragelund er trådt til som koordinator mellem de mange mindre idrætsforbund og den nye danske sportskanal 4sport. Formålet er at få så mange idrætsgrene som muligt vist i 4sport, uden at det koster for meget. Selv om idrætten ikke kan betale for udsendelserne, tror dk4 på, at dens sportskanal kan arbejdes op til økonomisk at hvile i sig selv. "Den almindelige holdning er vist, at vi har sportskanaler nok. Der er jo utroligt

4sport har i sine få måneders levetid gjort meget ud af bl.a. volleyball og basketball, men spreder sig nu til så forskellige idrætter som vægtløftning, poolbillard, cykelbold, skolefodbold og juniormesterskaberne i boksning mv. "I april dækker vi VM i skolefodbold i Skærbæk i Sønderjylland med verdens bedste skolefodboldhold for såvel drenge som piger. 4sport viser alle kampe med dansk deltagelse samt semifinaler og finale. Foruden spændende kampe få man her chancen for at opleve nogle af de 15-17 årige, som vil blive professionelle stjerner", fortæller Ib Søby. Om økonomien i 4sport siger han: "Vi er ikke så afhængige af sponsorer som de kanaler, der kæmper om rettighe-

CITAT ”Vi er nødt til at forholde os til, at det er blevet sværere for danskerne at se forskel på DRs udsendelser og de kommercielle mediers. Der har ikke været balance de seneste år mellem den kulturpolitiske, demokratiske opgave, vi har, og vores rolle som medievirksomhed,” Lars Vesterløkke, konst. generaldirektør, DR. Speedway i 4Sport.

8

FDA-orientering 1/2005

Afhængige af kabelnettene Økonomisk løber det ikke rundt endnu, idet 4sport er afhængig af, at landets antenneanlæg tegner abonnement på kanalen. Man erkender, at det tager tid at oparbejde et godt ry. Det er heller ingen hemmelighed, at 4sport har stor hjælp i kraft af at have samme ejer som produktionsselskabet PrimeVision. Det har 11 OB-vogne, som kommer landet rundt, og dettes ledige kapacitet kommer 4sport til gode, selv om 4sport ikke kommer gratis til transmissionerne. Desuden er der mulighed for indtægter fra sponsorerne ved nogle store stævner som f.eks. VM i speedway. Idrætsforbundene har derimod ingen molo penge, men de har sportsfolkene.


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:05

Side 9

En dansk MTV Mere dansk i MTV, her Saybia. MTV tager i maj konkurrencen op med The Voice TV. Den fællesnordiske udgave af MTV deles i musikkanaler for Danmark, Sverige, Norge og Finland Direktør Brent Hansen, MTV Europe, oplyser, at der åbnes kontor i København, og at den danske udgave vil få både danske pro-

gramværter og danske undertekster. Der vil også blive vist danske musikprogrammer og shows. "Forvent flere succes-historier såsom Saybia og Outlandish i fremtiden", siger Brent Hansen, som også åbner for reklamer, der alene sendes i Danmark.

Clare Melford, direktør for MTV Networks i Norden, føjer til: ”Dette er et vigtigt strategisk skridt for os. Jeg tror, at MTV er i en position, hvor vi bedre end andre kan skabe den definitive musikunderholdningskanal for unge i Danmark. Vore forbindelser til vores kundekreds rundt i verden er unik". ■

Tv som elevopgave Elever på Den Danske Filmskole har fået mulighed for at udvikle programmer om danskernes liv, lykke og drømme til brug i TV3. Det kan være dokumentarer såvel som reality og quiz, men de skal holdes indenfor den form og struktur, der præger TV3s udsendelser. Hver elev får en TV3 redaktør som rådgiver. Ideerne skal i efteråret præsenteres for et panel af TV3 redaktører, som udvælger de bedste.

Færre reklamer i DR Der bliver mærkbart færre sponsorskilte på skærmen, når DR1 og DR2 sender. Med sjældne undtagelser som de meget dyre melodigrandprix'er vil DR sige nej tak til sponsorater. DR vil heller ikke mere overtaksere sms'ere eller af firmaer låne biler, telefoner, tøj og andet til udsendelser.

Forbud strammet Folketingsvalget i februar blev den første prøve på respekten for det nye forbud mod reklamer i fjernsyn for alle former for politiske budskaber, bevægelser og personer, der er valgt eller er kandidater.

TV4 analogt i tre år Det kommercielle TV4 har fået sin tilladelse til at sende analogt i Sverige forlænget til 1. februar 2008, hvor de analoge sendere ventes nedlagt.

Internet og telefoni via din antenneforening Medlemmer i antenneforeninger ER klar til fremtiden. Nordit leverer løsningerne uden omkostning for foreningen. Nordit hånterer teknik, support, administration og lovgivning - og arbejder sammen med foreningens serviceleverandør.

Kontakt Nordit på telefon 9678 0800 eller salg@nordit.dk

FDA-orientering 1/2005

9


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:05

Side 10

TV

6 af 10 børn har eget tv I forbindelse med navneskiftet fra Fox Kids til Jetix gennemførtes en undersøgelse om børns tv-vaner på Jetix hjemmesider. Den

viste bl.a., at tre ud af fire danske børn har tv på deres værelser, hvilket er flere end i både Norge og Sverige.

Seks ud af 10 danske børn synes, at de ser en passende mængde tv, mens tre ud af 10 selv synes, at de ser for meget tv. 30% oplyste, at deres forældre har regler for hvornår og hvilke programmer og hvilke tv-kanaler, de må se. Af disse opgav 9%, at forældrene også har sat regler for hvor længe, de må se tv. På spørgsmålet om hvilken type tv-programmer, børnene bedst kan lide, svarede 40% action og spænding, 24% komedier, 11% ikke-tegnede programmer, 8% musik, sport og andre interesser og 8% soaps. Det adskiller dem ikke fra vennerne i Sverige og Norge. ■

I april lanceres Super Robot Monkey Team Hyper Force Go om fem aber, som skal redde verden.

Nye kanaler i 2004 ændrede ikke meget EM i fodbold, olympiske lege, kongeligt bryllup og "Krøniken" var de store begivenheder, der trak seere til DR og TV2 – og næsten alle kanaler konkurrerede på boligprogrammer. SBS relancerede TvDanmark og Kanal 5 samt sendte The Voice TV i luften. Viasat kom med flere danske programmer på TV3 og flyttede om på sporten på TV3, TV3+ samt Viasat Sport, som blev til tre kanaler. Og Viasat History blev skabt. TV2 satsede meget i markedsføringen af TV2 Charlie, mens dk4 i efteråret havde en ydmyg lancering af 4sport.

Alles formål var at få flere seere til sine kanaler og dermed flere reklamer. Lykkedes det? Det skabte kun små udsving, konstaterer Finn Kristensen i et nyhedsbrev fra Mediacom: "Danskernes tv-sening er i høj grad domineret af vanetænkning. Det kan man ikke ændre over night". TV2 Medienyt konkluderer: "Tv-stationernes 2'er-kanaler er tidens store hit. TV2 Zulu, DR2, Kanal 5 og TV3+ voksede, mens moderkanalerne havde det sværere i 2004. Især TV3 måtte konstatere

tilbagegang, mens TV2 med et fald på 0,1 sharepoint næsten var status quo blandt de 21-50-årige". Samlet fik TV2-familien fremgang takket været Zulu, mens TV3+ og Viasat Sport afbødede faldet for TV3. Landets antenneanlæg har fået flere tvkanaler at vælge mellem – og betale til i det omfang, de nye kanaler slår igennem hos medlemmerne. Forårets generalforsamlinger vil give et fingerpeg om, hvorvidt de tager flere kanaler ind eller "den enes død er den andens brød". molo

CITATER

HD fra Discovery Erfaringerne med den amerikanske HDTV-kanal Discovery HD Theater, der blev startet i juni 2002, er så gode, at Discovery vil gøre forretninger med den i den øvrige verden – i Europa nok først i England og Tyskland. Det kan enten være med egne HD-kanaler eller salg af programmer til andre. HD Theater sender programmer fra såvel Discovery som Animal Planet i USA.

Nyt navn til Discovery Travel Discovery Travel & Adventure ændrede 1. februar navn, form og indhold til Discovery Travel & Living pr. 1. februar, idet kanalen bredt vil omfatte begrebet livsstil.

10

FDA-orientering 1/2005

"I gamle dage var tv-reklamen forbrugerservice. Nu gælder det om, at underholdningsværdien skal være højest". Johan Boserup, direktør i mediebureauet OMD. ”Principielt er det fint, at vi er grundige, men er det rimeligt, at vi i så høj grad overgør enkelte begivenheder? Verden går jo ikke i stå, fordi der bliver storm, udskrevet valg - eller åbner en operabygning i København. Programmedarbejder Nis Boesdal, DR Livsstil.


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:06

Side 11

04, 05

Vælg mellem mere end 150 kanaler

tdckabeltv.dk Tv for enhver smag Hos TDC Kabel TV kan jeres antenneforening selv vælge de tv- og radiokanaler, I ønsker at modtage. Vi tilbyder mere end 150 kanaler. I kan vælge én eller flere kanaler, der supplerer jeres nuværende udbud, eller I kan få komplette programpakker, der er skræddersyede til jeres behov. Selector gør hjemmebiografen endnu bedre Flere og flere investerer i store fladskærms-tv, der kræver, at billede og lyd er helt i top. Med Selector modtager jeres medlemmer tv-kanalernes lyd i dolby digital 5.1 format og billederne i knivskarp digital kvalitet. Desuden kan de vælge sprogpakker med et bredt udvalg af tv og radio fra hele verden.

Serviceydelser vi stiller til rådighed Hos os kan I vælge en lang række serviceydelser, f.eks.: G Sammensætning og planlægning af jeres egne programpakker G Mulighed for at få kanaler på prøve G Få materiale til jeres infokanal og medlemsblad G Tæt kontakt til programselskaberne – få støtte til lokale aktiviteter G Rådgivning og sparring om tv og bredbånd G Deltagelse på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger

Ring 80 60 50 00 og hør mere om jeres muligheder med tv og bredbånd via kabel-tv-stikket


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:06

Side 12

FDA

Den nødvendige udvikling i FDA Rådgivning fra FDA er fortsat gratis for medlemmer, men der er en pris for egentlig sagsbehandling LARS KNUDSEN FDA

nye aktiviteter, som ligger lige uden for det primære aktivitetsområde. Det vil medlemmerne have fordel af, og det udnytter den viden og erfaring, som organisationen ligger inde med.

… men billigere

FDAs landsmøde tog hovedbestyrelsens beretning til efterretning. Det betyder bl.a., at der fra og med 2005 sondres mellem medlemsservices, der er omfattet af kontingentet, og medlemsservices, der er brugerbetaling for. Det er et bærende princip i mange organisationer, at medlemmerne kan trække på organisationens viden og få rådgivning og service, som er betalt via medlemskontingentet. Sådan er det også i FDA.

Konsulentydelser … Der ud over driver mange organisationer kursusvirksomhed, konsulenttjeneste med mere, som ikke er dækket af kontingentet og som betales efter forbrug. Sådan har vi det også i FDA, og det er der to årsager til. Den første er, at kursus, konsulenttjeneste med mere kræver en forholdsmæssig stor arbejdsindsats. Det er samtidig behov, der er knyttet til det enkelte medlem og som medlemmet har direkte fordel af mere end organisationen som sådan har det. Det ville ikke være rimeligt, at de øvrige medlemmer skulle være med til at finansiere denne individuelle aktivitet. Den anden er, at brugerbetaling giver organisationen mulighed for at igangsætte

12

FDA-orientering 1/2005

Disse aktiviteter kunne lige så vel være løst af andre selvstændige konsulenter, kursusudbydere etc. på almindelige kommercielle vilkår. Når aktiviteten alligevel bør løses af en organisation som FDA skyldes det, at den viden og indsigt - til fordel for medlemmerne – der opbygges kan opsamles og nyttiggøres i FDA frem for i en rådgivende virksomhed. Desuden kan FDA løse opgaverne væsentligt billigere end den private konkurrent ville kalkulere. FDA har nogle synergifordele ved, at det generelle organisationsarbejde foregår i tæt sammenhæng med det mere rådgivningsmæssige. FDA har de faglige forudsætninger for at løse opgaverne og kan gøre det hurtigere og dermed billigere. I FDA er det en ekstraaktivitet, som primært skal hvile i sig selv. FDA kan tillade sig at kalkulere den rene kostpris, så det er forholdsmæssigt billigere at anvende FDAs medarbejdere til opgaven i forhold til en privat rådgiver eller konsulent.

FDAs medlemsservice FDAs sekretariat er et videncenter, og det skal naturligvis komme medlemmerne til gode. I princippet skal medlemmerne have så meget medlemsservice som muligt betalt via kontingentet, så der er bred adgang til en kompetent service.

”Det er vigtigt, at FDA, som organisation, kan udvikle nye serviceområder” – Lars J. Knudsen Men det er samtidig vigtigt, at FDA som organisation kan udvikle nye serviceområder og sikre, at den service, der ydes, kommer så mange medlemmer til gode som muligt.

Lige så vigtigt er det, at vi tilbyder medlemmerne en bred vifte af relevante tilbud, og at vi konstant arbejder for at udvikle nye, spændende tiltag. Medlemmerne har fordel af, at det er FDA, som yder denne service. FDAs medarbejdere har adgang til den ekspertise som findes i FDA, ligesom indhøstede erfaringer - hvor det ikke er fortrolige informationer - kan komme andre medlemmer til gode.

"FDA har nogle synergifordele ved at det generelle organisationsarbejde foregår i tæt sammenhæng med det mere rådgivningsmæssige". Det er også vigtigt at fastholde den position, som FDAs Sekretariat har opbygget, og hvortil mange medlemmer og branchens aktører henvender sig for at få en uvildig vurdering af et givent problem.

Gode råd er gratis Det er fortsat dækket af kontingentet, når medlemmer kontakter FDA med et konkret problem eller søger et godt råd i en sag. Der er ikke brugerbetaling på disse områder, og ingen FDA-medlemmer skal afholde sig fra at ringe sekretariatet op i disse situationer! Der vil kun blive tale om betaling for en egentlig sagsbehandling, og sekretariatet vil bestræbe sig på, at det klart fremgår af samtalen, hvad og i hvilket omfang der eventuelt skal betales. Ud fra de hensyn er der – i overensstemmelse med Landsmødekompendiet – fastlagt brugerbetaling for: • Konkret juridisk bistand – gennemgang af kontrakter og vedtægter, dirigentarbejde ved generalforsamlinger. • Bisidning for medlemmerne – ved uoverensstemmelser med servicepartnere, programleverandører, entreprenører,


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:06

Side 13

FDA leverandører og/eller forsikringsselskaber m.fl., herunder en objektiv, juridisk vurdering af de kontraktretlige forhold. • Deltage i medlemmers møder – med ovennævnte aktører i forbindelse med løsning af potentiel konflikt.

AKTIVITETSKALENDER 24. februar:

FDA region 8: Regionsmøde kl. 19,00 i Mørkøv.

• Udarbejde udkast til breve – til ovenstående aktører i forbindelse med et økonomisk eller teknisk udestående.

9. marts:

Langskovhallen, Skolevej, Ølholm kl. 15-17,30: Indvielse af TUK-NET. www.tuknet.dk.

10.-16. marts:

CEBIT i Hannover.

Der er – som der altid har været – fortsat brugerbetaling for antenneforsikring, bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring, administration af regnskab, og deltagelse i konferencer på Landsmøder. Det er – som det altid har været – omfattet af kontingentet at få juridisk/teknisk rådgivning over telefonen, adgang til FDAs standardmaterialer, Kabel-Nyt, FDA-orientering og Nyhedsbreve. Herudover er FDAmedlemmer omfattet af en kollektiv arbejdsskadeforsikring, der er fri adgang til FDA-Debat, Landsmøde og landsmødeudstilling. ■

21.-23. marts:

Årsmøde i ECCA på Grand Hotel Royal i Budapest. www.eccacongress.com

17. april:

FDAforum kl. 10-16 i Rørvig Centret i Rørvig ved Nykøbing Sj.

10.-12. maj:

Mediacast i Olympia Hall i London. www.meidacast.net

21. maj: FDA:

FDA-introkursus på Hotel Pejsegården i Brædstrup.

28. maj: FDA:

FDA-introduktionskursus i Bøgehus, Nykøbing Sj.

31. maj-2. juni:

ANGA Cable 2005 i Köln. www.anga.de

Nye tilbud til FDAs medlemmer FDA har barslet med en række nye tilbud til sine medlemmer. De gennemgås her:

Programvalg Vores nye brugerafstemningssystem tager udgangspunkt i afstemninger via internettet, men det kan uden problemer kombineres med brug af trykte stemmesedler. Vi har udarbejdet en standardstemmeseddel, som tilpasses det enkelte anlæg, der kan indsætte eller slette kanaler efter eget behov. FDA påtager sig gerne at forestå alle dele af afstemningen, herunder trykning af stemmesedler, udarbejdelse og udsendelse af informationsmaterialer med videre. Prisen for at få gennemført brugerafstemninger afhænger dels af antallet af tilslutninger, dels af omfanget af det arbejde, FDA skal udføre. FDA udarbejder gerne et uforpligtende tilbud.

Dirigenter For at de brugerejede antenneanlæg kan bevare troværdigheden i forhold til medlemmerne må de demokratiske beslutningsprocesser gennemføres på en betryggende måde. Et vigtigt element er, at generalforsamlinger afvikles, så alle medlemmer oplever at have mulighed for at komme til

orde, og at deres indflydelse på beslutningerne er reel. Derfor er det af stor betydning, at dirigenten har det fornødne overblik over såvel de almindelige regler for god mødeledelse som over det enkelte anlægs vedtægter og sædvaner. FDA tilbyder sine medlemmer let adgang til at få en kvalificeret dirigent til en rimelig omkostning. Et korps af dirigenter har været på kursus i de grundlæggende principper for god afvikling af generalforsamlinger, herunder for tilrettelæggelse af bl.a. afstemninger og valg. Det koster 1.750,- kr. at benytte en dirigent, som FDA anviser. Dirigenterne rekvireres gennem sekretariatet.

Stemmesedler FDA har fremstillet et stort antal professionelle stemmesedler, som medlemmerne kan købe til brug på sine generalforsamlinger. De minder om den stemmeseddel, der anvendes ved FDAs landsmøder, men er tilpasset, så det er enklere at gennemføre valg af medlemmer til bestyrelsen. Stemmesedlerne rekvireres lettest med en mail til Ulla Graversen på sekretariatet. Angiv anlæggets navn og gerne også medlemsnummer, antal stemmesedler man øn-

sker at købe (skal være deleligt med 100) og den adresse, stemmesedlerne skal sendes til. Vi ekspederer så hurtigt som muligt efter at bestilling er modtaget. Stemmesedlerne koster kr. 40,- pr. 100 stk. plus et ekspeditionsgebyr og porto.

Introduktionskursus I maj tilbyder FDA for første gang et introduktionskursus. Det retter sig primært mod to grupper: Nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i anlæg, som allerede er medlem af FDA, og bestyrelsesmedlemmer i anlæg, som er nye medlemmer i FDA. Der bliver korte gennemgange af emneområder, som er relevante for ledelsen i et antenneanlæg, herunder bestyrelsens juridiske, økonomiske og tekniske ansvar. På kurset vil man også kort blive introduceret til den verden, antenneanlæggene er en del af, og til FDA som organisation. Hensigten er at ”kickstarte” de nye, så de får et bedre udgangspunkt for at løse den opgave, de har påtaget sig.

Kursussted, dato og pris vil blive annonceret på www.fda.dk. SBS

FDA-orientering 1/2005

13


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:06

Side 14

FDA

Kommunale fibre kan true to antenneanlæg Kan ikke gennemskue økonomien i kommunalt fibernet i Nyborg Der er stillingskrig mellem Nyborgs to antenneanlæg og Nyborg Forsyning & Service. Det kommunalt ejede selskab vil lægge fiberkabler ud til alle husstande i forbindelse med, at det skal forbinde 45 kommunale institutioner og elkabler lægges i jorden. NFS har spurgt Nyborg Almene Antennelaug og Skovparkens Antenneforening, om de vil levere radio og tv-signalerne hertil. "Vi har takket nej, fordi vi ikke har fået konkrete svar på vore spørgsmål om projektet, og fordi NFS ikke ønsker internet og telefoni gennem os. Med planen om at lægge fibre ud til 1000 husstande årligt kan vi jo frygte, at NFS egentlige mål er at over-

tage vore 7.000 husstande", siger Nyborg Almene Antennelaugs formand Per Krohn Rasmussen. Hans usikkerhed begrundes også med, at NFS ikke har oplyst, hvilke priser de vil tilbyde.

Hvem finansierer? Antenneforeningerne har ikke kunnet få svar på spørgsmål som: • Hvorledes tilvejebringes kapital, og bogføres anlægsomkostninger til faktuel værdi? • Hvorledes sikres midler til driften, når tilslutnings- og forbrugsafgifter ikke er nok

Visionsudvalget i arbejdstøjet Udvalget har planlagt arbejdet i 2005 På Landsmøde 2004 forelagde formanden for Visionsudvalget Peter Dam, FrederiksholmNet uddrag af det visionskatalog, som blev udsendt sammen med Landsmødekompendiet. I dette visionskatalog, præsenterer udvalget forslag til FDAs visioner, og de handlinger, der er knyttet til dem. Selv om reaktionerne på visions-oplægget kom til at handle meget om økonomi, var der rigtig mange gode tilbagemeldinger fra medlemmerne. Disse tilbagemeldinger arbejder udvalget nu videre med. Afslutningen på debatten blev en landsmødeudtalelse om, at der inden den 21. maj 2005 skal udarbejdes et forslag til handlingsplan med økonomisk beslutningsgrundlag, som udsendes til medlemmerne og til regionerne til debat. Og så skal der lægges op til beslutning herom på Landsmøde 2005.

Handlingsplan Udvalget har på sit første møde efter landsmødet planlagt arbejdet i 2005. Bl.a. har en ”køreplan” for udvalgsarbejderne været drøftet. Køreplanen indeholder oversigt

14

FDA-orientering 1/2005

over de planlagte arbejder sammen med en tidsplan for dem. Sådan som det ser ud nu, opdeles handlingsplanen i fire indsatsområder i overensstemmelse med visionskataloget. Indsatsområderne er: 1. FDA-medlemmerne, 2. ekstern og intern kommunikation / information, 3. antenneanlæggene, og 4. FDAs administration.

Værktøjskasse Hvert indsatområde bliver genstand for små og store aktiviteter, som gennemføres i løbet af den periode, som man beslutter sig for og gennemfører efter en prioriteringsplan. Der er tale om en ”værktøjskasse” i bestræbelserne for at opnå de opsatte mål i hvert af de 4 indsatsområder. Udvalget har også konkretiseret nogle tiltag i en handlingsplan med tilhørende økonomi. Disse tiltag finder udvalget væsentlige for at komme videre med arbejdet. LJK

til finansieringen af drifts- og anlægsudgifter? Antenneanlæggenes medlemmer er jo som el-forbrugere med til at finansiere, at kommunens elforsyningsselskab vil konkurrere med deres fællesantenne. • Tilfører Nyborg Forsyning & Service en indholdsmæssig merværdi i forhold til antenneanlæggenes? NFS oplyser til Fyens Stiftstidende, at det netop har undtaget radio og tv i en aftale med Dansk Bredbånd om, at det skal levere internet og telefoni. Dets første projekt ud over de kommunale tilslutninger skal være et område med 75 erhvervsvirksomheder. ■


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 15

ECCA Kamp mod betalings-tv Der varmes op til forårets forhandlinger mellem lokale tv-stationer og kabelnetselskaberne i USA om en ny tre-årig aftale. Nextar, der ejer 27 lokale tv-kanaler, har siden årsskiftet nægtet Cox Communications og Cable One at have dets tv-stationer i Texas og Missouri i deres kabelnet, før de indgår en aftale om at betale 30 cent pr. måned pr. husstand, hvilket satellit-tv udbyderne betaler. Sådanne krav har før været stillet, men er altid bortfaldet, fordi faldende seertal fik annoncørerne til at trække reklamerne tilbage. Nextar siger, at det vil stå fast, fordi det har haft underskud siden 2001 og ikke har penge til at opfylde myndighedernes krav om at sende digitalt. ■

Kun én parabol I USA er det ved lov pålagt DTH-udbydere, at deres tv-tilbud indenfor halvandet år skal kunne modtages med en enkelt parabol. I dag skal mange have en parabol til nationalt tv og en anden til lokal-tv. Til gengæld får selskaberne lov til at tage betaling af abonnenter, der får lokal-tv fra andre områder end deres eget. ■

Lydhørhed i EU Med titlen "Meeting the new EU Institutions" holdt ECCA i januar en konference i Bruxelles med det formål at skabe forbindelse mellem de nye EU politikere og kabelbranchen samt give politikerne en bedre forståelse for nødvendige ændringer i EU regelsættet. Den for kabelbranchen nu vigtigste kommissær (Information Society and Media), Viviane Reding, talte om vigtigheden af bredbånd: ”Konkurrencen fra netværk som kabelnet stimulerer udbredelsen af bredbånd. Hvis vi ønsker succes med vore ambitioner, er det nødvendigt at sikre et teknologineutralt og konkurrenceskabende miljø (dvs. EU lovgivning der sikrer dette)", sagde Reding, der viste stor forståelse og åbenhed over for kabelbranchens problemer. Med en fortid i mediebranchen er der gode chancer for, at hun gennem kommissionsarbejdet kan sikre fremskridt for os. Konferencen viste dog også, at selv fornuftig EU lovgivning som f.eks. de nye must carry bestemmelser (artikel 31 i Universal Service Directive) ikke altid er nok. Flere lande, herunder Danmark, har ”bøjet” implementeringen af direktivet i den nationa-

le lovgivning på utilstedelig vis og er derfor nu kommet i Kommissionens søgelys. Konferencen understregede endvidere, at især ophavsretslovgivningen trænger til et hovedeftersyn, så der kan skabes ensartede regler i Europa for erhvervelse af rettigheder. De nye distributionsformer som DTT og internet baseret tv afslører meget tydeligt, at et helt nyt teknologineutralt regime er nødvendigt for at undgå konkurrenceforvridning og skabe mere smidige forretningsgange for kabeldistribution. Hvis den lydhørhed, konferencens EU politikere udviste, fortsætter, når branchens og ECCAs lobbyister tager fat, skulle der være gode muligheder for at opnå forbedringer i vores rammelovgivning omkring kabeltv. Bak

CITAT "Kabel-tv teknik er stadig uberettiget undervurderet i Europa, men det vil 2005 ændre på med digitalt tv, højhastigheds internet og ip-telefoni i stor skala og en superb kundebetjening". Bernard Cottin, præsident for ECCA.

FDA-orientering 1/2005

15


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 16

DEBAT

Det ny FDA Af Kai Nielsen, Formand for Eriksminde Fællesantenneforening Som opfølgning på indlæg på landsmødet og min skarpe kommentar i sidste nummer af FDA-orientering vil jeg gerne beskrive min vision for det nye FDA. Situationen er vel den enkle, at medens vi gennem 12 år har talt om det uretfærdige i dobbeltbetalingen på FDAs landsmøder, på FDAs debatforum og i bestyrelserne i vore foreninger, så har omverdenen i form af elselskaberne, nye it- og televirksomheder, programleverandørerne og ikke at forglemme de gode gamle kendte virksomheder i vores branche udviklet sig med lynets hast. De må have undret sig over hvor vi var på vej hen.

Mærkesager Går man ind på FDAs hjemmeside – som er organisationens billede ud ad til - og vil se hvordan en organisation, der repræsenterer ca. 420.000 tilslutninger fordelt på ca. 375 anlæg, forholder sig til fremtiden, læser man:

16

FDA-orientering 1/2005

"FDAs mærkesager tager udgangspunkt i ønsket om, at antenneanlæggene ikke bliver stillet ringere end andre netværk! - Og FDAs indsats spænder vidt - fra direkte kontakt til centrale politikere i Folketinget, til skriftlige henvendelser til Folketingets Kulturudvalg og høringssvar ved lovbehandlinger til debat-indlæg i den skrevne presse. Vores største og mest synlige kamp gælder afskaffelsen af dobbelt-betalingen for indholdet i public service-kanalerne og andre danske kanaler. I øjeblikket fører FDA en retssag ved Østre Landsret som vedrører dobbelt-betalingen for must carry-kanalerne. På andre områder med forskelsbehandling søger FDA også at opnå en ligestilling af antenneanlæggene. Det gælder eksempelvis for must carry-reglerne, som i den danske lovgivning alene retter sig mod ejere af antenneanlæg og ikke mod andre distributionsnetværk. FDA er i gang med at

forberede en klage til EU-myndighederne på dette område".

Der er vigtigere ting Jeg har i den forening, jeg har været formand for i 16 år, gennem en række år haft en omtale af den uretfærdige dobbeltbetaling i den årlige beretning. Den har jeg slettet de senere år. Ikke fordi den er blevet mere retfærdig i årenes løb, men medens vi klagede over dobbeltbetalingen – der vel højt sat udgør omkring 20 kr. pr. husstand - så gennemførte vi store stigninger af kontingentet hvert år på generalforsamlingerne begrundet i udviklingen af anlægget og programafgifter til flere programmer. Lad mig blot nævne nogle forhold, som har udviklet sig medens vi har talt dobbeltbetaling: • Programafgifter er steget fra 0 kr. til ca. 900 kr. pr. tilsluttet husstand


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 17

DEBAT • Vore anlæg er samlet udvidet / renoveret for et meget stort millionbeløb • Hovedparten af programmerne er gået fra analog til digital modtagelse • Fiber er på vej direkte ind i stuen – nogle steder er den der allerede • Bredbåndsløsninger er blevet hverdag i anlæggene • Bredbåndstelefoni vil machere frem de næste måneder • Bredbånds-tv (Video on Demand) løsninger er på vej • Digital pakketering vil erstatte den nuværende manuelle pakketering • Det digitale sendenet kommer om meget kort tid • DAB radio er hastigt på vej frem

Vi omsætter en milliard Forsøger man at gætte på den omsætning, der genereres via de ca. 375 medlemsanlæg med ca. 420.000 tilslutninger viser den store tal:

heder fra radio og tv kan hentes forskudt via pågældende kanals hjemmeside. Information og baggrundsmateriale til børnenes stile hentes på Internettet. Jeg kunne fortsætte med eksempler. For hver dag bliver husstandene mere og mere afhængig af, at vore anlæg kører 24 timer i døgnet og 365 døgn om året.

Nyt navn Og med bredbåndstelefoni føjet til viften af tilbud øger det behov endnu en tak. Fokus i medlemsanlæggenes bestyrelser er gennem de seneste år flyttet fra alene at være et antenneanlæg til at være et moderne og fuldt opdateret bredbåndsanlæg. Omsætningen på vore bredbåndsløsninger (internet, telefoni, tv m.v.) vil stige meget betydeligt i de kommende 3-5 år. Næste år bør landsformanden byde velkommen til ”Landsmødet i Foreningen af Danske Foreningsejede Bredbåndsanlæg” med hjemmesiden www.dfb.dk. Bredbåndsanlæg med bl.a. tv, radio, internet og telefoni stiller yderligere krav til deres landsforening. Hvilke yderligere opgaver skal Foreningen af Danske For-

TV – programmer – ca. 900 kr. pr. tilslutning

360 mio.

Internet – løsninger – ca. 50 % tilslutning

300 mio.

Telefoni – som kommer indenfor de næste måneder

100 mio.

Udvidelse af anlæg, service og administration I alt

240 mio. 1.000 mio.

verdenen. Det vil være en vigtig funktion af en teknisk organisation at opstille modeller for hjemmenes netværk som vi kan bruge ude i foreningerne.

Indkøbsfunktion Den nye organisation skal endvidere suppleres med en indkøbsorganisation med det formål at indgå indkøbsaftaler på alle områder. Som jeg tidligere har nævnt køber FDAs medlemsanlæg for 1.000 mio. om året. Det vil give mulighed for at opnå yderligere rabatter – altså flere rabatter i forhold til i dag – på omkring 5 % indenfor 2–3 år. En gevinst på 50 mio. årligt, og den vil være stigende de kommende år. Et led i at se på samlet indkøbsfunktion vil være at undersøge mulighederne for at etablere et eget fibernet – ved at leje os ind på eksisterende net – med henblik på at kunne levere programmer gennem dette net.

Større udstilling Vi har netop gennemført en god udstilling, men der mangler mange potentielle leverandører til vore anlæg. Får vi flere leverandører med, vil konkurrencen blive skærpet, og der vil vise sig flere løsningsmuligheder. Med navneforandringen til Foreningen af Danske Foreningsejede Bredbåndsanlæg vil målgruppen for udstillerne blive større. Jeg ved godt, at det kan betyde, at vi skal flytte, men det vil være et positivt problem.

Ny bladprofil Dertil kommer, at anlæggene har en værdi der andrager på ca. 3.000 mio. kr. Dobbeltbetalingen andrager vel ca. 8 mio. for FDAs medlemmer – det svarer til under 1 % af omsætningen. Jeg beder om, at vi også begynder at koncentrere os om de 99 % af omsætningen. Det er den, vi skal vinde fremtiden på.

Hvad er fremtiden så? Vi skal arbejde for, at anlæggene fortsat kan være ejet af foreninger. Vore foreninger har tæt kontakt til medlemmerne og arbejdet i bestyrelsen er baseret på frivillig og delvis ulønnet arbejdskraft. Det er vores styrke. Vores nye FDA og dets tilbud er uhyre vigtige for, at vi kan bibeholde den status. Det er vigtigt, at vi ejer kunderne. Den dag vi har afleveret styringen af vort kundekartotek (medlemskartotek) inkl. kontingentopkrævningen til en af vore leverandører, er vi på vej til at miste vores forening. Den, der ejer kunden, driver forretningen. Der er krav om, at vore anlæg kører 24 timer i døgnet. Mange husstande bruger vore bredbåndsløsninger som deres hjemmearbejdsplads. Meget nyhedsformidling sker via Internet. Avisernes hovednyheder kan først læses på deres hjemmesider. Ny-

eningsejede Bredbåndsanlæg så beskæftige sig med? Der skal suppleres med nye funktioner og stærkere fokus på bestående funktioner:

Teknisk funktion Det nye FDA skal suppleres med den nødvendige ekspertise til teknisk rådgivning og teknisk information til medlemsanlæggene. Denne ekspertise skal opbygge en elektronisk vidensbase med beskrivelser af og praktiske erfaringer med forskellige tekniske løsninger samt henvisning til vedtagne internationale tekniske standarder. Vidensbasen stilles vederlagsfri til rådighed for medlemsanlæggenes bestyrelser. Samme tekniske ekspertise repræsenterer FDA i de interne og eksterne udvalg, hvor de relevante tekniske forhold behandles. Gerne supplerende de valgte medlemmer. Det skal være muligt for medlemsanlæg at købe supplerende teknisk bistand i forbindelse med udbud, retssager, forhandlinger og lign. Foreningerne er også rådgivere til vore husstande om opbygning af hjemmets netværk med en mangfoldighed af apparater, der kommunikerer indbyrdes og med om-

Bladet skal have en anden profil med vægt på - at rapportere om den tekniske udvikling i bredbåndsanlæg - at beskrive mulige løsninger for hjemmenes netværk – det er vores kunder - at beskæftige sig med nye forretningsmodeller for vore anlæg De nuværende aktiviteter i FDA skal køre videre, men naturligvis hele tiden opdateres til medlemmernes behov.

Vi har råd Hvad skal vi investere og hvad bliver udbyttet? Jeg ved at det lyder dyrt. Flere vil sige, at det har vi ikke råd til og true med at melde sig ud, inden sådanne tanker realiseres. Hvis de kan udvikle deres eget anlæg bedre uden at være medlem af FDA, så er det jo deres valg. Jeg ser heller ikke noget problem i en stigning i kontingentet til FDA på 25 kr. pr. tilsluttet husstand i 2006 og 2007 og derefter 10 kr. fra 2008 under forudsætning af, at vi sætter os det mål at opnå 5 % på vore indkøb. Det giver os nemlig 100 kr. tilbage pr. tilsluttet husstand pr. år. Lad os komme i arbejdstøjet.

FDA-orientering 1/2005

17


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 18

DEBAT

”Dobbeltbetaling” kan ikke være verdens største problem Af Mikael Waldorff, bestyrelsesformand for Copy-Dan Kabel-TV Det er med stor interesse, at jeg har læst referatet af FDAs landsmøde. Som samarbejdspartner med FDA er vi glade for den store åbenhed, som FDA lægger for dagen. Det er sundt for dialogen. En FDA-debat på landsmødet, som jeg særligt bed mærke i, er synspunktet om, hvorvidt den såkaldte ”dobbeltbetaling” nu også er sådan et stort problem. Det blev i debatten fremhævet, at den økonomiske effekt udgør en forsvindende lille del af antenneforeningernes omsætning, og at FDA burde koncentrere energien om de mere betydningsfulde sager. Rent økonomisk er dette jo helt åbenlyst, og i relation til at sikre fremtiden for antenneforeningerne er dette vel også tilfældet. Som iagttager får man den fornemmelse, at den vedholdende indsats i højere grad skyldes, at FDA som organisation har et behov for at holde fokus på emnet, end et hensyn til antenneforeningerne.

Rettighedshaverne bag Copy-Dan føler, at den voldsomme fremfærd fra ledelsen i FDA om DAB-radioerne er urimelig. Ledelsen i FDA har peget på, at DAB-radioerne vil blive en meget bekostelig affære, hvis samtlige 17 DAB-kanaler skal afregnes efter Copy-Dans radiotarif. I beretningen anfører FDAs formand Erik Wagner, at betalingen pr. husstand med DAB-radio vil blive 5-10.000 kr. om året. Det er selvfølgelig et absurd beløb, der er helt ude af takt med enhver form for rimelighed. Det er imidlertid spøgelser, som fremmanes overfor FDAs medlemmer og offentligheden, og det anførte er ikke engang i overensstemmelse med, hvad FDA har fået oplyst fra COPY-DAN. Sagen er, at Copy-Dan aldrig har givet udtryk for, at alle husstande skal betale for 17 ekstra radiokanaler, når kun en stærkt begrænset del af husstandene har en DABradio og derved har mulighed for at lytte til

DAB-radioerne. Faktisk har Copy-Dan overhovedet ikke udtalt sig om hvilken tarif og på hvilke vilkår klareringen af ophavsrettighederne skal finde sted. Det må som altid afhænge af en dialog og forhandling med kabelanlæggene. Det er naturligvis FDAs helt egen beslutning, hvor vigtig den såkaldte ”dobbeltbetaling” er, men når politikken lægges, så er det ikke fair at argumentere med postulater, der er uden forbindelse til virkeligheden. Nok er det rigtigt, at DRs radio- og tvprogrammer indgår i beregningen af vederlaget til Copy-Dan på lige fod med udenlandske radio- og tv-programmer. Men det fører ikke til urimelige økonomiske resultater, når det tages i betragtning, at antenneforeningerne samtidig får billig adgang til et stort antal udenlandske radioog tv-programmer. Se blot på, hvordan betalingerne for de kommercielle tv-programmer har udviklet sig over de senere år. ■

Uvished er et urimeligt problem Landsformand Erik Wagner svarer: Hvad der er verdens største problem, afhænger af hvem der spørges. At DAB radio forværrer problematikken om dobbeltbetalingen, er imidlertid indiskutabelt. Da Copy-Dan har undslået sig at oplyse en tarif for DAB radio, har FDA i et yderst forsigtigt skøn i sine beregninger anvendt den laveste radiotarif og DRs forventede udbredelse ultimo 2005 af DAB radioer. Derved er vi kommet frem til, hvad hver DAB modtager tilsluttet et fællesantenneanlæg reelt vil koste et antenneanlæg årligt. Variationen i tallet skyldes, at der ikke

vil være en ligelig fordeling i antenneanlæggene af DAB radioer. FDA har med tilfredshed noteret sig, at Copy-Dan selv betegner sådanne beløb som ”absurd og ude at takt med enhver form for rimelighed”. Derfor opfordrer vi endnu engang Copy-Dan til at meddele en klar stillingtagen til, hvad man der anser for en rimelig tarif. At Copy-Dan ikke ser nogen grund til at opkræve en DAB-afgift før i 2006 efterlader indtrykket af, at Copy-Dan ikke vil aftale en tarif, før tilstrækkelig mange er begyndt at bruge systemet. Dermed risikerer disse bru-

gere at blive fanget i den fælde, at taksterne bliver højere, end man med rimelighed kunne forvente. Videre finder FDA grund til at bemærke, at det at antenneanlæggene som de eneste skal betale licens to gange (dobbeltbetaling) for de danske must carry kanaler ikke retfærdiggøres med et argument om, at andre udenlandske kanaler er billige. For øvrigt må det være et åbent spørgsmål, om de udenlandske kanaler er billige, deres pris er givet markedsprisen. ■

Rekord i internet? Ved indgangen til 2005 kunne Gistrup Antenneforening glæde sig over et meget fint resultat for tilslutninger til internet. Af dens knap 1500 medlemmer benytter nu 53% Stofanet. Telia Stofa styrer selv denne del, men betaler antenneforeningen et mindre gebyr pr. internet-bruger for leje af kabler. En ordning, som alle vist kan være tilfredse med.

18

FDA-orientering 1/2005

Om den høje procentsats kan skyldes, at området er smukt beliggende tæt på Aalborg Universitet, Amtsgården og Kommunedata, kan vi kun gisne om, kommenterer foreningens formand Asta Fog Larsen. På FDA-orientering har vi set flere høje tal for hvor mange, der har valgt bredbånd fra deres antenneforening, men vi erindrer

ikke før at have set, at over halvdelen har internet via antennekablerne. Inden vi ønsker Gistrup tillykke med rekorden vil vi derfor gerne høre, hvem der ligger i samme høje niveau. Send en mail, hvis halvdelen eller flere af husstandene i dit antenneanlæg også har internet, til: molo@has.dk


FDA-orintering 1-05 11/02/05 12:07 &$!ANNONSPDF  

Side 19


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 20

BRANCHENYT

Kjærulff i nyt domicil Firmaet Kjaerulff 1 indviede i sidste måned sit nye hovedsæde på 4800 kvm i Tietgen Byen i Odense, hvor direktør Karsten Kjærulff har samlet sine lagre to steder i Odense og et i København under samme tag. Kjaerulff 1 Gruppen er en af Nordens største leverandører af bl.a. paraboler og digitale modtagere, switche, fordelere og forstærkere og andet udstyr med salgsselskaber i Norge, Sverige, Finland og Tyskland foruden en afdeling i Rødovre og hovedsædet i Odense. Karsten Kjærulff, hvis selskab sidste år omsatte for 176 mio. kr. og har godt 60 medarbejdere, har i betydelig grad satset på sin egen udviklingsafdeling i Odense. Resultaterne herfra produceres i Kina. Under varemærket Digiality udvikler Kjaerulff 1 egne digitale receivere, LNB’er,

Det nye hovedsæde i Odense. multimedieboksen Wava og DAB radioer. På vej er egne ip-baserede tv-bokse. Kjaerulff 1 er desuden dansk agent for den tyske tv-producent Loewe.

Kjaerulff 1 gruppen markeds- og lagerfører et bredt sortiment af antenne- og satellitudstyr, som afsættes til radio-tv butikker, montører og servicefirmaer for kabelanlæg. ■

Kamp om nordisk tv Den norske mediekoncern Schibsted foretog omkring årsskiftet endnu et par forsøg på at øge sin andel af det nordiske tv-marked. Schibsted købte endnu en aktiepost i TV4. Den er på 15,1% aktier, som betaltes med 450 mio. svkr. Dermed er Schibsted nu trediestørste aktionær med 20,1% i alt. Så købte Bonnier en større aktiepost i TV4, som Bonnier nu med 27,7% er største aktio-

nær i. Næststørst er finske Alma Media med 23,4. Schibsted reagerede med et byde op mod 6 mia. kr. for Alma Media, der i Finland har den kommercielle tv-kanal MTV oy. Det var en direkte konfrontation, idet Bonnier og Proventus har 48% af stemmeretten i Alma Media, som da også afviste tilbuddet. Ydermere købte Proventus den aktiepost på 15%, som MTG i mange år har haft

i TV4. Dermed var der lukket for Schibsteds forsøg på at blive Nordens største medieselskab. Schibsted ejer flere aviser og forlag i Norge og Sverige samt en tredjedel af norsk TV2. Med TV4 og dettes samarbejde med Berlingske Tidende om køb af dansk TV2 – hvis det lykkes – ville Schibsted få en stor nordisk position også på tv-markedet. ■

Hjemmets elektronik

Til kamp for standarder

Til kamp mod satellit-tv

De mange slags tv, radio, video og dvd samt computere og tilbehør hertil virker uoverskueligt på mange af vore medlemmer. En del af spørgsmålene om hjemmets elektronik kan man nu få besvaret på en hjemmeside, der er oprettet af Brancheforeningen for ForbrugerElektronik (BFE) og Dansk Handel og Service (DHS). Her er også en ordbog, hvor de tekniske begreber forklares og som kan supplere ordbogen på FDAs hjemmeside.

Fra den store udstilling af ny elektronik til hjemmene, CES 2005 i Las Vegas, beretter New York Times, at fabrikanter nu søger at gøre sig mindre afhængige af de store kabelnetselskaber. Det er manglen på fælles standarder, de reagerer overfor. Kabelnettenes valg af bestemte fabrikater, som kunderne abonnerer på, holder andre leverandører af primært kabelmodemer og set top-bokse ude. TiVo, der har solgt bokse med harddiske i over seks år, vil derfor satse på bokse, der henter tv hjem via internet, mens andre vil satse på tv via DSL-telefoni.

De to store britiske kabelnetselskaber NTL og Telewest har startet et nyt forsøg på at få en forretning ud af VoD, video på bestilling. Det sker i forbindelse med lanceringen af digitale set top-bokse, hvor abonnenterne som supplement kan bestille film, børneprogrammer, musikvideoer og videoer, som man blufærdigt siger er for voksne. VoD skal styrke kabelnettene i konkurrencen med satellit-tv fra BSkyB. De to kabelnet har knap 5 mio. abonnenter, og BSkyB har knap 7,5 mio.

Den nye portal findes på http://www.forbrugerelektronik.info/

20

FDA-orientering 1/2005


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 21

BRANCHENYT

AFO kigger på husinstallationerne Hjemmets installationer betyder meget for kvaliteten Efterhånden som netværket i hjemmene skal trække stadig større mængder af data, lyd og billeder er kvaliteten af komponenterne og den håndværksmæssige udførelse af installationen af stigende betydning for den samlede oplevelse. Med et gammelt bonmot er en kæde som bekendt ikke stærkere end dens svageste led. AFO, Aftalen for FællesantenneOmrådet, har derfor sat fokus på hjemmets installationer og håber, at antenneanlæg og andre medlemmer vil hjælpe med at få udbredt initiativet om et kvalitetsmæssigt løft af de interne husinstallationer.

Udvikler sig AFO blev skabt for seks år siden som modvægt til negative konsekvenser af liberaliseringen på fællesantenneområdet. Især ophævelsen af den tekniske regulering skabte frygt for, at fænomenet ”rygsæk-montører” ville vende tilbage med tab af teknisk kvalitet i antenneanlæggene til følge. AFO er en frivillig brancheaftale mellem medlemmer af Antenne-, Satellit- og KabelTV Branchens Fællesorganisation (ASK) repræsenterende leverandører, installatører og kabel-tv operatører på den ene side og FDA, Forenede Danske Antenneanlæg, på den anden. Ved dereguleringen ophævedes det daværende tekniske regelsæt for fællesantenneanlæg, og Telestyrelsens rolle som kontrolmyndighed på området ophørte. I praksis involverer AFO alle relevante dele af branchen. Kommercielle operatører som Telia Stofa og TDC Kabel TV er med, ligesom Boligselskabernes Landsforening

har tiltrådt aftalen. Installatør-siden er i høj grad repræsenteret gennem Tekniq.

Nu også rådgivere Som noget af det senest tilkomne i AFO-systemet er rådgivere nu også velkommen som medlemmer. Den første rådgivervirksomhed – Brix & Kamp – har netop meldt sig ind i AFO. Dermed er det nu blevet muligt for anlæggene at benytte rådgivere, som opfylder de krav, AFO stiller. Anlæg, der er medlem af AFO, må kun anvende udstyr, der er optaget i komponentregisteret og alene anvende installatører, der er medlem i AFO. Det samme gælder for rådgivning. Det er derfor forventningen, at alle rådgivere, som tilbyder deres assistance på fællesantenneområdet, også meget snart er medlemmer.

Aftalen virker AFOs betydning dokumenteres senest af en konkret sag fra det storkøbenhavnske område. En bygherre mener ikke at have fået et antenneanlæg, der lever op til det aftalte. Via en henvendelse til FDA sættes bygherren i forbindelse med en rådgivende ingeniørvirksomhed med god indsigt i antenneanlæg og i AFO-aftalen og dens tekniske bestemmelser og regler i øvrigt. På baggrund af en gennemgang af de tilsendte tegninger og kontrakten er det vurderingen, at ikke alt er som det burde være. Der aftales derfor en stikprøvevis gennemgang af anlægget. Denne gennemgang bekræfter, at der ikke er sammenhæng mellem

Så gode venner var de

UGC køber op

Forbipasserende kiggede noget, da en flok demonstranter i januar samledes foran kabel-tv selskabet Comcasts kontor og rådhuset i Seattle i protest mod en prisforhøjelse på 7,1%. Måske kølnedes sympatien en smule, da avisen Seattle Post Intelligencer næste dag fortalte, at demonstranterne kom fra konkurrenten EchoStar/Dish og dennes forhandlere. EchoStar forhøjede sidste år sine priser for tv-kanaler via satellit med 4,3%. Begges prisforhøjelser begrundes med, at tv-selskaberne satte deres priser op med 7%.

John Malone tilbyder de andre aktionærer i United Global Com at ombytte med aktier i hans Liberty Media International. Han råder over 53% af aktierne i UGC, men 90% af stemmerne. Aktieombytningen skal lette vejen til opkøb af flere kabelnet især i Europa. UGC købte i slutningen af 2004 de sidste 14% af aktierne i det belgiske kabelselskab Telenet og står for at overtage det irske Chorus Communications fra sit moderselskab Liberty International. Det er investeringsgruppen Cable Partners Europe (CPE), der har solgt aktierne i

tegningerne og det faktiske anlæg. Installatøren deltager i gennemgangen og erklærer sig enig i, at der er mangler ved anlægget. Installatøren er tilsluttet AFO og på denne baggrund fastholder bygherren, at anlægget skal opfylde kravene i AFO-systemet. Installatøren accepterer og foretager væsentlige ombygninger af anlægget, som for store deles vedkommende i realiteten nybygges. Resultatet blev, at bygherren og dermed de tilsluttede brugere har fået et antenneanlæg, som de er berettiget til efter AFOaftalen. Hvis ikke arbejdet havde været udført af en AFO-installatør ville anlægget ikke være endt med at have en tilfredsstillende kvalitet. Læren må derfor være, at anlægsejere udelukkende benytter AFO-tilknyttede installatører og rådgivere. Med AFOs standardkontrakter sikrer de sig, at der kun anvendes komponenter, der er optaget i AFOs komponentregister, og at der er et system til at tage hånd om eventuelle mangler ved leverancen.

Fortsat udfordringer AFO udvikler sig hele tiden. Særligt med Teknisk Udvalg som udfarende kraft sikres det, at de tekniske vejledninger fra AFO holdes a jour med udviklingen. Blandt de større udfordringer, som tegner sig, er spørgsmålet om, hvorvidt der skal stilles krav i AFOs tekniske vejledninger til andre funktionaliteter end klassisk fordeling af billede og lyd. Også rækkevidden af komponentregiSBS steret er under overvejelse.

Telenet, men gruppen har meddelt, at den fortsat ønsker at investere i bredbånd. UGC har desuden købt ZoneVision, som ejer tv-kanalerne Reality TV, Europa-Europa og Romantica og er programformidler især i Østeuropa.

Fremgang for Jetix Jetix Europe (det tidligere Fox Kids) sluttede regnskabsåret 30. september med en nettoindkomst på $5,8 mio., hvilket var 52% mere end året forud. Jetix, der ejes af Disney, kan ses i 38 mio. husstande i 58 lande.

FDA-orientering 1/2005

21


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 22

TEKNIK

HD stiller store krav

Fujinons HD-linse og kamerahus kræver et solidt stativ. Det er noget af en moppedreng, tv-fotografen på billedet står med. Alene linsen vejer 22 kg, men den kan også noget, andre linser ikke duer til. Fotografen fangede verdens første kommercielle rumfartøj SpaceShipOne 18.300 km over Mojave-ørkenen i Californien – ude af syne for det menneskelige øje.

Det for os mere interessante er, at kameraet er konstrueret til tv-optagelser i high definition kvalitet fra steder på Jorden, hvor tempoet er højt. HD stiller større krav til et objektivs evne til at fastholde skarpheden i billedet end traditionelt analogt tv. Det er specielt fodbold og anden sport, det nye objektiv ventes taget i brug ved. Det hedder Fujinon 101X Zoom. "Selv mindre afvigelser fra focus er meget mere kritisk i HD-TV, og det betyder noget, selv når mål som rumfartøjet accellererer væk fra fotografen 18.300 km oppe", sagde fotografen. Fujis linse findes i flere modeller. I Mojave ørkenen anvendte The Science Channel XA101x8.9BESM HD, mens CNN anvendte XA87x13.2BESM.

Det er på størrelse med en kuglepen og graves ned i græsbanen. Kun linsen, der er en halv centimeter i diameter, og en censor stikker op i græsoverfladen. Når en spiller er tæt nok på, sætter censoren optagelsen i gang. Seerne får nærbilleder så tæt på som aldrig set før. Fox Sport har netop haft premiere med 14 af disse kameraer i én bane - ud over de 24 traditionelle store kameraer, der bruges under de store baseball-kampe. ■

Også i jorden Et andet sofistikeret kamera til sport er udviklet til baseball af Diamond for Fox Sport i USA.

Diamond kameraet stikker op mellem mønten og tommestokken.

DAB-radio i kabelnet Witronic har lanceret det første hovedstationsudstyr til omsætning af DAB-signaler til analog radio (fm) i antenneanlæg. Det gøres med indstikskort, som hvert omsætter to DAB-kanaler. Der er plads til fem kort i den tilhørende Astro boks. Med to bokse kan alle eksisterende DAB-kanaler omsættes, men man kan nøjes med det antal, der lokalt er behov for. Indstikskortene kodes til de enkelte DAB-radioer, i første omgang af Witronic, men installatørerne vil blive tilbudt udstyr, så omkodning kan ske i hovedstationen.

Er boksen fuldt monteret med fem kort omsættes 10 DAB-kanaler til fm.

"Det er en billig løsning i forhold til, at hver familie selv køber en DAB radio, og der er sikkerhed for, at lydkvaliteten er i orden. I mange områder af landet kan det ikke opnås med antennen i en DAB-radio. De fleste antenneforeninger med 300 husstande vil kunne gøre det for 150-180 kr. pr. husstand, som dermed kan bruge de radioer, de har", siger Allan Kedmi-Møller, Witronic. Han oplyser, at denne løsning er uafhængig af, hvilket udstyr man i øvrigt har i sin hovedstation. ■

TEKNIKNYT ADSL-tv

Ny knowhow til Tandberg

I slutningen af januar lancerede Telia Sonera ADSL med digitalt tv i 15 svenske byer. I en programpakke er Sveriges Televisions kanaler samt TV4, Kanal 5, Discovery, MTV, Nickelodeon og Eurosport. I en anden er der film- og sportskanaler fra Canal+, SF Anytime og Live Networks.

Tandberg har for $120 mio. købt N2 Broadband i Atlanta, der leverer software til styring af en stor del af de amerikanske kabelnet. Tandberg ventes at bringe N2 Broadbands ekspertise til Europa som supplement til det egne hardware-systemer.

Fransk DTT Frankrig igangsætter 1. marts sit digitale sendernet, der i første omgang vil kunne nå 35% af befolkningen med 15 tv-kanaler.

22

FDA-orientering 1/2005

Om igen-tv Time Warner Cable i USA vil i år afprøve en ny facilitet for seere, der kom for sent ind i en udsendelse eller blev forstyrret af telefon eller besøg.

Det kaldes "Start Over" (begynd forfra) og baseres på udstyr i hovedstationen. Seeren, der åbner for sent for udsendelsen, trykker på en knap, hvorefter han får udsendelsen gensendt fra starttidspunktet. Det skal ske, mens den stadig er i gang, og seeren kan hverken spole frem eller tilbage. Han kan altså heller ikke springe reklamerne over. TWC vil afprøve, om løsningen fungerer i større målestok, men skal også sikre sig rettigheder til udsendelser i op til en time efter den fastsatte sluttid. Start Over forudsætter, at tv-kanalen sendes digitalt.


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 23

TEKNIK

Analogt tv i nye fibernet DKT har udviklet en node, der erstatter set top-bokse i hjemmene Dansk Kabel Teknik, DKT, har med Comega FTH Node udviklet en løsning, der kombinerer fordelene i henholdsvis analoge og digitale signaler. De analoge sendes som lysbølger gennem fiberkablerne til hjemmene, sideløbende med de digitale, der populært sagt er rækker af 0 og 1-taller. I en ren digital løsning skal "lyd og billed-tal" omsættes til analoge signaler, som tv-apparaterne "kan forstå". Det er det, der sker i den såkaldte set top-boks. Derfor skal der en set top-boks til hvert tv-apparat i hjemmet.

Både-og boks En Comega FTH Node er en lille boks, der opsættes ved kablets indgang i hjemmet med en analog og en digital udgang. Fra boksen udtages det digitale signal til computerens internet-trafik eller til den set top boks, man måske har anskaffet sig for at kunne købe film a la carte som supplement. Når engang vi har udskifter vore tv-apparater med nye digitale tv er vejen banet for de nye muligheder, digitalt tv i øvrigt ventes at komme med.

Elektronikken i en node.

er billigere at drive end koaksialnet. Derfor kan det være en fordel at tage det i brug nu ved kabellægning af nye områder eller ved større renoveringer", siger salgsdirektør Chr. Emborg, DKT. Han melder om stor interesse i flere lande for den nye FTH Node og siger videre:

Årelang udskiftning FTH Node til hjemmet. "Digitalt tv i fibernet er fremtidens løsning, fordi de rummer flere muligheder og

"I Danmark har rigtig mange hjem flere tvapparater, men endnu har ingen digitale tv-apparater. Vi ved også, at udskiftningen fra analoge til digitale tv-apparater vil ske over en lang årrække, hvor der er behov for såvel analoge som digitale signaler.

I DKTs løsning sendes de analoge signaler fra hovedstationen via en transmitter, som konverterer det elektriske tv-signal til et optisk signal - altså bølger som i alle analoge signaler. I husstanden modtages de i den lille boks med en almindelig tv-udgang, en Fkonnektor, og en digital udgang til internet, ip-telefoni eller til en set top-boks, som bruges til f.eks. video på bestilling, VoD. "Vores løsning er billigere end set topboks løsningen og et fibernet er billigere at drive, mindre påvirkeligt af udefra kommende støj og mere stabilt", føjer Chr. Emborg til. molo Se også www.dkt.dk/fth/

Diagram over FTH-løsningen.

Mia-overskud i $ HBO har som den første amerikanske tv-kanal, der distribueres via kabelnet, præsenteret et årsregnskab med et overskud på en milliard dollars (ca. 5,7 mia. kr.). Hovedårsagen er, at kabel tv-selskaberne betaler væsentligt mere for kanalen, men også salget af dvd-udgaver af tv-serier

som f.eks. Sopranos og Sex in the City er steget meget.

Bredbånd i USA Internet-abonnenter via kabelnet i USA steg i 1. halvdel af 2004 med 13% til 18,6 mio., mens 20% flere fik DSL, som dermed forsyner 11,4 mio.

Ny internet-rekord Forskere ved Tokyo Universitet har slået rekorden for dataoverførsel i det såkaldte Internet 2 ved på en 20,6 km strækning at sende med med 7,21 gigabits pr. sekund. Det er 20% hurtigere end den hidtidige rekord.

FDA-orientering 1/2005

23


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 24

TEKNIK

Docsis 1.1 og PacketCable Opgradering fra Docsis 1.0 og de muligheder Docsis 1.1 og PacketCable giver Af Jørgen Nielsen, teknisk direktør, Dansk Kabel TV og voice fortsatte udviklingsarbejdet, som har resulteret i Docsis 1.1 og PacketCable, som er emnet for denne artikel.

Kritiske faktorer

Jørgen Nielsen.

DOCSIS står for Data Over Cable Service Interface Specification og er udviklet af CableLabs, som er en sammenslutning af medlemmer af den amerikanske kabel tv industri. CableLabs blev stiftet i 1988 og har siden arbejdet med udvikling af fælles standarder for datatransmission over kabel tvnet. De første modemer efter Docsis standarden blev certificeret i 1999. Tidligere havde hver enkel leverandør sin egen (proprietære) løsning. Det var først med introduktionen af fælles standarder, at der for alvor kom gang i udviklingen. I dag er der således mere end 30 mio. Docsis modemer i drift verden over.

Docsis 1.0 Docsis 1.0 er den første standard, der blev certificeret og er kendetegnet ved følgende faciliteter: - Kompatibilitet fabrikater imellem - Fælles management standarder - Fælles standarder for provisionering (tildeling af rettigheder) - Standardiserede sikkerhedsløsninger til at forhindre hackning af modemer - Simple QoS-løsninger (Quality of Service) Det var markante forbedringer i forhold til de eksisterende proprietære systemer. Docsis 1.0 blev designet til at imødekomme det umiddelbare behov for levering af internetadgang via kabel tv net. Med det stigende behov for multimedietjenester som video

24

FDA-orientering 1/2005

Før vi ser på fordelene ved Docsis 1.1 skal vi lige have et par begreber på plads, nemlig QoS (Quality of Service), Lacenty (forsinkelser) og Pakketab (tab af data). Med QoS menes en facilitet, der muliggør prioritering af visse trafikformer frem for andre. F.eks. kan man prioritere tale frem for almindelig datatrafik, således at talen altid kommer igennem uanset, hvad der er af anden datatrafik. Lacenty er forsinkelser, der opstår i nettet. Lacenty kan ikke undgås, men kan begrænses, således at det ikke er generende f.eks. under en telefonsamtale. Forsinkelser måles i millisekunder (mS) og er afhængig af afstanden til den server, man har fat i. Forsinkelser på net i Danmark ligger typisk mellem 25 og 75 mS. Forsinkelser til USA vil typisk være mellem 200 og 300 mS. Forsinkelser på mere end ca. 250 mS virker generende på telefonsamtaler. Pakketab kan optræde på internettet, hvis nettet er overbelastet i kortere eller længere tid. Længerevarende overbelastning skal naturligvis undgås ved at sikre tilstrækkelig båndbredde, men kortvarig overbelastning (få sekunder) vil være vanskelig at undgå og betyder heller ikke noget, da den protokol, der anvendes til datatransport på internettet sikrer, at tabte pakker genudsendes. Genudsendelse af pakker til en telefonsamtale giver imidlertid ingen mening, da de genudsendte pakker kan være forsinket med flere sekunder.

Docsis 1.1 Ved introduktion af ip-telefoni/VoIP (Voice over Internet Protcol) står man over for flere udfordringer. Docsis 1.0 mangler end-toend QoS og Lacenty kontrol. For at understøtte VoIP er der behov for ekstra faciliteter i hovedstationen og i de tilsluttede modemer. Docsis 1.1 giver os disse faciliteter: - Bagud kompatibel med Docsis 1.0 - Dynamisk QoS - Forbedrede sikkerhedsfaciliteter - Fordobling af upstream-kapaciteten - Bedre udnyttelse af upstream-båndbredden. Dynamisk QoS er en egenskab, der sikrer, at telefonisamtaler får prioritet frem for almindelig datatrafik. At den er dynamisk be-

tyder, at der kun reserveres båndbredde, mens samtalen er i gang. Det giver en væsentlig bedre udnyttelse af båndbredden end almindelig QoS, hvor man er nødt til at reservere båndbredde til alle tilsluttede telefonikunder, uanset om de taler i telefon eller ej. De forbedrede sikkerhedsfaciliteter i Docsis 1.1 betyder en endnu bedre sikkerhed mod hackning end ved Docsis 1.0 modem. Dette opnås ved hjælp af flere certifikater, som downloades til modemet og installeres i CMTS’en (Headend udstyret). Det fører for vidt i denne artikel at komme ind på alle aspekter i sikkerheden i forbindelse med Docsis 1.1, blot skal nævnes at certifikater bl.a. er nødvendige for at kunne opgradere Docsis 1.1 modemer med de nyeste firmware. Sikker opgradering til nyeste firmware er vigtigt i kampen mod hackere og er således et vigtig led i sikkerheden. Docsis 1.1 giver mulighed for en bedre udnyttelse af båndbredden i returvejen, da der på flere områder er indført forbedringer, som – hvis nettet er tilstrækkeligt støjfrit – kan fordoble kapaciteten. Tilsammen giver faciliteterne i Docsis 1.1 mulighed for at tilbyde tidskritiske tjenester, såsom ip-telefoni og videostreaming i fuld kvalitet. Det er dog vigtigt, at alle modemer på et net er opgraderet til Docsis 1.1, da man ellers ikke vil opnå det ønskede resultat. Heri ligger en del udfordringer, specielt hvis nettet indeholder flere forskellige modemfabrikater.

PacketCable Packetcable blev udviklet for at tilbyde telefoni via kabelnet i samme kvalitet, som er kendt fra det almindelige telefonnet. Også andre real-time tjenester understøttes af PacketCable. PacketCable er en overbygning til Docsis 1.1 standarden, men ikke alle CMTS’er understøtter PacketCable. F.eks. understøttes den ikke af Cisco’s CMTS’er i 7100-serien. Diagrammet viser det overordnede systemdesign for en løsning, der bygger på Docsis 1.1 og PacketCable. PacketCable tilbyder bl.a. følgende funktionaliteter: - Dynamisk QoS - Interconnect til PSTN-nettet - Provisionering - Ressourcetildeling i det samlede net - Aflytningsmulighed for politiet - Sikkerhed mod hackning og uautoriseret aflytning.


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 25

TEKNIK -

-

-

-

PacketCable netværks komponenter Et PacketCable netværk består af en række komponenter, hvoraf en del er de samme, som indgår i et Docsis 1.1 netværk. Andre komponenter danner end-to-end infrastrukturen og sikrer, at alle ressourcer er til rådighed, før et kald sættes op. De vigtigste komponenter er: - MTA (Multimedia Terminal Adapter) – også kaldet kabelmodem. Alle Docsis modemer understøtter datatransport, mens andre også understøtter VoIP. Kun

modemer med indbygget voiceport understøttes af PacketCable p.t. Eksterne bokse kan derfor endnu ikke tilbyde dynamisk QoS. - CMTS (Cable Modem Termination System) – en hovedstationsbaseret router, som forbinder Docsis nettet med backbone nettet. Den sikrer den QoS, som operatøren garanterer sine kunder. En CMTS kan servicere fra få hundrede til flere tusinde abonnenter. - Routere styrer trafikken på backbone

nettet. Packetcable sikrer tildeling af ressourcer i backbone nettet. OSS Servere – en række centralt placerede servere, der anvendes til provisionering af modemet og kundes pc. Call Management Server – en centralt placeret server, der forestår signaleringsfunktionen i nettet, som sikrer at et kald kan sættes op. Sørger endvidere for at de forskellige ekstratjenester tildeles kunderne. Media servere – anvendes til annonceringer, som f.eks. meddelelser om at et kaldt nummer ikke findes, eller at et nummer er midlertidig ude af drift. PSTN gateway – sikrer signalering og forbindelse til det offentlige telefonnet.

Med PacketCable sikres som nævnt, at alle ressourcer er til rådighed, før et kald sættes op. Men man sikrer også, at et igangværende kald har tilstrækkelige ressourcer under hele samtalen. Andre samtaler - eller for den sags skyld andre data på nettet - kan ikke forstyrre samtalen.

Yderligere informationer På følgende websider er der yderligere informationer om Docsis 1.1 og PacketCable: www.cablelabs.com www.cisco.com

FDA-orientering 1/2005

25


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 26

PERSONALIA 60 år Formanden for Nyborg Almene Antennelaug og FDA Region 5 Fyn, Per Krohn Rasmussen, fylder 60 år den 15. marts. Per valgtes ind i Nyborg Almene Antennelaugs bestyrelse i 1984, blev næstformand i 1993 og har nu været formand i 10 år. Fra starten af FDA til 1987 var han kasserer i region 5 og medlem af hovedbestyrelsen, hvori han genindtrådte i 2001. Hans interesse for tv-mediet førte ham i repræsentantskabet for TV2 Fyn i to perio-

der og hjemme i Nyborg redigerer han antennelaugets infokanal. Først og fremmest har det været laugets udbygning, han har stået for både med opgradering, bredbåndstilbud og geografisk udbredelse. Netop nu står han for en sikring af det brugerejede kabelnets fremtid i forhold til den kommunale elforsynings bredbåndsdrømme. De 60 og 20 år markeres af bestyrelsen med en reception på fødselsdagen kl. 13-16 i Nyborghallens Cafeteria, Halvej 1, Nyborg. ■

Radio-tv nævnet

Ny NG-chef

Radio-tv nævnet består fra årsskiftet af advokat Christian W. Scherfig (formand), professor Jan Schans Christensen (næstformand), operachef Kasper Bech Holten, professor Birgitte Tufte, adm. dir. Anette Wad, viceadm. dir. Jens W. Willumsen og lektor Henrik Søndergård. Nævnet, der er uafhængigt af kulturministeren, behandler sager på lokalradio/tvområdet og om reklamer i radio og tv samt fører tilsyn med bl.a. Sky Radio og TV2. ■

Den 35-årige Toke Gerdes har overtaget posten som landechef for National Geographic Channel på kontoret i Nannasgade i København, efter Nina Munch-Andersen, er nu er journalist på Børsen. ■

Salgsdirektør i Sky Radio

Per Krohn Rasmussen.

Ole Bygholm tiltrådte 1. januar som salgsdirektør i Sky Radio. Han kom fra TV2 Reklame, hvor han som markedschef havde ansvar for salg af reklamer på TV2 og TV2 Zulu. ■

Formand i 30 år

Bestil flere kanalbeskrivelser på kabel-tv@copydan.dk

26

FDA-orientering 1/2005

En af veteranerne i vores verden, Niels Jørgen NaundrupJensen, fyldte 10. februar 60 år. Det markerede Glentevejs Antennelaug på dagen, fordi Niels Jørgen Naundrup-Jensen. Niels Jørgen har været dets formand i 30 år. Da Glentevejs eget antennelaug få år efter starten bredte sig ud i nabokvartererne i Odense var Niels Jørgen Naundrup-Jensen primus motor for et antennelaug for Døckerslundsvej. Det indgik hurtigt som de fleste andre små laug i GAL, hvorfra de fik deres programmer. Siden er GAL vokset støt fra år til år til sine nu 24.000 medlemmer, der kan vælge mellem fire programpakker foruden 36 etniske programmer via dekoder. GAL har succes med internet og leverer programmer til naboforeninger. Nu indgår et digitalt spejl i overvejelserne. For Niels Jørgen udgør GAL en meget stor del af tilværelsen, idet han leder den daglige drift på kontoret. Han har også bidraget til FDAs arbejde, bl.a. som tidligere regionsformand. ■


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

Side 27

REGIONSBESTYRELSER

FDAs HOVEDBESTYRELSE

Region 1: Nordjyllands amt, tlf. 98 46 43 81

VALGT AF LANDSMØDET Landsformand: FU Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@morudnet.dk

Karsten Høgh, Reg. 1 Caprifolievej 5 9440 Aabybro Tlf. 98 24 16 99 E-mail: kah@mail.dk

Næstformand: FU Jørn Almdal Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 28. Fax 59 51 27 05 E-mail: jorn@almdal.org

Steen R. Mortensen, Reg. 4 Rugtoften 76, Skodborg 6630 Rødding Tlf. 74 85 07 80 E-mail: srm@post.tele.dk

Mogens Lorentsen, FU Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Helmuth Kroer, fmd., HB Ejvind Nørgaard, sekr. John Lauritzen, kass. Jens Åge Thomsen, HB. supp. Allan Jusjong Region 2: Århus og Viborg amter, tlf. 86 54 09 55 Hans Carstensen, fmd. Jørn Bollinger, sekr. Hanne Grøn, HB Flemming Knudsen Anders Andersen Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom., tlf. 40 63 14 07

VALGT AF REGIONERNE Helmuth Kroer, Reg. 1 Søndermarksvej 28 9300 Sæby Tlf. 98 46 43 81 E-mail: helmuth@pc.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. Tlf. 77 41 93 38 E-mail: pedam@frederiksholm.net

Hanne Grøn, Reg. 2 Alléen 9 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70 E-mail: caramia@mail.dk

Kaj Simonsen, Reg. 7 Rugbjerg 44 2670 Greve Tlf. 43 90 99 08 E-mail: ks@hlaug.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 40 63 14 07 E-mail: curtandersen@stofanet.dk

Henning H. Madsen Reg. 8 Egebjergvej 111, Sørby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 48 E-mail: formand@hashojnet.dk

Hans O. Lorentzen, Reg. 4 Aabakken 16 6534 Agerskov Tlf. 74 83 37 22 E-mail: id.hl.aabakken16@mail.tele.dk

Carsten Pedersen Reg. 9 Hasselvænget 9 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 34 33 E-mail: na-formand@nyraad.net

Per Krohn Rasmussen, Reg. 5 Grejsdalen 10 5800 Nyborg Tlf. 65 31 03 85 E-mail: prasmussen@mail.tele.dk

Curt Andersen, fmd., HB Svend Erik Madsen, næstf. Jens S. Møller, HB. supp. Niels Aage Jensen Sven Møller Andersen Leif Traberg Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 74 84 87 32 Jørgen Kirkmand, fmd. Michael O’Halloran Hans O. Lorentzen, HB Leif Ohlsen, HB supp. Leo Beck Nielsen Region 5: Fyns amt, tlf. 65 31 03 85 Per K. Rasmussen, fmd., HB Niels Jørgen Naundrup-Jensen, næstf. Henning Nielsen Knud Mortensen Jørgen Steen Larsen Region 6: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kom. + Bornholms amt, tlf. 77 41 93 38 Peter Dam, fmd., HB Martin Christensen Peter Colmorten, sekr. Preben Christensen Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter, tlf. 43 90 99 08

UDVALGENE Visionsudvalget

Medlem af AFOs Tekniske Udvalg

Peter Dam E-mail: pedam@frederiksholm.net

Bent Vanggaard E-mail: bv@brixkamp.dk

Kjeld Jensen E-mail: kjj@klarupnet.dk

Tage Lauritsen E-mail: tage@tunenet.dk

Henning H. Madsen E-mail: h.h@madsen.mail.dk

Kommunikationsudvalget

Hans Carstensen E-mail: hca@post7.tele.dk

Jens S. Møller E-mail: jebo@stofanet.dk

Erik Wagner E-mail: wagner@morudnet.dk

Helmuth Kroer E-mail: helmuth@pc.dk

Medlem af ECCAs bestyrelse

Skatteudvalget

S. Bak Christensen E-mail: zigurd@tiscali.dk

Carsten Pedersen E-mail: na-formand@nyraad.net

Kaj Simonsen, fmd., HB Kai Nielsen, næstf. Poul-Erik Jensen, kass. Ove B. Nielsen, sekr. Tage Lauritsen Region 8: Vestsjællands amt, tlf. 58 54 53 48 Henning H. Madsen, fmd., HB Flemming Røen, HB supp. Niels Jørgen Trælle Ole Hansen Jens Finne Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 34 33 Carsten Pedersen, fmd., HB Leif Jensen, HB supp. Jørgen Fogtmann

FDA-orientering 1/2005

27


FDA-orintering 1-05

11/02/05

12:07

S E TH E

Side 28

K AB EL TV (FU LD VO IC E TV PÅ TD C

PAKKEN) + CANAL

D IG ITAL

TUNE IND! G O R E T R Æ DANSKE V F DANSK MUSIK! MASSER A .DK V T E C I O V E H T INFO PÅ

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2005-1  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

FDA-Orientering 2005-1  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...