FDA-Orientering 2004-3

Page 1

TIDSSKRIFT FOR FÆLLESANTENNEANLÆG • NR. 3 • JUNI 2004

IP-TELEFONI PÅ VEJ KABELNET TIL 3 MIA

F DA - o r i e n te r i n g

KRISTEN TV


N R . 3 • J U N I 2 0 0 4 • 22 . Å R G A N G Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2.900 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

Abonnement: 1. Abonnement i Danmark hele år 2004: Kr. 695,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: 2004: Kr. 3250,kan tegnes af installatører tilknyttet AFO. Alle opgivne priser er eksklusive moms. Kontaktperson: Tina Boye

I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) S. Bak Christensen (Bak) Søren Birksø Sørensen (SBS) Erik Wagner (ew) Lars J. Knudsen (LJK) Asta Fog Larsen (afl)

Annoncer og distribution: FDA Box 151, 4500 Nykøbing Sj.Tlf. 59 96 17 00. Fax 59 96 17 17. Sparekassen Sjælland. Reg.nr. 0517 konto nr. 0001004756 Kontaktperson: Jeanette Andersen

Deadline for indlevering af stof i 2004: Nr. 4: 23. juli Nr. 6: 23. november Nr. 5: 17. september

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: bj@central-tryk.dk ISSN nr. 0903-2169

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Forsiden: Nej, billedet er ikke manipuleret. Parabolen over kuplen bæres af en mast bag kirken på den græske ø Kalymnos. Men kirkerne har taget satellitterne til sig for at få deres budskab ud til millioner. Læs side 4. (Foto: Erik Wagner).

Skriver du på PC, så send teksten i en mail eller på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer.

INDHOLD Lederen: Ministeriet fastholder forskelsbehanling . . . . . . .

3

Umætteligt behov for tv om boligen . . . . . . . . . .

14

Eurovision i 50 år og tv-trolde fra Gjøl . . . . . . . .

15

Tema: Kristent TV: Alt er muligt . . . . . . . . . . . . . . 4 og 6

Økonomiske gevinster ved at stå sammen . . . . . . 16-17

Mere landsdækkende radio . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Debat om programvalg og prøvekanal . . . . . . . . . 18-19

FDAs konjunkturanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8-9

ANGA har helt taget over . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Ip-telefoni er ved at være modnet . . . . . . . . . . . . . 9 og 11

Satellit-nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Tema: Fibernet til hjemmet (3): ip-telefoni . . . . . 12-13

Personalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

S E K R E TA R I AT E T

Søren Birksø Sørensen

Lars J. Knudsen

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

Jeanette Andersen

Ulla Graversen

Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Tlf. 59 96 17 03 E-mail: ljk@fda.dk

Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

Tlf. 59 96 17 01 E-mail: msr@fda.dk

Tlf. 59 96 17 02 E-mail: ja@fda.dk

Tlf. 59 96 17 06 E-mail: ug@fda.dk

Bøgehus, Annebergparken 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 96 17 00 · Fax 59 96 17 17 · E-mail: fda@fda.dk Internet: www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Fredag kl. 9.00-13.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00 på 59 96 17 11

2

FDA-orientering 3/2004


Ministeriet fastholder forskelsbehandling Kulturministeriet vil tage hensyn til lokalradioer, men ikke til antenneforeninger, når ophavsretten reguleres LEDEREN ved Erik Wagner, landsformand, FDA praksis, at brugerne får forsyningssikkerhed i form af et bredt udbud af danske og udenlandske kanaler, samtidig med at rettighedshaverne bliver vederlagt for den brug af deres værker, udsendelser m.v., der finder sted. Kulturministeriet påtænker derfor ikke ændringer i den nuværende ordning.”

Det onde

Erik Wagner

Kulturministeriet har netop offentliggjort et ganske omfattende arbejdsprogram for ophavsretten for perioden 2003-08. Oplægget skuffer på ét væsentligt punkt – der lægges ikke op til at afskaffe dobbeltbetalingen.

Det gode Dobbeltbetalingen har ellers en ret fremtrædende plads i det 61 sider store oplæg. Ministeriet bruger næsten to sider på at fastholde, at der ikke er brug for ændringer med konklusionen: "Kulturministeriet opfatter generelt ophavsretslovens kabelordning som velfungerende. Reglerne herom indebærer i

FDA deler i stor udstrækning ministeriets vurdering. Ordningen er med sine skønhedspletter, ganske velfungerende. Men det kan ikke bruges som argument for at fastholde dobbelt-betalingen. Man ville næppe heller bruge et argument om, at skattesystemet fungerer godt, som argument mod at ændre på skattesatserne. Kulturministeriet bekræfter i arbejdsprogrammet, at det er muligt at lave en anden ordning i Danmark end den nuværende – også indenfor Bernerkonventionens juridiske rammer. Når ministeriet fastholder de nuværende regler er det derfor direkte udtryk for en

politisk beslutning om ikke at ville ligestille licensbetalerne. Når det gælder betalingen for indholdet i DRs udsendelser skal borgere tilsluttet et antenneanlæg fortsat afkræves en ekstrabetaling, som alene begrunder sig i den modtageteknik, de har valgt. De modtager jo ikke det samme to gange eller får adgang til mere end andre.

Politisk vilje på andre områder Den politiske berøringsangst gælder ikke alle ophavsrettens områder. Det fremgår af dagspressen at regeringspartierne er klar til at sikre, at den ophavsretlige betaling for musik i radio bliver nedsat. Det hilser FDA velkommen. Vi har længe efterlyst, at det danske vederlagsniveau tilpasses niveauet i det øvrige Europa. Men vi undrer os over, at regeringen gerne vil sikre de forretningsmæssige muligheder for folk som Rupert Murdoch uden at ville ligestille licensbetalerne i Danmark, når det

gælder adgangen til indholdet i Danmarks Radios programmer.

FDA inddrages Arbejdsprogrammet bebuder en række initiativer, herunder en møderække med henblik på at få drøftet de kollektive forvaltningsorganisationers rolle. For os er det mest KODA og CopyDan Kabel-tv. Som en af deltagerne nævnes FDA. Det vil vi indgå i på en positiv men samtidig konstruktiv kritisk måde.

Begrebet udsendelse Ministeriet lægger også op til at der skal ske en afklaring af hvad det såkaldte udsendelsesbegreb dækker over. Her bebudes en arbejdsgruppe nedsat. FDA vil pege på sig selv som en naturlig deltager i en sådan arbejdsgruppe - ikke mindst fordi definitionen af udsendelse kan få afgørende betydning for antenneanlæggenes fremtidige konkurrencemæssige stilling i forhold til andre distributionsplatforme. ■

Aktivitetskalender 9.-14. september:

IBC i Amsterdam. www.ibc.org

18.-19. september:

FDA Forum i Fredericia.

22. september:

FDA region 8: Generalforsamling kl. 19 i Mørkøvhallen. FDA region 9: Generalforsamling på Nyråd Kro ved Vordingborg.

23. september:

28. september:

FDA region 1: Generalforsamling kl. 19,30 på Tylstrup Kro.

26. oktober:

FDA region 1: Regionsmøde om amtets planer om et nordjysk bredbåndsnet,

19.-20. november:

FDA Messe i Pejsegården i Brædstrup. www.fda.dk

21. november:

FDA landsmøde i Pejsegården i Brædstrup.

FDA-orientering 3/2004

3


TEMA: KRISTENT TV

Alt er muligt når tv er en tros-sag GOD sender til hele verden fra 11 satellitter for kun 126 mio. kr. – nu igen fra Sirius En drøm gik i opfyldelse for Rory og Alec Wendy, da de i 1995 startede The Christian Channel Europe som formiddagskanal på Astra, men de drømte videre. Med generøse bidrag fik de opbygget et tv-hus i Sunderland i Nordengland, fik kanalen sendt 24 timer via Sirius - siden 1999 over Eurobird. Visionerne var stadig ikke udtømt. Parret modtog et budskab om at etablere sig i kristendommens vugge Jerusalem, hvorfra GOD Channel, som den nu hedder, opsendes til de fleste af de 11 satellitter, der sørger for, at 80% af Jordens befolkning kan se udsendelserne.

Knap var centret i Jerusalem etableret, før stifterne flyttede til USA for at opbygge et tv-center i hovedstaden Washington, DC. Det er snart klar til brug – side om side med de store tv-selskaber. Og for et par uger siden begyndte GOD igen at sende fra Sirius på 5˚ øst.

Dansk kontor Skandinavien var med næsten fra starten. Simon Jacobsen påtog sig med baggrund i sit frikirkelige arbejde at overbevise danske antenneforeninger om, at de burde have den kristne kanal på deres net. Mange har mødt ham på FDA-Messen. Sigurd Jacobsen fortsatte

Programchef Bo Sander, direktør Simon Jacobsen og Rory Alec foran Kaknästårnet i Stockholm, hvorfra GOD sendes op til Sirius

dette arbejde i hele Skandinavien som kanalens nordiske chef. Til dette arbejde hører også at skaffe skandinaviske indslag i programmerne – både prædikanter og reportager fra store kristne arrangementer. "Det synes jeg selv er lykkedes et stykke ad vejen, men kronen på værket er vores nordiske frekvens på Sirius. Vi opbygger et lille tvcenter i Stockholm, hvor vi kan tage GOD TV ned fra Eurobird, lægge skandinaviske programmer ind, og sende signalet op til Sirius", fortæller han.

Aktive frikirker Det nordiske feed giver mulighed for at sende mange flere skandinaviske udsendelser. Ved store stævner er der ofte prædikanter og talere, som taler engelsk, men de tolkes på norsk, svensk eller dansk, hvorfor tekstning ikke er et stort behov. Den kristne kanal kan ses i 3,5 mio. nordiske husstande i kabelnet, som sender GOD Channel. Hertil kommer parabolhjem, idet kanalen sendes ukodet.

Stockholm er nu valgt som kontorhjemsted, fordi der er større aktivitet i norske og svenske frikirker, men kontoret i Hjørring opretholdes. Det næste kontor kommer i Hamburg, og oversøisk er GOD TV i Cape Town i Sydafrika, Madras i Indien og Dubai i Arabien, men flere forberedes. Indien har været en meget positiv overraskelse for GOD TV, som indenfor et år har nået over 15 mio. hjem.

Frivillige bidrag Det britiske kontor bevares i Sunderland, men det er planen at indrette egne studier i London. "Vore seere har så stor glæde af kanalen, at vi ved den halvårlige internationale indsamling i april fik tilsagn om 45 mio. kr. på kun 10 dage", fortæller Simon Jacobsen. Dertil kommer sponsorater. En del af programmerne produceres i egne studier, men mange leveres af andre kristne tv-stationer, kirkesamfund med egne studier eller internationalt kendte prædikanter som Benny Hinn og Pat Robertson. molo

Bibel TV I modsætning til GOD Channel har den kun halvandet år gamle Bibel TV valgt at undgå reportager fra store forkyndende møder og gudstjenester. Det er prisen for at favne 15 kirkelige organisationer fra den katolske kirke til pinsebevægelsen. Bibel TV, som hører hjemme i Hamburg, satser meget på musik, sang, film og musikvideoer. Bibel TV, som sender ukodet digitalt fra Astra, kan ses i over 4 mio. tyske husstande. Den lever på bidrag og i begrænset omfang reklamer med en organisation på kun syv personer. Det er gået godt fra star-

4

FDA-orientering 3/2004

ten, selv om driften tynges af, at alle udenlandske udsendelser skal dubbes. Tyske seere vil ikke læse undertekster.

EWTN Eternal World Television Network blev grundlagt i 1981 af Mother M. Angelica i Alabama i USA. Herfra har den udviklet sig fra beskedne forhold i en garage til verdens mest udbredte katolske radio- og tv-station. Den kan ses i 80 mio. hjem i 79 lande. I Europa sender den over Eutelsats Hot Bird 4, og den privatejede EWTV har et nært samarbejde med Vatikanets Radio. Læs mere side 6


Individuelle antenne og kabel tv løsninger

Dansk Kabel TV tilbyder alle ydelser indenfor antenne og kabel tv området: • Installation • Service og vedligehold • Rådgivning • Projektering • Drift og administration • Programforsyning • Internet

Totalleverandør til antenne og kabel tv net Se mere på www.dk-tv.dk

Afdelinger: Taastrup • Aalborg • Sabro • Varde • Sommersted • Vejle • Odense • Vordingborg

Dansk Kabel TV A/S • Taastrupgårdsvej 20 • 2630 Taastrup Tel: 43 32 47 00 • E-mail: info@dk-tv.dk • Web: www.dk-tv.dk


KRISTENT TV

CNL

TBN

Channel New Life var den første kristne tv-kanal i det tidligere Sovjetunioen. Den startede juledag 2000 fra Almaty i Kazakhstan. I dag sender den døgnet rundt i 115 russiske kabelnet. De sidste to år har den tillige sendt fra Eutelsats Hot Bird 3 kl. 10-22, og CNL er på vej til at sende via satellit til Nordamerika. Fra starten i Kazakhstan er det indgået i målsætningen at sprede det kristne budskab i de overvejende muslimske lande fra Tyrkiet til Pakistan, men også til Kina og Indien.

Trinity Broadcasting Network i USA er et af de største kristne tv-selskaber og kan ligeledes ses verden over. I Europa har den etableret sig i Italien og sender fra Eutelsats Hot Bird 6. TBN henvender sig til både katolikker og protestanter. Den sender bl.a. megen gospel og er i øvrigt reklamefri.

RADIO

Mere landsdækkende radio Kulturministeriet vil omlægge frekvenserne i fm-båndet, så der bliver plads til flere landsdækkende radiostationer. Det forsøger også at presse Koda og Copy-Dan til nedsætte afgiftskravene, og det vil nedlægge de lokale radio-tv nævn. Mange græsrodsradioer er for længst bukket under. Faldende tilskud og stigende omkostninger har gjort det svært at fastholde den frivillige indsats.

For grådige En tilbagevende anke har været, at rettighedshaverne kræver betaling af det mulige antal lyttere i stedet for det faktiske antal. Det er Kulturministeriets opfattelse, at rettighedsorga-

nisationerne har været for grådige. For nok er der kommet mange flere radiostationer, men den enkelte lytter kan jo ikke af den grund nå at høre flere udsendelser. Tilbage er nu de radiostationer, der har forstået at skabe den nødvendige indkomst. Beløbene, som Sky Radio og Talpa med Radio 100FM, årligt betaler staten efter sidste års licitation over ledige frekvenser, viser, at der er mange penge i at lave radio, når det gøres rigtigt. Det vil sige fortrinsvis ved at spille populær musik.

Centralt radionævn Hidtil har de lokale radio og tv-nævn haft tilsynet med indehaverne af sendetilla-

delser og kunne anbefale tilskud til dem fra Kulturministeriet. Det lokale tilsyn tænkes overført til det centrale nævn, som i forvejen reelt fordeler tilskuddene.

7-10 nye radioer Der er to årsager til, at der kan blive plads til flere radiokanaler. Der kan stadig flyttes på frekvenserne, så fm-båndet udnyttes bedre. Dertil overvejes at indføre det tekniske avancerede Single Frequency Network (SFN). Det vil give radiostationer mulighed for at sende på den samme frekvens over hele landet. Det vil især bilister blive glade for, idet de undgår at skifte frekvens for at høre

den samme radio under hele kørslen. En sådan rokade skulle kunne give plads til mellem 7 og 10 nye radiokanaler.

Betydningen for os På kort sigt vil en omlægning ligne den, mange anlæg har været igennem i forbindelse med ombygning og indførelse af tv-pakker. På længere sigt kan den medføre ønsker om flere radiokanaler på anlægget. Godt nok vil radiokanalerne kunne modtages på familiens transistorradio, men med de investeringer, mange har gjort i modtagere af høj kvalitet, kan forudses ønsker om flere radiokanaler på antenneanlægget, der alt andet lige sikrer den bedste lydkvalitet. SBS

SBS Radio på mellembølge Der var kun ét tilbud til Kulturministeriet på den udbudte radiofrekvens 1431 KHz. Det kom fra SBS, som dermed fik retten til at sende på mellembølge i 12 år for mindsteprisen 250.000 kr. årligt. Med i licensen er mellembølgefrekvenser i Aalborg, Århus og Odense. SBS har en frist på to år til at komme i gang.

6

FDA-orientering 3/2004

"Der råder et grotesk misforhold imellem, hvad vi ganske frivilligt investerer af kostbar tid i forbrug af tv og radio, og så hvad vi tilsyneladende er parate til at betale for udsendelserne". Forfatter og tv-anmelder Leif Hjernøe.


EDLBCFMUW EL

,PMMFLUJW CSFEC´OETM TOJOH UJM GPSFOJOHFS

/V LBO KFSFT BOUFOOFGPSFOJOH G´ FO G MMFT CSFEC´OET PQLPCMJOH GSB 5%$ ,BCFM 57 /BWOFU FS 8FCOFU .FE 8FCOFU LBO NFEMFNNFSOF J KFSFT GPSFOJOH H´ Q´ JOUFSOFUUFU E HOFU SVOEU NFE IVSUJHU PH CJMMJHU JOUFSOFU GSB LVO LS QS N´OFE ,MBS UJM GSFNUJEFO .FE 8FCOFU FS * PHT´ LMBS UJM GSFNUJEFO PH BMMF EF OZF NVMJHIFEFS TPN LPNNFS Q´ OFUUFU G FLT *1 UFMFGPOJ %FU CFUZEFS BU O´S UFLOPMPHJFO PH LWBMJUFUFO GPS *1 UFMF GPOJ PN LPSU UJE FS UJMTUS LLFMJHU VEWJLMFU WJM EFU W SF NVMJHU BU UBMF J UFMFGPO PWFS JOUFSOFUUFU WJB 8FCOFU

.FE 8FCOFU G´S * O &O G MMFT CSFEC´OETPQLPCMJOH O &O OFN CJMMJH PH IVSUJH JOUFSOFUM TOJOH O 6CFHS OTFU GPSCSVH UJM FO GBTU MBW QSJT O 'SJ TVQQPSU BMMF VHFOT EBHF O /ZF NVMJHIFEFS J GSFNUJEFO TPN G FLT *1 UFMFGPOJ O % HOPWFSW´HOJOH BG OFUUFU PH IVSUJH GFKMSFUOJOH O *OHFO FLTUSB BENJOJTUSBUJPO WJ T SHFS GPS BM MPWHJWOJOH G FLT UFSSPSQBLLF PH SPDLFSMPW

3JOH Q´ PH UBM NFE FO BG WPSFT LPOTVMFOUFS GPS O SNFSF JOGPSNBUJPO PN 8FCOFU &MMFS LMJL JOE Q´ UEDLBCFMUW EL PH W MH i'PSFOJOHFS PH &SIWFSWw


F DA

Kanon-opbakning til FDAs konjunkturanalyse Næsten halvdelen af FDAs medlemmer deltog – tak for det! Af Peter Dam, formand for FDAs Visionsudvalg

Visionsudvalget holdt sit første møde ultimo februar, det andet medio april, og det 3. møde afholdes medio juni. Der er nu lagt en strategiplan for de arbejder, som kommissoriet pålægger udvalget. Et af de første tiltag var at undersøge økonomien, teknikken og de fremtidsplaner, der er i antenneanlæggene. Visionsudvalget tilrettelagde undersøgelsen, og formulerede spørgsmålene på en sådan måde, at medlemmernes svar kan give Visionsudvalget et praj om hvilken vej visionerne skal pege. Med undersøgelsen skabes der også et godt grundlag for, at udvalget kan sætte ord på visioner i overensstemmelse med medlemmernes ønsker.

Langt de fleste anlæg er etableret i 70’erne. Det drejer sig om 65 % af alle, der har svaret. Det er dog er interessant, at der stadig bygges nye antenneanlæg. Faktisk er der bygget syv anlæg i løbet af de seneste fire år, blandt dem, der har svaret, og det er knapt 5 %. Lige så interessant er det, at godt 75 % har opgraderet deres anlæg siden 1996. Der er nærmest sket en eksplosiv stigning i antallet af opgraderinger fra årtusindeskiftet og til nu. Over halvdelen (55,2 %) har opgradet deres anlæg. Det fortæller os, at rigtigt mange anlæg følger den udvikling, der er så nødvendig for at sikre anlæggenes fremtid.

Oversigt over anlæggenes seneste opgraderingsår 100 80 60 40 20

Nogle delresultater Visionsudvalget gennemførte denne undersøgelse i marts. Resultaterne var på en måde skræmmende, men samtidigt også positive. Visionsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen bl.a. konkludere, - at værdien af antenneanlæggene under FDA er ca. 3 milliarder kroner, - at antallet, der dagligt benytter antenneanlæg under FDA, er ca. 1.1 millioner personer, og - at de samlede programudgifter for antenneanlæg under FDA, er ca. 340 millioner kroner.

Oversigt over anlæggenes etableringsår

0 aldrig 71-75

76-80 81-85 86-90

91-95 96-00 00-04

seneste opgraderingsår

Ca. 66 % af alle, der har svaret, har i dag returveje, og næsten det samme antal anlæg kan tilbyde internet til deres medlemmer. Samtidig er der en del bolignet, der tilbyder internet på en PDS-kabling i stedet for på returvejen. Der er for tiden god pressedækning på ip-telefoni, og det vil bl.a. være den store udfordring, hvis antenneforeningerne skal kunne honorere de krav, medlemmerne vil stille i fremtiden. Kun 2 % af de, der har svaret, tilbyder ip-telefoni. I den efterfølgende artikel kan du læse et bud på, hvordan antenneforeningerne kan tage denne udfordring op.

80 70

Det er skræmmende

60

Det er skræmmende, at så mange anlæg mangler at blive opgraderet for at blive tidssvarende og dermed kunne opfylde de krav, medlemmerne stiller. Det er nok en af de største udfordringer, disse anlæg står overfor. De fleste anlæg er etableret i 70’erne, og de er blevet opgraderet indenfor de seneste år. Men med den rivende informationsteknologiske udvikling, vi er inde i, kan anlæggene ikke forvente, at der skal gå 30 år, før der igen skal opgraderes. Umiddelbart er det visionsudvalgets vurdering, at anlæggene nok inden for de næste 10–15 år, sandsynligvis før, skal op-

50 40 30 20 10 0 før 1971

8

71-75 76-80 81-85

FDA-orientering 3/2004

86-90

etableringsår

91-95 96-00 00-04


gradere igen – hvis de vel at mærke vil følge med udviklingen og dermed bevare muligheden for deres eksistens. Foreninger, som ikke har opgraderet eller har et tidssvarende anlæg, må i gang nu, ellers har de nok fremtiden bag sig. Derfor har Visionsudvalget også taget initiativ til en geografisk kortlægning af de anlæg, som har svaret, at de ikke har opgraderet, eller har returvej.

Ip-telefoni er ved at være modnet

Oversigt over udbredelse af ip-telefoni i anlæggene

Et antenneanlæg med ip-telefoni vil være mere attraktivt

2% har etableret ip-telefoni

Af Kjeld Jensen, Klarup, FDAs Visionsudvalg omhu – der er både danske og udenlandske muligheder.

Fra monopol til konkurrence 98% har ikke etableret ip-telefoni

En antenneforening har i gennemsnit ca. 1100 tilslutninger, og der er yderligere ca. 300 husstande i dækningsområdet. Dvs. at FDAs medlemsforeninger har godt 100.000 potentielle nye medlemmer.

Sammenfatning Hvis Visionsudvalget sammenfatter undersøgelsen i nogle få hovedoverskrifter, så kan man sige - at mange anlæg kan honorerer de krav der stilles i dag, - at en del anlæg skal opgradere, hvis de fortsat ønsker at eksistere, - at anlæggene har en fremtid, hvis de vel at mærke evner at følge med udviklingen, - at anlæggene vil være en attraktiv partner i det fremtidige informationsteknologiske samfund.

Kjeld Jensen

Foreningerne kan i dag på flere måder skaffe medlemmerne billigere telefoni ved at anbefale ip-telefoni. Flere udbydere er klar og der er hurtig levering. Vælg operatør med

Men det nytter ikke, hvis kabelnettet er for gammelt. Mange tror sikkert overskriften handler om TDC, men det er såmænd de danske kabelnet, der tænkes på. I snart tre årtier har kabelnet i mange byer haft monopol-lignende status, fordi den eneste konkurrent – parabolmarkedet – (Fortsættes side 11)

Alle undersøgelsens resultater kan du finde på FDAs hjemmeside i Visionsudvalgets debatforum.

Visionsudvalgets kommende arbejdsopgaver Spørgeskemaundersøgelsen er kun en lille del af visionsudvalgets strategiplan. Andre arbejdsopgaver, som står for Visionsudvalgets dør, er: - at afdække medlemmernes ønsker/behov i forhold til FDA, - at afdække hvilke services, der skal dækkes af medlemsbidraget, og - afdække mulighederne for andre indtægter end medlemskontingent. Visionsudvalget har i sagens natur ingen krystalkugle, så derfor vil medlemmerne også blive spurgt til råds i fremtiden. Målet er bl.a. at bruge debatten til at diskutere disse visioner. På vores visionsforum på FDAs hjemmeside kan medlemmerne bidrage med forslag til anlæggenes, og dermed også FDAs fremtid. I en debat om visioner er provokationer meget velkomne. Der er jo ingen dårlige idéer - så derfor kom med Jeres bud. Visionsudvalget vil se på alle de input, der kommer – dog kan det ikke loves, at alle bliver brugt i det visionskatalog, udvalget skal præsentere. Men et er sikkert: hvis anlæggene/FDA ikke til stadighed er fremme i skoene, vil andre overtage vores rolle i det fremtidige teknologisamfund. ■

Internet og telefoni via din antenneforening Medlemmer i antenneforeninger ER klar til fremtiden. Nordit leverer løsningerne uden omkostning for foreningen. Nordit hånterer teknik, support, administration og lovgivning - og arbejder sammen med foreningens serviceleverandør.

Kontakt Nordit på telefon 9678 0800 eller salg@nordit.dk

FDA-orientering 3/2004

9



enten er ulovlig af hensyn til byens skønhed, eller er ude af stand til at konkurrere på prisen for de vigtige kanaler. Denne situation er ved at blive ændret. Vi får snart konkurrence fra det ”digitale terrestriske sendenet”, fra TDCs tyndere kobber og fra elselskabernes udrulning af fiber til hjemmet. I denne nye konkurrencesituation skal vi alle tænke nøje over, hvordan vi skaber en værdi for vores medlemmer (kunder), som gør at de vil betale for at være tilsluttet. Den generelle pointe er, at jo flere ”tjenester” vi har på nettet, jo mere attraktivt er det at være medlem. I denne artikel er der fokuseret på iptelefoni, men enhver form for tv- og datatjeneste bør gennemgå samme type overvejelse i fremtiden.

Store aktiver i kabelnet Ip-telefoni er et af tidens varme emner, men i kabelnettene har vi haft svært ved at få teleselskaber til at investere i udstyr til ip-telefoni til vores medlemmer. Det skyldes dels teknologiske usikkerheder, dels at der for blot to år siden var behov for forholdsvis store investeringer pr. anlæg. Herudover har det også haft stor betydning, at de store traditionelle teleselskaber som TDC og Telia sidder tungt på de danske kabelnet, og helt legitimt ikke har nogen interesse i at fremme konkurrence til traditionel telefoni. Ip-telefoni og bredbånd hænger uløseligt sammen, og med den kraftige udbredelse af bredbånd i de danske kabelnet er der nu et stort potentiale for ip-telefoni. Samtlige kabelmodemer er potentielle udgange til telefonnettet. Dermed er der tale om et særdeles stort aktiv, som medlemmerne kan udnytte.

Ligegyldigt hvilken udbyder af internet, en forening har, er der i dag mulighed for at føre ip-telefoni ud af nettet. Eksempler kan ses på www.musimi.dk, www.aplus.dk, www.redspot.dk og evt. www.freeworlddialup.com. Når man tegner abonnement hos Musimi, kan man være i luften få timer efter – blot man har et stykke hardware til mellem 500 kr. og 1000 kr. Hardwaren forbinder en bredbåndsforbindelse med en almindelig analog telefon – og det virker.

Prøv en udbyder – det virker! De nye teleselskaber har kraftige forbindelser til Internet og gateways, som forbinder telefon-signalerne fra en vilkårlig bredbåndskunde til det almindelige telefonnet. Dermed er ringen sluttet. Styrken ved denne type løsninger er, at mange forskellige bredbåndskunder kan bruge samme teleselskab, mens svagheden især vil vise sig, hvis internetforbindelsen er overbelastet. Erfaringen her fra Klarup er dog temmelig god. Som det måske bemærkes er der samme type telefoniudbydere i udlandet. Hvis man især ringer til ét land, kan man med fordel bruge et ip-telefoniselskab i dette land. Internettrafikken her til er gratis, og telefontaksten bliver lokaltakst for det land, man ringer til. En sidste løsning på iptelefoni er www.skype.com. Denne løsning er dog fortsat afhængig af, at man har sin computer tændt, men med et godt headset til pc'en, er lydkvaliteten rigtig god.

Nettet skal køre ordentligt….. Erfaringerne fra Klarup med ip-telefoni er forholdsvis gode, om end vi også har prø-

vet adskillige eksempler på software, som havde en par små fejl med fatale konsekvenser. I starten skyldtes nogle af problemerne, at softwaren på vores kabelmodemer var meget ”ung”, men mange af disse sygdomme er ved at være luget ud, og nye standarder for integretion af telefoni i datanet (ip-telefoni) tegner meget lovende. Intet kan dog kompensere for f.eks. støjproblemer i nettet. Telefoni er meget tidskritisk. Det betyder, at det, vi siger, skal lyde med nogenlunde samme hastighed i den anden ende – ellers vil folk ikke bruge det. Derfor er der god fornuft i stadig at udvikle sit kabelnet således, at returvejen lægges så højt som muligt i frekensbåndet, og at støjkilder fjernes.

Foreningernes rolle Der er selvfølgelig mange måder, hvormed foreningerne kan fremme ip-telefoni. Nogle få foreninger har styrke og viden nok til selv at købe gateways, men andre vælger at lave aftale med en operatør. Endelig er der mu-

lighed for at bruge de internetbaserede operatører. FDA kan ikke anbefale, at foreninger bliver sælgere af telefoni i konkurrence med f.eks. TDC, Tele2 og andre. Som udgangspunkt er der mere perspektiv i at tage en ”brokerrolle” og blot sørge for, at nettet bliver brugt så meget som muligt. Anbefalingen er i stedet mere strategisk – og sat op i punkter er det følgende: 1. Gør en indsats for at fremme ip-telefoni (information, reklame). Det øger nettets værdi og forbedrer mulighederne for at overleve i den fremtidige konkurrence. 2. I forhandlinger med jeres internetleverandør skal I kræve, at der ikke lægges forhindringer for ip-telefoni f.eks. ud mod operatører på Internettet. 3. Alternativt skal I kræve et beløb til at forbedre nettet, når der skal etableres ”stabil” telefoni gennem kablerne. 4.Endelig kan man selvfølgelig lave aftale med sin internetleverandør om at levere telefoni. ■

Mere styr på ophavsret EU kommissionen udgav 16. april "Management of Copyright and Related Rights in the Internal Market" - håndtering af ophavsret i det indre marked. Netop forvaltningen af rettigheder og i særdeleshed de kollektive rettighedsorganisationer (i Danmark Copy-Dan, KODA og Gramex) har i årevis været et nøgletema for kabelnet i hele Europa. Det just udgivne dokument er et synligt skridt på vejen mod en egentlig EU lovgivning, der formentlig vil komme allerede inden årets udgang. I følge Kommissionens tilkendegivelser er en EU lovgivning om den kollektive varetagelse af rettigheder, og i særdeleshed den samfundsmæssige styring heraf, yderst påkrævet. I det sidste afsnit påpeger Kommissionen således vigtigheden af, at rettigheder håndhæves effektivt, gennemskueligt og påregneligt, samt at rammebetingelserne i EU landene er ensartede. Det sidste er en vigtig forudsætning for en problemfri grænseoverskridende handel med varer (herunder tv programmer). (http://europa.eu.int/comm/internal_market/copyright/ management/management_en.htm#communication) Bak

FDA-orientering 3/2004

11


TEMA: FIBERNET TIL HJEMMET (3)

Foran gennembrud for ip-telefoni Arrownet og Nordit melder klar Af Preben Skovbjerg I de to foregående numre har vi beskrevet udbredelsen af de nye fibernet. I denne afsluttende artikel ser vi på nye muligheder traditionelle antennenet baseret på coax-kabler. De to internetudbydere Arrownet og Nordit melder klar med tilbud om ip-telefoni til medlemmerne af landets antenneforeninger. Teknisk set har det været muligt i flere år, men hidtil har teknikken været så dyr, at løsningerne ikke har været konkurrencedygtige. Samtidig har det knebet med at få teleselskaberne med på ideen. De sidste tre måneder har Arrownet kørt test med 100 kunder tilsluttet Ishøj Fællesantenne. Ifølge Arrownets administrerende direktør Henrik Lind kører anlægget nu så godt, at alle de 4500 bredbåndskunder i Ishøj vil få tilbudt telefoni over bredbånd i løbet af juni. Ishøj Kommune, der driver fællesantenneanlægget med 9.000 tilsluttede husstande, indgik i efteråret 2003 aftale med Arrownet om levering af ip-telefoni. Målet var en telefoni-tjeneste,

Arrownets Henrik Lind.

12

FDA-orientering 3/2004

der kan erstatte den traditionelle telefon og samtidig give Ishøjs borgere mulighed for at telefonere gratis lokalt. Siden har Arrownet overtaget teleselskabet Telecomplus (og omdøbt det til A+ Telecom). Det betyder at Arrownet selv dirigerer samtalerne ud af kabelnettet til andre byer eller lande. Derved får selskabet mulighed for at tjene penge på løsningen. Det har ikke været muligt, når ekstern telefoni går via andre teleudbydere.

Kombineres med mobiltelefon Arrownet vil også binde løsningen sammen med et mobilabonnement, som fungerer omtrent som TDCs Duetløsning, hvor et forgæves opkald til et fastnet-nummer automatisk sendes videre til et mobilnummer. "Det gør vi også for det tilfælde, at kabelnettet er nede, for så er telefonen død. Selvom vi har en oppetid på over 99 procent, er det vigtigt at have en mobiltelefon, hvis man har brug for at ringe 112", siger Henrik Lind, der i øvrigt i maj i Skjern bød velkommen til kunde nr. 30.000. Ifølge Jan Erik Kær, der er teknisk rådgiver for Ishøj Kommune, virker Arrownets løsning overbevisende. "De har fået styr på det ekko, der tidligere forstyrrede samtalerne, ligesom tjenester som vækning, vis nummer med mere nu også fungerer.

Så hvis de fortsætter på den måde, skal det nok blive en succes", siger han.

En tredjedel af prisen Også det mindre Nordit i Nørresundby går i luften med en løsning i juni. Nordit har allieret sig med teleselskabet Colt, der skal terminere samtalerne i det offentlige telefonnet. Det betyder, at samtalerne kører som ip-telefoni fra brugeren via Nordits trådløse net til Colt. Her konverteres de til almindelig telefoni og sendes videre i det offentlige telefonnet. "Vi har kørt et pilotprojekt med et halvt hundrede kunder de sidste tre måneder, og alle de lovbefalede tjenester fungerer, som de skal. Den eneste grund til, at vi ikke har markedsført det tidligere er, at vi først nu har kunnet få leveret tilstrækkelige mængder af det udstyr, der skal sættes op hos kunderne", siger salgsdirektør Poul Pedersen. De nye udbydere af iptelefoni lurer lidt på hinanden i forbindelse med prisfastsættelsen. Men Poul Pedersen vil dog godt afsløre, at abonnementsprisen vil blive omkring en tredjedel af TDCs, mens minutpriserne bliver i underkanten af TDCs.

Flere foreninger har forsøgt Flere antenneforeninger har forsøgt sig med ip-telefoni i

deres anlæg. Det gælder f.eks. Dyrup-Sanderum, Klarup, Gug-Visse-Dall og Tune, der med Netdesign som rådgiver gennem flere år har arbejdet på løsninger baseret på udstyr fra Cisco. Flere steder er det muligt at ringe internt – altså til andre medlemmer af foreningen, mens det til dato ikke er lykkedes at få aftaler med teleselskaber, der vil etablere ’broen’ til resten af verdens telefonabonnenter. Samtidig antydes det fra flere sider, at prissætningen af Ciscos softswitch – der svarer til omstillingsanlægget i et traditionelt telefon-system – gør det økonomisk uinteressant for de fleste antenneforeninger at etablere ip-telefoni. Det problem har Arrownet løst ved at basere sin løsning på en open source (gratis) softswitch, som man så selv har tilpasset og udviklet flere funktioner til.

TDC også på banen Men Arrownet og Nordit får selvfølgelig ikke lov at sætte sig på ip-telefoni via tv-kabler. Inden for en overskuelig fremtid går også TDC i luften med bredbåndstelefoni. "Udviklingen går rigtigt hurtigt for telefoni over internettet i øjeblikket, og jeg vurderer, at vi går i luften med et produkt indenfor det næste års tid", siger administrerende direktør Niels Breining, TDC Kabel TV. Meldingen kom i kølvan-


det på TDCs præsentation i marts af et nyt bredbåndsprodukt, Webnet, der ligesom TDCs Webspeed, føres ind i lejligheder og huse gennem kabel-tv-nettet. Hvor Webspeed er tiltænkt den enkelte kunde, er Webnet baseret på, at man i en opgang eller en boligforening bliver enige om at dele en internetforbindelse.

Telia Stofa venter Den anden store spiller på markedet, Telia Stofa, mener derimod ikke, at tiden er inde til ip-telefoni i antennenettene: "Vi holder det under nøje observation, men har ingen aktuelle planer", siger administrerende direktør Ole Simonsen. Han giver to årsager til sin øjeblikkelige skepsis: Teknologien er endnu ikke moden, og det er svært at få øje på en fornuftig forretning i iptelefoni. I forhold til et telefonnet, der i hovedsagen består af lange kabler, er et antennenet brudt op i for mange led. Og i hver samling opstår muligheder for støj på signalet. Dertil kommer, at der endnu er uløste problemer med at styre båndbredden. Det betyder, at der måske ikke er plads til at transmittere en telefonsamtale, fordi junior spiller på nettet. Dertil kommer den skarpe konkurrence på minutpriserne på såvel fastnet som mobilnet. Den gør det svært at få en satsning på ip-telefoni til at hænge sammen økonomisk, mener Ole Simonsen.

Video-on-demand TDC Kabet TV er også i fuld gang med at udvikle Video on Demand (tv på bestilling), der skal distribueres via internettet. Samtidig er TDC i fuld gang med at øge kapaciteten i sit ADSL-net, så det snart vil kunne levere forbindelser på 8 Mbit/s. TDC vil

komprimere et video-signal, så det kun kræver en båndbredde på 1 Mbit/s at transmittere et signal i almindelig tv-kvalitet. Umiddelbart synes det at være kannibalisme, når TDC Kabel TV tilbyder en distributionsform, der er i direkte konkurrence med egne kabelnet. Men ifølge Niels Breining vil det i mange år endnu alene være et supplement til det eksisterende kabel-tv. Med et video-signal, der er komprimeret ned til 1 Mbit/s, vil TDCs Video on Demand tjenester også kunne distribueres via antenneanlæggenes internet-forbindelser. Ifølge Niels Breining skal man dog være opmærksom på, at den samlede transmissionskapacitet skal være tilstrækkelig stor til, at omkring 10 procent af abonnenterne kan se disse tjenester på samme tid. I TDCs eget net betyder det, at man skal kunne betjene op til 93.000 samtidige seere. Men det gør ham nu ikke urolig: "Der er i dag ingen relevante kapacitetsbegrænsninger på et coax-net", siger han.

Båndbredden øges Det er ikke nødvendigt at opgradere eksisterende kabelmodemer, der kører docsis 1.1, for at introducere iptelefoni eller Video on Demand i antennenettet. Med version 1.1 fik man Quality of Service, og muligheden for at bryde store pakker ned i flere mindre er med i standarden. Dermed kan man prioritere data-pakkerne, så tale og video får højeste prioriteret og dermed undgår at blive ’hakket i stykker’. Med docsis 2.0 er der sat fokus på en forbedring af båndbredden – især den såkaldte upstream, altså den båndbredde der er til rådig-

De diskrete sendere er testet med tv og telefoni på afstande op til syv kilometer og skulle kunne række 12 kilometer, oplyser Arrownet.

hed for brugeren, når han sender data. Det er ikke lykkedes at gøre båndbredden lige stor begge veje, men det er tæt på. Mens brugerne på et net tilsammen kan disponere over omkring 40 Mbit/s, når de henter data, har de godt 30 Mbit/s til rådighed, når de sender. I forhold til docsis 1.1 er det en tredobling af båndbredden i upstream. Samtidig rummer docsis 2.0 faciliteter, der gør det enklere at opdele et net i segmenter og på den måde øge den båndbredde, der er til deling mellem brugerene. Docsis 2.0 er bagud-kompatibel med de foregående standarder, men når den endnu ikke har vundet den store udbredelse er årsagen, at der ikke er ret meget hovedstations-udstyr, der kan køre 2.0.

Også trådløst Også små antenneforeninger med ned til måske 50 medlemmer kan nu få god økonomi i at tilbyde deres medlemmer adgang til internet og ip-telefoni. Midt i maj demonstrerede Arrownet en løsning, der bygger på den trådløse teknologi FWA. Over en afstand på syv kilometer etablerede man et forbindelse, der gav modtageren en internet-adgang på 4 Mbit/s, ip-telefoni og 10 tv-kanaler. Antallet af tv-kanaler ventes at kunne forøges op til 24 ved en hårdere komprimering af signalet og/eller en anden prioritering af den samlede kapacitet i FWA-forbindelsen. Også Nordit leverer internet og ip-telefoni via FWAforbindelser. ■

Mere ip-udstyr IBM og Cisco har besluttet at integrere en del af deres produkter til ip-telefoni, så de kan bruges på hinandens platforme. Der er tale om en videreudvikling af et etablerert samarbejdet. IBM har siden 2001 taget 20.000 ip-telefoner fra Cisco i brug verden over, og flere af selskabernes sikkerhedssoftware er integrerede. Nu skal også database-software fra IBM kunne arbejde sammen med Ciscos omstillingssoftware Callmanager.

FDA-orientering 3/2004

13


TV

Nyheder tekstes TV2 Nyhederne begyndte 3. maj at tekste nyhederne klokken 19. Svagthørende og døve har hidtil været henvist til tekstede genudsendelser, idet direkte tekstning er kompliceret. På TV2 løses opgaven af to operatører med ekspertise i blindskrift. De skiftes til at skrive teksterne under udsendelserne. Det giver 4-6 sekunders forsinkelse i forhold til lyden. Seerne får teksterne frem ved at gå ind på tekst-tv side 333. Danmarks Radio, TV2 og videnskabsministeriet samarbejder om et talegenkendelsessystem, hvor en computer oversætter de talte ord, men udviklingen af det ventes at tage mindst et år endnu.

Fem Canal+-kanaler Canal+ har lanceret endnu to tv-kanaler, således at abonnenterne nu foruden Canal+ med film plus sport og events kan få Film 1, Film 2, C-more Film med film fra 1970-1990erme og Canal+ Sport med bl.a. Premier League og NHL.

Onyx ophører Den tyske musikkanal Onyx opgiver konkurrencen med Viva, VH-1 og andre musikkanaler 31. august. Onyx blev startet i Köln for otte år siden af det britiske selskab Excalibur, som solgte kanalen til Groupe AB i Frankrig, der havde to partnere. AB overtager transponderen til en ny dokumentarkanal, Terra Nova, oplyser Transponder News. I maj kom til gengæld en ny østrigsk musikkanal GoTV på Astra. Dens musikvalg retter sig mod 12-39 årige.

14

FDA-orientering 3/2004

Umætteligt behov for tv om boligen Boligprogrammer flytter seervaner Selv om der ikke er tegn på, at reality-genren mister seernes store interesse, er tv om boliger godt på vej til at opnå samme høje seertal. I Danmarks Radios blad DRåben skriver medieforsker Alexander P. Nielsen, at der aldrig har været så mange forskellige programmer om bolig som i år. TV3 og TvDanmark har introduceret Åbent Hus og Boligblender inspireret af Hammerslag, Hjerterum, Roomservice og Helt Solgt på DR og TV2. SOS - jeg har gjort det selv på DR1 opnåede med knap en million seere en 4. plads over de mest sete programmer.

også fat i mændene med sit fokus på huspriser, mens SOS - jeg har gjort det selv har en ligelig fordeling af kønnene. Desuden har Åbent Hus godt fat i de yngre mænd mellem 15 og 30 år.

Flytter seere

Reality-sport Det næste område, vi kan vente os indenfor de såkaldte reality-shows - efter husbyggeriet på TvDanmark – bliver utvivlsomt sport. NBC i USA har sat det i gang med en præmie på $1 mio. til vinderen af boksekampe. 16 deltagere, der må formodes at være uprofessionelle i selvforsvarets ædle kunst, instrueres af mesterbokseren Sugar Ray Leonard og den hårdtslående filmstjerne Sylvester Stallone. Konkurrenten Fox følger efter med bokseren Oscar De La Hoya som instruktør og med mulighed for en professionel boksekarriere som lokkemad. ■

Især for kvinder

Samlet har boligprogrammer flere seere, end de respektive kanaler typisk får på de pågældende sendetidspunkter. Man kan gisne om, hvorfor det forholder sig således. Men en nærliggende hypotese er, at folks nære materielle omgivelser er fællesnævnere, som appellerer til den brede befolkning", skriver Alexander P. Nielsen.

”Det ville undre mig, hvis ikke TV2 får pæn succes med sit nyindkøbte australske format The Blok, hvori forskellige par konkurrerer om at istandsætte en bolig. Åbent Hus på TV3 har haft knap 200.000 i snit og konstant ligget blandt de mest sete programmer på kanalen. Tilsvarende har Boligblender med ca. 100.000 seere sørget for, at dette program hyppigt har ligget på TvDanmarks Top 10 liste", skriver han og konkluderer: For langt de fleste boligprogrammer gælder det, at de særligt tiltrækker kvinderne. Det bør ikke undre nogen, da en række af dem indeholder centrale elementer, som findes i traditionelle dameblade, nemlig fokus på indretning: møbler, farver, lysindfald, gardiner, etc. Der er dog enkelte undtagelser: DRs Hammerslag har

Signe Wenneberg fra DR på besøg i kokken og forfatteren Claus Meyers have. (Foto: Koncern).


TV

50 år med Eurovision I juni er det 50 år siden, Eurovision opstod. Det skete med en transmission fra Narcissus Festival i Montreux. Den var så vellykket, at otte landes tv-stationer gik sammen om et permanent samarbejde, som året efter oprettede kontor i Bruxelles. To år efter blev det første melodi-grandprix sendt, og de første faste nyhedsudvekslinger kom i 1961. I dag er Eurovision verdens største tv-netværk, der formidler tv-udsendelser mellem alle verdensdele. Det bliver til over 100.000 om

året, som sendes til sædvanligvis fem satellitter via 70 oplinkstationer. Over 300 tv-stationer er faste modtagere direkte fra en af satellitterne. Alene på Eutelsat på 7˚ og 10˚ øst råder EBU fast over 45 transpondere, men EBU er også fast leverandør til mange tvstationer, især i Asien. De fleste transmissioner er sport, koncerter eller andre kulturelle arrangementer samt 30.000 nyhedsindslag. Det hidtil største arrangement var markeringen i Irland i år af udvidelsen af EU.

Herfra sendtes 470 timers tv til tv-stationer verden over. Derefter fulgte sangkonkurrencen i maj fra Tyrkiet, og ved OL i august suppleres de faste satellittranspondere med yderligere fire, der hver kan formidle op til ni digitalt sendte tv-udsendelser. ■

Tv-trolde fra Gjøl De berømte Gjøl-trolde kommer næste år på tv-skærmene i USA og året efter internationalt. Dic Entertainment har købt tv-rettighederne til Thomas Dams troldefamilie og vil skabe en tv-serie, hvis "historiefortælling vil udgøre 90% af dens succes", siger direktør Robby London til TBIs nyhedsbrev. Dic Entertainment producerer børneprogrammer til 425 tv-stationer i USA og har tidligere haft succes med In-

En Gjøl-trold er klar til årerts fodbold-EM. (Foto: Troll Company)

spector Gadget og Sabrina. Den nye serie med navnet Trollz følges op med en relancering af Gjøl-troldene og bøger med troldehistorier.

Thomas Dam skabte troldene i 1960erne. De blev håndlavet af ham og hans familie i naturgummi med små stykker fåreskind som paryk. Familien solgte selv troldene, indtil efterspørgslen betød, at den byggede en fabrik til masseproduktion, og Dam familiens Troll Company blev en international virksomhed. Robby London anslår, at troldene fra Limfjorden har skabt værdier for 40 mia. kr. ■

Ingen nordiske kanaler De nordiske public servicekanaler afviser Nordisk Råds anstrengelser for at få en fælles nordisk tv-kanal. Deres eget forsøg på at etablere en nordisk børnekanal er kuldsejlet. På forårets nordiske tv-dage var der enighed om, at der er ikke behov for en nordisk kanal. "Vi sender fem gange så mange nordiske produktioner som for nogle år siden, både nationale udsendelser og fællesproduktioner" sagde John G. Bernander, NRK, og SVTs Christina Jutterström tilføjede: "Kære politikere, påtving os ikke en kanal, seerne ikke vil ha". Programchef Kalle Fürst, NRK, foreslår, at NRK2 fra tidlig morgen til sen eftermiddag udelukkende skal sende fjernsyn for børn. Han henviser til, at kommercielle kanaler som Cartoon, Fox Kids og Nickelodeon ”er loyale overfor deres seere ved at sende hele dagen". Det norske radioråd er positiv – men det koster 100 mio. kr. Det kan ikke klares uden "en inflationsjustering af licensen", som det udtrykkes.

NG fornyer sig National Geographic Channel ændrer på programfilen. Fra september vil der komme flere udsendelser om det videnskabelige og et bredere spekter på de geopgrafiske udsendelser. Ekspeditioner, fokus på enkelte lande og ekstreme udfoldelser vil få en mindre fremtrædende placering. Der røres der ikke ved de årlige otte temauger med hver 8-10 timer i primetime og med nogle emner, der fylder to timer. National Geographic Channel sender internationalt 16 tv-kanaler, som tilsammen kan ses i 147 lande. 25-30% produceres af National Geographical Television & Film, som ejer tvkanalen sammen med Fox og NBC. Halvdelen af programmerne købes eller produceres med partnere som ZDF, France 5 og ITV. "Selv om vi gerne fortæller om mekanik og videnskab, vil livet i naturen fortsat være vigtigst", siger NG's nye programdirektør Sydney Suissa.

Vinkanal The Wine Network er en amerikansk baseret tv-kanal, som til efteråret også vil blive sendt i store tyske kabelnet, især i vin-områder ved Rhinen. Wine Network startede sidste år med programmer primært om vin, vindyrkning, vinområder og brugen af vin, men også om andre drikkevarer samt med ideer til vinrejser.

FDA-orientering 3/2004

15


BRANCHENYT

Reklamer for eneret Konkurrencerådet har godkendt, at Canal Digital i tre år har eneret til at distribuere TV2 Zulu til private hjem via satellit. Det var Konkurrencerådets vurdering, at eneretten ikke er konkurrencebegrænsende med den nuværende markedssituation. TV2s betaling af satellitlejen modsvares af, at Canal Digital køber reklamer hos hhv. Zulu og TV2.

Økonomiske gevinster ved at stå sammen Antenneanlæggene gør ikke brug af deres indkøbsstyrke ved programkøb Af Kai Nielsen, formand for DAFO A.m.b.a. Jyllands-Posten skrev 5. april, at der er flere tv-kanaler på vej i de kommende år. MTG, DR, TV2 og TvDanmark siger, at de hurtigt kan lancere nye kanaler. MTG oplyser, at det har flere tv-kanaler i skuffen og kan lancere dem med kort varsel.

Vil lukke indtægtskilde Tyske myndigheder forbereder et forbud mod gevinstspil via telefonen. Det vil især ramme tv-kanaler, der tjener mange penge på de forhøjede takster, seerne betaler for at deltage. Alene 9Live tjente sidste år €15 mio. herpå, oplyser Süddeutsche Zeitung, men også SAT1, RTL, N24 og DSF tjener mange penge på overtakserede opringninger, primært sms'er.

Digital statsstøtte Det britiske Department of Culture Media and Sport har søgt regeringen om £300 mio. til at støtte overgangen til digitalt sendt tv i 2010. En trediedel skal bruges til en kampangne for at få seerne til at udskifte apparater og antenner, mens resten skal bruges som tilskud til mindre bemidledes køb af nyt.

Hallmark til salg Crown Media undersøger muligheden for at sælge Hallmark Channel uden for USA, men vil fortsat selv drive tv-kanalen i USA. Hallmark Channel kan ses i 57 mio. hjem i over 120 lande.

16

FDA-orientering 3/2004

TV2 Zulu betalingskanal fra årsskiftet 2002/2003 TV3 prisstigning i efteråret 2003 Discovery prisstigning ved årsskiftet 2003/2004 DK4 prisstigning pr. 1. april 2004 TV2 Charlie ny fra efteråret 2004 Programleverandørernes forventede stigning 2003/2004 Refleksioner efter TV3-sagen Hvis der i antenneanlæggene havde været den opbakning til i givet fald at undvære TV3, som vi så primo august 2003 med 125.000 tilslutninger, kunne der sandsynligvis have været opnået et forhandlingsresultat efter nogle måneder. Det blev desværre hurtigt klart, at sammenholdet smuldrede fra august og året ud. Viasat har givet vis i sine kalkuler indregnet et vist tab i husstandstal for TV3 i det første år, men havde ikke kunnet holde til at mangle 125.000 tilslutninger svarende til manglende programbetalinger i størrelsesordenen 25 mio. kr. Det lavere seertal ville også give problemer med reklame-indtægterne. Jeg mener, at antenneanlæggene kan få en betydelig magt, hvis de ønsker det og

vil stå sammen i konkrete situationer. Samtidig må erkendes, at bestyrelser er oppe imod meget professionelle medievirksomheder. Det må vi naturligvis lære at håndtere så professionelt, vi kan - indenfor de rammer det frivillige bestyrelsesarbejde giver. Bestyrelserne må have afklaret deres mandat med generalforsamlingen for, hvordan sådanne situationer håndteres fremover. Afklaringen må ske i fredstid. Hvis man ikke sikrer sig denne afklaring, vil bestyrelserne kun være ekspeditionskontor for tv-selskaberne og deres salgsorganisation.

Reflektioner efter Zulu Regnskabet for TV2 Zulu for 2003, som var omtalt i Jyllands-Posten 22. april, er interessant læsning. Resultatet var et under-

Det giver et øget pres på antenneanlæggene, når der skal vælges programmer. Et tilbageblik på de sidste to år viser prisstigninger og nye kanaler for 330,- kr. årligt inkl. moms.

120,87,10,10,104,330,-

kr. kr. kr. kr. kr. kr.

skud på ca. 45 mio. i 2003, og der forventes underskud i 2005 på 20–25 mio. Senere kom TV2 med sit regnskab for 2003 med et overskud på ca. 200 mio. – betydeligt over de senere års resultat. TV2 har scoret ca. 30 mio. i reklameindtægter fra Zulu ved markedsføringen af sin egen kanal. TV2 har ydet lån til Zulu, og Zulu har købt programmer m.v. for 132 mio. hos TV2. Zulu er en god forretning for TV2. TV2 har købt retten til mange programmer. Dem, der ikke er plads til i egen sendeflade, sælges til Zulu. For at Zulu kan overleve, skal den have flere seere. Derfor køber Zulu reklamespot hos TV2. Zulu er kun nået ud til 55 pct. af befolkningen. Det viser, at det ikke er nok for en kanal at komme med hos TDC Kabel TV alene. Den


har behov for et samarbejde med de uafhængige anlæg. Hvad kunne der opnås, hvis de uafhængige anlæg stod sammen og købte ind sammen? Vil TV2 snakke med de uafhængige anlæg om Charlie?

Fælles indkøb har en fremtid Tanken om fælles indkøb har en fremtid, uanset om det er

i en indkøbsorganisation som DAFO eller i FDA-regi. De uafhængige antenneanlæg er vigtige for tv-selskaberne. Ingen kender vel helt de uafhængige anlægs samlede udgifter til betalingsprogrammer. Derfor er det et skud, når vi opgør programkøb pr. tilslutning til ca. 800,- kr. inkl. moms - årligt Beregningerne viser med al tydelighed, at der vil være

Indkøb af programmer til liste pris Gennemsnitlig 8% markedsføringsbidrag Yderligere 2% markedsføringsbidrag Yderligere 5% markedsføringsbidrag Drift af indkøbsorganisation Nettobidrag til foreningerne

mæssigt store forskelle – store foreninger med små tilskud og omvendt. I DAFO har vi gennem vore mange kontakter set, at der netop i de seneste år er givet betydeligt større markedsføringstilskud end tidligere.

Vi finansierer selv De uafhængige anlæg har investeret i størrelsesordenen 3 mia. kr.

TV3 stiger igen Viasat meddelte 19. maj, at det med virkning fra 1. september forhøjer priserne på TV3, TV3+ og Viasat Sport 1. Der henvises til et forbehold for regulering efter nettoprisindekset, som blev meddelt, da prisen for TV3 blev forhøjet med 56% pr. 1. september sidste år. Reguleringen er på 1,02 pct. Pr. 1. september er priserne (excl. moms): TV3 kr. 16,27 TV3+ kr. 9,32 Viasat Sport 1 kr. 4,85

400.000 tilslutninger 320.000.000,25.600.000,6.400.000,16.000.000,1.600.000,4.800.000,÷ 14.400.000,-

De varetager selv den løbende tilpasning, udvidelser og vedligeholdelse af deres anlæg. Programleverandører har ikke bidraget med noget af betydning. Til sammenligning giver de enkeltkunder parabol og dekoder gratis og foretager opsætningen uden beregning. Hvis de ikke havde et fast indtægtsgrundlag fra anten-

penge at spare ved at samarbejde om indkøb. Får anlæggene da reelt i gennemsnit 8 % i markedsføringsbidrag? Alle holder deres aftaler tæt til kroppen. Det ultimative tilbud fra deres leverandør må nemlig ikke omtales for andre. Nogle anlæg får ikke en krone i markedsføringsbidrag, og andre får måske mere end 8%. Der er erfarings-

40.000 400 tilslutninger tilslutninger 32.000.000,320.000,2.560.000,25.600,640.000,? 1.600.000,? 160.000,1.400,480.000,0,÷ 1.440.000,neanlæggene, hvad ville priserne så blive for parabolkunder? Mit håb er, at alle antenneanlæggenes bestyrelser vil tage en snak om deres muligheder for at indgå i et mere fast samarbejde om fælles indkøb. ■

Staten betaler for TV2 EU pålægger TV2 at betale 628 mio. kr. plus renter tilbage til staten, fordi TV2 har fået flere licenspenge, end den har leveret public service for. Kravet har nu ikke ophidset ret mange. TV2 siger, at staten har lovet at holde TV2 skadesløs, og de selskaber, som har udtrykt interesse for at købe TV2, er fortsat interesserede. Det uafklarede er, om TvDanmark og TV3 får medhold i deres bebudede erstatningskrav for ubillig konkurrence.

TV2s public service-kontrakt fra sidste år forpligter kanalen til at vise et bredt udbud af programmer indenfor nyheder, oplysning, kunst og underholdning. I den kræves kvalitet, alsidighed og mangfoldighed med afgørende vægt på informations- og ytringsfrihed, saglighed og upartiskhed. Seerne skal sikres adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. ■

BRANCHENYT

Mere kapital til ProSieben ProSiebenSAT1 Media har fået tilført €282 mio. ved salg af 19 mio. nye aktier. Den amerikanske ejer Haim Saban regner desuden med at optage et nyt lån på €475 mio. Pengene er ikke øremærkede til bestemte formål.

n-tv til Köln Nyhedskanalen n-tv vil flytte sit hovedsæde fra Berlin til Köln. Her kan den udnytte nye digitale faciliteter hos RTL, der ejer n-tv sammen med CNN. Flytningen er et led i en tiltrængt rationalisering, idet n-tv sidste år fik et underskud på €22 mio. ud af en omsætning på €39 mio.

Tilbud til gældplaget BK Breitband Kabelnetz i Hamburg, der ejes af Apollo Management og J. P. Morgan Chase Bank, har tilbudt at købe kabelnetselskabet Primacom med 1 mio. abonnenter i Tyskland og 300.000 i Holland. BK Breitband vil betale €5 mio. og overtage al Primacoms gæld på €375 mio. Tilbuddet kan blokere for Kabel Deutschland, som arbejder for at fusionere med Primacom og BW Kabelnet.

PanAmSat solgt fra PanAmSat med 24 satellitter i Clarke-bæltet er købt af investeringsselskabet Kohlberg Kravis Roberts & Co. i USA, der betaler $3,5 mia. for 81% af aktierne. PanAmSat og Hughes Electronic fulgte med, da News Corp. købte DirecTv af General Electric. Hughes skal også sælges.

FDA-orientering 3/2004

17


D E B AT

Det er ikke bestyrelsen der bestemmer Af Torben Høst, formand for Antenneforeningen Kolibri Sidst i artiklen "Programpakker er ikke til at undgå" i FDA-orientering, nr. 2, april 2004, står følgende: Både i Aalborg og Billund var der bred enighed om, at det bør være bestyrelserne, der vælger programmerne - naturligvis efter en vejledende afstemning blandt medlemmerne. I Antenneforeningen Kolibri, Odense, har bestyrelsen en ganske anden holdning. Vi ønsker ikke at være smagsdommere - selv ikke

som det allersidste led. Og det kan vi sagtens fritages for, fordi vi i Kolibri har valgt at anvende pointmetoden ved vore brugerafstemninger. Pointmetoden - som vi bruger den - er tidligere beskrevet i FDA-orientering, nr. 2, april 2000. Den går i korte træk ud på at hvert enkelt medlem får 10 point, som så enten kan satses med alle 10 point på ét program, eller som det andet yderpunkt kan fordeles med 1 point til

10 programmer. Eller man kan frit vælge en anden kombination af de 10 point. Netop ved at satse alle 10 point på ét program, kommer variationen. Som eksempel fik vi ved en af vore afstemningerne stemt MTV ind, selv om ungdommen ikke er stærkt repræsenteret i vort område og blandt vore medlemmer. Vi har lige afholdt den årlige generalforsamling, og her blev det vedtaget at vi i foråret 2005 afholder endnu

en brugerafstemning med anvendelse af pointmetoden. Det er nu tredje gang vi bruger denne metode. De to foregående gange var stemmeprocenterne: i 2000 på 72% og i 2003 på 68%. Vi synes det er en meget velegnet metode. Den giver en differentieret programflade - uden at én "klog bestyrelse" behøver at blande sig og den giver et resultat som har vist sig nyttigt og holdbart gennem længere perioder. ■

Vægrer sig ved at udlevere programkort Af Per Krohn Rasmussen, formand for Nyborg Almene Antennelaug Nyborg Almene Antennelaug har gennem årene haft forskellige programaftaler. I nogle tilfælde direkte med pågældende programudbyder, i andre tilfælde gennem leverandører som Telenor, Canal Digital og Viasat. Nyborg Almene Antennelaug havde i 2003 en aftale med Canal Digital om levering af visse betalingsprogrammer. Denne aftale blev ved udløb ikke fornyet, men i stedet indgået med Dansk Kabel TV A/S. Dette medførte efterfølgende en noget mere end kølig holdning fra Canal Digitals side. Vi har altid lagt vægt på at have en god og konstruktiv dialog med vore samarbejdspartnere. Denne holdning har på det sidste ikke været gensidig.

18

FDA-orientering 3/2004

Vi har i vores anlæg en præsentationskanal, hvor vi i en periode viser nye programmuligheder. I den forbindelse rettede vi 13. april henvendelse til Canal Digital, hvori vi udbad os et programkort til Travel Channel. Samme dag ringede Michael Kjær Andersen os op og udtrykte undren over, at vi havde henvendt os til dem om programkort – da vi jo havde valgt Dansk Kabel TV som programleverandør. Vi blev derfor opfordret til at henvende os til Dansk Kabel TV og se om vi kunne få programkortet hos dem. Kunne det ikke lade sig gøre – kunne vi jo vende tilbage til Canal Digital. På spørgsmålet om hvorvidt man ikke ønskede at levere programkort

for prøveprogrammer generelt, var svaret undvigende. Vi bad herefter Dansk Kabel TV foranledige, at det pågældende programkort til Travel Channel blev stillet til rådighed for os. Den 21. april sendte Michael Kjær Andersen hos Canal Digital en mail, hvori han skriver: ”Fik du løst problemet med at få Travel Channel på prøve? Håber ellers det går godt i Nyborg”. Vi blev 22. april 2004 ringet op af Dansk Kabel TV, som oplyste, at Canal Digital nægtede at autorisere programkortet til dem. Dette forløb kan næppe bero på en tilfældighed. Dette kan umiddelbart kun opfattes som om Canal Digital alene ønsker at sætte sig på marke-

det som programleverandør af i hvert fald Travel Channel. Den 11. maj ringede Michael Kjær Andersen os op og spurgte om vi ikke fortsat var interesseret i et kort til Travel Channel fra dem – da vi jo nu var nået ind i maj måned. Vores svar var, at vi kun spørger én gang – og at det ikke tjente noget formål at fortsætte samtalen, da det hele efterhånden virkede fuldstændigt absurd. Det er vores opfattelse, at Canal Digital helt på egen hånd varetager Travel Channels interesser i Danmark meget illoyalt, til skade for såvel den enkelte forbruger, antenneforeninger – og ikke mindst Travel Channel som programudbyder.


Vi har derfor fundet det nødvendigt at rette henvendelse direkte til Travel Channel i England, idet vi finder det ønskeligt at få afklaret, om de er vidende om, hvorledes deres programinteresser varetages af Canal Digital – med information om den konkrete sag. Vi kan vanskeligt forestille os, at Travel Channel er enig i, at deres produkt ikke får optimal eksponering – men tages som ”gidsel” i en varetagelse af andre snævre interesser hos deres agent. Da vi mener, at det principielt skal være muligt for antenneforeningerne at kunne handle i et frit marked, har vi valgt at forfølge denne sag.

SVAR: Kenneth Christensen, Canal Digital, har sendt os dette svar på Per Krohn Rasmussens indlæg: Nyborg Almene Antennelaug har været kunde hos Canal Digital i mange år, og vi har altid været glade for det samarbejde. Ingen kan være tilfredse med ikke at få en optimal service, men det er helt korrekt, at når en forening har valgt en programudbyder, så er det denne programudbyder, der skal servicere anlægget. Både med de kanaler der er forbundet med betaling, men så sandelig også med gratis kanaler og kanaler, der

ønskes stillet til rådighed i en prøveperiode. Man kan på samme måde heller ikke forestille sig, at man vælger en ny installatør for derefter at ringe til den tidligere installatør – med mindre den nye ikke kan løse opgaven. Canal Digital føler sig derfor forpligtet til, at hjælpe antenneanlæg i de tilfælde, hvor deres nuværende leverandør ikke kan levere programmerne, men vi henviser altid til at forsøge der, hvor man har indgået de andre programaftaler. Det er korrekt at Dansk Kabel TV ikke har ret til at levere Travel Channel fra 1˚ vest, som er Canal Digitals satellit, men det er ikke ensbetydende med, at Dansk Kabel TV ikke kan levere Travel Channel til Nyborg Almene Antennelaug. Der er rigtig mange gode muligheder, såfremt man som programudbyder clearer rettighederne med kanalen. Travel Channel ligger i dag på TDCs egen fiberinfrastruktur og jeg ved, at Nyborg Almene Antennelaug allerede i dag får nogle kanaler leveret denne vej. Der er én mulighed for at få Travel Channel. Travel Channel ligger på 5˚ øst, hvor de fleste af Viasats kanaler ligger placeret. Dermed er det også en mulighed. Travel Channel ligger ukodet på 19,2˚ øst, Astra. Efter aftale med programselskabet

kan kanalen hentes derfra uden opsætning af dekoder eller brug af programkort – efter endt prøveperiode skal der stadig afregnes programafgift til udbyderen, selv om kanalen er ukodet. Vi er meget enige i, at foreningerne skal have mulighed for at vælge frit mellem udbyderne på markedet. Canal Digital er den eneste udbyder, der bakker op om de fritstå-

ende anlæg og netop sikrer, at de anlæg også i fremtiden kan forblive fritstående. Det er på den service, vi kan give foreningerne, at vi udbydere skal adskille os fra hinanden. Canal Digitals styrke er, at vi kun skal koncentrere os om rettigheder til tv kanaler og derfor kan tilbyde foreningerne en tættere kontakt til programselskaberne. ■

CTAM Europe En ny organisation/interessefællesskab supporteret af ECCA vil synliggøre kabelnet i Europa. På ECCA konferencen i Barcelona i marts blev CTAM Europe introduceret i forbindelse med en paneldiskussion. Skabelonen til CTAM (Cable and Telecommunication Association for Marketing) stammer fra USA, hvor man har haft en sådan i nu snart 28 år. CTAM Europes mission er at skabe en ikke kommerciel gruppe af professionelle medlemmer, som kan tilbyde marketinguddannelse, information og netværksmuligheder til personer og firmaer i kabel- og bredbåndsindustrien. Den organisatoriske grundlægger, Jude Blake, marketingchef i Cablecom, bemærker: Den digitale revolution i de seneste 10 år har medført enorme udfordringer for industrien over hele verden, såvel som forøget konkurrence. Nu, mere end nogensinde, kan marketingsfolk fra det europæiske "kabelsamfund" drage nytte af netværk, fælles viden og ressourcer, som en organisation af denne karakter kan tilbyde. Nogle af de planlagte ydelser er: invitationer og særlige priser til konferencer og web-seminarier, publikationer, kommercielle netværksmuligheder og egen webside med forskningsresultater, jobbank m.v. Det første større arrangement er planlagt her til efteråret 2004. Se mere på: www.ctameurope.com Bak

KABEL TV · TELEFONI · INTERNET

Kære antenneforening!

Vælg det naturlige alternativ - som samarbejdspartner ved renovering og service. Kontakt os og få et godt tilbud på en professionel løsning - evt. med returvej til internet og telefoni

DANSK BREDBÅNDS TEKNIK

DBT

Sdr. Tranders Vej 16 · 9210 Aalborg SØ · Tlf. +45 7022 3710 · mail@dbteknik.dk

FDA-orientering 3/2004

19


TEKNIK

DTT også i Polen I Polen er etableret en digital terrestrisk tv-platform bestående af TVP, Polsat og TVN, som er de førende i Polen. Man påregner to multiplex og vil som i Tyskland skifte område for område.

Måske fransk udsættelse TF1, som har licens til at drive DTT i Frankrig, har bedt om et års udsættelse af starten. TF1 ønsker at vente, til MPEG-4 standarden er helt klar, idet man anser MPEG-2 som forældet. De franske myndigheder har dog truet med at fratage DTT konsortiet sin licens, hvis det ikke overholder den fastlagte tidsplan.

Forener DivX og HDTV DivXNetworks i USA og Kiss Technolgies i Danmark har indgået en aftale om, at Kiss skal udvikle en dvd-maskine, der kan optage HDTV-udsendelser, som man derefter kan se i DivX-kvalitet på en computer – og omvendt.

HDTV center ESPN tager 7. juni et nyt digitalt tv-center på over 40.000 kvm i brug i Bristol, Connecticut. Her redigeres udsendelser til 15 sportskanaler i redigeringsrum, og der er tre store studier til produktion. Det nye center er en del af i de Disney-ejede sportskanalers overgang til helt at sende i HDTV. Næste år venter ESPN at sende 35.000 timers egne produktioner, herunder 185 direkte transmissioner af især baseball, football og basketball.

20

FDA-orientering 3/2004

ANGA har helt taget over Fagmessen ANGA i Køln i maj fastslog, at den på kun fem år har overtaget rollen som den ledende udstilling for kabelnet i Europa. Antallet af udstillere var 40% højere end sidste år. 216 firmaer viste deres produkter i den 5.000 kvm store udstillingshal – og så var der stadig plads til flere. Udstillerne sparer lidt på kvadratmetrene, men ikke på medbragte komponenter og software. Det var stort set en ren teknisk udstilling. Programselskaberne kommer med få undtagelser ikke til Køln. Køln ligger i den del af Tyskland, der netop nu får digitale terrestriske tv-sendere. Det blev nævnt, men som ANGAs formand Thomas Braun sagde, tager kabelnettene det meget roligt: "HDTV slår igennem med VM i fodbold i 2006, og da har kabelnettene såvel digitalt som analogt tv, og de terrestriske sendere er med deres meget begrænsede udbud ikke en alvorlig trussel". Det forudsætter dog at kabelnettene lever op til de digitale muligheder, og han opfordrede dem til at samarbejde med andre platforme.

Lille forenings-interesse En af de danske udstillere,

Hvis hovedstationen bryder sammen rykker kabelnettet Isch ud med denne varevogn med en komplet hovedstation fra Astro og tre paraboler på taget

DKT, havde forud tilbudt antenneforeningerne at tilrettelægge rejse, seminar og besøg på ANGA. Det var synd, at så få meldte sig, at turen ikke kunne gennemføres, for der er meget at hente på ANGA. På Kjærulff stand bekræftede projektkoordinator Ulrik Madsen, at det er i det tyske marked med dets hastigt voksende digitalisering, mulighederne er. Kjærulff har stor glæde af sit kontor i Berlin, hvilket ikke betyder, at Odense er glemt. Her går firmaet nu i gang med opførelsen af et nyt stort hovedsæde. Han viste bl.a. Digialitys trådløse løsninger til hjem-

Tandbergs teoretiske måde at vise digitale løsninger på

met, mens Chr. Emborg talte varmt for DKTs nye fibernode og de nye stikdåser Odin og Freja til det traditionelle coax-kabel i hjemmet. Hos Scientific-Atlanta viste Benny Laursen avanceret udstyr til kabelnettene og VoIP-løsninger, mens Troels Mumgaard, Witronics, talte varmt for Astros hovedstationer.

HDTV for halv kraft Den afslappede holdning til HDTV skyldes ikke alene, at terrestrisk tv er uundgåelig. Man har også noteret sig kraftige beklagelser på den tilsvarende udstilling, NAB kort forinden i Las Vegas. Her undrede fabrikanter sig over, at modtageudstyr til terrestrisk HDTV ikke sælges i det omfang, de havde forberedt, selv om 1200 amerikanske tv-stationer nu sender i HDTV. Det blev hævdet, at senderne er så dyre i elforbrug, at tv-stationerne skærer sendestyrken ned. Dermed oplever mange amerikanere, at kvaliteten af HDTV er langt ringere, end de var blevet lovet.

molo


Soyuz raketter til Guiana

De to satellitter med hver 24 Ku-transpondere til tv, radio og data er bestilt af Op-

tus Communications i Australien som afløsere for Optus B og Optus C. ■

Mobil-tv En mobiltelefon, der kan modtage op til 40 tv-kanaler direkte fra satellit, ventes lanceret til efteråret af Samsung.

DR2 hele dagen Russiske raketter får i 2005 en affyrinsrampe tæt på Ækvator. I 2007 vil den første satellit bliver sendt op med en Soyuz fra Kouru i fransk Guiana. Det bliver Optus D2 bygget af Orbital i USA. Optus D1 fra Orbital skal opsendes i 2005 fra samme sted med en Ariane 5

DR2 vil fra oktober sende fra Folketingets møder, hvilket normalt er fra tirsdag til fredag kl. 9-16, onsdage og torsdage dog til kl. 17. Der vil også blive sendt fra udvalgte høringer. Beslutningen vil ramme GOD Channel, der i mange kabelnet sendes om formiddagen på samme kanal som DR2.

Finland vælger MHP

"Dobbelt" set top-boks

Den meget diskuterede softwarestandard MHP for set top boxe til digital tv er nu en realitet i Finland. De fire største kabel operatører 3KTV, TTV, Turku Cable og VLP med tilsammen 650.000 abonnenter, har tegnet kontrakt med firmaet Ortikon Ace om en MHP (Multimedia Home Platform) baseret boks. Den kan håndtere programguide, betalings tv, email, sms/mms og tekst-tv samt naturligvis selve abonnentet.

Et problem for digital tv teknik, såvel på kabel som fra satellit, er, at det er nødvendigt at have en set top-boks til hvert tv apparat, hvis man ikke vil se det samme program. Firmaet Fusion Digital Technology barsler imidlertid nu med en "dual decode" set top-boks, som gør det muligt at se to forskellige digitale tv programmer samtidigt. (Se www.mediacast.net/page.cfm/link=33 og www.fusiondigitec.com/

Træ greb om antennekabel De vidste, at der skulle være et antennekabel tæt på, men det kom bag på entreprenørens folk, at roden til et fældet træ var vokset omkring kablet, som forsyner ca. 800 husstande i Hjørring. Det så de først, da roden lænede sig til siden i udgravningen. Med stor omhu lykkedes det derefter at frigøre antennekablet, som holdt til alle belastningerne. Et underliggende telefonkabel måtte derimod splejses. Det er 20-25 år siden, coaxkablet af typen 3,3/13,5 blev ført forbi til et nyt boligområde. ■ (Foto: Anders Christensen)

Sidste afgang Den Atlas II, der omkring månedsskiftet opsender en amerikansk satellit, er den sidste af en enestående stabil raket. Der er opsendt 62 i løbet af 20 år, og ikke en eneste har svigtet. Det er af økonomiske årsager, den tages ud af drift. En Atlas II stilles på rampen tre måneder forud for affyringen og klargøres her. Den nye Atlas 5, som kan opsende 50% tungere satellitter, kan sættes på plads så sent som 12 timer før, idet de fleste test foretages forinden. I 2000 tog Lockheed Martin Atlas III i brug, og den første Atlas V opsendte i 2002 Eutelsats Hot Bird 6. ■

"Internet på tv-apparatet er et supplement til tv-programmerne og fuldstændig anderledes end på computeren". Direktør Thomas Braun, TeleColumbus, Tyskland.

FDA-orientering 3/2004

21


PERSONALIA

En pionér fylder 90

Karen Kjærstad

Karen Kjærstad, Ved Linden 8 i København, fyldte 90 år den 11. maj 2004 I perioden fra FDAs start til 93 var Karen et markant medlem af FDA. Først som medlem af hovedbestyrelsen, siden som kasserer i regionen. Karen har altid brændt for de sager, hun har brugt sin tid på og lod derfor sjældent nogen lejlighed gå fra sig til at meddele FDAs øvrige be-

styrelse, hvis hun fandt bestyrelsens beslutninger for slappe. Blandt andet engagerede hun selv engang en advokat til sin forening, som hun i øvrigt både var formand og kasserer i samt kontakt til servicefirmaet, for at få undersøgt under hvilke betingelser man kunne melde sig ud af antenneforeningen. Se artikel i FDA-orientering 1/93. I en periode, hvor FDAs officielle holdning var, at afgiften til Copy-Dan var så lille, at det var en sag, der kunne nedprioriteres, fastholdt Karen uden nogen form for vaklen, at det var rent tyveri at opkræve denne dobbeltbetaling. Og hun kontaktede alle de politikere, hun kunne, for at fortælle dem om urimelighederne i dette og i en række andre sager. Artikel i FDA-orientering 4/89.

Også overfor seere, som ikke ville betale, havde hun probate metoder. Man kortede blot ledningen så meget op, at den ikke kunne nå og meldte derefter sortseeren til politiet. Først i år er antenneforeningen Ved Linden blevet så lille, at Karen har fundet det rigtigt og nødvendigt at nedlægge den. Hun kan nu hellige sig malerkunsten, mens hun tænker tilbage på et indholdsrigt liv og de opfin-

delser – især til brug for handicappede - hun i tidens løb har fostret. afl

Karen Kjærstad helliger sig nu maleriet.

Ulla fastansat På FDAs sekretariat er Ulla Graversen nu fastansat, hvilket er sket i forlængelse af det vikariat, hun har været ansat i. De fleste medlemmer kender Ulla fra telefonen eller fra landsmødet i 2003.

Ulla fortsætter indtil videre med de arbejdsopgaver hun hidtil har løst, men hun kommer på sigt også til at løse andre arbejdsopgaver. SBS

Chefskifte i TV2

Musikchef tonede ud

Informationschef i TV2 Lasse Bjerre overtager ledelsen af dokumentar-afdelingen, hvorunder hører Vejret og morgenfladen på TV2. Afdelingens nuværende leder Henning Møller bliver programchef for TV2 Charlie. Som ny informationschef tiltræder 1. august den 36-årige Kaj Høivang, der på dagbladet Børsen især har skrevet om medie- og reklamebranchen.

Den tidligere musikchef for Danmarks Radios P3 Eik Frederiksen har forladt Sky Radio efter kun et halvt års ansættelse – angiveligt efter uenighed om radioens musikvalg.

Ny radiochef

Politiker tv-formand

Kristian Høyer er ansat som programchef og daglig leder af The Voice med tilhørende ansvar for radioens videre udvikling. Høyer er flyttet fra Radio NRJ, som lukker i Danmark 30. juni.

Luxembourgs tidligere statsminister Jaques Sander, der var formand for EU-kommissionen i fire år til 1999, har sagt ja til at blive formand for RTL, som driver 24 radio- og 26 tvstationer i ni lande.

Ny MTG-chef Modern Times Group har udnævnt Hasse Breitholtz til vicedirektør med ansvar for Modern Studios samt TV3 og ZTV i Sverige i stedet for Kinna Bellander, der forlader MTG.

Velkommen til nye medlemmer i FDA Reg. 6 Reg. 6

22

Grundejerforeningen Søndervang Nøragersminde Antenneforening

FDA-orientering 3/2004

Morten B. Christensen Torsten Vester

Søndertoften 186 Haag Allé 18

2630 Taastrup 2791 Dragør


FDAs hovedbestyrelse Valg af landsmødet

Valgt af regionerne

Landsformand: FU Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@morudnet.dk

Helmuth Kroer, Reg. 1 Søndermarksvej 28 9300 Sæby Tlf. 98 46 43 81 E-mail: helmuth@pc.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. Tlf. 77 41 93 38 E-mail: pedam@frederiksholm.net

Næstformand: FU Jørn Almdal Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 28. Fax 59 51 27 05 E-mail: jorn@almdal.org

Hanne Grøn, Reg. 2 Østerløkken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70 E-mail: caramia@mail.dk

Kaj Simonsen, Reg. 7 Rugbjerg 44 2670 Greve Tlf. 43 90 99 08 E-mail: ks@hlaug.dk

Mogens Lorentsen, FU Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 40 63 14 07 E-mail: curtandersen@stofanet.dk

Henning H. Madsen Reg. 8 Egebjergvej 111, Sørby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 48 E-mail: h.h@madsen.mail.dk

Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 E-mail: asta@hum.aau.dk

Hans O. Lorentzen, Reg. 4 Aabakken 16 6534 Agerskov Tlf. 74 83 37 22 E-mail: id.hl.aabakken16@mail.tele.dk

Carsten Pedersen Reg. 9 Hasselvænget 9 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 34 33 E-mail: na-formand@nyraad.net

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post7.tele.dk

Per Krohn Rasmussen, Reg. 5 Grejsdalen 10 5800 Nyborg Tlf. 65 31 03 85 E-mail: prasmussen@mail.tele.dk

FU = Medlem af Forretningsudvalget

Regionsbestyrelser Region 1: Nordjyllands amt tlf. 98 46 43 81 Helmuth Kroer, fmd., HB Erik Juul Nielsen, sekr. John Lauritzen, kass. Jens Åge Thomsen, HB. supp. Kjeld Jensen Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 54 09 55

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 40 63 14 07 Curt Andersen, fmd., HB Svend Erik Madsen, næstf. Jens S. Møller, HB. supp. Niels Aage Jensen Sven Møller Andersen Leif Traberg

Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe Hans Carstensen, fmd., HB kommune Bent Larsen, næstf. , HB supp. tlf. 74 84 87 32 Jørn Bollinger, sekr Hanne Grøn, HB Jørgen Kirkmand, fmd. Flemming Knudsen Michael O’Halloran Hans O. Lorentzen, HB Leif Ohlsen, HB supp. Leo Beck Nielsen

Region 5: Fyns amt, tlf. 65 31 03 85 Per K. Rasmussen, fmd., HB Niels Jørgen Naundrup-Jensen, næstfor. Henning Nielsen Knud Mortensen Jørgen Steen Larsen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 77 41 93 38 Peter Dam, fmd., HB Martin Christensen Peter Colmorten, sekr. Preben Christensen

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 43 90 99 08 Kaj Simonsen, fmd., HB Kai Nielsen, næstf. Poul-Erik Jensen, kass. Ove B. Nielsen, sekr. Tage Lauritsen

Jens Finne Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 34 33 Carsten Petersen, fmd., HB Leif Jensen, HB supp. Keld Amelung

Region 8: Vestsjællands amt tlf. 58 54 53 48 Henning H. Madsen, fmd., HB Flemming Røen, HB supp. Niels Jørgen Trælle Ole Hansen

HB = Valgt til hovedbestyrelsen af regionen.

Visionsudvalget

Medlem af ECCAs bestyrelse

Kommunikationsudvalget

Skatteudvalget

Keld Jensen E-mail: kjj@klarupnet.dk

S. Bak Christensen E-mail: zigurd@tiscali.dk

Jørgen Pedersen E-mail: njp@firma.tele.dk

Erik Nørmølle Andersen E-mail: erik.noermoelle@brovst.dk

Jens Møller E-mail: jebo@stofanet.dk

Svend Erik Faarbæk E-mail: svendfaarbaek@mail.tele.dk

Helmuth Kroer E-mail: helmuth@pc.dk

Carsten Pedersen E-mail: na-formand@nyraad.net

Peter Dam E-mail: pedam@frederiksholm.net Henning H. Madsen E-mail: h.h@madsen.mail.dk Hans Carstensen E-mail: hca@post7.tele.dk Erik Wagner E-mail: wagner@morudnet.dk

Medlem af AFOs Tekniske Udvalg Bent Vanggaard E-mail: bv@brixkamp.dk Tage Lauritsen E-mail: tage@tunenet.dk

FDA-orientering 3/2004

23