Issuu on Google+

TIDSSKRIFT FOR FÆLLESANTENNEANLÆG • NR. 2 • APRIL 2003

MERE TV2-DEBAT MERE FORSKELSBEHANDLING

F DA - o r i e n te r i n g

MERE ZULU-DEBAT


NR. 2 • APRIL 2003 • 21. ÅRGANG Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2.900 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

Abonnement: 1. Abonnement i Danmark hele år 2003: kr. 650,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: Kr. 3.000,kan tegnes af installatører tilknyttet AFO. Alle opgivne priser er eksklusive moms. Kontaktperson: Tina Boye

I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Henrik Soloy (soloy)

Distribution: FDA Box 151, 4500 Nykøbing Sj.Tlf. 59 96 17 00. Fax 59 96 17 17. Sparekassen Sjælland. Reg.nr. 0517 konto nr. 0001004756 Kontaktperson: Jeanette Andersen

Deadline for indlevering af stof i 2003: 3: 15. maj 5: 19. september 4: 25. juni 6: 18. november

Annoncer: FDA Kontaktperson: Jeanette Andersen

Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 11. april 2003. Indlæg til FDA-orientering sendes til:

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: bj@central-tryk.dk ISSN nr. 0903-2169

Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Forsiden: Det hjalp ikke, at TV2 Zulu reklamerede så kraftigt for generalforsamlingen i Kalundborgegnens Antennelaug, at den måtte flyttes til en hal. Et lille flertal af de 387 medlemmer foretrak Hallmark og DK4. (Foto: Per Christensen).

Skriver du på PC, så send teksten i en mail eller på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer.

INDHOLD Lederen om TV2 privatisering . . . . . . . . . . . .

3

DK4 i egne studier i Århus . . . . . . . . . . . . . . .

18

Antenneforening blev rusket op . . . . . . . . . .

4

Danmarks Radio vil reklamere mere . . . . . . .

19

Digitalt tv-net får konkurrencefordel . . . . . .

6

Farligere at være krigskorrespondent . . . . . . .

20

Venstre lægger digitalt net på is . . . . . . . . . . .

8

TDC Kabel TV har nu overskud . . . . . . . . . . .

22

Bjerringbro Kabelnet løsriver sig . . . . . . . . . .

8

Svært år for de store tv-selskaber . . . . . . . . . . 23-24

Kommentar: TV2-salg er logisk . . . . . . . . . . .

10

Trådløst tv fra Jellings antennemast . . . . . . .

26

TV2 Zulu svarer på FDA-kritikken . . . . . . . . .

12

Paraboler kan ikke altid forbydes . . . . . . . . .

27

Må opkræve ekstra på grund af TV2 Zulu . . .

13

Nye infokanal- og tekst tv-systemer . . . . . . . .

28

Uenighed i EU om ophavsretten . . . . . . . . . .

14

Husinstallationer giver problemer . . . . . . . . .

29

Satellit-nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

Aktivitetskalenderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

30

S E K R E TA R I AT E T

Søren Birksø Sørensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

Jeanette Andersen

Ulla Graversen

Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Tlf. 59 96 17 03 E-mail: soloy@fda.dk

Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

Tlf. 59 96 17 01 E-mail: msr@fda.dk

Tlf. 59 96 17 02 E-mail: ja@fda.dk

Tlf. 59 96 17 06 E-mail: ug@fda.dk

Bøgehus, Annebergparken 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 96 17 00 · Fax 59 96 17 17 · E-mail: fda@fda.dk Internet: www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Fredag kl. 9.00-13.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00 på 59 96 17 11

2

FDA-orientering 2/2003


TV2-privatiseringen kan give et vi alene vide-DR Politikerne må inddrage seerne i public service betingelserne – før TV2 sælges LEDEREN ved Erik Wagner, landsformand, FDA TV2 til et kommercielt ejet tv-selskab med flere tv-kanaler, radio og webaktiviteter vil erfaringerne med Zulu stå klart i hukommelsen.

Næppe bedre tv

Erik Wagner

Gennem måneder har FDA brugt megen tid på TV2 Zulu – på måden hvorpå den blev tvunget ind i kabelnettene og dermed fik et solidt grundlag for derefter at blive en kommerciel kanal. I sin iver for at fastholde det opnåede seertal har Zulu slået enhver anstændighed i markedsføring. TV2 Zulu sætter nu sin lid til, at denne aggressive markedsføring ikke blot har ført til flere kortvarige (prøve)aftaler. TV2 Zulu har ændret programfladen for sammen med moderkanalen at udgøre et mere attraktivt reklamemedium og dermed bevare det forspring, den med must carry-status har fået i konkurrencen med MTG og SBS. Den ændrede status for Zulu skal desuden gøre TV2koncernen mere attraktiv i den forestående privatisering. På Kvægtorvet i Odense viser interessen for brugerne sig dog ikke at strække længere end til midlerne i deres lommer. Når vi i den kommende tid følger med i næste aktstykke om omlægning af

Politikerne forsøger at berolige seerne med, at en privatisering af TV2 vil give os en både bedre og billigere fjernsynskanal. Når omlægningen samtidig medfører, at TV2 ikke mere skal have penge fra licensmidlerne, kan det vel næppe være muligt, uden der i politikernes beslutning om at privatisere TV2 ligger et ”Ud med licensen og ind med mange flere reklamer". Sponsorater og reklamer vil efter en privatisering være eneste indtægtskilde for TV2. Men vil det ikke mest sandsynligt føre til en sænkning af programkvaliteten – med flere halvdårlige amerikanske serier og mere dåselatter? Det er vel næppe bedre fjernsyn – men politikerne har jo heller ikke sagt meget om, hvad de mener er godt fjernsyn.

Public service forpligter Vi har hørt, at kulturminister Brian Mikkelsen skulle havde udtalt at public service-kontrakterne er et slagkraftigt argument for et bedre DR og TV 2, idet de skulle være de strammeste og mest specifikke der hidtil er lavet! Videre udtaler Brian Mikkelsen at regeringen er gået helt til grænsen med kravene, men siger også, at regeringen ikke

har ansvaret for at licenspengene i DR bruges rigtigt, da den ikke vil lægge bånd på stationen. Det til trods slår Brian Mikkelsen fast, at kvalitetskravene til nyheder, børneprogrammer, drama, musik og tilsvarende er sikret i DR- og TV2- public servicekontrakten. Ligeledes skulle de stramme krav tilbagevise enhver tvivl om en kvalitetssænkning ved privatiseringen af TV2. Men vi har også hørt at generaldirektør Christian S. Nissen fra DR er godt tilfreds med at public servicekontrakten er holdt i så generelle vendinger, at der ikke bliver lagt snævre bånd på DR! Fra TV2 har bestyrelsesformand Erik Ross Pedersen fastslået, at aftalen fastholder der nuværende niveau til kvalitet og indhold. Imidlertid vil politikerne ikke fremlægge skitsen til public service forpligtelserne. Vi må altså ikke få noget særligt præcist at vide om, hvordan de vil sikre os mod uheldige skred i sendefladen. Uagtet politikernes intentioner med driftsaftaler og public servicekrav er det ikke utænkeligt, at den nye driftsejer bringes i en situation, hvor han føler sig nødsaget eller fristet til at gå tilbage til politikerne og meddele, at det ikke vil være muligt at fortsætte driften af TV2 på de givne konditioner. Og hvad så? Vil politikerne da ikke nemt føle sig så pressede, at de vælger at lempe kravene, så deres beslutning om

at ændre ejerskabet alligevel ikke ender i fiasko?

Det koster at stille krav Hvorfor vil politikerne ikke styrke deres troværdighed ved i god tid at fremlægge en public service aftale, der gør det klart for seerne, at TV2 efter privatiseringen vil kunne lave bedre og billigere fjernsyn. I bund og grund må det vel være for seerne, at vi har TV2. Selv om der laves mange gode udenlandske programmer, behøver vi ikke nødvendigvis en dansk kanal til disse. Men danske kanaler er forudsætningen for, at vi kan få mange og gode danske tv-programmer. Foreløbig ved vi kun fra de rapporter, TV2 selv har fået lavet, at en række hidtidige restriktioner vil blive lempet. Hvor længe vil de tilbageværende restriktioner bestå efter ophævelsen af forbud mod ølreklamer og lempede regler for medicinreklamer? Mere nærliggende frygter vi, at reklamespots, både som egentlige reklamer, sponsorat-skiltning og omtaler af sponsorer, vil brede sig, at helstøbte programmer opdeles i flere afsnit med reklamepauser og at produktvisninger kommer til at fylde meget mere. Vi ser allerede – selv hos Danmarks Radio – at seerne tappes for flere hundrede tusinde kroner i tillæg til den normale takst for de telefonopringninger, seerne så (Fortsættes næste side)

FDA-orientering 2/2003

3


ivrigt opfordres til at foretage. Det er i den forbindelse ligegyldigt, om pengene går til produktionsselskaberne. Det betyder blot, at overtakseringen indgår i produktionsprisen.

Vi skal være åbne, men... Spørgsmålet er, om ikke TV2 bliver meget fattigere ved en privatisering, når det både mister licenspenge og skal betale udbytte til sine nye ej-

ere. De forventer jo forrentning af investeringen. Det afhænger helt af public servicekravene til den private ejer af TV2, hvor meget det kommer til at præge en tv-aften. Selvfølgelig skal man være åben over for forandringer. Som det er nu, har vi to store landsdækkende public service-stationer, der er offentligt ejet og som indbyrdes konkurrerer med hinanden,

foruden de rent kommercielle kanaler på markedet. Netop det, at der er to offentligt ejede stationer, giver mulighed for at måle dem mod hinanden og blandt andet derved skabe den konkurrence, der bør være, så vi undgår et monopol. TV2 blev startet med det formål at bryde DRs monopol og få skabt mere dynamisk tv. Vi skulle væk fra det højkulturelle stive og støvede

statsejede fjernsyn, vi indtil da måtte affinde os med. Det lykkedes, så vi i dag har to store og populære tv stationer, hvor der også er plads til udsendelser med for få seere til, at kommercielle kanaler vil vise dem. Hvordan vil politikerne sikre, at DR monopolet ikke vender tilbage, når TV2 bliver en privatsejet, helkommerciel virksomhed? ■

Beboerne ruskede op i deres antenneforening 500 hjem i Jyllinge vil have tre programpakker og internet Trods sin beskedne størrelse med godt 500 tilsluttede husstande gennemførte Antenneforeningen af 1992 i Jyllinge et særdeles professionelt tilrettelagt programvalg og interesseundersøgelse i februar. Hver husstand fik et 20 siders blad med et spørgeskema og en stemmeseddel – og det gav resultat med en stemmeprocent på omkring 35.

75% ønsker internet "Det glædede os, fordi vi vidste, at andre foreninger typisk har en svarprocent på 20-25, men mere overrasket blev vi over, at 75% udtrykte interesse for internet via fællesantennen". Det var mange flere, end vi forestillede os",

fortæller næstformand H. C. Thigaard. "Derudover har det bekræftet vores formodning om, at der er et bredt ønske om mere forbrugsafhængige tilbud. En programpakke til alle betyder, at meget få er rigtig tilfredse. På en efterfølgende generalforsamling besluttedes det enstemmigt, at vi skal søge at have både tre programpakker og internettilbud inden årets udgang. Vi har tilbud fra mange leverandører, og den løsning, vi finder frem til, bliver fremlagt på en ekstraordinær generalforsamling, inden den sættes i værk. Antenneforeningen af 1992 består af beboerne i 10 boligforenings-afdelinger

med 564 husstande. I to af afdelingerne skal sløjfenet ombygges til stikledningsanlæg.

Meget arbejde i bestyrelsen Thigaard siger, at bestyrelsen valgte at udgive et blad, som også bragte vedtægterne og gav gode råd om husinstallationer. Det var der behov for, idet foreningen i sin nuværende form "genopstod" i marts sidste år og havde brug for at markere, at der nu også sker noget. Før 2002 var der et brugerråd, og her skete der intet. Det medførte voksende utilfredshed hos beboerne, der hørte om, at andre antenne-

foreninger udviklede sig med nye initiativer. Utilfredsheden førte til sidst til den fornyelse, som de nuværende vedtægter er udtryk for – en egentlig forening med en selvstændig bestyrelse. "Vi har en relativ stor bestyrelse på 14 personer, som der er god arbejdskraft i. Vi har selv produceret bladet fra idé til resultat. Det har vi kunnet, fordi der er mange at tage af både til det arbejde og til indsatsen i øvrigt i forskellige udvalg. Det er i disse mere end i den samlede bestyrelse, tingene tilrettelægges og gennemføres", fortæller Thigaard. ■

Keep track of the news EuroNews provides the information you need when you need it: up to the minute news, the major international sport events, the latest business and market developments as they happen - all from a European perspective. EuroNews is the leading pan-European television news channel broadcasting into over 145 million households in 7 languages. Available on cable and satellite, Internet and PDA. Available on cable and satellite, Internet and PDA. Many voices. One vision.

4

FDA-orientering 2/2003

www.euronews.net


dckabeltv.dk Frit valg TDC Kabel TV har fået flere rettigheder til at sælge enkelte tvkanaler, og det skal selvfølgelig komme vores kunder til gode. Fremover vil du og din antenneforening selv kunne vælge nøjagtig de tv-kanaler, I ønsker at modtage - uanset hvilken signalmodtagelse I benytter. Der er stort set frit valg blandt alle de tv- og radiokanaler, der er tilgængelige i Danmark. Så mangler I en tv-kanal, der sender nyheder, dokumentar, film, sport, underholdning, musik eller børneprogrammer, kan I altid finde den hos os. Sådan skal det være, når man allierer sig med markedets førende udbyder. Har I lyst til nye tv- og radiokanaler, så ring 32 63 87 87


Kulturministeriet vil stille kabelanlæg endnu ringere Processen og problemerne i terrestrisk digitalt net Af Søren Birksø Sørensen, direktør, FDA

Søren Birksø Sørensen

DTT – digitalt jordsendt tv – blev politisk besluttet igen i sidste års medieaftale, og DTT blev skrevet ind i radioog tv-loven, som Folketinget vedtog kort før jul. Kulturministeriet forbereder nu udbuddet af DTToperatør-rollen – kaldet gatekeeper. I FDA-orientering nr. 6 sidste år fortalte vi om det udkast, som blev sendt i en såkaldt bred branchehøring. I forlængelse af denne inviterede Kulturministeriet i marts til et møde, hvor den tværministerielle styregruppe redegjorde for sine overvejelser af høringssvarene. FDA satte ved dette møde særligt fokus på de tre forhold ved DTT-udbuddet, som vi tidligere fremhævede vil kunne skabe særlige problemer for antenneanlæggene.

Must carry I det oprindelige udspil blev der ikke opereret med en must carry-forpligtelse til gate-keeperen på linie med den, antenneanlæggene er pålagt. Man forestiller sig fortsat ikke at pålægge operatøren af DTT-nettet en must carry-for-

6

FDA-orientering 2/2003

pligtelse, hverken over for public service-tv, public service-radio eller lokal-tv. Tværtimod lægges der op til, at gate-keeperen skal indgå en forretningsmæssig aftale med DR og TV2/Danmark om at sælge kapacitet til brug for deres udsendelsesvirksomhed. I stedet for en omkostningstung must carryforpligtelse ser det således ud til, at gate-keeperen sikres en ganske betydelig million-indtægt hvert år fra de to public service-forpligtede tv-kanaler. Det er fortsat FDAs vurdering, at forskellige must carry-regler for antenneanlæggene og de øvrige tekniske platforme er i strid med forsyningspligtdirektivets artikel 31. FDA er i gang med at analysere disse forhold nærmere.

Betalingen for DTT-net Antenneanlæggene er alle etableret og betalt på et privat-økonomisk grundlag. På samme måde afholdes omkostningerne til den løbende drift af de indtægter, anlæggene har fra de tilsluttede husstande. I de brugerejede anlæg er det økonomiske grundlag for såvel etablering som drift således alene skabt gennem indbetalinger fra de tilsluttede husstande i form af indskud og løbende kontingentbetalinger samt af abonnementer på særlige tjenester. Det er derfor vigtigt for antenneanlæggene, at de kan konkurrere på lige og fair vilkår med et eventuelt kom-

mende DTT-net. Dette må på tilsvarende vis etableres og drives for de indbetalinger, det vil kunne opnå i markedet i konkurrence med blandt andet antenneanlæggene. Sådan ser det desværre ikke ud til at blive. Det tegner til, at DTT-nettet delvist vil blive etableret for ”offentlige midler” i form af de licenspenge DR kommer til at bruge dels måske på dele af etableringen og i hvert fald på den fremtidige drift af det nye net. Konkurrence-vilkårene mellem DTT-nettet og antenneanlæggene bliver således allerede fra starten skæv i favør det nye net.

Ophavsret – dobbeltbetaling Som om det ikke er galt nok er den tværministerielle styregruppe – godt hjulpet af kulturministeriet – nået frem til, at distributionen af DR1, DR2 og TV2/Danmark på DTT-nettet vil være primær udsendelses-virksomhed. Det betyder i givet fald, at der ikke skal betales retransmissionsvederlag til CopyDan sådan som antenneanlæggene er forpligtet til. FDA har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om denne udlægning af den danske ophavsretslov juridisk set er korrekt, men konsekvensen for konkurrencesituationen imellem antenneanlæggene på den ene og DTT-nettet (og de satellit-baserede distributører) på den

anden side er urimelig og uholdbar.

Økonomien Den økonomiske værdi af den forskelsbehandling, der lægges op til, kan ikke opgøres endeligt, men det er dog muligt at beregne sig i nærheden af niveauet. Den økonomiske belastning af dobbelt-betalingen – vederlaget til Copy-Dan – på antenneanlæggene af DR1, DR2 & TV2 kan opgøres til 45-50 millioner kroner årligt. Hertil skal lægges dobbelt-betalingen for must carry-radioerne. Driftsomkostningerne ved den kapacitet, der stilles gratis til rådighed for de tre tvkanaler, kan opgøres til mindst 20 millioner. Lægges hertil driftsomkostningen for den lokal tvkanal, som hovedparten af alle tilslutninger til antenneanlæg er forpligtet til at bringe, stiger udgiften med mindst 5 millioner årligt. Medregning af denne udgift er relevant, da gate-keeperen kan indgå en kommerciel aftale om at bære en eller flere af disse kanaler (eksempelvis TvDanmark 2) hvorved gatekeeperen opnår en indtægt, hvor antenneanlæggene har en udgift. I denne opgørelse er der ikke indregnet omkostningen til radio-kanalerne, da DTT-nettet ikke forpligtes til at distribuere radio. ■


NBA Basketball Hver søndag er der NBA basketball med mere end 30 kampe om året. Det er sport, show og underholdning, når det er allerbedst.

Forår på TvDanmark 1

Fight Night USA Du får boksning i verdensklasse fra HBO og Don King med navne som Bernard Hopkins, Oscar De La Hoya, Prince Naseem og Roy Jones Jr.

9-Forestillingen Hver aften er der film på TvDanmark 1, hvor vi bl.a. sender Lokkeduen, South Park, Eyes Wide Shut, Deep Impact og Blues Brothers 2000.

International Fodbold Som den eneste danske tv-station viser TvDanmark 1 live topkampe fra Bundesligaen. I fodboldmagasinet Anpfiff Kompakt vises mål og højdepunkter fra Premier League og Bundesligaen.

For distributionsaftale kontakt Canal Digital 70 27 27 75


Bjerringbro løsriver sig fra TDC Kabel TV nægter at udlevere tegninger og medlemslister Mens tidligere afstemninger på tidligere generalforsamlinger i Bjerringbro Kabelnet om samarbejdet med TDC Kabel TV har været snævre, var der ingen tvivl på generalforsamlingen 31. marts. Medlemmerne bakkede op om bestyrelsens beslutning om at opsige kontrakten med TDC. Af de 153 afgivne stemmer var der 111 med ja til bestyrelsens forslag. 42 stemte nej. For et år siden stemte 59 af 109 stemmeberettigede for at overdrage kabelnettet til TDC Kabel TV. Flertallet var dog ikke stort nok i forhold til vedtægternes krav til stemmetal i tilfælde af en nedlæggelse af foreningen. Flere forsøg på før og efter - også med FDA som mellemmand – at opnå vilkår, som

begge parter kunne acceptere, har ikke ført til noget. Flere millioner skiller parterne i opfattelsen af, hvad TDC måtte have krav på i erstatning i tilfælde af en opsigelse af kontrakten.

Stemningen vendte Der er næppe tvivl om, at stemningen havde ændret sig, fordi TDC Kabel TV har nægtet at udlevere ajourførte tegninger over anlægget, og at TDC heller ikke vil udlevere adresser på de beboere, der er tilsluttet Bjerringbro Kabelnet. "I den indgåede kontrakt står Bjerringbro Kabelnet som ejer af anlægget. Kontraktens løbetid er minimum 10 år samt 80% tilslutning af de på tidspunkt for indgåelse af kontrakten antal potentielle husstande.

Når TDC nægter at udlevere de nødvendige oplysninger forhindres Bjerringbro Kabelnet i selv at kunne følge med i, hvornår de 80% er opnået", siger næstformand Niels Pagh Andreasen, der understreger, at kontrakten blev opsagt 5. december 2001 til virkning fra 7. december 2002. Foreningen indrykkede forud for generalforsamlingen en helsides annonce i den lokale ugeavis med en orientering om baggrunden for bestyrelsens opsigelse af aftalen og oplysning om, at den har sikret sig både en serviceaftale og internetaftale med andre leverandører. TDC Kabel TV svarede med et brev til abonnenterne, der opfordredes til at gå ind for, at TDC fortsat administrerer og servicerer kabelnettet.

Flere ejere Det første fællesantenneanlæg i Bjerringbro blev anlagt af kommunen i 1980. I 1988 tilbød det lokale firma CatCom at etablere fællesantenneanlæg i to nystartede foreninger. CatCom betalte og udførte anlægget, antenneforeningerne var ejere og administratorer, kommunen købte signalerne hos Jydsk Telefon. Tre år senere solgt CatCom sine rettigheder til Finvik, der overtog hele driften på en 10 års kontrakt. Antenneforeningerne skulle derefter kunne overtage anlægget, hvis 80% af tilslutningerne var solgt. Denne aftale overtog Jydsk Telefon (nu TDC) i midten af halvfemserne. De to antenneforeninger fusionerede i december 2001 i Bjerringbro Kabelnet. ■

V vil udsætte digitaliseringen

Jens Rohde

Planerne om at digitalisere vores tv-sendenet bør udskydes på ubestemt tid. DR 2 skal i stedet kunne modtages via almindelig antenne, me-

8

FDA-orientering 2/2003

ner Venstres medieordfører Jens Rohde. "Alle tilsvarende projekter om digitalisering i andre lande er stort set strandet med store økonomiske tab for såvel statskasserne som de private investorer til følge. Intet tyder på, at det vil gå anderledes i Danmark", skriver Jens Rohde i en pressemeddelelse. Når England som et af de lande, der er længst fremme med digitale forsøg, ønsker at udskyde deres digitalisering til hen mod år 2020, er der god fornuft i at klappe hesten i Danmark. Han påpeger samtidig, at

det vil give ro om TV 2's økonomiske forhold at udskyde digitaliseringen. Danmark råder i dag over tre landsdækkende tv-kanaler. De to bruges til DR1 og TV2, mens den tredje er reserveret til digitale tv-forsøg. Det er denne, Jens Rohde ønsker givet til DR2. "Samtidig vil TvDanmark kunne få de lokale frekvenser tilbage, som i dag visse steder i landet er udlånt til DR2", mener Jens Rohde, der iflg. Ritzau bakkes op af Louise Frevert fra Dansk Folkeparti. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil først efter påske sige, hvad han mener. ■

Region 7 skal have ny formand FDA region 7 skal have ny formand. Leif Johansen, Jyllinge, har meddelt, at han af personlige grunde fratræder alle tillidsposter i FDA. Regionens næstformand Kai Nielsen, Greve, overtager formandsposten, indtil en ekstraordinær generalforsamling vælger en ny formand og medlem af FDAs hovedbestyrelse.


TV2 har tjent sit formål og salg er den logiske følge Men skal logikken følges, skal TV2 på folkeaktier Kommentar af Asta Fog Larsen, medlem af FDAs hovedbestyrelse

Asta Fog Larsen

Lad det være sagt med det samme. Jeg synes, det er en rigtig god idé at sælge TV2, men ikke for enhver pris og slet ikke på de betingelser, som konsulentrapporterne fra Danske Bank og PriceWaterhouseCooper foreslår! Jeg synes, at det er en god idé at sælge TV2, fordi der er sket en generel kvalitetsforringelse på grund af konkurrencen om høje seertal. De kan jo kun nås gennem meget brede udsendelser og en stadig jagt på så billige programmer som muligt. Og det vil ofte være amerikanske serier. Det medfører også, at alt for mange programmer sen-

des direkte og uredigeret, og at der ved hvert programskift er et flimmer af reklamer af enhver art: reklamer for varer, reklamer for søsterkanaler og reklamer for egne programmer. Desuden mener jeg, at public service-forpligtigelsen fint kan klares alene igennem Danmarks Radios efterhånden mange programvinduer.

Baggrunden for TV2 Det er 15 år siden, at den tidligere programmedarbejder ved DR, Jørgen Schleimann med stor entusiasme fik ført ideen om et konkurrerende foretagende ud i livet. Nogle politikere, især på den borgerlige side, syntes, at DR i længere tid havde ført sig lovlig magtfuldt og selvbevidst frem. De følte, at det ofte kunne være lidt for vanskeligt at få netop deres meninger frem i de elektroniske medier. Kort sagt: DR havde godt af noget konkurrence i

form af et alternativ til monopolet DR. Også de mange nye satellit-kanaler føltes som en trussel mod den danske kultur. Desuden var der interesse for at støtte udviklingen af et dansk produktionsmiljø. På den folkelige front kunne man også finde DR en smule for lukket, elitær, finkulturel og støvet. Og ude i landet følte man, at Valby Bakke var endog meget høj. Det er der så blevet lavet en del om på i de forløbne år. Så meget at det i dag kan være svært ud fra programfladen at se, hvem der er hvem. DR står ikke længere i folks bevidsthed som symbol på kvalitet og TV2 ikke for noget alternativt.

Salgsgrundlag Især PWC-rapporten giver den fremtidige køber af TV2 et udgangspunkt, som måske kan sammenlignes med A. P. Møllers historiske køb af olie-koncessionen i Nordsø-

en. PWC-rapportens salgsforslag rækker endda videre - til også at udspænde et sikkerhedsnet for køberen for de kommende år. Ud over den ene krone, som vores kulturminister er villig til at afhænde firmaet TV2 for, foreslås det i rapporten, at staten opretter en aktiekapital på 564 mio. kr. Hvis staten vil beholde distributions- eller sendenettet, er TV2s andel af dette værdisat til 400 mio. kr. En privatisering indebærer selvfølgelig, at TV2 ikke skal have licensmidler. I stedet for at lade licensen bortfalde samtidig med overtagelsen, foreslås den nedtrappet, således at den først er helt væk helt op imod et år efter salget. Nærmere bestemt 1. juli 2004. PWC-rapporten forventer licensindtægter for 2004 på 70 mio. kr.

Kompensationer I ministerens oplæg understreges det, at TV2 skal fast-

KABEL TV · TELEFONI · INTERNET

Kære antenneforening!

Vælg det naturlige alternativ - som samarbejdspartner ved renovering og service. Kontakt os og få et godt tilbud på en professionel løsning - evt. med returvej til internet og telefoni

DANSK BREDBÅNDS TEKNIK Aalborg: Mølleskoven 19 · DK 9260 Gistrup · Tlf. +45 7022 3710 · mail@dbteknik.dk

10

FDA-orientering 2/2003

DBT


holde samme høje kvalitet som i dag og i øvrigt stadig have public service-forpligtigelser. Det skal der også gives et kompenserende beløb for. TV2 kan jo ikke - konjunkturerne taget i betragtning regne med at tjene tilstrækkeligt på reklamer og en forventet brugerbetaling. Heller ikke selvom det foreslås, at TV2 også skal have indtægterne for de reklamer, som bringes i forbindelse med de regionale udsendelser. Da regionerne fortsat skal være licensfinansierede, mener man formentlig ikke at de regionale stationer selv har brug for reklameindtægterne. Alle disse kompensationer bliver smidt efter et fuldt udbygget statsfinansieret TV2net af stationer, hvor ikke kun teknikken er betalt af staten, men også uddannelse og efteruddannelse af de ansatte. Nettet er endda ført videre helt ud til den enkelte bruger i antenneanlæggene og betalt af disses brugere.

Licensen En privatisering af TV2-koncernen bør nødvendigvis betyde, at den fulde licens udelukkende tilfalder DR. Desuden vil man kunne spare mange penge i administration ved at fjerne dobbeltlicensen og opkræve det fulde beløb på en gang. De derved sparede midler kunne f.eks. indgå i programproduktionen.

som etablering af et digitalt sendenet og ikke regner på de omkostninger, der eventuelt kunne være omkring tekniske ændringer af sendenettet.

For mange danske stationer Det ser for mig nærmest ud som om DR og TV2 har haft skyklapper på i deres indbyrdes konkurrence. De har dermed givet plads til, at stationer som TV3, 3+, TvDk1 og 2 og DK4 har kunnet poppe op. Jeg tror ikke, at der er tilstrækkelig med reklamekroner til, at hele det dansktalende udbud af kanaler kan fortsætte, som det er. Der må nødvendigvis ske nogle fusioner eller lignende. Hvis man skal tage bestik efter det prisniveau TV2 har sat på Zulu, og det kan man vel godt gøre, når det er TV2s tidligere økonomidirektør Peter Parbo, der nu er den administrative leder, så går han efter TV3 og 3+. Parbo har stor tillid til, at han kan få TV2 til at køre, hvis TV2 udover reklamer også må opkræve brugerbetaling og foretage cross promotion, dvs. reklamere for f.eks. Zulu på TV2. Hvorvidt cross promotion er lovligt vides endnu ikke med sikkerhed, men professor dr.jur. Mogens Koktvedgaard, formand for Radio- og tv-nævnet, er i færd med at undersøge sagen ved EU.

Kvalitet som betingelse Hvis kulturministeren på et senere tidspunkt skulle påberåbe sig aftalen om, at TV2 skal fastholde sit kvalitative niveau, bliver det ikke vanskeligt for Parbo at kræve yderligere tilskud. Han har bebudet en kvalitetsundersøgelse her i foråret, inden TV2 bliver sat til salg. Stiller man spørgsmålene rigtigt, vil han givet få et godt argument for nødvendigheden af yderligere statssubsidier, når resultatet af den næste undersøgelse, som han har bebudet skal foretages i 2004, foreligger. Min konklusion er, at Danmark er så lille et land, at der ikke er plads til flere public service-stationer.

Opgaven er løst TV2 har gjort sin pligt ved at puste noget af støvet af DR,

konkurrere dets produktionsomkostninger ned i forhold til prisudviklingen og dets selvopfattelse nærmere folkehøjde. Desværre er det i samme omgang også gået ud over såvel den programmæssige som den tekniske kvalitet. Men bliver der mere ro om DR, er jeg sikker på, at der stadig er viden og talent nok til at kvalitetsniveauet vil blive hævet. Set i det lys er regeringens udspil om ikke alene at gøre Zulu reklamefinansieret og brugerbetalt, men også at sætte TV2 til salg, vel mere end rimeligt. Men med den kapital, som samfundet i tidens løb har investeret i TV2 og Zulu, kan der kun blive tale om at sætte TV2 på folkeaktier. Alt andet vil være tyveri. ■

Fordelen ved must carry Regionerne De regionale stationer, som oprindeligt var en af fundamentstenene i opbygningen af TV2, har nok ikke helt formået kvantitativt at slå igennem på TV2-fladen. Måske ville en tilknytning til DR i lighed med de regionale radiostationer kunne blive en kilde til gensidig inspiration. I denne forbindelse kan man undre sig over, at rapporten kun nævner en mulig fremtidig teknisk udvikling

En fremtidig køber vil få noget af en startkapital foræret. Ikke alene er hele virksomhedens opstart inklusive det regionale netværk og specialiseret uddannelse af medarbejderstaben blevet betalt. Men som must carry-kanal er distributionsnettet også blevet udbygget til det optimale, fordi alle kabelanlæg har være tvunget til at videresende stationen og dens søstre.

Internet til alle Nordit kan med ”Stor nok til Internet” konceptet, levere Internet til de fleste antenneforeninger. Variationen af produkter sikrer, at det er attraktivt for alle medlemmer der har - eller ønsker – internetadgang, at vælge opkoblingen gennem antenneforeningen. Erfaringen viser tilbuddet skaber flere tilslutninger og medlemmer til foreningen. Nordit indgår også aftaler med foreninger på under 300 medlemmer. Konceptet sikrer mindst muligt ”bøvl” for forening, medlemmer og Nordit - blandt andet gennem samarbejde med foreningens nuværende servicepartner på antenneanlæget. Forundret eller blot nysgerrig?

www.nordit.dk

FDA-orientering 2/2003

11


D E B AT

TV2 Zulu–svar Af Keld Reinicke og Palle Strøm, Kanalchefer, TV2 Zulu I februar nummeret af FDAorientering er TV2 Zulu meget forståeligt temaet for Erik Wagners leder, ligesom Søren Birksø Sørensen har omskrevet et eventyr om Zulu som public service tv-station. Vi skal forsøge at besvare nogle af de mange spørgsmål Erik Wagner og Søren Birksø rejste, reelle såvel som retoriske.

Zulus finansiering Erik Wagner stiller sig stadig tvivlende overfor hvorvidt, der har været licens i Zulu eller ej. Derfor må vi nok engang forklare: Der er ikke – og har aldrig været – licens i Zulu. TV2 får i år 4 procent af den licens, danskerne betaler. Licensen svarer til cirka 11 procent af TV2s samlede indtægter. Licenspengene skal bidrage til, at TV2 kan opfylde public service-forpligtelserne inden for f.eks. nyhedsdækning, børne-tv, aktualitet, dokumentar, investeringer i danske film, dansk tv-dramatik m.m. Licensbeløbet dækker dog kun en begrænset del af udgifterne til TV2s public servicevirksomhed. Resten af TV2s indtægter kommer fra reklamer. Det er således Zulus reklameindtægter og brugerbetalingen, der afgør hvor mange penge, kanalen har at gøre godt med til danske programmer, sport og så videre. Det var oprindeligt meningen, at Zulu udelukkende skulle være reklamefinansieret, men den økonomiske afmatning, som har fulgt den bristede it-boble og 11. september, har fået reklamemar-

12

FDA-orientering 2/2003

kederne til at bremse op og endda falde. Det har ramt Zulu i lighed med mange andre medier. Det var der ingen, der kunne forudse. Se blot hvor hårdt de danske dagblade har det. For at kunne blive ved med at udvikle unikt og nyskabende dansk tv har Zulu derfor været nødt til at kigge sig om efter andre indtægter. Det er her, brugerbetalingen kommer ind i billedet.

Zulu ”kupper” Erik Wagner gentager ligeledes det interessante synspunkt, at Zulu ”kupper” generalforsamlingerne. Det er jo ingen hemmelighed, at det mange steder er Tordenskjolds soldater, der tropper op på generalforsamlingerne. Men i år har der været flere til generalforsamlinger end nogensinde før. Det er en følge af Zulus kampagner. De sigter nemlig på at få de unge medlemmer af landets antenneforeninger til at involvere sig i den demokratiske beslutningsproces. Det er Zulu nødt til, da kanalens kerneseere sjældent kommer på generalforsamlinger eller deltager i brugerafstemninger. Vores kerneseere er nemlig sofavælgere i antenneforenings-sammenhæng. Denne kampagnefokus er lagt efter samtaler med mange foreninger i løbet af efteråret. Her blev vi igen og igen opfordret til at fokusere på at få de unge op af sofaen – så det prøver vi så, på de unges sprog. Er det "utilbørlig indblanding", som FDA kalder det?

Det mener vi ikke, og vi er kede af hvis andre har opfattet det på den måde. De unge er vel lige så gode foreningsmedlemmer som andre. I alle valg er der sofavælgere. Og i alle valg er der en part, der har interesse i at få dem op af sofaen. Det er Zulus interesse lige nu. Vi forsøger faktisk at opdrage folk og få dem til at sætte sig ind i, hvordan foreningerne tager beslutninger, og vi fortæller, at der er regler og forordninger i antenneforeningerne. Men det er ikke en let opgave, for vi har konstateret, at der stort set er ligeså mange forskellige regelsæt, som der er foreninger.

Zulu skaber splid Wagner skriver, at Zulu manipulerer og fremstiller formændene som dem, der ikke kan lide Zulu og derfor bestemmer, at Zulu ikke skal ind. Der henvises formentlig til Zulus omstridte ”kagekampagne”. De færreste har opdaget, at den slet ikke har været vist på tv siden årsskiftet. Hensigten med kampagnen var ikke at jage landets formænd - hvorfor skulle vi det? Hensigten var - med et glimt i øjet - at få de unge, passive medlemmer til at spærre øjnene op og se, at der er noget, der hedder en antenneforening, og at det er dér, beslutningerne om TV 2 Zulu tages. Det er der mange, der ikke ved. Formanden blev blot

brugt som en levende repræsentant for foreningslivet. Vi fik hundredvis af reaktioner fra medlemmer, der ville dele kager ud. Men også negative meldinger fra formænd, som ikke syntes det var sjovt. Vi tog kritikken til os og har derfor for længst stoppet kampagnen. I stedet har vi kørt en kampagne, der illustrerer at ældre og yngre seere har forskellige seerpræferencer, og at det er dem der stemmer, der bestemmer. Igen på de unges sprog og med et glimt i øjet. Man kan så med en vis ret spørge sig, om det ikke nogen steder er formanden og bestyrelsen, der rent faktisk bestemmer? Det er jo interessant, at FDA allerede inden nytår kunne melde ud, at 90% af FDA medlemmerne, efter opfordring fra FDA, ville tage Zulu af. Hvem har besluttet det, kan man vel spørge? Er brugerne taget med i den beslutning? Næppe.

Zulus reklamer på TV2 Wagner skriver, at Zulus reklamespot på TV2 ”bringes udenfor de blokke lovgivningen siger, at reklamer skal være i”. Det er en grundløs påstand, som vi synes Erik Wagner skulle holde sig for god til at bringe til torvs. For det første bringes Zulu reklamerne ikke udenfor, men i reklameblokkene, og Zulu betaler TV2 for dette, akkurat som Zulu betaler for andre ydelser såsom pro-


gramlægning, køb af tv-programmer etc. For det andet kan man på side 6 i samme nummer af FDA-orientering læse, at FDA har indklaget TV2 for Radioog tv-nævnet over dette forhold. Wagner ved bedre end nogen, at Rådet i skrivende stund ikke har truffet beslutning i sagen, ikke har givet FDA medhold. Wagner dømmer altså før, der er faldet afgørelse og det er ærlig talt ikke seriøst af en landsforeningsformand. Sagen er, at der formentlig ikke er grundlag i dansk lovgivning for at vurdere, hvorvidt TV2 må vise reklamer eller trailere for Zulu udenfor reklameblokkene eller ej. Derfor er Rådet ved at under-

søge EUs lovgivning på området. Med andre ord; Zulu gør ikke noget ulovligt. I øvrigt er det konkurrencemæssig praksis i Danmark, at søsterkanaler annoncerer på og samarbejder redaktionelt med moderkanaler. DR1 (med DR2), TV3 (med 3+) og TvDanmark2 (med TvDanmark1) gør det allerede.

Zulu som public service Det sidste punkt, vi vil berøre, er hvorvidt Zulu er en del af TV2 public service udbud eller ej. Søren Birksø slår til lyd for, at Zulu blev oprettet med den begrundelse, at den var en nødvendighed for at TV2 kunne dække alle sine public service forpligtelser, og derfor skulle have must

carry status og nu er den pludselig ikke længere en del af public service udbuddet og kan derfor opkræve brugerbetaling. Mange af Zulus programmer henvender sig til de unge. TV2s hovedkanal henvender sig til store, brede seerskarer hele aftenen. Unges programmer vil typisk blive skubbet til omkring midnat på TV2. Derfor blev Zulu etableret som en del af TV2s samlede public service udbud. De programmer, der henvender sig til de unge, fik bedre visningstidspunkter og mere plads. Herved serviceres såvel de unge, på Zulu, som de øvrige seere, på TV2, bedre end før.

Som nævnt skulle Zulu fungere uden licens, kun med reklameindtægter. Da reklameindtægterne svigtede måtte Zulu se sig om efter andre indtægter. Derfor indførtes den delvise brugerbetaling. Ved indførelsen af brugerbetalingen frafaldt såvel public service forpligtelsen som must carry statusen. Altså frafaldt såvel forpligtelsen som det privilegium forpligtelsen medførte. Dette ændrer ikke ved, at Zulu stadig er en del af TV2s samlede tv-tilbud til danskerne, og at vi på TV2 og Zulu mener, at vi servicerer den danske befolkning bedre med to kanaler end med en kanal. Men uden penge, ingen tv-programmer. ■

Lettest at kontingent og programvalg følges ad Zulu-kampagner medfører ekstraopkrævninger Det er upraktisk, at beslutninger om programmer træffes, efter at medlemmerne har betalt kontingent for den periode, hvori programvalget får virkning. Det kan medføre ekstraopkrævning. Den erfaring tager Nykøbing Sj. Antenneforening konsekvensen af. Fremover skal programvalg og budgetlægning ske i efteråret, så begge dele får virkning for det efterfølgende år. På generalforsamlingen i marts besluttedes det at udskifte ZDF, ARD, TV4, MTV

og TV2 Norge med Tv Danmark 1, Tv2 Zulu, dk4, Viasat Sport og TCM/Cartoon, der alle er betalingskanaler. Da kontingentet for i år var opkrævet, får medlemmerne nu en ekstraopkrævning på 198 kr. Zulu havde annonceret for at få mange medlemmer til at deltage, og der kom ca. 300, hvilket er omkring det dobbelte af normal deltagelse. Det var imødeset, så der gav ikke pladsproblemer, og generalforsamlingen besluttede at følge resultatet af

Mange medlemmer mødte til general forsamling i Nykøbing Sj.

et forudgående vejledende programvalg.

Søringen Antenneforeningen Søringen i Kolding havde en af de generalforsamlinger, der nær var rendt over ende på grund af Zulus annonce-opfordring i ugeavisen om at møde op og stemme Zulu ind. Normalt kommer der ca. 100 til generalforsamlingen, men til denne i marts mødte 400. "Vi reddede situationen ved at bytte om på dagsordenens punkter, således at vi først stemte om pengene til programkøb og dermed programvalg, og vi opfordrede medlemmer, som alene kom for at stemme om programmer, til at gå ind i et sidelokale. Hotel Scandicon Comwell havde kapacitet til at stille en ekstra sal til rådighed og udstyr, så medlemmerne i denne kunne følge med via højttalerne. Vi undgik at flytte ge-

neralforsamlingen til en anden dag, men vi kom i gang med tre kvarters forsinkelse. Da indlæg for og imod især Zulu og i nogen grad 3+ var afgivet og medlemmerne havde stemt, forsvandt de ca. 150, der kun var interesserede i programvalget", fortæller formanden Jørgen Eriksen. 3+ fik ikke stemmer nok ved sidste års programvalg og udgik derfor. Især sporten på 3+ gjorde, at mange nu efterlyste den. Søringens kontingent følger kalenderåret og er betalt. Generalforsamlingens beslutning om (med 241 stemmer) at forhøje beløbet til programkøb gælder formelt for 2004, men får omgående virkning. Derfor får medlemmerne en ekstraopkrævning for i år på 240 kr., så de fra 1. april også har kunnet se både Zulu og 3+. Næste år skal Søringens medlemmer betale 900 kr. for programmerne. ■

FDA-orientering 2/2003

13


ECCA / EU

EU er splittet om den nationale ophavsret Spænding om kommende rapport Af Sigurd Bak Christensen, FDA-repræsentant i ECCA Det første ECCA møde i 2003 fandt sted den 5. marts i Bruxelles og omhandlede status for EU lovgivningen (Regulatory Forum) samt et ordinært bestyrelsesmøde. Mellem møderne var deltagerne til en arbejdsfrokost i EU parlamentet, hvor et antal MEP’er med van Welsen og Reino Paasilinna i spidsen deltog. Gennem korte indlæg og efterfølgende over bordet diskussioner blev det anskueliggjort, hvor vanskeligt det er at nå til slagkraftige kompromiser, når EU direktiver inden for telesektoren skal vedtages. Ud over en generel gennemgang af ECCAs aktiviteter, dels på det tekniske område, dels på pr- og lobbyvirksomhed, var status om revision af SatCab direktivet og den nationale implementering af nye must carry bestemmelser centrale punkter.

SatCab direktiv I forbindelse med SatCab direktivets revision har EU indsamlet data fra medlemslandene, og en rapport herom ventes i denne måned. Håndtering af rettigheder i forbindelse med kabel- og satellit udsendelse dækkes delvist af dette direktiv. Mange forventer en forenkling og ligestilling mellem kabel og satellit gennem ophavsretsbetaling for tv kanaler efter det såkaldte ”one stop shop” princip, hvor alle rettigheder er inkluderet i prisen til programleverandør. Imidlertid synes Kommissionen splittet på dette

14

FDA-orientering 2/2003

punkt, idet den mener, at den grænseoverskridende satellit distribution og den lokalprægede kabelspredning ikke kan dækkes af samme regelsæt. Det er lidt overraskende og ulogisk, da der jo i begge tilfælde reelt er tale om den samme handling, nemlig at distribuere ophavsretligt beskyttede programmer til et antal husstande inden for fællesskabet.

Must carry EU must carry bestemmelserne, som de er nedfældet i det såkaldte Forsyningspligtdirektiv 1) artikel 31, blev indgående diskuteret. Implementeringen i de nationale lovgivninger skal være gennemført senest den 24. juli 2003 og træde i kraft dagen efter. ECCA har ladet advokatfirmaet Clifford Chance Pünder udarbejde en rapport 2) omkring indhold og fortolkning af artikel 31 i direktivet. Rapporten giver på en overskuelig måde svar på, hvordan must carry problematikken kan håndteres på en afbalanceret måde. Imidlertid har en række EU-lande svært ved at leve op til direktivets intentioner. Således pusler den finske regering med, at visse betalingskanaler også skal være must carry, og i Holland er det en del nabolandsprogrammer m. fl., helt op til 15, man vil påtvinge kabelnettene at medtage i udbuddet . Også i Tyskland er der overordentlig stor utilfredshed. Kabelsammenslutningen

ANGA påpeger, at udformningen af de tyske §§ slet ikke afspejler indholdet eller intentionerne i artikel 31. Herhjemme mener kulturministeren, at den seneste ændring af Lov om radioog fjernsynsvirksomhed opfylder artikel 31 i direktivet. Umiddelbart vurderet synes dette dog langt fra at være tilfældet! EU kommissionen kan derfor i nær fremtid forvente en lind klagestrøm omkring direktivets fortolkning og håndtering i flere medlemslande. Et studie af de nationale must carry forhold ventes at være færdigt fra EU, når dette blad læses. Det vil blive fulgt op af workshops og brugervejledninger. Det lidt kildne spørgsmål om samspillet mellem must carry og ophavsretbetaling (dobbeltbetaling) havde Philip Gerard fra EU (DG Information Society) imidlertid ikke umiddelbart noget svar på. Men særligt ordlyden i artikel 31, stk. 2 synes dog at udelukke, at en must carry forpligtelse skulle kunne medføre følgeudgifter for

netværksejerne eller deres abonnenter.

Ophavsret I slutningen af april ventes et EU notat omkring forvaltning af ophavsret. Der er stor spænding om, hvad papiret vil indeholde omkring teknologineutral håndtering og omkring en skelnen mellem transmission og kommunikation (til offentligheden). Alle i kabelbranchen håber på muligheden for en mere paneuropæisk model for klarering af rettigheder til afløsning af det nuværende nationalt baserede system, der medfører store forskelle i prisniveau og regelsæt fra land til land. Som systemet er, strider det grundlæggende mod reglerne for åben konkurrence og ønsket om varernes frie bevægelighed over grænserne ■ 1)

Forsyningspligtdirektivets artikel 31 kan bl. a. findes i FDA Orientering nr. 6/2002, side 8.

2)

Clifford Chance Pünder rapporten om must carry kan rekvireres på FDA’s sekretariat.

Ny præsident John Riordan fra UPC, der nu er ”incoming” præsident og forventes at blive valgt på ECCA årsmødet i Prag i april, havde lejlighed til at præsentere sig på mødet. Det umiddelbare indtryk er, at Riordan vil kunne tilføre ECCA nye energier.

Nye medlemmer Fire nye kabelorganisationer, fortrinsvis fra østlandene, har søgt om optagelse i ECCA, der således stadig styrkes.


S AT E L L I T T E R

Satellit-robot Seks års udvikling af en mini-satellit, der kan undersøge andre satellitter for fejl, er nået et stort skridt videre – i skarp konkurrence med Orbital. Med en Delta-raket i januar fulgte to XSS-10 satellitter på hver 28 kg fra Boeing. Den ene fulgte andet trin af

For hver ny radiostation kræver ophavsretsorganisationerne nye afgifter, også selv om den samlede lytning ikke stiger, men blot fordeler sig på flere kilder. Radiodirektør Leif Lønsmann, DR.

XSS-10.

Delta-raketten, mens dette kredser om Jorden i 800 km højde, og den sendte billeder

Sidste afgang Med opsendelsen 15. februar af Intelsat 907 har Arianespace brugt en Ariane 4-raket for 116. og sidste gang. Den første Ariane 4, som kunne løfte en satellit på 2 tons, blev opsendt i 1988. Den sidste kunne løfte 4,9 tons. ■

Der er givetvis noget at diskutere, men generelt synes vi ikke, at radiostationerne betaler for meget, set i forhold til deres indtægter. Martin Gormsen, Koda. (DRåben fra seminar i januar).

Satellitten i toppen af den sidste Ariane 4.

Nu tre tyske kabelforbund En tredje kabel-tv organisation hos vores sydlige nabo har set dagens lys. Ud over ANGA (Verband Privater Kabelnetzbetreiber) og FRK (Fachverband Rundfunkempfangs- und Kabelanlagen) er nu også dannet Deutscher Kabelverband. Foreløbig er ni store net med i det nye forbund, hvis erklærede formål er at styrke konkurrencen og sikre deregulering i branchen. Med det nye forbund mener man også bedre at kunne imødegå konkurencen fra digital terrestrisk tv, DVB-T og DTH markedet. Antallet af parabolhjem steg sidste år dobbelt så meget, godt 700.000 til 12 mio., som tilslutningen til kabelnet, der kom op på 18 mio. ■

taget i en afstand på ca. 100 meter. XSS-10 var kun i rummet i et par døgn til deres batterier ikke kunne mere. Orbital vil i 2005 opsende fem satellitter på 500-800 kg med en Ariane-raket. Orbital har opgjort, at der i Clarkebæltet er 43 satellit-

ter, der enten er nødlidende eller snart vil være det. Man hævder, at på mange kan funktionstiden forlænges med 10 år. Robotsatellitter skal kunne analysere en satellits computer, brændstof og små raketmotorer samt tage billeder tæt på af dens antenner og solfangere. ■

"I havn" En usædvanlig teknisk præstation ud over den, Artemis i sig selv er, er årsag til, at den europæiske kommunikationssatellit nu er i den geostationære bane over Europa. Artemis blev fejlagtigt afleveret for tidligt af en Ariane 5-raket ved opsendelsen for halvandet år siden og endte i et kredsløb godt 17.000 km over Ækvator. Men i løbet af fem dage lykkedes det fra Jorden at få kontrol over den og bragt den i bane 31.000 km fra Jorden. Her skulle det synes nemmere at få den de sidste 5.000 km ud, men så enkelt var det ikke. Således måtte 20% af dens programmer ændres, og den blev vendt og drejet for bedre at kunne udnytte jordens rotation og i februar 2001 blev dens små ion-motorer taget i brug. Med en fart på 15 km i timen begyndte den derefter at "vandre" til sin plads 21,5° øst, hvortil den kom i januar. Foruden telekommunikation formidler den signaler mellem f.eks. den internationale rumstation og Jorden. ■

Intelsat som tv-sælger Intelsat, der sidste år blev omdannet til aktieselskab, har for første gang investeret i en digital tv-platform ved køb af 51% af aktierne i Galaxy Satellite Broadcasting i Hong Kong. Television Broadcasts Limited (TVB) ejer resten. Intelsat vil indenfor et år placere en satellit med tv-kanaler på kantonesisk, mandarin og andre kinesiske sprog.

Privatisering trækker ud Eutelsat har søgt EU-forståelse for en udsættelse af yderligere privatisering. Der er intet sket, siden Telecom Italia for halvandet år siden solgte sine 20% til private investorer, men Deutsche Telekom forhandler med mulige købere om sin aktiepost på 11%.

Mindre overskud SES Global (Astra mfl.) øgede i 2002 omsætningen med 38% til €1,35 mia., mens netto overskuddet faldt til €205 mio. som følge af omkostningerne ved at overtage GE Americom i USA i slutningen af 2001.

FDA-orientering 2/2003

15


Ny Astro Hovedstation...

...fleksibel langt ind i fremtiden... ASTRO HSA-X5 er fuldt fremtidssikret takket været det fleksible modulopbygget koncept. Grundenheden er opbygget i et kompakt metal kabinet med en solid bundplade udført i aluminium, det er muligt at benytte op til 5 plug-in moduler og tillader fuldt mix mellem VHF/UHF & analoge / Digitale signaler, den fantastisk billedkvalitet opnås blandt andet ved et stort signal støjforhold ved maksimal bestykning.


...med tekniske fordele, HSA-X5 - Modulerne kan naturligvis alle benyttes til nabokanal drift - Grundmodulerne kan stakkes og betjenes fra samme software uanset antal af grundenheder - Lave service og vedligeholdelses omkostninger - Grundmodulerne bliver leveret med 230 volt tilslutning - Kan indreguleres og betjenes via HSA-PC Software eller KC-3 håndterminal - Er den komplette Hovedstation med alle modul varianter til rådighed

Check også www.witronic.dk

HSA-X5 Software "WIRELESS" Option: Hovedstationen kan opkobles trådløst og betjenes/overvåges via softwaren

...og unikt produkt sortiment HSA-X QAM Twin 1 QAM Digital transmodulator dobbelt modul med NIT & PID option

HSA-X-QPSK / CONAX / NICAM Digital receiver med indbygget modulator samt NICAM & Embedded CONAX Ud: 110 – 860 MHz

HSA-X-UKW FM Forstærker 88,5 - 108 MHz / 45 dB forstærkning

HSA-X QPSK / CA Digital receiver med indbygget modulator & CA port for Viaccess mm. Ud 110-860 MHz.

HSA-X-Twin FM Omsætter to Audio linie signaler til to FM stationer HSA-X-TU 860 TV terrestrisk omsætter ind: 47-860 - Ud: 110-862 MHz HSA-X-A/V Twin 860 Dobbelt stereomodulator Ind: A/V Ud: 110 – 862 MHz HSA-X-Twin Sat-Analog Dobbelt analog satellit modtager med indbygget modulator ud: 110-860 MHz HSA-X-QPSK / CONAX Digital receiver med indbygget modulator & Embedded CONAX Ud: 110 – 860 MHz

HSA-X QPSK / CA / NICAM Digital receiver med indbygget modulator samt NICAM & CA port for Viaccess mm. Ud 110-860 MHz. HSA-X BC1 Bus conroller for PC opkobling til overvågning & indregulering HSA Software Programmerings software for PC konfiguration i stedet for KC-3 håndprogrammerings enhed KC-3 Håndprogrammerings enhed

Roskildevej 308 · 2610 Rødovre · Telefon: 3672 2000 · Telefax: 3672 0440 · www.witronic.dk

KONGSLEV&Co

HSA-X-Twin-UKW FM terrestrisk omsætter af to FM stationer


RADIOTV

Kuffert-sender En lille kuffert. Mere skal der ikke til, for at tv-reportere kan sende deres reportager hjem via en satellit. Irak-krisen fik NBC i New York til at købe systemet til sine medarbejdere i Mellemøsten. Hvert sæt består af en Tandberg encoder E5740 DSNG, en V100 multiplexer fra Vocality og udfoldelig 1,2 meter parabolantenne fra Raytheon. Normalt sendes reportager på én frekvens og kommunikationen mellem reporter og tv-station på en anden. Her foregår begge dele i samme signal.

Flere alene-seere Flere og flere ser tv alene, viser en opgørelse fra Alexander P. Nielsen, DR Medieforskning, i "DRåben". Næsten to tredjedele af al tv-seening sker med kun en person foran skærmen. For ti år siden udgjorde den såkaldte ”aleneseening” 45%. I 2002 steg det til 62 %. En del af forklaringen er, at der i de ti år er blevet flere husstande med kun en enkelt person, men det er langt fra hele forklaringen. Det er de unge mellem 15 og 24 år, der mest ser tv alene – hele 72% mod under 50% for 10 år siden. Alene-sening er relativ lav i de aldersgrupper, der har børn, mens den igen er høj blandt de ældre over 65 år.

Champions League for dyr RTL er gået ud af konkurrencen om verdens dyreste tvrettigheder til klubfodbold. Den tyske kanal, der har haft rettighederne i flere år, gav ganske enkelt ikke tilbud for de kommende år.

18

FDA-orientering 2/2003

DK4 flytter produktion til nye studier i Århus OB-vognene bevares, så det ikke går ud over transmissioner fra andre byer I industrikvarteret Frichs Parken i Århus har DK4 etableret sig med sit første faste studie udenfor København – og opbygningen af endnu et studie her er igang. En større del af produktionen flyttes til provinsen for at understrege, at DK4 er for hele landet. Foreløbig bliver tre faste programmer optaget i det første studie på 400 kvm. Det er "Lørdagsshow" og mandagens "Zone X", som sendes direkte og derefter genudsendes efter den normale praksis for DK4 – samt "DK4 Universitetet". Studie nr. 2 bliver lidt større, og det bemærkelsesværdige ved de to studier er, at der ikke indrettes egentlige redigeringsfaciliteter. I stedet bruges såkaldte OB-vogne (OB=outside broadcasting) med fuldt moderne redigeringsudstyr for såvel lyd som billeder, og hvorfra produceren styrer fotografer, lyd- og lysfolk i studiet. Den løsning har DK4 valgt i samarbejde med sit søsterselskab PrimeVision, der står for kanalens teknik,

Her styres og redigeres optagelserne.

men også arbejder i marken for andre tv-kanaler. Fordelen er, at det kostbare redigeringsudstyr udnyttes til flere opgaver, end DK4 har – og for DK4 at den bevarer mulighederne for transmissioner fra Aalborg, Vejle eller andre byer. "Med OB-vogne i flere størrelser er vi meget fleksible. Med OB4, som er den største i Nordeuropa, kan vi lave optagelser med hele 18 kameraer på én gang", fortæller producer Steen Andersen, som fortsætter: "Vi har fået opfyldt et læn-

ge næret ønske om et fast sted i Århus, så vi har lettere ved at få medvirkende fra hovedlandet i vore udsendelser. Foruden ovennævnte udsendelser vil Musikalsk Talkshow, Debat og Tommys blive optaget her, og vi kan nemt forlægge optagelserne til f.eks. Musikhuset i Århus". molo

Beat Boy & Gravety på scenen.

Svensk andenkanal TV4 igangsatte 9. marts søsterkanalen TV4 plus, som fra starten kan ses af halvdelen af de svenske husstande. Den nye kanal er prissat til 4 svkr. pr. husstand, men TV4 skriver, at den i de fleste kabelnet indgår uden prisforhøjelse.

Tv-serie som film David Attenboroughs naturhistoriske serie "Blue Planet" skal omredigeres til en 90 minutters biograffilm af BBC Worldwide og det tyske Greenlight Media, der søger en partner til projektet. "Blue Planet" har til nu indbragt BBC Worldwide £15 mio. fra tv-stationer samt dvd-skiver og bøger i over 50 lande. Det er dobbelt så meget som budgetteret.


Danmarks Radio vil sende flere reklamer Medarbejderne er fokuseret på høje seertal – og det bestemmer Danmarks Radios økonomiske problemer består i, at den altid kan bruge flere penge på at gøre udsendelserne bedre. DR risikerer ikke indtægtstab, når reklameomsætningen falder eller virksomhederne finder andre medieformer mere interessante. Når finansloven er vedtaget, ved DR hvad der er råd til. Alligevel er der masser af reklamer i DR. De hedder bare noget andet. Der er sponsorater, nogle massive som vi så det under det store sportsshow fra Herning. Der er trailere. De reklamerer for kommende udsendelser,og dem kan vi vente os mange flere af.

Går efter seertal DR har oprettet en markedsføringsafdeling, og sådan en skal jo markere sig. I Danmarks Radios personaleblad DRåben fortæller lederen Thomas Hertz, at afdelingen bestormes af resten af Huset med ønsker om

Forbrugerprogrammet Kontant, hvor Mette Vibe Utzon er vært, blev båret frem ved aktiv markedsføring. (Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR).

markedsføring – simpelthen fordi man kan aflæse det på seertallene. Disse ønsker vil man imødekomme. Thomas Hertz har lagt en plan for at udnytte den tid, der allerede er stillet til rådighed til trailere, endnu bedre – men også for at få sendetid til flere reklamer – og helst i den bedste sendetid. "Sagt på almindelig dansk betyder det, at der skal truttes endnu mere i reklametrompeten, der kommer endnu flere spots mellem programmerne – og mere af sendefladen vil blive brugt på at reklamere for egne udsendelser", siger han til bladet. Han er dog ikke blind for, at reklamespots kan trætte seerne: "Breaket kan blive så langt, at folk står af. Og når vi kommer til at få mere airtime, så skal vi også være bedre til at udfylde den tid ordentligt. Det forudsætter lidt flere versioner af vores trailere. Man skal se en trailer mellem fire og seks gange, før den virker".

Kontant resultat "Målet er at få mange seere til et program, når det vises første gang – både når det er et nyt program og når det genudsendes", siger Thomas Hertz, der med program dermed må mene en serie af programmer. Som succeseksempel nævner han "Kontant", som havde over en million seere fra første udsendelse. "Derefter er det op til programmet at fastholde kunderne i butikken". Thomas Hertz bebuder endnu mere cross promotion, dvs. henvisninger mellem DR1 og DR2. DR-journalisten Michael Thorberg spørger meget logisk, om det ikke var klogere at bruge pengene på at gøre programmerne bedre, men det giver ikke så mange seere mener Thomas Hertz: "Hvis vi ikke får fortalt seerne, at de (gode programmer) er der og gjort dem (seerne) nysgerrige, opdager de det aldrig, eller også bliver de fristet af tilbud fra andre tv-stationer". ■

RADIOTV

Sport til flere Den irske regering forbereder regler, som gør det nemmere for "almindelige tv-kanaler" at opnå tv-rettigheder til de attraktive sportsgrene. En aftale mellem BSkyB og det irske fodboldforbund foranlediger en lovændring, hvorefter såvel kommercielle kanaler som public service kanaler skal kunne indbringe den type aftaler for højesteret. EU menes at være på vej med et forslag, der vil tvinge fodboldforbund til også at sælge tv-rettigheder til tv-kanaler, der sender terrestrisk i hjemlandet.

Mere nordisk MTV Nordic sender fra juni sit ugentlige Top 5-program hver mandag til lørdag kl. 21. På en halv time præsenteres solister og grupper fra de fire nordiske lande og for første gang brydes kravet om, at udsendelserne i MTV som international kanal altid skal være på engelsk. I Top 5 kommer også sangtekster på dansk, finsk, norsk og svensk. Kunstnerne vælges primært ud fra salgstallene, men seerne kan præge udvælgelsen ved at indtelefonere ønsker.

Et radikalt forslag vil være at skrotte det meste under begrebet tv-underholdning til fordel for levende mennesker med noget på hjerte, og som formår at udtrykke det. Samtaler, hvor mennesker ikke afhøres, men får lov til at fortælle om, hvad der optager dem og måske ligefrem ved noget om. Fhv. chefredaktør Sven Ove Gade i Jyllands-Posten.

FDA-orientering 2/2003

19


RADIOTV

Omstilling med succes Neun Live, tysk tv-kanal med vægt på underholdning og interaktive spil, fik et overskud på €14,3 mio. før renter og afskrivninger mod et samlet underskud på €25,6 mio. i 2001, da TM3 blev omskabt til Neun Live. Kanalen har haft stort held med at få seerne til at deltage via telefonen. 173 mio. opkaldt blev det til i 2002, og med overtaksering er det en meget stor indtægtskilde. En ny aktivitet lanceres i april: Ledige tilbydes at præsentere sig selv i en tv-job børs.

Formel 1-løbene under dobbeltild Sponsorerne svigter, tv-selskaberne presser prisen ned, og deltagerne vil have en større del af indtægterne, skrev Digital Fernsehen ved starten af årets Formel 1-løb. Frafald af sponsorer har i år kostet $82 mio., og tv-selskaber som TF1 i Frankrig og TV Globo i Brasilien forsøger at presse prisen med hhv. 50 og 20%. Kun RTL har accepteret uændret betaling, fordi "der kun har været et fald i seere på 7%, hvorimod der er 20% færre seere til fodbold". Herhjemme undlod DR at forny aftalen om Formel 1 begrundet i et stort fald i seerantal sidste år. Viasat har overtaget de danske rettighede. TV2 Norge og TV4 Sverige sender fortsat Formel 1.

20

FDA-orientering 2/2003

Mange tv-reportere bliver selv krigsofre Farligere at være reporter end at være soldat i en krigszone

Chris Cramer, CNN.

I den første uge af krigen i Irak blev en australsk journalist dræbt, og et tv-hold fra ITV mistede livet, da deres bil blev ramt. Flere end 50 journalister blev dræbt sidste år under deres arbejde i krise- og krigsområder.

"Den tid, hvor journalister blev respekteret som uhildede iagttagere, er forbi. Det er i dag farligere at være udsendt reporter end udsendt soldat", siger Chris Cramer, præsident for CNN International, der altid har medarbejdere disse steder. "Ingen konflikt-beretning er vigtigere end en journalists liv", siger han. Derfor har CNN besluttet, at alle udsendte medarbejdere inden afrejse skal på en uges kursus i, hvordan de bedst kan færdes uden at udsætte sig for unødig risiko. CNN har allerede haft 500 på dette kursus og desuden 200 på kursus i at undgå følger af kemiske eller biologiske våben. Udsendte reportere skal forsynes med armerede køre-

tøjer, skudsikre veste og hjelme, og når de kommer hjem, skal de tilbydes samtaler med en psykolog. Chris Cramers målsætning er, at freelance journalister i uroområder så vidt muligt også skal have tilbudt træningen, og han opfordrer alle nyhedsorganisationer til at samarbejde om medarbejdernes sikkerhed og uafhængighed. Eurovision har oprettet en speciel hjemmeside, hvorpå mediernes medarbejdere kan få oplysninger om forholdene i risikoområder, uanset om det drejer sig om krig, anden vold, eller smitsomme sygdomme. Reuters har 76 internationale kontorer med tv-medarbejdere, BBC næsten 50 og CNN 31. ■

Ansigtsløft til Eurosportnews Sportnyhedskanalen Eurosportnews har fået et nyt udseende. Formålet er at give seerne bedre overblik fra starten. Desuden forstærkes indsatsen for, at nyhedskanalen og Eurosport redaktionelt fokuserer på de samme store arrangementer, selv om omfanget af dækningen er vidt forskellig. Skærmbilledet på Eurosportnews er efter fornyelsen opdelt i fire zoner, hvoraf den ene er nyheder og interviews i levende billeder. I en anden bringes resultater og stillinger, som konstant opdateres. En tredje bringer fakta og de seneste nyheder. Den fjerde fortæller om konkurrencer og andre arrangementer i sportens verden.

Videofeltet er blevet større. Til gengæld er de øvrige ruder ændret til en tydeligere typografi. ■

Tennisstjernen Serena på Eurosportnews.


Ø KO N O M I

TDC Kabel TV fik vendt økonomien Især succes med kabelmodemer gav plus på bundlinien Årsregnskabet fra TDC giver de hidtil mest udførlige oplysninger om datterselskabet TDC Kabel TV, som fik vendt et underskud på 50 mio. kr. til et overskud sidste år på 30 mio. kr. Ved årets udgang havde TDC Kabel TV 62.000 internetkunder mod 25.000 ved udgangen af 2001. TDC Kabel TVs nettoomsætning udgjorde 1,338 mia. kr, hvilket er en stig-

22

FDA-orientering 2/2003

ning på 12,3 pct. i forhold til 2001. Nettoomsætningen omfatter oprettelses- og abonnementsbetalinger fra almindeligt kabel-tv, indtægter fra den digitale dekoder Selector, digitale tjenester og fra kabelmodemkunder. Transmissionsomkostninger, råvarer og hjælpematerialer i TDC Kabel TV steg med 54 mio. eller 6,6 pct. til 868 mio. kr.

De øvrige eksterne omkostninger faldt med 23 mio. til 224 mio. kr. Personaleudgifterne steg i 2002 med 33 mio. til 230 mio. kr., primært på grund af en stigning på 10% (63 personer) i det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte på 694 og generelle lønstigninger. Anlægsinvesteringerne, eksklusive køb af ejerandele i andre selskaber, var 248

mio. mod 252 mio. kr. året forud. Kundebasen udgjorde 885.000 ved udgangen af 2002. Det er en stigning på 6,9 pct., som skal ses i sammenhæng med tilgangen af ca. 17.000 kunder fra NESA Kabel TV A/S og en stor stigning i antallet af kunder med kabelmodem. ■


Et svært år for MTG Viasat fik 2.926 skr. i årsabonnement fra hver parabolkunde Modern Times Group holdt skindet på næsen i 2002 med et overskud på 29 mio. skr. mod 250 mio. året forud. Redningen var de 163 mio. kr., MTG fik i betaling for en del af sine aktier i TV4. Herefter ejer MTG 15% af sin svenske konkurrent. En hård omkostningsstyring angives som årsag til, at Viasat med 21 tv-kanaler i 9 lande trods 9% fald i reklameindtægter fik et overskud på 408 mio. mod 478 mio. i 2001. MTG venter ingen bedring i reklameindtægterne i år. 52% af Viasats indtægter på godt 2,5 mia. skr. kom fra abonnenter og 46% fra annoncører. Det er TV3, der trækker det tunge læs, og TV3 Danmark er kommet nogenlunde gennem 2002, hvorimod TV3 Norge og især TV3 Sverige har elendige resultater. Et lyspunkt for direktør Hans-Holger Albrecht er, at TV1000 for første gang har et overskud: 107 mio. mod et tab på 68 mio. året forud. Ved årets udgang havde Viasat 617.000 abonnenter på DTHmarkedet, hvis nettoomsætning blev 2,2 mia. En antipiratkampagne har givet en mærkbar fremgang i abonnementtallet, som ventes forøget i år med lanceringen af en ny set top-boks til lavpris. Næsten alle har guldpakken, hvilket i gennemsnit indbragte 2.926 skr. pr. abonnent. På forlagssiden har MTG store tab på gratisaviserne, som herhjemme hedder MetroXpress. MTGs russiske datterselskab DTV (75% ejet) har fået forlænget sin koncession på digitalt terrestrisk tv. DTV har adgang til 42 mio. kunder i 298 byer. MTG er også største aktionær i StoryFirst Communications, der er største aktionær i tv-kanalen CTC TV og seks radiostationer i Rusland.

Bredbånd, må du også sige Arrownet” “har du sagt

da. ordsprog 2003

Danmarks 3. største Arrownet A/S er i dag solidt Danmarks 3. største internetudbyder til antenneforeninger. Vi dækker i dag over 70.000 husstande i over 40 foreninger

ProSiebenSat1 solgt Det bliver den amerikanske mediemogul Haim Sabans selskab og det franske TF1, der køber Kirch Gruppens aktiemajoritet i Tysklands største tv-selskab ProSiebenSat1. Det menes, at de har budt €2,2 mia. for Kirchs aktiepost på 52,2%. Bauers Verlag, der blev støttet af store banker i Tyskland og ØstHaim Saban. rig, trak sig ud med den begrundelse, at det ikke vil være med i offentlige overbud. Springers Verlag støtter Saban ved at øge sin aktiepost fra 11,5 til 13,5%. Haim Saban var som ung bassist og koncertarrangør i Israel, blev senere musikagent i Paris og Los Angeles, hvor han derefter tjente sine penge på tegnefilm. For dem erhvervede han Fox Family, som han solgte til Disney, hvorefter han skønnes at have $1,5 mia. at gøre godt med. TF1 er Frankrigs største private tv-selskab og største aktionær i Eurosport.

Bestem selv servicepartner Arrownet samarbejder med den servicepartner som foreningen vælger. Arrownet arbejder i dag sammen med alle landets seriøse servicepartnere.

Et stærkt Internetprodukt Landets mest konkurrencedygtige Internetprodukt vil give foreningens medlemmer en god oplevelse med bredbånd til en lav, fast pris. Ring til os og få en snak om mulighederne.

Vestre Gade 18 - 2605 Brøndby - Tlf 33 70 50 10 www.arrownet.dk - salg@arrownet.dk

FDA-orientering 2/2003

23


Ă˜ KO N O M I

Telenor fordoblede gĂŚlden

SBS barberede underskuddet

Mens 2001 gav Telenor stort overskud som følge af salg af aktier i andre selskaber, endte 2002 med et underskud pü 5 mia. nkr. trods en stigning i omsÌtningen pü 2,8 mia. til 48,8 mia. kr. Det forklares med afskrivninger pü 7,5 mia. og udgifter pü 107 mio. kr. i forbindelse med afskedigelser i sidste del af üret. Konsolideringen af Canal Plus bidrog positivt med 657.000 DTH-kunder. Ved udgangen af 2002 havde Telenor 561.000 kabel-tv kunder i Norden og leverede tv til andre 1,1 mio. GÌlden var ved ürets slutning 26,9 mia. kr. mod 13,2 mia. üret forud. Alligevel foreslog bestyrelsen at hÌve udbyttet fra 35 til 45 øre pr. aktie. ■

SBS Broadcasting, der i Danmark ejer TvDanmark, The Voice og Pop FM, sluttede 2002 med et underskud pĂĽ â‚Ź36 mio. mod â‚Ź114 mio. ĂĽret forud. For tv noteres i 2002 et indtĂŚgtstab i TvDanmark pĂĽ 14% begrundet i faldende seertal. Kanal 5 i Sverige indbragte 24% mere, TvNorge 7% og de hollandske kanaler 21%. Radiostationerne er generelt ramt af faldende reklameindtĂŚgter pĂĽ 1%, her fik isĂŚr de svenske og finske stationer fĂŚrre reklamer. I Danmark steg omkostningerne med 2% i forbindelse med etableringen af The Voice og Pop FM i Ă…rhus .â– 

Hallo, se lige her hen‌

PĂĽ egne ben

Amerikanerne oplever en ny form for markedsføring: Telefonen ringer. Tommy fra det lokale kabelnet, siger: "Jeg vil gerne vise noget, du ikke har set før. TÌnd for tv og sig, om der stür 6741 pü skÌrmen". Det gør der! Sü skifter billedet til Tommy, som har ringet op, og derefter prÌsenterer han video on demand, som kabelnettet ogsü gerne vil sÌlge til dig. Tommy viser, hvordan du finder filmene med fjernbetjeningen og tilbyder, at I lige kan ordne bestillingen med det samme. Sky Reports beskriver dette system fra iSeeTV som relativt enkelt med minimalt pladsbehov pü serveren. Det afprøves pü kabelnettet pü Ball State University i Indiana, pü en interaktiv sundhedskanal for de 4000 studerende.

Kirch Medias konkursramte digitale tv-platform Premiere har selv arbejdet sig ud af problemerne ved at fü 153.000 flere abonnenter i 2002. Med godt 2,5 mio. abonnenter som startgrundlag for 2003 venter direktør Georg Kofler at fü overskud i 2004, idet underskuddet i 2002 kun blev ₏61 mio. mod ₏223 mio. üret forud. Premiere blev i februar overtaget af investorgruppen Permira og tre tyske og østrigske banker. Kofler har 10% aktier.

RTL er bekymret Europas største tv-koncern RTL fik et underskud pü 429 mio. kr. i 2002 – hvilket er en klar forbedring, idet üret forud gav et bragende underskud pü 18,5 mia. Det er barberede omkostninger, der har givet resultatet, og de er ikke overstüet. Selskabet er meget bekymret for annoncemarkedet i ür.

6IHARRÛTTSYSTEMFšRRÛTTKUND 9LKDUDUEHWDWPHGGDWDYLD+)&.DEHO79

9LNDQ

f,3SODQHULQJ

VHGDQRFKKDUOŠQJVWHUIDUHQKHWL

f'2&6,6(XUR'2&6,6

f8WELOGQLQJ

1RUGHQDYGHQQDWHNQLN

f3URMHNWHULQJ

f6HUYLFHRFKVXSSRUW

f'ULIWVŠWWQLQJ

f+)&

fZZZILEHUGDWDVH

24

FDA-orientering 2/2003


Stifter går fra n-tv

Bedre for TV2 Norge

Grundlæggeren af n-tv Karl-Ulrich Kuhlo har forladt nyhedskanalens ledelse og overdraget sin 0,75% aktiepost til RTL, der dermed ejer 48%. CNN har fortsat 50%. ProSieben/Sat1-gruppens nettooverskud i 2002 blev €15 mio. mod €68 mio. året forud. Som årsag angives dels et generelt fald i reklame-tv i Tyskland på 8-10%, dels at fodboldvm rettighederne kostede €54 mio.

TV2 Norge rettede i 2002 op på miseren fra 2001, der gav et underskud på 27,8 mio. kr. 2002 bragte et overskud på 208,2 mio. nkr.

Undskyld "Vi satsede €600 mio., som aktionærerne nu har tabt. Det beklager jeg", sagde Charlie Ergens ved præsentationen af EchoStars regnskab for 2002 med et tab på €43 mio., incl. €690 mio. i omkostninger ved det fejlslagne køb af den større konkurrent DirecTV og Hughes. Fusionen blev forhindret af justitsministeriet med henvisning til, at det nye selskab ville få en altdominerende position som udbyder af satellit-tv i USA.

Oppe igen Viacom fik et nettoresultat i 2002 på $652 mio. mod et tab året forud på $43 mio. Indtægterne fra tv (MTV m.fl.) steg med 10% og udgør 19% af de samlede indtægter, mens indtægterne fra tv-stationer (CBS og UPN) steg med 3% og udgør 31%. Viacoms største forretningsområde efter tv er videofilm.

UPC i nyt selskab UPC, United Pan-European Communications, der blev oprettet i 1995, da United International Holding i USA købte halvdelen af Philips Communications kabelnet i Holland, videreføres af New UPC i USA efter konkursen sidste år. Aggressive opkøb af store kabelnet, udbygning med telefoni og digitalt tv samt egne tv-kanaler tog livet af selskabet. New UPC overtager kabelnet med 7,2 mio. abonnenter i Holland, Østrig, Sverige, Norge og Frankrig.

Nyt navn Callahan Associates International med kabelnet i Spanien, Tyskland og Belgien har skiftet navn til Cable Partners.

Godt år for TV4 Trods det vanskeligste reklamemarked i flere år, øgede TV4 indtægterne i 2002 med 4 pct. til 2,3 mio. skr. og mindskede egne produktionsomkostninger med 99 mio. skr.

FDA-orientering 2/2003

25


TEKNIK

Større tv-skærme Prisfaldet på flade plasmaskærme slog sidste år så meget igennem, at de kom med på opgørelsen over salget af elektronisk udstyr i 2002. Der blev solgt 1.200 stk., og den gennemsnitlige pris på knap 75.000 kr. viser, at det også sidste år fortrinsvis har været salg til professionelle. Men det er større billeder, man vil have i dag. Opgørelsen fra BFE fortæller, at der blev solgt 140.000 tv-apparater i 16:9 formatet (mod 60.000 i år 2000). Salget af 4:3 farve-tv faldt fra 260.000 til 200.000, så samlet er antallet af tv-apparater fortsat stigende. Digitale satellitmodtagere til privatparaboler, der boomede til 170.000 i forbindelse med, at de dominerende tv-stationer lukkede for de analoge transpondere i 2001, rettede sig sidste år. Der blev solgt 85.000 (mod 65.000 to år tidligere).

Egen platform BBC vil 30. maj have sin egen satellitplatform og dermed spare €124 mio. af fem års udgift ved at have sine kanaler på Sky Digitals platform. Halvdelen af besparelsen bruges på også at sende alle 15 regionale BBC kanaler via Astras 2A på 36˚ øst.

Udsolgt De seks store kabelnet med 2500 ansatte, som Deutsche Telekom stod tilbage med, da Liberty Media ikke ville opfylde krav fra konkurrencemyndighederne i Bonn, er nu solgt til investeringsfirmaerne Apax Europe, Goldman Sachs og Provicence Equity for €1,7 mia.

26

FDA-orientering 2/2003

Trådløst internet skal følges op med tv Jelling Antenneforening håber på en ring af sendere i antennemaster Jelling Antenneforening sigter efter at få medlemmer, der ikke kan slutte sig til dens kabelnet, fordi de bor i omegnen af byen. Det er en mulighed, der så småt åbner sig for Jelling og andre antenneforeninger. Med små sendere og modtagere til internet kan de forsyne omegnen, hvor bebyggelsen er for spredt til kabellægning. "Vi får flere og flere henvendelse fra oplandet, om at de hellere vil have en pakke tv fra os end fra egen antenne", fortæller Jelling Antenneforenings nyvalgte formand Svend Donby. Det vil kunne ske, når teknikken med og økonomien i streamet tv er kommet lidt længere. Foreløbig er det internet, det handler om. Den forretning drives alene af Arrownet, men det er aftalt, at beboere, der vil få streamet tv fra antennemasten, skal være medlem af Jelling Antenneforening.

som kunne levere varen, blev opgaven lagt ind i Jelling Antenneforening. Foreningen har en sund økonomi. Udvidelse af båndbredden og returveje til 1,1 mio. kr. blev finansieret med egne midler og et lån, der dækkede en trediedel af investeringen".

Kommunen bremset 469 får internet Nu får 459 husstande i kommunen internet - enten fra foreningen eller trådløst. Heraf bor ca. 140 i oplandet. Der er enkelte i byen, som også har trådløs opkobling, fordi der ikke er pligt til at være tilsluttet fællesantennen. Jelling kommunes institutioner er koblet op, og ligeledes alle kommunalpolitikere uanset hvor i kommunen de bor. Donby har haft en del henvendelser fra andre kommuner af Jellings type, dvs. en større by med kabelnet og

Hele kommunen Som næstformand i antenneforeningen og medlem af kommunalbestyrelsen blev han bedt om at være projektchef for opbygningen af Jelling Net i et nært samarbejde med kommunen og andre interessenter. "Målet var at give alle kommunens 2200 husstande adgang til bredbånd uanset bopæl. Heraf kunne Jelling Antenneforening forsyne 1200 – og havde økonomi til at gøre det. Da vi i projektet havde fundet udbyderen, Arrownet,

mere spredt bebyggelse i resten af kommunen. "Udviklingen med hjemmearbejdspladser samt indkøb og borgerbetjening via nettet er centrale opgaver, som bredbåndsnettet i Jelling skal være med til at fremme", siger han.

Ib Jensen, Jelling Radio-TV, med parabol til signaler fra senderen i masten.

Løsningen i masten dækker 180 grader med to paneler. I kommunalt regi er det foreslået at kommunen skulle finansiere de resterende 180 grader, men det har tilsynsrådet sagt nej til. "Det finder jeg urimeligt, når der blot var tale om en investering, der ville blive tilbagebetalt. Vi undersøger nu, om vi kan få et tredje senderpanel, idet der er interesse også udenfor kommunegrænsen, herunder i flere antenneforeninger syd for Jelling, for at få internet via vores mast", siger Svend Donby. Han betragter Arrownets forsyning af Brandbjerg Højskole med internet via masten i Jelling som et gennembrud. Højskolen har for 225.000 kr. i etableringsomkostninger fået internetstik i samtlige 105 elevværelser, idet skolens it-ansvarlige Knud Nielsen og hans medhjælper selv har trukket kilometervis af lyslederkabel. Eleverne medbringer egen computer, og derfor kommer Knud Nielsen ud for mange forskellige styresystemer, men det lykkes som regel at få det hele til at virke. Skolen har en 4Mb-for-


bindelse til masten i Jelling, og den månedlige udgift med samtlige opkoblinger er oplyst til 2500 kr.

Forbliv selvstændig "Mit råd til antenneforeningerne er fortsat at modtage signalet ved døren og selv stå for resten. Sælg aldrig nettet i jorden, men vær åben for samarbejde. Der er mange,

der kan levere til døren", siger Svend Donby, der gerne ser flere naboforeninger komme med i brugen af trådløs internet. "Med sendere i flere master bliver det mere sikkert. Falder en sender i en mast ud, vil man kunne få fra en anden mast i nærheden, mens skaden udbedres", siger han. ■

TEKNIK

Streamet tv

Der er ved at være trængsel i antennemasten i Jelling.

Kan det forbydes at opsætte parabolantenne Af Jørn Almdal og Henrik Soloy, FDA Sekretariatet bliver tit stillet spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne eller private udstykkere lovligt kan forbyde opsætning af individuelle antenner, for eksempel parabolantenner, når der er adgang til tilslutning til et fællesantenne anlæg. For kommunernes vedkommende sker det typisk gennem en lokalplan, for den private udstykker ved en deklaration. Ønsket er at undgå en skov af antenner. Dels er det ikke pænt, dels kan en uhæmmet antenneskov på en etageejendom medføre bygningsmæssige skader. Imod disse forbud taler dels bestemmelser i EU-retten om varernes fri bevægelighed, dels artikel 10 i den europæiske menneskeretskonvention, der bestemmer, at enhver borger har informationsfrihed, d.v.s. har en ret til frit at vælge på hvilken måde borgeren kan modtage informationer.

Tilladt, men… Ifølge EU-retten er der i unionen fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser. Kommissionen har fastslået og dette er blevet bekræftet af domstolen, at en parabol er en vare, der formidler grænseoverskridende tjenester. I princippet er man derfor modstander af forbud mod paraboler, men er dog indforstået med regler, der fastsætter, at paraboler kun må opsættes på steder, der slet ikke eller kun i mindre grad er synlige fra offentlig vej.

Alternativ kan anvises Det er selvfølgelig betænkeligt, hvis der er adgang for kommunale eller statslige myndigheder til at foretage indgreb, der kan begrænse informationsfriheden. Men hvis indgrebet kun formindsker valgmulighederne uden at lægge afgørende forhindringer i vejen for informationsfriheden, vil ind-

grebet sandsynligvis være lovligt både set i forhold til EU-retten og menneskerettighedskonventionen. Konklusionen er herefter, at hvis der er adgang til at modtage tv og radio gennem for eksempel et fællesantenneanlæg, kan der nedlægges forbud mod individuelle antenner. Ønsker borgeren at modtage signaler fra et bestemt land og programmet ikke er på fællesantenneanlægget, har borgeren adgang til at opsætte en individuel antenne. Det er dog lovligt at stille krav om, at den for eksempel ikke må anbringes højere end en meter over grundniveau og ikke være synlig fra vejen. Hvis antenneanlægget giver mulighed for at købe pakker fra det pågældende land, er der næppe ret til at opstille individuel antenne. ■

Internet vigtig informationskilde En undersøgelse foretaget af University of California viser, at on-line brugere i USA betragter Internettet som en vigtigere informationskilde end fjernsyn og mindst lige så betydningsfuldt som det skrevne medie.

Omkring 61 % af den adspurgte gruppe på 2000 hjem fandt Internet og bøger/aviser som den væsentligste nyhedskilde, mens kun halvdelen heraf angav tv som den bedste kilde.

Nextream, der ejes af Alcatel og Thomsom, gør i år forsøg med video on demand i form af streaming tv til 300 boliger i Monaco og med 24 tv-kanaler via ADSL til 200 boliger i to bydele i Paris.

Gemstar i Philips Philips vil indbygge Gemstar-TV Guide i både tv-apparater og dvd-apparater med harddiske i Europa og Nordamerika.

HDTV-OB vogn Sportskanalerne ESPN i USA satser hårdt på HDTV. Omkring 100 sportsstævner vil blive vist i bredformat i år og endnu flere i de kommende år. Til det formål har New Century Production bygget en ny OB-vogn udstyret hertil. Den medbringer 17 HD kameraer til fast opstilling foruden et antal bærbare kameraer. Dertil er der så mange stereomikrofoner, at alle kampe kan sendes med surroundlyd. Vognen er udstyret med en multikanal videoserver, 18 videokanaler med hver sin harddisk foruden 9 harddiske til slowmotion billeder.

Udsendelserne sendes direkte til ESPN i Bristol i Connecticut, hvorfra de dels sendes direkte digitalt, dels konverteres til analogt format til de tv-stationer, der endnu ikke sender HDTV.

FDA-orientering 2/2003

27


Avancerede infokanaler Antenneforening afprøver infokanal med nye muligheder for video og tekst-tv Af Janus Jacobsen, Gistrup Film Nørre Tranders Antenneforening (NTA), Aalborgs næststørste antenneforening, fik i juli 2002 ødelagt sit infokanal system ved et lynnedslag. Et nyt system skulle findes – og et valg skulle træffes. De fleste danske antenneforeninger bruger Scala systemer, men NTA ønskede noget, som kunne give infokanalen nye muligheder og en flottere grafik.

ADTEC Gistrup Film, som til dagligt opdaterer NTAs infokanal og tekst-tv, fandt frem til det amerikanske firma ADTEC, som bl.a. leverer store video og grafik løsninger til butikskæder i USA. ADTEC systemer er ikke baseret på stillbilleder, men på korte videosekvenser i formatet MPEG2. Det giver mulighed for at vise videosekvenser fra lokalområdet, animationer, tv-reklamer osv. En overgang mellem to sider er nu ikke blot et valg mellem 10 indbyggede standarder – men noget man selv animerer i sit foretrukne software. Systemet kører ikke Windows – hvilket gør det meget stabilt. Faktisk er det ikke en pc’er. Den har ingen skærm og intet tastatur – kun en masse stik på bagsiden, et dvd-rom drev og en tænd knap. Alt kommunikation med boksen foregår via Internettet – via Telnet eller ftp. NTA var den første antenneforening i Danmark, der købte det nye system, og NTA har udnyttet systemets muligheder til at give kanalen et ansigtsløft. Den viser

28

FDA-orientering 2/2003

bl.a. korte videosekvenser fra aktuelle aktiviteter og arrangementer. Informationssiderne om Selector, der før blot bestod af tekst, er nu levende videobilleder kombineret med informerende tekst. Resultatet er en infokanal, der er mere spændende at kigge på.

Lokal-tv ADTEC systemet er forberedt til lokal-tv, idet den indbyggede harddisk kan indeholde op til ca. 10 timers video. Særlige videosekvenser kan indstilles til at blive afspillet på bestemte tidspunkter. Udsendelser, som måtte være for store til at sende via Internettet, kan overføres via det indbyggede dvd-drev.

Et for professionelle I takt med at systemet bliver større, bliver det også mere omfattende. Vil man udnytte fordelene i det nye system, kræver det en del viden om video, animation og digitale formater. Til gengæld er prisen på ADTEC systemet så meget lavere end et tilsvarende Scalasystem, at det svarer til en aftale om professionel opdatering i et par år, hvilket NTA valgte. Gistrup Film arbejder til daglig med tv-produktion og grafisk design og har desuden specialiseret sig i infokanalløsninger. Gistrup Film opdaterer i øjeblikket tre infokanaler i Aalborg området. Den ønskede tekst sendes som email, derefter står vi for det grafiske design og sætter de nye informationer på kanalen indenfor 24 timer.

Et til ”gør-det-selv” Foreninger, der selv vil opdatere deres infokanal, anbefales Inscriber InfoCaster. Den er nem at betjene, og man kan lave nogle flotte grafiske sider på meget kort tid. Der er mange præsentationsformer, og tekster kan bl.a. indsættes som crawl, roll mm. Funktionsmæssigt er den på højde med de helt store Scalasystemer. F.eks. kan InfoCaster afspille små video & audiosekvenser samt automatisk hente data fra databaser. Det kan f.eks. være nyheder eller vejrmeldinger. InfoCaster kan læse alle de gængse billedformater og man kan derfor bruge sit foretrukne software til at behandle billeder i – f.eks. Adobe Photoshop. Systemet består af en afviklingscomputer og en design computer. Afviklingscomputeren står typisk i for-

eningens hovedstation, mens designcomputeren står hos den person, som til daglig opdaterer kanalen. Opdateringer sendes via internet. Til systemet fås en standard grafikpakke med liste over foreningens tv/radio kanaler, frekvenser mv. Så skal foreningen blot selv rette siderne til ved programændringer.

Online teksttv NTA’s infokanal er også udvidet med et tekst-tv system, men modsat almindelige tekst-tv systemer kan NTA’s tekst-tv også ses via hjemmesiden (www.nta-tv.dk) Lignende systemer har længe været brugt på DR og TV2s hjemmeside. Mange eksisterende tekst-tv systemer kan let udvides til også at omfatte online-teksttv. ■

Janus Jacobsen og NTAs Bent Weibrecht med ADTEC-terminalen


Dårligt tv i flere år med forkert husinstallation Vi ved, at det ofte er forkerte komponenter i hjemmene, der er årsag til unødige billed- og lydproblemer, men ved medlemmerne det? Radio-tv forhandlerne burde vide det, men det er langt fra altid tilfældet. På Bjerringbro Kabelnets hjemmeside fortæller et medlem, hvordan et teknisk problem radioforhandleren havde opgivet, blev løst: "Billedet havde aldrig været godt. Men allerede da vi fik hybridnet via en prøvetilslutning for mange år siden var vores – dengang eneste fjernsyn gammelt. Så det kunne jo være noget med fjernsynet.

Først i år fik vi et kvalitetsfjernsyn. Det gav et super billede med DVD, men med fællesantennen var det stadig langt fra godt. Expert tilbød at hjælpe ved gratis at lade deres tekniker måle det hele igennem. Han undersøgte, kiggede og prøvede sig frem (men uden at måle noget som helst). Det endte med, at han satte en forstærker ind i systemet. Billedet blev marginalt bedre på enkelte kanaler (bestemt ikke godt), men det var måske det bedste der kunne hives ud af hybridnettet. Måske var der ikke andre udveje end at få parabol i stedet?

Vi var ved at opgive fællesantennen. Men en dag blev vi kontaktet af formanden for Bjerringbro Kabelnet, Evald Gregersen. Han tilbød at komme på besøg en lørdag sammen med salgschef Ole Agergaard fra TDC. Vi tog med glæde imod tilbuddet. Målinger viste, at signalet var i orden ved stikledningen (fra 79dB på kanal 2 til 68dB på kanal S38), men at den var helt gal med ledningsnettet i huset (der var tab på ca. 20dB). Forstærkeren blev afmonteret, et stik blev udskiftet og vha. en by-pass ledning fik vi demonstreret, at der kan komme et godt billede fra

fællesantennen. Desuden fik vi en god beskrivelse af, hvordan ledningsnettet skulle laves i huset for at blive i orden. Jeg fortalte historien til Expert, som derefter kontaktede TDC for at sikre gensidig forståelse. De rigtige materialer blev skaffet hjem. Åbne stik og fordelinger blev erstattet af F-connektor løsninger og HF-tætte stik. Nu er der perfekt billede på alle kanaler!" Det er vist velkendt, at der er store problemer i samarbejdet mellem TDC og Bjerringbro Kabelnet. Men de kan trods alt også gøre noget godt i fællesskab. ■

Mere plads i kablerne

Svensk strid om DTT

Kompressionsteknik i form af MPEG-4 anvendt i kabelnet betyder, at der nu kan overføres tre gange så mange tv-kanaler i en traditionel 8 MHz kanal, som med hidtil anvendt digital standard. Ved anvendelse af 256 QAM og statistisk multiplex teknik vil man kunne overføre 24 kanaler i 8 MHz båndbredde, udtaler Elliot Broadwin fra firmaet iVAST i Californien. Et konsortium bestående af Pioneer, Sharp, National Semiconductor, Sigma Design m. fl. står bag den særlige eBOX, der er nødvendig for modtagelse af MPEG-4 via kabelnet. MPEG-4 er som bekendt også velegnet til IP videostreaming via fx et DOCSIS modem til en PC. ■

Der er voksende modstand mod de svenske planer om at lukke for analogt sendt tv i 2007. "Det er ren kommandopolitik og et forsøg på at kontrollere medierne", siger Folkpartiet og Moderaterne – og det bliver frygteligt dyrt. En digital boks koster i dag 5.500 kr. og vil næppe kommer under 2.000 kr. I gennemsnit har svenske hjem 2,2 tvog videoapparater, så det er en udgift på ca. 4.000 kr. pr. husstand. Dertil kommer, at det digitale sendernet skal udbygges for milliarder for at nå den ønskede dækning på 98-99% af befolkningen, siger kritikerne. Kulturminister Marita Ulvskog afviser. Hun mener, at en enkel boks uden programkort ved masseproduktion kan komme ned på ca. 500 kr., og hun søger fortsat at få alle fem partier i Riksdagen til at enes om en slutdato i 2007. ■

Cykler sig til bredbånd Direktørerne Rupert Taylor og Gerry Davies fra telekonsulentfirmaet Catalyst vil cykle 1.000 km for at bede britiske bredbåndsvirksomheder forære såvel hardware som software – eller sponsorater – til udviklingslandes opbygning af en informations-infrastruktur, fortæller Broadband TV-News. ■

MTV på mobilen MTV og Motorola vil bruge $75 mio. på udvikling af en teknik, der gør det muligt at vise uddrag af og reklamer for tv på mobiltelefoner. ■

Kabelnet vinder på DTT Lukningen af de analoge tv-sendere i Berlinområdet i marts gav kabelnettene nye kunder i 10.000-vis. De vil ikke bekoste nye antenner og set top-bokse for at kunne se digitalt sendt tv. Rundfunk Kabel-Service og andre var klar til at tage imod. De havde i god tid udbygget kabelnettene, skriver Digital Fernsehen. ■

FDA-orientering 2/2003

29


PERSONALIA

Deler chefstolen Ledelsen af DR2 er overtaget af Mette Davidsen-Nielsen, der har været med i opbygningen af kanalen siden dens start i 1996, og Gitte Rabøl, som kom til DR2 for fire år siden. ■

Målingerne viser, at vi ser lidt mindre tv end for fem år siden. Selv om der er endnu mere at vælge imellem. Måske har galskaben raset ud. Chefredaktør Arne Mariager i Vejle Amts Folkeblad.

Aktivitetskalender 3. maj:

FDA Kursus på IT Skolen, Boulevarden 36, Vejle, kl. 10-16 om infokanal med anvendelse af Scala.

7. maj: 12. maj: 13. maj: 21. maj: 20. maj: 20.-22. maj: 24. maj:

3.-5. juni:

ANGA Cable 2003 i Köln. www.angacable.de

29. august3. sept.:

IFA, International Funkausstellung, i Berlin. www.ifa-berlin.de

FDA region 5: Informationsaften om infokanal og vejrstation kl. 19 på Hotel Ringe.

12.-16. sept.:

IBC, International Broadcasting, i Amsterdam www.ibc.org

FDA region 1 holder møde kl. 19,30 på Tylstrup Kro.

15. sept.:

FDA region 1: Generalforsamling kl. 19,30 på Tylstrup Kro.

FDA region 9: Besøg kl. 19 hos TV2 Øst i Vordingborg.

23. sept.:

FDA region 9: Generalforsamling kl. 19,30 på Nyråd Kro.

FDA region 8: Regionsmøde kl. 19 i Mørkøvhallen.

27. oktober:

FDA region 1 holder møde kl. 19,30 på Tylstrup Kro.

FDA region 6: Generalforsamling kl. 19 i Valby Medborgerhus.

21.-22. nov.:

FDA-udstilling på Hotel Pejsegården i Brædstrup. www.fda.dk

Mediacast 2003 i ExCel i London. www.mediacast.co.uk

23. nov.

FDAs Landsmøde på Hotel Pejsegården i Brædstrup. www.fda.dk

FDA Kursus på Roskilde Handelsskole, Bakkesvinget 67, Roskilde, kl. 10-16 om info kanal med anvendelse af Scala.

Velkommen til nye medlemmer i FDA Reg. 3 Reg. 6 Reg. 7

Henne Strand Antenneanlæg Indre Nørrebro IT-laug Nr. Herlev Antenneforening

Gert Nielsen Jan Albrecht Mogens Smidt Hansen

Professionelle kurser

Faaborgvej 419 Rådhuspladsen 59 Enghavegårdsvej 72

5250 Odense SV. 1550 København V. 3400 Hillerød

i SCALA og TEKST-TV • • • • • • •

Lay-out og disposition Planlægning og tidsstyring Avancerede funktioner Opdatering af afvikler ”Tips og tricks” Netværk og sikkerhed Lidt teknisk baggrund

* Eget kursuslokale m/ afvikler og vejrstation * Én PC pr. deltager * Frokost inkluderet * Se priser, beskrivelser og forårs-kalender på WWW.DEKKER.DK/KURSUS

TV*DATA TEXTTV ApS, Marielundvej 28, 2730 Herlev. Tel.: 44 53 28 22 Registreret SCALA VAR i Danmark

30

FDA-orientering 2/2003


FDAs hovedbestyrelse Valg af landsmødet

Valgt af regionerne

Landsformand: FU Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@get2net.dk

Helmuth Kroer, Reg. 1 Søndermarksvej 28 9300 Sæby Tlf. 98 46 43 81 E-mail: helmuth@pc.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. E-mail: pdam@btf.kk.dk Tlf. 77 41 93 38

Næstformand: FU Jørn Almdal Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04. Fax 59 51 27 05 E-mail: jorn@almdal.org

Evald Gregersen, Reg. 2 Brogade 73 8850 Bjerringbro Tlf. 40 68 43 50 E-mail: evald.gregersen@12move.dk

Reg. 7

Mogens Lorentsen, FU Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: curtandersen@mail1.stofanet.dk

Jørgen Pedersen, Reg. 8 Liljevænget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66 E-mail: njp@firma.tele.dk

Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 E-mail: asta@hum.auc.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail: leonielsen@mail1.stofanet.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirsebærvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: o.jacobsen@get2net.dk

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post7.tele.dk

Per Krohn Rasmussen, Reg. 5 Grejsdalen 10 5800 Nyborg Tlf. 65 31 03 85 E-mail: prasmussen@mail.tele.dk

FU = Medlem af Forretningsudvalget

Regionsbestyrelser Region 1: Nordjyllands amt tlf. 98 46 43 81 Helmuth Kroer (form.), HB Erik Juul Nielsen (sekr.) John Lauritzen (kass.) Jens Åge Thomsen, HB. supp. Kjeld Jensen Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 54 09 55 Hans Carstensen (form.), HB Bent Larsen (næstf.) Jørn Bollinger (sekr.) Flemming Knudsen Evald Gregersen, HB

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.), HB Svend Erik Madsen (næstf.) Jens S. Møller, HB. supp. Niels Aage Jensen Sven Møller Andersen Leif Traberg Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.), HB Jørgen Kirkmand Michael O’Halloran Leif Ohlsen Hans O. Lorentzen, HB supp.

Region 5: Fyns amt, tlf. 65 31 03 85 Per K. Rasmussen (form.), HB Niels Jørgen Naundrup-Jensen (næstfor.) Børge Kiilsholm (sekr.) Henning Nielsen Knud Mortensen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) Peter Dam, HB

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 43 90 62 11 Kai Nielsen (fung. form.) Poul-Erik Jensen (kass.) Ove B. Nielsen Kaj Simonsen

Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 24 30 Ole Jacobsen (form.), HB Leif Jensen Carsten Petersen (næstf.) HB. supp.

Region 8: Vestsjællands amt tlf. 57 80 91 66 Jørgen Pedersen (form.), HB Henning H. Madsen (næstf.), HB supp. Flemming Røen Henrik Christiansen Niels Jørgen Trælle

HB = Valgt til hovedbestyrelsen af regionen.

Medlem af ECCAs bestyrelse S. Bak Christensen E-mail: zigurd@tiscali.dk

Medlem af AFOs Tekniske Udvalg Bent Vanggaard E-mail: bv@brixkamp.dk

Kommunikationsudvalget

Skatteudvalget

Flemming Røen E-mail: roen@ka-net.dk

Erik Nørmølle Andersen E-mail: erik.noermoelle@brovst.dk

Tage Lauritsen E-mail: tage@tune.dk

Jørgen Pedersen E-mail: njp@firma.tele.dk

Svend Erik Faarbæk E-mail: svendfaarbaek@mail.tele.dk

Jens Møller E-mail: jebo@adslhome.dk

Carsten Pedersen E-mail: cpe@tu19.ccta.dk

FDA-orientering 2/2003

31


(VADKANMANFË INDISTUENFOR ’REOM MËNEDEN $RAMA

.YHEDER

5NDERHOLDNING

+ULTUR

%N#/09 $!.KVALITETSKANALKOSTER IGNSKUNKRONEROG’REOMËRET #/09 $!.+ABEL 46LICENSERERMEREENDTV OGRADIOPROGRAMMER $ETVEDERLAGANTENNEFORENINGERNEBETALER GËRDIREKTEVIDERETILDEKUNST NEREOGKULTURPRODUCENTER DERMEDVIRKERIOGSTËRBAGPROGRAMMERNE


FDA-Orientering 2003-2