Issuu on Google+

TIDSSKRIFT FOR FÆLLESANTENNEANLÆG • NR. 5 • OKTOBER 2002

F DA - o r i e n te r i n g

KRIGSREPORTER DAB RADIO LANDSMØDE 2002


N R . 5 • O K TO B E R 2 0 0 2 • 2 0. Å R G A N G Abonnement: 1. Abonnement i Danmark hele år 2002: kr. 625,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: Kr. 3.000,kan tegnes af installatører tilknyttet AFO. Alle opgivne priser er eksklusive moms. Kontaktperson: Tina Boye

Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 4.200 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Henrik Soloy (soloy)

Distribution: FDA Box 151, 4500 Nykøbing Sj.Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Sjælland. Reg.nr. 0517 konto nr. 0001004756 Kontaktperson: Jeanette Andersen

Deadline for indlevering af stof i 2002/03: 6: 18. november 1: 17. januar 2: 14. marts 3: 15. maj 4: 25. juni

Annoncer: FDA Kontaktperson: Jeanette Andersen

Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 11. oktober 2002. Indlæg til FDA-orientering sendes til:

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c.tryk@get2net.dk, ISDN nr.: 59 96 13 28 ISSN nr. 0903-2169

Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Skriver du på PC, så send teksten i en mail eller på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer.

Forsiden: Med en satellittelefon sender Kim Nørgaard til CNN fra en landsby i Afghanistan. Bemærk kameraet på husets tag og læs mere på side 12-13. (Foto: CNN)

INDHOLD Lederen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

Fra Public Service til Consumer Service . . . . 24-25

De usynlige journalister . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Digitalt tv er en vej op ad bakke . . . . . . . . . .

26

To vigtige lovrevisioner . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 og 8

To slags programpakker . . . . . . . . . . . . . . . .

29

Juridisk Fond giver FDA styrke . . . . . . . . . . .

Tendenser i bredbåndsteknologi (2) . . . . . . 30-31

10

11. september sendte nyhedschefen

DAFO er en realitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

32

til fronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-13

Aktivitetskalenderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

33

BBC kanal for køkkenskrivere . . . . . . . . . . .

13

Sammenlægning eller sammenslutning . . . .

34

DAB radio koster en tv-kanal i kabelnettene

14

Satellit-nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

35

Discovery Nordic er nu sig selv . . . . . . . . . .

17

Fra ECC og EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

37

FDA landsmøde og udstilling . . . . . . . . . . . . 19-22

Personalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

38

S E K R E TA R I AT E T

Søren Birksø Sørensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

Jeanette Andersen

Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Tlf. 59 96 17 03 E-mail: soloy@fda.dk

Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

Tlf. 59 96 17 01 E-mail: msr@fda.dk

Tlf. 59 96 17 02 E-mail: ja@fda.dk

Bøgehus, Annebergparken 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk Internet: www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00

2

FDA-orientering 5/2002


Ministeren vil ikke forstyrres... Dyb tavshed om dobbeltbetalingen og betalingskravet fra TV 2 Zulu LEDEREN ved Erik Wagner, landsformand FDA bad den nye kulturminister om et møde kort tid efter dennes tiltræden. Men selv om vi var hurtigt ude, var vi tilsyneladende ikke hurtige nok. Hver gang vi henvendte os for at aftale et møde med ministeren, blev der svaret, at ministeren var optaget.

Men døren blev lukket Erik Wagner

Noget kunne indikere, at kommende ministres løfter ikke har samme gyldighed som løfter fra andre personer. Det kan være svært at forstå, selvom der desværre nok ikke er meget nyt deri. Som løfter skaber forventninger, skaber uindfriede løfter skuffelse og frustration. Bliver man tillige vidne til et fortsat svigt i handlekraften, ja så overhales skuffelsen let af det, det er værre.

Det begyndte så godt FDA havde virkelig set frem til en ny og handlekraftig kulturminister. Brian Mikkelsen var ifølge sine egne udtalelser, før han blev minister, indstillet på at gøre op med den helt urimelige dobbeltbetaling, som husstande med fællesantenne pålægges. Endelig var der udsigt til én gang for alle at få gjort noget ved det problematiske i, at 1,4 mio. hjem skal betale to gange for den samme ydelse: licens til DR og TV2 og derefter ophavsretsafgift for de samme kanaler.

På et tidspunkt var vi i FDA indstillet på at møde op ved de åben torsdagsmøder, bare for at få ministeren i tale, men så blev alle torsdagsmøder aflyst på ubestemt tid. Efterhånden må FDA erkende, at vi åbenbart har en kulturminister, der ikke ønsker at gøre noget ved en urimelighed, han selv har erkendt eksistensen af.

Ikke med i lovrevisionen Der har været flere muligheder for at ændre på forholdet, men hverken i det store oplæg til et nyt medieforlig eller i revisionen af henholdsvis ophavsretsloven og loven om radio og tv har kulturministeren vist nogen form for interesse for at inddrage den urimelige dobbeltbetaling. På alle måder virker det, som om ministeren helt har glemt eller opgivet sine tidligere udtalelser. I FDA er vi bekendt med at det ikke helt forholder sig sådan, men kendsgerningen er, at ministeren indtil nu har ladet hånt om egne løfter om at gøre noget ved det. Det virker, som om mini-

sterens manglende tid er udtryk for manglende mod til at tage et opgør med relevante parter. FDA har ingen ønsker om at fratage kunstnere, forfattere eller andre deres retmæssige honorarer. Vi ønsker primært at stille alle lige. Altså enten skal alle udover licens også betale til Copy-Dan, eller også skal ingen udover licens betale til Copy-Dan.

Behov for svar Vi finder det også påfaldende, at ministeren udviser en "larmende tavshed" i forhold til TV 2s beslutning om fra 1. januar at gøre TV 2 Zulu til en betalingskanal. Først tiltvang Zulu sig under brug af public service reglerne plads i de danske antenneanlæg, hvilket flere steder medførte, at en anden kanal på trods af brugerafstemning måtte udgå. Mange måtte investere i nyt dyrt modtageudstyr, også selv om medlemmerne måske slet ikke ønskede kanalen. Nu stilles landets antenneanlæg atter i et vakuum. Brian Mikkelsen skulle ifølge en enkelt artikel i dagspressen have tilkendegivet, at han er ude af stand til at forhindre, at Zulu bliver en be-

Brian Mikkelsen

talingskanal. Et forhold ministeren efter samme artikel ikke agter at gøre noget ved, hvilken må siges at være en klar svækkelse af hidtidige holdninger.

130 kr. mere Skulle Zulu virkelig få lov til at skifte status, efter at kanalen har tvunget sig ind i de danske antenneanlæg, skal hjemmene af med yderligere 130 kr. på årskontingentet, med mindre den tages af antenneanlægget, hvad den lovligt vil kunne, når den ikke længere er en public service kanal og som sikkert vil ske en hel del steder. Antenneanlæggene har krav på et svar om Zulus fremtidige status, så de i god tid kan få afklaret med deres medlemmer om de vil beholde Zulu og betale mere. Med en uafklaret situation her mindre end tre måneder til årsskiftet er ministeren medvirkende til at underminere eksistensgrundlaget for Zulu. Men det er måske, hvad ministeren ønsker?

Vi er stadig klar I FDA vil vi på det kraftigste opfordre kulturministeren til at mødes med os om den urimelige dobbeltbetaling. Vi må også bede om en klar udmelding om Zulus fremtidige status, så hverken antenneanlæg eller Zulu lades i stikken. Så skal vi nok forsøge at lade være med at tale om erstatning af tidligere tvangsinvesterede beløb til modtageudstyr til Zulu. ■ FDA-orientering 5/2002

3


De usynlige journalister Kommentar af Asta Fog Larsen, formand for Gistrup Antenneforening

Asta Fog Larsen

Der har været strejke i DR. Journalisterne nedlagde arbejdet. I fire uger var der ikke den sædvanlige strøm af nyheder og debatterende programmer fra ind- og udland. Nyhedsudsendelserne blev enten strøget eller var ultrakorte. Men hvad skete! Lytterne og seerne tog arbejdsnedlæggelsen til efterretning og lod sig informere via andre kanaler. Seer-tallene på DR dalede naturligvis markant, men abonnenterne respekterede for så vidt arbejdskampen mod indholdet af "ny løn". Reaktionen kom kun til udtryk i en stiltiende accept af strejken. Dette var en sag for journalisterne selv. De har jo ordet i deres magt.

Tvunget til andre valg Det kan blive et problem at strejke. Det kan få uventede konsekvenser. Man tvinger jo brugeren af den vare man udbyder til at træffe nogle valg på et område, som han eller hun måske ikke tidligere har fundet det nødvendigt at være bevidst om. Dermed er der jo også en vis risiko for at bru-

4

FDA-orientering 5/2002

geren får nye vaner. Vaner han måske er mere tilfreds med end de gamle. Konflikten viste, at lyttere og seere ikke er så traditionsbundne, som mange gerne vil fremstille dem. Kan man ikke få sit stof på DR, skifter man bare til TV2 eller Zulu. Er det ikke tilstrækkeligt eller grundigt nok i forbindelse med f.eks. dækning af det udenlandske stof, så skifter man da bare til BBC eller CNN eller en anden udenlandsk kanal. Løsningerne ligger lige for og valgmulighederne er mangfoldige. Globaliseringen har mange effekter. Det er nu heller ikke nemt at være strejkende journalist, for hvem skal så fortælle offentligheden om de urimeligheder som man bliver udsat for, som f. eks. i dette tilfælde omkring overenskomstforhandlingerne.

Nyheder i eget univers Det viser sig imidlertid at seerne nok for en stor del gik fra DR til TV 2, men en del valgte også andre kanaler. Vil det mon sige at man i almindelighed blot har fjernsynet kørende på nyhederne samtidig med, at man læser avis eller vasker op? Konkluderer vi bare til dagligt, at det vi ikke fik med i første omgang, kan vi altid få med i anden eller tredje eller fjerde eller … Er nyhedsjournalistikkens nødvendighed bare en oppustet reklameballon, hvorpå der står, at man kun kan være et dannet menneske, hvis man følger med i nyhederne? Underforstået at her formidles sandheden om, hvad der sker i samfundet?

Er virkeligheden måske ikke snarere, at nyhedsjournalistikken langsomt har bevæget sig fra at have en informerende, refererende funktion over i en problematiserende til konflikt-skabende placering i en stadig større, hurtigere og konkurrencepræget informationsstrøm? Er journalistikken ved at skabe sit eget univers på egne præmisser ud fra en egen lukket selvforståelse? En verden med sin egen samfunds(u)orden.

Modsætninger opdyrkes Jeg er ikke ene om at have oplevet en foromtale til et indslag og er blevet indfanget af, at der skulle være voldsomme meningsforskelle mellem de kloge, for derefter ganske kort inde i indslaget at opdage, hvordan jeg – uden at ville det - har rystet på hovedet af journalisten. Ikke fordi emnet var uinteressant – slet ikke, men fordi han absolut skulle pådutte de interviewede nogle menings- og interesse-modsætninger i stedet for blot at formidle den i øvrigt temmelig interessante information, der faktisk lå i emnet. Jeg tror ikke at seernes og lytternes reaktionsmønstre ved denne strejke er udtryk for sløvhed eller ligegyldighed - faktisk tværtimod. Seerne er blevet mere selvstændige og mindre autoritetstro i deres valg af informationskilder. Med alle de tilbud om nyhedsdækning, der gives i dag, ved de fleste, at der er langt flere fortolkningsmuligheder af hændelsesforløb, end vi almindeligvis får forklaret. Seerne er blevet mere se-

lektive og mange også mere bevidst vurderende overfor det stof, vi bliver præsenteret for i tv. Radiojournalistik er oftest noget mere nuanceret. At det er begrundet i praktiske elektroniske muligheder og begrænsninger er jo ligegyldigt for det endelige resultat.

Boomerang Derfor er jeg bange for at denne arbejdsnedlæggelse bliver en boomerang for journalisterne. Måske de har undervurderet deres målgrupper og overvurderet betydningen af deres egen indsats. Ikke at nyhedsformidling ikke er væsentlig i det moderne samfund – det er den. Men vi kunne måske få bedre journalistik og formidling af interessante problemstillinger, hvis ikke alle emner absolut skal annonceres og serveres som konflikter. ■

Illustration: Franz Füchsel


Besøg os på FDAs Landsmøde 2002

S k y d t i l

g e n v e j . . .

b re d b å n d

m e d

a r ro w n e t

Danmarks bedste bredbåndsløsning

Nyt firma med erfaring

Danske uafhængige antenneforeninger skal have de bedste

Holdet bag Arrownet A/S har arbejdet med CATV-løsninger

muligheder for at tilbyde deres medlemmer fremtidens

siden april 2000. Så vi har stor erfaring med at bygge den-

bredbåndsservices. Et samarbejde med Arrownet vil sikre,

ne type løsninger. Arrownet A/S er 100% dansk ejet og har

at din forening får succes med at tilbyde medlemmerne

stærke relationer til det øvrige uafhængige telemarked i

bredbånd. Medlemmerne får:

Danmark.

• Lynhurtig Internetforbindelse

Se på www.arrownet.dk eller ring til os på 33 70 50 50

• Telefonen optages ikke

og få et uforpligtende tilbud på bredbånd til Jeres

• På Internet 24 timer i døgnet

medlemmer.

• Fast pris - uanset forbrug Arrownet leverer udelukkende via lysleder og radiokæder, så flaskehalse undgåes i dataforbindelsen.


POLITIK

Det lige bør også behandles lige To centrale love for antenneanlæg er til revision i dette efterår Ophavsretsloven skal ændres, fordi Europa-Parlamentets og Rådets direktiv "2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet" skal være indskrevet i den danske lovgivning senest den 22. december i år. Selvom direktivet efter sin titel umiddelbart kunne forventes at have en hel del med netop antenneanlægs forhold at gøre, så er netop tv-området direkte undtaget direktivets dækningsområde, idet det særlige satellit- og kabeldirektiv regulerer vores område.

Lokal-tv får det svært Radio-tv-loven ændres som følge af den mediepolitiske aftale, regeringen indgik med Dansk Folkeparti i juni i år. Et såkaldt departementalt udkast har netop været i høring hos blandt andre FDA. Hovedelementerne i medie-aftalen er, at TV2 omdannes til et aktieselskab ejet af staten men med henblik på senere privatisering. Samtidig udskilles de regionale TV2

6

FDA-orientering 5/2002

virksomheder så de får deres andel af licensmidlerne direkte og ikke som nu gennem TV2/Danmark. På lokal radio- og tv-området sker der markante ændringer. Alle regler om networking ophæves, således at samsending bliver lovlig. På lokal-tv området halveres kravet til lokale nyheds- og aktualitetsudsendelser for networkede stationer (TvDanmark 2) fra nu én time dagligt til en halv time. Men i denne opgørelse kan indgå programmer, som er sendt af andre stationer i naboamter. De såkaldte græsrodsvinduer i disse kanaler flyttes til tidsrummet før klokken 15, og som det sidste fjernes alle krav om ledelsesmæssig lokal tilknytning. Den eneste uændrede regel for lokal-tv er vist reglen om must carry!

Nemmere for infokanaler For programvirksomhed i antenneanlæg skal der fremover alene ske en registrering og ikke som nu gives en

egentlig tilladelse. Det betyder, at antenneanlæg (hvis og når loven vedtages på dette punkt) selv vil kunne lade sin informationskanal registrere uden en særlig forening til at forestå aktiviteten. Samtidig vil ophævelsen af forbuddet mod networking betyde, at det vil være muligt at lade en radio-kanal fungere som lydside på en ellers tavs informationskanal også selv om informationskanalen indeholder programstof. Det vil dog fortsat være nødvendigt med en aftale med radio-kanalen herom. Der skal etableres et jordbaseret digitalt sendenet til erstatning for det analoge sende-net, som DR og TV2 i dag udsendes på. Hensigten er at skabe grundlag for, at hele befolkningen kan få adgang til øget tv-tilbud og nye digitale tjenester, at øge konkurrencen på distributionsmarkedet og at frigøre frekvenser til andre formål.

FDAs høringssvar I vores høringssvar til kulturministeriet har vi en gen-

nemgående rød tråd: At reguleringen gøres ensartet for alle distributions-systemer - en platforms- og teknologi-neutral regulering. Primært argumenterer FDA for, at man helt ophæver bestemmelserne om must carry, og at lovgiverne nu tager mod til sig og bringer dobbelt-betalingen til ophør. I dag pålægges antenneanlæg at fordele bestemte kanaler vederlagsfrit uden at et tilsvarende krav gælder for vore anlægs direkte konkurrenter på satellit- og jordbaserede distributions-platforme. Behovet for en ensartet regulering er også påpeget af Konkurrencestyrelsen i konkurrenceredegørelsen for 2002. FDA understreger behovet for, at alle anlæg, som benyttes til at distribuere enten lyd- eller billedprogrammer eller såvel lyd- som billedprogrammer, betragtes som antenneanlæg. Sker det ikke, vil lovgiverne efterlade antenneanlæggene i en helt umulig konkurrencemæssig position. SBS


Høring 57 udtalelser om radio-tv loven Forslaget til ny radio-tv lov affødte hele 57 høringssvar, om såvel principper som detaljer.

læg er alene om at skulle betale dobbelt afgift for public servicekanaler.

Danmarks Radio, TV2 og dets regionale stationer samt TvDanmark 2 går fuldhjertet ind for, at der skal være must carry på alt, hvad de finder på at sende. Flere ønsker også must carry på lokalradio – og enkelte taler for, at den også skal omfatte nabolands-tv.

FDA og flere andre gør opmærksom på, at alle reguleringer skal være neutrale i forhold til forskellige teknologier (platforme).

Med DR i spidsen er der til gengæld ingen, der vil være med til at betale det, det koster. FDA går principielt imod enhver form for must carry, men opretholdes begrebet ønsker såvel FDA som ITEK, industriens organ for IT, tele, elektronik og kommunikation, reglen både begrænset og præciseret. FDA gør også opmærksom på den ulighed, der ligger i, at fællesantennean-

8

FDA-orientering 5/2002

Det nordjyske lokal-tv nævn ønsker kravet om sendetilladelse til infokanaler på fællesantenneanlæg ophævet, mens Odenses nævn med de mange lokalradioer ønsker en løsningsmekanisme, når flere med sendetilladelse ønsker at være på samme fællesantenneanlæg. Loven ventes revideret af Folketinget i år. Lovforslag og høringssvar til såvel radio-tv loven som ophavsretsloven kan ses på www.kum.dk ■


Juridisk Fond giver os den nødvendige styrke Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA En betydelig del af FDAs formue er henlagt i det, vi i regnskabet kalder Juridisk Fond. Den bygger på penge, som i sin tid "blev til overs", fordi det kostede mindre at føre sagen mod Eurosport i første halvdel af 1990erne, end de betydelige bidrag, FDAs medlemmer ekstraordinært havde indbetalt til formålet. Da sagen var afsluttet, besluttedes det, at pengene ikke bare skulle indgå i den almindelige drift. De blev reserveret til kommende principielle og dyre (rets)sager, i overensstemmelse med hvad de oprindeligt var indbetalt til. Siden har vi i høj grad spædet til Juridisk Fond ud af overskud på den løbende drift. Ved udgangen af år 2000 var kapitalen i underkanten af 1.120.000 kr.

I år tærer vi Meget tyder på, at vi i 2002 kommer til at tage af Juridisk Fond i stedet for at lægge til. FDA har i år – og sidste år – ført en række principielle sager på vegne af sine medlemmer, og det har kostet ganske mange penge. Så meget at vi ikke kan afholde udgiften hertil alene over den løbende drift. Til illustration af værdien af at samle sig i FDA har vi set lidt på omkostningerne ved at føre sagen mod Viasat om pakke-placering og 3+. Opgørelserne er i "runde tal" og anført uden moms. Den direkte udgift til advokat og til betaling til Ophavsretslicensnævnet beløb sig til 99.000 kr.

10

FDA-orientering 5/2002

FDAs udgift ved sagen i Østre Landsret, hvortil Viasat indbragte den, blev 125.000 kr. Som bekendt har Viasat indbragt sagen også for Højesteret. Også her får vi udgifter til advokat, men omkostningerne ventes at blive mindre end ved landsretten.

Klogt at være forberedt Foruden de direkte udgifter på ca. 225.000 kr. har FDA brugt arbejdstimer til forberedelse af sagerne sammen med advokaten og til indsamling af informationer. Vi har ikke ført nøje regnskab med tidsforbruget, men skønsmæssigt svarer det mindst til en måneds fuldtidsarbejde. Det meste af tiden er brugt af sekretariatsleder og direktør sammen med formanden for det daværende juridiske udvalg og den tidligere landsformand. Der har altså været tale om det, man lidt kringlet kan betegne som "kvalificeret arbejdstid". Dermed menes, at de færreste antenneanlæg ville kunne præstere den samme "gør-det-selv andel", hvis de selv skulle føre sagen. For en antenneforening ville advokat-udgiften med stor sandsynlighed blive større. Det viser værdien af at være organiseret og betydningen af, at FDA har det økonomiske beredskab til at tage sådanne sager op på de tidspunkter, de måtte komme. Derfor er det vigtigt at Juridisk Fond fyldes op, når der er brugt af dens midler.

Også andre sager Det er ikke kun sagen om pakke-placering af 3+, FDA har ført for sine medlemmer. Vi havde f.eks. sagerne efter, at Kanal 5 og TVNorge nægtede retransmission i antenneanlæg, men tillod modtagelse på privat-paraboler. Der var i år sagen om Radio2s forbud i Svendborg, og de efterfølgende forhandlinger. Nævnes skal også, at skuespillernes krav i forhold til TV3 m.fl. har givet FDA udgifter, ligesom det er tilfældet med nævnssagerne om KODA og radio-tarif til Copy-Dan. I årene fra og med 1999 til og med første halvdel af 2002 har FDA haft direkte udgifter til principielle sager (også nogle få som ikke er nævnt her) ført for medlemmerne på lidt mere end 202.000 kroner ud over sagen om pakker. Når denne lægges til, løber de samlede udgifter op i godt og vel 426.000 kroner. Hertil skal lægges værdien af den tid, FDA selv har bidraget med. Det er dels arbejdstid i Sekretariatet, dels et betydeligt tidsforbrug i den valgte ledelse, som skulle overveje og tage stilling til både generelle og principielle elementer. Der lægges beslag på betydelige ledelsesmæssige ressourcer i sådanne sager.

Principper mere end penge Dybest set handler det ikke om penge, men om retfærdighed.

Udgifterne har ikke været forgæves. Langt de fleste sager har vi vundet, men det koster mange penge at få tvivl afgjort i det danske retssystem – også når man har ret. Kun meget få - hvis nogen foreninger overhovedet – kunne magte at bære omkostningen selv. Derfor er det reelle alternativ til at stå sammen at måtte affinde sig med de urimelige vilkår, som man ikke har mulighed for at gøre noget ved, fordi man ikke har de nødvendige økonomiske ressourcer. Det kan synes uretfærdigt og urimeligt, at den enkelte ikke kan få sin ret, fordi man ikke har råd. Men sådan ville virkeligheden være, hvis foreningerne hver for sig stod alene og ikke havde organiseret sig i FDA!

Fonden virker præventivt Hvis FDA ikke var økonomisk forberedt på juridiske slagsmål, skulle vi hente ekstra-ordinære bidrag hos medlemmerne, som det skete ved starten af sagen mod Eurosport. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, og det har ikke den samme "præventive effekt" i forhold til mulige modparter som en passende stor Juridisk Fond. En reel risiko for at skulle "mødes i retten" kan erfaringsmæssigt få selv temmelig fastkørte forhandlinger tilbage på det rette spor! ■


TV

GOD på syv satellitter Syv kristne tv-kanaler, to fra GOD i England og fem amerikanske, har samlet sig om at sende til Europa fra Eurobird 1 på 28,2º øst. Dog fortsætter GOD Channel med også at sende fra Astra på 19,2º øst, men fra 8. november kun digitalt. GOD og søsterkanalen Revival sendes nu til det meste af kloden via syv satellitter.

Cartoon i top En effektiv markedsføring har bragt Cartoon i mål som den mest sete blandt danske børn. Iflg. Gallups Tv-Meter havde Cartoon i august 25% af de 4-14 årige seere, mens DR1 havde 23%, TV2 13%, TV3 10% og Fox Kids 7%.

Især Scoopy Doo trækker Cartoon op.

Arte flytter Den tysk-franske kulturkanal Arte sender nu også analogt kl. 14-03 fra Astra via Astra 2C på 19,2º øst. Indtil årsskiftet fortsættes på Astra 1C sammen med børnekanalen KIKA, som fra januar øger sendetiden med to timer til kl. 21.

12

FDA-orientering 5/2002

11. september ændrede nyhedschefens hverdag Det blev mere krig i Afghanistan og Israel end ledelse af CNNs newsroom i London for den danske nyhedschef Kim Nørgaard Tekst: Mogens Lorentsen Fotos: CNN 11. september 2001 blev også en omvæltning for Kim Nørgaard. Få måneder forinden flyttede han fra CNNs nyhedsredaktion i Atlanta i USA til London, hvor CNN havde taget et nyt hovedsæde for Europa, Afrika og Mellemøsten i brug. Den danske journalist havde som den ene af to nyhedschefer ansvaret for den daglige nyhedsdækning. Kim Nørgaard måtte forvente at skulle bruge det meste af sin tid på redaktionen i London, men sådan gik det ikke. Reaktionerne på de arabiske terrorangreb førte ham i stedet til brændpunkterne i Mellemøsten.

Tre måneder i Afghanistan Når Kim Nørgaard fortæller om året, efter at World Trade Center sank i grus, virker det ikke, som om det har været en belastning at være nyhedschef og samtidig arbejde, hvor nyhederne opstår. "I næsten tre måneder var jeg i Afghanistan med et CNN-hold på 12 i den nordlige del af landet. Selv nåede jeg at blive fløjet op med helikopter, inden krigen forhindrede fortsat civil flyvning. Der var primitive forhold, hvor vi slog os ned, men det indretter man sig efter. Vores opgave var at fortælle både om krigens gang i området og befolkningens vilkår. Vi blev godt modtaget

serne og israelerne, og den opgave førte han videre under et tre måneders ophold i Jerusalem. Så var det år stort set gået.

Den gode historie

CNNs Matthew Chance og Amaro Pablo-Gomez i arbejde.

af beboerne, der efterhånden som der kom flere internationale nyhedsfolk til området naturligvis lærte at tage sig betalt". Kort efter Kim Nørgaards tilbagevenden til London rejste han til Gaza, hvor han i en måneds tid dækkede konflikterne mellem palæstinen-

Sendeudstyr stilles op.

"Det grundlæggende er fortælle en god historie. Har den en europæisk indgang, sender vi den flere gange, end CNN i Amerika eller Asien gør, men den skal fortælles, så den også er god for seerne dér. For CNN er det livsvigtigt at være først i brændpunkterne. Vort udstyr er heldigvis blevet både mindre og lettere, og vi kan nu redigere udsendelserne på stedet på vore bærbare computere. Billedkvaliteten fra de nye videotelefoner er ikke specielt god, selv om den er blevet bedre, men det opvejes


af, at de "ingenting" vejer i forhold til de traditionelle kameraer og satellitsendere. Det er meget hurtigt at stille op og få forbindelse hjem, uanset hvor vi er, men de er fortsat et supplement til det øvrige udstyr. I en krisesituation som 11. september ryger budgetterne "ud af vinduet". Så satser vi alt og lejer det udstyr, vi står og mangler for at kunne løse opgaven.

På afgrundens rand Vi har heller ikke skarpe faggrænser. Har en fotograf evner som journalist, får han også lov til at prøve dem af. Nic. Robertson var tekniker, da han under den første golfkrig prøvede at arbejde som reporter, og han er i dag en

Kim Nørgaard havde haft borgerkrige inde på livet, inden han blev sendt til Afghanistan. Han voksede op i Sydafrika og Danmark, men lærte journalistik i San Francisco. Som journalist hos CNN siden 1990 har han bl.a. dækket borgerkrigen i Tjetjenien, israelske valg og jordskælv i Colombia.

af vore bedste tv-journalister". Mens journalisterne blev fløjet op i bjergene i det nordlige Afghanistan, måtte udstyret køres op. Med i en af lastbilerne havde en medarbejder et lille kamera, som han brugte flittigt under den dramatiske tur. Den gik ad smalle grusveje ofte med en stejl bjergvæg til den ene side og dybt ned til den anden samt på spinkle træbroer over dybe kløfter. Principielt er vilkårene for CNNs medarbejdere seerne uvedkommende, men disse optagelser var så gode, at CNN siden har viste dem flere gange. ■

Et mere europæisk CNN Artiklen herover illustrerer, hvor omskiftelig tilværelsen som CNN-journalist kan være, men selv under Kim Nørgaards lange ophold i Mellemøstens brændpunkter var han stadig med i beslutningerne om nyhedsdækningen fra London. CNN ansatte en tredje nyhedschef, og en stor del af kontakten gik via satellittelefon. I det nye newsroom i London integreres de enkelte CNN-afdelingers arbejde. Der hører 17 kontorer under CNN i London, hvor de fleste af de 150 medarbejdere er stationeret.

rer CNN i Europa over 50 timer ugentligt med bidrag fra sine 10 kontorer rundt i Europa og afdelingerne i Afrika og Mellemøsten. CNN har ingen i Norden, og der er ikke umiddelbart udsigt til, at der udbygges her. Det er nemt at komme hurtigt til de skandinaviske lande fra London, Frankfurt eller Berlin. Det danske EU-formandskabs aktiviteter dækkes med udsendte medarbejdere. Sker der noget, der kræver omgående indsats, har CNN et godt samarbejde bl.a. med TV2.

Internationale stabe 50 timer om ugen Udbygningen af CNN i Europa kan ses. Stadig flere udsendelser produceres her. Senest har CNN i London overtaget en del af World Sport. Don Riddell står for en halv time af World Sport på hverdage fra kl. 10,30. Dermed produce-

Principielt er arbejdsformen i CNN ens, uanset om man er tilknyttet Atlanta, Hong Kong eller London, og der er medarbejdere fra mange lande alle tre steder. "På mit hold i Afghanistan havde jeg bl.a. kolleger fra Tyskland, Polen, Sydafrika og USA. Kun med interna-

tionalt sammensatte afdelinger kan f.eks. dagens nyheder redigeres i Atlanta og stadig være interessante over hele kloden. Der er andre områder, hvor det er væsentligt, at vi er i Europa, og det er så det, vi koncentrerer kræfterne om. Meget anderledes, men på grund af sit omfang meget krævende, var sommerens store oversvømmelser, da Donau, Moldau og Elben flød over. Vi havde mange medarbejdere bundet i Mellemøsten, så fra Newsroom måtte vi bede journalister med business og andre specialer om at træde til – og de klarede opgaverne meget fint. Det hjalp os naturligvis også, at vi kunne trække på medarbejdere og bruge uploadvogne fra den tyske nyhedskanal n-tv, som CNN er medejer af", fortæller Kim Nørgaard. ■

18 timer om mad Ny kanal fra BBC Hverdagsmad, gæstemad, festmad, picnic, hurtig mad, sund mad … Mange kanaler har professionelle og amatører i tvkøkkenet, og programmerne har mange seere.

Fra BBC Foods serie "The Naked Chef".

Nu satser BBC en hel kanal på emnet, og kokkene holder sig ikke til de hjemlige gryder og pander. De tager ud i verden og fortæller om spændende spisesteder og specialiteter både i dyrkning og tilberedning. Den hedder BBC Food og blev tidligere i år lanceret i Sydafrika. I næste måned tilbydes den til kabelnet i Europa. Blandt stjernekokkene er Keith Floyd, Jamie Oliver, Rick Stein, Antonia Carluccio, Delia Smith, Ainsley Harriot, Antony Worrall Thompson og Gary Rhodes. BBC Food sender 6 timers originale programmer, som genudsendes to gange "så man har chancen for et gensyn", altså 18 timer dagligt. Der er ingen reklamer på BBC Food, som tilbydes til 2,25 kr. pr. md/husstand, ex. moms og Koda. Som med BBC Prime kan der ventes danske tekster, hvis BBC Food fænger hos lækkersultne danske seere. Der er mere information på www.bbcfood.com molo

FDA-orientering 5/2002

13


DAB fortrænger en tv-kanal Digital radio over hele landet indenfor et halvt år Digital radio fra Danmarks Radio er årsag til, at mange fællesantenneanlæg må droppe en tv-kanal. Efter flere års forsøg er DAB radiosendere landet over taget i brug eller vil blive det inden for kort tid. DAB sender foreløbig seks radioprogrammer på kanal 12. Det betyder, at fællesantennen m�� finde en anden plads til den tv-station, man i dag sender på denne kanal. Hvis der er en anden plads.

Radio med billeder DAB betyder digital audio broadcast. Den digitale DAB-lyd forstyrres ikke af nabostationer, men kommer en bilist med DAB ind i et område, hvor signalet bliver for svagt, hører radioen brat op. For bilister er det en stor fordel, at en landsdækkende DAB-radio sendes på samme

frekvens på alle sendemaster. De skal ikke stille på radioen, når de kører ind i nabosenderens område. Derfor hører man mest om DAB radio i forbindelse med bilradioer, men der er en anden meget omtalt nyskabelse: Man kan sende både tekst og grafik via DAB signalet. Tekst kan også sendes sammen med et fm-signal. Mange har en fm-radio med en lille skærm, der oplyser navnet på radiostationen, man lytter til. I nogle tilfælde også titel og kunstner bag musikken. DAB radioens skærm kan fortælle mere. Franske aviser har forsøgsvis sendt hele sider ud på DAB radio-skærmen. Men de DAB-radioer, der er på markedet, har kun to liniers display til simpel tekst. Senere vil meteorologerne kunne vise vejrkort, men grafikken kan også ud-

vikles til fotolignende illustrationer.

Båndbredde efter behov På DAB-radios frekvens kan der samtidig sendes mellem 4 og12 radiostationer, idet båndbredden kan varieres. Når der sendes koncerter og anden musik, får den pågældende radiostation tildelt mere båndbredde, så lydkvaliteten svarer til cd-afspillerens i hjemmets musikanlæg. Nyheder og taleprogrammer kan til gengæld sendes med mindre båndbredde. Noget af båndbredden bruges til tekst og billeder til radioens skærm – på samme måde som der sendes teksttv sider sammen med tv-signalet. DAB kunne sendes i radioens fm-bånd, men det har man ikke ønsket. Det er myndighedernes hensigt, at fm-båndet om nogle år, nogle taler om 10-15 år, skal bruges til helt andre formål, formentlig telefoni.

DAB radio oktober

DAB radio december

Andre end DR

Prototype på en DAB radio fra det tyske Frauenhof-institut med en skærm med plads til grafik.

14

FDA-orientering 5/2002

Når DAB-nettet er 100% landsdækkende (foråret 2003) skal DR afgive 25% af båndbredden til "andre". På det tidspunkt vil der altså være mulighed for landsdækkende kommerciel radio på DAB. DAB radioen har sin egen specielle antenne, men kabelanlæg kan også sende DAB på kanal 12. Hjemmets DAB-modtager skal så sluttes til tv-udgangen i antennestikket på væggen. Det kræver et fordelerstik og en forstærker. I hvert fald i de første år

DAB radio februar

vil der nok være større interesse for at sætte en DAB radio i hovedstationen og omsætte nogle af de radiokanaler, som ikke udsendes i fmbåndet, til kabelnettets fmbånd. molo


Vi ses på landsmødet i november

9-Forestillingen Glæd dig til de rigtig store film i efteråret på TvDanmark 1. Der er film hver aften kl. 21.00, hvor vi bl.a. sender Den 6. Sans, Eyes Wide Shut, A Perfect Murder, Austin Powers og American Beauty.

Motorsport World Rally Championship er VM-serien for verdens absolut bedste rally-kørere. TvDanmark 1 er med på hver en etape, hvert et rally, til sidste løb i Storbritannien den 15. - 17. november.

International Fodbold TvDanmark 1 sender hver uge fra den tyske Bundesliga. Følg Ebbe Sand og Christian Poulsen i Anpfiff 100 % Bundesliga. I efteråret sender vi også Schalke 04s hjemmebanekampe og de danske kampe på udebane i UEFA Cuppen.

Mød TvDanmark 1 på Telenor Visions stand ved FDA landsmødet den 15. og 16. november.


Discovery med nordisk profil Frigør sig helt fra det øvrige Nordeuropa Discovery sender nu på fem satellitfeeds i Europa. Dermed kan Discovery Networks Nordic sammensætte sit eget udbud fra Discoverys meget store programproduktion. Det er tredje del af den nordiske regionalisering, der nu er gennemført. Første del var sidste års tilbud til annoncører om at kunne sende reklamer alene til danske seere. Anden del var Discoverys optagelse i Tv-Meter målingerne fra årets begyndelse. Nu kan man i Norden lægge premierer på store egenproduktioner på tidspunkter, der ikke kolliderer med de mest succesfyldte serier på en af de nationale kanaler og dermed undgå en ulige kamp om seerne.

For begge køn Hidtil har Discovery sendt de samme programmer til Norden og Benelux-landene. "Selv om det i vidt omfang er de samme programtyper, der efterspørges i hele Europa, er der forskelle, og som den største kanal efter de nationale danske skal vi være på mærkerne for at fastholde vore 1,2 mio. husstande", siger Regional AD Director Jan Andreassen. Seertallene måles dagen igennem i Norge, Sverige og Danmark, og der er ikke nævneværdig forskel. I sommer toppede udsendelser, der fortæller om opklaringen af vanskelige kriminelle sager, om skibsforlis, kasinoer og spil, slagmarker og ubåden Kursk. Målingerne tilbageviser, at Discoverys programmer mest er for mænd. 51% af seerne i sommer var kvinder, idet der dog var en mindre overvægt af mænd i primetime, som for Discoverys vedkommende er sendetiden fra kl. ca. 21. Discoverys seertal i august-september har været på niveau med TvDanmark 1, hvis sportsudsendelser den dog ikke kan konkurrere med. molo

Radiobil Selv om der ikke er tilslutning til fællesantenne vil denne Lamborghini Diablo 6.0 få mange til at standse op på vej ind til FDA-Messen på Pejsegården i Brædstrup i næste måned. Nogle vil endog vinde en køretur i den på jyske veje. Sky Radio medbringer sportsvognen som blikfang for sin stand. Medbring 5,5 mio. kr., hvis du vil have bilen med hjem. ■

FDA-orientering 5/2002

17


KOM TÆT PÅ Nu 100 % danske undertekster fra efteråret 2002

www.nationalgeographic.co.uk NATIONAL GEOGRAPHIC CHANNEL and the Yellow Border Design are trademarks of National Geographic Society; used with permission. Photography © Bruce Dale.


Landsmøde program Velkommen til FDAs Landsmøde, udstilling og konference 2002 Traditionen tro danner Hotel Pejsegården også i år rammen om FDAs Landsmøde, udstilling og konference. Det sker i dagene den 15., 16. & 17. november. Udstillingsarealet sætter igen i år rekord – det samme gør antallet af udstillere. Som noget nyt vil udstillingen i år være åben allerede fra klokken 10.00 fredag formiddag. Udstillerne håber meget at denne udvidelse vil få nye grupper af besøgende til at finde vej til udstillingen. I år har udstillerne også i et større omfang end de tidligere år arrangeret work-shops. Disse fremgår af programmet i det omfang de er planlagt på nuværende tidspunkt. Nyheder og ændringer i tilknytning til landsmødet, udstillingen og konferencer med mere bliver frem til landsmødet annonceret på www.FDA.dk - under Udstilling 2002. Her kan du også finde kørselsvejledninger, færgeplaner med videre. Vi er naturligvis stolte over, at landsmødet kan fastholdes på det høje niveau, det har nået, både når det gælder antallet af udstillere, udstillingsarealets størrelse og konferencetilbuddene. Udstillingen spænder igen i år vidt og afspejler dermed den udvikling og hverdag branchen er inde i. Det kommer til udtryk ved, at virksomheder, som primært har med internettet at gøre, udstiller side om side med de mere traditionelle leverandører af radio- og tv-kanaler og med såvel installatører som leverandører af udstyr og komponenter.

På de følgende sider finder du programmet for landsmøde-weekenden, og så finder du en oversigt over udstillingen sammen med en liste over standene. Udstillerne lægger sig erfaringsmæssigt i selen for at der skal være meget nyt og spændende at komme og blive klogere på. På samme måde er der en flot tradition for at indlæggene på vores konferencer er spændende og kompetente. Det kræver kort sagt en meget god undskyldning ikke at deltage. FDA er stolte over den opbakning branchen bredt set viser vores udstilling. Vi håber derfor at rigtig mange vil besøge udstillingen og deltage i såvel konference som workshops. Endelig ser vi frem til at rigtig mange af FDAs medlemmer vil deltage i det organisatoriske landsmøde om søndagen. Husk venligst at tilmelding er nødvendig til konference og forplejning - MEN IKKE kræves for at besøge udstillingen. Ikke-tilmeldte besøgende til udstillingen vil blive registreret ved ankomsten. På gensyn i Brædstrup i dagene den 15., 16. & 17. november

Erik Wagner Landsformand

Søren Birksø Sørensen Direktør

Fredag den 15. november 2002 kl. 10.00 Udstillingen åbner. kl. 12.00 Frokost - for dem som har tilmeldt sig. kl. 13.30 Telecenteret workshop - Hus - installation i tilslutninger i antenneanlæg - en vigtig del af den totale tekniske kvalitet. kl. 14.00 Officiel åbning af landsmødeudstilling 2002 v/FDAs Landsformand Erik Wagner. kl. 15.00 Kaffe i udstillingsarealet - sponsoreret af Arrownet - for de tilmeldte . kl. 16.00 Arrownet - seminar - finansiering af bredbånd og returvej i selvstændige antenneanlæg, tilmelding nødvendig. kl. 19.00 Udstillingen lukker. kl. 17.30 Bus; afgang fra Hotel Pejsegården via Brædstrup Kro til Scandic Hotel Bygholm Park. kl. 19.20 Bus; afgang fra Scandic Hotel Bygholm Park til Hotel Pejsegården via Brædstrup Kro. kl. 20.00 Spisning i Saloonen - sponsoreret af udstillerne i fællesskab - for tilmeldte udstillere og anlægsrepræsentanter. kl. 01.15 Bus; afgang fra Hotel Pejsegården via Brædstrup Kro til Scandic Hotel Bygholm Park. FDA-orientering 5/2002

19


COMFLEX A/S

Nordit

Euronews

Hallmark

Travel Channel

Telecenteret

TV2 Zulu

Cabel-Con A/S

TV★Data

Enlight

Antennelageret Arrownet BBC Prime Canal+ Cartoon Network Click-it CNN Conax AS Comflex A/S Copy-Dan Corning Cabelcon A/S Kjaerulff 1 A/S DAFO

Eurosport

TV5

dk4

Discovery Networks Nordic dk4 Enlight EuroNews Eurosport Eurosport News FDA Fox Kids Hallmark Landmark Travel Channel National Geographic Nordit Sky Radio

JCA og Telia Stofa styrker samarbejdet i Danmark og arbejder hen imod én fælles virksomhed i 2003

20

FDA-orientering 5/2002

Tripo

TCM Turner Clas Telecenteret A/S Telenor Vision D Telia Stofa A/S TDC Kabel Tv Tripo TvDanmark 1 Tv*Data Text Tv Tv2 Zulu Tv5 Viasat A/S Viasat Sport Witronic A/S


Konference

Sal 4

Sal 3

Sal 2

Indtjekning

DAFO

Click-it

Conax A/S

Comflex

Sky Radio

JCA A/S

Viasat

Indgang

BBC Prime Discovery

CopyDan

TDC Kabel TV

ovies ark

Telenor Vision

FDA

Kjaerulff1

Witronic

Telenor Vision

Arrownet

FDA-orientering 5/2002

21


Lørdag den 16. november 2002 kl. 09.00 Bus; afgang fra Scandic Hotel Bygholm Park via Brædstrup Kro til Hotel Pejsegården. kl. 09.00 Udstillingen åbner. kl. 10.15 A: Forandringer i tv-billedet: - fra Public Service til Consumer Service. Under denne overskrift beskriver og kommenterer Thomas Bjørner, udviklingen og forandringerne i tv-billedet. Udgangspunktet vil være i Public Servicestationernes måde at lave tv på. Thomas Bjørner er cand. mag., ekstern lektor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. kl. 12.00 Frokost - for dem, som har tilmeldt sig. kl. 13.30 B: Fra forening til forretning - hvor er anlæggene på vej hen?! FDA har desværre modtaget afbud fra Lars Kolind som havde påtaget sig at tale ved denne del af konferencen. Der arbejdes på at finde en afløser. C: Kontrakter, konsekvenser og ansvar. Jørn Almdal, advokat og FDAs næstformand, gennemgår de særlige opgaver og det ansvar det generelt fører med sig at være i ledelsen af et antenneanlæg og indgå kontrakter for anlægget. kl. 13.30 Arrownet - seminar - finansiering af bredbånd og returvej i selvstændige antenneanlæg, tilmelding nødvendig. kl. 15.00 Kaffe i udstillingsarealet - sponsoreret af JCA og TeliaStofa - for de tilmeldte . kl. 15.10 D: Hvorfor skal vi lave aftaler med Copy-Dan & Koda og med tv-kanalerne? Søren Sandfeld Jakobsen, forklarer om den juridiske baggrund for at disse aftaler er nødvendige. Foredraget er tilpasset et publikum af "ikke-jurister". Søren Sandfeld Jacobsen er cand.jur. et merc. jur. og han er kandidatstipendiat ved Juridisk Institut, Handelshøjskolen i København. Han har virket som advokat og tillige arbejdet i Justits- og Erhvervsministerierne. E: Kasserer i antenneanlægget. Kom og hør om de særlige regler en kasserer i et antenneanlæg skal være opmærksom på. Dette er ikke et kursus i bogføring, men en gennemgang af de ting kassereren skal have særligt øje for. Foredragsholderen oplyses senere på www.fda.dk og vil fremgå af landsmødekompendiet. kl. 16.00 Udstillingen lukker. kl. 15.30 Bus; afgang fra Hotel Pejsegården via Brædstrup Kro til Scandic Hotel Bygholm Park. kl. 16.45 Bus; afgang fra Hotel Pejsegården via Brædstrup Kro til Scandic Hotel Bygholm Park. kl. 18.45 Bus; afgang fra Scandic Hotel Bygholm Park til Hotel Pejsegården via Brædstrup Kro. kl. 19.30 Landsmøde middag - for de tilmeldte FDA medlemmer og udstillere. kl. 00.30 Bus; afgang fra Hotel Pejsegården via Brædstrup Kro til Scandic Hotel Bygholm Park. kl. 01.15 Bus; afgang fra Hotel Pejsegården via Brædstrup Kro til Scandic Hotel Bygholm Park. kl. 02.00 Bus; afgang fra Hotel Pejsegården via Brædstrup Kro til Scandic Hotel Bygholm Park.

Søndag den 17. november 2002 kl. 08.15 Bus; afgang fra Scandic Hotel Bygholm Park til Hotel Pejsegården via Brædstrup Kro. kl. 08.45 FDAs Landsmøde 2002 åbnes. kl. 11.55 Landsmødet suspenderes. kl. 12.00 Frokost - for dem der har tilmeldt sig. kl. 13.30 Landsmødet genoptages. kl. 14.55 FDAs Landsmøde 2002 afsluttes. kl. 15.00 Kaffe - sponsoreret af TV2 Norge - for de tilmeldte. 22

FDA-orientering 5/2002


TEKNIK

Vil fremskynde HDTV Alle nye tv-apparater i USA skal have indbygget dekoder til digitale signaler, har telestyrelsen FCC besluttet.

FORANDRINGER I TV-BILLEDET:

Fra Public Service til Consumer Service Af Thomas Bjørner, Ph.D.-stipendiat, Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Men modsat rummer det samtidig en række problemer.

Kravet er i to trin: Fra juli 2005 gælder det alle 36" og større apparater. Fra juli 2007 alle apparater på 13" og derover samt video- og dvd-maskiner. Fabrikanterne vil søge at få domstolene til at omstøde ordren med den begrundelse, at hjem med kabel-tv eller satellitmodtager ikke har behov for indbyggede dekodere, og at diktatet vil fordyre apparaterne med $250. FCC mener, at merprisen bliver meget lavere, når dekoderne kommer i masseproduktion, og at de er nødvendige for udbredelsen af terrestrisk digitalt tv. Kongressen har besluttet, at de analoge sendere skal lukkes ved årsskiftet 2006-2007.

Frækhed belønnes Macao Kabel TV har taget konsekvensen af, at det kun har 7.000 mod forventet 20.000 abonnenter. Det har tilbudt aktier til producenter af piratkort mod at de standser deres illegale forretninger. I Hong Kong har i-Cable fået 7% flere abonnenter og 20% mere i indtægt som følge af en aktiv indsats mod tv-pirater under sommerens fodbold VM, fortæller nyhedsbrevet Advanced Television.

24

FDA-orientering 5/2002

Agerer ens

Thomas Bjørner

Public service har været genstand for utallige diskussioner, senest under det nye medieforlig, og noget af forvirringen bunder bl.a. i en uklar definition af begrebet. Men nu har teknologien måske overhalet det gamle public service begreb. Siden monopolbruddet i 1988, da TV2 kom på banen, er der sket meget. Fra en henvendelsesform til et bredt medborgerpublikum synes der nu at være tendenser til, at man mere og mere supplerer med et forbrugerperspektiv. Med den teknologiske udvikling er det blevet langt nemmere at etablere kontakt med seerne - ikke mindst med nye muligheder for feedback til tv-stationen. Det vil sandsynligvis blive mere udbredt i takt med digitaliseringen. Hvis DR og TV2 ikke følger denne tendens og giver seerne "consumer service" og er med helt fremme i forhold de nye teknologiers muligheder, er der risiko for, at de bliver marginaliseret.

Konsekvenserne af denne "consumer service" kunne man f.eks. se på den kommercielle kanal ViasatSport, da den under ishockey-VM havde reklamepauser i forbindelse med spilstop på 1530 sekunder. De kommercielle kanaler er nødt til det, idet reklamerne er en af to finansieringskilder for private tv-kanaler, der ikke får del i den lovbestemte licens. Alligevel kunne man hver dag i Tour de France perioden på Danmarks Radio gennem programmet "Aften Tour 2002" ringe til et særligt nummer og deltage i konkurrencen om Kildemoes cykler og en ny Fiat. Begge firmaer fik således eksponeret deres produkter midt i programmet, nøjagtigt som på ViasatSport.

Lommepenge Boogie er et interaktivt musikprogram for unge. Danmarks Radio har forsøgt at lave et programformat, der går tæt på de ting, som har de unges interesse og fylder meget i deres hverdag. Boogie er i høj grad et forbrugsorienteret program, hvor børn helt ned til 8 år leger med. På trods af at beskeder til Boogies tv-flade kun koster 1 krone udover den normale takst, så indgår der i et nøjere lommepengeøkonomisk perspektiv en overflod af taletidskroner, som de unge giver væk af ved at sende en sms til programmet. Den rituelle og bekræftende udveksling af beskeder mellem nære venner/veninder bliver foretrukket frem for at sende hilsner, uden at vide om de bliver gengældt og om de overhovedet når frem til den tiltænkte adressat, i dette tilfælde Boogies tv-flade.

Lise Rønne som ny studievært på Boogie (Foto: Ulla Voigt).


Når seerne sender en sms til Boogie, er det langt fra alle, der får deres besked på tvskærmen. I løbet af en udsendelse modtager Boogie op mod 5.000 beskeder, mens der kun bliver vist ca. 30 beskeder på skærmen. Ud fra en gaveøkonomisk betragtning risikerer Boogie at miste sin status hos seerne, idet den ikke gengælder "gaven" fra brugerne – altså at modtagelsen af beskeden forpligter til gengældelse.

Aktive og passive Det interaktive sms-element i

Boogie er en handelsvare, der bygger på den kommercielle forbrugskulturs prisfastsættelse og forbrugernes personlige købsbeslutninger. Boogie har sat en vare til salg (en sms-leg), hvor de unge Boogie-brugere kan købe varen eller som mange af seerne lade være, fordi de synes den er for dyr og fordi de fleste af brugerne ikke får noget igen. Boogie er derfor ikke et "Fjernsyn for dig", men er et "Fjernsyn med dig" hvor man inddrager børn og unge i et aktivt medieforbrug. Men det volder samtidig

problemer hos de unge og ellers meget medievante seere, idet det interaktive forbrug giver vidt forskellige oplevelsesmæssige erfaringer. Enten er man inkluderet helt ind i Boogie-legen, har Boogie-profiler og prøver at komme igennem nåleøjet med sin individuelle sms-besked på skærmen i et "Fjernsyn med mig", eller også indtager man en passiv rolle foran skærmen - modtager smsbekederne helt anderledes i et traditionelt "Fjernsyn for dig". ■

Mange penge i interaktivitet MTV sender ofte musikvidoer, seerne har bedt om i en sms-besked. Det bruges flittigt også af danske seere, men er overgået af søsterkanalen TMF i Holland. Her har 50.000 unge fået et digitalt password med foto. Billedet dukker op på skærmen, når der vises en sms fra den pågældende. De unge sender både kommentarer og spørgsmål til popstjerner. TMF modtager 400.000 sms om måneden og får 35-70 øre pr. sms.

VIVA har opgivet at gøre Viva Plus til et musikkens CNN. I stedet skal den i vidt omfang genbruge musikvideoer fra VIVA og fra søsterkanalen The Box i Holland efter ønsker fra seerne, hvis opkald overtakseres. Neun Live (den tidligere TM3) har på meget kort tid gjort sig næsten uafhængig af reklamer. De udgør nu kun 20% af indtægterne, mens resten tjenes ligeligt på salg

af rejser og på telefonopkald til overtakst. I april kvartal var der 43,4 mio. opkald til konkurrencer og i form af hilsner og videoønsker. Sky i UK fået videreudviklet tekst-tv, så abonnenter på digitalt tv via mobiltelefon kan sende spørgsmål, vareordre, deltage i spil osv. og få svar på tv-skærmen. Opkald koster 10 pence ekstra pr. minut til Sky, som også tjener på varesalg. molo

Danskerne har hurtige forbindelser Danmark er et af de lande i Europa, hvor flest borgere og virksomheder har en hurtig internetforbindelse, fremgår det af en undersøgelse, IT- og Telestyrelsen offentliggør på www.si.dk I Danmark havde kabelmodem og ADSL en samlet udbredelse i private husstande og små og mellemstore virksomheder på 8,2% pr. 4. kvartal 2001. Kun Belgien overgik os med 11,5%. I 1. kvartal 2002 har Danmark en udbredelse af kabelmodemer på 3,4%. Udbredelsen af ADSL blev i 1. kvartal 2002 på 6,8%, og tendensen ser ud til at fortsætte. Blandt lande med den laveste udbredelse af kabelmodemer og DSL viser Storbritannien for begge teknologier pæn relativ fremgang, om end den totale penetration stadig er på et noget beskedent niveau.

Rekonstrueres NTL er på vej ud af betalingsstandsningen med en plan, hvorefter €11,5 mia. af den samlede gæld på €19 mia. ændres til aktiekapital, dels i NTL UK og Eire, dels i NTL Euroco. Rekonstruktionen kan bane vej for en sammenlægning med Englands næststørste kabelnet Telewest, selv om dette også trækkes med en stor gæld.

TEKNIK

N OT E R NEWS CORP tabte i regnskabsåret 2001-2002 $1,9 mia. på interaktivt tv og vil nu kun investere i nyskabelser, selskabet selv har den fulde kontrol med. NTL med 2,7 abonnenter i UK vil åbne for internetabonnement via kabelmodem også for husstande, som ikke aftager radio/tv eller traditionel telefoni. THOMSON Multimedia har købt yderligere 89% af aktierne i Canal Plus Technologies af Vivendi Universal og Canal Plus og er dermed den reelle ejer. Sun Microsystems, Sony og Sogecable har mindre aktieposter. LIBERTY, der i maj købte Open TV, erhvervede i juni Wink og i juli Sigma. Open og Wink udvikler software til interaktivt tv, mens Sigmas speciale er systemer til styring af kabelnet. GATEWAY, butikskæde i USA, sælger computere med indbygget kabelmodem og op til 15% rabat på internet via landsdækkende kabelnet dækkende 45% af husstandene. SCIENTIFIC-Atlanta har lanceret en "Anything on demand" (xOD) applikation til sin Explorer set top-box. Med den kan brugeren via returvejen købe video on demand, såvel enkelte film som i abonnement (SVOD – Subscription Video on Demand). TELESTE har fået en ordre på €1,1 mio. fra det hollandske kabelnet Zekatel på returvejsforstærkere til dets 160.000 tilsluttede husstande.

FDA-orientering 5/2002

25


EU vil fremskynde digitalt tv På et møde i juli i Komiteen for kultur, ungdom, uddannelse, medie og sport præsenterede Ruth Hieronymi, medlem af EU-Parlamentet, en resolution for at speede processen for overgang til digitalt tv op. Resolutionen foreslår, at Rådet så hurtigt som muligt vedtager, og senest på topmødet i København i slutningen af den danske formandsperiode gennemfører

en EU aktionsplan for en succesfuld indførelse af digitalt tv i Europa. Aktionsplanen skal omfatte: Vedtagelse af kommissions retningslinier, som forklarer hvordan medlemsstaterne kan understøtte samvirket (interoperability), valgfrihed for forbrugerne og brug af en åben samarbejdsstandard, såvel som mulighed for brug af eksisterende offentlige mid-

ler for udvikling af digital tv, baseret på MHP (Multimedia Home Platform). Integreret udvikling af digital tv, forudsætningerne for samarbejde og behovet for en enkelt åben europæisk standard for digitalt tv, indarbejdes i arbejdsprogrammet for direktivet "TV uden grænser". På samme møde sagde kulturminister Brian Mikkelsen, at han lægger stor

vægt på en uhindret udveksling af tv programmer i Europa. De væsentligste nuværende hindringer for dette er af ophavsretlig natur og skyldes primært ophavsrettighedshavernes uvillighed til at cleare rettigheder på europæisk niveau. Det skal derfor overvejes, om direktivet skal udvides til også at omfatte sådanne (ophavsretlige) aspekter. ECCA notat, juli 2002

. . . men det går den modsatte vej Mediavision konkluderer i en ny svensk undersøgelse, at interessen for digitalt tv daler i Sverige. Mens 19,5% abonnerede på digitale tv-kanaler i første kvartal, var der kun 18,2% i

andet kvartal, så selv VM i fodbold kunne ikke opveje de lyse afteners andre fristelser. Mediavision opgør, at folk over 56 år er blevet mere interesserede, men det opvejer ikke den generelle tilbagegang.

Canal Digital angives at have 315.000 digitale abonnenter i Sverige (ud af 788.000 i Norden), Viasat 230.000 ud af 577.000, Com-hem 10% af sine 1,3 mio. abonnenter, UPC har

10.000 i sit kabelnet i Stockholm-området, mens det næsten landsdækkende terrestriske digitale net procentvis skraber bunden med 100.000 husstande. ■

N OT E R HDTV - Den australske regering overvejer at fjerne kravet om HDTV for at få plads til flere kanaler i det digitale jordbaserede sendenet.

BERLIN-Brandenburg får 1. november Tysklands første terrestriske DVB-net med 30 tv-kanaler. Dekoderen skal koste ca. €99.

DTT - Den franske regering har udsat beslutningen om terrestrisk digitalt tv, idet den har bestilt en ny rapport i stedet for den, den tidligere regering fik udarbejdet.

ORF i Østrig vil næste år som den første nationale kanal i Europa sende programmer med surroundlyd (Dolby Digital 5.1).

Keep track of the news EuroNews provides the information you need when you need it: up to the minute news, the major international sport events, the latest business and market developments as they happen - all from a European perspective. EuroNews is the leading pan-European television news channel broadcasting into over 124 million households in 7 languages. Available on cable and satellite, Internet and PDA. Available on cable and satellite, Internet and PDA. Many voices. One vision.

26

FDA-orientering 5/2002

www.euronews.net


P RO G R A M PA K K E R

Glentevejs valg Glentevejs Antennelaugs medlemmer er mere interesseret i at kunne vælge mellem mange tv-kanaler, end formanden Niels Jørgen Naundrup-Jensen havde forventet – også selv om nogle formentlig fik den største pakke, fordi de glemte melde fra. 6.035 medlemmer, der ikke reagerede pr. 1. juli, fik pakke 4 med 56 kanaler 8.999 valgte pakke 3 med 48 kanaler 2.984 valgte pakke 2 med 17 kanaler 1.836 valgte pakke 1 med 9 kanaler Nogle hundrede skiftede 1. oktober fra pakke 4 til pakke 3. "Vores problem var, at en stor del af medlemmerne undlod at vælge. Vi havde ganske vist meddelt, at uden svar ville de få pakke 4, men det er sin sag at levere den dyreste pakke til medlemmer, som har glemt at vælge eller ikke helt har forstået budskabet. Andre lukker bare for dem, der ikke reagerer, og så må de betale for at få åbnet igen. Vi gjorde en meget stor indsats for at samle op blandt de glemsomme, samtidig med at vi gav alle mulighed for at skifte pakke ved hvert kvartalsskifte. Det skete samtidig med, at vi indførte kvartalsbetaling, hvilket i sig selv var en stor administrativ omlægning", forklarer formanden. molo

Åbent for digitale pakker Den sidste hindring for digitalt sendt tv i pakker er væk, efter at Konkurrencerådet har accepteret en aftale mellem Copy-Dan og Tele Danmark. Aftalen, der har været meget lang tid undervejs, kom i hus, da Copy-Dan accepterede, at TDC Kabel-TV lavede pakker med mindst fire tv-kanaler i individuelt abonnement. I første omgang har TDC lanceret en tysk pakke med 6 tvog 5 radiokanaler, og en latinsk pakke med 4 tv- og 3 radiokanaler, begge til 49 kr. pr. måned, samt pakker med såkaldt etniske kanaler. "Vi ønsker også en nordisk pakke, men den er forsinket, fordi Copy-Dan indhenter tilladelse hos hver enkelt tv-kanal, vi agter at placere i en pakke", siger programdirektør Ulf Lund, TDC, der betragter de små programpakker som et supplement til det analoge udbud. Copy-Dan søger de enkelte tv-kanalers accept bl.a. for at undgå, at to kanaler med meget forskellige holdninger tænkes placeret i samme pakke. RAI Uno formodes at reagere kraftigt, hvis den "parres" med en såkaldt erotisk kanal. Efter Konkurrencestyrelsens opfattelse skal der vægtige grunde til, før en kanal kan sige nej til at være i en bestemt pakke. molo

FDA-orientering 5/2002

29


TENDENSER INDEN FOR BREDBÅNDSTJENESTER OG ACCESS TEKNOLOGIER (2):

Vi skal vente mere tv over internet Af Gregers Kronborg, adm. direktør i Acume Systems A/S

Gregers Kronborg

Artiklens første del blev bragt i FDA-orientering nr. 4. De anvendte forkortelser og fagudtryk – og mange andre - kan findes i Asta Fog Larsens "Ordbog over informatikkens sprog" på www.fda.dk Artiklen er baseret på undersøgelser og interviews inden for bredbåndsindustrien, som er udført af firmaet Acume Systems, hvori Gregers Kronborg er adm. direktør.

Flere aviser udvider deres hjemmesider med videoklip. Også tv-stationerne udvider deres hjemmesider og lægger de uforkortede videoklip ud til brugerne. Der er også tv stationer, som kun findes på internettet, f.eks. Tvropa og ON24. Man kan forestille sig, at traditionelle tv-stationer laver spejl-portaler på internettet, så de kan nå seere i områder, hvor de f.eks. ikke kom med i tv-pakken i kabelnettet. Internettet bliver deres mulighed for at ændre "magtforholdet" i forhold til distributionsnettet. Tv og video over internet

30

FDA-orientering 5/2002

bliver ikke hvermandseje lige med det samme. En væsentlig forudsætning er, at det er enkelt og brugervenligt. Det er det ikke i dag, men der sker hele tiden en udvikling. Bl.a. vil den almindelige bruger ikke klikke sig ind på adskillige hjemmesider for at bestille et internet-tv abonnement. Han vil have en pakke. Hjælpen er allerede på vej, idet internettet også kommer til at omfatte virksomheder, som samler internet-tv i pakker. Her har internettet en fordel. Man kan sagtens forestille sig en hjemmeside, som tilbyder abonnement på 10, 20 eller 30 internet-tv kanaler, og hvor den enkelte bruger selv vælger sin individuelle pakke på f.eks. 20 kanaler ud af et samlet udbud på flere hundrede. Der er yderligere muligheder i denne anvendelse af internettet. F.eks. kan man tilbyde centraliseret "timeshifting", billed- og filmarkivering og backup. Andre muligheder er individuelt tilpassede nyhedsudsendelser, hvor brugeren f.eks. har valgt de nyhedstemaer, som har netop hans/hendes interesse.

Imidlertid viser beregninger udarbejdet af Acume Systems, at det er en bedre forretning for en kabeloperatør at sælge båndbredde end at sælge tv-pakker. Det meste af omsætningen fra traditionelt tv går tilbage til stationerne. Indtjeningen er ganske begrænset. Derimod er kabelmodemtjenester en god forretning med større indtjening. Det bekræftes også af amerikanske operatører. "I løbet af 2-3 år vil halvdelen af vores indtægter komme fra bredbånds-tjenester, og de vil udgøre en endnu større del af vores fortjeneste". Bob Pittman, direktør for telefonselskabet AT&T, på Western Cable Show 2001. Det skal nævnes at Pittman trådte tilbage i juli som leder af ATT’s online-forretning. Det blev ikke begrundet hvorfor. Pointen er, at det er i kabeloperatørers interesse at transformere sig selv til bredbåndsleverandør. Hvis man modsætter sig denne udvikling, er det en invitation til

ADSL til at kannibalisere kabel-tv-forretningen. ADSL kan levere 2 Mbps per hustand, hvilket er tilstrækkeligt til et par internet tv-kanaler.

En langvarig proces Det tyder altså på, at både teknologi, indhold, økonomi og motivation er ved at komme på plads. Hvornår og hvor hurtigt vil vi så se denne forandring? Der vil formentlig gå adskillige år. Selvom internet-tv i dag er muligt, så er det stadig kun for "superbrugerne", og det vil tage nogle år, før brugervenligheden kommer på plads. Et gæt kunne være, at vi vil se det begynde at brede sig for alvor fra om 2-3 år. Det vil kunne vokse sig stort over 10 år, hvis der ikke er nogen, som decideret presser det igennem ved at subsidiere IP set-top-bokse etc., hvilket næppe er sandsynligt, da der i samme periode vil blive investeret kraftigt i "traditionelt" digitalt tv. Man kan overveje, om man ikke skulle springe direkte fra analog tv til internet tv. Men internet tv er nok allige(Fortsættes næste side)

Flest penge i båndbredde Økonomi og motivation er tæt forbundet. Video og tv over internet kan i de kommende år kun leveres over ADSL og kabelmodemer. For kabeloperatører er tv og video over internet en trussel, fordi denne tjeneste vil kannibalisere traditionel tv-broadcast. Det motiverer til at forsøge at modarbejde tv og video over internet.

Kingston Interactive TV i Hull i England tilbyder traditionelle TV kanaler over internet


vel lidt for umodent, og selvom det måske langsigtet er økonomisk rationelt at tøve et par år, så er presset fra mange sider for at udbrede digitalt tv nok alligevel for stort.

Andre bredbåndstjenester Ud over tv og video over internet er de andre væsentlige bredbåndstjenester: • Datatjenester, dvs. webbrowsing, email, VPN/hjemmearbejde, videokonference etc. • Telefoni • Spil • "Pier-to-pier" tjenester, f.eks. Napster og KaZaa Datatjenester vil fortsætte med at udvikle sig og øge trafikken. Hjemmesiderne indeholder mere lyd, billeder og video. Det samme gælder emails, som indeholder billeder fra de digital kameraer, som forbrugerne tager til sig i disse år. Hjemmearbejde er blevet rigtigt populært. Og måske vil videokonference også brede sig ud over superbrugerkredse. Telefoni over kabelnettet bliver ikke så stort, som man troede i halvfemserne. Teknologien til IP-telefoni er både kompleks og dyr. Og telefonipriserne er efterhånden faldet så meget, at vores beregninger viser, at mange netværk i bedste fald kun lige kan få balance i økonomien - forudsat at der ikke sker yderligere priserosion. Man skal virkelig analysere forretningens indtjeningsevne grundigt, før man investerer i telefonitjenester i kabelnettet. Eller man skal have et strategisk/politisk formål hermed. Spil breder sig, og bliver helt sikkert omfattende på baggrund af en stor appel til den yngre generation. Spil har tendens til at udvikle sig helt til grænserne af det teknologisk mulige.

"Pier-to-pier" tjenesterne giver netværksadministratorerne "grå hår" og skaber ofte et næsten symmetrisk trafikmønster i netværkene. Vi har imidlertid set, at når der kommer flere "almindelige" brugere på nettet, udbalanceres forholdene, og trafikken bliver i gennemsnit igen asymmetrisk, som vi har kendt det i mange år.

Trafikvæksten i internettet Væksten i internettrafik og forventningerne til den har haft stor betydning både med hensyn til investeringsbehov og -lyst, for aktiemarkederne og for innovationen. Over de seneste 20 år har væksten i gennemsnit været omkring en fordobling pr. år. I årene 1995-96 så man vækstrater svarende til en fordobling hver tredie måned. Mange investeringer og raketagtige aktiekurser i de følgende år havde baggrund i en forventning om, at disse høje vækstrater ville fortsætte. I dag er vi tilbage på vækstrater omkring en fordobling pr. år. Fænomenet i 1995-96 skyldtes introduktionen af www. Selvom trafikvæksten er taget noget af, er den stadig betydelig, og man kan forvente at den fortsætter. Trafikmodeller udarbejdet af Acume Systems tyder på en årlig fordobling af trafikken i bredbånds access nettet over de næste 10 år. Væksten er drevet af de tjenester, som er nævnt tidligere, og så af en vækst i antallet af brugere. Væksten i antal bredbåndsbrugere vil formentlig begynde at tage af i slutningen af en 10 års periode. På det tidspunkt vil omkring 60% af husstandene have bredbånd. Modellerne viser, at væksten formentlig bliver større i nogle år i 10 års perioden. Det vil være de år, hvor udbredelsen af internet-tv tager fart. Det kan være 2004-06 eller måske lidt senere. At

væksten tager af igen skyldes, at internet-tv også har grænser for vækst. Væksten aftager, når "internet tv-familien" forbruger 2-4 internet tvkanaler, afhængig af hustandens størrelse.

Flaskehalsen flyttes Forventningen er altså, at væksten de næste 10 år i gennemsnit vil svare til væksten de foregående 20 år. Der er imidlertid et forhold omkring bredbåndsinfrastrukturen, som er enestående i forhold til de foregående 20 år. Hidtil har modemet været en flaskehals for øget trafikmængde, fordi der var behov for udskiftning af modemerne for at øge hastigheden. Vi kender alle historien fra 9,6 kbps over 56K telefon modemer til ISDN, ADSL og kabelmodemer. For første gang er båndbreddebegrænsningen i brugerens modem ikke en fysisk begrænsning, men en administrativ. Kabelmodemer kan i dag levere 5 Mbps, måske 10 Mbps, og i fremtiden vil de formentlig kunne levere hele downstream kapaciteten, dvs. 30-40 Mbps, i én kanal til én husstand, hvis de vil og kan betale for det. Det kunne historien tyde på, at de både kan og vil med en fordobling af båndbredden pr. år, typisk leveret på uændret prisniveau. Pointen er, at en historisk set traditionel barriere for vækst er sat ud af drift i de kommende år. Når kabelmodemet ikke mere er en begrænsning, flytter flaskehalsen typisk hen et andet sted i netværket. Acume Systems’ undersøgelser viser, at kabelnetværket kan skaleres til at levere den efterspurgte båndbredde.

Skalering af kabelnetværk Skaleringen af kabelnetværket bliver en løbende driftsopgave, som kræver opmærksomhed.

Hidtil har man kunnet lægge sit frekvensspektrum ud, vælge tv-kanaler og så lade abonnenterne forbruge tjenesterne. Med bredbåndstjenester må man indstille sig på en fordobling af efterspørgslen hvert år. Det kræver, at kapaciteten i netværket øges. Man skal udbygge CMTS head-end, splitte ø’er osv., og man skal installere nye brugere. Man skal formentlig også kunne understøtte, at abonnenterne skifter serviceprofil og -krav. Lad os antage, at en typisk coax-ø har 1000 tilsluttede husstande, og at over en 10 årig periode bliver 60% bredbåndsbrugere. Lad os også antage, at en husstand i "prime time" bruger 3 Mbps til 3-4 internet tv-kanaler. Næppe alle 60% vil samtidig bruge denne båndbredde, men hvis de gjorde, så ville båndbreddebehovet være 1.800 Mbps. I et 860 MHz kabelnet svarer det til ca. 360 MHz af spektrum ved brug af QAM64. Dvs. at omkring halvdelen af kapaciteten er brugt, svarende til 45 PAL-tv kanaler. Hvis man ikke ønsker at bruge så mange tv-kanaler til DOCSIS tjenester, kan man splitte ø’en. Men efterspørgslen efter traditionel analogt eller digitalt tv er formentlig faldet kraftig i dette scenarium, så måske er det ikke så urealistisk, at fjerne nogle tvkanaler. Hvis man er rigtig aggressiv, giver man de resterende 40% af brugerne en IP set top-boks og lukker analogt og digitalt tv om 10 år. Så har kabelnettet tilstrækkelig kapacitet. Der bliver naturligvis brug for en del CMTS’er, men de vil også falde kraftigt i pris per port. Skaleringen er mulig, og der er ikke noget, som tyder på, at FTTH rent kapacitetsmæssigt er et "must". ■

FDA-orientering 5/2002

31


F DA

DAFO er en realitet Den nye indkøbsforening præsenterer sig på landsmøde-udstillingen Af Kai Nielsen, formand for DAFO

DAFOs første formand Kai Nielsen er formand for Antenneforeningen Eriksminde i Greve.

dermed konstituerende møde 9. september blev opgaverne fordelt med Peter Dam, København, som næstformand, Aage Strandfelt, Gundsømagle, som kasserer, Leif Johansen, Jyllinge, med hjemmeside og database, samt Bent Andersen, Vonge, og Helmuth Kroer, Sæby. Kontaktadresser mv. findes på FDA Forum på www.fda.dk eller www.dafo.info

En anden organisation

DAFO, Danske Antenneanlægs Indkøbsforening, blev en realitet den 29. august 2002, da den stiftende generalforsamling besluttede at give startsignalet til DAFO og valgte seks personer til dennes bestyrelse. Efterfølgende har FDA udpeget et syvende medlem til bestyrelsen. Efter bestyrelsens første og

Bestyrelsen har givet sig ganske kort tid til at få organiseret foreningen. En ekstraordinær generalforsamling i forlængelse af FDAs landsmøde vil beslutte den videre strategi for foreningens arbejde i den kommende tid. Foreningen er organiseret som et A.M.B.A. Derfor vil der blive tale om et mindre indskud i foreningen for at

opnå de fordele indkøbsforeningen tilbyder. Der bliver mulighed for at møde og få en snak med de fleste af DAFOs bestyrelsesmedlemmer under hele landsmødeudstillingen. Der bliver ligeledes mulighed for at tilslutte sig foreningen under den nye organisation og administration. Der vil være tale om en betydelig ændret form for administration i forhold til oplægget til den stiftende generalforsamling. Derfor forventer bestyrelsen også betydelig opbakning til DAFO.

Besparelser for alle DAFO er alle danske antenneforeningers mulighed for at indgå i en indkøbsforening, hvis mål er at aftale fællesindkøb af programmer og andre ydelser med henblik på at opnå fornuftige priser. For leverandørerne er der betydelige besparelser at

hente ved at indgå aftaler med DAFO, og det er DAFOs mål at disse besparelser skal komme medlemmerne til gode. DAFOs bestyrelse glæder sig til at få en snak med jer på FDAs landsmødeudstilling. Hvis du vil have snakken inden, så kontakt formanden eller et af bestyrelsens medlemmer. Husk at alle danske antenneforeninger - uanset medlemsskab af FDA – kan blive medlem af DAFO. Har din forening brug for et eksemplar af foreningens vedtægter for at tage stilling til medlemsskabet af DAFO, så kontakt formanden eller et af bestyrelsesns medlemmer. De gældende vedtægter er meget forskellig fra det oplæg, der blev udsendt op til den stiftende generalforsamling - ja det er ikke for meget at sige, at du ikke kan genkende dem. ■

KABEL TV · TELEFONI · INTERNET

Kære antenneforening!

Vælg det naturlige alternativ - som samarbejdspartner ved renovering og service. Kontakt os og få et godt tilbud på en professionel løsning - evt. med returvej til internet og telefoni

DANSK BREDBÅNDS TEKNIK Aalborg: Mølleskoven 19 · DK 9260 Gistrup · Tlf. +45 7022 3710 · mail@dbteknik.dk

32

FDA-orientering 5/2002

DBT


FDA-debat

Aktivitetskalender 16.-18. oktober: BCE 2002 i Olympia i London. www.broadband-convention.com 22. oktober:

FDA region 9: Generalforsamling kl. 19,30 på Nyråd Kro ved Vordingborg.

23. oktober:

FDA region 7: Generalforsamling kl. 19,30 på Hotel Søfryd i Jyllinge.

30. oktober:

FDA region 1: Generalforsamling kl. 19,30 på Tylstrup Kro.

Foreningsårets andet FDAforum sidst i september i Fredericia var helliget debat om egne forhold og lagt til rette uden fremmede foredragsholdere, så det var mindre tidspresset end forårets. Debatten – eller ideudvekslingen – mellem de 38 deltagere fra alle regioner blev derfor på én gang mere engageret og mere afslappet. Det var også optakt til landsmødet i november (se midtersiderne). De emner, der især optog tillidsfolkene, var dobbeltbetalingen, indkøbsforeningen DAFO, TV2 Zulus krav om betaling og det svindende antal landsdækkende servicefirmaer. ■

15.-16. nov.:

FDA udstilling og konferencer på Pejsegården i Brædstrup. www.fda.dk

17. november:

FDA landsmøde på Pejsegården i Brædstrup. www.fda.dk

17. november:

DAFO: Ekstraordinær generalforsamling kl. 15 på Pejsegården i Brædstrup. www.DAFO.info

FDA-orientering 5/2002

33


Sammenlægning, sammenslutning eller? Betydning og konsekvenser for foreninger, der går ind i en anden struktur Af Henrik Soloy, sekretariatsleder, FDA Vi ser flere eksempler på foreninger, som indgår et tæt samarbejde eller direkte sammenlægning. Det er en naturlig og positiv udvikling, som især giver de mindre foreninger fordelene af stordrift, mulighed for udbygning og tilbud om alternative tjenester. Når foreningerne påbegynder arbejdet omkring en nærmere tilknytning, er det væsentlig at gøre sig klart, hvilken konstruktion man vælger og betydningen heraf. Her gennemgås nogle af de problemer, som foreninger tidligere er stødt på.

Samarbejde Et samarbejde betyder, at der stadig består to eller flere selvstændige foreninger med hver deres vedtægter og bestyrelse. Samarbejdet kan f.eks. bestå i fælles indkøb af programmer eller lignende. Her skal man gøre det klart, at der for modparter (f.eks. programudbydere) fortsat er tale om selvstændige juridiske enheder. Fremhæv klart for dem, hvorvidt man hæfter for hinandens forpligtigelser! Bestyrelserne hæfter stadig for deres individuelle dispositioner og er underlagt deres respektive vedtægter. Der eksisterer altså stadig et

selvstændigt bestyrelsesansvar.

af FDA. Dette sidste gælder også for antenneforsikringen.

Overbygning Hvis samarbejdet er så tæt, at man har valgt en overordnet bestyrelse eller forretningsudvalg, skal det klart overvejes, hvilke aftaler man indgår i fællesskab. Blandt andet kan fælles forsikringsaftaler være problematiske, da en samlet risikovurdering ofte vil være yderst vanskelig. Den fælles bestyrelse kan indmeldes som forening i FDA. Hermed kan den opnå samme rettigheder og pligter som andre medlemmer, herunder rådgivning, forsikring m.v. Men det gælder selvfølgelig kun den overordnede bestyrelse. De underliggende foreninger vil i tilfælde af udmeldelse af FDA miste alle deres rettigheder. Forsikringer tegnet gennem FDA vil blive opsagt. Rådgivning og hjælp til den enkelte forening vil ikke være muligt. FDAs arbejdsskadeforsikring dækker kun bestyrelsesmedlemmer i anlæg, som er direkte medlem af FDA. Tilbuddet om at tegne bestyrelsesansvarsforsikring på meget gunstige vilkår gælder på tilsvarende måde kun for anlæg, som er direkte medlem

Sammenlægning Vi befinder os i grænsezonen mellem selvstændighed og opløsning, når foreningerne fusioner. Hvis én forening overtager medlemmerne i en anden, som herefter ophører, kaldes det en absorption. Når én forening overtager en anden, gælder det som udgangspunkt, at den overtager eksisterende kontrakter og forpligtigelser. Det vil være den overtagende parts opgave at informere om nye kontaktpersoner og faktureringsadresser. Antallet af tilslutninger skal typisk også ændres i kontrakterne. Begge foreninger kan sammenlægges ved hver for sig at tage stilling til et enslydende sæt vedtægter. Eller begge foreninger kan opløses og til opsamling af aktiviteter og midler skabe en helt ny forening. Man skal også her i respekt for sine aftalepartnere sørge for retmæssig opsigelse, ændring eller overførelse af eksisterende aftaler og kontrakter til den nye forening.

Det formelle Det vil ofte kræve to på hin-

anden følgende generalforsamlinger at nedlægge eller fusionere foreninger. Ved sammenlægning anbefales det først at holde to separate generalforsamlinger i hver forening med henblik på en samlet medlemstilkendegivelse. Herefter kan man så holde stiftende generalforsamling i den nye forening. Med vedtagelse af nye vedtægter og valg af bestyrelse. Såfremt vedtægterne ikke præcist siger noget om fremgangsmåden ved fusion eller opløsning, kan det være tvivlsomt, hvilke regler der gælder for fusionen. Det frarådes, at bestyrelsen alene fremkommer med fortolkning og præcisering af vedtægterne. Det er almindelig antaget, at en ændring af vedtægterne som regel vil være en nemmere fremkommelig vej. Det primære er netop varetagelsen af medlemmernes interesse. Det, som står i centrum for medlemmerne, er netop den interessevaretagelse, de opnår gennem deres forening. Fusion eller opløsning kræver som sagt en del overvejelser, og det vil være en god ide at benytte sig af ekstern professionel bistand for at undgå efterfølgende ærgrelser og ansvarspådragelse.■

Velkommen til nye medlemmer i FDA Reg. 1 Reg. 2 Reg. 3 Reg. 4 Reg. 6

34

Haldbjerg Antenneforening Antenneforeningen »Rønege« Bramming Hovedgård A/F Antenneforening for Højmark og omegn Antennelauget Åbjergvejens rækkehuse

FDA-orientering 5/2002

Erik Hansen Lars Reinholdt Johannes Jørgensen Claus Morgenstern Flemming Vornøe

Hyldevænget 20 Egevænget 14 Porsholtparken 59 Højmark 15, Rinkenæs Langkærvej 17

9900 Frederikshavn 8382 Hinnerup 6740 Bramming 6300 Gråsten 2720 Vanløse


S AT E L L I T T E R

Eutelsat til salg Der er stigende pres på Eutelsat for en privatisering. EU kræver, at Eutelsat "udskifter" sine aktionærer, nationale teleselskaber, som skal sælge deres aktier på børserne. Eutelsats ledelse menes at foretrække at sælge Eutelsat, fordi det ventes at indbringe flere penge til de nuværende ejerne. Intelsat skal have fremsat et købstilbud på €3,5-4 mia., og der ventes et tilbud fra PanAmSat. France og British Telecom har følere ude for selv at sælge deres aktieposter på 23 og 28,5%

Mere fleksible satellitter Boeing er i gang med at udvikle en ny satellit, der både vejer mindre og koster mindre, men det vigtigste er, at den skal kunne omkonfigureres, efter at den er sat på plads 36.000 km over Ækvator. Med 15 års brugstid opstår der behov, man ikke kender ved opsendelsen og som satellitten derfor ikke kan dække. Boeing tager udgangspunkt i den mest solgte HS601, men med styresystem og elektronik som i den meget større HS701.

Reservedunk til satellitter Når en tv-satellit løber tør for brændstof til de små raketmotorer, der holder den på rette plads i rummet, erstattes den med en ny, og det koster omkring en milliard kroner. Hvis man i stedet kunne tanke satellitten op, ville den kunne fungere i endnu mange år, og det er hvad Walt Anderson fra Orbital Recovery i USA vil. Han konstaterer, at 46 satellitter ventes skrottet mellem 2004 og 2008, når de har brugt det sidste medbragte brændstof. Orbitals plan er i 2004 at opsende en "reservedunk", der skal kobles til en nødlidende satellit. Der tænkes opsendt yderligere to året efter. De moderne satellitter har en planlagt levetid på mindst 15 år, men mange af de ældre er bygget til 710 år, selv om de oftest fungerer længere.

FDA-orientering 5/2002

35


ECCA / EU

MHP skal udbredes Multimedia Home Platform er navnet den software man i EU forestiller sig skal være hjertet i set top boxe fremover og som skal skabe mulighed for nem og ensartet adgang til alle digitale tjenester. EU er dog veget tilbage for direkte at gøre den til obligatorisk standard. På den anden side udtrykte bl. a. parlamentsmedlem Hieronymai i et møde med ECCA, at der skal lægges et betydeligt pres på markedet for at sikre en ensartet digital tvplatform i Europa. Kun gennem en åben, ikke leverandør afhængig teknik, vil digital tv kunne udbredes hurtigt til glæde for alle EU borgere.

I Tyskland har de betydende programleverandører ARD og RTL Newmedia påbegyndt interaktive udsendelser baseret på MHP og andre vil nok snart følge efter. Hamburg-firmaet SCIP står bag den praktiske teknik. (Se også www.scip.tv). Genen ved en manglende åben standard kan måske bedst illustreres ved kabelnettenes nuværende problemer med de to proprietære systemer fra hhv. Viasat og CanalDigital (Telenor), hvis kanaludbud ikke umiddelbart kan mixes. Det ville ellers muliggøre et mere afpasset udbud til vore kabelabonnenter. Bak

Revision af SatCab direktivet De foreløbige udmeldinger fra EU-kommissionen tyder ikke umiddelbart på støtte til det såkaldte one-stop shop princip for klarering af rettigheder/ophavsret. Princippet ville sikre, at programleverandørerne kunne sørge for betaling af ophavsret såvel for satellitudsendelse som for kabelviderespredning. Kommissionen mener, det vil være for tung en byrde for programleverandørerne, og

den tror ikke, at man for nærværende kan sidestille satellitspredning og kabelspredning (i. e. teknologi neutralitet) på grund af de meget forskellige dækningsområder. ECCA har kraftigt argumenteret for one-stop shopping, og dermed en enklere model for rettighedsbetaling, ligesom EBU (European Broadcasting Union) og filmindustrien gerne ser princippet indført. Pudsigt nok erkender EU Kommission da

Must carry

også, at markedstendensen går i retning af one-stop shopping. Det ser altså desværre foreløbig ud til, at Kommissionen ikke tør gå imod de stærke rettighedshavere på trods af, at de åbenlyst slår mønt af deres nationale monopoler til skade for forbrugerne og til hindring for varernes (programmernes) frie bevægelighed over grænserne.

I forbindelse med EUKommissionens overvejelser omkring mustcarry har ECCA bestilt analysefirmaet Clifford-Chance til at udarbejde en rapport om emnet. Kommissionen har sagt god for anvendelsen af begrebet must-carry på visse tvkanaler, men beklageligvis uden specifikt at redegøre for hvad de objektive krav til indholdet af sådanne kanaler skal være.

Bak

Mød TV*DATA på Landsmødet i Brædstrup, hvor vi bl.a. viser.: *Beboer-TV til boligforeninger. *Infokanal med automatisk afvikling af MPEG II video. *MPEG II recorder og M2Edit Pro redigerings program . *SMS chat på infokanalen. Nyhed! SCALA InfoChannel IC3

TV*DATA TEXTTV ApS Marielundvej 28, 2730 Herlev. Tel.: 44 53 28 22, Fax: 44 53 18 06 EMAIL: mail@dekker.dk. WEB: www.dekker.dk

Registreret SCALA VAR i Danmark

FDA-orientering 5/2002

37


PERSONALIA

Mere vægt på Telia-navnet Telia Stofa og JCA er nu sluttet sammen. Telia Stofa og JCA har vinket farvel til deres bomærker. Et nyt fælles logo var logisk ved den ventede sammenlægning af servicefirmaerne, men i stedet arbejder de ansatte nu med Telias logo på trøjer, brevpapir og biler, men med Telia Stofa som firmanavn. Fusionen får geografiske konsekvenser, men næppe så omfattende, som mange har frygtet. Kun afdelingerne i Odense sammenlægges. Det er den eneste by, hvor begge firmaer er. Men i alle afdelinger vil bagvedliggende funktioner bliver berørt, idet bl.a. administrationen samles. Geografisk dækkes landet fra ni hovedafdelinger, som hver har en medarbejder, der bliver den enkelte antenneforenings faste kontaktperson – "så man kun skal ringe et sted", som man siger hos Telia Stofa. På teknisk nydansk er hans titel Key Account Manager.

400 medarbejdere Telia Stofa har knyttet Karsten Skøtt, der har oparbejdet JCA til et landsdækkende firma, til sig som strategisk direktør. Ole Simonsen er fortsat administrerende direktør, og Kaj Skov teknisk direktør.

Ny Canal+ chef James Wells har efterfulgt Charles Bornot som chef for CANAL Plus i Norden. Wells har i USA løst opgaver for The Disney Channel og Trimark Pictures og kom i 1995 til Europa med ansættelser i CLT-UFA og Deutsche Telekoms datJames Wells terselskab for digital-tv. I 2001 blev han adm. direktør for multiThématiques og i april i år ansvarlig for Canal Plus i Benelux, Polen og Norden. James Wells sidder også i bestyrelsen for Verband Privater Rundfunk und Telekommunikation, en politisk lobbygruppe for Tysklands privatejede tv-kanaler.

Dansk radiochef i SBS Eric Hansen, der i 1989 kom til The Voice som salgsdirektør, er nu sat i spidsen for alle europæiske radiostationer i SBS-gruppen. Eric Hansen Han blev i 1998 administrerende direktør for The Voice. Året efter flyttede han til Stockholm som chef for de skandinaviske radioer i SBS.

38

FDA-orientering 5/2002

Direktionen i Telia Stofa: Kaj Skov, Ole Simonsen og Karsten Skøtt.

Telia købte Stofa i 1995, og i 2000 købte Telia Stofa konkurrenten Jysk Central Antenne. De to firmaer har fortsat haft deres egne kunder, men har i stigende grad assisteret hinanden nødvendiggjort af den kraftige udbygning med opgraderinger, returveje og internetudbud på kundernes net. Mange udbygninger finansieres af Telia Stofa, hvilket angives som årsag til, at Telia Stofa i 2001 fik et underskud på 58 mio. kr. ud af en omsætning på 286 mio. kr. JCA havde samme år et overskud på 6,5 mio. kr. Det sammenlagte firma har ca. 400 medarbejdere, hvoraf JCA tegner sig for 50. ■

I Europa driver SBS 18 radiostationer. De danske er Radio Kiss FM, Pop FM og The Voice. De andre er i Finland, Sverige, Holland og Grækenland.

Nyt hovedkontor Selv om Telenor har investeret 4,2 mia. nkr. i sit nye hovedsæde tæt på lufthavnen i Fornebu ved Oslo, sparer selskabet 70 mio. kr. årligt. Så meget har det kostet at bo til leje mange steder rundt om i Oslo. Det nye hovedsæde, der netop er indviet, rummer 137.000 kvm arbejdsplads for 6.000 ansatte. Med 200 WLAN antenner er det Europas største område med trådløs kommunikation – og alligevel er der 2700 km it-kabler. Der er brugt 35 mio. kr. på udsmykning af kunstnere fra mange lande.

Telenors nye hjemsted.


FDAs hovedbestyrelse Valg af landsmødet

Valgt af regionerne

Landsformand: FU Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@get2net.dk

Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@post7.tele.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. E-mail: pdam@btf.kk.dk

Næstformand: FU Jørn Almdal Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04. Fax 59 51 27 05 E-mail: jorn@almdal.org

Evald Gregersen, Reg. 2 Brogade 73 8850 Bjerringbro Tlf. 40 68 43 50 E-mail: evald.gregersen@12move.dk

Leif Johansen, Reg. 7 Grønningen 19 4040 Jyllinge Tlf. 46 73 37 64 E-mail: leif@ljohans.com

Mogens Lorentsen, FU Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: curtandersen@mail1.stofanet.dk

Jørgen Pedersen, Reg. 8 Liljevænget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66 E-mail: njp@teliamail.dk

Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@hum.auc.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail: leonielsen@mail1.stofanet.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirsebærvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: o.jacobsen@get2net.dk

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post7.tele.dk

Per Krohn Rasmussen, Reg. 5 Grejsdalen 10 5800 Nyborg Tlf. 65 31 03 85 E-mail: prasmussen@mail.tele.dk

FU = Medlem af Forretningsudvalget

Regionsbestyrelser Region 1: Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83 Leif Dyrmose (form.), HB Stig Leerbeck (kass.) Helmuth Kroer (sekr.) Jens Åge Thomsen Kjeld Jensen Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 54 09 55 Hans Carstensen (form.), HB Bent Larsen (næstf.) Jørn Bollinger (sekr.) Flemming Knudsen Evald Gregersen, HB

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.), HB Svend Erik Madsen (næstf.) Jens S. Møller Niels Aage Jensen Sven Møller Andersen Leif Traberg Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.), HB Jørgen Kirkmand Michael O’Halloran

Region 5: Fyns amt, tlf. 65 31 03 85 Per K. Rasmussen (form.), HB Niels Jørgen Naundrup-Jensen (næstfor.) Børge Kiilsholm (sekr.) Bent Aabjerg Nielsen Knud Mortensen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) Peter Dam, HB

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 73 37 64

Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 24 30

Leif Johansen (form.), HB Kai Nielsen (næstform.) Poul-Erik Jensen (kass.)

Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (næstf.)

Region 8: Vestsjællands amt tlf. 57 80 91 66 Jørgen Pedersen (form.), HB Henning H. Madsen (næstf.), HB supp. Flemming Røen Henrik Christiansen Niels Jørgen Trælle

HB = Valgt til hovedbestyrelsen af regionen.

Medlem af ECCAs bestyrelse S. Bak Christensen E-mail: zigurd@tiscali.dk

Medlem af AFOs Tekniske Udvalg Bent Vanggaard E-mail: bv@brixkamp.dk

Kommunikationsudvalget

Skatteudvalget

Jytte Palmus E-mail: j.s.palmus@mail.dk

Erik Nørmølle Andersen E-mail: erik.noermoelle@brovst.dk

Tage Lauritsen E-mail: tage@tune.dk

Jørgen Pedersen E-mail: njp@firma.tele.dk

Svend Erik Faarbæk E-mail: svendfaarbaek@mail.tele.dk

Jens Møller E-mail: jebo@adslhome.dk

Carsten Pedersen E-mail: cpe@tu19.ccta.dk

FDA-orientering 5/2002

39



FDA-Orientering 2002-5