Page 1

TIDSSKRIFT FOR FÆLLESANTENNEANLÆG • NR. 3 • JUNI 2002

TV I VADESTEDET TRE ANLÆG SÅ LYSET

F DA - o r i e n te r i n g

NYT HUS OG NYE TANKER


N R . 3 • J U N I 2 0 0 2 • 2 0. Å R G A N G Abonnement: 1. Abonnement i Danmark hele år 2002: kr. 625,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: Kr. 3.000,kan tegnes af installatører tilknyttet AFO. Alle opgivne priser er eksklusive moms. Kontaktperson: Tina Boye

Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.000 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Henrik Soloy (soloy)

Distribution: FDA Box 151, 4500 Nykøbing Sj.Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Sjælland. Reg.nr. 0517 konto nr. 0001004756 Kontaktperson: Jeanette Andersen

Deadline for indlevering af stof i 2002: 4: 26. juli 6: 18. november 5: 20. september

Annoncer: FDA Kontaktperson: Jeanette Andersen

Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 10. juni 2002.

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c.tryk@get2net.dk, ISDN nr.: 59 96 13 28 ISSN nr. 0903-2169

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk. Skriver du på PC, så send teksten i en mail eller på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer.

Forsiden: Skagen Antennelaugs formand i sin nye hovedstation. Se side 8 og 9. (Foto: Mogens Lorentsen).

INDHOLD Ledere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

På kabelseernes regning . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Det mediepolitiske udspil . . . . . . . . . . . . . . .

6

Arrownet passerede 10.000 . . . . . . . . . . . . . .

17

Skagen satser på højteknologi . . . . . . . . . . . .

8

På nye poster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Kalundborgegnen er nu forbundet . . . . . . . .

10

Ens regler for ophavsretsbetaling . . . . . . . . . .

19

Stop for analogt norsk satellit-tv . . . . . . . . . .

12

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

ITV Digitals endeligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13

Dømt for unfair handel . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Ingen efterkrav fra lokalradioer . . . . . . . . . . .

14

Pokal for fair fodbold . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

DAI blev til DAFO . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Oprydning i rummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Konkurrencestyrelsen bakker FDA op . . . . . .

15

Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Bjerringbro fortsætter . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

FDA ude og hjemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

24

S E K R E TA R I AT E T

Søren Birksø Sørensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

Jeanette Andersen

Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Tlf. 59 96 17 03 E-mail: soloy@fda.dk

Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

Tlf. 59 96 17 01 E-mail: msr@fda.dk

Tlf. 59 96 17 02 E-mail: ja@fda.dk

Bøgehus, Annebergparken 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk Internet: www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00

2

FDA-orientering 3/2002


Politikerne skriver regninger for mediernes fremtid Svigtende interesse for os, der skal betale Af Erik Wagner, landsformand i FDA Sidste skud på denne stamme er TV2 Zulu, der har meddelt, at den fra 1. januar 2003 fraskriver sig retten til at være en public service kanal. Det er logik for perlehøns – for ser man på indholdet, har den aldrig levet op til betegnelsen.

Betaling for Zulu Erik Wagner

De mange anslag mod radio og fjernsynsbrugernes økonomi synes for tiden ingen ende at ville tage. Ingen tænker eller tror åbenbart på, at der er en grænse for, hvor meget forbrugerne kan og vil betale for at se fjernsyn og høre radio. Programleverandørernes svigtende (reklame)indtægter og de fortsatte prisstigninger på programmer angives den ene gang efter den anden som årsag til, at markedet nu er så trængt, at den eneste redning er at kræve en oftest ikke ubetydelig betaling fra forbrugerne. At programleverandørerne i deres forsøg på at sikre sig bestemte udsendelser nærmest overbyder hinanden fylder ikke meget i deres begrundelse for at hæve priserne. Ved prisfastsættelsen har de formentlig taget højde for, at en hel del forbrugere vil undlade at modtage netop den kanal. Ellers har programleverandørerne regnet som konen med æggene.

TV2 Zulu tiltvang sig ved anvendelse af bestemmelserne om public service den plads i antenneanlæggene, andre må gøre sig fortjent til gennem brugerafstemninger. Zulu kræver over 130 kr. om året af hver husstand i antenneanlæg, hvori den opnår plads fra årsskiftet. De mange betalingskanaler, der nu er på markedet, vil få mange antenneanlæg til at fremrykke planer om (flere) programpakker og/eller flere kanaler i individuelt abonnement.

Nyt medie-udspil Maj blev måneden, hvor regeringen kom med det ventede medie-udspil. Går det bare nogenlunde, som udspillet lægger op til, vil der ske en lang række ændringer, hvoraf en del vil øge forbrugernes omkostninger. Medie-udspillet er omfattende med privatiseringen af TV2, mere networking, lempeligere reklameregler, opbygning af et digitalt jordbaseret sendenet og stop af det analoge sendenet i 2007 som det mest iøjnefaldende.

Privatisering af TV 2 At en privatisering af TV2 skulle medføre både bedre og billigere fjernsyn, som ministeren lover, synes noget uforståeligt, med mindre deri ligger, at regeringen som den egentlige ejer mener, at bestyrelsen for den selvejende institution TV2 er en dårlig virksomhedsleder. Breaks (afbrydelse af en udsendelse med betalte reklamer og egne reklamer) samt reklamer også for øl og medicin bliver iflg. udspillet tilladt. Vil det give nok til at opfylde ministerens forventninger?

Farvel græsrod Der lægges op til et farvel til græsrods-tv efter kl. 15. Tillige skal de mere etablerede lokale tv-stationer have tilladelse til networking – altså samsending. Det må give en stor besparelse for de berørte stationer, hvilket bør komme forbrugerne til gode. Ifølge ministeren vil det endda sikre en højere grad af kvalitetsfjernsyn - hvad han så end mener kvalitet er. Det er åbenbart ikke kvalitet at få billeder og lyd fra ens lokale område efter kl. 15. Man kan med god ret spørge, hvor demokratisk det er at afskære lokalbefolkningerne fra den form for tv i aftentimerne.

Digitalt terrestrisk sendenet Selv om kun få antennefolk ser fornuften i at opbygge et jordbaseret digitalt sende-

net, så er det åbenbart noget, politikerne ved bedre og derfor vil berige befolkningen med. I medie-udspillet står der, at det digitale sendenet skal opbygges og drives for private midler. Nu er det bare om at finde de private interesser, der er parate til at etablere et sådan net. At det i lande, der har forsøgt sig, har været en dundrende fiasko, og i England er endt med konkurs, rører ikke vore bedrevidende politikere. I bund og grund er det besynderligt at beslutte noget, der helt og holdent hviler på andres lyst til at gennemføre det. Hvad skal antenneforeningerne gøre under så uklare forhold? Skal de bede medlemmerne om penge til ombygning til digitale antenneanlæg, eller skal de satse på, at en beslutning om at slukke for de analoge signaler i 2007 sikkert ikke kan gennemføres. Hvad sker der med de investeringer, antenneanlæg så forgæves har afholdt for at kunne levere digitale signaler helt ud til medlemmerne? Er de spildt eller vil de senere kunne tages i brug uden da at være forældede? Det er nok for naivt at tro, at man kan få erstatning for investeringer, der er gennemført i tiltro til politikernes løfter, men som viser sig ikke at være pengene værd.

(Fortsættes næste side)

FDA-orientering 3/2002

3


Desværre er der områder, der helt er udeladt af forslaget til et nyt medieforlig. Must carry forpligtelsen nævnes ikke. Vi må altså fortsat prøve at leve med det mærkelige fænomen, at nogle kanaler bare skal på vore antenneanlæg uanset om medlemmerne ønsker dem. De skal endog placeres på en bestemt og ofte fordyrende måde.

Ministeren ved jo bedst Der står heller ikke noget om

den helt åbenbare urimelige dobbelt-betaling, antenneanlæg pålægges, mens konkurrerende spredningsformer friholdes. Der er en politisk forklaring på, at de to punkter ikke er med i medie-udspillet. Den konservative kulturminister har trods henvendelser herom ikke villet mødes med forbrugernes repræsentanter. FDA har adskillige gange forsøgt at få et møde, men er hver gang blevet afvist

med, at ministeren ikke har tid. Eller mangler han kræfter og mod – det der på et nyt ministersprog måske hedder tid - til at tage endnu et slagsmål med dem, der råber langt højere end de 2/3 af landets husstande, som indtil nu har fundet sig i at betale to gange for den samme vare?

Stærke kræfter imod os Der skal ikke herske tvivl om, at det er stærke kræfter,

der for alt i verden vil undgå, at den urimelige dobbeltbetaling fjernes. De findes i Kulturministeriet, som på det område følger en anden fortolkning af Berner-konventionen end vore nabolande i syd gør. Men her og nu drejer det sig også om, at ministeren på andre områder har lagt sig ud med kunstnerne. Han har måske ikke kræfter til at finde kunstnernes andel af dobbelt-betalingen andre steder. ■

Uacceptabelt krav fra Copy-Dan Ved redaktionens slutning blev alle antenneanlæg tilsendt en særdeles mærkelig skrivelse fra Copy-Dan. Heri søger Copy-Dan at efterlade indtrykket af, at det først medio maj i år blev gjort bekendt med, at danske kabelnet ikke må vise de VM-fodbold-kampe, der sendes af ARD og ZDF. Kabelnet, der for 2002 har betalt Copy-Dan for at sende ARD og ZDF, må altså ikke lade deres medlemmer se de pågældende kampe. I praksis ville det kræve, at de to tyske

kanaler udelukkes fra kabelnettet i under VM. Da Copy-Dan har kendt problemet allerede fra efteråret 2001 uden at tage noget forbehold for inddækning af rettighedskrav, har det undladt at videregive væsentlige oplysninger og dermed selv påtaget sig at løse eventuelle problemer, når de kom. Ved at lade problemet fremstå som nyt prøver Copy-Dan at kaste problemer over på sine kunder – endda med en uretmæssig henvisning til standardvilkårenes

punkt 7. Da det er en force majeure bestemmelse, kan det imidlertid kun anvendes i en pludselig opstået situation. Dertil er Copy-Dans meget korte varsel helt uacceptabelt og i praksis ikke gennemførligt. I øvrigt kom/kommer langt de fleste kampe på andre kanaler – og herhjemme vil næsten alle fortrække at se dem med danske kommentatorer. Blandt andet af den grund er der ikke noget rimeligt forhold mellem om-

kostninger og virkning. Omkostninger som Copy-Dan i øvrigt ellers burde dække som den, der ønsker ændrede forhold i aftaleperioden. FDA fastholder, at vore medlemmer har indgået en fuldgyldig aftale med CopyDan for hele 2002 også hvad angår de to tyske kanaler, hvorfor der ikke er grund til at efterkomme Copy-Dans ønske. Skulle der blive rejst nogen form for krav mod et medlem af FDA, vil det blive rettet videre mod Copy-Dan. EW

KABEL TV · TELEFONI · INTERNET

Kære antenneforening!

Vælg det naturlige alternativ - som samarbejdspartner ved renovering og service. Kontakt os og få et godt tilbud på en professionel løsning - evt. med returvej til internet og telefoni

DANSK BREDBÅNDS TEKNIK Skagen: Østre Strandvej 6 · DK 9900 Skagen Aalborg: Mølleskoven 19 · DK 9260 Gistrup Århus: Bjørnsholmsallé 22 · DK 8260 Viby J København: Brøndbyvestervej 86 · DK 2605 Brøndby

4

FDA-orientering 3/2002

· · · ·

Tlf. Tlf. Tlf. Tlf.

+45 +45 +45 +45

7022 7022 7022 7022

3710 3710 3710 3710

· · · ·

mail@dbteknik.dk mail@dbteknik.dk mail@dbteknik.dk mail@dbteknik.dk

DBT


Skyd til

genvej...

bredbånd

med

arrownet

Danmarks bedste bredbåndsløsning

Nyt firma med erfaring

Danske uafhængige antenneforeninger skal have de bedste

Holdet bag Arrownet A/S har arbejdet med CATV-løsninger

muligheder for at tilbyde deres medlemmer fremtidens

siden april 2000. Så vi har stor erfaring med at bygge den-

bredbåndsservices. Et samarbejde med Arrownet vil sikre,

ne type løsninger. Arrownet A/S er 100% dansk ejet og har

at din forening får succes med at tilbyde medlemmerne

stærke relationer til det øvrige uafhængige telemarked i

bredbånd. Medlemmerne får:

Danmark.

• Lynhurtig Internetforbindelse

Se på www.arrownet.dk eller ring til os på 33 70 50 50

• Telefonen optages ikke

og få et uforpligtende tilbud på bredbånd til Jeres

• På Internet 24 timer i døgnet

medlemmer.

• Fast pris - uanset forbrug Arrownet leverer udelukkende via lysleder og radiokæder, så flaskehalse undgåes i dataforbindelsen.


Fastholder urimeligheder Kulturministeren har hverken must carry eller dobbeltbetalingen med i medieudspillet Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA Regeringens udspil på det medie-politiske område og den efterfølgende debat har som traditionen efterhånden byder koncentreret sig om de elektroniske medier i almindelighed og om DR og TV2 i særdeleshed. FDA har to helt overordnede principper, som vi vil presse på for at få indarbejdet i medie-politikken for den kommende periode: 1. Seerne og lytterne skal behandles lige. 2. Distributions-platformene skal stilles ens. De gældende regler stiller seere og lyttere, som er tilsluttet et fællesantenneanlæg, ringere end andre. Det sker gennem kravet om, at der skal betales "dobbelt" for indholdet i en række kanaler - eksempelvis for alle DRs og TV2s kanaler. Når det især i dagspressen har været serveret som en nyhed, at der vil blive opkrævet betaling til TV2 Zulu direkte fra seerne - ja så er det faktisk ikke nyt. Alle de seere, som får TV2 Zulu gennem deres antenneanlæg, har hele tiden betalt for denne kanal til Copy-Dan. Der er ikke kun for public service kanaler, der betales to gange. Senest er flere lokale radioer begyndt at kræve betaling af antenneforeninger, selv om de ikke tager betaling af andre lyttere.

Stil alle platforme ens FDA forventer, at de konkurrerende distributions-systemer bliver ens stillet. Der er i dag ikke samme krav, f.eks. om must carry, til satellit-

6

FDA-orientering 3/2002

platforme som til antenneanlæg. Det digitale sendenet, som regeringen lægger op til, kan blive en stærkt konkurrent til antenneanlæg. Derfor må det offentliges regulerende bestemmelser være de samme. Ellers er der tale om konkurrenceforvridning. Umiddelbart vil et digitalt mastebaseret sendenet med en såkaldt "gate keeper" funktion være sammenlignelig med et fællesantenneanlæg. Den største forskel er, at antenneanlæg sender tv og radio i kabler, mens der sendes trådløst fra sendemasterne. Lighederne vil være langt større: Der vil blive tilbudt "pakkede" kanaler - sikkert i krypteret form - som vil blive solgt på abonnements-vilkår svarende til det, vi kender fra vore anlæg. Regler for antenneanlæg bør derfor også gælde for det masteetablerede sendenet.

Must carry forvrider Et nærliggende eksempel er must carry-reglen. Den forpligter antenneanlæg til at tage alle radio- og tv-kanaler fra såvel DR som TV2 ind i nettene - og at sende dem til samtlige medlemmer. Det betaler tv- og radiostationerne ikke noget for. Tværtimod skal antenneanlæggene afholde alle udgifter til såvel drift som vedligehold, og der skal betales vederlag gennem Copy-Dan til både DR og TV2, selv om husstandene allerede gennem licensen har betalt for det, udsendelserne koster. FDA har konstant, i vel snart 15 år, argumenteret for ophævelse af denne særbeskatning af antenneanlæg.

Det er fortsat kravet fra FDA. Hvis politikerne ikke vil ophæve denne afgift, må de retfærdigvis stille deres vælgere lige ved at lægge samme ophavsretsafgift på brugere af et jordbaseret digitalt sendenet – såvel som af DTH, de satellitbaserede digitale platforme.

Public service Regeringen gør en del ud af public service i sit udspil. Tilsyneladende ønsker den at ændre de nugældende regler. Public service tænkes lagt ind i en kontrakt med de stationer, der ønsker eller skal have sådanne forpligtelser, hvad deres indhold angår. En sådan ændring kan godt pege i en rigtig retning. Det er i hvert fald en uacceptabel regulering, vi har i dag. Den består reelt i, at DR og TV2 selv afgør, om deres kanaler falder ind under en public service-forpligtelse. Det har TV2 erkendt ved på det skammeligste at fragå sin selvpåtagede public service forpligtigelse for TV2 Zulu - nu hvor den er inde i alle kabelnet. Det vil kunne give mange flere penge i kassen at gøre den til en egentlig betalingskanal. Den største nyhed er således ikke, at der skal betales for Zulu, men at der skal betales mere. Med mindre naturligvis at medlemmerne bruger deres frihed til at sige nej tak. Det er i det mindste en ny mulighed.

Omtales slet ikke Reglerne om must carry er slet ikke med i oplægget fra regeringen. Det er den ophavsretlige

side af mediepolitikken heller ikke. Disse spørgsmål har efter FDAs vurdering meget stor betydning for, hvordan det mediepolitiske landskab vil tegne sig i årene fremover. DRs og TV2s store rolle i det elektroniske mediebillede ufortalt - og uden at undervurdere betydningen af eksempelvis TvDanmark - så er der mange andre aktører, som man ikke bare kan overse. Antenneanlæggene er måske ikke de mest synlige, fordi de i det daglige fungerer til stor tilfredshed for brugerne. Men deres rolle og betydning er langt større end deres umiddelbare synlighed. Uden antenneanlæg ville DR2 og TV2 Zulu ikke eksistere. Uden disse antenneanlæg ville igangsætningen af TV2 have krævet et langt sejere træk, end tilfældet blev. Det var antenneanlæggene, der stort set fra dag 1 sikrede dem udbredelse til langt over halvdelen af befolkningen. I øvrigt var det ikke TV2, som brød DRs monopol på tv i hjemmene. Monopolet blev brudt langt tidligere af fremsynede antenneforeningers tillidsfolk over hele landet i tæt og godt samarbejde med en række lige så fremsynede programselskaber af mere eller mindre dansk oprindelse. Uden antenneanlæggene ville danskerne heller ikke have haft så nem adgang til at få bredbånd ind i stuen. Også her var det pionerånden i de brugerejende antenneanlæg, der banede vejen. ■


TEKNIK

Vi kan samarbejde uafhængigt af afstande

Et nyt hus til Skagens højteknologiske fremtid Antennelauget har investeret næsten otte millioner i hovedstation og bynet Af Mogens Lorentsen, FDA-redaktør 5500 medlemmer

Skagen ser FDA som knudepunkt for et bredt specificeret samarbejde Skagen Antennelaug er over 30 år gammelt og bestod i de første mange år af to net, som blev samlet omkring 1980. "Det har altid været drevet på frivillig arbejdsindsats, men på sigt skal vi ikke regne med at kunne fortsætte uden ansat personale. Nu har vi i hvert fald rammerne til det", siger Per M. Sørensen, der fortsætter: "Skagen Antennelaug vil så langt som muligt selv bestemme, hvad der skal ske i vores anlæg. Helt op til de seneste år har vi selv kunnet udvikle os. Det er ved at ændre sig. Der bliver mere og mere behov for at være fælles om nogle af opgaverne. Vi vil gerne samarbejde, meget gerne med andre antenneforeninger, men også med firmaer i branchen. Vi vil derimod ikke være en marionet i andres forretning. Vi vil have frihed til at samarbejde med flere, og vi vil kunne sige fra. Derfor vil vi ikke binde os i alt for mange år.

Skagens præsentable kontor- og hovedstation.

Skagen Antennelaug bor i byens industrikvarter. Det er tilfældigt, at vejen bærer Niels Bohrs navn, men det er efter grundige overvejelser, at der nu står et nyt muret hus på 163 kvm med kontorer og ny hovedstation op til en indhegnet gård med otte stk. 180 cm paraboler under den 55 meter høje renoverede mast. Der er også en lille hjælpemast med en AM-antenne, for fiskerne i Skagen kan ikke undvære noteringerne fra langbølgesenderen i Kalundborg.

Skagens nye grundmurede hovedstation har afløst et træhus på 15 kvm. Det var blevet for lille, teknikken var ikke moderne nok, og der var hverken arbejds- eller lagerplads. Incl. ombygning af bynettet har Skagen Antennelaug investeret næsten otte millioner kroner. For det drejer sig også om højteknologi og om at overleve. Helt i Niels Bohrs ånd, men herom senere.

Alarm ved optræk til driftsstop

Vi skal selv være aktive Hvis vi i antenneforeningerne skal overleve, skal vi være klar til at anvende højteknologi, som giver medlemmer(Fortsættes næste side – blå spalte)

8

FDA-orientering 3/2002

Skagen Antennelaug er en normal dansk antenneforening, altså ejet af sine godt 5500 medlemmer. Det drives af en bestyrelse på fire, som bruger en stor del af fritiden på foreningen. Både på det tekniske – selv om den har en serviceaftale med JCA, på det administrative og på fremtiden. Det hjælper på det tekniske plan, at formanden Per M. Sørensen er elektronikmekaniker og yderligere en i bestyrelsen er elektriker. Også i andre bestyrelser lægges der mange timer i teknik og administration, men det er få, der har en hovedstation som den nye i Skagen. Der er et stort ekspeditionslokale, et kombineret mødelokale og kontor for kassereren, køkken og toilet, lager – og så et stort sikret teknikrum – med alarmer ved driftsstop og manglende køling.

Kablerne fra mast og paraboler ligger i kabelbakker og føres via brønden midt i billedet ind i bygningen i et rør under jorden.

Her er edb-udstyr til såvel medlemsadministration som styring af teknikken. Alle elinstallationer er PLC-styret såvel indenhus som via en telefonforbindelse, ligesom der alarmeres eksternt ved indbrud eller brand "Vi har haft to indbrud siden ibrugtagningen. Det var tydeligvis kontanter, de kom efter, men vi opbevarer ikke penge. Derimod fik vi efterprøvet og justeret alarmerne.


De går til flere personer såvel til telefonen privat som mobiltelefonen, og det varer ikke mange minutter, før den første er her", siger Per M. Sørensen, der godt kan lide at drille de andre med, at han er kommet først hver gang. Hvilket de vel finder helt naturligt. Han er der jo alligevel næsten hver dag – smutter lige ind på vej fra arbejdet og napper 2-3 timer med administrativt og teknisk arbejde. Alarmens primære formål er nok så meget overvågning af det tekniske. Den er f.eks. gået et par gange, fordi køleanlægget var standset. Alarmen betyder, at der bliver grebet ind, inden elektronikken i hovedstationen bryder sammen. Køleproblemet løstes, efter at leverandøren havde justeret sig til den rette mængde freon.

Let at komme til I stedet for at flytte udstyret fra den gamle hovedstation til den nye valgte man at udskifte næsten alt. Der sidder enkelte Tandberg-modtagere, men stort set har man købt en komplet ny hovedstation fra Teleste. Den er indbygget i 10 rack. Kablerne fra parabolgården kommer ind i det første. Herfra fordeles signalerne videre, så der er et rack for hver parabol "– og så har jeg det sidste til at lege med – f.eks. til afprøvning af tv og radio, som vi måske kunne have interesse i", forklarer Per. Det giver et godt overblik, som også afslører, at Skagen pt. ikke modtager fra alle otte paraboler. Men skulle der blive brug for mere udstyr, er der plads til en halv snes flere 19"rack. Med nyt udstyr er det blevet enklere for teknikerne. De kan komme til fra begge sider, og modulerne kan ta-

TEKNIK

Der er strøm på med det samme, når modulerne sættes i racket.

ges ud og sættes i med et snuptag. Det er end ikke nødvendigt at afbryde strømmen. Hovedstationen rummer desuden to servere til TV1000, en til tekst-tv, en til infokanalen og en file-server. Desuden er der en workstation til teknisk og administrativt pc og en til teknik, som serviceteknikerne råder over. Her er også udstyr til vejrstationen og til internetdriften, som Skagen har udlejet til Telia Stofa. Desuden har kommunen lejet sig ind med udstyr til en lille sender og modtager i masten.

Forberedt til ø-struktur Bynettet har også fået en ordentlig overhaling. De gamle Bosch fordelere er genanvendt, men det blev for dyrt at ombygge de gamle forstærkere. Her er også valgt

Teleste, og bynettet er opgraderet fra 450 til 860 MHz med returveje op til 65 MHz. Nettet er opdelt i tre noder. Det er forberedt til aktiv fejlfinding på returvejen, og der forventes yderligere nodeopdeling til en optimal østruktur, idet også Skagen har ønske om telefoni via kabelnettet. Returvejen på de enkelte forstærkere kan lukkes via computer til sikring af oppetiden for de øvrige brugere. Selv om industrianlæg i kvarteret ikke rager specielt meget i højden, måtte lauget gennemføre et mageskifte med en nabo for at sikre det frie kig ud af den 800 kvm store parabolgård. Her er parabolerne placeret i solide stativer direkte på jorden, alle med fire nye dobbelte horn (Vertikal High, Vertikal Low, Horisontal High og Horisontal Low). ■

ne det, de vil have, og den skal kunne administreres af foreningerne selv. Før i tiden var det utænkeligt for en forening, der som Skagen geografisk er placeret i en udkant, men med moderne teknologi kan vi samarbejde med hvem som helst. Skagen Antennelaug tror på samdrift anlæggene imellem. Vi kan kun få stordriftsfordele ved at sammenkoble flere og flere anlæg. Vi kan have fælles kontorvirksomhed på forskellige områder, f.eks ved at nogle påtager sig én opgave og andre en anden. Jeg ser især en spændende opgave i, at flere antenneforeninger går sammen om at udvikle tekniske løsninger. En forening kan gøre det på ét specifikt område, som andre så ikke skal bruge tid og kræfter på. Andre kan gøre det på andre konkrete områder, og alle i samarbejdet får adgang til det hele, når projektet kan igangsættes. I den udvikling føler jeg behov for, at FDA påtager sig den koordinerende rolle med en teknisk tjeneste, der ser det hele lidt fra oven, finder de anlæg der har ideerne og forudsætningen for at løse dem". ■

Formanden på kontorarbejde

FDA-orientering 3/2002

9


TEKNIK

Seervalg registreres Den tid er måske ikke fjern, hvor tv-kanalerne kan få seernes omgående reaktion på en udsendelse – og måske endda rette den ind, inden den er færdig. I Sydkorea er et to-årigt projekt løbet af stabelen. Det hedder Interactive Media Solution (IMS) og er en slags interaktivt HDTV. Som ved kendt interaktivt tv kan seeren med fjernbetjeningen søge yderligere information eller andre kameravinkler. Det nye er, at seerens reaktioner straks registreres af tv-stationen, som med det samme kan udvide informationsmængden af de mest søgte emner. ■

Få vil bruge Ka Måske er der overdrevne forventninger om efterspørgslen på Ka-frekvenser på satellit. New Skies tilbyder nyhedsformidlere Ka-båndene på NSS-6, som sendes op over det Indiske Hav ved årets slutning. Ka er især beregnet for data som f.eks. internet, men efterspørgslen skuffer, og tv-stationer kan ikke bruge samme udstyr som anvendes til Ku-bånd. For nyhedsbureauer kan Ka derimod være interessant, fordi de dækker mindre områder med større styrke, og kan modtages med små paraboler. ■

10

FDA-orientering 3/2002

Først kom der sten i vejen og så kom der lys i fibrene Kalundborgegnens Antennelaug er godt fra start og vil nu have hele byen med Af Niels-Jørgen Trælle, formand for Kalundborgegnens Antennelaug

Niels Jørgen Trælle.

Målet for de tre antenneforeninger i Kalundborg, UbbyJerslev og Rørby-Årby om en fælles hovedstation er nået. Den planlagte fusion er næsten gennemført, og nu skal der hverves flere medlemmer, især i Kalundborg, hvor potentialet er størst. Tanken om at fusionere opstod, da antenneforeningerne rundt i landet begyndte at tale om internet via kablerne. Kalundborgegnens Antennelaug inviterede for et par år siden bestyrelserne fra de to andre foreninger til et møde om muligheden for at samarbejde om at få internet. På det tidspunkt så det imidlertid håbløst ud, idet afstandene på ca. 18 km ville være næsten uoverkommelige.

Opbygning i etaper Først på et FDA-arrangeret møde i Ubby sidste år, hvori deltog flere foreninger fra Vestsjælland, og hvortil fir-

maet Enlight fra København også var inviteret, opstod der en mulighed. Enlight er specialister i at projektere lyslederforbindelser og samarbejder med Petri & Haugsted om gravearbejdet. Der blev i aftenens løb interesse for at finde ud af, hvad en lysleder fra Kalundborg over Rørby, Ubby, Gørlev, Kirke-Helsinge til Høng ville koste. En sådan forbindelse ville nå ca. 10.000 tilsluttede brugere med internet- og tv-signaler. Der blev derefter lavet et etapeopdelt projekt. Første etape var fra Kalundborg til Ubby, næste etape til Gørlev og den sidste videre til Kirke-Helsinge og Høng. Den ville koste ca. 11 mio. kroner, der skulle betales over en årrække. Umiddelbart syntes dette ikke at være realiserbart, da anlæggene også gerne skulle ombygges til 860 MHz, så vi kunne nøjes med én hovedstation og tilbyde samme programmer til alle.

Tre var klar I Kalundborg, Ubby og Rørby var ombygningen til 860 MHz allerede besluttet. Opgaven var i alle tre foreninger gået til det servicefirma, der i øvrigt udfører al arbejde på anlæggene: JAC Antennesystemer i Ubby. Finansieringen var i orden. Kalundborg havde sparet op til det, og de to andre foreninger havde fået gene-

ralforsamlingernes godkendelse af ekstrabeløb på kontingentet til finansiering af ombygningen. Målet for de tre foreningers bestyrelser blev nu at fusionere. Ved at bevare hovedstationen i Kalundborg som forsyningskilde og genbruge udstyr fra de to andre foreninger kunne vi opnå driftsfordele, og vi kunne få fælles udbud, fælles internet og fælles intern telefoni.

Forberedt til flere Der fulgte i 2001 mange forhandlinger, som endte med en fusionsaftale og en kontrakt med Enlight om den 14,8 km lange lyslederforbindelse. Med Kaj Simonsen fra Enlight og Arne Christensen fra JAC blev forbindelsesvejen udstukket, så den også kan bruges ved en eventuelt senere etablering af fællesantenne i et par mindre landsbyer i Kalundborgs opland samt forlænges til de tidligere nævnte byer længere mod syd. Der er lagt et kabel med 24 fibre til en pris af 2,2 mio. kr. Det betales af foreningerne over en årrække i forhold til deres medlemstal før fusionen. Det var planen at modtage et finansieringstilbud fra en programudbyder, men betingelserne var ikke spiselige for de tre foreninger. Efter en genforhandling var der, selv


Der var mange sten i vejen for graveholdet i Rørby.

om det opnåede resultat helt blev som først aftalt, ikke længere et lokalt ønske om at binde sig til en programleverandør. De tre foreninger fik i stedet en aftale med en bank.

Der kom sten i vejen Herefter blev arbejdet iværksat midt i februar 2002, og da vejret var med os, var forbindelsen klar til påske. Undervejs opstod et par vanskeligheder. I Rørby skulle vi gennem et stykke med meget store sten. Senere blev der i Kalundborg fundet fejl på det rør, som Kalundborgegnens Antennelaug havde fået lagt året før og som den ny lysleder skulle spules i! Også disse vanskeligheder blev overvundet, og vi har fået et godt produkt. Det er veldokumenteret og gennemgribende indmålt, og det svarer helt til forventningerne. Samarbejdet med Enlight og Petri & Haugsted, der blev varetaget af JAC Antennesystemer på foreningernes vegne, har også fungeret. Den 4. april blev forbindelsen taget i brug til forsyning af Ubby-Jerslev Antenneforenings 600 medlemmer, som i god tid var informeret med en husstandsomdelt meddelelse om omlægningen. Denne medførte jo, at alle programindstillinger på tvapparaterne med at slag blev anderledes. Både formand

Flemming Røen og JAC ventede mange opringninger den aften, men der var forbavsende få. Den 11. april blev RørbyÅrby Antenneforenings 400 medlemmer forsynet, og også her forløb overgangen uden problemer. I begge foreninger fik man 10 tv- og radioprogrammer mere.

rende kapacitet kan så bruges til "heavy download". Internet er startet med en 2 Mb/s forbindelse til omverdenen, men den overvældende interesse tyder på, at vi skal udvide forbindelsen efter sommerferien. Der er planer om telefoni til fastnettet næste år, hvis vi kan finde en egnet udbyder og medlemstilgangen fortsætter.

Overvåget internet Kalundborgegnens Antennelaugs hovedstation forsyner nu 6.300 medlemmer, og senere i år forventer bestyrelsen i Kalundborg på en ekstraordinær generalforsamling at få tilslutning til at fusionere med de to andre. Næsten alle 6.300 kan komme på internet og få intern telefoni. Dog skal der i områder med boligblokke bygges om i de interne net. Vores internet er opbygget af NetDesign på samme måde som i Tune og DyrupSanderum, og det er betalt af Kalundborgegnens Antennelaugs egen kasse. Vi har valgt at opkræve 1.500 kr. i oprettelsesgebyr samt 100 kr. i routerleje og 99 kr. for trafik pr. måned for en forbindelse uden begrænsning. Vi har etableret et overvågningssystem, en såkaldt "Allot", der sikrer, at tunge downloads ikke lægger hele nettet ned. Telefoni har 1. prioritet og almindelig "surfing" 2. prioritet. Den reste-

Flere skal med i Kalundborg For antennelauget som helhed har det været et par dyre år. Fra en kassebeholdning

på 6 mio. kr. er vi nået ned til bunden, men en del af kontingentet er henlæggelser til fremtidig udbygning. Der bygges og byggemodnes i år i adskillige områder i periferien af Kalundborg, og vi vil forsøge at etablere os i disse områder. Men omkostningerne er steget, så vi på sigt nok er nødt til at revidere vores tilslutningspriser. Pt. koster det 6.995 kr. at blive tilsluttet fællesantennen, og i nye områder er vores udgift ofte tæt på det dobbelte! Med mange penge i kassen er ens tilslutningspriser et godt princip, for da tjener vi på karrusellerne, hvad vi sætter til på gyngerne. Nu, da formuen er skrumpet, er fortjenesten på de "billige" tilslutninger ikke nok til at finansiere udvidelserne. Kalundborg by har ca. 8.000 husstande, og vi har i øjeblikket ca. 1.500 tomme standere, vi gerne ville sælge tilslutninger til. Det vil give en del til de fornødne udvidelser, og alt i alt ser vi i bestyrelsen optimistisk på fremtiden. ■

Arne Christensen, JAC, og Kaj Simonsen, Enlight, ved "vejs ende" i Ubby.

FDA-orientering 3/2002

11


DIGITALT

Digital fusion Spaniens to digitale tv-platforme Via Digital og Canal Satellite Digital forenes, efter at Telefonica har opgivet at få økonomi i Via Digital. I stedet får telefonselskabet 23% af aktierne i Sogecable, som driver konkurrenten. De andre aktionærer er Vivendi Universal og det spanske Prisa. Der er 2,2 mio. abonnenter på digitalt tv i Spanien. ■

Ny standard ITU har vedtaget en serie anbefalinger IPCablecom, der skal gøre det lettere at kommunikere mellem kabelnet og at overføre data via kabelmodemer. Det vil være et stort fremskridt, hvis alle kabelnet bruger samme "sprog" i dataformidling. IPCablecom, der bygger på DOCSIS specifikationerne, er særlig rettet mod interaktive spil, elektronisk handel og VoIP, herunder videokonferencer. Bak

Flere DOCSIS 1.1 Endnu 12 kabelmodemer er godkendt efter DOCSIS 1.1 standard. De er fra Accton, Arris, Askey, Conexant, Quanta, Samsung, ScientificAtlanta, Tellabs, Terayon, Thomson og Xrostech. ■

12

FDA-orientering 3/2002

Stop for analoge norske tv-kanaler fra satellit Ægte 16:9 fra NRK i år som optakt til et digitalt jordbaseret sendenet Den analoge satellitdistribution af TV2 Norge, NRK1 og NRK2 ophører 15. oktober i år, men det anbefales fra norsk side, at man skifter til digital satellitmodtagelse inden 1. september. Efter denne dato vil de analoge udsendelser fra satellit i stigende grad præges af meddelelser på skærmen om, at denne distribution afsluttes. En fuldstændig digitaliseret satellitdistribution vil på sigt gøre det muligt for TV2 Norge at sende i ægte bredformat. NRK1 har planlagt at sende i ægte bredformat allerede før årsskiftet. NRK2 opererer i dag med ægte bredformat i digital distribution. Når digitale modtagere benyttes, får man det rigtige skærmbillede på bredformat-apparater, den rigtige placering af tekstlinier og tilpasning af billedet til 4:3-apparater. Gennem den digitale satellitmodtagelse har man dertil adgang til otte radiokanaler fra NRK.

Uvished om kort De digitale satellitversioner for henholdsvis TV2 Norge, NRK1 og NRK2 kan modtages via Thor 1 grad vest, kodet i Conax. Det er i skrivende stund ikke afklaret, hvor man som

et dansk antenneanlæg kan henvende sig for at rekvirere programkort for afkodning af kanalernes digitale signaler.

Svensk skuffelse I Norge har man nyligt besluttet at opbygge et terrestrielt, digitalt sendenet - på trods af de dyrt købte erfaringer man først i Sverige og derefter i Finland har gjort sig på dette område. I Sverige begyndte man allerede i oktober 1998 at udsende programmer via et terrestrielt digitalt sendenet. Den officielle start for permanente programsendinger var dog først i april 1999. Man har siden måtte sande, at dette distributionssystem ikke nær blev den succes, som man havde regnet med.

Finsk skuffelse I Finland holdt man sig ikke tilbage med at etablere et terrestrielt digitalt sendenet trods den manglende succes i Sverige. De første terrestrielle digitale udsendelser kom i Finland i september 2000. Den officielle lancering af digitalt jordbaseret tv blev dog først gennemført i august sidste år. Men udbredelsen har heller ikke her

holdt mål med forventningerne.

Danske overvejelser I Danmark står politikerne overfor at skulle tage beslutning om, hvorvidt der skal investeres i et digitalt terrestriellt sendenet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ved en digitalisering af det jordbaserede sendenet udelukkende er tale om investering i infrastruktur og ikke i et nyt og bedre kommunikationssystem. Der vil med et digitalt terrestrielt sendenet ikke være tale om en udvidelse i form af 2-vejs kommunikation. Det vil fortsat kun være muligt at sende informationer én vej - nemlig fra producent til forbruger. Det er vigtigt, at man i sine overvejelserne af hvilken teknisk løsning der vil være til størst gavn for de danske borgere i den digitale tidsalder, har fokus på de services, der er knyttet til den enkelte løsning - til gavn for hvilke grupper af interessenter. Dertil bør man være opmærksom på hvilke udviklende aspekter, eller mangel på samme, der ligger i hver af disse løsninger. Man skal passe på ikke blot at lade sig forblænde af, at der er tale om "digital teknik". HSN

Digital test I samarbejde med Philips testede NDR interaktive muligheder i digitalt tv under det europæiske melodi grandprix. 100 deltagere i NDRs gade-grand prix show i Hamburg stemte ved hjælp af fjernbetjeningen og set

top-boxe baseret på Multimedia Home Platformen (MHP). I modsætning til resultatet i Tallinn valgte flertallet i Hamburg det spanske bidrag. MHP vil indgå i de set top-boxe, Philips lancerer til efteråret. ■


ITV Digitals endeligt var forudsigelig Overalt i Europa har det vakt undren, at ITV Digital med de to erfarne tv-selskaber Carlton og Granada i ryggen måtte opgive. Jamie Doward skriver i avisen Observer, at det slet ikke er så mærkeligt. Han gør opmærksom på, at Carlton og Granada to gange udskiftede topcheferne i ITV Digital med egne medarbejdere, hvis erfaringer overvejende var tradtionelt tv - i stedet for at hente folk med viden om digitalt tv udefra. Både britiske og EU-myndigheder bidrog til problemerne ved at nægte BSkyB at være parthaver i ITV Digital, som heller ikke i starten fik den lovede sendestyrke i masterne. "ITV Digital blev til som et politisk kompromis uden det nødvendige kommercielle grundlag og blev derfor smidt ud i

håbløs konkurrence med Murdochs erfarne folk og store pengetank". Dertil var dets valg af set top boxe med dårligt software og underdimensioneret hukommelse en katastrofe, og da BSkyB besluttede at forære sine boxe til nye abonnenter, var ITV Digital trods svag økonomi nødt til at gøre det samme. Det er en ringe trøst, at det også går elendigt for digitalt tv i Sverige, Spanien og USA. Alligevel undrer det ikke Jamie Doward, at over 60 firmaer meldte sig som interesserede i at overtage stumperne efter ITV Digital. Optimismen er ukuelig, men spørgsmålet er, om ikke aben følger med, konstaterer han med henvisning til ITV Digitals symbol i markedsføringen. ■

"Digitale Vandmærker" EBU, den europæiske sammenslutning af radiofonier, efterlyser gode ideer til at identificere det bedste system for elektronisk vandmærkning af digitale udsendelser. Behovet for en sikker mærkning af video og audio materiale bliver mere og mere udpræget, eftersom muligheden for at udføre og distribuere perfekte digitale piratkopier er stadigt stigende.

EBUs formål er metodisk at samle og vurdere det store forarbejde og de mange tanker på dette område. Digitale vandmærker kan være med til at smidiggøre programudveksling, især på Internettet. (Televison Europe, marts 2002

FDA-orientering 3/2002

13


VILKÅR

Ikke efterkrav fra lokalradioer FDA-indgreb sikrede klare regler for betalingskrav, som FDA i øvrigt ikke kan acceptere Et mindre antal lokalradioer har trukket deres tilsagn gennem Copy-Dan systemet tilbage og rejst betydelige krav om abonnements-betaling fra antenneanlæg med virkning fra 1. maj.

FDAs rolle FDA var med som afsender på det orienteringsbrev, Copy-Dan udsendte midt i april. Det valgte vi at gøre af flere grunde. For det første var det et led i forligs-aftalen med Radio2 om sagen i Svendborg Antenneforening, at FDA skulle foretage en sådan orientering om ændringen. For det andet er der i en vis forstand tale om "aftalestof" i forhold til den almindelige aftale med CopyDan. For at undgå misforståelser er der grund til at understrege, at FDA ikke har ind-

gået nogen form for aftale om de pris-krav, de pågældende lokal-radioer ville stille. Tværtimod. Vi finder det mærkværdigt, at disse lokalradioer særskilt kræver betaling fra den del af lytterne, som har valgt at være tilsluttet et antenneanlæg. FDA har i sit forretningsudvalg drøftet sagen, og vi vil nu sammen med vores advokat nøje vurdere, om ikke disse priskrav skal indbringes for Ophavsretslicensnævnet. For FDA var det afgørende at finde en løsning, som ikke efterlader anlæg i et tomrum med tvivl om hvilke tidspunkter priskravet gælder fra. Når disse lokalradioer trækker sig ud af Copy-Dan ordningen, er det vigtigt at undgå en situation, hvor der

kan rejses krav om betaling med tilbagevirkende kraft. Det er denne løsning, der er fundet.

Radio2 og Svendborg I sagen om fogedforbud mod Svendborg Antenneforening, hvormed hele problemet startede, har FDA sammen med Svendborg Antenneforening indgået forlig med Radio2. Alle retskrav ophæves, og Radio2 kræver ikke efterbetaling af Svendborg eller andre FDA-medlemmer.

Den direkte betaling er FDA ikke begejstret for. Det er en forskelsbehandling af lyttere, der er endnu mere urimelig end CopyDan ordningen. Det er især utilfredsstillende for foreninger, som fordeler hele FM-båndet direkte i sine anlæg. De er tvunget ud i en investering i filter-løsninger for at forhindre fordelingen af de lokalradioer, som nu kræver en særlig distributionsaftale.

Politisk indsats Helt ny situation Det er en helt ny situation, at lokalradioer kræver betaling direkte af de enkelte antenneanlæg. Disse vederlagskrav har hidtil været håndteret gennem Copy-Dan, hvor grundvederlaget har indeholdt betaling for lokalradioerne.

FDA forstærker sine anstrengelser for at forklare det uholdbare i denne situation for de relevante politikere i Folketinget. Vi må have ændret reglerne, så forskelsbehandlingen af lytterne - og seerne - ophører. SBS

DAI blev til DAFO

Helle Caspersen.

Forkortelsen DAI for Danske Antenneforeningers Indkøbsselskab er ændret til DAFO.

14

FDA-orientering 3/2002

Det viste sig, at to andre kalder sig DAI. I skrivende stund er det svært at drage en konklusion om forhandlingerne med programleverandørerne, men det kan meget vel forekomme, at resultaterne er sendt ud, når I har bladet i hånden. Der er stor interesse fra programleverandørerne, som ser DAFO som en god måde at få mere seriøs og relevant information om deres respektive kanaler ud på det danske marked.

Tilbuddene er også begyndt at komme ind og besparelserne er der, og så kan jeg ikke afsløre mere, fordi der fortsat pågår forhandlinger. Men en god nyhed kan jeg komme med. Helle Caspersen starter den 10. juni som medarbejder i DAFO. De fleste af jer kender Helle og har været i kontakt med hende,

mens hun styrede det administrative hos CMI i Ringsted. Det betyder meget for DAFO, at Helle har sagt ja til at være med, da hun har erfaringen med alt det administrative, der skal være på plads, for at tingene kan køre så smertefrit som muligt. Jeg glæder mig til at Helle starter og håber I alle vil tage godt imod hende. Thomas Kjær


Konkurrencestyrelsen bakker FDA op I Konkurrencestyrelsens redegørelse for år 2002 er der et kapitel om tv. Det beskæftiger sig især med adgangen til kabel- og satellit-tv. Blandt anbefalingerne fra Konkurrencestyrelsen er: • at der indføres forbud mod krav om mindstetilslutning i programleverandørernes kontrakter • at must carry-bestemmelserne gøres ens for antenneanlæg og satellit-tv • at reglerne om Koda og Copy-Dan stiller antenneanlæg og satellit-udbyderne ens. Disse anbefalinger ligger i direkte forlængelse af FDAs synspunkter.

Hvis der indføres en regel som foreslået i den første anbefaling vil en sag som den om pakker (3+) ikke kunne opstå igen. Hvis reglerne om dobbeltbetaling ændres, vil vores konkurrence-situation blive stærkere – uanset om dobbelt-betalingen fjernes eller om den også indføres på de øvrige områder. FDA foretrækker helt entydigt at dobbelt-betalingen fjernes, så ingen forbruger skal betale for samme vare mere end én gang! Ikke en gang ophavsmænd kan have en berettiget forventning om at få deres indsats betalt mere end én gang.

Konkurrencestyrelsen har også dryppet malurt i vores bæger. Den ønsker, at programmerne gøres tilgængelige for individuel afregning frem for gennem pakker, som vi kender det i dag. FDA er ikke uenig i betragtningen om, at det vil styrke forbrugernes frie valg. Vi mener imidlertid, at det økonomisk set ikke er realistisk. Programmerne vil ganske enkelt blive for dyre for forbrugerne. I sine sammenligninger kommer Konkurrencestyrelsen frem til, at kabel-tv er dyrere end DTH-markedet. FDA er ikke enig i denne vurdering. Dels er der sket en række

prisstigninger på DTH-markedet, siden tallene blev indsamlet, dels er de pakker, man holder op mod hinanden, ikke sammenlignelige. Det er spændende, at en offentlig styrelse har kastet sit granskende blik på vores område, og det er naturligvis især glædeligt, at den bakker op om de synspunkter, FDA i mange år har argumenteret. Det viser, at vi har god bund i vores argumenter. Nu må vi håbe at, flere politikere er mere lydhøre over for konkurrencens vagthund, end de hidtil har været over for FDAs gode ord og argumenter. SBS

Bjerringbro fortsætter Der måtte tre ekstraordinære generalforsamlinger til for at afklare fremtiden for Bjerringbro Kabelnet (se FDA-orientering nr. 2). Først var der flertal for at overdrage antenneanlægget til TDC Kabel-TV. Derefter blev der flertal for den vedtægtsændring, der skulle gøre overdragelsen mulig, men som man havde glemt i første omgang. Men antallet af fremmødte var alt for lille. Det fik 3 af de 5 i bestyrelsen til at meddele, at de ville udtræde efter endnu en generalforsamling, der blev holdt 23. maj. Her valgtes Niels Pagh Andreasen, som var udtrådt af bestyrelsen, da den første generalforsamling valgte TDC. Desuden valgtes Peter Krogh, som for år tilbage var i bestyrelsen for den ene af de to antenneforeninger, der for et halvt år siden fusionerede i Bjerringbro Kabelnet. Den tredje nyvalgte er kommunalbestyrelsesmedlem Børge Møller Pedersen, der er ny i bestyrelsessammenhæng. De udgør nu bestyrelsen sammen med de genvalgte Evald Gregersen og Per Norup. Bestyrelsen har efterfølgende valgt Evald Gregersen som formand – en naturlig følge af hans store arbejde for at bevare selvstændigheden. Den besluttede også at strække en hånd ud til modstanderne, hvis kandidat kun blev suppleant. Han vil fremover blive inviteret med til alle bestyrelsesmøder. ■

Bjerringbro Kabelnet føres videre som forening.

FDA-orientering 3/2002

15


På satellit for kabelseernes regning

PERSONALIA

Ny direktør i TV3

Hvis myndighederne godkender det, vil lokalfjernsyn fra Bayern være at finde digitalt på Astra inden længe. Med satellit udsendelse, og dermed en større udbredelse, kan det kommercielle grundlag styrkes, mener man. Til stor undren skal projektet hovedsagelig finansieres af kabelnetsafgifter fra de bayeriske seere. Tyske kabelnet er tvangsmæssig pålagt en særlig afgift, der går til at finansiere lokal-tv. Brugen af midlerne til dette formål virker dog grotesk, idet denne afgift altså nu bliver benyttet til stadig at kunne levere lokal-tv programmer til de, der har frameldt sig kabeltilslutning på grund af afgiften og som nu i stedet for har anskaffet sig en parabol! Selvom det tyske betalingsflow måske ikke helt kan sammenlignes med det danske, svarer det til, at den særlige ophavsretsbetaling for kabelspredning af danske programmer er med til at finansiere udsendelserne også for de, der modtager de samme programmer med en almindelig antenne eller via satellit!

Efter kun et par år som direktør for TV3 har Henrik Jensen forladt jobbet for at blive adm. direktør for mediabureauet Carat Danmark, hvor han tidligere har været ansat. MTG har fundet afløseren i egne rækker, idet 36-årige vicedirektør i MTG Danmark Jesper Grønholdt har overtaget ledelsen af TV3. Jesper Grønholdt har været i koncernen siden 1997 med opgaver i København, London og Stockholm, indtil han tidligere i år vendte tilbage til København.

Programredaktør på TV3 Den 38-årige Troels Uhrbrand Rasmussen tiltrådte 1. maj som programredaktør for TV3 og 3+. Troels Rasmussen, der er uddannet journalist og kommer fra en stilling som producent og adm. direktør i Zentropa Real, har ansvaret for alle egen-produktioner og kontakten til produktionsselskaberne. Troels Rasmussen har på Nordisk Film været med til at lave programmer som "Fak2ren", "Eleva2ren", "Mors Hammer" og "48 Timer". I 1995 modtog han Billed Bladets TV-Oscar, for dokumentaren "Alene hjemme".

Bak

Vicedirektør i TDC Kabel

Arrownets kunde nr. 10.000 Anette Skaaning blev internetbruger nr. 10.000 hos Arrownet. Eller måske er det rettere hendes søn, der som det ses på billedet får tips fra Sune Juel Jensen fra Arrownet. Anette Skaaning er tilsluttet Maribo Kommunale Fællesantenne, som med ca. 400 internetbrugere er et af de godt 25 anlæg, der har bredbåndsforbindelse til Arrownet. Det er godt et halvt år siden, Arrownet blev danskejet, og det forventer endnu i år at nå kunde nr. 20.000. ■

Chr. Lang Nielsen, TDC Kabel-TV, er udnævnt til viceadm. direktør med ansvar for produkt- og marketing-området.

Nordisk salgschef i Cartoon Berit Angersbach Schou er af Turner ansat i en nyoprettet stilling som salgschef for Cartoon Network i Norden. Berit Schou kommer fra en tilsvarende stilling i Discovery Nordic.

Ny kontorchef Den 38-årige advokat Peter Schønning er tiltrådt som chef for Kulturministeriets ophavsretskontor. Peter Schønning er dermed vendt tilbage til det kontor, hvortil han kom som nyuddannet jurist i 1989. Fra 1992 til 1999 var han i KODA, hvor han de sidste år var underdirektør. I 1999 skiftede han til en advokatstilling i firmaet Nyborg & Rørdam i København.

Koncernchef i Telenor Den 47-årige civiløkonom Jon Fredrik Baksaas efterfølger Tormod Hermansen som koncernchef i Telenor. Baksaas kom efter en international karriere til Telenor i 1989, senest som finansdirektør og vicekoncernchef.

FDA-orientering 3/2002

17


TISCALI CABLE FAST FORBINDELSE TIL HELE VERDEN

HURTIGT INTERNET VIA DIN ANTENNEFORENING - FAST LAV PRIS UANSET FORBRUG. Med Tiscali Cable får du hurtig og nem adgang til hele verden. Til en fast lav månedlig pris uanset forbrug kan du gennem din antenneforening få en af markedets hurtigste internetforbindelser.

Telefon og internetforbindelse er adskilt, så du kan tale i telefon samtidig med at du er på internettet, og du kan uden problemer have flere computere tilsluttet i et lokalt netværk.

Tiscali er Europas største internetvirksomhed med næsten 8 mio. kunder i 17 lande. Få mere information eller bestil en brochure på telefon 38 14 70 20.

The Internet Communication Company


ECCA / EU

Ensartede regler for ophavsret-betaling Af Sigurd Bak Christensen, FDA På et temamøde i ECCA om revision af SatCab direktivet og ophavsret blev der efterlyst ensartede ophavsrets-regler i de europæiske lande. SatCab direktivet er EUs centrale reguleringsinstrument i vores branche. Det har nu været i kraft siden midten af halvfemserne. Ny teknologi og ønsket om mere fleksible markedsmekanismer betyder, at en revision findes hensigtsmæssig nu. Ved vedtagelsen af direktivet var det da også EUs plan, at det efter en passende årrække skulle evalueres med henblik på at opnå en mere smidig kabelspredning i, men dog særligt imellem, EU landene. Prominente repræsentanter fra EU, radiofonierne, rettighedsorganisationer, kabelselskaber m. fl. forelagde ønsker og realiteter omkring et revideret SatCab direktiv.

Skærpet EU-kontrol Der blev efterlyst regler for en

mere ensartet ophavsretsbetaling ud over Europa, mulighed for one stop shopping, dvs. at betalingsprogrammer betales med frigørende virkning til programleverandøren af kabelselskaber, ligesom ved DTH modtagelse. Såvel kabeloperatører som radiofonier går i princippet ind for denne model, der vil understøtte og lette grænseoverskridende tv. Ikke overraskende gik André Beemsterboer fra det hollandske Copy-Dan imod denne tankegang, idet han kraftigt forsvarede de nationale monopoler for opkrævning af ophavsretlige betalinger. Rigtigt er det da også, at disse landebundne organisationer har formået at skaffe rigtig mange penge til kunstnerne, især i Skandinavien, men det blev også fremhævet, at modellen står i kontrast til en europæisk frihandelsplads med åbne grænser. Det ventes derfor, at EU vil skærpe kontrollen med

rettighedsorganisationerne, så monopolerne ikke udnyttes i strid med konkurrenceregler eller i øvrigt virker unødigt hæmmende for "cross border" fjernsyn i Europa.

Must carry mod betaling Også det nu vedtagne Servicedirektiv, der indeholder regler omkring must carry, blev kommenteret. Særligt skal man være opmærksom på definitionen af must carry og ret til (økonomisk) kompensation til bærere af must carry kanaler. Det er derfor meget vigtigt at holde øje med, hvad der implementeres i de nationale love, når direktivet skal indføres her. Det er værd at bemærke sig, at ingen af deltagerne er imod, at der tilbageføres tilstrækkelige midler til rettighedshaverne. Det skal blot ske på en fair og administrativ så let måde som muligt og fra alle, der nyder godt af kunstnernes arbejder!

På det seneste bestyrelsesmøde i ECCA med korte tilbagemeldinger fra forskellige arbejdsgrupper blev det tilkendegivet, at arbejdsform og mål for undergrupperne bør præciseres bedre f.eks. ved et nedskrevet kommissorium. Enkelte vedtægtsændringer blev foreslået, herunder en præcisering og udbygning af formålsparagraffen. Formålet er dels at inddrage medlemmerne mere i arbejdet, dels at understrege, at ECCA er en omstillingsparat organisation, der følger ny teknologi. Et efter danske forhold lidt kontroversielt forslag om, at generalsekretæren bliver formelt medlem af bestyrelsen, blev ligeledes drøftet. Det vil dog i givet fald naturligvis være uden stemmeret. Forslaget skal ses i lyset af nogle særlige belgiske lovregler i forbindelse med foreninger. ■

FDA-orientering 3/2002

19


NOTER Eutelsat-aktier måske til salg Eutelsat, som i foråret forøgede sin andel af aktier i Hispasat fra 21,15 til 27,69%, skal måske selv have en ny storaktionær. Ifg. Financial Times overvejer både British Telecom og Deutsche Telekom at sælge deres aktier, hhv. 17 og 11%. De to største aktionærer er France Telecom med 23% og Telecom Italia med 20%.

I Tyskland fik Liberty med henvisning til konkurrencebestemmelser afslaget på at købe Deutsche Telekoms kabelnet i seks forbundslande. Afslaget kan koste DT et par milliarder euro. Liberty tilbød 5,5 mia., men kravene og afmatningen i almindelighed har skræmt liebhaverne, mener analysefirmaet Merrill Lynch.

EBU byder på fodbold-VM Dyrt fejlskud Det kostede Arianespace et underskud i 2001 på 193 mio. euro, at en Ariane 5 i juli 2001 afleverede to satellitter i for lav højde. Først i februar i år blev Ariane 5 igen anvendt. Arianespace planlægger i år 13 opsendelser, hvoraf 6 var gennemført uden uheld i årets første fem måneder.

EBU har tilbudt FIFA at overtage tv-rettighederne til fodbold VM i 2006. De tilhører det fallerede Kirch Media, der har overført dem til et selskab i Schweiz.

Køligt forhold Vivendi er begyndt at sælge ud af sin resterende 13,3% aktiepost i Murdochs BSkyB på Børsen i London efter forinden at have afhændet 10%. Vivendi har desuden nægtet at opfylde en aftale om at fusionere to italienske digitale platforme Telepiu, som Vivendi ejer, og Stream, som Murdochs News Corp ejer halvdelen af.

Open TV under Liberty Liberty Media har for $185 mio. overtaget kontrollen med Open TV, der er den største leverandør af software til interaktive set top-boxe.

Slut Ariane 5

Aktier i satellitter Bestyrelsen for SES Global har givet grønt lys for en udvidelse af aktiekapitalen og at søge notering på Børsen i New York, hvilket er en naturlig følge af købet af GE Americom. SES noteres i forvejen på børserne i Frankfurt og Luxembourg. Selskabet udbetaler 0,24 euro i udbytte pr. aktie for 2001.

Stor handel i TV4 Bonnier har øget sin aktieandel i TV4 fra 16,7 til 21,7%. Det finske Alma Media, som Bonnier ejer 25% af, er nu største aktionær med 23,4%. Bonnier har købt aktier af Modern Times Group, som nu har 15,1%.

Både Kirch Media og Kirch PayTV er nu officielt under konkursbehandling, hvilket vil sige, at Leo Kirch-familien ikke mere har indflydelse på deres fremtid. Dens tilbageværende aktiv Taurus Holding rummer næppe større værdier. Den digitale platform Premiere World er heller ikke – endnu – berørt.

Grønt lys til BBC BBC har fået medhold i EU til, at det ikke er konkurrenceforvridende at bruge licensmidler til finansiering af nye digitalt sendte tv-kanaler.

Pengekassen slået i Portugals parlament har givet regeringen bemyndigelse til at lukke den ene af landets public servicekanaler, RTP-2, der har er månedligt underskud på 25 mio. euro.

Forslag om frekvensafgift I en rapport fra det britiske handels- og industriministerium foreslås afgift på frekvenser til radio, tv og trådløs kommunikation "for at få den mest effektive udnyttelse".

Liberty prøver i Holland France Telecom har for 800 mio. euro solgt Casema, der er Hollands 3. største kabelnet med 1,3 mio. abonnenter, til Liberty Media i USA. Med Liberty som hovedaktionær i UPC, der i Holland har 2,3 mio. abonnenter, skal handelen godkendes af konkurrencemyndighederne.

20

FDA-orientering 3/2002

Fjerner ejer-begrænsning Den britiske handelsminister Patricia Hewitt vil fjerne ejerbegrænsningerne til tv- og radiostationer. Lovforslaget er fremsat, og hvis det vedtages næste år, kan såvel amerikanske koncerner som andre købe sig helt eller delvist ind i bestående stationer eller starte nye.

Højt at flyve Europas største kabelnetselskab, det Liberty-ejede UPC, er kommet under mindstenoteringen på Nasdaq-børsen i New York. Fra en kurs på $80 er den nu nede på $0,17.


Pirat-kabelnet En mand på Færøerne er dømt til at betale 600.000 kroner i erstatning til Canal Digital og Viasat for at have drevet et piratkabelnet til omkring 200 husstande. Desuden skal han betale 10.000 kroner i bøde og 55.000 kroner i sagsomkostninger - i alt 665.000, oplyser Viasat. I 1999 gjorde en tv-forhandler Scandinavian TV-organisations Against Piracy (STOP) opmærksom på, at der foregik omfattende tv-pirateri, og STOP fik nedlagt fogedforbud mod den nu dømte mand. Manden nedgravede kabler til en lang række nærliggende husstande, betalte for et enkelt smartcard og sendte signalerne videre til de andre beboere, der betalte under halv pris for programmerne. En fynbo har måttet betale 75.000 kr. i erstatning for i sit hjem at have fremstillet piratkort, som han solgte for 600-1000 kr. stykket. Det drejede sig om helt andre beløb, da DirecTV i USA blev tilkendt erstatning fra Li Sang i Indiana. Gennem sit firma Smart Card Solutions solgte han koder via internettet til opdatering af smartcards, så folk kunne se DirecTVs satellitsendte kanaler uden at forny abonnementet. Li Sang skal betale en erstatning på en million dollars og mister beslaglagt udstyr til $660.000 – i alt over 13 mio. kr. ■

Tips på set top-box

Foto: © Scanpix

Illustrasjon: © zonavi 2002

Zonavi vil udvikle tips og lotto til tv-mulighederne.

Norsk Tipping vil næste år tilbyde spillerne at gøre deres indsats via en set top-box. Det bliver Zonavi, der skal udvikle de interaktive spil med et pilotprojekt i år. Det første spil, der ventes åbnet for næste år, bliver formentlig Oddset, som så suppleres med Lotto og almindelig tipning. Spillerne skal have et særlig kort til set top-boxen, og indsatserne betales via de norske Smartpay og Smartkort. Der bliver et maksimum for indsatserne, og spillerkortet må kun sælges til voksne. Som bekendt arbejdes der herhjemme med en ændring af selskabsformen i Dansk Tipstjeneste til imødegåelse af den voksende konkurrence fra udenlandske spil med større gevinstandel i forhold til indsatsen. ■

Illustration: Franz Füchsel

Lærer børn fair play De danske farver livede op, men desværre hjalp det ikke meget for pigeholdet fra Kjellerupegnen og drengeholdet fra Nørresundby, da Fox Kids Cup blev afviklet i Barcelona. De fleste hold fra de andre 19 lande klarede sig bedre, men Nørresundby-drengene levede dog op til formålet med Fox Kids-turneringen: at fortælle børn og unge, at man skal være fair i sit spil og i sin optræden i øvrigt. De vandt nemlig Unicefs Fair Play pokal. Det var andet år, Fox Kids kanalerne holdt en fair play fodboldcup. Holdene var udvalgt ved nationale konkurrencer, således at budskabet om at være gode kammerater blev spredt i mange klubber – og på tv-skærmen. Et sammendrag af det store arrangement blev optaget og sendt i alle Fox Kids kanaler. ■

De danske piger i kamp med argentinske

FDA-orientering 3/2002

21


Oprydning i rummet Inden en satellit sendes op, bliver rummet nøje analyseret. Mange tusinde stumper, som vi mennesker har efterladt, er i baner omkring Jorden, og selv småstumper kan skyde en raket ned. Derfor skal der fremover ryddes op. Eksperter fra 11 organisationer er af FN bedt om at revidere retningslinierne for "god opførsel" i rummet, hvorunder hører at fjerne alt det, der ikke er i brug. Det er ikke så nemt, for hvordan fjerner man rester af en raket eller satellit, der gik tabt efter opsendelsen? I sidste måned måtte man ændre bane for den internationale rumstation, fordi resterne af en russisk raket havde kurs imod den. Det var tredje gang indenfor et år, at rumstationen måtte fravige sin bane 380 km over os, fortæller Space News. Rumstationens dele er beklædt med kevlar, som beskytter den mod partikler på under en centimeter, svarende til en 22 mm riffelkugle. Men større stumper, op til 1 cm brede og 10 cm lange, kan ikke ses på radar, og de kan forårsage større skader. I Clarke-bæltet 36.000 km over Ækvator er der nu over 800 satellitter, hvoraf halvdelen er ude af brug. De burde være sendt længere ud i rummet. Fremover skal der være brændstof nok til den sidste tur. Satellitter i lavere højde vil falde langsomt mod Jorden, når deres brændstof til at holde dem i banen, er brugt op. Kunsten er at få dem ned i baner, så de brænder helt op i atmosfæren – eller for de størstes vedkommende at få dem til at falde i et af oceanerne, så de kan bjærges.

Inden en raket sendes op, har NASA og andre nøje analyseret alt, der kan registreres omkring Jorden. Det skønnes, at der flyver over 2 mio. kg rester, som kan ramme en raket. Raketterne er i dag forsynet med ventiler, der øser (overordentlig giftige) væsker over dem, så de brænder og smelter til små stumper, som forsvinder helt i atmosfæren. ■

Det vrimler med satellitter i rummet. Den brede ring er tv- og andre satellitter i Clarkebæltet, hvorfra vi får radio og tv.

Aktivitetskalender 11. sept.:

FDA-region 8: Generalforsamling

16.-18. okt.:

BCE 2002 i Olympia i London. www.broadband-convention.com

15. nov.:

FDAforum på Pejsegården i Brædstrup.

12.-16. sept.: IBC 2002 i RAI i Amsterdam. www.ibc.org 17.-20. sept.: Antennes & Collectives Reseaux i Paris Expo i Porte de Versailles. 18. sept.:

24. sept.:

FDA region 2: Besøg kl. 19 hos DR, Olof Palmes Allé i Århus.

15.-16. nov.: FDA udstilling og konferencer på Pejsegården i Brædstrup. www.fda.dk 17. nov.:

FDA landsmøde på Pejsegården i Brædstrup. www.fda.dk

FDA region 2: Generalforsamling kl. 19 på Hotel Skanderborghus.

Velkommen til nye medlemmer i FDA Reg. 3 Reg. 5 Reg. 7 Reg. 8

22

Søndermarkens Antenneforening Antennelaug 70, Bolbro Grundejerforeningen Munkeruphave Undløse Fællesantenne

FDA-orientering 3/2002

Jan Jensen Jørgen Steen Larsen Kai Ove Nielsen Jernløse Kommune

Søndermarksvej 57 Middelfartsvej 61, 1. t.v. Munkeruphave 40, Munkerup Gl. Skovvej 158

7100 Vejle 5200 Odense V 3120 Dronningmølle 4420 Regstrup


FDAs hovedbestyrelse Valg af landsmødet

Valgt af regionerne

Landsformand: FU Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@get2net.dk

Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@post7.tele.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. E-mail: pdam@btf.kk.dk

Næstformand: FU Jørn Almdal Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04. Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@image.dk

Evald Gregersen, Reg. 2 Brogade 73 8850 Bjerringbro Tlf. 40 68 43 50 E-mail: evald.gregersen@12move.dk

Leif Johansen, Reg. 7 Grønningen 19 4040 Jyllinge Tlf. 46 73 37 64 E-mail: leif@ljohans.com

Mogens Lorentsen, FU Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: curtandersen@mail1.stofanet.dk

Jørgen Pedersen, Reg. 8 Liljevænget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66 E-mail: njp@teliamail.dk

Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@hum.auc.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail: leonielsen@mail1.stofanet.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirsebærvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: o.jacobsen@get2net.dk

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post7.tele.dk

Per Krohn Rasmussen, Reg. 5 Grejsdalen 10 5800 Nyborg Tlf. 65 31 03 85 E-mail: prasmussen@mail.tele.dk

FU = Medlem af Forretningsudvalget

Regionsbestyrelser Region 1: Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83 Leif Dyrmose (form.), HB Stig Leerbeck (kass.) Helmuth Kroer (sekr.) Jens Åge Thomsen Kjeld Jensen Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 54 09 55 Hans Carstensen (form.), HB Bent Larsen (næstf.) Jørn Bollinger (sekr.) Flemming Knudsen Evald Gregersen, HB

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.), HB Svend Erik Madsen (næstf.) Jens S. Møller Niels Aage Jensen Sven Møller Andersen Leif Traberg Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.), HB Jørgen Kirkmand Michael O’Halloran

Region 5: Fyns amt, tlf. 65 31 03 85 Per K. Rasmussen (form.), HB Niels Jørgen Naundrup-Jensen (næstfor.) Børge Kiilsholm (sekr.) Bent Aabjerg Nielsen Knud Mortensen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) Peter Dam, HB

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 73 37 64

Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 24 30

Leif Johansen (form.), HB Kai Nielsen (næstform.) Poul-Erik Jensen (kass.)

Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (næstf.)

Region 8: Vestsjællands amt tlf. 57 80 91 66 Jørgen Pedersen (form.), HB Henning H. Madsen (næstf.) HB supp. Flemming Røen Henrik Christiansen Niels Jørgen Trælle

HB = Valgt til hovedbestyrelsen af regionen.

Medlem af ECCAs bestyrelse S. Bak Christensen E-mail: zigurd@tiscali.dk

Medlem af AFOs Tekniske Udvalg Bent Vanggaard E-mail: bv@brixkamp.dk

Kommunikationsudvalget

Skatteudvalget

Jytte Palmus E-mail: j.s.palmus@mail.dk

Erik Nørmølle Andersen E-mail: erik.noermoelle@brovst.dk

Tage Lauritsen E-mail: tage@tune.dk

Jørgen Pedersen E-mail: njp@firma.tele.dk

Svend Erik Faarbæk E-mail: svendfaarbaek@mail.tele.dk

Jens Møller E-mail: jebo@adslhome.dk

Carsten Pedersen E-mail: cpe@tu19.ccta.dk

FDA-orientering 3/2002

23


FDA ude Boligforeningernes Landsforenings (BL) kongres den 23. og 24. maj i Odense Congres Center blev det første arrangement uden for vor egen kreds, hvori FDA deltog med en stand. FDA havde en fin placering lige over for, hvor BL delte tasker ud til de delegerede. Så vi sørgede hurtigt for, at de delegerede med et stort smil også fik FDA-orientering med sig. Interessen for FDA var stor. For nogle var FDA ret ukendt. Andre havde en anden opfattelse af, hvad FDA beskæftiger sig med, end den de blev præsenteret for i informationsmaterialet. Det løstes også med en snak med Henriette S. Nielsen eller Søren Birksø Sørensen fra sekretariatet, der blev assisteret af landsformand Erik Wagner og regionsformand Per Krohn Rasmussen. ■

FDA-orientering som supplement til boligfagligt læsestof.

Henriette fortæller om FDA, mens Erik har en anden gæst på standen.

FDA hjemme Fredag den 17. maj var der reception i FDA, hvor direktør Søren Birksø Sørensens 40 års fødselsdag blev fejret. Det store antal forretningsforbindelser og samarbejdspartnere viser, at Søren og FDA er kendt og anerkendt. Søren Birksø Sørensen og FDA siger tak til de mange for deres besøg og den faglige snak, der også blev tid til. ■

Viggo Bækgaard genopfriskede landsformandsminder med Søren.

Søren Birksø Sørensen og Freddie Fjeldsted, TDC Kabel-TV.

I haven faldt Henrik Christiansen, Jyderup, og Hardy Hansen, DKT, i snak. Bag dem Thomas Kjær, DAFO, og Kenneth Christensen, Telenor Vision, og ved borden med ryggen til Tina Boye og Jeanette Andersen.

FDA-Orientering 2002-3  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you