Page 1

TIDSSKRIFT FOR FÆLLESANTENNEANLÆG • NR. 2 • APRIL 2002

TVDK2 KUN FRA SATELLIT? SE PÅ VEDTÆGTERNE

F DA - o r i e n te r i n g

SELVMÅL FOR TV-FODBOLD


N R . 2 • A P R I L 2 0 0 2 • 2 0. Å R G A N G Abonnement: 1. Abonnement i Danmark hele år 2002: kr. 625,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: Kr. 3.000,kan tegnes af installatører tilknyttet AFO. Alle opgivne priser er eksklusive moms. Kontaktperson: Tina Boye

Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 4.200 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Henrik Soloy (soloy)

Distribution: FDA Box 151, 4500 Nykøbing Sj.Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Reg.nr. 0517 konto nr. 0001017055 Kontaktperson: Jeanette Andersen

Deadline for indlevering af stof i 2002: 3: 17. maj 5: 20. september 4: 26. juli 6: 18. november

Annoncer: FDA Kontaktperson: Jeanette Andersen

Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 19. april 2002.

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c.tryk@get2net.dk, ISDN nr.: 59 96 13 28 ISSN nr. 0903-2169

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Redaktør Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Forsiden: Billedet med Ebbe Sand markerer, at Viasat har sikret sig endnu fire års dansk topbold. Prisforhøjelsen er stor, men ikke sammenlignelig med de priser, der har bragt tv-udbydere i England og Tyskland i knæ – se bagsiden. (Foto: Viasat).

Skriver du på PC, så send teksten i en mail eller på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer.

INDHOLD Leder: Hvem skal nu betale? . . . . . . . . . . . . .

3

Set-top bokse stiller krav . . . . . . . . . . . . . . . .

15

Satellit alene er ikke et mål for Tv . . . . . . . . .

4

Direktøren bliver 40 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

Vigtig landsretsdom om programpakker . . . .

6

FDA til minister om forskelsbehandling . . . .

16

Fremtidsproblemer i Bjerringbro . . . . . . . . . .

8

God modtagelse af DAI . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Vedtægternes ord og ånd skal respekteres . . .

10

Personalia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Ingen kabeltelefoni fra de store . . . . . . . . . . .

11

Nyt fra udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Internet, data og telefoni stiller krav . . . . . . .

12

Nedlagt tv-kanal kommer igen . . . . . . . . . . .

21

Fra et analogt til et digitalt Europa . . . . . . . .

14

Aktivitetskalenderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Installationsguide fra DKT . . . . . . . . . . . . . . .

15

Dansk fodbold forventer flere tv-penge . . . . .

24

S E K R E TA R I AT E T

Søren Birksø Sørensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

Jeanette Andersen

Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Tlf. 59 96 17 03 E-mail: soloy@fda.dk

Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

Tlf. 59 96 17 01 E-mail: msr@fda.dk

Tlf. 59 96 17 02 E-mail: ja@fda.dk

Bøgehus, Annebergparken 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk Internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00

2

FDA-orientering 1/2002


Hvem skal nu betale? Antenneanlæg klemmes både af leverandører og politikere Af Erik Wagner, landsformand i FDA

Erik Wagner

I mange år har det i vores del af verdenen været udbud og efterspørgsel, der har styret de almindelige markedsforhold. Er der ikke kunder og dermed aftag til en vare, vil den hurtigt forsvinde ud af markedet. Kun de varer, kunderne finder et rimeligt nytte/prisforhold i, eller er ude af stand til at undvære, vil som hovedregel overleve på vores marked. Dog er der specielle vilkår, der sætter markedsreguleringen mere eller mindre ud af spil. Et af dem er must carryreglerne. For produkter med dette prædikat er det ved lov bestemt, at de, uanset forholdene i øvrigt, skal være på dele af markedet.

Er den ikke god nok? Antenneanlæggene har pligt til at have kanaler med dette prædikat i deres anlæg - uanset plads i antenneanlægget eller medlemmernes ønsker. I bund og grund er det en lidt besynderlig regel, for som redaktøren af dette blad tidligere har sagt: "Er en kanal ikke så god, at medlemmerne ønsker den i antenne-

anlægget, så fortjener den ikke at være must carry". Og mon ikke (national)følelsen og plejermentaliteten nok skal hjælpe kanaler af den omhandlede art godt på vej? At få en kanal "dømt must carry" er for en producent sikker indkomst fra licenspengene og/eller CopyDan pengene. Den vil stige hver gang, licensen og/eller Copy-Dan reguleres - uden at forbrugerne kan gøre noget ved det. For en tv producent er en sikker indkomst selvsagt altid velkommen, også selv om den er knyttet til nogle, i øvrigt ikke særlig præcise regler om indholdet (public service og lokalstof), om hvad der blandt andet skal sendes på kanalen.

mark 2 at lave en kanal, tilstrækkelig mange seere vil have og betale for. Hvis politikerne derimod i ansvarsfølelse for de lokale kanaler i netværkssamarbejdet skulle medvirke til en sammenkobling af ønskerne fra TvDanmark-stationerne og de regionale TV 2-stationer, er der udsigt til endnu en must carry kanal. Det skulle ikke undre mig, om lobbyisterne skulle få held med det – trods det åbenbare ekspropriationslignende indgreb i de lokale kabelnets kapacitet – og kun der. Endnu har vi ikke hørt politikerne sige, at der naturligvis bør gælde ens vilkår for tv i kabelnet og tv på satellit-platformen.

Hæmsko for pakker En publickanal mere? På det seneste har seks ud af otte af TV 2s regionale stationer udtrykt ønske om at få åbnet endnu en tv kanal, så de kan få mere sendetid. Endvidere har SBS fremsat krav om, at TvDanmark 2 får lov til at øge sendestyrken, så den kan blive en landsdækkende kanal på det jordbaserede sendenet. Sker det, skal kabelnet i hele landet give plads til endnu en kanal efter must carry-reglerne. Med mindre vores politikere fortsat føler et ansvar for de lokale kanaler i dette netværkssamarbejde, kan de sætte sig tilbage i stolen og sige "Nå" til ønsket fra SBS og så ellers overlade til SBS, om det vil flytte stationen over på en satellit. Det vil være det enkleste. Så er det alene op til TvDan-

I antenneanlæg giver et stigende antal must carry kanaler problemer med kanalkapaciteten især i de stadig flere kabelnet med programpakker. De døjer allerede nu med begrænsede tekniske muligheder for at adskille pakkerne uden tab af kanalkapacitet. Og som om det ikke var nok, kommer antenneanlæggenes medlemmer som de eneste også til at betale den helt urimelige dobbeltbetaling til Copy-Dan. Så er det, man endnu engang spekulerer over, hvorfor så mange tv-kanaler skal beskyttes af must carry reglen for at undgå de gængse markedsvilkår om at levere en vare, folk vil betale for.

Attraktive dele flyttes Det sker, at producenter af en vare søger at skabe et be-

hov for en ny vare, for derefter at justere på den ved at fjerne eller justere del-elementer. Det kan være begrundet i flere årsager, f.eks. ønsket om at skabe efterspørgsel for endnu en vare, hvori det fjernede element kunne være attraktivt. Leverandøren kalder det gerne markedstilpasning eller besparelser, der skal beskytte forbrugeren mod ellers uundgåelige prisstigninger. Samtidig bedyrer leverandøren gerne, at den oprindelige vare forbliver i af en høj kvalitet. Som forbruger kan man så se det fjernede element indgå i lanceringen af den nye vare. Producenten håber, at kunderne enten ikke bemærker eller undlader at reagere på ændringen af den oprindelige vare.

Behov for beskrivelser Et eksempel kunne være Viasats lancering af ViasatSport. I et tidligere nummer af dette tidsskrift, (nr. 6 i 2001) påpegede jeg at lanceringen af ViasatSport med stor sandsynlighed ville betyde et skred i indholdet på 3+, uden at Viasat af den grund ville sænke prisen på 3+. Det er nu ved at finde sted, selv om Viasats adm. direktør Kim Poder efterfølgende svarede, at det ikke ville ske. Det er dog åbenbart, at der ikke mere sendes særlig meget golf på 3+, idet meget er flyttet til ViasatSport. Alligevel har Viasat ikke proklameret en prisreduk(Fortsættes næste side)

FDA-orientering 2/2002

3


tion for 3+. Man formodes ganske enkelt at være villig til at ryste op med yderligere kr. 5,93 pr. måned for ViasatSport pr. husstand. Viasat håber vel, at for-

brugerne ikke bemærker ændringen, eller at 3+ har fået så godt fat i markedet, at forbrugerne accepterer prisstigningen og forlanger, at ViasatSport også er at finde på

antenneanlægget samtidig med at 3+ forbliver der. Kim Poder afviste i FDAorientering i februar, at det er praktisk muligt at præcisere beskrivelserne af indhol-

det i en tv-kanal. Viasats placering af sport på nu tre forskellige kanaler viser, at det er nødvendigt at overvinde disse påståede vanskeligheder. ■

T V- DA N M A R K 2

Satellitten er ikke vores egentlige mål Men vi har ikke noget at gøre i et netværk, hvor lokal-tv udsultes, siger direktør Jesper Sehested Lund

Jesper Sehested Lund

økonomisk muligt for de lokale tv-stationer at overleve. Det nødvendige er efter hans opfattelse, at - de lokale sendere får samme sendestyrke som de regionale sendere for TV2 - at antallet af lokale tv-stationer nedskæres til syv, som dækker hele landet - at pligten til at give sendetid for "græsrødderne" kun skal gælde indtil kl. 15

Løsning nu Der er både nej og ja fra direktør Jesper Sehested Lund på spørgsmålet om TvDanmark 2 bliver betalingskanal på satellit inden årets udgang, men han præciserer, at der ikke er en skjult dagsorden. TvDanmark 2 er samlingspunktet i et netværk med 10 lokale tv-stationer. Det giver drønende underskud, og selv om en af kulturminister Brian Mikkelsens første handlinger var at fjerne netværksafgiften på 30 mio. kr. årligt, er det ikke nok. "Hvis ikke de øvrige krav opfyldes, har TvDanmark ikke noget at gøre i netværket. Så går vi på satellit", siger Jesper Sehested Lund, der dog håber og tror på, at et politisk flertal vil gøre det

4

FDA-orientering 2/2002

"Det basale problem er, at TV2 får 550 mio. kr. i rentefrie lån og har landsdækkende tv-reklamer til en værdi af 500-600 mio. kr. Det kan TvDanmark2 kun konkurrere med ved at få mulighed for samme seertal som TV2". Satellitsending er det realistiske alternativ, fordi den manglende terrestriske dækning mere end opvejes af, at satellitkanaler kan bringe reklamer for øl- og håndkøbsmedicin, afbryde film med reklamer og opkræve betaling fra antennenet samt frigøres for restriktionerne for reklamer omkring udsendelser for børn. "Det skal løses i medieforliget her i foråret", siger Sehested Lund, som til gengæld lover, at TvDanmark2

vil etablere en landsdækkende nyhedstjeneste.

Tæt på balance Det har kostet SBS Broadcasting 600 mio. kr. at etablere TvDanmark, som både har investeret i egne udsendelser og i de lokale tv-stationer. »Hvis jeg skal indrømme en fejl, er det, at vi i 1989 ikke i vores vildeste fantasi havde troet, at Danmark stadig ville være det mest monopolistiske tv-land i Europa i 2002. Samlet er SBS tæt på at være i balance i 2001. Det er vi helt sikkert i 2002. Tingene skal gå helt skævt, hvis ikke SBS giver et meget større overskud i år. På tv-delen venter vi at gå i nul i år,« slutter Jesper Sehested

Lund. SBS Danmark består af TvDanmark 1 og 2 og Nordisk Radio Reklame (The Voice og POP FM), og det er radiostationerne, der giver pengene. Johan Boserup fra mediebureauet OMD skønner, at TvDanmark2 i 2001 gav ca. 40 mio. kr. i underskud. Det stiller han overfor, at en satellitkanal kan ventes at indbringe 45-55 mio. kr. årligt. Flere af de lokale stationer i TvDanmark-samarbejdet er lukket, men det er i år lykkedes at genoprette stationerne i Århus og Trekantområdet. Sehested Lund anser det nuværende antal på fire jyske og en fynsk for passende, mens der næppe er økonomisk mulighed for mere end to på Sjælland. molo

Stop for danske reklamepauser TvDanmark 2 har fået påbud fra Radio- og TV-nævnet om at standse de afbrydelser af film, kanalen har haft siden 4.marts. Nævnsudtalelsen fastslår, at TvDanmarks tiltag »er i strid med lovgivningens forudsætninger«, og det præciseres, at »spillefilmen stadig er én udsendelse«. »Vi tager afgørelsen til efterretning og erstatter spillefilmene mellem kl. 18 og 20 med amerikanske sitcoms af 25 minutters varighed. Det bliver der ikke færre reklamer af,« siger direktør Jesper Sehested Lund, der vil bede nævnet om at få afgørelsen uddybet. ■


ANNONCE


Også landsretten giver FDA fuldt medhold Kabelnet kan fortsat frit placere tv-kanaler i forskellige pakker Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA Østre Landsret var helt og fuldt på linie med Ophavsretslicensnævnets tidligere kendelse, da den i februar afsagde dom om Viasats krav om fortrinsstilling i anlæg, som tilbyder sit programudbud i flere pakker. Det er ikke lovligt. I sine bemærkninger skriver landsretten, at såfremt kravet om en særlig gunstig placering, som Viasat stiller for TV3 og 3+, bliver almindeligt, vil det medføre, at antenneanlæggene ikke fremover kan tilgodese sine medlemmers ønsker. Dertil vil det kunne medføre højere priser, og det vil også kunne påvirke udbuddet. Landsretten anfører, at selvom en vejledende brugerafstemning viser en meget lille interesse for f.eks. 3+, vil Viasats betingelser gøre det umuligt at placere kanalen i en mere yderlig pakke. Et antenneanlæg tvinges derved til enten at droppe kanalen eller give den en bedre placering, end afstemningen gør naturlig.

Stor tilfredshed FDA er glad for landsrettens klare afgørelse. Vi er vi godt

tilfredse med, at begrundelsen - ligesom Nævnets kendelse - er generel. Det er ikke kun en afgørelse baseret på konkrete forhold hos Hjørring Antenneselskab, som denne principielle sag var anlagt mod, eller hos 3+. FDA finder derfor, at dommen også kan lægges til grund i aftaler mellem antenneanlæg og andre programleverandører. Sidstnævnte kan ikke kræve en placering, der favoriserer egne kanaler i forhold til de øvrige. Kanalerne må konkurrere om seernes - og medlemmernes - gunst på lige vilkår.

Dommen gælder Viasat har indbragt dommen for Højesteret for at få den omstødt. FDA ser med fortrøstning frem til, at landets højeste retsinstans vil nå frem til det samme klare resultat som Ophavsretslicensnævn og Østre Landsret. Selv om dommen er anket, er det FDAs og vore juristers sikre vurdering, at anken ikke har opsættende virkning. Det betyder på me-

re almindeligt dansk, at Hjørring kan placere 3+ sådan som foreningen oprindelig ønskede. Det fremgår nemlig af grundloven - at en borger ikke kan undslå sig for at følge en afgørelse fra en myndighed - i grundloven hedder det "øvrighedens befaling" -

ved at indbringe afgørelsen for domstolene. Viasat må ikke vente med at rette sig efter nævnets afgørelse, fordi sagen er anket til Højesteret. Kendelsen fra nævnet står ved magt, til den evt. måtte blive omstødt af en endelig dom. ■

Uddrag af Landsrettens bemærkninger: Vilkåret i sagsøgerens (Viasat, red.) "Almindelige betingelser for distribution af TV3 Danmark og 3+", punkt 2.03, medfører, at sagsøgte (FDA/Hjørring Antenneselskab, red) ikke frit kan vælge, i hvilken programpakke sagsøgte vil placere tv-kanalen 3+, heller ikke selv om en vejledende brugerafstemning måtte vise en meget ringe interesse for 3+ blandt sagsøgtes medlemmer. Hvis tilsvarende vilkår blev almindelige blandt programudbyderne, ville det vanskeliggøre antenneselskabernes muligheder for at udbyde mere end én programpakke ud over den programpakke, der indeholder ikke kommercielle tv-kanaler. Såvel prisen for adgang til tv-kanaler som antallet af udbudte tv-kanaler vil kunne påvirkes heraf. Efter en samlet vurdering herunder af de af sagsøgeren anførte forretningsmæssige hensyn finder landsretten, at det omhandlede vilkår strider mod væsentlige hensyn til brugerne og væsentlige samfundsmæssige hensyn, hvorfor vilkåret tilsidesættes som urimeligt, jf. ophavsretslovens § 48 stk. 1. (Østre Landsrets dom i sagen 1. afd. nr. B-188-01 afsagt den 22. februar 2002).

Markederne har tabt pusten Det er ikke kun tv-annonceringen, der er faldet drastisk efter 11. september-katastrofen i USA. Pace oplyser, at det på sine to største markeder, UK og USA, har haft en tilbagegang, som betyder at salget næppe vil nå mere end £350 mio., når årsresultatet pr. 31. maj

6

FDA-orientering 2/2002

2002 gøres op. Selv om tilbagegangen er mærkbar, venter Pace ikke røde tal på bundlinien. For det kommende år ventes et stigende salg, og på længere sigt er udsigterne positive, hedder det. ■


ANNONCE


Fusionerede kabelnet vil nedlægge sig selv Men generalforsamlingsflertallets afgørelse er foreløbig strandet på vedtægtsproblemer Manglende enighed både i bestyrelsen og blandt medlemmerne fik i februar situationen i Bjerringbro Kabelnet til at gå i hårdknude. Et flertal på 59 stemte på generalforsamlingen i marts for løsning 1, hvorefter TDC skulle opgradere og overtage kabelnettet kvit og frit, men mod afkald på tilgodehavender i nettet. 46 stemte for løsning 3 om, at kabelnettet selv skulle stå for opgradering af nettet. En mellemløsning, hvorefter Bjerringbro Kabelnet forblev selvstændigt, men gav TDC en 10 års kontrakt mod opgradering af nettet, fik kun 3 stemmer. Løsning 1 var den dyreste, men fik formentlig flest stemmer, fordi løsning 3 forudsætter en låneoptagelse på 10,3 mio. kr. Det må formodes, at manglende enighed i besty-

8

FDA-orientering 2/2002

relsen var medvirkende til forskellen på kun 13 stemmer mellem forslag 1 og 3.

Oprindelig to foreninger Efterfølgende viste det sig, at flertallets beslutning ikke kunne gennemføres, fordi der er tale om en overdragelse (ophævelse) af foreningen. Hertil var både fremmødet og flertallet ved afstemningen for lille. Efterfølgende har bestyrelsen indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med ændring af vedtægterne og genbehandling af aftalen om overdragelse af kabelnettet til TDC. Vedtægtsændringerne skal ske ved to generalforsamlinger, idet det ikke er realistisk at tro, at 2/3 af de ca.1700 medlemmer vil møde op til førstebehandlingen. Bjerringbro Kabelnet blev

dannet ved en sammenslutning af de to gamle antenneforeninger i byen i december 2001. "Hele tanken med at danne Bjerringbro Kabelnet var at undersøge fremtidsmulighederne, herunder at overdrage kabelnettet til tredjepart, men der er ingen, der har opdaget manglen i formålsparagraffen, så vi har ikke tænkt os alt for godt om", siger formanden Peter Busch til Viborg Stifts Folkeblad.

En gik, en kæmper Et bestyrelsesmedlem udtrådte i konsekvens af, at forslag 3 faldt på generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlem Evald Gregersen, der også gik ind for dette forslag, kæmper videre for at bevare foreningen som et brugerejet kabelnet. Evald Gregersen, der er foreningens kontaktperson til TDC, lægger ikke skjul på, at han er træt af TDC, og TDCs salgsdirektør Freddie Fjelsted er heller ikke tilfreds: "Når vi i så mange år har haft så mange problemer i samarbejdet, vil vi gerne enten ud af det, eller starte et nyt samarbejde fra bunden. Vi noterer os, at generalforsamlingens flertal ønsker, at det er os, der overtager kabelnettet, og det siger vi da ikke nej til", siger han, men tilføjer: "Vi har strakt os så langt, at vi ikke kan give mere, og vi skal have en hurtig afgørelse. Der er så mange steder, vi ønsker at opgradere kabelnet, at der er mangel på folk, og der er flere steder, hvor TCD vil få større økonomisk

udbytte af at investere end i Bjerringbro". Freddie Fjelsted er enig med Evald Gregersen i, at alt for meget i samarbejdet ikke har været godt nok. "Det fører helt tilbage til dengang Finvik etablerede kabelnet i Bjerringbro med mangel på klare aftaler og beskriverlser. Men når Gregersen i læserbreve undrer sig over TDCs priskrav ved tilbagekøb af usolgte stik, skal han huske, at TDC gennem årene har givet salgstilbud under normalprisen. Der står i kontrakten, at formålet med den er at øge nettets udbredelse, og salgstilbud er givet i overensstemmelser med de dengang to foreninger. Det er rigtigt, at vi har lavet fodfejl i vore opgørelser, men det bliver jo gjort præcist op ved en overdragelse", siger Freddie Fjeldsted.

Check udeblev Han beklager, at en check på 136.281 kr., der skulle være sendt i januar trods rykkere stadig ikke er sendt. "Den vil være fremme, inden dette blad læses", føjer han til. Bjerringbro Kabelnet har taget imod et tilbud om, at FDA juridisk gennemgår såvel overdragelseskontrakten fra TDC og BK’s vedtægter. Evald Gregersen har som privatperson bedt Konkurrencestyrelsen vurdere, om såvel den oprindelige kontrakt med Finvik fra 1990 som TDCs efterfølgende fortolkning af den er i overensstemmelse med gældende konkurrenceregler. molo


ANNONCE


Følg vedtægterne i ord og ånd, som de er skrevet Beslutninger, som generalforsamlingen skal træffe, kræver, at vedtægternes ord og "ånd" følges nøje. En gradbøjning af reglerne kan i yderste konsekvens medføre et erstatningsansvar. Der foregår løbende en livlig debat om betydningen og forståelsen af foreningernes vedtægter. Baggrunden herfor er, at Danmark ikke har en egentlig foreningslov, som regulerer forholdet. Foreningsretten tager sit udgangspunkt i grundlovens § 78, som siger at "Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed". Dette fremgår også af den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11.

Fortolkningsgrundlag Hvor bogstaveligt skal vedtægterne fortolkes? Dette spørgsmål kan kun besvares udfra anden lovgivning, retspraksis og intentionerne bag foreningens vedtægter. Det er desuden almindeligt antaget, at de selskabsretlige regler også spiller en vis rolle for fortolkningen af foreningernes vedtægter. Lovgiverne har kun på spredte felter reguleret foreningernes virksomhed. Men de generelle love for andre samvirkeformer og visse specielle foreningsforhold kan danne grundlag for fortolkningen af antenneforeningens vedtægter. Retsproblemer andre steder kan være sammenfaldende med dem, som gør sig gældende i antenneforeningerne. Hvor det-

10

FDA-orientering 2/2002

te er tilfældet, er det antaget at hæfte sig ved lovgivers løsning og anvende denne som almindelig foreningsret.

Stiftelse Foreningens stiftelse er et privat, frivilligt anliggende, som bygger på aftalelovens regler om indgåelse af kontrakter. For at foreningens eksistens udadtil kan anerkendes, kræves der bevis for, at foreningen faktisk eksisterer. Hermed kræves normalt en skriftlig foreningsaftale. Foreningsaftalen eller vedtægten er aftalt på den stiftende generalforsamling og har den form, som de fremmødte har besluttet. Der stilles ingen lovmæssige formkrav til vedtægten. Så længe at foreningen kan betragtes som lovlig i henhold til gældende dansk ret – ikke bygger på samfundsskadelig virksomhed m.v. – vil vedtægten alene være et forhold medlemmerne imellem.

Vedtægterne Når vedtægten er endelig vedtaget, vil det være foreningens "grundlov". Den kan i princippet indeholde kun én paragraf, som angiver formålet med foreningen. Det almindelige er dog at vedtægterne regulerer en lang række forhold, som bygger på erfaringer og regler i anden lovgivning. Hermed vil foreningens drift og virke kunne forløbe uden de store problemer, og det vil ikke være nødvendigt med utidige domstolsfortolkninger af vedtægterne.

beslutningsdygtig i alle spørgsmål uanset antallet af fremmødte, med mindre vedtægterne hjemler en anden ordning. Det er dog almindeligt, at vedtægterne foreskriver, at en konkret væsentlig beslutning skal bekræftes af to på hinanden følgende generalforsamlinger, eller at fremmødeprocenten skal have en vis størrelse, for at beslutningen kan træffes.

Varsel Hvis vedtægterne foreskriver to generalforsamlinger, for at en beslutning kan vedtages, vil det ikke være lovligt at afholde dem umiddelbart efter hinanden på samme dag, med mindre det konkret fremgår af vedtægterne. Aktieselskabslovens § 73 foreskriver, at indkaldelsen skal ske med almindeligt varsel. Ligeledes må man se på baggrunden for vedtægternes tilblivelse. Hvis der foreskrives to generalforsamlinger, må grunden være at, man ikke ønsker, at beslutningen træffes med det samme. Ideen er naturligvis at medlemmerne indkaldes igen, med referat af hvad der skete på den ordinære generalforsamling. Herefter kan de møde op igen og stemme med den nye viden. Den rettighed fratager man medlemmerne ved at afholde begge generalforsamlinger samme dag. Der er bred enighed om, at det har hverken dirigenten eller bestyrelsen beføjelse til.

Erstatningsansvar Beslutninger Hvis generalforsamlingen er indkaldt lovligt, vil den være

Ledelsen af foreningen repræsenterer medlemmernes interesser og skal arbejde lo-

yalt efter generalforsamlingens samt vedtægternes retningslinier. Hvis ledelsen begår en culpøs (bevidst) tilsidesættelse af handlerammen, er der ikke tvivl om at den pådrager sig et erstatningsansvar. Vedtægterne kan dog være mindre præcise og ledelsens handleramme give anledning til et skøn. Hvis ledelsen skønner forkert med skade til følge, bør den dog ikke kunne pådrage sig et erstatningsansvar, hvis den har handlet ud fra en saglig vurdering af, hvad der måtte tjene foreningens formål. Med tanke på de seneste års erstatningssager mod bestyrelser skal det kraftigt anbefales, at vedtægternes ord følges. Det findes kritisabelt, hvis ledelsen foretager fortolkninger eller handlinger som klart strider mod ånden eller ideen med vedtægterne. Hvis vedtægterne ikke er tidssvarende, kan de altid ændres på en generalforsamling, bare proceduren i henhold til vedtægterne følges.

Spørg FDA har efter et grundigt forarbejde udarbejdet et sæt standardvedtægter, som umiddelbart bør kunne anvendes af de fleste anlæg. Dermed ikke være hævdet, at de ikke kan forbedres, og FDA modtager gerne konstruktive forslag hertil. FDA hjælper gerne i tvivlspørgsmål, og vi vil helst spørges på forhånd. Det er lettere at få det gjort rigtigt første gang, end at gøre en skade god igen. soloy


Dropper kabel-telefoni I FDA-orientering i december oplyste marketingdirektør Jes Nicolajsen, at TDC Kabel-TV i løbet af få måneder ville kunne tilbyde telefoni via kabelnet. I februar faldt forventningen til jorden. Direktør Niels Breining meddelte, at det kan lade sig gøre, men det bliver for dyrt: TDC Kabel TV skal for at få økonomi i IP-telefoni bære samtalen i eget net så tæt på modtageren som muligt. Herefter skal samtalen, hvis der ringes til en almindelig telefon, igennem et stykke software i den lokale telefoncentral for at blive omkodet til almindelige analoge talesignaler. Men TDC forventer, at de længste samtaleveje vil være i de almindelige telefonledninger. I Telia Stofa, der sidste år meddelte, at det ikke kan leve op til sine løfter om IP telefoni på grund af manglende softwareløsninger, erkendes det uofficielt, at det handler om økonomi. Fastnettets abonnenter vil ikke skifte uden en pæn besparelse på telefonudgifterne, og den forventer hverken TDC eller Telia Stofa kan blive stor nok. ■

Mindre TDC underskud I år venter TDC Kabel-TV positive regnskabsresultater efter ophævelsen af brugerafstemningerne, fremgår det af Tele Danmarks koncernregnskab. Kabel-tv sluttede 2001 med et underskud på 50 mio. kr. ud af en nettoomsætning på knap 1,2 mia. kr. Året forud var underskuddet 58 mio. kr. Kabel-tv investerede sidste år 252 mio. kr. – 104 mio. kr. mere end i 2000. Det er ikke mindst opgradering af nettene med returveje, der er investeret i. Det oplyses, at 11.000 abonnenter ved udgangen af året havde internetforbindelse. TDC Kabel-TV oplyses at levere til 828.000 kunder. Det fremgår ikke af regnskabet, hvor mange af tilslutningerne, TDC Kabel-TV selv ejer. TDC købte i december NESAs kabel-tv division med 17.000 husstande. ■

ANNONCE

Godt år for MTG MTG og dets Viasat Broadcasting klarede sig bedre i 2001 end året forud, fremgår det af koncernens årsregnskab. MTG øgede omsætningen med 18% til 5,5 mia. og fik et overskud før skat på 317 mio. skr. Viasats nettoindtægter steg med 149 mio. til 659 mio. svkr. ■

Hæder til Sverige Sverige var alene om at repræsentere Norden, da Promax & BDA i Sevilla belønnede de bedste nye europæiske logoer og titelvignetter på tv. Der var guld til MTV for showet Morning Glory, der optages i Stockholm, og TV4 fik sølv for sine vejrvignetter. ■

FDA-orientering 2/2002

11


TEKNIK

Amerikansk succes AT&T Broadband siger, at det har nået break-even, balance mellem indtægter og udgifter, på telefoni via kabelnet. Det er ni måneder hurtigere end forventet. Indtægten pr. bruger var ved udgangen af 2001 i gennemsnit 55$ - 5$ mere end de forventede 50$ ultimo 2004. Selskabet vil forfølge succesen ved at fordoble investeringen i udbygningen til over en milliard dollars, så 70% af kunderne kan få telefoni inden årets udgang. AT&T Broadband, der forventer 2,2 mio. kunder til tv, internet og telefoni, er af AT&T solgt til Comcast, som endnu afventer godkendelse af handelen. ■

Digitale am-radioer Selv om der er satset store summer på digital fm-radio, som endnu ikke er slået igennem hos forbrugerne, går man nu i gang med også at digitalisere am-radioen. Det tyske forskningsministerium har givet grønt lys for projekt Digital Radio Mondiale, der ventes at koste 3,9 mia. euro, statslige og private, over de næste tre år. Det er Frauenhofer-Instituttet, der skal stå for projektet, som bakkes op af bl.a. Deutsche Telekom, Sony og Bosch. Især Bosch har i Tyskland været meget aktiv i udviklingen af digitale fmradioer. Mondiale-projektets hovedformål er udviklingen af billige chipsæt. ■

12

FDA-orientering 2/2002

Internet, data og telefoni stiller nye krav Der er stor forskel på oppetider på 99% og 99,99% Af Jørgen Nielsen, Teknisk direktør i Dansk Kabel TV A/S

Jørgen Nielsen

Udviklingen med internet, data og digitale signaler på kabelnettene stiller i dag langt højere krav til nettene end tidligere, hvor der kun skulle overføres analoge radio- og TV-signaler. Fremtidige telefonitjenester vil stille endnu højere krav, hvis tjenesten skal leve op til de kvalitetskrav, vi kender fra det eksisterende telefonnet. Det medfører, at der skal ekstra fokus på dimensionering af nettene, på konnektering og på anlæggenes generelle, håndværksmæssige standard samt på driftsovervågning af nettene.

Dimensionering Ved dimensionering af anlæggene skulle man tidligere kun tænke på analoge tv- og radiosignaler. Der er i de vejledende tekniske bestemmelser krav til bl.a. signalspændinger, signalvariation, intermodulation (forvrængning) og signal-/støjforhold. Disse krav bygger i høj grad på teoretiske modeller, der ikke i alle tilfælde tager højde for det praktiske driftsmiljø.

Et godt eksempel er signalvariationen i nettet, hvor der må være +/- 3 dB på indgangen af distributions-forstærkeren (D3). I beregningsformlerne (og beregningsprogrammerne) er det reelt kun kabel-temperaturen, der tages hensyn til ved beregning af signalvariationen og ikke det forhold, at forstærkningen falder ved høje driftstemperaturer. Typisk vil man opleve mellem 0,5 og 1 dB mindre forstærkning ved høje driftstemperaturer. En kæde på 6 forstærkere vil således på en varm sommerdag have 3-6 dB mindre forstærkning end normalt. Når vi medregner de 3 dB variation, som de tekniske bestemmelser foreskriver, har vi i værste fald en signalvariation på +3/-9 dB i stedet for +/- 3 dB på udgangen af sidste forstærker i kæden.

Enten-eller Det har ikke haft den store betydning, når der kun har været analoge signaler i nettet, men med datasignaler forholder det sig anderledes. Digitale signaler har et såkaldt threshold-niveau, populært sagt: enten virker det, eller også virker det ikke. Vi kan her drage en sammenligning til en GSM-telefon, der er tæt ved ydergrænsen af senderens dækningsområde. Her oplever vi, at samtalen ind imellem falder ud, fordi signalniveauet er under threshold-niveauet. I et antenneanlæg vil et digitalt tv-billede "fryse", og

der vil opstå pakketab på et datasignal fra et kabelmodem. I ekstreme tilfælde vil tjenesten helt falde ud. Problemet kan løses ved enten at dimensionere med ekstra signalniveauer i nettet eller ved at indskyde pilotregulerede forstærkere. Af disse metoder er den sidste den eneste reelle mulighed, da det i praksis ikke er muligt at dimensionere med så meget ekstra signal, som er påkrævet i lange forstærkerkæder. Jeg skal ikke her give faste regler for, hvor de pilotregulerede forstærkere skal indskydes, men blot nævnte, at det ikke er tilstrækkeligt at henholde sig til de gængse projekteringsprogrammer, da de som hovedregel ikke tager højde for variationen i forstærkerens forstærkning.

Omhu ved montage Et andet områder, der kræver speciel opmærksomhed, er konnektering og anlæggenes generelle, håndværksmæssige udførelse. Det har ikke tidligere været et så kritisk område, hvorfor der ikke har været så meget fokus på det, som tilfældet er i dag, hvor nettene skal bruges til tovejs tjenester. I antennenet er konnektorerne nogle af de vigtigste komponenter, idet de forbinder kablerne med elektronikken. Hvis ikke konnektoren er af en god kvalitet og korrekt monteret, kan de øvrige komponenter være af nok så høj standard. Ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led, og et


antenneanlægs svageste led er som regel konnektoren. En god konnektor skal være vandtæt, og den skal passe 100% til det kabel, den monteres på. Kablet skal afisoleres, så det passer til den pågældende konnektortype. Man skal sikre sig, at kablet ikke er korroderet, før konnektoren monteres, og endelig skal den tilspændes med det moment, som fabrikanten foreskriver. Det lyder som en selvfølge, men i praksis har det vist sig, at der i nettene sidder mange konnektorer, som ikke lever op til disse krav. I takt med at der kommer flere kritiske tjenester på nettene, vil der i mange antenneanlæg være behov for udskiftning af forældede konnektorer.

Kabelskader Et andet område, der skal fokuseres på, er kabelskader. Der ligger mange kabler i jorden med en skjult skade, som ikke tidligere har haft betydning. Skaden kan være af en sådan art, at der trænger fugt ind i kablet, og fugten vil til sidst ende som korrosion i en konnektor. Der kan også være alvorligere kabelskader, der bevirker, at datakommunikationen ikke fungerer tilfredsstillende. Her kan det være nødvendigt at skifte kablet på hele eller dele af strækningen. Korrosion i en konnektor eller en dårligt tilspændt konnektor vil i mange tilfælde forårsage intermodulation (forstyrrelser) på retursignalet. Denne intermodulation optræder, fordi der i konnektoren opstår en diodeeffekt, der bevirker, at det fremadgående signal blander sig med retursignalet.

Driftsovervågning Med flere alternative tjenester kommer krav om en højere oppetid på nettene. Oppetid er den tid i procent af totaltiden, hvor en tjeneste

er tilgængelig. I telefoni- og dataverdenen taler man om de fire nitaller, dvs. oppetider på 99,99%. Skemaet viser, hvor lang tid et net på årsbasis må være nede med forskellige oppetider: Oppetid Dage Timer Min. 99,00% 3 12 00 99,90% 8 45 99,99% 53 Et krav om 99,99% oppetid kan ikke realiseres med den hidtil kendte teknologi. I en fejlsituation vil der være tre tidsforløb: reaktionstid, fejlsøgningstid og fejlafhjælpningstid. Reaktionstiden er den tid, der går, efter at fejlen er indtruffet, til nogen reagerer på den, d.v.s. fejlmelder fejlen. Fejlsøgningstiden er den tid, der går med kørsel til fejlstedet og lokalisering af fejlen. Fejlafhjælpningstiden er den tid, der går til selve fejlretningen. Selv under de bedste betingelser vil den samlede tid i de tre tidsforløb ikke kunne komme under 1 time, hvilket er kravet, hvis en oppetid på 99,99 skal realiseres. Oppetiden kan meget let ende på 99,00% eller mindre, hvis der forekommer en periodisk fejl på returvejen, hvor der f.eks. optræder støjkilder i kortere eller længere tidsrum. Løsningen på disse problemer er et managementsystem, der kan styre og overvåge vitale dele af antennenettet. Med et godt managementsystem kan man: • overvåge status på forskellige dele i systemet • styre og konfigurere de enkelte dele, så de fungerer optimalt • få advarsler, hvis driftsniveauer afviger fra forud definerede grænseværdier • automatisk foretage omkoblinger i tilfælde af kabelbrud og andre fejl i nettet

• foretage automatisk overvågning af returvejen • udkoble støjbehæftede dele af returvejen

Lokalisering og afhjælpning Ved hjælp af managementsystemet er teknikeren i stand til at få advarsler om fejl, før de opstår, at foretage fejllokalisering og foretage foreløbig afhjælpning. Den typiske fejlårsag i et returvejs-system er støj på returvejen, hvilket er fatalt for tovej datatjenester, idet flere hundrede kunder i et område kan blive berørt af fejlen. Ved hjælp af managementsystemet kan støjkilden lokaliseres og på det afsnit, der forårsager fejlen, kan returvejen kobles af nettet. På denne måde, vil fejlen blive begrænset til kun at omfatte måske 10 kunder. På et antenneanlæg med et managementsystem vil den samlede tid, der medgår til reaktion på en fejl, fejllokalisering og fejlafhjælpning, blive væsentligt reduceret i forhold til anlæg uden managementsystem. Med til at forbedre oppetiden i et antenneanlæg er en opdeling af nettet i mindre enheder, de såkaldte koaxø’er. Disse koax-ø’er må højst indeholde 500 – 1000 tilslutninger. En fejlkilde vil på denne måde i mange tilfælde blive begrænset til kun at genere kunderne på den pågældende ø. Hvis der samtidig etableres en lyslederring fra hovedstationen ud til koax-ø’erne kan der etableres den føromtalte automatiske omkobling i tilfælde af kabelbrud eller fejl på lysledernettet. Moderne managementsystemer overvåger ikke alene kabelnettet. De er også i stand til at overvåge og styre de vigtigste funktioner i hovedstationen, herunder f.eks. at indkoble reserveudstyr i tilfælde af senderudfald eller lignende. ■

TEKNIK

MHP på vej i Tyskland MHP standarden er nu nærmere et gennembrud i Tyskland. Ganske vist har ARD, ZDF, RTL og KirchGruppen for snart længe siden besluttet at støtte MHP, men Liberty Media, der i en periode syntes at skulle overtage betydelige dele af de tyske kabelnet, var ikke meget for MHP, som man mente var for dyrt. Nu er Liberty Media ude af billedet i Tyskland, og det kan fremme et teknologiskift. MHP, Multimedia Home Platform, er et væsentligt skridt fremad for fornyelsen af fjernsynsmediet. Teknologien giver seeren mulighed for en mere aktiv rolle og en bredere udnyttelse af tv-programmerne. Et tryk på fjernbetjeningen kan f.eks. give adgang til baggrundsinformation, direkte deltagelse i quizprogrammer, indkøb fra skærmen m.v.. Allerede i midten af året ventes tv-modtagere med MHP på markedet. Selvom en egentlig standard hidtil har manglet, vil den massive opbakning på det tyske marked dog ganske givet snart sætte en europæisk de facto standard og dermed give markedet et skub fremad. Også Canal+ understøtter MHP, ligesom Philips på apparatsiden er godt i gang med at produktudvikle op til den universelle digitale MHP platform. Bak

FDA-orientering 2/2002

13


TEKNIK

Kabelmodem er til information Den amerikanske telestyrelse FCC har afgjort, at et kabelmodem er en informationsservice. Klassificeringen betyder, at et amerikansk kabelnet ikke kan tvinges til at åbne deres kabelmodem for konkurrerende udbydere. Det ville have været tilfældet, hvis kabelmodemer havde fået betegnelsen underholdningsservice.

MPEG4 i kabelnet 7 firmaer i Japan står bag det nye e-BOX Corp., som vil levere MPEG4-baseret teknologi til VOD og interaktivt tv i kabelnet – fra hovedstation til set top-box. e-BOX platformen hævdes at udnytte båndbredden mere effektivt. Selskabet vil i første omgang markedsføre sig i Nordamerika og Asien.

Elsa stopper Den tyske elektronikfabrikant Elsa vil ikke mere producere kabelmodem, hvis en igangværende rekonstruktion lykkes. Elsa vil kun satse på DSL-telefonmodem.

14

FDA-orientering 2/2002

Fra et analogt til et digitalt Europa Trods tilbageslagene for teleog IT-branchen ventes antallet af digitaliserede husstande i Europa at stige med 25% til 31,3 millioner ved årets udgang og med yderligere 100 millioner inden 2010, hedder det i European Televisions 6. udgave, der kom i februar. Med op mod 100% analog kabling i mange europæiske lande koncentrerer operatørerne sig om opgradering af anlæggene til digital transmission og returvejsløsninger til internet og telefoni. Ved årets udgang ventes, at England vil have 34% af det totale antal digitaliserende husstande i Europa, efterfulgt af Frankrig med 15%, Tyskland med 11% og Spanien med 10%.

strielle signaler. Omkring 63%, eller 149 mio. husstande, vil modtage tjenester via DTT, digitalt DTH, DSL og kabel (analoge og/eller digitale tjenester). Indtægterne fra betalings tv i Europa ventes at stige med 2 mia. dollars alene i 2002. De totale indtægter på 19 mia. dollars i 2002 vil være fordoblet i 2010 – fordelt med 56% på kabelnet, 32% på DTH og 13% på DSL. PPV (Pay Per View) og VoD (Video On Demand) ventes at indbringe 5 mia dollars i 2010 (13%) mod 1,3 mia. i år svarende til en andel på 7%. Den gennemsnitlige indtægt per abonnent ventes at stige fra 100 til 307 dollar i perioden 2002-2010.

Halvdelen digitalt i 2010 Samlet vil over halvdelen af de europæiske husstande være digitaliserede i 2010. Penetrationen vil variere fra 13% i Rusland til 87% i Belgien. 27% af samtlige husstande ventes at være kablede. Markedsandelene for egen parabol (DTH) og terrestrisk sendt digitalt tv (DTT) vil være hhv 10% og 11%. DSL (Digital Subscriber Line på telefonnet) vil tegne sig for 5%. DTH, DSL og DTT bliver mest udbredt i lande med en begrænset kabel-penetration, men i 2010 vil der stadig være 89 millioner husstande, der modtager analoge terre-

Kabel På trods af den høje penetration på kabelmarkedet investeres der fortsat kraftigt i kabelnet. Omkostningerne ved at opgradere er meget tunge, og mange ældre anlæg er enten ikke kapitalstærke nok eller er for små til selv at klare investeringen. Resultatet vil blive mange sammenlægninger eller opkøb af anlæg. Større og mere kapitalstærke aktører på markedet opsluger de mindre. EU kræver, at teleselskaberne adskiller deres forretninger på telefoni- og kabelområdet. Derfor vil flere kabelanlæg blive sat til salg. I mange europæiske lande vurderer kabeloperatørerne, at

indtægter fra telefoni via kabel vil overstige indtægterne fra programsalg.

24% flere på kabelnet Det samlede antal kabelkunder forudsiges at stige 24% fra 2002 til 2010 til i alt 86,5 millioner. 74% af husstandene ventes at kunne modtage digitale tjenester mod 14% i år. Penetrationen for digitaliserede og kablede husstande ventes øget fra 3% i 2002 til 27% i 2010. Indtægterne ventes at stige med 10 mia. dollar til 21,4 mia i 2010, idet gennemsnits abonnenten forventes at bruge 46% mere i 2010 end i år.

Satellit Digital DTH har haft størst udbredelse i lande med en lav kabel penetration såsom Frankrig, Italien, Spanien og UK. I Europa ventes der at være 27 millioner digitale DTH husstande i 2010 sammenlignet med 19 millioner i 2002. Indtægter fra digitale DTH kunder er i gennemsnit højere pr. abonnent end fra kabel kunder, selv efter at de kablede husstande er opgraderet til at modtage digitale signaler. DTH kunder er i højere grad opmærksomme på deres nye mange muligheder i forbindelse med købet af udstyr.

DSL Flere teleselskaber har udvidet deres højhastigheds tjenester til også at indeholde tv, især VoD tjenester. Ligesom for DTH ventes DSL primært at øges i lande med lav kabelpenetration. DSL services bidrager med


en ikke uvæsentlig indkomst, og adskillige teleselskaber har på dette grundlag været tvunget af EU til at sælge kabeldelen fra.

DTT Modstanden mod DTT er øget det sidste års tid på grund af ringe succes i de få lande, der har DTT.

Det forventes, at 10% af de europæiske husstande kan modtage DTT i 2010. UK introducerede som den første europæiske nation DTT i

november 1998, og her med succes, fordi udstyret i en flere års introduktionsperiode blev foræret væk. HSN

Installationsguide fra DKT Af Bent Vanggaard, rådg. Ingeniør, fa. Brix & Kamp

Nye produkter blev taget i hånden og ivrigt debatteret

DKT har udarbejdet en installationsguide for kabel-tv, som hvis den følges sikrer brugerne, at EMC-direktivet om indog udstråling overholdes.

På et seminar, DKT holdt i februar, præsenterede teknisk chef Heine Clausen den nye guide, som omfatter

• Lokalinstallationer for kabelmodem og radio/tv • Tilslutning af flere pc’ere til kabelmodem • Interne forstærkere • Indkobling af video, dvd og satellitmodtager • Vejledning om EMC • Retningslinier fra organisationer • Produktoversigt • Fejlretningsliste Installationsguiden vil blive videreudbygget og lagt ind på www.dkt.dk. På seminaret orienterede Heine Clausen desuden om hovedstationsudstyr og måleinstrumenter. Det er et fleksibelt og installationsoriente-

ret produktprogram med synlig kvalitet og fremtidssikret modularitet. Demonstration af nye CATV-Analyzere fra RO.VE.R, type DL4 og PDA6 viste brugervenlighed i en fornuftig prisklasse. Seminaret, der også omhandlede fiberoptiske løsninger og produkter, grundbegreberne i coaxiale netværk og en ny generation af konnektorer og monteringsværktøjer fra PPC, var et fagligt udbytterigt tilskud til det daglige arbejde med etablering og servicering af antenneanlæg. ■

Avancerede set top-bokse stiller krav Flere og flere antenneanlæg får set top-bokse som delvis overgang til digital transmission helt ud til de enkelte hjem. I endnu mange år vil det nok være nødvendigt med en sådan separat enhed, men på et tidspunkt ventes den digitale dekodning og signalomsætning som standard at blive integreret i nye tv-apparater. Det svenske firma i3 Micro Technology har just præsenteret en meget avanceret boks i Hannover. Boksen, der fremtræder i B&O design, giver mulighed for internet, telefoni og naturligvis tv. Med adgang til en 2 Mbit forbindelse vil man således kunne se fint fjernsyn via en internetforbindelse og med 4

Mbit også HDTV, mens DVD i topkvalitet kræver hele 10 Mbit. For at opnå den maksimale fleksibilitet er boksens software baseret på Linux. Se evt. mere på: www.i3micro.com

baseret tv. Især den sidste form åbner et helt nyt univers, hvad angår valgmuligheder. I USA spås set top-bokse med harddisc på 40 MB eller mere at få stor markedsudbredelse. Der tales allerede

nu om mulighed for at optage helt op til 350 timers tvudsendelser. Et sådan apparatkombination i samspil med relevante indholdsudbydere vil give den enkelte husstand helt nye muligheder foran tv’et. Bak

Kraftig internetforbindelse Fremkomsten af set-top bokse, der både håndterer digitalt kabel-tv og internet baseret tv, viser, at det vil være klogt af antenneforeningerne også at satse på kraftfulde internet løsninger. Meget tyder nemlig på, at levering af tv signaler fremover vil blive et mix af traditionelle PAL signaler, digitale MPEG 2 signaler og Internet

Den nye boks fra i3.

FDA-orientering 2/2002

15


FDA

Direktøren bliver 40

Søren Birksø Sørensen

Den 10. maj runder FDAs direktør Søren Birksø Sørensen 40 år. Søren er cand.scient.pol. fra Århus Universitet i 1992 og efter halvandet år som adjunkt på Holbæk Handelsskole tiltrådte Søren i 1994 som sekretariatsleder, en ansættelse der førte til en forfremmelse til direktør i 1999. I hele sin tid i FDA har Søren markeret sig som personen, der har forstået at sætte sig ind i de mange forskellige opgavetyper i FDA. Det blev en væsentlig del af Sørens opgave at styrke kontakten til FDAs forhandlingspartnere og modparter for at skabe bedre ørenlyd for antenneforeningernes synspunkter. Det har han gjort på en sådan måde, at han er blevet et kendt og respekteret ansigt både inden for og uden for FDA. Søren og fru Elly har en fælles stor interesse i spejderbevægelsen, som de bruger en god del af deres fritid på. I anledning af den runde dag inviterer FDA til reception i sekretariatet i Nykøbing Sj. fredag den 17. maj kl. 11-14. ■

16

FDA-orientering 2/2002

Der er stort behov for en teknologi-neutral regulering Ensartet regulering skal baseres på aktivitetens indhold og ikke på den anvendte teknologi. Antenneanlæggene har IKKE brug for at være stillet ringere end de konkurrerende teknologiske platforme til levering af de samme ydelser. Det var et af budskaberne, FDA afleverede i sit første møde med Helge Sander (V) efter dennes tiltræden som minister for videnskab, teknologi og udvikling. Det blev et møde i en positiv stemning, hvor parterne fik lejlighed til at drøfte vores branches aktuelle problemer og muligheder. Som eksempler på sådan teknologi-baseret eller ejerskabs-baseret offentlig regulering kan nævnes:

Dobbeltbetalingen Dobbelt-betalingen for indholdet i de kanaler, der har Danmark som (en del af) det primære udsendelsesområde. Mest udpræget er situationen for DR1, DR2, TV2 og TV2 Zulu. Antenneanlæg afkræves en betaling til rettighedshavere, som ikke pålægges husstande med egen antenne eller med eget parabol-udstyr. Særlige regler om at stille dekodersystemer til rådighed for andre og kravet om adgang til direkte afregning udenom anlægget gælder ikke for udbydere på satellit-systemer og ikke nødvendigvis for

andre, som udbyder dekodersystemer i antenneanlæg. Must carry-bestemmelserne, som tvinger alle anlæg til at bære bestemte kanaler uanset lokal efterspørgsel. For TV2 Zulu er det paradoksalt, at kanalen har must carrystatus, selv om TV2 understreger, at den alene finansieres af TV2s kommercielle indtægter. Krav om at skulle tilbyde særlige former for pakker, hvis anlægget udbyder programfladen i flere pakker. Der gælder ikke tilsvarende regler for udbud af pakker fra f.eks. Viasat og Canal Digital.

Fokus på infrastrukturen FDA understregede antenneanlæggenes betydning og potentiale som de yderste tråde i bredbånds-samfundet. Vi påpegede, at disse net har stor succes som den private husstands adgang til bredbånds-samfundet. Den særlige ejerform i de brugerejede anlæg har stor betydning for det lokale engagement i dette "nye samfund". Det lokale ejerskab gør samtidig disse net til naturlige partnere for det offentlige - vi ejer infrastrukturen i fællesskab! Dens muligheder som banebryder for bredbånds-samfundet er derfor store og vil vokse dramatisk indenfor en kort tids-horisont.

FDA tilbød fortsat samarbejde med ministeriet og Telestyrelsen. Vi har begrænsede ressourcer, men er på den anden side langt billigere end "forkromede konsulenter".

Teknisk kvalitet FDA fremhævede behovet for fortsat sikring af den tekniske kvalitet netop i de brugerejede antenneanlæg. Vi gentog behovet for at få de penge tilbage, som blev tilovers, da man fratog Telestyrelsen myndigheden på fællesantenne-området. Pengene blev opkrævet med baggrund i en særlig hjemmel, og FDA finder, at de bør anvendes i overensstemmelse med det formål, hvortil de er opkrævet. Det kan ske ved at "overlade" midlerne til FDA som repræsentant for brugerne mod at anvende dem til at sikre økonomien i AFO til fordel for mere end 1.400.000 husstande. Til sidst argumenterede FDA for, at det offentlige bør støtte oprettelsen af et landsdækkende Fælles Ledningsejer Informations System, FLIS, som er etableret på privat basis i Århus Amt. Der er et stort behov for et centralt system, hvori man kan søge og finde ledningsejere og dermed nedbringe antallet af graveskader. SBS

Tina bliver også 40

Ny i hovedbestyrelsen

Også kontorassistent Tina Boye bliver 40 år i næste måned – tirsdag den 14. maj. Hun er med sin ansættelse i 1991 den, der har størst anciennitet og et indgående kendskab til landets antenneforeninger. ■

Region 6 har valgt Peter Dam, Antenneforeningen Frederiksholm, som regionsmedlem af FDAs hovedbestyrelse, hvor han afløser Martin Christensen. Martin Christensen blev genvalgt som formand for bestyrelsen i Region 6. ■


Over 100.000 husstande er tilmeldt DAI Af Thomas Kjær, DAI

Thomas Kjær

Vi har nu været landet rundt og præsenteret DAI, Danske Antenneanlægs Indkøbsfor-

ening, for antenneforeningerne. Jeg må sige, at vi er blevet vel modtaget. De ni aftener var præget af en god, saglig og dybdegående debat. Og netop den debat er uhyre vigtig, når man starter et indkøbssamarbejde. Hver antenneforening i Danmark har været sin egen indkøber igennem flere år og sidder dermed på en masse erfaringer, der kan vise sig at være guld værd for DAI. Jeg takker derfor for den gode debat. Et pænt stykke over 100 foreninger har deltaget på af-

tenmøderne. De fleste har meldt sig ind i DAI og dermed sikret, at vi er over 100.000 abonnenter her i startfasen.

Fase 2 i gang nu Efter første fase er vi nu begyndt at kontakte programleverandører. Det bliver nogle meget spændende uger, hvor vi me-

get gerne skal forhandle os frem til de ønskede resultater. Flere programleverandører har på forhånd meldt ud, at de imødeser et meget positivt samarbejde. Så snart der foreligger resultater, vil de allerede tilmeldte få direkte besked. Er I ikke med, fortvivl ikke. Der er tid endnu – men det skal gå stærkt! ■

ANNONCE

FDA-orientering 2/2002

17


ECCA / EU

PERSONALIA

Årsmøde 2002

Ny direktør

ECCA’s årsmøde finder sted 27.-28. maj i Bruxelles. Nøgleordene i år er bredbånd, konvergens og konkurrence set i lyset af den digitale udvikling, som givet vil påvirke alle kabelnet i Europa stærkt i de kommende år. ■

Jørgen Madsen er udnævnt til adm. direktør i Modern Times Group Danmark efter Jens Torpe, der nu helt helliger sig søsterselskabet Metro International. Jørgen Madsen vil fortsat stå for koncernens indkøb af sportsrettigheder, og han har tillige overtaget ansvarsområder fra programdirektør Susanne Theilman, hvis stilling nedlægges i forbindelse med en mere fælles nordisk programudvikling i Viasat. Som ny vicedirektør med ansvar for udvikling af nye forretningsområder er udnævnt Jesper Grønholdt, der rejste fra Viasat i Danmark til MTG i Stockholm. ■

Se mere på: www.ebc-conference.com

Kabel-nettene betalte 13 mio. mere til KODA

Ny struktur

Selv om Klaus Ib Jørgensen som formand for KODA i årsberetningen beklager, at indtægterne stagnerer, er det ikke noget, antenneforeningerne har mærket til. Afgifterne på kabel-området indbragte sidste år 49,4 mio. kr. - 13,4 mio. kr. mere end i 2000. At de samlede indtægter på 292 mio. kr. steg med næsten 100 mio. kr., forklares med 5 års efterbetalinger fra DR og TV2. I beretningen hedder det bl.a.: "En ændring i kabeludbuddet af tv-programmer med mulighed for et mere differentieret udbud til de enkelte forbrugere vil i 2002 betyde et mindre fald i indtægterne, der kompenseres ved et større udbud af musiktunge programmer.". 35,9% af afgifterne gik til danske rettighedshavere og 45,5% til udenlandske. 10% gik til administration og godt 8% til andet organisationsarbejde og legater mv. ■

Telenor har samlet programsalg og kabelnet i divisionen Broadcast. Aktiviteterne i de enkelte lande samles i hver sin organisation, der refererer direkte til divisionsledelsen i Oslo. Formålet er bla. at sætte mere fokus på salget i Danmark og Sverige. I Danmark er det Telenor Vision Digital A/S med Claus Michael Drastrup som adm. direktør. ■

Ny salgschef Kenneth Christensen er tiltrådt som salgschef i Telenor Vision. Han efterfølger Eva Hansen, der efter 5 år i firmaet er tiltrådt i en ny stilling hos TV2 Zulu. Kenneth Christensen, der tidligere har været hos Viasat, kom fra en stilling som salgs- og marketingchef i Bredbandsbolaget. ■ Kenneth Christensen

ANNONCE

18

FDA-orientering 2/2002


NOTER Stort fald i reklameindtægter

RTL ikke på børsen

TV4 mistede 21% af indtægterne i sidste kvartal af 2001, som for hele året blev 13% lavere. Besparelser og statens annullering af tv-afgiften i første halvår er årsag til et nettooverskud på 235 mio. svkr. Det er 101 mio. mindre end i 2000. TV4 forventer, at koncessionsafgiften også bortfalder for andet halvår. Med 27,5% af seerne fastholdt TV4 at være Sveriges mest sete kanal.

Efter køb af Pearsons aktier ejer Bertelsmann nu 90,2% af RTLgruppen. Bertelsmann meddelte, at det ville købe resten for at børsnotere RTL, men det er nu opgivet. RTL-gruppen ejer 23 tv- og 17 radiostationer.

Digital skuffelse Det spanske Quero TV, der udbyder terrestrisk digitalt tv, er sat til salg. Efter to år har det kun fået 130.000 abonnenter, men til gengæld et månedligt underskud på 15-18 mio. euro. Krisen har ført til en hensigtserklæring om, at de analoge spanske tv-kanaler vil enes om en fælles dekoderstandard mod, at der bliver plads til flere kanaler i det terrestriske sendenet.

TV2 sælger også norsk tv TV2 i Danmark har overtaget salget af NRK-programmer til andre tv-kanaler, efter at NRK i november nedlagde sit eget salgskontor.

Teleselskab må sende tv British Telecom har fået licens til i 15 år at sende tv via telefonnettene i Storbritannien. BT vil næppe selv producere udsendelser, og tilladelsen kan først udnyttes, når telefonnet og centraler er udbygget.

Konkurrenceregler lempes Forbundsappeldomstolen i Washington har beordret regeringen til at lempe reglerne for tv- og radiokoncerner. Det er i dag forbudt at eje stationer, der tilsammen når mere end 35% af husstandene, og at eje tv-stationer i de områder, hvor de driver kabelnet.

Værditab Vivendi har afskrevet 13,6 mia. euro som følge af aktiekursernes dyk. Vivendi købte bl.a. Seagram med filmselskabet Universal og Canal Plus, mens aktiekurserne var i top. Efter en sparerunde venter Vivendi en indtægtsfremgang på op mod 10% i 2002.

K-World lukket K-World på det svenske terrestriske tv-net lukkede ved udgangen af marts. Kanalen blev startet i 1999 som en privatejet undervisningskanal, der fik plads i de store svenske kabelnet. En anstrengt økonomi fik sidste år K-World til at fusionere med Viviance i Schweiz og tilføre mange tv-dokumentarer. Det var dog ikke nok til at redde økonomien.

Fælles programoversigt Forlaget Bauer, ARD og Deutsche Mailbox vil udvikle en elektronisk oversigt over de ca. 80 tysksprogede tv- og radioprogrammer. Den skal overføres via satellit til kabelnet og være gratis for de abonnenter, der har en digital MHP-set top box.

Digital forsinkelse 2/3 af de amerikanske tv-stationer når ikke at sende digitalt fra 1. maj. De kan derfor vente bødekrav fra FCC, den amerikanske telestyrelse. Adskillige kanaler venter over et års forsinkelse.

Minus i Plus Telenor Plus, der bl.a. driver terrestrisk sendenet og kabelnettet Avidi i Norge, Telenor Vision og Canal Digital i Skandinavien, internet mv. havde i 2001 driftsindtægter på 3,4 mia. nkr., en stigning på 511 mio., og et underskud på 1,8 mia.

Italiensk fusion Vivendi har købt News Corp ud af den italienske digitale platform Stream, som nu fusioneres med den større konkurrent Tele+, som Vivendi-selskabet Canal Plus ejer.

Telenors satellitter Telenor nedskrev i 2001 værdien af satellitter og satellitudstyr med 490 mio. til 791 mio. nkr. Værdien af aktier i Intelsat, Inmarsat, New Skies og Eutelsat opgøres til godt 2,5 mia. nkr.

Regnskabs-dyk Clear Channel, Radio2s amerikanske moderselskab, afskriver op mod 25 mia.$. I 4. kvartal 2001 faldt indtægterne på radioreklame 7% og på udendørs reklamer 6%.

Tjente 15% mere SES Global (Astra) fik i 2001 et overskud på 280 mio. Euro, hvilket er 15% mere end året forud. Heri indgår resultatet for GE Americom, som SES i november betalte 4,3 mia.$ for.

Optimisme Selv om ProSiebenSat1 gruppens overskud i 2001 faldt 27%, forventer den efter rationalisering at nå et bedre resultat i 2002. ProSiebens overskud før skat var næsten uændret, men Sat1 fik et underskud på 77 mio. euro mod et overskud året forud på 34 mio.

Store prisforhøjelser Abonnementpriserne i kabelnet i USA er på et år steget 7,5%, det dobbelte af inflationen, konstaterer FCC. I gennemsnit betaler abonnenterne årligt 3750 kr. for basic og udvidet programpakke incl. leje af set top box.

FDA-orientering 2/2002

19


ANNONCE


Tele5 genopstår Det er usædvanligt, at en tvkanal genopstår 10 år efter, at den blev nedlagt. Det sker, når Tele5 søndag den 28. april igen kan hentes fra Astra – ukodet og analogt som de fleste af dens konkurrenter. Det er annoncører, kampen står om, og der er firmaer bag med både kapital og erfaring: RTL, Axel Springer, Fininvest og TeleMünchen. München er hjemsted, som det var fra starten i 1988, hvor Springer og Berlusconi (Fininvest) også var partnere.

Det vigtigste navn i historien om Tele5 er Herbert Kloiber, der som 22-årig blev filmhandler hos den meget omtalte Leo Kirch. I 1977 kom han til produktionsselskabet TeleMünchen, og i 1987 købte han og Silvio Berlusconi tv-kanalen Musicbox. Den blev året efter til Tele5. Kloiber handlede fortsat med film - i konkurrence med Kirch, som hævnede sig ved i 1992 i alliance med Berlusconi og Axel Springer at tvinge Kloiber til at opgive

Sverige lemper reklamestop Sverige har lempet restriktionerne for reklameafbrydelser i kommercielt tv. Den gamle regler tillod såkaldte informationsafbrud, en reklame for en kommende udsendelse, efterfulgt af egentlige reklamer. Det førte til temmelig lange afbrydelser. De nye regler tillader reklamer uden vedhæng af egenreklame, og TV4 vil i konsekvens heraf standse egenreklamerne. Som følge heraf bliver der flere reklamepauser, men de bliver kortere, og den samlede reklametid ændres ikke. Efter de nye regler må nyheder og dokumentarer på under 30 minutter ikke afbrydes. Spillefilm på over 45 minutter må afbrydes én gang, film over 90 minutter to gange, og derefter hvert 20. minuter. Programmer for børn må fortsat ikke indeholde eller omgives af reklamer. ■

Tele5. De skulle bruge satellit- og kabelfrekvenser til den nye sportskanal DSF, som startede 1. januar 1993. TeleMünchen fik 180 mio. DM for Tele5 – og Kirch købte senere de andre ud af DSF. Tele5 vil sende underholdning døgnet rundt, og aftenprogrammerne er lagt fast: Mandage med spændingsfilm, tirsdage western- eller historiske film, onsdage klassiske film, torsdage romantiske serier, fredage aktionse-

Sådan præsenterer Tele5 sig.

rier, lørdage thrillerserier og søndage natur- og dyrefilm. Musicbox genopstår som et dagligt videoshow. molo

Måske gratis bokse i Norge NRK og TV2 er alene i Norges Televisjon, der forsøger at få koncessionen til et terrestrisk sendenet for digitalt tv. Telenor har trukket sig ud. Selskabets nye direktør Tor Fuglevik forudser, at det analoge sendenet lukkes om tre år, fordi Norges Televisjon vil uddele gratis tv-bokse. Konkurrencetilsynet har vendt sig mod Kulturministeriets krav om, at kanaler for at kunne sende i nettet skal have kontor i Norge. Det gør det sværere for et terrestrisk net at konkurrere med satellit-tv og kabelnet. ■

ANNONCE

FDA-orientering 2/2002

21


Aktivitetskalender 23.-24. april: IBC Euroforum-konference om bredbånd på Radisson SAS Scandinavia i København. www.ibceuroforum.dk

4.-7. juni:

Cable-Tec i San Antonio, USA. www.scte.org

11. sept.:

FDA-region 8: Generalforsamling

23.-25. april: ANGA Cable 2002 i Köln Messe, hal 13. www.anga.de

12.-16. sept.: IBC 2002 i RAI i Amsterdam. www.ibc.org

24. april:

FDA Region 4: Temaaften om Internet og IP-telefoni på kabelanlæg kl. 19 på Røde-Kro, Vestergade 2, Rødekro.

2. og 23. maj: FDA Region 5: Informationsaften hos Radio 3. Mødested kl. 19 Ruggårdsvej 46 (City Bowling) i Odense. www.radio3.dk

17.-20. sept.: Antennes & Collectives Reseaux i Paris Expo i Porte de Versailles. 16.-18. okt.:

BCE 2002 i Olympia i London. www.broadband-convention.com

15. nov.:

FDAforum på Pejsegården i Brædstrup.

15.-16. nov.: FDA messe og konferencer på Pejsegården i Brædstrup. www.fda.dk

21.-23. maj:

Mediacast 2002 i ExCell i London. www.mediacast.co.uk

27.-28. maj:

ECCA-årsmøde i Bruxelles. www.ecca.be

17. nov.:

FDA landsmøde på Pejsegården i Brædstrup. www.fda.dk

Velkommen til nye medlemmer i FDA Reg. 7 Reg. 8

Grundeejerforeningen Munkeruphave Hashøj Boligselskabs Antenneforening

Kai Ove Nielsen Jens Henning Nielsen

Munkeruphave 40, Munkerup Byvangen 49, Slots Bjergby

3120 Dronningmølle 4200 Slagelse

R E C E P T I O N Fredag den 10. maj fylder direktør Søren Birksø Sørensen 40 år. I den anledning glæder det FDA og Søren at invitere til reception den 17. maj kl. 11.00 - 14.00 på FDAs Sekretariat i Bøgehus, Annebergparken 21, 4500 Nykøbing Sj.

ANNONCE

22

FDA-orientering 2/2002


FDAs hovedbestyrelse Valg af landsmødet

Valgt af regionerne

Landsformand: FU Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@get2net.dk

Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@post7.tele.dk

Peter Dam, Reg. 6 Sydhavnsgade 4, 2. s.tv. 2450 København SV. E-mail: pdam@btf.kk.dk

Næstformand: FU Jørn Almdal Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04. Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@image.dk

Evald Gregersen, Reg. 2 Brogade 73 8850 Bjerringbro Tlf. 40 68 53 40 E-mail: evald.gregersen@12move.dk

Leif Johansen, Reg. 7 Grønningen 19 4040 Jyllinge Tlf. 46 73 37 64 E-mail: leif@ljohans.com

Mogens Lorentsen, FU Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: curtandersen@mail1.stofanet.dk

Jørgen Pedersen, Reg. 8 Liljevænget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66 E-mail: njp@teliamail.dk

Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@hum.auc.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail: leonielsen@mail1.stofanet.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirsebærvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: o.jacobsen@get2net.dk

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post7.tele.dk

Per Krohn Rasmussen, Reg. 5 Grejsdalen 10 5800 Nyborg Tlf. 65 31 03 85 E-mail: prasmussen@mail.tele.dk

FU = Medlem af Forretningsudvalget

Regionsbestyrelser Region 1: Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83 Leif Dyrmose (form.), HB Stig Leerbeck (kass.) Helmuth Kroer (sekr.) Jens Åge Thomsen Kjeld Jensen Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 54 09 55 Hans Carstensen (form.), HB Bent Larsen (næstf.) Jørn Bollinger (sekr.) Flemming Knudsen Evald Gregersen, HB

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.), HB Svend Erik Madsen (næstf.) Jens S. Møller Niels Aage Jensen Sven Møller Andersen Leif Traberg Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.), HB Jørgen Kirkmand Michael O’Halloran

Region 5: Fyns amt, tlf. 65 31 03 85 Per K. Rasmussen (form.), HB Niels Jørgen Naundrup-Jensen (næstfor.) Børge Kiilsholm (sekr.) Bent Aabjerg Nielsen Knud Mortensen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) Peter Dam, HB

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 73 37 64

Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 24 30

Leif Johansen (form.), HB Kai Nielsen (næstform.) Poul-Erik Jensen (kass.)

Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (næstf.)

Region 8: Vestsjællands amt tlf. 57 80 91 66 Jørgen Pedersen (form.), HB Henning H. Madsen (næstf.) HB supp. Flemming Røen Henrik Christiansen Niels Jørgen Trælle

HB = Valgt til hovedbestyrelsen af regionen.

Medlem af ECCAs bestyrelse S. Bak Christensen E-mail: zigurd@worldonline.dk

Medlem af AFOs Tekniske Udvalg Bent Vanggaard E-mail: bv@brixkamp.dk

Kommunikationsudvalget

Skatteudvalget

Jytte Palmus E-mail: jp@afoshs.dk

Erik Nørmølle Andersen E-mail: erik.noermoelle@brovst.dk

Tage Lauritsen E-mail: tage@tune.dk

Jørgen Pedersen E-mail: njp@teliamail.dk

Svend Erik Faarbæk E-mail: svendfaarbaek@mail.tele.dk Carsten Pedersen E-mail:cpe@tu19.ccta.dk

FDA-orientering 2/2002

23


Foto fra Discovery program i maj om VM i fodbold

Selvmål Milliardstore tab i tyske Kirch og britiske ITV Digital, der selv bød priserne på tv-fodbold op i højder, ligner selvmål. Det er dog et stort spørgsmål, hvor meget det vil påvirke priserne på tv-rettigheder. Den nye aftale om dansk fodbold betyder, at Viasat i de næste fire år betaler 75-80 mio. kr. årligt til Divisionsforeningen og DBU. Det er en stigning på ca. 40%. Dertil kommer, at DR1 og TV2 kan købe ret til at bringe 9-12 minutter af højdepunkterne om aftenen. Kirch og ITV satsede på individuelt salg af fodbold til mange, mange flere, end der er kunder til. Markedet for fodbold i almindeligt tv er helt anderledes. Danske klubbers tv-indtægter udgør desuden procentvis en langt mindre del af de samlede indtægter end i udenlandske klubber. Der er tyske og engelske klubber, som får over halvdelen af deres indtægter fra tv. "I den danske SAS-liga taler vi om et par millioner kroner årligt i gennemsnit pr. hold", siger Divisionsforeningens formand Peter Iversen, der glæder sig over, at der er stor konkur-

rence mellem tv-stationerne om at kunne sende dansk fodbold. Kirchs fallit har stor international rækkevidde, hvorimod ITV Digital er en ren britisk affære. I begge lande kan det føre til professionelle fodboldklubbers konkurs. Kirch har hjemme især tabt penge på Premiere World og internationalt på årets fodbold VM i Japan og Korea. Arrangøren FIFA er derimod sikret med bankgarantier. Det er mere uvist, om fodbold VM i 2006 i Tyskland kan indbringe FIFA det forventede. Rettighederne er i hast flyttet over til EM.TV, hvori Kirch har aktier. Kirchs samlede gæld er ca. 6,4 mia. euro, hvoraf halvdelen skyldes, at Premiere World kun har 2,4 mio. tyske abonnenter på digitalt tv. Det var her, Kirch skulle have tjent milliarder på at sælge digitalt fodbold-tv. ITV Digital, der har 1,3 mio. abonnenter, har meddelt britiske klubber, at det kun kan betale 50 af 178 mio.£, det har købt tre års tv-fodbold for. ITV Digital er nu under administration. Ejerne Carlton og Granada har efter store tab slået kassen i.

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2002-2  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

FDA-Orientering 2002-2  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded