Page 1

FDA-orientering Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 6 · December 2001

Landsmødet 2001 Flere reality-shows Dobbeltafgiften skal væk


INDHOLD

Nr. 6 december 2001, 19. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.000 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Henrik Soloy (soloy) Deadline for indlevering af stof i 2002: 1: 18. januar 3: 17. maj 5: 20. september 2: 2. april 4: 26. juli 6: 18. november Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 10. december 2001. 1. Abonnement i Danmark hele år 2002: kr. 625,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: Kr. 3.000,Alle opgivne priser er eksklusive moms. Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Redaktør og form. for Redaktionsudvalget Hovedbestyrelsesmedlem Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk. Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer. Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj.Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Reg.nr. 0517 konto nr. 0001017055 Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktperson: Jeanette Andersen Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c.tryk@get2net.dk, ISDN nr.: 59 96 13 28 ISSN nr. 0903-2169

541

Leder: Fik du set det du ville ................................

3

Dobbeltbetalingen på vej væk..............................

4

Nyt formandsskab i FDA ......................................

6

3 mio. betaler dobbelt afgift ................................

6

Viggo Bækgaard ser tilbage .................................

8

Aktivitetskalender ................................................

9

Reality-tv er kommet for at blive ..........................

10

Billeder fra FDAs landsmødedage ......................... 2-13 Antenneforening med ung bestyrelse...................

14

Ny ledelsesstruktur i FDA .....................................

16

dk4 opsagde aftale i utide ...................................

16

Thomas Kjær forlader Discovery ...........................

17

Forventninger til telefoni ......................................

18

Hvad bringer de tekniske fremskridt ....................

19

Nye medlemmer i FDA .........................................

19

Kabelnet er for dyre for Sonofon .........................

20

UPC i nød og Liberty i klemme.............................

20

Nyt fra ECCA ......................................................

21

Nyt fra udlandet...................................................

22

Hovedbestyrelse og regioner ................................

23

186

2

Sekretariatet

FDA-orientering 6/2001

Forsiden: Mange prøvede lykken ved ArrowNets roulette på FDA-messen (Foto: Mogens Lorentsen).

Søren Birksø Sørensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

Jeanette Andersen

Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Tlf. 59 96 17 03 E-mail: soloy@fda.dk

Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

Tlf. 59 96 17 01 E-mail: msr@fda.dk

Tlf. 59 96 17 02 E-mail: ja@fda.dk

Bøgehus, Egebjergvej 102c · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00


Fik du set det du ville Ny sportskanal aktualiserer behovet for indholdsbeskrivelse i programaftaler Af Erik Wagner, landsformand i FDA

"Kom på Internettet via ADSL og få en Walkman med i aftalen". Det er, hvad TDC for tiden tilbyder – eller om man vil - lokker med for at få folk, der vil have en hurtigere forbindelse til internettet, til at tegne et ADSL abonnement. Har de to produkter noget som helst med hinanden at gøre, siden de nu tilbydes under et? Ser man bort fra den ikke lovlige mulighed for at hente musik ned fra internettet, vil jeg mene, at man skal have et endog meget specielt syn for at se en forbindelse mellem internet og Walkman. Alligevel er tilbudet en realitet, og det skal da retfærdigvis også nævnes, at det fortsat er muligt at tegne et billigere abonnement uden Walkman hos TDC. Det er legitimt at tilbyde "blandingsvarer", varer bestående af flere enkelte produkter. Det må så være op til køberne at vurdere, om de finder "blandingsvaren" så god og billig, at de vil købe den. TDC skal også have ros for den åbne fremlæggelse af tilbudet, som hverken er sløret eller svært gennemskueligt. Den øvrige del af tilbudet, kontrakten, kender jeg ikke tilstrækkeligt til at kunne kommentere her.

Aftalegrundlaget En tilsvarende gennemskuelighed og præcisering af, hvad en aftalt leverance skal indeholde, er derimod en knaphedsfaktor i antenneverdenen.

Indhold skal beskrives I kontrakter med programleverandører er aftaleperioden, opsigelsesreglerne, prisen og prisreguleringen nøje beskrevet. De har også til fælles, at de mangler en egentlig beskrivelse af "varen" – af indholdet. En tv-kanal sender som bekendt ikke kun én genre af film eller én slag sport eller hvad kanalen nu kendetegnes af. Indholdet er en lang række forskelligartede udsendelser, hvorfor jeg vil tillade mig at karakterisere dem som blandingsvarer. Men skal vi som antennefolk tåle, at leverandøren har helt frit spil i sin leverance? Skal vi i hele kontraktens løbetid uden videre tolerere en større omlægning af programsammensætningen eller fordelingen af elementerne i den uden mulighed for at genforhandle eller ophæve den? I sin yderste konsekvens kunne børnekanalen blive til en sportskanal, eller sportskanalen til en nyhedskanal eller

… uden at vi kunne gøre noget som helst ved det, så længe kontrakten består.

Dårlige erfaringer I de senere år har vi oplevet, at nogle kanaler har foretaget store ændringer i deres sendeflade. Vi har f.eks. set Viasat flytte indhold fra TV3 til 3+ eller omvendt. Vi oplevede, at TvDanmark 1 på mindre end et år blev en helt anden kanal, end da den blev lanceret for knap to år siden. Når Viasat nu lancerer en sportskanal, kan vi godt frygte, at der igen sker et skred i programsammensætningen, efter at vore medlemmer har indgået kontrakt. Eller at fordelingen af sport mellem den og TV3/3+ ændres væsentligt i forhold til, hvad vi kender som grundlaget for de to bestående kanaler. Tilbage på disse kanaler kunne der i yderste konsekvens blive smagsprøver fra de sportsbegivenheder, der i sin tid fik flertallet på generalforsamlingerne til at stemme på netop disse kanaler. Ønsker man fortsat at se disse sportsbegivenheder, henvises man til også at have Viasat Sport mod den merbetaling, Viasat har meldt ud. Forestil jer, at TV3 og 3+ alene viser os fodbolde, der blev skudt mod målet, uden at vise resultatet. Eller golfbolden blive sendt af sted, men ikke om den også kom i hullet.

Mangler beskrivelse OK, det er problemstillingen i sin yderste konsekvens, men jeg føler mig overbevist om, at Viasat nok skal forstå at tage sig betalt for sportskanalen uden at tabe alt for meget på de to andre kanaler. Måske kunne Viasat endda få lyst til at gentage 3+ forløbet ved at starte med en forholdsvis moderat pris på Viasat Sport for efter en periode at meddele, at det nu er blevet så dyrt at lave Viasat (fortsættes næste side)

FDA-orientering 6/2001

Erik Wagner

Vi har i alsidighedens navn måske haft for travlt med at få installeret de mange programmer, medlemmerne efterspørger. Hver gang det er lykkedes at tilvejebringe midler til endnu en programaftale, skyndte vi os at underskrive kontrakten, så vore medlemmer kunne få alle de nye herligheder - uanset hvor herlige de reelt var. Det nærmere indhold i kontrakten har nok ofte fået en mere summarisk gennemgang. Ikke alene er mange kontrakter meget lange. De kan også være skrevet i nærmest uforståelige juridiske vendinger og endda på et fremmed sprog. Og når nu naboforeningen og naboens naboforening allerede modtog programmet, ja så var kontrakten nok heller ikke så dårlig. Gennem årene er det dog lykkedes FDA at få ændret mange kontrakter, så de ikke mere er helt så lange og lige så vanskelige at læse som romaner på et sprog, man ikke er fortroligt med.

3


Sport, at de ser sig nødsaget til at kræve en ikke ubetydelig merpris. På landsmødet fremlagde Viasat en brochure, der nok beskriver sportsgrene, man vil beskæftige sig med, men ikke definerer hvor meget plads de enkelte sportsgrene får i programfladen, eller hvad der vælges ud fra de enkelte sportsgrene.

Varedeklaration Kun tiden kan vise, om jeg ser spøgelser, men på baggrund af erfaringerne fra de seneste år kan ingen fortænke mig i at nære denne frygt. Sådanne uheldige udviklinger kan imødegås ved, at programleverandører-

ne i kontrakterne indskriver en form for varedeklaration og dermed undgår efterfølgende diskussioner om, hvilket programindhold antenneanlæggene har købt. Det skal naturligvis ikke være en varedeklaration, der indebærer, at vi fremover skal sidde foran fjernsynet med et stopur i den ene hånd og kontrakten i den anden i en kontrol af, om vi nu også får præcist det antal sekunder, vi skulle have af de nævnte genrer. Der skal også være rimelige muligheder for at tilpasse et programindhold til tidens og markedets muligheder, men det skal være indenfor beskrevne rammer.

Jeg vil anse det for rimeligt, at kontrakterne indeholder et afsnit med oplysning om de genrer, der overvejende vil blive vist på kanalen, og det omtrentlige omfang heraf. Sker der så forskydninger i programsammensætningen ud over en bestemt størrelse, skal det udløse mulighed for en fornyet forhandling eller passende kompensation. I FDA vil vi nøje følge udviklingen. Vi vil vurdere mulighederne for en form for varedeklaration for at sikre, at vore medlemmer nu også får de programmer, de med deres underskrift forpligter sig til at betale for. ■

Dobbeltbetalingen på vej væk Regeringsskiftet baner vej for fjernelse af mange års urimelige dobbeltbetaling Af Søren Birksø Sørensen, direktør, FDA Søren Birksø Sørensen

havsretlige lovgivning, at der alene skal betales én gang for at få adgang til en og samme vare - det princip vi tidligere har forklaret som én billet per mand per forestilling!

Ønsker til mediepolitikken

FDA-orientering 6/2001

FDAs ønsker på det mediepolitiske område kan sammenfattes i:

4

FDA ser på baggrund af regeringsskiftet frem til, at et af vores helt store politiske ønsker gennem alle årene nu står for at blive opfyldt: Den dybt urimelige og totalt uforståelige dobbeltbetaling må være på vej væk. Repræsentanter for såvel Venstre som de konservative har gentagne gange udtrykt stor forståelse for de synspunkter og argumenter, FDA har fremført. Det bør derfor nu alene være et spørgsmål om tid, før de mange danskere med en tilslutning til et antenneanlæg slipper af med denne klare urimelighed. Efter FDAs opfattelse bør der ikke være andre penge mellem seerne og DR-TV2 end dem, der betales gennem den almindelige radio-tv licens. Den nuværende urimelighed må snarest muligt bringes til ophør! FDA ser aller helst, at den nye regering får indført det princip i den op-

√ En grundig analyse forud for en eventuel etablering af et kostbart digitalt jordbaseret tv-sendenet. FDA har svært ved at se behov, der ikke lige så godt eller bedre opfyldes gennem tilslutning til et antenneanlæg eller ved brug af en privat parabol. √ Must carry-reglerne ændres, så de ikke virker konkurrenceforvridende som i dag. √ FDA ønsker konsekvens på det mediepolitiske område. De konkurrerende teknologier skal reguleringsmæssigt stilles ens. Det giver ingen mening, at medlemmerne i antenneanlæg skal betale ekstra for indholdet i DR og TV2, når deres nabo med egen parabol ikke skal. Det giver ingen mening, at der er forskellige reklameregler for kanaler afhængigt af, om de modtages via jordsendenettet,

privatparabol, internet eller kabelanlæg. √ FDA ønsker, at rammerne for antenneanlæg bliver så vide som muligt, for at det lokale demokratiske beslutnings-system stilles så frit som muligt. Men mest af alt ønsker vi at opnå en situation, hvor de teknologier, antenneanlæg konkurrerer med, ikke stilles bedre i kraft af urimelige myndighedskrav til antenneanlæg.

Selvhjælp til brugerejede anlæg FDA appellerer til den kommende regering om i et konstruktivt samarbejde at hjælpe os med at etablere en økonomisk baggrund for at sikre den tekniske standard i antenneanlæg. Det kan passende ske ved at tage udgangspunkt i de op mod 4 millioner kroner, som var til overs i Telestyrelsens pengekasse på vores område, da dennes myndighed på antenneanlæggenes område ophørte - meget mod FDAs ønske! Disse penge kan suppleres med det nødvendige økonomiske grundlag for et brugerkontrolleret system. Med antenneanlæggenes stigende betydning som basal infrastruktur i bredbåndssamfundet er det i samfundets interesse at sikre den tekniske kvalitet i disse anlæg. ■


FDA-orientering 6/2001

Annonce

5


Nyt formandskab i FDA Den fynske regionsformand i FDA, Erik Wagner fra Morud Antenneforening, valgtes til Viggo Bækgaards afløser som landsformand af et enigt landsmøde i Brædstrup 18. november. Det var ventet, da han var den eneste indstillede til posten. Derimod var der spænding til det sidste om valget af næstformand. Det stod mellem Hans Carstensen fra Odder Antenneforening og Jørn Almdal fra Kalundborg Antennelaug. Almdal blev valgt med 63 stemmer mod Carstensens 44. For at afstemme valgperioderne fremover er næstformanden denne gang kun valgt for et år.

Formandens målsætninger Erik Wagner er 56 år og driver et rådgivende ingeniørfirma, der overvejende er beskæftiget med IT, design og konstruktion. "Det at overtage en post efter en så markant person som Viggo kan måske nok få det til at løbe koldt ned af ryggen på nogen, men selv om Viggo har nået rigtigt meget, er der stadig en række områder, der skal gøres noget ved", sagde Wagner til landsmødet. Han nævnte bl.a.:

• Større indflydelse til FDA på de vilkår, programleverandørerne stiller, og en bedre fastholdelse af dem på deres indholdsmæssige løfter.

Udvalgsformand blev næstformand Det nye næstformand Jørn Almdal var for over 25 år siden medstifter af og i bestyrelsen for Kalundborg Antennelaug. Efter en længere pause kom han tilbage i foreningen for nogle år siden. Det var naturligt, at han som jurist i 1999 blev opfordret til at være formand for FDAs juridiske udvalg efter John Aakjær. Næstformandsposten har været ubesat siden Otto Vingaas død i foråret. Jørn Almdal lovede på landsmødet at arbejde for en forbedring af FDAs tekniske rådgivning. ■

• Ophævelsen af de tvungne brugerafstemninger skal følges op med afskaffelse af dobbeltbetalingen, som kun tilsluttede på kabelnet er underkastet.

• FDA skal øge indsatsen for tilbud om teknisk assistance til medlemmerne.

• Sekretariatets muligheder for hurtig og effektiv assistance skal styrkes med mere moderne hjælpemidler, nu hvor det presserende lokalebehov er dækket ind.

• Sekretariatets og ledelsens forhold til FDAs nye formand Erik Wagner

regionerne skal styrkes.

FDAs nye næstformand Jørn Almdal

3 mio. betaler dobbelt afgift

FDA-orientering 6/2001

Forenede Danske Antenneanlægs landsmøde vedtog denne udtalelse:

6

Også i denne valgkamp har politikere fra alle partier talt for retfærdige fordelinger af udgifterne til de fælles goder. Når de nyvalgte og genvalgte mødes på Christiansborg, har de en uretfærdighed at rette op på over for ca. tre millioner danskere. Disse danskere får tv og radio fra et kabelnet og er af myndighederne pålagt at betale en såkaldt ophavsretsafgift. Dens egentlige formål er at betale kunstnere og andre, som medvirker i udsendelser i andre landes tv eller radio, der sendes i kabelnet i Danmark. Men Kulturministeriet udlægger de internationale aftaler på en måde, så afgiften også opkræves for udsen-

delserne fra Danmarks Radio og TV2. Det sker, selv om disse betaler såvel kunstnere som andre medvirkende for at underholde eller oplyse danskerne. Kabelnettenes medlemmer og abonnenter har som andre danskere været med til at betale for disse udsendelser gennem den almindelige radio- og tv-licens. Det er påfaldende, at mange andre lande med tilsvarende afgifter på kabelnet, ikke opkræver afgiften for de hjemlige kanaler. Men i Danmark fastholder myndighederne dobbeltbetalingen. Denne uretfærdighed forstærkes af, at den ikke opkræves af husstande, der med egen parabol modtager de samme licensfinansierede udsendelser via satellit.


FDA-orientering 6/2001

Annonce

7


15 år for græsrødderne Viggo Bækgaard: Jeg tror ikke, jeg kan nå mere for jer, så nu gælder det børnene Af redaktør Mogens Lorentsen Græsrødderne var et ord, der kom flere gange i Viggo Bækgaards sidste formandsberetning i FDA. Det var ikke tilfældigt, det var ikke en floskel. Hans interesse for det at stå sammen om noget så prosaisk som kabler fra hus til hus kom længe før, han blev grebet af foreningsarbejdet, afslørede han ved en reception i Brædstrup, hvor både medlemmer og deres leverandører hyldede ham: "Jeg tilmeldte vores hus til den nystartede antenneforening i Brovst, fordi det er min holdning, at når nogen tager et initiativ til fordel for det lokale samfund, skal man støtte det, også selv om man personligt godt kunne leve uden". Det var først længe efter, han kom med i antenneforeningens bestyrelse.

FDA-orientering 6/2001

Førte SANA og FDA sammen

8

Det lokale arbejde førte Bækgaard ind i SANA, de nordjyske antenneforeningers organisation, der var startet, fordi man ikke kunne acceptere et FDA med en politiker som formand. Men da var modsætningen mellem de to organisationer ved at svinde ind, og det blev Bækgaard, der efter fire år fik SANA gjort til FDAs region 1 – og ham selv i FDAs hovedbestyrelse. "Når jeg ser tilbage, ser jeg faktisk ikke et skel mellem mine 4 år som formand for SANA og de seneste 11 år som formand for FDA. Jeg ser det som 15 års arbejde for antenneforeningerne – for græsrødderne i foreningerne", siger han og fortsætter:. "Jeg har aldrig oplevet de store forskelle mellem den lille forening og den store organisation. Dybest set arbejder man for det samme. Når jeg ser ud over forsamlingen ved landsmøderne, ser jeg kontinuitet. Jeg holder ikke op som formand, fordi det har udviklet sig forkert. Jeg holder op nu, fordi jeg ikke tror, at jeg kan nå mere. Der er ikke flere udfordringer for mig i formandshvervet. Jeg er af den type, der helst selv vil være med i arbejdet. På en måde synes jeg, at jeg har gjort mig selv overflødig -

og det er jeg glad for. Det har været et mål for mig, at FDA skulle have en professionel organisation. Dermed bliver bestyrelsesformandens rolle af mere traditionel karakter. Mange advokater har mange af den slags ved siden af deres arbejde – men det ligger ikke til mig. I stedet har jeg kastet mig ud i en helt anden og for mig ny opgave i Landsforeningen Børn og Samvær".

Sammenholdet er ikke godt nok Hvad nåede du ikke som formand? "Jeg nåede ikke at se de danske antenneforeninger for alvor stå sammen, når det gjalt. Dengang der blev talt meget om at boykotte en kanal i en periode, var der ikke sammenhold, da det kom til stykket. Det skyldtes dog ikke kun FDAs medlemmer. Men det var der heller ikke, da vi til sidste års landsmøde havde lagt op til at starte den indkøbsforening, vi havde talt om i en del år. Det har altid ligget i baghovedet, at man fandt det fint nok at råbe op om noget, som mange gerne vil have, men når det kom til stykket, var der ikke opbakning. Dobbeltlicensen er et eksempel på noget, jeg ikke nåede, selv om hele or-

ganisationen stod bag. Her har vi – endnu - ikke kunnet trænge igennem overfor myndighederne og i den offentlige debat".

FDA er professionel Hvad nåede du? "Det bedste er at have været med til at bygge FDA op fra det lille næsten ingenting til en organisation, vi kan tillade os at kalde professionel. Derfor har vi igen i år kunnet holde et kanonflot landsmøde, hvor jeg samtidig følte, at vi stadig er tæt på græsrødderne. Jeg har oplevet kritik, men aldrig nogen sige, at vi ikke varetager deres interesser. Jeg har også en oplevelse af, at omverdenen betragter FDA med respekt. Det oplevede jeg nu også, da jeg trådte til. Selv da antenneforeningerne før min tid i FDA - reagerede ulovligt, som det skete i parabolkrigen i julen 1986. Banen blev kridtet op på den måde, at vi fik markeret, hvem vi var, og hvad vi ville".

Behov for foryngelse Hvad har glædet dig mest? "Jeg er positivt overrasket over, at i virkeligheden gamle bestyrelsesmed-

Viggo Bækgaard siger farvel og tak ved receptionen i forbindelse med landsmødet.


tage, er aftaget meget. Men det kan nemt komme igen. I et års tid har jeg selv været ude af beslutningsprocessen, fordi jeg flyttede til København og blev kunde i TDC Kabel-TV. Her har jeg ingen beslutningsret for det antennenet, jeg får tv fra. I virkeligheden tror jeg, at det store flertal i antenneforeningerne føler det på samme måde. De opfatter sig som kunder uden at bruge den mulighed for indflydelse, de har som medlemmer af foreningen. Men det går jo op for dem, når der bliver problemer. Økonomisk eller programmæssigt.

Aktivitetskalender 12. december:

Konference i Bruxelles: "Upgrading & Managing Broadband Cable Networks". www.visioninbusiness.com

23.-25. april:

ANGA Cable 2002 i Köln Messe, hal 13. www.anga.de

21.-23. maj:

Mediacast 2002 i ExCell i London. www.mediacast.co.uk

Måske har vi – I – en større opgave i at informere om beslutningsmulighederne, end vi har følt.

Et aktivt bagland Hvor har det tidkrævende arbejde harmoneret med familiens behov? "I mit bagland har det ikke været et problem. I al den tid, vi har været gift, har jeg brugt meget af min tid på foreningsarbejde. Men det har min kone også. Hun har i perioder været mere aktiv, end jeg har i min formandsperiode, så det falder naturligt i vores hjemlige miljø". ■

Viggo Bækgaard indtrådte i bestyrelsen for SANA i 1988. Senere samme år indgik SANA i FDA. Her var Bækgaard formand for juridisk udvalg, til han blev landsformand i 1991.

Annonce

FDA-orientering 6/2001

lemmer har været i stand til at omstille sig. Der er fortsat veteraner, der følger så meget med i den hurtige udvikling, at de ikke har svært ved foreningsarbejdet. Men generelt skal der ske en foryngelse i vores kreds, for at medlemmerne kan videreudvikle sig som selvstændige foreninger. Et generationsskifte er nødvendig i mange foreninger, fordi den teknologiske udvikling gør det sværere og sværere for en gammelmands-bestyrelse at følge med. Jeg er ikke dybt bekymret, for tendensen til, at foreninger lader sig over-

9


Reality-tv er kommet for at blive Der synes ikke at være afløsere på vej Af redaktør Mogens Lorentsen

Bjarne Bo Berthelsen

"Jeg talte på efterårets tv-messe i Cannes med de største produktionsselskaber, og de sagde alle, at der ikke er kommet nye tv-formater. Der er simpelthen ingen alternativer til reality-genren. Disse shows videreudvikles, men ingen tør bryde med formatet*). Det er lidt bekymrende". Den lettere bekymrede er Bjarne Bo Berthelsen, der 1. november tiltrådte som programdirektør i TvDanmark, som konkurrerer hårdt med TV3 om seere – ikke mindst til reality-shows. "Big Brother" mod den etablerede "Robinson".

FDA-orientering 6/2001

Damernes Magasin

10

"Robinson" var ikke det første, men det er det reality-show, der har holdt sig længst. I denne sæson tæller det stadig til 670.000 på Gallups TV-Meter. TV3 har selv prøvet andre, f.eks. "Fangerne på Fortet", "Harem" i denne sæson og "Baren", der kommer i en ny form i forårssæsonen.

Bjarne Bo Berthelsen kender grundlaget for konkurrentens "Robinson" indefra, idet han var involveret i udviklingen af det nu fire år gamle show. "Begrebet reality startede dog før. Egentlig var det "Damernes Magasin" på DR med Camilla Martin som vært, der viste vejen. Hun fik almindelige mennesker til at berette ualmindelige oplevelser. Senere kom "Pandoras Æske" og "Pizzamanden", som også fik utroligt mange seere", fortæller han. Fokuseringen på almindelige mennesker har udviklet sig til, at folk nu melder sig til at konkurrere om at klare sig på en øde ø eller at vandre i norske fjelde som i "71° Nord".

det holder sig godt. Det fik en nedgang i seertal efter starten, men rettede sig igen og fik langt flere seere end konkurrentens "Harem". Det er ikke besluttet, om det skal fortsætte. "Vi skal lige se, hvordan "Big Brother Battle" i Holland udvikler sig. Det skal ikke tages som udtryk for, at det er gået dårligt i denne sæson. Seerne har hængt på også ved genudsendelserne, men "Big Brother" stiller store krav. Det skal have et vist seervolumen for at bære sig. Det er provokerende, at det fylder så meget i sendefladen, men det er også det eneste reality-show, der kan bære det. Til gengæld kan vi risikere et vakuum, når det holder op", siger han.

Seerne skal kunne spejle sig

Fællesnordisk show

"Reality er en medierevolution", siger Bjarne Bo Berthelsen. "Svenskerne var banebrydende med "Robinson" og vi kom lige efter. Svenskerne havde købte formatet i England, hvor man aldrig fik det produceret. Robinson-deltagerne er dog efter min mening blevet mere freaket. Det gav problemer. Med "Robinson" indførtes begrebet tasking (udvælgelse) mellem dem, der meldte sig. Udvælgelsen har til formål at få mange forskellige slags, men dog typiske, mennesker repræsenteret. Det er ikke rigtigt – som nogle hævder - at man tilstræber at få deltagere med meget modsatte holdninger for at fremkalde konflikter. Det vigtige er at sikre sig et forløb, hvor seerne kan spejle sig i nogle af deltagerne. Derved kommer andre til at stå i kontrast til disse. Mange tror, at disse shows vil blive stadig mere groteske, men det er jeg ikke enig i. Normaliteten skal være det bærende, ellers hopper seerne fra".

"Næste års Temptation Island har vi gjort meget nordisk. Det ville være grotesk, hvis vi forsøgte at date, som vi har set i den amerikanske udgave", siger Bjarne Bo Berthelsen videre.

"Big Brother" er krævende Bo Berthelsen siger, at "Big Brother" konceptet er ret konservativt, men at

"Farmen" (TV2 Norge).


Temptation Island har deltagere fra Norge, Sverige og Danmark, fordi det er et stort og dyrt koncept. Det sendes samtidigt og tekstet i alle tre lande. Han lægger heller ikke skjul på, at det er et forsøg på at vænne seerne til at opfatte fællesnordiske shows som lige så naturlige og gode som rent danske. "Det lykkedes over al forventning under optagelserne, og jeg er overbevist om, at seerne vil opfatte det på samme måde. Det vil bane vej for fremtidige shows i samproduktion mellem TvDanmark, TV Norge og Kanal 5", siger han.

Reality ikke kun for unge "Big Brother" er helt orienteret mod unge og yngre seere. Det er naturligt for TvDanmark, som især profilerer sig overfor unge, men begrebet reality er ikke nødvendigvis forbeholdt unge. "Farmen" i Norges TV2 og i Sveriges TV4 kører fint i den ældre aldersgruppe (over en million seere så afslutningen på Farmen i norsk TV2), men den vil ikke komme i TvDanmark. Om programudviklingen her siger Bjarne Bo Berthelsen: "Vi får en profilændring alene i kraft af min tiltræden. Der bliver færre sexprægede programmer, men vi vil fortsat satse meget på reportager og dokumentarer i en anden form, end man ser dem på de andre kanaler.

Værterne i Temptation: Pontus Gårdinger og Pernille Aalund.

Det er vigtigt for os at få slået fast, at vi er meget bedre end vores rygte. Vi har mange meget seriøse udsendelser, som vi endnu har svært ved at samle mange seere til. Vi vil også her være meget underholdende, men der skal være kvalitet bag. "48 timer" er en ud-

sendelsestype, som virkelig er lykkedes for os. Vi får også mange positive reaktioner på det interaktive element i "Big Brother". Det interaktive vil vi gøre meget mere ved, og her har vi stor glæde af samvirket med The Voice og internet". ■

*) Format er et fagudtryk for den måde, en udsendelses-type bygges op på. Det udvikles af en tv-station eller af et selskab, som har specialiseret sig i shows, konkurrencer, børneudsendelser eller andre koncepter. Derefter sælges konceptet til tv-kanaler i mange lande. Der vogtes over et godt format.

Endemol, der udvikler mange formater, har netop anlagt sag mod det russiske TV6 for at få standset showet "Za Steklom". Deltagerne bor i en lejlighed, hvis ydervægge er glas, man kun kan se igennem udefra. Det minder for meget om Big Brother, hævder Endemol. ■

FDA-orientering 6/2001

Formater vogtes

11


n2 regio sen, r a L Bent

Jørg en P eder sen, regio n8

Tak til Sigurd Bak Christensen

Sekre tar eanet iatets Mi e, te og Henr Tina, iette

Mogens Lorentsen bragte hovedbestyrelsens tak til Viggo Bækgaard

FDA-orientering 6/2001

Landsmødet 2001

12


l es ti åred k e lestu s ju BBC

and te st s d e b sens mes Viasat præsenterede sin sportskanal Frits Bran tzen viste tekni k fra

Witro nic

Udstillingen Visuelt besøg

fra E!

Aud iovi suel le

ar zik v Muz

ople vels er h os D isco very

en mess ny på

Og så var det slut: Dansk Kabel-TV pakker sammen

FDA-orientering 6/2001

Vores yngste gæst Emilie hvilede trygt hos far Tommy

13


Generationsskifte giver løfter for fremtiden Tre unge fortæller om, hvordan de brat kom i bestyrelsen for deres antenneforening Af Viggo Bækgaard Ser man sig omkring på et FDA landsmøde, er det aldermæssigt dem på 45 og derover, der dominerer. Man lægger mærke til en flok unge, som ikke hører til i udstillerkredsen. På landsmødet mødte jeg tre unge bestyrelsesmedlemmer fra Ådalens Antenneforening ved Vejle. Fænomenet var så interessant, at jeg bød dem på et glas, mens de fortalte deres historie.

FDA-orientering 6/2001

Udbygningsplan faldt

14

Ådalens Antenneforening har godt 500 medlemmer og er på vej til at udvide anlægget til 862 MHz inden for den nærmeste fremtid. Foreningen sammenslutter lokalsamfundene Slelde, Østergård og Knabberup-Skibet. Foreningen har eksisteret i mange år, og den gamle bestyrelse havde i nogen tid forberedt dels udvidelse af medlemsantallet, dels en egentlig udbygning af anlæggets kapacitet. "Bestyrelsen fremlagde forslagene på generalforsamlingen i april i år, men var ikke forberedt godt nok," fortæller Susanne Sørensen, 33 år, der nu er blevet formand for foreningen. Hun vurderer, at det var årsagen til, at forslaget faldt på generalforsamlingen. Flere af de gamle bestyrelsesmedlemmer tog konsekvensen og meddelte, at de ikke ville genvælges. "Jeg tror, at de i for høj grad overlod ordet til det firma, som de havde snakket med om projektet", siger Susanne og tilføjer, at det nok derfor kom til at virke på generalforsamlingen som om, det var firmaet og ikke medlemmerne, der skulle bestemme farten. Samtidig med Susanne blev Michael Bode, 38, og Kenn Bengtsen, 31, valgt. Udover de tre består bestyrelsen af Bjarke Lassesen, 38, og Henning Rendsborg, der er den eneste over 50 i bestyrelsen.

styrelsens endemål ligesom før generalforsamlingen var, at der skulle ske en både fysisk og teknisk udbygning af anlægget. De startede simpelthen helt forfra for at undgå kritik. De indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling, hvor de med meget snævert flertal fik bemyndigelse til at gå videre med projektet. Der må laves en udvidelse inden for økonomiske rammer, der ikke må overstige 3.095 kr. pr husstand, men det mener de nu også, at de kan komme langt med. "Vi vendte helt klart stemningen ved selv at turde stå frem og ved at være mindre tekniske", siger Susanne. Det blev en barsk ekstraordinær generalforsamling, de skulle igennem, før de havde fået vedtaget deres forslag med 91 stemmer mod 90. Der var lavet fodarbejde af deres modstandere, som havde lagt alternative tilbud ud på stolene.

Forfra Den nye bestyrelse tog arbejdet op, hvor den gamle slap - i den forstand, at be-

Michael Bode, Susanne Sørensen og Kenn Bengtsen.

"Men vi skulle kun lige kaste et blik på tilbudet for at konstatere, at de opererede med 450 MHz mod vores 862", fortæller Kenn Bengtsen med en tilføjelse af, at han synes, at modstanderne var useriøse.

Ind i FDA "Så har vi meldt os ind i FDA, fordi vi tror på, at vi kan bruge andres erfaringer i vores arbejde", som formanden udtrykker det. "Det kan også hurtigt gå den anden vej, men vi er unge og har mod på antennearbejdet", slutter Michael Bode samtalen mellem den afgående landsformand og tre unge, driftige bestyrelsesmedlemmer i en medlemsforening. En sådan samtale på mit sidste landsmøde giver mig en rigtig glæde og en oprigtig forhåbning om, at fremtiden for FDA er lys, glad – og UNG. ■


FDA-orientering 6/2001

Annonce

15


Ny ledelsesstruktur i FDA

Mogens Lorentsen

Asta Fog Larsen

Hans Carstensen

Der var fuld opbakning til hovedbestyrelsens forslag til nye vedtægter, da de kom til afstemning på landsmødet. De gav end ikke anledning til debat til trods for, at deltagelsen ved den detaljerede gennemgang på regionsmøderne var mere end behersket. Strukturen ændres ellers mærkbart. Alle faste udvalg afskaffes som stående udvalg. Dermed er også udvalgsformændene trådt ud af hovedbestyrelsen. Det sker i erkendelse af, at sekretariatet har overtaget stadig flere af de opgaver, udvalgsformændene tidligere løste. Det betyder ikke, at udvalg forsvinder. Hovedbestyrelsen ventes fremover at nedsætte udvalg ad hoc, dvs. til løsning af konkretiserede opgaver. Hovedbestyrelsen består af formand, næstformand og tre medlemmer valgt af landsmødet samt et medlem fra hver region.

Der etableres et forretningsudvalg bestående af formand, næstformand og en af hovedbestyrelsens øvrige medlemmer. Dette udvalg forudsættes at mødes ofte. Til gengæld holder den samlede hovedbestyrelse færre møder. De hidtidige fysiske møder midt i perioden mellem landsmøderne bliver til to årlige møder kaldet FDAforum med nogenlunde samme brede kreds. De fysiske møder har ikke tidligere været vedtægtsbestemte, men har været til betydelig inspiration for hovedbestyrelsen.

Tre genvalg til bestyrelsen Som sine repræsentanter i hovedbestyrelsen valgte landsmødet foruden formand og næstformand: Mogens Lorentsen, Hjørring, (76 stemmer) for to år samt Asta Fog Larsen, Gistrup, (60 stemmer) og Hans Carstensen, Odder, (53 stemmer) hver for et år. Valgperioden for de tre blev afgjort ved lodtrækning. Sigurd Bak Christensen, Haslev, og Niels Buus, Kolding, er suppleanter. Indskrænkningen af det samlede antal bestyrelsesmedlemmer gik desuden ud over Børge Kiilsholm, Bogense, som ikke søgte genvalg, og Jytte Palmus, Skanderborg. Frits K. Brantzen, Glattrup, bor ikke mere indenfor en antenneforenings område og kunne således ikke vælges efter de nye vedtægter. ■

Aftale opsagt i utide dk4 har ensidigt ophævet aftalen om, at FDA formidler og administrerer såvel prøveperioder som visningsaftaler på dk4. Den tilsvarende aftale for TV Bio+ bortfalder i og med, at TV Bio+ ophører til årsskiftet. dk4-aftalen var derimod indgået til at gælde til udgangen af 2002. Ophævelsen er sket uden forhåndsforhandling med FDA, der har oplevet aftalen som grundlag for et godt og konstruktivt samarbejde. dk4 har valgt at indgå aftale til anden side.

FDA har varslet dk4, at vi forbeholder os at rejse krav om erstatning i forbindelse med den utidige opsigelse af samarbejdsaftalen. FDA håber, at den utidige opsigelse ikke giver alt for mange problemer for medlemmerne. I konsekvens af opsigelsen skal alle henvendelser vedrørende de to kanaler fremover rettes enten til dk4/TV Bio+ eller til Telenor Vision.

FDA-orientering 6/2001

Annonce

16

SBS


PERSONALIA

Thomas Kjær forlader Discovery

Thomas Kjærs sidste store opgave var at stå for standen på FDA-messen i Brædstrup

Discoverys nordiske direktør Thomas Kjær har taget konsekvensen af en længevarende uenighed med ledelsen i London om, hvordan Discovery bør agere på det nordiske marked. Der er endnu ikke udpeget en ny leder af kontoret med fem ansatte i Ringsted. Thomas Kjær er vokset op med Discovery og dets kanaler, idet han for 10 år siden indtrådte i sine forældres firma CMI, der stod for markedsføring og salg af primært Discoverys kanaler i Danmark, Finland, Norge og Sverige. For et år siden købte Discovery CMI

af Henning og Thomas Kjær, idet sidstnævnte samtidig blev direktør efter sin far Henning Kjær, som nu er gået på pension. "Jeg har grædt de tårer, der skal til, for det er jo familiens baby, jeg forlader, men nu ser jeg fremad og med de kontakter, jeg har, har I nok ikke set det sidste til mig", siger Thomas Kjær. Discovery har endnu ikke taget stilling til, hvem der skal overtage ledelsen af den nordiske repræsentation. Berit Schou, der blev ansat tidligere i år, er kontorets primære kontakt til antenneforeningerne. ■

Nye direktører i DR Danmarks Radio har udnævnt den 44-årige programredaktør Jørgen Ramskov til ny tv-direktør efter Bjørn Erichsen, der har beklædt posten i seks år. Bjørn Erichsen tiltræder til årskiftet som tv-direktør i EBU, der omfatter 70 public service stationer i Europa. EBU udveksler programmer mellem medlemmerne, udvikler nye programformer og er en væsentlig leverandør af bl.a. tv-sport.

Den 48-årige direktør i Realkredit Danmark Bent Fjord tiltræder 1. februar som direktør i Danmarks Radio med ansvar for ressourceområdet. Her beskæftiger godt 1000 medarbejdere sig bl.a. med økonomistyring, produktionsapparatet og ikke mindst byggeriet af DRs nye hovedsæde på Amager. ■

Teknisk direktør Kaj Skov vender tilbage til Telia Stofa i en nyoprettet stilling som teknisk direktør og direktør Ole Simonsens stedfortræder. Kaj Skov har været med til at udvikle Stofa, og efter Te-

lias køb af Stofa har han som udviklingsdirektør i Telia Net bl.a. arbejdet med nye formater, som både telefonselskabet og kabel-tv virksomheden vil kunne få glæde af. ■

Den danske bredbåndsvirksomhed Arrowhead A/S, der har eksisteret som datterselskab af det svenske Arrowhead AB siden april 2000, er nu danskejet med Hecast ApS som hovedaktionær. Hecast er et investeringsselskab, der især opererer indenfor telekommunikation. Med ejerskiftet er navnet ændret til ArrowNet A/S. Selskabet, der har 20 ansatte, har overtaget alle Arrowheads kontraktlige aftaler.

Selskabet ledes af Henrik Lind, som før har opbygget succesrige IT-virksomheder i Danmark. Firmaet vil fortsat satse på bredbånd til antenneforeninger og erhvervskunder. Med en kombination af lysledernetværk og trådløs teknologi vil det nye ArrowNet A/S koncentrere sig om kunder med høje kapacitetskrav. Arrowhead AB Sverige og det nye ArrowNet A/S vil arbejde tæt sammen om dataforbindelser til kunder i Øresundsregionen. ■

FDA-orientering 6/2001

Arrowhead hedder nu ArrowNet

17


TEKNIK

Alle venter på DOCSIS 1,1 Leverandørerne af telefoni holder stadig forventningerne i live Emnet bredbånd var med 245 tilmeldte topscorer blandt FDAs seminarer i Brædstrup. Flere gik forgæves, men de kan så trøste sig med, at svarene var mere henholdende end konkrete på det, der optog alle: hvornår vi får telefoni via kabelnet? Mest konkret var Thomas BrandtKnudsen, der fremlagde ArrowNets setup således: De endelige specifikationer i 1. kvartal, test i 2-3 antenneforeninger i 2. kvartal og kommerciel drift i 3. kvartal 2002.

Egen central?

FDA-orientering 6/2001

NetDesigns Preben Sørensen bebudede en foreløbig løsning, hvor telefonnummeret knyttes til mac-adressen i modemet. I april forventer han, at kabelnettene kan leje plads i en IP-central hos et telefonselskab (Hosted IP). Henrik Christiansen oplyste, at Dansk Kabel-TV vil offentliggøre tidspunkt og priser i januar, mens Jørgen

18

Kristensen, Telia Stofa, fortsat afventer den rigtige, anerkendte software til Docsis 1,1. Han antydede, at et alternativ kan blive et tilbud til medlemmerne om en fastnet-aftale via telefonselskabet Telia. Sune Rahn, Forskningsministeriet, turde ikke stille dispensation fra telefonireglerne i udsigt. "De er der for at beskytte forbrugerne, og det er også i jeres interesse", sagde han Den sparsomme optimisme fik ordstyreren Magnus Bredsdorff til at udbryde: "Tag dog hjem og sæt en PBX (en privat telefoncentral) i hovedstationen, bestil det nødvendige antal bylinier fra et telefonselskab og bed dem om at sende regningerne".

Klar til foråret Der var mere optimisme på standen hos TDC Kabel-TV: "TDC har efter at have afsøgt markedet for såvel hardware som software,

der kan leve op til Telestyrelsens talrige krav til teleselskaber, fundet det, der kan løse problemerne langt hen ad vejen. Derefter har vi lavet en liste over det, der stadig mangler", sagde markedsdirektør i TDC Kabel-TV, Jes Nicolajsen. TDC savner altså også grundlaget for at gå i gang, men Jes Nicolajsen forventer, at der kun går nogle måneder, før alt er på plads. Han begrunder det med, at Cisco har lavet en box med Docsis 1,0+, og at den efterlyste 1,1 er ved at være klar. Han forventer, at telefoni på kabelnet bliver med en lille box, som tilsluttes kabelmodemet, men det kan også tænkes, at interface bygges ind i modemet. "I øvrigt er jeg ikke meget for at bruge udtrykket IT-telefoni. Når vi går i gang, skal det være telefoni nøjagtigt som på det traditionelle telefonnet. Det andet er for fancy", siger han.

Vil føre mere med sig Nicolajsen gør sig ingen forestillinger om, at telefoni på kabelnet vil udkonkurrere moderselskabets telefonnet. Men det vil tage en pæn andel. TDC Kabel-TV har nu ombygget så stor en del af sine kabelnet, at over 100.000 kunder kunne få telefoni, hvis man var klar til det. Han tror, at der bliver to takstsystemer, nemlig både flat rate og et prissystem, som man kender det fra telefonselskabet. Telefoni stiller ikke de store krav til et kabelnet. Normalt bruger man 64 kb/s til en ISDN-telefon, men 32 kb/s kan gøre det, så der er rigelig kapacitet i kablerne. Den er så stor, at telefoni meget nemt kan give brugen af web-kameraer et stort skub fremad, og Jes Nicolajsen synes i det hele taget, at der er andre tjenester, f.eks. kalenderfunktion, der er mere fremtid i end blot at bruge kablerne i stedet for telefontrådene til telefonsamtaler.

Jes Nicolajsen demonstrerede telefoni på kabelnet på FDA-messen

molo


Hvad kan du få ud af de nye tekniske fremskridt? Af Bjarne Langvad, Gistrup Antenneforening En debataften, som Liberalt Oplysnings Forbund i Klarup holdt 8. november på Aalborg Universitet (AAU), løftede på sløret for fremtidige muligheder i kabelnettene. Oplægsholdere og paneldeltagere var projektkonsulent Kjeld Jensen (ITfyrtårnet og Klarup Antenneforening), lektor Ole Borch (Institut for Elektroniske Systemer, AAU) og professor Jens F. Jensen (Institut for Kommunikation, AAU). Desuden havde teknisk chef Torben Mellerup (Telia Stofa) stillet sig til rådighed for debatten.

Virtual College Ole Borch fortalte om et igangværende forsøg med fjernundervisning via kabelnet, faktisk et "virtual college", hvor såvel elever som lærere kunne kommunikere indbyrdes med billede og lyd i undervisningssammenhæng. Forsøget, der kører som et projekt under Det Digitale Nordjylland, er så vidt fremskredet, at der kunne demonstreres et besøg på det virtuelle undervisningssted. Her kan man klikke sig rundt i lokalerne, skrive på tavler osv. Det ventes, at systemet kan søsættes i færdig form ved udgangen af 2002.

Gør det selv-forening Kjeld Jensen fortalte, hvordan man i Klarup Antenneforening med ca. 1000 medlemmer tacklede den nye tids udfordringer – udnyttelse af kabelnettets mange muligheder for datakommunikation. Han fremhævede bl.a. foreningens prispolitik og ønske om uafhængighed i så vidt omfang som muligt. Selvhjulpethed og prisbevidsthed blandt medlemmerne havde resulteret i et salg på ca. 10 km kabel til de mange, som selv ville sysle med deres egne installationer. Interessant var det, at klager over dårlig signalkvalitet var faldet markant på det seneste.

Eksplosiv vækst Jens F. Jensen skuede ud i fremtiden med visioner om integration af pc og tv til hjemmets samlede kommunikations- og underholdningssystem og i videre perspektiv en konvergens mellem alle kommunikationsteknologier. På disse områder kan man vente en eksplosiv vækst, som det f.eks. er set i forbindelse med mobiltelefoni. En tommelfingerregel i branchen siger, at "halveringstiden" i disse sammenhænge er 18 måneder: Efter dette tidsforløb får man dobbelt så meget for de samme penge. JFJ venter i løbet af kort tid en ændring af mediebilledet i retning af flere

reklamefinansierede specialprogrammer, eventuelt rettet mod specifikke målgrupper. De kommende systemer får indbygget kompleksitet og intelligens i hidtil uhørt omfang. For at intelligensen foran skærmen skal kunne følge med, må der stilles store krav til udvikling af egnede brugergrænseflader.

Multicasting stiller krav Torben Mellerup supplerede og uddybede tekniske aspekter i forbindelse med kabelnettenes nuværende og fremtidige muligheder. I relation til Ole Borchs indlæg kunne han fortælle, at problemer, som i øjeblikket viser sig i forbindelse med elev-til-elev kommunikationen, stod over for deres løsning - hvilket vist nok er sket nu. Problemerne bunder sig grundlæggende i, at multicasting på nettet er betydeligt vanskeligere at håndtere end "simpel" tovejskommunikation. Efter oplægsholdernes indlæg udspandt der sig en livlig diskussion om de mange fakta, ideer og visioner, der var lagt frem om kabelnettenes muligheder. Det kunne have været ønskeligt, om mange flere var mødt frem til denne interessante debataften, end det var tilfældet. Dårligt vejr og det tilstundende valg har nok være stærkt medvirkende til et svagt fremmøde. ■

FDA-orientering ønsker læsere og annoncører

GLÆDELIG JUL og på gensyn i 2002

Reg. 2 Antenneforeningen Nørrekrogen Reg. 3 Ådalens Antenneforening Reg. 5 Skovparkens Antenneforening Reg. 6 A/B Ingolf Reg. 6 Boligselskabet Friheden Reg. 8 Antennelauget FjordhøjVestervangen m.fl.

Mette Hemmer Susanne Bonde Sørensen Niels-Jørgen Hoffmann Jimmi Prahl Christian Thode

Nørrekrogen 33, Grauballe Løvsangervej 6, Østergaard Egernvænget 41 Halfdansgade 35 5. tv. Strandmarksvej 18 4. tv.

8600 Silkeborg 7100 Vejle 5800 Nyborg 2300 København S. 2650 Hvidovre

Fl. Plet-Hansen

Vestervangen 59

4300 Holbæk

FDA-orientering 6/2001

Ve l k o m m e n t i l n y e m e d l e m m e r i F D A

19


Kabelnet er for dyre for Sonofon Brød indgået kontrakt med antenneforening i Himmerland

Erik Juul Nielsen

28. august skrev Båndbyernes Antenneforening i Himmerland og Sonofon under på en kontrakt om, at Sonofon skulle stå for driften af såvel internet som telefoni i første halvår 2002. Grundlaget var i orden, bl.a. havde ca. 225 skrevet sig på en forhåndstilslutning under en fritidsmesse 22. oktober meddelte Sonofon på et møde, der var indkaldt for at gøre status over tidsplanen, drøfte forhandlervilkår mv., at selskabet ikke så sig i stand til at opfylde kontrakten.

Skuffede medlemmer "Sonofons repræsentanter virkede oprigtigt kede af det, men havde ikke mu-

lighed og kompetence til at ændre den øverste ledelses beslutning", oplyser antenneforeningens formand Erik Juul Nielsen. "Det værste for bestyrelsen er dog ikke, at Sonofon har valgt at bryde kontrakten og "løbe" fra løfterne. Det værste er, at vi uforskyldt må skuffe en stor del af vores medlemmer, som har stolet på vore løfter og for nogles vedkommende har fravalgt andre løsninger, fordi vi har overbevist dem om, at vi kunne levere varen". Sammen med den øvrige bestyrelse fik han travlt med at "få boet gjort op". Dels lovede Sonofon kompensation, dels måtte man finde en anden løsning.

Forsøg i flere kabelnet Sonofon havde efter langt tilløb gennemført forsøg med internet og telefoni i et par antenneforeninger i Aalborgområdet og var langt fremme i realitetsforhandlinger om kontrakter, men så vidt vides er Båndbyerne den eneste, der står med en underskrevet aftale. Sonofon har i efteråret rebet sejlene på flere områder i kølvandet på telebranchens økonomiske nedtur. Sonofon bød ikke på et af de kapitalkrævende UMTS sendenet til mobiltelefoni, der blev udbudt tidligere i år, og selskabet

har indskrænket medarbejderantallet med det erklærede formål at få sorte tal på bundlinien – efter krav fra ejerne Telenor og Bell South. Der er ikke investorer nok til nye store investeringer, hvis afkast i bedste fald kommer flere år senere.

Vil kun levere signaler Direktør Allan Koch bekræfter, at det er økonomien, der er årsag til bruddet med Båndbyerne: "Investeringen i bredbånd i kabelnet er for stor sammenlignet med investeringerne i vores kærneområde mobiltelefoni", siger han. "Kabelnettenes bredbåndsmarked er baseret på, at det er operatøren, der står for det hele. Det er et stordriftsområde, man fuldt ud skal være inde i og have kapital til. Kapitalen kunne vi nok skaffe, men på kort sigt er det for stor en investering til, at vi her og nu vil går ind i dette marked", siger Allan Koch, som dog ikke afskriver antenneforeninger som kunder: "Vi vil fortsat gerne levere bredbånd til antenneforeninger via trådløse forbindelser fra vore master, men foreningerne må selv at stå for driften", siger han. molo

FDA-orientering 6/2001

UPC i nød og Liberty i klemme

20

United Pan-European Communications, UPC med kabelnet i over 17 lande har så store økonomiske problemer, at Børsen i Rotterdam har sat dets aktier på observationslisten. Selskabet har en negativ egenkapital på 10 mia. kr. efter i et par år at have købt det ene store kabelnet op efter det andet. Der gisnes på, at den amerikanske mediekoncern Liberty helt overtager UPC. Det er den største enkeltaktionær

i UPCs moderselskab i USA ,og det har givet UPC meget store lån. Men Liberty har sine egne problemer i Europa. De tyske konkurrencemyndigheder tøver med at godkende dets køb af seks af Deutsche Telekoms store kabelnet. De forsyner halvdelen af husstandene i 12 af de 16 delstater. Der gisnes om, at Liberty må nøjes med de overordnede dele af kabelnettene, og acceptere, at de lokale kabelnet,

der forsyner husstandene, frit kan vælge mellem flere leverandører af såvel signaler som programmer. Liberty ejer flere programselskaber. Liberty, der skal betale 5,5 mia. euro for kabelnettene, har oplyst, at det vil investere yderligere 10 mia. i opgraderinger og digitalisering. Det har dog vakt politisk vrede, at Liberty ikke vil bruge den europæiske MHP-standard i set top-boxene til digitalt tv. Det er for dyrt, siger Liberty. ■


ECCA · Af Sigurd Bak Christensen

Det første bestyrelsesmøde i henhold til de nye vedtægter, der blev vedtaget i Lissabon i foråret, blev afholdt den 7. november i Bruxelles. Hvert medlem, og ikke som tidligere hvert land, har nu en bestyrelsespost, og det betød ca. 25 deltagere i dette møde.

Sammensmeltning Den mere tekniske fraktion af ECCA, kaldet ECL (EuroCableLab), der har været centreret omkring en gruppe medarbejdere ved universitet i Braunschweig, er nu fusioneret med ECCA, for at forøge effektiviteten og styrke synliggørelsen af hele kabel-tv organisationen i Europa.

EU sager Som særlig indbudt fortalte Malcom Harbour, MEP*, om de overvejelser der for tiden gøres i EU systemet om opdatering af direktiver for vores område, den såkaldte "telecom package". I Artikel 26 i det kommende "Universal Service Directive" går Kommissionens for-

slag ud på, at must carry programmer skal opfylde nogle klare veldefinerede krav, e. g. have generelle almene formål. Og for kabelnet nok så interessant, at den til rådighed værende kapacitet i et net bl. a. skal tages i betragtning, når betaling for must carry forpligtelsen skal erlægges til en distributør/netejer. På grund af noget divergerende meninger i EU, ser det dog nu (desværre) ud til, at en del af kompetencen omkring regelsættet for must carry henlægges til de nationale myndigheder. De hovedsynspunkter som ECCA forfægter over for EU i tilblivelsesprocessen af direktivet omkring must carry er: • Public service relevans er essentiel. • Must Carry må ikke påføre kabeloperatører udgifter til f.eks. udstyr i hovedstation, ophavsretsafgifter etc. • Betaling for at transmittere et must carry program skal baseres på et fair, objektivt og ikke diskriminerende grundlag. Også omkring den digitale standard, MHP**, er der stor usikkerhed om hvorvidt den bliver obligatorisk eller ej.

ECCA gør opmærksom på, at det formentlig er for tidligt at fastlægge en bestemt norm, al den stund at hele den digitale udvikling på kabel-tv området kun er i sin vorden. Det kan således være uhensigtsmæssigt og vise sig at blive for dyrt at binde sig til en måske forkert teknik, endnu før markedet er helt modent til den digitale tidsalder.

EU-parlamentet lige om hjørnet ECCA har fået nyt domicil i det indre Bruxelles i nærheden af EU komplekset bl. a for at kunne effektivisere det nødvendige lobbyarbejde. Den gode kontakt mellem ECCA og EU blev demonstreret ved, at WG van Velsen, MEP, havde inviteret hele ECCA bestyrelsen til frokost i EU Parlamentet med en efterfølgende rundvisning i det særdeles imponerende nye bygningskompleks midt i Bruxelles. ■ * MEP = Medlem af EU-Parlamentet **MHP = Multimedia Home Platform. www.mhp.org ECCA’s hjemmeside: www.ecca.be

Annonce

FDA-orientering 6/2001

Bestyrelsesmøde

21


NOTER TDC Kabel TV

Digital Tzar

DirecTV solgt

Fra 1. januar 2002 indgår Hallmark, VH1 og Viasat Sport i TDC Kabel-TV, og National Geographic og Fox Kids får længere sendetid. TV Bio+ og TV6 udgår. Priserne stiger i gennemsnit 2,2%.

Den britiske regering ventes at udpege en højtstående medarbejder, der i pressen kaldes Den Digitale Tzar til at fremskynde overgangen til digitalt tv i Storbritannien. De sidste analoge sendere skal lukkes mellem 2006 og 2010, og BSkyB, der selv nu kun sender digitalt, mener, at målet er realistisk.

General Motors har solgt Hughes Electronics med satellit-tv platformen DirecTv til dennes konkurrent EchoStar for 26 mia.$. DirecTv udbyder 225 tvkanaler fra egne satellitter til 10 mio. husstande i USA. Der er 110 mio. husstande i USA. Heraf har 70 mio. kabel-tv, 10,3 mio. satellit-tv fra DirecTv og 6,4 mio. fra DishTV, som EchoStar ejer. Såfremt myndighederne nægter at godkende fusionen med henvisning til, at EchoStar vil få over 90% af satellit-tv markedet, vil EchoStar betale GM 5 mia.$ for PanAmSat, der også indgår i Hughes Eletronics. PanAmSat er med 22 satellitter en af verdens tre største satellitejere.

Daglig film i dk4 En øget penetration i TDC Kabel-TV har fået dk4 til at styrke programprofilen med en dansk film hver aften. dk4 har rettighederne til mange af de populære lidt ældre danske film.

Kanaler lukkes UPC lukker til årsskiftet Sports1, der blev startet i 1999, og det ventes, at livsstilskanalen Innergy også bliver lukket. Også Carlton Food Network i UK ophører til årsskiftet. Den blev startet i 1996 samtidig med at Carlton overtog underholdningskanalen Select, som blev lukket i maj 2000.

Kanaler åbnes I Grækenland har Alpha Digital haft premiere på hele fire sportskanaler med bl.a. fodbold, basketball, volleyball og vandpolo.

Ny chef SBS Broadcasting har efter tab på 347 mio. kr. i tredje kvartal udnævnt Jürgen von Schwerin, tidl. ProSieben, til finansdirektør efter Finn Kastrup, der kom til SBS fra Nordisk Film i 1998.

S-A køber Barco Scientific-Atlanta, der i 1997 overtog Arcodan i Sønderborg, har nu også købt BarcoNet. Det belgiske firma, der producerer udstyr til kabelnet, udskiltes for to år siden som datterselskab af Barco.

Norsk frasalg Telenors Avidi har solgt 83 meget små norske kabelnet med ca. 9500 abonnenter til firmaet Nornett, der dermed vil forsyne over 10.000 abonnenter. Nornett har tidligere under navnet Lokalnett solgt internet via kabelnet.

MHP også i Amerika CableLabs, der godkender standarder for amerikanske kabelnet, har accepteret den europæiske MHP standard til DVB, digital video broadcasting. MHP vil indgå i OCAP, Open Cable Application Platform, og dermed i set top-boxe på den anden side Atlanten

Nej tak Selv om ITV Digital følger tidsplanen og nu har over 1,2 mio abonnenter har RTL-gruppen meddelt, at den ikke vil investere i ejerne Carlton og Granada med mindre de skiller sig af med den tabsgivende britiske digitale platform.

FDA-orientering 6/2001

Landesanstalt für Rundfunk i Nordrhein-Westfalen (LfR) vil bidrage med 7 mio. euro til et terrestrisk sendenet med plads til 16 tv-kanaler. De analoge sendere i Tyskland forudses lukket i 2010.

40% af amerikanske hjem vil om fem år have bredbånd via kabel, telefonlinie, trådløst eller satellit med kabelnet som de mest benyttede forbindelser, siges det i en rapport fra Jupiter Media Metrix.

22

Den konkursramte The Money Channel i UK er solgt til en endnu unavngiven køber for 1,7 mio.£, hvilket skulle give kreditorerne 70% af deres tilgodehavender.

IP-forsøg Fox Family til ABC Efter købet af Fox Family-gruppen har Disney besluttet at ændre dens navn til ABC Family og dermed markere et programsamarbejde i USA med dette tvselskab, som Disney ejer.

Microsoft fik en dårlig start på sin set top-box løsning, der i år skulle have været den store nyhed i Holland og Portugal. UPC foretrak Liberates løsning, fordi Microsoft blev forsinket, og efter levering af 2500 boxe i Portugal holdes de resterende 97.500 tilbage med henvisning til problemer med såvel hardware som software.

Multiplexer i satellit Kabelnet bedst til bredbånd

Money Channel solgt Tysk DTT

Problemer med Microsofts box

NRK og Telenor er gået i samarbejde om udviklingen af kommercielle multimedia-produkter i den internet baserede IP-teknologi. Videoproduktionerne, der testes i Bergen, Oslo og Trondheim, overføres via ADSL i 1,5 Mbit/s.

Eutelsat sætter nu for alvor ind med markedsføring af programpakker leveret fra satellit. Fra den nye Atlantic Bird 2-satellit på 8 grader vest kan kabelnet i hele Europa hente fire pakker med 16 digitale tv-kanaler. Eutelsat målretter pakkerne på etniske mindretal, f.eks. de 2 mio. fremmedsprogede i Tyskland. En pakke består af fire tyrkiske kanaler. Andre pakker er blandet, så der er adgang til to russiske, tre italienske, en spansk, to serbiske, en kroatisk, en rumænsk og to polske. Systemet markedsføres som visAvision også i Belgien, Holland, Schweiz og Østrig, men Eutelsat vil henvende sig til hele Europa med et endnu større programudbud. .


FDAs hovedbestyrelse Valg af landsmødet

Valgt af regionerne

Landsformand: FU Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@get2net.dk

Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 Rødovre Tlf. 36 70 17 66

Næstformand: FU Jørn Almda Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04. Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Reg. 2

Leif Johansen, Reg. 7 Grønningen 19 4040 Jyllinge Tlf. 46 73 37 64 E-mail: leif@ljohans.com

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Jørgen Pedersen, Reg. 8 Liljevænget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66 E-mail: fajp@inform-bbs.dk

Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirsebærvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: kvant@inform-bbs.dk

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post 7.tele.dk

Reg. 5

FU = Medlem af Forretningsudvalget

De anførte regionsrepræsentanter er valgt i den gamle struktur. Ændringer foretages så snart de foreligger – se også . . .

www.fda.dk Regionsbestyrelser

Leif Dyrmose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Helmuth Kroer (sekr.) Jens Åge Thomsen Kjeld Jensen Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 54 09 55 Hans Carstensen (form.) Bent Larsen (næstf.) Jytte Palmus Jørn Bollinger (sekr.) Flemming Knudsen

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (næstf.) Jens S. Møller Niels Aage Jensen Knud Tandrup Sven Møller Andersen Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.), HB Jørgen Kirkmand Michael O’Halloran

HB = Valgt til hovedbestyrelsen af regionen.

Region 5: Fyns amt, tlf. 65 96 46 47 Erik Wagner (form.) Niels Jørgen NaundrupJensen (næstfor.) Børge Kiilsholm (sekr.) Per K. Rasmussen Bent Aabjerg Nielsen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.), HB Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.)

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 73 37 64 Leif Johansen (form.), HB Kai Nielsen (næstform.) Poul-Erik Jensen (kass.) Region 8: Vestsjællands amt tlf. 57 80 91 66 Jørgen Pedersen (form.) Henning H. Madsen (næstf.) HB supp. Flemming Røen Henrik Christiansen Niels Jørgen Trælle

Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 24 30 Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (næstf.)

FDA-orientering 6/2001

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83

23


Annonce

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2001-6  

FDA-Orientering 2001-6  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded