Page 1

FDA-orientering Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 5 · Oktober 2001

Kryptiske DR-meldinger RTL stadig nr. 1 Landsmødet 2001


INDHOLD

Nr. 5 oktober 2001, 18. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.300 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

Public service og dobbeltlicens Leder af Viggo Bægaard ......................................

3

Landsmødet skal drøfte ny struktur......................

4

SVT-chef vil slå de to kanaler sammen..................

6

Fox Kids satser på fair play ...................................

6

De mest valgte kanaler i danske kabelnet ............

8

DRs generaldirektør om public service og ophavsretsafgift ...................................................

10

1. Abonnement i Danmark hele år 2001: kr. 625,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: Kr. 3.000,Alle opgivne priser er eksklusive moms.

TDC Kabel TV klar med næste års programudbud

13

Dansk Discovery-feed ...........................................

13

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Redaktør og form. for Redaktionsudvalget Hovedbestyrelsesmedlem Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Fælles bredbåndsnet i tre sønderjyske kommuner

15

Telefoni i kabelnet volder problemer ....................

16

I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Viggo Bækgaard (VB) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Frits Brantzen (FB) Henrik Soloy (soloy) Deadline for indlevering af stof i 2001: 6: 21. november Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 16. oktober 2001.

Udstilling, seminarer og landsmødet 2001 ........... 17-20 DOCAT er skrottet ...............................................

22

Tysk enighed om MHP .........................................

23

Aktivitetskalender ................................................

23

Regionerne om ny struktur i FDA .........................

24

Undgå huller i kommende netværk......................

24

Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktpersoner: Tina Boye Mie S. Rasmussen Jeanette Andersen

Syv foreninger overvejer fælles kabelnet ..............

26

Bestyrelsesansvar..................................................

28

Skærpet konkurrence mellem leverandører ..........

29

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c_t@inform-bbs.dk, ISDN nr.: 59 96 13 28 ISSN nr. 0903-2169

Store ændringer i europæiske kabelnet................

31

Personalia og firmanyt .........................................

32

Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer. Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj.Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Reg.nr. 0517 konto nr. 0001017055

541

186

2

Sekretariatet

FDA-orientering 5/2001

Forsiden: RTL er den mest udbredte udenlandske tv-kanal. Her bredes den ud på nogle af de talrige flade 16:9 skærme, der sammen med set top-bokse med harddiske var årets store hit på IFA i Berlin. (Foto: Mogens Lorentsen).

Udlandsnyt........................................................... 33-34

Søren Birksø Sørensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

Jeanette Andersen

Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Tlf. 59 96 17 03 E-mail: soloy@fda.dk

Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

Tlf. 59 96 17 01 E-mail: msr@fda.dk

Tlf. 59 96 17 02 E-mail: ja@fda.dk

Bøgehus, Egebjergvej 102c · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00


Public service og dobbeltlicens DRs generaldirektør viger uden om klar stilling til dobbeltlicens og must carry Af Viggo Bækgaard, landsformand i FDA

I den forrige leder her i bladet skrev jeg om nødvendigheden af alsidighed i vores anlæg. En facet af alsidigheden er public service-begrebet, der kun hviler hos de licensfinansierede stationer. Public service indebærer, som Christian S. Nissen skriver på side 10 her i bladet, at der skal gives et bredt udbud af nyhedsformidling, oplysning m.v. med et særligt dansk sigte. Der er efter FDAs opfattelse grund til bekymring for fremtiden på dette område. Det vil være temmelig katastrofalt, om enhver radio- eller tv-station bliver givet fuldstændig frit med den konsekvens, at de skal overleve på markedsmæssige vilkår alle sammen. Det vil fjerne den sidste flig af solid alsidighed, da økonomien ikke hentes på saglighed men alene på bred folkelighed.

Licensformen til debat En række tegn i den mediepolitiske debat gennem de senere måneder bekræfter den bekymring, jeg antyder. Da licensen sidste gang blev fastsat, var der spæde røster om, at det måske var sidste gang, den skulle opkræves på den måde. Det forekommer da også ejendommeligt, at man skal betale for at eje et tvapparat, og at denne ejerafgift reelt skal bruges til at drive et par tv-stationer, som til gengæld skal yde public servicetv. Alt andet lige forekommer det i den sammenhæng langt fornuftigere at fi-

Lighed og must carry Det er for FDA et krav, at danske public service-kanaler bør finansieres 100% af skattemidler eller generel licens som nu - udelukkende suppleret med eventuel reklamefinansiering. Brugerbetaling i enhver form må afvises. FDA vil formentlig stille sig anderledes til det spørgsmål, såfremt der faktisk gennemføres sådanne begrænsninger på modtagelsen, at alle modtagere bliver stillet lige. På samme måde som med selve licensen synes der på det seneste at være tendenser i mediedebatten, der tyder på, at en afskaffelse af must carry-begrebet er på vej. Endnu har vi ikke hørt tv-stationer sige højt, at de anser en sådan udvikling som værende realistisk. Men forskellige signaler tyder i den retning.

Must carry og dobbeltlicens Christian S. Nissens artikel er interessant. Jeg har læst den et par gange uden helt at forstå, hvad det egentlig er, han skriver. Det bekymrer mig, for det skyldes ikke artiklens sproglige sværhedsgrad. Artiklen er et eksempel på de signaler, mediefolk sender ud, og som jeg tolker på den måde, jeg har antydet ovenfor. Lad mig lige prøve at samle trådene

(og forholde mig til dem), som jeg læser dem: Public service skulle gerne overleve, er det første budskab. Enig! Copy-Dan er et smidigt system, der sørger for opkrævning af rettighedshavernes penge. Det er jeg sådan set enig i - men hov! Det er jo DRs generaldirektør, som skriver en hyldest til copy-dan-systemet. DR er jo licensfinansieret i dag og bliver måske skattefinansieret i fremtiden. Er det et forsvar for dobbeltlicensen, eller er det et ønske om øget betaling via Copy-Dan? Vi kræver som sagt lighed mellem betalingsformerne, og det er copy-dan-systemet ikke udtryk for. Så jeg må nok erklære mig mest uenig i Nissens betragtninger på det punkt.

Varsler Nissen nye afgifter? Must carry-reglen omtales første gang i forbindelse med udbud af public servicekanalerne via de digitale distributionssystemer. Nissens betragtninger kan jeg stort set tilslutte mig i det omfang, der er tale om indlæg i særlige betalingspakker. Men for mig at se glemmes det, at must carry-reglen i praksis reelt betyder, at must carrykanalerne skal være til disposition for alle. Dermed kan de ikke være indeholdt i særlige pakkeløsninger. Man kunne derfor godt læse Nissens betragtninger som et forvarsel om, at DR mere generelt vil give afkald på at være must carry-kanaler. I givet fald er det egentlige budskab vist, at opgivelse af must carry er en nødvendighed for at kunne komme til at opkræve "lidt ekstra" hist og pist. Nissen slutter med at udtrykke ønsket om samarbejde mellem alle parter også mellem antenneforeningerne og DR - for at sikre public-servicekanalerne i fremtiden. FDA deler et ønske om et sådant samarbejde. Nissen giver som antydet (fortsættes næste side)

FDA-orientering 5/2001

Viggo Bækgaard

nansiere driften af de pågældende tvstationer over skatterne. Tv-signaler fordeles som bekendt dels terrestrisk, dels gennem satellit og kabel. Vi har endnu ikke fået et digitalt terrestrisk sendenet, selv om det står højt på nogle politikeres ønskeseddel. De analoge terrestriske signaler modtages let og ubesværet af ethvert modtageapparat. Det er ikke praktisk muligt at lægge begrænsninger på modtagelsen. Så vidt jeg forstår, vil det stille sig anderledes i en kommende digital fremtid. Her er det teknisk muligt at begrænse modtagelsen, som det sker for digitale satellitkanaler.

3


mildt sagt ikke noget sikkert bud på, hvad der skal samarbejdes om. Til gengæld giver FDA håndslag på at ville deltage i ethvert samarbejde, der tager udgangspunkt i lighed for alle, når det handler om distributionsform af signalerne. Vi vil hjertens gerne formidle signaler. Fællesantenneanlæggene har så mange muligheder i den nye digitale verden, som skal udnyttes bedst muligt. Men vi vil ikke stiltiende se på, at man malker os, samtidig med at man etablerer systemer, som endnu engang disfavoriserer kabel-modtagelse.

Afslutning Jeg håber, at ovenstående løfte om samarbejdsvillighed står til troende. Det er

en lidt underlig fornemmelse for første gang i ti år at skrive en leder om FDAs vilje med hensyn til fremtiden i bevidstheden om, at jeg ikke selv er en aktiv deltager, når den vilje skal omsættes til handling. På landsmødet i november træder jeg tilbage. Det meddelte jeg landsmødet sidste år, og vi har brugt en del af det forløbne år på at snakke FDAs fremtid. Jeg har været aktiv i fællesantenneverdenen siden 1980 og landsformand siden 1991. Det har været 21 dejlige og inspirerende år i et miljø af engagerede mennesker både internt i FDAs organisation og i høj grad også eksternt. Der er blevet diskuteret, kæmpet og knuset næsten i samme bevægelse. Der er en virkelig herlig sameksistens mel-

lem FDA og aktørerne på markedet, som kommer tydeligst til udtryk hvert år på landsmødet, hvor vi har seminarer, udstillinger og et egentligt landsmøde, hvor de politiske modsætninger i næsten alle sammenhænge kommer frem sammen med den gode samarbejdsånd, som har gjort arbejdet til en stor fornøjelse. Lad mig benytte lejligheden til her at takke alle, som jeg gennem årene har samarbejdet med. Mange af Jer vil jeg møde i Brædstrup til november. Jeg glæder mig til at kunne tage afsked med Jer ved den lejlighed. Det vil jeg blandt andet gøre i bevidstheden om, at der er nogle af os, som ikke nåede at få taget den afsked. De har været omtalt i løbet af året men er i mine tanker nu og på landsmødet. ■

Landsmødet skal drøfte ny struktur for FDA På landsmødet i Brædstrup 18. november fremsætter hovedbestyrelsen forslag til en række ændringer i vedtægterne. Formålet er at smidiggøre organisationsarbejdet i lyset af de ændrede vilkår og opgaver for FDAs arbejde, siden de nuværende vedtægter blev udformet. Den største ændring er, at hovedbestyrelsen gøres mindre. I dag er den sammensat af regionsformændene og formændene for de faste udvalg, i alt 19 personer. Forslaget til nye vedtægter er et resultat af et langvarigt arbejde. Det har

forinden været drøftet på regionsmøder i hele landet. På hovedbestyrelsens møde umiddelbart ved afslutningen af redaktionen af dette blad var der enighed om at anbefale, at hovedbestyrelsen fremover bør sammensættes med en repræsentant for hver region. Formand og næstformand samt yderligere tre personer vælges på landsmødet. Hovedbestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg. Den samlede bestyrelse forudsættes at mødes fire gange årligt, heraf to i forbindelse med halvårlige møder i "FDA Forum".

FDA-orientering 5/2001

ANNONCE

4

Dette er en videreudvikling af de såkaldt fysiske møder med en udvidet kreds, herunder hovedbestyrelse, regionsbestyrelser og udvalgsmedlemmer. Det er ikke mindst her, debatten om FDAs arbejdsopgaver har udfoldet sig til inspiration for hovedbestyrelsen. To årlige møder i FDA Forum løser nogle af opgaverne i de nuværende faste udvalg, men hovedbestyrelsen vil selvfølgelig også fremover nedsætte udvalg til løsning af konkrete opgaver. Hovedbestyrelsen besluttede til landsmødet at indstille formanden for region 5 Erik Wagner som ny landsformand. ■


ANNONCE


T V- R A D I O

Ny chef for SVT vil slå de to kanaler sammen Til gengæld skal Sveriges Television starte flere digitale tema-kanaler Sveriges Televisions nye generaldirektør Christina Jutterström skaffede sig kun en måned efter sin tiltræden et noget anstrengt forhold til kulturminister Marita Ulvskog og dele af SVT. Hun har slået nyhedsafdelingerne i de to tv-kanaler sammen. Det har fået kulturministeren til at understrege lovens krav om, at de to kanaler har hver sin konkurrerende nyhedsredaktion, og Aktuellt i SVT2 og Rapport i SVT1 har da også fortsat egne chefer og møder. Men i praksis er det den samme redaktion, der deler opgaver og medarbejdere. "Vi samarbejder så meget, vi kan uden at at bryde loven", har Aktu-

ellts nyhedsankermand Jarl Alfredius erkendt i svenske aviser. Christina Jutterström mener, at begrundelsen for adskilte nyhedsredaktioner forsvandt, da de fik konkurrence fra andre svenske kanaler, primært TV4. Hun har også udfordret med tanker

om at samle nyheder og underholdning i en enkelt tv-kanal. Den vil hun så supplere med et antal digitale temakanaler, der koncentrerer sig om f.eks. børn, dokumentarer og kultur. Hun vil også genbruge meget mere fra arkiverne – en genoplivning af en tidligere foreslået Guldkanalen. Jutterström siger dog, at det ikke er planer, men tanker om den fremtidige udvikling, Men hun bakker helt op om sin forgængers krav om at fremme digitalt tv ved at lukke de analoge sendere så hurtigt som muligt. Det terrestriske sendenet i Sverige har halvandet år efter starten under 100.000 abonnenter. molo

En del af nyhedsstudiet i SVT

Fox Kids sætter fokus på fair play Dansk Boldspil-Union og Fox Kids samarbejder om en Fair Play-konkurrence, hvor vinderne, et drenge- og et pigehold, skal repræsentere Danmark i Fox Kids Cup 2002 i Spanien. Piger og drenge i alderen 10-12 år skal ikke kun spille fodbold. De skal lave en video, skrive et manuskript eller tegne et storyboard om, hvad de forstår

ved Fair Play. De bedste bidrag filmes af Fox Kids og vises i løbet af vinteren. Dommerne i den danske konkurrence er skuespilleren Anders W. Berthelsen og fodboldspillerne Thomas Thorninger, FCKøbenhavn, og Claus Jensen, Charlton, samt repræsentanter for DBU og Fox Kids. Det vindende pigeog drengehold dyster i Fox Kids Cup

med piger og drenge fra 19 andre nationer. Konkurrencebidrag skal være DBU i hænde senest 3. december. Fox Kids Cup blev holdt for første gang i 2000 i Miami med hold fra 10 nationer. I Spanien deltager 40 hold fra 20 lande i Europa, Syd- og Nordamerika. ■

FDA-orientering 5/2001

Farvel-reception

6

Forenede Danske Antenneanlægs landsformand Viggo Bækgaard har – efter at have varetaget hvervet siden 1991 – valgt at fratræde i forbindelse med FDAs landsmøde i Brædstrup. I den anledning vil det glæde os at se samarbejdspartnere og medlemmer til en farvel-reception, fredag den 16. november kl. 19.00 på Hotel Pejsegården i Brædstrup.


ANNONCE


RTL beholder førertrøjen i de danske kabelnet Nok forskydninger, men ikke omvæltninger i danskernes valg af udenlandske tv-kanaler Af Henriette S. Nielsen, programmedarbejder i FDA Størstedelen af de danske antenneanlæg havde ved indgangen til 2001 mindst én tysk tv-kanal på deres net, og over halvdelen af de kablede husstande havde adgang til mindst fem af slagsen. Tendensen har været stigende gennem 1999 og 2000. RTL var ultimo 2000 fortsat den mest udbredte ikke - dansksprogede kanal overhovedet, godt fulgt op af de tre tyske public service kanaler ARD, ZDF og N3 samt underholdningskanalen Sat1. Af nævnte tyske kanaler er N3 den eneste, der har reduceret sin distribution gennem 1999 og 2000.

Tyskland ARD ZDF N3 3 Sat Sat1 RTL RTL 2 PRO 7 VOX ARTE

Ultimo 1998

Ultimo 2000

1066000 706000 856000 175000 714000 1132000 210000 378000 33000 28000

1125000 825000 625000 195000 785000 1175000 230000 370000 85000 25000

Tyske musikkanaler populære

FDA-orientering 5/2001

Musikkanalerne ONYX, VIVA1 og VIVA2 vandt gennem 1999 og 2000 for alvor indpas i antenneforeningerne. Kanalerne har omtrent fordoblet deres udbredelse i nævnte periode, hvor low-

8

Musik

Ultimo 1998

Ultimo 2000

MCM MTV ONYX Viva 1 Viva 2

42747 886650 15000 79000 13000

0 900000 25000 150000 30000

pay kanalen MTV Nordic til sammenligning har haft en procentuelt beskeden fremgang.

Mere for børn Ved ophævelsen af de tvungne brugerafstemninger i 1999 pålagde lovgivningen antenneforeningerne at tilstræbe en alsidig programflade og at tilgodese sproglige mindretal. Børne-tv har efterfølgende været en genre med vind i sejlene. Uden undtagelse har Super RTL, Fox Kids og Cartoon Network haft en mærkbart stigende udbredelse.

Børn

Ultimo 1998

Ultimo 2000

Super RTL 53000 Fox Kids 65000 TCM/Cartoon 257499

1100000 600000 890000

Mindre svensk, mere norsk Svenske kanaler har, samlet set, tabt terræn i løbet af 1999 og 2000. Femman reducerede med fuldt overlæg sin distribution i Danmark i og med, at kanalen i 1999 nægtede at lade sig distribuere udover den svenske grænse. Men også SVT1 og SVT2 har tabt terræn. Den eneste svenske kanal med fremgang er TV4, der til gengæld næsten har fordoblet sin markedsandel. TV4 indledte ultimo1999 et programsamarbejde med Canal+. Det gav bl.a. TV4 adgang til mere sport, heriblandt den engelske Premier League i fodbold. Da kanalen også har fastholdt at sende ukodet analogt via et almindeligt PAL signal var den ved udgangen af 2000 den mest udbredte svenske kanal i Danmark. Som Femman nægtede TV Norge i 1999 at lade sig distribuere udover de nationale grænser. TV2 Norge, NRK1 og

Sverige

Ultimo 1998

Ultimo 2000

SVT 1 SVT 2 TV4 Femman

1041000 1027000 1042000 308000

1025000 1025000 1135000 6000

Norge

Ultimo 1998

Ultimo 2000

NRK 1 NRK 2 TV 2 Norge TV Norge

778000 38000 757000 79000

825000 65000 950000 5000

NRK2 har til gengæld øget deres seerskare. TV2 Norge har mere end fordoblet sin markedsandel, mens NRK1 og NRK2 har haft en mere beskeden fremgang. TV2 Norge har, som svensk TV4, holdt fast i at være tilgængelig via et analogt satellitsignal, men kodet. Ved udgangen af 2000 var TV2 den norske kanal, flest kablede danske husstande havde adgang til.

Nyhedsrokeringer Frem til 2001 tabte nyhedskanalerne EuroNews, Sky News og Deutsche Welle markedsandele, hvorimod CNN, BBC World og CNBC formåede at forøge deres udbredelse. Medvirkende til ændringerne var, at EuroNews primo 1999 ophørte med at

Nyheder

Ultimo 1998

Ultimo 2000

BBC World CNN Int. EuroNews Sky News CNBC Deutsche Welle

747145 822281 141175 107918

770000 860000 70000 55000 135000 9000

37312


Ultimo 1998

Ultimo 2000

MBC Rai Uno TRT Int. TV5 RTL 7 TV E

360000 400000 410000 844396 127000

555000 165000 535000 860000 120000 175000

Temakanaler

Ultimo 1998

Ultimo 2000

Animal Planet 431904 BBC Prime 751129 Discovery 1120268 Eurosport 1061243 TCM 24 timer 137864 Playboy (og TV6) Hallmark

710000 800000 1160000 1140000 820000 727872 130000

kunne modtages analogt og ultimo 1999 indførte betaling af de kabelnet, der bringer den, samt at der opstod uklarhed om rettighedsclearingen for Deutsche Welle.

Flere temakanaler Siden 1999 er udbudet af udenlandske temakanaler vokset. Det spænder fra Playboy, Hallmark, MTV2, DOT.TV og E! til Discovery Sci-Trek, Discovery Travel & Adventure og Discovery Civilisation. Det større udbud har dog ikke reduceret de etablerede kanalers markedsandele i denne gruppe. Tværtom har nævnte kanaler uden undtagelse forøget antal kablede abonnenter i årene 1999 og 2000.

Skemaerne viser Vedstående bringer vi de oplysninger, der er tilgængelige, om hvor mange husstande der havde mulighed for at se diverse udenlandske tv-kanaler ved indgangen til år 2001. På dette tidspunkt var der ca. 1.400.000 tilsluttede husstande til kabelanlæg i Danmark. Tallene er indhentet dels fra Copy-Dan dels fra diverse programleverandører. ■

Film via kabelmodem Lej en film via kabelmodem. Det er et af perspektiverne i endnu et forsøg på at distribuere film via internet og kabelnet. Dermed gør seks filmselskaber i USA forsøg med elektronisk filmdistribution. Det er frygt for, at udlejning af film via kabelmodem vil true videoudlejningen, der får filmselskaberne til selv at satse på elektronisk udlejning. Med en årlig omsætning på 25 mia. $ er videoudlejning et guldæg for amerikanske filmselskaber. Videoudlejningen trues også af de nye muligheder for selv at brænde DVD-plader. Der er nu DVD-modtagere i mere end hvert 4. amerikanske hjem. ■

ANNONCE

FDA-orientering 5/2001

Fremmedsprog

9


Public Service er et "must" – også i den digitale fremtid Af generaldirektør Christian S. Nissen, Danmarks Radio I de fleste europæiske lande er kabeloperatører (herunder antenneforeninger) i følge lovgivningen forpligtede til at sikre deres kunder (medlemmer) adgang til de licensfinansierede radio- og tv-kanaler. Baggrunden for denne regel er, at enhver licensbetalende seer og lytter har en ret til at kunne se og lytte til de tv- og radiokanaler, de er med til at betale til, uanset hvor mange eller hvor få i den pågældende forening, der ønsker det. Det er med andre ord en ganske fornuftig rimelighedsbetragtning.

nationale mediekoncerners distributionssystemer, det være sig kabel eller satellit. DR har fulgt en sådan politik og stillet sine kanaler til rådighed for Viasat og Canal Digital, mens TV2 hidtil har modsat sig det.

Gatekeeperne

Nordisk kulturpolitik Must carry-reglen har også et klart kulturpolitisk sigte, nemlig ønsket om at alle danskere (også de der er tilknyttet et fællesantenneanlæg) skal kunne have glæde af de danske public servicekanaler fra DR og TV2 med deres alsidige og mangfoldige udbud af nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning med et særligt dansk sigte. Samtidig er alle de nordiske kabeloperatører – også her med et klart kulturpolitisk sigte - forpligtede til rettighedsbetaling for public service-programmerne til den nordiske Kabelfond. Fondens formål er at styrke det nordiske kultursamarbejde gennem udvikling og produktion af nordiske tv-programmer. Den danske betalingsordning er organiseret sådan, at der betales et samlet beløb for kabeldistributionen af nabolandsprogrammer og nationale programmer.

FDA-orientering 5/2001

Styrker nationalt tv

10

Lovgivningen har sørget for et smidigt system, hvor Copy-Dan Kabel-TV repræsenterer alle rettigheder i programmerne, uanset om det er danske eller internationale rettighedshavere. Hvert år tilføres danske rettighedshavere – de kan være manuskriptforfattere, komponister, instruktører, skuespillere, tv-stationer og filmproducenter - et beløb svarende til den ret til betaling

Generaldirektør Christian S. Nissen tror ikke på flere tv-kanaler fra DR

for videreudsendelse i kabel, som de har ifølge ophavsretsloven og Bernerkonventionen. Ordningen betyder samtidigt, at ikke blot danske, men også en række nabolandskanaler er tilgængelige for den enkelte husstand via kabel til en samlet set rimelig pris. Hele dette komplicerede regelsystem, der altså ikke er en særlig dansk ordning, har en stor del af æren for, at nationalt fjernsyn i de små nordiske lande står så stærkt i en hård international konkurrence.

Ny vurdering af must carry? I en fremtid, hvor ord som "globalisering", "gate keepers" og "digitalisering" får en stadig mere konkret betydning i dagligdagen, får begreber som "den nationale kulturarv", "i almenhedens tjeneste" og "offentlig finansiering" også ny aktualitet. I dette lys kan der være grund til nærmere at overveje betydningen af must carry reglen og den parallelle forpligtelse for public service stationerne til at "aflevere" deres kanaler betingelsesløst ("must provide") til store inter-

Den nye digitale verden har medført, at der måske også må ses på denne politik med nye briller. Vi har i satellit- og kabelverdenen allerede set, hvorledes den digitale udvikling betyder, at der mellem DR og forbrugeren er kommet udenlandsk ejede "gatekeeper"-selskaber ind, som i kraft af kortsystemer og i værste fald proprietær teknologi kontrollerer adgangen til kunden, og som f.eks. ved elektroniske programguides og lignende kan påvirke forbrugernes valg af kanaler og andre services. Det har for disse distributører en stor kommerciel værdi, at DR indgår i de programpakker, de lever af at sælge. DR har hidtil over for disse distributører som sagt fulgt en "must provide" politik og alene bl.a. gennem det såkaldte Nordig-samarbejde om fællesnordiske digitale tv-standards koncentreret sig om i forbrugernes interesse at sikre åbne tekniske standards. Vi vil sikre, at forbrugerne kan anvende modtageapparater (set top bokse) købt i åben handel f.eks. hos almindelige radio- og tv-forhandlere på tværs af forskellige kanaludbydere og distributionsformer. Det er også sundt for hele branchen, at udbyderne konkurrerer på kvalitet, service og pris og ikke begrænser konkurrencen med lukkede tekniske systemer. I nogle lande arbejdes der med at etablere en lovregulering af tekniske standarder og de elektroniske programguider. Vi håber, at vi her i landet kan etablere et fornuftigt samarbejde mellem alle tv-selskaber og distributører, der gør en sådan offentlig regulering overflødig. Om det lykkes vil tiden vise.


Flere radiokanaler Til slut et par kommentarer i kølvandet på den nye P2-radiokanal og dens "søster"-kanal DR Klassisk. Antenneforeningerne kan med en vis ret stille spørgsmålet: Hvorfor skal vi give plads til dem begge, når de nu har en del fælles programstof – 65 pct. af fladen er samsendinger, når man tæller natradioen med. Svaret er, at når DR har valgt at udbyde både den nye P2 og DR Klassisk skyldes det, at der – uanset lanceringen af P2 Musik og Kultur - fortsat er et behov hos mange lyttere for en ren klassisk musikkanal som DR Klassisk. DR

finder, at det er en god service at kunne tilbyde en så bred kanal til så relativt mange til relativt få penge. Også igennem fællesantenneanlæggene. På radiosiden planlægger DR i de kommende år i takt med udbygningen af DAB (digital radio) at imødekomme lytternes ønsker om endnu flere radiokanaler.

Næppe flere DR TV kanaler Det er derimod nok tvivlsomt om DR vil få mulighed for (læs råd til) at lave flere tv-kanaler. Som lovgivningen nu er, vil nye digitale kanaler kun være omfattet af must carry reglen i kabelnette-

ne, hvis disse i forvejen rummer andre digitale kanaler. Der er ingen tvivl om, at det for den danske kulturarv og det danske sprog er vigtigt at opretholde public serviceinstitutioner og sikre, at alle seere og lyttere har mulighed for at modtage dem. I alle EU-landene overvejes det for tiden, hvordan dette sikres, når digitaliseringen i løbet af få år for alvor slår igennem. Men det vil under alle omstændigheder blive nødvendigt, at etablere et bredt og konstruktivt samarbejde mellem alle parter – også mellem antenneforeningerne og DR. ■

CNBC Nordic lukket Forsøget på at skabe en nordisk udgave af CNBC slog fejl, og kontorer og studier i København er lukket. Men CNBC har ikke opgivet en nordisk aktivitet og har derfor bedt direktør Jørgen Højbjerg om at udvikle et anderledes og billigere koncept.

Der lægges ikke skjul på, at CNBC Nordic var lagt for dyrt op fra starten, herunder at CNBC Nordic betalte for meget til CNBC. CNBC Nordic, der finansieredes af Tolstrup-familien, er under konkursbehandling. ■

FDA-orientering 5/2001

ANNONCE

11


ANNONC


Forhandlingsmuligheder er vundet tilbage TDC Kabel TV vil have noget tilbage af det tilskud, abonnenterne fik for to år siden fuld dækning for de store stigninger i programpriserne for to år siden. "Det er ikke holdbart for os fortsat at betale et tilskud til programpriserne, men i hvilket omfang vi kan vinde noget tilbage, er endnu ikke endeligt afklaret", siger han.

4800 hjem inddraget TDC Kabel TV vil holde priserne i ro med den programplan, der ventes offentliggjort 23. oktober. Det sker bl.a. ved at vælge den billigste kanal, når der er flere kanaler med nogenlunde samme programprofil, som samtidig synes at være stort set lige populære. "Det har været en lang proces med grundige undersøgelser og svære forhandlinger", siger programdirektør Ulf Lund, der endnu ikke vil afsløre enkeltheder om det fremtidige programudbud. Han siger, at nok bliver der ændringer, men ikke dramatisk store forskelle til de nuværende programpakker.

Stadig tre pakker Strukturen med en must carry/nabolandspakke, en mellempakke og den store pakke bevares. Abonnenternes priser reguleres næppe ud over en stigning, der svarer til prisindeksets, selv om Kabel TV ikke fik

Arbejdet med en ny programsammensætning startede i forsommeren, efter at også de kommercielle kabelnet blev fritaget for pligten til at holde brugerafstemninger. I juni præsenterede over 20 selskaber deres kanaler for TDC Kabel TV, der på sin side bad Gallup lave udvidede seertalsundersøgelser baseret på 350 tv-metre i hjem tilsluttet kabelnettene. Desuden fik AC Nielsen AIM til opgave at gennemføre en landsdækkende spørgeundersøgelse, der resulterede i svar fra godt 4.400 husstande. AC Nielsen AIM foretog også en kvalitativ undersøgelse i form af debat i grupper på hver otte abonnenter. Det var med fire grupper i København, to i Esbjerg og to i Aalborg. "Fælles for disse undersøgelser er, at man ikke får et konkret facit. Vi er derfor nødt til at lægge vore egne vurderinger oveni. Vi må tage højde for, at nye programmer altid har det svært overfor bestående, statistiske unøjagtigheder,

Eget feed til Discovery DK Øget tilgang af reklamer har fået Discovery til at lægge et rent dansk feed på 1º vest. Frekvensen er uændret, men audio og video PID er ændret til hhv. 1201 og 1200. "Det betyder, at vi langt bedre kan tilpasse udsendelserne til danske seere: Vi kan reagere hurtigt, når der i Danmark indtræffer begivenheder, der passer til vores programprofil. Vi kan producere en udsendelse og få sendt uden på forhånd at sikre os, at hele Europa er interesseret i den", siger direktør Thomas Kjær, Discovery Networks Nordic. Eget feed muliggør også danske tekster til trailere, men det er ikke besluttet. ■

helheden i udbuddet, pris og vilkår i øvrigt. Men forløbet gav os et godt beslutningsgrundlag", siger Ulf Lund.

Fortsat amtshensyn Der bliver mindre ændringer i de amtslige programudbud, men der vil stadig være mindst en tv-kanal fra Norge, Sverige og Tyskland i alle amter. Der vil også stadig være etniske programmer, men det konkrete udbud vil blive tilpasset den aktuelle befolkningssammensætning i de enkelte amter. Samtidig har TDC noteret sig, at indvandrere i dag har lettere ved at få opsat egen parabol i f.eks. boligblokke.

Radio lavt vurderet "Undersøgelserne viser, at en overraskende stor del af hjemmene slet ingen holdning har til radio på kabelnettet", oplyser Ulf Lund, der tager konsekvensen: "Vi revurderer derfor vort radioudbud. De stationer, der vil have betaling, må være med til at sikre, at kunderne føler en merværdi. Med der er jo stadig den klare fordel ved at høre radio via kabelnettet, at man får en bedre lydkvalitet i hjemmets stereoanlæg. Derfor er der også fortsat behov for radio i vore net", siger Ulf Lund. molo

Internet-tv fra Reuter Nyhedsbureauet Reuters har taget kampen op mod konkurrenten på især det finansielle område Bloomberg, der har sine egne tv-kanaler. Reuter har valgt at sende tv som streaming media, dvs. via internet i versioner for 56, 128 og 300 kb/s modemer. Det kan alle se fra http://www.reu ters.co.uk. I næste fase vil Reuter tilbyde en multimedia-box, hvortil Reuter sender sammendrag af dagens udsendelser. ■

FDA-orientering 5/2001

Ulf Lund

13


ANNONCE


TEKNIK

Et fælles netværk for alle i tre kommuner Fjernsyn, radio, data og telefoni til alle er målet i et sønderjysk udviklingsarbejde Antenneforeningerne spiller en central rolle i et forsøg på at tilbyde bredbånd til både virksomheder og private i by og på land i tre sønderjyske kommuner. Midlerne til projektudarbejdelsen er fundet, og en projektleder er ved at blive ansat. De tre kommuner er Gram, Nr. Rangstrup og Rødding. Grundlaget er en politisk enighed om at forene kræfterne i etableringen af hurtige dataforbindelser. De skal ikke bare forbinde de enkelte kommuners institutioner, men være et fælles net for alle.

Alle skal med Med Torsten Østervig som idémand udviklede forhandlingerne i kommunerne sig til enighed om at prøve at gøre det kommunale net til et fælles net for alle borgere. "Med den hastige udvikling af bredbåndsteknikken tror vi, at det er muligt at give alle vore borgere adgang til hurtige bredbåndsforbindelser til beløb, de kan og vil betale", siger Torsten Østervig, der er chef for de tre kommuners fælles udviklingscenter MUC, Midtsønderjyllands Udviklings-Center. Det fælles overordnede net skal kunne bære alle former for bredbånd – i dag tv, radio, data og telefoni – men også de nye tjenester, der vil komme. Grundlaget skal være en ringforbindelse, der tænkes etableret mellem byerne Toftlund, Arnum, Gram, Fole, Sønder Hygum, Lintrup, Rødding, Skodborg, Jels, Øster Lindet, Bevtoft, Agerskov og Branderup. I givet fald 85 km fiberkabler.

Antennenet udbygges

Internet og telefoni Målet er at lægge ud med internet med en hastighed på ca. 2 mb/s og at tilbyde alle telefoni med gratis samtaler indenfor de tre kommuners område. Der er sikret et par millioner kroner til projektarbejdet, som nu sættes i gang. Pengene er skaffet lokalt og udefra, herunder tilskud fra EU. En styregruppe, hvori kommuner, erhvervsliv og antenneforeninger er repræsenteret, følger projektudarbejdelsen. molo

Den foreslåede ringforbindelser i de tre kommuner

Internet-radioapparat L. M. Ericsson bebuder et regulært Internet radioapparat på markedet til næste år. Med en basestation tilkoblet en ADSL, kabelmodem eller en lignende internet forbindelse, behøver man ikke en pc for at høre radio via nettet. Basestationen omformer de efterhånden i titusindvis af tilgængelige netradioer til trådløse signaler, der så kan modtages på den transportable internetradio i en afstand på op til 100 meter fra basestationen. Prisen ventes at blive omkring 1700- 2500 kr. Se mere på http://www.ericsson.com/press/20010321-0044.html, men prøv i øvrigt selv at lytte til en internetradio via fx http://www.live365.com. og oplev de utrolige valgmuligheder. Bak

FDA-orientering 5/2001

I byer med fællesantenneanlæg tilsluttes disse ringforbindelsen, og kabelnettene udbygges. Der skal etableres returveje i alle net, og geografisk skal nettene udvides, så alle, også virksomheder og forretninger, kan blive tilsluttet. Beboere og erhvervsvirksomheder udenfor byerne og i bymæssige bebyggelser uden kabelnet skal også tilbydes det fælles net. "Umiddelbart forestiller vi os, at det skal ske trådløst med sendere på ringforbindelsen eller via ADSL på telefonnettet, men vi er opmærksomme på, at elselskaberne også arbejder på at kunne overføre telefoni", siger Torsten Østervig.

15


Telefoni i kabelnet volder problemer Telia Stofa venter op til et års forsinkelse og Dansk Kabel-TV vil ikke selv stå for den del af returvejs-brugen Det er ikke så helt enkelt at etablere telefoni på et fællesantenneanlæg, som leverandører har givet udtryk for i deres forhandlinger med antenneforeningerne. Telefoni indenfor nettets eget område fungerer, viser erfaringerne i flere kabelnet. Problemet opstår, når antennenettet skal fungere sammen med et offentligt telefonnet.

Mere udviklingsarbejde

FDA-orientering 5/2001

Telia Stofa, der havde lovet telefoni i flere kabelnet fra dette efterår, sendte i september brev til kunderne om, at der kan gå op til et år, før leverancerne kan finde sted. Udviklingschef Jørgen Kristensen skriver, at kvaliteten af den eksisterende software til IP-telefoni ikke er god nok, og at der er et stykke vej endnu i udviklingsarbejdet både hos leverandører og i eget regi. DOCSIS 1.0 er klar, men mangler en række af de funktioner, som sikrer telefonsamtaler af en ordentlig kvalitet. DOCSIS 1.1 rummer disse funktioner, men er endnu ikke godkendt af Cable Labs, som er et certificeringsinstitut oprettet af syv førende elektronikfirmaer netop for at sikre, at udstyr fra firmaerne kan kommunikere", hedder det i Telia Stofas brev. "Vi vil ikke tage smutveje med IP-telefoni … kunderne skal kunne beholde deres telefonnummer og benytte deres eksisterende telefoner foruden at kvaliteten af samtalerne skal være ordentlig og prisen konkurrencedygtig", skriver Jørgen Kristensen. Firmaet understreger, at det gennemfører fastlagte test med IP-telefoni.

16

er det store problem. Derimod er det svært at leve op til de meget detaljerede krav, der stilles til telefoni med videresendelse fra fastnet til f.eks. mobiltelefonnet, forbindelser til mange forskellige systemer og takster i andre lande, med nøje registrering af samtaletidspunkter, regningsdokumentation, regler for nødopkald, oppetid osv.", siger teknisk direktør i Dansk Kabel-TV Jørgen Nielsen. Han siger videre: "Telefoni vil bestemt blive en mulighed, hvad TDC Kabel TV også har konstateret i de igangværende forsøg på sit kabelnet i Århus. Men TDCs erfaringer siger os, at det ikke er noget, vi selv skal stå for. Det betyder ikke, at vi ikke vil beskæftige os med det, men vi vil gøre det i tæt samarbejde med TDC Kabel TV, der har den fulde ekspertise i telefoni".

Udskifter connectorer Dansk Kabel-TV satser selv på internetdrift for antenneforeninger. Interessen er meget stor, og antallet af foreninger, der udbygger med returveje, stiger fortsat. "Vi har fået bekræftet, at internet-tra-

fikken bør ligge i den høje ende af returbåndet, over 30 MHz. Lægges den lavere, er der for stor risiko for afbrydelser på grund af elektronisk støj og det vil være nødvendigt at anvende stopfiltre på de tilslutninger, der ikke har internet. Desuden vil en udbygning af returvejen til 65 MHz give bedre mulighed for at lægge flere tjenester på nettene i fremtiden, eksempelvis særskilte kanaler til internet, kommunalt net og undervisningsnet. Desuden er vi nået til den erkendelse, at vi lige så godt fra starten kan udskifte connectorer, der ikke opfylder dagens standard. I hovednettene gør vi det konsekvent, og vi er meget opmærksomme på connectorerne i detailnettene. Problemet er ikke, at connectorerne var af dårlig kvalitet, set med datidens øjne, men at de i mange tilfælde ikke er egnede til datasignaler med transmission i begge retninger. Et andet problem er, at de ved monteringen ikke blev spændt korrekt. Det har fungeret udmærket, så længe der kun skulle sendes signaler ud til husstandene. Men det går ikke, når der også skal være trafik den modsatte vej", siger Jørgen Nielsen. molo

Kræver specialviden Dansk Kabel-TV har erkendt, at telefoni kræver så stor specialviden og erfaring, at firmaet ikke selv vil stå for indførelsen i antenneanlæg. "Det er ikke selve overførelsen mellem antennekabler til telefonnettet, der

Stofa præsenterede IP-telefoni på sidste års landsmøde, men der går måske endnu et år, før det er realistisk.


Landsmøde program Velkommen til FDAs Landsmøde, udstilling og konference år 2001 I år er det som tidligere Hotel Pejsegården, som danner rammen om FDAs Landsmøde, udstilling og konference. Det sker i dagene den 16., 17. & 18. november 2001. Udstillingsarealet i år er det hidtil største, men ellers har landsmødet nu stabiliseret sig på sit høje niveau. Vi er naturligvis stolte over, at landsmødet kan fastholdes på det høje niveau, det har nået, både når det gælder antallet af udstillere, udstillingsarealets størrelse og konferencetilbuddene. Udstillingen spænder også i år vidt og afspejler dermed den udvikling, branchen er inde i. Det kommer i høj grad til udtryk ved, at virksomheder, som primært har med internettet at gøre, igen i år fylder pænt i vores udstilling. Men de traditionelle leverandører har ikke svigtet; der er forsat et meget stort antal radio- og tv-kanaler repræsenteret sammen med såvel installatører som leverandører af udstyr og komponenter. Det samme går til en vis grad igen i konferencen - begge dele er gode udtryk for, at det netop er returveje, bredbånd og alternative tjenester, som fylder meget i antenneanlæggenes hverdag også ved udgangen af år 2001. Men det brede udbud på konferencen viser samtidig at den daglige drift i anlæg-

gene bestemt ikke er blevet glemt. Kort sagt en god blanding af væsentlig nutid og vigtig fremtid. På de følgende sider finder du programmet for landsmøde-weekenden, og så finder du en oversigt over udstillingen sammen med en liste over standene. Vi ved af erfaring, at udstillerne lægger sig i selen for at der skal være meget nyt og spændende at komme og blive klogere på. På samme måde er der en flot tradition for at indlæggene på vores konferencer er spændende og kompetente. Det kræver kort sagt en meget god undskyldning ikke at deltage. FDA er kort og godt stolte over den opbakning branchen bredt set viser vores landsmøde. Vi håber derfor at rigtig mange vil deltage ved besøg på udstillingen og deltagelse i konferencen. Endelig ser vi frem til at rigtig mange af FDAs medlemmer vil deltage i det organisatoriske landsmøde om søndagen. Husk venligst at tilmelding er nødvendig til konference og forplejning - MEN IKKE kræves for at besøge udstillingen. På gensyn i Brædstrup i dagene den 16., 17. & 18. november Viggo Bækgaard Landsformand

Søren Birksø Sørensen Direktør

Fredag den 16. november kl. 14.00

Udstillingen åbner.

kl. 14.15

Officiel åbning af landsmødeudstilling 2001 v/Landsformand Viggo Bækgaard, FDA.

kl. 18.30

Udstillingen lukker.

kl. 20.00

Spisning og underholdning i Saloonen - Sponsoreret af udstillerne i fællesskab - for udstillere og anlægsrepræsentanter.

kl. 00.30

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til hoteller i Horsens og Silkeborg.

kl. 01.15

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til hoteller i Horsens og Silkeborg.

17


18

NICKELODEON

Einstein.tv

Lagadere Networks International

Force

Enlight

NetDesign

DK4

TV5

Cabel-Con A/S

EuroNews

Bar

ArrowHead

TV★Data

DKT

Eurosport

VIASAT

BBC Prime

JCA / Telia Stofa

Ankomst

Nassau forsikring

Bar

FDA

Discovery C

Witron


LAGARDERE NETWORKS I N T E R N A T I O N A L

CANAL+

Travel Channel

Sonofon

Trappe

n

TDC Kabel TV

Telenor Vision Danmark

jydsk central antenne A/S kabel-tv · TV-overvågning · data

Dansk Kabel TV

Arrowhead BBC Prime Cabel-Con Canal+ Copy-Dan Dansk Kabel TV dk4 Discovery DKT Einstein.tv Enlight Euronews Eurosport FDA Force JCA / Telia Stofa Lagadere Networks International Nassau Netdesign Nickelodeon Sonofon TDC Kabel TV TelenorVision Danmark Travel Channel TV5 TV★Data Viasat Witronic

19


Lørdag den 17. november kl. 09.00

Bus - afgang fra hoteller i Horsens og Silkeborg til Hotel Pejsegården.

kl. 09.00

Udstillingen åbner.

kl. 10.00

A - Skat og antenneanlæg FDAs ad hoc skatte-udvalg gennemgår sine hidtidige resultater og præsenterer sit videre arbejde. Her er mulighed for både at blive klogere og give inspiration til det videre arbejde. B - Valgt til bestyrelsen i et antenneanlæg En generel gennemgang af de opgaver en bestyrelse skal løse, og hvilke særlige områder der adskiller antenneanlæggene fra andre frivillige foreningsbestyrelser.

kl. 12.00

Frokost

kl. 13.30

C - Internet og telefoni - hvor langt er anlæggene nået og hvor er de på vej hen?! Har udbyderne kunnet holde det de lovede sidste år - hvorfor ikke og hvordan er udsigterne for alternative tjenester nu? D - Kontrakter, konsekvenser og ansvar Gennemgang af type-eksempler på kontraktsformuleringer og særlige faldgruber krydret med kort beskrivelse af det ansvar, man påtager sig som kontraktspart.

kl. 15.00

Kaffe i udstillingsarealet -

kl. 15.20

E - Konvergensen - kommer det til at betyde noget for antenneanlæggene? Den sammensmeltning af de forskellige medier som forventes vil ændre de vilkår antenneanlæggene drives under. Hvordan og i hvilke retninger kan du blive klogere på her! F - Informationskanalen i antenneanlægget Muligheder og ideer til hvordan det kan gøres

kl. 16.20

G - Bredbåndsplanen - hvilken rolle skal antenneanlæggene spille? Forskningsministeriet der har udgivet bredbåndsplanen fortæller om indholdet i og intentionerne med regeringens planer på dette felt. H - Nye retningslinier for etablering af antenneanlæg Gennemgang af de ændringer og nyheder, som er i de tekniske standarder som de er udtrykt i AFO-aftalen og dennes tekniske bestemmelser.

kl. 17.00

Udstillingen lukker.

kl. 17.00

Bus - første afgang fra Hotel Pejsegården til hoteller i Horsens og Silkeborg.

kl. 17.40

Bus - anden afgang fra Hotel Pejsegården til hoteller i Horsens og Silkeborg.

kl. 19.15

Bus - afgang fra hoteller i Horsens og Silkeborg til Hotel Pejsegården.

kl. 19.45

Velkomst-drinks

kl. 20.00

Landsmøde middag

kl. 00.30

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til hoteller i Horsens og Silkeborg.

kl. 01.15

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til hoteller i Horsens og Silkeborg.

kl. 02.00

Bus - afgang fra Hotel Pejsegården til hoteller i Horsens og Silkeborg.

Søndag den 18. november

20

kl. 08.20

Bus - afgang fra hoteller i Horsens og Silkeborg til Hotel Pejsegården.

kl. 09.00

FDAs Landsmøde 2001 åbnes.

kl. 11.55

Landsmødet suspenderes.

kl. 12.00

Frokost.

kl. 13.10

Landsmødet genoptages.

kl. 14.55

FDAs landsmøde 2001 forventes at kunne afsluttes.

kl. 15.00

Kaffe/te - kom godt hjem og på gensyn til næste landsmøde.


ANNONCE


DOCAT er skrottet Telefonselskabernes grundsten i hybridnettet er overflødiggjort af DVB TDC Kabel-TV har sat sine DOCAT stationer på pension. DOCAT var teleselskabernes nervecentraler i hybridnettet, der med politikernes hjælp skulle sikre monopolet på satellitsendt tv til danske hjem. Sådan gik det heldigvis ikke, og ironisk nok konstaterer Jørgen Michaelsen, at man først for alvor fik glæde af hybridnettet, da monopolet blev ophævet. Dermed bortfaldt også forpligtelsen til at forsyne hele landet – uanset om der var økonomi i det.

Fire blev til en Jørgen Michaelsen, der som teknisk direktør i TDC Kabel-TV fik ansvaret for udfasningen af DOCAT, var selv med til at bygge transmissionssystemet op. Hybridnettet blev opbygget med en DOCAT-station i hvert teleselskab. Herfra blev signalerne sendt i lysledere til

ca. 100 fordelingssteder, hvor de omsattes til de lokale nets coax-kabler. Ved samlingen i den nye hovedcentral på Borup Allé i København i 199798 ophørte brugen af DOCAT til tv, men man fortsatte til i år med at bruge DOCAT til radio og enkelte andre tjenester.

Langt større kapacitet I dag er den analoge sendeteknik afløst af DVB. Den store fordel er, at mens man med DOCAT kunne formidle 24 tv-kanaler ved at sende fire tv-kanaler á 70 Mbit over seks datastrømme på hver 270 Mbit, kan man med DVB overføre 120 tv-kanaler på seks datastrømme på 140 Mbit. Samtidig er antallet af radiokanaler mangedoblet. Sendeteknikken er også forbedret. Hvor man tidligere kunne sende op til 10 km uden mellemstation, kan man i

FDA-orientering 5/2001

ANNONCE

22

dag sende op til 50 km. Og endelig er energiforbruget langt lavere. "Man kan nok sige, at ny teknik har slået den gamle ud, men heller ikke i den gamle teknik er det usædvanligt at udskifte efter 10 års brug, så DOCAT har holdt godt. Det er en æra, der er ved at være slut, men vi bruger fortsat transmissionssystemer, fm-modulatorer og lyslederkabler fra dengang", siger Jørgen Michaelsen.

Dansk udviklet DOCAT (Digital Optical CAble-tv Trunk) blev udviklet i et samarbejde mellem tre danske firmaer. Arcodan stod for modulationen af såvel tv- og som fm-signalerne. RE-Communications leverede kompressionsudstyret til headends. NKT udviklede lyslederteknikken. molo


Tysk enighed om MHP I Tyskland blev der i september i Mainz opnået principiel enighed om at understøtte MHP*) standarden som det bærende element for en smidig indførelse af digital tv. Det er ARD, ZDF, Kirch gruppen og dermed SAT1/ProSieben, RTL og Landesmedien-anstalt, der fører tilsyn med medierne og har en afgørende indflydelse på programvalget i kabelnettene. Det er altså de betydende tv-udbydere og myndigheder i Tyskland, der er blevet enige.

Fra juli næste år Fra den fælles erklæring kan nævnes: "Det digitale fjernsynsmarked byder på store muligheder for at indsluse nyt indhold ved siden af radio, tv og teletekst og dermed give seerne nye oplevelser. Særligt kan nævnes interaktive tjenester, som spil, indkøb, fremfinding af baggrundsstof i forbindelse med aktuelle udsendelser, mv. Disse features kan dog kun få større gennemslagskraft, hvis de realiseres gennem enighed om en åben standard. Hidtil har man kun kendt proprietære systemer (firma-specifikke), derfor skal den nu opnåede enighed mellem de store tv udbydere om MHP standarden ses som et vigtigt skridt hen mod en åben di-

gital tv platform. Kun herved kan de europæiske politiske ønsker om fri informationsstrøm eller "TV uden grænser" som udtrykt i et EU-direktiv opfyldes. Den 1/7-2002 er fastlagt som den officielle skæringsdag for indførelse af den ny fælles teknik, hvorfor leverandører og andre opfordres til at have det nødvendige udstyr klar til salg fra denne dato".

Perspektiv Mange kabelnet står lige nu i et vadested ved indgangen til den digitale alder, både administrativt og teknisk. Men med det tydelige signal fra det største europæiske "kabelland" om at slutte op om MHP standarden synes det nu mere klart for kabelejere, teknikleverandører samt producenter af tv-apparater og set-top boxe, hvilken teknologi der skal satses på fremover. Bak

*)MHP=Multi-Media Home Platform. Se evt. http://www.mhp.org og FDA-orientering nr. 2, 2001 side 16.

Aktivitetskalender FDA region 7: Temaaften "Vor forening i den digitale verden". Kl. 19,30 på Hotel Prindsen, Algade 13, Roskilde.

26. oktober:

Afskedsreception kl. 13-16 for Henning Kjær hos Discovery Networks Nordic, Jættevej 52, Ringsted.

6. november:

FDA region 1: Formøde op til FDAs landsmøde. Kl. 19,00 på Tylstrup Kro.

8. november:

Debataften om kabel-tv og fremtidens bredbåndstjenester kl. 19,00 på Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, rum 4.130. Arrangør: LOF.

16. november:

FDA: farvel-reception for afgående landsformand Viggo Bækgaard. Kl. 19.00 på Hotel Pejsegården i Brædstrup.

16.-18. november: FDA: Udstilling og landsmøde i Brædstrup. Se midtersiderne. 27.-30. november: The Western Show i Los Angeles. www.cct-assn.org 12. december:

Konference i Bruxelles: "Upgrading & Managing Broadband Cable Networks". www.visioninbusiness.com

ANNONCE

FDA-orientering 5/2001

24. oktober:

23


F DA

Regionerne om ny struktur i FDA Hovedindtrykket fra struktur-debatten i regionerne forud for landsmødet i november er, at der er et stort ønske om at bevare regionernes repræsentation i FDAs hovedbestyrelse. Udgangspunktet for møderne var et konkret forslag til vedtægtsændringer, hvorigennem en mulig ny struktur er skitseret. Det var formuleret af et udvalg bestående af Ole Jacobsen, Region 9, Jørn Almdal, juridisk udvalg, og undertegnede, som hovedbestyrelsen bad om på baggrund af den indledende debat at formulere et udkast til ny struktur. Udvalget har set det som sin opgave at konkretisere debatten uden at forsøge at påvirke med egne holdninger.

Tre hovedpunkter De væsentligste elementer i debatoplægget var: A) en meget mindre hovedbestyrelse valgt direkte af landsmødet, modsat nu hvor hver region er repræsenteret direkte i hovedbestyrelsen;

B) en formalisering af det, vi i dag kender som "fysisk møde", hvortil hovedbestyrelsen inviterer alle regionsbestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer til en weekend-debat; C) at udvalgene tages ud af den formelle struktur. Dette udkast var til debat ved syv møder i regionerne, idet to af møderne var fælles for to regioner. Hovedbestyrelsen var samlet 30. september til en drøftelse af oplægget og reaktionerne på regionsmøderne.

Incitamentet er vigtigt Blandt argumenterne for at bevare regionernes repræsentation i hovedbestyrelsen er en frygt for, at incitamentet til at arbejde i regionerne kan gå tabt, hvis disse ikke er repræsenteret direkte i hovedbestyrelsen. Der blev også udtrykt en vis frygt for, at FDA bliver for forretningsmæssig. Der var opbakning til ideen om at finde en struktur, hvor den daglige politiske ledelse tilkommer et mindre fo-

rum end den nuværende hovedbestyrelse på 19 medlemmer - men altså ikke på bekostning af regionernes repræsentation. Der var tillige forståelse for forslaget om at tage udvalgene ud af den vedtægtsmæssige struktur, uden at der dermed er taget stilling til, hvorvidt aktiviteter i udvalgene skal ophøre. Det skal de næppe, men den formelle organisering vil blive anderledes, end vi kender det i dag. Endelig har forslaget om at formalisere "fysisk møde" nydt opbakning. Det tilkommer ikke mig på dette sted at forsøge at forudskikke resultatet af landsmødets behandling af strukturforslagene, men jeg vil gerne opfordre medlemmerne til at kigge grundigt på de forslag, der må forventes at komme i landsmødekompendiet. Deri ligger også en kraftig opfordring til både at deltage i landsmødet og at gøre sine argumenter gældende. Søren Birksø Sørensen

Undgå huller i brugerejede netværk Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA

FDA-orientering 5/2001

I Kolding er man godt i gang med at binde sig sammen - i Ribe har man allerede gjort det. Det har man også i Aabybro-Biersted-Nørhalne. På Kalundborg-egnen er man godt i gang med planlægningen. Nye anlæg er på vej til at blive knyttet op til ÅBN, og der er mange andre initiativer rundt i landet for at få etableret en stærkere brugerejet struktur i antenneanlæggene. Hvorfor så overhovedet skrive om det, når det tilsyneladende går meget godt?

24

Kommer ikke af sig selv Fordi det trods alt ikke kommer af sig selv, og så fordi der desværre en række steder er ved at opstå "huller" i de brugerejede anlægs rækker. Der er anlæg, som synes, de er for små til at kunne

klare sig i fremtiden og som derfor vælger at tage mod et tilbud fra en kommerciel operatør og dermed opgive brugerejet. Det finder FDA ærgerligt - både i de konkrete tilfælde og fordi det betyder, at det kan blive sværere på et senere tidspunkt at binde brugerejede anlæg sammen, hvis de mellemliggende anlæg mangler. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at man over alt i de brugerejede anlæg sætter sig ned med et landkort og ser på, hvilke nabo-anlæg det kunne være naturligt at binde sig sammen med enten nu eller senere. Tag kontakt til hinanden og snak om de muligheder, ideer og ønsker I hver især kunne have. På den måde kan I måske undgå pludselig at opleve, at en for jer naturlig partner i et større net-

værk af brugerejede anlæg pludselig er udelukket.

Regionen kan formidle Initiativer til sådanne møder kunne måske i særlig grad komme fra lidt større anlæg, som kan danne naturlige knudepunkter i lidt større regionale/lokale sammenslutninger af brugerejede antenneanlæg. Samarbejder er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de oprindelige anlæg skal opløses og indgå i en større struktur. Der kan udmærket være tale om tekniske sammenbindinger, der udnytter stordriftsfordelen ved en fælles hovedstation. Jeg er sikker på, at FDAs regioner gerne vil tage initiativ til møder, hvor sådanne muligheder drøftes - også helt konkret med et landkort på bordet! ■


ANNONCE


Syv foreninger overvejer et fælles kabelnet

FDA-orientering 5/2001

En fælles hovedstation i Helle kommune vil frigøre midler til opgradering af nettene

26

Finn Brøndum.

Der kom et positivt resultat ud af, at Helle kommune og dens antenneforeninger blev enige om at starte et samarbejde, der skulle føre til et stort fælles kabelnet med tv, radio, data og telefoni. Men resultatet bliver et andet. Modellen var ikke realistisk, men det afklarede andre muligheder for antenneforeningerne. Første fase var, at kommunen sidste år etablerede internetadgang for skolerne med en radiokæde fra kommunekontoret i Årre til antennemasterne i seks af de syv antenneforeninger. Fra masterne er der trukket lysledere til den lokale skole.

derkabler til de enkelte foreninger, som så alle kan få internet og hvad der senere kommer".

Radiokæde for dyr

Agerbæk har opgraderet

Det har fungeret tilfredsstillende, men da man ville udvide kapaciteten til husstandene i de pågældende byer, viste det sig at koste så meget, at antenneforeningerne blev betænkelige. Det forudsatte en dyr opgradering af radiokæderne, og et møde med mulige leverandører, der kunne tilføje telefoni, førte ikke til noget. Kommunen havde selv investeret mange penge i radiokæderne, og antenneforeningerne skulle skaffe yderligere et par millioner for at gå videre ad den vej. Der er syv antenneforeninger i kommunen: Agerbæk, Fåborg, Grimstrup, Nordenskov, Næsbjerg, Starup-Tofterup og Årre. De syv foreninger har tilsammen ca. 2000 medlemmer, og Agerbæk er med 550 den største. "Med det medlemstal var det urealistisk at bruge så mange penge på et projekt, der kun gav os internet", siger Agerbæks formand Finn Brøndum, der forklarer: "Vi opgav dog ikke tanken om samarbejde. Vi vidste jo, at vi så hver for sig skal bruge mange penge på at skifte fra analogt til digitalt udstyr i hovedstationerne. De penge kan vi lige så godt bruge i en fælles hovedstation med lysle-

Finn Brøndum skønner, at det vil koste 250 kr. pr. husstand i ca. 8 år, men at man så også får meget mere for pengene. "De enkelte foreninger skal jo under alle omstændigheder udbygge deres kabelnet for at tilfredsstille medlemmernes ønsker. De fleste net går op til 300 MHz. Det er ikke nok, når tre tv-kanaler forsvinder, fordi bånd 1 skal bruges til internet", siger han. Agerbæk Antenneforening har nu udbygget sit net til 450 MHz og forberedt det til yderligere udbygning senere ved at indsætte 860 MHz forstærkere. Udbygningen har kostet 300.000 kr., hvoraf halvdelen er finansieret med lån. "Vi har i flere år haft en bemyndigelse fra generalforsamlingen til at øge kontingentet med op til 10% årligt, men først i år benyttede vi os af den ved at forhøje med 50 kr. til 525 kr., og det gør vi nok også næste år". forklarer han.

internet på dens kabelnet. På en måneds tid havde 10% tegnet sig, og tallet vokser. Dansk Kabel-TV tilbydes to løsninger: Internet med 128 kb/s down og 64 kb/s up til en fast månedlig pris på 135 kr. - eller 512 kb/s down og 256 kb/s up til 235 kr. pr. måned.

Samarbejdet Finn Brøndum håber, at der er lige så stor vilje i de andre foreninger til at satse på fremtiden. Det mest rationelle ville nok være at slå foreningerne sammen i én forening, når man alligevel får en fælles hovedstation. Men det kan være svært at få tilslutning til, dels følelsesmæssigt, dels fordi foreningerne er meget forskelligt stillet teknisk og økonomisk. Derfor anser han det for mere realistisk at danne en overbygning, der skal stå for programforsyningen. Mest nærliggende er vælge hovedstationen i Årre som knudepunkt. Den ligger centralt i kommunen og har den største hovedstation. molo

Internet nu I Agerbæk har man nu 16 tv-kanaler og 12 fm-kanaler, som i år koster 645 kr. i programafgifter incl. Copy-Dan og KODA. Foreningen har indgået en 3-årig aftale med Dansk Kabel-TV om at drive

Agerbæks hovedstation


FDA-orientering 5/2001

ANNONCE

27


Bestyrelsesansvar Af cand.jur. Pernille Yde, Nassau Forsikring I de senere år har der været øget fokus på ledelses- og bestyrelsesansvar i danske foreninger, selvejende institutioner, fonde og stiftelser. Interessen er opstået i kølvandet på erhvervs-skandaler som Nordisk Fjer og Accumulator Invest, men allerede i starten af sidste århundrede fastslog de danske domstole, at ledelser og medlemmer af bestyrelser i foreninger, selvejende institutioner m.v. kan ifalde et ansvar. Som leder eller bestyrelsesmedlem i foreninger, selvejende institutioner m.m. skal et eventuelt ansvar vurderes efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Der antages normalt at være handlet ansvars-pådragende, når noget kan bebrejdes den pågældende som uagtsomt eller forsætligt. For at vurdere om noget kan bebrejdes en leder eller et medlem af en bestyrelse, sammenligner man med den adfærd den pågældende med rimelighed måtte forventes at efterleve. Hvis der som direkte følge af den ansvarspådragende handling er lidt et økonomisk tab, er der grundlag for at gøre et erstatningsansvar gældende.

randør under omstændigheder, hvor den ved – eller burde vide, at det er højst tvivlsomt, om der er midler til at betale den derved opståede gæld. I 1998 blev medlemmerne af bestyrelsen i en professionel fodboldklub eksempelvis gjort personligt ansvarlige for et tab på ca. 1 mio. kr. ved fortsat drift af et nødlidende selskab.

Et personligt ansvar Det er sjældent, at der rejses krav over for ledelser eller bestyrelsesmedlemmer i danske foreninger. Men hvis det sker, kan kravet blive rejst mod den enkelte personligt. Det betyder for det første, at bestyrelsesmedlemmet selv må betale advokatbistand under sagen, og eventuelt sagsomkostninger til modparten, hvis sagen tabes. Det betyder endvidere, at hvis man bliver erstatningsansvarlig, hæfter man med sin personlige formue. Det kan således være velfærdstruende at påtage sig et hverv som medlem af en bestyrelse.

Ledelses- og bestyrelse Få sager, men… Der har så vidt vides ikke været sager, hvor der er rejst krav mod en bestyrelse eller ledelse i en antenneforening. Fra beslægtede områder er der dog erfaring for, at eksempelvis beslutninger truffet på et utilstrækkeligt grundlag eller på et urimeligt fejlskøn kan betyde, at bestyrelsen kan pådrage sig et erstatningsansvar. Et andet eksempel er det tilfælde, hvor ledelsen indgår aftale med en leve-

Forsikringen dækker bestyrelses- og ledelsesansvar – det vil sige det personlige ansvar, man har som medlem af bestyrelsen eller den daglige ledelse i en forening. Der er tale om ansvar for økonomiske tab, som foreningens bestyrelse eller ledelse kan gøres ansvarlige for, hvis eksempelvis kreditorer, medlemmer eller foreningen selv kan godtgøre at have lidt et økonomisk tab.

Så længe man udøver sit hverv på fornuftig og ansvarlig vis, er risikoen for et krav meget lille. Men netop fordi konsekvenserne kan være så alvorlige for det enkelte medlem og dennes hustand, bør man tage stilling til, om man ønsker at tegne en ledelses- og bestyrelsesansvars-forsikring. Nassau Forsikring tilbyder via vores samarbejde med FDA en bestyrelses- og ledelses-ansvars-forsikring til alle medlemmer af FDA.

Også rådgivning Forsikringen dækker også bestyrelsens, ledelsens og foreningens ansvar for fejlagtig rådgivning til medlemmerne – det vil sige den situation hvor man har givet et "godt" råd indenfor området af foreningens virke, og rådet viser sig at være fejlagtigt, og derfor har medført, at et medlem har lidt et økonomisk tab på baggrund af dette. Derudover dækker forsikringen foreningens tab, hvis personer med adgang til foreningens formue begår underslæb – med andre ord "tager af kassen". Endelig dækker forsikringen de sagsomkostninger, som et erstatningskrav mod bestyrelsen, ledelsen eller foreningen kan medføre – f.eks. omkostninger til advokat, retsafgift eller lignende uanset om sagen ender med udbetaling af erstatning eller ej. Forsikringen dækker ikke ansvar for person- og tingskader – ønskes dækning for dette, skal der tegnes en almindelig erhvervsansvarsforsikring. Tilmeldingen sker via FDA, der kan fremsende tilmeldingsblanket og betingelser. ■

FDA-orientering 5/2001

»Lettere« bredformat

28

Philips har nu udviklet en teknologi med et roterende prisme, som vil muliggøre meget billigere og lettere bredformatfjernsyn end de traditionelle billedrør i overstørrelse. Philips teknik er en blanding af bagprojektion og LCD skærme, samt en ny teknik, der opsplitter almindeligt hvidt lys i grundfarverne rød, grøn og blå og projicerer billedindholdet af disse grundfarver tidsmæssigt efter hinanden

200 gange i sekundet (200 Hz), hurtigt nok til at narre øjet fuldstændigt. Den ny teknik, med en i princippet almindelig pære som basislyskilde, giver en meget stor lysstyrke og kontrast på skærmen, og den anvendte LCD teknik en høj billedopløsning. Og i tilgift en meget lav vægt. Prisen for en en-meter skærm anslås til under $3000. Bak


10 flere tv-kanaler og 862 MHz Tilbud om gratis hardware ved tv-aftaler vækker uro hos konkurrenter

Ugennemskueligt "Vi laver attraktive tv-kanaler og holder os til det, men vi ser en risiko for uigennemskuelige aftaler, hvis hardware og tv-kanaler blandes i én aftale, så man ikke ved, hvad de enkelte dele koster", sagde direktør Thomas Kjær på et roadshow for leverandører.

Bokredit oplyser, at alle antenneforeninger, der anvender FDAs standardvedtægter, kan lease hos dem. Aftaler kan indgås for op til 60 måneder, og ved udløb kan udstyret købes til markedspris.

Storindkøb Telenor Visions slagtilbud, der blev oplyst at gælde året ud, er at betale alt udstyr ved en udvidelse af kabelnettet mod, at Telenor Vision får lov til at sammensætte grundpakke på typisk en snes tv-kanaler. Der blev som eksempel nævnt, at et kabelnet har fået tilbudt opgradering af nettet fra 200 til 862 MHz og det nødvendige udstyr i hovedstationen til flere kanaler mod i fem år at betale 1800 kr. pr. tilsluttet husstand, incl. prisen for tv-kanalerne.

Vilkårene beror på finansieringens omfang og afskrivningsperiode. Et andet tilbud lyder på fem nye tvkanaler til listepriserne og hertil satellitmodtagere, som tilhører foreningen efter fem år. Ved aftale om færre kanaler kan man gratis låne satellitmodtager. "Det er stordriften, der gør det muligt", sagde salgschef Eva Hansen. "Når Telenor køber ind til fire nordiske lande, kan vi få meget gunstige tilbud".

Afklar konsekvenser FDA tilråder medlemmerne, forinden sådanne aftaler indgås, nøje at afklare, hvorvidt de kan skabe konflikt eller ulemper i forhold til bestående aftaler om f.eks. service, forsikring og ansvar. ■

ANNONCE

FDA-orientering 5/2001

Der er uro i leverandørkredse efter at Telenor Vision på roadshows har tilbudt antenneforeninger at finansiere opgradering af deres net eller gratis udstyr til hovedstationen mod at aftage flere af de tv-kanaler, selskabet forhandler. Det har fået Discovery til at formidle et leasingtilbud fra Bokredit til finansiering af digitale satellitmodtagere eller returveje – uden at programaftaler indgår som betingelse.

29


FDA-orientering 5/2001

ANNONCE

30


UDLAND

Store omvæltninger i europæiske kabelnet Tyske kabelnet bliver amerikansk-ejede, og de store æder hinanden sin aktiepost i UPCs moderselskab United Global Comm.

UPC går digital UPC driver kabelnet i 17 lande og leverer tv til 7,2 mio. husstande samt telefoni og internet til knap en halv million. I september fik dets 19.000 abonnenter i Wien tilbudt digitalt tv med 50 tv- og 40 audiokanaler, og i denne måned gav UPC i Stockholm sine 255.000 abonnenter samme tilbud. UPC har nået sin størrelse ved at købe op, men det kræver yderligere store investeringer, idet der mangler returveje i halvdelen af nettene, der tilsammen kan forsyne 10,8 mio. husstande. UPCs krise har ramt det tyske kabelnetselskab PrimaCom, der har udsat en aftalt fusion med UPC på grund af de lave aktiekurser. De to har lovet hinanden en endelig stillingtagen senest 31. oktober. Flere investorer står på spring for at overtage PrimaComs tyske kabelnet med 1,6 mio. abonnenter.

Søger partnere Liberty regner med at skulle investere lige så meget i digitalisering af de tyske kabelnet, som det skal betale for dem.

Libertys hovedaktionær John Malone forventer en abonnementpris på mellem 75 og 110 kr. pr. måned incl. dekoder. Det giver en lang tidshorisont for investeringerne, og John Malone siger da også, at han søger både partnere og investorer til sit tyske eventyr. Medieselskabet Bertelsmann, som er største aktionær i RTL-gruppen, kunne være interesseret.

Kun 510 MHZ Overraskende har Liberty besluttet, at dets tyske kabelnet kun skal opgraderes til 510 MHz, og ikke til 862 MHz. Andre tyske kabelnet opgraderer som mange danske til 862 MHz. Liberty Medias direktør Robert R. Bennett siger, at ombygningen går i gang umiddelbart, når myndighederne har godkendt overtagelsen, og at han satser på returveje med internet, telefoni og interaktivt tv. Hans forventning er, at der med digitalt tv ikke er behov for stor udvidelse af fremvejene. Liberty, som John Malone løsrev fra AT&T, er i øvrigt største aktionær i Discovery og har en betydelig aktiepost i det britiske kabelnetfirma Telewest. molo

ANNONCE FDA-orientering 5/2001

Det er amerikanske interesser, der dominerer de tyske kabelnet, når EU har godkendt Liberty Medias køb af Deutsche Telekoms resterende seks regionale kabelnet. For 43 mia. kr. ejer Liberty nu seks kabelnet, hvis aktiviteter er i SlesvigHolsten, Hamburg, Mecklenburg-Vorpommern, Bremen, Neder Sachsen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Berlin-Brandeburg, Sachsen-Anhalt, Thüringen og Bayern. Deutsche Telekom har tidligere solgt sine tre øvrige regionale kabelnet, heraf to til det amerikanske investeringsfirma Callahan. De seks kabelnet har 2800 ansatte og forsyner 10 mio. husstande. Selv om en stor del af disse er kunder hos kabelnet, der får signalerne fra Deutsche Telekom, bliver Liberty den absolut dominerende også i Tyskland. Deutsche Telekom har afhændet sine kabelnet på grund af EUs krav om, at teleselskaberne ikke må være for dominerende i deres hjemlande. Men DT har med en gæld på 15 mia. euro også brug for pengene. Økonomiske problemer i UPC har givet Liberty magten over UPC gennem

31


PERSONALIA

Ny programchef Bjarne Bo Berthelsen

Bjarne Bo Berthelsen (39), der 1. november afløser Paul Gazan som program-

chef i TvDanmark, har god erfaring i underholdningsprogrammer. Han kommer fra Metronome Productions og har tidligere været hos Strix og haft medansvar for henholdsvis Big Brother- og Robinson-shows. Han udtrykker samme grundindstilling som den kontroversielle Paul Gazan: "Vi skal være først med det nye, og vi

skal turde prøve grænser af. Med kvaliteten i højsædet skal TvDanmark markere sig i seernes bevidsthed. Med solid underholdning og provokation skal TvDanmark også ramme den, der endnu ikke ved, hvor TvDanmark befinder sig på fjernbetjeningen. Paul Gazan tiltræder den 1. november som adm. direktør i et nyt investeringsselskab - Calibre Invest A/S. ■

Henning Kjær takker af Henning Kjær

Efter at have beskæftiget sig med antenneforeninger og andre kabelnet i Nor-

den i over 15 år takker Henning Kjær nu af. Det sker ved en reception hos Discovery Networks Nordic i Ringsted 26. oktober. Det er i den virksomhed, han selv har bygget op – af de fleste stadig husket som CMI – og som sønnen Thomas Kjær for knap et år siden overtog ledelsen af. Det skete i forbindelse med, at Discovery købte CMI, der i mange år

har været Discoverys nordiske forhandler. FDA-orientering bragte i december 2000 et interview med Henning Kjær, som i år har trappet ned og nu siger farvel til sine kunder, som han også i mange tilfælde har været rådgiver for. Få kender vores verden så godt som Henning Kjær. ■

DKT samlet i Kirke Såby

FDA-orientering 5/2001

DKT er nu samlet her i Kirke Såby.

32

DKT, Dansk Kabel Teknik, markede i september færdiggørelsen af en udvidelse af sine lokaler i Kirke Såby. Her har DKT nu samlet alle sine danske aktiviteter, dvs. administration, salg, lager og udviklingen af nye produkter. Det er gjort ved at indskyde to nye etager i den høje bygning, DKT overtog fra en grovvareforretning og for fem år siden indrettede til lager. Medarbejderne, der er flyttet hertil fra Ejby, kan i pauser lade op med et flot vue over byen og dens sjællandske omgivelser. DKT blev startet i 1977 af Hardy Hansen, som stadig står i spidsen for virksomheden og som for to år siden etablerede en afdeling i Malmø. Firmaet udvikler egne produkter, bl.a. Comega satellitmodtagere til hovedstationer, og det forhandler fiber- og transmissionsudstyr til tele- og datatransmission samt andet udstyr til bl.a. kabel-tv net. ■

ANNONCE


Ny base for satellitter Raketbasen på Kodiak Island

Med opsendelsen af fire små satellitter er Kodiak øen syd for Alaska nu med

i kapløbet om at opsende satellitter. Kodiak er velegnet til satellitter i baner fra pol til pol og til elipseformede baner. De sidste bringer telesatellitter ind over udvalgte områder i særlig lav højde. Der er investeret 300 mio. kr. i Kodiak Launch Pad, hvis første opgave var en Athena raket. Den afleverede tre videnskabelige satellitter, hvoraf to er bygget af universitetsstuderende, i 800

km højde, og derefter radioamatørernes i 470 km højde. Der arbejdes med flere projekter for satellitopsendelser fra Australien. Det nyeste er Christmas Island nordvest for Australien. Den ligger tæt på Ækvator og er derfor et velegnet sted at opsende geostationære satellitter fra. Planen er at bruge de russiskbyggede Soyus raketter, der er konkurrencedygtige til både amerikanske og europæiske. ■

Fjernsyn over VDSL Foruden tv har det været interaktive tjenester, interaktiv tv-portal, internet, e-mail og near video on demand. Brugerne kan bl.a. hente merinformation fra internettet til tv-nyheder fra NRK og vælge tv-programmer via den elektroniske programguide. I løbet af efteråret afprøves mulighederne for at hente film og tv-pro-

grammer når som helst, seeren ønsker dem. I forsøget anvendes en set top-box, der samtidig kan levere tre forskellige tv-kanaler, så familiemedlemmer kan se forskellige film, hvis der er flere tv-apparater. ■

ANNONCE

FDA-orientering 5/2001

Europas største VDSL-forsøg med 750 brugere er gået ind i sidste fase. De tekniske erfaringer er positive. Nu skal det vise sig, om forbrugerne også vil betale for at få bl.a. tv-kanaler via almindelige telefonledninger, er Telenors konklusion af det hidtidige forløb. I Stavanger og Sandnes testes digitale tjenester med op til 26 Mb/s.

33


NOTER Ny kapital

Tysk fusion

DTT i Finland

Bredbåndsbolaget har fået tilført 2,4 mia. svkr. og angiver, at det dermed har en likvid kapital på 5,5 mia. kr. Det skulle sikre driftstab og fortsat udbygning til 2003. Primært skal bredbåndsnettet B2 i Sverige udbygges langt ud over de 32 byer, det omfatter i dag.

Hvis myndighederne godkender en planlagt fusion mellem ProSiebenSat1 og Kirch Media vil den nye tv-mastodont overgå RTL gruppen i størrelse. Kirch Media har 53% af aktierne i ProSiebenSat1, der ejer Pro7, Kabel 1, Sat1 og N24 samt Neun Live, der tidligere hed TM3.

Det finske terrestriske digitale sendenet blev taget i brug i september med tre multiplexere og plads til 13 tv-kanaler samt radio. Fra starten sender YLE fire tv-kanaler, hvoraf en nyhedskanal og en kulturkanal er nye. Desuden er den nye svensksprogede FST med fra starten.

Det danske sendenet handlet Da staten i sin tid solgte TeleDanmark til et amerikansk firma, "glemte" man vist nok, at hele radio- og tv sendenettet også hermed overgik på fremmede hænder. TDC har imidlertid nu solgt sendenettet til DR og TV2, der i et nyt fælles selskab skal drive det jordbaserede sendenet. Hele sendenettet er således nu tilbage på danske hænder, hvilket har været et udtalt politikerønske. Overtagelsen skal nok også ses i lyset af statens nyeste tiltag omkring terrestrisk (jordbaseret) tv og det faktum, at staten kun har ringe eller ingen indflydelse på kabel- og satellit transmissionsselskaberne.

Eutelsat som a/s Eutelsat i Paris har gennemført overgangen fra at være en international organisation til et aktieselskab. Det åbner for nye ejere og kapital på børserne. Eutelsat, stiftet i 1977, har 48 aktionærer i europæiske lande og ejer 18 satellitter, der oprindeligt dækkede Europa. Med nye positioner i øst og vest når Eutelsat nu også store dele af Amerika, Asien og Afrika.

Discovery Health udbygger Fox Health Network i USA er for 1,3 mia. kr. købt af Discovery, som har egne sundhedskanaler i USA og UK. Med købet får Discovery Health adgang til Fox Health store bibliotek og er lovet plads i News Corps platforme verden over.

IFA faldt en smule Radio-tv udstillingen IFA i Berlin havde i år 360.700 besøgende mod 376.552 for to år siden. 81% af udstillerne har lovet at være der igen om to år.

FDA-orientering 5/2001

Disney gjorde et godt køb med overtagelsen af Fox Kids Europe. Børnekanalens årsregnskab ved udgangen af maj viser, at netto indtægten steg fra 0,3 til 16,2 mio.$.

Flest digitale tv-stationer i USA I september meldte tv-station nr. 206 i USA, at den nu sender terrestrisk digitalt. Dermed har 69,39% af tv-stationerne fulgt myndighedernes pålæg om at udskifte de analoge sendere.

Russisk EuroNews ITN vandt igen ITN, der driver EuroNews, genvandt opgaven at stå for nyhederne i de britiske tv-kanaler ITV. ITN var i konkurrence med et konsortium med bl.a. BSkyB, Bloomberg og CBS.

Som sin syvende version har EuroNews startet en russisk nyhedskanal, både terrestrisk og fra 13º øst. Fra starten i september er den også i kabelnet i Sverige og Schweiz.

Ud af BSkyB MHP chat På IBC præsenterede Sofia Digital en software, der muliggør chat både mellem set top-boxe (MHP digitalt tv) og mellem boxe og GSM mobiltelefoner.

ANNONCE

34

Fox Kids vokser

Efter krav fra EU har Vivendi (Canal+) solgt sin 22,24% aktiepost til et konsortium ledet af Deutsche Bank for 30 mia. kr. Sælger og køber deler eventuelle kurstab eller gevinst i de næste fem år.


FDAs hovedbestyrelse Landsformand: Viggo Bækgaard Borups Allé 134 C, 2. tv. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 33 12 20 E-mail: Viggo_Bekgaard@ inform-bbs.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirsebærvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: kvant@inform-bbs.dk

Næstformand: Pt. ubesat

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

Jørn Almdal (form. Juridisk Udv.) Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04 Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Kasserer: Børge Kiilsholm, Reg. 5 Glentevænget 4, 5400 Bogense Tlf. 64 81 22 88. Fax 64 81 39 78 E-mail: Kiilsholm@inform-bbs.dk

Erik Wagner, Reg. 5 Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@get2net.dk

S. Bak Christensen (form. Udlandsudv.) Røn Allé 26 4690 Haslev Tlf. + fax 56 31 19 65 E-mail: zigurd@worldonline.dk

Sekretær: Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 Rødovre Tlf. 36 70 17 66

Frits Brantzen (form. Teknisk Udv.) Ikærvej 11, Glattrup 7130 Juelsminde Tlf. 75 68 55 06 E-mail: brantzen@mail.dk

Leif Johansen, Reg. 7 Grønningen 19 4040 Jyllinge Tlf. 46 73 37 64 E-mail: leif@ljohans.com

Niels Buus (form. Uddan.udv.) Låsbygade 85, 1. 6000 Kolding Tlf. 75 52 68 14 E-mail: nabu@kolding.dk

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post 7.tele.dk

Jørgen Pedersen, Reg. 8 Liljevænget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66 E-mail: fajp@inform-bbs.dk

Jytte Palmus (form. Kommunikationsudv.) Vesterløkken 5 8660 Skanderborg Tlf. + fax 86 52 41 06 E-mail: jp@afoshs.dk Mogens Lorentsen (Redaktør og form. for Redaktionsudvalget)

Juridisk udv.: Hanne Grøn Østerløkken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70

Øvrige udvalgsmedlemmer (Formanden se hovedbestyrelsen) Teknisk udv.: Udlandsudv.: Redaktionsudv.: Uddannelsesudv.: Niels Aage Jensen Hvide Hus 16, 6580 Vamdrup Tlf. 21 21 21 01 Henning H. Madsen Egebjergvej 111, Sørby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 Tage Lauritsen Agerstien 14, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 79 46 E-mail: tage@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15

Asta Fog Larsen, Zentavej 18 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92

Bent Larsen Dreyersvej 59 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 15 Fax 75 50 79 10 E-mail: bentlarsen@get2net.dk

Kasper Svendsen Fjordvang 29 6000 Koling Tlf. 75 52 19 32 E-mail: kasper2u@post2.tele.dk

Kommu.udv.: Jørgen Pedersen Liljevænget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66 E-mail: fajp@inform-bbs.dk Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@get2net.dk Jytte Palmus Vesterløkken 5 8660 Skanderborg Tlf. + fax 86 52 41 06 E-mail: jp@afoshs.dk

Medlem af kontaktudv.: Bent Vanggaard Kærsangervej 1, 9800 Hjørring Tlf. 98 92 27 48 E-mail: Beva@inform-bbs.dk

Regionsbestyrelser

Leif Dyrmose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Helmuth Kroer (sekr.) Jens Åge Thomsen Kjeld Jensen Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 54 09 55 Hans Carstensen (form.) Bent Larsen (næstf.) Jytte Palmus Jørn Bollinger (sekr.) Flemming Knudsen

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (næstf.) Jens S. Møller Niels Aage Jensen Knud Tandrup Sven Møller Andersen Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.) Jørgen Kirkmand Michael O’Halloran

Region 5: Fyns amt, tlf. 65 96 46 47 Erik Wagner (form.) Niels Jørgen NaundrupJensen (næstfor.) Børge Kiilsholm (sekr.) Per K. Rasmussen Bent Aabjerg Nielsen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.)

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 73 37 64 Leif Johansen (form.) Kai Nielsen (næstform.) Poul-Erik Jensen (kass.) Region 8: Vestsjællands amt tlf. 57 80 91 66 Jørgen Pedersen (form.) Flemming Røen Henning H. Madsen Henrik Christiansen Niels Jørgen Trælle

Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 24 30 Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (næstf.)

FDA-orientering 5/2001

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83

35


ANNONCE

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2001-5  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

FDA-Orientering 2001-5  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded