Page 1

FDA-orientering Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 3 · Juni 2001

Starten var en vandskade Nye bud på FDA-struktur Viasat Sport kommer nu


INDHOLD

Nr. 3 juni 2001, 18. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.000 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Viggo Bækgaard (VB) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Frits Brantzen (FB) Henrik Soloy (soloy) Deadline for indlevering af stof i 2001: 4: 27. juli 6: 21. november 5: 21. september Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 8. juni 2001. 1. Abonnement i Danmark hele år 2001: kr. 625,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: Kr. 3.000,Alle opgivne priser er eksklusive moms. Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Redaktør og form. for Redaktionsudvalget Hovedbestyrelsesmedlem Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk. Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer. Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj.Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Reg.nr. 0517 konto nr. 0001017055 Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktpersoner: Tina Boye Mie S. Rasmussen Jeanette Andersen Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c_t@inform-bbs.dk, ISDN nr.: 59 96 13 28 ISSN nr. 0903-2169

541

186

2

Sekretariatet

FDA-orientering 3/2001

Forsiden: Arnold Pedersen har efter 32 år sluppet ledelsen af antenneforeningen Søringen i Kolding. Se side 10. (Foto: Ludvig Dittmann).

Politikerne hager sig fast i must carry . . . . . . . . . .

2

Skal FDA fungere på en anden måde . . . . . . . . . .

5-6

Otto Vingaa er død . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Regionerne er en af FDAs fem søjler . . . . . . . . . .

8

Søringen opstod af en vandskade . . . . . . . . . . . .

10

Misbrug af demokratiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

IT-pris til Dyrup-Sanderum . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

Afsporet debat i Folketinget . . . . . . . . . . . . . . . .

12

Energibesparende satellitmodtager . . . . . . . . . . .

13

Direktørskifte i CNBC Nordic . . . . . . . . . . . . . . . .

13

Kalundborg-egnen snakker fusion . . . . . . . . . . . .

14

FDA i nye lokaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

Channel Health vil til Skandinavien . . . . . . . . . . .

16

På kursus i infokanal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Ny programdirektør i TDC Kabel TV . . . . . . . . . . .

17

Fa. Steen Jørgensen nu landsdækkende . . . . . . . .

18

Norsk og svensk TV3 frigives ikke . . . . . . . . . . . .

18

Stofa-kontor i Kolding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Charlotte Repholtz til London . . . . . . . . . . . . . . .

19

Ændringer i Telia Stofa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Nordisk samarbejde søges genoptaget . . . . . . . . .

19

ECCA vil "lobbe" mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Udlandsnyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Dansk Viasat Sport til efteråret . . . . . . . . . . . . . .

22

Ny medievirksomhed i MTG . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Søren Birksø Sørensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

Jeanette Andersen

Tlf. 59 96 17 07 E-mail: sbs@fda.dk

Tlf. 59 96 17 03 E-mail: soloy@fda.dk

Tlf. 59 96 17 05 E-mail: hsn@fda.dk

Tlf. 59 96 17 04 E-mail: tb@fda.dk

Tlf. 59 96 17 01 E-mail: msr@fda.dk

Tlf. 59 96 17 02 E-mail: ja@fda.dk

Bøgehus, Egebjergvej 102c · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00


Politikerne hager sig fast i must carry Det forpligter antenneforeningerne, at brugerafstemninger er på vej ud af lovgivningen Af Viggo Bækgaard, landsformand i FDA

Vi skal også se på indholdet

Viggo Bækgaard

Vi er i en periode i FDA, hvor vi fokuserer mere på bredbånd og internet end på tv-kanaler. Det er godt og rigtigt, for pengene i anlæggene ligger i bredbåndet. Når vi i de brugerejede anlæg tænker på penge og profit, mener vi i virkeligheden besparelser for vore medlemmer. Medlemmerne skulle gerne via deres fællesantennetilslutning "spare" penge og "tjene" ydelser. Det gør vi ved at være medejere af et anlæg og ved at slå flere brugerejede anlæg sammen. Uanset hvor meget vi til enhver tid kæmper for medlemmernes interesser i forhandlinger med leverandører, må vi se i øjnene, at den teknologiske udvikling hele tiden stiller nye og større krav til foreningerne. Da vi gennem nogen tid har fokuseret på det tekniske, vil jeg benytte den senere tids begivenheder på tv-området til at minde om, at vi stadig har fjernsyn som kerneområde for vore aktiviteter. Brugerafstemningerne ser nu ud til fuldstændigt at forsvinde. Det kan vi ikke glæde os nok over. De har gennem de seneste år været en katastrofe for den danske tv-seer generelt samtidig med, at de har været en sand pengemaskine for enkelte griske tv-stationer.

I høringsmaterialet skrev man med håndskrift følgende: "Det er samtidig forventningen, at brede, folkeoplysende programmer - f.eks. DK4 - fortsat vil indgå i programudbuddet". FDA har et meget ambivalent forhold til en bemærkning som denne. Vi har klart og entydigt taget afstand fra politikernes behjertede forsøg på at sikre "deres egen kanal" plads i anlæggene. Denne afstand er sket såvel i vort høringssvar som i pressemeddelelser. Omvendt er vi altså i nutidens mediebillede ved at nå dertil, at seertal og seerminutter på det enkelte program fuldstændigt tager over. Laveste fællesnævner er nået så stærkt ind i min personlige dagligdag, at vi sjældnere og sjældnere åbner for fjernsynet. Der er jo ikke noget, det virkelig er værd at ofre tid på. At det ikke - eller i al fald ikke KUN - er intellektuelt højtravende pral bliver bestyrket, når den almindelige snak mand og mand imellem kommer til at berøre fjernsynet generelt. Rager programindholdet os som antenneforeningsmennesker? Skal vi ikke bare formidle de kanaler, som folk vil have i så store portioner, som vi overhovedet magter? Er det ikke vor pligt at lade flertallet suverænt bestemme via så grundige afstemninger, som vi finder gennemførlige? Det er nu min bestemte opfattelse, at vi antenneforeningsfolk har en ubetinget forpligtelse til at følge med også i programudbuddet. Dels er der aldrig 100% deltagelse i generalforsamlingerne, dels er vi som bestyrelse repræsen-

tanter for den samlede forening og derfor efter min mening også for mindretallet. Flertallet alene må aldrig suverænt bestemme indholdet. Det ville dybest set være i strid med ytringsfrihedens principper. FDA må som brugerrepræsentant stå helt frem og manifestere et krav om alsidighed i anlæggenes udbud. Da vi kæmpede mod brugerafstemningerne, forfægtede jeg, at vi har et ansvar, som vi må vise os værdige til at bestride. Derfor må jeg erklære mig enig i det princip, der ligger bag ministeriets bemærkninger, med den klare tilføjelse, at det er uheldigt og utilgiveligt, at man valgte at eksemplificere det med en bestemt kanal.

FDA og Big Brother Big Brother på TV-Danmark2 er afsluttet. Jeg gik ind i den offentlige debat, som opstod i kølvandet på nogle deltageres udbrud fra huset, de frivilligt havde ladet sig lukke inde i. Blandt andet var der en lille hurtig meningsudveksling med Tv-Dk's informationschef på vores hjemmeside. Big Brother virkede på mig som kynisk, fordummende tv. Det fordummende synes jeg giver sig selv, hvis man har set noget af det. Jeg hentyder ikke til deltagerne generelt. Det ville være nøjagtig lige så fordummende, hvis man fulgte dronningen og hendes nærmeste i døgndrift. Eller statsministeren…. eller dig og mig. Ingen mennesker er så interessante, at det kan finde berettigelse. Det kyniske består i den udnyttelse af almindelige menneskers lyst til at blive berømte. De har selv valgt det - og skrevet under på vilkårene, forsvarer (fortsættes næste side)

FDA-orientering 3/2001

Brugerafstemninger har laveste fællesnævner, og den rå reklamekapital har haft det næsten totale herredømme. Kynismen har nået toppunktet, kunne man håbe.

3


Programvalg fritager ikke for pligt til alsidighed.

man sig med. Det er utvivlsomt rigtigt, men som jurist kunne jeg godt have ønsket mig de klausuler, som bagefter gav anledning til den voldsomme kritik, efterprøvet for alvor i retssystemet. For at forebygge enhver indsigelse fra TvDanmark på det punkt må jeg - igen som jurist - understrege, at et fogedforbud ikke er en egentlig afprøvning af kontrakterne. Det har jeg set forsøg på at postulere i offentligheden fra kanalens side. Diskussionen om Big Brother var en principiel diskussion om ytringsfrihed og menneskerettigheder med meget mere. Det var egentlig ikke en antennerelevant diskussion som sådan. Big

Brother blev jo sendt på en ikke-betalingskanal. Forestiller vi os, at programtypen blev overført til betalingskanalen i samme koncern, ville vi pludselig have en meget relevant diskussion. Jeg kunne sagtens se for mig, at Tv-Danmark ville benytte dette fantastiske programtilbud som løftestang for en prisforhøjelse af fodbold-dimensioner. I så fald ville jeg som antenneforeningsmenneske ikke tøve med at benytte brugerafstemningens bortfald til for alvor at forhandle vilkårene med en reel trussel om ikke-køb. Det må dog lige erindres, at Big Brother blev sendt på en kanal, som mange steder er must carry-kanal qua reglerne om lokal tv. Så man kunne endda sige, at programmet er tvunget ind i mange stuer.

Fodbolden og de sure rønnebær Der har på det seneste været en ret voldsom kritik af de danske public service kanalers dækning af dansk fodbold. TV3-koncernen Viasat har i sin tilsyneladende vigende succes for superligaprogrammerne bebrejdet DR og TV2, at de i sportsprogrammerne negligerer fodbolden. Det skyldes ifølge TV3, at disse er sure over, at de ikke har rettigheder til superligafodbold.

Da tæt på 100% af de danske antenneforeninger modtager de kanaler, hvorfra man kan se fodbold, må vi for det første formode, at vore medlemmer med fodboldinteresser får dækket deres fodboldbegejstring via TV3 og 3+. Derudover må vi som seere glæde os over, at dækningen bliver langt bredere samlet set, når vi ikke i den næste sportsudsendelse skal belemres med gentagelser af uddybende informationer, der allerede er vist på en anden kanal. Irritationen over for de blodsugende købmænd kommer helt op til overfladen, bare man tænker på, at DRs radioside søndag efter søndag i et 4 timers direkte sportsprogram følger dansk superligafodbold tættere og mere intenst end nogensinde. Vel er det ikke i fjernsynets sportsudsendelser, hvor man kun formidler de nøgne resultater. Mig bekendt er det ikke DR og TV2, som nægter at vise fodbold. Det er TV3koncernen, der har frataget store dele af befolkningen muligheden via eksklusivaftaler til ågerpriser. Brugerafstemningerne er væk. Det bør give danskerne mulighed for at få billigere - eller i al fald mere nuanceret tv. Til Lykke forbrugerdanmark.

FDA-orientering 3/2001

FDA i fremtiden:

4

Landsformand Viggo Bækgaards meddelte på landsmødet sidste år, at han ikke stiller op i år, hvor hans valgperiode udløber. Det har affødt debat både i Hovedbestyrelsen og i regionerne om, hvorvidt FDA foranlediget af formandsskiftet skal tilpasse sin struktur, der har været uændret i mange år. I debatten indgår erfaringerne med en meget stor hovedbestyrelse og såkaldte fysiske møder, der er et debatforum uden formelt grundlag i vedtægterne, samt at vi har fået opbygget et sekretariat med langt større eksperti-

se end FDA rådede over, da den nuværende struktur blev fastlagt. Hovedbestyrelsen har nedsat et strukturudvalg og et formandsudvalg, som kommer med oplæg til debatmøder, regionerne er ved at forberede. FDA-orientering bidrager på siderne 5-9 til debatten med to bidrag, og de to næste udgaver vil naturligvis også bære præg af disse vigtige emner. Redaktionen modtager gerne bidrag hertil. molo


Skal FDA fungere på en anden måde? Af Asta Fog Larsen, sekretær i hovedbestyrelsen misk og programmæssig erfaring. Det eneste, vi til en vis grad mangler, er en teknisk kyndig, en person med en mere specialiseret indsigt på området. Det kunne jo blive det næste. Når vi har disse ekspertiser på FDAs sekretariat, er det så også nødvendigt, at valgte medlemmer stadig er sagsbehandlere? Netop for at have en bred faglig viden repræsenteret i hovedbestyrelsen sidder udvalgsformændene der i dag. Netop for at have den viden, der opsamles regionalt, sidder regionsformændene der. Men er det stadig nødvendigt med den store repræsentation i hovedbestyrelsen, når sekretariatet er blevet så velfungerende? spørger man sig selv og hinanden om i FDAs ledelse. Almindeligvis gælder jo, at en lille gruppe arbejder hurtigere og oftest bedre end en stor. Overvejelserne går derfor på, om beslutningsprocesserne kunne gå noget hurtigere - nogen ynder at bruge udtrykket "blive professionaliseret" hvis for eksempel hovedbestyrelsen blev ændret til en mindre bestyrelse (ca. 7 personer) og evt. et lille forretningsudvalg, hvor direktøren f.eks. indgår med en tredjedel.

Repræsentationen Ekspertisen Nu har udviklingen imidlertid betydet, at sekretariatet er vokset til at have ansatte med omfattende juridisk, økono-

En måde at mindske hovedbestyrelsen på kunne være at begrænse antallet af regionsrepræsentanter og nedlægge nogle af de job og udvalg, som lands-

Hvilken rolle vil vi give Landsmødet (foto) og regionerne fremover?

mødet hidtil har valgt folk til – herunder kassererfunktionen. Regionsrepræsentanterne skulle i stedet have sæde i et repræsentantskab, og i stedet for faste udvalg kunne man have et kompetencecenter med folk med en for FDA særlig interessant viden, som man kunne trække på i midlertidige udvalg, som kunne nedsættes, når det var aktuelt. Den professionalisering, der ønskes tilstræbt, indebærer naturligt nok også en anden aflønning af bestyrelsen, end den de bestyrelsesaktive hidtil har oppebåret – uanset at strukturudvalget foreslår, at funktionen arbejdende formænd udgår. Nå, spøg til side. FDA har i dag bedre mulighed for at aflønne for en særlig indsats end tidligere. Samtidig bliver gruppen, der kan modtage denne ydelse, væsentlig mindre. Så alene det begrænser vel udgiften.

Tilgangen Nogle tanker man er nødt til at gøre sig i udviklingsfasen af en sådan omstrukturering er, om medlemsforeningerne vil blive fremmedgjorte overfor ledelsen og deres egne repræsentanter i en sådan grad, at de mister tiltroen til, at det er dem – græsrødderne – det hele drejer sig om. Da den struktur, vi har i dag, blev indført, havde man problemer med afstanden til medlemsforeningerne, hvorfor den brede og flade struktur blev valgt. Til forskel fra dengang har vi i dag et servicedueligt sekretariat. Man skal også tænke på, hvordan en fremtidig talentmasse kan blive opbygget. Vil medlemsforeningerne - uden at blive spurgt - sige til bestyrelsen eller sekretariatet: Her har vi en person, som vil kunne være til nytte i FDA. Han eller hun skal med i kompetencecentret. Eller vil den enkelte være villig til at melde sig til et sådan kompetencecenter uden at have kendskab til hvilke opga(fortsættes næste side)

FDA-orientering 3/2001

Overskriftens spørgsmål har aktive antennepolitikere stillet hinanden, og de er nu godt i gang med at udarbejde et forslag til en fremtidig struktur. Under Viggo Bækgaards energiske formandskab er FDA vokset eksplosivt i betydning og indflydelse. De ansatte på sekretariatet dækker en bred vifte af faglig viden og kunnen, som de villigt deler med medlemsforeningerne. Sekretariatet har fået muskelkraft og kan løfte opgaver på en helt anden måde, end de valgte ledere rundt om i foreningerne almindeligvis kan. Formanden, som i allerhøjeste grad har været en arbejdende formand, går af, og hvad skal der så ske? Ikke mange af de valgte rundt om i foreningerne har det overskud og de muligheder for at gå ind med frivilligt, ulønnet arbejde, som Viggo Bækgaard har gjort. Også kassereren har lagt mange timer på sekretariatet og ydet en enestående indsats, langt større end vi kan forvente en evt. ny kasserer vil kunne give foreningen. Selv udvalgsformændene har været arbejdende. FDA har levet og vokset sig stærk på baggrund af disse menneskers frivillige og ulønnede indsats for fællesskabets vel.

Asta Fog Larsen

5


ver, man fra ledelsens side forventer at vedkommende skal gå ind i? Vil et repræsentantskab, der kun mødes et par gange om året, være det tilstrækkelige forum? Eller vil vi kun få øje på folk, der har lyst til at gå på talerstolen på Landsmødet? Et sådant mod kan være meget godt i mange sammenhænge, men skal det være en betingelse at være i besiddelse af det for at gøre et stykke arbejde i FDA? Det er naturligvis et retorisk spørgsmål, som enhver fornuftig FDA’er vil svare nej til. Men hvad gør vi så?

Landsmødet Valgperioden foreslås at være for 2 eller 3 år. Giver det risiko for at folk vil klæbe til taburetterne og vil det gøre det for vanskeligt at forny bestyrelsen? Eller vil det tværtimod give arbejdsro for besty-

relsen til at føre påbegyndte opgaver ud i livet? Tidligere har der også været forslag fremme om kun at afholde landsmøde hvert andet år. Har vi behov for at møde hinanden hvert år? Går den tekniske udvikling så hurtigt, at vi ikke vil være velinformerede gennem landsmødeudstillinger hvert andet år plus de virksomhedsbesøg og den mødevirksomhed, som regionerne bør sætte i værk? Kan sekretariatet bruge sin tid bedre end på at arrangere landsmøde for os hvert år? Visse regioner er nærmest faldet i søvn, måske kunne de vågne op på denne baggrund? Hvad mener og tror du om det?

Aflønning

Den omtalte professionalisering indebærer også en aflønning. Penge korrumperer som bekendt. Kan vi regne med, at de, der vælges i fremtiden, vil have samme rod og engagement i de forbrugerejede foreninger og anlæg som de nuværende, eller skal vi tro på, at vi gennem en vis aflønning får en bedre ledelse end nu? Eller skal vi ligefrem give plads for en person, der lever af at være bestyrelsesmedlem/formand? Strukturudvalget vil fremlægge sit forslag i forbindelse med førstkommende Landsmøde. Har du overvejet konsekvenserne og kan du deltage i den debat, der vil og skal komme - såvel før som på Landsmødet. ■

OG VIL DU?

Endeligt er der det med aflønningen.

To udvalg forbereder oplæg til landsmødet Hovedbestyrelsen har nedsat to udvalg til at arbejde konkret videre med dels at finde kandidater til posten som landsformand, dels at formulere en ny struktur for FDA. Formålet er at kunne fremlægge gennemarbejdede forslag til behandling på landsmødet i november.

En gruppe bestående af Leif Dyrmose (formand), Finn Wammen, Erik Wagner, Niels Buus og Ole Jacobsen er bedt om at finde kandidater til posten som landsformand. Et udvalg til at formulere forslag til den kommende struktur på baggrund af den aktuelle debat herom består af

Jørn Almdal (formand), Ole Jacobsen og Søren Birksø Sørensen. Har du gode ideer eller forslag, du ønsker at formidle til et af de to udvalg, er du meget velkommen med dit bidrag. Du finder adresserne på næstsidste side her i FDA-orientering. ■

FDA-orientering 3/2001

Otto Vingaa er afgået ved døden

6

FDAs næstformand Otto Vingaa døde fredag den 25. maj. Han var netop fyldt 58 år. Otto havde kræft, en sygdom han trods længere tids behandling ikke kom igennem. Han blev senest indlagt på hospital mandag, som han døde fredag. Otto var stærkt engageret i sin lokale forening gennem en menneskealder. For et år siden kunne han således fejre 25 års jubilæum sammen med Antennelauget af 1972 Ringsted Syd. Otto havde på det tidspunkt beklædt formandsposten i alle foreningens 25 le-

veår! Det er et jubilæum, som vidner om stort engagement, dyb interesse og imponerende trofasthed. I 1995 blev Otto valgt til næstformand i FDAs hovedbestyrelse. Denne post beklædte han frem til sin død. I FDA lærte vi Otto at kende som en engageret debattør med et solidt afsæt i interessen for de lokale anlægs muligheder og vilkår. Otto fungerede i hovedbestyrelsen også som en kompetent og afholdt mødeleder med et godt blik for at opsummere en til tider lang debat i en kort konklusion. Samtidig med at vi sender vores dybeste medfølelse til Ottos efterladte familie, vil vi på dette sted udtrykke stor taknemmelighed for den indsats, Otto har gjort i FDA. Æret være Ottos minde. Viggo Bækgaard


FDA-orientering 3/2001

Telia Stofa

7


Regionerne er en af FDAs fem søjler Af Leo B. Nielsen, formand for FDA region 4 Leo B. Nielsen

FDA-orientering 3/2001

Der er især to forhold, der er vigtige, når vi nu skal kigge på strukturen i FDA: Hvad er det ved den nuværende struktur, som er uhensigtsmæssig og hvorfor? Og hvad skal regionerne fremover reelt bruges til? Hvis vi tager den nuværende struktur først, er der jo bred enighed om, at hovedbestyrelsen er for stor, og at vore udvalg ikke fungerer hensigtsmæssigt. Når vi nu kritiserer udvalgene, er det meget vigtigt, at vi gør det klart, at vi vel ikke kritiserer det arbejde, som bliver udført af især formændene, men egentligt kun det faktum, at de reelt ikke arbejder som udvalg. Jeg fornemmer, at der er bred enighed, om at vi skal have tilknyttet noget nært de samme kompetencer til FDA, som vi har nu, men bare på en anden måde. Kunne det tænkes, at man tilknytter de nuværende formænd som rådgivere og inviterer dem med til alle fysiske møder og til de møder i hovedbestyrelsen (HB), hvor der behandles spørgsmål indenfor deres kompetenceområde? Hvis udvalgsformændene blev skrevet ud af vedtægterne, er det vel et rent administrativt spørgsmål at tilpasse kredsen af rådgivere til det aktuelle behov. Selvfølgelig skal der skabes plads til honorarer i budgettet til disse rådgivere, ligesom det skal gøres muligt for bestyrelsen at invitere disse rådgivere til de HB møder og Fysiske møder, som den måtte finde relevante. Jeg vælger her helt at springe over problemet med at rekruttere disse personer.

8

Hvor lille må den blive uden dermed at miste sin bredde? Jeg skal da være den første til at sige, at den skal være så lille, at det bliver muligt at tale med hinanden i stedet for til hinanden. Jeg tror, at en størrelse på 7-9 personer er passende lille til, at man kan tale med hinanden, og passende stor til, at der er en bredde af holdninger i bestyrelsen. Så langt så godt! Men hvordan får vi så valgt disse personer?

Den tætte kontakt At formanden skal vælges direkte af landsmødet, er vi vel alle enige om, men de andre? Disse kan være personer valgt af landsmødet eller geografisk valgte personer fra de enkelte regioner, eller måske en blanding af begge muligheder. At alle vælges på landsmødet uden skelen til deres bopæl giver mulighed for at få sammensat en bestyrelse af interesserede, aktive og kompetente personer eller sagt på anden måde: Creme de la creme. Simpelthen de mest egnede i hele landet. Men jeg føler også, at det giver en risiko for, at vi mister forbindelsen til vore rødder, hvis der kun sidder professionelle i bestyrelsen. Samtidig bliver det nemmere for en ambitiøs politiker, uden forbindelse til andet end sine egne ambitioner, at blive valgt ind. Al lade regionerne udpege bestyrelsesmedlemmer har også både positive og negative sider.

Tale med – ikke til - hinanden Med ovennævnte ændringer har vi samtidigt reduceret størrelsen af HB. Men hvor stor må en bestyrelse maksimalt være for ikke at miste sin effektivitet?

FDA-debat.

Det vil ifølge min mening give den tætteste og bedste kontakt til rødderne, men indebære en risiko for, at den person, som måtte blive valgt i en region, ikke er vanvittigt meget kompetent, idet udvalget af muligheder er mindre end på landsplan. Den mest hensigtsmæssige metode mener jeg er meget afhængig af den rolle, regionerne tildeles.

Den nødvendige viden Hvis regionerne overhovedet skal have en reel betydning i det politiske landskab i FDA, er det bydende nødvendigt, at disse også er en del af HB. Det vil jeg gerne forklare med udgangspunkt i min egen rolle som regionsformand. På HB-mødet i Vissenbjerg gav jeg udtryk for min bekymring for informationsniveauet i regionerne, dersom disse ikke er repræsenteret i HB og kun deltager i møder 1-2 gange om året. Jeg sagde også, at jeg bestemt ikke mente, at elektronisk information kunne erstatte mundtlig information. Dette blev kraftigt modsagt fra anden side, og Søren Birksø Sørensen sagde endda, at jeg vel ikke havde krav på mere information end alle andre medlemmer i FDA. Det svarede jeg ikke på dengang, men det gør jeg så nu. Nej, det har jeg selvsagt ikke, men jeg har behov for mere information end de menige medlemmer i FDA. Det er for mig et spørgsmål om, hvordan man definerer mine opgaver i regionen. Ud over det rent sociale i at være sammen og hygge mig med regionens medlemmer, mener jeg selv at det er min opgave at være i stand til at kunne fortælle om og ikke mindst forklare det, der sker i FDA. Det betyder for mig, at jeg altid skal have en masse baggrundsviden i lasten. Det er for mig ikke nok bare at vide, hvad der sker. Jeg vil også vide, hvorfor og hvordan det sker. Hans Carstensen har jo gentagne


Synlig indflydelse Så kan man jo spørge, om jeg rent faktisk bruger min påståede viden og indsigt i regionen? Nej, eller i hvert fald ikke nok, ifølge min egen mening. Det bringer mig tilbage til det egentlige: regionens rolle i fremtidens FDA. Skal regionen fremstå stærkere i billedet, eller skal den hensygne til en kaffeklub, som kun tilbyder hygge? - uden at jeg dog på nogen måde vil forklejne netop denne funktion. Hvis regionen skal stå klart i medlemmernes øjne, må og skal den også have en klar og synlig indflydelse i

Regionsmøder skaber kontakt.

FDA. I flere regioner står vi allerede nu svagt, hvilket fremmødet til generalforsamlinger vel er et udtryk for. Hvis regionen mister sin direkte adgang til HB, frygter jeg, at det vil blive endnu sværere at finde folk, som har lyst til at være aktive i FDA. En regionsgeneralforsamling vil udvikle sig til en ren farce, sådan som jeg ser det. Tilbage er vel kun på en eller anden måde at finde tre personer, som har lyst til at bruge to weekender om året på et fysisk møde i FDA. De sociale arrangementer kan sekretariatet jo da lige så godt planlægge for de enkelte regioner. Det ville samtidig fjerne problemet med døde regioner. Når man lægger disse argumenter sammen, kunne det lyde, som om jeg klamrer mig til den faste plads i HB som jeg besidder i min egenskab af regionsformand. Det er måske heller ikke helt forkert, men jeg mener helt kontant, at hvis vi ødelægger regionsarbejdet, så ødelægger vi også FDA. Og vores arbejde er allerede nu for dårligt i de fleste regioner. (Min egen inklusive).

FDAs fem søjler Hvis jeg skal konkludere, bliver det til, at jeg for mig ser et FDA nogenlunde således: Et stærkt og velfungerende sekretariat med det bedste personale og i den mængde som kan købes for de penge, vi har til rådighed.

1. En direktør med meget vide beføjelser og som vi har næsten blind tillid til. Han skal i stort omfang selv kunne agere og have bestyrelsens fulde støtte i ryggen. Jeg mener ikke, at vi har brug for en udfarende frembrusende formand. Det er jo det, vi betaler en direktør for at være. 2. En hovedbestyrelse bestående af en repræsentant for hver region samt et antal landsmødevalgte personer. 3. Et repræsentantskab bestående af regionsbestyrelserne og de landsmødevalgte personer. Dette forum holder 1-2 møder om året med deltagelse af sekretariatet og de kompetencepersoner, som HB og regionsbestyrelserne finder relevante. Jeg mener ikke, at nogle medlemmer skal have adgang til dette forum alene fordi de har en vis størrelse. Jeg kan gå med til, at de store medlemmer via en erfa-gruppe vælger en person, som kan inviteres med som kompetenceperson. Derudover har de selvfølgelig samme muligheder som alle andre for at opstille til regionsbestyrelserne og på landsmødet og ad den vej få adgang. 4. Regioner med høj aktivitet, hvor medlemmerne føler, at det kan betale sig at møde op. Hvor der på regionsgeneralforsamlingerne tages beslutninger, som rent faktisk også betyder noget (Region 8 er jo et godt eksempel). Hvor der afholdes relevante temamøder, hvor medlemmerne også kan få en god snak indbyrdes. En region hvor bestyrelsen har kontakt til alle medlemmer og derfor også ved, hvad der foregår. Hvor bestyrelsen - netop fordi den ved, hvem der laver hvad - kan skabe kontakt mellem flere medlemmer, som er i gang med det samme. En region som heller ikke er bange for at samarbejde med naboregionerne. En region hvor alle medlemmer kender hinanden, fordi de mødes tit. 5. Ovenover, nedenunder og rundt omkring alt dette har FDA et stort velbesøgt landsmøde. Et landsmøde i den stærke og gode form som vi allerede kender den med relevante konferencer og en god udstilling. ■

FDA-orientering 3/2001

gange kritiseret HB for at holde indholdsløse telefon-møder uden egentlige beslutninger. Sådan opfatter jeg dem slet ikke. Jeg opfatter dem som en god måde at informere alle i HB om, hvad der sker. En ting er jo at få at vide, at vi har indgået en aftale med en eller anden om et eller andet. Noget helt andet er at høre Søren eller en anden fortælle om måden, det er foregået på. Det er jo slet ikke sjældent, at vi uden for referat hører noget, som er med til at forklare FDAs holdninger til de ting, som omgiver os. Alle disse små, i sig selv uinteressante, oplysninger giver mig en meget større fornemmelse af helheden og, synes jeg selv, en meget bedre baggrund for at forstå og tage beslutninger.

9


Det begyndte med en ødelagt fodboldaften Et utæt tag fik Arnold Pedersen til at stifte Antenneforeningen Søringen og først nu 32 år senere har han fået god tid til fodbolden….

Arnold Pedersen (Foto: Ludvig Dittmann)

FDA-orientering 3/2001

En aften, da Arnold Pedersen (igen) skulle se fodbold, var det netop begyndt at dryppe fra loftet. Under en storm var antennen rystet løs, og da det satte i med et voldsomt regnvejr, holdt taget ikke tæt. Det er nok en god idé, de har fået inde i midtbyen, tænkte Arnold Pedersen, da taget var tætnet og vandet tørret op. Derinde havde man et halvt år forinden startet en antenneforening, så man undgik de høje antenner på tagene – og kunne få tysk tv med meget bedre billeder. Han fik en nabo med på tanken. De lavede en løbeseddel om at oprette en antenneforening for kvarteret, og der mødte omkring 100 beboere til den stiftende generalforsamling. Til forarbejdet hørte en snak med kommunen, som stillede et areal til rådighed for en høj antennemast. Indtil for små tre måneder siden var Arnold Pedersen foreningens formand. Som de skrev i Kolding Folkeblad: Man kan ikke beskylde Arnold Pedersen for at løbe af pladsen.

10

Kontor ved disken "Når man møder op på en generalforsamling og ikke kan lade være med at tage ordet, kommer man ofte i bestyrelsen. Det har jeg prøvet flere gange, men mest i købmændenes organisationer", fortæller han.

Indtil for et par år siden drev Arnold Pedersen nemlig en købmandsforretning i Låsbygade i Kolding, og den blev et uofficielt kontor for antenneforeningen. "I min formandstid havde jeg 10-20 henvendelser dagligt fra medlemmer enten i forretningen eller hjemme, og der er stadig nogle, der ringer, fordi de ikke har set, at foreningen har skiftet formand. Jeg og min daværende næstformand, som også havde forretning, kom for over en halv snes år siden til den erkendelse, at vi måtte have en egentlig kontorfunktion. Vi fik ansat Lis Petersen til at tage sig af det regnskabsmæssige, hvad hun stadig gør. Det hjalp også, men da jeg forblev formand, blev mange jo ved med at gå til mig med deres spørgsmål", fortæller Arnold Pedersen.

Udviklingen kan ikke forudses Da de oprettede foreningen for at få tysk tv fra sendere syd for grænsen, havde de ikke fantasi til at forestille sig, at de engang ville kunne få mange flere programmer fra satellitter. "Men det har været en enorm og sjov udvikling, hvor kulminationen var realiseringen af en tanke, andre kom med om, at alle antenneforeninger i Kolding skulle forbindes i det fælles forsyningsnet ASIK. Med det får medlemmerne også tilbudt internet og telefoni. Det havde vi da heller ikke fantasi til at forestille os år tilbage", siger Arnold Pedersen og fortsætter: "Der var tværtimod et tidspunkt, hvor jeg var overbevist om, at husstandene hver for sig blot ville hente, hvad de ønsker uden at have brug for et antennenet. Det er der stadig ikke noget, der tyder på. Jeg tror da også, at der på kabelnettet vil komme flere tjenester, som mine efterfølgere i bestyrelsen i dag ikke kan forestille sig. Det er den slags, der er med til at gøre det spændende at sidde i bestyrelsen for en antenneforening".

Tingene skal forklares Om Søringen siger Arnold Pedersen, at han glæder sig over at have haft bestyrelser, hvor man altid kunne tale om tingene på en god måde. På samme måde har der nok været langvarige generalforsamlinger med mange meninger, men når medlemmerne fik en ordentlig forklaring, blev det næsten altid forstået og accepteret: "Det er min erfaring, at man aldrig må blive sur, når man møder utilfredse medlemmer – uanset om det er på generalforsamlingen eller andre steder". Det er stadig tysk fjernsyn, der præger programudbuddet. Der er mange, der efterlyser flere engelske programmer, men det strander som regel på, at det koster for meget. "Det kan godt skabe splid, men det kan som regel undgås, hvis man forbereder et programvalg ordentligt", siger Arnold Pedersen og råder til, at man viser efterlyste programmer på prøvekanalen og derefter på generalforsamlingen klart fortæller, hvad de enkelte programmer koster og diskuterer, hvad man ønsker. Hvis man bare sender en stemmeseddel ud, kan det alt for nemt ende i strid blandt medlemmerne.

Går stadig kanalerne igennem Den 79-årige Arnold Pedersen følger fortsat med i, hvad der sker på antennenettet. "Jeg har altid dagligt gået kanalerne igennem for at se, om de nu også var der. Manglede der noget, kunne jeg nå at ringe til Haugaard Jepsen, vores tekniker gennem alle årene, og så have en forklaring, når folk kom ind i butikken for at spørge, hvad der var galt. Det er en vane, jeg ikke uden videre kan lægge fra mig, men som seer har jeg det nok som mange andre mænd. Jeg ser nyheder og især fodbold – og så går min kone - men ellers er det mest hende, der vælger, hvad vi skal se". molo


Misbrug af demokratiet Af Evald Lauridsen, medlem af Fredericia kommunes Brugerprogramudvalg for Kabelnet Omkring 1. marts 2001 kom en pressemeddelelse fra IT- og forskningsminister Birte Weiss om ophør af pligten til brugerafstemninger, og kort før påske kom kulturministeriet med et lovforslag herom. Overskriften er: Slut med statsdirigerede kabel-tv afstemninger. Af pressemeddelelsen og lovforslaget fremgår, at afstemningerne har haft en begrænset indflydelse og har ført til høje priser. Det er betragtninger, man som medlem af et brugerprogramudvalg for ca. 18.000 abonnenter kan nikke genkendende til. Der lægges i pressemeddelelsen op til, at programsammensætning og evt. afstemning fremover skal ske efter lokal beslutning. Uanset om det afgøres centralt eller lokalt kan man ikke stemme om, hvorvidt private kommercielle radio- og tvstationer skal være på kabelnettet. Det, de private kommercielle radioog tv-stationer har at tilbyde, er alene et

forhold mellem udbyderen og lytteren/seeren. Mange vil måske tænke, at vi jo ofte stemmer i det danske samfund. Ja måske, men jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde har stemt om, hvorvidt et privat firma skulle have en pose penge fra fællesskabet. Det er simpel misbrug af demokratiet, når der stemmes om midler fra fællesskabet til private firmaer. Der er da også landspolitikere, der har meldt ud, at afstemninger om valg af kanaler til disse kabelnet ikke egner sig til afstemninger. Kabelnettene føder de private kommercielle tv stationer med millioner af kroner ved brug af værktøjer, som kun hører hjemme i forbindelse med demokratiske institutioner. Indtægter fra kabelnettene i Danmark er høje. Efter Gallup, uge 09-21, 1999, kunne TvDanmark1 f.eks. regne med 105 mio. kr. fra 1 mio. abonnenter, TV3: 176 mio. kr. fra 1,5 mio. abonnenter og CNN 22 mio. kr. fra 1 mio. abonnenter

Markedskræfterne, her repræsenteret ved private kommercielle tv-stationer, og demokratiet kan ikke spille sammen. De er modsætninger. Det skal i fremtiden selvfølgelig være sådan, at signalerne skal være på anlægget, men teknisk set kan den enkelte bruger først få signalerne fra private kommercielle betalingskanaler, når aftalen mellem den enkelte bruger og udbyderen er indgået. Fordi NETTO og FAKTA ligger i samme gade stemmer vi jo ikke om, hvor vi skal handle. Når vi fra samme kabel får strøm ind i vores hjem, bestemmer jeg jo heller ikke, hvordan naboen forvalter sit forbrug, og jeg er ikke med til at betale for naboens forbrug. Når vi kan sende billeder fra Mars og konstruere intelligente antenner, skulle det vel også kunne lade sig gøre let og elegant at lave en lille box, så seerne selv kan vælge deres private kommercielle radio og tv station og betale derfor. ■

"I en tid, hvor regering og folketing lægger stor vægt på realisering af bredbåndsnet er det meget glædeligt at konstatere, at gennem private initiativer, engagement, finansiering og med stor indsats af frivillighed og ulønnet arbejdskraft er det lykkedes Dyrup-Sanderum Antenneforening i al stilhed at realisere dette epokegørende projekt", hedder det i motiveringen for, at den fynske antenneforening er tildelt Den fynske IT-pris. Giveren, Informationssamfund Fyn, fremhæver, at ejerskabet til det lokale bredbånd er bevaret hos foreningen. Selv om udtrykket "i al stilhed" er lidt af en misforståelse, er hæderen fortjent – ikke mindst i betragtning af, at det er foreningen selv, der står for driften. Dyrup-Sanderum Antenneforening har 4300 medlemmer. Heraf har 450 internet samt gratis indbyrdes telefoni. Kapaciteten på internetforbindelsen er i år fordoblet til 4 Mbit.

To malerier af Jens Uffe Rasmussen er den fynske IT-pris, som her overrækkes Børge Hansen, formand for DSA. Fra venstre ses her Finn Brunse, formand for IS-Fyn, Børge Hansen, Mogens Nielsen, ComCenter og Finn B. Sørensen, Amtssparekassen Fyn. (Foto: Niels Mogensen Svalebøg).

FDA-orientering 3/2001

Fynsk hæder for bredbånds-indsats

11


Den afsporede debat Af Sigurd Bak Christensen, formand for FDAs udlandsudvalg Lovforslag nr. L 230 fra kulturministeren blev vedtaget som et af de sidste inden Folketingets sommerferie. Det afskaffer i det alt væsentlige de famøse afstemningsregler i fællesantenneanlæg, der på trods af adskillige advarsler til politikerne før vedtagelsen den 15. oktober 1996 nåede at påtvinge danske kabel-tv abonnenter unødige prisstigninger på mindst 50 %. Programleverandørerne var som bekendt ikke sene til at udnytte, at antenneanlæggenes hænder var bundet på ryggen af politikerne. Det er derfor positivt, at disse regler nu er skrinlagt. Derimod kan debatten i Folketinget ved førstebehandling nok give anledning til stor bekymring. Den ødelagde ikke lovforslaget, men den afslørede betænkelige holdninger til indblanding i informationsstrømmen til borgerne hos politikere både til højre og venstre i salen, dog med Kim Behnke (UP) som en positiv undtagelse. Tilsyneladende har politikerne ikke fattet, at det, de her beflitter sig med, er forsøg på styring af, hvad borgerne skal eller ikke skal se. De udtrykte mere eller mindre direkte vilje til at gribe ind i borgernes naturlige frie ret til selv at vælge, hvad de vil modtage af information. Langt de fleste antenneforeninger er dog ellers etableret, betalt og drevet på

bedste demokratiske vis af de seere, der er tilsluttet. Det er lidt af en ubehagelig opdagelse, at folketingspolitikerne er så ivrige efter at være overdommere i forhold til de grupper af abonnenter, som på den ene eller anden måde allerede selv har bestemt, hvad de vil have i deres net. De samme politikere kunne jo ikke drømme om at ville bestemme hvilke aviser eller bøger, der skal være i en kiosk eller i en boghandel!

Kabel-tv er et frit erhverv Imidlertid må det slås fast, at levering af tv-signaler i Danmark nu efter diverse EU-liberaliseringer på teleområdet er blevet et frit erhverv. Det kan udøves af firmaer, foreninger, boligselskaber eller andre, og der er på ingen måde noget monopol, som kræver offentlig indblanding. Der er principielt fri adgang til selv at sætte paraboler op og modtage andre eller de samme kanaler, som findes i et givet kabelnet. Boligselskaber, der køber en programpakke af f.eks. TDC eller Stofa, kan vælge programmer fra eller til ved opsætning af egen parabol, helt efter hvad den enkelte lokale sammensætning af beboere via nærdemokratiet måtte beslutte. Hvilket ikke mange benytter sig af. Andre steder kan man måske vælge en alternativ kabel-tv leverandør - og

ikke uvæsentligt for debatten: Det er normalt frivilligt at være tilsluttet et kabelnet. Den fri konkurrence baseret på kundernes efterspørgsel skal nok sikre det nødvendige og alsidige udbud til den rigtige pris.

Kun "Must carry" er et folketingsanliggende Det eneste instrument, politikerne skal spille på, er fastlæggelse af hvilke programmer, der skal være "must carry". Altså programmer man objektivt vurderer har et samfundsmæssigt indhold og en seriøsitet, der berettiger til en tvangsmæssig adgang til kabelnettene. Must carry programmer skal derfor kun omfatte helt licens- eller offentlig finansierede kanaler, hvis indhold er af en art, som de kommercielle kanaler ikke leverer. Eksempelvis vil næppe mange seere anse indholdet i TV2 Zulu for at opfylde disse krav! Rådet til vore politikere må derfor være: Begræns diskussionen i Folketinget til hvad der skal være must carry, og lad det frie informationsmarked bestemme resten. ■ Hele debatten kan læses på: http://www.folketinget.dk ➞ Søgning ➞ indsæt f.eks. 2000-01 - L 230 BEH1 i søgefeltet og åben første hit.

FDA-orientering 3/2001

■ Skagen • Østre Strandvej 6, DK-9990 Skagen • Tlf. +45 7022 3710 • mail@dbteknik.dk ■ Aalborg • Gl. Gugvej 51, DK-9000 Aalborg • Tlf. +45 7022 3710 • mail@dbteknik.dk ■ København • Brøndbyøstervej 86, DK-2605 Brøndby • Tlf. +45 7022 3710 • mail@dbteknik.dk

12

DANSK BREDBÅNDS TEKNIK

DBT

KABEL TV INTERNET TELEFONI


Lille i størrelse og elforbrug Halvandet års udviklingsarbejde ligger bag en ny digitale Comega-satellitmodtager, QP2001, fra DKT. Den er bemærkelsesværdig ved at være lille og ved at have et meget lavt strømforbrug. I hovedstationen kan man montere to QP2001 for hver traditionel D2-Mac modtager, og den kan monteres i rack eller på væg. Størrelsen har kunnet reduceres bl.a. fordi der skal ikke bruges CA-modul, idet den nødvendige software er indbygget. Det er nok at indsætte et smartcard. "Det mindsker også fejlmulighederne, idet der kun er 6 kontaktsteder på et smartcard, hvorimod der er 50 i et CAmodul", siger Hardy Hansen.

Syv QP2001 fylder ikke meget i et traditionelt rack. De kan konfigureres med håndterminalen, og de kan overvåges via internet.

Han er stolt over, at DKT har kunnet udvikle den nye modtager med et strømforbrug på kun 12W – en tredjedel af hvad de fleste andre bruger. "Med 10 modtagere vil man årligt spare 2100 kW. Med en elpris på 1,15 kr. bliver det besparelsen 2415 kr., som kan forrente 34.500 kr. ved en rente på 7%. Med lavt elforbrug afgiver QP2001 mindre varme, så besparelsen er endnu større, hvis der er aircondition i hovedstationen". QP2001 leveres med Conax eller Viacess, idet DKT i starten satser på det nordiske marked. Det er enkelt at indlæse software til andre kodninger, som DKT også vil tilbyde modtageren med. ■

Ny direktør for CNBC Nordic "Min hovedopgave er at gøre CNBC mere kendt i Norden. Nichekanaler har svært ved at slå igennem, men CNBC Nordic har gode muligheder i kraft af den fortsat voksende interesse, især hos mænd, for selv at investere pensionsmidlerne og dermed søge at opnå et større udbytte", siger Jørgen Højbjerg. Han siger, at teknologi aktiernes styrtdyk gjorde det vanskeligere at skabe interesse for CNBC. Det har overskygget, at de øvrige aktiegrupper klarer sig godt. Han siger, at de seneste seermålinger har været positive for CNBC Nordic, der kan ses i 2,8 mio. af Nordens 11 mio. husstande. Den største målgruppe er mænd på 20-54 år med en indkomst over 300.000 kr., og her har CNBC Nordic i Danmark en dækning på 4,3%. "Vi indleder nu et samarbejde med

Nye opgaver Adm. direktør Lars Hjørne har forladt TvDanmark Interactive a/s til fordel for en tilsvarende stilling for wireless selskabet Telitas A/S - delvis ejet af SBS. TvDanmark Interactice sælger og udvikler interaktive

andre nichekanaler om at gøre os mere kendte, og så arbejder vi selv meget med vores koncept. Vi sender i dag halvanden times nordiske nyheder fordelt på mange, meget korte indslag i hele perioden kl. 06-23. Vi overvejer, om vi skal have lidt længere indslag på faste tidspunkter", siger han. I danske antenneforeninger er CNBC typisk repræsenteret, fordi den har sendetiden kl. 6-12 på National Geographics frekvens. CNBC Nordic, der har studier i København, beskæftiger 13 medarbejdere. Kristian Nielsen, som stod for salget af CNBC til antenneforeningerne, har forladt selskabet til fordel for en stilling hos Telenor Vision. molo

tjenester for TvDanmark 1 og 2, konceptet Big Brother, radiostationerne The Voice og Pop FM samt en række radioog tv-stationer i Sverige, Norge, Polen, Ungarn og Holland. I Telitas har Lars Hjørne også til opgave at etablere Telitas i Polen, Tyskland og Schweiz. Telitas udbyder Mobile Value Added Services (MVAS) indholdstjenester til mobiltelefoner. ■

FDA-orientering 3/2001

Tidligere underdirektør i Nordisk Film Jørgen Højbjerg tiltrådte i april som direktør for CNBC Nordic efter Thomas Dodd, der startede den nordiske udgave af CNBC. Jørgen Højbjergs opgave er at få øget CNBC husstandsdækning og salget af reklamer. CNBC har ikke haft den succes, der var forudsætningen for Tholstrup-familiens investering i den nordiske udgave gennem selskabet Nordic TV Business News. Selskabet oplyste ved starten i september, at det drejer sig om 30-50 mio. kr. Jørgen Højbjerg, der har en journalistbaggrund fra både dagblade og Danmarks Radio, havde i Nordisk Film ansvaret for udvikling af nye tv-formater og var også engageret i det nordiske udviklingsarbejde, Nordisk Film var impliceret i.

13


Kalundborg-egnen på vej mod et fælles antennelaug I første omgang går tre antenneforeninger sammen

FDA-orientering 3/2001

Tre antenneforeninger er enige om at slutte sig sammen, men målet er et større sammenhængende kabelnet med Kalundborg Antennelaug som udgangspunkt. "12 foreninger var repræsenteret ved et møde i maj. Målet er ikke et overordnet forsyningsselskab, men en egentlig sammenslutning. I første omgang har Rørby-Årby og Ubby-Jerslev på generalforsamlinger sagt ja til at opnormere deres kabelnet til 860 MHz med returveje, så de svarer til, hvad vi er i gang med at udbygge til", fortæller Kalundborg Antennelaugs formand Niels-Jørgen Trælle.

14

Begge steder var tilslutningen næsten enstemmig. På Rørby-Årbys generalforsamling sagde 31 af de 32 deltagere ja til udbygningen, der vil koste 2 x 850 kr. i ekstra indbetaling fra de 394 husstande, og bestyrelsens ønske om at fortsætte forhandlingerne om en sammenslutning blev taget til efterretning. Når foreningernes egne net er ens, kan de fusionere, og det er så den "nye" forenings opgave at forbinde de tre net. Foreningerne vil enten selv lægge fiberkabler, leje sig ind i eksisterende eller samarbejde med tredjepart om fibre. Det handler alene om økonomi, oplyser Niels-Jørgen Trælle.

Sådan præsenterer Kalundborg sig på hjemmesiden.

Han føjer til, at der er positiv interesse fra flere foreninger, men at det nok vil vare 2-3 år, før næste fase kan gennemføres. Kalundborg Antennelaug, der i år har 25 års jubilæum, har knap 5.000 medlemmer, og med de to naboforeninger ventes den at komme op på 6.000. Ikke mindst forventningerne om at kunne få internet via kabelnettet har i år fået 150 husstande til at tilslutte sig antennelauget. molo


FDA i nye lokaler Af Søren Birksø Sørensen, direktør, FDA

Velkommen til reception For at fejre de nye omgivelser inviterer FDA sine medlemmer og samarbejdspartnere til en uformel reception fredag den 15. juni 2001. Vi glæder os til at byde velkommen til mange gæster i vores nye lokaler.

Direkte numre I Bøgehus har FDA et nyt moderne telefon-system. Det indebærer blandt andet, at hver medarbejder får et direkte indgående nummer. Vi håber, at mange af opkaldene til FDA fremover vil ske direkte til den enkelte medarbejder - i det omfang man ved, hvem man skal tale med om det emne, man ringer for at drøfte. Hvis det ikke er tilfældet, kan man naturligvis fortsat bruge vort hoved-

FDAs flytning har afstedkommet en lidt "unormal" forretningsgang. Blandt andet har vi været uden telefon i godt et døgn. Vi beder om forståelse for de gener, flytningen har givet for medlemmer og andre. Vi ved, at de nye omgivelser vil sikre en endnu bedre service fremover - når vi er kommet helt på plads i det nye hus.

Sådan finder du Bøgehus FDAs sekretariat ligger først for i det store hospitalsområde lidt syd for Nykøbing. På kortet ser du, hvordan du finder frem til os. ■

SvanePlads torvet e Vesterbro BrænderAlgad Torv gården Ves t erbro Politi

ODSH

Nyle

Sa

xild

sA

llé

ne ve j ba rn

Je

Sygehus

Havnevej

ej gv jer eb g E

svej

v

nd

La

Isefjord

NYK

j

Vandtårn

Rutebilstation Station Posthus

de

Getsøgård

vej vne Ha

Stadion

Roklub Havnekontor

GRØNNEHAVE Hørløkkegård

Primitiv teltlejr

225

RED VEJ

Amtshospital

Bøgehus

FDA-orientering 3/2001

Skydebane

ODS HER

Den officielle postadresse for FDAs nye lokaler er Egebjergvej 102 c, men det er lidt svært at finde rundt alene ved brug

Gener ved flytningen

a eg vn Ha

Nyt gadenavn på vej

Vester br o

n

kke dsba

Møllegårds Allé

FDAs nye omgivelser Med indflytningen i Bøgehus er FDA den første rent private virksomhed i et område, som oprindeligt alene benyttedes til hospitalsformål for sindslidende. Størstedelen af bygningerne i det knapt 100 tønder land store område bruges stadig til dette formål, men som følge af et mindre behov er dele af bygningsmassen frigjort til andre formål. Således skal FDA dele hus med Udviklingscenter Odsherred, der bebor 1. og 2. sal i Bøgehus. I området findes tillige et museum for hospitalet og den sikrede ungdomsinstitution Bakkegården og Odsherreds Teatercenter, som vi har som nabo.

De direkte telefonnumre er: Mie S. Rasmussen - 59 96 17 01 Jeanette Andersen - 59 96 17 02 Henrik Soloy - 59 96 17 03 Tina Boye - 59 96 17 04 Henriette Skovgård - 59 96 17 05 Søren Birksø Sørensen - 59 96 17 07

vej

Det blev tidligt i forløbet lagt fast, at FDA skulle blive i Nykøbing eller nærmeste omegn. I det seneste par år har vi derfor kigget på mange mulige - og umulige - bud på de nye rammer for FDAs medarbejdere. Men vi har måttet konstatere, at der i den nordlige del af Odsherred ikke er noget stort marked for kontorlejemål i størrelsesordenen ca. 300 kvm. Med det lejemål, FDA er flytter ind i, får Sekretariatet gode, lyse og tilstrækkelige rammer for såvel sine nuværende som i et passende omfang også for kommende aktiviteter. Vi får nu lige så meget "for meget plads", som vi i den seneste tid har haft "for lidt plads".

nummer 59 91 28 95. Telefontid er uændret og kan ses nederst på side 2.

Egebjergvej

Lokaler med albuerum

af postadressen, idet hele området har nr. 100-106. Der er derfor udskrevet en konkurrence om et nyt navn til hele det oprindelige hospitalsområde. Derved håber man at gøre det lettere at finde rundt og mere attraktivt at flytte ind i området.

ERRE DVEJ

Så lykkedes det - endeligt! FDA har gennem det seneste par år ledt intenst efter større rammer for Sekretariatets aktiviteter. Nu er tidspunktet så endeligt kommet, hvor vi er rykket ind i vores nye lokaler. FDA har haft til huse på den samme adresse i hele den tid, vi har haft egentlige kontorlokaler, men nu var vi for alvor vokset ud af de godt 90 kvm, vi har til rådighed på Vesterbro 21 i Nykøbing Sj.

15


Startede web-sted for at få kapital til en tv-kanal Channel Health vil også sende til Skandinavien Af redaktør Mogens Lorentsen Hvordan starter man en tv-station? Det almindelige er at overbevise investorer om, at ens programprofil er så god, at investeringen tjener sig ind efter nogle få år. Det søgte Joanne Sawicki også, da hun udviklede ideen til Channel Health – men det kneb med den økonomiske opbakning. I stedet startede hun i oktober 1999 internetportalen http://www.channelhealth.tv, og med den overbeviste hun investorerne om, at hendes oprindelige ide var god nok. Tv-stationen kom i gang i juni året efter. Den sender 18 timer dagligt og kan ses i 3,8 mio. hjem. Seerne er overvejende kvinder mellem 25 og 45 år. Og i år vil hun starte udgaver i andre europæiske lande. En skandinavisk er under forberedelse.

FDA-orientering 3/2001

Mest for kvinder

16

Vi mødte Joanne Sawicki på Channel Healths stand på en udstilling i London, hvor man bogstaveligt taget slængede sig på store puder – ikke just en arbejdsstilling, fysioterapeuter vil godtage. Joanne Sawicki er uddannet journalist fra Australien og var i to år hos BBC i London og derefter i seks år hos BSkyB med ansvaret for udviklingen af nye programmer. Fra sine forældre, der er henholdsvis læge og lægemiddelkonsulent, fik Joanne Sawicki sin interesse for de emner, Channel Health beskæftiger sig med. "Den henvender sig overvejende til kvinder, og den fortæller om sundhed i bred forstand – fra sygdomme til livsstils-problemer", siger hun. "Kvinder anser sundhed for at være deres ansvarsområde i familien". Som mor til to og aktiv dyrker af yoga, rafting, elastikspring og bushvandringer har hun egne erfaringer at bidrage med.

Interaktivt tv var for lidt kendt "Det var meget svært at komme i gang,

Joanne Sawicki.

efter at jeg forlod BSkyB i 1998", fortæller hun. "Mine ideer byggede på interaktivt, digitalt tv, men meget få anede, hvad det er. Med sundhedsportalen på Internet kunne jeg imidlertid vise muligheder, der ville fungere lige så godt eller bedre på tv". www.channelhealth.tv slog an med det samme, og med dens succes kunne Sawicki rejse 3,8 mio. £ til at starte tv-kanalen. I år har hun behov for 7 mio. £ (ca. 85 mio. kr.), men så skulle indtægterne også begynde at komme. Joanne Sawicki er hovedaktionær – og det agter hun at fastholde. Når Channel Health lanceres i andre europæiske lande, skal det som i UK være med lokale partnere. Hendes kanal har vakt så stor interesse, at der har meldt sig amerikanske investorer, og der forhandles også med amerikanske tv-kanaler om samproduktion af udsendelser.

25% er egne udsendelser Channel Health producerer selv 25% af sine udsendelser, og nogle af dem sælges også til andre tv-kanaler. Internetportalen leverer ligeledes indhold til andre på nettet. Dermed er der andre indtægter end fra tv-reklamer. Joanne Sawicki har fået følere om at starte også i USA, men det tror hun ikke er realistisk. USA er overfyldt af nichekanaler, hvorimod Channel Health som producerende kanal er alene i England.

Hendes eneste konkurrent er Discovery Health, hvis udsendelser alle er købt udefra og derfor ikke nødvendigvis er tilpasset britiske seere. Channel Health lagde ud med 12 timer dagligt, sender nu 18 timer og målet er at sende døgnet rundt.

Altid positiv Hvordan vil I fastholde seerne? "Ved at fortælle om, hvordan man lever sundt. Vi taler ikke så meget om problemer, men meget om at være glade og sunde. Vi tror ikke, at folk vil betale for at se en tv-kanal, hvis udsendelser handler om negative oplevelser og problemer. Vi giver heller ikke direkte råd, men vi giver megen information, som seerne forhåbentlig kan få glæde af". Det interaktive er bl.a. quizzes, booking af tid hos terapister og andre behandlere, elektronisk handel og produktpræsentation. Sawicki hæfter sig ved, at Henley Research Centre forudser, at der i Storbritannien om to år bliver solgt mere via interaktivt tv end via web-sider. Channel Health er en kommerciel kanal. Det første år er den gratis, hvorefter seerne skal abonnere. Den anden indtægtskilde er både direkte reklamer og samarbejde med firmaer. Et af dem er Bounty, som formidler vareprøver til 98% af alle nybagte mødre i Storbritannien. Også helsecentre samarbejdes der med. ■


Nye muligheder på infokanalen Der var stor interesse for de kurser i redigering af infokanaler, FDA og Discovery Networks Nordic havde inviteret til tre steder i landet. 16 antenneforeninger på Sjælland var repræsenteret på det første kursus, som blev holdt på Teknisk Skole i Ringsted med Frank Larsen fra Larsen Media som underviser. Aftenen startede med sved på panden, idet en computer var brudt ned. Der havde kort forinden været et kursus med edb-teknikere på de samme computere, som var fyldt til randen med programmer. Derfor var hastigheden ikke optimal, og nogle maskiner gik ned da vi skulle gennemgå Iplay systemet. Dette system er en mini udgave af det nye Scala IC300, som forventes ved årsskiftet. Iplay, der endnu kun er på engelsk, kan bruges i stedet for Powerpoint eller Scalas tidligere MM udgaver. Det har mange flere faciliteter til spændende sider, der er rig mulighed

Tre engagerede deltagere. Fra højre mod venstre: Rasmus Petersen fra Nykøbing Sj. sammen med Niels-Jørgen Trælle og Svend Clausen fra Kalundborg.

for at redigere i billederne, og det kan opdateres via internettet. Det er en stor lettelse for foreninger med returvej på nettet. Efter gennemgangen gik vi på med krum hals, og vi kastede os også over MM200, som ligner IC systemet en hel del. Vi lærte en hel del nyt, såsom at få systemet til vilkårligt at vælge et nyt bil-

lede ved hjælp af talkoder, sætte dato og klokkeslæt på siderne, opdele i grupper og underscripts, tidsstyring samt muligheder for at lege med layoutet. Konklusionen blandt deltagerne var, at alle havde lært en masse, og da hver forening fik et Iplay system, er der nu mulighed for at lære det bedre at kende på egen infokanal. mie

Programdirektør i TDC Kabel TV

Ulf Lund.

Eureka! With Eureka*, the new media planning tool based on peoplemeters, we can provide you with the most accurate audience data across Europe. Just call: +44 207 240 8717 EuroNews is the leading pan-European television news channel broadcasting into over 100 million households in 6 languages. Available on cable and satellite, Internet and PDA. * Eureka has been developed by Peaktime and runs using Breaktime software.

Many voices. One vision.

www.euronews.net

FDA-orientering 3/2001

Advokat Ulf Lund tiltrådte 1. juni som ny programdirektør i TDC Kabel TV, og med Kabel TVs hidtidige kontraktkoordinator Claus Dawall som programchef. Ulf Lund kender branchen, idet han i Nielsen & Nørager Advokatfirma har fungeret som advokat for danske og udenlandske tv- og radiostationer, udbydere af betalings-tv, telekommunikationsvirksomheder m.v. Som programdirektør bliver Ulf Lund ansvarlig for sammensætningen af TDC Kabel TVs analoge og digitale programudbud. Som medlem af ledelsesgruppen er Ulf Lund endvidere en central spiller, når Kabel TV tillige vil omfatte internet- og telefonitjenester leveret via kabelstikket. ■

17


Erling Johansen er med igen Elinstallationsfirmaet Steen Jørgensen A/S har udskilt sin afdeling for fællesantenner i et nyt selskab, Dansk Bredbånds Teknik A/S i Aalborg med Erling Johansen som direktør og Peter Rommerdahl som projektleder. Erling Johansen har som indehaver af Scansatel i Aalborg været med i udviklingen af fællesantenneanlæg i over 30 år. Han solgte i 1996 sit firma til Tele Danmark, men fortsatte som chef i endnu nogle år.

Stofa-afdeling i Kolding

FDA-orientering 3/2001

Kolding-foreningernes overdragelse af om- og udbygning af deres kabelnet til Telia Stofa, der også skal stå for driften i de kommende år, er årsag til, at Telia Stofa har oprettet en afdeling i Kolding med Carl Erik Thomsen som daglig leder. 22.000 husstande tilknyttet 25 antenneforeninger får et fælles net med returveje. Det er en opgave til 17,5 mio. kr. Det nye net med 35 km lyslederkabler vil stå færdigt ved udgangen af 2001, men allerede omkring 1. juni er de første husstande i områderne Sønderport, Søringen og Solhøj koblet på StofaNet. Foruden internet vil husstandene også få tilbud om telefoni via kabelmodem. Som nabo har Stofa eTelia, der er moderselskabets firma for internetportal. ■

18

Steen Jørgensen trådte for tre år siden ind i antennebranchen med købet af Antennecentret i Køge, som blev flyttet til Steen Jørgensens afdeling i Brøndby med Jørgen Laursen som leder. Aktiviteten blev senere udvidet med en afdeling i Århus med Klaus Melph som leder. Steen Jørgensen har tidligere bebudet at ville tage konkurrencen op med Dansk Kabel-TV og Telia Stofa, som er de eneste tilbageværende landsdækkende servicefirmaer.

"Dansk Bredsbånds Teknik beskæftiger 15 medarbejdere og arbejder nu over hele landet med renovering af kabelnet og etablering af returveje, som der er meget stor interesse for. Det har utvivlsomt været en styrke for os, at vi med hensyn til internet, telefoni og digitalt tv kan rådgive uafhængigt af teleselskaber eller andre leverandører", siger Steen Jørgensen. molo

TV6 fremfor norsk og svensk TV3 Mens hjem med egen parabol har mulighed for at se både norsk og svensk TV3 på deres programkort fra Viasat, nægter Viasat fortsat at levere de to kanaler til hjem tilsluttet et kabelnet. Standardbegrundelsen har været, at det har man ikke rettigheder til, men det har ikke været muligt at få en forklaring på, hvorfor Viasats rettigheder på parabolmarkedet ikke også kan erhverves til kabelnet-markedet. Informationsdirektør Niels Jørgen Langkilde erkender, at det er et problem at forklare, men han fastholder, at begrundelsen er korrekt. Han medgiver dog, at det ikke er den eneste forklaring: "For parabolejerne er der "plads nok" i æteren. Kabelnettene har derimod en begrænset mængde kanaler at disponere over. Vi tror ikke på, at interessen for norsk eller svensk TV3 er ret stor, men

eksperimenter på området kan medføre, at man nogle steder vil fravælge TV6 for at få TV3 fra Norge eller Sverige. Det kan være den lille tue, der får økonomien i TV6 til at tippe til den forkerte side, og det vil vi ikke risikere", siger han. I det hele taget er Langkilde ikke begejstret for, at man i Danmark ser andre udgaver af TV3 end den danske. "Det er den, vi producerer danske udsendelser til, og det er dens seertal, der er afgørende for reklameindtægterne. Norsk og svensk TV3 får ikke flere reklamer af at have et begrænset antal danske seere". Det var samme motivering TvDanmark gav, da det fik moderselskabet SBS til at kode søsterkanalerne TV Norge og Kanal 5, så de kun kan ses i hjemlandene. molo

Ve l k o m m e n t i l n y e m e d l e m m e r i F D A Reg. 3

Rebæk Grundejerforening

Jørn Christensen

Åbakken 16

6000 Kolding

Reg. 5

Andelsboligforeningen Sprotoften

Calle Wexø

Ådalen 32

5800 Nyborg

Reg. 7

Kirke Hyllinge Antennelaug

Palle Sørensen

Irisvej 3

4070 Kirke Hyllinge


Repholtz til BBC i London Charlotte Repholtz.

BBC Prime har overtalt Charlotte Repholtz til fra 1. juni at overtage stillingen som salgs- og distributionschef med

hjemsted i London, efter at hun i seks år fra København har haft opgaven for såvel BBC Prime som BBC World i Skandinavien. "Det var en udfordring, jeg ikke kunne sige nej til. Jeg får hele Europa, Mellemøsten og Afrika som ansvarsområde, men skal desuden bruge en god del af tiden på at deltage i udviklingen af interaktive tjenester til gavn for BBC Prime", fortæller Charlotte Repholtz. Hun understreger, at hun ikke slipper kontakten med de danske antenneforeninger og f.eks. fortsat vil være at

"Ny" direktør er ikke så ny Ole Simonsen.

Telia Stofas administrerende direktør Ole Simonsen skriver ikke mere konstitueret foran sin titel. Ole Simonsen har fået papir på den stilling, han reelt har fungeret i, siden Søren Gaardboe forlod Telia-Stofa. Ole Simonsen har i konstitueringspe-

rioden fortsat haft ansvaret for økonomifunktionen og tillige for produktionsområdet. Det sidste er han frigjort fra gennem ansættelsen af Klaus Svoboda som produktions- og servicechef, og inden sommer forventes en ny økonomichef at være ansat. Salgscheferne Hans Thomas Højbjerg, Sjælland, og John Christiansen, Jylland/Fyn, aflastes ved ansættelsen af en ny salgsdirektør inden sommer. John Christiansen - der siden sidste sommer har beklædt dobbeltstillingen som såvel chef for salg vest som kundeservice - frigøres samtidig for ansvaret for kundeservice. Den overtages af Helle Clausen, der fortsat også er marketingchef. ■

finde på udstillingerne ved FDAs landsmøder, mens Marie-Louise Munter i København tager sig af en række af de praktiske opgaver. Desuden forventer Charlotte Repholtz en aftale om, at FDA kan formidle kontrakter om BBC Prime i danske antenneforeninger. Repræsentationen af BBC World vil fremover blive varetaget af BBC World i London, hvor Bob De Stefanis sidder med et indgående kendskab til danske antenneforeninger. molo

Fri af bindende brugerafstemninger Folketinget besluttede 1. juni endeligt at ophæve reglerne om brugerafstemninger også i de ikkebrugerejede antennanlæg. FDA forventer, at det vil styrke hele køber-siden i forhandlingerne mellem programudbyderne og antenneanlæggene - til fordel for seerne. Loven har nr. L230 og kan findes på www.folketinget.dk.

Udviklingen i retning af, at det nu i højere grad er internationale selskaber, der driver kabelnet, har desværre betydet, at den svenske kabel-tv forening, og for den sags skyld også den norske, er blevet noget decimeret. Derfor mødtes på FDAs initiativ en håndfuld af de nordiske operatører, der var tilstede i Lissabon, for at drøfte denne situation. På mødet stod det hurtigt klart, at der er en række områder, hvor vi i Skandinavien har fælles interesse i

en stærkere positionering. Det gælder særligt inden for ophavsret, medielovgivning, teknik (digitale set top bokse), alternative tjenester samt ikke mindst programkøb og udveksling. En samlet nordisk gruppe vil også bedre kunne lægge pres på de respektive regeringer/Nordisk Råd, specielt med henblik på en mere smidig udveksling af nordiske programmer landene imellem. På trods af de fra politisk hold sædvanlige udmeldinger om nordisk

sammenhold, Øresundsregion mv., er det overordentlig besværligt og for nogle programmers vedkommende umuligt at udveksle tv-signaler inden for Skandinavien. Det skyldes ikke mindst en meget usmidig håndtering af ophavsretten. Ofte er det nemmere at distribuere tyske programmer end visse norske og svenske! For en nærmere drøftelse af bl. a. disse forhold er der aftalt et mere formelt nordisk møde i september. Bak

FDA-orientering 3/2001

Nordisk samarbejde søges genoptaget

19


(European Cable Communications Association) Af Sigurd Bak Christensen, formand for FDAs udlandsudvalg

Satser mere på lobby-indsats Årsmødet i ECCA var denne gang henlagt til det maleriske Lissabon i dagene 2.-4. april, arrangeret i samarbejde med kabel-tv selskabet TV Cabo i Portugal. På generalforsamlingen blev de tidligere omtalte ændringer i styrelsen af ECCA (FDA-orientering nr. 2/2001) vedtaget. Det skete bl. a. på baggrund af, at de forholdsvis hurtigt skiftende scenarier for kabel-tv i Europa kræver en tilsvarende fleksibel og forandringsparat organisation.

Ny sammensætning af bestyrelsen Bestyrelsen udgøres nu af én repræsentant for hvert medlem af ECCA. Stemmevægten er en stemme pr. 1000 euro i kontingent for det foregående år. For nye medlemmer estimeres en stemmevægt for det første år. For at bestyrelsen kan være beslutningsdygtig kræves, at såvel 25% af stemmerne som 25% af bestyrelsesmedlemmerne er samlet. Ændringerne medfører ganske vist en større bestyrelse (p.t. op til 32 medlemmer), men i praksis deltager kun de mere engagerede bestyrelsesmedlemmer. Det er for så vidt også meningen med ændringen og den lidt mere uformelle struktur, at kun de, der deltager aktivt, får indflydelse. Sammen med TDC får FDA og dermed Danmark i 2001 29 stemmer af de i alt 612. Samtidig med disse ændringer udgår gruppen/begrebet Kabel-Forum (der vel svarer til FDAs "siden").

Højere kontingent Ambitionsniveauet hos medlemmerne af ECCA om en mere effektiv og bedre lobbyorganisation kræver naturligt nok flere penge. Kontingentet vil i 2002 andrage: Fast bidrag for organisationer 5500 euro (+ 10%) og for selskaber 8500 euro (+ 13%) og det variable bidrag 0,017 euro (+13%) pr. abonnent/år med et loft ved 4,2 mio. abonnenter.

FDA-orientering 3/2001

Nye medlemmer

20

Tre nye medlemmer er på vej ind, nemlig Cableuropa i Spanien, E-Kabel i Tyskland og Callahan Associates, som er paneuropæisk. På den negative side må noteres, at den svenske kabel-tv forenings medlemskab hænger i en tynd tråd, og at den irske kabel-tv organisation nu er opløst. Men med de nye (og eksisterende) medlemmer er ECCAs stilling som den altdominerende og indflydelsesrige europæiske kabel-tv organisation dog blevet yderligere cementeret.

Åbent møde På den efterfølgende åbne del af årsmødet, hvor også ikke medlemmer kan deltage, var der den traditionelle journalistisk redigerede gennemgang af karakteristika for kabel-tv området i hvert ECCA medlemsland. Herudover var der ’sessions’ omkring "strategier for højhastigheds internet markedet" samt "terminal teknologi og bredbåndstjenester" med indlæg fortrinsvis fra kabel-tv industrien. Det gennemgående træk var en meget stor forventning til udkommet af den digitale teknik, dels på indtjening, dels på fordele/muligheder for kunderne. Men det må også konstateres, at teknikken endnu befinder sig på et ikke standardiseret (og lidt famlende) stade. Det vil givet betyde, at ikke mange abonnenter får lyst til at investere i den nye teknik, før fordelene er mere indlysende. Det ser dog ud til, at man såvel i Skandinavien som i resten af Europa nu kan samles om DVB-MHP*) standarden for digitale tjenester på kabelnet. I ECL (EuroCableLab), som supporteres af ECCA, har man arbejdet intenst på at få apparatfabrikanterne til at gå ind for denne standard, og det ser ud til at ville lykkes i stort omfang.

Danmark unikt Tidligere bestod ECCAs medlemskreds typisk af nationale organisationer, der repræsenterede fællesantenner i hvert enkelt land. Det er ændret markant, idet store internationale operatører, som f.eks. Callahan og UPC, har overtaget en stor del af kabel-tv markedet. Samtidig er hele branchen synligt mere kommerciel. Hovedtemaet nu er, hvordan man giver hver seer det optimale tilbud af tv og andre tjenester, således at kabelejeren kan tjene mest muligt på hver abonnent. Her skiller de medlemsejede danske kabelanlæg, drevet efter "hvile i sig selv princippet", sig noget ud. Ikke nødvendigvis ved et ringere produkt, men typisk ved en markant lavere abonnementspris for den samme vare. Faktisk ser det ud til, at de selvejende danske anlæg nærmest er foran, hvad angår tilbud om Internetadgang via antennestikket! ■ Se mere på ECCA’s hjemmeside: www.ecca.be *) DVB-MHP = Digital Video Broadcasting – Multimedia Home Platform


NOTER Arte bygger nyt

Fuld kontrol med Open

Genforhandling

Arte har igangsat opførelsen af et nyt tv-hus i Strasbourg tæt på France 3, som Arte har haft et nært teknisk samarbejde med siden sendestarten for 10 år siden. Den 5 etagers bygning med glasfacader får plads til 400 medarbejdere på 14.350 kvm. Byggeriet til 21 mio. euro tages i brug om to år.

BSkyB har købt British Telecoms 20% aktier i Open, det interaktive system, BSkyB’s digitale TV bygger på. BSkyB får dermed fuld kontrol med Open. Værdien af BT’s aktiepost menes at være godt 4 mia. kr., som det gældstyngede teleselskab har hårdt brug for. Open anvendes i Skandinavien bl.a. af Viasat.

Fusionen af Liberty Media og United Global til verdens største kabel-tv selskab er i nye problemer. Liberty vil have aftalen genforhandlet, fordi United Globals aktiekurs siden er raslet ned. Tidligere blev aftalen ændret efter krav fra United Globals långivere.

Fusions-feber Mediacast en succes

Fox til salg

Det var ingen hæmsko for Mediacast/ECC, at maj-udstillingen i London blev flyttet til det nye udstillingscenter Excel i det gamle dokområde. Mediacast angiver et besøgstal på 9.232, og at over 5.000 kvm udstillingsareal allerede er udlejet til næste års Mediacast. Derimod måtte konferenceprogrammet aflyses.

Fox Kids i Europa er sat til salg af News Corp og Saban Entertainment, der venter at få over 50 mia. kr.

Hotte forventninger

Internet-konkurrenter De hollandske kabelnet Casema og Essent har efter pres fra myndighederne meddelt, at de vil åbne for konkurrerende internetudbydere på deres net.

Nyt design Home Shopping Europa (HOT) venter at blive Europas største tv-producent, når den oprindeligt tyske varesalgskanal ekspanderer næste år. Den sender nu i syv lande, og vil næste år også sende i England. Sidste år kunne den ses i 30 mio. hjem og omsatte for næsten 2 mia. kr.

DVB-T

TM3 interaktiv Den omtumlende tyske TM3 håber på stabile ejerforhold, efter at ProSiebenSat1 Media har budt på 48,4% af aktierne i Euvia AG, som nu fuldt ud ejer TM3 og vil gøre den til Tysklands første egentlige interaktive tv-kanal.

Navneskift NCTA, vores amerikanske søsterorganisation, har skiftet navn fra National Cable Television Association til National Cable and Telecommunications Association.

Bayerische Fernsehen, BR, har indført et nyt design udført af Film und TV-Designagentur Stereolize.

EU og Microsoft Den amerikanske softwaregigant Microsofts indtog i kabel-tv markedet i Europa fik EU Kommissionen til at stille krav. Ifølge EU Kommissionen har Microsoft nu indvilget i at ændre sine aftaler med to samarbejdspartnere, så de ikke er bundet til at vælge Microsofts teknologi i deres valg af set top boxe. Det skulle sikre et åbent digitalt kabelscenarie i Europa uden dominerende indflydelse af et enkelt firma.

I Tyskland har forbundsregeringen besluttet, at al tv sendt fra master senest 2010 skal ske digitalt, DVB-T. Det henstilles til forbundslandene, at radio i FM båndet helt overgår til digital teknik senest i 2015.

Lukket Betalingskanalen Scandinavian Channel i USA, som DR, NRK og SVT leverede programmer til, har måttet opgive kun godt et år efter premieren.

MTV Nordic vil selv Kapitaltilførsel United Global i USA har indskudt yderligere 1 mia. euro i United Pan-Europe Communications, der nu er Europas største kabelnetejer. Kapitaltilførslen dækker UPC’s likviditetsbehov to år frem.

20% af udsendelserne i MTV Nordic vil fremover blive produceret i Stockholm med programchef Mats Jankell, tidl. TV4, som programchef. MTV søger en dansk tv-vært, der kan gå i hold med Lars, Kicki og Ulrika.

TiVo styrket TiVo, der var først med videomaskinen, som på en harddisk optager tv-udsendelser og hvis teknik mod licens kommer i set top-boxe, har fået patent på opfindelsen. Dets aktier steg straks 70%.

FDA-orientering 3/2001

Arkitekt Hans Struhks tegning af Artes nye bygning.

At store fusioner er vanskelige har Telenor måtte sande, og måske Telia må erkende det samme i jagten på TDC, Tele Danmark. Måske har Telia mere held med finske Sonera, mens Alcatel fik en kold skulder fra Lucent, og GM holder Murdoch og Echo Star på pinebænken i deres iver efter at få Hughes store flåde af TV-satellitter.

21


Dansk udgave af Viasat Sport Viasat vil udfordre Eurosport Efter sommerferien får vi igen tilbud om en dansk sportskanal. Viasat Sport, som køber sportsrettigheder til alle Viasats kanaler, etablerer en egentlig sportskanal på samme måde, som man allerede har i Sverige. Viasat løftede allerede sløret, da Glentevejs Antennelaug i april fik den med i sin brugerafstemning. Her fik kanalen dog ikke stemmer nok, men direktør Kim Poder er fortrøstningsfuld. Den var jo ikke kendt, da Glentevej skulle have afstemning, men da Viasat netop havde besluttet at etablere den, skulle den også have chancen, selv om premieren først bliver til efteråret.

Uudnyttede muligheder "Vi har ikke-udnyttede rettigheder nok til at skabe grundlaget for en dansk sportskanal, men vi skal bruge sommeren til at forhandle om rettigheder til mere dansk sport", siger han.

Knap 60 kr. årligt

Viasat skal udvide sin stab af kommentatorer, når man har aftaler om flere sportsgrene i hus. Der er grænser for, hvor meget mere sport TV3 og 3+ kan aftage, fordi de fortsat skal være brede underholdningskanaler for hele familien. I Champions League er der ofte otte kampe samtidig, og de to kanaler kan højst sende to. Viasat Sport kan også sende golf på andre tidspunkter end 3+, der kun sender golf i dagtimer i weekenderne. Sportskanalen planlægger bl.a. at sende golf direkte fra USA i aftentimerne. Også i aftalen om Faxe Kondi ligaen har Viasat mulighed for at sende mere fodbold, end TV3 og 3+ kan udnytte, og Viasat Sport kan bedre opfylde seerønsker om genudsendelser. Endelig er der meget ikke udnyttet programstof til sportsmagasiner i stil med Onside på TV3, siger man hos Viasat.

Prisen for Viasat Sport bliver incl moms 59,25 kr. pr. år. "Prisen er bestemt af, at det for økonomien i en sportskanal er afgørende hurtigt at få en høj penetration", oplyser Kim Poder. I Sverige sender Viasat Sport på hverdage kl. 19-01 og i weekenderne kl. 16-01. Den virker med meget ishockey, som om den er programsat specielt for svenske seere. Det er den for så vidt også, for i Sverige er interessen for ishockey meget stor, men det er fortrinsvis international ishockey, den svenske sportskanal sender. Den har mere svensk travsport end svensk ishockey. Det har vist sig at være en stor succes. Svenskerne går meget mere op i travløb, end danskerne øjensynlig gør. Eller vi har måske bare ikke haft chancen? molo

Skal udvikle nye medier Christian Kemp er pr. 1. marts 2001 ansat som direktør for New Media Danmark, som er en ny nordisk division i MTG. Dens forretningsområder er de kommercielle muligheder i digital TV, internet og mobiltelefoni. Christian Kemp, der var salgschef i TV3 1994-2000, er ikke i tvivl om, at der

først nu skal til at slå igennem, men New Media skal også videreudvikle sms og internet. "Der er mange flere muligheder for at udvikle produkter, der mere eller mindre kan bruges i flere tjenester", siger Chr. Kemp, som bebuder de første resultater inden årets udgang. molo

er meget at udvikle til gavn for seerne. "Vi udvikler tjenester til vore annoncører, men de får jo kun gavn af dem, hvis seerne vil bruge de nye tjenester", siger Chr. Kemp. Produktmæssigt spænder opgaverne fra tekst-tv, der ikke har forandret sig meget i mange år, til digitalt tv, som

Aktivitetskalender

FDA-orientering 3/2001

18. juni:

22

FDA region 8: Besøg kl. 18 på TDC Kabel TV hoved- og koblingsterminal, Borups Allé 43, København N.

14. august:

FDA region 1: Debatmøde om FDAs fremtidige struktur. Kl. 19,00 på Tylstrup Kro.

15. august:

FDA region 8: Strukturmøde kl. 19,00 i Mørkøvhallen.

25. august 2. september:

IFA, International Funkausstellung i Berlin. www.ifa-berlin.de

13.-18. september: IBC 2001 i Amsterdam. www.ibc.org/2001

19. september:

FDA region 4: Temaaften.

24.-26. september: Antennes & Collectives Réseaux i Paris. 3. oktober:

FDA region 8: Ekstraord. generalforsamling kl. 19,00 i Mørkøvhallen.

6.-18. oktober:

Broadband Communications Europe 2001 i London.

6. november:

FDA region 1: Formøde op til FDAs landsmøde. Kl. 19,00 på Tylstrup Kro.

16.-18. november: FDA: Udstilling og landsmøde i Brædstrup. www.fda.dk


FDAs hovedbestyrelse Landsformand: Viggo Bækgaard Borups Allé 134 C, 2. tv. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 33 12 20 E-mail: Viggo_Bekgaard@ inform-bbs.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirsebærvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: kvant@inform-bbs.dk

Næstformand: Pt. ubesat

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

Jørn Almdal (form. Juridisk Udv.) Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04 Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Kasserer: Børge Kiilsholm, Reg. 5 Glentevænget 4, 5400 Bogense Tlf. 64 81 22 88. Fax 64 81 39 78 E-mail: Kiilsholm@inform-bbs.dk

Erik Wagner, Reg. 5 (form. Kommunikationsudv.) Smørvråvej 10, 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@get2net.dk

S. Bak Christensen (form. Udlandsudv.) Røn Allé 26 4690 Haslev Tlf. + fax 56 31 19 65 E-mail: zigurd@worldonline.dk

Sekretær: Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 Rødovre Tlf. 36 70 17 66

Frits Brantzen (form. Teknisk Udv.) Ikærvej 11, Glattrup 7130 Juelsminde Tlf. 75 68 55 06 E-mail: brantzen@mail.dk

Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Reg. 7. Pt. Ikke konstitueret

Niels Buus (form. Uddan.udv.) Låsbygade 85, 1. 6000 Kolding Tlf. 75 52 68 14 E-mail: nabu@holding.dk

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post 7.tele.dk

Finn Wammen, Reg. 8 Hyrdevænget 7 4390 Vipperød Tlf. 59 18 25 42 E-mail: fwammen@inform-bbs.dk

Juridisk udv.: Hanne Grøn Østerløkken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70

Mogens Lorentsen (Redaktør og form. for Redaktionsudvalget)

Øvrige udvalgsmedlemmer (Formanden se hovedbestyrelsen) Teknisk udv.: Udlandsudv.: Redaktionsudv.: Uddannelsesudv.: Niels Aage Jensen Hvide Hus 16, 6580 Vamdrup Tlf. 21 21 21 01 Henning H. Madsen Egebjergvej 111, Sørby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 Tage Lauritsen Agerstien 14, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 79 46 E-mail: tage@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15

Asta Fog Larsen, Zentavej 18 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92

Bent Larsen Dreyersvej 59 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 15 Fax 75 50 79 10 E-mail: bentlarsen@get2net.dk

Kasper Svendsen Fjordvang 29 6000 Koling Tlf. 75 52 19 32 E-mail: kasper2u@post2.tele.dk

Kommu.udv.: Finn Wammen Hyrdevænget 7 4390 Vipperød Tlf. 59 18 25 42 Jørgen Pedersen Liljevænget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66 Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 Jytte Palmus Vesterløkken 5 8660 Skanderborg Tlf. + fax 86 52 41 06 E-mail: jp@afoshs.dk

Medlem af kontaktudv.: Bent Vanggaard Kærsangervej 1, 9800 Hjørring Tlf. 98 92 27 48 E-mail: Beva@inform-bbs.dk

Regionsbestyrelser

Leif Dyrmose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Helmuth Kroer (sekr.) Jens Åge Thomsen Kjeld Jensen

Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 54 09 55 Hans Carstensen (form.) Bent Larsen (næstf.) Jytte Palmus Jørn Bollinger (sekr.) Flemming Knudsen

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (næstf.) Jens S. Møller Niels Aage Jensen Knud Tandrup Leif Traberg Sven Møller Andersen Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.) Jørgen Kirkmand Michael O’Halloran

Region 5: Fyns amt, tlf. 65 96 46 47 Erik Wagner (form.) Niels Jørgen NaundrupJensen (næstfor.) Børge Kiilsholm (sekr.) Per K. Rasmussen Bent Aabjerg Nielsen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.)

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 40 91 88 Poul-Erik Jensen Kai Nielsen Leif Johansen Region 8: Vestsjællands amt tlf. 59 18 25 42 Finn Wammen (form.) Jørgen Pedersen (næstform.) Flemming Røen Henning H. Madsen Henrik Christiansen

Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 24 30 Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (næstf.)

FDA-orientering 3/2001

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83

23


Arrowhead er det bedste valg for danske selvstændige, antenneforeninger, der ønsker en rigtig bredbåndsløsning Bredbåndsinternet gennem fællesantenneanlægget til de rigtige priser

Kontakt os på tlf 33 70 50 50 eller www.arrowhead.dk og hør mere om mulighederne

Rigtigt bredbånd til antenneforeninger i n f o @ a r r o w h e a d . d k

-

K ø b m a g e r g a d e

2 6 E

-

1 1 5 0

K ø b e n h a v n

K

-

3 3

7 0

5 0

5 0

FDA-Orientering 2001-3  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you