Issuu on Google+

FDA-orientering Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 2 · April 2001

Struktur-debat i FDA Internet og så telefoni Digitalt tv er mere end tv


INDHOLD

Nr. 2 april 2001, 18. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.300 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

FDAs fremtidige organisation . . . . . . . . . . . . . . . .

3

Afstemningstvang helt væk . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Digitalt fjernsyn bliver meget mere end tv . . . . . .

5

Sex og interaktiv tv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Tillykke til FDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Vinderen er den, der kan fortælle en historie . . . .

8

Deadline for indlevering af stof i 2001: 3: 18. maj 5: 21. september 4: 27. juli 6: 21. november

Kommunikationsudvalget er i gang . . . . . . . . . . .

10

Mere tv via internet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 6. april 2001.

Børn er guld værd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

1. Abonnement i Danmark hele år 2001: kr. 625,2. Tillæg for abonnenter i Europa udenfor Danmark: Kr. 100,3. Udvidet abonnement: Kr. 3.000,Alle opgivne priser er eksklusive moms.

Familiealbum på kabelnettet? . . . . . . . . . . . . . . .

10

»Vi har aldrig før oplevet så stor succes . . . . . . . .

12

Frits havde set noget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

12

Overvejelserne forud for valget af leverandør . .

13

Næsten hver femte på internet . . . . . . . . . . . .

14

En god IT-aftale blev til . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

Fra TDC til Oncable . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

IP-telefoni snart en realitet . . . . . . . . . . . . . . . . . .

16

Fælles skandinavisk set top box/dekoder . . . . . . .

16

Fordele og ulemper ved at låne modtageudstyr . .

18

Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Digitalt terrestrisk tv uden kabel går ikke! . . . . . .

19

I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Viggo Bækgaard (VB) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Frits Brantzen (FB) Henrik Soloy (soloy)

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Redaktør og form. for Redaktionsudvalget Hovedbestyrelsesmedlem Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk. Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer. Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj.Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Reg.nr. 0517 konto nr. 0001017055 Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktpersoner: Tina Boye Mie S. Rasmussen Jeanette Andersen

To satellitter på deltid efter et dramatisk liv i rummet 19

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c_t@inform-bbs.dk, ISDN nr.: 59 96 13 28 ISSN nr. 0903-2169

541

186

2

Sekretariatet

FDA-orientering 2/2001

Forsiden: FDA flytter inden sommer sit sekretariat til stueetagen i denne ejendom i Nykøbing Sj. (Foto: Henrik Soloy).

ECCA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Det er svært at være afslappet . . . . . . . . . . . . . . .

22

Restriktioner skal lempes . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Ny medarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Velkommen til nye medlemmer i FDA . . . . . . . . .

22

Bestyrelsen og udvalgene . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

23

Søren Birksø Sørensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

Jeanette Andersen

E-mail: sbs@fda.dk

E-mail: soloy@fda.dk

E-mail: hsn@fda.dk

E-mail: tb@fda.dk

E-mail: msr@fda.dk

E-mail: ja@fda.dk

Vesterbro 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00


FDAs fremtidige organisation Overvejelser om dyberegående ændringer er igangsat Af Viggo Bækgaard, landsformand for FDA

FDA-orientering er et medlemsblad, hvori vi normalt mest bruger spaltepladsen på vore politiske aktiviteter med generel information og debat om antennepolitik. 2001 er året, hvor vi bruger nogle kræfter på at diskutere, om vores struktur bør ændres grundlæggende. Den umiddelbare baggrund for diskussionen er det forestående skifte på landsformandsposten. Men udskiftning på en enkelt post betinger naturligvis ikke i sig selv fundamentale ændringer. For mig er der ikke tvivl om, at landsformandens opgaver er ændret markant gennem de seneste seks år. Det er også tilfældet for en lang række af de øvrige folkevalgte i organisationen. Den nuværende organisation er bygget op fra græsrødderne med vægten lagt på regioner og faglige udvalg. Den har virket i 10-12 år og stammer fra dengang, FDA nok havde et sekretariat, men hvor det var bemandet af en enkelt sekretær for den daværende formand. Ideen var, at den egentlige sagsbehandling blev foretaget af de folkevalgte. Selv var jeg dengang formand for Juridisk Udvalg, hvilket indebar et meget betydeligt arbejde med konkrete sager for antenneforeninger og ikke mindst uanede mængder af tid til møder, forhandlinger og lobbyarbejde på de bonede gulve.

Strøtanker fra hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsen har netop været samlet for at bruge en dag på at trække nogle hovedlinjer op til den kommende debat om FDAs organisatoriske fremtid. De følgende tanker er ikke et udtryk for en endelig indstilling fra hovedbestyrelsen men kun for, at det er i den retning, vi føler vinden blæse. Den formelle struktur skal tilpasses den moderne organisation, som FDA er i dag. Vi er i hovedbestyrelsen enige om, at den daglige ledelse bør være betydeligt mindre end i dag. Samtidig er det helt afgørende, at linket mellem toppen og den enkelte antenneforening bevares gennem det decentrale element, som regionerne udgør. Informationsmængden fra landsorganisationen til den enkelte antenneforening bevares og styrkes gennem de allerede kendte blade og internettet. Sidstnævnte medium skal også i fremtiden være et element, som skal styrke flervejskommunikationen mellem antenneforeningerne og FDAs ledelse og ikke mindst imellem foreningerne. Disse informationsveje har imidlertid ikke direkte noget med den formelle struktur at gøre. Regionsbestyrelsens primære opgaver vil i fremtiden formentlig bestå i at være koordinerende i forhold til regionale aktiviteter, som kan bestå i faglige arrangementer såvel som mere underholdende tiltag for medlemmerne. (fortsættes næste side)

Realiteten i dag I den mellemliggende tid er der unægtelig sket meget. Udviklingen er gået

Asta Fog Larsen, Gistrup, noterer flittigt, mens Leo Beck Nielsen, Ribe, og Niels Buus, Kolding, lytter.

FDA-orientering 2/2001

Viggo Bækgaard

glidende men blev naturligvis for alvor sat i gang, da vi i 1994 ansatte Søren Birksø Sørensen som den første egentlige sekretariatsleder med funktioner, som kendetegner de fleste organisationers administrationer. Efterhånden overtog sekretariatet mere og mere de funktioner, som tidligere lå hos landsformand og udvalg. Med de følgende ansættelser i sekretariatet er der sket en gradvis forøgelse af den faglige sammensætning af det administrative personale, således at man vel i dag kun kan sige, at vi mangler egentligt teknisk uddannede folk i Nykøbing. Samtidig hermed er opgaverne for de folkevalgte ændret. Det har været helt naturligt for mig, at jeg i takt med direktørens øgede selvstændighed i dagligdagen har kunnet trække mig gradvist tilbage. Det har samtidig været medvirkende til min beslutning om at træde tilbage i lyset af, at jeg i dag ser landsformandsposten som en kransekagepost, der i højere grad giver ret til at klippe snore over end til egentlig antennepolitisk aktivitet. Men det hindrer ikke, at jeg personligt finder udviklingen rigtig, nødvendig og udtryk for en styrkelse af FDA. På samme måde er udviklingen gået for stort set alle de folkevalgte og i særlig grad for de udvalgsformænd, som oprindelig var arbejdende og sagsbehandlende "ministre" i FDAs tjeneste. Det er i dette lys, strukturdebatten skal ses.

3


Leif Dyrmose, Sulsted, Jørn Almdal, Kalundborg, og mødeleder Otto Vingaa, Ringsted.

En model FDAs ledelse har den opfattelse, at debatten er helt vital for tilrettelæggelse af politikken i dagligdagen. Her spiller den elektroniske debat selvfølgelig en rolle, men såvel landsmødet som de såkaldte fysiske møder har så afgørende betydning, at de bør styrkes. Vi forestiller os, at der i fremtiden afholdes to fysiske to-dages møder udover landsmødet. Hidtil har de fysiske møder bestået af hovedbestyrelsen, regionsbestyrelserne samt de respektive udvalg. Møderne har været ulovbestemte og uden formel kompetence. Den reelle kompetence har til gengæld været ganske betydelig. Det skyldes det for FDA karakteristiske, at det er argumenterne snarere end stemmerne, der har været vores ledetråd. Grundstrukturen kunne derfor i fremtiden være en 3-lagsdeling af det politiske system.

1. Et landsmøde for den samlede medlemskreds. 2. Nogle fysiske møder for et forum, der udpeges dels af regionerne, dels af landsmødet - i den foreløbige debat har vi sammenlignet dette forum med et repræsentantskab. 3. Øverst i systemet vil i de foreløbige tanker sidde en bestyrelse på 5-7 personer med en landsformand i spidsen. Landsformand og bestyrelse skal udstikke de daglige retningslinjer for sekretariatets arbejde.

Landsformandens rolle Hovedbestyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt lagt sig endeligt fast på landsformandens rolle i den daglige ledelse. Vi har diskuteret det ret teoretisk under sammenligning med andre tilsvarende organisationer, hvor den mere generelle tendens synes at være, at det er organisationens direktion, der præ-

ger debatten, mens politikken udstikkes af det politiske bagland. Nogle synes at forudsætte, at den kommende landsformand skal fremstå betydeligt stærkere i mediebilledet omkring FDA. Spørgsmålet om vederlæggelse af positionerne har også været debatteret. Et andet emne, som må afklares endeligt i den kommende tid, er, om landsformanden nødvendigvis skal have basis i en antenneforening og dermed være udsprunget af den muld, han eller hun skal betjene. Det synes der at være overvejende stemning for i den nuværende hovedbestyrelse. Det er min vurdering, at spørgsmålene i ret betydelig grad afhænger af den person, som i sidste ende skal betjene posten.

Afstanden mellem mulden og solen Afslutningsvist vil jeg give udtryk for det håb, at en ny struktur i FDA vil signalere en naturlig overgang mellem fortid og fremtid på en måde, hvor afstanden mellem den øverste ledelse og den enkelte antenneforening gøres endnu mindre, end den forekommer i dag, således at organisationen kan være rustet til den fortsatte kamp om udbud og muligheder på en sådan måde, at de enkelte antenneforeninger føler, at det er deres interesser, der varetages. Kan organisationen oven i købet trimmes på en sådan måde, at foreningerne i højere grad end i dag kan stå sammen om beslutningerne, vil fremtiden tegne lys. ■

Afstemningstvang helt væk

FDA-orientering 2/2001

Af Viggo Bækgaard, landsformand for FDA

4

I sidste nummer af FDA-orientering fortalte vi om en FDA-sejr i ophavsretslicensnævnet. Denne gang kan jeg repetere, at forskningsministeren synes at ville fjerne afstemningsreglerne helt. De fleste husker sikkert, at der allerede sidste gang blev slækket voldsomt på kravene om afstemninger i de brugerejede anlæg. På den baggrund kunne det måske undre, at vi udtrykker så stor begejstring for ministerens udspil på det kommercielle marked. Burde vi ikke i stedet støtte Forbrugerrådet, når det stadig giver udtryk for en vis reservation over for de kommercielle kræfters mulighed for at bestemme udbuddet, hvis man slækker på brugerindflydelsen? Vi mener jo dog, at det er brugerne, som skal bestemme i sidste ende. Som på mange andre områder er det imidlertid et spørgsmål om at vælge mellem flere onder. FDA har gennem årene oplevet programleverandørernes kyniske udnyttelse af konkurrencesituationen på det danske marked. Konkurrencesituationen har været sådan, at kabelejerne ikke selv reelt har kunnet udelukke tv-udbydere, som malker markedet uhæmmet. Nu bliver der en reel mulighed for, at også de kommercielle udbydere vil kunne udelukke kanaler, hvis der ikke kan opnås enighed om en fornuftig pris eller om rimelige vilkår generelt. Alt andet lige vil det give chancen for mere rimelige generelle vilkår på markedet. ■


Digitalt fjernsyn bliver meget mere end tv Computer og tv er ikke et enten-eller, men med det digitale vinder tv noget af det tabte tilbage

Vekselvirkning Philip Shaw skriver, at forbrugerne i dag har et helt andet syn på deres tv end for 6-7 år siden. Tv-selskabernes hyppige henvisninger til deres hjemmeside med flere oplysninger og billeder samt mulighed for at chatte og stemme har virket. Vi har herhjemme set det samme. Det udløste f.eks. forbud mod, at ansatte på Christiansborg gik på internet for at følge "Big Brother" på TvDanmark. Bredbåndet var ikke bredt nok. Yahoo fandt i 1999 ud af, at i næsten halvdelen af amerikanske hjem står tv og computer i samme stue, men det betyder ikke, at man vil slutte et tastatur til set top-boxen og smide computeren ud, skriver Shaw. Tekstbehandling duer ikke på en tv-skærm, men e-mail, sms og chat er helt fint, og derfra er vejen ikke lang til at bruge det link til sine hjemmesider, som tv-selskabet sætter ind i en udsendelse.

Enkelt og billigt Shaw forudser, at der er adgang til interaktivt tv i alle amerikanske hjem i 2010. Forudsætningen for, at det også bliver brugt, er massiv markedsføring. "De tv-selskaber, der ikke kan overbevise deres seere om, at det er lettere at finde/ bruge det interaktive end at stille uret

at seerne glemmer at spørge efter HDTV", mener Shaw. Men der kommer en modreaktion fra udbyderne af satellit-tv til private hjem. De har den nødvendige båndbredde og vil bruge HDTV til at skille sig ud fra kabelnettene.

Store tv-skærme

Philip Swan: "TV dot Com: The Future of Interactive Television", TV Books Inc., ISBN: 1575001772, 128 sider - $14,00.

på videomaskinen, ender som high-tech dinosaurer". En anden forudsætning er, at seerne tilbydes interaktive tjenester til discountpriser, f.eks. at kabelnettene tilbyder internet til lavere pris end de traditionelle internetudbydere. Næste år vil 15 mio. af de 102 mio. amerikanske tv-hjem have mindst én ekstra service til deres digitale tv. Det kan være EPG - den elektroniske programguide, en set top-boks med internetadgang eller dens luksusudgave: PVR – en box med harddisk, som kan optage og afspille udsendelserne og som vil slå videomaskinen af markedet. På kun to år vil hele 40 mio. hjem have mindst en af disse services.

Ikke meget mere HDTV Derimod ligger det tungt med HDTV, mener Shaw. Det kræver så stor båndbredde, at kabelnet, satellit- og tv-selskaber hellere vil satse på flere tv-kanaler og flere interaktive tjenester end på bedre billeder. Annoncørerne vil ikke betale 20% mere for at få deres reklamer sendt som HDTV, og tv-udbydere vil hellere tjene penge på elektronisk handel via set top-boksen. "Desuden kommer der så meget nyt,

Salget at store tv-skærme med skarpe billeder blive meget stort om nogle år. Seerne vil foretrække store skærme for bedre at kunne læse programoversigter og tekstoplysninger om udsendelserne. Det vil være de store skærme, der får folk til at skifte til digitale tvapparater. Salget af privatparaboler vil falde, når kabelnettene får flere kanaler og digitale tjenester. Tv-selskaberne vil få travlt med at udvikle mange flere egenproduktioner og tilhørende interaktive tjenester. Alt dette vil ikke påvirke behovet for computere nævneværdigt. For det første er det uoverskueligt at se på et Excel regneark på en tv-skærm. For det andet køber folk nye tv-apparater for at få bedre tv – ikke for at få en erstatning for computeren. Og endelig vil software-producenterne udvikle flere programmer, der primært egner sig til computer.

Hjemmets netværkscenter "Det digitale tv-apparat bliver hjemmets netværkscenter. Det er med fjernbetjeningen til tv-apparatet, man vil kontrollere hjemmets øvrige elektroniske udstyr", skriver Shaw, som giver dette eksempel: "Fruen ser et tv-show samtidig med, at hun styrer madlavningen i ovnen eller på komfuret. Pludselig husker hun, at køkkenhaven skal vandes, og med et tryk på fjernbetjeningen åbner hun for dens sprinkleranlæg – og en anden dag er det vaskemaskinen, hun sætter i gang". molo

FDA-orientering 2/2001

Vi står på grænsen til de digitale fjernsyns gennembrud, og det meste skete indenfor det samme årti – i stort set hele den vestlige verden. Hjemmecomputeren må ydmygt søge tilbage til en mindre iøjnefaldende plads i hjemmet, når tv får nogle af dens funktioner, men det bliver ikke et enten/eller. Det er den amerikanske medieekspert Philip Shaw, der drager denne konklusion i bogen "TV dot Com – The Future of Interactive Television", der mere og mere præger debatten om fremtidens tv.

5


Sex og interaktivt tv "Videobånd og kabel-tv fik deres gennembrud, da seerne fandt ud af, at de nu kunne se "voksenfilm" diskret i eget hjem. Den samme mekanisme vil bære interaktivt tv igennem seernes skepsis over for ny teknologi". Siger forfatteren Philip Swan, der hævder, at interaktivt tv vil sparke nyt liv i parforholdene. "Man må ikke undervurdere mulighederne i at bruge sexappeal til at gøre ny teknologi til en succes", skriver han. Chat bliver et populært tidsfordriv for flirtende enlige, og erotiske shows som "Temptation Island", som TvDanmark har planer om at fordanske, bliver online portal for romantiske eventyr.

Han forudser succes for video telefoner, hvormed man kan se hinanden på tv-skærmen. De vil også føre til mange online aftaler om stævnemøder og til nye former for telefonsex. Tv-shopping vil få særlig stor omsætning af varer, der mere eller mindre relaterer til sexlivet. Efter en reklame for midler mod impotens søgte 49% af en amerikansk kanals seere flere oplysninger på internet om Viagra, fortæller Swan. "Interaktivt tv gør det muligt for folk at foretage sig noget, de ellers ikke ville kunne eller ville være flove over at gøre", konkluderer Swan. ■

Tillykke til FDA

Folketingsmedlem Thomas Adelskov (S), Nykøbing Sj., skriver: IT og Forskningsministerens udspil om brugerafstemninger i antenneanlæggene, må karakteriseres som intet mindre end en sejr for FDA. Folketinget be-

handler inden længe et forslag, der afskaffer de tvungne brugerafstemninger og derved åbner for øget konkurrence og i sidste ende øget forbrugerkontrol. Ovenpå rodet ved de to foregående afstemninger har Folketinget gennem nogle måneder behandlet forskellige modeller for nye afstemningsregler. Sammenfattende kan man sige, at alle modeller - både tidligere og nye - har haft utilsigtede virkninger på prisdannelsen, og afstemningerne har reelt været uigennemsigtige. Det har således været umuligt for forbrugeren at gennemskue den samlede pris, ligesom afstemningen i sig selv har været medvirkende til, at de enkelte kanaludbydere selv har kunne fastsætte prisen. Endelig har hverken Konkurrencestyrelsen eller Forbrugerom-

budsmanden haft mulighed for at se leverandører og udbydere i kortene, eftersom markedet har været reguleret af en særlovgivning og brugerafstemninger. Efter min opfattelse vil brugerafstemningerne ikke forsvinde, idet brugerne kræver indflydelse på programvalg og pris, men bestyrelser, foreninger og anlægsejere får nu større mulighed for at forhandle og presse prisen. Samlet set har FDA fået sine ønsker opfyldt, da markedet ikke længere skal reguleres af hverken folketingspolitikere eller pseudo-afstemninger. Imidlertid gør det FDAs arbejde som vagthunden og brugernes repræsentant overfor leverandørerne ekstra vigtigt til sikring af reel konkurrence på kabel- og kanalmarkedet. ■

Nyhed !! Prisbillig InfoKanal til alle foreninger.

FDA-orientering 2/2001

miniKanalen

6

* Baseret på SCALA InfoChannel Designer (Editor inkluderet) *Opdatering via modem og Kabel-TV returvej * 19" x 2HE robust RACK computer

TV*DATA TEXT TV ApS Marielundvej 28, 2730 Herlev. Tel.: 44 53 28 22, Fax: 44 53 18 06 EMAIL: mail@dekker.dk. WEB: www.dekker.dk - Vi er vilde med tekst-TV


FDA-orientering 2/2001

Annonce

7


Vinderen er den, der kan fortælle en historie Direktør Henrik Jensen, Viasat.

Henrik Jensen vil fastholde TV3 på familieorienteret underholdning – men også starte flere kanaler

For 10 år siden så danskerne tv i gennemsnitligt 2,5 timer pr. dag. Det gør de stadig, og Henrik Jensen tror ikke, at vi vil bruge mere tid på tv i hvert fald fem år frem. Alligevel har han sat sig i chefstolen på TV3/3+ med det bestemte formål at få en større andel af seertiden. Han ved godt, hvad han er oppe mod: "Mens seerens tidsforbrug er uændret, er vores konkurrencesituation meget anderledes. Da TV3 startede for godt 13 år siden, var der kun ét landsdækkende dansk tv: Danmarks Radios. Dengang vidste folk, hvad de skulle se om aftenen. Siden har vi fået bl.a. TV2, TvDanmark 1 og 2, DR2, TV2 Zulu og vores egen 3+. I dag er det få, der ved, hvad der kommer i aften kl. 20. Med de mange kanaler er der færre seere til de enkelte programmer. Vi skal tilbage til 1998 for at finde et program, der havde over 2 mio. seere. Derfor er det fortsat nødvendigt med en kombination af reklamefinansiering og brugerbetaling".

FDA-orientering 2/2001

Flere danske kanaler

8

Henrik Jensen tror ikke desto mindre på, at der bliver flere danske tv-kanaler: Er Eurosport med danske kommentatorer eller Discovery med danske tekster danske kanaler? Det spørgsmål stiller og besvarer Henrik Jensen med et: "Man kan altid diskutere, hvornår en kanal er dansk, men jo mere "fordansket" den er, jo større chance har den for at overleve. Uanset hvem vi tæller med, er jeg sikker på, at antallet af danske kanaler vil

vokse, og lad mig sige det på den måde: Der bliver ikke flere rent udenlandske kanaler i de danske kabelnet. Den digitale teknik gør det billigere at sende tv via satellit, og det er til gunst for danskudviklede kanaler. Det, vi i Viasat kalder free-tv, vil om 5 år være flere kanaler end TV3 og 3+, men der vil også komme flere egentlige betalingskanaler. Det vil ikke undre mig, om der om fem år er flere tv-kanaler end dagblade i Danmark. I det forløb er det min opgave at sikre Viasat en markedsandel, der ikke må være mindre og gerne skal være større".

Familieorienteret "TV3 har været drivkraften for satellit-tv i Danmark. Den utroligt store udvikling, TV3 har været igennem, vil vi bygge videre på. Al erfaring siger os, at danskerne vil have oplevelser, når de ser tv. Vi skal også fortsat sende nyheder, men det bliver ikke på TV3, man får tilbudt nyheder hver eller hver anden time. Vores kendetegn er den familieorienterede underholdning, som vi har rendyrket med stor succes. Det er f.eks. Robinson, Fangerne på Fortet og Baren, og det er en linie, vi fortsat vil følge". I forhold til Robinson er Baren helt fixeret på unge. Er det virkelig familieunderholdning? "Jeg bruger udtrykket familieorienteret som en samlet karakteristik af TV3. Robinson har en utrolig bred appel, mens Baren er mere ungdomsorienteret", forklarer Henrik Jensen, der om Baren gerne erkender, at "man jo ikke kan vinde hver gang". "Pernilles Univers er heller ikke for alle i familien", føjer han til. "Det er overvejende for kvinder, mens Onside overvejende er for mænd. Men tilsammen gør de TV3 til en familieorienteret kanal. Det helt afgørende er, om vi fortsat evner at fortælle en historie. Det har vi været fantastisk gode til i de foregående år, og det vil vi fortsat være", siger Henrik Jensen, der ikke er i tvivl om, at vi i

Danmark har talenter nok til at lave endnu mere god underholdning. "Vi har nogle meget gode produktionsmiljøer til dansk tv", siger han.

De digitale muligheder Henrik Jensen har store forventninger til interaktivt, digitalt tv. "Hvor vi før kun havde én transmissionsvej, til seeren, står vi overfor en ny epoke, hvor seeren også får mulighed for at kontakte os. Vi kan tale om tre tv-perioder. Den første varede op til 1988, da tvseningen i Danmark var domineret af monopolet DR. Den anden periode kom med tv-reklamernes gennembrud i TV2 og TV3. Den næste epoke bliver digitalt tv med dettes nye spændende muligheder for integration mellem tv, internet og telefonafstemninger. På reklamesiden kan vi i år lancere de første interaktive reklamer. Det kan f.eks. være en 39 sekunders bilreklame på tv, der inviterer til, at seeren via returvejsforbindelsen bestiller en prøvekørsel hos den lokale forhandler. Vi vil med interaktion se en kolossal udvikling af tv-begrebet. Med dot.combølgen har vi fået adgang til servicer, vi ikke hidtil har haft kunnet tilbyde. Vi har vel ikke rigtigt kunnet fornemme de store muligheder i dem, før vi nu kastes ud i det. Det er ikke det egentlige reklamemarked, jeg ser udvikle sig. Det er hele det digitale interaktive område med mange nye services".

Gennembruddets pris I Danmark er tre gange flere hjem på kabelanlæg end med egen parabol. Hvordan vil Viasat, som har leveret gratis boxe til parabolhjem, medvirke til set top-boxens udbredelse i kabelanlæg? "Vi vil meget gerne have kabelnet-verdenen med, men jeg kan på nuværende tidspunkt ikke kommentere, hvad vores bud på en løsning vil være". molo


FDA-orientering 2/2001

Annonce

9


Kommunikationsudvalget er i gang Styregruppen for det landsdækkende udvalg beretter: På FDAs landsmøde i efteråret 2000 blev et nyt og mere tidssvarende koncept til kommunikationsudvalget godkendt. Godkendelsen gjaldt også en ny intern struktur med inddragelse af alle regioner i udvalgsarbejdet, og udvalget fik sin selvstændighed i FDAs samlede opbygning. Udvalget er med sin 4 mands styregruppe og 9 mands regionskontakter det største i FDA sammenhæng. At starte et udvalg med medlemmer spredt over det ganske land viste sig at være lidt af et job, men med stort engagement fra alle er det lykkedes at skabe en fællesviden om det arbejde, vi nu er

gået i gang med, og de første resultater har allerede vist sig. Udvalgets arbejde er i konceptet meget bredt, favnende fra hvervning af nye FDA medlemmer, hjælp til regionernes trivsel og indbyrdes relationer, fødselshjælp til opstart af nye foreninger og psykologisk hjælp til nødlidende regioner og antenneforeninger. I opbygningsfasen har sekretariatet været til uvurderligt hjælp og skal også fremover være udvalgets tætte partner. Ved fælles indsats og veltilrettelagte kurser er alle gennem vinteren blevet godt rustet til at tage disse mange udfordringer op, som konceptet byder på. Et af udvalgets absolut bedre værk-

Mere tv via internet Internettet er en voksende distributør af video, både firmamæssigt og som tv. En opgørelse fra DFC Intelligence i USA viser, at streaming video på nettet sidste år steg 215% til over 900 mio. streaminger, heraf var 29% TV og 15% indeholdt reklamer. Rapporten er samlet af Paul Palumbo, som forklarer, at stigningen skyldes, at der udvikles mere video, som egner

sig for streaming i en verden, hvor adgangen til bredbånd fortsat vokser. Kontroversielle tv-formater som Big Brother og Survivor (Robinson) samt usikkerheden i optællingen af stemmer ved det amerikanske præsidentvalg var medvirkende til stigningen. Generelt er det musik og nyheder, der også i de kommende år vil dominere. ■

FDA-orientering 2/2001

Børn er guld værd

10

Børnenes begejstring for tegnefilm er guld værd for firmaer, som producerer produkter med relation til seriefigurerne. Det vil Fox Kids udnytte. Børn, som følger tv-serierne op med besøg på Fox Kids hjemmesider, opfordres til at besvare spørgsmål om deres holdninger, smag og adfærd mod til gengæld at få "loyality credits". Disse kan bruges ved køb af f.eks. legetøj el-

ler computerspil i Fox Kids online butik. Børns nationalitet og holdninger, som afsløres på chatsiderne, vil også blive analyseret for at reklamefolkene hurtigere kan få indblik i tidens trends. Analyseresultaterne vil blive solgt til f.eks. reklamebureauer og til firmaer med produkter for børn og unge, men Fox Kids forsikrer iflg. Financial Times, at "børnene ikke vil blive udnyttet". ■

tøjer er, at alle Danmarks antenneforeninger er lagt ind i en database, som regionernes kontaktpersoner er online på. Den er derved lige ved hånden, når telefonjagten på nye medlemmer går ind. Mange ideer til udvalgets arbejde med region og foreningspleje er stadig under bearbejdning. Her vil nye tanker fra alle FDA medlemmer være særdeles velkomne, så vores indsats kan ramme så præcis som mulig. Fra en landsmødevedtagelse til et fungerende udvalg går der selvfølgelig længere tid, end man havde regnet med. Vi i udvalget er dog tilfredse med forløbet, og er nu i gang med et arbejde vi længe har glædet os til. ■

Familiealbum på kabelnettet? I forbindelse med et møde i ECCA havde firmaet Qbeo Inc. fra Seattle en demonstration af en ny mulighed for en alternativ tjeneste på kabelnet. Med den hastige udvikling af digitale kameraer går tjenesten ud på, at man overfører sine optagelser via kabelnettet til en server i hovedstationen, hvor man lejer et passende lagerareal. Når man så vil se sine fotografier, kan man blot bruge sin fjernbetjening til tv-apparatet og straks toner tante Anna eller billeder fra familiefesten frem på skærmen. En masse muligheder for at strukturere sit elektroniske album blev demonstreret, ligesom zoom, lys og andre features er mulig. Det er en virkelig spændende mulighed for at kunne kombinere en hurtig adgang til sine fotografier med en visning på husalteret for hele familien! ■ Se mere på: www.photogenetics.com/


FDA-orientering 2/2001

Annonce

11


”Vi har aldrig før oplevet så stor succes” Overalt i landet etablerer antenneforeningerne returveje og tilbyder internet som supplement til radio og tv. Så småt kommer også tilbud om telefoni. På denne og de følgende sider er tre beretninger fra Jyderup og en fra Nykøbing Sjælland om, hvordan de har forberedt og gennemført udbygningerne. Desuden fortæller Telia Stofa om sit tilbud om telefoni til kunder, der har internet via kabel. ■

Frits havde set noget . . . . Af Henrik Christiansen, næstformand i Jyderup Antennelaug Vi talte allerede for 8 år siden om telefoni og data, hvor alle andre rystede på hovederne, men Frits havde set noget i Holland. Vi forberedte vort anlæg med mulighed for returvej og ekstra reserver i tolerancerne. På næsten alle generalforsamlingerne i de efterfølgende otte år var emnet oppe med status på udviklingen og hvordan kommer vi videre. I de første seks år var meldingen, at teknikken ikke var tilstrækkelig, og bestyrelsen kunne ikke anbefale, at vi deltog i pilotsager med proprietære systemer. For to år siden tog vi fat og begyndte at lege lidt med internettet. Det kostede en lang diskussion under godkendelse af regnskabet, fordi bestyrelsen havde "ødslet" 2.500 kr. væk på at lege med udviklingen, men det blev dog accepteret.

Det blev også godkendt, at bestyrelsen arbejdede videre med sagen.

Bølgerne gik højt Sidste år – generalforsamlingen i det første år i fremtidens tegn – fremlagde vi planer, som var realistiske. Det trak ud til kl. 0,30, inden vi kom hjem. Bølgerne gik højt med flyvende argumenter om uoverskuelige stigninger på kontingentet for at få kunne "lege" med internet og over i den anden grøft, hvor "nørderne" skældte ud over nærige metusalemmer, som ikke ville tage nutidens medier i brug. Afslutningen blev, at bestyrelsen efter en kort pause i generalforsamlingen markerede, at hvis man ikke i år vedtog at springe på vognen, kom vi ikke igen inden de nærmeste år. Samtidig satte vi

faste rammer for, hvor meget vi måtte bruge af kassebeholdningen. Så blev det vedtaget, at bestyrelsen måtte sætte det i gang. Vi lavede aftale med Dansk Kabel TV om etablering af returvej og internet til fast pris. Og nu kommer det sjove: Vi har aldrig foretaget os noget i foreningen, som har været en lignende succes. Vi inviterede alle medlemmer til en informationsaften. Der kom tæt på 300 mennesker, og vi var helt flade bagefter af at fortælle og fortælle. Spørgsmålene var mange, og det største var "hvornår kan vi komme på?". Efter en så kraftig modstand på generalforsamlingen kom det helt bag på os. Vi i bestyrelsen af Jyderup Antennelaug er overbeviste om, at vi gjorde det rigtige.

FDA-orientering 2/2001

Habilitets overvejelser

12

Det er ikke kun nørderne, der tog imod. Jyderups datastue for ældre er også med, og besøg her fik Erik Munkholm til at slutte sig på hjemme.

I Jyderup Antennelaug har man i mange år været godt hjulpet af personer med berøring til branchen. Jeg kan huske den aften, jeg selv blev valgt, hvor diskussionen selvfølgelig var oppe omkring, hvilke interesser jeg varetog. Denne diskussion forstummede totalt i klapsalver, da en deltager klart og tydeligt udtalte, at han syntes, at det var helt fint, hvis der var personer med stort kendskab til området – kabeltv, som også ville bruge deres fritid på den lille lokale antenneforening - set i lyset af et yderst rimeligt kontingent og at man jo ikke blev valgt til tid og evighed! Det har siden været holdningen, og vi fra branchen, Mogens Andersen, Frits Brantzen, Ivan Frederiksen og undertegnede, har gennem årene arbejdet for en høj teknisk standard og et godt tilbud til medlemmerne. ■


Overvejelserne forud for valget af leverandør Af Ole Falk Jensen, sekretær i Jyderup Antennelaug

Så blev det mere alvorligt... Årtusindeskiftet blev vel overstået, og til generalforsamlingen i marts 2000 stillede bestyrelsen forslag om at benytte op til 200.000,- af kassebeholdningen til optimering af anlægget til internet. Der var meget tæt løb, og enkelte medlemmer talte meget imod løsningen. Deres holdning var, at de medlemmer, der ønskede at komme på internettet, måtte betale gildet. Trods denne kamp blev bestyrelsens forslag accepteret med den tilføjelse, at såfremt der blev benyttet mere end 200.000,- af beholdningen, skulle der stilles budgetter for tilbagebetalingen af udgiften, før valget af udbyder kunne foretages. På daværende tidspunkt havde vi ikke besluttet os for en leverandør, hvorfor det var rimeligt med denne "klausul". Der blev nedsat et internet-udvalg til at forestå forslag til valg af leverandør. Udvalget gik efter generalforsamlingen i marts 2000 i gang med en skanning af markedet. Holdningen var at finde et system, der tilbyder stabil drift, fornuftigt prisniveau, kortest mulige bindingsperiode og ingen eller meget lille investering fra foreningens side. Der var muligheder i fire retninger:

står for opgradering og vedligehold. Ydermere meget langt fra de økonomiske her og nu forventninger, der var tilkendegivet på generalforsamlingen. Udvalget mente ikke, at det var forsvarligt over for de enkelte medlemmer, at foreningen i stor grad selv skulle være ISP og i første omgang med et installations- og supportteam, som var lig bestyrelsen eller dele deraf. I forhold til hvad internet-brugere er vant til, ville vi aldrig kunne hamle op med en professionel leverandør.

*Bredbandsbolaget Leverandøren er i markedet, men da vi skulle i gang, var det udelukkende baseret på rene etagebyggerier. Da Jyderup for 75% vedkommende består af selvstændige ejendomme, var det ikke et interessant alternativ. Senere har fordelen vist sig at være et meget konkurrencedygtigt produkt på prisen, men vi har ingen sikkerhed for et blivende niveau.

*Telia Stofa Prisen på Flex-rate systemet er fornuftig, og vores vurdering var, at Telia Stofa ville tilbyde medlemmerne en professionel håndtering af udstyrslevering og service, hvorfor det var tiltalende i forhold til drift i foreningsregi. Ulemperne ville være at benytte ét firma til service og et andet til internet. Gråzonerne ville være mange. Et andet tvivlsområde ville være usikkerheden omkring Telia Stofas bindingsperioder samt goodwill afregning, der ville gå ud over medlemmerne ved en evt. afvikling af kontrakten. Det skal bemærkes, at vi ikke har forhandlet direkte med Telia Stofa, men blandt andet fulgt debatten i andre anlæg og på et møde arrangeret af Telia Stofa i Odense.

*Indkøb og drift i foreningsregi Billigt i det meget lange løb, men store krav til betaling up-front af medlemmerne og til foreningens kasse. Samtidigt et produkt, hvor foreningen selv

*Dansk Kabel TV Relativt lav pris pr. måned. To forskellige modemhastigheder. Flat-rate, der gør, at man altid kan være on-line uden

ekstra omkostninger. Investering indenfor afsat rammebeløb. Professionel installation og hot-line. Af de fire muligheder besluttede vi os for Dansk Kabel TV.

Igangsætningen Fra installationen blev påbegyndt ultimo november og til primo marts har der været lidt problemer, men ikke større, end at de kunne løses: Der var mere støj på returvejen end forventet. Resultat: Udskiftning af diverse jordkabler med forbedret signal til følge. Ulempe: Mange bestilte tilslutninger blev forsinket op til tre måneder. Det var ikke populært hos brugerne, det gik ud over, men problemet ville formodentligt ikke have været anderledes hos andre leverandører. Kommunikation: Der har været tidspunkter, hvor vi i bestyrelsen har måttet træde lidt vande, da vi ikke havde en nøjagtig status på installationerne. Der blev senere i forløbet bedret på problemet omkring information, og for nuværende får bestyrelsen en løbende status, der videregives på vores infokanal, tekst-tv og www.jal.dk. Omvendt skal vi også rose Dansk Kabel TV for kvaliteten af installationen. Vejledningsmaterialet, der fremsendes inden tekniker-besøg, samt vejledninger udleveret ved installationen hos medlemmet er meget nemme at forstå og lige at gå til.

Konklusion Vi har ikke valgt den her og nu billigste løsning for vore medlemmer, men en løsning hvor vi i bestyrelsen mener at kunne formidle en stabil leverance hvad angår tilgængelighed, hastighed og prisniveau. Løsningen har den fordel, at foreningen ikke bliver belastet økonomisk. Det er udelukkende de medlemmer, der benytter sig af ydelsen, der fremover skal betale dertil. Samtidigt har vi vægtet, at vi kontraktmæssigt har en klar viden om antenneforeningens position. ■

FDA-orientering 2/2001

Ganske kort tid efter generalforsamlingen i 1999 havde vi en test i samarbejde med en af de største leverandører af komponenter til antenneanlæg, med den lokale Expertbutik med separat servicecenter samt med vores servicefirma. Testen godtgjorde, at de hastigheder, der var meget snak om, ikke var blålys. Det var også en kvittering til os om at anlægget var rimeligt fornuftigt strikket sammen rent returvejs-mæssigt. Efter et par måneder med trafik internt i by-nettet koblede vi en ISDN router op i mod internettet, og fire bestyrelsesmedlemmer blev tilsluttet denne forbindelse.

13


Næsten hver femte på internet Af Mogens Andersen, formand for Jyderup Antennelaug Vi valgte at afholde en demo-aften den 28. oktober, hvortil alle husstande i Jyderup var indbudt. Det blev et tilløbsstykke, som vi ikke tidligere har oplevet i foreningens historie. De første ankom kl. ca. 14,30 og de sidste gik hjem kl. 21!! Hele bestyrelsen deltog, 40 medlemmer tilmeldte sig på demoaftenen og siden har næsten hver 5. medlem tilsluttet sig det lynhurtige internet i Jyderup Antennelaug. Elmegården (et parcelhusområde i Jyderup med 130 medlemmer, kendt for at være meget kritiske) lagde sig hurtigt i front. Hver 3. er i dag tilmeldt internet, kun overgået af Stokken, hvor over halvdelen er tilmeldt. Fra Stokken kom Bo Bastbøll, som for tre år siden lagde pres på antennelaugets generalforsamling for at få etableret internettet. Vi er ca. 1400 medlemmer tilsluttet, så tilslutningsprocenten er stor og vores mest kritiske medlemmer var med et par undtagelser blandt dem, som tilmeldte sig først. Det har givet foreningen en ny overlevelsesmulighed, som alle foreninger bør overveje kraftigt, hvis de ikke allerede har ordret internettet hos deres servicefirma.

FDA-orientering 2/2001

Forbedret kabelnet

14

I forbindelse med de mange ombygninger i fordelingsanlægget, med kabeludskiftninger og hvor kunden måske havde en defekt stikdåse, var det helt normalt, at bestyrelsen blev kontaktet og fik besked om, at signalkvaliteten aldrig har været bedre - perfekte tv-billeder og radio "uden sus". Den enorme succes gjorde desværre, at vores tidsterminer ikke kunne overholdes. Dansk Kabel TV var nødt til først at færdiggøre fordelingsnettet med returveje og derefter montere filtre og påbegynde installationen hos de enkelte medlemmer. Vi har også fået tilkoblet abonnenter i serieanlæg i boligselskaberne. Vi havde ellers frygtet at boligselskaberne helt skulle renovere deres anlæg, men det var heldigvis ikke nødvendigt. Den

Information fra Jyderup Antennelaugs om internet på kabelnettet.

bedste løsning er naturligvis stadig et stikledningsanlæg.

FDA og JAL Inden afgørelsen var truffet af bestyrelsen i JAL, havde vi vendt kontraktforslagene fra de to store udbydere med FDA. Der var ingen kommentarer til kontrakten med Dansk Kabel TV, men FDA kunne ikke tilråde at indgå aftalen med Telia Stofa, således som den var formuleret. Det ville være meget kostbart for foreningen at komme ud af kontrakten på et senere tidspunkt. De uoverensstemmelser kan muligvis være løst i dag.

Savnede information fra FDA Som tidligere nævnt havde vi stor glæde af Frits Brantzen, mens han var i vores bestyrelse. Frits var også, som alle bestyrelsesmedlemmer i JAL, meget aktiv, men jeg må tilstå, at jeg savnede re-

turmeldinger fra teknisk udvalg i FDA, da man branchemæssigt blev klar over, at det valgte returvejsområde ville ligge i området 5-65 MHz, og at de filtre, man skulle montere, burde ligge her, samtidig med at man burde lukke bånd 1 kanal 2, 3 og 4. Det betyder jo også, at de forstærkere, man skal benytte i fremtiden, bør have returvejsområdet 5-65 MHz med mulighed for indkobling af forstærker eller passivt filter i returvejen og i fremvejen dække området 5-862 MHz.

Tre stemte ikke Afstemningen i bestyrelsen var enstemmig og blev ledet af Ole Falk Jensen. Henrik, Ivan og Mogens stemte dog ikke. Henrik var ansat i Dansk Kabel TV, Ivan ønskede at være neutral og jeg selv var ansat i DKT på afstemningstidspunktet, men er i dag ansat i Dansk Kabel TV i Herlev i TDK returvejs-gruppen.

Pressen og JAL En af de lokale journalister kontaktede mig i starten af januar og ville gerne skrive om det lynhurtige internet i Jyderup. Kunne det virkelig passe, at JAL kunne levere noget, som alle de store byer gik og sukkede efter? JAL var en af de første på Sjælland, med det lynhurtige internet, men mange byer følger snart efter. Det blev til udmærkede artikler i både Venstrebladet fra Holbæk, Kalundborg Folkeblad og den lokale Jyderup Posten. TV2 Øst kontaktede mig efter den næsten helsides store artikel i dagbladene. Her fik vi lov til at få Nykøbing og FDA med i samme udsendelse. Fra Jyderup deltog Henrik og jeg samt deltagere fra vores internet undervisning for ældre. Fra Nykøbing var det Carsten Adelskov og fra FDA naturligvis Søren Birksø Sørensen. Det var meget korte brudstykker og journalisten havde "bestemt" hjemmefra, hvad vi skulle sige. Men det styrker helt klart det frivillige arbejde i alle foreninger med en sådan fokus i både dagspresse og i TV.


En god IT-aftale blev til De store blev sat til "vægs" i Nykøbing Sjælland Af Carsten Adelskov, formand for Nykøbing Sjælland Antenneforening

Carsten Adelskov

Så lykkedes det. Nykøbing Sjælland Antenneforening fik sin aftale om internet og telefoni på plads. Foreningen har på mange møder drøftet internet og telefoni. Der har været kontakt til flere udbydere, vi har besøgt flere firmaer og fået flere gode tilbud. Men det var tilbud, der på mange måder bandt foreningen. Enten økonomisk eller på andre måder fratog de foreningen dele af sin selvbestemmelse. Så det var en meget svær men også spændende opgave at forhandle og til sidst vælge samarbejdspartner.

bolig- og antenneforeninger. Et ønske vi kunne drage fordel af. Arrowhead benytter ikke kun lysledere til fremførelsen af datasignalerne. Hvor det enten er for dyrt eller der ikke er kapacitet nok, bruges radiosignaler og dermed spares en dyr kabellægning. Vi indledte forhandlinger samtidig med et par boligforeninger, Ishøj kommune og et par andre foreninger. Ishøj kommune underskrev først, og 23. februar underskrev Nykøbing Sj. også aftalen.

Aftale for fire år Det er en aftale, jeg i øjeblikket betegner som en af landets bedste, fordi: - Vi har kun bundet os i fire år. - Vi har kun forpligtet os til internet og telefoni i aftalen. - Vi har nok en af de billigste flat rate priser i Danmark. - Vi tror på produktet, der ikke er afhængigt af andres kobber (ledningsnet).

Samtidig forhandling

- Vi fik den bedste garanti på hastigheden.

På FDAs landsmøde i Brædstrup i november 2000 fik vi kontakt med det svenske firma Arrowhead (pilespids), der har startet aktiviteter i Danmark. Firmaet betjente kun erhvervskunder, men ville gerne samarbejde med

Telefoniaftalen er udformet som en rammeaftale, der senere skal færdig forhandles. Principielt skal det være billigere end TDC - kun ca. 50 kr. månedligt og 10 øre i opkaldsafgift.

Priserne Vores flat rate priser er: Hastighed Pris/måned 256/ 128 kbit/s 99,512/ 256 = 159,1024/ 512 = 349,2048/1024 = 599,4096/2048 = 899,Oprettelsesprisen er 995 kr., og den første måned er gratis.

Lokal finansiering For Nykøbing Antenneforening, der har 2200 medlemmer, var det meget vigtig med et prisvenligt produkt. Vi ville gerne have mange med fra starten uden at sætte vores selvstændighed over styr. Arrowhead kunne også formidle finansieringstilbud, men ikke bedre end vi selv kan via de lokale pengeinstitutter. Vi har i forhandlingsforløbet fået juridiske råd fra FDA, og jeg vil gerne takke for en fin og god rådgivning. Det koster os ca. 2 mio. kr. at etablere returveje i vores net, der samtidig er opgraderet til 606 MHz, hvilket vi finansierer med et lån på 1,2 mio. kr. og resten over vores likviditet. Vi glæder os over, at andre firmaer end de store kan være med - oven i købet til meget konkurrencedygtige priser. Vi er nu længere fra monopollignende tilstande og har fortsat vores fulde frihed. Det kan kun blive til vores medlemmers gavn. ■

TDC Kabel TV har navnemæssigt lagt afstand til sin ejer TDC Tele Danmark ved nu at markedsføre sig under navnet OnCable. Det skal markere, at TDC Kabel TV leverer andet end almindeligt kabel-tv. Hovedprodukterne er den digitale Selector box og internettilbuddet WebSpeed. Kunderne hos OnCable får hele tiden flere nye valgmuligheder ikke mindst inden for de kendte produkter som

Selector, der giver mulighed for en lang række digitale tilbud, men også når det gælder internetadgang, hvor OnCable tilbyder produktet WebSpeed med en hastighed på 512 kbit/sek. I dag kan man få WebSpeed i Århus, dele af Odense, Ålborg, Frederiksberg og Hvidovre og de næste byer, der bliver klar er Silkeborg, dele af København, Svendborg og Frederikshavn. ■

FDA-orientering 2/2001

Fra TDC til OnCable

15


IP-telefoni snart en realitet Telia Stofa venter at være klar med telefonforbindelser via kabel-tv nettene til efteråret Telia Stofa har testet det nye telefonsystem i udvalgte husstande i Horsens, og i foråret blev forsøgene udvidet til Aalborg-Nørresundby samt Århus. Til efteråret regner Telia Stofa med at være klar til at tage imod de første IP-telefonabonnenter, som både fungerer indenfor og ud af det kabelnet, man er tilsluttet. Tilbuddet henvender sig i første omgang til de mere end 200.000 husstande i antenneforeninger, som allerede har investeret i et returvejssystem, der tillader trafik i begge retninger på antenneforeningens net.

Telefonen virker som den plejer

Telia Stofa afprøver bl.a. dette nye Cisco modem til internet og telefoni.

Brugeren mærker ingen forskel på en IP-telefonløsning og en almindelige telefon-forbindelse. Selve telefonen er den samme, og man beholder det samme nummer. Den eneste forskel er, at samtalen går en lidt anden vej og bl.a. benytter nogle meget kraftige datanet, som forbinder landsdelene indbyrdes og videre til det store udland. Hvor der er behov for det, dirigeres samtalen derefter via det almindelige telefonnet.

Fra 150 kr. pr. måned Flere samtidige brugere IP-teknologien gør det muligt at bruge antennekablerne til flere funktioner samtidig. F.eks. kan forskellige medlemmer af husstanden tale i telefon, være på internettet og se fjernsyn på samme tid. IP står for Internet Protokol, som er den metode, information udveksles på via internettet. Den splitter transmissionen op i en masse små "pakker", som sendes enkeltvis og samles ved modtagelsen. Det sker så hurtigt, at det ingen indflydelse har på kvaliteten af signalet.

Kvaliteten er den samme "Man kan ikke høre forskel på en samtale via det almindelige telefonnet og

via IP-telefoni - forudsat, at den foregår på net, der er kraftige nok. Ellers risikerer man dårligere lydkvalitet samt forsinkelser af dele af samtalen, hvis der er stærk trafik på nettet," fortæller teknisk chef Torben Mellerup, Telia Stofa. Han oplyser, at Telia Stofa bevidst har holdt lidt igen med IP-telefoni, til kvaliteten var i orden. Bl.a. afventer Telia Stofa udviklingsarbejde hos de to amerikanske kommunikations-giganter Motorola og Cisco, der er valgt som tekniske samarbejdspartnere. "Vi ønsker, at kvaliteten skal være på niveau med det almindelige telefonnet – også selvom prisen bliver lavere," fastslår Torben Mellerup.

De StofaNet abonnenter, der vælger IPtelefoni kan for 150 kr. om måneden ringe ubegrænset inden for landets grænser. For telefoni til mobil-telefoner, særtjenester og udlandet kommer der et mergebyr, der endnu ikke er endeligt fastlagt. Med en fast pris på 150 kr. pr. måned for indenlandske samtaler brydes der med alle tidligere forestillinger om, hvad telefoni koster. Systemet kræver, at brugerne er forsynet med et nyt modem, og med prisen på StofaNet oven i bliver månedsprisen for internet og telefoni helt ned til 210 kr. For kabel-tv kunder, der kun ønsker IP-telefoni, bliver der et ekstra gebyr på ca. 50 kr. pr. måned for leje af modem. ■

FDA-orientering 2/2001

Fælles skandinavisk set top box/dekoder

16

Det tidligere skrækscenarie for seerne omkring digital modtagelse af tv har været, at man skulle have en stabel dekodere i stuen, en for hver udbyder. I NorDig samarbejdet, hvor alle betydende udbydere som fx Viasat, CanalDigital, DR og TV2 deltager, er man nu blevet enige om at følge den åbne DVB-MHP standard (Digital Video Broadcasting Multimedia Home Platform), en standard som også ECCA understøtter. Det samme gør EU - i en grad så de proprietære systemer, dvs firmaspecifikke som fx d-box i Tyskland, ikke mere vil være tilladt at udbyde. Det betyder for den enkelte husstand, at overgangen til modtagelse af digitalt-tv bliver mere gennemskuelig med kun én type box uanset hvem programudbyderen er. Ikke

mindst DR har presset på for at få en åben standard, en fælles box der kan understøtte forskellige interaktive tjenester, og andre muligheder som den nye teknik åbner for. MHP standarden kan håndtere digitale signaler, hvad enten de kommer fra satellit, kabel eller fra en terrestrisk sender. Modtageenheden i boxen, frontend, vil selvfølgelig være lidt forskellig, afhængig af, hvorfra signalet kommer. Om boxen kan fremstilles universel til modtagelse af alle tre typer transmission står endnu ikke helt klart. Bak

Se mere på: www.nordig.org / www.dvb.org / www.mhp.org


FDA-orientering 2/2001

Annonce

17


Fordele og ulemper ved at låne modtageudstyr I forbindelse med at en række kanaler i løbet af i år indstiller de analoge satellittransmissioner er flere program-leverandører og agenter kommet med forskellige "smerte-stillende" tiltag over for antenneanlæggene.

lånt udstyr. Omfattes det af jeres aftale, eller vil service herpå blive udført for særskilt regning. Også dette skal være på plads forud for indgåelse af en låneaftale.

løsning indebærer ikke de overvejelser, som lånt udstyr gør.

For og imod Generelt er det svært at afgøre, hvilken løsning der er den bedste for de enkelte antenneanlæg. Man skal gøre sig klart, at tilbuddene kommer ud fra ønsket om at beholde eller få jeres anlæg som kunde på en eller flere program-aftaler. Derfor skal I også være opmærksomme på, om der i kontrakterne forekommer bindinger, som kan virke urimelige. Modydelsen for lån af udstyr eller tilskud hertil kan eksempelvis være en særlig lang kontrakt eller anden binding. Ved lånt udstyr bliver det "dyrere" at skifte til et andet program eller en eventuel anden leverandør, med mindre denne nye også vil udlåne udstyr. Til gengæld undgår eller udsætter I en investering i udstyr. FDAs medlemmer kan kontakte FDAs Sekretariat med spørgsmål herom.

Forsikring Service Før I tager imod tilbud om at få udstyr stillet til rådighed, skal I sikre jer, at det tilbudte udstyr er egnet og produceret til brug i hovedstationer, og at udstyret kan fungere sammen med jeres hovedstation i øvrigt. Det er meget væsentligt for anlæggets drifts-stabilitet. I skal samtidig sikre jer, at udstyret er registreret i AFOs komponentregister. Det gør I ved at bede udlåner dokumentere dette i forbindelse med låneaftalen. Det er ligeledes meget vigtigt at få afklaret, hvem der har ansvaret for servicering af udstyret. Hvis denne forpligtelse ligger hos jer, skal I sikre jer, at jeres servicepartner/installatør kan - og vil - servicere det udstyr, I bliver tilbudt at låne. Det afklares, før I indgår en låneaftale. I skal samtidig have afklaret, hvordan jeres serviceaftale gælder i forhold til

Samtidig skal I have afklaret, om udlåner forsikrer udstyret eller om det er jeres ansvar. Er det sidste tilfældet, skal I finde ud af, om jeres almindelige forsikring dækker umiddelbart, eller om der skal tegnes en tillægs- eller anden særlig forsikring. Som eksempel kan nævnes, at anlægsforsikringen tegnet gennem Bækmark og Kvist ikke dækker udstyr, der er lånt. Til gengæld kan der til denne forsikring tegnes en tillægsforsikring mod en beskeden betaling. Endelig bør I indgå separate aftaler for henholdsvis programmer og lånt udstyr. I bør ikke binde jer programmæssigt i en aftale om lån af udstyr og omvendt.

SBS

Tilskud til køb Der også anlæg, som har fået tilbudt tilskud til køb af digitalt udstyr. Denne

Aktivitetskalender FDA region 3: Generalforsamling kl. 13,30 i Skibelund Krat 4 i Vejen.

14. august:

FDA region 1: Debatmøde om FDAs fremtidige struktur. Kl. 19,00 på Tylstrup Kro.

21.-22. april:

FDA: Hovedbestyrelsen m.fl. mødes i Nykøbing Sj.

15. august:

FDA region 8: Strukturmøde kl. 19,00 i Mørkøvhallen.

21.-26. april:

NAB 2001 i Las Vegas. www.nab.org

30. april:

FDA region 2: Generalforsamling kl. 19,30 på Hotel Skanderborghus, Dyrehaven 3 i Skanderborg.

25. august 2. september:

IFA, International Funkausstellung i Berlin. www.ifa-berlin.de

19. september:

FDA region 4: Temaaften.

3. oktober:

FDA Region 8: Ekstraord. generalforsamling kl. 19,00 i Mørkøvhallen.

6. november:

FDA region 1: Formøde op til FDAs landsmøde. Kl. 19,00 på Tylstrup Kro.

FDA-orientering 2/2001

28. april:

18

30. april:

FDA region 7: Generalforsamling kl. 19,30 på Restaurant Håndværkeren, Hersegade 9 i Roskilde.

16. maj:

FDA region 4: Temamøde.

21.-23. maj:

ECC i ExCeL i London. www.mediacast.co.uk

16.-18. november: FDA: Udstilling og landsmøde i Brædstrup. www.fda.dk


Digitalt terrestrisk tv uden kabel går ikke! I USA har man allerede et betydeligt antal digitale luftbårne tv-kanaler. Radiofonierne havde påregnet at kunne "tvinge" kabelnettene til at udsende såvel det analoge som det digitale signal i en overgangsperiode. Federal Communications Commission, FCC (svarende til Telestyrelsen), har nu imidlertid bestemt, at kabelselskaberne må gøre, som de selv vil. Afgørelsen er en streg i regningen til radiofonierne, som derfor må forhandle med kabelejerne om at få deres digitale signaler distribueret. Man har erkendt, at antallet af seere, der alene er afhængig af luftbårne signaler og hvoraf mange tillige allerede har en parabol, ikke giver en bæredygtig seermasse.

FCC’s holdning er, at der bør være pligt til at dobbeltsende, men det ved, at et pålæg bliver indbragt for domstolene. Derfor nøjes man foreløbig med at samle den dokumentation, man venter, at domstolene vil forlange. Den skal både indeholde de skønnede tab, en tvstation kan påberåbe sig, og kabelnettenes udgifter og dermed vanskeligere konkurrenceforhold ved en ubegrænset pligt til at sende dobbelt. I Europa synes digitalt terrestrisk fjernsyn (DTT) også let at kunne lide en krank skæbne. Det er kun i England, at udbredelsen er betydelig, men her var "kablingsgraden" som udgangspunkt også ret lille. I Spanien og i Sverige, hvor man har haft digitalt terrestrisk tv et stykke tid, er det et yderst beskedent

antal seere, der har anskaffet sig en modtagerbox. Det synes lidt uklart, hvad politikerne i de enkelte europæiske lande vil med DTT. I f.eks. Holland vil man udbyde DTT licenser, selv om næsten 100% af husstandene allerede er tilsluttet et kabelnet, så det er særdeles vanskeligt at få øje på målgruppen. I Danmark, hvor 1,4 mio. husstande ud af i alt 2,3 mio. har kabel-tv, og hvor skønsmæssigt yderligere 0,5 mio. husstande har en parabol, er den potentielle modtagerskare for DTT behersket. Resultatet kan meget let blive, at de (dyrt) terrestrielt udsendte signaler for størstedelens vedkommende blot videresendes i kabelnet, og det er vel egentlig at gå over åen efter vand? Bak

To satellitter på deltid efter et dramatisk liv i rummet Kort efter blev alle transpondere – også backup – på Anik E2 lammet af Solens kraftige elektriske udladninger. På rekordtid fik man nu den 10 år gamle Telstar 301, der midlertidig var "underdrejet" på samme position som E2, drejet mod Canada. Med den og ledig kapacitet på andre amerikanske satellitter lykkedes det i løbet af få måneder at skaffe canadierne deres tv-kanaler. I løbet af sommeren blev de to Anik E bearbejdet fra kontrolcentrene og i løbet af efteråret kunne de fleste beskadigede transpondere tages i brug. I en periode måtte man leve med, at Telstar 301 lå så tæt på Anik E2, at deres signaler forstyrrede hinanden. To år efter kom Anik E1 igen ud af kontrol under en solstorm, men endnu engang lykkedes det at få den i drift igen, om end med nedsat kapacitet.

I februar og marts i år er de to satellitter flyttet til andre positioner. Der er stadig liv i dem, og de skal udnyttes så længe som muligt, siger man hos Telesat, hvor man får nervøse trækninger, når NASA bebuder en ny solstorm. Redningen af Anik E er en teknisk bedrift, der bliver stående i satellitternes historiebog. molo

Anik E under afprøvning i et trykkammer.

FDA-orientering 2/2001

Telesat i Canada har fået lidt mere ro over driften af sine fem satellitter, efter at den nye Anik F1 med 84 transpondere er taget i brug. De to E-satellitter er sat på mindre krævende opgaver efter otte års usikkerhed. Der var glæde i Canada, da de to satellitter blev taget i brug i 1991. Med 16 Ku- og 24 C-transpondere var de en stor forøgelse af kapaciteten til tv og telefoni. Men 20. januar – den sorte torsdag – 1994, mens seerne var optaget af jordskælvet nogle få dage forinden i Los Angeles, ramtes begge satellitter af en usædvanlig kraftig solstorm. "Anik er faldet ned", lød det i kontrolrummene. Det gik først ud over Anik E1, men på få timer fik Telesat taget dens backup transpondere i brug. De var ikke fejlfrie, men anvendelige.

19


(European Cable Communications Association) Af Sigurd Bak Christensen, formand for FDAs udlandsudvalg Hovedtemaet for bestyrelsesmødet den 7. februar i Bruxelles gik for en stor dels vedkommende på, hvordan ECCA bedst muligt tilpasser sig denne tids dynamik i kabelnettene i Europa.

Spørgerunden 20 medlemmer af ECCA, heriblandt FDA, havde svaret på spørgsmål om prioritering af de fremtidige opgaver. Det højeste score fik tele- og medielovgivning, mens mindre vægt blev lagt på den rent teknologiske del. Også mindre vigtig anses den interne kommunikation for at være, og fx den lille bog "Who is who" bør henlægges til ECCA hjemmesiden. Der udtryktes tilfredshed med ECCA Newsletter som meddelelsesmiddel, ligesom der også sættes stor pris på årsmøderne. Derimod nød et forslag om flytning af kontoret i Bruxelles til større (og dyrere lokaler) kun ringe fremme.

Højere kontingent Spørgerunden blev primært iværksat for bedre at kunne prioritere inden for de økonomiske rammer, der blandt medlemmerne er vilje til at skabe for ECCA’s virke. De foreløbige planer går derfor på at ansætte en "public affairs" specialist i år. Det vil kun medføre beherskede stigninger, og de vil fortrinsvis blive lagt på de kommercielle aktører og i mindre grad på de nationale organisationer. Omkring størrelsen af driftskapital/reserver var der i det

EU konkurrenceorgan

væsentlige enighed om, at man bør have penge til ca. 1 års drift for at kunne svare enhver sit i tilfælde af ophør.

Ny sammensætning af bestyrelsen Tidligere var ECCA egentlig en europæisk paraplyforening for de enkelte medlemslandes kabel-tv sammenslutninger à la FDA. Udviklingen i retning af større kommercialisme inden for kabel-tv betyder imidlertid, at aktører som fx UPC i betydeligt omfang har overtaget spillet også på tværs af landegrænser. For at reflektere denne udvikling foreslås bestyrelsens sammensætning ændret fra én repræsentant for hvert land til én for hvert medlem af ECCA. Stemmevægten foreslås til en stemme pr. 1000 i kontingent for det foregående år. For at være beslutningsdygtig skal både 25 % af stemmerne og 25 % af bestyrelsesmedlemmerne være samlet. Forslaget vil blive finpudset inden forelæggelse på årsmødet i Lissabon den 2. april i år. Teoretisk betyder ændringerne en større bestyrelse (p.t. op til 32 medlemmer), men dog næppe i praksis, da normalt kun de mere aktive bestyrelsesmedlemmer deltager i møderne.

ECCA Policy Reminder En sådan huskeseddel kan være nyttig at have, således at en organisation altid optræder og signalerer en konsekvent og sammenhængende politik udadtil. Den formuleres kort således i forhold til:

* Kabel-tv adskiller sig ikke fra andre infrastrukturer * Konkurrencen er hård, der tabes kunder til paraboler (DTH)

Informationssamfundet

* Understøtter "telekom-pakken" af direktiver foreslået af Kommissionen. * Understøtter gennemsigtighed og større evne for EU til at gennemføre større grad af et harmoniseret marked. * Hilser velkomment at must carry nu er med i EU lovgivningen

Indre marked

* Ophavsretsreguleringen skal være teknologisk neutral og være lig regulering for satellitter * Alle rettigheder skal kunne klareres et sted ("one stop shopping") * Rettighedsorganisationernes virke skal være gennemskuelig

FDA-orientering 2/2001

EU Parlament

20

* Accepterer regulering i tilfælde af dominerende markedsposition (SMP) * Ophavsrettighedsorganisationerne skal reguleres * SATCAB direktivet skal opdateres * Adgang for tredjepart (open access) til kabelnet er ikke nødvendig Se mere på ECCA’s hjemmeside: www.ecca.be


NOTER Overskud i sit andet år

Ingen succes for Premiere World

SA overtager Power TV

New Skies vendte sit første års minus på 15 mio. kr. til et plus på 240 mio. kr. i 2000. New Skies blev i 1998 udskilt af Intelsat med fem satellitter, og som det ene af tre selskaber, der dækker hele kloden, nød det gavn af behovet for OLtrafik. Selskabet, der hører hjemme i Amsterdam, får sin sjette satellit opsendt senere i år.

Ved Rupert Murdochs indskud sidste år af 3 mia. Mark mod 24% af aktiekapitalen i Premiere World forpligtigede Kirch Gruppen sig til, at Premiere World 1. juli har 3,5 mio. abonnenter på de digitale programpakker. Trods kampagner til et trecifret millionbeløb i DM var der i marts kun 2,8 mio., oplyste Financial Times, og det er tvivlsomt, om det magiske tal nås. Efter aftalen kan Murdoch i givet fald ved årsskiftet enten træde ud af Premiere World eller overtage det helt.

Scientific Atlanta, der ejer 85% af Power TV, har tilbudt at købe øvrige aktionærer ud. Power TV udvikler software til operativsystemer mv. til digitalt tv.

Susanne Teilmann tiltræder 1. juni som programdirektør for TV3 og 3+. Hun indgår i programledelsen sammen med programchef Hans Peter Hognestad, programplanlægningschef Peter Slot og nyheds- og sportsdirektør Flemming Kjellerup. Susanne Teilmann var programchef i TV3 1990-1994.

Skandinavisk i et år Scandinavian Channel, der i maj har eksisteret i et år, har fået et nyt logo i de nordiske flags farver. Den henvender sig til 16 mio. amerikanere med skandinaviske rødder og ca. 400.000 fastboende skandinaver, som betaler $9,95 pr. måned i abonnement. Programmerne fra tv i de fem nordiske lande er med engelske tekster og omfatter alle genrer fra danske Matador til norske skiløb, finske skihop, svenske krimier og islandsk drama samt nyt fra de nordiske lande.

Pace køber fransk Pace køber den franske producent af digitale set top-boxe Xcom for 215 mio. kr., der betales med aktier i Pace plus ved udgangen af 2002 et beløb, der afhængigt af firmaets salg kan blive lige så stort.

Ny chef for Canal Digital Erik Volden overtager 1. maj direktørposten for Canal Digital i Norden efter Per Tengblad, som skal etablere Telenor Broadband Services i Sverige. Erik Volden, der er 39 år, er direktør for CocaCola i Norge.

Interoute, der opbygger et fiberoptisk net mellem 48 europæiske byer, har indskudt godt 90 mio. kr. i Virtue Broadcasting, der hævder at kunne sende video med en milliard gigabits pr. sekund og at garantere video via internet i tvkvalitet.

Fusion med succes ProSiebenSat.1 gruppen fik et rekordoverskud på 93 mio. euro allerede i sit første år. Det er et plus på 15%, mens omsætningen steg 7%. 97% af omsætningen er fra de 4 tv-kanaler med overskud fra SAT1, Pro7 og Kabel 1, og et underskud fra den kun et år gamle nyhedskanal N24. Den dækker endnu kun 48% af husstandene, men den forventes at give overskud i 2004.

Force solgt Satellit Compagniet A/S i Oslo har købt Force Electronics A/S i Nørresundby. Produktionen af især satellitmodtagere fortsætter, og Satellit Compagniet har lavet en aftale med udviklingsafdelingen, der er udskilt som en medarbejderejet virksomhed.

Overskud i norsk TV2 TV2 Norge fik i 2000 et overskud før skat på 344,2 mio. n.kr. mod et underskud året forud på 14,2 mio. I resultatet indgår salg af TV2s aktier i Canal Digital og Peak Broadcast for hhv. 166 mio. og 30 mio. n.kr.

ITV på Astra ITV, det privatejede britiske tv-selskab, har lejet tre transpondere på Astras 28,2º øst-platform, hvorfra dets 16 regionale tv-kanaler ventes sendt til Storbritannien inden udgangen af året.

Kabelnet solgt AT&T har solgt kabelnet i otte stater i USA og sine 10% aktier i Japan Telecom for at kunne nedbringe sin gæld med 35 mia. kr. Det er fortrinsvis mindre kabelnet, der er solgt ud, og AT&T har modsat købt et enkelt kabelnet i Florida. AT&T er forpligtet at sælge kabelnet efter fusionen med Time Warner.

AB øger i Tyskland Det privatejede franske tv-selskab AB, der sender 16 kanaler i Frankrig, Belgien og Schweiz, fik for første gang overskud i år 2000. Eneste store tab var på musikkanalen Onyx i Tyskland, men AB overvejer at sende flere kanaler til tyske seere.

ORF får konkurrenter Flot år for Astra SES-gruppen havde i 2000 en nettoindtægt på 244,5 mio. euro. Det er 21,4% mere end året forud. Omsætningen steg med 15,3%. Behovet for øget bredbånd markerer sig kraftigt med en stigning på 350%. SES-gruppen udgøres af Astra og Asiasat samt halvdelen af NSAB med Sirius og en mindre andel af Brasilsat. Det oplyses, at Astra nu når 87,5 mio. europæiske husstande.

Østrigs konservative regering har stillet forslag om at ændre det statskontrollerede tv- og radioselskab ORF til en fond uden politisk indflydelse og åbne det terrestriske sendenet for kommercielle konkurrenter om et år.

Mere digitalt til UK BSkyB har lejet fire transpondere på den nye Eutelsat EuroBird, der opsendtes 8. marts, for at kunne sende yderligere 32 digitale tjenester til briterne.

FDA-orientering 2/2001

Programdirektør på TV3

Internet i tv-kvalitet

21


Det er svært at være afslappet

Restriktioner skal lempes

Stephen Cole vil fortælle om IT, så alle kan følge med

Stephen Cole

Mellem de mange kanaler, der kappedes om at præsentere nyheder fra CeBIT, var BBC Worlds Click Online med Stephen Cole. Deltagerne i sidste års landsmøde mødte Stephen Cole, der på BBC Worlds stand fortalte, hvordan det er at være den ene af de tre faste nyhedsværter. Click Online er en sidebeskæftigelse udsprunget af Coles fascination ved den elektroniske udvikling. Click Online er blevet et succespro-

gram, der sendes adskillige gange om ugen. Hans eget bud på dets popularitet er, at det laves både for seere, som er fortrolige med internettet, og for den, der ikke kender noget videre til det. "Derfor beder jeg mine gæster om så vidt muligt at undlade at bruge fagord" siger han og tilføjer: "Endnu vigtigere er det, at det ser afslappet ud – uanset om vi sender fra studiet eller jeg er "i marken" med kameraholdet. Jeg kan love, at det er utroligt krævende at se afslappet ud, når man skal fortælle om ny teknologi og hvad den kan bruges til". Der følger et omfattende rejseprogram med at lave "Click Online". Stephen Cole foretrækker: at sende fra steder, hvor og når det nye præsenteres, og det har ført ham fra London til Taiwan, fra Las Vegas til Stockholm, fra Hannover til Bangalore, Indiens Silicon Valley. I denne måned handler Click Online bl.a. om modetøj med indbygget digital teknik (12. april), spionage i Cyberspace 19. april og de evige virusproblemer 26. april. Stephen Cole er velkendt med det høje IT-niveau i Danmark, som han har besøgt fire gange: "Danskerne er meget langt fremme, hvad angår brugen af IT ude i hjemmene. Det hænger sammen med, at I er meget afslappede i jeres forhold til ny teknik og derfor bruger den fornuftigt", siger Stephen Cole.

Den amerikanske telestyrelse FCC har udsat kravet om, at AT&T skal sælge flere af sine kabelnet. En appelret har afvist gyldigheden af FCC’s regler om, at et selskab højst må eje kablnet med 30% af landets husstande tilsluttet kabelnet, og at højst 40% af de tv-kanaler, det tilbyder kunderne, må komme fra tv-stationer, kabelselskaber selv ejer eller er dominerende medejer af. Disse regler er tilfældige, som grebet ud af den tynde luft, siger retten, som dermed har givet de store selskabet AT&T og AOL-Time Warner medhold i deres krav om væsentlige lempelser. FCC har meddelt, at nye regler er på vej. ■

Ny medarbejder

Den 1. marts bød FDA velkommen til Jeanette Andersen som barselsvikar i FDAs sekretariat, hvor hun skal vikariere for Mie, der midt i juni går på barselsorlov. Jeanette vil overtage størstedelen af de arbejdsopgaver Mie normalt tager sig af. ■

molo

FDA-orientering 2/2001

Ve l k o m m e n t i l n y e m e d l e m m e r i F D A

22

Reg. 1

Bindslev Antennelaug

Jørn Kiil

Ålevej 9

9881 Bindslev

Reg. 2

Thisted AB, Kappelstensvej

Grethe Andersen

Winthersmøllevej 54

7700 Thisted

Reg. 2: Bjerringbro Antenneforening

Per Norup

Kaj Munksvej 94

8850 Bjerringbro

Reg. 4: Flovt og Råde Antenneforening

Karsten Kjærsgaard

Søgårdsvej 3, Marstrup

6700 Haderslev

Reg. 5: Næsby Antennelaug af 1974

Bodil E. Hansen

Højvang 3, Næsby

5270 Odense N.


FDAs hovedbestyrelse Landsformand: Viggo Bækgaard Borups Allé 134 C, 2. tv. 2000 Frederiksberg Tlf. 38 33 12 20 E-mail: Viggo_Bekgaard@ inform-bbs.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirsebærvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: kvant@inform-bbs.dk

Næstformand: Otto Vingaa, Reg. 8 Granvej 9 4100 Ringsted Tlf. 57 61 44 54 E-mail: ov@inform-bbs.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

Jørn Almdal (form. Juridisk Udv.) Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04 Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Kasserer: Børge Kiilsholm, Reg. 5 Glentevænget 4, 5400 Bogense Tlf. 64 81 22 88. Fax 64 81 39 78 E-mail: Kiilsholm@inform-bbs.dk

Erik Wagner, Reg. 5 Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47 E-mail: wagner@get2net.dk

S. Bak Christensen (form. Udlandsudv.) Røn Allé 26 4690 Haslev Tlf. + fax 56 31 19 65 E-mail: zigurd@worldonline.dk

Sekretær: Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 Rødovre Tlf. 36 70 17 66

Frits Brantzen (form. Teknisk Udv.) Ikærvej 11, Glattrup 7130 Juelsminde Tlf. 75 68 54 06 E-mail:Fritsb@inform-bbs.dk

Jesper Rudolph, Reg. 7. Byagerparken 68, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 96 12 E-mail: jesper.rudolph@inform-bbs.dk

Niels Buus (form. Uddan.udv.) Låsbygade 85, 1. 6000 Kolding Tlf. 75 52 68 14 E-mail: niels_buus@inform-bbs.dk

Hans Carstensen, Reg. 2 Ankjær 141 8300 Odder Tlf. 86 54 09 55 E-mail: hca@post 7.tele.dk

Finn Wammen, Reg. 8 Hyrdevænget 7 4390 Vipperød Tlf. 59 18 25 42 E-mail: fwammen@inform-bbs.dk

Jytte Palmus (form. Kommunikationsudv.) Vesterløkken 5 8660 Skanderborg Tlf. + fax 86 52 41 06 E-mail: jp@afoshs.dk Mogens Lorentsen (Redaktør og form. for Redaktionsudvalget)

Juridisk udv.: Hanne Grøn Østerløkken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70

Øvrige udvalgsmedlemmer (Formanden se hovedbestyrelsen) Teknisk udv.: Udlandsudv.: Redaktionsudv.: Uddannelsesudv.: Niels Aage Jensen Hvide Hus 16, 6580 Vamdrup Tlf. 21 21 21 01 Henning H. Madsen Egebjergvej 111, Sørby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 Tage Lauritsen Agerstien 14, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 79 46 E-mail: tage@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15

Asta Fog Larsen, Zentavej 18 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92

Bent Larsen Dreyersvej 59 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 15 Fax 75 50 79 10 E-mail: bentlarsen@get2net.dk

Kasper Svendsen Fjordvang 29 6000 Koling Tlf. 75 52 19 32 E-mail: kasper2u@post2.tele.dk

Kommu.udv.: Jytte Palmus Vesterløkken 5 8660 Skanderborg Tlf. + fax 86 52 41 06 E-mail: jp@afoshs.dk Finn Wammen Hyrdevænget 7 4390 Vipperød Tlf. 59 18 25 42 Jørgen Pedersen Liljevænget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66

Medlem af kontaktudv.: Bent Vanggaard Kærsangervej 1, 9800 Hjørring Tlf. 98 92 27 48 E-mail: Beva@inform-bbs.dk

Erik Wagner Smørvråvej 10 5462 Morud Tlf. 65 96 46 47

Regionsbestyrelser

Leif Dyrmose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Helmuth Kroer (sekr.) Jens Åge Thomsen Kjeld Jensen

Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 54 09 55 Hans Carstensen (form.) Bent Larsen (kass.) Jytte Palmus Jørn Bollinger Flemming Knudsen

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (næstf.) Jens S. Møller Niels Aage Jensen Knud Tandrup Leif Traberg Sven Møller Andersen Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.) Jørgen Kirkmand Michael O’Halloran

Region 5: Fyns amt, tlf. 65 96 46 47 Erik Wagner (form.) Niels Jørgen NaundrupJensen (næstfor.) Børge Kiilsholm (sekr.) Per K. Rasmussen Bent Aabjerg Nielsen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.)

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 13 96 12 Jesper Rudolph (form.) Poul-Erik Jensen (kass.) Tage Lauritsen Claus Hansen John Jensen Region 8: Vestsjællands amt tlf. 59 18 25 42 Finn Wammen (form.) Jørgen Pedersen (næstform.) Flemming Røen Henning H. Madsen Henrik Christiansen

Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 24 30 Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (næstf.)

FDA-orientering 2/2001

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83

23


Annonce


FDA-Orientering 2001-2