Page 1

FDA-orientering Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 4 · August 2000

Færre service-udbydere Nye tv-kanaler Astra bliver global


INDHOLD

Nr. 4 august 2000, 17. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.500 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

Ingen reel konkurrence i »vores« branche . . . . . .

3

Landsmødet 2000 – vores hidtil største . . . . . . . .

4

Zuluerne sendes i luften 15. oktober . . . . . . . . .

5

Fra telefoni til multimedier . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Nævnet finder sig kompetent . . . . . . . . . . . . . . .

6

Velkommen til nye medlemmer i FDA . . . . . . . . .

6

Sportens businesskanal . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

Den brede sportskanal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Eurosport får konkurrenter . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Sport på TVDanmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Sport på TV3/3+ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

MTG har samlet det meste . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

Overvældende interesse for internet/VolP . . . . . .

11

Aftaler eller »bondefangeri« . . . . . . . . . . . . . . .

12

Høj dansk programprofil i primetime . . . . . . . . .

13

Stofas aktiekøb i Jysk Central Antenne . . . . . . .

14

Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Konto nr. 0517-1017055

Antennecentret vil dække hele landet . . . . . . . . .

15

Debat: Er vi for ivrige efter telefoni og internet? .

16

Ambitiøst kursus i teknik . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktpersoner: Tina Boye Mie S. Rasmussen

Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

ECCA ser håb i nye EU-regler om must carry . . . .

18

25 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Begrænset optimisme om nyt EU direktiv for digital kopiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Ud med kvinder og fodbold . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

10 års jubilæum hos FDA . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Bestyrelsen og udvalgene . . . . . . . . . . . . . . . . . .

23

Astra ejer halvparten af Sirius . . . . . . . . . . . . . . .

24

I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Viggo Bækgaard (VB) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Frits Brantzen (FB) Deadline for indlevering af stof i 2000: 5: 25. september 6: 21. november Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 18. august 2000. Abonnement i Danmark: Hele år 2000 kr. 350,- excl. moms. FDA medlemmer kan rekvirere et mindre antal gratis. Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk. Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer.

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c_t@inform-bbs.dk ISSN nr. 0903-2169

541

186

2

Sekretariatet

FDA-orientering 4/2000

Forside: I Eurosports kontrolcenter i Paris skal man nu styre to tv-kanaler (side 8). Foto: Mogens Lorentsen.

S¿ren Birks¿ S¿rensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

E-mail: sbs@fda.dk

E-mail: soloy@fda.dk

E-mail: hsn@fda.dk

E-mail: tb@fda.dk

E-mail: msr@fda.dk

Vesterbro 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00


Ingen reel konkurrence i »vores« branche Om Telia Stofas køb af Jydsk Central Antenne - men også lidt om Copy-Dan Af Viggo Bækgaard, landsformand for FDA

Den 17. juli 2000 udsendte Telia Stofa en pressemeddelelse, hvori de fortalte, at de har indgŒet en "samarbejdsaftale" med Jydsk Central Antenne A/S. Pressemeddelelsen afsl¿rer dog selv, at det drejer sig om et reelt k¿b, idet O. Svejstrup simpelthen har solgt sin aktiemajoritet pŒ 51% til Telia Stofa A/S. ¯konomisk set er det sikkert fornuftigt bŒde af Svejstrup og af Telia Stofa. FDA vil gerne sige de to parter TIL LYKKE med handelen. Samtidig mŒ vi imidlertid kondolere de danske antenneforeninger og de danske forbrugere med selvsamme handel. Begge handelens parter udtrykker, som det er tradition ved sŒdanne begivenheder, at handelen vil v¾re til kundernes fordel. Det er FDA langt fra sikker pŒ.

"Bosch" og de andre NŒr jeg t¾nker tilbage pŒ mine mange Œr i f¾llesantenneverdenen, har den pŒ installationssiden n¾sten hele tiden v¾ret "Bosch" og de andre. I 80erne var der mange forskellige installationsfirmaer. Egentlig rigtig mange endda. Dengang var Stofa, som jeg husker det, "kun" identisk med et par antenneforeninger i nogle store byer. De var en n¾rmest ligev¾rdig partner pŒ siden af en

MEN . . . . . .

KONKURRENCEN Konkurrencen i branchen har fŒet det sv¾rere med handelen. Nu er der kun Tele Danmark og Telia Stofa, som udbyder anl¾ggelse, udbygning og service pŒ f¾llesantenneanl¾g i Danmark. De ganske fŒ mindre elinstallat¿rer og lignende, som opererer pŒ markedet, har absolut ingen betydning for prisdannelse eller andet, sŒledes som jeg ser det. Vi vil i FDA som hidtil fors¿ge at holde et vŒgent ¿je med markedet. Vi frygter, at de vil fordele markedet imellem sig i sk¿n enighed. Vi mŒ klarere end f¿r opfordre vore medlemmer til at v¾re meget pŒ vagt, nŒr de indhenter tilbud. Det er vigtigere end nogensinde, at man ikke indgŒr hemmeligholdelsesklausuler. Man skal faktisk allerhelst "sladre" til FDA hver eneste gang, man har indgŒet en aftale. Fort¾l os, hvad I fŒr lavet og pŒ hvilke betingelser. Inddrag os i enhver forhandling, som skal f¿re til noget, der koster over 2 kr. Jeg kan ikke love, at I sparer 50 ¿re ved det hver gang. Men I s¾tter helt sikkert ikke til ved det. OgsŒ de penge, I giver ud til professionel vejledning i forhandlingerne om kontrakterne, er givet godt ud, tror jeg.

Og så er der Copy-Dan NŒr vi nu er ved at tale om mangel pŒ konkurrence pŒ vores marked, er det helt naturligt at komme ind pŒ CopyDan. Bem¾rkningerne i denne leder skal kun v¾re et overordnet politisk supplement til det nyhedsbrev, vi har sendt ud. Copy-Dan har ingen konkurrenter. Det er sammen med KODA n¾sten det mest monopolistiske, man i dag kan forestille sig. De har kun venner, rygklappere og hŒndlangere. Vennerne er dem, som sidder i paraplyorganisationens (forts¾ttes n¾ste side)

FDA-orientering 4/2000

Viggo B¾kgaard

r¾kke kabel-tv-firmaer med de dengang monopole teleselskaber som modpart. "Bosch" med Svejstrup i spidsen var en vigtig brik i det antennepolitiske spil, der gik forud for teleliberaliseringen. Med udgangspunkt i GRE (Grossistforeningen for Radio og Elektronik) og B¿rs-bygningen pŒ Slotsholmen blev der st¿bt politiske kugler, som var vigtige for det, der senere skulle ske. FDA gl¾dede sig over den indsats, som vi pŒ mange mŒder i dag h¿ster frugterne af. Ved siden af Svejstrup stod en flok p¾nt h¿jtrŒbende kamphaner i branchen, der tilsyneladende var mere "rabiate" end han. De kritiserede ham internt og eksternt, og GRE smuldrede. Kampen var lang og sej. Desv¾rre viste det sig, at overgangen fra monopoltilstanden og de indskr¾nkede handlemuligheder blev for lang for de fleste af firmaerne. De blev langsomt men sikkert udsultet og til sidst ¾dt af Tele Danmark. FDA har begr¾dt den udvikling - ogsŒ her i bladet og pŒ denne lederplads. Nu er katastrofen n¾sten fuldkommen. Det seneste par Œr har vi klamret os til Karsten Sk¿tt og Jydsk Central Antenne A/S som den sidste "rigtig frie" og uafh¾ngige installat¿r af reel betydning i branchen. Vi havde n¾sten v¾nnet os af med at kalde ham "Karsten Bosch". Havde sŒm¾nd helt glemt, at Svejstrup eksisterede. Personligt havde jeg fuldst¾ndig fortr¾ngt, at Karsten ikke "var" Jydsk Central Antenne A/S. Han havde fŒet profileret sig trov¾rdigt for mig og andre i branchen. Men han har kun haft 49% af aktierne i firmaet. Jeg skal slet ikke pŒ dette sted betvivle, at handelen er fornuftig ud fra enhver saglig synsvinkel, der tager sit udgangspunkt i firmaerne Jydsk Central Antenne og Telia Stofa.

3


underforeninger med suger¿ret. De andre er pressen (der jo ogsŒ bestŒr af ophavsm¾nd og derfor undtagelsesvist aldrig er kritiske), ministeriet, politikerne og sidst men ikke mindst Ophavsretslicensn¾vnet, som vist ikke i mands minde er hostet op med blot en halv s¾tning, som ikke er udtryk for rent lammehaleri i forhold til Copy-Dan. Magtmennesker, som ved sig sikre pŒ deres magts uanf¾gtelighed, fŒr en tendens til at ud¿ve sin magt i en arrogance, der nŒr uanede h¿jder. SŒledes er det ogsŒ for Copy-Dan. Vi ¿nsker i FDA et godt, fornuftigt og frugtbart samarbejde med Copy-Dan. Det har vi sagt ved utallige lejligheder. Men vi - og i s¾rlig grad vores bag-

land - er blevet meget forn¾rmede over det sidste "krav". Kravet om, at man skal "indberette" til Copy-Dan hvilke adresser, der er tilsluttet anl¾ggene. Det er helt urimelige byrder, man fors¿ger at pŒdutte frivilligt arbejdende bestyrelser i en heksejagt pŒ jeg ved ikke hvad.

Kontrakt"partner" Copy-Dans kontraktpart er de enkelte f¾llesantenneanl¾g. De har ansvaret for, at deres oplysninger om medlemstal m.v. er korrekt. Det er forbundet med alvorlige sanktioner, hvis dette ansvar ikke efterleves. Arrogancen fra Copy-Dan bestŒr i, at man pludselig kommer i tanke om, at det kan v¾re smart at kende disse op-

lysninger om de enkelte adresser. SŒ "kr¾ver" man det bare. Uden sŒ meget som at rette henvendelse til os om det. Uden sŒ meget som at "gide" fort¾lle os, hvori de mener at have hjemmelen. Copy-Dan opf¿rer sig stort set altid sŒdan. NŒr de sŒ opdager, at de mŒske har trŒdt os en smule pŒ halen, iler de med at beklage og proklamere hensigterne om et godt samarbejde. De mener det ikke! De er magtmennesker. Og de har magten i ryggen. Vi kan bare rŒbe op. Vi ved, at det ikke hj¾lper. Men vi vil ikke skydes som tavse. Vi vil ikke finde os i det. Vores bagland har fŒet nok.

Landsmødet 2000 – vores hidtil største Af Søren Birksø Sørensen, direktør, FDA Der vil v¾re en r¾kke nyskabelser, nŒr vi m¿des til landsm¿det den 17.-19. november i Br¾dstrup. Alt tegner til, at det bliver det hidtil st¿rste landsm¿de. Om fredagen vil AFO, Aftalen for F¾llesantenneOmrŒdet, holde sit f¿rste medlemsm¿de, der bestŒr af to sessioner. Den ene henvender sig is¾r til installat¿rer og leverand¿rer. Den anden er for alle, der har tiltrŒdt AFO, altsŒ ogsŒ de mange ejere af antenneanl¾g. Udstillerne inviterer i f¾llesskab pŒ spisning fredag aften. Der vil blive udsendt s¾rlig invitation hertil bŒde til FDAs medlemmer og til alle de ¿vrige antenneanl¾g, vi kan fŒ "fat pŒ".

FDA-orientering 4/2000

Konference hele lørdagen

4

Konferencen vil i Œr bliver st¿rre end tidligere. Der er 9 konferencetilbud udover medlemsm¿det i AFO. Der bliver otte konference-tilbud om l¿rdagen fordelt med to samtidig med plads til 150 til det ene emne og 50 til det andet. Med otte emner bliver der samlet plads til flere deltagere end ved tidligere landsm¿der, og bes¿gene pŒ udstillingen spredes mere. Det skulle derfor ikke gŒ ud over pladsen ved bes¿g pŒ standene, selvom vi totalt venter et st¿rre bes¿gstal.

Nordisk fredag Vi s¿ger i Œr at skabe et forum, som g¿r det interessant for kabel-operat¿rer fra Norge, Sverige og Finland at deltage og dermed ogsŒ have mulighed for at m¿de repr¾sentanter for danske anl¾g. Det kalder vi Nordisk fredag. Dette arrangement er delvist et resultat af foresp¿rgsler fra operat¿rer i Norge om at kunne deltage i FDAs landsm¿de. Nordisk Fredag vil s¾rligt besk¾ftige sig med ophavsret, must-carry og markedssituationen i de tre lande. Lovgivningen er ganske ensartet i Norge, Sverige og Danmark pŒ disse omrŒder og det er derfor naturligt, at udviklingen diskuteres pŒ tv¾rs af landegr¾nserne. Et st¿rre nordisk bes¿g g¿r det end-

nu mere attraktivt at udstille pŒ landsm¿det.

Også største udstilling Udstillingen bliver den hidtil st¿rste ved et landsm¿de i FDA. Hele 28 virksomheder har erhvervet sig en stand pŒ dette Œrs udstilling - der bliver altsŒ meget at se pŒ og blive klogere af. Antallet af udstillere er ikke bare rekordstort. Variationen virksomhederne imellem er ogsŒ vokset.

Håber på deltager-rekord Der er sendt udf¿rligt materiale til alle FDAs medlemsforeninger, og vi hŒber, at endnu flere end tidligere vil afse tid og penge til at deltage. Der bliver nok at se og blive klogere pŒ - det t¿r vi allerede nu garantere. ■

Sponsorer Der er pŒ nuv¾rende tidspunkt indgŒet aftale om f¿lgende sponsorater : ¥ Tasker / muleposer ved ankomst TvDanmark 1 ¥ Frokost l¿rdag TV3 og 3+ ¥ Kaffe l¿rdag eftermiddag Cabel-Con A/S ¥ Velkomstdrink l¿rdag aften Discovery Networks Europe ¥ Middag l¿rdag aften Discovery Networks Europe ¥ Frokost s¿ndag Arrowhead A/S ¥ Kaffe s¿ndag eftermiddag Udstillerne i f¾llig betaler for kaffe, te, vand og ¿l i udstillings-barerne og spisning fredag aften.


Zuluerne sendes i luften 15. oktober TV 2’s nye satellitkanal søger især de unge/yngre seere Af programmedarbejder Henriette S. Nielsen, FDA

Ad ukendte veje N¿gleordene i programplanl¾gningen pŒ den nye kanal bliver originalitet, overraskelse, eksperiment og humor. TV 2 Zulu vil byde pŒ film, serier og nye danske programmer med navne som Casper Christensen, Frank Hvam, Anders Lund Madsen, Vigga Svendsson og Peter Aalb¾k Jensen. Der vil ogsŒ blive vist sport, men ingen nyhedsudsendelser - dem henvises seerne til at f¿lge pŒ hovedkanalen, TV 2. TV 2 Zulu vil fra 15. oktober sende hver dag fra kl.16,30 til midnat og vil fra start fŒ et t¾t samspil med aktiviteter pŒ internettet - pŒ adressen www.zulu.tv2.dk. "Det bliver kanalen, som t¿r gŒ ad ukendte veje - t¿r pr¿ve noget nyt", siger Palle Str¿m og Keld Reinicke, som er i fuld gang med at samle holdet og programmerne til kanalen.

Gode film uden afbrydelser Der vil blive vist fem spillefilm om ugen pΠTV 2 Zulu - heraf tre i "prime time". Ligesom pΠhovedkanalen bliver det film uden afbrydelser. TV 2 Zulu vil sende film som "Long Kiss Goodnight", "Last Man Standing", "The Usual Suspects" og "Austin Powers", men der vil ogsΠblive vist danske spillefilm.

Reinicke og Str¿m har l¾nge haft lys i den r¿de lampe til studiet.

Serier – og lidt sport PŒ seriefronten spiller TV 2 Zulu ud med kendte serier som "New York Blues", "Friends" og "Det bliver i Familien". De vil alle v¾re at finde pŒ kanalen hver dag. Hver s¿ndag kl. 22 vises amerikansk fodbold. Udover dette s¿ndags-program er der ingen faste ugentlige sportsindslag. Den ¿vrige sport pŒ kanalen vil v¾re s¾sonpr¾get. Der vil blandt andet komme tennis fra Wimbledon, motorl¿b fra Le Mans og diverse cykell¿b.

Danske programmer TV 2 Zulu har flere nye reportage-programmer i st¿beskeen. Et af disse er serien "De rige drenge", som i 10 afsnit f¿lger 10 danske, unge m¾nd, der er blevet million¾rer pŒ hver sin mŒde. Casper Christensen kommer med en ny dansk komedieserie i 13 afsnit. Den hedder "Airtime" og handler om livet pŒ en tv-station. Hvert afsnit er pŒ en halv time, og der sendes et om ugen.

Møde med det overnaturlige I en ny dokumentar-serie "•ndernes Magt" pŒ 10 afsnit f¿lger man helt almindelige danskere, der pludselig oplever de s¾reste ting. De f¿ler sig betragtet, oplever at ting flytter sig eller ukendte lyde gentager sig om og om igen. Som eksperiment har man pŒ kanalen sat disse mennesker, der tror eller ikke ÕtrorÕ pŒ Œnder el.lign., sammen med folk, der besk¾ftiger sig med f¾nomenerne til daglig. Programmerne f¿lges op pŒ internettet - hvor seerne indbydes til "tjat" om emnet.

Sådan modtages TV2 Zulu TV 2 Zulu, der er en must-carry kanal, kan fra 15. oktober modtages bŒde analogt og digitalt fra 1¡ vest udfra f¿lgende tekniske data: 1¡ vest

Frekvens:

Pol:

Analogt

11,727 GHz

Vertikal

FEC:

Digitalt

11,553 GHz

Horisontal 3/4

SR:

Kryptering: EuroCrypt S2

26

Conax

HŒndteringen af programkort for bŒde det analoge og digitale signal er overdraget Telenor Vision. "Der vil blive sendt informationer til samtlige danske antenneforeninger ultimo august vedr¿rende programkort til TV 2 Zulu" oplyser Eva Hansen, salgs- og markedschef hos Telenor Vision. Det er endnu uvist, om kanalen vil kunne modtages via 5¡ ¿st. Det vil i givet fald tidligst kunne blive fra 15. januar 2001. ■

FDA-orientering 4/2000

TV 2's nye satellitkanal, TV 2 Zulu, der gŒr i luften s¿ndag den 15. oktober, vil prim¾rt henvende sig til de 15-40-Œrige - en mŒlgruppe som i dag ikke er d¾kket af TV2. Den nye kanal ledes af Palle Str¿m og Keld Reinicke - bedst kendt som de kreative kr¾fter bag programmerne "Klassefesten" og "Den store mission".

5


Fra telefoni til multimedier Telia inddrager Stofa i udviklingen af samlede løsninger til private og erhverv Telia har ¾ndret sin organisation i Danmark for at styrke produktudviklingen og salgssiden. Et af formŒlene er at kunne tilbyde l¿sninger, hvori flere produkter indgŒr, f.eks. IP-telefoni, mobiltelefoni, alm. internet og bredbŒnds internet, tv, betalings-tv og digitalt tv. I den forbindelse vil Telia ogsŒ selv udvikle indhold, der kan indgŒ i digitale pakker, og til den opgave har Telia ogsŒ hentet medarbejdere fra Stofa. Desuden er Stofas salgs- og marketingsdirekt¿r Henrik Steen Nielsen flyttet til Telia Telecom med det overordnede ansvar for projekter i forbindelse med Det Digitale Danmark og ¯restaden.

Behov for større enheder John Christiansen er udn¾vnt til salgschef for Telia Stofa i Jylland og pŒ Fyn og dermed kollega til Hans Thomas H¿jbjerg. der fortsat er salgschef for Sj¾lland og ¿erne.

Telia markerer ¾ndringerne med dette nye logo

De indgŒr sammen med marketingchef Helle Clausen i Telia Stofas ledergruppe. "Der er flere Œrsager til ¾ndringerne, men de markante er foruden projektet Det Digitale Danmark den fortsatte udvikling med markedets krav om lavere priser og st¿rre kapacitet. Det kr¾ver fortsat v¾kst i oms¾tningen og dermed st¿rre enheder", siger direkt¿r Ole Simonsen, Telia Stofa.

til sit nye FlexRate-tilbud til internetkunder. Det skal prism¾ssigt tilgodese bŒde brugere med beskedne behov og storforbrugerne af internettets mange muligheder. FlexRate er afpr¿vet med meget positive resultater i Helsing¿r. "Telia Stofa har haft en central opgave i at udvikle nye produkter, og vi vil fortsat v¾re med ogsŒ pŒ disse omrŒder, men det sker i hele koncernens interesse. BŒde vores og Telias salgsafdelinger skal kunne tilbyde kunderne l¿sninger, hvori kunderne efter behov kan samle fra vores f¾lles produkter. I den udvikling er Stofas faglige omrŒder og erfaringer et centralt element, og det er derfor ganske naturligt, at nogle af vore dygtige folk flytter ind i andre af Telias organisationer", siger Ole Simonsen.

Samlede løsninger Telia Stofa knytter store forventninger

molo

Nævnet finder sig kompetent

FDA-orientering 4/2000

Ophavsretslicensn¾vnet har erkl¾ret sig retligt kompetent til at behandle sagen, som Copy-Dan og Koda har indbragt mod kabeloperat¿rerne med pŒstand om, at der skal betales vederlag for kanalerne TV3 og 3+. Det er en udvidet version af den sag, som skuespillerne m.fl har anlagt ved ¯stre Landsret om delvist de samme sp¿rgsmŒl. Kabeloperat¿rernes advokat Bjarke Vejby, som tillige er advokat for TV3 og 3+, havde argumenteret for, at n¾vnet

6

retligt set ikke er kompetent til at afg¿re, hvorvidt der udestŒr rettigheder, som ikke er vederlagte. Det er kabeloperat¿rernes synspunkt, at n¾vnet f¿rst er kompetent til at fasts¾tte vederlag, nŒr der enten ikke er uenighed om, at retten til vederlag bestŒr - eller at der ved dom er fastslŒet en sŒdan ret. N¾vnet har imidlertid fulgt modparten i det synspunkt, at det ogsŒ kan afg¿re, om der mŒtte udestŒ rettigheder, som ikke allerede er vederlagt.

Konkret handler sagen om i hvilket omfang, TV3 og 3+ har erhvervet retten til at distribuere via kabel-anl¾g i Danmark. TV3 og 3+ mener, at disse rettigheder er erhvervet sammen med udsendelsesretten, hvorimod det er Copy-Dans synspunkt, at disse rettigheder fortsat bestŒr hos ophavsm¾ndene (eksempelvis ud¿vende kunstnere). Det er denne tvist, n¾vnet nu skal behandle. SBS

Ve l k o m m e n t i l n y e m e d l e m m e r i F D A Reg. 6: Albertslund Ungdomsboliger, Morb¾rhaven

Lars Schmidt Hansen

Morb¾rhaven 7, 2.

2620 Albertslund


Telia Stofa


Sportens businesskanal Flere slags nyheder samtidig i den nye Eurosport News brogede skærmbillede Af redaktør Mogens Lorentsen, FDA Sport er professionelt. Det er sŒ meget business, at det er helt naturligt, at den kommende Eurosport News med premiere 1. september bygger sk¾rmen op som businesskanalerne Bloomberg og CNBC. Sportsfanatikeren skal som forretningsmanden kunne orientere sig pŒ flere omrŒder med Žt blik pŒ sk¾rmen. Eurosport vurderer, at der hos seerne er behov for en kanal, som konstant bringer de seneste nyheder, korte uddrag af h¿jdepunkter og opdateringer af stillingerne i den sport, der afvikles her og nu. Den slags nyheder er tilg¾ngelige - i mods¾tning til rettighederne til at transmittere en kamp eller et st¾vne fra start til slut.

Nyheder hvert kvarter Eurosport News sender nyheder hvert kvarter d¿gnet rundt. Det bliver med syv minutter med de seneste nyheder og fem minutter med nogle af dagens h¿jdepunkter eller med topstjerner, og sŒ nogle fŒ minutter til reklamer. Nyhedskriteriet er afg¿rende. De senest indkomne nyheder bliver sendt f¿rst. Eurosport tr¾kker pŒ de 800 journalister og sportsfolk, der leverer nyheder eller til daglig kommenterer sporten pŒ deres eget sprog pŒ den Eurosport, vi kender. Nyhederne kommer desuden fra nyhedsbureauer og fra Eurosports egne internetredaktioner i England, Tyskland, Sverige, Spanien og Italien. Opbygningen af tv-sk¾rmens flader har mange relationer til mŒden at lave internetsider pŒ.

FDA-orientering 4/2000

Kun på engelsk

8

Eurosport News er udviklet i et Œrelangt forl¿b i Eurosports hoveds¾de i Paris, hvor der er opbygget studier med computerstyret redigering. 40 medarbejdere s¿rger for, at Eurosport News kan sende d¿gnet rundt. Journalister f¿lger konstant indkommende videotilbud og telegrammer ved pulte med en tv-sk¾rm og computer-

sk¾rme. Hertil hentes skabeloner, billeder og tekstinformation, sŒ den enkelte journalist selv kan lave hele det indslag, han har fŒet som opgave. Som i Eurosport bliver alle videoindslag kommenteret, uden at vi ser kommentatorerne. Men pŒ Eurosport News tales kun engelsk, idet der dog i Spanien vil blive sendt en spansksproget udgave redigeret i Madrid. Den vil give erfaringer til en senere vurdering af, om Eurosport News skal tilbydes med nationale kommentatorer i andre lande. Pladsen er sŒ trang i Eurosports bygning i Paris, at supplerende kontorer lejes i et nybyggeri t¾t pŒ. Men det er forbavsende lidt plads nyhedskanalen kan n¿jes med. •rsagen er dels udviklingen af den digitale teknik til redigeringen, dels at der ikke skal bruges studier til mange medvirkende og publikum. "Studiet" er et hj¿rne i det store redigeringslokale, hvor en g¾st kan stille sig op foran et kamera. Den type indslag vil dog oftest komme sammen med nyhedsindslag fra stadions og andre idr¾tsanl¾g samt fra tvstationer, som Eurosport samarbejder med direkte eller gennem EBU.

Eurosport News sk¾rmbillede.

Skærmbillede i flere dele Eurosport News sk¾rmbillede fŒr flere "ruder" i en fast opdeling. I det st¿rste felt ¿verst til venstre vises aktuel sport i levende billeder. Til h¿jre vises resultater, information f.eks. om kommende st¾vner og turneringer, billetsalg eller vejret, hvor der aktuelt er st¿rre st¾vner eller kampe. I det brede felt i bunden samles resultater som her fra et tennisst¾vne, og det nederste felt er et l¿bende bŒnd med de seneste nyheder. Eurosport understreger, at moderkanalen indholdsm¾ssigt ikke skifter karakter i forbindelse med lanceringen af nyhedskanalen. Den sender digitalt bŒde via 13¼ ¿st, 12,558 GHz i Viaccess, og 1¼ vest, 12,456 GHz i Conax-kodning. ■

Journalist redigerer tekster og billeder, mens han f¿lger direkte udsendelser pŒ et tv-apparat


Eurosport forts¾tter u¾ndret med et meget bredt spektrum af sport, hvoraf 32% sendes direkte, og 60% er f¿rstegangsvisning. 300 medarbejdere producerer dagligt 17 timers udsendelser ud af de indkomne bidrag, der kan variere fra 25-30 timer til op mod 100 timer. Der er live eller h¿jdepunkter fra sŒ forskellige omrŒder som golf, ski, tennis, fodbold, motorsport, cykell¿b, atletik, boksning, rugby og brydning. Eurosport kan ses i 86 mio. hjem i 54 lande. Bortset fra Frankrig, som har sin egen udgave, fŒr alle de samme billeder, idet dog Eurosport i England supplerer med direkte indslag, som l¾gges ind fra London. Fra Paris sendes med kommentarer pŒ engelsk, fransk, tysk og hollandsk. De ¿vrige 13 sprog, der kommenteres pŒ, l¾gges ind pŒ centrale steder i Europa Ð for Skandinaviens vedkommende i Stockholm. Her hentes signalet ned fra 13¼ ¿st og uplinkes derefter til 1¼ vest. Alle udsendelser bŒndes med de nationale kommentarer, sŒledes at de ogsŒ er med, hvis et indslag sendes igen senere. Typisk lagres alle highlights fra en transmission, f.eks. mŒlene i en fodboldkamp Ð og hvert mŒl registreres, sŒ det er hurtigt at finde frem til, hvis det skal bruges i en anden sammenh¾ng pŒ et senere tidspunkt. ■

Eurosport får konkurrenter Eurosport News er et af de kapitalkr¾vende udtryk for, at kampen om de sportsinteresserede tager til. En amerikansk konkurrent er trŒdt ind pŒ en del af den europ¾iske scene, og en anden er pŒ vej. Den nytilkomne er Fox Sports, som fra USA sender is¾r amerikansk sport til kabelnet i Central- og ¯steuropa. Hos Fox Sports ved man dog godt, at skal der tjenes penge, er interessen for amerikansk sport ikke stor nok i Europa. Fox Sports ejes af News Corp., som ogsŒ ejer BSkyB, der har succes med sine tre Sky Sports-kanaler og sin Sky Sports News i Storbritannien. News Corp. k¿bte sidste Œr Champions League-rettighederne for Tyskland for n¾sen af RTL for at g¿re TM3 mere popul¾r, men har ¾ndret tysk strategi efter at have k¿bt sig ind i Kirchs digitale platform Premiere World. News Corp er en af de fŒ, der kan hamle op med de store forhandlere af sportsrettigheder, og Fox Sports stiler efter at sende til hele Europa. "Vi gŒr efter at blive lige sŒ popul¾r som Eurosport", siger vicepresident David L. Sternberg. Det samme forventes af Disney-selskabet ESPN, der ejer sportskanaler i alle verdensdele og tillige forhandler sportrettigheder internationalt. ESPN stod bag hedengangne ScreenSport og indgik derefter som aktion¾r i Eurosport. Tidligere i Œr solgte ESPN sin trediedel af aktierne i Eurosport for frit at kunne arbejde med planer om at starte sin egen europ¾iske sportskanal. Det er fortsat uvist, hvornŒr MTG fŒr udviklet den svenske Viasat Sport til en nordisk sportskanal. ■

Fodbold og boksning TvDanmark bruger mange penge pŒ fodbold i kampen om flere seere. "Vi viser de danske holds kvalifikationskampe til Champions League, og vi kan frit v¾lge mellem 60 europ¾iske kampe i UEFA-turneringen frem til efterŒret 2001", fort¾ller sportschef Martin Dalgaard. Desuden kan TvDanmark vise enkelte af det danske landsholds kvalifikationskampe til n¾ste VM-runde. De f¿rste bliver mod Island 2. september og mod Nordirland 7. oktober. "Derudover holder vi fast ved boksningen med 10 Œrlige st¾vner arrangeret af Stald Palle. Boksning er utroligt popul¾rt, og vi ser frem til, at vi snart fŒr opg¿ret mellem Brian Nielsen og Mike Tyson", f¿jer Martin Dalgaard hŒbefuldt til. TvDanmark har ingen aktuelle planer om at bev¾ge sig ind pŒ andre sportsomrŒder. molo

Martin Dalgaard, TvDanmark

FDA-orientering 4/2000

Den brede sportskanal

9


Fodbold, boksning og golf Det er fodbold, boksning og golf, der optager de kommercielle danske kanaler. Og stort set kun det.

J¿rgen Madsen, TV3/3+.

Der er ikke megen variation mellem de sportsgrene, de konkurrerende kommercielle danske tv-kanaler k¿ber sig rettigheder til Ð med det resultat, at de

overbyder hinanden. De sender fodbold, boksning og golf, og meget lidt andet. "Det er det, seerne ¿nsker, men jeg ville da gerne have hŒndbold ogsŒ", siger sportschef J¿rgen Madsen, TV3/3+. Han er dog mere glad for sin nyeste aftale om kampene i den tyske Bundesliga end for de hŒndboldrettigheder, han endnu ikke har erhvervet for kanalerne. Aftalen tilf¿rer de to kanaler 1-2 ugentlige fodboldkampe Ð men da Bundesliga har op til fem ugentlige kampe, kan det blive til flere. TV3/3+ sidder pŒ broderparten af de danske foldboldkampe samt den europ¾iske Champions League. Med de sidstn¾vnte vil TV3 pŒ sin nye digitale

FDA-orientering 4/2000

Boman 1

10

platform udnytte mulighederne for interaktivitet. Seerne skal kunne v¾lge at fŒ alle mŒl pŒ sk¾rmen fra alle kampe, der spilles samtidig med, at de f¿lger den kamp, de er mest interesseret i. Denne interaktivitet har Canal Digital tilbudt ved transmission af Formel 1 motorl¿b. "Vi anvender en teknik, der bruges af Via Digital i Spanien og OnDigital i England. Vi har den som et af resultaterne af et n¾rt samarbejde med BSkyB i England, som vi udveksler erfaringer med", fort¾ller J¿rgen Madsen. Fodbolden er fortsat fordelt pŒ TV3 og 3+, og for 3+ er aftalerne om europ¾isk golf forl¾nget til 2003, og desuden er der netop indgŒet aftale om de amerikanske PGA Tour-golf. ■


MTG har samlet det meste Den danske del af Modern Times Group har samlet de fleste af sine aktiviteter i et nyt domicil i Wildersgade pŒ Christianshavn i K¿benhavn. I en nybygget ejendom rŒder MTG over 3.500 kvm fordelt pŒ fire etager. Her har ca. 100 medarbejdere nu deres daglige arbejdsplads i TV3/3+, Viasat, administration, salg eller den nye internetportal euroday.com, som MTG driver sammen med Netcom. Tilbage "ude i byen" er ScanNews og MTG Sport, hvis tekniske installationer dels er dyre at flytte, dels fungerer tilfredsstillende, hvor de er. ■

MTGÕs ny danske domicil

Overvældende interesse for internet/VoIP

Bes¿get var stort, da DSA tog returvejene i brug.

gjorde n¾sten 350 af ca. 4.500 medlemmerne. De fŒr bŒde internet og mulighed for at ringe hinanden via antennenettet, men f¿rst pŒ et senere tidspunkt vil de kunne ringe udenfor antenneforeningens net. "Det var generalforsamlingen, der pressede pŒ, at vi skulle have bŒde internet og telefoni nu. Netop pŒ grund af prisen pŒ routeren budgetterede vi med 150 kontrakter inden udgangen af i Œr, sŒ det er kommet bag pŒ os, at salget er sŒ stort, siger foreningens kasserer Helge M¿ller. Hans vurdering er, at man i Odenseforstaden, der helt domineres af parcelhuse, har den opfattelse, at en bredbŒndsforbindelse for¿ger husets v¾rdi. Det t¾ller kraftigt med, nŒr man vurderer priser og ydelser pŒ internet-opkobling. I begyndelsen af august havde Tune Kabelnet med 1500 medlemmer 112 tilmeldinger til internet og VoIP. De to foreninger anvender samme router og samme leverand¿r, NetDesign. molo

J¿rgen Nielsen

25 års jubilæum I anledning af teknisk direkt¿r J¿rgen NielsenÕs (tidl. Skelmose Kabel TV A/S) 25 Œrs jubil¾um afholdes der reception pŒ Munkebjerg Hotel, 7100 Vejle Fredag den 15. september 2000 kl. 14.00 Ð 17.00 Det vil gl¾de os at se forretningsforbindelser, venner og bekendte. Med venlig hilsen Dansk Kabel TV A/S

FDA-orientering 4/2000

Interessen for internet via Dyrup-Sanderum Antenneforenings net har langt oversteget bestyrelsens forventninger. Og Tune Antennelaug har det samme "positive problem". Til internet og telefoni begge steder (VoIP: Voice over Internet Protocol) bruges en router, som medlemmerne selv skal k¿be. Den koster 4.000 kr. Hos Dyrup-Sanderum fik medlemmerne et introduktionstilbud pŒ 3.000 kr., hvis de bestilte inden 1. august. Det

11


Aftaler eller »bondefangeri« Af sekretariatsleder Henrik Soloy, FDA Her ser man dog ofte, at den ene aftalepart Œbenbart mener sig h¾vet over lovgivningen, eller har som forretningsprincip, at "hvad man ikke ved, har man ikke ondt af". Hvis den ene part gŒr til forhandlinger med den indstilling, er der alt andet lige tale om en asymmetrisk forhandlingssituation, hvor de virkelige intentioner vil v¾re skjult for den anden part.

God markedsføringsskik I den ideelle aftaleverden, hvor en "gentleman-agreement" er en holdbar og trov¾rdig aftale, vil det ikke v¾re n¿dvendigt med regler og retningslinier til at regulere aftalen. Men da aftaler bliver mere og mere komplekse og grŒdigheden mere og mere udbredt, er den ideelle aftaleverden utopi. Ved indgŒelse af en aftale mŒ udgangspunktet v¾re en gensidig respekt, der g¿r, at der vil v¾re tale om ligev¾rdige parter. Det grundl¾ggende skal v¾re en reel vilje til at indgŒ en aftale om udveksling af ydelser, der tilfredsstiller begge parter. Parterne skal stilles mere eller mindre lige, sŒ der ikke f¿r eller senere vil opstŒ en f¿lelse af "snyd". Den type af situationer tager bŒde dansk ret og EUret dog h¿jde for i dag. Derfor vil der v¾re tilf¾lde, hvor den "svage" aftalepart kan komme ud af hele eller dele af aftalen.

FDA-orientering 4/2000

Aftalefrihed

12

Danmark har flere regels¾t, som regulerer aftalesituationen. Her kan blandt andet n¾vnes aftale-, k¿be- og markedsf¿ringsloven. F¿lges disse regler, er aftalerne reguleret af gennemsigtige vilkŒr. Der burde ikke v¾re skjulte eller uigennemskuelige betingelser, som senere kan virke utrolig tyngende for den ene part. Vi har i Danmark aftalefrihed. Det betyder blandt andet, at den mundtlige aftale er lige sŒ gyldig som den skriftlige. Det kan dog v¾re sv¾rt at bevise den mundtlige aftale, hvorfor den skriftlige langt er at foretr¾kke. Aftalefriheden indeb¾rer ogsŒ, at man som udgangspunkt kan aftale "alt", dog med respekt for g¾ldende lovgivning og regler.

Generalklausulen i markedsf¿ringslovens ¤1 pr¾ciserer god markedsf¿ringsskik og skal opfattes som lovens overordnede norm. Ved afg¿relsen om, hvorvidt en erhvervsdrivende har foretaget handlinger stridende mod god markedsf¿ringsskik, skal der foretages en afvejning af erhvervsinteresser, forbrugerinteresser og almene samfundsinteresser. Loven pr¾ciserer, at aftalevilkŒr er en del af den erhvervsdrivendes markedsf¿ring og kan forekomme urimelige, selv om de efter en forretningsm¾ssig bed¿mmelse synes acceptable og hensigtsm¾ssige. Ideen med loven er at hjemle en kontrol med utilb¿rlige aftalevilkŒr. Den erhvervsdrivende har pligt til ikke at vildlede modparten. OgsŒ en isoleret bed¿mt korrekt oplysning kan v¾re vildledende pga manglende relevans. Er angivelserne urimeligt mangelfulde, vil de ogsŒ v¾re vildledende. Et udsagn, der unddrager sig n¾rmere pr¿velse, kan ud fra en samlet vurdering virke vildledende. Dette kan f.eks. v¾re en situation, hvor den ene part forlanger, at aftalen er fortrolig og ikke skal v¾re genstand for en n¾rmere gennemsyn af uvildige parter ( f.eks. FDA). Det kr¾ves, at der i forbindelse med markedsf¿ringsforanstaltninger af anprisende karakter gives den til en saglig vurdering af tilbudet n¿dvendige information. Aftalens l¾ngde og de deraf ¿konomiske konsekvenser skal klart pr¾ciseres.

Bondefangeri Det ses sj¾ldent, at en forhandler taler neds¾ttende eller tager forbehold for sit produkts egenskaber. Det bliver som of-

test fremh¾vet som det bedste produkt og mere eller mindre uundv¾rlig for k¿beren. Men en fremh¾velse eller invitation til forhandling af det enkelte aftalevilkŒr ses oftest som en mindre v¾sentlig del. Aftalelovens ¤ 38 b foreskriver at: OpstŒr der tvivl om forstŒelsen af en aftale, og har det pŒg¾ldende aftalevilkŒr ikke v¾ret genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkŒret pŒ den mŒde, som er mest gunstig for forbrugeren. Endvidere siges det at: Erhvervsdrivende har bevisbyrden for at der har v¾ret tale om forhandling. Aftalelovens bestemmelser bygger pŒ EUs direktiv 93/13 som angiver at: Et ikke individuelt forhandlet aftalevilkŒr er urimeligt, hvis det til trods for kravene om god tro bevirker en betydelig sk¾vhed i parternes rettigheder og forpligtelser. Forbrugerstyrelsen har i flere sager, hvor et aftalevilkŒr er blevet underkendt, udtalt at: Markedsf¿ringslovens krav i ¤ 1, om god markedsf¿ringsskik skal f¿lges. Derfor er det en god ide, at man som part i en forhandling gennemgŒr alle vilkŒr med modparten. Samtidig skal man fors¿ge at danne sig et overblik af rimeligheden af ydelsernes karakter. Som udgangspunkt skal man fors¿ge at danne sig et realistisk billede af aftalens l¿betid, sammenholdt med ens fortsatte medbestemmende og ¿konomiske indflydelse og frihed. Til sidst skal det pŒ det kraftigste anbefales, at man i tilf¾lde af st¿rre og komplekse aftaler, involverer en uvildig tredjemand i form af eksempelvis en advokat eller ens interesseorganisation. Hvis dette ikke kan accepteres af modparten, kan det indikere fors¿g pŒ "bondefangeri". G¿r det klart, at man vil benytte sig af uvildig tredjemand eller indhente alternative tilbud, da der oftest vil v¾re tale om et konkurrencepr¾get marked, som alt andet lige, er til k¿bers fordel. Hvis der i en aftale er skjulte eller mindre synlige vilkŒr, der ikke har v¾ret genstand for en forhandling, kan der v¾re tale om bondefangeri og vilkŒret vil kunne erkl¾res ugyldigt ■


Høj dansk programprofil i primetime Både TV3 og TvDK satser mere på danske produktioner TV3 pr¾senterer til efterŒret sin hidtil st¿rste dramatiske egenproduktion. "I en konkurrencesituation med snart otte danske TV-kanaler har vi med serier som Robinson Ekspeditionen set vigtigheden i at have store programsatsninger, der profilerer kanalen i primetime", siger programchef Henrik Ravn. "Med Skjulte Spor realiseres TV3s dr¿m om at levere det ypperste af dansk dramatik til seerne. Det bliver med en god blanding af nye unge skuespillere og veletablerede stjerner foran kameraet og et solidt hold af erfarne TV-dramatikere bagved", f¿jer han til. I seriens b¾rende roller ses blandt andre Peter Mygind, Lars Mikkelsen, Peter Gantzler, S¿ren Spanning, Peter Steen og det nye lovende stortalent Anne Birgitte Lind. Producent er Nordisk Films dramachef Martin Miehe-Renard. Manuskripterne skrives af danske episodeforfattere under ledelse af de erfarne svenske hovedforfattere Ulf Ahlberg og Johan

Nicolai Moltke-Leth v¾rt for "71¼ nord".

Zollistch. De f¿rste fire episoder instrueres af Ulf Ahlberg selv.

TvDK satser mere på udfordringer TvDanmark satser i efterŒret mere pŒ Robinson- og Big Brother-typen. Den tidligere soldat Nicolai MoltkeLeth, som seere husker fra DRÕs udsen-

delser om J¾gerkorpset, er programv¾rt i udskillelsesprogrammet "71¼ nord". 12 danskere skal pŒ 22 dage s¿ge at nŒ fra Norges sydligste punkt Lindesnes til Nordkap pŒ 22 dage, men kun en enkelt vil nŒ frem. Moltke-Leth har erfaringer i udholdenhed ogsŒ efter sin tid i J¾gerkorpset. Han har bl.a. deltaget i Discoverys strabadsfyldte EcoChallenge. Med "71¼ nord" fŒr han dog sv¾rt ved at konkurrere med TvDanmarks anden store satsning "Big Brother". Overalt i verden er seerne delt i for eller imod den form for psykisk pres, deltagere frivilligt lader sig uds¾tte for ved at v¾re indesp¾rret i et hus sp¾kket med kameraer. "Big Brother" blev udviklet af John de Mol fra det hollandske Endemol, til hvis bestyrtelse han for nogle mŒneder siden indgav sin opsigelse. I august fortr¿d han. Om "Big Brother" har han selv sagt, at det er det utroligste, man kan fŒ folk til at medvirke i. ■

FDA-orientering 4/2000

De b¾rende kr¾fter i "Skjulte spor" hos TV3.

13


Telefoni og digitale platforme stiller store krav til kapital Derfor har Jydsk Central Antenne fået Telia Stofa som hovedaktionær Af redaktør Mogens Lorentsen, FDA "Vi har og giver fortsat tilbud i konkurrence med de teleselskaber, som investerer store bel¿b uden krav om ¿jeblikkeligt afkast. Det har vi ikke midler til, og nŒr jeg ser fem Œr frem, ser jeg store kapitalkr¾vende opgaver. Derfor har Telia Stofa A/S pr. 1. juli overtaget aktiemajoriteten i Jydsk Central Antenne A/S", forklarer direkt¿r Karsten H. Sk¿tt. "Direkt¿r O.Svejstrup har valgt at s¾lge sine 51% af aktierne i Jydsk Central Antenne til Telia, og jeg forstŒr ham sŒ udm¾rket", siger Jysk Central Antennes direkt¿r og medejer Karsten H. Sk¿tt. Handelen g¿r antallet af uafh¾ngige installationsfirmaer sŒ lille, at FDA frygter for, at priskonkurrencen bliver ubetydelig. Karsten Sk¿tt understreger, at Jysk Central Antenne A/S forts¾tter som selvst¾ndigt installationsfirma i konkurrence ogsŒ med Stofa. Og at firmaet fuldt ud overholder samtlige aftaler med antenneforeningerne. "Vi har altid v¾ret et kabel-tv installationsfirma. Vi har aldrig sigtet pŒ at drive eller overtage de net, vi yder service for".

FDA-orientering 4/2000

Stort marked for telefoni

14

Behovet for at have en kapitalst¾rk partner i ryggen begrunder han sŒledes: "Vi har v¾ret med i fors¿g med telefoni pŒ kabelnet, VoIP, som bŒde teknisk og kapitalm¾ssigt er kr¾vende. Men vi ser en stor fremtid i det, for det er nok det og internettet, der skal v¾re med til at give antenneforeningerne nyt liv. NŒr jeg kommer til generalforsamlingerne, erfarer jeg, at det ikke mere er tv, der er det v¾sentligste. Medlemmerne sp¿rger, hvornŒr de kan fŒ internet, og hvornŒr de kan telefonere gratis lokalt. Vi har da ogsŒ alt det, vi kan overkomme med at udbygge nettene til at kunne klare to-vejs forbindelser. Hvad

tilsluttet kabel-tv end at have egen parabol. Hvis prisen er nogenlunde ens, har antenneforeningerne fordele, som husstanden med egen parabol ikke har. Antenneforeningens medlemmer kan f.eks. frit v¾lge programmer pŒ tv-apparaterne i de enkelte rum. I hjem med egen parabol bestemmer den, der har fjernbetjeningen til satellitmodtageren, hvad alle skal se, hvis de vil se tv samtidig. Parabolhusstanden har heller ikke mulighed for at fŒ VoIP. Karsten H. Sk¿tt.

jeg i ¿vrigt ogsŒ selv har rŒdet foreningerne til at g¿re. Jeg har ogsŒ pointeret, at de smŒ foreninger for at overleve mŒ pr¿ve at komme i dialog med hinanden. Jo flere man er, jo relativt billigere er det. Der er stor forskel pŒ, om man er 100 eller 1000, der vil kunne tale gratis med hinanden". Jo flere, der arbejder sammen, jo billigere er det for den enkelte husstand. Et stort husstandstal kan mŒske ogsŒ motivere udbydere til at v¾re med til at finansiere udstyret. "Er det - bliver det - gratis?" "Der er ingen trafikafgift, men der er udstyr, der skal forrentes, sŒ gratis er det ikke, men det er samtaleudgifterne, man fokuserer pŒ", siger Karsten Sk¿tt og forts¾tter:

Konkurrencen med parabolerne "Medlemmerne taler ikke sŒ meget om digitale platforme, men de er pŒ vej, og de kr¾ver ogsŒ, at kabelnettet har returveje. Ellers bliver foreningens medlemmer overhalet af dem, der har egen parabol. De digitale platforme, der nok slŒr igennem efter telefoni pŒ nettene, opfylder det, vi i mange Œr har talt om: at den enkelte b¿r betale for det, han vil se. Det mŒ aldrig blive dyrere at v¾re

Lille interesse for abonnement-tv Endelig mŒ parabolejeren normalt betale mere for programmerne i forhold til antenneforeningens medlemmer for sŒ vidt angŒr de programmer, der sendes til alle. For ogsŒ med digitalt tv vil vi have kollektivt abonnement som et grundtilbud. Fordelen ved digitalt tv er, at der bliver mange flere programmer at tilbyde. Endnu kan man dog ikke sige, at abonnement-tv har v¾ret en succes. Hverken de analoge filmkanaler, som vi har haft i adskillige Œr, eller den digitale boks, hvor den er indf¿rt, har tiltrukket det store publikum. Men udviklingen er sat i gang, og den vil vokse, nŒr der kommer flere tilbud Ð som f.eks. nŒr Telia kommer med sin digitale boks. Elektronik til internet, VoIP og digitalt sendt tv kr¾ver en lang opl¾ringsperiode for teknikerne, og det er belastende for installationsfirmaerne. BŒde de tekniske skoler og installat¿rfirmaerne har svigtet, hvad angŒr uddannelse af teknikere i at hŒndtere de kommende multimedier, hvilket jer gerne erkender et medansvar for, men der har ikke v¾ret respons fra skoler og branchen", konstaterer Karsten Sk¿tt.

7 afdelinger Jydsk Central Antenne blev stiftet i 1969


af Hellebo Huset i Vejle, som byggede mange parcelhuse og havde egen elafdeling. Her blev Karsten Sk¿tt ansat i 1971. Han mŒtte konstatere, at de antenneanl¾g, firmaet havde lavet, ikke var gode nok. Karsten Sk¿tt fik til opgave at bringe dem i orden. •ret efter k¿bte Svejstrup afdelingen og ansatte Karsten som leder. Siden 1977 har Karsten Sk¿tt v¾ret medejer og direkt¿r.

Navnet Bosch Kabel-TV (med Jydsk Central Antenne som undernavn) kom til i 1977, fordi firmaet udelukkende brugte produkter fra Bosch. Det oprindelige navn er man vendt tilbage til, fordi Bosch ikke mere udvikler antennemateriel, men stadig producerer det materiel, der er solgt gennem mange Œr, sŒledes at nettene fortsat kan vedligeholdes.

JCA har 38 ansatte fordelt pŒ 7 afdelinger, hvoraf den nyeste ligger pŒ Sj¾lland. "Vi har stadig en kontorassistent og en tekniker fra det f¿rste Œr, og det pr¾ger firmaet, at vi har mange medarbejdere med h¿j anciennitet. Det har sikret os stabilitet og har givet os den gode Œnd, vi selv f¿ler, vi har og fortsat vil have", siger Karsten Sk¿tt. ■

Antennecentret vil dække hele landet Installationsfirma ser nye muligheder efter fusionerne i branchen Af redaktør Mogens Lorentsen, FDA

Til Jylland og Fyn Vores projekteringsafdeling i Br¿ndby kan sagtens l¿se den del af opgaven for kunder ogsŒ i Jylland og pŒ Fyn, hvorfra vi har mange henvendelser. Men skal vi yde daglig service udenfor Sj¾lland, skal vi ogsŒ lokalt have folk, der har erfaring i at opbygge og vedligeholde antenneanl¾g. Fysik vil de sŒ blive tilknyttet en af vore ni afdelinger. Det tager lidt tid, men det kommer. Jeg er selv overrasket over, hvor relativt

let det er at fŒ servicefolk med kendskab til antenneteknik. Vores mŒl er at opbygge en selvst¾ndig antenneservice-organisation med 50.000 brugere som det n¿dvendige grundlag.

Finansieringsbehovet Der er gode fremtidsmuligheder for antenneforeningerne med den store interesse for internet og telefoni, der er hos deres medlemmer. PŒ telefoniomrŒdet har vi dog is¾r m¾rket det i boligselskaber, der fŒr opbygget returveje og fŒr deres boligblokke forbundne, for at beboerne kan telefonere gratis med hinanden. I mods¾tning til Tele Danmark og Stofa er vi ikke interesseret i at overtage antenneforeninger. Vi vil derimod hj¾lpe dem til fortsat at kunne v¾re selvst¾ndige. De nye aktiviteter er kapitalkr¾vende, men nŒr vi analyserer de foreninger, der ¿nsker at udvide deres kapacitet, viser det sig som regel, at de selv kan finansiere eller hente kapital til finansieringen, men vi har ogsŒ mulighed for at hj¾lpe med fŒ udbygningen finansieret.

Behov for information PŒ serviceomrŒdet g¿r vi meget for at v¾re bedst. Det er min fornemmelse, at information til kunderne i denne branche ikke har v¾ret tidssvarende. Derfor har vi suppleret vore service-

aftaler med en ordning, hvorefter antenne- og boligforeningerne pŒ vores hjemmeside kan l¾se, hvilke opgaver vi stŒr overfor at skulle i gang med hos dem, og hvad der lige er afsluttet. De kan l¾se om fejlŒrsager og forslag til at forebygge dem, forventet reparationstid og pris, og de kan sende mail direkte til den ansvarlige for projektet. Det password, vi udleverer, disponerer kunden selv over. Det betyder, at man nogle steder har givet password videre til s¾rligt interesserede medlemmer uden for bestyrelsen. Jeg synes, det er er fint, at sŒ mange som muligt i medlemskredsen har adgang til ajourf¿rt information. Jeg vil ogsŒ gerne have denne service udvidet, sŒ relevant information i vore servicefolks indberetninger fra deres b¾rbare pcÕere, gŒr direkte ind pŒ foreningens del af vores hjemmesider, men sŒ langt er vi endnu ikke". ■ Installat¿r Steen J¿rgensen.

FDA-orientering 4/2000

"Senest om tre Œr er vi ogsŒ landsd¾kkende som servicefirma for antenneforeninger og boligselskaber med egne kabelnet, og det g¾lder alle omrŒder: tv, radio, internet og telefoni", siger direkt¿r Steen J¿rgensen. Han har fra Skagen opbygget et landsd¾kkende installationsfirma med tele, data, alarm- og sikringsanl¾g som hovedaktiviteter. "Antennebranchen er ikke ny for os mere. Vi overtog for et par Œr siden Antennecentret i Greve, som vi derefter flyttede til vor afdeling i Br¿ndby. Antennecentret med otte mand servicerer vore kunder pŒ Sj¾lland", fort¾ller Steen J¿rgensen, der forts¾tter: "Jeg blev opm¾rksom pŒ antennebranchen, da Tele Danmark opk¿bte servicefirmaer og dermed skabte plads for andre. Foreningen af Bosch og Stofa har bestyrket mig i, at det var en rigtig beslutning.

15


DEBAT

Er vi for ivrige efter telefoni og internet? Får medlemmerne hvad de forventer? Af Henrik S. Christiansen, Region 8

Jeg var til pr¾sentationen i Odense af Dyrup-Sanderums internet/telefon l¿sning. Arrangementet blev afholdt af NetDesign, Cisco og antenneforeningen. Indhold og opl¾g til dette m¿de samt informationer/salgsblade, jeg har set fra andre leverand¿rer, fŒr mig til at tage bladet fra munden. Jeg synes, at der b¿r tages hŒnd om en vis form for vurdering af de enkelte l¿sningers muligheder og umuligheder. Mit synspunkt kommer af daglig kontakt til foreningerne, hvor det klart skinner igennem, at man er forvirrede. Der er sŒ mange, som udtaler sig med stadigt svingende indhold Ð hvad er rigtigt og hvad er forkert?

For dem som ikke kender mig

FDA-orientering 4/2000

Inden jeg fremf¿rer mit budskab, vil jeg lige g¿re min rolle klar. Jeg er i bestyrelsen i Jyderup Antennelaug og der igennem valgt ind i region 8«s bestyrelse. I mit daglige hverv er jeg salgschef i Dansk Kabel TV.

16

Jeg vil starte med lidt fortid Frem til slutningen af sidste Œr har det v¾ret meget vanskeligt for foreningsbestyrelserne at fŒ generalforsamlingernes accept til at fortage sig noget som helst, som kostede penge. Og spare op - nej fy da - hellere bruge lidt af kassen til at be-

tale nogle af de grimme programafgifter. Det tror jeg, de fleste kan nikke genkendende til. I samme periode har det altid v¾ret et must, at hvis eksterne firmaer skulle tilbyde noget over nettene, skulle kun de, som ville benytte sig af tilbuddene, betale. Det mŒtte ikke koste de ¿vrige noget. Det skulle derimod helst give et afkast til foreningen. Dette krav og spareiveren har for nogle anl¾gs vedkommende resulteret i, at generalforsamlingen har presset bestyrelsen til at "for¾re" nettet v¾k til nogen, som var villige til at investere i nettene og derefter give medlemmerne de tilbud, de ¿nskede. At det Œbenlyst ogsŒ blev dyrere for de fleste, ved vi jo alle, men hvorfor h¾nge disse selskaber ud som slemme drenge. De g¿r jo blot, hvad markedet byder dem. Nej man skal meget hellere bruge krudt pŒ at ruste foreningerne til at opfylde medlemmernes behov og l¾re dem, at fremtiden kr¾ver viden, indsigt, saglighed og en sund ¿konomi.

Vendepunktet Nu ser det ud til, at vi er nŒet et vendepunkt. Holdningen er nu ved at ¾ndre sig til, at det godt mŒ koste penge for alle, selv om ikke alle bruger ydelsen. Det sker i internettets hellige tegn, men sŒdan er det ogsŒ n¿dt til at v¾re. Ellers kan prisen ikke komme ned for dem, som vil pŒ nettet. Man kan ikke opstille et regnestykke, som viser, at en investering vil komme tilbage inden for rimelig tid Ð indenfor den periode, udstyret er tidssvarende. Vel at bem¾rke Ð hvis regnestykket ogsŒ skal indeholde alle omkostningerne til opgraderinger i nettene.

Beslutning på rigtigt grundlag… Jeg vil ikke dryppe malurt i b¾geret. Jeg synes, det er utrolig dejligt, at vi har nogle frontl¿bere med kassen i orden.

Kan vi fŒ sat gang i denne nye trend, vil det skabe udvikling i de danske antenneforeninger, og det kan jeg i mit daglige job kun prise velkommen. Som foreningsmand vil jeg blot v¾re ked af, hvis man ikke har tŒlmodighed til at gŒ nok i dybden med de tilbudte l¿sninger. Det er let at falde for en smart markedsf¿ring, der s¾lger telefonil¿sninger finansieret over alt for lang tid. Det vil uv¾gerligt koste bunker af penge at opfylde de visioner, produkterne s¾lges pŒ. Pas pŒ ikke at foreg¿gle jeres medlemmer, at alt stort set bliver gratis i fremtiden, blot man kommer af med sit gamle telefonabonnement. Jeg har aldrig oplevet, at noget er gratis, blot at jeg er kommet til at betale pŒ en anden mŒde.

Teknisk intet nyt Teknisk set er der intet nyt. Ingen har fundet columbus¾gget med hensyn til internet med telefoni. Uanset om produkterne hedder Cisco, 3com eller Nortell bygger de pŒ samme standard. Forskellighederne opstŒr for mig at se kun med hensyn til hvem, som t¿r love flest af fremtidens visioner. De har alle de samme problemer at l¿se: at man ikke kan sammenkoble et IP-net med et telenet og bibeholde det normale teleabonnents kvalitet, uden at det koster. Jeg er da overbevist om, at der vil komme i en funktionsdygtig l¿sning. Det, jeg mener er v¾sentligt, er, at man sikrer sig en samarbejdsaftale, som er ¿konomisk forsvarlig og som giver medlemmerne en god service. Man skal undgŒ at sidde i saksen med ul¿ste problemer. De kommer let til at h¾nge pŒ den enkelte i eller pŒ hele bestyrelsen. Vi skal l¾re af de foreninger, som er i v¾lten nu. Vi skal l¾re, hvordan de har fŒet pengene op af medlemmernes lommer, og vi skal bruge deres erfaring til at "s¾lge" til vore medlemmer. Vi beh¿ver


ikke at l¾re, hvordan man indk¿ber edb-udstyr. Tidspunktet skal passe med den tekniske udvikling. Det er vigtigt, at vi ikke lover vore medlemmer mere, end vi reelt kan holde.

Et vink til FDA Jeg synes, at det kunne v¾re en oplagt opgave for FDAÕs ledelse og tekniske udvalge at informere om fordele og ulem-

en piedestal, blot fordi de har haft penge i kassen til at g¿re, hvad vi alle har lyst til. Det ville have v¾ret fint, hvis FDA sammen med foreningerne gik ind og analyserede de tilbudte l¿sninger og efterf¿lgende informerede om gode og dŒrlige sider - og samtidig udbreder de erfaringer, som h¿stes. Jeg modtager gerne sp¿rgsmŒl og kommentarer pŒ hsc@jal.dk ■

per omkring internet i kabel tv. Det skal blot g¿res pŒ en saglig og objektiv mŒde. Jeg kan ikke som regionsbetyrelsesmedlem billige, at man er med til at promote den ene edb-leverand¿r frem for den anden - is¾r ikke nŒr den ikke kan noget, andre ikke kan. MŒske bortset fra en dygtig markedsf¿ring, som for mig at se er pŒ kanten af det seri¿se. Jeg synes heller ikke, at det er pŒ sin plads at s¾tte enkelte foreninger op pŒ

Ambitiøst kursus i teknik I oktober 1998 udviklede FDAs Uddannelseudvalg i samarbejde med Vejle Tekniske Skole et intensivt kursus om teknikken i et antenneanl¾g. Kursuset blev en stor succes, og i maj 2000 blev der udsendt indbydelse til det fjerde kursus i teknik 25. og 26. august pŒ Hornstrup Centret i Vejle. Tilmeldingen til dette kursus var sŒ stor, at der allerede pŒ nuv¾rende tidspunkt er arrangeret et femte kursus af samme slags. Det bliver afholdt den 6. og 7. oktober 2000 pŒ Hotel Ansgar i Odense. Til sidstn¾vnte kursus er der ikke udsendt en skriftlig indbydelse. Hvis man er interesseret i at deltage, skal man blot ringe til Tina pŒ sekretariatet. PŒ nuv¾rende tidspunkt er der tilmeldt 10 personer, sŒ der er i skrivende stund 6 ledige pladser. Pris for medlemmer af FDA: kr. 1.750,- excl. moms - for ikke-medlemmer af FDA: kr. 3.500,- excl. moms. Prisen inkluderer undervisningsmateriale og fuld fort¾ring, men ikke overnatning, der tilbydes til en rimelig pris.

Flere kurser på vej I ¿jeblikket arbejder Uddannelsudvalget pŒ at kunne tilbyde flere kursus til FDAs medlemmer: Overbygnings-kursus til ovenn¾vnte kursus.

¥ Antenneforeningens pengestr¿m Indhold: Budget, regnskab, moms, skat. MŒl: Med n¿jere kendskab til foreningens regnskab fŒr deltagerne nemmere ved at anvende foreningens budget som grundlag for de daglige beslutninger og derved at forbedre foreningens resultat. ¥ Ledelse og samarbejdsteknik Indhold: Hvad sker der hos det enkelte menneske? (gruppedannelse og gruppeprocesser). Hvordan gennemf¿res effektive m¿der? Hvordan styrkes samarbejdet? Bestyrelsens ansvar og kompetencer. MŒl: At fremme samspillet mellem bestyrelsens medlemmerne, og at fremme evnen til at vurdere effekten af forskellige ledelsesformer og l¿se ledelses- og samarbejdsproblemer ud fra en konstruktiv og kritisk grundholdning. ¥ Grundl¾ggende edb og brug af internet Indhold: •bning og redigering af tekst, formatering af tekst. Introduktion til internettet, surfing og s¿gning pŒ nettet. HŒndtering af konferencesystemer. MŒl: At kunne bruge de mest almindelige kommandoer i Word 97, anvende s¿gemaskiner i forbindelse med indhentning af informationer, at kunne deltage konferencesystemer. ■

25.-26. august:

FDA Teknik-kursus i Hornstrup Centret ved Vejle.

8.-12. september: IBC 2000 i Amsterdam. www.ibc.org 25.-26. september: Cable TV after 2000, nordisk konference pŒ Scandic Hotel i K¿benhavn. www.ecn-eurocable.com 4. oktober:

Region 8: Temaaften i M¿rk¿vhallen.

6.-7. oktober:

FDA Teknik-kursus pΠHotel Ansgar i Odense. Tilmeldelse senest 14. september til Sekretariatet.

17.-19. oktober:

EBC2000, udstilling og seminar, i National Hall Olympia, London. www.broadband-convention.com

26. oktober:

Region 4: Temaaften.

30. oktober1. november

Broadband 2000, udstilling og konference, i Palais des Congres i Paris. www.cabletoday.com/broadband2000/

17.-19. november: FDA udstilling, seminar og Landsm¿de pŒ Hotel PejsegŒrden i Br¾dstrup. www.fda.dk 28. november1. december:

Western Show, Los Angeles, USA. www.calcable.org

FDA-orientering 4/2000

Aktivitetskalender

17


(European Cable Communications Association) Af Sigurd Bak Christensen, formand for FDAs udlandsudvalg

ECCA ser håb i nye EU-regler om must carry Vi har i tidligere numre af FDA Orientering beskrevet nogle af de direktivm¾ssige tiltag, EU pusler med inden for telekommunikationssektoren, hvortil f¾llesantenneanl¾g sŒ absolut mŒ henregnes. En "direktivpakke" er imidlertid nu nŒet l¾ngere frem i EU systemet og i den anledning hedder det bl. a. i en pressemeddelelse fra ECCAÕs generalsekret¾r Peter Kokken: "Den europ¾iske kabel-kommunikations industri hilser generelt Kommissionens forslag velkomment, da det er baseret pŒ konkurrenceretlige principper. Det er vigtigt, at det fremtidige kommunikations regime sikres v¾sentlig konkurrence mellem forskellige kommunikationsnetv¾rk, hvoraf kabel-tv kun er Žt eksempel. EUÕs reguleringer mŒ s¾rligt sikre de enorme investeringer, der er sket, for at kunne tilbyde forbrugerne det bedste af informationssamfundet".

Mere konkurrence Og endvidere: "BredbŒnds kabelnet vil udg¿re en central rolle i udviklingen af sofistikerede digitale tjenester, som interaktivt tv og h¿jhastigheds internet adgang. Det er dog ogsŒ klart, at kabeltv net vil m¿de bastant konkurrence fra faste og trŒdl¿se mobilnetv¾rk, satellitter - som i tiltagende grad vil omfatte tovejs internet- og datatjenester-, digital jordbaseret tv og sŒkaldt xDSL teknologi, som tillader bredbŒndsleverancer af tjenester via teleselskabernes kobbernet.

Vi befinder os i en sp¾ndende tid med udvikling af ny kommunikations infrastruktur. De foreslŒede direktiver vil v¾re centrale for opmuntring til investeringer i det europ¾iske bredbŒndsmarked, sŒvel med hensyn til netv¾rk som til indhold - og for den konkurrence, som f¿lger med sŒdanne investeringer. Under direktivernes fortsatte vej gennem Europaparlamentet er det s¾rdeles vigtigt, at de underliggende principper fastholdes, is¾r i troen pŒ konkurrence, behovet for udefra kommende investeringer samt brug af konkurrencelovgivningen som v¾rn mod ethvert misbrug af dominerende stilling".

Selv om ECCA anerkender den fortsatte v¾rdi og vigtighed af public service stationer, er vi bekymret for, at Kommissionens forslag kan give medlemslandene carte blanche til at indf¿re vidtr¾kkende forpligtelser for kabel-tv ejere og lignende netv¾rk-operat¿rer og dermed nedtone konkurrence og d¾mpe udviklingen af nye innovative digitale tjenester. Vi hŒber derfor, at der vil komme en seri¿s debat om must carry bestemmelserne under direktivets fortsatte vej gennem Parlamentet, omfattende risikoen for medlemslandenes uregulerede bef¿jelser til vilkŒrligt at ¿ge must carry forpligtelserne udover public service tjenester". ■

Nyt must carry-begreb? PŒ trods af generel optimisme indeholder direktivforslagene efter ECCAÕs mening visse uheldige elementer. S¾rligt bestemmelser, der regulerer de sŒkaldte "must carry" regler (obligatorisk distribution i kabel-tv netv¾rk af visse programmer, som regel public-service). Kommissionen har foreslŒet, at "must carry" skal omfatte programmer, som kan betragtes som v¾rende af "generel interesse" snarere end at v¾re begr¾nset til programmer, som falder inden for begrebet "public service omrŒdet". Peter Kokken siger: "Hvad Kommissionen foreslŒr vil med garanti blive gransket n¿je og f¿re til en debat i de kommende mŒneder, nŒr de foreslŒede direktiver sendes gennem EUÕs lovmaskine.

FDA’s kommentar: Vi er ganske enige i ECCAÕs betragtninger. Den ekspropriationslignende must carry bestemmelse i dansk lov b¿r ogsŒ indskr¾nkes til alene at omfatte public service programmer i sn¾ver forstand - eller endnu bedre helt fjernes fra loven. Det forekommer os ikke konkurrenceretlig sobert, at mere eller mindre tilf¾ldige kommercielle tvstationer med loven i hŒnd skal kunne tiltvinge sig gratis adgang til f¾llesantenneanl¾g og dermed opnŒ en langt st¿rre seerskare end i Œben konkurrence.

FDA-orientering 4/2000

25 års jubilæum

18

Som nyuddannet radiotekniker kom J¿rgen Nielsen for 25 Œr siden fra Ringk¿bing til Skelmose Radio i Varde, hvor han som servicetekniker kom til at besk¾ftige sig antenneanl¾g. Det var sŒ hastigt voksende en forretningsdel, at firmaet kort efter blev delt i to. J¿rgen Nielsen blev projektleder i P. Skelmose Elektronik, der udelukkende tog sig af anl¾g og service pŒ antenneanl¾g. I 1981 blev han direkt¿r for P. Skelmose, og det er han for sŒ vidt stadig. Men Skelmose Kabel TV, som det senere kom til at hedde, var et af de fire servicefirmaer, Tele Danmark

tidligere havde k¿bt aktierne i, og ved fusionen i Œr i Dansk Kabel-TV fik J¿rgen Nielsen sine arbejdsomrŒder udvidet. Med fortsat hjemsted i Varde er J¿rgen Nielsen teknisk direkt¿r i Dansk Kabel-TV og har ansvaret for administration og salg vest for Storeb¾lt. "Med antenneforeningernes store interesse for at udbygge is¾r med returvejsforbindelser er der rigeligt at se til, men med dygtige omrŒdechefer gŒr det", siger den 48-Œrige J¿rgen Nielsen. Hans 25 Œrs jubil¾um markeres med reception fredag den 15. september pŒ Munkebjerg Hotel ved Vejle. ■


Begrænset optimisme om nyt EU direktiv for digital kopiering Det l¾nge ventede direktiv om "Ophavsret i Informationssamfundet" (Directive of the European Parliament and of the Council on the harmonisation of certain aspects of copyright and related rights in the Information Society) synes at v¾re nŒet et skridt n¾rmere en vedtagelse. Direktivet har v¾ret tre Œr undervejs og har pingponget nogle gange mellem Kommissionen og Parlamentet. Direktivet er et fors¿g pŒ at harmonisere ophavsretslovgivningen i EU landene pŒ en mŒde, sŒ i hvert fald de nye WIPO traktater fra 95/96 kan tiltr¾des pŒ et f¾lles grundlag. ®ndringerne i WIPO aftalerne har v¾ret n¿dvendiggjort af den digitale teknologi, hvor begreberne spredning og kopiering mŒ siges at have fŒet et andet indhold. En optagelse af en digital radioudsendelse eller en kopi af en musik-cd kan nemlig ikke skelnes fra originalen, uanset hvor mange gange den har v¾ret "kopieret". Det stiller naturligvis rettighedshaverne i en vanskeligere situation end hidtil og noget at t¾nke over.

Dansk lov Da direktivet helt sikkert fŒr indflydelse pŒ den danske ophavsretslov, holdt Kulturministeriet den 30. juni et informationsm¿de herom. Heraf fremgik, at det overordnede sigte er en horisontal, teknologineutral beskyttelse af rettighedshavernes v¾rker, sŒ der sikres et cash-flow tilbage til dem, men dog ogsŒ pŒ en mŒde, sŒ publikum kan fŒ nem

adgang til v¾rkerne. Kun nŒr denne ring er sluttet, kan der sikres den n¿dvendige (¿konomiske) underst¿ttelse af kreativitet og kunstnerisk nyskabelse. Direktivet muligg¿r teknisk kodning for de digitalt udsendte v¾rker, men samtidig gives der mulighed for en lang r¾kke undtagelser, hvor "n¿glen" sŒ skal stilles rŒdighed. Det g¾lder f.eks. undervisningsbrug, distribution til blinde eller til andre med handicap. Ved implementeringen af direktivet i den nationale lovgivning bliver der mulighed for at v¾lge undtagelser ud fra en liste pŒ ca. 20. Det bliver sŒ op til Folketinget at bestemme, hvilke undtagelser der skal g¾lde i Danmark. Den europ¾iske harmonisering, som egentlig var mŒlet med direktivet, kan mŒske derfor v¾re vanskelig at fŒ ¿je pŒ. Man kan ikke forvente, at EU medlemslandene v¾lger de samme undtagelser pŒ grund af forskellige nationale s¾rinteresser, der skal plejes. Kulturministeren har allerede bebudet, at digitalkopiering til privat brug (et eller to eksemplarer?) vil blive tilladt. I den forbindelse vil rettighedshaverne ganske givet introducere forskellige tekniske antikopieringsforanstaltninger. SŒ selv om digital privatkopiering tilsyneladende g¿res lovlig, vil der stadig udestŒ en r¾kke praktiske tekniske/juridiske sp¿rgsmŒl, samt endvidere hvad rettighedshaverne mŒske vil forlange til geng¾ld for kopieringsretten (blank CD afgift?). Det er Kulturministeriets vurdering,

at introduktionen i dansk lov vil blive yderst vanskelig, og at det tidligst vil kunne ske med fuld virkning fra 2002. Vanskeligheden bestŒr s¾rligt i at fŒ ophavsrettighedshavernes og brugernes klart forskellige interesser til at nŒ sammen pŒ en balanceret og hŒndterbar mŒde i den digitale (og politiske) verden.

Internet Direktivet l¿ser desv¾rre heller ikke en r¾kke presserende clearingsproblematikker omkring spredning af v¾rker pŒ Internettet. S¾rligt radiofonierne har efterlyst en licensordning og en ret til spredning af v¾rker pŒ nettet i lighed med det nuv¾rende forholdsvis enkle regels¾t for radiospredning. SŒdan bliver det imidlertid ikke i f¿rste omgang, ser det ud til. Der skal indhentes tilladelse fra alle rettighedshavere, f¿r spredning via Internettet lovligt kan ske, og det kan v¾re et yderst tidr¿vende og besv¾rligt job. I den forbindelse kan det mŒske v¾re nyttigt at citere fra direktivforslagets indledning (preambel 12 bis): Set i lyset af de krav, der rejser sig i det digitale milj¿, er det n¿dvendigt at sikre, at ophavsrettighedsorganisationerne indtager en h¿jere grad af fornuft og gennemsigtighed med hensyn til lydh¿rhed og respekt for konkurrenceretten. Den foreliggende direktivtekst synes dog ikke specielt at underst¿tte dette ellers ¾dle motiv! ■

TM3 startede for fem Œr siden med kvinder som den foretrukne mŒlgruppe. Da Murdoch kom til sidste Œr, blev hovedv¾gten lagt pŒ Champions League fodbold og dermed overvejende mandsorienteret. Omkring Œrsskiftet ¾ndres TM3 igen. Det bliver en mindst lige sŒ drastisk ¾ndring, mener SŸddeutsche Zeitung. Kirchgruppen overtager TM3, omdanner den til en kanal for unge, som bruger megen tid ved computeren. Dens shows og temaprogrammer udformes, sŒ de egner sig bŒde til fjernsyn og computer. Seerne

skal kunne forts¾tte med et yndlingsprogram via internet, nŒr fjernsynet skifter til et andet emne. Den nye kanal fŒr med internet meget mere kontakt med sine seere, end et envejs tv-apparat giver mulighed for. TM3 fŒr senere i Œr et andet navn. TM3 var arbejdstitlen, der fortalte, at kanalen var den tredje kanal udviklet af selskabet TeleMŸnchen. Det er ude af billedet. TM ville gerne have k¿bt Murdoch ud, men det blev omvendt. TM3 indgik derefter i handelen, da Murdochs News Corp. k¿bte en andel af Kirchs programplatform Premiere World. ■

FDA-orientering 4/2000

Ud med kvinder og fodbold

19


NOTER

Af Mogens Lorentsen og S. Bak Christensen Licens over skattebilletten?

NG forsinket i USA

OgsŒ i Tyskland pŒgŒr for tiden en debat om, hvorvidt man skal ¾ndre licensbetalingen for radio/tv til en regul¾r "Rundfunksteuer", dvs. indregne licensen i skatten. I ¿jeblikket betaler man 28,25 DM om mŒneden, svarende til ca. 1300 kr. for et Œr. Den skal nu stige til ca. 1450 kr. om Œret. Forslaget om at ¾ndre licensen til en almindelig skat gŒr dog nok en krank sk¾bne i m¿de. Flere politikere og ledende folk fra ARD og ZDF ikke er s¾rlig begejstret for ideen. Det er vel en f¿lelse af, at man mister sin uafh¾ngighed gennem en direkte offentlig finansiering, der skr¾mmer. Der mŒ dog v¾re Œbenlyse administrative besparelser ved skattemodellen, som sŒ kunne komme seerne tilgode? Det argument var ogsŒ fremme i de tilsvarende danske politiske overvejelser for nylig.

National Geographical Society har udsat lanceringen af National Geographical Channel i USA til forventet premiere i januar n¾ste Œr. NG har i USA hidtil kun solgt sine naturudsendelser til andre tv-kanaler.

Ny EBU-formand Generaldirekt¿r Arne Wessberg, YLE, afl¿ser kollegaen Albert Schaf, Bayerischer Rundfunk, som pr¾sident for EBU i de kommende to Œr. EBUÕs hovedaktiviteter er Eurovision og Euradio.

Settopbokse i butikker

FDA-orientering 4/2000

Tyske seere vil ikke mere fŒ settopbokse som en del af abonnementet pŒ kanaler fra Premiere World. Radioforhandlere s¾tter selv prisen, men har fŒet angivet en vejledende pris pŒ 499 DM, hvis man samtidig tegner et Œrs abonnement, og ellers 900 DM.

20

kanaler med nyheder, undervisning og underholdning. Politikerne peger pŒ idr¾tsgrene, som de kommercielle kanaler ikke interesserer sig for. BBCÕs generaldirekt¿r ¿nsker ogsŒ en sportskanal, men vil have penge til den.

Viva udfordrer MTV Fremskynder analogt stop BSkyB har haft sŒ stor tilgang af parabolhjem til de digitale kanaler, at de analoge kan ventes standset allerede 30. juni n¾ste Œr mod hidtil meddelt ved udgangen af 2002. BSkyB havde i juli 3,8 mio. abonnenter med digitale modtagere.

Tysklands største Bertelsmann topper i den tyske medieverden med en oms¾tning pŒ 107,6 mia. DM. PŒ anden pladsen er dets datterselskab forlaget GrŸner + Jahr og derefter f¿lger Axel Springer Verlag og Kirch Gruppe. ZDF, RTL og WDR er hhv. nr. 7, 8 og 9.

I nyt hus MDR har i Leipzig indviet sit nye centrale tv- og radiohus, der domineres af et 65 meter h¿j nybygning i glas og stŒl med det mest moderne digitale udstyr i Europa. Det har kostet n¾sten 4,5 mia. DM.

Viva vil nu for alvor tage konkurrencen op med MTV - selv om en b¿rsintroduktion i sommer ikke gav helt sŒ meget som hŒbet. Viva Polska blev startet i maj. I september starter Viva i Schweiz, og derefter f¿lger Spanien, Italien, Ungarn og Holland. Senere skal der sŒ komme en engelsk Viva. Det er musikindustriens store, der krydser toner. Viva ejes af pladeselskaberne EMI, Polygram, Sony og Warner, og MTV ejes af Viacom.

DVB-kabelmodem Com21 har besluttet at tilbyde DVBstandarden for sine kabelmodem og dertil h¿rende hovedstationsudstyr i Europa, hvor selskabet fortsat ogsŒ vil tilbyde den europ¾iske udgave af DOCSIS-standarden.

Dagligt telenyt Der er sŒ mange opk¿b, fusioner og nye aktiviteter i telebranchen, at CNBC nu tre gange dagligt sender et minut med de seneste telenyheder: i Market Watch 11,10, Power Lunch 13,10 og Europe Tonight 20,10.

Satellitter uden forsikring

For megen bøvl

Fire af EchoStars seks satelitter over Amerika var fra 26. juli uden forsikringsd¾kning. Echostar siger, at forsikringsselskaberne har n¾gtet at gentegne forsikringer for at presse EchoStar til at acceptere et tilbud om 88 mio.$ i erstatning for skader pŒ EchoStar IV under en magnetisk storm fra Solen i 1988. EchoStar har forlangt 219,3 mio. $.

Folk vil ikke have det b¿vl, der f¿lger med lange ledninger, nŒr internet skal hentes ind gennem antennesignalet til en settopboks, mens returvejen skal gŒ via telefonstikket i den anden ende af stuen eller i et andet rum. Derfor eftersp¿rges web-boksen ikke, konkluderes det i en unders¿gelse blandt forretninger og fabrikanter, som det tyske blad ComputerPartner har offentliggjort.

MDRÕs nye hovedkvarter.

Licensbetalt sportskanal? Et tv¾rpolitisk udvalg i det britiske parlament l¾gger pres pŒ BBC for at fŒ en sportskanal finansieret af licensen. De henviser til, at BBC har startet tre frie


Staten Pennsylvania I USA har sk¾rpet loven om ved illegal indtr¾ngen at udnytte kabel-tv, telefonlinier og trŒdl¿s kommunikation fra at v¾re et civilretsligt anliggende til at v¾re kriminalsager. Dermed kan hackere og sortseere straffes med op til 20 Œrs f¾ngsel.

Kabelafgift nedsat Hollandske myndigheder har pŒlagt UPC at reducere den afgift, Canal Plus betaler for sine filmkanaler pŒ kabelnettet A2000 I Amsterdam fra 2,1 til 1,4 mio. Gulden.

Fransk kabelnetsalg Engelske NTL og US-banken Morgan Stanley Dean Witter k¿ber i f¾llesskab 49,9% af France Telecoms aktier i det franske kabelnet Noos, som de dermed ejer 27% af. Noos er med 737.000 abonnenter Frankrigs st¿rste kabelnet.

10 års jubilæum hos FDA For godt og vel 10 Œr siden - den 1. august 1990 - startede Tina Boye i FDAs sekretariat. Da Tina blev ansat, sŒ FDA meget anderledes ud end i dag, hvor bŒde opgaver og personaletal er vokset med foreningernes stigende krav til service. Det g¾lder dels opgaver, FDA skal l¿se for os alle, dels serviceydelser for en r¾kke af vore medlemmer. Tina har fuldt ud evnet at udvikle sig, uden at vi andre egentlig har m¾rket en forandring. Opgaverne bliver l¿st, som de altid er blevet. Tina f¿lger med for at kunne betjene "sine kunder". I foreningerne ved man, at Tina er god til at skaffe de oplysninger, man har brug for at komme videre i det hjemlige arbejde. For de fleste medlemmer og for FDAs samarbejdspartnere er det Tinas stemme, de oftest fŒr i telefonen, nŒr de ringer. Tina stŒr for registrering af de fleste tilmeldinger til m¿der og kurser.

Tina Boye

Hun har t¾t kontakt til de danske annonc¿rer i FDA-orientering ligesom hun tager sig af sŒvel forlagets som FDAs regnskaber. Vi kender Tina som en glad og god kollega. S¿ren Birks¿ S¿rensen

Boman 2

FDA-orientering 4/2000

Hård kurs mod misbrug

21


FDA-orientering 4/2000

Eurosport

22


FDAs hovedbestyrelse Landsformand: Viggo B¾kgaard Applebys Plads 23, 5. tv. 1411 K¿benhavn K. Tlf. 32 57 18 20 E-mail: Viggo_Bekgaard@ inform-bbs.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirseb¾rvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: kvant@inform-bbs.dk

N¾stformand: Otto Vingaa, Reg. 8 Granvej 9 4100 Ringsted Tlf. 57 61 44 54 E-mail: ov@inform-bbs.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

J¿rn Almdal (form. Juridisk Udv.) Troldev¾nget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04 Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Kasserer: B¿rge Kiilsholm, Reg. 5 Glentev¾nget 4, 5400 Bogense Tlf. 64 81 22 88. Fax 64 81 39 78 E-mail: Kiilsholm@inform-bbs.dk

Niels J¿rgen Naundrup-Jensen, Reg. 5 Overgade 12B, 1. tv. 5000 Odense C. Tlf. 66 13 79 95 E-mail: gal@inform-bbs.dk

S. Bak Christensen (form. Udlandsudv.) R¿n AllŽ 26 4690 Haslev Tlf. + fax 56 31 19 65 E-mail: zigurd@worldonline.dk

Sekret¾r: Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 R¿dovre Tlf. 36 70 17 66

Frits Brantzen (form. Teknisk Udv.) Ik¾rvej 11, Glattrup 7130 Juelsminde Tlf. 75 68 54 06 E-mail:Fritsb@inform-bbs.dk

Jesper Rudolph, Reg. 7. Byagerparken 68, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 96 12 E-mail: jesper.rudolph@inform-bbs.dk

Niels Buus (form. Uddan.udv.) LŒsbygade 85, 1. 6000 Kolding Tlf. 75 52 68 14 E-mail: niels_buus@inform-bbs.dk

John D. Steffensen, Reg. 2 Banegaardsvej 5, st. tv. 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 31 99 E-mail: jds@afoshs.dk

Finn Wammen, Reg. 8 Hyrdev¾nget 7 4390 Vipper¿d Tlf. 59 18 25 42 E-mail: fwammen@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen (Redakt¿r og form. Redaktionsudv.) Fresiavej 9, 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk

Juridisk udv.: Hanne Gr¿n ¯sterl¿kken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70

Øvrige udvalgsmedlemmer (Formanden se hovedbestyrelsen) Teknisk udv.: Udlandsudv.: Redaktionsudv.: Uddannelsesudv.: Niels •ge Jensen Hvide Hus 16, 6580 Vamdrup Tlf. 21 21 21 01 Henning H. Madsen Egebjergvej 111, S¿rby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 Tage Lauritsen Agerstien 14, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 79 46 E-mail: tage@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 39 15

Asta Fog Larsen, Zentavej 18 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92

Bent Larsen Dreyersvej 59 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 15 Fax 75 50 79 10 E-mail: bentlarsen@get2net.dk

Kasper Svendsen Fjordvang 29 6000 Koling Tlf. 75 52 19 32 E-mail: kasper2u@post2.tele.dk

Kommu.udv.: Jytte Palmus Vesterl¿kken 5 8660 Skanderborg Tlf. + fax 86 52 41 06 E-mail: jp@afoshs.dk Finn Wammen Hyrdev¾nget 7 4390 Vipper¿d Tlf. 59 18 25 42 J¿rgen Pedersen Liljev¾nget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66

Medlem af kontaktudv.: Bent Vanggaard K¾rsangervej 1, 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 27 48 E-mail: Beva@inform-bbs.dk

Regionsbestyrelser

Leif Dyremose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Inger Ejstrup (sekr.) Jens •ge Thomsen Karsten H¿gh Region 2: •rhus og Viborg amter tlf. 86 52 31 99 John D. Steffensen (form.) Hans Carstensen (n¾stform.) Bent Larsen (kass.) Anders Erichsen (sekr.) Jytte Palmus

Region 3: Ringk¿bing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (n¾stf.) Jens S. M¿ller Niels Aage Jensen Knud Tandrup Leif Traberg Sven M¿ller Andersen Region 4: S¿nderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.) J¿rgen Kirkmand Michael OÕHalloran

Region 5: Fyns amt, tlf. 66 13 79 95 Niels J¿rgen NaundrupJensen (form.) Erik Wagner (n¾stform.) Claus Hessellund (sekr.) B¿rge Kiilsholm Bent •bjerg Nielsen Region 6: K¿benhavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) Ole Henningsen Kim Jensen

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 13 96 12 Jesper Rudolph (form.) Poul-Erik Jensen (kass.) Tage Lauritsen Preben Christensen Claus Hansen Region 8: Vestsj¾llands amt tlf. 59 18 25 42 Finn Wammen (form.) J¿rgen Pedersen (n¾stform.) Flemming R¿en Henning H. Madsen Henrik Christiansen

Region 9: Storstr¿ms amt, tlf. 55 37 24 30 Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (n¾stf.)

FDA-orientering 4/2000

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83

23


Astra ejer halvparten af Sirius Tele Danmark har solgt sin fjerdedel af det svensk-danske selskab SES i Luxembourg (Astra) har i sommer fuldendt sin plan om at dække hele Jorden fra egne satellitter ved køb af ejerandele i de nordiske satellitter Sirius og de sydamerikanske Brazilsat. Tele Danmark har for 465 mio. kr. solgt sine 25% aktier i Nordiska Satellitaktiebolaget. Det svenske Teracom, som bl.a. driver sendemaster i Sverige, har solgt halvdelen af sine aktier til SES. Resten af Teracoms aktier overtages af det svenske Rymdbolaget (Swedish Space Corp.). Dermed har SES og Rymdbolaget hver 50%. Der er tre Sirius-satellitter, hvoraf den 11 år gamle Sirius 1 nu bruges til datatransmission fra positionen 13º vest. På 5º øst driver selskabet Sirius 2 fra 1997 og Sirius 3 fra 1998. GE Americom disponerer over 13 af de 32 transpondere på Sirius 2. Sirius 3, som Astra lejede i et år efter opsendelsen, har 15 transpondere. Samarbejder berører ikke Swedish Spaces øvrige forretningsområder, der bla. er konstruktion af små satellitter og raketter, overvejende til videnskabelige formål, samt opsendelser af sådanne fra Kiruna. Det udvikler også avanceret elektronik til militære og civile formål.

SES medejer af Brazilsat Blækket var knap nok tørt efter underskrifterne på denne aftale, før SES i august for 135 mio. $ købte 20% af Embratel Satellite, der med fire Brazilsat satellitter dækker Sydamerika og Latinamerika med tv, radio, telefoni, internet, multimedia og navigationssystemer for lastbiler. SES startede sin opbygning af det verdensomspændende satellitnet med køb af den bestemmende aktiepost (34%) i

Generaldirekt¿r Romain Bausch, SES, og adm. direkt¿r Dan Jangblad, Rymdbolaget, indgik aftalen.

AsiaSat. SES har i år taget en nyt satellitstation på Cypern i brug. Med den kan AsiaSat 2 forbindes med Astras syv satellitter på 19,2º øst og to på 28,2º øst. Fire nye Astra-satellitter ventes opsendt i år og næste år.

Bredbånd via satellit Kokua Comm. i London har lejet to Ka-transpondere på Astra 1H for i år at udbyde tovejs bredbåndsforbindelse i England og næste år i det øvrige Europa. Sammen med iBEAM i USA har SES dannet iBEAM Europe i London, som også i år begynder at udbyde internet og multimedia i Europa. SES har for 25,8 mio. ecu købt 5% af aktierne i Italiens største udbyder af bredbånd, Netsystem.com, som lejer to transpondere på 19,2º øst. Målet er at levere internet og web-tv til 500.000 italienske husstande indenfor to år. BSkyB har lejet yderligere fire transpondere på 28,2º øst, hvorfra BSkyB allerede sender digitalt tv til Storbritannien fra 32 transpondere. molo

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2000-4  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

FDA-Orientering 2000-4  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded