Issuu on Google+

FDA-orientering Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 3 · Juni 2000

Nordisk CNBC går på børsen Dyrup-Sanderum satser på telefoni Tele DK satser på interaktivt TV


INDHOLD

Nr. 3 juni 2000, 17. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.500 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Viggo Bækgaard (VB) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Frits Brantzen (FB) Deadline for indlevering af stof i 2000: 4: 31. juli 5: 25. september 6: 21. november Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 13. juni 2000. Abonnement i Danmark: Hele år 2000 kr. 350,- excl. moms. FDA medlemmer kan rekvirere et mindre antal gratis. Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk. Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer. Illustration side 19: Franz Füchsel.

Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktpersoner: Tina Boye Mie S. Rasmussen Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c_t@inform-bbs.dk ISSN nr. 0903-2169

541

Sekretariatet

Formanden og foreningen er i sølvbryllups-alderen

4

Telefoni kom oveni, fordi forhandlingerne trak ud

5

Nordisk CNBC vil fremme den private aktiehandel

6

Interaktivitet vigtigere end telefoni på kabel . . . .

8

Bosch Kabel-TV skifter navn . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Og så lagde vi os sammen . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

ECCA årsmøde, EBC Berlin 2000 . . . . . . . . . . . .

11

Massiv båndbredde skal øge indtjeningen . . . . . .

12

Problematiske rabatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13

Servicekanal med mange nye faciliteter . . . . . . .

15

Chefskifte i Telia Stofa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

Nye tjenester samlede fire servicefirmaer . . . . . . .

16

Bestyrelsen har et selvstændigt ansvar . . . . . . . .

18

Flere must carry kanaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Eutelsats femkløver er fornyet . . . . . . . . . . . . . .

20

ESPN ud af Eurosport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Velkommen til nye medlemmer i FDA . . . . . . . . .

20

CNN i 20 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Radio-aftale med Copy-Dan . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

UPC sagde nej til SBS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Bestyrelsen og udvalgene . . . . . . . . . . . . . . . . . .

23

Solen skinnede varmt på de folkevalgte . . . . . . .

24

186

Forside: Thomas Dodd hos CNBC, som han opbygger nordisk nyhedstjeneste for (side 6). Foto: Mogens Lorentsen.

FDA-orientering 3/2000

3

Radio-tv loven er ændret – og bliver det snart igen 19

Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Konto nr. 0517-1017055

2

FDA indbringer Viasat for nævnet . . . . . . . . . . .

Søren Birksø Sørensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

E-mail: sbs@fda.dk

E-mail: soloy@fda.dk

E-mail: hsn@fda.dk

E-mail: tb@fda.dk

E-mail: msr@fda.dk

Vesterbro 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00


FDA indbringer Viasat for nævnet Er Tele Danmark Kabel TV på vej til samarbejde om rettigheder Af Viggo Bækgaard, landsformand for FDA

En sag om konkurrencevilkår FDA har på vegne Hjørring Antenneselskab indklaget Viasat for Ophavsretslicensnævnet. Sagen drejer sig om, hvem der skal bestemme, i hvilken programpakke 3+ skal placeres. Enhver læser, der ikke er direkte i familie med Viasat, må forundres over, hvordan sådan et spørgsmål overhovedet kan nå så langt, at det har været nødvendig at indbringe det for nævnet. I bekendtgørelse om programudbud i fællesantenneanlæg står der, at ejere af programfordelingsanlæg træffer beslutning om hvilke lyd- og billedprogrammer, der skal fordeles i anlægget. Der står også, at ejerne i videst muligt omfang skal sikre, at programudbuddet er alsidigt sammensat. Vi følte os forholdsvis velfornøjede med de nye regler om programfordeling, der til dels blev til på baggrund af oplevelserne omkring TV3 og fodbolden forud for de seneste afstemninger. Havde de regler været gældende, føler jeg mig stadig sikker på, at vi havde haft andre generelle vilkår på betalings-tvområdet i dag. Det havde vi ikke, og Viasat tromlede i vanlig arrogance og beruset over den uomtvistelige folkelige succes der knytter sig til dansk klubfodbold, videre med et krav om, at 3+ skal

Oprindeligt havde vi forsøgt at indbringe spørgsmålet for Konkurrencestyrelsen. Baggrunden herfor var, at spørgsmålet efter vores opfattelse reelt er af konkurrenceretlig karakter. Det handler om at sikre forbrugerne et bredt udbud på de bedste konkurrencemæssige vilkår. Det ærgrer os derfor, at Konkurrencestyrelsen har fundet det rigtigere at lade Ophavsretslicensnævnet vurdere sagen. Juridiske spørgsmål kan ofte vurderes ud fra forskellige grundsynspunkter med forskellige konsekvenser til følge. Ophavsretslicensnævnet har årelang tradition for at anskue verden på en måde, som behager rettighedshaverne mere end brugerne. Det skyldes selvfølgelig først og fremmest, at den juridiske disciplin ophavsret har det udgangspunkt. Nu skal vi i FDA bruge ekstra mange kræfter på at overbevise omverdenen om, at Viasat endnu engang forsøger at trampe sig igennem til en bedre position på markedet end andre. De kræfter er vi til gengæld helt indstillede på at sætte på højkant. Vi glæder os til kampen.

Favoriserer FDA enkelte firmaer? Det chokerede mig noget, da jeg for nylig blev konfronteret med et postulat

om, at FDA skulle favorisere enkeltfirmaer blandt udbydere af ydelser i branchen. "Problemet" skulle være, at vi i dette første halvår af 2000 har udtrykt lidt for stærk begejstring for et enkelt "koncept" til etablering af internet og mulig telefoni i nettene. Rygtet er en rigtig god anledning for mig til på denne plads at gentage, hvad jeg har sagt ved en del møder i foråret. Det pågældende koncept lyder interessant, og reklamematerialet omkring det tyder på, at der ikke stilles større krav til anlæggene, end at det er forsvarligt at arbejde videre med det. Foreningerne synes ikke at skulle binde sig unødigt til noget. Jeg har imidlertid også sagt, at ingen forening endnu har bedt mig eller FDA i øvrigt vurdere konkrete kontraktsudkast. Vi har således ikke på noget tidspunkt hverken halvt eller helt blåstemplet det eller andre koncepter på internetområdet. I min bevidsthed er der et stykke fra at være forelsket i en ny bil til at købe den.

Ny direktør i Tele Danmark Kabel TV Som man kan se i et interview her i FDA-orientering, har Tele Danmark Kabel TV (endnu engang) fået ny direktør. Det er ikke ethvert skifte i den direktørstol, som giver anledning til kommentar på lederplads hos os. Gennem årene har FDA haft et hadkærlighedsforhold til Tele Danmark Kabel TV. Den seneste ledelse har imidlertid kørt en linje, som har været stærkt ødelæggende for "kærligheds-delen". Tidligere havde vi er rigtig godt samarbejde om forholdet til rettighedshavere og programleverandører. Den hast, hvormed Tele Danmark indgik aftalen med Viasat, da man lancerede omvendt Robin Hood på superligafodbolden for et par år siden, var (fortsættes næste side)

FDA-orientering 3/2000

Viggo Bækgaard

ligge i samme pakke som enhver anden betalingskanal. Hjørring Antenneselskab har besluttet, at man gerne vil modtage 3+, ligesom man gerne modtager TV3. I Hjørring ville man have en pakketering, der placerer 3+ i en programpakke forskellig fra TV3 med flere. Viasat vil imidlertid bestemme, hvor 3+ skal ligge i de enkelte net. Vi undrer os i øvrigt over, at man åbenbart nogle steder accepterer det, som Hjørring nu vil gøre - men altså ikke i Hjørring.

3


overordentlig skuffende for os. Virkningen har været katastrofal for betalingstv generelt, hvilket mange brugere og programleverandører vil nikke bejaende til. Også Tele Danmark Kabel TV’s enegang i forhold til Copy-Dan har været dybt bekymrende for det øvrige marked. Forklaringen er utvivlsomt, at man

var så forhippede på at få specialaftaler omkring de digitale signaler til Selectorboksen, at man var indstillet på at æde hvad som helst på det marked, hvor den brede befolkning endnu befinder sig. Indtil da havde der været en god og rigtig tradition for at hele brugermarkedet forhandlede samlet. Når Niels Breining som ny direktør i

Tele Danmark Kabel TV således rækker en invitationshånd ud mod FDA, er det på sin plads at sige så højt, at det kan høres, at vi med glæde genoptager det samarbejde, der gennem mange år har været. ■

Formanden og foreningen er i sølvbryllups-alderen Otto Vingaa og Ringsted Syd har holdt sammen i 25 år I år har Antennelauget af 1972 Ringsted Syd 25 års jubilæum. Jo, det er rigtigt nok, og det er ikke helt så ualmindeligt, som det lyder, at et antenneanlæg har 25 års jubilæum flere år senere, end man umiddelbart kan regne sig til. Det er mere usædvanligt, at formanden har 25 års jubilæum samtidig med foreningen. Det har Otto Vingaa og Ringsted Syd.

FDA-orientering 3/2000

Startet i et kapløb

4

"I starten af 70’erne kom den store fællesantennedille også til Ringsted. To fremsynede personer så mulighederne i denne nye teknik" fortæller Otto Vingaa. "De gik ikke sammen. Tværtimod gravede de sig om kap gennem byen, og på den måde blev byen delt i to antenneanlæg. Midten og nordsidens anlæg blev udført af en lokal installatør og syd/øst siden af en udenbys installatør. Derfor har vi Ringsted Antenneforening Nord og Antennelauget af 1972 Ringsted Syd, og begge anlæg var i starten ejet af de to installatører. Der var i flere år problemer med installatøren i Antennelaug Syds område. I opstart-årene havde kommunen en tilforordnet plads i de to bestyrelser, i Ringsted Syd var det landsretssagfører Henning Svendsen. Situationen var imidlertid uholdbar, og i efteråret 1975 blev installatøren i Antennelaug Syds område kaldt til et møde på Henning Svendsens kontor. I løbet af en halv time var det afklaret, at installatøren manglede penge og ikke kunne overholde sine aftaler.

Resultatet blev, at Otto Vingaa lovede at købe anlægget, hvis man kunne finde en fornuftig pris.

Handlet på halvanden time 100 meter derfra lå Sparekassen for Ringsted og omegn, som var Otto Vingaa’s sparekasse. Medens sagføreren og installatøren drøftede detaljer, gik Otto Vingaa ned i Sparekassen og snakkede med direktør Hans Andersen om et lån på 275.000 kr. Direktøren spurgte, hvad man havde til sikkerhed, og Otto Vingaa svarede, at man havde lejet en grund af kommunen på 15 kvadratmeter, hvorpå masten og hovedforstærkeren var placeret. Det mente direktøren nok kunne accepteres. En halv time senere havde Otto Vingaa tilsagn om et ejerpantebrev på beløbet. Han gik tilbage til sagføreren og installatøren. Købet blev afsluttet, det hele havde taget mindre end halvanden time. Siden har antennelauget været medlemmernes ejendom, for Otto Vingaa købte jo ikke til personlig ejendom. I løbet af få år blev lånet tilbagebetalt, og i dag har man værdisat Antennelauget til det tidobbelte".

Otte superantenner Otto Vingaa blev valgt til formand i den nye forening, som overtog det gamle laug, fordi dettes formand ikke ville mere - og nok også fordi han som radiofaglærer på teknisk skole ansås at have en nyttig viden om antenneanlæg til radio og tv. "Jeg har været glad for de opgaver,

Otto Vingaa

jeg har været med til at løse i en tid med en meget stor teknisk udvikling. Dengang havde vi otte superantenner. De var hver for sig så store, at de ikke kunne være i en stue, men de var nødvendige, for at vi kunne tage RTL og ZDF – selv om masten på 85 meter stod i kote 144. I øvrigt var det med en halvdårlig kvalitet, men vi var tilfredse, for det kunne ikke blive bedre, før vi kunne få tv fra satellit. Da vi fik det, var det ikke mere nødvendigt med så høj en mast, og for 10 år siden tog vi en tredjedel af den. For nogle år siden udbyggede vi til 450 MHz, og nu er vi ved at forberede returveje. Vi tager selv 22 kanaler ned og har derudover betalingsprogrammer fra Tele Danmark". Otto Vingaa blev på generalforsamlingen genvalgt efter at have aflagt beretning for 25. gang. Det tager han som udtryk for tilfredshed i medlemskredsen, og han mener da også selv, at foreningen leverer en god kvalitet. "Det største tekniske problem er det tekniske, folk har i deres huse og som i dag er forældet. Vi leverer et ordentligt signal, men folk må også selv gøre noget for at få den fulde gavn af det - og det fortæller vi dem", siger han. molo


Telefoni kom oveni, fordi forhandlingerne trak ud Dyrup-Sanderums gik sin egen vej for at få internet-løsning

Vanskelige forhandlinger "Da vi begyndte at forhandle med leve-

randører af internet, blev vi mødt af krav om op til 8-10 års aftaler. Det afviste vi blankt. Under de ofte vanskelige forhandlinger kom så muligheden for også at få telefoni, og det syntes vi var spændende. Det endte i en dobbeltaftale med to servicepartnere. Det er normalt noget, man skal passe meget på med, men vi er ganske fortrøstningsfulde. Der er en klar snitflade mellem NetDesign, der tager sig af telefonisiden i hovedstationen, og Scantemo, der fortsat tager sig af al service på nettet. Scantemo har gennem alle årene været vores servicefirma, og vi er glade for, at det kan fortsætte".

Routeren skal købes Dyrup-Sanderum har valgt Ciscos router med både kabel- og telefonimodem. Det koster kun 75 kr. pr. måned at være på internet, uanset forbrug. Til gengæld skal brugerne købe routeren, der koster 3.995 kr. "Der er næsten udelukkende parcelhuse i det område, vi forsyner, og vi tror, at næsten alle, der sælger deres hus, vil kunne sælge routeren videre til køberen. Men skulle et medlem ved fraflytning brænde inde med sin router, vil vi da hjælpe på bedst mulig måde", siger Børge Hansen, der om medlem-

Preben Sørensen, NetDesign, og formand Børge Hansen lytter til et spørgsmål.

mernes reaktion på tilbuddet om internet siger: "Vi har fået utrolig megen ros, og medlemmerne, der kommer efter routeren, synes det er smart, at de kan tale gratis i telefon med de andre internetabonnenter.

Samme telefonnummer I praktis fungerer det på den måde, at de tilslutter en ledig telefon til routeren og derefter indkoder deres normale telefonnummer. Når et medlem med internet vil ringe til en anden internetbruger, slår han bare vedkommendes nummer op i telefonbogen". - Den løsning kan I kun bruge, til I også giver medlemmerne mulighed for at ringe ud af jeres net og modtage opkald udefra. "Det er vi klar over, så når vi kommer dertil, må vi anskaffe vores egen nummerserie, men vi har besluttet at starte i tempi – både for at få erfaringer og af hensyn til økonomien. Derfor er det heller ikke et sofistikeret internet-tilbud, vi er kommet med. Der er, hvad de fleste har brug for, nemlig en mailserver og firewall. Vi tilbyder ikke hjemmesider, chatserver eller firmaopkobling til internet. Det er muligheder, vi senere kan tage op til overvejelse. Og Børge Hansen konkluderer, bestyrelsen har ikke alene fået megen ros fra medlemmerne. De bakker det også op. Ved indvielsen havde 171 af foreningen 4.500 medlemmerne købt routere og tegnet et abonnement på internet.

Andre med? I en pressemeddelelse fra NetDesign gøres de små antenneforeninger i nærheden af Dyrup-Sanderum opmærksomme på, at de uden problemer kan kobles på Dyrup-Sanderums netværk. Herom siger Børge Hansen: "Vi har ikke henvendt os til naboforeninger, og ingen af dem har henvendt sig til os. Får vi en henvendelse, vil vi da reagere positiv". molo.

FDA-orientering 3/2000

Det er en ganske spændende finansieringsform, medlemmerne i Dyrup-Sanderum Antenneforening, DSA, valgte, da de på en generalforsamling besluttede at udbygge til internet og telefoni. Den sidste weekend i maj kronedes anstrengelserne med den officielle ibrugtagning. Selv om det foregik over to dage, samlede indvielsens præsentation så mange fra hele landet, at der ikke var siddepladser til alle. Mange antenneforeninger kom for at hente inspiration. "For fem år siden udbyggede vi kabelnettet for over 7 mio. kr. med opdeling i lyslederforbundne segmenter, og samtidig forberedte vi etablering af returveje. I 1998 gik vi et skridt videre, idet vores tekniske udvalg efter grundige undersøgelser indstillede, at de nye muligheder for datakommunikation skulle udnyttes, men at det skulle være på en måde, så vi fortsat ubetinget er herre over vores net", fortæller formanden Børge Hansen. Herefter besluttede medlemmerne en forhøjelse af kontingentet på 50 kr. pr. husstand pr. år, idet der var enighed om, at denne modernisering vil være til fordel for foreningen og dermed for alle medlemmer".

5


Nordisk CNBC vil fremme den private aktiehandel Nyhedsstudie i København til mere erhvervsnyt og flere børskurser Af Mogens Lorentsen, redaktør Store forventninger til privates handel med aktier og andre værdipapirer fra hjemmecomputeren er drivkraften i udviklingen af en nordisk udgave af CNBC. Fra Ny Østergade i Københavns centrum bearbejder en stab på 16, hvoraf halvdelen er nordiske journalister, erhvervsnyheder og serverer dem i et få minutters nyhedsindslag op mod CNBC’s timenyheder. Foreløbig fra morgen til aften på hverdage. Tre studieværter præsenterer nyhederne. Den først ansatte er den britiske journalist Rachel Curtis Gravesen, der har erfaring fra BBC, men nu bor i Danmark. I bunden af skærmen kommer der mange flere børsnoteringer på de nordiske firmaer i det løbende bånd, der kaldes "ticker".

FDA-orientering 3/2000

Her- og nu kurser

6

"Børskurser udvalgt for nordiske seere er meget vigtige for os. Det vil nok overraske mange, men det er fastslået, at skandinaverne hyppigere handler aktier over internet end amerikanerne, og jeg venter en eksplosiv vækst i børshandel via hjemmecomputerne", fortæller initiativtageren til den nordiske CNBC, den 36-årige Thomas Dodd, og begrunder det således: "Vore kurser er her-og-nu kurser. Det vil sige, at vi bringer dem i samme øjeblik, papirerne noteres på børserne. Vi henter dem direkte fra disses computere. Så hurtigt kan man ikke få kurserne, når man handler via en børsmægler, og de første 10 minutter efter en kursfastsættelse kan være afgørende for, om man tjener eller taber på sine værdipapirer. Når man ser en afgørende kursændring, kan man sælge eller købe umiddelbart efter via sin computer. Dertil kommer, at det gebyrmæssigt er meget billigere at handle direkte på børsen end via bank eller mægler".

Kurser på flere papirer - Men folk har vel ikke tid til at sidde foran tv døgnet rundt. "I mange virksomheder kører CNBC på et tv-apparat, men det er rigtigt, at ingen ser tv hele tiden. Der er altid seere, men der er flest til erhvervsstoffet om morgenen og sidst på aftenen. Først på aftenen er det familien, der vælger program. Vælger den et underholdningsprogram på CNBC kan faderen, hvis det er ham, der styrer investeringerne, både følge programmet og kurserne. Nordisk CNBC vil sende kurser på mange flere papirer, end det hidtil har været muligt at se på de nyhedskanaler, der har de såkaldte tickerbånd: "Kurserne er i dag typisk på de papirer, der er størst omsætning på. Men det er ikke nødvendigvis dem, det bedst kan betale sig at investere i. Vi vil også sende kurser på selskaber, der er mindre iøjnefaldende, men som rummer gode muligheder for den, der selv investerer sin opsparing, hvad enten det er likvider eller pensionsmidler", siger Dodd.

Engelsksproget Studieværterne taler engelsk, som man i øvrigt gør hos CNBC. Det er langt fra al-

le i Norden, der har let ved at følge med på et af nabolandenes sprog – og finnerne slet ikke. På sigt skal nyhedsoplæsningen udvides med korte interviews med erhvervsfolk eller finanseksperter, når der er bemærkelsesværdige ting at berette om. Det er en af årsagerne til, at Thomas Dodd har valgt at placere sig på 250 kvm, hvoraf en god del optages af et fuldt digitaliseret studie med tilhørende redigeringsfaciliteter. Studiet i København er designet af Brian Motte fra Jago Design, der også har indrettet CNBCs studier i London, hvortil indslagene fra København sendes via satellit. I London åbnes for indslagene til det signal, der sendes fra 1º vest. "Vores link til London er åbent døgnet rundt. Det giver os mulighed for at bryde ind i CNBC’s udsendelser også på andre tidspunkter end vores faste udsendelser, når vi har nyheder af international betydning", siger Thomas Dodd.

Dansk selskab Det er et selvstændigt selskab, der udvikler den nordiske version i et såkaldt joint-venture med CNBC. Thomas Dodd har en uddannelse i statskundskab som baggrund for sin journalisttilværelse. Han har været nyhedschef på TV3 i London og arbejdet med udviklingsopgaver for en fransk mediegruppe i de baltiske lande og Rusland. "Min ide om en nordisk erhvervskanal er flere år gammel, og jeg havde faktisk fået godkendt et projekt med CNN og en nordisk partner, som imidlertid sprang fra. Ved et heldigt sammentræf kom jeg for et par år siden i forbindelse med Tolstrup-familien, som fattede interesse for ideen. Det førte til stiftelsen af Nordic TV Business News A/S, som Søren Tolstrup er formand for", fortæller Thomas Dodd. ■


Telia Stofa


Interaktivitet vigtigere end telefoni på kabel Men programpriserne er det store problem for Tele Danmark Kabel TV, der nu inviterer FDA til samarbejde Af Mogens Lorentsen, redaktør "Det er en ulykkelig situation for kabeltv nettene, at priserne er steget så meget. Det er noget, vi som selskab bebrejdes meget, men vi har i dag et lavere dækningsbidrag end før afstemningerne. Blandt andet har vi lagt tyske kanaler ind for egen regning i flere amter, hvor de ikke fik stemmer nok, men hvor vi ved, at der er stor interesse for dem". Direktør Niels Breining, der for et par måneder siden blev udnævnt til direktør for Tele Danmark Kabel TV, udtrykker med sin indgang til dette interview dyb bekymring over både priser og betingelser på programsiden og væsentlig ændringer er påkrævet. "Med den høje pris på den fulde programpakke må Tele Danmark Kabel TV have en mellempakke til en lavere pris", siger han og fortsætter: "Vi har ikke bundet os til, at der kun må være TV3 og 3+ i vores mellempakke, men det er en kompleks aftale, vi har. Den skal genforhandles, hvis der skal andre ind i mellempakken, og der er grænser for, hvad pakken må koste. Jeg vil bruge markant megen tid i de kommende måneder til at fordybe mig i forholdet til programleverandører, for Tele Danmark har stor indflydelse på programleverandørerne i den forstand, at vi har mange kunder.

FDA-orientering 3/2000

Invitation til FDA

8

Vores endemål er at give kunderne mulighed for at vælge helt frit. Men vi vil fastholde også at kunne levere programmer i kollektivt abonnement i en eller flere pakker, for det er alt andet lige billigere for forbrugerne. I den udstrækning FDA måtte være interesseret, vil jeg gerne tale med FDA om, hvorvidt vi kan købe programmer i fællesskab. Det må gerne gælde både priser og vilkår, herunder retten til at pakketere. Jeg mener, at vi har store fælles interesser med FDA, og jeg kan

næsten ikke se interessemodsætninger. Hvordan vi skal gribe det an, skulle vi gerne kunne snakke os frem til i løbet af kort tid. Set med FDA’s briller må det vel være underordnet, hvem der leverer, hvis prisen er rigtig, og der er konkurrence også om programpriserne".

Kabel-tv er spændende For Niels Breining har mødet med kabel-tv været en utrolig stor oplevelse. Der er mange ting, der er anderledes end i telefoni – hvor man arbejder med netværk, installationer og signalkvalitet – men typisk med enkeltkunder. "Det er fascinerende at arbejde med brugerrepræsentanter i antenneforeninger, boligforeninger og grundejerforeninger – mennesker, der repræsenterer en større kreds af brugere og ofte er de endelige beslutningstager. Hvis man ikke som sælger, produktudvikler og programkøber forstår dem, går man galt i byen. Vi forsyner ca. 800.000 husstande, og en tredjedel heraf er tilsluttet vore egne net. Vi har nok omkring 17.000 aftaler om programleverancer fra 3-4 til 2040.000 tilslutninger, hvoraf nogle får fuld pakke, andre ganske få programmer. Det er en vigtig og speciel opgave at skaffe en meget varieret og kvalitetsbetonet programflade til en rimelig pris". Niels Breining føjer til, at Tele Danmark Kabel TV ikke er interesseret i selv at udvikle tv eller radio: "Det vil vi holde os langt fra, men vi vil gerne øve indflydelse på programleverandørerne, f.eks. for at få dem til at lave interaktive programmer – eventuelt ved at stille netfaciliteter til rådighed eller på anden måde sponsere nye initiativer".

Forkerte brugerafstemninger Står det til Niels Breining skal Tele Danmark Kabel TV også ud af den spæn-

detrøje, de forpligtende brugerafstemninger udgør: "Det er helt oplagt, at vi skal lytte til brugerne. Det kan man gøre på mange måder, men det er hverken i brugernes eller vores interesse at være tvunget til afstemninger, som brugerne ikke kan overskue – sådan som det nu har været tilfældet to gange. Der må være nogen, der har truffet denne beslutning blot for at få problemstillingen lagt fra sig. Jeg vil bruge megen tid på at finde en løsning, så de næste afstemninger varetager brugernes interesse. Der er kun en part, der hidtil har vundet. Det er programleverandørerne – taget under et - men det gælder langt fra dem alle".

Nye tv-former på vej Det andet store område, Breining glæder sig til at arbejde med, er at kunne give abonnenterne flere tilbud: "Der er kæmpe udfordringer i, at nettene kan bruges til meget andet end tv og internet – til mere interaktiv tv-anvendelse. Det er vi godt rustet til. Tele Danmark Kabel TV har i en årrække så absolut været i forreste række også på europæisk plan. Vi var de første med interaktivt tv og de første til at forsyne alle anlæg fra en enkelt hovedstation, hvad man misunder os rundt i Europa". Niels Breining mener, at interaktivitet er lige så vigtig for kabelnettenes udvikling som udbygning med returvej, som nu også er besluttet: "Jeg er sikker på, at vi seere er så bekvemt anlagte, at vi vil gøre tingene på de enkleste og letteste måder, vi får tilbudt. Derfor bliver tv-apparatet og wap-telefonen de mest anvendte, når vi i de kommende år søger informationer. Og det varer ikke længe, før Selectorboks vil blive tilbudt med et trådløst ta-


statur, for det er lidt for omstændeligt at bruge fjernbetjeningen.

Telefoni er uspændende For seerne er det helt nyt selv at kunne bestemme, hvordan et tv-program skal være, f.eks. at kunne vælge tre forskellige former af den samme udsendelse, at kunne deltage i her og nu-afstemninger, at hente data ind på sin tv-skærm, eller at hente uddybende oplysninger til det, man lige har set på sit tv. Telefoni er der ikke noget nyt i. Den eneste grund til at indføre det på kabelnet er forventningen om at få det billigere. Det står ikke først for hos os, idet teknologien ikke er helt klar, selv om udstyr, der kan klare det, nu er på markedet", siger Niels Breining. "Verden vil se meget anderledes ud om fem år, når mange kan få tv gennem deres telefonlinje. I den konkurrence bliver det afgørende, hvem der kan tilbyde de mest spændende kombinationer – og her tror jeg, at kabel-tv branchen står bedst rustet. På DTH-området har seerne ganske vist en frihedsgrad, vi ikke helt kan leve op til, men totalt har vi et langt bedre produkt", føjer han til.

Efterslæb skal indhentes Niels Breining medgiver, at Tele Danmark Kabel TV har et efterslæb hvad angår internet via returvejene i sine kabelnet. "Det sidste halvandet år har vi ikke været de fremmeste i brugen af returveje. Det skyldes både, at det er en stor investering, og at teknologien ikke var helt på plads. Så vi valgte kabelmodem med returvej via telefonen. Det er en god løsning, men den er ikke helt så god som et kabelmodem med fuld returvej, som vi har kørt feltforsøg med, godt hjulpet af Esbjerg kommune og brugerejede net som Nyborg og Aabybro". - Tele Danmark har vel også holdt igen for at beskytte telefonlinjerne? "Det argument kan jeg forstå, men

det ligger helt fast, at jeg som målsætning har, at få solgt flest mulige kabelmodemer uanset den konkurrence, det påfører telefonisiden. Returvejsudbygningen vil nok vare tre år, begyndende næsten samtidig op mod en halv snes steder, herunder i midten af København, i Århus og i Aalborg og først de steder, hvorfra der har været flest henvendelser uanset om det er Tele Danmarks egne net og eller net, Tele Danmark leverer programmer til. Vi skal bruge så mange medarbejdere, at der kan blive et ressourceproblem. Derfor vil vi også trække på andre installatører og formentlig også vore telefonifolk".

Både DVB og DOCSIS Niels Breining vurderer, at der skal investeres godt en halv milliard kroner incl. kabelmodemer, før målsætningen om returvejsduelighed i alle net, både egne og tilknyttede, er nået. Kabel-TV har endnu ikke lagt sig fast på, hvad internet via kabel skal koste, "men det bliver billigt at tilslutte sig, selv om det er dyrt for os. Det kan godt komme til at ligne den måde, man lancerede mobiltelefoner på", siger Niels Breining. Han kan heller ikke oplyse, om det bliver flatrate – fast månedligt beløb – eller en afgift efter forbrug, men det er nok mest sandsynligt, at selskabet for at modvirke enkelte kunders misbrug vil vælge også at opkræve en beskeden forbrugsafgift. Han forudser kabelmodemer af flere fabrikater, og at både den europæiske DVB og den amerikanske DOCSIS-standard vil blive anvendt. I begge tilfælde med kabelmodemer, som også kan anvendes til telefoni. Kabel TV overvejer i øvrigt, at følge sin indsats med kabelmodem op med etableringen af egen internetportal, så telefonisidens Opasia ikke kommer til at stå alene. ■

Niels Breining

Vejen til Kabel TV Niels Breining, der er 45 år, blev indsat i ledelsen af Kabel TV i oktober sidste år og ansvarlig direktør i marts i år. Han er fra Vejle og læste til økonom i Århus, hvor han derefter kom til Jydsk Telefon. Han blev økonomichef allerede som 26-årig og fik her sit første kendskab til kabelnet, idet opbygningen af hybridnettet blev hans ansvar. Senere blev Breining direktør for områderne mobil, forlag, servicetelefon, dataservice og kabel-tv. Efter et par spændende år som skovbrugsdirektør i Hedeselskabet vendte Niels Breining tilbage til udgangspunktet som økonomidirektør i Tele Danmark Erhverv. Hjemmet med hustru og fire børn er fortsat i Århus, selv om det er lidt upraktisk, når nu kontoret er på Amager.

Vi skal vænne os til at sige JCA i stedet for Bosch Kabel-TV. JCA er forkortelse for Jydsk Central Antenne A/S, som det landsdækkende servicefirma er registreret under. Siden 1978 har firmaet udadtil brugt navnet Bosch, fordi produkter fra Bosch i mange år udgjorde en stor del af dem, JCA anvendte. "Efterhånden som vores kundekreds er blevet større, har

vi også overtaget service og forhandling på mange andre fabrikater, og i de senere år har Bosch valgt at bruge kræfter på andre områder end kabel-tv. Derfor har vi valgt fremover at bruge det navn, vi altid har været registreret under" oplyser direktør Karsten H. Skøtt. Personalemæssigt medfører det ingen ændringer i de 7 afdelinger, JCA A/S driver. ■

FDA-orientering 3/2000

Bosch Kabel-TV skifter navn

9


Og så lagde vi os sammen Men først forberedte bestyrelsen sig selv og medlemmerne på beslutningen Af Per Jespersgaard, formand for Horne Antenneforening

Per Jespergaard

FDA-orientering 3/2000

Horne Antenneforening har 191 medlemmer og i år et kontingent på 1.020 kr. for 11 tv- og 8 radioprogrammer. Bestyrelsen har bevidst hævet kontingentet til det, der for os er smertegrænsen! Ud af dette kontingent skal der gå penge til programafgifter i alle afskygninger – programleverandører, Koda og Copy-Dan. Derudover skal der være penge til vedligeholdelse og udbygning af anlæg. Med alle de nye muligheder som returveje, programpakker og internet i baghovedet stak bestyrelsen hovederne sammen for at finde en måde at få alle vore ønsker opfyldt uden at komme over ca. 1100-1200 kr. årligt pr. medlem. Det startede i 1997, hvor vi havde indledende møder med Tele Danmark og Skelmose Kabel TV, som driver og vedligeholder Varde Antenneforenings anlæg. I Varde kommune er Horne den eneste "større" oplandsby, der endnu ikke er koblet på Varde Antenneforening. En anden mulighed for at skaffe penge til foreningen var at udleje vor antennemast. Det blev aktuelt i 1999, hvor vi blev kontaktet af Tele Danmark Mobil. Med hjælp fra FDA`s Sekretariat fik vi en lejekontrakt underskrevet.

10

12 km til 30 programmer På generalforsamlingerne er der ofte blevet spurgt, hvorfor vi ikke kobler os på Varde Antenneforening. Vi har 12 kilometer til Varde, og et almindeligt kabel ville være utroligt dyrt

for en så lille forening. Men med den nye teknologi, lysleder osv., er det økonomisk blevet overkommeligt. Nu skulle vi så have medlemmerne med på ideen! Det skete på en generalforsamling i 1999 – da spørgsmålet igen kom: "Kan vi ikke koble os på Varde Antenneforening – deres kontingent er ikke så højt – og de har over 30 programmer?" Jo - hvis generalforsamlingen bad bestyrelsen om det, kunne vi fremlægge et forslag inden generalforsamlingen i år 2000. Og det gjorde den.

Fire spørgsmål Det blev så startskuddet på indhentning af tilbud fra vor egen leverandør til udvidelse af anlæg og indledende møder med Varde Antenneforening. Vi udarbejdede en liste med spørgsmål til Varde Antenneforening – blandt andet var det af stor betydning for os: • hvilke krav har Varde Antenneforening til os? • Hvor selvstændig er Varde Antenneforening i forhold til Tele Danmark? • Er der pakkeløsninger? • Kan vi få internet opkobling? Mødet med Varde Antenneforening var meget positivt. Det eneste krav til Horne Antenneforening var, at vores anlæg skal være i samme standard som Varde Antenneforenings. Vi fik tilbud fra Skelmose Kabel TV på at opgradere til samme niveau som Varde Antenneforening.

Tre forslag Vi samlede de tilbud vi havde modtaget i tre forslag, hvor det økonomiske var det alt afgørende: "Hvordan får vi, som lille forening, mest ud af vore opsparede midler?". Vi opstillede det med økonomiske beregninger – uden dog at indhente direkte tilbud på levering af en hel pakke f.eks. med 22 TV programmer.

Derefter indkaldte vi til to på hinanden følgende ekstraordinære generalforsamlinger – med en uges mellemrum – idet vi i bestyrelsen formodede, at vi kunne komme igennem med et forslag om at sammenlægge os med Varde Antenneforening. Vore forslag var: 1. Udvidelse af vores anlæg med 11 tvprogrammer til 22 tv og 22 radioprogrammer. 2. Udvidelse til 60 tv- og 35 radioprogrammer samt etablering af returveje. 3. Sammenlægning med Varde Antenneforening og opløsning af Horne Antenneforening. Vores forudsætning for forslag 3 var en engangsbetaling på 700 kr. incl. moms pr. husstand. Dermed kunne vi

Mobiltelefonsendere monteres, efter at den 64 meter høje antenne er afkortet til 27 meter


får 22 tv- og 16 radioprogrammer mere på vort net i Horne! Selvfølgelig blev alle medlemmerne oplyst om de aktuelle beløb for hvert forslag. Desuden havde vi inviteret formanden for Varde Antenneforening og lederen af Skelmose Kabel TV til den første generalforsamling, så de fremmødte også kunne stille spørgsmål til dem om fremtidige muligheder på Varde Antenneanlæg, herunder opkobling med internet osv.

Afstemningen Jeg kan godt sige, at jeg som formand havde sommerfugle i maven, da jeg skulle til den første generalforsamling,

selv om jeg fra første skridt informerede alle vore medlemmer igennem vort lokale blad "Horne Posten". Jeg vil her gerne profilere Horne Antenneforening med, at vi koblede TV3 af i ca. fire måneder! Og det var med opbakning fra medlemmerne! Det kunne jeg godt have ønsket, at flere af FDA´s medlemmer havde gjort! Det hjælper jo ikke, at man bare siger, at medlemmerne jo vil have det hele! Der skal information til – og den skal komme fra de respektive bestyrelser! Det kan jo ikke hjælpe, at vi gerne vil have, at FDA går i aktion, hvis vi selv bare flyder med strømmen! Både generalforsamling 1 og 2 var rigtige positive oplevelser. Der var til-

kendegivelser fra de fremmødte medlemmer om, at det var et godt initiativ. Det fik sommerfuglene i maven til at være et dejlig oplevelse! Efter generalforsamlingen skulle vi så til at få alt det praktiske til at falde på plads. Det vil jeg lave et indlæg om til efteråret. Jeg vil gerne være behjælpelig med oplysninger til dem, der går med overvejelser eller ideer om sammenlægning med anden forening. ■ Adressen er: Klokkedoj 17, Horne, 6800 Varde. Tlf.: 75 26 04 42 eller e-mail: horne17@post.tele.dk

(European Cable Communications Association) Af Sigurd Bak Christensen, formand for FDAs udlandsudvalg

Den europæiske kabel-tv organisation ECCA afholdt sit årsmøde i Berlin den 29.-31. maj. Som noget nyt og for at markere årtusindskiftet havde man styrket arrangementet gennem et samarbejde med EACEM (European Association of Consumer Electronics Manufacturers), den europæiske pendant til Elektronikfabrikantforeningen. Det betød at antallet af udstillere var forøget ganske pænt i forhold til tidligere år. Der var derfor rig lejlighed til at studere den nyeste teknik inden for kabel-tv udstyr. Ud over traditionelt materiel, som kabler, lysledere, fordelere og forstærkere var det særligt de alternative tjenestemuligheder, der dominerede. Kabelmodems med mulighed for Internet og telefoni, tv-apparater med særligt interface for Internet og mange andre nye spændende ting var der at se. Vi blev derfor bekræftet i, at fællesantenneanlæg/kabel-tv i de kommende år vil udvikle sig til at kunne tilbyde abonnenterne langt mere end blot en række tv-kanaler takket være at selv gamle coaxkabler jo er særdeles velegnede til bredbåndsteknologi. Bredbånd er da også ”buzz” ordet for tiden og hele begivenheden i Berlin havde derfor overskriften EBC 2000 - European Broadband Communications 2000. Kabel-tv i Europa er efterhånden ret

så omfattende. I EU landene passeres nu knap 70 mill. husstande af et ”kabel” og heraf er de ca. 45 mill. hjem tilsluttet. Så både drift, teknisk udstyr, programleverancer mv. udgør tilsammen en betydelig industri med en årlig milliardomsætning.

Hurtig Internet Paneldeltagerne fra hhv. America Online (AOL), @home, Chello og Eutelsat var enige om, at hurtig Internet er den ”killerapplication” der virkelig kan bringe kabelnet i fokus med slagkraftige ydelser. Efter AOL’s mening er det imidlertid vigtigt at betalingsmodellen for Internet er rigtig. Og hermed mente han fast pris (flat rate). Flere undersøgelser påpeger nemlig, at det i og for sig ikke er de totale omkostninger for den enkelte internetbruger, der er afgørende, men at en prisfastsættelse pr. minut derimod virker stærkt hæmmende for brug og udnyttelse af Internettet. Chello var enig i dette synspunkt, men udtrykte også vigtigheden af, at udbyderen kan tilbyde en lokal platform/portal og at dette kan give mere værdifulde reklamemuligheder.

Software for ”set top boxe” Set top boxe eller digitale dekodere er

endnu ikke særlig udbredte i Europa. Imidlertid er der næppe tvivl om, at der vil ske en voldsom stigning i anvendelsen, da det vil give tv-seere helt nye valgmuligheder i fremtiden. Det er dog vigtigt at den software, der skal styre disse boxe, evt. integreret i nye tv apparater, er baseret på et åbent standardkoncept, uafhængigt af firmainteresser. Panellisterne udtrykte således, at det er vigtigt at undgå en vertikal integration, dvs. at et eller få store konsortier behersker hele værdikæden fra film og indholdsproduktion til abonnentforholdet til den enkelte seer. Som led i DVB projektet (DVB = Digital Video Broadcast) er der derfor udviklet en specifikation for en såkaldt MHP (Multimedia Home Platform), der frigives denne sommer. Med en sådan fælles og åben MHP software, vil det være muligt at hente fx indkøbskataloger, programguides, spil mv. fra mangfoldige udbydere/firmaer uden de fra Pc-verdenen af og til kendte protokol- eller formatproblemer.

EBC 2000 i Berlin tiltrak i år næsten 250 deltagere fra hele Europa, ca. det samme antal som mødet sidste år, der blev afholdt i København med FDA som medarrangør.

FDA-orientering 3/2000

ECCA årsmøde, EBC Berlin 2000

11


Massiv båndbredde skal øge indtjeningen Testcenter i Holland for en europæisk DOCSIS-standard Af salgschef Christian Emborg, Dansk Kabel Teknik (DKT) Med et nyt testcenter for kabelmodemteknologi i Holland er den fælleseuropæiske standard for kabelmodemer, Euro-DOCSIS, styrket i konkurrencen med den europæiske DVB-standard. Europæiske kabeloperatører og antenneforeninger har i nogen tid skelet misundeligt til deres nordamerikanske kolleger, fordi etableringen af en amerikansk standard for datatransmission på kabelnet for alvor har sat gang i markedet på den anden side af Atlanten. DOCSIS-standarden (Data Over Cable Service Interface Specification) beskriver, hvorledes forskellige leverandørers kabelmodemer og transmissionsudstyr kan anvendes på det samme kabelnetværk. Dermed er der grundlag for, at antenneforeninger kan tilbyde forskellige bredbåndstjenester, herunder især Internet-adgang.

Større båndbredde i Europa DOCSIS-standarden har en europæisk søsterteknologi, Euro-DOCSIS, som i modsætning til den amerikanske bånd-

bredde på 6 MHz transmitterer data med 8 MHz båndbredde. Det betyder, at kabelmodemer i den europæiske standard kan udnytte teknologien mere effektivt. Den europæiske DOCSIS-standard gør det mere rentabelt at udvikle nye kabelmodemprodukter. 3Coms Euro-DOCSIS-produkter udnytter den europæiske kabelplatform bedst muligt. Høj internet-hastighed er et stort ønske fra de fleste brugere, men prisen har fortsat afgørende betydning. Euro-DOCSIS gør netop, at brugerne nu kan anskaffe kabelmodemer til en pris, der ikke vil virke afskrækkende.

3Coms produkter godkendt Det nye testcenter skal sikre, at EuroDOCSIS opnår lige så stor udbredelse som den amerikanske DOCSIS-standard. Testcentret foretager bl.a. såkaldte interoperabilitetstests, og såfremt produkterne overholder en lang række standarder, påtegnes de en Exite@Home Level 2-godkendelse. 3Com har som én

af de første producenter opnået denne påtegning for sine Total Control 1000 CMTS-produkter (Cable Modem Termination Systems) til transmission af data over kabelmodemer. 3Coms produkter giver danske antenneforeninger mulighed for at tilbyde kabelmodem til deres medlemmer, idet DKT og 3Com samarbejder om implementeringen af kabelmodemløsninger i Danmark. De tager udgangspunkt i antenneforeningernes behov for driftssikre og økonomiske systemer til bredbåndstjenester. Internet-adgang er det nærliggende forretningsområde, men også interaktiv video, IP-telefoni og lokalområdetjenester er blandt de mulige tjenester.

Små ændringer For de store antenneforeninger er potentialet ved at tilbyde internet særdeles stort. Det kræver en dedikeret digital linie på kabelnettet og en hovedstation, der håndterer frem- og returvejstrafik mellem de enkelte brugeres kabelmo-

PRODUKTFAKTA 3Com Total Control 1000 Enhanced Cable Modem Termination Systems Termineringen af abonnenternes digitale abonnement sker i den DOCSIS-baserede CMTS-enhed, som integreres i eksisterende fordelingsanlæg. CMTS-enheden håndterer blandt andet datatrafikken fra og til Internet. Systemet kan konfigureres med op til 16 upstream- og downstream-kort efter behov, og den kan også håndtere dialup-forbindelser (Telco-return) fra slutbrugerne, indtil kabelnettet opraderes til tovejs.

FDA-orientering 3/2000

3Com HomeConnect kabelmodem, eksternt (CMX) 3Com HomeConnect Cable Modem CMX følger DOCSIS-standarden. Modemet kan anvendes af både pc- og Mac-brugere og vil kunne softwareopgraderes til DOCSIS 1.1-standard.

12

3Com HomeConnect kabelmodem, internt (TMI) 3Com HomeConnect Cable Modem TMI er et PCI-baseret telco-return kabelmodem, som er let at integrere i eksempelvis Windows-baserede desktop-pc'er. Det interne modem er billigere end det eksterne, hvilket gør det attraktivt for brugere, der selv kan installere det i pc'en, eller for producenter af set top-bokse. Blandt fordelene ved HomeConnect Cable Modem TMI er den pladsbesparende formfaktor, lavt strømforbrug, lav processorbelastning og nem installation.


dem og antenneforeningen. Tovejstrafikken giver maksimal båndbredde og døgnopkobling (always on), hvilket eksempelvis gør det muligt at spille netspil, uden at det koster nettrafik. Økonomien for antenneforeningen sikres gennem de månedlige abonnementsbidrag, som hver bruger betaler. Der ligger altså i mange tilfælde et uudnyttet indtjeningspotentiale i de Kabel TV net, der kan udbygges til tovejstrafik. For mindre antenneforeninger er det ligeledes interessant at tilbyde Internettjenester på Euro-DOCSIS-platform. Hvis flere mindre foreninger går sam-

men, kræver det kun en enkelt hovedstation ved en centralt placeret antenne samt fiberkabler som bindeled mellem foreningerne. Derefter fungerer det på samme måde som i store antenneforeninger. Hvis antenneforeningen i forvejen tilbyder DOCSIS-baserede Internet-tjenester, skal der kun meget små ændringer til for at indføre Euro-DOCSIS. Fremvejskortet i hovedstationen udskiftes. Derefter konfigureres resten automatisk. DKT er i kraft af sin status som 3Com Advanced Solution Partner ekspert i implementering af DOCSIS- og Euro-DOCSIS-løsninger og rådgiver

danske antenneforeninger om denne teknologi og dens muligheder. Der er i dag mere end 240.000 DOCSIS-baserede kabelmodemer i brug i Europa. ■

Problematiske rabatter Mange medlemmer bruger FDA-medlemskabet til er at få gennemlæst kontraktudkast i forbindelse med aftaler om eksempelvis masteudleje, om- og udbygninger og ikke mindst i forbindelse med kontrakter om kanaler på anlægget. Når FDA får kontrakter til gennemsyn, gennemgår vi dem systematisk fra ende til anden og vurderer de vilkår og betingelser, der indgår i udkastet. Vi påpeger så de bestemmelser, vi finder uhensigtsmæssige eller urimelige set gennem antenneanlæggets briller.

Asymmetri Et andet ret udbredt problem er asymmetriske bestemmelser, hvor den ene part - typisk anlægget - stilles ringere end den anden part. Der er god grund til at være opmærksom på skævheder, f.eks. forskelle i opsigelsesvarsler. Som aftalepart skal man sikre sig, at alle fordele opnået under forhandlingerne fremgår af det skriftlige dokument. Det er efterfølgende meget vanskeligt at "bevise" en mundtlig aftale eller et løfte afgivet under forhandlingerne.

Ny rabatform? Typiske problemer Blandt de "klassiske" problemer er bestemmelser omkring ophavsretten. Typisk er det for vage eller direkte uacceptable bestemmelser om i hvor høj grad anlægget - til trods for betaling af vederlag for kanalen - selv skal indestå for klarering af eventuelt udestående rettigheder. I denne forbindelse udgør musikrettighederne et særligt problem, fordi KODA gennem gensidighedsaftaler med søsterorganisationer i stort set resten af verden har sikret sig et monopol på klarering af musikrettigheder i Danmark, også for de rettigheder komponister har i forbindelse med distribution af musik gennem antenneanlæggenes net.

På det seneste er vi i FDA præsenteret for flere eksempler på fejl i det antal tilslutninger, der er oplyst i en distributionsaftale. Fejlene har i alle tilfælde været, at det anførte antal var mindre end det faktiske antal. Der er formodentlig i de konkrete tilfælde tale om fejl, men det giver dog anledning til en løftet pegefinger. Hvis det er en bevidst anført ukorrekthed, er det ganske problematisk for anlæggets ledelse. Det kan føre til krav om erstatning og dermed være ansvarspådragende for ledelsen i anlægget. Selv om den fejlagtige angivelse skulle være afgivet efter en mere eller mindre underforstået aftale med kontraktmodparten, vil efterfølgende problemer ensidigt havne hos anlægget.

Der er nemlig tale om fejlagtige oplysninger afgivet "på tro og love". Selv om det måtte ske "efter aftale" med en mellemhandler, vil det i første omgang være anlægget, der sidder tilbage med smerten i form af ansvar og eventuelt krav om erstatning. Jeg vil gerne understrege, at FDA ikke har eksempler, som giver anledning til konkrete bekymringer. På den anden side har vi fundet grundlag for at komme med en advarsel om ikke at acceptere tilbud om "rabat", der eventuelt kunne gives på denne måde. Det er naturligvis fint at opnå en bedre pris end den, man kunne forvente, men i foreningsejede og foreningsdrevne antenneanlæg skal man som ledelse være ganske meget opmærksomme på, at både mundtlige og skriftlige aftaler skal kunne holde til at blive stillet frem i en generalforsamlings skarpe lys. Det får mig også til at komme med denne afsluttende kommentar: Undlad at acceptere kontrakter med klausuler om hemmeligholdelse og forbehold jer altid ret til at konsultere eksterne rådgivere forud for en underskrift. ■

FDA-orientering 3/2000

Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA

13


Servicekanal med mange nye faciliteter Af Allan Dekker, TV*DATA TEXTTV ApS

Op til 64 tv-kanaler kan som her opbygges lag på lag.

Kan vise fra 64 kanaler ServiceKanalen består af en meget avanceret mosaikgenerator med plads til helt op til 64 forskellige tv-programmer, der kan vises i alle tænkelige størrelser og kombinationer. I midten af billedet vises tekniske informationer, servicemeddelelser, lokale vejrudsigter samt korte eller længere videoindslag, f.eks. reklamespots for de enkelte tv-programmer. ServiceKanalen er endvidere forsynet med tekst-tv, der primært indeholder dagens programoversigter for de enkelte kanaler samt emneopdelte programhenvisninger, som f.eks. dagens film, sport mm.

På kanalen kan der både afvikles digitale videofiler fra harddisken og længere indslag fra videobånd. Der er således mulighed for, at alle tv-stationer kan få vist promotion materiale uanset format. Lokal redaktion Materiale til ServiceKanalen kommer dels fra NESA Kabel-tv's egen redaktion, dels fra eksterne informationsgivere og bureauer. Redaktionen består af en daglig redaktør, der sørger for indskrivning af meddelelser, udarbejdelse af baggrundsbilleder samt opbygning af manuskripter mm. Endvidere er der tilknyttet en daglig teknisk support, der også er ansvarlig for redigering og afvikling af videoindslag, specielle teksttv meddelelser samt den daglige tekniske drift i øvrigt. ServiceKanalen er via en server koblet direkte til internettet, hvilket gør det nemt for de eksterne informationsgiver at aflevere deres materiale til kanalen. Hver nat opdateres via internettet automatisk 220 tekst-tv sider med dagens programmer og med emneopdelte programhenvisninger fra firmaet NetLink i Havdrup. Seerne kan altid orientere sig om dagens programmer blot ved at slå op på kanalens tekst-tv. Endvidere overføres fra Vejr2 lokale vejrudsigter, femdøgnsprognoser samt Europavejr for udvalgte byer i form af billeder, der direkte overføres til kanalens billeddel.

samt via en speciel FTP-server med andre computere via internettet. Informationskanalen er baseret på SCALA IC-200 InfoChannel programmet med styringsmoduler til videoomskiftere og videoafspillere, som f.eks. SONY DSR-20. Det gør det muligt at afvikle videoindslag som en integreret del af billedkarrusellen. Der er mulighed for tidsstyring, så indslag kan afvikles, selv om redaktionen ikke er bemandet. De redaktionelle pc'ere er ligeledes koblet til netværket, så al opdatering sker hurtigt og pålideligt. Tekst-tv er baseret på en MPU-2000/E inserter med indbygget opdatering af sider fra netværk og via standard telefonmodem. Tekst-tv kan således opdateres over internettet fra de eksterne informationsgivere. Da alle enheder har netværkstilslutning, kan de opsættes og serviceres både fra redaktionen og fra NESA's IT-afdeling i Hellerup. NESA Kabel-tv er det tidligere EFFO Kabel-TV, som NESA overtog 1. juli 1998. Det har ca. 16.000 kunder i det vestlige Nordsjælland. ■ Programoversigt over udsendelser for børn

Den tekniske løsning ServiceKanalen er opbygget på et Windows NT netværk, hvor de enkelte enheder kan kommunikere med hinanden

Chefskifte i Telia Stofa Teknisk chef i Telia Stofa Kaj Skov overtog 1. juni en nyoprettet stilling som udviklingsdirektør i Telia Net, Danmark. Han blev efterfulgt af sin stedfortræder, den 41-årige

Torben Mellerup, der siden 1998 har været afdelingsleder for edb- og internetafdelingen i Stofa. Det oplyses, at Kaj Skovs jobskifte er et led i et tættere samarbejde mellem Telia Stofa og Telia Net. ■

FDA-orientering 3/2000

Den 1. april gik NESA Kabel-tv i Frederiksværk "i luften" som selvstændig programleverandør. På mindre end 2 måneder opbyggede medarbejdere og leverandører en helt ny hovedstation samt den avancerede ServiceKanalen, der skal profilere NESA Kabel-tv yderligere i området. ServiceKanalen er både en mosaikkanal med billeder fra de enkelte tv-programmer og en egentlig informationskanal med dynamisk opdatering af billeder, videoindslag og tekst-tv mm.

15


Nye tjenester samlede fire servicefirmaer Dansk Kabel-TV fortæller om baggrunden for sammenlægningen Direktør John Jensen

Med brug af returveje og med mere omfattende software er der flere fejlkilder. Med flere leverandører kan det for nogle være fristende at sige, at et problem skyldes "en af de andre".

Service på tre niveauer

Der blev så stort et oprør i kundekredsen, da Tele Danmark sidste år meddelte en sammenlægning af dets fire servicefirmaer, at beslutningen blev udskudt. Efter forhandlinger med kunder er sammenlægningen nu gennemført i en ændret form – og med kundernes fulde forståelse, forklarer direktør John Jensen, Dansk Kabel-TV. Navnene Scansatel, Scantemo og Skelmose udgår til fordel for Dansk Kabel TV, hvis 165 ansatte geografisk er fordelt på fem områder med tilsammen otte kontorer. "Inden årsskiftet er vi nok et par hundrede, for nu er der for alvor kommet interesse hos vore kunder for udbygning med nye tjenester. Kravene til os er både mere personale og et mere kvalificeret personale. Det vil vi leve op til med den nye struktur, hvor vi bedre kan udnytte ressourcerne. Datatjenester som internet og telefoni kræver mere support og flere udviklingskræfter.

FDA-orientering 3/2000

Individuelle kunder

16

Det er ikke alene den nye brug af frekvensbåndene, der stiller andre krav. Endnu mere betyder det, at vi henvender os til enkeltbrugere. De nye tjenester er begyndelsen til et stort antal individuelle kunder i de traditionelle antenneforeninger, hvor alle stort set har fået det samme. Der er også firmaer udenfor den traditionelle kreds, der tilbyder sig som leverandører, og dem skal vi naturligvis kunne matche i konkurrencen. Vores målgruppe er fortsat antenneforeninger med selvstændig signalforsyning. Dem vil vi betjene på en måde, så de føler, de kun har behov for en enkelt leverandør.

John Jensen fortæller, at de sammensluttede firmaer startede med pilotprojekter for fire år siden med returveje - for at få erfaring og for at få medarbejdere videreuddannet hos dataleverandører. "Vi har nu delt os i grupper med forskellige uddannelsesniveauer, således at den basale viden er til stede i alle afdelinger, mens de egentlige eksperter opererer på landsplan. Dermed vil kunderne opleve en service, der fungerer hurtigere og kvalitativt er bedre. Geografisk har vi opbygget Dansk Kabel-TV i tre faglige niveauer: 1. Installation hos kunderne, fejlfinding og opsætning af pc i alle otte afdelinger 2. Fejfinding på returveje – både data og hf-teknik – udføres lokalt i alle fem områder 3. Softwareopgaver udføres af tre eksperter, der dækker hele landet. Det kan være enten telefonservice eller fysisk service, idet de hjemmefra kan fejlsøge i de enkelte net. Ligeledes er udvikling, salg og markedsføring et overordnet fælles område. Det indgår i konceptet, at vi ud over service og projektering for foreningerne også tilbyder os som operatører. Vi forlanger ikke at blive operatør, men hvis en forening ønsker det, klarer vi også den opgave.

UHF skal med Vi synes ikke, produktet telefoni er godt nok endnu, men det kommer, når brugeren kan nøjes med et enkelt abonnement. Vi forbereder os til det og har gjort forsøg med intern telefoni i Ishøj. Hvis man ønsker samme taksering af telefoni på sit kabelnet, som anvendes på fastnettet, skal man have et teleselskab til at drive den del. Derimod synes flatrate, som vi har valgt at lægge ud med til internet-abonnenter, velegnet i

kabelnet, men det ved vi mere om, når vi omkring årsskiftet har et mere fyldigt billede af forbrugsmønstre, taksering, hastigheder og kapacitet". John Jensen er ikke i tvivl om, at datakommunikation i antennenet bør foregå i bånd 1. "Støjproblemerne i de laveste frekvensområder er mange gange større i forhold til, hvad der gælder i bånd 1. Udenlandske net, der også bruger bånd 1 til datatjenester, filtrerer alligevel. Det gør vi ikke. Det kan være, vi bliver nødt til det, men foreløbig har vi ingen støjproblemer. I Nyborg har vi dog et område, hvor vi filtrerer for at kunne sammenligne med et tilsvarende område uden filtrering. Brugen af bånd 1 underbygger, at et tidssvarende kabelnet skal være udbygget til det høje UHF område. For 5-10 år siden havde vi en anden holdning til det, men selv med anvendelse af settopbokse til digitale platforme og dermed plads til flere kanaler, er der behov for den store båndbredde. Kravene herom er så hastigt voksende, at vi ikke er i tvivl. Derimod er investeringen i datatjenester i et opdateret net ikke speciel stor".

Selvstændigt Selv om Dansk Kabel TV ejes af Tele Danmark, opererer det uafhængigt af moderselskabet, understreger både John Jensen og Tele Danmark Kabel TV’s direktør Niels Breining, der er formand for bestyrelsen. "Dansk Kabel-TV bliver Kabel-TV’s hovedleverandør på en række områder, men selskabet må ikke lade sig diktere af os om f.eks. hvilke produkter, det skal gå ud i markedet med. Blot skal vi købe ind i fællesskab, når det er udstyr, vi også bruger. Fusionsprocessen, der blev færdig 15. maj, er gået ganske problemfrit efter at vi i efteråret lagde forhandlingen død, for at jeg kunne høre kunderne, hvad der for dem var problemet i fusionen. Derefter har jeg kun mødt forståelse, men vi har også understreget, at vi opretholder den lokale service", siger molo Niels Breining.


Fire bliver til én Fra den 15. maj 2000 er Danmarks fire førende leverandører af ydelser til antenneforeninger og kabelanlæg – Scantemo Kabel TV, Skelmose Kabel TV, Scansatel Kabel TV og Dansk Kabel TV – samlet i ét selskab:

Hovedkontor

Dansk Kabel TV A/S Smedeholm 17 2730 Herlev Tlf: 44540054 Fax: 44540055

Dansk Kabel TV A/S Ritavej 42 9000 Aalborg Tlf: 98144044 Fax: 98145916

Dansk Kabel TV A/S Brolæggervej 4 6800 Varde Tlf: 76950695 Fax: 75210390

Dansk Kabel TV A/S Norgesvej 3 7100 Vejle Tlf: 76428800 Fax: 76428804

www.dk-tv.dk info@dk-tv.dk

Dansk Kabel TV A/S Damvej 17 8471 Sabro Tlf: 89455599 Fax: 89455594

Dansk Kabel TV A/S Storegade 52 6560 Sommersted Tlf: 74504760 Fax: 74504013

Dansk Kabel TV A/S Landbrugsvej 16A 5260 Odense S Tlf: 63113160 Fax: 66191708

Dansk Kabel TV A/S Højvangsvej 23 4340 Tølløse Tlf: 59160000 Fax: 59160030


Bestyrelsen har et selvstændigt ansvar Der burde ikke være grund til at tegne en ansvarsforsikring, men … Af Henrik Soloy, sekretariatsleder i FDA På grund af de senere års erhvervsskandaler er begrebet bestyrelsesansvar kommet mere i søgelyset. Begrebet kan anskues fra to vinkler. Nemlig bestyrelsens ansvar for egne handlinger, og bestyrelsens ansvar for andres handlinger. Der har været flere tiltag til at få reguleret reglerne, men en samlet enighed har ikke kunne opnås, bl.a. med den begrundelse, at flere bestyrelser arbejder på frivillig basis. Vi har i dag typisk tre selskabsformer, foreningen, andelsselskabet og aktieselskabet. Reguleringen på de to første typer er ikke så stram som på aktieselskabsformen. Bestyrelsens pligter og ansvar er nærmere omtalt i aktieselskabsloven.

FDA-orientering 3/2000

Stramning af ansvar

18

Udgangspunktet er, at bestyrelsesmedlemmer skal have en moral og ansvarlighed som gør dem egnet til deres tillidshverv. Tidligere har holdningen været, at man ikke kan gøres ansvarlig for andres uhæderlighed. Dette ses også i de større erhvervsskandaler tilbage i 1980erne. Her har bestyrelsesformænd måttet trække sig, på grund af et moralsk ansvar. Begrundelsen har primært været, at der var tale om et "et overordnet ansvar". Men et juridisk ansvar ses ikke tidligere at være idømt, netop fordi bedrageriet er foretaget af andre betroede medarbejder. Det kan da også være rimeligt, at man ikke automatisk er ansvarlig for andres handlinger, eftersom bedrageri ikke kan stoppes, hvis personen virkelig ønsker at foretage det. På grund af skandaløse forretningsmetoder tilbage i 80erne blev straffeloven for økonomisk kriminalitet revideret. Det bliver reguleret i straffelovens § 296-297. Her går strafferammen op til et års fængsel på den som udspreder løgnagtige meddelelser eller gør urigtige el-

ler vildledende angivelser angående aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende foretagender. Dette gælder også urigtige oplysninger i dokumenter, forretningsbreve m.v.

tage initiativ til at stoppe det planlagte salg. Men på grund af denne undladelse var han erstatningsansvarlig på lige fod med de andre bestyrelsesmedlemmer.

Forsikring? Passivitet I de senere år har man set en skærpelse af begrebet bestyrelsesansvar. Domstolene er gået videre i fortolkningen og har skærpet kursen. I en række domme er der ikendt et erstatningsansvar af en betydelig størrelse. Domstolene betragter passivitet som en erstatningsansvarlig handling, og den kan være lige så farlig, som den aktive tabsforvoldende handling. Bestyrelsen er ansvarlig, overfor kongressen eller medlemmerne i foreningen. Derfor er konklusionen også, at det overordnede ansvar svarer til en tilsynspligt. Dette gælder m.h.t. regnskaber, ansættelser m.v. Vestre Landsret afsagde i 1998 en skelsættende dom. Domstolen sagde, at et passivt bestyrelsesmedlem hæftede solidarisk med den øvrige bestyrelse. Under forklaringerne kom det frem, at selskabet havde lidt et tab ved salg af en af selskabet tilhørende ejendom til en pris langt under vurderingen. Beslutningen var truffet af den øvrig bestyrelse og direktøren. Det passive bestyrelsesmedlem havde således ikke medvirket aktivt til den tabsgivende handling. Men inden salget blev medlemmet bedt om at underskrive et årsregnskab for selskabet. Heri fremgik konsekvenserne af det planlagte salg. Bestyrelsesmedlemmet, som på dette tidspunkt var syg og svækket, gennemgik ikke regnskabet, men skrev blot under. Det passive bestyrelsesmedlem blev dømt og pålagt et kollektivt ansvar. Han optrådte stadig som ansvarlig bestyrelsesmedlem og burde have gennemgået regnskabet forinden underskrivelsen. Hermed ville han have mulighed for at

Bestyrelsen handler på mandat fra generalforsamlingen og her er tale om et tillidshverv. Bestyrelsen skal kunne stå inde for sine handlinger og sikre sig, at de ikke overtræder de retningslinier samt vedtægter, de skal handle efter. Et af de oftest forekommende spørgsmål er, hvordan skal bestyrelsen forvalte foreningens pengemidler. Bestyrelsen kan have brugt midler på områder, der ikke var i overensstemmelse med vedtægterne. Der er set eksempler på bestyrelser, som har brugt midler på valutaeller værdipapirspekulation. Denne form for handlinger må på det kraftigste frarådes. Hvis der er tale om en samlet bestyrelse, som har intern tillid og overholder deres tilsynspligt i overensstemmelse med vedtægterne og generalforsamlingens ønsker, burde en bestyrelsesansvarsforsikring ikke være nødvendig. Domstolenes bedømmelse af bestyrelsesansvar er i dag skærpet. Derfor vil det være en god ide for bestyrelsesmedlemmerne at bringe emnet "bestyrelsesansvar ved tegning af forsikring" op til debat. Om ikke andet, så for at afklare problemet i egen forening og bestyrelse. Flere bestyrelser vælger at tegne en forsikring for erstatningsansvar. Det burde ikke være nødvendigt, hvis man tager udgangspunkt i almindelig moral og ansvarlighed. Men da bestyrelsens opgaver er mere komplekse og indviklede end tidligere, skal den selvfølgelig sikre sig bedst muligt. Forsikringen skal primært dække de tab som bliver påført foreningen af uhæderlige eller inkompetente medlemmer. ■


Flere must carry kanaler Antallet af must carry-kanaler øges i år. TV2 har meddelt, at det i september starter en tv-kanal mere. Den sendes via satellit og betragtes som must carry for antenneanlæg. TvDanmark 2 har eller er ved at tage ledige lokale frekvenser i brug og bliver dermed i højere grad omfattet af must carry-reglen. En del antenneanlæg har nok haft kanalen hele tiden, blot hentet fra en fjernere sendemast. De har ikke haft pligt til at have den på nettet. Det får de nu,

og hvis de har en must carry pakke, skal TvDanmark 2 være med i den. Undtagelser er de få kommuner, hvor der allerede er en lokal tv-kanal. Her kan man selv vælge den kanal, man foretrækker at bære som must carry. De gældende krav om must carry er:

TV Alle anlæg skal altid fordele: DR1, DR2 og TV2 (med den relevante regional-station). Anlæg med mere end 8 kanalpladser

i nettet skal hertil stille mindst én kanal til rådighed for lokal-tv.

Radio Alle anlæg skal altid fordele følgende kanaler: P1, P2/P4 - herunder den relevante regional-kanal & P3 fra jordsendenettet og DR Klassisk fra Satellit - alle fra Danmarks Radio. Dertil kommer for et begrænset antal anlæg DAB-forsøgssendingerne. Lokalradioer er ikke must carry.

Radio-tv loven er ændret – og bliver det snart igen

Must carry Der sker ændringer og tilpasninger af reglerne om must carry. For det første gøres bestemmelsen nu "positiv" i stedet for "negativ". Der henvises nu til bestemte kanaler, som er omfattet, i stedet for som tidligere, hvor visse kanaler fra DR og TV2 var undtaget. Den nye formulering er at foretrække, da den efterlader mindre plads til fortolkninger. En ubetinget must carry-pligt for de kommende kanaler i digital form indføres ikke. Kun i anlæg, hvori der allerede distribueres kanaler i digital form, skal en fordeling af digitale must carry kanaler også ske digitalt. Det er mindre vidtgående, end vi kunne have frygtet. På den anden side fastsættes det desværre samtidig, at konvertering af digitale must carry kanaler til analog fordeling kun må ske i de anlæg, hvor den samme kanal samtidig fordeles i digital form.

Pirateri ulovligt Gennem en meget lidt synlig ændring af den nuværende §75a gøres privat besiddelse af pirat-dekoderudstyr nu klart ulovligt. De 3 ord i erhvervsmæssigt øjemed fjernes og vupti - så er al besiddelse af sådant udstyr ulovligt. Ejere af udstyret er følgeligt med et slag gjort kriminelle. Det betyder, at ikke alene salg af, men også privat besiddelse og brug af piratkort kan straffes.

Denne længe ønskede ændring vil alt andet lige forbedre antenneanlæggenes "konkurrenceevne" i forhold til private parabol-anlæg. Når nu alle skal betale for at modtage, vil den mest økonomiske og mindst besværlige metode sikkert på lidt længere sigt vise sig mest interessant for husstandene.

Ny form for kabel-anlæg Med en hjemmel til ministeren til i særlige tilfælde at kunne tillade spredning af lydprogrammer i større trafikanlæg åbner lovændringen for, at der kan opstå en ny slags kabel-anlæg i Danmark. Det er hensigten, at Øresundskonsortiet skal have tilladelse til ved hjælp af et såkaldt lækkende kabel at sprede flere af Danmarks Radios programmer sammen med et par svenske radiokanaler i bil-tunnellen under Øresund. Det medfører nogle interessante ophavsretlige problemstillinger, som FDA har i sinde at sikre ikke vil blive løst på en måde, som medfører forskelsbehandling til skade for antenneanlæggene. ■

FDA-orientering 3/2000

På sidste arbejdsdag før sommerferien vedtog Folketinget en række ændringer af radiotv-loven. Flere berører direkte antenneanlæggene.

19


Eutelsats femkløver er fornyet Eutelsats 1-F5 er sendt til satellitternes kirkegård 150 km over Clarkebæltet. Den har senest formidlet datakommunikation fra 4º vest, men har været anvendt på flere af Eutelsats positioner. De sidste seks år har 4 af dens 12 transpondere været ude af drift, men Eutelsat er ganske godt tilfreds med denne satellittype, der blev bygget af British Aerospace. De fem satellitter havde en beregnet levetid på mindst 7 år, og de har alle fungeret meget længere. I-F4, der opsendtes i 1987, er som den sidste stadig

aktiv på 25º øst og ventes at været det et godt stykke tid endnu. Eutelsat har i foråret fået opsendt to nye satellitter og har dermed et firkløver – samt et ekstra blad med satellitten Sesat: Sesat blev sendt op 17. april med en Proton-raket, og W4 kom op 24. maj med en Atlas 3-raket. Det var den første amerikanske raket, hvori anvendtes den kraftfulde russisk motor RD-180. Begge satellitter skal fungere fra 36º øst. Sesat har 18 transpondere, mens W4 har 32, hvoraf de 19 skal dække Rusland. ■

W4 fik et ekstra kamera monteret, og med det blev raketten fotograferet fra toppen med Florida under ildsøjlen fra den russiske motor.

ESPN ud af Eurosport

Eurosports ejerkreds er svundet ind. ESPN i USA, der forhandler internationale tv-rettigheder til sport, har solgt sin tredjedel af aktierne i Eurosport til medejerne det franske tv-selskab TF1

I modsætning til Canal+ har TF1 næsten holdt sig til det franske tv-marked, hvor det til gengæld er størst. Det har længe ønsket at ekspandere i Europa med temakanaler. Aktiehandlen ventes ikke at ændre på Eurosports planer om til efteråret at starte kanalen Eurosport News. Eurosport sender på 18 sprog til 42 lande og har givet overskud siden 1996. ■

og til Canal+, således at TF1 nu har 50,5% og Canal+ 49,5%. ESPN har været aktionær i syv år og får 155 mio.$ for sine aktier. Det franske Eurosport er et datterselskab, hvori forlagsvirksomheden Havas fortsat ejer 25%. ESPN havde 10% af aktierne her. De overtages ligeligt af TF1 og Canal+, således at Canal+ i dette selskab ejer 39% og TF1 36%.

Aktivitetskalender 25.-26. august:

FDA Teknik-kursus i Hornstrup Centret ved Vejle. Tilmeldelse senest 4. august til Sekretariatet.

30. august3. september:

CEBIT Home 2000 i Leipzig. www.cebit.de

FDA-orientering 3/2000

8.-12. september: IBC 2000 i Amsterdam.

20

4. oktober:

Region 8: Temaaften i Mørkøvhallen.

26. oktober:

Region 4: Temaaften.

17.-19. november: FDA udstilling, seminar og Landsmøde på Hotel Pejsegården i Brædstrup. Frokost lørdag sponsoreret af: TV3 og 3+. Kaffe lørdag eftermiddag sponsoreret af: Cabel-Con A/S. Middag lørdag aften sponsoreret af: Discovery Networks Europe. www.fda.dk 28. november1. december:

Western Show, Los Angeles, USA. www.calcable.org

Ve l k o m m e n t i l n y e m e d l e m m e r i F D A Reg. 9: Rønnede-Kongsted Antenneforening

John Daugbjerg Jensen

Drosselvej 1

4683 Rønnede


CNN i 20 år CNN er formentlig verdens bedst kendte tv-kanal, og det er ganske godt klaret på kun 20 år. Det var 1. juni 1980, Ted Turner havde premiere på Cable Network News, der via satellit kunne ses i 1,7 mio. amerikanske hjem.

CNN nyhedsstudiet, som hele verden kender

Både i kabelnetselskaberne og hos konkurrenterne rystede man på hovedet over, at den unge mand fra Atlanta ville sætte sin fortjeneste fra opbygningen af en kæde af tv-stationer i det sydøstlige USA på spil på denne måde.

To år efter sendtes CNN også i Japan og Australien, og hjemme i USA startede tv-kanalen CNN Headline News og CNN Radio, der siden fik en spansk udgave. I 1985 nåede CNN "break even", og

siden har den givet gode overskud, men det var ikke nok for Turner. Samme år startede han CNN International, men det varede dog 6 år, før CNN’s kontor i London blev udbygget med egne studier. I dag sendes CNN International også i USA sideløbende med CNN og med CNN Airport News, erhvervskanalen CNNfn, sportskanalen CNN/SI og CNN en Español, Det europæiske gennembrud kom med CNN på Astra i 1992, samme år som CNN engagerede sig i den tyske ntv. Senere kom CNN+ i Spanien og CNN Turk. Nu sender CNN via 17 satellitter til 230 mio. hjem i 212 lande. ■

Radio-aftale med Copy-Dan To radioer bytter Som et led i aftalen indgår at DR-klassisk radio (fra satellit) bytter plads med RTL Radio i forhold til grund-taksten på tvvederlaget. Det betyder, at DR’s klassiske radio nu er omfattet af CopyDan betalingen for tv. RTL Radio indgår så i opgørelsen over radiokanaler, der i betales afgift for i henhold til efternævnte takster.

Taksterne for år 2000 1-2 kanaler udenfor grundtaksten i Copy-Dan tv-vederlaget, i alt kr. 2,75 3-4 kanaler udenfor grundtaksten i Copy-Dan tv-vederlaget, i alt kr. 5,25 5-12 kanaler udenfor grundtaksten i Copy-Dan tv-vederlaget, i alt kr. 10,00 13. og yderligere kanaler kr. 1,20/kanal oveni i de kr. 10,00 for de første 12 kanaler. SBS

FDA-orientering 3/2000

FDA har sammen med de øvrige i brugergruppen lavet en aftale med Copy-Dan om taksterne for de radiokanaler, som ikke er omfattet af Copy-Dan aftalen om tv (grundvederlaget). Aftalen ligger i forlængelse af den tarif-struktur, som Ophavsretslicensnævnet fastsatte i sin kendelse for årene 1998 & 1999. Der er dog sket nogle mindre ændringer, idet der er "lagt loft" på det tredje taksttrin, således at dette omfatter 5 - 12 kanaler. I konsekvens heraf er der sat pris på kanaler ud over et antal på 12. Disse skal for i år afregnes med 1,20 kr. / kanal / tilslutning for hele året. Der er aftalt takststigninger, der målt procentuelt er ret betydelige, men de faktiske beløb er dog fortsat så relativt beskedne, at brugersiden har vurderet, at det var acceptabelt. I disse overvejelser er naturligvis også indgået en vurdering af, hvilket vederlagsniveau en eventuel nævnssag ville kunne forventes at føre til. Brugerorganisationerne lægger ikke skjul på, at det har været svært at nå frem til dette kompromis. Der var langt mellem de udspil, parterne indledte forhandlingerne med, men organisationerne understreger, at der ikke er givet køb på principielle synspunkter.

21


NOTER

Af Mogens Lorentsen og S. Bak Christensen Telia på 7º øst

Aktiesalg udskudt

Tvinges til salg af kabelnet

Telia, der selv sender digitalt TV fra Sirius, vil sammen med Eutelsat opbygge en digital platform i Stockholm til distribution via Eutelsats W3 på 7° øst. Den skal formidle multimedia og til overførsler mellem tv- og radiostationer, til kabelnet samt til datakommukation for store firmaer.

New Skies, der blev udskilt af Intelsat med 5 af dettes satellitter har udsat et planlagt udbud af aktier på den amerikanske børs på grund af IT-kursfaldene.

Appelretten i Washington har stadfæstet kravet om, at intet selskab må eje mere end 35% af de kabelnettilsluttede husstande i USA. Det rammer fusionen af AT&T og MediaOne, som tilsammen har 40%. AT&T har bedt om at få et år til at afhænde nogle af kabelnettene, men forbrugerorganisationerne forlanger, at FCC (statens tilsyn) skal stå fast på den normale frist på et halvt år.

Tysk koncentration Kirch forhandler med andre aktionærer om at knytte SAT1 nærmere til Pro7gruppen, der også ejer Kanal 1. Kirch ejer 59% af SAT1 og 29% af Pro7. Formålet er bl.a. at styrke kanaler ved køb af programrettigheder i konkurrence ikke mindst med RTL-gruppen.

Oslo-net solgt Telenor Avidi har købt Norske Fjernsynsantenner, NFA, der forsyner 14.000 husstande i Oslo og Oppegård med kabel-tv. Avidi har dermed 310.000 abonnenter og kommer tæt på Norges største kabel-tv selskab UPC, der har 325.000.

ABC størst For første gang i 5 år er ABC med en fremgang på hele 20% den mest sete amerikanske tv-kanal efterfulgt af CBS, NBC, Fox og UPN. Sidstnævnte har en fremgang på hele 44%, hvilket tilskrives, at den sender de særprægede shows WWF, såkaldt fribrydning.

Bedre bredformat tv De europæiske radiofonier, der sender digitalt og i 16:9 format har udviklet et system så man ser normale billeder i stedet for forstrukne og fladtrykte fremtoninger, skriver New Scientist. Allerede nu følger der styresignaler med de digitale billedsignaler, der fortæller modtageren om det er en 16:9 udsendelse eller en almindelig 4:3. Dermed ophæves mange widescreen fjernsyns strækken almindelige billeder for at fylde den brede skærm, så folk ser små og fede ud.

Viacom endnu større Viacoms overtagelse af CBS godkendes af FCC, og dermed får Viacom kontrollen med 38 TV-stationer og 162 radiostationer i USA. Husstandsdækningen er med 41% over de 35%, FCC har sat som grænse for et enkelt selskabs markedsandel. Det ville normalt føre til et krav om frasalg, men FCC synes indstillet på at gøre en undtagelse i dette tilfælde. Fusionen medfører, at Viacom bl.a. overtager TV-kanalerne Nashville Network og CMT, som også sælges udenfor USA.

Dobbelt must-carry De amerikanske tv-selskabers organisation NAB har bedt FCC stille krav om, at de fusionerede AOL Time Warner selskabers kabelnet forpligtes til at sende både de analoge og de digitale signaler, hvis en tv-station på deres net sender i begge formater. Samtidig kræver NAB, at AOL/Time Warner forpligtes til ikke at diskriminere tv-stationer, der ejes af andre. Time Warner lukkede i 39 timer for ABC til 3,5 mio. hjem. ABC ejes af Disney, som har bedt FCC om ikke at godkende fusionen af AOL/Time Warner.

33% vækst i kabelmodemer Kinetic Strategies har opgjort, at antallet af kabelmodemer i USA og Canada i årets fire første måneder er steget med ikke mindre end 33% til 2,7 mio. 30% er fra Motorola og 21% fra Toshiba.

FDA-orientering 3/2000

UPC sagde nej til SBS

22

Det fremstormende UPC, United PanEurope Communications, vil ikke gennemføre den aftalte fusion med SBS, Scandinavian Broadcasting System, der er hovedaktionær i TvDanmark, TV Norge og Kanal 5. Købet i marts af SBS til 2,8 mia. $ ville have været UPC’s hidtil største, og det har foruroliget aktionærerne. Dels fordi UPC-aktier i maj noteredes til 21,4 euro mod 77 euro i marts, dels for-

di SBS i maj måtte meddele et underskud i årets første kvartal på næsten 20 mio. $. UPC havde selv et underskud på 57,4 mio. euro i samme kvartal. "UPC ejer i forvejen 23% af aktierne i SBS, og dermed har det tilstrækkelig indflydelse på SBS", siger en hollandsk børsmægler til Financial Times. 51% af UPC ejes af United Global Com og 7% af Microsoft i USA.

I Holland er kabelnettene og regeringen godt tilfredse med, at fusionen faldt til jorden. De to selskaber ejer nogle af Hollands mest populære underholdningskanaler, og regeringen havde truet med at nægte at godkende handelen. UPC er ikke slået ud af sine dårlige regnskaber. Det er klar til at gå på børsen for at hente kapital til flere opkøb rundt i Europa. ■


FDAs hovedbestyrelse Landsformand: Viggo Bækgaard Applebys Plads 23, 5. tv. 1411 København K. Tlf. 32 57 18 20 E-mail: Viggo_Bekgaard@ inform-bbs.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirsebærvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: kvant@inform-bbs.dk

Næstformand: Otto Vingaa, Reg. 8 Granvej 9 4100 Ringsted Tlf. 57 61 44 54 E-mail: ov@inform-bbs.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

Jørn Almdal (form. Juridisk Udv.) Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04 Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Kasserer: Børge Kiilsholm, Reg. 5 Glentevænget 4, 5400 Bogense Tlf. 64 81 22 88. Fax 64 81 39 78 E-mail: Kiilsholm@inform-bbs.dk

Niels Jørgen Naundrup-Jensen, Reg. 5 Overgade 12B, 1. tv. 5000 Odense C. Tlf. 66 13 79 95 E-mail: gal@inform-bbs.dk

S. Bak Christensen (form. Udlandsudv.) Røn Allé 26 4690 Haslev Tlf. + fax 56 31 19 65 E-mail: zigurd@worldonline.dk

Sekretær: Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 Rødovre Tlf. 36 70 17 66

Frits Brantzen (form. Teknisk Udv.) Ikærvej 11, Glattrup 7130 Juelsminde Tlf. 75 68 54 06 E-mail:Fritsb@inform-bbs.dk

Jesper Rudolph, Reg. 7. Byagerparken 68, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 96 12 E-mail: jesper.rudolph@inform-bbs.dk

Niels Buus (form. Uddan.udv.) Låsbygade 85, 1. 6000 Kolding Tlf. 75 52 68 14 E-mail: niels_buus@inform-bbs.dk

John D. Steffensen, Reg. 2 Banegaardsvej 5, st. tv. 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 31 99 E-mail: jds@afoshs.dk

Finn Wammen, Reg. 8 Hyrdevænget 7 4390 Vipperød Tlf. 59 18 25 42 E-mail: fwammen@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen, Reg.1 (Redaktør og form. Redaktionsudv.) Fresiavej 9, 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk

Juridisk udv.: Hanne Grøn Østerløkken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70

Øvrige udvalgsmedlemmer (Formanden se hovedbestyrelsen) Teknisk udv.: Udlandsudv.: Redaktionsudv.: Uddannelsesudv.: Niels Åge Jensen Hvide Hus 16, 6580 Vamdrup Tlf. 21 21 21 01 Henning H. Madsen Egebjergvej 111, Sørby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 Tage Lauritsen Agerstien 14, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 79 46 E-mail: tage@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15

Asta Fog Larsen, Zentavej 18 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92

Bent Larsen Dreyersvej 59 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 15 Fax 75 50 79 10 E-mail: bentlarsen@get2net.dk

Kasper Svendsen Fjordvang 29 6000 Koling Tlf. 75 52 19 32 E-mail: kasper2u@post2.tele.dk

Ekspansionsudv.: Jytte Palmus Vesterløkken 5 8660 Skanderborg Tlf. + fax 86 52 41 06 E-mail: jp@afoshs.dk Niels-Jørgen Trælle Fjordvej 12 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 07 66 Finn Wammen Hyrdevænget 7 4390 Vipperød Tlf. 59 18 25 42

Medlem af kontaktudv.: Bent Vanggaard Kærsangervej 1, 9800 Hjørring Tlf. 98 92 27 48 E-mail: Beva@inform-bbs.dk

Jørgen Pedersen Liljevænget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66

Regionsbestyrelser

Leif Dyremose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Inger Ejstrup (sekr.) Jens Åge Thomsen Karsten Høgh Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 52 31 99 John D. Steffensen (form.) Hans Carstensen (næstform.) Bent Larsen (kass.) Anders Erichsen (sekr.) Jytte Palmus

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (næstf.) Jens S. Møller Niels Aage Jensen Knud Tandrup Leif Traberg Sven Møller Andersen Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.) Jørgen Kirkmand Michael O’Halloran

Region 5: Fyns amt, tlf. 66 13 79 95 Niels Jørgen NaundrupJensen (form.) Erik Wagner (næstform.) Claus Hessellund (sekr.) Børge Kiilsholm Bent Åbjerg Nielsen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) Ole Henningsen Kim Jensen

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 13 96 12 Jesper Rudolph (form.) Poul-Erik Jensen (kass.) Tage Lauritsen Preben Christensen Claus Hansen Region 8: Vestsjællands amt tlf. 59 18 25 42 Finn Wammen (form.) Jørgen Pedersen (næstform.) Flemming Kristensen Henning H. Madsen Henrik Christiansen

Region 9: Storstrøms amt, tlf. 55 37 24 30 Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (næstf.)

FDA-orientering 3/2000

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83

23


Solen skinnede varmt på de folkevalgte Lørdag-søndag efter påske var en stor del af de folkevalgte i FDAs udvalg, regioner og hovedbestyrelse til det såkaldte Fysisk Møde – kaldt sådan fordi de fleste af hovedbestyrelsens beslutninger træffes i telefonmøder – men her mødes en større kreds. Det var i Rørvig på den tid af året, hvor vi tidligere holdt landsmøde. Efter de seneste ændringer af vedtægterne afholdes Landsmødet nu i november - i år i dagene 17.-19. - på Hotel Pejsegården i Brædstrup. Mødet i Rørvig blev afviklet i rigtig landsmødevejr - altså høj himmel og strålende sol. Deltagerne tog nu det vejrmæssige ganske pænt med et par ekstra og lidt længere pauser, end vi nok ellers havde holdt.

"Det kan I jo nok se", siger landsformanden med sigende bevægelser.

Mødet var som altid et inspirerende og godt forum for deltagerne med en god debat om vore holdninger til aktuelle emner og kommende opgaver. Der var således en god debat på baggrund af et gennemarbejdet oplæg fra ekspansionsudvalget, der kunne fortælle om, hvordan det lykkes at få flere medlemmer i FDA. Men det påpegede også et behov for bedre kontakt til foreninger, der er medlemmer, men ikke lader høre fra sig. Udvalget bad om at få vedtægtsmæssig status, og det bliver et af landsmødets emner. Det var håbet, at deltagerne kunne få vist FDAs fremtidige domicil. Sådan gik det desværre ikke. Vi leder fortsat intenst efter bedre og større lokaler til Sekretariatet, men mon ikke næste års "Fysisk Møde" vil få lejlighed til at bese de nye lokalemæssige rammer for FDAs medarbejdere. Vi gør en stor indsats for at det SBS må lykkes.

FDAs tunge drenge.

John D. Steffensen, Skanderborg, og NielsAage Jensen, Vamdrup, snakker teknik.

Jørn Almdal forklarer jura, og Tina Boye lytter.

Ekspansionsudvalgets Jytte Palmus og Finn Wammen har en plan.


FDA-Orientering 2000-3