Page 1

FDA-orientering Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 2 · April 2000

IT Fyrtårn Nordjylland Medieforlig rammer TvDK Tv-dramatik som industri


INDHOLD

Nr. 2 april 2000, 17. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.400 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

Ophavsretslicensnævnet bør omlægges . . . . . . .

3

Virksomhed med intern datatrafik via antennelaug

4

Brugerafstemning med point-metoden . . . . . . . .

6

Velkommen til nye medlemmer i FDA . . . . . . . . .

6

Dramatik i tv også industripolitik . . . . . . . . . . . .

8

Deadline for indlevering af stof i 2000: 3: 22. maj 4: 31. juli 5: 25. september 6: 21. november

Stor opgave for antenneanlæg i IT Fyrtårn Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

Krav til et datanet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 14. april 2000.

Medieforlig er hårdt for TvDanmark . . . . . . . . . .

12

Tv i pakker for nævnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13

Ny direktør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13

Graveskader må ikke forringe vores antenneanlæg

15

Nye informationschefer . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

Smalt medieforlig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Erling Johansen står af . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Nærdemokrati trives i Haslev . . . . . . . . . . . . . . .

18

Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Bestyrelsesmøde i ECCA . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Rettighedshaverne styrket i Tyskland . . . . . . . . . .

20

EU revurderer must carry-begrebet . . . . . . . . . . .

21

BBC valgte Macab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Bestyrelsen og udvalgene . . . . . . . . . . . . . . . . . .

23

Billedreportage fra Åbybro . . . . . . . . . . . . . . . . .

24

I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Viggo Bækgaard (VB) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Frits Brantzen (FB)

Abonnement i Danmark: Hele år 2000 kr. 350,- excl. moms. FDA medlemmer kan rekvirere et mindre antal gratis. Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk. Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer. Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Konto nr. 0517-1017055 Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktpersoner: Tina Boye Mie S. Rasmussen Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c_t@inform-bbs.dk ISSN nr. 0903-2169

541

186

2

Sekretariatet

FDA-orientering 2/2000

Forside: Nordjylland er udpeget som IT-fyrtårn for hele landet. Se side 10, 11 og bagsiden. Fotos: Karsten Høgh og Bent Vanggaard.

S¿ren Birks¿ S¿rensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

E-mail: sbs@fda.dk

E-mail: soloy@fda.dk

E-mail: hsn@fda.dk

E-mail: tb@fda.dk

E-mail: msr@fda.dk

Vesterbro 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00


Ophavsretslicensnævnet bør omlægges Nævnets radio-tv-opgaver bør overføres til det foreslåede radio- og tv-nævn

Viggo B¾kgaard

Mediepolitik Den 21. marts fremlagde regeringen sit forslag til medieaftale, og den 28. marts indgik regeringen forlig med SF og CD. Denne leder er skrevet efter offentligg¿relsen af udspillet og redigeret efter forliget. Jeg har bevidst valgt at fastholde det oprindeligt skrevne, fordi det dermed ogsŒ bliver en slags historie over sidste del af forl¿bet. Pressen og dermed offentligheden fokuserer pŒ emner som den fjerde radiokanal og den nye "tvangslicens", der har en helt anden betydning end den, vi i f¾llesantenneverdenen har kendt i mange Œr. Regeringen vil lave en ny bruttoskat i form af husstandsopkr¾vet licens. Radiokanalen skal tilfalde Bilgrav Nielsens TV 2. Kulturministerens hjertesag om reklamefri b¿rnesektioner indgŒr selvsagt ogsŒ i udspillet. Den politiske debat, som forslaget aff¿dte, var forudsigelig. Med hensyn til radiokanalen blev debatten dog en smule fornyet. Det skyldes muligvis, at et stort antal dagblade var gŒet sammen om at s¿ge kanalen. Disse dagblade bruger selvsagt nogen spalteplads pŒ at fremh¾ve sig selv som et seri¿st alternativ til DRs radionyheder. De borgerlige partier er dermed blevet bragt i et tilsyneladende dilemma. Skal de st¿tte den hovedsageligt

borgerlige presse - eller skal de st¿tte den fuldst¾ndig frie konkurrence (l¾s TV3), som de med Venstres unge mediel¿ve Jens Rohde i spidsen har haft for vane de senere Œr. Lederskribenten er personligt ikke i tvivl om, at prioriteringen pŒ det omrŒde burde v¾re ren public service som f¿rsteprioritet, aviserne som anden, og allerl¾ngst nede det rent reklameorienterede. Mens dette skrives, lytter jeg til en DR2-debat om emnet, hvor Venstres repr¾sentant argumenterer for "kvalitet" som b¾rende foruds¾tning, samtidig med at han snakker fri konkurrence. Argumentet svarer til at stŒ i supermarkedet, rŒbe efter ost og r¾kke ud efter chokoladen.

Forliget Resultatet blev sŒ en fjerde landsd¾kkende kanal, der skal v¾re en "nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik - suppleret med pr¾sentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik - kulturprogrammer, samfundsog debatprogrammer m.v." Det synes ikke afklaret, hvad der ikke skal v¾re pŒ kanalen. For mig lyder det som et kludet¾ppe fra DR 1, 2 og 3. Kanalen er, som de fleste har udtrykt det, skr¾ddersyet til DR. Forl¿bet og resultatet mŒ undre og illustrerer det politiske hŒndv¾rks uransagelige veje. Den femte - n¾sten landsd¾kkende kanal skal v¾re "bred". Eneste programm¾ssige krav er public service-d¾kning pŒ niveau med DRs nyhedsd¾kning pŒ radioomrŒdet. For helt egen regning kan det vist hermed slŒs fast, at den fjerde kanal bliver bred, jfr. ovenfor, og at den femte overhovedet ikke bliver det. Den bliver nemlig rent kommerciel, og det er pr. definition en garanti for laveste f¾llesn¾vner.

Forslag til radio- og tv-nævn I forbindelse med et ¿nske om at "revi-

dere" public service-regnskaberne dr¿fter regeringen oprettelsen af et uafh¾ngigt n¾vn, hvis "¿vrige" opgaver skal v¾re at behandle ans¿gninger til de kommende digitale sendemuligheder, udstedelse af tilladelser og efterf¿lgende tilsyn med programvirksomheden. "Andre forvaltningsopgaver pŒ radio/tvomrŒdet kan desuden indgŒ", skriver regeringen og tilf¿jer, at sŒvel Satellit- og Kabeln¾vnet, Radio- og TV-reklamen¾vnet samt Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan indgŒ. N¾vnet skal have et selvst¾ndigt sekretariat Ð dvs. uafh¾ngigt af Kulturministeriet - til at forestŒ den daglige administration. Det stŒr ikke lysende klart, om det forslag er druknet i medieforhandlingerne. Det er ikke med i forligsteksten, men det synes omvendt ikke at v¾re sŒ kontroversielt i den fremlagte form, at det n¿dvendigvis er d¿dt. FDA finder forslaget s¾rdeles konstruktivt. Der er mange gode argumenter for et sŒdant n¾vn. Vigtigst er, at omrŒdet radio-tv er sŒ specielt, at det er relevant at have et s¾rligt organ. Det mŒ til geng¾ld besidde en sŒdan specialviden, at det ogsŒ kan ramme sŒ bredt, som der l¾gges op til. Af de andre forvaltningsorganer, som vil kunne indgŒ, h¿rer helt klart Ophavsretslicensn¾vnets radio- og tv del. N¾vnet har efter vores opfattelse de senere Œr demonstreret en afg¿rende mangel pŒ indsigt i de s¾rlige forhold, der g¿r sig g¾ldende pŒ det omrŒde. N¾vnet besidder formentlig en dyb indsigt i almindelig ophavsret, men har kompetence pŒ et meget bredt omrŒde, som ikke n¿dvendigvis - og slet ikke kun - er ren ophavsret. For eksempel skal det tage stilling til leveringsvilkŒr for kabelindustrien, jvnf. FDAÕs og Hj¿rring Antenneselskabs klage over Viasats betingelser for at levere 3+. Den (forts¾ttes n¾ste side)

FDA-orientering 2/2000

Af Viggo Bækgaard, formand for FDA

3


sag har intet med ophavsret at g¿re, men Konkurrencestyrelsen, der er kompetent i den slags sager, er afskŒret fra at behandle sager, som Ophavsretsn¾vnet erkl¾rer h¿rer ind under sit omrŒde. Kun med en sammenl¾gning af eksisterende n¾vn og overflytning af kompetencer vil der kunne etableres et godt og st¾rkt samlet n¾vn pŒ radio- tv-omrŒdet.

Must carry må nu væk Derimod er must carry-diskussionen

med sikkerhed ikke d¿d. Det f¿lger af medieaftalens punkt 15. Vi har pŒ det seneste fŒet flere mustcarry kanaler, og endnu flere er pŒ vej. Den udvikling er uheldig og mŒ stoppe nu. Efter FDAs opfattelse b¿r must carry som begreb afskaffes Žn gang for alle. Kanalerne mŒ gennem indholdet af programmerne g¿re sig sŒ attraktive, at alle antenneanl¾g vil formidle dem. Omkostningerne ved tvangsm¾ssig distribution af kanalerne er betydelige.

Disse omkostninger b¿r afholdes af programleverand¿rerne, hvis must-carry fastholdes. FDA finder ingen begrundelse overhovedet for, at anl¾ggenes tekniske kapacitet stilles gratis til rŒdighed for programleverand¿rerne. Forskningsministeriet og FDA er enig i, at der b¿r v¾re krav til alsidighed i programfladen. Den foruds¾tning b¿r til geng¾ld v¾re den eneste. ■

FDA-orientering 2/2000

Virksomhed med intern datatrafik via antennelaug

4

Expert Radio i Jyderup har i et samarbejde med Jyderup Antennelaug opnŒet besparelser og ¿get effektivitet. "Vi fŒr naturligvis tv fra Jyderup Antennelaugs kabelnet, men derudover udnytter vi kabelnettet til transmission af data. Der er ikke sŒ mange virksomheder, der benytter sig af antenneforeninger pŒ denne mŒde endnu, men vi kan varmt anbefale det. Der ligger oceaner af bŒndbredde og venter pŒ at blive brugt", siger Jesper Dyhr, Expert. Expert i Jyderup bestŒr af en butik og et v¾rksted, som f¿rhen havde hver sit separate netv¾rk. Nu er butikken og v¾rkstedet forbundet i det samme kabelnetv¾rk. Det har banet vej for en langt mere effektiv styring af interne ressourcer og dataflowet mellem de to enheder. Trafikken hŒndteres med et kabelmodem og en router i henholdsvis butik og v¾rksted, og en f¾lles router styrer trafikken ud af huset til email og Internet. "Internet via kabelnettet har givet os en v¾sentlig besparelse pŒ opkaldsudgifterne til TeleDanmark. Den f¾lles router har halveret antallet af opkaldslinier, og det er noget, vi kan m¾rke rent ¿konomisk. Desuden k¿rer vi vores email- og kalendersystem pŒ v¾rkstedets NT-server over kabelnettet. Det har ogsŒ givet en intern effektivitetsforbedring, der er til at m¾rke", siger Jesper Dyhr.

For Jyderup Antennelaug er samarbejdet med Expert et fors¿g, hvor ogsŒ 3Com og DKT er involveret. 3Com har leveret kabelmodemprodukter, og Dansk Kabel TV i T¿ll¿se har etableret returvejsteknologien. "Det er et interessant fors¿g for smŒ kabelnetudbydere som os, idet adgangen til bŒndbredde udg¿r et potentielt grundlag for merindtjening. Oppetiden pŒ kabelnettet er afg¿rende for virk-

somheder, som ¿nsker at anvende det til transmissionskritisk datahŒndtering, og fors¿get vil vise, om stabiliteten er n¾r de ¿nskede 99%. Vi mener, at potentialet er s¾rdeles stort, og derfor unders¿ger vi lige nu ¿konomien i en pakkel¿sning til andre virksomheder og offentlige institutioner", siger Henrik Christiansen, bestyrelsesmedlem i Jyderup Antennelaug. ■

Der er oceaner af bŒndbredde, som venter pŒ at blive brugt, konstaterer Jesper Dyhr, Expert.


FDA-orientering 2/2000

Discovery (CMI)

5


Brugerafstemning med point-metoden Giver et mere differentieret resultat end ét kryds pr. kanal Af Torben Høst, Antenneforeningen Kolibri, Odense

Torben H¿st

Ved den nylig afsluttede brugerafstemning fik vi en mere varieret tv-programflade. Den fik vi ved at bruge "point-metoden". PŒ generalforsamlinger, og over for bestyrelsen, har medlemmer i antenneforeningen givet udtryk for det synspunkt, at tv-programfladen - som blev valgt ved vor forrige brugerafstemning - indeholdt mange enslignende og for vort vedkommende for mange tyske tvprogrammer. Vi har 18 tv-kanaler pŒ vort anl¾g, og det burde kunne give plads for et passende varieret udbud af tv-programmer.

FDA-orientering 2/2000

10 stemmer til fri placering

6

PŒ generalforsamlingen i 1999 henstillede man til bestyrelsen at komme med forslag til en afstemningsmetode som fremmer et mere alsidigt udvalg af tvprogrammer. PŒ en ekstraordin¾r generalforsamling i januar 2000 vedtog man bestyrelsens forslag om at anvende point-metoden til den kommende brugerafstemning. Point-metoden er bl.a. foreslŒet af Telestyrelsen i "Vejledning for antenneanl¾g", 1994.

SŒdan som vi anvendte point-metoden, fik hvert medlem 10 point. Ved Kolibris afstemning var der 10 programmer, som skulle udv¾lges af et samlet udbud pŒ 23 tv-programmer. Hvert medlem kunne sŒ give 1 point til 10 programmer, eller 10 point til 1 program, eller en anden fordeling af de 10 point. Den n¾rmere ("matematiske") begrundelse for point-metoden har jeg efters¿gt, men endnu ikke fundet. Udarbejdelse af stemmeseddel blev foretaget i samarbejde med Gr¿n Synergi A/S i Kerteminde, ligesom dette firma stŒr for skanning og edb-behandling af stemmesedlerne. Selv for en mindre antenneforening er det ikke overkommeligt at opt¾lle resultatet manuelt. Dertil er der for mange programmer og for mange pointtal.

99% fordelte pointene Ud over det konkrete valg af foreningens tv-programflade, er det naturligvis is¾r interessant, om medlemmerne nu ogsŒ har gjort brug af point-metoden. Om de pŒ vanlig vis har givet 1 point til hvert valgt program, eller om de har kastet sig ud i den ny metode og givet alle 10 point til 1 program. 6% af de gyldigt afgivne stemmer har brugt alle deres 10 point pŒ 1 program. Denne satsning har f.eks. bŒret den frugt, at et program blev placeret pŒ 10. pladsen i stedet for pŒ 16. pladsen - og hermed for f¿rste gang kom ind pŒ Kolibris programflade. Kun et mindre antal medlemmer har brugt pointtallene 6, 7, 8, 9, medens 5tallet tydeligvis er mere benyttet. 0,9% af de gyldigt afgivne stemmer har alene brugt 1-taller, altsŒ stemt pŒ

"vanlig vis". Man kan sŒledes med en vis sikkerhed sige, at 99% af de stemmende medlemmer har gjort brug af point-metoden.

72% stemte Et andet - og vist us¾dvanligt - resultat af vor brugerafstemning er, at Discovery kom ind som en klar nummer 2 efter TV3 pŒ f¿rstepladsen. Dette kan man mŒske tolke sŒledes, at mange af vore medlemmer gerne vil se Discovery, men nŒr man "kun kan s¾tte 1 kryds", sŒledes som det ofte foregŒr ved afstemninger, ja sŒ kommer andre og mere sekund¾re ¿nsker ikke til udtryk. Det er naturligvis begr¾nset hvor vidtr¾kkende konklusioner, der kan drages pŒ grundlag af denne ene afstemning med brug af point-metoden. Men det er bestyrelsens opfattelse, at resultatet peger i den rigtige retning, altsŒ den retning hvor flere medlemmer fŒr en lidt st¿rre indflydelse pŒ den valgte programflade. Afstemningen foregik som urafstemning, og med en stemmeprocent pŒ 72 mŒ det ogsŒ v¾re tilladt at tolke, at point-metoden har haft medlemmernes interesse. Man kan sige, at point-metoden giver en mere sp¾ndstig indgang til valg af tv-programmerne - i stedet for den mere sl¿ve, hvor man blot s¾tter et kryds ud for programmer, der ligner det, man i forvejen ser. Point-metoden er enkel at hŒndtere, og det f¾rdige resultat fik vi pŒ nemmeste vis med hj¾lpen fra Gr¿n Synergi A/S. ■

Ve l k o m m e n t i l n y e m e d l e m m e r i F D A Reg. 8: Grevinge Antenneforening

Sven-Erik Nielsen

Maglev¾nget 19

4571 Grevinge


FDA-orientering 2/2000

Telia Stofa

7


Dramatik i tv er også industripolitik Flere og flere film vil blive opdelt i serier, når de vises i fjernsynet Radioteater er kulturpolitik. Tv-dramatik er industripolitik. SŒdan mŒtte man udl¾gge det, da chefen for Danmarks Radios tv-drama afdeling Ingolf Gabold i Politiken kommenterede planer om at sammenl¾gge de to afdelinger for radiodramatik og tv-dramatik, nŒr DR engang flytter til ¯restaden pŒ Amager. Ordet industripolitik kommer ikke overraskende for antenneforeningerne, hvortil regninger myldrer ind fra programselskaber i store koncerner. - Men f¿rer DR industripolitik pŒ kulturomrŒdet? "Jo, pŒ en vis mŒde", siger Ingolf Gabold, der erkender, at trailere om kommende udsendelser er afbrydelser, pŒ samme mŒde som de kommercielle kanalers reklamebreaks er det. "Selv om det i DR alene er licensen, der finansierer, reklamerer vi i konkurrencen om seerne for vore produkter Ð for vore udsendelser".

En ny forfatterrolle Gabold, der har arbejdet med bŒde kommercielt og licensfinansieret dra-

matik, ser en klar forskel pŒ radioteatrets og tv-teatrets udvikling. "Drama i radioen er for et s¾rligt interesseret publikum Ð det er egentlig kulturpolitik, men omrŒdet er smalt Ð har et lille publikum i forhold til tv. Radioteatrets v¾rker er typisk skrevet af en enkelt forfatter, og sŒdan har det altid v¾ret. Tv-teatret har i konkurrencen med programformerne i de kommercielle kanaler udviklet sig til mere og mere at v¾re drama i serieform. Dermed karakteriseres tv-dramatik som noget, man skal f¿lge igen i morgen eller pŒ n¾ste onsdag Ð det er det, jeg kalder den n¿dvendige industripolitik. Til en sŒdan serie ans¾tter Danmarks Radio typisk en hovedforfatter, der som dramatiker pr¾ger figurerne og l¾gger de overordnede retningslinier for de enkelte afsnit. Men det er andre forfattere, der skriver de enkelte afsnit. I tv-serier mŒ de derfor afgive forfatterens eneret til at bestemme over sit manuskript. OgsŒ i produktionen skal alle t¾nke og indrette sig efter hinanden pŒ en ny mŒde.

FDA-orientering 2/2000

Bent Mejding og Jakob Cedergren i "Edderkoppen" Ð den aktuelle serie i seks afsnit. (Fotos: DR).

8

Ingolf Gabold.

I DR laver vi fortsat traditionel tvdramatik med en enkelt forfatter, som har retten til og ansvaret for v¾rket. Men det er serieformen, der vinder frem, og det er den, jeg har tillagt det lidt flot svungne ord industripolitik".

Fjernsyn og biograf Danmarks Radio og mange andre tv-kanaler er direkte involveret i produktion af spillefilm. Siden 1993 har DR Œrligt v¾ret pŒlagt at bruge 25 mio. og TV2 20 mio. kr. til dansk filmproduktion. Men Ingold Gabold pŒpeger, at der er forskel pŒ det, vi ser i tv og det, vi ser i biografen.


"Vores samarbejde med filmproducenterne er drejet ind i en form, hvor den f¾rdige film er en afsluttet helhed i biografen, men i tv deles op i f.eks. tre afsnit af hver en halv times varighed. Derfor taler vi nok om den samme film, men om en film i to versioner. Et af de ekstreme eksemper herpŒ er "Fanny og Alexander". Det er en helaftens film i biografversionen, mens den i tv blev vist i hele fem afsnit. Til oktober kommer "Rejseholdet", som vi fŒr 1,5 mio. seere til, men vi skal ikke kun lave dramatik til de mange. DR2 har haft transmission fra Det Kgl Teater med kun 16.000 seere. Det er for mig lige v¾rdifuldt, og vi skal fortsat g¿re os stor umage med sŒvel de brede som de smalle former.

Dramatikere på månedsløn Serieformen har vundet sŒ st¾rkt frem, fordi filmskolens uddannelse af dramatikere har givet os mennesker, der kan arbejde pŒ den mŒde. For ti Œr siden var det ikke muligt. Mens vi traditionelt har betalt dramatik ud fra en takst for en time eller en halv times udsendelse,

ans¾tter vi nu dramatikere pŒ mŒnedsl¿n. Det er nyt, og der er forfattere, der gyser ved tanken, men det fungerer, og det skyldes is¾r det fremragende arbejde, der g¿res af filmskolen med Mogens Rukov som leder". Ingold Gabold afviser dog, at serieformen tr¾nger biograffilmen ud af tv. "Til den nye Rifbjerg-film "Anna, jeg Anna" har vi k¿bt rettigheder bŒde til at vise den som miniserie i tre afsnit, og til filmversionen. Vi skal kunne begge dele, men ogsŒ anerkende, at der er ¾stetiske forskelle pŒ serieformatet og filmen. I programflowet vil jeg meget gerne have, at seerne kan adskille det v¾ld af film, tv viser i ugens l¿b, fra den egentlige tv-dramatik. I DR vil vi fortsat i samarbejde med Filminstituttet udvikle kombinationen af den samme film som tv-serie og som biograffilm. Jeg synes, det har v¾ret positivt til nu, men tiden mŒ vise, om vi udvikler en bastard, vi senere mŒ forlade. Denne form vil heller ikke stŒ alene. I nogle Œr har vi i samarbejde med TV2 og Filminstituttet produceret danske no-

vellefilm med kort varighed. Det vil vi gerne videreudvikle, sŒ vi fŒr en r¾kke nye novellefilm pŒ 10, 25 eller 45 minutters til en times varighed. Desuden vil vi gerne arbejde med det, man i andre lande kalder TV Movies, film af en times varighed.

Nødvendigt at flytte DR«s samling af TV-Byen og Radiohuset i et f¾lles nyt hjemsted i ¯restaden er for Ingold Gabold en n¿dvendighed. "DR bev¾ger sig fra at v¾re en traditionel broadcaster af tre medier til en multimedievirksomhed. Det kr¾ver, at specialisterne i radio, tv og online s¾tter sig sammen og producerer sammen. Vi kan digitalisere TV-byen og Radiohuset, men den pŒvirkning, vi skal give hinanden ved at arbejde sammen, fŒr vi kun ved at flytte sammen. I de n¾ste ti Œr vil vi v¾re udbyder af broadcast ogsŒ pŒ online og desuden langsomt bev¾ge os ind pŒ at tilbyde programmerne on demand og som betalings-tv. Men det slŒr ikke igennem de f¿rste 10 Œr. molo

Så vær med til at sikre prisbelønnede dokumentar-programmer. SÆT KRYDS ved National Geographic Channel.

FDA-orientering 2/2000

Er din antenneforening i gang med afstemning

9


Stor opgave for antenneanlæg i IT Fyrtårn Nordjylland Det er nu op til foreningerne at vise, at de vil være med i fremtidens udvikling

4. marts blev •BN-nettet Œbnet med maner. Det skete med en IT-konference, hvortil FDAÕs region 1 og Aabybro kommune havde inviteret antenneanl¾g og kommuner i amtet. Med konferencen efter Œbningen af nettet i Aabybro satte FDA fokus pŒ, at Nordjyllands amt er udn¾vnt til IT-fyrtŒrn i regeringens IT-politiske udspil. Staten har afsat 170 mio. kr. mod at der i Nordjylland skaffes 340 mio. kr. til udviklingen af amtet, sŒ det med rette kan kalde sig et netv¾rkssamfund (og v¾re model for det ¿vrige land).

FDA-orientering 2/2000

Politisk fokus på antenneanlæg

10

I sit indl¾g pointerede amtsborgmester Orla Hav, at antennenettene kan komme til at spille en stor rolle i det lokale netv¾rkssamfund. Han sagde blandt andet: "De nordjydske antenneforeninger kan byde ind med deres st¾rke sider pŒ flere mŒder. F¿rst og fremmest skal I udnytte, at I har et kabel trukket ind pŒ v¾ggen i op mod halvdelen af de nordjydske hjem. Dermed bidrager I til, at netv¾rkssamfundet kan tilbydes til flere borgere indenfor IT-projektets ramme. Antennenettene er ogsŒ en oplagt mulighed for erhvervslivet, som har et stort behov for internet-adgang i dagtimerne, mens borgerne privat prim¾rt surfer om aftenen. Jo flere, der deler en forbindelse til internettet, jo billigere bliver den. I byomrŒderne er det derfor oplagt at lade antenneforeningerne formidle internet-adgang til bŒde borgere og erhvervsliv."

Nervetrådene er lagt FDA har peget pŒ de muligheder, der ligger i at fremskynde udbygningen af den eksisterende infrastruktur i antenneanl¾ggene, sŒledes at disse kan benyttes til data-transmission.

Vi skal undgå B-holdet

Amtsborgmester Orla Hav har forventninger til antenneforeningerne.

NervetrŒdene til netv¾rkssamfundet er sŒ at sige allerede gravet ned, men de mangler i nogle tilf¾lde en opgradering og i de fleste tilf¾lde bŒde rygrad og hjerne - for nu at blive i et anatomisk billedsprog. Mange af antenneanl¾ggene i Nordjylland er udbygget eller ved at blive det, sŒ de kan formidle data-transmission i h¿j hastighed og med stor kapacitet, men de mangler at blive bundet sammen i en overordnet struktur, som yder disse anl¾gs pr¾stationer retf¾rdighed.

Penge med hjemmefra Bestyrelsen i Region 1 er opm¾rksom herpŒ og arbejder med initiativer til l¿sninger pŒ dette problem. For at fŒ andel i de mange tilskudskroner skal man ogsŒ selv have penge, og her vil det for de fleste v¾re n¿dvendigt at s¿ge samarbejdspartnere sŒvel operativt som finansielt. Potentialet er der ikke sŒ meget tvivl om - det er op til anl¾ggene at s¿ge at udnytte det, eller som Orla Hav udtrykte det den 4. marts: "Antenneforeningerne stŒr overfor store udfordringer, f¿r de kan komme med som leverand¿r til Det Digitale Nordjylland. Foreningerne skal bŒde forny en del af deres udstyr, og de skal lave samarbejde med teleselskaber, internet-leverand¿rer og netv¾rkseksperter m.v. Det er op til jer at l¿fte denne opgave."

Regeringen er i sin redeg¿relse meget opm¾rksom pŒ, at der ikke opstŒr det, man betegner som et B-hold i netv¾rkssamfundet: at en stor del af befolkningen slet ikke bliver koblet op pŒ det nye net. S¿ren Birks¿ S¿rensen, FDA, pegede pŒ, at netop den store udbredelse af antenneanl¾ggene i sig selv kan v¾re med til at g¿re dette problem langt mindre end frygtet. Efter en indledende f¾lles del med indl¾g fra •BNÕs formand Helmuth Kroer, borgmester Ole Lykkegaard, Aabybro, Palle Iversen, Scantemo KabelTV, og advokat Viggo B¾kgaard om henholdsvis teknik og de mere aftalem¾ssige sider, deltes konferencen med kommunale repr¾sentanter for sig og antennefolkene for sig. Og inden dagen var gŒet, havde flere aftalt, at de i den kommende tid dr¿fter lokale muligheder for opbygning af bredbŒnds-datanet med antenneanl¾ggenes eksisterende infrastruktur som grundlag. Der tegner sig nogle meget sp¾ndende muligheder, og FDA vil g¿re sit til at inspirere anl¾ggene. Oplysninger om Nordjylland som ITfyrtŒrn findes pŒ: www.detdigitalenordjylland.dk ■

Der blev lyttet intenst til konferencens talere.


Krav til et datanet Et f¾llesantenneanl¾g, der stiller en del af sin kapacitet til rŒdighed for andre til datatrafik, skal kunne leve op til sk¾rpede krav til nettets kvalitet. •BNÕs net er delt op i s¾rskilte frekvensomrŒder og forskellige hastigheder i frem- og returveje, forklarede salgschef Palle Iversen, Scantemo. Opdelingen fremgŒr af illustrationen. Man har valgt at rydde bŒnd 1 for tv. Ved at placere datatrafik i dette frekvensomrŒde kunne man undgŒ at etablere og flytte rundt pŒ filtre ude i nettene. Filtrene er n¿dvendige ved brug af lavere frekvenser med risiko for elektronisk st¿j, der kan lamme returvejene.

Ukendte net F¾llesantenne er "lukket land" for de kommuner, der ikke selv driver kabelanl¾g, fremgik det af udtalelser fra by-

rŒdsmedlemmer og kommunale edbfolk, der deltog i konferencen. Konsulent Mikkael Hald, Kommunernes Landsforening, rŒdede dem til ogsŒ at interessere sig for brug af disses kabelnet til kommunal datatransport. Kommunen skal i givet fald kr¾ve garanti for oppetid og for datasikkerhed, men det skal de ogsŒ ved valg af alternativerne: telenettet eller trŒdl¿s kommunikation. Derfor ender det i ¿konomi, og den er ikke sŒ enkelt at klarl¾gge, idet priser og eller kapacitetsniveau ¾ndrer sig meget hurtigt. Tilbagebetalingstiden for de kommunale investeringer b¿r ikke overstige tre Œr, men man kan dog afvige, hvor det modsvares af andre fordele, sagde han.

problem for Scantemo, der s¾lger internetadgang til medlemmerne af antenneforeningerne i Aabybro kommune og i Nyborg. Begge steder blev de solgt med "flat rate", 235 kr. pr. mŒned incl. modemleje. Men forsigtigvis tog Scantemo forbehold mod misbrug ved overdrevne store datam¾ngder uden n¾rmere at definere, hvad misbrug er. "Det gjorde nogle medlemmer usikre. Kunne de vente en pludselig stor prisstigning efter at have tilsluttet sig? Det har vi taget konsekvensen af ved at fjerne vores forbehold. Med en forbindelse til internettet, der pt. er pŒ 2 MB, har vi rigelig med datakapacitet, og vi kan jo se, at flat rate-princippet vinder frem ude i verden", forklarer direkt¿r John Jensen, Scantemo. ■

Flat rate Pris og kapacitet har ogsŒ v¾ret et stort

SŒdan har Scantemo valgt at l¾gge datakommunikationen i •BN's net, idet bŒnd 1 ikke mere bruges til tv.

PŒ konferencen viste Palle Iversen med denne graf, hvornŒr flat rate-prisen er konkurrencedygtig.

Nyheder til InfoKanalen Finder du på www.dekker.dk

TV*DATA TEXTTV ApS Marielundvej 28, 2730 Herlev Tel. 44 53 28 22. Fax. 44 53 18 06 EMAIL: mail@dekker.dk. WWW: dekker.dk

FDA-orientering 2/2000

Kontakt os for yderligere information

11


Medieforliget er hårdt ved TvDanmark Heller ikke seerne er vilde med tvillinge-kanalerne

Charlotte Vigel skal styrke TvDanmark 2

F¿rst scorede TvDanmark i januar selvmŒl med oml¾gningen til to kanaler. For at v¾re venlig kan vi svinge os op til, at TvDanmarks to kanaler nu deler det antal seere, TvDanmark havde som en enkelt kanal sidste Œr. Derefter lavede politikerne i marts et medieforlig, der er en alvorlig ¿konomisk trussel for TvDanmark. Der forestŒr en hŒrd overlevelseskamp.

FDA-orientering 2/2000

Delingen

12

Da TvDanmark deltes 3. januar, skulle etteren sikres seersucces ved flytningen af de mest popul¾re danske udsendelser hertil suppleret med st¾vner fra boksepromotor Mogens Palles stald, k¿bt ved overbud af TV3, og hollandsk fodbold. Antenneforeningerne skulle have noget for de mange penge, de blev sat til at kr¾ve op hos medlemmerne. Toeren med de regionale stationer skulle (gen)opbygge et stabilt seertal ved hj¾lp af nye programmer mŒlrettet for et lidt ¾ldre publikum. Den nye programprofil faldt hurtigt til jorden. Talkshows med Synn¿ve S¿e og derefter Jesper B¾hrenz mŒtte tages af. PŒ TvDK 2 sŒ man forg¾ves efter de nyskabende programmer for voksne seere. Tilsammen kunne de to kanaler ikke holde seertallene fra sidste Œrs ene kanal. Det har sat sig spor i indtjeningen. PŒ baggrund af Gallups tal fra tv-me-

ter mŒlinger konstaterer Mediawatch, at TvDanmark i Œrets f¿rste to mŒneder havde et fald i reklamer pŒ 22%. De lave seertal betyder, at TvDanmark mŒ sende reklamerne flere gange for at holde sine l¿fter til annonc¿rerne. Antallet af reklameminutter er fordoblet, selv om antallet af annonc¿rer iflg. reklamebranchen er faldet. Selv forklarer TvDanmark dette fald med TV2Õs aggressive og unfair tilbud til annonc¿rerne Ð tilbud som SBS har klaget til Konkurrencestyrelsen over.

Sport og film I l¿bet af det sidste par mŒneder er de fleste af de danskproducerede udsendelser, senest Charlotte Vigels nye talkshow, flyttet til 2Õeren. Direkt¿r Jesper Sehested Lund bekr¾fter, at der er lagt en ny profil for TvDanmark 1, og at TvDanmark 2 n¾rmest bliver som den gamle TvDanmark. PŒ TvDanmark 1 vil man fremover l¾gge hovedv¾gten pŒ sport og film. PŒ sp¿rgsmŒlet om hvor meget ny sport, der kommer, svarer Jesper Lund undvigende, at der vil komme mere fodbold og "noget andet sport". Der forhandles om k¿b af flere rettigheder. Seersuccessen "48 timer" bliver pŒ TvDanmark 1, hvis onsdag aftener skal v¾re pr¾get af dansk producerede udsendelser. De ¿vrige egen-produktioner som Biker Jens, stripperpigerne, talkshows, "Villa Medusa", "Skadestuen", "Bryllupper" og "Partypatruljen" er tilbage pŒ TvDK2. Enkelte udsendelser vises stadig pŒ begge kanaler.

Seertallene stiger igen Kanalen fŒr brug for alt, hvad der kan tr¾kke seere, erkender bŒde Jesper Lund og Bjarne Mogensen, der er formand for de regionale stationer i TvDanmark samarbejdet.

"Programoml¾gningen har virket. Seertallene pŒ TvDK2 er steget i forhold til efterŒret, og det st¿rre antal lokale sendere vil give os mange flere seere", siger Bjarne Mogensen, men han er dybt bekymret for stationernes fremtid: "Politikerne vil ¿ge vores koncessionsafgift med 50% - fra 20 til 30 mio. kr. Œrligt. De 10, snart 12, regionale kanalers samlede reklameoms¾tning er 5060 mio. kr. Afgiftsstigningen er sŒ stor, at den er et klart bevis pŒ, at det politiske flertal kun har et mŒl: at beskytte TV2 ved at lukke TvDanmark", siger Bjarne Mogensen. Han siger, at politikerne i medieforliget formulerer public service-begrebet sŒ bredt, at det er i strid med konkurrencereglerne i EU, og det kan TvDanmark ikke affinde sig med.

Ministeren vil lukke os "Koncessionsafgiften udredes af de lokale ejere, der nu mŒ indskyde endnu flere penge. I stedet skulle man lempe afgiften. Det ville helt og holdent komme de lokale stationer til gode, sŒ de fik bedre rŒd til at lave mere og bedre lokalt tv", siger Jesper Lund. TvDK har foreslŒet en lempelse mod, at de st¿rre stationer producerer lokaltv i yderligere 150 timer Œrligt. For de smŒ er der ikke stof til mere end de 365 timer, de allerede sender. "For kulturministeren g¾lder det imidlertid om at komme af med de regionale stationer i TvDanmark-samarbejdet", siger Jesper Lund, som ser beslutningen ogsŒ som en reaktion fra ministeren pŒ, at TvDanmark har benyttet sig af sin gode ret til at bruge de fleste af de ledige lokale tv-frekvenser, som hun havde udset til DR2. "Nu fors¿ger hun tillige at smadre de lokale radioer ved at bruge lokale frekvenser til den femte n¾sten landsd¾kkende radiokanal. Den kan kun oprettes ved at fratage nogle lokale radioer de frekvenser, de bruger i dag", f¿jer han til. molo


FDA bad sammen med Hj¿rring Antenneselskab Konkurrencestyrelsen se pŒ det forhold, at Viasat ikke vil levere 3+ til Hj¿rring til fordeling i den pakke, anl¾gget har valgt at placere den i. (Se FDA-orientering nr. 1, februar 2000). Konkurrencestyrelsen har efterf¿lgende meddelt, at sagen b¿r behandles i Ophavsretslicensn¾vnet, som har bekr¾ftet overfor styrelsen, at sagen h¿rer til i n¾vnets kompetenceomrŒde. Konkurrencestyrelsen vil se pŒ sagen, hvis n¾vnet mod forventning alligevel skulle afvise at behandle klagen. Sagen er derfor indbragt for n¾vnet af FDA og Hj¿rring Antenneselskab. Det er en principiel vigtig sag at fŒ afgjort, om det er op til programleverand¿rerne at kunne afg¿re i hvilke pakker, et bestemt program skal placeres i et bestemt anl¾g. FDAs opfattelse er, at det mŒ v¾re de suver¾ne anl¾gsejere, som afg¿r hvilke programmer, man ¿nsker fordelt, om denne fordeling skal ske i flere pakker

og i givet fald da ogsŒ fordelingen af programmerne i disse pakker. Det b¿r ikke v¾re muligt for programleverand¿rer at forhindre en opdeling i pakker ved at stille s¾rlige betingelser. SBS

Ny direktør Tele Danmark har udn¾vnt Niels Breining, 45 Œr, til direkt¿r for Tele Danmark Kabel TV pr. 1. marts 2000. Niels Breining har siden 1. oktober 1999 v¾ret tilknyttet Tele Danmark Kabel TV, hvor han har haft til opgave at igangs¾tte en r¾kke forandringer til gavn for Kabel TV's forretning. Niels Breining kom til Jydsk Telefon som ¿konom i 1979, blev i 1982 budget- og planl¾gningschef, 1988 sekretariatschef og 1991 direkt¿r for Tjenestedivisionen, der omfattede datakommunikation, forlag, servicetelefonen og Kabel TV. Efter et par Œr som skovbrugsdirekt¿r i Det Danske Hedeselskab vendte Niels Breining i 1996 tilbage til en stilling som ¿konomidirekt¿r i Tele Danmark Erhverv.

FDA-orientering 2/2000

Tv i pakker for nævnet

13


PARKINSON Stjernernes yndlingsinterviewer HELT NYE AFSNIT BEGYNDER DEN 16. APRIL 2000 SIR PAUL MCCARTNEY, søndag den 16 april, kl. 21.30 En Parkinson-exclusive, hvor Paul McCartney, som aftenens eneste gæst, fortæller om sit liv, sin karriere og selvfølgelig synger nogle af hans fantastiske sange. Dette er Paul McCartneys første store interview siden hans kone Lindas død. VICTORIA ”POSH SPICE” BECKHAM, søndag den 23. april, kl. 21.30 Den mest elegante Spice Girl,Victoria ”Posh Spice” Beckham fortæller om, hvordan det er at være en Spice Girl og den ene halvdel af et af Englands mest glamourøse par (fodboldspilleren David Beckham er den anden) og om, hvordan man bedst finder en balance mellem den omfattende mediedækning og ens privatliv. MICHAEL CRAWFORD, søndag den 30. april, kl. 21.30 Selvom han både er sanger, danser, akrobat og nu også forfatter, er Michael Crawford stadig bedst kendt som den uheldige Frank Spencer i BBC-komedien, Some Mothers Do ’Ave Them – og som den oprindelige hovedrolleindehaver i musicalen Phantom of The Opera, både i London og på Broadway.

Selvfølgelig er alle Parkinson programmerne tekstet på dansk.

Programme Highlights Naturprogrammer Attenborough i april Denne helt specielle serie af prisbelønnede programmer starter den 8. april kl. 19.00 med Trials of Life. Denne serie afslører de næste 12 lørdage nogle af dyre rigets største hemmeligheder. Søndag den 9. april starter The Private Life of Plants, der viser verdens flora som vi aldrig har set den før. Senere søndag, kl. 20.40 udforsker Attenborough i programmet Attenborough in Paradise verdens mest sky, men også smukkeste fugle. Hvordan bliver disse programmer mon til? Svaret kan findes i The Making of Trials of Life, Once More into the Termite Mound – også søndag den 9. april kl. 19.50. Endelig er der endnu en mulighed for at se Sir David Attenborough blive interviewet af Michael Parkinson i Parkinson samme søndag kl. 21.40.

Film Robson Green spiller den 23. april hovedrollen i filmen The Student Prince. Han er i filmen bodyguard for en ung prins, som under sin studietid i Cambridge håber på at nyde lidt frihed og uafhængighed. Cambridge er også i fokus, da der pludselig er dobbelt mord at opklare i filmen A Masculine Ending (søndag den 30. april) og efterfølgeren Don’t Leave Me This Way, søndag den 7. maj. BBC Prime film – hver søndag kl. 22.30.

Komedie Den 18. april er Lenny Henry tilbage i det muntre køkken som den noget koleriske kok i Chef. Victoria Wood er også tilbage i den prisbelønnede sitcom Dinnerladies.

Have – 23. april kl. 19.50 Ground Force SPECIAL (Hokus Krokus) hos Nelson Mandela Alan Titchmarsh og hans Ground Force-team er vant til at holde på hemmeligheder, når de overrasker folk med at have anlagt hele deres have. Men selv for Ground Forceteamet var det en helt speciel oplevelse, da de blev bedt om at ny-anlægge Nelson Mandelas have.

Full details on: www.bbcprime.com

Great British Entertainment

BBC PRIME is a trademark of the British Broadcasting Corporation


Graveskader må ikke forringe vores antenneanlæg Alle, der graver, skal have klar besked om, hvordan kabelskader skal håndteres Af Per Krohn Rasmussen, formand for Nyborg Almene Antennelaug

Tilbagefald

Nyborg Almene Antennelaug har igennem Œrene oplevet kabelskader i forbindelse med opgravninger i forskellige sammenh¾nge. Hvorvidt skaden udbedres pŒ en korrekt forsvarlig mŒde, afh¾nger af den pŒg¾ldende skadevolders ansvarlighed. I langt de fleste tilf¾lde anmeldes skaden til antennelauget eller direkte til Scantemo Kabel TV med hvem vi har en serviceaftale. ¯vrige tilf¾lde fordeler sig pŒ situationer, hvor man mŒske visuelt ikke har bem¾rket skaden og derfor intet foretager sig Ð eller selv lapper kablet sammen, med efterf¿lgende signalproblemer til f¿lge. I Nyborg har vi et entrepren¿rfirma, som stŒr for op imod 60% af opgravningerne. Da man hos dette entrepren¿rfirma, fra medarbejderside, indtil 1995 havde "afhjulpet" skader enten selv eller ved anden assistance uden om os eller vort servicefirma, bad vi om et m¿de pŒ direktionsniveau. Direkt¿ren havde forud for m¿det internt mŒttet konstatere, at man l¿ste tingene "ude i marken" pŒ en anden mŒde, end hvad der var ledelsens holdning. Det blev derfor et meget kort

I december 1999 mŒtte vi desv¾rre konstatere to omfattende kabelbrud indenfor en uge. Da dette var h¿jst us¾dvanligt og kunne indikere, at vi mŒske igen var pŒ vej ind i en selvbestaltet politik pŒ medarbejderniveau, aftaltes et m¿de med direkt¿ren og hans forholdsvis nye overingeni¿r. FormŒlet med m¿det var ogsŒ i h¿j grad at g¿re opm¾rksom pŒ at det ikke l¾ngere "kun" er tv- og radiosignaler, der transmitteres i vort kabelnet. Vi kunne sŒledes oplyse, at vi gennem de sidste mŒneder har fŒet etableret returvej i kabelnettet, sŒledes at der nu ogsŒ er tale om f¿lgende nye tjenester: ¥ Internet opkobling til private samt erhvervsdrivende. ¥ Kommunal datatransmission mellem rŒdhuset og den enkelte afdeling.

Klare linier Disse nye oplysninger gjorde det derfor klart, at eventuelle fremtidige skader vil fŒ endog s¾rdeles uoverskuelige konsekvenser. Entrepren¿rfirmaet har tiltrŒdt et m¿dereferat med f¿lgende krav fra Nyborg Almene Antennelaug: ¥ Firmaet rekvirerer tegninger hos Scantemo i forbindelse med planlagte opgaver.

¥ Eventuel kabelpŒvisning kan ske ved direkte henvendelse til Scantemo og betales af firmaet. ¥ Eventuelle kabelskader repareres altid af Scantemo. ¥ I situationer, hvor skaden bevirker en d¾mpning af signalet, udskiftes kabel i forn¿dent omfang for skadevolders regning. Det sidste punkt var meget vigtigt for os at fŒ med, idet det er s¾rdeles afg¿rende for den fremtidige kvalitet i vores anl¾g.

Flere entreprenører Alt var ikke l¿st hermed, for der er stadig andre firmaer, som udf¿rer gravearbejder i forskellige sammenh¾nge. Det har vi ogsŒ taget aktion pŒ, idet vi i samarbejde med kommunens tekniske forvaltning og de kommunale forsyningsvirksomheder har fŒet en liste over samtlige ledningsejere i vort d¾kningsomrŒde. De ledningsejere, der er ansvarlige i forbindelse med ans¿gning om gravetilladelser, er nu tilskrevet oplysning om, hvad vort anl¾g indeholder af tjenester og dermed gjort bekendt med, at grave/kabelskader vil fŒ omfattende konsekvenser. Vi har bilagt skrivelsen vor "Information om forholdsregler og vilkŒr i forbindelse med gravearbejde og eventuelle kabelskader". Denne information indeholder de i ovenn¾vnte m¿dereferats punkter Ð med tilf¿jelse af relevante kontaktadresser og telefonnumre. Det er vor opfattelse, at vi med disse tiltag vil stŒ betydelig st¾rkere i en eventuel retssag ■

Nye informationschefer TvDanmark har ansat journalist Mikkel Faurholt, 32 Œr, i en ny stilling som informationschef pr. 1. april. Han har v¾ret politisk medarbejder pŒ BT og Jyllands-Posten og har netop fŒet udgivet bogen "Det konservative blodbad".

TV 2 har ansat journalist Lasse Bjerre, 38 Œr, som ny informationschef pr. 1. maj 2000. Han kommer fra en stilling som udenrigskorrespondent i Bruxelles for Jyllands-Posten og var leder af avisens politiske redaktion pŒ Christiansborg fra 1994 til 1998.

FDA-orientering 2/2000

m¿de, idet man var helt enig i vore synspunkter og i ¿vrigt kun ¿nskede det bedste forhold til antennelauget. De efterf¿lgende Œr er de fŒ uheldssituationer, der er forekommet, hŒndteret, som vi ¿nskede.

15


DK4


Smalt medieforlig Regeringens medie-forlig med SF og CD Fokus i forhandlingerne om det nye medieforlig mellem S, R, CD og SF var rettet mod, hvem der skulle have rŒderet over den fjerde (og femte) landsd¾kkende radiokanal. Mange meldte sig i kampen om den fjerde landsd¾kkende frekvens, hvorimod interessen for den femte knapt sŒ landsd¾kkende kanal var langt mere behersket. Venstre og konservative er st¾rkt fort¿rnede over forligets indhold og har straks bebudet, at forliget vil blive ¾ndret, sŒ snart der foreligger en situation med et ¾ndret flertal i Folketinget. Traditionen for brede forlig, der sikrer lang tids ro om medielovgivningen, blev brudt med dette forlig.

Begge kanaler i udbud Den fjerde kanal flyttede ganske meget rundt i det meget korte og koncentrerede forhandlingsforl¿b, men den endte med at blive sat i offentligt udbud sammen med den femte. Det har dog v¾ret en helt overvejende vurdering, at udbuddet vil blive tilrettelagt pŒ en mŒde, sŒ den fjerde kanal "ligger lige for" for Danmarks Radio. Det f¿lger s¾rligt af, at der i teksten tales om et nuanceret udbud af klassisk musik og debat-programmer.

Måske til udlandet I f¿lge pressen vurderer kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) dog, at det meget vel kan v¾re, at sŒvel den fjerde som den femte kanal vil havne hos udenlandske medieselskaber. Hun peger pŒ, at der andre steder findes betydelige klassiske radioer, som kunne t¾nkes at v¾re interesserede i

den fjerde kanal. Og at (andre) kunne se den femte som en adgangsvej til det - attraktive? - danske marked.

Digital arbejdsgruppe Det fremgŒr af forligsaftalen, at der planl¾gges opbygget digitale sendernet til radio og tv til brug for TV2 og DR. Det skal blandt andet sikre, at DR2 hurtigst muligt kan komme ud til alle. Der bebudes en arbejdsgruppe til at udarbejde en redeg¿relse for de teknologiske valg mellem satellit, jordbaseret og lysleder. Det sidste kan mŒske fortolkes mere bredt som et kabelbaseret sendernet - altsŒ blandt andet antenneanl¾ggene. FDA vil f¿lge n¿je med i sammens¾tningen af denne gruppe og selv s¿ge plads i den, hvis det vurderes at v¾re relevant.

Must carry skal drøftes Det konstateres i aftalen, at det i forbindelse med en ¾ndring af radio-tv lovgivningen skal dr¿ftes, hvem der skal v¾re omfattet af must carry-forpligtelsen. Her vil FDA naturligvis fastholde sin indsats for at fŒ denne ekspropriations-lignende bestemmelse helst helt fjernet, alternativt begr¾nset mest muligt. Det er FDAs opfattelse, at kanalerne gennem deres programindhold mŒ g¿re sig sŒ interessante, at brugerne i anl¾ggene ¿nsker dem fordelt i nettene. FDA vil arbejde for at fŒ indf¿rt en ubetinget pligt for must carry-begunstigede kanaler til at skulle betale for den tekniske kapacitet, de benytter i nettene. Vi kan ikke fŒ ¿je pŒ nogen som helst

grund til, at anl¾ggene skal stilles gratis til rŒdighed for denne tvangsm¾ssige fordeling. Jordsenderne og satellit-kapaciteten betales sŒledes som noget naturligt allerede af DR og TV2.

Stadig dobbelt-betaling Det lykkedes ikke for FDA at fŒ placeret dobbelt-betalingen (licens og Copy-Dan afgift) pŒ forhandlingsbordet i denne omgang, men vi vil arbejde videre med bestr¾belserne pŒ at fŒ fjernet denne grundl¿se dobbelt-licens fra antenneanl¾ggenes tilslutninger. Vi vil s¿ge at fŒ skabt forstŒelse for, at DR og TV2 skal pŒl¾gges at sikre, at alle borgere i Danmark kan modtage public-service kanalerne, uden at der skal betales yderligere for indholdet, uanset hvilken modtageform den enkelte mŒtte v¾lge. I forligsteksten l¾gges der op til, at en arbejdsgruppe skal unders¿ge mulighederne for oml¾gning af licensopkr¾vningen. Hvis en sŒdan oml¾gning skulle fŒ til resultat, at provenuet fra licensen stiger, skal denne ekstra-indt¾gt bruges til neds¾ttelse af licensafgifterne, herunder en lempelse af hotellicensen.

Ligestil danske borgere FDA vil her forlange, at alle borgere i Danmark stilles lige i forhold til betalingen for at modtage public-service-kanalerne fra DR og TV2. Ikke mindst den nuv¾rende - st¾rkt amoralske - opkr¾vning fra DR og TV2 af afgifter fra den del af den danske befolkning, som er tilsluttet et antenneanl¾g, skal straks bringes til oph¿r. SBS

Direkt¿r Erling Johansen er "stŒet af" efter i en menneskealder at have sat sit pr¾g pŒ udviklingen af antenneforeninger landet over. Erling Johansen solgte for nogle Œr siden sit firma Scansatel med hoveds¾de i Aalborg til Tele Danmark, men fortsatte som leder. Tele Danmark sammenl¾gger i disse

mŒneder servicefirmaerne Dansk Kabel-TV, Skelmose, Scansatel og Scantemo i Žt selskab, og Erling Johansen har benyttet lejligheden til at tr¾kke sig tilbage. Hans mangeŒrige souschef Frank Hermansen overtager roret som omrŒdechef for Dansk Kabel-TV.

FDA-orientering 2/2000

Erling Johansen står af

17


Nærdemokratiet trives i Haslev Trods over 500 fremmødte kunne hverken 3+ eller TvDanmark 1 samle stemmer nok Af Sigurd Bak Christensen Generalforsamlinger er normalt ikke det helt store till¿bsstykke. I Haslev har der gennem de senere Œr typisk v¾ret 100-120 fremm¿dte ud af ca. 3500 stemmeberettigede. Det gjaldt ogsŒ i forŒret 1999, hvor man fastsatte et kontingent pŒ 825 kr. om Œret og samtidig gav bestyrelsen prokura til at sammens¾tte programfladen ud fra ¿konomi, alsidighed, mindretalshensyn, brugerunders¿gelser og naturligvis generalforsamlingsbeslutninger. Det bet¿d bl. a. at der ikke blev plads til 3+ i programfladen, der i ¿vrigt omfatter 28 tv kanaler + TV1000 og Cinema, samt 20 radiokanaler.

Ekstraordinær generalforsamling I efterŒret 1999 samlede en kreds af abonnenter imidlertid de n¿dvendige antal underskrifter (>100) for indkaldel-

se til en ekstraordin¾r generalforsamling med kun Žt punkt pŒ dagsordenen, nemlig 3+. Den ekstraordin¾re generalforsamling mŒtte imidlertid suspenderes, da tilstr¿mningen langt oversteg Haslev Antennelaugs vildeste forventninger. Over 400 medlemmer stod i k¿ langt ud pŒ gaden, og da adgangskontrollen, s¾rligt med hensyn til tjek af fuldmagternes gyldighed, til dels br¿d sammen, mŒtte generalforsamlingen derfor afbl¾ses midt pŒ aftenen. Forslagsstilleren trak sit forslag mod at genfrems¾tte det pŒ den ordin¾re generalforsamling her i forŒret. Antennelauget lejede derfor til den ordin¾re generalforsamling 14. marts Haslev Hallen med plads til mindst 700 personer. Samtidig blev procedurerne omkring adgang og fuldmagtsanven-

FDA-orientering 2/2000

Grøn Synergi

18

delse strammet betydeligt op. Hele tre indgangssluser med 2 bestyrelsesmedlemmer ved hver, bev¾bnet med medlems- og adresselister sikrede, at der ved generalforsamlingens berammede starttidspunkt var lukket flere end 500 adgangsberettigede (og kun sŒdanne) medlemmer ind i hallen med til sammen 797 stemmesedler i hŒnden!

Nej til nye programmer Det var naturligvis afstemning om programmerne 3+ og TvDanmark1, som havde trukket de mange medlemmer v¾k fra sk¾rmen pŒ denne tirsdag aften. Bestyrelsen havde op til generalforsamlingen fŒet flere henvendelser om TvDanmark1 og havde derfor ogsŒ sat dette program under hammeren. Trods det store fremm¿de forl¿b generalforsamlingen meget disciplineret


og efter nogle fŒ korte indl¾g fra salen skred man til afstemning. Da resultatet forelŒ efter et betydeligt t¾llearbejde, mŒtte man konkludere, at til 3+ stemte 249 ja og 546 nej. Endnu v¾rre gik det for TvDanmark1, idet her stemte blot 164 medlemmer ja og hele 601 nej.

Nærdemokratiet fungerer Vi mŒ derfor i Haslev Antennelaug med

gl¾de notere os, at det overordentligt store fremm¿de til generalforsamlingen i Œr beviser, at n¾rdemokratiet og foreningslivet trives i bedste velgŒende. Som det fremgŒr kan der i Haslev v¾re mange stemmer, der afgives pr. fuldmagt. Hvert fremm¿dt medlem kan medbringe op til 5 fuldmagter. Hvis et medlem ejer flere selvst¾ndigt tilsluttede ejendomme, kan han medbringe 5

fuldmagter for hver ejendom foruden ejendommens stemme. For at kunne styre det, sendes hvert medlem et adgangsbevis bestŒende af indkaldelse til generalforsamlingen, regnskab og en fuldmagtserkl¾ring. Der udleveres kun stemmeseddel mod fremvisning af adgangsbevis og eventuelle fuldmagter. ■

Aktivitetskalender 8. april:

FDA Region 3: Generalforsamling kl. 11,30 pΠHotel Skibelund Krat ved Vejen.

29.-30. april:

FDA: "Fysisk" m¿de i Nyk¿bing Sj.

4. maj:

FDA Region 4: Temaaften om internet og returveje.

9.-11. maj:

Netv¾rk, telecom, internet. Messe og konferencer i Bella Center i K¿benhavn. www.nti2000.dk

15.-17. maj:

Cable & Satellite Mediacast 2000 i London. www.cabsat.co.uk

29.-31. maj:

ECCA Œrsm¿de i Berlin. http://www.ecca.be

Underholdende. Praktisk. Informativ. Inspirerende. travel channel giver seerne en verden til forskel fra andre TV kanaler.

30. august3. september:

CEBIT Home 2000 I Leipzig. www.cebit.de

8.-12. september: IBC 2000 i Amsterdam. 4. oktober:

Region 8: Temaaften i M¿rk¿vhallen.

26. oktober:

Region 4: Temaaften.

17.-19. november: FDA udstilling, seminar og landsm¿de pŒ Hotel PejsegŒrden i Br¾dstrup. 28. november1. december:

Western Show, Los Angeles, USA. www.calcable.org

travel channel i et nyt look....

travel channel sender hver dag i 18 timer fra 8-morgen til 2-nat med danske undertekster. Vi sætter et enestående bredt og objektivt perskeptiv på seernes rejseoplevelser. Alt lige fra ferie-ideer til råd om helse. Fra sol, sand & vand til sport og fritidsinteresser. Fra ekstreme opdagelsesrejser til programmer om mad og drikke.

Louise Cottrell, Salgs- og marketingchef, travel channel, 66 Newman Street, London, W1P 3LA. Telefon: 00 44 207 636 5401 Fax: 00 44 207 636 6424 e-mail: louise@travelchannel.co.uk

Kontakt os for yderligere information, og husk at få travel channel med på listen, når I skal sammensætte jeres programflade næste gang. www.travelchannel.co.uk

FDA-orientering 2/2000

Den 1. februar lancerede travel channel et helt nyt look. Logo og udseende er ændret, så det afspejler udviklingen i kanalen: Nye spændende programmer og en rekke ekstra tilbud som eksempelvis elektronisk handel og interaktivitet.

19


(European Cable Communications Association) Af Sigurd Bak Christensen, formand for FDAs udlandsudvalg

Bestyrelsesmøde i ECCA Under punktet "bordet rundt" fortalte irerne om digitalt terrestrielt tv, og at ogsŒ Internet kunne leveres ad denne vej, dog med en almindelig telefonlinie som returvej. Italien omtalte kabel-tv firmaer, hvis aktier blev handlet til skyh¿je priser, ogsŒ selv om de pŒg¾ldende firmaer endnu ikke har startet deres aktiviteter! I England gŒr det godt med Internet, og kabelmodemer er ret udbredte. Det samme g¾lder Belgien, hvor der i kabelnettene generelt er reserveret 40 MHz bŒndbredde for "downstream" og 10 MHz for upstream. BŒde i Tyskland og Belgien er der i et vist omfang problemer med interferensforstyrrelser pŒ grund af "ut¾tte" kabelnet. Det er is¾r i n¾rheden af lufthavne og lignende steder, det kan v¾re n¿dvendigt at undlade at bruge visse frekvenser i kabelnettene. Tyskerne fortalte ogsŒ om det igangv¾rende (til dels EU dikterede) frasalg af DTÕs kabelnet. Afh¾ndelsen vil ske successivt og for Žn

delstat af gangen. Kabelnettet i Rheinland-Pfalz er solgt til Callahan (F). Nettet i Hessen vil blive det n¾ste, der udbydes til salg.

Årsmøde i Berlin Ved det kommende Œrsm¿de i Berlin, 29.-31. maj, vil antallet af udstillere blive st¿rre end forventet, og tilmeldingerne til m¿det allerede nu er begyndt at indl¿be i et p¾nt antal. N¾rmere oplysninger og tilmelding: www.ebc-eu.com

Ny præsident Som kommende pr¾sident blev udpeget Marc Mesle fra Frankrig. Han vil under generalforsamlingen i Berlin overtage posten efter holl¾nderen Henk de Goede, der har fungeret i de seneste to Œr.

Forretningsudvalg PŒ m¿det den 15. marts dr¿ftedes bl.a. principperne for sammens¾tningen af forretningsudvalget med henblik pŒ at

fŒ et sŒ handlekraftigt udvalg som muligt. Der skal v¾re et "n¿gle"-medlem fra de store kabelspillere som NTL, UPC, France TŽlŽcom, en handelskyndig, den afgŒende pr¾sident mv. Der skal ogsŒ v¾re en passende geografisk spredning, samtidig med at udvalgets st¿rrelse holdes pŒ et behersket niveau af hensyn til arbejdseffektiviteten. I overensstemmelse med disse retningslinier blev Phil Kirby, NTL, og Marc Mesle fra France TŽlŽcom C‰ble udpeget som nye medlemmer af forretningsudvalget

Uændret kontingent Som ¿konomi og budget ser ud nu, vil der kunne forventes et u¾ndret kontingent til ECCA for Œr 2001. UPC = United Pan-Europe Communications, teleselskab med hoveds¾de i Holland. NTL = Britisk-fransk telekommunikationsselskab DT = Deutsche Telekom

FDA-orientering 2/2000

Rettighedshaverne styrket i Tyskland

20

ECCA har sammen med Eurosport klaget over mŒden, SATCAB direktivet er blevet implementeret pŒ i den tyske lov. Loven giver rettighedsorganisationerne ret til at kr¾ve vederlag for retransmission direkte af kabelnettene og n¾gte at forhandle rettigheder med paneurop¾iske radiofonier som fx Eurosport. Det betyder, at det er umuligt for Eurosport (og andre programleverand¿rer) at cleare alle rettigheder samlet for hele Europa og dermed at kunne tilbyde et fuldt ud clearet program til sine kunder (kabelnet). Efter ECCA's mening er denne l¿sning i strid med SATCAB direktivets intentioner. Fra Kommissionen udtalte Mr. Guerreri pŒ et m¿de den 24. februar imidlertid, at Kommissionen ingen planer har

om at st¾vne Tyskland. Grunden er, at klagen efter Kommissionens mening synes at v¾re ubegrundet efter loven. De tyske myndigheder argumenter nemlig med, at de i hovedsagen har ret til at bestemme over rettighederne, og at de har tilgodeset rettighedshaverne med en ret til kabelvederlag. "Sagens genstand" falder derfor efter GuerreriÕs opfattelse uden for SATCAB direktivet, som han mener alene angiver en ramme for forhandlinger af kabelrettigheder. Selv om den tyske model Œbenlyst betyder en fragmentering af det europ¾iske marked for clearing af rettigheder, finder kommissionens juridiske service heller ingen anledning til at angribe den tyske lov nu. Den tyske lov ligner nu pŒ mange

mŒder (desv¾rre) den danske, hvor det normalt heller ikke er muligt for paneurop¾iske programleverand¿rer at forhandle sig til rette om kabelspredningsbetaling for det danske territorium. Her pŒberŒber CopyDan/ KODA sig med loven i hŒnd eksklusivitet for det danske omrŒde og tilsides¾tter dermed muligheden en naturlig konkurrencebaseret f¾lleseurop¾isk prisdannelse. Imidlertid arbejder EU systemet pŒ et nyt regels¾t, der mŒske kan bringe et reelt indre marked i kraft ogsŒ pŒ det ophavsretsm¾ssige omrŒde. Revisionen af SATCAB direktivet, der var planlagt til i Œr, tr¾kker dog i langdrag pŒ grund af forholdsvis dyb uenighed mellem EU Parlamentet og Kommissionen omkring disse sp¿rgsmŒl. ■


EU revurderer must carry-begrebet F¿rste indl¾gsholder pŒ "Kabelforum" dagen efter bestyrelsesm¿det var Marrianne Grubben fra EU (DGXIII). Hun fortalte om de mulige tiltag man fra EUÕs side vil foretage sig i den l¿bende liberalisering omkring hele telekommunikationssektoren. I den forbindelse har EU i 1999 foranlediget et gennemsyn (Communications Review) samt indhentet kommentarer fra en r¾kke foretagender og institutioner. Faktisk er der indl¿bet langt mere end 200 tilkendegivelser, heriblandt fra ECCA. Disse er EU nu er ved at gennemgŒ med henblik pŒ en mulig revision og justering af diverse direktiver, hvis antal ogsŒ s¿ges reduceret. (PŒ www.ispo.cec.be/infosoc/telecompolicy/review99/ findes sŒvel ECCAÕs kommentarer som den danske regerings og TeleDanmarks). Marianne Grubben tilkendegav, at det er EUÕs holdning, at reguleringen ikke skal v¾re strammere end n¿dvendigt, men at der pŒ den anden side skal v¾re den n¿dvendige retssikkerhed, s¾rligt for fordeling af den knappe ressource frekvensplads og omkring samtrafikaftaler. For kabelomrŒdet er det s¾rligt interessant, at nye regler pŒ must carry omrŒdet efter al sandsynlighed er pŒ vej. Must carry kanaler skal defineres efter generelle kriterier og skal alene omfatte public service programmer og ikke kommercielle programmer. Endvi-

dere skal must carry forpligtelsen, hvor den findes, v¾re teknologineutral (i. e. omfatte sŒvel kabel som satellit mv.) og de, der pŒl¾gges must carry programmer, skal have godtg¿relse for transporten. Der forventes et opl¾g i midten af april og et direktivforslag senere pŒ Œret.

Digital satellit tv i USA Michael Harabin fra DirectTV fortalte om dettes koncept for digital salg af programmer fra satellit. Det omfatter i USA nu 210 kanaler, heriblandt 2 HDTV, og 55 kanaler reserveret til Video On Demand. DirectTV har 8 millioner kunder i USA og et betydeligt antal i Sydamerika. De digitale set top boxe hos kunderne er yderst avancerede, idet de indeholder en harddisk med plads til helt op til 12 timers lagring af tv programmer. Dvs. man kan sammens¾tte sit eget program l¿bende, scrolle frem og tilbage i et program - og som Harabin sagde: naturligvis kan boxen ogsŒ automatisk fjerne reklamer ved lagring! Der er en begr¾nset Internetadgang i samarbejde med America Online. En sammensmeltning af tv og internet/pc tror han generelt ikke pŒ. Man befinder sig i to helt forskellige situationer, nŒr man ser tv, og nŒr man sidder ved sin pc. Enten tilbagel¾net foran tv,

nŒr man vil underholdes, eller foroverb¿jet ved pcÕen, nŒr man er interaktiv! Endvidere var Harabin overbevist om, at rettighedshaverne snarest mŒtte se at fŒ moderniseret deres clearingsmetoder i overensstemmelse med de nye forretningsomrŒder der l¿bende opstŒr inden for telekommunikation og multimedie, i stedet for som oftest nu blot at v¾re pŒ "tv¾rs". DirectTV overvejer for tiden at etablere en europ¾isk digital medieportal.

Digitalt hardware Til sidst gennemgik Fred van Let, Derek Jaeger og Ulrich Reimers fra ECL (Euro Cable Labs) universitetet i Braunschweig den seneste udvikling omkring DVB settop boxe. Som et eksempel pŒ sammensmeltning/samarbejde af hjemmeelektronik sagde Reimers bl. a.: Hvorfor ikke ogsŒ bruge mobiltelefonen som fjernbetjening til sit tv! Men uanset at den europ¾iske DVB platform mŒske nok er den teknologisk mest avancerede, mŒ man konstatere, at langt de fleste europ¾iske kabelnet alligevel nu v¾lger den amerikanske DOCSIS standard til kabelmodemer for Internet. Det skyldes s¾rligt, at den kommercielle tilg¾ngelighed (endnu) synes bedst for US udstyr. ■

I forbindelse med at BBC Prime fra 15. maj kun sender digitalt, stiller BBC en digital modtager til rŒdighed for de antenneforeninger, der har den britiske underholdningskanal. Det bem¾rkelsesv¾rdige er, at BBC har valgt Macab. Hidtil har Tandberg v¾ret den absolut dominerende. BBC l¾gger ikke skjul pŒ, at Macab er v¾sentligt billigere, men understreger, at valget er sket efter omhyggelige afpr¿vninger. Macab d¾kker frekvensomrŒdet 950-

2150 MHz, og symbolhastigheden er 140 Mbps. Den har automatisk fejlretning og passer til et 19" rack. Jan Elworth, Macab, der pr¾senterede modtageren pŒ BBCÕs informationsm¿der i sidste mŒned, venter en eksplosiv stigning i behovet for digitale modtagere. PŒ de fire satellitpositioner, der bruges i nordiske antenneanl¾g, er antallet af digitalt sendte tv-kanaler pŒ tre Œr steget fra 200 til 912. Charlotte Repholtz, BBC nordiske repr¾sentant, lovede, at 65% af Primes

Jan Elworth med den nye Macab

udsendelser om et Œr vil v¾re med danske tekster. I april i Œr sendes 40% med danske tekster.

FDA-orientering 2/2000

BBC valgte Macab

21


Macab


FDAs hovedbestyrelse Landsformand: Viggo B¾kgaard Applebys Plads 23, 5. tv. 1411 K¿benhavn K. Tlf. 32 57 18 20 E-mail: Viggo_Bekgaard@ inform-bbs.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirseb¾rvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: kvant@inform-bbs.dk

N¾stformand: Otto Vingaa, Reg. 8 Granvej 9 4100 Ringsted Tlf. 57 61 44 54 E-mail: ov@inform-bbs.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

J¿rn Almdal (form. Juridisk Udv.) Troldev¾nget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04 Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Kasserer: B¿rge Kiilsholm, Reg. 5 Glentev¾nget 4, 5400 Bogense Tlf. 64 81 22 88. Fax 64 81 39 78 E-mail: Kiilsholm@inform-bbs.dk

Niels J¿rgen Naundrup-Jensen, Reg. 5 D¿ckerslundsvej 124 5000 Odense C. Tlf. 66 13 79 95 E-mail: gal@inform-bbs.dk

S. Bak Christensen (form. Udlandsudv.) R¿n AllŽ 26 4690 Haslev Tlf. + fax 56 31 19 65 E-mail: zigurd@worldonline.dk

Sekret¾r: Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 R¿dovre Tlf. 36 70 17 66

Frits Brantzen (form. Teknisk Udv.) Ik¾rvej 11, Glattrup 7130 Juelsminde Tlf. 75 68 54 06 E-mail:Fritsb@inform-bbs.dk

Jesper Rudolph, Reg. 7. Byagerparken 68, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 96 12 E-mail: jesper.rudolph@inform-bbs.dk

Niels Buus (form. Uddan.udv.) LŒsbygade 85, 1. 6000 Kolding Tlf. 75 52 68 14 E-mail: niels_buus@inform-bbs.dk

John D. Steffensen, Reg. 2 Banegaardsvej 5, st. tv. 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 31 99 E-mail: jds@afoshs.dk

Finn Wammen, Reg. 8 Hyrdev¾nget 7 4390 Vipper¿d Tlf. 59 18 25 42 E-mail: fwammen@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen, Reg.1 (Redakt¿r og form. Redaktionsudv.) Fresiavej 9, 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk

Juridisk udv.: Hanne Gr¿n ¯sterl¿kken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70

Øvrige udvalgsmedlemmer (Formanden se hovedbestyrelsen) Teknisk udv.: Udlandsudv.: Redaktionsudv.: Uddannelsesudv.: Niels •ge Jensen Hvide Hus 16, 6580 Vamdrup Tlf. 21 21 21 01 Henning H. Madsen Egebjergvej 111, S¿rby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 Tage Lauritsen Agerstien 14, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 79 46 E-mail: tage@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 39 15

Asta Fog Larsen, Zentavej 18 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92

Bent Larsen Dreyersvej 59 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 15 Fax 75 50 79 10 E-mail: bentlarsen@get2net.dk

Kasper Svendsen Fjordvang 29 6000 Koling Tlf. 75 52 19 32 E-mail: kasper2u@post2.tele.dk

Ekspansionsudv.: Jytte Palmus Vesterl¿kken 5 8660 Skanderborg Tlf. + fax 86 52 41 06 E-mail: jp@afoshs.dk Niels-J¿rgen Tr¾lle Fjordvej 12 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 07 66 Finn Wammen Hyrdev¾nget 7 4390 Vipper¿d Tlf. 59 18 25 42

Medlem af kontaktudv.: Bent Vanggaard K¾rsangervej 1, 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 27 48 E-mail: Beva@inform-bbs.dk

J¿rgen Pedersen Liljev¾nget 1 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 91 66

Regionsbestyrelser

Leif Dyremose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Inger Ejstrup (sekr.) Jens Aage Thomsen Karsten H¿gh Region 2: •rhus og Viborg amter tlf. 86 52 31 99 John D. Steffensen (form.) Hans Carstensen (n¾stform.) Bent Larsen (kass.) Anders Erichsen (sekr.) Jytte Palmus

Region 3: Ringk¿bing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (n¾stf.) Per JespersgŒrd (sekr.) Jens S. M¿ller Niels •ge Jensen Knud Tandrup Leif Traberg Region 4: S¿nderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.) J¿rgen Kirkmand Michael OÕHalloran

Region 5: Fyns amt, tlf. 66 13 79 95 Niels J¿rgen NaundrupJensen (form.) Erik Wagner (n¾stform.) Claus Hessellund (sekr.) B¿rge Kiilsholm Bent •bjerg Nielsen Region 6: K¿benhavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) Ole Henningsen Kim Jensen

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 13 96 12 Jesper Rudolph (form.) Poul-Erik Jensen (kass.) Tage Lauritsen Preben Christensen Claus Hansen Region 8: Vestsj¾llands amt tlf. 59 18 25 42 Finn Wammen (form.) J¿rgen Pedersen (n¾stform.) Flemming Kristensen Henning H. Madsen Henrik Christiansen

Region 9: Storstr¿ms amt, tlf. 55 37 24 30 Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (n¾stf.)

FDA-orientering 2/2000

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83

23


Nordjyske fyrtårne Projekt Nordjylland som IT-fyrtårn for hele landet fik en god start på en FDA-konference i Åbybro med antenneforeninger og kommuner. Læs om konferencen side 10 og 11.

Amtsborgmester Orla Hav i ivrig debat.

•bybro-nettets formand Helmuth Kroer og Knud Pedersen, Brovst Antenneforening.

Orla Hav sammen med borgmester Ole Lykkegaard, •bybro, og Kjeld Jensen, Klarup Antenneforening. Samarbejde blev ogsŒ dr¿ftet i pausen.

En lyttende FDA-formand Viggo B¾kgaard. S¿ren Birks¿ S¿rensen, FDA, Œbnede konferencen.

FDA-Orientering 2000-2  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...