Page 1

FDA-orientering Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 1 · Februar 2000

Er vi modne til telefoni? Har du båndbredde nok? Få vil spare på TV


INDHOLD

Nr. 1 februar 2000, 17. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.400 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Viggo Bækgaard (VB) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Frits Brantzen (FB) Deadline for indlevering af stof i 2000: 2: 24. marts 3: 22. maj 4: 31. juli 5: 25. september 6: 21. november Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 11. februar 2000. Abonnement i Danmark: Hele år 2000 kr. 350,- excl. moms. FDA medlemmer kan rekvirere et mindre antal gratis. Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Telefon på nettet – alligevel interessant? . . . . . . .

3

Et helt nyt liv for kabelnettene . . . . . . . . . . . . . .

4

Antenneanlæg har en aktiv rolle i netværkssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8

Det handler om indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9

Digital tv er på vej til at lukke grænserne . . . . . .

10

Bred, bredere – båndbredest . . . . . . . . . . . . . . .

13

Ny direktør i Telia Stofa . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13

Kun én procent valgte fra . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

Betalingskrav mod antenneanlæg har forkert adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Mindre CO2 fradrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Debat:

Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer. Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Konto nr. 0517-1017055 Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktpersoner: Tina Boye Mie S. Rasmussen Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c_t@inform-bbs.dk ISSN nr. 0903-2169

541

186

Viasat samarbejder kun den ene vej . . . . . . . .

18

Viasat: Nye priser til fordel for antenneforeningerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18

Forårsaktiviteter i FDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Servicefirmaer fusioneres . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Sejr for FDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

EU og must carry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

ECCA: Gruppe overvåger Copyright og kabel . . .

20

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Satellitter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Bestyrelsen og Udvalgene . . . . . . . . . . . . . . . . .

23

2

Sekretariatet

FDA-orientering 1/2000

Forside: Parabolen vender da helt forkert! Nej, vi er på Bali og så tæt på Ækvator, at afstanden til tv-satellitterne er noget kortere end på vore breddegrader. Men programmerne er ikke bedre. Foto: Finn Wammen.

S¿ren Birks¿ S¿rensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

E-mail: sbs@fda.dk

E-mail: soloy@fda.dk

E-mail: hsn@fda.dk

E-mail: tb@fda.dk

E-mail: msr@fda.dk

Vesterbro 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00


Telefon på nettet – alligevel interessant? FDAs ønsker til teleudviklingen Af Viggo Bækgaard, formand for FDA

Udviklingen ER interessant. NŒr jeg t¾nker tilbage Ð og ikke ret langt Ð husker jeg, at jeg har skrevet, at nu tror jeg pŒ en fremtid for de mindre og mellemstore antenneforeninger. FDA har sagt, at det er klogt af foreningerne at slŒ anl¾g sammen, fordi det giver stordriftsfordele. Vi har ogsŒ konstateret med slet skjult begejstring, at tendensen synes at v¾re, at de mindre foreninger virkelig har noget at byde pŒ for eksempel pŒ dataomrŒdet. Det har v¾ret mit indtryk, at sŒ var det til geng¾ld ogsŒ der, vi ville v¾re. Tidligere talte vi om telefoni pŒ nettet som noget, man netop kunne tale om, men som ikke var realistisk. For et par l¿rdage siden var vi en kreds i FDA, som deltog i et kommercielt m¿de, hvor budskabet var, at der er n¾rfremtid i at interessere sig for telefoni pŒ nettet: At IP-telefoni kan pr¾senteres i en teknisk kvalitet, som giver seri¿se muligheder: At prisniveauet for telefon- og datatrafik i nettene b¿r blive sŒ lavt, at det er interessant ogsŒ for mindre antenneforeninger med under 1000 husstande. At den tendens, der hen over det seneste Œr har v¾ret til bindinger pŒ 6-10 Œr, forekommer urealistisk og urimelig. Selv om det mŒske i skrivende stund

Medieforhandlinger Der synes stadig at v¾re stilhed f¿r stormen i relation til medieforhandlingerne. F¿r jul blev der lagt op til, at ministeriet ville lave en redeg¿relse, som kunne danne grundlag for forhandlingerne. Denne redeg¿relse lader fortsat vente pŒ sig. Der skal ikke herske tvivl om, at FDA forventer, at politikerne Ð fjerner de helt urimelige dobbelt-betalinger, som kr¾ves af seere tilsluttet kabelnet Ð placerer det retlige Ð ogsŒ det ophavsretlige - ansvar for indholdet i tv og radio hos den, som udv¾lger programmerne Ð sikrer de brugerejede anl¾g st¿rst mulig frihed til selv at bestemme over sit anl¾g og dets indhold. Politikere og andre snakker stadig om public-service, uden at det pŒ nogen mŒde stŒr klart, hvor vi lander. For mig stŒr det mere usikkert end nogensinde, hvor forhandlingerne lander.

Desv¾rre synes udviklingen fortsat at gŒ den vej, at man fra politisk side er mest stemt for at lande pŒ en accept af et meget liberalt og dermed kommercielt afs¾t. De danske public-service-kanaler skal i stigende grad interessere sig for antallet af seere, og man skal finde en linje, som sikrer et stigende publikum blandt de yngre generationer. I FDA har vi fortsat ingen sikker mening om antallet af seere pŒ de enkelte stationer. Men vi ser med stigende forundring til, at tv-udbuddet ensrettes med politisk opbakning. Begrebet zapning indebar engang, at man bev¾gede sig hen over et bredt varieret spektrum af udbud i en kanalverden, som dengang var antalsm¾ssigt begr¾nset. I dag stiger antallet af kanaler st¿t, uden at udbudet varieres i blot n¾vnev¾rdig grad.

Tv-Danmark – krigen om seerne PŒ det seneste er der opstŒet en veritabel krig mellem Tv-Danmark pŒ den ene side og en r¾kke andre kommercielle tv-kanaler pŒ den anden. Krigen handler om hvor mange seere, den enkelte kanal i virkeligheden har. FDA noterer med en vis undren, at folkene bag Tv-Danmark har v¾ret meget lidt interesserede i at forhandle med os. Umiddelbart forud for deadline pŒ FDA-orientering var der en svag opbl¿dning, men vi kan bestemt ikke sige, at der er noget gennembrud pŒ omrŒdet. Vi har med noget, der n¾rmest mŒ karakteriseres som skr¾k, konstateret, at Tv-Danmark stolt og meget officielt t¾ller sortseere (piratkort-seere) som en meget betydelig del af deres seerkreds. Samtidig er de overordentligt aggressive i deres jagt pŒ antenneforeninger blandt andet gennem uacceptabelt smagl¿se anbefalinger til den menige (forts¾ttes n¾ste side)

FDA-orientering 1/2000

Viggo B¾kgaard

er lige tidligt nok at love guld og gr¿nne skove, synes det relevant at sige til de foreninger, der er lige ved at indgŒ aftaler, som binder Jer i en l¾ngere Œrr¾kke, at I skal sp¿rge Jer grundigt for, inden i skriver under. Informationerne pŒ m¿det var sŒ interessante, at jeg ikke kan lade v¾re med at udtrykke min umiddelbare begejstring, ogsŒ selv om der var tale om forhŒndsinformationer uden 100 pct. konkret indhold. I min bevidsthed stŒr det for hver dag st¾rkere klart, at der i den allern¾rmeste fremtid er sŒ store muligheder i antenneanl¾ggene, at det nu bliver endnu mere interessant for borgerne at eje et f¾llesantenneanl¾g.

3


bokse-seer om at henvende sig til "din antenneforening", hvis "du" ikke kan se Tv-Danmark1. I FDAs ledelse skal vi gerne her understrege, at vi har meget lidt sympati over for sortseere. PŒ samme mŒde har vi kun ringe sympati over for folk, som

tydeligt markerer, at de ikke ¿nsker at forhandle med os om rimelige kontraktvilkŒr. Endelig skal vi slŒ fast med syvtommers¿m, at vi til enhver tid er "med pŒ" en seri¿s og markant adf¾rd over for kanaler eller andre, som mŒtte optr¾de

uhensigtsm¾ssigt over for danske antenneforeninger. Skulle det pŒ et tidspunkt lykkes at fŒ samlet brugerne til en hensigtsm¾ssig reaktion over for omverdenen, vil det gl¾de os i ledelsen. Vi giver aldrig op. ■

Et helt nyt liv for kabelnettene En vurdering af telefoni, internet og multimedia gennem fællesantenneanlæg Af Tage Lauritsen, Tune belnettilslutningen, det centrale udstyr og tovejskommunikationen. Svaret er, at der er tale om spekulation. Det er forventningen om at fŒ de investerede penge mangefold igen, samt det faktum, at antallet af tilslutninger et eller andet sted har en naturlig gr¾nse, der driver priserne i vejret. Tage Lauritsen

FDA-orientering 1/2000

Aktualiseret af AOLÕs k¿b af Time Warner (se artiklen side 9) og et seminar, FDA og Cisco netop har holdt, beskriver denne artikel, hvorfor telefoni pŒ kabelnet pludselig bliver et meget n¾rv¾rende emne for de fritstŒende danske kabelnet.

4

Det amerikanske kapl¿b om muligheden for at tilbyde telefoni, internet og en r¾kke andre digitale tjenester via kabeltv-net, er baseret pŒ kabelnettenes muligheder for tovejskommunikation der f¿lger internetprotokollen, IP. Det er de muligheder, der i USA har bragt salgspriserne for kabelnetselskaber op i st¿rrelsesordenen 50.000 kr. pr. tilsluttet husstand. Samme prisleje er set i handeler med europ¾iske kabel-tv net. Hvad er det, der driver prisen op i dette leje? 50.000 kr. er vildt meget mere, end hvad det koster at etablere ka-

Teknikken er på plads Grundlaget for de spekulative forventninger, at man nu kan etablere driftsikker pŒlidelig telekommunikation via (returvejsduelige) antennekabelnet. Vel at m¾rke telekommunikation, der omfatter bŒde datakommunikation og traditionel telefoni i sin mest avancerede form, som vi kender den i dag fra de digitaliserede centraler i Danmark, ja mere avanceret end dŽt. Det er en anden form for netv¾rkstrafik: Internetadgang, sikker (i betydningen fortrolig) netv¾rksforbindelse fra en hjemmearbejdsplads til intranettet i firmaet andetsteds samt ikke mindst digitale multimedier. I dag er protokoller, teknik og f¾rdigudviklet isenkram pŒ plads. Sp¿rgsmŒlet er, hvad skal der til for at realisere det? Et vigtigt motiv i kabel-tv fusionerne i USA var for AT&T (American Telephone and Telegraph) ad denne vej at genvinde den tidligere af myndighederne fratagne ret til den lukrative lokaltelefoni. Med fremkomsten af udstyr i DOCS-

IS 1.1 standarden var det bare at handle, hvilket ogsŒ skete, pr¾cis da alle betingelser var til stede: ¥ Tilstr¾kkelig store kabelnet og en struktur, der muligg¿r indtr¾ngning ¥ Teknologien er udviklet og produceres ¥ Den motiverede kapital er til stede ¥ Markedet (kunderne) til de tilbudte tjenester er til stede

Telefoni uden hak Et vigtigt teknologisk element er muligheden for telefoni i den kvalitet, vi kender i dag: Lyden mŒ ikke "hakke i det". Overf¿rsel af datapakker til alm. internettrafik er ret ukritisk, men det gŒr ikke ved telefoni, der pŒ engelsk kaldes "Voice over IP", VoIP. Der skal v¾re en meget mere pr¾cis styring af overf¿rslen af datapakkerne, sŒ de nŒr frem n¾sten i realtid ("isokronisk" hedder med et fagudtryk). Derved vil man ogsŒ kunne overf¿re fax. Denne telefonikvalitet ben¾vnes "Carrier Class" eller "Quality of Service". DOCSIS 1.1 standarden (der endnu ikke er endeligt vedtaget) muligg¿r dette. Fors¿g med VoIP under DOCSIS 1.0 har vist sig som et flop, og fors¿ger man at forbinde to faxmaskiner med hinanden via dette, er det praktisk taget umuligt at gennemf¿re en fax-overf¿rsel. Forbindelsen falder ganske enkelt ud, inden man er nŒet halvvejs med at overf¿re den f¿rste side.


Med fremkomsten af kabelmodemudstyr, der k¿rer efter DOCSIS 1.1, der nu opfylder kravene til dataoverf¿rsel, og som ogsŒ som led heri giver helt pŒlidelig telefoni (og fax), er det kun et sp¿rgsmŒl om tid, f¿r vi ser tilsvarende bev¾gelser pŒ kabel-net fronten herhjemme som nu er sket i USA og andre steder i Europa.

Internet via bredbånd

Hele vejen til slutbrugere Vi sŒ i starten af januar i Œr atter et udslag af slagsmŒlet om adgangen til de eksisterende telefontrŒde. Telia og andre teleoperat¿rer har i flere Œr kritiseret Tele Danmark for at tage "for h¿j" pris for adgangen til disse, og Ð joh, myndighederne g¿r lidt for at regulere det. Men de smŒ konkurrerende teleselskaber er kritiske, og flere udfolder stor energi for at sikre deres egne backbonenet. Denne gang var det muligheden for at etablere sig med ADSL i telefoncentralerne. Disse selskaber mangler mest af alt at blive uafh¾ngige af Tele Danmark den sidste kilometer, helt ud til slutbrugerne. Vi kunne allerede sidste Œr se store initiativer i Europa med telefoni til slutbrugerne via kabelnet.

Spillerne i den danske kabelnet verden Strukturen i de danske antenne-kabel-

Kabel-net med tovejs kommunikation og internet forbindelse (uden telefoni).

net domineres af fire st¿rre grupper fordelt pŒ to kategorier: 1) De Tele Danmark og Stofa kontrollerede anl¾g. 2) De uafh¾ngige, kommunalt eller brugerejede anl¾g (i mange tilf¾lde af foreninger organiseret i FDA) og/eller boligforeninger. Der er ca 1,35 mio tilslutninger til danske kabelnet. Kategori 2 udg¿r ca 700.000, altsŒ en ganske betragtelig andel af det samlede antal.

Mange etablerer nu returveje Det st¿rste af teleselskaberne, Tele Danmark, er specielt derved, at det ikke seri¿st l¿fter en finger. Dets tiltag med Kmodemer, der fra starten er kastrerede ved at v¾re lŒst til envejstrafik, er ikke just imponerende. Man har desuden l¾nge kunnet l¾se om fors¿g med telefoni via kabelnet, som Tele Danmark skulle v¾re i gang med. Men de skynder sig Œbenbart meget langsomt. Tele Danmark vil ikke konkurrere med sig selv. For de konkurrerende teleselskaber er de brugerejede anl¾g derfor efterhŒnden ved at blive s¾rdeles interessante. Omtrent samtidig med de f¿rste store fusioner i USA holdt FDA landsm¿de, og pŒ forsiden af det efterf¿lgende FDA-orientering l¿d parolen: "Alle taler kabelmodem" (nr 3, maj 1999). Timingen var perfekt. En betydningsfuld del af de brugerejede anl¾g er nu ved at blive opgraderet til tovejskommunikation, eller er i fuld gang med de praktiske forberedelser dertil. Vi har: ¥ Teknikken og hardwaren.

¥ Et betydeligt antal uafh¾ngige kabelnet opgraderer til tovejsduelighed, og vil bruge den. ¥ Uafh¾ngige teleoperat¿rer med eget backbone-net hungrer efter en mulighed for at eliminere den ulidelige konkurrence med Tele Danmark om kobbertrŒdene. *) ¥ Internetbruget i de private hjem er vokset eksplosivt. 58% af alle hjem har pc. Godt 1 million hjem har iflg. Danmarks Statistik internettilslutning, og hovedparten af dem d¿jer med den langsommelige smalbŒndshastighed. ¥ Til forskel fra USA er der ikke noget selskab, der er i f¾rd med at opnŒ monopolstilling uden om Tele Danmark pŒ kabelmodemomrŒdet.

Guldæg Der er altsŒ en meget fin business case for dem, der har kapital, evne og vilje, til at handle nu. De n¾vnte konkurrerende teleoperat¿rer kan forventes at v¾re meget sandsynlige spillere pŒ dette omrŒde. I denne situation er der stor grund til, at de brugerejede anl¾g ikke lader det guld¾g, de besidder, glide sig af h¾nde. Det er med at holde hovedet koldt og ikke lade sig l¿be over ende. NŒr vi t¾nker pŒ, hvordan mobiltelefoner de sidste 7 Œr er blevet dumpet ud pŒ markedet af alle teleoperat¿rer, inklusive de her n¾vnte tre, er der ingen grund til at tro, at de ikke ogsŒ vil fors¿ge det med kabelanl¾ggene som partnere og deres medlemmer som mulige kunder. Verdens f¿rende leverand¿r af netv¾rksudstyr, Cisco, har denne vision og (forts¾ttes n¾ste side)

FDA-orientering 1/2000

Alle teleoperat¿rerne i Danmark tilbyder internet foruden telefoni (sŒvel fastnet- som mobiltelefoni). Bev¾gelsen gŒr nu mod at udbrede internet via bredbŒnd, og der findes flere medier til dette: ADSL, kabelnet og forskellige trŒdl¿se l¿sninger. (ADSL = Asymmetric Digital Subscriber Line), for at n¾vne de vigtigste. Internet via de almindelige parsnoede telefontrŒde (smalbŒnd) kan etableres som almindelig analog trafik via ISDN eller via ADSL. Og sŒ kan det altsŒ ogsŒ realiseres via kabelnet. Og som vi skal se, nu kan Carrier Class-kvalitets telefoni ogsŒ placeres pŒ kabelnet - tilmed pŒ det samme udstyr hele vejen igennem. Der sker en vis udbredelse af bredbŒndsnet baseret pŒ ADSL. De selskaber, der markedsf¿rer det herhjemme, leverer 512 kbitsÐ1 Mbits pr sekund. S¿lle sammenlignet med de 4-8 Mbits, Telia i Sverige leverer.

5


Listeprisen blev i maj 1999 oplyst til godt 1.000 US $. Det har ca. 10 Mbits upstream og 40 Mbits downstream pr. sekund bŒndbredde. Dette kabelmodem kan ogsŒ distribuere digital video; det findes f.eks. ogsŒ indbygget i en set top boks fra firmaet PACE.

En vision Ketil Johansen forklarer Ciscos model for telefoni pΠkabelnet.

kan i dag tilbyde kabelnet-medlemmerne en bred vifte af internetbaserede services, via kabelmodemer der k¿rer DOCSIS 1.1. De vigtigste er: ¥ Telefoni, Voice over IP ¥ Internet (Web, e-mail, nyhedsgrupper) ¥ VPN Ð Virtual Private Network ¥ Multimedia Cisco foreslŒr ogsŒ udstyret til at realisere det. Det er baseret pŒ kabelmodemudstyr i uBR7200-serien til hovedstationen, parret med et kabelmodem i hjemmet, uBR924.

FDA-orientering 1/2000

Kvalitets-telefoni

6

Jeg har kikket pŒ specifikationerne for uBR924. Det er lidt af en dr¿m. Det er baseret pŒ DOCSIS 1.1; det indeholder 2 analoge telefontilslutninger kan ogsŒ benyttes til fax). Det har 4 pc-tilslutninger til hjemmets lokalnet. Det indeholder firewall. Det muligg¿r direkte kryptering til fortrolig trafik, "Internet tunnelling" (VPN) Ð som skabt til hjemmearbejdspladsen, samt naturligvis "almindelig" internettrafik. Endelig har det fallbackmulighed til det almindelige telefonsystem, hvis forbindelsen via kabelnettet skulle svigte og man mŒtte have bibeholdt en traditionel fastnetforbindelse. Meget rart i en overgangsperiode, indtil teleoperat¿ren har sikret det helt pŒlidelige fysiske net: Med redundans af alle led i udstyret hele vejen igennem, backup af str¿mforsyninger til forst¾rkerne osv. Vi pr¾senteres her for udstyr, der for mig at se for f¿rste gang realiserer den konvergens, vi sŒ l¾nge har dr¿mt om: En realistisk Carrier Class kvalitetstelefoni sammen med Internet og de andre vigtige features. Udstyr, der forn¾gter disse features, vil f¿r eller siden skulle skrottes.

Der er altsŒ en realistisk mulighed for, at teleoperat¿rer i konkurrence med Tele Danmark nu tilbyder at formidle disse IP-services til antenneforeningernes medlemmer. Cisco i Danmark vurderer, at en realistisk model i markedet er: At kabelnettet er gjort tovejsklart; og at teleoperat¿rerne sponserer hardwaren til datatransmission (hovedstationsudstyr og kabelmodemer). I denne model tilbydes brugerne: ¥ Telefoni, med alle digitale services, der i dag kendes, for en abonnementspris pŒ 1200 kr/Œrligt, 27 ¿re/ minut i landstakst, gratis trafik inden for antenneforeningens eget omrŒde og til medlemmer af andre antenneforeninger, der er koblet op via samme teleoperat¿r. ¥ Internet til 1.000 kr./Œrligt med en passende h¿j bŒndbredde. ¥ Antenneforeningen binder sig for en 2-Œrig rullende kontrakt. ¥ Der skal v¾re mindst 700 tilsluttede brugere med udgangen af denne periode. ¥ Antenneforeningen beh¿ver ikke indgŒ eksklusivaftale til samtlige digitale kanaler i anl¾gget med en enkelt leverand¿r.

Et taberscenario forvandles til et vinderscenario Ciscos udgangspunkt er, at man taber ved kun at tilbyde "rent" internet til med-

lemmerne. Med den rette hardware, der som vist her ogsŒ rummer telefoni, kan man derimod udvide markedet v¾sentligt. Dermed er der et objektivt interessef¾llesskab mellem antenneforeninger og de teleoperat¿rer, der ¿nsker at bryde Tele Danmarks monopol pŒ kobbertrŒdene den sidste kilometer ud til slutbrugerne. Det foruds¾tter, at teleoperat¿rerne investerer i datatransmissionsudstyr til antenneforeningerne. Denne investering er for stor for enkelte antenneforeninger, der ikke kan opnŒ samme kvantumsrabatter. De er heller ikke er store nok til at kunne b¾re den hurtige teknologiske for¾ldelse. Til geng¾ld ligger flere og flere uafh¾ngige kabelnet 2-vejs duelige, jomfrueligt klare, sŒ det kribler i begge parter. For teleoperat¿rerne er kabelnettene vejen til den n¿dvendige "kritiske kundemasse" og det endelige brud med Tele Danmarks monopol pŒ de rŒ kobbertrŒde ud til slutbrugerne. De brugerejede og uafh¾ngige kabelnet har noget at tilbyde, og der er nogen, der forstŒr at betale for adgangen til dem, fordi de selv fŒr noget for pengene. DŽt viste spekulationerne sidste Œr. Derfor vil jeg frarŒde foreningerne hovedkulds at kaste sig ud i langvarige, bindende kontrakter, som mŒtte sp¾rre for denne business-model. Det vil forsinke en gennemgribende prisbillig internet- og telefonil¿sning, ja en radikal digital netv¾rksl¿sning, der som vist tilmed kan vokse med stadigt flere services.

Er Ciscos model holdbar, stŒr vi overfor et afg¿rende vendepunkt for en betydende del af teletrafikken, hvori kabelanl¾ggene spiller en central rolle. Lad os spille en aktiv og positiv rolle i dette. ■

Henvisninger: Se pŒ Ciscos hjemmeside (http://www.cisco.com) og s¿g pŒ uBR924 og uBR7200. Der vil ogsŒ bliver lagt links op pŒ FDAs hjemmeside. Omkring Docsis: En god kilde til generel overskuelig beskrivelse af kabelmodemerne findes pŒ adressen: http://www.cabledatacomnews.com/cmic/ *) De tre vigtigste er: De to selskaber, der holdt sig uden for samtrafikaftalen sidste Œr: Mobilix og Tele2, samt Telia, der indgik i den under protest og har siden meget spektakul¾rt vist denne protest.


FDA-orientering 1/2000

Telia Stofa

7


Antenneanlæg har en aktiv rolle i netværkssamfundet Fællesantenneanlæg har en naturlig rolle i IT-fyrtårnet Nordjylland Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA jelser om at ombygge til returvej og dermed g¿re sig klar til datatransmission.

IT-fyrtårne i Nordjylland og Ørestaden

"Omstilling til Netv¾rkssamfundet" er den overskrift, forskningsminister Birte Weiss satte over sin IT- og telepolitiske redeg¿relse til Folketinget i december sidste Œr. Den f¿rste af de mŒls¾tninger, regeringen s¾tter op, er, at Danmark har den mest moderne og fremtidssikre infrastruktur, hvor flest mulig har billig bredbŒndsadgang. Dette mŒl gentages som det f¿rste af de initiativer, som skal s¾ttes i v¾rk allerede i Œr.

FDA-orientering 1/2000

Vi er igang

8

Det er en ambiti¿s mŒls¾tning, men der er mŒske kortere afstand til realiseringen af den, end regeringen selv er opm¾rksom pŒ i sin redeg¿relse. Her overser man n¾rmest totalt, at der allerede findes et meget udbredt bredbŒnds-abonnent-net. Og at dette endda for hovedpartens vedkommende ejes af brugerne selv i demokratisk ledede lokale f¾llesskaber. Denne bredbŒndsinfrastruktur er bedre kendt som f¾llesantenneanl¾g. Disse anl¾g er flere steder allerede taget i brug som data-infrasturktur (eksempelvis Ish¿j, Hj¿rring, Aabybro/Biersted/N¿rhalne og Brovst). En lang r¾kke andre anl¾g er meget t¾t pŒ at v¾re klar (eksempelvis Kerteminde, Vejen, Nyborg og Tune). Dertil kommer, at der i begge kategorier helt sikkert er mange flere, som jeg ikke kender til, ligesom rigtig mange anl¾g er i overve-

Regeringen konstaterer, at der mŒ prioriteres, da Danmark ikke kan v¾re i front pŒ alle omrŒder. Der skal derfor etableres to IT-fyrtŒrne til at vise vejen for resten af landet. Det ene af disse fyrtŒrne skal skabes i Nordjylland. Om disse fyrtŒrne hedder det "mŒlet er regionalt at skabe et netv¾rkssamfund, hvor alle borgere kan fŒ en adgangsbillet, samtidig med at de ¿konomiske potentialer udnyttes optimalt." Det er sv¾rt at komme uden om, at denne beskrivelse passer som fod i hose til de muligheder, der ligger og venter pŒ at blive udnyttet i antenneanl¾ggene.

Lokale nervetråde PŒ samme mŒde som f¿rst veje og senere jernbaner bragte udvikling og velstand med sig, vil bredbŒndsforbindelser kunne blive netv¾rkssamfundets nervetrŒde. Her har antenneanl¾ggene et stort potentiale. Det kr¾ver naturligvis investeringer, f¿r disse muligheder kan udnyttes fuldt ud, men alle de erfaringer, jeg er opm¾rksom pŒ, peger i retning af, at investeringerne kommer mangefold tilbage. Da ombygningerne af disse bredbŒndsanl¾g mŒ siges at v¾re relativt billige, vil sŒdanne initiativer med stor sikkerhed leve op til regeringens mŒl om at de ¿konomiske potentialer udnyttes optimalt.

Demokratisk ejerskab I beskrivelsen af IT-fyrtŒrnet i Nordjylland l¾gger Birte Weiss stor v¾gt pŒ at "de danske netv¾rkssamfund skal bŒde fokusere pŒ "bl¿de" netomrŒder sŒsom demokrati, handel, undervisning og service og ...." De brugerejede antenneanl¾g b¾rer en lang og stolt dansk tradition om lo-

kalt demokrati i sig. Disse net er demokratisk ledede, og de nŒr finmasket ud i rigtig mange lokalsamfund. Her er virkelig et solidt udgangspunkt for et kommende netv¾rkssamfund.

Initiativer på vej FDA har sammen med region 1 og antenneforeningerne i Aabybro kommune taget initiativ til en konference om de muligheder, antenneanl¾ggene b¾rer i sig, og om hvordan disse vil kunne udnyttes til gavn f¿rst og fremmest for de tilsluttede brugere. De er netop karakteriserede ved, at de hele tiden holder sig brugernes ve og vel for ¿je. Konferencen tilrettel¾gges i den ramme, som IT-fyrtŒrn udg¿r. Den er derfor rettet bŒde mod antenneanl¾ggene i region 1 og mod kommunale og amtskommunale beslutningstagere. Den holdes l¿rdag den 4. marts i mediecentret i Aabybro. FormŒlet er at fŒ placeret antenneanl¾ggene i deres naturlige position som en v¾sentlig del af infrastrukturen i netv¾rkssamfundet f¿rst i Nordjylland og siden i resten af landet. Skulle det lykkes bare nogenlunde sŒ godt, som der her er beskrevet ambitioner om, sŒ skal vi mŒske til at overveje om FDA fremover skal betyde Forenede Datatransmissions Anl¾g. ■

Aabybro kommune bruger de tre antenneforeningers f¾lles net i sin egen infrastruktur, og medlemmerne fŒr internet via dette modem.


Det handler om indhold Service var ikke nok for AOL, der har købt Time Warner mulighed for ogsŒ at tilbyde sin tjeneste pŒ dets kabelnet.

Også telefoni? Time Warner kan derfor som n¾stst¿rste kabelnet-ejer i USA blive AOLÕs v¾kstgrundlag i de kommende Œr. Med i handelen f¿lger en 9% aktiepost i internet-udbyderen Road Runner med 420.000 abonnenter. Time Warners kabelnet passerer over 21 mio. hjem, hvoraf 13 mio. er tilsluttet. Det ventes, at AOL foruden internet ogsŒ vil tilbyde telefoni via kabelmodem. AOL har ogsŒ fŒet en anden vej til amerikanske internet-brugere, efter at det sidste Œr investerede 1,5 mia. $ i Hughes, der ejer DirecTv og kan levere internet fra satellit til parabolhjem.

skifte. Hidtil er IT-virksomheder overvejende blevet opk¿bt af etablerede virksomheder, fordi de selv har tjent for lidt i forhold til kapitalbehovet. AOL har derimod selv haft ¿konomisk magt til at skaffe sig det, dets kunder fremover vil stille krav om og betale for: underholdning. Det kan Time Warner med tv-kanaler, trykte blade, filmstudier og ikke mindst virtuelle produktionsmilj¿er levere. molo

Køber underholdning AOL-Time Warner fusionen markerer et

Grøn Synergi

FDA-orientering 1/2000

Aktiekursen steg, da internetudbyderen AOL, America Online, offentliggjorde sit k¿b af mediekoncernen Time Warner, men faldt tilbage, da der bredte sig en vis skepsis. Kan en fusion, uanset firmaernes st¿rrelse, nogensinde v¾re 12001400 milliarder kroner v¾rd? Svaret kom en halv snes dage senere, da AOL offentliggjorde en for¿gelse af abonnementtallet pŒ 2,1 mio. til 23,8 mio. i fjerde kvartal 1999. Det er internet-abonnenterne, AOL indt¾gtsm¾ssigt bygger pŒ. Banner-reklamerne t¾ller ikke n¾r sŒ meget. Men en meget langsom udbygning af de hurtige DSL telefonlinier i USA og det seneste Œrs sejrsgang for kabelmodem truede med at undergrave AOL. AT&T har som st¿rste telefonselskab og som ejer af kabelnet bedre muligheder for at fŒ flere abonnenter. AT&T har konsekvent n¾gtet AOL

9


Digital tv er på vej til at lukke grænserne Kraftig advarsel til politikerne på høringen om fremtidens tv-teknik "Ophavsret og samarbejdsaftaler betyder, at det ikke bliver muligt for alle at modtage de mange digitale kanaler. Der er slet ikke tale om Œbne gr¾nser. Hvis tendensen forts¾tter, vil det om fŒ Œr v¾re umuligt at modtage svensk tv pŒ Sj¾lland, som man ellers har kunnet siden midten af 50'erne. Der kr¾ves programkort, som kun s¾lges til svenske statsborgere". Denne advarsel kom pŒ den politiske h¿ring pŒ Christiansborg 1. februar fra Bjarne D. Nielsen, der leder satellit-afdelingen pŒ Teknisk Skole Ringsted. Han sagde bl.a.: En r¾kke tv-kanaler vil blive forbeholdt store kabel-net, og pŒ samme mŒde kan der v¾re kanaler som kun kan modtages af privatanl¾g. Digital radio/-tv har en tydelig tendens til at skabe lukkede lande/landomrŒder, som f.eks. BSkyB i England/Irland. Hertil kan man ikke k¿be programkort i Danmark.

branchen. Det er allerede gjort i en r¾kke andre europ¾iske lande.

Digitalt tv stormer frem Fra ca. 25 forskellige satellitpositioner kan man p.t. modtage 260 analoge tvog 190 analoge radio-kanaler. En tilsvarende digital oversigt er sv¾r at opg¿re, da der sendes i pakker som konstant ¿ges i indhold. Som gennemsnit indeholder en digital pakke i ¿jeblikket 5 tv-kanaler og 3 radiokanaler. Da der p.t. kan modtages 400 digitale pakker, svarer det til 2000 digitale tvkanaler og 1200 digitale radio-kanaler. Tendensen er meget klar: Gennem det seneste Œr er der nedlagt mindst Žn analog tvkanal pr. uge og der er samtidig etableret mindst 5 digitale pr. uge. Mange opfatter digital-tv som betalings-tv. Dette er da ogsŒ g¾ldende for situationen i Norden, hvor n¾sten alle

FDA-orientering 1/2000

Også dansk kodning?

10

MŒske skal vi ogsŒ til at overveje kodning ved indf¿ring af jordsendt digitaltv, for at undgŒ ophavsretlige problemer ved mulig modtagelse i vore nabolande. Udvalgte danske radio- og tv-kanaler b¿r beskyttes og fortsat have hj¾lp for at kunne overleve i fremtidens hŒrde konkurrence, hvor vi p.t. oplever at "danske" tv-kanaler arbejder efter forskellige reklameregler. Prisen til rettighederne pŒ attraktive begivenheder skrues til stadighed i vejret. Det kan sŒledes blive meget vanskeligt at sikre v¾sentlige danske sportsbegivenheder pŒ danske tv-kanaler, uden ¿konomisk st¿tte. NŒr man v¾lger at indf¿re digital-tv og -radio-distribution, mener jeg at man hurtigst muligt mŒ fastl¾gge en realistisk dato for STOP af analoge udsendelser. Dette vil v¾re til stor gavn for sŒvel forbrugerne som radio- og antenne-

digitale radio- og tv-kanaler er kodet. Mange af de p.t. frie digitalkanaler forventes kodet, fordi de skal skaffe penge til at overleve.

Kabel Her er st¾rk dominans af Tele Danmark, som har investeret i den kostbare teknologi. P.t. er man dog ikke i stand til at realisere e-mail og internet, men arbejder pŒ det. Tele Danmark har imidlertid en anden afdeling, som i forvejen leverer internet.

FA-anlæg Frie t¾tliggende f¾llesantenne-anl¾g gŒr sammen for i det mindste at realisere den nye informations teknologi med e-mail, internet m.v. P.t. investeres mange steder i 2-vejs muligheder til datakommunikation. De fleste FA-anl¾g har tv-kanaler nok. Skulle der v¾re mindretals¿nsker, er det meget enklere at lade den enkelte husstand l¿se det med egen parabol. Evt. kan et antal familier gŒ sammen om et lille ekstra anl¾g, som kan supplere FA-anl¾gget.

Stue-/tag-antenner Her vil en del husstande formentlig v¾re interesserede i at fŒ et antal ekstra danske tv-kanaler, uden at skulle investere i en parabol- eller kabeltilslutning. Resten er overhovedet ikke interesseret i mere tv. Fra sidstn¾vnte gruppe kan man forvente protester ved nedl¾ggelse af eksisterende analoge sendere. Her vil det formentlig kunne hj¾lpe, hvis man samtidig kan tilbyde noget nyt i form af interaktive tjenester som e-mail og internet. Det er derfor vigtigt ikke kun at indf¿re DVB-T med tv for ¿je, det giver ingen sikkerhed for fremskridt. FDAÕs S¿ren Birks¿ S¿rensen h¾drede Bjarne D. Nielsen, da han i januar markerede nr. 100 af sit blad Satellit Information.

Generelt om DVB Udover en v¾sentlig bedre frekvensud-


nyttelse, vil DVB give adgang til informations-teknologi med: e-mail, internet, pay per view (film) og homeshopping/-banking m.v. En ideel tv-norm fŒr vi n¾ppe nogensinde, og DVB har da ogsŒ svagheder som: ¥ 3 normer: satellit, kabel og jord. ¥ Flere normer for adgangskontrol (CA: Conditional Access), bla. Conax, Viaccess, Irdeto og Cryptoworks. De kr¾ver typisk hver deres CA-modul og -programkort.

Bjarne Nielsen sk¿nnede, at der er solgt/udlejet op mod 80.000 digitale boxe, nogenlunde ligelig fordeling mellem satellit- og kabelboxe. Det er kun ca. 3% af tv-husstandene.

Satellitmarkedet domineres af Canal Digital, som tilbyder ca. 50 tv- og 20 radiokanaler. Dets digitale boxe, der kan k¿bes eller lejes, er programmerede/propriet¾re til Canal Digital's programmer. Alternativt kan man k¿be komplette, ikke propriet¾re boxe, som kan bruges til de mange forskellige kodningsformer, som anvendes af andre europ¾iske program-leverand¿rer. Radio- og antennebranchen venter sp¾ndt pŒ, hvornŒr Viasat ogsŒ vil begynde at sende digitalt. Det ventes at ske efter en afvigende kodningsnorm. I praksis betyder det, at boxene bliver dyrere, fordi der skal indbygges mindst to adgangssystemer med plads

Bjarne D. Nielsen viser en model af en Astra satellit.

til mindst 2 programkort. Det ville v¾re en stor fordel hvis der var en f¾lles l¿sning, men det ser ikke ud til at blive realiseret.

Kabel-anlæg Tele Danmark tilbyder en lejebox. Der kodes i fransk norm, og der kr¾ves programkort. Der tilbydes op til ca.100 tvkanaler og 12 radiokanaler pŒ egne kabeltilslutninger. Tele Danmark leverer desuden digitale pakker til mange f¾llesantenneanl¾g, is¾r til filmkanaler og fremmedsprogede kanaler. Telia/Stofa, som har afpr¿vet den samme box, har valgt at afvente situationen i et Œrs tid, hvorefter man forventer, at der findes bedre boxe med flere muligheder og billigere teknik pŒ markedet. Af f¾llesantenneanl¾g sk¿nnes kun de st¿rste og mest progressive at have mulighed for at indf¿re digital distribution. Der skal forhandles ophavsret/aftale med de enkelte programleve-

rand¿rer, opbygges en digital hovedstation, skaffes lejeboxe samt opbygges et abonnentsystem for de aktuelle programmer/pakker. I Danmark er der ca. 3000 smŒ anl¾g, som mŒ gŒ sammen for at blive store nok til at indf¿re digital teknologi. Alternativt mŒ de v¾lge at gŒ i samarbejde med Tele Danmark eller Telia/Stofa eller helt frav¾lge digital distribution. Mange af disse anl¾g har for lille kapacitet/bŒndbredde til digitale tjenester. Ombygning kan blive kostbar, salg af anl¾gget til Tele Danmark eller Telia/Stofa er derfor n¾rliggende for mange foreninger.

Stue-/tag-antenner Med den nye DVB-T-norm kan der mange steder i Danmark blive tale om at modtage 12-16 tv-kanaler med en forholdsvis enkel antenneinstallation. Det vil formentlig betyde, at nogle bliver betalingskanaler, sŒledes at man mŒ have et kodningssystem. ■

FDA-orientering 1/2000

¥ Flere normer for styresystem (API: Application Programming Interface), bl.a. MediaHighway, Open TV, MHEG og Java. API giver en slags "k¿replan" for brugerne udfra billedsk¾rmen, her er tale om produktionslicenser. I teknisk sprog er den sammenkoblet med EPG: Electronic Programme Guide.

11


BBC Prime


Bred, bredere – båndbredest … Vi får store tv-skærme i hjemmene – til ophængning på væggen og så har vi et nyt problem Om fem Œr sidder vi i antenneforeningerne med et stort problem, hvis vi ikke forinden har ¿get vores bŒndbredde Ð og selv om vi har gjort det, vil nogle af vore medlemmer alligevel anskaffe sig en parabol. Det forudsiger Lars-Ingemar Lundstršm fra Teracom, som er teknisk ansvarlig for radio- og tv-sendenettene i Sverige. Han forklarer det pŒ den mŒde: "Med 625 linier i billedet og en afstand fra tv-apparatet pŒ seks gange billedformatet opfatter vi billederne som gode, selv om ikke er n¾r sŒ gode som billeder pŒ en computersk¾rm." NŒr vi h¾nger sk¾rmen op pŒ v¾ggen, forrykker vi afstanden. Dermed bliver linierne, billederne er opbygget med, synlige i form af irriterende streger i baggrunden. Det l¿ser tv-stationerne ved at sende i HDTV med dobbelt sŒ mange linier i billederne. SŒ langt sŒ godt.

Vi har fem år Men et 1250 linjers billede kr¾ver meget st¿rre bŒndbredde, og hvis alle tvkanaler skal sendes i HDTV-formatet, mŒ vi enten sende f¾rre kanaler end i dag eller gŒ h¿jere op i frekvensbŒndet.

at de vil blive solgt i stort tal fra om cirka fem Œr Ð og sŒ stŒr vi med problemet.

Større krav til billedkvalitet

Lars-Ingemar Lundstršm

Det er dyrt, og der er gr¾nser for, hvor h¿jt vi kan gŒ op. Problemet er det samme for kabelnettene som for de digitale terrestriske sendenet. For kabel-tv forst¾rkes problemet af, at I i en lang overgangsperiode vil blive pŒlagt at sende mustcarry kanalerne bŒde analogt og digitalt." Ð HvornŒr kan vi vente de store sk¾rme i hjemmene? "Vi sŒ de f¿rste brugbare 42" sk¾rme pŒ udstillinger i 1999. De er stadig sŒ dyre, at de kun er for liebhavere, men interessen er stigende og dermed begynder priserne at falde. Det er mit g¾t,

Kravet om tv-billeder i h¿j opl¿sning kommer ikke kun pŒ grund af baggrundsstregerne. Selv om tv ogsŒ vil kunne bruges som computer, vil det ikke afl¿se computeren. Men i mange situationer vil familien ogsŒ anvende tv-sk¾rmen til det, man i dag bruger computeren til. For eksempel at gŒ pŒ internet for at se tilbud pŒ t¿j, hus, bil eller rejser. Da vi er vant til computerens h¿je billedkvalitet, vil vi forlange den samme kvalitet af tvbilledet". Ð Hvad g¿r vi ved det? "I mŒ ¿ge jeres bŒndbredde sŒ meget som muligt og sŒ hŒbe pŒ, at komprimeringsteknikken udvikler sig, sŒ problemet ikke bliver alt for stort. Men I mŒ se i ¿jnene, at en del af jeres medlemmer vil supplere kabelnettet med egne paraboler, fordi de eftersp¿rger kanaler, I ikke har plads til. BŒndbredden pŒ satellitterne skal naturligvis ogsŒ ¿ges, nŒr kravet om h¿j billedopl¿sning slŒr igennem, men det er ikke noget st¿rre problem at udvide frekvensbŒndene, satellitterne sender i", siger Lundstršm. molo

Efter Beate W. Bentzens udn¾vnelse til adm. direkt¿r for Telia Danmark er S¿ren Gaardboe (35) tiltrŒdt som adm. direkt¿r for Telia Stofa med Ole Simonsen som vicedirekt¿r. S¿ren Gaardboe har tidligere v¾ret i BG Bank og kom til Horsens fra stillingen som adm. direkt¿r for Telias kunderservicecenter DRS A/S. OgsŒ salgsdirekt¿r Lis Lysholm er rejst til andre opgaver i Telia. Som ny salgs- og marketingdirekt¿r er udn¾vnt Henrik Steen Nielsen. S¿ren Gaardboe

Beate Bentzen bevarer kontakten med Telia Stofa som dettes bestyrelsesformand.

FDA-orientering 1/2000

Ny direktør i Telia Stofa

13


Kun én procent valgte fra Overraskende lille interesse for en billigere programpakke i Hjørring Af Fritz Tandrup, formand for Hjørring Antenneselskabs programudvalg

lertid for dyrt i ¿jeblikket. Men der findes en midlertidig teknisk n¿dl¿sning, der til en vis grad giver medlemmerne frit valg. Den bestŒr i, at programmerne organiseres i 2 eller flere pakker, som medlemmerne kan v¾lge imellem.

Danmarkspakken

FDA-orientering 1/2000

Fritz Tandrup

14

I et demokratisk samfund b¿r den enkelte borger selv kunne bestemme, hvilke varer han vil k¿be. Man skal heller ikke kunne tvinges til at betale for noget, man ikke ¿nsker at modtage. For mange Œr siden organiserede mange danskere sig med f¾llesantenner, fordi det var praktisk. Ingen kunne forudse, at denne form for organisation skulle komme til at betyde, at princippet om frit forbrugsvalg kom i klemme. Det skete imidlertid, da programleverand¿rer begyndte at forlange brugerbetaling for programmer, der f¿r var finansieret af reklamer. Regningen sendes til alle, uanset om de ¿nsker at se det pŒg¾ldende program eller ikke. De f¾rreste medlemmer engagerer sig i valget af programmer. Derfor kommer et mindretal til at bestemme, hvad alle skal betale for. Det er uanset om afg¿relsen tr¾ffes ved folkeafstemning, ved generalforsamlingsbeslutning eller efter en demokratisk valgt bestyrelses grundige overvejelser ud fra brugerunders¿gelser m.v. Mindretallet skal imidlertid v¾re meget forsigtig med at pŒl¾gge alle andre pligt til at betale programafgift. Derfor skal enhver mulighed for at undgŒ denne situation udnyttes. Det fri forbrugsvalg for den enkelte kan vi kun opnŒ i vores anl¾g, hvis hvert medlem har dekoder. Det er imid-

¯nsket om, at medlemmerne skal kunne v¾lge frit, blev is¾r aktuelt i 1998, da Viasat fremsatte et hidtil uh¿rt krav om n¾sten 150 kr. pr. medlem pr. Œr for TV3. I Hj¿rring, hvor vi har godt 10.000 tilslutninger, ville det betyde en regning pŒ 1,5 millioner kroner. Snart fulgte krav om n¾sten lige sŒ meget for 3+. I f¿rste omgang indf¿rte vi en Danmarkspakke med DR1, DR2 og TV2. Prisen blev 325 kr. pr. Œr, inklusiv kontingent til foreningens drift. Prisen for alle programmer var 870 kr. Omkostningen ved at gŒ over til Danmarkspakken var 300 kr., som skulle betales af de medlemmer, der ¿nskede pakken. Danmarkspakken blev valgt af 35 medlemmer. Femogtredive! Det svarer til 3,5 promille af medlemmerne. Mange ringede til administrationen for at h¿re n¾rmere, men opgav tanken om Danmarkspakke, nŒr de h¿rte, at TV3 ikke var med.

Pakke 1, 2, 3 I Œr 2000 ville den h¿je pris pŒ 3+ slŒ fuldt ud igennem, TvDanmark kom pŒ banen med en kanal til samme pris som 3+, og flere andre programleverand¿rer stod pŒ spring med prisforh¿jelser. Derfor besluttede vi os for en udvidet pakkel¿sning, sŒ medlemmerne kunne fŒ en reel valgmulighed. Vi sammensatte efter bedste overbevisning en pakke 2 med Danmarkspakken plus 10 programmer, bl. a. TV3 og Discovery. Den koster 643 kr. Den fulde programpakke, pakke 3, indeholder yderligere 10 programmer med bl.a. 3+ og Eurosport og koster 1.016 kroner. Medlemmerne kan altsŒ frav¾lge 3+, Eurosport m.fl. ved at v¾lge pakke 2.

SŒ fulgte forhandlinger med programleverand¿rerne. Det endte med, at Viasat n¾gtede at levere 3+, medmindre kanalen kom til at ligge i pakke 2. Firmaet vil altsŒ ikke levere, medmindre vi vil aftage programmet til alle 10.000 medlemmer. Andre programleverand¿rer har kr¾vet h¿jere pris, hvis deres program skulle ligge i pakke 3.

Malkekvæg Vi har det meget sv¾rt med disse standpunkter. Vi har fuld forstŒelse for m¾ngderabatter. SŒ bliver en vare dyrere pr. stk., hvis man k¿ber f¾rre. Men vi finder det uacceptabelt, at Viasat ikke vil levere os f. eks. 9.000 stk. tilslutninger, fordi vi er 10.000 medlemmer. Det er ogsŒ m¾rkv¾rdigt, at andre leverand¿rer, fordi vi er 10.000, vil have af os til at betale mere pr. stk. for 9.000 tilslutninger, end vores lille naboforening skal betale pr. stk. for 250. Selskabernes fremf¾rd er en grov udnyttelse, der g¿r vores medlemmer til malkekv¾g. Vi vil ikke finde os i, at Viasat eller andre programleverand¿rer skal bestemme, hvordan vi indretter vores anl¾g. Vi har derfor gennem FDA indklaget Viasat til konkurrencestyrelsen for leveringsn¾gtelse. I stedet for 3+ har vi indtil videre taget TvDanmark 1 med i pakke 3. Generalforsamlingen havde vedtaget en bel¿bsramme med plads til 3+, sŒ bestyrelsen kunne v¾lge et alternativ til ca. samme pris.

En procent valgte pakke 2 Hvor mange valgte sŒ pakke 2? I skrivende stund drejer det sig om ca. 100 eller 1% af vores medlemmer. ƒn procent! Det forbavser os en hel del. Under forl¿bet har vi dr¿ftet muligheden af 5-1015 procent. Nogle programleverand¿rer kr¾vede en "penetration" pŒ 80% som betingelse for at levere til pakke 3. De har altsŒ forestillet sig, at mŒske 20% ville v¾lge fra. Under alle omst¾ndig-


heder er alle de mange g¾tterier om m¾ngden af fravalg skudt vildt over mŒlet. Den nye pakkestruktur blev offentliggjort for medlemmerne via vores medlemsblad, der blev udsendt til alle i god tid f¿r Œrsskiftet. Vi har oplysninger om pakkerne pŒ vores informationskanal, og der har v¾ret artikler i dagspressen om sagen. Medlemmerne skulle altsŒ v¾re informeret. Nogle fŒ har reageret med opringninger til kontoret, men langt de fleste tager Œbenbart udvalget af programmer, som det kommer. Vi ved af erfaring, at mange slet ikke ved, hvad de betaler for tilslutning og programmer. Nogle ved godt, at det sidste Œr var noget med 800 kr., men de ved ikke, om de betalte en, to eller flere gange om Œret. Selv om sŒ fŒ har benyttet sig af muligheden for at v¾lge programmer fra, synes vi alligevel i bestyrelsen, at vi har gjort det rigtige. Selv om medlemmerne har faste TV vaner og ikke reagerer, skal de ikke af den grund udnyttes som malkek¿er af smarte kommercielle programleverand¿rer. Princippet om, at medlemmerne skal have en reel fravalgsmulighed, er vigtigt. ■

23. februar:

FDA Region 8: Generalforsamling i M¿rk¿vhallen.

4. maj:

FDA Region 4: Temaaften (om Internet og returveje?)

24. februar1. marts:

CEBIT 2000, kontor, data og telekommunikation, i Hannover. http://www.cebit.de/

10.-13. maj:

NAB konference og udstilling i Las Vegas, USA.

4. marts:

FDA Region 1: Mediecenteret, S¿parken i Aabybro: Generalforsamling og seminar om Nordjylland som IT-fyrtŒrn.

15.-17. maj:

Cable & Satellite Mediacast 2000 i London. www.cabsat.co.uk

29.-31. maj:

ECCA Œrsm¿de i Berlin. http://www.ecca.be

30. august3. september:

CEBIT Home 2000 i Leipzig. www.cebit.de

16. marts:

FDA Region 4: Generalforsamling.

5. april:

FDA Region 2: •rsm¿de kl. 19.30 pŒ Hotel Skanderborg.

6.-13. april:

NAB udstilling og konference i Las Vegas, USA. www.nab.org

8.-12. september: IBC 2000 i Amsterdam.

8. april:

FDA Region 3: Generalforsamling kl. 11,30 pΠHotel Skibelund Krat ved Vejen.

29.-30. april:

FDA: "Fysisk" m¿de i Nyk¿bing Sj.

4. oktober:

Region 8: Temaaften i M¿rk¿vhallen.

26. oktober:

Region 4: Temaaften.

17.-19. november: FDA udstilling, seminar og landsm¿de pŒ Hotel PejsegŒrden i Br¾dstrup.

FDA-orientering 1/2000

Aktivitetskalender

15


FDA-orientering 1/2000

BBC World

16


Betalingskrav mod antenneanlæg har forkert adresse Uheldig dansk lovgivning forplumrer begreberne Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA

Gør budbringeren ansvarlig Den danske lovgivning inddrager "budbringeren" i forhold, han ikke har indflydelse pŒ. Antenneanl¾ggene indtager mindst to roller i forholdet mellem ophavsm¾ndene til indholdet i de udsendelser, der distribueres via nettene, og slutbrugeren.

I en lang r¾kke tilf¾lde er antenneanl¾gget alene en del af den n¿dvendige tekniske infrastruktur, der er foruds¾tningen for, at programleverand¿rerne kan fŒ deres produkter frem til slutbrugerne. I disse tilf¾lde er anl¾ggenes rolle ikke principielt forskellig fra satellitternes, de private parabolers eller fra sendemasternes. Det g¾lder eksempelvis, nŒr vi taler om programmer som TV3, 3+, BBC, Euronews, DK4 og alle de ¿vrige programmer, hvor programselskabet aktivt markedsf¿rer sig i forhold til slutbrugeren og opkr¾ver et direkte vederlag i form af abonnementsbetaling hos denne. Her har antenneanl¾ggene billedligt talt samme rolle i forholdet mellem programleverand¿ren og slutbrugeren som avisbudet i forholdet mellem et dagblad og abonnenten. Det ¾ndres efter min vurdering ikke af det forhold, at antenneanl¾gget oftest indgŒr som formidler af et kollektivt abonnement og deltager i den praktiske administration af pengestr¿mmen. Til ovenn¾vnte kategori af kanaler h¿rer de danske public-service stationer og de danske lokale stationer, da fordeling af disse i et antenneanl¾g ikke ¿ger tilg¾ngeligheden hverken geografisk eller tidsm¾ssigt. Spredningen gennem antenneanl¾gget tilf¿rer ikke et st¿rre publikum, end udsendelserne pŒ forhŒnd er tilt¾nkt. Slutbrugerne i antenneanl¾gget udg¿r en ¾gte delm¾ngde af den prim¾re mŒlgruppe for udsendelserne. Derfor b¿r det alene v¾re programleve-

Mindre CO2 fradrag Fradrag for CO2 afgiften er ¾ndret pr. 1/1-2000. CO2 afgiften aftrappes, og for Œr 2000 kan der kun tr¾kkes 10% af CO2 afgiften fra og kun sŒfremt energien bliver brugt til procesformŒl.

rand¿rernes ansvar, at der er betalt for alle rettigheder i udsendelserne.

Service-leverandør I andre tilf¾lde er det antenneanl¾gget, som foranlediger spredningen af en kanal. Det g¾lder typisk for nabolandskanaler som f.eks. TV2 Norge, SVT, ARD og mange flere. De fŒr gennem antenneanl¾g i Danmark tilf¿rt seere ud over dem, udsendelserne er tilt¾nkt. I disse situationer finder jeg det naturligt, at det er antenneanl¾ggene, som er ansvarlige. Det er dem, som foranlediger, at der tilf¿res et yderligere publikum til udsendelserne. Disse kanaler kan ophavsretligt klareres fuldt ud gennem Copy-Dan. Hvis man flyttede det retlige ansvar fra distribut¿ren (antenneanl¾gget) til den, som foranlediger et ekstra publikum, ville man fŒ et mere logisk kriterium for betaling af vederlag for opretshavret. Det handler ikke om at fratage ophavsm¾ndene et rimeligt vederlag for deres pr¾stationer. Det handler alene om, at det er den, som tr¾ffer beslutning om hvilke udsendelser, der skal stŒ til rŒdighed for en udvidet kreds, ogsŒ har ansvar for betaling af den del af vederlaget. Antenneanl¾g har ingen indsigt i, hvorvidt alle berettigede fŒr deres vederlag, men risikerer alligevel at blive m¿dt med krav. Desuden er der en vis risiko for, at de nuv¾rende regler kan udvikle sig til en form for beskatning af den teknologi, vi anvender - men som andre gŒr fri af. ■

For energi til opvarmning af rum er der ingen fradrag. Der er stadig fuld fradrag for Energiafgiften. Der kan l¾ses yderligere om ovenn¾vnte i Told & Skats "v¾rd at vide serie" i h¾ftet "Om nye regler for godtg¿relse af energiafgifter og CO2" .

FDA-orientering 1/2000

Skuespilleres og andres krav mod antenneanl¾g i forbindelse med deres medvirken i udsendelser i TV3 og 3+ verserer fortsat ved ¯stre Landsret. Den fŒr nu f¿lgeskab af en anden, som rettighedssiden har rejst ved Ophavsretslicensn¾vnet. Disse sager dukker bl.a. frem, fordi den danske lovgivning ikke er helt hensigtsm¾ssig pŒ dette omrŒde. Striden stŒr om, hvorvidt de rettigheder, programleverand¿ren har erhvervet, omfatter retten til distribution pŒ kabelanl¾g. NŒr denne strid overhovedet kan opstŒ, skyldes det, at man i ophavsretlig sammenh¾ng betragter en u¾ndret og samtidig distribution af et radio- og/eller tv-signal pŒ et kabelanl¾g som en fornyet spredning til almenheden - uanset om denne spredning alene sker til (en del af) den direkte mŒlgruppe for udsendelsen. Konsekvenserne heraf er i en r¾kke tilf¾lde sŒvel ulogiske som uhensigtsm¾ssige. De n¾vnte sager drager antenneanl¾ggene ind i en strid, som efter min bedste vurdering alene burde vedr¿re ophavsm¾ndene og programselskaberne.

17


DEBAT

Viasat samarbejder kun den ene vej Formanden for Løgstør Kabel-TV, Bjarne M. Pedersen, skriver: Vicedirekt¿r Jesper Gr¿nholt indbyder i Viasat Nyt Vinter til et samarbejde med FDA om pirater. I samme artikel oplyses det, at Viasat vil g¿re sit yderste for at fastholde TV3 og 3+ pŒ de danske antenneanI¾g. Efter vores opfattelse gŒr det ¿nskede samarbejde kun fra antenneforeningerne til Viasat.

Lad mig begrunde denne påstand A. Antenneforeningerne indgŒr en kontrakt med Viasat over 4 Œr om TV3/3+; hvor man har en klar forventning om en u¾ndret programflade, bl.a. boksning - k¿bt af antenneforeningerne til en meget h¿j pris. B. Viasat modarbejder det ¿nskede samarbejde ved en massiv markedsf¿ring af Viasats guldpakke til 179 kr., incl. TV1000 og Cinema til DTHmarkedet. C. Viasat modarbejder det ¿nskede samarbejde ved at tilbyde TV 1000 og Cinema til antenne-foreninger til ca. samme pris inkl. dekoder, som man tilbyder hele DTH-markedet pŒ Viasat Guldkortet. D. Antenneforeninger betaIer en h¿j pris for h¿j pris for TV3 og 3+, set i

forhold til, at man lader antenneforeningerne stŒ for opkr¾vningen. Man har ingen administration af kort set i forhold til DTH-markedet, hvor man sŒledes "sparer" en ikke uv¾sentIig udgift til at l¿nne personale. Det er pŒ h¿je tid, Viasat gŒr ind i et samarbejde med FDAs medIemmer, der arbejder med bl.a. f¾lles indk¿b af programmer. Personligt venter jeg mig meget af en "indk¿bsforening" med deltagelse af de helt store antenneforeninger og de store og mellemstore antenneforeninger under Forenede Danske Antenneanl¾g. Jeg har fŒet de f¿rste meldinger om, at man pŒ f¿rstkommende generalforsamling ¿nsker ny afstemning om programsammens¾tningen, idet flere ikke mener, at 3+ leverer sport, der stŒr i forhold til den h¿je pris for dette program. 3+ blev stemt meget knebent ind pŒ den ekstraordin¾re generalforsamling, og her blev der fra flere sider oplyst, at det Œrlige kontingent nu havde nŒet en h¿jde hvor det absolut ikke kunne/skulle v¾re h¿jere. Den afstemning kan kr¾ves, jvnf. L¿gst¿r Kabel-TVÕs vedt¾gter.

Derfor et sp¿rgsmŒl til FDA: NŒr vi ved, at afstemningen kommer, vil det sŒ ikke v¾re klogest for bestyrelsen at opsige den nuv¾rende kontrakt med Viasat nu, da vi har 6 mŒneders opsigelse. Og hvordan stiller det sig, sŒfremt begge programmer bliver stemt ind?

Vi har et forslag: Viasat laver en pakke til antenneforeningen:. Mod at tegne kontrakt pŒ TV3 og 3+ efter forhandling af den nuv¾rende sats, der er for h¿j, fŒr man oveni de programmer, Viasat ogsŒ tilbyder i Guldpakken. Se, det var noget, medlemmerne kunne forstŒ. Husstandene ville gŒ pŒ den lokale antenneforening. Der ville ikke v¾re n¾vnev¾rdig med pirater, og Viasat ville fŒ en meget h¿jere indtjening via de husstande, der nu har indmeldt sig i antenneforeningerne. Samtidig kan milj¿et fŒ et l¿ft, da vi kan fŒ det stigende antal private paraboler taget ned. Se det er samarbejde.

Viasat: Nye priser til fordel for antenneforeningerne FDA-orientering 1/2000

På Viasats vegne har salgschef Kenneth Christensen sendt dette svar:

18

Du efterlyser i dit brev et samarbejde, der ogsŒ gŒr fra Viasat til foreningerne og FDA. Jeg mener, at vi i dag har et godt samarbejde, og vi er altid Œbne overfor konkrete ¿nsker fra foreningerne og FDA. Du har 4 konkrete sp¿rgsmŒl, som jeg gerne vil svare pŒ:

A. Det er rigtigt, at Viasat vil g¿re alt for at v¾re de foretrukne satellitkanaler pŒ kabelmarkedet. I den forbindelse er det vigtigt, at vi bruger de indt¾gter vi fŒr fra sŒvel abonnementsbetaling som reklameindt¾gter fornuftigt. Vi beklager naturligvis, at vi ikke l¾ngere har boksningen hos Viasat, men det under-

streger netop, at vi ¿nsker at bruge pengene til programindk¿b fornuftigt. Eksempelvis har vi ofte flere seere pŒ serien Hvide L¿gne end der var pŒ boksningen fredag den 14. januar. B. Viasat modarbejder bestemt ikke kabelmarkedet ved at markedsf¿re DTH markedet. Det er naturligvis helt


forskellige markeder, men en kabelkunde er lige sŒ vigtig for os som en DTH kunde. Det er desv¾rre meget sv¾rt at markedsf¿re kabelmarkedet overordnet med store kampagner, da vilkŒrene er forskellige fra forening til forening. Skal du dele materiale ud til dine medlemmer, eller har du andre ideer til hvordan vi kan st¿tte Jer i lokalomrŒdet, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi vil hellere end gerne st¿tte Jer med lokale aktiviteter. Til orientering koster GULD pakken 199.- fra den 1. januar (GULD pakken indeholder ikke TV3/3+), prisen for TV1000 pŒ kabelmarkedet er u¾ndret 159.- pr. mdr. + dekoderleje.

C. Du har ret i, at det er nogenlunde samme pris, ogsŒ efter vi har justeret prisen pŒ DTH markedet. Vi vil gerne komme med nogle tiltag i Œr, der g¿r at TV1000 spr¾nger alle budgetter pŒ kabelmarkedet, men det er pr¾cis her, hvor det er vigtigt at vi har et godt samarbejde med Jer, der har den daglige kontakt med kunderne. D. Du skriver, at I betaler for h¿j en pris for TV3/3+, da det er Jer, der stŒr inde for opkr¾vningen. I dag betaler Jeres medlemmer kr. 258,75 om Œret incl. moms for TV3/3+. De steder, hvor kanalerne har v¾ret til afstemning, er de kommet ind pŒ de f¿rste pladser, hvilket understreger, at

Forårsaktiviteter i FDA For f¿rste gang i mange Œr vil april forl¿be uden et landsm¿de i FDA, Forenede Danske Antenneanl¾g. Det betyder, at det naturlige m¿dested for hele vores branche vil mangle dette forŒr - til geng¾ld vender vi jo meget kraftigt tilbage med FDAs hidtil st¿rste landsm¿de den 17. 19. november. Men det bliver ikke et FDA-tomt forŒr, vi gŒr i m¿de. Der er dels de ordin¾re regionsgeneralforsamlinger, dels vil vi arrangere en r¾kke regionale aktiviteter. De vil s¾tte fokus pŒ antenneanl¾ggenes muligheder for at udg¿re en v¾sentlig del af infrastrukturen i et kommende netv¾rkssamfund. Planerne er ved at blive pudset af i disse uger, og indbydelser vil blive sendt direkte ud til alle FDAs medlemmer, nŒr det hele er faldet endeligt pŒ plads. ■

medlemmerne ¿nsker at bibeholde kanalerne til de nuv¾rende priser. Har du derimod parabol koster det kr. 358.- om Œret at fŒ adgang til TV3/3+, hvilket understreger, at foreningerne sagtens kan tilbyde kunderne TV3/3+ til en konkurrencedygtig pris. Du stiller sidst et forslag til Viasat om at lave pakker til foreningerne, sŒ I kan tilbyde kanalerne til Jeres medlemmer langt billigere, end det er muligt pŒ parabolmarkedet. Den mulighed er der allerede i dag, Viasat giver 5% i rabat pŒ den 3. kanal, 7% pŒ den 4. kanal og 9% pŒ den 5. kanal, man k¿ber efter TV3 og 3+. ■

Servicefirmaer fusioneres De fire Tele Danmark-ejede servicefirmaer Dansk Kabel-TV, Scansatel, Scantemo og Skelmose sammenl¾gges i Žt selskab under navnet Dansk KabelTV A/S med hoveds¾de hos Scantemo i Herlev. Alle afdelinger bortset fra Fakse opretholdes, men projektering og andre f¾lles funktioner samles. John Jensen, Scantemo, er det nye selskabs adm. direkt¿r, J¿rgen Nielsen, Skelmose, teknisk direkt¿r og Thomas Hougaard, Scantemo, ¿konomichef. Fusionen er formelt fra 1. januar i Œr, men ventes i praksis gennemf¿rt i l¿bet af april. Ny bestyrelsesformand er divisionsdirekt¿r Niels Breining, Tele Danmark Kabel-TV. ■

Som det vil v¾re l¾serne bekendt har FDA taget fat pŒ den urimelige diskriminering i en periode omkring de to kanaler Kanal 5 og TV Norge, der er s¿sterkanaler til TvDanmark. FormŒlet med FDAs initiativ har v¾ret at opnŒ, at forbrugere koblet pŒ antenneanl¾ggene ikke skulle stilles ringere end ejerne af private paraboler. SŒvel Kanal 5 som TV Norge n¾gtede at give samtykke til, at deres kanaler kunne distribueres i antenneanl¾g

i Danmark Ð samtidig med at de to kanaler blev markedsf¿rt over for ejerne af private paraboler. Sagen ligner pŒ mange punkter DSF-sagen, men der er nogle afg¿rende forskelle, som nu har fŒet modparterne til at v¾lge den mindelige l¿sning at tr¾kke kanalerne v¾k fra privatparabolerne i Danmark. SŒ snart FDA har sikkerhed for, at dette sker, vil vi bede vores advokat om at tr¾kke sagen ved Ophavsretslicensn¾vnet tilbage. ■

FDA-orientering 1/2000

Sejr for FDA

19


EU og must carry "Must carry", som er en lovm¾ssig pligt for kabelnet til (gratis?) at transmittere visse kanaler i sit net, har altid v¾ret genstand for diskussion i vore cirkler. I FDA-orientering nr. 1/99, side 20 redegjorde vi for EU«s holdning pŒ dette punkt, og i nr. 7/99, side 9 for de smŒ ¾ndringer, der er pŒ vej i Danmark. I et notat fornylig har SVT (Sveriges Television) klarlagt sin stilling til EU«s tanker. Ikke overraskende gŒr SVT ind for bevarelse af must carry for de nationale kanaler, der har public service status. Man mener, at must carry ikke alene skal g¾lde for traditionelle kabel-tv, men ogsŒ skal indf¿res for andre kommunikationsnettyper. Det centrale i dette synspunkt er, at public service kanaler skal v¾re tilg¾ngelige for kunderne, uanset hvilken infrastruktur signalerne transmitteres igennem (kabel, satellit, internet, bredbŒndsnet m. v.). Selvom man udtrykker sig i politiske

vendinger, synes SVT i et vist omfang at v¾re rede til at betale for at komme ind i kommunikations-infrastrukturer, idet man udtaler: Der skal etableres principper, der sikrer SVT adgang til net/infrastrukturer pŒ hŒndterbar mŒde, selvom kommercielle vilkŒr mellem netejerne og tjenesteleverand¿ren dog skal v¾re det b¾rende princip. SVT underst¿tter ogsŒ princippet om, at en s¾rskilt regulering af transport (teknik) og (program)indhold vil v¾re hensigtm¾ssig. SVT formulerer det pŒ denne mŒde: SVT finner det nšdvŠndigt att utrymme fšr radio- och TV-sŠndningar sŠkerstŠlls i olika typer av nŠt. "Det bšr dŠrfšr švervŠgas om inte de must carry-regler som idag gŠller fšr kabelnŠt bšr tillŠmpas Šven fšr s k bredbandsnŠt. SVT uppfattar att kommissionens švervŠganden betrŠffande ett nytt regelverk ger šppningar fšr detta . Motivet fšr att fŒ till stŒnd en generell tillŠmpning av

must carrry-regler Šr enligt SVT att fšr hushŒllen/konsumenterna kommer sannolikt Šven bredbandstjŠnsterna att tillhandahŒllas av en aktšr som fšr det enskilda hushŒllet blir att betrakta en de facto monopolleverantšr". og "Kommissionens stŒndpunkt betrŠffande must carry-principens fortlevnad och tillŠmpning i andra nŠt och infrastrukturer Šn traditionella kabel-nŠt Šr inte helt tydlig. SVT tolkar dock švervŠgandena som att kommissionen ser det som šnskvŠrt att must carry fortsatt ska kunna finnas och att de gšrs teknikneutrala. SVT utgŒr frŒn att den svenska regeringen sŠrskilt fšljer denna frŒga i den fortsatta processen inom EU". FDA finder SVT«s synspunkter afd¾mpede og relevante, i betragtning af, at de er fremsat af en public-sevice station, og finder at de kan v¾re med til at sikre, at EU kommer med et samlet afbalanceret udspil pŒ must carry omrŒdet. SBC

(European Cable Communications Association) Af Sigurd Bak Christensen, formand for FDAs udlandsudvalg

FDA-orientering 1/2000

Gruppe overvåger Copyright og kabel

20

Den 17. september 1999 arrangerede ECCA et m¿de med hovedsagelig paneurop¾iske programleverand¿rer. Gruppen ben¾vnes 17/9 og omfatter BBC, CLT-UFA, Deutsche Telekom, Euronews, Eurosport, MTV, NBC, Turner Broadcasting og UPC. FormŒlet er at danne en platform mellem kabeloperat¿rer og programleverand¿rer med henblik pŒ at udveksle synspunkter og definere en f¾lles politik i relation til ophavsret og deres organisationer. PŒ det f¿rste m¿de udtrykte deltagerne bekymring over den nye tyske ophavsretslov af 8. maj 1998, som overf¿rer bestemmelserne fra SatCab direktivet (93/83/EEC). Fuldt implementeret vil det betyde, at det vil v¾re umuligt for programleverand¿rer at erhverve kabelrettigheder for hele Europa. Den nye lov kan f¿re til en situation, hvor clearing af rettigheder for det tyske kabelmarked kun kan ske gennem de nationale ophavsretsorganisationer. Den ty-

ske lov er derfor i strid med SatCab direktivet! One-stop shopping er et vigtigt koncept for europ¾iske radiofonier. SatCab direktivet indf¿rer netop denne mekanisme for satellittransmission. Den muligg¿r, at programleverand¿rerne kan erhverve satellitrettigheder for hele Europa i udsendelseslandet. Disse forhold skal ogsŒ v¾re g¾ldende for erhvervelse af kabel-retransmissionsrettigheder. Programleverand¿rerne skal have mulighed for "i et hug" at k¿be bŒde kabel- og satellitrettigheder i udsendelseslandet for hele Europa. Da dette vil forbedre stillingen i forhold til ophavsrettighedsorganisationerne, som jo indtager en monopolstilling i landet for udsendelsesvirksomheden, vil en passende EU regulering for disse selskaber v¾re relevant i denne situation. Revisionen af SatCab direktivet blev ogsŒ diskuteret af deltagerne i Gruppe 17/9. Hovedkonklusionen var, at kapi-

tel III*) i direktivet skal udformes pŒ en "teknologi neutral" mŒde, uden reference til en s¾rlig infrastruktur. En kabeloperat¿r som udf¿rer en ny transmission Ð retransmission i henhold til Bernerkonventionen 11bis Ð er ansvarlig for det transmitterede indhold og skal cleare rettigheder i overensstemmelse hermed. Men "retransmission" sker ogsŒ mere og mere med satellit, nŒr f.eks. digitale pakker sammens¾ttes og udsendes, og satellit infrastrukturen skal (naturligvis) behandles pŒ samme mŒde som kabel. ■

Kommende ECCA møde vil v¾re bestyrelsesm¿de og kabelforum, som er planlagt til 15.-16. marts. CLT-UFA = Stor Europ¾isk mediekoncern med base i Luxemburg UPC = United Pan-Europe Communications *) Kapitel III, artikel 8- 12, omhandler alene kabel-retransmission


NOTER

Af Mogens Lorentsen og S. Bak Christensen Deutsche Telekom skifter mening

NRK omlagt

Tysk licensfordeling

Det var meningen, at DT ville afh¾nde kabel-tv delen, en af Europas allerst¿rste. 74,9 % af aktierne skulle g¿res tilg¾ngelige for sŒvel nationale som internationale investorer, og de resterende 25,1 % beholdes af DT. PŒ det seneste har DT besluttet, at kun 35 % af aktierne bliver frit oms¾ttelige, mens DT beholder de n¾vnte 25 % plus 40 % uden stemmeret som sŒ s¾ttes til salg om et par Œr. Det betyder, at DT vil have fuld kontrol over kabelnettet, i hvert fald de n¾ste 2 Œr. Med et frasalg af kabel-tv delen nu, ville der v¾re store chancer for, at en ny ejer vil introducere returvej og dermed Œbne for telefoni pŒ kabelnettet.

NRK har indf¿rt en klarere fordeling af programmerne i NRK1 og NRK2. NRK 1 sender som DRTV nu nyheder hverdage kl. 12 og en hel times nyhedsmagasin fra kl. 21. NRK2 sender korte nyheder kl. 20 efterfulgt af et udenrigsmagasin og film kl. 21

Tyskland forh¿jer n¾ste Œr licensen med 3,33 til 31,58 DM. Forh¿jelsen deles med 1,95 til ARD, 1,20 til ZDF, 0,10 til Deutschland Radio og 0,07 til radio- og tv-n¾vnene i forbundslandene.

Skattekrav mod Kinnevik Kinnevik, moderselskabet til TV3 m.fl., er af de svenske skattemyndigheder pŒlagt at efterbetale omkring 500 mio. kr. plus et till¾g pŒ 70 mio. for Œrene 1994-98. Blandt de mange poster, der underkendes, er udskillelsen af Modern Times Group med tv og radio-aktiviteterne. Kinnevik vil appellere afg¿relsen.

Holland går digital

Ny erhvervskanal TV 8 er i Viasats ejerskab kraftigt ¾ndret. I dagtimerne sendes den internationale erhvervskanal Bloomberg, derefter History Channel, som er overflyttet fra Cinema, og i dagens sidste tre timer programmer fra TV8 Ð dels k¿bte dokumentarer, dels egne.

Sveriges Television fik med Œrsskiftet ny topledelse, der udg¿res af Maria Curman som adm. direkt¿r og Mikael Olsson, programdirekt¿r. Curman var dramachef og Olsson vicechef for SVT Region Stockholm.

Pro7 har vokseværk Efter premieren pŒ sin nyhedskanal N24 har Pro7Õs nye chef Urs Rohner foreslŒet en fusion af Pro7 og Sat1. Pro7 ejer ogsŒ tv-kanalen Kabel 1.

Morgensalg Avisen The Guardian har for 70 mio. kr. solgt sin 15% andel af GMTV, Good Morning TV, til Scottish Media, Carlton og Granada, der dermed hver har 25%. Den sidste fjerdedel tilh¿rer Disneykoncernen.

God vilje underkendt NRK og TV2 blev efter kraftig kritik af at sende de samme sportstransmissioner enige om at dele dem imellem sig Ð men utak er verdens l¿n ogsŒ i Norge, hvis Konkurrencetilsyn har erkl¾ret aftalerne herom for ulovlig konkurrencebegr¾nsning. NRK og TV2 forstŒr ikke afg¿relsen, fordi de alene deler rettigheder, de begge har i kraft af deres medlemskab af EBU.

UPC ind hos Telia Telias InfoMedia blev det f¿rste net udenfor UPCÕs egne kabelnet, der tog temakanaler fra UPCtv pŒ sit net. Telia valgte Extreme Sports og Avante.

Næsten fuldtid TV4 vil i Œr sende 700 timer mere end sidste Œr Ð fra kl. 06 til kl. 03 hele ugen.

Murdoch ud af Vox Rupert Murdochs News Corp. har solgt sine 49,9% aktier i Vox til CLT-Ufa, som driver de fleste RTL-stationer.

Skuffet Televisa i Mexico, den st¿rste udbyder af latinamerikansk tv, fik en slem forskr¾kkelse, da det meddelte, at det ville udbyde for 7 mia. kr. b-aktier. Kursen faldt 10%. Forklaringen: Der er for mange Televisa-aktier pŒ markedet, og Televisa opfyldte ikke sidste Œrs forventninger om et strategisk samarbejde med udenlandske partnere.

UPC fortsætter storopkøb UPC, United Pan-Europe Communications, har for anden gang pŒ to Œr sat rekord i tegning af ny kapital. I juli sidste var det 1,5 mia. $, i januar i Œr 1,6 mia. $. UPC er Europas n¾stst¿rste kabelnet-selskab. I december k¿bte det en aktiepost i Tysklands st¿rste private kabelnet PrimeCom, og det forhandler med MediaOne om at k¿be dettes aktier i det belgiske Telenet. UPC ejer det tidligere Janco i Norge og StjŠrnNet i Sverige.

FDA-orientering 1/2000

En koalition af 7 hollandske kabeloperat¿rer, Mediakabel, har startet en delvis fuld skala test af en digital dekoder. I f¿rste omgang fŒr 2000 kunder adgang til ca. 40 digitale kanaler, hvoraf de 24 er pay-per view. Dekoderen skal b¾re 15 "public" programmer fra indog nabolande for US$ 7,50 pr. mŒned. Kunder, der vil se mere, mŒ k¿be en premium eller en pluspakke for US$ 10,50 og yderligere US$ 1,50 for dekoderen. Almindeligvis betaler holl¾nderne nu ca. US$ 10,50 pr. mŒned for ca. 30 kanaler. Det er ikke tanken at tjene flere penge pŒ projektets tv-del, siger en talsmand fra den hollandske kabel-tv sammenslutning VECAI, men nŒr f¿rst der er kommet en digital dekoder i hjemmet, vil der v¾re store muligheder for at kunne tilbyde andre tjenester og derigennem for¿ge indtjeningen.

Ny svensk tv-chef

21


Eutelsat også på 8º vest Forud for den ventede privatisering har Eutelsat travlt med at udbygge. Et kompromis har sikret Eutelsat en delt plads pŒ 12,5¼ vest, og n¾ste Œr f¿jes 8¼ vest til. Det bliver med en ny satellit med 26 Ku-transpondere fordelt pŒ tre beam til d¾kning af Europa, Sydamerika og Nordamerika. Den bygges af Alcatel Space og fŒr navnet Atlantic Bird 2. Det er Frankrig, der overlader 8¼ vest til Eutelsat, som har overtaget driften af Ku-transponderne pŒ Telecom 2A og i Œr ogsŒ overtager Ku pŒ Telecom 2D. Disses C-transpondere bruges fortsat af France Telecom og X-transponderne af det franske milit¾r. ■

Satellitdata til den bærbare Inmarsat, der har ni 1300 kg satellitter i Clarke-b¾ltet til data og telefoni, venter i denne mŒned tilbud pŒ fjerde generation af Inmarsat-satellitter. De er specielt designet til hurtig formidling af data (internet). De ¾ldre Inmarsat M-telefoner kan modtage 2,6 kb/s, mens de nyere til data kan modtage 64 kb/s. Data fra Inmarsat 4 skal kunne modtages med smŒ antenner til b¾rbare computere med 432 kb/s. De nye satellitter vil veje 5.000 kg og ventes opsendt i 2004 med en over Atlanterhavet og en over Indiske Ocean. ■

FDA-orientering 1/2000

Fotos fra Clarke-bæltet

22

Fototeknik til bedre billeder af Jorden vil ¿ge konkurrencen om pladser i det geostation¾re Clarke-b¾lte, der domineres af tv-satellitter. Afsl¿rende fotos tages i dag fra smŒ satelitter, der cirkler om Jorden og kan vise detaljer ned til en meter, altsŒ bŒde biler og personer. En konstant overvŒgning kr¾ver mange satellitter i disse baner, hvor tr¾ngslen ¿ges dramatisk i de kommende Œr. AstroVision i Virginia vil med seks relativt smŒ satellitter i Clarke-b¾ltet gŒ en anden vej. Med to kameraer i hver skal flere kundegrupper tilgodeses. AstroVision venter stor eftersp¿rgsel fra tv-stationer efter en anden type vejrbilleder, end fra de eksisterende vejrsatellitter. - Billeder af vejrf¾nomener i atmosf¾ren vil blive meget anderledes end det, vi kender i dag. De vil give seerne nye oplevelser og meget bedre forstŒelse for, hvad der sker i atmosf¾ren, siger Weather Channels chef for meteorologiske operationer Ray Ban til Space News. Med konstant fotografering hvert fjerde sekund kan AstroVision levere videolignende optagelser. NASA har indgŒet en to-Œrig kontrakt om billeder af udviklingen af tornadoer over USA. Private firmaer ventes is¾r at v¾re interesserede i at f¿lge skyudviklinger.

AstroVision har fŒet licens til de n¿dvendige frekvenser, og regner med snart at fŒ tildelt plads i Clarke-b¾ltet til de f¿rste satellitter, der skal d¾kke Amerika. De skal opsendes i juli 2001. ■

To slags Ariane 5 Den nye Ariane 5 skal bygges i to udgaver. Arianespace har bestilt 20 raketter hos Matra, der stŒr for den f¾lleseurop¾iske produktion, til levering fra 2001 til 2004. Den ene version er til en eller to satellitter pŒ op til 10 tons til det geostation¾re b¾lte. Ariane 4 kan hertil maksimalt opsende 6 tons. Den anden version af 5Õeren er til satellitter i lavere kredsl¿b, som der i de seneste Œr er blevet et stort marked for. Arianespace har droppet udviklingen af den italiensk designede Vega-raket til opsendelse af mindre satellitter. Italierne overvejer nu selv at gennemf¿re projektet. Arianespaces indt¾gter (revenue) faldt med 11% i 1999, fordi mange satellitopsendelser blev udsat, mens man granskede Œrsagerne til flere forliste opsendelser. Derfor blev det kun til 10 opsendelser. I Œr venter Arianespace at kunne opsende 5 Ariane 5 og 10 Ariane 4 raketter. ■

Hughes har solgt satellitterne Indholdet er mere v¾rd end isenkrammet. Derfor besluttede det GM-ejede Hughes i USA at s¾lge sin satellitproduktion og dens elektronikindustri med 9.000 ansatte til Boeing. Det undrer mange, for Hughes bygger 40% af verdens satellitter. Nogle mere end antyder, at Hughes undervurderede kapitalkravene, da det f¿rst k¿bte DirecTV, som sender tv fra egne satellitter til 8 mio. hjem i USA, og derefter begyndte at opbygge Skywave. Men sŒ kunne Hughes jo have skilt sig af med den ene eller begge nye aktiviteter. Skywave skal formidle tv, radio, internet og anden datatransmission til hele verden. Hughes valgte altsŒ at satse pŒ indholdet Ð bŒde underholdning i bredeste forstand og det st¾rkt voksende behov for bredbŒndstjenester. "Det er der, de store penge er" var en hyppig kommentar til handlen. DirecTVÕs planer om at etablere sig i Europa er formentlig rykket n¾rmere. Boeing er is¾r kendt for sine store fly og raketter (Delta), men Boeing er ogsŒ med i opbygningen af den internationale rumstation. Endvidere styrer Boeing Sea Launch konsortiet, som med russisk-ukrainske raketter opsender satellitter fra en norskbygget platform i Stillehavet. Hughes satellitter passer derfor i Boeings forretningsomrŒde. Boeing betaler 27 mia. kr. for herlighederne. ■


FDAs hovedbestyrelse Landsformand: Viggo B¾kgaard Applebys Plads 23, 5. tv. Tlf. 32 57 18 20 E-mail: Viggo_Bekgaard@ inform-bbs.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirseb¾rvej 12 4760 Vordingborg Tlf. + fax 55 37 24 30 E-mail: kvant@inform-bbs.dk

N¾stformand: Otto Vingaa, Reg. 8 Granvej 9 4100 Ringsted Tlf. 57 61 44 54 E-mail: ov@inform-bbs.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

J¿rn Almdal (form. Juridisk Udv.) Troldev¾nget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04 Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Kasserer: B¿rge Kiilsholm, Reg. 5 Glentev¾nget 4, 5400 Bogense Tlf. 64 81 22 88. Fax 64 81 39 78 E-mail: Kiilsholm@inform-bbs.dk

Niels J¿rgen Naundrup-Jensen, Reg. 5 D¿ckerslundsvej 124 5000 Odense C. Tlf. 66 13 79 95 E-mail: gal@inform-bbs.dk

S. Bak Christensen (form. Udlandsudv.) R¿n AllŽ 26 4690 Haslev Tlf. + fax 56 31 19 65 E-mail: sigurd_bak@post.tele.dk

Sekret¾r: Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 R¿dovre Tlf. 36 70 17 66

Frits Brantzen (form. Teknisk Udv.) Ik¾rvej 11, Glattrup 7130 Juelsminde Tlf. 75 68 54 06 E-mail:Fritsb@inform-bbs.dk

Jesper Rudolph, Reg. 7. Byagerparken 68, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 96 12 E-mail: jesper.rudolph@inform-bbs.dk

Niels Buus (form. Uddan.udv.) LŒsbygade 85, 1. 6000 Kolding Tlf. 75 52 68 14 E-mail: niels_buus@inform-bbs.dk

John D. Steffensen, Reg. 2 Banegaardsvej 5, st. tv. 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 31 99 E-mail: jds@afoshs.dk

Finn Wammen, Reg. 8 Hyrdev¾nget 7 4390 Vipper¿d Tlf. 59 18 25 42 E-mail: fwammen@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen, Reg.1 (Redakt¿r og form. Redaktionsudv.) Fresiavej 9, 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk

Juridisk udv.: Hanne Gr¿n ¯sterl¿kken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70

Øvrige udvalgsmedlemmer (Formanden se hovedbestyrelsen) Teknisk udv.: Udlandsudv.: Redaktionsudv.: Uddannelsesudv.: Niels •ge Jensen Hvide Hus 16, 6580 Vamdrup Tlf. 21 21 21 01 Henning H. Madsen Egebjergvej 111, S¿rby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 Tage Lauritsen Agerstien 14, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 79 46 E-mail: tage@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 39 15

Asta Fog Larsen, Zentavej 18 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92

Bent Larsen Dreyersvej 59 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 15 Fax 75 50 79 10 E-mail: sdrsek@inform-bbs.dk

Kasper Svendsen Fjordvang 29 6000 Koling Tlf. 75 52 19 32 E-mail: kasper2u@post2.tele.dk

Ekspansionsudv.: Jytte Palmus Vesterl¿kken 5 8660 Skanderborg Tlf. + fax 86 52 41 06 E-mail: jp@afoshs.dk Niels-J¿rgen Tr¾lle Fjordvej 12 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 07 66 Finn Wammen Hyrdev¾nget 7 4390 Vipper¿d Tlf. 59 18 25 42

Medlem af kontaktudv.: Bent Vanggaard K¾rsangervej 1, 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 27 48 E-mail: Beva@inform-bbs.dk

Regionsbestyrelser

Leif Dyremose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Inger Ejstrup (sekr.) Jens Aage Thomsen Karsten H¿gh Region 2: •rhus og Viborg amter tlf. 86 52 31 99 John D. Steffensen (form.) Hans Carstensen (n¾stform.) Bent Larsen (kass.) Anders Erichsen (sekr.) Jytte Palmus

Region 3: Ringk¿bing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (n¾stf.) Per JespersgŒrd (sekr.) Jens S. M¿ller Niels •ge Jensen Knud Tandrup Leif Traberg Region 4: S¿nderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.) J¿rgen Kirkmand Peter Christiansen

Region 5: Fyns amt, tlf. 66 13 79 95 Niels J¿rgen NaundrupJensen (form.) Erik Wagner (n¾stform.) Claus Hessellund (sekr.) B¿rge Kiilsholm Bent •bjerg Nielsen Region 6: K¿benhavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) Ole Henningsen Kim Jensen

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 13 96 12 Jesper Rudolph (form.) Poul-Erik Jensen (kass.) Benny Olsen (sekr.) Tage Lauritsen Preben Christensen Region 8: Vestsj¾llands amt tlf. 59 18 25 42 Finn Wammen (form.) J¿rgen Pedersen (n¾stform.) Flemming Kristensen Henning H. Madsen Henrik Christiansen

Region 9: Storstr¿ms amt, tlf. 55 37 24 30 Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (n¾stf.)

FDA-orientering 1/2000

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83

23

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 2000-1  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

FDA-Orientering 2000-1  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded