Page 1

FDA-orientering Tidsskrift for fællesantenneanlæg · Nr. 7 · December 99

Must carry Bedre seermålinger Tema over temakanaler


INDHOLD

Nr. 7 december 1999, 17. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.400 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.

Intet RIGTIGT nyt ved årtusindskiftet . . . . . . . . . .

3

Discovery mere nordisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Hvem mon løber med hovedpræmien? . . . . . . . .

5

DK4 fandt sin plads mellem dem, der vil det hele

6

Velkommen til nye medlemmer i FDA . . . . . . . . .

7

Ændring af must carry regler er på vej . . . . . . . .

9

Hvordan har fællesantenner i andre lande det? . .

10

Syv temakanaler fra UPC . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

Discoverys temakanaler er landet . . . . . . . . . . . .

13

Medlem på prøve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Løbende sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14

Aflastning til kassererne . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

Samarbejde giver pote . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

15

Bjarne Nielsen har bladjubilæum . . . . . . . . . . . .

16

Fagre nye verden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer.

Telia-Stofa skal hedde Stofa igen . . . . . . . . . . . .

17

Seermålingerne bliver mere præcise . . . . . . . . . .

18

TV2 vil også have et TV2-2 . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Norsk betænkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Viggo Bækgaard (VB) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Frits Brantzen (FB) Deadline for indlevering af stof i 2000: 1: 21. januar 2: 24. marts 3: 22. maj 4: 28. juli 5: 22. september 6: 21. november Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 10. december 1999. Abonnement i Danmark: Hele år 2000 kr. 350,- excl. moms. FDA medlemmer kan rekvirere et mindre antal gratis.

Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Konto nr. 0517-1017055 Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktpersoner: Tina Boye Mie S. Rasmussen

Ecca:

Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c_t@inform-bbs.dk ISSN nr. 0903-2169

2

Sekretariatet

FDA-orientering 7/99

Forside: Med tre nye kanaler går Discovery ind på det nye marked for temakanaler, som mange har store forventninger til. Læs inde i bladet om tematiske kanaler fra Discovery og UPC.

Berlin 2000 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

EU ser på fælles overgang . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Købte sig til kabelnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

Dyre kabelnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21

ONdigital måske udenfor UK . . . . . . . . . . . . . . .

21

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22

Bestyrelsen og Udvalgene . . . . . . . . . . . . . . . . .

23

S¿ren Birks¿ S¿rensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

E-mail: sbs@fda.dk

E-mail: soloy@fda.dk

E-mail: hsn@fda.dk

E-mail: tb@fda.dk

E-mail: msr@fda.dk

Vesterbro 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fda@fda.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00


Den forunderlige verden vil bedrages:

Intet RIGTIGT nyt ved årtusindskiftet Af Viggo Bækgaard, formand for FDA

Viggo B¾kgaard

På nettet Det tekniske Lederskribenten i FDA-orientering skal selvf¿lgelig ogsŒ forfalde til at bruge det s¾rlige Œrsskifte til at reflektere lidt over den verden, som stŒr os sŒ n¾r. Midt i Œrhundredets sidste Œrti var jeg af den opfattelse, at f¾llesantenneanl¾ggenes tid ville v¾re forbi nu. Den forudsigelse har bestemt vist sig at v¾re fejlagtig. Tv¾rtimod ruster anl¾ggene sig som omtalt i sidste blad til den digitale datakommunikations fremtid. Teknisk er der fuld fart pŒ i anl¾ggene. Mange antenneforeninger holder ekstraordin¾re generalforsamlinger for at beslutte tovejs-kommunikation. Der er lykkeligvis de fleste steder bred opbakning til fornyelserne, hvilket blandt andet forklares let derved, at der er betydelig kommerciel interesse i bŒde det offentlige og private erhvervsliv til at skabe det forn¿dne ¿konomiske grundlag for opgraderingerne.

Kabel-tv-løsningerne Siden jeg kom ind i f¾llesantenneverdenens indercirkler tilbage i midten af firserne, har jeg tordnet til alle, der gider h¿re pŒ det, at den lille og mellemstore antenneforenings mŒde at modtage signaler pŒ ikke blot er teknisk tidssvarende. Den er ekstrem billig i forhold til den metode, som i sin tid blev lanceret

Her ved Œrtusindskiftet fŒr jeg det demonstreret pŒ egen krop, som jeg har tordnet l¿s om gennem Œrtier. MŒ sŒ at sige betale for det. I skrivende stund sidder jeg pŒ de sidste 14 dage som bestyrelsesmedlem i en antenneforening, der har ca. 850 husstande som medlemmer. Vores kontingent incl. "stor pakke" er for 1999 kr. 995 eller kr. 82,91 ¿re pr. mŒned. Ved "stor pakke" forstŒs et kanaludbud pŒ 23, der inkluderer de fleste af de "betydende" kanaler pŒ markedet. En ekstraordin¾r generalforsamling i denne uge har enstemmigt besluttet at udvide nettet til fuld returvejsduelighed ud til 606 MHz. Udvidelser er sket gradvist siden etableringen i 1980, nŒr der har v¾ret behov for det. PŒ intet tidspunkt har medlemmerne "manglet noget" i forhold til udviklingen. Den nye udvidelse, der skaber grundlaget for fuld internetopkobling til medlemmerne, finansieres via kommercielle "kunder" pŒ nettet, hvortil det offentlige h¿rer. Udvidelsen i sig vil ikke koste de nuv¾rende medlemmer en krone, hvis de fortsat kun ¿nsker at modtage TV-kanaler. Om formentlig et halvt Œr vil kabelkunderne i Brovst kunne komme pŒ internettet pŒ 10 x hastighed og til konkurrencedygtige priser.

Pinligt Som en anden Jeppe pŒ Bjerget mŒ

lederskribenten nu smage Nilles pisk som straffen for at rykke teltp¾lene op og drage til storbyen. Der er der nemlig "kabel-tv", som de siger. Nu skulle jeg sŒ, hvis jeg troede jubelbr¿lene fra firserne, virkelig kunne m¾rke forskellen. Prisen for den store pakke er if¿lge indhentet tilbud kr. 215,62 pr. md. Det giver 2.587,44 kr. om Œret. Det er 160% mere, end jeg giver nu. Er det sŒ med internet via kabel? Er det der, den store fidus ligger? Desv¾rre nej! SŒ skal man have kabelnet downstream og telefonlinje upstream. Pinligt i lyset af, at det er folk, som har tordnet n¾sten siden firserne om, at det var n¿dvendigt at gŒ pŒ 850 MHz for 10 Œr siden, og utroligt at vi andre ikke kunne fatte udviklingen. Der er i dag stort set ingen, der har behov for 850 MHz til tv-brug. Men mange har gl¾de af de returveje, der er sparet op til i anl¾ggene. PŒ den baggrund mŒ jeg - og med stolthed - konstatere, at vi i FDA stedse har givet de rigtige rŒd, og at vore medlemmer igennem Œrene har sparet - vel reelt milliarder - pŒ at f¿lge rŒdene.

Programudbudet Her er vi ved det ¿mme punkt ved Œrsskiftet. Priserne jobbes ustandselig i vejret - og det er desv¾rre priserne for ingenting eller varm luft. SportsomrŒdet indtager i den sammenh¾ng en f¿rerposition af betydelige l¾ngder, men den ene genre har sŒm¾nd ikke sŒ meget at lade den anden h¿re. Selv er jeg moderat sportsinteresseret. Synes at det er morsomt at se studiev¾rterne skifte sportspr¾ference efter k¿bmandsmetoden. Undrer mig sŒre over, at den ene kanal den ene dag kan h¾vde, at man har "sikret boksningen til dig" for senere, nŒr en anden kanal proklamerer det samme, n¾rmest at negligere den pŒg¾ldende sportsgren. Latterligt vir(forts¾ttes n¾ste side)

FDA-orientering 7/99

som "hybridnettet". Et begreb, nogen fortsat bruger om noget, som "de selv" nu kalder "kabel-tv", som om kabel-tv er andet og mere end prisopskruet f¾llesantenne. I alle disse mange Œr har de tudet os ¿rerne fulde med reklamegejl om, at vores anl¾g ikke var tidssvarende, og at de "i morgen" ville overhale os pŒ alle punkter. At de er rigere, kan ingen v¾re i tvivl om. Alt det andet har vist sig at v¾re ¿regejl for alle pengene.

3


ker som et st¾rkt ord, men det d¾kker dog bare det f¾nomen, at man bruger lattermusklerne. Israel-kampen (den i Israel forstŒs!) gav ubehagelige fornemmelser i mit sind. Det danske folk er blevet bestjŒlet af nogle omvendte Robin Hooder. Man husker, at kampen kun blev vist pŒ en satellitkanal, der ikke ¿nskede at respektere de danske konkurrencemyndigheders henstillinger. Det er tankev¾kkende, at en kanal, der ynder at lancere sig som dansk, overhovedet ingen interesse har i at respektere det danske retssystem. Sportskanalerne er kun det sted,

hvor det tydeligst manifesteres, at programudbudet egentlig ikke forandres. Fru Hansen fŒr intet nyt, men hun fŒr til geng¾ld lov til at betale betydelige stigninger for at fŒ lov til at se det, hun tidligere kunne se uden afbrydelser. Nu skal hun afs¾tte 30% mere tid til oplevelsen. Det gŒr med andre ord rigtig skidt pŒ programsiden. En dag bliver det vel ogsŒ sŒ meget for meget for den almindelige seer, at hun ikke finder sig i det mere. Eller er det lykkedes for tv-kanalerne at fŒ hende sŒ meget passificeret, at hun finder sig i det hele uden vr¿vl?

Selv er jeg jo ikke sŒ meget bedre. Jeg v¾lger sŒm¾nd nok at tilmelde mig den store pakke til +160%, sk¿nt jeg ikke fŒr noget som helst af betydning andet end det, jeg har i forvejen. For resten passer det ikke helt. Politikerne havde jo travlt med at fastholde, at der skulle finde direkte afstemninger sted i kabel-nettet, sŒ folket kunne bestemme, hvad det vil se. Efterf¿lgende lykkedes det for politikerne pŒ Christiansborg ved hj¾lp af lobbyarbejde at sikre, at den kanal, som viser transmissioner live fra Folketinget, bliver pŒ nettet, sk¿nt den ikke blev stemt ind. Godt nytŒr. ■

Discovery mere nordisk Men først forbedres dens danske tekst-tv

FDA-orientering 7/99

Discovery gennemf¿rer om 3-4 mŒneder den endelige adskillelse af Discovery UK og Discovery i Norden og Benelux. Reklameblokkene har l¾nge v¾ret forskellige for de tre omrŒder, mens programmerne er de samme. Norden og Benelux vil fortsat fŒ de samme programmer pŒ samme tid, fordi unders¿gelser har vist, at seerne i Norden og Benelux har meget sammenfaldende interesser, hvorimod engl¾nderne prioriterer programtyperne anderledes. PŒ CMIs orienteringsm¿der i november blev det oplyst, at man stilede mod en adskillelse umiddelbart efter Œrsskiftet. Umiddelbart efter er det besluttet at vente til ultimo marts. Selv om man ikke tror pŒ et Œr 2000 problem, vil man ikke vove sig ud i tekniske ¾ndringer lige efter Œrsskiftet. CMI har ikke samme bet¾nkeligheder med hensyn til forbedringer af de danske tekst-tv sider til Animal Planet og Discovery.

4

"Alt for lange tekster har gjort det langsomt. Vi redigerer pŒ en ny mŒde med kortere tekster og hyppigere opdateringer. For programmernes vedkommende vil det ske dagligt, mens hightlights opdateres ugentligt, og ingen programomtaler bliver pŒ mere end to sider", fort¾ller Thomas Kj¾r, CMI. Han er ikke nerv¿s for Œr 2000 problemer, idet CMI er langt fremme i udviklingen af den nye stil, som formentlig vil v¾re fuldt gennemf¿rt om fŒ uger. www.Discoveryeurope.com er ny adresse for Discovery i Europa. Seere, der s¿ger oplysning om, hvordan de kan fŒ programmerne, kan pŒ www.my-operator.com/ indskrive deres postnummer og fŒ at vide, om der er et lokalt kabelnet med Discovery. Antenneforeninger kan fŒ egne hjemmeside- og e-mailadresser med i orienteringen til den sp¿rgende. ■


Hvem mon løber med hovedpræmien?

Skal kabelnettene betale? FDA har tidligere kommenteret udspillet fra partiet Venstre. Denne kommentar afstedkom i forrige nummer et indl¾g fra Jens Rhode, mediepolitisk ordf¿rer for Venstre. Fra Socialdemokratiet er der siden kommet et udspil, som straks gav FDA anledning til at udsende en pressemeddelelse. Der foreslŒs nemlig en s¾rlig afgift lagt pŒ de kanaler, som fordeles i kabelanl¾g. Den skal v¾re med til at finansiere Danmarks Radio og TV2. Det er en ny idŽ, men mon ikke det er gŒet sŒ hurtigt med at fŒ den fostret, at den ikke er t¾nkt igennem? En sŒdan afgift vil forst¾rke den s¾rlige byrde, antenneanl¾ggenes tilslutninger allerede b¾rer gennem dobbeltbetalingen til de samme to institutioner. Stort set alle de kanaler, som vil komme pŒ tale, har hjemsted uden for Danmark. Det rummer en r¾kke praktiske problemer at fŒ opkr¾vet en sŒdan afgift hos disse "udl¾ndinge", sŒ man v¾lger i givet fald nok den "lette og sikre" l¿sning ved at lade anl¾gsejerne blive ansvarlige for betalingen. Det er ogsŒ et sp¿rgsmŒl, om forslaget kan gennemf¿res indenfor de rammer, blandt andet EU-regler har for fri bev¾gelighed for varer og tjenester og tv uden gr¾nser.

En snæver debat Det opleves lidt som om den mediepoli-

tiske debat finder sted i en ganske sn¾ver kreds af direkte interessenter. Det er praktisk for politikere, embedsm¾nd og lobbyister, men det kunne v¾re ¿nskeligt at fŒ bredt grundlaget for debatten l¾ngere ud. Det er stort set kun de store danske spillere, der er pŒ banen.

orientering (se nr. 3/99 side 6&7), sŒ her n¿jes vi med en kort opsummering: Afskaf dobbelt-betalingen Den savner enhver fornuftig begrundelse og straffer un¿digt den del af tv-seerne, som pŒ en r¾kke andre mŒder er med til at vise hensyn over for blandt andet bymilj¿et.

Politisk fokus søges Forholdene for antenneanl¾ggene er n¾rmest frav¾rende i debatten, nŒr der ses bort fra nogle fŒ udsagn som ovenn¾vnte og om afstemningsreglerne. Det er derimod ikke lykkedes at fŒ sat politisk fokus pŒ blandt andet dobbeltbetalingen for ophavsret og must carrybestemmelserne, uanset at der er et forslag pŒ vej herom (se artikel side 9). Endelig er det typisk for debattten, at den tager et meget lokalt dansk udgangspunkt.

FDAs to hoved-ønsker FDAs ganske beskedne hoved-¿nsker i denne sammenh¾ng har vi tidligere i Œr brugt megen spalteplads pŒ her i FDA-

Afskaf must carry-bestemmelserne FDA mener, at must carry-bestemmelserne b¿r fjernes i deres helhed. De er udtryk for en un¿dvendig barnepige-mentalitet i forhold til seerne, som nok skal vide at tage vare pŒ deres egne interesser gennem de lokale demokratiske beslutningssystemer i de brugerejede antenneanl¾g. Kan dette ¿nske ikke opfyldes, sŒ b¿r bestemmelsen alene omfatte 1-2 kanaler. Must carry-kravet ligger efter FDAs opfattelse bet¾nkeligt t¾t pŒ ekspropriation, hvilket som bekendt alene kan ske mod fuld erstatning. SBS

FDA-orientering

ønsker læsere og annoncører en glædelig, afslappet jul og på gensyn i år 2000

FDA-orientering 7/99

Der varmes nu for alvor op til de mediepolitiske dr¿ftelser, som for alvor tager form og fart efter jule- og nytŒrsferien i Folketinget. Det bliver sp¾ndende at se, hvem af de mange spillere pŒ banen, som til sidst vil stŒ med sejrens palmer - hvis der overhovedet til sidst stŒr nogen tilbage som vindere i det store mediepolitiske spil. Vi har tidligere i FDA-orientering besk¾ftiget os med disse forhandlinger. Siden er der kommet er par politiske udspil, der fortjener en kommentar med pŒ vejen.

5


DK4 fandt sin plads mellem dem, der vil det hele Den første danske kabelkanal bliver 5 år og har fremtidsplaner Af redaktør Mogens Lorentsen fik en 31. plads ved brugerafstemningen i sommer".

Fik ideen i USA

FDA-orientering 7/99

Stig Hasner

6

DK4 blev m¿dt med betydelig skepsis, da den startede for 5 Œr siden, men brugerafstemningerne har vist, at den har et stort publikum. Midt i f¿dselsdagsforberedelserne er Stig Hasner da ogsŒ i gang med nye initiativer. Det har han i ¿vrigt altid v¾ret. De seneste Œr med Star TV med musik og sport is¾r for de unge og med ¯restadsTV for seerne i begge ender af ¯resundsbroen. "Elementer fra Star TV lever videre i DK4, men jeg mŒ nok erkende, at den ikke kommer igen, selv om vi virkelig troede pŒ kombinationen af musik for de unge og den sport, som de store kanaler ikke gad besk¾ftige sig med", siger Stig Hasner. Men ¯restads TV har han ikke opgivet: "¯resundsbroen fremmer interessen for at f¿lge med i, hvad der foregŒr pŒ den anden side af sundet. Vi vil tage endnu mere til SkŒne, og de vil komme mere til Sj¾lland. I betragtning af, at seerne i K¿benhavns-omrŒdet hos Tele Danmark Kabel-TV kun kendte navnet, synes jeg, det er positivt, at ¯restads-TV

Stig Hasner udviklede ideen til DK4 efter at have v¾ret pŒ research i USA og Canada for at studere interaktivt tv, som fŒ dengang talte om. "Der var sŒ smŒt begyndt at komme temakanaler i USA. Den slags havde vi slet ikke herhjemme, hvor jeg syntes, der manglede substans i tv Ð noget man blev klogere af", fort¾ller han og uddyber: "Temakanaler er nicher med indhold, som relativt fŒ interesserer sig for. Danmark er for lille til at have seere nok til et enkelt tema. PŒ den mŒde groede ideen til en kanal, der koncentrerede sig om temaer med mange emner. PŒ det tidspunkt havde Folketinget Œbnet for kabelf¿dte kanaler, og teleselskaberne ville gerne have en kanal i deres kabelnet, som de var alene om. Jeg fik den f¿rste sendetilladelse til en kabelf¿dt kanal, og jeg satte mig og lavede et koncept, som jeg ikke mente, man kunne sig nej til. Det var nyt dengang, at man skulle betale for en tv-kanal Ð med BBC som en undtagelse, men i USA havde jeg set, at kabelnettene betalte til programselskaberne".

Ikke en Tele DK-kanal DK4 startede i KTAS og kom derefter ogsŒ i de andre teleselskabers net. Deraf opstod myten om, at DK4 var Tele Danmarks kanal, men Stig Hasner pointerer, at teleselskaberne aldrig har ejet noget af den. "Jytte Hilden kaldte DK4 dannelseskanalen, og da hun fandt pŒ, at der skulle v¾re afstemninger i kabelnettene, sŒ jeg en mulighed for at h¾ve prisen, for at vi kunne lave ordentligt TV. Det prisniveau, vi blev valgt ind pŒ,

holder vi stadig, selv om vi efterf¿lgende har forbedret kvaliteten Ð bŒde i indhold og i teknik", siger Stig Hasner.

Nu også TV Bio+ Stig Hasner var senere med til at starte TV Bio, og pŒ DK4s 5-Œrsdag startede han TV Bio+: "Jeg har v¾ret med hele vejen igennem, men med skiftende partnere. Flemming Berg i Pensionskassen for V¾rkstedsfunktion¾rer i Jernet var en vision¾r mand, der sŒ udviklingsmuligheder i projektet. Derfor gik PVJ ind som aktion¾r. Man da Flemming Berg d¿de, fandt de nye i ledelsen, at tv lŒ for langt fra det, de f¿lte det naturligt at investere i. I stedet kom Stig Husted Andersen ind som aktion¾r, og i sommer solgte han til selskabet Euro909. Dette var involveret i TV Bio, og da den blev valgt ind i Tele Danmarks net, s¿gte de samarbejde med DK4. I dag er DK4 ejet af Euro909 og af mig. Med Euro909 har jeg fŒet en partner, der har interesser i tv, internet og trykte medier".

Eget produktionsselskab Stig Hasner er direkt¿r for bŒde DK4 og TV Bio+, men selskabsm¾ssigt er de adskilt. Redigering og afvikling af TV Bio+ er henlagt til det produktionsmilj¿, der er opbygget i RŒdmandsgade i K¿benhavn om Prime Vision. Det er det selskab, der stŒr for husets produktioner, men det har ogsŒ andre kunder, bl.a. Danmarks Radio og Eurosport. I alt er ca. 100 besk¾ftiget i tv-huset i RŒdmandsgade. DK4 hentede i de f¿rste Œr mange udsendelser fra bŒnd, som lŒ i institutioner og i firmaer suppleret med udsendelser, der blev produceret "ude i byen". I dag angives egenproduktion at v¾re t¾t pŒ 95%.


DK4 lagde ud med programmoduler pŒ seks timer, sŒledes at den samme udsendelse kunne ses fire gange pŒ et d¿gn. Der er stadig mange genudsendelser. Det er en v¾sentlig del af konceptet for DK4, at seerne har valgmulighed ogsŒ med hensyn til tidspunktet for at se en bestemt udsendelse. Men det er ikke sŒ stift mere. "Vi var dengang n¿dt til at l¾gge de enkelte udsendelser ind pŒ bŒnd, som k¿rte i seks timer. Siden har vi fŒet computerstyret redigeringsudstyr, som g¿r det muligt at variere bŒde i indhold og varigheden af blokkene. Vi kan helt anderledes tage hensyn til seernes ¿nsker", siger Stig Hasner. "Nogle programmer viser vi 2-3 gange, andre har v¾ret vist over 20 gange, fordi seerne er blevet ved med at ringe om genudsendelse. Seerne er ogsŒ opm¾rksomme pŒ det. Vi fŒr mange henvendelser fra seerne, flest i breve, men ogsŒ pŒ telefon og via nettet, og de fleste udtrykker tilfredshed med DK4".

"Vi har f.eks. en utrolig stor respons pŒ vort bogprogram, som vel egentligt er ret kedeligt. Normalt varer det en halv time, men udvikler en optagelse sig til noget mere interessant, g¿r vi bare udsendelsen l¾ngere. Det er en af gevinsterne ved ikke mere at v¾re bundet af faste moduler. NŒr man gŒr meget op i seertal, bliver det alt for nemt til, at man koncentrerer sig om programmer, der kan s¾lge reklamer. Jeg tror, vores holdning i h¿j grad er medvirkende til, at vi fŒr megen ros Ð ogsŒ af politikerne".

Mest for de lidt ældre "Vi laver bevidst flest programmer for ¾ldre seere Ð fra 45 Œr og opefter, men vi har ogsŒ lavet en del for de helt unge. Derimod har vi ikke haft s¾rlig meget for mellemgruppen. Vi v¾gter det pŒ den mŒde, fordi det er de ¾ldre, der ser rigtigt meget tv, og ingen andre laver ret

Seertal må ikke være det primære Den overordnede programfilosofi er ikke ¾ndret: "Vi vil lave TV som Danmarks Radio gjorde det i gamle dage, da der var indhold i udsendelserne", forklarer Stig Hasner, der siger, at han overordnet er mindre interesseret i seertallene til de enkelte udsendelser.

meget for den gruppe. TV2 gjorde det i begyndelsen, men g¿r det ikke s¾rlig meget mere. TV3, TvDK og TV2 sender jo stort set de samme programtyper, og det er typisk nogle, de ¾ldre ikke er specielt interesseret i". Efter Stig Hasners opfattelse skyldes Star TVs manglende gennemslagskraft en tydelig afmatning i interessen for sport, og musik for de unge er der nok af pŒ MTV. Men han erkender gerne, at det har overrasket. Seergruppen unge arbejder han videre med. PŒ TV Bio+ vil der formentlig blive et par timer dagligt med film for de unge.

Fortsat Fox Kids I sommer indledte DK4 et samarbejde med Fox Kids, hvis programmer blev sendt af DK4 i to morgentimer og to eftemiddagstimer. For Fox Kids var det en mŒde at blive mere kendt pŒ op til brugerafstemningen, og alle regnede med, at det ville oph¿re efter afstemningen. Men tv¾rtimod er man enedes om at forts¾tte samarbejdet. Fremover vil DK4 sende b¿rneprogrammer fra Fox kl. 7-9 og TV Bio+ vil sende Fox i to timer om eftermiddagen. TV Bio+ vil profilere sig ved at vise en dansk film hver aften kl. 20, og i ¿vrigt koncentrere sig om spillefilm, men der bliver ogsŒ plads til tegnefilm, ungdomsserier og programmer om film. ■

Ve l k o m m e n t i l n y e m e d l e m m e r i F D A Reg. 6: A/F Lehmannsv¾nge

Bo Sommer

Lysh¿jgŒrdsvej 95 4. th.

2500 Valby

FDA-orientering 7/99

Gentagelser er en dyd

7


FDA-orientering 7/99

Telia-Stofa

8


Ændring af must carry regler er på vej Af Søren Birksø Sørensen, direktør i FDA

Jordsendte digitale kanaler I sit udkast s¿ger ministeriet at tage h¿jde for jordsendte digitale kanaler fra Danmarks Radio og TV2. Da disse to stationer allerede er omfattet af den g¾ldende must carry-forpligtelse, har ministeriet fundet det n¿dvendigt, at der tages direkte stilling i loven til, hvordan man skal forholde sig med de eventuelle digitale kanaler herfra. Forslaget indeholder bŒde gode og mindre gode elementer. Det er positivt, at det foreslŒs, at anl¾ggene ikke ubetinget tvinges til at modtage og distribuere digitale kanaler, som ellers ville v¾re must carry. Det foreslŒs, at must carry-pligten kun skal udl¿ses i anl¾g, som distribuerer andre kanaler digitalt i sit net. Anl¾ggene bevarer her igennem en indflydelse pŒ, hvornŒr de vil iv¾rks¾tte spredningen af digitale signaler i deres net. Det er samtidig positivt, at forslaget giver adgang til at konvertere de digitale signaler til analoge. FDA havde helst set, at adgangen til at konvertere bliver gjort ubegr¾nset, og ikke som det foreslŒs, at der samtidig sker en fordeling ogsŒ af de digitale signaler i det samme net.

TV2 er delvist enige med FDA TV2s direkt¿r Peter Parbo har over for FDA bekr¾ftet, at TV2 deler FDAs ¿nske om at antenneanl¾ggene skal kunne oms¾tte de digitale signaler til analog form pŒ hovedstationerne uden et krav om samtidig fordeling af de digitale signal. TV2 ¿nsker dog en tidsbegr¾nsning pŒ denne adgang og foreslŒr konkret 3 Œr.

Ønsker præcisering Der kan efter FDAs vurdering v¾re en vis frygt for, at den foreslŒede ordlyd ville kunne fortolkes sŒ vidtgŒende, at

den konvertering, der i et vist omfang allerede finder sted, ikke l¾ngere ville kunne ske lovligt. Vi har foreslŒet en pr¾cisering for at undgŒ denne uheldige situation.

Ønsker must carry helt væk FDA har fortsat det principielle synspunkt, at det mŒ v¾re de tilsluttede husstande, som skal afg¿re, hvilke kanaler, der skal fordeles i det lokale antenneanl¾g. Derfor b¿r enhver bestemmelse om must carry tages ud af loven. Det g¿r vi selvf¿lgelig ogsŒ g¾ldende i h¿ringssvaret til ministeriet. Ud over problemet med at selvbestemmelsen indskr¾nkes, kan must carry-bestemmelsen let komme til at virke konkurrence-forvridende. Og endelig er bestemmelsen udtryk for en indskr¾nkning af ejendomsretten til anl¾ggene og en sŒdan mŒ i det mindste v¾re endog st¾rkt begr¾nset! Der mŒ derfor kunne anf¿res st¾rke grunde for at en must carry-bestemmelse. SŒdanne grunde kan vel i et vist omfang siges at v¾re til stede, nŒr det g¾lder de licens-finansierede public service kanaler og de "egentlige lokal-tvstationer". Men nŒr vi bev¾ger os ud over denne ret sn¾vre gruppe, begynder det at knibe mere og mere med begrundelserne for must carry-forpligtelsen.

Nye regler for lokal-tv Pligten til at stille kapacitet til rŒdighed for lokal-tv foreslŒs begr¾nset sŒledes, at den kun skal omfatte de antenneanl¾g, som ligger i den kommune hvortil lokal-tv-frekvensen er udmeldt. Dermed kan man undgŒ, at et antenneanl¾g - som f¿lge af et geografisk meget stort lokal-tv-n¾vn - bliver forpligtet til at distribuere en lokal-tv-station, som anl¾gget teknisk set ikke er i stand til at modtage pŒ sin hovedstation i en tilfredsstillende kvalitet. Denne indskr¾nkning hilser FDA meget velkommen. Adgangen til at danne meget store lokal-tv-n¾vn ¿ger risikoen for, at et anl¾g tvinges til at fordele en kanal, som er uinteressant, fordi den slet ikke

besk¾ftiger sig med det omrŒde, hvor antenneanl¾gget ligger. Dertil kommer, at det f¿rst og fremmest er de kommercielle netv¾rksstationer i TvDanmark, som nyder gavn af de nug¾ldende regler om must carry. PŒ disse kanaler fylder det lokale kun ganske lidt i den samlede programflade. Den oprindelige begrundelse for bestemmelsen mŒ siges at v¾re trŒdt temmelig langt i baggrunden.

Kamp til stregen Der bliver sikkert "kamp til stregen" om den foreslŒede ¾ndring pŒ lokal-tvomrŒdet. FDA har derfor i sit h¿ringssvar til ministeriet fremh¾vet, at det alene er en ¾ndring i forpligtelsen - ikke i retten - til at distribuere lokal-tv-kanaler, som anl¾ggene i ¿vrigt er i stand til at modtage pŒ sine s¾dvanlige antenner. Med andre ord: SŒ l¾nge lokal-tv-stationerne er i stand til at pr¾stere en sev¾rdig programflade, som tilslutningerne i antenneanl¾ggene ¿nsker at se sŒ l¾nge vil de naturligvis v¾re at finde pŒ nettene. Og til geng¾ld ogsŒ kun sŒ l¾nge - men hvori bestŒr det urimelige i sŒdan en betragtning?

Regler om forsøgsvirksomhed tages ud De nug¾ldende regler om fritagelse for must carry ved digitale fors¿gssendinger foreslŒs fjernet, nŒr fors¿gene er afsluttet. De har sŒledes ikke nogen reel virkning for anl¾ggene.

Pirateri gøres kriminelt og strafbart Et l¾nge n¾ret ¿nske fra antenneanl¾ggene ser nu ud til at skulle gŒ i opfyldelse: Besiddelse og brug af pirat-dekoder-udstyr hos private g¿res nu kriminelt. FDA har over for ministeriet peget pŒ, at det manglende forbud mod privat besiddelse og brug af pirat-dekoderudstyr har pŒf¿rt antenneanl¾ggene en helt urimelig konkurrence fra DTH-markedet. Selv ikke det mest effektive antenneanl¾g har kunnet tage konkurrencen op over for "stjŒlne varer". ■

FDA-orientering 7/99

Kulturministeriet har netop afsluttet h¿ringerne i forbindelse med et udkast til et forslag til ¾ndring af en r¾kke af bestemmelserne i radio- tv-loven. Et par af de foreslŒede ¾ndringer kan fŒ stor betydning for antenneanl¾ggene, hvorfor jeg gennemgŒr dem her.

9


Hvordan har fællesantenner i andre lande det? Af Sigurd Bak Christensen, formand for FDAs udlandsudvalg

Et af FDAs medlemsanl¾g har i et brev til redaktionen stillet en r¾kke interessante sp¿rgsmŒl for at fŒ belyst danske kabelanl¾gs forhold set i relation til vilkŒrene i andre lande.

FDA-orientering 7/99

Er der lande, hvor tv-kanalerne betaler for at fŒ programmerne ind pŒ anl¾ggene, hvor meget betales der i givet fald og hvilke lande drejer det sig om?

10

Ja, i nogle af de mest kablede lande i Europa er billedet modsat af det danske. Det g¾lder s¾rligt for Tyskland og Holland, men ogsŒ Schweiz. I disse lande er vi bekendt med at nogle kanaler, som eksempelvis MTV har betalt en sŒkaldt "carriage fee" til netejerne. Det er prim¾rt markedsforholdene i det enkelte land, der bestemmer om pengestr¿mmen gŒr den ene eller den anden vej. NŒr det kan v¾re interessant for eksempelvis MTV at betale de hollandske net for at komme pŒ, skyldes det, at mulighederne for reklameindt¾gter er sŒ store, at det er kommercielt relevant at betale carriage fee her. Det er altsŒ "k¿bers marked". Kabelnettene har en vare, der kan s¾lges, nemlig transportkapacitet.

I Danmark er det den enkelte seer eller det enkelte kabelnet, der i betydelig grad eftersp¿rger eksempelvis programindholdet. Dette markedsforhold kender og udnytter programleverand¿rerne naturligvis. Det danske marked er derfor i v¾sentligt omfang "s¾lgers marked". Dertil kommer, at netejerne i de n¾vnte lande i langt st¾rkere grad end i Danmark har formŒet at stŒ samlet over for programleverand¿rerne. Programleverand¿rerne har som oftest kun Žt hovedformŒl: at optimere sin indtjening mest muligt. Derfor kan det tilsyneladende paradoks, at den samme programleverand¿r betaler til kabelnet i et land og forlanger penge fra net i et andet land, godt v¾re fornuftigt set fra et overordnet indtjeningssynspunkt.

Betaler man i andre lande noget der svarer til Copy-Dan og KODA gebyrer, og hvad ben¾vnes afgifterne? Ja, i de europ¾iske lande, vi har kendskab til, betales der afgifter til ophavsm¾ndene, men efter noget forskellige principper. Afgifterne ben¾vnes hyppigt "Copyright fee" eller lignende. Betaling af denne karakter er hjemlet i Bernerkonventionen, som de fleste lande har tilsluttet sig, sŒledes ogsŒ Danmark. Niveauet for Copyright fee varierer en hel del fra land til land, idet kabelorganisationerne i de enkelte lande forhandler med de nationale rettighedsorganisationer. I Danmark er det Copy-Dan og KODA. Afgiftsniveauet i de enklete lande afspejler i h¿j grad styrkeforholdet mellem rettighedsorganisationer og kabelnet, men ogsŒ forskelle i den nationale lovgivning spiller en rolle. I Tyskland er afgifterne eksempelvis ret lave, mens de i Danmark er meget h¿je. I Tyskland har man en st¾rk central forhandling af afgifter pŒ kabelsiden, mens man i Dan-

mark har haft en noget mere fragmenteret forhandlingspart pŒ brugersiden. FDA holder l¿bende ¿je med det internationale niveau og bruger disse oplysninger i forhandlingerne og ved diverse sager for Ophavsretsn¾vnet. N¾vnet har dog som oftest tilsidesat vore taloplysninger pŒ trods af, at det i ophavsretsloven er n¾vnt, at der skal tages hensyn hertil ved fasts¾ttelsen af vederlagene!

Er der tv-licens, for hvilke kanaler og hvor meget, i forskellige lande?

Ja, de fleste europ¾iske lande har tv licens for deres nationale programmer i lighed med Danmark. Disse har ogsŒ must carry status i kabelnet for at sikre at de nŒr ud til de seere som har betalt licensen. FDA har ikke umiddelbart nogen statistik over licensens st¿rrelse i de forskellige lande, idet opkr¾vning af licensen er kabelnettene uvedkommende.

Hvor udbredt er f¾llesantenneanl¾g i andre lande, og hvordan er de organiseret lokalt/nationalt? De mest kablede lande i Europa er Holland, Belgien, Tyskland og Schweiz, men ogsŒ de skandinaviske lande er godt med, idet ca. 60 % af husstandene her har kabel-tv i en eller anden form. Lande som Spanien, Frankrig og en del ¿steurop¾iske stater er st¾rkt pŒ vej, hvorimod kabel-tv i England ikke relativt set er sŒ udbredt. I de fleste lande drives kabelnettene af kommercielle akt¿rer, dvs. at det er en forretning der helst skal give overskud. Danmark er stort set det eneste land, hvor man finder brugerejede antenneanl¾g drevet pŒ foreningsbasis og uden overskud som mŒl.


I mindst 12 europ¾iske lande finder man nationale organisationer, der minder om FDA. Disse organisationer er sammen med 18 betydende enkeltstŒende operat¿rer som fx Deutsche Telekom, United Pan-Europe Communication UPC, TeleDanmark og Telia sammensluttet i den europ¾iske organisation ECCA (European Cable Communications Association), hvor FDA naturligvis ogsŒ er medlem. ECCA samarbejder ogsŒ i et vist omfang med den amerikanske organisation NCTA, idet kabeltv ogsŒ er en veludviklet forretning i USA.

Afholder man brugerafstemninger i andre lande?

FDA er ikke bekendt med, at der har v¾ret sŒ stramme regler omkring brugerafstemninger, som dem, der nu er oph¾vet i Danmark. I Norge er det pŒlagt kabelnet at h¿re forbrugerne i et vist omfang, mens det i

Tyskland er et n¾vn sammensat af forbundslandet og branchen, der i det v¾sentlige bestemmer, hvad der skal v¾re i nettene. I de fleste andre lande er det operat¿rerne, der beslutter programsammens¾tningen ud fra en kommerciel synsvinkel - nŒr der bortses fra mustcarry programmer.

Generelle betragtninger Selvom det for mange antenneanl¾g f¿les, som om man er pŒlagt alverdens byrder, kan man ikke objektivt vurderet sige, at danske anl¾g har flere pligter eller besv¾rligheder end tilsvarende anl¾g i andre lande. Efter de seneste liberaliseringer, hvor ejerskabsreglerne er bortfaldet, hvor kommunegr¾nsereglen er oph¾vet, og hvor nettene uden videre kan drive med andre forretningsomrŒder, som f.eks. internet og telefoni, er den kommercielle frihed i Danmark faktisk ret stor. PŒ det ophavsretlige omrŒde synes vilkŒrene i Danmark dog ringere end gennemsnittet, idet det stort set ikke er

muligt at k¿be f¾rdigt clearede programmer (one stop shopping), vi skal betale for de nationale programmer, vi skal betale for radioprogrammer og taksterne i Danmark er markant h¿jere end et europ¾isk gennemsnittet. Disse forhold er stedse under FDAs bevŒgenhed, ligesom vi gennem vort medlemskab af ECCA s¿ger at pŒvirke EU systemet til at indf¿re mere ensartede rammer og lovgivning pŒ det ophavsretlige felt. Is¾r udg¿r det nuv¾rende system en klar konkurrenceforvridning til fordel for parabolejerne. De fleste brugerejede anl¾g i Danmark kan dog alligevel tilbyde 25-30 tvkanaler for 800-1.200 kr./Œr, og det er set med europ¾iske abonnent¿jne i den lave ende, mens Tele Danmark med en typisk pris pŒ 1.800-2.400 kr. om Œret for stort set den samme vare, derimod mŒ siges at v¾re i den h¿je ende. For mere detaljerede oplysninger, kan man pŒ sekretariatet lŒne en CDrom fra ECCAs Œrsm¿de 1999 hvor der i afsnittet "Facts- and figures" er en tabel med adskillige n¿gletal om kabel-tv fra de forskellige ECCA medlemslande. ■

Syv temakanaler fra UPC UPC, som i maj lancerede de to temakanaler Film 1 og Extreme Sports i Holland (se nr. 5/1999), tilbyder nu syv kanaler bŒde til egne kabelnet i Europa og til andre kabelnet - og i sŒ fald tekstet pŒ sproget i de lande, de s¾lges i.

Skihop i Extreme Sport.

De nye kanaler er: Avante om luft- og rumfart, rejser, biler og bŒde, spionage, milit¾r og teknologi. Club om hus og have, k¿kkenkunst, livsstil, retssager og trenden i mode og underholdning. Sport 1 d¾kker mere almindelig sport end Extreme: Golf, rugby, triathlon, fodbold, tennis, boksning osv, men stadig med mere v¾gt pŒ action end i de kendte sportskanaler.

Reality TV beskrives som en kanal, der handler om det ekstraordin¾re fra flugt til redningsaktioner, menneskets kampe med naturen, kriminalitet pŒ gr¾nsen af hvad man kan forestille sig. UPC har tilbudt kanalerne nogle steder i basic, andre steder som tilvalgskanaler i egne kabelnet i Holland, Belgien, Norge og ¯strig.

Clubs kok demonstrerer thailandsk k¿kkenkunst

FDA-orientering 7/99

Expo, The Design Channel, handler foruden om arkitektur og produktudformning, foto, kunst og mode.

11


FDA-orientering 7/99

Eurosport

12


Discoverys temakanaler er landet PŒ orienteringsm¿der, CMI i november holdt fire steder i landet, oplyste direkt¿r Henning Kj¾r, at de tre bebudede temakanaler nu er landet i Danmark. Det er Discovery Civilisation om historie og kultur, Discovery Sci-Trek om rummet, teknologi og videnskab samt Discovery Travel & Adventure om den jord, vi befinder os pŒ. Hj¿rring Antenneselskab pr¾senterer de tre kanaler for sine medlemmer med henblik pŒ at lade dem indgŒ i sit udbud af kanaler i individuelt abonnement via dekoder. De tre kanaler er til rŒdighed for antenneforeningerne sŒvel i basic som i programpakker, og Henning Kj¾r advarede mod en tyrkertro pŒ, at kanaler via dekoder l¿ser alle problemer. "Dekodere - analoge eller digitale Ð flytter ingenting, hvis ikke der f¿lger mere end tv med dem", sagde han.

gramfladen som sŒdan og s¾rligt i forhold til de anl¾g som mŒtte v¾lge at tilbyde pakker. Han pegede is¾r pŒ kravet om en s¾rlig billig must carry-pakke, nŒr tilsluttede husstande tilbydes valg mellem flere pakker. "Det krav betyder efter min vurdering, at der sammen med must carry kanalerne alene kan l¾gges de sŒkaldte Copy-Dan kanaler eller andre kanaler, som stort set intet koster, f.eks. den franske TV5. Derimod er det udelukket at l¾gge betalingskanaler ind i denne pakke. Det g¾lder i hvert fald de dyreste af disse, men sikkert i praksis alle lowpay-kanaler", sagde han. FDAs direkt¿r pegede tillige pŒ, at det er n¿dvendigt for de brugerejede anl¾g at kunne klare sig pŒ markedsvilkŒr, hvis de vil overleve. Det g¾lder uanset, at de ikke skal leve af forretningen i drifts¿konomisk forstand.

Teknik er også økonomi

Ingen betalingskanaler i must carry-pakker S¿ren Birks¿ S¿rensen gennemgik kort myndighedskrav til henholdsvis pro-

Flere pris-niveauer Thomas Kj¾r formulerede, hvordan CMI konkret vil tackle ¿nskerne om flere pakker i anl¾ggene: "Vores udgangspunkt er, at det er jeres anl¾g og I bestemmer, hvordan I ¿nsker at g¿re. Til geng¾ld er det vores kanaler, og for dem s¾tter vi prisen." Hvor Discovery og Animal Planet fordeles i grundpakke, forbliver prisen de nuv¾rende 3,10 kr./mŒned/tilslutning excl. moms for hver af kanalerne. Derimod stiger prisen til kr. 4,95 kr. for de net, der placerer andet end en must carry-pakke eventuelt suppleret med jordsendte nabolandskanaler foran pakken med Discovery og Animal Planet. Den situation vil opstŒ hos Tele Danmark Kabel TV, nŒr den sŒkaldte mellem-pakke med to "danske kanaler" indf¿res i det kommende forŒr.

Forskellig debat-lyst Efter opl¾ggene blev ordet givet frit til debat ogsŒ blandt de mange deltagende repr¾sentanter for antenneanl¾ggene. Og der var betydelig forskel pŒ, hvor debat-lystne deltagerne var. I Aalborg, hvor de bestemt ikke plejer at v¾re dŒrlig skŒret for tungebŒndet, var der en lidt mat stemning. Ja, det

var sŒ galt, at Viggo B¾kgaard, landsformand i FDA, f¿lte sig kaldet til at pŒpege det. Det hjalp en smule. Debatten ved de tre ¿vrige m¿der var ganske stor. Ikke mindst i Odense var der en meget sp¾ndende udveksling af synspunkter og holdninger sŒvel mellem panel og deltagere som mellem deltagerne indbyrdes.

Kærkommen lejlighed M¿derne i CMI-regi var en k¾rkommen lejlighed for antenneanl¾ggene til at fŒ inspiration ude fra til det lokale arbejde. Inspiration fra paneldebatten, men ikke mindst fra de ¿vrige deltagere i den uformelle snak hen over bordene ved spisningen. ■

FDA-orientering 7/99

Til de fire orienteringsaftener, der havde samlet flere end 500 deltagere, havde CMI inviteret formanden for FDAs Teknisk Udvalg Frits Brantzen og FDAs direkt¿r S¿ren Birks¿ S¿rensen til en paneldebat sammen med Thomas Kj¾r fra CMI. Her blev bŒde tekniske og programm¾ssige forhold livligt diskuteret med udgangspunkt i om pakker er l¿sning pŒ nogle af de problemer en r¾kke antenneanl¾g oplever i ¿jeblikket. Som opl¾g til debatten fremlagde hver af de tre i panelet en r¾kke synspunkter og informationer. SŒledes blev de tekniske foruds¾tninger for at kunne tilbyde pakkel¿sninger og de tekniske muligheder for at g¿re programvalget mere individuelt gennemgŒet pŒ en illustrativ mŒde af Frits Brantzen. Han lagde stor v¾gt pŒ, at teknik er lig med ¿konomi. Derfor mŒ bestyrelsen n¿dvendigvis have en vis form for indsigt ogsŒ i tekniske forhold for pŒ ordentlig mŒde at kunne varetage anl¾ggets interesser som sŒdan.

13


Medlem på prøve Antenneanl¾g, som ikke allerede er organiseret i FDA, Forenede Danske Antenneanl¾g tilbydes nu adgang til gratis at pr¿ve vores service- og ikke mindst vores informationsniveau. Afkastet af et medlemskab i FDA kan bl.a. sammenlignes med udbyttet af at abonnere pŒ en avis. Det giver adgang til information, viden og erfaring, men det kan v¾re sv¾rt med ord at beskrive, hvori udbyttet mere konkret bestŒr. Et medlemskab pŒ pr¿ve betyder, at anl¾gget 1) oprettes som medlem hos FDA 2) modtager Kabel-Nyt fra FDA, FDA-orientering og Nyhedsbreve 3) fŒr adgang til FD@-online pŒ samme vilkŒr som ordin¾re medlemmer 4) fŒr adgang til FDAs arrangementer 5) opnŒr rabat pŒ 10% pŒ den ordin¾re ikke-medlemspris pŒ kurser og arrangementer 6) opnŒr rabat pŒ 10% pŒ den ordin¾re ikke-medlemspris pŒ f¿rstkommende landsm¿de efter pr¿veperioden, hvis der ikke forekommer et FDA landsm¿de heri.

numre af FDA-orientering. Det vil typisk v¾re fire kalendermŒneder. Det er selvf¿lgelig mŒlet med dette tilbud, at pr¿vemedlemmerne skal v¾nne sig sŒ meget til den konstante str¿m af relevante informationer, at de slet ikke kan undv¾re at v¾re medlemmer af FDA. Et anl¾g kan ikke blive medlem af FDA pŒ pr¿ve indenfor tre Œr efter udl¿bet af et pr¿vemedlemskab. NŒr pr¿veperioden udl¿ber, mŒ anl¾gget derfor v¾lge, om det vil v¾re ordin¾rt medlem af FDA - hvad vi naturligvis hŒber - eller om det vil v¾re FDAs serviceydelser helt foruden, idet der dog kan tegnes ordin¾rt abonnement pŒ FDA-orientering.

Hvordan Det er enkelt at blive medlem pŒ pr¿ve: Man henvender sig til Sekretariatet (se side 2). NŒr disse linier l¾ses vil en r¾kke antenneanl¾g allerede have fŒet direkte tilbud om et pr¿vemedlemskab. NŒr de f¿rste erfaringer er h¿stet vil hovedbestyrelsen tage stilling til om det er et tilbud, som skal forts¾ttes.

Hensigten Men anl¾ggene kan kun i st¾rkt begr¾nset omfang tr¾kke pŒ Sekretariatets bistand.

Ikke i det uendelige Et medlemskab pŒ pr¿ve l¿ber i et antal hele mŒneder og kan h¿jst l¿be i en periode, som betyder, at anl¾gget modtager to

Det skulle gerne medf¿re endnu flere medlemmer i FDA. Derfor vil anl¾ggene ogsŒ blive kontaktet direkte, nŒr deres pr¿veperiode n¾rmer sig udl¿b. Derved hŒber vi at kunne fŒ lejlighed til at besvare eventuelle tvivlssp¿rgsmŒl eller pŒ anden vis rydde eventuelle sten af vejen for et medlemskab. SBS

Løbende sager Vederlag bag dekoder

FDA-orientering 7/99

Sagen mellem Tele Danmark Kabel-TV med Stofa som biintervenient pŒ den ene side og Koda pŒ den anden side om vederlaget for musikindholdet i kanaler, der spredes bag dekoder, er afgjort i Ophavsretslicensn¾vnet. Sagen vedr¿rte alene en r¾kke navngivne TV-kanaler og kun i det omfang, de spredes i s¾rlige pakker, hvortil der gives s¾rlig adgang gennem en dekoder. N¾vnet giver i sin kendelse Koda ret for sŒ vidt angŒr de fleste af de principper og argumenter, som l¾gges til grund for afg¿relsen. N¾vnet nŒr derfor ogsŒ frem til et vederlag, som er betydeligt h¿jere end det som Tele Danmark havde nedlagt pŒstand om.

14

I sin kendelse accepterer N¾vnet sŒledes: 1) at der er tale om en s¾rlig spredningsform (bag dekoder) sammenlignet med ukodet spredning i anl¾gget. 2) at denne spredningsform har en s¾rlig h¿j v¾rdi for brugeren som f¿lge af det individuelle (til)valg og der-

for skal vederl¾gges med et h¿jere bel¿b end den tilsvarende ydelse i en ukodet spredning. 3) at der b¿r tages hensyn til at Kodas indt¾gter ville falde som f¿lge af det mindre antal husstande, hvis ikke vederlaget pr. husstand s¾ttes op.

TV Norge og Kanal 5 I sagerne mod TV Norge og Kanal 5, hvoraf sagen mod sidstn¾vnte er indbragt for Ophavsretslicensn¾vnet, er der sket det nye, at det for begge kanalers vedkommende officielt er meddelt fra Canal Digital, at spredningen til privat-parabol-markedet i Danmark er standset. Hermed har vi opnŒet at fjerne den urimelige forskelsbehandling af antenneanl¾ggene pŒ dette punkt. FDAs hovedbestyrelse overvejer i ¿jeblikket sammen med vores advokat om sagerne pŒ denne baggrund skal frafaldes. ■


Aflastning til kassererne Af Mie S. Rasmussen, FDAs sekretariat Det er blevet sv¾rere for antenneanl¾ggene at finde frivillige kasserere. Der er mange regler, der skal overholdes, og arbejdsbyrden for kassererne bliver ved med at vokse. FDAs sekretariat har i flere Œr kunnet tilbyde antenneanl¾g at f¿re deres regnskab. Det sker pŒ den mŒde, at I selv s¿rger for at betale regningerne, hvorefter FDA klarer bogf¿ringen med videre. Vi har valgt denne form, fordi vi ikke har mulighed for at kontrollere, om fakturaerne til jer er korrekte. I er suver¾ne anl¾g, og det skal ikke ¾ndres, men FDA overtager den tr¾ge, tr¾lse og tidskr¾vende del af arbejdet.

Regnskab til tiden I praksis foregŒr det pŒ denne mŒde: I fremsender alle bilag, rettelser til medlemskartoteker m.m til FDA. Vi bogf¿rer og holder kartoteker a jour. Nye rettede medlemslister, saldobalancer m.v. fremsendes til jer. Momsoplysninger udf¾rdiges af os og fremsendes til jer sŒledes, at de blot skal skrives ind pŒ oplysningssedlen til Told og Skat. Kontingentopkr¾vninger udf¾rdiges af os ud fra jeres oplysninger, fremsendes til medlemmerne og til Beta-

lingsservice. Rykkere udf¾rdiges, og alle indbetalinger bogf¿res, efterhŒnden som de kommer ind.

Hvad koster denne herlighed? Hjemk¿b af licens til edb-program kr. 1000,00, oprettelse af finanskartotek kr. 750,00, oprettelse af medlemskartotek kr. 750,00, samt kr. 2,50 pr. medlem for indtastningen. Alt dette er en engangsudgift for at komme igang. Antenneanl¾ggets udgifter for Œr 2000 vil blive: Grundgebyr kr. 1000,00 + kr. 12,00 pr. tilslutning ved Žn opkr¾vning pr. tilslutning. Hertil udgift til eventuelle ekstra opkr¾vninger samt til forbrugsmaterialer (opkr¾vninger og lignende) og porto. Dertil kan komme till¾g ved s¾rlige ¿nsker ud over standard-pakken. For et anl¾g med 800 tilslutninger vil opstart og drift i Œr 2000 bel¿be sig til f¿lgende: Engangsudgift for opstart i alt kr. 4.500,00. Den Œrlige udgift for anl¾gget i alt kr. 10.600,00. Samlet udgift i det f¿rste Œr i alt kr. 15.100,00 svarende til kr. 18,875 for hver tilslutning i anl¾gget.

Eksemplet foruds¾tter standardpakken og skal till¾gges udgifter til forbrugsmaterialer og porto. Alle priser i artiklen er excl. moms og baseret pŒ de aktuelle oplysninger. Ret til ¾ndringer forbeholdes

Må det koste penge? Der er en lang, stolt og meget flot tradition for at de brugerejede antenneanl¾g i h¿j grad drives med frivillig og ul¿nnet indsats for bestyrelsesmedlemmer. Den tradition ¿nsker FDA pŒ ingen mŒde at v¾re med til at undergrave. PŒ den anden side mŒ vi ogsŒ v¾re realistiske. Det er klart FDAs fornemmelse, at tiden i et vist omfang er ved at l¿be fra, at al administration skal ske ul¿nnet og alene pŒ frivillig basis. Derfor giver FDA dette tilbud til sine medlemmer om at klare de tr¾lse og tidskr¾vende dele af kassererjobbet pŒ en professionel vis men til en bestemt rimelig pris. FDA skal ikke tjene penge pŒ denne aktivitet, men den skal hvile i sig selv.

Er I i tvivl? sŒ ring til Sekretariatet og fŒ en snak om jeres behov og muligheder. Eller rekvirer vores folder om denne mulighed. ■

Antenneforeningerne i Aabybro, Biersted og N¿rhalne i Sydvestvendsyssel h¿ster nu frugterne af den to Œr gamle beslutning om at forbinde sig med 10 km lysledere til en f¾lles hovedstation i Aabybro. Det var n¿dvendigheden af digitale modtagere til 75.000 kr. til modtagelse af DR2, der udl¿ste samarbejdet, og siden har de kunnet n¿jes med Žn ny modtager, nŒr en tv-station skifter fra analogt til digitalt. De tre foreninger kan fortsat have forskellige programudbud, men i praksis er der ikke stor forskel.

Samarbejdet udl¿ste kontakt med Aabybro kommune om at bruge kabelnettene til kommunikation mellem dens 30 institutioner og til Internet. Kun fire af dem ligger udenfor, og de fŒr trŒdl¿se forbindelser. Antenneforeningernes 2400 medlemmer fŒr ogsŒ tilbudt Internet. Det sker i forbindelse med udvidelse af nettene, der alle udbygges til 486 MHz med returveje. For at modvirke st¿jproblemer l¾gges Internet op i bŒnd 1. Finansieringen af de knap 3 mio. kr. sker ved at kabelnettene betaler 1,5 mio. kr., mens installat¿ren Scantemo betaler

resten mod at kunne drive Internet-forretningen i den otte Œrs samarbejdsaftale, der er grundlaget. Kommunen betaler Œrligt 300.000 kr. i leje af kanalkapacitet. BŒde up- og downstream til Internetbrug sker gennem kablerne, og medlemmerne fŒr ubegr¾nset adgang mod et abonnement pŒ 235 kr. pr. mŒned.

FDA-orientering 7/99

Samarbejde giver pote

15


Bjarne Nielsen har bladjubilæum Mr. Satellite fra Ringsted ser tilbage på 17 spændende år Af redaktør Mogens Lorentsen Opsendelsen af ECS-1 satellitten, som Bjarne Nielsen i juni 1983 sŒ under bes¿g pŒ tv-fabrikken Luxor i Motala, betog ham sŒ meget, at hans tilv¾relse siden mest har handlet om satellitter og modtagelse af radio og tv-signaler herfra. Til gavn for Ringsted Tekniske Skoles elever fra radiobranchen, for faghandlere, for fabrikanter af modtageudstyr og for mange i antenneanl¾ggene. "Det var ECS, der satte gang i det, men interessen lŒ allerede i mig Ð jeg var nok forprogrammeret fra den f¿rste Sputnik blev sendt op. Men satellitmodtagelse var dyrt at besk¾ftige sig med. Dengang kostede modtageudstyr over 200.000 kr., men i 1983 stillede Teleste et s¾t til rŒdighed for os, og to Œr efter holdt vi det f¿rste kursus i parabolteknik pŒ teknisk skole. Det blev en succes, og folk opdagede snart, at de var n¿dt til at komme igen Ð sŒ st¾rkt begyndte udviklingen at gŒ" fort¾ller Bjarne Nielsen. I 1983 var det forbudt for private i Danmark at hente tv med egen parabol. Da forbuddet blev oph¾vet - og navnlig da den f¿rste Astra-satellit kom op i 1988 - begyndte det at gŒ st¾rkt. "•ret efter kom Frands Mortensen med en opfordring til at g¿re noget for at sprede kendskabet om satellitmodtagelse, og vi lavede sŒ en stor test med 43 anl¾g for bladet T¾nk".

FDA-orientering 7/99

Passerede 1.000 abonnenter

16

Selv om radiobranchen var meget interesseret i at fŒ kurserne suppleret med l¿bende information, var Bjarne Nielsen h¾mmet af, at statens skoler ikke kunne stille midler til rŒdighed for de rejser til udstillinger, det var n¿dvendigt for at f¿lge med, og lave et aktuelt blad. Han erkender ogsŒ gerne, at han selv var nerv¿s for, at hvis hans nye blad blev for instruktivt, ville skolen miste sine elever, "for sŒ kunne de jo bare l¾se bladet hjemme i stedet for at tage pŒ kursus". Den angst kom han over. Bladet er nu kommet i ni Œr, og oplaget toppede pŒ godt 1.000. Nu er det vigende igen.

"Det har sin naturlige forklaring. Da vi gik i gang med Satellit Information, var der 800 radioforretninger, i dag er der kun ca. 600 faghandlere. Vi fik ogsŒ nogle med egen parabol som abonnenter, selv om det var dyrt for private. I dag kan DTH brugerne selv opdatere de vigtigste oplysninger fra Internet. Bladet er da ogsŒ skrevet for teknikere, s¾lgere og andre i branchen, og til dem vil Bjarne gerne have et forhold, der bygger pŒ respekt for det faglige niveau, bladet ogsŒ udtrykker. Derfor vil han v¾re uafh¾ngig i en sŒdan grad, at han afstŒr fra at bringe annoncer.

Afpr¿vning af satellitmodtagere og paraboler er en vigtig del af Bjarne Nielsens hverdag.

Bjarne Nielsen, der siger, at det ogsΠhar givet ham en fantastisk bred kontakt til antenneforeningerne.

Uoverskueligt mange kanaler Sponsorer frem for annoncører "Jeg var bange for at blive bundet op pŒ at skulle skrive om et produkt, hvis bladet fik en stor annonce. I stedet har vi firmaer som supportmedlemmer, der betaler 2000 kr. om Œret. SŒ jeg har 50.000 kr. at arbejde med, men det er ogsŒ n¿dvendigt, fordi sideantallet er steget enormt med det stigende antal kanaler pŒ det stigende antal satellitter, og skolen mŒ ikke have udgifter pŒ bladet. Der kan falde ¿ret¾ver, nŒr jeg ¾rligt skriver, hvad jeg mener, men jeg har en meget n¾r forbindelse med branchens teknikere og har uddannet adskillige tusinde af dem, sŒ jeg ser ikke noget problem i det. NŒr de reagerer, er det f¿rst og fremmest for at blive klogere, og det kan godt blive til 20-30 opringninger i de daglige to timers kontortid. Mange af opringningerne kommer fra ikke-abonnenter, fordi firmaer henviser kunder til

"Jeg er utrolig glad for bladet og stolt over at kunne have gennemf¿rt det i sŒ lang tid. Jeg vil forts¾tte i hvert fald sŒ l¾nge, jeg har mit job, og sŒ hŒber jeg, at en anden vil videref¿re det", siger Bjarne Nielsen, der understreger, at han ikke havde kunnet klare det uden assistancen fra Ivan Frederiksen, der er freelance medarbejder pŒ skolen og stŒr for satellitoversigterne. Ivan Frederiksen var en af Bjarnes f¿rste kursister i antenneteknik og har nu sit eget firma. I jubil¾umsnummeret vil der v¾re omkring 2000 kanaler. Der er sŒ mange, at det er ved at blive uoverskueligt, og Satellit Information vil derfor holde sig til de frie kanaler og suppleret med kodede, der har dansk interesse. Blad nr. 100 markeres med en seminaraften den 20. januar pŒ teknisk skole i Ringsted med deltagelse bl.a. af repr¾sentanter for Astra, Eutelsat, NSAB og Telenor. ■

Eutelsats første ESC-1 huskes af os, som var med i antenneforeningernes unge Œr. Det var den, der sendte Sky Television til Malta og Norge, men som det politiske flertal i Danmark n¾gtede os ret til at hente tv fra. Som tekniker kunne Bjarne Nielsen konstatere, at der ingen teknisk begrundelse var for at n¾gte danske kabelnet at bruge den. Den 1000 kg britisk byggede satellit var Eutelsats f¿rste og fik navnet Eutelsat 1-F1. Den blev sendt op med en beregnet levetid pŒ syv Œr, men holdt dobbelt sŒ l¾nge.


Fagre nye verden? Af Finn Wammen, formand for FDA region 8 Det er altid med en rar forventning, man som tekniker bes¿ger en udstilling med elektronik, men "Det digitale hjem" i Bellacentret indfriede den ikke helt. Det skulle ikke undre, hvis ordet digital vil blive misbrugt i lighed med transistor og video. Udstillingen var ikke stor, men d¾kkede meget godt det udbud af elektronik vi omgiver os med til daglig, selvom det vel er de f¾rreste, der har plads til en playstation pŒ st¿rrelse med dem vi ser i spillehallerne. DVDen har nu virkelig fat i markedet. Vet stŒr ikke for video, men for Versatile, hvilket vil sige "med mange muligheder". Filmlyden er bl¾ndende og billedet er v¾senligt bedre end det

bedste VHS, man har set. Der er smŒ finesser som at kunne v¾lge mellem originalsprog og versionering, og med eller uden undertekster. Man spoler ikke frem og tilbage mere, man hopper. Der er endnu ikke mange filmtitler i Eropa, men de fleste DVDer kan ogsŒ afspille NTSC, og sŒ er det jo ikke et problem l¾ngere. Man kan endnu ikke indspille pŒ en DVD. TV med LCD sk¾rme, der kan h¾nge pŒ v¾ggen, var ogsŒ med, alle i 16 x 9 formatet. De er meget dyre, omkring 100.000 kr., og levetiden er kort. Men en dag er de vel ogsŒ for almindelige mennesker. Sammensmeltningen mellem TV og PC er begyndt at r¿re pŒ sig. Med en telefonisk internetopkobling og download fra satellit kan man zappe mellem

alle Astraprogrammerne via sin PC. Der er mulighed for at slutte sit tv til, men det sŒ forf¾rdeligt ud. Gad vide hvorfor? Et tv med harddisc blev omtalt. Den har en kapacitet pŒ 32 timer, og man kan indspille og afspille samtidig. Et firma viste fiberl¿sninger til at binde antenneanl¾g sammen. Som jeg forstod det, kostede oms¾tningsforst¾rkerne i begge ender af fiberet kun 10.000 kr stykket, og sŒ begynder det jo at ligne noget. Udstillingen d¾kkede IT i bred forstand og derfor ogsŒ yderligheder som lyd i bilen, hvor man br¾nder 3000 W eller mere af i h¿jttalerne, og en hundehvalp-robot, der kan lege med en bold. Hvad kan vi dog ikke vente os af fremtiden? ■

Telia-Stofa skal hedde Stofa igen Beate W. Bentzen tiltr¾der ved Œrsskiftet som adm. direkt¿r for Telia Danmark, og det ventes, at hendes efterf¿lger som direkt¿r for Telia-Stofa vil v¾re klar til at tage over samtidig. En anden nyhed er, at Telia-Stofa igen alene skal b¾re navnet Stofa, men det vil fortsat v¾re et 100% ejet selskab i Telenor-Telia koncernen. Fusionen af de to teleselskaber er Œrsag til, at chefposten for Telias danske selskab blev ledig. Direkt¿r Jšrgen HŒkansson er kaldt tilbage til Sverige for at bistŒ med de mange praktiske forberedelser til fusionen. Beate W. Bentzen, der forbliver i bestyrelsen for Stofa, siger, at den oml¾gning, hun satte i gang efter sin tiltr¾den som direkt¿r i februar, vil forts¾tte, og at valget af hendes efterf¿lger ogsŒ vil udtrykke kontinuitet. "Oml¾gningen af strukturen i Telia-Stofa sigter mod at

g¿re firmaet sŒ kundevenligt som muligt i alle led. Vi er slet ikke f¾rdige, men vi er sŒ godt pŒ vej, at jeg er tryg ved at overdrage ledelsen til en anden. En anden mŒls¾tning i mit arbejde for Stofa har v¾ret at styrke selskabet ved at udnytte alle samarbejdsmuligheder, der vil v¾re til vore kunders gavn. Det vil vi fortsat arbejde pŒ", siger Beate W. Bentzen. Hun venter, at den samme mŒls¾tning vil komme til at pr¾ge hele koncernen Telenor-Telia. Beate W. Bentzen tiltrŒdte i februar som divisionsdirekt¿r i Telia Danmark med ansvaret for Stofa og Telias forlagsvirksomhed. Efter sin uddannelse som ¿konom og en international karriere kom den norskf¿dte direkt¿r til Danmark fra Singapore, hvor hun ledede HewlettPackards aktiviteter. molo

FDA-orientering 7/99

Hurtigt chefskifte i Horsens

17


Seermålingerne bliver mere præcise Der måles i dobbelt så mange husstande og nu også digitalt sendte kanaler Af redaktør Mogens Lorentsen

Fra n¾ste Œr bliver seermŒlingerne endnu mere pr¾cise. Antallet af husstande, der fŒr et TVmeter stŒende i hjemmet, fordobles til 1.000, og det skulle betyde, at godt 2200 personers tv-forbrug mŒles i al den tid, de ser tv. Is¾r for de kommercielle tv-kanaler er det vigtigt, at de overfor annonc¿rerne kan dokumentere antallet af seere til de enkelte udsendelser. Men alle bruger seermŒlinger for at registrere, om det, man sender, nu ogsŒ bliver set.

Digitale med Der har l¾nge v¾ret ¿nsker om at mŒle pŒ en st¿rre personkreds. Antallet af tvkanaler, der er til rŒdighed i hjemmene, er kraftigt for¿get, siden TV-meter mŒlingerne blev indf¿rt i 1992. Dertil kommer, at TV-metret hidtil kun har mŒlt analoge signaler. De nye digitalt sendte kanaler skal naturligvis ogsŒ mŒles. Det sker med det sŒkaldte Picture Matching System (PM). Mens det nuv¾rende system registrerer frekvensen, registrerer PM bestemte punkter i selve sk¾rmbilledet (lys/m¿rk). Kombinationen er entydig for kanalen.

FDA-orientering 7/99

Alle seere registreres

18

SeermŒlingerne omfatter alle husstandens personer over 4 Œr. Husstandene er udvalgt efter n¿je definerede beskrivelser, som er baseret pŒ en Œrlig interviewunders¿gelse med 10.000 husstande. De enkelte i husstanden skal taste sig ind, hver gang de ser tv og ud, nŒr de forlader det. Tv-meteret kontrollerer l¿bende, om de fortsat er til stede. OgsŒ g¾ster indgŒr i mŒlingerne, som foruden tv omfatter video og tekst-tv. Data registreres og transmitteres tilbage til Gallup i l¿bet af natten, hvorefter de evalueres og indgŒr i etableringen af en database for gŒrsdagens sening.

Gallup modtager ogsŒ (inden kl. 8.30 den efterf¿lgende dag) data fra TV-selskaberne, i form af elektroniske logb¿ger med data om programmer og spots. Derved er systemet i stand til at rapportere pŒ hvilke programmer, som er set, af hvor mange, og seernes data (k¿n, alder etc.).

Alle kanaler måles De indsamlede data sammenlignes med et tilsvarende s¾t data registreret i Gallups centrale referencesystem. Det modtager og mŒler pŒ alle kanaler, som kan ses i Danmark. NŒr data "matcher", kan systemet identificere kanalen. Af driftssikkerhedsm¾ssige grunde etableres der ogsŒ et reservesystem, som kan overtage hvis der skulle ske noget med hovedsystemet. Der er tale om et ret stort modtagesystem. Rapporteringen fra Gallup foregŒr ved at data transmitteres til dem, der har brug for oplysningerne. Det sker typisk via Internettet. Brugerne har det n¿dvendige software (Telescope) og kan derfor selv foretage de ¿nskede analyser af seerdata.

Den ny aftale omfatter ogsŒ et nyt og moderne analysesoftware (InfoTV), som k¿rer under Windows, og som bŒde tv-selskaberne og de ¿vrige kunder - is¾r reklamebureauer - v¾rds¾tter h¿jt p.g.a. dets hurtighed og mange analysetyper. ■


TV2 vil også have et TV2-2 Den skal sendes analogt fra satellit – og så håber man også på en digital TV2 regional TV2 har planer om to nye tv-kanaler. Den ene skal indgŒ i det terrestrisk sendte digitale net, nŒr Danmark fŒr sŒdant et. Den anden skal sendes analogt fra satellit, og pŒ TV2 hŒber man, at den kan startes allerede n¾ste Œr. Planerne om en satellitsendt kanal er sŒ nye, at bestyrelsen f¿rst sidst i november blev orienteret om dem. Men ledelsen fik gr¿nt lys til at arbejde videre, og direkt¿r Peter Parbo regner med, at planerne kan forel¾gges pŒ bestyrelsesm¿det sidst i januar.

vi f¿ler os overbeviste om, at den bliver et ¿konomisk aktiv for TV2", siger Parbo. Det ligger i politikernes kort, at DR og TV2 hver skal have to kanaler pŒ det digitale terrestiske sendenet, der tidligst kan komme i gang om tre Œr. Dels vil TV2 ikke vente sŒ l¾nge med en kanal med hovedv¾gt pŒ de yngre, dels har man allerede udset TV2-regionerne til at stŒ for hovedparten af programl¾gningen Ð og de satser pŒ familierne og de mere modne seere. molo

"Danmarks Radio, TV3 og snart ogsŒ TvDanmark har to kanaler, mens vi sidder tilbage med den ene, og det h¾mmer os i programudviklingen", siger han. "MŒlgruppen for den kommende kanal er de unge og yngre seere, som annonc¿rerne gŒr efter, nŒr de placerer deres reklamer. Men hos TV2 har man endnu ikke lagt sig fast pŒ, om man vil bede om en bid af licensmidlerne ogsŒ til denne kanal. En ny kanal vil altid give underskud i starten, men vi gŒr ikke i gang, uden at

Norsk betænkelighed Skuffelsen i Sverige over den absolut manglende interesse for at det terrestriske tv-sendenet fŒr norske politikere til at bremse op for investeringen i et tilsvarende norsk net. PŒ grund af det fjeldrige landskab vil det blive v¾sentligt dyrere end det svenske. Efter et halvt Œr havde kun 500 svenskere k¿bt settopboksen til 5.000 kr. Heller ikke alle tv-kanaler, der har fŒet sendetilladelse, er begyndt at sende. Endelig er der tekniske problemer med settopboksene. Teracom, der stŒr for det svenske net, har besluttet at udleje bokse for 99 kr. om mŒneden for at fŒ dem ud. Man

havde regnet med, at der ville blive solgt for 100.000 kr. indenfor det f¿rste Œr siden Œbningen af sendenettet i forŒret. Kommunalminister Rod Odger Enoksen er indstillet pŒ, at Norge skal kombinere flere tekniske l¿sninger for at alle nordm¾nd kan fŒ adgang til digitalt tv, men at prisen skal v¾re den samme uanset, hvor signalerne kommer fra. Han stiler efter en afklaring, der skal indgŒ i en samlet revurdering af distrikts- og regionalpolitikken i Stortinget i forŒret 2001. ■

14.-17. december:

The Western Show i Anaheim, Los Angeles, USA. http://www.cct-assn.org

6.-9. januar:

CES, international udstilling af forbrugerelektronik i Las Vegas, USA. http://www.cesweb.org/

31. januar:

FDA Region 6: Generalforsamling i Valby Medborgerhus.

24. februar1. marts:

CEBIT 2000, kontor, data og telekommunikation, i Hannover. http://www.cebit.de/

6. marts:

FDA Region 1: Generalforsamling pŒ Mediecenteret, S¿parken i •bybro. Derefter debatforum om sammenl¾gning/samdrift af anl¾g, herunder returveje.

16. marts:

FDA Region 4: Generalforsamling.

29.-30. april:

FDA: "Fysisk" m¿de.

4. maj:

FDA Region 4: Temaaften.

15.-17. maj:

Cable & Satellite Mediacast 2000 i London. www.cabsat.co.uk

FDA-orientering 7/99

Aktivitetskalender

19


(European Cable Communications Association) Af Sigurd Bak Christensen, formand for FDAs udlandsudvalg

Berlin 2000 På ECCAs bestyrelsesmøde 17. november blev de foreløbige planer for næste årsmøde EBC 2000 i Berlin gennemgået. Det er det anerkendte hollandske udstillings- og kongresfrma AMSTERDAM RAI, der står for afviklingen i år 2000. I forhold til tidligere årsmøder er det nyt, at arrangøren også påtager sig det totale økonomiske ansvar! Lykkedes det RAI gennem god markedsføring af årsmødet at tiltrække flere deltagere end budgetteret, er kontrakten udformet så der både er gevinst til RAI og ECCA. Det må derfor forventes, at AMSTERDAM RAI lægger sig i selen for at få EBC 2000 til at blive en succes. EACEM (sammenslutningen af europæiske forbruger elektronikfabrikanter) er medarrangør på lige fod med ECCA. Årsmødet forventes derfor at blive mere omfattende end tidligere, og ECCA er i gang med at få aftaler i hus med nogle af de "tunge drenge" fra kommunikationsindustrien som hovedtalere på konferencedelen af mødet.

FDA-orientering 7/99

Europa rundt

20

PŒ m¿det redegjordes for aktuelle problemer og tiltag for kabelnet i Europa. I Belgien slŒs man med rettighedshaverne. Da den tidligere enhedskontrakt er sagt op mŒ man nu i stedet forhandle med hver enkelt rettighedsgruppe for sig. Desuden forlanger rettighedshaverne h¿jere gebyr for digitalt udsendte programmer end for tilsvarende analoge! Tyskland har problemer med restriktioner omkring frekvensudnyttelsen i kabelnet pŒ grund af for h¿j udstrŒling og dermed risiko for interferens med andre tjenester. I Holland blander myndighederne sig meget detaljeret i kabelnettenes ¿konomi. Internet via kabel er succesfuldt, idet allerede 4-5 % af de hollandske abonnenter har internetadgang via kabelmodems. De irske kabelnet forventer, at de digitale terrestriske sendinger, som er st¾rkt pŒ vej her, vil komme til udg¿re en alvorlig trussel, til geng¾ld har irerne ingen problemer med rettighedsorganisationerne. Nordm¾ndene beretter om, at rettighedshaverne, i lighed med i Danmark, nu ogsŒ vil have penge for "must carry" kanaler. Norsk lov indeholder ellers et forbud mod at bel¾gge nationale "must carry" programmer med sŒdanne afgifter, (da de jo allerede er betalt af radiofonien!). Den kommende udskillelse af Telenors kabelnet im¿deses med sp¾nding. I Finland og Frankrig synes digital

jordbaseret tv at v¾re et hot emne, men her er kabelnettene dog ikke sŒ bange for konkurrence som i Irland. Da ophavsretsbetaling sŒledes synes at v¾re et gennemgŒende tema i n¾sten alle lande, vil ECCA derfor iv¾rks¾tte en sp¿rgerunde i medlemslandene for at fŒ et up to date overblik omkring priser og vilkŒr.

Invitation til EU Generalsekret¾r Peter Kokken gav et overblik omkring kabel-tv og EU. En omtalt mulig tvungen adgang for trediepart til kabelnet, (sŒkaldt "open access") synes for n¾rv¾rende ikke at udg¿re nogen st¿rre trussel. Derimod kan forslag til nye mere vidtgŒende must carry regler, s¾rligt i Tyskland, Sverige, og Holland blive en alvorlig sag. ECCA vil derfor s¿ge at pŒvirke EU politikerne pŒ dette punkt for at fŒ dem til at s¾tte begr¾nsninger op for sŒdanne nationale "beslagl¾ggelser" af kabelkapacitet mest muligt. Men ogsŒ clearing af rettigheder for kabelspredning ofrer ECCA en hel del kr¾fter pŒ at fŒ gjort mere smidige og ensartede. Dels mŒ regels¾ttet v¾re teknologineutralt, dels mere pan-europ¾isk, altsŒ mere ensartede. Konkret holdt ECCA et debatm¿de i Bruxelles 29. november, hvortil s¾rligt EU kommissions- og parlaments medlemmer var inviteret og her blev konfronteret med en r¾kke af de problemer der omg¾rder kabel-tv. Problemer som

retteligt burde v¾re f¾rre, hvis de udstukne (direktiv)rammer var mere klare.

SatCab revideres Direkt¿ren for EU Kommissionens konkurrence organ Jean-Fran•ois Pond redegjorde for sit syn pŒ konkurrencesituationen inden for kabeldistribution i Europa. Bl. a. blev EUs behandling af fusionssagerne omkring Telia-Telenor i Skandinavien og Bertelsmann-Kirsch i Tyskland kommenteret. For at undgŒ en for bastant monopoldannelse blev et af EUs krav for at kunne godkende Telia-Telenor fusionen jo bl. a., at kabel-tv delen i Sverige og Norge skal fras¾lges. Dette krav falder i trŒd med EUs tidligere tilkendegivelse af, at de "gamle" telemonopoler i det mindste skal f¿re separat regnskab for deres kabel-tv aktiviteter for sŒ vidt de indtager en dominerende stilling i et givet markedsomrŒde. SatCab direktivet, som udtrykker den EU-m¾ssige regulering, stŒr foran revision. M. Pond mente dog ikke, at det vil medf¿re de store ¾ndringer i direktivets substans. Han erkendte, at direktivet ikke altid har virket eller pŒvirket kabelmarkedet lige hensigtsm¾ssigt, men mente, at disse problemer skulle elimineres gennem en ¾ndret fortolkning af direktivets tekst. Dvs. at s¾rligt Bernerkonventionen og de seneste WIPO udtalelser i relation til den rettighedsm¾ssige


behandling af ny digitalteknik i h¿jere grad mŒ bringes i anvendelse af kabelsektoren.

Kabelmodems/Set top boxe Richard Catchpole fra Nortel, Prof. Ulrich Reimers fra universitetet i Braunschweig, Fred van Let fra Casema (NL) og Pieter Sorber fra CasTel (NL) fortalte i korte indl¾g om udviklingen pŒ dette omrŒde. De nye kravspecifikationer til Eurobox (digital set top box) er klar, ogsŒ med et integreret kabelmodem, sŒledes at det vil v¾re muligt bŒde at "handle" tv og Internet med kun en box. Det er DVB platformen, der anvendes med basis i EN 300 800 normen. Denne europ¾iske l¿sning blev meget fremh¾vet som v¾rende langt den bedste set ud fra sŒvel et teknisk som et brugeraspekt. Men det blev imidlertid ogsŒ n¾vnt fra flere af tilh¿rerne, at dette til trods, kan det v¾re sv¾rt at finde DVB kabelmodems pŒ "hylderne", nŒr det enkelte kabelnet konkret vil til at etablere s¾rtjenester som fx Internet.

Derfor er det stadig den amerikanske DOCSIS standard, der i stort omfang anvendes ogsŒ i de europ¾iske kabel-tv net! Nogle stillede endda sp¿rgsmŒlstegn ved, om den europ¾iske standard overhovedet nogensinde vil slŒ igennem, uanset den er teknisk bedre. Man brugte eksemplet fra videomarkedet, hvor VHS blev en worldwide de facto standard pŒ trods af, at teknisk bedre systemer fandtes.

Endnu få kabelmodem En mulig integration af digitale dekodere i selve tv apparatet vil komme, men v¾sentligt langsommere end tidligere antaget. Det springende punkt er bl. a., at ingen lande rigtigt vil beslutte, hvornŒr man vil oph¿re med analoge tv sendinger. Den nuv¾rende markedsindtr¾ngen af digitale dekodere er i praksis yderst behersket. I Irland har ca. 15 % en dekoder i en eller anden form, mens der i Tyskland, Sverige og ¿vrige lande kun er et forsvindende lille antal. Eksempelvis har vel h¿jst 3,5 % af kabel husstan-

dene herhjemme sŒledes en Selector fra TeleDanmark. Det er givet, at med mŒske 30 kanaler i basic pŒ et kabelnet, er tilskyndelsen til at investere i digitale dekodere hos abonnenterne forstŒeligt nok yderst ringe.

Video On Demand (VOD) Til sidst fortalte Huw Price-Stevens fra Yes Television om video on demand. En kombination af Internetteknologi og kabelmodem g¿r det muligt at tilbyde en sŒdan tjeneste via kabelnet. Der skal bruges 2- 4 analoge kanaler for dowstream i nettet og det blev n¾vnt, at kabelnet med f¾rre end 15.000 abonnenter ville v¾re uinteressant for VOD.

Ordliste: DVB = Digital Video Broadcast WIPO = World Intellectual Property Organisation Casema og CasTel = store hollandske kabeloperat¿rer.

EU ser på fælles overgang EU-kommissionens IT-direktorat arbejder pŒ en redeg¿relse for problemerne i en harmoniseret overgang fra analog til digital sendeteknik for tv, radio og tele. Den ventes at foreligge om et Œrs tid.

Købte sig til kabelnet I Denver i USA har der ogsŒ v¾ret afstemning blandt abonnenterne pŒ kabelnettet, men den gjaldt ikke tv-kanalerne. Bystyret i Denver, Colorado, overlod brugerne at v¾lge mellem de kabel-selskaber, der b¿d pŒ en forpagtning af nettet. Det var der nu ikke mange, der gjorde. Kun AT&T, US West og det lokale RMLNET. Men de 465.000 husstande var attraktive, og det tidligere TCI, der nu ejes af telefonselskabet AT&T, satte ind med en valgkampagne, der kostede selskabet 10 mio. kr. Det fik US West til at bakke ud efter at have brugt 375.000 kr. AT&T vandt da ogsŒ med 64% af stemmerne kontrakten, der g¾lder i 15 Œr. Det nu skal bruge 1,4 mia. kr. pŒ at udbygge kabelnettet til 150 tv-kanaler, internet og lokal telefoni. AT&T forklarer den massive indsats for at bevare nettet med, at det allerede havde ofret mange penge pŒ at give en bedre service, og at det er sv¾rt for forbrugerne at forstŒ, hvad telekommunikation handler om.

Dyre kabelnet Den bedste mŒde at mŒle et kabelnets v¾rdi er at se pŒ salgspriserne, og de er stadig stigende. Cox Cable giver $5172 (over 36.000 kr.) pr. husstand i en overtagelse af kabelnet tilh¿rende avisgruppen Gannett i USA. Det er 552.000 husstande i Kansas, Oklahoma og North Carolina. Ved den forrige store handel Ð AT&Ts overtagelse af MCI Ð var gennemsnitsprisen pr. tilsluttet husstand $4700.

ONdigital, Englands f¿rste terrestrisk sendte digitale tv-kanaler, vil efter Œrsskiftet tilbyde adskillige services via dekoderen. Det bliver bl.a. Internet-adgang med e-mail, homeshopping og interaktivt tv med underholdning, spil og mulighed for at byde pŒ auktioner. ONdigital skal ogsŒ have planer om at sende fra satellit i direkte konkurrence med Sky Digital, og engelsk presse mener, at nogle af ONdigitals 30 kanaler vil blive tilbudt i det ¿vrige Europa.

FDA-orientering 7/99

ONdigital måske udenfor UK

21


NOTER

Af Mogens Lorentsen og S. Bak Christensen Computerkanal

Navneskift

Milliardlån til Kirch

Temakanalen [.TV] Ð ogsŒ kaldet DOT TV, fordi punktum i hjemmesidenavn udtales DOT Ð har fŒet sin egen frekvens pŒ 1 grad vest, hvor den hidtil har v¾ret indlagt i 2 timer mellem andre kanaler. Det betyder, at den kan ses i alle de 12 timer, den sender hjemme i England. [.TV] handler om IT-verdenen - Internet, hardware, software, interaktivitet, spil, og test af udstyr. Den sender ogsŒ undervisning i brugen af programmer og hardware. Den sender digitalt og repr¾senteres i Danmark af Telenor Vision. Prisen opgives til 1,50 kr. pr. mŒned pr. husstand, excl. afgifter.

Loral, der for et Œr siden overtog Orionsatellitterne, har ¾ndret navnene pŒ Orion 1 37¡ vest og Orion 2 pŒ 12¡ vest til Telstar 11 og Telstar 12. Sidstn¾vnte er netop begyndt at sende til Europa i Ku-omrŒderne 11,0-11,6 og 12,5-12,7 GHz.

Efter fusionen af DF-1 og Premiere har Kirch Gruppen fŒet en kredit pŒ 12 mia. kr., delt mellem en amerikansk og en tysk bank. Premiere World angives at have fŒet 110.000 nye abonnenter siden 1. oktober.

Mere internet fra MTV Navnskifte COCOM A/S har skiftet navn til Cisco Cable Products and Solutions A/S (Cisco CPS A/S) efter Cisco Systems k¿b af COCOM A/S. Adresse, telefonog faxnumre er ikke ¾ndret, men COCOMs hjemmeside findes nu som http://www.cisco.com /cable.

Viacom ventes indenfor det n¾ste halvŒr at s¿ge MTVi b¿rsnoteret for derefter at udvide aktiekapitalen. Det skal skaffe kapital til at udvikle nye kombinationer af tv, radio og internet. MTVi kan allerede levere video og audio over internet.

Sirius 3 kommer hjem Børnekanal på aktier Fox Kids Europa er nu b¿rsnoteret. PŒ B¿rsen i Amterdam solgtes knap 25% af aktierne, hvilket indbragt to mia. kr. til Fox Family Worldwide, der beholder resten af aktierne. Fox Family ejes ligeligt af Rupert Murdochs Fox Television og Saban Entertainments. Pengene skal bruges til at etablere flere nationale kanaler i Europa, hvor Fox Kids har syv kanaler, som kan ses i 15 mio. hjem i 28 lande.

Nyt, nyt, nyt

FDA-orientering 7/99

3+ i plus

22

Brugerbetaling fra kabelnettene og flere reklamer er Œrsag til, at 3+ for f¿rste gang giver overskud, oplyser Modern Times Group i sit regnskab for Œrets tre f¿rste kvartaler. 3+ har et overskud pŒ 2,6 mio. sv.kr. efter afskrivninger. TV3 og 3+ fik tilsammen 28% af TVreklamerne i Danmark mod 18% i samme periode sidste Œr. Oms¾tningen i MTG steg med 25% til 3,2 mia. sv.kr., og overskuddet efter afskrivninger blev 102 mio. kr.

Navneskift BET on Jazz vil skifte navn til BET International. Musikkanalen sender til Europa over Eutelsats Hot Bird 4.

Sveriges TV4 vil fra Œrsskiftet sende nyheder 13 gange dagligt fra kl. 6 til 22. Udsendelsen kl. 18 laves i samarbejde med erhvervsavisen Dagens Industri.

Sirius 3 vil midt i december komme til 5 grader ¿st Ð godt et Œr efter at den blev sendt op af NSAB i Sverige. Den ventede eksplosion i antallet af digitale kanaler udeblev, og svenskerne besluttede at udleje Sirius 3 som backup for Astras 2A pŒ 28 grader ¿st. Levetiden for den gamle Sirius 1 er imidlertid ved at l¿be ud, og Sirius 3 overtager i januar dennes funktion. Det giver mulighed for flere kanaler fra 5 grader ¿st, idet den nye satellit har 15 transpondere mod kun 5 pŒ den gamle, men kapaciteten pŒ Sirius 2 med 32 transpondere er endnu ikke fuldt udnyttet.

ORT i politisk fight Der er klare politiske motiver bag det russiske parlaments indefrysning af tvselskabet ORTs bankkonti i Moskva. ORT har n¾gtet et juridisk udvalg indsigt i sine ¿konomiske forhold, der mildest sagt er elendige. ORT f¿ler, at unders¿gelsen er en reaktion pŒ, at det har kritiseret Moskvas borgmester Yuri Luzhkov, som er en af de f¿rende kritikere af pr¾sident Jeltsin. ORT ejes halvt af den russiske regering og halvt af Boris Berezovsky, som er n¾rt knyttet til pr¾sidentens familie.

Sirius 3 er en Hughes HS376.


FDAs hovedbestyrelse Landsformand: Viggo B¾kgaard, Reg. 1 Elmevej 29, 9460 Brovst Tlf. 98 23 19 20. Fax 98 23 18 71 E-mail: Viggo_Bekgaard@ inform-bbs.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Ole Jacobsen Reg. 9 Kirseb¾rvej 12 4760 Vordingborg Tlf. 55 37 24 30 E-mail: kvant@inform-bbs.dk

N¾stformand: Otto Vingaa, Reg. 8 Granvej 9 4100 Ringsted Tlf. 57 61 44 54 E-mail: ov@inform-bbs.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

J¿rn Almdal (form. Juridisk Udv.) Troldev¾nget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04 Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Kasserer: B¿rge Kiilsholm, Reg. 5 Glentev¾nget 4, 5400 Bogense Tlf. 64 81 22 88. Fax 64 81 39 78 E-mail: Kiilsholm@inform-bbs.dk

Niels J¿rgen Naundrup-Jensen, Reg. 5 D¿ckerslundsvej 124 5000 Odense C. Tlf. 66 13 79 95 E-mail: gal@inform-bbs.dk

S. Bak Christensen (form. Udlandsudv.) R¿n AllŽ 26 4690 Haslev Tlf. + fax 56 31 19 65 E-mail: sigurd_bak@post.tele.dk

Sekret¾r: Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 R¿dovre Tlf. 36 70 17 66

Frits Brantzen (form. Teknisk Udv.) Ik¾rvej 11, Glattrup 7130 Juelsminde Tlf. 75 68 54 06 E-mail:Fritsb@inform-bbs.dk

Jesper Rudolph, Reg. 7. Byagerparken 68, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 96 12 E-mail: jesper.rudolph@inform-bbs.dk

Niels Buus (form. Uddan.udv.) LŒsbygade 85, 1. 6000 Kolding Tlf. 75 52 68 14 E-mail: niels_buus@inform-bbs.dk

John D. Steffensen, Reg. 2 Banegaardsvej 5, st. tv. 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 31 99 E-mail: jds@afoshs.dk

Finn Wammen, Reg. 8 Hyrdev¾nget 7 4390 Vipper¿d Tlf. 59 18 25 42 E-mail: fwammen@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen, Reg.1 (Redakt¿r og form. Redaktionsudv.) Fresiavej 9, 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk

Juridisk udv.: Hanne Gr¿n ¯sterl¿kken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70

Øvrige udvalgsmedlemmer (Formanden se hovedbestyrelsen) Teknisk udv.: Udlandsudv.: Redaktionsudv.: Uddannelsesudv.: Niels •ge Jensen Hvide Hus 16, 6580 Vamdrup Tlf. 21 21 21 01 Henning H. Madsen Egebjergvej 111, S¿rby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 Tage Lauritsen Agerstien 14, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 79 46 E-mail: tage@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 39 15

Asta Fog Larsen, Zentavej 18 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92

Bent Larsen Dreyersvej 59 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 15 Fax 75 50 79 10 E-mail: sdrsek@inform-bbs.dk

Kasper Svendsen Fjordvang 29 6000 Koling Tlf. 75 52 19 32 E-mail: kasper2u@post2.tele.dk

Ekspansionsudv.: Preben Sabrandsky Rosenv¾nget 10 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 87 87 Niels-J¿rgen Tr¾lle Fjordvej 12 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 07 66 Finn Wammen Hyrdev¾nget 7 4390 Vipper¿d Tlf. 59 18 25 42

Medlem af kontaktudv.: Bent Vanggaard K¾rsangervej 1, 9800 Hj¿rring Tlf. 98 92 27 48 E-mail: Beva@inform-bbs.dk

Regionsbestyrelser

Leif Dyremose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Inger Ejstrup (sekr.) Jens Aage Thomsen Karsten H¿gh Region 2: •rhus og Viborg amter tlf. 86 52 31 99 John D. Steffensen (form.) Hans Carstensen (n¾stform.) Bent Larsen (kass.) Anders Erichsen (sekr.) Jytte Palmus

Region 3: Ringk¿bing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (n¾stf.) Per JespersgŒrd (sekr.) Jens S. M¿ller Niels •ge Jensen Knud Tandrup Leif Traberg Region 4: S¿nderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.) J¿rgen Kirkmand Peter Christiansen

Region 5: Fyns amt, tlf. 66 13 79 95 Niels J¿rgen NaundrupJensen (form.) Erik Wagner (n¾stform.) Claus Hessellund (sekr.) B¿rge Kiilsholm Bent •bjerg Nielsen Region 6: K¿benhavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) J¿rgen Jermiin

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 13 96 12 Jesper Rudolph (form.) Poul-Erik Jensen (kass.) Benny Olsen (sekr.) Tage Lauritsen Preben Christensen Region 8: Vestsj¾llands amt tlf. 59 18 25 42 Finn Wammen (form.) J¿rgen Pedersen (n¾stform.) Flemming Kristensen Henning H. Madsen Henrik Christiansen

Region 9: Storstr¿ms amt, tlf. 55 37 24 30 Ole Jacobsen (form.) Leif Jensen (kass.) Carsten Petersen (n¾stf.)

FDA-orientering 7/99

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83

23

FDA-Orientering 1999-7  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you