Page 1

FDA-orientering Tidsskrift for f忙llesantenneanl忙g 路 Nr. 5 路 September 99

TV-valgets pris Send vejret ind i kablerne Tele DK lukker konkurrent ind


Nr. 5 september 1999, 17. årgang Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 3.300 ekspl. Eftertryk tilladt med angivelse af kilde. I redaktionen: Mogens Lorentsen, (ansv.red.) (molo) Viggo Bækgaard (VB) S. Bak Christensen (Bak) Henriette S. Nielsen (HSN) Søren Birksø Sørensen (SBS) Frits Brantzen (FB) Deadline for indlevering af stof i 1999: Nr. 6: 12. oktober Nr. 7. 16. november Dette nummer er afleveret til postvæsenet den 24. september 1999. Abonnement i Danmark: Hele 1999 kr. 350,- excl. moms. FDA medlemmer kan rekvirere et mindre antal gratis. Indlæg til FDA-orientering sendes til: Mogens Lorentsen Fresiavej 9, 9800 Hjørring tlf. 98 92 39 15. fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk.

INDHOLD Demokratiets stemme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3

UPC vil ind i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

Tele DK vil tilbyde foreninger selv at lave Programpakken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

Vejret er ikke bare noget man taler om . . . . . . . .

8

TV afstemninger eller frihed! . . . . . . . . . . . . . . .

10

Sammenhæng og helhed efterlyses . . . . . . . . . .

12

Tele DK kabler åbnes for Internet-konkurrent . . .

13

Turner satser mere på Norden . . . . . . . . . . . . . .

15

Velkommen til nye medlemmer i FDA . . . . . . . . .

15

Cocoms forgyldte gennembrud . . . . . . . . . . . . .

17

Skriver du på PC, så send helst teksten på diskette i Word eller Word Perfect. Vi returnerer disketten efter brug, hvis du ønsker det. Medsend gerne illustrationer.

Aktivitetskalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

17

Illustrationer s. 11: Franz Füchsel.

Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

19

Nyt direktiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Haslev udlejer frekvensplads for Internet . . . . . . .

20

Ecca . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20

Bestyrelsen og Udvalgene . . . . . . . . . . . . . . . . .

23

Distribution: FDA Forlag og servicecenter Box 151, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 91 28 95. Fax 59 91 28 43. Sparekassen Vestsjælland. Konto nr. 0517-1017055 Annoncer: FDA Forlag og servicecenter Kontaktpersoner: Tina Boye Mie S. Rasmussen Sats, repro og tryk: Central-Trykkeriet. Postbox 69, 4500 Nykøbing Sj. E-mail: c_t@inform-bbs.dk ISSN nr. 0903-2169

2

Sekretariatet

FDA-orientering 5/99

Forside: CNN laver regionale vejrudsigter for hele kloden i Atlanta i USA. Vejr2 laver lokale vejrudsigter for hele Danmark i Roskilde. Se side 8 og 9.

Søren Birksø Sørensen

Henrik Soloy

Henriette S. Nielsen

Tina Boye

Mie Rasmussen

E-mail: sbs@inform-bbs.dk

E-mail: soloy@inform-bbs.dk

E-mail: hsn@inform-bbs.dk

E-mail: tb@inform-bbs.dk

E-mail: msr@inform-bbs.dk

Vesterbro 21 · Box 151 · 4500 Nykøbing Sj. · Tlf. 59 91 28 95 · Fax 59 91 28 43 · E-mail: fdasekr@inform-bbs.dk FDAs hjemmeside på internet: http://www.FDA.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 · Torsdag desuden kl. 17.00-19.00. Fredag kl. 9.00-13.00


Demokratiets stemme Licensforhøjelse som følge af brugerafstemningen? Af Viggo Bækgaard, formand for FDA

Tele Danmarks såkaldte brugerafstemning er nu overstået. Set fra den sidelinje, hvorfra vi har overværet forløbet, må jeg af et ærligt hjerte have ondt af Tele Danmark. Den danske forbruger er også en anelse medynk værdig.

Det svære demokrati Forløbet er for mig anskuelsesundervisning i, hvor vanskeligt demokratiet er. Hvor katastrofalt det kan gå, når man lægger vanskelige beslutninger ud til folkets direkte afstemning. Min lille 4-personers kernefamilie har sjældent kunnet blive enige om, hvad vi skulle have til middag. Med kun 4 kogeplader var det ikke muligt i praksis at spise a la carte til dagligt. Vi har oftest "valgt" mor til den opgave – i tillid til, at hun var bedst til at vælge – og bedst til at tilberede. Gennemsnitligt har vi været tilfredse. Det har sjældent givet de store overskrifter, men der har næsten dagligt været kraftige meningsudvekslinger om emnet. Hun har valgt varieret, og vi har ofte skullet smage en ret flere gange, inden den gled ned med glæde. Ingen i familien er kræsne, netop fordi der er valgt af en kyndig person i et varieret udbud. Vi skal spise indmad, fordi det er fyldt med a-vitaminer. Derfor valgte hun ind imellem at servere stegt lever, selv om ingen af os egentlig kunne lide

Forløbet – de blafrende regler Man skyndte sig – for hurtigt efter FDAs mening – at få indgået en aftale med TV3. Det var for Tele Danmark vigtigt, at der lå en kendt pris, som kunne danne grundlag for afstemningerne. Så vidste folket, hvad det havde at stemme om. Man ønskede ikke i det billede at fremstå som "part" i programaftalerne. Når nu politikerne havde tilkendegivet, at afstemningerne skulle gennemføres på det "gamle" grundlag i relation til de kommercielle anlæg. Undervejs i forløbet fik vi ny minister. Den gamle havde i den grad trukket bekendtgørelsen ud. Urimelig langt ud. Særlig urimeligt, når vi meget tidligt vidste, hvad ministeren selv mente om emnet. Den nye bekendtgørelse blev for de kommercielle anlægs vedkommende, at

den igangværende afstemning skulle være "vejledende". Hermed bragte man såvel Tele Danmark som programleverandørerne i en underlig situation. Programleverandørerne brugte uanede kræfter på at manipulere befolkningen. Men reelt uden sikkerhed for, at manipulationen lykkedes, selv om de måtte blive stemt pænt ind. Tele Danmark blev heroverfor sat i en situation, hvor de på den ene side skulle gennemføre en afstemning og på den anden kunne forhandle efterfølgende med programleverandører med et "godt valgresultat". Fuldstændig umulige vilkår. Det er næsten ligegyldigt, hvad de nu gør – så kan de kritiseres. Forhandlingspositionen er nu heller ikke imponerende stærk, så det skal blive spændende at se, hvad der kommer ud af det.

Afstemningsresultatet nødvendiggør en licensforhøjelse Kommentarerne efter afstemningerne har været meget svingende. De fleste lederskribenter har vel på en måde været glædeligt overraskede over, at forholdsvis smalle kanaler har opnået et forholdsvis positivt resultat. Andre har hæftet sig ved, at husarerne har fået, så hatten passer med Playboy TVs store resultat. Det, som jeg personligt har været mest forundret over, har været TvDanmarks succesfulde manipulation. Man lancerede en ny kanal op til afstemningen. Den skulle være en konkurrent til TV3 og vel at mærke koste omtrent det samme. I afstemningsræset "bad" man "vælgerne" om at stemme på den nye kanal under mottoet "stem på det du ser". Mange har over de senere måneder spurgt mig, hvad det hele handler om. Få har forstået det. Jeg tillader mig at tvivle på, at mange "vælgere" har været sig de økonomiske konsekvenser bevidst. (fortsættes næste side)

FDA-orientering 5/99

Viggo Bækgaard

det. Vi havde aldrig fået det, hvis vi skulle stemme om det. Nu – mange års erfaringer rigere – forstår vi hendes vise bevæggrund. Inden for det kommende år må vi forvente, at den danske befolkning skal til stemmeurnerne for at tage stilling til euroen. Skal vi deltage i det internationale mønt-samarbejde, der vil medføre, at kronen afskaffes og erstattes af en fælles europæisk møntenhed? Det spørgsmål forekommer lige så enkelt som spørgsmålet om, hvad vi skal have til middag. Under overfladen ligger imidlertid meget dybe og komplicerede problemstillinger om markedsmekanismer og samhandel, som det kræver indsigt at tage stilling til. Med tv-afstemningen fik vi demokratiet og dets vilkår udstillet i det skær af latterlighed, som ingen har brug for. Det er mit indtryk, at man fra Tele Danmarks side helt fra det tidlige forår ærligt bestræbte sig på at få gennemført en afstemning, der ville give så få skrammer som muligt. Selvfølgelig belært af den forrige afstemning.

3


Det er imidlertid en dødssynd at tvivle på demokratiet.

Politikerne må tage konsekvensen For mig at se er konsekvensen af dette forårs forløb derfor, at jeg og FDA har haft uret, når vi har postuleret, at fru Danmarks økonomiske smertetærskel med hensyn til betaling for underholdning via tv er ved at være nået. Det må endvidere være helt naturligt, at de politikere, som har besunget det direkte demokrati så højt, må være indstillede på at drage den samme konsekvens som jeg: erkende demokratiets resultat.

Følgeslutningen må være, at politikerne accepterer en kraftig licensforhøjelse, der kan sikre public-servicekanalerne i konkurrencen over for de kommercielle kanaler. For politikerne vil vel ikke nu slagte public-service – og helt overlade landets kulturpolitik på tv-mediet til de multinationale kommercielle kræfter? Så bliver der i al fald mere pommes frites og remoulade end grøn salat at stemme om.

Har landsformanden fået sensommerstik? Afslutningsspørgsmålet kunne være,

om FDAs landsformand virkelig mener det, han lige har skrevet. Svaret skal blafre let i vinden. Argumentationskæden i det forrige hovedafsnit er rigtig. Men det er en sær bagvendt måde at nå til den erkendelse, at demokratiet kan håndteres på forskellig måde, og at det måske ind imellem kunne være klogt virkelig at lytte til de mennesker, der har forstand på det, de snakker om frem for at lytte til pengenes sprog. ■

UPC vil ind i Danmark United Pan-European Comm. har oprettet nordisk hovedkvarter i Oslo ge Norge op til Oslo og Bergen. I sommer købte UPC også Stjärn TV i Stockholm, der med 240.000 husstande er Sveriges tredjestørste.

Egne tv-kanaler

FDA-orientering 5/99

Lars Helgerud Andersen vil gøre danske forretninger.

4

To af de største skandinaviske kabelnetselskaber er købt af UPC – Europas hurtigst voksende kabelselskab, og UPC er parat til også at investere i Danmark. - Kan vi ikke købe noget her og nu, er vi under alle omstændigheder parat til at handle med danske kabeloperatører, siger direktør Lars Helgerud Andersen, der i Oslo er nyudnævnt chef for UPC i de nordiske lande. Norges største kabelnet Janco, har netop skiftet navn til UPC. Det har 323.000 tilsluttede husstande i det sydli-

UPC er mere end kabel-tv. Det er længst fremme i Holland med både Internet og telefoni på kabelnet og med to nye tv-kanaler: Film1 og Extreme Sports. En tredje om mode og livsstil, Expo Channel, er planlagt til start her i efteråret. - UPC definerer sig som et paneuropæisk selskab, der skal være repræsenteret i de fleste lande – med kabelnet som udgangspunkt, men med en hurtig udbygning af disse, så de også kan levere Internet og telefoni. Dertil har vi selskaberne Chello Broadband og Priority Telecom, forklarer Lars Andersen, der føjer til: - Men vi udvider gerne forretningsområdet ved også at sælge tjenester til distributører, der vil forblive uafhængige. Det kan være Internet og telefoni, som Chello og Priority driver på deres net – eller levering af vore nye tv-kanaler.

Det var United Global Communications i Denver, USA, der etablerede United Pan-Europe Communications i Holland. På få år har det købt sig til kabelnet i 12 lande i Europa samt Israel. Pr. 1. juli ejede UPC kabelnet med 5,6 mio. abonnenter til tv og radio og med 123.400 private og 12.500 firmaer som telefonabonnenter. Dertil kommer 52.700 Internetabonnementer.

Microsoft aktionær Den hastige udbygning førte til, at et af USA’s største selskaber i tv og kabelnet, Liberty Media, sammen med Microsoft her i september købte halvparten af United Global i forbindelse med en kapitaludvidelse. Det var en handel til over 3,5 mia. kr., og den indebar, at Liberty og Microsoft også overtog halvdelen af aktierne i UPC. United Global har selv 13,3 mio. telefon- og 6,5 mio. kabel-tv abonnenter i 20 lande.

Med i SBS UPC er indirekte med i dansk tv, idet det tidligere i år udvekslede aktier med SBS, moderselskab for bl.a. TvDanmark. De har hver 12,8% af hinandens aktier. molo


FDA-orientering 5/99

Discovery

5


FDA-orientering 5/99

CNN

6


Tele DK vil tilbyde foreninger selv at lave programpakken Kan TvDanmark komme med i mellempakken i Tele Danmark Kabel-TV? Af Mogens Lorentsen, FDA-orientering

Programvalg en privat sag - Politikere fra flere partier udtrykte i sommer ønske om at fjerne begrebet vejledende fra afstemninger i kommercielt ejede net – eller at overlade til et offentligt udpeget organ at foretaget programvalget. - Hvis vi ikke slipper for afstemningen, bør vi have ændret systemet, så vi kan forhandle pris på reel måde. Vi har ikke lyst til at føre »kulturpolitik«, som nogle har påstået, at vi gør. Vi vil blot

kunne levere, hvad kunderne ønsker. Vi er en privat virksomhed, der leverer i konkurrence med et andet privat firma (Telia-Stofa). Det er et offentligt nedsat råd ikke egnet til at gå ind i. Skulle man ønske det, må det politiske system tage ansvaret. Vi mener, det er en dårlig idé.

Kunne ikke vente - Hvorfor havde Tele DK så travlt med at få afstemningen gennemført? - Meget langt hen i foråret så det ud til, at vi ingen afstemning skulle have. Der skete bare ikke noget. Vi måtte se i øjnene, at vi skulle gennem endnu en afstemning, og den kunne vi ikke vente med til september eller oktober. Vi kunne nemlig kun ændre vore priser i forbindelse med en brugerafstemning, og tv/radio selskaberne havde varslet store prisforhøjelser ved kontrakternes udløb. For abonnenterne ville det betyde en prisstigning fra 50 til 125 kr. pr. måned ved en bindende afstemning. Nogle kanaler krævede endda en højere pris af os end af de private antenneforeninger, selv om vi er deres største kunde. De følte sig sikret med reglen om bindende afstemning. - Heldigvis kunne ministeren se problemet og medgav os, at dette års afstemning skulle være vejledende, så vi fik mulighed for at forhandle prisreduktioner. Og problemerne i prisforhandlingerne blev ikke så store, som vi frygtede under afstemningen.

Udvides mellempakken? - Hvad var motivet til, at Tele Danmark lavede mellempakken, som på forhånd blev lovet til TV3 og 3+? - I vore egne undersøgelser gik det igen, at abonnenterne ønskede TV3 og 3+ med i grundpakken. Så langt kunne vi ikke gå, men vi kunne give en ekstra valgmulighed ved at placere de danske

satellitkanaler som supplement til grundpakken. - Betyder det, at I nu også vil tilbyde TvDanmark 1 at komme i mellempakken? - TvDanmark1 er ikke begyndt at sende endnu, og hverken vi eller vore kunder kender dens indhold, så det kan vi ikke sige noget om. Det er måske teknisk muligt at gøre mellempakken større, men det er ikke noget, vi har afklaret.

Rabat gives videre Ved redaktionens slutning var Tele Danmark ikke så langt i prisforhandlingerne, at abonnementpriserne var fastsat, hvad de sandsynligvis er, når dette blad læses. Men Henning Dyremose lover: - Hver eneste krone, vi får sat prisen ned, kommer kunderne til gavn, og det har hele tiden været vores synspunkt. Programchef Torben Thune blev misforstået eller misforstod spørgsmålet, da han tidligt i forløbet blev citeret for at sige, at vi ville beholde gevinsten, men det korrigerede direktør Ole Mikkelsen efterfølgende. - Specielt initiativtagerne til nye radioprojekter føler sig snydt, fordi de trods høje stemmetal ikke kommer ind i jeres net. - Jo, men ministeren har klart overladt til os at sørge for en begrænset prisstigning. En finansminister ville jo nok sige, at 2% burde være det maksimale. Vi har strakt os til 10% på radiosiden. Jeg synes, det er endt i en rimelig balance, og jeg betragter den øgede interesse for radio som meget positiv. I øvrigt synes jeg også, at det er en positivt udvikling, at brugerafstemningen – når den nu skulle gennemføres – fik så stor deltagelse. Stemmeprocenten steg fra 36,7 i 1997 til 41,4, selv om antenneforeningernes mulighed for at være med kom sent i forløbet. ■

FDA-orientering 5/99

Tele Danmarks koncerdirektør Henning Dyremose håber og tror, at brugerafstemningen i august er den sidste i Tele Danmark Kabel-TV. Om to år venter han at have et tilbud, der gør landsafstemningen overflødig. - Det håber jeg meget på. Vi synes, det er meget bedre, at brugergrupperne bestemmer individuelt, ligesom vore enkeltbrugere allerede gør, og det forventer jeg kan lade sig gøre i 2001, siger han og forklarer: Den teknologiske udvikling vil gøre flere afstemninger unødvendige. Mens vore abonnenter for to år siden kun kunne vælge mellem 5 tv-kanaler i individuelt abonnement, har de nu knap 70 til rådighed via dekoderen, og om to år vil det være mange flere. Men samtidig vil vi kunne tilbyde de mange små kabelnet, vi forsyner med tv og radio, at de hver for sig kan foretage deres egen programsammensætning og dermed også sætte deres egen pris uafhængigt af andre, vi leverer til. Her i august gik mere end 1000 anlæg med i Tele Danmarks brugerafstemning, mens lige så mange undlod. Men alle må indrette sig efter resultatet. Jeg tror, at vi om to år kan sige til disse kunder, at de frit kan vælge f.eks. 20 tv-kanaler ud af de måske 200, vi forinden har forhandlet pris og vilkår med.

7


Vejret er ikke bare noget man taler om Seerne vil også have det lokale vejr her og nu – og om tre dage Af Mogens Lorentsen, FDA-orientering Det er en forsøgsordning, hvori de lokale vejrdata byttes med en dagligt opdateret prognose til foreningens informationskanal.

Også vejrbilleder

Torben Klausen forudsiger det lokale vejr.

Radio- og især tv-stationernes interesse for vejret er helt klart stigende, men det kan være svært at afgøre, om det skyldes, at lyttere og seernes interesse er blevet større, eller at mulighederne for at fortælle om vejret er blevet bedre. Torben Klausen med en fortid som vejrmand i DR TV, er en af de få »vejrgrossister«, der er i konkurrence med DMI, Danmarks Meteorologiske Institut. Han er ikke i tvivl om, at der er store muligheder i lokale vejrprognoser. Interessen har altid været der, men nye beregningsmodeller har givet langt bedre mulighed for at leve op til den.

FDA-orientering 5/99

Data byttes med prognoser

8

For et halvt års tid siden startede han i Roskilde firmaet Vejr2, og her er tre meteorologer ved at udvikle nye måder at indsamle og formidle vejrudsigter på. Det er det lokale vejr, der er nøglen. Med teknisk assistance fra TV*Data er Vejr2 ved at indlede et samarbejde med over 20 antenneforeninger om brugen af data fra vejrstationer i antennemasterne. Dataene skal indgå i Vejr2’s prognoser fem dage frem.

- På sigt skal vi tjene penge på at udvikle nye tilbud, men vi er stadig i en udviklingsfase, hvor vi nu også tager kameraer i brug, fortæller Torben Klausen. - I Roskilde har vi placeret et antal kameraer både i en høj mast og nærmere jorden. Interesserede skal kunne se billederne fra de enkelte kameraer, f.eks. via opkald på en internet-side. Foreløbig kan man danne sig et indtryk på hjemmesiden: www.4000.dk/vejret. Med kameraer kan Vejr2 vise, om det er regn, overskyet eller solskin. Det er praktisk at vide for en golfspiller, inden han tager hjemmefra, men det er kommercielle behov, der gåes efter. Det vil være en værdifuld udvidelse af den information, en landmand kan hente i vejrudsigterne forud for sprøjtning, gødskning og såning, at han selv kan se skydækket og dets bevægelser over området. Det bliver især interessant, når oplysninger fra de såkaldt bygeradar-

Spredte skyer registreret ved Jylland af DMI’s tre bygeraderanlæg.

stationer bliver tilgængelige til en mere gunstig pris, end DMI tager. DMI har bygeradaranlæg ved Sindal i Vendsyssel, ved Esbjerg og i Kastrup Lufthavn. De måler vandindholdet i skyerne og danner de billeder af skyformationer, vi ser på i vejrudsigterne på DR TV og TV2.

Bygeradar i Århus Vejr2, TV*Data og Vandkvalitetsinstituttet samarbejder om at udnytte en planlagt bygeradar i Århus. Opsat i Århus Antenneforenings mast vil den i en radius af mindst 30 km registrere skyernes bevægelser og aflæse vandindholdet i dem. Herudfra vil man kunne regne ud, om der er regnskyl på vej og vurdere de forventede vandmængder. Det er især det sidste, der er interessant, f.eks. for rensningsanlæg i området. Meget store regnmængder på kort tid overfylder rensningsanlæggenes bassiner, skyller urenset spildevand ud og sætter processen i stå. Det koster mange penge at genoprette normal drift efter et skybrud. Kan man få et varsel om, at det er på vej, kan man nå at holde en del af de store mængder regnvand fra gader og veje væk fra renseanlægget. Dermed er der økonomi i en sådan tjeneste.

Vejrdata udnyttes lokalt En bygeradar kan ikke stå alene. Man kan vurdere vandindholdet i skyerne, men ikke direkte se, om det regner og i hvor store mængder. Derfor skal den kombineres med lokale regnmålere, og her kan man bruge dem, som flere og flere antenneforeninger har anskaffet for at få oplysninger til deres lokale tekst-tv. Samt de lokale kameraer, der er på vej også i antennemaster. Man skal bare huske, at et sådant kamera ikke alene


Vejrudsigt for fem døgn

skal vise horisonten, men også lidt af det nære, så man kan se, om der er falder regndråber f.eks. på et stykke af et tag. Selv hvor der ikke er adgang til en lokal bygeradar, er lokale vejrdata driftsmæssigt interessante. I Bogense er det aftalt, at antenneforeningen skal levere nedbørstal fra sin vejrstation til det nye lokale renseanlæg, så man der kan se, om der er en sammenhæng mellem afvigelser i driften og nedbørsmængderne.

To vejrudsigter for det første døgn

Lokalt samarbejde

På Internet Som man hos CNN og andre kan få vejroplysninger på deres hjemmesider fra storbyer, man skal besøge i en ferie eller på forretningsrejse, vil man også få mulighed for at se prognoser for vejret i danske byer. – Vejr2 planlægger at lægge de lokale vejrprognoser på Internet, så man ved et prik på Danmarkskortet kan få udsig-

ten for den by, man skal besøge, siger Torben Klausen. Erhvervsmæssigt er der muligheder i tilbud om timebilleder af det lokale vejr sendt som e-mail. Landmænd, entreprenørfirmaer og energiselskaber kunne være interesserede i sådanne tjenester.

Hvordan bliver Vejret i morgen? Gallups-seertal for vejrudsigterne viser, at det er næste dags vejr, der er flest seere til. En tilfældig valgt dag, 8. september, opgjorde tv-meteret følgende seertal til Vejret på TV2:

06.31 07.09 07.35 08.10 08.36 09.08 10.12 18.19 23.23

35.000 152.000 205.000 172.000 160.000 186.000 67.000 434.000 567.000

Det skal dog bemærkes, at der ikke oplyses seertal til vejrudsigterne, som afslutter de mest sete nyhedsudsendelser på TV2 og DR TV kl. 18,30, 19, 21 og 22.

Globalt vejrcenter Uanset hvilken CNN-kanal, man på rejser kommer til at se, kommer vejrudsigterne fra det samme sted. Ved hovedsædet i Atlanta i USA har CNN indrettet et stort vejrcenter med meteorologer fra alle verdensdele. Det er herfra CNN International i London om morgenen en gang i timen sender udsigterne for Europa og Afrika. Med to kontinenter at dække går det stærkt, og nationalt må vi bide i os, at der bringes temperaturer fra både Oslo og Stockholm, men ikke fra København eller Århus. Men investeringen viser, at vejret er en vigtig brik, når de store nyhedskanaler kæmper om seernes knappe tid. ■

FDA-orientering 5/99

- Over 20 antenneforeninger har en vejrstation, fortæller Allan Dekker fra TV*Data, der via telefon indsamler vejrdata og videregiver dem til Vejr2 samt leverer dettes vejrudsigter tilbage til antenneforeningerne. Det er lokale vejrudsigter, foreningerne får igen, dels i kortformat med to opdateringer i døgnet, dels en femdøgns prognose, der opdateres en gang dagligt. Antenneforeninger bytter i flere tilfælde også vejrdata med hinanden. Helsingør-Hundested og HirtshalsHjørring har naboforeningens tal med i deres tekst-tv. – Styrken i prognoserne er, at de også leveres i grafisk form til de lokale info-kanaler, og i Århus vil man komme til at se vejroplysninger i en ny form, der er mindre teksttung, siger Allan Dekker.

9


TV afstemninger eller frihed! Af Sigurd Bak Christensen, formand for FDA’s udlandsudvalg De nyligt afholdte brugerafstemninger om, hvad der skal være eller ikke være i Tele Danmarks kabelnet de næste 2 år, blev en mediebegivenhed af de helt store. Aviser og fjernsyn har beskæftiget sig med dem i samme omfang, som var der tale om et folketingsvalg. Det er en sammenligning, flere debattører bragte på banen. Hvad er det dog, der har bragt os i en situation, der i den grad kan ophidse sindene? Ganske vist tilbringer mange danskere megen tid foran flimmeren, faktisk i gennemsnit næsten 3 timer hver dag. Fjernsynet er derfor en væsentlig kilde til de utallige input, borgerne får fra den omgivende verden, men der er så sandelig mange andre kilder hertil, f.eks. aviser, bøger, tidsskrifter og ikke mindst en god dialog med rigtige mennesker i ens nærhed. Efter min mening har debatten om tv-programmer efterhånden antaget en karakter, der er helt ude af proportion med, hvad der ellers er vigtigt for livet i verden af i dag.

På 10 årsdagen for »parabolkrigens« afslutning skrev man således i Hjemmet nr. 13/97: »Det er faktisk kun 10 år siden, det var forbudt at sætte en parabolantenne op her i landet«. Post og Telegrafvæsenet havde dengang monopol på at føre signalerne frem fra de forskellige inden- og udenlandske stationer, så danske TV-seere var tvunget til at bruge det hybridnet, som netop P&T var ved at grave ned rundt om i landet. Men det ville vare i årevis, før hybridnettet kom frem til alle husstande, og det havde folk ikke lyst til at vente på. Rundt om i landet dukkede ulovlige paraboler op i baghaverne, selv om man risikerede ganske store bøder. Den 27. marts 1987 fik den konservativt ledede mindretalsregering socialdemokraterne med til et forlig, så parabolantennerne endelig blev lovlige – og fra den dag strømmede snesevis af TV-tilbud fra nær og fjern ind til de hungrende danskere«. Tanken om den monopoliserede og statsstyrede levering af tv-signaler var et mærkbart nederlag for den politiske formynder-tankegang.

Hvorfor gik det galt? Fra fjernsynet startede i Danmark i midten af halvtredserne med kun et program og frem til midtfirserne, var der ingen større diskussion om, hvad man skulle se. Heller ikke da de mange antenneforeninger omkring 1970 skød op, særligt i områder hvor det var muligt at modtage udenlandsk fjernsyn, og det var det faktisk i store dele af landet. Antenneforeningerne blev typisk etableret, betalt og drevet på bedste demokratiske vis i overskuelige geografiske områder og på en måde, de implicerede borgere kunne forholde sig til. I begyndelsen af firserne fik politikerne den egentlig ret fremsynede tanke, at vi skulle have et landsdækkende lysledernet med stor transmissionskapacitet for telefon, data og tv. Ideen udsprang, måske ikke helt tilfældigt, af, at et stort dansk firma på daværende tidspunkt netop var internationalt førende på udvikling og fabrikation af lyslederkabler!

FDA-orientering 5/99

Det offentlige bestemte

10

For at få økonomi i projektet blev det samtidig besluttet, at al udenlandsk fjernsyn alene skulle flyde gennem disse kabler, og at alle antenneforeninger skulle (tvangs)tilsluttes nettet. Dette skulle kunne lade sig gøre, fordi det samtidig var forbudt at nedtage signaler fra satellitter. Man forestillede sig, at programudbudet skulle sammensættes af »teleadministrationernes programudvalg«, dvs. det offentlige. Det var altså tanken, at det offentlige skulle bestemme, hvad befolkningen kunne tåle at se gennem en tilslutning til kabel-tv. En uhyggelig tankegang, der normalt kun fostres i lande, vi helst ikke vil sammenligne os med, men den holdt i Danmark helt op til 1987, hvor parabolforbudet endelig blev ophævet efter stærkt pres, ikke mindst fra antenneforeningerne.

Dyrt i Danmark Alligevel syntes et politisk flertal i 1995/96, at de skulle blande sig i, hvad folk skulle se. Det resulterede i de famøse afstemningsregler, der trådte i kraft 15. oktober 1996. Reglerne kom til at betyde, at Danmark nok er det land i verden, der bruger flest penge og mest valuta på at se kommercielt tv. Fra parabolkrigens afslutning i 1987 og frem til efteråret 1996 havde de almindelige markedsforhold sammen med nærdemokratierne i boligkomplekser og fællesantenneanlæg i alt væsentligt bestemt programindholdet på nettene, uden at det gav anledning til nogen større diskussion endsige klager. Faktisk kunne politikerne under diskussion om afstemningsreglerne, som markedet protesterede ret vildt imod, ikke henvise til en eneste utilfreds seer. Man kunne næsten fristes til at tro, at den pludseligt opståede iver efter at lovgive på området alene var et udtryk for frustration over, at folketingspolitikerne ikke havde kontrol over tv-signalerne, og at det måtte være galt, når der som her var tale om et område, som optager borgerne flere timer hver dag!

Kabel-tv et frit erhverv Imidlertid må det slås fast, at levering af tv-signaler i Danmark nu efter diverse EU-liberaliseringer på teleområdet simpelthen er et frit erhverv. Det kan udøves af firmaer, foreninger, boligselskaber eller andre, og der er på ingen måde et monopol, som kræver offentlig indblanding. Der er principielt fri adgang til selv at sætte paraboler op og modtage andre eller de samme kanaler, som findes i et givet kabelnet. Boligselskaber, der køber en programpakke af f.eks. Tele


Tegning af Franz Füschel i »Radio og TV fra hele verden« i 1988

Danmark, kan vælge programmer fra eller supplere ved opsætning af egen parabol, helt efter hvad den enkelte lokale gruppe af beboere via nærdemokratiet måtte beslutte. I øvrigt en mulighed mærkværdigvis ikke mange benytter sig af. Andre steder kan man måske vælge en alternativ kabel-tv leverandør, og - ikke uvæsentligt for debatten - så er det normalt frivilligt, om man overhovedet vil være tilsluttet et kabelnet. Kabel-tv er således blot én forsyningsmulighed til hjemmet på linie med vand, varme, telefon og elektricitet, hvis leverandører man jo i de fleste tilfælde accepterer sammen med sin valgte boform/sted.

Markedet bestemmer At det reelt allerede er markedet, der bestemmer, afspejles i det forhold, at kun ca. 42 % af Tele Danmarks kunder deltog i afstemningen. Det resterende flertal på 58 % må antages at være rimelig godt tilfreds med kanaludbud/pris. Og selv de 40 %, der stemte, flyttede ikke mange kanaler.

Set i historiens store bakspejl, der tydeligt viser de hidtidige regeringsindgrebs fatale bivirkninger, burde det således være gået op for vore politikere både til højre og venstre i salen, at offentlige reguleringer på den programmæssige side i netop kabelnet slet ikke er nødvendigt i et liberaliseret marked. Salget og konkurrencen, sammen med kundernes efterspørgsel, skal nok sikre det nødvendige og alsidige udbud til den rigtige pris. Gennem »must carry« bestemmelserne har politikerne jo i øvrigt bestemt et vist minimumsudbud i tvkablerne, og det må være nok. I DR1, Nyhedsmagasinet 2/9-99, blev kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen citeret for omtrentligt at have udtalt: »mediepolitik, det er for mig de danske public service stationer, for alle andre programmer må markedsforholdene bestemme«, og hvor har hun ret! Jeg håber, at hendes synspunkt vil slå igennem i efterårets medieforhandlinger, så det igen bliver udbud og efterspørgsel, der bestemmer - til gavn for seerne. ■

FDA-orientering 5/99

MTV

11


Sammenhæng og helhed efterlyses Hvorfor er mediepolitik kun noget med radio og tv, og hvor længe skal specielt antenneanlæg holde for? Af sekretariatsleder Søren Birksø Sørensen, FDA De reguleringer, som gennemføres under overskriften mediepolitik, vedrører i praksis alene de elektroniske medier. Når der tales om et medieforlig, handler det aldrig om avisernes vilkår, men om lokalradioers sendestyrke, om den 4. landsdækkende FM-kanal eller noget tilsvarende. Mange af disse reguleringer berører på en række punkter på afgørende vis antenneanlæggenes handlemuligheder og konkurrencevilkår.

Fire konkrete punkter I den nye bekendtgørelse om programvalg i antenneanlæg forfølges forskellige målsætninger. Myndighederne griber regulerende ind i forhold til driften af anteneanlæggene på en række områder, her vil jeg knytte kommentarer til fire: Brugerafstemningerne, sikring af sproglige mindretal, den billige must carry-pakke og must carry-forpligtelsen som sådan.

FDA-orientering 5/99

Afstemninger

12

Det mest omtalte af disse indgreb er de vejledende brugerafstemninger hos de kommercielle anlæg, i praksis sommerens afstemning hos Tele Danmark. Begrundelsen for at forlange sådanne afstemninger er forbrugerpolitisk. Forbrugerne skal selv kunne bestemme hvilke programmer, de vil kunne se på det antenneanlæg, de er tilsluttet. Argumentet lyder besnærende og umiddelbart rigtigt. Men kan det stå for en nærmere granskning? Hvad er det, som gør, at det netop er på dette særlige område, der stilles sådanne krav til kommercielle forretninger som Tele Danmark Kabel-TV og til Telia-Stofa? Det kunne være, at disse operatører har et faktisk monopol i deres områder. At dette næppe kan siges at være tilfæl-

det, argumenterer S. Bak Christensen på glimrende vis for i sin artikel her i tidsskriftet. Det kunne så være en generel opfattelse af, at forbrugeren gennem demokratiske afstemninger direkte skal kunne påvirke indholdet i vigtige medietilbud. Et sådant synspunkt måtte vel i givet fald føre til, at også pakke-tilbud til det private parabolmarked skal sammensættes gennem afstemning. Og så skal indholdet i sektionerne i de store dagblade vel også afgøres ved afstemning blandt abonnenterne?

Must carry Det må antages at være med et kulturpolitisk udgangspunkt, at reglerne om must carry er blevet til. Synspunktet er, at befolkningen – gennem dens primære fødelinie for radio- og tv – skal have adgang til de licensfinansierede kanaler, der har en særlig forpligtelse til at betjene borgerne bredt og alsidigt. Men hvorfor rejses et sådant krav så kun over for antenneanlæg. Der er vel ingen kulturpolitisk grund til ikke på samme måde at sikre den del af befolkningen, som har valgt at modtage radio og fjernsyn gennem en privatparabol?

Integrationspolitik Antenneanlæg er med den nye bekendtgørelse pålagt at sikre, at sproglige mindretal blandt de tilsluttede husstande tilgodeses med programmer på eget tungemål. Der kan være gode indvandrerpolitiske grunde til at tilgodese sproglige mindretal i programfladen på antenneanlæggene. Men hvorfor skal de store trykte medier så ikke med et vist antal sider tilgodese de samme sproglige mindretal? Og hvor er DR’s og TV2's public-service-forpligtelse i denne sammenhæng?

Socialpolitisk satellit-tv Med den nye bekendtgørelse er der kommet et socialpolitisk element ind i reguleringen af antenneanlæggene. Det er nemlig nu et krav til de anlæg, som vælger at tilbyde flere pakker, at der skal være en særlig billig must carrypakke. Jeg kan ikke få øje på argumenter herfor, som ikke naturligt hører hjemme i Socialministeriet hos Karen Jespersen. Der kan være gode argumenter, men at de fører til krav til netop antenneanlæggene er mindre klart. Hvis det er vigtigt, at alle kan få billig adgang til DR1, DR2, TV2 og radiokanalerne fra DR, hvorfor pålægger man så ikke eksempelvis producenterne af modtageudstyr til DR2, at dette skal stilles til rådighed på særligt favorable vilkår? Eller at de aviser og dagblade, der ønsker at udkomme i flere sektioner, stiller en særlig billig første-sektion til rådighed for læserne?

Konkurrence og regulering Eksemplerne udmærker sig ved hver for sig at have glimrende begrundelser. De hører blot ikke naturligt hjemme på specielt på det mediepolitiske områder radio og tv. Antenneanlæg fungerer grundlæggende i et liberalt marked. De har som udgangspunkt ikke socialpolitiske og integrationspolitiske opgaver. De fleste af nævnte indgreb skader derimod anlæggenes muligheder for at tage konkurrencen op med andre distributionsformer - først og fremmest det private parabolmarked.

En god anledning til omtanke Der er bebudet en række mediepolitiske forhandlinger hen over efteråret. De nuværende aftaler på området skal fornys inden alt for længe, og der står en teknologisk udvikling lige for døren.


Det er FDAs vurdering, at netop de kommende mediepolitiske drøftelser vil være en særdeles god anledning til at standse op og grundigt overveje på hvilke områder, der er holdbare begrundelser for og legitime grunde til at regulere mediepolitisk på antenneanlæggenes vilkår. Der bør i sådanne overvejelser især indgå erhvervspolitiske og konkurrencemæssige forhold.

Samtidig er det meget væsentligt, at politikerne ved regulerende indgreb sikrer, at de stillede krav kan opfyldes. Eksempelvis må et krav til antenneanlæg om at give adgang til individuel afregning følges op med et pålæg til programudbyderne om at tillade en sådan spredning - samtidig med at finansieringen (i størrelsesordenen 4 milliarder kroner) af et sådant krav forudsættes bragt i orden.

De nuværende reguleringer har i et vist omfang karakter af knopskydning og lappeløsninger. Måtte de kommende mediepolitiske drøftelser og den offentlige debat herom sætte mediepolitikken ind i en større og mere sammenhængende ramme. Jeg er sikker på at FDA-orienterings spalter står åben for indlæg i en sådan debat. ■

Klaus Riskærs Cybercity eller en anden udbyder af Internet kan meget vel blive Tele Danmarks største internet-konkurrent på teleselskabets egne kabel-tv net. Koncerndirektør Henning Dyremose oplyser, at Tele Danmark principielt har besluttet at forhandle med udbydere, der måtte være interesserede i at sælge Internet-abonnementer til dets kabel-tv abonnenter – men at det blive i konkurrence med Tele Danmark Internet. Han bekræfter, at Klaus Riskærs Cybercity er en nærliggende mulig forhandlingspartner. Tele Danmark slutter sig dermed til en udvikling, der er på vej i enkelte andre lande. I forbindelse med overtagelsen af kabelnetselskabet MediaOne er AT&T i USA to gange af amtslige myndigheder blevet tvunget til at åbne MediaOnes lokale kabelnet for konkurrenters tilbud om Internetadgang via kabelmodem.

Satser på ADSL Men Tele Danmark gør det frivilligt, og ud fra en opfattelse af, at kabelmodem i hvert fald ikke foreløbig er konkurrencedygtigt med ADSL på telefonnettet. - Globalt set er der store selskaber, der arbejder hårdt på at skabe et gennembrud for kabelmodem, men som jeg oplever det, vil det vare længe, før de kan konkurrere med ADSL på det tradi-

Koncerndirektør Henning Dyremose

tionelle telefonnet, siger Henning Dyremose og tilføjer: - Kommer det teknologiske gennembrud på coaxialkabler, som andre tror på, er vi jo på markedet og dermed også med. Men her og nu holder vi os til vore tilbud på kabelnet om download til kabelmodem, men opkald via ISDN, siger Henning Dyremose, der gør opmærksom på, at man med ADSL på telefonnettet kan downloade med samme hastighed som kabelmodem med 512 kb/s.

Kabel-TV ikke til salg - Du er i sommer citeret for, at »kabel-tv ikke er et kærneforretning for Tele Danmark«. Betyder det, at kabel-TV er på salgslisten? - Bestemt ikke. Tele Danmarks Forlag er heller ikke en kærneforretning, og

alligevel har vi netop købt et svensk forlag og dermed styrket forretningen. Vi agter at beholde og videreudvikle kabel-tv. Det kan være, at vi som følge af EU krav skal omdanne det fra at være en sektion til at være et selskab, hvad vi relativt enkelt kan gøre, men vi skiller os ikke af med det. - Heller ikke delvist - som Deutsche Telekom, der vil sælge 75% af aktierne i sine kabelnet? - Nej. - Hvornår får Tele Danmark Kabel-TV en afløser for direktør Ole Mikkelsen, der pludseligt fratrådte i sommer? - Foreløbig har Daniel Ray Mace i direktionen påtaget sig ansvaret også for kabel-tv, og han er ved at rydde op i nogle af de fejl, vi har konstateret. Der kan nemt gå 4-6 måneder, før der er en afklaring på chefposten. - Direktør Mace kommer fra Ameritech, der har store kabelnet i Midtvesten. Er det udtryk for, at amerikanernes måde at drive kabelnet er på vej ind i Tele Danmark KabelTV? - Nej, sådan kan man ikke udtrykke det, heller ikke selv om et af vore amerikanske bestyrelsesmedlemmer kommer fra Ameritechs kabelnet. På det teknologiske område er det ofte Tele Danmark, der har noget at tilbyde Ameritech, som til gengæld er længere fremme end os på f.eks. kundeservice-området. molo

FDA-orientering 5/99

Tele DK kabler åbnes for Internet-konkurrent

13


FDA-orientering 5/99

Euronews

14


Turner satser mere på Norden Kodningen 15. oktober af TNT/ Cartoon på Astra alene til modtagelse i UK er en del af en øget indsats fra Turner Broadcasting i Europa. TNT og Cartoon skal tilbydes i flere end de 8 sprog, den i dag sendes i til seere i Europa, og modtagelsen i Skandinavien skal alene ske fra 1 grad vest. Det gør det muligt at indsætte reklamer, som alene henvender sig til nordiske seere. Turner kan også føje flere sprog til end dansk og svensk, som tilbydes i dag. Også CNN skal yderligere regionaliseres. I Danmark har CNN lanceret sin egen Internet-avis, og i Spanien sendes CNN TV på spansk. Det kræver nærmere kontakt med

Ari Lepistö

det skandinaviske marked, end det er muligt for Turners europæiske hovedkvarter i London. Derfor har Turner ansat Ari Lepistö som nordisk direktør med kontor i Stockholm. Ari er velkendt med danske antenneforeninger fra sin tid som salgsdirektør for MTV i Norden. I den egenskab var han også med til at lancere VH1, Nickelodeon og Sci-Fi i Skandinavien. De sidste to år har han for det finske telefonselskab Sonera været med til at udvikle dettes multimedietjenester til store kabelnet. Som omtalt i sidste nummer tager TNT navneforandring til TCM, Turner Classic Movies. molo

Ve l k o m m e n t i l n y e m e d l e m m e r i F D A Reg. 5: Antenneforeningen Kolibri

Torben Høst

Siskenvænget 5, Snestrup

5210 Odense NV

InfoKanalen - nu på "Nettet"

*FTP-filoverførsel. *Opdatering via returvejen. *HyperLink mellem tekst-TV, InfoKanal og HTML.

TV*DATA TEXTTV ApS Marielundvej 28, 2730 Herlev Tel. 44 53 28 22. Fax. 44 53 18 06 EMAIL: mail@dekker.dk FTP: ftp.dekker.dk. WWW: dekker.dk

FDA-orientering 5/99

Kontakt os for yderligere information.

15


FDA-orientering 5/99

Telia Stofa A/S

16


Cocoms forgyldte gennembrud Et teknologisk industrieventyr helt efter ”den amerikanske drøm” – det er historien om den kun 4 år gamle IT-virksomhed Cocom A/S i Søborg. Et udviklingsarbejde af kabelmodem og hovedstationsudstyr samt tilsvarende modem til det private parabolmarked med den europæiske DVB-standard som grundlag blev forgyldt 15. september. Den amerikanske netværkskoncern Cisco lagde næsten en halv milliard kroner på bordet for den danske virksomhed, hvis udviklingsafdeling fortsat skal ledes af Cocoms stiftere Henrik Hvidtfeldt og Gregers Kronborg. I første række var det 2M Invest, der gav Cocom det finansielle grundlag for udvikling af den nye teknologi, Slottsbacken Venturefond sluttede sig til og senest indtrådt Deutsche Telekom som aktionær. De tre får 94, 42 og 80 mio. kr. af salgssummen. Henrik Hvidtfeldts udbytte er ca. 108 mio., Gregers Kronborgs ca. 52 mio. kr., og 30 af de 66 ansatte, der har aktier i Cocom, hæver tilsammen ca. 94 mio. kr. Kort forinden handelen havde Cocom indgået en aftale med den amerikanske producent Com21 om levering af DVB kabelmodemteknologi til Com21’s Kabelmodemsystemer. Com21 er Europa’s største leverandør af kabelmodemteknologi, og på verdensplan er blandt de største. At markedet anerkender styrken i

samarbejdet illustreres af den topplacering Com21 opnåede med COCOM produkter i EuroModem udbudsforretningen, som blev afsluttet i juli. EuroModem er en specifikation af kabelmodemer baseret på DVB standarden. EuroModem er specificeret af en gruppe af Europa’s store kabelejere, helt på tilsvarende vis, som da EuroBox (den digitale kabel Set Top Box) blev specificeret.

15.000 kr. i ordre Cocom startede i juli en egentlig produktion af Euromodemer med ordrer på mere end 15.000 kabel modemer til levering i 1999. Cocom er den eneste leverandør, der kan levere både udstyret til hovedstation og kabelmodemer, som overholder EuroModem specifikationen, og Cisco begrunder især sit køb af Cocom med dets udstyr til hovedstationer. Cocom har annonceret, at hovedstationen vil kunne kommunikere til digitale settop-boxe, når disse om kort tid også kommer i versioner til tovejs bredbåndskommunikation. ■

Hovedstationsudstyr til EuroModem.

EuroModem kabelmodem.

Aktivitetskalender

5.-9. oktober:

Kontor & Data 99. Erhvervsmesse i Køben havn.

10.-17. oktober:

Telecom 99 & Interactive 99 i Geneve. http://www.itu.int/telecom

6. november:

FDA Region 7 & 9: Besøg på TV2 i Odense.

17. november:

FDA Region 8: Temamøde i Mørkøvhallen.

24.-28. november: Fagre Nye Verden 99. Forbrugerelektronik i Bella Center i København. http://www.bellacenter.dk

14.-17. december:

The Western Show i Anaheim Los Angeles, USA. http://www.cct-assn.org

FDA-orientering 5/99

26.-29. september: Antennes ‘99, Porte de Versailles, Paris. http://antennes.reed-oip.fr

17


FDA-orientering 5/99

Eurosport

18


NOTER

Af Mogens Lorentsen og S. Bak Christensen

Vlamse Radio en Televisie i Belgien får Deutsche Welles verdensmusikpris for en radioudsendelse om jødisk musik i New York. Overrækkelsen 9. november i Beethoven hallen i Bonn transmitteres direkte af DW.

Norge forberedt på konvergens Sammensmeltning af tele-, data- og mediesektorerne er den centrale udfordring i mange lande i disse år. I Norge har et udvalg under NOU (Norges Offentlige Udredninger, hvor en ekspertgruppe på neutral basis bliver bedt om at endevende alle problemstillinger inden for et specifikt område) barslet med en rapport omkring dette spørgsmål. På hele 186 sider gennemgås næsten alle tænkelige aspekter, fra ophavsret, teknik, ændret lovgivning, radiospredning til økonomi m. v. Rapporten findes på FDA sekretariatet og kan også være inspirator for en række danske forhold.

Discoverys temakanaler De tre nye temakanaler fra Discovery, Civilisation, Sci-Trek og Travel & Adventure, sender nu i MPEG2 og Conax fra 1 grad vest. Dermed er de til rådighed for nordiske kabelnet. CMI forventer størst interesse hos kabelnet, der har dekodersystem, analogt eller digitalt, til individuelt abonnement, men der kan også indgås aftale om dem i basic.

Viacom slugte CBS Endnu en koncentration i mediebranchen kom, da Viacom i denne måned købte CBS med 17 tv-stationer og en række radiostationer i USA i en handel til en værdi af 37 mia.$. De to selskaber passer godt sammen. CBS appellerer især til de voksne, mens Viacom med MTV og Nickelodeon har et stort marked blandt de unge. Mens

CBS stort set holder sig til USA, er Viacom internationalt engageret. CBS-konkurrenten NBC har tilbudt 400 mio.$ for Paxton Communications, der har radio- og tv-stationer i store dele af USA. NBC, der ejes af General Electric, har selv 13 tv-stationer i USA og er international engageret i National Geographical Channel og CNBC i Europa og Asien.

Telecom af med sine kabel-tv net. Suez har stået for driften, men vil ikke overtage France Telecoms opsamlede underskud på 17 mia. Fr. foruden investeringen på 20 mia. Suez har 50,1% af aktierne i det nye selskab, og af de restererende søger France Telecom at afhænde 20% med tilsagn om, at køberen senere kan få yderligere 14%. NTL i USA og UPC i Holland menes interesserede.

SBS-CME fusionen Det, som SBS kalder et røveri, har rokket ved grundlaget for SBS, Scandinavian Broadcasting Systems køb af CME, Central European Media Entreprise for 615 mio.$. Af CME’s 6 tv-stationer i Østeuropa var TV Nova i Prag den mest givtige. CME’s tjekkiske partner i TV Nova følte sig så snydt i fusionen, at han behændigt har sikret sig både den licens, der er TV Novas grundlag, og det selskab, der producerede de fleste af dens tjekkiske udsendelser. CME har måttet afskrive TV Nova, og det har fået SBS’ hovedaktionær Harry Sloan til at kræve aftalen med CME genforhandlet. Med sammenslutningen vil SBS med tv-stationer i Skandinavien, Benelux, Schweiz, Ungarn, Rumænien, Slovakiet, Tjekkiet, Slovenien og Ukraine dog stadig blive Europa største indkøber af programmer.

Mange bud til Deutsche Telekom Med et sidste øjebliks bud har Mannesmann søgt at overtage kontrollen med alle Deutsche Telekoms kabelnet. Telekom har udbudt dem i regionale selskaber og vil selv beholde 25% i hvert. Værdien anslås til 80 mia. kr., og der er en snes bud på de regionale selskaber.

France Telecom sælger kabel-tv Suez Lyonnaise des Eaux har førertrøjen i et nyt selskab, der skal hjælpe France

Bjergbestigning »live« For første gang er en bjergbestigning blevet vist direkte af tv-stationer. En tyskers og tre schweizeres 15 timers bestigning af Gipfel-tinden på bjerget Eiger-Nordwand i Alperne blev 9. september vist direkte af DSR og SWR. De havde i gennemsnit 223.000 seere til transmissionen, der stillede store krav til de 40 fotografer og teknikere.

Fratrådt Jørgen Flindt Pedersen fratrådte 15. september som administrerende direktør for TV2, efter at dennes bestyrelse to dage forinden accepterede hans ønske herom. Flindt Pedersen vil i resten af sin ansættelsesperiode - til 1. marts 2000 producere programmer for TV2, som han har været direktør for siden 1993. Økonomidirektør Peter Parbo er konstitueret som adm. direktør, indtil en efterfølger er tiltrådt.

Fratrådt Vicedirektør Ole Mikkelsen er fratrådt som leder af Tele Danmark Kabel-TV. Indtil en efterfølger er tiltrådt vil direktør Daniel Ray Mace fra Tele Danmarks øverste direktion have det overordnede ansvar for kabel-tv sektionen.

FDA-orientering 5/99

Radio-musikpris

19


Nyt direktiv EU-Kommissionen har vedtaget et nyt kabel direktiv, som også er faldet i Europa Parlamentets smag. Direktivet har været gennem en grundig høringsfase, hvori over 40 organisationer har bidraget med kommentarer, herunder også ECCA og Tele Danmark. Direktivet påpeger særligt problemet med »krydsejerskab« mellem telefoni- og kabelnetværk, som naturligt medfører, at det samme selskab ikke er interesseret i at tilbyde billig Internet telefoni over sine tv kabler i konkurrence med egne telefonkabler. Man kan heller ikke forvente udvikling af ADSL og lignende bredbåndsteknikker over telefonledningerne i konkurrence med f.eks. ens egne kabelmodems. Et af direktivets vigtigste formål er derfor at forhindre, at telefoni og kabel tv drives af den samme selskabsmæssige enhed. En legal adskillelse er derfor en minimum betingelse for at kunne reducere interessekonflikten samt drage det fulde udbytte af en teknisk udvikling af de to netværkstyper hen imod større multimedie anvendelse. Direktivet vil dog kun finde anvendelse på selskaber, som har en dominerende status både inden for telefoni og kabel-tv i samme geografiske område. Om det er tilfældet nogen steder i Danmark kan være usikkert. Bak

ECCA

Haslev udlejer frekvensplads for Internet I Haslev har antennelauget netop indgået en aftale om udleje af den nødvendige frekvensplads for etablering af Internet til abonnenterne med Telia-Stofa. Antennelauget bekoster indsætning af filtre mv. for etablering af fuldt færdig tovejstransmissionskapacitet i nettet, mens udbyderen af Internet, TeliaStofa, betaler lauget en fornuftig leje for de 7 MHz båndbredde downstream og 7 MHz upstream i nettet. Markedsføring, vedligehold og kundekontakt i forbindelse med Internet er således lauget uvedkommende. Da Telia-Stofa jo er i et konkurrencepræget marked, nærer vi fuld tillid til, at prisniveauet for Internet på vort kabelnet i Haslev vil blive fornuftigt. Bak

(European CableCommunications Association)

ECCA tænker også grønt. Efter hvert årsmøde, det seneste afholdt i København, tilsendes traditionelt efterfølgende hver deltager en tommetyk rapport. I år har man valgt en mere moderne løsning, nemlig at tilsende rapporten i form af en CD-rom til de mange konferencedeltagere. Papir- og ressourcebesparende!

eller evt. Finn Søndergård hos TDK via e-mail: fsp@tdk.dk. Eurobox-gruppen supporteres nu af følgende: Casema (NL), Cablecom (CH), CasTel (NL), Deutsche Telekom (D), Electrabel (B), Eneco (NL), France Télécom Cable (F), Helsinki Media (FI), TeleDanmark Kabel (DK), Tele InfoMedia TeleVision (S) og VECAI (NL), dvs. mange af sværvægterne i den europæiske kabelverden.

FDA-orientering 5/99

Det går godt med ECCA Eurobox

20

ECCA’s tiltag med at specificere en standard digital kabelmodem-box vinder stort gehør. Der er netop kommet en opgraderet version af normer for boxen, som nu også kan omfatte: standardiseret software loader, common interface, Internet, telefonport, højhastigheds-dataport, mv. Senere påtænkes boxen også at kunne indeholde en harddisk, således at indspilning (dovnload) og afspilning af video og musik vil blive mulig. Flere oplysninger fås på: http://www.ecca.be/eurobox/eurobox.htm www.ecca.be/eurobox/eurobox.htm

Næste årsmøde holdes i Berlin ECCA’s årsmøde i år 2000 holdes i Berlin 29.-31. maj i Estrel Residence Conference Centre. ECCA samarbejder dette år med EACEM (Europeean Association of Consumer Electronics Manufactures) om tilrettelæggelsen af årsmødet, der i anledning af årtusindskiftet vil være mere ambitiøst, end det plejer. Benævnelsen er derfor ændret til: European Broadband Communications Event, EBC 2000. Den store hollandske konference arrangør, Rai (www.rai.nl), står for det mere praktiske omkring arrangementet.


FDA-orientering 5/99

BBC-World

21


FDA-orientering 5/99

TCM

22


FDAs hovedbestyrelse Landsformand: Viggo Bækgaard, Reg. 1 Elmevej 29, 9460 Brovst Tlf. 98 23 19 20. Fax 98 23 18 71 E-mail: Viggo_Bekgaard@ inform-bbs.dk

Curt Andersen, Reg. 3 Bjolderupvej 15 6000 Kolding Tlf. 75 53 89 74 E-mail: Curt@inform-bbs.dk

Gunner Larsen Reg. 9 Hardenbergvej 17 4900 Nakskov Tlf. 54 92 37 84

Næstformand: Otto Vingaa, Reg. 8 Granvej 9 4100 Ringsted Tlf. 57 61 44 54 E-mail: ov@inform-bbs.dk

Leo Beck Nielsen, Reg. 4 Terpagersvej 6 6760 Ribe Tlf. 75 42 21 93 E-mail:leonielsen@inform-bbs.dk

Jørn Almdal (form. Juridisk Udv.) Troldevænget 8 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 27 04 Fax 59 51 27 05 E-mail: almdal@inform-bbs.dk

Kasserer: Børge Kiilsholm, Reg. 5 Glentevænget 4, 5400 Bogense Tlf. 64 81 22 88. Fax 64 81 39 78 E-mail: Kiilsholm@inform-bbs.dk

Niels Jørgen Naundrup-Jensen, Reg. 5 Døckerslundsvej 124 5000 Odense C. Tlf. 66 13 79 95 E-mail: gal@inform-bbs.dk

S. Bak Christensen (form. Udlandsudv.) Røn Allé 26 4690 Haslev Tlf. + fax 56 31 19 65

Sekretær: Asta Fog Larsen Zentavej 18, 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92 Fax 98 31 59 92 E-mail: asta@ inform-bbs.dk Leif Dyrmose, Reg. 1 Vendelparken 36 9381 Sulsted Tlf. 98 26 01 83 E-mail: dyrmose@ inform-bbs.dk

Martin Christensen, Reg. 6 Damparken 34, st.v. 2610 Rødovre Tlf. 36 70 17 66

Frits Brantzen (form. Teknisk Udv.) Ikærvej 11, Glattrup 7130 Juelsminde Tlf. 75 68 54 06 E-mail:Fritsb@inform-bbs.dk

Jesper Rudolph, Reg. 7. Byagerparken 68, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 96 12 E-mail: jesper.rudolph@inform-bbs.dk

Niels Buus (form. Uddan.udv.) Låsbygade 85, 1. 6000 Kolding Tlf. 75 52 68 14 E-mail: niels_buus@inform-bbs.dk

John D. Steffensen, Reg. 2 Banegaardsvej 5, st. tv. 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 31 99 E-mail: afoshs@ internet.dk

Finn Wammen, Reg. 8 Hyrdevænget 7 4390 Vipperød Tlf. 59 18 25 42 E-mail: fwammen@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen, Reg.1 (Redaktør og form. Redaktionsudv.) Fresiavej 9, 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15 Fax 98 90 39 15 E-mail: molo@has.dk

Juridisk udv.: Hanne Grøn Østerløkken 6, Vrold 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 47 70

Øvrige udvalgsmedlemmer (Formanden se hovedbestyrelsen) Teknisk udv.: Udlandsudv.: Redaktionsudv.: Uddannelsesudv.: Niels Åge Jensen Hvide Hus 16, 6580 Vamdrup Tlf. 21 21 21 01 Henning H. Madsen Egebjergvej 111, Sørby 4200 Slagelse Tlf. 58 54 53 44 Tage Lauritsen Agerstien 14, Tune 4000 Roskilde Tlf. 46 13 79 46 E-mail: tage@inform-bbs.dk

Mogens Lorentsen Fresiavej 9 9800 Hjørring Tlf. 98 92 39 15

Asta Fog Larsen, Zentavej 18 9260 Gistrup Tlf. 98 31 44 92

Bent Larsen Dreyersvej 59 6000 Kolding Tlf. 75 50 04 15 Fax 75 50 79 10 E-mail: sdrsek@inform-bbs.dk

Kasper Svendsen Fjordvang 29 6000 Koling Tlf. 75 52 19 32 E-mail: kasper2u@post2.tele.dk

Ekspansionsudv.: Preben Sabrandsky Rosenvænget 10 4173 Fjenneslev Tlf. 57 80 87 87 Niels-Jørgen Trælle Fjordvej 12 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 07 66 Finn Wammen Hyrdevænget 7 4390 Vipperød Tlf. 59 18 25 42

Medlem af kontaktudv.: Bent Vanggaard Kærsangervej 1, 9800 Hjørring Tlf. 98 92 27 48 E-mail: Beva@inform-bbs.dk

Regionsbestyrelser

Leif Dyremose (form.) Stig Leerbeck (kass.) Inger Ejstrup (sekr.) Jens Aage Thomsen Karsten Høgh Region 2: Århus og Viborg amter tlf. 86 52 31 99 John D. Steffensen (form.) Hans Carstensen (næstform.) Bent Larsen (kass.) Anders Erichsen (sekr.) Jytte Palmus

Region 3: Ringkøbing, Vejle og Ribe amter, bortset fra Ribe kom. tlf. 75 53 89 74 Curt Andersen (form.) Svend Erik Madsen (næstf.) Per Jespersgård (sekr.) Jens S. Møller Niels Åge Jensen Knud Tandrup Leif Traberg Region 4: Sønderjyllands amt og Ribe kommune tlf. 75 42 21 93 Leo Beck Nielsen (form.) Jørgen Kirkmand Peter Christiansen

Region 5: Fyns amt, tlf. 66 13 79 95 Niels Jørgen NaundrupJensen (form.) Erik Wagner (næstform.) Claus Hessellund (sekr.) Børge Kiilsholm Bent Åbjerg Nielsen Region 6: Københavns amt og Kbhavns og Frederiksberg kom. og Bornholms amt tlf. 36 70 17 66 Martin Christensen (form.) Peter Colmorten (sekr.) Preben Christensen (kass.) Bent Mortensen Jørgen Jermiin

Region 7: Frederiksborg og Roskilde amter tlf. 46 13 96 12 Jesper Rudolph (form.) Poul-Erik Jensen (kass.) Benny Olsen (sekr.) Tage Lauritsen Preben Christensen Region 8: Vestsjællands amt tlf. 59 18 25 42 Finn Wammen (form.) Jørgen Pedersen (næstform.) Flemming Kristensen Henning H. Madsen Henrik Christiansen

Region 9: Storstrøms amt, tlf. 54 92 37 84 Gunner Larsen (form.) Leif Jensen (kass.) Ole Jacobsen (næstf.)

FDA-orientering 5/99

Region 1: SANA, Nordjyllands amt tlf. 98 26 01 83

23

Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA-Orientering 1999-5  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

FDA-Orientering 1999-5  

Et fagblad for foreninger der driver antenneanlæg i Danmark. www.fda.dk - bestil abb. på bladet, eller meld dig ind i FDA og bliv en del af...

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded