Page 1

Tidskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 4 september 2016

orientering “Flow-konger under pres og digitale cowboys på vej” Keld Reinicke på Copenhagen Tv-Festival

LÆS OGSÅ:

Vil fiber nå sin maksimum-kapacitet indenfor de kommende år?

Ny artikelserie: Vi spørger medieordførerne fra Folketinget om deres holdning til en hel række mediespørgsmål.

Kan et antenneanlæg sammenlignes med et andelsselskab og er deleøkonomi på vej frem?


FDAorientering Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2.000 ekspl. og udgivet den 1. september 2016. Bladets artikler kan frit anvendes i udgivelser fra medlemmer af FDA med tydelig kildeangivelse. I redaktionen: Kris Vetter, ansv. redaktør Kai Nielsen, Bjarke Pejtersen Preben Pedersen og Søren Birksø Sørensen. Deadline for redaktionel tekst: Nr. 5: 21. september 2016 Indlæg til FDA Orientering sendes til: E-mail: redaktion@fda.dk Medsend gerne illustrationer/foto. Forsiden Keld Reinicke slog i sit indlæg på årets Copenhagen Tv-Festival fast at flow-tv har vanskelige vilkår lige nu i forhold til den voldsomme konkurrence, der er fra digitale medier, derfor den rammende tekst på forsiden. Læs artiklen inde i bladet.. Abonnement: Gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede: DK-abonnement 2016: kr. 1.185,EU-abonnement 2016: kr. 1.410,De angivne priser er ekskl. moms og incl. forsendelse. Kontakt: Mie Jørgensen, FDAs sekretariat. Annoncer og distribution: Kontakt: Kris Vetter, kv@vmarketing.dk. Se medieplan på www.fda.dk Distribution af nr. 5: Fredag den 21. oktober 2016. Grafisk produktion: Vmarketing Tryk: PR Offset

Forenede Danske Antenneanlæg Bøgehus Annebergparken 21 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 Fax 59 96 17 17 fda@fda.dk www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-13

2

Fra Flow til dele-Tv Kai Nielsen Landsformand

Denne leder har til formål at give et resume af den utrolige udvikling antenneanlæg har gennemgået fra starten sidst i 1960’erne og frem til i dag, og måske give et bidrag til den kommende udvikling frem til ca. 2025. Udgangspunktet startede reelt ved en snak om retransmission (og dertil hørende Copydanafgifter, som opkræves af anlæggene) contra transmission (hvor foreningerne ikke kan opkræve afgifter, idet vi ikke kender det indhold medlemmerne henter på internettet via f.eks. apps). Det moderne internet blev opfundet i 1990/91 – for ca. 25 år siden. Til sammenligning blev de første antenneforeninger etableret sidst 1960’erne og årene derefter. Fra år 2000 og fremefter fik antenneanlæggene også mulighed på at tilbyde internet i de samme kabler som leverer tv-signalerne. 1970 - 2000 Flow tv (Analog) 2000 - 2010 Flow tv (Analog) + Internet 2010 - 2020 Flow tv (Analog og digital) + Hurtig internet + Dele tv 2020 - ? Endnu hurtigere Internet + Dele tv Fra omkring 2010 stiftede vi bekendtskab med apps, og det er vel ikke for meget at sige at hovedparten af det vi laver på internettet i dag er overtaget af apps. Erstatningen for de analoge tv-signaler blev introduceret omkring 2010. De efterfølgende 5 år blev de digitale tv-signaler vores hverdag. Sideløbende blev de nye fladskærme tilført mange nye muligheder f.eks. Smart-TV funktionerne inkl. apps. Til de første fladskærme blev der udviklet bokse som kunne tilføre Smart-tv lignende funktioner inkl. apps. Antenneanlæggene er allerede verdensmestre i at levere tv og internet til medlemmerne, og det vil vi også være fremover. Men vi oplever allerede i dag at den nye DELE-verden er en del af hverdagen, og det håndteres flot. Men de nyere fladskærme kan jo reelt også fungere på flere måder, nemlig som almindelig tv som Smart TV med stort udvalg af apps og som skærm for Apple TV med et stort udvalg af apps. For en ordens skyld skal nævnes at der er konkurrerende dimser til Apple TV som har samme funktioner. Fremtiden for medlemmerne i antenneforeningerne er mange og mulighederne utallige. Jeg har lige haft fornøjelsen af at læse en rapport hvor elever, lærere, skoleinspektører, skolebestyrelser, skoleforvaltningen m.fl. evaluerer 2-3 års brug af tablets i undervisningen. Det var interessant læsning. Eleverne var meget glade for, at de kunne have deres materialer (tekst, grafik og film) med sig hele tiden, og ikke mindst de mange muligheder for information via apps. Disse elever vil være fremtidens tv-forbrugere, og vil have deres tablet med deres udvalgte apps hos sig hele tiden – på arbejde, på rejse, på ferie osv. Computerworld’s nyhedsbrev har primo august 2016 omtalt at dataforbruget på mobil-internet fra 2014 til 2015 er steget med over 85%. Jeg har set tilsvarende stigninger i den forening jeg kender i mit daglige foreningsarbejde. Derfor skal vi som antenneanlæg ruste os til fremtiden og kende fremtidens forbrugeres vaner og indkøbsmønstre. I dette nummer af FDA Orientering vil vi forsøge, ved hjælp af eksperter, at belyse trends og adfærdsmønstre hos de kommende forbrugere af tv, telefoni og internet. God fornøjelse... FDA ORIENTERING · september 2016


FDAindhold

4 Hvad er den politiske dagsorden? 7 Udnyt synergien mellem private- og licensbetalte medier 8 Kan et antenneanlæg sammenlignes med et andelsselskab

4 Ny artikelserie...

10 FDA Messe og Konference nærmer sig 12 Vores adfærd og vaner ændre sig 16 De ældre er også på vej væk 18 Agurketid... 20 Fiber har ikke ubegrænset kapacitet 21

Branche-nyt: Mediestøtten skal moderniseres TV 2 i front i juli Viafree afløser TV3 Play

8 Kan et antenneanlæg sammenlignes med et andelsselskab? 18 Advokatens bord: Agurketid...

FDAsekretariat Søren Birksø Sørensen Sekretariatschef Tlf. +45 59 96 17 07 Mobil +45 26 16 00 71 Mail sbs@fda.dk

Anne-Mette Reslow Regnskabsassistent Tlf. +45 59 96 17 06 Mail anne-mette@fda.dk

Mie Jørgensen Sekretær Tlf. +45 59 96 17 05 Mail mie@fda.dk

Svend Hansen Regnskabsassistent Tlf. +45 59 96 17 18 Mail svend@fda.dk

FDA ORIENTERING · september 2016

3


FDAorientering

Hvad er den politiske dagsorden? Den politiske dagsorden omkring internet, tv og telefoni har stor betydning for, hvorledes vi som antenneanlæg skal agere i forhold til fremtiden Kris Vetter Redaktør Kilde: Medieordfører Mogens Jensen Socialdemokratiet, Kulturministeriet og DR.dk

Derfor vil vi her i tidsskriftet med nedenstående artikel begynde en artikelserie med det formål, at give medieordførerne fra partierne i Folketinget mulighed for at komme til orde. Tanken er, at samtlige medieordførere skal give udtryk for deres partis syn på mediebilledet og fremtidens struktur. Spørgsmålene til politikerne vil være enslydende fra gang til gang, således vi får et klart billede af standpunkter og synspunkter. Første deltager er Kultur- og Medieordfører for Socialdemokratiet Mogens Jensen. Emner vi gerne vil have medieordførernes (partiernes) bud på: - Længden på medieaftaler? - Public service / Licens eller markedsbetinget? - Retransmission og teknologi-neutraliteten set fra brugersiden, partiets holdning? - Must carry - og ret til fravalg? - Hvad har du selv mest på hjertet lige nu - indsatsområder m.m.? Tradition for lange medieaftaler I Danmark har vi en rigtig god tradition for brede medieaftaler, der løber fire år. Det sikrer, at medieudbyderne har sikkerhed for økonomien, og det er nødvendigt. Hvis økonomien skulle forhandles hvert år ville det være meget vanskeligt for blandt andre DR at planlægge deres dramasatsninger. Spørgsmålet om, hvordan vi skruer medieaftalerne sammen er blevet vigtigt efter, at Dansk Folkeparti har meldt ud, at de vil skære 25 procent af DR og gerne ser et rent blåt medieforlig for at få det til at lykkes. Det vil være meget skadeligt for medierne, hvis det skete, for det vil betyde stor usikkerhed i økonomien og rammerne.

er skadeligt, hvis DF’s intentioner om “ Det at skære 25% af DR’s budget lykkes ” Mogens Jensen, Medieordfører for Socialdemokratiet

Derfor er det også min klare opfordring til Kulturministeren, at det er helt afgørende, at vi holder fast i traditionen med brede medieforlig. Man kan naturligvis diskutere længden på aftalerne. 4

På den ene side skal aftaler sikre stabile rammer, og på den anden side skal vi også løbende kunne justere efter den hastige udvikling i mediebilledet. Jeg synes de fireårige aftaler, der er tradition for at lave, favner begge dele udmærket. Vi skal fortsat have stærke public-service medier Der er en meget stor styrke i at have stærke public servicemedier som DR, TV 2 og de regionale TV 2-stationer. Det sikrer et samtaleværelse for det danske fællesskab. Derfor er det også fornuftigt, at vi gennem licensen sikrer en stabil økonomi for public service-medierne. Dansk Folkepartis forslag om at skære 25 procent af DR er derfor også dybt bekymrende. Det vil gå ud over det danskproducerede indhold, og dermed vil public service-produktet blive forringet. DR skal ikke gøres markedsbaseret, og et stærkt DR står ikke i modsætning til stærke private medier. De private medier er først og fremmest truet af internationale aktører som Google og Facebook. Medieudvikling til gavn for forbrugerne (retransmission og teknologi neutralitet) Som forbruger er der ingen tvivl om, at den hastige medieudvikling overordnet er en stor gevinst, fordi den giver nogle nye og meget interessante muligheder som mediebruger. Det skal vi på ingen måde forsøge at forhindre, men i stedet omfavne. Samtidig er det dog afgørende, at vi sikrer, at de nye medieplatforme som Apple TV betaler til produktion af dansk indhold. Forskellen her er dog, at Apple med Apple TV ikke betaler retransmissionsgebyr, der går til danske tv-producenter og de skabende og udøvende kunstnere. I en tidligere bragt artikel gør Mogens Jensen opmærksom på rimeligheden i, at se Apple som distributør på lige vilkår med eksempelvis Stofa. Mogens Jensen fremhæver at man i Frankrig, har lavet en frivillig aftale, hvor internationale aktører betaler til producenterne. Vi bliver selvfølgelig også nødt til diskutere, om der bliver behov for en form for regulering fra statens side, og om fordelingen af licensen skal se anderledes ud. Men fokus er dem, der drager fordel af produktionen, men i dag ikke betaler for det - hvordan får man dem til at betale. Og det er der bred politisk enighed om. Der er ikke nødvendigvis en lige vej til at det lykkes, men det er nødvendigt at insistere på, at internationale aktører betaler for det danske indhold, hvis der også i fremtiden skal kunne leveres danskproduceret tv på niveau med i dag.

FDA ORIENTERING · september 2016


Hvis vi fortsat skal kunne sikre produktionen af dansk indhold, så må vi ikke vende det blinde øje til, men insistere på at finde løsninger.

Vi følger udviklingen omkring must carry og retten til fravalg Det er ikke længe siden, at vi ophævede forpligtelsen til at fordele blandt andet DRs kanaler gennem fællesantenneanlæg med undtagelse af tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2, tv-kanalen FOLKETINGET og programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning. Det var en fornuftig beslutning, som der for nuværende er grund til at holde fast i.

De nye medieplatforme skal betale til produktion af dansk indhold

Mogens Jensen, Medieordfører for Socialdemokratiet

Da vi lavede ændringerne var det samtidig med det udgangspunkt, at partierne følger udviklingen. Det giver mulighed for at kigge på situationen og reagere, hvis forholdene skulle ændre sig. Vi skal fortsat have et stærkt DR Der er svært at komme uden om Dansk Folkepartis forslag om at skære DR med 25 procent, og især fordi kulturministeren og resten af blå blok bakker op. Vi har brug for et stærkt DR, hvis vi ønsker dansk indhold. Nedskæringer vil betyde mere udenlandsk indhold, fordi det er langt det billigste. Det er ikke det DR, Socialdemokraterne ønsker, og derfor ligger der en utrolig vigtig kamp i forhold til at bevare det fælles samtaleværelse, DR i dag er. Er det rimeligt? Man kan jo i diskussionen om retransmissionsafgifter påpege om det er rimeligt, at man i dag kan modtage sattelit-tv med masser af programmer og se tv via en IP-platform uden at skulle betale afgift? Men kommer signalet fra et kabel, fra en leverandør, så skal der betales. Det er en on going debat og der skal findes en løsning på problemstillingen. En større splid mellem DR og kommercielle aktører ”ruller” lige nu. Input: Mogens Jensen, Medieordfører for Socialdemokratiet

bliver selvfølgelig også nødt til “ Vidiskutere om der bliver behov for en form for regulering fra statens side, og om fordelingen af licensen skal se anderledes ud

Mogens Jensen, Medieordfører for Socialdemokratiet

Mogens Jensen, født 31. oktober 1963 i Nykøbing Mors, søn af ekspedient Harry Jensen og hjemmehjælper Ebba Møller Jensen. Medlemsperiode: Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Vestjyllands Storkreds fra 13. november 2007. Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Ringkøbing Amtskreds fra 8. februar 2005 til 13. november 2007. Kandidat for Socialdemokratiet i Herning Sydkredsen fra 2007. Kandidat for Socialdemokratiet i Herningkredsen fra 2003 til 2006. Parlamentarisk karriere Handels- og udviklingsminister fra 3. februar 2014 til 28. juni 2015. Statsrevisor fra 26. oktober 2011 til 17. april 2013. Kulturordfører og medieordfører. Næstformand for Retsudvalget. Medlem af Kulturudvalget, Udenrigsudvalget, Udenrigspolitisk Nævn, Grønlandsudvalget, Færøudvalget og Nordisk Råd. Næstformand for den danske delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling. Formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe 2011-2012. Næstformand for Socialdemokratiet fra 2012. Nuværende tillidsposter Medlem af bestyrelsen for Nordisk Kulturfond fra 2015. Medlem af advisory board for Arbejdermuseet fra 2015. Medlem af bestyrelsen for Arbejdernes Oplysningsforbund fra 2015, næstformand fra 2015. Formand for Foreningen Norden fra 2015.

FDA ORIENTERING · september 2016

5


FDAorientering Kulturministeriet forklarer Kulturminister Bertel Haarder svarer på spørgsmålet om hvorfor Sony og Apple kan undgå at betale for retransmissioner, og hvad ministerens holdning er til dette? DR har præsenteret en tv-app/et program/software til computer, tablet eller telefon, som – i dette tilfælde – gør det muligt at se DR via internettet, uden at brugeren skal indtaste adressen til DRs hjemmeside i vedkommendes internetbrowser. Det indhold, der kan tilgås via appen, er det samme, som kan tilgås via DRs hjemmeside. Appen har således som funktion at gøre det lettere for brugerne at se tv via DRs hjemmeside. I begrebet ”retransmission” ligger, at en tv-distributør samtidig og uændret videreudsender tv-programmer i sit kabel-tvanlæg, som DR eller et andet tv-foretagende i første omgang har udsendt trådløst. Betalingen af vederlaget for retransmissionen følger af ophavsretsloven og er baseret på det princip bag loven, som handler om, at den, der er ophavsmand til et værk, har eneret til værket, herunder eneret til at gøre det tilgængeligt for almenheden, forklarer ministeren videre. Da DR alene har rettigheder til selv at sende sine programmer ud til almenheden, skal eventuelle tv-distributører, der ønsker at ”hive DRs kanaler ned fra luften” og videreudsende disse, sikre sig rettighederne til denne videreudsendelse. Det er gjort via aftaler om det såkaldte retransmissionsvederlag (vederlag for videreudsendelse). I praksis betyder det, at f.eks. YouSee skal betale rettighedshaverne for også at få lov til at udsende DRs kanaler – i dette tilfælde via YouSees kabelanlæg. Med den nye udsendelse af kanalerne fra YouSee – som dog sker samtidig og uændret – er det nu YouSee, der tilgængeliggør kanalerne for offentligheden og ikke DR.

6

Og fordi Apple og Sony stiller DRs tv-app gratis til rådighed for de danske seere ved hjælp af deres tv-bokse, betragtes de ikke som kommercielle aktører og skal derfor ikke betale retransmissionsafgift ifølge ministeriet. Ministeren medgiver også i sit svar, at det kan virke besynderligt, der skal betales vederlag i den ene situation, men ikke den anden – særligt når forbrugeren ikke oplever nogen forskel ved de to forskellige distributionsformer. Som det fremgår ovenfor er baggrunden imidlertid relativt kompliceret jura, herunder internationale forpligtelser. Medieordførerkredsen drøftede problemstillingerne med retransmissionsvederlaget allerede i begyndelsen af året, og det her blev aftalt, at der på et kommende møde skal drøftes et udkast til kommissorium for et udvalg, som skal se på problemstillingen Ikke alle er enige i dette Dette har skabt stor splid mellem DR og de kommercielle aktører, som mener de er genstand for forskelsbehandling, når de ikke kan få adgang til appen. Blandt andet har Discovery Networks slået til lyd for, at Appen til Apple TV og Sony Playstation skulle værditestes, altså undersøges for, om den har indvirkning på det kommercielle tv-marked. Waoo mener, at DRs brøde består i at behandle tv-distributøren anderledes end eksempelvis Apple TV og Sony Playstation. Ifølge Waoo har DR afvist at stille DR TV til rådighed for den danske distributør med henvisning til Waoos forretningsmodel, hvor selskabet opkræver abonnementsbetaling fra sine kunder i modsætning til Apple og Sony, som ikke lever af abonnementer fra kunderne.

FDA ORIENTERING · september 2016


Udnyt synergien mellem private og licensbetalte medier Der er et stort uforløst potentiale i et større samarbejde mellem private og licensbetalte medier, ifølge medieordfører Søren Søndergaard fra Enhedslisten Kris Vetter Redaktør Kilde: Altinget, Enhedslisten, Søren Søndergaard Foto: Mark Knudsen

Lige nu raser debatten om beskæring af Danmarks Radio voldsomt fra alle partier i Folketinget (skrivende stund medio august). Et flertal af de borgerlige partier i Folketinget vil beskære Danmarks Radio voldsomt. Ikke for at bruge de frigjorte midler til anden public servicevirksomhed, men for at reducere det beløb, vi som samfund bruger på at opretholde annoncefrie elektroniske medier, som er tilgængelige for alle, og som er forpligtet over for samfundet som helhed. I en situation, hvor sammenhængskraften i samfundet fragmenteres mere og mere, og hvor større og større dele af kontrollen med vores digitale infrastruktur overgår til privatejede udenlandske selskaber, må man spørge: Er det virkelig den rigtige vej at gå?

formidle de forskellige synspunkter og holdninger, som rører sig i samfundet, hvad enten det er i forskellige dagblade eller interesseorganisationer. Det har DR været alt for dårlige til. Men hvis der skal ske en reduktion i tilførte midler til DR, skal det ske for at styrke andre public service-medier.

skal i fremtiden ikke “ Vibruge færre, men flere

penge på public service

Søren Søndergaard medieordfører for Enhedslisten

Han mener tværtimod at der skal tilføres flere midler, så man kan aflyse salget af TV2, således også denne kanal kan blive en public-service station og dermed konkurrere med DR. Og vel at mærke gerne annoncefri. Med andre ord er det ikke DRs skyld at annonceomsætningen på dagbladene falder med 27 procent det første halvår

af 2016. Det er ifølge medieordføreren, fordi den digitale omsætning flytter andre steder hen blandt andet til Facebook og Google. Søren Søndergaard kommer også med forslag til ændringer og forbedringer; blandt andet kunne dagbladene måske producere nyhedsudsendelser eller dokumentarprogrammer til og finansieret af DR? Kunne man åbne op for, at dagbladene får mulighed for gratis selv at placere historier i et synligt rum på ”DR.dk”, hvor klik så fører læseren over til deres egen hjemmeside med de heraf følgende muligheder for annonceindtægt? Han angriber samtidig den siddende Kulturminister Bertel Haarder for manglende visioner og ikke mindst ambitioner (Bertel Haarder foreslår studiekredse med andre medieordførere red). - Vi skal bruge tiden på reelle og målrettede diskussioner til gavn for et styrket DR for fremtiden, siger Søren Søndergaard.

Efter Søren Søndergaards mening er svaret nej! Jeg forstår de privatejede dagblades problemer. Men de løses ikke ved at trække DR med i faldet. Det vil kun endnu hurtige underminere grundlaget for udgivelse af seriøse dagblade. Når det kommer til spørgsmålet om DR så skal fredes er medieordføreren af den holdning, at det skal de ikke, der er fortsat mange emner omkring indhold der skal diskuteres og holdninger der skal bearbejdes. Især nævner Søren Søndergaard høje cheflønninger, manglende alsidighed og det systembevarende indhold som emner der skal drøftes og ændres. Vi skal huske på at public service er at

Søren Søndergaard, medieordfører for Enhedslisten FDA ORIENTERING · september 2016

7


FDAOrientering

Fiber har ikke ubegrænset kapacitet Når et antenneanlæg skal investere med fremtiden for øje, er der mange parametre at tage hensyn til Kris Vetter Redaktør Kilde: Jyllands Posten, formand for Yderholm Antenneforening Preben Pedersen

Der er sket meget siden man lagde det første telegrafkabel over Atlanten i 1858. Kobberkabler var fantastiske i mere end 100 år, før man begyndte at anvende optiske fibre eller lyslederkabler. Denne ”nye” teknologi gør, at vi i dag kan kommunikere og transmittere information over hele jordkloden i fibre så tynde som et menneskehår! Vi skal investere intelligent i fremtiden Først og fremmest handler det om grundlæggende økonomi, når vi taler investering i fiber. Men også muligheden for at kunne fremskrive forbrugernes ønsker og krav i fremtiden spiller en stor rolle, for både investeringsniveauet og ikke mindst, hvilken leverandør man vælger, når man taler om fiber. Hver gang vi drøfter fiber, får vi at vide af såkaldte eksperter, at fiber er en sikker og fremtidssikret løsning, da hastigheden i praksis er ubegrænset, men det er måske en sandhed med modifikationer. Eksperter påpeger nemlig, at der er grænser for, hvor meget data man kan stoppe ind i en optisk fiber, medmindre man fjerner alt det indvendige. Det rejser også spørgsmålet om den fiberbackbone, og ikke mindst prisen, som skal indkøbes før man kan garantere højere hastigheder. Det er store investeringer, der er tale om, hvorfor man måske med rette kan diskutere, hvordan man i fremtiden skal ”løfte” disse måske nødvendige investeringer. Fiber og højere og højere hastighed anvendes som markedsføring Der er jo i dag nærmest ikke en kommune i Danmark, der ikke konkurrerer og markedsfører sig på, at man tilbyder højhastighedsinternet og højere og højere hastigheder…og hvorfor? 8

Er de udsat for virkelige dygtige lobbyister, der går el- og medieselskabernes ærinde, eller er der tale om et reelt behov hos forbrugerne? Alle ved jo, at en given kommunikation ikke er bedre end modtageren opfatter den, og det gælder også i dette tilfælde, hvor man nu med rette kan sige, at borgernes devices, herunder wifi nu sætter begrænsningen for hvor megen hastighed den enkelte husstand kan kapere og udnytte! Når man, så samtidig, flere steder lægger ny ned ved siden af eksisterende fiber, så kan man godt tænke tanken…, hvad handler det her om og er det klogt? Flere steder er man nu heldigvis også begyndt at fokusere på, at forbedre wifidækningen i stedet for at lægge yderligere fiber i jorden. Uanset om det i første omgang er gratis for forbrugerne ved vi jo alle, at regningen på et tidspunkt forfalder til betaling. For antenneanlæggene handler det om at stille krav til leverandørerne af backbone strukturen både med hensyn til ydeevne og når det gælder konkurrencedygtige priser! En antenneanlæg kan jo af gode grunde ikke være konkurrencedygtige overfor medlemmerne, hvis den selvsamme leverandør af backbone sælger ydelsen billigere direkte til slutbrugeren! Hvis man i fremtiden overvejer, at levere synkro-download og upload på bare 500/500 til et medlem, så rækker en 10GB backbone ikke langt. Denne investering i fremtidens ”hastigheder” kræver likviditet hos det lokale antenneanlæg. Derfor bør man også overveje, som man allerede gør flere steder rundt i landet, at investere i bedre wifi-dækning, eks. ved at udnytte de mastepositioner, der allerede forefindes rundt i landet. Det skal jo ikke kun være de store el- og medieselskaber forundt at investere i fremtidens internethastigheder? I en artikel i Jyllands Posten for nylig blev det fremført, at fiber ikke har ubegrænset kapacitet. Overskriften var: ”De optiske fibre, der leverer vores internet, er næsten fyldt op… Hvad gør vi”? FDA ORIENTERING · september 2016

I artiklen blev det fremført, at vi nu har nået et punkt, hvor de optiske fibre har nået grænsen for, hvor meget data vi kan sende. Dog er der fortsat uenighed om, hvornår vi rammer maksimum og grænsen for kapacitet. Men eksperter tror på, at når vi rammer en dataoverførsel på 10 gange den nuværende på de hurtigste netværk, vil problemerne opstå. Det kan umiddelbart godt lyde som værende langt ud i fremtiden, men hvis man fremskriver de nuværende vækstrater vil dette kunne ske allerede i 2020. Hvis antallet af mobile devices også fortsat stiger og dermed dataforbruget, kan dette medføre tilstopning af datanettet. Fremtiden ser lys ud Eksperter påpeger, at man kan øge lysintensiteten i de nuværende fibre og derved fremføre mere data i eksisterende fiber. Dog kan der derved opstå gensidig påvirkning på grund af reflektering og derved vanskeligheder ved aflæsning/ afkodning af signaler. Man arbejder dog på alternative metoder til at løse disse fremtidige udfordringer. Allerede nu arbejder eksperter på, at man måske kan avende de selvsamme rør uden fiber og så kun sende lys igennem, dette har naturligvis også sine udfordringer, men mon ikke der findes teknologiske muligheder også på dette område. Kan man forestille sig acceleratorer, der kan sende lysstråler af høj intensitet som generer chokbølger, tæt på lysets hastighed. Forskerne kan.. smil. Ny banebrydende teknologi på wifi området er på vej og kan måske blive en særdeles interessant og oplagt konkurrent til kabler og fiber? Allerede nu findes der udstyr, hvor man kan etablere trådløst netværk i master og tusindvis af andre steder. Ingen tvivl om at vi ikke har set de sidste teknologiske landvindinger på dette område!


En til tider heftig debat i panelet på årets Copenhagen Tv-Festival illustrerede med stor tydelighed den uenighed der er mellem rød og blå blok omkring besparelser i DR. Michael Dyrby, Monday var moderator og i panelet deltog Britt Bager, Venstre, Simon Emil Ammitzbøl, LA, Søren Espersen, DF, Klaus Hansen, Producentforeningen og Christoffer Guldbrandsen, DR.

Skal DR fredes eller beskæres? I disse uger lige efter folketingspolitikernes sommerferie raser en debat omkring besparelser i DR, igangsat af et forslag fra Dansk Folkeparti Kris Vetter Redaktør Kilde: Dr.dk, altinget.dk, Copenhagen Tv-Festival

Danmarks Radios budget skal beskæres med 25 procent, foreslår Dansk Folkeparti og sætter dermed en debat omkring indhold og prioriteringer i gang! Et flertal af de borgerlige partier i Folketinget vil beskære Danmarks Radio voldsomt. Det skal ikke ske for at bruge de frigjorte midler til anden public service-virksomhed, men for at reducere det beløb, vi som samfund bruger på at opretholde annoncefrie elektroniske medier, som er tilgængelige for alle, og som er forpligtet over for samfundet som helhed. Søren Søndergaard, Enhedslisten, har i medierne proklameret, at man ikke løser dagbladenes økonomiske problemer ved at beskære DR (se artikel side 7). Debatten på årets Copenhagen Tv-Festival var intens og heftig, da alle tre repræsentanter fra ”blå blok” opfordrede DR til besparelser og nytænkning. Søren Espersen, DF provokerede Klaus Hansen, Producentforeningen og Christoffer Guldbrandsen, DR, ved at postulere at DR ikke lever op til sine forpligtelser til at levere public service og kvalitets-tv. Han blev understøttet af Simon Emil Ammitzbøl, LA, som hellere så at medielicensen til DR blev afskaffet og erstattet med et abonnement, som danskerne kan vælge til og fra. Britt Bager, V, kunne berolige de uenige parter med, at medieforliget ikke bliver ”åbnet” før som aftalt i 2018, men at den mellemliggende tid med fordel kan bruges til at diskutere DRs rolle i mediebilledet og ikke mindst finansieringen. FDA ORIENTERING · september 2016

9


FDAOrientering

FDA Messe og Konference 2016 nærmer sig! Sommeren er ved at gå på hæld og det betyder, at efterårets store begivenhed, nemlig FDA Messe & Konference 2016, nærmer sig Mie Lund Jørgensen FDA Sekretariat

I weekenden fredag den 4. november, lørdag den 5. november og søndag den 6. november 2016 inviterer FDA igen til nogle fantastiske konferencedage, et messeområde fyldt med udstillere og godt selskab med antenneanlægs- og branchefolk. Arrangementet finder i år sted på Hotel Scandic i Kolding og vil være i følgende tidsrum: FDA Messe & Konference 2016 Fredag den 4. november kl. 9.30-17.00 Lørdag den 5. november kl. 9.30-16.00 FDA Landsmøde 2016 Søndag den 6. november kl. 9.00-15.00 Forandringer, forbedringer og gode oplevelser Udover at vi har valgt nyt sted at afholde FDA Messen i, har vi også udvidet konferenceprogrammet til at omfatte både fredag og lørdag. Dette gør, at konferenceprogrammet ikke bliver helt så intensivt, men vil indeholde længere ophold mellem konferencerne til at besøge vores messeområde, nyde Scandics fine omgivelser og have social omgang med fællesantenneanlægsfolk. Samtidig planlægger vi konferencer med spændende og aktuelle emner og skarpe og interessante oplægsholdere og debattører. Udstillerne Vi oplever stor opbakning fra udstillerne og vi kan snart melde alt udsolgt af standareal. Vi glæder os alle sammen til at tage imod jer på Scandic og give jer nogle gode oplevelser i nogle fantastiske rammer.

Kom og vær med Fredag den 9. september udsendes indkaldelsen til FDA Landsmøde søndag den 6. november – og samtidig udsendes indbydelsen til FDA Messe & Konference 2016. Adgang til FDA Messe og Konference 2016 er gratis for bestyrelsesmedlemmer og ansatte hos FDAs medlemmer, når der er sket forhåndstilmelding. Alle konferencer er ligeledes en del af medlemskabet af FDA og er derfor uden betaling for FDA-medlemmer at overvære. Tilmelding, samt forplejning og overnatning bestilles på forhånd hos FDA. Vi håber, at se rigtig mange af jer på Scandic i Kolding! Yderligere oplysninger Nærmere information om FDA Messe & Konference 2016 og FDA Landsmøde 2016 kan fås ved henvendelse til Mie Lund Jørgensen på FDAs sekretariat. Tlf. 59 96 17 07 Mail: mie@fda.dk Ligeledes vil fda.dk blive løbende opdateret med konferenceprogram, udstillerpræsentationer, m.m.

Udnyt mulighederne for profilering FDA Orientering vil i førstkommende nummer profilere deltagende virksomheder op til FDA Messen og Konferencen i Kolding den 4. og 5. november. Udstillerne får i år optimale muligheder, da konferenceprogrammet er både fredag og lørdag, hvorved deltagerne får rig mulighed for at besøge messeområdet. Udstillerne har mulighed for profilering af stand, herunder produkter og services på specialsider i dette tidsskrift, som udkommer lige før messen. - Det eneste udstillerne skal gøre er, at sende input/ råtekst til omtale samt udstiller annonce, så sætter vi begge dele flot op, så I som virksomhed får optimal profilering. Man er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os pr. telefon siger redaktør Kris Vetter. Tlf. 73 84 85 45 • Mail: kv@vmarketing.dk

10

FDA ORIENTERING · september 2016


VILD MED TV OG KULTUR?

Fængslende krimier, stærke dramaer, sanselige madprogrammer og storslåede naturoplevelser – gå på opdagelse og find det hele på Nabolandskanalerne.dk. Her får du også en overskuelig tv-guide og spændende artikler om alt fra de nyeste tv-programmer og film til kulturelle begivenheder med rødder i vores nabolande. NABOLANDSKANALERNE.DK FACEBOOK.DK/NABOLANDSKANALERNE

NRK l Ut i naturen l Foto: Trond Berg

NRK l Kampen om det tunge vand l Foto: Robert Holand Dreier

SVT l Midnatssolen l Foto: Jerome Bonnet

NRK l Nobel. Fred for enhver pris l Foto: Eirik Evjen

Besøg os på Nabolandskanalerne.dk


FDAorientering

Vores adfærd og vaner ænd Alle de ”kendte” og mindre kendte producenter og aktører indenfor tv-verdenen havde sat den 18-19. august ved den stort anlagte Copenhagen Tv-Festival Kris Vetter Redaktør Kilde: 1. næstformand Bjarke Pejtersen, Copenhagen Tv-Festival, fremtidsforsk. dk, Sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig

Årets store samlingspunkt for tv’s kendisser er uden tvivl Copenhagen Tv-Festival som bliver afholdt i Tivoli Congress Center. Udover diverse input omkring kendte og mindre kendte tv-shows og udsendelser giver festivalen også et virkelig godt bud på fremtidens tv-seere. Indtil flere indlægsholdere gav deres bud på nutidens og fremtidens trends på området. Keld Reinicke belyste og analyserede internettets mest toneangivende tjenester og platforme.

Titlen på indlægget var meget rammende: ”Flow-kongerne under pres og de digitale cowboys på vej”. Med sikker hentydning til, at flow-tv har vanskelige vilkår lige nu med den voldsomme konkurrence, der er fra digitale medier. Marked under bevægelse I den nærmeste fremtid vil flere bevæge sig mod tv-kiggeri på andre devices end det normale flow-tv. Derfor skal aktørerne på markedet allerede nu begynde at sadle om, således at udsendelser i fremtiden kan anvendes på internettet, ellers taber man kampen om seerne. - Det der kan undre mig er, at producenter og distributørerne reagerer meget langsomt på denne udvikling. Det nye er, at det ikke kun er de unge, der ser tv på andre devices også aldersgruppen

Fakta om Keld Reinicke Han er freelance mediekonsulent og arbejder med strategisk udvikling inden for digitalt indhold med flere af de største danske og skandinaviske medievirksomheder. Derudover producerer og udvikler han nye tv-koncepter og fungerer som executive producer for forskellige produktionsselskaber og tv-kanaler både indenfor comedy, dokumentar, livsstil og fiktion. Keld Reinicke var med under opstarten af DR2, TV2 ZULU, TV2 Charlie og var i flere år programchef på TV2. Han har udviklet en lang række prisvindende og populære tv-formater og sparret på lige så mange.

12

FDA ORIENTERING · september 2016

21-50 år ændrer nu adfærd og ser tv på andre medier end flow-tv, sagde Keld Reinicke. - Vi skal huske på at der på Facebook er op imod 3,5 mio. brugere og de efterspørger i stigende grad kvalitetsunderholdning, sagde han. Han afsluttede dog med bemærkningen, at flow-tv ikke er dødt endnu, men både producenter og leverandører skal tage udviklingen alvorligt, da den ifølge eksperten kommer ”snigende” henover de næste år. Hvad er trenden hos fremtidens tvkiggere? Sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig gav i et spændende indlæg sit bud på hvorfor forbrugerne har ændret adfærd og hvor de er på vej hen. Finanskrisen har sat sine spor Befolkningen i Danmark har ændret adfærd! I en økonomisk krise, som vi har været igennem, reagerer mennesker proaktivt i form af, at man beskytter sig og sine mere. Lige pludselig tænker man mere jeg og mindre vi og egoismen har desværre bedre kår. Pengene sidder ikke mere så ”løst” og man sparer mere op og tænker sig om. For så vidt en god tankegang, men samfundsøkonomisk ikke optimalt, da købelysten falder. Samtidig ændres indkøbsmønstrene. Vi laver lige pludselig ikke impulskøb mere, men tænker over vore handlinger, vi ”presser” priserne, vi vil ikke bare betale det varen koster, men forhandler og siger nej tak, hvis ikke vi kan få varen til den rigtige pris. Men omvendt vil vi godt betale prisen, hvis varens kvalitet lever op til vore forventninger og giver os status og dif-


drer sig hinanden stævne ferentiering i forhold til omgangskredsen, venner og familie. Vi vil med andre ord gerne kunne vise, at vi er frontrunnere og firstmovere. - Vi ønsker at holde styr på alt on-the-go ved at tilgå netbank, e-boks, borger.dk med mere fra smartphonen, sagde Eva Steensig i sit indlæg.

anskaffe sig større forbrugsgoder i øjeblikket. I april 2016 var tilgangen af nye personbiler på 18.900, det højeste nogensinde bortset fra maj 1997 og juni 1998, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er 8 pct. flere end i marts måned. Det er jo interessant, at mens familierne

lever i en performancekultur, hvor vi gerne vil “ Vipræstere, vi bruger coaches og psykologer også i

erhvervslivet, vi løber ikke bare ét marathon men mange lige efter hinanden, med andre ord vi lever mere ekstremt og meget koncentreret om os selv, vi ønsker selvrealisering på højt plan Eva Steensig Performancekulturen har tag i danskerne. Den er kommet til udtryk i mange forskellige situationer i den helt normale hverdag blandt danskerne. Derhjemme skal der performes på familiefronten, samtidig med at der bliver krævet høj grad af performance på arbejdet. Dagen er ikke slut, for det æstetiske og energimæssige niveau skal også plejes med en tur i træningscentret eller på meditationspuden. Økonomien vurderes som bedre end sidste år Forbrugerne vurderer fortsat, at familiens økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Forbrugerne vurderer også, at Danmarks økonomiske situation er bedre end for et år siden. Familiens økonomi forventes bedre om et år end i dag. Men trods det faktum, at økonomien i den enkelte familie forbedres, er vurderingen at familierne fortsat ikke finder det fordelagtigt, at

holder fast i, at det ikke er hensigtsmæssigt at investere i varige forbrugsgoder, vil man gerne investere i ny bil! Mens internethandlen vokser Også på det personlige plan ændrer vi adfærd. Vi tager på selvrealiseringsrejser, hvor psykiske og fysiske udfordringer spiller en stor rolle. Vi går dybere ind i os selv (selvrealisering). Det sker som en modpol og en typisk menneskelig reaktion på at samfundet ændrer sig. Vi udfordrer os selv. Træner og deltager i marathon, gerne flere i træk, deltager i løbestafetter til gavn for gode formål osv. osv. Der sker også en øget fokus på det mad vi indtager, det skal lige pludselig være ”brain food og proteinindholdig”. Det får også internethandlen til at blomstre. Danskerne ”cykler” rundt på internettet FDA ORIENTERING · september 2016

for at finde varer og produkter, det handler om bedre og ikke mindst billigere indkøb! Sider som Yelp, Tripadvisor og Pricerunner bliver besøgt for at optimere vores indkøb. Vi begynder at interesser os for deleøkonomi (læs artikel andetsteds i bladet). Samkørsel via Gomore og elbiler i storbyer er bare eksempler på ændret adfærd og socialt ansvar både for os selv, andre og miljøet.

Fakta om Eva steensig Hun har hele sit professionelle liv beskæftiget sig med at forstå motiverne for menneskers forbrug og adfærd. Med udgangspunkt i dette har hun arbejdet med at få virksomheder og organisationer til at udnytte deres muligheder for high performance ved at forretningsudvikle med udgangspunkt i en forståelse for behov og adfærd i vækst kombineret med virksomhedernes kerne og potentiale. Efter i mange år at have arbejdet med kommunikation og især gennemgribende brand- og strategiprocesser har Eva Steensig de seneste år fokuseret på at udvikle nytænkende og operationelle tilgange til at forstå og arbejde med den nærmeste fremtid. Dette som modreaktion på metodeløs fremtidsforskning og for at imødekomme de behov, virksomheder har for forståelse for og dokumentation af efterspørgsel, når de skal forretningsudvikle fremadrettet. 13


FDAorientering til målgruppen. Dette skal ses yderst positivt, de bidrager nemlig. Gen Z er en creator-målgruppe, og er ikke bange for selv at starte projekter og virksomheder. Når de unge selv skal beskrive deres egen generation, vælger de ord som ambitiøse og målrettede. De vil være noget, og de ved, at det kommer til at kræve hårdt arbejde. Mobiltelefonen og computeren er lige så vigtigt udstyr som underbukser. De digitale indfødte kan ikke huske tiden før mobiltelefonen og hvis de kun kunne beholde en enhed vil 0 ud af 10, vælge at beholde deres fjernsyn. De er vokset op i en verden hvor alt er muligt og 9 ud af 10 ser Youtube dagligt.

Eva Steensig er en sublim formidler og hendes indlæg omkring ændret forbrugeradfærd tog tilhørerne langt omkring og forklarede hvorfor vi som forbrugere har ændret indkøbsmønstre når det gælder Tv og andre medier. Virksomhederne antager en social profil for at differentiere sig i markedet (CSR). Senest er salget af buræg stoppet, selvom man for få år siden investerede millioner i ændrede produktionsformer og ændrede burene således hønsene fik mere plads og mere velfærd. Men så fik en reklamemand en smart ide og lige pludselig var buræg ikke mere forbrugernes ønske, ifølge detailhandlen. Vi får solceller på tagene, køber fair trade varer som eks. kaffe og innocent smoothies. Fokus er på bæredygtig produktion og vi giver lige pludselig gerne til velgørenhed. Tankevækkende og et paradoks i en tid med finanskrise, men en naturlig menneskelig modreaktion. Vi skal nok selv styre til hvad og hvornår vi bruger penge. Men vi bruger gerne penge, når 14

vi selv kan bestemme til hvad og når det har et højere formål. Generation Z vælger tv’et fra De unge også kaldet generation Z (Zapperne de digitalt indfødte, Generation@ og iGenerationen). Denne generation er undfanget da computeren og internettet gik fra at være for de få til at blive allemandseje. Gen Z er generationen der er født fra midten af 90’erne og frem og er vokset op med det digitale liv. Dette skaber et tætknyttet bånd mellem dem og digitale løsninger, som er helt naturlige for dem at bruge. Dette betyder dog ikke, at de ikke også tager pauser fra det digitale liv. De er vokset op med det digitale landskab, og dette danner grobund for deres aktive og målrettede ageren i det selv samme landskab. Gen Z kræver at blive involveret. Dialogen går begge veje og der skal lyttes FDA ORIENTERING · september 2016

De lever et liv, hvor egne ønsker og krav skal respekteres men andres forskellighed respekteres også. De ser sig selv som individer med individuelle talenter, muligheder og behov. iPhonen er ofte det sidste de tjekker, inden de lukker øjnene om aftenen og det første de tjekker, når de vågner. tv’et er skubbet væk og bruges ikke mere, nu handler det om PC og mobil, når der skal ses programmer og surfes på nettet. De unge er på 24-7 Venskaber vedligeholdes på forskellige måder, for eksempel digitalt. Nogle bliver nærmest helt stressede over alle de platforme, der kræver opmærksomhed og opdateringer. En del unge er begyndt at ændre adfærd på Facebook, hvor stort set alle har en profil. Enkelte, og det er stærke unge, har meldt sig helt ud. Andre er blevet meget selektive i forhold til, hvem de vil være venner med. De unge der i dag er jobsøgende, er ikke kun ude efter fast arbejde med en høj løn, men i stigende grad efterspørger de virksomheder, som har en social profil. Med andre ord skal virksomheden også have en mission/vision omkring at forandre ”verden”. Man vil gerne være stolt af den virksomhed man er ansat i, med andre ord der skal være et højere mål med virksomheden end kapitalfremskaffelse og profit. Mange i generation Z opfatter stilhed som støj, så kører fjernsynet i form af


serier, nyheder eller andet som en slags velkendt baggrundsstøj. Det giver følelsen af selskab og ikke at være alene. Men mediet har ikke stor status og betydning i generationen, måske skabt af de mange udbud og muligheder og udgør ikke en fælles referenceramme for generationen. Med andre ord er det meget svært at fange de unges opmærksomhed via tv-mediet uanset om det gælder salg eller information om alkohol, trafik eller andet. Z’erne har direkte adgang til kommunikation, spil, musik, indkøb og sociale netværk. Ofte har de gang i det hele på samme tid, og kan sagtens skrive skoleopgave, chatte, downloade musik, se fjernsyn og tjekke Facebook, YouTube på samme tid uden at blive stressede. Samtidigt gør de det meste og deler musik, spil og viden med andre unge, så aktiviteterne i det digitale univers er meget knyttet til andre unge, og udveksling af hverdag, spil, og musik og billeder. ”Sharing” det at dele med andre digitale indfødte er et ubevidst gennemgående træk ved det meste af det, de foretager sig på nettet. Derfor anser generationen danskere over 30 år som mennesker fra stenalderen. De kan simpelthen ikke forestille sig, hvordan vi nogensinde har haft det sjovt i fritiden, på rejsen og andre steder, når vi ikke hele tiden kunne få kontakt via mobil eller internet til andre døgnet rundt.

De sociale medier og spil spiller en stor rolle Facebook, Twitter og YouTube er meget vigtige elementer i hverdagen. Facebook er det første de 14 til 15 årige tjekker på nettet. Facebook har den samme funktion som mobilen. Her kan man skabe kontakt og nye kontakter og udveksle beskeder, billeder og videoer. De opfatter det som asocialt at anmode om venskab, hvis man ikke kender hinanden. Spil er det ”fede i livet”. Facebook og andre udbydere kæmper hele tiden om de unge menneskers opmærksomhed ved at udvikle og tilbyde nye sjove spil. Man oplever ofte at det lokale shoppingcenter erstatter fritidsklubben, hvor de unge hænger ud og mødes. De unge har mange penge til sig selv og de bruger dem oftere på on the go mad eller drikke. Indkøb og shopping er ofte ikke det primære formål med turen, men derimod at være sammen, tale, se på tøj eller spil sammen med andre unge. Generation Z vil være mere frygtløs og kynisk i forhold til butikker og produkter, og vil interessere sig mere for at være sammen, skabe produkter og udvikling i fællesskab frem for at være Mega-shoppere. Til gengæld vil de være optaget af at kunne foretage indkøb hvor som helst og når som helst uanset den aktuelle fysiske placering. Det betyder, at salg, information og service skal være tilpasset den mobile platform. Ellers så gider de slet ikke beskæftige sig med butikken.

De ønsker at kunne handle når som helst og hvor som helst, altså skal al handel være tilknyttet den digitale platform. Husk de unge er fremtidens forbrugere af højhastighedsinternet og tv-programmer, så hvis vi ikke kender deres adfærd, ønsker og krav og følger udviklingen får vi ikke del i nogle af de penge Z’erne vil brænde af de næste 10 år. De har stor indflydelse på den digitale udvikling i hjemmet, da de er first-movere på nye gadgets og udstyr og præger dermed indkøbet i husstanden. Hvad betyder den ændrede adfærd for antenneanlæggene? Eva Steensig pointerede at indhold (content) er vigtigt for fremtidens tv-programmer, ligesom de enkelte kanalers brands (adfærd og social profil) spiller en stor rolle. Når alt bliver dokumenteret og set via digitale kanaler, skal der også mere til, for at kunne overraske kommunikativt som aktør. ”Cut the crap” Danskerne efterspørger informationer og svar, ægte og ærlige informationer og svar. Aktør-vs.-forbruger-forholdet svinder mere og mere ind. Det kræver et seriøst og inddragende apparat fra aktørers side og selvsagt handling derefter. Hvor ligger dine værdier? Hav dit værdisæt under kontrol, og gennemsyr din virksomhed med det, hvad kommunikerer du?

Ane Cortzen har siden 1. marts 2016 været kulturchef for Kählerkoncernens restauranter, men er nok mest kendt fra tv, hvor hun har været tv-vært for blandt programmet TV!TV!TV! og Søndag Live på DR2. Hun var moderator på Copenhagen Tv-Festivalen med det formål at udfordre programproducenterne fra diverse tv-stationer omkring programindhold og ikke mindst kvalitet. FDA ORIENTERING · september 2016

15


FDAorientering

De ældre er også på vej væk! Nu har den ældre generation også fået øjnene op for tv på andre medier

Som FDA Orientering i gennem længere tid har skrevet om, så ændrer forbrugernes adfærd sig i disse år. Analyseinstituttet Wilke påpeger, at de danske forbrugere står ved en skillevej, når de skal træffe deres valg om, hvordan de vil se tv i fremtiden. Sammensætningen og de mange mulige kombinationer forvirrer simpelthen danskerne. Vi skrev tilbage i 2014 at tv forbruget er stagneret siden 2010, og i dag svarer det til 2 timer og 53 minutter hver dag. Men faldet begyndte i 2015 og også her i 2016 fortsætter den faldende tendens i tv-kiggeriet, som ligefrem ser ud til at accelerere her det første halvår. Det nye er, at det nu ikke kun er de unge der dropper ”normalt” flow-tv, men de lidt ældre ser nu også i stigende grad tv på andre devices. Når vi spørger de store tv-stationer som TV2 og DR er svaret næsten enslydende: Vi står overfor store udfordringer og en helt ny virkelighed, som vi skal forholde os til. I 2015 kunne vi fortælle, at forløbet omkring mindre tv-seening gik ekstrem stærkt. De mindre tv-pakker og endnu mere streaming har selvfølgelig betydning, men også det fænomen, at danskerne ser mindre tv spiller i den grad ind nu. Ved streaming har man truffet et bevidst

16

valg og føler derfor, man får mere for pengene. Samtidig sker der oftest det, at når man egenhændig træffer et bevidst valg, er man også mere loyal i forhold til det trufne valg. I 2015 lavede Wilke en analyse, hvor forbrugerne blev spurgt om, hvilken værdi de oplever af henholdsvis bredbånd og tv-pakker. Hele 82 procent af de adspurgte oplevede en stor værdi af bredbånd, mens kun 33 procent oplevede stor værdi for tv-pakken og hele 47 procent angav, at de havde størst værdi ved internetforbindelsen. I år er der sket et voldsomt skred I år er faldet for gruppen 21-50 år markant; fra et fald i tv-seeningen fra 20142015 på 1 procent til i 2016 at være hele 11procent for den samme gruppe. For de 15-30 årige har faldet været 25 procent. Og selv for de ”ældre” over 50 år er faldet markant med 5 procent. Derfor er konklusionen; Det går ufattelig stærkt lige nu, de unge flygter fra det ”gamle” tv og det nye husalter er nu mobilen eller tabletten! Nu er det kun danskere over 60 år som ser mere flow-tv end sidste år. Der er en sikker korrelation mellem alder og tv-seening, jo ældre man er, jo mere traditionel tv-seening er der tale om. Med andre ord, man holder fast i vanerne, det er vel meget naturligt. Det der selvfølgelig gør billedet lidt

FDA ORIENTERING · september 2016

160 140 120

Mia. GB/md.

Kris Vetter Redaktør Kilde: Wilke

Spil Fildeling Internetsøgning Internetvideo

100 80 60 40 20 0

2014 2015 2016 2017 2018 2019 Grafik: NEW SCIENTIST, JP:GG

broget er, at DR og TV 2 hver især har seks kanaler, hvorfor seerne bliver fordelt på flere kanaler. Og som tidligere nævnt spiller streamingtjenesterne stadig en stor rolle i, at flere og flere går væk fra flow-tv. Branchen mener dog fortsat, at ”skærmtiden” næppe er faldet, vi ser bare andre ting end ”normale” tv-programmer og på et hav af forskellige skærme. Det går hurtigere end forventet I 2019 forventes streaming at overhale flow-tv, hvis man laver en lineær fremskrivning, ifølge Wilke. Men spørgsmålet er om det går hurtigere nu end forventet? Historisk set bliver vi jo ofte overhalet indenom af virkeligheden, måske også i dette tilfælde?


Den teknologiske udvikling og forbrugerkrav får udviklingen til at accelerere. Med 58 procent er DR i dag den mest anvendte streamingtjeneste, herefter kommer Youtube og så Netflix, Viaplay, HBO, TV2 Play og YouSee i nævnte rækkefølge. Hele 68 procent af forbrugerne bruger minimum én streamingtjeneste. Film og serier er det vigtigste indhold, når der vælges streaming. Dokumentarudsendelser kommer ind på en tredjeplads med 35 procent. Eksperterne afskriver dog ikke helt flow-tv endnu og pointerer, at man ikke forventer helt så stort et fald i efteråret, da udsvingene i 2015 mellem forår og efterår også var store. Hold øje med de unge Ifølge oplysninger fra MTG er tidsforbruget på koncernens gratis streamingplatform TV3 Play vokset med 25 procent i løbet af årets første halvår i forhold til 2015. Og det er især den unge målgruppe, 15-25-årige, der driver væksten. Gruppen står for fire gange så meget af tv-seningen på TV3 Play som på MTG’s traditionelle tv-kanaler. Det viser måske en tendens til at de unge er på vej væk fra traditionelt flow-tv men ikke at de er på vej væk fra programmerne. De ser dem bare på andre devices? Gallup kommer med en ny beregningsmodel til tv-måling efter nytår. Det er påkrævet, da den nuværende model ikke fungerer, da det ikke er muligt at se hvornår en tv-seer forlader flow-tv til fordel for digitale medier. Tv branchen efterlyser en model, så selskaberne kan følge og afrapportere den enkeltes medievaner, og hvad det betyder for en annoncørs kampagne. Som anført på FDA Roadshows i foråret er de unge jo fremtidens forbrugere af tv, internet og telefoni, hvorfor antenneanlæggene skal have denne gruppe i tale. De unge er i bevægelse og ønsker frihed med hensyn til tv-kiggeri. De vil se de programmer, de synes om, når de selv ønsker det og til en så lav pris som mulig. Antenneanlæggene, der satser på internet, står stærkt lige nu, fordi de kan levere ”varen” som de unge efterspørger, nemlig højhastighedsbredbånd til ”billig” pris!

Netværk for forretningsførere og direktører FDA er på vej med et professionelt-netværk for forretningsførere, direktører, m.fl. ansat i antenneanlæg Søren Briksø Sørensen Sekretariatschef

Ønsket er at skabe værdi for de ansatte ledende medarbejdere i antenneanlæggene organiseret i FDA. Det gøres ved at tilbyde disse personer et relevant, erhvervsmæssigt netværk, som har fokus på at styrke dem i deres daglige løsning af de arbejdsopgaver, de står over for. Fokus bliver dermed på den forretningsog ledelsesmæssige side af anlægsdriften – ikke på den foreningsmæssige. Vi har forhørt os hos FDAs anlæg, der har ansatte medarbejdere, og drøftet idéen med dem. Her er den blevet positivt modtaget og vi iværksætter derfor nu en opstartsproces, som finder sted sidst i september. FDA forventer, at dette netværk vil være givtigt for FDA-anlæggenes forretningsmæssige side af driften og har stor tiltro til at Netværket mellem disse anlæg vil kunne styrke samarbejdet også på denne måde. Samtidig er det hensigten at Netværket vil ”smitte FDA ORIENTERING · september 2016

af” på de øvrige anlæg i FDA gennem videndeling efterfølgende. Kun for FDA anlæg – og dog Netværket bliver alene for ansatte i anlæg, som er organiseret i FDA. Dog har vi besluttet at åbne selve opstartsworkshoppen for alle i målgruppen for Netværket uanset om deres anlæg er medlem i FDA. For det kan anlægget meget nemt blive. Vi tror, at åbenhed om opstarten gør det mere attraktivt efterfølgende at træde ind som en del af Netværket. Hvis Netværket er relevant for dig (du er ansat som ledende medarbejder i et anlæg) og du ikke har hørt fra os, så skriv endelig til fda@fda.dk. Det gælder også, hvis du kender til én, som du vil være sikker på kender til det kommende netværk. - Vel mødt i det nye netværk i FDA, som vi tror og håber vil være givtigt for den forretningsmæssige del af de lokale antenneanlæg siger sekretariatschef i FDA Søren Birksø Sørensen.

17


advokatensbord

Agurketid – og derfor en opgave til medlemmerne Benny Jensen Advokat

Den såkaldte ”agurketid” for pressen har i år været afbødet af en række forrygende præstationer blandt de danske deltagere ved OL, og der har derfor været noget interessant at skrive om i aviserne, selvom det er sensommer. Helt så begunstiget kan jeg ikke siges at være; jeg har selv holdt nogle ugers ferie, og dertil er der ikke sket det store

18

på antenneanlægsfronten, - i hvert fald ikke noget, der har krævet min assistance. Der har været lidt ”rumlen” om betydningen af ændringerne i radio- og fjernsynsloven (den såkaldte ”frit-valgs” ændring), men FDAs holdning hertil er grundigt beskrevet i Nyt fra FDA tidligere i år. To antenneforeninger har dertil foreløbigt mig bekendt været involveret i drøftelser med boligforeninger, hvor der synes at være en vis tvivl om, hvem der skal gøre hvad i forbindelse med lovændringen, - herunder særligt med hensyn til orientering af de lejere, for hvem lovændringen kan få konsekven-

FDA ORIENTERING · september 2016

ser. Jeg kan ikke her gå nærmere ind i en beskrivelse af disse to sager, da de ikke kan anses som afsluttet; små gryder har også ører! Hvorledes lovændringen mere generelt vil blive administreret af myndighederne og domstolene, ligger i sagens natur endnu ikke fast, eftersom lovændringen først er trådt i kraft den 1. juli 2016. Vi får se. Da det til min glæde er positivt at jeg bidrager til indholdet i FDA Orientering, har jeg tilladt mig, at ty til det gamle trick om at forfatte en opgave i stedet for at berette om den virkelige verden, her hvor sommeren er gået på hæld.


Der er tilsagn fra sekretariatet om, at der trækkes lod om to flasker fornuftig vin blandt de fem bedste besvarelser, som jeg udvælger. Besvarelserne bedes sendt til Mie Jørgensen i sekretariatet. Nuvel – hermed sensommerens opgave: Der er vrede hos kassereren i Antenneforeningen Prøvebilledet. Foreningen skiftede signalleverandør for et par år siden, og en del af aftalen med leverandøren har været, at foreningen har stået for opkrævning af kontingent og betaling for grundpakken, og leverandøren har stået for opkrævning af betaling for ydelser til medlemmerne derudover. Kassereren har nu konstateret, at leverandøren har opkrævet et højere beløb hos medlemmerne, end man efter aftalen har været berettiget til. Nogle medlemmer er således blevet faktureret – og har betalt – for grundpakken både til foreningen og til leverandøren, og alle medlemmer er blevet opkrævet et faktureringsgebyr, hvilket ikke var en del af aftalen. Samtlige medlemmer

på det lokale ældrecenter og plejehjem er dertil blevet faktureret for en 10/1 bredbåndsforbindelse, selvom ingen af dem har adgang til internettet. Kassereren orienterer den øvrige bestyrelse om forholdene, og der arrangeres et møde med repræsentanter for leverandøren, der lover, at alle vil få deres penge igen, - man skal bare lige finde ud af, hvem der er blevet opkrævet for meget. Herefter går sagen imidlertid i stå, og foreningens efterfølgende henvendelser til leverandøren forbliver ubesvarede. Sagen tages derfor op på den førstkommende generalforsamling i foreningen, der bliver bedt om at tage stilling til, om foreningen skal antage en advokat og anlægge sag mod leverandøren. Ud af foreningens 176 medlemmer møder de 37 op til generalforsamlingen. 30 af de fremmødte stemmer for bestyrelsens forslag om et sagsanlæg. Kassereren er meget tilfreds med udfaldet af afstemningen og kører hjem

FDA ORIENTERING · september 2016

og beregner størrelsen af kravet. En del af foreningens medlemmer er fraflyttet, - nogle er afgået ved døden, men det lykkes for kassereren at opgøre det samlede krav, der udgør i alt 34.200 kr. for nuværende og tidligere medlemmer af foreningen. Dagen efter har han møde med den valgte advokat, og der bliver kort tid efter udtaget stævning i sagen, hvor foreningen som sagsøger påstår leverandøren pligtig at betale det opgjorte beløb til foreningen. I svarskriftet påstår leverandøren imidlertid sagen afvist, og gør til støtte for påstanden gældende, at antenneforeningen ikke er den rette sagsøger, eftersom et eventuelt krav om tilbagebetaling skal rejses af de enkeltpersoner, der måtte være blevet opkrævet for meget. Hvad skal retten mene om denne sag? Send som nævnt jeres bud til Mie Jørgensen i sekretariatet. Jeg udvælger de fem bedste besvarelser til lodtrækning, og ser i den forbindelse mindst lige så meget på begrundelsen som på facit.

19


FDAorientering

Kan et antenneanlæg sammenlignes med et andelsselskab? I en tid hvor buzzordet er deleøkonomi, kan man måske med rette diskutere, om vi er på vej ind i et paradigmeskifte omkring den måde, vi opfatter forretningsbegrebet på. Kris Vetter Redaktør Kilde: Claus Skytte, forfatter og circular strateg- samt ekspert i medbrugere og deleøkonomi

Kan et antenneanlæg sammenlignes med et andelsselskab? I en tid hvor buzzordet er deleøkonomi, kan man måske med rette diskutere, om vi er på vej ind i et paradigmeskifte omkring den måde, vi opfatter forretningsbegrebet på. Et antennanlæg er jo i bund og grund en non profit-forening, stiftet af og til gavn for et lokalsamfund, hvorfor en sådan forening på mange områder kan sammenlignes med et andelsselskab. For at kunne sammenligne et antenneanlæg med de kendte andelsforeninger er det vigtigt, at forstå hvad en andelsforening som udgangspunkt er. Andelsbevægelsen i Danmark omfatter de forskellige danske økonomiske foreninger, der drives efter andelsprincipperne. Det betyder i almindelighed, at deres formål er at ordne deres medlemmers forbrug eller produktion eller fremme deres fælles økonomiske interesser på den for dem mest frugtbringende og almengavnlige måde.

Sædvanligvis er de “åbne” foreninger bygget på solidaritet, og som regel har – i modsætning til, hvad tilfældet er i aktieselskaber – hver mand én og kun én stemme (ofte formuleret som at man stemmer efter hoveder og ikke efter høveder), og fortjenesten fordeles til de enkelte medlemmer i forhold til disses omsætning. Bevægelsen havde sin storhedstid fra slutningen af 1800-tallet til 1960’erne. Andelsejede virksomheder er en slags kooperativer. Vi kender jo alle brugsforeningen som en andelsforening. Den første af slagsen blev etableret i 1866, da den første danske forbrugsforening, Thisted Arbejderforening, blev stiftet i Thisted af provst Hans Christian Sonne. Omkring 1. verdenskrig fandtes der cirka 1400 (af disse kun cirka 50 i byerne) med et samlet medlemsantal på omkring 200.000 og en årlig omsætning på cirka 70 millioner kr. 1896 oprettedes Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, FDB, hvis væsentligste formål var at foretage fællesindkøb for de enkelte foreninger. Også landbruget er gået foran med andelsforeninger såsom andelsmejerierne, grovvareselskaberne og slagterierne alle sammen etableret af dansk landbrug

for at tilgodese en rationel drift og et økonomisk udkomme, men også for at skabe en teknologisk udvikling til gavn for afsætningen af landbrugsprodukter. Er vi på vej med en ny opfattelse af vores forretningsbegreb? Deleøkonomi betegner en række økonomiske udvekslinger, hvor en person stiller et aktiv, vedkommende ejer, til rådighed for andre mod betaling. Derved adskiller deleøkonomi sig som begrebet typisk forstås fra traditionelle økonomiske transaktioner, hvor det er virksomheder snarere end privatpersoner som sælger eller udlejer noget til forbrugere. Et eksempel på deleøkonomi kan være en ”byttebutik”. Her køber man ikke noget men bytter varer. Hos Resecond kan mænd og kvinder bytte tøj og ting. Fluks tegner du et medlemsskab, der koster 199 kroner om måneden, og så kan du bytte lige så tosset du vil. Her gælder princippet ”Giv før du ta’r”. Så du kommer med dét, du ikke længere bruger, så andre kan få glæde af det og vores sparsomme ressourcer bliver brugt smartere i det moderne fællesskab. Og allerede nu findes der en hel række

Vi er de lokale antenneforeningers reklamebureau Flere og flere antenneforeninger ønsker branding og bedre lokal markedsføring. Vi laver alt lige fra ideoplæg til nyt logo, tryksager i alle afskygninger, ny hjemmeside, artikler til ugeavisen med foto osv. osv. Kontakt os og få en snak om muligheder...

20

www.vmarketing.dk FDA ORIENTERING · september 2016

Tlf. 73 84 85 45


branchenyt

Mediestøtten skal moderniseres

af Apps, hvor man kan bytte varer og ydelser, såsom ”ta det” Appen hvor private giver ting væk eller ”Afhent.dk”, hvor du kan afhente andre folks andre brugte ting kvit og frit. Ligesom hjemmesiden Dansk boligbytte giver dig mulighed for at bytte hus med andre og derved få en gratis sommerferie mod et månedligt kontingent til udbyderen af hjemmesiden. Mange virksomheder har travlt med at fokusere på deres nærmeste konkurrenter, mens de bliver overflødiggjort af internetplatforme. Internettet er grunden til, at halvdelen af virksomhederne på Fortune 500-listen fra år 2000 er forsvundet. Derfor er det vigtigt, at forstå hvor de nye, digitale forretningsmodeller opstår, hvordan de virker, og hvorfor de ændrer vores måde at bevæge os, forbruge og leve på. Vi kommer til at ændre vores levemåde. Deleøkonomi kommer til at ændre vores måde at leve på og flere eksperter fremhæver, at det vil få større indflydelse end internettet! Det er den tredje internetbølge og nøglen til Internet of Things (IoT). Claus Skytte har skrevet 3 bøger om deleøkonomi ”Medbruger”, ”Skal vi dele?” og ”Den nye andelsbevægelse” (www.clausskytte.com). Han er også entreprenør og medstifter af bytte-konceptet Resecond.com (tidligere nævnt i artiklen). På årets Folkemøde på Bornholm var han taler omkring dele økonomi og fortalte om hvordan deleøkonomien kan blive den nye megatrend ligesom

pengeøkonomien var for det 20. århundrede. Spørgsmålet er jo om deleøkonomi er en trend eller svaret på alt? Det er ikke alt det, som kaldes deleøkonomi, der bidrager til bæredygtig omstilling og mindre miljø belastning. Men internettet giver nu en hidtil uset måde at få overblik over ledige ting og tilgå dem, som når vi begynder at holde ferie i AirBnB lejligheder – eller selv lejer vores hjem ud som ferielejlighed. Prøv at tænke på, at dit madoverskud en given aften, ligeså godt kan deles med andre i stedet for at smide ressourcerne ud, ligesom vi alle hver især har en græs slåmaskine og en buskrydder ....hvorfor ikke dele, det sparer omkostninger for den enkelte og belaster miljøet mindre! Men kritikere kan måske med rette påpege, at disse tjenester undergraver etablerede løn- og arbejdsvilkår og skaber en ny sort (og ureguleret) økonomi, udfordrer velfærdsstatens grundlag og skaber en hel hær af løsarbejdere? Det er ingen simpel sag at vurdere, om deleøkonomien vil understøtte en bæredygtig udvikling ved at bidrage til mindre ressourceforbrug og miljøbelastning. Der er bestemt et potentiale for en mere effektiv udnyttelse af ressourcer gennem deling, men det er ikke ligegyldigt, hvilke goder der deles, lyder det fra eksperters side. Vi er begyndt at afprøve de amerikanske deleøkonomiske platforme, men måske vi kunne skabe danske løsninger med respekt for vores rettigheder, mindsteløn og sikkerhed. FDA ORIENTERING · september 2016

Venstre mener ikke, at den eksisterende mediestøtte er tidssvarende. Partiet foreslår, at støtten nedtrappes samtidig med, at både aviser og digitale medier momsfritages.

Kris Vetter Redaktør Kilde: Altinget

Tiden er løbet fra den nuværende mediestøtte, som begunstiger de trykte og statslige medier, og derfor er det tid til en modernisering af støtten ifølge Venstres kultur- og medieordfører, Britt Bager. Den nuværende danske mediestøtte består af både direkte og indirekte statsstøtte. Her udgør den direkte statsstøtte 381 millioner kroner årligt, mens den indirekte støtte – momsfritagelse til trykte aviser – udgør en værdi af 369 millioner kroner årligt. Dertil kommer den støtte, der ydes til Danmarks Radio, TV 2-regionerne og Radio24syv. Med andre ord begunstiger den nuværende statsstøtte således primært den trykte presse og de statslige medier. Og det er hverken tidssvarende i en medievirkelighed, hvor ny teknologi og nye platforme konstant dukker op, eller særligt befordrende for et mangfoldigt mediebillede, ifølge Britt Bager. Forslaget lægger op til, at mediestøtten nedtrappes over otte-ti år samtidig med, at både aviser og digitale medier momsfritages. Ifølge Venstres medieordfører vil det medføre lige vilkår for nye og gamle medier og resultere i et mere mangfoldigt mediebillede samtidig med, at det vil understøtte udviklingen af nye platforme, skriver hun. 21


branchenyt

TV 2 i front i juli, men DR fører Friske tal for web-trafikken placerer tv2.dk i spidsen i juli Kris Vetter Redaktør Kilde: Mediawatch, Dansk Online Index Foto: Ebbe Rosendahl

Set på årets første seks måneder er det imidlertid et andet medie, der har været størst, mens et helt tredje topper målt på sidevisninger. De længe ventede tal for web-trafikken er nu offentliggjort. Tallene for juli viser, at tv2.dk lægger sig i spidsen målt på det gennemsnitlige antal daglige brugere, såvel som det samlede månedlige brugertal. Målt på de to parametre lægger dr.dk og bt.dk sig på hhv. anden- og tredjepladsen. Hvis man ser på antallet af sidevisninger, kan bt.dk præstere det højeste antal. Lige over 147 mio. sidevisninger blev det til, og det efterlader god margin ned til dba.dk på andenpladsen, der i juli kunne notere 113,6 mio. sidevisninger ifølge Dansk Online Index. Med til historien om de nye tal for web-trafikken hører, at JP/Politikens Hus har valgt at stille sig udenfor. Det betyder, at hjemmesider som eb.dk, pol.dk og jp.dk ikke er med i opgørelsen. DR foran på første seks måneder Ud over tallene for juli har Dansk Online Index også præsenteret tallene for alle måneder i 2016. Tallene viser, at dr.dk i alle årets første seks måneder har toppet målt på antal månedlige brugere, inden tv2.dk i juli altså tog fronten.

Målt på antal sidevisninger tog dba.dk førstepladsen i årets første fire måneder, mens bt.dk er løbet af med sejren i maj, juni og juli. Metoden bag den nye opgørelse af trafiktallene er gået fra en beregningsmodel, som Gemius stod for, til at være baseret på et brugerpanel bestående af små 30.000 danskere, der er rekrutteret aktivt ud fra deres køn, alder og geografiske placering af TNS Gallup. Det er deres daglige brugerdata, som ligger til grund for trafikmålingen. Paneldeltagerne har i gennemsnit knap to registrerede devices.

Viafree afløser TV3Play Indholdet på streamingtjenesten er gratis, og indtægterne kommer fra annoncer Kris Vetter Redaktør Kilde: Mediawatch

Viafree lanceres i både Danmark, Sverige og Norge. Målgruppen er de 15-25-årige. Fødslen af Viafree markerer samtidig døden for TV3Play. Ifølge MTG i Danmark, er det et helt naturligt skridt. Da man lancerede TV3Play i 2013, var det kun en catch uptjeneste fra de lineære TV3-kanaler. I dag er programporteføljen meget bredere, blandt andet med indhold fra Comedy Central, MTV, Ekstra Bladet med flere. Et nyt brand, giver mulighed for mere bredde, end TV3Play gav os, siger MTG Danmark. To egenproduktioner Ud over indhold fra TV3-kanalerne og forskellige sam22

arbejdspartnere lanceres Viafree med to produktioner, som er lavet eksklusivt til streamingtjenesten. De lægger sig i større eller mindre grad op af allerede eksisterende programmer i TV3-familien, nemlig “Familien fra Bryggen” og “Paradise Hotel”. Og der vil komme flere produktioner, som udelukkende er tiltænkt Viafree. Alle egenproducerede TV3-formater vil blive vurderet, om der kan laves spin-offs eller selvstændige formater i forlængelse af dem til Viafree. Men der kommer også indhold, som ikke har noget med allerede eksisterende TV3-produktioner at gøre. Forhandler med andre medier Ud over det egenproducerede indhold sigter MTG også efter at kunne tilbyde indhold fra andre medieaktører. Målet er anseelig tocifret vækst.

FDA ORIENTERING · september 2016


FDAhovedbestyrelsen

Landsformand Kai Nielsen Tlf. 29 60 76 07 kn@fda.dk

1. næstformand Bjarke Pejtersen Tlf. 24 83 82 71 bjarke@fda.dk

2. næstformand Preben Pedersen Tlf. 88 80 60 81 preben@fda.dk

Landsmødevalgt Karsten Høgh Tlf. 98 24 16 99 kah@mail.dk

Valgkreds A (Region A)

Valgkreds B (Region 3 og 4)

Valgkreds C (Region 5)

Valgkreds D (Region Øst)

Allan Jusjong Tlf. 98 31 96 95 jusjong@aj-design.dk

Curt Andersen Tlf. 40 63 14 07 curt@live.dk

Per Theisen Tlf. 51 51 09 85 pt@kalnet.dk

Preben Pedersen Tlf. 88 80 60 81 preben@fda.dk

udvalg og repræsentanter FDAs Forretningsudvalg Kai Nielsen kn@fda.dk Bjarke Pejtersen bjarke@fda.dk

Preben Pedersen preben@fda.dk

FDAs Teknisk udvalg Preben Pedersen preben@fda.dk Allan Jusjong jusjong@aj-design.dk Kai Nielsen kn@fda.dk

Fagligt netværk for Kabel TV Kai Nielsen kn@fda.dk Preben Pedersen preben@fda.dk

Cable Europe Kai Nielsen kn@fda.dk Dansk Ledningsejerforum Gunner M. Nielsen gmn@gmn.dk

Regionsbestyrelser ■ Region A:

(tidligere region 1+2) Vera Dahl Olesen, formand Lone Jakobsen, næstformand Tommy Schmidt, sekretær Morten Doktor Henning Lyk

■ Region 3:

Curt Andersen, formand Jens Møller, næstformand Sven Møller Andersen, sekretær Peder Pedersen Svend Erik Rasmussen

■ Region 5: Per Theisen, formand Jørgen Madsen, næstformand John Sørensen, sekretær Erik Wagner Keld Elkrog Larsen ■ Region Øst: Jørgen Fogtmann, formand Kai Nielsen, næstformand Preben Pedersen, sekretær Frans Larsen Peter Lyngby

■ Region 4: Samarbejder med region 3 Flemming Borg, formand Michael O’Halloran, sekretær

Erfagrupper For foreninger med eget tv-udbud og/eller eget internet: Jan List, formand Per Theisen, næstformand Carsten Gertsen, sekretær Per M. Sørensen Flemming Borg

YouSee: Flemming Madsen, formand Tommy Schmidt, næstformand Peder Pedersen, sekretær Gunnar Rasmussen Benny Olsen

Boligforeninger: Kontakt fda@fda.dk

FDA ORIENTERING · september 2016

Yderligere oplysninger om FDAs organisation på www.fda.dk

23


Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA Orientering 4-2016  

FDA Orientering 4-2016  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded