Page 1

Tidskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 2 april 2016

orientering Slut med anonymitet på internettet? Politiet har planer om, at kunne indsamle og lagre data om din færden på ”nettet” og kunne anvende denne viden, hvis det bliver nødvendigt

LÆS OGSÅ:

■ Fup eller fakta? Er internethastighed det vigtigste for en husstand?

■ Fiber contra coax - er fiber altid hurtigere?

■ Årslev Net fastholder selvstændighed


FDAorientering Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2.000 ekspl. og udgivet den 21. april 2016. Bladets artikler kan frit anvendes i udgivelser fra medlemmer af FDA med tydelig kildeangivelse. I redaktionen: Kris Vetter, ansv. redaktør Kai Nielsen, Bjarke Pejtersen Preben Pedersen og Søren Birksø Sørensen. Deadline for redaktionel tekst: Nr. 3: 18. maj 2016 Indlæg til FDA Orientering sendes til: E-mail: redaktion@fda.dk Medsend gerne illustrationer/foto. Forsiden Terrorberedskabet koster samfundet mange penge, og det bruges som et trumfkort, for at få yderligere beføjelser og midler til arbejdet med terrorbekæmpelse – herunder også en øget politiindsats gennem overvågning af internet og mobiltelefoni. Læs hele artiklen inde i bladet.. Abonnement: Gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede: DK-abonnement 2016: kr. 1.185,EU-abonnement 2016: kr. 1.410,De angivne priser er ekskl. moms og incl. forsendelse. Kontakt: Mie Jørgensen, FDAs sekretariat. Annoncer og distribution: Kontakt: Kris Vetter, kv@vmarketing.dk. Se medieplan på www.fda.dk Distribution af nr. 3: Fredag den 17. juni 2016. Grafisk produktion: Vmarketing Tryk: PR Offset

Forenede Danske Antenneanlæg Bøgehus Annebergparken 21 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 Fax 59 96 17 17 fda@fda.dk www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-14

2

Værdiskabende udvikling Kai Nielsen Landsformand

Både når det gælder de lokale antenneforeninger og sekretariatet i vores fælles paraplyorganisation FDA, er målet hver eneste dag at udvikli de tilbud, vi har til medlemmerne. I de lokale antenneforeninger er en aktiv bestyrelse kendetegnet ved, at være “bemandet” af ildsjæle med et højt aktivitetsniveau, som gennem nye initiativer, engagement og forståelse for den lokale forening og dens udfordringer, hele tiden sikrer at foreningen også er markedsorienteret. At være markedsorienteret betyder grundlæggende, at bestyrelsen har fokus på foreningens kort- og langsigtede udvikling og strategi, samt at bestyrelsen har fokus på medlemmernes nuværende og fremtidige behov for udvikling af …foreningens kabel- og fibernet og øvrig infrastruktur. Fra starten af skulle antenneforeningerne kun levere tv-kanaler, vel at mærke i en rigtig god kvalitet og til en pris, som var konkurrencedygtig. I dag skal vi også levere stabilt internet og telefoni. Det stiller krav til de “varer” vi har på hylderne i form af udbud og kvalitet. Nogle medlemmer sætter pris på tv-pakker for hele familien i en god kvalitet til en kendt og attraktiv pris, mens andre stiller krav om stabilt internetforbindelse, fordi de streamer meget og anvender “nettet” til eks. film og gaming. Og andre ønsker noget helt tredje. Det stiller krav til antenneforeningernes viden. Når man spørger medlemmerne om samarbejdet med den lokale antenneforening, får man oftest et positivt svar, når det gælder levering af tv-programmer og internet. Men også på telefoni-delen har jeg på egen krop oplevet, at vi som lokal antenneforening kan være med! Man skal ikke kimse af værdien af billig telefoni. Jeg har stiftet bekendtskab med et ægtepar, som har sparet 4.000 kr. årligt ved at omlægge al deres telefoni til den pågældende antenneforenings tilbud. Det er mange penge i en husstand på et “produkt”, som for mange måske bliver overset? Lille og vågen… Det er den lokale antenneforening Men vi må ikke hvile på laurbærrene! Konkurrencen fra de store medie- og energiselskaber er til at føle på. Så fokus må være på de mange områder, hvor vi kan differentiere os. Derfor skal min opfordring være, at huske at kunderne ikke altid har samme og enslydende behov, men at man ved at være i dialog med kundekrav og ønsker, som lokal antenneforening, har oplagte muligheder for, at servicere og tilpasse ydelser og produkter målrettet! Vi er tæt på medlemmerne/kunderne og kan give en unik service, som ingen andre kan matche. Det giver kundeloyalitet på den lange bane og husk; kunderne taler sammen. Det vil sige, at snakken over køledisken i dagligvarebutikken skal være positiv omkring den lokale antenneforening. De positive historier kan og skal vi bruge aktivt til medlemshvervning, altså atde gode historier skal fortælles og udbredes. Brug jeres lokale ugeavis og de mange sociale platforme som den yngre generation er på, til at fortælle om de positive kundeoplevelser. Ny sekretariatschef tiltrådt Jeg vil gerne byde velkommen til Søren Birksø Sørensen, som er FDAs nye sekretariatschef. Søren er kendt af mange i medlemsforeningerne fra hans tidligere virke i FDA. Han kender mange af FDAs samarbejdspartnere og jeg er overbevist om, at vi hurtigt vil se resultater af hans arbejde. Der vil blandt andet blive lejlighed til at hilse på Søren på de tre Roadshows i maj måned (se omtale her i bladet), ligesom I er velkommen til en velkomstreception den 4. maj i sekretariatet (se invitationen til receptionen og præsentationen af Søren her i bladet). Jeg ser frem til at møde jer på de tre Roadshows fra den 24. til den 26. maj og jeg håber, vi får en dialog om de muligheder og udfordringer antenneforeningerne har foran sig i den kommende tid. FDA ORIENTERING · april 2016


FDAindhold

4 Fup eller fakta? 6 Det handler som så ofte før om behov og betalingsvillighed 8 Skal myndighederne kunne kigge med?

6 Fup eller fakta?

10 På landevejen for medlemmerne 12 Det går med lynets hast på Fyn 14 Fup eller fakta? 15 Tilbage i fællesskabet 16 Fri konkurrence eller ej..? 18 Husk udbudsbekendtgørelsen 20 Brug udvendig antenne og få forbedret signal 21

Branche-nyt: Ny DR-chef hentes hos dagblad Musikbranchen vil have betaling Udflytning af dele af DR Stor satsning fra Boxer

10 FDA Roadshowet er på vej

16 Forbedret signal

FDAsekretariat Søren Birksø Sørensen Sekretariatschef Tlf. +45 59 96 17 07 Mobil +45 26 16 00 71 Mail sbs@fda.dk

Anne-Mette Reslow Regnskabsassistent Tlf. +45 59 96 17 06 Mail anne-mette@fda.dk

Mie Jørgensen Sekretær Tlf. +45 59 96 17 05 Mail mie@fda.dk

Svend Hansen Regnskabsassistent Tlf. +45 59 96 17 18 Mail svend@fda.dk

FDA ORIENTERING · april 2016

3


FDAOrientering

Fup eller fakta? Vi har gentagne gange her i magasinet angrebet de store medie- og elselskabers syn på internethastighed og ikke mindst betydningen for den enkelte husstand ofte påtager sig opgaven med fejlfinding inde i huset. Det handler jo om tilfredse medlemmer.

Kris Vetter Redaktør Kilde: IIS.SE, bredbandskollen.com

Hvad hjælper det med højhastighedsinternet, hvis ikke forsyningen er stabil og hvis ikke udstyret i hjemmet er gearet til at modtage? Der findes indtil flere tjenester/hjemmesider mv., hvor man kan tjekke om den hastighed, man er lovet fra udbyderen, også leveres i virkeligheden.

Men hvad sker der så, når antenneforeningen lader en ekstern leverandør og servicepartner overtage opgaven? Kan man så være sikker på, at opgaven med servicering og fejlfinding bliver løst med samme omhu og med medlemmet/ kunden for øje? Nu er medlemmet måske blevet en kunde, som naturligt skal betjenes i den rækkefølge som de kan betjenes.

Selvom der måske købes en 100 Gbit/s forbindelse, så måles der måske kun 40 Gbit/s fordi pc’en eller access pointet eller hjørnet af stuen forhindrer bedre forbindelse? Derfor kan det ikke hjælpe, at det kun bliver en jagt på højere og højere hastighed, men også en jagt på bedre og mere stabile forbindelser. Den lokale antenneforening er kun ansvarlig for forbindelsen til første access point i huset. Men ofte kan husejeren jo ikke forstå, at signalet ikke er stabilt, og medlemmet kontakter derfor sin leverandør - altså antenneforeningen - og beklager sin nød!

Får vi altid det vi betaler for? En nyligt offentliggjort rapport fra vores svenske broderland viser, at du kun har brug for et maksimum på 10 Mbit/s for at få en perfekt “browsingoplevelse”. Hurtigere bredbånd gør ingen forskel med hensyn til oplevelsen/kvaliteten. Den gennemsnitlige hastighed på en bredbåndsforbindelse i Sverige var i 2015 på 53 Mbit/s, hvilket er tilstrækkelige til en familie på fem personer for at kunne streame i HD-kvalitet. I Sverige er konklusionen, at en husstand ikke kan anvende hastigheder op imod 100 Mbit/s.

Som et medlem fra en antenneforening beskriver: “Hvad sker der, når jeg bruger min forbindelse til at se en fodboldkamp på min Ipad eller tablet, og jeg har egentligt et fint billede og en god forbindelse i sofaen tæt ved acces pointet, men konen så “jager” mig ned på et fjernt børneværelse for at se resten af kampen? Ja så ændrer jeg modtagerforhold på den oprindelige forbindelse i stuen, til et hjørne af mit hus, hvor den samme forbindelse har store problemer. Jeg belaster derved ikke kun mine egne modtageforhold, men hele nettet i huset, så alle modtagere på det samme access point oplever dårligt signal!

Tankevækkende når der i Danmark konkurreres ”blodigt” om at tilbyde højeste hastighed på internettet! Konklusionen i Sverige er, at det oftest er den server, du anvender eller forbindelsen mellem dit netværk og serveren, der er det svage led. Og ofte viser det sig (i Sverige), at kunderne ikke får den hastighed, de er lovet!

Som frivillig i en antenneforening yder man et højt serviceniveau for at tilfredsstille medlemmerne, hvorfor man også 4

Lige nu tilbydes/markedsføres der i Danmark 500 Mbit/s hastighed og man er igang med yderligere hastighedsforøgelser op imod 10 Gbit/s (dog stadig kun på forsøgsbasis). Derfor skal man måske prøve at forklare medlemmerne i antenneforeningerne, at det ikke kun handler om hastighed, men endnu mere om stabil forbindelse også i hjemmet.

FDA ORIENTERING · april 2016


Få frit valg på alle kanaler - til dig og dine medlemmer! Fuld valgfrihed MitTv giver frit valg mellem mere end 100 tv-kanaler, langt de fleste i knivskarp HD

Køb kanaler i abonnement eller kun for 1 måned Køber du fx. en kanal den 3. marts, og opsiger samme kanal 20. marts, vil kanalen udløbe d. 3. april

Køb kanaler og se dem med det samme – betal med Dankort

Prøv før du køber Du kan se 3 min. smagsprøve på alle kanaler, inden du beslutter at købe en kanal

Tag mit tv med dig overalt Du kan tage MitTv med dig overalt i Danmark på Web og via App

Alle funktioner du kender fra Stofa SmartTv, følger med: Spole, starte forfra og pause i programmerne + evt. optage - leje film (vælg mellem 5.000 filmtitler)

Stofa MitTv total frihed til at vælge - ingen krav om grundpakke

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din antenneforening, så kontakt Salgsdirektør Jesper Kjelgaard på jekj@stofa.dk eller tlf 25 28 90 20 Stofa kæmper hver dag for endnu bedre digitale oplevelser til gavn for mennesker og virksomheder i Danmark. Stofa er en del af SE koncernen.


FDAorientering

Det handler som så ofte før og betalingsvillighed… Den almindelige forbruger, der udnytter internettet til lige at gå ind på netbank eller surfe på nettet, kan slet ikke udnytte fordelene ved en fiberforbindelse Kris Vetter Redaktør Kilde: Berlingske Tidende, Computerworld

Men hvis man for eksempel indimellem arbejder hjemmefra med store rapporter, der både indeholder grafik og billeder, som skal uploades, kan der naturligvis være en forskel i forhold til en fiberforbindelse. Men i princippet kan “coax-nettet” og fibernettet levere samme hastighed i dag. Fibernettet er forbundet med højere omkostninger Hvis man kigger helt nøgternt på, hvor man får de højeste hastigheder, så er fiber hurtigere, men igen hvis man sætter det i forhold til ekstra udgifter, vil prisen afgøre det til coax’s fordel. Oftest skal der først graves kabler helt ud til hver enkelt kunde. Det betyder, at de fleste danskere stadig vælger value for money. Det vil sige coax- eller kobbernettet, hvor nye teknologier giver mulighed for stadigt højere hastigheder på de eksisterende infrastrukturer, stadig vil være aktuelle, sålænge disse net bliver vedligeholdt. Coax contra kobber Coax er en teknologi, som i forhold til kobbernettet holder meget længere og har meget mere kapacitet og potentiale. Et coax kabel kan langt mere end forbrugerne tror, det skal bare kombineres med nyere hardware udstyr (som det jo også skal i forhold til fiber, hvis det skal fungere optimalt). Samtidig er et korrekt udlagt, vedligeholdt og ubrudt coax kabel en rigtig stærk platform. De to teknologier (fiber og coax) understøtter hinanden. 6

Og i dag er det fleste antenneanlæg jo en hybrid mellem fiber og coax. Hvis det værst tænkelig sker og et coax kabel bliver brudt er det desuden meget hurtigere at samle igen. 4G giver højere hastighed…men I stedet for at vælge en traditionel bredbåndsforbindelse kan man vælge en mobilbredbåndsforbindelse, der spreder signalet i hjemmet via en trådløs router. Hvis man bor i et område med god 4G-dækning, er hastigheden højere end traditionelt bredbånd til samme pris. Men som bekendt egner denne løsning sig ikke til streaming af tv og film. Det er igen forbundet med yderligere omkostninger at etablere trådløst signal i hjemmet, da der typisk følger en trådløs router gratis med, hvilket i praksis forhøjer anskaffelsesprisen. Fordelen er, at du kan tage det med i sommerhus, kolonihave og rundt i landet. Du skal dog være opmærksom på, om forbindelsen er god nok, hvor du bor. Selv i store byer som København kan der være huller, f.eks i baggårdshuse, hvor forbindelsen ikke rækker. Generelt er mobilt bredbånd og trådløst net mindre stabilt end kablet net. Til gengæld kan du i princippet være online overalt. Rådgiv og spørg ind til medlemmernes ønsker og krav Derfor anbefaler de fleste antenneforeninger også en trådløs såkaldt extender, der udvider netværkets rækkevidde. Hvis dit hjem er meget stort eller består af flere etager, kan det blive nødvendigt med en trådløs extender, der udvider netværkets rækkevidde. De fleste boliger på omkring 120 m2 vil dog være nogenlunde dækket af en trådløs router, hvis den er placeret midt i hjemmet. FDA ORIENTERING · april 2016

Dette har vi beskrevet utallige gange i dette magasin, men opfordringen er uændret, uanset om det er antenneforeningens opgave at belyse mulige forhindringer for optimalt internet inde i medlemmernes huse eller ej, vil det altid være en god ide at kunne supplere og service også på dette område. Tilfredse medlemmer er loyale, hvis ellers øvrige forhold som pris og kvalitet også er iorden! Trådløst net taler med sine enheder via protokoller. Der er 4 protokoller. For at opnå det optimale signal skal din trådløse router kunne sende med 802.11n protokollen, mens dit elektroniske udstyr skal kunne modtage med 802.11n protokollen. Signalstyrken og dermed hastigheden falder logisk nok, jo længere du kommer fra routeren. For de tekniske er tommelfingerreglen, at hvis din router, computer, tablet, smartphone, fjernsyn, tv-boks er udstyret med IEEE 802.11n protokollen, er rækkevidden op til 70 meter. Krav til hastigheder Hvis man skal bruge nettet til andet end at surfe, tjekke mails og Facebook, anbefales en hastighed på minimum 10 Mbit/s. Med en hastighed på 20 Mbit/s kan man stort se hvad som helst. Man kan bl.a. streame tv fra DR og TV2 og video fra filmtjenester som Netflix, lytte til Spotify, Play og Wimp, spille online og være online fra computer, spillekonsol, smartphone og tablet samtidig. Som det jo er alle bekendt er flere og flere computerspil og spil on-line på nettet krævende med hensyn til hastighed, hvorfor mere kapacitet end ovenstående kan være nødvendig.


om behov

For private er hastigheder på over 40 Mbit/s stort set kun nødvendige, hvis man downloader store filer, hvilket typisk er ulovligt privatkopierede spil, film og programmer. Nedenstående kapacitets/hastighedsoversigt dækker de flestes behov, hvorfor man må undre sig over at medie og energiselskaberne lige nu markedsfører hastigheder på fra 50 Mbit/s og opefter til private husstande? Er det reelt set for at skabe et behov og dermed en betalingsvillighed for et “produkt” som ingen har brug for? Og hvad sker der på den “lange bane”? På et tidspunkt skal gratis fiber jo vel betales. Er der andre end forbrugerne til det, når de selvsamme medie og energiselskaber forlanger et økonomisk overskud og dermed afkast til ejerne? I skrivende stund reklamerer flere af ovenstående selskaber med at hæve hastigheden til minimum 50 Mbit/s uden merpris!

Hvorfor gør man det? Er det fordi kunderne ikke kan udnytte dette og det derfor intet betyder? Og hvad sker der efter et stykke tid… hæves prisen så, ligesom man ser med de mange introtilbud på mobiltelefoni og tv-pakker? Set fra redaktørens stol, ligner det en kamp om markedsandele og dermed kunder. Men det er vel vores pligt som antenneforening at oplyse om, at regningen skal betales på et tidspunkt? Coax hurtigst når det gælder streaming Ny opgørelse fra streaminggiganten Netflix rangerer de danske bredbåndselskaber efter den leverede bitrate, når man streamer Netflix-indhold. Som alle læsere af dette tidsskrift ved er en ting nemlig, hvilken bredbåndshastighed man har købt sig adgang til som abonnent og noget andet er, hvordan den leverede hastighed er i forhold til helt specifikke tjenester.

oversigt over hastighederne 2-4 Mbit/s 5-9 Mbit/s 10-19 Mbit/s 20-39 Mbit/s 40+ Mbit/s

til at surfe, hente billeder, musik og små videoklip og bruge netbank. streaming af lyd, se YouTube, spille nogle online spil. surfe eller spille og samtidig downloade billeder og video, streame video og tv se tv live, streame film i HD-kvalitet, mange computere online på samme tid. download alt hurtigt.

FDA ORIENTERING · april 2016

Det er en opgørelse over den gennemsnitlige prime time bitrate for indhold streamet til Netflix-brugere i den aktuelle måned. Den gennemsnitlige bitrate, altså megabits per sekund (Mbps), indkluderer alle typer af devices. Netflix ISP Speed Index (for bedste streaming) for februar ser således ud: 1 YouSee (4.13 Mbps) 2 Waoo Bredbånd Nord (4.09 Mbps) 3 Trefor (4.07 Mbps) 4 Waoo Fibia (4.05 Mbps) 5 Stofa Bredbånd (4.02 Mbps) 6 Waoo Energimidt (3.99 Mbps) 7 Stofa SE FiberBredbånd (3.93 Mbps) 8 Dansk Kabel TV (3.91 Mbps) 9 Fullrate (3.72 Mbps) 10 Telenor (3.60 Mbps) 11 TeliaNet (3.59 Mbps) 12 TDC (3.54) Det er interessant, at YouSee, der kører via kabelnettet, altså ligger øverst på Netflix-listen og foran en række fiberselskaber. Til gengæld er det også TDC, der ligger helt i bunden af listen med sine DSL- og fiber-bredbåndsforbindelser. Men som vi så ofte før har gjort opmærksom på og også i denne artikel handler det ikke kun om hastighed, men også i høj grad om to andre centrale emner nemlig latency (forsinkelse på signalet) og netværksstabilitet/performance samt billedforringelse eller lange opdateringstider.

7


FDAorientering

Skal myndighederne kunne kigge med? Politiet har planer om, at kunne indsamle og lagre data om din færden på “nettet” og kunne anvende denne viden, hvis det bliver nødvendigt Kris Vetter Redaktør Kilde: Mediawatch, Information, Berlingske Tidende, Jyllands Posten og DR

I 2014 afskaffede den daværende justitsminister Karen Hækkerup den omstridte lagring af data, der sporer, hvad danskerne foretager sig på internettet. Men Rigspolitiet ønsker, med Justitsministeriet i ryggen, at genindføre denne sessionslogning. Politiets argumenter for at genindføre dette kig over skulderen på internet og mobiltelefonibrugere er egentlig plausibel nok. Ifølge ”ordensmagten” kunne man ved overvågning potentielt have analyseret sig frem til gerningsmanden inden angrebet på Krudttønden og efterfølgende synagogen i København blev sat ind 14 og 15. februar 2015. Man vil ifølge politiet kunne finde ud af, hvem der kommunikerer med hvem, i hvilket tidsrum og ikke mindst, hvor kommunikationen finder sted, uanset om det foregår via telefon eller internet. Det handler dog denne gang om indsamling af langt mere data om den enkelte dansker end tidligere. ”Redskabet” er dog ubrugeligt efterforskningsmæssigt ifølge IT-eksperter, da det vil være som at lede efter en nål i en høstak at afgøre, om kriminelle kommunikerer med hinanden. Men til gengæld afslører materialet private detaljer om hver enkelt dansker. Er det et sådant samfund vi ønsker, hvor vi bliver overvåget? Det vil eksempelvis kunne fortælle, om du læser nyheder på den ene eller anden hjemmesideplatform og om siden er politisk i en ”forkert” retning. Hvem afgør hvad der er korrekt brug af internettet og mobiltelefonen? I april 2014 erklærede EU-Domstolen nemlig et såkaldt logningsdirektiv for ugyldigt, da direktivet ifølge domstolen var i strid med EUs charter om grundlæggende rettigheder. Midlet var ude af proportioner i forhold til at bryde privatlivets fred, lød det. Derfor reagerede Folketinget ved at afskaffe indsamling af data om vores færden på internettet. Danmark kan risikere en sag enten ved danske domstole eller EU-Domstolen, hvis det igen bliver tilladt at overvåge internettet. 8

Betænkelighed ved overvågning Forbrugerrådet Tænk er heller ikke positiv overfor overvågning af denne karakter, da alle mennesker i dag anvender internettet og mobiltelefoni hver eneste dag og denne form for overvågning svarer til at hænge et kamera op i hver eneste hjem i Danmark. Fra Forbrugerrådet Tænk´s side ønsker man selvfølgelig, ligesom det øvrige samfund, at bekæmpe terror eller alvorlig kriminalitet, men med logning er der ikke krav om mistanke og det er altså en overvågning, der rammer bredt mod alle. Derfor ønsker man at overvågningen bliver tilpasset i en anden form. Politiet kalder metoden for ”mastesug” og betyder, at man kan udtrække og analysere oplysninger om alle mobiltelefoner, der i et tidsrum har været tilknyttet en mobilmast. Man kan jo naturligvis altid diskutere om dette ville have hjulpet i det konkrete angreb på synagogen, da der ifølge Politiets egen evalueringsrapport kun var under otte timer, fra det tidspunkt hvor politiet indhentede oplysninger fra teleselskaberne, til der blev meldt om skud ved synagogen, hvorfor man ikke ville have kunnet nå at analysere og finde frem til gerningsmændene på så kort tid! Fra andre sider lyder det dog, at dette analysearbejde kan udføres på få minutter, så her er parterne ikke enige. Bliver terroren brugt som løftestang? Ingen tvivl om, at det stigende terrorberedskab koster samfundet mange penge, hvorfor dette er et stærkt trumfkort for at få yderligere beføjelser og dermed midler til arbejdet med terrorbekæmpelse og altså øget politiindsats. I den konkrete sag med Omar Abdel Hamid El-Husseins angreb, var han i besiddelse af en telefon med et sim-kort, som udelukkende kunne bruges til internettrafik – og altså ikke almindelige telefoni og sms. Samme telefon brugte han til en Facebookopdatering ca. fem minutter inden skyderiet ved Krudttønden. Dermed vidste politiet i tidsrummet mellem angrebet mod Krudttønden og synagogen ikke, at gerningsmanden havde en sådan telefon. Men et såkaldt ”mastesug” kunne måske have udledt, at han var i besiddelse af telefonen.

FDA ORIENTERING · april 2016


Under den tidligere ordning skulle teleselskaberne udtage stikprøver af data fra centrale steder på nettet. Nu lægges der op til en “logning af hver eneste session, der bliver foretaget på internettet relateret til den enkelte bruger”. Jakob Willer mener dog ikke, at det er blevet overbevisende forklaret, hvordan den nye sessionslogning skal blive et værdifuldt redskab for politiet, hvorfor man har svært ved at se, hvordan det kan være proportionalt, at det skal koste hundredvis af millioner at muliggøre denne overvågning. De politiske partier er ikke enige Ifølge de Radikale skal Regeringen skrotte alle planer om sessionslogning, da politiet allerede nu kan få adgang til alle de informationer de måtte ønske, med en dommerkendelse og fordi lovgivningen tidligere har vist sig nytteløs, da den ikke tjente noget formål. Dansk Folkeparti støtter øget overvågning.

Det skete imidlertid ikke i virkeligheden, da politiet ikke kunne indhente oplysninger om internettrafik på telefonen, på grund af de nuværende regler om registrering af mobiltelefoner hos teleselskaberne. Justitsminister Søren Pind henholder sig til politiets udtalelse om, at logget internettrafik potentielt kunne have hjulpet politiet med at spore gerningsmanden under terrorangrebet. Han understreger, at logning af internettrafik ikke kun skal bruges til terrorbekæmpelse, men også i forbindelse med eksempelvis økonomisk internetsvindel eller til at finde personer, som er forsvundet. Samtidig har selvsamme minister aktivt anvendt de sociale medier i debatten om internetovervågning. På Facebook og Twitter, hvor han har henholdsvis 34.000 og 39.000 følgere, har han skrevet, at internetovervågning muligvis kunne have hjulpet politiet med at fange gerningsmanden til sidste år terrorangreb i København, inden han nåede at gå til angreb ved synagogen. Det vil koste millioner af kroner Hvis man skal gennemføre det, vil teleselskaberne skulle investere flere hundrede millioner kroner. Det vil have en konsekvens for, hvor meget der kan investeres i udbredelse af mobil og bredbånd, for man kan ikke bruge pengene to gange, ifølge Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien. FDA ORIENTERING · april 2016

9


FDAOrientering

På landevejen for medlemmerne FDA Roadshow er til og for medlemmerne og traditionen tro afvikles der også i 2016 en række spændende og oplysende foredrag og debatmøder rundt i landet Kris Vetter Redaktør

Traditionen tro afholder FDA de såkaldte roadshows i maj måned. I år foregår det henholdsvis i Tylstrup, Kolding og Ringsted. Disse roadshows er en mulighed for de lokale antenneforeninger til at komme og høre nyt og få faglige input til arbejdet. Samtidig sikrer møderne, at FDA har fokus på de udfordringer og problemstillinger, som der arbejdes med lokalt rundt i landet. Typisk byder Landsformanden velkommen med en kort gennemgang af nyt fra sekretariatet og en gennemgang af aktiviteter til gavn for medlemmerne. Som ny landsformand glæder Kai Nielsen, Eriksminde Medienet sig til at hilse på medlemmerne rundt i landet. - Disse roadshows er jo en oplagt mulighed for os fra sekretariatet til at få input om de udfordringer der arbejdes med rundt i landet. Det er vigtigt for, at vi fra FDAs side hele tiden kan få afstemt og trimmet vore “produkter” og ydelser til det medlemmerne opfordrer, siger Kai Nielsen. - Kun ved at være i tråd med de lokale antenneforeninger, har vi en berettigelse, hvorfor vi hele tiden skal gøre vores bedste for, at tilgodese medlemmernes behov og ønsker, siger Landsformanden.

- Som bekendt er der mange udfordringer ved at sidde i en arbejdende bestyrelse som en antenneforening jo i virkeligheden er, siger Landsformanden. - Det er ikke altid man føler man bliver belønnet for det store stykke arbejde, der udføres. Men vi har fortsat en stor berettigelse til at sikre medlemmerne kvalitets TV-programmer, internet og telefoni til konkurrencedygtige priser, siger han. Årets FDA-tur rundt i Danmark på det velkendte Roadshow finder sted i maj måned tre forskellige steder i landet, henholdsvis tirsdag den 24. i Tylstrup, Nordjylland, onsdag den 25. i Kolding, Østjylland og torsdag den 26. i Ringsted på Sjælland. Vi inviterer til en aften i godt FDA-selskab, som kommer til at vare fra kl. 19-22. Dem der måtte have lyst, kan deltage i den forudgående middag inden aftenens program. Dette er lejligheden til udover at møde FDAs FU (forretningsudvalg) også at hilse på FDAs nye sekretariatschef Søren Birksø Sørensen, som kommer med rundt i landet. Se programannoncen her i bladet (side 17) eller på fda.dk. - I disse år er det absolut vigtigt, at vi står sammen, så vi kan matche de store medie- og energiselskabers massive markedsføringskampagner og andre tiltag, som, hvis ikke vi står sammen, vil kunne flytte markante markedsandele, siger Kai Nielsen. - Vi håber derfor at rigtig mange vil gøre plads i kalenderen, så vi kan få en god deltagelse og debat omkring de mange spændende opgaver som skal varetages både ude lokalt, men også på sekretariatet, siger Landsformand Kai Nielsen slutteligt.

10

FDA ORIENTERING · april 2016


NYD UDSIGTEN

I vores nabolande kan man opleve en fantastisk natur med et mangfoldigt dyre- og planteliv – og det afspejler sig i deres mange naturprogrammer af højeste kvalitet. Gennem hele sommeren byder Nabolandskanalerne på alt fra Norges sneklædte bjergtoppe, Tysklands vilde, brusende floder til Sveriges dragende vildmarker. Følg os på Facebook og få tips til din næste store tv-oplevelse. FACEBOOK.DK/NABOLANDSKANALERNE

ARD l Erlebnis Erde l Foto: Max salomon

SVT l Mitt i Naturen l Foto: Staffan Vidstrand

NRK l Ut i Naturen l Foto: Staffan Sauder

Tilbagelænede naturoplevelser


FDAorientering

Det går med lynets hast på Fyn Årslev Net er et godt eksempel på en antenneforening, som med nærhed og forståelse for lokalområdet har udviklet sig gennem moderniseringer og nye produkter og services Kris Vetter Redaktør Foto: Årslev Net

Foreningens formål er at eje og drive et bredbåndskabelanlæg med henblik på over for medlemmerne at: • Modtage og distribuere danske og udenlandske radio- og fjernsynskanaler. • Udbyde kapacitet til brug for datatransmission. • Udbyde serviceydelser, som naturligt lader sig tilbyde over bredbåndskabelanlæg. • Udbyde trådløst bredbånd med eksempelvis tv/radiokanaler indenfor antenne nettet i Årslev og omegn. Foreningen ønsker at dække Årslev og omegn med sit bredbåndskabelanlæg. - Vi oplever klart stigende krav til os som leverandører af tv, radio, internet og telefoni, siger formand for Årslev Net, Per Ole Jensen. - Medlemmerne ønsker stabile og hurtige forbindelser uanset om det gælder den ældre eller yngre del af medlemmerne, og vi oplever ligesom mange af vore kollegaer i antenneforenings regi, at flere og flere af de helt unge kun bestiller internet, siger han. Historien går langt tilbage Årslev Net er sammensat af de tre lokale antenneforeninger Ferritslev/Rolfsted, Sdr. Nærå/Årslev og Nr. Lyndelse. Da disse foreninger alle havde problemer med driften, tilbød den daværende Årslev Kommune at overtage drift og vedligehold, hvilket lagde grundlaget til det nuværende Årslev Net. Det var medlemmerne der ejede antenneinstallationerne, men drift og vedligehold blev administreret af Årslev Kommune, med et programråd som medlemmernes medbestemmende instans. Årslev Kommune opkrævede omkostningerne til drift, programafgifter og CopyDan via ejendomsskattebilletten. Efter et totalt ødelæggende lynnedslag år 2000 i Antennehusset i Sdr. Nærå bliver de tre daværende byområder fra Ferritslev til Nr. Lyndelse forbundet med fiber. Umiddelbart før kommunesammenlægningen opfordrede Årslevs daværende borgmester programrådet til at etablere en selvstændig ledet antenneforening, da det ikke kunne forventes, at den nye storkommune ville påtage sig administration af foreningen, og der blev holdt stiftende generalforsamling 31. august 2006. Medlemsantallet var ca. 2.200. Senere kom 2 mindre antenneforeninger Broåens antennelaug (60 medlemmer) og Rosenvej antennelaug i Nr. Søby (40 medlemmer) ind under Årslev Net. I december 2008 overtog Årslev Net forsyningen af internet til medlemmerne, og medlemstallet var nu ca. 2.350, hvoraf ca. 1.000 havde internet opkobling. 12

Der er sket meget siden dengang i antenneforeningernes spæde start. Mange husker endnu, når der var engelsk tipsfodbold hver lørdag eftermiddag og senere uddrag fra alle de tyske fodboldkampe på en af de tre tyske kanaler. Efterfølgende kunne børnene se “de små mænd” mellem de tyske reklamer, til stor glæde for nogle og til fortrydelse for andre. Om onsdagen kunne man en gang imellem se en fodboldlandskamp, hvor 1. halvleg blev sendt forskudt, da man jo ikke kunne flytte tv-avisen! Og enkelte kan nok også huske programmet “Eksistens”, hvor Jørgen Thorgaard var vært med sin karakteristiske, og for nutiden, monotone stemme. Ja det var tider..! Det går stærkt og den lokale antenneforening følger med I dag forsynes ca. 2.450 medlemmer, heraf ca. 1.550 med internetopkobling, og ca. 400 med IP telefoni. Det bestående coaxanlæg udbygges løbende, med fiberforbindelser længere ud til de enkelte delområder. Fra 2014 forsynes alle nye forsyningsområder direkte med fiber til hjemmet. Ved at gå over på ”fiber to home” er det nu også muligt at tilbyde Årslev Net ude på landet i mellem byerne. Dette ville ikke være rentablet med Coax. Al installation udgår fra den topmoderne hovedcentral i det grønne område midt i Sdr. Nærå. Den ankom fredag den 28. september 2012 kl. 7.00 om morgenen, se foto næste side. Der er nødstrømsforsyning, indtag for nødgenerator, brandslukningsanlæg, lyn- og transient beskyttelse, energivenlig køleinstallation (friluftskøling), kameraovervågning og automatiske alarmer for snart sagt enhver forstyrrelse, herunder støjgener og afbrydelse af forsyningsområder, hævet EDB gulv med meget mere. Sågar en centralstøvsuger er der blevet plads til. En stor investering foreningen er stolte af. Hermed sikres infrastrukturen for borgerne bedst muligt, også under perioder med storm, nedbør og øvrige kritiske påvirkninger. Hvis man går fem år tilbage var den hurtigste forbindelse man tilbød fra Årslev Net på 10/2 Mbit/s og prisen 249 kr./md. I dag er den hurtigste forbindelse 200/50 Mbit/s til 299 kr./ md. Prisen bliver lavere og lavere og hastigheden højere og højere! - Det har været og er fortsat en fantastisk udvikling vi gennemlever som antenneforening, og intet tyder på det stopper her, siger formanden. - I dag kan man jo se tv-programmer når og hvor man har lyst. Familien samles ikke længere i stuen om et spændende program. Og hvis det endelig lykkes oplever de fleste, at hvis ikke programmet er spændende nok, sidder børnene og kigger på andre devices, som Ipad og smartphones. Så måske er de i stuen, men er absolut ikke tålmodige nok til at vente på spænding i et givet program, siger Per Ole Jensen.

FDA ORIENTERING · april 2016


- Det må vi som lokal udbyder tilpasse os, således at vi har en bred variation af programudbud, både på traditionel flow-tv, men også på internettet, konkluderer formanden. En god forbindelse er alfa omega I dag stiller det mere end nogensinde krav til en stabil og god forbindelse i husstanden, hvis familien hver især vil foretage sig forskellige ting på samme tid. Det er for så vidt lige meget om det er kabel eller wifi. - Til trods for, at man ikke havde taget højde for dette, da man lavede kablerne i 70’erne, er vores oplevelse, at coax i princippet kan levere samme ydelse som fiber, siger Per. Men fra foreningens side er man meget opmærksom på, at tidens tand kan have sat sine spor og have skadet coax, så der i dag er dårlige samlinger med videre. Hos Årslev Net har medlemmerne mulighed for at se web-tv med arkiv på stort set alle de tv-kanaler man udbyder. - Det betyder at man kan se sine yndlingsprogrammer når det passer ind i en travl hverdag og det sætter især de mange børnefamilier pris på, konkluderer Per. Fejlfinding sat i system Årslev Net fokuserer meget på, at medlemmerne skal modtage et fejlfrit signal. Derfor har man i en nyligt udsendt folder gjort opmærksom på, hvad medlemmerne selv kan gøre for at sikre, at udstyret inde i huset er optimalt. Anbefaling til medlemmerne på tv: - Kontroller dit signal ved at tilslutte udstyr til husets første antennestik/stikledningen. Her skal tilsluttede apparater - tv og PC via modem - fungere fejlfrit. - Lav en tv-signaltest, find din tv-menu og gå ind på “test af antennesignal”, herunder kontrol af signalkvalitet signalstyrke og bitfejlniveau. Kontroller at dine værdier er tæt på 100 % og 0 i bitfejl. Anbefaling til medlemmerne på bredbånd: - Tilslut modem til dataudtag i antennestikket, og pc med kabel til modem. - Gå ind på www.tjekditnet.dk. Indtast din adresse og vælg teknologi “Kabel-tv-Net”. Her kan du kontrollere den hastighed, du abonnerer på. Det koster ikke noget af få konstateret, om anlægget er ok helt ind til første tilslutningspunkt i huset, og hvis der er noget galt ude i anlægget, betaler Årslev Net for reparationen eller udskiftning af evt. kabler helt frem til det skab, der tilslutter forbrugeren. Ens egen stikledning har man dog selv ansvaret for, selv om servicen gælder helt ind til første tilslutningspunkt i boligen. Medlemmerne opfordres til at henvende sig, hvis ting ikke fungerer i stedet for at lade sig irritere. Servicepartner er Dansk Kabel TV, som gerne rykker ud, hvis ikke tingene fungerer. Endelig kan medlemmerne henvende sig på kontoret, hvis man har mistanke om at coax-kablet ikke fungerer optimalt. Man gør meget ud af, at det er i både foreningens og medlemmets interesse, at få tjekket forbindelserne også inde i huset. Da ønsket er en kvalitetsoplevelse for begge parter.

Det koster ikke noget af få konstateret, om anlægget er ok helt ind til første tilslutningspunkt i huset. Det er Årslev Nets ansvar. Men medlemmerne har selv ansvaret på egen grund. - Vi skal hele tiden huske på, at vi er til for medlemmerne og garant for kvalitet til lave priser. Derfor skal fokus være på medlemmernes behov og krav, hvorfor vi er i løbende dialog med såvel eksisterende som nye medlemmer, siger formanden. - Derfor har vi taget fat på lokal markedsføring, hvor vi både fokuserer på, hvad medlemmerne selv kan gøre, men også på hvad vi allerede gør for medlemmerne, siger Per. I den nyligt udsendte folder markedsfører man kanaludvalget og de mange gode muligheder medlemmerne har for at få kvalitets tv-programmer og højhastigheds internet, der virker. Ligesom der i folderen er fokus på den nærhed og forståelse, Årslev Net har for lokalområdet. En konkurrencefordel, som ingen andre kan matche, og måske det vigtigste parameter som adskiller en lokal antenneforening fra de store medie- og energiselskaber. Læs mere på www.aarslevnet.dk

FDA ORIENTERING · april 2016

13


FDAorientering

FDA har vigtig indflydelse En af de mange vigtige poster som erfagrupper i FDA besidder er blandt andet i Dansk Ledningsejerforum Kris Vetter Redaktør Kilde: Gunnar Rasmussen

Dansk Ledningsejerforum er et samarbejdsorgan og interesseorganisation for danske ledningsejerorganisationer og regionale eller landsdækkende ledningsejere. Dette forum er stedet, hvor ledningsejernes fælles holdninger formuleres og hvortil man kan henvende sig, hvis man ønsker at høre ledningsejernes mening om et relevant emne. En ledningsejer er en privat eller offentlig organisation, der etablerer og vedligeholder ledninger, kabler og rør i jorden. Dansk Ledningsejerforum tager initiativer til at fremme og koordinere udviklingen på ledningsområdet f.eks. ved afgivelse af høringssvar, undervisning om graveskader, udarbejdelse af anbefalinger og meget mere. I Danmark er forsyningsledninger gravet ned i jorden og havbunden. For at undgå at der sker skade på ledningerne ved gravearbejde, er der lavet et ledningsejerregister kaldet LER. LER er placeret i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, der hører under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Formålet med ledningsejerregistret er at reducere antallet af graveskader på de forsyningsledninger, som er gravet ned i jorden og havbunden. Ejerregistret indeholder oplysninger om ejerne af nedgravede forsyningsledninger. Formålet med registret er at sikre, at entreprenører og andre graveaktører hurtigt og nemt kan få kontakt til ejerne af de ledninger, der findes i et aktuelt graveområde. Forbinder alle relevante ledningsejere Registret fungerer på den måde, at en graveaktør, der søger ledningsoplysninger, opretter en forespørgsel i LER. Herefter sendes en samlet oversigt over 14

ledningsejere inden for graveområdet. Samtidig sender ejerregistret automatisk en besked til de ledningsejere, som kan have ledninger i området. Ledningsejerne har derefter maks. 5 arbejdsdage til at sende ledningsplaner direkte til graveaktøren. Ledningsejerregistret sørger med andre ord for, at en graveaktør i en enkelt arbejdsgang kommer i kontakt med alle relevante ledningsejere. Ledningsejerens ansvar Ledningsejere skal sørge for at registrere og vedligeholde deres kontaktoplysninger og de arealer, hvor de har nedgravede ledninger. I LER kaldes sådan et areal for et interesseområde. Det er ledningsejerens ansvar at opdatere oplysningerne, og ejeren har pligt til at sende de oplysninger til en graveaktør, som bliver efterlyst i forbindelse med et gravearbejde. En graveaktør er f.eks. en person, virksomhed eller myndighed, som i forbindelse med et professionelt erhverv skal grave i jorden. Inden gravearbejdet sættes i gang, har graveaktøren pligt til at slå op i registret for at undersøge, hvem der har ledninger i graveområdet. FDA har repræsentant i LER Gunner M. Nielsen bestyrelsesmedlem i Skanderborg Antenneforening sidder som repræsentant i DLF Dansk Ledningsejerforum for FDA. FDA’s formål med at være medlem i DLF er, at sikre at FDA’s medlemmers interesser bliver varetaget bedst muligt. Ofte ligger transmissionsledninger let tilgængelige i jorden og ledningerne bliver let gravet over, da de naturligvis ikke er strømførende som andre ledninger. Derfor er det vigtigt at graveaktører ved hvor disse ledninger er placeret, så man undgår overgravning med store omkostninger til følge. - Det er også vigtigt, at vi giver input FDA ORIENTERING · april 2016

til kommende lovgivninger med videre på området, ligesom vi ønsker at være i alle høringssvar, siger Gunner M. Nielsen. - Vi har desuden indflydelse på farvekodningen af alle ledninger og er med til at ændre LER forespørgsler ved gravearbejde, siger han. Gunner har på vegne af FDA lagt et forslag frem i FU (Forretningsudvalget i FDA) om fælles ansøgning fra antenneforeningerne, hver gang der skal graves. Forventningen er også at LER har alle tegninger mv. samlet ét sted. Det sikrer at graveaktører kun skal henvende sig ét sted og sikrer at man altid kan få fat i de korrekte optegnelser inden man graver. - Vi arbejder også på betalingsformen. Skal den laves om, så det er ledningsejerne der skal betale i stedet for som det er nu, hvor det er forespørgerne der betaler, siger Gunner I udvalget arbejder man også på at lave et “graveskadekursus” for maskinførere, hvor Gunner gerne vil have tilføjet sikkerhedsaspektet samt førstehjælp. - Vi arbejder også på at de firmaer der graver, skal bestå et kursus med et certifikat, der beviser de har gennemgået kurset. Det sikrer en stabil høj kvalitet i det udførte arbejde, ligesom de naturligvis kan miste certifikatet og rettighederne til at grave, hvis ikke de overholder “spillereglerne” pointerer Gunner. Læs mere på www.ler.dk eller www.dansk-ledningsejerforum.dk

Her ses FDA`s repræsentant i DLF Gunner M. Nielsen


Tilbage i fællesskabet Den nye sekretariatschef i FDA Søren Birksø Sørensen forlod FDA i 2007, men er nu tilbage, mange erfaringer rigere Kris Vetter Redaktør

Søren Birksø Sørensen er 53 år gammel, født og opvokset i Them ved Silkeborg. Han er kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og blev færdig som cand.scient.pol. i 1992. Siden 1992 bosat i Odsherred, først i Nykøbing Sjælland og nu på Nakke, syd for Rørvig, hvor han bor sammen med Elly Malm. Parret har ingen børn, men børn og unge mennesker fylder meget gennem parrets engagement i spejderarbejdet. Bred erhvervserfaring - At blive ansat i FDA er på sin vis for mig lidt at vende arbejdsmæssigt hjem igen. Godt nok er det første gang jeg bliver ansat i Forenede Danske Antenneanlæg, men det er anden gang jeg bliver ansat i FDA, siger den nytiltrådte leder. - Da jeg kom til første gang i 1994 betød de tre bogstaver nemlig det noget mindre mundrette Fællesforeningen af Danske Antennelaug/foreninger.

- Ikke så sært at FDA blev det daglige udtryk for organisationen, siger han med et smil. Søren glæder sig meget til igen at være en del af fællesskabet i FDA og ikke mindst til at betjene de mange medlemmer og de folkevalgte. - Det er spændende at skulle varetage interesserne i forhold til de mange medlemmer i FDA, og de meget forskellige samarbejdspartnere. Og ikke mindst ser jeg frem til arbejdsfællesskabet i Sekretariatet, fastslår han. Mange gode erfaringer kommer FDA tilgode I skrivende stund (5. april) har den nye sekretariatschef kun været ansat siden fredag, hvorfor han naturligvis ikke kan bidrage med ret mange oplevelser endnu! Søren forlod FDA i 2007 for at blive direktør i BOXdanmark og efter at det projekt desværre ikke lykkedes, har han primært beskæftiget sig med erhvervspolitik og servicering af erhvervsvirksomheder på forskellig vis.

Således har han været klyngekonsulent i Odsherred Erhvervsråd og VisitOdsherred og senest har han i godt to år været ansat i Udviklingsstaben i Kalundborg Kommune hvor han primært har arbejdet med at introducere industriel symbiose til virksomheder, forskere og studerende med flere. At få virksomheder til at samarbejde og virke i fællesskaber er en af de overskrifter, man kan sætte på de seneste arbejdsår. - Med al respekt er det gode erfaringer, jeg kan tage med i det fremadrettede arbejde i FDA, både overfor foreningerne, anlæggene og i relation til organisationen, siger Søren. - Jeg har aftalt med Kris Vetter at vi i næste nummer af FDA Orientering vender frygteligt tilbage med lidt mere udførligt om mig og de opgaver, jeg er i gang med at løse i FDA. - På gensyn på Roadshow, på telefonen og på mail. Jeg glæder mig til at høre fra jer, siger Søren Birksø Sørensen afslutningsvis.

Vi er de lokale antenneforeningers reklamebureau Flere og flere antenneforeninger ønsker branding og bedre lokal markedsføring. Vi laver alt lige fra ideoplæg til nyt logo, tryksager i alle afskygninger, ny hjemmeside, artikler til ugeavisen med foto osv. osv. Kontakt os og få en snak om muligheder...

www.vmarketing.dk

FDA ORIENTERING · april 2016

Tlf. 73 84 85 45

15


FDAorientering

Fri konkurrence eller ej…? Det er tankevækkende, at man for snart tre år siden ophævede tilslutningspligten og at man så i dag kan konstatere, at de selvsamme selskaber forsøger at genindføre denne. Kris Vetter Redaktør Kilde: Sigurd Bak Christensen, bestyrelsesmedlem i Haslev Antennelaug

I et brev til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gør Haslev Antennelaug opmærksom på, at elselskaberne tilsyneladende har fundet en ny finansieringskilde for fibernet (udover de almindelige elkunder) i form af lange kollektive aftaler med boligselskaber. Man skal huske på, at de store energiselskaber nu også i flere tilfælde leverer tv-programmer og internet. - Derfor har vi fundet det relevant at stille Kulturministeren en række spørgsmål, siger bestyrelsesmedlem i Haslev Antennelaug, Sigurd Bak Christensen. Det er jo tankevækkende, at man netop for at sikre fri konkurrence, for snart tre år siden ophævede den såkaldte tilslutningspligt, selvom denne i flere tilfælde var tinglyst på en ejendom. Især de store fiberselskaber ønskede afvikling af denne, så den fri konkurrence kunne komme til udtryk! Nu ser det ud til de selvsamme fiberselskaber ønsker at indgå kollektive aftaler med eks. boligselskaber om at indgå i forsyning af infrastruktur. Efter modtagelsen af brevet kontaktede Konkurrencestyrelsen Sigurd Bak Christensen. Det kom som en overraskelse for styrelsen, at man mange steder har adgang til både fiber og coax indenfor den samme husstand! Men overordnet set kunne styrelsen godt se problematikken i henhold til kollektive aftaler og fri konkurrence.

16

Det ene monopol afløses af et nyt? Haslev Antennelaug har i mange år distribueret tv og internet i Haslev By til husstande på helt individuel basis, således at både lejere og husejerne kan melde sig til eller fra i helt fri konkurrence med øvrige leverandører i byen. Haslev Antennelaug pointerede i skrivelsen til Konkurrencestyrelsen, at man ved at eks. boligselskaberne indgår kollektive aftaler om infrastruktur (og ydermere medfinansierer dette) sætter den fri konkurrence ud af spil. Lovforslaget kan let komme til at indebære, at det ene monopol (tvungne tv-pakker) blot afløses af et andet de facto monopol på internet (og dermed indirekte tv fra en bestemt udbyder). - Det er jo lidt grotesk, at det man ville opnå ved, at ophæve tilslutningspligten var fri konkurrence, nu kan omgås, plæderer Sigurd. Allerede eksempler på dette Da der for de største spillere eksempelvis Fibia som er Danmarks største fiberselskab, er indgået en kollektiv aftale, er der jo netop tale om eliminering af den fri konkurrence og en monopol lignende tilstand! (Fibia er en sammenlægning af NRGi og SEAS-NVE’s fiberaktiviteter red.).

FDA ORIENTERING · april 2016


fakta: L 138. Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger. (Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio m.v).

Haslev Antennelaug er af den opfattelse, at den bedste konkurrence opnås ved at alle (også lejere) har reelt frit valg og ikke være omfattet af kollektive aftaler, hverken på tv- eller internetområdet.

Lovforslagets formål er at sikre borgerne størst mulig frihed til selv at kunne vælge det udbud af radio- og tv-programmer, der passer bedst til husstandens behov, samtidig med at konkurrencen på tv-distributionsmarkedet vil blive øget.

- Jeg må tilstå, at jeg ikke er positiv opløftet efter den første snak med Konkurrencestyrelsen. Det virker som om, de ikke helt er inde i termonologien omkring antenneforeninger og de produkter og ydelser, vi leverer til medlemmerne, siger Sigurd Bak Christensen.

Dette skal ske ved at ændre lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger.

- Mit indtryk er, at der er alt for mange ministerier indblandet i infrastrukturområdet, lige fra Miljøministeriet til Kulturministeriet, hvorfor den fornødne forståelse og know-how på området måske ikke er til stede, siger han.

Med lovforslaget foreslås det at indføre en forpligtelse til at sikre, at husstande får mulighed for at blive fritaget fra tilslutning til fælles programforsyning i fællesantenneanlæg og betaling hertil. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016. - Dette er jo ligeså undertrykkende for den frie konkurrence, som den nu in spe afskaffede ordning om tvungne tv-pakker, konkluderer Sigurd Bak Christensen. Eksempelvis har en større boligforening i Haslev just indgået en fem-årig kollektiv aftale om internet, betalt via huslejen, hvilket må anses for stærkt konkurrenceforvridende.

-Derfor er det vigtigt, at vi som non profit antenneforeninger gør opmærksom på uhensigtsmæssigheder, som kan have stor betydning for medlemmerne og skabe monopollignende situationer, fastslår bestyrelsesmedlemmet. Haslev Antennelaug afventer nu spændt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens svar og handling på ovenstående. Indtil nu er man kun blevet kontaktet telefonisk af medarbejdere i styrelsen,, hvorfor man afventer et konkret svar. Vi følger udviklingen her i bladet og vender tilbage, når der sker nyt i sagen.

Tirsdag 24. maj i TylsTrup • Onsdag 25. maj i KOlding • TOrsdag 26. maj i ringsTed

Kom til Road Show..! Igen i år tilbyder FDA sine medlemmerne at blive opdateret Kl. 19.00-19.15

Velkomst og nyt fra FDA – v/Kai Nielsen, landsformand FDA

Kl. 19.15-19.45

Reklameblok

Kl. 19.45-20.15

Kaffepause og dialog med hinanden og med tilstedeværende ERFA-gruppe-repræsentanter.

Kl. 20.15-21.00

Hvad søren tænker Søren om FDA v/Søren Birksø Sørensen, sekretariatschef FDA

Kl. 21.00-21.45

Deltagerdebat – ordet er frit. Ordstyrer: Bjarke Pejtersen, 1. næstformand FDA

Kl. 21.45-22.00

Afslutning og tak for i aften v/Kai Nielsen, landsformand FDA. Se hele programmet på fda.dk

FDA ORIENTERING · april 2016

17


advokatensbord

Husk udbudsbekendtgørelsen! Benny Jensen Advokat

Stadigt flere antenneforeninger har valgt at hjemtage udbud af internetadgang til medlemmerne, og flere foreninger er i gang hermed eller overvejer det. Enkelte har endda etableret muligheden for, at medlemmerne kan nøjes med at aftage internet fra foreningen, - altså således, at medlemmerne ikke er forpligtet til at aftage en tv-pakke som betingelse for at være internetkunde i foreningen. Denne udvikling er ikke overraskende, eftersom der synes at være almindelig enighed om, at fremtiden vil indebære, at der vil være stadigt flere slutbrugere, der ender med at fravælge tv’et som deres foretrukne underholdnings- og informationskilde til fordel for streaming via nettet. Også Stofas introduktion af den såkaldte ”Bredbånd Only”-aftale bekræfter, at det er den vej, vinden blæser, og skulle nogen fortsat være i tvivl, er det blot at læse artiklen på side 4-5 i det forrige nummer af dette tidsskrift. I den forbindelse er det væsentligt, at de berørte foreninger har bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og – tjenester med i værktøjskassen.

18

Det hedder i bekendtgørelsen indledningsvis: ”§ 1. Bekendtgørelsen omfatter ethvert udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, krav til ejere af kommunikationsnet samt udbud af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke etablering og drift af betalingstelefoner eller anden adgang til offentlig taletelefoni, jf. lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester § 6, fordeling af radio- og tv-programmer i fællesantenneanlæg eller fællesantenneanlæg, der kun anvendes til fordeling af radio- og tv-programmer.” Udbudsbekendtgørelsen kommer derfor i spil, når fællesantenneanlægget anvendes til også at udbyde internet, også selv om store dele af udbudsbekendtgørelsen kun omfatter de såkaldte ”erhvervsmæssige udbydere”. Tendensen synes i den forbindelse at være, at det forhold, at man udbyder internet, i sig selv skaber en formodning for, at der er tale om et ”erhvervsmæssigt udbud”. Dette har været Forbrugerstyrelsens opfattelse, og den synes at være adopteret af Tele Ankenævnet, der er det nuværende klageorgan for sager af denne karakter. Vejledningen til udbudsbekendtgørelsen trækker i samme retning.

FDA ORIENTERING · april 2016

Antenneforeningernes udgangspunkt bør derfor være, at deres drift af internet er undergivet det samme regelsæt, som det, der er gældende for de egentlige kommercielle udbydere. En nyligt afsagt kendelse fra Tele Ankenævnet bekræfter denne formodning. Aftalen mellem foreningen og slutbrugeren skal derfor som minimum i henhold til udbudsbekendtgørelsens bilag 1 indeholde oplysninger om: • foreningens navn og adresse,

• kvalitets- og serviceniveau, herunder leveringstider og eventuelle særlige begrænsninger ved brug af nettet eller tjenesten,

• de typer af fejlretningsservice, der tilbydes, og kundeservice, der leveres, samt hvordan disse tjenester kan kontaktes, • trafikprioritering, hvis en sådan foretages, og dennes indflydelse på slutbrugerens brug af tjenesten,

• alle relevante priser og mulige betalingsmetoder, herunder hvordan der kan indhentes ajourførte oplysninger herom,

• vilkår, herunder om varsling, opsigelse, afbrydelse og ophør i tilfælde af slutbrugerens misligholdelse,

• slutbrugerens muligheder med hensyn til optagelse eller udeladelse af dennes personoplysninger i nummerdatabaser, samt hvilke data der er omfattet heraf,


• foranstaltninger, som foreningen kan iværksætte i anledning af sikkerhedseller integritetsmæssige hændelser eller trusler og sårbarheder,

• enhver begrænsning, som pålægges af foreningen, i brugen af leveret terminaludstyr,

• betingelser for fornyelse af aftalen,

• eventuelle bindingsperioder eller minimumsforbrug,

Hvis en forenings udbud af internet anses for omfattet af udbudsbekendtgørelsen, hvilket som ovenfor nævnt bør forventes at være udgangspunktet, indebærer det bl.a. også, at tvister mellem et internet-medlem og foreningen skal behandles efter reglerne i udbudsbekendtgørelsens §§ 14 – 15.

• særlige funktioner og faciliteter i henhold til §§ 20 og 21, hvis de udbydes,

§ 15 fastslår at: Hvis en erhvervsmæssig udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere ikke giver en slutbruger medhold i en klage, skal udbyderen 1) stille opkrævningen af det omtvistede regningsbeløb i bero i fire uger efter, at afgørelsen er meddelt slutbrugeren. Udbyderen må i denne periode ikke afbryde slutbrugerens forbindelse, jf. dog § 14, stk. 3, om mulighederne for at gennemføre en spærring under en verserende klagesag, 2) oplyse slutbrugeren om reglerne i nr. 1, og 3) oplyse slutbrugeren om muligheden for at påklage udbyderens afgørelse.”

• eventuelle særlige begrænsninger relateret til alarmopkald (112), herunder om begrænsninger i forhold til at dirigere alarmopkald til nærmeste alarmcentral og begrænsninger i de stedbestemmelsesoplysninger, som stilles til rådighed for alarmmyndighederne ved brug af nettet eller tjenesten.

Tele Ankenævnet er som ovenfor nævnt nu den myndighed, der behandler klagere fra slutbrugere over udbyderens tjenester og virksomhed, og det kan være en særdeles bekostelig affære blot at blive indklaget, hvilket skyldes de – efter min opfattelse helt absurde – omkostninger, som Tele Ankenævnet i kraft af nævnets vedtægter kan pålægge udbyderen i forbindelse med en klagesag.

• vilkår om kompensation og tilbagebetaling i tilfælde af mangler ved tjenesten,

• vilkår om kompensation til slutbrugeren i tilfælde af forsinket portering samt i tilfælde af misbrug af portering foretaget af foreningen eller på dennes vegne, • procedure for bilæggelse af tvister, • funktioner og faciliteter, som slutbrugeren har krav på at få stillet til rådighed i medfør af §§ 16-19,

• adgang til at foretage opkald til den offentlige alarmtjeneste via det fælleseuropæiske alarmnummer (112), og

FDA ORIENTERING · april 2016

En sagsgenstand på mindre end et par tusinde kroner, hvor slutbrugeren/ medlemmet får helt eller delvist medhold i Tele Ankenævnet, kan således indebære omkostningsforpligtelser på mere end 25.000 kr. eksklusive moms for foreningen. Hvis en klagesag afsluttes forligsmæssigt, men efter at sagen er indbragt for Tele Ankenævnet, vil fakturaen til foreningen fra Tele Ankenævnet ”kun” lyde på ca. 11.000 kr. eksklusive moms. Sammenlignet med de takstmæssige sagsomkostninger, der er gældende ved domstolene for behandling af de såkaldte ”småsager”, er der tale om et nærmest uartigt omkostningsniveau, men det må man som udbyder imidlertid blot må tage til efterretning, - i hvert fald indtil videre. Det indebærer også, at foreninger, der modtager klager fra medlemmer/slutbrugere, i det enkelte tilfælde kraftigt bør overveje, om man skal vælge at imødekomme klagen fuldt ud – hvor grundløs og tåbelig den end måtte fremstå – eller om man vil løbe den procesmæssige og ikke mindst omkostningsmæssige risiko, der vil være forbundet med, at medlemmet indbringer sagen for Tele Ankenævnet. Altså, med Sgt. Phil Esterhaus’ legendariske replik fra den endnu mere legendariske politiserie ”Hill Street Blues”, i erindring: ”Lets be careful out there!”

19


FDAorientering

Brug udvendig antenne og få forbedret signal I gamle dage da vidste alle, at man ikke altid kunne forvente, at kunne se fjernsyn eller lytte til radioen, uden at modtageren var tilsluttet en udvendig antenne! Karsten Høgh Aabybro Antennelaug

I mange år, har vi vænnet os til, at vi skal kunne tale i mobiltelefon indendørs uden udvendige antenner. Og det kan vi da også mange steder, men der er altså også steder, hvor der ikke er indendørs dækning! I en moderne bil med sol-afskærmende ruder, der har vi efter hånden lært, at der kan være problemer når vi kører rundt på vejene. Også i husene inde bag de moderne termoruder med specielle filtre, der holder stuen kølig i solskin og lun i vinterfrost, kan der være problemer med dækning. Vi ved nu, at bygningsdele stopper radiobølger! Vores trådløse internet forbindelser / WiFi har også problemer med støj og dårlig gennemtrængnings evne i moderne byggeri. Vi kan lære af fortiden Vi må så lige stoppe op, og huske hvad vi gjorde “i gamle dage” for, at afhjælpe

20

sus og sne på fjernsynet og kritiske modtagerforhold, når vi flyttede os i forhold til transistorradioen. Vi satte en udvendig antenne fra tagryggen eller et kabel fra fællesantennen til modtageren. Så kunne vi alle høre “Efter Skoletid” eller se “Lørdagshjørnet” og pausefiskene. Hvis vi vil bruge sådan en udvendig antenne igen, så kan vi stadig forbedre mange af de “æterbårne” forbindelser til den store forunderlige verden! Siden engang i gamle dage, har hittepåsomme teknikere udnyttet teknologierne. De fremmeste har længe kunne etablere trådløse forbindelser med retningsbestemte antenner, så man kunne sidde langt ude i ørkenen og have fri WiFi på sin pc. Denne teknologi er helt lig den teknik, vi bruger hjemme i boligen. Vi sætter et kabel i et AccesPoint og så har vi forbindelse inden for husets skærmende vægge. Her sætter man bare en retningsbestemt antenne op på taget af boligen, så den peger mod en antenne i en mast. Så er der WiFi fra punkt til punkt. I USA legede de ingeniørstuderende med teknikken og kunne på gode dage, få forbindelse mellem master der lå med flere hundrede kilometers afstand, Helt lige som radioamatører altid har gjort. Da de studerende var færdige med uddannelsen opstod der mange forretninger med afsæt i studiet. Det havde været meget dyrt og “langhåret”. Men et par firmaer har nu lavet et FDA ORIENTERING · april 2016

særdeles professionelt koncept, med masseproduceret udstyr, der virker enkelt og helt gnidningsløst på afstande op til 5-8 kilometer rundt omkring en antennemast. Priserne er meget overkommelige. I et antenneanlæg som det, jeg er medlem af, kan der etableres forbindelse mellem masten og 10 til 20 medlemmer der bor i en 60 grader vinkel ud i oplandet. Vel at mærke ud til ejendomme hvor der ikke kan graves kabler ned, fordi adresserne ligger uden for dækningsområdet. Sådan et 60 graders lagkagestykke kan etableres for ca. 20.000 kr. 6 sådanne 60 graders antenner i antennemasten kan dække hele vejen rundt og ud i en afstand af 5-8 km! Ved statistik og lidt antagelser om urbanisering og boligtæthed i Danmark, må jeg sige, at der i oplandet bor ca. lige så mange mennesker som i byområderne. Så hvis der er 5.000 mulige tilslutninger i et område, vil gennemsnittet af 1000 medlemmer i et gennemsnit af 5 antenneforeninger med hver sin mast, altså kunne fordoble deres potentiale. Vel at mærke for under 1.000.000 kr. svarende til 200 kr. pr. muligt nyt medlem. Medlemmer som så kan forventes at købe sig ind i fællesskabet for 100200 kr. om måneden med en eks. fra 10Mbit/s op til 450Mbit/s forbindelse eller mere hvis der er behov for dette. Sådan lille retningsbestemt netværksantenne kan hver ejendom rette ind mod den mast, med det bedste signal. Herefter kan det registrerede medlem logge ind, enten med betalingskort eller medlemsnummer, ligesom man i øvrigt allerede gør på hotel og campingplads. Se gerne mere her: www.ubnt.com/airmax/nanobeamm www.net4samso.dk/teknikken-bag


branchenyt

Ny DR-chef hentes hos dagblad Magasinchef og navneredaktør på Jyllands-Posten, Kirsten Elley, skal fremover være chef for DR Syd Kris Vetter Redaktør Kilde: Mediawatch Foto: Helle Arensbak/DR/PR

Kirsten Elley er blevet udnævnt som ny chef for DR Syd. Det oplyser DR i en pressemeddelelse. Hun har gennem 26 år arbejdet for Jyllands-Posten og forlader en stilling som magasinchef og navneredaktør. I sit nye job får hun ansvar for P4 Syd og P4 Esbjerg samt DR Syds produktion til DRs nationale platforme.

“DRs distrikter skal bidrage til at spejle de geografiske og kulturelle forskelligheder, der findes på tværs af landet. Med Kirsten Elley får DR Syd en chef, som netop har et indgående kendskab til - og stor kærlighed til - Syd- og Sønderjylland. Samtidig får DR Syd en markant chef med mange års erfaring med at lede redaktioner i tider med store forandringer - ikke mindst i den digitale transformation, som sker også på P4 nu,” siger direktør i DR Danmark Anne-Marie Dohm i pressemeddelelsen. Kirsten Elley er opvokset i Sønderjylland og ser frem til det nye job på sin hjemstavn. “Sønderjyllands kulturhistorie står for mig som Danmarks absolut mest interessante og mangefacetterede. Før Berlin blev alles rejsemål, var det næsten obligatorisk, at landets ældste skoleklasser drog til Sønderjylland for at forstå, hvad den danske folkesjæl er rundet af, og hvad det vil sige at have en stærk identitetsfølelse. En identitet og selvforståelse, som også den dag i dag bliver næret af det udsyn - men også de spændinger og modsætninger på godt og ondt - som hører grænselandet til,” siger Kirsten Elley i pressemeddelelsen. Posten som chef for DR Syd blev ledig, da den hidtidige chef Inga Vind i efteråret 2015 meddelte, at hun skiftede til posten som direktør for TV 2 Østjylland.

Invitation Den 1. april tiltrådte

Søren Birksø Sørensen stillingen som Sekretariatschef i FDA. I den anledning inviterer FDA, Forenede Danske Antenneanlæg til reception:

Onsdag den 4. maj 2016 kl. 13.00-16.00 i vores dejlige lokaler i Bøgehus, Annebergparken 21 st., 4500 Nykøbing Sjælland. Det vil glæde os, om mange af vores medlemmer, folkevalgte og ikke mindst samarbejdspartnere; med- og modparter, vil lægge vejen forbi for at byde Søren velkommen – tilbage! På glædeligt gensyn, Kai Nielsen, landsformand Af praktiske hensyn tilmelding på www.tilmeld.dk/sbs-reception senest den 29. april 2016.

FDA ORIENTERING · april 2016

21


branchenyt

Musikbranchen vil have betaling Streamingtjenesten YouTube er upopulær i musikbranchen, der ikke mener man betaler tilstrækkeligt for det, man viser. Kris Vetter Redaktør Kilde: Politiken, Mediawatch

Nu kommer protesterne også fra den amerikanske del. Branchen mener ikke, at YouTube betaler tilstrækkeligt for det indhold, som tjenesten nyder godt af at tilbyde seerne. 400 amerikanske artister, sangskrivere og musikorganisa-

tioner har sendt en fælles klageskrivelse til den amerikanske Kongres, hvor de kritiserer den såkaldte “Digital Millenium Copyright Act”, der tillader YouTube at undlade at betale kunstnere for musik, som er tilgængelig på den Google-ejede streamingtjeneste. Lovgivning skævvrider desuden konkurrence med andre musiktjenester som Spotify og Tidal, lyder kritikken.

Udflytning af dele af DR Stor satsning fra Boxer DR flytter Vejret, Sporten og Videnskab til henholdsvis Aarhus og Aalborg Kris Vetter Redaktør Kilde: DR, Mediawatch Motivet er dog ikke besparelser, lyder det fra DR. Sporten og Vejret bliver rykket til Aarhus, mens Videnskabsredaktion fremover får hjemme i Aalborg. Flytning skal gøre DR mere landsdækkende Målet med udflytningen af DR’s redaktioner til Aarhus og Aalborg er at sikre, at indholdet er relevant for alle danskere, fastslår DR’s ledelse. Flytningen sker over de kommende tre år og berører cirka 165 årsværk.

Lanceringen af Frit Valg har som mål at tilføre 100.000 ny kunder og dermed sikre en stor kundevækst til TV-program udbyderen Boxer Kris Vetter Redaktør Kilde: Mediawatch

Målet er omkring 400.000 tv-kunder i 2020. Administrerende direktør Ulf Lund vil øge Boxer TVs gennemslagskraft ved at gøre det nemmere for husstandene at skifte til Boxer TV og ved at gøre prissætningen mere gennemskuelig. Samtidig satser han på, at en kommende lovændring (planlagt til ikrafttræden 1. juli), der ophæver båndet til fælles tv-aftaler i boligforeninger, vil bane vej for kundevækst. Direktøren kræver handling Boxer TV kom i 2015 ud med et underskud på 4,4 mio. kr. efter at have præsteret overskud de to foregående år. Resultatet skyldtes ifølge den nuværende direktør investeringer i at få flere kunder. 2016 forventes at blive et nyt underskudsår, men forventningen er, at billedet vender fra 2017. Boxer TVs ejer, svenske Teracom, har tilladelsen til at levere antenne-tv i Danmark frem til 2020. Inden da skal koncernen tage stilling til, om den vil gå efter en ny koncession eller trække sig fra det danske marked. Derfor er målet at man i 2020, når den nuværende koncession udløber, har et overskud, der er acceptabelt.

22

FDA ORIENTERING · april 2016


FDAhovedbestyrelsen

Landsformand Kai Nielsen Tlf. 29 60 76 07 kn@fda.dk

1. næstformand Bjarke Pejtersen Tlf. 24 83 82 71 bjarke@fda.dk

2. næstformand Preben Pedersen Tlf. 88 80 60 81 preben@fda.dk

Landsmødevalgt Karsten Høgh Tlf. 98 24 16 99 kah@mail.dk

Valgkreds A (Region 1 og 2)

Valgkreds B (Region 3 og 4)

Valgkreds C (Region 5)

Valgkreds C (Region 6, 7, 8 og 9)

Allan Jusjong Tlf. 98 31 96 95 jusjong@aj-design.dk

Curt Andersen Tlf. 40 63 14 07 curt@live.dk

Per Theisen Tlf. 51 51 09 85 pt@kalnet.dk

Preben Pedersen Tlf. 88 80 60 81 preben@fda.dk

udvalg og repræsentanter FDAs Forretningsudvalg Kai Nielsen kn@fda.dk Bjarke Pejtersen bjarke@fda.dk

Preben Pedersen preben@fda.dk

Fagligt netværk for Kabel TV Kai Nielsen kn@fda.dk

FDAs Teknisk udvalg Preben Pedersen preben@fda.dk

Preben Pedersen preben@fda.dk

Allan Jusjong jusjong@aj-design.dk Kai Nielsen kn@fda.dk

Cable Europe Kai Nielsen kn@fda.dk Dansk Ledningsejerforum Gunner M. Nielsen gmn@gmn.dk

Regionsbestyrelser ■ Region A:

(tidligere region 1+2) Vera Dahl Olesen, formand Lone Jakobsen, næstformand Tommy Schmidt, sekretær Morten Doktor Henning Lyk

■ Region 3:

Curt Andersen, formand Jens Møller, næstformand Sven Møller Andersen, sekretær Peder Pedersen Svend Erik Rasmussen

■ Region 5: Per Theisen, formand Jørgen Madsen, næstformand John Sørensen, sekretær Erik Wagner Keld Elkrog Larsen ■ Region Øst: Jørgen Fogtmann, formand Kai Nielsen, næstformand Preben Pedersen, sekretær Frans Larsen Peter Lyngby

■ Region 4: Samarbejder med region 3 Flemming Borg, formand Michael O’Halloran, sekretær

Erfagrupper For foreninger med eget tv-udbud og/eller eget internet: Jan List, formand Per Theisen, næstformand Carsten Gertsen, sekretær Per M. Sørensen Flemming Borg

YouSee: Flemming Madsen, formand Tommy Schmidt, næstformand Peder Pedersen, sekretær Gunnar Rasmussen Benny Olsen

Boligforeninger: Kontakt fda@fda.dk

FDA ORIENTERING · april 2016

Yderligere oplysninger om FDAs organisation på www.fda.dk

23


Profile for FDA - Forenede Danske Antenneanlæg

FDA Orientering 2-2016  

FDA Orientering 2-2016  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded