Page 1

Tidskrift for fællesantenneanlæg • Nr. 1 februar 2018

ORIENTERING

Hvordan skal licensen betales i fremtiden? LÆS OGSÅ:

■ Hovedbestyrelsen i

■ DKT-Comega 40 år i

■ Kalundborgegnens

FDA lægger linierne for strategien fremadrettet

antenneanlæggenes tjeneste

Antennelaug melder sig ind i FDA


FDAORIENTERING Udgivet af Forenede Danske Antenneanlæg. Dette nummer er trykt i 2.000 ekspl. og udgivet den 9. februar 2018. Bladets artikler kan frit anvendes i udgivelser fra medlemmer af FDA med tydelig kildeangivelse. I redaktionen: Kris Vetter, redaktør Thomas Bak, Per Theisen, Carl Erik Madsen og Søren Birksø Sørensen, ansv. redaktør. Deadline for redaktionel tekst: Nr. 2: 9. marts 2018 Indlæg til FDA Orientering sendes til: E-mail: redaktion@fda.dk Medsend gerne illustrationer/foto. Forsiden Der tegner sig et billede af enighed i Folketinget om at ændre på opkrævningen af licensen som vi kender den idag, og ændre på finansieringen af fremtidens tv-indhold. Så den snart 100 år gamle (i 2025) institution synger måske på sidste vers. Abonnement: Gratis til bestyrelsesmedlemmer i antenneanlæg, der er medlem af FDA. Andre interesserede: DK-abonnement 2017: kr. 1.185,EU-abonnement 2017: kr. 1.410,De angivne priser er ekskl. moms og incl. forsendelse. Kontakt: Mie Jørgensen Annoncer: Kontakt: Mie Jørgensen, mie@fda.dk. Se medieplan på www.fda.dk Grafisk produktion og distribution: Vmarketing Distribution af nr. 2: Fredag d. 6. april 2018. Tryk: PR Offset

Forenede Danske Antenneanlæg Bøgehus Annebergparken 21, 4500 Nykøbing Sj. Tlf. 59 96 17 00 Fax 59 96 17 17 fda@fda.dk www.fda.dk Telefontid: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-13

2

Gennemsigtighed og rimelighed Thomas Bak Landsformand

Godt nytår! Jeg gjorde her på pladsen i seneste nummer meget ud af, at de danske antenneanlæg fortsat meget gerne bidrager til finansieringen af dansksproget indhold til diverse billedmedier – ikke mindst selvfølgelig til tv. Det finder vi så i al beskedenhed faktisk også er tilfældet. Anlæggenes tilslutninger bidrager gennem meget store betalinger for de kommercielle dansksprogede tv-kanaler og gennem den særlige betaling via Copydan Verdens TV. FDA har dog en række naturlige ønsker i denne sammenhæng. Jeg gentager gerne; en lige behandling af forbrugerne, uanset teknisk adgangsvej som det første og vigtigste, men som en lige så sikker nummer to følger vores klare krav, om at betalingen skal ske på et gennemsigtigt, klart og forståeligt grundlag. Hvis ikke det kan forklares, kan det ikke forsvares. Ønsket om gennemsigtighed og forståelighed gælder i særlig grad i forholdet til Copydan Verdens TV. Mange af vores medlemmer oplever, hvordan det på det nærmeste er umuligt helt at forstå hvordan prisen på opkrævningen fra Verdens TV fremkommer. Konkrete henvendelser med ønsket om en forståelig forklaring er langt fra altid løsningen – desværre. Juraen bag disse betalinger for retransmission af flow-tv og for en række af de digitale – såkaldt nye udnyttelsesformer – er i et vist omfang kompliceret, MEN det er på ingen måder den eneste forklaring. Den oprindelige struktur var langt mere enkel, end det aftalekompleks vi lige nu står med. Verden var nok mere simpel i den del af den, som anlæggene agerer i, MEN ambitionen om at nå til en situation, hvor strukturen er forståelig og hvor det enkelte anlæg faktisk er i stand til at gennemskue og (kontrol) beregne egne fakturaer bør være afsættet. Hvis et system skal være meget millimeter-retfærdigt er der også en tendens til at det kan blive kompliceret. FDAs ønske er det enkle mindst lige så meget som det meget retfærdige. - fortsætter på side 4 ››› FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018


FDAINDHOLD

5 Er licensen, som vi kender den, fortid? 10 Sporene lagt ud frem mod næste landsmøde 11 40 år i antenneanlæggenes tjeneste

11 40 års jubilæum

16 Endnu et nyt medlem i FDA 17 Vi ændrer medievaner hele tiden 20 Advokatens bord: Bestyrelsesansvar 21

Branchenyt: Ny key accont manager til TV 2 Mediedirektør forsvarer DR Streaming vokser eksplosivt Vi snyder os til nyhederne på nettet

17 Nye medievaner 20 Advokatens bord

NYE MEDLEMMER

Ishøj Fællesantenne ca. 6.700 tilslutninger www.ishoj.dk/f-llesantenne-bolig

Kalundborgegnens Antennelaug ca. 9.300 tilslutninger www.ka-net.dk

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

3


FDAORIENTERING ››› - fortsat fra side 2 Jeg kan ikke helt lade være med at komme til at tænke på skattesystemet i denne forbindelse – uden at jeg helt ved hvorfor. Først og sidst handler det nok mest om viljen til at ville være gennemsigtig – den vilje har FDA i høj grad på anlæggenes vegne. De samme krav bør stilles til alle kommercielle kontrakter og til forarbejdet forud for at disse indgås. Særligt selvfølgelig når beløbene for kontrakten har en ’ikke ubetydelig størrelse’ målt i forhold til det konkret anlæg. En kontrakt på kr. 300-500.000 vil i det ene anlæg være en meget betydelig aftale, mens den i andre anlæg vil være af en klart mindre – målt op mod anlæggets økonomiske størrelse i øvrigt. Afgørende er det, at I som ansvarlig bestyrelse i anlæggene kun indgår kontrakter, hvor I føler jer på sikker grund. Vær så sikker som I kan blive på, at prisen for ydelsen ligger på markeds-

4

niveau – det vil typisk kræve, at I har mindst to konkrete bud at sammenligne. Er I ikke selv i stand til at beskrive den opgave, som skal løses tilstrækkeligt detaljeret, så må I søge hjælp udefra – der er en række dygtige og uafhængige rådgivere i markedet, som magter denne opgave på jeres vegne. Og når I kommer så langt kan FDA selvfølgelig også være behjælpelig med inspiration mv. Men i disse ’opgraderingstider’ er der også god grund for mig til at pege på, at længden af aftalerne meget nøje bør overvejes. Hvor længe kan I som anlæg overdrage ”driften til en tredjepart” og så løfte et reelt og troværdigt alternativ, når kontrakten udløber om måske 5 eller 6 år – eller måske først om 7 eller ….? Der er meget god grund til at søge råd og sparring hos andre – uden at jeg hermed forklejner de kompetencer, I har i netop jeres bestyrelse. FDA er for medlemmerne et rigtig godt sted at starte denne sparring. Både konkret, når I står over for at skulle indgå konkrete

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

kontrakter, men i høj grad også i perioderne imellem disse tidspunkter. Deltag i FDAs medlemsmøder, besøg udstillerne på messen, kom til konferencerne – vær kort og godt udfarende og aktivt opsøgende. Hvis du tænker, hvorfor har FDA ikke et arrangement om netop dette emne så husk at du selv kan tage initiativet til medlemsmøder i FDA. Egen medicin Vi kan ikke med nogen stor troværdighed stille krav til andre om åbenhed uden at vi selv også er åbne. Derfor har Hovedbestyrelsen i sit møde den 20.-21. januar besluttet, at der i forlængelse af møder i Forretningsudvalget og i Hovedbestyrelsen fremover udsendes medlemsreferater. På den måde får alle FDAs medlemmer mulighed for at følge med i de beslutninger, der træffes i den politiske ledelse af FDA.


Er licensen, som vi kender den, fortid? Et udvalg under Kulturministeriet har præsenteret 13 nye mediescenarier for fremtiden, som kan have betydning for hvordan fremtidens tv-indhold skal finansieres og hvordan danskerne skal betale licens i fremtiden Kris Vetter FDA redaktør Foto: DR

Kulturministeriet udgav i december 2017 rapporten ”Fremtidens danske indholdsproduktion” om hvordan finansiering af dansk indhold kan sikres i fremtiden. Nogle af hovedpunkterne er udvidelse af retransmissionsafgift, støtte til EUkvoter og en lempelse af tv-reklameregler i Danmark. Rapporten indeholder 13 idéer til fremtiden. Tv-markedet er under forandring og 670.000 færre danskere så i 2016 flowtv dagligt sammenlignet med 2012. Det stiller store krav til antenneanlæggenes omstillingsparathed og ikke mindst produktudvalg. Kunderne ønsker at kunne vælge mellem en hel række tilbud, når og hvor det passer dem og de ønsker ikke at betale for noget for fællesskabets skyld, men har fokus på egne behov og krav! En gammel institution Licensen blev indført i 1925 og har næsten siden den blev indført været anledning til voldsom diskussion. I 2025 vil det være 100 år siden, at licensen blev indført herhjemme. Dog tyder meget på, at jubilæet aldrig bliver afholdt! I de seneste måneder op til jul og her

først på året, har der i medierne været debat og nyheder, som tyder på, at Folketinget kan samles om et flertal om at aflive licensen, som vi kender den i dag. Det åbenlyse forslag er, at indkræve penge over skatten til DR og andre medievirksomheder med public serviceforpligtelser. Udvalg nedsat i 2017 Connie Hedegaard præsenterede på et pressemøde, allerede i efteråret 2016, et såkaldt ”yderscenarie”. Her overlades al public service til markedet, og offentlig finansiering af tv - og radiokanaler ophører. Dermed skal danskerne ikke længere betale licens, og de offentligt ejede public service-stationer nedlægges eller sælges. Forslaget i 2016 var enten en fondsmodel, hvor der udelukkende er offentlig finansiering af enkelte programmer, serie og nettjenester, eller gennem en ‘koncessionsmodel’, hvor hele kanaler eller platforme udlægges til private. I marts 2017 nedsatte kulturminister Mette Bock et udvalg, der skulle undersøge fremtidig finansiering af dansk indholdsproduktion med særligt fokus på tv-indhold og film. Rapporten på over 100 sider er nu udkommet og kommer vidt omkring. Et af hovedpunkterne har været den FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

såkaldte retransmissionsafgift, som opkræves af Copydan, når bl.a. antenneanlæggene, YouSee og Stofa udsender tv-kanaler som DR og TV 2. Licensen har været erklæret død før, men nu er det mere end sandsynligt, at finansieringsmodellen bliver kasseret. Der er for nuværende ikke noget parti i Folketinget, der ubetinget forsvarer licensen, så meget tyder på at det går den vej. Omkring 1. februar forventes kulturminister Mette Bock at sætte gang i medieforhandlingerne, som skal afgøre licensens endeligt. Ministerens målsætning er, at indgå et forlig inden sommerferien, således aftalen kan iværksættes fra 2019. De 35 fuldtidsansatte på licenskontoret i Ørestaden arbejder derfor ufortrødent videre med at svare på spørgsmål og opkræve licens, og ligeså gør de inspektører (de er bijobbere), der findes rundt i landet, som har til opgave at finde frem til husstande, der burde betale licens, men ikke gør det. Ifølge DR er ca. 10 procent af landets husstande fortsat ikke betalere, svarende til ca. 280.000 husstande. Licensen i 2018 udgør 2.527,00 kr. Heraf går 1683,69 kr til DR, TV2 regionerne får 253,13 kr mens Radio24Syv får 43,75 kr og 505,40 kr er moms. I 1925 var prisen 10 kr og i 1952 50 kr 5


FDAORIENTERING for et sort/hvid tv udover radiolicens på 15 kr. Momsen kom først i 1968 og farvelicensen i 1970 (436 kr). Er det slut med licens i den form vi kender i dag? Som beskrevet mange gange her i tidsskriftet er antallet af streamingtjenester i konstant vækst, mens nettet af afgifter, som sikrer, at tv-kiggerne indirekte bidrager til betaling af dansk produktion, ikke er gearet til denne nye realitet. Retransmissionsvederlaget for flow-tv er stagnerende på et niveau omkring 800 mio. kr. om året, som følge af distributørernes begyndende fald i kundetal og nedgradering til tv-pakker med færre kanaler fremgår det af Kulturministeriets rapport. Stagnationen i retransmissionsvederlaget er dog siden 2011 mere end opvejet af rettighedsvederlaget for de digitale tjenester, som er vokset fra ingenting i 2011 til godt 250 mio. kr. i 2016.

Tilsammen udgjorde retransmissionsvederlaget i 2016 over 1,1 mia. kr. Fakta • Omkostningerne til køb og produktion af dansk audiovisuelt indhold er vokset 1,4 mia. kr. i perioden fra 20102016, og er nu cirka 6,3 mia. kr. • Rettighedsvederlagene for retransmission og digitale tjenester nåede et historisk højt niveau på over 1,1 mia. kr. i 2016. • Udviklingen forventes ikke at fortsætte. Finansieringsgrundlaget for dansk audiovisuel indholdsproduktion forventes i 2025 at være 300 mio. kr. lavere end i 2016. • Rettighedsvederlagene forventes at falde, så de i 2021 vil være cirka 110 mio. kr. lavere end i 2016 på grund af ændrede forbrugsmønstre. • Der er sket en accelererende udvikling i faldet af tv-sening på flow-tv. I 2016 var der dagligt 670.000 færre danskere, som så flow-tv på en gennemsnitlig hverdag end i 2012.

Danmarks Radios pejlevogn 1969 6

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

• Næsten 10 procent af de danske husstande har nu ikke et tv. For de 20-29-årige er der tale om næsten en fjerdedel. Alligevel har danske forbrugere efter alt at dømme aldrig før brugt så meget tid på de audiovisuelle medier som nu, når både flow-tv og streaming, herunder on demand-sening, tælles med. Men væksten udfordres af øget international konkurrence og ændrede brugermønstre. De økonomiske midler til køb og produktion af dansk audiovisuelt indhold i 2025 vil blive 300 mio. kr. lavere end i dag, skønner professor, dr. jur. Thomas Riis, formand for udvalget. De 13 ideer kort fortalt Styrke on demand-tjenesteudbyderes bidrag til europæisk produktion I forslaget til ændring af AVMSdirektivet lægges der op til et mere sikkert grundlag for ordninger, hvor on demand-tjenesteudbydere forpligtes til


at bidrage økonomisk til fremstilling af europæiske produktioner, f.eks via nationale fonde. En sådan ordning bør indføres i Danmark, idet den alt andet lige vurderes at kunne tilvejebringe et værdifuldt redskab til styrkelse af produktionen af dansk audiovisuelt indhold. I modsat fald vil investeringer kunne blive trukket væk fra Danmark, når andre lande i Europa indfører sådanne ordninger. Regeringen bør som følge heraf også støtte forslaget til ændring af AVMSdirektivets art. 13, stk. 2, om on demand-tjenesteudbyderes bidrag til europæiske produktioner. Lempe de danske reklameregler De gældende danske tv-reklameregler, herunder også regler for sponsorering og produktplacering, indebærer, at internationale udbydere, herunder teknologivirksomheder, der driver betydelig forretning i Danmark, og ikke eller kun i beskedent omfang bidrager til dansk indholdsproduktion, er undergivet en mere fordelagtig regulering end tvstationer baseret i Danmark. Derfor bør det overvejes at lempe de danske reklamerestriktioner for danske tv-stationer, der faktisk i betydeligt omfang bidrager til dansk indholdsproduktion. Mest nærliggende er det, at lade de danske reklameregler, herunder også regler for sponsorering og produktplacering, følge AVMS-direktivets minimumsniveau, inkl. de lempelser, der lægges op til med den igangværende revision af AVMS-direktivet. Såfremt der sker en generel lempelse af de danske reklameregler, kan det for TV 2s vedkommende på ejerskabsniveau besluttes om og i givet fald i hvilket omfang, disse muligheder skal udnyttes. Arbejde for videodelingsplatformes ansvar for klarering af rettigheder Internationale udbydere af videodelingstjenester med brugeruploadet indhold, som f.eks. Google/YouTube og Facebook, har stigende betydning for den danske branche for audiovisuelt indhold. Disse udbydere er dog ikke pålagt at klarere rettigheder for det beskyttede materiale, som brugerne uploader på platformene, grundet muligheden for at påberåbe sig ansvarsfrihed i e-handelsdirektivet.

Regeringen bør støtte det igangværende arbejde i forbindelse med direktivforslaget om ophavsret i det digitale indre marked med en præcisering og skærpelse af udbydere af videodelingsplatformes forpligtelser og ansvar og arbejde aktivt for en fortsættelse af dette arbejde i andre sammenhænge, således at udbydere af videodelingsplatforme i højere grad kan bidrage til at sikre en sund værdikæde for audiovisuelt indhold. Udvikle og forøge støtteordninger Offentlige støtteordninger er efter udvalgets vurdering et velegnet redskab til at bidrage til et mangfoldigt udbud af dansk audiovisuelt indhold. Udvalget anbefaler derfor, at der sker en udvikling og forøgelse af de eksisterende støtteordninger, i det omfang der kan findes økonomi til dette, f.eks. gennem bidrag fra VOD-tjenester. Øge DRs samarbejde med den kommercielt finansierede del af tv-branchen og give øget adgang til DR-indhold De ressourcer, der tilføres DR, giver mest dansk audiovisuelt indhold for pengene. Samtidig har DRs ageren en betydelig markedsmæssig effekt for den kommercielt finansierede del af tv-branchen. Det bør i den kommende medieaftale præciseres, at DR har en pligt til i øget omfang at samarbejde med den kommercielt finansierede del af tv-branchen, og hvor det er muligt understøtter denne ved at samarbejde og samvirke, således at DR ikke unødigt skader finansieringsgrundlaget for denne del af tv-branchen. I denne forbindelse kan der konkret stilles krav om, at DR stiller de DR egenproduktioner, som DR ikke selv aktuelt anvender eller konkret planlægger at anvende i nærmeste fremtid, til rådighed for den kommercielle branche. Udvide ophavsretslovens § 35 til at omfatte on demand-tjenesteudbydere Rettighedsvederlagsordningen er velfungerende og udgør et vigtigt bidrag til finansieringen af dansk audiovisuelt indhold. Derfor anbefales det, at indholdet af § 35 løbende holdes op mod den fortsatte teknologiske udvikling, med henblik på konstant at sikre en løbende modernisering af aftalelicensbestemmelsen, så den matcher det til enhver tid værende teknologiske stade. FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

Konkret bør ophavsretslovens § 35 om retransmission udvides til også at omfatte on demand-tjenesteudbydere ved, at on demand-tjenesteudbydere sidestilles med tv-stationer i § 35s forstand. Støtte indførelse af kvoter for europæiske produktioner Internationale on demand-tjenesteudbydere har på få år opbygget en stærk position i Europa med et audiovisuelt indhold, der primært er amerikansk produceret. I forslaget til ændring af AVMSdirektivet lægges der op til, at medlemsstaterne skal sikre, at on demand-audiovisuelle medietjenester fra medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion opfylder en kvote for europæiske produktioner. Regeringen bør støtte forslaget. Tilskynde og facilitere samarbejde om alternative platforme Den danske audiovisuelle branche vil komme i et stadigt dybere afhængighedsforhold til de internationale teknologivirksomheder til skade for omsætningsmulighederne og dermed også – alt andet lige – til skade for den fremtidige finansiering af dansk audiovisuelt indhold. Det bør overvejes, om den danske audiovisuelle branche, herunder danske public service-virksomheder, i fællesskab kan etablere samarbejdsmodeller, f.eks. i form af etablering af en fælles platform med danskproduceret audiovisuelt indhold, der kan tiltrække brugere og annoncører og på den måde frigøre sig fra afhængigheden af internationale teknologivirksomheder og virke som modvægt mod disses rolle og styrke. Regeringen bør i denne forbindelse tilskynde og efter omstændighederne facilitere drøftelser om sådanne samarbejder. Stille vilkår om brug af aftalelicens ved offentlig støtte På området for dansk audiovisuelt indhold bør vilkår for tildeling af offentlig støtte til film og tvserier m.v. i højere grad end i dag bidrage til at sikre, at det økonomiske kredsløb for produktion af dansk audiovisuelt indhold fungerer. Støttemodtagere – danske som udenlandske – agerer på et dansk marked, som er skabt i samspil mellem mange 7


FDAORIENTERING Danmarks Radio har gennem årene kreeret licenskampagner, her med Mads Brügger, for at indskærpe at “licens er noget vi gi´r til hinanden” og dermed pointerer at vi alle skal betale for at opretholde gode kvalitetsprogrammer.

interessenter; producenter, kunstnere, organisationer, tv-stationer, tv-distributører og offentlige institutioner, hvilket støttemodtagere drager fordel af. Derfor bør det være et vilkår for at få støtte, at det via rettighedssystemet sikres, at der går penge tilbage i kredsløbet, når produktionerne udnyttes. Der skal sikres et lovgivningsmæssigt grundlag for, at Det Danske Filminstitut stiller som vilkår for udbetaling fra støtteordninger, at den nuværende praksis for opkrævning og fordeling af vederlag til rettighedshaverne skal kunne opretholdes og udbygges i takt med den teknologiske udvikling inden for rammerne af aftalelicenser i ophavsretsloven og tilsvarende områder. Understøtte lige forhandlingssituation I Danmark er der en velfungerende rettighedsmodel og et velfungerende aftalesystem på tv-området. Dette er vigtigt at bevare og udvikle. På onlinetjenester er systemet i flere sammenhænge ikke velfungerende på grund af ulighed i forhandlingsstyrken. Regeringen bør derfor støtte art. 10 i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked om pligt til etablering af en forhandlingsordning. Det kan overvejes at udvide området for standardkontrakter til tv-produktioner. Såfremt rettighedsvederlagene for tv8

distribution falder mærkbart, kan det derudover overvejes at udvide Ophavsretslicensnævnets kompetence til at fastsætte vederlag i urimelige rettighedsaftaler. Begrænse de ulovlige aktiviteter Udfordringerne med ulovlige aktiviteter, herunder fildelingstjenester, udgør en markedsdominerende faktor, der begrænser indtægter og mulighed for forretningsudvikling i relation til audiovisuelt indhold. At begrænse de ulovlige aktiviteter vil bidrage til nye indtægter til dansk audiovisuel indholdsproduktion. Regeringen bør fortsat spille en betydelig rolle som facilitator for samarbejdet mellem rettighedshaverne, teleselskaberne, platformene og andre aktører. Regeringen kan undersøge mulighederne for en bredere finansiering af indsatsen mod de ulovlige aktiviteter. Fortsat bevare offentligt støttet indhold som lokomotiv for dansk indholdsproduktion Offentligt støttet indhold skal være et lokomotiv for dansk audiovisuelt indhold og understøtte fortsat dansk audiovisuel indholdsproduktion. Systematisk tilstedeværelse af DRs indhold og andet offentligt støttet audiovisuelt indhold på de internationale teknologivirksomheders platforme, som f.eks Facebook og Google/YouTube, vil efter udvalgets FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

vurdering på længere sigt resultere i mindre dansk audiovisuelt indhold. Udvalget anbefaler derfor, at offentligt støttet indhold – herunder DRs indhold – som udgangspunkt ikke skal være tilgængeligt på de internationale teknologivirksomheders platforme. Sælg kun dele af TV2 Regeringspartiet Venstre har gennem længere tid ønsket, at sælge TV 2, men har nu på det seneste modereret ønsket til kun at omfatte 50 procent salg her på det seneste. Seneste udspil går på kun, at sælge 49 procent. af kanalen, og derved bevare kontrollen over tv-selskabet. Man vil dog fortsat arbejde på et salg og da der som bekendt er anlagt en række sager mod TV 2, skal man have EU-Kommissionens tilladelse inden et eventuelt salg kan effektueres. Fra Socialdemokratiets side er man tilfredse med regeringens holdningsændring, da man fra partiets side hele tiden har været modstandere af at sælge hele TV 2. Samtidig er man dog åben overfor, at lade investorer komme ind og indskyde kapital, der kan hjælpe TV 2 til yderligere udvikling, ifølge partiets medieordfører Mogens Jensen. Det handler om at bevare publicservice-forpligtelserne!


Socialistisk Folkeparti har hele tiden været af den holdning, at hvis alle bliver opkrævet over skatten, vil alle komme til at betale til public service og derved bliver der flere penge at lave kvalitetsudsendelser for. Der tegner sig et billede af enighed Folketingets partier begynder at nærme sig hinanden og selv fra Dansk Folkeparti er man nu indstillet på at fravige sit ultimative krav om store besparelser i DR (forslaget var 25 procent over en 5-årig periode) mod, hvis DR sætter kurs mod et mere snævert public service-fokus og mere samarbejde. Partiet mener at deres udmelding har virket som en chokkur for DR, som allerede har virket og sendt DR på rette kurs. Kravet fra DF var, at DR skulle fokusere på de områder, hvor man ved, at markedet ikke kan løfte det og øge samarbejde med markedet og ikke agere som en stor mastodont. Det mener medieordfører Alex Ahrendtsen er begyndt at ske og hilser udviklingen velkommen. Dansk Folkeparti ønsker også at der stilles krav til streamingtjenester, såsom Netflix om at bidrage økonomisk og man ønsker at intensivere bekæmpelsen af ulovlig kopiering af dansk indhold.

Fra DRs side er man indstillet på samarbejde og man vil tage et større ansvar for at samarbejde med det private marked i fremtiden. De samarbejder DR allerede har med de private producenter, kulturlivet og læreanstalter, er omfattende og skal fortsættes og udbygges, ifølge generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønn. Denne udmelding fra DR bliver modtaget positivt fra flere producenter, blandt andet MTG (ejer af TV3) og tv-producenten Mastiff. Dette har netop været anken fra tvproducentselskaberne tidligere, hvorfor dette nye udsagn tages imod med kyshånd. Især muligheden for at kommercialisere på indholdet i form af eksempelvis abonnement eller streaming efterfølgende ses som værende interessant. Hvis DR forpligtes eller selv ønsker at udlægge flere produktioner, vil det være meget interessant for disse tv-producenter. DR ønsker ikke app Den såkaldte Danflix-model er DR dog ikke tilhænger af. Her ønsker Venstre at spare mellem 300 og 400 mio. kr. på licensen til DR sammen med 100 mio. kr., der ifølge Venstres forslag skal spares på støtten til private medier.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

Partiet ønsker at sende pengene i en ny og større public service-pulje, som vil kunne søges af alle, der betaler skat i Danmark. Dette materiale lægges så tilgængeligt i en app kaldet Danflix. DR er ikke tilhænger af modellen, da man frygter at indholdet kan komme til at ligge bag de kommercielle aktørers betalingsmure og dermed sikres ikke fri og lige adgang til udsendelserne. Især forslaget om retransmissionsafgifterne i de 13 forslag under Kulturministeriet er interessant: - Med rapporten lægges der op at retransmission udvides til at omfatte ondemand-tjenester. Dette betyder konkret at ophavsretslovens § 35 om retransmission udvides til også at omfatte on demand-tjenesteudbydere ved, at on demand-tjenesteudbydere sidestilles med tv-stationer i § 35s forstand. Det vil ”alt andet lige resultere i en stigning i rettighedsvederlagene”, fremgår det af rapportens forslag.

9


FDAORIENTERING

Sporene lagt ud frem mod næste landsmøde Hovedbestyrelsen i FDA var samlet i godt et døgns tid for at lægge de lidt længere strategiske linjer ud for arbejdet frem mod næste landsmøde og for at beslutte helt konkrete initiativer Søren Birksø Sørensen Sekretariatsleder FDA

I disse håndboldtider kan vi jo starte med at notere, at der er tale om et delvist nyt hold, hvor de fire af hovedbestyrelsens medlemmer er nye. Der er en ny anfører i skikkelse af Landsformand Thomas Bak, en ny 2. næstformand med Carl-Erik Madsen på pladsen. Dertil et par spillere, som tidligere har spillet på holdet, men har været væk i en længere periode; Peter Dam, nyvalgt i denne omgang og Peter Lyngby, indtrådt fra reservebænken efter Bjarke Pejtersens udtræden af holdet. Fra holdet før landsmødet er næstformand Per Theisen og Vera Dahl Olesen, sammen med den genvalgte Preben Pedersen. Hovedbestyrelsens nye anfører er i høj grad drevet af den bredere politiske interesse, og debatten var i høj grad centreret om netop de politiske muligheder for FDA. Analysen og debatten har to spor; det ene om at være repræsentanterne for de brugerejede anlæg i både den offentlige debat og i forhold til anlæggenes

10

kommercielle samarbejdspartnere, uanset om det er Copydan Verdens TV, YouSee, Stofa, Telecenteret eller hvem det nu måtte være. I den offentlige debat er platformsneutralitet fortsat et vigtigt omdrejningspunkt. I forhold til de kommercielle aktører handler det meget om gennemsigtighed og rimelighed. I begge retninger. Anlæggene har brug for gennemsigtighed – og for at skabe sig denne gennemsigtighed - også når det kommer til egne beslutninger. Det kræver et gennemarbejdet og veldokumenteret beslutningsgrundlag for bestyrelsen selv og naturligvis for jeres medlemmers medbestemmelse, i det omfang, det er beslutninger, der kræver eksempelvis en generalforsamlingsbeslutning. Mange bestyrelser har ikke nødvendigvis den fornødne viden selv i forhold til alle de beslutninger, der skal tages – men så må de søge hjælp fra andre. Det kan eksempelvis være fra uafhængige rådgivere, så beslutningen ikke alene baseres på tilbud og oplysninger fra de mulige leverandører. I spørgsmålet om at udnytte den styrke, de mange brugerejede anlæg har i fæl-

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

lesskab, så bliver det nemt noget mere kompliceret. På den ene side, så ligger der helt uden tvivl en meget betydelig potentiel styrke i at være mange til at handle sammen. På den anden side, så bliver styrken først en styrke på det tidspunkt, hvor anlæggene så faktisk handler i fællesskab. Alle vil gerne have indkøbsstyrken til at opnå gode og attraktive priser på netop de løsninger, de selv søger. Udfordringen ligger mere i at opnå enighed blandt anlæggene til at bøje sig så meget mod hinanden at der kan købes ind i fællesskab. Et uforløst potentiale giver ikke i sig selv gode priser! Den anden dimension handler om at være forbrugernes talerør i debatten mere generelt – altså ikke nødvendigvis direkte knyttet til antenneanlæggene. Som et eksempel kan nævnes, at der blev talt om, at FDA i forbindelse med den kommende medieaftale skal søge at sikre, at der kommer en ny valggruppe ind i forhold til de regionale TV 2-stationer. Valggruppen skal give plads til ”de brugerejede antenneanlæg i dækningsområdet” i repræsentantskaberne i regionerne.


40 ÅRS JUBILÆUM

40 år i antenneanlæggenes tjeneste DKT Comega kunne i 2017 fejre 40 år som partner for netværksoperatører, herunder de danske antenneanlæg Kris Vetter Redaktør FDA Input og foto: DKT-Comega ved Christen Søgaard Johansen

Derfor har FDA Orientering lavet et portræt over virksomheden på de næste fire sider, lige til at tage ud. Den vigtigste hjørnesten i virksomheden DKT-Comega (i teksten kun benævnt DKT) historie er efter bedste evne beskrevet i det følgende. Vedholdenhed og fokus gennem alle årene Det hele startede den 29. august 1977, hvor virksomheden DKT blev etableret som entreprenør og løsningsleverandør til tv-kabel industrien. Stiftere var Hardy Christian Hansen og Brita Emborg Hansen og virksomheden havde sit udgangspunkt i Ejby på Sjælland. En af grundene til DKTs succes er at man altid har haft et dedikeret fokus på bredbåndsnet. I 1977 var det som en løsningsleverandør til antenneanlæggene. Men efter at engrosforretningen blev tilføjet og frem mod 1990 gik det stærkt med udviklingen. I 1980 startede man med import af ”nøgleprodukter” til tv-kabel industrien. Og man startede i samme periode en egenudvikling af produkter, som resulterede i at man introducerede COMEGA-mærket til markedet (1990). COMEGA blev ret hurtigt anerkendt som et kvalitetsbrand og allerede i 1996 blev man enig om at koncentrere indsatsen om at være produktudviklere,

Det var andre arbejdsvilkår tilbage hvor dette foto er taget (1979), da var montørerne bogstaveligt talt i marken (bemærk med en cigaret i munden). hvorfor løsningsleverandørdivisionen blev solgt til daværende TDC.

fiber-to-the-home (FTTH) var et strategisk fokusområde.

- Det var dengang, hvor returvejen og internettet som en tjeneste blev introduceret på kabel-tv-netværk, og vi ønskede at dedikere os 100 procent på at sammensætte den bedst mulige portefølje af produkter til koaksiale og fiberoptiske netværk, siger direktør Christian Emborg.

Fremtid med mange muligheder Hvad er udfordringerne for dit firma og branchen i bredbåndsmarkedet i de kommende år?

- Fokus og vedholdenhed har altid været vigtige succesparametre for os, fastslår direktøren. I 1999 etablerede man et datterselskab i Sverige med navnet DKT AB, hvor FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

- Bredbåndsbranchen er mere interessant end nogensinde før, måske ligefrem ligeså udfordrende og spændende som 90’erne, hvor internettet blev introduceret som en tjeneste, siger Christian Emborg. Han slår fast, at risikovilligheden skal være tilstede og derfor skal man som virksomhed være klar og villig til 11


forstå kunderne (antenneanlæg og operatører) og så skal man være vedholdende og modig, da store beslutninger som har stor økonomisk betydning for det enkelte antenneanlæg ikke tages over night, men er beslutninger der skal modnes og tages når timingen er den rigtige for anlægget, siger Christian Emborg.

Direktør for DKT, Christian Emborg, ser udfordringer som nye muligheder for vækst til gavn for antenneoperatørerne og virksomheden. at foretage store investeringer for at imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel fra slutbrugerne. Det handler dybest set om, at være med til at skabe et moderne og effektivt samfund, hvor digitaliseringen spiller en meget væsentlig rolle. Mange operatører synes tøvende i markedet, hvorfor DKT har en stor opgave i, at overbevise dem om at det er tid at investere stærkt i netværksydelsen, og at tiden og udviklingspotentialet aldrig har været bedre! - Derudover skal vi fortsætte med at udvikle produkter, som bidrager til et solidt forretningsmæssigt grundlag. Vi

skal være på forkant med udviklingen med en dyb forståelse af forretningsmekanismerne i branchen være dybt integreret i forretningsmodellerne, konkluderer direktøren. Hvordan er konkurrencen fremadrettet? I disse år fusionerer virksomhederne (eller bliver opkøbt af andre) eller forlader mange virksomheder indenfor telebranchen markedet. Derfor er det naturlige spørgsmål hvordan DKT vil stå distancen i konkurrencen om kunderne? - Man skal evne at involvere sig og

- Efter min mening har branchen brug for innovative virksomheder, der forstår branchen og kan agere ud fra kundeønsker og krav. Vi skal også have den fornødne tekniske indsigt til at vi kan tale kundernes ”sprog” og forstå deres behov. Så en høj grad af detaljeorientering kombineret med vilje til at tilpasse produkter og ydelser til et marked i forandring, siger direktøren. En familieejet virksomhed som DKT har åbenlyse fordele, når det handler om mennesker og udvikling. DKT er som virksomhed vant til at træffe langsigtede beslutninger og rigtige valg, ellers var man ikke en markant spiller i markedet her 40 år efter! - Vi ønsker fortsat at fremstå som en veltrimmet virksomhed, hvor medarbejderkompetencer går hånd i hånd med kvalitetsprodukter og ydelser. I dag skal medarbejderne være dygtige og kunne svare på de spørgsmål de bliver mødt med at teknikere og bestyrelse i

DKT kunne i 2017 fejre sit 40-års jubilæum som partner for netværksoperatører og leverandør til de danske antenneanlæg. 12

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018


40 ÅRS JUBILÆUM

antenneanlæggene. Det sætter vi en stor ære i og en stor indsats bag, fastslår direktøren. Danmark tester fremtiden - Det betyder, at Danmark ofte “tester fremtiden” før en bredere udgivelse. Et godt eksempel er eksempelvis at Netflix blev lanceret meget tidligt i forhold til for eksempel Tyskland, siger Christian Emborg. Kravene til bredbåndskapacitet er høje i Danmark, hvilket ”tvinger” operatørerne til en fortsat udvikling og opgradering hele tiden. - Det holder os på mærkerne som leverandør og ved at vi er både på det tyske marked og det danske både agerer lokalt og internationalt, opnår vi mange naturlige syneriger både til gavn for egen virksomhed og til gavn for kunderne i Danmark, siger direktøren. DKT kan således udnytte viden og erfaring fra flere markeder, ligesom man kan tilføre samarbejdspartnere i Danmark merværdi. - I et marked som det danske handler det om differentiering, viden og gode produkter for at kunne udbygge kunderelationer. Derfor skal vi være tilstede både til slutbrugeren og hos de andre operatører i Danmark, konkluderer han.

DKT-produkter og løsninger på HFC og FTTx-markederne Som tidligere nævnt er fokus på detaljer vigtig, når man ønsker at være antenneanlæggenes foretrukne leverandør. - Vi ved, at udfordringen ved mange af vore produkter ligger i detaljen. Derfor dedikerer vi mange ressourcer til dette område for, at kunne tilbyde den nødvendige ydeevne og stabilitet - Det handler jo dybest set om at sikre produkter, der kan ”slå” konkurrenternes og skabe endnu bedre oplevelser for slutbrugeren, siger direktøren. Han slår også fast at driftsstabilitet er vigtig, da antenneanlæggene ofte har store driftsmæssige omkostninger og kunderne forlanger 100 procent oppetid, da nedbrud ikke accepteres. Så et stabilt og driftsikkert anlæg betyder meget for antenneanlæggene og dermed også for DKT som leverandør. DKT har specialiseret sig i det koaksiale passive netværk, FTTH-gateways, og netværk til hjemmet (koaksialt og WiFi) På det senestehar virksomheden arbejdet meget med netværket i hjemmet, hvor “gigabit til gadgeten” bliver stadig vigtigere, herunder med WiFi netværket som er et stigende problem. - Udfordringen med Wifi i hjemmet tager vi meget alvorligt, da denne

DKT er grundlagt af Hardy Chr. Hansen & Brita Emborg Hansen i Ejby, Sjælland og blev i 2006 overtaget af Christian Emborg som dermed blev ny ejer og administrerende direktør og sikrede at virksomheden blev i familiens eje. FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

gælder for de fleste slutbrugere, siger Christian Emborg. - Vi har arbejdet fokuseret på dette gennem de seneste 20 år, og er meget stolte af at kunne sige at vi har løst opgaven med vores DKT WAVE2 site. Docsis 3.1 DOCSIS 3.1 og 1.2 GHz er de varme emner for kabeloperatører i konkurrencen med FTTx. Men hvad tilbyder DKT og hvilke perspektiver på disse markeder for DKT? DKT har en komplet linje afpassiver til opgradering af det koaksiale netværk. - I vores mindset er dette det bedste, der er sket med branchen siden DOCSIS i 90’erne, og vi har været forberedt på dette i et stykke tid. Det koaksiale net har jo hermed muligheden for at konkurrere med fiber og højere båndbredde, og det er en kæmpe forskel som ”fremtidssikrer” det koaksiale net. - Allerede i 2013 besluttede vi at erstatte alle vores produkter og udvikle en komplet linje i henhold til den nye standard, siger direktøren. Fremtiden er spændende og mulighederne mange Lige nu kræver det lidt is i maven for antenneforeningerne at bestemme sig for hvad næste skridt er.

Det at vi er på flere markeder både indenlands og udenlads giver også mange synergifordele, siger Christian Emborg. 13


Generelle anbefalinger fra DKT: Glem ikke det passive netværk: Det skaber store omkostninger til udskiftning og vedligeholdelse, ikke at gøre det rigtige første gang. Sørg for den rigtige afslutning i hjemmet: Du skal vælge en løsning som er fleksibel i forhold til skiftende frekvenser, eksempelvis vores PIO. Tag ejerskab over hjemmenetværket: Kunden kan selv afhjælpe problemer med sit hjemmenetværk. Hjælpen findes via www.homeconnect.me Få løst problemerne med WiFi i hjemmet. Vi ved at over 50% af danskere har problemer med det trådløse net i hjemmet. Du kan finde råd og vejledning på www.wave2.dk. - Hvis det er “green field”, er det nor-

malt den bedste ide at bruge fiber. - Hvis det er et FTTH-netværk, der er bygget, bør gatewayen være layer 2 på grund af den overlegne fleksibilitet og OPEX / afskrivninger i en 2-box løsning, hvilket gør dette til en meget bedre forretning. - Hvis det er et HFC-netværk, er det altid en god idé at forsøge at gøre noden til den sidste aktive enhed og køre passiv koaksial derfra. DKT holder fokus DKT har et dedikeret fokus på det koaksiale distributionsnet, FTTH/gateways, samt hjemmenetværket og specialiserer sig inden for disse områder. - Vores dedikerede fokus er at, vi skal være gode til det vi gør. Når det er sagt, har vi i de sidste år gjort en masse forskning om, hvordan vi distribuerer

eks. IP inden for hjemmet, og vi mener, at dette er et område, hvor industrien skal forme sig, siger Christian Emborg. - Det er ikke længere nok at lægge ansvaret på routeren til at håndtere alt. Vi skal typisk finde midler til at distribuere IP længere inde i hjemmet, siger han. Derfor har DKT udviklet en løsning baseret på MoCa-standarden for IPdistribution over koaksialkablerne i hjemmet. Og seneste nyt er en ny Wi-Fi-produkserie indenfor Wave2 mesh standarden. Et gennembrydende og spændende produkt, som man forventer vil forbedre ydelsen på Wifi i hjemmet betydeligt. På sidste års ANGA-messe deltog DKT som vanligt (for 15. gang). Her viste man en innovativ og fleksibel tilgang til hjemme-stikdåser, hvorpå de skiftende frekvenser nemt håndteres i den danske opgradering. DKT er klar over, at DOCSIS 3.1 betyder en helt ny generation af netværk, som man satser benhårdt på. Udover dette er det fortsat vigtigt at holde det traditionelle koaksiale distributionsnet i hjemmet i top stand og eliminere støj. Dette er stadig vigtigere og vigtigere med øget opløsning/4k. Det betyder at udstyr i hjemmet fortsat skal være højkvalitetsudstyr. - In-home-området er et vigtigt produktområde for os, hvor vi vil satse på at være førende med nye produkter og optimale løsninger, siger direktøren. - Så trods det faktum at vi kunne fejre 40 års jubilæum, hviler vi ikke på laurbærrene, men har fokus på konstant udvikling til gavn for vore kunder, de danske antenneanlæg samt naturligvis udvikling af vores egen forretning. Det er benhårdt arbejde, men også utrolig spændende og vi føler da danske antenneanlæg tager virkelig godt imod os.

DKT COMEGA indførte i 2014 Signia-serien med unikke OPEX-muligheder og med det formål at øge industristandarderne og indføre højere frekvenser i DOCSIS 3.1 14

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018


40 ÅRS JUBILÆUM

DKTs tidslinje... - kort fortalt med highlights 1977

Den 29. august 1977 bliver DKT etableret som en iværksætter og løsningsleverandør i kabel-tv-industrien. Grundlagt af Hardy Christian Hansen & Brita Emborg Hansen i Ejby, Sjælland.

1980’erne

DKT begynder at importere nøgleprodukter til kabel-tv-netværk. Disse bruges til egne løsninger og distribueres også til installatører.

I slutningen af 80’erne begynder DKT at udvikle egne produkter til det passive koaksiale netværk og hjemmenetværket. Dette er starten på COMEGA-mærket.

1990’erne

DKT lancerer COMEGA-serien af passiver og anerkendes snart som et kvalitetsmærke. I 1996 beslutter DKT at fokusere fuldt ud på produkter - løsningsleverandørafdelingen sælges til den nationale TDC, og fra det tidspunkt er det officielle navn DKT A / S. I 1999 etablerer DKT et datterselskab i Sverige (DKT AB) og tilføjer Fiber-To-The-Home (FTTH) som et strategisk fokusområde.

2000’erne

DKT udvikler i 2001 den første FTTH-gateway under COMEGA-mærket.

2004

Datterselskabet i Hongkong/Kina blev etableret (COMEGA Technologies Ltd.).

2006

Christian Emborg tager kontrol over selskabet og bliver dermed den nye ejer og administrerende direktør. Samme år ændres mærke/logo til DKTCOMEGA.

2007

DKT bliver den første producent til at starte en ægte gigabit platform (FTTH gateway/CPE).

2010’erne

DKT introducerer www.homeconnect.me. Verdens første online supportplatform for kabel-tv-abonnenter. Det letter operatørens kundeservice betydeligt og forbedrer kundetilfredsheden. I 2013 etablerer DKT et datterselskab i Tyskland, DKT GmbH.

Senere samme år tager DKT et strategisk fokus på DOCSIS 3.1, og en fokuseret udvikling/ investering i produktstart.

2014

DKT COMEGA lancerer Signia-serien med unikke OPEX-muligheder og med det formål at øge industristandarderne og indføre højere frekvenser i DOCSIS 3.1

DKT går ind i DOCSIS 3.1 arenaen og vinder verdens første komplette DOCSIS 3.1-opgradering. Huawei vinder den samlede kontrakt, og DKT vinder underleverandørkontrakten for det passive netværk. Forskningen og udviklingen fortsætter til nye forbedringer. Den koaksiale og fiberoptiske infrastruktur er nu etableret som overlegne fysiske lag til bredbåndsfordeling, og hjemmenetværket skal opgraderes for at matche netværksydelsen.

2017

DKT fejrer sit 40 års jubilæum.

I december 2017 lancerer DKT DKT WAVE2, en ny produktserie Wifi-mesh Access Points, og lancerer www.wave2.dk en dedikeret hjemmeside til WiFi løsninger.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

15


FDAORIENTERING

Velkommen til endnu et nyt medlem i FDA Søren Birksø Sørensen Sekretariatsleder FDA

I sidste nummer i 2017 kunne vi byde velkommen tilbage til Ishøj Fællesantenne, som medlem i FDA Her i det første nummer i 2018 kan vi så byde endnu et anlæg med en stolt FDAfortid velkommen tilbage i kredsen af medlemmer. Kalundborgegnens Antennelaug har meldt sig ind i FDA. Lauget har godt og vel 9.300 aktive tilslutninger i Kalundborg og en række oplandsbyer, herunder Svebølle, Ubby, Jerslev, Rørby, Årby, og Uggerløse. Se eventuelt artikel i FDA Orientering 2017 nummer 4 om den daværende Svebølle Antenneforenings overvejelser, som ledte til at de søgte ind i, og blev en del af Kalundborgegnens Antennelaug. Lauget driver selv sit internet og den daglige kontakt med medlemmerne varetages fra et kontor med Ivan Thygesen som forretningsfører. Han har 4

16

Ivan Thygesen, forretningsfører

Thomas Philip, formand

medarbejdere til at hjælpe med at løse opgaverne, herunder 3, som tager sig primært af internetdriften. TV udbydes i et tæt samarbejde med YouSee. Kalundborgegnens Antennelaug ledes

af en bestyrelse med 7 medlemmer med formand Thomas Philip i spidsen. Vi glæder os over at have Kalundborgegnens Antennelaug tilbage som en del af fællesskabet i FDA.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018


Vi ændrer medievaner hele tiden Danskernes forbrugsmønster på medier ændrer sig fortsat og siden 2006 er der sket markante ændringer Kris Vetter FDA redaktør Kilde: Slots- og Kulturstyrelsens undersøgelse om danskernes forbrug på medierelaterede forbrugsposter Illustrationer: Kulturministeriet

De sidste 10 år er der sket markante ændringer i vores måde at tilgå medier og læse og se tv på! Dette stiller store krav til omstillingsparathed og dermed nye og ændrede tilbud fra antenneanlæggene til deres medlemmer. En ny analyse af danskernes medieforbrug fra Slots- og Kulturstyrelsen viser, at husstandenes forbrugsmønster har ændret sig væsentligt siden 2006. Vi er inde i et såkaldt paradigmeskifte i disse år, hvor vores vaner og forbrug på og af medier er i stor forandring.

Seneste analyse kaldet ”Forbrug og Priser”, fra Slots- og Kulturstyrelsens er en rapportering om mediernes udvikling i Danmark. Denne rapport viser blandt andet, at danske husstande i 2016 brugte langt flere penge på medier, altså købelysten er der hos forbrugerne, det er blot tilgangen/adgangen og udvalget, der ændrer sig. Vi er dykket ned i rapporten I 2016 brugte en dansk husstand i gennemsnit 19.626 kr. (alle tal i faste priser) på medierelaterede forbrugsposter som tv-abonnementer, streamingtjenester, aviser, licens, teletjenester, audiovisuelt udstyr og telefoner m.m. Det er 166 kr. mere end i 2015. I tiden fra 1994 til 2016 udgør de

19.626 kr. dog et forholdsvist normalt niveau, om end noget lavere end da forbruget toppede i årene op til finanskrisen. Forbruget følger den generelle forbrugsstigning. Men det er især forskydningen mellem forbruget af trykte medier og til teletjenester, der er interessant! Der er næsten tale om en halvering af en almindelig husstands indkøb af trykte medier (aviser og bøger mm.). Husstandenes årlige forbrug på medier, der læses, faldt en anelse fra 4.341 kr. i 1994 til 4.147 kroner i 2006; herefter er forbruget næsten halveret til 2.279 kr. fra 2006 til 2016. Modsat stiger forbruget på medier, der fortrinsvis ses/lyttes til, fra 5.093 kr. i

?

Skal jeres antenneanlæg have

ny hjemmeside

- Vi har mange års erfaring i opbygning af hjemmesider - Vi producerer og bygger op i eget CMS system via JOOMLA - Din garanti for et system som er nemt at vedligeholde og opdatere - Sikkerheden er i top, da vi (efter jeres ønske) opdaterer til nyeste version løbende - Du kan vælge selv at lægge tekster mv. på eller vi gør det - I får en hjemmeside som fungerer og som hele tiden er up to date.

eanlæg Vi ønsker vore kunder/de danske antenn en glædelig jul og et godt nytår... FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

www.vmarketing.dk

Tlf. 73 84 85 45

17


9.668

9.265 2015

2016

9.412 2014

8.923 2013

9.715 2012

9.986 2011

9.161 2009

9.702

9.409 2008

2010

9.270 2007

8.591

8.282 2005

2006

8.149 2004

7.508 2003

6.656 2001

7.264

6.603 2000

2002

6.533

6.253 1998

1999

6.271 1997

5.831 1996

6.584 1995

1994

5.649

FDAORIENTERING

Kilde: Danmarks Statistiks - Forbrugsundersøgelsen, FU51, samt særkørsler heraf. Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Figur 1: Husstandenes gennemsnitlige årlige forbrug på tv-abonnementer, telefoni, internet, kombinerede teletjenester inkl. tv og streamingtjenester fra 1994 - 2016 (i kr. og faste priser)

Den store stigning i forbruget på den samlede forbrugskategori i perioden fra 1994 til 2016

(4.019 kr.) dækker dog over signifikante indbyrdes forskydninger i forbruget af de forskellige

grad eksterne tjenester i deres produkter.

18

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

Antal medietjenester mv. pr. udbyder YouSee

10

7. In

Mål båd kva

Pris

2009

1994 til 5.894 kr. i 2016; herunder også børn med 17.510 kr. i 2016 bruger noget Kulturstyrelsens analyse, at forbruget streamingtjenester med 275 kr. mere på de medierelaterede forbrugsper husstand er gået tilbage fra 1.570 underliggende teleprodukter. Blandt de læste medier er det især salget poster end de to andre husstandstyper kroner i 2006 til 820 kroner i 2016. af aviser og magasiner i løssalg, der går med enlige. Den overordnede obserDe indbyrdes forskydningerne afspejler digitaliseringen og afogmetilbage. vation er derfor, at et højere antalaf af danskernes Forbrugetmedievaner på telefoni-, internetOpgør man forbruget i kroner efter voksne i husstanden påvirker forbruget tv-abonnementer er samlet set steget dieindholdet, men afspejler ogsåpåændringer i tv- og teleudbydernes strategiske ageren på mekommunetyper, er der i 2016 store de medierelaterede forbrugsposter i markant siden 1994, hvor den gennemforskelle mellem især bykommuner opadgående iretning. snitlige husstand brugte 5.649 kr. I 2016 dieområdet, som på forskellig visenafdækkes det følgende. (20.241 kr.) og yderkommuner (16.715 brugte den gennemsnitlige husstand Forbruget på tv-mediet fastholdes… kr.). 9.668 kr. menlænge vanerne ændrer sig De danske og tv-selskaber -har solgt pakkeprodukter, der består af flere forskellige Måles forbruget telepå de medierelaterede Niveauet har siden 2010 stabiliseret sig 5. Markant ændret forbrug teletjenester forbrugsposter i andel af det samlede Tallene viser, at danskerne i høj grad på et årligt forbrug lige underpå10.000 tele- og medieprodukter – for eksempel etfastholde kombineret abonnement bestående af bredbånd forbrug, er forskellene mellem komprioriterer at forbruget på kr., jf. figur 1 ovenfor, dog med et og Husstandene øger forbruget af alle andre munetyperne dogtidligere begrænsedeår oger dettemedier, der ses lyttes til som for i tallene fra Danmarks Statistik og tv. Modsat forbrug nuogudspecificeret teletjenester end fastnettelefoni. aftagende. eksempel tv og streaming-tjenester. gennemgåsi det følgende. Det bemærkes, at tallene er opgjort Udvikling i årligt forbrug fra 1994-2016 Opgør man forbruget efter husstandspå basis af en ny opgørelsesmåde fra 1994 Streaming 0 typer, er det husstande med to eller flere Danmarks Statistik, der tegner et andet 275 Samtidig er der de seneste år, set en forholdsvis ny tendens, hvor teleog tv-udbydernes pro2016 voksne, der bruger mest på de medierebillede af udviklingen i det samlede 151 laterede forbrugsposter. (korrigeret for inflation) Mobiltelefoni dukter kombineres med adgangmedieforbrug til forskellige digitale medietjenester for eksempel TV 2.569 2 Play, Eksempelvis brugte husstande med 2 end tidligere. voksne børn 24.967 kr. Ekstra i 2016 mod viser, at detog årlige forbrug på HBO,ogPling, Wype, BladetTallene og med flere, hvor tv-distributørernes beriges Komb.tv-produkter 418 2.515 teletjenester 17.510 kr. hos enlige med børn. aviser købt i løssalg er faldet fra 326 digitalt. Denne udvikling kortlægges det følgende. Sidstnævnte bruger samtidig væsentlig kronerkvalitativt i 2006 til 96ikroner i 2016 per 697 Tv-abonnement mindre på især medier, der læses, end husstand. I samme periode har abonne2.506 andre husstandstyper. mentssalget udviklet sig mere stabilt med et fald fra 1.247 kroner i 2006 til Internet 0 1.557 Slotsog Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2017/Forbrug og priser Side 42 af 66 En husstand med mindst 3 voksne 917 kroner i 2016. brugte i 2016 29.446 kr. mod 14.223 kr. Magasiner i løssalg i landets kiosker og 4.383 Fastnettelefoni hos enlige under 60 år uden børn. supermarkeder er ifølge rapporten gået 246 14.092 kr. hos enlige over 60 år uden betydeligt tilbage og er reduceret med Kilde: Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen børn. Midt i feltet ligger de tre husen tredjedel fra 990 kroner i 2006 til Figur 2. Markant ændret forbrug på standstyper med 2 voksne; her bruger 312 kroner i 2016. I samme periode er teletjenester. Hustandene øger forhusstande med 2 voksne med børn med forbruget på abonnementer på magasinbruget af alle andre teletjenester end 24.967 kr. er steget fra 110 kroner til 134 kroner 6. Medietjenesterhos tele- og tv-udbydere fastnettelefoni. Væsentlig mere end de to andre grupper husstand. peringer. Samtidig ses det, at enlige med For fag- og skønlitteratur viser Slots- og Tele- og tv-udbydere inkluderer i stigende

Kilde: D

8. …

Isæ høje ne f

Pris


5. Markant ændret forbrug på teletjenester 7. Indholdsmedier bliver dyrere… 5. Markant ændret forbrug på teletjenester 7. Indholdsmedier bliver dyrere… Husstandene øger forbruget af alle andre Målt ud fra prisindekser (der tager højde for Husstandene øger forbruget af alle andre Målt ud prisindekser (der tager højde for teletjenester endfra fastnettelefoni. både ændringer i pris samt mængde og teletjenester end fastnettelefoni. både ændringer i pris samt mængde kvalitet) og fordyres indholdsmedier over tid. Udvikling i årligt forbrug fra 1994-2016 kvalitet) fordyres indholdsmedier over tid. Udvikling i årligt forbrug fra 1994-2016 Prisindeksudvikling (2009=100) 1994 Streaming 0 Prisindeksudvikling (2009=100) 275 0 Tv-abonnementer Streaming

Mobiltelefoni Komb. teletjenester

1994 2016

275

151 418

2.569

Mobiltelefoni Komb. teletjenester

2016 Tv-abonnementer 151 Aviser 2.569 Magasiner og tidsskrifter Tv-418 og radiolicens Prisindekset2.515 (HICP) i alt

2.515 Tv-abonnement

Aviser Magasiner og tidsskrifter Tv- og radiolicens Prisindekset (HICP) i alt

172

172

153

153

697

2017

2017

2009

2009

2.506 Bemærk at siden før finanskrisen er Men bemærk, at de danske husstande 127 CD´er, DVD´er og fast telefoni i praksis idag bruger markant flere penge hos 127 0 Internet udgået af de danske husstande. Så vi tele- og tv-selskaberne i end i 1994. 112 1.557 111 0 Internet 112 disponerer vores forbrug anderledes, I 1994 brugte de 5.649 kroner om året. Et mobilabonnement er ikke alene 1.557 111 4.383 det kræver at vi som antenneanlæg er Det tal er i 2016 steget til 9.393 kroner. telefoni idag Fastnettelefoni 246 4.383 I dag giver et mobilabonnement således klar med nye ”produkter” og ydelser der Bemærk indholdsmedier bliver dyrere, Fastnettelefoni 246 mens teletjenester bliver billigere (se ikke bare adgang til telefoni og datapak-Kilde: Danmarks tilgodeser de ændrede forbrugsmønstre. Statistik - Forbrugsundersøgelsen figur 4 ogStatistik, 5). EU -harmoniseret forbrugerprisindeks ker. Abonnementerne giver ofte også Det årlige forbrug på medierelaterede Kilde: Danmarks Kilde: Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen forbrugsposter varEU -harmoniseret i 2016 på 19.626 adgang til en række digitale medieKilde: Danmarks Statistik, forbrugerprisindeks kroner ud af et samlet gennemsnitligt Se www.slks.dk hvis du ønsker at se tjenester, som for eksempel TV 2 Play, 8. …rapporten og teletjenester bliveranbefales billigere hos teleog tv-udbydere 5. Markant forbrug på teletjenester 7. Indholdsmedier bliver dyrere… forbrug i de danske husstande på hele (kan varmt Zetland,ændret HBO, Pling og Wype, hvorfor 6. Medietjenester 8. … og teletjenester bliver billigere 6. Medietjenester hos teleog tv-udbydere red., da der er store udsving afhængig 299.582 kroner. Det er på niveau med mange især unge ser tv og film på deres og ud tv-udbydere inkluderer i stigende Husstandene øger forbruget af alle andre Tele-Målt fra prisindekser (der tager højde for Især bedre produkter med eksempelvis af hvilket område det er i landet, by og 1994, men dog væsentlig lavere end mobil eller anden device. Især bedre produkter med eksempelvis Tele- og end tv-udbydere inkluderer i stigende gradbåde eksterne deres produkter. teletjenester fastnettelefoni. ændringer i ipris samt mængde og højere hastighed får derimod prisindekserforbruget itjenester tiden op til finanskrisen. land).

lavpunkt i 2013, hvor697 forbruget var Tv-abonnement 2.506 under 9.000 kr.

højere hastighed får derimodover prisindeksergrad eksterne tjenester i deres produkter. ne for teletjenester til at falde kvalitet) fordyres indholdsmedier tid. Antal medietjenester mv. pr. udbyder Udvikling i årligt forbrug fra 1994-2016 ne for teletjenester til at falde Antal medietjenester mv. pr. udbyder Prisindeksudvikling (2009=100) Prisindeksudvikling (2009=100) 10 YouSee 1994 Streaming 0 Prisindeksudvikling (2009=100) 275 Telia Tv-abonnementer 8 YouSee Fastnettelefoni 10

Figur 3. Medietjenester hos tele- og tv-udbydere. Tele- og tv-udbyder inklu6. Medietjenesterhos tele- og tv-udbydere derer i stigende grad eksterne tjenester produkter. inkluderer i stigende Tele-i deres og tv-udbydere grad eksterne tjenester i deres produkter. Antal medietjenester mv. pr. udbyder

10 8

111 127 112 111

71 63 54 49

71 63 54 49

Kilde: Danmarks Statistik, EU -harmoniseret forbrugerprisindeks

Figur 4 . Indholdsmedier bliver Figur 5. ...og teletjenester bliver dyrere... Målt ud fra prisindekser (der billigere. Især bedre produkter med ek8. …og teletjenesterbliverbilligere tager højde for både ændringer i pris sempelvis højere hastighed får derimod samt og kvalitet)med fordyres indprisindekserne for teletjenester til at Især mængde bedre produkter eksempelvis holdsmedier over får tid derimod prisindekser- falde. højere hastighed Kilde: Danmarks Statistik, EU -harmoniseret forbrugerprisindeks

neKulturstyrelsen/Mediernes for teletjenester tiludvikling at falde Slots- og 2017/Forbrugog priser

Slots- og Kulturstyrelsen/Mediernesudvikling 2017/Forbrugog priser

YouSee Telia

123 111

153 123

2017

Kilde: Danmarks Statistik, EU -harmoniseret forbrugerprisindeks

172

2009

Kilde: Virksomhedernes hjemmesider

Prisindekset (HICP) i alt Mobiltelefoni Teletjenester i alt Kombinerede teletjenester

2017

Kilde: Virksomhedernes hjemmesider

Kilde: Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen

2017

Aviser Fastnettelefoni 8 Magasiner og tidsskrifter 7 Prisindekset (HICP) i alt Tv- og radiolicens 7 Mobiltelefoni Prisindekset (HICP) i alt 6 i alt Teletjenester 3 Kombinerede teletjenester 3 3 3 3 Eksterne tjenester 3 (fx TV2 Play, 1 Zetland, HBO, Pling, 1 online harddisk 1 m.fl.)

2009

2009

2016 Plenti Telia 8 151 Stofa Mobiltelefoni Plenti 8 2.569 Telmore Stofa 7 Waoo Telmore 7 Komb. 418 Viasat Waoo 6 2.515 teletjenester Canal Digital Viasat 3 Boxer 697 Canal Digital 3 Tv-abonnement 2.506 Call Me Boxer 3 Telenor Call Me 3 0 3 Internet Telenor 31.557 Eksterne tjenester FullRate 3 3 (fx TV2 Play, CBB FullRate 1 Zetland,4.383 HBO, Pling, Fastnettelefoni Oister CBB 1246 online harddisk Oister 1 m.fl.)

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018 Prisindeksudvikling (2009=100)

Fastnettelefoni

Side 4 af 66

Side 4 af 66

19


ADVOKATENSBORD

Bestyrelsesansvar Benny Jensen Advokat

Som vanligt er der på dette tidspunkt af året ganske stille på kontoret for så vidt angår sager for FDA, men der er ganske travlt på andre fronter. Det er – selvfølgelig – Persondataforordningen, hvis alvor omsider begynder at gå op for de fleste, og som i denne tid derfor fylder rigtigt meget på mit skrivebord. Jeg har i midten af januar på sekretariatets anmodning udarbejdet en tjekliste, som jeg håber, I alle vil få glæde af, så I kan komme i ”compliance” inden den 25. maj. I skrivende stund har jeg ikke aftalt med FDA, hvorledes eventuelle supplerende spørgsmål til tjeklisten skal håndteres, men det er forhåbentlig afklaret, inden denne artikel går i trykken. I mangel på beskrivelse af udviklingen i aktuelle sager, må jeg derfor endnu engang ty til nødløsningen, hvor jeg stiller Jer en opgave til besvarelse. ”Antenneforeningen ”Flow” besluttede på en generalforsamling i foråret 2016 at udbygge og modernisere sit forsyningsanlæg. Generalforsamlingen godkendte i den forbindelse bestyrelsens forslag om, at foreningen anvendte

20

foreningens likvide midler på 1,6 mio. kr. til udbygningen. Efter flere møder med deltagelse af bestyrelsen og forskellige entreprenører, indgik bestyrelsen efterfølgende en aftale med ”Helt Elektrisk ApS”, der tilbød at løse opgaven for en samlet entreprisesum på 1,5 mio. kr., hvorefter arbejdet blev sat i gang. Som arbejdet skred frem stod det imidlertid ”Helt Elektrisk ApS” klart, at opgaven indebar en række ekstraarbejder, der ville betyde en merbetaling på ca. 600.000 kr. Ifølge et referat fra et møde i april 2017 skulle det mellem foreningens bestyrelse være aftalt med direktøren for ”Helt Elektrisk ApS”, at arbejdet derfor skulle standses, og at foreningen alene manglede at betale omkring 350.000 kr. til ”Helt Elektrisk ApS”. Arbejdet blev imidlertid færdiggjort i løbet af juni 2017. ”Helt Elektrisk ApS”, der allerede havde modtaget betaling af de oprindeligt aftalte 1,5 mio. kr., sendte herefter en regning på 580.000 kr. til foreningen. Foreningen tilbød at betale halvdelen af ekstraregningen, men dette tilbud

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

blev afslået af ”Helt Elektrisk ApS”, der herefter sagsøgte foreningen og bestyrelsen. Efter retssagens anlæggelse gik ”Helt Elektrisk ApS” konkurs, og konkursboet indtrådte i sagen. Konkursboet hævede sagen mod foreningen, efter det stod klar, at foreningen ikke havde midler til at efterkomme en dom. Sagen blev dog fortsat mod bestyrelsesmedlemmerne. Direktøren for ”Helt Elektrisk ApS” bestred under sagen at have modtaget referatet fra mødet i april 2017 og at have indgået en aftale om betaling af et restbeløb på 350.000 kr.” Ifalder bestyrelsen ansvar overfor for ”Helt Elektrisk ApS”? Ved besvarelsen kan I lægge til grund: at: bestyrelsen lod arbejdet fortsætte efter mødet i april 2017, og at: ”Helt Elektrisk ApS” ikke var bekendt med, at foreningens frie midler udgjorde de 1,6 mio. kr., da den oprindelige aftale blev indgået. I kan sende Jeres svar direkte til mig på bj@jystrupadvokat.dk. Der er ingen præmie; bortset fra rosende ord, hvis I rammer rigtigt! Go’ fornøjelse!


BRANCHENYT

Ny Key Account Manager til TV 2 Bo Ekstrøm tiltræder hos TV 2 Kanalsalg pr. 1. februar Kris Vetter Redaktør Kilde: TV 2.

Han kommer til TV 2 fra tilsvarende stillinger hos MTG/Viasat og senest fra Turner Broadcast. TV 2 Kanalsalg har pr. 1. februar ansat Bo Ekstrøm som Key Account Manager. Bo Ekstrøm vil med reference til salgschef Steen Keldskov Andersen få ansvaret for TV 2-kanalernes kontakt til de danske antenneforeninger. Bo Ekstrøm er 45 år og kommer fra lignende stillinger hos MTG/Viasat og senest Turner Broadcast. - Med Bo ombord styrker vi TV 2 Kanalsalg, eftersom Bo kommer med både stor kompetence og erfaring fra tilsvarende stillinger i branchen. Bo vil primært beskæftige sig med

kontakten til antenneforeningerne og landets hoteller samt være en vigtig sparringspartner for vore distributørers salgsafdelinger. Det er vigtigt, at vi som stort mediehus hele tiden sørger for, at vores samarbejdspartnere er opdateret om vores kanalportefølje, at TV 2-kanalerne er pakketeret fornuftigt i foreningsmarkedet, og at foreninger og distributører er orienteret om indholdet på TV 2s kanaler, siger Steen Keldskov Andersen. - Jeg er rigtig glad for at få muligheden for at indgå i teamet hos TV 2 Kanalsalg. Jeg glæder mig til at kunne repræsentere TV 2s stærke kanalportefølje hos de danske antenneforeninger, og jeg ser frem til samarbejdet med foreningsbestyrelserne rundt omkring i landet, siger Bo Ekstrøm.

Mediedirektør forsvarer DR Morten Christiansen, CEO i teleselskabet 3, fremhæver i et debatindlæg i Jyllands Posten, at DR leverer indhold, man ikke kan få andre steder Kris Vetter Redaktør Kilde: Jyllands Posten

Dog er der malurt i bægeret. Han pointerer, at der i DR bliver truffet beslutninger, som mildest talt virker uklare og ugennemtænkte. DR er udsat for mange tørre tæsk fra alle sider i disse tider. Politikerne mener, at det er for dyrt at drive og vil svinge sparekniven og hos befolkningen er der en holdning om, at man ikke får nok for licenskronerne, hvor flere mener at man overhovedet ikke skal betale for DRs udsendelser. Og andre medier råber som bekendt op om skæv konkurrence, fordi DR lever af skattekroner og ikke skal tjene pengene selv.

Vi må også anerkende DR for at vinde priser og dermed udstille Danmark på en positiv måde som et kulturelt udstillingsvindue, der brander os overfor filmindustrien. Nyhedsafdelingen evner også at vise solid og gennemarbejdet journalistik, som ikke bare oplyser, men også kan være med til at vise samfundets udfordringer og ikke mindst dilemmaer, ifølge debattøren. Det sker alt sammen i samme mediehus og med fri adgang for alle, i en virksomhede uden kommercielle interesser, hvor det ikke kun handler om høje seer- og lyttertal fremhæver Morten Christiansen.

Når alt dette er sagt mener Morten Christiansen fortsat, at der er et stort men, som kritikerne overser. DR leverer en unik vare, udsendelser som vi ikke vidste, vi havde lyst til. De inspirerer med andre ord til at høre og se ting, vi ellers ikke selv ville have valgt, med andre ord udsendelser vi ikke kan få andre steder! Det er lige fra dramaflagskibene søndag aften med tryllebindende indhold, som ikke blot bidrager til underholdning, men også samler nationen i debat og diskussioner henover de efterfølgende dage.

3,7 mia. kr. er mange penge, men han rejser spørgsmålet til politikerne inden sparekniven svinges, om vi har råd til at miste eller væsentligt forringe et mediehus i en tid og fremtid, hvor kommercielle kræfter i stigende grad er afsender på langt de fleste informationer, som vi ufiltreret får smidt i hovedet? I stedet burde man måske se på bestyrelsens sammensætning i DR. Efter hans mening skal den være professionel, som i enhver anden virksomhed, i stedet for at det er Folketinget som udpeger bestyrelsen.

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

21


BRANCHENYT

Streaming vækster eksplosivt Netflix satte i 4. kvartal rekord med 8,3 mio. nye kunder og markedet forventer, at Disney og Apple vil etablere sig som direkte konkurrenter Kris Vetter Redaktør Kilde: Netflix

Netflix’ milliardinvesteringer i tv-serier, dokumentarer og senest film tiltrækker seere verden over, og årsregnskabet for 2017 viser 110 mio. betalende kunder og langt flere seere. Der er flere internationale end lokale kunder i butikken (57,8 vs 52,8 mio.) og selskabet forventer, at tendensen forsætter i takt med, at de lærer lokale kulturer bedre at kende. I dette kvartal forventer selskabet, at tilføje yderligere 6,35 mio. nye kunder,

heraf 4,9 mio. udenfor USA. Netflix fik hele sidste år 24 mio. nye abonnenter på sin streamingplatform og omsætningen steg i 2017 med 36 procent til 11 mia. dollar – 67 mia. kr. Udfordrerne er klar Netflix frigiver film på samme tidspunkt verden over og kunderne kvitterer med loyalitet ved at forblive abonnenter i butikken. Bemærk at vi tidligere måtte acceptere at branchen dikterede, at film skulle frigives i biografen først. Et eksempel er filmen ‘Bright’ med

Will Smith i hovedrollen, Netflix’ hidtil dyreste produktion, som lader til at have været en udpræget succes og gør at selskabet vil fortsætte investeringerne i spillefilm. Netflix forventer ikke nævneværdigt modspil fra de klassiske tv-distributører. Man forventer i stedet det bliver Amazon, Google, Facebook, Disney og måske Apple. Selskabet forventer at investere 7,5-8 mia. dollars i indhold i år og regner med at frigive omtrent 80 film, foruden en bunke nye tv-serier, dokumentarer, comedy mv.

Vi betaler ikke for nyhederne på nettet! Nyeste tal viser, at færre end hver tiende dansker betaler for nyheder på nettet Kris Vetter Redaktør Kilde: Kulturministeriet

Kun syv procent betalte for at læse nyheder på nettet i 2017. Størstedelen af befolkningen betaler ikke for at læse nyheder på internettet. Sidste år var det blot syv procent af danskerne, som betalte for nyheder online. Rapporten “Medieudvikling 2017”, som DR Medieforskning har offentliggjort fornyligt, påpeger at selvom syv procent er i den lave ende, er det stadig en stigning på én procent set i forhold til 2016 (betalere af medielicens er dog ikke medregnet). Tallene viser med al tydelighed, at kampe om brugerne foregår på den 22

internationale scene og de udenlandske aktører som Facebook, Google, Netflix og Apple påvirker os meget. Nye brugere lokkes ind i folden Når mediernes er tilstede på Facebook, giver det oplagte muligheder for at få nye brugere ind i folden. I dag er nyhederne kun et klik væk og især den yngre del af befolkningen og i højere grad kvinder end mænd kommer ind på disse mediesites gennem eks. Facebook for at se nyheder. Vi må heller ikke glemme at mobilen er danskernes foretrukne sted for at gå på nettet. 68 procent af befolkningen brugte sidste år dagligt nettet fra mobilen. Mens 62 procent dagligt gik på nettet FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

fra en almindelig computer, samme resultat opnås hvis man måler i minutter. Streaming af tv, video og film allokerer mest tid. De 15-29-årige bruger dagligt 97 minutter på at streame, mens de 30-74-årige bruger 31 minutter ifølge DR Medieforskning (Se anden artikel her i bladet om udviklingen). Estimatet lyder, at 64 procent af 19-29-åriges forbrug af levende i billeder i 2017 er foregået via streaming. DRs streamingtjeneste DR TV er stadig den mest benyttede danske tjeneste og er tilmed blevet mere populær i det forgangne år.


FDAHOVEDBESTYRELSEN

Landsformand Thomas Bak Tlf. 26 72 46 18 tb@fda.dk

Næstformand Per Theisen Tlf. 51 51 09 85 per@fda.dk

2. næstformand Carl Erik Madsen Tlf. 75 52 90 55 cem@fda.dk

Bestyrelsesmedlem Vera Dahl Olesen Tlf. 25 13 16 05 veradahlolesen@ mounet.dk

Bestyrelsesmedlem Peter Lyngby Tlf. 22 28 45 84 formand@dal1973.dk

Bestyrelsesmedlem Preben Pedersen Tlf. 88 80 60 81 formand@ yderholm.net

Bestyrelsesmedlem Peter Dam Tlf. 22 28 45 84 pedam@frederiksholm.net

UDVALG OG REPRÆSENTANTER FDAs Forretningsudvalg Thomas Bak, tb@fda.dk Per Theisen, per@fda.dk Carl-Erik Madsen, cem@fda.dk FDAs Teknisk udvalg Kontakt fda@fda.dk

Fagligt netværk for Kabel TV Søren Birksø Sørensen sbs@fda.dk Carl-Erik Madsen cem@fda.dk Preben Pedersen formand@yderholm.net

Cable Europe Thomas Bak tb@fda.dk Per Theisen per@fda.dk Søren Birksø Sørensen sbs@fda.dk

YOUSEE: Flemming Madsen, formand Tommy Schmidt, næstformand Peder Pedersen, sekretær Gunnar Rasmussen Sjak Christiansen Freddy Chr. Olesen, suppleant

BOLIGFORENINGER: Kontakt fda@fda.dk

Dansk Ledningsejerforum Gunner M. Nielsen gmn@gmn.dk Tommy Schmidt kasserer@them-salten-antenneforening.dk

ERFAGRUPPER FOR ANLÆG MED EGET TV-UDBUD OG/ELLER EGET INTERNET: Jan List, formand Per Theisen, næstformand Per M. Sørensen Flemming Borg René Sieben Per J. Nielsen, suppleant Svend Nielsen, suppleant

FDASEKRETARIAT

Søren Birksø Sørensen Sekretariatschef Tlf. 59 96 17 07 Mobil 26 16 00 71 sbs@fda.dk

Mie Jørgensen Sekretær Tlf. 59 96 17 05 mie@fda.dk

wAnne-Mette Reslow Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 06 anne-mette@fda.dk

Svend Hansen Regnskabsassistent Tlf. 59 96 17 18 svend@fda.dk

Yderligere oplysninger om FDAs organisation på www.fda.dk

FDA ORIENTERING · FEBRUAR 2018

23


FDA Orientering 1-2018  
FDA Orientering 1-2018