Page 1

Sagsnr.: 026.49D.021

Fagligt Udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen PASS Nov. 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte Fuldførelsesprocent Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år 1 Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

2006

2007

2008

1219 (PGU)

896 (PGU)

615 (PGU) 241 (PAU)

892 (PGU)

577 (PGU) 0

308 (PGU) 243 (PAU) 0

0

0

0

Tallene kendes ikke.

?

?

918 (PGU) 770 (PGU) 84 % 82 % PGU: 0,67 PGU: 0,69 PGU, merit: 0,79 PGU, merit: 0,84 Tallene kendes ikke. PGU: 0,17 PGU, merit: 0,05

489 (PGU) 80 % PGU: 0,69 PGU, merit: 0,92 PGU: 0,37 PGU, merit: 0,11

Der er ikke skolepraktik.

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder

Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser?

Den pædagogiske assistentuddannelse mærker internationale tendenser på flg. punkter: - Børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk udgør en stigende procentdel af brugerne i dagtilbuddene; og for indvandrere kan daginstitutionen være det første møde med dansk kultur. Derfor skal uddannelsen sikre eleverne kompetencer til at tilgodese brugere med anden etnisk oprindelse end dansk og deres forældres særlige behov. Det gør den, ved at eleverne skal udvikle deres personlige kompetencer herunder ”kan håndtere og agere i en kulturel mangfoldighed”.

1

Uddannelsen er blevet revideret. Der er først tal for beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvensen på den pædagogiske assistentuddannelse i 2011.

1


Sagsnr.: 026.49D.021

Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se?

Brugen af teknologiske hjælpemidler, it til dokumentation og kommunikation samt it til underholdning og læring er i hastig udvikling. Udvalget vil følge udviklingen for at se, om uddannelsen udvikler elevernes kompetencer i tilstrækkelig grad.

Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen?

De virksomheder, som efterspørger den pædagogiske assistent, er fortrinsvis offentlige dag- og døgntilbud til børn og unge samt til børn, unge og voksne med særlige behov. Virksomhederne arbejder i henhold til lovgivning på området og skal imødekomme politiske indsatsområder under stadig forandring. I disse år er der især fokus på nedenstående indholdsmæssige prioriteringer: - kost, bevægelse og idræt - pædagogiske læreplaner og børnemiljøplaner - sprogvurderinger Da den pædagogiske assistentuddannelse er helt ny, er der i såvel bekendtgørelse som uddannelsesordning beskrevet kompetencemål inden for disse felter. Der sker i disse år en række organisatoriske ændringer som følge af opgave- og strukturreformen i 2007. Kommunerne har fået overdraget en række opgaver for støtte og udvikling af børn, unge og voksne med særlige behov, som tidligere lå i amterne. Som noget nyt efterspørger disse institutioner pædagogiske assistenter; og PASS har ved forårets gennemgang af uddannelsesordningen tilføjet nye og skærpet eksisterende kompetencemål rettet mod dette jobområde. Der gennemføres forsøg med ansættelse af bl.a. pædagogmedhjælpere som undervisningsassistenter. PASS har i 2009 udviklet et nyt valgfrit specialefag målrettet pædagogiske assistentelever for at tilgodese dette behov. PASS vil følge udviklingen for at se, om forsøgene får yderligere betydning for uddannelsen.

Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område?

På baggrund af udviklingen dimensionerer kommuner og regioner, hvor stort et optag der er brug for. KL og Danske Regioner har i forbindelse med trepartsdrøftelserne indgået en aftale om at øge antallet af praktikpladser på pædagogisk assistentuddannelsen fra 2008 til 2015. Regeringen, KL, LO og AC er enige om at foretage en systematisk identifikation af behovet for udannet arbejdskraft. Denne redegørelse afventes.

Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ?

EPOS har udviklet en række kompetencegivende uddannelser for såvel ufaglærte som faglærte på området, hvilket supplerer erhvervsuddannelsen på bedste vis. PASS overvejer at udvikle en strategi for, hvordan AMU og EUD skal spille sammen i fremtiden.

Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene:

Nøgletallene afspejler en negativ udvikling i antallet af uddannede pgu’ere fra 2006 til 2007, den uddannelse der lå forud for etableringen af den pædagogiske assistentuddannelse. Nedgangen er stoppet med den pædagogiske assistentuddannelse. Der er mange ansøgere til uddannelsen.

Oplysninger om praktikpladssituationen; til www.praktikpladsen.dk

Antallet af praktikpladser er stigende såvel i børnehaver og vuggestuer som i døgninstitutioner. Men antallet af ansøgere er også stort, derfor kan alle ansøgere ikke forvente at blive optaget på uddannel-

2


Sagsnr.: 026.49D.021 sen. Du kan springe grundforløbet over, hvis du har mindst 1 års anden uddannelse eller erhvervserfaring. Forholdsvist mange med erhvervserfaring gennemfører uddannelsen som en voksenuddannelse uden praktik. Uddannelsen udbydes af mange skoler over hele landet. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke planer om nogen ny uddannelse. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Uddannelsen er ny og ajourført i 2009, hvorfor der ikke vurderes at være behov for omlægning eller revision af uddannelsens kerne i nærmeste fremtid. Der er fremkommet forslag om udvikling af et speciale som misbrugs- og afhængighedsassistent, hvilket udvalget vil undersøge nærmere. Udvalget er også opmærksomt på, at der i fremtiden kan være et behov for særlige valgfri specialefag på det socialpædagogiske område. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ingen 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Udvalget er i tæt dialog med de lokale uddannelsesudvalg om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikuddannelsen og vil se på, hvordan denne dialog kan udvikles. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Uddannelsen til pædagogisk assistent er nyudviklet, og PASS har i 2009 forestået en række tilpasninger i såvel bekendtgørelse som uddannelsesordning, herunder udviklet nye valgfrie specialefag. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 De centrale analyse- og prognoseprojekter fremkommer ikke med specielle anbefalinger til den pædagogiske assistentuddannelse. De peger dog på behov for en indsats for at reducere frafald og sikre integration af indvandrere og flygtninge på tværs af alle uddannelser. PASS har drøftet frafaldsregistrering med skolerne og ansporet til en fortsat tæt og præcis dialog mellem skole og praktikplads om tidlig identifikation og opfølgning på symptomer på frafald.

3


Sagsnr.: 026.49D.021

Fagligt udvalg for Hospitalsteknisk Assistent Uddannelsen Nov. 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til hospitalsteknisk assistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år

2006 55

2007 64

2008 84

34 Neuro-specialet: 12 Audio-specialet: 18 0

42 Neuro-specialet: 8 Audio-specialet: 34 0

50 Neuro-specialet: 12 Audio-specialet: 38 0

0

0

0

Tal haves ikke

Tal haves ikke

Det vurderes at ca. 40% af grundforløbseleverne får en praktikplads på HTA

Fuldførte * 19 25 21 Fuldførelsesprocent ** 96 99 (5 elever ophørte i 2008) 90 Beskæftigelsesfrekvens for 0,9 0,93 0,93 det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens 0,02 For lavt tal til registre- For lavt tal til registrefor det aktuelle år ring ring *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Hospitalsteknisk assistentuddannelsen består af to meget forskellige specialer, hhv. audiologiassistent (fremover audio) og neurofysiologiassistent (fremover neuro). Udviklingstendenserne er kun sammenlignelige på det helt overordnede niveau, hvorfor besvarelserne nedenfor vil være opdelte. Herunder skal indgå:

Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser?

Audio: EU er ved at udvikle fælles minimumskrav til uddannelsesniveau for personer/virksomheder, der udleverer høreapparater. Tilsyneladende kan den danske uddannelse fint leve op til kravene.


Sagsnr.: 026.49D.021 Neuro: Den neurologiske forskning foregår i et internationalt præget miljø, og neurofysiologiassistenternes opgaver påvirkes i det omfang, denne udvikling afføder mulighed for nye undersøgelser af patienterne på danske sygehuse. Ligeledes er fagsproget præget af mange latinske og engelske gloser, hvorfor uddannelsen indeholder et fag i fagrettet engelsk.

Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se?

Audio: Der er indført universel hørescanning af nyfødte, hvilket øger aktiviteten på offentlige klinikker. Private klinikker arbejde ikke med børn. Antallet af operationer med coclear implant stiger og medfører flere opgaver for audiologiassistenter. Der udbydes et valgfrit specialefag på dette område. Fagområdet vestibulogi (vedr. balanceforstyrrelser) er også et potentielt arbejdsområde for audiologiassistenter. Der udbydes et valgfrit specialefag på dette område. Neuro: Monitorering på ambulante og indlagte patienter ligesom billeddannende undersøgelser (ultralyd, MR, PET/SPECT) er voksende områder, som neurofysiologiassistenterne i stigende omfang skal arbejde med. Det overvejes om valgfri fag på dette område måske skal gøres obligatoriske. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Audio: For få år siden blev det muligt for private klinikker at blive godkendt til at udlevere/sælge høreapparater. Antallet af private klinikker er i hastig vækst, således er der i dag godkendt ca. 44 private klinikker og 16 offentlige klinikker til at ansætte elever. Derfor er audiospecialet udvidet med dels et trin 1 på 1 år og 6 mdr. (audiometrist), dels et ”privat spor” på trin 2, der indeholder andre valgfag end det offentlige spor. Der er ikke ansat elever på trin 1, som tilsyneladende ikke giver tilstrækkelige kompetencer til klinikkerne, men antal elevansættelser på trin 2 er øget kraftigt. FUHA agter at evaluere erfaringerne med det private spor i det kommende år. Neuro: Strukturreform og ændrede prioriteringer i regionerne har medført en centralisering af neurofysiologiske klinikker og en mere målrettet forskningsindsats. Der stilles krav til neurofysiologiassistenterne om på et selvstændigt niveau at kunne bistå med undersøgelser, lave diagnoseoplæg og foretage registreringer til brug i forskningen. Der stilles i stigende omfang krav om dokumentation og kvalitetssikring af opgavevaretagelsen, hvorfor det overvejes at formulere mål i uddannelsesordningen på dette område.

Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område?

Audio: Da branchen ekspanderer og efterspørgslen efter høreapparater stiger voldsomt (Kilde: Delta Akustisk 2009) er markedet støvsuget for uddannede audiologiassistenter og der efterspørges flere elever. Dette medfører behov for tæt tilsyn med kvaliteten af praktikuddannelsen, for at undgå at elever arbejder alene uden praktikvejleder. Neuro: Der er stort behov for faglært arbejdskraft på området. Udvalget ser fortsat en fremtid for neurofysiologiassistentuddannelsen som en erhvervsuddannelse, særligt fordi der er en meget begrænset ledighed – under 1 % og en høj beskæftigelsesfrekvens på næsten 100%.

Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ?

FUHA ønsker at udvikle efteruddannelsestilbud i regi af AMU til hospitalstekniske assistenter.


Sagsnr.: 026.49D.021 Audio: Syddansk Universitet uddanner tekniske audiologer, og Københavns Universitet uddannelser audiologopæder, men de ansættes indtil videre ikke i høreklinikkerne. Neuro: Professionshøjskolen Metropol har udviklet et efteruddannelsestilbud på akademiniveau for neurofysiologiassistenter og fået godkendt et nyt og valgfrit speciale i neurofysiologi på den ny professionsbachelor i bioanalyse. FUHA følger denne udvikling nøje mhp. evt. effekt på neurofysiologiassistentuddannelsen.

Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene:

Audio: Udvalget iagttager med tilfredshed, at antallet af udannelsesaftaler på det audiologiske område er i vækst. Der etableres nye virksomheder hvert år og mange af dem søger praktikpladsgodkendelse. Neuro: Udvalget har i år konstateret en nedgang i antal af uddannelsesaftaler, som vil have vores særlige opmærksomhed i den kommende tid. I samarbejde med Syddansk Erhvervsskole er det lokale uddannelsesudvalg i gang med initiativer for at opsøge flere praktikpladser. Generelt er der er stort set intet frafald på uddannelsen, hvilket efter udvalgets opfattelse skyldes, at uddannelsen især søges af modne personer, der er meget bevidste om de udfordringer, der ligger i uddannelsen. Af samme årsag er der en meget høj beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede.

”Tekst til www.praktikpladsen.dk:

Praktikpladssituationen for ”hospitalsteknisk assistentuddannelsen”. Hospitalsteknisk assistentuddannelsen indeholder to specialer, som retter sig mod to forskellige jobområder. Audiologiassistentuddannelsen retter sig mod både offentlige og private høreklinikker og der er stor efterspørgsel efter flere elever. Der er klinikker over hele landet. Neurofysiologiassistentuddannelsen retter sig mod neurologiske afdelinger på hospitaler. Der er ingen ledighed på området. Mange elever er voksne inden de søger ansættelse på dette felt. Uddannelsen udbydes af Syddansk Erhvervsskole i Odense, der kan tilbyde kollegiemulighed.

Yderligere kommentarer:

De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6 og 7. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der vurderes ikke at være behov for nogen ny uddannelse på jobområderne 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Audio: Udvalget vil i det kommende år forestå en evaluering af det private spor i audiologispecialet. Dette kan afsløre behov for ændringer i uddannelsesordningen. Neuro: FUHA vil i det kommende år undersøge behovet for at ajourføre neurofysiologispecialet, så det i højere grad matcher de stigende kompetencekrav på arbejdspladserne. Ændringerne orienterer sig især mod større fokus på neurofysiologiassistenternes kerneopgaver (herunder monitorering og billeddannende undersøgelser) mens opgaver, der kun løses enkelte steder i landet måske nedprioriteres. For begge specialer gælder, at der er behov for at præcisere målene vedr. informationsteknologi. Omlægningen forventes at skulle ske ved ændring i uddannelsesordningen evt. i bekendtgørelsen.


Sagsnr.: 026.49D.021

4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen FUHA kan konstatere, at der ikke indgås aftaler på trin 1 til audiometrist, men vil afvente endnu en periode inden der tages stilling til trinnets fremtid. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel FUHA er meget opmærksom på kvaliteten af praktikuddannelsen, især er audio-området sårbart, fordi værksten er så hastig. FUHA har påbegyndt en fast årlig mødekadence med det lokale uddannelsesudvalg for at øge den fælles opmærksomhed på opgaven. FUHA og det lokale uddannelsesudvalg har ligeledes besluttet at gennemføre konferencer med praktikstederne hvert andet år, for at sikre en tæt dialog om uddannelserne, herunder om praktikstederne følger FUHAs retningslinjer. Syddansk Erhvervsskole udbyder praktikvejlederkurser, som er målrettet uddannelsen og der er pæn interesse for at deltage på kurserne. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Af sidste års udviklingsredegørelse fremgik at FUHA ville: Fagligt udvalg vil nedsætte en arbejdsgruppe som skal komme med forslag til, hvordan neurofysiologiassistentuddannelsen udvikles, således at uddannelsen fortsat matcher kompetencekravene på arbejdsmarkedet. FUHAs nedsatte arbejdsgruppe har netop afleveret 1. udkast til sine anbefalinger og udvalget forventer at tilrette uddannelsesordningen for neurofysiologispecialet i det kommende år.. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 De centrale analyse- og prognoseprojekter fremkommer ikke med specielle anbefalinger til hospitalstekniskassistentuddannelsen. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 27. november 2009 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 026.49D.021 Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen November 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til Social- og sundhedsuddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte

2006 Sosu-hjælper: Sosu-assistent:

7733 4639

Sosu-hjælper: 6210 Sosu-assistent: 2948 Der er ikke skolepraktik på uddannelserne.

2007 2008 Sosu-hjælper: 7353 Sosu-hjælper: Sosu-assistent: 4297 Sosu-assistent: Sosu-hjælper: Sosu-assistent:

0

6663 4301

6062 Sosu-hjælper: 5806 2732 Sosu-assistent: 2942 0 0 0

0

4934 2373 74% 75% 0,94 0,91 0,08 0,04

Sosu-hjælper: 4822 Sosu-assistent: 2235 Sosu-hjælper: 73 % Sosu-assistent: 73 % Sosu-hjælper: 0,95 Sosu-assistent: 0,92 Sosu-hjælper: 0,24 Sosu-assistent: 0,06

Tallene kendes ikke.

Sosu-hjælper: 5119 Sosu-assistent: 2498 Fuldførelsesprocent Sosu-hjælper: 75% Sosu-assistent: 76% Beskæftigelsesfrekvens for Sosu-hjælper: 0,92 det aktuelle år Sosu-assistent: 0,90 Videreuddannelsesfrekvens Tallene kendes ikke. for det aktuelle år

Sosu-hjælper: Sosu-assistent: Sosu-hjælper: Sosu-assistent: Sosu-hjælper: Sosu-assistent: Sosu-hjælper: Sosu-assistent:

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? ƒ Indvandrere og flygtninge udgør en stigende procentdel af borgere i såvel ældreplejen, på sygehusene som i socialpædagogiske og psykiatriske tilbud. Uddannelsen sikrer elevernes kompetencer til at tilgodese disse brugeres særlige behov ved at have det valgfri specialefag kulturmødet, og ved at eleverne skal udvikle deres personlige kompetencer herunder ”kan håndtere og agere i en kulturel mangfoldighed”. ƒ Indvandrere udgjorde i skoleåret 2008-2009 18 % af eleverne på social- og sundhedsuddannelsen, mens efterkommere udgjorde 3 %. Nogle af indvandrerne har mangelfulde sprogkundskaber, hvilket giver særlige udfordringer i undervisningen og i praktikdelen.

- Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se?

Udvikling i brug af teknologiske hjælpemidler og it-baserede løsninger på jobområdet medfører forskellige kompetencebehov:

1


Sagsnr.: 026.49D.021 ƒ Velfærdshjælpemidler, der forenkler tidligere mere krævende opgaver som fx elektroniske støvsugere, ”kælesæler”, dosisdispensering af medicin, blodtryksmålingsapparater og måling af blodsukker, har betydning for den konkrete opgavevaretagelse og organiseringen af arbejdet. De velfærdsteknologiske hjælpemidler skaber et behov for, at den ansatte mundtligt kan vejlede borgere og pårørende i brugen af hjælpemidlerne. ƒ Den teknologiske udvikling kombineret med myndighedskrav om øget dokumentation, fx elektroniske patientjournaler og brug af pda’er, stiller øgede krav til elevernes it-systemforståelse, registreringsdisciplin og læse- skrivekompetencer.

Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen?

ƒ Med kommunalreformen og Sundhedsloven blev ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse forankret i kommunerne. Området har stor politisk bevågenhed. Eleverne på social- og sundhedsuddannelsen kan vælge et valgfrit specialefag i folkesundhed og sundhedsfremme. ƒ Kortere indlæggelsestid på hospitalerne medfører, at medarbejdere i kommunerne skal kunne indgå i plejen af mindre raske borgere/klienter og varetage mere krævende plejeopgaver, mens ansatte på hospitalerne får færre rutine- og plejeopgaver. ƒ Der udvikles fælles standarder for at skabe sammenhæng mellem sektorerne bl.a. i forhold til områderne dokumentation, medicinering, hygiejne, palliation, kroniske sår, genoptræning, kroniske sygdomme, demens, misbrug, ernæringsscreening samt sundhedsfremme og forebyggelse. ƒ Samspillet mellem borgeren og sundhedssystemet er under udvikling; og det kan stille nye krav til social- og sundhedshjælperes og social- og sundhedsassistenters forståelse af og handlen i dette samspil. ƒ Antallet af plejekrævende ældre med demens stiger pga. den demografiske udvikling. I den nye uddannelsesordning er psykiatri et valgfrit specialefag for social- og sundhedshjælperne. ƒ Behandlingspsykiatrien møder et stigende antal borgere med dobbeltdiagnoser og flere udadreagerende eller tvangskrævende borgere. ƒ De socialpsykiatriske tilbud mærker et stigende behov for omsorg og hjælp fra især unge med diagnoser som ADHD og fra personer, der også har et misbrug. ƒ I LBK nr 1350 af 17/12/2008 om autorisation af sundhedspersoner indgår også social- og sundhedsassistenter. Dette medfører både særlige rettigheder og særlige pligter for social- og sundhedsassistenterne.

- Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område?

Der vil i fremtiden være et stort behov for faglært arbejdskraft inden for området, da antallet af ældre er stigende. Pga. mangel på sygeplejersker osv. er der opgaveglidning, som ikke gør behovet mindre. Der er desuden løbende afgang fra jobområdet pga. jobskifte, videreuddannelse eller pension. På baggrund af denne udvikling dimensionerer kommuner og regioner, hvor stort et optag der er brug for. KL og Danske Regioner har i forbindelse med trepartsdrøftelserne indgået en aftale om at øge antallet af praktikpladser på social- og sundhedsuddannelsen fra 2008 til 2015. Regeringen, KL, LO og AC er enige om at foretage en systematisk identifikation af behovet for udannet arbejdskraft i regi af trepartsaftalen. Disse redegørelser afventes. PASS er desuden blevet opmærksom på, at handicaphjælpere i stigende grad ansættes til at varetage både pædagogiske og plejefaglige opgaver for handicappede i eget hjem. PASS ønsker at udvikle et uddannelsestilbud til denne målgruppe.

2


Sagsnr.: 026.49D.021

Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ?

ƒ Parterne på området har gennem årene udviklet en lang række AMU-uddannelser, der supplerer erhvervsuddannelserne med tilbud til ikke-uddannede, der søger ind på området, og efteruddannelsestilbud til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. PASS overvejer at udvikle en strategi for, hvordan AMU og EUD skal spille sammen i fremtiden. ƒ Social- og sundhedsuddannelsen giver adgang til en række videregående uddannelser (sygeplejerske mv.); og disse uddannelser viser stigende interesse for at rekruttere erfarne social- og sundhedsassistenter. ƒ Sygehusene planlægger i stigende grad individuelle karriereforløb for social- og sundhedsassistenter og efterspørger som noget nyt kortuddannede med tekniske kompetencer til at supplere det generalistuddannede plejepersonale, fx operationsteknikere og radiografassistenter. ƒ Som noget nyt er der etableret en VVU i sundhedspraksis, som giver social- og sundhedsassistenter mulighed for videreuddannelse inden for en lang række specialer.

Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene:

Der har siden 2006 været en nedgang i indgåede uddannelsesaftaler for social- og sundhedshjælpere, hvilket skyldes, at der ikke har været ansøgere nok til uddannelsen i alle dele af landet. Arbejdsmarkedets parter har i januar 2008 indgået en aftale om voksenelevløn til alle på 25 år og derover og med min. ét års relevant erhvervserfaring. Foreløbige erfaringer tyder på, at det delvist har afhjulpet rekrutteringsvanskelighederne til social- og sundhedsuddannelsen. Ligeledes har krisen på det private arbejdsmarked det sidste års tid gjort det lettere at rekruttere til uddannelsen. Helt nye tal fra skolerne tyder på, at antallet af ansøgere er steget. Der er derfor ikke længere problemer med at opfylde dimensioneringen. Skolerne har i samarbejde med praktikstederne iværksat en række initiativer for at øge gennemførelsesprocenten. PASS vil følge resultaterne. PASS vil endvidere se på forholdet mellem frafaldsprocent og fuldførelsesprocent samt på forholdet mellem adgangskrav, grundforløb, antallet af forlængelser af uddannelsen og praktikpladssituationen. PASS forventer at skolernes overgang til EASY-A medfører, at udvalget kan indhente troværdige statistiske oplysninger til at analysere denne udvikling. - Oplysninger om praktikpladssituationen; (til praktikpladsen.dk) Social- og sundhedsområdet er et stort jobområde med fuld beskæftigelse og mange karrieremuligheder. Uddannelsen udbydes af mange skoler over hele landet, og der er optag flere gange om året. Der er et bredt udbud af forskellige praktikpladser i alle kommuner og på sygehuse. Er du optaget på uddannelsen, er du garanteret en praktikplads. Du kan springe grundforløbet over, hvis du har mindst 1 års anden uddannelse eller erhvervserfaring. Hvis du opfylder de særlige betingelser, kan du få voksenelevløn. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Udvalget følger, hvordan opgaveudviklingen inden for hospitalsområdet, det psykiatriske område og det primærkommunale område skaber behov for udvikling af nye kompetencer inden for de erhvervsrettede social- og sundhedsuddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen PASS har besluttet at nedsætte en kvalitetsgruppe, der især skal se nærmere på, om udviklingen inden for det kommunale og regionale sygdoms-, sundheds- og ældreområde herunder psykiatrien, stigningen i antallet af borgere med demens, udviklingen i samspillet mellem sundhedssystemet og borgeren, det

3


Sagsnr.: 026.49D.021 øgede behov for dokumentation og vejledning, samt udviklingen i velfærdsteknologier kræver uddannelsesmæssige ændringer. PASS forventer, at kvalitetsgruppens arbejde vil munde ud i et behov for at ændre i uddannelsesordningen og i uddannelsesbekendtgørelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der vurderes ikke at være behov for nedlæggelse af uddannelsen. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Udvalget er i tæt dialog med lokale uddannelsesudvalg om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikuddannelsen og vil se på, hvordan denne dialog kan udvikles. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse PASS lovede ikke særlige tiltag. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 De centrale analyse- og prognoseprojekter fremkommer ikke med specielle anbefalinger til social- og sundhedsuddannelsen. I nogle af rapporternes delkonklusioner peges der på, hvad der kan have betydning for frafald og integration. Skolerne og praktikstederne er allerede opmærksomme på det hensigtsmæssige i differentiering af undervisningen, en praktisk tilgang til læring og et ressource-syn på eleven samt nødvendigheden af særlige tilbud til indvandrere. PASS har drøftet frafaldsregistrering med skolerne og ansporet til en fortsat tæt og præcis dialog mellem skole og praktikplads om tidlig identifikation og opfølgning på symptomer på frafald. Det ser ud til, at frafaldet inden for de første 6 måneder er mindsket, og at indvandrere ikke har et større frafald end elever med dansk herkomst.

4


Sagsnr.: 026.49D.021 Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinik

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent Nøgletal 2006 2007 2008 Igangværende uddannel1006 974 967 sesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesafta- 699 642 604 ler i det aktuelle år Igangværende skoleprak132 97 76 tikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skoleprak- 131 88 105 tik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 181 124 115 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 394 426 ca. 400 Fuldførelsesprocent ** 80 85 ca. 85 Beskæftigelsesfrekvens for 0,83 inkl. barsel og 0,82 inkl. barsel og kendes ikke det aktuelle år sygefrekvens sygefrekvens Videreuddannelsesfrekvens 0,05 for det aktuelle år *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Tandplejen er organiseret i en privat og en offentlig sektor. Den private tandpleje er et liberalt erhverv. Den offentlige tandpleje er organiseret i kommunal og regional tandpleje, herunder børnetandpleje, ungdomstandpleje, special- og omsorgstandpleje samt hospitalstandpleje. I alt er der 2.600 tandklinikker i Danmark. De fordeler sig med ca. 1.700 private tandklinikker og 700 kommunale tandklinikker. Derudover findes der ca. 200 tandklinikker på regionernes institutioner og hospitaler samt inden for forsvaret og fængslerne. Der er ca. 7.500 fuldtidsbeskæftigede tandklinikassistenter, hvoraf ca. 5.000 er ansat på privat tandklinikker og ca. 2.200 i den kommunale tandpleje.

Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Generelt vurderes det, at hele området står over for udfordringer på en række områder. Som det blev beskrevet i udviklingsredegørelsen for 2009 er muligheden for uddelegering af arbejdsopgaver til medhjælp, som hidtil har eksisteret for læger, med den seneste revision af autorisationsloven nu også gældende inden for tandplejen. Det forventes derfor, at flere og flere fagspecifikke arbejdsopgaver vil bliver uddelegeret til tandklinikassistenter. I nogle klinikker vil tandklinikassistenterne selvstændigt udføre dele af kliniske behandlinger – på andre klinikker kan der være en anden arbejdsorganisation af patient-


Sagsnr.: 026.49D.021 behandlingen. Tandklinikassistenten kan her have mere koordinerende funktioner ved tilrettelæggelse af patientbehandling og løsning af administrative arbejdsopgaver. På det private område forventes de kommende år etablering af flere større tandklinikker på bekostning af mange små af flere årsager. En af grundene er, at der for at sikre effektive arbejdsgange e kræves en vis klinikstørrelse. 69,6 % af private tandklinikker har i dag to eller flere behandlere, og mere end 22 % har tre eller flere behandlere. Sundhedsstyrelsen forventer, at klinikenhedernes størrelse frem mod år 2025 skal øges til et befolkningsgrundlag på hen ved 8.000 indbyggere pr. privat praksis, typisk bestående af 8 behandlere og 12 tandklinikassistenter. I den kommunale tandpleje forventes mellem 55.000 – 100.000 indbyggere pr. kommunale tandplejeenhed, hvilket allerede i de fleste områder er opnået i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. Det kan desuden forventes, at flere tandplejeteams vil specialisere sig inden for enkelte behandlingstyper i takt med, at enhederne bliver større.

Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se?

Inden for området er der tale om øget digitalisering af udstyr og arbejdsprocesser. På private tandklinikker har 98 % computere, 76 % har elektronisk patientjournal og yderligere 10 % planlægger dette. 63 % har digital røntgen og yderligere 16 % har planlagt at anskaffe dette. De offentlige tandklinikker anvender i langt højere grad elektronisk patientjournal, men er endnu ikke så langt med digital røntgen. Digitaliseringen inden for tandplejen vil derfor betyde et løbende behov for kompetenceudvikling af tandklinikassistenter og dermed også udvikling af erhvervsuddannelsen. Der kan her peges på det øgede behov for kompetencer inden digital røntgen og for IT-kommunikation fx information og formidling til patienter og pårørende via e-mail og sms-tjenester.

Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser?

Internationaliseringens indflydelse på uddannelsen kan mest ses som et behov for at tandklinikassistenterne kan forholde sig til patienter med forskellige kulturel baggrund. Der arbejdes med dette aspekt i skoleundervisningen på både grund og – hovedforløb. På grundforløbet arbejder enkelte skoler også med studieture, således af eleverne oplever tandbehandling i et mere internationalt perspektiv.

Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område?

Medarbejdere, der får beskæftigelse inden for området er uddannede tandklinikassistenter og er karakteriseret ved en meget klar overrepræsentation af kvinder, idet der gennem årene kun er uddannet yderst få mænd. Tandklinikassistenterne har pt forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Indtil 1973 blev der udelukkende uddannet tillærte tandklinikassistenter. Fra 1973 til 1992 var det muligt at blive uddannet faglært eller tillært. Fra 1992 har alle nyuddannede tandklinikassistenter gennemført en faglært erhvervsuddannelse. Hvad angår aldersfordelingen er der i privat praksis ansat flere yngre end ældre tandklinikassistenter, hvorimod det modsatte er tilfældet i den offentlige sektor. I de kommende år vil der derfor i den offentlige sektor være et stort behov for at rekruttere nye medarbejdere. Herudover vil der, som resultat af den øgede uddelegering, være et stort behov for at øge antallet af klinikassistenter i den samlede sektor. Dette kan kun opnås ved både at fastholde tandklinikassistenter længere i erhvervet og at uddanne flere elever.

Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ?

I øjeblikket behandler Undervisningsministeriet en ansøgning om en VVU inden for tandpleje indsendt af SKT-Århus og SKT-København. Uddannelsen vil give de tandklinikassistenter, der har behov for videreuddannelse, en længe ventet mulighed. Uddannelsen bygges op som moduler, som kan tages enkeltvis og man kan specialisere sig inden for kliniske eller administrative områder. Inden for amu har


Sagsnr.: 026.49D.021 den seneste godkendelsesrunde betydet at der kun er en udbydende skole. Derudover skal samtlige amu-kurser revideres set i lyset af ovenstående udvikling.

Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene:

Området er karakteriseret ved en stabil tilgang af elever, som er primært er kvinder samt stabile fuldførelses- og beskæftigelsesfrekvenser. Der bliver indgået 600-700 uddannelsesaftaler pr. år og fuldførelsesprocenten er 80-85 %. Andelen af elever med anden etnisk baggrund er relativt høj (25-35 % ). Antallet af skolepraktikelever er i gennemsnit ca. 100 elever pr år. Beskæftigelsesfrekvensen, inkl. sygeog barselsfrekvens er gennemsnit 83 %. Beskæftigelsesfrekvensen inkl. syge- og barselsfrekvens for færdiguddannede med anden etnisk baggrund er lavere (ca. 70 %) men adskiller sig ikke væsentligt fra den generelle beskæftigelsessituation for personer med udenlandsk herkomst.. Andelen af færdiguddannede som videreuddanner sig er i gennemsnit 8 %. Denne frekvens forventes at blive højere ved etablering af den nye VVU.

Oplysninger om praktikpladssituationen; Tekst til www.praktikpladsen.dk: Praktikpladssituationen for ”Tandklinikassistentuddannelsen”. ”Det er gode muligheder for at finde en praktikplads som tandklinikassistentelev, da næsten alle tandklinikker kan uddanne elever. På mange klinikker er der tradition for at ansætte en ny elev, når eleven eller eleverne på klinikken er ved at afslutte uddannelsen. I udkantområderne af landet og i den kommunale tandpleje skal der bruges lidt længere tid på søgning.” 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nye uddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Set i lyset af ovenstående erhvervsudvikling er der behov for en gennemgang af områdefag og obligatoriske og valgfri specialefag for at se på selvstændighedsgrad i de kliniske fag og på IT. På et nyligt afholdt seminar med alle udbydende skoler blev det aftalt at gennemgå specialefag for sikre at fagene er beskrevet på det rette niveau. Der overvejes at arbejde mere med differentiering i undervisningen og evt. med ekspertniveau i de valgfri specialefag. Skolerne vil indgå i udviklingen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ej relevant. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Udvalget og lokale uddannelsesudvalg informerer hinanden løbende gennem referater af afholdte udvalgsmøder. Her følges der også op på informationer om tilgang af elever og gennemførsel af skolepraktik. Endvidere er medlemmer af det faglige udvalg også medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg på de 2 skoler, hvor antallet af skolepraktikelever er størst. Der afholdes skoleseminar hvert år eller hvert andet år med aktuelle emner, hvor også lokale uddannelsesudvalg kan deltage. Derudover sikrer udvalget kvaliteten i praktikuddannelsen ved at udarbejde godkendelsesskemaer til brug for de lokale uddannelsesudvalgs godkendelse af lokale tandklinikker samt vejledende praktikplaner. Der er også udarbejdet en guide til nye medlemmer af det lokale uddannelsesudvalg. Alle informationer, materialer, vejledninger og relevante links kan hentes på udvalgets hjemmeside: www.futka.uddannelsesnaevnet.dk Udvalget mener ikke at der er behov for yderligere kvalitetssikringstiltag. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse


Sagsnr.: 026.49D.021 Udvalget har udviklet et valgfrit specialefag i udvidet profylakse som følge af tandklinikassistenternes mulighed for at foretage selvstændige kliniske behandlinger samt sikret at der er udviklet tilsvarende amu-kurser. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 De to analyser ”IT anvendelse i de administrative jobfunktioner”, TI og ”Perspektiver på frafald og gennemførelse”, IFKA har givet inspiration til gennemgang af fagene som er nævnt ovenfor. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 27. november 2009 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk

http://www.fagligeudvalg.dk/images/stories/ur2009/Sundhedomsorgpadagogik  

http://www.fagligeudvalg.dk/images/stories/ur2009/Sundhedomsorgpadagogik.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you