Page 1

Udviklingsredegørelse 2010 for Detailhandelsuddannelser med specialer (1952) Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte Fuldførelsesprocent Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

2006

2007

2008

7211

7293

7072

4895

4733

4723

80

56

52

125

87

62

318

309

365

3019

3212

3287

83

83

82

0,86

0,87

-

0,07

-

-

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Internationalisering, erhvervs- og teknologiudvikling I de seneste år har detailhandelsområdet været præget af udviklingen i forbrugernes forventninger, hvor service og oplevelser, der er knyttet til varen, i stigende grad er i fokus. Det betyder bl.a. at konceptudvikling, kvalitetsoplevelser og internationalisering fylder mere. Teknologiske og virksomhedstilpassede it-løsninger, som gør det muligt, at analyser af kundedata er ved at blive en mere almindelig del i branchens hverdag. Teknologiudviklingen påvirker alle medarbejdergrupper, der i forskellig grad skal kunne betjene og drage nytte af den til optimering af arbejdsgange, indkøb, kundeservice, markedsføring og andre opgaver. Detailerhvervet er karakteriseret ved innovative processer og arbejdsformer. Af trends er der fokus på nye butikskoncepter med vægt på oplevelser. De seneste års højkonjunktur har betydet, at mange har brugt store summer på indretning og udrustning af deres hjem. I det økonomiske opsvings sidste fase var tiden kommet til ”personlig forkælelse”. Forventninger til service og oplevelser er på trods af krisetider fortsat høje, ligesom der stilles krav om kvalitet og ansvarlighed. Behovet for discountvarer og luksus er imidlertid ligestillede, og forbrugsmønsteret viser sig, at det skal være nemt at handle (convenience). Der er mange iværksættere i branchen og relativt mange små virksomheder, der har eksisteret i mindre end tre år. Detailhandelen er følsom for udslag i konjunkturerne. En tilbageholdenhed i forbruget mærkes straks, og udløser lukning af mindre butikker. Tilbagegang i forbruget kan også udløse færre ansættelser af elever, da butikkerne ikke ønsker at forpligtige sig i længere ansættelsesforhold. Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser påtænker at genansøge et landsdækkende projekt, der har til formå at opdyrke flere praktikpladser og -aftaler.


Med finanskrisens verdensomspændende indtog i sidste halvdel af 2008 blev profetien om detailhandelserhvervets konjunkturfølsomhed den barske virkelighed for mange mindre butikker. Det er for tidligt at måle, hvor stor indvirkning på detailhandelsuddannelsen, krisen har. I 2008 var elevtallet i uddannelsen kun faldet med knap 1,5 % i forhold til 2007. Til sammenligning faldt det samlede elevtal inden for det merkantile område i samme periode med godt og vel 7 %. Der sker en betydelig brancheglidning mellem dagligvarehandel og specialfødevareområdet (bager, slagter). Salg af færdiglavede fødevareprodukter, som ikke kræver produktion udført af faguddannede, er et område i kraftig vækst. Salget kan foregå fra dagligvarebutikker, kædekiosker og benzinstationer, hvor sortimentet nu også omfatter færdiglavet mad, som kan spises på stedet eller tages med. Brancheglidningen er også markant inden for specialvarehandelen, hvor skellet mellem de traditionelle brancher brydes ned, når sortimentet rettes mod bestemte forbrugeres livsstil, fx et sortiment bestående af bestemte tøjmærker, wellnessprodukter, glas og porcelæn. Der er taget initiativ til en analyse af den brancheglidning, der foregår mellem den traditionelle detailhandel og området for events/serviceoplevelser på efteruddannelsesområdet. Analysen forventes afsluttet ved udgangen af 2009. Samlet set betyder en erhvervsudvikling med en øget fokus på butikskoncepter, der lægger vægt på kundernes oplevelser samt en øget specialisering, at der de kommende år er øget behov for en faglært arbejdskraft inden for detailerhvervet, der kompetent kan yde service/oplevelser af høj kvalitet samt give rådgivning om specialiserede produkter. Fremtidige behov for faglærte, nøgletal og andre uddannelsesområder I takt med erhvervsudviklingen inden for detailområdet, og forbrugernes forventninger til øget service og oplevelser, er der ingen tvivl om, at der kaldes på fortsat mere og mere specialiserede og dermed faglærte medarbejdere inden for erhvervet. Udvalget er fortsat opmærksomt på, at virksomheds- og teknologiudviklingen inden for erhvervet på mange områder udvikler sig i retninger af, at de traditionelle opgavefordelinger mellem medarbejdere opløses, og at medarbejdere får flere forskellige opgaver, der ligger i forsyningskæden. Med den økonomiske krise, der gjorde sit indtog i sidste halvdel af 2008, blev detailerhvervet naturligvis også ramt hårdt. Nedgangen i elevtallet var minimal i de tal, der blev opgjort ved udgangen af 2008; men i løbet af 2009 har der vist sig en mere markant tilbagegang i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Tekst til praktikpladsen.dk Inden for detailhandel er der fortsat gode muligheder for at få en praktikplads. Næsten alle butikskæder er godkendt til at have salgsassistentelever, og mange butikker har flere elever ad gangen. Nogle områder er meget populære og der skal man bruge lidt længere tid på at finde en praktikplads. Efter uddannelsen er der gode muligheder for at blive ansat eller at videreuddanne sig måske endda for at åbne egen butik. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke planer om at etablere nye uddannelser eller specialer inden for Detailhandelsuddannelsens område i 2010.

3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har løbende fokus på kvaliteten og udviklingen inden for uddannelsens specialer, og har i øjeblikket særlig opmærksomhed på salgsassistentspecialets profiler. Det er afgørende, at uddan-

2/3


nelsen og dermed mangfoldigheden af specialets profiler er tidssvarende og attraktive for brugerne af uddannelsen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at konstatere, om Udvalgets kvalitetssikring af specialer og profiler medfører, at Udvalget ser en revision af uddannelse som nødvendig. Udvalget ønsker derfor at lade muligheden for en omlægning/revision af Detailhandelsuddannelsen i 2010 stå åben.

4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af Detailhandelsuddannelsen.

5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Jf. besvarelsen under pkt. 3 vil Udvalget forbeholde sig ret til at kvalitetssikre Detailhandelsuddannelsens praktikdel i 2010.

6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget arbejdede i foråret videre med at undersøge muligheder og behov for en voksenerhvervsuddannelse inden for detail. Der blev igangsat et projekt, der skulle afklare de forskellige uddannelsesmuligheder. Organisationerne bag Udvalget diskuterer i øjeblikket forskellige muligheder og modeller for, hvordan ufaglærte voksne kan tage en detailhandelsuddannelse.

7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Analysen "Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser", New Insight 2009 sætter fokus på, hvilke valg unge træffer efter at have gennemført grundforløbet. På baggrund af analysen vil udvalget i samarbejde med de øvrige merkantile faglige udvalg vurdere behovet for initiativer, der sikrer grundforløbets aktualitet i forhold til kompetencemålene for de merkantile hovedforløb.

3/3


UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2010 for 1932 Handelsuddannelsen med specialer Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen

Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte Fuldførelsesprocent Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

01.04.09-0013-2009

2006

2007

2008

1596

1628

1518

1005

1027

820

55

35

26

63

33

24

98

74

87

563

688

698

80

83

82

0,91

0,90

0,05

-

-

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for Handelsuddannelsens område og tilgrænsende områder Handelsuddannelsen er en merkantil erhvervsuddannelse, der retter sig mod salg, service, indkøb og logistik inden for en lang række brancher og erhvervsområder. Uddannelsen har de seneste år gennemgået en række fornyelser: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen har senest i 2007 kvalitetssikret uddannelsens specialefagskatalog, og har ved den lejlighed indført fire nye valgfrie specialefag på ekspertniveau. Handelsuddannelsen har inden for de sidste 8-10 år udviklet sig fra at være en engros- og lageruddannelse til i dag at være en uddannelse, der dækker et meget stort område inden for handelserhvervets salgs-, service-, indkøbsog logistikfunktioner. Årsagen til den udvikling, som Handelsuddannelsen har gennemgået, skal ses i lyset af, at B2Bog handelserhvervet er forandret markant i perioden. Grossistvirksomheder er fusioneret nationalt og internationalt, hvilket i dag tegner et billede af færre men meget store grossistkoncerner. Indføring og anvendelse af RFID og andre teknologier påvirker handelserhvervet i disse år. Den globale teknologiudvikling betyder, at danske virksomheder retter fokus mod yderligere optimering af forsyningskæder. Der har vist sig tendenser til, at der er en udvikling i gang for indførelsen af bl.a. RFID fra forskellige testforløb til indførslen af teknologierne i flere virksomheders drift. Mange handelsvirksomheder optimerer deres forsyningskæder med mindskelse af lokale lagre samtidig med styrkelse af centrallagre, hvor der stilles stigende krav til andre dele af forsyningskæden – transport- og logistiksystemer samt leverandørnetværk.

Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet  Ny Vestergade 17, 1471 København K.  Tlf.: 33 36 66 00  Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk  E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


De seneste års udfordringer, som handelserhvervets virksomheder står overfor, betyder, at der er fokus på udviklingen af medarbejdernes kompetencer, så de i fremtiden i højere grad har  styrkede faglige kompetencer og kompetencer af administrativ og analytisk karakter,  viden om pris- og kvalitetsudvikling på transport og logistikmarkedet, for derigennem at udnytte fordele for de forskellige transport- og oplagringsformer, og  viden om transportkøbers og handelsvirksomheders værdikæde med henblik på at skabe bedre integration og understøttelse af de daglige operationer. E-business er for alvor slået igennem i handelserhvervet de seneste år og i en sådan grad, at der viser sig opbrud i de gamle brancheopdelinger mellem industri, service og handel. Kunden har fået en mere central placering i grossistvirksomhedernes strategiudvikling, hvilket betyder, at virksomhederne på tværs af sektorer opbygger samme kompetencer til håndtering af e-business. Kompetencerne skal sikre, at virksomhederne kan håndtere betydelige produktdata samt sikre rådgivning og services i tillæg til det digitale salg og distribution. (DI Analyse: Den intelligente virksomhed, s. 48-64, januar 2009) Efter samme koncept er de analytiske kompetencer også i fokus i de fremstillingsvirksomheder, der i de seneste år har outsourcet produktionen og har fokuseret på handel. Disse virksomheder arbejder derfor mere fokuseret på udvidelsen af kunde- og markedskendskab. En anden undersøgelse, foretaget blandt DI’s medlemskreds af handelsvirksomheder, fremhæver behovet for konstant innovation i virksomhederne, for udvikling af markedsføring, e-handelskoncepter, nye kundeservicekoncepter, leverandørkontakter og -styring. Handelsuddannelsen har gennem årene matchet udviklingen ved løbende at kvalitetssikre uddannelsen og ved at udbygge den fleksibilitet, der sikrer uddannelsens attraktivitet hos handelserhvervets meget forskellige virksomheder – både de der har B2B handel som kerneforretningsområde og de der har handel som en del af deres forretningskoncept. Søgningen til Handelsuddannelsen har været markant stigende siden 2001, hvor uddannelsen ændrede navn og fik indbygget større fleksibilitet. Fra fornyelsen af uddannelsen i 2001 og frem til 2005 er der årligt optaget mellem ca. 700 og knap 900 elever i hovedforløbet. Opgørelser for hhv. 2006 og 2007 viser øget tilvækst af elever i hovedforløbet, så det årlige optag de to år er kommet over 1000 elever. Med finanskrisens indtog i sidste halvdel af 2008 blev Handelsuddannelsen hårdt ramt. 2008 viste en tilbagegang i elevtallet på ca. 20 % i forhold til 2007. Årsagerne til tilbagegangen i elevtallet skal finde sin forklaring i, at Handelsuddannelsen har en stor del af sin udbredelse i de meget konjunkturfølsomme brancher som er leverandører til bl.a. byggebranchen. Handelsuddannelsen er også en af autobranchens foretrukne uddannelser; en branche der ligesom byggeriet lider under finanskrisens afmatning i forbrug og investeringer. Det forventes, at der fortsat vil være stor efterspørgsel efter faglært arbejdskraft i handelserhvervet, jf. den meget høje beskæftigelsesfrekvens ovenfor.

Tekst til Praktikpladsen.dk Handelsuddannede får job i mange brancher og jobfunktioner inden for Business to business (B2B) salg, indkøb og logistik. Generelt har der de seneste år været gode muligheder for at indgå praktikaftaler. Finanskrisen har dog været årsag til nedgang i antallet af praktikpladser i virksomheder, der forsyner byggebranchen. Ligeledes har der været nedgang i antallet af praktikpladser

2


inden for autobranchen. De fleste elever i Handelsuddannelsen indgår først en uddannelsesaftale med virksomheder efter gennemført grundforløb eller gymnasial uddannelse.

2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke planer om at etablere nye uddannelser eller specialer inden for Handelsuddannelsens område i 2010

3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen gennemfører i øjeblikket en kvalitetsundersøgelse af Handelsuddannelsen, hvor Udvalget med spørgeskemaundersøgelser følger en årgang elever (2008/2010) og deres praktikvirksomheder. Undersøgelsen afsluttes i foråret 2010, når eleverne har været til fagprøve. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at konstatere, om undersøgelsen medfører, at Udvalget ser en revision af uddannelse som nødvendig. Udvalget ønsker derfor at lade muligheden for en omlægning/revision af Handelsuddannelsen i 2010 stå åben indtil, at Udvalget kender resultaterne af undersøgelsen.

4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for nedlæggelse af Handelsuddannelsen.

5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Jf. besvarelsen under pkt. 3 vil Udvalget forbeholde sig ret til at kvalitetssikre Handelsuddannelsens praktikdel i 2010.

6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse I forlængelse af Udvalgets udviklingsredegørelse 2009 har Udvalget igangsat føromtalte kvalitetssikringsprojekt, hvor en række elever og virksomheder indgår i en løbende interviewundersøgelse. Ligeledes har Udvalget i forlængelse af virksomhedernes efterspørgsel efter øgede kompetencer, der blev præsenteret i sidste års udviklingsredegørelse, udviklet et nyt valgfrit specialefag, Projektorganisering i Handelsvirksomheden.

7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Analysen "Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser", New Insight 2009 sætter fokus på, hvilke valg unge træffer efter at have gennemført grundforløbet. På baggrund af analysen vil udvalget i samarbejde med de øvrige merkantile faglige udvalg vurdere behovet for initiativer, der sikrer grundforløbets aktualitet i forhold til kompetencemålene for de merkantile hovedforløb.

Den 24. november 2009 Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen

3


UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen 1911 Kontor generel Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

01.04.09-0013-2009

2006 28

2007 22

2008 23

21

20

30

172

159

156

164

127

142

64

30

46

0,67

0,70

-

0

-

-

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen er rettet mod almindeligt forekommende administrative funktioner inden for alle virksomhedstyper. Udviklingen inden for administrative funktioner præges af stigende brug af teknologi og stigende kundekrav, og udviklingen inden for de almindeligt forekommende administrative funktioner afhænger meget af arbejdsorganiseringen på den enkelte virksomhed, hvorfor behovet for generalister, som denne uddannelse er rettet mod, varierer meget i forhold til virksomhedstyper. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? I virksomheder, hvor de administrative medarbejdere har behov for at kunne arbejde på tværs af forskellige sprog, kulturer, regler mv., bliver eleverne typisk uddannet under kontoruddannelse med specialer. Der er dog fortsat virksomheder, hvor de administrative funktioner i mindre grad er påvirket af internationalisering, og hvor der samtidigt er behov for generalister frem for specialister til at varetage de administrative funktioner. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? De fleste administrative medarbejdere skal i dag kunne arbejde med en række forskellige systemer på samme tid og i stigende grad kunne arbejde med integrerede IT løsninger på tværs af organisationer. Desuden bliver en række administrative medarbejder inddraget i udviklingsopgaver i forhold til virksomhedens IT udvikling og supportfunktioner.

Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet  Ny Vestergade 17, 1471 København K.  Tlf.: 33 36 66 00  Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk  E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


- Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? I forhold til virksomhedernes ressourceanvendelse til administrative funktioner ses en tendens til, at de opgaver, der er i vækst, er opgaver der er it-båret udadvendte servicefunktioner så som kundeservice, mens de interne administrative opgaver, som udgør kernefunktionerne i denne uddannelse, effektiviseres mest muligt. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Antallet af indgåede uddannelsesaftaler vidner om, at det alene er et fåtal af virksomheder, der uddanner administrative medarbejdere på uddannelsens niveau. Men samtidigt bliver der udarbejdet et tilsvarende antal GVU planer inden for uddannelsen, idet uddannelsen appellerer til voksne med flere års erhvervserfaring fra kontorarbejde men uden at kunne leve op til målene for kontoruddannelse med specialer. Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Der indgås kun et fåtal af uddannelsesaftaler inden for uddannelsen, idet de fleste virksomheder i dag benytter kontorspecialerne, herunder Administration, når de ansætter elever til at varetage administrative jobs. - Oplysninger om praktikpladssituationen; der bedes indsendes et kort tekstbidrag til offentliggørelse på www.praktikpladsen.dk, med vurdering af praktikpladsmulighederne. ”Der indgås kun et fåtal af uddannelsesaftaler inden for uddannelsen, idet de fleste virksomheder i dag benytter kontorspecialerne, herunder Administration, når de ansætter elever til at varetage administrative jobs.” 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ser ikke for indeværende behov for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser inden for almindeligt forekomne administrative funktioner. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser følger løbende udviklingen inden for uddannelsens område, men vurderer, at uddannelsen i sin nuværende struktur og indhold fortsat imødekommer behovet for at kunne uddanne generalister inden for almindeligt forekomne administrative funktioner. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser forventer ikke at nedlægge uddannelsen i 2010. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Udvalget ser ikke aktuelle behov for initiativer.

2


6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der har ikke været konstateret behov for justeringer af uddannelsen i forhold til uddannelsens formål og målgruppe. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Udvalget henviser til sin udviklingsredegørelse for kontoruddannelser med specialer. De afdækkede behov i analyserne giver ikke grundlag for at justere uddannelsen, idet struktur og indhold i generel kontoruddannelse fortsat imødekommer målgruppens behov. Den 26. november 2009 Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser

3


UDDANNELSESNÆVNET

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til Kontor m. specialer Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

01.04.09-0013-2009

2006 5941

2007 6578

2008 6900

3511

4309

3891

48

18

17

22

22

20

420

403

503

2991 88 0,85

2997 87 0,87

2756 87 -

0,06

-

-

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen er rettet mod administrative funktioner inden for alle brancher og virksomhedstyper og inden for både den offentlige og private sektor. Uddannelsen dækker med sin specialestruktur både behovet for specialister inden for særlige områder og behovet for generalister. Pt. består uddannelsen af 8 specialer; Administration, Advokatsekretær, Lægesekretær, Offentlig Administration, Rejseliv, Revision, Spedition og shipping samt Økonomi. Specialet Administration er trindelt og indeholder de to sidestillede trin Kontorservice og Kundekontaktcenter. Jobområdet præges generelt af stigende brug af teknologi, stigende kunde-/borgerkrav og behov for innovation. Denne udvikling genererer nye arbejdsopgaver, der afhængigt af arbejdsorganiseringen i større eller mindre grad påvirker de administrative medarbejderes dagligdag, hvorfor kompetencebehovet er tilsvarende differentieret inden for uddannelsesområdet. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? To analyser med fokus på globalisering/internationalisering understøtter, at der fortsat er stigende behov for kommunikative og kulturelle kompetencer generelt for hele det merkantile område. Fusioner, opkøb, samarbejdsaftaler mv. stiller krav om, at medarbejderne skal være parate til et arbejde på tværs af forskellige sprog, kulturer og handelsregler. I forhold til arbejdet i inter- og multinationale virksom-

Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet  Ny Vestergade 17, 1471 København K.  Tlf.: 33 36 66 00  Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk  E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


heder vil kendskab til og forståelse for organisationsstrukturen internationalt have stor betydning. (Administrative kvalifikationskrav i logistik og planlægning af transport, Teknologisk Institut for KAKL 2009 og Ændringer i uddannelsesbehov på det merkantile område som følge af globaliseringen, New Insight 2009). - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling påvirker løbende kravene til den administrative medarbejder, både når udviklingen sker inden for de generelle IT programmer, og når der indføres nye teknologier i andre led i virksomheden og i de værdikæder, som virksomheden indgår i, idet de typisk betyder ændret organisering og informationsflow og stiller nye krav til kvalitetssikring af datahåndtering mv. Analysen ”IT anvendelse i de administrative jobfunktioner” (se nærmere punkt 7) peger på en række forskellige udviklingstendenser inden for det administrative område. Der er både en udvikling i retning af specialisering og i retning af behov for generalister. Og for begge tendenser gælder, at IT indgår i alle opgaver, og at man i stigende grad benytter integrerede IT løsninger på tværs af organisationer. De fleste administrative medarbejdere skal derfor kunne arbejde med en række forskellige systemer på samme tid. Desuden bliver en række administrative medarbejdere inddraget i udviklingsopgaver i forhold til virksomhedens IT udvikling og supportfunktioner. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Administrative opgaver løses i en række organisationer i øget grad i tværgående funktioner og i samarbejde med andre personalegrupper. Som nævnt ovenfor udvikles der i højere grad integrerede IT løsninger, som stiller øgede krav til medarbejdernes evne til at samarbejde på tværs af organisationer, hvilket f.eks. stiller krav til kommunikative kompetencer og kræver øget forretnings-/ organisationsforståelse. Det tværgående samarbejde betyder samtidigt også, at den administrative medarbejder ofte skal kunne vejlede, oplære og udvikle, og dermed øges også kravet til den administrative medarbejders pædagogiske kompetencer. Inden for den offentlige sektor har der de seneste år været øget fokus på oprettelse af administrative fællesskaber og arbejdsgange, kommunikation og borgerinddragelse, hvilket blandt andet har betydning for arbejdsopgaver som fx opdatering af information og hjemmesider, journalisering i forhold til aktindsigt og gennemsigtighed. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Analysen Kapaciteten til at uddanne elever på det administrative område (se nærmere punkt 7) vurderer blandt andet det fremtidige behov for administrative medarbejdere. Analysen peger på en række af de samme tendenser, som er nævnt i ”IT anvendelse i de administrative jobfunktioner”, og en række af tendenserne er modsatrettede, og gør en fremskrivning af behovet for administrative medarbejdere svær at validere. Der er på den ene side en stigning i virksomheder med administrative funktioner, men samtidigt falder antallet af virksomheder, der har administrative medarbejdere ansat. Administrative funktioner udføres i vidt omfang også af medarbejdere, der ikke er kontoruddannet samtidigt med, at en stor gruppe af de kontoruddannede udfører funktioner på et højere niveau end deres uddannelse. Og samtidigt er udviklingen ikke entydig på tværs af brancherne. Ifølge DA’s Arbejdsmarkedsrapport 2009 viser en DREAM fremskrivning af antallet af erhvervsuddannelse frem til 2040, at der på kontorområdet vil være 23 % færre uddannede i 2040, og allerede inden for de næste 10 år vil der være et fald på ca. 10 %.

2


- Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? Optaget på de økonomiske/merkantile akademiuddannelser er stigende i disse år. Det nye større og bredere udbud af akademiuddannelser, overbygningsuddannelser og professionsbachelorer vil kunne være et alternativ til kontoruddannelse med specialer, idet en række af de elever, der påbegynder hovedforløbet, har en gymnasial baggrund og dermed ville kunne optages direkte på en videregående uddannelse. Og samtidigt viser analysen Kapaciteten til at uddanne elever på det administrative område som nævnt både, at andre medarbejdergrupper udfører administrative funktioner, og at en række kontoruddannede udfører opgaver, der niveaumæssigt ligger over deres uddannelsesniveau. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Praktikpladssituationen har udviklet sig meget forskelligt inden for de enkelte specialer, hvor f.eks. Spedition og shipping er meget påvirket af finanskrisen negative påvirkning af sektoren. Udvalget vurderer løbende behovet for tilpasning af specialestrukturen i forhold til erhvervsudviklingen og arbejdsmarkedets behov. Og udvalget drøfter med brancherne behovet for erhvervsuddannelse inden for konkrete brancheområder, når elevvolumen indikerer en vigende efterspørgsel. Videreuddannelsesfrekvensen for kontoruddannede er opgjort til 0,06 for 2006. Og det fremgår samtidigt af Kapaciteten til at uddanne elever på det administrative område, at ca. 25 % af de kontoruddannede allerede varetager funktioner på et højere færdighedsniveau end deres uddannelse - Oplysninger om praktikpladssituationen; der bedes indsendes et kort tekstbidrag til offentliggørelse på www.praktikpladsen.dk, med vurdering af praktikpladsmulighederne. Tekst til www.praktikpladsen.dk: Praktikpladssituationen for ”Kontoruddannelse med specialer” Kontoruddannelsen dækker på tværs af alle brancher, og der er et stabilt antal indgåede uddannelsesaftaler, og dermed gode muligheder for at få en praktikplads, hvis man er parat til at søge bredt inden for alle brancher og specialer. Finanskrisen har dog påvirket området og inden for de sektorer, der er mest påvirket, vil det være sværere at opnå en aftale. Uddannelsesaftalen indgås oftest kun for hovedforløbet, og inden for flere brancher og specialer vil der blive lagt vægt på gode forudsætninger, herunder for eksempel gymnasial baggrund, for at komme i betragtning til en elevplads. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ser ikke for indeværende behov for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser, idet udvalget fortsat prioriterer, at kontoruddannelse med specialer er så fleksibel i struktur og indhold, at den kan tilgodese behovet for administrative medarbejdere uanset branche og jobområde. Udvalget har med CPH West drøftet behovet for en ordinær uddannelse i stedet for et igangværende § 15, stk. 3 forløb på CPH West, men finder i overensstemmelse med virksomhederne på området, at det ikke pt. er aktuelt at udvikle en ordinær erhvervsuddannelse til lufthavnenes trafikassistenter. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser justerer løbende uddannelsen med henblik på at imødekomme behov fra forskellige brancher og jobområder. Udvalget udvikler løbende nye valgfrie speciale-

3


fag til nye brancher/jobprofiler og tilknytter arbejdsmarkedsuddannelser efter behov til specialet Administration. Udvalget forventer at justere det bundne specialefag inden for specialet Administration samt tilknytte nye valgfrie specialefag. Udvalget vurderer pt. behovet for at justere såvel bundne som valgfrie specialefag til specialerne Advokatsekretær, Økonomi og Revision, idet udvalget er i gang med evaluering af specialerne sammen med brancherne og de udbydende skoler. For specialerne Administration, Advokatsekretær, Økonomi og Revision vil de igangværende evalueringer og justeringer desuden kunne betyde oprettelse af en række valgfrie specialefag på ekspertniveau. Udvalget vil desuden vurdere tiltag, der kan fremme motivationen for at vælge og gennemføre fag mv. på højere niveau, herunder sikrer eleverne ”credit” for de højere niveauer, så uddannelsen fremstår som en relevant uddannelse for stærke elever. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser finder det ikke aktuelt at nedlægge uddannelsen, idet udviklingen inden for området imødekommes ved justering og tilpasning af struktur og indhold i den eksisterende uddannelse. Udvalget har ikke pt. indikatorer på, at der vil blive behov for at nedlægge specialer inden for kontoruddannelse med specialer. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Udvalget vurderer løbende det informationsmateriale, som udvalget stiller til rådighed for de lokale uddannelsesudvalg og skoler, herunder information om den fleksible praktik- og specialefagsstruktur. Se nærmere under punkt 7. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse På baggrund af analyserne Uddannelseskapaciteten til at uddanne elever på det administrative område og IT anvendelse i de administrative jobfunktioner samt udvalgets drøftelser med brancherne og de udbydende skoler igangsatte udvalget en justering af specialet Administration, og udvalget forventer at justere det bundne specialefag med virkning pr. 1. juli 2010. Udvalget har i det forgangne år justeret uddannelsesordningen i januar, maj, september og oktober med henblik på til- og afkobling af valgfrie specialefag til specialerne Økonomi og Administration samt justering specialefag på specialet Lægesekretær. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Kapaciteten til at uddanne elever på det administrative område, New Insight, og IT anvendelse i de administrative jobfunktioner, Teknologisk Institut. Konklusioner og anbefalinger følger op på de tendenser, som er blevet afdækket i gennem de seneste år. Den nuværende fleksibilitet i struktur og indhold i specialerne kan rumme en meget bred vifte af jobprofiler til elever. Analyserne og udvalgets egen kontakt til branchen afdækker, at mange af de konkrete behov allerede kan dækkes inden for eksisterende fag og praktikmål, men der mangler vejledning og information i de konkrete tilfælde til praktikvirksomhederne. Udvalget vil gennem øget information direkte til skolerne og via sin hjemmeside gøre det lettere for skolerne at informere virksomhederne om de mange jobprofiler, som den fleksible struktur giver mulighed for. Informationen skal også bidrage til, at praktikvirksomhederne bliver opmærksomme på, hvilket udbud af valgfrie specialefag de kan forvente og efterspørge af skolerne. Udvalgets indførelse af adgangskrav og opstilling af kompetencekrav giver plads til de meget differentierede krav, som praktikvirksomhederne efterspørger, og samtidigt sikrer kravene stærke færdigheder på

4


kernekompetencerne. Udvalget finder ikke, at der pt. er behov for at hæve adgangskravene, men udvalget har i forbindelse med justeringen af uddannelsesordningen i maj medtaget en række korte arbejdsmarkedsuddannelser, der skal imødekomme behovet for hurtigt at kunne ajourføre elevens IT kompetencer. I den kommende justering af specialet Administration indgår desuden en opgradering af elevernes skriftlige kommunikative kompetencer, forretningsforståelse og forståelse af vigtigheden af kritisk informationssøgning. Samtidigt har udvalget sammen med 3 udbydende skoler søgt FoU midler til i det kommende år at sætte fokus på de stærke elever og behovet for særlige læringsforløb for denne gruppe af elever, herunder behovet for nye specialefag på ekspertniveau. Analysen "Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser", New Insight 2009 sætter fokus på, hvilke valg unge træffer efter at have gennemført grundforløbet. På baggrund af analysen vil udvalget i samarbejde med de øvrige merkantile faglige udvalg vurdere behovet for initiativer, der sikrer grundforløbets aktualitet i forhold til kompetencemålene for de merkantile hovedforløb. Specialet Rejseliv blev meget perifert inddraget i analysen Turismebranchens fremtidige kompetencebehov – En analyse af de fremtidige kompetencebehov i turismebranchen med fokus på de erhvervsuddannede, og Udvalget blev alt for sent i forløbet inviteret til at bidrage med synspunkter og informationer til nogle af analysens delelementer. De virksomheder, der i analysen kommenterer på specialet, ligger uden for specialets målgruppe, hvilket gør analysens forholdsvis unuancerede konklusioner svære at forholde sig til. Udvalget tager dog kontakt til dele af branchen for at drøfte specialet Rejseliv og vil her afklare specialet Rejseliv relevans for virksomheder inden for incoming og outgoing. Den 27. november 2009 Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser

5


UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen 1940 Sundhedsservicesekretær Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser Nøgletal Igangværende skoleelever 31/12 i det aktuelle år Optaget på uddannelsen i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

01.04.09-0013-2009

2006 367

2007 476

2008 465

480

598

589

-

-

-

-

-

-

-

-

-

140

318

363 73

76

77

0,68

0,63

0,12

-

-

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen blev oprettet i 2005 med henblik på kontorserviceopgaver inden for f.eks. sundhedshuse, helseklinikker, kiropraktiske klinikker, ergo- og fysioterapeutiske klinikker samt klinikker for alternativ behandling og terapi. Det er et område i fortsat vækst. Og samtidigt er det tilgrænsende område sundhedsoplevelser/-turisme, der omfatter sundheds- og wellnessoplevelser til turister, borgere og virksomhedsansatte, i vækst og vil kunne have en afsmittende effekt på behovet for kontorservicemedarbejdere med særlig viden om sundhedssektoren. Regeringen nedsatte i august 2008 som led i trepartsaftalen en task-force for fleksibel opgavevaretagelse, glidende faggrænser og mere hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse i sundhedsvæsenet sammen med arbejdsgiverne og fagorganisationerne. Task-forcen fremlægger sin strategi i efteråret 2009. Resultaterne fra den taskforce vil kunne få en afsmittende effekt på behovet for sundhedsservicesekretærer. Både kommunalreform og kvalitetsreform har betydet ændringer i det offentlige sundhedssystems struktur, og samtidigt går udviklingen i retning af meget mere fokus på forebyggelse frem for kun behandling og genoptræning, blandt andet igennem de kommunale sundhedscentre. - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Både den offentlige og den private sundhedssektor er i disse år under udvikling i forhold til øgede krav fra borgerne/brugerne, og denne udvikling er også præget af internationale tendenser. Udviklingen inden for den private sundheds- og velværesektor går i retning af flere og flere differentierede ydelser og en kundeservice, der skal tilpasses forskellige målgrupper og koncepter for velværeydelser.

Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet  Ny Vestergade 17, 1471 København K.  Tlf.: 33 36 66 00  Fax: 33 36 66 33 www.uddannelsesnaevnet.dk  E-mail: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk


- Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Udvalget kan henvise til de tendenser, der fremgår af udviklingsredegørelsen for kontoruddannelse med specialer, hvor udvalget blandt andet beskriver, at brugen af integrerede IT systemer på tværs af organisationer bliver mere og mere udbredt, og at det selvfølgelig stiller krav til den administrative medarbejders IT færdigheder, men også til øget organisations-/forretningsforståelse. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Da uddannelsen blev etableret, var man begyndt at se en udvikling i retning af, at flere behandlere går sammen i fællesskaber, klinikker mv. i modsætning til at etablere sig som enmands-klinikker. Denne udvikling medfører, at man er fælles om en række driftsopgaver, herunder administrationen og derfor har mulighed – og behov for - at ansætte administrativt personale, herunder receptionsbetjening. Autorisationslovens giver i dag behandlere mulighed for at benytte medhjælp under behandlerens fulde ansvar, og dette kan åbne for nye opgaver for sundhedsservicesekretærer. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der har indtil 1. juli 2008 været frit optag på uddannelsen, hvor der blev indført en kvote på 500 elever pr. kalenderår. Den private sundheds- og velværesektor er i vækst, og der bliver flere og flere klinikker, fitnesscentre, velværehuse m.fl., som er potentielle aftagere af sundhedsservicesekretærer. I den aktuelle mangel på uddannede lægesekretærer vil sundhedsservicesekretæren ligeledes være efterspurgt til at udføre funktioner, hvor der ikke er behov for en faglært lægesekretær. Ifølge Dansk Lægesekretærforening/Det fælleskommunale Løndatakontor var der i marts 2009 ansat sundhedsservicesekretærer på sygehusene svarende til 43 fuldtidsstillinger. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? Den aktuelle mangel på uddannede lægesekretærer vil som nævnt ovenfor kunne påvirke efterspørgslen efter sundhedsservicesekretærer. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Uddannelsen er pr. 1. juli 2008 blevet omfattet af adgangsbegrænsning, og udvalget afventer, hvorvidt kvoten vil betyde en øget gennemførelsesprocent for de optagne elever. Ligeledes afventer udvalget nye beskæftigelsestal. Der er hidtil kun opgjort beskæftigelsesfrekvens for de to første årgange af uddannede sundhedsservicesekretærer, hvor godt 400 er blevet uddannet. Optaget steg kraftigt frem til og med 2008, og udvalget afventer nu beskæftigelsesfrekvensen for ”de store årgange” for at vurdere på, hvorvidt kvoten er afstemt i forhold til arbejdsmarkedets efterspørgsel.

2


Udvalget er fortsat af den opfattelse, at der ved den seneste udbudsrunde er blevet godkendt for mange skoler til at udbyde uddannelsen med det fornødne faglige miljø og med tilstrækkelig kvalitet, når henses til, at kvoten er fastholdt på 500 elever pr. år - foreløbigt for perioden 2008- 2010. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser ser ikke for indeværende behov for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser inden for området. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser afventer som nævnt ovenfor opgørelse af beskæftigelsesfrekvensen for de første store årgange af uddannelsen for at vurdere på, hvorvidt arbejdsmarkedet efterspørger profilen. Udvalget drøfter pt., hvorvidt der er behov for at justere fagfordelingen mellem grund- og hovedforløb med henblik på at sikre en bedre progression i det skolebaserede forløb. Udvalget ser ikke i øjeblikket mulighed for at omlægge uddannelsen til en vekseluddannelse. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser forventer ikke at nedlægge uddannelsen i 2010. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har ikke i det forgangne år justeret uddannelsen. Udvalget har blandt andet haft møder og løbende kontakt til de udbydende skoler, og pt. kan de efterspurgte kompetencebehov fra de aftagende virksomheder imødekommes inden for eksisterende rammer i forhold til uddannelsens profil og målgruppe. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Kapaciteten til at uddanne elever på det administrative område, New Insight, og IT anvendelse i de administrative jobfunktioner, Teknologisk Institut. Konklusioner og anbefalinger følger op på de tendenser, som er blevet afdækket i gennem de seneste år. De seneste justeringer af uddannelsen har netop haft fokus på de kompetenceområder, som også nævnes i de to analyser; skriftlige kommunikative kompetencer, IT anvendelse, forretningsforståelse/service. I forhold til uddannelsens kontorserviceprofil er der ikke pt. grundlag for at øge indhold og kompetencekrav. De øgede krav skal i givet fald dækkes ved at benytte kontoruddannelse med specialer. Den 27. november 2009 Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser

3


Sagsnr.: 026.49D.021

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 13. oktober 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til Eventkoordinator/Eventassistent Nøgletal 2006 2007 2008 Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesafta1 ler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 3 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen blev oprettet med virkning fra 1. juli 2008 og uddannelsesordningen blev udstedt primo september 2008. Oplevelsessektoren er i disse år hastigt voksende, og uddannelsen er blevet oprettet med henblik på at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft inden for eventudvikling, planlægning og gennemførelse. Salg af oplevelser er i stadig vækst både der, hvor oplevelsen er produktet og der, hvor oplevelserne er knyttet til produktet som en form for kreativ produktdifferentiering. En række jobs skabes i disse år, fordi firmaer outsourcer deres opgaver med at skabe oplevelser/event i form af firmafester, produktlanceringer mv. Og tilsvarende benytter detailhandel i stadig stigende grad oplevelser/events til at tiltrække kunder til f.eks. butikscentre.


Sagsnr.: 026.49D.021 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Internationalisering påvirker uddannelsen på to måder: dels i form af inputs og trends fra udlandet og udenlandske uddannelser, dels ved at imødekomme de danske elevers interesse for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet er netop vendt hjem fra en studietur til Californien, hvor Udvalget besøgte flere uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsesprogrammer inden for Eventplanlægning, samt virksomheder, der kunne være interessante praktiksteder for danske elever. Udvalget vil i 2010 arbejde videre med de etablerede kontakter og forventer at bruge inspirationen fra de amerikanske programmer til justering af uddannelsen. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Det gælder generelt for det merkantile område, at den teknologiske udvikling løbende påvirker kravene til medarbejderne, og at man i stigende grad benytter integrerede IT løsninger på tværs af organisationer/virksomheder, hvorfor IT efterhånden indgår i alle opgaver. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Udvalget har i 2009 oplevet en stigende og positiv interesse for uddannelsen, formentlig som resultat af skolernes opsøgende arbejde og Udvalgets markedsføringsindsats ved årsskiftet 2008/9. Denne interesse udtrykkes både i stigning i antallet af interesserede elever og i antallet af godkendte praktikpladser. Udvalget bemærker en stor variation i typer af praktikvirksomheder, og dermed skal uddannelsen kunne dække både den lille bryllupsarrangør og det store eventbureau, som arrangerer offentlige events. I foråret 2010 vil Udvalget følge op på erfaringer og ønsker fra praktiksteder. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler vidner om udbredelsen af viden om uddannelsen. Der er dog fortsat tale om en branche, der er sårbar af finanskrisen og en uddannelse, der fortsat er meget ung. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? Akademiuddannelsen i oplevelsesøkonomi er en ny videregående voksenuddannelse inden for det merkantile område. Uddannelsen har bl.a. kurser i Event management mfl. Udvalget er også opmærksom på Serviceøkonomuddannelsens speciale i Servicemanagement, hvor et af fokusområder er Sport & Event Management, samt den nye professionsbacheloruddannelse i Sportsmanagement. Udbuddet af videregående uddannelser vil kunne påvirke oprettelsen af praktikpladser til eventkoordinator i både positiv og negativ retning, idet de studerende måske vil blive ansat i stedet for elever, men samtidigt kan de videregående uddannelser være med til at skabe tradition for formel uddannelse i branchen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Skolernes opsøgende arbejde i forhold til at skaffe praktikpladser begynder i 2009 at resultere i kendskab til uddannelsen og uddannelsesaftaler. Branchen er særlig følsom overfor finanskrisen, og derfor har lanceringen af den nye uddannelse haft svære vilkår, men udvalget vurderer, at interessen nu begynder at resultere i konkrete aftaler. Udvalget bemærker desuden, at til trods for stigning i antallet af uddannelsesaftaler, kan det blive svært for skolerne i 2009/2010 at opnå en minimumsaktivitet på 5 årselever som grundlag for udbudsgodkendelsen. Udvalget støtter skolernes praktikopsøgende arbejde og ser meget gerne, at de tre handelsskoler fortsætter med at have udbudsgodkendelsen også fremover.


Sagsnr.: 026.49D.021 - Oplysninger om praktikpladssituationen; der bedes indsendes et kort tekstbidrag til offentliggørelse på www.praktikpladsen.dk, med vurdering af praktikpladsmulighederne. Tekstbidraget skal være markeret med ”Tekst til www.praktikpladsen.dk: Praktikpladssituationen for ”Eventkoordinatoruddannelsen”. Uddannelsen til Eventkoordinator/Eventassistent er fortsat en ny uddannelse. Mange virksomheder vil være interesserede, men eftersom uddannelsen endnu er meget ny, vil det kræve en aktiv opsøgende indsats overfor virksomhederne at skaffe sig en uddannelsesaftale, og du skal være parat til selv at informere nærmere om uddannelsen og dens muligheder. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6 og 7. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet vurderer løbende behovet for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser inden for området. Ved udgangen af 2009 afsluttes en analyse af udviklingstendenser indenfor sportsbranchen: Sport- og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser, under Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed. Analysen skal resultere i en vurdering af, om udviklingen inden for området fører til nye behov for uddannelsesdækning af områder, som i dag er karakteriseret ved, at en væsentlig del af de beskæftigede enten oplæres gennem jobbet, private certificeringsordninger, højskoleudbud eller tilgår sektoren med en kvalifikationsbaggrund, som ikke udspringer direkte af erhvervsområdet. Analysen berører begge Udvalgets uddannelsesretninger og kan resultere i etablering af helt nye uddannelsesretninger og/eller videreudvikling af eksisterende uddannelsesretninger med nye specialefag. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet følger det første gennemløb af uddannelsen tæt i samarbejde med den gennemførende skole og branchen. Udvalget forventer at justere uddannelsens adgangskrav samt udvikle og tilknytte specialefag til hovedforløbet. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget forventer ikke at nedlægge uddannelsen i 2010. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har ikke i det forgangne år justeret uddannelsen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Eventkoordinatoruddannelsen blev meget perifert inddraget i analysen Turismebranchens fremtidige kompetencebehov – En analyse af de fremtidige kompetencebehov i turismebranchen med fokus på de erhvervsuddannede, Oxford Research. Udvalget blev sent i forløbet inviteret til at bidrage med synspunkter og informationer til


Sagsnr.: 026.49D.021 nogle af analysens delelementer, og flere af de virksomheder, der i analysen kommenterer på uddannelsen, har ikke haft forudgående kendskab til uddannelsen. Dog deler de begejstring for den nye uddannelse og knytter store forventninger til den. Udvalget har gjort de udbydende skoler opmærksom på analysen og de virksomheder der deltog i analysen, som skolerne efterfølgende har skabt kontakt til. Vedrørende analysens anbefaling om en evaluering af uddannelsen inden for nærmeste fremtid, vil Udvalget naturligvis evaluere sin uddannelse, men det kan dog først ske, når de første elever har færdiggjort deres uddannelse. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 27. november 2009 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 026.49D.021

Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet 13. oktober 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2006 2007 2008 Igangværende uddannel1 18 sesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesafta26 ler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 3 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen er blevet oprettet med virkning fra 1. juli 2008 og er rettet mod personlig instruktion i brugen af konditions- og styrketræningsudstyr ud fra en rask persons fysiske form og målsætning samt træningsformål. Uddannelsen er udviklet i tæt samarbejde med branchen, som i 2009 har været påvirket af finanskrisen, opkøb mm. Som følge af det, har nogle fitnesskæder været tilbageholdende med ansættelse af elever, men samtidigt synes der at være en stigende interesse for at ansætte elever hos fitnesscentre uden for kæderne. Første hold fitnessinstruktører bliver færdiguddannet med udgangen af 2009, og allerede nu har Udvalget modtaget mange inputs til justering af uddannelsen som følge af den tætte kontakt mellem virksomheder, skolerne og Udvalget.


Sagsnr.: 026.49D.021

- Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet er netop vendt hjem fra en studietur til Californien, hvor Udvalget besøgte flere uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsesprogrammer inden for Fitness og Spots Management, samt virksomheder, der kunne være interessante praktiksteder for danske elever. Udvalget vil i 2010 arbejde videre med de etablerede kontakter og forventer at bruge inspirationen fra de amerikanske programmer til justering af uddannelsen. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? I 2009 har Udvalget oplevet en stigende interesse for uddannelsen fra de mindre selvstændige fitnesscentre. Der er allerede nu konstateret et behov for at understøtte elevernes arbejde i praktikken som personlig træner med nye specialefag rettet mod denne funktion. Udvalget vil i 2010 følge op på erfaringer fra disse nye specialefag og se på yderligere behov for at støtte arbejdsfunktionerne i praktikken. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Udvalget vurderer, at behovet for faglært arbejdskraft fortsat vil være til stede i takt med, at de første uddannede elever får etableret sig i branchen og skabt opmærksomhed om fordelene ved faglærte instruktører. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? Udvalget er opmærksom på Serviceøkonomuddannelsens speciale i Servicemanagement, hvor et af fokusområder er Sport & Event Management, samt den nye professionsbacheloruddannelse i Sportsmanagement. Udbuddet af videregående uddannelser vil kunne påvirke oprettelsen af praktikpladser til fitnessinstruktør i positiv retning, idet de videregående uddannelser kan være med til at skabe tradition for formel uddannelse i branchen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: - Oplysninger om praktikpladssituationen; der bedes indsendes et kort tekstbidrag til offentliggørelse på www.praktikpladsen.dk, med vurdering af praktikpladsmulighederne. Tekstbidraget skal være markeret med ”Tekst til www.praktikpladsen.dk: Praktikpladssituationen for ”Fitnessinstruktør”. Uddannelsen til Fitnessinstruktør er fortsat en ny uddannelse med stor søgning til uddannelsen. Alle elever med en uddannelsesaftale med et fitnesscenter kan optages på uddannelsen. Hvis du ikke har en uddannelsesaftale, har skolerne ganske få pladser, så elever uden uddannelsesaftale kan begynde på uddannelsens grundforløb. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6 og 7. 2. Behov for nyetablering af uddannelse


Sagsnr.: 026.49D.021 Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet vurderer løbende behovet for etablering af nye selvstændige erhvervsuddannelser inden for området. Ved udgangen af 2009 afsluttes en analyse af udviklingstendenser indenfor sportsbranchen: Sport- og sportsrelaterede oplevelseserhverv som vækstmotor for nye erhvervsuddannelser, under Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed. Analysen skal resultere i en vurdering af, om udviklingen inden for området fører til nye behov for uddannelsesdækning af områder, som i dag er karakteriseret ved, at en væsentlig del af de beskæftigede enten oplæres gennem jobbet, private certificeringsordninger, højskoleudbud eller tilgår sektoren med en kvalifikationsbaggrund, som ikke udspringer direkte af erhvervsområdet. Analysen berører begge Udvalgets uddannelsesretninger og kan resultere i etablering af helt nye uddannelsesretninger og/eller videreudvikling af eksisterende uddannelsesretninger med nye specialefag. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet følger de første gennemløb af uddannelsen tæt i samarbejde med de to pt. udbydende skoler og branchen. I 2010 forventer Udvalget at foretage justeringer i uddannelsens specialefag som følge af erfaringer fra de første færdiguddannede elever samt inspirationen fra Udvalgets studietur til Californien. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Udvalget forventer ikke at nedlægge uddannelsen i 2010. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel [Behovet begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1, herunder hvilke erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne § 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. § 5, stk. 4.] 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget er i gang med at justere uddannelsens valgfrie specialefag ved udvikling af fag til personlig træner-profilen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 [Ministeriet har i brev af 29. april 2009 bedt de faglige udvalg, om at arbejde videre med konklusioner og anbefalinger og overveje justeringer i de respektive uddannelser, der kan annonceres i udviklingsredegørelserne fra udvalgene 2010 (Se bilag 5 om opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009). Hvordan har udvalget fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? ]

Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 27. november 2009 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


http://www.fagligeudvalg.dk/images/stories/ur2009/Merkantil  

http://www.fagligeudvalg.dk/images/stories/ur2009/Merkantil.pdf

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you