Issuu on Google+

Det Faglige Udvalg for Digital Media 27. november 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen Digital mediauddannelsen Nøgletal 2006 2007 2008 Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det 58 64 64 aktuelle år Indgåede uddannelsesafta36 31 36 ler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende ? ? ? pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 36 19 24 Fuldførelsesprocent ** 81 68 83 Beskæftigelsesfrekvens for 0,82 0,78 ? det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens 0,03 ? ? for det aktuelle år *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Det er almindeligt, at virksomhederne rekrutterer højt uddannet udenlandsk arbejdskraft inden for digital media området med henvisning til store vanskeligheder med at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Danske medarbejdere arbejder ofte side om side med kolleger fra flere forskellige lande og kontinenter. Virksomhederne har forskellige strategier for dækning af deres kompetencebehov inden for område digital media. Inddragelse af samarbejdspartnere i f.eks. Fjernøsten finder sted i et væsentligt omfang i form af underleverancer til de danske virksomheder. Underleverancerne kan både være relativt enkle rutineopgaver og komplekse specialistopgaver inden for f.eks. 3D og animation. Behovet for faglært arbejdskraft vil stige i de kommende år inden for digital media området. Begrundelsen er bl.a., at industrivirksomheder, reklamebureauer samt virksomheder i bygningsindustrien begyn-


der at interessere sig for uddannelsen, ikke mindst fordi digital media elever er gode til at visuelt formidle budskaber til kunderne. De to brancheområder har også i stigende grad et behov for en specialistviden inden for digital media, som hverken teknisk designere eller mediegrafikere er i besiddelse af. Teknologiudviklingen på området er karakteriseret ved en stærk udviklingsdynamik inden for programmer og værktøjer, der dækker flere arbejdsprocesser end tidligere. Den stigende kompleksitet i anvendelsen af programmer og værktøjer skaber en tendens mod en stærkere specialisering i arbejdet. Den stærkere specialisering sammenholdt med outsourcing til virksomheder i andre lande skaber nogle særlige organisatoriske udfordringer. Kravet om øget specialisering skaber et behov for, at specialisterne kan samarbejde på tværs af faggrænser og organisatoriske skel på baggrund af helhedsorienteret viden om tilblivelsen af det færdige produkt. De tilgrænsende områder udgøres af teknisk designer uddannelsen og uddannelsen til mediegrafiker. Tendensen mod en stærkere specialisering i arbejdet tydeliggør betydningen af de uddannelsesmæssige forskelle. Der er tale om meget forskellige profiler, som undertiden indgår i et tæt samarbejde i virksomhederne uden at kunne erstatte hinanden. Det er dog udvalgets opfattelse, at arbejdsmarkedet til tider har svært ved at kende forskel på uddannelserne inden for området (f.eks. multimedie integrator, multimediedesigner, mediegrafiker m.fl.) Udvalget vurderer at tallene er stabile, men at de ikke nødvendigvis er repræsentative for den nuværende udvikling inden for området, grundet den eksisterende krise i store dele af erhvervslivet. Tekst til www.praktikpladsen.dk: Praktikpladssituationen for Digital media-uddannelsen: Digital media-branchen er en branche i vækst med gode fremtidsudsigter. Samtidig har uddannelsen haft svært ved at få fodfæste, bl.a. fordi den henvender sig til brancher, der ikke alle har tradition for at have elever. Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen, og derfor skal eleven optages på en skole eller have en uddannelsesaftale inden start på grundforløbet. Der er behov for elever inden for begge specialer. Mulighederne for at finde en praktikplads afhænger bl.a. af, hvor i landet der søges, men hvis eleven er parat til at søge bredt, er der relativt gode muligheder for at finde en praktikplads.. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Digital media-uddannelsen er blevet revideret i 2009. Den ny uddannelsesordning forventes fremsendt til UVM og skolerne i begyndelsen af 2010. Det Faglige Udvalg for Digital Media vil også sætte fokus på udvikling af fag med højere præstationsstandard. Faglig udfordring kan bidrage aktivt til fastholdelse af elevgrupper på alle niveauer. Udvalget ønsker derfor at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. Det forventes at der, i 2010, vil blive udviklet flere fag med højere præstationsstandard, som en del af ovennævnte revision, samt eventuelt også yderligere valgfri specialefag, såfremt dette vurderes nødvendigt. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt.


5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Det Faglige Udvalg for Digital Media følger løbende udviklingen inden for dette område. Dette gøres bl.a. ved løbende at besøge skoler og virksomheder, for at drøfte elevernes vilkår for læring og udvikling inden for faget. Endvidere føres løbende en tæt dialog med de lokale uddannelsesudvalg, både ved kontaktbesøg og regelmæssige møder. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget har fulgt op på sidste års udviklingsredegørelse ved at iværksætte en revision af Digital mediauddannelsen jf. pkt. 3 ovenstående. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Ikke aktuelt. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 27. november 2009 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 026.49D.021

Billedmediernes Faglige Udvalg 24. november 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for film-, og tv-produktionsuddannelsen Nøgletal 2006 2007 2008 Igangværende uddannel156 154 160 sesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesafta- 59 47 47 ler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skoleprak- tik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 0 0 17 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 25 41 Fuldførelsesprocent ** 88 97 Beskæftigelsesfrekvens for 0,69 0,61 det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen samt trinet film- og tv-assistentuddannelsen er målrettet kompetencebehov for medievirksomheder, som beskæftiger sig med optagelse, bearbejdning og afvikling af tv- og videoproduktioner. Uddannelsens jobområde grænser op til en række andre medieuddannelser inden for film- og tvområdet. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se?


Sagsnr.: 026.49D.021

- Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Det er udvalgets holdning, at der fortsat vil være behov for faglært arbejdskraft inden for dette brancheområde. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? Ikke aktuelt. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Uddannelsens lave beskæftigelsesfrekvens kan begrundes i flere forhold. Flertallet af de uddannede film- og tv-teknikerelever får almindelig beskæftigelse inden for mediebranchen. Imidlertid bliver en del elever efterfølgende ikke beskæftiget i en almindelig stilling, men i stedet tilknyttet en eller flere medievirksomheder som freelance medarbejder. En lille del af de færdiguddannede elever forsøger at etablere sig med egen virksomhed. - Oplysninger om praktikpladssituationen; der bedes indsendes et kort tekstbidrag til offentliggørelse på www.praktikpladsen.dk, med vurdering af praktikpladsmulighederne. Tekstbidraget skal være markeret med ”Tekst til www.praktikpladsen.dk: Praktikpladssituationen for ”<navnet på uddannelsen>”. Se i øvrigt bilag XXX Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen, og derfor skal eleven for at kunne starte på uddannelsen enten have en uddannelsesaftale eller optages på en skole i hht. den fastsatte kvote. Det begrænsede antal pladser betyder, at det ikke er let at komme ind på uddannelsen, men er eleven blevet optaget, er der gode muligheder for at få en praktikplads efterfølgende - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6 og 7. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget har ikke identificeret behov, der indikerer behov for omlægning af uddannelsen eller uddannelsens trin. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Ikke aktuelt. De lokale uddannelsesudvalg samt erhvervsskolerne varetager – efter udvalgets opfattelse – monitoreringen af praktikdelen af uddannelsen tilfredsstillende. Der er ikke skolepraktik på uddannelsen.


Sagsnr.: 026.49D.021

6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Ikke aktuelt. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Der er efter udvalget opfattelse ikke nogen af de øvrige konklusioner fra de gennemførte projekter der umiddelbart er relevante i relation til fotografområdet.


Sagsnr.: 026.49D.021

Billedmediernes Faglige Udvalg 24. november 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til fotograf Nøgletal 2006 2007 2008 Igangværende uddannel109 135 132 sesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesafta- 56 64 55 ler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skoleprak- tik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende 1 1 32 pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 22 26 Fuldførelsesprocent ** 74 86 Beskæftigelsesfrekvens for 0,43 0,6 det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Fotograffaget i Danmark og resten af verden har udviklet sig utrolig meget de seneste to årtier. Ikke mindst den teknologiske udvikling har skabt store forandringer for faget. Fremtidens marked for fotografuddannelsen kræver, at danske fotografer får bredere kompetencer. Udover et nødvendigt fokus på teknologi og håndværk, så bliver der behov for at koncentrere sig om bedre visuelle kompetencer med fokus på de kreative processer og konceptudvikling. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Det er selvfølgelig afgørende, at uddannelsen følger med den teknologiske udvikling inden for faget, men det er også vigtigt, at uddannelsen tager højde for fotografens rolle i den proces, der ligger forud for, at billedet bliver taget.


Sagsnr.: 026.49D.021 - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Branchen er i dag præget af, at der etableres flere enmandsvirksomheder, eller at man etablerer sig i fællesskaber, hvor man dels om administration m.m., men ellers arbejder hver for sig. Der er derfor ikke længere så almindeligt at være fastansat som fotograf. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Det er udvalgets vurdering, at der fortsat vil være et behov for faglært arbejdskraft inden for dette brancheområde. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? Ikke aktuelt. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Den økonomiske afmatning har medført et mindre fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Branchens lave beskæftigelsesfrekvens i hht. Undervisningsministeriets opgørelse er bl.a. begrundet i, at mange unge ikke ansættes i faste stillinger efter endt uddannelse, men tilknyttes en eller flere virksomheder på freelancebasis eller etablerer sig som selvstændige. - Oplysninger om praktikpladssituationen; der bedes indsendes et kort tekstbidrag til offentliggørelse på www.praktikpladsen.dk, med vurdering af praktikpladsmulighederne. Tekstbidraget skal være markeret med ”Tekst til www.praktikpladsen.dk: Praktikpladssituationen for ”<navnet på uddannelsen>”. Se i øvrigt bilag XXX Tekst til praktikpladsen.dk: Der er adgangsbegrænsning til uddannelsen, og derfor skal eleven for at kunne starte på uddannelsen enten have en uddannelsesaftale eller optages på en skole i hht. den fastsatte kvote. Det begrænsede antal pladser betyder, at det ikke er let at komme ind på uddannelsen, men er eleven blevet optaget, er der gode muligheder for at få en praktikplads efterfølgende, især hvis eleven er indstillet på at søge bredt. De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6 og 7. 2. Behov for nyetablering af uddannelse [Behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. § 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.] Udvalget vurderer ikke, at der er behov for nyetablering af uddannelse. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen I forlængelse af udviklingen i branchen som beskrevet ovenfor, vil udvalget undersøge behovet for og forventer at gennemføre en revision af uddannelsen i 2010. Udvalget vil i denne forbindelse også vurdere, om der er behov for nye specialefag, og evt. udvikling af fag på højere niveauer. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel


Sagsnr.: 026.49D.021 De lokale uddannelsesudvalg samt erhvervsskolerne varetager – efter udvalgets opfattelse – monitoreringen af praktikdelen af uddannelsen tilfredsstillende. Der er ikke skolepraktik på uddannelsen. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Ikke aktuelt. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Der er efter udvalget opfattelse ikke nogen af de øvrige konklusioner fra de gennemførte projekter der umiddelbart er relevante i relation til fotografområdet.


Sagsnr.: 026.49D.021 Grafisk Uddannelsesudvalg November 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til Grafisk tekniker Nøgletal 2006 2007 2008 Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det 16 72 56 aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år 19 102 67 Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det Ingen skolepraktik Ingen skolepraktik Ingen skolepraktik aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Ingen skolepraktik Ingen skolepraktik Ingen skolepraktik Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år 2 0 35 Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent.

Bemærkninger til nøgletallene: Uddannelsen blev etableret den 1. oktober 2006, og først i 2009 er der elever, der har fuldført uddannelsen. Af samme årsag er der ikke oplyst fuldførelses-, beskæftigelses- eller videreuddannelsesfrekvens. Undervisningsministeriets tal for bruttopraktikpladssøgende er anvendt, mens øvrige tal er fra Grafisk Uddannelsessekretariats database.

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget har i år haft en deltager i konkurrencen Printing ved WorldSkills i Canada. Det er anden gang vi deltager i konkurrencen og hver gang høstes erfaringer, der inddrages i den løbende vurdering af uddannelsens niveau og indhold. Vurderingen er, at den danske deltager godt kan matche niveauet blandt de bedste. Lige som i de europæiske lande, vi traditionelt sammenligner os med, udvikler brancheområdet sig mod større digitalisering og sammenhængende workflow fra prepress til færdiggørelse og distribution. Virksomhederne har i den henseende i stigende grad brug for medarbejdere, der arbejder fleksibelt, selvstændigt og professionelt i forhold til udstyr, materialer og det samlede workflow. Det tager uddannelsen højde for ved at uddanne kvalificerede medarbejdere, der med brede såvel som specialiserede kompetencer kan arbejde professionelt med teknisk grafisk produktion inden for alle former for tryk og print. Dertil kommer, at skolerne bidrager ved løbende at investere i udstyr og programmel, samt tilfører lærergruppen nye kompetencer ved nyansættelser og opkvalificering.


Sagsnr.: 026.49D.021

Uddannelsen ser fortsat ud til at imødekomme det behov, virksomhederne har for kvalificerede og fleksible medarbejdere. En stor del af de godkendte virksomheder har produktion, der udgør en væsentlig del af uddannelsens dækningsområde. Det kan for eksempel være virksomheder, der både har offsetproduktion, digitaltryk og færdiggørelse eller virksomheder, der arbejder med offsetproduktion, storformatprint og skilteproduktion.

Udviklingen i behovet for faglært arbejdskraft, udviklingen på tilgrænsende områder, samt kommentarer til nøgletallene Der vurderes at være behov for en årlig tilgang til faget på 75-100 færdiguddannede. Ud fra en samlet vurdering af den aktuelle beskæftigelse på området og Undervisningsministeriets senest offentliggjorte beskæftigelsesfrekvens for grafisk trykker, er der ikke noget der tyder på, at der vil ske væsentlige ændringer i behovet for faglært arbejdskraft inden for uddannelsesområdet inden for det kommende år. Udvalget baserer sin vurdering på en forventet demografisk udfordring for branchen som følge af den aktuelle aldersfordeling blandt grafiske trykkere, især øst for Storebælt, og i mindre grad på at ledigheden gennem det seneste år er steget på tryk- og færdiggørelsesområdet. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem de kvalifikationer, gruppen af ledige har, og dem virksomhederne efterspørger. I stedet vil en grafisk tekniker profil formentlig være mere attraktiv for virksomheden. Tilgangen til faget var noget lavere i 2008 end året før, og det faktiske antal færdiguddannede kan derfor komme til at afvige en del fra det vurderede behov for tilgang til faget. Nedgangen i antal indgåede uddannelsesaftaler sidste år kan tilskrives to forhold: det ene at der de to foregående år blev oprettet mange nye uddannelsespladser, det andet at den grafiske branche i efteråret 2008 ligesom andre områder blev ramt alvorligt af den finansielle krise. Skolernes virksomhedskonsulenter fornemmer for øjeblikket en fornyet interesse for at tage elever, dog uden at det synes at slå igennem på tallet for indgåede uddannelser i 2009. I samarbejde med skolerne skal der gøres en indsats for fremskaffelse af flere praktikpladser. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at AER i 8 tilfælde har afslået ansøgninger om AER-midler til praktikpladsfremmende aktiviteter på uddannelsen, mens det kun i et tilfælde (2008) er lykkedes en skole at opnå en bevilling til praktikpladsfremmende aktiviteter på uddannelsen. Et andet indsatsområde er nedbringelse af frafaldet på uddannelsen. Udvalgets analyse af frafaldet i perioden 1. oktober 2006 til 30. september 2009 viser, at frafaldet blandt elever med uddannelsesaftale i perioden er 23,3 %. Udvalget ser med bekymring på frafaldet og er i færd med sammen med skolerne at belyse frafaldet yderligere samt tage initiativer til nedbringelse af frafaldet. Udvalgets notat om frafaldet er vedlagt udviklingsredegørelsen. Etableringen af uddannelsen til grafisk tekniker har afledt en række uddannelsesbehov på efteruddannelsesområdet. Disse behov er indarbejdet i FKB Produktion af trykt og digital kommunikation i løbet af 2008 og 2009.

Tekst til www.praktikpladsen.dk: Praktikpladssituationen for uddannelsen til grafisk tekniker: Der er gode muligheder for at opnå praktikplads i forskellige typer af virksomheder med produktion inden for tryk, serigrafi, print og færdiggørelse. Det gælder hele landet. Nogle virksomheder indgår aftale med eleven ved starten af grundforløbet, andre undervejs eller efter grundforløbet. Efter uddannelsen er der gode muligheder for beskæftigelse.

2. Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov.

3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen


Sagsnr.: 026.49D.021

Grafisk Uddannelsesudvalg reviderer og udvikler løbende de valgfri specialefag på uddannelsen i samarbejde med branchen og skolerne. Uddannelsen opdateres på den måde jævnligt og efter behov. Kataloget over valgfri specialefag er netop revideret med henblik på, at nye fag kan udbydes pr. 1. januar 2010. Revisionen indebærer, at nogle fag udgår på grund af for lav eller ingen udbudsfrekvens, mens andre er tilpasset niveau, indhold og varighed ud fra de hidtidige erfaringer. Der vurderes ikke for øjeblikket at være behov for at omlægge eller revidere uddannelsen. Det tages forbehold for, at der kan vise sig et behov i løbet af 2010 som følge af, at den fulde uddannelse først i løbet af 2010 er gennemført på alle tre skoler.

4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov.

5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Den grafiske tekniker arbejder gennem hele uddannelsen med en portfolio, der viser elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Gennem elevens arbejde med portfolien, herunder indsamling af produkter og eksempler fra praktikvirksomheden, sker løbende en kvalitetssikring og -udvikling, også af uddannelsens praktikdel. Grafisk Uddannelsesudvalg har desuden udarbejdet en uddannelsesplan som værktøj til virksomhedens planlægning og styring af elevens praktikuddannelse. Udvalget stiller uddannelsesplan med tilhørende vejledning samt eksempler på udfyldte planer til rådighed på udvalgets hjemmeside. Elevens uddannelsesplan og portfolio udgør sammen en væsentlig kvalitetssikring af praktikuddannelsen og tilfører nyt til skoleuddannelsen.

6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Ingen opfølgningspunkter.

7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Ingen opfølgningspunkter.

Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 27. november 2009 til mail-adressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 026.49D.021 Grafisk Uddannelsesudvalg November 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Nøgletal 2006 Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

2007

2008

139

188

191

236

244

210

103

71

95

120

98

119

104 232 89

89 186 80,9

102 161 82,3

0,82

0,83

-

0,02

-

-

*) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent.

Bemærkninger til nøgletallene: Undervisningsministeriets tal for bruttopraktikpladssøgende er anvendt, mens øvrige tal er fra Grafisk Uddannelsessekretariats database.

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Udvalget har i år haft en deltager i konkurrencen Graphic design ved WorldSkills i Canada. Det er anden gang vi deltager i konkurrencen og hver gang høstes erfaringer, der inddrages i den løbende vurdering af uddannelsens niveau og indhold. Vurderingen er, at den danske deltager godt kan matche niveauet blandt de bedste. Mediegrafiker-uddannelsen blev revideret for lidt mere end et år siden, og nye regler trådte i kraft den 1. juli 2008. Med en opdatering af fagene er der sat øget fokus på kernefaglighederne grafisk design, typografi og ombrydning, grafik og billedbehandling samt forståelse for grafisk produktion og workflow, ligesom der er tilstræbt en større ligestilling mellem trykt og digital kommunikation. Fagene sikrer, at eleven får alsidig viden og kompetencer til professionelt at arbejde med teknisk og kreativ medieproduktion inden for en bred vifte af kommunikationsvirksomheder. Mediegrafiker-uddannelsen retter sig – udover trykkerier, aviser, forlag og anden traditionel grafisk produktion – i stigende grad mod reklamebureauer, webbureauer og kommunikationsvirksomheder i bred forstand.


Sagsnr.: 026.49D.021

Udover et generelt behov for opdatering af uddannelsen, har hensigten været at imødekomme de aktuelle og fremtidige behov, virksomhederne har for kvalificerede medarbejdere. Mediegrafiker-uddannelsen er attraktiv for flere forskellige typer af medie- og kommunikationsvirksomheder, der løser opgaver inden for trykt og digital kommunikation. Disse virksomheder har behov for medarbejdere, der kan håndtere udfordringer og opgaver, hvor kreativitet og teknisk kunnen er ligeværdige elementer. Antallet af nygodkendte virksomheder er hvert år højt, således blev 134 virksomheder godkendt i 2007 og 130 i 2008. Tallene viser, at der i branchen og tilstødende områder er kendskab til mediegrafikeren som bredt kvalificeret og selvstændig i forhold til varetagelse af opgaver med idéudvikling, design og fremstilling af trykte og digitale produkter. Også varetagelse af kvalitets- og produktionsstyring ved produktion af trykt og digital kommunikation er en opgave for mediegrafikeren.

Udviklingen i behovet for faglært arbejdskraft, udviklingen på tilgrænsende områder, samt kommentarer til nøgletallene I forbindelse med indstillingen af næste års kvote for elever, der optages på uddannelsen uden uddannelsesaftale, vurderer Grafisk Uddannelsesudvalg årligt behovet for tilgang til faget. Behovet vurderes for øjeblikket til ca. 230 uddannede om året. Ud fra det faglige udvalgs viden om den aktuelle beskæftigelse inden for området, og ud fra Undervisningsministeriets seneste offentliggjorte beskæftigelsesfrekvens for uddannelsen, er der ikke noget, der tyder på væsentlige ændringer i behovet for faglært arbejdskraft inden for uddannelsesområdet i det kommende år.

Tekst til www.praktikpladsen.dk: Praktikpladssituationen for uddannelsen til mediegrafiker: Der er gode muligheder for at opnå praktikplads inden for forskellige typer af medie- og kommunikationsvirksomheder, men det kræver, at man er målrettet og ihærdig i sin søgning. De fleste virksomheder indgår aftale med eleven i slutningen af eller efter grundforløbet. Efter uddannelsen er der gode muligheder for beskæftigelse inden for forskellige typer af medie- og kommunikationsvirksomheder.

2. Behov for nyetablering af uddannelse Intet behov.

3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Grafisk Uddannelsesudvalg reviderer og udvikler løbende uddannelsens valgfri specialefag. Det sker i et samarbejde med branchen og skolerne. Uddannelsen opdateres på den måde jævnligt og efter behov. Der vurderes ikke for øjeblikket at være behov for at omlægge eller revidere uddannelsen. Det tages forbehold for, at der i løbet af 2010 kan vise sig et behov for at revidere reglerne for uddannelsen, for eksempel på baggrund af at der i 2010 gennemføres svendeprøve efter nye regler.

4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Intet behov.

5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Mediegrafikeren arbejder gennem hele uddannelsen med en portfolio, der viser elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige og almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Gennem elevens arbejde med portfolien, herunder indsamling af produkter og eksempler fra praktikvirksomheden, sker løbende en kvalitetssikring og -udvikling, også af uddannelsens praktikdel.


Sagsnr.: 026.49D.021

Udvalget har sammen med Kubix netop fået bevilget 290.000 kr. til et FoU-projekt ”Portfolio – en mulighed for at danne partnerskaber mellem skole og virksomhed”. Projektet gennemføres i 2010 og retter fokus på praktikvirksomhedens rolle i forbindelse portfolien. Grafisk Uddannelsesudvalg har desuden udarbejdet en uddannelsesplan som værktøj til virksomhedens planlægning og styring af elevens praktikuddannelse. Udvalget stiller uddannelsesplan med tilhørende vejledning samt eksempler på udfyldte planer til rådighed på udvalgets hjemmeside. Elevens uddannelsesplan og portfolio udgør sammen en væsentlig kvalitetssikring af praktikuddannelsen og tilfører nyt til skoleuddannelsen.

6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Ingen opfølgningspunkter.

7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Grafisk Uddannelsesudvalg har tidligere overfor Undervisningsministeriet givet udtryk for, at undersøgelsen ”Fremtidens erhvervsuddannelser på it, tele og medieområdet” ikke er dækkende for vores uddannelser. Af samme årsag er det ikke relevant at forholde sig til de nævnte delkonklusioner og anbefalinger.

Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 27. november 2009 til mail-adressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 026.49D.021

Malerfagets faglige Fællesudvalg Islands Brygge 26 2300 København S Tlf.: 33 15 61 01 Post@mffu.dk Den 3. december 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen til skiltetekniker Nøgletal

2006

2007

2008

Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år

75

81

87

Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år

43

53

50

Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år

22

13

13

Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år

13

13

15

Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år

29

29

28

Fuldførte *

22

19

30 1

Fuldførelsesprocent **

84

74

70 2

Beskæftigelsesfrekvens for det aktuelle år

0,89

0,80

Videreuddannelsesfrekvens for det aktuelle år

0,07 for færdiguddannede i perioden 2003-2006

*) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent.

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Ud over lovgivningsmæssige tiltag er udviklingen indenfor skilteområdet domineret af store internationale interessenter. Fagets leverandører, skoler og organisationer udfører et stort oplysningsarbejde. Som med al anden it-baseret produktion er skilteområdet også præget af den meget hastige teknologiske uvikling indenfor området – såvel på hardware- som på software-siden. Der er især fokus på udvikling af miljøvenlige maskiner og materialer. Således er den første printer, som ikke anvender farve, der indeholder organiske opløsningsmidler, kommet på markedet, og man er langt fremme med at kunne producere biologisk nedbrydelige printmedier. 1 2

Det faglige udvalgs egen opførelse Det faglige udvalgs skøn

1


Sagsnr.: 026.49D.021

På softwaresiden arbejdes der på at udvikle konvertible filformater, der kan komprimere filerne i tilstrækkelig grad. I forbindelse med belysning af skilte er diodebelysningen kommet i centrum, da den forbruger mindre energi end den konventionelle belysning. Skilteområdet stiller store krav til skilteteknikerens innovative og kreative evner, og her udvikles til stadighed nye måder at benytte den nye teknologi på. Eksempelvis er det nu muligt at overføre dekorative elementer digitalt til forskellige typer folier. Som mange andre fag oplever skiltefaget for øjeblikket en voldsom tilbagegang med faldende beskæftigelse, stigende antal konkurser og arbejdsløshed. Det influerer naturligvis også på udbuddet af praktikpladser.

Interessen for uddannelsen er den samme som tidligere, men antallet af elever i ordinære uddannelsesaftaler er faldende og antallet af skolepraktikelever er tilsvarende stigende. I forhold til nøgletallene for 2008 forventer vi et fald i indgåede uddannelsesaftaler på 25-30 %. Antallet af igangværende skolepraktikelever ved udgangen af 2009 forventes at blive på 30 elever. Med en årlig tilgang (både uddannelsesaftaler og skolepraktikelever) til uddannelsen som den nuværende, vil det stadig være muligt at dække det kommende behov for faglært arbejdskraft.

Fagets beskæftigelsesfrekvens er høj, hvorimod videreuddannelsesfrekvensen er lav. Som nævnt i sidste års redegørelse har overenskomstparterne med virkning fra 1. marts 2009 oprettet en kompetenceudviklingsfond, som har til formål at yde økonomisk tilskud til efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Fondens midler benyttes dog primært til at understøtte AMU-aktiviteter (som falder udenfor videreuddannelsesbegrebet).

2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering af uddannelse.

3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Fællesudvalget besøgte i foråret 2009 de to udbydere af uddannelsen, Silkeborg Tekniske Skole og TEC. Her blev uddannelsen drøftet med skolerepræsentanter og de lokale uddannelsesudvalg. På den baggrund eksisterer der ikke et umiddelbart behov for at revidere uddannelsen. Som bekendt trådte en ny uddannelsesbekendtgørelse i kraft i februar 2007, og her var der tale om så stor en ændring af den tidligere skiltemaleruddannelse, at denne ændrede navn til skilteteknikeruddannelsen. Derfor blev der kun foretaget enkelte indholdsmæssige justeringer i forbindelse med lovændringen i 200. (Jævnfør dog punkt 5 nedenfor). Det første hold elever, som i hele deres uddannelsestid har fulgt skilteteknikerbekendtgørelsen, bliver udlært i juni 2010, og i den anledning vil Fællesudvalget i løbet af 2010 drøfte en eventuel revision af uddannelsesordningen med skoler, lokale uddannelsesudvalg samt svendeprøvekommissionen. Spørgsmålet om eventuel etablering af et påbygningsfag vil blive drøftet ved samme lejlighed.

2


Sagsnr.: 026.49D.021

4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der er ikke behov for at nedlægge uddannelsen

5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel I forbindelse med bekendtgørelsesændringen i 2008 blev der indført en obligatorisk logbog og 2 praktikumforløb med det formål at kvalitetssikre virksomhedspraktikken. Logbogen skal første gang medbringes på skolen ved undervisningens start på det første hovedforløb – H1. Inden længe har alle elever, som er omfattet af kravet om logbog, deltaget i H1, og Fællesudvalget vil således kunne gøre en foreløbig status. Formålet med praktikumforløbene er at skabe en større forbindelse mellem den teori, der undervises i på skoleopholdene, og de praktiske arbejdsopgaver, eleven udfører ude i virksomhedspraktikken. Elev og virksomhed beskriver og dokumenterer én af elevens arbejdsopgaver i virksomhedspraktikken. Eleven arbejder herefter videre med opgaven på det efterfølgende skoleophold, hvor den sættes ind i en bestemt sammenhæng. I det første forløb skal opgaven sættes ind i en international sammenhæng. I det andet sættes den praktiske opgave ind i en innovativ sammenhæng. Praktikum påbegyndes først efter H1, og det er således for tidligt at vurdere, om forløbet har den ønskede effekt på forholdet mellem virksomhedspraktik og skoleundervisning. På nuværende tidspunkt bruger udvalget tid på at udbrede kendskabet til praktikum (en brochure er produceret, og udvalget deltager ofte i møder, hvor praktikum bliver berørt) Der er udvalgets forventning, at logbog og praktikum vil øge samarbejdet mellem skole og virksomhed samt synliggøre elevens standpunkt på et tidligere tidspunkt i uddannelsesforløbet end i dag. Hermed kan man sætte tidligere ind overfor eleven og således reducere risikoen for frafald. Godkendelse af virksomheder som praktikpladser Organisationerne har udpeget en række rådgivere, som er Fællesudvalget behjælpelige i forbindelse med at få virksomhederne godkendt til at ansætte elever. Fællesudvalget er i færd med at ændre rådgivernes funktion, således at de foruden at skulle tage stilling til, om virksomhederne kan godkendes, også skal rådgive virksomhederne med hensyn til kontraktmuligheder (for eksempel korte aftaler), uddannelsesplanlægning mm. Hvis der er tale om en gen-godkendelse, skal de tillige motivere virksomhederne til i højere grad at benytte deres godkendelse, således at antallet af praktikpladser kan forøges. Fællesudvalget er i færd med at udvikle et materiale til rådgiverne, som skal styrke deres muligheder for at rådgive og vejlede virksomhederne og herigennem sikre grundlaget for den rette kvalitet i uddannelsens praktikdel. Skolepraktik Et fremtidigt fokuspunkt for Fællesudvalget vil blive et bidrag til sikring af kvaliteten i skolepraktikken. Uanset hvad man mener om ordningen, så skal skolepraktikeleverne gennemgå en uddannelse af samme kvalitet som de ordinære elever.

3


Sagsnr.: 026.49D.021

Udvalget vil arbejde for, at kvaliteten i skolepraktikordningen øges, for herigennem at øge dens status. Det skal gerne resultere i, at grundforløbselever ikke, som det ofte er tilfældet i dag, fravælger skilteteknikeruddannelsen, når de bliver stillet skolepraktik i udsigt, men vælger at fortsætte i uddannelsen. Som følge af interessen for uddannelsen kombineret med det faldende antal praktikpladser er antallet af skolepraktikelever steget betydelig. På nuværende tidspunkt har virksomhederne vist stor villighed til at indgå delaftaler og restlæreforhold med skp-eleverne. Uddannelsen udbydes som nævnt kun af Silkeborg Tekniske Skole og TEC, og det kan derfor være vanskeligt for mange at kunne deltage i skp-ordningen på grund af den geografiske afstand. Hvis det er nødvendigt at flytte til Silkeborg eller København for at deltage i ordningen, så er det forbundet med betydelige opholdtudgifter. Da der er tale om praktik-ophold, kan skp-eleverne nemlig ikke bo på de til skolerne tilknyttede skolehjem til den lave pris, der er gældende under deltagelse i de ordinære skoleophold.

6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Opfølgningen fremgår af punkterne ovenfor.

7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Teknologisk Instituts analyse ”Fremtidens erhvervsuddannelser på IT, tele, og medieområdet” påpeger, at der er behov for en stillingtagen til, hvorvidt erhvervsuddannelserne indenfor området skal fremme generelle og/eller specialiserede kompetencer. Spørgsmålet vil blive behandlet i forbindelse med den i punkt 3 nævnte drøftelse af en eventuel revision af uddannelsen. Rapporten påpeger flere steder, at skilteteknikeruddannelsen er usædvanlig i forhold til de øvrige uddannelser. Det er korrekt, idet uddannelsen indeholder en kombination af håndsværksmæssige kompetencer og it-kompetencer (kombineret med krav om kreativitet og innovation). Det til analysen nedsatte rådgivende panels opfattelse af en skiltetekniker som håndværker/maler er således ikke korrekt, idet netop den teknologiske udvikling i meget stor udstrækning har ændret behovet for maler-kompetencer til et behov for IT-kompetencer.

Hans-Henrik Sønnersgaard Sekretær

4


Det Faglige Udvalg for Digital Media 27. november 2009

Udviklingsredegørelse 2010 for erhvervsuddannelsen Webintegrator Nøgletal 2006 2007 2008 Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * 58 166 160 Fuldførelsesprocent ** 63 65 63 Beskæftigelsesfrekvens for 0,59 0,60 ? det aktuelle år Videreuddannelsesfrekvens 0,15 ? ? for det aktuelle år *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2008 og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Web-integrator er en kort skolebaseret uddannelse, der blev etableret 1. januar 2005, og som havde til hensigt at imødekomme en række udfordringer, der handlede om såvel markedsmæssige forhold som uddannelsespolitiske intentioner. En af begrundelserne for at etablere web-integratoruddannelsen var at tilgodese en forventet efterspørgsel fra virksomhederne efter personer med særlig ekspertise inden for web-integration samt kompetencer inden for multimedieproduktion. Uddannelsen var tiltænkt en rolle som en uddannelse, der dels skulle være med til at give anerkendelse for webkvalifikationer, der i nogen udstrækning allerede var udbygget hos målgruppen, og dels skulle opbygge kompetencer til at strømline hjemmesider, skabe enkelhed på web-siderne samt indarbejde databaseløsninger tilgængelige fra nettet.


Desuden var der tale om et politisk ønske om at tilbyde en korte erhvervsuddannelser til unge, der ikke var parate til at tage en uddannelse af længere varighed, og derfor i praksis ikke ville få en uddannelse. Uddannelsen er skolebaseret, og der er derfor ikke nogen løbende kontakt med virksomhederne, hvilket sammenholdt med ovenstående gør det vanskeligt at vurdere fremtidsudsigterne for uddannelsen på nuværende tidspunkt. Udvalget ønsker i 2010 at kontakte de relevante skoler mhp. at få dem til at lave en ”trace” på de elever der har afsluttet/afslutter uddannelsen i 2009 – eller tidligere elever - mhp. at kunne kontakte disse og deres kommende virksomheder. Udvalget vil i denne forbindelse også undersøge hvor mange elever som anvender Webintegratoruddannelsen som et springbræt til at tage en anden uddannelse, eksempelvis Digital media-uddannelsen. Ligeledes er udvalget interesseret i at få et generelt billede af, hvor de færdiguddannede har fået job. Beskæftigelsesfrekvensen vurderes at være meget lav. Dette bekymrer udvalget, som på sigt vil overveje om der muligvis bør indføres kvoter på denne uddannelse. Praktikpladssituationen: Ikke aktuelt eftersom web-integrator er en skolebaseret uddannelse. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget vil i 2010 justere uddannelsen, mhp. at tilsikre at den til stadighed lever op til de krav, der stilles fra virksomhederne i branchen, pba. den i pkt. 1 nævnte undersøgelse. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Uddannelsen har ingen praktikdel, men udvalget opfordrer løbende skolerne til at samarbejde med virksomheder i branchen, så eleverne får mulighed for at prøve kræfter med relevante opgaver og projekter fra erhvervslivet. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Udvalget tilkendegav i sidste års redegørelse behovet for at revidere uddannelsen, og det er netop det, udvalget ønsker at gøre, bl.a. ved hjælp af den i pkt. 1 nævnte undersøgelse, samt efterfølgende en dialog med skoler og virksomheder. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2009 Ikke aktuelt


http://www.fagligeudvalg.dk/images/stories/ur2009/Medieproduktion