Issuu on Google+

Sagsnr.: 041.40G.251

<Det faglige <06-09-2010>

fællesudvalg bager og konditorfaget>

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til Bager eller konditor Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

2007 760

2008 694

2009 628

467

449

353

0

0

0

0

0

0

5

1

17

164 64 % Konditor 0,75% Bager 0,80 % 0,18 %

169 62% Konditor 0,76 Bager 0,84

176 65%

1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Der er på dette område ingen forhold der har indflydelse på faget Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? På dette område kan vi se at industrien har en stor udvikling i gang inden for brødproduktion denne trent er i hele Europa. Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelse. Her kende vi ikke resultatet på fedt afgiften om det har indvirkning på produktionen af Wienerbrød Der er i dag 1106 aktive praktiksteder. Et forsigtigt skøn vil være, at der på sigt bliver omkring 100 færre praktiksteder. Udviklingen i behovet for faglært arbejdskraft på uddannelsesområdet. Samlet for alle områder er, at de beskæftiger omkring 5000 bager – og konditorsvende. Dette antal har væres stabilt i de sidste 5-6 år.


Sagsnr.: 041.40G.251

- Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? ingen Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: De er helt fine og stemmer over ens med dem vi selv har - Yderligere kommentarer: ingen

De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Ingen 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Der er fra udvalgets side planlagt ændringer af skole perioder samt ændringer i Valgfri specialefag samt et områdefag dette kræver kun ændringer i uddannelsesordningen, forventes i gang 1. januar 2011. En tanke i udvalget er om det er mulig at lave en over bygning på uddannelse på 6 måneder med 5-6 ugers skole. Målet med denne overbygning er at uddanne en produktions og kvalitets tekniker. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ingen 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Ingen. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse. Her har vi uddannelsesordningen næsten færdig 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010. De er debatteret i udvalget. 8. Trin i uddannelsen. Bagerfaget er opdelt i Brødbager –Brødbager med profil- Bagersvend. Her er der elever på alle trin og det funger fint Konditorfaget er opdelt i kagekonditor- kagekonditor med profil- konditorsvend. Her er det kun kagekonditor der er i brug.

Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 24. september 2010 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 041.40G.251


Sagsnr.: 041.40G.251

Slagterfagets Fællesudvalg 20. september 2010

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til Detailslagteruddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

2007 938

2008 911

2009 900

531

541

446

1

1

2

5

3

4

6

6

7

273 74 0,84

317 72 -

244 75 -

*) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2009, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2006, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2007, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2005, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2006, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Faglig udfordring kan bidrage aktivt til fastholdelse af elevgrupper på alle niveauer. Udvalget ønsker derfor at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger.

Udvalget følger stadig op på om eleverne kan nå de mål der stadig er fastsat i uddannelsen med baggrund i ændringen i 2005, hvor de første elever i det forgangne år er færdiggjort. Vi er dog også opmærksomme på, at karakterskalaen er ændret, så det kan være svært direkte at sammenligne.


Sagsnr.: 041.40G.251 Praktikpladssituationen Virksomheder inden for Detailslagterfaget efterspørger lærlinge og der er et antal ubesatte praktikpladser inden for området. Efterspørgsel varierer i forhold til virksomhedens geografiske placering. Uddannelsen udbydes på 5 skoler overalt i Danmark og der er derfor gode muligheder for at finde en praktikplads i ens eget nærområde.

2. Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt.

3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Ikke aktuelt.

4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt.

5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik)

Udvalget vil arbejde på at få samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg udviklet således at udbredelse af hjælpeværktøjer som f. eks. elevplan bliver bedre og samarbejde med lokaludvalgene om indholdet i evt. skolepraktik og i praktikpladsbedømmelse.

6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse

Udvalget løbende på om ændringen i skoleophold og fagsammensætning har betydning for opnåelse af mål i uddannelsen.

7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 Udvalget har studeret de rapporter på analyse – og prognoseprojekter fra 2009 og ikke fundet anledning til nogen foranstaltninger. 8. Trin i uddannelsen Slagterfagets Fællesudvalg har efter moden overvejelse fundet at trinet Detailslagteraspirant ikke har nogen relevant jobprofil på det danske arbejdsmarked og ønsker derfor – på trods af lovkravet – at nedlægge dette trin.

Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 24. september 2010 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 041.40G.251

Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen 22. september 2010

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til ernæringshjælper og ernæringsassistent Nøgletal 2007 Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

2008

2009

529

481

470

287

257

278

21

19

37

27

25

36

53

44

84

254 79 0,92

241 76 0,88

Ingen data Ingen data 0,87

0,06

0,06

0,06

*) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2009, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2006, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2007, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2005, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2006, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Interessen for folkesundhed og forebyggelse er stigende. Der etableres flexible mad- og måltidsordninger i daginstitutioner fra august 2011. Der er offentlige og frivillige ordninger på flere skoler, og mange kantiner har et øget fokus på sundhed på grund af regeringens krav om, at alle statslige kantiner skal have en nedskrevet mad- og måltidspolitik. Der er fokus på, at der skal være sammenhæng mellem det kulinariske og det sunde - og det kræver faglært arbejdskraft. Oplysninger om fordelingen af elever på henholdsvis offentlige og private arbejdspladser har været svært tilgængelig, men kan fremover aflæses i praktikpladsstatistikken. Udvalget ønsker at følge udvik-

1


Sagsnr.: 041.40G.251 lingen ganske nøje og sammenholde disse oplysninger med de færdiguddannedes beskæftigelse fordelt på sektor. Området er genstand for en del omlægninger, bl.a. en forholdsvis høj grad af udlicitering. Omlægninger kan betyde nye måder at organisere arbejdet på og analyser peger på, at ernæringsassistenternes jobfunktioner udvikler sig. Der er derfor behov for et vedvarende fokus på, hvilke konsekvenser ændringerne på arbejdsmarkedet har for typen af opgaver, som ernæringsassistenterne skal varetage og dermed hvilke kompetencer ernæringsassistenterne skal have. ”Analyse af de fremtidige kompetencebehov indenfor institutionskøkkenområdet”, Lundstrøm 2009, kortlægger, at der fortsat skal være fokus på kompetencer indenfor ernæring, vejledning og produktion, og at ernæringsassistenter overtager flere og flere jobfunktioner, som tidligere blev varetaget af økonomauddannet personale (den tidligere økonomauddannelse er blevet nedlagt). Udvalget vil følge udviklingen, med henblik på at sikre, at uddannelsen fortsat lever op til arbejdsmarkedets behov. Udvalget finder de nye muligheder for EUX interessante. Udvalget mener, at EUX kan være med til at tiltrække velkvalificerede unge til ernæringsassistentuddannelsen, hvilket ligger fint på linje med ernæringsassistenternes nye mere komplekse arbejdsfunktioner. Antallet af indgående uddannelsesaftaler for ernæringsassistenter er steget fra 140 indgåede aftaler i de to første kvartaler i 2009 til 222 i de to første kvartaler i 2010 (dvs. 58 % flere elever i 2010 i forhold til samme periode for et år siden). Fagligt Udvalg har via hjemmeside og udsendelse af foldere arbejdet for at synliggøre uddannelsen, ligesom Udvalget har søgt at gøre bonus- og præmieordningen synlig. Fagligt Udvalg mener, at kombinationen af mere information samt praktikpladspakkens succes, direkte kan aflæses i den store tilgang til uddannelsen og vil følge udviklingen nøje.

- Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser?

Gruppen af etniske borger, der bespises i daginstitutioner, på skoler, på sygehuse og i ældresektoren er stigende. Endvidere ses det i praktikpladsstatistikken, at andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er stigende. 11,7 % af eleverne var af anden etnisk herkomst end dansk i juli 2010, mod 8,9 % i 2003. Der vil løbende være behov for at justere uddannelsen i forhold til viden om fremmede madkulturer. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan Udvalget se? Lundstrøms analyse, 2009, påpeger, at der vil være brug for øgede kompetencer indenfor IT, egenkontrol, sikkerhedsarbejde, samt styring af logostikken af produktionen. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Der er pt. ikke tale om, en udvikling, der stiller nye krav til uddannelsen. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Ernæringsassistenterne vil fortsat være kernemedarbejdere i institutionskøkkenerne, med fokus på produktion, men der vil i stigende grad blive behov for medarbejdere, der besidder flere kompetencer (kommunikative kompetencer, kompetencer til tværfagligt samarbejde, IT-kompetencer, m.fl.) og vil kunne indgå i forskellige jobfunktioner. Ernæringsassistenterne overtager flere og flere jobfunktioner, som tidligere blev varetaget af økonomauddannede. De nye jobfunktioner omfatter flere overordnede, strategiske og ledelsesmæssige kompetencer og ernæringsassistenterne vil skulle varetage flere jobs med kommunikativt og organisatorisk indhold. Udvalget forudser, at ernæringshjælperne vil overtage flere og flere af de funktioner, som nu varetages af ernæringsassistenterne, efterhånden som ernæringsassistenterne får flere mere komplekse jobfunktioner.

2


Sagsnr.: 041.40G.251

- Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen har endnu ikke set en effekt af den nye erhvervsakademiuddannelse indenfor ernærings,- fødevare, - mejeri,- og procesteknologi. Vi kan derfor ikke statistisk aflæse om denne uddannelse vil øge frekvensen for videreuddannelse for ernæringsassistenterne. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Antallet af igangværende uddannelsesaftaler var i 2009 fortsat faldende, men tallene for de første 2 kvartaler i 2010 viser en markant fremgang. Fagligt Udvalg sikrer information om uddannelsen på hjemmeside, folder om uddannelsen, godkendelse af flere virksomheder, tæt dialog med de lokale uddannelsesudvalg, uddannelsesinstitutionerne og ungdommens uddannelsesvejledning. Det er Udvalgets ambition at bruge DM for Ernæringsassistentelever aktivt i markedsføringen af uddannelsen. Det er vigtigt for Udvalget at følge tilgang og afgang fra arbejdsmarkedet for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft. Såfremt stigningen i antallet af uddannelsesaftaler fortsætter, vil virkningen af den store afgang fra faget på grund af alder indenfor de næste 10 år blive mindre udtalt. Dokumentation for mulig afgang fra faget: http://www.pka.dk/pka/public/forside/nyheder.htm?month=0&id=43281. Beskæftigelsesprocenten er bl.a. et parameter for måling af erhvervsuddannelsens relevans. I 2009 var beskæftigelsesprocenten 0,87, og for Udvalget er det et acceptabelt niveau. Fagligt Udvalg ser en tendens til, at trindelingen af uddannelsen kan være med til at mindske frafaldet, og at det bl.a. kan bidrage til at nå regeringens mål om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er pt. ikke behov for dette. I forbindelse med ændringen af uddannelsesbekendtgørelsen ’Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Mad til mennesker” blev ernæringsassistentuddannelsen trindelt. Uddannelsen til ernæringshjælper blev etableret og Trin 1 i uddannelsen tager 1½ år (grundforløb + hovedforløb). Der er indgået 7 ernæringshjælperuddannelsesaftaler i de første 2 kvartaler i 2009 og 15 uddannelsesaftaler for ernæringshjælpere i de sidste 2 kvartaler 2009. I 2010 er der indgået 36 ernæringshjælperaftaler. Det betyder, at andelen af uddannede ernæringshjælpere endnu ikke er ret stor, men dog stigende, og Udvalget har derfor ikke haft mulighed for at se arbejdsmarkedseffekten af trindelingen. Udvalget ønsker at arbejde hen imod at få uddannelsen godkendt til at tilbyde EUX (se punkt 1). Udvalget mener, at EUX vil kunne tiltrække de ressourcestærke unge, unge der i grunduddannelsen kan opbygge kompetencer på et mere overordnet, strategisk niveau, hvis de følger et EUX-forløb. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Der er behov for at få omformuleret enkelte dele af bekendtgørelsen, BEK 329 af 28/04/2009. Kompetencemål 2 I rapporten, ”Gennemgang af kompetencemål i erhvervsuddannelserne - Hovedrapport: Vurderinger og konklusioner”, Teknologisk Institut juli 2010 fremhæves det, at kompetencemålene for uddannelsen er praksisnære og afspejler de udviklingstræk, der gælder for branchen. Undtaget dog kompetencemål 2 (”Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet”), hvor der refereres til grund-

3


Sagsnr.: 041.40G.251 fagene sundhed og naturfag, niveau F. Det anbefales i rapporten at revidere kompetencemål 2, således at det beskriver praksisnære kompetencer frem for at referere til niveau i grundfag. Fagligt Udvalg ønsker på den baggrund at arbejde hen imod en omformulering af kompetencemål 2. Bedømmelse og beviser Af punkt 6.3.1 (Bedømmelse og beviser), fremgår det, at svendeprøven består af én praktisk prøve og én mundtlig prøve. Senere i punkt 6.6 fremgår det, at der skal gives én karakter for henholdsvis den selvvalgte (praktiske)opgave, den bundne (praktiske)opgave og den mundtlige prøve. Her refereres til 3 prøver. At der tilmed er beståelse krav på den mundtlige prøve, og på gennemsnittet af de to praktiske discipliner gør det lidt svært at forstå. I praksis betyder det, at det er teknisk umuligt at udarbejde en eksamensskabelon for ernæringsassistentuddannelsen, og det giver problemer, når skolerne skal udskrive skolebeviser. Det fremgår ligeledes af punkt 6 i samme bekendtgørelse, at ernæringshjælperprøven skal tage udgangspunkt i grundfag og områdefag. Eneste grundfag på trin1, ernæringshjælperuddannelsen, er samfundsfag. Udvalget ønsker dette ændret, så prøven skal tage udgangspunkt i områdefag og specialefag. Udvalget har derfor behov for, at punkt 6 i bekendtgørelsen omformuleres. Der er ingen økonomiske konsekvenser af omlægningen og Udvalget ønsker at omformuleringen sker hurtigst muligt, dvs. gerne senest juli 2011. Der vil være behov for konsekvensrettelser i uddannelsesordningen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuel 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Det Faglige Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen har udarbejdet en uddannelsesbog, som Udvalget anbefaler både ordinære elever og skolepraktikelever at anvende i praktiktiden. Bogen indeholder opgaver, der tager udgangspunkt i praktikmålene for henholdsvis trin 1 og trin 2. Endvidere indeholder Ernæringsassistentbogen evalueringsskemaer, der skal anvendes midt i og efter hver praktikperiode. Evalueringsskemaerne tager ligeledes udgangspunkt i praktikmålene for henholdsvis trin 1 og 2 og er udarbejdet, så virksomhederne har mulighed for at synliggøre elevens faglige progression. Virksomhederne fremsender desuden en erklæring til elev og skole efter hvert praktikforløb. Af erklæringen skal fremgå, om eleven har behov for supplerende undervisning på skoleforløbet. Der findes i AMU-regi en praktikvejlederuddannelse for ernæringsassistenter, 8 dage (40423 Praktikvejledning af ernæringsassistenter). Det er Udvalgets opfattelse, at uddannelsen bruges i vid udstrækning, og vurderes særdeles relevant af kursisterne. Fagligt Udvalg drøfter jævnligt praktikmålene for udannelsen. Der lægges op til en temadrøftelse på Udvalgsmødet i november 2010, hvor praktikmålene vil blive genstand for debat, og hvor Udvalget vil følge op på udviklingstendenserne indenfor branchen.

4


Sagsnr.: 041.40G.251 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Fagligt Udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen har i januar 2010 indsendt en redegørelse til ministeriet, hvori der svares på en række spørgsmål, som stilles Udvalget. I redegørelsen gør Udvalget opmærksom på, at man mener, at uddannelsen indeholder fleksible elementer, der kan opfange arbejdsmarkedets øgede kompetencebehov. I redegørelsen konstateres det, at den vigende interesse for faget formentlig primært skyldes manglende viden om uddannelsen og muligvis fordomme om uddannelsen. Og Udvalget ønsker derfor at yde en ekstra indsats for at markedsføre uddannelsen. Indsatsen i år har i udgangspunktet handlet om, at synliggøre bonus og præmieringsordningen og om at få stablet DM for Ernæringsassistentelever på benene. I foråret 2010 kunne Udvalget konstatere, at der blev indgået langt flere uddannelsesaftaler end på samme tid sidste år, sandsynligvis dels på grund af øget information om uddannelsen og dels på grund af regeringens praktikpladspakke, - så det er lykkedes at få formidlet budskabet om praktikpladsaftalen til virksomhederne. Udvalget har en forventning om, at DM vil være med til at forbedre uddannelsens image og vil anvende DM i markedsføringen af uddannelsen fremadrettet. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 De centrale analyse- og prognoseprojekter fremkommer ikke med specielle anbefalinger til ernæringsassistentuddannelsen. Rapporten, ”Analyse af de fremtidige kompetencebehov indenfor institutionsområdet”, Lundstrøm 2009, der i høj grad var omdrejningspunktet for Udviklingsredegørelsen 2010, afdækker flere af de pointer, som også er nævnt i de generelle projekter fra den centrale analyse- og prognose pulje (Erhvervsklynger, jobfunktioner og uddannelse – en prognosemodel for fremtidens erhvervsrettede uddannelser, 2010). Udvalget vil i drøftelsen i november 2010, bl.a., tage udgangspunkt i Lundstrøms analyse. 8. Trin i uddannelsen Ernæringshjælperuddannelsen er trin 1 på Ernæringsassistentuddannelsen. Ernæringsassistentuddannelsen har været trindelt siden bekendtgørelsesrevisionen i juli 2008. Udvalget har derfor endnu ikke set, om uddannelsen afspejler arbejdsmarkedets behov. Udvalgets umiddelbare vurdering er imidlertid, at der er behov for den trindelte uddannelse, ikke mindst set i lyset af at kravene til ernæringsassistenterne øges. Udviklingen går i retning af at, ernæringsassistenternes jobfunktioner bliver mere administrative, idet de overtager flere og flere opgaver, som tidligere blev varetaget af økonomauddannet personale (økonomauddannelsen er nedlagt). Der bliver derfor brug for faglært personale til at varetage de jobfunktioner, som ernæringsassistenterne ikke længere udfører. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 24. september 2010 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk

5


Sagsnr.: 041.40G.251

Det faglige udvalg for Gastronomuddannelsen 23. september 2010

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til gastronom med specialerne kok, cater og smørrebrødsjomfru Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

2007

2008

2009

2282

2211

2036

1783

1602

1399

32

28

82

73

55

159

72 651 66

104 459 61

278 729 -

0,81

0,78

0,79

0,11 0,07 0,2 *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2009, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2006, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2007, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2005, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2006, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: Internationalisering


Sagsnr.: 041.40G.251 Som følge af globaliseringen udgør service og det gode værtskab vigtige konkurrenceparametre i fremtidens konkurrence om gæsterne. Medarbejderens interkulturelle kompetencer betragtes som et væsentligt element inden for hotel- og restaurantområdet og omfatter både medarbejderens viden om andre lande og kulturer samt evne til at anvende denne viden i forhold til jobområdet. I forarbejdet til fornyelsen af gastronomuddannelsen, som trådte i kraft 1. juli 2008, har man i høj grad ladet sig inspirere af den internationale udvikling og søgt at indarbejde de afledte behov for nye kompetencer i revisionsarbejdet. Inden for gastronomområdet er man generelt meget internationalt orienteret og henter inspirationen fra mange lande. Det gælder ikke mindst import af råvarer. Råvarer og tilberedningsmetoder udsættes fortløbende for en innovativ gastronomisk tankegang. P.t. er der ekstra fokus på forskning i forhold til det nordiske køkken. Teknologiudvikling Brug af og adgang til ny teknologi vinder mere og mere indpas i de enkelte funktionsområder på virksomheder inden for hotel- og restaurantområdet. Virksomhedernes udvikling Virksomhederne skal mere og mere se sig selv som aktører i den globale verden og være forberedte på, at dagens forbruger i stigende grad efterspørger oplevelser, service og sund mad, når de køber branchens produkter. Dette ses også i den fortløbende udvikling af mad-, hotel-, konference – mødekoncepter. Afledte kompetencekrav tilstræber såvel det faglige udvalg som Efteruddannelsesudvalget inden for området at imødese via uddannelsesudbuddet. Eksempelvis har den stigende efterspørgsel efter sund mad bl.a. bevirket, at Det faglige udvalg for Gastronomuddannelsen i sidste revision af gastronomuddannelsen opprioriterede faget ernæringslære. Fremtidige behov for faglært arbejdskraft inden for uddannelsens område Af rapporten ”Turismebranchens forskellige kompetencebehov”, 2009 fremgår, at der i stigende grad efterspørges faglært arbejdskraft med stærke personlige og sociale kompetencer. Udvalget har i 2010 mærket en stigende interesse for at blive godkendt til at forestå oplæring af elever i gastronomuddannelsen, hvilket alt andet lige, må indikere et behov for tilgang af elever og på sigt faglært arbejdskraft. Som det også er kortlagt i analysen ”Hvor blev de af? ….”, overgår en del faglærte efter et stykke tid i branchen til andre erhverv. Dette nødvendiggør også en fortløbende tilgang af nye medarbejdere med gastronomiske kompetencer. Udvikling på tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen Med afsæt i branchens og fagområdets udvikling og afledte kompetencebehov hos medarbejderne har Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen i de senere år udviklet en række nye AMU-uddannelser inden for gastronomområdet. (et par eksempler ”Det nordiske køkken”, ”Det klimavenlige køkken”, ”Mad til børn på restaurant og cafe”). Efteruddannelsesudvalget står foran at gennemføre (2010-2011) en analyse, som sætter fokus på hvad den interne kommunikation på hoteller og restauranter betyder for virksomhedernes evne til at levere god service og påtage sig værtskab. Formålet er at få en nærmere kortlægning af hvilke medarbejderkompetencer, der skal


Sagsnr.: 041.40G.251 styrkes for at virksomhederne kan udvikle begrebet værtskab. Dette ikke mindst set i forhold til den globale konkurrence på dette felt. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene Beskæftigelsesfrekvensen for gastronomer i 2009 er opgjort til 0,79. For 2007 og 2008 var beskæftigelsesfrekvensen opgjort til henholdsvis 0,81 og 0,78. Heraf må konkluderes, at beskæftigelsesfrekvensen for gastronomer ligger stabilt. At antallet af praktikpladssøgende ved årsskiftet var mere end fordoblet set i forhold til året før, må tilskrives den økonomiske krises indvirken på virksomhedernes aktiviteter. UVM’s opgørelse over praktikpladssituationen pr. 30. juni 2010 udviser en pæn stigning i indgåede aftaler for 1. halvår 2010 set i forhold til samme periode 2009. Yderligere kommentarer Det faglige udvalg har til dato i 2010 oplevet en meget stor interesse fra branchens virksomheder til at blive godkendt til at forestå oplæring af gastronomelever set i forhold til sidste år. På baggrund heraf forventes en positiv udvikling i indgåede uddannelsesaftaler set over hele år 2010 og dermed et fald i antallet af praktikpladssøgende elever pr. 31.12.2010. 2. Behov for nyetablering af uddannelsen Det faglige udvalg vurderer, at der p.t. ikke synes behov for nyetablering af uddannelsen. Udvalget ønsker at følge implementeringen af fornyelsen af uddannelsen, som trådte i kraft 1. august 2008 nøje, før der tages endelig stilling til, hvorvidt der er behov for revision af uddannelsen. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Der henvises til besvarelse af punkt 2. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik Udvalget skønner ikke behov for yderligere tiltag udover den benyttede praksis på området, som er nærmere beskrevet i redegørelsen for 2010. Udvalget besigtiger ca. 90% af alle virksomheder, der ansøger om at blive godkendt til at forestå oplæring af gastronomelever. I dialog med virksomhederne informeres bl.a. om uddannelsens kompetencemål og kvalificeringsmuligheder for oplærere af elever (AMU-kursus). Det faglige udvalg inviterer også konkrete virksomheder til dialogmøder, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til at sikre eleven/eleverne gode praktikforløb. I forbindelse med udvalgets godkendelse af en virksomhed henledes opmærksomheden også på sekretariatets hjemmeside, hvor forskelligt informationsmateriale af relevans for virksomhedernes oplæring og fastholdelse af elever forefindes. Der pågår fortløbende en dialog med skolerne om SKP-ordningen. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse


Sagsnr.: 041.40G.251 Det faglige udvalg ønsker at indsamle yderligere erfaringer, hvad angår den nye svendeprøve før der tages nærmere tiltag til en eventuel omlægning/justering af prøven og afholdelsesformen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 I rapporten ”Hvor blev de af?...” anbefales, at uddannelserne inden for hotel- og restaurantområdet udbygges med fokus på ”ledelse, sociale kompetence samt optag af unge med meget forskelligartede forudsætninger og baggrunde for at klæde de uddannede bedre på til den virkelighed, de kommer ud i”. Anbefalingen vil indgå i de forestående overvejelser om revisionsbehov. I rapporten ”Erhvervsklynger, uddannelser og beskæftigelse - ..” nævnes, at dansk erhvervsliv især vil blive påvirket af fire globale trends: miljø, sundhed, kreativitet og digitalisering”, og at kvalifikationskrav inden for disse områder allerede nu indarbejdes i uddannelsernes kompetencemål. Rapporten anbefaler ligeledes af relevans for Det faglige udvalg for Gastronomuddannelsen ”Udvikling af erfaringsopsamlingsstrategi i de faglige udvalg til afdækning af hvilke kompetencer, der er behov for i fremtiden”. Anbefalingerne vil i det kommende år blive underlagt en nærmere drøftelse i det faglige udvalg med henblik på stillingtagen til hvilke initiativer, der ønskes iværksat på baggrund heraf. 8. Trin i uddannelsen Det faglige udvalg vurderer, at den nuværende trindeling af uddannelsen synes hensigtsmæssig set i forhold til branchens behov. --------Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 24. september 2010 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 041.40G.251

Det faglige udvalg for Hotel- og fritidsassistentuddannelsen 23. september 2010

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til hotel- og fritidsassistent Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

2007 2

2008 2

2009 0

3

-

1

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

*) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2009, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2006, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2007, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2005, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2006, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: Internationalisering Teknologiudvikling -


Sagsnr.: 041.40G.251 Virksomhedernes udvikling Fremtidige behov for faglært arbejdskraft Udvikling på de tilgrænsende områder Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene 2. Behov for nyetablering af uddannelse 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Der pågår fortsat drøftelser af behovet for opretholdelse eller omlægning af uddannelsen. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 8. Trin i uddannelsen Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 24. september 2010 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 041.40G.251

Slagterfagets Fællesudvalg 20. september 2010

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til Industrislagteruddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

2007 87

2008 102

2009 95

52

81

63

-

-

-

-

-

-

-

-

-

32 66 0,79

45 74 -

44 75 ?

-

-

-

*) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2009, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2006, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2007, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2005, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2006, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen omfatter traditionelt håndværk. Der stilles stadig større krav til hygiejne og kvalitetskrav. Faglig udfordring kan bidrage aktivt til fastholdelse af elevgrupper på alle niveauer. Udvalget ønsker derfor at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. Praktikpladsmulighederne er gode, men virksomhederne i branchen benytter kun praktikadgangsvejen. Beskæftigelsen er konstant med små udsving fra år til år. Dette gælder også søgning og gennemførelse af uddannelsen.


Sagsnr.: 041.40G.251

2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er pt. ingen udækkede uddannelsesområder.

3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Slagterfagets Fællesudvalg vil i de kommende år fortsat se på nødvendigheden af at opretholde specialerne til kreaturslagter og forædler.

4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt. Se punkt 3.

5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik)

Udvalget vil arbejde på at få samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg udviklet således at udbredelse af hjælpeværktøjer som f. eks. elevplan bliver bedre og samarbejde med lokaludvalgene om indholdet i evt. skolepraktik og i praktikpladsbedømmelse. Der er pt. ikke skolepraktik inden for området.

6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse

Udvalget følger udviklingen i branchen nøje. Da der ikke er mange aktører i branchen, er udvalget meget tæt på begivenhederne.

7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 Udvalget har studeret de rapporter på analyse – og prognoseprojekter fra 2010 og ikke fundet anledning til nogen foranstaltninger. 8. Trin i uddannelsen Industrislagteruddannelsens har meget stor glæde af trinet Industrislagter, da hele branchen har jobprofil til dette trin og alle virksomheder i branchen benytter trinet.

Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 24. september 2010 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 041.40G.251

Mejerifagets Fællesudvalg 10. september 2010

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til mejerist Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

2007 196

2008 196

2009 190

170

154

152

0

0

0

0

0

0

0

0

0

63 85 0,94

64 87 0,86

66 (skøn) ? ?

0,08 (2004-2007)

*) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2009, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2006, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2007, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2005, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2006, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Mejerifagets Fællesudvalg har igennem en årrække været medlem af AEDIL, hvor man drøfter uddannelsespolitiske spørgsmål mellem medlemslandene i EU ( 13 EU-lande er repræsenteret). Organisationen udsteder et uddannelsespas til alle som har et uddannelsesbevis som mejerist. Formålet med passet er at man herved gensidigt anerkender hinandens uddannelser og derved styrker mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked.


Sagsnr.: 041.40G.251 Passet udstedes selvom der er en række kompetencemæssige forskelle mellem de enkelte landes uddannelser. I 2010 er imidlertid afsluttet et fælles Leonardo-projekt ”European Dairyman”, hvor man har beskrevet en fælleseuropæisk kompetanceprofil og hvor de enkelte landes uddannelser er målt op imod. Det er således hensigten at et kommende uddannelsespas skal indeholde oplysninger om den enkeltes kvalifikationer og kompetencer, set i forhold til den europæiske profil. Den danske mejeristuddannelse er den uddannelse der ligger tættest på den europæiske kompetanceprofil og har været direkte model for en ny engelsk mejeristuddannelse som er startet op i 2009 og for en ny svensk mejeristuddannelse, hvor de første blev færdiguddannet i 2009. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Mejerifaget Fællesudvalg har i samarbejde med fagets censorer i 2010 nærmere vurderet om uddannelsens indhold og fagsammensætning står mål med branchens krav og forventninger og specielt set i lyset af den teknologiudvikling som branchen har gennemløbet i de senere år. Det er således censorernes opfattelse at uddannelsen overordnet lever op til branchens ønsker. Med hensyn til uddannelsens indhold, blev der fra censorernes side lagt vægt på, at eleverne får en bred mejerifaglig viden og i den forbindelse mener man at den nuværende afsluttende projektopgave er med til at begrænse bredden i uddannelsen. Det blev påpeget at der skal være et andet fokus på undervisningen i maskinudstyr, da det er vigtigt for forståelsen af de mejeriteknologiske problemstillinger. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Der er ikke umiddelbart ændrede organisationsformer eller myndighedskrav der har betydning for uddannelsen.

- Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Mejerifagets Fællesudvalg gennemføre løbende analyser af branchens behov for mejerister og har senest i 2010 gennemført en behovsanalyse til vurdering af hvor stor tilgang til uddannelsen man bør tilstræbe for at fastholde den nuværende arbejdsstyrke af mejerister på mejerivirksomhederne. Under hensyntagen til frafald under uddannelsen og antallet af mejerister der får beskæftigelse i andre brancher, er det således beregnet, at behovet for tilgang til uddannelsen er på ca. 90 elever pr. år. I forhold til 2009 er behovet faldet med ca. 10 elever, idet relativt flere mejerister får ansættelse i mejeriindustrien, samtidigt med at antallet af mejerister der forlader arbejdsmarkedet på grund af alder er meget begrænset i de kommende år. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.) ? Der er p.t. en stabil tilgang til mejeriteknologuddannelsen (2-årig KVU-uddannelse), hvor tilgangen primært er baseret på mejerister.


Sagsnr.: 041.40G.251

- Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Igangværende aftaler ligger nogenlunde stabilt fra år til år, og skyldes bl.a. at tilgangen til uddannelsen styres via den løbende behovsanalyse og kvoteordning inden for Arla Foods, hvor det er fastsat hvor mange uddannelsesaftaler det enkelte driftssted skal indgå. Med hensyn til antallet af indgåede aftaler i det enkelte år, afspejler dette tal at det er kutyme inden for branchen at eleverne skifter praktiksted(dvs. ny uddannelsesaftale) flere gange under uddannelsen - Yderligere kommentarer:

De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering af uddannelse. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Som anført under pkt. 5 ønsker vi gennem uddannelsesordningen at præcisere et krav om udarbejdelse af praktikplan og at praktikkens kompetencemål er nået ved brug af bl.a. elevplan. Som anført i afsnittet om teknologiudvikling, er der overvejelser i gang om ændring af rammerne for den afsluttende projektopgave, således at det sikres at opgaven er med til give den enkelte elev en større faglig bredde i uddannelsen. De ovennævnte ændringer om krav til praktikvirksomhederne om praktikplan og dokumentation af kompetencemål ønskes gennemført i 2011og gerne med virkning fra 1. juli. Begge ændringer kan ske ved ændring af uddannelsesordningen og får ingen økonomiske konsekvenser. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Nej 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik . I udviklingsredegørelsen for 2010, gjorde vi opmærksomt på at vi ønskede at kvalitetssikre praktikdelen gennem en præcisering i uddannelsesordningen om krav til udarbejdelse af praktikplan og dokumentation af praktikkens kompetencemål. Arbejdet er endnu ikke færdiggjort, da overvejelserne herom ikke er endelig tilendebragt. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Redegørelse anført under pkt. 5. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010


Sagsnr.: 041.40G.251

Ingen bemærkninger 8. Trin i uddannelsen I den nuværende uddannelse er der 2 trin. Trin 1 er en uddannelse på 1½ år og med afstigning efter hovedforløb 2 og med kompetence som mejerioperatør. Trin 2 afsluttes efter 3 år og efter man har gennemført hovedforløb 4 med kompetencen som mejerist. Udvalget ønsker at opretholde begge trin, selvom antallet af uddannede mejerioperatører er begrænset. Der uddannes i gennemsnit 2-3 mejerioperatører om året og eleverne ønsker primært denne afstigningsmulighed af fysiske/sociale grunde eller på grund af andet uddannelsesvalg. Kompetencen er anerkendt af branchen gennem de gældende overenskomster. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 24. september 2010 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 041.40G.251

Det faglige udvalg for Receptionistuddannelsen 23. september 2010

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til receptionist Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

2007

2008

2009

171

145

126

122

116

87

-

-

-

-

-

-

3

3

7

78 78 0,85

81 79 0,85

92 0,8

0,01

0,05

0,1

*) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2009, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2006, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2007, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2005, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2006, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: Internationalisering Som følge af den stigende internationalisering udgør service og det gode værtskab vigtige konkurrenceparametre i fremtidens konkurrence om gæsterne. Medarbejderens interkulturelle kompetencer betrag-


Sagsnr.: 041.40G.251 tes som et væsentligt element i servicebegrebet og omfatter både medarbejderens viden om andre lande og kultur samt evne til at anvende denne viden i forhold til salg, service og betjening af gæster. I forarbejdet til fornyelsen af receptionistuddannelsen, som trådte i kraft 1. juli 2008, har man i høj grad ladet sig inspirere af den internationale udvikling og søgt at indarbejde de afledte behov for nye kompetencer. Som led i styrkelse af samspillet mellem erhvervsuddannelser (her tænkes konkret på receptionistuddannelsen og tjeneruddannelsen ) og efteruddannelse står Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor & Kødbranchen endvidere overfor udvikling af en arbejdsmarkedsuddannelse med titlen ”Kulturforståelse anvendt i gæstebetjening”. Teknologiudvikling Receptionistens arbejdsfelt nødvendiggør, at receptionisten kan anvende den nyeste teknologi i sin daglige opgaveløsning. Receptionisten skal kunne anvende virksomhedens bookingsystemer, bruge teknologien til informationssøgning og i sin kommunikation med virksomhedens kunder og samarbejdspartnere. Kompetencekravet vurderes for nuværende tilgodeset i receptionistuddannelsen. I skrivende stund arbejdes på udvikling af efteruddannelsestilbud på it- området rettet mod receptionister. Virksomhedernes udvikling Virksomhederne skal mere og mere se sig selv som aktører i den globale verden og være forberedte på, at dagens forbruger i stigende grad efterspørger oplevelser, service og sund mad, når de køber branchens produkter. Dette ses også i den fortløbende udvikling af mad-, hotel-, konference – mødekoncepter. Afledte kompetencekrav tilstræber såvel det faglige udvalg som Efteruddannelsesudvalget inden for området at imødese via uddannelsesudbuddet. Fremtidige behov for faglært arbejdskraft Af rapporten ”Turismebranchens forskellige kompetencebehov”, 2009 fremgår, at der i stigende grad efterspørges faglært arbejdskraft med stærke personlige og sociale kompetencer. Dette indikerer, set i relation til branchens forskellige tiltag i forhold til at styrke turisme- og oplevelseserhvervene, fortsat behov for frontpersonale med den faglærtes kompetencer. Udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen Tiltag på efteruddannelsesområdet af relevans for uddannelses/fagområdet er indskrevet under de enkelte temaoverskrifter. Som supplement kan tilføjes, at Efteruddannelsesudvalget står foran at gennemføre (2010-2011) en analyse, som sætter fokus på hvad den interne kommunikation på hoteller og restauranter betyder for virksomhedernes evne til at levere god service og påtage sig værtskab. Formålet er at få en nærmere kortlægning af hvilke medarbejderkompetencer, der skal styrkes for at virksomhederne kan udvikle begrebet værtskab. Dette ikke mindst set i forhold til den globale konkurrence på området. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene Yderligere kommentarer 2. Behov for nyetablering af uddannelse Nej.


Sagsnr.: 041.40G.251

3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalgets vurdering er, at der for nuværende ikke er behov for omlægning/revision af uddannelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Nej. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget skønner ikke behov for yderligere tiltag udover den benyttede praksis på området, som er nærmere beskrevet i redegørelsen for 2010. Udvalget besigtiger ca. 90% af alle virksomheder, der ansøger om at blive godkendt til at forestå oplæring af elever. I dialog med virksomhederne informeres bl.a. om uddannelsens kompetencemål og kvalificeringsmuligheder for oplærere af elever (AMU-kursus). Det faglige udvalg inviterer også konkrete virksomheder til dialogmøder, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til at sikre eleven/eleverne gode praktikforløb. I forbindelse med udvalgets godkendelse af en virksomhed henledes opmærksomheden også på Uddannelsessekretariatets hjemmeside, hvor forskelligt informationsmateriale af relevans for virksomhedernes oplæring og fastholdelse af elever forefindes. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Sidste års udviklingsredegørelse har ikke givet anledning til specielle opfølgningstiltag. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 I rapporten ”Hvor blev de af?...” anbefales, at uddannelserne inden for hotel- og restaurantområdet udbygges med fokus på ”ledelse, sociale kompetencer samt optag af unge med meget forskelligartede forudsætninger og baggrunde for at klæde de uddannede bedre på til den virkelighed, de kommer ud i”. Anbefalingen vil indgå i de forestående overvejelser om revisionsbehov. 8. Trin i uddannelsen Det faglige udvalg for Receptionistuddannelsen har som tidligere oplyst vurderet, at der ikke er et arbejdsmarked/jobprofil for trindeling af uddannelsen.

Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 24. september 2010 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 041.40G.251

Slagterfagets Fællesudvalg 20. september 2010

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til Tarmrenseruddannelsen Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

2007 12

2008 25

2009 37

19

33

30

-

-

-

-

-

-

-

-

-

7 50 -

6 69 -

13 85 -

-

-

-

*) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2009, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2006, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2007, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2005, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2006, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Uddannelsen omfatter traditionelt håndværk. Der stilles stadig større krav til hygiejne og kvalitetskrav. Faglig udfordring kan bidrage aktivt til fastholdelse af elevgrupper på alle niveauer. Udvalget ønsker derfor at sikre, at der findes det rette udbud af fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. Praktikpladsmulighederne er gode, men virksomhederne i branchen benytter kun praktikadgangsvejen. Beskæftigelsen er konstant med små udsving fra år til år. Dette gælder også søgning og gennemførelse af uddannelsen.


Sagsnr.: 041.40G.251

2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er pt. ingen udækkede uddannelsesområder.

3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Der er ikke pt. behov for omlægning/revision af uddannelsen.

4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt.

5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik)

Udvalget vil arbejde på at få samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg udviklet således at udbredelse af hjælpeværktøjer som f. eks. elevplan bliver bedre og samarbejde med lokaludvalgene om indholdet i evt. skolepraktik og i praktikpladsbedømmelse. Der er pt. ikke skolepraktik inden for området.

6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse

Da branchen kun består en én virksomhed følger udvalget udviklingen i branchen nøje og er af samme grund meget tæt på ændringer etc.

7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 Udvalget har studeret de rapporter på analyse – og prognoseprojekter fra 2010 og ikke fundet anledning til nogen foranstaltninger. 8. Trin i uddannelsen Tarmrenseruddannelsens har meget stor glæde af trinet Industritarmrenser, da hele branchen har jobprofil til dette trin og alle virksomheder i branchen benytter trinet.

Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 24. september 2010 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


Sagsnr.: 041.40G.251

Det faglige udvalg for Tjeneruddannelsen 23. september 2010

Udviklingsredegørelse 2011 for erhvervsuddannelsen til tjener Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr. 31.12 i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens****

2007

2008

2009

528

515

430

405

449

325

-

-

-

-

-

-

4

11

8

169 64 0,83

174 64 0,8

209 0,8

0,12

0,09

0,04

*) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2009, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2006, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2007, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2008. ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2007 baserer sig på færdiguddannede i 2005, frekvensen i 2008 baserer sig på færdiguddannede i 2006, og frekvensen i 2009 baserer sig på færdiguddannede i 2007. 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: Internationalisering Som følge af globaliseringen udgør service og det gode værtskab vigtige konkurrenceparametre i fremtidens konkurrence om gæsterne. Medarbejderens interkulturelle kompetencer betragtes som et væsent-


Sagsnr.: 041.40G.251 ligt element i servicebegrebet og omfatter både medarbejderens viden om andre lande og kultur samt evne til at anvende denne viden i forhold til salg, service og betjening af gæster. I forarbejdet til fornyelsen af tjeneruddannelsen, som trådte i kraft 1. juli 2008, har man i høj grad ladet sig inspirere af den internationale udvikling og søgt at indarbejde de afledte behov for nye kompetencer. Teknologiudvikling Brug af og adgang til ny teknologi vinder mere og mere indpas på virksomheder inden for hotel- og restaurantområdet, hvor tjeneren også skal kunne anvende den nyeste teknologi i varetagelse af funktionen. Virksomhedernes udvikling Virksomhederne skal mere og mere se sig selv som aktører i den globale verden og være forberedte på, at dagens forbruger i stigende grad efterspørger oplevelser, service og sund mad, når de køber branchens produkter. Dette ses også i den fortløbende udvikling af mad-, hotel-, konference – mødekoncepter. Afledte kompetencekrav tilstræber såvel det faglige udvalg som Efteruddannelsesudvalget inden for området at imødese via uddannelsesudbuddet. Fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område Af rapporten ”Turismebranchens forskellige kompetencebehov”, 2009 fremgår, at der i stigende grad efterspørges faglært arbejdskraft med stærke personlige og sociale kompetencer. Med henblik på at branchens virksomheder globalt set kan klare sig i konkurrencen må det forventes, at der også i fremtiden vil være efterspørgsel efter tjenerens profil og dermed jobmuligheder. Endvidere viser rapporten ”Hvor blev de af?..”, at en del faglærte i branchen efter et stykke tid overgår til beskæftigelse i andre erhverv. Denne tendens er med til, at branchen fortløbende efterspørger tilgang af faglært arbejdskraft. Udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen har i de senere år udviklet en række nye arbejdsmarkedsuddannelser inden for jobområdet med henblik på, at medarbejdere inden for området har mulighed for en fortløbende ajourføring af kompetencer. Derudover står Efteruddannelsesudvalget foran at gennemføre (2010-2011) en analyse, som sætter fokus på hvad den interne kommunikation på hoteller og restauranter betyder for virksomhedernes evne til at levere god service og påtage sig værtskab. Formålet er at få en nærmere kortlægning af hvilke medarbejderkompetencer, der skal styrkes for at virksomhederne kan udvikle begrebet værtskab. Dette ikke mindst set i forhold til den globale konkurrence på dette felt. Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene Det må konstateres, at hovedparten af de praktikpladssøgende elever i 2007, 2008 og 2009 har opnået praktikplads. Der er intet, der indikerer, at dette billede skulle ændre sig i de kommende år. Statistikken indikerer også en høj og stabil bekæftigelsesgrad. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Nej.


Sagsnr.: 041.40G.251 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige udvalg vil i 2011 fortsætte den igangværende drøftelse af revisionsbehovet med henblik på eventuelle tiltag i 2012. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Nej. 5. Behov for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen indgår skolepraktik) Udvalget skønner ikke behov for yderligere tiltag udover den benyttede praksis på området, som er nærmere beskrevet i redegørelsen for 2010. Udvalget besigtiger ca. 90% af alle virksomheder, der ansøger om at blive godkendt til at forestå oplæring af tjenerelever. I dialog med virksomhederne informeres bl.a. om uddannelsens kompetencemål og kvalificeringsmuligheder for oplærere af elever (AMUkursus). Det faglige udvalg inviterer også konkrete virksomheder til dialogmøder, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i forhold til at sikre eleven/eleverne gode praktikforløb. I forbindelse med udvalgets godkendelse af en virksomhed henledes opmærksomheden også på Uddannelsessekretariatets hjemmeside, hvor forskelligt informationsmateriale af relevans for virksomhedernes oplæring og fastholdelse af elever forefindes. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der er i 2009/2010 alene foretaget justeringer, som har nødvendiggjort en justering af uddannelsesordningen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter 2010 I rapporten ”Hvor blev de af?....” anbefales, at uddannelserne inden for hotel- og restaurantområdet udbygges med fokus på ”ledelse, sociale kompetencer samt optag af unge med meget forskelligartede forudsætninger og baggrunde for at klæde de uddannede bedre på til den virkelighed, de kommer ud i”. Anbefalingen vil indgå i de forestående overvejelser om revisionsbehov. I rapporten ”Erhvervsklynger, uddannelser og beskæftigelse - ..” tales om at dansk erhvervsliv især vil blive påvirket af fire globale trends.: miljø, sundhed, kreativitet og digitalisering”, og at kvalifikationskrav inden for disse områder allerede nu indarbejdes i uddannelsernes kompetencemål. Rapporten anbefaler ligeledes af relevans for alle faglige udvalg ”Udvikling af erfaringsopsamlingsstrategi i de faglige udvalg til afdækning af, hvilke kompetencer der er behov for i fremtiden”. Anbefalingerne vil i det kommende år blive underlagt en nærmere drøftelse i det faglige udvalg for Tjeneruddannelsen med henblik på stillingtagen til, hvilke initiativer der ønskes iværksat på baggrund heraf. 8. Trin i uddannelsen Det faglige udvalg vurderer, at den nuværende trindeling af uddannelsen synes hensigtsmæssig.


Sagsnr.: 041.40G.251

Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 24. september 2010 til mailadressen EFUEFU1@uvm.dk


http://www.fagligeudvalg.dk/images/stories/Udvikling2010/Mad_til_mennesker_-_okt