Færgesekretariatet Medlemsblad ' Ø-Færgerne ' Maj 2018

Page 3

Udvikling og forenkling Jeg glæder mig over, at vi nu er på vej ind i højsæsonen. Færgesekretariatet har haft treårs jubilæum her i marts måned, og jeg håber på, at den gode udvikling fortsætter, og at der kommer endnu flere passagerer – så vi fortsat kan vise, at Landevejsprincippet virker – med de mange gode afledte effekter, det har. Samtidig håber jeg på, at mange på øerne griber bolden og sørger for endnu flere tiltag, der kan tiltrække passagerer til færgerne og besøgende på øerne, så mange får glæde af de billige billetter. I vores turisme-katalog er der en række eksempler til inspiration. På det større politiske plan er jeg optaget af, at Færgesekretariatet er direkte nævnt i regeringens vækstplan for Det Blå Danmark med invitation til at stå for udførelse af vigtige områder, herunder

projektet med afløserfærgen. Det er der en del af vores medlemskommuner, der har efterspurgt, og vi er aktuelt i gang med at gøre projektet konkret sammen med private firmaer. Endelig er jeg optaget af, at vi på nationalt niveau – af ministeren for offentlig innovation – er blevet inviteret til at deltage i afbureaukratisering og forenkling. Vi har tænkt os at tage imod invitationen og blandt andet se på reglerne på søfartsområdet. Her støder vi ofte på meget rigide regler, hvor en lille færge billedligt talt bliver behandlet som supertanker. Naturligvis går vi ikke på kompromis med sikkerheden – men vi er overbevist om, at mange regler og procedurer kan forenkles og målrettes lige netop ø-færgerne i deres specifikke fart og størrelse. Her er den nye færgeuddannelse et godt eksempel.

Vi har mange positive tal på det tekniske område: dieselforbrug, forsikringer, indkøbsaftaler mv. Nu har vi været i gang i tre år, og vores mål er, at vi – sammen med øerne – kan vise, at der er konkrete afledte økonomiskeog vækstmæssige effekter i tallene med hensyn til bosætning, erhverv og turisme på øerne. Så her i Færgesekretariatets fjerde år vil vi fortsætte arbejdet og give vores medlemmer endnu flere tilbud på mange forskellige områder – både hvad angår indkøbsaftaler, teknik og tiltag ude på øerne. õ

God sommer! Michel van der Linden Formand for Færgesekretariatets Styregruppe

Ø-Færgerne / maj 2018 / 3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.