Page 1

Indholdsplan for Faaborgegnens Efterskole 0

 

 

2009­10  0


1

Indholdsplan for Faaborgegnens Efterskole 2009/10   

 

Skolens historie.    Skolekredsen købte i 2003 det tidligere plejehjem Gl. Møllegård. Forud var gået flere års arbejde  med formulering af skolens pædagogiske fundats og værdigrundlag, og allerede fra skolens  planlægning var det vigtigt at kunne tilbyde en skole med plads til alle, også fysisk handicappede  elever.  Faaborgegnens Efterskole kunne derfor byde første elevhold velkommen i august 2003.   

Skolens elever.    På Faaborgegnens Efterskole er der 112 elever – 56 drenge og 56 piger – i 9. og 10. klasse.   Eleverne udgør et dejligt udsnit af almindelige menneskers ualmindelige børn fra nær og fjern;  Jylland fra nord til syd og fra øst til vest, Fyn, Sjælland, Bornholm og andre eksotiske egne.  Eleverne og de voksne på skolens lever sammen i forvisningen om, at her skal alle behandles  ordentligt.    Vi optager også elever med fysiske handicap.   

Skolens ansatte.    Forstandere:  Niels Brunse  Michael Thagaard    Lærere:  Thomas Andersen (TA) – dansk, matematik, geografi, natur & friluft  Kjartan Annesen (KA) – dansk, engelsk, IT & medie, fællesidræt, valgfag  Justin Bevan (JB) – engelsk, kunst & design, valgfag  Lea Cedergreen (LC) – fysik/kemi, biologi, natur & friluftsliv, fællesidræt, valgfag  Martin Thue Hansen (MTH) – matematik, fysik/kemi, engelsk, studie 10, valgfag  Kirsten Holm (KH) – dansk, matematik, engelsk  Lars Bech Kristiansen (LK) – matematik, fysik/kemi, kunst & design, studie 10, valgfag  Bitten Lau (BL) – dansk, fransk, fællesfag, IT & medie, fællesidræt, valgfag  Helge Andersen Lund (HAL) – dansk, tysk, studie 10, fællessang, fælles idræt, valgfag  Helle Lundsfryd (HL) – dansk, engelsk, fællesfag, skolevejleder  Matilde Bendix Peitersen (MBP) – tysk, kunst & design, studie 10, valgfag, skolevejleder  Erlend Solvang (ES) – matematik, natur & friluftsliv, valgfag  Anders Ægidius (AÆ) – matematik, fysik/kemi, IT & medie, fællesfag       


2

Sekretær:  Helle Fredriksen    Køkkenpersonale:  Lene Ebling (køkkenleder)  Åse Nielsen  Anni Kjeldsen    Pedeller:  Otto Holmegaard (pedelansvarlig)  Henrik Ibsen  Mi Jørgensen    Handicap og sygepleje:  Dorthea Johnsen  Kirsten Rasmussen  Marianne Larsen   

Skolens pædagogiske manifest!    At gå i skole handler også om dannelse. Hvad er det så, der danner os som mennesker? Alt, uanset  om det keder os, lader os ligegyldige eller afskrækker os. Derfor må skolen også handle om det,  der gør mennesket til en person. Derfor må skolen også klart formulere, hvad vi tror på, og hvilke  værdier vi bygger på.   

Grundtvig sagde en gang for længe siden at; “man må elske det man vil forstå.” En præcis  beskrivelse af, hvor vigtig lærerens og den voksnes rolle er i elevernes muligheder for at kunne  forstå.    

På Faaborgegnens Efterskole vil vi gerne lade eleverne møde voksne, der videregiver glæde og  giver dem en tro på, at det går an at leve og får dem til at tro på deres egne muligheder. At kunne  finde eleverne, hvor de er, for at lære dem at lære i en treenighed af fantasi, nysgerrighed og  undren. Det handler om glød, for kun ved at møde eleverne med glød og engagement kan vi give  dem mulighed for at træde ind i et rum, der større end noget de måske nogensinde har oplevet.    Vi tror på, at vi som mennesker er uløseligt forbundet med hinanden, gensidigt afhængige af  hinanden. Jeg er det jeg er i kraft af andre mennesker. Det handler for os om en pædagogisk  grundopfattelse, der tager udgangspunkt i, at vi må behandle eleverne forskelligt, for at kunne  behandle dem ens. At tro på, at vi alle er rundet af noget forskelligt og denne forskellighed kan  bruges som en styrke.  På Faaborgegnens Efterskole opgiver vi ikke mennesker, for det er nødvendigt, at vi tror på det  bedste i alle. Et efterskoleophold handler i bund og grund om, at give eleverne mulighed for at  forandre sig. Det handler om at holde døren åben, så de kan bevæge sig, for at blive dem de er. At  skabe de nødvendige rammer, der skal til, for at give eleverne troen på, at deres liv vil lykkes.     


3

Faaborgegnens Efterskole er en holdningsskole. Vi ved, hvad vi vil, og vi ved, hvilke værdier som vi  synes er vigtige nok til at præge et efterskoleophold hos os.    Vi synes, at værdierne er meget vigtige for alle på skolen; ansatte, elever og forældre. Nedenfor  findes 6 stærke værdier:    •  Fællesskab  •  Ansvarlighed  •  Udvikling  •  Anerkendelse  •  Mangfoldighed  •  ’Samtalen’ (mødet)    I skoleåret 2009/10 har vi særlig fokus på værdien fællesskab.    Fællesskab er vigtig fordi:  *   Det støtter   *  Det skaber relationer til andre  *  Det skaber gode oplevelser og erfaringer, som eleverne senere kan huske og    inddrage  *  Det giver forudsætninger for at løfte i flok   *  Det støtter og skaber tryghed for den enkelte   *  Dannelse og socialisering foregår i interaktion med andre mennesker   *  Det skaber mulighed for samarbejde og udvikling  *  Det skaber plads til forskellighed og mangfoldighed  *  Det giver flere synsvinkler, udfordringer, synergier og perspektiver.    Derforuden vil eleverne flere gange møde og leve med følgende udsagn:  ”En af årets store udfordringer er at skabe forståelsen af, at du er nødt til at indgå i fællesskabet –  på godt og ondt. At den enkeltes behov nogle gange må vige for fællesskabets behov. Det  indebærer, at man igennem et efterskoleår får mulighed for at lære:  Evnen til at tilgive  Evnen til at vise empati  Evnen til at kode og læse andre menneskers sociale tilstand  Evnen at vise hensyn til andre  Evnen til at magte skuffelse  Evnen til at kunne udsætte sine behov  Evnen til at være mod andre som man ønsker de skal være mod en selv  Evnen til at vente på tur  Evnen til at ytre sig på en respektfuld måde – at tale så andre bevarer lysten til at lytte  Evnen til at lytte til andre (tale er sølv men tavshed er guld)  Evnen til at give et nap til det sociale fællesskab uden forventning om at få noget igen 


4

Evnen til at tage ansvar for egen oprydning  Evnen til at passe på andres ting  Det synes vi er lige så vigtigt, som at lære de tyske gloser eller fibonacci tallene.”    Ansvarlighed er vigtig fordi:  *  Det fremmer tillid og tryghed  *  Det er en forudsætning for samarbejde  *  Det kan give handlekraft og engagement  *  Det fremmer den ydre og den indre motivation  *  Det skaber livslyst og livsværdi  *  Det skaber balance i fællesskabet  *  Det videreudvikler selvværd      Udvikling er vigtig fordi:  *  ’Thi evig stilstand er død’  *  Det er med til at bevare motivationen og lysten til læring  *  Det er med til at udvikle læringskulturen  *  Det fordrer, at vi er på forkant med udviklingen i samfundet  *  Det er med til at udvikle nye ideer og metoder i teori og praksis    Anerkendelse er vigtig fordi:  *  Det fremmer følelsen af at være værdsat / værdifuld  *  Det giver energi til at komme videre  *  Det fremmer samarbejdet.  *  Det fremmer engagement og et godt psykisk arbejdsmiljø  *  Det skaber tillid til egne og fælles handlinger.    Mangfoldighed er vigtig fordi:  *  Den giver plads til forskellighed  Det skaber plads til forskellighed og inspiration  Det udvider/fordrer normalitets begrebet  Det giver den enkelte mulighed for at deltage og bidrage til fællesskabet  Det giver den enkelte mulighed for at deltage i og yde til fællesskabet.  *  Det fremmer flere synsvinkler, udfordringer, synergier og perspektiver.    Samtalen/”mødet” er vigtig fordi:  *  Den fremmer tryghed, empati og ansvar  *  Den udviklende relationerne mellem mennesker  *  Den er udtryk for vores menneskesyn    Og hvorfor nu 6 stærke bud på værdier? Fordi vi synes, at værdierne på en skole også fortæller om  måden, som vi ønsker at behandle hinanden på. Det handler om relationer mellem mennesker, og  det handler om, at vi som mennesker er uløseligt forbundet med hinanden og derfor også  gensidigt afhængige af hinanden.   


5

Der arbejdes med værdierne på mange planer i dagligdagen, og desuden gives der i  strategiprojektet ”Læmøller”, hvor der skal skabes refleksionsprocesser, der kan skabe grobund  for en positiv og givende proces for såvel elever og forældre som ansatte.    FAAE Etik.  På Faaborgegnens Efterskole har vi 6 formulerede værdier, som vi forsøger at leve op til. Måske er  det på tide at introducere en ny værdi; vigtigheden i at give. FAAE Etik er derfor et sæt af værdier.  En dybere mening at drive virksomhed på, hvor vi erkender, at vi kan have en betydelig indflydelse  på verdens udvikling ‐ i forhold til bl.a. klima og sundhed. Regeringerne rundt om i verden kan ikke  løfte opgaven alene, og andre har et stort ansvar for at gøre sin indflydelse gældende til gavn for  hele menneskeheden!  At være aktiv medborger – medborgerskab ‐ handler om følelsen af at høre til i et større  fællesskab, at vise social ansvarlighed og om at have rettigheder og pligter indenfor fællesskabet.  Og sidst men ikke mindst handler medborgerskab om at deltage i udviklingen af fællesskabet.  Det vil vi gerne tage alvorligt på Faaborgegnens Efterskole! Derfor introducerer vi forskellige tiltag  i skoleåret 2009/10, der skal sætte fokus på miljø og hjælp til udvalgte områder i verden. Vi vil  gerne bidrage til at opdrage eleverne til at være aktive medborgere i et verdenssamfund, der  rykker stadig tættere.    Tiltag i 2009/10 vedr. FAAE Etik:  * Starte vores klimaår i uge 38/39 med en vandreudstilling fra WWF  * D. 29.09 besøg af Generation K om klimaformidling fra unge til unge  * Vi er tilmeldt Grønt flag ordningen og vil i uge 47 sammen med 9. klasserne sætte fokus på det  valgte område til gavn for hele skolen, således at vi opnår det grønne flag.  * Vi er en del af Klimakaravanen og vil inddrage forskellige områder fra det righoldige katalog på  siden www.klimakaravanen.dk  * Vi vil i løbet af efteråret invitere forældre, skolekredsen og omegnen til en aften i miljøets tegn.  Pt. håber vi på tilsagn fra Jytte Abildstrøm.  * Vi vil i løbet af efteråret invitere forældre, skolekredsen og omegnen til en aften med politisk  debat med de politiske partier  * Vi vil i uge 5 i 2010 lade hele ugen være i miljøets og klimaets tegn, således at alle fag i en uge  arbejder med miljø og klima. Deltagende fag: Dansk, engelsk, matematik, tysk, fransk, fysik/kemi,  IT & medie, kunst & design og natur & friluftsliv.    

Efterskolelivet.    Kontakthold:  Skolens sociale liv er bygget op omkring 11 kontaktgrupper, som hver har tilknyttet  en kontaktlærer. Kontaktgrupperne består typisk af 8‐10 piger og drenge. Holdene spiser sammen  morgen og middag for at fastholde ønsket om k‐holdet som et bærende element i elevernes  dagligdag. Foruden den væsentlige sociale faktor, har k‐holdene desuden en række praktiske  opgaver, som beskrives nedenfor under køkkenhold og rengøring. K‐læreren er desuden skolens  repræsentant overfor forældrene. K‐lærerens opgaver beskrives nedenfor:    1. Varetage skole/hjem kontakt. Almindelig snak om dagligdag m.v. Påtaler m.m.  2. Afholde et ugentlig skemalagt k‐gruppemøde (de almindelige uger). 


6

3. Reagere i henhold til skolens sorg/kriseplan.  4. Forældre aftaler ekstra fri med k‐læreren.  5. Deltage i udarbejdelsen af uddannelsesplaner.  6. Deltage i opgaver omkring tilmelding til ungdomsuddannelserne.  7. Udarbejde skolens endelige udtalelse til eleven.  8. Forestå forældrekonsultation.   9. Forestå sociale aktiviteter med kontaktgruppen.  10. Sammen med eleverne planlægge og gennemføre aktiviteterne i én k‐gruppeweekend.  11. Sammen med eleverne planlægge og gennemføre en aftenaktivitet.  12. Være opmærksom på/ansvarlig for k‐gruppens rengøring af værelserne.  13. Checke værelser før indflytning.  14. Checke værelser sammen med eleverne i løbet af de første uger med henblik på eventuelle  mangler.  15. Checke værelser ved flytning med henblik på eventuelle erstatninger.  16. Efter aftale med skolens pedel checke værelser ved slutrengøring.  17. Checke at nøglerne sidder i skabe og døre ved afslutning.    Køkkenhold:  3 elever indgår i det daglige arbejde i køkkenet. Vi finder det overordentligt vigtigt,  at eleverne indgår som samarbejdspartnere i arbejdet med tilrettelæggelsen, tilberedningen,  serveringen og oprydningen af dagens måltider. Arbejdet giver indblik i køkkenets arbejde og har  det desuden det klart pædagogiske mål at give eleverne indblik i og forståelse for en fornuftig  kostsammensætning. Skolens samlede kostpolitik kan findes på www.faae.dk    Rengøring:  Rengøringen på skolen har foruden et praktisk formål også et klart pædagogisk sigte:  At være en aktiv del af hele dagligdagen og gøremålene forbundet hermed. Rengøringen foregår  hver aften 17.15‐17.45.   

Årets gang.    Skoleåret 2009/10 byder på følgende fastlagte aktiviteter:    Alternative uger/dage:  I løbet af skoleåret findes flere alternative dage/uger, som beskrives  nedenfor. Generelt for ugerne/dagene undervises i formiddagsmodul (3 timer pr. fag) og et  eftermiddagsmodul (3 timer pr. fag) i enten 5 dage eller en enkelt dag. Fagene i de enkelte  alternative uger/dage sammensættes alsidigt i et sammenspil mellem lærernes kompetencer og  elevernes ønsker.   Fælles for alle ugerne og dagene er følgende formål:  At arbejde med fællesskabsskabende aktiviteter  At alle får fællesoplevelser og ‐indlevelser  At arbejde på tværs af de normale holdinddelinger  At arbejde i dybden med emner  At arbejde med områder og emner uden for fagenes pensum  At arbejde med både hoved og krop ‐ teori og praksis.     


7

I skoleåret 2009/10 er der planlagt følgende alternative uger/dage:  Alternative dage: Dagen er en mulighed for en dags fordybelse i et udvalgt emne indenfor de  enkelte dage.    Planlagte aktiviteter på enkelt dage:  01.12.09: OSO forberedelse/julehalløj. Der bliver forberedelse til OSO arbejdet for 10. Klasse,  foruden en hyggelig dag i julens tegn. Alle lærere deltager.  Uddannelsesdag d. 13.01.09. Uddannelsesdagene giver elever, forældre og skolens  uddannelsesvejledere mulig for at få et godt grundlag for det senere uddannelsesvalg. Følgende  lærere deltager: MB, HL  22.04.10: Frame10. Deltagelse i de fynske efterskoles filmfestival.  19. maj: Anderledes dag – nærmere planlægning følger senere.   Søndag d. 09.05.10: Skoledag – nærmere planlægning følger senere.    Planlagte aktiviteter af flere dage:  Introtur – 27.‐28.08.09:  For at give mulighed for at lære eleverne at kende under andre forhold,  har vi fastlagt en lejrtur til Avernakø på 2 dage, hvor eleverne overnatter i Larvu telte i deres  kontaktgrupper. Det giver mulighed for at dyrke den lille gruppe ‐ kontaktgruppen ‐samtidig med,  at hele skolen er samlet på samme teltplads med de muligheder, det giver for samarbejde på  tværs.   Det er vigtigt for os, at vi så tidligt som muligt signalerer, at det forpligtende fællesskab er i  centrum. Begge dage indeholder undervisning i hold med udelivet i fokus. Alle lærere deltager.    Handicapdage – 03.‐04.09.09: Dagene er afsat som handicapdage. I samarbejde med Dansk  Handicapforbund ønsker vi at bibringe alle eleverne en forståelse for handicappedes vilkår i  Danmark. Dagene skal bruges som en øjenåbner og samtidig skal idræt ‐ hvor alle kan og vil være  med ‐ være i fokus. Undervisningen er placeret 3 timer om formiddagen og 3 timer om  eftermiddagen. Følgende lærere deltager: BL, HL, ES, TA, LC, MTH, LK, JB    Liniefagsdage:  Liniefagsdagene tilrettelægges af liniefagslærerne og eleverne i samarbejde.  Dagene planlægges med undervisning 3 timer om formiddagen og 3 timer om eftermiddagen i 5  dage.   Der gives mulighed for fordybelse og opfølgning fra dag til dag, så eleverne får fornemmelse af  sammenhæng i faget.     9 liniefagslærere deltager: BL, JB, LK, LC, TA, ES, KA, AÆ, MBP    Forældredag: Forældredagen er placeret 25.09.08. Alle forældre bliver inviteret til et arrangement  på skolen, som vil bestå af undervisning i mindre grupper og foredrag. Forældrene og eleverne  melder sig til undervisningsholdene, der kan bestå af filtning, smykkeværksted, drama, kor m.v. Vi  ønsker at byde forældrene indenfor til nogle anderledes dage, hvor de får mulighed for at  fornemme lidt af den stemning, der hersker på skolen til daglig. Alle lærere deltager.        


8

Brobygning uge 47 + 48: Vi samarbejder med Svendborg Erhvervsskole, der tilbyder brobygning til  både erhvervsuddannelserne, HTX og HHX. Den almen‐gymnasiale brobygning foregår på Faaborg  Gymnasium. Brobygning til HF er på Svendborg Gymnasium.  Tilmeldingen til brobygning er obligatorisk og bindende og foregår via Uddannelsesplanen inden d.  15. marts 2009 på elevens nuværende skole. Eleven skal markere 2 ønsker/sætte 2 krydser.  Eleven skal her udelukkende tage stilling til hvilke overordnede ungdomsuddannelser, der kunne  være interessante at opnå kendskab til i forhold til uddannelsesønske efter Faaborgegnens  Efterskole. Følgende lærere deltager:     Terminsprøve + klimakonference for 9. klasse i uge 47: Ugen giver mulighed for fordybelse  fortrinsvis i fagene biologi og geografi. Følgende lærere deltager: BL, AÆ, ES, TA, HAL, MTH, LK,  MBP, KA    Projektopgave for 9. klasse i uge 48: Ugen bruges til at afvikle den obligatoriske projektopgave for  9. klassegiver mulighed for fordybelse i fagene historie, kristendom og samfundsfag. Følgende  lærere deltager: BL, TA, HAL, MTH, KA, LC, HL    Anderledes uge, uge 1: Nærmere beskrivelse af ugen følger senere. Følgende lærere deltager: BL,  AÆ, ES, TA, HAL, MTH, LK, MBP, KA    Drama og teatersport – uge 4:  Ugen planlægges og udvikles i et samarbejde mellem ansatte og  elever. Ugen tager sin begyndelse i en blive weekend, hvorefter de følgende 5 hverdage blive  brugt til opsætning af det valgte teaterstykke. Dramaugen har flere prioriteter: Som en væsentlig  del skal nævnes, at det er en god mulighed for at styrke fællesskabet ved at lade den enkelte elev  være del af et arbejde, der udmunder i et fælles projekt. Følgende lærere deltager: MBP, HL, ES,  HAL, LC, MTH, AÆ, JB    Liniefagsuge – uge 10. I lighed med liniefagsdagene giver liniefagsugen mulighed for fordybelse og  opfølgning fra dag til dag, så eleverne får fornemmelse af sammenhæng i faget.  Dagene  planlægges med undervisning 3 timer om formiddagen og 3 timer om eftermiddagen i 5 dage.    8 liniefagslærere deltager: JB, LK, LC, TA, ES, KA, AÆ, MBP    Crazy days – mandag, tirsdag, onsdag i uge 13: Nærmere beskrivelse af ugen følger senere.  Følgende lærere deltager: BL, HL, ES, TA, LC, MTH, LK, JB    Skriftlig prøveperiode – uge 19/20: Prøveperioden følger de fra ministeriet fastsatte prøver og  dage:  • Mandag den 3. maj  kl. 9.00‐10.00 Dansk, retskrivning FSA  kl. 10.00‐10.30 Dansk, læsning FSA  • Tirsdag den 4. maj  kl. 9.00‐10.00 Matematiske færdigheder FSA  kl. 10.00‐13.00 Matematisk problemløsning FSA  kl. 13.30‐17.30 Matematik FS10 


9 • Onsdag den 5. maj  kl. 9.00‐12.30 Dansk, skriftlig fremstilling FSA  kl. 13.00‐17.00 Dansk, skriftlig fremstilling FS10  • Torsdag den 6. maj  kl. 9.00‐12.00 Engelsk FS10 og udtræk engelsk FSA FS10, FSA  • Fredag den 7. maj  kl. 9.00‐12.00 Tysk FS10 og frivilligt valgfag FSA FS10, FSA  • Mandag den 10. maj  kl. 9.00‐12.00 Fransk FS10 og frivilligt valgfag FSA FS10, FSA  • Tirsdag den 11. maj  Udtræksfag; Biologi FSA  • Onsdag den 12. maj  Udtræksfag; Geografi FSA    Imellem prøverne har eleverne individuel forberedelse eller aktivitet. Alle lærere deltager med et  antal timer.     Lejrskole – 20/21:  Skolens lejrskole foregår omkring byen Ainsa i Spanien, hvor vi i samarbejde  med et hold franske guider fra Bureau des Guides de Saint‐Lary tager livtag med den spanske  natur. Canyoning, pendulering, rafting, huleklatring og vandring er nogle af aktiviteterne.   Al undervisning er planlagt på forskellige niveauer, så alle kan være med. Undervisningen starter  hver dag kl. 8.00 til kl. 17.00.  Overnatningen foregår i telt på campingplads og elevernes samles i grupper for i fællesskab at  forestå madlavningen. Lejrskolen er berammet til 8 dage.  Følgende lærere deltager: BL, AÆ, ES, TA, HAL, LK, MBP, KA, MT, KH, HL, JB, LC    Mundtlig prøveperiode: I perioden vælger eleverne mellem følgende muligheder om  formiddagen: Prøve, forberedelse og undervisning. Forberedelsen foregår på værelset med  mulighed for at kontakte en lærer, der hjælper med de spørgsmål vedr. prøven, som eleven måtte  have. Undervisningen foregår på små hold med et formiddagsmodul på 3 timer fra kl. 9.00‐12.00.   Om eftermiddagen deltager alle elever i fastlagte moduler fra kl. 13.30‐15.00. Under‐visningen  tager udgangspunkt i følgende værksteder: Studiedage med mulighed for fordybelse i enkelte fag;  frisk luft og motion og endelig evaluering af henholdsvis lejrskole og skoleåret generelt.  Alle lærere deltager.     Uddannelsesvejledning:    Skolen har to vejledere ‐ Helle Lundsfryd og Matilde Bendix Peitersen ‐ der står for uddannelses‐  og erhvervsvejledningen i samarbejde med kontaktlærerne.    Generelt er humoren og samtalen vigtige elementer på vores skole. Også i vejledningen vil  samtalen have stor betydning. Vi gør meget ud af at finde ud af hvem den enkelte elev er, og hvor  den enkelte elev har sine interesser og evner.    


10

Det er vigtigt, at eleven tager initiativ og er aktivt deltagende i forbindelse med kontakter og  søgning af informationer m.m.   Vejledningen tager udgangspunkt i den uddannelsesplan, som de afgivne skoler medsender og   FTU‐skemaet. I starten af skoleåret har alle elever en samtale med vejlederne, hvor formålet er at  spore sig lidt ind på hvem eleverne er og hvilke niveauer de er på.   Forældrene modtager en oversigt over planen for vejledningen det pågældende år. Forældrene er  velkomne til at kontakte skolens vejledere, hvis man har spørgsmål.  Inden forældresamtalen med kontaktlæreren før efterårsferien har alle elever en kort samtale  med en af vejlederne, hvor der så småt bliver taget hul på elevens fremtidsdrømme.   Forældresamtalen tager udgangspunkt i et samtaleark hvor eleverne har tilkendegivet, hvor de  selv synes de står rent fagligt, hvad deres faglærere mener og hvordan deres fremtidsplaner ser ud  efter skoleåret.  I november og december afholdes 2. samtalerunde for alle elever og med en uddybende samtale  med de elever, der endnu ikke er helt afklarede med hvad der skal ske efter endt skoleår. I denne  samtale taler vi også om OSO‐opgaven (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) og hvad den kan indeholde.  Efter nytår påbegyndes arbejdet med den endelige uddannelsesplan og udfyldelse af FTU‐skema.   Ved forældresamtalen i februar tager kontaktlæreren fat i FTU‐skemaet og uddannelsesplanen.  Disse skal forældrene have med hjem til godkendelse og underskrift. Skolen skal have FTU‐ skemaet og uddannelsesplanen i hænde senest 1. marts 2009  Skolens vejledere sørger for, at elevens ansøgningsskema bliver sendt rettidigt.   For elever med særlige behov, der har brug for ekstra vejledning i forbindelse med deres fremtid  kan der forekomme et tættere samarbejde med UU‐centeret i elevens hjemkommune   Skolen indgår i et uformelt samarbejde med UU‐Centrene (Ungdommens Uddannelsecentre) og  vejledningskonsulenter i efterskolen.   Løbende vil vi føre statistik over hvordan vejledningen og rådgivningen går. Evalueringen vil tage  afsæt i de ting der ligger os på sinde, nemlig at tage udgangspunkt i den enkelte elevs evner og  mål og drømme. En egentlig måling for en god vejledning er altid svær og kan komme langt senere  i elevens (og vejlederens) liv.  

Undervisningen.    For mange år siden sagde skolemanden Christen Kold om undervisning: “Klistret på, det regner af”  ‐ eller sagt på en anden måde: Undervisning handler om en levende vekselvirkning mellem lærere  og elever. Det spændende i undervisningen sker, når alle tager aktivt del i det, som foregår i et  klasselokale. Derfor spiller elevmedbestemmelse en vigtig rolle på Faaborgegnens Efterskole. 


11

Eleverne skal åbne deres øjne, have modet til at lytte til sig selv og lysten til at lytte til andre.    På Faaborgegnens Efterskole tror vi på, at undervisningen bedst lykkes for både lærere og elever,  hvis alle er placeret på lige præcist det niveau, som passer til den enkelte.  Vi laver derfor niveaudeling i fagene dansk, matematik og engelsk, og eleven kan vælge mellem tre  niveauer i hvert fag. Valget foretages efter en grundig orientering og vejledning af de involverede  faglærere.    Specialundervisningen tager udgangspunkt i det faktum, at alle eleverne ‐ i samarbejde med skole  og forældre ‐ har taget stilling til deres egne evner og ingen føler sig presset udover egen formåen.    Ansøgningen om specialundervisning sker igennem en samtale med eleven og forældrene, elevens  nuværende skole og den pågældende kommunes PPR. Ud fra dette forsøger vi at sammensætte et  skema, der passer til den enkelte.   På Faaborgegnens Efterskole konkretiserer vi specialundervisningen på små hold med 8‐10 elever  for at kunne tilgodese den enkelte elevs behov.   Derfor vil nogle af holdene arbejde praktisk orienteret med såvel matematik og dansk. De enkelte  hold er skemamæssigt placeret parallelt med andre hold indenfor samme faggruppe, og de  enkelte lærere kan derfor også trække på kollegial støtte og muligheder for andre opdelinger af  eleverne. Desuden vil eleverne hver dag blive tilbudt lektiehjælp for at støtte og følge den faglige  udvikling.    Skolen bruger bl.a. Mikroværkstedets pc baserede program Skoleaftaler til brug for vores  specialundervisningselever.    På Faaborgegnens Efterskole deler vi fagene op på følgende måde:    Obligatoriske fag:  Dansk, matematik, engelsk og for 9 klasse: historie, samfundsfag,  kristendomskundskab, biologi, geografi og fysik/kemi.  På Faaborgegnens Efterskole tror vi på, at undervisningen bedst lykkes for både lærere og elever,  hvis alle er placeret på lige præcist det niveau, der passer til den enkelte. Vi laver derfor niveau‐ deling med 3 niveauer i fagene dansk, matematik og sprog med fagligheden og den enkelte elev i  centrum.  I alle fagene og på alle niveauer er det faglige i højsædet. Undervisningen er tilrettelagt,  så alle kan følge med i det tempo, som er nødvendigt for den enkelte.  Efter en grundig vejledning af faglærerne kan eleverne sammen med deres forældre vælge, hvilket  niveau, som skal følge. I valget bedes eleven ligeledes overveje, hvilken ungdomsuddannelse, som  påtænkes. De enkelte faglærere vil herefter sammensætte holdene, således at alle kan følge det  rette niveau.  Alle dansk, matematik og engelskhold er placeret parallelt i skemaet, så der gives mulighed for  arbejde på tværs af de enkelte hold/niveauer.   Alle undervisningsholdene er prøveforberedende.  Dansk  – 4 timer: Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse  af sproget som en kilde til dannelse af det hele menneske og dét med udgangspunkt i den danske  kultur og kulturhistorie. Undervisningen skal fremme elevernes udtryks‐, skrive‐ og læseglæde.    


12

Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til  deres egen tids og andre perioders udtryksformer.   Vi ønsker at fremme elevernes evne til at tilegne sig viden og forholde sig kritisk til stof, og derved  øge deres mulighed for aktivt at deltage i samfundslivet.   Indhold: Der arbejdes med skønlitterære og sagtekster samt andre udtryksformer såsom billeder,  film, lyd og drama. I arbejdet indgår analyse, fortolkning og vurdering samt øvelse i at forstå  tekstens indhold i forhold til dens tid. I de givne tekster arbejdes der med at skærpe elevernes  evne til perspektivering og fornemmelse af sammenhængen mellem litteraturens form og indhold.  Eleverne arbejder endvidere med at forbedre deres skriftlige udtryk i forskellige genrer.     Desuden undervises i samfundsfag. Formål: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at  eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til  aktiv medleven i et demokratisk samfund.  Undervisningsformen er klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, historiefortælling, samtale,  debat, egenproduktion og præsentation.     Matematik – 3 timer: Formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i  stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og  naturforhold. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik er et redskab til  problemløsning, ny indsigt og øgede handlemuligheder.     Indhold: Der arbejdes med forskellige matematiske begreber og metoder såvel praktisk som  teoretisk. Der arbejdes med emner så som tal og algebra, funktioner, geometri, økonomi, statistik,  sandsynlighedsregning, matematik i anvendelse samt kommunikation og problemløsning.   Det tilstræbes, at emnerne anskuelig gøres ved hjælp af eksempler fra hverdagen således at  eleverne opnår konkret indsigt i matematikkens anvendelse.     Engelsk – 3 timer: Formål: Formålet med undervisning i engelsk er at fremme elevernes evne til   forståelse af engelsk tale og tekst samt øge deres evne til at udtrykke sig  på engelsk såvel  mundtligt som skriftligt. Det tilstræbes at eleverne bevarer en sproglig nysgerrighed.  Det er  desuden formålet at give eleverne viden om kultur‐ og samfundsforhold i engelsktalende lande og  derved styrke deres interkulturelle forståelse set i lyset af deres egen kultur.   Indhold: I undervisningen arbejdes der med engelske litterære tekster, non‐fiktive tekster, sange,  dokumentarprogrammer, film m.v. Eleverne arbejder klassevis, enkeltvis og i grupper med  analyse, fortolkning, debat og samtale. Projekter om specifikke aktuelle emner kan indgå i  undervisningen.     Fysik/kemi – 3 timer: Formål: Formålet med undervisningen i fysik/kemi er at øge elevernes viden  om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Det tilstræbes at stimulere og udvikle  elevernes interesse for naturvidenskab. Det er målet at eleverne forstår anvendelsesmulighederne  af fysik og kemi i hverdagen. Derved opnår eleverne et grundlag for også at tage stilling i  samfundsdebatter af fx miljømæssig karakter.  Indhold: Undervisningen er en vekselvirkning mellem teori og praksis.   Elevforsøg er således en væsentlig del af faget. Der kan arbejdes med emner som elektricitet,  magnetisme, atomfysik, svingninger, bølger, lyd, grundstoffers opbygning og hverdagens kemi.  


13

Det tilstræbes at emnerne anskueliggøres ved hjælp af eksempler fra hverdagen således at  eleverne opnår konkret indsigt i fysikkens og kemiens anvendelse.    Historie – 1 time: Formål: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes  historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et  demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel  som historieskabende. Se i øvrigt fællesfag.    Kristendomskundskab – 1 time: Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er,  at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos  det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Se i øvrigt fællesfag.    Biologi – 1 time: Formål: Formålet med undervisningen i biologi er at øge elevernes viden om og  forståelse af den verden, de selv er en del af. Det tilstræbes at stimulere og udvikle elvernes  interesse for naturvidenskab.   Det er formålet, at eleverne forstår anvendelsesmulighederne af biologi i hverdagen. Derved  opnår eleverne et grundlag for også at tage stilling i samfundsdebatter af eksempelvis miljømæssig  karakter.  Indhold: Undervisningen er en vekselvirkning mellem teori og praksis. Elevforsøg og ekskursioner  er således en væsentlig del af undervisningen. Der kan arbejdes med emner som fotosyntese,  respiration, osmose, forskellige stoffers kredsløb, forurening, sanser, fysiologi, biotoper, tilpasning  og genetik. Det tilstræbes, at emnerne anskueliggøres ved hjælp af eksempler fra hverdagen,  således at eleverne opnår konkret indsigt i biologiens verden.    Geografi – 1 time: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og  forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre  lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.     Tilvalgsfag:    Tysk – 3 timer: Verden bliver mere og mere international. Danmark er et lille sprogområde og for  at kunne få større udbytte af TV, computere, rejser og personlig kontakt er vi nødt til at lære  sprog.   Vi har også brug for at kunne tysk i andre sammenhænge, fx i forbindelse med uddannelse,  arbejdsplads m.v.   Da Tyskland er vores nærmeste nabo og største handelspartner er kendskabet til tysk kultur, tysk  mentalitet og tyske samfundsforhold af afgørende forhold.  På Faaborgegnens Efterskole får eleverne muligheden for at blive bedre til tysk. Formålet med  undervisningen i tysk er, at elev dygtiggør sig i sproget, således at eleven kan forstå talt og skrevet  tysk og udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal skabe rammer for grammatiske  færdigheder, oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. En vigtig  del af undervisningen er at give eleven indsigt i kultur‐ og samfundsforhold i tysktalende lande, for  også på den måde at blive bedre i stand til at forstå din egen identitet og kultur.       


14

Liniefag:  Kunst & design, IT & medie, og Natur & friluftsliv.  Fælles for liniefagene er følgende: Faaborgegnens Efterskole har tre sideordnede linier: Kunst &  design, IT & medie, og Natur & friluftsliv. Linierne vælges for et år. Liniefagene er tilrettelagt, så  der er udfordringer for eleven, der prøver kræfter med faget for første gang og for eleven, der har  prøvet det før.  Liniefagene skemalægges onsdage kl. 9.50‐16.30.    Kunst & design – 6,5 timer: I liniefaget trænes færdigheder, afprøves forskellige udtryk, og vi  vægter samtidig oplevelser med elevernes egen kunst og eget design.  Rammerne er brede, men styres af lærerne og eleverne i fællesskab ‐ fx:    y Tegning ‐ både til design og kunst  y Maleri ‐ elevens eget udtryk, kendte kunstnere, kunsthistorie  y Tekstil ‐ fra elevens eget design, efter mønster eller omskabe genbrug  y Skulptur ‐ skrammel, tråd, gips, træ osv.  y Collage ‐ dit, mit, andres, vores    IT & medie – 6,5 timer: I skolens veludstyrede IT‐ og medieværksted vil eleven blive gjort bevidst  om teknologien, håndværket og de mange muligheder.  y Film og multimedieproduktion  y Fotografi og grafisk produktion  y Webdesign og netværk    Natur & friluftsliv – 6,5 timer: Midt i en enestående natur med højt til himlen har linien en god  blanding af aktiviteter, der giver eleven alsidige oplevelser i naturen.  y Adventure ‐ havkajak, klatring, mountainbike m.v.  y Natur og miljø  y Sport og vildmarksture  y Kniv og snitteværksted    Valgfag:    På Faaborgegnens Efterskole findes en bred vifte af valgfag. Det tilstræbes at alle grupper af  ansatte på skolen udbyder min. et valgfag. Vi finder det vigtigt, at elever og ansatte møder  hinanden i forskelligartede situationer.     Valgfagene inddeles i 3 valgperioder; august ‐ oktober, oktober‐februar, februar‐juni.     I skoleåret 2009/10 udbydes følgende valgfag, som beskrevet i valgfagsbrochuren til eleverne:    BLOK A, periode 1‐ mandag kl. 15.15‐17.00  Løbehold ‐ LK  Streetbasket ‐ MTH  Fodbold ‐ AÆ  Cykelture ‐ MBP  Musik ‐ HAL  Tøsetimen ‐ BL 


15

  BLOK B, periode 1 ‐ tirsdag kl. 15.20‐16.30:  Stencil graffiti ‐ KA  Kaosakrobaterne ‐ BL  Kor ‐HAL  Kajak ‐LC  Løb & klatring ‐ ES  Træ skulptur ‐ JB    Studie 10: Faget er placeret mandage 14.10‐14.55 og er for alle elever i 10. klasse.    Fællessang: Faget er placeret torsdage kl. 13.00‐13.50 og er for alle elever og lærere.    K‐holdsmøde:  K‐holdseleverne og deres lærer mødes skemalagt 1 time ugentligt. K‐holdet og  dermed timen spiller en vigtig rolle i dagligdagen, da den giver mulighed for meddelelser,  diskussioner og planlægning af aktiviteter. Timen forestås af K‐lærer + K‐hold i fællesskab.    Fælles idræt: Faget er placeret tirsdage kl. 14.10‐15.00 og er for alle elever.     Fællesfag: Fællesfag (historie, samfundsfag og kristendomskundskab). Fællesfag er for alle 9.  klasse elever.  Formål og indhold: Der henvises til www.uvm.dk , ”Fælles mål” for de enkelte fag og allerede  udsendt materiale.     FAAErådet: FAAErådet er en vigtig del af skolens demokratiske univers. FAAE mødet forsøges  afholdt hver 14. dag. FAAErådet indkaldes og ledes af en gruppe elever med kyndig vejledning af 2  lærere. På FAAErådet deltager alle lærere og elever.  Rådets opgaver:  * At varetage FAAE mødet  * At sætte punkter på dagsordenen, som er af betydning for skolens oplevelse af fællesskab  * At behandle ønsker og indkomne forslag fra de øvrige elever  * Evt. medvirke til at igangsættelse af fælles aktiviteter  * At rejse principielle diskussioner, som har betydning for alle på skolen    Endelig fredag: Endelig fredag er placeret fredag kl. 15.00‐15.30 og er for alle elever. Formålet  med faget er en markering af ugens afslutning samt optakt til weekenden. Weekend‐lærerne  beslutter indhold og forløb; der synges et par sange, fortælles en kort historie, kigges tilbage på  ugen. Herefter ønskes god weekend!    Fortælletime:  Fortælletimerne er placeret alle dage kl. 8.00‐8.25.  Formål: Formålet med undervisningen er at sigte imod, at hele elevflokken uanset alder og køn får  en fælles oplevelse af kultur, således at den enkelte elev får interesse for bl.a. sin egen tid og dens  forudsætninger for derved bedre at kunne håndtere tilværelsens grundvilkår.     


16

Indhold: Der er tilknyttet 2 lærere til hver fortælletime, hvor der indledes med morgensang og  fadervor. Herefter er fortælletimerne bygget op fx historiske, religiøse, politiske eller andre emner,  der kan give eleverne en fornemmelse af fortiden, nutiden og fremtiden. Emnerne belyses  gennem fortælling, foredrag, samtale, lyd, billeder, film osv.    Evaluering: Al pædagogisk virke evalueres efter forløbets afslutning:  - undervisning  - alternative uger/dage  - efterskolelivet  - vejledningen    Evalueringerne tager udgangspunkt i følgende: Hvad har vi lært – i fællesskab og hver for sig? Hvad  vil vi arbejde videre med?  Hvert år afsluttes med en evaluering af skoleåret ud fra et tema udpeget af ledelsen og  bestyrelsen i samarbejde. Disse evalueringer kan læses på skolens hjemmeside www.faae.dk.    På Faaborgegnens Efterskole tror på Grundtvigs ord om, at “man må sige jeg inden man siger vi”.  Samtidig med vigtigheden af, at man finder sig selv. Lige så vigtigt er det, at man ikke er sig selv  nok. Man kan ikke flygte fra virkeligheden og ind i sig selv, men i et forpligtende fællesskab med  andre stille sig ansigt til ansigt med den og virke i den. Det bør afspejles i alle skolens aktiviteter.    At holde skole handler også om at lære eleverne om det bedste i deres liv. At lære dem at leve i  nuet med nysgerrighed efter morgendagen, og at det er umagen værd at gøre sig umage med sit  liv.    Som supplement til indholdsplanen henvises til skolens værdigrundlag og organisationsplan.    Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 23. september 2009.     


Årsplan 2009/10  

Årsplanen 2009/10 for livet, som det ser ud på Faaborgegnens Efterskole.

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you