Page 1

FREMTIDENS LEDERSKAB Netvæ Hvorf rk. or? SIDE 8

Derfor skal du ‘bære ledelse dygtigt’ SIDE 2

Professionelle målsætninger SIDE 6


F5 NETWORKING Formålet med netværksgruppen Fremtidens Lederskab er at give dig konkrete kompetencer, som kan omsættes direkte til værdi i din virksomhed. Du får viden og individuel sparring med medlemmerne, som ruster dig og din virksomhed til at håndtere netop de udfordringer, I sidder med nu. Vores Network Director, Louise Dinesen, tilrettelægger de enkelte møder og inviterer eksterne brancheeksperter ind for at sikre et højt vidensniveau. På den måde får medlemmerne et fagligt løft og virksomheden en konkurrencemæssig fordel. Målet er, at du hver gang kommer hjem med nye ideer og konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i dit daglige arbejde til at drive din virksomhed fremad.

Mit udbytte af netværket matcher det, der gjorde, at jeg valgte at deltage. At få ny viden og noget innovationsinspiration og sparring. Både fra leadership i andre industrier, som inspirerer og sætter innovation i en businesskontekst og fra outside-in oplæg, som trækker de nye megatrends op, så man er opdateret på nye muligheder og next step. TORSTEN BJØRN SENIOR DIRECTOR DESIGN MANAGEMENT LEGO GROUP A/S DELTAGER I NETVÆRKET INNOVATION I VIRKELIGHEDEN

DERFOR SKAL DU ‘BÆRE LEDELSE DYGTIGT’ Fremtidens leder skal navigere i en ny virkelighed, hvor der ikke er plads til et kortsigtet fokus. I stedet handler det om at skabe følgere, mener ledelsesekspert. Tiden, hvor ledelse foregik i små, isolerede rum, er ovre. I stedet ser vi i dag en helt ny virkelighed, hvor virksomheder eksisterer i et komplekst samspil med kunder, medarbejdere, leverandører og hele organisationens netværk af interessenter og partnere. Derfor bliver fremtidens leder nødt til at fokusere på ‘at bære ledelse dygtigt’. Louise Dinesen, der er network director i netværket Fremtidens Lederskab, forklarer, hvad der gemmer sig bag udtrykket: “Kortsigtet ledelse betaler sig ganske enkelt ikke. Vi kan ikke længere drive forretning bag lukkede døre. I stedet skal vi være

2

utroligt dygtige til at forvalte vores forbindelser til omverdenen med omhu, professionalisme og en høj grad af etik. Vi skal sikre gode oplevelser på tværs af alle organisationens touch points,” siger Louise Dinesen, der til daglig er forretningsdirektør i Voxmeter A/S. Følgere er valuta Louise Dinesen, der har en baggrund som erhvervspsykolog, mener, at evnen til at kunne kultivere følgere er en af forudsætningerne for den bæredygtige ledelse. Det skyldes blandt andet, at det traditionelle hierarki er på vej mod afvikling. “Vi skal kunne skabe følgere, som tror på vores visioner og mål, på tværs af mange arenaer. Det gælder vores medarbejdere, men også bredere,” siger hun og uddyber:


I erhvervslivet er der desværre en tendens til, at tænke i udveksling af ydelser og ressourcer. Men som moderne ledere skal vi være i stand til at give og dele uden umiddelbart at få noget igen. LOUISE DINESEN NETWORK DIRECTOR FREMTIDENS LEDERSKAB

NETWORK DIRECTOR Louise Dinesen er chefpsykolog, og arbejder med udvikling af bæredygtige organisationer. Hun er tidligere forretningsdirektør og fortsat del af Advisory Board hos analyseinstituttet Voxmeter A/S. Her har hun rådgivet ledere inden for customer experience management og organisationsudvikling. Louise er censor på forsvarets Masteruddannelse i ledelse, og har gennem en række år været tilknyttet som Ekstern Lektor ved Københavns Universitet/Institut for Psykologi. Hun er medansvarlig for en styregruppe på Institut for Psykologi, som skal sikre en tættere forbindelse mellem forskning og praksis i erhvervslivet.

“I erhvervslivet er der desværre en tendens til, at tænke i udveksling af ydelser og ressourcer. Men som moderne ledere skal vi være i stand til at give og dele uden umiddelbart at få noget igen,” forklarer hun. Louise Dinesen forklarer, at det kræver et vedvarende fokus på relationer at skabe opbakning omkring sig som leder. “Det er desværre ofte tabu i direktionen at tale om relationer i arbejdslivet. Problemet er bare, at vi har de samme relationelle behov på arbejdet som privat. Og det bliver vi nødt til at tage højde for, hvis vi vil opnå den trivsel og engagement fra medarbejderne, som er en forudsætning for resultater på den lange bane,” slår Louise Dinesen fast.

Netværk er oplagt For den nye leder kan det ofte være en udfordring at befinde sig mellem et krav om resultater nu og her på den ene side samt et behov for professionel udvikling på den anden. Derfor kan et netværk være et oplagt sted at søge inspiration i forhold til at balancere de krav, forklarer Louise Dinesen. “Et netværk kan hjælpe medlemmerne med at finde frem til deres karrieremission og samtidig hjælpe i forhold til, hvor de vil være om fem til syv år,” siger hun. Louise Dinesen påpeger, at et fagligt netværk desuden er et godt sted at sparre med kollegaer i samme situation. “Vi kan have mange tanker og idéer i hverdagen, men et netværk bidrager til, at vi også får eksekveret på nogle af de idéer. At vi går fra tanke til handling,” siger hun.

3


HVEM OPTAGER VI I NETVÆRKET? Dette netværk henvender sig til ledertalentet, der har fokus på bæredygtig ledelse samt en interesse i fremtidens organisationsformer. I netværket vil vi fokusere på lederskab ud fra en relationel vinkel, hvor trivsel, udvikling og performance går hånd i hånd. Netværksgruppen er sammensat bredt på tværs af brancher og vil fokusere på at skærpe de generelle ledelseskompetencer.

Medlemmerne i netværket har allerede ledelseserfaring, men sigter mod at opnå endnu mere ansvar og indflydelse i fremtiden. Din titel kan være senior manager, associate manager eller teamleder. Hvad der står på visitkortet, er dog ikke det vigtigste – det er derimod, at du har lyst til at møde andre ligesindede og indgå i en konstruktiv dialog. Blandt medlemmerne i vores øvrige netværk finder du dygtige folk fra blandt andet Lego, Deloitte og Danske Bank.

Det er kompetencen, som adskiller dette netværk fra de andre. Det er kompetente folk, både dem, som holder oplæg, og deltagerne. Jeg synes, man kan mærke, at folk spiller med - jeg tror, det hæver niveauet, at alle har taget aktivt stilling til at være med, og at der er betalingsfee. ASGER SIMONSEN IT-CHEF, SHOE-D-VISION DELTAGER I NETVÆRKET REMAKING RETAIL

4


INSPIRATION

FRIRUM

I netværksgruppen kan du drøfte dine konkrete udfordringer og du giver andre deltagere feedback på deres. Du bliver udfordret og får sparring på strategier og konkrete problemstillinger fra kompetente og uafhængige netværkskollegaer. Det giver inspiration til nye idéer og videreudvikling som du kan tage med hjem til din virksomhed.

Netværksgruppen er et frirum, hvor der er plads til at du kan drøfte alt fra hverdagens almene dilemmaer til din virksomheds strategiske udfordringer. Netværket bliver dit fortrolige frirum, hvor du i samråd med andre ledere kan få sparring på personlige udfordringer i forhold til dit arbejdsliv. Du udvikler både faglige og personlige kompetencer til nytte for dig og din virksomhed.

KONKRET VIDEN

FAGLIG KOMPETENCE

Den verden vi lever i i dag er helt anderledes end for blot fem år siden. I netværket får du adgang til opdateret og konkret viden, som endnu ikke er nået frem til lærebøger på universiteterne og først senere bliver til pensum på MBA-uddannelserne. Gennem øvelser og diskussion sætter vi fokus på at implementere den nye viden i din virksomhed.

Netværket ledes af en Network Director, som kender din branche og dine udfordringer. Network Directorens opgave er at lede gruppen og tilrettelægge netværksmøderne efter deltagernes behov og ønsker. Samtidig har Network Directoren et højt fagligt niveau, som sikrer at deltagerne får relevante vidensindspark udefra.

5


MULIGE TEMAER FREMTIDENS LEDER– SKAB OG BETYDNINGEN AF RELATIONER Forskning viser, at vi som ledere kan påvirke både økonomiske resultater, engagement og trivsel gennem arbejdet med relationer. Men hvornår er der tale om relationer som fremmer performance og trivsel, hvad betyder en psykologisk kontrakt for evnen til at skabe følgere, og hvad kan vi som ledere gøre for at sikre bæredygtige relationer over tid? Vi ser på evidens og nyeste forskning, når det kommer til arbejdet med performance, motivation, stress og trivsel.

PROFESSIONELLE MÅLSÆTNINGER Hvordan kan vi bedst skabe fremdrift i karrieren og samtidig levere resultater? Ledere skal lære konstant at tænke i målsætninger. Vi dykker ned i et emne, der har potentiale til at revolutionere måden, du arbejder på. KULTIVÉR FØLGESKAB AT BÆRE LEDELSE DYGTIGT Skal vi bære ledelse dygtigt, skal vi diskutere relationer. Vi skal diskutere, at vi først og fremmest er mennesker – og derved forbundne i et psykologisk behov for relationer baseret på fælleshed og generøsitet. I disse relationer organiserer mennesker sig på baggrund af et princip om at give mennesker det, de behøver, og det de har brug for – kort sagt: Det, der får dem til at fremstå som den bedste udgave af sig selv. Alt sammen uden at der derved sker en mental opgørelse af, hvad der kommer igen. Bæredygtig ledelse eller at bære ledelse dygtigt handler bl.a. om, at bære på andre domæner end ledelsens eget.

6

Virksomheder er ikke længere isolerede enheder. I stedet indgår de i et langt større økosystem sammen med partnere, leverandører og kunder. I den nye virkelighed har lederen brug for en evne til at kultivere følgeskab bredt for at få succes med de mest ambitiøse projekter.


PRAKTISK INFO

LOCATION

INDHOLDET AF VORES NETVÆRKSPAKKE Fire faglige oplæg om året af høj kvalitet med den nyeste viden inden for feltet samt mulighed for - udover netværksmøderne - at deltage i en række konferencer årligt om innovation og tendenser. Hver konference varer to-tre timer og er spredt ud over året.

KØBENHAVN NY KONGENSGADE 9C, BAGHUSET

Netværk og workshops med de øvrige deltagere, som giver ny inspiration, indsigt og værktøjer, du kan bruge i dit daglige arbejde. Facilitering og mødeledelse af en faglig anerkendt Network Director, som kender dine udfordringer. Fortroligt forum online, som giver deltagerne mulighed for at sparre med hinanden mellem møderne. Adgang til F5 box; flere årlige live-events, hvor formidling, netværk og samtale smelter sammen i et nyt format. F5 box tager fat i tidens vigtigste tendenser og er på tværs af netværksgrupper. PRIS Et årligt medlemskab koster 17.500 kr. – eksklusive moms pr. deltager. Beløbet er fuldt fradragsberettiget for din virksomhed.

KONTAKT NETWORK MANAGER Kasper Ferløv Andersen Email: kasper@f5.dk Telefon: +45 73 70 97 41 LinkedIn

F5 Networking ApS Ny Kongensgade 9C, baghuset 1472 København K Telefon: +45 32 11 00 00 Email: networking@f5.dk CVR: 35523138

7


NETVÆRK HVORFOR? EKSPERT: BEDST AT NETVÆRKE UDEN FOR VIRKSOMHEDEN Ledere oplever, at det kan være svært at netværke og udveksle erfaring med tætte kollegaer. Derfor anbefaler ekspert, at man opsøger netværk uden for virksomheden. Ledere kan ofte have svært ved at tale åbent om problemer, som de møder i forbindelse med arbejdet i deres virksomhed. Derfor anbefaler netværks-ekspert Christian Waldstrøm, som er medforfatter til bogen ‘Corporate Networking’, at man opsøger et fagligt netværk, hvor man ikke har de samme problemer. “I et netværk uden for virksomheden kommer man til at møde nogen, som minder om én selv, men som ikke er for tæt på. Problemet i virksomheder er, at dine konkurrenter til de spændende projekter, bonusser og forfremmelse sidder lige ved siden af dig. Og så kan det jo være svært at åbne op og få fortalt om de udfordringer, du sidder med,” fortæller Christian Waldstrøm, lektor på Aarhus Universitet og partner i Unilyze.

“Virksomheder er præget af politik, hvor det handler om at opnå en fordelagtig position. Nogle bliver bestyrtede, når man siger det og andre kan nikke genkendende til det. Der vil altid være forskellige dagsordener i virksomheder. En kamp om ressourcer, om du vil. IT-folkene har deres dagsorden, smens produktions- og HR-folkene har en anden agenda”, fortæller netværks-eksperten. Et spørgsmål om tillid Christian Waldstrøm mener dog også, at et netværk for at fungere bedst kræver en høj grad af tillid mellem deltagerne. “Et netværk kan være et frirum i modsætning til ens virksomhed. Derfor kræver det, at der er en tillid, så man ved, at det, man siger, ikke kommer videre. Der skal være en fortrolighed, som tager noget tid at bygge op.” Men når først tilliden er på plads, så giver netværket også en konkret gevinst - både for lederne personligt og for virksomheden.

Han mener, at man ikke kan komme udenom, at virksomheder har en udfordring, når det kommer til at have en åben dialog og udveksle erfaring internt:

Det væsentligste er, at jeg har lært en masse nye faglig relevante mennesker at kende. Vi er et par stykker i netværket som har dannet en lille arbejdsgruppe og nu er vi i gang med at lave et helt nyt produkt. Det er fantastisk! Hvis ikke jeg var med i netværket, så havde vi nok ikke fået den produktidé. MICHAEL EMBORG PROTOTYPE COORDINATOR, ROCKWOOL DELTAGER PÅ NETVÆRKET FREMTIDENS BYGGERI

F5 NETWORKING APS . NY KONGENSGADE 9C, BAGHUSET . 1472 KØBENHAVN K . TELEFON: +45 32 11 00 00 . EMAIL: NETWORKING@F5.DK

Fremtidens Lederskab - F5 Networking (KA)  

Network Manager: Kasper Ferløv Andersen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you