Page 1

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE INDUSTRI MED FOKUS PÅ DANSK INDUSTRI OG OFFSHORE

OFFSHORE

CONTENT WITH A PURPOSE

NR. 3 ∙ NOVEMBER 2017 ANALYSEINDUSTRI.DK

Glenda Napier – direktør i Offshoreenergy.dk Vi skal være hestehoveder foran og vi skal kigge langt ud over den lille danske andedam – der er masser af konkurrenter derude. Ordene kommer fra Glenda Napier, direktør i klyngeorganisationen Offshorenergy.dk. I en smuk rødstensbygning på Esbjerg Havn holder Offshoreenergy.dk til. Og herfra, i det der i 1901 blev opført som et fiskepakhus, kan direktør Glenda Napier skue ud over det hav, der er arbejdsplads for mange af Offshoreenergy.dks over 240 medlemmer. Offshorenergy.dk er en klyngeorganisation og et innovationsnetværk for aktører inden for den danske offshoreindustri. Organisationen blev etableret i 2003 i kølvandet på erkendelsen af, at offshoreindustrien og alle dens aktører, uanset forskellighed, er nødt til at arbejde sammen for at styrke konkurrencekraften.  Læs hele artiklen på side 32

Læs flere reportager på analyseindustri.dk På analyseindustri.dk finder du flere artikler og reportager om emner som automation, robotter, sikkerhed, teknologi, Big Data, IoT og meget mere.

DANSK INDUSTRI

DataForBusiness Et partnerskab mellem erhvervsliv, forskning og Dansk Industri tilbyder gratis hjælp til virksomheder, der har svært ved at komme i gang med digitaliseringen.  Læs hele artiklen på side 18

OFFSHORE

BRIAN MIKKELSEN ERHVERVSMINISTER

Fokus på sikkerhed

Sikkerheden ude på boreplatforme har gennem tiderne været til debat, men sikkerhedsniveauet er højt, mener Arbejdstilsynet. 

”Danmark har et godt digitalt udgangspunkt” Læs mere på side 12

Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen november 2017

Læs mere på side 36

Innovative Offshore Logistics ANNONCE

www.martin-bencher.com

TRANSPORT ENGINEERING HEAVY LIFT SHIPPING PROJECT MANAGEMENT SUPPLY CHAIN SOLUTIONS


Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

LEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

ANALYSE INDUSTRI European Media Partner præsenterer denne cross media-kampagne Analyse Industri med fokus på dansk industri og offshore. Kampagnen indeholder reportager om bl.a. digitalisering, IoT, Industri 4.0, produktion samt emner som vindenergi, reparation af vindmøller, droner og meget mere. Dansk industri

Denne cross media-kampagne har til formål at sende et budskab vedr. de to største problemstillinger, der er i dansk industri anno 2017; De danske virksomheders udfordring ved at integrere sig i den industrielle revolution, bedre kendt som ”Industri 4.0”, samt den store mangel på faglærte kompetente medarbejdere. Kampagnen belyser de relevante vinkler, som er relevante for målgruppen, herunder ny teknologi

PROFILER I DENNE PUBLIKATION

Brian Mikkelsen Erhvervsminister

inden for industrien, udviklinger som er relevante for målgruppen og løsningsforslag og synspunkter på de to problemstillinger fra eksperter inden for branchen.

Kurt Nielsen Centerchef Teknologisk Institut Center for Robotteknologi

Offshore

Denne kampagne belyser, hvorledes industriens nye teknologier kan fremme offshoreindustriens innovation. Vækstpotentialet for nye produkter udgør en andel på hele 47 procent af de største vækstpotentialer inden for dansk offshoreindustri, fastsætter en ny kortlægning fra Syddansk Vækstforum, hvorfor denne kampagne vil belyse mulighederne inden for bl.a. automation og IoT – emnerne belyses gennem cases og interviews med de største aktører inden for de pågældende områder.

Glenda Napier Direktør Offshoreenergy.dk

Mogens Tofte Koch Direktør Danish Marine & Offshore Group

Rigtig god læselyst! / Redaktionen

EKSKLUSIVT FOR WEB

DIGITALT INDHOLD

Frederik Jensen, Campaign Manager August Schou, Campaign Manager

 

UDVALGT INDHOLD 4

Kronik – Kurt Nielsen

6

Den digitale fremtid

8

Hvem kan bruge dine data?

12 Profil – Biran Mikkelsen 16 Big Data 18 DataForBusiness 24 Kronik – Mogens Tofte Koch 27 Vindenergi skal gøres billigere 32 Profil – Glenda Napier 36 Fokus på sikkerhed

ANALYSE INDUSTRI

Campaign Managers: Frederik Jensen, August Schou frederik.jensen@europeanmediapartner.com august.schou@europeanmediapartner.com

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSEINDUSTRI.DK Robotter er kommet for at blive, og fremover bliver de langt mere flek­ sible og bedre til at passe på de organiske kolleger i produktionen.

Vi vil ønske dig god fornøjelse med at læse kampagnen. Personligt vil vi anbefale at slå op på side 8, hvor der fokuseres på mulighederne for industrien ift. indsigt i de data, som industrimaskinerne producerer.

28 Fremtidens droner ser mere

ANALYSEINDUSTRI.DK

Fremtidens robot får øjne i nakken

FREDERIKS OG AUGUSTS TIPS!

Havnene vil have større handlefrihed

Danske havne har fået nye opga­ ver. Det handler ikke længere kun om skibstrafik og gods over kaj. I dag har godt ti danske havne væsentlige indtægter fra offshore­ virksomhed, og i den tidligere fiskeri­hovedstad Esbjerg er fisker­ ne næsten helt forduftet.

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

Fremtiden er her allerede

Industri 4.0 er godt i gang med at ændre produktionsproces­ serne ude i virksomhederne, og det skaber nye forretningsmulig­ heder for dansk industri.

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længe­ re artikler og interviews.

Managing Director: Johan Sollevi Business Developer: Irian Rajic Chief Content Officer: Mats Gylldorff Assistant Editor: Mette Bisgaard Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Frank Ulstrup, Tobias Petersen, Anne-Mette Klausen, Steen Blendstrup, Jørn Sørensen, Aksel B. Jensen Cover photo: Helle Moos Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser. CONTENT WITH A PURPOSE

Følg os digitalt:

@europeanmediapartnerdanmark

analyseindustri.dk

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International. ANNONCE

Fakta om dansk industri 2

39%

I en rundspørge blandt danske virksomheder, viser det sig at kun 39% af de ansatte er faglærte.

1

3

Danmark er blevet overhalet på den teknologiske udvikling, fra 6. pladsen i 1995 til 15. pladsen i 2014.

Ingeniørforeningens industripanel vurderer at virksomhederne kan øge produktiviteten med 18%, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 år.

10%

af virksomheder inden for fremstilling tror, at deres medarbejdere vil kunne integrere sig med nye systemer og processer.

Kilde: IDA, Danmarks Statistik


Fremtidens IoT løsning findes allerede! Den perfekte løsning til maskinbyggere, fabrikker og forsyning.

· Verdens første sikkerhedscertificerede industrielle fjernadgangsløsning · Installeres, administreres og bruges af ikke IT-specialister · Anvendes af førende danske og globale industrivirksomheder

Secomea | Smedeholm 12-14 | 2730 Herlev | +45 88 70 86 50 | info@secomea.com | www.secomea.com


| AT11-14DK |

Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK – ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: PR-foto

XTS – motion-revolutionen. Lineært transportsystem til nye løsninger inden for maskinbyggeri.“Hvis kvaliteten i data ikke er høj, så kan man risikere, at man træffer forkerte beslutninger.”

Derfor er en digital opgradering af dansk industri nødvendig Mekanisk styreskinne

Motormoduler, lige og buede stykker, kan kombineres frit

Vi har historisk set været dygtige til

at udnytte potentialet i automation og robotteknologi. De fleste af de løsninger, der er installeret gennem årene, har haft fokus på at erstatte manuelt arbejde med robotter for at øge produktiviteten.

Produktivitet er stadig et meget vig-

tigt parameter ift. konkurrenceevne. Men efterhånden som automatisering, digitalisering, robotter og AI er blevet en global dagsorden, er dette fokus ikke længere nok. De seneste år er det i stigende grad også blevet vigtigt at udnytte automation mere strategisk. F.eks. at kunne sikre, at ens produkter er

mere ensartede og har en højere kvalitet. Med en stigende digitalisering taler vi om Industry 4.0 (I4.0). Nu skal en virksomhed ikke længere kun kunne producere 100.000 stk. med høj kvalitet til lav pris. Man skal kunne levere få stk. til samme høje kvalitet, lave pris og hurtig leveringstid. Fleksibilitet og leveringstid er altså blevet et stigende konkurrenceparameter. Formår man at få ens produktionsapparat til at understøtte denne tendens, så er fremtidsperspektiverne lyse. Én af barriererne i dette scenarie er ofte, at return on investment bliver sværere at beregne, da man ikke længere kun kan regne på lønre-

duktion. Det at kunne udnytte data til at understøtte beslutninger bliver derfor også i stigende grad afgørende. Data alene gør det dog ikke. Hvis kvaliteten i data ikke er høj, så kan man risikere, at man træffer forkerte beslutninger. Så en strategi for data er vigtig. Diskussionen og beslutningen om, hvilken vej man skal gå som virksomhed, skal forankres i den øverste ledelse, så det netop bliver strategiske overvejelser, der danner grundlaget for de investeringer, som skal laves. Ofte bliver I4.0 fremstillet som den smarte fabrik, hvor lyset er slukket, da der alligevel ikke er nogle mennesker. I al den her snak

om kunstig intelligens og automatisering må vi dog ikke glemme mennesket, hvis unikke evner stadig vil spille en afgørende rolle i fremtidens produktion. Så i stedet for alene at fokusere på, hvordan vi kan reducere antallet af manuelle opgaver, så bør fokus også være på, hvordan vi kan udnytte de menneskelige kompetencer bedre. Det kan man gøre ved at fratage mennesker de ensformige og nedslidende opgaver og i stedet give dem overskuddet til at skabe eller forbedre processer og produkter i produktionen, som også i frem­tiden vil gøre virksomheden førende inden for deres felt.

Så i fremtidens fabrik vil vi både se avancerede industrirobotter, der producerer produkter med egenskaber og kvalitet, som mennesker ikke er i stand til; samarbejdende robotter, hvor robotten gør det, den er god til og mennesket ligeledes; mobile robotter, der understøtter en fleksibel produktion og logistik; samt medarbejdere, der udnytter deres kompetencer optimalt.

Kurt Nielsen,Trådløs centerchef ved mover, Teknologisk Institut, Center frit bevægelig for Robotteknologi

ANNONCE

www.beckhoff.dk/XTS www.beckhoff.dk/XTS

Med det yderst kompakte eXtended Transport System (XTS) tænkes maskinkonstruktion på en helt ny måde: I kombination Med med den PC- ogkompakte EtherCAT-baserede det yderst eXtended Transport System (XTS) tænkes maskinkonstruktion på en helt ny måde: styringsteknik Iåbner XTS for størst mulig konstruktikombination med den PCog EtherCAT-baserede styringsteknik åbner XTS for størst mulig konstruktionsonsfrihed medfrihed et minimum af komponenter (motor, med et minimum af komponenter (motor, mover og styreskinne). Der kan vælges et utal af forskellige mover og styreskinne). Der kan vælges et utal af geometrier, der baner vejen for realisering af helt nye maskinløsninger inden for transport, håndtering og forskellige geometrier, der Fordelene baner vejenligger for realisemontering. i en større produkteffektivitet og et mindre maskin-fodaftryk. Også mekanisk ring af helt nye maskinløsninger inden for transport, mere krævende motion-applikationer kan realiseres fleksibelt og komfortabelt med XTS via softwaren. Hvilkhåndtering og montering. Fordelene ligger i en større en maskine kunne du tænke dig at opfinde med XTS? produkteffektivitet og et mindre maskin-fodaftryk. Også mekanisk mere krævende motion-applikationer kan realiseres fleksibelt og komfortabelt med XTS via softwaren.

Hvilken maskine kunne du tænke dig at opfinde med XTS? Telefon:+ 45 43 20 15 70 · info@beckhoff.dk · www.beckhoff.dk


Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

AKTUELT – ANALYSEINDUSTRI.DK

DIGITAL FREMTID KRÆVER Dansk Automationsselskab opfordrer de mange små virksom­ heder, der endnu ikke har omfavnet digitaliseringen til at søge viden og samarbejde. I konkurrencen med kineserne, ame-

rikaneren og alle andre, der er kendt for at rykke hurtigt på nye teknologiområder, er det tid til at lægge stoltheden på hylden og række hånden ud til andre danske virksomheder, netværk og universiteter. Det mener i hvert fald Frank Faurholt, der er formand for Dansk Automationsselskab (DAu). Som mange andre ser han med stigende bekymring på de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) i Danmark, som i alt for ringe grad har taget digitale teknologier til sig. – Det kan der være rigtig mange gode grunde til, og der er derfor intet at klandre dem for, men det ændrer bare ikke på, at det kan få alvorlige konsekvenser – og ikke bare for virksomhederne selv, men også for samfundsøkonomien, siger Frank Faurholt. Af samme grund opfordrer han til at danne netværk og opruste samarbejdet mellem virksomheder og universiteter. – Som danske virksomheder og organisationer er vi alle i samme båd. Vi er alle oppe imod en benhård international konkurrence, hvor kun de stærkeste vil overleve. Derfor bør man efter min mening sænke paraderne, og i højere grad

samarbejde – måske ovenikøbet med dem, man tidligere har opfattet som sine konkurrenter.

Er man usikker på, hvordan man skal gribe processen an, er det mest oplagte sted at starte hos de organisationer, der netop er sat i verden for at informere, motivere og skabe de nødvendige netværk. I DAu er målsætningen f.eks. at komme med eksempler på de første reelle implementeringer af teknologier, der peger i retning af Industri 4.0. Og i innovationsnetværket RoboCluster, samler man de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. En tredje mulighed er foreningen MADE, der står for Manufacturing Academy of Denmark. Her arbejder man med at udvikle nye løsninger inden for automation, 3D-print og digitalisering. – MADEs medlemmer er virksomheder, vidensinstitutioner og andre organisationer, der deler viden på tværs af størrelser, brancher og geografi, siger Frank Faurholt. Han nævner, at man i MADE vil møde masser af virksomheder i samme situation. – Og det er nok ikke uvæsentligt, fortsætter han. Jeg fornemmer, at der er en stor usikkerhed, og at man mange steder sidder og føler, at man er den eneste, der ikke helt har forstået, hvad disruption, Industri 4.0, og hvad vi nu ellers kalder det, går ud på. Til det kan jeg bare sige, at

det er man så langt fra. Industri 4.0 er jo en vision om, hvordan automation og produktion kan se ud om 20 år, og vi er alle sammen usikre, og leder efter glimt af forståelse. Sådan må det i sagens natur være, når man står over for noget helt nyt.

Som begreb er Industri 4.0 dog ikke helt nyt længere. Det blev undfanget i Tyskland i 2012, og dækker lidt firkantet sagt over det potentiale, der ligger i udveksling af data mellem forskellige enheder – og den måde data kan anvendes på. Det kan f.eks. være hverdagens elektroniske apparater såsom køleskabet, der selv bestiller varer hjem, eller det kan være bilen, der selv booker tid på værkstedet, når det er tid til service, og som samtidig koordinerer med ejerens kalender. Men det kan også være intelligente produktionsanlæg, hvor de enkelte delprodukter og proceslinjer deler data, så det totale flow optimeres mest muligt. Det betyder bl.a., at det vil være muligt lynhurtigt at om-konfigurere en produktionsenhed, så der kan specialfremstilles efter kundens individuelle ønsker. Sammenlagt – og det er selvfølgelig det helt afgørende – vil den digitaliserede virksomhed kunne producere billigere og af en højere kvalitet, hvilket igen medfører en konkurrencemæssig fordel. Når selv en mand som Frank Faur-

holt, der til daglig beskæftiger sig med de mest avancerede digitale syANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

tilbyder hurtig vej til Industri 4.0 App-baserede løsninger fra teknik- og servicevirksomheden Intego A/S, gør det både let og økonomisk overkommeligt at komme med på digitaliseringsbølgen. Høj oppetid, produktivitet og reducerede omkostninger. Det er begreber, der er sød musik i enhver virksomhedsleders ører. Men alt for ofte bliver den søde musik afbrudt af virkelighedens barske toner, når manglende rettidig vedligeholdelse og andre utilsigtede hændelser leder til produktionsstop og spildte ressourcer. Men står det til den landsdækkende teknik- og servicevirksomhed Intego A/S, skal fremtidens produktionsvirksomheder i langt mindre grad være præget af den slags problemer. Her har man nemlig kombineret den traditionelle tekniske serviceydelse med de nye digitale løsninger, der samlet går under betegnelsen Production Intelligence®. – Vi har udviklet en hel suite af abonnementsbaserede app-løsninger,

der via sensorteknik og IoT kan opsamle værdifulde data, sende dem op i skyen, og dermed gøre dem tilgængelige for de rette medarbejdere, fortæller afdelingschef Torben Schwartz. Monitorerer og griber ind i tide Målet har været at gøre de meget omtalte Industri 4.0-teknikker mere enkle og overskuelige – både økonomisk, teknisk og ift. implementering, fortsætter Torben Schwartz. – Når det i al beskedenhed er lykkedes for os at udvikle og implementere teknikkerne hos traditionelle produktionsvirksomheder, er det fordi vi har en praktisk baggrund. Vi ved, hvordan et produktionsanlæg ser ud indefra, og hvilke data, der er interessante at trække ud.

Et simpelt eksempel kunne være en sensor, der sladrer, hvis der opstår vibrationer i en motor. De data sendes så til de relevante medarbejderes apps eller eventuelt direkte til Intego. Vælger man den sidste løsning, kan Intego indgå som fast samarbejdspartner og løbende monitorere data fra forskellige maskinkomponenter. – Det giver os mulighed for at gribe ind i tide og få sendt en tekniker afsted på et tidspunkt, hvor produktionen alligevel står stille. Fordelen for kunden er selvfølgelig, at han kan fokusere på sin kerneopgave og samtidig undgå omkostningstunge produktionsstop, siger Torben Schwartz.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: Carsten Andersen

VIDENSDELING

– Vi er alle usikre på, hvad den digitale fremtid bringer, siger formand for Dansk Automationsselskab (DAu), Frank Faurholt.

stemer, er usikker på den fremtidige udvikling, hænger det sammen med begrebet ”disruption”. Altså at nye teknikker eller forretningsmodeller pludselig kan ændre både forbrugsmønstre og måden at producere på. Det er set før, som f.eks. da digitalkameraet blev introduceret og i løbet af få år lagde hele den traditionelle filmteknik i graven. – Alt tyder på, at medgrundlæggeren af Intel-koncernen, Gordon E. Moore får ret. Han beskrev tilbage i 1965, hvordan antallet af transistorer i en elektronisk enhed ville fordobles hver 18. måned. Og det er denne eksponentielle faktor i udviklingen, som gør udviklingen meget svær at forudsige, siger Frank Faurholt. For at angribe fænomenet fra en anden vinkel, peger han på det historiske perspektiv. Her var det med dampmaskinens fremkomst første gang, det lykkedes mennesket at generere en masse kraft på ét sted. Dernæst opdagede vi elektriciteten, og det blev dermed muligt at transportere kraften over store afstande. Og endelig i 1970’erne kom så computeren, der på det tidspunkt dog ikke var synderligt intelligent, men som kunne programmeres til at gøre nogle bestemte ting. – Det vi står over for nu, er en helt anden boldgade, fordi vi har frigjort os fra det fysiske, og begynder at tale om kunstig intelligens. Det

er en helt anden udvikling, som nu buldrer derud af, og som ifølge Gordon E. Moore ikke kan stoppes. På den baggrund kan jeg sagtens forstå, hvis man som virksomhedsleder er utryg ved situationen, og ikke helt ved, hvordan man skal gribe den an. Derfor er mit bedste råd også, at man ikke hopper på den første den bedste, der kommer og siger, at han har løsningen, men at man samarbejder så meget som muligt, er åben og nysgerrig, og at man tør tage en balanceret risiko. Det er efter min overbevisning den bedste vej frem, siger Frank Faurholt. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Dansk Automationsselskab (DAu) er en selvstændig forening under DI, der har som mål at fremme vilkårene for automation i Danmark. Selskabet understøtter erfaringsudveksling om teknologiudvikling og forretningsmodeller og giver inspiration til nye automationsløsninger.

DA DIGITALISERINGEN KOM PÅ MENUEN Vi lever i en verden i fart, hvor der vendes op og ned på forbrugsmønstre. Hvor værdien af vores fødevarer afgøres af, hvor meget tid de kan spare os for på den lange bane. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Pedersens Værktøjsmaskiner går mod strømmen Mens andre fokuserer på automatisering og robotter, koncentrerer Pedersens Værktøjsmaskiner sig om produktion og salg af manuelle og semiautomatiske kvalitetsfræsemaskiner. Hos Pedersens Værktøjsmaskiner, der siden 1910 har leveret maskiner til dansk industri, er man ikke bange for at blive overhalet af den teknologiske udvikling. Virksomheden producerer og sælger manuelle og semiautomatiske fræsemaskiner af høj kvalitet og er ikke i tvivl om, at der også i fremtiden vil være behov for andet end robotter. – Industrien har meget fokus på automatisering og robotteknologi. Der går vi lidt den anden vej og fokuserer meget på manuelle og semiautomatiske produkter, siger direktør Lasse Steen Petersen. Han peger på forskning og research and development som områder, der fortsat vil efterspørge manuelle og semiautomatiske kvalitetsfræsemaskiner.

– Inden for forskning og research and development er der behov for maskiner med en styrefunktion, der gør vejen fra tanke til handling så kort som mulig, siger Lasse Steen Petersen. Teach-in For at kombinere fordelene ved manuel styring med mulighederne ved moderne teknologi sælges de fleste af maskinerne hos Pedersens Værktøjsmaskiner i dag som Teach-in-versioner. Det betyder, at maskinerne foruden at kunne betjenes manuelt er udrustet med CNC-styring. – De semiautomatiske Teach-in-maskiner giver større fleksibilitet, og vi oplever stor efterspørgsel på kombinationen mellem manuel styring og CNC-styring, siger Lasse Steen Petersen.

7

Pedersens Værktøjsmaskiner forhandler egne maskiner samt maskiner fra producenterne Weiler og Kunzmann. Dermed dækker virksomheden stort set alle tænkelige fræse- og drejeformål. – Pedersens Værktøjsmaskiner er kendt for at have produceret fræsemaskiner igennem over 100 år. Vi har nu udvidet vores produktprogram med maskiner fra Weiler og Kunzmann, siger Lasse Steen Petersen. – Fælles for dem er den høje kvalitet. Det er det, der efterspørges inden for forskning og research and development. Der arbejder man med den ypperligste kvalitet af maskiner, afslutter direktøren.


Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

MULIGHEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: Fotolia

SMV’ernes vej mod en digital businesscase går via spørgsmålet i overskriften, lyder det fra automa­ tions-giganten Beckhoff. Alle der ved noget om industri og om international konkurrence siger, at danske SMV’er i højere grad bør digitalisere deres produktion. Og for teknologivirksomheden Honeywell går opfordringen ikke bare på produktionen, men også på at effektivisere drift af bygninger ved hjælp af IoT (Internet of Things) og en række web-baserede bygningsløsninger. Budskabet er, at danske virksomheder, der er i skarp konkurrence med udlandet skal omkostningsminimere på alle områder, hvis de vil være konkurrencedygtige i fremtiden. På samme måde opfordrer IoT Denmark A/S, der er den danske operatør af det verdensomspændende Sigfox-netværk, til, at man stopper med at tænke på IoT som var det ren fremtidsmusik. – Teknikken er her allerede, og den er gennemprøvet, så det er bare at kaste sig ud i den fagre nye verden, lyder det fra Group CEO og medgrundlægger af IoT Denmark A/S, Daniel Bachmann. Og nu blander automationsgiganten Beckhoff sig så også i det kor, der kalder på handling fra de små og mellemstore virksomheder, der endnu ikke har omfavnet digitaliseringens muligheder. For ”muligheder” er et helt centralt begreb, når det handler om at åbne virksomhedernes øjne, siger adm. direktør Michael Nielsen og forklarer. – Vi beder helt grundlæggende vores samarbejdspartnere om at overveje, hvem der kunne have interesse i at få indsigt i de data, deres maskiner producerer. Kunne man f.eks. forestille sig, at en leverandør kunne fylde lageret op på en mere effektiv måde, hvis han konstant var koblet op på virksomhedens lagersystem? Og ville det ikke være hensigtsmæssigt hvis f.eks. en malingsproducent kunne hente data direkte fra autolakererens maler­

Foto: www.klausjunker.dk

HVEM KAN BRUGE DINE DATA?

Michael Nielsen, adm. direktør for Beckhoff.

ved at komme med på vognen er stort – f.eks. i forhold til nye forretningsmodeller. Det kunne eksempelvis dreje sig om

robotter, og dermed bruge dem til at videreudvikle den lak, der benyttes? Jo, selvfølgelig ville det det, siger Michael Nielsen og fortsætter. – Dermed er man faktisk snublende tæt på at have en business­ case, der kan være en indgang til yderligere digitalisering og dermed nye forretningsmodeller. Den fremgangsmåde har vi ret stor succes med, og når vi så samtidig kan fortælle, at teknikken er klar, så er det lige pludselig ikke så uoverskueligt længere. Michael Nielsen fortæller, at det ofte

er her, de kritiske spørgsmål dukker op. F.eks. i forhold til sikkerheden. For gør man ikke sig selv meget sårbar i det øjeblik, man lader andre

støvsuge ens maskiner for data? – Til det plejer jeg at sige, at man selvfølgelig altid skal have fokus på sin datasikkerhed. Men min pointe er, at sikkerheden ikke bliver ringere af, at du lægger dine data op i skyen. Vi har de systemer, der kan kontrollere, hvem der får adgang, og hvad de får adgang til. Hvis ikke det var tilfældet, ville det offentlige jo heller ikke turde lægge personfølsomme oplysninger ud på diverse sundhedsplatforme, og Microsoft ville heller ikke benytte cloud-løsninger i det omfang, de gør. Et andet forhold, der afholder mange

fra at tage skridtet fuldt ud i forhold til IoT, Cloud-computing og Big Data er spørgsmålet om tekniske

kompetencer. Er de tilstede i virksomheden? – Det er naturligvis noget, man selv skal vurdere, siger Michael Nielsen. Men min fornemmelse er, at de her fænomener ofte bliver gjort til noget mere kompliceret end de i virkeligheden er. De data vi taler om er jo langt hen ad vejen allerede til rådighed i maskinerne, og derfra skal de egentlig bare op i skyen. Det kan være, at der er behov for at modne dem lidt undervejs med et lille stykke kode, men det er altså ikke kæmpestore projekter, vi taler om, siger han og fortsætter. – Når det er sagt, så er det klart, at det kræver en indsats. Min pointe er bare, at der måske ikke rigtig er nogen vej udenom, og at potentialet

maskinbyggeren, der via indhøstede data hos kunderne kan se, at der kan være et potentiale i at lease maskiner ud frem for at sælge dem. Eller der kunne på baggrund af samme data etableres endnu bedre serviceaftaler. – De data, som maskinerne producerer er i rigtig mange tilfælde guld værd. Det handler bare om, at få dem frem til de rette mennesker, og at de mennesker tør tænke lidt ud af boksen og tage et skridt fremad. Og det behøver ikke være et kæmpe skridt med store halvårsprojekter. Mindre kan gøre det – det vigtige er bare, at man kommer i gang, lyder det fra Michael Nielsen. Tekst: Frank Ulstrup

INDUSTRI 4.0 ER VEJEN FREM Virksomheder, som ikke tager industri 4.0 alvorligt, kommer til at halte på vækst- og produktivitetsparametrene. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk ANNONCE

WHEN THE MOST VALUABLE RESOURCE IS DATA Free white paper: fossanalytics.com/data


Først tøver de med IoT og Cloud, men så… Når kunderne først har set, hvad Cloud-baseret dataanalyse kan bidrage med på bundlinjen, forsvinder deres skepsis, lyder det fra LS Control A/S.

Situationen er typisk, siger Stig Petersen, der er salgs- og marketingdirektør i elektronikvirksomheden LS Control A/S: – Vi arbejder ofte grundigt med at overbevise kunderne om, at de ventilationsanlæg og varmepumper, de fremstiller, selvfølgelig skal på nettet, med en LS Control styringsplatform med web-opkobling. Men kunderne har tit vanskeligt ved at vurdere, om det er en god investering. Typisk beslutter de sig for, at anlæggene skal have internet-hardwaren indbygget, men kun med lokal adgang for en enkelt bruger, siger han og fortsætter. – Men når kunderne først har set de muligheder, der er ved at have 1:1-adgang til de data, som anlæggene genererer, står det hurtigt klart for dem, at de kan spare rigtig mange serviceomkostninger – f.eks. ved at bagateller kan klares uden et fysisk servicebesøg. Dermed opstår der også nye forretningsmuligheder i form af bedre serviceaftaler og andre online services, og så vil kunden gerne have mange anlæg koblet op via IoT. Skyhøje vækstrater Og Stig Petersen ved, hvad han taler om. For dels har LS Controls team af dedikerede kolleger udviklet og solgt elektronik til styring, regulering og kontrol siden 1969, og dels har han selv set reaktionen hos rigtig mange kunder. – Vi har flere kunder, der arbejder målrettet med IoT, siger han, og peger på, at det er en del

af disse kunders marketing, at levere anlæg med IoT platform og Apps. – De, af vore kunder, der vælger dette, og samtidig servicerer anlæggene gennem web-opkobling, har stor succes, og kan faktisk fremvise skyhøje to-cifrede årlige vækstrater, siger Stig Petersen og tilføjer, at årsagen er enkel.

findes i anlæggene. De skal blot gøres tilgængelige via ”skyen” og derefter analyseres. Til det formål har LS Control A/S udviklet en Gateway boks og softwarepakke under navnet LS Control Smart Connect. Med denne løsning

kan meget eksisterende udstyr med MODBUS kobles til LAN og dermed blive en del af IoT. – Dermed er der rigtig mange muligheder, som egentlig bare venter på at blive udnyttet, slutter Stig Petersen.

Når anlæggene er på nettet, undgåes ikke kun driftsstop og serviceture frem og tilbage til kunden. Problemer af mere mekanisk art, som f.eks. et filter, der står for udskiftning kan også forudses, og delene kan bestilles hjem i god tid. Dermed kan arbejdet udføres på et tidspunkt, hvor det er til mindst mulig gene. Stig Petersen nævner som eksempel sundhedsvæsenet, hvor det koster astronomiske summer, når operationer må aflyses, fordi ventilationsanlægget lukker ned. – Vi har flere kunder inden for medicin- og laboratorie-branchen, der har IoT, og på den måde i samarbejde med ventilations-leverandøren minimerer risikoen for utilsigtede driftsstop. Det resulterer i rigtig store besparelser, siger Stig Petersen. Analyserer med Smart Connect Men mange flere kunne have fordel af at få deres anlæg på nettet, og i de fleste tilfælde vil det være relativt let, fortsætter Stig Petersen og henviser til, at data i mange tilfælde allerede

ANNONCE

DTU Efteruddannelse - det bli´r til mere

Klar til efteruddannelse?

Læs mere om DTU’s efteruddannelser på: dtu.dk/efteruddannelser


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

10 UDFORDRINGER – ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: Fotolia

Over halvdelen af de danske SMV’er inden for industriområdet benytter ikke digitale løsninger. Det kan få voldsomme konsekvenser, siger Dansk Industri (DI). I en undersøgelse fra sidste år sva-

rede godt halvdelen af de danske industrivirksomheder med færre end 50 ansatte, at de ikke benytter digitale teknologier. Til sammenligning var det kun 23 procent af virksomhederne med over 100 medarbejdere, der svarede det samme. De tal er mildt sagt bekymrende – også selvom de er fra sidste år, og lidt flere af de små og mellemstore virksomheder siden da er kommet med på den digitale bølge, siger fagleder i DI, Christian Hannibal. – Det er en situation, der skal tages meget alvorligt, og som potentielt kan betyde, at virksomhederne kommer til at tabe i konkurrencen med udlandet. Det betyder så igen færre ordrer og dermed også færre arbejdspladser. Christian Hannibal forklarer, at rigtig mange af virksomhederne har en forventning om, at digitalisering – eller Industri 4.0, som nogen kalder den teknologiske udvikling – vil ændre deres branche inden for de næste fem år, og at de selv vil blive påvirket. Men når man spørger dem, om de er rustede, svarer alt for mange nej.

erfaringer med, og vi kan da også konstatere, at tingene er begyndt at gå den rigtige vej. Men udviklingen må gerne gå endnu hurtigere, hvis vi skal sikre os mod konkurrencen udefra, siger Christian Hannibal. – Med høje IT-kompetencer, Nem-ID og en god bredbånds- og mobildækning er Danmark flere gange kåret som det mest digitale land i EU. Så mange af forudsætningerne er egentlig tilstede i dag, men vi mangler i særdeleshed flere højtuddannede inden for området, og det håber vi, at vækststrategien kan være med til at afhjælpe. Tekst: Frank Ulstrup

– Det handler om, at barriererne for SMV’erne er større end for de store. Man har måske en bestyrelse, der består af familiemedlemmer, som ikke nødvendigvis har nogen indsigt i digitale løsninger, og det samme gælder måske for resten af medarbejderstaben. – Det kan også handle om, at man ikke er i stand til at låne så mange penge, og derfor har svært ved at se, hvordan en kostbar robot skal finansieres. Endelig er lederne i SMV’erne ofte blæksprutter, der er med overalt, og som derfor ikke nødvendigvis har det overskud, der

skal til, for at give sig i kast med et helt nyt område.

FAKTA

Når man dertil lægger, at hver anden

Robotter, der kan overtage tunge løft, mere strømlinede interne processer, bedre lagerstyring, og hjemmesider med direkte salg til slutbrugeren. Det er eksempler på digitale tiltag, der ifølge DI er oplagte for mange SMV’er at begynde med.

virksomhed, der sidste år forsøgte at rekruttere IT-specialister, oplevede, at det var svært, så forstår man, at den digitale nød er hård at knække. – I DI erkender vi fuldt ud de udfordringer, mange af vores medlemmer står med. Af samme grund har vi bl.a. udgivet en håndbog om digitale muligheder, og vi har etableret et digitalt mentorkorps, hvor virksomhedsledere lærer af hinanden. Det har vi rigtig gode

AUTOMATISERING VAR VEJEN TIL OVERLEVELSE Rosborg Krydderurter A/S kunne vælge mellem at automatisere eller dø. I dag har robotterne gjort deres indtog og effektiviteten er steget med 50 procent. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Foto: PR-foto

DANSKE SMV’ER SAKKER BAGUD PÅ DIGITALISERING

INDUSTRI 4.0 VAR DET NÆSTE NATURLIGE SKRIDT

Teknik- og servicevirksomhed Intego A/S har oprindeligt sine rødder som el-servicevirksomhed, men udviklede sig hurtigt til også at have IT og automation og senere mekanisk service på paletten. Og for omkring halvandet år siden tog virksomheden så beslutning om det næste naturlige skridt. – I takt med at Industri 4.0-teknologier som IoT og cloud-computing er kommet ned i pris, var det helt oplagt, at det selvfølgelig skulle supplere vores traditionelle tekniske serviceydelse, siger afdelingschef Torben Schwartz. I dag har virksomheden opbygget en ny forretningsenhed, dedikeret til kundevendte IT-systemer, og Torben Schwartz er ikke i tvivl om, at det var den rette beslutning. – Særligt blandt de små og mellemstore virksomheder er der et stort behov for at få flere processer digitaliseret, så man står bedre rustet i fremtidens konkurrence. Så vi har bestemt ikke fortrudt, at vi sagde ja til fremtiden og til Industri 4.0, og det har vores kunder i øvrigt heller ikke, lyder det fra Torben Schwartz. Tekst: Frank Ulstrup ANNONCE

Operator Systems har igennem mere end 15 år udviklet og implementeret MES og OEE software løsninger til produktionsvirksomheder over hele verden. Operator Systems A/S har kontorer i Herlev og Krakow i Polen. Vores fokus er at sikre at teknologien anvendes til at skabe overblik, optimere og effektivisere produktionen, ved at fokusere på maskiner, produktions medarbejdere, processer og integration. Operator Systems A/S har i dag mere end 130 installationer af Operator løsningen og kunderne tæller nogle af verdens største indenfor deres industri. Som eksempler kan nævnes IKEA Industries, Continental, C&D Foods, Lantmännen Schulstad og OSTP. Industri 4.0, Industrial Internet of Things (IIoT) samt Big Data er nye områder som er med til at sikre, at Operator løsningen lever op til den konstante forandring og nye muligheder vores kunder står overfor. Kan det betale sig at investere i en Operator løsning? De fleste af vores kunder oplever tilbagebetalingstider på mindre end et år.


Avanceret automation skaber muligheder En stigende efterspørgsel på fleksible samle- og pakkemaskiner har ikke bare boostet omsætningen i SVM Automatik A/S. Det har også skabt et akut behov for flere dygtige ingeniører og teknikere. Produktionsvirksomheder – herunder farmaindustrien – efterspørger i stigende grad fleksible samle- og pakkemaskiner, der hurtigt kan omstilles fra én produktkategori til en anden, og som dermed gør det muligt at køre flere mindre serier på samme produktionsudstyr. Det betyder, at virksomheder som SVM Automatik A/S i Silkeborg, der er en del af den italienske Stevanato Group, har rigtig travlt. Faktisk har man så travlt, at man i øjeblikket leder efter op mod 12-15 nye ingeniører og teknikere, som man forventer at ansætte i det kommende år, fortæller salgsansvarlig Jens Schou Christensen. ”Vi oplever, at virksomhederne høster meget store fordele, når de investerer i mere fleksible maskiner. Et er muligheden for små serier og ekstremt hurtige omstillingstider – noget andet er, at det for mange bliver muligt at hjemtage produktion fra udlandet og dermed sikre en endnu højere kvalitet. På bundlinjen betyder det, at antallet af ordrer, der lander på vores bord er steget markant gennem de seneste fire – fem år, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.”

Eksempel på montagemaskine indeholdende bl.a. robotteknologi, lasermærkning, fuldautomatisk omstilling og ikke mindst intelligente indfødningssystemer. Maskinen danner grundlag for at hjemtage produktion fra Kina til Danmark og opnår højere produktkvalitet.

Fremtiden tilhører ingeniørerne Men Jens Schou Christensen havde været endnu mere fornøjet, hvis langt flere unge mennesker ville åbne øjnene for de store muligheder, som ingeniørfaget tilbyder. For ham at se tilhører en stor del af fremtiden nemlig ingeniørerne. ”Evt. tag f.eks. her hos SVM, hvor vi udvikler og fremstiller kundetilpassede produktionsudstyr til farma- og medicinalindustrien. Det er maskiner og udstyr, der er ekstremt avanceret, og som af hensyn til patientens sikkerhed skal valideres i henhold til myndighedskrav. Det er maskiner, hvor man som ingeniør virkelig har mulighed for at dyrke sin passion for de tekniske aspekter, og eventuelt kombinere det med en lederrolle, hvis man har lysten og evnerne,” siger han og peger på, at moderselskabet - den familieejede Stevanato Group - har i omegnen af 3500 ansatte – heraf alene 400 i engineering-divisionen. Morgendagens løsninger Alene størrelsen og det internationale perspektiv giver ifølge Jens Schou Christensen et væld af muligheder for de rette kandidater. ”Da vi i 2016 blev opkøbt af Stevanato åbnede det samtidig døren til et verdensmarked, hvor f.eks. hurtige omstillingstider i produktionen er et helt afgørende konkurrenceparameter. For bare fire – fem år siden tog det typisk et par timer at omstille en større pakkemaskine til et nyt produkt. I dag tager det et kvarter, og klares med et par indtastninger på en skærm,” siger han og fortsætter: ”Det er den udviklingshastighed, vi taler om, og som vil fortsætte med at accelerere. Det er en udvikling, der er utroligt frugtbar for vores kunder, og selvfølgelig også for SVM Automatik. Men vi vil rigtig gerne dele den rejse, vi er på, med mange flere passionerede og kompetente fagfolk, der ønsker at blive udfordret, og samtidig være med til at skabe morgendagens automatiserings-løsninger,” slutter Jens Schou Christensen.

SVM Automatik blev grundlagt i 1974 og er i dag specialiseret i montage-, pakke- og serialiseringsløsninger til den farmaceutiske industri. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 100 medarbejdere.

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Kickstart din virksomheds digitale rejse Baseret på erfaringerne fra et samarbejde med Erhvervsstyrelsen tilbyder PwC nu digital starthjælp til SMV’er, der har svært ved at få den digitale handlingsplan på plads.

Robotteknologi, IoT, Big Data, 3D-print osv. osv. Mange små og mellemstore virksomheder oplever rejsen mod en mere digital verden som et uoverskueligt projekt, fordi den kan omfatte mange forskellige elementer og områder af virksomheden. Af samme grund har revisions-, skatte- og konsulentvirksomheden, PwC, i et partnerskab med Erhvervsstyrelsen udviklet et skræddersyet forløb, der skal hjælpe virksomhederne godt i gang med digitaliseringen. Målet er, at de også i fremtiden er konkurrencedygtige, siger Jesper Vedsø, der er partner i PwC og ansvarlig for digitaliseringsprojekter i private virksomheder. – Mange danske virksomheder halter bagefter, når det gælder avancerede digitale løsninger og udnyttelse af de nye teknologiske muligheder inden for bl.a. robotics og Internet of Things. Derfor har vi sammen med Erhvervsstyrelsen skruet et forløb sammen, der gør digitaliseringen tilgængelig og udstyrer virksomheden med konkrete redskaber til at igangsætte den digitale rejse. Manglende kompetencer Jesper Vedsø peger på PwC’s omfattende CXO Survey fra 2016. Her angiver otte ud af ti virksomheder, at deres fortsatte succes afhænger af, at deres virksomhed bliver mere digital og udnytter ny teknologi. Samtidig svarer 17 procent, at de i deres virksomhed i

mindre grad eller slet ikke har overblik over, hvordan den teknologiske og digitale udvikling kommer til at påvirke dem. – Derfor starter vores forløb også med en kortlægning af den digitale modenhed i virksomheden, herunder hvilke udfordringer, der skal løses for at man kan komme i gang, siger Jesper Vedsø og fortsætter: – Derefter hjælper vi bl.a. deltagerne med at identificere og formulere konkrete digitale idéer med fokus på optimering af kerneforretningen eller nye forretningsmodeller. Hjælp til handlingsplan Under hele forløbet, der typisk varer seks til otte uger, får deltagerne desuden hjælp til at formulere en digital handlingsplan, og så kommer de til at indgå i et netværk af virksomheder med fokus på inspiration og sparring. Selve forløbet er inddelt i tre trin, hvoraf det første er udfyldelse af PwC’s online spørgeskema, der hjælper med at afklare virksomhedens digitale modenhed. De to følgende trin former sig som fysiske workshops, hvor PwC’s eksperter sætter 12-16 virksomheder stævne og via vejledning og sparring bringer dem fremad. Det første forløb blev afsluttet i maj 2017, og erfaringerne herfra er rigtig gode, siger Jesper Vedsø. – Vi oplever, at der er et meget stort behov derude for at få hele digitaliseringsområdet gjort mere hånd-

gribeligt. Og med vores projekterfaring og omfattende kendskab til teknologier, der matcher forretningsbehovet hos SMV’erne, var det oplagt at etablere et forløb som dette, siger Jesper Vedsø og understreger vigtigheden af, at deltagerne i forløbet er repræsenteret i, eller har opbakning fra ledelsen, samt en god forståelse for forretningen.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

12 PROFIL – ANALYSEINDUSTRI.DK

REGERINGEN VIL KICKSTARTE INDUSTRI 4.0 Digitalisering skal være med til at sikre velfærden, siger erhvervsministeren. Vi har bedt ham vurdere Danmarks fremtid i en digitaliseret verden.

Danmark har i en årrække været et af de mest digitaliserede

samfund i verden. Men andre lande rykker kraftigt på den digi­tale dagsorden, og før vi får set os om, kan vi risikere at blive overhalet indenom af flere andre lande. Sådan står der i en pressemeddelelse, som Erhvervsministeriet udsendte lige før sommerferien. Vi har spurgt erhvervsminister Brian Mikkelsen (C) om, hvad en ”overhaling indenom” betyder, og ikke mindst, hvordan vi undgår det. Hvorfor er det så vigtigt, at dansk industri er med i front ift. den digitale udvikling? – Vi ved, at de mest digitaliserede virksomheder også er de mest produktive. Derfor skal vi bane vej for, at virksomhederne digitaliseres til gavn for væksten og velfærden i samfundet. Hvis Danmark skal være med i front på den nye bølge af digitalisering med bl.a. 3D-print, Internet of Things, Big Data, kunstig intelligens og avanceret robotteknologi stiller det krav til udvikling. Hvad bliver konsekvensen, hvis vi sakker bagud? – Danmark har heldigvis et rigtig godt digitalt udgangspunkt. Sammenlignet med andre lande i EU, ligger vi rigtig pænt – både erhvervslivet, borgerne og det offentlige er godt med i forhold til den digitale udvikling, men der er også tegn på, at vi risikerer at komme bagud i fremtiden. Mange lande i bl.a. Asien investerer rigtig meget i den digitale omstilling, og vi skal følge med – simpelthen fordi det risikerer at koste job, produktivitet og i sidste ende velstand, hvis ikke vi gør os til en digital frontløber.

”Èn af udfordringerne er at få de små virksomheder med” Står dansk industri godt rustet over for kravet om digitalisering,

eller Industri 4.0, som nogen kalder det? – Danmark har gennem en årrække været et af de mest digitaliserede samfund i verden, og danske virksomheder har

historisk været gode til at automatisere og bruge ny teknologi i produktionen. Vi har med andre ord et godt udgangspunkt. Men vi kan også se, at Danmark generelt investerer lidt mindre i digitalisering end andre lande, og når man ser på brugen af nogle af de allernyeste teknologier, så ligger Danmark også lidt tilbage. Det skal vi selvfølgelig forsøge at gøre noget ved.

”Vi ved, at de mest digitaliserede virksomheder også er de mest produktive.” Hvad gør regeringen for at få virksomhederne med i front?

– Regeringen præsenterer til efteråret en strategi for Danmarks digitale vækst. Der er netop i forbindelse med finansloven lagt op til at afsætte én mia. kr. til strategien frem til 2025. Strategien følger op på anbefalinger, som regeringen har fået fra ledere og chefer i erhvervslivet, som har siddet i regeringens digitale vækstpanel. Strategien skal bl.a. være med til at løfte danskernes digitale kompetencer, gøre lovgivningen mere digitaliseringsparat og skabe et godt digitalt vækstmiljø for de virksomheder, som skal skabe fremtidens vækst. Hvad er den største udfordring?

– De store danske virksomheder klarer sig godt og er relativt godt digitaliseret, men flere af de små er ikke nær så langt fremme. Så én af udfordringerne er at få de små med. Vi kan samtidig se, at de mest digitaliserede virksomheder har en arbejdsproduktivitet, der er 22 procent højere end de mindst digitale virksomheder. Det svarer til, at hver medarbejder i de mest digitaliserede virksomheder skaber 135.000 kr. mere i værdi end hver ansat i de mindst digitaliserede virksomheder. – I den kommende strategi for Danmarks digitale vækst, vil regeringen derfor fokusere på at løfte de små og mellemstore virksomheder – det kan f.eks. ske gennem partnerskaber om nye teknologier med mere erfarne virksomheder og ved at SMV’erne benytter test og demonstrationsfaciliteter hertil.

Hvad gør regeringen for at imødegå manglen på faglært arbejds­

kraft og i særdeleshed manglen på ingeniør- og naturviden­ skabeligt uddannede? – Jeg er enig i, at der er en udfordring på faglært arbejdskraft, og særligt på nye kandidater fra de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. En anden analyse peger f.eks. på, at Danmark i 2030 risikerer at mangle 19.000 IT-specialister. Derfor vil regeringen løfte danskernes digitale kompetencer – det ser jeg som nøglen til Danmarks digitale fremtid. Vi skal sætte ind med et bredt løft, så at IT kommer til at fylde mere på skoleskemaet og samtidig sørge for, at vi får uddannet flere kandidater og specialister med en dyb viden inden for IT. Regeringen vil bl.a. etablere en teknologi-pagt, så vi får flere kandidater ud fra netop de videregående uddannelser, som matcher behovet hos erhvervslivet. 

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Digitalt Vækstpanel Det digitale vækstpanel, som regeringen har nedsat, anbefaler bl.a., at der i Danmark etableres en internationalt førende hub inden for Internet of Things, kunstig intelligens og Big Data. Samtidig bør der ifølge panelet skabes et vedholdende fokus på digitalisering gennem et årligt digitaliserings-topmøde.

PROFILINTERVIEWS Se vores andre interessante profilinterviews med bl.a. Kurt Nielsen, chef for Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut, Frank Faurholt, formand for Dansk Automationsselskab, DAu og Sven Thormählen, Arlas Senior Vice President R&D på analyseindustri.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

INVESTERING I NY TEKNOLOGI BETALER SIG HURTIGT Foto: PR-foto

Foto: Helle Moos

ANALYSEINDUSTRI.DK 13

Tilbagebetalingstiden på ny teknologi er kortere end mange tror, påpeger CEO i Operator Systems, Tommy Vincentz Larsen. Virksomheder, der investerer i ny teknologi, behøver ikke nødvendigvis vente hverken fem eller ti år, før investeringen er tjent hjem. Det fastslår CEO i Operator Systems, Tommy Vincentz Larsen. – Investeringer i ny teknologi har ikke nødvendigvis lang tilbagebetalingstid. Det er i mange tilfælde investeringer, du hurtigt får en gevinst ud af, siger han. Det skyldes, forklarer Tommy Vincentz Larsen, at teknologiinvesteringer ofte fører til øget produktivitet, så snart teknologien er implementeret. Som eksempel peger CEO’en på Operator Systems’ egne løsninger, der indsamler produktionsdata såsom maskinhastighed, stopårsager, temperaturer, fugtighed, vibrationer og strømforbrug forskellige steder i produktionen til brug for såkaldt ”predictive analysis”. – Vi har en god kunde, der producerer brød. Vores software giver dem onlineoverblik over, hvad der sker i produktionen, siger han. – Produceres der eksempelvis for få brød i timen, kan vores software med det samme gøre dem opmærksomme på det og fortælle dem, hvad problemet er, afslutter Tommy Vincentz Larsen. Tekst: Tobias Petersen

Foto: PR-foto

FRONTLØBERNE ER IKKE NOK

”HVIS DANMARK VIL VÆRE EN DIGITALISERINGSNATION I VERDENSKLASSE, SÅ SKAL VI HAVE STYRKET BÅDE BREDDEN OG ELITEN. VI SKAL HAVE HELE ERHVERVSLIVET MED.” LÆS CHRISTIAN HANNIBALS KRONIK PÅ ANALYSEINDUSTRI.DK – Danske virksomheder skal digitaliseres til gavn for væksten og velfærden i samfundet, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (C).


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

14 MULIGHEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

PRODUCÉR SIKRERE OG BILLIGERE Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

Udskiftning af hydrauliske løsninger med elektromekaniske øger sikker­ heden og nedbringer produktions­ omkostningerne. Både for sikkerhedens og energiregn-

skabets skyld kan det være en god idé at udskifte eksisterende hydrauliske løsninger med elektromekaniske. Det fortæller Flemming Blauert, der er produktchef hos AVN. – Den helt store fordel er sikkerheden. Medmindre man har valgt andet, er det en selvspærrende konstruktion. Det betyder, at hvis strømmen går, så er der ikke noget olietab eller tryktab, der gør, at lasten ikke bliver stående i den stilling, der blev slukket i, forklarer han. – Det betyder, at de udfordringer, man tit ser med store løft, forsvinder. Hvis man f.eks. skal have et stop undervejs, skal man med hydraulik holde trykket ved lige for at undgå, at cylinderen står og synker med lasten. Det problem er løst, bare ved at sætte elektromekanik på, uddyber han.

“Den helt store fordel er sikkerheden.” Elektromekaniske motorer giver

desuden bedre muligheder for regulering af bevægelser og gør det nemt at opnå meget høje og meget

– Den helt store fordel er sikkerheden, siger Flemming Blauert, produktchef hos AVN.

lave hastigheder, tilføjer Flemming Blauert. – En anden fordel er, at elektromekanikken kan køre ufattelig stærkt. Og den kan samtidig køre ufattelig langsomt. Vi har anlæg, hvor vores hastigheder kommer op på ti meter i sekundet. Vel at mærke med last. Heroverfor er hydrau­ likkens effekt en meget stejl kurve. Det betyder, at når der kommer last på, så falder hastigheden drastisk, forklarer han. – Og så er der regulering. Hvis man skal have en bevægelse, der skal stoppe midtvejs, så er det stort set umuligt med pneumatik og besværligt med hydraulik. Men med en elektromekanisk løsning er det

en simpel proces, uddyber Flemming Blauert. Ser man på de forskellige løsningers virkningsgrad, slår elektromekanikken sine konkurrenter med flere længder. – Der er mange variationer, der kan spille ind i forhold til konkrete løsninger, men som tommelfingerregel har pneumatik en virkningsgrad på otte til 12 procent, hydraulik fra 50 til 60 procent og elektromekanik fra 88 til 93 procent, fortæller Flemming Blauert. Det store energitab ved brug af pne-

umatik og hydraulik gør elektromekanik til et attraktivt alternativ, også

selvom elektromekaniske løsninger er dyrere i indkøb. – Vi har mange danske maskinbyggere, der går op i, at det er en ”grøn” maskine, de producerer. Ikke bare, at den ikke består af giftige metaller eller andre stoffer, vi ikke er glade for i dag, men også at energiforbruget er så lavt, som det er praktisk muligt, siger Flemming Blauert. – Det handler om, hvor meget kunden i sidste ende kan spare. For én ting er, at han kan købe en maskine, som måske kun koster 80 procent af, hvad en anden maskine koster. Men når han har haft den stående på maskingulvet og producere i tre år, har han måske brændt

det dobbelte af i ekstra energi, tilføjer han. Uanset løsning anbefaler produkt-

chefen, at man anvender kvalitetsprodukter. De er naturligvis dyrere, men fordelene er så store, at det rigeligt betaler sig, påpeger han. – For det første får du en øget levetid. For det andet får du en mulighed for at få lavet noget kalkulation, så du ved, hvor meget motorkraft, der skal bruges. Du kan dimensionere dit anlæg, inden du lægger ordren, siger Flemming Blauert. – Fælles for alle kvalitetsprodukter er desuden bedre design, større rengøringsvenlighed, længere holdbarhed, også over for eksempelvis nedvask, og garanti for, at produkterne ikke indeholder ukendte metaller. Den slags kan man få certifikater på, hvis man køber kvalitetsprodukter. Det er med til at gøre kvalitetsprodukterne dyrere end kinavarerne. Omvendt ved man også, hvad det er, man får, afslutter han.

Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Det store energitab på mellem 88 og 92 procent ved brug af pneumatik skyldes tab i rørledninger, ventilblokke og cylindre. Tabet på 40 til 50 procent ved brug af hydraulik skyldes især varmetab.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Nu kommer kunderne tilbage fra Kina Øget automatisering hos metalvarefabrikken Metafix A/S, har reduceret priserne så meget, at kunder, der tidligere fløj til Kina, nu bare ringer til Hadsund. Det vil være lidt af en tilsnigelse at sige, at danske virksomheder i dag får deres metalopgaver udført i Hadsund frem for i Kina. Men lidt er der alligevel om snakken, smiler Thomas Vejborg, der er salgsansvarlig hos metalvarefabrikken Metafix A/S i Hadsund. For gennem de seneste år er virksomhedens ordretilgang på metalbear-

bejdning, overfladebehandling og meget andet steget markant. Og det er der en rigtig god grund til. – Det handler jo om, at vi løbende har automatiseret vores arbejdsgange, og dermed over de seneste 20 år har reduceret priserne med op til 50 procent på mange processer. Det har så igen fået mange kunder til at flytte deres indkøb fra lavtlønsområder som Kina tilbage til Danmark, siger Thomas Vejborg og peger på en række andre forhold, der har haft betydning. Et af dem er, at priserne i Østen faktisk er stigende som følge af højere lønninger. En anden er, at der som regel skal betales up front, og at leveringstiden sjældent er under tre måneder. – Dertil kommer så den kvalitetskontrol, som man i mange tilfælde er nødt til

selv at etablere derude. Dermed er der egentlig rigtig mange indirekte omkostninger ved at købe ind i f.eks. Kina, siger Thomas Vejborg. Lettere og billigere Herhjemme er det derimod gået i den stik modsatte retning, når det gælder de robotløsninger, som Metafix efterhånden har rådet over i en årrække. De er blevet billigere og meget lettere at sætte op, så det nu også kan svare sig at køre mindre serier. Sammenlagt betyder det, at udviklingen hos virksomheden langt fra er slut endnu. Faktisk er man i øjeblikket ved at anskaffe en fiberlaser med tårn, der kan køre ubemandet og dermed sænke produktionsomkostningerne endnu mere. Og til dem, der frygter, at robotternes

fremmarch betyder færre arbejdspladser, har Thomas Vejborg såmænd også et par beroligende ord. – Det kan jeg blankt afvise. Vi har tværtimod som følge af de flere ordrer ansat yderligere 12 mand inden for det seneste år. Så det er en helt ubegrundet frygt, smiler han.


Per Sloth, Partner, GDPR Services i BDO. Mikkel Jon Larssen, Partner, Cyber Security Services i BDO.

GOD RÅDGIVNING GØR EN FORSKEL Hos BDO får du det bedste af to verdener: Indlevende og nærværende rådgivning og trygheden ved at være i hænderne på nogle af branchens dygtigste specialister, som agerer i mere end 160 lande. Vi arbejder hver dag for at skabe værdi for vores kunder, uanset om det drejer sig om køb og salg af virksomheder, værdiansættelse, skat, moms, cyber security, EU-persondataforordningen (GDPR), it-rådgivning, advisory eller revision og regnskab. Mød Per, Mikkel og vores øvrige eksperter på www.bdo.dk

RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: Christian Andresen

16 MULIGHEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

ET UTAL AF MULIGHEDER Carheal+, der producerer kabiner til reparationer af biler, bruger Big Data til løbende monitorering og optime­ ring af kabinernes effektivitet. Carheal+ producerer kabiner med

plads til én bil ad gangen, som henvender sig til bl.a. værksteder, autolakerere, bilforhandlere og forsikringsselskaber. Kabinerne gør det muligt at udføre små og mellem­store reparationer, som traditionelt har krævet, at bilerne har skullet sendes over større afstande. Disse reparationer kan i kabinerne udføres med det samme, så kunden kan få bilen tilbage samme dag efter eksempelvis et stenslag eller en ”bilkabule”. Carheal+’ kabiner er alle forbundet til ”skyen” via en sikker forbindelse. Den løbende strøm af data giver Carheal+ mulighed for løbende at monitorere kabinernes

ydeevne, og virksomheden har store forventninger til, at udnyttelsen af Big Data på længere sigt vil indebære yderligere fordele. Det fortæller Torben Schmidt, teknisk chef i Carheal+. – I forbindelse med lakeringsopgaver kan vi skabe et lille undertryk i kabinen ved at blæse luft ind og lukke lidt mindre ud. Samtidig har vi kulfiltre i, der renser luften. De data, vi henter ud fra enhederne, fortæller bl.a. noget om filtertilstanden, om vi forurener eller ej, hvor lang tid reparationen har taget, hvor lang tid, der er blevet brugt på at sprøjte og hvor lang tid, der er blevet brugt på at tørre, siger Torben Schmidt. Fjernadgangen giver samtidig Torben

Schmidt mulighed for at være i kontakt med de enkelte kabiner, uanset hvor de står. Er der eksempelvis be-

hov for at opdatere softwaren på en kabine i Düsseldorf, kan det uden problemer gøres fra Thisted. – Hvis bare jeg har en internet­ forbindelse et eller andet sted i verden, så svarer det til, at jeg sidder ved siden af den styring, jeg sidder og programmerer. Du rykker simpelthen helt hen ved siden af den via den forbindelse, siger den tekniske chef. – Det betyder, at jeg kan finde ud af, hvad et eventuelt problem skyldes, uanset hvor jeg er, og at jeg med det samme kan opdatere softwaren, hvis det eksempelvis er det, der skal til. Desuden kan jeg let og sikkert hente data, da vi har valgt en leverandør, der tilbyder en af markedets sikreste forbindelser, tilføjer Torben Schmidt. Med det nuværende setup er Carhe-

al+ allerede i gang med at høste de

fordele, Big Data giver, men virksomheden er overbevist om, at de store datamængder vil skabe endnu flere muligheder i fremtiden. – Vi har været med i hele udviklingsfasen, og det er stadig nyt for os. Men vi er sikre på, at udnyttelsen af data også på længere sigt vil komme både os og vores kunder til gavn. I serviceøjemed vil vi over tid kigge på mulighederne for predictable maintenance. Vi kan jo reelt set allerede nu melde tilbage til kunden og oplyse, at det er tid til at få kigget på filtrene, siger Torben Schmidt. Han tilføjer, at han har meget svært ved at se begrænsninger i de teknologiske muligheder, Carheal+ har med det nuværende setup. – Idéerne er faktisk det eneste, der kan stoppe os. Der er et utal af muligheder her. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Der ligger ubegrænsede muligheder foran os. Det er kun

fantasien, der sætter grænser, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvor det skulle stoppe, siger Torben Schmidt. Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Carheal+’ kabiner kan bruges til reparation af skader på bl.a. interiør, forlygter, forrude samt udbedring af buler. Carheal+ står selv for udbedring af lakskader, mens HBC-System står for alle øvrige skadetyper. Løsningen er ”plug-and-play” og leveres til enten udendørs eller indendørs brug.

PLUDSELIG

ER MULIGHEDEN DER Store omkostninger får mange virksomheder til at tøve med yderligere digitalisering. Men priser kan ændre sig pludseligt, så fokus skal fastholdes, lyder det fra Teknologisk Institut. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Supernørder puster nyt liv i elektronikken Pro-Consult er et atypisk firma med speciale i reparation og salg af elektronisk udstyr – især af automationsudstyr, der ikke lagerføres mere. Det er som bekendt svært at finde en niche, hvor man er helt og aldeles alene. Men er man tilstrækkelig elektroniknørdet, er det nu ikke noget større problem, siger Jacob Andersen, der er direktør for Pro-Consult. Virksomheden har gennem 30 år været specialister inden for reparation og salg af automatisk udstyr til industrien – og man er de eneste i hele Norden, der arbejder på denne måde. Forklaringen er enkel, siger Jacob Andersen. – Vi kan reparere alle typer elektronisk udstyr, der indgår i produktionen. HMI-paneler, servo-controllere, computere, sensorer – alle typer udstyr. Det, vi reparerer på, er ofte udgået af produktionen, og er umuligt at finde

dokumentation på. Det svarer lidt til at skulle finde vej uden et kort – og det er svært. Det kræver de rette krøllede hjerner at kunne løse den slags problemer, og dem er Pro-Consult eksperter i at tiltrække. Hurtigt og billigt Pro-Consult gør nemlig en dyd ud af at være den hurtige og billige løsning, når en styring til en 15 år gammel maskine står af. – Vi kan lynhurtigt sende en dygtig tekniker ud on-site og påbegynde reparationen, hvorved kunden undgår langvarige og dyre produktionsstop. Dermed er Pro-Consult for mange kunder det billigste alternativ, da reservedele ofte er voldsomt dyre eller endda

udgåede. I sidstnævnte tilfælde er eneste alternativ indkøb af en ny maskine, forklarer Jacob Andersen. Automatikkens redningskrans Og det koncept er der tilsyneladende rigtig mange, der godt kan lide. I hvert fald gik Pro-Consult for få år siden fra kun at have adresse i Lejre på Sjælland til også at etablere sig i Vejle. – Vores kunder ser os lidt som automatikkens redningskrans. Vi kan reparere stort set alt og hvis vi ser, at det vil være billigere med nye komponenter, har vi en salgsafdeling, der hurtigt skaffer de fornødne dele, siger Jacob Andersen.


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

ELEKTRIKERNE INDTAGER INDUSTRI 4.0

Robot-, drone- og automationsteknologi bliver i stigende grad et arbejdsområde for elektrikere. Derfor har Dansk El-Forbund fokus på teknologien, når det gælder efter- og videreuddannelse og i den nye modulbaserede elektrikeruddannelse, der sikrer, at også virksomheder i industrien har masser af interesse i og muligheder for at uddanne lærlinge

Automatisering og robotteknologi er inde i en rivende udvikling, og kvalificeret arbejdskraft inden for området er efterspurgt. For det går så stærkt, at alle, der uddanner sig, får arbejdsopgaver indenfor området. For at imødekomme efterspørgslen og kravene om specialisering har Dansk El-Forbund (DEF) stort fokus på for eksempel robot-, drone- og automationsteknologi – både i den nye lærlingeuddannelse og når det gælder efter- og videreuddannelse. 28 moduler I den nye elektrikeruddannelse er der blandt de i alt 28 moduler, som der er at vælge mellem, eksempelvis ’Robotteknik’, ’Intelligente bygningsinstallationer’, ’Automatiske anlæg på maskiner’ eller ’El-teknik i velfærdsteknologiske løsninger’. – Det er indholdet i moduler som disse, som vi løbende arbejder på også at gøre tilgængeligt som efter- og videreuddannelsestilbud til elektrikerne – både i form af AMU-kurser, akademimoduler og hele akademiuddannelser, siger forbundsformand i Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen. Industri 4.0 Han peger som eksempel på akademiuddannelsen i automation og drift, som nu kan gennemføres på deltid, mens man passer sit almindelige arbejde. Man kan både nøjes med at tage et enkelt modul eller tage hele

uddannelsen, og dermed få opdateret sine kompetencer til industri 4.0 og alle de kompetencekrav som stilles til fremtidens teknikere. – Den teknologiske udvikling i elbranchen betyder, at kravene til elektrikernes kompetencer forandrer sig konstant, og at el-faget bliver mere og mere specialiseret. Derfor er det vigtigt, at medlemmerne hele tiden har en bred vifte af videre- og efteruddannelsesmuligheder, som flittigt bliver benyttet. Den teknologiske udvikling kræver et kontinuerligt kompetenceløft, og det tilbyder vi vores medlemmer, forklarer Jørgen Juul Rasmussen. Specialiseret arbejdskraft Dansk El-Forbunds ambition er også at ændre på, at 87 procent af alle lærlinge indtil nu er blevet uddannet som den klassiske installationselektriker. – Det var oplagt for os at gennemgå elektrikeruddannelsen i forbindelse med regeringens erhvervsuddannelsesreform og se på, hvad industrien og dermed vores medlemmer efterspørger. Industrien har brug for specialiseret arbejdskraft, og da autorisation i de fleste tilfælde ikke længere er nødvendigt med den nye elektrikeruddannelse, har også virksomheder i industrien masser af interesse i og muligheder for at uddanne flere lærlinge, forklarer Jørgen Juul Rasmussen.

Læs meget mere på www.eletrikeruddannelsen.dk her kan du både se, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomhederne kan hente mere Dansk El-Forbund TEKNIQ står bag denhvordan nye elektrikeruddannelse. Læs megetkan mere på www.eletrikeruddannelsen.dk, hvor du kan se, hvad du skal information om denog nye uddannelse og se, de sammen med lærlingene skræddersy det rette forløb.

gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomheder kan også hente mere information om den nye uddannelse og se, hvordan de sammen med lærlingene kan skræddersy det rette forløb.

Læs meget mere på www.eletrikeruddannelsen.dk her kan du både se, hvad du kan gøre, hvis du gerne vil være elektriker. Virksomhederne kan hente mere information om den nye uddannelse og se, hvordan de sammen med lærlingene kan skræddersy det rette forløb.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

18 MULIGHEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

DATAFORBUSINESS SKAL DIGITALISERE DANMARK Foto: Fotolia

Foto: Jeppe Carlsen

Et partnerskab mellem erhvervsliv, forskning og Dansk Industri tilbyder gratis hjælp til virksomheder, der har svært ved at komme i gang med digitaliseringen. At danske virksomheder kan opnå

store gevinster og skabe mere vækst, hvis de bruger de enorme mængder data, de i forvejen ligger inde med, er langt de fleste eksperter enige om. Men eksperterne siger også, at det haster med at komme i gang, hvis ikke Danmark skal tabe i kapløbet med udenlandske aktører. I erhvervslivet er man heller ikke blind for situationens alvor, og for at sætte turbo på udviklingen er en bred gruppe af virksomheder og forskningsinstitutioner gået sammen med Dansk Industri om projektet ”DataForBusiness”. Projektet er dels tænkt som et brohoved mellem forskning og praksis, og dels som en platform, der skal give virksomhederne praktiske anvisninger, der øger nytteværdi og reducerer antallet af risici. En af de deltagende virksomheder er EG, der med 2.000 medarbejdere og afdelinger i både Danmark, Norge, Sverige og Grønland er en af Skandinaviens største IT-servicevirksomheder. Group EVP, Henrik R. Møller, peger på, at det er på høje tide, at dansk erhvervsliv vågner op.

– Jeg har endnu ikke mødt en virksomhed, der ikke er blevet positivt overrasket over det potentiale, der ligger i deres data, siger Group EVP i EG, Henrik R. Møller.

– Vi har tal fra EU, der viser, at Danmark er førende med digitalisering på flere områder. Men når det gælder brugen af virksomhedernes egne data, ligger vi dårligere end de omkringliggende lande. Det er det efterslæb, DataForBusiness skal være med til at rette op på, siger han. Konkret tilbyder DataForBusiness en række gratis services – bl.a. får virksomhederne adgang til de nyeste, forskningsbaserede værktøjer og tilbud om en 360° analyse af virksomhedens datapotentiale. Dertil kommer individuel benchmarking

samt handlingsplaner og adgang til certificerede rådgivere. Et af de værktøjer, som partner­

skabet har udviklet, gør det muligt for den enkelte virksomhed at tjekke, hvordan den kan bruge eksisterende data til at videreudvikle virksomheden. Der er tale om et online spørgeskema, som det ikke tager mere end ti minutter at udfylde, siger Henrik R. Møller. – Vi ved fra flere undersøgelser, at virksomheder, der udnytter data fra f.eks. sensorer, offentlige datasæt og data fra sociale medier, opnår fem-

seks procent bedre indtjening end andre. Dermed kan de ti minutter, man skal investere i spørgeskemaet vise sig at være en rigtig god investering. Når det er sagt, er det klart, at de ti minutter alene ikke rækker til en plads i den digitale superliga. Men det er et større skridt end man tror, for forestillingerne om, hvad det kræver at digitalisere en virksomhed, er ofte vildt overdrevne, fortsætter Henrik R. Møller. – Mange tror, at Big Data betyder, at man skal til at indsamle mange flere informationer ved hjælp af ny

hardware, sensorer og lignende. Men i mange tilfælde har virksomhederne allerede tilstrækkeligt med data, som bare venter på at blive brugt. Og når man allerede har data, er vejen til at udnytte dem og begynde at identificere mønstre og sammenhænge, faktisk ikke særligt lang. De fleste virksomheder bliver da også overraskede over de værdier, der gemmer sig i deres data. – Jeg har endnu ikke mødt en virksomhed, der ikke er blevet positivt overrasket over det potentiale, der ligger i at kigge analytisk på sammenhænge i data. Pludselig kan man se noget, som ikke er synligt med det blotte øje, og som kan hjælpe ledelsen til at udvikle nye forretningsmodeller og i det hele taget træffe bedre beslutninger, siger Henrik R. Møller. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Bag DataForBusiness står organisationerne Dansk Industri, Networked Business Initiative, CBS, Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, IBM Danmark, og en række centrale danske IT-rådgivningsvirksomheder som bl.a. EG.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE

Mangler din virksomhed en professionel og dygtig automations partner?

- PLC Programmering - SCADA Programmering - 24/7 vagtordning Hos CM Automation er vi specialister i PLC og SCADA programmering af spildevandsbehandling, vandforsyning, fjernvarme og procesanlæg. CM Automation har mere end 20 års erfaring indenfor automatiseringsløsninger til at styre, regulere og overvåge procesanlæg og -udstyr. Vi er et højt specialiseret og erfarent firma og vi arbejder skiftevis som totalleverandør, underleverandør, konsulenter og rådgivere indenfor vores fagområder. Vi sætter altid en stor ære i at have en tæt relation til vores kunder, derved kan vi bedst muligt rådgive om den enkelte løsning. CM Automation har altid energien i højsædet og arbejder frem imod at udvikle den mest optimale og energirigtige løsning.

CM Automation ApS - Måløv byvej 229 opg G - 2760 Måløv - Tlf. 22211002 - Web : www.cm-automation.dk


3D PRINT WE KNOW-HOW Som en af de førende 3D print virksomheder i Europa, med mere end 20 års erfaring, har vi løsningen på dine komplekse opgaver og kan optimere dit workflow med 3D print. Vi kan printe med ekstrem høj præcision, i forskellige materialer og i mere end 100 farvekombinationer. Vi benytter SLA, SLS, PolyJet og ProJet 3D print teknologier – kort sagt WE KNOW-HOW. Læs mere på www.damvig.dk eller ring til os på 4399 3736

S PECI A L I S T I 3 D - PR I N T O G 3 D - PR I N T T EK N O LO G I ER


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

20 FOKUS – ANALYSEINDUSTRI.DK

VI SKAL I GANG MED BIG DATA Foto: Fotolia

For mange danske virksomheder sover i timen, hvad angår Big Data, og det er der ikke råd til, mener Morten Stokholm, Area Sales Manager hos Secomea. Ifølge Morten Stokholm, Area Sales Manager hos Secomea, kan man næsten ikke overdrive betydningen af Big Data for fremtidens industri­udvikling og vigtigheden af, at danske virksomheder sætter ressourcer af til at arbejde seriøst med området. – Vi skal i gang med Big Data. Vi skal i gang med tage nogle beslutninger om det. Jeg oplever jo, desværre, at man prøver lidt i det små. I flere projekter, jeg har arbejdet med, er det studerende, der er kommet ind og har arbejdet med det. Det er ikke godt nok. Virksomhederne skal gøre sig klart, at det her er vigtigt. De skal ansætte medarbejdere, der skal koncentrere sig om Big Data, og de skal arbejde målrettet med, hvordan de skal tjene penge på det, siger Morten Stokholm.

”Vi skal i gang med Big Data. Vi skal i gang med tage nogle beslutninger om det.” Salgsmanageren understreger, at der bestemt er eksempler på danske virksomheder, som er nået langt i forhold til udnyttelsen af Big Data. Men flere skal med, fastholder han, hvis de danske virksomheder bredt set skal undgå at blive overhalet af internationale konkurrenter. – Rigtig mange danske virksomheder er slet ikke begyndt på at samle data op endnu. Det er i min verden, hvis ikke en katastrofe, så i hvert fald en stor udfordring fremadrettet, for det bliver det, vi skal differentiere os på i fremtiden. Det med at bøje jernet og bygge maskinen, det er der folk i både Kina,

i at lave vores løsning på en nem og sikker måde. Som en af meget få virksomheder i branchen er vi sikkerhedscertificeret af et eksternt bureau. Sikkerhed er vigtigt for os, siger han.

Foto: Michael Mosko Jensen

På markedet for cloudbaserede da-

taopsamlingsløsninger konkurrerer Secomea bl.a. med virksomheder som Black Box Network Services og Schneider Electric, som begge er store spillere. Black Box Network Services har på verdensplan over 4.000 medarbejdere i 150 lande, mens Schneider Electrics har hele 160.000 ansatte i mere end 100 lande. Secomea har hidtil anvendt servere hos Amazon og Microsoft Azure, men er i gang med at skabe sin egen ”sky”, Secomea Cloud. – Vi er på vej med vores egen løsning, som giver vores kunder mulighed for at sende data direkte op i en Secomea Cloud. Her vil kunderne nemt og sikkert kunne styre, hvem der får adgang til hvilke data, siger Morten Stokholm. Tekst: Tobias Petersen

Morten Stokholm, Area Sales Manager hos Secomea.

Litauen og andre steder, der kan gøre billigere end os, siger Morten Stokholm. Den største fordel ved at opsamle

Big Data i cloudløsninger er ifølge Morten Stokholm tilgængeligheden og de muligheder, den skaber. Et eksempel på det er muligheden for via monitorering og analyse af data at forudsige, hvornår en maskine trænger til vedligeholdelse. – En af de ting, man kan bruge Big Data til, er at lave Predictive Maintenance. Altså til at forudse, hvornår noget holder op med at fungere. Fjernservice fungerer i dag primært på den måde, at man skal have hurtig hjælp, når man får et driftsstop. Der bør vi i større udstrækning gå over til at servicere maskinerne, før de går i stykker, siger Morten Stokholm. En anden fordel er, at afstanden mellem maskinproducenterne og

industrivirksomhederne til gavn for begge parter bliver meget kortere. – Med en cloudløsning kan både fabrikken og producenterne af maskinerne tilgå data, uanset hvor de er lokaliseret. Det er en stor fordel for fabrikken, for hvis fabrikken skal blive dygtigere til at optimere, skal den have eksperterne på, og eksperterne er i dag ikke nødvendigvis dem, der arbejder på fabrikken. De ved, hvordan de skal

”Rigtig mange danske virksomheder er slet ikke begyndt på at samle data op endnu.”

producere. Eksperterne på maskinerne sidder i Danmark, Tyskland, Kina og USA. De sidder der, hvor maskinerne bliver produceret. Så fordelen ved cloud er, at fabrikken kan give leverandørerne adgang til data om deres specifikke maskiner, som leverandørerne kan bruge til yderligere optimering, siger Morten Stokholm. Secomeas egen løsning består basalt

set af tre elementer: SiteManager, GateManager og LinkManager. De tre dele, et modem, en server og en software, gør det muligt for alle virksomheder i verden, der har adgang til internettet, at benytte Secomeas teknologi. En teknologi, som er skabt med sikkerhed som førsteprioritet, understreger Morten Stokholm. – Vi er en dansk virksomhed, og vi kommer fra IT-verdenen. Derfor har vi fra dag ét specialiseret os

FAKTA Secomea har udviklet sikre forbindelser til industrivirksomheder siden 1999 og er blevet kåret til Gazelle-virksomhed af Børsen fem år i træk fra 2013 til 2017. Secomea har hovedkontor i Danmark og salgskontorer i USA, Japan og Kina.

GØR DANMARK TIL EN VINDERNATION Digitalisering og automatisering i industrien rummer store muligheder og gevinster. Derfor er det vigtigt, at erhvervsliv og det politiske liv spiller sammen for at få det optimale ud af potentialet. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk ANNONCE

gør verden smartere med IoT løsninger

Er der behov for digitalisering af produktprogram eller virkeliggørelse af en unik idé ?

Et samarbejde med Develco er vejen til succesfuld produkt udvikling inden for design med elektronik, mekanik og trådløse teknologier

www.develco.dk


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Automatisering styrker bundlinjen Digitalisering af arbejdsgange frigør mandetimer, sikrer ensartethed og styrker interne processer hos Tasso i Odense. Der bliver gået til stålet på Frederiksgade 37 midt i den fynske hovedstad, Odense. Støbejernsspecialisten, Tasso brager derudaf. Virksomheden leverer stanggods til det europæiske marked samt flere oversøiske destinationer. I takt med den teknologiske udvikling har produktionsindustrien fået nye, unikke muligheder for at optimere traditionelle arbejdsgange samt indsamle værdifuld data, der kan give klarhed omkring produktionsprocesser og mulige indsatsområder. Tasso stræber efter at øge virksomhedens produktivitet samt reducere procesvariationer, så der produceres en ensartet og bearbejdelig materialekvalitet. Og for at sikre virksomhedens fortsatte udvikling og styrke konkurrenceevnen, har Tasso indgået et samarbejde med BIPA A/S – en automationsvirksomhed fra Odense. Som en af Tassos faste samarbejdspartnere, er det BIPA A/S’ fornemmeste opgave at sikre Tassos stabile, opadgående vækstkurve gennem automatisering af arbejdsgange, datalogging og -visualisering. Den tavse viden Tasso ønsker at få mere ud af sine historiske data gennem datalogging, hvorfor alt data skal indsamles, være frit tilgængeligt og nemt kunne videregives

til analyse, så virksomhedens produktionsapparat konstant optimeres og udvikles. Datasikkerhed og 100 procent ejerskab er afgørende for Tasso, hvilket BIPA A/S sikrer. Men for at muliggøre indsamling af relevante værdier, skal eksisterende automationsanlæg klargøres og stilles til rådighed for dataopsamling under digitaliseringsprocessen, hvorefter det er muligt at indsamle relevante data og procesværdier gennem PLC’er/PC’er. Foruden klargøring og eksekvering, har BIPA A/S ageret som den rådgivende part angående opbygning af infrastruktur og systemer. Og qua BIPA A/S’ ekspertise og erfaring med at oprette triggere, udvikle interfaces til maskinstyringer og kendskab til procesinstrumentering, er BIPA A/S en oplagt sparringspartner på området. Digitalisering er fremtiden Produktionsindustrien står midt i den fjerde tekniske revolution – også kaldet industri 4.0 – hvor digitalisering af arbejdsgange og processer er afgørende for virksomheders produktionsapparat. Industri 4.0 er kendetegnet ved integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion. Produktionsvirksomheder er i højere grad nødt

til at imødekomme og integrere digitale løsninger i produktionen for at sikre konkurrenceevnen. Mange har fokus på digitaliseringsprocesser, men vi må ikke glemme operatørerne – det er nemlig dem, der sikrer, at løsningerne bliver implementeret korrekt i organisationen. Det menneskelige element Automatisering og digitalisering er to afgørende elementer i Tassos forretningsstrategi, og der er ingen tvivl om, at begge elementer styrker bundlinjen, men virksomheden glemmer ikke mennesket bag maskinerne. Operatørerne, der til dagligt sikrer, at virksomheden vækster, skal indkluderes i løsningerne. Det er afgørende, at automationsløsningerne er håndterbare for operatørerne ellers nytter automatisering og digitalisering ikke. Og det ved BIPA A/S, hvorfor virksomheden altid sikrer samspillet mellem maskiner og mennesker.

Fakta BIPA A/S er en automationsvirksomhed med en dynamisk sammensætning af medarbejdere med mere end 25 års brancheerfaring og unge ingeniører med den nyeste viden inden for automatisering. BIPA A/S udvikler derfor løsninger ud fra et solidt fundament af erfaring og ekspertise samt udnyttelse af den nyeste teknologi med ét hovedformål; at strømline processer, der styrker bundlinjen.

Rugårdsvej 403B · 5210 Odense NV +45 66 18 60 49 · info@bipa.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

22 FOKUS – ANALYSEINDUSTRI.DK

DER ER STADIG NOGET AT GØRE Antallet af elektrikerlærlinge i skolepraktik er stigende, selvom der samtidig er en stigning af uddannel­ sesaftaler på virksomhederne.

kolleger, og hvad det vil sige at være en del af et team, siger Jørgen Juul Rasmussen.

elektrikerlærlinge, der ikke kan finde en praktikplads, og antallet af elektrikerlærlinge, der finder en praktikplads, stigende. Det tilsyneladende paradoks skyldes en stigende interesse for elektrikerfaget blandt unge, og nyheden modtages positivt af forbundsformand i Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Jensen, der gerne ser, at virksomhederne åbner dørene for endnu flere af fremtidens medarbejdere. – Det passer som fod i hose, at flere gerne vil ind i faget, når der mangler elektrikere både nu og i fremtiden, og det er positivt med flere praktikaftaler på virksom­ hederne. Men det er vigtigt, at vi får de sidste med. Vi helmer ikke, før vi har fået alle kvalificerede lærlinge i praktik, siger han. Dansk El-Forbund har ligesom andre

fagforbund peget på, at industrien har et medansvar for, at der uddannes faglært arbejdskraft til frem­ tidens arbejdsmarked. – Vi oplever heldigvis mange virksomheder, der tager et ansvar. Et helt nødvendigt ansvar, hvis man skal undgå de aktuelle tegn på flaskehalse på både kort og lang sigt. Desværre er der stadig alt for mange virksomheder, der ikke løfter deres uddannelsesansvar ved at tage

Foto: Claus Boesen

På én og samme tid er antallet af

Jørgen Juul Jensen, forbundsformand i Dansk El-Forbund.

lærlinge, voksenlærlinge og generelt sørge for at opkvalificere medarbejderne til fremtidens arbejdsmarked, skrev hovedkasserer i Dansk Metal, Torben Poulsen, i et debatindlæg i Information i oktober, og en lignende udmelding kom for bare nogle uger siden fra forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, som kommentar til den generelle udvikling i antallet af praktikpladser. – Det går nedad over hele linjen, og det er forfærdeligt. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at virksomhederne ikke tegner aftale med dem, før de råber op om mangel på arbejdskraft, sagde han på det tidspunkt til Fagbladet 3F. Jørgen Juul Rasmussen er enig med dem begge.

– Man kan ikke i branchen klage over, at der er mangel på faglært arbejdskraft, hvis man ikke løfter det ansvar, det er at have lærlinge, siger Jørgen Juul Rasmussen.

“Vi helmer ikke, før vi har fået alle kvalificerede lærlinge i praktik.” Selvom det er nogle år siden, han

sad på skolebænken, husker Jørgen Juul Rasmussen udmærket, hvordan praktikken var det, man glædede

sig til som elektrikerlærling. Og sådan er det stadig for de unge i dag, understreger Dansk El-Forbunds forbundsformand, der tog sin uddannelse i 1970’erne. – Det sidste halve år, før vi skulle i praktik, snakkede vi ikke om andet end hvordan det nu ville blive at komme ud, og det er jeg sikker på, de unge også gør i dag. Elektrikeruddannelsen er en erhvervsuddannelse, og med al respekt for vores dygtige skoler, så handler en erhvervsuddannelse om at være ude på en arbejdsplads. Det har stor værdi. Ude på arbejdspladserne lærer du både det praktiske og det sociale. Hvordan det er at have en mester, hvordan det er at have

Efter nyheden om flere praktikpladser til elektrikerlærlingene er opgaven nu at sørge for, at udviklingen fortsætter, understreger Jørgen Juul Rasmussen. Det gælder ikke mindst industrivirksomhederne, der beskæftiger omkring hver anden elektriker, men kun står for omkring ti procent af praktikpladserne. – Jeg er glad for, at der er en positiv udvikling, men jeg vil blive ved med at opfordre til, at man også i industrien får kigget på det her, hvis man ikke er kommet i gang. Ledigheden blandt elektrikere er nede på 1,1 procent, så der er god grund til at være en del af løsningen, hvis man ikke vil ende med at stå med en del af problemet, afslutter Jørgen Juul Rasmussen. Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Samlet set er antallet af lærepladser for elever fra erhvervsskolerne faldet hvert år siden 2013, viser tal fra Undervisningsministeriet. Antallet af elever, der inden for de sidste 12 måneder havde indgået en aftale om en læreplads, var i august 2013 46.956. I august 2017 var tallet nede på 42.223.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Hos Tech Invent bliver drømme til virkelighed Tech Invent guider sine kunder på rejsen fra idé til prototype og fra prototype til masseproduktion. Den rådgivende ingeniørvirksomhed tror på, at ærlighed skaber tillid, og satser på at skabe stabile, langvarige relationer til sine kunder. Med afdelinger i Skanderborg og Valby arbejder Tech Invent tæt sammen med sine kunder omkring mekanisk udvikling (CAE/CAD), beregning (FEM/CFD), optimering og projektudførelse. Virksomheden betragter sig selv som ”fødselshjælper” for idéfolk og andre, der har brug for assistance et eller flere steder i udviklingsforløbet for at opnå succes med deres produkt. Hos Tech Invent lejer kunderne ikke blot én ingeniør, men opnår i stedet viden fra en hel velorganiseret ingeniørvirksomhed, som både har kulturen og anvender en professionel arbejdsplatform til at dele viden og garantere, at den holdes fortrolig. Krav skaber innovation Strategisk satser Tech Invent på at etablere gode, langvarige kunderelationer gennem åbenhed, ærlighed og ligefremhed. Det skyldes en tro på, at det skaber tillid, at man siger tingene, som de er. Når begge parter er ærlige om grundlaget og forventningerne, opnås de bedste resultater, er filosofien.

– Vi er meget i dialog med vores kunder og opfordrer dem til at stille krav. Det er vigtigt for os. Krav skaber innovation og gør det muligt for os at arbejde effektivt. Vi stiller krav til kunderne, og vi ønsker, at kunderne stiller krav til os, siger Søren Noe Christiansen, medstifter og medejer af Tech Invent.

partner in engineering

Kontakt Tech Invent Tech Invent blev etableret i 2008 og har i dag 19 medarbejdere. Opgaverne løses på timebasis til aftalt pris, og resultatet er enten dokumentationen eller leverancen af det fysiske produkt, som kan være produceret i Danmark eller udlandet. Du kan læse mere om Tech Invents ydelser på www. tech-invent.dk. Tech Invent kan kontaktes via e-mail på mail@tech-invent.dk samt på sine adresser i Jylland og i København. Tech Invent A/S Niels Bohrs Vej 23 8660 Skanderborg Tel. 70 70 25 50

Tech Invent A/S Trekronergade 126F 2500 Valby Tel. 70 70 15 50


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Ce-Tec A/S

– fortsat offshore-support

Med Nordsøaftalen forbliver offshoreindustrien en vigtig arbejdsplads for Ce-Tec A/S. Samtidig forbereder man sig på fremtiden, hvor ekspertisen skal udnyttes på andre områder. I over 20 år har Ce-Tec A/S tilbudt en række konsulentydelser til offshoreindustrien primært i Danmark. For 3 år siden flyttede Ce-Tec A/S til Esbjerg og tilbyder nu en bred vifte af teknisk support og konsulentydelser inden for projektstyring, mechanical completion (PIMS), commissioning, materialehåndtering, as-built preparation og meget mere. Den faste stab af medarbejdere både offshore og i Esbjerg sikrer høj kvalitet i virksomhedens ydelser. – En af vores spidskompetencer er kvalitetskontrol af ATEX-udstyr og installationer, og vi har mange års erfaring med materiale-flow, certifikatkrav, arbejdsgange og interne krav i offshoreindustrien, siger direktør Carl Ejner Andersen, Ce-Tec A/S. Optimisme Efter de seneste par års stilstand i branchen er han optimistisk og regner med at kunne holde aktivitetsniveauet i virksomheden mange år frem. – Vi har i foråret indgået en 5-årig kontrakt på kvalitetskontrol inden for overfladebehandling og elektriske installationer med Maersk Oil, det giver basis for optimisme for fremtiden. Total har som nye ejere af Maersk Oil meldt ud, at Danmark vil blive base for deres aktiviteter i Holland og Norge. INEOS har overtaget aktiviteterne fra DONG på Olie og Gas-området, og Hess er til salg. Med Nordsøaf-

talen på plads og planerne for genopbygning af Tyrafelterne, tror vi på, at det samlet set fortsat vil sikre mange arbejdspladser i branchen og vil skabe basis for nye muligheder for Ce-Tec A/S, siger Carl Ejner Andersen og fortsætter: – Samtidig er vi indstillet på en fremtid, hvor vi også skal anvende vores ekspertise på andre områder. Det kan både være offshore-vindmøller og industrielle procesanlæg på land. Overalt, hvor man arbejder med konstruktion, vedligehold og udbygning af større konstruktioner og industrianlæg, vil vore kompetencer kunne finde anvendelse. Vi er omstillingsparate og med vores størrelse og ejerstruktur har vi muligheden for at agere hurtigt i forhold til nye behov og muligheder. – Vi er også indstillet på at indgå i alliancer eller anden form for samarbejde med andre virksomheder. På længere sigt står vi over for et generationsskifte. Muligvis overdragelse til medarbejdere, men vi er åbne over for alle muligheder, tilføjer Carl Ejner Andersen. Værdifulde medarbejdere Som en ejerledet virksomhed med lave omkostninger tilbyder Ce-Tec A/S konkurrencedygtige priser til gavn for kunderne og attraktive ansættelsesforhold for medarbejderne. Det sidste sikrer, at Ce-Tec A/S altid har tiltrukket medarbejdere med de rigtige

kompetencer, og dermed, at Ce-Tec A/S også kan sikre høj effektivitet og kvalitet. – For offshore gælder det, at sikkerhedskravene er høje. Det er Ce-Tec A/S og medarbejderne klar til at honorere. Vi er ISO-certificerede og Achilles JQS-kvalificerede, siger Carl Ejner Andersen. E-learning og kurser Fokus på faglig opkvalificering og strenge sikkerhedsprocedurer for virksomhedens egne medarbejdere har altid haft højeste prioritet. Den ekspertise er der også flere af Ce-Tec’s samarbejdspartnere, der benytter sig af, idet Ce-Tec fungerer som konsulent på udvikling af e-learning. Det er et forretningsområde, hvor Carl Ejner Andersen sagtens kan se ekspansionsmuligheder: – Her kan vi gå ind med vores ekspertise og lange erfaring med kvalitetssikring og hjælpe med at udvikle relevante undervisningsprogrammer, siger Carl Ejner Andersen. Ce-Tec A/S ser nemlig e-learning, som en effektiv platform for videndeling på tværs af hvilken som helst organisation. Ce-Tec A/S udvikler interaktivt e-learning-materiale, som lever op til de nyeste SCORM-standarder og kompatibilitetskrav. Ce-Tec A/S tilbyder i øvrigt også tekniske kurser på helt traditionel vis (f.eks. AUS, L-AUS), enten hos Ce-Tec A/S i Esbjerg eller hos kunden.

Ce-Tec A/S · cea@ce-tec.dk · +45 74783564 · Kirkegade 9, 2.sal, 6700 Esbjerg


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

24 KRONIK – ANALYSEINDUSTRI.DK

“Agilitet og innovation er nøglefaktorer for den danske værdikæde af underleverandører.”

Together we are strong! Opsvinget i den offshore olie-/

gasbranche er på vej, og så skal danske underleverandører endnu en gang indtage en fremtrædende rolle. Danske underleverandører til offshore­branchen har traditionelt været nogle af de store operatører og main contractors foretrukne leverandører. De har været langt fremme med udviklingen og optimeringen, og de har leveret god kvalitet til tiden. Vi skal dog indstille os på, at de forskellige operatører og main contractors ikke automatisk vælger de danske underleverandører, når lyset for enden af tunnelen for alvor skinner kraftigt igennem. For der er lys for enden af

tunnelen for olie-/gasbranchen, der nu gennemgår en rekonstruktion, som sender en transformeret branche ud på den anden side. Det er de indikationer, vi i afsætningsnetværket Danish Marine & Offshore Group får fra f.eks. den norske olie-/gasindustri. Hvis de store operatører og main

contractors skal vælge de danske underleverandører, kræver det dog, at de danske underleverandører tilpasser sig og klargør sig til opsvinget, så de ikke sakker bagud. Og hvorfor så ikke bruge hinanden til det? Hos Danish Marine & Offshore Group er grundidéen ”Together

we are strong”, hvor netværk og samarbejde er udgangspunktet for at skabe en stærk værdikæde af danske underleverandører. De danske underleverandører kan og bør hjælpe hinanden gennem netværk, sparring og samarbejde, så de kan tilpasse sig de nye krav fra branchen om bl.a. omkostningsbesparelser og nye løsninger. Det er nemlig nødvendigt at være

agil i den nuværende situation, og nu hvor markedet er mere afdæmpet end tidligere, er det oplagt at bruge lidt ekstra ressourcer på at klargøre sig på opsvinget. Agilitet og innovation er nøglefaktorer

for den danske værdikæde af under­leverandører, og kunderne efterspørger smarte, teknologiske løsninger. Hos Danish Marine & Offshore Group

arbejder vi dagligt med at styrke netværket, samarbejdet og vidensdeling på tværs af den brede pallette af danske underleverandører til offshorebranchen. Opfordringen lyder derfor herfra klart og tydeligt, at de danske underleverandører til offshorebranchen skal se sig om efter muligheder for at tilpasse sig de fremtidige krav fra branchen om agilitet og innovation. For med de kompetencer og den fremtrædende

rolle, som de danske underleverandører traditionelt har besiddet og indtaget, er det vigtigt at fastholde positionen og videreudvikle ressourcerne. Ellers bliver de danske underleverandører overhalet indenom af udenlandske konkurrenter, der har formået at tilpasse sig og være innovative.

Mogens Tofte Koch, direktør, Danish Marine & Offshore Group

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Specialister i luften Climbpartner ApS tilbyder rope access inden for enhver service i olie-, gas- og vind-industrien – som oven i købet er specialister i at udføre deres job hængende i reb. Det sparer udgifter til stilladser og kraner. Erhvervsklatring eller rope access er løsningen til en lang række opgaver i on-offshore-industrien – inspektion, reparation, nedrivning, installation og overfladebehandling. Frem for at leje kran eller bygge et stillads kan Climbpartners teknikere løse alle opgaver i højden, og hvor det ellers er svært fremkommeligt at arbejde. Derfor er der ofte en økonomisk fordel ved at benytte Climbpartner. – En enkelt hård sø kan f.eks. ødelægge et stillads i splash-zonen og forhindre, at arbejdet kommer i gang. Vore medarbejdere kan tage fat, så snart vejret tillader det, nævner Jesper Lauridsen, Climbpartner ApS. Sikkert, hurtigt og effektivt Når teknikerne hænger frit ophængt under arbejdet, er det afgørende, at sikkerheden altid er første prioritet. Alle opgaver udføres i henhold til IRATA’s retningslinjer

for miljø og sikkerhed. Derfor giver Climbpartner heller aldrig en garanti for, hvor hurtigt opgaven bliver løst. Der er simpelthen for mange uforudsigelige faktorer. – Men vi arbejder så hurtigt og effektivt, som det er muligt under hensyntagen til sikkerheden. Og vi har erfaringen til at give et holdbart estimat, fastslår Jesper Lauridsen. Climbpartner har 12 års erfaring med at udføre rope access-opgaver og har løst opgaver for alle de store operatører i Nordsøen som Mærsk, Dong Energy og Vattenfall. Opgaverne er udført effektivt, til tiden og uden uheld.


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

En troværdig partner i Nordsøen Valtor Offshore er specialisterne i Esbjerg, men også en global servicepartner for offshore-industrien. Valtor leverer ventiler fra en lang række producenter, samler ventiler og aktuatorer efter specifikation, indgår som partner i større projekter og servicerer alle ventiler.

I olie- og gasindustrien kan det koste millioner, at produktionen ligger stille. – Derfor ser vi det som vores opgave at være en stabil og troværdig samarbejdspartner, der minimerer risikoen for, at det sker. Det vil sige, at vi leverer den rigtige løsning, i høj kvalitet og i overensstemmelse med kundens behov og specifikationer. Det vil sige, at vi gør det hurtigt og fleksibelt, siger Managing Director Jørn Gråbæk. Knowhow og specialister Som samarbejdspartner ser Valtor ingen opgave som for stor eller for lille. Fra lageret i Esbjerg kan man levere alt inden for ventiler eller reservedele. Her konstruerer man også kombinationer af ventil-aktuator-styring efter den enkelte kundes behov og specifikationer. Valtor sætter høje standarder for kvaliteten og er certificeret til DS/EN ISO 9001:2008. Alt bliver testet, så det lever op til kundens og myndighedernes krav af Valtors dygtige medarbejdere, som har mange års erfaringer med netop offshore-industriens behov.

– Derfor kan vi tilbyde vores knowhow inden for vores niche også som en værdifuld sparringspartner, hvor vores erfarne medarbejdere identificerer problemer og udvikler løsninger i den konkrete situation. Vi er en samarbejdspartner, der er til at stole på i alle sammenhænge, fastslår Jørn Gråbæk.

Det er en del af vores service over for en samarbejdspartner, at man ikke skal spekulere over, hvem der på et tidspunkt har leveret ventiler, aktuatorer eller kontrolenheder og af hvilket mærke. – Managing Director Jørn Gråbæk

Full Service Partner Det udtrykkes i Valtors tilgængelighed 24-7-365 – både når der skal leveres reservedele, besvares tekniske spørgs-

mål eller ydes service ved et pludseligt opstået problem. Valtors medarbejdere står også klar med deres ekspertise, når ældre udstyr trænger til service. – Vi servicerer alle ventiler. Det er vigtigt at understrege: alle! Det er en del af vores service over for en samarbejdspartner, at man ikke skal spekulere over, hvem der på et tidspunkt har leveret ventiler, aktuatorer eller kontrolenheder og af hvilket mærke. Vi yder service her i Esbjerg eller sender teknikere ud, hvis ventilen skal serviceres på stedet, siger Jørn Gråbæk. – Det gælder også, hvis vores samarbejdspartner arbejder på den anden side af Jorden, tilføjer han. Nordisk og global Valtor Offshore blev grundlagt i 1985 og fungerer i dag som en selvstændig virksomhed, men er en del af Armatec Group, ejet af Ernströmgruppen. Fokus har været på olie- og gasindvindingen, hvor Valtor Offshore har samarbejdet med alle operatører i den danske del af

Nordsøen, Mærk Oil/Total, DONG/Ineos og Hess. Den indhøstede ekspertise har imidlertid også fundet anvendelse i internationale salgsprojekter, hvor Valtor indgår som partner med virksomheder verden over, f.eks. som leverandør af over 5.000 ventiler til en ny boreplatform til Mærsk Oil, som blev bygget af SMOP i Singapore. Optimisme i Nordsøen Gennem de seneste års stilstand i udviklingen i offshore-olieindustrien i Nordsøen på grund af lave oliepriser har Valtor bevaret sin kernegruppe af højt specialiserede medarbejdere. Med beslutningen om genopbygning af Tyra-feltet, Tyra Future, og med to nye aktører på markedet ser Jørn Gråbæk optimistisk på fremtiden. – Vi kan levere samme service som hidtil og forventer at blive en pålidelig samarbejdspartner for alle aktører i Nordsøen, slutter han.

Valtor Offshore A/S | Oddesundvej 5 | 6715 Esbjerg N T: +45 75 14 44 11 | valtor@valtor.com


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

26 UDFORDRINGER – ANALYSEINDUSTRI.DK

POLITISK STØTTE ER FORUDSÆTNINGEN FOR HAVVINDS SUCCES Den danske energiforsyning skal være 100 procent uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. I dag kommer ca. syv procent af vores energi fra vind, hvilket er verdensrekord. Jo, Danmark kan noget særligt inden for vind, men tingene er ikke kommet af sig selv, og også i fremtiden kræver det politisk vilje, hvis Danmark skal bevare positionen i et farvand med mange konkurrenter. Den grønne omstilling i energisektoren er drevet af nødvendigheden af at beskytte klimaet. Men omlægningen til vedvarende energi har for Danmark samtidig medført en unik mulighed for at udvikle nye teknologiske løsninger og muligheder, der kan styrke Danmarks globale konkurrencekraft på bl.a. havvindområdet. Det er en mulighed, som Danmark i de forløbne 25 år har været dygtig til at udnytte, således at vi i dag er blandt verdens førende på hav­ vindmølleteknologi. En position, der ikke mindst er skabt på grund af politisk vilje til at yde statslig tilskud til vindenergi.

Foto: Fotolia

Statslig tilskud til havvindenergi er afgørende for Danmarks førerpositi­ on på området, men når havvind om nogle år bliver tilskudsfri, er politisk opbakning fortsat bestemmende for udviklingen.

– Det statslige tilskud har været helt afgørende. Uden det havde vi ikke haft mulighed for at skabe den position, som Danmark i dag indtager på havvindområdet, lyder det fra politik- og analysechef fra brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Martin Risum Bøndergaard. Tilskuddet har resulteret i, at man har kunnet bygge og udvikle havvindteknologien, og i dag er vindindustrien blevet en stærk spiller. Prisen på el fra havvindenergi er halveret fra 2010 til 2016. Den statslige støtteordning, PSO-afgiften, der betales af el-kunderne, indgik regeringen i 2016 en bred politisk aftale om gradvist at afskaffe fra

2017-2022. Fremover skal tilskuddet til vedvarende energi finansieres over Finansloven. Men hos Vindmølleindustrien tror man på, at havvind er tilskudsfri inden for de kommende ti år. Martin Risum Bøndergaard ser frem til, at havvind kan klare sig selv, men han understreger, at det er vigtigt, at man fra politisk side fortsat bakker op og skaber optimale rammer for, at industrien kan udvikle sig. – Når olie og gas slipper op, eller man politisk fravælger det, så har vi en vigtig eksport- og beskæftigelsesposition. Vi har opbygget stor erfaring med havvind, vi har skabt resultater og vi har en unik placering i

et område med lavt vand. Det skal vi forstå at udnytte, så vi kan eksportere strøm og teknologiske løsninger og skabe nye arbejdspladser. Der er det nødvendigt, at politikerne også fremover laver udbudsrunder, så der løbende udbydes nye havvindmølleparker, siger Martin Risum Bøndergaard og tilføjer, at den politiske vilje og handling på området skaber villighed til at investere, hvilket er essentielt for udviklingen. Han nævner eksemplet Ørsted (tidligere Dong Energy, red.), der for nylig vandt retten til at opføre havvindmølleparker i Tyskland uden tilskud. Regnestykket hænger sammen, fordi Ørsted vil benytte havvindmøller på 12-15 megawatt –

der er blot det lille ”men”, at så store møller endnu ikke er udviklet. – Så man byder ind i en forventning om, at industrien fortsætter med at udvikle sig. Det er vigtigt, at politikerne sikrer, at markedet er der, så alle aktører, også investorer føler sig trygge, så der kan investeres, udvikles, effektiviseres og afsættes i større skala, forklarer Martin Risum Bøndergaard. Nok er Danmark blandt de førende nationer, når det gælder havvind, men både Tyskland og England bygger langt mere og Holland er på vej til at overhale os. – Førerpositionen kommer ikke af sig selv. Hele det eventyr vi er så stolte af, skal vi nu forstå at udvikle yderligere på, slutter Martin Risum Bøndergaard. Tekst: Anne-Mette Klausen­

FAKTA Vindmølleindustrien er branche- og netværks­organisation for omkring 250 medlemmer i hele landet. Vindmølleindustrien favner både vindmøllefabrikanter, energi­ selskaber og en bred skare af virksomheder, der leverer komponenter, service og rådgivning til industrien.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Tester den grønne fremtid Fremtidens vindmøller vokser, og det stiller nye krav til de danske testfaciliteter som Blade Test Centre i Aalborg. Danmarks fremtid som energiteknologisk foregangsland afhænger af smarte investeringer også på dette felt. Danmarks førende position inden for vindenergi-teknologi understreges af de mange testcentre, der er nødvendige for udviklingen af nye prototyper. Af landets fire centre for test af møllevinger er Blade Test Center A/S det eneste uafhængige og rent kommercielt finansierede. – Vindmølleindustrien er afhængig af testcentre, der kan sikre typeafprøvning af nye typer møllevinger. Dernæst af testcentre for møllerne i deres helhed. Med udviklingen af nye mølletyper med vinger længere end 100 meter er der behov for store investeringer i nye haller, hvor så store vinger kan udsættes for både statisk og dynamisk test, siger direktør Erik Steen Jensen. Investering i arbejdspladser og eksport I flere andre europæiske lande støtter det offentlige i stor udstrækning etablering af testanlæg, der på den måde

kan understøtte udviklingen af den nationale vindmølleindustri. Dermed risikerer Danmark at miste ikke blot sin førerposition på området, men også dele af vindmølleindustrien med tusinder af arbejdspladser. – Vi håber, at de danske vindmølleproducenter vil gå sammen om at etablere de nødvendige testfaciliteter. Men der er også et udtalt behov for offentlige investeringer på området til gavn for miljøet, for beskæftigelsen og for eksporten, fastslår Erik Steen Jensen. Dansk knowhow Blade Test Center, der har ligget i Aalborg siden 2006, repræsenterer mange års opsamlet dansk knowhow, idet virksomheden bygger videre på den testvirksomhed, der blev opbygget på Forskningscenter Risø allerede fra starten af 80’erne. – Tyskland, England og ikke mindst Kina investerer i testfaciliteter til støtte for industrien. Det er afgørende, at Danmark også fremover kan tilbyde vindmølleindustrien mulighed for at teste herhjemme, slutter direktør Erik Steen Jensen.

Foto: LM Wind Power


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Strange Skriver i gang med et lave endoskopundersøgelse af gearet i en Vestas vindmølle.

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

ANALYSEINDUSTRI.DK – INDBLIK 27

Udvikling af nye mere holdbare og vejrbestandige materialer er også et forskningsområde, fortæller teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver, der her ses i overlevelsesdragt på en havvindmølle.

VINDENERGI SKAL GØRES BILLIGERE Data-analyse, droner og nye vejr­ bestandige materialer er blandt de løsninger, der udvikles for at mindske vindindustriens store om­ kostninger til service og reparation. Vindmølleindustrien er i fuld gang

med at udvikle en række nye tiltag og teknologiske løsninger, der vil kunne sænke omkostningerne til service og reparation på havvindmøller og dermed gøre prisen på strøm fra havvind billigere. På verdensplan runder de årlige omkostninger forbundet med inspektion af havvindmøller 7,5 mia. kr. En havvindmølle er designet til at kunne fungere i 25 år, men den skal løbende vedligeholdes og de store dele skal skiftes. F.eks. skal en kernekomponent som vingen repareres

og males adskillige gange i løbet af møllens levetid. Havvindmøllen står i et fjendtligt miljø af saltvand og blæst foruden, at det er svært tilgængeligt. Havvindmølleparker kan være placeret mange kilometer fra kysten og jo oftere vindmøllen kræver besøg jo mere omkostningstungt er det. Et stort indsatsområde er digitale løs-

ninger. Nye vindmøller er allerede i dag digitaliseret og udstyret med indbyggede sensorer, der opsamler data. Men én ting er data, noget andet er intelligent udnyttelse af den kolossale mængde information. – Dét at kunne bruge al den data til noget fornuftigt er den store udfordring. Det vil kunne minimere ude-tid og reducere omkostninger,

hvis man ved hjælp af data er i stand til at forudsige, hvornår komponenter skal repareres eller skiftes. Hvis data f.eks. kan advare om, at motoren til en kølevandspumpe er ved at sætte ud, før den gør det, kan man spare mange penge. Det kan være små men vitale ting, der, hvis de går i stykker, stopper hele vindmøllen, fortæller teknisk konsulent Strange Skriver fra Danmarks Vindmølleforening. – Nu består arbejdet i at udvikle IT-programmer, der automatiserer og analyserer datamængden, således, at man kan bruge informationerne præventivt, siger Strange Skriver. Også nye drone-baserede systemer er

på vej. Droner gør det f.eks. muligt

at inspicere vingerne hurtigere, oftere, billigere og mere præcist end det foregår nu med specialtrænet mandskab. Udvikling af nye mere holdbare og vejrbestandige materialer er også et forskningsområde, ligesom større havvindmøller er på tegnebrættet. Desuden arbejder man på uddannelser, der fagligt kombinerer flere service- og reparationsopgaver. – En lang række folk med forskellige ekspertiser besøger hvert år en vindmølle. Det er f.eks. højspændingen, der skal tilses, elevatoren, faldsikringen eller brandsikringen. Det er alt for stort både logistisk og omkostningsmæssigt og der er et stort behov for optimering. Derfor vil vi fremover se, at disse kompetencer samles og tilbydes

af enkeltvirksomheder, forklarer Strange Skriver. Tekst: Anne-Mette Klausen

FAKTA Ingen andre maskiner, vi kender fra vores dagligdag, er så vedvarende og vekslende belastet som en vindmølle. Vinger og hovedaksel foretager omkring 200 mio. omdrejninger i møllens levetid. En personbil er slidt ned, når den har kørt det samme antal timer, som en vindmølle har kørt på lidt over et halvt år.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE

Fakta om offshore

58%

af virksomhederne inden for offshore/vind tror på stigende omsætning i perioden 2017-2020.

4% af virksomhederne forventer et fald i offshoreomsætningen.

52%

af olie-/gasvirksomhederne tror på stigende omsætning i perioden 2017-2020. De små virksomheder har lidt lavere forventninger til den fremtidige omsætning inden for offshore, men generelt tror halvdelen eller flere på stigende omsætning.

Kilde: Kortlægning af den danske offshore-branche, Region Syddanmark


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

28 MULIGHEDER – ANALYSEINDUSTRI.DK

DRONER SKAL BRUGES TIL VINDMØLLEINSPEKTION Foto: FORCE

Inden for få måneder vil den første drone lande på en vindmøllevinge. Det vil bane vejen for forbedret inspektion med droner. – Fordelen ved at kunne lande på

vingen er, at vi frem for en visuel inspektion af overfladen, som vi får ved de overflyvninger, vi allerede i dag foretager, kan foretage en scanning med ultralyd, der afslører eventuelle skaders omfang i dybden. Perspektivet er, at vi med den teknologi ikke blot vil kunne foretage grundigere inspektion, men potentielt også fjernstyret reparation, forklarer divisionsdirektør Ulf Larsen, FORCE Technology. FORCE Technology har allerede udviklet prototypen på en drone, der kan lande og foretage ultralydsscanningen. Testflyvninger er blevet gennemført, og inden for de nærmeste måneder vil man gennemføre full scale-forsøg med dronen på virkelige vindmøller. – Prototypen er tung af en drone at være, 22 kg, og det er ganske kompliceret at arbejde trådløst med ultralyd. Så der er stadig meget udviklingsarbejde. Til gengæld vil dronen være interessant for et enormt marked med titusinder af vindmøller verden over med stadig længere vinger og voksende behov for periodisk inspektion, siger Ulf Larsen. Inspektion med en sådan drone vil være et alternativ til manuel inspektion fra teknikere med rope access; potentielt hurtigere, billigere og uden risiko for personskade. Erfaringen viser, at dronerne kan arbejde under samme vindforhold som teknikerne. De vil endog kunne arbejde i fugtigt vejr, selvom de ikke vil kunne i egentligt regnvejr. FORCE Technology har mange års erfaring med droneinspektion på boreplatforme offshore, hvor det på grund af de ret stabile vindforhold er forholdsvis let at styre dronerne. Der er en anden turbulens omkring

Drone-prototype, FORCE Technology.

en vindmølle, og at lande under sådanne forhold er kompliceret. Derfor foregår droneudviklingen hos FORCE Technology i tæt samarbejde med Alexandra Instituttet. Deres opgave har været at udvikle en algoritme, der vil gøre det muligt at foretage landingen med autopilot, når dronen først er placeret over vingen ved manuel fjernstyring. – En manuel landing vil altid foregå pr. øjemål. Autopiloten er langt mere præcis og kan reagere hurtigt på f.eks. sidevind. Ved hjælp af afstandssensorer og kamerainput kan den hele tiden tjekke om landing­en foregår præcist og nænsomt nok, forklarer Computer Vision Specialist Katrine Hommelhoff Jensen, Alexandra Instituttet. For at foretage landingen svæver dronen først rundt om vingen og skaber ud fra fotos fra forskellige

vinkler en 3D-model af vingen, som den herefter kan navigere efter. 3D-modellen genbruges, når dronen er landet og foretager ultralydsscanningerne. De projekteres ind på modellen, så lokationen af eventuelle skader kan synliggøres.

”Dronen vil være interessant for et enormt marked med titusinder af vindmøllevinger.” – Udfordringen er, at det er svært at finde kontrastpunkter på et hvidt, blankt objekt som en vindmøllevinge – især på en baggrund, der sæd-

vanligvis er dansk gråvejr. Det skal gå hurtigt, fordi måling, landing, scanning og nedtur skal klares på en begrænset batterikapacitet, fortæller Katrine Hommelhoff Jensen. Udviklingen af den nye dronetype,

der være til stor glæde for offshore­ vindmølleindustrien, er kommet i stand med støtte fra en pulje under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der blev bevilget sidste år for at støtte den lovende udvikling inden for droneteknologien. Puljen supplerer bevillinger til forskning via Innovationsfonden og en samlet bevilling til dronecentrene på Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Blandt flere andre projekter, der

har fået glæde af Uddannelsesog Forskningsministeriets pulje,

har også Danmarks Nationale Metrologi­institut (DFM) kastet sig over et, der har interesse for off­ shoreindustrien: udvikling af udstyr, der fra en drone kan anvendes til at måle korrosion, f.eks. på boreplatforme. – Foreløbig har vi udviklet en prototype-sensor, der kan foretage nøjagtige og pålidelige målinger i laboratoriet. Den har nogenlunde størrelse som en skotøjsæske, hvilket er større end ønsket til droneanvendelser. Udfordringen i arbejdet med sensoren ligger nu i at bevare evnen til at udføre nøjagtige målinger samtidig med, at vægt og volumen mindskes, så sensoren kan flyve på mellemstore droner. For at gøre sensoren attraktiv, skal prisen desuden reduceres, siger Jan Hald, DFM, og fortsætter: – Der er allerede stor interesse for prototypen i offshoreindustrien, så nu fortsætter vi udviklingen. Bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet dækker til udgangen af 2018, hvor vi forventer at have løst nogle af udfordringerne. Målet er til den tid at have konstrueret en dronevenlig prototype og gennemført en testflyvning eller to. Tekst: Steen Blendstrup

FAKTA En drone (UAV – unmanned aerial vehicle) er et fjernstyret luftfartøj uden en menneskelig person ombord. De kan styres med varierende grader af autonomi. Enten ved en grad af fjernstyring fra en ekstern operatør på jorden, i et andet fartøj eller fuldt autonomt via computere ombord på dronen.

PÅ VEJ MED

NY TEKNOLOGI Når ny teknologi skal gøres klar til markedet er verificering af egenskaber og effektivitet afgørende. Den store interesse for ny teknologi samt et attraktivt vidensmiljø har gjort Danmark til et eminent sted at foretage tests og produktudvikling. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk ANNONCE


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

ANALYSEINDUSTRI.DK – AKTUELT 29

INNODRONE SKAL BOOSTE BRUGEN AF DRONER I DANSK INDUSTRI Det omfattende innovationspro­ jekt skal undersøge og fremme brugen af droner. Håbet er, at de små flyvende objekter kan blive et vækstlokomotiv i stil med robotter. Droneteknologi er et vækstområde

med et enormt erhvervsmæssigt potentiale. Det er den grundlæggende antagelse bag innovationsprojektet InnoDrone, der blev skudt i gang i foråret 2017, og som har en lang række af landets vidensinstitutioner som partnere. Udover at understøtte den nationale dronestrategi ved bl.a. at udvikle videnssamarbejder, skal projektet sætte spot på anvendelse af droneteknologier inden for fem brancheområder herunder offshore/ energi, fortæller projektchef i innovationsnetværket Robocluster, Peter Strabo Hummelshøj. – Projektet skal konkret være med til at koble producenter, udviklere og slutbrugere af droner med det formål at teste og demonstrere teknologien. Visionen er helt klart at fremme en udvikling, så droner bliver implementeret i industrien på samme måde, som robotter bliver det. Lykkes vi med det, kan området vise sig at blive et lokomo-

tiv for både vækst og jobskabelse i Danmark. Peter Strabo Hummelshøj henviser til den danske dronestrategi. Heri fremgår det, at der i 2014 blev solgt 140.000 droner i Europa, mens tallet i 2020 forventes at ligge på 1,6 mio. På samme måde er det beregnet, at der frem mod 2050 kan skabes ikke færre end 150.000 nye arbejdspladser i Europa som følge af ny droneteknologi.

produktionen forskellige steder. Men idéerne er ofte gået tabt, fordi virksomhederne ikke har fået den fornødne hjælp til at komme videre. – Det er der, vi som innovationsnetværk skal ind og være bindeled mellem udviklere, universiteter og slutbrugere. Vi skal facilitere udviklingen hele vejen, så idéerne reelt bliver prøvet af, og så vi får et mere klart billede af hvilke steder, det giver mening at anvende droner.

For InnoDrone handler det om, at så mange af disse arbejdspladser som muligt skabes i Danmark. Og vi er godt rustede, siger Peter Strabo Hummelshøj. – Vi er i forvejen et af de lande, der er meget langt fremme med teknologien. Vi har 300 virksomheder, der enten udvikler eller arbejder med droner, og vi har nogle meget dygtige forskere rundt omkring på universiteterne. I InnoDrone samler vi nu de skarpeste hjerner på feltet, og sikrer dermed, at alle gode idéer bliver prøvet af. Ifølge projektchefen har tiden før InnoDrone netop været, at for mange gode idéer gik tabt. – Mange små og mellemstore virksomheder har haft gode idéer til, hvordan droner kunne optimere

Spørger man Peter Strabo Hummels-

høj selv, er han ikke i tvivl om, at branchen står over for en revolutionerende teknologi, der potentielt kan vende op og ned på virksomhedernes kendte forretningsmodeller. Peter Strabo Hummelshøj tøver heller ikke med at tale om et muligt væksteventyr. Men kunsten er at holde tungen lige i munden og satse de rigtige steder, siger han. – Der er utrolig meget hype omkring droner i øjeblikket. I debatten kan man nogle gange få det indtryk, at droner vil kunne løse alle opgaver. Og det kan de måske også, men spørgsmålet er, om det er rationelt. Det er i høj grad et af formålene med projektet, at identificere de områder, hvor potentialet er størst. Peter Strabo Hummelshøj peger

på landbruget, hvor der ifølge projektchefen er gjort mange forsøg på at introducere droner til billedtagning af marker. Problemet var bare, at landmændene, der skulle investere i udstyret, ikke var synderligt interesserede. – Business casen har for mange landmænd ikke været god nok endnu. Det tror jeg nu nok, den skal blive med tiden, men indtil da, er det vigtigt at stille skarpt på, hvor det er, dronen har sine fordele.

droner – en metode, som er 10-20 gange hurtigere end den traditionelle inspektion, der desuden udsætter teknikkerne for en vis fare. – Siemens er en af de mange virksomheder, der som slutbruger vil blive koblet på projektet. De er et rigtig godt eksempel på, hvordan en meget stor virksomhed kan effektivisere sine arbejdsgange med innovativ teknologi. Den slags vil vi gerne se meget, meget mere af, smiler Peter Strabo Hummelshøj. Tekst: Frank Ulstrup

Og landbruget er en vigtig erfaring,

fortsætter Peter Strabo Hummelshøj. – Ved enhver ny teknologi, der introduceres, handler det jo om at få en realistisk forståelse for dens potentiale. Og når vi taler om droner, er der ingen tvivl om, at det potentiale er rigtig stort, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at teknologien kan anvendes til alt. Projektet vil forhåbentlig give os en meget skarp fornemmelse for, hvor droner er den rigtige løsning, og hvor de ikke er. Et sted, hvor droneteknologien derimod har vist sig at være en overordentlig god idé, peger han på Siemens havvindmølle-parker. De tårnhøje møller inspiceres i dag med

FAKTA InnoDrone er et innovationsprojekt inden for rammerne af innovationsnetværket Robocluster-netværket. Projektet fokuserer på brug af droner inden for brancherne: byggeri, landbrug, produktion, offshore/ energi og miljø.

UD MED MASKINSTORMERNE, IND MED ROBOTTERNE

Robotter gavner konkurrenceevnen og skaber vækst og nye job. Fagforbundet Dansk Metal vil have dansk industri op i den globale robot-elite. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

30 FOKUS – ANALYSEINDUSTRI.DK

UDEN HØJTRYK INGEN RÅSTOFUDVINDING Foto: Offshoreenergy.dk

Moderne borerigge og produktions­ platforme er så godt som uanvende­ lige, hvis ikke de var spækket med kilometervis af højt specialiserede højtryksløsninger. Inden for offshoreindustrien er brugen

af højtryk ligeså uundværlig som en truck på et højlager eller en fabrik med operationsklar maskiner. Det drejer sig om højtryks­ systemløsninger til rigge og produktionsplatforme inden for dosering, pneumatisk og hydraulisk styring samt adskillige specialløsninger og test- og kontroludstyr inden for hydraulik, højtryk og pneumatik. Højtryk benyttes helt ned i små seks millimeterrør, der eksempelvis bruges til at teste de store slanger med, der henter olie og gas op fra undergrunden til platformen. Det forklarer Johannes Kromann

“En brandslange har et tryk på omkring otte bar, men det er ingenting i forhold til de tryk, man arbejder med i offshore­ industrien.”

– Man arbejder konstant med at gøre komponenterne mere kompakte og fylde mindre. Vi ser også på, hvordan man kan reducere produktionsomkostningerne f.eks. med så få samlinger som muligt. Det kan ske ved at bygge integrerede ventiler, der har en samlet funktion i én ventil, så man ikke skal binde adskillige dele sammen for en bestemt funkton, siger Johannes Kromann Bie.

“De danske firmaer er rigtig gode til at tilpasse løsninger.” Og det er et arbejde, man er ret god

Johannes Kromann Bie, direktør Olie & Gas, Offshoreenergy.dk.

Bie, direktør for Olie & Gas ved Offshoreenergy.dk, der er klynge- og netværksorganisationen for offshorevirksomheder, universiteter og tekniske serviceudbydere i Danmark. – En produktionsplatform består af en

procesenhed, præcis som en fabrik gør. Det er en fabrik med store rør og store dimensioner, og de udgør selve flowet i olie- og gas-udvindingen. Når olien eller gassen kører rundt i procesanlæggets store rør, skal en del af det hentes ud til målinger, signaler og kontrol, og det

foregår i mindre højtryksrør inde i de store procesrør, siger Johannes Kromann Bie. Man skal ikke lade sig narre af højtrykrørenes umiddelbart skrøbelige ydre. Der er meget store kræfter på spil, når der bliver drejet på hanerne til højtryksledningerne, der skal styre de store hydrauliske ventiler og kontrol­paneler: – En brandslange har et tryk på omkring otte bar, men det er ingenting i forhold til de tryk, man arbejder med i offshoreindustrien, hvor trykkraften på over 200 bar er helt normalt. Trykket er så højt,

at selv et ganske lille hul kan løfte en voksen mand fra jorden, siger direktøren. Herhjemme har en god håndfuld virk-

somheder specialiseret sig i at designe og montere højtryks­løsninger til olie- og gasbranchen. Det drejer sig f.eks. om Hytor, Semco Maritime og Oilpower Hydraulics. Fælles for producenterne og leverandørerne er, at de har med en branche at gøre, hvor der er stort fokus på innovation og effektive løsninger, der lever op til stigende kvalitetskrav og grøn omstilling:

til her i landet, selvom virksomhederne må finde sig i at være blandt de små spillere på verdensplan. – De danske firmaer er rigtig gode til at tilpasse løsninger til netop der, hvor behovet er. Vi er rigtig gode til at være proaktive og innovative, og det vil vi blive ved med at være mange år ud i fremtiden, slutter Johannes Kromann Bie fra Off­ shoreenergy.dk. Tekst: Jørn Sørensen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Højtryksanlæg med varmt vand, produceret af SIHM HØJTRYK A/S

Specialiserede højtrykspumper til offshore-branchen En stor satsning på offshoresektoren har vist sig at være en god idé for firmaet Sihm Højtryk A/S, der leverer højtryksenheder over hele verden.

1100 kW Hammelmann pumpe til vandinjektion

Sihm Højtryk A/S udvikler og leverer skræddersyede højtryksenheder placeret worldwide. Der er sket store forandringer, siden grundlæggeren Kurt Sihm i 1991 etablerede sit enkeltmandsfirma. – Vi er 12 ansatte, som er klar ved telefonen 365 dage om året, 24 timer i døgnet. Vi kan mærke, at vores kunder sætter stor pris på den tætte, personlige kontakt, siger indehaver Frank Sihm.

Hammelmann, der er et af de førende mærker inden for højtrykspumper.

Firmaet opererer inden for tre hovedområder: Industri, byggeri og offshore. I samarbejde med olieselskaber og værfter udvikler Sihm Højtryk A/S højtryksanlæg, der lever op til de omfattende offshore dokumentationskrav. Sihm Højtryk A/S leverer anlæg i henhold til bl.a. Atex-, Norsok-, DNV- og ASME-specifikationer. Pumperne er ofte af mærket

Kemi- og vand-injektion er også et område, hvor der bruges højtrykspumper. Der sprøjtes kemi i rørledninger til opløsning af belægninger, og der renses og udvindes olie i f.eks. kalklag. Da olien i dag findes på større dybder, stilles der højere krav til pumperne, og her udmærker pumperne fra Hammelmann sig.

Højtryk bruges til mange forskellige formål, bl.a. nedvaskning og rengøring. Her specialfremstiller Sihm Højtryk A/S anlæg til anvendelse af flere brugere med tryk fra 80 bar til 200+ bar med varierende vandmængde og både med koldt og varmt vand.

Allerede i starten af 90’erne leverede Sihm Højtryk A/S de første pumper offshore, men det var da Frank Sihm overtog virksomheden i 2004, at der for alvor kom gang i offshore-markedet for firmaet. I dag er firmaet den foretrukne leverandør hos de tre største værfter i Singapore. – Det, der gør os lidt specielle, er at vi kan lave kundetilpassede løsninger. Her havde vi fra starten en stor fordel, da vi altid har specialiseret os i løsninger, som passer direkte til de forespørgsler, vi får, forklarer Frank Sihm.


w w w . o c e a n w a v e p o w e r . d k

DANMARK ER OMGIVET AF VAND Vi har i årtier gået forrest i udviklingen af bæredygtige, vedvarende energikilder, der kan afløse de fossile brændstoffers skadelige indflydelse på kloden og klimaet. Vindmøller, biogas og solvarmeanlæg er blot nogle af de alternativer, der udviklet på dansk jord, alle med hver deres styrke og relevans.

Med dette nye investeringsprojekt lancerer vi

BØLGEKRAFTBØJER - energi udvundet af bølger til havs Som investor og medejer kan du nu være med til at søsætte det første større projekt indenfor bølgekraft, der lanceres i foråret 2018 i et forprojekt ud for Hanstholm på den jyske vestkyst.

FORMÅL

Ocean Wave Power -projektet skal tydeliggøre, hvor store gevinster, der er at hente ved at udnytte bølgekraftens uendelige energi og derved skabe fundament for en ny folkebevægelse for en vedvarende energikilde. Vi arbejder med lokale, regionale aktører - det være sig udviklere, forskermiljøer, produktionsanlæg, investorer, producenter og øvrige arbejdspladser for at sikre forankringen og ejerskabet lokalt, regionalt, nationalt og på sigt internationalt. Vi vil skabe nye arbejdspladser inden for vedvarende energi og vi ønsker derudover at bringe mere diversitet ind i strømproduktionen.

HVORDAN FINANSIERER VI ?

For at have de lavest mulige finansieringsomkostninger har vi inddelt finansieringen i to faser. På den måde spares der millioner på de samlede etableringsomkostninger, penge der i stedet bruges til at styrke din investering i BølgeKraftBøjeprojektet.

Pris og forrentning:

Samlet investering kr. 9.300,00 pr. andel/aktie, fordelt på kr. 930,00 (fase 1) og kr. 8.370,00 ( fase 2) Est forrentning: 8 % år 7 til 10, derefter 12 %.

BØLGEKRAFT MED MANGE FORDELE • Kan bidrage til at opfylde Danmarks forpligtelse iht. COP 21, Paris, hvor Danmark skal reducere sin CO2udledning frem mod 2030 med 39 procent • Kan medvirke til klimaforandringsbekæmpelse, f.eks. ved at levere strøm til mindre ø-samfund, der ellers er afhængige af dieselgeneratorer. • Bølgekraft kan minimere risikoen for store prisstigninger i el-sektoren - bl.a som følge af forandringer i den tyske energiinfrastruktur, nedlæggelsen af a-kraftværker og prioriteringen/omlægningen til brint- og el-biler.

VI HÅBER DU ER BLEVET INTERESSERET I AT INVESTERE I BØLGEKRAFTBØJER OG KAN SE MULIGHEDERNE OG FREMTIDSPERSPEKTIVER I DETTE PROJEKT. Kontakt os for flere oplysninger om dine investeringsmuligheder og hent flere oplysninger på:

w w w. o c e a n wav e p ow e r. d k

Ocean Wave Power A/S Frederiksgade 8, Kvægtorvet 5700 Svendborg +45 2466 6345 info@oceanwavepower.dk CVR: 38991787

GRAFIK: GRAFlab

Vil du være med til at skrive et nyt kapitel i fortællingen om vedvarende energi i Danmark?


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Red Star Photo

32 PROFIL – ANALYSEINDUSTRI.DK

DANSK OFFSHORE SKAL KIGGE LANGT UD OVER ANDEDAMMEN ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

– en solid partner i alt slangeudstyr Som en af Nordens absolut førende leverandører af rør, slanger og fittings til offshore, marinebranchen samt industrien er TESS et naturligt valg, når virksomheden er på udkig efter en pålidelig partner med et komplet sortiment af industrislanger, højtrykslanger, rør, fittings, unioner, flanger, rørbærer osv. Med TESS som leverandør af så godt som al kvalitetsudstyr inden for slanger får man en professionel partner, der i år kan fejre ti år som dansk dattervirksomhed fra det norske moderselskab, som i dag har 120 afdelinger verden over. Det danske datterselskab med Nordsøen som nærmeste nabo er klar til at yde optimal service og hurtig levering til kunder inden

for både on- og offshore. Det sker ved hjælp af stærkt engagerede medarbejdere, der udover ekspertise og rådgivning kan trække på Nordens største centrallager af slanger og fittings samt fra de internationale afdelinger. Eller som TESS’ landechef, Hilmar B. Buchholdt, fremhæver: – Vi er ganske enkelt eksperter i slanger. Og det, der sidder i hver ende af en slange, kan vi også for det meste levere. Men selve slangen, den har vi altid, når aftalen er indgået. Det er den tilgang, der kendetegner TESS, der foruden Esbjerg også har en afdeling i Frederikshavn. For selv om kerneproduktet er slanger til ethvert behov, så forsøger virksomheden hele tiden at være på forkant med udviklingen og komme med nye produkter til de behov, kunden måtte have.

Et nyt tiltag i den retning er Pyplok, som kunder i både industri, marine- og offshorebranchen ser målbare fordele ved. Pyplok er en kompakt presfitting, som tåler et arbejdstryk på op til 680 bar. Produktet fås i flere dimensioner og er nem og hurtig at montere, hvilket giver store besparelser. Pyplok kan anvendes til mange typer medier såsom olie, vand, saltvand, kemikalier samt

gas- og luftarter, idet det kun er pakningstypen, der ændres. Fittingtypen fås også i flere materialer som carbon steel, kobbernikkel, stainless steel, Duplex og Super Duplex. – TESS står altid klar til at løse ethvert behov, hvad end der er tale om enkeltprodukter, totalløsninger eller udvikling af helt nye alternativer. Vi er med vores kunder hele vejen til lands og til vands, slutter Hilmar B. Buchholdt.

Læs mere om TESS på www.tess.eu


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEINDUSTRI.DK 33

Modsætninger mødes i klyngenetværket Off­ shoreenergy.dk, hvor vind og olie & gas sam­ arbejder om fælles udfordringer og løsninger, fordi det styrker alle i dansk offshore. Vi skal kende morgendagen og være hestehove-

der foran og vi skal kigge langt ud over den lille danske andedam – der er masser af konkurrenter derude. Ordene kommer fra Glenda Napier, direktør i klyngeorganisationen Offshorenergy.dk. I en smuk rødstensbygning på Esbjerg Havn holder Offshoreenergy.dk til. Og herfra, i det der i 1901 blev opført som et fiskepakhus, kan direktør Glenda Napier skue ud over det hav, der er arbejdsplads for mange af Offshoreenergy.dks over 240 medlemmer. Offshorenergy.dk er en klyngeorganisation og et innovationsnetværk for aktører inden for den danske offshoreindustri. Organisationen blev etableret i 2003 i kølvandet på erkendelsen af, at offshoreindustrien og alle dens aktører, uanset forskellighed, er nødt til at arbejde sammen for at styrke konkurrencekraften. Medlemmerne er både vindindustrien såvel som

olie & gas. Således tæller Offshoreneregy.dks medlemmer som både MHI Vestas, Siemens Gamesa og Maersk Oil. Også leverandører til industrierne er medlemmer, ligesom uddannelses­ steder, teknologiinnovative virksomheder, universiteter, GTS-institutter, rådgivere og investorer. – Vi faciliterer innovation, kontakt og samarbejder mellem vores medlemmer, siger Glenda Napier og giver nogle konkrete eksempler: – Hvis Maersk Oil har en udfordring med deres installationer, der er tunge og dyre at udskifte, har de måske brug for at blive introduceret til dem, der producerer ting i lettere materialer. Det kan også være, at man med fordel kunne benytte droner og undervandsrobotter, når man skal inspicere de ubemandede satellitplatforme. Derfor har vi også teknologiske virksomheder – som

eksempelvis droneproducenter – blandt vores medlemmer. Hvordan tilgodeser man så forskellige medlemmer og konkurrenter som vind og olie & gas i Off­ shoreenergy.dk? – De er meget forskellige og der er modsætninger, men der er også stor synergi. Halvdelen af vores medlemmer arbejder med både vind og olie & gas, så der er et stort kompetence- og teknologioverlap. Begge industrier arbejder i et meget barskt miljø med vind og vand. Begge benytter subsea-installation og oplever de samme udfordringer med eksempelvis fouling (begroning af alger og dyr, red.). For leverandøren er det jo lige meget, om det sidder på et ben til en vindmølle eller til en produktionsplatform – problemet og opgaveløsningen er den samme. Samtidig har begge industrier interesse i, at der udvikles smarte kostreducerende løsninger. Så selvom man måske er ideologisk forskellig, har man teknologisk meget til fælles, forklarer Glenda Napier. Målet for Offshoreneregy.dk er, at den danske offshoreindustri fastholder og gerne vækster i forhold til de nuværende 52 mia. kr. i eksport, bevarer sine 28.000 arbejdspladser og er up-to-date med den seneste teknologiudvikling, således at dansk offshore kan fastholde sin styrkeposition. I dag omsætter dansk offshore for 116 mia. kr. Glenda Napier nævner Maersk Oil, der er blevet

opkøbt af franske Total, og stiller spørgsmålet hvor vælger Total med Maersk Oil at udvikle deres forretning – med danske leverandører eller med de franske og internationale kræfter, som de allerede benytter? Måske de franske, medmindre, svarer hun med tryk på medmindre, at de danske leverandører er et skridt foran. – Vi skal kende morgendagen og være heste­ hoveder foran. Vi skal kigge langt ud over den lille danske andedam, der er masser af konkurrenter derude og vi skal sikre vores konkurrencekraft og at arbejdspladser inden for offshore bevares,

lyder det fra Glenda Napier, der fortæller, at der arbejdes på en lang række spændende projekter, der kan reducere udgifter i forbindelse med ved­ ligeholdelse og reparation. – Alternative materialer og 3D-print, så man kan producere on-site produkter, er nogle af de nye innovative tiltag, ligesom brug af droner, der indsamler data ved hjælp af sensorer. Det er kostbesparende, at man kan sidde på land og måle og analysere data kilometer væk fra kysten. Men én ting er at kunne opfange en masse data, noget andet er også at kunne bruge dem. Så hele Big Data-dagsordenen vil i de kommende år præge offshoreindustrien, fortæller Glenda Napier. Hun tilføjer, at også deleøkonomi vil blive en del af fremtiden. Det kunne være i forbindelse med en energi-ø som Dogger Banke, som Danmark, Holland og Tyskland har på tegnebrættet med henblik på at gøre vindenergi både billigere og bedre. – Hvorfor kunne det ikke blive centrum for deleøkonomi? Konceptet kunne blive excellente, hvis man deler f.eks. serviceskibe og andre ressourcer. For at reducere omkostningerne, arbejde smartere og styrke konkurrencekraften, slutter Glenda Napier. Tekst: Anne-Mette Klausen

FAKTA Glenda Napier, 44 år og uddannet cand. scient., har arbejdet med klyngeudviklingsprojekter i udlandet og identificeret det DNA, der er i store velfungerende klyngenetværk. Tidligere bl.a. områdechef hos CLEAN og ansat i erhvervspolitisk afdeling under Erhvervsministeriet. Siden 2016 direktør hos Offshoreenergy.dk, der har opnået EU’s guldcertifikat og anerkendes som en excellent klyngeorganisation.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK

Foto: PR Scopito

VIDENSDELING ER VEJEN

”Konceptet kunne blive excellente, hvis man deler f.eks. serviceskibe og andre ressourcer.”

– Dataanalyse med kunstig intelligens er en af de mest lovende udviklinger inden for droneinspektion. Vindenergisektoren kan vinde på vidensdeling, siger Ken Falk, CEO i Scopito. Softwaren eksisterer allerede. For at få den til at fungere på specifikke områder – som vindmøller – kræver det imidlertid en meget stor datamængde, i dette tilfælde droneoptagelser af vindmølle­vingerne, så den kunstige intelligens lærer at genkende skader. Dermed vil det være muligt at frasortere alle billeder uden skader, så teknikerne kun skal tage stilling til de kritiske billeder. – Scopito sorterer manuelt billedmateriale for nogle kunder i vindenergiindustrien. Derved opbygger vi en databank. Man ville imidlertid kunne opnå den nødvendige datamængde langt hurtigere, hvis de forskellige operatører delte viden. Et sådant samarbejde findes f.eks. blandt distributørerne af strømmen, pointerer Ken Falk. Ved at sammenkoble drone­ optagelser med kunstig intelligens vil man stå med reducerede omkostninger til inspektion, bedre overblik og uden risiko for personskade ved inspektionen. Tekst: Steen Blendstrup ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

deugro Danmark A/S: Skræddersyet transport deugro løser en af de store udfordringer i energisektoren: Transport af tunge elementer. Senest har man udviklet ro-ro-skibe specielt til transport af tårne, naceller og vinger til havmølleparker. De to roll-on-roll-off-skibe Rotra Vente og Rotra Mare er udviklet som en fleksibel løsning for Siemens’ transport af vindmølletårne, naceller og vinger. Med ro-ro-løsningen er det ikke nødvendigt med store kraner til lastning/losning, og hvis der ikke er en anvendelig rampe på kajen, vil en midlertidigt rampe kunne etableres. deugro’s løsning skærer hele 15-20 procent af transportomkostningerne. . Skibene er designet til at være yderst fleksible og kan dermed håndtere både RO/RO samt LO/LO operationer, samt med mulighed for at transportere overdækket gods, siger Søren Andersen, Head of Offshore Business Development, deugro Danmark A/S, og fortsætter: – Det er en unik, bæredygtig løsning på transportopgaven, fordi der er tænkt i koncept frem for projekt. Vi laster i dag moduler på 430 ton og op til 8 naceller ad gangen. Taler vi next generation møller af nye og større dimensioner vil Rotra Vente og Rotra Mare også kunne følge med og laste moduler der er endnu større og tungere.

Skibene sejler mellem produktionsfaciliteter i England, Danmark og Tyskland. Gennem de sidste 12 måneder har Rotra-skibene transporteret mere end 200 offshore-naceller, mere end 500 tårnsektioner og sidst men ikke mindst mere end 200 75-meter vinger til Siemens’ offshore mølleparker – fordelt over mere end 100 afskibninger og 200 havne kald/operationer. deugro er en verdensomspændende virksomhed, der har erfaring med vanskelige transportopgaver inden for vindmølleindustrien, olie- og gas-sektoren, minedrift og en lang række andre industrigrene. deugro designer transporten til den specifikke opgave eller udvikler som i tilfældet med ro-ro-skibene bæredygtige løsninger for gentagne transporter. I Danmark har fokus især været på vindmølleindustrien. deugro overvåger transporten og sikrer, at den lever op til alle krav til sikkerhed både for miljø og medarbejdere.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

34 FREMTID – ANALYSEINDUSTRI.DK

REN ENERGI VINDER PÅ KABEL Foto: Energinet og Red Star foto

Med større sammenkobling af energi­nettene i Europa, senest beslutningen om Viking Link til England, bliver vindenergien mere konkurrencedygtig. Danmarks verdensrekorder i andelen af vind i elproduktionen har indtil nu været drevet af målrettet støtte til at opstille vindmøller på land og på havet. Energiforsyning fra ved­ varende energi bliver den billigste energiform, og inden for en årrække kan udbygning af vedvarende energi ske på markedsvilkår uden støtte. Sådan lyder Energikommissionens vurdering, der ligger til grund for regeringens målsætning om mindst 50 procent vedvarende energi i 2030. De kommercielle forudsætninger for denne udvikling styrkes af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts godkendelse i sidste måned af Viking Link-kablet mellem Danmark og Storbritannien. Sammen med energinettet mellem de skandinaviske lande, mellem Danmark og Tyskland og COBRA-kablet til Holland, som er under konstruktion, skaber det nemlig et samlet energimarked. Dermed kan overskydende ren strøm fra vindkraft overføres til markeder, hvor den erstatter f.eks. strøm fra CO2-forurenende kulkraftværker. – Selvfølgelig vil der være dage, hvor det blæser både i Storbritannien og i Danmark, men generelt er der en stor forskydning i vind-

Ilandføring af COBRA kablet på Fanø.

forholdene. Dertil kommer tidsforskellen mellem landene, der gør, at morgen- og aften-peaket i forbruget er en time forskudt, siger Martin Risum Bøndergaard, politik- og analysechef i Vindmølleindustrien og fortsætter: – Potentialet i Viking Link er stort, fordi det øger Danmarks forsyningssikkerhed og forbedrer vores i forvejen gunstige placering på ”silkevejen for grøn strøm”. Strøm er en vare præcis som bacon og insulin, og derfor skal vi i Danmark udnytte, at vi kan producere en attraktiv vare, som udlandet efterspørger, og

som vi selv skal bruge meget mere af i fremtiden. Viking Link og de øvrige kabler er med til at sikre bedre priser for den grønne strøm. Det har betydning for den fremtidige udbygning af grøn energi i Danmark, hvor den statslige støtte gives efter udbudsbaseret konkurrence mellem offshore og onshore vindmøller og solenergi. – Alene Viking Link anslås at øge værdien af den danske strøm­ produktion fra vindmøller med 1-1,5 øre pr. kWt. Det lyder måske ikke af meget, men når budloftet i den aktuelle udbudsrunde er sat til

13 ører, svarer forøgelsen til ti procent lavere tilskudsbehov, forklarer Martin Risum Bøndergaard. Alle prognoser i og uden for Dan-

mark peger på generelt stigende elpris. Sammenholdes det med faldende priser på produktionen af strøm fra vindmøller både til havs og til lands betyder det, at vindenergien inden for en overskuelig fremtid vil være uafhængig af tilskud: – På et tidspunkt bliver vi uafhængige af tilskud. Vi ved bare ikke hvornår. Forventningen er, at den tilskudsfri epoke vil indtræffe

i perioden 2020 til 2030, og mon ikke det kommer før end vi aner, som det er sket med de seneste års store prisfald, siger Martin Risum Bøndergaard. I forhold til regeringens mål om 50 procent vedvarende energi i 2030 er én vej handlen med CO2-neutral strøm via Viking Link og andre kabler én vej. Vindmølleindustrien efterlyser imidlertid flere tiltag, nemlig, at vi bliver bedre til at lagre den grønne strøm og anvende den på flere felter. – Vi skal blive bedre til at bruge el til opvarmning og transport; altså varmepumper og elbiler. Det er i høj grad et afgiftsspørgsmål. Det gav mening at lægge afgift på el-opvarmning, da strømmen var ”sort”, men i dag, hvor strømmen er grøn, giver det mening at lette afgiften og bruge el meget mere, argumenterer Martin Risum Bøndergaard. Viking Link ventes at stå færdig i december 2022. Tekst: Steen Blendstrup

FAKTA Ud fra en vugge-til-grav-betragtning er vindenergi en af de reneste energikilder overhovedet. Energiforbruget til møllens produktion dækkes inden for det første halve års drift, hvorefter vindmøllen leverer ren energi de næste 25 år.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

LOCKOUT/ TAGOUT

ICM SIKKERHEDENS ABC

ICM dækker hele spektret af personlige værnemidler (PPE). På offshore-området er der p.t. fokus på tre områder, hvor man oplever meget alvorlige skader: lockout/tagout-systemer, arc flash (sikring ved lysbue/kortslutning) samt værktøjssikring.

ARC FLASH

”Vores mål er at finde de rigtige løsninger, og vi udfordrer ofte status quo. Vi ser på virksomhedens samlede behov på arbejdsmiljøområdet og gennemfører en ”Safety Walk” i tæt samarbejde med kunden, så alle aspekter er afdækket”, siger salgsdirektør Nils Lykke Rasmussen, ICM.

OFFSHORE-SIKKERHED

DROPPED OBJECTS

ICM dækker hele spektret fra brandhæmmende arbejdsbeklædning til miljøbeskyttelse f.eks. ved læk af kemikalier. Med henblik på personskader i offshore-industrien har ICM særlig fokus på lockout/tagoutsystemer, der sikrer, at maskiner er koblet fra under vedligeholdelse, Arc flash – tøj, handsker, hjelm/visir m.v., der sikrer medarbejderen ved lysbue/kortslutning, og dropped

objectsikring, så man undgår, at værktøj og andet tabes under arbejde i højden. ”Vi leverer en komplet personpakke, som er designet til den enkelte medarbejder og kan levere direkte, også hvis medarbejderen sidder på et hotel og venter på at sejle ud til en boreplatform eller skal op i havvindmøller”.

BEKYMRINGSFRI SERVICE

Ud fra personpakken kan medarbejderen med personligt login få adgang til de værnemidler, der passer til de specifikke arbejdsopgaver. ICM registrerer alle indkøb og overvåger, at udstyret, hvor det er påkrævet, bliver indkaldt til årligt syn og bliver certificeret efter forskrifterne. ”Det er en customized e-handelsløsning,

hvor kunden forbliver bekymringsfri, men hvor sikkerheden på arbejdspladsen er i top: Your Health and Safety – Our Moment of Truth”, slutter Nils Lykke Rasmussen.

SIKKERHED I OVER 70 ÅR

ICM A/S har over 70 års erfaring inden for personlige værnemidler og arbejdsmiljø produkter og leverer til stort set alle brancher. I dag er ICM A/S en af Skandinaviens største virksomheder på området med en omsætning på omkring 400 mio. kr.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: maerskoil.dk

Foto: maerskoil.dk

ANALYSEINDUSTRI.DK – FOKUS 35

NORDSØAFTALEN VIRKER Gretchen Watkins, CEO, Maersk Oil.

Planen for renovering af Tyra-feltet er netop blevet godkendt af Energi­ styrelsen.

adgang til infrastrukturen. Det vil gøre det mere attraktivt at udvikle mindre oliefund.

Energistyrelsen kunne for en måned siden godkende den plan for fuld genopbygning af Tyra-feltet, som Maersk Oil indsendte på vegne af sine DUC-partnere tidligere på året. Dermed fungerer den aftale om den fremtidige udvikling i Nordsøen, som regeringen med bred støtte i Folketinget vedtog i marts. Nordsø-aftalen understøtter med en midlertidig skatterabat på olie- og gasudvindingen frem til 2025 den fremtidige udnyttelse af ressourcerne i Nordsøen. Aftalen indebærer en fuld genopbygning af Tyrafeltet og forbedret tredjeparts­

Selvom Danmark satser på ved­ varende energi, således at 50 procent af energiforbruget dækkes ad den vej fra 2030, og at vi i 2050 vil være helt uafhængige af fossile brændstoffer, er aftalen vigtig for forsyningssikkerheden her og nu, og man forventer at kunne udvinde yderligere 129 mio. tønder olie i Nordsøen. Dermed sikres fort­sat ud­vinding af olie og gas til gavn for samfundsøkonomien og tusindvis af arbejdspladser i off­shoreindustrien mange år ud i fremtiden. – Aftalen bekræfter Maersk Oils engagement i investeringer i den

fremtidige olie- og gasudvinding i Nordsøen, i særdeleshed den danske del. Anerkendelsen af fælles interesser mellem regeringen og industrien i investeringer som denne kan stå som forbillede for den type samarbejde, som vil understøtte værdiskabelse i mange årtier frem, siger Maersk Oil Chief Executive Gretchen Watkins. Aftalen er fuldt finansieret med

indførelse af udbytte fra Vækstfonden og Eksportkreditfonden samt afskaffelse af Forskudsmomsordningen. Endvidere vil den midlertidige skatterabat skulle tilbagebetales, hvis olieprisen atter stiger til over 75 dollars pr. tønde. Dertil kommer skatter og afgifter, når også mindre Logoet:

oliefund bliver udnyttet. Nordsø-­ aftalen har også en miljøvinkel, nemlig at der etableres en pulje på 100 mio. kr. til grønne initiativer i forbindelse med olie- og gasindvindingen. Renoveringen af Tyra-feltet er nødvendig, fordi havbunden under anlægget er sunket med op til fem meter som følge af mange års gasproduktion i feltet. Ombygningen vil medføre et produktionsstop mellem december 2019 og marts 2022. Sammenlagt repræsenterer renoveringen en investering på 20 mia. kr. som fastholder feltets rolle som knudepunkt i olie- og gasudvindingen i hele den danske del af Nordsøen. Investeringerne giver mulighed farvekode:

Drone-inspektion Dronefotos erstatter manuel inspektion. Kameraet bliver teknikerens øje. Dronefoto Nord demonstrerede hvor detaljeret dronefotografering kan inspicere vindmøller, da VG’erne på en mølle skulle inspiceres ved en nyopført vindmøllepark nær Lyngdrup. Der var mistanke om, at de var blevet beskadigede under installationen. – Gennemfotograferingen tog en time, og det blev konstateret, at VG’erne ikke havde taget skade. Til gengæld viste billederne, at vingerne havde skader på savtakkerne, hvilket ellers ikke ville være opdaget, fortæller direktør Bastian Bæk. Her var tale om en inspektion af en vindmølle på land, men Dronefoto Nord er også klar til at stå til søs. – Dronerne klarer opgaven uden problemer selv ved høj vindstyrke, siger Bastian Bæk og fortsætter:

– Vi styrer dronen, mens en tekniker udpeger de detaljer, der ønskes foto af. Det er en langt hurtigere metode end at sende en mand ud på manuel inspektion af møllevingerne. Droneinspektionen kan let udføres, når der alligevel sendes teknikere ud. På trods af turbulensen omkring vingerne kan dronerne komme forbløffende tæt på og endvidere zoome ind på de detaljer, teknikeren ønsker. Kameraet er gyrostabiliseret, så billederne bliver helt skarpe. Dronefoto Nord tilbyder et alternativ til traditionelle inspektioner, hvor hver mølle gennemfotograferes fra alle sider. Billedematerialet kan efterfølgende ses online, hvor en tekniker efterfølgende kan gå det igennem. Alle fotos registreres med GEO-tagging, så

DRONEFOTO NORD programmet automatisk lokaliserer og grupperer billederne efter emne, hvilket mindsker fejlraten og forbedrer arbejdsprocedurerne. Dronefoto Nord tilbyder visuel inspektion med både foto og videooptagelser. Det sidste har man f.eks. gjort som registrering ved opførelsen af en vindmølle på land for GK Energi. Dronefoto Nord har eksisteret siden 2014 og gennemført fotoopgaver i en lang række brancher. – Vores indgangsvinkel er vindmøller, men droneinspektion kan bl.a. også benyttes på boreplatforme, hvor det ellers er svært at få adgang uden stillads eller med rope access. Dronefotografering er en fleksibel løsning, slutter Bastian Bæk.

C M Y K

80 80 80 80

C M Y K

80 59 19 2

C M Y K

80 59 19 27

for indtægter til statskassen på op til 26 mia. kr. frem mod 2042 foruden de afledte effekter af beskæftigelsen i offshoreindustrien. Tekst: Steen Blendstrup

FAKTA DUC gennemfører fuld genopbygning af Tyra-feltet. Kulbrintefradraget hæves fra 5 procent årligt til 6,5 procent årligt og satsen for saldoafskrivninger i kulbrinteskatten hæves fra 15 til 20 procent. Aftalen sikrer en investering på 20 mia. kr. og udvinding af forventet 129 mio. tønder olie.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK Font:

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD DRONEFOTO NORD Rounden Elegance Kan hentes her: http://www.dafont.com/rounded-elegance.font?fpp=100&e=on&l[]=10&l[]=1 Størrelse: 36


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

36 FOKUS – ANALYSEINDUSTRI.DK

FOKUS PÅ SIKKERHED 365 DAGE OM ÅRET Foto: Fotolia

Sikkerheden ude på boreplatforme har gennem tiderne været til debat, men sikkerhedsniveauet er højt, mener Arbejdstilsynet.

Foto: Arbejdstilsynet

ulykker på en olieplatform i Den Mexicanske Golf, som verden endnu havde set. Dengang eksploderede og sank olieboreplatformen Deep Water Horizon. 800 ton råolie løb ud i havet, og 11 oliearbejdere omkom. Det var en tragedie, som ikke måtte ske igen, og fra EU’s side skærpede man derfor sikkerheden med et direktiv, der når sin sidste fase i sommeren 2018. Men der er sket meget siden den fatale dag i Mellemamerika. Off­ shorebranchen er generelt meget opmærksom på, at sikkerhed er med øverst på dagsordenen. Det bekræfter man hos Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med de sikkerheds- og sundhedsmæssige aspekter på de danske offshoreanlæg i Nordsøen. Anne Skov Strüver er kontorchef for Offshore Olie & Gas i Arbejdstilsynet, og hun konstaterer, at branchen har stort fokus på sikkerhed og sundhed:

Foto: Fotolia

I april 2010 skete en af de værste

forbindelse med boring af en brønd 250 km ude i Nordsøen kræver forpligtelse hos de ansvarlige. Det kræver forpligtelse fra topledelse og ned til den enkelte medarbejder på tværs i virksomheden og i branchen. At udføre komplekse og store operationer på et meget begrænset areal med store logistiske udfordringer, også med hensyn til leverancer og forsyninger offshore mv., kræver simpelthen et omfattende og velsmurt ledelsessystem. Det kræver medarbejdere, som er veluddannede og erfarne, ikke kun inden for de enkelte fagdiscipliner, men også inden for sikkerhed og sundhed. På trods af kompleksiteterne er der ingen nemme genveje eller kompromiser med hensyn til sikkerhed og sundhed på søen. For, som Anne Skov Strüver siger, så kræver det fokus på planlægning og styring af de enkelte aktiviteter, der skal udføres – ikke mindst grundige risiko­ vurderinger: – Vores generelle billede er, at sikkerhed og sundhed er en fuldt integreret del af arbejdslivet i branchen, og at alle medarbejdere har både ret og pligt til at gribe ind, hvis de observerer noget, de synes er sikkerhedsmæssigt tvivlsomt. Tekst: Jørn Sørensen

– Vi oplever generelt åbenhed og

dialog om arbejdsmiljøudfordringer og et fortsat fokus på, at et lavt antal arbejdsulykker i forhold til andre brancher aldrig må blive en sovepude. Det underbygges af et fortsat meget lavt antal arbejdsulykker i både 2015 og 2016, siger hun og pointerer, at én ulykke dog altid er én for meget. Arbejdstilsynet kan også konstatere, at andre brancher er begyndt at se i retning af offshorebranchen, når man skal etablere en professionel sikkerhedskultur, hvor man lærer af fejl, nærved-hændelser og arbejdsulykker: – Der er god inspiration og læring at hente i offshore olie- og gasområdet, hvor man i dag udarbejder ledelsessystemer for sikkerhed og sundhed. Eksempelvis udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, som er helt central, fordi disse risici og risici for større miljøhændelser skal identificeres, før der sættes nye anlæg i drift, eller når

FAKTA Offshoresikkerhed og sundhed kræver: • åben dialog i branchen og mellem branchen, arbejdsgivere, arbejdstagere og myndigheder • at arbejdet med sikkerhed og sundhed er en integreret og essentiel del i virksom­ hederne • at der etableres en sikkerhedskultur i branchen og i den enkelte virksomhed • at der arbejdes kontinuerligt med at fastholde og udvikle kulturen hos alle medarbejdere Kilde: Arbejdstilsynet

NORDSØEN ER ET FORBILLEDE

Anne Skov Strüver, kontorchef for Offshore Olie & Gas i Arbejdstilsynet.

der skal ske ændringer af anlæggene eller af arbejdsgangene. Det handler om, at virksomhederne skal vælge sikkerhed og sundhed til som et aktiv ude på arbejdspladsen for både virksomhed og medarbejdere. Den indsats er ikke noget, man kun

arbejder aktivt med et par gange om året, forklarer Anne Skov Strüver. Det kræver derimod ikke megen fantasi at forestille sig, at sikkerhed på arbejdspladser til havs er en serie af komplekse forhold, der skal gå op i en højere enhed. Men når det

er lykkedes så godt, er det takket være en velfungerende ledelse og en veluddannet gruppe medarbejdere: – At etablere og fastholde et højt ni-

veau for sikkerhed og sundhed på et olie-gas-producerende anlæg eller i

Det trækker store overskrifter, når der sker voldsomme ulykker med olieboreplatforme, eller når en transporthelikopter styrter ned i Nordsøen. Men faktisk er arbejdsmiljøet i offshoreindustrien i de fleste tilfælde langt bedre end på byggepladser på land. Det er miljøkonsulent Jan Toft Rasmussen, Dansk Metal, ikke i tvivl om. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk ANNONCE

Investér i

BØLGEKRAFT - oceanwavepower.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Hans Søndergaard – soendergaard.com

ANALYSEINDUSTRI.DK – INDBLIK 37

– Sikkerhed er vores ”license to operate”, siger direktør i brancheorganisationen Olie Gas Danmark, Martin Næsby.

HER ER SIKKERHED EN LIVSSTIL Olie og gasindustrien har blikket stift rettet mod sikkerhed – og det virker. Trods potentiel fare, er der rekordfå arbejdsulykker. De arbejder med produktion af olie og gas langt ude på Nordsøen, på installationer, der rummer både lufthavne, produktionsanlæg og hoteller. Af samme grund tror mange, at de må opleve en hel del arbejdsulykker.

“Det handler om at have et safety mindset.” Men antallet af ulykker i dansk offshore-industri er få. Faktisk så få, at risikoen for at komme til skade her er langt mindre end i en sammenlignelig dansk onshore-virksomhed.

Forklaringen skal findes i branchens kompromisløse forhold til sikkerhed. Den er en integreret del af kulturen og dermed nærmest en livsstil, forklarer direktør i brancheorganisationen Olie Gas Danmark, Martin Næsby. – Der tænkes altid i sikkerhed – også på land. I kontorbygningerne er der f.eks. forbud mod at gå ned ad trappen, uden at holde i gelænderet. Man går heller ikke på trappen uden at have låg på kaffekoppen eller samtidig med, at man skriver en SMS. Det handler om at have et safety mindset, siger han og nævner, at også medarbejdere, der normalt befinder sig på landjorden af og til har opgaver offshore. Derfor er det vigtigt, at alle uden undtagelse har procedurerne på rygmarven. I branchen opgør man antallet af arbejdsulykker pr. én mio. mandetimer. Og det tal er gennem de seneste årtier faldet, så der sidste

år samlet set for både branchens onshore og offshore aktiviteter blev registreret to ulykker. Det er væsentligt færre end i den traditionelle industri på landjorden.

“Vi fortsætter med at forfølge vores mål om helt at eliminere ulykker.” Martin Næsby kalder da også sikkerhed for branchens ”license to operate”, og fortæller, at man også på det organisatoriske plan udfolder store anstrengelser for at øge sikkerheden. – I regi af Olie Gas Danmark afholdes eksempelvis hvert år en sikkerhedskonference for hele indu-

strien. I den forbindelse har vi bl.a. haft en formel 1 executive, en bjergbestiger og en ubådskaptajn inde for at holde oplæg og fortælle om den måde, man håndterer sikkerhed på i disse sammenhænge. Det har været meget givende og lærerigt.

– Vi ved, at olie og gasindustrien i nogle af de andre nordsønationer er endnu bedre til det her end vi er, så vi fortsætter med at forfølge vores mål om helt at eliminere ulykker, lyder det. Tekst: Frank Ulstrup

I forhold til at lade sig inspirere af

andre, har Olie Gas Danmark for halvandet år siden iværksat et sikkerheds-samarbejde med Metroselskabet, som i øjeblikket bygger i den københavnske undergrund. For selvom de to brancher på overfladen ser vidt forskellige ud, er der vigtige fællestræk. Det handler bl.a. om, at de begge borer i undergrunden, og at arbejdsstyrken udgøres af mange forskellige nationaliteter. – På den måde er det faktisk mange af de samme udfordringer, vi står over for, siger Martin Næsby og pointerer, at bestræbelserne på at opnå endnu sikrere arbejdspladser fortsætter.

FAKTA Olie Gas Danmark er brancheorganisation for de virksomheder i Danmark, der er beskæftiget i upstream olie- og gassektoren. Det er såvel de olieproducerende virksomheder, som partnere, underleverandører og serviceselskaber, der opererer inden for efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark.

DET GODE LANGDISTANCEFORHOLD Maskiner i automationen kan serviceres via fjernopkobling. Det gør det vigtigt at kunne styre, hvem der har adgang til hvad. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Jeppe Bøje Nielsen

38 FOKUS – ANALYSEINDUSTRI.DK

NORDSØ-AFTALEN SIKRER OLIEINDUSTRIEN

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt forbereder regeringens energiudspil, som forventes sidst på året.

Forårets aftale har sikret dansk olieindustri, fastslår energi-, forsy­ nings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, der er på vej med regering­ ens energiudspil. Efter flere måneders intense forhand-

linger mellem Dansk Undergrunds Consortium, DUC, og finansministeriet faldt den såkaldte Nordsø­ aftale på plads i marts. Det centrale Tyra-felt stod ellers foran lukning, fordi årtiers udvinding af gas og olie havde sænket havbunden og bragt platformen faretruende nær havoverfalden. En skatterabat til DUC fik aftale i hus. Flere måneder efter er energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt stadig begejstret for resultatet af forhandlingerne. – Jeg er meget glad for den aftale. For den baner vej for, at vi kan få de resterende ressourcer op. Aftalen er med til at sikre, at vi stadig har en stor olieindustri i Danmark, siger Lars Chr. Lilleholt, og han peger på, at aftalen har sikret tusindvis af arbejdspladser. Det vurderes, at der alene i Esbjerg vil blive etableret 4.000 arbejdspladser i forbindelse med genopbygningen af Tyra-feltet.

Ministeren peger på, at aftalen sikrer,

at de resterende olie- og gasforekomster i Nordsøen kan hentes op, også de forekomster man ellers ikke ville have haft mulighed for at udnytte. – Det giver os mulighed for at udvinde olie og gas fra mindre felter i nærheden, forklarer Lars Chr. Lilleholt, der mener, at man ikke kan undervurdere Nordsøens betydning for hele den danske samfundsøkonomi. – Vi vil med denne aftale være nettoeksportør af olie til 2026 og af gas til 2032, så olie og gas vil fortsat spille en meget stor rolle i den danske energiforsyning. Vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, men der er meget lang vej derhen. Der vil i mange år frem være behov for gas i den danske energiforsyning. Vejen mod det fossilfrie Danmark

er dog ved at blive lagt. Lars Chr. Lilleholt i starten af det nye år fremsætte regeringens nye energiudspil, der skal lægge grundlaget for, at Danmark kan leve op til de internationale forpligtelser i Paris-aftalen indgået efter COP 21 i 2015. Det skal ske så tilpas tidligt, at en ny

energiaftale kan forhandles på plads inden et nyt folketingsvalg, som Lars Chr. Lilleholt udtrykker det. Som en forløber til energiudspillet offentliggjorde et udvalg nedsat af regeringen rapporten ”Energikommissionens anbefalinger til fremtidens energipolitik” i april. Først og fremmest er ministeren begejstret for kommissionsudvalgets anbefaling af konkurrence mellem teknologierne. – Konkurrence er en klar og tydelig anbefaling. Den billigste teknologi skal vinde. Hvis vi skal nå målet om at være fossilfri, så skal der være konkurrence, siger Lars Chr. Lilleholt.

– Allerede i dag kan vind være billigere end kul. Det er den nye havvindmøllepark Kriegers Flak et konkret eksempel på. Rapporten anbefaler, at det danske energisystem lægges om, så elektricitet kan bruges til at dække Danmarks behov for både varme, produktion og transport. Det er en anbefaling, ministeren er enig i. – Vi skal bruge el i flere dele af forsyningen. 70 procent af vores elforbrug dækkes i dag af vedvarende energi. Det vil stige i de kommende år. Før i tiden fik vi at vide, at vi skulle spare på strømmen. Vi skal ikke spare i fremtiden, for der bliver rigelige mængder af grøn el.

En af udfordringerne ved den

En anden stor udfordring ved at

vedvarende energi er, om den kan konkurrere med de traditionelle, fossile brændsler, især hvis elprisen – som man har set det i perioder – er meget lav. – Jeg tør ikke spå om elpriserne. Det er ligesom aktiekurserne. De går op og ned. Men ved at give mulighed for konkurrence mellem teknologierne kan vi sikre den bedst mulige energiform og høj effektivitet, lyder det fra Lars Chr. Lilleholt, som er optimist:

fjerne den fossilt baserede energi er forsyningssikkerheden, hvor Danmark i dag er blandt de bedste lande i verden. – Danmark har allerede vist, at man kan have en høj andel af vedvarende energi og samtidig have en høj forsyningssikkerhed. For at det kan fortsætte, skal vi have et tæt internationalt energisamarbejde, siger Lars Chr. Lilleholt og tilføjer: – Her er Norden allerede et forbillede, hvor vi f.eks. køber el baseret

på vand fra Norge, når vi mangler strøm. Lars Chr. Lilleholt ser også et stort eksportperspektiv i den grønne udvikling. – Hele ti procent af den samlede vareeksport er i dag energirelateret udstyr. Vi ligger på 79-80 mia. kr., men vi skal have eksporten op på 140 mia. kr. i 2030. – Vi er et foregangsland, et land man kigger hen til. I hele verden skal der frem mod 2030 investeres i energiudstyr for at leve op til aftalerne i Paris. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at Danmark får sin fornuftige andel af denne vækst, slår Lars Chr. Lilleholt fast. Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA Energikommissionens rapport Til efteråret præsenterer regeringen sit nye energiudspil. Det kommer til at bygge på bl.a. rapporten ”Energikommissionens anbefalinger til fremtidens energipolitik”, som kan hentes her: http://efkm.dk/media/8275/energikommisionens-anbefalinger_opslag.pdf.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEINDUSTRI.DK – MULIGHEDER 39

LAD ANDRE LANDE UDNYTTE NORDSØENS VINDENERGI Foto: Thomas Brolyng Steen

Nordsøen er Europas mest attrak­ tive område for havvindmøller, og Danmark kan høste store gevinster ved at give andre lande adgang, siger Jan Hylleberg, Vindmølle­ industrien. Nordsøen har været en guldgrube for Danmark. Havområdet har gjort Danmark mere end selvforsynende med olie siden begyndelsen af 1980’erne. Olieeventyret er på vej mod sin afslutning, men nu tager de store havvindmøller over, og her er potentialet mindst ligeså stort, hvis vi griber mulighederne strategisk rigtigt an, vurderer adm. direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg. På baggrund af en rapport fra

WindEurope, ”Unleashing Europe’s offshore wind potential”, har Jan Hylleberg anslået, at 80 procent af EU’s kommende havmøllekapacitet kan placeres i Nordsøen. Det giver Danmark en mulighed for at sikre nye gevinster. – Der er ingen tvivl om, som rapporten viser, at generelt er det på havet, der er et stort potentiale. Her er Nordsøen det største og mest attraktive område af de tre hav­områder, rapporten omhandler, hvor de to andre er Atlanterhavet og Østersøen, forklarer han og tilføjer: – Rapporten viser også, at vi som kongerige har det næststørste potentiale at arbejde med blandt samtlige EU-lande. Perspektiverne er så store, vurderer Jan Hylleberg, at branchen og politikerne snarest må sætte sig sammen og indlede drøftelser. – Der er en række vigtige emner, som kræver strategiske overvejelser. Hvordan sikrer vi f.eks., at de danske operatører får de bedste muligheder for at udnytte denne ressource? Hvordan kan vi bringe Nordsøen i anvendelse til gavn for os selv? – Men vi bliver også nødt til at se på Nordsøen i europæisk perspektiv. Vi skal, hvis Europa skal være grønt og nå de målsætninger, som EU har på længere sigt, udnytte mulighederne i Nordsøen. Vi skal se på, hvad vi skal reservere for os selv, hvad der skal til, for at vi kan nå vores egen grønne omstilling, og hvad det efterlader til brug for de øvrige europæiske lande, siger Jan Hylleberg.

Jan Hylleberg ser et kolossalt, uopfyldt potentiale for Danmark i vindenergien fra Nordsøen.

I dag producerer vindmøller ca. seks

procent af det samlede, danske energiforbrug, men over 40 procent af elforbruget. I rapporten fra WindEurope opstilles et realistisk scenarie, hvor 7-11 procent af EU’s samlede elforbrug i 2030 forventes dækket af vindmøllestrøm. Men ifølge rapporten kan teoretisk op til 25 procent af EU’s elforbrug blive produceret af vindmøller – og det til en attraktiv pris på 54 euro pr. MWh. I dette scenarie spiller Danmark en stor rolle. Danmark er ifølge rapporten nummer to på listen over de lande, der leverer den største andel af den EU’s vindstrøm, overgået af Storbritannien, men efterfulgt af Holland, Tyskland og Frankrig. Derfor kan Danmark ifølge Jan Hylleberg give en hjælpende hånd, når ambitiøse europæiske mål for grøn energi skal realiseres, og på den måde selv opnå en økonomisk

fordel. Og der skal vi turde tænke nyt. – En mulighed er, at vi i Danmark giver andre lande mulighed for at opstille vindmøller i den danske del af Nordsøen. Det er en helt ny idé og et af de emner, som efter min mening skal med i en drøftelse af den danske energipolitik efter 2020, mener Jan Hylleberg. – Vi skal have en bred, strategisk samtale om, hvordan energi og vindkraft ser ud fra 2020 og fremefter. Vi skal åbne vores del af Nordsøen op for andre nationer, men selvfølgelig mangler der lovgivning. Ingen ved endnu, hvordan man lader andre lande komme til, hvordan betalingsmodellen er, eller hvordan det praktisk skal fungere i detaljerne. – Men vi må begynde nu med at opbygge en strategi, sikre at vi som land får mest ud af det og få den nødvendige lovgivning på

plads. Det er ikke simpelt, og det er en proces, som kommer til at tage tid. Vi er henne i slutningen af 2020’erne, før der er konkrete resultater af disse overvejelser. Så det er med at komme i gang. Det vigtigste punkt er ifølge Jan

Hylleberg at få opbygget en infrastruktur, så energien kan transporteres direkte fra de enkelte landes vindmølleparker og ned i Europa. – Der er ingen tvivl om, i hele industrien, at der er brug for noget ny infrastruktur i Nordsøen. Man skal have Nordsøen ind i et sammenhængende, europæisk marked. Hvordan kan vi f.eks. hurtigst muligt få lavet et kabel til England, hvilket også vil hjælpe på værdien af dansk strøm? Det er et af de emner, man kan tage op. Jan Hylleberg peger på en vision, som det danske transmissions­ selskab Energinet.dk har udviklet

sammen med de hollandske og tyske transmissionsselskaber TenneT. Det er en næsten science fiction-­ agtig, kunstig ø placeret centralt i Nordsøen – på Dogger Banke, hvor havdybden er relativ lav. Idéen er at omgive den lille ø med store havmølleparker og lade den optræde som et knudepunkt mellem Danmark, England, Holland, Norge og Tyskland. Øen skal have en total kapacitet på 70.000-100.000 MW (hvilket kan forsyne 70-100 mio. husstande med strøm), og på øen kan strømmen med det samme omformes til vekselstrøm, så man sparer dyre omformere i hvert enkelt af modtagerlandene. Øens placering midt i Nord­ søen gør det billigere og nemmere at lægge transmissionskabler til aftagerlandene omkring Nordsøen, og kablerne kan desuden ifølge Energinet.dk fungere som forbindelsesled for handel med strøm mellem energimarkederne i de deltagende lande. En samarbejds­ aftale om at gå videre med idéen om en sådan ”hub” for vindmøllestrøm blev indgået i marts. Så det er ikke blot en luftig forestilling. – Det lyder måske pudsigt med sådan en ø midt i Nordsøen, men der er alvor i det, og jeg synes, det er et spændende projekt. For det vil gøre det meget nemmere at udnytte det potentiale, som Nordsøen dokumenteret har. Det er også vigtigt, at vi har en konkret vision for, hvor vi skal investere i den nødvendige infrastruktur, slår Jan Hylleberg fast. Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA Vindmølleindustriens talerør Med 250 virksomheder som medlemmer er foreningen Vindmølleindustrien en af de ”tunge” danske branche- og netværksorganisationer. Blandt medlemmerne finder man alle branchens største aktører. Foruden vindmøllefabrikanterne er der energiselskaber og virksomheder, som er af underleverandører af komponenter, service- og rådgivningsvirksomheder. Den danske vindmølleindustri omsatte i 2016 for 118,1 mia. kr., og eksporten på 55,6 mia. kr. udgør 4,1 procent af den samlede danske eksport.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEINDUSTRI.DK


Alle danske virksomheder ligger inde med store mængder data, de ikke anvender, men som – med de rette værktøjer og metoder – let kan udnyttes og omdannes til særdeles værdifuld ledelses- og styringsinformation. Benchmark din virksomhed på kun 20 minutter

DataForBusiness er et værktøj, som giver dig svar på, hvordan din virksomhed kan bruge eksisterende data til at øge viden og vækst. Gå direkte ind på eg.networkedbusiness.org, og tag en gratis og uforpligtende test af din virksomhed:

Analyse Industri #3  

Distributed with Dagbladet Børsen 30th November 2017.

Analyse Industri #3  

Distributed with Dagbladet Børsen 30th November 2017.