Page 1

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE SAMFUND MED FOKUS PÅ BYGGEUDVIKLING OG SMART CITIES

CONTENT WITH A PURPOSE

NR. 5 ∙ JANUAR 2018 ANALYSESAMFUND.DK

Lars Chr. Lilleholt – Energi-, Forsynings- og Klimaminister

SMART CITIES

Byerne skal trække den grønne omstilling, fordi det er her befolkningen kan se effekten af omstillingerne, siger Lars Chr. Lilleholt. Det er også den lære Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt tager med hjem fra sit seneste besøg i USA: – Interessen for energi- og klimatiltag er stor fra enkelte byer og på delstatsniveau. De effektive løsninger findes, når vi kommer ned på byniveau, hvor effekterne kan føles direkte af befolkningen. Her fremhæver Lars Chr. Lilleholt den respons, han fik fra den kinesiske energiminister Nur Bekri, da han besøgte Danmark i september sidste år. Noget, der gjorde personligt indtryk på ham, var, hvor ren luften i Danmark er. Han ønsker det samme i Kina, altså en forbedring, der er til at føle for den enkelte borger.  Læs hele profilinterviewet på side 33

Læs flere reportager på analysesamfund.dk På analysesamfund.dk finder du flere artikler om bl.a. byggeri, byudvikling, miljø, innovation og meget mere.

SMART CITIES

Vægt på City frem for Smart Udviklingen af Smart Cities har to aspekter. Det ene er økonomisk, nemlig hvordan man kan udvikle og servicere byen billigere, det andet er mere blødt og handler om livskvalitet for borgerne. Læs hele artiklen på side 28

LARS STORR-HANSEN

BYGGEUDVIKLING

Ny platform for moderne byggeri

ADM. DIREKTØR I DANSK BYGGERI

”Vi binder Danmark sammen” Læs mere på side 12

Build 4.0 er en åben platform for nye muligheder og perspektiv i byggebranchen. 

Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen januar 2018

Læs mere på side 20 ANNONCE

100% Bæredygtig med Cradle-to-Cradle certificerede Energy+

YTONG POREBETON BYGGESYSTEMER

100% Effektiv og fleksibel projektering med Silka® 100% Genanvendt porebeton med Ytong® Synergi 100% Diffusionsåben efterisolering med Ytong Multipor®

Sæt gang i byggeriet - Kontakt os på telefon 75 89 50 66

100% Backup – Fra teknisk rådgivning til byggeplads!

følg os på LinkedIn

www.ytong.dk


Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

BYGGEUDVIKLING – ANALYSESAMFUND.DK

ANALYSE SAMFUND

PROFILER I DENNE PUBLIKATION

European Media Partner præsenterer denne cross ­media-kampagne Analyse Samfund med fokus på byggeudvikling og Smart Cities.

ud, hvordan byer udvikles og den transformation der følger med, samt hvordan bæredygtighed spiller en stor rolle inden for fremtidens byggeri.

Byggeudvikling

Smart Cities

Først kom industri 4.0, og hurtigt kom en parallel i verdens ældste erhverv, byggeindustrien, nemlig Build 4.0. Et buzzword af et buzzword er blevet definitionen på den udvikling vi står overfor i bygge- og anlægssektoren. Dette betyder at vi for fremtiden skal anse de muligheder de nye teknologier åbner for os. I Danmark har vi udnyttet dette til at udvikle projekter og differentiere os fra resten af verden, hvorfor vi i år 2017 fik udnævnt en dansk by som værende Europas kulturhovedstad. Alt dette er blevet gjort muligt grundet en digitalisering inden for byggebranchen, og derfor sætter denne kampagne fokus på hvordan fremtiden inden for byggeri ser

Elly Kjems Hove Branchedirektør DI Byg

Lars Storr-Hansen Adm. direktør Dansk Byggeri

Martin Brynskov Lektor Aarhus Universitet

Lars Chr. Lilleholt Energi, Forsyningsog Klimaminister

Rigtig god fornøjelse med kampagnen! / Redaktionen

UDVALGT INDHOLD 4

Kronik – Ellen Kjems Hove

6

Otte interessante byggeprojekter

12 Profil – Lars Storr-Hansen 16 Fremtidens byggeri er digitalt 20 Ny platform for moderne byggeri 26 Kronik – Martin Brynskov 30 ITS for alle typer trafikanter 36 Innovation gennem interaktion

ANALYSE SAMFUND

Campaign Managers: Frederik Jensen, Lasse Bentzen frederik.jensen@europeanmediapartner.com lasse.bentzen@europeanmediapartner.com

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSESAMFUND.DK Bygningsdata skal bruges intelligent

Big data kan bruges til både at energioptimere bygninger og sikre optimal performance. Faktisk er det så effektivt, at brugen af data kan reducere energiforbruget med op til 50 procent.

Foto: PR-foto

Smart City er et begreb, som har bredt sig med hast, og en del af Smart City er udviklingen af byrummet, hvor smart-teknologi og opsamling af data bliver en naturlig del af byen.

Foto: PR-foto

Smart City-løsninger skaber byrum i balance

Foto: Blox

Frederik Jensen, Campaign Manager Lasse Bentzen, Campaign Manager

32 Profil – Lars Chr. Lilleholt

DIGITALT INDHOLD Digitalisering rammer nu for alvor byggebranchen. Virtuelle arkitekttegninger, robotter og 3D-print er ved at skabe den største tekniske revolution siden perspektiv­ tegningen.

 

18 Building Green

EKSKLUSIVT FOR WEB

Den store digitale byggevision

Build 4.0, nye byggeprojekter, og IOT… Fremtiden er her nu! Dette er blot få af de emner, du kan blive klogere på i denne kampagne. Vi vil ønske dig god læselyst.

Flere og flere danske byer vil gerne defineres som Smart City. Efter Københavns kommune i 2015 besluttede, at de ville være en Smart City, er resten af Danmarks provins og storbyer begyndt at indføre Smart City-løsninger. Men hvad er definitionen på en Smart City? Er det at være de mest bæredygtige og miljøvenlige, eller er det at være banebrydende inden for teknologi og udvikling? Ovenstående er blot få af de problemstillinger, der vil blive besvaret i kampagnen.

ANALYSESAMFUND.DK

FREDERIKS OG LASSES TIPS!

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

Managing Director: Johan Sollevi Business Developer: Irian Rajic Chief Content Officer: Mats Gylldorff Assistant Editor: Mette Bisgaard Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Rikke Kokholm, Mark Sinclair Fleeton, Tobias Peter-­ sen, Frank Motzkus, Steen Blendstrup, Jørn Sørensen, Julie Gufler Cover photo: Ricky John Molloy Jeppe B. Nielsen Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser. CONTENT WITH A PURPOSE

Følg os digitalt:

@europeanmediapartnerdanmark

analysesamfund.dk

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International. ANNONCE

LÅS DIT VÆRKTØJ TRÅDLØST FRA MOBILEN

VÆRKTØJ LÅST

Hent den gratis app her


b ÉN OG SAMME KONTAKTPERSON b PERSONLIGT ENGAGEMENT b FAGLIGHED, SUND FORNUFT & KØBMANDSKAB b HELHEDSLØSNINGER & FOKUS PÅ MERVÆRDI

Partnerne i LB Consult: Nicolai Juul, Kurt Haudrum Mark og Lars Bager

LB CONSULT er et rådgivningsfirma, der

leverer gennemtænkt byggeteknisk rådgivning. Vores kernekompetencer er bygherre- og ingeniørrådgivning, som vi siden 1992 har mestret på en lang række udfordrende byggeprojekter. Vi tilbyder rådgivning til alle typer byggerier og projekter og arbejder altid målrettet efter at tænke økonomi, bæredygtighed og funktionalitet sammen og få skabt det projekt, der sikrer kunden mest mulig værdi – både nu og i fremtiden.

INGENIØR

BYGHERRE

Det, der kendetegner vores ingeniørrådgivning, er engagement og høj faglighed. Hos LB Consult har vi 25 års erfaring - vi har projekteret alt fra klimasikring af huse og opførelse af boliger og erhvervslokaler til ombygning af sygehuse samt renovering af skoler og institutioner med fokus på bedre indeklima. For at imødekomme dit byggeprojekts specifikke krav, inddrager vi specialiserede ingeniører. Vi vurderer den konkrete situation og informerer dig altid om konsekvenserne ved valg af materialer og konstruktioner.

Vi er passionerede bygherrerådgivere og sætter en ære og dyd i at få optimal funktion, design og kvalitet ud fra projektets rammebetingelser. Dermed sikrer vi funktionelle bygbare løsninger i et integreret design. Det gør vi bl.a. ved at gennemføre en veltilrettelagt proces fra A til Z, hvor projektets formål, vision, anvendelse, brug og drift afklares med projektets interessenter fra start. Vi ved, at de beslutninger, der træffes i projektets indledende fase, er afgørende for indflydelsen på den færdige byggeri, inkl. projektøkonomien.

Montanagade Aarhus | Ejendomsprojekt

Design City | Ny bydel i Kolding

21 lejligheder fordelt på 1.950 m2 samt cirka 285 m2 kælder er opført i Montanagade, Aarhus. LB Consult har stået for teknisk rådgivning og projekteringen af konstruktioner, vvs, ventilation, el og lyd.

For Design City i Kolding fungerer vi både som bygherrerådgivere på anlægsopgaver og konkrete byggeprojekter. Derudover bidrager vi i den tidlige projektudviklingsfase med sparring og rådgivning i forhold til at udvikle 90.000 m2 bydel.

RÅDGIVNING

LB Consult | Aarhus | Kolding | Grenaa

RÅDGIVNING

lb-consult.dk

8625 3355

info@lb-consult.dk


Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK BYGGEUDVIKLING – ANALYSESAMFUND.DK

Foto: PR-foto

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

Fremtidens byggeri handler om samarbejde! Den 30. november 2017 satte DI

Byg – i samarbejde med byggeriets øvrige organisationer – fokus på fremtidens byggeri i forbindelse med en konference på Christiansborg. Ikke helt overraskende var der meget fokus på nye teknologier og digitalisering. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen var blandt oplægsholderne og understregede, at digitalisering er et instrument til at forbedre produktiviteten i branchen. Ministeren har derfor taget initiativ til udarbejdelsen af en ny digital strategi rettet mod bygherre såvel som branchen.

I arbejdet med den digitale strategi er det vigtigt at forholde sig til spørgsmålet om, hvordan man vil digitalisere sig selv? Hvordan vil man høste værdien af den øgede mængde data? Man skal undgå at stille krav til branchen, som efterfølgende risikerer at blive uden værdi, når de rammer den offentlige bygherre. F.eks. når man ikke er i stand til at håndtere en digital aflevering eller modtage et projekt i digitale 3D-modeller frem for fysiske tegninger. Derfor ser DI Byg frem til at deltage med konstruktive input, når ministeren indkalder byggeriets

organisationer til arbejdet med den nye digitale strategi her i det nye år. Hvis vi skal omfavne fremtiden, skal vi kunne se indad. Det gælder uanset om man er bygherre, entreprenør eller materialeproducent. Hvorfor ikke stille spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for at spille de andre stærke – og dermed også mig selv? Den teknologiske udvikling og de nye digitale muligheder er med til at skabe en ny platform for samarbejde i byggeriet. DI Byg ser ikke de nye teknologiske muligheder som et mål i sig selv, men derimod som et middel til at tage et opgør med si-

loerne i byggeriet – og ikke mindst den eksisterende kultur, som er præget af mistillid, budgetoverskridelser, forsinkelser og fejl. Der foreligger et enormt potentiale til forbedringer, hvis byggeriet i højere grad fokuserer på at styrke produktiviteten gennem øget industrialisering og digitalisering. Men det forudsætter, at vi målrettet arbejder på at optimere samarbejdsprocesserne mellem byggeriets aktører. Det forudsætter, at vi i højere grad spørger, hvad vi hver især kan gøre bedre. Politikerne kan stille krav og udarbejde regulering, der understøtter

nye teknologier og samarbejdsformer. Bygherren kan efterspørge og anvende de nye digitale løsninger og samarbejdsmodeller. Endelig kan vi alle være med til at øge investeringerne og anvendelsen af IT i byggeriet, som i dag halter gevaldigt efter industrien. Vi kan med andre ord alle gøre noget. Hvis vi starter med os selv, kan vi i fællesskab være med til at gøre byggeriet stærkere gennem samarbejde. Det er uden tvivl en god forretning for alle! Elly Kjems Hove, branchedirektør i DI Byg ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Isolering skal ikke fylde mere end højst nødvendigt Panelbyg leverer energieffektive isoleringsløsninger til industri, landbrug og parcelhuse, der gør byggeriet billigere, hurtigere og mere pladsbesparende. Isoleringsvirksomheden er i 2017 blevet kåret til Gazellevirksomhed for anden gang på fire år. Medejer af Panelbyg, Tommy Bundgaard, er en glad mand, og det har han også god grund til at være. Panelbyg er nemlig for anden gang på blot fire år blevet kåret til Gazellevirksomhed. – Vi har arbejdet med industri og landbrug i 15 år, og i 2011 valgte vi også gå ind i parcelhusområdet. Vi mente, at de fordele, vi havde i sandwichpanelerne til industri og landbrug, måtte kunne overføres til parcelhusbranchen, hvor der også løbende er stigende krav til isolering, siger Tommy Bundgaard. Giver plads til et ekstra badeværelse Panelbygs isolering til parcelhuse fylder markant mindre end traditionel isolering. Det betyder, at der skal mindre isolering til at opnå den ønskede isoleringseffekt. – Vi kan opnå den samme isoleringsværdi på langt tyndere tykkelse. Det er en fordel, uanset om der er tale

om nybyggeri eller renovering, da det ofte er vanskeligt at få plads til nok isolering, siger Tommy Bundgaard. – Både ved renovering og nybyggeri får du en slankere konstruktion, som reelt gør huset større. I et hus på 170 m2 får du otte m2 ekstra på grund af de tyndere vægge. Det er et ekstra badeværelse på det samme areal, tilføjer han.

– Der er i mange tilfælde ingen grund til at opføre en dyr mur på en halv meters tykkelse, når du kan få den samme isolering med et sandwichpanel på 100 mm, afslutter Tommy Bundgaard.

Hurtigt, rationelt byggeri til industri og landbrug Panelbygs sandwichpaneler leveres efter mål til opførelse af bl.a. industri- og landsbrugshaller. De præfabrikerede stålpaneler er nemme at arbejde med og reducerer omkostningerne ved opførelsen. – Sandwichpanelerne har en god isoleringsevne og er hurtige at montere. Det gør det muligt at fjerne en del af omkostningerne ved et ellers timetungt byggeri, siger Tommy Bundgaard.

Panelbyg ApS · Gråhedevej 7, Ådum · 6880 Tarm · Tlf.: +45 88321770 · info@panelbyg.dk


Laserscanning på Ny Herlev Hospital

TVILUM LANDINSPEKTØRFIRMA A/S SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN.

Tvilum Landinspektørfirma A/S er en af de førende aktører inden for rådgivende landinspektørvirksomhed. Vores medarbejdere er højt kvalificerede og har mange års erfaring i rådgivning og udførelse af alle typer af matrikulære, tekniske og ejendomsjuridiske sager. Kvalitet, fleksibilitet og troværdighed er blandt firmaets hovedværdier. Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde med dig som kunde, og på at levere det bedste produkt på markedet.

HILLERØD +45 48 25 11 00

Vi tilbyder rådgivning indenfor følgende fagområder: Bygherrerådgivning Ejerlejligheder Arealberegning (BBR, Bebyggelsesprocent mv.) Projekteringsgrundlag Teknisk opmåling og afsætning Udstykning og matrikulære ændringer Kortlægning med drone Laserscanning, 3D-modellering & visualisering For yderligere informationer er du velkommen til at besøge os på www.tvilum.dk eller ringe på tlf. 48 25 11 00.

KØBENHAVN

AALBORG

tvilum.dk tvilum@tvilum.dk CVR 27 93 03 95


Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Adam Mørk

Foto: Adam Mørk

Foto: Fællestegnestuen

BYGGEUDVIKLING – ANALYSESAMFUND.DK

Foto: Adam Mørk

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

GREEN SOLUTION HOUSE

KAMELEN

CIRCLE HOUSE

FREDENSBORG SKOLE VILHELMSRO

BYGGERIET i Rønne er et af verdens mest fremsynede grønne byggerier og udspringer af et ønske om at skabe et bæredygtigt hotel og konferencecenter på Bornholm. Målet er at tiltrække 20.000 flere erhvervsturister om året og alle der tjekker ind bliver mødt af en helt ny verden inden for bæredygtighed. Det gælder bl.a. gulvtæpper, der renser luften og et særligt affaldssystem, der omdanner skrald og madrester til varme, elektricitet og gødning. Dertil kommer en enestående mulighed for, at man som gæst kan styre sit eget indeklima på værelset via en tablet.

KØBENHAVNS nyeste bydel rejser sig nærmest op fra havet i takt med, at der bliver tilført stadig mere jord. Og lige her på kanten af Øresund finder man Københavns Miljøcenter Nordhavn (KMC) – også kendt som ”Kamelen” på grund af sin skulpturelle silhuet – der danner en beskyttende væg mellem et fredet naturområde på den ene side og en byggeplads på den anden. Her analyserer og håndterer centrets medarbejdere forurenet jord og sikrer dermed, at deponering af jord fra Københavns byggepladser sker på en miljømæssig forsvarlig måde.

VELKOMMEN til skolen i skoven tegnet

GREEN Solution House byder således indenfor til et væld af løsninger inden for økologi og bæredygtighed. Lige fra indretningen og interiøret til urte- og køkkenhaven, der udgør en vigtig del af restaurantens menu. Men det er meget mere end en bygning. Det er et kvarter og et fællesskab, der samles for at udforske og demonstrere cirkulær bæredygtighed og udvikler innovative grønne løsninger. Og så er det en del af Bornholms branding-projekt Bright Green Island, der skal gøre solskinsøen energimæssigt selvforsynende senest i 2025.

KMC blev opført i 2013, som det første

CIRCLE House i Lisbjerg uden for Aarhus er Danmarks første cirkulære boligbyggeri. Det betyder bl.a., at byggeriet skal kunne skilles ad igen, og at 90 procent af de anvendte byggeelementer kan genbruges – næsten som LEGO-klodser. Det har stillet både ingeniører og arkitekter over for en række udfordringer. Ikke mindst, da man har valgt at bygge i betonelementer, der sædvanligvis støbes sammen med mere beton, men som man her har valgt at erstatte med demonterbare stålbeslag og kalkmørtel, der kan spules væk med højtryksrensere og dermed sikre en nemmere adskillelsesproces ved genanvendelse.

DGNB-certificerede kontor- og erhvervsbyggeri i Danmark efter pilotordningens afslutning. Byggeriet er et nulenergi-byggeri, hvilket bl.a. er opnået ved hjælp af solceller, solfangere, jordvarmeanlæg og opblandingsventilation med varmegenvinding, hvilket gør huset selvforsynende med energi. Facaderne i rustrød cortenstål og græs på taget er med til at skabe en bæredygtig og robust kobling til omgivelserne – ligesom tagets grønne beplantning hjælper afvanding ved kraftig regn og bidrager til områdets biodiversitet.

DE cirkulære principper har også betydet,

at arkitekter fra bl.a. Vandkunsten har måttet være grundige med at udvikle meget få og meget enkle byggekomponenter. Hvor et almindeligt byggeri består af 20-30 forskellige elementer, består Circle House kun af otte. Lovgivning er en anden vigtig del af processen, hvor man skulle sikre hele materialeflowet, så der ikke vil opstå unødige problemer med genanvendelse af de anvendte materialer. Dermed fordrer et byggeri som Circle House en helt ny måde at bygge på og dets 60 almene boliger forventes færdige i 2020.

af RUBOW Arkitekter med Fredensborg Kommune som bygherre – beliggende på kanten af byen og den omkransende natur. Med Fredensborg Skole Vilhelmsro ønskede man at bygge en skole med naturen som inspirationskilde og mulighed for at tage naturen ind og skabe en unik synergi mellem byggeriet og det omgivende landskab.

SKOLEN er opdelt i mindre huse, der nærmest står på tæer – næsten som om de ønsker at forstyrre naturen så lidt som muligt – med glidende overgange mellem ude og inde, der giver helt nye måder at tilrettelægge undervisningen på og med plads til både læring og leg. Ønsket om at skabe et bæredygtigt forbillede for fremtidige skolebyggerier har også betydet, at der er indtænkt en lang række klimatilpassede løsninger. Bl.a. et jordvarmeanlæg nedgravet på de store engarealer der omgiver skolen, anvendelse af genanvendelige materialer samt et solvarmeanlæg, der leverer varme til omklædningsrummene i skolens idrætshal. Resultatet er en åben skole. En afstressende atmosfære og et behageligt indeklima.

ANNONCE

VETROKOM.DK

TÆNK GRØNT - PLANLÆG GRØNT - BYG GRØNT #cirkulær økonomi #verdensmål #upcycling #genbrug #miljøvenligt #bæredygtigt #kvalitet #genbrug #holdbarhed #genanvendelse #længerelevetid #cradletocradle


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

7

Foto: C.F. Møller Architects

Foto: Kirstine Mengel

Foto: PR-foto

Foto: Arkitektfirmaet RUM

ANALYSESAMFUND.DK

DESIGN CITY KOLDING

HORSENS HAVN

ODEON I ODENSE

MODERNE TRÆBYGGERI

DESIGN City Kolding er en ny bydel i Kolding, hvor der de kommende år vil blive opført hele 90.000 nye m2. Allerede nu er godt en tredjedel af området allerede klar eller under udvikling i form af et uddannelsescenter, et ud af i alt to LEED-certificerede kontorhuse og 83 ungdomsboliger, og det forventes at der vil føjes både ejerog lejeboliger, detailhandel, caféer og en række kultur- og fritidsaktiviteter til.

BYEN til vandet. Vandet til byen! Det er visionen for den nye Horsens Havn, der nu er taget de første vigtige spadestik til, som skal være med til at bringe Horsens ind i en ny tidsalder. Gennem 50 år har havnen været lukket land for byens borgere. Gemt væk bag industri og terrorsikringer. Men takket være en succesrig bybranding omkring 2000 har Horsens i dag rystet det dårlige image af sig og er i dag den tredjehurtigst voksende kommune i Danmark med en attraktiv geografisk placering.

ODEON er Odenses nye samlingssted. Et kombineret musik-, teater- og konferencehus med fire sale, mødelokaler, kontorer, supermarked, restaurant og bar, hvor erhvervs- og privatliv forenes. Skabt ud fra et ønske om at sammensætte et centralt beliggende kulturhus med plads til flere aktører og dermed et bredt kulturtilbud til byens borgere og gæster – og udført i samarbejde mellem Odense Kommune, KPC og arkitektfirmaet C.F. Møller.

MODERNE træbyggeri oplever en renæssance i disse år. Ikke som tunge bjælkehytter, men ikoniske, fremtidssynede bygninger. Hvor Schweiz tidligere førte an i denne form for byggeri, drives den i dag af de nordiske lande og England, hvor C.F. Møller Architects alene i skrivende stund har over 100.000 m2 træbyggerier i gang. Teknologien har været udbredt i mange år, men det er først nu, at det er muligt at få byggematerialer i tilstrækkelig skala og passende kvalitet.

DET kræver bygninger og boliger. Og der-

ger – ikke mindst at byggeprogrammets ønsker krævede et enormt volumen på en sokkelgrund, der skulle kunne rumme og bære et 36 m højt scenetårn, en kæmpe multisal med plads til 1.800 siddende eller 3.000 stående gæster og 240 parkeringspladser. Dertil kommer undervisningsfaciliteter samt en række mindre sale og 35 ungdomsboliger. Selve byggeriet er sammensat af en række huse af forskellige højde, der har givet ODEON karakter af en by i byen, da disse huse er forbundet af overdækkede gader, tove og pladser, der forenes med de omkringliggende kvarterer. Det gør Odeon til noget af en spektakulær bedrift – og en særlig oplevelse i dag.

GRUNDTANKEN er at skabe en tæt by,

der er både spændende og bæredygtig, og ambitionerne er høje: Med denne eksplosive udvikling af området ønsker man at skabe en levende bydel midt i Kolding, hvor virksomheder og institutioner kan udvikle sig i tæt synergi med boliger og butiksliv.

LB Consult varetager både rollen som

bygherrerådgiver for Design City, men deltager også i den tidlige projektudviklingsfase. For kunden skaber det stor værdi og betyder, at projektet bliver godt struktureret fra start med én gennemgående rådgiver, som dels medvirker i den tidligere kravspecifikation samt efterfølgende tilbud og kontraheringer, forud for hele projekterings- og udførelsesfasen.

for skal hele det 42.000 m2 store havneområde igennem en større transformation, der tager sin længe ventede begyndelse i dette forår. Projektet forløber over en syvårig periode og resultatet bliver et godt miks af beboelse, liberalt erhverv og butiksliv. Målet er at skabe en helt ny og attraktiv bydel med blandede funktioner og en udpræget social bæredygtighed. I tæt kontakt med vandet, der også vil blive ført ind mellem byggeriet som små kanaler.

MEN det har ikke været uden udfordrin-

ET bygningsværk, der sætter helt nye standarder for træbyggeri er vartegnet i Vesterås, som C.F. Møller står bag. Her skal der efter planen rejses et 15 etagers højhus med traditionelt betonskelet med syv etager i træ oven på. Midt mellem beton og træ etableres der en panoramahave, og målet er at skabe et sted, hvor byen og det grønne byrum spiller sammen. Og netop træbyggeriet har klare tekniske fordele, da CO2 oplagres i træet og derved gør konstruktionen CO2-negativ. Det er også tilfældet i dette byggeri, hvor de syv etager i træ er i stand til at udligne de 15 etager i beton i CO2-regnskabet.

Tekst: Rikke Kokholm ANNONCE

Renovering af din boligforening Skal din boligforening udstyres med nye altaner? Eller skal de eksisterende altaner udskiftes? Uanset om altanerne har til formål at skabe et nyt uderum til foreningens beboere eller at erstatte de gamle altaner med nye, så bidrager Hi-Con med unik og specialiset viden inden for højstyrkebeton og skræddersyer løsningen til lige præcis Jeres boligforening.

Ved Volden - København

Om Hi-Con Hi-Con A/S leverer løsninger i højstyrkebeton og er specialister i skræddersyede altaner, trapper og facader til renovering og nybyg i højstyrkebetonen, CRC i2® - et produkt som kontinuerligt testes og udvikles, og som i dag er verdens ældste og bedst dokumenterede højstyrkebeton. Siden 2010 har Hi-Con transformeret sig fra at være udelukkende en produktionsvirksomhed til også at være en videns- og løsningsvirksomhed. Slankt og minimalistisk design

Frihed i form og æstetik

www.hi-con.dk • 98 28 37 20

Styrke som stål

100+ års holdbarhed

Skoleparken - Hillerød


Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

BYGGEUDVIKLING – ANALYSESAMFUND.DK

Robotterne er ved at finde vej til byggepladserne i Danmark, men der et stykke vej endnu, før de faktisk kan gå ind og erstatte menneskelig arbejdskraft. I mange brancher vil man se det som en risiko, men i brancheorganisationen Dansk Byggeri, ser man et kæmpe potentiale i den teknologiske udvikling.

i en bygning. Operatøren kan stå i sikkerhed og ved hjælp af joystick styre robotten, der klipper eller banker dækket ned. Robotter bruges også til farligt kabelklippearbejde i elevatorskakter. Maskiner, som f.eks. murerrobotter, vil både kunne arbejde døgnet rundt og samtidigt fjerne nogen af de meget belastende arbejdsfunktioner.

– I dag fylder det ikke meget, men det har

Søren Beck er ikke i tvivl om, at interessen for at bruge den nye teknologi er til stede, men der er en række forhindringer. – Som foregangsmand tager du en vis risiko. Det er meget sikrere at gøre som vi plejer, siger Søren Beck. Det betyder, at det er de store i branchen, der har kapitalen til det, der arbejder med den nye teknologi. Men når det er tydeligt økonomisk rentabelt, så vil flere i branchen uden tvivl tage mere af teknologien i brug. Byggeriet står over for kæmpe udfordringer i forhold til at skaffe uddannet arbejdskraft og det kan være med til at drive den nye teknologi frem.

helt sikkert en stor fremtid, siger Søren Beck, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Byggeri. Særligt inden for sikkerheden på arbejdspladsen, men også i forhold til at overtage belastende eller farlige arbejdsfunktioner, har den nye teknologi et meget stort potentiale. Sikkerheden på de danske byggepladser er

et område med højt fokus, men også et område, hvor der er plads til forbedringer, som Søren Beck udtrykker det. – Problemet med sikkerheden er i virkeligheden, at lige meget hvad vi gør, har vi været på det samme niveau i årtier. Det er som om risici bare flytter sig, siger Søren Beck. Robotter er allerede i dag i brug inden for nedrivning og sanering. Eksempelvis er det i dag muligt at styre fastgørelse af etagedæk

Der er naturligvis en pris for en miljørap-

port, men det kan spare både besvær og penge at få det lavet allerede i projekteringsfasen. – Mange bruger miljørapporten til at indhente tilbud. Med rapporten i hånden kan de få det rigtige tilbud i første hug, siger Brian Andersen. DCFM’s arbejde tilbyder således en målbar værdi til sine kunder, mener Brian Andersen. – Vi tilbyder knaldgod rådgivning på jordniveau. Det vil sige, at vi rådgiver så lægmænd kan forstå det, siger Brian Andersen. Og deres priser ligger lavere end flere af store firmaer, men det skyldes nærmere, at der har været for lidt konkurrence på markedet, og at store virksomheder kunne tage urimeligt høje priser for deres ydelser. Det er blevet bedre med konkurrencen og dermed også med priserne, men der er til

gengæld også mange i branchen, der ikke ved, hvad de laver. – Mange glemmer, at de har et rådgiver­ ansvar, siger Brian Andersen og fortsætter: De rådgiver forkert og klassificerer byggeaffaldet forkert. En screening, der udføres forkert, kan hurtigt blive dyr for kunden. DCFM arbejder landsdækkende og udfører opgaver for en række af landets kommuner og private. Udover miljøscreeninger foretager de også mange indeklimaundersøgelser. – Mange render rundt med hovedpine og lignende. Vi kommer ud og finder årsagen til det dårlige indeklima. Undersøgelser viser, at mange ældre skolebygninger har forekomster af f.eks. skimmel. DCFM har eksisteret siden 2014 og har hvert år siden fordoblet omsætningen, fordi markedet hele tiden bliver mere omfattende og behovet for deres ydelser derfor stiger. For DCFM handler det også om fremtiden og vores fælles verden. Derfor har Brian og Adrianna Andersen, der er partnere i DCFM, startet projektet savethenature. com. – Det er ambitionen at samle penge ind i hele verden, til en række on-going projekter, som vi ved virker, siger Brian Andersen. Naturen er vi fælles om, så vi må også hjælpes ad om at redde den. Projekter som f.eks. The Ocean Clean­ up – oprydning af verdenshavene – eller projekter som plantning af træer i bl.a. ørkenområder med Groasis samt arbejder med genbrug og upcycling af materialer, der hjælper til CO2-reducering og giver affald nyt liv. Tekst: Mark Sinclair Fleeton

Foto: Dansk Byggeri

SIKKERHED I FJERNSTYRING

I forbindelse med renovering eller nedrivning af ti m2 eller mere af en ejendom, er der et lovkrav om miljøscreening og det er bygherren (private og offentlige), der har ansvaret for at det bliver udført, og at farligt affald håndteres korrekt. Dansk Center For Miljøscreening (DCFM) tilbyder miljøscreeninger for stoffer som PCB, asbest og tungmetaller som bly. Stoffer, der for hovedparten har været forbudt gennem en årrække. Ikke desto mindre finder DCFM farlige stoffer i mere end 99 procent af de ejendomme, de undersøger. Stoffet PCB (polyclorede biphenyler) har f.eks. været brugt i fugemasse, termovinduer og maling. Stoffet blev primært brugt i perioden fra 1950-1977, hvor stoffet blev forbudt og i dag mistænker man bl.a. PCB for at være kræftfremkaldende.

Foto: Fotolia

Foto: Fotolia

Foto: Dansk Center For Miljøscreening

MILJØBEVIDST RÅDGIVNING

Tekst: Mark Sinclair Fleeton ANNONCE

RUM er arkitekter på udviklingen af JERNLAGERET - en nye bydel i Horsens, der bringer havnen tilbage til byen og byen tilbage til havnen rumarkitektur.dk

arkitektur der gør en forskel


SPOR DIT VÆRKTØJ TRÅDLØST FRA MOBILEN

VÆRKTØJ FUNDET

Hent den gratis app her

ANNONCE

Fakta om byggeudvikling i Danmark

Næsten 50% af det samlede affald som produceres over syv af de største affaldssyndere kommer fra byggebranchen

Over de næste tre år forventes det, at beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen vil stige med 11.300

Der vil i fremtiden komme flere restriktioner på byggeaffald, grundet den store miljøbelastning det forårsager

Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, samt IKT er steget med 19%, grundet de mange nye projekter, der opføres i region Nordjylland

Kilde: Danmarks Statistik, Dakofa, Dansk Byggeri, Statistikbanken, Building Green

Bæredygtighed kommer til at være grobunden for fremtidens byggerier

I 2018 og 2019 skal der opføres 54.200 private og erhvervsbyggeprojekter


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

BYGGE­ BRANCHENS FEM STØRSTE UDFORDRINGER Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

Foto: RUM

Foto: RUM

10 BYGGEUDVIKLING – ANALYSESAMFUND.DK

”Byen tilbage til havnen og havnen tilbage til byen” har været retningsgivende for udviklingen af JERNLAGERET og har udmøntet sig i en række multianvendelige udearealer, hvor beboerne kan nyde udsigten og komme i tæt kontakt med vandet.

Med Karréen skabes der 157 moderne familieboliger samt dagligvarebutik på én af Horsens bedste beliggenheder i havneområdet JERNLAGERET.


BY OG HAVN BLIVER ÉT I HORSENS

Byområdet JERNLAGERET på Nordhavnen i Horsens skal bringe byen tættere på havnen og havnen tættere på byen.

Når det nye byområde JERNLAGE-

RET står klar i Horsens i 2025, vil det bl.a. rumme en bred havnekanal, forskellige boligtyper til ca. 5.000 nye beboere, rekreative områder, erhverv og dagligvarebutik. Alt sammen udført med fokus på bæredygtighed og på grundlag af et ønske om at få mest muligt ud af vandets potentialer. – Vandet er et centralt element for disponeringen og designet af den nye bydel. Det indgår i projektet på flere niveauer og i flere skalaer – fra etablering af den brede havnekanal til anvendelse af regnvand til rekreative formål, siger Claus Jensen, arkitekt og partner i RUM, der har udarbejdet helhedsplanen for den nye bydel.

Et andet centralt element i projektet

er at få byen og havnen til at smelte sammen. Det afspejler sig både i indtænkningen af vandet i projektet, bebyggelsens disponering og i den rækkefølge, projektets etaper opføres i. – Målsætningen er at få byen tilbage til havnen og havnen tilbage til byen. Det tager vi højde for fra første spadestik ved at starte indefra og ud i stedet for udefra og ind. Vi vil gerne undgå, at et stort område tæt på midtbyen ligger tomt, mens der bygges længere ude, og det gør vi ved at starte tættest på centrum, siger Karin Elbek, arkitekt og partner i RUM. JERNLAGERET er ikke det eneste

byggeprojekt i Danmark, der i disse år har fokus på at trække vand og by tættere sammen. Et eksempel på det er projekterne i Aarhus Havn, som har arkitektfirmaerne Gehl Archi-

tects og BIG i spidsen. Her skyder markante boliger og erhvervsbyggerier op side om side med et nyt havnebad. Et andet eksempel findes i Esbjerg, hvor Hasløv & Kjærsgaard står i spidsen for et stort udviklingsprojekt, der med bl.a. en kunstigt anlagt badestrand og et nyt kunstmuseum skal forbinde byen og havnen på en ny måde. I Horsens er opførelsen af JERN-

LAGERET netop skudt i gang. De gamle industribygninger nedbrydes, så den fysiske barriere mellem byen og vandet forsvinder. Den nye bebyggelse, som bl.a. vil omfatte karakterfulde projekter som Kanalhusene, Havnehusene og Karréen, er disponeret, så der bevares en række brede sigtelinjer fra det bagvedliggende boligkvarter til det indre havnebassin. Samtidig etableres et promenadeforløb, som kobler sig

på Midtbyens aktivitetsbånd og fortsætter den offentlige rekreative rute i tæt kontakt med havnen og den nye kanal. – Det første projekt, der bliver realiseret, er Karréen, hvor der bliver etableret 157 almene familieboliger og en dagligvarebutik. De første beboere i hele JERNLAGERET er således familier i lejeboliger, som er til at betale. Det understreger, at udviklerne mener det alvorligt, når de siger, at de skaber en bydel for alle, afslutter Karin Elbek. Tekst: Tobias Petersen TRANSPORTKORRIDOR SKAL FREMTIDSSIKRE ERHVERVSLIV Siden Kombiterminalen ved Hirtshals Havn stod færdig i 2015, har Hjørring Kommune investeret yderligere 33 mio. kr. i udvidelsen af området. Dels i en omfartsvej fra den østlige del af havnen, dels i infrastruktur på selve havnen. Læs hele artiklen på ananlysesamfund.dk

Ifølge direktør og stifter af Bygkontrol og ConAid, Jesper Veber Jeppesen, står den danske byggebranche over for store udfordringer. Vi har spurgt ham, hvad de fem største er. – Den største udfordring i byggebranchen er manglende arbejdskraft. Dernæst generationsskiftet til Industri 4.0. Den ”digitale” generation er ikke altid enig med den ”analoge” generation om, hvordan opgaverne skal løses, siger Jesper Veber Jeppesen. – Teknologiimplementering er den tredje udfordring, ikke mindst hos entreprenørerne. De kan og bør blive bedre til at bruge de data, der genereres i projekteringsfasen. Det fjerde er miljø og bæredygtighed. 25-40 procent af verdens CO2-udledning kommer fra byggeriet, fortsætter Con­Aiddirektøren. – Endelig er der projektkompleksiteten. På verdensplan leveres kun 30 procent af projekterne i øjeblikket til den budgetterede pris, og kun 15 procent til tiden. Det understreger behovet for at optimere og gøre ting anderledes, afslutter Jesper Veber Jeppesen. Tekst: Tobias Petersen ANNONCE

Torntoft & Mortensen A/S er en del af en kapitalstærk koncern med fokus på byggeri og ejendomme. Torntoft & Mortensens virke i koncernen er udførelse af byggeaktiviteter, hvilket er centreret omkring tre afdelinger: · Projektudvikling · Projektafdeling · Tømrerafdeling

Langballe 6 · 8700 Horsens · Tlf. 76 26 62 50 torntoft-mortensen.dk


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Det sagde du ikke, Løkke Det var den 2. januar i det fine nye år 2018. Bilradioen stod på P4 København og min ældste datter småblundende under det lift, hun i nytårets anledning havde fået ind til universitet. Pludselig udbrød hun stærkt indigneret: “Nej, dét sagde han da ikke!??”

Det viste sig, at radioværten havde citeret Lars Løkke for i sin nytårstale at have sagt, at ghettoer i Danmark,”…er sorte huller i Danmarkskortet.”

kunne være stolt over det sted man bor. At andre taler pænt om og anerkender ”din rede” for alle dens herligheder. Det fylder i os – døgnet rundt.

Det var alt for stærk tobak – og med rette. Men hvorfor?

Forstadsfruen har ret ”Men hvad kan man gøre for at hjælpe i de der boligområder?” lød spørgsmålet fra passagersædet.

Brixtoftefesten og fakkeloptog Snakken i bilen fortsatte over emnet. For som Farumborgere har vi 100% oplevet hvad det vil sige at være en paria i andres øjne. Da sagen med Brixtofte kørte, gav vi stof til samtlige kioskbaskere flere måneder i træk. Kolonner af busser kom den lange vej fra Jylland, alene for at få en ”Tour de Forargelse” forbi Peters favorit restauranter og byggeprojekter og vores glade charterpensionister. Ovre i Værløse var der fakkeloptog imod kommunesammenlægningen (imens de iøvrigt lystigt bookede alle de bedste haltider i Farum Arena……). Slemt var det også på jobbet og til festerne udenfor bygrænsen. Her var det bedst at tale udenom, at vi bor i Farum. Hvis det mislykkedes, faldt der straks forargede påmindelser om, at ”I har jo også holdt en vild fest og selv stemt på ham!!”. Shit, hvor var vi ”bad standing”. Alle 18.632 farumborgere uden undtagelse. Det var forfærdeligt! Så derfor ved jeg, hvor vigtigt det er at

Det er helt sikkert nødvendigt at sættes ind på flere områder; socialt, uddannelsesmæssigt og ikke mindst boligmæssigt. For det er nu engang afgørende for vores livskvalitet, at vi bor i smukke og sunde rammer, og at vi hver dag kan glæde os over at komme hjem til vores kvarter. ”Ja-ja! Det er jo let for en nordsjællandsk forstadsfrue, at anlægge den holdning”, hører jeg et retfærdigt kor ytre. Meget belejligt har SBi netop udgivet en rapport: ”Renovering af almene boligområder – Evaluering af fysiske indsatser gennemført i perioden 2014-2016”. Lækkert! Dugfriske data er meget bedre end mine Trumpske påstande. Et hurtigt nedslag i rapporten beretter om et særligt fremhævet projekt: Tibberupparken i Espergærde. En gammel slidt las fra 1960’erne. Træt beton, trætte og slidte beboere, dårligt ry og alt det man ikke har lyst til at være en del af. Takket være beboerne og arkitekten fik boligområdet en ny identitet. De insisterede nemlig på at genintroducere stoltheden

i kvarteret ved at prioritere æstetik og god kvalitet i områdets fysiske udtryk. Selv da sparekniven skulle svinges fastholdt de, at facaderne skulle være i mursten og andre typer af tegl. Det byggede de på en stålfast tro på, at kvalitet, givet ved robusthed, holdbarhed og smuk patinering, giver fatal livskvalitet og glæde til mennesket. Glad med lang venteliste I dag er ventelisten til en bolig i Tibberupparken lang, huspriserne i nabokvarterene er steget og ikke mindst: beboerne er nu stolte over at sige højt, at de bor i Tibberupparken. Selvfølgelig har der også været en indsats på det sociale område, men SBis konklusioner på effekten af den fysiske indsats taler sit tydelige sprog. I mit stille sind priser jeg mig lykkelig over, at Ritt Bjerregårds satsning tilbage i 00’erne på 5000 billige boliger til 5.000 kroner ikke blev til noget. Det havde nok været dyrt at rette op på idag. Tilbage i privaten, var jeg nødt til at tjekke, om Løkke virkelig havde kaldt det ”sorte huller” i Danmarkskortet. Heldigvis var han blevet fejlciteret. Så selv om udsagnet ”Der er slået huller i Danmarkskortet” ikke er rart, så rummer det ikke den disrespekt for vores medmennesker, som Ida og jeg instinktivt reagerede på den morgen. Det vil jeg skynde mig at fortælle hende.

”Takket være beboerne og arkitekten fik boligområdet en ny identitet. De insisterede nemlig på at genintroducere stoltheden i kvarteret ved at prioritere æstetik og god kvalitet i områdets fysiske udtryk” Gitte K. Nielsen, administrerende direktør i DANSKE TEGL.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

12 PROFIL BYGGEUDVIKLING – ANALYSESAMFUND.DK

DANSK BYGGERI HAR FOKUS PÅ UDVIKLING Den teknologiske udvikling er for os entydigt positiv, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Udsigten fra mødelokalet på femte sal i Dansk Byggeris hovedkvarter ved Nørreport Station i København er imponerende. Til højre Rosenborg Slot og Livgardens eksercerplads. Til venstre Botanisk Have med det imponerende store palmehus, der stod færdig i 1874. Og indimellem en brusende flod af fodgængere og biler på vej til og fra. En passende placering for en organisation, der gerne vil være synlig og vise branchens kvaliteter. En vital branche i vækst og med et højt aktivitetsni-

– Det vigtigste jeg har indført i Dansk Byggeri er nok den anerkendende ledelsesform, siger Lars Storr-Hansen. Det betyder, at man ikke bare smider alt væk og starter fra bunden, men tværtimod anerkender tidligere tiders succeser og bygger videre på dem. Det handler også om, at der ikke må være for langt fra bunden til toppen i organisationen. – I Dansk Byggeri har vi en flad struktur. Alle kan komme til mig med idéer, siger Lars Storr-Hansen.

”De nye muligheder gør, at alle relevante kompetencer kommer med fra starten.” veau. Og det er tydeligvis også en vital mand med et højt aktivitetsniveau, der står i spidsen for Dansk Byggeri. Hvis man spørger Lars Storr-Hansen,

hvem han er, svarer han beskedent, at det må andre i bund og grund bedømme. Men han vil alligevel godt forsøge at give et bud.

Han har forsøgt at samle et hold omkring sig, der med hans egne ord er klogere end han selv. – Jeg skal ikke kunne alle detaljerne. Jeg skal kunne stille spørgsmålene. Jeg skal være brobygger mellem de forskellige kompetencer. Den teknologiske udvikling er afgørende for at sikre byggebranchen en

optimal fremtid. Det er et af kerneområderne for Dansk Byggeri. – Den teknologisk udvikling er for os entydigt positiv. Teknologien gør mange ting meget lettere, siger han. Lars Storr-Hansen ser primært muligheder i udviklingen og han er ikke nervøs for, at teknologien tager arbejdspladser i branchen, der allerede i dag har svært ved at finde arbejdskraft. – De nye muligheder gør, at entreprenørerne rykker længere op i værdikæden omkring et byggeri. Alle relevante kompetencer kommer med fra starten, siger Lars Storr-Hansen. Og det er en stor fordel, fordi det gør, at man langt tidligere i processen kan eliminere fejl og dermed sikre kvalitet og sikkerhed og samtidigt minimere forsinkelser. Udviklingen gør det også meget let-

tere for byggebranchen at se på det totaløkonomiske perspektiv. Bæredygtighed er blevet et fokusområde og digitaliseringen har gjort det muligt fra starten af et byggeri at tage højde for ressourceforbrug fra

produktion og byggeri til drift og vedligeholdelse. Byggebranchen står for mellem 30 og 40 procent af den samlede affaldsproduktion. Branchen anser sig selv, som en vigtig del af samfundet og derfor mener Lars Storr-Hansen også, at man har et samfundsansvar. Og det er et ansvar man gerne påtager sig, men Lars Storr-Hansen kan til tider godt savne, at branchen bliver anerkendt for sin betydning. – Byggebranchen er en af de brancher, der sommertider overses. Vi binder Danmark sammen. Det er samtidig organisationens opgave at være med til at skabe de politiske rammer for branchen. Lige nu handler det om at sørge for, at der også i fremtiden er tilstrækkeligt med arbejdskraft til at opfylde branchens behov. – Vi skal være med til at sikre, at Danmark ikke lukker sig om sig selv. Det er vigtigt, at vi kan få kvalificeret arbejdskraft ind fra primært de andre europæiske lande. Men det handler også om at sikre, at der inden for landets grænser skabes de optimale uddannelses-

rammer. Derfor arbejder Dansk Byggeri bl.a. sammen med regioner, kommuner og erhvervsskoler om projekter som f.eks. Byggeboxen, hvor 4.-7. klasser har mulighed for at komme på besøg på byggepladser. Det var en branche i frit fald, som

Lars Storr-Hansen stod overfor, da han overtog som adm. direktør i 2008. – 25 procent af markedet forsvandt pludseligt fra omkring tredje-­fjerde kvartal 2008. Det betød, at min hovedopgave pludseligt blev at tilpasse organisationen til den nye virkelighed. Hele organisationen måtte gennemgås. Finanskrisen betød en reduktion af medarbejdere i Dansk Byggeri med 25 procent, men det har skabt en stærkere organisation, der har styr på driften og sine kerneområder.

Tekst: Mark Sinclair Fleeton ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Nu produceres betonen direkte på byggepladsen Med Dansk Mobil Betons mobile betonanlæg får du produceret betonen direkte på byggepladsen i præcis den mængde, der skal bruges. Det sikrer frisk beton til konstruktionen og mindsker den samlede miljøbelastning. Dansk Mobil Beton er Danmarks eneste leverandør af mobilbeton og leverer beton til bygge- og anlægsprojekter i alle størrelser. Betonen produceres på stedet af et mobilt betonværk med for eksempel batchblander, pumpe og kran i et og samme køretøj, hvilket sikrer, at betonen kan pumpes lige derhen, hvor den skal bruges. – Vi har alle tilslag og materialer med på bilen og produktionen starter først, når vi er på byggepladsen. Det betyder, at betonen er helt frisk, når den tages i anvendelse, forklarer Ole Keinicke Christensen, direktør i Dansk Mobil Beton.

– En traditionel betonbil kan få problemer med at overholde DS2426-standarden, der siger, at der maksimalt må gå 90 minutter, fra betonen forlader blandeværket, til den er indstøbt. Det undgår vi ved at blande direkte på stedet, uddyber Ole Keinicke Christensen. Et miljøvenligt alternativ En anden fordel ved Dansk Mobil Betons mobile blandingsanlæg er, at spildmængden reduceres. – Typisk bestiller du 10-15 procent mere, end du har brug for, og det giver en dobbelt belastning af miljøet. Først bruges der

ressourcer på at producere den overskydende mængde, og bagefter bruges der ressourcer på at køre den væk, siger Ole Keinicke Christensen. – Det problem udgår vi ved at producere betonen direkte på byggepladsen. Vi laver den mængde beton, du har brug for, og ikke en dråbe mere, tilføjer Ole Keinicke Christensen.

– Vi ser et stort potentiale i, at man kan stille et mobilt nedknusningsanlæg op ved siden af vores mobile betonværk, så den gamle beton kan knuses og hældes direkte op i vores blandeanlæg på stedet. Det sparer en masse miljøtung transport, og det vinder genklang blandt arkitekter og andre, der beskæftiger sig med cirkulær økonomi, siger Ole Keinicke Christensen.

Vil ind på markedet for cirkulær økonomi Fremadrettet ser Dansk Mobil Beton perspektiver i den cirkulære økonomi.

Dansk Mobil Beton A/S · Bækgårdsvej 78 · 4140 Borup · Tlf. 70404140 · info@danskmobilbeton.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

BYGGEPLADSER LÆNSES FOR STORE VÆRDIER Foto: Michael Kidmose

Foto: Ricky John Molloy

ANALYSESAMFUND.DK 13

FAKTA

Dansk Byggeri er erhvervsog arbejdsgiverorganisation for 5.600 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 70.000 medarbejdere. Kilde: Dansk Byggeri

Indbrud på byggepladser er et stigende problem ifølge sikkerhedsekspert og direktør i sikkerhedsvirksomheden Onsite Safety Bo Ejsing. – Godt nok er antallet af indbrud faldende, men det er tydeligt, at tyvene er begyndt at gå efter større værdier. Det kan være hele leverancer af køleskabe, gulve, døre, vinduer og endda entreprenørmaskiner, som forsvinder natten over, fortæller Bo Ejsing og fortsætter: – For 20 år siden gik kriminelle efter værktøj, som hurtigt kunne sælges på det sorte marked, men de er blevet mere organiserede, og har ofte en aftager på forhånd. Især entreprenørmaskinerne kan let afsættes i udlandet. Han peger på, at byggepladser ofte ikke er sikret ordentligt, fordi der ikke er fokus på det fra bygherrens eller entreprenørens side. Indbrud er nærmest blevet en kalkuleret risiko. Men som Bo Ejsing understreger: – Det er en ret kortsigtet holdning, for i et byggeprojekt er tid penge og når der mangler materialer, fordi de er stjålet fra pladsen, så går det ud over tidsplanen. Bedre sikring kan klares med simple og billige løsninger og udover tabene er det en foræring til de kriminelle bander, at man ikke gør noget. Tekst: Frank Motzkus ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

14 BYGGEUDVIKLING – ANALYSESAMFUND.DK

TAG KONTAKT I GOD TID Man kan som boligforening let lade sig rive med af drømmen om store altaner med plads til alt fra blomsterkrukker til den helt rigtige grill. Men inden man kommer så langt, er det en god idé at finde ud af, om det overhovedet kan lade sig gøre. – Det første, man skal gøre, hvis man som boligforening står over for en renovering, er at tage kontakt til en rådgiver. Jo før, man finder ud af, hvad mulighederne er, jo bedre, siger Tommy Bæk Hansen, Product Development Manager i Hi-Con. – Gør man det ikke, eller gør man det for sent, kan man komme langt ned ad banen, før man opdager, at det, man havde tænkt sig, ikke er muligt eller ikke er en god idé, tilføjer han. Hi-Con er en af flere aktører på

markedet for altaner. Virksomheden producerer altaner i stålfiberforstærket high performance-beton, som kan formes efter ønske, er brandsikkert og har en levetid på over 100 år. Materialets styrke betyder, at der kun skal anvendes omkring halvt så meget beton for at lave en altan i samme størrelse, som der skal, hvis den laves i traditionel beton. – Vægten har meget at sige. Man kan ikke ændre på, hvad gamle bygninger kan bære, og kravene

har brugt kræfter og penge på det, påpeger Tommy Bæk Hansen og understreger vigtigheden af at tale med fagfolk tidligt i processen. – Det er næsten det vigtigste budskab, jeg har til boligforeningerne: Tag fat i os eller nogle af vores kolleger i branchen, når I har intentioner om at gøre noget ved jeres bygning. Jo tidligere, vi kommer ind og kan undersøge forholdene, jo hurtigere kan vi fortælle jer, hvad der er muligt og optimalt i jeres tilfælde, afslutter Tommy Bæk Hansen.

Foto: PR-foto

Boligforeninger, der skal i gang med renoveringsprojekter, bør undersøge hvilke muligheder de har, inden de giver drømmene frit spil.

Tekst: Tobias Petersen

Tommy Bæk Hansen, Product Development Manager i Hi-Con.

er blevet skærpet gennem årene. For nogle boligforeninger er det en udfordring, når altanerne skal udskiftes, fordi en ny, tilsvarende altan vil være for tung. Der kan vi hjælpe, fordi vores altaner vejer mindre, selvom de er lige så store som de gamle, siger Tommy Bæk Hansen. High performance-betonen, Hi-Con anvender, blev oprindeligt udviklet til offshore-formål, men bruges i dag foruden altaner til bl.a. trapper, facader og broer. Hi-Con konkurrerer bl.a. med min­

altan.dk, der i 2016 blev kåret til

Gazelle-virksomhed af Børsen. Minaltan.dk producerer stålaltaner og hjælper virksomheder i alle faser af altanprojektet, fra indledende rådgivning over projektering og produktion til montering og aflevering af altanerne. Minaltan.dk udfører typisk projekter i mindre boligforeninger, mens det ofte er mellemstore entreprenører som Øens Murerfirma, Hi-Con konkurrer med, når det gælder større renoveringer i store boligforeninger. Her er Hi-Con en af mange leverandører, entreprenørerne vælger imellem, når de

FAKTA

beslutter, hvilket produkt der passer bedst til den konkrete opgave. Tommy Bæk Hansen råder boligfor-

eningerne til at tænke langsigtet i forbindelse med deres renoveringsprojekter, uanset hvilken leverandør de vælger. – Hvis man laver noget, der ”bare lige skal fungere nu, og så er det fint”, kan det let blive en dyr løsning, allerede på mellemlang sigt. Det kan godt betale sig at tænke langsigtet. Ellers risikerer man at lave noget, man skal lave om igen ti år senere, og det er jo synd, når man allerede

Hi-Con har foruden i Danmark kontorer i Holland, Sverige, Norge og Finland. Hi-Cons højstyrkebeton anvendes til produktion af altaner, trapper, facader og broer. Hi-Con udforsker højstyrkebetonens potentialer inden for i alt fem forretningsområder: housing, infrastructure, environment, safe og urban. FREDERIKS BRYGGE ER BYLEJLIGHEDER MED HAVNEN SOM BAGHAVE Nyt boligbyggeri i det gamle Lemvigh-Müller & Muncks hovedkvarter lukker sol og vand ind med en nytænkning af den københavnske karrébebyggelse. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Enkle løsninger til sikring af byggepladser Onsite Safety har specialiseret sig i mobile og fleksible sikringsløsninger til byggepladser. Med en baggrund som elektriker og over 20 års erfaring fra byggebranchen blev virksomheden grundlagt af Bo Ejsing i 2016. Først med fokus på sikkerhedsløsninger til events som Copenhagen Historic Grand Prix, men virksomheden har haft succes med udviklingen af sikringsløsninger til byggepladser baseret på den nyeste teknologi. Behovet for bedre tyverisikring på byggepladser er stigende. Kriminelle bander har ofte frit spil på ubevogtede pladser, hvor entreprenørmaskiner og byggematerialer udgør let omsættelige værdier som hurtigt kan føres ud af landet. Det kan forebygges med løsninger fra Onsite Safety. Fleksibilitet og bæredygtighed er vigtige værdier for Onsite Safety, og løsningerne kan skaleres så de passer til både store og små byggepladser og dertil er en hurtig reaktionsog klargøringstid vigtig. Med en akutløsning kan udstyr være klar inden for ti timer – over hele Danmark. ”Vores koncept adskiller sig fra standardiserede løsninger på alle punkter. Vores kameraenheder er udviklet til at kunne stå i op til seks måneder uden strømforsyning ved hjælp af nødgenerator, solceller og batteri løsninger. De kan sættes op på under en time fordi det er fleksible løsninger, og omfatter både alarm og overvågning. Det er vigtigt fordi kundernes behov er meget individuelle.” Direktør og indehaver af Onsite Safety Bo Ejsing OnSite Safety ApS | Taastrup Hovedgade 55, 2630 Taastrup | Telefon: +45 7070 7329 Email: info@onsite-safety.dk | hjemmeside: www.onsite-safety.dk

Onsite Safety arbejder med både nye og afprøvede teknologier i sine sikrings-, overvågnings- og alarmløsninger som omfatter: → → → → → → → → → →

Videoovervågning GPS tracking DNA mærkning Termiske kameraer med op til 2000 meters rækkevidde Tågegeneratorer Låsemekanismer Adgangssystemer Kontrolcentral Hegnsløsninger Porte og bomme

ONSite s a f e t y


DU MÆRKER DET SÅ SNART DU INDLOGERER DIG – DET GODE INDEKLIMA Gør en forskel – som så mange andre. I private hjem, i sommerhuse, i nybyggeri, i boligblokke, offentlige bygninger, boligforeninger, bevaringsværdige bygninger, Thermocell kommer ind overalt. Thermocell og FeelingWood har i mere end 15 år leveret naturisolering til ethvert behov. Med vores produktprogram, skræddersyes isoleringssystemet til lige netop dit behov. Alt i bæredygtige materialer. Thermocells FSC certificerede træfiberisolering lever op til FN’s kriterier – Miljømæssig, Økonomisk og Social Bæredygtighed. Træ kommer fra bæredygtige skovdrift, kræver mindre energiforbrug da træfiber har højt varmelagringskapacitet, giver bedre indeklima med åndbare materialer. Ingen plast som dampspærre, men diffusions­ åbent dampbremse i fiberarmeret papir – Thermocell træfiberisolering har op til 10 gange større evne til at optage, transportere og afgive fugt fra vægge og tage end andet materiale – Thermocells FSC certificerede træfiberisolering giver Cirkulær Økonomi – kan genbruges eller komposteres, da det er rene naturmaterialer. Hvorfor Thermocell?

Eksempler:

• Isoleringsevne blandt markedets bedste • Behageligt at røre ved og arbejde med • Varmt om vinteren / koldt om sommeren • Fugtregulerende • God lydisolering • Lang levetid • 100% indholdsdeklareret • Brandklasse DS2-d0 • FSC certificeret og CE mærket • Reducerer Co2 • Resistens mod biologisk nedbrydning som konstruktionstræ

Gartnergården Frederiksberg have Gudhjem Museum • Marselisborg Slot, Aarhus • Det grønne hus • Bornholms Boligselskab • Statens Scene Kunst Skole Gudhjem Børnehave • Baronessens hus Køge • Randers Teknisk Skole • Det Røde Pakhus, Rønne • Boligforening Åbenrå Bonderøven Dansk tv 1 • Plejecenter Nykøbing Mors • Kirker og fredede bygninger • Det Biologiske Hus i Middelfart

Få et bedre indeklima med Thermocell og FeelingWood FSC certificeret Træfiberisolering

ANNONCE

NYHED

T D N U R T NU DØGNE KUNDE TELEFON

24-7

Thermocell A/S • Næssundvej 423 A, DK­7960 Karby Telefon +45 9669 5060 • Fax +45 9669 5070 • www.thermocell.dk

NÅR DU ER PÅ ARBEJDE, ER VI DET OGSÅ Nu kan du bestille varer, når det passer dig, og få svar på spørgsmål om din ordres lager- og leveringsstatus.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

16 BYGGEUDVIKLING – ANALYSESAMFUND.DK

FREMTIDENS BYGGERI ER DIGITALT Foto: Teknologisk Institut

Byggeriet er midt i en digitaliseringsproces, der berører alle faser fra projektering til drift. Inden længe vil vi se robotter på byggepladserne. Det kan lyde som science fiction,

men det er det ikke. Ganske snart vil vi se de første robotter på byggepladserne, og skridt for skridt vil de overtage mere og mere af det arbejde, der i dag udføres af mennesker. Det fortæller Thomas Juul Andersen, arkitekt MAA, projektleder i InnoBYG og faglig leder, Teknologisk Institut. – Vi kommer til at se en øget digitalisering af byggeriet. Det rummer et stort potentiale for øget produktivitet, og derfor vil vi komme til at se bl.a. robotter og selvkørende entreprenørmaskiner på byggepladserne, siger han. Den første generation af murerro-

botter er allerede på gaden, og med anden og tredje generation på trapperne, skal murerne til at indstille sig på forandringer i arbejdet. Murerrobotterne vil inden længe kunne lægge sten meget hurtigere end den gennemsnitlige murer, så en insisteren på at fortsætte, som om intet var hændt, er næppe en farbar vej. Omvendt er der ingen grund til panik, mener Thomas Juul Andersen.

Thomas Juul Andersen, arkitekt MAA, projektleder i InnoBYG og faglig leder ved Teknologisk Institut.

– Det hævdes ofte, at robotter i byggeriet vil koste arbejdspladser. Men sandheden er jo, at hvis man får robotter ind og får en højere produktivitet, så betyder det, at der bliver genereret arbejdspladser. Nogen skal programmere robotten, nogen skal føde den med materialer osv., siger han. Samtidig er der stadig mange bygge-

opgaver, robotterne ikke kan løse endnu, fordi de er for komplekse. Murerrobotterne er gode til at opføre en lang, lige væg, men kommer til kort, når de møder et hjørne. På

lang sigt kommer det til at ændre sig, men foreløbig skal håndværkerne i højere grad betragte robotterne som en hjælpende hånd end som en direkte konkurrent, påpeger Thomas Juul Andersen. – Fra nu af og mange år frem vil robotterne være håndværkernes forlængede arm. De vil lave det hårde arbejde, så håndværkerne kan bruge tiden på de mere komplicerede dele af byggeriet, siger han. Digitaliseringen af byggeriet handler ikke kun om robotter. Byggeriet er i fuld gang med at blive digitalise-

Foto: Mapping.dk

DRONER GIVER OVERBLIK

ret i alle faser fra projektering over produktion til drift, og derfor har Innovationsnetværket InnoBYG samlet arbejdet med digitaliseringen på platformen build40.dk. – Begrebet Build 4.0 er skabt af Teknologisk Institut, som sammen med bl.a. Dansk Byggeri har talt om, at tiden var inde til at skabe en pendant til industriens Industri 4.0, hvori der jo ligger en højere grad af brug af digitale værktøjer, siger Thomas Juul Andersen. – Det er det samme, der ligger i det i byggerikontekst. Som udviklingen er i dag, er det på tide, at man kan snakke om et digitalt byggeri i alle faserne, og det er grunden til, at vi har taget initiativ til at skabe begrebet og lave platformen, afslutter Thomas Juul Andersen. Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Build 4.0 er byggeriets svar på industriens Industri 4.0 og omfatter brugen af ny teknologi og digitalisering i bygge- og anlægsbranchen, herunder anvendelse af robotter, 3D printteknologi, droneteknologi, VDC, BIM og big data. Kilde: Build40.dk.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Dronerne har gjort deres indtog i byggeriet og iflg. Teknologisk Institut er det media-brug, der har domineret. F.eks. fotos til visualisering og område-film med indsat 3D. Firstmoverne i byggebranchen er dog ved at opdage nye muligheder for værdiskabelse. Trenden er at benytte droner til indsamling af geo­data. Ved hjælp af fotogrammetri kan data fra dronen benyttes til at udarbejde punktskyer og ortofoto fra lav højde. Herfra udarbejdes højde-/terrænmodeller, 3D og volumeberegninger. Data er også oplagt til fremdriftsrapporter og dokumentation. Dansk Drone Netværk er Danmarks største kommercielle freelancenetværk, med 128 certificerede dronepiloter. – Droner kan skabe værdi i alle faser af byggeriet. Fra idé til salgsfase. F.eks. kan dronedata eksporteres til alle gængse BIM/ VDC-platforme. Det er der flere og flere i branchen, som opdager og her bistår vi med ekspertise, piloter og udstyr, udtaler Ulrik Max Nielsen, stifter af netværket. Download gratis e-bog på www. mapping.dk. Tekst: Mark Sinclair Fleeton ANNONCE

Philips SpeechLive. Speak. Send. Done. Prøv 30 dage gratis på www.zinuss.dk

DANSK TALEGENKENDELSE


BYGHERRENS NÆRMESTE PARTNER I EN BYGGEOPGAVE FRA IDE TIL DRIFT

BYGHERRERÅDGIVNING Hos Leif Hansen beskæftiger vi os med alle slags opgaver i forbindelse med bygherrerådgivning – både for offentlige og private. Vi er bygherrens partner fra ide til drift. Og vi tror på, at en gennemarbejdet udbudsstrategi kombineret med grundig planlægning og organisering er afgørende for et projekts succes. Vores ydelser omfatter klassisk bygherrerådgivning og rådgivning om Facilities Management. Dertil kommer analyser og vurderinger af bygningstilstand bl.a ved hjælp af droner. Vi er specialister inden for bl.a. programmering, byggeledelse, risikoanalyser, projektgranskning og udbud af driftsopgaver.

Leif Hansen bygherrerådgivning ApS Lautrupvang 8 2750 Ballerup Tel. +45 4485 8633 www.leifhansenbyg.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Building Green

Foto: Building Green

18 BYGGEUDVIKLING – ANALYSESAMFUND.DK

INNOVATION OG BÆREDYGTIGHED Building Green-messen er stedet, hvor byggeriets parter mødes om bæredygtige løsninger. Cirkulært byggeri og genanvendelse af materialer er centrale emner på messen. Det summer af aktivitet og energien er næsten håndgribelig. Nysgerrighed, nyskabelse og nye forbindelser. Det er Building Green, der nu for syvende gang afholdes i Forum i København. Building Green-messerne, der også afholdes i Aarhus og Oslo i Norge, er stedet hvor bygherrer, arkitekter, entreprenører, projektmagere og mange andre mødes, snakker og fremviser byggeriets bæredygtige fremtid. Messen er en blanding af udstilling og oplæg og debatter. Messens første debat blev skudt i gang kl. 10.15 den første dag med overskriften ”Hvornår skal bæredygtigt byggeri handle om mennesker?”. Her diskuterede

direktør i Lokale- og Anlægsfonden Esben Davidsen, Marius Møller, Ejendomsdirektør i PensionDanmark og Tina Saaby, Stadsarkitekt i Københavns Kommune, hvordan bæredygtigt og innovativt byggeri skal være med til at udvikle fremtidens byer og samfund. Bæredygtigt byggeri handler om mere

end blot planlægning. Det er hele processen fra idéfasen til byggeri og senere driften og renovering af bygningen, der skal gennemtænkes med henblik på bæredygtigheden. Derfor er mødet mellem alle aktørerne i den proces fra bygherrer og arkitekter til innovatører og leverandører, så vigtigt. Og det er det Building Green kan. Messen er en platform for vidensdeling og udvikling af relationer, der skal danne grundlag for, at Danmark fortsat kan være et foregangsland på området.

Et af de store emner på messen er

cirkulær økonomi og mere konkret cirkulært byggeri. Et eksempel på cirkulært byggeri er projektet ”Circle House”, som Lejerbo og en række samarbejdspartnere står bag. Målet med projektet er at skabe 60 nye boliger i Aarhus, hvor 90 procent af materialerne, der bruges i byggeriet skal kunne genanvendes uden et værditab. Et af højdepunkterne på messen er

uddelingen af prisen Det Bæredygtige Element, der er delt op i en personpris og produktpris. Personprisen uddeles til en ildsjæl, der arbejder for bæredygtighed i byggeriet på den ene eller anden måde, og produktprisen uddeles til en udstiller på Building Green-messen, der fremviser et produkt, der bidrager til et grønnere byggeri. I år gik personprisen til Kasper

Guldager og Anders Lendager fra arkitektfirmaet 3XN. Begrundelsen er ”deres utrættelige engagement for omstillingen til bæredygtigt byggeri og brugen af råstoffer, materialer og affald som ressource”. Produktprisen gik til KALK – det tidligere Skandinavisk Jura-Kalk, for deres maling REN. Alle 170 standpladser var udsolgt til messen, der beskriver sig selv som en fagmesse for bæredygtige og energieffektive bygninger, har eksisteret siden 2011 og i sine syv år er messen blevet stedet, hvor virksomheder og beslutningstagere mødes og diskuterer bæredygtige og økonomisk rentable løsninger i byggeriet. I 2016 blev messen også afholdt i Aarhus og fra 2018 bliver messen en event i Norges hovedstad, Oslo. Nyskabelsen i år er grønne iværksættere og start­

ups, der med støtte fra Realdania, Boligfonden Kuben og STARK har fået adgang til en lavere pris i et nyt område på messen. Tekst: Mark Sinclair Fleeton

FAKTA Cirkulær økonomi er tæt forbundet med bæredygtighed. I modsætning til brug-og-smidvæk-kulturen i en traditionel lineær økonomi, så handler den cirkulære økonomi om at kunne genanvende så mange produktionsmaterialer som muligt. I en cirkulær økonomi har producenten ansvaret for reparation og genanvendelse af deres produkt.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE

PEFC DANMARK

Din garanti for bæredygtigt træ

Det er sund fornuft at bygge bæredygtigt! Bæredygtigt træ findes overalt i byggeriet, og skal de globale klimaudfordringer overvindes må vi bruge mere bæredygtigt træ i byggeriet, som er mærket med miljømærket PEFC. PEFC er en garanti for at træet kommer fra bæredygtige skove, og specielt i Norden er skovene PEFC-certificeret.

PEFC er det fortrukne system for små skovejere, og vi mener alle skal have mulighed for at bidrage til en grøn omstilling. PEFC er verdens største skovcertificeringssystem, og det giver byggeriet en unik mulighed for at bygge bæredygtigt med respekt for dyr- og planteliv, samt de mennesker, der lever af skovens ressourcer.

Gør en forskel – byg med PEFC-certificeret træ PEFC Danmark er en non-profit uafhængig forening, og vi arbejder dedikeret på at fremme bæredygtigt skovbrug i Danmark. Tæt på 100% af de certificerede skove er PEFC-certificeret i Danmark, og flere skovejere er på vej til at gøre en forskel for byggebranchen. De flest danske byggecentre kan levere PEFC-certificeret træ, ligesom de fleste producenter af byggemateriale i træ er PEFC-certificerede. Bygges der med PEFC, gør du både en forskel lokalt og på verdensplan fordi: ● PEFC har det største udbud af bæredygtigt træ til branchen ● Gør en forskel for de små skovejere og familie skovbrug ● Træ er med til at lagre Co2, og give plads til nye træer som kan vokse og lagre endnu mere Co2 Støtter bæredygtig forvaltning af skove www.pefc.dk

● Træ er det mest genanvendelig materiale, og har en lang livscyklus ● PEFC bidrager til at nå alle FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling

”PEFC Danmark indgår i et partnerskab med Building Green, om at fremme en bæredygtig dagsorden i byggeriet”


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Den sorte boks ligger under taget eller bag facaden KOMPROMENT leverer bæredygtige, Cradle to Cradle-certificerede facadeløsninger med indbygget sort boks, der i detaljer fortæller fremtidige generationer, hvilke materialer konstruktionen består af.

Tag- og facadevirksomheden KOMPROMENT præsenterede for første gang sin sorte boks ved messen Building Green i Forum i efteråret 2017, og i løbet af 2018 vil de første ”bokse” blive indbygget i facadekonstruktioner rundt om i Danmark. Idéen til den sorte boks, en aluminiumsplade med detaljerede materialeinformationer, har virksomheden fra flyverdenen, og filosofien bag den er, at det skal være let at finde frem til fakta om konstruktionens komponenter. – Idéen kommer fra fly. Vi trykker et materialepas i aluminium, som beskriver, hvilke byggekomponenter vi har indarbejdet i facadekonstruktionen. Det betyder, at når man skal genanvende materialerne, så ved man i detaljer, hvad man står med. For eksempel at aluminiummet har legering 6060 T6 og dermed kan indgå i nyt aluminium med samme legering, siger Kim Kristensen, salgsdirektør i KOMPROMENT. Den sorte boks gør ikke bare materialerne lettere at genanvende, men giver dem samtidig større værdi for bygherren. Den præcise opgørelse over konstruktionen betyder, at de enkelte dele kan sælges til en højere pris, når den nedtages. – Når man ved, hvilken type rustfrit stål man har, ved man også, hvordan man skal smelte det om, og hvad man skal smelte det om sammen med. Det samme gælder for aluminium, og det betyder, at du kan sælge materialerne som det, de er. Sælger du rustfrit stål, får de slet ikke samme pris for det, hvis køberen ikke ved, hvilken type

det er, for så skal køberen bruge ressourcer på at teste det, forklarer Kim Kristensen. Fra vugge til vugge Udviklingen af den sorte boks ligger i naturlig forlængelse af KOMPROMENTs generelle fokus på bæredygtighed. Virksomheden indledte for to år siden et samarbejde med Vugge til Vugge, der certificerer danske virksomheder under begrebet Cradle to Cradle, og KOMPROMENTs facadekonstruktioner samt naturskifertage er i dag certificerede. – Vi mener, at fremtidens byggematerialer bør være dokumenteret bæredygtige. Dels skal de næste generationer have noget at bygge af. Dels ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Dels ud fra et etisk synspunkt. De tre komponenter har medført, at vi for to år siden besluttede, at alle vores facadeprodukter skulle ind under fanen dokumenterede bæredygtige byggematerialer og certificeres under Cradle to Cradle, siger Kim Kristensen. – Inden for Cradle to Cradle er der to hovedregler, man skal overholde. Den ene er, at der i bæredygtige genbrugsbyggematerialer ikke må forefindes giftstoffer eller andre ting, som forurener jorden eller luften. Den anden er, at materialerne skal kunne skilles ad og genbruges. De skal kunne lægges i bunker og anvendes på andet byggeri om 30, 40, 50 år eller forarbejdes til andre byggematerialer, uddyber han. – Omlægningen har krævet ressourcer og har blandt andet betydet, at vi har udskiftet nogle af vores

leverandører rundt om i verden. Til gengæld er vi nu førende på det danske marked for Cradle to Cradle-certificerede facadeprodukter, tilføjer Kim Kristensen. Fødslen er med Hos KOMPROMENT er man overbevist om, at mange kunder vil kunne se perspektiverne i at bygge bæredygtigt. Både for økonomien og miljøets skyld. – Vores facader koster ikke mere, fordi de er bæredygtige. Det skyldes, at materialevalget og muligheden for adskillelse er tænkt ind fra star-

ten, understreger Kim Kristensen. Samtidig tror man hos facadevirksomheden, at materialernes historie vil være med til at gøre dem attraktive, også på sigt. – Materialerne får et DNA. Det giver noget ekstra at kunne sige, at man har bygget sit hus i materialer, der kommer fra et specifikt byggeri, siger Kim Kristensen. – Når vi om 30 år piller noget ned, vi har sat op i dag, så ved vi, hvor det har siddet, og hvor længe det har siddet der. Fødslen er med, afslutter han.

Jellingvej 11 - 9230 Svenstrup - Tlf.: +45 96 52 07 10 E-mail: salg@komproment.dk - www.komproment.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Teknologisk Institut

Foto: Teknologisk Institut

20 BYGGEUDVIKLING – ANALYSESAMFUND.DK

3D-print af beton.

NY PLATFORM FOR MODERNE BYGGERI Build 4.0 er en åben platform for nye muligheder og perspektiv i byggebranchen.

Thomas Juul Andersen, der er faglig leder hos Teknologisk Institut.

Den teknologiske udvikling kører i

deholder i særlig grad elementer af bedre planlægning gennem VDC og BIM-modellen. Før i tiden arbejdede man med stregtegninger i CAD, nu tegner man objekter i BIM. På leverandørens hjemmeside kan man indhente oplysninger om de forskellige objekter, man skal bruge i byggeriet, størrelse, pris, konfigurationer på f.eks. et vindue. – Det betyder så, at når man har sit virtuelle byggeri, som består af en række objekter fra producenterne, så har man et samlet billede af f.eks. pris, størrelse på ting og miljøaftryk mv., siger Thomas Juul Andersen. VDC giver mulighed for i langt højere grad end tidligere at kontrollere alle dele i byggeprocessen allerede i planlægningsfasen. Ved hjælp af 3D-modeller af byggeri, kan fejl identificeres tidligt i byggeprocessen. – Entreprenørerne har en mulighed for at bygge deres byggeri

et meget højt gear i disse år. Nye virtuelle redskaber, robotter og droner skaber forandringer, øger sikkerhed og rentabilitet i byggeriet. Bygnings Informations Modellering (BIM) og Virtual Design and Construction (VDC) og 3D-print sætter entreprenørfirmaer i stand til at kontrollere processen fra idé til færdigt byggeri. Derfor har Teknologisk Institut og InnoBYG, der er et innovationsnetværk inden for byggeriet, i samarbejde med en række samarbejdspartnere etableret en ny platform, der hedder build40.dk. – Formålet med platformen er dels at komme med eksempler på, hvordan man bruger den nye teknologi og dels at komme med nogle bud på, hvad fremtiden vil bringe. Det mener vi efterhånden, at de forskellige værktøjer er så modne til, at det giver mening at favne det hele i en samlet kontekst, fortæller

Build 4.0 er et vidt begreb, men in-

virtuelt inden de går i gang ude på byggepladsen. Det giver den fordel, at man meget mere præcist kan sige noget om, hvad prisen eksempelvis bliver på byggeriet.

”Entreprenørerne har en mulighed for at bygge deres byggeri virtuelt inden de går i gang ude på byggepladsen.” Det betyder, at man kan optimere byggeriet fra starten. Ikke bare i forhold til økonomien, men samtidigt i forhold til at spare på byggematerialer, undgå spild og i det hele taget få en bedre logistik og dermed en

højere grad af bæredygtighed ind i byggeriet. Big Data, Internet of Things, augmen-

tet reality og kunstig intelligens er nøglebegreber inden for build 4.0, men grundlaget er data. Et byggeri genererer meget store mængder data – langt større mængder end et menneske kan overskue. Ved at lade computere analysere byggeriets data, kan man optimere byggeriet på helt nye måder. Der er et stort potentiale i at lade computere analysere de store mængder data. – På den måde kan man begynde at se nogle forskellige relationer, mønstre og trends i byggeriet, hvor man kan optimere byggeriet. Man kan forudse problemer før de opstår. Man kan få et bedre grundlag for at tage beslutninger, når der skal ske ændringer i byggeprocessen. Det er i høj grad den læring, som ofte går tabt fra byggeri til byggeri i dag, siger Thomas Juul Andersen. Næste trin kunne være kunstig intelligens og deep learning. Deep learning er, når maskiner træner sig

selv til at blive bedre. På længere sigt ligger der interessante perspektiver i den retning også for byggeriet. – Det er den måde selvkørende biler bliver trænet på i dag. Det er ikke noget vi lærer dem. Vi sender en masse trafikdata ud, lader den køre en masse virtuelle ture, hvormed den selv lærer af de ting, der opstår i trafikken og kan agere derefter. Det kan man godt overføre til en byggekontekst. Tekst: Mark Sinclair Fleeton

FAKTA Build 4.0 handler om at bringe industrien ind i den nye digitale tidsalder og er et partnerskab mellem BLOXHUB, InnoBYG og Teknologisk Institut. Kilde: www.build40.dk

BYGGEAFFALDET SKAL SKABE MERVÆRDI

35 procent af den samlede affaldsmængde i Danmark stammer fra byggeaffald, så interessen for at genanvende byggeaffaldet mest hensigtsmæssigt er stor. Men det kræver, man kender sit affald. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk ANNONCE

www.bygkontrol.dk |  info@bygkontrol.dk

Entreprisestyring Rådgivning BIM Projektering 3D Scanning


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Frirum skåret på CNC-fræser Hos MARKANT A/S i Svogerslev udenfor Roskilde skaber man frirum for både arkitekter, bygherrer og slutbrugere.

”Vi vil inspirere og hjælpe med at skabe et frirum. Med det mener vi, at vi hjælper med at skabe et rum, hvor du kan gøre det, du er bedst til. Det handler om optimerede løsninger, der tjener den samlede værdikæde bedst,” siger Tristan Falke Lassen, grundlægger af MARKANT A/S.

Virksomhedens mest kendte projekter er Dome of Visions, der i dag står i Aarhus og Stockholm. ”Vi laver ikke kun domer, men fokuserer meget på byggebranchen. Det er grunden til, at vi har valgt en CNC-fræser med arbejdsområde på 2100 mm x 6250 mm. En fræser af den størrelse er et plus i forhold til det digitale byggeri, som netop går på at optimere processerne”, fortæller Tristan Falke Lassen og forsætter:

”Vi vil inspirere og hjælpe med at skabe et frirum.”

Telefon 28566002 | Mail tfl@markant-as.dk | www.markant-as.dk

”Ved at vi påtager os projekterings opgaven, sikrer vi, at tegninger kan anvendes direkte i maskinen. Arkitekt og bygherre sparer unødige ressourcer på først at tegne opgaven og bagefter konvertere den til skærefiler.” MARKANT A/S producerer elementer til så forskellige projekter som igloer til Skanderborg Festival, kontorinventar og lysskakter til en skole. Fælles for alle opgaver er bæredygtighed, der er et centralt punkt for MARKANT A/S. ”Mit svind er minimalt, og jeg er i stand til at udnytte selv meget store plader næsten 100 procent. Det betyder en konkurrencedygtig produktion, men for mig er det lige så vigtigt, at de givne ressourcer bliver udnyttet fuldt ud,” siger Tristan Falke Lassen.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

22 BYGGEUDVIKLING – ANALYSESAMFUND.DK

KAN VI GØRE DET LIDT BEDRE Foto: Fotolia

Den danske byggebranche er rigtig god til at genanvende byggeaffald, men bæredygtigt byggeri kræver mere end det. Byggebranchen i Danmark er god til

genanvendelse af byggeaffald. 87 procent af byggeaffald i Danmark genanvendes og det er en god ting, fordi 35 procent af samfundets samlede affaldsproduktion kommer fra byggebranchen. Men bæredygtigt byggeri handler om meget andet end blot genanvendelse. – Bæredygtigt byggeri handler først og fremmest om, om vi skal gøre det eksisterende og kommende byggeri bedre end nuværende lovgivning kræver. Lige nu er genanvendelse og cirkulært byggeri modeord i branchen, men genbrug og genanvendelse af byggematerialer gør ikke nødvendigvis byggeriet bæredygtigt, siger Simon Stig-Gylling, miljøkonsulent i Dansk Byggeri. Genanvendelse af byggematerialer,

som f.eks. når man bruger knust beton og tegl til bærelag under veje, er det en god ting, fordi du derved substituerer jomfruelige materialer. – Hvis man vil, kan man bygge et hus af affald. Spørgsmålet er bare, om det er det, man rent faktisk ønsker, fordi garantien ved byggematerialer, man genbruger inde i et byggeri ikke eksisterer på samme måde, som hvis det var et byggeri, der var bygget af nye materialer, siger Simon Stig-Gylling.

Derfor handler bæredygtigt byggeri i høj grad om at tænke langsigtet, og at man tænker bæredygtigheden ind i hele byggeprocessen fra idé til driften af bygningen, når den står færdig. Det, der er den helt store faktor i

bæredygtigt byggeri er byggeriets levetid. – Et brug-og-smid-væk-byggeri er ikke det, der skaber et bæredygtigt samfund. Om end byggeriet så kan cirkulere i et kredsløb fra vugge til vugge eller ej. Det er i langt højere grad, at vi kan genbruge og ombygge de eksisterende konstruktioner,

så lang tid som muligt, så værdien i bygningen derved fastholdes, siger Simon Stig-Gylling. Genanvendelse og genbrug af materialer er blot et enkelt aspekt, der gør byggeriet bæredygtigt. Levetiden, totalomkostningerne, byggeriets tilgængelighed, placering, ombyggelighed, indeklima m.m. betyder lige så meget, hvis ikke mere. – At skabe byggeri, der er nemt at omforme til noget andet på lang sigt, det tror jeg meget på. Det ligger der rigtigt meget musik i, i forhold til at skabe et mere cirkulært og bæredygtigt byggeri i, fordi man derved lader byggeriet have nogle

iboende muligheder for at eksistere længere og derved også affaldsforebygge, forklarer Simon Stig-Gylling. Bæredygtigt byggeri og dermed gen-

anvendelse og genbrug giver mening, fordi det skaber værdi for alle fra arkitekter og bygherrer til dem, der skal bo i byggeriet. Derfor ser Simon Stig-Gylling en stor fremtid i det bæredygtige. – Det bæredygtige byggeri vil blive mere udbredt end det er i dag, fordi det har nogle iboende fuldstændigt åbenlyse fordele, som giver en værdi for brugerne af det, men også for den måde du opfører byg-

geriet på. Du har mere styr på dine processer, siger Simon Stig-Gylling. Men samtidig er det vigtigt at huske, at det cirkulære byggeri kun er en del af det bæredygtige. – Cirkulært byggeri kan også være dårligt byggeri og ikke særligt bæredygtigt. Bæredygtighed kræver, at man har styr på tre ting: den økonomiske side, den miljømæssige, men også den sociale side, siger Simon Stig-Gylling. En af Dansk Byggeris opgaver er at sprede viden til entreprenører omkring regler for genanvendelse og genbrug. Et nyt tiltag til at formidle dette er Videnscenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald (VHGB). Formålet med videnscentret er at informere alle involverede partnere i byggeriet om deres ansvar i forbindelse med håndtering af byggeaffald. Tekst: Mark Sinclair Fleeton

FAKTA Begrebet bæredygtighed stammer fra FN’s Verdenskommissionens rapport ”Vores fælles fremtid” fra 1987 (Brundtland-rapporten) og defineres som ”en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov”.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Digitalisering i byggebranchen - en nødvendighed for fremtiden Industri 4.0 er over os og det er den største omvæltning og samfundsændring siden industrialiseringen. Den teknologi vi har nu, selv i vores telefoner, kan bruges til det formål at styre de ting vi har i hjemmet og gøre vores liv en lille smule mere bekvemmeligt. Vi kan blandt andet styre fjernsynet fra iPad’en, styre en computer i en anden del af verden, eller styre støvsugeren og græsslåmaskinen, når vi ikke er hjemme. Paradoksalt nok er det den udførende del af byggebranchen, der står bagerst i køen til at få gjort noget ved den digitale udvikling. Der er teknologier nok at gøre brug af, som f.eks. BIM software, 3D-laserscanning, robotter og droner. Ved optime-

ring af den digitale infrastruktur bliver det nemmere at skabe sig et overblik og samtidig vil de digitaliserede processer forbedre vidensdeling mellem byggeledelse og bygningsarbejdere. Derudover vil det spare en masse unødvendige ressourcer og løfte kvaliteten i byggeriet markant. På nuværende tidspunkt bliver kvalitetssikring og dokumentation ofte foretaget manuelt og usystematisk, hvilket blandt andet er noget af det der fører til fejl i byggeriet. 3D i alle led Direktør Jesper Veber Jeppesen fra Bygkontrol ApS har i forbindelse med sine erfaringer fra byggebranchen startet virksomheden ConAid Construction Analytics, som en søstervirksomhed til Bygkontrol ApS. Begge virksomheder er strategisk centralt

placeret på Fyn, hvor der foregår meget byggeri for tiden. Gennem uddannelse og arbejde som tømrer og bygningskonstruktør, med speciale i bæredygtighed og digitalt byggeri, kender Jesper Veber Jeppesen til mulighederne og behovet for digitalisering i byggebranchen. Han er overbevist om at teknologien er vejen frem til bedre kommunikation, dokumentation og analyse. Branchen er meget traditionspræget, men skal

man forblive konkurrencedygtig i fremtiden, må man tænke innovativt inden for digitalisering. Der sker årligt byggetekniske og planlægningsmæssige fejl for milliarder i Danmark. Mange af disse fejl kunne have være undgået med bedre håndtering af data og udnyttelse af software til at håndtere denne data i branchen. Godt nok har branchen adgang til teknologi og benytter det også i en vis udstrækning, blandt

andet BIM, som står for Building Information Modeling og bruges til at projektere bygninger i 3D. Problemet opstår, når 3D modellen printes ud i 2D på papir, hvor rigtig mange informationer går tabt. Det vil sige at entreprenøren har sværere ved at danne sig det samlede overblik over hvordan byggeriets faser skal foregå. Fremtidens 3D-laserscanninger til kvalitetssikring og dokumentation For at revolutionere dokumentationsmetoden, har Jesper Veber Jeppesen stiftet softwarevirksomheden Conaid Construction Analytics. Softwaren modtager den dagligt indsamlede as-built data fra 3D-laserscanninger, hvorefter det holdes op mod den projekterede 3D-model. Scanningsdata viser og sam-

menligner hvorledes byggeriet forløber i forhold til det planlagte i BIM-modellen. På den måde sikrer man at BIM-modellen udnyttes som godkendelsesværktøj. Fremtidens 3D-laserscannere kan på sigt integreres med droner og kørende robotter, så processen og kvalitetssikringen optimeres og automatiseres. Det kræver en investering i digitaliseringen for at følge med, mener Jesper Veber Jeppesen, så derfor er det vigtigt for den danske byggebranche at de tør anvende de moderne muligheder, som ligger lige for, til hele byggeprocessen.


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Grøn innovation skal være drevet af tæt kontakt til den daglige praksis i produktionen En tæt kontakt mellem banebrydende materialeinnovation og daglig praksis i produktionen og på byggepladserne er nøglen til at skabe succes inden for bæredygtigt byggeri. Det har man erfaret hos verdens førende producent af byggesystemer i porebeton og kalksandsten, Xella.

Hvad skal der til for at forvandle bæredygtighed fra from fremtidsvision til benhård kerneforretning? Hos Xella, der er verdens førende producent af diffusionsåbne byggematerialer og fuldstændigt integrérbare byggesystemer i bæredygtig porebeton og kalksandsten, er man ikke et sekund i tvivl: Løsningen hedder praksisnær innovation. – Grøn innovation skal være drevet af tæt kontakt til den daglige praksis i produktionen og på byggepladsen for at kunne fungere og blive økonomisk bæredygtigt. Vi har gennem en lang årrække arbejdet med cirkulære principper baseret på indsamling af restmaterialer og byggeaffald i big bags på byggepladserne, fortæller salgsdirektør Morten Bak. Det er den praksisnære produktudvikling, der skal drive den grønne vækstmotor. Hvis ikke de bæredygtige løsninger fungerer i praksis ude på byggepladsen eller kan danne grundlag for en sund forretning i vækst, har de ingen fremtid. Grønt byggeri som det mest rentable alternativ Xella har bl.a. i kraft af varemærket Ytong slået sit navn godt og grundigt fast på danske byggepladser, da man eksempelvis med

den Cradle-to-Cradle-certificerede byggeblok Ytong Energy + kan opføre hele råhuse med én grundlæggende komponent i ét og samme diffusionsåbne materiale. – Vil vi realisere visionerne for fremtidens grønne byggeri, er det afgørende, at vi bliver bedre til at udnytte de ressourcer, som går til spilde pga. det megen affald, der dagligt fragtes fra byggepladsen. På den måde får vi nemlig tilført merværdi til materialer, som ellers var blevet deponeret. Et godt eksempel er vores egen takeback-ordning, der har resulteret i byggeblokken Ytong Synergy til ikke-bærende skillevægge, siger Morten Bak. Restmaterialerne fra Silka- og Ytong Energy+ byggeblokke, hvoraf sidstnævnte er Cradle-to-Cradle certificeret, indsamles i store big bags på byggepladserne. De uorganiske spildmaterialer, som består af naturmaterialerne kalk, sand og vand, anvendes dernæst som komponenter til fremstilling af byggeblokken. Bliver genanvendelse fremtidens byggepraksis? – Vi mener, at det er helt afgørende som producenter at gå forrest i udviklingen og stille materialer og produkter til rådighed, som gør det mere rentabelt for både bygherre, projek-

terende og udførende at bygge grønt end at lade være, understreger Morten Bak. Alt for meget materiale går til spilde i nutidens byggeri. Derfor er det afgørende, at vi bliver bedre til at udnytte de mange værdifulde ressourcer, som bogstaveligt køres på lossepladsen i dag. Det er der heldigvis en stor erkendelse af i branchen, lige fra bygherrer, arkitekter og rådgivere til udførende og producenter. Derfor påtager branchen sig stadig større ansvar og forpligtelser i forhold til at reducere materialespild og forbedre det miljømæssige aftryk. Genanvendelse kan spare bygherre for mange ressourcer i forhold til håndtering og bortskaffelse af byggeaffald. Det er ikke nok, at der er en miljøgevinst ved at bruge de grønne produkter og systemer. De skal også gøre det lettere at producere og bygge effektivt.


HORSENS KOMMUNE

GEARET TIL VÆKST Horsens er en af Jyllands hurtigst voksende kommuner, og vi tiltrækker både nye virksomheder og investeringer. Det gør vi, fordi vi er gearet til vækst. Læs mere om vores erhvervskommune erhverv.horsens.dk

START DIALOGEN I Horsens Kommune har vi stor interesse i at tale med mennesker og virksomheder, som kan se et potentiale i vores kommune. Og vi ser muligheder frem for begrænsninger. Har du en idé, eller ønsker du en dialog om investeringsmulighederne, er du velkommen til at kontakte erhvervskonsulent Helle Laursen på 22 60 41 58 eller hela@horsens.dk

DER ER MANGE GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE HORSENS KOMMUNE Effektiv logistik, central beliggenhed, plads til vækst, smidig administration og konkurrencedygtige priser. Argumenterne er mange. Læs mere om vores erhvervskommune og hør en række virksomheder fortælle, hvorfor de har valgt Horsens som base:

erhverv.horsens.dk


CLIMATE PLANET

Fakta om

CLIMATE PLANET - 24 meter i diameter - 19,9 meter høj. - Samlet vægt på ca. 78 tons. - Hovedkonstruktion: buet aluminium-truss. - Yderbeklædning: PVC-dug dekoreret som en tro kopi af jordkloden. - Indvendigt vil der være helt mørkt, som i det ydre rum, hvor kun en stor jordklode/vejrglobe i midten vil lyse op.

3D Structural Design har udført konceptudvikling, statiske beregninger og produktionsgrundlag for stål og aluminium-konstruktionen i tæt samarbejde med forskellige underleverandører til Climate Planet. Idet konstruktionen skal kunne opstilles og nedtages mange gange, er der høje krav til præcision i en stor konstruktion, og derfor har vi anvendt Tekla Structures fra de første ideer kom på banen og til den sidste pinbolt var på plads. Med en 100% 3D-modellering af alle komponenter sikres det at alle dele fremstilles med den nødvendige geometriske nøjagtighed, - samt at alle dele passer sammen, hvilket blev bevist ved den første opstilling, som gik helt uden problemer. Climate Planet blev opstillet første gang under Kulturby Aarhus 2017, og efterfølgende har den været opstillet på Rådhuspladsen i København, samt under COP23 klimatopmødet i Bonn i november. I 2018 vil Climate Planet igen blive opstillet i Aarhus i en kort periode og derefter bliver der tale om et antal opstillinger i Europa.

3D

Structural Design

Rådgivende Ingeniørfirma

FRILANDSVEJ 113 / 9800 HJØRRING / +45 9892 5100 / KNUD.NIELSEN@3D-SD.DK / WWW.3D-SD.DK


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

26 KRONIK SMART CITIES – ANALYSESAMFUND.DK

“Byerne er blevet centrum i en kamp om magten, og dermed markedet, i fremtidens gennemdigitaliserede samfund.”

Nøglen til den digitale by For første gang har verdens største

messe for forbrugerelektronik, Consumer Electronics Show 2018 i Las Vegas, haft en afdeling for Smart Cities. Fænomenet har ramt mainstream. Sandheden er dog, at byerne er blevet centrum i en kamp om magten, og dermed markedet, i fremtidens gennemdigitaliserede samfund. Både i Danmark og globalt. Men hvorfor lige byer? Og hvem sidder med nøglen til udviklingen? Det interessante ved bysamfund er, at de indeholder alt, på godt og ondt. De er fortætninger af menneskelivet: fysisk, økonomisk, socialt og kultu-

relt. Hvis det digitale skal virke, skal det virke her. ”Det digitale” er ved at transformere den måde, menneskelivet leves og forvaltes på, ikke bare i den vestlige, rige del af verden. Mobiler er mere udbredt end toiletpapir og evnen til at læse. I og med at en stor del af vores liv leves online, digitalt medieret og faciliteret, så flytter magten, økonomien og kulturen med. Det samme gør problemerne. På den måde er situationen på det digitale område som for 150 år siden, hvor de store infrastrukturer som jernbaner og telekommunikation blev opbygget: et kaotisk

ræs for dominans og rigdom. På den ene side stod storindustrien og den globale kapital. På den anden side middelstanden med de små og mellemstore virksomheder med et mere lokalt udgangspunkt. I midten stod lovgiverne og skulle finde en god måde at regulere det hele på. Det samme gentager sig nu i det digitale, på CES 2018 i Las Vegas, hvor kampen om den digitale økonomi udkæmpes med intelligente skraldespande, Bitcoins og selvkørende biler. I denne ret dramatiske digitale omstilling har byerne en unik rolle. En borgmester har ikke den luksus at kunne nøjes med kun

at fokusere på en sektor alene. Her gælder det hele lokalsamfundets ve og vel, først og fremmest job og et meningsfyldt liv til borgerne. Og hvis de globale digitale kræfter truer lokalsamfundets integritet, så siger borgmestrene stop. Det har vi set så rigeligt med eksempler på på den politiske scene. Deres våben er indkøb og fælles standarder. De vil nægte at købe og i det hele taget acceptere systemer, der ikke virker i praksis, er monopolistiske, og som ikke bidrager positivt til jobskabelse og livskvalitet. På den måde bliver byerne stedet,

hvor balancen i det digitale liv

skal findes: mellem overblik og overvågning, globale og lokale logikker, effektivisering og stress, og mellem fælles og privat. Byer er ikke interessante digitalt, fordi de er storbysmarte og med på de seneste trends. De er ganske enkelt en af de største magtfaktorer i den digitale revolution, og de har ikke tænkt sig at aflevere nøglen til den digitale by til nogen.

Martin Brynskov, lektor ved Aarhus Universitet og formand for det globale bynetværk Open & Agile Smart Cities ANNONCE

Kingo vil være Nordens synonym for miljørigtig nedbrydning udført med respekt for mennesker og den verden, vi lever i www.kingo.biz


Specialister i content marketing European Media Partner er et førende content marketing-bureau, som producerer specialiserede cross media-kampagner i hele Europa. Kampagnerne, som alle produceres under navnet ”Analyse”, bliver distribueret med de førende dagblade, samt på vores kampagnesider og samarbejdspartneres forskellige platforme. Vores kampagner hedder: Analyse Livsstil, Analyse Samfund, Analyse Helse, Analyse Økonomi og Analyse Industri. Siden starten er vi hurtigt vokset og vi er nu 85 ansatte på fem kontorer rundt om i Europa, som hvert år producerer over 300 kampagner på de forskellige markeder. Vi er en ung, hurtigt voksende virksomhed med en stærk vision og vi sigter mod at ændre og påvirke det europæiske medielandskab. Kontakt os hvis du vil deltage i en relevant sammenhæng, hvor du kommer ud til din målgruppe.

europeanmediapartner.com • dk@europeanmediapartner.com

CONTENT WITH A PURPOSE


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

28 SMART CITIES – ANALYSESAMFUND.DK

VÆGT PÅ CITY FREM FOR

Udviklingen af Smart Cities – intel-

ligente byer – har to aspekter. Det ene er økonomisk, nemlig hvordan man kan udvikle og servicere byen billigere, det andet er mere blødt og handler om livskvalitet for borgerne. – Når vi deltager i konferencer i udlandet mærker vi, at der er stor fokus på ”smart” og mindre på ”city”. Der er meget fokus på teknologi og kunstig intelligens. I København er vores fokus i højere grad på byen; på hvad borgerne gerne vil have, og hvordan vi gerne vil leve i byen. Derefter ser vi på, hvordan teknologien kan hjælpe til det, forklarer manager Marius Sylvestersen, Copenhagen Solutions Lab. Københavns hovedmål er at gøre byen ren og grøn – herunder at blive den første CO2-neutrale hovedstad i verden allerede i 2020. – Det sidste er en udfordring, fordi vi allerede har høstet de lavt hængende frugter med omstilling af kraftvarmeværker til biomasse og opstilling af vindmøller. Spørgsmålet er, hvordan vi kan styre byen mere effektivt, så vi kan komme i mål, siger Marius Sylvestersen. I en by som København med mange gamle bygninger har mange af dem et stort energitab. Det skal der findes løsninger på. Imidlertid

viser det sig også, at i moderne boliger, som i princippet skulle være energineutrale, er der et tab. – Det må undersøges nærmere, og vi kan ikke se bort fra en form for ”civil ulydighed”, hvor beboerne f.eks. spærrer for ventilationskanaler, så bygningerne i energimæssig sammenhæng ikke kan fungere efter hensigten, forklarer Marius Sylvestersen.

“Vi får eksperterne i de enkelte siloer til at tale sammen.” Samtidig skal København – i lighed med andre storbyer – håndtere en voksende befolkning med en tilstrømning på 1.000 nye borgere hver måned. – Det giver mere trafik, mere affald, mere slid på byen. Hvis de nye borgere skal have samme service som de nuværende, kræver det, at vi udnytter ressourcerne bedre. Jo bedre vi er til at guide trafikken, håndtere affald, udnytte parkeringsarealerne og de grønne områder, desto flere borgere kan vi rumme. Tager vi affald i byrummet som

eksempel, så udmønter det sig f.eks. i en planlægning af tømningen af skraldespande, der ikke som

tidligere er baseret på faste ruter, men på intelligente skraldespande, der måler mængden af skrald, så renovationen sker, hvor der er behov. Tilsvarende opsamles der data om oprydningsbehovet ved festivaler og events, så indsatsen kan skaleres. – Det sparer timer og mandskab og dermed penge, men det giver også borgerne en ren by, siger Marius Sylvestersen. I forhold til f.eks. luftforurening er fokus på livskvaliteten. I dag er der to-tre større målestationer, men perspektivet er at måle mere lokalt og detaljeret. – Mere viden kan føre til bedre planlægning, så vi kan mindske forureningen ved skoler og institutioner, og således at folk kan vælge cykelruter, der er roligere og mindre forurenede. I et større perspektiv har det også en økonomisk vinkel, nemlig at det på længere sigt giver en helbredsgevinst.

Foto: Københavns Kommune

Det handler om at forvandle viden til bedre levevilkår for indbyggerne i verdens byer. Og samtidig at gøre det billigere.

Gevinsterne ved at gøre byerne smarte – eller intelligente – ligger ikke altid hos den myndighed eller organisation, der skal tænke smart. Det kræver et helikopterperspektiv fra planlæggerne eller, om man vil, en vis altruisme. Når man sætter ind for at få et bedre flow i trafikken, er det således de enkelte borgere og virksomheder, der høster fordelene i form af mindre spildtid på vejene. I en by som København og de fleste storbyer vil den indsats endda i overvejende grad komme borgere, der pendler på arbejde fra andre ANNONCE

Sammen skaber vi morgendagens muligheder Hos AART architects arbejder vi undersøgende med, hvordan samfund former og forandrer sig – altid med fokus på at rådgive bygherrer om at skabe morgendagens muligheder for at leve sundere, smartere og mere sammenhængende liv.

Med bolig- og erhvervsbyggeriet Nicolinehus i hjertet af Aarhus’ nye havnebydel giver vi liv og form til de muligheder, konteksten giver derude, hvor byen møder bugten.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSESAMFUND.DK 29

Foto: Ursula Bach

Foto: Ursula Bach

SMART

kommuner, til gode. Dialogen er i gang. – København er ingen ø. Mulighederne for at tænke smart inden for transport ligger i et tæt datasamarbejde med hele hovedstadsregionen og med hele Sjælland. Vi mærker interesse fra kommunerne omkring det nye Loop City (letbanen langs Ring 3, red.) for at finde nogle gode løsninger for fremtidens pendlere ved at få bundet trafikstyringen i forstæderne bedre sammen med den, der foregår i hovedstaden. Det vil forhåbentligt give en mere smidig afvikling af trafikken ind og ud af København, siger Marius Sylvestersen og fortsætter: – Samtidig ligger der dog en gevinst for københavnerne i at afvikle den tunge trafik gennem byen, således at diesellastbilerne ikke skal stoppe og starte for mange gange, fordi vi på den måde reducerer partikelforureningen. Selvom indfaldsvinklen er anderledes, adskiller Københavns mål for intelligent bydesign sig ikke voldsomt fra andre byers, så erfaringer kan sagtens udveksles. Tilpasning til klimaforandringerne

står også højt på dagsordenen, så man undgår oversvømmede kældre og nedbrud i infrastrukturen. Alle ved, at vand løber nedad, men med sensorer i kloakkerne får kommunen nu et mere detaljeret billede af strømmen. – Klimaindsatsen kræver data om afvandingen, altså hvilken vej

vandet løber. Løsningen handler om kloakkapacitet og om at inddrage de grønne arealer, så de kan opsuge eller opsamle overskydende vandmængder. Udfordringen er, at skybrud giver to slags vand, hvor det til at begynde indeholder megen forurening fra gaderne, men senere er rent. Den smarte løsning skelner mellem de to typer, forklarer Marius Sylvestersen Tidligere gav det mening, at man inden for hver forvaltning opbyggede ekspertise inden for det relevante felt. Ulempen var, at der ikke var nogen udveksling af viden mellem disse forskellige ”siloer”. – Smart Cities indebærer, at vi får eksperterne i de enkelte siloer til at tale sammen, f.eks. specialisterne i trafik og specialisterne i luftforureningsmåling. Så sker der en befrugtning mellem de to områder. Jo flere data vi er i stand til at udveksle, desto større gevinst er der. Den udvikling er på vej, pointerer Marius Sylvestersen. Tekst: Steen Blendstrup

Antallet af biler

der er koblet til internettet på verdensplan vil stiger mere end seks gange til

152 mio.

i 2020 fra 23 mio. i 2013

Verdens byer og borgere

bliver i stigende grad udstyret med sensorer, der indsamler oplysninger om alt fra folks bevægelser til luftkvaliteten

FAKTA Copenhagen Solutions Lab koordinerer Smart City-indsatsen i Teknik- og Miljøforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i Københavns kommune samt formidler kontakt til eksterne partnere.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK

Kilde: Viden på tværs, Copenhagen solutions lab, Ingeniøren, Kommunernes Landsforening, Automotive News ANNONCE

Du bør vide mere om det miljø, du befinder dig i... og vi kan fortælle dig alt om det! Hver dag passerer 8.000-11.000 liter luft igennem dine lunger – men i modsætning til meget andet du udsætter din krop for, ved du formodentlig forsvindende lidt om den luft, du indånder. Ikke desto mindre er du konstant påvirket af det miljø, du befinder dig i, og et dårligt inde- og udemiljø kan have mærkbare konsekvenser for dit helbred, din søvnkvalitet og dit generelle velbefindende. Netop derfor sætter byer rundt om i verden i stigende grad fokus på luftkvalitet, støj, trængsel og deres indvirkning på vores sundhed og livskvalitet. Vi tilbyder ”sensing as a service” for at give smart cities, virksomheder og private mulighed for at overvåge, benchmarke og analysere en bred vifte af forurenende parametre i realtid.

MED DATA FØLGER INDSIGT Med CPHSense og AmbiNode giver vi dig det fulde overblik over luftkvaliteten og andre miljøparametre både udendørs og indendørs. CPHSense Ved at måle skadelige gasser og partikler på gadeplan bidrager CPHSense med indblik i urbane miljøforhold. Ved hjælp af relevant data gør CPHSense det lettere for offentlige instanser at komme byforurening til livs. AmbiNode Ca. 90% af din tid bliver tilbragt inden døre, om det er hjemme, på arbejde eller i skolen. Ved at monitorere dit indeklima hjælper AmbiNode dig til at forbedre din komfort, dit helbred og din produktivitet. ™

Strandgade 54 1401 Copenhagen K | +45 29107468 | info@leapcraft.dk | www.leapcraft.dk

CO

VOCs CO2

SO2

NO2 NOx


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Københavns Kommune

30 SMART CITIES – ANALYSESAMFUND.DK

ITS FOR ALLE TYPER TRAFIKANTER København prioriterer fremkommelighed for alle trafikanter og nedsætter forureningen fra den tunge trafik med deres intelligente transportsystemer (ITS). Københavns førende position inden

for ITS i Europa understreges med placeringen af ITS World Congress 2018 i Bella Center til september. Her vil danske virksomheder få mulighed for at komme i kontakt med op til 4.000 deltagere fra hele verden. Kommunens høje ambitionsniveau har nærmest revolutioneret mulighederne for intelligent tilpasning af trafiksignalerne, så afviklingen af trafikken er blevet mere fleksibel. – I dag kan vores trafikingeniører regulere trafiksignalerne, når vi registrerer uregelmæssigheder i

trafikken; ved uheld, større events, skybrud og lignende. Ved Nordhavn har vi f.eks. en tilbagevendende udfordring, når cruiseskibene sender bus efter bus med turister ud i myldretidstrafikken. Nu kan vi sluse dem ind efter behov, siger centerchef Steffen Rasmussen, Center for Trafik og Byliv.

“Vi får en gevinst i form af mindre luftforurening.” Implementeringen af ITS må nærmest

betragtes som en bunden opgave, når bybefolkningen vokser – i København med anslået 100.000 indbyggere de næste ti år. Det

kræver at metro, S-tog og busser anvendes mere effektivt, men også at kapaciteten på vejnettet udnyttes bedst muligt, f.eks. ved at flere fortsat vælger cyklen eller indgår i delebilordninger. Som alle storbyer står København med problemer, der gentages dagligt med trængsel, hvor motorvejene munder ud, tæt trafik med busser og selv trafikpropper af cyklister. – Det overordnede mål er, at borgerne får kortere rejsetid, oplever færre stop og bedre regularitet. Vi har simuleringer, som viser gode resultater med både busserne, cyklisterne og bilerne, siger Steffen Rasmussen og fortsætter: – Til lastbiltrafikken sendes der data fra trafiksignalerne, som fortæller, hvornår der skiftes fra rødt til grønt. På den måde får chaufførerne trådløst besked om, hvordan de kan

tilpasse deres hastighed for at ramme en grøn bølge. Lastbilerne sparer brændstof, og vi får en gevinst i form af mindre luftforurening. For privatbilisterne er parkering et evigt tilbagevendende problem. Kommunen er på vej med en undersøgelse af cirkulerende søgetrafik – altså bilister, der leder efter en parkeringsplads – men de private aktører er nok længere fremme med en app, der gør det muligt at reservere en parkeringsplads, når man kører hjemmefra et sted i byens omegn. De bløde trafikanter har også glæde af ITS. Ved fem signalregulerede kryds er et forsøg i gang, hvor sensorer registrerer cyklister om natten, hvorefter lyset automatisk blændes op, så bilisterne lettere får øje på dem, og når Nørreport ved

Frederiksborggade om morgenen nærmest er uigennemtrængelig, varsles dette på en elektronisk informationstavle på Nørrebrogade før Søerne. Så kan cyklisterne vælge andre ruter. Tekst: Steen Blendstrup

FAKTA Fremkommeligheden på vejnettet overvåges på trafikledelsesplatformen MobiMaestro med data fra busser og biler. Data for cykler er undervejs. Hertil kommer trafikanters telefoniske observationer af kødannelse til Trafikradioen, som ligeledes indgår i trafikledelsen i København.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK


Vi søger nye sælgende Campaign Managers – skal det være dig? European Media Partner Danmark søger flere nye sælgere til en spændende stilling som Campaign Manager, hvor dit vigtigste værktøj er telefonen. For at blive en af de bedste i teamet er nøgleordene ukuelig, resultatorienteret, entreprenørskab og engageret. Du får 100% ansvar for dine egne trykte og digitale kampagner, hvilket bl.a. indeholder arbejdsopgaver som daglig kontakt til dine journalister, overholde deadlines, og nå dine opstillede salgsmål, da den hovedsaglige tid af dagen går med salg af annoncepladser i din kampagne til nogle af Danmarks største virksomheder!

CONTENT WITH A PURPOSE

Send din ansøgning til dk-recruit@europeanmediapartner.com og har du spørgsmål så kontakt vores Business Developer irian.rajic@europeanmediapartner.com


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Jeppe B. Nielsen

32 PROFIL SMART CITIES – ANALYSESAMFUND.DK

BÆREDYGTIGHED TÆT PÅ BEFOLKNINGEN ANNONCE

Kom til Horsens og prøv jeres idéer af


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSESAMFUND.DK 33

”Vi skal tænke på omstillingen ikke blot som grøn, men også som business.” Byerne skal trække den grønne omstilling, fordi det er her befolkningen kan se effekten af omstillingerne, siger Lars Chr. Lilleholt. Det er også den lære Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt tager med hjem fra sit seneste besøg i USA: – Interessen for energi- og klimatiltag er stor fra enkelte byer og på delstatsniveau. De effektive løsninger findes, når vi kommer ned på byniveau, hvor effekterne kan føles direkte af befolkningen. Her fremhæver Lars Chr. Lilleholt den respons, han fik fra den kinesiske energiminister Nur Bekri, da han besøgte Danmark i september sidste år. Noget, der gjorde personligt indtryk på ham, var, hvor ren luften i Danmark er. Han ønsker det samme i Kina, altså en forbedring, der er til at føle for den enkelte borger. Den kinesiske minister vender i øvrigt tilbage til Danmark i maj i forbindelse med topmødet under Nordic Clean Energy Week og til juni drager Lars Chr. Lilleholt til Kina i spidsen for en delegation af store og små danske virksomheder. Det handler ikke bare om grønne energikilder som vindkraft, men også om teknologi til at udnytte energien bedre. Danmark er beviset på, at grøn omstilling er mulig uden, at det går ud over væksten. – Over de seneste 40 år har vi haft en vækst i bruttonationalproduktet på 80 procent uden, at vi har set en vækst i energiforbruget. Når man ude i verden spørger, om det kan lade sig gøre, kan vi sige ja og vise hvordan. Der er stor interesse for det danske fjernvarmesystem. Vi har ikke blot udskiftet varmeanlæg i hver enkelt ejendom med et centralt system, men også omstillet fjernvarmen, så den er baseret på miljøvenlig energi. Den teknologi kan eksporteres til både Kina og USA, siger Lars Chr. Lilleholt og fortsætter: – Der ligger enorme muligheder for dansk erhvervsliv i Parisaftalen. Samlet set har IEA

beregnet, at der skal investeres over 13.500 mia. USD (ca. 80.000 mia. kr.) i energieffektivisering og lavemissionsteknologier frem mod 2030 for at indfri landenes mål fra klimaaftalen i Paris, og ude i verden kigger man til Danmark, når man skal finde forbilleder til grøn omstilling og reduktion af CO2-udledningen. – I lande som Kina, USA og Indien er der kolossal interesse for de danske løsninger. Derfor har regeringen lanceret en eksportstrategi med det mål at fordoble den danske eksport af energiteknologi til 140 mia. kr. årligt i 2030. Det er noget, der vil kaste mange jobs af sig i fremtiden. Vi skal tænke på omstillingen ikke blot som grøn, men også som business! Også i forhold til den hjemlige udvikling er der initiativer på vej, og her fremhæver han to nye tiltag i forhold til smartere byer og klimaløsninger. – Vi bliver nødt til at forholde os til de klimaforandringer, der allerede er fundet sted og vil påvirke os. Men klimatilpasninger er dyre, så det er vigtigt, at vi lægger investeringerne, hvor vi får mest muligt for pengene, understreger Lars Chr. Lilleholt. Derfor lancerer regeringen et nyt landsdækkende klimaatlas, som skal udruste de danske kommuner med pålidelig viden om fremtidens ekstreme vejr. Klimaatlasset vil kortlægge vejrforandringerne ned på kommuneniveau og indeholde konkrete bud på fremtidige ændringer inden for temperatur, nedbør og havniveau – både til hverdag, og når vejret bliver rigtig vildt. Det er Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som udarbejder klimaatlasset på baggrund af DMI’s egne data og viden fra FN’s globale klimarapport, der offentliggøres hvert femte år. – På det grundlag kan kommunerne lægge deres indsats, hvor det bedst kan betale sig. Klimaatlasset kan også danne grundlag for samarbejde på tværs af kommunerne, siger ministeren.

Om byer kan være smarte, når det gælder grave-

arbejder, der forstyrrer trafikken, vil en revision af Lov for registrering af ledningsejere vise. Formålet er en bedre planlægning og koordinering af gravearbejder samt at mindske risikoen for graveskader på forsyningsnettet, der ligger under danske veje og fortove. Senest med udgangen af 2022 skal alle ledningsejere i Danmark have digitaliseret deres ledningsoplysninger, så de lettere kan sammen­ stilles og præsenteres for brugerne. Samtidig vil Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udvide det eksisterende Ledningsejerregister, så det kan modtage og sammenstille ledningsplaner fra de forskellige ledningsejere digitalt. Herved kan ledningsoplysningerne lettere medbringes på gravestedet. – Vi får et bedre overblik over ledningsnettet. Det kan f.eks. understøtte udrulningen af bredbånd, hvis man enten kan lægge det ned i tomme rør, der alligevel ligger i jorden, eller kan lægge det ned, når andre aktører alligevel graver. Det ser jeg kæmpe fordele i, slutter Lars Chr. Lilleholt. Tekst: Steen Blendstrup

FAKTA Indfrielsen af Parisaftalen om reduktion af CO2-udledningerne kan føre til investeringer for 80.000 mia. danske kr. på verdensplan.

PROFILINTERVIEWS Læs flere spændende profilinterviews med bl.a. Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri, Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Ellen Højgaard Jensen fra Dansk Byplanlaboratorium.

Inden 2040 vil 65% af verdens befolkning leve i byer

Danmark topper listen over de EUlande, der har den største andel af store byer, der kan kategoriseres som en Smart City.

l København har et mål om at blive CO2-neutral i 2025 Kilde: Viden på tværs, Copenhagen solutions lab, Ingeniøren, Kommunernes Landsforening, Automotive News ANNONCE

I Horsens Kommune stiller vi os til rådighed som et åbent laboratorium. Vi er en af de første kommuner i hele Danmark, som snart har et fuldt ud dækket LORA-WAN-netværk – også uden for byerne. LORA-WAN er en teknologi, som gør det muligt at opfange og sende data over store afstande. Netværket kan f.eks. bruges til at måle temperatur, luftkvalitet og støj, men det er kun fantasien, der sætter grænser. Du har nu mulighed for at benytte vores netværk og prøve din teknologi af i vores kommune. Du møder en åben kommune, som stiller by og drift til rådighed. Kom og vær med til at skabe nye smarte løsninger, der er med til gøre vores samfund endnu smartere.

Kontakt os på 76 29 29 29 eller teknikogmiljo@horsens.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

34 SMART CITIES – ANALYSESAMFUND.DK

IOT ER HJERTET I DEN INTELLIGENTE BY Foto: Alexandra Instituttet

Internetteknologi er en uundværlig del af fremtidens intelligente byer i Smart City-øjemed, og udviklingen tager fart i disse år. Vi er allerede omgivet af det overalt i

det offentlige rum og såmænd også derhjemme i køkkenet, i stuerne og endda i sove- og børneværelserne. Det handler om tingenes internet – eller Internet of Things, som er den anerkendte betegnelse. Internet of Things (IoT) er en betegnelse for teknologi, der samler informationer via sensorer og enheder og sender de trådløse informationer videre i systemer via nettet, så enten offentlige institutioner eller private virksomheder kan få nytte af dataen.

“Der er ligeså mange definitioner på IoT, som der er mennesker og firmaer, der beskæftiger sig med området.” Men en nærmere definition af IoT får man ikke, når man spørger Alexandra Instituttet, en almennyttig virksomhed, der arbejder med forskning, udvikling og innovation inden for IT-baserede produkter og services med formålet at skabe økonomisk vækst, velfærd og værdi i Danmark: – Der er ligeså mange definitioner på IoT, som der er mennesker og firmaer, der beskæftiger sig med området, siger Thomas Gilbert, der er Senior Cyber-Physical Specialist ved Alexandra Instituttet i Aarhus. Men det er heller ikke det vigtigste

i den sammenhæng, slår han samtidig fast. For Internet of Things er et fænomen, der er kommet for at blive, for det kan slet ikke undgås,

Senior Cyber-Physical Specialist ved Alexandra Instituttet Thomas Gilbert.

at udviklingen fortsætter med høj hastighed fremover – ikke mindst i Smart City-regi: – For mig handler Internet of Things om at kunne føle og påvirke ting på afstand. Om det er en temperaturføler på en bro eller en legetøjsbamse på et børneværelse, det kan man populært sagt godt kalde IoT, forklarer Thomas Gilbert. Internet of Things er ikke noget nyt, for der har gennem en årrække i større byer været installeret eksempelvis trafik- og temperaturmålere, men løsningerne bliver mere og mere intelligente, og det gør IoT til en central del af Smart City-konceptet: – Det er ikke længere svært eller dyrt at sætte en sensor op. Det er heller ikke svært at kommunikere med den via en billig trådløs infrastruktur fra LoRA WAN. Nu er man ikke længere afhængig af dyre traditionelle teleudbydere, og

wi-fi-teknologien er heller ikke en løsning, da det bruger alt for meget strøm. Det giver store muligheder for at trække nyttig viden og værdi ud af målingerne, som kan blive til gavn for os alle.

“Open data i forbindelse med IoT og Smart City er en meget spændende kombination.” Også i Danmark har især Aarhus

og København allerede adskillige IoT-systemer i brug:

– Et klassisk eksempel er affaldshåndtering, hvor man gerne vil være mere effektive. Sensoren måler, hvornår det er tid til at tømme beholderen. Det sparer tid og penge, for man tømmer jo beholderne, når de er fyldte, og ikke når de er halvtomme. Forurenings- og trængselsproblematikker i mange storbyer verden over er et enormt problem. Her kan Internet of Things også være løsningen: – Vi kender jo allerede til måling af støj- og luftforurening. Men IoT kan meget mere end det. Når vi taler multimodal transport i byerne, har vi f.eks. Rejseplanen.dk til at hjælpe os med overblikket, når vi skal transporteres fra A til både B og C. Men kan man samtidig få koblet f.eks. bycykler og delebiltjenester med indbyggede sensorer, der viser, hvor de er placeret, sammen med busser og tog, så kan man spare

meget på miljøets ressourcer, fordi færre får brug for en bil selv, forudsiger Thomas Gilbert. Der er mange veje at gå i et intelligent byrum, der er bundet op på idéen om Internet of Things. Udviklingen står som bekendt aldrig stille, og senest er droner taget i brug for at inspicere f.eks. bygninger og broer for rust eller tage forskellige målinger. Ifølge cyber-specialisten fra Alexandra Instituttet bliver der endnu flere veje at gå fremover, og det vil alt sammen blive bedre, billigere og hurtigere: – Open data i forbindelse med IoT og Smart City er en meget spændende kombination. Med åben data skabes der grobund for nye tjenester og services fra andre byer og projekter. Et åbent IoT-netværk i en smart city giver mulighed for, at nye virksomheder kan bruge de data til noget fornuftigt. – Predictive maintenance – hvor man kan forudsige, hvornår en maskine eller et system skal udskiftes eller renoveres. Det er IoT, der overvåger produkterne. Man kan forudsige, hvornår noget går i stykker, inden det går i stykker ved at sætte sensorer på det. Dermed kan delene udskiftes eller serviceres i god tid inden da. – Machine learning er en anden nyere ting inden for IoT, der bliver større og større. Her arbejder man med kunstig intelligens. Man kobler IoT og kunstig intelligens til ”dumme” værdier som f.eks. 42 grader, og derefter kan man hente mere værdi ud af de opsamlede data. Der har været meget forskning, og vi kommer til at se store fremskridt de kommende år. Tekst: Jørn Sørensen

SMART CITY 2.0 VIL

VÆRE KNUDEPUNKT FOR MENNESKER OG MILJØ

Danmark er foregangsland for miljørigtigt byggeri og grønne byer. Næste skridt er at gøre den globale bæredygtighed økonomisk og social. Læs hele artiklen på analysesamfund.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

ANALYSESAMFUND.DK – SMART CITIES 35

SMART CITY 2.0 VIL VÆRE KNUDEPUNKT FOR MENNESKER OG MILJØ Danmark er foregangsland for miljørigtigt byggeri og grønne byer. Næste skridt er at gøre den globale bæredygtighed økonomisk og social. Miljøforegangslandet Danmark skal

ud i marken, mener Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen. For det første skal vi inden for byggeri og byplanlægning blive ved med at udvikle nye og eksisterende løsninger ved at fokusere på de mennesker, som bor der. For det andet skal de mange værdifulde bæredygtige løsninger, som danske virksomheder allerede ligger inde med, eksporteres ud til et stadigt stigende globalt marked. Som erhvervs- og arbejdsgiver­ organisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og bygge­ industri, deltager Dansk Byggeri aktivt i dialogen om branchens fremtidige rammebetingelser, herunder byudviklingsvisionen Smart Cities, eller “den intelligente by”. Ifølge rapporten “Danish Smart Cities: Sustainable Living in an Urban World” er det intelligente ved disser byer samspillet mellem bæredygtighed og informations- og kommunikationsteknologi i form af data og intelligente værktøjer, der forbinder viden og mennesker (Copenhagen Cleantech Cluster, 2012).

Internationalt har Danmark længe

været foregangsland for både bæredygtighed og Smart City initiativer – ikke mindst på grund af den høje proportion af danske “intelligente” byer. Det er dog ingen grund til at hvile på laurbærrene, mener Dansk Byggeri, som nu annoncerer anden generation af denne byudviklings­ vision: Smart City 2.0. – Første bølge i udviklingen af Smart Cities handlede i høj grad om teknologi, data og sensorer, fortæller Lars Storr-Hansen. Eksempelvis, når en affaldscontainer selv kan give besked om, hvornår den skal tømmes. Her kan der være mange skattekroner at spare, og det er uden tvivl vigtigt. Men nu skal vi skridtet videre og sørge for, at byerne også er liveable. Eller sagt på dansk – byer skal være bygget til mennesker. Liveability betoner, at bæredygtighed

ikke bare handler om ansvarlighed over for naturen og det fysiske miljø, der omgiver os, men også over for vores fælles sociale og økonomiske liv; Og såkaldte liveable cities er ifølge Lars Storr-Hansen en særligt dansk ekspertise. – Det vi kan, er at bygge grønne byer med relativ lav forurening, hvor man eksempelvis kan bade midt i København. Her er trygt, og sanserne stimuleres ved, at bygning-

erne og bymiljøet er varierende; Tiltag, som tiltrækker mennesker, og gør, at de har lyst til at færdes der, forklarer han.

”Via vores bygninger og byplanlægning kan vi samtidig imødekomme de udfordringer, som urbaniseringen medfører.” Den danske model handler dog ikke

bare om hygge: – Via vores bygninger og byplanlægning kan vi samtidig imødekomme de udfordringer, som urbaniseringen medfører, fortsætter Lars Storr-Hansen. Større befolkningstæthed i byerne betyder eksempelvis, at der bygges på mange af de flader, som ellers ville absorbere nedbør. Når global opvarmning oveni medfører stigende nedbørsmængder, skybrud og havstigninger, så stiller det nye krav til vores bygninger og byggematerialer:

De må have flere funktioner – som når der anlægges en skaterbane, eller et tag benyttes som rekreativt område ved at lægge græs, der samtidig fungerer som opsamler og afleder af regnvand. At investere i grøn omstilling og

ekstra bæredygtige tiltag i byrummet, som for det blotte øje ser ud til at være af social karakter, indebærer således ikke bare en miljømæssig gevinst, men også en økonomisk, idet de holdbare løsninger foregriber problemer før de opstår. Skal man alternativt reparere skaderne, når det er gået galt, så bliver det oftest først virkelig dyrt, pointerer Lars Storr-Hansen, og minder om skybruddet i København i 2011, som endte med at koste knap 6,2 mia. kr. Siden er de danske virksomheder dog kommet gevaldigt efter det, og vi kan i dag kalde os førende inden for udvikling af løsninger, som under hensyn til alle tre bæredygtighedsfaktorer bruger bygninger og byer som aktører i understøttelsen af den grønne omstilling, fastslår han. – En knowhow, som de danske virksomheder med en fortsat politisk prioritering i ryggen har alle grunde til at blive ved med at udvik-

le, og som vi gennem global eksport skal stille til rådighed for, og levere til, et stadigt stigende marked. Ifølge den seneste World Migration

Report forventes det, at 2/3 af verdens befolkning vil være byboere i 2050, påpeger Lars Storr-Hansen. – Der skal altså i de kommende år bygges rigtig mange boliger – infrastrukturer og hele byer skal planlægges. Og har man som dansk virksomhed endnu ikke mod på at etablere sig på den anden side af jorden i f.eks. Kina, kan man starte med blot at se over Øresund. – Stockholm planlægger at bygge 140.000 boliger frem til 2030, pointerer han. Det ved vi noget om, og det kan vi hjælpe med at løse. Tekst: Julie Gufler

FAKTA Smart Cities “Den intelligente by”, er en byudviklingsvision, som fremmer brugen af informationsog kommunikationsteknologi i forbindelse med udviklingen af bæredygtige byer. Ifølge rapporten “Mapping Smart Cities in the EU” var Danmark i 2014 blandt de fire EU-lande med den højeste proportion af Smart Cities.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: BLOXHUB

Foto: BLOXHUB

36 SMART CITIES – ANALYSESAMFUND.DK

INNOVATION GENNEM INTERAKTION Torben Klitgaard, direktør for BLOXHUB.

Tilfældige møder og faciliterede netværk skal tilsammen skabe vækst og ny viden i ”innovationsmiljøet” BLOXHUB. Tanken med foreningen og innovati-

onsmiljøet BLOXHUB er, at meget forskellige virksomheder, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med urbanisering, ved interaktion inden for samme fysiske ramme, vil være i stand til at lære af hinanden, udvikle tanker sammen og ende med et bedre produkt. – Vi har plads til både offentlige institutioner og private virksomheder. Man kan sige, at de fordeler sig i koncentriske cirkler, hvor vi i den inderste har primære aktører som arkitekter, ingeniører og entreprenører, en cirkel omkring dem af se-

kundære aktører som designorganisationer og teknologivirksomheder og endelig en ydre ring, som typisk vil være virksomheder, som kun har en delvis overlapning med området, siger direktør Torben Klitgaard, BLOXHUB. Og der er plads til det, når den nye Blox-bygning slår dørene op til maj: – BLOXHUB bliver et stort sted; 10.000 m2 – mellem 500 og 550 arbejdspladser. Det bliver et tværfagligt miljø, hvor der kan opstå kreative meteorsammenstød mellem virksomhederne, forklarer Torben Klitgaard og fortsætter: – Nogle møder vil opstå tilfældigt over møder ved vandkøleren eller kopimaskinen, andre faciliterer vi. Udgangspunktet er i alle tilfælde,

at deltagerne har det rette mindset, nemlig at det ikke handler om, hvad de kan få ud af det, men om, hvad de kan bidrage med … fordi det kommer tifold tilbage. De faciliterede møder – eller med

Torben Klitgaards udtryk ”meteorsammenstød” – vil foregå i flere formater. Der vil være pitch-saloner, hvor der inviteres tre-fire virksomheder til at møde andre virksomheder, der har en udfordring, som de så fremlægger. Der vil være ”Match & Create”-workshops, hvor BLOXHUB sætter nogle teams som i fællesskab arbejder med udvikling, investering, kommunikationsstrategier, internationale lanceringsstrategier og lignende. Disse formater arbejdes der allerede med.

Dertil kommer nye formater, som skal sættes i gang, når BLOXHUB i løbet af året vokser: ”Match & Mentoring”, hvor man finder egnede mentorer og kobler dem sammen med iværksættervirksomheder med behov for en sådan sparring. – Det er håndholdt matchmaking, og det er essensen af, hvad Bloxhub går ud på. Nogle skal holdes i hånden og guides, mens andre bare skal introduceres for hinanden, siger Torben Klitgaard. Idéen er at kombinere det bedste ved den specialisering, der finder sted i enkelte afdelinger (eller ”siloer”) og enkelte virksomheder, med synergien i at udveksle erfaringer mellem disse siloer. Det illustreres måske bedst ved initiativet Science Forum,

et netværk for ph.d.-studerende med en eller anden tilknytning til byudvikling – uanset om de kommer som ingeniør, arkitekt, designer, antropolog eller andet. – De ph.d.-studerende er typisk meget snævert fokuserede på det speciale, de arbejder på i de enkelte virksomheder, men her får de et tværfagligt forum, hvor de kan udvikle sig. Forskning foregår i det hele taget i stor stil i siloer – og det er godt. Vi giver bare mulighed for udsyn gennem tværfaglighed. Den videndeling kan de så tage med hjem – ligesom virksomheder, der lægger projekter her, kan tage erfaringerne med hjem, slutter Torben Klitgaard. Tekst: Steen Blendstrup ANNONCE

OVERBLIK GIVER INDBLIK

OVERBLIK GIVER INDBLIK

www.v2c.dkl

v2c.dkl Træf beslutninger på et oplyst grundlag - det giver bedre byggeri for pengene pengenelyst grundlag V2C er bygherrens uvildige samarbejdspartner igennem alle byggeriets faser. V2C bygger på stor erfaring fra udførelse af byggeri og den efterfølgende drift. Med dybe rødder i entreprenørbranchen udfører vi risikoafdækning i alle byggeriets faser. Derfor skaber vi et solidt beslutnings- og projektgrundlag.


INTERESSEKONFLIKTER STÅR I VEJEN FOR INNOVATION I BYGGERIET Fremtidens bygninger er grønne, og teknologien indtager byggeriet. Der stilles krav til, at vi skal bygge gode, energieffektive bygninger. Ambitiøse mål, der kræver innovation og udvikling. Men hvordan kommer man fra de gode idéer til en succesfuld implementering af visionerne i en traditionsbunden branche? Forandring er en nødvendighed for at skabe en bæredygtig omstilling i Danmark.

FRA TRADITION TIL BÆREDYGTIGHED

Byggebranchen har, modsat mange andre brancher, ikke flyttet sig nævneværdigt i mange år. En fastlåst, konfliktfyldt branche bremser udvikling og er en hæmsko for at gennemføre nye, innovative løsninger. I stedet for fælles fokus på at få de bedste projekter fra idé til aflevering fortaber værdien sig i regelmæssige diskussioner om ansvar og kontraktforhold.

Bæredygtighed skabes, når der er muligheder i projekter. Bæredygtighed og innovation står i baggrunden for konflikter, dårlige prioriteringer og mudrede beslutningsprocesser Peer Kisbye, direktør i V2C

DET NYE BISPEBJERG

Hele værdikæden skal tænkes ind fra starten, og byggeprojektet skal i centrum, hvis man vil skabe fremtidssikrede, bæredygtige løsninger.

Udbygningen af Bispebjerg Hospital er et godt eksempel på en fremsynet bygherre, der undervejs har truffet modige valg. Byggeprojektet besidder en høj grad af kompleksitet pga. dets tekniske udfordringer og de arkitektoniske ambitioner. Smartere arbejdsgange og større trivsel spiller en central rolle i det nye hospital. Og det stiller krav til nytænkning.

Det gode samarbejde er et grundvilkår, hvis man vil levere store komplekse byggerier i rette kvalitet til den aftalte tid og inden for den økonomiske ramme.

Den gode nyhed er, at der er rigtig meget uforløst potentiale i byggeriet. Det kan sagtens lade sig gøre at bygge uden budgetskred og forsinkelser. Men man skal turde forandringen.

Ét af de første byggerier på Bispebjerg er Laboratorie- og Logistikbygningen, som står færdig i 2018. V2C har blandt andet bistået med teknisk gennemgang af projektet samt rådgivet omkring total overdækning af byggepladsen. Det er blot tredje gang i Danmark, at den type overdækning benyttes.

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FAG

Pipelinen for store byggeprojekter fortsætter med at vokse i 2018. Gevinsten kan blive rigtig stor, hvis alle parter, med hver deres faglige indgange, stopper med at træffe beslutninger ud fra, hvad der er bedst for egen virksomhed men i stedet tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for projektet. Vil man sikre projektets bygbarhed på tværs af fag, kræver det planlægning og styring af byggesagen og viden om, hvornår de rette kompetencer sættes i spil.

V2C SKABER VÆRDI FOR VIRKSOMHEDER, BYGHERRER OG PROJEKTEJERE INDEN FOR BYGGEBRANCHEN

Laboratorie- og Logistikbygningen er opført under fuld byggepladsoverdækning, og resultatet er et byggeri i højere kvalitet, der er hurtigere færdigt og med færre vejrmæssige udfordringer. Foto: Byggeriets Billedbank/Dragør Luftfoto

Vores mål er at bygge et moderne hospital med optimale driftsvilkår, der forbedrer forholdene for patienter og personale. Vi har brug for at kunne træffe kloge beslutninger på et oplyst grundlag, og V2C har leveret værdifuld rådgivning i den proces

Carsten Nyboe, entreprisechef, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

V2C udfører risikoafdækning i alle byggeriets faser. V2C løser hver dag komplekse opgaver og indgår i branchens mest udfordrende byggeprojekter.

V2C er en rådgivningsvirksomhed, som arbejder landsdækkende og beskæftiger 40 medarbejdere med hovedkontor i Valby og en afdeling i Aarhus.

Med skarpt fokus på styring af tid, økonomi og kvalitet tilbyder V2C at granske tegninger, beskrivelser og dokumenter grundigt for at afdække alle alvorlige risici og sikre projektets fremdrift og bygbarhed.

Firmaet er ledet og ejet af Peer Kisbye og Lars Blaaberg, der begge har solid erfaring med bygherrerådgivning og totalentreprise samt et stort kendskab til byggebranchens strukturer.

Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg bygges på Bispebjerg Hospitals område frem til 2024. Målet er et imødekommende og menneskeligt hospital – en grøn oase i byen.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

38 SMART CITIES – ANALYSESAMFUND.DK

SMART BY SKAL PLANLÆGGES GODT Foto: Dansk Byplanlaboratorium

Den digitale udvikling vil ændre den måde, vi i fremtiden vil planlægge og indrette Smart City-byerne på. Digital teknologi vil være en domine-

rende faktor i fremtidens intelligente byer, og mulighederne synes næsten uendelige. Men derfor skal man ikke nødvendigvis falde på halen over mulighederne uden først at se på, om vi har brug for dem alle sammen.

“Det er vigtigt, at vi først finder ud af, hvad det er for en by, vi gerne vil have.” Det pointerer Andreas Hvidt, der har en MA i strategisk byplanlægning og er projektleder på Dansk Byplanlaboratorium; en uafhængig selvejende fond, der i over 90 år har sikret kvalificeret debat og faglig udvikling inden for faget: – Som byplanlæggere skal vi finde ud af, hvad vi kan bruge Smart City-udviklingen til, og hvordan det vil påvirke fremtidens byer. Det er vigtigt, at vi først finder ud af, hvad det er for en by, vi gerne vil have. Vi skal ikke lade os overrumple af teknologien, der hele tiden fører nye løsninger med sig. Spørgsmålet, vi må stille, inden de digitale løsninger implementeres, er: Hvilke

ning for, hvordan vi skal indrette vores byer og det åbne land. Det vil også med tiden komme til at bryde de siloer ned, der ligger i forskellige forvaltninger på rådhusene. De enkelte forvaltninger vil i højere grad få behov for at arbejde på tværs af siloerne. Den øgede digitalisering kan være med-katalysator på at bryde vanetænkning og tvinge os til at tænke smartere, mener Andreas Hvidt. Smart City-teknologien kan være med

Andreas Hvidt, projektleder på Dansk Byplanlaboratorium.

problemer og udfordringer kan vi løse med teknologien? Hvilke konsekvenser vil de digitale løsninger have for byudviklingen? siger Andreas Hvidt. Han lægger dog heller ikke skjul på,

at mulighederne er fantastiske, og at fremtidens Smart City er spækket

med digital teknologi i alle byernes hjørner: Fra klimatilpasning, trafikhåndtering, borgerinddragelse, detailhandel, affaldshåndtering foruden energisektoren og plejesektoren m.v.: – Mulighederne for måling og planlægning er nærmest uanede. I fremtiden vil vi i stigende grad

bruge realtidsdata om, hvordan byens rum, gader, parker, offentlige pladser og terminaler bliver benyttet af brugerne; hvordan de færdes osv. Det giver byplanlægningen helt nye dimensioner, forklarer han: – Smart City og digitalisering er et lag, der lægger sig over hele vores samfund. Det har naturligvis betyd-

til at løse rigtig mange problemer og få processer til at glide nemmere og mere intelligent. Men Anders Hvidt understreger, at digitalisering og teknologi ikke kan stå alene uden en samlet plan om fremtidens intelligente byrum: – Teknologien gør, at man som planlægger skal agere i nuet, samtidig med at man bliver overhalet af morgendagens nye muligheder. Byplanlæggerne får en mere faciliterende rolle i byudviklingen, hvor alt efterhånden lader sig gøre. Det gælder om at bruge mulighederne rigtigt. I hvert fald hvis man gerne vil planlægge den intelligente fremtid i byerne, slutter Andreas Hvidt fra Dansk Byplanlaboratorium. Tekst: Jørn Sørensen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSESAMFUND.DK ANNONCE

Udvikling af IT-systemer til større og mindre virksomheder

makeiteasy.dk


Konsulentassistance og udvikling af IT-systemer til større og mindre virksomheder

Hos Make IT Easy råder vi over mere end 250 IT-konsulenter med mange forskellige kompetencer. Vores konsulenter har alle mere end 10 års IT-erfaring. De mange års erfaring med udvikling af forskellige løsninger, giver os den optimale forudsætning for også at kunne løse netop jeres opgave eller udfordring. Med den rigtige konsulentsammensætning på netop dit projekt garanterer vi altid en fokuseret og effektiv kvalitetsløsning – blot en hel del billigere. Kontakt os allerede idag og hør nærmere.

·

SAP specialister

makeiteasy.dk

·

Windowsudvikling

·

Databasesystemer

·

Webudvikling

·

Appudvikling


ønsker alle et rigtig godt nytår! I 2018 fortsætter vi udviklingen af vores mange spændende projekter.

I 2017 er vi flyttet til nye lokaler med Thylander Gruppen i Kalkbrænderihavnen.

Porthuset & Købmandsgården, Bagsværd Bypark, i samarbejde med Dades; 154 familieboliger & dagligvarebutik til Lidl.

Lindehaven, Taastrup; 40 lejligheder & 48 rækkehuse.

Strandlodsvej 61, Amager; 68 boliger & mindre erhverv – Solgt til Patrizia.

SOPHIENBERG GRUPPEN A/S · SUNDKROGSGADE 7 · DK-2100 KØBENHAVN Ø · +45 39 10 60 00 · WWW.SOPHIENBERG.COM

Analyse Samfund #5  

Distributed with Dagbladet Børsen 16th January 2018.

Analyse Samfund #5  

Distributed with Dagbladet Børsen 16th January 2018.