Page 1

ANNONCE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE

ANALYSE ØKONOMI MED FOKUS PÅ DIGITALISERING, IT-SYSTEMER, FORSIKRING & PENSION

CONTENT WITH A PURPOSE

NR. 5 ∙ JANUAR 2018 ANALYSEOKONOMI.DK

Jens Klarskov – Direktør, Dansk Erhverv

IT-SYSTEMER

Vi lever i en brydningstid, hvor etablerede virksomheder og brancher udsættes for konkurrence fra nytænkende teknologivirksomheder, der ikke lader sig begrænse af faglige eller geografiske skel. Vi har set det med Uber, vi har set det med Airbnb, og vi kommer med al sandsynlighed til at se det igen og igen i de kommende år. Disruption er blevet et grundvilkår, og det vil det fortsætte med at være. Så klar er meldingen fra Dansk Erhvervs direktør, Jens Klarskov. – Vi anser disruption for at være en permanent tilstand. Teknologien vil blive ved med at udvikle sig. Det er ikke en bølge, der lægger sig igen. Det er noget, vi skal vænne os til, for det er kommet for at blive, siger han. – I gamle dage kunne du gå til møde nede i den lokale industri- og handelsforening og møde dine konkurrenter. I dag er de kun et museklik væk. Det kan være en, der befinder sig i den anden ende af verden. Eller er i en helt anden branche, siger han. Læs mere på side 30

Læs flere reportager på analyseokonomi.dk FORSIKRING & PENSION

CHRISTIAN HANNIBAL

FAGLEDER I DIGITALISERINGSINDSATSEN HOS DANSK INDUSTRI

”Virksomhederne skal med nu, for digitaliseringen venter ikke”

En velforberedt branche Der er mange tegn på, at forsikrings- og pensionsbranchen står over for radikale forandringer i: automatisering, dataindsamling, globale konkurrenter, deleøkonomi og vidt forskellige holdninger til databeskyttelse hos forskellige kundegrupper. Men taler man med Per Bremer Rasmussen, direktør i Forsikring & Pension, den danske brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber, er der ikke megen nervøsitet at spore for fremtiden. Forsikrings- og pensionsbranchen er med over 20 års erfaring med digitalisering velforberedt. Man er allerede godt i gang. Det afgørende er, at de fleste af de teknologiske forandringer er kommet kunderne til gode i form af mere smidige og nemmere løsninger, forklarer Per Bremer Rasmussen.  Læs mere på side 44

Læs mere på side 12 Medfølger som bilag i Dagbladet Børsen januar 2018

FORSIKRING & PENSION

Rekordår i ejendomsinvesteringer 

Læs mere på side 54

DIGITALISERING

IT-SYSTEMER

Projektstyring uden spændetrøje CULT flyver stadig højere og højere op. Det skyldes selvfølgelig, at produkterne efterspørges. Men måske har det også betydet noget, at organisationen har formået at ændre sin måde at udvikle nye produkter på. Projektstyring har gjort CULT mere effektiv. 

Læs mere på side 10

Dansk robot klar til alverdens skoler 

Læs mere på side 36 ANNONCE


Annonce

2

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

LEDER – ANALYSEOKONOMI.DK

ANALYSE ØKONOMI European Media Partner præsenterer denne cross media-kampagne Analyse Økonomi med fokus på digitalisering, IT-systemer & disruption, forsikring & pension. Kampagnen indeholder reportager om bl.a. IoT, Big Data, cybersikkerhed samt pensionsordninger, investeringsmuligheder og forsikringer. Digitalisering

I en verden hvor teknologien og digitaliseringen raser frem er der kommet mange nye muligheder for det danske erhvervsliv. Derfor er det essentielt, at man søger de rigtige virksomheder, som kan guide og rådgive igennem hele processen frem til en succesfuld digitalisering. IT-systemer

Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen har fået sit greb om de fleste virksomheder i verden og dette emne

PROFILER I DENNE PUBLIKATION

er mere relevant nu end nogensinde før. Emner, der belyses i denne kampagne er bl.a. IoT, Business Intelligence, sikkerhed m.m. Forsikring & pension

Denne kampagne har til formål at sætte fokus på digitaliseringen af forsikrings- og pensionsbranchen samt hvordan den teknologiske udvikling har effektiviseret processen i markedsføringen af forsikringsprodukterne og distributionen af disse. Kampagnen vil belyse problemstillingen i, at mange danskere frygter for en ringere folkepension samt vigtigheden i at sikre sig en økonomisk stabil fremtid. Herunder vil der lægges vægt på investeringer og forvaltning af formue. Rigtig god fornøjelse med kampagnen! / Redaktionen

Jan Damsgaard Professor Copenhagen Business School

4

Kronik – Jan Damsgaard

6

Cybersikkerhed

7

Business Intelligence

12 Profil – Christian Hannibal 16 Flere hårde IT-folk

Niels Duedahl Adm. direktør SE Koncernen/Stofa/Boxer

22 Data Warehouse skabte overblik 24 Kronik – Mette Husted 27 Fra prototyping til produktion 30 Profil – Jens Klarskov

Susanne Møllegaard CEO og Co-owner Process Factory

37 Internet of Things 38 Kronik – Susanne Møllegaard 40 Nye tider i forsikring og pension 42 Flere er forkert forsikret

Janus Sandsgaard Fagchef for IT og Digitalisering Dansk Erhverv

44 Profil – Per Bremer Rasmussen 46 Hvilken leasingform skal du vælge? 50 Solide afkast på ejendomme 51 Investér fornuftigt i 2018 54 Rekord i ejendomsinvesteringer

ANALYSEOKONOMI.DK

EKSKLUSIVT FOR WEB

POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSEOKONOMI.DK Når man spørger underdirektør for Økonomiske Forhold i Forsikring & Pension, Karsten Beltoft, om de danske pensionsselskaber skal gå fundamentalt anderledes til opgaven, når de investerer i emerging markets, er svaret nej. De grundlæggende principper og strategier, der gælder på de traditionelle markeder, gælder også på de nye vækstmarkeder, lyder forklaringen.

@europeanmediapartnerdanmark

Outsourcing eller ej?

Leverandøren skal kunne drive dine systemer væsentligt billigere, end du selv kan, for at det er en god ide, siger IT-professor, Niels Bjørn-Andersen. Foto: Fotolia

Foto: Rasmus Degnbol Photography

De er blevet kaldt lyssky, en slags Christiania-mønt og en boble i tiden af den etablerede bankverden, men digital valuta kan blive fremtiden og være med til at demokratisere bankverdenen.

Emerging markets

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

Managing Director: Johan Sollevi Business Developer: Irian Rajic Chief Content Officer: Mats Gylldorff Assistant Editor: Mette Bisgaard Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Pia Bundgaard Hansen, Frank Motzkus, Frank Ulstrup, Rikke Kokholm, Aksel B. Jensen, Tobias Petersen, Caspar Haarløv, Ida Østerlund Cover photo: Hans Søndergaard PR-foto Distribution: Dagbladet Børsen European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Lars Schmidt

Digital valuta kan blive fremtiden

ANALYSE ØKONOMI

Campaign Manager: Sebastian Snevig de Ridder sebastian.ridder@europeanmediapartner.com

DIGITALT INDHOLD

Følg os digitalt:

UDVALGT INDHOLD

analyseokonomi.dk

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International. ANNONCE

Mangler I struktur og overblik over jeres projekter? effectlauncher er et brugervenligt og fleksibelt projektstyringsvæktøj, der enkelt skaber overblik og fremdrift i store såvel som mindre projekter.

- Structure is liberating

Gå ind på www.effectlauncher.dk - og læs mere om hvordan effectlauncher kan hjælpe din organisation


98% af vores kunder har glad smiley

”Den perfekte måde at lave egenkontrol på.” Radisson Blu Royal Hotel

Skift til eSmileys elektroniske egenkontrol • Sikkerhed for at din egenkontrol bliver udført korrekt • Tryghed i at dit egenkontrolprogram altid er opdateret • Nemt overblik over alle jeres køkkeners egenkontrol • Et skræddersyet og super enkelt program til præcis jeres forretning • Et troværdigt og godt overblik for fødevarestyrelsen

Ring til os i dag og få et tilbud. eSmiley A/S Richard Mortensens Vej 61 2300 København S Tlf: +45 70 26 55 55 www.esmiley.dk


Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

KRONIK DIGITALISERING – ANALYSEOKONOMI.DK

Foto: Bjarke MacCarthy

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Det er en gylden mulighed for danske små og mellemstore virksomheder at tage fat på IoT i 2018.”

Hop med på vognen før det er for sent Digitalisering har transformeret vores

kommunikationsformer. Vi er i dag på nettet 24-7. Vores mobiltelefon – som vi taler stadig mindre i – er egentlig en samling af adgangspunkter til f.eks. kommunen, børnenes skole, banken, indkøb, planlægning af ferier, vores sundhed osv. Men nu får mobil­telefonen også adgang til køleskabet, ovnen, cyklen og bilen. Så hvis man bliver i tvivl om, hvor cyklen er parkeret, vil man kunne finde den via mobilen. Ovnens temperatur vil man kunne tjekke fra sofaen, samtidig med at man også lige tjekker om vaskemaskinen er færdig. Og din næste bil skal selvfølgelig være med SIMkort. De fleste ting vi omgiver os med er endnu ikke digitaliseret. Den næste store digitaliseringsbølge vil

transformere tingene omkring os, og det kaldes tingenes internet eller Internet of Things forkortet IoT. De fleste produkter kan komme på nettet ved at indbygge sensorer og en trådløs sender, der kan sende data til internettet, og indbygningen skal ske i produktionsfasen for at være rentabelt. Det er en gylden mulighed for danske små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) at tage fat på IoT i 2018. Mange store virksomheder står nemlig tøvende, da det tager lang tid for dem at udvikle nye produkter og omstille deres produktion, og det kan de danske SMV’ere udnytte. De er teknisk dygtige, har korte udviklingstider, og de er ofte ledet af ejerne, og det betyder, at der ikke er langt fra tanke til handling.

Der findes allerede internationale IoT-standarder, så det er ikke en undskyldning for ikke at komme i gang. SigFox er et godt eksempel på en trådløs kommunikationsstandard, der nu findes i 42 lande og er fuldt udbygget i Danmark. SigFox åbner for nye markeder for produkter, hvor det tidligere har været for omkostningstungt at lave lokale tilpasninger eller det har været uden for den eksisterende salgsorganisations rækkevidde. Og hvorfor ikke sælge produktet på Amazon, der efterhånden har godt fat i mange europæiske markeder? Med IoT kan man etablere kontakt

med et produkt i brug. Man kan følge dets anvendelse. Hvor ofte bliver det brugt? Hvordan bliver det brugt? Noget som man som pro-

ducent ikke har haft mulighed for tidligere. Dette giver også mulighed for at tilpasse produktet med en firmware-opdatering, eller at tage kontakt med forbrugeren, hvis produktet anvendes uhensigtsmæssigt eller ikke anvendes overhovedet. IoT giver mulighed for at transformere produktet til en service. Altså til at sælge, hvad produktet kan og ikke, hvad det er. De fleste ønsker jo ikke at eje en boremaskine, de vil bare gerne have huller i væggen. På grund af faldende profitmarginer på produkter er services ofte en mere profitabel forretning. Ofte vil et enkelt produkt alene ikke kunne udfylde et behov for en kunde. Det er derfor afgørende, at producenterne åbner for dataadgang til sine produkter, så andre kan tænke produktet ind i andre

services. På den måde udfylder produkterne tilsammen et behov. Danske virksomheder har en enestående mulighed for nu at komme i front på den næste store digitaliseringsbølge ”IoT”, men hvis opgaven med Internet of Things ikke tages op nu, bliver muligheden hurtigt til en udfordring. Alle produkter skal på nettet, så hvis man tøver, kan det koste virksomhedens overlevelse. Tænk bare på de virksomheder, der ikke helt formåede at se digitaliseringens muligheder – f.eks. Nokia, B&O og Fona.

Jan Damsgaard, Professor ved Copenhagen Business School og Medlem af Disruptionrådet & ATV Digital Vismand ANNONCE


Få overblik over hele din forretning

norriq.dk/360

Vil du have succes med dine forretningssystemer? ERP

Hvor mange grader kommer du rundt om virksomheden, når du tænker forretningssystemer? Nye krav og muligheder gør det nødvendigt at gå skridtet videre end bare ERP.

CRM

HOSTING

Du bør tænke 360°. Får du alle dine forretningssystemer til at spille effektivt sammen, sætter du en sikker kurs mod holistisk, digital understøttelse af din forretning. Vælg en partner, der sætter dine individuelle behov i centrum, og kan rådgive og eksekvere 360° rundt om din forretning. Vælg NORRIQ.

INTEGRATION

E-COMMERCE

MOBILITY

OUTSOURCING

Læs mere på norriq.dk/360

IT- strategi | ERP | Business Intelligence | CRM | SharePoint | Integration | Hosting | E-commerce | Mobility | Outsourcing

IT-STRATEGI

BI SHAREPOINT


Annonce

6

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

DIGITALISERING – ANALYSEOKONOMI.DK

INTERNET OF THINGS SKABER NYE FORBINDELSER Foto: PR-foto

Et af tidens store buzzwords er Internet of Things (IoT), hvor enheder kobles på internettet for at sikre bedre kvalitet, service og effektivitet. Potentialet er stort, men sikkerheden skal i højere grad tænkes ind. Skraldespande der selv melder ind til

kommunens medarbejdere, hvornår de har brug for at blive tømt, så renovationsarbejdernes ruter gennem byen kan tilpasses og effektiviseres. Dukker eller legetøjsrobotter, der kobles til nettet, så deres egenskaber udbygges, og legeværdien øges. Og sygehusarmbånd, der indeholder al information om patienterne, og selv kan kalde på lægen. Internettet er ikke længere kun noget, vi mennesker gør brug af; nu er tingene også kommet med. Udviklingen går så svimlende hurtigt, fordi det i dag er blevet meget billigt at koble snart hvad som helst på nettet. – Der er så mange muligheder med IoT, som vi helt klart skal udnytte, og vi har kun set toppen af isbjerget. Men vi skal også tænke os om og få sikkerheden ind fra starten. For så snart tingene kobles på nettet, sidder der nogle hackere, som gerne vil have adgang, forklarer Janus Sandsgaard, der er fagchef for IT og Digitalisering hos Dansk Erhverv. Janus uddyber: – F.eks. så vi et sikkerhedsbrist i en legetøjsdukke, da hackere

Janus Sandsgaard, fagchef for IT og Digitalisering hos Dansk Erhverv.

pludselig via dukkens opkobling kunne overvåge og aflytte børnene. Den tyske myndighed Bundesnetz­ agentur krævede dukken fjernet fra markedet på grund af overvågningspotentialet. Eksemplet med dukken viser tydeligt mulighederne, men udstiller også sikkerhedsbristet samt vores villighed til ”bare” at koble tingene på og dele data. – Vi skal spørge os selv: Har jeg absolut brug for, at brødristeren er koblet på nettet? Bare fordi man kan, er det ikke sikkert, man skal. For vi skal ikke lade os forblænde af teknologien, siger Janus Sandsgaard og understreger, at hvis man

absolut ikke kan leve et lykkeligt liv, uden at slowjuiceren har netforbindelse og via Twitter fortæller verden, hvor ofte man kværner rødbedesaft, har producenten så styr på sikkerheden? Producenter og forbrugere har i årevis vænnet sig til, at vi skal opdatere vores almindelige computer. IoT-dimser skulle nødig gå hen og blive det nye svage led, som underminerer alt det. – På USA’s store dimse-messe CES i Las Vegas fik verden en hårbørste, der via IoT fortæller om hårets tilstand, og giver råd om hårkur eller shampoo, som den selvfølgelig kan bestille hjem til brugeren. En slags Endomondo for hår.

Børsten viser tydeligt, hvordan IoT bruges kreativt og til at skabe en ny salgskanal for detailbranchen. Hvor børsten måske bringer et overbærende smil på læben hos mange, så nævner Janus Sandsgaard et andet eksempel, hvor IoT virkelig kan gøre en forskel. Designeren Jesper K. Thomsen har skabt DoseSystem, en pilleæske, som både kan dosere piller og sende alarm, hvis pillerne ikke bliver taget. – Den intelligente pilleæske er et fint eksempel på, hvordan IoT virkelig kan gøre en forskel og skabe tryghed. Æsken giver den rette dosis piller, men hvis de ikke bliver taget, kan der sendes en besked til personale eller pårørende, som kan

handle med det samme, siger Janus Sandsgaard. Vi er endnu på de første spæde

stadier af IoT, men den lette adgang til teknologien, vil forandre vores verden. I dag er der sensorer i tøjbutikker, som giver værdifuld information om kundernes rute gennem butikken. Sensorerne kan se, hvor kunderne søger hen, og præcist hvor mange gange de går tilbage for at kigge på en specifik jakke. Informationerne bruges til at indrette fremtidens tøjbutikker efter brugernes helt unikke behov. Tøjbutikken er blot et eksempel på, hvordan kundedata bliver omsat til værdifuld information. Der er ingen tvivl om potentialet i IoT, men det handler også om at stille spørgsmål. Har producenterne ikke et ansvar for sikkerheden i produktet? Er vi bevidste om, hvor mange data-­ fodspor vi sætter rundt omkring, og hvad de data bliver brugt til? Tilsvarende skal f.eks. detailbutikker spørge sig selv, hvor mange og hvilke data man reelt ønsker. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK ANNONCE

KAN DU SPOTTE EN DÅRLIG BETALER?

Ét værktøj til samlet datasøgning Med iDQ™ Search får du én samlet adgang til en lang række oplysninger om borgere og virksomheder som hjælper dig til sikker kreditvurdering og effektiv inddrivelse. Ud over datakilder såsom CPR-registret, CVR-registret, giver iDQ™ Search adgang til data-kilder som Tinglysningen, Statstidende, BBR-ejendomsdata, skyldnerdata samt BtB kreditinformation. Find de dårlige betalere – inden de bliver kunder i din virksomhed.

Book en demo på idq.dk – og få iDQ™ Search gratis på prøve Egne kunder

Ting- og Andelsboligbogen Statstidende

Årsregnskaber

Ejerstruktur

Kreditvurdering

Direktion og Bestyrelse

OIS

Ejendomsejer

Bilbogen

Robinson/ Reklamespærring

IDQ A/S Lygten 39 2400 København NV Tlf. 39 97 10 50 mkl@idq.dk

Boliger til salg CVR

Myndigheder CPR

Teledata

instant Data Quality


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

7

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

ANALYSEOKONOMI.DK – DIGITALISERING

Designletters har haft succes med sit design baseret på bl.a. Arne Jacobsens klassiske font fra 1937.

BI SKABER VÆKST FOR SMV’ERNE Digitalisering og Big Data er over os. Men data behøver ikke være en ”big deal”. Fleksible og enkle Business Intelligence-systemer (BI) er i høj grad tilgængelige og ikke mindst forudsætning for vækst for selv små virksomheder. Det er virksomheden Designletters et godt eksempel på. Designletters blev grundlagt i 2009, hvor Mette Thomsen begyndte at designe interiørprodukter med bogstaver som tema. Konceptet har siden udviklet sig til en stor succes, og i dag er virksomheden vokset til 35 medarbejdere med kontor i syv lande og salg til 58. Det er en udpræget global organisation, og produkterne indebærer med deres mange varianter og det store fokus på konceptsalg, en del styring og opfølgning. Men Designletters er også en typisk ung SMV’er: drevet af en god idé, vant til at handle hurtigt

og ikke interesseret i en stor tung organisation. – Det har været en filosofi fra starten, at vi kun ville ansætte folk, der skaber værdi i virksomheden. Alle andre funktioner er outsourcet. Vi har f.eks. aldrig haft en IT-mand ansat. Det fortæller adm. direktør Jacob Jensen om virksomheden og tilføjer: – På samme måde har det været en stor fordel, at vi altid har benyttet systemer i ”skyen” og aldrig har været afhængig af at eje en server til vores data. Det er en bevidst strategi. At alt data trækkes fra skyen er også

med til at øge overblikket i salgsprocessen. Det er ifølge Jacob Jensen nærmest en forudsætning for vækst, fordi det giver mulighed for at følge udviklingen og KPI’er på alle markederne.

– Med vores BI-værktøj kan sælgerne holde øje med hvordan kunderne performer, hvordan de enkelte produkter klarer sig og hvad der genbestilles. Vi kan se, hvad der virker og hvad der slår igennem så ”realtime” som muligt. Det gør det muligt for os at handle hurtigt, hvis advarselslamperne blinker, eller hvis noget ikke følger den kurve vi ønsker, fortæller han.

“Vi har aldrig haft en IT-mand ansat.” De analyser, der før var baseret på data, der skulle pilles ud af alenlange Excel-ark, er simpelthen erstattet af en overskuelig rapportstruktur. Den løsning giver de samme oplysninger

på ti minutter, som ellers ville tage en dag at regne igennem. – Det er mere effektivt og du tager dine beslutninger på et oplyst grundlag hurtigere. Det gælder ikke kun styringen af salgsprocessen. Vi kan også holde øje med omkostningerne til pluk og logistik, hvilket varierer meget for hver kunde. Her kan man så se, hvad der skal gøres bedre, forklarer Jacob Jensen. Den succes, som Designletters har oplevet, er i høj grad skabt ved at styre salgsprocessen hurtigt og effektivt, og fleksible systemer med nem adgang fra skyen har været en forudsætning. De muligheder er i dag tilgængelige for alle SMV’ere og er blevet et vigtigt konkurrenceparameter. – Hvis du er en vækstorienteret virksomhed, så er det vigtigt at forstå data. Så gør man tingene på en smartere måde og kan investe-

re ressourcerne effektivt, afslutter Jacob Jensen. Tekst: Frank Motzkus

FAKTA Begrebet Business Intelligence dækker over et bredt spektrum af softwareløsninger, som typisk trækker data ud af et eller flere kildesystemer og indsætter dem i en ny database eller struktur, som er lettere for slutbrugere at anvende til rapportering og statistik. Et fællestræk for alle BI-løsninger er at de bruges til at skabe overblik og inddrager virksomhedens væsentlige data inden for f.eks. økonomi, produktion, kundedatabaser, timeregistrering og løn.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK ANNONCE

DIGITALISERING OG NYTÆNKNING

AF BUSINESS INTELLIGENCE, AFTALESTYRING, BUDGET, FORECAST OG ØKONOMISK RAPPORTERING. PRØV DET GRATIS MED DINE DATA FREEYOURNUMBERS.COM


Annonce

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

DIGITALISERING – ANALYSEOKONOMI.DK

SERVERNE ER FLYTTET HJEMMEFRA Foto: Michael Thomas

De store virksomheder benytter sig i høj grad af veldrevne eksterne datacentre til at beskytte deres vitale data, mens SMV’erne tøver lidt mere. IT er allerede blevet et forretnings-

kritisk værktøj for virksomhederne. Men IT er ikke statisk, og mange står i øjeblikket over for en digital transformation, hvor forretningen skal omstilles til den digitale fremtid. Samtidig oplever virksomhederne en større trussel end nogensinde før, når det kommer til cyberkriminalitet som hacking, malware og tab af vitale data.

“Kravene til sikkerhed vil yderligere blive skærpet med EU’s nye databeskyttelses­ forordning, som træder i kraft 25. maj 2018.” For flere store virksomheder er rejsen begyndt med et blik på deres IT-infrastruktur, fordi sikkerheden er vigtig, og derudover er der stigende behov for mere kapacitet

Søren Jakobsen, adm. direktør hos brancheforeningen BFIH.

og ”rækkevidde” til bl.a. hybride clouds. Nogle brancher er længere fremme end andre; transformationen er så småt begyndt, men der er stadig et stykke vej for mange virksomheder – især SMV’erne, hvor omkring 50 procent har outsourcet deres data. – Der er mange fordele ved at outsource IT, fordi virksomhederne generelt opnår en større sikkerhed, og risikoen for tab af data er mindre. Derudover er det dyrt at bygge sit eget datacenter med den rette fremtidssikrede kapacitet, fortæller Søren Jakobsen, der er adm. direktør hos brancheforeningen BFIH.

BFIH har spurgt 470 IT-ansvarlige i

virksomheder om, hvor de opbevarer data samt virksomhedens forventning og krav til eksterne hosting-partnere. De adspurgte virksomheder havde minimum fem ansatte – heraf deltog 125 virksomheder med mere end 200 ansatte. Undersøgelsen viser, at 33 procent nævner sikkerheden, som en af grundene til, at de har outsourcet IT. 38 procent siger, at det giver mulighed for at skalere virksomhedens behov. 33 procent outsourcer, fordi de mener, at de selv er for små til at drive eget datacenter. – Mange SMV’er vælger netop at outsource, fordi der er økonomiske

og administrative fordele i, at en lille virksomhed ikke selv skal have en IT-afdeling ansat på fuld tid, fortæller Søren Jakobsen. 60 procent af de adspurgte siger, det er vigtigt, at de ved i hvilket land, deres data er opbevaret, og 33 procent ved, at deres data bliver opbevaret uden for Danmark. 12 procent ved ikke i hvilket land, deres data befinder sig. – Virksomheder skal dels have fokus på kvalitet og sikkerhed i leverandørens ydelser, dels på leverandøren selv, som bør være både robust og veldrevet. Det er nemlig stadig virksomheden, der har an-

svaret for sine data – også selvom de bliver hacket eller forsvinder, mens de er hos den eksterne leverandør, forklarer Søren Jakobsen og uddyber: – Kravene til sikkerhed vil yderligere blive skærpet med EU’s nye databeskyttelsesforordning, som træder i kraft 25. maj 2018. Den nye databeskyttelsesforordning betyder bl.a., at hvis virksomhederne ikke har styr på følsomme personoplysninger, kan de få bøder på op til fire procent af omsætningen – og det gælder faktisk både den dataansvarlige og databehandleren, i denne sammenhæng virksomheden og hosteren. Virksomhederne er i fremtiden også forpligtet til at informere de registrerede f.eks. kunder og medarbejdere, hvis deres data bliver lækket, udsat for cybercrime – eller blot sjusk hos medarbejderne. Databeskyttelsesforordningen stiller større krav til virksomhederne, men også til de eksterne hosting-partnere, som skal kunne dokumentere, at der er styr på de interne processer. BFIH har lavet en certificeringsordning, Hostingcertifikatet, så medlemmerne kan bevise over for kunderne, at de overholder relevante krav til kvalitet og sikkerhed. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Misforståelse resulterede i succesfuldt priskoncept Kunder skal vide, hvad tingene koster, før de køber. Derfor opererer ITvirksomheden Microdata ikke med ”fast pris”, men med ”totalpris”.

Priskonceptet er én af de ting, som IT-virksomheden Microdata får rigtig meget ros for. Når virksomheden oplyser en pris for et givet projekt, er prisen nemlig fast – så fast, at man for at rydde al forvirring af vejen har været nødsaget til at opfinde sit eget begreb: ”totalpris”. – Totalpris betyder, at kunden kender den endelige pris fra starten. Dermed kommer der ingen ekstraregninger, hvis systemet f.eks. skal udbygges med nye funktioner hen ad vejen, siger CEO, Jan Helm Hansen, der da også kan glæde sig over en kundetilfredshed på hele 97 procent.

Fra starten i 1997 har virksomhedens mission været at levere stabile IT-løsninger med en ekstraordinær grad af sikkerhed, og problemfri service. Men selve totalpris-konceptet blev faktisk undfanget ved lidt af en tilfældighed, smiler CEO, Jan Helm Hansen. – Det kommer sig af, at jeg for mange år siden blev bedt om at give en fast pris på en opgave. Dengang var jeg ikke klar over, hvor gummiagtigt begrebet ”fast pris” er i IT-branchen, og jeg troede faktisk, at det inkluderede alt. I mit tilbud var alt derfor medregnet, men på trods af det, var vi faktisk billigst, og endte med at få opgaven. Servicemindet – ikke salgsmindet Siden da er totalpris-konceptet blevet indarbejdet i Microdatas forretningsmodel, så teknikerne i dag kan

koncentrere sig om at levere eksempelvis de hosting- og cloudmiljøer, som kunderne efterspørger. De skal ikke tænke på andet, siger Jan Helm Hansen. – For os handler det ikke om at fakturere en masse timer – faktisk udgør vores omsætning af timer under seks procent af driftsindtjeningen. Det betyder, at vores teknikere kan koncentrere sig om opgaven, og ikke samtidig skal rende rundt og sælge, siger han og nævner, at den opdeling har flere fordele. Når man er servicemindet frem for salgsmindet, betyder det nemlig også noget for kvaliteten. Og den har ingen kunnet sætte en finger på. Heller ikke IT-revisionens rapporter, som Microdata efterhånden har vænnet sig til er helt anmærkningsfri.


Digitaliser eller dø! Big Data, Machine Learning, Internet-of-Things, Business Intelligence, Cloud Computing - der er nok af nye digitale muligheder – og med den stadigt stigende globale konkurrence, er der ingen tid at spilde. Men hvad skal prioriteres? Hvordan skal tingene bindes sammen? Har I de rette kompetencer? Tag en snak med Columbus.

Bliv klogere på mulighederne via vores webinarserie: • Microsoft Dynamics 365 – Cloud vs. On Prem • Business Intelligence – Power BI • Demand Forecasting og Machine Learning … se hele programmet på:

www.columbusglobal.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

10 DIGITALISERING – ANALYSEOKONOMI.DK

Henrik Overgaard, direktør for CULT.

PROJEKTSTYRING UDEN SPÆNDETRØJE Projektstyring har gjort læskedrik-kometen CULT mere effektiv, men iværksætterånden og agiliteten er bevaret.

udvikle nye produkter på, i takt med at man gik fra at være et ”garagefirma” for 20 år siden til nu at have 40 fuldtidsansatte og 40 deltidsansatte.

En bi burde som bekendt ikke kunne

Ifølge CULTs direktør Henrik Over-

flyve. Og det burde CULT heller ikke. For den aarhusianske leverandør af farverige og anderledes læskedrikke opererer på et marked, der er domineret af giganter, og hvor opkomlinge hurtigt knuses af priskonkurrence og lav kendskabsgrad. Men CULT flyver stadig højere og højere op. Det skyldes selvfølgelig, at produkterne efterspørges. Men måske har det også betydet noget, at organisationen har formået at ændre sin måde at

gaard har det i hvert fald gjort udviklingsprocesserne langt mere effektive, at man for to år siden valgte at introducere et projektstyringsværktøj. – Vi er iværksættere, vi skal kunne agere hurtigt. Agilitet er et must. Derfor har vi altid haft det sådan, at vi vil hellere komme af sted end ingen vegne komme, fortæller Henrik Overgaard. Denne hurtighed og vilje til at få skabt noget nyt har været afgørende

for CULTs succes, men der var en bagside af medaljen, forklarer han. – Fordi vi ikke altid styrede vores udviklingsprocesser tilstrækkelig hårdt, blev der ofte en masse tilbageløb, og det gav dobbelt arbejde. Vi stressede organisationen og var ikke så effektive, som vi kunne være. Det måtte der gøres noget ved. Og

det nye projektstyringsværktøj viste sig som den løsning, der kunne effektivisere udviklingen af nye produkter uden at blive en spændetrøje, der pressede kreativiteten og impulsivitet ud af processen. For nu blev det muligt at optimere projekterne med den såkaldte stage-­ gate-model. Her går en produktidé

frem mod det færdige koncept igennem en række udviklingstrin (stages), hvor man undervejs vurderer (gates), om man er på omgangshøjde med tidsplanen, om arbejdet foregår effektivt, og resultatet er som ønsket. – Nu ved vi, at vi kan nå vores deadline. Vi ved, hvad hver enkelt deltager i processen arbejder med. Vi gør de ting, der er nødvendige for at nå i mål til lanceringstidspunktet. Vi husker alting og får ikke længere de hyppige tilbageløb, siger Henrik Overgaard og føjer til: – Det er ikke en spændetrøje, men ”work smarter”. Og når effektiviteten øges, så kan tiden bruges på noget andet. Nu har vi overblik og

ro i organisationen. Vi ville gerne beholde vores agilitet, selvom vi satte tingene mere i system. Det er lykkes.

Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA CULT blev startet af diskoteksejeren Brian Sørensen i 1998. Han havde brug for en ny drik til drinks, som kunne få folk til at blive lidt længere. Det første produkt blev kørt ud til diskotekerne fra farens garage i Århus. CULT står i dag bag kendte brands som CULT ENERGY, CULT COLA, WTR, SHAKER og MOKAÏ.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK ANNONCE

Mangler I struktur og overblik over jeres projekter? effectlauncher er et brugervenligt og fleksibelt projektstyringsvæktøj, der enkelt skaber overblik og fremdrift i store såvel som mindre projekter.

- Structure is liberating

Gå ind på www.effectlauncher.dk - og læs mere om hvordan effectlauncher kan hjælpe din organisation


GDPR-PORTALEN Brugervenligt værktøj til at få styr på Persondataforordningen GDPR-Portalen er et brugervenligt værktøj for private virksomheder, der hjælper dig til at overholde Persondataforordningens krav.

I sparer ressourcer

Her får du forståelige beskrivelser af forordningens krav og hjælp til at få overblik over de dataprocesser og opgaver, din virksomhed skal håndtere.

Når Datatilsynet kommer på kontrolbesøg, kan du blot give dem adgang til portalen og udlevere de skabelonbaserede og tilpassede politikker, procedurer og indhentet dokumentation.

Suppleret med skabeloner der hjælper dig med at leve op til kravene, og gør det nemt at dokumentere det hele. Endda til en overkommelig pris.

Portalen er designet sådan at arbejdet er let at strukturere, og indholdet gør, at du skal bruge færre ressourcer på at implementere Persondataforordningens krav.

I får stærk dokumentation

I er altid opdateret Vi holder løbende portalen opdateret med vejledninger og afgørelser fra Datatilsynet for, at du har den fornødne viden til at sikre at jeres procedurer og dokumentation forbliver tilstrækkelig.

Bestil en demopræsentation af GDPR-Portalen på:

www.pds.as

– eller kontakt Per Løkken på MOBIL.: 2331 5014

E-MAIL: pl@pds.as

HOVEDNUMMER.: 8844 0808


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

12 PROFIL DIGITALISERING – ANALYSEOKONOMI.DK

SMV’ERNE TØVER MED DIGITALISERING Mere end halvdelen af de danske SMV’ere på industriområdet har ikke digitale løsninger. Dansk Industri har oprettet en Digitaliseringsindsats, der skal hjælpe virksomhederne godt i gang. Det er især de små industrivirksom-

heder med få ansatte, hvor digitaliseringen halter bagefter. Det afslører tallene fra en rapport udarbejdet af GTS. Her er 455 fremstillingsvirksomheder blevet spurgt om deres brug af digitalisering. 51 procent af virksomhederne med under 50 medarbejdere svarer, at de ikke bruger digitale teknologier. Sammenligner man med virksomheder, der har over 100 medarbejdere, er tallet 23 procent, som ikke bruger digitale teknologier. – Virksomhederne skal med nu, for digitaliseringen venter ikke. Digitalisering er sådan et utaknemmeligt ord, fordi det hurtigt bliver abstrakt og bredt, men ikke desto mindre er digitalisering relevant for alle typer virksomheder, hvis de

Digitaliseringsindsatsen hos Dansk Industri. Hos Dansk Industri står de klar med

hjælp til virksomhederne, så de kan implementere digitale værktøjer. Ifølge rapporten fra GTS er det i dag kun 27 procent af de danske industrivirksomheder, der kan betegnes som digitalt avancerede. – Det er ikke altid nemt for virksomhederne at se, hvor man skal starte med at tage fat på digitaliseringen, og det vil vi gerne hjælpe med. Vi vil gerne trække begrebet digitalisering ned i øjenhøjde og give nogle værktøjer at arbejde med, siger Christian Hannibal. Hos Dansk Industri har de bl.a. udarbejdet en håndbog med helt konkrete råd om, hvordan virksomhederne kommer godt i gang.

”I fremtiden vil vi i højere grad se virksomheder sælge services i stedet for konkrete produkter.” vil overleve og være med i konkurrencen om kunderne, fortæller Christian Hannibal, der er fagleder i

Virksomhederne kan også få hjælp af et digitalt mentorkorps, som kan hjælpe med at sparre om udfor-

dringerne, så der ikke bliver A- og B-hold blandt de danske virksomheder. – Vi oprettede Digitaliseringsindsatsen for to år siden, fordi vi mener, at det er vigtigt, at virksomhederne kommer i gang. De skal ikke sidde forstenede tilbage på vejen, som en hare der er fanget i et par billygter, siger Christian Hannibal. Sidder der nu stadig nogle læsere derude, som trækker på skuldrene og tænker: Digitalisering er ikke rigtigt noget for vores virksomhed, så er det vigtigt at understrege, at digitalisering handler om alt fra bedre lagerstyring via computersystemer til salg af varer over nettet til selvkørende biler. Avisoverskrifterne vidner om udviklingen og potentialet på feltet. Mange er optagede af de selvkørende biler, og Nordea har meldt ud, at robotterne bliver en del af fremtidens stab, og COOP har varslet, at fremtidens supermarkeder byder på helt nye oplevelser, hvor vi selv skal scanne os ind i butikker uden medarbejdere. Digitaliseringen handler i høj grad om at nytænke produkterne.

– I fremtiden vil vi i højere grad se virksomheder sælge services i stedet for konkrete produkter. Vi kender jo alle udviklingen inden for medierne, hvor streamingtjenesterne har givet os adgang til film og serier, og den fysiske dvd er trådt i baggrunden, forklarer Christian Hannibal og uddyber: – Det stiller krav til virksomhederne, som skal revidere deres forretningsplaner og muligvis tænke i nye forretningsområder, der i meget højere fra involverer brug af Big Data og Internet of Things. En jysk virksomhed arbejder f.eks.

med at skabe intelligente dyner, hvor sensorer samler information om, hvad der foregår om natten i soveværelset for derigennem at kunne skabe dynen med de perfekte egenskaber. Det er blot et eksempel på en virksomhed, der udnytter data optimalt. Og hvis nogle virksomhedsledere synes, det går stærkt nu, så er der absolut grund til at frygte fremtiden. – Nogle virksomheder får de forkerte billeder på nethinden, når man siger digitalisering, hvor de

tror, det handler om robotter, der overtager det hele, mens andre slet ingen billeder får, når de møder begrebet, siger Christian Hannibal. Netop robotterne er kommet i søge-

lyset, når man taler digitalisering. Mange har været angste for, at robotterne vælter ind i virksomhederne og gør medarbejderne arbejdsløse, men flere undersøgelser peger i retning af, at det er en myte. Robotterne vil typisk komme ind i virksomhederne og løse nogle af de trivielle og tunge arbejdsopgaver f.eks. at flytte ting rundt på et lager. Mange tror, at hvis to robotter taler sammen, så bliver det automatisk intelligent, men det er jo ikke sandt. Det svarer lidt til at sætte to uintelligente mennesker sammen og så forvente en intelligent samtale. Med andre ord, robotterne skal have nogle til at styre og overvåge dem, og det er her, medarbejderne kommer ind i billedet igen. Nu bare til mere interessante, mindre monotone og slidsomme opgaver. Digitaliseringen har mange aspekter, men en ting er sikkert, den venter ikke på nogen. Tekst: Pia Bundgaard Hansen ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

POINTvision – når planlægning er penge Tænk hvis man kunne få en komplet oversigt over virksomhedens omsætning og udgifter – og bruge den til at planlægge den daglige drift op til et helt år frem? Det kan man nu. Løsningen kommer fra POINTvision og navnet er matrix. En serie på 3 brugervenlige softwareløsninger: POSmatrix, POINTmatrix og PLANmatrix, der alle kan være med til at lette kassebetjeningen og administrationen samt sikre overblik i både små og store virksomheder indenfor virksomheder i restaurationsbranchen, detailhandlen og forlystelsessektoren. Ikke mindst interaktionen mellem disse systemer giver hidtil usete muligheder og gør løsningen unik. For hvor POSmatrix (Point Of Sale matrix) er et fleksibelt kassesystem, der er nemt at betjene og som

giver en række muligheder for overblik over lager og priser kan det i sammenhæng med PLANmatrix skabe helt nye muligheder for at få et enestående overblik over hele virksomhedens omsætning og udgifter. PLANmatrix er et planlægnings- og tidsstyringsprogram, der kan give et enestående overblik over medarbejderne – hvem der er hvor, hvornår – samt giver mulighed for vagtbytte eller anmodning om fridage via det integrerede postsystem. Samtidig sikrer tidsstyringsfunktionen at der altid er overblik over de ansattes tidsforbrug.

PLANmatrix består af 3 vagtplaner: En overordnet med overblik over samtlige vagter, den ansattes egen vagtplan samt en såkaldt budgetvagtplan. Særligt sidstnævne er interessant da den giver overblik over staben, der efterfølgende fordeles automatisk med det rette antal medarbejdere til de enkelte opgaver. Her er også mulighed for at se rapporter over lønudgifter både til den samlede medarbejdergruppe og til hver enkelt medarbejder – og dermed få overblik over budgettet. Og her kommer interaktionen mellem POSmatrix og PLANmatrix for alvor til sin ret. For hvor man kan se omsætningen dag for dag og år efter år i POSmatrix, giver PLANmatrix mulighed for at sammenholde dette med antallet af medarbejdere samt udgiften til disse og dermed få en enestående chance for at balancere økonomien og kunne tilpasse udgifterne til indtægterne. Med en god forretning til følge.

POINTvision A/S | MAIL@POINTVISION.DK | TLF. 70 20 92 29


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

FAKTA

Selvom danskerne er blandt de avancerede IT- og internetbrugere i EU, så er de i højere grad brugere end skabere af digitale tjenester. Der er mere end dobbelt så mange finner som danskere, der har prøvet at skrive et computerprogram, og programmering og digitalisering er ikke på skoleskemaet i den danske folkeskole. Kilde: www.di.dk

2018 BLIVER ENDNU BEDRE Foto: PR-foto

Foto: Hans Søndergaard

ANALYSEOKONOMI.DK 13

2017 var et godt år, når det kommer til digitalisering af de store nordiske virksomheder. Men 2018 bliver endnu bedre. Sådan lyder spådommen, hvis man spørger Ola Engebretsen, digitaliseringsekspert og partner i den internationale rådgivnings- og konsulentvirksomhed, A.T. Kearney. Fra sit kontor i Stockholm peger Ola Engebretsen på to centrale faktorer, der har sat fart på udviklingen. – Dels har alle større virksomheder nu erkendt, at digitale løsninger skal være en integreret del af forretningsstrategien, og at vi er ved et tipping point. Det er nu, man skal med, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at kunne konkurrere på fremtidens globale markeder. Den anden faktor har mere med kultur at gøre – men den er mindst ligeså vigtig, siger Ola Engebretsen. – Rigtig mange virksomhedsledelser har udarbejdet en tydelig digital vision, og er dygtige til at prioritere og udpege de rette forandringsagenter. Ydermere er der lagt rigtig mange kræfter i at kommunikere på tværs af organisationerne, så ingen kan være i tvivl om, at digitalisering er vejen frem. Fortsætter vi ad den vej, bliver 2018 også et fantastisk år. Tekst: Frank Ulstrup ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

ELITE IT – DYNAMICS NAV EKSPERT; KOMMUNIKATION OG MOBILITET ER AFGØRENDE! Al for meget kommunikation i de danske virksomheder, ligger hos enkeltindividet i stedet for på organisatorisk plan. Det ønsker Elite IT at lave om på. Kommunikation er grundlaget for enhver succes. Det gælder derfor om at optimere og strukturere sin kommunikation. Det ved vi hos os Elite IT, der er førende indenfor mobile løsninger. Alle vores løsninger tager udgangspunkt i Microsoft Dynamics NAV, der dermed har dannet grundlaget for hele virksomhedens eksistens gennem en række konkurrencedygtige kvalitetsløsninger. Netop nu arbejder vi på en løsning, der formår at samle og gøre data i de danske virksomheder mere tilgængelige og anvendelige. Løsningen kalder vi ”collaboration”, der bedst beskrives som et samarbejdsværktøj, der giver de forskellige systemer

mulighed for at kommunikere sammen og dermed virksomhederne mulighed for at arbejde struktureret med deres kommunikation. Målet er en løsning rettet mod mindre projektorienterede virksomheder, der anvender store mængder af kommunikation – f.eks. i emails – og som er nem at implementere og anvende i hverdagen. Fordi en god, struktureret kommunikation kan gøre hele forskellen. Det ved virksomhederne allerede – og derfor oplever Elite IT også allerede stor interesse omkring ”collaboration”.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

14 DIGITALISERING – ANALYSEOKONOMI.DK

DATAFORORDNING ELLER DOMMEDAG?

Cristina Angela Gulisano, direktør i Datatilsynet.

25. maj 2018. Datoen for den længe ventede persondataforordning. Dommedag mener nogle. Eller er det? Vi har talt med Cristina Angela Gulisano, direktør i Datatilsynet. Med kort tid til den nye persondata-

forordning træder i kraft, oversvømmes medierne med skriverier og skræmmebilleder. Men er det virkelig så slemt? Spørger man Cristina Angela Gulisano fra Datatilsynet, er svaret mere afdæmpet: – Den nye forordning afløser EU’s databeskyttelsesdirektiv fra 1995, som er omsat til dansk lov i form af persondataloven. Direktivet holder på mange områder stadig – og derfor er der også mange dele af direktivet, som er taget med over i den nye forordning. Det gælder bl.a. forordningens centrale bestem-

melser om anvendelsesområde, definitioner, de grundlæggende principper, man skal overholde, når man behandler personoplysninger, de grundlag, der giver én ret til at behandle oplysningerne og de rettigheder, den enkelte registrerede har. Der er imidlertid sket utroligt meget siden 1995, når vi taler om IT og personoplysninger, og derfor var der brug for en ændring af reglerne. Men at sige, at der er tale om en forordning med helt nye regler, og det derfor allerede af den grund er helt umuligt at nå at blive klar, det vil ikke være fair. Det er i et vist omfang ”ny vin på gamle flasker”. Af de nye regler, der trods alt også er i forordningen, er disse ifølge Cristina særligt interessante: – Virksomhederne skal kunne dokumentere, at de har styr på alle

indsamlede persondata. Man kan også nævne forpligtelse til at anmelde brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet, og forordningen har generelt et større fokus på IT-sikkerheden. Der er f.eks. som en nyskabelse nu kommet en bestemmelse om ”privacy by design” og ”privacy by default” ind i forordningen.

“Fokuser hellere på, at god ITsikkerhed er god forretning.” Uanset om man som virksomhed er ”compliant” med den nuværende persondatalov eller ej, har

forordningen skabt en bevidsthed omkring betydningen af beskyttelse af personoplysninger. Ikke mindst grundet muligheden for at blive pålagt væsentligt større bøder end vi kender det i dag. Forordningen er en enestående mulighed for – en gang for alle – at få styr på sine data og sine processer i virksomheden, og ifølge Cristina er der allerede virksomheder, som har fundet ud af, at det kan være et ganske slagkraftigt konkurrenceparameter at kunne dokumentere, at man har styr på persondata og overholder de gældende regler: – En brist i IT-sikkerheden kan koste virksomheden mange penge på genopretning af systemer, data og ikke mindst omdømme hos kunder og samarbejdspartnere. Så lad være med at fokusere så meget på bøde-

størrelserne. Fokuser hellere på, at god IT-sikkerhed er god forretning! Og så er det ellers bare med at komme i gang. Der er kun 267 dage til, at forordningen finder anvendelse. Tekst: Rikke Kokholm

FAKTA Er uheldet ude … Sker der brud på persondatasikkerheden, såsom hackerangreb, har man som virksomhed pligt til at indberette det til Datatilsynet inden for 72 timer. Sker der overtrædelser af forordningen kan det resultere i bøder på helt op til fire procent af virksomhedens omsætning – eller 20 mio. euro.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK


GDPR-implementering - hvad nu? De nye regler om databeskyttelse, der træder i kraft den 25. maj 2018, opfattes af mange som en administrativ byrde. Spark Excel til hjørne som styringsredskab med Improvento Compliance Manager.

Har du ønsker om følgende? En guided ’step-by-step’ proces Optimering af processer og arbejdsgange Altid opdateret indhold jf. Forordningens forhold Understøttelse af koncernstruktur i flere niveauer Vidste du, at flere end 50.000 brugere dagligt anvender Improventos løsninger for dokumentation?

Et styringsværktøj til også at forblive compliant efter den 25. maj 2018 Indbyggede skabeloner til dokumentation af databehandleraftaler, samtykkeerklæringer, sikkerhedspolitikker, privatlivspolitik, risikoevaluering m.m.

Se hvordan du kommer i mål på: compliance.improvento.com

COMPLIANCE MANAGER

Be and Stay Compliant Step by Step

Improvento A/S | Tlf.: +45 7020 5636 | info@improvento.com |compliance.improvento.com


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

16 DIGITALISERING – ANALYSEOKONOMI.DK

Kun én tredjedel af de IT-studerende, der forlader universiteterne i Danmark, har en klassisk IT-uddannelse som datalogi eller softwareingeniør på eksamenspapiret. Resten har en kombinationsuddannelse, hvor IT er kombineret med eksempelvis kommunikation. Men forholdet burde faktisk være omvendt, mener man i Prosa, der er fagforbund for omkring 16.000 IT-professionelle. Her peger ledelseskonsulent Michael Tøttrup på, at det i høj grad er kandidater med de hårde IT-kompetencer, der efterspørges i danske erhvervsliv. – Det er fint nok, at vi kombinerer IT med andre uddannelser, der er funderet i humaniora og design. Det store problem er bare, at virksomhederne mest efterspørger de traditionelle kerne-IT-uddannelser, der har rod i de tekniske og naturvidenskabelige discipliner. Faktisk er det omkring to tredjedele af efterspørgslen, der drejer sig om de mere klassisk uddannede kandidater, siger han. Det betyder, at industrien i en tid, hvor den offentlige debat er fyldt med begreber som Industri 4.0 og disruption, mangler kandidater med

Foto: PR-foto

Der uddannes for få IT-folk, og dem der uddannes, har i mange tilfælde ikke de rette kompetencer. Fagforbundet Prosa råber vagt i gevær.

Foto: Fotolia

ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER FLERE HÅRDE IT-FOLK interesseret, da Prosa, IT-Branchen og IDA i august fremlagde deres strategi for Danmarks digitale kompetencer. – Vi håber meget, der vil være nogle konkrete initiativer, så vi undgår skrækscenariet med at mangle små 20.000 IT-professionelle i 2030. En løsning er i den grad i både de unges, men også i hele samfundets interesse, lyder det fra Michael Tøttrup. Tekst: Frank Ulstrup – Hvis Danmark skal med på den digitale bølge, er det afgørende vigtigt, at flere unge bliver uddannet med de rette IT-kompetencer, siger ledelseskonsulent i Prosa, Michael Tøttrup.

de rette kompetencer. Og skal man tro Erhvervsstyrelsen, der sidste år afdækkede behovet, løser problemet ikke sig selv – nærmest tværtimod. Ifølge styrelsen vil der således i 2030 mangle omkring 19.000 IT-professionelle, hvis ikke der sker store forandringer. Det er tal, der ikke bare bekymrer i IT-branchen, men i langt bredere kredse. Og det gør de med god grund, siger Michael Tøttrup. – Vi står jo midt i en rivende teknologisk udvikling, hvor der dels bliver større og større behov for grundlæggende IT-kompetencer inden for stort set alle fag. Oveni det kommer så et meget stort vækstpotentiale for de lande, der formår at komme med på den digitale udvikling.

Af samme grund har Prosa i samar-

bejde med IT-Branchen og Ingeniørforeningen udarbejdet en samlet strategi for Danmarks digitale kompetencer. Strategien præsenterer en ny tilgang til rekrutteringsproblematikken. – Problemet er dels, at de unge vælger de såkaldt hårde discipliner fra, fordi de indebærer meget matematik og af samme grund anses som svære. Derudover er der dem, der vælger hele IT-området fra, fordi de ikke opfatter fagene som særligt kreative, siger Michael Tøttrup og ryster på hovedet. – Men det er en kæmpe misforståelse. Skabelsen af en matematisk model eller en algoritme er faktisk en proces, der stiller meget store krav til din kreativitet og evne til at

tænke uden for boksen. Derfor er der også noget, der tyder på, at vi ikke har været helt gode nok til at kommunikere vores budskaber. I Prosa tror man på et langt, sejt

træk, der skaber kulturforandringer, og maner misforståelser i jorden. – En del af løsningen er formentlig et større fokus på de tekniske og naturvidenskabelige fag allerede i folkeskolen. Der skal bl.a. være flere lærere, der brænder for de fag, og som formår at åbne de unges øjne, siger Michael Tøttrup. Og noget tyder da også på, at regeringen har taget udfordringen alvorligt. I hvert fald lyttede flere ministre – herunder erhvervsminister Brian Mikkelsen og undervisningsminister Merete Riisager

FAKTA En undersøgelse fra OECD viser, at kun 2,5 procent af de danske 15-årige drømmer om at blive ingeniører. I resten af OECDs medlemslande er tallet derimod syv procent.

TRYGGE MEDARBEJDERE GAVNER IT-SIKKERHEDEN I for mange virksomheder er medarbejderne bange for at rapportere mystiske hændelser og egne fejl, så cyber-angreb ikke opdages tidligt nok. Uanset hvor mange penge virksomheder investerer i tekniske løsninger for at forbedre IT-sikkerheden, vil der altid være ét blødt punkt i organisationen: den menneskelige faktor. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk ANNONCE

Klar til at løse fremtidens komplekse it-opgaver? Bliv bedre til at arbejde innovativt og løsningsorienteret med digitalisering. Tag fag på masteruddannelsen i it – en fleksibel efteruddannelse på deltid.

Lær fx. mere om: Data Science Big Data It-ledelse Supply Chain UX-design

It-sikkerhed Softwarearkitektur Digitale produkter Design Thinking Virksomhedsarkitektur

www.master-it-vest.dk

Brug for vejledning?

Kontakt It-vest – samarbejdende universiteter på: tlf: 7027 6850 eller e-mail: it-vest@it-vest.dk


Hvorfor læse om andre virksomheder, når dagens nyhed kan være om din virksomhed? Hvis du vil ligge foran dine konkurrenter, skal du udnytte den nyeste teknologi optimalt. Smart cloud teknologi giver dig mulighed for kontinuerligt at forny og accelerere din forretning. Udnyt den nyeste teknologi til at vækste din virksomhed, ikke din IT afdeling. Alt du skal gøre for at få succes inden for rækkevidde er at besøge hostnordic.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

18 DIGITALISERING – ANALYSEOKONOMI.DK

FORANDRINGER I FORSIKRINGSBRANCHEN Foto: Lasse Hyldager

Ændret kundeadfærd, nye teknologier og forretningsmodeller er nogle af de udfordringer forsikringsbranchen står i. Hos Sønderjysk Forsikring G/S har de taget kampen op og digitaliserer.

foretrukne forsikringspartner. Den moderne forsikringskunde forventer, at det er lige så let at købe en forsikring online, som det er at købe alt muligt andet på nettet. Kunderne vil gerne bruge funktionerne online til at udregne og bestille forsikringer. Er uheldet ude, og man skal anmelde en skade, foregår det naturligvis også online. PwC lavede en analyse, der bl.a. viste, at syv ud af ti forbrugere gerne ville kunne downloade en app fra deres forsikringsudbyder. sikringsunivers, hvor funktionerne på hjemmesiden skal være enkle; det skal være nemt at uploade billeder af skaden via mobiltelefonen og følge med i skadebehandlingen med samme lethed, som at følge en pakke med track and trace. Det stiller krav til den digitale platform, og alle de nye facetter kunderne ønsker. Hos Sønderjysk Forsikring G/S arbejdes der med at implementere en ny strategiplan, der løber frem til 2020, og hvor vækst og digitalisering er den røde tråd. – Vi kan mærke, at der blæser nye vinde i branchen. Kunderne vil gerne væk fra papirformaterne og

Undersøgelsen fra PwC viste også, at

syv ud af ti forbrugere er indstillet på at koble en sensor på deres hjem eller bil, hvis det betyder, at de får en lavere forsikringspræmie. I fremtiden vil forsikringsbranchen i langt højere grad blive mødt af krav og forventninger fra kunderne om individuelle forsikringer, og præcist når man har brug for dem i livet. Det er en anden udfordring, som den teknologiske platform kan være med til at imødekomme.

Forsikringsselskabernes hjemmesider er i mange tilfælde blevet kundernes

Det medfører et nyt elektronisk for-

funktioner kan automatiseres, så kunderne har adgang til forsikringsselskabet døgnet rundt.

Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Frank Abel, adm. direktør hos Sønderjysk Forsikring G/S.

over i det elektroniske univers, og vi har nok været en smule bagud i branchen. Men nu kigger vi fremad og er ved at etablere en digital platform, som skal tage Sønderjysk Forsikring G/S ind i fremtiden og styrke vores vækststrategi, fortæller Frank Abel, der er adm. direktør hos Sønderjysk Forsikring G/S, der har leveret forsikringer til kunderne gennem de sidste 160 år. I disse år mærker Sønderjysk Forsikring G/S en markant vækst, og det er ikke længere kun sønderjyderne, der viser interesse for at købe forsikringer hos selskabet, men også danskere fra andre landsdele.

Når det nye system er indfaset, siger

forsikringsselskabet farvel til en stor del af den manuelle administration, men uden medarbejderne behøver at frygte en fyreseddel, eller kunderne behøver frygte ringere service – tværtimod. – Når vi har digitaliseret alle processerne, får vi netop frigivet administrative medarbejdere, der i stedet kan fokusere på mere interessante opgaver som kundeservice, forklarer Frank Abel og uddyber: – At vi bliver digitaliseret betyder på ingen måde, at kunderne ikke længere kan kontakte os. Kunderne kan altid ringe til os eller møde os

i en af vores filialer – Sønderjysk Forsikring G/S er der, hvor kunderne er. For kunderne kommer digitalise-

ringen bl.a. til at betyde, at de nu får adgang til endnu flere services online, ekspeditionen kommer til at foregå hurtigere, og der bliver langt færre papirer. Den nye teknologiske platform sikrer også en større fleksibilitet i produkterne hos Sønderjysk Forsikring G/S, som i højere grad kan tilpasses kunderne, fordi en stribe services kan bygges ovenpå og kombineres på nye måder. Flere

FAKTA Mens banksektoren har været hurtigere til at omfavne fintech, har der i forsikringsbranchen været noget mere stille om det, der betegnes som insurtech. Men der er ved at ske noget – også i Danmark. Kilde: finanswatch.dk

FOR LIDT FOKUS PÅ KUNDESTRATEGI CRM og ERP-systemer har fungeret i årevis, men alle de nye muligheder for mere værdiskabelse for kunderne og dermed virksomhederne udnyttes slet ikke endnu. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Ældre teknologi bremser forsikringsselskaberne Den moderne forsikringskunde forventer at kunne komme i kontakt med forsikringsselskabet digitalt og på farten med sin mobil. Derfor bør mange af selskaberne investere i et nyt teknologisk kernesystem, der forbedrer både kundeservices og konkurrenceevnen. Forsikringskunderne forventer at kunne uploade billeder af skadede genstand eller bygningsdele. Og så vil kunderne kunne følge med i skadebehandlingen online med samme lethed, som vi kender det fra pakkernes track and trace funktion. I nær fremtid vil kunderne måske kunne finde deres forsikringsselskab på Facebook eller et andet socialt medie. Her kan man forestille sig funktioner, der gør det muligt at anmelde en skade uden brug af NemID, som skal bruges i dag. – Vi vil ikke længere se de traditionelle pakkeløsninger,

men mere individuelt prægede forsikringer, der kan aktiveres, når behovet er der, for eksempel når man køber en rejse, optager lån til huskøb eller køber en brugt bil. Det faktum og kundernes ønsker om flere services online forudsætter et nyt teknologisk kernesystem, fortæller Christian Kromann, der er CEO hos TIA Technology, som udvikler kernesystemer og digitale løsninger til forsikringsselskaber. Systemerne anvendes hos 59 forsikringsselskaber på tværs af 26 lande. Forsikringsuniverset udvides Det nye kernesystem fungerer

som en digital platform, hvor et hav af services kan bygges ovenpå. Flere funktioner kan automatiseres, så kunderne har adgang til forsikringsselskabet døgnet rundt. Det frigiver tid til medarbejderne, som kan fokusere mere på kundeoplevelsen i stedet for det rutinemæssigt arbejde. Forsikringsuniverset udvides, så det indgår i en bredere kunderejse, og flere funktioner samarbejder. – Vi har for eksempel integreret en vejrservice til et forsikringsselskab, servicen bygger oven på den teknologiske platform. Så kan forsik-

ringsselskabet være på forkant og forberedte, inden stormen rammer; og hjælpe kunderne med at forebygge, fortæller Christian Kromann og uddyber: – Et andet eksempel er automatiske opslag i eksterne registre, så kunden ikke skal bruge tid på at udfylde en masse formularer med data, som man har i forvejen. Det er helt nye måder at forbinde forskellige services, som sammen skaber et mere relevant og konkurrencedygtigt produkt. Læs meget mere om fremtidens teknologiske kernesystemer på www.tiatechnology. com.


“Data er det nye olie. Vi kan ikke engang huske koden til vores wifi”

At skulle transformere en virksomhed i den digitale tidsalder er noget, som kan give selv de dygtigste ledere hovedpine. Hos Charlie Tango har vi både erfaringerne og kompetencerne til at kunne tilbyde løsninger til selv de mest komplekse udfordringer på tværs af innovation, digital forretningsudvikling, UX, marketing, kommunikation og teknologi. Løsninger, som vel at mærke kan introduceres i organisationen i parallelle spor. Læs mere på charlietango.dk eller ring 70 22 15 16

Charlie Tango beskæftiger over 200 medarbejdere inden for innovation, digital forretningsudvikling, UX, digital marketing, kommunikation og teknologi. Det er virksomhedens værdiløfte at transformere private og offentlige virksomheder, produkter og tjenester ved at levere sammenhængende kundeoplevelser på tværs af kunderejsen, hvor forretningsstrategi, kreativitet og holdbare teknologiske løsninger går op i en højere enhed. Charlie Tango A/S er et selvstændigt datterselskab ejet af KMD A/S.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

– Advokat hos Bird and Bird Advokater, Nis Peter Dall, anbefaler, at man benytter en såkaldt compliance manager i arbejdet med at leve op til EU’s nye persondataforordning.

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

20 DIGITALISERING – ANALYSEOKONOMI.DK

– Selvom jeg ikke tror, at danske virksomheder vil blive ramt af store bøder, er mit bedste råd, at man får styr på sine persondata i en fart, siger advokat Jacob Naur, der er persondataspecialist hos Hejm Advokater.

GLEM REGNEARKET NÅR DET HANDLER OM COMPLIANCE En digital compliance manager er oplagt for dig, der ikke vil komme på kant med EU’s nye persondataforordning, lyder det fra to eksperter. Fra den 25. maj 2018 anvendes EU’s databeskyttelsesforordning i hele EU. Dermed skærpes kravene til de virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder, der håndterer personoplysninger. Forordningen fastlægger kort fortalt de formål, som persondata må anvendes til, og opstiller regler for hvordan, de håndteres. Samtidig stiller den krav om, at virksomheder i langt de fleste tilfælde skal udarbejde en fortegnelse over deres behandling af personoplysninger – også selvom det eksempelvis blot drejer sig om normal personaleadministration. For mange virksomheder kan opgaven

med at overholde kravene i databeskyttelsesforordningen, imidlertid være svær at komme i gang med – særligt fordi personoplysninger ikke bare handler om helbred, politisk overbevisning, seksuelle forhold og lignende, men faktisk omfatter alle de oplysninger, der kan henføres

til en person, som f.eks. adresse, telefonnummer og e-mail.

“Langt de fleste virksomheder ligger jo inde med persondata på medarbejdere og kunder, og så gælder reglerne altså.” Den problematik kender Nis Peter Dall, der er advokat hos Bird and Bird Advokater og forfatter til en håndbog om persondataforordningen, kun alt for godt. Spørger man ham om, hvor langt danske virksomheder er kommet med forberedelserne, lyder han ikke alt for optimistisk. – Min fornemmelse er, at de fleste først er gået i gang med forberedelserne i efteråret, hvilket nok er lige sent nok. Men der er desværre også

nogen, der slet ikke er startet endnu – typisk fordi de ikke tror, at de bliver berørt af forordningen. Men det er efter min bedste vurdering et fejlskøn. Langt de fleste virksomheder ligger jo inde med persondata på medarbejdere og kunder, og så gælder reglerne altså. For at Nis Peter Dalls klienter ikke

skal få ørerne i EU-maskinen, anbefaler han, at de gør brug af et hjælpeværktøj i form af en såkaldt Compliance Manager. Det er et administrativt system, der hjælper virksomheden gennem compliance-processen ved f.eks. at dele opgaven op i overskuelige del­ elementer, som derefter kan løses en efter en. Og da visse løsninger er cloud-baserede, er de lette at skalere, og samtidigt en overkommelig investering. En compliance manager gør det kort sagt lettere at opnå – og opretholde – compliance. Compliance er nemlig ikke en afsluttet proces, understreger Nis Peter Dall. – I og med at de fleste virksomheder udvikler sig over tid, vil de også få nye data ind, som der skal redegøres for og tages stilling til. Det kan f.eks. være de data, der følger med

ansættelsen af nye medarbejdere, eller hvis man begynder at udsende et nyhedsbrev. Det har alt sammen med persondatabehandling at gøre, og derfor skal man også være opmærksom på reglerne fremadrettet.

“Hvad der sker efterfølgende, når forordningen har levet nogle år er ikke godt at vide.” Den pointe er Jacob Naur, der er advokat hos Hejm Advokater og persondataspecialist, helt enig i. Han anbefaler også, at SMV’erne går sammen i klynger om at finde brancheløsninger og etablerer erfagrupper, hvor man løbende kan udveksle erfaringer. Og så maner både han og Nis Peter Dall til besindighed. – Compliance er på den ene side et vigtigt område, som man skal sørge for at få styr på. På den anden

side skal man heller ikke gå i panik over de enormt store bøder på op mod 20 mio. euro, der trues med. Min fornemmelse er, at Datatilsynet i første omgang vil give et påbud afhængigt af, om en eventuel overtrædelse af reglerne er sket i god eller ond tro. Men hvad der sker efterfølgende, når forordningen har levet nogle år er ikke godt at vide, og derfor skal man selvfølgelig se at få styr på sine persondata, siger Jacob Naur.

Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Der findes forskellige compliance managers på markedet, hvoraf visse er udstyret med dashboards, der gør det muligt hele tiden at holde øje med fremdrift og status på de enkelte dataområder.

IT HØRER TIL PÅ

LEDELSESNIVEAU Mange virksomheder ser digitaliseringen som den største udfordring i de kommende år, men mange føler sig ikke parate. Det handler om at komme med nu, inden konkurrenterne overhaler. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk


Er din virksomhed klar til den nye persondatalov?

Enhver virksomhed har brug for dokumentere, at den lever op til sine aftalte forpligtelser over for kunder, leverandører, samarbejdspartnere og myndigheder. Et enkelt værktøj til en kompleks opgave enablor er et dansk-udviklet og intuitivt it-værktøj til at dokumentere, analysere, styre og forbedre jeres governance-arbejde i forhold til EU’s persondataforordning GDPR og ISO- og branchestandarder. Via overskuelige dashboards kan alle i virksomheden arbejde fokuseret og effektivt med at styre og udvikle virksomhedens samlede compliance-niveau.

Effektiv oplæring i arbejdet med persondata NanoLearning er et effektivt værktøj til eLearning, hvor man nemt kan uddanne hele organisationen i kravene omkring EU forordningen og arbejdet med persondata. På Nanolearning får I både adgang til en lang række kruser samt et top-effektivt værktøj med fuld dokumentation af kursusgennemførsel. I løser den samlede opgave skridt for skridt Med enablor får I overblik over opgaverne, der skal løses. Og I får en overskuelig og helt konkret fremgangsmåde til at få løst den samlede opgave skridt for skridt og komme i mål.

Med enablor får I: • Ét fælles værktøj til at dokumentere, analysere og styre jeres compliance • Gap-analyser og risikovurderinger. • Overblik over jeres indsatser, målrettet den enkeltes behov for information og detaljeringsgrad • Benchmarkingværktøjer, hvor I kan følge og vurdere jeres ressourceindsats og effekten af jeres tiltag, også i forhold til andre virksomheder • Oplysninger, grafer over fremskridt og ledelsesrapporter findes nemt og hurtigt med få klik • Alle daglige opgaver og kontroller samles et sted og styres ved hjælp af et årshjul • Uddannelse af hele organisationen i NanoLearning

Kontakt I-Trust i dag for at høre, hvordan din virksomhed kan bruge enablor til compliance og awareness. Eller bed om en gratis demo.

Mail: info@i-trust.dk · Telefon: +45 8862 6400 · Læs mere på www.i-trust.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

Foto: PR-foto

22 DIGITALISERING – ANALYSEOKONOMI.DK

– Vi ville være i stand til at hente og analysere data fra forskellige kilder, og der var et data warehouse den helt rigtige løsning, siger COO og partner i Blue Energy A/S, Christopher Olesen.

DATA WAREHOUSE SKABTE OVERBLIK Med afregning for både el og internet på samme faktura, havde elselskabet Blue Energy brug for et værktøj, der skabte gennemskuelighed. Alle der har prøvet at skifte elselskab

eller bare har modtaget en elregning ved, at markedet for energi kan være en særdeles kompliceret størrelse. Af samme grund var forståelige regninger et af de mål, som elselskabet Blue Energy satte sig for at realisere, da virksomheden blev etableret tilbage i 2013. Men én ting er at designe en elregning, der er forståelig for folk, uden lange videregående ingeniør­ uddannelser. Noget andet er internt i virksomheden at kunne analysere de enorme mængder data, som et moderne elselskab producerer. Det kan COO og partner i Blue Energy A/S, Christopher Olesen

skrive under på. Ikke mindst fordi selskabet på trods af sin unge alder også er begyndt at udbyde internet.

for analyse og rapportering, opstod behovet for at samle virksomhedens data i et egentlig data warehouse.

år. At opnå compliance her vil også blive meget lettere med alle data tilgængelige i et system.

”Det tog faktisk ikke meget mere end en måned, før vi var oppe at køre.”

Det var ikke mindst ønsket om at

Da Christopher Olesen og Blue Energy først havde taget beslutningen om at opruste på digitaliseringsfronten, handlede det om at finde en leverandør, der kunne installere løsningen i en fart. Valget faldt på en IT-virksomhed, der arbejdede med udgangspunkt i Kimballs BI/DW lifecycle, og som sammensatte et data warehouse baseret på de bedste standardværktøjer. Programmet Yellowfin anvendte Blue Energy allerede, og skulle nu også bruges til visualisering af data. – Leverandøren havde en god forståelse for vores forretning, og sikrede en løbende forankring og anvendelse i organisationen. Det tog faktisk ikke meget mere end en måned, før vi var oppe at køre, siger

– Alt i alt resulterer det i høj kompleksitet, og store mængder data, der skal analyseres for sammenhænge, siger Christopher Olesen, og fortæller, at dataudtræk tidligere foregik via regneark. Men med den stigende kompleksitet og ønsket om at bruge data mere konstruktivt og samtidig skabe optimale vilkår

kunne analysere på tværs af forskellige IT-systemer, der drev værket, siger Christopher Olesen. – Hvis du både vil være internetudbyder og energiselskab, og derudover også gerne vil afregne alle ydelser på samme faktura, så er du nødt til at kunne hente og sammenstille data fra forskellige kilder, og der er et data warehouse den helt oplagte løsning, siger han og fortsætter: – Vi sidder jo mellem staten på den ene side og netselskaberne og vores egne kunder på den anden side. Dermed har vi brug for at kunne se, hvordan alle disse transaktioner forløber. Dertil kommer den nye persondataforordning i maj næste

Christopher Olesen, der glæder sig over den større gennemsigtighed – både for kunderne, men også internt i virksomheden. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Et data warehouse gør det bl.a. muligt at: - sammenkoble data fra flere systemer og analysere på tværs i samme arbejdsgang - bevare performance på kildesystemerne, da de ikke belastes ved rapportering og analyse - øge datakvaliteten ved at tilpasse eller fjerne fejl eller mangler i data, når de indlæses fra kildesystemet DEN DIGITALE KONKURRENCE ER I GANG En analyse fra Teknologisk Institut konkluderer at tre ud af ti danske produktionsvirksomheder endnu ikke er med på den digitale transformation. Hvorfor? Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk ANNONCE

Faret vild i dataørkenen? faktum SPEED viser vejen

✓ Skyd genvej til dataoasen ✓ Forvandl dine data fra volapyk til værdifuld viden

✓ Kom helt i front med Business Intelligence på en uge ✓ Del dine informationer præsentabelt og effektivt ✓ Det er billigt og nemt – næsten for godt til at være sand(t)

Making BI easy

+45 55 55 79 38 ● info@viteco.dk


Digital

transformation Vi ændrer dit marked

Reel forandring kræver noget enestående. Vi lø er din forretning med fokus på behov. visma.dk/consulting


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Rune Borre-Jensen

24 KRONIK IT-SYSTEMER – ANALYSEOKONOMI.DK

“Den viden de erfarne kræfter ligger inde med, og den disruption, som vækstvirksomhederne står for, er en stærk kombination.”

Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner.

Kan vi blive mestre i disruption og skala? Vi har tradition for en livlig iværksæt-

terkultur i Danmark, men mangler de helt store vækstsucceser. De fem regioner og regionale vækstfora, Erhvervsstyrelsen og EU’s fond for regional udvikling igangsatte derfor i 2016 det landsdækkende vækstprojekt Scale-Up Denmark. Det skete for at understøtte de regionale styrkepositioner inden for et bredt spektrum af industrier, men også for at tage det store skridt fra start-up- til scale-up-nation, og for at sætte gang i en erhvervsmæssig forandringsproces. – Scale-Up Denmark er ikke længere bare en tanke. På lidt over

et år har de 12 Scale-Up-centre rundt om i landet screenet 3.990 virksomheder, og vi har afholdt den første finale nogensinde. Det er et ambitiøst projekt, og der har vist sig et stort potentiale. Lige nu er der 63 virksomheder i programmet, og 47 virksomheder har allerede afsluttet deres forløb. Scale-Up Denmark er således nået langt siden starten, siger Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner. Hvor gemmer det unikke sig? Det handler om at skabe innovation, vækst og arbejdspladser. På verdensplan findes et hav af iværksætterprogrammer, men i

Scale-Up Denmark er der fokus på vækstvirksomheder med stort potentiale. SMV-segmentet er massivt blandt de optagne virksomheder, og der er stort fokus på samspillet mellem store koncerner og mindre vækstvirksomheder. I det nationale vækstprogram er det en bevidst del af fundamentet. Stephanie Lose forklarer: – De 12 elitetræningscentre drives af private operatører og en lang række forskellige partnere for at sikre, at værditilbuddet er tilpasset branchen. Vi tror på, at værdien skabes i samspillet via øko-systemet. Den viden de erfarne kræfter

de 12 centre, og dansk erhvervsliv har vist sig mere end villigt til at gå med ombord på rejsen. Men der er altid plads til endnu flere aktive partnere, slutter Stephanie Lose. Tiden vil vise, om ambitionerne kan indfries. Syv af de 12 elitetræningscentre giver en række eksempler på deres virksomheder, fortællinger og samspillet med forskellige partnere i de kommende artikler om netop Scale-Up Denmark-projektet.

ligger inde med, og den disruption, som vækstvirksomhederne står for, er en stærk kombination. Forandring og vækst er de store mål. En ting er jagten på nye vækstpotente virksomheder til dansk erhvervsliv. Men en lang række af de etablerede koncerner er udfordrede på deres egen vækst og udvikling, så der er mere end skala og nye arbejdspladser på tapetet. – Kan vi samtidig med vækst levere forandring til de eksisterende industrier, så er vi nået endnu længere end de oprindelige mål for hele projektet Scale-Up Denmark. Der er allerede gode eksempler på det i

Mette Husted, PR & Communi­ cations, Scale-Up Denmark ANNONCE

Fakta om IT-systemer og disruption af virksomhederne med 10 eller flere ansatte havde i 2015 omsætning fra e-salg

64%

brugte i 2016 sociale medier

Virksomhederne med mere end 100 medarbejdere øgede med

61%

mener, at bestyrelserne ikke bruger nok tid på cybersikkerhed.

45% deres investeringer i IT-sikkerhed.

59%

har oplevet cyberangreb inden for det seneste år, og antallet af angreb er stigende med større konsekvenser.

Kilde: IT-Branchen

29%


RESILIENCE BUSINESS CUP 2018 Ny markedsplatform, der forener de modigste corporates, 1000 internationale startups og 100 resiliente byer i kampen om at løse fremtidens globale udfordringer. www.rcbusinesscup.com

Vejle og Spinderihallerne er vært for Resilience Business Cup 2018 - en markedsplatform, der forbinder små agile startups og etablerede corporates med byer og myndigheder for at løse store globale udfordringer i fællesskab. Spinderihallerne er Danmarks største udviklingsmiljø med særligt fokus på design, teknologi og innovation. Sammen med uddannelsesinstitutioner, offentlige og private virksomheder og miljøets 80 iværksættere skaber vi vækst og forretningsudvikling gennem netværk, samarbejde og brug af hinandens kompetencer.

www.spinderihallerne.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Christina Simonia

26 IT-SYSTEMER – ANALYSEOKONOMI.DK

EN KØLIG VINDER Energy Cool repræsenterede Scale-Up Denmarks center for Energi Effektive Teknologier i 2017-finalen med energibesparende teknologi til serverrum.

Da årets virksomhed på Scale-Up Denmarks center for Energi Effektive Teknologier blev kåret tidligere i år, var det Energy Cools direktør, Henrik Thorsen, der trådte op på scenen for at modtage prisen og den tilhørende check på 25.000 kr. Energy Cool vandt for deres løsninger til teknik- og serverrum, der reducerer energiforbruget til køling dramatisk. – Når vi opdaterer et teknik- eller serverrum, svarer det til, at vi sparer to husstandes årsforbrug af energi. I Danmark alene er der 10.000 teknik- og serverrum, så potentialet for energibesparelser inden for dette område er stort, siger Henrik Thorsen. – Et traditionelt system til et teknik- eller serverrum bruger 1012.000 kilowatt-timer til køling om

året. Hvis du sætter vores system ind, bruger du under 300 kilo­watttimer om året, uddyber han.

“Vi siger, vi har lavet Teslaen inden for køleteknologi.” Foruden energibesparelsen giver Ener-

gy Cools løsning et lavere støjniveau og færre nedbrud. Det skyldes, at løsningen har færre sliddele, som kan forårsage problemer, forklarer Henrik Thorsen, som for at gøre teknologien forståelig, sammenligner Energy Cools løsning med den ikoniske elbil, Teslaen. – Vi siger, vi har lavet Teslaen inden for køleteknologi. Teslaen kan det samme som en dieselbil, men har langt færre sliddele. Det betyder, at den støjer mindre og har større

driftssikkerhed. Præcis det samme kan du sige om vores køleteknologi, siger Energy Cool-direktøren. Samtidig er løsningen lettere at administrere end traditionelle løsninger, da den ligesom Teslaen altid er online og derfor kan opdateres og justeres på afstand. – Systemerne kører via software, så der skal ikke køre teknikere rundt på landevejene. Hvis noget er galt, kan vi meget ofte løse problemerne hjemmefra. Typisk er stationerne spredt geografisk, og det kan give rigtig meget køretid, når du skal ud til dem på lokationerne, siger Henrik Thorsen. Endelig har Energy Cool udviklet en lagringsteknologi, som uden at bruge ekstra energi udnytter nattens kulde til at køle systemerne i de varme dagtimer. – Sydpå anvender vi en unik lagringsteknologi, som gør, at vi kan flytte energi fra natten til dagen. Uden at bruge mere energi kan vi lagre nattens kulde og bruge den til

at køle om dagen, når det er varmt, forklarer Henrik Thorsen. Lars Bo Jensen, der er Vice President – Corporate Strategy & Business Development hos SE, var en af Energy Cools sparringspartnere i forbindelse med årets Next Step Challenge. Han ser positivt på Energy Cools fremtidsmuligheder. – Teknologien er interessant, og der er et stort behov i markedet. Stort set alle virksomheder vil i dag være med, hvis du kan tilbyde en billigere løsning, som samtidig giver en grønnere profil, og det kan Energy Cool, siger Lars Bo Jensen. – Nøglen er så at tænke ud mod markedet. Man skal forstå, hvad kunden tænker. Hvad det er for en ”pain”, kunden har, som man kan løse. Det er det, der er det svære, især for ingeniørvirksomheder, som godt kan have en tendens til at være indadkiggende. Det er vigtigt, at man kommunikerer på kundens præmisser, ikke på sine egne,

uddyber han og tilføjer, at Energy Cool tog mange skridt i den rigtige retning i løbet af Next Step Challenge-programmet. – De flyttede sig enormt meget i den tid, vi fulgte dem. De udviklede sig fra møde til møde, og til sidst havde de virkelig fat i, hvad kunderne gerne vil have, og hvordan man kommunikerer med dem. Jeg ønsker dem held og lykke fremover, for det fortjener de, siger Lars Bo Jensen.

Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Next Step Challenge er en del af tre Scale-Up Denmark-centre, Energi Effektive Teknologier, Offshore Industri og Oplevelseserhverv & Turisme. I alt 294 virksomheder blev screenet forud for programmets start. De deltagende virksomheder gennemførte et fem måneder langt vækstprogram, inden vinderen blev kåret.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK

Energy Efficient Technologies

ANNONCE

Does your company have a strong business idea and ambitions to scale your business? Introduce your business to new markets and new funding via our extended network of corporate business experts and mentors from the established giants in the Danish business community. Next Step Challenge helps you identify the best conditions, to realize your growth potentials – now and in the future.

NEXT STEP


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEOKONOMI.DK – IT-SYSTEMER 27

FRA PROTOTYPING TIL PRODUKTION Foto: Christina Simonia Staarup

Addifab blev i oktober kåret som samlet vinder af vækstprojektet Scale-Up Denmark. Virksomheden vandt for sin nytænkning inden for 3D-print. Ti finalister fra ti elitetræningscentre

var i oktober samlet på Axelborg i København til finalen i vækstprojektet Scale-Up Denmark, og da vinderen skulle kåres, var det Addifabs CEO, Lasse G. Staal, der blev kaldt på scenen. Prisen fik Addifab for deres innovative tilgang til 3D-print, som fokuserer på at gøre 3D-print til en integreret del af produktionsprocessen. – Vi flytter 3D-printeren fra at være en prototypemaskine til at være et stykke produktionsudstyr. Hvis du vil spille på de vilkår, der gælder i industrien, skal du kunne producere præcist, repeterbart og i en tilstrækkelig hastighed, og det er det, der er vores fokusområde, siger Lasse G. Staal. – Vi har bygget en 3D-printerplatform, som har nemt ved at snakke sammen med andet produktionsudstyr, både på hardwaresiden og softwaresiden, tilføjer han. Integrationen med det øvrige pro-

duktionsudstyr var en af årsagerne til, at Addifab kom i betragtning til prisen og i sidste ende vandt den. Det fortæller Poul Søjberg, Partner, Business Development hos en af Addifabs sparringspartnere i Scale-Up Denmark-forløbet. – Hos Addifab ligger der en digital læringssløjfe i produktionslinjen,

“Vi flytter 3D-printeren fra at være en proto­ type­maskine til at være et stykke produktions­ udstyr.” som vi i forbindelse med Industri 4.0 går op i. Altså at man kan bruge

data i produktionen, både til at optimere sin egen produktion, men også til at levere data til optimering på tværs af værdikæder, siger Poul Søjberg. Den erfarne industrimand fortæller,

at Addifab i forløbet var meget lyttende og undervejs udviklede sig på flere områder. – Lasse er en spændende person at arbejde sammen med. Han er dygtig, og det er resten af teamet, Jon og Peter, også. Lasse tænker meget strategisk, og så har han virkelig det, jeg vil kalde positiv ild bagi.

Det, der er spændende ved sådan en person, som virkelig er selvdrevet og driver sig selv med en meget høj kadence, det er, at han faktisk stadigvæk er ”coachable”. Han lytter og hører efter. Han tager input ind, så han bliver klogere, forklarer Poul Søjberg. Den største udfordring for Addifabs

udvikling er investeringer, påpeger Poul Søjberg. Virksomheden har kompetente mennesker ved roret og et konkurrencedygtigt produkt at tilbyde. Opgaven består derfor først og fremmest i at tiltrække så meget

kapital, at Addifab kan udvikle sig i det rette tempo.

“Hvis du vil spille på de vilkår, der gælder i indu­ strien, skal du kunne producere præcist, repeter­ bart og i en tilstrækkelig hastighed.” – De konkurrerer med virksomheder, som har et rammebetingelsesmiljø, som skaffer penge med noget større faktorer, end vi traditionelt er vant til i Danmark. Men jeg tror på, at de har en kant, som vil gøre dem til en spiller på både det europæiske og det globale marked, afslutter Poul Søjberg. Tekst: Tobias Petersen

NYE PARTNERSKABER BAG DIGITALISERING I FINANSSEKTOREN

Finanssektorens egen digitaliseringsvirksomhed e-nettet vil udvide sit samarbejde med eksterne partnere som startups og andre innovative tech-firmaer, der kan hjælpe e-nettet med at udvikle og styrke digitaliseringen i den danske finanssektor. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk ANNONCE

MANAGEMENT


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

28 IT-SYSTEMER – ANALYSEOKONOMI.DK

TV-VANERNE FORANDRER SIG HASTIGT Foto: Lasse Hyldager

Danskerne skifter TV-pakken ud med streamingtjenester hurtigere end forventet. TV-udbyderne skal derfor kende kundernes ønsker og skabe større gennemskuelighed i tilbuddene. Flere og flere seere streamer TV og

film frem for at se flow-TV, og mange ønsker at have friheden til selv at vælge, hvad de vil se, og hvordan de vil se det. Det stiller ikke blot krav til platformen, men også til kvaliteten af indholdet for at kunne tiltrække kunderne.

“Iværksætterne kan inspirere os til en endnu mere åben innova­ tions­proces, og omvendt kan vi give de små virksomheder adgang til vores etablerede netværk.” Det traditionelle TV-marked er i en rivende udvikling; en undersøgelse fra analysebureauet Wilke

lem iværksætterne og de etablerede spillere i branchen. – Iværksætterne kan inspirere os til en endnu mere åben innovationsproces, og omvendt kan vi give de små virksomheder adgang til vores etablerede netværk. Det handler i høj grad om at dele viden og skabe læring på tværs, så vi kan etablere et samarbejde med fremtidens vækstsucceser, siger Niels Duedahl. Scale-Up-programmet for Oplevelseserhverv & Turisme åbner op for de første virksomheder i februar 2018. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Niels Duedahl, adm. direktør i SE Koncernen/Stofa/Boxer.

viser, at i 2016 var det 42 procent af danskerne, som ikke brugte streamingtjenester, men kun så flow-TV. I 2017 har tallet ændret sig markant; her er det kun 16 procent af danskerne, som ikke benytter sig af streamingtjenester. Det udfordrer de traditionelle TV-udbydere, der nu befinder sig i en konstant udvikling på et foranderligt marked. – Herhjemme ser vi i dag flere af programselskaberne, der lancerer deres egne streaming-apps og på den måde tilbyder deres TV-kanaler

direkte til seerne og uden om os. Kigger vi ud over landets grænser, så har globale giganter som Netflix, HBO og nu senest Amazon i høj grad skabt forandring på meget kort tid, forklarer Niels Duedahl, der er adm. direktør i SE Koncernen/Stofa/ Boxer. Niels uddyber: – Det er en spændende udvikling, at kunderne har en individuel valgfrihed, men samtidigt bliver udbuddet også meget fragmenteret, hvor det kan være svært for den enkelte at få et overblik over mulighe-

derne. Så vores rolle er også at være med til at skabe overblikket. Derfor har vi fokus på ”næste generations TV-oplevelse”, hvor vi arbejder på at skabe en platform, der samler alt kundens indhold under et og giver mulighed for at søge på tværs af forskellige TV-kanaler, arkiver og streamingtjenester. Niels Duedahl ser frem til Sca-

le-Up-programmet inden for Oplevelseserhverv & Turisme, bl.a. fordi programmet bygger bro mel-

• Elitetræningscenteret for Oplevelseserhverv & Turisme er ét af de 12 centre i Scale-Up Denmark • Centret har et budget på 12,5 mio. kr. • Op til 1. runde med Oplevelseserhverv & Turisme er der screenet 384 virksomheder • Kickoff på programmet er i februar 2018 • Målet er at skabe 150 jobs, 90 mio. kr. i omsætning og øge eksporten med 36 mio. kr. på fem år

SMART

INTERNETDELING HITTER Uden at blokere eller nedprioritere f.eks. YouTube eller Facebook, giver Straight­ Shaper alle brugere af en bredbåndsforbindelse hurtigt internet. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk

Experience Economy & Turism

ANNONCE

Does your company have a strong business idea and ambitions to scale your business? Introduce your business to new markets and new funding via our extended network of corporate business experts and mentors from the established giants in the Danish business community. Next Step Challenge helps you identify the best conditions, to realize your growth potentials – now and in the future.

NEXT STEP


Delivering immediate impact and growing advantage

C

M

Y

CM

MY

CY

MY

K

We help companies develop a practical approach to rapidly innovate, disrupt, and accelerate their business at scale. A.T. Kearney is a leading global management consulting firm with offices in more than 40 countries. Since 1926, we have been trusted advisors to the world’s foremost organizations. A.T. Kearney is a partner-owned firm, committed to helping clients achieve immediate impact and growing advantage on their most mission-critical issues.

www.atkearney.com / +45 33 69 30 00


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

30 PROFIL IT-SYSTEMER – ANALYSEOKONOMI.DK

Jens Klarskov, Dansk Erhvervs direktør.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEOKONOMI.DK 31

Der er ingen grund til bekymring. Disruption kommer til at gavne Danmark og de danske virksomheder, fastslår direktør i Dansk Erhverv, Jens Klarskov.

Vi lever i en brydningstid, hvor etablerede virk-

somheder og brancher udsættes for konkurrence fra nytænkende teknologivirksomheder, der ikke lader sig begrænse af faglige eller geografiske skel. Vi har set det med Uber, vi har set det med Airbnb, og vi kommer med al sandsynlighed til at se det igen og igen i de kommende år. Disruption er blevet et grundvilkår, og det vil det fortsætte med at være. Så klar er meldingen fra Dansk Erhvervs direktør, Jens Klarskov. – Vi anser disruption for at være en permanent tilstand. Teknologien vil blive ved med at udvikle sig. Det er ikke en bølge, der lægger sig igen. Det er noget, vi skal vænne os til, for det er kommet for at blive, siger han. – I gamle dage kunne du gå til møde nede i den lokale industri- og handelsforening og møde dine konkurrenter. I dag er de kun et museklik væk. Det kan være en, der befinder sig i den anden ende af verden. Eller er i en helt anden branche, tilføjer han.

”Vi anser disruption for at være en permanent tilstand.” Som konsekvens heraf har vi to muligheder, påpeger Jens Klarskov. Enten kan vi forsøge at skærme os mod udviklingen, eller også kan vi gribe den og få det bedste ud af de muligheder, den tilbyder. – Der er to måder, vi kan forholde os til disruption på. Vi kan vælge at lave en masse lovgivning, der stiller sig i vejen for den nymodens teknologi. Så er tingene som i Matador, og så er vi glade, siger Jens Klarskov. – Alternativt kan vi vælge at give den en skalle. Vi kan investere i ny teknologi. Vi kan investere i børn, unge og voksnes uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse. Vi kan give virksomhederne bedre muligheder for at investere, tilføjer

han og efterlader ingen tvivl om, at han og Dansk Erhverv er klare tilhængere af det sidste.

”Vi skal finde en balanceret måde at håndtere udviklingen på.” Konkrete eksempler har vist, at disruption kan

skabe ulige konkurrencesituationer, hvis lovgivningen ikke tilpasses. Det skal politikerne være opmærksomme på, mener Jens Klarskov, for nok skal vi omfavne udviklingen og dens potentialer, men det skal ske på en måde, der er fair over for både eksisterende og nye aktører. – Jeg taler ikke for, at vi ikke skal regulere, eller at vi slet ikke skal forholde os til disruptive teknologier. Nu nævner du selv Airbnb. Der er det klart, at hvis nogen kan lave et virtuelt hotel, hvor regler om arbejdsmiljø, brandsikring m.v. ikke gælder, så er lovgivningen ubalanceret, siger han. – Når jeg taler om, at vi skal tilpasse lovgivningen til det her, så er det ikke et spørgsmål om, at vi skal lukke op for alle sluser og lade enhver, som vil, komme ind og gøre, hvad de vil. Sådan gør vi jo heller ikke i dag, fortsætter han. – Jeg erkender, at balancen kan være svær at finde, men hvis du spørger etablerede virksomheder, som betaler skat og behandler deres medarbejdere ordentligt, f.eks. ved at overholde arbejdsmiljøreglerne, så vil de nok sige: ”Okay, hvis de andre slet ikke er omfattet af de regler, vi skal efterleve, så bliver det meget svært for os at drive forretning”. Det skal man tage hensyn til, og det er derfor, jeg siger, at vi skal finde en balanceret måde at håndtere udviklingen på, uddyber Jens Klarskov. Fremadrettet er Dansk Erhvervs direktør for-

trøstningsfuld på Danmarks vegne. De danske virksomheder er omstillingsparate, fortæller han,

og også politikerne har forstået, hvad klokken er slået. – Når jeg taler med danske politikere, så er mit klare indtryk, at de alle er optagede af, at vi som nation og økonomi skal klare os godt i Disruptionland. Alle har set og forstået, hvad det handler om. Dér er jeg ikke spor pessimistisk, siger Jens Klarskov. Én ting skal vi dog gøre bedre, påpeger han, og det

er uddannelse. Står det til Jens Klarskov, skal der laves et nyt fag i folkeskolen, så alle børn lærer at forstå, hvad der sker bag smartphonens glatte overflade. – Vi skal give vores folkeskoleelever to redskaber: digital dannelse og digitale skaberevner. De skal lære, hvordan man skal opføre sig på nettet, og hvordan man skaber digitale løsninger, siger han og understreger, at teknologien i dag er så vigtig at forstå, at alle har brug for en grundlæggende forståelse af den. – Vi skal ikke alle sammen have en ph.d. i datalogi. Men fremtidens medarbejdere skal kunne kigge bag skærmen. De skal vide, hvad det er at kode og programmere. De skal ikke alle sammen være eksperter i det, men de skal have en idé om, hvad det går ud på, afslutter Jens Klarskov.

Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Dansk Erhverv repræsenterer som erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger i Danmark og har som fremmeste opgave at varetage sine medlemmers politiske interesser over for alle relevante myndigheder.

VIL DU LÆSE MERE? Læs flere spændende interviews med bl.a. Stig Yding Sørensen fra Teknologisk Institut, Deborah Sherry fra General Electric og Janus Sandsgaard fra Dansk Erhverv på analyseokonomi.dk

Foto: PR-foto

DISRUPTION VIL GAVNE DE DANSKE VIRKSOMHEDER

CYBERSIKKERHED BEGYNDER HOS LEDELSEN

– I Danmark og resten af Skandinavien har vi traditionelt haft meget stor tillid til hinanden. Det har på nogle områder gjort os til lette ofre for hackere, siger Lars Ramkilde Knudsen, der er professor ved DTU Compute.

Center for Cybersikkerhed: Det kræver ledelsens fulde opbakning, hvis ikke hackere skal vinde slaget på den virtuelle slagmark. Danske virksomheder udsættes i stigende grad for forstyrrende og i værste fald skadelige aktiviteter fra hackere og hackergrupper over hele verden. Af samme grund opfordrer bl.a. Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen danske virksomheder til at få emnet højere på dagsordenen. I rapporten ”Cyberforsvar der virker” fra januar 2017, skitserer centret syv sikringstiltag, hvoraf de fire første – den såkaldte ”Top 4” – er tiltrådt af en række lande og offentlige cybersikkerheds-­ organisationer. De fire tiltag kan ifølge Center for Cybersikkerhed imødegå op mod 80 procent af angrebene. Det første trin handler om, at topledelsen skal forstå og erkende omfanget af cybertruslen. Helt grundlæggende kræver god cybersikkerhed ledelsens fulde opbakning, hedder det. Derefter bør ledelsen sikre, at organisationen råder over de rette tekniske kompetencer, og som trin tre og fire bør højrisikomål sikres rent teknisk og via relevante sikkerhedsprocedurer. Endelig bør der i hele organisationen skabes en bevidsthed om trusselsbilledet. Dette bør bl.a. ske ved, at sikkerhedspolitikken præsenteres for nyansatte, og at der løbende informeres om trusler i f.eks. organisationens nyhedsbrev. På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har professor Lars Ramkilde Knudsen også fulgt udviklingen over en årrække, og han er ikke i tvivl om, hvor den bærer hen. – Vi ved ikke, hvor mange virksomheder, der rent faktisk rammes, men vi ved, at tallet er stigende. I Danmark har vi formentlig kun set begyndelsen, siger han og beskriver tendensen som stærkt bekymrende. Tekst: Frank Ulstrup

LÆS HELE ARTIKLEN PÅ ANALYSEOKONOMI.DK


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

32 IT-SYSTEMER – ANALYSEOKONOMI.DK

DET BLÅ DANMARK SÆTTER SEJL På det maritime område er målet med Scale-Up Denmark 150 nye jobs, 90 mio. i omsætning og 36 mio. i øget eksport over de næste fem år. En af de virksomheder, som allerede har deltaget i programmet, er Hadsund-virksomheden PowerCon. – Vi brugte Scale-Up-programmet for bl.a. at få værktøjer til at komme ind på det norske marked, fortæller Peter Castberg Knudsen, der er medstifter og -ejer af PowerCon. Virksomheden er på få år gået fra tre ansatte til 25 og løser opgaver i vindindustrien og nu også på det maritime område, hvor de bl.a. leverer anlæg, som kan producere landstrøm til krydstogtsskibe. Når krydstogtskibene har adgang til landstrøm, kan de slukke motorerne, hvilket betyder mindre forurening og støj. Landstrøm er den mest

lovende af de teknologier, der kan forbedre miljøet ved at reducere CO2-udslip og partikelforurening i lokalområdet omkring havnene. – Da vi startede virksomheden i 2009, sad vi tre ingeniører i en garage, så vi har haft stor gavn af Scale-Up-forløbet, der gør os skarpere på vores virksomheds rolle og behov, så vi også i fremtiden kan løfte opgaverne, forklarer Peter Castberg Knudsen og uddyber: – Gennem programmet har vi bl.a. haft fokus på, hvilke medarbejderprofiler vi har brug for til især at styrke arbejdet med salg og marketing – ikke mindst på det norske marked. Det Maritime Elitetræningscenter er

et af 12 udviklingscentre placeret rundt om i Danmark i det nationale Scale-Up Denmark projekt. Som

navnet antyder, har Det Maritime Elitetræningscenter til formål at understøtte væksten og udviklingen i små og mellemstore højvækstvirksomheder, der har ambitioner om og potentiale til at være i eliten på sit felt. Virksomhederne repræsenterer et bredt spektrum inden for Det Blå Danmark. – Vi udvælger en stribe virksomheder med potentiale inden for det maritime område ud fra tre kriterier. Virksomhederne skal have: vækstpotentiale, ambitionsniveau og et godt projekt for at komme i betragtning til programmet, der både har et kollektivt og individuelt forløb, fortæller Allan Hejslet, som programleder på den maritime del af Scale-Up. Scale-Up-programmet skal være med

til at sikre, at virksomhederne er

klar til at vækste. Det kollektive forløb giver virksomhederne mulighed for at sparre med hinanden, og den enkelte virksomheds behov foldes ud, analyseres og hjælpes på vej i det individuelle forløb. – Ofte er der masser af iværksætterkultur og initiativ hos højvækstvirksomheder, men de kan mangle værktøjer til at drive businessdelen og få organiseret virksomheden på den rette måde. Det kan vi hjælpe med, siger Allan Hejslet og uddyber: – Vi har fundet en god balance, hvor vi inviterer mellem otte og ti virksomheder med i programmet. Det giver rig mulighed for at virksomhederne kan idéudvikle og sparre sammen samt få fuldt udbytte af det individuelle forløb, fortæller Alan Hejslet. I Hadsund hos PowerCon er de ikke i tvivl om, at de har haft stort

udbytte af forløbet. Virksomheden har nu leveret de første tre landstrøms-anlæg til norske havne samt et årsregnskab, hvor resultatet er mangedoblet. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA • Det Maritime Elitetræningscenter er ét af de 12 udviklingscentre i Scale-Up Denmark • Centret har et budget på 12,5 mio. kr. heraf 4,1 mio. kr. i privat medfinansiering • 31 kandidater udvælges blandt 200 screenede i perioden 2016-2019 • Målet er at skabe 150 jobs, 90 mio. kr. i omsætning og øge eksporten med 36 mio. kr. på fem år

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK ANNONCE

Er I den næste maritime Gazelle-virksomhed? Hjælp jeres vækst på vej i Det Maritime Elitetræningscenter Har I aktiviteter, der ligger inden for den maritime branche? Står I overfor nye markedsmuligheder, en ny teknologi, et nyt produkt, en ny strategi eller lignende?

Så har I mulighed for at deltage i Det Maritime Elitetræningscenter, der er et nationalt tilbud til maritime vækstvirksomheder.

Kontakt Allan Hejslet på tlf.: 3013 3043 eller mail: ah@marcod.dk | Læs mere på www.marcod.dk/scaleup

Her vil I indgå i et ambitiøst udviklingsforløb skræddersyet til jeres virksomhed med fokus på ledelsesrådgivning, kapitalfremskaffelse og rådgivning målrettet jeres specielle behov.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEOKONOMI.DK – IT-SYSTEMER 33

SENSOR KLAR TIL AFSLØRINGER I BIOINDUSTRIEN Foto: PR-foto

En lille flydende sensor, der kan analysere de levende celler i produktionsmiljøet, er resultatet af, hvordan viden kan omsættes til et konkret produkt i bioindustrien. Samarbejdet mellem vidensinstitutioner, iværksætterne og de store

etablerede virksomheder kan være løftestang for, at gode idéer bliver omsat til produkter. Virksomheden Freesense har i samarbejde med DTU og BIOPRO partnerne Novozymes og Chr. Hansen udviklet den fritflydende sensor, der kan analysere data inde i tankene for bedre at forstå de biokemiske processor i produktionsmiljøer og dermed optimere udbyttet. I dag har man ikke et detaljeret billede af, hvad der sker inde i de store tanke, som virksomheder anvender, når de udvikler eksempelvis enzymer, lægemidler eller andre biologiske produkter. – Med sensorbolden kan man nu følge med i, hvad der sker inde i tankene. Den nye teknologi gør det ikke bare muligt at følge tæt med i de biologiske processor, den lægger også op til at udnytte Big Data endnu bedre for at få optimalt udbytte af hver tank, forklarer Niels Jensen, der er CEO hos Freesense. Den lille trådløse sensor rammer ind i Industry 4.0 for bioindustrien,

for alvor kan flytte sig, og vi ser ny teknologi, der kan vokse sig stort internationalt. Bolden er givet op, og Freesense er nu med Scale-Up i ryggen klar til at finde sin vej på markedet både i Danmark og udlandet. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

– Med sensorbolden kan man nu følge med i, hvad der sker inde i tankene, forklarer Niels Jensen, CEO hos Freesense.

hvor der netop er behov for meget mere data for at kunne optimere produktionen. I dag er der f.eks. store udsving i, hvordan de samme typer tanke performer, og nu kan sensoren løfte sløret for årsagen til de udsving. Freesense har deltaget i Scale-­Upprogrammet for bl.a. at kommercialisere deres nye produkt. – Vi har via Scale-Up-programmet arbejdet med markedsanalyse,

forretningsprogrammer og fået indsigt i, hvordan vi skriver ansøgninger til EU-støtteprogrammer, fortæller Niels Jensen. En af de virksomheder, der vil gøre brug af Freesense, er Novozymes A/S, som har planer om at afprøve sensoren i deres tanke i løbet af 2018. – Udviklingen af sensoren er et godt eksempel på, hvad der sker, når spændende forskning møder industri, og hvordan man på tværs

af feltet kan skabe nye produkter og innovation, der skaber arbejdspladser, fortæller Mikael Bundgaard-Nielsen, som er Vice President hos Novozymes A/S. Mikael uddyber: – Et projekt som Freesense viser også, hvor vigtigt det er, at der fortsat er opbakning til at investere i den anvendelsesorienterede forskning. For det er netop i krydsfeltet mellem forskning, iværksætteri og det etablerede erhvervsliv, at tingene

FAKTA 30 små- og mellemstore bioøkonomi-virksomheder skal i gang med vækstforløb over en treårig periode. De første fem virksomheder er allerede i gang med et scale-up-forløb. Udover Freesense ApS er det Biomatics Technology ApS, Much More Water A/S, Leco Convenience Food A/S og New Fuel A/S.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK ANNONCE

Fra innovative ideer til succesfulde virksomheder Er du iværksætter inden for IT, foodtech, cleantech, industri eller sundhed? Vi skaber og udvikler stærke og levedygtige virksomheder gennem investering, fundraising og acceleratorprogrammer tilsat et solidt netværk og mange års branchespecifik erfaring.

Kapital - udvikling - netværk Læs mere på www.capnova.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

34 IT-SYSTEMER – ANALYSEOKONOMI.DK

NY TEKNOLOGI AFLØSER BESPARELSER Foto: Christina Simonia

Kodeordet i offshore-branchen er innovation i stedet for besparelser. En af de virksomheder, der kan bidrage med det, er QAMPO, der via Scale-Up-programmet har finjusteret vejen til markedet for deres beslutningsværktøj. Hver dag træffer mennesket be-

slutninger – faktisk 35.000 i snit. Vi tænker ikke så meget over det, før vores valg har konsekvenser. QAMPO har opfundet et beslutningskompas, der forudsiger konsekvenserne, og derved gør beslutningsprocessen mere gennemskuelig.

“Vi gennemførte Scale-Upprogrammet i 2017 for at blive mere kompetente i vores Go2Market.” QAMPO har som en af de få danske virksomheder valgt at kombinere kunstig intelligens med simulering- og optimeringsalgoritmer, der resulterer i et unikt mindset og intelligent software, som kan sikre bedre beslutninger og intelligente handlemuligheder.

– Statstilskuddet til vind er reduceret, og oliepriserne har været faldende. Det motiverer offshore-­ branchen til at søge og udnytte nye innovative, teknologiske veje til omkostningsreduktion, da det ikke længere giver mening blot at skære på udgifterne til underleverandørerne, fortæller Glenda Napier fra Scale-Up-programmet. Offshore Scale-Up-programmet, der er det første i offshore-branchen, skal bygge bro mellem iværksætterne, der har udviklingspotentiale, kreativitet og innovation, og de store etablerede virksomheder i offshore-industrien. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

Ali Khatam, Decision Scientist og CO-Founder hos QAMPO.

– Vi gennemførte Scale-Up-programmet i 2017 for at blive mere kompetente i vores Go2Market og ikke mindst at blive skarpere til at formulere vores mission, vision og produkt på almindeligt dansk, fortæller Ali Khatam, der er Decision Scientist og CO-Founder hos QAMPO. Ali uddyber: – Vi er en flok nørder herinde hos os, der er bedst til at tale om matematiske modeller, algoritmer og bits & bites. Så vi har også brugt Scale-Up-programmet til at skærpe vores kommunikation og få et mere kommercielt mindset. Via programmet har vi jo så tilmed fået et stort netværk i offshore-branchen, som jo er ny for os.

På blot tre år er medarbejderstaben vokset til 14, og flere iværksætter-priser er kommet på hylden sammen med partnerskaber med nogle af verdens førende virksomheder – eksempelvis Trapeze Group. QAMPO er et godt eksempel på en virksomhed, der ikke har rod i offshore-branchen, men alligevel har været gennem Scale-Up-programmet, fordi virksomheden via deres beslutnings-GPS-værktøj kan tilbyde fremtidens innovation. – Kigger vi ind på offshore-branchen, så kan vi hjælpe med at planlægge hele offshore-lingo-området. Det kunne være at tage de bedste beslutninger om af- og pålæsning i havne samt perfekt og balance-

ret lasting af containere på skibe, så pladsen udnyttes bedst muligt, fortæller Ali Khatam. Mange af de virksomheder, der deltager i Scale-Up for offshore, kommer faktisk fra andre brancher, da mange forskellige teknologier bliver forenet i vind og olie. Danmarks klyngeorganisation og innovationsnetværk for offshore-­ industrien har netop til formål at udnytte den teknologiske synergi mellem vind og olie og tilføre nye brancher. Brancher, som skaber et fagligt krydsfelt, der leverer komplekse løsninger og teknologier på offshore-industriens fælles udfordringer.

FAKTA • Elitetræningscenteret for Offshore Industri er ét af de 12 udviklingscentre i Scale-Up Denmark • Centret har et budget på 12,5 mio. kr. • Til dato er der screenet 490 virksomheder, 9 virksomheder deltog i 2017 runden og Real Safety løb med finalepladsen inden for Offshore Industri • Målet er at skabe 150 jobs, 90 mio. kr. i omsætning og øge eksporten med 36 mio. kr. på fem år

DIGITALISERING TRIMMER OFFENTLIG SERVICE

Billigere og bedre service over for borgerne er et håndfast resultat af digitaliseringen i kommunerne. Men der er også udfordringer, lyder det fra KL. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk

Offshore Industry

ANNONCE

Does your company have a strong business idea and ambitions to scale your business? Introduce your business to new markets and new funding via our extended network of corporate business experts and mentors from the established giants in the Danish business community. Next Step Challenge helps you identify the best conditions, to realize your growth potentials – now and in the future.


It isn’t safe until it’s

Danish Hardware Encryption

www.zybersafe.com


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: Kristoffer Juel

36 IT-SYSTEMER – ANALYSEOKONOMI.DK

– Det er tankevækkende, at en tredjedel af de danske lærere i folkeskolen blev uddannet, inden internettet var en realitet, siger Tommy Otzen (th), som er CEO og en af partnerne bag KUBO Robotics.

DANSK ROBOT KLAR TIL ALVERDENS SKOLER Den er på størrelse med en kaffekop, den lille robot KUBO, der med Scale-Up-programmet er klar til at indtage både danske og udenlandske skoler for at lære børn, at det er legende let at programmere. – Det er tankevækkende, at en tred-

jedel af de danske lærere i folkeskolen blev uddannet, inden internettet var en realitet, og halvdelen af dem har ikke særlig store erfaringer med tablets. Derfor ville vi gerne lave et programmeringsværktøj til børnene, der skulle fungere uden skærm, fortæller Tommy Otzen, som er CEO og en af partnerne bag KUBO Robotics. En af tankerne bag KUBO er, at børn i skolealderen skal introduceres til programmering langt tidligere og mere grundigt end i dag. Teamet bag KUBO er lige blevet kåret til “Best newcomer in the Nordics” og løb med sejren foran svenske, finske, norske og islandske virksom-

heder. KUBO sikrede sig også en finaleplads i Last Gadget Standing ved CES 2017 i Las Vegas, der er verdens største forbrugerelektronikmesse. KUBO er på vej ud til hele verdens børn, men inden da venter Scale-Up-programmet for de unge iværksættere. – Vi skal være med i Scale-­Upprogrammet, hvor vi håber at få nogle værktøjer til især markedsstrategi, HR og supply chain, så vi kan undgå ketchupeffekt, have det rette lager på det rette tidspunkt. Det er helt centralt for, at et produkt som vores kan få succes ude i verden, fortæller Tommy Otzen og uddyber: – Vi skal i gang med at skalere hele forretningslinjen, og det er for dyrt for en start-up-virksomhed som vores at ansætte de forkerte. Derfor glæder vi os meget til at deltage i Scale-Up for at få nogle praktiske værktøjer til at realisere vores planer.

Tommy Otzen fortæller, at KUBO

Robotics udover Danmark og Skandinavien også kigger mod markeder i Spanien, Polen, USA og forhåbentlig også Kina inden for en nær fremtid. Robotics Scale-Up-programmet, der er det første af en række, løber af stablen i begyndelsen af 2018.

“Vi skal være med i Scale-Upprogrammet, hvor vi håber at få nogle værktøjer til især markedsstrategi, HR og supply chain.”

– Vi har valgt en stribe interessante virksomheder ud til Scale-­ Up-programmet. Virksomhederne, der er meget forskellige, har dog det tilfælles, at de har potentiale til at vækste, fortæller Mikkel Christoffersen fra Scale-Up-programmet, og Mikkel uddyber: – Robotics er en branche, hvor man lærer rigtigt meget af sine rollemodeller, så vi har sat et program sammen, hvor vi bl.a. vil se på, hvordan forbillederne i branchen har skabt succes og implementere det hos vores deltagere. Netop stærke spillere og talenter i branchen er også noget, der optager teamet bag KUBO. – Vores lille robot skal ikke blot lære børn at programmere, den skal også være med til at uddanne nye talenter i vores branche, så der også i fremtiden er stærke aktører på det danske marked til at udvikle og markedsføre nye produkter, fortæller Tommy Otzen.

Cirklen er sluttet, og KUBO står klar til at indtage verden, hvor den skal begejstre og lære børn om programmering og matematik. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

FAKTA Med Scale-Up Denmark Robotics får du bl.a. fastlagt din strategi og udarbejdet en vækstplan for din virksomhed med hjælp fra toppen af robotmiljøet. Du får minimum 200 timers individuel ekspertrådgivning og tilknyttet en personlig business coach. Kilde: www.startvaekst.dk

1001 NATS DIGITAL

TRANSFORMATION Det kan lyde uoverskueligt, og kan næppe klares på én nat. Men ifølge Christian Hannibal fra DI’s digitale taskeforce, er kodeordene til en succesfuld transformation små skridt og små målsætninger. Læs hele artiklen på analyseokonomi.dk ANNONCE

Med acceleratorforløbet Scale-Up Denmark Robotics får du og din virksomhed: 200 timers individuel ekspertrådgivning

Udarbejdelse af strategi og vækstplan

Tilknyttet Business Coach fra robotmiljøet

Invitation til relevante workshops og events

Adgang til investorer og netværk

Læs mere på vhsyd.dk/scaleup_robotics


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEOKONOMI.DK – IT-SYSTEMER 37

INTERNET OF THINGS Foto: PR-foto

Selv kaffemaskinen er snart på nettet. Det giver nye muligheder, men indebærer også nye risici, fortæller professor Anders Kofod-Petersen.

“Din telefon ved til enhver tid, hvor du er henne, og de data kan tilflyde producenten eller operatøren eller en anden tredjepart.”

Begrebet Internet of Things, IoT, blev brugt første gang i 1999 af britiske Kevin Ashton og beskriver det forhold, at flere og flere ting forbindes til internettet. Det forklarer Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim og vicedirektør i Alexandra Instituttet. – Internet of Things drejer sig om, at vi kobler ting, vi traditionelt ikke har koblet på nettet, på nettet. Det kan være alt fra biler og produktionsudstyr til kaffekopper og overvågningskameraer. Mere kompliceret er det i virkeligheden ikke, siger han. – Internettet har vi traditionelt forbundet med computere og telefoner. Men nu kobler vi andre ting på. Og dermed giver navnet sig selv: Internet of Things, tilføjer han.

Selv har Anders Kofod-Petersen grebet til en simpel løsning for at beskytte sig mod uønsket overvågning. I stedet for at forebygge problemet digitalt har han sat et lille stykke plastic foran kameraet på sin bærbare computer. – Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg ikke, jeg har et problem. Men selv for mig som ekspert er det jo en uendeligt meget nemmere løsning end at bruge to måneder på at undersøge min laptop, siger han.

“Jeg tror ikke, der er den store forskel på sikker­ hedsniveauet blandt diverse forbrugerartikler i dag.” Opkoblingen af ting på nettet giver mange nye muligheder, men indebærer også nye risici. Anders Kofod-Petersen, som absolut ikke er teknologiskeptiker, peger bl.a. på usynlig overvågning som et potentielt problem. – Din telefon ved til enhver tid, hvor du er henne, og de data kan tilflyde producenten eller operatøren eller en anden tredjepart. Det er ikke nødvendigvis et IT-sikkerhedsproblem som sådan. Men det kan det være, fordi overvågningen er usynlig. Hvis jeg skulle overvåges, og jeg ikke havde en mobiltelefon, skulle der gå en mand bag ved mig med skæg og blå briller, og så ville jeg jo vide, at jeg blev overvåget. Men fordi overvågningen i telefonen er usynlig, er det ikke sikkert, vi tænker over den i vores hverdag, forklarer han.

man i særlig grad gør klogt i at være opmærksom på.

Tekst: Tobias Petersen

Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim og vicedirektør i Alexandra Instituttet.

Omvendt er det netop overvågningen, der gør, at mange af de services, vi er glade for, fungerer, tilføjer Anders Kofod-Petersen. – Det er en åben diskussion, om denne form for overvågning er god eller dårlig. Mange af de tjenester, vi benytter os af i dag, baserer sig jo på, at nogen ved, hvor du er henne. Hvis du skal bruge Google Maps, virker det kun, hvis Google ved, hvor du er, siger han. Anders Kofod-Petersen peger desuden

på apps som et oplagt sikkerhedsproblem. Producenterne bruger ganske enkelt ikke nok ressourcer på sikkerheden, når de udvikler apps, fortæller han. – En gennemsnitlig telefon har måske 30 apps installeret. En hel

del af dem vil have et ringe sikkerhedsniveau. Ikke fordi de installerede apps er fjendtlige. De gør det formentlig ikke med vilje. Der er bare rigtig mange apps, som er dårligt skruet sammen, siger Anders Kofod-Petersen. – Når vi samtidig kobler flere ting på nettet, stiger risikoen for, at data kan flyde steder hen, hvor de ikke skal være. Der var f.eks. historien om fjernsyn fra Samsung med mikrofon og kamera, der muliggjorde, at ejere af fjernsynene blev overvåget, tilføjer han. Som udgangspunkt mener Anders Kofod-Petersen ikke, at man kan pege på enkelte produkter, der udgør et større IT-sikkerhedsproblem end andre.

“Fordi overvågningen i telefonen er usynlig, er det ikke sikkert, vi tænker over den i vores hverdag.” – Jeg tror ikke, der er den store forskel på sikkerhedsniveauet blandt diverse forbrugerartikler i dag. Det er nok nogenlunde det samme, siger professoren, som derfor heller ikke kan pege på specifikke produkter,

FAKTA Anders Kofod-Petersen arbejder i krydsfeltet mellem akademisk og industrirettet forskning. Foruden at være professor ved NTNU i Trondheim og vicedirektør i Alexandra Instituttet er Anders Kofod-Petersen projektleder for samfundspartnerskabet DABAI og Alexandra Instituttets Big Data resultatkontrakt.

HEJ ALEXA – SKAL JEG

HAVE PARAPLY MED I DAG? Lige nu taler jeg med min mobiltelefon, og snart taler jeg med den lille sorte cylinder, som huser Alexa. Jeg er allerede godt i gang med at vænne mig til, at ”ting” snakker med hinanden og taler direkte til mig! De virtuelle assistenter kan guide os på grundlag af de omfattende mængder af data, der genereres alle vegne. Det er ikke en fjern fremtid – det er her og nu. Læs hele kronikken skrevet af Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen, på analyseokonomi.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

38 KRONIK FORSIKRING & PENSION – ANALYSEOKONOMI.DK

“Der er flere uudnyttede muligheder for at sætte turbo på digitaliseringen i branchen.”

Fælles infrastruktur sætter turbo på forsikringsselskabernes digitalisering Den danske forsikringsbranche er fak-

tisk ret godt kørende, når det kommer til digitalisering af processer.

Set fra min udsigtspost som direktør for Process Factory, hvor vi dagligt samarbejder med branchen om digitalisering af forretningsprocesser, er en vigtig årsag til det høje niveau, at der på væsentlige områder er skabt en fælles digital infrastruktur, som gør det muligt at etablere en system-til-system integration på tværs af branchen og i forhold til de vigtige aktører, som branchen typisk samarbejder med.

Nogle af disse muligheder er skabt

af offentlige initiativer. Her kan jeg bl.a. nævne digitaliseringen af det centrale motorregister, som ikke alene sikrer, at en ny bilejer er lovpligtigt forsikret lige så snart, bilen forlader forhandleren, men også har skabt et stærkt fundament for automatisering af forsikringsselskabernes interne processer. Hos Process Factory har det bl.a. betydet, at vi har kunnet skabe betydelige gevinster for vores kunder ved at udvikle løsninger, som gør det muligt at håndtere til- og afgangsregistrering af køretøjer digitalt,

effektivt og med en høj grad af sikkerhed. Forsikringsbranchen har også selv taget ansvar ved i regi af brancheorganisationen, Forsikring og Pension, at udvikle en fælles infrastruktur bestående af såkaldte EDI-systemer til udveksling af opsigelser, regresbeskeder, panthaverdeklarationer og skadestatistik. For at et selskab kan høste gevinst heraf, er det dog nødvendigt at udvikle en integration mellem selskabets egne forretningssystemer og EDI-systemerne. Vores erfaring er, at denne investering hurtigt betaler sig hjem. Bl.a. fordi vi i Process Factory har

udviklet en række standardkomponenter, som giver selskaberne en genvej til de eksterne integrationer. Fordelen er en effektiv implementering og drift, der belaster egen IT-organisation minimalt. Men der er flere uudnyttede mu-

ligheder for at sætte turbo på digitaliseringen i branchen. Hos Process Factory ser vi et potentiale i de muligheder, som det offentlige Danmark stiller til rådighed, og som endnu ikke for alvor er blevet adopteret af forsikringsbranchen. Her tænker jeg f.eks. på den frie

adgang til CVR-data, som kan effektivisere kundeadministration og risikovurdering. Samt den offentlige fakturastandard og infrastruktur til fremsendelse af fakturameddelelser (Nemhandel), som også er tilgængelige for private virksomheder. Bare et par af de muligheder, som vi i Process Factory glæder os til at gøre til virkelighed i 2018. Susanne Møllegaard, CEO og Co-owner, Process Factory

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Skovinvestering er sikkert og nemt At investere i skov er både langsigtet, sikkert, nemt og giver et attraktivt afkast. Det fortæller Baltic Director hos HD Forest, Peter Vind Larsen. Hos HD Forest, som er et datterselskab til HedeDanmark, har de 20 års erfaring med skovinvesteringer i Baltikum. – Skovprisen i Baltikum er typisk en femtedel af prisen pr. hektar i Danmark. Prisen er baseret på trævækst og kommercielt skovbrug modsat herhjemme, hvor prisen på skov ofte afgøres af herlighedsværdi, jagt og lignende, fortæller Peter Vind Larsen. At investere i skov er både langsigtet, sikkert, nemt og forventes at give et attraktivt afkast med en lav operationel risiko. Hos HD Forest forvalter de godt 50.000 hektar skov i Estland, Letland og Litauen.

– Det er nemt for investoren, for vi ordner det hele. Vi finder egnede skovejendomme og arrangerer opkøbet, vi passer skoven og ordner alt med de lokale myndigheder. Og selvom der skulle komme en finanskrise, vil træerne stadig vokse og give afkast til investor, siger Peter Vind Larsen. Derfor er der lav risiko ved skovinvesteringer. Investeringsstrukturen er relativt simpel og afkastet er ikke afhængigt af subsidier. Det er med til at gøre den operationelle risiko minimal og investeringen mere gennemsigtig.

Nu er et godt tidspunkt at investere Frem mod 2030 vil der være en øget global efterspørgsel på tømmer, og det forventes, at tømmerprisen vil være stigende i de kommende år. – De baltiske lande har generelt rigtig gode betingelser for skovbrug, og deres centrale placering gør, at de forsyner industrier og markeder i hele Europa. Med den stigende efterspørgsel er der en forventning om, at jordpriserne også vil stige yderligere indenfor for de næste 15 år, fortæller han. Hos HD Forest har de omkring 40 forskellige kunder, både institutionelle og private. Hvis man ønsker at investere i

skov i Baltikum skal man kunne allokere mindst 2-3 mio. kr. for at opnå en passende driftsmæssig størrelse på investeringen. – Vi hører fra vores kunder, at de er glade for at investere hos os, fordi det er langsigtet, har en bred risikospredning, og fordi det er en grøn, bæredygtig investering, fortæller Peter Vind Larsen. Hos HD Forest tilbyder de rådgivning og vejledning, hvis man er interesseret i at investere i skovbrug i Baltikum. Se mere på www.hdforest.com.


Blue Capitals kunder opnåede i 2017 markedets bedste forrentning på ejendomme! Dette med en årlig forrentning af indskudt egenkapital på gennemsnitlig +21% Du kan investere i vores projekter - og opnå helt op til 29% i årlig gennemsnitlig forrentning af din indskudte egenkapital. K/S Her

Ejendom

i Hernin

ning, D

æmning

K/S Aar

Nyopfø

en 17

g på 3.0 • In dl 84 m 2, ud ed en de lejet til bi nd in gs Dagrofa • Us æ ApS, med pe rio de dv an lig fo r Le je stor synl le je ko nt r - m ed ighed ud • Ge nn ra kt , hv + DK K mod Dr or Le je em sn itl 1 m ia . onning r bl .a . ha i eg en ka ig år lig ens Boul • Ko nt fo rre nt r ve dl ig pi ta l - på evard ni ng af an tin ds eh ol de 11 år in ds ku ku d på lse sp lig dt eg en DK K 65 • Lø be te n ka pi ta l 5. 00 0, nd e ud sv ar en de v/ 10 % lo dn in ge ej er sk ab • Ad vo til 21 ,6 r fra år 1% ka te rk læ 20 22 rin g fra Ga ng st ed og re vi so re rk læ rin g fra De lo itt e

en for Da

taforsynin

hus, Silk

m i Aarh

e b o rg ve

j- Odins

K/S Taas

Ejendom

Tidligere udbudt

trup, Øs

te r p a r k

en

i Taastru p Bymid • Co op te - udle jet til Fa Da nm ar kta A/S k A/ S st • In dl - med st ill er ko ed en de or synlig nc er ng bi nd in gs ar an ti til hed ved • Ge nn Taastru pe rio de sik ke rh p Hovedg em sn itl ed fo r Le fo r Le je ig år lig ade r je rs op på 15 år • Ko nt fo rr en tn fy ld el se an tin ds in af Le je ko g af in ds ku d på nt ra kt en ku dt eg en DK K 60 • Lø be ka pi ta l 5. 00 0, nd e ud sv ar en de v/ 10 % lo dn in ge ej er sk ab • Ad vo til 16 ,8 r fra år 5% ka te rk læ 20 22 rin g fra Ga ng st ed og re vi so re rk læ rin g fra De lo itt e

ve j

• In dl us - udle ed en de jet til Ar uo ps ig bejderne el ig he ds • Ej en s Landsb do m m en pe rio de ank - m ed stor fo r Le je s st ar ta fk as t synlighe • Ge nn r på 13 er på 5, d ud mod år em sn itl 88 % ig år lig Silkebor • Ko nt fo rr en tn gvej an tin ds in g af in ds ku ku d på dt eg en DK K 77 • Lø be ka pi ta l 5. 00 0, nd e ud sv ar en de v/ 10 % lo dn in ge ej er sk ab • Ad vo til 16 ,2 r fra år 8% ka te rk læ 20 21 rin g fra Ga ng st ed og re vi so re rk læ rin g fra De lo itt e

Tidligere udbudt © Styrels

rt ejendo

Tidligere udbudt

g og Eff ektiviseri

ng

Bestil materiale og læs mere på: www.bluecapital.dk - Eller ring på telefon: 70 70 20 43 © Styrel

sen for

© Styrel

sen for

Bestyrelsesformand Kaj Andreassen Advokat (L)Delacour

Datafors

yning og

Datafors

yning og

Effektivi

sering

Bestyrelsesmedlem Jens Thomas Lange Direktør, TRUST Forsikring & Pension

Bestyrelsesmedlem Martin Kibsgaard Jensen Direktør Blue Capital A/S

Blue Capital A/S Marselis Tværvej 4., 8000 Aarhus C ; Tlf.: 70 70 20 43, kontakt@bluecapital.dk

Effektivi

sering


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

40 FORSIKRING & PENSION – ANALYSEOKONOMI.DK

Hvordan vil digitaliseringen påvirke forsikrings- og pensionsbranchen? To topchefer giver deres bud på de kommende års markante forandringer. Der er store forandringer i vente for

forsikrings- og pensionsbranchen. Den teknologiske udvikling vil give udfordringer, men ifølge Steen Holse Andersen, LB Forsikring, og Marianne Wier, koncerndirektør i Topdanmark, er der også en række nye muligheder. En af de helt store gevinster ligger i sagsbehandlingen. Tidligere var forsikrings- og pensionsselskaber forvaltninger, der brugte lang tid på at behandle sager og besvare kundespørgsmål. I dag bliver en stor del af disse opgaver automatiseret. For LB Forsikring, der er i gang med en gennemgribende systematisering af interne systemer og en selvbetjeningsportal, giver digitaliseringen mulighed for at øge den personlige kontakt. – Vi har længe ønsket at kunne ringe til vores medlemmer med passende mellemrum og høre, hvordan det går. Med 395.000 medlemmer og over 600 ansatte er det ikke en mulighed i dag, men det regner vi med at kunne, når vores nye IT-system er rullet fuldt ud, fortæller direktør Steen Holse Andersen. Effektivisering i administrationen

gavner også pensionskunder. Hos Topdanmark ser man sig selv som

verdensmester i at tale i telefon. Her bliver to-tre mio. samtaler om året optaget og ved hjælp af talegenkendelse omsat til data. – Kunderne vil helst tale i telefon. Med ved at analysere de samtaler automatisk, kan vi finde ud, hvad kunderne spørger om? Er der nogen gennemgående problemer? Står der noget uklart i vejledningerne? Vi bruger det til at få indsigt i alle de tiltag, vi laver, så vi løbende kan forbedre os, siger koncerndirektør Marianne Wier. Topdanmark bruger endda en såkaldt lineær chatbot til at besvare helt simple spørgsmål. Og ved de simple, regelstyrede processer kan robotter endda stå for udbetaling. – Vi har haft en enkelt robot i vores livsselskab, der siden 1. januar 2017 har udbetalt over to mia. kr. i forbindelse med skift af selskab. Hvert et skridt kan dokumenteres, og så længe det er simple, regelstyrede processer, er der ingen fejl, og kunderne oplever betjeningen som nem og hurtig, siger Marianne Wier og tilføjer: – Er der særlige forhold ryger sagen af båndet, som vi siger, og bliver behandlet af en menneskelig sagsbehandler. Men i robotprocesserne er omkring 80 procent af sagerne blevet behandlet automatisk. I fremtiden vil globale aktører sand-

synligvis trænge ind på det danske marked. Marianne Wier byder konkurrencen velkommen, men

pointerer, at reglerne skal være ens for alle. Det er konkurrenceforvridende, hvis udenlandske selskaber kan tilbyde ydelser som danske selskaber ikke må på grund af danske regler. – Derfor synes jeg, at det er godt, at Finanstilsynet har nedsat et ”fintechlab”, der kan afsøge gråzonerne i lovgivningen og teste, hvornår reglerne forhindrer os i at lave gode forretningstiltag til gavn for kunderne. Dataindsamling skal være relevant og skabe værdi. Men risikoen er jo, at hvis man ikke prøver tingene af, så er der nogle andre, der finder ud af noget, som virker, og så er danske selskaber sat af. Hos LB Forsikring lægger Steen Holse Andersen særligt vægt på det forhold, at selskabet er medlemsejet. Derfor har han et principielt forhold til indsamling og brug af data. – Hos os skal data arbejde til fordel for vores medlemmer, siger han. – For data er det nye guld. Vi vil gerne som medlemsejet selskab bruge data til fordel for medlemmerne. Det kan være relevante data som alder på børn i husstanden, ændring i job, hvis nogen flytter ud eller ind, hvis forældre dør, og man pludselig arver, eller hvis man pludselig får mere eller mindre indtægt. Der er masser af steder, hvor det giver mening for os og for medlemmerne, at vi er på forkant og ikke skal vente på, at medlemmet selv holder os opdateret beretter Steen Holse Andersen.

Foto: Fotolia

NYE TIDER I FORSIKRING

En stor del af forsikringsbranchens omsætning vil blive udfordret, i det øjeblik alle benytter selvkørende biler. ANNONCE

Spar penge ved øget digitalisering Vil du også gerne konvertere langsomme og manuelle processer, manglende kundeinformation og fejl til nye digitale processer baseret på selvbetjening og bedre brugeroplevelser? Kombineret med lavere omkostninger, bedre datakvalitet og hurtigere underskrifter? Vi har med stor succes hjulpet en række kunder i den finansielle sektor med digitalisering af deres processer lige fra tilbudsproces til skadeanmeldelser. Vores løsninger sikrer jer en hurtig time to market, og en meget fleksibel platform for jeres digitaliseringsprojekter. Vi vil også meget gerne hjælpe din virksomhed med at få bedre brugeroplevelser og ved hjælp af digitalisering af processer. Læs mere om vores referencer her: www.resultmaker.com/kunder/ og her www.signicat.com/references/

Find mere information om digitale processer og hvad vi kan hjælpe dig med: www.signicat.com E-mail jens.walbjørn@signicat.com Tlf. +45 20 25 41 38

www.resultmaker.com E-mail: rk@resultmaker.com Tlf. +45 40 54 89 79


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEOKONOMI.DK 41

Foto: PR-foto

OG PENSION

Foto: Jantzen

Steen Holse Andersen, direktør i LB Forsikring, foreslår en samlet, dansk database med personoplysninger.

Danske selskaber skal have sammen vilkår som udenlandske aktører, pointerer Marianne Wier, koncerndirektør i Topdanmark.

Han foreslår en samlet database, hvor borgerne på én gang giver tilladelse, til at de selskaber, som de benytter, kan tilgå personlige informationer. – Jeg tror, at man gerne ville give adgang til den slags data, hvis det kun var ens eget forsikringsselskab eller ens egen bank, der fik adgang. Hvis der er nogen, man burde stole på i den henseende, er det jo ens forsikringsselskab. Vi sælger tryghed, så vi må ikke bidrage til utryghed. Vi skal bruge data til at øge trygheden i en åben dialog med medlemmerne, siger Steen Holse Andersen. Fremtiden bliver mere skadesløs. 3540 procent af forsikringsbranchens omsætning er i dag bilforsikring. Hele den del af omsætningen vil blive udfordret i det øjeblik, at alle kører selvkørende biler, forudser Steen Holse Andersen. For det første vil bilerne køre mindre galt, for det andet vil producenterne sandsynligvis stå for skadeserstatningen i tilfælde af uheld. Dataindsamling kan også bruges til at forhindre skader. Hvis en sensor kan fornemme, at trykket i et vandsystem falder og derefter automatisk lukker for vandet, så forsvinder mange vandskader. Marianne Wier fortæller, at forsikringsbranchen ser muligheder i Internet of Things, hvor man ved hjælp af sensorer får mulighed for bedre at forudsige skader. Et

eksempel kunne være at advare landmænd, hvis deres høstakke er stablet på en måde, så den risikerer at gå i brand. – Vi kan tilbyde kunderne en viden, som de ellers ikke ville have haft. Ved hjælp af data kan vi forhindre skaderne i at ske. Og det er en ny service. Forsikringsbranchen lever af, at mennesker og virksomheder får skader. Ifølge Steen Holse Andersen er der dog ingen risiko for, at branchen bukker under på grund af de forandringer, der sker i fremtiden. Man kan ikke forhindre denne udvikling, siger han og slår fast: – Grundlæggende er et samfund med færre skader et bedre samfund. Der skal nok opstå nye forsikringsbehov. Tekst: Aksel B. Jensen og Caspar Haarløv

FAKTA

Hver femte almene beboer har ikke en indboforsikring – 42,5% af de, som ikke har en indboforsikring mener, at det er for dyrt.

40% af danskerne mener ikke at have styr på deres egne forsikringer.

67% af danskerne ved ikke, at deres børn er dækket af deres indboforsikring.

Fire store ændringer på vej 1. N  ye metoder til dataindsamling og databehandling. 2. A  utomatisering af sagsbehandling. 3. U  dbredelsen af smarte sensorer sikrer færre skader. 4. N  ye aktører fra ind- og udland kommer med nye forretningsmodeller.

VIL DU LÆSE MERE? Læs hvad det er vigtigt at vide om forsikring i forbindelse med virksomhedssalg på analyseokonomi.dk

Blandt 68 forsikringsrådgivere mener 60%, at danskerne ikke har styr på deres forsikringer. Kilde: Danmarks Statistik ANNONCE


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

42 FORSIKRING & PENSION – ANALYSEOKONOMI.DK

FLERE ER FORKERT FORSIKRET Foto: Camillahey.dk

Knap en tredjedel af danskerne er forkert forsikret. Ekspert anbefaler, at man ajourfører sine forsikringer hvert tredje år og forlanger at få besøg af en assurandør. Omkring 30 procent af danskerne er

enten over- eller underforsikret, når det kommer til private ordninger som f.eks. hus-, indbo- og rejseforsikringer. Det vurderer Anders Valdemar Juhl, der er assurandør og pensionsmægler, og som driver rådgivningsvirksomheden Uvildigraad.dk ApS. Herfra ser han talrige danskere brænde fingrene, når skaden er sket. – Det handler typisk om, at man ikke får ajourført sine forsikringer i tide. Mange glemmer eksempelvis at tegne en ekstra ulykkesforsikring, når familien forøges, eller man er ikke opmærksom på, at der efter seneste stormflod er kommet nye bestemmelser om opbevaring af indbo i kælderen. Dertil kommer, at rigtig mange ikke får opdateret deres forsikringssum i takt med, at de anskaffer flere ting. Dermed er man i realiteten underforsikret, og kan få et stort økonomisk smæk, hvis uheldet er ude. I den modsatte grøft finder vi dem,

der er overforsikrede, og dem er der faktisk endnu flere af, siger Anders Valdemar Juhl. – Når vi skal ud at rejse tegner mange af os en rejseforsikring, selvom der ofte er en forsikring tilknyttet vores kreditkort. På den

fordoblet siden starten af 90’erne – ene og alene fordi det simpelthen er svært selv at sammensætte den rette forsikringspakke. Får du derimod besøg af en assurandør, kan vedkommende meget bedre danne sig et indtryk af dine behov, og samtidig har du en bedre mulighed for ansigt til ansigt at forhandle en god pris, siger Anders Valdemar Juhl og fortsætter: – Samtidig bør man gøre det til en rutine, at man minimum hvert tredje år gennemgår sine forsikringer og opdaterer dem. På den måde sikrer man sig bedst mod ubehagelige overraskelser, når skaden er sket – og mod at betale for meget i form af f.eks. dobbeltforsikringer. Tekst: Frank Ulstrup

Antallet af over- og underforsikrede danskere er fordoblet siden starten af 1990’erne, vurderer Anders Valdemar Juhl fra rådgivningsvirksomheden Uvildigraad.dk.

måde betaler vi for det samme flere steder, og kaster i realiteten pengene ud af vinduet. På samme måde siger mange af os ja tak til en forsikring, når vi køber et eller andet i f.eks. Elgiganten. Også selvom vi i mange tilfælde er udmærket dækket ind via vores indboforsikring. Anledningen til de mange uhensigts-

mæssige forsikringer skal findes i flere forskellige forhold, siger Anders Valdemar Juhl. Dels er forsikringsforhold bare ikke noget, der interesserer ret mange danskere, og

dels er der sket en markant ændring på forsikringsmarkedet siden starten af 1990’erne. – Dengang, før internettet, fik du jo en professionel assurandør på besøg, når der skulle tegnes forsikringer. Så sad man og gennemgik familiens eller husstandens forhold, og havde på den måde en større sikkerhed for, at der ikke var noget, der blev overset. I dag foregår det hele derimod over telefonen eller på nettet, og forsikringstageren skal dermed være i stand til at afdække sin egen risiko. Det er en

svær opgave, og derfor ser vi de mange tilfælde med danskere, der er uhensigtsmæssigt forsikret, lyder forklaringen. Men selvom assurandørerne ikke læn-

gere automatisk kommer på besøg, er det ikke ensbetydende med, at de ikke findes. Og faktisk råder Anders Valdemar Juhl til, at man i almindelige husstande forlanger, at forsikringsselskabet kommer på besøg. Det gør de gerne, siger han. – Min vurdering er, at omfanget af over- og underforsikring er

FAKTA Vidste du? Hvis du har værdier i dit indbo for en mio. kr., men kun er forsikret for 700.000 kr., vil en eventuel vandskade, der beløber sig til 20.000 kr. kun blive dækket med 14.000 kr. Hertil kommer en eventuel selvrisiko på indboforsikringen.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK

ANNONCE

Gør som rigtig mange andre! Få en uvildig rådgivning, der holder øje med pensions- og sundhedsforsikringerne • Er firmaets pensions/forsikringsløsning værdiskabende for medarbejderne? • Får medarbejderne tid med rådgiver i forbindelse med etablering af løsningen? • Er løsningen valgt ved hjælp af uvildig rådgivning? • Er den uvildige rådgiver uvildig? • Få et kaffemøde med Care Forsikringsrådgivning A/S, optimering af pension og sundhed!

Care Forsikringsrådgivning A/S Mosegårdsvej 3 • 3480 Fredensborg • Tel: +45 70 21 66 11 • E-mail: info@careforsikring.dk • www.careforsikring.dk

Sundhedforsikringer Pension Seniorrådgivning Erhverv

Uafhængig rådgivning Din sikkerhed - Dine penge


Økonomi er en tillidssag At tale med en fremmed om sin økonomi er en tillidssag. Mit navn er Morten Nordahl og jeg sætter en ære i at behandle dig og din økonomi med den største respekt, uanset hvor du er i livet eller hvad din økonomi har at byde på. Få et samlet overblik over alle dele af din økonomi, og lad den være en medspiller i din dagligdag.

Hvad du får: • Faste pakkepriser • Rådgivning ud fra din økonomi • Sparring indtil optimeringen af din økonomi ligger på plads • En rådgiver med tilladelse fra finanstilsynet

Det er vigtigt at vælge en rådgiver, der passer til dig. På min hjemmeside finder du et link til udsendelsen Penge fra DR1, hvor jeg deltager, og hvor det bliver tydeliggjort, at der kan være stor forskel på rådgivning. Fotograf: Rikke Heie Aurig

Læs mere på www.finansielraadgivning.dk www.finansielraadgivning.dk – tlf. 26815764 – mail: mn@finansielraadgivning.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

44 PROFIL FORSIKRING & PENSION – ANALYSEOKONOMI.DK

EN VELFORBEREDT BRANCHE Digitaliseringen vil skabe store forandringer i forsikrings- og pensionsbranchen. Men branchen er velforberedt, fortæller brancheforeningens direktør.

Der er mange tegn på, at forsikrings-

og pensionsbranchen står over for radikale forandringer i: automatisering, dataindsamling, globale konkurrenter, deleøkonomi og vidt forskellige holdninger til databeskyttelse hos forskellige kundegrupper. Men taler man med Per Bremer Rasmussen, direktør i Forsikring & Pension, den danske brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber, er der ikke megen nervøsitet at spore for fremtiden. Forsikrings- og pensionsbranchen er med over 20 års erfaring med digitalisering velforberedt. Man er allerede godt i gang. Det afgørende er, at de fleste af de teknologiske forandringer er kommet kunderne til gode i form af mere smidige og

rer for at få en nummerplade. Det stadie er vi for længst forbi. Og det er vi jo kun, fordi vi har en meget udbygget digital infrastruktur, siger Per Bremer Rasmussen og fortsætter: – Vores medlemmer er naturligvis fuldstændig opmærksomme på digitaliseringens muligheder og udfordringer. De tilpasser deres forretningsstrategier derefter, da de jo er hinandens skarpeste konkurrenter, og de digitale ydelser er en væsentlig konkurrenceparameter. Derfor er branchen så langt fremme, som den er, med nyskabende state-ofthe-art digitale løsninger – ikke kun til forsikrings- og pensionskunderne, men også internt i selskaberne, hvor der sker en effektivisering. Bl.a. har softwarerobotter automa-

”Vi er afhængige af et godt samarbejde med det offentlige.” nemmere løsninger, forklarer Per Bremer Rasmussen og peger på bilområdet. – Vi er mange, der kan huske, hvordan man skulle møde op og sende breve og udfylde formula-

tiseret mange processer, siger Per Bremer Rasmussen. Også når bilen går i stykker har man glæde af digitalisering. Her har et samarbejde på tværs af brancher

muliggjort Autotaks, en kolossal database af bilmodeller, reservedele, vejledende priser og andre relevante informationer, der gør det tidligere tidskrævende arbejde med at udarbejde tilbud ved skade, sende det til forsikringsselskabet, vente på svar osv. til et spørgsmål om nogle hurtige klik på en skærm. Et andet eksempel er ifølge Per Bremer Rasmussen lægeattester, der i dag udfyldes direkte i konsultationen, hvilket bidrager til en kortere sagsbehandlingstid hos forsikringsselskabet, så patienten hurtigere kan få en afklaring. På samme måde får patienter med en kritisk sygdom automatisk et brev fra Sundhedsdatastyrelsen om, at vedkommende kan være berettiget til erstatning gennem sin forsikring og derfor bør kontakte sit pensionsselskab. Styrelsen sender brevet på baggrund af opslag i Landspatientregistret. Forbedringerne er afhængige af tæt samarbejde i stor skala – enten internt i branchen eller med offentlige registre. – Vi er afhængige af et godt samarbejde med det offentlige. Og det fungerer som regel rigtig godt. Men

der er også steder, hvor det offentlige ikke følger med. Vi har f.eks. ikke mulighed for at kommunikere med kunderne gennem e-Boks uden forudgående samtykke fra kunden. Per Bremer Rasmussen fortæller, at det er både i forsikrings- og pensionsbranchen, at digitaliseringen er tydelig for kunderne. Beslutningerne ved pension er mere langsigtede og omfatter større beløb, og derfor foretrækker de fleste kunder stadig den personlige rådgivning udover de digitale løsninger. I selve den administrative betjening er man i begge brancher dog langt fremme med robotløsninger, hvor groft sagt alt, der ikke kræver hjerne eller hjerte, bliver gjort af maskiner. I fremtiden vil branchen efter al sandsynlighed blive udfordret udefra. – Vi har nu nogle store spillere, der samler hobevis af data: spillere som Google eller Amazon. De kan meget vel tænkes at udbyde forsikringer i fremtiden – sådan som man på betalingsområdet i dag ser med Apple Pay, siger Bremer Rasmussen og tilføjer, at her skal forbrugerne være opmærksomme på, hvilken

forbrugerbeskyttelse de er dækket af. Hvis et indisk selskab udbyder en ydelse i Danmark, gælder dansk forbrugerbeskyttelse og dansk klageret. Men hvis forbrugeren selv har fundet og valgt en indisk udbyder, så gælder indisk ret. Politikerne er opmærksomme på udfordringen, men måske har de fokus rettet mod det forkerte. – Jeg er bekymret for, at man sover i timen og er alt for fokuseret på at få de sidste millimeter rettet ind i EU-regi og så overser, at det her er et globalt marked. Alt kan dog ikke klares med regler, mener Per Bremer Rasmussen. – Som branche har vi en vigtig kommunikationsopgave foran os – så kunderne ikke bliver vildledt (i god tro) af udenlandske spillere. Der skal være mere oplysning. Men kunderne bliver også nødt til at bruge deres sunde fornuft. Sådan har det altid været, men det bliver endnu mere relevant i fremtiden, slutter Per Bremer Rasmussen.

Tekst: Aksel B. Jensen og Caspar Haarløv ANNONCE

Söderberg & Partners

Som fremtidens forsikrings- og pensionsmæglere er vi proaktive i dag, for at du kan få et rigere og tryggere liv i morgen


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

MERE ATTRAKTIVT AT FLEXOG BRUGTVOGNS­ LEASE Foto: Lasse Lagoni

Foto: PR-foto

ANALYSEOKONOMI.DK 45

FAKTA

Forsikring & Pension er forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers brancheorganisation. De 96 medlemmer er fordelt på 73 koncerner, administrationsfællesskaber, agenturer eller enkeltselskaber og tæller hovedparten af forsikringsselskaber, pensionskasser og generalagenturer i Danmark.

Regeringen og Dansk Folkepartis opstramning af afgiftsreglerne vedrørende leasing, vil gøre brugtvogns- og flexleasing endnu mere attraktivt, mens priserne på nyvognsleasing vil stige. Det vurderer Peter Larsen, der er adm. direktør i Scanleasing Danmark A/S, der har været på leasingmarkedet siden 2008. – Den nye registreringsafgiftslov vil primært medføre direkte forandringer på nyvognsmarkedet, og i særdeleshed på markedet for nyvognsleasing. Her vil priserne stige, og nogle tilbud vil formentlig helt forsvinde fra hylderne, siger han. Derimod vil de lavere priser og afgifter på køb af nye biler også medføre lavere priser på brugte leasede biler. Og det vil på længere sigt få priserne på brugtvogns­ leasing til at falde. – Det er faktisk rigtig godt nyt for dem, der gerne vil lease en brugt bil. Det vil i sammenligning med nyvognsleasing blive langt mere konkurrencedygtigt end det har været tidligere, siger Peter Larsen. Tekst: Frank Ulstrup ANNONCE

”Vores digitale strategi handler om at løfte hele vores kernevirksomhed, den personlige rådgivning, til en moderne IT løsning for at møde både dagens og morgendagens kunders behov. For os er det vigtigt at have de bedste og mest veludviklede IT platforme, som komplimenterer og ikke erstatter vores personlige rådgivning” Stinne Ølshøj, Kommunikationsdirektør i Söderberg & Partners


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

46 FORSIKRING & PENSION – ANALYSEOKONOMI.DK

HVILKEN LEASINGFORM SKAL DU VÆLGE? Foto: PR-foto

Ved operationel leasing kender du dine udgifter, mens finansiel leasing muliggør køb af bilen efter leasingperiodens ophør.

“Hvis du har kørt mere end det aftalte antal km, skal du også betale en godtgørelse og overkørte km og skader på bilen kan hurtigt løbe op.”

Leasingmarkedet for biler kan være

svært at gennemskue – ikke mindst fordi det sjældent angives direkte, om der er tale om finansiel eller operationel leasing, og fordi der jongleres med mange forskellige begreber. Men det er afgørende at vide, præcis hvad det er, man går ind til, før man sætter sin underskrift, siger ekspert i leasing, advokat Morten Schwartz Nielsen fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager. – Ofte er man nødsaget til ud fra aftalevilkårene at afgøre, hvilken af de to overordnede leasingtyper, der er tale om, herunder hvem der har risikoen for udstyrets restværdi, siger han og fortsætter. – Ved operationel leasing betaler man hver måned en fast afgift, der ofte inkluderer en service- og dækaftale og eventuelt en forsikring. Desuden kan man blot levere bilen tilbage til leasingselskabet, når perioden udløber uden, at der skal betales yderligere. Dermed er det den leasingform, der giver den størst mulige forudsigelighed og budgetsikkerhed.

“Det kan være en god idé at benytte FDM’s privatleasing­ aftale.” Men selvom operationel leasing er den

leasingform, der resulterer i mindst risiko, skal man være opmærksom på de betingelser, der gælder, når bilen leveres tilbage. – Når bilen afleveres vil leasing­ giver gennemgå den, og som leasingtager skal du jævnfør kontrakten betale en kompensation for de ridser og skrammer, som den har fået ud over det naturlige slid, siger Morten Schwartz Nielsen.

Dermed er der to ukendte faktorer, som leasingtager hæfter for, og som kan give en ekstraregning.

– For ikke at få ubehagelige overraskelser, kan det være en god idé at benytte FDM’s privatleasingaftale, der inkluderer alle dine rettigheder, og som f.eks. ikke opererer med restværdi, siger Morten Schwartz Nielsen og peger afslutningsvis på, at den nylige opstramning af afgiftsreglerne for biler kan få betydning for leasingydelsen. Således tyder meget på, at priserne på nyvogns­ leasing vil stige, mens priserne på brugtvognsleasing formentlig vil falde. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA – Der er fordele og ulemper ved både operationel og finansiel leasing. Det er afgørende vigtigt, at man læser sin kontrakt grundigt igennem, og er opmærksom på bl.a. restværdien, siger ekspert på leasingområdet, advokat Morten Schwartz Nielsen.

– Hvis du har kørt mere end det aftalte antal km, skal du også betale en godtgørelse. Af samme grund skal man være omhyggelig, når man læser sin kontrakt. Ellers kan overkørte km og skader på bilen hurtigt løbe op. Trods fordelene ved operationel leasing, er det faktisk den finansielle leasingform, der er den mest almindelige. I mange tilfælde benyttes reglerne om betaling af forholds-

mæssig registreringsafgift nemlig, og samtidig kan leasingformen være fordelagtig, hvis man ønsker at køre i bilen i en længere årrække. – Ved finansiel leasing skal leasingtager selv anvise en køber til bilen, eller eventuelt selv købe den til markedspris, ved leasingperiodens udløb. Det giver mulighed for en længere ejertid af bilen, hvilket kan være en fordel, hvis du i perioder kører mindre og dermed slider mindre på bilen. Dertil kommer,

at man selvfølgelig heller ikke skal betale for eventuelle ridser og buler, når der anvises en køber til bilen, siger Morten Schwartz Nielsen. Ved begge former for leasing er rest-

værdien af afgørende betydning. En restværdi er et skøn over, hvad bilen vil have af værdi, ved leasingperiodens udløb. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at bilens restværdi ofte opgives uden registreringsafgift og uden moms.

Ved privatleasing gælder købelovens forbrugerbeskyttelsesregler ikke, da der netop ikke er tale om et køb. Det kan f.eks. betyde, at en aftale om finansiel leasing ikke automatisk kan ophæves på trods af fejl og mangler ved bilen. Det er de aktuelle, aftalte vilkår, der er gældende.

HVAD ER EN BANK? Jeg stillede spørgsmålet til 100 finansfolk til en konference for nylig. Der var overraskende nok ikke mange, der havde et bud (eller turde sige det højt). Måske fordi finanssektoren for alvor gennemgår forandringer i disse år. Læs hele kronikken skrevet af Laila Pawlak fra SingularityU på analyseokonomi.dk


Leasing for alle med passion for biler Bedst kørende hele vejen Professionel leasingrådgivning Tlf. 70 20 69 25 www.scanleasing.com ANNONCE

Bedst kørende hele vejen Tlf. 70 20 69 25 www.scanleasing.com


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Fotolia

48 FORSIKRING & PENSION – ANALYSEOKONOMI.DK

PENSION PÅ DEN NYE MÅDE Der er nye regler på pensionsområdet. Her får du de store linjer for privatpension lige nu. Privatpensioner er ikke stillestående. Hele pensionsområdet har været igennem en række justeringer de senere år. Og 1. januar blev vilkårene for den såkaldte aldersopsparing ændret. Politikerne ønskede med ændringerne bl.a. at rette op på det paradoks, at det for danskere med mellemstore indkomster i nogle tilfælde har været en dårlig forretning at spare op til pensionsalderen – det såkaldte samspilsproblem. Folketinget vedtog også, at udbetalingsperioden for ratepensioner forlænges fra 25 til 30 år, mens udbetalingstidspunktet for nye pensionsordninger sænkes fra fem til tre år før folkepensionsalderen. Det er tiltag, som skal gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. Tidligere kunne alle danskere

indbetale et ret stort årligt beløb i alders­opsparing. I 2017 var det op til 29.600 kr. Men med de nye regler er det alderen, som bestemmer beløbets størrelse. Hvis der er mere end fem år, til man når folkepensionsalderen, må der kun indbetale 5100 kr. årligt. Men er der mindre end fem år, kan der i år indsættes

op til 46.000 kr. Beløbet trappes gradvist lidt op indtil 2023. Udover alderspensionen er der i dag to andre typiske måder at spare op til sin pensionisttilværelse på: ratepension og livrente. Ratepensionen har været populær i mange år – især efter afskaffelsen af kapitalpensionen i 2013. I dag kan du årligt indbetale op til 54.700 kr. på en ratepensionsordning. Indbetalingerne kan trækkes fra i skat, men bliver så til gengæld beskattet, når de udbetales. Er skatteoptimering, mens du er på arbejdsmarkedet vigtig, er ratepensionen sammen med livrente ikke til at komme udenom.

”Der er gode grunde til at få skabt en individuel investeringsprofil.” Pensionen udbetales i lige store rater – typisk hver måned – i en periode, som man aftaler med sit forsikringsselskab. Perioden skal være på mindst ti år og højst 30 år. Udbetalingerne kan begynde, når man er mellem 60 og 63 år, også

selvom man ikke er gået på pension (afhængigt af, hvornår pensionen er oprettet). Men man kan også vente, til man er mellem 75 og 78 år. Det er måske slet ikke nogen dårlig idé at vente lidt, for ratepensionens udbetalinger varer ikke evigt – hvilket kan være en ulempe, hvis man går hen og bliver meget gammel. Og det gør jo flere og flere. Hvis man er lidt bekymret for det

scenarie, bør man supplere ratepensionen med den såkaldte livrente. Livrenten er også den rigtige løsning, hvis man årligt ønsker at spare mere op end ratepensionen og aldersopsparing muliggør. Livrente er ikke nogen almindelig pension, men snarere et forsikringsprodukt, hvor man får udbetalt et bestemt beløb hver eneste måned, så længe man lever. Jo mere du har indbetalt til ordningen, des mere får du løbende udbetalt. Modsat ved ratepension og aldersopsparing udbetales der ikke noget restbeløb fra livrenten til de efterladte, hvis man går bort. Det kan dog aftales med pensionsselskabet, at udbetalingerne fortsætter til ægtefælle i en periode. Det kræver, at man forud tilkøber en garantiordning. Du kan indbetale op til 50.400 kr. om året i livrente med skattefra-

drag (2018). Hvis du vil indbetale mere, kan du stadig få skattefradrag i indbetalingsårene, men kun hvis du forpligter dig til at indbetale det samme beløb på livrenteordningen i mindst ti år. Dit eventuelle ønske om skatteopti-

mering og forhold som arvinger og ægtefælle er forhold, der gør din pensionsprofil individuel. Derfor kan det anbefales at tage kontakt til sit pensionsselskab. Her kan man få gode råd om den rette investeringsprofil. Det bedste afkast kan måske opnås ved at vælge et markedsrenteprodukt i stedet for et produkt, hvor opsparingen baserer sig på gennemsnitsrente. Pensionsselskabet vil måske også spørge, om du ønsker en høj eller lav risiko i investeringerne. Som ung vil man typisk gå efter højere risiko med mulighed for højere indtjening. Når man nærmer sig pensions­alderen satser man mere på det sikre og går efter lav risiko. Der er med andre ord gode grunde til at få skabt en individuel investeringsprofil i samarbejde med pensionsrådgiveren. En tommelfingerregel er, at man bør spare så meget op, at man som pensionist har 70-80 procent af den indkomst, man havde, da man var aktiv på arbejdsmarkedet. Hvordan

ved man så, om man har det? Gå ind og kontroller din opsparing på pensionsinfo.dk eller på de enkelte pensionsselskabers hjemmeside. Siderne giver også mulighed for at foretage forskellige teoretiske beregninger. De ændrede regler, som netop er trådt i kraft, er første del af regeringens og Dansk Folkepartis pensionsreform. Planen er, at anden del af pensionsreformen skal forhandles på plads i løbet af foråret. Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA Tre typer privatpension 1. Ratepension Skattefradrag for indbetalingerne, men skat på de månedlige udbetalinger. 2. Livrente Et månedligt beløb, så længe man lever. Indbetalinger er fradragsberettigede – udbetalinger beskattes. 3. Aldersopsparing Skat på indbetalinger, men udbetalingen bliver ikke beskattet. Udbetales på én gang.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEOKONOMI.DK – FORSIKRING & PENSION 49

FREMTIDENS FORSIKRINGER KAN ØGE ULIGHED Foto: Liselotte Sabroe

Via digital data kan du snart skræddersy din forsikring. Men vi skal passe på, at det ikke skaber større social ulighed, mener erhvervskvinde Stine Bosse.

”Der er hele tiden en balance i branchen mellem at tjene penge og gøre ”det rigtige”.

Teknologiens udvikling kører derudad med 200 km i timen, og der er snart ikke det, vi ikke kan. Det nyeste, digitale tiltag i forsikringsbranchen er skræddersyede forsikringer via dataindsamling. Der er ikke noget nyt i, at data bliver brugt til risikovurdering. Men snart ved vi alt om hinanden gennem digital data, og det er dér, balladen starter, mener erhvervskvinde og tidligere direktør for forsikringsselskabet Tryg, Stine Bosse. Det er godt for nogle, men skidt for andre. Og det kan potentielt skabe større social ulighed. – Vi ved snart alt, vi kan snart alt, og vi kan snart forske i alt. Også i digital data. Jeg tror, det er vigtigt, at forsikringsselskaberne sætter nogle rammer for, hvad de vil gøre, og hvor meget de vil gå ind i de her forsikringer via dataindsamlinger, siger erhvervskvinden.

Hvorfor det f.eks. er forsikringsselska-

berne, der skal have gavn af vores data, stiller Stine Bosse også spørgsmålstegn ved. Hun spekulerer over, hvorfor vi ikke selv er ejermænd over vores egen data. – Den digitale data er vores egen data. Hvorfor skal vi ikke selv have penge for det? Tænk, hvis vi fik 0,001 øre, hver gang vi efterlod dataspor fra vores telefon. Det ville pludselig blive til mange penge. – Når vi ser en reklame på Facebook, så er det jo, fordi de ved noget om os. Det burde vi jo få nogle penge for, mener Stine Bosse.

”Hvis vi ikke tænker os om, vil der være nogle store konsekvenser for samfundet.”

Erhvervskvinden håber på, at fremti-

– Jeg tror ikke, der er nogen forsikringsselskaber, der vil sige nej til at tegne forsikring, men jeg tror, der er nogle risici, der bliver så dyre, at de faktisk næsten er økonomisk umulige at forsikre, siger Stine Bosse.

Problemet ved de nye tiltag i forsik-

ringsbranchen, mener Stine Bosse, er, at de dårligt stillede bliver endnu dårligere stillet. Som tingene er nu i forsikringsbranchen, betaler vi alle sammen kollektivt for hinanden med en udjævnet risikovurdering. Men når den nye datateknologi bliver implementeret, betyder det, at jo større ens individuelle risikovurdering er, des dyrere bliver ens forsikring. Det kommer til at gå økonomisk ud over de svageste, som f.eks. er i større risiko for sygdom. – Jeg tror ikke, der er nogen forsikringsselskaber, der vil sige nej til at tegne forsikring, men jeg tror, der er nogle risici, der bliver så dyre, at de faktisk næsten er økonomisk umulige at forsikre, siger hun.

mennesker, der ikke kan forsikre sig? Eller skal vi have nogle rammer for det, så man sikrer, at alle stadig er med?

Stine Bosse frygter, at fremtidens måde at tegne forsikringer på vil gå ud over dem, som har det sværest i forvejen. – Der er en meget stor risiko for, at der bliver en selektion uden om de dårlige liv og de uheldige mennesker. Der bliver et stort gab for dem, som ikke kan tegne forsikring. Med den nye teknologi ligner det mere, at du forsikrer dig selv og kun din egen risiko. Det vil sige, at hele idéen med den kollektive risikotransformation i virkeligheden fordufter. Det skal man holde godt øje med, siger hun. Stine Bosse mener, at man i forsik-

ringsbranchen bør gøre sig nogle etiske overvejelser, inden man im-

plementerer intensiv brug af digital data. – Jeg tror, at man skal gøre sig nogle stærke overvejelser om, hvor langt man går. Og det er dér, det bliver svært. Der er hele tiden en balance mellem at tjene penge og gøre ”det rigtige”. Jeg tror, at branchen skal finde ud af at lave et kodeks for, hvor langt man vil gå ind i det her, siger Stine Bosse. Men det er ikke kun forsikringsbran-

chen, der har et ansvar for måden, hvorpå vi tegner forsikringer. Hun mener, at der fra politisk hånd skal formes nogle rammer, som selskaberne kan holde sig inden for. – Politikerne er nødt til at forholde sig til de her ting, for det kan

ikke klares uden nogle lovgivende restriktioner. Hvis de ikke er obs på de her udfordringer, er de nødt til at blive det nu, siger erhvervskvinden. I det europæiske fællesskab er vi nødt til at blive enige om, hvordan vi vil gribe tingene an. Det kan ikke gøres i Danmark alene, mener hun. – Det er klart, at det er nogle store spørgsmål, og det vil formentlig under alle omstændigheder blive EU-lovgivning, der vil være nødvendig. Ellers vil det være konkurrenceforvridende, siger Stine Bosse. – Vi skal finde ud af, hvordan vi indretter os med alle de muligheder, der nu bliver for forsikringserhvervet. Hvad skal samfundets svar være på det? Skal vi bare lade det være frit, så der formentlig er grupper af

dens forsikringer bliver tænkt godt og grundigt igennem både fra forsikringsbranchen side, men også fra politisk side, så vi undgår, at nogle sårbare mennesker bliver tabt. – Det, jeg ser af interessante muligheder for forsikringserhvervet og for kunderne, er en videreudvikling af det, vi altid har gjort. Men nu kan vi stille skarpt. Helt skarpt. Og det betyder nye behov for eftertanke og sandsynligvis regulering, siger Stine Bosse. Tekst: Ida Østerlund

FAKTA • Ved hjælp af digital data kan forsikringsselskaber skræddersy forsikringer, så de passer præcis til din risikovurdering. • Det er smart for nogle, men kommer til at gå ud over dem, der har en høj risikovurdering. • Det er vigtigt med politiske reguleringer, inden det bliver implementeret, mener Stine Bosse.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: Fotolia

50 FORSIKRING & PENSION – ANALYSEOKONOMI.DK

Advokat Claus Steen Hansen, Delacour, glæder sig over samarbejdet med Blue Capital.

SOLIDE AFKAST PÅ EJENDOMME Der er god fornuft i at investere i KS-baserede ejendomme, dokumenterer investeringsselskab. Ejendomme er stærkt tilbage som in-

vesteringsobjekt. Det vurderer adm. direktør Martin Kibsgaard Jensen fra Blue Capital A/S, der sikrer sine kunder solide afkast. Virksomheden er over de seneste syv år blevet den største spiller på det danske marked målt på antallet af ejendomsinvesteringer. – Vi har et indgående markedskendskab, og så er vi grundige og har høj faglig kunnen. På den baggrund tilbyder vi danske investorer, hvad vi bedømmer som markedets bedste direkte ejendomsinvesteringer, fortæller Martin Kibsgaard Jensen.

Som et eksempel på de interessante

muligheder henviser han til en af sine mange kunder, advokat Claus Steen Hansen, Delacour, der privat har foretaget flere investeringer i K/S-ejendomme gennem Blue Capital. I 2010 investerede Claus Steen Hansen i projektet K/S Jysk Detail i Skjern og Tarm og i 2011 i K/S Jysk Detail, Rema1000 i Ikast. Begge projekter estimerede lovende afkast i budgetterne, men virkeligheden har oversteget forventningerne, da projekterne nu forrenter ejerkredsens indskudte egenkapital med helt op til 30 procent årligt. Det er næsten dobbelt så høj en forrentning som lovet af Blue Capital. Det første projekt, Claus Steen Hansen investerede i, var en 3.000

m2 stor dagligvarebutik udlejet til Løvbjerg. Ejerkredsen indbetalte 4,7 mio. kr. og finansierede resten af købesummen. Projektet afviklede på få år andenprioriteten, og i forbindelse med etablering af en vaskehal i 2016 blev lejekontraktens uopsigelighed forlænget med 15 år. Ifølge Blue Capital er der siden udloddet 100.000 kr. hver måned til ejerkredsen. Den årlige udlodning svarer til mere end 25 procent af investeringen. Investoren Claus Steen Hansen er selvfølgelig begejstret for afkastet. – Det er klart, at markedet længe har været godt. Vi har kunnet købe ind til fornuftige priser. Samtidig har vi været hjulpet af gunstige rentevilkår. Men jeg er også tilfreds med den måde, Blue Capital håndterer det på.

– De har været meget konservative i budgetterne. De lover ikke mere, end de kan holde. Det kan jeg godt lide, siger Claus Steen Hansen. Som advokat arbejder han selv med

bl.a. ejendomsmarkedet, og han vurderer, at K/S-selskaber som investeringsobjekt er betydelig mere seriøse i dag end tidligere, hvor mange af dem gik konkurs. – Dengang gik mange danskere ind i selskaberne udelukkende for at spare skat. De tænkte ikke på forrentningen. I dag er der en solid startkapital i disse investeringer. Der er ingen solidarisk hæftelse, og man skeler mere til, om investorerne reelt har råd til at deltage i investeringen. Det dårlige ry er heldigvis på retur, forklarer Claus Steen Hansen.

Investeringsprojekter organiseret som kommanditselskaber (K/S) har deltagelse af flere investorer, typisk op til ti. På den måde kan man købe ejendomme, som man normalt ikke har økonomi til, eller man kan sprede sin risiko på flere ejendomme. Dertil kommer den skatteoptimering, K/S-projekterne kan give. Det er derfor ikke så sært, at de kan fastholde deres popularitet, og at der er en del udbydere – udover Blue Capital f.eks. Crescendo og Euro Ejendomme, men også mange andre. Investeringen er dog ikke risikofri, så det er en god idé at kontakte en uvildig rådgiver inden for området, eksempelvis Delacour eller Baker Tilly, før man går i gang. Tekst: Aksel B. Jensen ANNONCE


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEOKONOMI.DK – FORSIKRING & PENSION 51

INVESTÉR FORNUFTIGT I 2018 Foto: PR-foto

Aktier, obligationer, guld eller måske kryptovalutaer. Her skal du investere lige nu. 2017 var præget af aktiestigninger, og renterne var helt i bund. Men fortsætter denne udvikling her i det nye år? Ifølge investeringschef Johnny Madsen fra rådgivningsselskabet Dansk FI vil 2018 næppe byde på de helt store omvæltninger. Alligevel indbyder situationen til, at mange danskere med fordel kan justere deres profil. – Jeg tror faktisk ikke, at aktierne er overvurderede i øjeblikket. Vi har set en tocifret vækst i 2017. Men en stor del af kursstigningerne skyldes, at firmaerne stadig tjener penge, og det er helt afgørende for kursen. Måske vil vi ikke se en tocifret vækst i 2018, men jeg er moderat positiv, når det handler om aktierne, siger Johnny Madsen. Investeringschef Johnny Madsen ser ikke en recession i krystalkuglen for 2018.

“Jeg er moderat positiv, når det handler om aktierne.” Til gengæld er det ikke sikkert, at de

meget lave renter forholder sig i ro. – Vi tror, de korte renter kommer op. De lange kan også komme lidt op. Lige nu holdes obligationsrenterne nede af bl.a. asiatiske opkøb i

danske triple-A-obligationer. Det er ikke sikkert, at disse opkøb fortsætter. – Hvis jeg har et hus og måske en fornuftig aktieportefølje med en lav rente i huset, så vil jeg overveje, om det kunne være en idé at gå væk fra et rentetilpasset lån og lægge sig i et 30-årigt fastforrentet lån. Denne lånetype er jo meget billig i øjeblikket. Afdragene bliver måske lidt højere, men man kan se det som en forsikringspræmie, en gardering mod fremtidens rentestigninger. Så

kan man en periode måske købe lidt færre aktier og alligevel ende med at have valgt den rigtige, langsigtede løsning. En egentlig recession ser investeringschefen ikke i krystalkuglen, selvom folks risikovillighed er steget lidt. Den store interesse for kryptovalutaer – som Johnny Madsen betragter som en lotteriseddel – er udtryk for et mere dristigt investeringsmiljø, men situationen er dog slet ikke så højspændt som før finanskrisen i 2007, vurderer han.

Men hvis man frygter, at aktiekurser-

ne efter de flotte stigninger begynder at falde i løbet af 2018, kan man overveje en retrætestrategi. En af de veje, man kan gå, er at sælge dele af sin værdipapirbeholdning og købe guld for pengene. Det er en almindelig strategi blandt professionelle investorer. Ifølge Wesley Valdez, ansvarlig for forretningsudvikling hos guldhandleren Tavex, giver guld ikke hurtig fortjeneste eller høje afkast, men det er en gardering mod kriser.

Typisk er det sådan, at når prisen på værdipapirer som aktier går ned, så går guldprisen op. Høje guldpriser ser man oftest i lavkonjunkturperioder. Man skal med andre ord ikke købe guld for at blive hurtigt rig, men snarere for at undgå at blive fattig. – Hvis bunden falder ud af markedet, hvis der lurer en krise i horisonten, så bliver guld lige pludselig interessant, siger Wesley Valdez. På det seneste har kryptovalutaer som Bitcoin oplevet voldsomme kursstigninger, og her står man måske over for en markant kurskorrektion. I hvert fald er der flere og flere kunder i Tavex, som ønsker at købe guld med en kryptovaluta. – Vi får en forespørgsel om dagen om guld for kryptovaluta, primært bitcoins. Og der er tale om store beløb, forklarer Wesley Valdez. Hos Tavex og andre guldforhandlere kan man købe guld i alle størrelser – i form af mønter eller små og store guldbarrer. Typisk opbevarer man disse værdier i en bankboks. Tekst: Aksel B. Jensen

FAKTA Gode råd til 2018 Aktier: Kan stadig stige lidt. Renten: Vil formentlig stige. Realkreditlån: Konverter til fast forrentning. Guld: Sikker havn for de utrygge. ANNONCE

Vitus Guld – Danmarks foretrukne guldhandler Start din investering/opsparing i de ædle metaller – besøg vores webshop • Invéster i guld og sølv for at bevare din købekraft og sikre de penge du allerede har tjent. • Med guld og sølv er du inflationssikret og prisen er yderst gunstig i øjeblikket. • Vores webshop gør det nemt, sikkert og overskueligt at bestille guld online. • Priserne på vores webshop opdateres efter børsprisen på guld og sølv hvert 15. min. • Laveste kommission og fordelsaftaler får du ved at handle med Vitus Guld. • Vores udvalg er stort: Sølvmønter, sølvbarrer, guldmønter, guldbarrer og guldsmykker. • Hos Vitus Guld er du i trygge hænder, vi har over 10 års erfaring i guldbranchen.

Hvidovre afdeling

Tlf. 2736 7001 Søvangsvej 1-5, 2650 Hvidovre Email: Info@Vitusguld.dk Cvr.Nr. 33044666

Aarhus afdeling

WWW.VITUSGULD.DK

Tlf. 3136 7001 Runetoften 14, 8210 Aarhus V Email: Info@Vitusguldaarhus.dk Cvr.Nr. 33044666


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

52 FORSIKRING & PENSION – ANALYSEOKONOMI.DK

Danskernes pensionsopsparinger repræsenterer ofte en meget større værdi, end deres formuer. Af samme grund skal de med i testamentet, siger advokat hos Penta Advokater, Chresten Haugaard.

PENSIONEN ER DEN STØRSTE FALDGRUBE Danskerne er blevet bedre til at skrive testamente, men når det gælder pensionsformuer, er der plads til forbedring. Beder man advokat i PENTA Advo-

kater, Chresten Haugaard, om at nævne den største faldgrube, når danskerne skal have fordelt arven, falder svaret prompte. – Som autoriseret bobestyrer, oplever jeg ofte, at der ikke er overensstemmelse mellem de ønsker, der udtrykkes i afdødes testamente og det resultat begunstigelsesbestemmelsen i den afdødes pensionsopsparing og livsforsikring medfører. Det skyldes, at pensionsopsparingen og livsforsikringen ikke er omfattet af testamentet, hvilket mange er uvidende om, siger Chresten Haugaard og fortsætter. – For at forklare det helt firkantet, så er formuen det, som den afdøde ejer og kan disponere over i levende live. Der er typisk tale om fast ejen-

dom, indbo, værdipapirer og den slags – det er tit det, man er meget bevidst om at få med i et testamente.

”Der er desværre flere eksempler på, at det ikke altid går, som man forventer, når det handler om arv.” Men det er langt fra nok – i hvert fald ikke, hvis den afdøde har en pensionsopsparing eller livsforsikring og ikke ønsker, at udbetalingen efter et dødsfald skal ske efter standardbegunstigelsen. For pensionsopsparingen og livsforsikringen er ikke omfattet af testamentet.

– Det fremgår derimod af den aftale, der er lavet med forsikringsselskabet, banken eller pensionskassen, hvem der er begunstiget, og dermed skal have udbetalt livsforsikringen eller de opsparede pensionsmidler, siger Chresten Haugaard. Uvidenhed omkring begunstigelse kan dermed få store konsekvenser. Chresten Haugaard fortæller om et dødsbo, hvor gælden var ganske stor, og huset blev solgt med tab. De midler, som den afdøde havde i banken gik til at dække en del af dette tab, mens værdien af afdødes bil dækkede udgiften til begravelsen. Ifølge afdødes testamente skulle en fjern slægtning arve mest mulig, således at børnene alene skulle have tvangsarven. Taberen i sagen blev arvingen i testamentet, der intet arvede, mens børnene kunne glæde sig over 200.000 kr. hver., da afdøde ikke havde husket at ændre sin pen-

sionsaftales standardbegunstigelse. Og da udbetalingen skete uden om boet, kom pengene heller ikke kreditorerne til gode.

”Pensions­ opsparingen og livsforsikringen er ikke omfattet af testamentet, hvilket mange er uvidende om.” I en anden sag, hvor den afdøde fars samlever, der ikke var børnenes mor, fik pensionsmidlerne udbetalt, var børnene skuffede. Faderen havde bevidst ikke oprettet testamente, da han ville lade børnene arve. Hans

manglende kendskab til hvordan reglerne er skruet sammen fik stor betydning, da opsparingen var meget stor, siger Chresten Haugaard. – Der er desværre flere eksempler på, at det ikke altid går, som man forventer, når det handler om arv. Man tror, det rækker med et testamente, men livsforsikringer, livrenter og alderspensioner, der ofte repræsenterer en meget større værdi end den afdødes formue, skal altså med i overvejelserne, siger han. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Et testamente skal være i overensstemmelse med arveloven, og det skal underskrives af en notar eller i overværelse af to vidner for at være gyldigt. I Danmark skrives der omkring 30.000 testamenter hvert år.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Ægtepagt sikrer deling af pension ved skilsmisse Advokater melder om stigende interesse for en særlig ægtepagt, der deler pensionerne ligeligt i tilfælde af skilsmisse. I takt med at skilsmissetallene stiger, vokser også interessen for en særlig ægtepagt, der rent pensionsmæssigt stiller mand og kvinde lige, hvis den ægteskabelige idyl krakelerer. Det fortæller advokat Amalie Baden fra MinAdvokat.dk i Aarhus. – Efterspørgslen hænger sammen med flere forskellige forhold – herunder selvfølgelig, at pensioner i 2007 overgik til at blive holdt uden for deling. Dertil kommer, at næsten hvert andet ægtepar ender med at blive skilt, og at kvinder i forbindelse med barsel ofte kommer bagud med deres pensionsopsparing. Derfor vælger mange at indgå en frivillig aftale om, at deres pensioner skal deles, hvis ægteskabet opløses. Og i mange tilfælde er det da også ganske enkelt at udarbejde ægtepagten, forklarer Amalie Baden. – Ratepensioner og aldersopsparing er nemme nok at dele, hvorimod tjenestemandspensioner og livrenter er mere vanskelige. Her kan det være nødvendigt enten at sætte et beløb af på en konto, eller simpelthen aftale, at ægtefællen uden den store livsvarige pension skal have en større andel af boligens friværdi.

Amalie Baden vurderer, at efterspørgslen på de særlige pensionsægtepagter vil fortsætte med at stige – ikke mindst fordi en ligelig deling af pensionsmidler af mange betragtes som mere fair. – I de fleste tilfælde kræver deling af pensioner ikke andet, end at begge ægtefæller er enige om det, og at den skriftlige aftale underskrives og tinglyses i Personbogen. Hos MinAdvokat.dk koster selve advokatbistanden ikke mere end 3.250 kr., så det er ikke det, der holder folk væk, siger Amalie Baden.

Sådan oprettes en ægtepagt om pensioner: 1. Meddel advokaten jeres ønsker 2. Advokaten sender jer et udkast 3. Spørgsmål og tilføjelser klares pr. telefon eller e-mail 4. Den underskrevne ægtepagt tinglyses Læs mere på www.MinAdvokat.dk/aegtepagter

Pensionen arves ofte af ”de forkerte” Uvidenhed leder ofte til, at store pensionsformuer tilfalder andre end dem, afdøde havde i tankerne. I modsætning til, hvad mange tror, er pensioner og testamenter ikke underlagt det samme regelsæt. Det betyder bl.a., at det ikke pr. automatik er arvingerne i testamentet, der får udbetalt den afdødes pensionsopsparing.

Ulrik Grønborg fra MinAdvokat.dk er ekspert i familie- og arveret, og han har set mange af den slags sager. Det handler typisk om forældre, der ønsker, at et eller flere af børnene skal arve mindst muligt, siger han.

– Derfor er de omhyggelige med at skrive et testamente, hvor f.eks. hus og bil arves af andre. Men de glemmer ofte pensionsformuen, som er reguleret af en anden lovgivning, og som tit er meget større end den øvrige formue. Dermed ender pensionen alligevel med at tilfalde alle børnene. Som eksempel fortæller Ulrik Grønborg om en enlig kvinde, der ikke havde kontakt med sin søn, og som ønskede, at hendes søsters døtre skulle arve så meget som muligt efter hende. Hun fik derfor udarbejdet et testamente, men overså, at hun også skulle ændre,

Så nemt er det at oprette et testamente: 1. Meddel advokaten jeres ønsker 2. Advokaten sender jer et udkast 3. Spørgsmål og tilføjelser klares pr. telefon eller e-mail 4. Testamentet underskrives hos notar Læs mere på www.MinAdvokat.dk/testamente

hvem der var begunstiget på hendes ratepension. Resultatet blev, at niecerne arvede 80.000 kr., mens den opsparede pensionsformue på én mio. kr. gik til kvindens søn. Dette var det stik modsatte af, hvad kvinden ønskede. – Det er et eksempel på, hvor galt det kan gå, siger Ulrik Grønborg og understreger, at man bør tale med sin advokat om, hvorvidt begunstigelserne på ens pensioner skal ændres. – Derefter skal man blot meddele sit pensionsselskab, pengeinstitut, eller hvor man nu har sin pensionsopsparing, hvem, der skal være begunstiget, siger Ulrik Grønborg og understreger at selve testamentet selvfølgelig også er vigtigt. – Man kan udmærket lave sit testamente online, hvis blot man sørger for at det laves hos en advokat, der ikke overser, at arv og begunstigelse på pensioner er to sider af samme sag, slutter Ulrik Grønborg.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

54 FORSIKRING & PENSION – ANALYSEOKONOMI.DK

Direktør og seniorpartner i ejendomsrådgiverfirmaet Newsec Egeskov & Lindquist A/S, Morten Jensen, ser ingen tegn på en vigende investeringslyst i det danske ejendomsmarked.

2017 SATTE REKORD I EJENDOMSINVESTERINGER Sidste år blev der investeret rekordmeget i danske ejendomme, og de makroøkonomiske prognoser underbygger, at udviklingen vil fortsætte i 2018, siger ekspert. De samlede investeringer på det danske ejendomsmarked var i 2016 på 64 mia. kr., hvorimod de sidste år steg til knap 90 mia. kr. Det er en rekordstor transaktionsvolumen, siger direktør og seniorpartner, Morten Jensen fra ejendomsrådgiverfirmaet Newsec Egeskov & Lindquist A/S. – Væksten er i høj grad drevet af interessen fra udenlandske investorer, der står for omkring 60 procent af den samlede transaktionsvolumen. De ser det stabile politiske miljø, den økonomiske vækst, den lave rente og de gode finansieringsmuligheder i Danmark som særdeles attraktive. Dertil kommer befolkningstilvæksten i de større byer, der selvfølgelig stimulerer ef-

terspørgslen på boligmarkedet, siger Morten Jensen.

”Væksten er i høj grad drevet af interessen fra udenlandske investorer, der står for omkring 60 procent af den samlede trans­ aktionsvolumen.” Kontor og boligmarkedet var da også de to dominerende segmenter på det danske ejendomsmarked i

2017. Her udgjorde investeringer i kontorejendomme 35 procent, mens 45 procent af den samlede transaktionsvolumen relaterede sig til boligmarkedet. Tendensen er da også, at det allerede nu er blevet sværere at finde tomme produktions-, lager- og logistiklokaler. København viste sig igen at være det største marked i Danmark, siger Morten Jensen og peger på at den udvikling ser ud til at fortsætte i 2018. – København og dens omegn stod i 2017 for 70 procent af de samlede transaktioner. Trods det ser vi også tendenser til større investeringsaktivitet uden for København, dog primært i de større hovedbyer som Aarhus, Odense, Aalborg og Trekantområdet, hvor der er god aktivitet og masser af udvikling. Den lave rente har ifølge Morten

Jensen betydet, at pensionskasser og

investorer i højere grad har bevæget sig væk fra obligationer, der historisk set har været et foretrukket aktiv på grund af sikkerheden. I stedet er ejendomme blevet en af de populære, alternative investeringsmuligheder, fordi det danske ejendomsmarked byder på en høj sikkerhed og et godt afkast. Og selvom nogle eksperter forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har rentestigninger på dagsordenen i fremtiden, så mener Morten Jensen ikke, at det er sandsynligt, at det sker inden for de næste seks måneder. Han mener derimod, at den stærke økonomiske udvikling i Danmark kombineret med de lave renter, der historisk følger ECB's renteniveau på grund af fastkurspolitikken, udgør et godt grundlag for et fortsat attraktivt ejendomsmarked. – Så længe de lave renter fortsætter, bliver afkastet på obligationer så

beskedent, at det alternative investeringsmarked er mere interessant for investorerne – især investeringsejendomme, der giver et stabilt cash flow. Så vi ser p.t. ikke noget i de makroøkonomiske prognoser, der tyder på, at den gode udvikling ikke skulle fortsætte to-tre år endnu. Tekst: Frank Ulstrup

FAKTA Omkring 60 procent af investeringerne i danske ejendomme kommer fra udlandet. Særligt svenske investorer har kastet deres kærlighed på Danmark, skarpt efterfulgt af investorer fra Tyskland og England.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEOKONOMI.DK


VI ER IKKE HELT ENIGE MED HENDES MAJESTÆT

GØR NOGET NYTTIGT SKAB VÆKST OG LØFT BUNDLINJEN MED AESIR*

BRUG JERES ERFARING OG MARKEDSINDSIGT DIGITALT

FÅ MERE UD AF DET DIGITALE MARKEDSFØRINGSBUDGET

Aesir kombinerer websites, personalisering, e-handel, marketing automation og dataanalyse i samme brugervenlige system. Alt hvad der kræves for at optimere virksomhedens digitale bundlinje.

Aesir tilpasser websitet automatisk til brugernes adfærd. Brug jeres forretningsforståelse med databaseret viden om brugerne, uden traditionelle cookies, og skab et stærkt grundlag for optimering.

Aesirs unikke opbygning er ekstremt Google-venlig. Dermed får I meget mere ud af jeres annoncekroner. Aesir er desuden markedsledende, når det kommer til at konvertere besøgende til kunder.

* Vi ved godt, at I ikke kender Aesir. Det er ganske forståeligt – den digitale platform er helt ny i Danmark. De første danske virksomheder har dog allerede løftet bundlinjen med Aesir. Start 2018 med at gøre noget nyttigt og lad os vise jer et alternativ til jeres nuværende system. Kontakt os nu.

Aarhus | Odense | København

WWW.REDWEB.DK

TLF.: 22 91 96 84


Hvad skal du forvente i 2018?

Forvent en fortsat forstyrrelse af status quo: Disruption, big data, digitalisering, øget internationalisering, ny teknologi og nye forretningsmodeller. Vi tager den medicin, som vi opfordrer vores klienter til at tage. Angrib de nye muligheder positivt og offensivt.

Overvej derfor allerede nu følgende 10 spørgsmål: Kommercielle kontrakter Får du nok ud af din eksisterende forretning, og hvad er dit næste træk?

Ansættelsesret Har du styr på juraen i din HR funktion, og kan du fastholde dine medarbejdere?

Persondata Er du og hele din organisation klar til, at den nye forordning træder i kraft?

Corporate compliance Har du succes med fælles retningslinjer, og håndteres risici struktureret?

Virksomhedsoverdragelse Er eller skal du med på M&A-bølgen, og hvordan bliver det en succes?

Skat og afgifter Er din virksomhed opdateret på den seneste lovgivning og hvilke potentialer bør realiseres?

Digitalisering Er dine IT-løsninger og teknologi-kontrakter fremtidssikrede?

Udbudsret Har du digitaliseret din udbudsproces, og får du nok ud af dine strategiske indkøb?

Contract management Får du nok ud af dine kontrakter?

Fast ejendom Oplever du smidige forløb både på projektudviklingssagerne og transaktionssagerne?

Se mere på dahllaw.dk

Analyse Økonomi #5  

Distributed with Dagbladet Børsen 15th January 2018.

Analyse Økonomi #5  

Distributed with Dagbladet Børsen 15th January 2018.