Page 1

ANNONCE

DECEMBER 2018 | NR.1

Analyse DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA EUROPEAN MEDIA PARTNER

ANNONCE CONTENT WITH A PURPOSE

Produktion, Food & beverage, Byudvikling, Energi

LARS FRELLE-PETERSEN DIGITAL DIREKTØR I DANSK INDUSTRI.

Food & Beverage:

Fødevarekontrol er en god forretning Fødevarestyrelsens primære opgave er at skabe gode vilkår for fødevareproduktionen i Danmark, så både fødevaresikkerheden i virksomhederne og dyrevelfærden i staldene er i top. Men den systematiske kontrol og vejledning skal ikke blot skabe tryghed og sikkerhed blandt forbrugerne inden for landets grænser. Varerne skal også være bakket op af en troværdig kontrol, som myndigheder i udlandet både har trykprøvet og har tillid til. Ellers går grænsebommen aldrig op for de danske fødevarer. 

Læs mere på side 38

Læs flere interessante reportager og kronikører på analysedenmark.dk Byudvikling:

Ole Birk Olesen, transportminister (LA)

Vil skabe vækst og sammenhæng ved at give danskerne bedre motorveje.  Læs mere på side 64

Vi er ved at putte motoren i hestevognen Læs mere på side 20 Medfølger som bilag i Jyllands-Posten december 2018

Energi:

Lars Chr. Lilleholt, Energi-, Forsynings- og Klimaminister (V)

I september sidste år stod jeg sammen med Kinas daværende energiminister på det gamle Lindø skibsværft. Besøget var et fantastisk eksempel på den grønne omstilling, Danmark har været igennem – og på hvorfor Danmark stadig er det land, andre lande kigger på, når det gælder grøn omstilling. Det gamle stålskibsværftsområde er i dag et moderne centrum for offshore energi på tværs af energisektoren, der er med til at gøre det billigere og mere effektivt at få grøn energi. Læs mere på side 86

Brug tiden på det, DU er bedst til Azets er Nordens førende inden for regnskab, løn og HR. Vi løser dine behov enkelt og effektivt. REGNSKAB | LØN | HR | RÅDGIVNING | TEKNOLOGI | BEMANDING


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Fotograf: Jesper Blæsild

APP SKAL GIVE BEDRE SERVICE Et byggeprojekt kræver leje af materiel og udstyr af alt fra stilladser og arbejdsplatforme til store lifte, gravemaskiner og skurvogne. En app skal give kunderne overblik og endnu bedre service. GSV er den største udlejningsvirksomhed af materiel og udstyr i Danmark med kunder i industri, bygge- og anlæg samt det offentlige. Siden 1964 har selskabet udlejet et bredt produktsortiment, og fungerer som en totalleverandør for byggeprojekter i alle størrelser.

Følg med i leveringen Det er afgørende for et byggeprojekt at det nødvendige materiel ankommer til tiden, så der ikke opstår omkostningsfulde forsinkelser. – Når man lejer materiel til et byggeprojekt skal det bruges på et særligt tidspunkt på et specifikt sted. Der ligger en stor forberedelse bag at arrangere det byggearbejde, der skal laves, og derfor er det vigtigt, at tingene leveres til tiden og de virker, forklarer Peter Fritzbøger, der er salgs- og marketingsdirektør i GSV. I appen vil det være muligt for kunden at præcisere, hvornår på dagen det bestilte materiel skal leveres, og kunden får besked når

materiellet er leveret og afhentet. Det betyder samtidig, at GSV kan strukturere deres leveringer langt mere effektivt.

Billeddokumentation For at kvalitetssikre det udlejede materiel tager GSV billeder af alt, når det afleveres til kunden og når det afhentes igen. Det betyder, at kunden er sikret materiel, der ikke er beskadiget og samtidig er det også kundens sikring for, at de ikke gøres ansvarlige for skader, de ikke har pådraget. – Vi oplever i stigende grad, at det er et krav fra vores kunder, at vi laver billeddokumentation, fordi det giver en større sikkerhed for dem, fortæller Peter Fritzbøger. Sker der en skade på en maskine, vil det også være muligt for kunden at sende et billede af skaden via appen og få online rådgivning af, hvorvidt det er forsvarligt at køre videre eller GSV skal assistere med service.

Overblik over forbrug og placering Til et stort anlagt byggeprojekt vil der ofte være brug for at leje materiel, som skal stå

App erstatter ikke personlig rådgivning Den nye digitaliseringsstrategi med en app og senere hen webløsning vil ikke erstatte

Fotograf: Jesper Blæsild

I starten af det nye år lancerer GSV den første del af en større digitaliseringsproces, der opgraderer serviceniveauet og optimerer udlejningsprocessen. I kraft af en app vil det være muligt for kunderne at tilgå data og funktionaliteter, der tilsammen har til formål at yde en endnu bedre service.

forskellige steder på byggepladsen. Med en indbygget GPS-funktion i materiellet kan appen give et klart overblik over de forskellige maskiners placering. – Skal man have fat på en helt specifik lift, kan GPS-koordinaterne bruges til at spore den enkelte lift, man skal have fat i. Det kan være en lift skal afmeldes, flyttes til en anden plads eller serviceres, hvis den er gået i stykker, forklarer Peter Fritzbøger. Overblikket over de lejede materiel på byggepladsen gør det langt nemmere for kunden at etablere en optimeret byggeproces. – Mange kunder lejer mange ting på en gang, og i appen vil det være muligt at få et totaloverblik over alle de ting, de har lejet hos os, hvor de befinder sig og hvor meget de bliver brugt. Dermed får kunderne hjælp til at optimere deres egen udlejningsproces, og det vil være muligt at afbestille det, der ikke er brug for.

de almindelige telefonopkald og personlige rådgivning, forklarer Peter Fritzbøger: – Det vil altid være muligt at ringe ind til os og få rådgivning og vejledning af vores servicemedarbejder. Vi ved, at personlig rådgivning er meget væsentligt, og det er ingen tvivl om, det vil vi aldrig fjerne. I appen er det derfor også muligt at se en historik over, hvilken sælger, der er tilknyttet kunden, så relationen er lettere at genoptage.

Fakta: Kundeprofiler Hver kunde har en profil som indeholder den specifikke samhandelsaftale, der udgør pris, forsikring og generelle betingelser. Det vil sige, at når kunden er logget ind i appen vil priserne for leje af materiel og udstyr være specificeret, så de passer til den enkelte kunde.


SMART FACTORY SOLUTION

n o i at m

Smart Factory Industry 4.0 Solution

ar

e

S

m

Sm ar t

lligence te In

Smart Au to

Et industri 4.0-koncept til automatiseret produktion

t P e rf o r m

an

c

Vi effektiviserer og fremtidssikrer din produktion med udgangspunkt i tre fokusområder: ■ Smart Automation er en komplet automatisering af produktionslinjen. ■ Smart Intelligence er en integrering af vertikal kommunikation i produktionssystemet. ■ Smart Performance er måling og afdækning af produktivitet (OEE).

Vil du vide hvordan vi kan hjælpe dig? Besøg os på www.eltronic.dk/

Produktivitet Fleksibilitet Time-to-market


Annonce

4

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

INDLEDNING – ANALYSEDENMARK.DK

ANALYSE.

PROFILER I DENNE PUBLIKATION

REDAKTIONENS TIPS!

European Media Partner præsenterer cross media-kampagnen Analyse med fokus på produktion, food & beverage, byudvikling og energi. Produktion

Vi sætter fokus på digital transformation og udvikling, samt udfordringen som de danske virksomheder har ved at integrere sig i den industrielle revolution, Industri 4.0. Cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet samt bæredygtig produktion er de seneste år kommet på den europæiske dagsorden. Det kigger vi også på. Food & Beverage

Fødevareindustrien står over for en gennemgribende forandringsproces, der vil skabe nye virksomheder og mulighed for optimering til de ældre og større virksomheder.

Byudvikling

Inden for byfornyelse er det bæredygtige byggeri i højsædet, men kan vi som samfund leve op til visionerne om nul-energibygninger? Læs profilinterviewet med Ole Birk Olesen, Transportminister, som mener, at effektiv infrastruktur gavner alle.

Charles Møller Professor Aalborg Universitet

God fornøjelse!

Ole Birk Olesen Transportminister (LA)

Energi

Imens vedvarende energi som vind og solenergi vinder stort frem på markedet, får flere virksomheder øjnene op for de mange fordele ved at effektivisere deres energiforbrug. Kan det betale sig økonomisk at investere i disse projekter? Eller handler det udelukkende om branding-værdi? Læs bl.a. artikelen med Lars Chr. Lilleholt, som fortæller om sit møde med Kinas daværende energiminister. Rigtig god fornøjelse med kampagnen! / Redaktionen

Redaktionen anbefaler jer at læse profilinterviewet på side 20 om industriens udvikling.

Esben Egede Rasmussen Direktør Fødevarestyrelsen

Lars Chr. Lilholt Energi-, forsynings- og klimaminister (V)

UDVALGT INDHOLD PRODUKTION 8 Digitalisering og Industri 4.0 20 Profil – Lars Frelle–Petersen FOOD & BEVERAGE 42 Bæredygtigt fiskeri 44 Automation vs. individualitet BYUDVIKLING 54 Havnen i fokus 60 Bæredygtigt byggeri ENERGI 82 Cirkulær økonomi

ANALYSE. ANALYSEDENMARK.DK

EKSKLUSIVT FOR WEB

DIGITALT INDHOLD POPULÆRE ARTIKLER PÅ ANALYSEDENMARK.DK

Følg os digitalt:

@europeanmediapartnerdanmark

Danske kommuner tiltrækker gigant-­ firmaer

Gå ikke glip af videoer og flere billeder på kampagnesiden.

Med god plads, høj forsyningssik­ kerhed og hurtig sagsbehandling tiltrækker danske kommuner i disse år datacentre for en række af verdens største tech-firmaer. Foto: PR-foto

I 2019 åbner Metro Cityringen, der med sine 17 underjordiske station­ er er det største anlægsprojekt, siden Christian den 4. anlagde Christianshavn i 1600-tallet. Det nye Metrobyggeri er med til at sikre, at 85 procent af køben­ havnerne vil have under 600 m til en Metro- eller togstation. Forvent­ ningen er, at i 2019 vil 130 mio. passagerer benytte Metroen.

Foto: PR-foto

Byerne bliver mere og mere vig­ tige. I Danmark og i hele verden. Det er i stigende grad dér, borger­ ne og virksomhederne søger hen og dér, væksten sker. Derfor er kommunerne optaget af at bevare og udvikle nogle attraktive byer og byrum. Bykvalitet er blevet en vigtig konkurrenceparameter, og det betyder, at blikket på byen og dens muligheder bliver mere stra­ tegisk, og et begreb som byledel­ se bliver helt centralt.

3 interessante stop – Metro Cityringen

På kampagnesiden findes der dybdegående analyser og længere artikler og interviews.

Managing Director: Irian Rajic Office Manager: Peter Bernt Knudsen Business Developer: Mads Halfdan Chief Content Officer: Mats Gylldorff Assistant Editor: Mette Bisgaard Head of Production: Katrine Hau Oppenlænder Layout: Katrine Hau Oppenlænder Mette Bisgaard Tekst: Joachim Kattrup, Tobias Petersen, Iben Bjørgulf Antonsen, Malthe Sommerand, Lars Riis, Frank Motzkus, Aksel B. Jensen, Caspar Haarløv, Camilla Korntved, Line Felholt, Ida Østerlund, Monica Jørgensen, Lisbeth Frost, Freja Bang Lyngbo, Lisbeth Ziegler, Signe Ribergård Rasmussen, Nanna Frank, Jørn Sørensen, Erik Djernæs Hansen, Louise Højgård Laustsen, Charlotte Würtz Lund, Pia Bundgaard Hansen, René Fredensborg Cover photo: PR-foto Distribution: Jyllands-Posten European Media Partner tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser. CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Smart og strategisk byudvikling

Campaign Managers: Jesper Hansen, Nikolaj Henriksen jesper.hansen@europeanmediapartner.com nikolaj.henriksen@europeanmediapartner.com

analysedenmark.dk

Giv avisen videre!

European Media Partner Danmark ApS Amagertorv 11, 1160 København K. Email: dk@europeanmediapartner.com www.europeanmediapartner.com European Media Partner er specialiseret i content marketing. Vi hjælper virksomheder med at nå en præcis målgruppe gennem emnespecifikke aviser, magasiner og kampagnesites. Vi distribuerer relevant information med tankevækkende og aktuelle emner i fokus, og vi skaber og tilbyder den rette medieeksponering for vores kunder. European Media Partner Danmark er en del af EMP International. ANNONCE

Dine løft er enestående Enhver virksomhed har sine processer. Enhver arbejdsstation sine funktionaliteter. Og ethvert menneske sine styrker. Vi ved, at ethvert løft er unikt. Derfor bygger vores løsninger på indsigt og samarbejde. Vi har lavet løfteborde og -løsninger gennem mere end 50 år. Derfor begynder vi altid med et spørgsmål: Hvor har du brug for at løfte?

www.translyft.com

www.translyft.com


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Fotograf: Alex Ogazzi

NY MOTOR GØR INDUSTRIELLE FOLDEPORTE KONKURRENCEDYGTIGE I den danske industri anvendes der sjældent foldeporte, fordi de tidligere har været for omkostningsfulde at motorisere. Prido lanserar nu PriDrive, en motoriseret foldeport, som gør portene billigere og udfordrer markedet på vedligeholdelse og pris. 1 million åbninger Industridøre skal holde til mange åbninger og lukninger hver eneste dag. Derfor skal dørene være af høj kvalitet for at overholde sikkerhedsprocedurerne. Til sammenligning er en almindelig garagedør testet for omkring 40.000 åbninger, mens nyudviklede foldedøre Josephine Stjärnerfält, CEO for fra Prido kan holde svenske Prido.

til mere end 1 million åbninger. Det sætter høje krav til den motor, der skal køre dørene op og i. Indtil for ganske nylig har disse motorer været dyre at fremstille, og derfor har foldedørene ikke været konkurrencedygtige på det danske marked. Det har en ny svensk opfindelse lavet om på. Ny motor Det har krævet mange års arbejde og endnu flere års erfaring at udvikle den nye motor og kontrolenhed, der gør fuldautomatiserede foldedøre konkurrencedygtige. Ingeniører i Sverige, hvor 55% af det svenske marked har foldeporte, har i samarbejde brugt en årrække på at optimere og videreudvikle den motor, der får foldeportene til at åbne og lukke ”Det tog os fem år at udvikle motoren, og vi er i dag de eneste på markedet, der har den specialudviklede motor til foldedøre.

Derfor kan vi tilbyde vores stærke produkter til en meget konkurrencedygtig pris. Fordelen ved foldedøren er, at vedligeholdelsesomkostninger er meget små, vi har syv års garanti og døren er så nem at installere,” fortæller Josephine Stjärnerfält, CEO for svenske Prido, der er Sveriges største producent af industriporte. Forskellige typer af industridøre Afhængigt af typen af industri, bruges der forskellige typer af industridøre. For eksempel findes ledhejseporte, der åbner lodret opad og rulleporte, hvor portbladene oprulles. En foldeport folder portbladene sammen vertikalt. Fælles for de forskellige typer af industridøre er, at de skal leve op til gældende europæiske krav.

selskab Prido omkring 8000 industriporte om året og er en af Nordens største producenter. De højautomatiske anlæg har gjort, at Prido optager 30% markedsandel. Virksomheden har mere end 40 års erfaring, og producerer alle deres industridøre fra fabrikker i Sverige. Udover foldedørene med den nyudviklede motor PriDrive producerer Prido også ståldøre og hurtigkørende døre. ”Vi glæder os til at tage imod danskerne! Vi designer og producerer efter behov og specifikationer, og med en leveringstid på 4-6 uger og mulighed for installation og service, er vores industridøre konkurrencedygtige,” fortæller Josephine Stjärnerfält

Byd svenskerne velkomne I det sydlige Sverige fremstiller det svenske ANNONCE

Stål og metaller er vores ekspertise. Samarbejde og rådgivning vores passion.

Uanset din udfordring, har vi sikkert allerede løst den... TIBNOR er ikke uden grund Nordens førende leverandør af stål og metaller. Vi har i mange år arbejdet tæt sammen med vores kunder om at finde optimale løsninger, der udvikler forretningen.

Vi ønsker at gøre en forskel, derfor tænker vi logistik, produktionstilpasning og konkurrencedygtig produktion ind i samarbejdet.

Kyndig rådgivning og levering i alle kvaliteter og udførelser er for os en selvfølge.

Kontakt os nu.

Nordens førende leverandør af stål og metaller Klokkestøbervej 18 · 5230 Odense M · Tel 43 23 77 00 · www.tibnor.dk Stålplader

Specialstål

Metaller

Gængse kvaliteter og højstyrkestål

Stangstål og rør

Aluminium, kobber og messing


Caverion i Danmark Caverion designer, udvikler og vedligeholder brugervenlige og energieffektive bygningssystemer og tilbyder industrielle serviceløsninger. Vores services bruges bl.a. til kontorer, forretninger, beboelsesejendomme, offentlige bygninger og industrianlæg samt marine og offshore. Vi har flere end 900 ansatte fordelt på to hovedadresser samt servicecentre i de større danske byer over hele landet. Vi skaber værdi for vores kunder ved at levere komplette, sammenhængende og intelligente løsninger. Vores styrker omfatter teknologiske kompetencer og kundeorienteret service til alle bygningssystemer i hele ejendommens livscyklus. Caverion Danmark havde en omsætning på DKK 1 mia. i 2017. Vi samarbejder efter behov med andre førende virksomheder for at skabe nøglefærdige løsninger. Bredden i vores fagkompetencer sikrer vores kunder en effektiv og kvalificeret indsats, som tilbydes døgnet rundt overalt i Danmark.

caverion.dk


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Få godkendt dit trykbærende udstyr Alt fra tankstationer og små dagligvarer butikker til store raffinaderi, kemifabrikker og kraftværker, der benytter sig af trykbærende udstyr og anlæg, skal PED-godkendes. Det danske Arbejdstilsyn har opsat visse standarder for anvendelse af trykbærende anlæg og udstyr, som skal godkendes af en akkrediteret virksomhed. PED – Pressure Equipment Directive – handler om at skabe de mest sikre arbejdsforhold og en fælles standard i Europa. Godkendelse fra akkrediteret organ Enhver virksomhed, der har et trykbærende anlæg over 0,5 bar er underlagt Trykudstyrsdirektivet PED. Det betyder, at i de anlæg og udstyr, hvor der udvikles dampe eller luftarter med et tryk større end 0.5 bar skal der periodisk foretages kontrol og godkendelse. Når man taler om trykbærende udstyr omfatter det blandt andet beholdere, rørsystemer, sikkerhedstilbehør og elementer, som er fastgjort til trykbærende dele som for eksempel koblinger, løftekroge og understøtninger. Et trykbærende anlæg kan være en kompressor i et køleanlæg til frostvarer i SuperBrugsen eller store beholdere til olie i Nordsøen. Anlæggene skal jævnligt godkendes, og laves der en reparation eller tilføres nye anlæg skal disse også godkendes, så udstyret altid lever op til de gældende standarder for sikkerhed og anvendelse. Danske virksomheder med trykbærende udstyr og anlæg kan ikke selv lave den lovpligtige PED-godkendelse. PED-godkendelsen kan kun laves af et såkaldt inspektionsorgan, der er akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsog Metrologifond, DANAK. – Det er svært at blive et bemyndiget organ til at give PED-godkendelser, og der er ikke mange af dem i Danmark. Nordisk Svejse Kontrol er PED-godkendt, og vi er en af Danmarks førende leverandør af prøvning, inspektion og svejseteknisk rådgivning. Vi udfører kontrol,

foretager prøvninger og udfærdiger prøvningsrapporter, fortæller direktør i Nordisk Svejse Kontrol Niels Madsen. – Vi rådgiver inden for løsninger af svejse-tekniske opgaver med udstyr eller metoder, afklaring og tolkning af specifikationer for svejsning, udarbejdelse af specifikationer for svejsning, valg af svejseprocesser og –udstyr samt produktionsplanlægning.

”Det er svært at blive et bemyndiget organ til at give PED-godkendelser, og der er ikke mange af dem i Danmark. Nordisk Svejse Kontrol er PED-godkendt, og vi er en af Danmarks førende leverandør af prøvning, inspektion og svejseteknisk rådgivning. Vi udfører kontrol, foretager prøvninger og udfærdiger prøvningsrapporter.” Niels Madsen, direktør i Nordisk Svejse Kontrol.

Som at få sin bil til syn Ligesom en bil skal til et lovpligtigt periodisk kontroltjek af, om bilen lever op til de gældende regler for kørertøjer i Danmark, skal virksomheder med trykbærende anlæg og udstyr også have godkendelse. Faktisk skal nystartede virksomheder have styr på PED-godkendelsen før de overhovedet kan starte op. Foretages der reparationer eller ændringer på et anlæg skal der laves nye PED-godkendelser, og alle nye anlæg skal også godkendes. PED-godkendelsen af trykbærende udstyr og anlæg indebærer ifølge Arbejdstilsynet opstillingskontrol, periodiske

eftersyn og besigtigelse, trykprøvning og verificering af sikkerhedsventiler. Lige så vel som ejeren af en bil er ansvarlig for bilsyn, så er det også virksomheden selv, der skal sørge for at få PED-godkendelsen af en bemyndiget virksomhed. Dokumentation og prøvning Den bemyndigede virksomhed laver PED-godkendelsen på baggrund af forskellige typer af kontrol og indsamling af relevant dokumentation. Typerne af kontrol kan være ikke-destruktiv (NDT), hvor der blandt andet bruges røgten, ultralyd, magnetprøvning og radiografi. Den destruktive prøvning (DT) kan gøres med for eksempel makro- eller mikroslib og knækprøvning. Fælles for prøvningerne er, at de skal kontrollere materialer, svejsninger og eventuelle defekter. Er der foretaget reparationer eller andre ændringer på et anlæg eller udstyr er det op til den akkrediterede virksomhed at indsamle alle de nødvendige dokumenter, der kræves for at lave PED-godkendelsen


Annonce

CONTENT WITH A PURPOSE

PRODUKTION LEDER – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: PR-foto

8

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

“Vejen til smartere produktion går gennem digitalisering, automatisering OG nye måder at arbejde på.”

Smartere Produktion gennem digitalisering, automatisering og ny organisering Med mindre du har levet under en

sten de seneste år, har du givetvis hørt om Industri 4.0. Industri 4.0 er først og fremmest et begreb, som er drevet af tysk industri, men som også er blevet et globalt fænomen, særlig i forbindelse med at World Economic Forum tog det på dagsordenen i 2016. Den fjerde industrielle revolution, den samfundsmæssige transformation, som er drevet af eksponentiel udvikling og konvergens af fysiske, digitale og biologiske teknologier. På Aalborg Universitet har vi i mange år arbejdet med netop Industri 4.0, en dansk kontekst, hvor vi kalder det smart produktion, og vi har bl.a. etableret et laboratorie,

hvor vi kan arbejde med mange af de nye teknologier i praksis, og hvor vi sammen med studerende og virksomheder kan udvikle og demonstrere nye løsninger. Her vil jeg kort fremhæve nogle af de centrale refleksioner, som vi har gjort undervejs, som er en smule anderledes vinkler på begrebet. Der er rigtig meget fokus på teknologi og begejstring for hvad robotter, Big Data og AI kan gøre for virksomhederne, men realiteterne er ofte, at barrierene for implementering af nye løsninger er organisationerne – ikke teknologien. Derfor mener vi, at vejen til smartere produktion går gennem digitalisering, automatisering OG nye måder

at arbejde på. Det betyder også, at Industri 4.0 først og fremmest er en ledelsesmæssig udfordring, og særligt for de traditionelle industrielle virksomheder, som skal omstille sig til en mere vidensbaseret produktion, hvor ny viden ofte skabes via systematiske eksperimenter. Akademiet for de Tekniske Videnskaber udgav for nyligt en rapport om uddannelser til fremtidens vidensbaserede produktion, og af den fremgår, at der bliver brug for medarbejdere, som kan samarbejde på tværs af fagligheder og uddannelsesbaggrunde, og som kan bidrage med innovative løsninger på tværs af hele organisationen og værdikæden. I uddannelsessekto-

ren arbejder vi med at adressere denne udfordring, men industrien har også et markant efteruddannelsesbehov af eksisterende medarbejdere, som vanskeliggøres i det nuværende uddannelsessystem. At industriel produktion bliver mere vidensbaseret betyder bl.a., at arbejdsformerne kommer til at minde mere om f.eks. softwareudvikling, hvor der i længere tid har været fokus på agile principper og metoder. Agile principper handler i høj grad om at skabe fleksible, omstillingsparate organisationer, hvor beslutningsprocesser decentraliseres og hvor medarbejdere får en højere grad af medindflydelse på jobbet.

På Aalborg Universitet arbejder vi med begrebet ”Learning Factory” eller ”innovationsfabrikken”, som et virkemiddel til at iscenesætte digitalisering, automatisering og nye arbejdsformer på. Hypotesen er, at alle tre elementer samtidig skal sættes i spil for at skabe innovative løsninger. Innovationsfabrikken adresserer netop det behov, og af den vej kan produktion gøres smartere. Charles Møller, professor ved Aalborg Universitet

ANNONCE

Interim assistance - Lej en medarbejder Regnskab | Løn | HR - Azets er specialiseret i at finde og matche den helt rigtige konsulentprofil til en interim opgave eller en fast stilling. Derfor kan vi stille med den rigtige konsulent, til rette tid og på rette sted, og altid med udgangspunkt i jeres givne behov. azets.dk/onsite


Din leverandør af intelligente stülløsninger Vi er med hele vejen fra bestilling af materiale over produktion til levering on-site

SSC

Ib Andresen Industri A/S Industrivej 12-20 5550 Langeskov I Danmark +45 63 38 22 22 iai.dk

Vind

Solar

Byggeri

Transport

Industri


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

10 PRODUKTION – ANALYSEDENMARK.DK

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Kvalitet fornægter sig ikke hos Krogsgaards Maskinværksted Når verdensøkonomien vækster og det flyder fra udlandet med store ordrer til de største danske industrivirksomheder kan det også mærkes i den danske mangfoldige underskov af små og mellemstore specialiserede underleverandører. De seneste år positive udvikling i verdensøkonomien har da også medført en betydelig vækst i både omsætning og resultater blandt de danske små og mellemstore industrivirksomheder. Men der er ikke alene den globale økonomi, der kan tilskrives den gode udvikling. Mange danske SMV-industrivirksomheder er nemlig især kendetegnet for et højt specialiseret viden- og kompetenceniveau, der muliggør produkter og specialleverancer med helt unikke egenskaber og kvaliteter. Krogsgaards Maskinværksted er et

godt eksempel på en virksomhed, hvor netop specialisering og kvalitet er en udsagt konkurrencefordel, der

Foto: Mostphotos

Krogsgaards Maskinværksted har de senere år oplevet solid vækst. Det er ikke kun den opturen i verdensøkonomien, der drypper på virksomheden. Det er i lige så høj grad evnen til at specialisere sig, gennem en kombination af høje fagkompetencer og brug af nyeste teknologier, der er forklaringen på resultaterne.

udpræget gør sig gældende. Krogsgaards Maskinværksted samarbejder bl.a. med Dansk Gummi Industri, der er en af de globalt førende inden for gummiindustrien. Dansk Gummi Industri har over 100 års erfaring med specialudviklede løsninger i industrielt gummi og udvikler innovative produkter for kunder over hele verden. – Vi samarbejder bl.a. med Dansk Gummi Industri, fordi der i avancerede industrimaskiner indgår mange unikke dele og komponenter, som vi leverer. I mange tilfælde skal der leveres kun få maskiner og dermed også kun få særligt spe-

cialiserede komponenter. Det er vi eksperter i, siger daglig leder på Krogsgaards Maskinværksted, Hans Henrik Krogsgaard Madsen. Medarbejders erfaring og rutine er i kombination med en opdateret, moderne og velholdt maskinpark opskriften på Krogsgaards Maskinværksted væksthistorie og tilgang til opgaverne. I februar 2019 modtager virksomheden f.eks. en ny fræsemaskine fra maskinproducenten Okuma. – Mange af vores maskiner er også tilsluttet SolidCam 3D programmeringsanlæg som mange af vores medarbejdere har stor erfaring

i at bruge, siger Hans Henrik Krogsgaard Madsen. Med tilføjelsen af de nye moderne

digitale muligheder i 3D programming sparer Krogsgaards Maskinværksted ikke bare produktionstid og kan levere hurtigere til kunderne. Det giver også mange flere produktmuligheder i selve produktionen. – Når vi producerer unikke dele, skal vi kunne fræse og dreje fra mange forskellige vinkler. Vi arbejder med meget komplekse bearbejdninger og vi har teknologien og kompetencerne til at producere de komponenter, der ikke laves i mas-

seproduktion, siger Hans Henrik Krogsgaard Madsen. Den globale økonomiske væksts forgreningen ned gennem dansk erhvervslivs små og mellestore specialister, deres smidige evne til at samarbejde samt den høje specialiseringsgrad, som man bl.a. ser i samarbejdet mellem Krogsgaards Maskinværksted og Dansk Gummi Industri, er et særkende for Danmark. Det er billedet på en meget effektiv industri, der har giver konkrete økonomiske resultater. – Gennem de sidste 12 år har vi samarbejder med Væksthuset, som har været os behjælpelige med at udarbejde virksomhedsplan og en vækststrategi. Det har medført en stabil vækst på omkring 10 procent om året. 2018 tegner til at blive det bedste år længe. Det har gjort, at vi i dag leverer til mere end 100 kunder, fordelt på mange forskellige brancher, siger Hans Henrik Krogsgaard Madsen.

Tekst: Joachim Kattrup

FAKTA Krogsgaards Maskinværksted ApS startede for 30 år siden som en traditionel maskinfabrik, men har siden udviklet sig til en moderne maskinfabrik med speciale i spåntagende bearbejdning, herunder CNC-drejning og CNC-fræsning for virksomheder i Esbjerg, Kolding samt hele Danmark. ANNONCE

Smarte dispensere reducerer sygefraværet Hvorfor vælge Berendsens hygiejneprodukter? • Berendsens dispensere har et minimalistisk design og er behandlet med en antibakteriel teknologi. • Flere mennesker vasker hænder korrekt, når dispenserne findes i flere farver, da dispenserne på denne måde skiller sig mere ud. • Et pænere toiletmiljø, giver et bedre arbejdsmiljø.

Hør mere om, hvordan vi holder dit arbejdsmiljø rent og dine medarbejdere raske. Kontakt os nu på tlf.: 70 13 33 31 eller e-mail: dk-info@elis.com

Læs mere om, hvordan sygefraværet faldt hos Kemp & Lauritzen efter de valgte LightGuide: www.berendsen.dk/ lightguide


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Mostphotos

ANALYSEDENMARK.DK – PRODUKTION 11

Intelligent overvågningssystem minimerer produktionsfejl Sartorius, der leverer laboratorieudstyr til medicinalindustrien, har reduceret antallet af fejlproducerede dele med et helt nyt intelligent og automatiseret overvågningssystem i produktionen. Leverandører af laboratorieudstyr til bl.a. den farmaceutiske industri konkurrerer hårdt på intelligent teknologi og automatiserede løsninger, der både kan effektivisere egen produktion og opfylde de meget stramme produktkrav til præcision som kunderne efterspørger. Den farmaceutiske industri er blandt de sektorer, der er underlagt en meget høj grad af myndighedsregulering, ligesom udvikling og forskning er en højrisiko og dyr for-

retning. Begge dele kræver udstyr af høj kvalitet for at sikre, at resultater kan verificeres og dokumenteres meget nøjagtigt. Det tyske børsnoterede selskab Sartorius AG er en af de førende leverandører i verden af laboratorieudstyr. Selskabet, der i 2017 omsatte for 1.4 mia. euro, har forsynet sine støbemaskiner til pipetter produkter (udstyr til væskehåndtering) med censorer fra procesovervågningssystemet ComoNeo. Og det har givet mærkbare resultater og minimeret fejl i produktionen. Systemet gør det muligt for Sartorius at overvåge og nøje opsamle viden om støbeprocessen af pipetter produkterne. Konkret overvåger systemet kvaliteten i processen, når

plastikken fyldes i formene. Derved sikres bl.a., at produktionen sker under den helt korrekte temperatur og tryk. Det skaber den kvalitet og ensartethed i produktet, som er afgørende for Sartorius´ kunder i bl.a. den farmaceutiske industri. – System er virkelig nemt at håndtere, næsten som en smartphone. Du behøver kun fem eller ti minutter for at forstå, hvordan det virker, siger udviklingschef i Sartorius, Tomi Villilä. Pipetteudstyr kan bestå af op til 50 forskellige plastikdele. Med omkring 600 millioner producerede enheder om året er Sartorius´ succes betinget af, at kunderne kan benytte deres udstyr uden overraskende fejl eller forandringer.

ComoNeo systemet er intelligent og opsamler viden om selv de mindste marginale ændringer i produktionsprocessen. Dermed sikres en automatiseret produktionsproces, der bliver ”klogere” desto mere, der produceres. Den intelligente censor forsyner desuden Sartorius med forudsigelser på kvaliteten af alle pipettedelene under produktionen. Det minimerer yderligere risikoen for eventuelle fejl i det færdige pipetteudstyr og giver en intelligent optimering uden behov for tidskrævende kvalitetsmålinger og unødvendigt ressourcespild. Baseret på den forudsigelsesrapportering, systemet leverer, reducerer ComoNeo antallet af

fejlproducerede dele betydeligt og de adskilles automatisk fra produktionen. – Selv produktionsmedarbejdere uden lang erfaring kan opnå fremragende resultater på næsten ingen tid, siger Tomi Villilä. Tekst: Joachim Kattrup

FAKTA Sartorius intelligente procesovervågningssystem er designet til at optimere, overvåge og dokumentere injektionen i støbeprocesser baseret på hulrumstryk. Udover overvågning af hulrumstryk, giver systemet også mulighed for vurdering af temperaturer i støbeforme og tryk – og positionssignaler fra sprøjtemaskiner. ANNONCE

Quality assurance is not a matter of luck

960-143e-06.16

instead of

To ensure that series production is not just a poker party, our sensors and systems deliver 100% quality assurance to your production. Not only that, but automatic documentation of your production enables reliable, traceable process data analysis and collection without a single gap. No matter where your production site is: We offer you complete, customized solutions and comprehensive service support worldwide.

www.kistler.com


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

12 PRODUKTION – ANALYSEDENMARK.DK

Glæd dig: Robotterne kommer

Kurt Nielsen, der er chef for Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut.

Den teknologiske udvikling inden for robotteknologi er positiv for dansk industri, men der er ikke råd til at sove i timen i virksomhedsledelserne. For dansk industri og dansk økonomi er udviklingen inden for robotteknologi ubetinget et gode. Det siger Kurt Nielsen, der er chef for Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut. – Det er noget, vi skal tage positivt til os. Det er veldokumenteret, at automation og robotteknologi er med til at højne produktiviteten. Det giver en øget konkurrencedygtighed, som gør, at vi kan blive ved med at holde produktion i landet og kan producere til en pris, som betyder, at vi kan eksportere varer til udlandet, forklarer han. Kurt Nielsen understreger, at det er svært at spå om de brede konsekvenser af digitalisering og automatisering. Men for den danske fremstillingsindustris vedkommende er prognoserne lyse, fastslår centerchefen. – Det er temmelig velunderbygget efterhånden, at det skaber arbejdspladser at automatisere. I hvert fald på den korte bane. Når man bliver mere konkurrencedygtig, får man udvidet sit marked og får

nye kunder, og det skaber stillinger andre steder i virksomheden, typisk i organisationen, siger han. – Selvfølgelig kan det godt være, at Peter ikke skal stå og lave det, han gjorde før. At han skal efteruddannes til at lave nogle andre opgaver i virksomheden, fordi den arbejdsopgave, han stod med, er forsvundet. Men til gengæld kommer der nye job i eksempelvis salg og support, tilføjer Kurt Nielsen.

”Der er noget, der tyder på, at vi ikke længere står hårdt nok på speederen.” Når vi skal glæde os over robottek-

nologien, skyldes det ikke kun de gunstige økonomiske perspektiver for de danske virksomheder. En anden væsentlig pointe er de forbedringer af arbejdsmiljøet, der sker, når robotterne overtager rutineprægede, nedslidende og farlige arbejdsopgaver, påpeger Kurt Nielsen. – En robot bliver ikke syg af at stå, hvor der er støj, eller af at skulle

bukke sig ned igen og igen. Ensidigt arbejde fører ofte til skader på skuldre, ryg, albuer og hænder, og det er mange gange den type arbejde, robotter går ind og erstatter, siger han. Robotter kan også køre hele natten, hvor mennesker har bedst af at sove, og hele weekenden, hvor mennesker gerne vil have fri. Det er ikke kun en fordel for medarbejderne, der slipper for ubekvemme arbejdstider, men også for virksomheden, fordi produktionen bliver mere fleksibel, tilføjer Kurt Nielsen. – Det giver bedre muligheder for at justere op og ned i produktionen. Har man eksempelvis behov for at producere mere af et givet produkt, kan man lade robotterne producere i længere tid. Det er nemmere at give robotterne overarbejde end medarbejderne, siger han. Endelig betyder robotternes indtog, at medarbejderne får mulighed for at fokusere på det, de som mennesker er gode til, uddyber Kurt Nielsen. – Ofte hører vi, at implementeringen af robotteknologi frigiver ressourcer. Både fysisk og mentalt. Robotten gør det, den er god til, og så kan medarbejderne i stigende grad gøre det, de er gode til som mennesker: at tænke nogle

kreative tanker og lave nogle af de mere fleksible og variable ting, som robotterne stadig har svært ved. Lidt højtflyvende kan man sige, at robotteknologien frigiver innovation i virksomhederne, siger han. Skal Dansk Industri have gavn af

udviklingen, er det afgørende, at man bringer automatisering og robotteknologi helt op på ledelsesniveau, fastslår Kurt Nielsen. Danske virksomheder har mulighed for at producere både billigere og bedre, hvis de tager robotteknologien til sig, men det kræver, at man gør teknologien til et strategisk nøgleområde ude i virksomhederne, understreger centerchefen. – Tre ud af fire af de små og mellemstore virksomheder, altså virksomheder med op til 250 medarbejdere, er ikke begyndt at bruge robotter endnu, fortæller Kurt Nielsen. – Og ser vi på, hvor gode vi er til at udnytte mulighederne i Industri 4.0, viser en rapport fra efteråret ’16, at vi er et pænt stykke efter blandt andre tyskerne, fortsætter han. Tal for, hvor mange industrirobotter diverse lande har pr. 10.000 medarbejdere i industrien, tegner et lidt mere positivt billede. Her er Danmark i top fem, kun overgået

af lande med bilproduktion. Det ændrer dog ikke på, at det samlede billede er broget, fastholder Kurt Nielsen. – På den ene side går det meget godt, på den anden side er vi lidt bagud. Historisk set har vi været gode til at implementere robotteknologi, men der er noget, der tyder på, at vi ikke længere står hårdt nok på speederen, siger han. – Vi skal passe på, det ikke bliver en sovepude. Sammenligner vi med andre lande i forhold til, hvor langt man er virksomhederne i forhold til at tage de næste skridt, halter vi bagud. Både i små og store virksomheder, afslutter centerchefen. Tekst: Tobias Petersen

FAKTA Teknologisk Institut har under skiftende navne eksisteret siden 1906 og har i dag over 1.000 specialister tilknyttet sine i alt otte divisioner. Instituttet råder over i alt 71 laboratorier og har afdelinger i Taastrup, Odense, Skejby og Sønder Stenderup samt i Sverige, Spanien og Polen.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

VIRKER DIN VIRKSOMHEDS PLC-HJERNE OPTIMALT? Producerende virksomheder og maskinproducenter bruger mere eller mindre avanceret automation og proceskontrol, som styres af en programmerbar lille computer, også kaldet en PLC. Det er afgørende, at PLC’en – hjernen i produktionen – fungerer optimalt. Tryghed og stabilitet i produktionen Noget af det vigtigste for en producerendeeller maskinvirksomhed er derfor stabilitet og tryghed for, at en automationsopgave bliver ført helt i mål. Er der problemer med styresystemet kan virksomheden i værste tilfælde ikke fuldføre en produktionsopgave. Det betyder, at PLC’en både skal vedligeholdes og ikke mindst også optimeres for at sikre en stabil produktion.

”Vigtigst af alt er driftsstabilitet – med fremtidige udfordringer for øje.” – Det handler om at skabe tryghed for, at en automationsopgave bliver kørt i mål. Vi kan både løse problemer, der opstår akut og som skal løses nu og her, men vi kan i særdeleshed identificere problemstillinger og rådgive om de bedste løsninger. Vi prøver ikke kun at løse den specifikke programmeringsopgave, vi sikrer også, at systemet løser det samlede behov, der er til stede. Og så kan vi assistere til at få alle de nødvendige godkendelser, forklarer Elian Jessen direktør i Proces-Tech. – Man har et aldrende kørende anlæg eller maskinpark og man ønsker, at styringen fortsat skal være driftsstabil, kunne vedligeholdes af nyuddannede, kunne leve op til nye krav til sikkerhed overfor cyberkriminalitet. Det er en

svær situation for enhver, der har ansvar for sin fabrik, for hvordan skal man gribe det an. Proces-Tech kan hjælpe i alle faser, fortæller Elian Jessen. Styringsopgaverne i en produktion har afgørende indflydelse på produktionshastigheden og i lige så høj grad kvaliteten af selve produktionen. Det betyder, at et tjek af PLC’en med fordel også kan indebære et eftersyn af en enkelt maskine eller det hele samlede system. Formålet er her at undersøge, hvorvidt der er behov for effektivisering, besparelse og ændringer på producerende emner. Fra relæ til PLC Tidligere var styringen af produktionsmaskiner fordelt over flere forskellige relæer, altså små kontakter, der søger for at slå strøm til eller fra. I dag styres den automatiserede proces af en lille computer, som er programmeret til at kontrollere drift, vedligehold og fejlfinding. Når en virksomhed fremstiller en maskine eller en vare, sættes en produktion i gang med forskellige maskiner. De automatiserede systemer består af enkelte maskiner, som udfører en bestemt opgave i en særlig rækkefølge, i et bestemt tempo og ud fra de rette installationer med motorer og sensorer. Det er en kompliceret men afgørende proces, og den styres af en digitaliseret hjerne tilkoblet elnettet. Den digitaliserede hjerne er en lille computer med et styrbart interface kaldet en PLC, som står for Programmable Logic Controller. Det handler altså om elektricitet når PLC’en styrer, hvornår og hvordan der skal til- og frasluttes strøm i en produktionskæde. Forskellige typer hjerner Der findes forskellige typer af PLC alt efter

produktionens karakter, og hvor kompliceret et automatisk system, der skal iværksættes. En basal PLC indeholder grundlæggende systemkomponenter, mens en modulær PLC indeholder flere forskellige moduler, som kan kobles sammen. Den modulære PLC kan opbygge store systemer i et netværk af moduler. Hjernen i den automatiserede produktion sender kommandoer ud i systemet, så de tilkoblede maskindele tændes og slukkes, når de skal. Det er altså PLC-hjernen, der skal sikre, at produktionen kører effektivt, stabilt og målrettet. Det er derfor afgørende, at styringsopgaverne fungerer uden problemer ellers kan en produktion gå i stå og ikke nå i mål.

Proces-Tech kort fortalt: • 16 års erfaring med mange PLC fabrikater • Erfaring med at opgradere PLC fra tidligere versioner til nye versioner • Erfaring med at flytte programmer fra et fabrikat til et andet • Stort kendskab til maskinsikkerhed (personsikkerhed) før og nu • Stort kendskab til netværkssikkerhed i OT-miljø


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: Torben Hrab / TH PHOTO

14 PRODUKTION – ANALYSEDENMARK.DK

3D gav vores virksomhed muligheder igen Hvordan kan 3D-modeller, teknisk dokumentation og virtuel virkelighed være med til at give en næsten 100 år gammel virksomhed uanede muligheder? Eksimo er en 92 år gammel dansk

virksomhed, der producerer håndlavet murerværktøj i Herning. De forskellige produkter som murerskeer, fugeskeer og spandeskeer har allesammen det karakteristiske røde håndtag, der gør Eskimo let genkendeligt og sikrer absolut højeste kvalitet. For at sikre, at virksomheden ikke tabte dyrebar viden og erfaring valgte direktør Søren Madsen at få lavet digitale 3D-design af samtlige produkter. Derefter var det muligt at skabe den tekniske dokumentation virksomheden manglede. – Vores produkter er blandt verdens bedste, og det skal de blive

ved med at være. Det blev klart for mig, da jeg købte virksomheden for fire år siden, at næsten al viden og erfaring om de enkelte produkter og produktionsproceduren var oppe i hovedet på nogle få, meget dygtige mennesker. Der fandtes ingen tegninger af produkterne. Det var næsten ligesom, når mormor gemmer på en sagnomspunden opskrift på småkager i sit hoved, og den aldrig nogensinde er skrevet ned. Det er utrolig sårbart for så succesfuld en virksomhed, fortæller Søren Madsen. Søren Madsen indgik derfor et samarbejde med en dansk virksomhed, der specialiserede sig i netop 3D-design, print og teknisk dokumentation. Murerskeer, murstentænger, grat

spader, rensebånd, stampere og alle de andre eksisterende produkter fra

Eskimos store produktion blev skilt ad ned til mindste lille komponent og derefter 3D-designet digitalt. På den måde blev det muligt at se det samlede produkt fra alle tænkelige vinkler med de helt eksakte mål og materiale.

”Jeg kunne se alting i hvert enkelt produkt fuldstændig specificeret, og det gav os uendelige muligheder.”

– Det var en helt særlig oplevelse, at få tegningerne lavet. Jeg kunne se alting i hvert enkelt produkt fuldstændig specificeret, og det gav os uendelige muligheder, fortæller Søren. Med den tekniske dokumentation af Eskimos produkter var det muligt for alle i virksomheden at komme med input til optimering og forbedringer fordi produktets design, konstruktion og produktion nu var synligt på en enkel, visuel forståelig måde. – Vi fik lavet produktspecifikation og et samlet produktdatablad af samtlige af vores produkter, og det har givet os helt utrolig meget. Det har givet os muligheder for at arbejde anderledes i hele virksomheden, og alle kan tage over. Det betyder, at jeg ikke længere er bange for, at noget viden går tabt. Den dyrebare viden og erfaring er taget ud af ho-

vedet på folk og gjort visuel for alle andre. Det lyder måske skørt, men det har faktisk gjort os mere trygge i hverdagen, at vi ved, at ingen viden går tabt, siger Søren Madsen. Tekst: Iben Bjørgulf Antonsen

FAKTA Eskimo har kunnet optimere, forbedre og nytænke deres produktion på baggrund af den tekniske dokumentation, har oplevet en vækst på omkring 65% i år 2018 og forventer yderligere vækst på 35% næste år.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

3D PRINT – 3D DESIGN – 3D ENGINEERING – 3D SOLUTIONS

WWW.NILAS3D.COM | INFO@NILAS3D.COM | 53561330


EcoStruxure Industry

TM

Schneider Electrics platform, der udnytter det fulde potentiale i Industry IoT – i hele din forretning.

Nysgerrig? Scan QR-koden © 2018 Schneider Electric. Alle rettigheder forbeholdes. Schneider Electric er et varemærke og ejes af Schneider Electric SE, dets datterselskaber og associerede selskaber.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

16 PRODUKTION – ANALYSEDENMARK.DK

Industri 4.0 kommer Industri 4.0 har i sin grundtanke en vision om at producere enkeltstyksvarer til samme pris som masseproducerede varer. – Vi er der ikke helt endnu, men Industri 4.0 er ligeså meget en vision. Det er en rejse, vi er på. Det er et meget fluffy begreb, siger Kurt Nielsen, der er centerchef på afdeling for Robotteknologi på Teknologisk Institut. I Industri 4.0 snakker teknologier sammen. De er forbundet. Et tænkt eksempel: Pæren, der hænger i entréen, synger på sidste vers. Den blinker ikke endnu, men det er oppe over. Og det ved lampen. Den sender en besked ud til en leverandør, hvis produktionsanlæg automatisk laver en pære, der sendes hjem i din postkasse. Det eneste, du skal gøre, er at skifte pæren. Resten klarer teknologierne. – Det er én af visionerne for Industri 4.0; at der ikke behøver at have været mennesker involveret i tilegnelsen af varen, siger Kurt Nielsen og påpeger: – Men dér hvor vi er nu, handler det mere om, at teknologierne kan tydeliggøre nogle ting omkring vores produktion. De forskellige maskiner, der står i virksomheden deler data, viden og knowhow.

Foto: Mostphotos

Måske skal vi snart være vidne til endnu en industriel revolution. Forstå hvad Industri 4.0 er, og hvordan din virksomhed kan gøre brug af den.

nogle af dine håndværksmæssige processer, siger han. – Det næste skridt kommer omkring Henry Ford-æraen, hvor man begynder at have samlebånds­ produktion og optimere fabrikkerne. Det tredje skridt er så oppe i 70’erme, hvor man begynder at have EDB-maskiner, og man digitaliserer arbejdsgangene. Nu står vi så over for Industri 4.0, vi er der ikke helt endnu, men ifølge Kurt Nielsen er det en god idé som virksomhed at begynde at forberede sig på den. Tekst: Malthe Sommerand

I 70’erme begyndte man at have EDB-maskiner, og digitaliserede arbejdsgangene.

“Tænder du lyset på fabrikken, eller slukker du det?” Beslutninger bliver i Industri 4.0 ikke

længere truffet på mavefornemmelser, men på baggrund af data og analyse, som er svært at gennemføre manuelt. Men bliver mennesket så overflødig, spørger du måske, og Kurt Nielsen svarer: – Jeg plejer at bruge dette eksempel: Tænder du lyset på fabrikken,

eller slukker du det? Forstået på den måde, at hvis det kun er maskiner, der står og snakker med hinanden, kan du ligeså godt slukke lyset, siger han. – Men hvis maskinerne ses som et redskab, der frigiver en masse medarbejderes tid, som så kan lave de mere kreative ting, så tænder du lyset, siger Kurt Nielsen. Når man snakker Industri 4.0, insinu-

eres det samtidig, at der har været tre forudgående industrier. – Den første industrialisering kommer endeligt med dampmaskinen, og du begynder at mekanisere

FAKTA Den fjerde industrielle revolution eller Industri 4.0 dækker bl.a.: Udvikling inden for digitalisering, robotteknologi, sensorer, Big Data, Internet of Things, autonome køretøjer, 3D-print, bioteknologi, kunstig intelligens, materialevidenskab og energilagring. Kilde: Teknologisk Institut

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

DANSK PROCESSENSORER-TEKNOLOGI I VERDENSKLASSE Nichefokusering, højt kompetenceniveau og teknologisk innovation skaber Baumers evne til at levere processensorer i højeste kvalitet. I Danmark sidder 10 ingeniører og udvikler elektroniske processensorer i verdensklasse. Det gør de i de danske datterselskaber til Schweiziske Baumer Group, der har 2400 medarbejdere ansat i 19 lande. Med de danske medarbejders stærke kompetencer, fokusering på kvalitet og moderne automatiseret robotteknologi skaber Baumer helt unikke sensorer, ofte efter kunderens ønsker. Kunderne findes i hele verden og især i fødevareindustrien, hvor Baumer har sin særlige niche. Én af sensorerne er Baumers niveauswitche – med navnet CleverLevel - der bl.a. kan måle om en tank er fuld eller tom og skelne mellem forskellige medier. CleverLevel’s innovative egenskaber gør den anvendelig i mange forskellige typer applikationer og produktionsanlæg. Anvendelses mulighederne er derfor talrige og det giver kunderne store forretningsfordele. Unikke kvalitetsprodukter udviklet specifikt efter kundernes behov har siden 1946, hvor Baumer A/S blev grundlagt, sikret virksomheden en stærk position på markedet. – Man kan vælge mellem at blive lidt god i alle discipliner, eller blive rigtig god til én. Vi har valgt det sidste, siger Ib Pedersen administrerende direktør hos Baumer. Tekst: Joachim Kattrup ANNONCE

dreje.dk

Tlf. 75368163 - kml@dreje.dk - www.dreje.dk

Krogsgaards maskinværksted ApS

Specialist i små serier


Har du knækket IoT-koden? Internet of Things har længe stået som det digitale fyrtårn, der har potentiale til at forny, forenkle og forbedre vores hverdag. Forretningsmulighederne er uendelige. Alligevel kan mange kommuner og virksomheder endnu ikke fremvise allerede implementerede og værdiskabende IoT-baserede løsninger – fra Smart City til databaserede, intelligente kunderejser. Årsag: Vi fokuserer mere på teknologien end på de problemer, teknologien og IoT skal løse.

70 25 25 50 • www.atea.dk • info@atea.dk

Hos Atea er vi specialister i at udvikle IoT-løsninger. Vi analyserer behovet, den største impact og forankrer IoT-løsningerne i virksomheden, før de rammer slutbrugerne. Nye løsninger kræver, at vi som medarbejdere tænker og arbejder anderledes, og den omstilling tager vi højde for. Lad os knække IoT-koden sammen med dig. Læs mere på atea.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

18 PRODUKTION – ANALYSEDENMARK.DK

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Skalerbare løsninger giver flere adgang til industri 4.0 Industri 4.0 omfavner en lang række underliggende muligheder og løsninger, der alle relaterer sig til digitalisering. Hvad enten der er tale om robotteknologi, Big data, Internet of Things, automatisering eller energieffektivisering – for blot at nævne et par områder under den fjerde industrielle revolution – er det ikke mindre end hele dansk industris konkurrenceevne, der er på spil. Det mener Ruben Kilgast, der er salgsdirektør hos Schneider Electric. – De fleste virksomhedsejere og topchefer ved godt, at den globale konkurrence kræver digitalisering. Men mange tøver måske og er ikke rigtig kommet i gang. Men i de senere år har vi set løsninger og digitale produkter, der både er fleksible og skalerbare. Det betyder bedre muligheder for mange flere virksomheder, siger han. Han peger på, at digitalisering selv med små investeringer kan tilføre både nye forretningsmuligheder og optimering af produktion

Foto: Fotolia

Skalerbarhed og fleksible løsninger skaber helt nye muligheder for alle typer produktionsvirksomheder. Industri 4.0 er ikke længere kun for det helt store globale virksomheder. Også den danske underskov af SMV´er på tværs af brancher kan høste store fordele.

gennem brug af data som katalysator for konkurrenceevnen. Ruben Kilgast mener, at det ikke længere er et spørgsmål om at entrere industri 4.0, men hvordan det skal gøres. – Hos Schneider Electric har vi udviklet en meget bred og fleksibel tilgang til markedet for automatisering og digital transformation, der kan sikre energioptimering og smartere produktionsmetoder. Vi kalder det EcoStruxture og løsningen kan implementeres på tværs af vertikaler og forretningsområder, siger Ruben Kilgast. Danmark er som bekendt et højlønningsland. Det betyder, at

teknologiudvikling og kompetente højtuddannede medarbejdere er hjørnestenen for at få succes. Derfor passer dansk erhvervslivs allerede høje niveau af digitale kompetencer og viden-baserede prodution også umiddelbart godt til konkurrenceparametrene gældende for industri 4.0. – De senere år har vi set flere store danske virksomheder flytte arbejdspladser tilbage til Danmark, fordi digitaliseringen gør det muligt at producere meget billigere og bedre. Tendensen bekræfter, at det nu er muligt at tilbyde digitale løsninger, hvor udbyttet fra automatisering er

meget høj. Det giver nogle helt nye perspektiver, siger Ruben Kilgast. Uanset den digitale modenhed i en virksomhed vil en automatiseringsstrategi skabe helt nye forretningsmuligheder. Det kan betyde helt nye servicekontrakter, hvor performanceafregning indgår eller forbedret energioptimering, der kan mærkes direkte på bundlinjen. – Grundlæggende er det dataopsamling og analyse, der driver automatisering af produktion. Det gælder ikke bare på bestående anlæg eller maskiner, der kan få længere levetid og bedre ydeevne. Det gælder også når næste genera-

tion af udstyr skal designes, fordi virksomhederne kan samle viden op fra den tidligere produktion og analysere sig frem til nye metoder, siger Ruben Kilgast. Under industri 4.0 er klimaspørgsmålet og energieffektivitet også blevet et vigtigt omdrejningspunkt som digitaliseringen kan understøtte. Der er især de helt store globale virksomheder, som driver denne udvikling. Men også her kan mindre danske produktionsvirksomheder med fordel melde sig ind i kampen, mener Ruben Kilgast. – Vi må forvente, at miljø- og klimaspørgsmål kommer til at have stigende betydning for alle produktionsvirksomheder. Vi oplever i hvert tilfælde, at det for mange af vores store globale kunder spiller en meget central rolle som konkurrenceparameter. Men også digitalisering i mindre virksomhed vil åbne mulighed for at kvantificere meget præcist, hvilke miljøforbedringer, der kan dokumenteres og optimeres, siger Ruben Kilgast. Tekst: Joachim Kattrup

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

Kundetilpassede logistikløsninger Louis Poulsen: Skræddersyet logistikløsning løfter produktion til nyt niveau

Dansk Retursystem:

Sønderborg Sygehus:

Unikke transportbure sparer tid og rygsmerter

Specialudviklede vogne giver bedre arbejdsmiljø

Find cases på www.handy.dk eller kontakt os for en snak – så finder vi løsningen, som passer til dig.

Essen 26 | 6000 Kolding | Tel: +45 75 56 70 77


Make your

SAP Implementation our priority

With over 17,500 experts and 40 years of experience, we guide and support our clients in their digital transformation, thanks to rapid innovation cycles with SAP C/4HANA and SAP S/4HANA on SAP Cloud Platform. We are proud of our global platinum partner status. Together with SAP, we help our clients become Intelligent Enterprises. To find out how SAP and Capgemini collaborate to enable digital transformation visit www.capgemini.dk/sap

Lars Bruun Larsen, Head of SAP Denmark at Capgemini


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Dansk Industri

20 PRODUKTION PROFIL – ANALYSEDENMARK.DK

ANNONCE

• • • • • • • • • • • • • • •

Industry 4.0 Business Intelligence IoT ERP & Manufacturing Integration AGV OEE Virtual Factory Cloud MES & MIS BIG Data & Analytics RFID Lean/Six Sigma Automation Agile manufacturing Vision System

DIGITAL DIGITAL DIGITAL OPPORTUNITIES DIGITAL OPPORTUNITIES DIGITAL OPPORTUNITIES OPPORTUNITIES OPPORTUNITIES

• • • • • • • • • •

Cost Efficiency Autonomous decisions Traceability Capacity Optimization Compliance & Validation Productivity increase High Delivery Performance Process Monitorization Quality Improvement Employee satisfaction

BUSINESS BUSINESS BUSINESS BUSINESS ADVANTAGES ADVANTAGES BUSINESS ADVANTAGES ADVANTAGES ADVANTAGES

Contact:Contact: info@angroup.dk Contact: Contact: info@angroup.dk info@angroup.dk info@angroup.dk Contact: / 48 25info@angroup.dk 10 / 4800 /25 48 / 48 www.angroup.dk 10 2525 00 1010 /00 www.angroup.dk /00 /48 www.angroup.dk / 25 www.angroup.dk 10 00 / www.angroup.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEDENMARK.DK – PROFIL PRODUKTION 21

Digitaliseringen vil ramme alle brancher Industrien er på vej ind i en ny digital fase, og de danske virksomheder er nødt til at omstille sig, mener Lars Frelle-Petersen. Vi kender fænomenet som forbrugere: Rigtig mange af de pro-

dukter, vi bruger i hverdagen – lige fra el-pærer og højtalere til varmepumper og ovenlysvinduer – er blevet udstyret med en form for digital intelligens, der gør os i stand til at styre enhederne fra eksempelvis en smartphone-app. Men det er ikke kun produkterne, der i stigende omfang bliver højteknologiske og digitale. Det gælder også selve varefremstillingen og virksomheders måde at arbejde på. Industri-sektoren befinder sig midt i en omstillingsfase, hvor store dele af produktionsapparatet bliver digitaliseret og baseret på intelligent software. Robotter, maskiner og systemer bliver koblet sammen ved hjælp af data og IT-systemer, og de teknologiske værktøjer kan give industrien nye muligheder en mere effektiv produktion – men også udfordringer i forhold til at omstille sig til den ny konkurrencesituation. Udviklingen bliver ligefrem kaldt den fjerde industrielle revolution – eller Industri 4.0.

”Populært sagt siger man, at software vinder over hardware.” Lars Frelle-Petersen, der er digital direktør i Dansk Industri, er

ikke i tvivl om, at en bølge af digitale og software-baserede løsninger vil storme frem i de kommende år. – En lang række teknologier vil grundlæggende ændre den måde, vi producerer varer på. Populært sagt siger man, at software vinder over hardware. I dag handler det ikke kun om

at producere en vindmølle, for det kan alle. Det handler om at putte den rigtige software i vindmøllen, for det er det, der i sidste ende gør, at du har en konkurrencefordel, siger Lars Frelle-Petersen, og tilføjer: – Vi er i begyndelsen af udviklingen. Med andre ord er vi ved at putte motoren i hestevognen, men vi ser konjunkturerne af, hvordan vi kommer til at producere i fremtiden. Flere steder er udviklingen allerede i fuld gang – f.eks. i bilindustrien. Man kan tage Tesla som eksempel, hvor kunderne i dag køber biler direkte fra fabrikken, og hvor næste skridt er selvkørende biler. På længere sigt vil digitaliseringen ramme alle brancher. Hvilken betydning har digitaliseringen for den danske industri?

– Den har en utrolig stor betydning. Eksempelvis kan det have betydning for udflytning af arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at man med en mere automatiseret produktion vil kunne producere en vare lige så effektivt herhjemme som i Kina, fordi man har de rigtige robotter og de rigtige understøttelser. Lars Frelle-Petersen mener desuden, at Industri 4.0-udviklingen vil give virksomhederne mulighed for at producere varer langt mere målrettet i forhold til kundernes behov, så man på den måde kan undgå spild og overproduktion. – Man vil se langt mere individuelle produktioner. Hvor vi historisk set har arbejdet meget med masseproduktion, så vil det i fremtiden kunne betale sig at producere meget små batches af varer, fordi vi har en produktion, der er langt mere omstillings-egnet og styret af software. Han peger også på, at det i fremtiden bliver muligt at producere varer, der er langt mere intelligente. – Et firma som Berendsen, der jo klassisk set er et renseri, er et godt eksempel. De har puttet sensorer i de kitler, som de renser for hospitalspersonale, og på baggrund af de data, de får ind, kan de give bedre informationer om hygiejnestandarden, hvilket kan være med til at mindske sygdomsspredning. Det forøger værdien af produktet og giver en konkurrencefordel.

Hvilke udfordringer medfører Industri 4.0?

– Selvom udviklingen kan gøre produktionen mere effektiv, giver den bestemt også nogle enorme udfordringer – f.eks. i forhold til cybersikkerhed. I det øjeblik, du kobler alting sammen, så er det også en trussel for din virksomhed og det pågældende produkt. Derudover nævner Lars Frelle-Petersen, at de digitale ”firstmovere” kan få en stor konkurrencefordel. – Store virksomheder som f.eks. Amazon, der opsamler enorme mængder data, er i stand til at være konkurrencedygtige i forhold til andre. Det kan godt være en udfordring for små og mellemstore virksomheder at skaffe ressourcer til at følge den teknologiske udvikling. Er der en risiko for, at arbejdskraft vil blive overflødiggjort, når robotter og maskiner i stigende grad tager over?

– Nej, det tror jeg ikke. Vi er et af de mest digitale lande på mange områder, og det har jo ikke ført til arbejdsløshed – tværtimod. Det vigtige er, at vi hele tiden omdanner og uddanner vores arbejdskraft til nye opgaver. Industri 4.0 er også forbundet med livslang læring og evnen til at omstille sig til ny virkelighed. Der ligger en opgave hos både politikere og erhvervsliv i forhold til at uddanne og tiltrække arbejdskraft, siger Lars Frelle-Petersen. 

Tekst: Lars Riis

FAKTA Lars Frelle-Petersen tiltrådte i marts 2018 som digital direktør i Dansk Industri. Før det var han afdelingschef for offentlig innovation i Finansministeriet. Han har tidligere været direktør i Digitaliseringsstyrelsen og Økonomistyrelsen samt kontorchef i Finansministeriet. ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Fra idé til færdigt plastemne ekspertise og mange års erfaring med at rådgive i, hvilket plastmateriale der er det mest fordelagtige i forhold til et produkts funktion og formål. ”Vi har mange års erfaring indenfor plastkonstruktion og materialevalg. Vi har stor teknisk erfaring og er specialister i værktøjs fremstilling samt sprøjtestøbning af alle typer produkter,” fortæller Bo Nyhegn, der er direktør i CC Plast.

Vidste du, at der findes mere end tusinde forskellige plasttyper med forskellige materialeegenskaber? Det betyder, at erfaren og faglig stærk rådgivning er altafgørende, når en plastproduktion iværksættes. Plast er et fleksibelt, genanvendeligt og stærkt materiale, der kan bruges til både helt små og store produkter. CC Plast har

Fra form til produkt Når en kunde kommer med en idé eller konkret 3D-tegning kan CC Plast lave et 3D-print, hvorfra der kan laves nødvendige justeringer inden den endelig plastproduktion sættes i gang. Med udgangspunkt i den endelige 3D file laves en form – eller værktøj – hvorfra produktet kan sprøjtestøbes med den rigtige type plast. ”Vores force er, at vi kan sprøjtestøbe, hvilket er en effektiv metode til at

producere plastprodukter. Sprøjtestøbning af plast har mange fordele, i form af reducering af emnevægt og muligheden for udskiftning af metal med plast. Vi har stor fokus på, at anvende miljørigtige plasttyper samt genbrugsplast hvor det er muligt,” fortæller Bo Nyhegn. Formen laves af specialister i forskellige materialer alt afhængig af produktionens størrelse. Det varme plast sprøjtes ind i værktøjet, og når det smeltede plast er størknet, kan emnet afformes. Herefter kan en ny cyklus starte. Produktionen af et enkelt emne kan tage alt fra nogle få sekunder til flere minutter afhængigt af størrelse, form og plastmateriale. Totalleverandør Som en totalleverandør af plastløsninger kan CC Plast altså gøre 3D-tegninger til et eksakt, fysisk eksemplar og herfra føre produktionen videre ved hjælp af

sprøjtestøbning med forskellige plasttyper. ”Vi har en stor materiale- og produktionserfaring med plast og sprøjtestøbning, og det gør os i stand til at producere det bedst mulige produkt for kunden,” udtaler Bo Nyhegn.

CC Plast kan: ✓ Prototyper ✓ Soft tools ✓ Produktionsværktøjer ✓ Produktion af plastemner

www.ccplast.dk T: +45 48 26 73 09 | E: mail@ccplast.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

22 PRODUKTION – ANALYSEDENMARK.DK

Antallet af ansøgte patenter inden for 3D-metalprint er eksploderet i de seneste fem år. Alene i 2016 blev der i verden ansøgt om 3971 patenter. Det svarer til 12 procent af alle de patenter om 3D-metal-print, der nogensinde er ansøgt om. Det viser en undersøgelse som Teknologisk Institut offentliggjorde tidligere på året. På den baggrund er der grund til at tro, at 3D-metalprint står foran et reelt boom i industrier, hvor fordelene er åbenlyse. Samme undersøgelse peger på, at det i dag kun er tre procent af de danske fremstillingsvirksomheder, som benytter sig af potentialet i af 3D-metalprint. Men undersøgelsen viser også, at 26 procent af 526 danske adspurgte fremstillingsvirksomheder i undersøgelsen vurderer, at 3D-metalprint er en potentiel mulighed for dem. Seniorforsker ved DTU Mekanik, David Bue Pedersen, der i øvrigt er den første Ph.d. inden for 3D print i Danmark, bekræfter at markedsudviklingen stormer frem.

Foto: Mostphotos

3D-metalprint er den næststørste voksende industri i verden og kan udløse kolossale økonomiske fordele og effektiviseringsgevinster. Men det kræver, at virksomhederne forstår teknologien, som i særlige nicher kan ændre hele værdikæden.

– 3D print er den næststørste voksende industri i verden og vi ser nu vækstrater på op til 35 procent, siger David Bue Pedersen, seniorforsker ved DTU Mekanik.

– 3D print er den næststørste voksende industri i verden og vi ser nu vækstrater på op til 35 procent. 3D-metalprint er bestemt ikke længere en hype, men en teknologi som for bestemte industrier kan betyde kolossale økonomiske fordele og effektiviseringsgevinster, siger David Bue Pedersen. Han peger dog også på, at den store hype som 3D print generelt har været udsat for har været med til at opstille urealistiske forventningerne i erhvervslivet til hvad og hvordan teknologien kan udnyttes. Det har medført en vis tilbageholdenhed.

– Jeg har ugentlige samtaler med virksomheder, der vil høre hvordan de kan anvende 3D-metalprint i deres forretning. Ofte har de et lidt forsimplet billede af hvad der kræves. 3D-metalprint skal integreres i værdikæden, fordi det kræver både nyt design, nye produktionsprocesser, efterbehandling og ændrede arbejdsprocesser. Der kommer ikke bare, som mange tror, helt færdige komponenter ud af en 3D metal printer, siger David Bue Pedersen. Han og forskerteamet på DTU Mekanik arbejder på at forbedre metal-printteknologierne. Og de har allerede gjort flere fremskrift.

– Overordnet arbejder vi nu på at fortsætte udviklingen med metal printteknologier, som har en åben infrastruktur. De teknologier der er tilgængelige på markedet, er i høj grad lukkede, proprietære systemer hvilket begrænser valget af materialer og hvorledes maskinerne opereres. Selvom det stadigvæk er i nicher hvor der fremstilles højt specialiserede komponenter, som har ressourcerne til at investere i 3D-metalprint, kan vi med vores nye teknologier i i fremtiden implementere 3D-metalprint på mange flere områder end tidligere, siger David Bue Pedersen. Tekst: Joachim Kattrup

FAKTA 3D-metalprint er en kompleks proceskæde hvori komponenter fremstilles ved at metalpulver svejses sammen til fast materiale. En kube på 1x1x1 centimeter består at mere end 200 meters svejsning. De printede emner skal varmebehandles og efterfølgende fræses på funktionsflader. Det er hele denne proceskæde der forskes i, hos 3D print gruppen på DTU.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Foto: Mostphotos

3D-metalprint fortsætter vækstboom

VASK SÅ DE HÆNDER!

Adspurgt vil 95 procent af brugere sige at de altid vasker og tørrer deres hænder efter et toiletbesøg. I realiteten viser undersøgelser, at 1/3 ingen håndhygejne bruger overhovedet. Den dårlige hygiejne koster årligt danske virksomheder mange penge i sygefraværsdage. Sygefravær stresser andre kollegaer, der får ekstra travlt når der mangler ressourcer til arbejdsopgaverne. Manglende toilethygiejne er en ofte overset kilde til dårligt arbejdsmiljø og kan medføre tab af effektivitet. Den problemstilling har servicevirksomheden Berendsen taget fat i og udviklet et intelligent produkt, der via nudging styrer medarbejderen gennem bedre brug af sæbe, papir og hånddesinfektion. Samtidig opsamles data om adfærden. Den viden kan i kombination med anden data benyttes til kortlægge sygefraværsårsager. – Analyser viser, at virksomheder kan reducere sygefraværet med op til 20 procent, hvis toilethygiejnen forbedres. Hos Kemp & Lauritzen, der har implementeret vores LigthGuide system, er antallet af infektionssygemeldinger faldet med 8 procent, siger Product and Marketing Manager hos Berendsen, Eva Bech Lynggaard. Tekst: Joachim Kattrup ANNONCE


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Få styr på energien Mens de fleste virksomheder har fokus på udvikling, produktion og salg, glemmer mange energiforbruget. Det er dumt, for der er mange penge at hente med energiledelse, siger Jesper Veilstrup fra rådgivningsfirmaet EnergySolution Af: Jakob Rohde-Brøndum Produktionsapparatet brager derudaf i mange virksomheder, men samtidig forsvinder millioner af kroner op i luften eller ned i afløbet. Energiforbruget er nemlig ofte det sidste virksomhederne tænker på, når forretningen skal trimmes og fremtidssikres. ”Virksomhederne burde opprioritere energiledelsen. For dem, der ikke gør noget nu, er for dyre om seks år,” siger afdelingsleder hos rådgivningsfirmaet EnergySolution, Jesper Veilstrup. Som et fullservice rådgivningsfirma med speciale i profitable optimeringsløsninger inden for energi, miljø og produktion oplever EnergySolution ofte, at virksomheder kan hente mange penge på bundlinjen, hvis de går hele virksomhedens energiforbrug efter i sømmene. ”Med energiledelse certificeret efter ISO 50001 får man kontrol og overblik over virksomhedens energiforbrug. Og erfaringer viser, at værktøjet kaster besparelser af sig på 10-15% af det samlede energiforbrug”, siger Jesper Veilstrup.

Energiledelse optimerer indsatsen Mange virksomheder har i flere år øget opmærksomheden på miljøomkostninger, og det kommer derfor ofte bag på mange virksomheder, at der fortsat er store besparelser at hente med energiledelse. Ofte har virksomhederne et miljøledelsessystem, hvor energiforbruget indgår som et centralt element. At der alligevel kan opnås så store besparelser skyldes, at energiledelse er foreneligt med eksisterende miljøledelsesstandarder og kvalitetsstyringsstandarder, og at det samtidigt supplerer disse systemer. ”Energiledelse optimere hele indsatsen, da det kan integreres med andre ledelsessystemer såsom miljø og arbejdsmiljø”, siger Jesper Veilstrup. Detaljerede målinger Energiledelse handler kort og godt om at skabe processer og systemer, som gør virksomheden mere energieffektiv og dermed billigere at drive. ”Med effektiv energiledelse skaber man overblik over energiforbruget og opbyg-

”Virksomhederne burde opprioritere energiledelsen. For dem, der ikke gør noget nu, er for dyre om seks år,” Han påpeger, at energiforbruget burde være et konkurrenceparameter på linje med kvalitet, service eller innovation. ”De fleste mener, at de producerer kvalitet, så prisen er ofte afgørende, og her er energiforbruget et væsentligt redskab til at få lavere driftsomkostninger, siger Jesper Veilstrup.

ger modeller til at håndtere al den data, der kommer fra detaljerede målinger af virksomhedens energiforbrug”, siger Jesper Veilstrup. Ifølge Jesper Veilstrup er energiledelsen mest effektiv, hvis man kigger på energiforbruget i eksempelvis de enkelte produktionshaller, enkelte maskine

troværdig businesscase, så virksomheden kan se, hvad de får ud af energiledelse og så følge op på målingerne med konkrete energispareprojekter og optimering af eksisterende anlæg”, siger Jesper Veilstrup fra EnergySolution, som netop styrer kundens projekter fra idé til realisering og test af den færdigimplementerede løsning. Jesper Veilstrup understreger desuden, at det er vigtigt at bruge uvildige rådgivningsfirmaer, som kan hjælpe med at indføre de nye systemer og processer. ”Ud over at få ledelsen og medarbejderne med på ideen om energiledelse, er det også vigtigt, at få medarbejderne gennem uddannelse og træning, så de er er klædt på til ISO 50001. Og så skal resultaterne hele tiden analyseres og måles, så man løbende kan sætte ind med forbedringer, så virksomheden lever op til kravene.

Afdelingsleder hos rådgivningsfirmaet EnergySolution, Jesper Veilstrup. eller hos enkelte medarbejdere. ”Det handler om at have en systematisk tilgang til energiforbruget. Det skal kortlægges, så man ved, hvor meget man bruger og præcist på hvad. Så kan man bedre identificerer energimål og skabe handlingsplaner for, hvordan virksomheden indfrier ISO 50001-kravene”, siger Jesper Veilstrup fra EnergySolution. Ud over den direkte besparelse på energiforbruget påpeger Jesper Veilstrup også, at effektiv energiledelse giver en mindre CO2-udledning og en grønnere profil. Ingen forbedring uden realisering Optimering og effektivisering er sød musik for de fleste virksomhedsejere, men uden at sætte handling bag energiledelsen, kan alle de flotte ord være helt lige meget. Det er ifølge Jesper Veilstrup derfor helt essentielt, at beslutningen om at indføre energiledelse følges op af handling. ”Der sker ingen forbedringer uden realiseringer, så det handler om at have så mange nøgletal som muligt og lave en

EnergySolution ISO 50001 er en international standard udviklet af International Organization of Standardization (ISO). Standarden kan anvendes i alle organisationer uanset størrelse. ISO 50001 leverer en struktur til at etablere, styre og optimere organisationens energiforbrug. ISO 50001 kan: • Støtte organisationen i at forbedre besparelse, anvendelse og forbrug af energi. • Skabe gennemsigtighed samt en kommunikationsplatform for håndtering af energiressourcer. • Fremme best practice og adfærd indenfor energiledelse. • Supportere organisationens en heder med at evaluere og prioritere implementeringen af nye energibesparende teknologier. • Fremme energiledelsesforbedringer på området for nedbringelse af drivhusgasser. • Gøre det muligt at integrere standarden med andre ledelsessystem er såsom miljø og arbejdsmiljø. www.energysolution.dk Tlf. 70 404 101


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

24 PRODUKTION – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: PR-foto

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Digital overvågning optimerer bygningsdrift Indsamling af data fra et nyudviklet digitalt center giver et komplet overblik over bygningers tekniske adfærd, og det kan skabe optimering, effektivisering og besparelser.

følge med i en bygnings livscyklus, energiforbrug, og drift effektivitet og performance og dermed skabe den bedste drift.

Den Centraleuropæiske teknikentreprenør Caverion har som en del af en

1000 vis af el- og vvs-installationer, og fra det nye driftscenter i Fredericia bliver det muligt at overvåge alle installationer og anlæg. Selve overvågningen sker ved, at samtlige af bygningens rum, installationer og anlæg bliver virtuelt skilt ad og tildelt et individuelt id-nummer, som kan følges via vedligeholdelsessystemet. I kraft af lys og CO2-sensorer, temperaturmålere, bluetooth tællere med videre kan Caverions fagfolk oprette nuancerede journaler på alle de tekniske enheder og bygningsdele. – Vi kan lynhurtigt spore bygningens tekniske adfærd helt ned på mindste niveau, og det gør det muligt for os at opsamle data på reparationer, og dermed viden om,

større digitaliseringsstrategi iværksat et helt nyt overvågningssystem til bygninger, der skal være med til at optimere drift og nedbringe vedligeholdelsesomkostninger. Et nyt remote center i Fredericia skal i første halvdel af 2019 overvåge en del af Caverions store bygningsportefølje. Remote centret fungerer som et centralt center, hvorfra analysepersoner i kombination af overvågningssoftware holder øje med hver enkelt bygning for at udøve den mest optimale drift, fortæller Michael Kirkegaard, der er direktør for Managed Services i Caverion. – Pointen med remote centret er, at fag- og analysepersoner kan

I et stort bygningskompleks er der

hvor der kan være besparelser og ske optimering, forklarer Michael Kierkegaard. Sensorerne, der er med til at give et komplet forbrugsoverblik af en bygning, er langt mindre omkostningsfulde at etablere end de var få år tilbage. – Vi kan nu installere batteridrevne sensorer for en langt mindre investering, og det er med til, at vi kan give et nuanceret og retmæssigt billede af det tekniske forbrug og drift i en bygning. Hvis et rum for eksempel ikke bliver brugt, skal det måske heller ikke varmes op eller rengøres. Eller hvis en ventilation agerer ualmindeligt kan vi skride ind med det samme, forklarer Michael Kierkegaard. Med det nye digitale system kan Caverion give deres kunder et unikt overblik: – Ingen andre kan på samme måde levere en portal til sine kunder, der viser deres bygnings

samlede sundhedstilstand, fortæller Michael Kierkegaard. Investeringen i centret i Fredericia er en del af en større digital strategi, der skal få Caverion med i den fjerde industrielle revolution, Industri 4.0 – Det er den største satsning og enkeltinvestering i digitalisering i Caverion Group nogensinde. Vi har en teknisk funderet faglighed, der er vores basisfundament. Med det nye digitaliseringssystem og remote center bygger vi endnu et lag ovenpå vores viden. Med det lag kan vi give den bedste rådgivning i forhold til drift, fordi vi samler fakta og viden ind, som helt klart og konkret viser, hvordan der kan laves optimeringer og effektiviseringer i hver enkelt bygningsdel, fortæller Michael Kierkegaard. Selve ideen til overvågningssystemet blev skabt af, at Caverion havde brug for et værktøj til at gøre driften

af de mange tusindevis af bygninger så optimal, enkel og effektiv som muligt. – Vi indgik et samarbejde med nogle af vores kunder, for at finde ud af, hvad der gav dem værdi. Vi var i marken og lavede interviews for at blive helt klar på, hvad vi skulle stræbe efter. Her blev det klart, at vi skulle udvikle et system, der kunne danne fundamentet for et bedre strategisk beslutningsgrundlag i forhold til besparelser på driftsomkostninger. Remote centret i Fredericia er allere-

de i gang, og virkningen er tydelig: – Med det nye system kan vi levere endnu bedre drift, og det er med til, at vores langsigtede livscyklus løsninger forstærkes, fortæller Michael Kierkegaard. Tekst: Iben Bjørgulf Antonsen

ANNONCE

Produktionsoptimering Ingen plukfejl Ingen pladsmangel Effektiv supply chain

Tænk hvis du kunne tjekke alle disse af... Bliv inspireret på EffiMat.dk/nu


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEDENMARK.DK – PRODUKTION 25

Emballage er ikke skrald Foto: Frank Motzkus

Udviklingen af ny emballage og nye processer til pakning af fødevarer, bliver en del af løsningen på fremtidens udfordringer, når det gælder ressourcemangel og CO2-udledning. På Teknologisk Institut har Søren Rahbek Østergaard stået i spidsen for Emballagesektionen siden 1983. 1. august i år gav han stafetten videre til en ny generation af ledere. Det giver anledning til en status. Emballagesektionen på Teknologisk

Institut (TI) beskæftiger sig med udviklingen af nye løsninger inden for materialer, processer og kvalitetsstyring. Afdelingens udviklingsstrategi har fokus på to megatrends, bæredygtighed og convenience, som er de bevægelser, som vil definere fremtidens emballage- og fødevare­ industri. Det handler om at skabe løsninger, der sparer på ressourcerne, mindsker madspild, og er tilpasset de udfordringer som flere færdigretter i køledisken medfører. For lederen af TI’s emballageprojekter gennem snart 34 år, Søren Rahbek Østergaard, har udviklingen siden han begyndte at arbejde med emballage og forpakning for over 50 år siden, været ekstrem. – Da jeg startede foregik indkøb i de små specialbutikker, og varer som grøntsager blev taget fra trækasser og pakket i de samme ens brune papirposer. Da supermarkederne kom, begyndte imidlertid udviklingen af detailemballage at tage fart, fortæller han om de sene 1960’ere.

Fra 1. august overlod Søren Rahbek Østergaard (yderst til højre) ledelsen af Teknologisk Instituts Emballagesektion til de tog faglige ledere Cand.techn.al. Karina Kjeldgaard-Nielsen og Ph.d. i fysik Alexander Bardenshtein. Begge med flere års baggrund hos Teknologisk Institut.

“Filosofien er tit, at emballage er skrald.” Søren Rahbek Østergaard overlod

ledelsen af TI’s emballageaktiviteter til Karina Kjeldgaard-Nielsen og Alexander Bardenshtein 1. august i år. Han fortsætter dog sit arbejde i en anden funktion, hvorfra han forudser at kunne opleve, hvordan udviklingen kun kommer til at accelerere endnu mere. Det vidnede det EU-finansierede internationale PicknPack-projekt, som blev afsluttet sidste år i høj grad om. Projektet sammenfattede de behov for fleksibilitet, automation og sikkerhed, som moderne fødevarevirksomheder i dag efterlyser for at kunne optimere deres produktion

og forebygge madspild. PicknPack var og er en modulært opbygget pakkelinje, med moderne printteknologi, nye typer materialer, som kan skifte størrelse, etiketter og visuelt design næsten simultant med pakkeprocessen. – Pakkelinjer i dag er lavet til batches, men vi ville vise, at teknologien findes til at omforme hele logistikken omkring pakning og emballering, som herefter kan afvikles i meget mere fleksible portioner, siger Karina Kjeldgaard og Alexander Bardenshtein tilføjer: – Pakkelinjen kombinerede en lang række sensor- og visionteknologier, til sortering og kvalitetssikring. F.eks. kunne fordærvede tomater automatisk sorteres fra og derved forlænge hele tomatbakkens holdbarhed. Projektet skulle provokere fødevareindustrien, som Karina Kjeld-

gaard-Nielsen formulerer det, og vise hvad man kan med de rigtige visioner. – Som det er i dag er traditionelle pakkelinjer og emballage flaskehalse for innovation, fordi de er tilpasset bestemte dimensioner, men fødevareindustrien investerer med minimum tre års horisont og skifter derfor ikke deres maskin- og produktionsdesign ud fra dag til dag, siger hun. TI’s projekter har altid et kommer­-

cielt sigte, med flere markedsak­tører som deltagere. Også Pickn­ Pack havde kommercielt potentiale, men det vigtigste var at kunne vise vejen, og at vise at det kan lade sig gøre. Som Søren Rahbek Østergaard understreger så investerer virksomheder kun i materialiseret innova­tion. Derfor bliver en del af strategien for fremtiden da også at

bygge en linje til flere ”pilotfremstillinger”. – Vi skal have faciliteterne til at afprøve tingene og vise, hvordan de bliver i virkelighedens produktion. Vi tænker hele værdikæden med i vores projekter og skal kunne arbejde med hvilket som helst led, fortæller Karina Kjeldgaard-Nielsen og tilføjer polemisk: – Filosofien ude i industrien er tit, at emballage er skrald. Vi vil vise, at det kan tilføje værdi. Nye demonstrationsanlæg bliver et af tre fokuspunkter for TI’s fremtidige strategi. De to andre bliver udviklingen af nye materialer og udviklingen af bedre mikrobølgeovnsemballage, hvor Alexander Bardenshtein bliver en ledende skikkelse. TI har allerede profileret sig i et samarbejde med Carlsberg omkring flasker fremstillet af fibermateriale. Men også udviklingen af intelligent emballage med friskhedsindikatorer eller antimikrobielle funktioner kommer på programmet. Perspektiverne handler her om mindre madspild, bedre kvalitet og færre konserveringsmidler. – Når det gælder emballage til mikrobølgeovn er målet at løfte kvaliteten generelt, fordi mikrobølgeovnen kommer til at spille en vigtigere rolle i fremtidens husholdning. Flere ældre og flere singles efterspørger færdigretter, og ud fra et energisynspunkt giver det også god mening, afslutter Karina Kjeldgaard-Nielsen. Tekst: Frank Motzkus ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

INNOVATIVE TEKNOLOGIER TIL OPTIMAL PRODUKTION Med nye, innovative teknologier er det muligt at udvikle og fremstille specialmaskiner og hjælpeudstyr til produktionsvirksomheder på en helt ny og kvalitetssikker måde. Virtual Reality Teknologien virtual reality (VR) har efterhånden gjort sit indtog i Danmark. Med en VR-brille kan man træde ind i en virtuel verden med en virkelighedstro oplevelse. Skærmen i VR-brillen viser 3D-effekt og dybde, så de menneskelige bevægelser følger det univers som VR-brillen viser. For at få indsigt i brugeroplevelsen på et tidligt tidspunkt i udviklingsforløbet, anvender Tech Invent for eksempel VR til at lave konstruktionsgranskning og risikovurdering. VR giver mulighed for at gennemgå designløsninger som sikrer, at vigtige detaljer er til stede. Token En anden måde at inddrage innovativ teknologi i udviklingen og fremstillingen af specialmaskiner og udstyr er ved brug af en såkaldt token.

En token er et elektronisk mini-device, som Tech Invent har udviklet, der løbende igennem produktionslinjen kan opsamle data om rystelser, acceleration, bevægelser, temperaturer og lignende. Med de data er det muligt at optimere og forbedre produktionsudstyret allerede på prototypestadiet, så det endelige produkt præsterer korrekt. – Hos Tech Invent prøver vi altid at tænke på hvorledes, vi kan tilføre projekter ekstra værdi, det er én af grundelementerne i vores kultur. Vi ønsker at bidrage til et langvarigt og sundt arbejdsmiljø ved at motivere medarbejdere, kunder og leverandører til at gøre arbejdsprocesserne, for eksempel gennem brug af innovative teknologier, til en god oplevelse, udtaler Søren Noe Christiansen, der er ejer og salgs- og marketingschef i Tech Invent.

Strain Gauge måling Tech Invent sikrer kunderne bedre beregningsresultater ved, som supplement til simuleringer, at kunne måle direkte på bærende komponenter, indsamle disse data og analysere på dem inden der bygges en computermodel af konstruktionen. Resultatet er materialebesparelser, smarte og optimerede løsninger.

partner in engineering


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

26 PRODUKTION – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: PR-foto

Høj hygiejne er afgørende for fødevareindustrien. Et netop afsluttet projekt på Teknologisk Institut har nytænkt produktionshygiejne. Der stilles høje krav til hygiejne i fødevareindustrien. Hver dag lukkes produktioner ned, der skylles af, sæbes ind, skylles af igen, desinficeres, og til sidst skylles der igen med rent vand. Derefter efterlades rummet til tørring og afkøling indtil næste morgen, hvor alting bliver kontrolleret, inden produktionen går i gang igen. Det er i store træk fremgangsmåden på mange produktionssteder. Og det er der gode grunde til. Ingen har råd til at slække på niveauet. Bakterier skal fjernes, så fødevarerne har en høj kvalitet og holdbarhed og ikke gør forbrugerne syge.

åbent mange flere timer hver eneste dag og dermed øge sin produktion betragteligt. – Men vi mangler stadig den der dims, siger Anette Granly Koch. – Vi mangler den der geniale ting, der kan rengøre enkelte del­ elementer, uden at hele produktionen skal stoppe. Den må nogen meget gerne opfinde. En klud er bare ikke effektiv nok. Tekst: Aksel B. Jensen og Caspar Haarløv

“Du skal gøre rent efter behov. Hvor er de kritiske punkter i din produktionslinje?” Men er det den ideelle måde at gøre rent på? Det har et netop afsluttet projekt på Danish Meat Research Institute (DMRI) på Teknologisk Institut undersøgt. Her har man arbejdet med at nytænke og effektivisere den daglige traditionelle rengøring på slagterier og kødforædlingsvirksomheder, så man både opnår økonomiske besparelser til gavn for konkurrenceevnen og reducerer forbruget af vand, energi og kemikalier. – Når vi kigger på at effektivisere rengøringsprocesserne, så er det klart, at udgangspunktet er, at vi skal beskytte forbrugeren. Også i forhold til råvarer, der senere skal varmebehandles. Der må ikke komme noget med, der kan krydskontaminere andre madvarer. Vi må ikke forringe fødevaresikkerheden på nogen måde, fortæller Anette Granly Koch, som har været projektleder på projektet ”Renpåny”.

FAKTA

Anette Granly Koch er projektleder på det netop gennemførte projekt ”Renpåny”.

Løsningen er ifølge projektlederen at

lave risikobaseret rengøring. Det er ikke nødvendigt at gøre et iskoldt pakkecenter rent lige så ofte som en slagtehal, hvor man arbejder med opskårne grisekroppe, der er 30-37 grader varme. Den indstilling skal man overføre til detaljen. En effektiv rengøring skal være opmærksom på, hvor problemerne opstår på produktionslinjen. Hvor sætter

snavset sig og ikke mindst: Hvor koldt er der? – Man skal være spids på, hvor man har sine risikosteder, siger Anette Granly Koch og beretter om et forsøg med kogte produkter, hvor man analyserede sig frem til, at ét enkelt element i produktionskæden skulle gøres rent ofte – resten kunne ordnes sjældnere. Det betød, at produktionsstedet kunne holde

Foto: PR-foto

Hygiejne i produktionen nytænkes

INDUSTRI 4.0 ER HELT AFGØRENDE

Store besparelser Teknologisk Institut har med projektet ”Renpåy” siden 2014 arbejdet for en nytænkning af rengøring i fødevareindustrien. Den daglige rengøring er en økonomisk omkostning i millionklassen, og den påvirker miljøet. Der er potentielt store besparelser at hente ved at effektivisere rengøringen. FØDEVARESIKKERHED – ET GLOBALT KONKURRENCE­ PARAMETER Fødevareproduktionen bliver mere og mere global, med komplicerede forsyningskæder og outsourcing til følge. Fødevaresikkerheden kommer under pres hvis ikke globale standarder implementeres bredt. På det område har danske virksomheder et forspring. Læs hele artiklen på analyseindustri.dk

Integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion – altså Industri 4.0 – er i fuld gang hos stålleverandøren Ib Andresen Industri. Det strategiske mål med Industri 4.0 er at gøre deres kunder stærkere og mere konkurrencedygtige. – Derfor stræber vi efter at gøre vores arbejde bedre i dag end i går, og her er et fleksibelt og effektivt produktionssetup helt afgørende, siger CEO, Bjørn Thorsen. Eksempler på Industri 4.0 er der flere af i virksomheden, bl.a. at det datagrundlag, som virksomheden nu kan bruge til at træffe beslutninger på baggrund af, nu kommer fra maskinerne selv. Over tid forventer de med den data, som maskinerne giver dem, at komme maskinstop i forkøbet, hvilket øger kapaciteten. – Et eksempel kan være, at maskinen fortæller, at den snart løber tør for materiale, et andet kan være, at maskinen selv beder om udskiftning af en slidt komponent. Ligesom vi kender det fra vores biler i dag, forklarer Technology Manager, Lars H. Pedersen. Martin Helle, også Technology Manager hos Ib Andresen Industri, supplerer med, at det ikke længere skal være følelser, mavefornemmelser og gætværk som virksomhedens handlinger kommer af, for det sker typisk for sent, når maskinlinjen er stoppet af den ene eller anden årsag. – Nu er det data direkte fra maskinen. Det betyder jo ganske rigtigt, som Lars nævner, at vi kan handle på forkant, siger Martin Helle. Med investeringerne i Industri 4.0 er der også afsat penge til uddannelse af medarbejderne, lover direktøren: – Hvis vi skal udnytte det fulde potentiale i Industri 4.0, skal vores medarbejdere have et kompetenceløft, så de bliver klædt på til en hverdag, der er mere digitaliseret, siger Bjørn Thorsen. Tekst: Malthe Sommerand ANNONCE

✓ ✓ ✓ ✓ ✓

3D print service Prototyper Funktionsmodeller 3D konstruktion FDM & SLA print

connect3d.dk | info@connect3d.dk | 60 14 86 51


VeriSens® vision sensor holder øje med kvaliteten.

Find fejlen! VeriSens® vision sensor holder øje med kvaliteten.

Ønsker du at effektivisere din kvalitetskontrol? Så er VeriSens® vision din ideelle samarbejdspartner: billedbaseret skanning, ekstrem pålidelig detektering og intuitiv implementering.

Ønsker du at effektivisere din kvalitetskontrol? Så er VeriSens® vision din ideelle samarbejdspartner: billedbaseret skanning, ekstrem pålidelig detektering og intuitiv implementering. Find mere på: www.baumer.com/verisens

VT-33_VeriSens_Quality-control_BADK_266x365_181120.indd 1

20.11.18 11:00

Find mere på: www.baumer.com/verisens ANNONCE

VT-33_VeriSens_Quality-control_BADK_266x365_181120.indd 1

20.11.18 11:00

Ønsker du at effektivisere din kvalitetskontrol? Så er VeriSens® vision din ideelle samarbejdspartner: billedbaseret skanning, ekstrem pålidelig detektering og intuitiv implementering. Find mere på: www.baumer.com/verisens Specialfremstillede dør- og portløsninger VT-33_VeriSens_Quality-control_BADK_266x365_181120.indd Vi fremstiller kundespecifikke 1

døre og porte i rustfrit stål efter alle gældende krav og normer. Med stærke kompetencer udvikler og producerer vi kvalitetsløsninger indenfor køle-, fryse- og branddøre.

NYHED!

OPTIMAL PLADSUDNYTTELSE DAN-doors introducerer nye vertikale rulleporte med henholdsvis 80 og 160mm isoleret dug. Portene kører med en hastighed på 1,6m/s og tillader optimal udnyttelse af pallepladser ved siden af samt over porten. Løsningerne sikrer en effektiv logistik ind og ud af frostrummene. Endvidere er de med til at sikre et lavere energiforbrug i forbindelse med driften.

DAN-doors a-s · Industrivej 19 · DK-8660 Skanderborg Tel. +45 87 93 87 00 · dd@dan-doors.dk · www.dan-doors.dk

20.11.18 11:00


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

28 PRODUKTION – ANALYSEDENMARK.DK

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Mostphotos

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Produktionsbuffer øger effektivitet Produktionsfejl, pladsmangel og plukfejl er nogle de benspænd der er i et moderne produktionsmiljø, hvor manuelt arbejde stadig dominerer. Men hvordan kommer man disse ting til livs, i en verden, hvor produktionen skal standardiseres og kunderne har individuelle og specifikke behov? Hos Effimat Storage Technology A/S, har man fundet løsningen. Her har de nemlig udviklet en ny maskine, EffiMat®, der udrydder disse problemer og samtidig gør det på rekordtid. Effimat Storage Technology A/S opdagede nemlig, at nøglen til at højne effektiviteten, lå i en såkaldt ”produktionsbuffer”. Det viser sig nemlig, at størstedelen af produktionsvirksomheder, ifølge Effimat Storage Technology A/S, bruger i omegnen af 40% af deres arbejdskraft på manuelle processer og intern logistik af delkomponenterne.

– Udfordringen for virksomhederne ligger i at delkomponenterne lagres et andet sted end ved produktionen. Der er derfor meget spildtid når komponenterne skal transporteres fra a til b og klargøres til produktion, siger Palle Maschorek, der er ansvarlig for salg og marketing for Effimat Storage Technology A/S. Det betyder, at meget af den tid der før blev brugt på intern logistik, i stedet kan blive til produktionstid. Plukfejlene især har været en af årsagerne til tidsspild, men den nye EffiMat® fjerner 100 procent af de plukfejl der finder sted. Det betyder at virksomheden får et større output. Derfor har de udviklet en maskine, der ikke kun lagrer komponenterne, men også leverer dem præcis når de skal bruges via et styringsprogram. – Den leverer præcis det man skal bruge på et givent tidspunkt i et flow, og eliminerer plukfejlene i

den manuelle proces, fortæller Palle Maschorek. – Derudover reducerer den en mængde manuelle handlinger og er pladsbesparende. Mange virksomheder i hele verden

har allerede gjort EffiMat® til en fast del af deres arbejde. Med robotter i blandt andet elektronikbranchen, bilindustrien og E-handels industrien, har EffiMat® vist at deres produkt kan være en værdiskabende faktor hos produktions- og distributionsvirksomheder. Selv de små komponenter i fjernbetjeninger bliver hos flere udenlandske virksomheder sorteret af den nye robot fra Effimat Storage Technology A/S. – Markedet er blevet mere uforudsigeligt og mange produktionsvirksomheder oplever et behov for at øge fleksibiliteten i deres produktion, siger Palle Maschorek og tilføjer:

– Vi er lige nu involveret i et projekt med en tysk bilproducent, der forventer at skulle omstille deres produktion op til flere gange om året. Herunder rent fysisk skal de kunne ændre layout i deres fabrikker flere gange årligt. Derfor har det også være vigtigt, at Effimat® ikke kun skal skrue op for effektiviteten, men også være i stand til at tage hensyn til kundens behov for fleksibilitet.

omdannelse fra manuelt til automatisk arbejde, har givet pote. Foruden mindre spildplads, så har det også vist sig at plukkenøjagtigheden, ligesom hos Effimat Storage Technology A/S også er steget gevaldigt. Tilbage hos Effimat, slutter Palle Maschorek af med at opsummere. – Essensen af det vi gør, er at øge vores kunders konkurrenceevne, så deres produktion kan foregå så effektivt som muligt. Tekst: Camilla Korntved

En anden virksomhed der også be-

skæftiger sig med automatiserede løsninger til industrien, er Dematic. De beskæftiger sig dog primært med dagligvarer branchen og detailog internet handel. Finn Biller, forretningsudviklings manager for Dematic fortæller at “graden af automatisering er kraftigt stigende, og det har øget produktiviteten ganske voldsomt.” Altså, oplever man også her at en effektivisering og en

FAKTA Effimat Storage Technology A/S blev stiftet i 2011 og holder til i Odense. De har i dag udvidet til hele verden, blandt andet Asien, Tyskland og USA. Effimat tilbyder også andre produkter til lagerhåndtering. Heriblandt er produkter til lagerhåndtering og en software der passer til alle produkterne. ANNONCE

Brug tiden på det, DU er bedst til Azets er Nordens førende inden for regnskab, løn og HR. Vi løser dine behov enkelt og effektivt. 5 lande | 3.000+ specialister inden for regnskab, løn og HR | 20.000+ kunder

REGNSKAB | LØN | HR | RÅDGIVNING | TEKNOLOGI | BEMANDING


SKANDINAVIENS STØRSTE PRODUCENT

af Heavy Duty bølgepap løsninger

FARUSA EMBALLAGE ER EKSPERTER PÅ: - Transport- & eksportemballage til alle typer af varer indenfor jern- og elektronikindustrien. - Fødevareremballage i bulk á 1000 kilo – stablingsbar VI TILBYDER: - Transportemballager, også til flergangsbrug - Vejrbestandige emballager til eksport – også godkendt for oversøisk transport - Udskiftning af krydsfiner emballager og pallerammer - Miljøvenlige løsninger - Produktion nær dig FARUSA emballage

producerer i Danmark, men vi leverer i hele Skandinavien

FARUSA emballage a/s Bygmarken 14, 3520 Farum Mail: emballage@farusa.dk Tlf.: 4434 0999 www.farusa.dk

Grundlagt i 1923


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

30 FOOD & BEVERAGE LEDER – ANALYSEDENMARK.DK

International uro udfordrer fødevarebranchen Internationale usikkerheder sætter et

stort præg på dagligdagen i mange fødevarevirksomheder. Et tweet fra Trump, en melding fra May eller noget helt tredje på den internationale scene, kan ændre de vilkår, som fødevarevirksomhederne opererer under med kort varsel. De internationale usikkerheder om de handelsmæssige rammer er steget markant med Trumps indtræden i Det Hvide Hus. Senest er handelskonflikten med Kina optrappet markant, og det har ingen gavnlig effekt for den internationale handel, som Danmark og danske fødevarevirksomheder er så afhængige af. Øget protektionisme bremser global

handel og dermed vækstmulighederne for fødevarevirksomhederne. Den anden store event, der pres-

ser den danske fødevarebranche er Storbritanniens udtræden af EU – Brexit. Storbritannien - den tredjestørste importør af danske føde- og drikkevarer - forlader EU den 29. marts 2019, og de seneste Brexit-forhandlinger har ikke gjort os klogere på, hvad der venter os på den anden side. Fem måneder forinden ved vi stadig ikke, hvad det kommer til at betyde for den 11 milliarder kroners eksport af fødevarer, vi årligt sender til Storbritannien.

Men eksporten er ikke det eneste, der rammes af Brexit – hårdt eller blødt. Det indre marked i EU har faktisk udviklet sig til at blive et – ja, indre marked. Produktionen er integreret i værdikæder i EU-landende, og de kæder, hvor britiske producenter og leverandører indgår i, bliver udfordret af Brexit. Et hårdt Brexit vil få store konsekvenser for disse værdikæder, som skal tage hånd om bøvl, papirarbejde og måske endog høje toldsatser. Det må tiden vise. Uden udsigt til en afklaring på Brexit på den korte bane, så efterlades fødevarevirksomhederne med usikkerheder om, hvilket administrativt kaos, man

kigger frem mod. Det skaber tvivl, forsinke leverancer og i værste fald føre til tomme hylder i supermarkedet, hvis vi ikke forbereder os godt nok på det forestående Brexit. Forhåbningerne i branchen er fortsat, at parterne finder en aftale, hvor Storbritannien kan importere varer fra EU uden told. Alligevel kan vi ultimo oktober stadig stille os selv spørgsmålet ”hvad nu hvis?” efter endnu et topmøde i Bruxelles uden en aftale. Der er nok at bekymre sig om, når vi ser på udviklingen på den internationale scene lige nu. Med et stort engagement og store investeringer i

udlandet, så udfordres fødevareindustrien naturligvis af de uroligheder, der lige nu præger international politik. Lad os dog ikke glemme, at fødevareproduktion og eksport heraf er en dansk styrkeposition. Det har det været historisk, og det vil det også være i fremtiden. Blandt andet gennem virksomhedernes evner til at åbne nye døre, eksempelvis i Kina og Japan, når andre lukkes. Leif Nielsen, branchedirektør i Dansk Industri

ANNONCE

Procesautomation – når renhed og nøjagtighed er af vital betydning Vi kombinerer rådgivning med produkt-, proces- og systemviden og skaber optimale løsninger, der opfylder krav og standarder i fødevareapplikationer.

WE MAKE IDEAS FLOW Ring på 44 50 75 00 eller besøg www.burkert.dk


www.elektror.dk Ventilatorer op til 1.000.000 m3/h og 100.000 Pa fremstillet i aluminium, stål og rustfrit stål som standard. ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Timianhaven skal bane vejen for endnu flere træhuse

Arkitektfirmaet Vandkunsten har tegnet Timianhaven, som nu, tæt ved projektets afslutning, er nomineret til to bæredygtighedspriser. Dominia er ingeniør på projektet og Domea Solrød er bygherre.

Adserballe & Knudsens byggeri af 44 almene boliger i Havdrup på Sjælland er et godt eksempel på, hvordan bæredygtighed kan gå hånd-i-hånd med kvalitet og godt indeklima. I den lille by Havdrup, der ligger mellem Roskilde og Køge, bliver der slået et stort slag for bæredygtigheden. Netop nu er Adserballe & Knudsen ved at opføre Timianhaven, der er et alment boligbyggeri med 44 familieboliger, som alle opføres i det klimavenlige materiale træ. Modsat mange steder i udlandet bygges der ikke ret meget i træ herhjemme, og det er en skam, mener man i Adserballe & Knudsen, der i 2017 har sat gang i flere byggeprojekter i træ – bl.a. Timianhaven. – At bygge i træ rummer store fordele, når det kommer til miljøbelastning, indeklima og konstruktionstid. Træ er det eneste byggemateriale, der regenerer sig selv. Samtidig fungerer træ som CO2-lager og er enkelt at genanvende, og så har det en positiv effekt på indeklimaet, når afgasning fra beton erstattes af træets behagelige duft, fortæller Jakob Kock, der er udviklingschef hos Adserballe & Knudsen.

Godt alternativ Bæredygtigheden er selvfølgelig en vigtig faktor for Adserballe & Knudsen, men for at træ kan konkurrere med andre byggematerialer, må det hverken forlænge byggeprocessen eller have konsekvenser for kvaliteten af byggeriet. Ved at introducere CLT, der står for Cross-Laminated Timber, altså krydslamineret træ, i byggeriet har Adserballe & Knudsen formået at skabe et materiale og en byggeteknik, der ud over at være bæredygtig også giver boliger i høj kvalitet, som er smukke at se på og behagelige at bo i. Derfor håber Adserballe & Knudsen, at Timianhaven kan være med til at udbrede brugen af træ til andre byggerier. – Herhjemme har vi brug for eksempelprojekter. Ansvarsfordelingen mellem bygherre, rådgivere, entreprenør og underentreprenører er ofte en stor hæmsko for introduktionen af nye tiltag, så derfor er det afgørende, at der igangsættes eksempelprojekter, der kan demonstrere realisérbarheden, siger Adserballe & Knudsens adm. direktør, Morten L. Hansen.

ANNONCE

Europas største netværk for fødevarelogistik inden for alle temperaturzoner

Mere end 500 millioner mennesker i Europa skal hver dag forsynes med friske fødevarer. Det bidrager vi til. For os betyder logistikkompetencer: løsninger for alle sendingsstørrelser og inden for alle temperaturområder, kvalitetssikring gennem egen flåde og moderne IT-systemer – i mere end 130 egne afdelinger i 16 lande. Gennem engagerede medarbejdere og en passion for fødevarer forener vi fødevareverdenen. Vil du vide mere, så find os på www.nageldanmark.dk . Tlf.: +45 7430 7430


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

STØRSTE LEVERANDØR AF AUTOMATION

FØDEVARER KRÆVER VINTERKLIMA

ERGONOMISK INDRETNING VINDER FREM

NÅR en lille kagevirksomhed pludselig vokser sig stor, fordi dens brownie slår benene væk under kunderne, hvad skal den så gøre? Sikre, at alle deres brownies smager akkurat lige godt. Til dét kræves industriel automation. – Vi hjælper fødevareproducenter med at opnå større effektivitet, vedligeholde produktkvalitet og sikre konsistens, fortæller Poul Kristensen, Sales Manager Nordic Region for Rockwell Automation, som er en af verdens største leverandører af dedikeret industriel automation. Den amerikanskejede virksomhed sælger løsninger til alle industrier lige fra cement til life science og fødevarer. – Virksomhederne kommer til os, hvis de har brug for at forbedre deres produktivitet, mindske deres spild, sætte et mindre CO2-aftryk og i det hele taget forbedre deres produktionsapparat, forklarer Poul Kristensen.

MENS varme sommerdage er godt for de

PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER skal

ROCKWELL Automation har ca. 22.000 medarbejdere i mere end 80 lande og leverer en blanding af hardware, software, sikkerhed og service, der optimerer en produktion og gør den fleksibel. – Vi gør en dyd ud af at forbinde din produktion og dermed udnytte de smarte maskiner, uanset om du vil øge produktion, kvalitet eller energiprofil, siger Poul Kristensen.

fleste, er det ofte dårligt nyt for fødevareproducenter. – Alle fødevareproducenter kender til problemer, som et fugtigt dansk sommerklima giver. Nogle må endda lukke produktionen ned i visse perioder, siger Marketing Manager Kirsten Tolstrup fra Munters, leverandør af klimaløsninger. Når varm fugtig luft møder kolde overflader, skabes der kondens, som i produktionslokaler skaber grobund for mug og skimmel. – Er der kondens eller is på og i maskinerne, kræver det rengøring og forårsager dermed uønskede produktionsafbrydelser. Men det løser vi med stram fugtstyring, siger Kirsten Tolstrup. Munters leverer klimastyringsanlæg i mere end 30 lande og har gjort det i over 60 år. – Vores klimastyring gør, at produktionen foregår i fuldt kontrolleret og stabilt ”vinterklima” året rundt, så produktionen kan køre på fuld kraft, forklarer Kirsten Tolstrup.

MUNTERS’ løsninger anvendes også ved

oplagring af fødevarer, hvor kondens, is, og rim giver anledning til opblødning af emballage, problemer med stregkodeaflæsning og glatte, farlige gulve. – Et godt styret lagerklima øger arbejdssikkerheden og sikrer produktkvaliteten, tilføjer Kirsten Tolstrup.

i stigende grad være sikre og minimere slid hos medarbejderne. En dansk lagerinventarvirksomhed har læsningerne. – Vores fokusområder er løfteteknologi og indretning af arbejdspladser, så de bliver effektive og ergonomisk sikre for medarbejderne. Derfor har vi valgt at tage fysioterapeuter med ind som rådgivere, siger Lars Høyer Holmberg, der er direktør for Bleva.

BLEVA leverer indretning til bl.a. føde-

varevirksomheder. Alt fra pallereoler til rullevogne og opbevaringskasser. Fællesnævneren er sikkerhed og ergonomi. – Arbejdsmiljø er et stigende konkurrenceparameter. Indretter du et godt arbejdsmiljø, undgår du nedslidning og sygemeldinger. Derfor kommer ergonomisk indrettede arbejdspladser og ergonomisk løfteudstyr i stigende grad i fokus, siger Lars Høyer Holmberg.

BLEVA løser både enkeltstående indret-

ningsopgaver og rådgiver om indretningen af hele produktionsrum. Fysioterapeuter kan tage med ud på såvel store som små opgaver hos kunderne. – I samarbejdet med fysioterapeuter tænker vi ud af boksen og leverer den bedst mulige løsning, siger Blevas direktør.

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

32 FOOD & BEVERAGE – ANALYSEDENMARK.DK

HØJ OPPETID ER AFGØRENDE HVIS marcipanrullerne skal ligge i bu-

tikkerne hele december, kræver det at maskinerne, der pakker dem, kører døgnet rundt. En høj ”oppetid” er afgørende for, at varer når ud i det rette flow. – Presset fra dagligvarehandlen er ekstremt højt. Hvis ikke producenten kan levere sin leverpostej eller marcipan til tiden, risikerer de at miste aftalen med butikken. Derfor er det en stor fordel for industrien, hvis maskinerne aldrig holder stille, siger teknisk direktør Claus Petersen fra Fuji Packaging, der sælger pakkemaskiner til levnedsmiddelindustrien.

FUJI Packagings maskiner er produceret i Japan og importeres til Sønderborg, hvor de tilrettes til danske, tyske og østrigske fødevareproducenter. – Den danske afdeling laver specialløsninger til vores marked, fortæller Claus Petersen. Fuji Packaging skiller sig ud, fordi pakkemaskinerne er relativt korte og derfor pladsbesparende, men også fordi det danske lager har alle reservedele til de japanske maskiner. – Vores servicefolk kan køre ud og hjælpe kunderne med det samme, så maskinerne kan køre non stop, siger Claus Petersen.

Tekst: Line Felholt ANNONCE

Sæt fødevaresikkerhed først – bliv ISO 22000 og FSSC 22000 certificeret af FORCE Certification

forcecertification.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

Foto: Andre Zelck

Foto: Frank Aussieker

Foto: PR-foto

ANALYSEDENMARK.DK – FOOD & BEVERAGE 33

APP HJÆLPER FØDEVAREVIRKSOMHEDER

LASER-SVEJSNING ØGER HYGIEJNEN

KOORDINERER FLOW AF VARER

ALT STYRES MED FÅ KABLER

HYGIEJNE og egenkontrol er centralt for fødevarevirksomheder. Ny app kaldet ”SafeOps” hjælper til at holde styr på det hele. – Med vores nye app kan fødevarevirksomheder nemt og smart kvalitetsstyre deres virksomhed. Vi tilbyder et innovativt, digitalt værktøj, som samler hele ens egenkontrol, fortæller Lone Hansen, business developer for Bureau Veritas i de nordiske lande.

HYGIEJNE er andet end spulbare vægge og gulve. Hvordan rengører en fødevareproducent f.eks. en ventilator? Det har virksomheden Elektror et unikt bud på. – Mange ventilatorer er håndsvejset, men håndsvejsning kan være svær at styre. Overfladen kan blive ujævn, så snavs og bakterier er svære at få væk. Vi lasersvejser husene til vores impeller med robot. Det gør svejsningen helt præcis og jævn, så rengøringen bliver optimal, fortæller Brian Christensen, chef for Elektror i Danmark.

FØDEVAREPRODUCENTER og importører forsøger at begrænse antallet af transportører. Det er her, at Nagel Danmark kommer ind i billedet med et fintmasket net af distributionscentre i hele Europa. – For fødevareindustrien har det stor værdi, at de ikke har 25 leverandører på én dag. Vi sørger for, at leverandørerne kommer til vores lager og så kører vi varerne ud i et flow, der er afstemt med produktionsenheden. Vi kan sågar levere direkte ind på hylderne i butikkerne, forklarer Nuno Furtado, salgschef i Nagel Group, der er en af Europas største temperaturregulerede transportører.

NÅR en sodavandsproducent skal skifte fra cola til appelsinvand, lukker nogle ventiler, mens andre åbner. Hvis en kasse med salater ikke skal ramle ind i kassen foran, skal en sensor stoppe rullebåndet. Begge dele kræver som regel, at ventiler, følere og motorer er forbundet med et hav kabler. – Det kan blive et meget stort rod med alle de kabler og øge risikoen for fejlinstallationer og tidspild. Der har vi lavet system baseret på et tolederkabel, fortæller Jan Efland, dansk direktør for Bihl+Wiedemann Nordic.

BUREAU Veritas, der har eksisteret siden

1828, har afdelinger i hele verden og beskæftiger sig med certificering, inspektion og rådgivning på fødevareområdet. Når en supermarkedskæde ønsker en ny private label-vare, kan Bureau Veritas være med til at sikre, at varen overholder alle standarder som FSSC 22000, BRC eller IFS. – Vi har kontorer i hele verden. Vi kender de lokale forhold og kan sikre, at kunden får den bedste kontrol af produktionsforholdene både fødevaresikkerhedsmæssigt og etisk, forklarer Lone Hansen. Bureau Veritas hjælper også fødevarevirksomheder med deres hjemlige egenkontrol. – SafeOps holder både styr på temperaturer, rengøring ved hjælp af billeder og læser stregkoder, når varer ankommer. Det hele foregår på tablets, så butikken til hver en tid kan hive dashboards frem og få overblik over, hvordan det går, fortæller Lone Hansen.

ELEKTROR har fremstillet ventilatorer siden 1923 og er i dag til stede i 45 lande. Ventilatorerne bliver fremstillet i Tyskland samt Polen, og sælges både enkeltvis samt som komplette luftsystemer til bl.a. fødevareindustrien. Ventilatorerne kan konstrueres, så ventilatorhjulet kan svinges ud af huset på en køreskinne. – Dette letter rengøringen af ventilatorhjulet samt hus og mindsker risikoen for efterfølgende ubalance i hjulet og implicitte følger. Derfor er vores løsninger unikke, forklarer Brian Christensen. Elektror har også specialiseret sig i coating. – Levnedsmiddelproduktion kan give meget slidtage og korrosion på maskiner. Derfor tilbyder vi bl.a. hardcoating til vores ventilatorer, hvilket kan mangedoble levetiden, forklarer Brian Christensen.

DEN tyskejede koncern har fokus på

value adding. Derfor tilbyder Nagel Group også at ompakke, emballere og displaye varer for deres kunder. – Vi sørger ikke bare for at transportere varen, men også for, at den kan gå direkte ind i salget i butikken, fortæller Nuno Furtado. Med op mod 12.000 dedikerede medarbejdere i Europa har Nagel Group et fuldt dækkende distributionsnet, hvor service og rettidig levering er det vigtigste. – Mange transportører benytter sig af et net af partnere, og med dét følger en usikkerhed for kunden. Vores kunder får samme oplevelse af kvalitet, uanset om det er i Polen, Tyskland eller Danmark, afslutter Nuno Furtado.

TYPISK henvender mejerier eller bryg-

gerier sig til en maskinbygger, når de har brug for en ny maskine. Maskinbyggeren går så til Bihl+Wiedemann, fordi tolederkabelsystemet er idéelt til styring af anlæg med mange sensorer, motorer og ventiler. Det forenklede kabelsystem reducerer omkostningerne, fordi der bruges færre mandetimer på installation, vedligeholdelse og fejlfinding. – Produktionsanlæg, der benytter sig af traditionel fortrådningsteknologi, vil typisk koste mange flere timer for virksomheden, siger Jan Efland. Bihl+Wiedemann leverer også opsamlingsmoduler, som samler de mange signaler, så der også nemt kan laves fejlfinding i kontrolsystemet. Tekst: Line Felholt ANNONCE

Nomo vil være den førende multibrandspecialist inden for mekaniske transmissionsprodukter og relaterede ydelser til industrien i Norden


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

INNOVATIVE EMBALLAGE­ LØSNINGER Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

Foto: Kenneth Ploug

Foto: PR-foto

34 FOOD & BEVERAGE – ANALYSEDENMARK.DK

Cecilia Mörk, CEO og grundlægger af Coldwater United Seafood.

Christian Munk, adm. direktør hos Dragsbæk.

Når fødevarer skaber en bedre verden Fødevareproducenter imødekommer i stigende grad den politiske forbruger – Coldwater var blandt de første til at tage den bæredygtige produktion på sig.

Verdens ressourcer er under pres. Det

har fået forbrugerne til at spærre øjnene op. De kigger nøje efter, hvilke typer madvarer, de kommer i indkøbskurven, når de køber ind. Kravene til fødevarer er høje. Forbrugerne forventer gode råvarer og produkter, som tager hensyn til miljø og dyrevelfærd. Hos Coldwater United Seafood har man fra begyndelsen produceret med bæredygtighed for øje, også længe før den politiske forbruger for alvor selv fik øjnene op for sit behov og sine bevidste, politiske valg. – Som producent har vi en forpligtelse til at tænke på både miljø og sociale forhold, og den forpligtelse har vi taget på os, siger Cecilia Mörk, CEO og grundlægger af Coldwater United Seafood, der siden 1994 har produceret og leveret håndpillede rejer. Cecilia Mörk traf for mange år siden valget om at undgå unødvendige tilsætningsstoffer i virksomhedens produkter for i stedet at give forbrugerne et så rent og naturligt produkt som overhovedet muligt i form af både konsistens, smag og udseende. Virksomhedens målsætning om bære-

dygtighed er truffet i respekt for det gamle fiskerierhverv og verdenen i særdeleshed. Coldwater United

Seafood opfylder således kravene inden for bæredygtige fiskebestande, minimering af miljøpåvirkninger og effektiv fiskeriforvaltning. Alt sammen bevidste valg, som har medført, at virksomheden i dag er MSC-certificeret. – Det er vi naturligvis glade for og stolte af, men vigtigere for os er respekten for råvaren, fiskebestanden, verdenshavene og dermed i sidste ende os alle sammen og den verden, vi lever i, fastslår Cecilia Mörk. I naturlig forlængelse af MSC-cer-

tificeringen ligger virksomhedens vedholdende arbejde med at forbedre de plasticspande, som rejerne leveres i. Senest er Coldwater United Seafood lykkedes med at pakke en variant af sine produkter i en vakuumpose, som består af 90 procent mindre plastic end spandene. – Det er desværre ikke muligt at bruge nedbrydeligt plast til fødevarer i lage, men vi har konstant fokus på at udvikle emballage, som minimerer mængden af plastic, uden at det går ud over produktets kvalitet og holdbarhed, siger Cecilia Mörk. Også restaffaldet fra produktionen bliver set på med nye øjne. Rejeskaller er rige på vitaminer og proteiner, og det er således Coldwater United Seafoods mål på længere sigt at skabe en sammenhæng i produktionskæden, hvor hele rejens potentiale udnyttes til fulde. Den kritiske forbruger anno 2018 går op i, hvordan fødevarer er produceret. Særligt oplever eksem-

Jens Christian Møller, ejerleder i Jens Møller Products.

pelvis Dragsbæk A/S, at det er den unge forbruger, som er bevidst om påvirkning af miljø og dyrevelfærd, når det handler om fødevareproduktion. Det har skabt grobund for en helt ny varekategori hos den gamle margarine-koncern – nemlig plantebaserede og mere bæredygtige alternativer til mejeri- og kødprodukter under varemærket Naturli’. – Vi har valgt at opgradere på vores innovation. Tidligere skabte vi især nye produkter, som var varianter af eksisterende produkter. Men i dag spørger vi slutbrugerne, hvad de ønsker, og den opgave tager vi seriøst, fortæller Dragsbæks adm. direktør Christian Munk.

“Som producent har vi en forpligtelse til at tænke på både miljø og sociale forhold.” Hos Jens Møller Products, som

producerer produkter med tang under bl.a. varemærket ”Cavi-Art”, indgår bæredygtighed helt naturligt i produktionen. Produktet er nemlig i sig selv bæredygtigt. – I dag høstes der hundredetusindevis færre fisk for deres rogn, fordi mange allerede har skiftet den gammelkendte rogn ud med Cavi-Art,

fortæller Jens Christian Møller, der er ejerleder i Jens Møller Products. Om det er plantebaseret smør, tangprodukter eller rejer forsøger producenterne at minimere energiforbruget i produktionen som en helt naturlig del af princippet om bæredygtighed. Men spørgsmålet er, om fødevarepro-

ducenterne kommer der til, hvor de kan læne sig tilbage og konstatere, at nu er de 100 procent i mål, når det gælder bæredygtighed. – Ét skridt i retningen af en mere bæredygtig produktion – og produkt i sig selv – baner vejen for endnu flere skridt og tiltag, som tilsammen fremmer bæredygtighed. Det er en naturlig udvikling, som kun går én vej og kommer os alle til gavn, konstaterer Cecilia Mörk. Tekst: Monica Jørgensen

FAKTA Bæredygtig fødevareproduktion Jordens befolkning stiger. Det betyder, at verdens ressourcer er under pres. Bæredygtig fødevareproduktion handler om at få mest muligt ud af ressourcerne med så lav en belastning af miljø og klima som muligt. Det, der tidligere har været betragtet som affaldsprodukter, får nyt liv i innovative produkter.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Behovet for pålidelige emballageløsninger vil stadig være der trods forbud.

EU forbyder engangstallerkener og –bestik for at skåne miljøet, men behovet for pålidelige emballageløsninger vil stadig være der. Hos Field Advice banker hjertet for en grøn profil og omsorg for miljøet. Firmaet tilbyder derfor FSC certificeret emballage i høj kvalitet, hvoraf en stor del er biologisk nedbrydeligt og komposterbart. Administration og logistik foregår i Ringsted, mens udvikling, salg og marketing er placeret i Vejen. Da firmaets ejer Mark Remmy i foråret valgte at etablere et kontor på Estrup Hovedgård, hvor familien bor privat, var det i ønsket om at bruge mere tid sammen med familien og samtidig få nye kompetencer ind i virksomheden. Vejen ligger desuden centralt i forhold til flere store byer og ikke mindst Billund Lufthavn, hvorfra Mark Remmy kan nå sit netværk i hele verden. – Field Advice er altid i gang med at udvikle nye produkter. – Heldigvis kan vi pilotteste mange af de miljøvenlige løsninger i samarbejde med den lokale kommune, fortæller en tilfreds Mark Remmy. Tekst: Lisbeth Frost


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

ANALYSEDENMARK.DK – FOOD & BEVERAGE 35

Plastikemballage kræver omtanke Lene Hultén, direktør for emballagevirksomheden NNZ.

Plastemballage er udskældt, fordi det er skadeligt for naturen. Men vi bør i stedet se plasts muligheder og omgås det bedre, mener Lene Hultén fra NNZ. Der findes mange skrækhistorier om, hvordan plastikforurening ødelægger jorden. Det bunder i, at folk ikke ved nok om håndtering af plastikaffald. I takt med plastikkens udvikling og et øget forbrug har

forsyningskæden glemt at informere om korrekt omgang med det, mener direktør for emballagevirksomheden NNZ, Lene Hultén. – I stedet for at afskrive plastemballage til frugt og grønt bør vi lære at omgås det bedre, siger hun. Lige nu efterspørges papirposer og papbakker, fordi mange forbrugere tror, at det er mindre skadeligt for naturen. Det hænger ikke nødven-

digvis sådan sammen. Plastik har nogle egenskaber, som pap og papir ikke har. Produktionen af pap og papirposer er ikke så grøn, som mange tror, siger Lene Hultén: – Forbrugerne er i dag meget bevidste om deres valg af indpakket frugt og grønt. Det har jeg stor respekt for, men vi giver dem ikke et korrekt oplyst stillingsgrundlag. Vi tænker ikke over, at CO2-udledning ved at lave 1.000 papirposer er fem gange højere end ved 1.000 m almindelig plastik. I dag er der fokus på madspild og

udfordringen ved at mindske det. Der kasseres meget mad, hvor holdbarheden kunne forlænges med den rette plastemballage, siger Lene Hultén. – Papirposer gør, at grøntsager bliver bløde og ikke holder sig friske som i plast. Hvis man vælger emballage med omhu, forlænger man madens levetiden, siger hun. – Vi forbrugere er vant til at kunne købe blåbær hele året. Vi tænker ikke over, at de er fragtet fra Chile, siger Lene Hultén og forklarer, at man ikke kan transportere frugt og grønt fra den anden side af jorden i papiremballage uden risiko for, at en stor del af det ville blive dårligt.

Lene Hultén har et forslag til, hvordan

man bedre kunne omgås plastik. F.eks. ved et slags pantsystem, så man kunne undgå, at plastik endte i naturen. Forbrugeren bør kende baggrunden for emballagevalg for bedre at kunne forstå affaldssortering, mener hun. – Det ville være en rigtig god idé, hvis supermarkedskæderne tog stilling til, om man kunne aflevere plast i en container, ligesom man kan aflevere pant. Eksempelvis ved at afregne pr. kg. Det kræver, at vi oplyser forbrugerene bedre om materialesymboler, så de har mulighed for at kildesortere, siger hun. Pant på plastikposer har været diskuteret politisk før. I Sverige har de allerede indført det. En rundspørge lavet af TNS Gallup for Danmarks Naturfredningsforening viser, at 68 procent af danskerne er positive over for at indføre plastikpant. Folk er blevet bevidste om at genanvende plastik. Der findes allerede små initiativer, som eksempelvis firmaet Retur Med Plasten, som afhenter virksomheders plastaffald til genanvendelse. Også firmaet grünBAG genanvender industriplastik til at designe modetasker af sikkerhedsseler og lastbilpresenninger.

Men Lene Hultén savner generel

dialog med supermarkedskæderne i Danmark. Kæderne har givet udtryk for, at de på længere sigt ønsker at tage problemstillingen op og oplyse forbrugerne bedre om plastemballage. – Vi kan sagtens have meget mere dialog i forsyningskæden med forbrugeren, som de har i Norge og Sverige. Vi skal bare finde en fælles og simpel platform at kommunikere på, og vi skal ikke være bange for dialogen, siger hun. – Vi er ikke blevet opdraget til at omgås plastik, og vi har ikke haft den fornødne viden for at kunne vurdere konsekvenserne af brugen i tide. Det ved vi nu, og derfor bør vi tage ansvar, siger Lene Hultén, direktør for NNZ. Tekst: Ida Østerlund

FAKTA • Der fokuseres lige nu på vandbaserede farver og lim til plastemballage, som ikke forurener. • Bioalternativer til plast lavet af fornybare råvarer er godt på vej. • Plastemballagen kan genvindes ti gange og fortsat holde god kvalitet. • En agurk i løsvægt holder i tre dage. En agurk i plast kan holde 14 dage. ANNONCE

ENGESVANG

HESTLUND

BORDING PÅRUP

Erhvervsjord

IKAST

i Danmarks bedste erhvervskommune Her er også plads til din virksomhed

EJSTRUPHOLM

Frederikshavn

NØRRE SNEDE

Ålborg

BRANDE UHRE

Holstebro

Herning

Ikast

Århus

Brande

Vejle Kolding Esbjerg

Kontakt Lone Hyldig – tlf.: 9960 3304 Puk Lehnsmose – tlf.: 9960 3306

Odense

Læs mere på www.grundsalg.ikast-brande.dk


”Jeg var på Panodiler, Ibumetiner, morfin, you name it. Jeg var oppe at æde 15-17 piller om dagen, da det var værst” SUSANNE NIELSEN

Vi skal have en løsning for de nedslidte! 50-årige Susanne Nielsen fik sit første job som 15årig og har siden haft hårdt fysisk arbejde – blandt andet ti år som slagteriarbejder. Men for halvandet år siden sagde hendes skulder stop, og i dag har hun et skåne-job. Med den hævede pensionsalder kan Susanne og mange andre se frem til at skulle arbejde, til de er 70 år.

#OsDerKnoklerForDanmark

Fødevareforbundet NNF arbejder for et arbejdsmarked, hvor alle kan bidrage – uanset alder. Men vi skal også sikre, at der er mulighed for at trække sig tilbage, når kroppen siger stop. Politikerne skal lave ordninger, der tager hånd om nedslidte lønmodtagere, der har knoklet hele deres liv for Danmark. En værdig alderdom må ikke være forbeholdt de få.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

38 FOOD & BEVERAGE PROFIL – ANALYSEDENMARK.DK

Fødevarekontrol er en god forretning Fødevarestyrelsens kontrol koster hvert år en god mia. kr. For Danmark er det en særdeles god forretning, fastslår direktør, Esben Egede Rasmussen.

Fødevarestyrelsens primære opgave

er at skabe gode vilkår for fødevareproduktionen i Danmark, så både fødevaresikkerheden i virksomhederne og dyrevelfærden i staldene er i top. Men den systematiske kontrol og vejledning skal ikke blot skabe tryghed og sikkerhed blandt forbrugerne inden for landets grænser. Varerne skal også være bakket op af en troværdig kontrol, som myndigheder i udlandet både har trykprøvet og har tillid til. Ellers går grænsebommen aldrig op for de danske fødevarer. Sådan lyder det fra direktør i Fødevarestyrelsen, Esben Egede Rasmussen. Hvert år bruger han og

de allerstørste fødevaregiganter. Fra kontrollen med dyrevelfærden i svinestaldene over den systematiske overvågning for medicinrester i komælk, koteletter og kyllingekød. Uanset om virksomhederne producerer til hjemmarkedet, EU eller lande langt fra Europa. De samlede udgifter til den danske

fødevarekontrol løber op i omkring 200 kr. pr. dansker. Heraf betaler fødevarevirksomhederne de 100 kr. Ifølge Esben Egede Rasmussen, er det en ualmindeligt god forretning. – Den danske fødevareeksport ligger over 150 mia. kr. årligt. Det svarer til en imponerende fjerdedel

”Fødevarestyrelsen kan være med til at hjælpe virksomhederne med at afdække udfordringerne på de nye markeder.” styrelsens godt 1.500 medarbejdere en god mia. kr. på bl.a. at kontrollere og vejlede danske producenter af fødevarer. Fra de lejlighedsvise smileybesøg på den lille café til de døgnbemandede kontrolkorps hos

af hele den danske vareeksport, og skyldes i høj grad, at danske virksomheder har det, der skal til for både at bevare fodfæstet i nærområdet og træde ind på de nye vækstmarkeder. Men i al beskeden-

hed er den høje troværdighed også et resultat af den dialog, kontrol og vejledning, som Fødevarestyrelsens medarbejdere hver dag udfører hos producenterne, forklarer Esben Egede Rasmussen. Stort set alle forbrugere kender smileyrapporten fra detailhandlen. Den dokumenterer resultaterne fra Fødevarestyrelsens seneste kontrolbesøg. – Rapporten er en vigtig del af den gennemsigtighed og åbenhed om kontrolresultaterne, som kendetegner ikke kun detailbranchen, men går igen hos de allerstørste fødevaregiganter, grossister og eksportører. Det er meget dansk, og eksisterer stort set ikke i udlandet, forklarer Esben Egede Rasmussen. Uanset størrelsen på den danske fø-

devarevirksomhed, skal den leve op til en lang række fælleseuropæiske standarder. Eksempelvis skal alle aktører have styr på sporbarheden af deres varer, så de hurtigt kan trækkes af markedet, hvis det viser sig, at de er til fare for forbrugersikkerheden. – Den store transparens i Fødevarestyrelsens kontrol og dens resultater er med til at drive

virksomhederne til at konkurrere om at leve op til kravene. Bl.a. fordi forbrugerne og medierne kan kigge kontrollen og virksomhederne over skulderen, forklarer direktøren fra hovedkontoret i Glostrup. Kun godt to procent af detailvirk-

somhederne har i dag en sur smiley, og det hører til de absolutte sjældenheder, at Fødevarestyrelsen må trække det ultimative kort og lukke en fødevarevirksomhed. En stor del af de danske fødevarer ender på tallerkener hos forbrugere i bl.a. Brasilien, Indien og Kina. Men typisk først efter flere års intensivt fødevarediplomati om kvalitetskriterier, eksportcertifikater og adskillige besøg hos de danske fødevareproducenter og hos Fødevarestyrelsen. I arbejdet med at åbne døre til nye markeder spiller Fødevarestyrelsen en vigtig rolle. Ikke mindst, når de skal facilitere de mange besøg fra udenlandske fødevaremyndigheder. – Der er ingen tvivl om, at det gør indtryk, når Fødevarestyrelsen med sit kvalitetsstempel og den dansk kongekrone på eksportpapirerne til udlandet, står inde for, at Dan-

mark leverer fødevaresikkerhed i verdensklasse. Men de udenlandske myndigheder vil også ved selvsyn konstatere, at Fødevarestyrelsen udfører sin del af arbejdet på troværdig vis, forklarer Esben Egede Rasmussen. Han vurderer, at en af de største udfordringer for danske virksomheder er, at lande som USA og Japan stiller både andre og flere krav end de krav Danmark og de øvrige EU-medlemslande stiller. – Fødevarestyrelsen kan være med til at hjælpe virksomhederne med at afdække udfordringerne på de nye markeder og ikke mindst, hvor betingelserne adskiller sig fra den fælleseuropæiske lovgivning. Virksomhederne skal selv afgøre om betingelserne er kommercielt interessante. Vi har som myndighed også en klar interesse i at sikre, at kravene er fagligt relevante og velbegrundede. På den måde arbejder vi hele tiden for, at fødevaresikkerhed vedbliver at være en god forretning for Danmark, forklarer direktøren.

Tekst: Freja Bang Lyngbo ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Forkert mærkning af fødevarer har store omkostninger ”Forkert mærket leverpostej sender kunde direkte på sygehus”. ”Påskeæg med forkert mærkning sender æggene direkte i skraldespanden”. Dette er blot to eksempler på mærkningsfejl, som medierne har omtalt det seneste år. Forkert mærkning koster ikke bare i forbindelse med bortskaffelse af produkter. Det giver også dårlig omtale. Ifølge virksomheden Schur Marking skyldes op mod 70 procent af alle mærkningsfejl manuelle betjeningsfejl. Årsagen til disse fejl ligger ofte i forkert indtastning af data og/eller forkert jobvalg. Undersøgelser viser, at disse to typer fejl alene udgør 45 procent af alle betjeningsfejl. Kan mærkningsfejl helt undgås? Business Manager hos Schur Marking, Lars Bang, har følgende kommentar til spørgsmålet om, hvorvidt mærkningsfejl kan undgås: – Når din fødevarevirksomhed implementerer en mærkningsløsning fra Schur, har I allerede taget de første skridt hen mod at undgå manuelle fejl ved indtastning. Samtidig

er I også godt på vej til at reducere omkostningerne til bortskaffelse af varer på grund af mærkningsfejl. Det samme gælder omkostningerne til tilbagekaldelse af fejlmærkede produkter. – Sikkerheden ved at bruge vores kundetilpassede software-løsninger består i, at forskellige teknologier, produktionslinjer og mærkningsudstyr sammenkobles og overvåges. Det giver desuden fuld sporbarhed gennem hele forsyningskæden, supplerer Lars Bang. Ekstra sikkerhed Som en ekstra sikkerhed kan Schur også tilbyde Smart Kameraer, som kan mere end blot aflæse stregkoder. Ny teknologi gør det muligt at montere et visionssystem på

produktlinjen, så tekst, printkvalitet, placering m.m. på produkterne kontrolleres efter mærkningen. De nyeste printere fra Schur er udstyret ny IOI-teknologi, der gør printerne i stand til at forudsige de mest almindelige hændelser i printeren. Det kan f.eks. være faldende printkvalitet, der ville kunne betyde flere tusinde produkter med ulæseligt print. Ny sensor-teknologi giver også besked via f.eks. sms om, at det er tid til rensning af printhovedet, allerede inden printkvaliteten falder.

Fuglevangsvej 41, 8700 Horsens (+45) 7928 2928 | www.schurmarking.com


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

EN VÆRDIG TILBAGETRÆKNING Foto: PR-foto

Foto: Lars Bahl

ANALYSEDENMARK.DK – PROFIL FOOD & BEVERAGE 39

Over de næste fire år stiger folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år. – Vi har gennem længere tid advaret om, at især nedslidte arbejdere kan komme i klemme på grund af den højere pensionsalder. Der er behov for en politisk løsning, der tager hånd om de medarbejdere, som ikke kan holde til den stigende pensionsalder, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF. – Medarbejdere, der er startet tidligt på arbejdsmarkedet og har haft et fysisk hårdt job på f.eks. et slagteri, skal have mulighed for at trække sig tilbage fra jobbet med værdighed, fortsætter Ole Wehlast. – Gennemsnitslevealderen for vores medlemmer, der har haft fysisk hårdt arbejde, er fire år lavere end resten af befolkningens. Mange af vores medlemmer får dermed en kortere pensionisttilværelse – hvis ikke de allerede er gået bort inden. Derfor arbejder vi for en løsning for de nedslidte. Så de kan få en værdig tilbagetrækning og stadig se frem til en fornuftig pensionisttilværelse.

FAKTA

Fødevarestyrelsen gennemfører hvert år ca. 60.000 kontrolbesøg i dansk detailhandel. De tog sidste år imod delegationer fra bl.a. USA, Kina, Iran, Indien, Vietnam, Australien, Malaysia og Colombia og har mere end 350 dyrlæger og teknikere, der kontrollerer, at de dyr der slagtes på slagterierne, er sunde og raske.

Tekst: Lisbeth Ziegler ANNONCE

Klimastyring sikrer produktivitet, kvalitet, arbejdssikkerhed og hygiejne Pakning, lagring Med mere end 320.000 installationer er Munters verdens førende leverandør af energieffektive affugtningsog klimastyringsløsninger - bl.a. til fødevareindustrien.

Produktion •Forhindrer mug, skimmel •Ingen kondens •Kortere tørretider •Hurtig tørring efter rengøring

Pakning, lager

Pakning, lagring

Munters A/S • Tlf.: 4495 3355 • info@munters.dk

•Fjerner fugtrelaterede problemer •Beskytter produkter og emballage •Forhindrer rim og is i fryse-/kølerum

www.munters.dk/food


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

40 FOOD & BEVERAGE – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: FødevareDanmark

Fødevarestyrelsen samarbejder med virksomheder i højere grad end for ti år siden, og fødevareforliget vil hjælpe yderligere, mener fødevarebranchen. De fleste husker nok kødskandalerne

i slutningen af 00’erne. Først Thulin-sagen om de mange tons kød, som blev solgt på trods af, at det havde overskredet holdbarhedsdatoen; og siden SuperBest-butikkerne, som blev taget i at ompakke kød. De sager satte gang i Fødevarestyrelsens – ifølge Lars Poulsen, afdelingschef i fødevareafdelingen, FødevareDanmark – rigide system, som kriminaliserede og mistænkeliggjorte danske fødevareproducenter. – De her sager gjorde, at der fra politisk side blev krævet, at nu skulle der strammes op. Da der blev indført nultolerance, var det ikke særlig rart, siger Lars Poulsen og fortsætter: – Lige så snart, fødevarevirksomheder lavede den mindste fejl, gav det sanktioner omgående. Man fik ligesom pisket en politisk stemning op. Men de senere år er der sket det, Lars Poulsen betegner som et paradigmeskift i samarbejdet mellem Fødevarestyrelsen og fødevarevirksomheder. I dag ser virksomhederne Fødevarestyrelsen som en samarbejdspartner frem for en politimyndighed. – Førhen faldt hammeren ved det mindste fejltrin. I dag kan man

Lars Poulsen, afdelingschef i fødevareafdelingen, FødevareDanmark.

snakke med Fødevarestyrelsen, og man kan også få en generel vejledning i reglerne, siger han. Paradigmeskiftet begyndte så småt for omkring ti år siden, men de seneste år har det for alvor taget fart – ikke mindst for nyligt grundet det nye fødevareforlig, som betyder, at de virksomheder, som bevidst snyder, vil få hyppigere besøg af Fødevarestyrelsen; mens de, som lever op til reglerne, får færre besøg. – Med det nye forlig går man efter de brodne kar i branchen. Man skal bruge tiden på de virksomheder, der opfører sig på en måde, så folk risikerer at blive syge, og som ikke gør noget ved det, siger han og fortsætter: – De skal have masser af kontrol, skærpede bøder, masser af tilsyn,

og i værste fald skal de lukkes. Og det har man fået nogle politiske værktøjer til nu. Også Michael Gertz, direktør og ejer, BF-OKS, er begejstret for, hvordan samarbejdet mellem Fødevarestyrelsen og fødevarevirksomheder har udviklet sig. – For ti år siden alle blev behandlet som nogle banditter, og Fødevarestyrelsen havde ikke tiltro til nogen. Det gjorde også, at alle så spøgelser. I dag har vi fået luget ud i de brodne kar i branchen. Dem, der halter bagud på sporbarhed, lagerstyringssystemer og holdbarhed, dem er der slet ikke plads til længere, siger han. I forrige årti måtte Fødevarestyrelsen hverken rådgive eller vejlede de virksomheder, de førte tilsyn

hos, og nultolerance og sanktioner fyldte meget til stor frustration for flere fødevarevirksomheder. I dag må kontrollørerne gerne vejlede virksomhederne om reglerne i forbindelse med tilsyn – og virksomhederne er ikke længere bange for at få besøg af styrelsen. – I dag kan vi føre en dialog med dem og være på forkant med de spørgsmål, vi har. Vi kan bruge dem som rådgivende part i stedet for bare en politimyndighed, siger Michael Gertz. I BF-OKS har man siden 2009 haft en kvalitetschef ansat på fuld tid for at sikre, at fødevaresikkerheden er i top. – Hvor det for 15 år siden var noget, vi blev tvunget til at kigge på en gang imellem, tænker vi i dag fødevaresikkerhed, før vi tænker produkter. Det er også derfor, samarbejdet med Fødevarestyrelsen er blevet bedre, afslutter han. Tekst: Signe Ribergård Rasmussen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Foto: PR-foto

Fra kontrol til samarbejde

EPOKE­ GØRENDE FØDEVARE­ MÆRKNING

Schur Marking deltager også i år på Nordeuropas største fagmesse for fødevareteknologi, FoodTech. En af de nyheder, som Schur præsenterer, er den nye printer, Videojet 1580. Printeren er en verdensnyhed, og den er tildelt to stjerner ved FoodTech Product news & Award. Se printeren på Schur Markings stand nr. K8148 på FoodTech i Messecenter Herning 13.-15. november 2018. – Vores nye printer, Videojet 1580, er designet med en epokegørende teknologi, der giver kunderne maksimal oppetid og effektivitet i produktionen. Printeren kan forudsige almindelige hændelser i printeren og giver en advarsel, før det går ud over printkvaliteten. Når man får besked om et forestående nedbrud, kan man handle inden nedbruddet og derved forhindre det, udtaler Lars Bang, Business Manager i Schur. – Det er nemt at indkode og betjene printeren. Dermed minimeres betjeningsfejl, hvilket i den sidste ende er med til at reducere omkostningerne og imødegå ikke planlagt downtime i produktionen, afslutter Lars Bang. Tekst: Lisbeth Ziegler ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Opfyld kravene til at drive fødevarevirksomhed – uden at miste fokus! At drive fødevarevirksomhed handler ikke kun om at producere mad og måltider. Der stilles mange krav fra kunder, interessenter, myndigheder m.m. Maden skal være velsmagende og indbydende, men den skal også skal være visionær, sund, bæredygtig og sikker at indtage. Det kan derfor være svært at holde fokus på ens kerneområde, og for mange virksomheder virker det som en uoverkommelig opgave. Sikring af kvalitet Fødevaregruppen hjælper fødevarevirksomheder i deres dagligdag. Hvad enten du har en fast aftale, eller du kun har brug for hjælp til en enkelt opgave, så fokuserer de altid på dét, som skaber kvalitet for netop din virksomhed. Fødevaregruppen benytter også kvalitetssikring som forebyggende værktøj. Sammen med faglighed

og mange års erfaring sikrer de kvaliteten hos såvel engros- som detailvirksomheder. Et led i kvalitetssikringen er anvendelse af audit. Det giver en unik mulighed for at få en uvildig vejledning samt lejlighed til at handle i tide. Bæredygtighed og økologi Mange virksomheder vil gerne støtte op om klimakampen og samtidigt følge tidens trends, hvilket kan mærkes hos Fødevaregruppen. Konsulenterne arbejder aktivt med bæredygtighed både internt hos virksomhederne i form af bl.a. arbejdspladsvurderinger (APV) men også som ydre værdiskabelse som f.eks. MSC- & ASC-certificering. Pt. hjælper Fødevaregruppen f.eks. ANGLY A/S & LETZ SUSHI ApS med at blive certificeret. Økologi fylder også meget hos Fødevaregruppen. Mange ønsker at tage hensyn

til miljø og dyrevelfærd, men omlægning og godkendelse til økologisk produktion er en tidskrævende proces, der kræver faglighed. Ofte har fødevarevirksomheder ikke råd til at have egen kvalitetsafdeling, eller fravælger det. Derfor samarbejder Fødevaregruppen også gerne om kvalitetsarbejdet eller påtager sig ansvaret som kvalitetsansvarlig på fuld- eller deltid. Et eksempel herpå er nemlig.com, hvor Fødevaregruppen fungerer som daglig kvalitetsafdeling.

www.fødevaregruppen.dk Telefon: 22900303

Virksomhedsejer, Signe Braat, hos Letz sushi ApS.


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Sikre fødevarer både nu og i fremtiden! Forbrugerne forventer, at fødevarer, der sælges i Danmark og i udlandet, er sikre – både nu og i fremtiden! Blandt de virksomheder, der kan hjælpe dig på vej, er Food Diagnostics, som blandt meget andet kan levere redskaberne til en sikker hygiejne- og produktkontrol til din fødevarevirksomhed. Strikse regler kræver den rette samarbejdspartner EU har vedtaget regler, som både skal beskytte menneskers sundhed og forbrugernes interesser. Fødevareindustrien er det største produktions- og beskæftigelsesområde i hele EU, og derfor har fødevaresikkerhedspolitikken også det klare formål at sikre, at borgerne i EU får sikre og nærende fødevarer. Når din virksomhed skal leve op til EU’s krav til sikkerhed omkring fødevarer, er det derfor vigtigt, at du vælger en samarbejdspartner og leverandør, som ud over at kunne levere alle de nødvendige redskaber til hygiejne- og produktkontrol, også både kan levere rådgivning samt sørge for implementering af løsningerne. Vælger du et samarbejde med Food Diagnostics på området, får din fødevarevirksomhed alt dette, og derudover får du også en samarbejdspartner, som sætter professionel rådgivning i højsædet og sidst men ikke mindst, en samarbejdspartner du kan have tillid til.

Fødevaresikkerhed der bevarer flowet i produktionen Som fødevareproducent er det essentielt, at din virksomhed kan leve op til gældende lovgivning og standarder, som hele tiden vedtages og skærpes, uden at I mister det nødvendige flow i selve produktionen. Food Diagnostics tilbyder et af Danmarks bedste udbud af innovative produkter til hygiejne- og produktkontrol, og har specialiseret sig i hurtigmetoder. Via et tæt samarbejde med internationale virksomheder og forskningsmiljøer er Food Diagnostics hele tiden opdateret på den nyeste teknologi på området, så fødevarevirksomheder kan være på forkant med udviklingen og samtidig kan leve op til de til enhver tid gældende forbrugerkrav og lovgivning. Mere end bare et forhandlerled Food Diagnostics sælger ikke bare æsker, men lægger stor vægt på at være løsningsorienterede og servicemindede og hele tiden have øje for fremtidens løsninger. De ser det som deres primære opgave at være mere end bare et forhandlerled. De analyserer, i samarbejde med dig som kunde, de behov, din virksomhed har. Samtidig rådgiver Food Diagnostics også om implementering af løsninger, der kan sikre dig væsentlige fordele via sikrere, hurtigere og mindre arbejdskrævende metoder til frigivelse af produkter. Når du investerer i en sådan helhedsløsning, er

der tale om en investering, der kan tjene sig selv ind igen i løbet af ganske kort tid. – Når en moderne produktionsvirksomhed vil have logistik, produktion, analyse og prøvetagning på omgangshøjde med hinanden, så er et skift fra de traditionelle, langsomme mikrobiologiske analysemetoder til hurtigmetoder som f.eks. PCR- og ELISA-teknologi i forbindelse med robotstyret prøvetagning løsningen. Disse teknologier lever fuldt ud op til de effektivitetsgrader, som moderne produktionsapparater har, og dermed kan produkterne hurtigt frigives, så nye kan produceres, udtaler Jens Bachmann, produktspecialist inden for hygiejnekontrol. Ovennævnte er ikke det eneste område indenfor hygiejne og sundhed, som Food Diagnostics har effektive og brugervenlige løsning til. Food Diagnostics er også distributør af SystemSure-instrumentet fra Hygiena, samt de tilhørende Micro-Snap™ bakterietest, som er en revolution indenfor rengøringskontrol og ATP-målinger. – Selv om SystemSURE har været en del af vores sortimentet i længere tid, så giver de tilknyttede mikrobiologiske tests helt nye muligheder. Fra at være et instrument til rengøringskontrol, er det nu også et bud på kontrol af råvarer og færdigvarer indenfor hele levnedsmiddelindustrien, slutter Jens Bachmann.

Vi hjælper med at holde fødevarer raske Food Diagnostics ApS - Søndre Kajgade 7-9 - 8500 Grenaa - info@fooddiagnostics.dk - www.fooddiagnostics.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

42 FOOD & BEVERAGE – ANALYSEDENMARK.DK

Blåt mærkat betyder bæredygtighed Foto: Fotolia

Bæredygtighed kan virke som et diffust begreb. Det er heldigvis blevet nemt at vide, at fisken på din tallerken er blevet fanget under ordentlige forhold. Næste gang du står foran køledisken

i supermarkedet for at finde den perfekte rødspætte eller torsk til aftenens menu, kan du med fordel vende blikket mod det blå mærke på emballagen. Den hvide fisk på den blå baggrund og ordene ”Marine Stewardship Council” er din sikkerhed for, at den fisk, du står med i hånden, er fisket bæredygtigt. – MSC-mærket er det bedst kendte mærke for bæredygtigt fiskeri, forklarer Sofie Smedegaard Mathi-esen, der er biolog ved Danmarks Fiskeriforening. At blive et velkendt blikfang i køledisken har været et mål, der er blevet arbejdet på i mange år, og det har båret frugt. – Langt størstedelen af dansk fiskeri er certificeret, fortsætter Sofie Smedegaard Mathiesen. Tallet justeres løbende, men ligger nu oppe på omkring 90 procent. Flere organisationer, som f.eks. WWF

og Danmarks Fiskeriforening, ser gerne, at flere fiskerier bliver bæredygtige, og det hjælper du med at støtte, hver gang du køber en fisk, der er bæredygtigt fanget. For at fiskeriet kan få mærket og blive stemplet som bæredygtigt fiskeri, skal fiskeriet leve op til MSC’s tre overordnede principper. Det første drejer sig om, at fiskebestanden ikke må være overfisket. Det vil sige, der skal være nok fisk af arten tilbage i

markedsadgange til det øvrige europæiske marked. Sofie Smedegaard Mathiesen mener derfor, at det er en vigtig parameter at have in mente, når man køber ind. – Det kan være svært for forbrugeren selv at vurdere, om fisken er fanget på bæredygtig vis. Det blå MSC-mærke skulle dog gerne synliggøre dette, og gøre det lettere for forbrugeren at træffe et bære-dygtigt valg, afslutter Sofie Smedegaard Mathiesen. Selvom vi i Danmark er gode til at overholde kravene for bæredygtigt fiskeri, er der 31 procent af verdens fiskebestande overfiskede eller udtømt. Det skriver Verdensnaturfonden WWF. Opdrættede fisk har også mulighed for at få en bæredygtighedscertificering. Denne hedder Aquaculture Ste-wardship Council (ASC). Tekst: Nanna Frank

området, selv når de fisk, der skal bruges, er fisket op. Derfor er mærket en sikkerhed for, at fisken kommer fra en sund fiskebestand. Det er en så vigtig parameter, at bestanden kan få suspenderet MSC-mærkatet, hvis bestanden viser tegn på nedgang. Dette bliver tjekket minimum en gang årligt. Derudover bliver fiskeriets påvirkning af det øvrige havmiljø også vurderet. Her tages der hensyn til fiskeriets effekt på andre arter. Det kan både være andre fiskearter, ligesom det kan være forskellige arter af

fugle og havpattedyr. Ved bæredygtigt fiskeri er der større fokus på, at bifangsten holdes til et minimum. På samme måde skal der tages højde for fiskeriets påvirkning af habitatet. Dette kan f.eks. være stenrev. Ifølge Sofie Smedegaard Mathiesen er man dog nødt til at acceptere en vis påvirkning af havmiljøet, fordi det er nødvendigt for at kunne fange fisken. Derfor betyder MSC-mærket, at effekten vurderes ud fra, hvorvidt den er uoprettelig, hvis fiskeriet ophører. Fiskeri vil nemlig altid være

en udnyttelse af en naturlig fornybar ressource. Det forklarer Sofie Smedegaard Mathiesen. Tredje punkt handler om, at fiskeriet skal være velforvaltet. MSC-certificerede fiskerier skal følge gældende love og samtidig kunne tilpasse sig forandringer i havmiljøet. Det er ikke muligt at smage på sin fisk, hvorvidt den er bæredygtig på samme måde, som nogen mener, man kan smage det på økologiske varer. Det er en certificering, der fokuserer på det miljømæssige aspekt, mens det samtidig sikrer fiskernes

FAKTA - MSC blev skabt af WWF og Unilever i 1997, men har været en uafhængig organisation siden 1999 - Det er frivilligt, hvorvidt et fiskeri vil ansøge om at blive MSC-mærket - Supermarkeder og leverandører bliver også godkendt til at måtte sælge MSC-mærkede fisk

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

KOM I KONTAKT MED OS ØSTERBÆK 35 9310 VODSKOV DANMARK TELEFON: +45 98 29 10 42

FØLG MED PÅ FACEBOOK.COM/COLDWATERSEAFOOD

COLDWATERSEAFOOD.DK


KVALITET BÆREDYGTIGHED ANSVARLIGHED

COLDWATER HAR VALGT HÅNDKRAFT FREMFOR MASKINKRAFT. DET HAR VI GJORT, FOR AT SKÅNE DE REJER VI SÆLGER, OG DEN VERDEN VI LEVER I. VI HAR INGEN UNØDVENDIGE TILSÆTNINGSSTOFFER I VORES PRODUKT, DA VI AF RESPEKT FOR VORES VILDTFANGEDE REJER IKKE ØNSKER AT TILFØRE DEM KUNSTIGT INDHOLD. FOR COLDWATER HANDLER DET AT PRODUCERE HÅNDPILLEDE REJER IKKE KUN OM AT VÆRE DE BEDSTE I VERDEN, MEN OGSÅ DE BEDSTE FO R VERDEN.

VI HAR TAGET VORES VALG - DIT VALG GØR OGSÅ EN FORSKEL.

LÆS MERE OM COLDWATER UNITED SEAFOOD: COLDWATERSEAFOOD.DK OG SE VORES FILM: WWW.COLDWATERSEAFOOD.SE/EN/VIDEO-FILM/


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

FØDEVARE­ SIKKERHED ER LØNSOMT Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

Foto: Carsten Andersen

44 FOOD & BEVERAGE – ANALYSEDENMARK.DK

Frank Faurholt, formand for Dansk Automationsselskab.

Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Automation vs. individualitet Masseproduktionen udfordres, og individuelle forbrugerkrav stiller store krav til fødevareindustrien. Kan automation og digitalisering være løsningen? For år tilbage kunne forbrugeren

vælge mellem to eller tre slags øl, når de stod i supermarkedet og skulle købe øl. I dag er forbrugerens valgmuligheder langt større, og forbrugerne ser gerne, at de kan købe øl, der er individualiserede. Forbrugernes stigende krav om individualisering tilsidesætter ikke kravet om fødevaresikkerhed og sporing, og når dette kombineres med, at den danske forbruger også er meget prisbevidst, så skaber det store udfordringer for fødevareproducenterne. – En af fødevareindustriens store udfordringer er, at de store effektive produktionsapparater, der er designet til masseproduktion, nu skal

kunne følge en trend, hvor forbrugerne foretrækker individualisering. Der er behov for højere grad af digitalisering, hvis virksomhederne samtidig skal være konkurrencedygtige, siger Frank Faurholt, formand for Dansk Automationsselskab (Dau). – Når dette kombineres med de høje krav til fødevaresikkerhed, skabes der noget, der ligner en gotisk knude, fortsætter Frank Faurholt. Han mener dog, at Industri 4.0, hvor den digitale verden integreres med den fysiske produktion, kan være med til at løse knuden. – Eftersom en robot koster stort set det samme alle steder, kan øget digitalisering være medvirkende til, at vi får produktionsarbejdspladserne tilbage til Danmark, men også at vi i langt højere grad kan individualisere vores produktion, siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Birgitte Hass fortæller, at undersøgel-

ser fra Mordor Intelligence viser, at virksomheder i fødevareindustrien forventer at bruge op mod 30 procent af deres samlede investeringer på kunstig intelligens i perioden 2018-2023. – Carlsberg er et godt eksempel på en virksomhed i fødevarebranchen, som i samarbejde med Microsoft har udviklet en prototype på kunstig intelligens, der både kan smage, lugte og teste øl, fortæller Birgitte Hass. – Et godt eksempel på individualisering er Vivino. Med over 30 mio. brugere er Vivino verdens største fællesskab for vine. Ved hjælp af app’en får forbrugeren anmeldelser af den enkelte vin, forslag til andre vine, der passer sammen med, og adgang til en stor markedsplads for vine, fortæller Birgitte Hass. – Da Lakeview Farms automatiserede deres produktion gennem bl.a.

machine learning fik de kæmpegevinster. Da virksomheden investererede i digitalisering og kunstig intelligens, fik de 34 procent mindre downtime og en reduktion i reparationsomkostningerne på 15 procent, samt en stigning i vedligeholdelseseffektiviteten på 30 procent, fortsætter Birgitte Hass. Birgitte mener derfor også, at øget automation og digitalisering er oplagt i den danske fødevareindustri. Tekst: Lisbeth Ziegler

FAKTA Industri 1.0: Dampmaskinen bliver opfundet Industri 2.0: E  lektricitet kan flyttes og benyttes andre steder, end der hvor den produceres Industri 3.0: C  omputerteknologi og automation indføres Industri 4.0: Integration mellem den digitale verden og fysisk produktion

Når fødevareproducenter optimerer sikkerheden er det både en gevinst for producenten såvel som kunderne. Lonny Hallberg er chefkonsulent ved FORCE Technology, der hjælper virksomhederne i fødevareindustrien med at leve op til høje krav om kvalitet og sikkerhed. – Fødevareproducenter skal ifølge loven have et beskrevet egenkontrol-program, og rigtig mange fødevarevirksomheder er også certificeret efter en fødevaresikkerhedsstandard. Ved en certificering skal man beskrive og følge en systematisk arbejdsgang kendt som HACCP-principperne. Den systematiske tilgang skal dække hele processen fra råvarer til færdigprodukt hos kunden. Systematikken skal sikre, at risici bliver afdækket og løbende styres gennem hele produktionen. Dermed er slutproduktet bedre sikret uden yderligere kontrol. Når medarbejderne ved, hvad de skal gøre, når noget går galt – for det sker jo ind imellem – så kan problemet løses hurtigere. Det er en gevinst hele vejen rundt for producent, kunde og forbruger – og det betaler sig, siger Lonny Hallberg. Tekst: Jørn Sørensen ANNONCE

Vi har udarbejdet automationsstrategier for nogle af DKs førende virksomheder

Skal din virksomhed være den næste? Igennem et skræddersyet forløb kortlægges jeres optimeringsmuligheder, og der udarbejdes et automationsroadmap specifikt for jeres virksomhed. Derfor skal du vælge BILA y Vi skaber muligheder, der har signifikant effekt på bundlinjen y Vi er med hele vejen fra udarbejdelse af strategi til succesfuld installation og indkøring af løsning

Kontakt Market Unit Manager

Jesper Højmark

24 49 38 36 Key Account manager

Jesper Hjort

22 65 00 16 BILA er Danmarks største automationshus med +30 års erfaring og over 2000 installationer www.bila.dk | Langelandsvej 6, DK-8940 Randers SV

Key Account manager

Claus Børresen

29 45 52 93


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

GØR UDVIKLINGEN AF FØDEVARER DATADREVEN Fødevareproducenter styrker evnen til at følge med i skiftende tendenser ved bl.a. at sætte kommunikationen med kunderne i system. ”Alt er i bevægelse på fødevaremarkedet. Efterspørgslen på bæredygtige, økologiske eller veganske produkter kører parallelt med krav om dyrevelfærd, højt proteinindhold, mindre spild og meget andet. Produktdiversiteten er også større end nogensinde. Det stiller krav til producenterne, som du ikke kan imødegå med traditionelle metoder,” konstaterer Henrik Walther Madsen, Market Manager, Food & Beverage, Columbus.

”Du skal kunne spore og reagere på efterspørgselstendenser, før de bliver mainstream” Han bemærker, at mange danske fødevarevirksomheder arbejder målrettet på at koble IT og digitalisering på værdikæden. Især med henblik på at automatisere og optimere processer omkring indkøb, logistik, sporbarhed og certificering, produktion og kvalitetsstyring. ”De færreste virksomheder er helt i mål, men som helhed tager de udfordringen særdeles alvorligt. Der er dog især ét område, hvor det stadig halter,” siger Henrik Walther Madsen. Kend kundernes behov bedre end dem selv ”Du skal også kunne identificere tendenser tidligere og udvikle og tilpasse produkter, som imødekommer efterspørgslen i en fart. Den del af den digitale transformation har mange endnu til gode at tage fat på,” siger Henrik Walther Madsen. Han anbefaler, at virksomhederne sætter dialogen om produktudviklingen med kunderne i system. Det giver et godt udgangspunkt for at

opnå en langt bedre forståelse af deres kommende behov. ”Du skal kunne spore og reagere på efterspørgselstendenser, før de bliver mainstream. Og producerer du ingredienser eller råvarer, vil du gerne blive relevant tidligere i B2B-kundernes udviklingsforløb – ideelt ved at tilbyde løsninger på fremtidige procesudfordringer, inden kunderne selv bliver opmærksomme på dem,” siger han. Automatisér indsamling og analyse af kundesamtaler Intet kan erstatte direkte dialog med nøglekunder, understreger Henrik Walther Madsen. Men dertil bør man deltage i alle kanaler – f.eks. digitale fagmedier, blogs og LinkedIn-grupper – hvor B2B-kundernes produktudviklere er aktive. Det er også vigtigt at holde øje med forbrugerdiskussioner på sociale medier for tidligt at identificere nye tendenser og muligheder. ”Du kan automatisere overvågningen baseret på f.eks. nøgleord, udtrække data og efterfølgende foretage en kvalitativ, fagligt funderet analyse af, hvilke tendenser eller kunder, du skal kigge nærmere på. Det er værdifuldt råmateriale i arbejdet med at tilrettelægge udviklingsindsatsen,” siger han. Sæt strøm til udviklingsprocessen og styrk omstillingsevnen Ligeledes bør virksomhederne styrke reaktionsevnen og systematisere udviklingsprocessen, så værdien af den opnåede indsigt kan høstes i en fart. ”Lad os sige, at du skal udvikle en ny færdigret til en supermarkedskæde. Her skal du gennemteste opskriften, processen skal optimeres, og du skal måske købe nye værktøjer til produktionen. Så skal der ernæringsbereg-

nes og deklareres, produktet skal godkendes af kæden, du skal købe emballage ind og meget mere. Det er en omfattende proces. Og tænk, hvis du skal sælge tre varianter til fem forskellige kæder i fire lande med hver deres krav til deklaration og dokumentation; så kan du gange en del af arbejdet med en faktor 60, siger Henrik Walther Madsen og fortsætter: ”Opgaven bliver langt nemmere med et fuldt digitaliseret forløb. Her er meget at hente. Ikke kun i snæver, produktionsøkonomisk forstand, men for overhovedet at blive i stand til at reagere rettidigt på tendenser og sende konkurrencedygtige, attraktive produkter på markedet. Du bliver i stand til at møde kunder og forbrugere med de rette produkter, når muligheden byder sig.

Henrik Walther Madsen, Market Manager, Food & Beverage, Columbus

FAKTABOKS Columbus tilbyder forretningsløsninger til fødevarevirksomheder og har specialiseret sig i kunderejseanalysen. Det er et værktøj, der hjælper til at forstå kunderne og hvordan fødevirksomheden skal kommunikere og samarbejde med dem. Det kvalificerer valget af IT-løsninger til at understøtte rejsen.


– det er Vejen

in d l i t s e c c u s

i Vejen har vi danmarks laveste priser på erhvervsjord langs e20

”Den fysiske placering er i top. Det er af stor værdi for en fødevarevirksomhed at blive placeret i en kommune, hvor der er en produktionsklynge du kan netværke med, og hvor kommunens personale ved, hvad de taler om.” Finn Klostermann, CEO, Danish Crown Beef

Derfor er Vejen Kommune et centrum for føDeVareproDuKtion • Etgodtnetværkafvirksomhederpåalleniveauer iværdikæden • Kommunalekspertiseifødevareproduktion • Erfarenarbejdskraft • Fantastiskplaceringpåbilligerhvervsjordligeved motorvejE20.Tætvedhavneog35kmtilBillund AirportogCargoCenterBillund

200 KM

150 KM E45

100 KM

Priser fra

Kontaktos udviklingschef peer m. rexen Tlf.:79966100 E-mail:pmr@vejen.dk

82 kr Pr. m2

Læs mere på www.erhVerVsVejen.DK E20

VEJEN

Vejen


Forandringens vinde blæser – få medvind med den rette viden og erfaring Udvikling af nye vindmøllekomponenter samt optimering af eksisterende er ikke kun et spørgsmål om gode idéer og specialiserede kompetencer, men i mindst lige så høj grad om evne og erfaring til at kunne eksekvere resultatskabende projekter. R&D Wind har mange års erfaring inden for vindmølleindustrien. Vores specialiserede viden inden for området gør os til en betroet samarbejdspartner; både når det gælder udvikling af nye løsninger eller optimering af eksisterende komponenter. Vores krydsfelt af højt specialiserede ingeniører og mange års brancheerfaring sikrer de rigtige kompetencer og den rette erfaring til at udvikle løsninger, som resulterer i driftsikre vindmøller.

1 PITCH SYSTEMER

7 STÅLSTRUKTURER

2 KRØJESYSTEMER 3

5

6

TÅRNDÆMPER

4

9 VINGETRANSPORT

2

7

1

8 BOLTE OG MÅLEUDSTYR

4 SMØRE- OG KØLESYSTEMER

9 5 LASTER OG KONTROLSYSTEMER 6 GENERATORER

3 8

Creating Value Through World-Class Engineering


Billund Kommune har også plads til...

jeres virksomhed virksomhed/projekt ✓ International lufthavn

✓ Top-to rammebetingelser for erhvervslivet

✓ Nummer et i Danmark i forhold til skatter og afgifter Kontakt... Specialkonsulent

Kim Nordfeldt Thomsen

Om: Investeringer, erhvervsgrunde, strategiske partnerskaber M: knt@billund.dk T: +45 7972 7285

Erhvervsdirektør

Program Manager

Om: Bosætning, turisme M: hpfo@billund.dk T: +45 2030 8618

Om: Playful Innovation, Børnenes Hovedstad M: taj@capitalofchildren.com T: +45 5221 1935

Hans Peter Folmann

Thomas Aakjær Jensen

Endnu en topplacering til...

Billunds Kommunes Erhvervsvenlighed Dansk Industri har netop offentliggjort den årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima, hvor 7700 virksomheder medvirker. Undersøgelsen viser, at Billund Kommune opnår den højeste tilfredshed i hele landet i forhold til virksomhedernes vurdering af skatter, afgifter og gebyrer og samlet set er Billund Kommune rangeret som nummer otte i landet.

År 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Dansk Industri

Dansk Byggeri

5 6 8 7 4

2 1 7 2 1

8

3

Ejendomsforeningen Danmark 7 18 1 2 1

Udover Dansk Industri måler Dansk Byggeri også på erhvervsvenlighed og Ejendomsforeningen Danmark på ejendomsvenlighed. Som noget nyt i 2018 er også tænketanken Cevea begyndt at måle på erhvervsklimaet. Deres metode er noget anderledes end de to øvrige, men Billund Kommune er også her i top – på en samlet tredjeplads. Total set er Billund Kommune de seneste seks år – med en undtagelse – altid rangeret i top ti.

Se link til de enkelte undersøgelse for 2018 her: Dansk Industri: http://di.dk/le18/Pages/forsiden.aspx Dansk Byggeri: https://www.danskbyggeri.dk/erhvervsvenlighed creazone.dk

Cevea: https://cevea.dk/filer/dokumenter/Microsoft-Word---Danmarks-bedste-erhvervskommune_FINAL-1.docx.pdf Ejendomsforeningen Danmark: https://ejendomsforeningen.dk/tal-analyse/ejendomsvenlighed

...et godt sted at bo!

Jorden Rundt 1 · 7200 Grindsted · billund.dk


FLOTTE MØDELOKALER TIL ATTRAKTIVE PRISER MED MEGET CENTRAL BELIGGENHED Odin Havnepark er et centralt placeret møde- og konferencecenter med en smuk placering ved Odense Kanal. Vi tilbyder møde- og konferencelokaler af meget høj kvalitet til meget konkurrencedygtige priser.

DAGSMØDE FRA

305 PR. PERS. INKL. FORPLEJNING

RUM MED PLADS Vi har møde- og konferencelokaler med plads fra 2 - 500 personer. Alle lokaler har moderne AV-udstyr.

GOD MAD

Al forplejning er frisklavet fra eget køkken, samme dag som det serveres.

PERFEKTE RAMMER

Du har rig mulighed for at skræddersy dit møde. Kontakt os med dine ønsker.

kr.

PLACERING

Vi har over 500 gratis parkeringspladser lige ved døren og nem adgang til både Odense centrum og den fynske motorvej.

Læs mere på www.odinhavnepark.dk eller kontakt Ulla Christensen på 33 64 31 11 Odin Havnepark . Møde- og konferencecenter . Lumbyvej 11, 5000 Odense C . 33 64 31 11 . salg@odinhavnepark.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Ricky John Molloy

50 BYUDVIKLING LEDER – ANALYSEDENMARK.DK

“Den kollektive trafik skal tænkes ind i byplanlægningen fra begyndelsen for at kunne tilbyde attraktiv transport og et alternativ til bilen.”

Den dobbelte urbanisering Vi oplever i disse år en dobbelt

urbanisering. Vi har i flere år talt om urbaniseringen, hvor befolkningen flytter mod universitetsbyerne f.eks. Århus, Odense og København. Den nye erkendelse er den såkaldte dobbelte urbanisering, hvor flyttemønsteret også går mod regionale vækstcentre som Silkeborg, Kolding, Køge og Hillerød. Befolkningsvæksten i de 29 største provinsbyer er de seneste 90 år steget med hele 148 procent. Til sammenligning er befolkningen i Hovedstadsområdet i samme periode steget med 91 procent. Udviklingen viser et nuanceret billede af urbaniseringen i Danmark og kræver ændringer i planlægning

af infrastruktur, kollektiv trafik og byplanlægning. Den stigende urbanisering skal afspejles i planlægningen af byernes udvikling, de offentlige investeringer og den kollektive trafik. En fællesnævner er ønsket om at mindske trængslen og frigøre areal til nye byrum og grønne områder, der skaber attraktivitet og samspil for byens indbyggere. Vi skal forholde os til byfortætning, f.eks. udnyttelse af tagetager eller byggeri i højden med respekt for de rum, der skabes mellem bygningerne, som skal være attraktive at opholde sig i. Samtidig skal byerne udformes og designes, så de tager højde for de klimaændringer, vi år efter år har oplevet.

Den kollektive trafik skal tænkes ind i byplanlægningen fra begyndelsen for at kunne tilbyde attraktiv transport og et alternativ til bilen. Det er sket med metroen i f.eks. Ørestaden og i den nye bydel i Nordhavnen, men der skal i endnu højere grad stationsnærhed ind i forhold til boliger og arbejdspladser, så snart de første streger tegnes. I f.eks. Singapore startes der ligefrem med at se på udbygningen af den kollektive trafik, inden planlægning af nye bydele og kvarterer. Samme tilgang skal være fremherskende i Danmark. Et andet aspekt er udviklingen mod selvkørende biler. Det er nok nogle år fremme, men vil vende op

og ned på hele trafik- og byplanlægningen. Udover større trafiksikkerhed og bedre trafikstyring, vil det kunne betyde, at færre har behov for at eje en bil og behov for en parkeringsplads tæt på boligen. Vi ser ind i en fremtid, hvor teknologi sætter nye rammer for byudvikling. Delebiler og adgang til Big Data giver nye muligheder for planlægning og servicering af vores byer. Det gælder f.eks. oplysninger om trafikmønstre, parkeringsmuligheder, luftkvalitet og brug af kollektiv trafik. Eller data om behov for renholdelse af byerne eller hele vores infrastruktur med affaldshåndtering og kollektiv energiforsyning. I f.eks. Københavns Kom-

mune arbejdes der allerede med, hvorledes Big Data kan være med til at kvalificere byens udvikling i en mere bæredygtig og effektiv retning. Den dobbelte urbanisering er kommet for at blive – og blive udviklet. Ikke mindst ny teknologi og Big Data giver unikke muligheder, når fremtidens rammer om borger og erhvervsliv skal udvikles. Byudvikling skaber rammerne om fremtidens velfærd! Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

ANNONCE

lin d ab | vi foren kler b ygger iet

Bæredygtigt byggeri kræver Good Thinking

Hos Lindab har vi en filosofi, der styrer os i alt vi gør. Vi arbejder hver dag for at skabe sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger. Vi anvender stål i vores produktion og stål er et af få materialer, der kan genanvendes et uendeligt antal gange, uden at dets Se filmen og læs mere på lindab.dk

egenskaber går tabt. Det medfører et lavere CO2-udslip i naturen og et mindre energispild. Vi kalder det


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Bæredygtige byer kræver alliancer på tværs af offentlige og private parter Af Søren Adamsen, markedsdirektør i COWI.

Den stigende urbanisering øger behovet for investeringer i bæredygtige løsninger i byerne. Når flere og flere mennesker ønsker at bo i og omkring de største byer medfører det øget trængsel på veje, mængden af affald vokser, nye områder skal forsynes med varme, vand og energi og efterspørgslen på offentlig service som skoler, daginstitutioner samt kollektiv transport stiger. Det skal byerne kunne håndtere. Byerne spiller også en nøglerolle i at klimasikre både eksisterende og nye bydele og reducere energiforbruget for at bidrage til de fælles mål om et CO2-neutralt Danmark. Kommunerne har derfor i stadig højere grad fokus på bæredygtig byudvikling. Men de kan ikke gøre det alene. Det kræver et tæt samarbejde mellem kommuner, investorer, ejendomsudviklere, forsyningsselskaber, boligforeninger med flere at skabe fremtidens bæredygtige byer. Det er bæredygtigt at bo tæt Urbaniseringen kan også blive en del af løsningen på klimaudfordringerne. Det, at vi rykker tættere på hinanden og bor tættere på vores arbejdspladser, skaber mulighed for at indrette os mere bæredygtigt. F.eks. ved vi, at man cykler og bruger den kollektive trafik oftere, når man bor

tæt på sit arbejde eller en station. Det er også langt mere energieffektivt at forsyne bygninger i et tætbebygget område med varme end bygninger, der ligger spredt over store områder. Digitaliseringen giver også muligheder for at gøre tingene smartere. Vi oplever en stigende interesse for, hvordan byerne kan anvende Big Data til eksempelvis at lette trængslen på vejene, anvise parkeringspladser og nedsætte energiforbruget. Byerne gør klar til at blive ”smarte” Lige nu koordinerer vi et af Nordeuropas største smart city projekter, READY, i Aarhus – et samarbejde mellem kommunen, Aarhus Universitet og private virksomheder. Her testes en bred vifte af nye vedvarende og energibesparende teknologier, der tænkes sammen på tværs af byen ved hjælp af lagring af energi og smart styring både på byens fjernvarmenet og lokalt i udvalgte boligområder. Boligforeningen Ringgården tester bl.a. et nyt solcelleanlæg, der producerer ca. tre gange så meget energi som traditionelle solpaneler, samt en såkaldt Smart Energy Building Hub, der styrer et stort batterilager. Det kan lagre energien fra solen, og sende den ud i bygningerne, når der er behov for den.

I den nye bydel NærHeden i Hedehusene, har vi hjulpet med at udvikle forslag til en digital infrastruktur, der bl.a. gør det nemt at dele ting, som f.eks. delebiler, foreningslokaler, fælleslokaler, og som understøtter energieffektivitet, intelligent gadebelysning mm. Byerne er i fuld gang med at formulere visioner for, hvordan de kan drage fordel af digitaliseringen. Den store udfordring ligger i at realisere visionerne – det ansvar ligger spredt på mange aktører, der skal motiveres til at ”gå i takt” – og en vilje til at dele data på forsvarlig vis mellem borgere, virksomheder og myndigheder.

har efterspurgt. Men det er ved at vende. I dag ser vi flere investorer stille krav til bæredygtige byggerier, ud fra en oplevelse af, at det efterspørges af deres kunder og for ikke at risikere at stå med et byggeri, der bliver dyrt at drifte. Bæredygtighed vil uomtvisteligt blive et krav i fremtidens byer, og der vil være behov for at udvikle og implementere nye teknologier og smarte løsninger både i byggerier, forsynings- og transportsystemer. Det kommer alt sammen til at kræve blik for helheden, tillid og tætte alliancer.

Behov for stærke partnerskaber I det hele taget er tæt samarbejde mellem offentlige og private aktører nøglen til at lykkes og sikre, at helheden er tænkt ind i byudviklingen fra start. Her er kommunernes tidlige dialog med potentielle investorer og ejendomsudviklere om deres forventninger til udviklingsprojekterne helt afgørende. Flere investorer ser værdien i bæredygtighed Mange kommuner har høje ambitioner på klima- og energiområdet, og i en årrække har nogle kommuner sat ambitionerne højere end ”markedet”

Søren Adamsen, markedsdirektør i COWI.

”Mange kommuner har høje ambitioner på klima- og energiområdet, og i en årrække har nogle kommuner sat ambitionerne højere end ”markedet” har efterspurgt. Men det er ved at vende.” Søren Adamsen, markedsdirektør i COWI.

Solceller på tagene i Aarhus

Foto: Anders Trærup


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

HAVNE­ OMRÅDER FÅR NYT LIV Foto: Haderslev Kommune

Foto: Fotolia

52 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

Byggepladsen skal planlægges Når man skal starte et byggeri på en byggeplads, skal alt planlægges og undersøges på forhånd. Der er meget ”plejer” i bygge- og anlægsbranchen. Derfor er det første, man som bygherre skal gøre sig overvejelser om, hvordan skal byggeriet kunne lade sig gøre på bedst mulig vis, uden at folk kommer til skade under opførelsen. – Det lyder banalt og primitivt, men ikke desto mindre er det en ret vigtig aktivitet, siger Peter Kirkegaard, direktør i Byggeriets Arbejdsmiljøbus, der drives af bl.a. Dansk Byggeri og 3F. På en byggeplads er det vigtigt, at der foregår arbejdsmiljøkoordinering, og at det er synligt i dagligdagen. Bygherren har ansvaret for, at koordineringen også medvirker til fremdrift og kvalitet i byggeriet. Som bygherre har man har også

pligt til at sikre, at byggeprocessen er planlagt ordentligt. På renoveringsopgaver er der bl.a. pligt til, at man får lavet nogle forundersøgelser af, hvad det er for et byggeri. Er der f.eks. nogle miljøfarlige stoffer som asbest eller bly gemt i dele af bygningsmaterialerne. Det gælder ikke i samme grad, når man snakker nybyggeri, her er der snarere bygbarhed og tidsplaner, som skal granskes. Når man så kommer til at planlægge selve byggepladsens udformning, er det vigtigt, at man planlægger og udformer den, så det bliver fremkommeligt. – Kan jeg komme ind på byggepladsen, og kan jeg gøre det tørskoet? Desto mere konceptagtigt, du kan lave planlægge din byggeplads, desto nemmere bliver det. Er adgangsveje lagt logisk og efter

reglerne, er der plads til oplag af materialer og håndtering af affald, hvordan får du transporteret materialer hen og op i byggeriet, i løbet af byggeperioden? Spørger Peter Kirkegaard. Tilgængelighed, logistik og realistisk tidsplan er vigtige at være opmærksom på. – Det letter styring og øvrig planlægning, og sikrer forudsigelighed, og det elsker bygherrer, og det er vigtigt at tidsplan er realistisk, og ikke er styret af drømme eller illusioner, siger Peter Kirkegaard. Derfor er en god tidsplan så vigtig.

Så arbejdsfolk ikke kommer ind på pladsen og træder hinanden over tæerne. Som bygherre er man også ansvarlig for, at tidsplan er realistisk, og her er det afgørende, at der er god dialog og aftaler med entreprenørerne.

– Skal der f.eks. bruges teknisk grej til at sætte gipsplader op, men kan de kan ikke køre rundt på et gulv, hvor der allerede er lagt varme- og forsyningsledninger hen over gulvet. Planlægning er alfa og omega, afslutter Peter Kirkegaard. Tekst: Malthe Sommerand

FAKTA Ved byggepladsens indgang skal der være en oversigtsplan, der viser byggepladsens veje, flugtveje, oplagspladser, skurby samt områder med hjelmpåbud m.v. Alt materiel bør oplagres på en god og forsvarlig måde, og affald fjernes med det samme. Kilde: Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i bygge og anlæg

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Flere kommuner investerer i byudvikling af havneområder, der skal rumme både boliger, arbejdspladser og kulturliv. Tidligere mødte man især fiskere og industriarbejdere, når man tog en tur på havnen. Men i løbet af de seneste er der sket en udvikling, hvor mange gamle havneområder bliver omdannet til nye levende byrum med plads til både bosætning, virksomheder og rekreative faciliteter. Mange kommuner arbejder med udviklingsstrategier for havnene, der skal give nyt liv til byerne og skabe attraktive miljøer for borgere og erhvervsdrivende. En af de kommuner, der har investeret kraftigt i at udvikle havneområdet, er Haderslev i Sønderjylland. Kommunaldirektør Willy Feddersen oplyser, at det offentlige og private samlet set har investeret omkring en mia. kr. i havneprojektet siden starten af 00’erne. – Det er lykkedes at få omdannet den tidligere erhvervshavn til en levende bydel med rigtig mange forskellige formål. I dag har vi omkring 700 virksomheder på havnen og 400-500 beboere, siger Willy Feddersen. Tekst: Lars Riis ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Alment byggeri bejler til private investorer: Sammen skaber vi byer i større balance Christiansborg vil af med ghettoer, og kommunerne drømmer om tilflyttere. Løsningen er langt større samarbejde mellem privat og alment boligbyggeri, lyder budskabet fra Domea.dk, der er en af Danmarks største spillere på det almene boligmarked. Langt de fleste byer er indrettet med tydelige skel mellem nabolagene. Bor man til leje i et etagebyggeri, har man adresse i én del af byen. Er man ejer af et parcelhus, bor man i en anden. Men sådan bør fremtidens byer ikke se ud. – Politikerne vil have blandede byer. Vi skal væk fra 60’ernes stereotype bebyggelser og i stedet skabe byer i balance. Hvor beboere i alment byggeri og ejerboliger ikke taler om hinanden, men med hinanden, siger byggechef Charlotte Nørbak fra Domea.dk. Domea.dk er ejet af 90 almene boligselskaber, der til sammen ejer 58.000 boliger. Domea.dk varetager bl.a. renoveringer og nybyggeri for bo­

Kontakt Domea.dk 76 64 64 64

ligselskaberne. Lige nu har Domea.dk byggeprojekter for 11 mia. kr. Projekt­ er, man gerne vil samarbejde med den private byggesektor om. – Der er en masse byggemuligheder, som vi har adgang til. Det eneste, der mangler, er private ejendomsudviklere, som går sammen med os om at virke­ liggøre det politiske ønske om blandede byer, lyder opfordringen fra Domea.dk. Bygger godt naboskab I blandede byer fletter forskellige boligtyper sig ind i hinanden uanset ejerforhold. Fordomme om alment boligbyggeri gør dog desværre private ejendomsudviklere forbeholdne. Men:

– Nybyggede almene boliger er i dag helt på linje med privat byggeri. Resultatet er nogle af markedets mest attraktive boliger for unge, familier og ældre. Boliger, som både er bæredyg­ tige og sætter nye arkitektoniske stan­ darder, fortæller byggechef Charlotte Nørbak, der har mange års erfaring fra den private byggesektor. Domea.dks ekspertise – at bygge godt naboskab ind i murstenene – kom­ mer private ejendomsudviklere til gode. – Når vi bygger alment, sker det med den samlede by­ og områdeudvik­ ling for øje. Og vi er vant til den proces, forklarer Domea.dks byggechef. Charlotte Nørbak, byggechef hos Domea.dk


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Storskaleret DaaS service af Big Data Big Data, Machine Learning og Internet of Things. Begreber, der fortsat vinder indpas i ingeniørvirksomheder, og som åbner ekstensive muligheder for dataindsamling og analyse. Muligheder Blue North er på forkant med – bl.a. med en helt ny server, der giver adgang til en platform til alle typer af data – i alle størrelsesordener.

Blue North har som ambition, konstant at bidrage med de bedste målinger til forsyningsbranchen og procesindustrien. En ambition ingeniørvirksomheden kontinuerligt optimerer – bl.a. ved hjælp af helt ny teknologi, der for alvor åbner op for håndtering af Big Data. – Ved hjælp af Amazon web service har vi med den nye platform mulighed for at håndtere Big Data i endnu større omfang end tidligere. Til august bliver der eksempelvis etableret 2000 målepunkter til brug af søgning efter uvedkommende vand,

og yderligere 2500 punkter forventes at støde til inden årets udgang. Et stort projekt, der vil afføde enorme mængder af data, som vi i dag kan håndtere uden problemer. Med vores løsning følger desuden mulighed for en række serviceydelser som f.eks. kontrol og bearbejdning af data via machine learning, der kan give forsyningsselskaber den ekspertviden, de har behov for, for at kunne drage de nødvenlige konklusioner, forklarer Tommy Petersen, teknisk direktør og partner hos Blue North.

DaaS service af Big Data med konklusioner Blue North udvikler og håndterer storskala IoT sensorsystemer, der kontinuerligt indsamler og analyserer data ved hjælp af machine learning. – Kunderne får en analyseplatform, der bygger på 1.000, 5.000 eller 10.000 sensorer, som vi selv producerer og sætter op. Det geniale ved analyseværktøjer er jo netop selve analysefunktionen – kunden får adgang til analyseret materiale, der ellers kræver rigtig meget vurdering, planlægning og ikke mindst data. Noget der tidligere har krævet hele afdelinger at bearbejde, men som nu kan udvikles og provides af mindre virksomheder som os, fortæller Tommy Petersen og fortsætter: – I dag handler det om at have adgang til en platform, der leverer analyse af Big Data med konklusioner, hvorfra du kan trække ønskede rapporter ud i det format, du vil. Det er det, vi udvikler i dag

– analyseværktøjer, eller DaaS plus serviceydelser som at levere interface til sensornetværk eller skræddersyet analyse efter kundens behov. Endelig kan nævnes, at vi ikke kun yder DaaS til egne kunder, men at

andre systemleverandører kan få adgang til platformen, uden selv at skulle igennem det enorme udviklingsarbejde, der ligger forud for løsningen, slutter Tommy Petersen.

Fakta Blue North leverer kalibreret data fra afledning og nedbør, kampagner til modelkalibrering, overløbsovervågning, løsninger vedrørende uvedkommende vand, vandløbsmålinger og vandføringsmålinger, lokal afledning af regnvand, LAR, vandkvalitetsmåling, flowmålinger på pumpestationer, industriovervågning og service Virksomhedens serviceydelser indbefatter rådgivning, abonnementsordninger, optimering og service af udstyr Fokus er at levere valideret kvalitetssikret rå-data og behandlet data til forsyningsselskaber, kommuner og større virksomheder Blue North er kendetegnet ved at være fuldt opgraderet i henhold til alle former for måling-, registrerings- og kalibreringsudstyr Læs mere på www.bluenorth.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Tony Larsen

Foto: Susanne Thilqvist

54 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

Køge er i gang med omfattende byudvik­lingsprojekter, der skal fjerne tunge industrier fra havnekajen og i stedet forvandle de attraktive kystlinjer til bydele.

Det er i havnen byerne vokser Hvor der før lå industrivirksomheder, er der i dag boliger med udsigt, levende butiksliv og indtægter til byen. Havnen er kommunernes nye vækstcenter. Der var engang, hvor borgerne i de

danske havnebyer havde udsigt til siloer, skorstene og grå produktionshaller. I dag kan de mange steder se ud over vandet. For de gamle industrihavne bliver forvandlet til bydele med boliger, butikker og vækst. Ikke mindst i Køge, hvor et byudviklingsprojekt både mangedobler erhvervshavnens størrelse og samtidig skaber boliger til 4.000 indbyggere og op mod 4.000 nye arbejdspladser. – Havnen har stået misrøgtet hen i mange år. Nu har vi rykket erhvervshavnen nordpå og samtidig overgivet de gamle, slidte havnearealer til byudvikling. De første beboere er allerede flyttet ind, siger Thomas Elm Kampmann, direktør

for Skandinavisk Transport Center og Køge Havn. Køge er, som flere andre havnebyer, i gang med omfattende byudviklingsprojekter, der skal fjerne tunge industrier fra havnekajen og i stedet forvandle de attraktive kystlinjer til bydele, der kan fastholde borgerne og tiltrække nye. Men mange steder skal den udvikling ske samtidig med, at havnen som erhvervsområde også udvikler sig og skaber vækst for byen. – Det kan være en gordisk knude at få erhverv og boliger til at gå hånd i hånd i et havneområde, så begge blomstrer og ikke clasher. Der er nogle snitflader, der skal tages hånd om, så erhvervshavnen ikke generer boligerne, og boligerne ikke begrænser erhvervet, forklarer Thomas Elm Kampmann fra Køge Havn. I Køge har man indgået et meget tæt

samarbejde mellem havnen, det

lokale transportcenter, kommunen og den nye bydel Køge Kyst. – Vi har ikke set på erhvervs- og byudvikling som to isolerede størrelser. Vi har kigget på hele cirklen. Erhvervet skal bringe arbejdspladser til byen, og Køge Kyst skal tilbyde attraktive boliger og bymiljø, som medarbejdere har lyst til at bosætte sig i og dermed bidrage til kommunekassen, siger havnedirektøren. En af de drivende faktorer i udviklingen i Køge er at skabe en af de mest dynamiske og effektive transport- og logistikklynger i Danmark med både Skandinavisk Transport Center ved motorvejen uden for Køge, og Køge Havn, der har potentiale til at blive havn for hele hovedstadsområdet. Det gør man bl.a. ved at udvide erhvervshavnen. – Vi regner med at skabe 6.000 ekstra arbejdspladser, som relaterer sig til aktiviteter i det nye havneområde og transportcentret. Vi vil

gerne have en erhvervshavn, som borgerne i Køge er stolte af, siger Thomas Elm Kampmann. Det er ikke kun i Køge, der er fokus

på havnen som vækstcenter. I Aalborg flyttede man for årtier siden den egentlige havn ti km mod øst. Stadsarkitekt i Aalborg Peder Baltzer Nielsen mener, at dét var Aalborgs held og lettede byens omdannelse. – Der er i mange danske byer sket en udvikling af havneindustrierne, så de enten er lukket eller koncentrerer sig andre steder. Når det sker, er det fornuftigt med nye byudviklingsplaner. Vi har brug for industrihavne, men de kan koncentreres på færre havne. For nogle byer er deres eneste halmstrå for en ny byudvikling at tiltrække og fastholde borgere. Det kan ofte kun ske ved at omdanne havnefronten til bydele med boliger og butikker, påpeger stadsarkitekten.

Kanalbyen i Fredericia er også en ny bydel, der har skabt op mod 2.800 arbejdspladser og 1.200 boliger. – Da de store havnearealer blev ledige efter skibsværftet og kemifabrikken lukkede, opstod der en helt fantastisk mulighed for, at vores smukke, gamle fæstningsby igen kom til at hænge sammen i stedet for at være knækket på midten af industrihavnen, siger Tim E. Andersen, projektdirektør for Kanalbyen i Fredericia. Tekst: Line Felholt

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Gorm Hansen tager sig af det, vi tager for givet I Hedehusene er fremtidens forstad, NærHeden, i gang med at blive skabt. Som et led i skabelsen af den nye bydel, som i 2035 skal huse over 8.000 beboere, arbejder maskiner og folk med Gorm Hansens velkendte logo på ryggen i højtryk. – Vi er ved at gøre området klar, så folk løbende kan flytte ind i den attraktive nye bydel, fortæller direktør hos Gorm Hansen, Morten Hovmøller. I løbet af de kommende par år vil der blive opført en ny skole samt dagligvarebutikker. Hvis alt dette skal fungere, er god infrastruktur vigtig, og her kommer Gorm Hansen ind i billedet. – Alt det, som man går rundt oven på, er noget, vi laver. Det er os, der bl.a. lægger kloaker, ledninger og kabler. Derudover står vi for asfalteringen, brolægnings- og anlægsgartnerarbejdet, siger Morten Hovmøller.

Foto: Gorm Hansen

Gorm Hansen sørger for alt det, man så let kan komme til at tage for givet: At der kommer vand ud af vandhanen, at der er strøm i stikkontakten, gas i komfuret, varme i radiatoren, og at det, du skyller i ud toilettet, rent faktisk kommer væk. I dag har Gorm Hansen over 60 ansatte og er en veldrevet virksomhed med over 45 års erfaring i entreprenørbranchen. Et af de helt store projekter har været Trekroner lidt uden for Roskilde. Området er primært kendt som hjemstedet for RUC, men i dag bor der over 4.500 i Trekroner, og området har ud over universitet

et indkøbscenter, masser af nybyggeri, en folkeskole og infrastruktur i form af cykelstier og en togstation. – Vi har, hvad der skal til for at løse de her store opgaver. Vi har egen stor maskinpark og nogle af landets dygtigste folk med stor erfaring, så vi er topklar på opgaver af alle størrelser, siger Morten Hovmøller. Selvom opgaverne for Gorm Hansen oftest er byggemodning af store kommunale og regionale udviklingsprojekter, så udføres der også en del specielle projekter. Bl.a. amfiteateret i Hedeland ved Roskilde, Danmarks største

udendørsscene, hvor der hvert år bliver holdt store internationale opera-shows. Derudover er skibakken i selvsamme Hedeland også et resultat af Gorm Hansens arbejde.

Øde Hastrupvej 12, 4000 Roskilde Tlf.: 4636 4167 ∙ Mail: ghs@gorm-hansen.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEDENMARK.DK – BYUDVIKLING 55

300 flere gadelys for færre penge Foto: Peter Lundtofte

Borgerne i Favrskov Kommune har fået op mod 300 flere gadelamper, siden byrådet besluttede at ”spare” på vejbelysningen. Før var der strækninger, hvor kun hver anden gadelampe var tændt. I dag er der fuldt blus på Favrskovs veje og stier. Og endda for færre penge. – Vi betragter det som en ekstra service til borgerne. I dag er der op mod 300 flere belysningsmaster sat op end før. Vi har også lys i alle armaturer, hvor hver anden før var slukket om natten. Og så det er endda blevet billigere, siger Bent Høgh Mahler, projektleder for belysning i Favrskov Kommune. Ved at skifte gamle belysningsarmaturer ud med moderne LED-armaturer, som dæmper lyset automatisk om natten, har kommunen halveret elregningen – og fået råd til mere og bedre lys.

Tekst: Line Felholt

“Det er win-win for Favrskov.” Allerede tilbage i 2009 kiggede byrådet på muligheden for at omstille fra dyre, gamle kviksølvsarmaturer til nye energibesparende LED-lyskilder i gadelamperne. I 2012 viste et pilotprojekt, at kommunen både kunne få bedre og billigere lys med LED. Derfor vedtog man i 2013 at igangsætte et såkaldt ESCO-samarbejde, hvor en privat partner står for driften og vedlige-

– Det er noget politikerne bør overveje. For der er stadig en gevinst at hente. Omkring 20-30 procent kan vi spare ved at udskifte den resterende belysningspark, fortæller Bent Høgh Mahler. Han kan kun opfordre flere kommuner til at gå samme vej. – Nogle kan godt være betænkelige ved det. Og det er også rigtigt, at vi f.eks. ikke kender brændetiderne helt så godt på de moderne lyskilder. Men tænker man for længe, risikerer man aldrig at komme i gang. Gudskelov fik vi sat gang i LED-belysning. Det er win-win for Favrskovs borgere, konstaterer projektlederen.

FAKTA holdelsen af den nye gadebelysning mod en garanti for, at der opnås en aftalt besparelse. I alt er halvdelen af kommunens 13.000 belysningsenheder blevet udskiftet og optimeret. – Med dem, vi har udskiftet nu, har vi opnået en besparelse på det halve af, hvad vi normalt betalte for vores vejbelysning. Vi er gået fra

seks til tre mio. kr. årligt i udgifter. Og det er bare strømmen, forklarer Bent Høgh Mahler. – Vi har samtidig fået bedre belysning og en CO2-besparelse også. Det er små fem mio. kr. årligt, vi sparer, når hele projektet er gennemført. Det er temmelig mange penge, siger projektlederen.

I dag er halvdelen af Favrskovs be-

lysningsarmaturer og en del gamle træ- og gittermaster skiftet ud, så en masse luftledninger er væk og i stedet gravet ned. Den anden halvdel af armaturerne er endnu ikke udskiftet. Det kræver en politisk beslutning. Men også her er der fortsat penge at spare.

ESCO er samarbejdsform, hvor en privat partner står for at energioptimere – f.eks. belysningen – i en by eller en bygning mod at garantere, at besparelserne bliver opnået. Opnås de garanterede besparelser ikke, kompenserer den private ESCO-partner med et beløb, der svarer til forskellen.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Elfirma hjælper kommuner med at blive ”smarte”

Da EL:CON overtog driften af gadelys i Hedensted Kommune, skete der noget efter mørkets frembrud. Ikke alene kunne kommunen se frem til at spare 27,3 mio. kr. over de næste 15 år. Der kom også lys i 2.000 ellers slukkede gadelamper. Aftalen garanterede Hedensted en årlig besparelse på ca. 50 procent af energiforbruget. – Vi har specialiseret os i at lave ”smarte byer”. I moderne byudvikling er der fokus på energioptimering. Udskiftning af gadebelysning er én måde at gøre en by mere smart og bæredygtig på, siger Jens Christian Lundholt, der er regionsdirektør i EL:CON. EL:CON er totalleverandør inden for elteknik. Det er både fru Jensens stikkon-

takt og forsyningsmasterne til en hel by, som firmaet sender sine fagfolk ud til. Firmaet startede i 1984. I dag er det en landsdækkende virksomhed med godt 750 fuldtidsansatte. Skaber tryghed Når EL:CON gør byer ”smarte”, er det udover udskiftning af gamle strømslugende armaturer i gadelamper til den langt billigere lyskilde LED, også at sætte wifi op i lysmaster, så bymidter bliver dækket af trådløst netværk. Eller lave intelligent parkering og nummerpladescanning samt trafikstyrede lyssignaler, der tager højde for trafikkens døgnrytme. – Det er den slags tiltag, som gør, at man kan slippe for at udvide en travl vej

med et ekstra spor. Der er mange penge at spare ved at styre trafikken, belysningen og parkeringen ved hjælp af intelligent teknologi. Og så er grøn omstilling jo noget af det, som kommuner i dag bliver målt på, siger EL:CON’s regionsdirektør. Dertil kommer, at når der kan spares på elregningen, så kan der ofte tændes flere gadelamper på stier og veje om natten. – Det giver også mere tryghed, påpeger Jens Christian Lundholt.

+45 7266 7000 | elcon@elcon.dk www.elcon.dk

Fotograf: Bo Christensen

Der kan spares helt op til 50 procent på elregningen i kommuner, hvor de politiske beslutninger følger med den teknologiske udvikling. Elfirmaet EL:CON har stor succes med at lave smartere gadebelysning i en række af landets kommuner.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Helge Bay, der er formand for Letbaner.dk, mener, at den ny letbane kan få flere husstande til at nøjes med én bil.

Foto: Hovedstandens Letbane

Foto: Letbaner.dk

56 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

Hovedstadens Letbane vil få rute på Ring 3 mellem Lyngby og Ishøj.

Letbane skal binde byen sammen Snart bliver de første spadestik til det store letbaneprojekt i hovedstaden taget. Danmarks hovedstad skal have en ny

letbane, der skal skabe bedre sammenhængskraft mellem København og byens forstæder. Når letbanen efter planen skal indvies i 2025, kommer den til at være i drift mellem Lyngby og Ishøj og binder på den måde seks S-togs-linjer sammen på tværs af hovedstaden. Letbanen skal køre på Ring 3 – en af de mest trafikerede ringruter i Danmark. Her i løbet af efteråret kommer der for alvor gang i arbejdet med letbane-projektet, og borgerne vil kunne se de første ændringer i bybilledet. I vestegnskommunen Brøndby begynder arbejdet med at anlægge en stibro over Ringstedbanen, og ved Buddinge Station skal

der bygges en ny tunnel til fodgængere. Derudover skal ledningerne under jorden flyttes, så der bliver plads til letbane-anlægget. Helge Bay, der er formand for foreningen Letbaner.dk, mener, at den ny letbane vil få en stor trafikal betydning for omegnskommunerne. – Det vil blive langt mere attraktivt at bo i omegnskommunerne. Hvis man bor langs Ring 3-linjen, vil man meget nemmere kunne komme frem til en af S-togs-linjerne, siger Helge Bay. Han er dog ikke i tvivl om, at selve byggeperioden vil skabe en del gener for billister og beboere med omvejskørsel og byggerod i nogle år. – Der vil være mange, som synes, det er træls, mens arbejdet står på. Men den positive indstilling vil afhænge meget af, om Hovedstadens

Letbane er gode til at informere om arbejdet, og det som kommer, så vi ved, hvad vi kan se frem, siger Helge Bay. Han forventer ikke, at letbanen vil påvirke antallet af bilister langs Ring 3, men den kan dog tage en del af stigningen i biltrafikken, så vi ville kunne mærke det, hvis den ikke kom. – Den mere komfortable rejse skulle gerne betyde, at mange husstande vælger at nøjes med én bil, idet mange vil kunne bruge letbanen i stedet, siger Helge Bay. Presset på de danske motorveje er i det hele taget kraftigt stigende. I løbet af de seneste ti år er antallet af kørte kilometer på de danske motorveje steget med hele 32 procent, viser de seneste tal fra Vejdirektoratet. Niels Tørslev, der er trafikdirektør i Vejdirektoratet, påpeger, at den

økonomiske vækst i samfundet er med til at forstærke tendensen. – Der er god aktivitet i samfundet. Lysten til at anvende en bil er stor, økonomien er i bedring og beskæftigelsen vokser. Derfor er mængden af biler steget med tre til fire procent om året i løbet af de sidste fem år, siger Niels Tørslev. Han vurderer, at der er risiko for, at presset på de mest belastede motorvejsstrækninger kan nå op i et decideret “giftigt niveau, hvor trafikken vil blive afsindig ineffektiv”. – Derfor er der rigtig god fornuft i at sørge for at udvikle kapaciteten fortsat, fastslår Niels Tørslev. Han peger på to overordnede løsningsperspektiver. – Den ene måde at løse problemet på er at bygge sig til mere kapacitet. Flere spor, mere plads. Den anden måde er at få mere ud af vejnettet på

en smart måde. Man kan gøre det mere effektivt, bl.a. ved hjælp af ny teknologi, hvor man f.eks. kan styre hastigheden. Men det er også vigtigt at sørge for effektiv snerydning, saltning, hjælp ved ulykker osv. Tekst: Lars Riis

FAKTA Den ny letbane vil køre på en strækning over 28 km mellem Lyngby og Ishøj. På ruten får den 29 stationer, som fordeler sig over otte kommuner. Det er planen, at letbanen skal i drift i 2025. Letbanen vil køre hvert femte minut i dagtimerne og hvert tiende minut om aftenen og i weekenden.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

DyrvigConsult – Ejendomsudvikling med fokus på byens behov og udvikling Der kan være mange penge for en kommune, i at optimere sin ejendomsportefølje, så den imødeser både nuværende behov og de behov, som opstår i takt med at byen udvikler sig. Hos DyrvigConsult har man i mere end seks år specialiseret sig i at rådgive omkring drift og udvikling af ejendomme, nærmere bestemt Facilities Management. – Vi har udelukkende positive erfaringer med at samarbejde med kommuner inden for planlægning og udvikling af ejendomsområdet, siger direktør og stifter af DyrvigConsult, Birgitte Dyrvig Carlsson. Hun er uddannet Akademiingeniør og Master of Public Governance med flere års erfaring fra ledelse og rådgivning inden for såvel offentlige som private virksomheder. Igennem årene har DyrvigConsult ydet ekspertbistand og rådgivning til adskillige kommuner, bl.a. Kalundborg Kommune.

Facilities Management i Kalundborg Kommune I Kalundborg ønskede man at ændre måden ejendommene blev drevet og udviklet på, således at der kunne opnås besparelser ved kun at drive de nødvendige m2. I 2014 blev DyrvigConsult en del af dette og fik til opgave at bidrage med forslag til, hvordan kommunen kunne arbejde med optimering af ejendomsporteføljen ud fra et kvalitetsmæssigt og økonomisk perspektiv i relation til behov og forpligtelser. Arbejdet med Kalundborg Kom-

mune har bekræftet Birgitte Dyrvig Carlsson i erfaringer fra tidligere opgaver. – Samarbejdet med kommunens medarbejdere inden for de berørte fagområder er enormt vigtigt, da de jo har den brugsmæssige ekspertise og viden om fremtidige behov, som er en væsentlig forudsætning for en ordentlig analyse fra os, siger Birgitte Dyrvig Carlsson og nævner som eksempel en skole i kommunen, hvor skolens ene fløj var blevet lukket som følge af dårligt indeklima. DyrvigConsult udarbejdede sammen med

bl.a. kommunens medarbejdere og skolens ledelse en analyse af situationen og kom med flere scenarier for løsning. Et samarbejde der førte til, at kommunen ud fra økonomiske og behovsmæssige betragtninger valgte at renovere fløjen og rive en anden mindre bygning ned. Derved opnåede kommunen driftsmæssige besparelser og fik nye faciliteter med et godt indeklima til at understøtte undervisningen på bedste vis.

Langs Hegnet 12, 2800 Kgs. Lyngby · Tlf: (+45) 28 57 01 00 · bdca@dyrvigconsult.dk


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Nye muligheder for din virksomhed i Rødovre Med den kommende letbane sættes Islevdal Erhvervskvarter på landkortet som et attraktivt erhvervsområde, hvorfra du nemt og hurtigt kan komme rundt i Hovedstadsområdet. Rødovre Kommune hjælper nye virksomheder til at udnytte de nye udviklingsmuligheder. Når Hovedstadens Letbane åbner i 2025, kan du komme fra Islev til Glostrup Station på mindre end 10 minutter og fra Islev til Lyngby på mindre end en halv time. Det giver helt nye muligheder for virksomheder, der vil etablere sig i Islevdal Erhvervskvarter tæt på den kommende letbanestation Rødovre Nord. Den udvikling vil Rødovre Kommune støtte op om, og derfor giver en ny lokalplan mulighed for at udvikle området på en måde, der både giver flere byggemuligheder for virksomhederne og samtidig bibeholder den historiske charme ved kvarteret. Samtidig tilbyder Rødovre Kommune at vejlede virksomhederne, så de kommer godt fra start i de nye omgivelser. ”Vi vil gøre vores for at byde nye virksomheder velkommen i Islevdal Erhvervskvarter. Vi kender både kvarteret og de muligheder og ressourcer, Rødovre har at byde på. Derfor kan vi formidle kontakt og være bindeled mellem virksomheder, myndighe-

der, jobcenter og uddannelsesinstitutioner, når der skal rekrutteres, indhentes tilladelser eller hjælpes med andre ting,” siger erhvervskonsulent Gitte Junker Andersen. Samtidig giver den nye lokalplan også mulighed for, at der kan etableres et hotel i området, hvilket kan være en fordel for virksomheder, der har medarbejdere, der har brug for overnatning tæt på virksomheden.

Fra unge iværksættere til solid industri Med sine 75 hektar er Islevdal Erhvervskvarter Rødovres største erhvervsområde. Det har en enestående beliggenhed mindre end 10 kilometer fra Rådhuspladsen i København og med direkte adgang til det regionale vejnet, motorvej og snart også letbanen, der forbinder Ishøj i syd med Lyngby i nord. I dag huser området godt 420 virksomheder, der tæller alt fra større industrivirksomheder i områdets sydlige ende, til kontorvirksomheder og mindre iværksættervirksomheder i områdets nordlige ende, nær den kommende letbanestation. En af de virksomheder, der allerede har adresse i området, er Flügger group A/S. Virksomheden regner med, at den nye forbedrende infrastruktur vil være en fordel for deres rekruttering af medarbejdere fra et større opland.

”Det har stor betydning for Flügger, at infrastrukturen bliver udviklet” siger Jimmi Mortensen, administrerende direktør i Flügger group A/S, som har haft sit hovedsæde på Islevdalvej siden 1957.

Rå charme og nye muligheder Islevdal Erhvervskvarter husede førhen gartnerier og smålandbrug, og de store rektangulære markstykker har givet området en klar og tydelig vejstruktur med Islevdalvej som ’hovedgade’. I dag sætter de karakteristiske bygningskomplekser fra 1960’erne stadig sit præg på kvarteret, og mange af de gamle bygninger står som fornemme eksempler på datidens håndværk og arkitektur, men med masser af muligheder for at tilpasse dem til nye formål. Med den nye lokalplan vil Rødovre Kommune gerne styrke kvarteret som et moderne og mangfoldigt erhvervsområde, hvor stedets oprindelige rå charme bliver bevaret, og hvor der samtidig er fokus på bæredygtighed og en klimabevidst balance.

Kontakt Hvis du vil vide mere, kontakt Rødovre Kommunes erhvervskonsulent Gitte Junker Andersen på tlf. 3637 7207.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Omar Ingerslev

Foto: PR-foto

58 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

Thomas Nielsen, informationschef på CIS.

Når bæredygtighed går i skole Med sin nyskabende konstruktion har Copenhagen International School i mere end halvandet år vist, hvordan hensynet til miljø og læring kan gå hånd i hånd. På Levantkaj står Copenhagen Inter-

national School (CIS). En imponerende konstruktion, hvor basen er en stor, flot og lys murstensbygning med enorme vinduespartier, mens, hvad der minder om containere med store ruder og beklædt med tusindvis af kvadratiske solpaneler, er bygget oven på basen i et asymmetrisk mønster. Hvert hjørne af den enorme skolebygning er markeret med et højt tårn. En cykelsti, legende børn og udendørs boldbaner vidner om adressens nye status som skoleområde, mens vandet, containerkranerne og de mange opstablede containere ved siden af skolen minder om stedets fortid som anløbshavn. Oprindeligt bestod CIS af to mindre afdelinger i Hellerup og på Østerbro, men i marts 2017 bød den nye skole i Nordhavn velkommen til første skoledag. Den nye skolebygning er 25.000 m2 og har plads til 280 lærere og 1.200 elever. En væsentlig vision for bygherren bag den nye CIS, Ejendomsfonden

Copenhagen International School (ECIS), var at skabe en skole, hvor der var samspil mellem hensynet til miljømæssig bæredygtighed og optimale forhold for læring og undervisning. Et eksempel på dette er skolens faca-

de, hvor et nydesignet panelsystem af i alt 12.000 fleksible, solpaneler changerer i blå og grønne farver og leverer op mod halvdelen af skolens energiforbrug. En kostneutral løsning i forhold til en traditionel facade, og samtidig et valg, som ud over den miljømæssige gevinst, også tjener et læringsmæssigt formål, da solpanelerne i dag indgår som en naturlig del af elevernes skoledag i fag som fysik og matematik. – Vi har bevist, at det kan lade sig gøre, siger Anders Smith, næstformand i ECIS, og henviser til dengang, hvor ECIS skubbede til det mulige og stod for opsætningen af verdens største samling af fleksible solpaneler. Et andet eksempel er placeringen af drivhuse på tagene af tre af skolens fire tårne, det højeste på syvende etage. – Det fungerer helt fantastisk med drivhusene, hvor eleverne både kan lege, men samtidig også lære

noget om plantning af urter, frugter, afgrøder og biologi generelt, siger Thomas Nielsen, informationschef på CIS. Han nævner her akvariet i det ene drivhus som eksempel, hvor de større elever laver forsøg med at bruge fiskenes afføring som næring. I skolens kantine har CIS også indført en såkaldt ”bæredygtighedsindsats”, hvor eksempelvis egnede madrester køres gennem en kværn og bliver til biogas og slutteligt bruges som gødning i landbruget. CIS har i dag 950 elever i alderen

3-19 år fra 90 lande, hvoraf de udenlandske forældre ofte arbejder i Danmark for udenlandske firmaer eller organisationer. Alle eleverne er inddelt i fire alderstrin, og hver gruppe har sin primære undervisning i et af de fire tårne oven på basen. For ECIS var det allerede i den indledende fase til nybyggeriet vigtigt af have fokus på international forskning i forhold til læring for eleverne og arbejdsforhold for lærerne. En konsekvens af dette er, at alle klasseværelser er placeret på et hjørne af tårnet, hvilket er en læringsmæssig fordel, da det sikrer en optimal tilstrømning af dagslys.

I relation til optimale lysforhold er lokalerne også indrettet således, at lærerne kan justere lyset og veksle mellem varmt og koldt lys til undervisningen. Udover gode lysforhold byder skolen på et moderne og avanceret ventilationssystem, der skifter luften i klasserne tre gange så ofte som påkrævet, og derved sikrer lav luftfugtighed, forbedret indeklima og optimal ilt til hjernen. – Det fungerer rigtig godt, og særligt læringsmæssigt virker indretningen af klasseværelserne efter hensigten, siger Anders Smith og fortsætter: – Både miljø- og læringsmæssigt ser vi hele projektet som en positiv udvikling for København, og vi er enormt taknemmelige for alle de sponsorer, som har hjulpet til. Også internationalt har opførelsen af

CIS vundet genklang og resulteret i adskillige priser for arkitektur, indretning og brug af solpaneler. En opmærksomhed man stadig mærker, og som tilmed er blevet en del af elevernes hverdag. – Vi får ofte besøg af arkitekter og skoler fra hele verden, og vores elever har i dag vænnet sig til at være engelsktalende tour guides på

skolen, fortæller Thomas Nielsen og fremhæver i den forbindelse skolens internationale miljø, der giver eleverne et ”internationalt kørekort” i at samarbejde med andre kulturer. Tekst: Erik Djernæs Hansen

FAKTA Byggeherre: Ejendomsfonden Copenhagen International School Arkitekt: C. F. Møller Byggeperiode: 2014-2016 Areal: 25.000 m2 Udstyret med 12.000 solpaneler Indrettet til 1.200 elever og 280 lærere Uddrag af præmiering: Best Architecture over 1000 m2, 2018 Building Integrated Solar Technology – 2. præmie, 2017

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

“Prosumers” og 5. Generation fjernvarme I relation til et større nordisk forsknings- og udviklingsprojekt om ”Aktive Tage og Facader”, har der været et længerevarende samarbejde mellem Cenergia, der nu er en del af Kuben Management, og så Statens Byggeforsknings Institut , SBi ved Aalborg Universitet. Dette har siden 2017 også omfattet en indsats om udvikling af såkaldt ”bidirectional district heating and cooling” som et bud på såkaldt 5. generations fjernvarme som i flere sammenhænge har været nævnt som et vigtigt element i den grønne omstilling.

Idéen er her at arbejde med meget lave drifttemperaturer tæt på omgivelsestemperaturen, og med brug af lokale varmepumper og med hensyn til kølebehov at kombinere med grundvandskøling (ATES), samtidigt med anvendelse af et meget innovativt varme-/køleelement fra firmaet Lindab, der kan anvende drifttemperaturer fra 19-24 C. Idéen med at anvende ATES grundvandsbaseret varmepumpedrift med termisk balance på årsbasis, kan bygge videre på erfaringerne fra en lang række gennemførte projekter af denne type koordineret af det Danske firma Enopsol. De lave drifttemperaturer udgør en optimal baggrund for lavtemperaturdrift med varmepumper. Af denne grund har SBi/AAU fokuseret på denne teknologi i indtil nu 2 PhD-projekter, hvor der er arbejdet med av-

anceret simulering med det såkaldte Modellica-værktøj, så der kan skabes grundlag for at udvikle fremtidens fjernvarmeteknologi til såkaldte “Prosumer”- byggerier, hvor der indgår en betydelig egenproduktion af energi f.eks fra bygningsindpassede solenergiløsninger. Her er det nu også muligt at anvende helt nye teknologiske løsninger for solcelleanlæg med farvede frontglas, så man kan opnå mange forskellige farver. Eksempler på dette er den nye type solcelle-facademodelløsning i glas fra SolarLab som kan fås i alle farver, og som i 2017 er demonstreret med stor succes til Copenhagen International School i Nordhavn i København, som det største såkaldte BIPV-anlæg i Europa. Eller den nye farvede solcelleløsning, der fremvises af firmaet Dansk Solenergi på den såkaldte BIPV Demosite for

Figur 1. Illustration af ”Smart Energy”-forsyning med ATES-teknologi, varmepumper og bygningsindpassede solceller.

bygningsindpassede solceller på Teknologisk Institut i Tåstrup, der er etableret i samarbejde med firmaet Solarplan.

Se også: www.activehouseBIPV.com, og www.activehouseroofsandfacades.com

Såkaldt BIPV Demosite for bygningsindpassede solceller, der er etableret på Teknologisk Institut i Tåstrup koordineret af firmaet Solarplan.

SOLARPLAN BYGNINGSINTEGRERET SOLENERGI


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

60 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

CLEAN forsøger at løse med forskellige projekter om energieffektive bygninger, intelligente bygninger og cirkulære byggeløsninger. CLEAN er en landsdækkende non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at fremme en grøn omstilling og vækst ved fokus på energi- og miljøteknologier. Organisationen ønsker langt flere energirigtige og bæredygtige bygninger, som både tæller de eksisterende og de nye bygninger. – Bæredygtighed i byggeriet er således langt mere end energi og CO2, om end disse er vigtige indikatorer. Et bæredygtigt byggeri har fokus på et mindre energiforbrug uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur. Men der mangler incitamenter fra politisk hold, som skal gøre det attraktivt for boligejere at spare på energien, mener Lotte Lindgaard Andersen, der er projektchef hos CLEAN og henviser til www.go-REFURB.com, der netop handler om at bygge bro mellem udbud og efterspørgsel for at fremme omfattende energirenovering. – REFURB er et projekt, der fokuserer på kunderejsen for renovering, fortæller Lotte Lindgaard Andersen. Projektet sætter energieffektivisering

på tegnebrættet, så boligejerne inspireres til at realisere en energirenovering af hjemmet. Der er fokus

Lotte Lindgaard Andersen, projektchef hos CLEAN. Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør hos CLEAN.

på one-stop-shop pakkeløsninger, hvor boligejere nemt kan danne økonomisk overblik, få rådgivning og eksekvering. – Flere af sådanne lignende pakkeløsninger fra byggekonsortier kunne være guld værd herhjemme også på mindre skalaer i kommunerne, mener Lotte Lindgaard Andersen, der også foreslår, at kommunerne bør oplyse og motivere borgere om muligheder for at spare på energien og overgå til lokal energiforsyning. Det er nødvendigt at spare yderligere på energi og materialer i byggeriet og fremme cirkulære byggeløsninger, men der er også behov for energi- og ressourceoptimering i virksomheder, landbrug og transport. Her er der efter direktør i CLEAN, Carsten Orth Gaarn-Larsens mening plads til forbedringer. – Ved at skabe bedre rammebetingelser kan politikerne sætte skub

i processerne, siger CLEAN-direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Politikerne kan bidrage mere til både

energieffektivisering i bygninger og cirkulære byggeløsninger ved at skabe bedre incitamenter, lovgivning og vejledninger. I forhold til mål om energieffektivisering, hvor vi fra EU’s side er pålagt et årligt sparekrav, kan vi med fordel kigge mod vores nabolande som f.eks. Holland, der har totale pakkeløsninger for energirenovering, og Tyskland, der har attraktive låneordninger samt tilskud til boligejere, der forpligter sig til at renovere energirigtigt. Den cirkulære tankegang er endnu meget spæd i almen betragtning. Tegnet med den store pensel er cirkulær økonomi i byggeriet en forretningsmodel, hvor fokus er på at holde byggematerialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højst mulige værdi i længst

mulig tid. Der er f.eks. stor forskel på en bygnings samlede levetid, hvis man bygger i mursten og tegl, end hvis man bygger i trækonstruktion med billig beklædning, og netop levetiden er også væsentlig i det cirkulære regnestykke. Projektet CLEAN er et særligt dedikeret projekt Circularity City(CC), som projektleder Søren Bernt Lindegaard står i spidsen for. Projektets mission er styrke innovationskompetencerne direkte i virksomhederne, så de kan tilbyde boligejere helhedsløsninger, som er gunstige for både mennesker, miljø og økonomi. Endvidere er der fokus på at øge den offentlige efterspørgsel efter virksomhedernes produkter og services, da kommunerne er og forbliver vigtige first-movere for den cirkulære tankegang. Tekst: Louise Højgård Laustsen

Foto: Lyngby Billed & Digital Center

Det er denne problemstilling,

Foto: PR-foto

Der er brug for langt flere energirigtige og bæredygtige byggeløsninger, hvis Danmark skal være grønnere.

Foto: Jonas Fotografi

Byggeriet skal være grønnere

HURTIGE TIL BIRGITTE DYRVIG CARLSSON

1. Hvad er din baggrund for at kunne rådgive omkring kommunal ejendomsoptimering og byplanlægning? – Jeg er uddannet Akademiingeniør, Master of Public Governance og underviser på Molio i Facility Management. Erfaringsmæssigt har jeg tidligere arbejdet som ejendomschef og by- og miljøchef i en kommune samt afdelingschef i COWI for Facility Management og bygherrerådgivning.

2. Hvad kan DyrvigConsult bidrage med i relation til kommunal ejendomsoptimering byplanlægning?

FAKTA I dag er det muligt at bygge sit hus, så CO2-udledningen nærmer sig nul. Dette begreb kaldes nearly zero energy buildings (NZEB). Det er også muligt at renovere sit hus, så energiforbruget er meget lavt. Omfattende eller dyb renovering er i REFURB-projektet defineret som 50-80 procent reduktion af energiforbruget.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

– Hvis en kommune ønsker at optimere dens ejendomsportefølje i forhold til en ønsket byudvikling, så har DyrvigConsult mange års erfaring og ekspertise på det felt.

3. Hvor vigtigt er samarbejdet med en kommune for DyrvigConsult? – Det er ekstremt vigtigt. Vi skal ikke omme med færdige løsninger og koncepter, men i samarbejde med dens medarbejdere og på baggrund af deres ekspertise finde frem til noget, som skaber en varig værdi for kommunen og dens borgere. Tekst: Erik Djernæs Hansen ANNONCE

Let the brick do the work

Egernsund Tegl | T: +45 7444 2540 | salg@egernsund-tegl.dk | www.egernsund-tegl.dk


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

I dybden med arkitektur og byggeri

DANSKE TEGL lancerer podcastkanalen RadioTegl RadioTegl er navnet på den nye podcastkanal, brancheorganisationen DANSKE TEGL netop har sendt i luften. Podcasten går i dybden med dansk arkitektur og innovation inden for byggeriet og tager lytterne med bag kulissen på landets store og fascinerede byggerier.

V

Af adm. direktør Gitte K. Nielsen, DANSKE TEGL. Foto: Sigrun Gundbrandsdottir

Trafiktårn, slot og kunstner

Første episode beskæftiger sig med det markante murstensbyggeri på det gamle baneterræn på Vesterbro i København, Trafiktårnet Øst. Anden podcast handler om nye håndlavede tagsten og de arkitektoniske udfordringer bag renoveringen af Nyborg Slot og den seneste tager os med ind i Per Kirkebys spændende og landsdækkende verden.

i skal helt ind i sjælen. Det handler ikke kun om mursten eller tegl i DANSKE TEGLs nye podcast, RadioTegl. Det handler derimod om at fortælle gode historier og inspirere bygge- og arkitektbranchen med nye innovative løsninger for fremtidens byggeri. Samtidig er der også fokus på at fortælle de historier om projekterne, som vi ellers aldrig hører. Med andre ord: Vi skal helt ind i sjælen.

Alle kan lytte med

Alle episoder er optaget on location. Det giver lytteren mulighed for at fornemme bygningerne, teglværket, tegnestuen, stilladset - eller hvor podcasten nu er taget med gæsterne hen.

En ny måde at formidle arkitektur på

”RadioTegl er en ny måde at tænke arkitektur og formidling på. Med podcasten gør vi det muligt at sende inspiration direkte til lytterne der hvor de er. Her hører vi om alt fra arkitekternes tanker, visioner og design til deres beslutninger om materialevalg – og vi får f.eks. indsigt i tilblivelsen og anvendelsen af tegl til deres projekter.

”Vi lægger stor vægt på, at det skal være spændende og levende at lytte med fra start til slut. Alle lyttere får en viden, som er helt unik og som gør, at de får lyst til at vide mere – uanset om man er studerende, arkitekt, ingeniør, udførende, bygherrer eller Hr. og Fru Danmark,” siger Gitte K. Nielsen.

Podcast med masser af billeder

Vi elsker at lytte

Podcasten kommer helt bagom dansk byggeri og arkitektur og får sat ord på følelser og holdninger til tidens diskussioner og strømninger. Danskerne elsker at lytte til gode beretninger, og nu åbnes en helt ny verden op med RadioTegl,” siger Gitte K. Nielsen, direktør hos DANSKE TEGL og initiativtager til RadioTegl.

Fra tegnestue til teglværk

Hver podcast-episoder har 2 - 3 hovedpersoner i hovedrollerne: arkitekten, teglproducenten, brugeren af bygningen, håndværkeren osv. Hver episode har således flere forbundne parallelhistorier, hvor lytteren både hører om tankerne og det helt unikke bag tilblivelsen af projektet, produktet osv.

Podcasten kan høres på dansketegl.dk/radiotegl, hvor der selvfølgelig også er masser af billeder af projekterne, og downloades og streames via iTunes, Podbean og andre populære tjenester. Episoderne er tilrettelagt af Katrine Nyland Sørensen, som er tidligere mangeårig medarbejder på DR.

”RadioTegl er hele Danmarks nye podcast kanal om byggeri og innovation” Adm. direktør Gitte K. Nielsen, DANSKE TEGL


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

LED vinder indpas

I modsætning til tidligere lys­kilder er LED­-belysning i bund og grund et stykke elektronik, som kan reguleres på flere forskellige måder.

Kommuner, industrien og landbruget har for alvor fået øjnene op for, at der er penge at spare ved at udskifte traditionelle lyskilder med LED. Afhængig af anvendelse og produkt er

der ofte mellem 50 og 80 procent at spare på energiforbruget. Besparelsen opnås i form af et mindre energiforbrug og bedre udnyttelse af lyskilderne. Hertil kommer mindre vedligehold og mere robuste produkter. I modsætning til tidligere lyskilder er LED-belysning i bund og grund et stykke elektronik, som kan reguleres på flere forskellige måder. Det er f.eks. muligt at programmere skift i belysningens farvetemperatur i løbet af dagen. På et lager, hvor der arbejder få mennesker, er der sjældent grund til at have lys på alle dele af lageret hele tiden.

Foto: Boba Keseric

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

62 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

Her kan der sættes sensorer op, så lyset tænder i området, når der registreres bevægelse. Det kan også være et klasseværelse, hvor der om morgenen er behov for et varmt og imødekommende lys, som i løbet af formiddagen skifter til mere hvidt lys, inden det om eftermiddagen igen bliver varmere. Hvad der er den rigtige farvetemperatur, afhænger af tidspunktet på dagen, og hvad man laver. I Danmark sigter vi traditionelt mod et varmt lys med en farvetemperatur på 2700 Kelvin, fordi det virker mere hyggeligt. Det er dog ikke altid det mest optimale. På et kontor bør man ligge på 4000 Kelvin, og på et autoværksted, hvor man lakerer biler, bør både kelvingraden og RA-værdien være så høj som muligt, da man skal kunne skelne de forskellige farvenuancer klart.

I sports­haller er der højt til loftet, men alligevel skal der leveres en effektiv belysning, som ikke blænder, og som kan reguleres efter den indivi­duelle sportsgren.

I forlængelse af den øgede interesse for LED-belysningens kvaliteter udvikles der løbende nye anvendelsesmåder. Udover de nævnte eksempler arbejdes der også med fjernbetjening via Bluetooth og WiFi. Brugsområder kan i fremtiden være alt fra trafiksignaler over scenebelysning til reklamesøjler.

Siden LED-lyskilder for alvor kom på markedet for små ti år siden, er salget af de effektive lyskilder steget og steget. I 2016 overgik LED-pæren alle andre lyskilder på markedet, og antallet af LED-pærer i en gennemsnitlig dansk husstand er mere end firfordoblet i forhold til 2012. Modsat traditionelle sparepærer leverer LED-lyskilder et bedre arbejdslys og har en bedre farvegengivelse. Også i detailhandlen er LED-belysning i gang med at

fortrænge tidligere tiders halogenlyskilder. LED-belysningens farvegengivelse er næsten lige så god og strømforbruget kun en brøkdel. Et andet område, hvor LED-belysning vinder hastigt frem, er inden for belysning til sport og idræt. I sportshaller er der højt til loftet, men alligevel skal der leveres en effektiv belysning, som ikke blænder, og som kan reguleres efter den individuelle sportsgren. Især i sportsgrene, hvor tingene foregår hurtigt som i fodbold, håndbold og basketball, skal lyset være af høj kvalitet. Der er ikke kun en økonomisk gevinst ved at udskifte virksomhedens, institutionens eller hjemmets belysning til LED-lyskilder. Også miljømæssigt giver LED-belysning store fordele. LED-lyskilder produceres mere miljøansvarligt og inde-

holder ikke kviksølv. Udledning af CO2 reduceres væsentligt på grund af LED-lyskildens lave strømforbrug og længere levetid. Selvom der i LED-belysning anvendes elektroniske printkort, er LED-belysning samlet set stadig en bedre løsning i forhold til traditionelle lyskilder. Tekst: Lisbeth Frost

FAKTA - LED er en forkortelse for light emitting diode. - LED-lyskilder er mellem tre og otte gange mere effektive end traditionelle lyskilder. - Kelvin angiver farvetemperaturen. Jo højere kelvingrader, jo koldere lys. - RA-værdien angiver evnen til at gengive farver. Jo højere værdi jo bedre farvegengivelse.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Fremtidens belysning Både virksomheder, offentlige myndigheder og den brede befolkning har taget LED-lyskilden til sig. I 2016 overgik LED-pæren alle andre lyskilder på markedet, og samtidig er salget og udbredelsen af lysstofrør, halogenpærer og lavenergipærer for nedadgående. Da LED-TEK A/S blev grundlagt i 2009, havde kun de færreste fået øjnene op for de muligheder LED-belysning kunne tilbyde. – I første omgang handlede det meget om at udbrede kendskabet til LED-belysning, fortæller firmaets adm. direktør Steen Svendsen. – Med tiden er El-installatører og forhandlere blevet meget mere fortrolige med LED. I dag er LED så godt indarbejdet i markedet, at mere end 80 procent af udskiftninger sker til LED. LED-TEK tilbyder en bred vifte at produkter til alle typer virksomheder og institutioner. Firmaet leverer bl.a. LED-belysning til kommuner og boligforeninger, hvor den såkaldte LED 800-serie af vej- og parkarmaturer med fordel kan anvendes til mindre veje, stier, pladser, parker og parkeringsområder. Pladsbelysning er også et kerneområde for LED-TEK, der lægger stor vægt på både de økonomiske besparelser og sikkerhedsmæssige fordele ved en

stabil belysning tilpasset den enkelte byggeplads eller idrætsplads. LED-TEK tilbyder individuelle løsninger, der tager højde for særlige forhold på arbejdspladsen, i boligforeningen eller i sportshallen. Inden et projekt sættes i gang, får kunden et overblik over de bedste løsninger samt de økonomiske fordele. LED-TEK har også fokus på ansattes og brugeres velvære og rådgiver kunderne om farvetemperaturer og lysstyrker. Er der behov for det, kan LEDTEK også være behjælpelig med at søge energitilskud. Udover de åbenlyse økonomiske fordele er design, funktionalitet og bæredygtighed nøgleordene i LED-TEKs sortiment. – Vi ønsker at levere stabile og sikre løsninger, uanset om det drejer sig om en byggeplads, en institution eller en boligforening, siger Steen Svendsen og tilføjer med et smil: – Det skader jo ikke, at lyskilden også har et moderne og flot design.

LED-TEK A/S | Lundagervej 45A, 8723 Løsning | 73 84 11 00 | led-tek@led-tek.dk


Dronebilleder i samarbejde med CreativeSight I/S

TVILUM LANDINSPEKTØRFIRMA A/S SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN.

Tvilum Landinspektørfirma A/S er en af de førende aktører inden for rådgivende landinspektørvirksomhed. Vores medarbejdere i Hillerød, København og Aalborg, er højt kvalificerede og har mange års erfaring i rådgivning og udførelse af alle typer af matrikulære, tekniske og ejendomsjuridiske sager. Kvalitet, fleksibilitet og troværdighed er blandt firmaets hovedværdier. Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde med dig som kunde, og på at levere det bedste produkt på markedet.

HILLERØD +45 48 25 11 00

Tvilum Landinspektørfirma A/S har været med hele vejen, i forbindelse med renovering af The Silo i Københavns Nordhavn. Arbejdet har bl.a. omfattet: Bygherrerådgivning og projekteringsgrundlag Laserscanning og 3D modellering Teknisk opmåling og afsætning Udstykning og matrikulære ændringer Ejerlejlighedsopdeling og arealberegning For yderligere informationer kontakt os på tlf. 48 25 11 00 eller besøg vores hjemmeside www.tvilum.dk.

KØBENHAVN

AALBORG

tvilum.dk tvilum@tvilum.dk CVR 27 93 03 95


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

64 BYUDVIKLING PROFIL – ANALYSEDENMARK.DK

Effektiv infrastruktur gavner alle Transportminister Ole Birk Olesen vil skabe vækst og sammenhæng ved at give danskerne bedre motorveje. I takt med den øgede vækst i økono-

mien vokser trængslen på de danske motorveje. Ifølge Vejdirektoratet er trafikken på de danske motorveje steget med knap 25 procent siden 2010. Samtidigt kører danskerne længere, når de skal på arbejde. Pendlernes gennemsnitlige afstand fra bopæl til arbejde er fra 2008 til 2016 steget med 2,4 km, og det er særligt gruppen af pendlere med mere end 40 km til arbejde, der er vokset siden 2008. – Det er spild af tid og ressourcer, når danskerne sidder i kø på motorvejene i stedet for at være produktiv på deres arbejdsplads eller tilbringe tid sammen med deres familie, slår transportminister Ole Birk Olesen fast. Transportministeren konkluderer, at et dårligt motorvejsnet påvirker mobiliteten i samfundet negativt.

en, og hvor man i højere grad kan bidrage til væksten, hvis man ved, at det betyder væsentligt mere transporttid. Man orker ikke køreturen, selvom jobbet måske passer bedre til en. Ministeren fortæller, at problemet er særligt udtalt omkring de større byer, og derfor er det nødvendigt med en udbygning af motorvejsnettet. Regeringen ønsker at øge rammen til offentlige investeringer med 19,5 mia., herunder til en forbedring af landets infrastruktur i perioden fra 2021 til 2025. Det er vel at mærke en sum, som ligger udover de penge, der i forvejen anvendes på vedligehold og udbedring. For nuværende er penge til infrastruktur disponeret til diverse projekter. – Den tidligere aftale fra 2009 pri-

”Det er spild af tid og ressourcer, når danskerne sidder i kø på motorvejene.” – Man er mindre tilbøjelig til at søge et job, som passer bedre til

oriterede i høj grad banedriften. Det var tiltrængt på grund af behovet

for elektrificering, nyt signalprogram og behovet for udskiftning af nedslidt materiel, fortæller Ole Birk Olesen og fortsætter: – Det har betydet, at der har været investeret for få penge i en opdatering af motorvejsnettet, og det er det, som vi ønsker at tage fat på i forbindelse med 2025-planen. Motorveje er essentielle i alle landsdele og på tværs af landsdelene. Ministeren understreger, at der forud for planens ikrafttræden sker et større politisk arbejde, når der skal laves en aftale med de politiske partier. Eksempler på kommende projekter er en tredje forbindelse ved Aalborg, hvor Limfjordstunnellen og Limfjordsbroen i dag ikke kan klare mere trafik. Andre eksempler er strækningen mellem Århus og Vejle på Østjyske Motorvej, hvor man allerede i dette efterår bliver færdig med en udvidelse mellem Århus S og Skanderborg S. En ny midtjyske motorvej skal aflaste E45, og også Fynske Motorvej har behov for en udvidelse. Motorvejene ved Kalundborg, Frederikssund, Næstved og Hillerød samt ringen omkring København står også til

en opgradering. Det er tanken, at Havnetunnellen med fire spor skal forbinde Helsingørmotorvejen og Amagermotorvejen, så man undgår at skulle køre igennem Københavns indre by. Finansiering af Havnetunnellen skal ske ved en brugerbidragsbaseret model. Byudviklerne kommer til at opleve en væsentlig bedre adgang til Refshaleøen, og dermed vil der også ske en værdistigning af deres ejendomme. En Kattegatforbindelse, der vil kunne spare rejsende mellem Aalborg eller Århus og København for halvanden times transporttid, skulle også være brugerbetalt. Dermed tilgodeses de borgere og kommuner, som ønsker denne forbindelse etableret så hurtigt som muligt, uden at det er nødvendigt at tage penge fra andre projekter. Om en Kattegatforbindelse etableres eller ej har altså ingen indflydelse på muligheden for at gennemføre andre projekter. Ministeren peger på, at brugerfinansiering ikke er noget nyt og fremhæver Frederikssundbroen, der efter planen skal stå færdig i 2019. Der er afsat 659,5 mio. kr. på finans-

loven til projektet, der er budgetteret til ca. to mia. Differencen skal finansieres af brugerne. – Dengang brugerfinansiering blev besluttet, var der stor opbakning til denne model i lokalsamfundet, fortæller transportministeren og understreger, at modellen betyder, at brugerne får den ønskede forbindelse langt tidligere, end hvis de skulle have ventet på en løsning udelukkende baseret på offentlige midler. Landets infrastruktur bestemmes af behovet for transport af både mennesker og varer. Når private virksomheder skal placere deres bygninger og produktionsfaciliteter, vægter det højt, at det er nemt for medarbejderne at komme til og fra stedet, og at man uden problemer kan fragte de færdige varer derfra. Et eksempel på dette giver trafikministeren også. – Når der produceres møllevinger i Aalborg, skal det være muligt at transportere dem til Esbjerg, hvorfra de udskibes. Det er vigtigt, at vores infrastruktur er parat til det.

Tekst: Lisbeth Frost ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Letbanen langs Ring 3 medfører store fordele I 2025 åbner Hovedstadens Letbane, der er et godt eksempel på, hvordan et politisk samarbejde mellem kommuner og region har skabt resultater på tværs af administrative grænser. Samarbejdets parter i Region Hovedstaden og kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby og Hvidovre, har stået sammen på tværs af politiske grænser fra idéen om en letbane opstod til den endelige vedtagelse af Hovedstadens Letbane. Letbane styrker byerne – Den fælles trafikinvestering har været omdrejningspunktet for vores samarbejde, for trafikken standser ikke, bare fordi der er en kommunegrænse, siger formand for letbanens borgmesterforum og borgmester i Gladsaxe, Trine Græse. Derfor har vores samarbejde på tværs af kommunegrænser også vist sig at være det, som kunne løfte letbanen fra idé til konkret projekt, og vi bruger samtidig samarbejdet som en fælles platform til at skabe en imødekommende by for borgere og virksomheder omkring den nye letbane. Vi har også netop

igangsat et EU-finansieret projekt, hvor vi tester selvkørende busser på DTU og i Albertslund. Det gør vi for at finde den nemmeste måde at komme til og fra letbanestationerne, for jo mere vi kan optimere rejsetiden, jo flere får lyst til at tage offentlig transport, fortsætter Trine Græse. Nemt på tværs af Hovedstadsområdet – Væksten i biltrafikken skaber øget pres på vejene, og det kan vi ikke løse ved kun at udvide vejkapaciteten, for al erfaring viser, at det bare medfører flere biler. Vi har brug for at skabe en

bedre balance i trafikken, og det gør vi bedst ved at bruge hele værktøjskassen, og ikke kun fokusere på f.eks. motorveje, udtaler borgmester i Glostrup, John Engelhardt. – En styrkelse af mobiliteten på tværs, hvor vi på længere sigt får koblet letbane og metro, er også afgørende i vores arbejde for at skabe vækst og beskæftigelse, siger borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen. – Letbanen vil medføre flere borgere og arbejdspladser, og den vil give byerne et løft og styrke hele Hovedstadsregionen, afslutter Henrik Rasmussen.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

ANALYSEDENMARK.DK – PROFIL BYUDVIKLING 65

Foto: Niels Elliot Brøchner

Foto: Niels Hougaard

BYERNE BLIVER INTELLIGENTE

Digitale sensorer, der f.eks. måler borgernes trafikadfærd, affaldseller energiforbrug, er et voksende fænomen i byerne. Bilister kan se, hvor lang tid, det tager at komme fra A til B på motorvejen. Varme- og elselskaber kan følge med i kundernes energiforbrug. Og beredskabet får besked, når vandstanden stiger kritisk. Digitale målere kan på flere måder gøre byrummet intelligent og hjælpe os med at løse nogle af de udfordringer, byerne står over for. Deraf kommer navnet smart cities. Teknologien har i de seneste år bredt sig til bl.a. transport-, affalds- og energisektoren, forklarer Michael Knørr Skov, der er afdelingschef i rådgivningsfirmaet COWI, som arbejder målrettet med smart city-løsninger for både virksomheder og myndigheder. – Den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere, og det bliver billigere og billigere f.eks. at opsætte måleudstyr, der indsamler data, som kan analyseres, forklarer Michael Knørr Skov. – Den viden kan byerne bruge og dele åbent med henblik på f.eks. at få trafikken til at flyde lettere eller nedsætte vores energiforbrug og understøtte den grønne omstilling, slutter Michael Knørr Skov.

FAKTA

- Der er 2,53 mio. personbiler i Danmark - Personbilparken er siden 2010 vokset med 19 procent - Siden 2010 er trafikken på det danske motorvejsnet steget med over 30 procent - De største stigninger ses på motorvejsstrækninger i Hovedstadsområdet, Trekantsområdet og ved Århus

Tekst: Lars Riis ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Danish Anti-fire beskytter træ mod brand – Vi imprægnerer træ og plader mod brand, forklarer Morten Bergsten om virksomheden Danish Anti-fire. De oplever stigende efterspørgsmål på brandimprægneret til byggeri. – Vi oplever specielt en øget efterspørgsel til det offentlige, samt større boligbyggerier, siger Morten Bergsten og fortsætter: – Det være sig store eller små projekter, vi klarer næsten alle typer opgaver i forbindelse med facader, dekor og indvendige kreative løsninger med træ i byggeriet. Hos Danish Anti-fire bliver træet imprægneret med et 100 procent giftfrit middel, og brandimprægneringen er gennemtestet og 3. partsverificeret samt CE-godkendt. Danish Anti-fire kan som de eneste i Danmark imprægnere

med det verdenspatenterede brandhæmmende produkt fra danske BurnBlock. – Vi har ”state of the art” imprægneringsanlæg med elektronisk flowmeter, der styrer det præcise optag af væske i træet, så vi sikrer, at alt er imprægneret efter forskrifterne. Anlægget monitorer samtidig processen og dokumenterer via rapport, siger Morten Bergsten. Burnblock er det eneste giftfrie middel, som kan imprægnere træ mod brand, i henhold til gældende regler i Danmark og EU. – Brandimprægnering skal tages alvorligt, det handler om liv eller død. Derfor bliver vi jævnligt auditeret for at holde skarp fokus på kvaliteten af imprægneringen, forklarer Morten Bergsten.

Danish Anti-fire blev stiftet sidste år af Morten Bergsten – direktør i Bergsten Timber, som er forhandler af træ til Tømmerhandlere og Byggecentre – og Peter Viig Nielsen, kommerciel direktør, Pro Træ, som er Danmarks førende inden for fleksibel forarbejdning af træ, herunder høvling, profilering, overfladebehandling m.m. – Vi så en stigende efterspørgsel og en mulighed i markedet, og da vi fik tilbuddet om eksklusivitet til at imprægnere med det eneste giftfrie middel på markedet (BurnBlock, red.), så var vi ikke i tvivl. Vi kunne være med til at være banebrydende på området for miljørigtig imprægnering med højeste standard, siger Morten Bergsten.

Tlf.: +45 56 63 00 16 E-mail: info@antifire.dk www.antifire.dk ORANGE:

MØRK GRØN:

LYS GRØN:

CMYK: 0 / 78 / 89 / 0

CMYK: 87 / 30 / 86 / 21

CMYK: 53 / 22 / 84 / 3

RGB: 241 / 95 / 50

RGB: 22 / 112 / 71

RGB: 132 / 159 / 83


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

66 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Billund: Massevis af turister i Børnenes Hovedstad kræver visionær byudvikling Hvordan skaber man en by, hvor der er plads til tusinde og atter tusinde turister samtidig med, at leg, læring og kreativitet er i højsædet? Billund Kommune hører til blandt

Danmarks mindste i både indbyggertal og areal, men til trods for det formår kommunen at tiltrække flere millioner turister hvert eneste år. Med en lufthavn er det nemt for danske og internationale turister at valfarte til LEGOLAND, LEGO House og Lalandia i den midtjyske kommune. Det stiller store krav til byplanlægningen, og derfor har kommunen udarbejdet en byvision, der skal etablere Billund som Børnenes Hovedstad, hvor leg, læring og kreativitet er i fokus. – Billund Byvision sætter nye standarder for helhedsorienteret byudvikling for både børn og voksne. Med LEGO-koncernen dybt forank-

ret i Billund, er det naturligt for os, at børn, leg, læring og kreativitet er i centrum og derfor fokuserer vi på netop de ting, når vi siger, at vi vil være Børnenes Hovedstad. Billund tiltrækker allerede mange turister, og vi skal samtidig værne om byens eksisterende borgere, natur og kulturliv, og det stiller store krav til vores fremtidige byplanlægning, fortæller Ib Kristensen, borgermester i Billund Kommune. Byudvikling er komplekst fordi der

er mange interesser, behov og ønsker der skal varetages. Borger, virksomheder, kulturinstitutioner, naturområder og meget andet har afgørende betydning for, hvordan en byvison udformes. Derfor er noget af det væsentligste for en succesfuld byvison, at den enkelte kommune eller by er klar over, hvad det er for en by, der bygges videre på:

– En af de største udfordringer, når man laver byudvikling, er at få skabt en samlet forståelse for, hvad det er for en by man har i udgangspunktet. Hvordan ser den platform ud, som vi skal bygge videre på? Hvad er det for en identitet vi har lige nu, fortæller Mads Møller der er CEO i Archiland, der rådgiver om byvision, udvikling og planlægning i både Danmark og Kina. Når platformen er klart defineret kan man udvikle den politiske vision, som sætter ord på, hvor man gerne vil hen med byudviklingen. – Vi arbejder typisk i tre niveauer: platform, ambition og handlingsplan. Har man styr på sin platform er der langt større sandsynlighed for, at den politiske ambition man definerer i sin byvision vil blive succesfuld. Det helhedsorienterede blik er væsentligt for selve hand-

lingsplanen der beskriver, hvordan man realiserer sin vision, siger Mads Møller. Billund Kommune har i samarbejde med blandt andreforeningen Realdania, skabt den byvision, der skal give retningen for de kommende års investeringer og overordnede udvikling som Børnenes Hovedstad. – Billund er særlig, men også eksemplarisk fordi der eksisterer nogle helt særlige styrkepositioner, som danner grundlaget for byudviklingen. Byen er ikke så stor, men den har stærke virksomheder og brands, der gør stedet kraftfuldt og unikt i Danmark, fortæller programchef i Realdania Astrid Bruus Thomsen. Realdania arbejder for at skabe livskvalitet igennem det byggede miljø, og for en succesfuld byudvikling handler det ifølge Astrid Bruus Thomsen om, at:

– De byer, der lykkedes med deres byudvikling har været skarpe på, hvad der er særligt for dem. Det handler om at finde de aktører, potentialer og særlige kendetegn, som gør sig gældende for en by også slå sig an på det. Den strategiske byplanlægning handler om, at blive tydelig omkring, hvad det er for potentialer der kan bygges på, hvilke aktører kan være bærere af udviklingen, og så lave en udviklingsplan og et plangrundlag, som er imødekommende, langsigtet og fleksibel. Billund Bysion blev i 2016 hædret med specialprisen for Visionary Concepts ved Danish Design Award.

Tekst: Iben Bjørgulf Antonsen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Kapital til studieboliger og den bredde middelgruppe Vil du gerne bo i byen og have glæde af de mange fortræffelige muligheder, som byen byder på? Det er der mange andre, der også gerne vil, men det kræver naturligvis, at der er boliger nok til alle, uanset hvilken indkomstgruppe, man tilhører.

Tel: +45 3841 2920 Email: info@kinnertoncredit.com

Kinnerton Capital er en af de virksomheder, der meget gerne vil være med til at udvikle byerne hen mod, at så mange som muligt kan få adgang til de mange tilbud og faciliteter, som byerne rundt omkring i landet har at byde på. Kinnerton Capital bidrager til byudvikling ved at formidle finansiering af byggeprojekter. Virksomheden har med stor succes medvirket til 50 boligprojekter for ca. kr. 2 mia. siden 2014. – Det er vigtigt for os, at vi ved, hvordan den enkelte by forventes at udvikle sig, inden vi hjælper med finansieringen af et byggeprojekt. Vi benytter befolkningsfremskrivninger, flyttemønstre, priser og anden

offentlige statistikker som giver et solidt indblik i udbud og efterspørgsel, inden der indgås en aftale om finansiering af et byggeprojekt, fortæller Michael Mikkelsen, Head of Credit i Kinnerton Capital A/S. – Vi har naturligvis vores ”sweet spots”, fortsætter Michael. Men det begrænser ikke det område, hvor der finansierers byggerier. Bankernes solvenskrav har gjort det sværere at få finansieret byggeprojekter, hvilket har medvirket til, at Kinnerton Capital A/S har specialiseret sig i boligprojekter i det meste af landet. – Vi påtager os gerne en risiko, når vi kan overskue og måle risici,

men vi gør det naturligvis kun, hvis det er projekter, som støtter vores filosofi om at være med til at udvikle byerne, så der er boliger til alle. Desuden forventer vi også, at de udviklere, som står bag byggeprojekterne, er de helt rigtige, og at de har en vis erfaring i byudviklingsprojekter, fortsætter Michael Mikkelsen. – De byggeprojekter, vi normalt arbejder med, er projekter til mellem 25 og 175 mio. kr., og vi arbejder primært sammen med erfarne developers, som kender markedet, og ved hvad det er, det handler om, afslutter Michael.


Grunden til at skibene vokser i Køge Erhvervshavnen i Køge udvides, så vi i fremtiden kan modtage dobbelt så store skibe. Når anlægsprojektet står færdig i 2022, bliver Køge Havn en endnu stærkere samarbejdspartner for de lokale virksomheder og det store opland. Skandinavisk Transport Center og Køge Havn skaber tilsammen optimale rammer for alle typer af virksomheder, både til lands og til vands. Placér din virksomhed i fremtidens transportcenter. Kontakt os allerede i dag. Vi tilbyder erhvervsgrunde fra 20.000 m2. Find din egen grund på: www.stc-koege.dk

Der er gode grunde til, at fremtiden ligger i Køge.

Skandinavisk Transport Center


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Grafik: Per Aarsleff A/S

Foto: Ole Iversen

Foto: Ole Iversen

68 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

Der arbejdes hårdt på udvidelsen af Hanstholm Havn.

Hanstholm Havn vil være størst At blive Europas førende konsumfiskerihavn er målet, når Hanstholm Havn udvider havnen for mere end en halv mia. kr. Med sin placering med kort afstand

til nogle af de bedste fiskepladser i Nordsøen er Hanstholm Havn et af dansk fiskeris største aktiver. Nu udvides og fremtidssikres havnen for mere end en halv mia. kr., og det vil føre vækst og udvikling med sig. Hanstholm Havn har Danmarks største fiskeauktion, som tiltrækker stadig flere danske og udenlandske fiskere fra Nordsøområdet og er førende på det vigtige marked for konsumfisk. – Positiv udvikling fører til mere positiv udvikling, og Hanstholm Havn skal blive på dette spor i de kommende år. Forretningsområderne fiskeri, transport og service er i dag bærende for havnen, og de vil

fortsat spille en væsentlig rolle. Men i fremtiden vil energi og akvakultur i stigende grad også være vigtige forretningsområder for havnen, fortæller havnedirektør Niels Clemensen. Hanstholm Havn sigter særligt efter en førende position i Europa på konsumfiskeri. Det kræver bl.a., at havnen kan tage imod større og tungere fartøjer. Inden udgangen af 2020 står Hanstholm Havn derfor klar med en ny indsejling mod nordøst, øget vanddybde, nye bolværker, nye baglandsarealer og et øget kajareal. I dag landes der i gennemsnit over 600 tons fisk i Hanstholm hver dag, men dette tal forventes at stige betragteligt efter havneudvidelsen. – Hele byen, området og kommunen står bag havnen og den kommende udvidelse. Alle er bevidste om, at der er behov for udvidelsen,

og der er ingen tvivl om, at vi vil få et betydeligt vækstboost. Faktisk viser uvildige beregninger, at udvidelsen vil skabe omkring 450 nye arbejdspladser, og generelt ser vi ind i en lys og positiv fremtid, fortsætter Niels Clemensen. På trods af det omfattende entreprenørarbejde i havneområdet fortsætter Hanstholm Havn den daglige drift med imponerende vækstrater, og det er særligt på området konsumfisk, at der spores tydelig fremgang. I de første fire måneder i 2018 steg værdigrundlaget for landinger fra godt 293 mio. kr. til godt 302 mio. kr. Dertil kommer, at antallet af fiskere, der vælger at lande deres fisk i Hanstholm, er støt stigende. Væksten i landinger og tilstrømnin-

gen af fiskere betyder, at for nuværende er kapaciteten for store dele af havnen fuldt udnyttet. Det skal

den længe ventede havneudvidelse derfor råde bod på ved at udbygge havnens kapacitet. Niels Clemmensen fortæller, at havneudvidelsen forløber planmæssigt. – Vi har heldigvis nydt godt af en lang og tør sommer, så arbejdet har ikke på noget tidspunkt stået stille. Vi forventer helt sikkert at kunne indvie havneudvidelsen i år 2020, siger han. Ombygningen medfører en række forbedringer for både fiskeriet, transport- og serviceerhvervene. Flere og andre typer fartøjer end i dag vil få mulighed for at tilgå havnen og benytte sig af dens tilbud. Det handler om at optimere på alle parametre og om at sikre Hanstholms konkurrencemæssige position i årene fremover. Der er tale om en af de teknisk mest udfordrende havneudvidelser i Danmark nogensinde, men også en investering,

som er længe ventet og af afgørende betydning for, at Hanstholm kan nå sit strategiske mål. Tekst: Lisbeth Frost

FAKTA •H  anstholm Havn blev indviet i 1967 og er dermed Danmarks yngste havn. •H  avnen skaber lokalt omkring 2.300 arbejdspladser, hvoraf ca. 1.000 personer er direkte beskæftigede ved eller på havnen. •S  om en effekt af havneudvidelsen forventes der over tid at blive skabt 450 nye arbejdspladser.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

Håndværkere spilder arbejdsdagen på at lede e�er værktøj 66% - så meget af håndværke-

rens arbejdsdag risikerer at være spild�d, viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet. Når håndværkere om morgenen møder op på de danske byggepladser, er det o�e �l en arbejdsdag fyldt med vente�d og ineffek�vitet. - Kun en tredjedel af arbejds�den i byggeriet er værdiskabende. Det har �dligere undersøgelser også vist, men den her undersøgelse er større end noget, vi har lavet før, og den bekræ�er det med stor tydelighed, siger Søren Wandahl, professor og afdelingsleder på Ins�tut for Ingeniørvidenskab. Et af de områder, hvor der er stort poten�ale for forbedringer, er den �d der bliver brugt på at lede e�er værktøj, forklarer Steffen Meyer, administrerende direktør i NetHire.

Kemp & Lauritzen går all-in Hos en af Danmarks største installatører har de taget skridtet fuldt ud og har outsourcet ansvaret for værktøj �l NetHire og Solar. Leveret direkte �l arbejdspladsen - Det her betyder, at vi kan bruge NetHire er et materielstyringssyvores �d og kompetencer endnu stem. Men ud over at holde styr på bedre ude hos vores kunder. Vi sparer vores medarbejdere for en værktøjet, kan håndværkeren masse spild�d, når der skal skaffes bes�lle værktøj med levering fra både sit eget lager og udlejere. Det nyt værktøj og når værktøjet går i stykker. Det er en kæmpe fordel for betyder, at han kan fokusere på vores kunder, der får mere værdi kerneopgaven: Godt håndværk. ud af vores teknikere, siger René I fremtiden er der ingen grund til, at håndværkeren skal køre til grossist eller udlejer, forklarer Steffen Meyer, administrerende direktør i NetHire og Garant Udlejning. - Når man snakker om effek�vise- Lund Rasmussen, direktør for ring, lugter det af, at alle bare skal Teknikhuse, Kemp & Lauritzen. løbe hur�gere. Vi satser i stedet på i hænderne på håndværkeren. Det fordelene ved bedre styring. at �erne forældede arbejdsgange, Smartphonen revolu�onerer er kun et spørgsmål om, hvornår - Vi kan se, at når byggeriet er arbejdsprocesserne som er gjort overflødige af dem, der forstår at udny�e �lre�elagt fra top �l bund og på teknologi. Der er ingen grund �l at I Steffen Meyers op�k er det ikke teknologien, udkonkurrerer tværs af fag, så er der ikke nær så et spørgsmål om, men hvornår ringe �l lageret eller køre �l virksomheder, der bliver ved med mange arbejdsulykker, og medargrossisten, når det hele kan ses på virksomhederne i byggeriet får bejderne er meget mere glade og at fakturere kunder for spild�d. telefonen og bes�lles med levering bedre styr på værktøjet. engagerede i deres arbejde, siger indenfor en �me. - Med smartphones er teknologien Hos 3F er de heller ikke i tvivl om formand Kim Lind Larsen. - Mange håndværkere kan bruge op imod to �mer dagligt på at lede og køre e�er værktøj. Det er et irrita�onsmoment for alle parter.


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

På vej ind i en ny tidsalder Med den voksende fiskerihavn som en af de store, erhvervsmæssige drivere er hele Thisted Kommune inde i en rivende udvikling, godt hjulpet på vej af en stigende interesse for bosættelse i Thy. Nu træder hele området ind i en ny epoke med massive investeringer i vækst, arbejdspladser og tilflytning.

God energi i Thy Thisted Kommune har en målsætning om at være Danmarks førende klimakommune og er 100 procent selvforsynende med el, som kommer fra vedvarende energikilder, herunder vind. Havnen er en af de mest blæsende lokationer i Danmark, og det gør stedet oplagt til opsætning af vindmøller. Derfor finder man tre vindmøller på området, hver med en kapacitet på 3,45 MW. I Thisted Kommune finder man desuden et af verdens største testcentre for vindmøller, nemlig Østerild, og havnen fungerer perfekt til losning og lastning af de store vindmølledele.

Thy rummer natur i stort format – bl.a. Danmarks første nationalpark Havnen har opbygget et blomstrende fiskerierhverv og bidraget til, at også de afledte erhverv trives. Med sin placering med kort afstand til nogle af de bedste fiskepladser i Nordsøen er havnen med andre ord et af dansk fiskeris – og i særdeles Thys – største erhvervsmæssige aktiver. Havnen og Danmarks største fiskeauktion tiltrækker stadig flere danske og udenlandske fiskere fra Nordsøområdet og er førende på det vigtige marked for konsumfisk. Ikke bare havnen, men hele Thy går nu en ny tid i møde med en udvidelse og fremtidssikring af havnen for mere end en halv mia. kr. Den nye havn forventes at stå færdig i 2020. Udvikling skaber lokal vækst Havneudvidelsen betyder, at havnens rolle som en vigtig drivkraft i erhvervsudviklingen i Thisted Kommune styrkes. Nye virksomheder vil bosætte sig og skabe aktivitet på nye baglandsarealer, flere og større fartøjer vil anløbe, og modtagelsen af fisk vil nå nye højder med en forventet øget omsætning på 25 procent i 2025. Udvidelsesarbejdet blæser derfor vind i sejlene på målet om, at Europas førende konsumfiskerihavn fremtidigt vil ligge i Thisted Kommune. I et tæt samarbejde mellem havn, Thisted Kommune og Thy Erhvervsforum er en tværgående Task Force-indsats derfor søsat for at fremme udviklingen og tiltrække nye virksomheder og aktiviteter i forbindelse med havneudvidelsen. Suppleret af andre projekter bidrager den flerårige Task Force-indsats til at sikre en koordineret og udviklingsorienteret indsats omkring vækst og investe-

ringer, arbejdskraft, lokal forsynings- og infrastruktur samt kommunal dialog med virksomheder. Thisted Kommune ligger nr. 1 i Dansk Byggeris måling af byggesagsbehandling (2018) og nr. 6 i Dansk Industris måling af lokalt erhvervsklima, set ift. kommunal sagsbehandling (2018). Kunderne oplever derfor en effektiv sagsbehandling med en gennemsnitlig behandlingstid på kun 15 dage. Et godt sted at bo og arbejde Thisted Kommune har ca. 225 km kystlinje, 44.000 indbyggere og dækker et areal

og landsbyer og har en ambitiøs målsætning om at fremme kulturlivet i Thy. Erhvervslivet i Thisted Kommune er især beskæftiget inden for fiskeriet, landbruget samt metal-, plast- og maskinindustrien, men det er ikke kun de etablerede virksomheder, der fylder i landskabet. Også iværksætteriet trives i kommunen, og antallet af succesfulde iværksættervirksomheder er højt. Særligt den storslåede natur er bemærkelsesværdig i Thy, som lægger areal til bl.a. Danmarks første nationalpark og Nordeuropas største fuglereservat –

Task Force for vækst: Havnedirektør Niels Clemensen, erhvervschef Kim Bak Kristensen, forvaltningsdirektør Mogens Kruse Andersen på ca. 1.000 km2. Kommunen er hjem for et aktivt og inkluderende foreningsliv, forskellige frivillige miljøer i både hovedbyer

for blot at nævne enkelte naturperler, som tiltrækker turister fra hele verden. Også surfmiljøerne omkring Cold Hawaii i bl.a.

Klitmøller er populære udflugtsmål, ligesom havbadet ved Nr. Vorupør, gravhøjene, kysten og de mange levn fra 2. verdenskrig. Naturen og miljøet trækker nye indbyggere til, og Thisted Kommune gør en massiv indsats for at facilitere tilflytningen og understøtte den positive udvikling. Der er plads til flere For virksomheder, der overvejer at placere aktiviteter på og nær havnen, tilbyder Thisted Kommune nu attraktive erhvervsgrunde med rig mulighed for at placere virksomhed tæt på havnen og i et allerede etableret industriområde med gode logistiske muligheder. Det nyetablerede erhvervsområde i kort afstand til havnen er på ca. 19 hektar og skaber de optimale muligheder for virksomheder, der ønsker at etablere sig i nærhed til havnen – kun få kilometer fra kajkant og auktion. Lokalplanen er allerede udarbejdet, og der er fokus på at udvikle området som et industriområde, hvor også de miljømæssigt tunge spillere kan være med. Området er allerede nu klar til indflytning, og Thisted Kommune er klar til at gå dialog om den placering og de forhold, som er bedst for den enkelte virksomhed. Der er også nye arealer til rådighed for virksomhedsetablering på selve havnens område. Der er tale om tidligere vandarealer, som er beliggende lige ned til nye kajanlæg, der er klar til at tage imod store fartøjer med såvel fisk som gods. Arealerne lejes af havnen, som er klar til at gå i dialog med interesserede lejere for bedst muligt at skræddersy arealomfang med afsæt i virksomhedens ønsker.


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

BÆREDYGTIGT BYGGERI I VÆKST Foto: Green Building Council Denmark

Foto: PR-foto

Foto: PR-foto

70 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

Her ses bygningen mod Kay Fiskers Plads.

Her ses bygningen fra Kay Fiskers Plads.

Kontorhus skaber udvikling i nærområdet På Kay Fiskers Plads i hjertet af Ørestaden er byggeriet af en ny og ambitiøs kontorejendom med fokus på work-life-balance i fuld gang. Når kontorhuset på Kay Fiskers Plads

er færdigt i 2021, og medarbejderne er flyttet ind, vil de kunne gå direkte fra de lyse og rummelige kontorer med perfekt indeklima og ned i stueetagen, hvor de vil finde en ”by i byen”. Her vil der være en sund personalerestaurant med mulighed for take away, caféer, fitnesscenter, sundhedscenter med fysioterapeut, kiropraktor, tandplejer og motionsog kostvejleder, frisør, renseri, bilrengøring, kiosk, bager og butikker. I kælderen vil der være parkeringspladser til både biler og cykler. Det handler alt sammen om at gøre det langt nemmere for den enkelte medarbejder at opnå en god work-life-balance i hverdagen. Ambitionen med den nye kontorejendom er således at være med til at skabe nye standarder for, hvordan en fremtidig arbejdsplads kan indrettes. Det er ikke bare medarbejderne i huset, der vil kunne nyde godt af mulighederne. Et byggeprojekt som dette vil også være med til at skabe liv og udvikling i nærområdet, for de mange faciliteter og serviceydelser i bygningens stueetage vil ikke alene være forbeholdt medarbejderne rundt på de forskellige kontorer i

det ti etager høje byggeri. Beboerne i nærområdet vil også kunne benytte sig af de mange muligheder, og på den måde vil et byggeprojekt som kontorhuset på Kay Fiskers Plads være med til at skabe et levende lokalt bymiljø i området og blive en integreret del af det omgivende miljø og vice versa. Tanken med kontorhuset er altså ikke

alene at skabe nogle attraktive kontorfaciliteter, men også at skabe et miljø, hvor der er rart og hyggeligt at være, og som kan opfattes som mere end blot en arbejdsplads. Målgruppen for kontorbygningen på Kay Fiskers Plads er små og mellemstore virksomheder, der har et ønske om at dele adresse med lignende virksomheder – og dermed drage nytte af fællesfaciliteter som bemandet reception, mødelokaler og alle de mange serviceydelser. Endnu er der ingen virksomheder, der har skrevet under på en lejekontrakt, så der er frit valg på alle etager – og mulighed for at lave fleksible løsninger. Det nye kontorbyggeri på Kay Fiskers Plads ligger i Ørestad City på Amager, meget tæt på shoppingcentret Fields og tæt på metro, tog og lufthavn. Fra Kay Fiskers Plads er der bare 200 m til Ørestad Station, hvorfra en metrolinje kører direkte til indre by. Det betyder, at man

efter blot ti minutters køretur kan stige af toget midt på Kongens Nytorv. Fra Ørestad Station er der også regionaltog direkte til Københavns Lufthavn – turen tager blot seks minutter. Ørestaden er hovedstadsområdets nye bydel – en moderne bydel, der på ingen måde skal ligne det gamle København. Ørestaden skal derimod være et nyt og unikt område med sit helt eget særpræg. I helhedsplanen for Ørestaden er kravet desuden, at byplan og arkitektur skal være i topklasse og af høj international standard. Det samlede areal i Ørestaden er på 3,1 mio. m2. Når området er færdigudviklet, skal det efter planen bestå af 50 procent erhvervsbyggeri, 40 procent boliger og ti procent andet byggeri til kultur- og uddannelsesinstitutioner, service og handel. Ørestad City og Ørestad Nord er to af de fire bydele i Ørestaden, der allerede er taget i brug af beboere, medarbejdere og andre. Senere følger Ørestad Syd og Ørestad Fælled Kvarteret efter. Ørestaden har med sin beliggenhed lidt uden for den indre by, men alligevel tæt på det hele, efterhånden udviklet sig til et internationalt miljø, hvor mange forskellige nationaliteter færdes hver eneste dag. Det skyldes i høj grad de mange in-

ternationale virksomheder, der har slået sig ned i området, men også de mange studerende på universiteter og gymnasium. Allerede i dag er der næsten 20.000 studerende i Ørestaden. Når området er helt færdigt – efter planen om 15-20 år – vil op mod 80.000 mennesker komme til at arbejde i Ørestaden, og mere end 25.000 mennesker vil bo i bydelen. Lige nu er Ørestaden langtfra et færdigt byområde, og derfor kan det til tider minde lidt om en forvokset teenager, der er charmerende, nytænkende og frisk, men som stadig mangler at folde sig helt ud og at finde sine egne ben. Men udviklingen er godt i gang, og inden længe er det nye område fuldt udvokset og godt bebygget – til gavn og glæde for både beboere i nærområdet og medarbejdere rundt omkring i kontorhusene. Tekst: Charlotte Würtz Lund

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

Et stigende antal bygherrer har fået øjnene op for byggeriets ”bæredygtighedsmærke”, DGNB-certificering. Det er ikke kun fødevare-, tøj-, eller hudplejeproducenter, der kan pryde sig med økomærker og bæredygtighedscertifikater. Byggeriet har fået sit eget mærke, DGNB-certificeringen, som er et kvalitetsstempel for bæredygtighed. I Danmark er det non-profit organisationen Green Building Council Denmark, der står for certificeringen af nye byggerier. Miljø, økonomi og sociale forhold bliver vægtet ligeværdigt, og det udmønter sig i en ”score” til byggeriet: Sølv, guld eller platin. Siden der for omkring fem år siden kom fælles europæiske standarder for bæredygtigt byggeri, har flere og flere bygherrer fået øjnene op for muligheden, forklarer Mette Qvist, der er adm. direktør for Green Building Council Denmark. – Vores formål er at fremme bæredygtigt byggeri. Det er noget, der fylder meget på klima- og ressource-dagsordenen i Danmark. En DGNB-certificering skaber en troværdighed og en valid dokumentation omkring det at bygge bæredygtigt. Vi har mærket en stigende efterspørgsel fra bygherrerne og det betyder også, at underleverandørerne i højere grad udvikler bæredygtige materialer og produkter, udtaler Mette Qvist. Hun forklarer, at DGNB-certificeringen måler på alt lige fra indeklima som f.eks. akustik og ventilation til forbrug af energi og holdbarhed af bygningsmaterialer. Certificeringen har ifølge Mette Qvist også en vigtig betydning i forhold til FN’s verdensmål for bæredygtighed. – Ved at få en certificering signalerer man over for omverdenen, at man har en bæredygtig profil og samtidig er man med til at levere konkret ind til FN’s bæredygtighedsmål, siger Mette Qvist. Tekst: Lars Riis


EJENDOMME

Der er ikke langt fra morgenmøde til eftermiddagstræning 923-1.930 m2 fra 1.450 kr./m2 ekskl. drift og moms

Arne Jacobsens Allé 15-17 er en fremsynet kontorejendom med alt, hvad nutidens virksomheder har brug for, både når det handler om at yde og nyde. Vi tilbyder nemlig ikke kun et førsteklasses arbejdsmiljø med diverse faciliteter, men også en lang række

medarbejdergoder, fra cortado hos baristaen til professionelt motionsrum. Giv arbejdsglæden et løft på fremtidenskontor.nu

ROOM FOR HUMAN POTENTIAL


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

72 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

Byerne ændrer form De forskellige bydele skal leve og overleve i mange år frem, så derfor skal de nye byområder ikke blot være bæredygtige, men de skal også indgå i en eksisterende kontekst, hvor man sammen med grundejere, rådgivere, myndigheder og andre interessenter kigger på et større område. – Det er utroligt spændende at være en del af denne proces, hvor vi kigger på at ændre de eksisterende byområder. Og selv om der er mange aktører involveret, og tingene af og til kan blive kaotiske, så kan vi se bydele, over tid, tager form på en struktureret måde, siger Lars Bigom, der er adm. direktør hos Sophienberg Gruppen A/S. Gennem de seneste mange år har der

været et øget fokus på bæredygtighed, klima og materialevalg, når det kommer til udviklingen af bymiljøerne. Mange af disse elementer er efterhånden reguleret i det nye bygningsreglement, i kommunernes guidelines og i fokuspunkter, når lokalplanerne bliver udarbejdet. – Den økonomiske bæredygtighed er essentiel for vores investorer, og for om de planer, som bliver udviklet, i sidste ende også bliver realiseret. Det vil sige, om der er et fornuftigt forhold mellem investe-

Foto: CPH LUFTFOTO APS

Den store efterspørgsel på boliger i og omkring de større byer – især hovedstaden – betyder, at eksisterende byområder nytænkes og ændrer karakter.

Byen P/S siden 2012 har været i gang med at give Carlsberg Byen form. Bydelen bygger videre på fundamentet af det historiske bryggeri, der blev grundlagt i 1847 af den visionære brygger J.C. Jacobsen. I den nye bydel er der plads til familier i alle størrelser og aldre, og gaderne skal syde af liv, fordi erhvervslejemålene er tænkt nøje ind i byplanlægningen. Et andet centralt element i byudvik-

ring, risiko og afkast, forklarer Lars Bigom. Økonomiske bæredygtige og klima-

tilpassede udviklinger gør det ikke alene. Kunsten er også at indtænke den sociale bæredygtighed, som er fundamentet for at få en god og velfungerende bydel, hvor mennesker føler sig trygge og gerne vil bo og opholde sig. Diversitet skaber byliv. Gode byrum til ophold og gennemtænkte aktivitetsrum er naturligvis også essentielle for en god og velfungerende bydel. Netop diversiteten er et af elementerne, som Sophienberg Grup-

pen arbejder med i udviklingen af Bagsværd Bypark. – Det er vigtigt at indtænke diversiteten, når man planlægger nye udviklingsområder. Der skal være boliger både til unge, familier og ældre. Mangfoldigheden skal også tænkes ind på endnu et niveau, for jo mere bynær beliggenheden er, des mere skal mulighederne for butikker og andre udadvendte funktioner indtænkes i stueetagerne, forklarer Lars Bigom og uddyber: – Vi har i samarbejde med Gladsaxe Kommune, grundejere og rådgivere udviklet en helhedsplan for den nye Bagsværd Bypark. Området

skal i fremtiden være et attraktivt og oplevelsesrigt byområde med det bredt udbud af boliger, detailhandel, kontor- og serviceerhverv. Alle elementer der skal være repræsenteret for at skabe byliv. Visionen for Bagsværd Bypark er, at bydelen skal løfte bykvaliteten i Bagsværd som helhed. Der skal over en årrække udvikles 210.000 etagemeter i hele Bagsværd Bypark, og i skrivende stund opføres første etape, der indeholder 17.200 etagemeter af blandet boliger og butikker. Andre eksempler på diversiteten i bymiljøerne finder man blandt andet i København, hvor Carlsberg

lingen er at tænke infrastrukturen ind, hvilket blandt andet ses i Køge, hvor forberedelserne til fremtidens infrastruktur i fuld gang. Køge Station bliver en del af højhastighedsbanen mellem Ringsted og København, og det kan ses i byggeriet, hvor Køge Kommune sammen med en lang stribe samarbejdspartnere udvikler områderne tæt på stationen til at kunne huse flere beboere og erhverv. Tekst: Pia Bundgaard Hansen

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

LAYHER SIKRER BYFORNYELSE I TØRVEJR Layher Keder XL Overdækning Effektiv beskyttelse mod vind og vejr

STÆRKT • ALSIDIGT • FLEKSIBELT

2 Spænd på op til 40 meter. 2 Kan klare store mængder sne op til 1 kN/m2 2 I overensstemmelse med DS/EN 16508:2015 2 Hurtig og enkel isætning af duge. 2 Saddel-, pult- eller tøndetag. 2 Materiale- og belastningstabeller. 2 Kan kombineres med alle systemstilladser. 2 Fås også i en mobil udgave.

Det rigtige systemstillads til netop din branche – så du kan koncentrere dig om din forretning Telefon +45 6915 7400 ∙ E-mail info@layher.dk ∙ www.layher.dk ∙ Følg os på de sociale medier


Specialkonstruktioner

Trapper

CSK – en stålsat virksomhed

Altaner

Hos CSK Stålindustri A/S var vi med fra starten, da en række markante og spektakulære byggerier blev skudt i gang. Afsættet var naturligvis vores ekspertise i stålkonstruktioner og ofte kombineret med tidens arkitektoniske trend. Vi har fokus på: • Stålkonstruktioner til alle former for byggeri • Professionel og seriøs rådgivning • Design, konstruktion, produktion og montage • Tæt dialog med kunden • Kvalitet – ikke mindst certificeret kvalitetssikring • Specialkonstruktioner, stålspær, CSK bjælken samt trapper, værn og altaner • Egen produktion og udvikling i Danmark og Letland • Ca. 350 kompetente medarbejdere, der kan håndværket til fingerspidserne Det er ikke uden grund, at vi siger, at CSK går til stålet. Vores kompetencer er unikke, hvilket gør, at vi tør sige, at CSK er kendt som en af de bedste leverandører på markedet.

Spær

Store stålspær

Vizuall.dk

Læs mere på www.csk.dk

CSK Stålindustri A/S Sdr. Thorstedvej 1 | DK-7700 Thisted Tlf. +45 96 177 000

www.csk.dk


ANNONCE – SPONSORERET INDHOLD

HVORDAN BLIVER DIN GODE IDÉ TIL VIRKELIGHED? Hvad enten du er en iværksætter, enkeltmandsvirksomhed eller et stort, veletableret selskab kan der være brug for strategisk sparing i forhold til idé, udvikling og produktion.

Der kan nogle gange være langt fra idé til virkelighed. Det helt store spørgsmål er, hvornår en idé er klar til at komme ud over stepperne og i produktion. For at svare på det spørgsmål kan der være brug for sparring med videns- og fagfolk til at videreudvikle ideen og iværksætte en produktions- og leveringsplan. Produktafklaring Ofte kan det være en overvældende proces at iværksætte et nyt produkt, og det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte og slutte. Både i forhold til, hvilke kunder og behov man skal tilfredsstille, men også i forhold til lovgivning og godkendesler. Det er også relevant at se på, hvordan et specifikt produkt placerer sig i forhold til konkurrenter, og det generelle marked både inden- og udenfor Danmarks grænser. Den helt nystartede iværksætter såvel som den veletablerede virksomhed med mange års erfaring kan have brug for at få input til et nyt produkts funktion og formål eller en ny maskines automation for at sikre de bedste forudsætninger for succes. Derfor kan det være godt med en strategisk sparringspartner ved sin side, der kan være med til at definere salgsgrundlag og kundesegment. Videreudvikling af ideen Når selve idekonceptet er på plads skal ideen finpudses yderligere inden de første prototyper sættes i produktion. Erfarne og iderige videns- og fagpersoner kan være gode til at videreudvikle ideen og gøre den helt skarp, så hensigten og formålet er tydeligt. På den måde bliver den første prototype også den mest optimale. Med en prototype i hånden kan der laves de nødvendige justeringer inden en specialmaskine eller et produkt sættes i produktion. Der følger altid en række lovpligtige tests og undersøgelser med, når en ny specialmaskine eller produkt skal ud på markedet. – Vi er totalleverandør af idekoncepter, udvikling og service for rigtig mange typer virksomheder. Dem, som søsætter noget for første gang eller dem, der har gjort det mange gange før. Vi definerer salgsgrundlag og kundesegment, og har konstruktører og ingeniører, der hjælper med et ideudvikle og iværksætte det ideelle produktionssetup. Fordelen er, at vi har det hele samlet i huset, og dermed er der mindre risiko for, at noget går tabt et sted i værdikæden. Vi kan videreudvikle

ideen, producere prototyper og det endelige produkt. Derudover står vi selvfølelig også for at montere og servicere de maskiner, som virksomheden efterfølgende skal bruge til deres produktion, siger Martin Arberg direktør i Linatech.

”Fordelen er, at vi har det hele samlet i huset.” Produktionsgrundlag Det kan være forskellige behov, der er presserende for en virksomhed. Måske er behovet blot et specificeret beslag, mens andre kan have brug for diverse udstyr og specialmaskiner. Der kan være mange fordele ved at have idéudvikling, produktion og efterfølgende service i samme hus, fordi sandsynligheden for at viden og erfaring går tabt fra hvert enkelt led reduceres betydeligt. Samtidig bliver samarbejdet stærkere strategisk. Også når det gælder montage og service er det en fordel, at det er producenterne af en specialmaskine, der også inspicerer den, da de kender dens produktionshistorie og grundlag.

Stålsat Mod og Nytænkning


BÆREDYGTIG KØRSEL I BYEN

1 liter Diesel

1 kg Biogas

2,64 kg CO2

0,44 kg CO2

BILTYPE

BRÆNDSSTOFSTYPE

PERIODE (ÅR)

KM. PER ÅR

TOTAL CO2 UDSLIP I KG

Varebil

Diesel

5

40.000

42.600 kg

Varebil

Biogas

5

40.000

8.400 kg

Opgjort i henhold til forskrifterne i EU-direktiv 2009/28/EF


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Rendering: Bonava

Rendering: Henning Larsen Architects

76 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

I alt skal der bygges 430 nye boliger på det nedlagte militæranlæg.

De første beboere flytter ind på den gamle flyvestation i år.

Fra militæranlæg til boligkvarter

Den nedlagte Flyvestation Værløse er ved at blive omdannet til et grønt byrum med bæredygtige løsninger. Snart flytter de første beboere ind. I mange år var Flyvestation Værløse

en base for Flyvevåbnets eskadriller. Nu skal det 72 hektar store areal skabe rammerne for bæredygtige boliger i grønne omgivelser, iværksættere og rekreative faciliteter. Det tidligere militære anlæg, der blev endeligt nedlagt i 2004, har da også fået det uofficielle navn ”Vejrstation Flyveløse” i lokale folkemunde. Udviklingen af et flyvefærdigt boligområde er i fuld gang, og snart kan omkring 1.000 nye borgere se frem til at få adresse på den gamle flyvestation, der ligger i Furesø Kommune. Freja Ejendomme, som ejer store dele af området, har indgået et partnerskab med Furesø Kommune om at udvikle boligområdet, og allerede i år flytter de første beboere ind, oplyser direktør Carsten Rasmussen. Han forklarer, at det bl.a. har været en vigtig del af planen, at de militærhistoriske bygninger skal bevares og tænkes ind i udviklingen af boligområdet. – Da vi overtog, havde kommunen lavet den første masterplan for området, men vi skabte i fællesskab

en vision for området om, hvad det skal udvikle sig til. Her har det været et kardinalpunkt, at man fortsat skal kunne se, at det har været en flyvestation, siger direktør i Freja Ejendomme, Carsten Rasmussen. – Der er nogle klenodier og nogle forsvarstekniske anlæg, som bliver ved med at være synlige og spille en væsentlig rolle. Flyvestationen repræsenterer jo en særlig tid, og nogle kalder det et koldkrigsmonument. Og så er der mange i lokalområdet, der har haft en relation til stedet. Der har altid været en drøm om, at arealet blev åbnet op, så man kunne komme ud og opleve det, siger Carsten Rasmussen.

100 nye rækkehuse, der skal ligge i Sydlejren på Flyvestation Værløse. – Vi prøver dels at tiltrække københavnske børnefamilier, men også de lokale seniorer, som skal sælge deres villa for at finde noget nyt, der ikke skal vedligeholdes i samme grad, forklarer Kim Poulsen, projektudvikler hos Bonava.

Mange af de gamle militærhistoriske monumenter bliver derfor genanvendt til nye formål. Eksempelvis bliver der i en af de store hangarer bygget et enormt fælleshus for beboerne med både idrætsfaciliteter og storkøkken. Derudover bliver flere af de eksisterende militære bygninger brugt til erhverv. På længere sigt er det planen, at der skal opføres 430 nye boliger, som bliver fordelt i en række enklaver, der passer ind i landskabet. I 2017 tog ejendomsudvikleren Bonava de første første spadestik til

En vigtig del af kommunens plan var, at den nye bydel fik en grøn profil, og at der blev tænkt i bæredygtige løsninger. Derfor er der blevet stillet krav om, at alle de nye boliger skal være svanemærkede, og at de skal lægges skånsomt ind i naturen. Hvor det er muligt, vil der være lokal afledning af regnvand, og derudover skal der være gode forhold for el- og delebiler. – Det er et bæredygtigt og fremtidssikret byggeri. Der er stillet krav til materialerne, og husene er isoleret og ventileret efter alle de gældende regler, hvilket betyder, at

“Der har altid været en drøm om, at arealet blev åbnet op.”

varmeregningen er meget lav, siger Kim Poulsen. Bofællesskabet Mageløse er også

undervejs på den gamle flyvestation tæt ved det gamle kontroltårn. Dette projekt, som Henning Larsen Architects og hovedentreprenør Danhaus står bag, omfatter nybyggeri af 29 boliger, og der vil blive etableret et fælleshus i kontroltårnet. Planen er, at Bofællesskabet Mageløse skal rumme alt lige fra travle børnefamilier og voksne uden hjemmeboende børn til aktive ældre. Boligerne opføres som dobbelthuse med grønne tage og små private haver. Desuden vil der være et stort fællesområde med bl.a. køkkenhave, shelters, høns, bålplads og lignende. Selvom boligbyggeriet på det tidligere militære anlæg har fået luft under vingerne, har der også været udfordringer undervejs. Grunden har været forurenet flere steder, hvilket især stammer fra årtiers spild af bl.a. flybrændstof. Efter talrige undersøgelser, registrering og afrensning er situationen dog under kontrol i dag, oplyser Carsten Rasmussen. – Noget har man haft viden om, og andet har man haft mistanke om, og det har taget tid at analysere det. Men nu har vi enten fået

afregistreret det eller fjernet det, eller også ligger det i nogle positioner, hvor forureningen ikke gør skade. Selve planen for boligerne er nøje udarbejdet efter, hvordan forureningen er i området, forklarer Carsten Rasmussen, direktør i Freja Ejendomme. Tekst: Lars Riis

FAKTA Flyvestation Værløse blev oprettet i årene 1910-1912 som en teltlejr forrekrutter for Hæren. I årene fra 1934 til 1940 blev lejren udbygget til en flyveplads. Under besættelsen overtog det tyske Luftwaffe lejren. Siden har den været base for eskadriller under Flyvevåbnet. Den sidste flyvende enhed forlod stedet i 2004.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK


Strandlodsvej 61, Amager

Bagsværd Bypark

Frederiksborgvej 3-5, Farum

Strandlodsvej 59, Amager

Lindehaven, Taastrup

Buddingevej 272, Søborg

Taastrup Torv

Vi udvikler økonomisk bæredygtige projekter med blivende arkitektonisk værdi og holdbare løsninger til investorer, samarbejdspartnere og fremtidige brugere.

Fremsynet

Nytænkende

Værdiskabende

SOPHIENBERG GRUPPEN A/S · SUNDKROGSGADE 7 · DK-2100 KØBENHAVN Ø · +45 39 10 60 00 · WWW.SOPHIENBERG.COM

Innovativ


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

BÆREDYGTIG ER MERE END MILJØRIGTIG Foto: Fotolia

Foto: Fotolia

78 BYUDVIKLING – ANALYSEDENMARK.DK

Det er jura i byggeri Jura er en stor del af et bygge- og anlægsprojekt, og det kan være en fordel at engagere sig med rådgivere tidligt i processen.

projektet og den pris, som entreprenøren tilbyder at opføre det for, siger Jens Hessel.

Først og fremmest skal der være klar-

“Det man desværre nogle gange ser er, at der er nogle rutinerede entreprenører, der er gode til at slippe for både dagbøder og for at skulle stille sikkerhed og garanti. Så er det, at bygherren kan have nogle problemer.”

hed over projektet. Man skal derfor engagere sig med byggerådgivere, altså arkitekter og ingeniører. – Det er der jo nogle firmaer, der er helt specialiseret i, siger Jens Hessel, advokat, Ret&Råd Advokater. Lad os sige, at man som bygherre har en grund, og så laver man nogle planer for, hvad det er, man kan og vil dér. Det kan være, at man vil opføre et hus til sig selv, det kan være, at man er i gang med en større entreprise. Men i alle henseender er der nogle helt klare regler, man skal overholde. Man har som bygherre nemlig risikoen for, om ens projekt er klart. Og hvis ikke det er tilstrækkeligt klart, når det igangsættes, så risikerer man nogle unødvendige ekstra regninger under byggeriet, forklarer Jens Hessel. – Det, der er særligt ved det danske system, det er, at man kan udbyde og opføre med henvisning til betingelsessystemer som AB92 og nu også AB18. Entreprisekontrakten bliver så lavet med udgangspunkt i

Kontrakten og projektet skal være

klart, så der ikke kommer ekstraregninger til byggeherren. Hvis der er mangler, så er det entreprenøren, der er ansvarlig. Og der er i de gældende regler om, at entreprenøren skal stille bankgaranti med 15 procent af entreprisesummen til frigivelse ved aflevering, så er det videre ti procent indtil etårs-gennemgangen og en procent indtil femårs-gennemgangen. – Det bør sikre bygherren mod de mangler, der er i et byggeri, og modsvarer den garanti, som bygherren stiller for byggesummens betaling, siger Jens Hessel. Projektmagerne, der både kan være professionelle rådgivere og én selv, følger så byggesagen og sikrer, at kvaliteten er i orden, og at terminen overholdes. Gør det ikke det, har man muligheder for at sanktionere, siger Jens Hessel. – Man kan indskrive dagbøder i entreprisekontrakten, hvis afleveringen overskrider den aftalte afleveringsdato, siger Jens Hessel og fortsætter: – Det man desværre nogle gange ser er, at der er nogle rutinerede entreprenører, der er gode til at slippe for både dagbøder og for at

skulle stille sikkerhed og garanti. Så er det, at bygherren kan have nogle problemer. På flere hjemmesider, bl.a. byggeproces.dk, kan man blive klogere på de regler og love, man som bygherre er omfattet af. Hjemmesidens vejledning er udfærdiget af arbejdsmarkedsparter inden for byggebranchen. Tekst: Malthe Sommerand

Energimærkning er en standardiseret beregning af bygningens energimæssige tilstand, beregnet ud fra et normalt brug af bygningen. Energimærkningen indikerer, hvad der er af energimæssige udgifter forbundet med købet. Når man snakker god energimærkning, er der ofte tale om grønne- og lavenergibyggerier. Altså byggerier, der begrænser miljøpåvirkningerne. Det kan kaldes miljørigtigt byggeri, men det er ikke det samme som bæredygtigt byggeri. På bygningsniveau baseres vurderingen af bæredygtighed på tre aspekter: miljømæssige aspekter, sociale aspekter og økonomiske aspekter. Det skriver Teknologisk Institut i en artikel på deres hjemmeside. – Konceptet er meget ambitiøst og baseres på en helhedsbetragtning over hele byggeriets livscyklus, fra råvareindvinding over brugsfasen, til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering, skriver Teknologisk Institut. Bæredygtigt byggeri er mere end lavenergi-byggeri, og det er velbeskrevet i både internationale og europæiske standarder, men endnu ikke i dansk lovgivning. Tekst: Malthe Sommerand

IDSTE DU AT

DU KAN LÆSE ALLE ARTIKLER FRA DENNE KAMPAGNE OG MEGET MERE PÅ

ANALYSEDENMARK.DK?

FAKTA Om byggeretten: Retten til at opføre byggeri, hvis visse betingelser er opfyldt. Det er bl.a. krav til de bebyggelsesregulerende forhold, som består i bebyggelsesprocent, etageantal samt højdeforhold og grundstørrelse. Kilde: Advokatguiden

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

UDFORSK EMNER SOM ØKONOMI, SAMFUND, HELSE, LIVSSTIL OG INDUSTRI


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: Steen Brogaard

80 ENERGI LEDER – ANALYSEDENMARK.DK

“Vi har i Danmark skabt os et værdifuldt grønt brand, som har gjort os rigere og givet os mere velfærd.”

Grønne løsninger og vækst hænger sammen I september sidste år stod jeg

sammen med Kinas daværende energiminister på det gamle Lindø skibsværft. Besøget var et fantastisk eksempel på den grønne omstilling, Danmark har været igennem – og på hvorfor Danmark stadig er det land, andre lande kigger på, når det gælder grøn omstilling. Det gamle stålskibsværftsområde er i dag et moderne centrum for offshore energi på tværs af energisektoren, der er med til at gøre det billigere og mere effektivt at få grøn energi. Det begyndte med energikrisen i 1970’erne. Problemet dengang handlede ikke om klimaet, men om

oliepriserne. Og krisen betød, at alle sektorer lige fra energisektoren til kommuner og virksomheder måtte overveje nye løsninger, finde nye energiformer, lære at spare på energien samt håndtere affald og spildevand anderledes. Til at starte med var løsningerne afhængige af offentlig støtte. I dag er det anderledes. Grønne løsninger er blevet en eftertragtet dansk eksportvare. I 2017 eksporterede vi grøn energiteknologi for over 39 mia. kr. Og en virksomhed som Ørsted har valgt at sælge sin gasforretning fra. Ikke kun fordi det er rigtigt for klimaet, men fordi det er rigtigt for forretningen.

Forretningsaspektet er en hjørnesten i den grønne omstilling. Sidste år leverede danske vindmøller strøm svarende til 43,4 procent af det danske elforbrug. Det er en vind-verdensrekord, som gavner vores klima. Men det kunne kun ske, fordi det også har været godt for vores økonomi. Det er en torn i øjet for nogen at sige det højt, men økonomien er en forudsætning for, at vi kan gøre noget ved vores klimaudfordring. Med Energiaftalen, som alle partier i Folketinget i juni i år skrev under på, får vi tre nye havvindmølleparker. Vi forventer, at havvind inden for få år kan producere grøn

el uden offentlig støtte. Budprisen på havvind er faldet med 60 procent i perioden 2010-2017. Den grønne energi har altså på flere områder indhentet den sorte i prisdygtighed. Også prisen på solceller er faldet med en tredjedel fra 2011-2016. Dansk økonomi er siden 1990 vokset med 55 procent, og beskæftigelsen i den grønne energisektor stiger i dag seks gange så hurtigt som i erhvervslivet generelt. Klima og økonomisk vækst hænger sammen – klodens frelse ligger i det økonomisk attraktive valg. Og vi har i Danmark skabt os et værdifuldt grønt brand, som har gjort os rigere og givet os mere velfærd.

”Danmark fører verden frem”, sagde den kinesiske energiminister under sit besøg. Det er store ord. Men kombinationen af topprofessionelle virksomheder, en vedholdende regional indsats, brede politiske energiforlig – og ikke mindst forståelsen for at grøn omstilling og økonomisk vækst hænger sammen – det kan faktisk føre verden frem. Det er det, vi kan i Danmark. Og det både Kina og resten af verden gerne vil lære af. Lars Chr. Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister (V) ANNONCE

Vi er drevet af forretningsforståelse, inspireret af din hverdag Mobil-tankkort er gratis

Hos OK får du gennemtænkte løsninger, der løser ægte udfordringer og styrker bundlinjen i din virksomhed. For når vi udvikler os, er det ikke for innovationens skyld. Det er for din. Det, synes vi, er mere end OK. Hent og prøv appen i AppStore eller Google Play

Guldvinder OK’s Tank og Betal-app vandt guld ved Danish Digital Award 2018 for god digital innovation 18

G O L D W I N N E R O F D DA 2 0 1 8


Medlemmerne i MP Pension har meget at glæde sig over

KR

9,6 %

Max 2°

Fra 2009 til 2017 har MP Pension fået et afkast på 9,6 % i gennemsnit pr. år.

Vores investeringspolitik understøtter Paris-aftalens målsætning om max 2° global opvarmning.

Det er blandt de bedste afkast i pensionsbranchen.

Derfor har vi også valgt at sælge vores aktier i olie, kul og tjæresand.

5 mia. til klimaet

Sundhedsordning

Vi har oprettet en klimapulje på ca. 5 mia. kr. P.t. har vi grønne og klimavenlige investeringer for 3,5 mia. – og der er flere på vej.

Vi tilbyder i samarbejde med Falck Healthcare en attraktiv sundhedsordning til medlemspris. Alle medlemmer – uanset alder – kan få ordningen for 795 kr. pr. år.

* Medlemsdemokrati

Pension til selvstændige

MP Pension er en medlemsejet pensionskasse. Derfor får medlemmerne pension og forsikringer til kostpris.

De fleste af vores medlemmer er ansat på offentlige overenskomster, men når du er magister, gymnasielærer eller psykolog, kan du altid få pension hos os.

Bestyrelsen er valgt af medlemmerne, og medlemmer kan få direkte indflydelse ved at deltage på den årlige generalforsamling.

mppension.dk


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

82 ENERGI – ANALYSEDENMARK.DK

Fem nye måder at tjene penge på Foto: PR-foto

Cirkulær økonomi handler om at tænke nyt inden for service, kvalitet, produktdesign og bæredygtighed. At vi skal tænke baglæns for at redde fremtiden. For at forklare begrebet cirkulær økonomi, starter Christian Aage Lundsgaard med et eksempel på hvad det ikke er. – Lige nu står jeg på et flot laminatgulv. Det er designet til at ligne et træ, men det er i virkeligheden en blanding af plastik, krydsfinér og lim, og når man er færdig med at bruge det, kan man kun smide det ud. Man har altså bundet de værdifulde materialer sammen på en måde, der forhindrer dem i nogensinde at blive brugt igen. Christian Aage Lundsgaard er specialist i produktudvikling og cirkulær økonomi for virksomheder, der kommunikerer og rådgiver virksomheder og myndigheder om energi, eco-design, bæredygtighed og cirkulær økonomi. – Hovedparten af vores samfund kan beskrives som en ”lineær økonomi”. Vi tager ikke-fornybare ressourcer fra jorden, f.eks. olie og mineraler, vi fremstiller produkter og forbruger dem, hvorefter vi smider materialerne væk. Dilemmaet i den lineære økonomi er at jo større succes og vækst vi skaber, desto hårdere belaster vi planeten.

Tekst: René Fredensborg

“Det handler om at få vores ressourcer til at være værdifulde.” Den cirkulære økonomi tager denne linje, bøjer den rundt og forbinder enderne. Det handler om at få vores fælles knappe ressourcer til at være værdifulde og nyttige for os, i meget længere tid, siger Christian Aage Lundsgaard. Med andre ord er Christian Aage Lundsgaard manden, der på samme whiteboard kan få hårde krav som f.eks. vækst og profit, til at danse

økonomi ikke kun om miljøsnak, men derimod om at hjælpe virksomheder med at finde nye indtjeningsmuligheder inden for fem forskellige forretningsmodeller. At få materialer og produkter til at gøre nytte i længere tid, via istandsættelse og gensalg, serviceaftaler, god kvalitet og genbrug af materialer. Christian Aage Lundsgaard nævner i flæng, hvordan Renault i stor skala genbruger sine gearkasser og motorblokke, hvordan Vestas har etableret en omfattende serviceforretning, og hvordan et lille århusiansk firma ved navn Abrella udlejer deleparaplyer i en række regnfyldte europæiske byer. – Der findes heldigvis mange gode eksempler, men et par af de rigtigt interessante er computerfabrikanten Dell, der siden 2014 har bygget laptops af genbrugsplast fra deres egne brugte produkter i et såkaldt closed-loop. Eller Philips Healthcare der tilbagekøber, istandsætter og gensælger deres store MRI-scannere, afslutter Christian Aage Lundsgaard.

FAKTA

Christian Aage Lundsgaard, specialist i produktudvikling og cirkulær økonomi.

med bløde begreber såsom klima og bæredygtighed. – Der er mange, der forbinder bæredygtighed med højere priser og lavere indtjening, men her fokuserer jeg i stedet på kundernes grundlæg-

gende behov. Ofte har de ikke behov for den vaskemaskine, vi sælger, men har derimod blot behov for at vaske deres tøj. Måske skulle vi sælge dem adgang til denne ydelse, istedet for at sælge dem en maskine,

der både på pris og kvalitet er presset helt i bund af global konkurrence, siger han. For flere af de virksomheder som Christian Aage Lundsgaard samarbejder med handler cirkulær

Cirkulær forsyning: Overskudsproduktion, f.eks. flis som kan bruges til at lave energi. Genanvendelse af materialer og komponenter: Genbrug, f.eks. Renault, der genbruger motorblokke. Levetidsforlængelse: Reparation, istandsættelse og gensalg. Deleøkonomi: At dele i stedet for at eje. Produkt som service: Garanti og vedligeholdelse.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

Foto: PR-foto

ANALYSEDENMARK.DK – ENERGI 83

DIGITAL KRONIK

FRANK ROSAGER Grøn gas vil sammen med gassystemet udgøre en grundpille i form af forsyningssikkerhed og fleksibi-litet, som de øvrige VE-kilder kan støtte sig til på den sidste svære vej til det fossilfrie og CO2-neutrale energisystem i 2050. Der er med dagens viden ingen tekniske, økonomiske eller miljømæssige grun-de til at dette system ikke skulle vare dette årtusinde ud.

Lavemissionslandet, Danmark Hvis Danmark skal være et lavemissionsland i 2050, er der behov for langsigtede tiltag på miljø- og klimaområdet, lyder det fra flere kanter.

I energiaftalen som Folketinget vedtog i sommers, er der en klar målsætning om, at vedvarende energi inden for en overskuelig fremtid skal udgøre Danmarks primære energikilde. Energikommissionen har i sine anbefalinger forud for aftalen peget på solenergi som en uendelig ressource, der bør spille en central rolle i lavemissionssamfundet. Men det afgiftssystem, der er på området i dag, risikerer at spænde ben for den grønne omstilling. Det mener Dansk Solcelleforening: – Afgifterne bør justeres, og der skal sikres stabile, langsigtede rammevilkår for virksomhederne, så omlægningen til solenergi fremmes, siger formand, Flemming Kristensen. I energiaftalen er det aftalt, at der skal afsættes 4,2 milliarder kroner til udbud, hvor forskellige teknologier

som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm billigst. Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen kalder det over for fagbladet Ingeniøren en ualmindelig slap solcellepolitik, der slet ikke tager højde for teknologiens potentiale: – Vores beregninger viser, at vi vil have stor gavn af 2.000 til 2.500 MW solceller inden for de næste fem år, fordi solcellerne har en anden produktionsprofil end vindmøllerne, hvorved strømmen får højere værdi. Hvis ikke vi får solcellerne med, bliver den grønne omstilling bare dyrere, påpeger Brian Vad Mathiesen. I Dansk Solcelleforening er man enige: Hvis den grønne omstilling skal lykkes, er der behov for et kursskifte i dansk energipolitik, så der i højere grad kommer fokus på gode markedsvilkår, som skal sikre, at de teknologier, der kommercielt leverer de bedste og billigste løsninger til forbrugerne fremmes: – Lige nu ser vi en række regulatoriske barrierer, som hindrer virk-

somheder i at omlægge til solenergi og dermed bidrage til den grønne omstilling, siger Flemming Kristensen og uddyber: – Afgiftssystemet er indrettet på en sådan måde, at det risikerer at spænde ben for den grønne omstilling. Det skal sættes langt mere hensigtsmæssigt op, hvis Danmark for alvor skal gå forrest i den grønne omstilling. Politisk løft af solcellemarkedet Med sommerens energiaftale fortsættes udbygningen med vedvarende energi i Danmark. Af aftaleteksten fremgår det: – For at vedvarende energi inden for en overskuelig fremtid bliver vores altdominerende energikilde til el og i stigende grad den primære energikilde til varme, vil der i de kommende år være teknologineutrale udbud af bl.a. solceller, landvind og kystnær havvind. Allerede nu får flere og flere virksomheder dækket enten hele eller dele af deres energiforbrug ved hjælp af solcelleanlæg – og det er der ifølge Flemming Kristensen mange fordele ved:

– Vi ser en udvikling, hvor solenergi i stigende grad tænkes ind i nybyggeri, og hvor solceller erstatter almindelige tag- og facadematerialer. Denne udvikling gør installation af solceller særdeles attraktiv Herudover har den teknologiske og prismæssige udvikling på solcelleområdet de seneste år gjort energiformen langt mere tilgængelig for selv de mindre og mellemstore virksomheder. Og her lyder meldingen, at omstillingen er en god investering, siger Flemming Kristensen: – Én af de positive effekter ved etablering af solcelleanlæg, er en synlig forskel for virksomhedernes CSR-profil, og at det skaber tilfredshed blandt både kunder og medarbejdere, siger formanden for Dansk Solcelleforening. Tekst: Malthe Sommerand

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK

De grønne gasser i form af biogas, syntesegasser og elektolysegas kan lagres i gaslagrene, hvis energiindhold svarer til en tredjedel af el-forbruget i Danmark, og kan med gassystemets store kapaci-tet opsamles decentralt og distribueres til forbrugere i hele landet. I de dage og uger, hvor det er vindstille og solen ikke rækker kan biogassen derfor levere el til industri, husholdninger og elbiler samt spidslastvarme til fjernvarme og husstande når det er koldt. Det er dokumenteret, at potentialet for biogas kan dække hele Danmarks gasforbrug på forventet 80 PJ i 2035. Hertil kommer et fremtidigt bidrag fra elektrometan dannet af overskuds-el. Allerede fra 2020 dækker 20 PJ biogas 20 procent af gasforbruget i Danmark og gassystemet med lagre er på plads. Tekst: Frank Rosager, direktør i foreningen Biogasbranchen

LÆS RESTEN AF ARTIKLEN PÅ

ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE

Vi er en af verdens største leverandører af solcelle komponenter. Men altid lige i nærheden. Som en af verdens største leverandører af komponenter til solcelleanlæg kombinerer vi vores globale erfaring med lokal ekspertise. Vi er dedikerede til at hjælpe lokale installatører af solcelleanlæg til succes. Med over 25 års erfaring tilbyder vi værdifuld indsigt i solcelleindustrien, markedets bedste produkter og en uovertruffen kundeservice – alt under et tag. UDVALGTE LEVERANDØRER:

r.e.think energy

BayWa r.e. er med hastige skridt på vej til at blive en global førende leverandør af sol, vind, bioenergi og geotermisk energi. Vi er perfekt positioneret til at imødegå en af vores generations største udfordringer: at levere pålidelig og ren energi. For mere information om BayWa r.e. renewable energy’s netværk se venligst: solar-distribution.baywa-re.de/en


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

84 ENERGI – ANALYSEDENMARK.DK

Sku det være hybrid eller plugin-hybrid? Foto: PR-foto

Mellem brændstofbiler og fremtidens elbiler er den såkaldte hybridbil et bud på en overgangsløsning. FDM forklarer forskellen - og fordele og ulemper. Der findes faktisk en række modeller derude, til dem, der både gerne vil have benzinbilens rækkevidde og elbilens besparelser. Man kalder det meget oplagt for en hybrid, og der er mere end én af slagsen, nemlig en hybrid eller en plugin-hybrid. Der er både ligheder og forskelle. Motorjournalist Karsten Lemche fra FDM forklarer gerne, hvad der er op og ned i det, han kalder en overgangsbil. – Den største forskel er at en hybrid ikke skal lades, mens en plugin-hybrid kan lades og kan fungere som elbil på korte afstande og som benzinbil på lange afstande. Hvilket har gjort den interessant. En hybridbil skifter automatisk mellem at køre på benzin og el, mens plugin-hybriden er for dig, der godt kunne tænke dig at have en elbil, men er bange for det der med rækkevidden, for ikke at komme i mål, forklarer Karsten Lemche.

”En hybrid skal ikke lades, mens en plugin-hybrid kan lades.” For at forstå, hvordan sådan en

bastard af en moderne bil fungerer, skal man se to motorer for sig, under samme motorhjelm. Den ene kører på brændstof, den anden er drevet af elektricitet. Altså, en hybrid. – Benzinmotoren og elmotoren arbejder sammen, det er typisk en elmotor og en benzinmotor, men det kan i princippet også være en elmotor og en dieselmotor, men dem er der kun lavet et par stykker af. Af samme grund er hybridbiler altid med automatgear, jeg kan kun komme i tanke om én hybridbil

ikke interessant for alle, fordi rækkevidden faktisk er så relativt kort, et sted mellem 20-50 km. Og det er jo, når du kører på ren strøm at bilen er sjov, det er dér, den adskiller sig fra den almindelige hybrid. Omvendt kræver hybridbilen ingenting af føreren, udover hvad en almindelig brændstofbil kræver. Forklarer Lemche. – Der skal du ikke ændre dine vaner, du kører bare ned på tanken og hælder benzin på, og den kører langt på literen, hvis du kører meget i byen eller på landevej, for der kan elmotoren hjælpe til. Dog giver el-funktionen ikke den store mening på motorvejen, for der kører den på ren benzin. I forhold til at vælge mellem plug-

Karsten Lemche, motorjournalist fra FDM.

med manualt gear og den er gået ud af produktion, en Honda CRZ, der i øvrigt ikke solgte ret meget i Danmark, indskyder Karsten Lemche og fortsætter: – Hybridbiler skal kunne koble mellem de to motorer, og det skal være automatiseret, for du kan jo ikke sidde der og rode med to koblinger, slår bileksperten fast. Og peger derefter på det manglende

anhængertræk som én af årsagerne til at de første hybridbiler ikke fyldte stort på de danske hovedveje. – Toyota har både Yaris og Auris, men Yaris må ikke have anhænger-

træk på og Auris må kun trække 345 kg. Prøv at sælge det i Jylland, det forslår som en skrædder i helvede, griner han. – Det er en udfordring for salget, at de ikke kan trække noget. De koreanske modeller, Kia og Hyundai, må trække lidt mere, omkring 12-1300 kg, altså svarende til en god, tung havetrailer, men lige efter at de lancerede de her hybrider, kom de også med en plugin-udgave af samme bil. Og fordi plugin-udgaven har et fradrag i forhold til at det er en elbil, så var det faktisk samme pris. Det vil sige at incitamentet til at vælge en hybrid ikke var så stort,

for lige pludselig havde du mulighed for at vælge den nye plugin-hybrid, der for mange er betydeligt bedre, hvis man gerne vil køre mere på el, siger den motorkyndige Karsten Lemche. En plugin-hybrid er dog ensbetyden-

de med du skal ændre dine vaner, hvilket måske får visse købelystne kørere til at hive i håndbremsen. – Plugin-hybriden er til dem, der har mulighed for at lade hver dag, så man skal enten bo i byen, tæt på en offentlig ladestander, eller også skal du bo et sted, hvor du kan få opstillet en ladestander. Den er derfor

in-hybrid og elbil, vender bilekspert Karsten Lemche tilbage til anhængertrækket. De fleste plugin-hybrider kan godt tage fra, fx har Volvo lanceret en model, der trækker 2,4 tons. Dog er elbilerne også vej ind i manegen, iført anhængertræk. – Tesla X har et anhængertræk på og kan faktisk trække ret meget, og til næste år kommer både Audi og Mercedes med deres første rigtige generation af elbiler, som også vil kunne fås med anhængertræk, forklarer han og afslutter: – Generelt bevæger bilmarkedet sig fra benzin til el, i forskellige niveauer. Jeg tror på at plugin- hybrider har en fremtid som overgangsbil, indtil vi kommer til at køre rent el, på et bedre niveau end nu. El-bilerne skal nok komme, om fem år ser det godt og om ti år ser det rigtig godt ud. Tekst: René Fredensborg

FAKTA Hybridbilen skifter mellem at køre på benzin og el. Bilen kører typisk ikke så langt på el ad gangen, højst op til to km. Skal ikke lades. Plugin-hybriden kan lades op fra en ladestander. Rækkevidden på el er mellem 20-50 km. Bilen oplader også sig selv, når benzinmotoren startes, og når bilen bremser. Kilde: FDM


NYHED

Verdens mest solgte SUV Plug-in hybrid

Mitsubishis flagskib, Outlander PHEV Plug-in hybrid, indtager Danmark, og den gør det med manér. Outlander PHEV er nemlig den mest solgte Plug-in hybrid i Europa og verdens bedst sælgende Plug-in hybrid SUV i 2017. Med 2 kraftige elmotorer, S-AWC firehjulstræk og en 2.4 liters benzinmotor får du en støjsvag, kraftfuld og økonomisk kørsel, som kan foregå alene via elmotorerne eller gennem flere kombinationer sammen med benzinmotoren.

• Avanceret teknologi med 2 kraftige elmotorer med S-AWC firehjulstræk og en 2.4 liters benzinmotor • Rækkevidde på 54 kilometer* og tophastighed på 135 km/t ved 100% ren elkørsel • Behagelig støjfri kørsel og kraftfuld acceleration • Brændstofforbrug v/kombineret kørsel på 55,6 km/l* • Quick Charge opladningsmulighed

Kører du på ren el, kan du nå en rækkevidde på 54 kilometer* og en tophastighed på 135 km/t. Outlander PHEV kan oplades derhjemme via ekstern strømkilde. Har du travlt, så kan du oplade på en af de mange Quick Charge opladningsfaciliteter. En anden stor styrke ved Outlander PHEV er rummeligheden. Med batteriet monteret under bilen, er det store bagagerum bevaret, og så kan den tilmed trække 1.500 kg.

Outlander PHEVs mange fordele:

• Anhængervægt 1.500 kg og stort bagagerum • Højt sikkerheds- og udstyrsniveau * Brændstofforbrugstal og rækkevidde er beregnet efter WLTP-metoden – de viste tal er korreleret NEDC

T E S T 2 013


Annonce

Denne udgivelse er et indstik fra European Media Partner

CONTENT WITH A PURPOSE

86 ENERGI – ANALYSEDENMARK.DK

Klimarådet: Godt nyt om elbiler Flankeret af fem ministre og en biogasbus præsenterede en forkølet Lars Løkke Rasmussen regeringens nye klimaudspil i oktober. Og det var naturligvis også nyt om elbiler. Af udspillet fremgår blandt andet: Man må ikke sælge nye benzin- og dieselbiler efter 2030. 80 millioner kroner afsættes til hurtigladestandere. Klimarådet, et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver om klimaløsninger, hilser initiativerne velkomne: – Det vigtigste element er sådan set, at regeringen melder ud, at man er indstillet på at lave en form for stop af salget af benzin- og dieselbiler. Den signalværdi skal man ikke underkende, siger Niels Buus Kristensen, transportøkonom, Klimarådet.

“Den signalværdi skal man ikke underkende.” Den daværende Venstre-mindretalsregering var med støtte fra de nuvæ-

rende regeringspartier i 2015 selv med til at sætte afgiften på salg af elbiler op frem mod 2020. Salget af elbiler blev herefter kraftigt bremset.

Foto: PR-foto

Regeringens klimaudspil vil udfase benzin- og dieselbiler fra 2030, men godt begyndt er som bekendt kun halvt færdigt, mener Klimarådet.

til trods vil Niels Buus Kristensen ikke kalde det for ”signalpolitik”: – Jeg tolker de manglende konkrete virkemidler for at nå målet som en alvorlig bekymring for, at omlægningen kan få store negative konsekvenser for statskassen. Derfor er det fornuftigt nok, at regeringen vil have en samlet undersøgelse, af hvordan en ændret fremtidig afgiftsstruktur og virkemidler til fremme af elbiler skal spille sammen. Tekst: Malthe Sommerand

Niels Buus Kristensen, transportøkonom i Klimarådet.

I den nye klimaaftale foreslås det at hæve bundfradraget for el- og hybridbiler for under 400.000 i 2019 og 2020 og udskyde indfasningen af afgifter med et år. – Vi har i Klimarådet foreslået en anden støtteordning, en den time-out for den nuværende indfasningsordning, som regeringen foreslår. Derudover står det ikke klart, hvordan regeringen vil komme i mål den fulde plan om at stoppe salget af konventionelle biler i 2030, siger Niels Buus Kristensen.

Regeringsudspillet forventer at et stop af salget af konventionelle biler kan betyde, at Danmark får over en million lavemissionsbiler på vejene i 2030. – De, der køber en elbil, behøver ikke at være ligeså nervøse for, om de investerer i en blindgyde. Det vil også importørerne til at hente flere elbiler til landet, når man forventer at kunne sælge flere af dem, siger Niels Buus Kristensen og fortsætter: – Der har også en effekt på europæisk niveau, fordi jo flere

lande, der signalerer, at man agter at stoppe salget af konventionelle biler, jo større er muligheden for, at man kan blive enige om at lave en fælles udfasningspolitik i EU. Det vil for alvor kunne påvirke producenternes udviklingsindsats væk fra fossilbiler og hen mod elbiler Regeringen sender et signal, om hvor

Danmark skal hen på dette område, men siger ikke meget, om hvilke virkemidler man er klart til at implementere for at komme i mål. Det

FAKTA Danmark har ifølge regeringen et forventet reduktionsbehov på 32-37 millioner ton CO2 for at leve op til EU’s klimamål for 2030. Udspillet dækker 26 millioner ton med en forventning om, at et farvel til benzin- og dieselbiler får tallet til at stige. Kilde: Klimaudspillet.

VIL DU LÆSE MERE? ANALYSEDENMARK.DK ANNONCE


Bæredygtig biomasse til biogas og kraft/varme Vi leverer bæredygtige biomasser til biogasanlæg og varmeværker. f.eks. oliven i granulat og piller, glycerin, jernklorid og meget andet. Mange af vores produkter er ISCC certificeret.

Bistrupvej 176 | 3460 Birkerød | +45 45 58 40 40 | www.combineering.dk


FÅ RÅDGIVNING I VERDENSKLASSE

NETWORK OF THE YEAR 2018

BDO er igen blevet kåret som verdens bedste revisornetværk International Accounting Bulletin (IAB) har valgt BDO til verdens bedste internationale revisornetværk 2018. BDO modtog ligeledes anerkendelsen i 2015. BDO har mere end 74.000 medarbejdere i over 160 lande, og fra 30 kontorer i Danmark rådgiver vi rygraden af dansk erhvervsliv samt den offentlige sektor. Vi arbejder for at skabe værdi, uanset om det drejer sig om køb og salg af virksomheder, værdiansættelse, skat, moms, cyber security, EU-persondataforordningen (GDPR), it-rådgivning, advisory eller revision og regnskab. Mærk, hvad det vil sige at få rådgivning i verdensklasse, der bygger på indlevelse, brancheindsigt og specialviden. Kontakt os på tlf.: 89 30 78 00 eller se mere på www.bdo.dk

RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

Analyse #1 Med fokus på produktion, food & beverage, byudvikling og energi  

Distributed with Jyllands-Posten 18th December 2018.

Analyse #1 Med fokus på produktion, food & beverage, byudvikling og energi  

Distributed with Jyllands-Posten 18th December 2018.