Page 1

en

Efteråret 2012

My vision 4 Europe

tur

til

V B IN erl

in

for

D

he

le k

las

se

LÆS OM... » Hvordan din klasse vinder » Opskriften på en go’ viral » Danmarks fire forbehold » EU’s institutioner » EU i hverdagen » EU’s historie

1

Undervisningsmagasin udgivet af Den Danske Europabevægelse

n


My vision 4 Europe

– fordi det handler om din/jeres vision for Europa

My vision 4 Europe - undervisningsmagasin Magasinet er udarbejdet i efteråret 2012

Udgivet af Den Danske Europabevægelse Rosenørns allé 35 1.th 1970 Frederiksberg C Gengivelse er kun tilladt med tydelig kildeangivelse

Redaktion Kira Kruse Kledal, praktikant Den Danske Europabevægelse Julie Christensen, frivillig Den Danske Europabevægelse Christine Bille, sekretariatschef Den Danske Europabevægelse Charlotte Jørgensen Kommunikationskonsulent Den Danske Europabevægelse Design Ruben Corlin Mortensen, frivillig Den Danske Europabevægelse

Du sidder nu med vores nye undervisningsmagasin. Det er lavet fordi Europabevægelsen laver en konkurrence om EU og kortfilm. Kort fortalt går det ud på, at hvis du går i 8.-10. klasse, så inviterer Europabevægelsen dig og dine klassekammerater til at lave en kortfilm om EU. Videoen lægges op på Facebook og der kan alle stemme på den film, de synes er bedst. Den film, som får flest stemmer vinder og præmien er en tur til Berlin for hele den klasse, som vinderne går i. Konkurrencen hedder ”My vision 4 Europe” – fordi det handler om din/jeres vision for Europa – hvad synes du Europa bør være nu og i fremtiden.

Europabevægelsen, som har lavet denne konkurrence, er en tværpolitisk I kan enten vælge at lave filmen, som medlemsorganisation, som arbejder en del af undervisningen i skolen eller for mere oplysning og debat om Europa i jeres fritid. Det er helt op til jer. Det og EU. Det gør vi på mange forskellige skal være nemt at gøre, så der er ingen måder både med mere traditionelle særlige krav til teknisk udstyr eller metoder såsom publikationer og debatlignende – så det er bare at få mobilen arrangementer, men også som denne op af lommen og filme løs. konkurrence gennem sociale medier og film i stedet for kun skrevet materiale. Filmen skal vare 4 minutter og I skal være minimum 2 og maksimum 28 om My vision 4 Europe-konkurrencen er at lave filmen. Ikke alle behøver være muliggjort med støtte fra Europaforan kameraet – nogen skal jo filme, Nævnet – nævnet for fremme af debat nogen skrive tekst, hjælpe med scener og oplysning om Europa. osv. Vi glæder os til at se jeres bidrag. Der er 4 forskellige emner til filmen, hvor I skal vælge én af dem:

Billedmateriale Billederne er primært fra Europa-Kommissionen Kontakt www.eubev.dk eubev@eubev.dk Tlf.: 33 141 141

Magasinet her indeholder to forskellige ting – viden om EU og om film. Vi har samlet lidt forskellige informationer om EU – fx hvordan det fungerer og hvad EU beskæftiger sig med, som I kan bruge som en slags baggrundsviden, når I skal lave filmen. Derudover har vi samlet nogle gode råd om at lave en film, som andre har lyst til at se – det kaldes at en film er viral, når man har lyst til at dele den med andre – og for at vinde denne konkurrence, skal man jo netop lave en film, som andre kan lide og har lyst til at dele – for dermed at få flere stemmer.

Med venlig hilsen

Erik Boel Landsformand, Europabevægelsen

1. Forestil jer, at I er blevet kidnappet af rumvæsener, der vil vide hvad EU går ud på. Hvordan vil I forklare det til dem. Forklar dem det så dramatisk og kreativt som I kan.

2. Skab en vision af hvordan EU vil se ud i år 2050. 3. Forestil jer at I kunne styre EU for en dag. Hvad ville I gøre for at skabe

Europabevægelsen

det bedst mulige Europa, og hvordan ville I gøre det - vis os det.

4. Lav en historie om superhelten ”Kaptajn Europa” og hvad hans eller hendes superkræfter ville være.

2


Særligt til lærerne Kære lærere I Europabevægelsen har vi lavet konkurrencen ”My vision 4 Europe” om at lave den bedste kortfilm om EU/Europa for at få endnu flere til at forholde sig til og debattere EU og Europa på en anden måde end vi plejer. Eleverne har konkret mulighed for selv at formidle deres visioner for Europa og bruge deres viden om, hvordan EU fungerer til noget konkret. Der er fire kategorier, eleverne kan lave filmene indenfor. Læs mere om disse under konkurrencereglerne. Konkurrencen har til formål at give de unge en unik måde at engagere sig med EU-anliggender på. Den har til hensigt at flytte EU-undervisningen ud af klasselokalerne og nå ud til de unge gennem brugen af moderne kommunikationsmidler. Vi håber at kunne gøre det endnu mere attraktivt at inddrage EU-stof i undervisningen, hvor konkurrencen også lægger op til tværfagligt samarbejde mellem dansk, samfundsfag, historie, mediefag, idræt, drama, musik samt billedkunst og samtidig gøre det sjovere og mere nærværende for eleverne at lære om EU og det Europa, som de er en del af. Det skal dog pointeres, at det også er muligt for eleverne at deltage i konkurrencen på egen hånd, hvis der ikke bliver sat undervisningstimer af til det. Eleverne eller skolerne skal ikke ud og investere i dyrt udstyr, men i stedet bruge de materialer, de allerede har ved hånden som fx kameraer i mobiltelefoner, skolens eller forældrenes videokamera. Det skal være nemt at deltage og det er de kreative ideer, som gør en film god og ikke det tekniske udstyr. Konkurrencen er lavet på de unges egne præmisser, forstået således at den foregår et sted hvor de unge i forvejen er – nemlig Facebook og for at vinde skal filmen rundt til flest mulige for at få flest stemmer; det med at dele ting er i forvejen naturligt på dette medie. De unge er i forvejen vant til at lave mange små film fra deres hverdag, som de deler og netop derfor er det de sjove, kreative, anderledes elementer, som gør den bliver delt og ikke hvor godt teknisk den er lavet, klippet e.l.

Vi har lavet dette undervisningsmagasin, som vi håber, I kan få glæde af i undervisningen. Her har vi samlet forskellig viden om EU – både lidt historie, hvordan det fungerer, men også hvilke emner som EU beskæftiger sig med og som kan relateres til de unges hverdag. Derudover har vi samlet lidt gode råd til at lave virale film. Eleverne skal danne hold på mellem to og 28 elever til at lave filmene i. Det vil sige at man enten kan lave mange film som klasse eller bare en samlet. Det er meningen, at der ved store hold kan være mange forskellige funktioner og det ikke bare handler om at være foran kameraet, men at skrive ”storyboard”, lave scener, lyde, føre kameraet osv. Vinderne er det hold, hvis film får flest stemmer og præmien er en studietur for hele den klasse, som vinderholdet går i. Studieturen er 4 dage/3 nætter i Berlin med et EU-fokus med besøg hos fx Kommissionen, den danske ambassade og andre ting, som sætter fokus på både den historiske dimension af EU’s opståen samt den samfundsvidenskabelige dimension af EU i dag og i fremtiden. I kan læse mere om konkurrencen under konkurrencereglerne. I er meget velkomne til at kontakte Europabevægelsens sekretariat, hvis I har spørgsmål på enten tlf. 33 141 141 eller eubev@eubev.dk

Udover Facebook vil filmene også efterfølgende blive lagt op på bideo.dk, så flere har mulighed for at se dem og andre kan bruge dem i deres EU-undervisning. Så det har på den måde også den virkning, at det ikke kun er dem, der laver filmen, som får mere EU-viden, men at filmene kommer bredt ud, så endnu flere kan bruge den viden. Så selvom en klasse fx kun vælger at lave en film i en kategori, kan I efterfølgende se alle de andre film og andre kan se jeres.

3


Konkurrencereglerne – de hårde facts My Vision 4 Europe er en konkurrence, der udfordrer folkeog efterskoleelever i 8.-10. klasse over hele landet til at være kreative med deres forestillinger om EU. Hold på op til 28 og minimum 2 elever er inviteret til at lave deres egen kortfilm på 4 minutter og med den udtrykke deres syn på EU og hvilke ideer og visioner, de har for det europæiske samarbejdet på en kreativ måde. Følgende fire emnekriterier sætter rammerne for kortfilmene, hvoraf der vælges ét emne per film:

1. Forestil jer, at I er blevet kidnappet af rum-

væsener, der vil vide hvad EU går ud på. Hvordan vil I forklare det til dem. Forklar dem det så dramatisk og kreativt som I kan.

2. Skab en vision af hvordan EU vil se ud i år 2050. 3. Forestil jer at I kunne styre EU for en dag. Hvad

ville I gøre for at skabe det bedst mulige Europa, og hvordan ville I gøre det - vis os det.

4. Lav en historie om superhelten ”Kaptajn Europa” og hvad hans eller hendes superkræfter ville være.

Filmene kan både laves i og udenfor undervisningen. De kan optages med alt fra videokameraer til mobiltelefoner. Konkurrencen løber fra den 26. november til den 17. december. Det fungerer således, at man starter med at lægge sin film på Youtube og derefter tager/kopierer sit link fra You-tube over til konkurrencens facebookside: www.facebook.com/MyVision4Europe. Man kan tidligst lægge sin film på Facebook den 26. november – man kan godt lægge den op senere, så har man bare lidt kortere tid til at få stemmer i. Her kan man stemme på filmene samt dele sin film med sine facebookvenner. Det er den film, som får flest stemmer, som vinder. Hvis der er to eller flere film, som får lige mange stemmer, vil det være en jury udpeget af Europabevægelsen, som vælger vinderen. Vinderen bliver kontaktet direkte og derfor er det vigtigt at opgive kontaktoplysninger (de vil kunne være synlige for Europabevægelsen). Præmien er en studietur for hele den klasse samt lærere, som vinderholdet går i. Turen er 4 dage/3 nætter i Berlin med mulighed for at besøge EU-relaterede steder. Filmene vil efter konkurrencen være tilgængelige på bideo. dk Spørgsmål eller lignende kan rettes til Europabevægelsens sekretariat på tlf: 33 141 141 eller eubev@eubev.dk

4


En go’ viral - den spontane distributionsform Navnet viral kommer af virus, og ligesom en virus kan viraler spredes med stor hast til mange brugere. Definitionen på en viral er en kort film, der spreder sig fra bruger til bruger som en epidemi eller en computervirus. Indholdet bryder ofte sociale normer eller er så bemærkelsesværdigt, at vi gerne sender dem videre til vores venner. Denne spontane distributionsform kaldes for ’peer to peer’, fordi viralerne sendes rundt mellem ligesindede - folk med samme interesser og humor. Ofte er viraler også reklamefilm, som bruges til markedsføring af produkter. Disse viraler kaldes ’viral seeding’, idet firmaer køber

sig en kampagnefilm hos et reklamebureau, som så sender filmen ud forskellige målrettede steder på nettet for at give viralen en god start. Men hvis viralen er uinteressant og mangler originalitet, dør den hurtigt. Vi har her udvalgt fire kortfilm fra YouTube, hvoraf den første er set over 18 millioner gange. De rummer alle sammen originalitet eller bryder sociale normer.

Indonesisk baby ryger 40 cigaretter om dagen. http://www.youtube.com/watch?v=x4c_wI6kQyE

Opskriften på en god viral For at jeres film i konkurrencen kan få mange stemmer, kræver det, at mange ser den og synes om den. Jo flere, der deler filmen med deres venner og bekendte, desto større viral effekt får filmen, og jo større chance er der for, at filmen får mange stemmer. At prøve at finde opskriften på en god viral er lidt det samme som at finde opskriften på, hvordan en sang bliver et hit. Men i boksen nedenfor har vi forsøgt at give nogle tips til, hvordan man kan forbedre forudsætningerne for, at en film bliver viral og dermed set af flere. Tænk på, hvad der får dig til at dele en video med dine venner Skal videoen få dig til at falde ned af stolen af grin? Eller kan den også bare handle om noget, du synes er interessant eller spektakulært? Forsøg at opleve din historie gennem seerens øjne Forestil dig, hvordan seeren vil opleve de scener, du er ved at planlægge – ellers kan din film ende med at virke uforståelig for andre. De bedste kortfilm er enkle, så gå efter en simpel, men original handling Man kan være fristet til at opfinde de mest komplicerede historier med indviklede drejninger, som knap nok kan forklares, men det er som regel de enkle

kortfilm, der er de bedste. Din historie bør være så enkel, at seeren finder den indbydende. Tænk på din historie som et hjem, der er indrettet sådan, at seeren, som din gæst, får lyst til at opholde sig i den og nyde det. Lad der være tid og plads nok til, at seeren kan være dér… og få mulighed for at iagttage alt ligesom et barn, som kikker på tingene for første gang. Seeren skal aldrig være i tvivl om... ...hvad der foregår på lærredet, eller være nødt til at gætte sig til, hvad en given person foretager sig i et bestemt øjeblik. De bedste kortfilm viser fra starten hvis’ historie, de fortæller Det er nemmest, at lade filmen fortælle én persons historie. Derved får seeren en ”hjemmebase”, hvorfra han/hun kan opleve og forstå begivenhederne. Det er personernes samspil, interaktionen, som puster liv i en historie og fanger seerens interesse De bedste dramatiske øjeblikke skabes af personer, som træffer meningsfulde valg i deres samspil med hinanden. Lad hovedpersonen være den, som får tingene til at ske og som styrer handlingen.

Blenderproducenten Blentec blender en iPhone i deres serie af ”Will it blend?”. http://www.youtube.com/watch?v=ZWP8OUytprE

Visitdenmarks kontroversielle og meget omtalte film om Karen, der søger faren til sit spædbarn. http://www.youtube.com/watch?v=GiKRA-syT5M

Felix Baumgartner springer ud fra 39 km højde. http://www.youtube.com/watch?v=5eVjhQXRDa4ww

(forsættes på næste side)

5


(Fortsat fra side 5) Filmens handling bør være lige så spændende at høre som at se Personerne bør handle på en måde, som producerer lyd, og de bør være opmærksomme på de lyde, der høres. Sørg for, at der er ”lydbegivenheder” i din historie: lyd som tiltrækker dine personers opmærksomhed, og som kickstarter eller påvirker begivenheder. Don’t tell it, show it! Lad handlingen, lydene og genstandene fortælle så meget af historien som muligt, frem for at bruge dialog. Det er nemmere at lave en god kortfilm, hvis fokus er på handlingen frem for dialogen. Lad ikke slutningen blive for brat, så seeren føler sig snydt

Berettermodellen viser, hvordan en god historie bygges op med en stigende spændingskurve og point of no return, hvor seeren bliver fanget så meget af historien, at han/hun bliver nødt til at se, hvad den ender med.

Sørg for god lyd og/eller undertekster Ved brug af skilte: skriv stort og tydeligt – forkortelser kan være nyttige Brug underlægningsmusik og/eller inddrag sang og musik i filmen Gør brug af klassens talenter Fx dansere, gymnaster, sangere, musikere, tegnere, tekniske eksperter Dukketeater eller animationsfilm er også en mulighed Tag evt. udgangspunkt i berettermodellen & aktantmodellen ...til at tilrettelægge handlingen og persongalleriet

Aktantmodellen egner sig især til eventyr, og kan bruges til at få overblik over, hvilke personkarakterer der skal være med i filmen, og hvilke roller de har i forhold til hinanden.

6


EU’s historie Fra jern og kul til union med 27 lande The Founding Fathers Da 2. verdenskrig slutter i 1945 ligger det meste af Europa i ruiner, og Europa har hårdt brug for en plan for, hvordan de europæiske lande fremover undgår at bekrige hinanden. En franskmand ved navn Jean Monnet finder frem til, at for at kunne føre krig skal man bruge to ting; nemlig jern og kul. Derfor foreslår han, at Tyskland og Frankrig slår deres kul- og stålindustrier sammen, så driften bliver styret i fællesskab. På den måde vil krig mellem de to lande blive utænkelig. Den franske EU’s to franske fædre hedder udenrigsminister, Jean Monnet og Robert Schuman Robert Schuman, er så begejstret for denne idé, at han præsenterer forslaget i sin berømte tale d. 9. maj 1950, som nu hedder Schumanerklæringen.

Vidste du at...

Fælles kul og stålproduktion vil øjeblikkeligt sikre tilvejebringelsen af fælles grundlag for økonomisk udvikling, første etape mod den europæiske føderation

Citat af Robert Schuman 9. maj 1950 Talen overbeviser ikke kun de franske og tyske ledere, men også Italien og Benelux-landene; Belgien, Luxembourg og Holland. Derfor beslutter de seks lande at slå deres kul- og stålindustrier sammen og grundlægger dermed Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) i 1951. Fundamentet til Den Europæiske Union er hermed lagt. En fælles markedsplads Samarbejdet mellem de seks lande går så godt, at de snart beslutter at udvide det til også at omfatte et økonomisk fællesskab. Ideen her er, at det skal gøre handlen mellem landene lettere og billigere, hvis de sælger og køber varer fra hinanden på et fælles marked som var det inden for ét stort land. På den måde undgår man told på varerne, og at lastbiler, tog og flodpramme, som transporterer varer fra ét land til et andet, er nødt til at stå i lange køer ved grænserne. Køerne ved grænserne gør det hele meget langsommeligt, og det og tolden betyder, at varer fra udlandet bliver dyrere. Derfor opretter man Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EF) i 1957.

I 1968 lykkes det de Seks at afskaffe tolden på hinandens varer, og verdens største handelsfællesskab er nu skabt Klubben udvides Fællesmarkedet bliver hurtigt attraktivt, fordi folk her får bedre levevilkår, et større udvalg af varer i forretningerne og dermed flere madvarer at sætte på bordet. Det kan ses i nabolandene, og i 1960’erne banker flere lande på for at komme med i denne ”klub”. I 1973 kommer Danmark med i klubben efter flere års forhandlinger og stor diskussion herhjemme. Men da danskerne i 1972 går til stemmeurnerne, bliver det et rungende ’ja’ til EF. Storbritannien og Irland bliver også medlemmer i 1973, og op gennem 80’erne og 90’erne vokser EF til 15 medlemmer. Men det er ikke kun medlemmerne, der bliver flere af. Også de politikområder man samarbejder om i EF bliver flere. Miljøbeskyttelse, infrastruktur, ulandshjælp og terrorbekæmpelse er nu også på tapetet i EF. I 1992 har samarbejdet ændret så meget karakter og er blevet så tæt, at man beslutter at skifte navn til Den Europæiske Union (EU), som bliver skrevet ind i den nye Maastricht-traktat, hvor Danmark får sine fire forbehold. Det er også i denne traktat, at de fire friheder indføres: fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, personer og penge. Folk fra én medlemsstat kan nu frit slå sig ned og arbejde i en anden medlemsstat. Med Schengen-aftalen i 1995, hvor paskontrollen ved grænserne afskaffes, bliver det også nemmere at rejse rundt i Europa. (Fortættes på næste side)

7


Familien samles Da Berlinmuren falder i 1989 og den Kolde Krig slutter, bliver landene i Central- og Østeuropa fri af jerntæppet og til selvstændige demokratier, som nu står i kø for at blive medlemmer af EU. De tidligere kommunistiske lande, som har frigjort sig fra Sovjetunionen, som Rusland hedder på det tidspunkt, gør nu en stor indsats for at opfylde EU’s krav til medlemskab. I 2004 bliver mange af østlandene medlemmer, og man kalder det den store østudvidelse med 10 nye lande, hvor Øst- og Vesteuropa samles under EU’s tag. Forhandlingerne om optagelse af de ti lande, bliver igangsat under Danmarks formandskab i 1993, og meget passende underskrives den endelige aftale om udvidelsen i 2002 – også under det efterfølgende danske formandskab. I 2007 kommer yderligere to medlemmer til, nemlig Bulgarien og Rumænien. Familien er nu så godt som samlet. Men der er stadig plads til familieforøgelser, og i juli 2013 forventes Kroatien at blive det 28 medlem.

På dette kort over Europa er de 27 EU-lande markeret med gult.

Vidste du at...

For at et land kan blive medlem af EU, skal det leve op til disse tre Københavnerkriterier: • have en velfungerende markedsøkonomi • have demokratiske institutioner og respektere menneskerettighederne • være i stand til at følge EU’s love Udover at opfylde kriterierne skal Rådet enstemmigt sige god for kandidatlandets optagelse i EU, Parlamentet skal godkende afgørelsen, og Kommissionen skal give sit besyv med. EU i fremtiden Kommissionen har i 2010 lavet en vækstplan for, hvad EU skal leve op til i 2020, og som derfor hedder Europa 2020-strategien. Strategien bygger på tre overordnede mål for EU: • Intelligent vækst: udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation. • Bæredygtig vækst: sørge for en effektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi. • Inklusiv vækst: sørge for en økonomi med høj beskæftigelse, der sikrer social og geografisk samhørighed. Mere konkret foreslår Kommissionen, at EU i 2020 skal have opfyldt følgende punkter: • 75 % af befolkningen i aldersgruppen 20-64 skal være i beskæftigelse. • 3 % af EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP) skal investeres i forskning og udvikling. • EU's klimamål skal indfries: EU’s CO2-udledning skal reduceres med 20 % i forhold til CO2-niveauet for 1990, og forbruget af vedvarende energi skal øges med 20 %. • Andelen af unge der forlader skolen tidligt skal reduceres til 10 %, og andelen der gennemfører en videregående uddannelse bør være mindst 40 %. • Personer i fare for fattigdom bør reduceres med 20 millioner. Det store spørgsmål er nu: Hvad sker der ellers i EU i fremtiden?

8


EU’s institutioner Fra jern og kul til union med 27 lande Det Europæiske Råd – EU-landenes stemme Det Europæiske Råd består af EU’s præsident, Herman Van Rompuy, alle medlemslandenes statsministre og Kommissionens formand. Det Europæiske Råd holder møde hvert halve år og bestemmer EU’s overordnede politiske linje – med andre ord hvilken vej EU skal gå og hvilke politiske områder, der skal lægges vægt på. Det Europæiske Råd kan altså ikke lave love.

Europa-Parlamentet i juli 2013 og parlamentspladserne – Folkets stemme dermed skal fordeles mellem 28 lande i Europa-Parlamentet repræsenterer stedet for de nu 27 lande. hele EU’s befolkning og består af 754 medlemmer, som er valgt direkte af Parlamentsmedlemmerne er opdelt medlemslandenes befolkninger for fem efter deres politiske holdninger og ikke år af gangen. Det sker ved de såkaldte efter deres nationalitet. Parlamentet Europaparlamentsvalg, hvor næste valg har flere forskellige roller i EU. En af er i juni 2014. Parlamentet holder møde Parlamentets opgaver er, at de skal hver måned i Strasbourg i Frankrig kontrollere om de andre EU-institutioner, for at tage stilling til de nye love, som specielt Kommissionen, er demokraKommissionen har foreslået. Derudover tiske. Desuden har Parlamentet oftest har Parlamentet løbende udvalgsmøder lige så meget at skulle have sagt som inden for 20 forskellige politikområder. Rådet, når det gælder vedtagelse af Hvis et flertal i Parlamentet ikke synes EU’s love og budget. Før i tiden havde om et forslag, kan det bede Parlamentet kun lidt indflydelse på EU Kommissionen om at ændre det, indtil lovgivningen og blev derfor i medierne parlamentsmedlemmerne er sikre på, at kaldt et Mickey Mouse-Parlament, men i det bliver en god lov. dag, efter den seneste traktat (Lissabontraktaten) kan Parlamentarikerne ikke Det afhænger af landets størrelse, hvor siges at være tegneseriefigurer, da mange medlemmer hvert land har i Parlamentet i dag er medlovgiver på Parlamentet. Danmark har pt. 13 over halvdelen af de politikområder, EU parlamentsmedlemmer. beskæftiger sig med.

Europa-Kommissionen – Varetager fælles interesser I Europa-Kommissionen sidder 27 kommissærer, én fra hvert medlemsland, som holder møde hver onsdag i Bruxelles for at tale om de opgaver EU skal løse og finde ud af, hvad der er bedst for EU som helhed. Kommissærerne bliver udvalgt af regeringen i deres land og derefter godkendt af Europa-Parlamentet for fem år af gangen, og de har ansvaret for hver deres politikområde fx landbrug eller Lige nu er der stor debat om, hvorvidt (fortsættes på næste side) uddannelse. Kommissærerne repræDanmark skal gå ned på 12 mandater senterer ikke deres land, men hele EU, fra 2014, fordi Kroatien tiltræder EU og må altså ikke give udtryk for deres nationale interesser. Kommissionen har som den eneste EU-institution ret til at José Manuel Barosso, Martin Schulz, foreslå nye love – den såkaldte initiativ- Herman Van Rompuy, Formand for EuropaFormand for ret. Kommissionen skal desuden sikre, Formand for Det Kommissionen Europa-Parlametet at medlemslandene overholder trakEuropæiske Råd taterne. Til at hjælpe sig med deres arbejde har kommissærerne mange eksperter ansat såsom jurister, oversættere, sekretærer osv.

Den danske kommissær hedder Connie Hedegaard, og hun har ansvar for klimaområdet.

9


(fortsat fra side 9) Ministerrådet – EU-landenes stemme Ministerrådet består af medlemslandenes ministre. Hvis emnet ved et rådsmøde er økonomi, er det fx landenes økonomi- og finansministre, der mødes. Rådet repræsenterer derfor medlemslandenes holdninger. Rådet betragtes også som EU’s lovgivende institution, fordi Rådet sammen med Parlamentet kan vedtage love. Hvis en lov skal vedtages i EU, sender Danmark altså den minister, som er ansvarlig for det pågældende politikområde. Når Rådet skal stemme om et lovforslag, har hvert medlemsland et fastsat antal stemmer. Danmark har syv stemmer ud af 345 i alt.

Sådan bliver en lov til i EU EU har en fælles måde at tage beslutninger på, som hedder den fælles beslutningsprocedure. Kommissionen kommer med et forslag til en ny lov og sender det til Rådet og Parlamentet. Europa-Parlamentet og Rådet har begge lov til at vedtage en lov, men skal være enige om et forslag til en ny lov, før de kan vedtage den. Institutionerne kan to gange forsøge at blive enige, og hvis de gør det, kan forslaget vedtages.

Antal stemmer pr. land i Ministerrådet: Frankrig, Italien, Storbritannien og Tyskland Polen og Spanien Rumænien Nederlandene Belgien, Grækland, Portugal, Tjekkiet og Ungarn Bulgarien, Sverige og Østrig Danmark, Finland, Irland, Litauen, Slovakiet Cypern, Estland, Letland, Luxembourg, Slovenien Malta I alt

29 27 14 13 12 10 7 4 3 345

Hvis de ikke bliver enige, får de hjælp af et udvalg, der har lige mange repræsentanter fra Rådet og Parlamentet, og som skal opnå et forlig. I sjældne tilfælde bliver de aldrig enige, og forslaget bliver ikke til noget. De fleste lovforslag vedtages dog efter første eller anden behandling, fordi de tre institutioner er gode til at blive enige.

10


Danmarks fire forbehold Resultatet af et dansk nej i 1992

Baggrund for forbeholdene I 1991 udarbejdede man i EU en ny traktat, som skulle godkendes i alle medlemslandene før den kunne træde i kraft. Resultatet af folkeafstemningen i Danmark 1992 blev et nej, fordi traktaten indebar, at Danmark skulle afgive suverænitet til EU på flere nye områder, og danskerne var ikke parate til at give afkald på mere af deres selvbestemmelsesret. Maastricht-traktaten, som den hed, kunne dermed ikke træde i kraft som planlagt. Folketingets EU-positive partier og SF gik derfor sammen for at finde frem til en løsning, som kunne godkendes, så Danmark kunne tiltræde Maastrichttraktaten. Resultatet blev den såkaldte Edinburgh-afgørelse, hvor Danmark fik ret til fire forbehold ift. Maastricht-traktaten. Der blev efterfølgende udskrevet en ny folkeafstemning i 1993 om vedtagelsen af Maastricht-traktaten + Edinburgh-afgørelsen. Her sagde flertallet af danskerne nu ja, og Danmark fik dermed de fire forbehold: retsforbeholdet, forsvarsforbeholdet, euroforbeholdet og unionsborgerskabet.

Forskellen på et overstatsligt og et mellemstatsligt samarbejde er, at ved et overstatsligt samarbejde kan EU lave regler, der påvirker borgerne i medlemslandene med øjeblikkelig virkning. Ved et mellemstatsligt samarbejde skal Folketinget i Danmark godkende reglerne, før de kan påvirke borgerne. Danmark kan inden for de fire forbehold ikke deltage, hvis beslutningerne tages på overstatsligt niveau. Vi deltager altså ikke, når lovene har direkte retsvirkning for borgerne. Hvis et lovforslag fx handler om, at EU-landene skal udveksle informationer om flypassagerer for at bekæmpe fx terror eller narkotikasmugling, kan Danmark, pga. retsforbeholdet, ikke være med i sådan en aftale og kan dermed gå glip af værdifulde informationer.

Forsvarsforbeholdet Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke kan stille militær kapacitet til rådighed for EU-ledede indsatser i konfliktområder. Helt konkret har det betydet, at Danmark ikke kunne medvirke ved fredsoperationer i Bosnien i 90’erne, EU-indsatser der gjorde det muligt at holde valg i Congo i 2003, eller beskyttelse af flygtninge fra krisen i Darfur. Euroforbeholdet Euroforbeholdet betyder, at Danmark ikke har euroen som valuta, men i stedet den danske krone. Danmark har dog valgt, at den danske krone skal følge euroen sådan, at hvis euroens værdi stiger eller falder, så gør den danske krone det samme.

Det betyder, at efter Lissabon-traktatens vedtagelse har de danske forbehold fået endnu flere vidtrækkende konsekvenser for Danmark, fordi Danmark på flere områder står uden for indflydelse.

Retsforbeholdet Retsforbeholdet handler bl.a. om fælles Forbeholdene indebærer, at Danmark regler for asyl, indvandring, og civilret fx ikke er forpligtiget til at følge EU’s regler EU-regler for skilsmisser og forældreinden for forbeholdenes områder, men myndighed i sager, som går på tværs af omvendt heller ikke kan drage fordel af landegrænser. Alle disse områder, inklulovene, hvilket er blevet en større ulempe siv politisamarbejdet, forhandles nu på for Danmark i takt med, at flere probleoverstatsligt niveau, hvor Danmark ikke mer er blevet grænseoverskridende og kan deltage. Fx har det den konsekvens, dermed kræver internationale løsninger. at en skilsmissesag afgjort i et andet EUDet gælder fx cyberkriminalitet, terror land i værste fald skal gå om i Danmark, og klimaproblemer. fordi vi, pga. retsforbeholdet, ikke har lov til at godkende afgørelsen. En anden I takt med at verden udvikler sig, konsekvens er, at danske kommer der også nye traktater til i menneskesmuglere som sælger menEU-samarbejdet. Med vedtagelsen af nesker til prostitution og tvangsarbejde Lissabon-traktaten blev en stor del rundt om i verden har bedre vilkår i af de politikområder, som falder ind Danmark, fordi vi ikke er forpligtet af under Danmarks forbehold, flyttet fra EU’s regler om at retsforfølge statsat være såkaldte mellemstatslige til at borgere, der har været involveret i være overstatslige. Og da Danmark har menneskehandel uden for landets grænforbehold over for den overstatslige ser. Kommissionen skønner at omkring dimension inden for de fire forbehold, flere hundrede tusinde, de fleste kvinder betyder det, at vi ikke sidder med ved og børn, hvert år bliver ofre for forhandlingsbordet på flere områder menneskehandel til EU. De fleste bliver end tidligere. solgt til prostitution.

Unionsborgerskabet I Maastricht-traktaten blev det besluttet, at alle der er statsborgere i et medlemsland også er unionsborgere. Det danske forbehold overfor unionsborgerskabet er et forbehold over for, at unionsborgerskabet ikke må erstatte det danske statsborgerskab. Da EU fik ny traktat i 1999, Amsterdam-traktaten, vedtog man, at unionsborgerskabet ikke træder i stedet for det nationale statsborgerskab, men blot supplerer det med flere rettigheder inden for Unionen som f.eks. at alle Unionsborgere frit kan færdes og opholde sig i alle EU-landene. Derfor har det danske forbehold overfor unionsborgerskabet ikke længere nogen praktisk betydning.

11


EU i hverdagen Større betydning end du måske lige går og tror Kemifri mascara EU har større betydning for din hverdag, end du måske lige går og tror. Skal vipperne f.eks. være farvede, har EU sikret dig imod brugen af farlige kemikalier i mascaraen. I det såkaldte Kosmetikdirektiv står der nemlig, at kosmetik der bliver solgt i EU ikke må indeholde sundhedsskadelige stoffer. Det betyder bl.a., at producenterne skal have foretaget en undersøgelse af deres produkter for at sikre, at de ikke indeholder skadelige stoffer. Der skal desuden tages specielt hensyn til produkter, som anvendes af gravide eller børn. Ifølge kosmetikdirektivet er det heller ikke tilladt at teste hverken de færdige produkter eller ingredienser på dyr. Sikker handel på nettet EU har også sikret dig bedre rettigheder, når du handler på Internettet. Det er lykkedes for EU’s institutioner at forhandle en aftale på plads, der er gældende for alle EU’s medlemslande, og som gør det mere overskueligt og sikkert for dig at købe over nettet. Aftalen betyder bl.a., at du har minimum syv dages returret, og at den fulde pris for varen skal oplyses, så du ikke bliver overrasket over moms og portogebyrer efterfølgende.

Det betyder i praksis, at det siden 1. juli er blevet markant billigere at sms’e, ringe, tjekke mails, opdatere Facebook, finde rute-vejledninger, og hvad man ellers bruger mobilen til, når man er i et andet EU-land. Aftalen gør, at prisen for data roaming er faldet fra 20 kr. pr. MB til 6,52 kr. for brug af data inden for EU.

Hooligans go home! Fodboldvold er et udbredt fænomen i Europa, og ofte krydser slagsbrødrene grænserne for at kæmpe mod andre hooligans. I 2007 gik Kommissionen og UEFA sammen om at finde en model for at komme den grænseoverskridende kriminalitet til livs. EU’s politienhed EuroIngen monster-mobilregning pol arbejder nu på at etablere et fælles Et andet eksempel på at EU har lettet europæisk hooliganregister, så de voldehverdagen, er når du bruger din mobillige fans ikke kan komme ind på stadion telefon på ferie i udlandet. Risikoen for til internationale kampe. På den måde panikanfald, når du ser mobilregningen håber Europol at komme fodboldvolden efter ferien, er blevet væsentlig mindre. til livs ved at udelukke de mest voldelige Under Det Danske Formandskab, i første fans og nægte dem indrejse i andre halvdel af 2012, blev man nemlig på europæiske lande. europæisk plan enig om at sænke priserne på data roaming, som er det, Danmark kan i den forbindelse ende som der gør telefonregningen dyr, når du er Sorteper, fordi det før omtalte retspå ferie, fordi din mobiltelefon benytter forbehold sandsynligvis vil spænde ben mobilnettet hos et udenlandsk selskab. for et sådant samarbejde.

Den store vide verden venter på dig… Hvis du drømmer om at studere i et andet land, er Erasmus måske noget for dig. Her kan du komme på gratis studieophold i 33 andre europæiske lande og endda få et legat med i bagagen. Erasmus er et EU-støttet program, hvor målsætningen er at berige livet hos europæiske studerende både akademisk, sprogligt og interkulturelt. Udover de 27 EU-lande er også Norge, Island,  Liechtenstein, Tyrkiet, Kroatien og Schweiz med i udvekslingen af studerende. I 2012 fejrer Erasmus sølvbryllup. På de 25 år har mere end 3 millioner studerende fået muligheden for at opleve en anden europæisk kultur på tæt hold, og Erasmus er i dag det mest succesfulde udvekslingsprogram i verden. Et udlandsophold giver en større faglig viden, bedre sprogkundskaber og bedre karrieremuligheder i Danmark, og derfor har de seneste regeringer, på begge sider af midten, haft stor fokus på at få studerende til at pakke bøgerne og krydse grænserne.

12 12

Profile for Europabevægelsen Europabevægelsen

My Vision 4 Europe  

Dette er Europabevægelsens nye undervisningsmagasin i forbindelse med konkurrencen "My Vision 4 Europe", der udfordrer 8-10. klasser til at...

My Vision 4 Europe  

Dette er Europabevægelsens nye undervisningsmagasin i forbindelse med konkurrencen "My Vision 4 Europe", der udfordrer 8-10. klasser til at...

Advertisement