Page 1

GRENAA

GAMLE

STAD

Storegade og Nørregade

Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2715 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 17.03.1909) B2

B2

Nørregade 2 der ses på næste planche, efter at der er påsat to kviste.

Inden vi bevæger os ud i Østergade, skal vi lige en tur ned i Nørregade. Her set fra Torvet og mod nord. Forrest til højre ses indkørslen til købmand Chr. Kleis gamle købmandsgård, som lå på hjørnet og hørte til Østergade. Købmandsgården der var opført af tømrer P. Rødkjær i 1854, er nu revet ned og erstattet af forretningsejendommen ”Hjørnet”. Købmandsgården har i den mellemliggende tid haft flere forskellige ejere. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget Grenaa 62. Fotograf: Ukendt. (ikke postbehandlet) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Nørregade

Bagermester Niels Jørgen Nielsen Bager Niels Jørgen Nielsens bageri, Nørregade 2. I den nordre halvdel var der kirkelokaler for den katolsk-apostolske Menighed i Grenaa, og bibeholdtes som sådant, indtil menigheden i 1916 selv byggede en lille kirke på Grønland. Tryk: Ægte foto (klorsølvpapir). Udgiver: Ukendt. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 09.05.1910) B2

Nørregade set op mod Torvet omkring 1925, til venstre først nr. 8-6-4-2a-2. Bager N. J. Nielsens ejendom Nørregade 2 blev i 1920 delt i to parceller, hvoraf bagermester H. C. Hansen købte nr. 2 og nr. 2a solgtes til stenhuggermester J. Øvlesen, der havde stenhugger forretning på modsatte side af Nørregade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget Grenaa 63. Fotograf: Ukendt. (ikke postbehandlet) B1


GRENAA

GAMLE

STAD

Nørregade og Østergade

Indgangen til købmand Chr. Klejs (herunder) Nørregade 16 (til venstre) set fra Markedsgade og op mod Torvet som det så ud ca. 1912. Herefter ses den forhenværende ”Fattiggårdshaven”. Fattiggården der lå i Rosengade var opført i 1879, men haven gik igennem til Nørregade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21804. Fotograf: Ukendt. (ikke postbehandlet) B1

Østergade set fra Torvet ca. år 1920. Til højre ses Østergade 2 „O. Olsens Gæstgiveri“, den ældste brandforsikring for bygningen er fra 1761. Til vestre i nr. 1 ses købmandsgården som var ejet af Chr. Kleis fra 1918 - 1927. Begge ejendomme er i dag erstattet af nye forretningsejendomme. Tryk: Lystryk. Udgiver: Tapet og Papirhuset, Grenaa. Fotograf: Ukendt. (ikke postbehandlet) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Østergade

B1

„Grenaa Mønster Bageri“ Østergade 14 som fra 1910 til 1923 var ejet af bagermester Søren Skou. Bygningen er opført i 1898 af sadelmager Jeppe Jensen. Ejendommen og forretningen blev i 1923 solgt til bager G. Laursen og i 1937 til bager Chr. Rytter. Tryk: Ægte foto (klorsølvpapir) Udgiver: Ukendt. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet men ikke daterbar) B2

Et eksempel på datidens gavlreklamer. Stort lager af Ligkister ved A. Bilde Østergade Indgang gjennem Porten Billige Priser

Østergade set fra Torvet ca. 1905. Yderst til venstre nr. 1b Distriktslæge Poulsens gamle bolig der i 1892 var blevet solgt til naboen Købmand A. Sørensen. Han ombyggede sener huser og indrettede to små butikker og længst mod øst byens første biografteater. Herefter ses nr. 3, der er et af byens første tre etagers huse, opført i 1899-1901 af og ejet af Tømremester A. Bilde. Overfor i nr. 6 ses ”Svenstrups skotøjsmagasin”. Tryk: Lystryk. Udgiver: Wilhelm Madsens Papirhandel, Grenaa. Eneret No. 827 Fotograf: Ukendt. (ikke postbehandlet) B2

Brødrene Lassen Conditori Café Bestillinger på større kager modtages


GRENAA

GAMLE

STAD

Østergade

B2 Bag hestevognen ses A. Bildes ejendom Østergade nr. 3, med Brd. Lassens Konditori og A. Bildes egen forretning. Brd. Lassen flyttede senere deres forretning over på den anden side af gaden, da de i 1911 købte Østergade 16. Efter Bildes ejendom ses nr. 5 apoteket der er opført af Apoteker F. Hoffmeyer i 1899. For enden af Østergade ses gavlen af Mommes Pakhus. Tryk: Lystryk. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa. Fotograf: Vilhelm Hansen, Grenaa. (postbehandlet 29.09.1919) B2

Vintermotiv fra Østergade med til venstre købmand Sørensens ejendom nr. 1 og den gamle distriktslæge bolig nr. 1b som her er ombygget med butikker og biografteater. Overfor ses lidt af „O. Olsens Gæstgiveri“ Østergade nr. 2. Tryk: Lystryk. Udgiver: Rudolf Olsen Kunstforlag. Eneret No. 2072. Fotograf: Ukendt. (ikke postbehandlet) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Østergade

Til højre er først tre fag af „O. Olsens Gæstgiveri“ nr. 2, og herefter nr. 4 som også var ejet af O. Olsen, men var udlejet til en cigarhandler. I nabohuset nr. 6 ses Arnold Svenstrups skotøjsforretning og nr. 8 glarmester Chr. Petersen. Modsatte side med markisen nr. 1a og derefter nr. 1b i hvilket byens første biografteater blev indrettet. Både Nr. 2 og 4 er i dag revet ned og der er bygget en ny forretningsejendom på grunden. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget Grenaa 69. Fotograf: Ukendt. (ikke postbehandlet) B2

Bag flagstangen ses Østergade 8, Chr. Petersens glarmesterforretnign. (Se næste planche)

Indgangen til Grenaas første Biografteater

Østergade set fra Tovet ved ”O. Olsens Gæstgiveri”. Huset lige før ejendommen i tre etager på venstre side, rummede i en årrække frem til 1934 byens første ”Biografteater”. Den 15. september 1934 åbnede ”Biografen” i Storegade og lokalerne i Østergade blev bygget om til butik og lejlighed. Den 21. december 1947 fik Grenaa endnu en biograf ”Kino”, der blev indrettet i Hotel Skandinaviens sal på Torvet. Tryk: Lystryk. Udgiver: Rudolf Olsen Kunstforlag, Eneret. Nr. 6731. Fotograf: Ukendt (postbehandet 13.09.1934) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Østergade

I butiksvinduet ses i højre side at Chr. Petersen også solgte postkort. Østergade 8 blev opført i 1851 af rebslager Jens Nielsen. Her fra omkring 1913 ses Chr. Petersens glarmesterforretning. Chr. Petersen kom til Grenaa i 1901 og i 1937 flyttede forretningen til Torvet 9, som Chr. Petersen selv havde ladet opføre. Senere blev svigersønnen Arne Rose optaget som medindehaver. Østergade 8 er i dag en del af forretningen ”Skoringen” Tryk: Ægte foto (bromsølvpapir). Udgiver: Ukendt. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 2*.09.1913) B2

I midten ses smedemester Peter Willesen

Østergade 12 Sæbe—Lageret og P. Willesen. Vogn og Beslagsmed. Ejendommen der er opført i 1856 af muremester N. C. Marthinusvar købtes i 1882 af Søren Willesen der tidligere havde været bysmed i Bredstrup. I 1915 overtog sønnen smedemester Peter Willesen både forretningen og bygningen. Bygningen der oprindelig var opført i 1 etage, blev af Peter Willesen senere ombygget og fik tilført en ekstra etage. Her ses bygningen som den så ud i 1920. Tryk: Ægte foto (bromsølvpapir). Udgiver: J. P. Christiansen. Fotograf: J. P. Christiansen (ikke postbehandlet) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Østergade

B2

Til venstre i nr. 16 brødrene Amdi og Emil Lassens Konditori ca. år 1926, herefter „Grenaa Mønster Bageri“ og „Sæbe Lageret“. Bygningen til højre er apoteket fra 1899. Brødrene Lassen havde frem til 1911 haft bageri og konditori på adressen Østergade 3 i A. Bildes ejendom. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget Grenaa 46. Fotograf: Ukendt. (brugt men ikke postbehandlet 08.11.1926) B2

På højre side ses Apoteket Østergade 5 ca. år 1904, det blev opført af apoteker F. Hoffmeyer i 1899. Før den tid har der bl.a. været provstegård og latinskole på adressen. Apoteket er senere flyttet til Kannikegade 12. Den tre etages ejendom efter apoteket er opført i 1899 af tømmermester A. Bilde. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 3802. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 13.04.1907) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Østergade

B2

Hvor Østergade løber sammen med Kannikegade, her fra ca. år 1913, ses på venstre side købmand Jens Jensen forretning, Østergade 20. Den lave bygning overfor er nr. 7, og var vognmand Præsts gård, Gården er nu revet ned og erstatte af en ny ejendom som i dag rummer bl.a. byens biograf ”Kino”, som i 1958 blev flyttet fra Torvet til Østergade. Tryk: Lystryk. Udgiver: I. P. Christiansen, Grenaa Eneret. Fotograf: I. P. Christiansen, Grenaa (postbehandlet 26.10.1913) B2

Ejendommen Østergade 20 er opført i 1897 og købmand Jens Jensen. Jens Jensen var oprindelig bomuldsvæver, men begyndte i 1886 en lille detailhandel i Kannikegade overfor den nuværende. Efter at han i 1897 havde købt ejendommen Østergade 20, lod han straks det gamle hus rive ned og byggede den nuværende to etagers ejendom. I 1880-erne da ”Socialdemokratisk Forening” stiftedes, var han en af lederne, og blev det første socialdemokratiske medlem af Grenaa Byråd, han var også i en årrække ”Demokratens” lokalredaktør. Tryk: Lystryk. Udgiver: Jens Jensen, Grenaa nr 129843. Fotograf: Ukendt. (ikke postbehandlet) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Kannikegade og Stationsplads

Kannikegade 30 ligger på hjørnet af Kannikegade og Stationsvejen. Bygningen er opført af skomager Morten Andersen, kort tid efter åbningen af jernbanen i 1876. Morten Andersen boede i kvistetagen, medens stueetagen var lejet ud til købmand Jens Jensen, indtil denne i 1897 byggede ejendommen Østergade 20. I 1907 solgte han ejendommen til Jens Møller Jensen, der indrettede restauration under navnet ”Møllers Hotel” og senere ”Jernbane Hotellet” i bygningen. Tryk: Lystryk. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa. Fotograf: Vilhelm Hansen, Grenaa. (ikke postbehandlet) B2

Restauratør Jens Møller Jensen

Jernbanehotellet medens det stadig kun hed ”Møllers Hotel”. På trappestenen foran indgangen ses restauratør Jens Møller Jensen. I den østlige ende af bygningen var der en åben veranda til udendørs servering. Tryk: Lystryk. Udgiver: Hellemann Nielsen, Grenaa. Eneret 1518-09. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 13.04.1917) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Kannikegade og Stationsplads

Her ses ”Møllers Hotel” omkring 1913, efter at det har skiftet navn til ”Jernbane Hotellet”, populært kaldet ”Jernkroen”. På soklen under den åbne veranda er der nu blevet malet ”Jernbane Caé”. Overfor ses ejendommen som købmand Jens Jensens lod opføre i 1897. Tryk: Håndkoloreret lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 3810. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 08.10.1913) B2

Efter ombygningen var der stadig mulighed for udendørs servering. Efter at mælkehandler Carl Jensen i 1917 havde overtaget ”Jernbane Hotellet”, blev huset totalt ombygget og fik det udseende som vi kender i dag. Bygningen har siden haft en række forskellige ejere, heraf flere restauratører. En overgang var landsretssagfører Henning Hansen ejer, og drev forretning fra adressen ligesom der også har været bank i bygningen. Postkortet er lavet kort tid efter den store ombygning. Tryk: Lystryk. Udgiver: Hellemann Nielsen, Grenaa. Eneret 48265 (Stenders Forlag). Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 10.07.1919) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Kannikegade og Stationsplads

B2

Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen af Kannikegade. Nr. 16 og 18 er også revet ned og erstatte af ”Schmidt Møbler”. Fotografen J. P. Christiansen der har lavet en del af de her i eksponatet viste postkort, havde i en årrække atelier i nr. 18. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ikke postbehandlet) B2

Jernbanestationen ca. år 1906 set oppe fra Østergade. Jernbanestationen blev bygget og indviet ved åbningen af banen Grenaa - Randers den 21. august 1876. I den østre ende af bygningen var der frem til 1909 indrettet posthus, da postvæsenet havde ydet et tilskud på 16000,00 kr. til opførelsen af stationsbygningen. Tryk: Lystryk. Udgiver Wilhelm Madsens Papirhandel, Grenaa Eneret no. 728. Fotograf: Ukendt. (udelt forside og postbehandlet 08.09.1906) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Stationsplads

B2

Jernbanestationen set fra sporsiden ca. år 1909. Toget er på vej ind på perronen. Personerne i forgrunden er fra venstre Toldassistent Fr. Juul, Postbud Jørgensen, dernæst en tilfældig tilskuer , så postassistent frk. Meta Andersen og postekspedient Rosenkilde. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 174 884. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 21.04.1909) B2

Jernbanestationen igen set fra sporsiden, i baggrunden ses det nye Posthus der blev indviet i 1909. Tryk: Lystryk. Udgiver: Jernbanekiosken, P. Jensen, Grenaa. Nr 2706. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 21.11.1949) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Stationsplads

Jernbanestationen set fra vest. I den modsatte ende var fra opførelsen i 1876 og indtil 1909 indrettet posthus. Skorstenene i højre side er kalkværket og gasværket. Tryk: Lystryk. Udgiver: Hellemann Nielsen, Grenaa. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 04.07.1906) B2

Overpostbud Møller på vej ud med pakkeposten. Grenaas nye Posthus som det så ud ved opførelsen i 1909. Posthuset blev opført under ledelse af professor H. Kampmann, og blev taget i brug den 14. november 1909. På trappestenen ses postmester Christen Jensen Trane Larsen (01.04.1908—31.03.1926). Med trækvognen ses overpostbud og pakkepost Møller Postkortet er sendt af postmester Trane Larsen den 29. december 1909. Tryk: Lystryk. Udgiver: Hellemann Nielsen, Grenaa. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 30.12.1909) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Stationsplads og Østergade

Posthuset på Stationspladsen med pakkeposten på vej ud på ruten med sin trækvogn, og som det ses er det stadig kun grus på pladsen foran posthuset. Tryk: Lystryk. Udgiver: J. J. N. 8188 (Aarhus Kunsthandel) for ”Det Gule Hus”. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 12.03.1917) B2

Brødkusken fra Grenaa Rugbrøds Fabrik. Til venstre Østergade 11 „Det gamle Postkontor“ ca. år 1913, blev bygget af postmester Jørgen Laurits Skjerbek i 1856. I en del af huset var frem til åbningen af banen Grenaa - Randers i 1876 indrettet postkontor. Hestevognen er brødkusken fra Grenaa Rugbrøds Fabrik, der lå på det der i dag heder Østerbrogade 27, dengang hed det Havnevej. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 14 878. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 14.04.913) B2


GRENAA

GAMLE

STAD

Østergade og Østerbrogade

C2

Til venstre Østergade 36 ca. år 1909. Bygningen blev i 1898 efter tegning af arkitekt Hoffmeyer opført til Herreds- og Dommerkontor. I den østlige ende var der bolig til dommeren. Bygningen har efter at dommerkontoret har forladt bygningen været brug af bl.a. Arbejdsformidlingen og Norddjurs kommune. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 16893 k. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 24.06.1909) C2

Østerbrogade 27 „A/S Grenaa Rugbrødsfabrik“ set fra vest ca. år 1909. Bygningen der er opført i 1905, ligger på hjørnet af Østerbrogade og Korsgade. Ved kommunens salg af byggegrunden, var det bagermester Hornslet der repræsenterede ”A/S Grenaa Rugbrødsfabrik”. Frem til 1933 hed det nuværende Østerbrogade Havnevej helt op til Østergade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 16888 k. Fotograf: Ukendt. (postbehandlet 21.09.1909) C2

Granaa gamle stad 6  
Advertisement