Issuu on Google+

Aadum Metode og analyse NuvĂŚrende forhold

DGI Projekt- og udviklingsvĂŚrksted


Indhold

i

Indledning Opgaven Metode og analyse

Stedets lag Forbindelseslinjer og aktivitetszoner Projekt - og udviklingsmodel Kulturel integering Indsamling Temaopsamling

Nuværende forhold Billedregistrering Oversigtsplan Disponeringsplan Facade Perspektiv

Ole Brændgaard Konsulent

DGI Østjylland bo.fisker@dgi.dk

Finn Refslund Arkitekt MAA Freelance

Mols finnrefslund@live.dk

Erik Muff Reinert Art Director

Helgenæs reinert.erik@gmail.com

Bo Fisker Konsulent

DGI Idrætspolitisk afdeling bo.fisker@dgi.dk

Hovedgreb

Idé Kulturel- og funktionelintegrering

i


Indledning

Landsbyfolk er bymennesker i forklædning Danskernes idrætsdeltagelse på landet er under forandring Over en femtedel af Danmarks befolkning bor på landet, def neret som landsbyer med op til 999 indbyggere, og de mange landsbyidrætsforeninger udgør i dag et ganske broget billede. Det er dog stadig sådan, at langt de største foreninger, medlems- og aktivitetsmæssigt i landdistrikterne, er de frivillige idrætsforeninger, som har præget foreningslivet på landet siden opkomsten af Skyttebevægelsen i 1867. Det er derfor noget af et paradoks, når idrætsforeningslivet i landdistrikterne stort set er fraværende i den pulserende, aktuelle debat om videreudvikling af landdistrikterne i Danmark. I dagens landdistriktssammenhæng spiller foreningerne stadigvæk en betydelig rolle i landbefolkningens daglige tilværelse, hvor børn, unge og ældre året rundt mødes på idrætsanlægget, i klubhuset og i idrætshallens cafeteria til idræt og samvær omkring de idrætslige udfoldelser og andre fritidsaktiviteter, som idrætsforeningerne traditionelt står for ude på landet. Ganske mange forhold peger dog på, at nye og store udfordringer ligger lige om hjørnet for disse frivillige landsbyidrætsforeninger.

Dette betyder, at det lokale landsbyliv går i opløsning, når alle landsbyens folk pendler til og fra arbejde, de lokale butikker er lukket, børnene går på centralskolen 4 km væk i en større by og man fravælger den lokale idrætsforening til fordel for byernes f tness centre eller uorganiseret idræt. Folk i landsbyerne er ligeså involveret som dem i byerne og fører også stort set den samme livsstil. Man kan vel sige, at nutidens landsbyfolk er bymennesker i forklædning. Derfor er det helt naturligt, at den større mobilitet, vi alle sammen lever med og af i dag, betyder at idrætsforeningslivet ikke nødvendigvis er et lokalt anliggende, men foregår der, hvor de bedste tilbud f ndes.” Nutidens udfordringer for idrætsforeningerne og idrætslivet på landet kan spændes ud mellem følgende f re, og muligvis endda f ere, forankringspunkter:

1. danskernes idræts- og motionsvaner er under forandring 2. de fysiske rum og rammer er utidssvarende, nedslidte og Danskernes idrætsdeltagelse er under forandring samtidig med, uf eksible 3. at livet på landet ændrer sig i retning af et samfund, hvor den foreningerne køres efter forældede organisationsformer funktionelle, økonomiske, sociale og kulturelle samhørighed mellem landbrug, landsby og landliv nu def nitivt er opløst. Den 4. større mobilitet betyder, at idrætsforeningslivet ikke nødvendig- der er manglende opbakning fra lokalsamfundene vis er et lokalt anliggende, men foregår der, hvor de bedste tilbud f ndes Det er sikkert at tage munden for fuld at postulere, at gode idrætsforeninger, der følger med tiden og arrangerer en Men hvad kan man så gøre, for at imødekomme ovenstående problemstillinger? masse idræt, er altafgørende for landsbyernes og landdistrikDer f ndes masser af folkelige kræfter, ubrugte og dårligt anternes udvikling. Der er dog ingen tvivl om, at både idræt og idrætsforeninger spiller en ganske betydelig rolle i landsbyerne. vendte fysiske ressourcer for kulturel og idrætsaktiviteter i landsbyerne.

Det ligger lige for at etablere idræts - SFO’er, dagplejemødesteder, senioraktiviteter, IT – cafeer, teater og f lm i alle afskygninger, ligesom man også i langt større omfang kan bruge hallerne/ klubhusene, som udgangspunkt for både organiseret og uorganiseret idræt og anden kulturel aktivitet. Idrætshallerne/klubhusene skal være mødestedet i landsbyerne og det skal være her, hvor folk er sammen i fritiden. Ikke nok med det, der skal både være plads til dem, der dyrker idræt for at vinde, dem der dyrker idræt med fokus på det sociale aspekt og dem der dyrker idræt i uorganiseret form. Der skal med andre ord være stor f eksibilitet og multifunktionalitet. Hallerne skal opgraderes, udvides og tilføres nye aktiviteter og faciliteter, der samler idræt, sundhed og kulturelle tilbud, samt en eller f ere kommunale servicetilbud. Det kræver at de lokale aktører går sammen og skaber nyt liv i landsbyens hal, det er mennesker der skaber kultur. Foreningslivet i landdistrikterne og landsbyerne er væsentlige for civilsamfundets udvikling og netværk. Man må dog se i øjnene, at mange aspekter og udviklingstrends i samfundsudviklingen skaber store udfordringer for disse foreninger. At lukke øjnene for disse udfordringer vil være katastrofal, og nye måder at dyrke idræt på og nye måder at tilrettelægge foreningsarbejdet på, vil være oplagte temaer i en fremtids- og helhedsorienteret landdistriktspolitik og for det enkelte lokalråd/landsbyråd. Kilde: Jørgen Møller. ”Når pilen vendes - Om idræt og idrætsforeninger som drivere for udvikling i landdistrikterne” i bogen ”Foreningsliv i landdistrikter” Syddansk Universitet 2008.


Opgaven Opgaven og skitseprojektet tager udgangspunkt i følgende to udsagn: ”Vi skal blot have en tilbygning til hallen, et redskabsrum, så vi kan få ryddet op”. ”Ådum Hallen skal være lokalområdets samlingssted sammen med skolen. Det er her man kommer, når vi vil møde andre. Det er her tingene sker, mange nye aktiviteter ser dagens lys og der er fleksibel tilgang til de mange aktiviteter”.

Skole

Evt. ny tilbygning

Ny ankomst Nye aktiviteter Evt. ny tilbygning

I et udviklingsprojekt skal der tages hensyn til skole, forening, halbestyrelse, forsamlingshus og borgeren !


Metode og analyse

Forenings- kultur- og facilitetsudvikling... En stærk treklang med musik i. Det er forholdsvis let at bygge en hal, en facilitet eller et uderum – det er meget vanskeligere at skabe det indhold, der får faciliteten til at leve. Der rejses ofte mange penge til bygninger og faciliteter – men når det er færdigt, viser det sig der ikke er penge til den daglige drift eller der mangler en kultur til at skabe det daglige indhold.

Området omkring hal og skole kan blive fremtidens mødested for kulturlivet. Området har de elementer der skal til for at skabe et centalt mødested for landsbyen.

omverde n

Der er sammenhæng mellem indhold, form og organisering. Ofte taler vi om hvordan det skal se ud? Hvad vil det koste? Men det er lige så vigtigt at drøfte spørgsmålene: hvem er det til glæde for? Hvad skal der ske? Og hvem skal være kulturskaber? Ved at tage disse spørgsmål alvorligt vil det kunne føre til en ændring og udvikling af ideen. Måske kan spørgsmålene være med til at pege på utraditionelle løsninger, nye anvendelsesmuligheder og spændende perspektiver på de eksisterende faciliteter. Det peger ikke mindst i retning af de spændende og udfordrende samarbejdsrelationer der kan opstå når foreningslivet, skolelivet og borgerne går sammen om at skabe synergi mellem forskellige kulturer i og under samme ”tag”.

Haller, skoler, stadionanlæg og foreningsliv behøver ikke være verdener, som er adskilt fra resten af det omgivende samfundsliv eller hinanden. De kan udvikles til mødestedet for et mangfoldigt kulturliv med en mangfoldig tilgængelig f eksibilitet.

Faciliteter hvilke nye faciliteter? hvordan udnytter vi de nuværende rum og rammer?

Produkt hvilken aktivitet og kultur? hvem skaber aktiviteten og kulturen?

projekt n io at ik e un els m ør m gg g ko nli in sy and br

Et godt mødested udvikler sig i sammenhængen mellem faciliteten, organiseringsformen og de mennesker der skal skabe den daglige kultur. Mødet mellem de forskellige interesser og indfaldsvinkler skaber dybde, tyngde og vægt i projektudviklingen.

m er ru mm eter ra cilit fa

ak ku tiv liv ltu itet r er ro lle r

Kommunikation hvem og hvordan fortæller vi om vores ide og aktivitet?

om ver den

Proces hvordan organiserer vi os? hvordan skaber i drift i det vi gerne vil?

m for s ion t m isa for n s ga ft or dri og


Metode og analyse

Stedet

Hensigt

Ådum er et sogn med 820 indbyggere. Af dem bor 239 i Ådum by.

Overordnet arbejdes der med et sammenhængende område, som i videst mulig grad tilgodeser forskellige interessenter.

Tilgang

For at kunne diskutere en plan for området, hvor udgangspunktet for arbejdet tager afsæt i holdninger og visioner fra en bred vifte af interessenter, f nder vi det nødvendigt at opstille en række principper for processen.

Ådum ligger i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern kommune , hvor Regionerne Midtjylland og Syddanmark mødes. Miljøet er som på landet, når det er bedst: man har betydning for hinanden og hjælper hinanden. Naturen rummer det f ade vestjyske landskab, men også bakketoppe med en storslået udsigt. Omme å løber gennem den nordlige del af sognet. Naturstier omkring byen fører forbi gravhøje, kulgrave med dybe søer og høje toppe med varieret beplantning, vandløb samt skov- og landbrugsområder.

Fleksibilitet og foranderlighed

Aktiviteterne er en fusion mellem idræt, skole, pasning og kulturaktiviteter. Flere funktioner skal bruge de samme faciliteter. Samtænkning af aktiviteter for at optimere udnyttelsen af den nuværende bygningsmasse. Sikre en multifunktionel mangfoldighed.

Åbenhed

facilitterne skal været præget af gennemsyn og synlighed. Aktiviteter og rum skal kunne forandres over tid. Etablere faciliteter for det uforudsete. Aktiviteterne er til gensidig inspiration - skaber liv,

Aadum I&U

Foreningen har 402 medlemmer, 2010 tal. ( 2009: 534 medlemmer) Der er sket en medlemsnedgang i fodbold og håndbold på 97 medlemmer og en fremgang på 29 medlemmer hos gymnastik.

Det lokale

Stedets identitet udspringer af stedets nuværende forhold og de fremtidige ønsker. En evt. haludvidelse bør indtænkes i landsbyudviklingen og ikke kun være en sag for hal og forening.

Sammenhæng

De forskellige kulturers samarbejde er en forudsætning for en forandringsproces. Der skal være plads til f ere forskellige kulturelle aktivitetsformer - der skal tilføres og ikke fratages. Kultur, facilitet, organisering og kommunikation hænger tæt sammen.

Kilde: http://www.aadum. com/ http://www.aadum. com/aadum-iogu/ DGI Vestjyllands medlemsstatistik.


Metode og analyse Stedets lag

Aktivitet

Kultur

Mødet

Projekt

Skoleaktivitet Foreningsaktivitet Forsamlingsaktivitet

Foreningskultur Skolekultur Institutionskultur

Rekreativt møde Event Arrangement Offentlig møde Institutions møde

Foreningsudvikling Aktivitetsudvikling Facilitetsudvikling

Organiseret kultur

Et indspark til udviklingen af en samarbejdskultur

Landskab

Fladen

Landsbylandskab

Åben f ade med beplantningslinjer

Linjer

Karakter

Punkter

Bygningsmasse

Faste forbindelseslinjer med en bygningsmur

Arbejdsplads Foreningsliv Forsamlingsliv Skoleliv

Skole Hal P-plads Grønne arealer Landsby

Hal


Metode og analyse Forbindelseslinjer og aktivitetszoner

Aktivitetszone

Forbindelseslinje

Aktivitetszone Aktivitets zone

Aktivitetszone

Fordelingsplads Forbindelseslinje

Fordelingsplads og aktivitetszone

Forbindelseslinje


Metode og analyse

Metode og analyse

M책l

Forbindelseslinjer og aktivitetszoner (bygning)

Aktivitetszoner

Forbindelseslinjer

24 m

30 m

64 m

27 m

25 m

79 m

6m

13

69 m

50 m 20 m

19 m

6m 5m 3m

45 m

24 m

25 m

9m

8m

5m

26 m

25 m

38 m


omverde n

Metode og analyse Projekt- og udviklingsmodel

m mer r u r m ete ra cilit fa

Faciliteter hvilke nye faciliteter? hvordan udnytter vi de nuvĂŚrende rum og rammer?

Produkt hvilken aktivitet og kultur? hvem skaber aktiviteten og kulturen?

ak ku tiv liv ltu itet r er ro lle r

projekt n io at ik e un els m ør m gg g ko nli in sy and br

Kommunikation hvem og hvordan fortĂŚller vi om vores ide og aktivitet?

om ver den

Proces hvordan organiserer vi os? hvordan skaber i drift i det vi gerne vil?

m r o f s ion t sa form i an ifts g or dr og


Metode og analyse Indsamling

rum rammer faciliteter

Foreningsbaseret fitnes/ motionsrum/spejlsal Børnerum – cafeområde – ungdomsklub Internetcafe – sunde cafe Fritidsklub Nyt indgangsparti + omklædningsrum Danserum med spejle Fælleskontoret Wellnessrum Springgrav

Open air Familieidræt Boldaktiviteter Zumba Løbeklub Spinning Familiebanko Familieaften med spisning aktiviteter med udlændinge Flere aktiviteter i hallen også i weekenden

aktiviteter kultur liv

Aadum hallen kommunikation synliggørelse branding

Hjemmesiden skal opdateres hele tiden Blive bedre til at tænke frem ad Udarbejde en brugerundersøgelse af behov for nye tiltag

Booking system via Conventus til hallen og andre faciliteter Ungegruppen Gode til at tage hensyn til hinanden Gymnastik i hallen, effektiv tid med god plads Hallens/i & u’s økonomi Conventus Vi er ene om hallen og kan få de gode timer Fritidsklub Årsabonnement

organisation og drift bruger/borger forening


Metode og analyse Temaopsamling

Facilitet Hallerne

Hallens sammenhæng med skolen, og det omkringliggende areal Lys og forbindelseslinjer

Fitnesscenter Motionslokale Badefaciliteter

Udbygning Ankomstareal Depotrum Springgrav Glasvægge

Sammenhæng mellem ude og inde

Multibane Koble fodboldbaner tættere til cafeteriet Klatrevæg og basket/street aktiviteter foran og bag hallen

Cafe

En cafe/ mødestedet for byen. info områder, internet cafe. Cafeteriet skal være centralt placeret og synligt. Spillecafe, pc, ludo osv. Nyheds- og bibliotekscafe

Kultur/aktivitet Idræts/Aktivitet udvikling Løb Motion og f tness Dans Zumba Mere baskerball

Drift/ organisering Udvikling af samarbejdet

Mere samarbejde på tværs Godt samarbejde og ny organisering En forening en hal Ikke dit men vores Samarbejde mellem hal, forening og skole

Kultur/Aktivitet udvikling Foreningsudvikling Banko Åbent hus dage i hallen Welness aften Danseskole, Store legedag Fællessang og foredrag Flere sociale aktiviteter på tværs med f.eks. fællesspisning, Familiearrangementer og aktiviteter på tværs Åben hal Storskærmsarrangementer

Nedsætte projektgrupper Samarbejde mellem afdelinger Målrette leder og instruktøruddannelse Årlig træner og lederdag

Udvikle tilgængelighed og f eksibilitet Fleksibel hal med f ere forskellige aktiviteter Udvikle en cafe Bruge de frie baner Gymnastikken skal frem i lyset Motion og f tness skal frem i lyset Fleksibel hal med f ere forskellige aktiviteter

Branding Brandning

Fælles hjemmeside By portal Aktiviteter for andre brugergrupper Fælles eventdage for landsbyen Fælles markedsføring

Info

Opslagstavlen Info områder i hallen

Stemningsudvikling

Hyggelige omgivelser i cafe og fælles arealer - cafestemning Landsbystemning Lyse rum

Hvad går g

Dam Dren Bask

efod

gefo

etba

bold

dbo

ude

ldud

odt  iAad

ndø

rs

eog

inde ll(ud  lænd inge eog r) herr e fod Børn bold eidræ inde tiha ndø rs llen= Peta flere nque muli  ghed Bow er ls Dam

Drift udvikling

Ung egru ppen  ema rked et God etila ttag ehe Gym nsyn nasti tilh kih inan allen den Halle ,eff ns/i ektiv &u’s tidm øko edg Con n omi odp ventu lads s  Vier eneo mha lleno  gka nfåd ego  det imer Lopp

Online booking klippekort system til sund mad             

  

umI

&U 

Hvad  øns

kerv

Boo king sy facil itete stemvia r Con ventu Fam stilh iliea allen ften oga med ndre ”Ͳ” spis  ning me +ak dud læ ti v ndin itete Zum ger r ba

i

Løbe klub  Spin ning  Flere akti vitete riha Lave llen/ enb ogs ruge åiw rund eeke Fore ersø ning nden gels sbas  eaf eret beho Børn fitne vfor erum s/m nyet otio –ca iltag n s fe ru områ  Inte m/s rnetc pejls de– afe– ung al dom sun Friti s d k e lu cafe dsklu b  b Hjem mes iden skal Blive opd bed atere retil she attæ letid Fam nkef en ilieb rem anko tidig   Nyt indg angs part Ope i+o nair mklæ  dnin gsru Fam m ilieid ræt Bold aktiv itete r/h Dan åndb seru old mm eds Årsa pejle bon  nem ent Fæll esko ntore t Well ness rum  Sprin ggra v


NuvÌrende forhold eksteriør Billedregistrering

a

b

b

a


NuvÌrende forhold interiør Billedregistrering


Nuværende forhold

5 x 5 meter

1

Oversigtsplan

Hal

2 Parkering

1

9

3 Cafeteria

4 Terrasse

5 8

4

Indgang

6 Skole

3

7 Forening

5

7

6

Omklædniung

2

9 6

Skolebygningerne og hallen er sammenbyggede med parkeringsplads mod syd og idrætsarealer mod nord.

8

10

Idrætsareal

10 Skolegård


Nuværende forhold

5 x 5 meter

Disponeringsplan

1 Hal

2 Cafeteria

1

5

3 Toileter

4

6

Mellemgang

5 5

7

8

8

8

Terrasse

6 Boldrum

2 3

7

4 10

9

Omklædning

8 Bad og toilet

11

9 Forening

10 Adgangsvejene i bygningerne er uden større lysåbninger. Bygningen og de enkelte rum er stærkt funktionsopdelte.

Indgang

11 Parkering


NuvĂŚrende forhold

5 x 5 meter

Facader

1 Hal

6

2 Cafeteria

3

1 4

Mellemgang

4

5

3

Indgang

5

2

Forening

Facaderne er uden tydelig indgang-ankomst og har et lukket udtryk.

6 Skole

7 OmklĂŚdning

8 Terrasse

6 1 7

8


Nuværende forhold Perspektiv

Idrætsplads Hal

Omklædning Omklædning Omklædning Omklædning Toiletter Mellemgang

Institutioner

Foreningshus

Skolegård

Indgang Toilet

Cykelskure og hus

Toilet Institution

Café Depot

P-plads

Legeplads


i

Hovedgreb

Hovedgrebsplan

Idè

I Aadum kan ideén sammenlignes med en vandmand. Der er faste områder som forbindes af lys, gennemsyn, forbindelse og rumdeling. Nye fordelingslinjer skaber muligheder for f eksibilitet i rumudnyttelsen.

Ny og tilbygning 1.

Lys

Udsyn, U indsyn og og gennemsyn 2. Fordelingslinje Fordelingstorv

Gennemsyn

En ny sidebygning (1) kan enten placeres på den ene eller den anden side af bygningskroppen. Hvis der ønskes en tættere sammenhæng med den øvrige bygningsmassse bør nybygningen placeres ind mod stadion og skolen (2). Med udgangspunkt i vores analyse og jeres indspark har vi valgt at give tre løsningsforslag på opgaven. De tre løsningsforslag kalder vi: A. som vi plejer

Facadeudtryk

B. på vej for det ukendte

Fordeling

Fordelingstorv


- i hvilken grad kultur samtænkes i forhold til den multifunktionelle struktur symbol

kultur

struktur

plan

fælles mødested for landsbyens forskellige kulturer

mod ukendte horisonter

fælles mødested for kultur, idræt og skole

på vej

mødesteder for kultur, idræt og skole

som vi plejer

foreningskultur halkultur landsbyen skolekultur

landsbykultur

foreningskultur skolekultur

halkultur landsbyen landsbykultur

.

i

Kulturel- og funktionelintegrering

foreningskultur skolekultur

halkultur landsbyen landsbykultur


Færdig hæfte 1.Ådum